10-06-2014
10-06-2014
10-06-2014
B. INDLÆGSSEDDEL
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
VIRACEPT 50 mg/g oralt pulver
Nelfinavir
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er
mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Viracept til dig personligt. Lad derfor
være med at give det til andre. Det
kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bli
er værre eller du får bivirkninger, som ikke
er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Viracept
Sådan skal du tage Viracept
Bivirkninger
Opbevaring
Yderligere oplysninger
1.
VIRKNING OG ANVENDELSE
Hvad er Viracept
Viracept indeholder det aktive indholdsstof nelfinavir, som er en proteasehæmmer. Den tilhører en
gruppe af læg
emidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler.
Hvad anvendes Viracept til
Viracept anvendes sammen med andre antiretrovirale lægemidler for at:
Bekæmpe hiv (human immundefekt virus). Det hjælper med at reducere antallet af hiv-partikler
i dit bl
Øge antallet af nogle af de celler i dit blod, som hjælper med at bekæmpe infektion. Disse
kaldes CD4 hvide blodceller. De er særl
igt nedsat, nå
r du har hiv. Det kan føre til en øget risiko
for mange typer infektioner.
Viracept kan ikke helbrede hiv-infektionen. Du kan fortsat få infektioner eller andre sygdomme på
grund af
din hiv-infektion. Selv om du er i behandling med Viracept, kan du give hiv videre til andre
gennem kontakt med blod eller ved seksuel kontakt. Derfor skal du fortsætte med at tage passende
forholdsregler for at forhindre, at du giver virusen videre til andre, selv om du tager Viracept.
2.
DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE VIRACEPT
Tag ikke Viracept hvis:
Du er overfølsom
(allergisk) over for nelfinavir eller et af de øvrige indholdsstoffer (anført i
afsnit 6 ”Yderligere information”).
Du tager et af de lægemidler, der er anført i den først del af afsnit 2 under ”Brug af anden
medicin” og ”Tag ikke Viracept”.
Tag ikke Viracept, hvis noget af ovenstående gælder for dig.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Vær ekstra forsigtig med at tage Viracept
Tjek med din læge før du tager Viracept hvis:
Du har nyreproblemer.
Du har højt
blodsukker (diabetes).
Du har en sjælden blodsygdom, som findes i nogle familier, som kaldes hæmofili.
Du har en leversygdom forårsaget af hepatitis B eller C. Din læge kan ønske at tage
regelm
æssige blod
prøver.
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller apoteket, før
du tager Viracept.
Patienter med leversygdom
Patienter med kronisk hepatitis B eller C, og som bliver behandlet med antiretrovirale lægemidler, har
øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverskader, hvilket
kan kræve bl
odprøver til kontrol af
leverfunktionen. Tal med din læge, hvis du tidligere har haft en leversygdom.
Kropsfedt
Antiretroviral kombinationsbehandling kan forårsage ændringer i kropsformen på grund af ændringer i
fedtfordelingen. Disse æn
dringer kan
inkludere tab af fedt fra ben, arme og ansigt, øget fedt på maven
og omkring indre organer, brystforstørrelse og fedtpukkel i nakken (bøffelnakke). Årsagen til og den
langsigtede effekt af disse tilstande på helbredet kendes ikke på nuværende tidspunkt. Kontakt din
læge, hvis du bemærker ændringer i kropsfedtet.
Tegn på tidligere infektioner
Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion
som tidligere har haft andre infektioner i
forbindelse med deres hiv-infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner
forekomme kort efter, at antihiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en
forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der
kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogle symptomer på infektion,
skal du omgående informere din læge.
Knoglesygdom (knoglenekrose)
Nogle patienter, som tager antiretroviral kombinationsbehandling
, kan udvikle en knoglesygdom, som
kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af de
mange risikofaktorer for udvikling af denne sygdom kan blandt andet være varigheden af den
antiretrovirale kombinationsbehandling, steroidbehandling, alkoholforbrug, alvorligt nedsat
immunforsvar samt højere body mass index (BMI). Tegn på knoglenekrose er stivhed, ømhed og
smerter i led (specielt i hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær. Hvis du bemærker nogle af
disse symptomer, skal du omgående informere din læge.
Brug af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du br
uger anden medicin eller har brugt det f
or nylig.
Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, og naturlægemidler. Det skyldes, at Viracept
kan påvirke behandlingen med anden medicin, og anden medicin kan påvirke behandlingen med
Viracept.
Tag ikke Viracept,
og fort
æl din læge eller på apoteket, hvis du
tager nogle af de nedenstående
lægemidler:
Lægemidler lavet ud fra sekale som f.eks. cabergolin, ergotamin eller lisurid (mod Parkinsons
sygdom eller migræne)
Naturlægemidler, som indeholder perikon (mod depression eller ti
l forbedring af dit hum
ør)
Rifampicin (mod tuberkulose)
Terfenadin eller astemizol (m
allergi)
Pimozid (anvendt mod psykiske sygdomme)
Amiodaron eller quinidin (mod abnorm hjerterytme)
Phenobarbital eller carbamazepin (mod epilepsi)
Triazolam eller midazolam indtaget gennem munden (sovemedicin eller mod angst)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Cisaprid (mod halsbrand eller problemer med dit fordøjelsessystem)
Omeprazol (mod mavesår)
Alfuzosin (mod forstørret blærehalskirtel (prostata))
Sildenafil (mod pulmonal arteriel hypertension)
Simvastatin eller lovastatin (til nedsættelse af kolesterol i blodet)
Tag ikke Viracept og fortæl din læge eller på apoteket, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Hvis
du er i tvivl, s
kal du tale med din læge eller apoteket, før du tager Viracept.
Fortæl din læge eller på apoteket,
s du tager no
gle af de nedenstående lægemidler:
Andre lægemidler mod hiv-infektion såsom ritonavir, indinavir, saquinavir og delavirdin,
prenavir, efavirenz eller nevirapin
Orale præventionsmidler (p-piller). Viracept kan forhindre p-piller i at virke, så du skal bruge
andre præventionsmetoder (som f.eks. kondom), mens du tager Viracept
Calciumantagonister såsom bepridil (mod hjerteproblemer)
Lægemidler, som undertrykker immunforsvaret, såsom tacrolimus eller ciclosporin
Lægemidler, som hæmmer mavesyren, såsom lansoprazol
Fluticason (mod høfeber)
Phenytoin (mod epilepsi)
Methadon (mod narkotikaafhængighed)
Sildenafil (for at opnå eller bibeholde erektion)
Tadalafil (mod pulmonal arteriel hypertension eller fo
r at opnå eller bibehol
de erektion)
Vardenafil (mod pulmonal arteriel hypertension eller for at opnå ell
r bibeholde erektion)
Ketoconazol, itraconazol eller fluconazol (mod svampeinfektioner)
Rifabutin, erythromycin eller clarithromycin (mod bakterielle infektioner)
Midazolam administreret som injektion eller diazepam
(mod angst eller til at hjælpe dig sove)
Fluoxetin, paroxetin, imipramin, amitriptylin eller trazodon (mod depression)
Atorvastatin eller andre statiner (til nedsættelse af kolesterol i blodet)
Salmeterol (mod astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL))
Warfarin (for at nedsætte risikoen for blodpropper)
Colchicin (mod podagraanfald eller familiær
iddelhavsfeber)
Bosentan (mod pulmonal arteriel hypertension)
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller apoteket, før
du tager Viracept.
Brug af Viracept sammen med mad og drikke
Tag Viracept med et måltid. Det hjælper din krop til at få det fulde udby
tte af m
edicinen.
Graviditet, prævention og amning
Tal med din læge før du tager Viracept, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid.
Du må ikke amme, mens du tager Viracept, idet du
kan give hiv vi
dere til barnet
Viracept kan forhindre orale præventionsmidler (p-piller) i at virke, så du bør bruge andre
præventionsmetoder (som f.eks. kondom), mens du tager Viracept.
Spørg dig læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form
medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Det er ikke sandsynligt, at Viracept vil påvirke din evne til at køre
bil eller betjene værktøj eller
maskiner.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Viracept
Dette lægemiddel indeholder saccharose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis
lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder aspartam, som er en fenylalaninkilde. Det kan være skadeligt for
patienter med fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).
Dette lægemiddel er i det væsentlige kaliumfri, idet det indehol
der mindre end 1
mmol (39 mg)
kalium per dosis.
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl
så tal med din læge eller apoteket, før
du tager Viracept.
3.
SÅDAN SKAL DU TAGE VIRACEPT
Tag altid Viracept nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl,
så spørg lægen eller på apoteket. De
sædvanlige d
oseringer beskrives nedenfor. Følg instruktionerne omhyggeligt for at få det fulde udbytte
af Viracept.
Viracept pulver er til patienter, som ikke kan tage tabletter. Viracept-tabletter anbefales gener
elt til
voksne og til ældre børn. Yngre børn, som er i stand til at tage tabletter, kan tage Viracept-tabletter i
stedet for det orale pulver. Hvis du vil tage tabletter i stedet for, så se indlægssedlen for Viracept
250 mg tabletter.
Hvordan Viracept skal blandes
Lægemiddelpakningen indeholder to måleskeer:
Hvid 1 grams (1 g) måleske,
Blå 5 grams (5 g) måleske.
Afmål en strøgen skefuld pulver. Du kan bruge håndtaget på den an
den måleske til at skrabe det ekstra
pulver af med og dermed få en strøgen skefuld (se nedenstående billede).
Du kan blande pulveret med lidt vand, mælk, modermælkserstatning, soja-
modermælkserstatning, sojamælk, flydende kosttilsskud eller budding.
Hvis du blander pulveret, men indtager det ikke m
d det samme, kan du opbevare det i op til 6
timer i køleskab.
Bland ikke pulveret med appelsinjuice, æblemos eller andre syreholdige væsker og madvarer.
Det kan give dit lægemiddel en bitter smag.
Tilsæt ikke væske til pulveret i dets oprindelige beholder.
Brug af dette lægemiddel
Tag Viracept med et måltid. Det hjælper din krop til at få det fulde udbytte af medicinen.
Indtag hele den blanding du laver hver gang. Det sikrer, at du får de
n rigtige mængde af
medicinen.
Tag alle dine doser på det rigtige tidspunkt hver dag. Det gør at medicinen virker bedre.
Stop ikke med at tage medicinen uden a
tale med din læge først.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvor meget skal indtages
Voksne og børn ældre end 13 år
Viracept-pulver kan indtages enten to eller tre gange daglig me
d et måltid. Tabel 1
nedenfor viser den sædvanlige dosis.
Tabel 1
Dosis som tages af voksne og børn ældre end 13 år
Hvor ofte
du skal
tage det
Antal måleskeer
Blå måleske
Hvid måleske
(5 g) (1 g
Hvor meget du tager
hver gang (i gram)
To gange
daglig
5 -
25 g
Tre gange
daglig
3 -
15 g
Børn i alderen 3 til 13
år
Til børn
i alderen 3 til 13 år beregnes den anbefalede dosis af Viracept-pulver ud fra deres
kropsvægt. D
skal give lægemidlet til dit barn enten to eller tre gange daglig i forbindelse
med et måltid.
De forskellige måder vises nedenfor i to separate tabeller.
Tabel 2:
Hvis du giver lægemidlet
to gange daglig
skal du give 50-55 mg nelfinavir
hver gang for hvert kg kropsvægt.
Tabel 3:
Hvis du giver lægemidlet
tre gange daglig
, skal du give 25-35 mg nelfinavir
hver gang for hvert kg kropsvægt.
Tabel 2
Dosis som gives
to gange
daglig
l børn i alderen 3 til 13 år
Dit barns
kropsvægt
Antal måleskeer
Blå måleske
Hvid måleske
(5 g) (1 g)
Hvor meget du
giver hver gang
(i gram)
7,5 til 8,5 kg
1 plus 3
8,5 til 10,5 kg
2 -
10 g
10,5 til 12 kg
2 plus 2
12 g
12 til 14 kg
2 plus 4
14 g
14 til 16 kg
3 plus 1
16 g
16 til 18 kg
3 plus 3
18 g
18 til 22 kg
4 plus 1
21 g
Over 22 kg
5 -
25 g
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tabel 3
Dosis som gives
tre gange daglig
til børn
i alderen 3 til 13 år
Dit barns
kropsvægt
Antal måleskeer
Blå måleske
Hvid måleske
(5 g) (1 g)
Hvor meget du
giver hver gang
(i gram)
7,5 til 8,5 kg
8,5 til 10,5 kg
1 plus 1
10,5 til 12 kg
1 plus 2
12 til 14 kg
1 plus 3
14 til 16 kg
10 g
16 til 18 kg
2 plus 1
11 g
18 til 22 kg
2 plus 3
13 g
Over 22 kg
15 g
Hvis du har taget for meget Viracept
Hvis du har taget mere Viracept, end du burde, skal du tale
ed en læge eller apoteket eller tage til
den nærmeste skadestue med det samme. Tag lægemiddelpakningen med. Blandt andet kan meget
høje doser af Viracept medføre problemer med din hjerterytme.
Hvis du har glemt at tage Viracept
Hvis du har glemt en dosis, så tag den, så snart du kom
mer i tanker om
det.
Hvis det er tæt på tidspunktet for den næste dosis, skal du d
og spri
nge den glemte dosis over.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som
erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Viracept
Stop ikke med at tage dette lægemiddel uden at tale med din læge først. Tag alle dine doser p
rigtige tidspunkt hver dag. Det gør, at medicinen virker bedre.
4.
BIVIRKNINGER
Viracept kan som al anden medicin give bivirkninger,
men ikke alle
får bivirkninger. Følgende
bivirkninger kan forekomme med dette lægemiddel.
Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever nogle af de nedenstående bivirkninger:
Allergiske reaktioner.
Symptomerne kan inkludere vejrtrækningsbesvær, feber, kløe,
opsvulmet ansigt samt hududslæt, der i nogle tilfælde kan danne blister.
Øget blødning, hvis du har hæmofili
. Hvis du har hæmofili type A eller B, kan din blødning i
sjældne tilfælde øges.
Knoglesygdom (knoglenekrose).
ptomerne kan inkludere stivhed, ømhed og smerter i led
(specielt i hofte, knæ og skulder) og bevægelsesbesvær. Nogle patienter, som tager
antiretroviral kombinationsbehandling, kan udvikle en knoglesygdom, som kaldes
knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen).
Infektion.
Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion, som tidligere har haft andre
infektioner i forbindelse med deres hiv-infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra
tidligere infektioner forekomme kort efter, at antihiv-behandlingen er startet. Det antages, at
disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i
stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer.
Hvis du bemærker noget af ovenstående, skal du k
akte din læge med det samme.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Andre bivirkninger, hvor du bør tale med din læge
Hvis du får nogle af bivirkningerne på denne liste, eller hvis du be
mærker nogle bivirk
ninger, som
ikke er nævnt i denne indlægsseddel, skal du informere din læge.
Meget almindelige (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
Diarré.
Almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Udslæt.
Luft i maven.
Følelse af utilpashed.
Lavt antal af en type hvide blodceller, som bekæmper infektioner (neutrofiler).
Abnorme resultater i blodprøver, som måler hvor godt di
n lever
og muskler fungerer.
Ikke almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
Utilpashed.
Betændelse i bugspytkirtlen. Symptomerne inkluderer stærke smerter i m
aven, der stråler over
til ryggen.
Antiretroviral kombinationsbehandling kan forårsage ændringer i kropsformen på grund af
ændringer i fedtfordelingen. Disse ændringer kan inkludere tab af fedt fra ben, arme og ansigt,
øget fedt på maven og omkring indre organer, brystforstørrelse og fedtpukkel i nakken
(bøffelnakke). Årsagen og den langsigtede effekt af disse tilstande på helbredet kendes ikke på
nuværende tidspunkt.
Sjældne (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Gulfarvning af hud eller øjne. Dette kan være symp
tomer på leverproblemer som f.eks. hepatitis
eller gulsot.
Alvorligt hududslæt (erythema multiforme).
Opsvulmet mave.
Højt blodsukker (diabetes) eller forværring af diabetes.
I sjældne tilfælde er der rapporteret om smerter eller øm
i musklerne samt muskelsvækkelse,
især efter antiretroviral kombinationsbehandling med proteasehæmmere og nukleosidanaloger.
Muskellidelserne har i sjældne tilfælde været alvorlige og forårsaget muskeldegeneration
(rhabdomyolyse).
Andre bivirkninger, som er blevet rapporteret:
Antiretroviral kombinationsbehandling kan også forårsage forhøjet mælkesyre og
sukker i
blodet, hyperlipidæmi (øget fedt i blodet) og resistens mod insulin.
Lavt antal røde blodceller (blodmangel).
Lungesygdom (lungebetændelse).
Tilfælde af diabetes mellitus eller forhøjede blodsukke
rniveauer er rapporteret hos patienter,
som fik denne behandling eller anden proteasehæmmer.
Bivirkninger hos børn
Cirka 400 børn (i alderen 0 til 13 år) fik Viracept i kliniske studier. Bivirkningerne set hos børn er
tilsvarende dem
set hos voksne. Den mest almindelige bivirkning hos børn er diarré. Bivirkningerne
resulterede kun sjældent i at behandlingen med Viracept skulle stoppes.
5.
OPBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Viracept efter den udløbsdato, der står på etiketten og pa
kningen.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevares i original emballage.
Den blandede opløsning kan opbevares i op til
6 timer i køleskab.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Viracept indeholder:
Aktivt stof: nelfinavir. Hvert gram oralt pulver indeho
lder en mængde af nelfinavirmesilat, som
svarer til 50 mg nelfinavir.
Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, maltodextrin, dikaliumphosphat,
crospovidon, hypromellose, aspartam (E951), saccharosepalmitat samt naturligt og kunstigt
smagsstof.
Udseende og pakningsstørrelser
Viracept 50 mg/g oralt pulver er et hvidt til off-white pulver. Det leveres i plastikflasker med
børnesikrede plastiklåg. Hver flaske indeholder 144 gr
am pulver og leveres sammen med en 1 grams
måleske (hvid) og en 5 grams måleske (blå).
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Roche Registration Limited
6 Falcon Way
Shire Park
Welwyn Garden City
AL7 1TW
Storbritannien
Fremstiller
Roche Pharma AG
Emil-Barell-Str. 1
D-79639 Grenzach-Wyhlen
Tyskland
Hvis du vil have yderligere oplysninger om Viracept, skal du henvende dig til
den lokale repræsentant
for indehaveren af markedsføringstilladelsen.
België/Belgique/Belgien
N.V. Roche S.A.
Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11
Luxembourg/Luxemburg
(Voir/siehe Belgique/Belgien)
България
Рош България ЕООД
Тел: +359 2 818 44 44
Magyarország
Roche (Magyarország) Kft.
Tel: +36 - 23 446 800
Česká repub
lika
Roche s. r. o.
Tel: +420 - 2
20382111
Malta
(See United Kingdom)
Danmark
Roche a/s
Tlf: +45 - 36 39 99 99
Nederland
Roche Nederland B.V.
Tel: +31 (0) 348 438050
Deutschland
Roche Pharma AG
Tel: +49 (0) 7624 140
Norge
Roche Norge AS
Tlf: +47 - 22 78 90 00
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Eesti
Roche Eesti OÜ
Tel: + 372 - 6 177 380
Österreich
Roche Austria GmbH
Tel: +43 (0) 1 27739
Ελλάδα
Roche (Hellas) A.E.
Τηλ: +30 2
10 61 66 100
Polska
Roche Polska Sp.z o.o.
Tel: +48 - 22 345 18 88
España
Roche Farma S.A.
Tel: +34 - 91 324 81 00
Portugal
Roche Farmacêutica Química, Lda
Tel: +351 - 21 425 70 00
France
Roche
Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00
România
Roche România S.R.L.
Tel: +40 21 206 47 01
Ireland
Roche Products (Ireland) Ltd.
Tel: +353 (0) 1 469 0700
Slovenija
Roche farmacevtska družba d.o.o.
Tel: +386 - 1 360 26 00
Ísland
Roche a/s
c/o Icepharma hf
Sími: +354 540 8000
Slovenská republika
Roche Slovensko, s.r.o.
Tel: +421 - 2 52638201
Italia
Roche S.p.A.
Tel: +39 - 039 2471
Suomi/Finland
Roche Oy
Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500
Kύπρος
Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.
Τηλ: +357 - 22 25 72 00
Sverige
Roche AB
Tel: +46 (0) 8 726 1200
Latvija
Roche Latvija SIA
Tel: +371 – 6 7039831
United Kingdom
Roche Products Ltd.
Tel: +44 (0) 1707 366000
Lietuva
UAB “Roche Lietuva”
Tel: +370 5 2546799
Denne indlægsseddel blev senest godkendt
Du kan finde yderligere information om Viracept på
Det Europæiske Læge
middelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/
. Der er også links til websites om sjældne sygdomme, og
hvordan de behandles.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
VIRACEPT 250 mg filmovertrukne tabletter
Nelfinavir
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er
mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Viracept til dig personligt. Lad derfor
være med at give det til andre. Det
kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bli
er værre eller du får bivirkninger, som ikke
er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Viracept
Sådan skal du tage Viracept
Bivirkninger
Opbevaring
Yderligere oplysninger
1.
VIRKNING OG ANVENDELSE
Hvad er Viracept
Viracept indeholder det aktive indholdsstof nelfinavir, som er en proteasehæmmer. Den tilhører en
gruppe af læg
emidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler.
Hvad anvendes Viracept til
Viracept anvendes sammen med andre antiretrovirale lægemidler for at:
Bekæmpe hiv (human immundefekt virus). Det hjælper med at reducere antallet af hiv-partikler
i dit bl
Øge antallet af nogle af de celler i dit blod, som hjælper med at bekæmpe infektion. Disse
kaldes CD4 hvide blodceller. De er særl
igt nedsat, nå
r du har hiv. Det kan føre til en øget risiko
for mange typer infektioner.
Viracept kan ikke helbrede hiv-infektionen. Du kan fortsat få infektioner eller andre sygdomme på
grund af
din hiv-infektion. Selv om du er i behandling med Viracept, kan du give hiv videre til andre
gennem kontakt med blod eller ved seksuel kontakt. Derfor skal du fortsætte med at tage passende
forholdsregler for at forhindre, at du giver virusen videre til andre, selv om du tager Viracept.
2.
DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE VIRACEPT
Tag ikke Viracept hvis:
Du er overfølsom (allergisk) over for nelfinavir eller et af de øvrige indhol
dsstoffer (anført i
afsnit 6 ”Yderligere information”).
Du tager et af de lægemidler, der er anført i den først del af afsnit 2 under ”Brug af anden
medicin” og ”Tag ikke Viracept”.
Tag ikke Viracept, hvis noget af ovenstående gælder for dig.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Vær ekstra forsigtig med at tage Viracept:
Tjek med din læge før du tager Viracept hvis:
Du har nyreproblemer.
Du har højt
blodsukker (diabetes).
Du har en sjælden blodsygdom, som findes i nogle familier, som kaldes hæmofili.
Du har en leversygdom forårsaget af hepatitis B eller C. Din læge kan ønske at tage
regelm
æssige blod
prøver.
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller apoteket, før
du tager Viracept.
Patienter med leversygdom:
Patienter med kronisk hepatitis B eller C, og som bliver behandlet med antiretrovirale lægem
dler, kan
have øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverskader, hvilket kan kræve blodprøver til
kontrol af leverfunktionen. Tal med din læge, hvis du tidligere har haft en leversygdom.
Kropsfedt
Antiretroviral kombinationsbehandling kan forårsage ændringer i kropsformen på grund af ændringer i
fedtfordelingen. Disse æn
dringer kan
inkludere tab af fedt fra ben, arme og ansigt, øget fedt på maven
og omkring indre organer, brystforstørrelse og fedtpukkel i nakken (bøffelnakke). Årsagen til og den
langsigtede effekt af disse tilstande på helbredet kendes ikke på nuværende tidspunkt. Kontakt din
læge, hvis du bemærker ændringer i kropsfedtet.
Tegn på tidligere infektioner
Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion
som tidligere har haft andre infektioner i
forbindelse med deres hiv-infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner
forekomme kort efter, at antihiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en
forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der
kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogle symptomer på infektion,
skal du omgående informere din læge.
Knoglesygdom (knoglenekrose)
Nogle patienter, som tager antiretroviral kombinationsbehandling
, kan udvikle en knoglesygdom, som
kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af de
mange risikofaktorer for udvikling af denne sygdom kan blandt andet være varigheden af den
antiretrovirale kombinationsbehandling, steroidbehandling, alkoholforbrug, alvorligt nedsat
immunforsvar samt højere body mass index (BMI). Tegn på knoglenekrose er stivhed, ømhed og
smerter i led (specielt i hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær. Hvis du bemærker nogle af
disse symptomer, skal du omgående informere din læge.
Brug af anden medicin:
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du br
uger anden medicin eller har brugt det f
or nylig.
Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, og naturlægemidler. Det skyldes, at Viracept
kan påvirke behandlingen med anden medicin, og anden medicin kan påvirke behandlingen med
Viracept.
Tag ikke Viracept,
og fort
æl din læge eller på apoteket, hvis du
tager nogle af de nedenstående
lægemidler:
Lægemidler lavet ud fra sekale som f.eks. cabergolin, ergotamin eller lisurid (mod Parkinsons
sygdom eller migræne)
Naturlægemidler, som indeholder perikon (mod depression eller ti
l forbedring af dit hum
ør)
Rifampicin (mod tuberkulose)
Terfenadin eller astemizol (m
allergi)
Pimozid (anvendt mod psykiske sygdomme)
Amiodaron eller quinidin (mod abnorm hjerterytme)
Phenobarbital eller carbamazepin (mod epilepsi)
Triazolam eller midazolam indtaget gennem munden (sovemedicin eller mod angst)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Cisaprid (mod halsbrand eller problemer med dit fordøjelsessystem)
Omeprazol (mod mavesår)
Alfuzosin (mod forstørret blærehalskirtel (prostata))
Sildenafil (mod pulmonal arteriel hypertension)
Simvastatin eller lovastatin (til nedsættelse af kolesterol i blodet)
Tag ikke Viracept og fortæl din læge eller på apoteket, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Hvis
du er i tvivl, s
kal du tale med din læge eller apoteket, før du tager Viracept.
Fortæl din læge eller på apoteket,
s du tager no
gle af de nedenstående lægemidler:
Andre lægemidler mod hiv-infektion såsom ritonavir, indinavir, saquinavir og delavirdin,
prenavir, efavirenz eller nevirapin
Orale præventionsmidler (p-piller). Viracept kan forhindre p-piller i at virke, så du skal bruge
andre præventionsmetoder (som f.eks. kondom), mens du tager Viracept
Calciumantagonister såsom bepridil (mod hjerteproblemer)
Lægemidler, som undertrykker immunforsvaret, såsom tacrolimus eller ciclosporin
Lægemidler, som hæmmer mavesyren, såsom lansoprazol
Fluticason (mod høfeber)
Phenytoin (mod epilepsi)
Methadon (mod narkotikaafhængighed)
Sildenafil (for at opnå eller bibeholde erektion)
Tadalafil (mod pulmonal arteriel hypertension eller fo
r at opnå eller bibehol
de erektion)
Vardenafil (mod pulmonal arteriel hypertension eller for at opnå ell
r bibeholde erektion)
Ketoconazol, itraconazol eller fluconazol (mod svampeinfektioner)
Rifabutin, erythromycin eller clarithromycin (mod bakterielle infektioner)
Midazolam administreret som injektion eller diazepam
(mod angst eller til at hjælpe dig sove)
Fluoxetin, paroxetin, imipramin, amitriptylin eller trazodon (mod depression)
Atorvastatin eller andre statiner (til nedsættelse af kolesterol i blodet)
Salmeterol (mod astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL))
Warfarin (for at nedsætte risikoen for blodpropper)
Colchicin (mod podagraanfald eller familiær
iddelhavsfeber)
Bosentan (mod pulmonal arteriel hypertension)
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller apoteket, før
du tager Viracept.
Brug af Viracept sammen med mad og drikke:
Tag Viracept med et måltid. Det hjælper din krop til at få det fulde udbytte af m
edicinen.
Graviditet, prævention og amning
Tal med din læge før du tager Viracept, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid.
Du må ikke amme, mens du tager Viracept, idet du kan give hiv vi
dere til barnet
Viracept kan forhindre orale præventionsmidler (p-piller) i at virke, så du bør bruge andre
præventions
metoder (so
m f.eks. kondom), mens du tager Viracept.
Spørg dig læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Det er ikke sandsynligt, at Viracept vil påvirke din evne til at køre bil eller betjene værktøj eller
maskiner.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
3.
SÅDAN SKAL DU TAGE VIRACEPT
Tag altid Viracept nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl,
så spørg lægen eller på apoteket. De
sædvanlige d
oser er beskrevet nedenunder. Følg instruktionerne omhyggeligt for at få det fulde
udbytte af Viracept.
Viracept-tabletterne skal indtages gennem munden. De skal sy
nkes hele og indtages samme
n med et
måltid. Til voksne eller børn, som ikke kan tage tabletter, kan Viracept-tabletter opløses i vand og
indtages på følgende måde:
Læg tabletterne ned i et halvt glas vand og rør med en ske
Bland den uklare blålige væske omhyggeligt, når tabletten er opløst, og indtag den straks
Skyl glasset med et halvt glas vand og drik vandet, som
du har brugt til at skylle med, for at
sikre at hele dosis indtages
Det anbefales ikke at bruge syreholdig føde eller juice (so
f.eks. appelsinjuice, æblejuice eller
æblemos) i kombination med Viracept, idet kombinationen kan give en bitter smag.
Alternativt kan 50 mg/g oralt pulver indtages i stedet.
Se indlægssedlen for Viracept 50 m
g/g oralt
pulver, hvis du hellere vil tage pulveret i stedet for.
Brug af dette lægemiddel
Tag Viracept med et måltid. Det hjælper din krop til at få det fulde udbytte af medicinen.
Tag alle dine doser på det rigtige tidspunkt hver dag.
Det gør at medcinen virker bedre.
Stop ikke med at tage medicinen uden a
tale med din læge først.
Hvor meget skal indtages
Voksne og børn ældre end 13 år
Viracept-tabletter kan indtages enten to eller tre gange daglig m
ed et måltid. Tabel 1 nedenfor viser
den sædvanlige dosis.
Tabel 1
Dosis som tages af voksne og børn ældre end 13 år
Hvor ofte du
skal tage det
Antal tabletter
Hvor meget du tager
hver gang (i
milligram)
To gange
daglig
1250 mg
Tre gange
daglig
750 mg
Børn i alderen 3 til 13 år
Til børn i alderen 3 til 13 år beregnes den anbefalede dosis af Viracept-tabletter ud fra deres
kropsvægt. Overvåg nøje om barnets vægt stiger for at sikre, at den korrekte totale daglige dosis
indtages.
Hvis dit barn vejer 18 kg eller mere kan du give tabletterne enten to eller tre gange dagligt.
Hvis dit barn vejer 18 kg eller mindre, skal du give tab
letterne tre gange dagligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
De forskellige måder vises nedenfor i to separate tabeller.
Tabel 2:
Hvis du giver læ
idlet
to gange daglig
(for børn, som vejer 18 kg eller mere),
skal
du give 50-55 mg nelfinavir hver gang for hvert kg kropsvægt.
Tabel 3:
Hvis du giver lægemidlet
tre gange daglig
, skal du give 25-35 mg nelfinavir hver
gang for hvert kg kropsvægt,
undtagen for børn, som vejer mellem 10,5 og 12 kg, mellem 12
og 14 kg og mellem 18 og 22 kg.
Disse børn skal ikke have det samme antal tabletter ved hvert
måltid. Tabellen viser også det anbefalede totale antal Viracept tabletter, som børn skalhave, ud
fra deres vægt.
Tabel 2
Dosis som skal gives
to ga
nge daglig
børn i alderen 3 til 13 år,
som vejer mere end 18 kg
Dit barns kropsvægt
Antal tabletter
18 til 22 kg
over 22 kg
Tabel 3
Dosis som skal gives
tre gange daglig
til børn mellem 3 og 13 år, som vejer
mere end 7,5 kg
Anbefalet antal tabletter ved de enkelte
måltider
Barnets vægt
i kg
Antal
tabletter til
genmad
Antal tabletter
til frokost
Antal tabletter
til aftensmad
Samlet antal
tabletter per
dag
7,5 til 8,5 kg
8,5 til 10,5 kg
10,5 til 12 kg*
2
1
1
4
12 til 14 kg*
2
1
2
5
14 til 16 kg
16 til 18 kg
18 til 22 kg*
3
2
2
7
over 22 kg
* Børn, hvis vægt ligger indenfor disse intervaller, vil få et forskelligt antal tabletter i løbet af dagen. Din
læge vil måle antallet af hiv- partikler og antallet af CD4 hvide blodceller i dit barns blod for at sikre, at
medicinen virker så godt som muligt.
Det er meget vigtigt, at det korrekte antal tabletter tages ved hver do
sis. Du skal sikre, at dit bar
n inden
for de enkelte vægtintervaller får det anbefalede antal tabletter ved hvert måltid.
Hvis du har taget for mange Viracept-tabletter
Hvis du har taget mere Viracept, end du burde, skal du tale m
ed en læge eller apoteket eller tage til
den nærmeste skadestue med det samme. Tag lægemiddelpakningen med. Blandt andet kan meget
høje doser af Viracept medføre problemer med din hjerterytme.
Hvis du har glemt at tage Viracept
Hvis du har glemt en dosis, så tag den, så snart du kom
mer i tanker om
det.
Hvis det er tæt på tidspunktet for den næste dosis, skal du d
og spri
nge den glemte dosis over.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Viracept
Stop ikke med at tage dette lægemiddel uden at tale med din læge først. Tag alle dine doser på det
rigtige tidspunkt hver dag. Det gør at dit lægemiddel virker bedre.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.
BIVIRKNINGER
Viracept kan som al anden medicin give bivirkninger,
men ikke alle
får bivirkninger. De følgende
bivirkninger kan forekomme med dette lægemiddel.
Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever nogle af de n
e
denstående bivirkninger:
Allergiske reaktioner.
Symptomerne kan inkludere vejrtrækningsbesvær, feber, kløe,
opsvulmet ansigt samt hududslæt, der i nogle tilfælde kan danne blister.
Øget blødning, hvis du har hæmofili
. Hvis du har hæmofili type A eller B, kan din blødning i
sjældne tilfælde øges.
Knoglesygdom (knoglenekrose).
ptomerne kan inkludere stivhed, ømhed og smerter i led
(specielt i hofte, knæ og skulder) og bevægelsesbesvær. Nogle patienter, som tager
antiretroviral kombinationsbehandling, kan udvikle en knoglesygdom, som kaldes
knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen).
Infektion.
Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion, som tidligere har haft andre
infektioner i forbindelse med deres hiv-infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra
tidligere infektioner forekomme kort efter, at antihiv-behandlingen er startet. Det antages, at
disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i
stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer.
Hvis du bemærker noget af ovenstående, skal du kontakte din læge med det samme.
Andre bivirkninger, hvor du bør tale med din læge
Hvis du får nogle af bivirkningerne på denne liste, eller hvis du bemærker nogle bivirkninger, som
ikke er nævnt i denne indlægsseddel, skal du informere din læge.
Meget almindelige (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
Diarré.
Almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Udslæt.
Luft i maven.
Følelse af utilpashed.
Lavt antal af en type hvide blodceller, som bekæmper infektioner (neutrofiler).
Abnorme resultater i blodprøver, som måler hvor godt di
n lever
og muskler fungerer.
Ikke almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
Utilpashed.
Betændelse i bugspytkirtlen. Symptomerne inkluderer stærke smerter i maven, der stråler over
til ryggen.
Antiretroviral kombinationsbehandling kan forårsage
ændringer i k
ropsformen på grund af
ændringer i fedtfordelingen. Disse ændringer kan inkludere tab af fedt fra ben, arme og ansigt,
øget fedt på maven og omkring indre organer, brystforstørrelse og fedtpukkel i nakken
(bøffelnakke). Årsagen og den langsigtede effekt af disse tilstande på helbredet kendes ikke på
nuværende tidspunkt.
Sjældne (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Gulfarvning af hud eller øjne. Dette kan være symp
tomer på leverproblemer som f.eks. hepatitis
eller gulsot.
Alvorligt hududslæt (ery
thema multiforme).
Opsvulmet mave.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Højt blodsukker (diabetes) eller forværring af diabetes.
I sjældne tilfælde er der rapporteret om smerter eller øm
i musklerne samt muskelsvækkelse,
især efter antiretroviral kombinationsbehandling med proteasehæmmere og nukleosidanaloger.
Muskellidelserne har i sjældne tilfælde været alvorlige og forårsaget muskeldegeneration
(rhabdomyolyse).
Andre bivirkninger, som er blevet rapporteret:
Antiretroviral kombinationsbehandling kan også forårsage forhøjet mælkesy
re og
sukker i
blodet, hyperlipidæmi (øget fedt i blodet) og resistens mod insulin.
Lavt antal røde blodceller (blodmangel).
Lungesygdom (lungebetændelse).
Tilfælde af diabetes mellitus eller forhøjede blodsukke
rniveauer er rapporteret hos patienter,
som fik denne behandling eller anden proteasehæmmer.
Bivirkninger hos børn
Cirka 400 børn (i alderen 0 til 13 år) fik Viracept i kliniske studier. Bivirkningerne set hos børn er
tilsvarende dem
set hos voksne. Den mest almindelige bivirkning hos børn er diarré. Bivirkningerne
resulterede kun sjældent i at behandlingen med Viracept skulle stoppes.
5.
OPBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Viracept efter den udløbsdato, der står på etiketten og pa
kningen.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevares i original emballage.
6.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Viracept indeholder:
Det aktive indholdsstof i
Viracept er n
elfinavir. Hver tablets indeholder 250 mg nelfinavir.
De øvrige indholdsstoffer er calciumsilicat, crospovidon, magnesiumstearat, indigotin (E132)
pulver, hypromellose og glyceroltriacetat.
Udseende og pakningsstørrelser
Viracept filmovertrukne tabletter leveres i plastikglas med børnesikrede plastiklåg. Hvert glas
indeholder en
ten 270 eller
300 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Roche Registration Limited
6 Falcon Way
Shire Park
Welwyn Garden City
AL7 1TW
Storbritannien
Fremstiller:
Roche Pharma AG
Emil- Barrell Strasse 1
D-79639 Grenzach / Wyhlen
Tyskland
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du vil have yderligere oplysninger om Viracept, skal du henvende dig til den lokale repræsentant
for indehaveren af markedsføringstilladelsen.
België/Belgique/Belgien
N.V. Roche S.A.
Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11
Luxembourg/Luxemburg
(Voir/siehe Belgique/Belgien)
България
Рош България ЕООД
Тел: +359 2 818 44 44
Magyarország
Roche (Magyarország) Kft.
Tel: +36 - 23 446 800
Česká repub
lika
Roche s. r. o.
Tel: +420 - 2
20382111
Malta
(See United Kingdom)
Danmark
Roche a/s
Tlf: +45 - 36 39 99 99
Nederland
Roche Nederland B.V.
Tel: +31 (0) 348 438050
Deutschland
Roche Pharma AG
Tel: +49 (0) 7624 140
Norge
Roche Norge AS
Tlf: +47 - 22 78 90 00
Eesti
Roche Eesti OÜ
Tel: + 372 - 6 177 380
Österreich
Roche Austria GmbH
Tel: +43 (0) 1 27739
Ελλάδα
Roche (Hellas) A.E.
Τηλ: +30 2
10 61 66 100
Polska
Roche Polska Sp.z o.o.
Tel: +48 - 22
345 18 88
España
Roche Farma S.A.
Tel: +34 - 91 324 81 00
Portugal
Roche Farmacêutica Química, Lda
Tel: +351 - 21 425 70 00
France
Roche
Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00
România
Roche România S.R.L.
Tel: +40 21 206 47 01
Ireland
Roche Products (Ireland) Ltd.
Tel: +353 (0) 1 469 0700
Slovenija
Roche farmacevtska družba d.o.o.
Tel: +386 - 1 360 26 00
Ísland
Roche a/s
c/o Icepharma hf
Sími: +354 540 8000
Slovenská republika
Roche Slovensko, s.r.o.
Tel: +421 - 2 52638201
Italia
Roche S.p.A.
Tel: +39 - 039 2471
Suomi/Finland
Roche Oy
Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500
Kύπρος
Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.
Τηλ: +357 - 22 25 72 00
Sverige
Roche AB
Tel: +46 (0) 8 726 1200
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Latvija
Roche Latvija SIA
Tel: +371 - 6 7039831
United Kingdom
Roche Products Ltd.
Tel: +44 (0) 1707 366000
Lietuva
UAB “Roche Lietuva”
Tel: +370 5 2546799
Denne indlægsseddel blev senest godkendt
Du kan finde yderligere information om Viracept på
Det Europæiske Læge
middelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/
. Der er også links til websites om sjældne sygdomme, og
hvordan de behandles.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
BILAG I
PRODUKTRESUME
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
VIRACEPT 50 mg/g oralt pulver.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Flasken indeholder 144 g oralt pulver. Hvert gram oralt pulver i
ndeholder nelfinavirmesilat svarende
til 50 mg nelfinavir.
Hjælpestoffer:
indeholder saccharosepalmitat: 10,0 mg pr. gram oralt pulver. 10,0 mg saccharosepalmitat,
hvilket er en ester, svarer teoretisk til maksimalt 5,9 mg saccharose, når det er fuldt
hydrolyseret.
Indeholder aspartam (E951): 20,0 mg aspartam pr. gram oralt pulver.
Indeholder kalium: 50,0 mg dikaliumphosphat svarende til 22,
g kalium pr. gram oralt
pulver.
Se pkt. 4.4
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Oralt pulver.
Hvidt til off-white amorft pulver.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
VIRACEPT er indiceret til antiretroviral kombinationsbehandling af voksne, unge og børn over 3 år,
der er sm
ittet
med human immundefekt virus (hiv-1).
Hos patienter, som tidligere har været behandlet med proteasehæmmere (PI), bør valget af nelfinavir
baseres på individuel viral resistenstestning og resultatet af tidligere behandling.
Se pkt. 5.1
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Behandling med VIRACEPT skal påbegyndes af en læge m
ed erfaring i behandling af hiv-infektion.
VIRACEPT administreres oralt og bør altid indtages sammen med et måltid (se pkt. 5.2).
Patienter over 13 år:
VIRACEPT 250 mg tabletter anbefales til voksne og større børn (se
produktresumé for VIRACEPT 250 mg tabletter). Den anbefalede dosis af VIRACEPT 50 mg/g oralt
pulver er
1250 mg to gange daglig (BID)
eller
750 mg tre gange daglig (TID)
til patienter, som ikke
kan tage tabletter. Alle patienter, der er ældre end 13 år, bør indtage
enten
5 strøgede skefulde af den
blå måleske på 5 gram to gange daglig
eller
3 strøgede skefulde af den blå måleske på 5 gram 3 gange
daglig. Effekten af et BID-regime (to gange daglig), sammenlignet med et TID-regime (3 gange
daglig), er primært undersøgt hos patienter, som ikke tidligere har fået proteasehæmmere (se pkt. 5.1).
Patienter mellem 3 og 13 år:
Den anbefalede initiale dosis til børn er
50-55 mg/kg per dosis to gange
daglig
eller
25-35 mg/kg per dosis tre gange daglig
. Til børn, som kan tage tabletter, kan der gives
VIRACEPT-tabletter i stedet for oralt pulver (se produktresumé for VIRACEPT-tabletter).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Den anbefalede dosis af VIRACEPT oralt pulver til
indgivelse to gange daglig til børn mellem 3 og
13 år ved anvendelse af en kombination af både den hvide 1 grams måleske og den blå 5 grams
måleske
fremgår af følgende tabel. Lægen bør råde patienten til at anvende håndtaget af den ene
måleske til at fjerne overskydende oralt pulver for at få en strøget måleske.
Dosis, som gives to gange daglig til børn i alderen 3 til 13 år
Patientens
legemsvægt i
kg
Blå måleske
Hvid måleske
5 gram 1 gram
Total mængde
pulver
pr. dosis
7,5 til 8,5 kg
1 plus 3
8,5 til 10,5 kg
2 -
10 g
10,5 til 12 kg
2 plus 2
12 g
12 til 14 kg
2 plus 4
14 g
14 til 16 kg
3 plus 1
16 g
16 til 18 kg
3 plus 3
18 g
18 til 22 kg
4 plus 1
21 g
over 22 kg
5 -
25 g
Den anbefalede dosis af VIRACEPT oralt pulver til indgivelse
tre gange daglig til børn mellem 3 og
13 år ved anvendelse af en kombination af både den hvide 1 grams måleske og den blå 5 grams
måleske
fremgår af følgende tabel. Lægen bør råde patienten til at anvende håndtaget af den ene
måleske til at fjerne overskydende oralt pulver for at få en strøget måleske.
Dosis, som gives tre gange daglig til børn i alderen 3 til 13 år
Patientens
legemsvægt i
kg
Blå måleske
Hvid måleske
5 gram 1 gram
Total mængde
pulver
pr. dosis
7,5 til 8,5 kg
8,5 til 10,5 kg
1 plus 1
10,5 til 12 kg
1 plus 2
12 til 14 kg
1 plus 3
14 til 16 kg
10 g
16 til 18 kg
2 plus 1
11 g
18 til 22 kg
2 plus 3
13 g
over 22 kg
15 g
Det orale pulver kan blandes med lidt vand, mælk, modermælkserstatning,
soja-modermælkserstatning, sojamælk, kosttilskud eller budding. Når det er blandet, skal hele
blandingen indtages for at få den fulde dosis. Hvis blandingen ikke indtages med det samme, skal den
opbevares i køleskab, men opbevaringstiden må ikke overstige 6 timer. Det anbefales ikke at bruge
syreholdig føde eller juice (som f.eks. appelsinjuice, æblejuice eller æblemos) i kombination med
VIRACEPT, idet kombinationen kan give en bitter smag. VIRACEPT oralt pulver bør ikke
rekonstitueres med vand i dets orginale beholder.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nedsat nyre- og leverfunktion:
Der findes ingen data specifikt for hiv-positive patienter med
nyreinsufficiens, og der kan derfor ikke gives specifikke doseringsanbefalinger (se pkt. 4.4).
Nelfinavir omsættes og elimineres hovedsageligt i leveren. Der findes ingen specifikke data for
patienter med leverinsufficiens, og der kan derfor ikke gives specifikke doseringsanbefalinger (se
pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved administration af VIRACEPT til patienter med nedsat
nyre- eller leverfunktion.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af
hjælpestofferne.
Samtidig administration med lægemidler med snævre terapeutiske vinduer, og som er substrater for
CYP3A4 [f.eks. terfenadin, astemizol, cisaprid, amiodaron, quinidin, pimozid, triazolam, oralt
administreret midazolam (se pkt. 4.5 vedrørende forsigtighedsregler ved parenteral administreret
midazolam), sekalealkaloider, lovastatin og simvastatin, alfuzosin samt sildenafil ved behandling af
pulmonal arteriel hypertension (se pkt. 4.5 vedrørende anvendelse af sildenafil og andre PDE-5-
hæmmere til patienter med erektil dysfunktion)].
Potente induktorer af CYP3A (f.eks. rifampicin, phenobarbital og carbamazepin) kan reducere
nelfinavirs plasmakoncentrationer.
tidig administration med rifampicin er kontrain
diceret på grund af form
indsket eksponering for
nelfinavir.
Læger bør ikke bruge potente CYP3A4-induktorer i kombination med VIRACEPT, og bør overveje at
bruge alternativer, hvis en patient får VIRACEPT (se pkt. 4.5).
Naturlægemidler, der indeholder perikon (
Hypericum perforatum
), må ikke anvendes under
behandling
med nelfinavir på grund af risiko for nedsat plasmakoncentration og nedsat klinisk effekt
af nelfinavir (se pkt. 4.5).
VIRACEPT bør ikke administreres samtidig med omeprazol på grund af nedsat eksponering af
nelfinavir og nelfinavirs aktive metabolit M8 (tert-butyl
hydroxynelfinavir). Dette kan medføre et tab
af virologisk respons og mulig resistens over for VIRACEPT (se pkt. 4.5.)
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Patienterne skal instrueres om at VIRACEPT ikke helbreder en hiv-infektion, at de fortsat kan få
infektioner el
ler andre sy
gdomme, som er relateret til hiv-sygdommen samt at det ikke er vist at
VIRACEPT nedsætter risikoen for overførsel af hiv-sygdommen ved seksuel kontakt eller smittet
blod.
Immun reaktiveringssyndrom
:
Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved
påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på
asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske
tilstande eller forværring af symptomer. Sådanne reaktioner er typisk observeret inden for de første få
uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,
generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og
Pneumocystis carinii
pneumoni. Alle
inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.
Leversygdom:
Sikkerheden og effekten af nelfinavir er ikke efterprøvet hos patienter med betydelige
tilgrundliggende leversygdomme. Patienter med kronisk hepatitis B eller C, og som bliver behandlet
med antiretroviral kombinationsterapi, har en øget risiko for alvorlige og potentielt fatale
leverkomplikationer. Ved samtidig behandling med antiretroviral behandling for hepatitis B eller C,
henvises også til produktresuméerne for disse produkter.
Patienter med allerede kendt leverdy
funktion, inklusive kronisk aktiv hepatitis, har en øget frekvens
af leverfunktionsabnormaliteter i forbindelse med antiretroviral kombinationsterapi og bør monitoreres
i henhold til standardpraksis. Hvis det hos disse patienter kan påvises, at leversygdommen forværres,
bør det overvejes at afbryde eller stoppe behandlingen. Anvendelse af nelfinavir hos patienter med
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
moderat nedsat leverfunktion har ikke været undersøgt. Der bør i mangel på sådanne studier udvises
forsigtighed, idet stigninger i nelfinavirniveauer og/eller stigninger i lever-enzymer kan forekomme.
Patienter med nedsat leverfunktion bør ikke gives colchicin sammen med VIRACEPT.
Osteonekrose:
Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom
og/eller i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Dog anses
ætiologien for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær
immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter bør rådes til at søge læge, hvis de
oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær.
Nedsat nyrefunktion:
Det er usandsynligt at nelfinavir vil fjernes signifikant ved hæmodialyse eller
peritoneal dialyse, da nelfinavir i høj grad er bundet til plasmaproteiner. Der er derfor ikke behov for
særlige sikkerhedsforanstaltninger eller dosisjustering hos disse patienter.
Patienter med nedsat nyrefunktion bør ikke gives colchicin sammen med VIRACEPT.
Diabetes mellitus og hyperglykæmi:
For patienter i behandling med proteasehæmmere er der
rapporteret nye tilfælde af diabetes mellitus, hyperglykæmi eller eksacerbation af eksisterende
diabetes mellitus. Hos nogle af disse patienter var hyperglykæmien af svær grad, og i nogle tilfælde
var hyperglykæmien associeret med ketoacidose. Mange patienter havde svære medicinske tilstande,
som for nogles vedkommende nødvendiggjorde behandling med lægemidler, der er sat i forbindelse
med udvikling af diabetes eller hyperglykæmi.
Patienter med hæmofili:
For patienter med hæmofili type A og B, som er under behandling med
proteasehæmmere, er der rapporteret øget blødning, herunder spontane hudblødninger og
ledblødninger. Til nogle patienter blev der yderligere givet faktor VIII. Hvis behandlingen havde
været seponeret, blev behandling med proteasehæmmere fortsat eller genoptaget i mere end halvdelen
af de rapporterede tilfælde. Det er muligt at der er en årsagssammenhæng, selvom
virkningsmekanismen ikke er klarlagt. Bløderpatienter bør derfor gøres opmærksom på muligheden
for øget blødningstendens.
Lipodystrofi:
Antiretroviral kombinationsbehandling er blevet associeret med omfordeling af
kropsfedt (erhvervet lipodystrofi) hos patienter med hiv. Langtidskonsekvenserne heraf er på
nuværende tidspunkt ukendte. Kendskabet til virkningsmekanismen er ufuldstændigt. Det er blevet
antaget, at der er en forbindelse mellem visceral lipomatose og PI samt mellem lipoatrofi og nukleosid
reverse transskriptasehæmmere (NRTI). En højere risiko for lipodystrofi er blevet sat i forbindelse
med individuelle faktorer, såsom højere alder og med lægemiddelrelaterede faktorer, såsom længere
antiretroviral behandlingstid og ledsagende metaboliske forstyrrelser. Klinisk undersøgelse bør
inkludere evaluering af fysiske tegn på omfordeling af fedt. Måling af fastende serumlipider og
blodglukose bør overvejes. Lipidsygdomme skal behandles i henhold til klinisk praksis (se pkt. 4.8).
PDE-5-hæmmere:
Der bør udvises særlig forsigtighed ved ordination af sildenafil, tadalafil eller
vardenafil til behandling af erektil dysfunktion hos patienter, som får VIRACEPT. Samtidig
administration af VIRACEPT og disse lægemidler forventes at øge deres plasmakoncentration, hvilket
kan resultere i relaterede bivirkninger såsom hypotension, synkope, synsforstyrrelser og forlænget
erektion (se pkt. 4.5). Samtidig brug af VIRACEPT og sildenafil ordineret til behandling af pulmonal
arteriel hypertension er kontraindiceret (se pkt. 4.3).
HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner):
Der kan forekomme interaktion mellem HMG-CoA-
reduktasehæmmere og proteasehæmmere og derved øget risiko for myopati, herunder rabdomyolyse.
Samtidig anvendelse af proteasehæmmere og lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret. Andre
HMG-CoA-reduktasehæmmere kan muligvis også interferere med proteasehæmmere og bør derfor
anvendes med forsigtighed.
Hjælpestoffer:
VIRACEPT oralt pulver indeholder aspartam (E951) som sødemiddel. Aspartam er en
phenylalaninkilde og kan være skadelig for patienter med phenylketonuri.
VIRACEPT oralt pulver indeholder kalium.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
VIRACEPT oralt pulver indeholder også saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig
fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller sucrase-isomaltasemangel.
Se pkt. 2 og 6.1 for yderligere information vedrørende hjælpestoffer.
Samtidig administration af salmeterol og VIRACEPT anbefales ikke. Kom
inationen kan medføre
øget risiko for kardiovaskulære bivirkninger forbundet med salmeterol, herunder QT-forlængelse,
palpitationer og sinustakykardi.
4.5
Interaktion med andre lægemidle
r
og andre former for interaktion
Nelfinavir bliver hovedsageligt metaboliseret via cyto
krom P450 isoenzymerne CYP34A og
CYP2C19 (se pkt. 5.2). Nelfinavir er også en hæmmer af CYP3A4. Baseret på
in vitro
data er det
usandsynligt, af nelfinavir hæmmer andre cytokrom P450 isoformer ved koncentrationer inden for det
terapeutiske område.
Kombination med andre lægemidler:
Der skal udvises forsigtighed, når VIRACEPT administreres
samtidig med stoffer, som er induktorer eller hæmmere og/eller substrater for CYP3A4. Disse
kombinationer kan kræve dosisjusteringer (se også pkt. 4.3 og 4.8).
Substrater for CYP3A4:
Samtidig administration er kontraindiceret med følgende forbindelser, som er
substrater for CYP3A4, og som har et snævert terapeutisk indeks: Terfenadin, astemizol, cisaprid,
amiodaron, quinidin, sekalealkaloider, pimozid, oral midazolam, triazolam, alfuzosin samt sildenafil,
ved behandling af pulmonal arteriel hypertension (se pkt. 4.3).
Samtidig administration af en proteasehæmmer med sildenafil forventes at øge
sildenafilkoncentrationen i betydelig grad og kan resultere i en øgning af sildenafilrelaterede
bivirkninger, inklusive hypotension, synsforstyrrelser og priapisme.
For andre substrater for CYP3A4 kan dosisreduktion være nødven
ig, eller alternativer bør overvejes
(tabel 1).
Samtidig administration af nelfinavir og fluticasonpr
opionat
kan øge plasmakoncentrationen af
fluticasonpropionat. Overvej alternativer, der ikke metaboliseres af CYP3A4, såsom beclomethason.
Samtidig brug af trazodon og nelfinavir kan øge plasmakoncentrationen af trazodon, og en lavere
dosis af trazodon bør overvejes.
Samtidig administration af nelfinavir og simvastatin eller lovastatin kan resultere i signifikante
stigninger i plasmakoncentrationerne af simvastatin og lovastatin og er kontraindiceret (se pkt. 4.3).
Overvej alternativer, der ikke er substrater for CYP3A4, såsom pravastatin og fluvastatin. Andre
HMG-CoA-reduktasehæmmere kan muligvis også interferere med proteasehæmmere og bør derfor
anvendes med forsigtighed.
Samtidig administration af salmeterol og VIRACEPT anbefales ikke. Kom
binationen kan medføre
øget risiko for kardiovaskulære bivirkninger forbundet med salmeterol, herunder QT-forlængelse,
palpitationer og sinustakykardi.
Samtidig administration af warfarin og VIRACEPT kan påvirke plasmakoncentrationen af warfarin.
Det anbefales, at international normaliseret ratio (INR) monitoreres omhyggeligt under behandling
med VIRACEPT, især i starten af behandlingen.
Metaboliske enzyminduktorer:
Potente induktorer af C
P3A4 (f.eks. rifampicin, phenobarbital og
carbamazepin) kan reducere nelfinavirs plasmakoncentration, og derfor er samtidig brug
kontraindiceret (se pkt 4.3).
Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af andre forbindelser, som inducerer
CYP3A4.
Plasmakoncentrationen af midazolam forventes at være signifikant
højere, når m
idazolam gives oralt,
og midazolam bør derfor ikke administreres oralt samtidig med nelfinavir. Parenteralt midazolam bør
administreres samtidig med nelfinavir på en intensivafdeling for at sikre tæt klinisk overvågning.
Dosisjustering af midazolam bør overvejes, hvis der administreres mere end en enkelt dosis (tabel 1).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Metaboliske enzymhæmmere:
Samtidig administration af nelfinavir og CYP2C19 hæmmere (f.eks.
fluconazol, fluoxetin, paroxetin, lansoprazol, imipramin, amitriptylin og diazepam) kan forventes at
reducere omsætningen af nelfinavir til dets aktive hovedmetabolit M8 (
tert-butyl
hydroxynelfinavir),
med ledsagende stigning i plasmakoncentrationen af nelfinavir (se pkt. 5.2). Begrænsede kliniske data
fra patienter, der behandles med et eller flere af disse produkter og nelfinavir, indikerede at klinisk
signifikant virkning på sikkerhed og effekt ikke forventes. Dog kan en sådan virkning ikke med
sikkerhed udelukkes.
Nelfinavirs interaktioner med udvalgte forbindelser er anført i tabel 1, som beskriver nelfinavirs
indvirkning på farmakokinetikken af de samtidigt administrerede stoffer og indvirkningen af andre
lægemidler på nelfinavirs farmakokinetik.
Tabel 1:
Interaktioner og dosisanbefalinger med andre lægemidle
r
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Nukleosid reverse transkriptasehæmmere (NRTIs)
Der er ikke observeret klinisk
signifikante interaktioner mellem
nelfinavir og nukleosidanaloger.
For øjeblikket er der ikke påvist
utilstrækkelig virkning af
zidovudin i centralnervesystemet,
som kan sættes i forbindelse med
den beskedne reducering i
zidovudins
plasmakoncentrationer, når det
administreres sammen med
nelfinavir. Da det anbefales, at
didanosin indgives på tom mave,
bør VIRACEPT administreres
(med et måltid) én time efter eller
mere end to timer før didanosin.
Proteasehæmmere
Ritonavir 500 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Ritonavir AUC ↔
itonavir Cmax ↔
Nelfin
avirkoncentrationer er ikke
målt
Dosisjustering er ikke nødvendig
r no
gen af produkterne
Ritonavir 500 mg 2 gange daglig,
3 doser
(nelfinavir 750 enkeltdosis)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 152
Dosisjustering er ikke nødvendig
for no
gen af produkterne
Ritonavir 100 mg eller 200 mg 2
gange daglig
(nelfinavir 1250 mg 2 gange
daglig adm
inistreret om morgen)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 20 %
M8 metabolit AUC ↑ 74
Ritonavir 100 mg eller 200 mg 2
gange daglig
(nelfinavir 1250 mg 2 gange
dagli
g administreret om aften)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 39 %
M8 metabolit AUC ↑ 86
Der var ikke signifikant forskel
llem de påvirkninger de lave
doser af ritonavir (hverken 100
eller 200 mg 2 gange daglig)
havde på nelfinavir og M8´s
AUC. Den kliniske betydning af
dette fund er ikke fastslået.
Indinavir 800 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Indinavir AUC ↑ 51
Indinavir Cmax ↔
Nelfin
avirkoncentrationer er ikke
målt
Indinavir 800 mg hver 8. time i 7
dage
(nelfinavir 750 mg enkeltdosis)
Indinavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 83
Sikkerheden ved kombinationen
indi
navir og nelfinavir er ikke
fastlagt
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Saquinavir 1200 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Saquinavir AUC ↑ 39
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Saquinavir 1200 mg 3 gange
daglig
(nelfinavir 750 mg enkeltdosis)
Saquinavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 30
Amprenavir 800 mg 3 gange
daglig
(nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Amprenavir AUC ↔
prenavir Cmin ↑ 189 %
Nelfinavir AUC ↔
Dosi
sjustering er ikke nødvendig
for no
gen af produkterne
Non-nukleosid reverse transkriptasehæmmere (NNRTIs)
Efavirenz 600 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Efavirenz AUC ↔
Nelfinavir AUC ↓ 20 %
Dosisjustering er ikke nødvendig
r no
gen af produkterne
Delavirdin 400 mg 3 gange
daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Delavirdin AUC ↓ 31
Nelfinavir AUC ↑ 107
Sikkerheden ved kombinationen
er ikk
fastlagt. Kombinationen
anbefales ikke.
Nevirapin
Dosisjustering er ikke nødvendig
når nevirapin administreres
sammen med nelfinavir.
Antiinfektiøse lægemidler
Rifabutin 300 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Rifabutin AUC ↑ 207
Nelfinavir AUC ↓ 32
Det er nødvendigt at nedsætte
sering af rifabutin til 150 mg 1
gang daglig, når det indgives
sammen med nelfinavir 750 mg 3
gange daglig eller 1250 mg 2
gange daglig.
Rifabutin 150 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Rifabutin AUC ↑ 83
Nelfinavir AUC ↓ 23
Det er nødvendigt at nedsætte
sering af rifabutin til 150 mg 1
gang daglig, når det indgives
sammen med nelfinavir 750 mg 3
gange daglig eller 1250 mg 2
gange daglig.
Rifampicin 600 mg 1 gang daglig
i 7 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
5-6 da
Rifampicinkoncentrationer er
e målt
Nelfinavir
AUC ↓ 82 %
Samtidig brug af rifampicin og
nelfinavir er kontraindiceret
Ketoconazol
Ketoconazolkoncentrationer er
ikke målt
Nelfinavir AUC ↑ 35
Samtidig administration af
lfinavir og en kraftig CYP3A-
hæmmer, ketoconazol,
resulterede i en 35 % stigning i
nelfinavirs plasma AUC. Disse
ændringerne i nelfinavir-
koncentrationerne anses ikke for
at være klinisk signifikante og
dosisjustering er ikke nødvendig
når ketoconazol og nelfinavir
administreres samtidig.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Orale kontraceptiva
-ethinylestradiol 35 μg 1
gang daglig i 15 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
7 dage)
hinylestradiol AUC ↓ 47
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Kontraceptiva med
ethinylestradiol bør ikke
administreres sammen med
nelfinavir. Alternative
kontraceptiva bør overvejes.
Norethindron 0,4 mg 1 gang
daglig i 15 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
7 dage)
rethindron AUC
18 %
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Kontraceptiva med norethindron
bør ikke administreres sammen
med nelfinavir. Alternative
kontraceptiva bør overvejes.
HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner)
Siden forhøjede koncentrationer
af HMG-CoA-
reduktasehæmmere kan forårsage
myopati inklusiv rhabdomyolyse
anbefales det ikke at kombinere
disse lægemidler med nelfinavir.
Simvastatin og lovastatin
(Nelfinavir 1.250 mg 2 gange
dagli
Simvastatin AUC ↑ 505 %
Nelfin
avir AUC
koncentrationer er ikke målt
Kombinationen af simvastatin
eller lov
astatin og nelfinavir er
kontraindiceret (se
Kontraindikationer) .
Atorvastatin 10 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
dagli
Atorvastatin AUC ↑ 74
Nelfinavir AUC koncentrationer
er ikke m
ålt
.Atorvastatins metabolisme er
ndre afhængig af CYP3A4.
Når det administreres sammen
med nelfinavir bør den lavest
mulige dosis af atorvastatin
administreres.
Pravastatin, fluvastatin,
rosuvastatin
Pravastatin og fluvastatins
metabolisme er ikke afhængig af
CYP3A4, og interaktioner
forventes ikke med nelfinavir.
Hvis behandling med HMG-
CoA-reduktasehæmmere er
indiceret i kombination med
nelfinavir, anbefales pravastatin
eller fluvastatin. Rosuvastatin kan
også administreres med
nelfinavir, men patienterne bør
monitoreres.
Antikonvulsiva
Phenytoin 300 mg 1 gang daglig i
7 dage
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 14 dage)
Phenytoin AUC
29 %
Frit phenytoin
28 %
Dosisjustering for nelfinavir
efales ikke. Nelfinavir kan
forårsage et nedsat AUC for
phenytoin. Derfor bør
phenytoinkoncentrationerne
overvåges, når det administreres
samtidig med nelfinavir.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Syrepumpehæmmere
Omeprazol 20 mg 2 gange daglig
i 4 dage administreret 30 minutter
før nelfinavir
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 4 dage)
Omeprazolkoncentrationer er
e målt
Nelfinavir AUC ↓ 36
Nelfinavir Cmax ↓ 37
Nelfinavir Cmin ↓ 39
M8 metabolit AUC ↓ 92
M8 metabolit Cmax ↓ 89
M8 metabolit Cmin ↓ 75
Omeprazol bør ikke administreres
sammen m
ed nelfinavir.
Absorptionen af nelfinavir kan
være nedsat i situationer, hvor det
gastriske pH er øget uden
hensynstagen til årsagen.
Samtidig administration af
nelfinavir og omeprazol kan
forårsage tab af virologisk
respons og derfor er samtidig
brug kontraindiceret.
Forsigtighed anbefales når
nelfinavir administreres sammen
med andre syrepumpehæmmere
Sedativa/anxiolytika
Midazolam
Der er ikke foretaget en
undersøgelse af
lægemiddelinteraktionen for
samtidig administration af
nelfinavir og benzodiazepiner.
Midazolam metaboliseres i stor
udstrækning af CYP3A4.
Samtidig administration af
midazolam og nelfinavir kan
forårsage en stor stigning i
koncentrationen af dette
benzodiazepin. Baseret på data
fra andre CYP3A4-hæmmere
forventes midazolams
plasmakoncentrationer at være
signifikant højere, når midazolam
administreres oralt. Nelfinavir bør
derfor ikke administreres sammen
med oralt administreret
midazolam. Samtidig
administration af nelfinavir og
parenteralt midazolam bør foregå
på en intensivafdeling eller et
lignende sted, hvor nøje klinisk
overvågning og passende
medicinsk behandling kan
foretages i tilfælde af
respirationsdepression og/eller
forlænget sedation.
Dosisjustering af midazolam bør
overvejes, særligt hvis der
administreres mere end en
enkeltdosis af midazolam.
H
1
-receptorantagonist, 5-HT-agonist
Terfenadin, astemizol, cisaprid
Nelfinavir øger
plasmakoncentrationerne af
terfenadin. Lignende
interaktioner er sandsynlige for
astemizol og cisaprid.
Nelfinavir må ikke administreres
samtidig med terfenadin,
astemizol eller cisaprid på grund
af muligheden for alvorlige
og/eller livstruende
hjertearytmier.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Endothelinreceptorantagonister
Bosentan
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
bosentan og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af bosentan.
Ved samtidig administration af
nelfinavir, bør patientens
bosentan-tolerabilitet overvåges.
Analgetika
Methadon 80 mg + 21 mg 1 gang
daglig > 1 måned
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 8 dage
Methadon AUC
47 %
Ingen af forsøgspersonerne
udviklede abstinenssymptomer i
dette studie. På grund af
farmakokinetiske ændringer kan
det dog forventes, at nogle
patienter, som får denne
kombination, vil udvikle
abstinenssymptomer og vil
behøve en højere methadondosis.
Methadons AUC kan falde ved
samtidig
administration af
nelfinavir. Derfor kan det være
nødvendigt med en højere
methadondosis ved samtidig
anvendelse af nelfinavir.
Inhaleret/nasalt steroid
Fluticason
↑ Fluticason
Samtidig brug af
fluticasonpropionat og
VIRACEPT kan øge
plasmakoncentrationen af
fluticasonpropionat. Bruges med
forsigtighed. Overvej alternativer
til fluticasonpropionat, som ikke
metaboliseres af CYP3A4, såsom
beclomethason, specielt ved
langvarigt brug.
Antidepressiva
Trazodon
↑ Trazodon
Samtidig brug af trazodon og
VIRACEPT kan øge
plasmakoncentrationen af
trazodon. Kombinationen bør
anvendes med forsigtighed, og en
lavere dosis af trazodon bør
overvejes.
PDE-5-hæmmere til behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH)
Tadalafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
tadalafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af tadalafil.
Samtidig administration af
VIRACEPT og tadalafil til
behandling af pulmonal arteriel
hypertension anbefales ikke.
Sildenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
sildenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af sildenafil.
Sildenafil er kontraindiceret ved
samtidig administration af
VIRACEPT (se
kontraindikationer)
PDE-5-hæmmere til behandling af
erektil dysfunktion (ED)
Tadalafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
tadalafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af tadalafil.
Kan anvendes under nøje
overvågning for bivirkninger
forbundet med øget eksponering
for tadalafil.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Sildenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
sildenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af sildenafil.
Sildenafil kan anvendes ved en
startdosis, der ikke overstiger 25
mg indenfor 48 timer. Anvend
under nøje overvågning for
bivirkninger forbundet med øget
eksponering for sildenafil.
Vardenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
vardenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af vardenafil.
Kan anvendes under nøje
overvågning for bivirkninger
forbundet med øget eksponering
for vardenafil.
Antipodagra-fremstilling
Colchicin
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
colchicin og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af colchicin.
Hvis behandling med nelfinavir
er påkrævet anbefales reduktion
af colchicin-dosis eller afbrydelse
af colchicin-behandlingen hos
patienter med normal nyre- eller
leverfunktion. Patienter med
nedsat nyre-eller leverfunktion
bør ikke behandles med colchicin
og nelfinavir samtidig (se pkt.
4.4).
Naturlægemidler
Perikon
(Hypericum perforatum)
Plasmakoncentrationerne af
nelfinavir kan reduceres ved
samtidig brug af urtepræparatet
perikon
(Hypericum perforatum)
Dette skyldes, at perikon
inducerer
lægemiddelmetaboliserende
enzymer og/eller transport-
proteiner.
Naturlægemidler, som indeholder
perikon, må ikke anvendes
samtidig med nelfinavir. Hvis en
patient allerede tager perikon,
skal brug af perikon ophøre og
virusmængden, og om muligt,
nelfinavirkoncentrationer
kontrolleres.
Nelfinavirkoncentrationer kan
stige ved ophør med perikon og
det kan blive nødvendigt at
justere dosis af nelfinavir. Den
inducerende effekt af perikon kan
vare ved i mindst 2 uger efter
ophør af behandling.
↑ Indikerer stigning, ↓ indikerer fald, ↔ indikerer minimal ændring (< 10 %)
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Der er ikke set behandlingsrelaterede biv
rkninger i reproduktionstoksikologiske undersøgelser på
rotter i doser, som medfører systemisk eksponering for lægemidlet svarende til den kliniske dosis. Der
er begrænsede kliniske erfaringer med gravide kvinder. VIRACEPT bør kun gives under graviditet
hvis de forventede fordele opvejer de mulige risici for fostret.
For at undgå overførelse af hiv, anbefales det at hiv-smittede kvinder ikke under nogen
omstændigheder ammer deres spædbørn. Undersøgelser på lakterende rotter viste, at nelfinavir
udskilles i maternel mælk. Der foreligger ingen data om udskillelse af nelfinavir i human modermælk.
Hvis mødre tager VIRACEPT, bør de instrueres i at afbryde amningen.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
VIRACEPT påvirker ikke eller i ubetydelig grad evnen til at føre mo
torkøretøj eller betjene maskiner.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.8
Bivirkninger
Sikkerheden af VIRACEPT 250 mg tabletter blev undersøgt i kontrollerede kliniske studier, som
fattede
mere end 1300 patienter. De fleste patienter fik enten 750 mg tre gange daglig alene eller i
kombination med nukleosidanaloger eller 1250 mg to gange daglig i kombination med
nukleosidanaloger. Følgende uønskede hændelser, der i det mindste har en mulig sammenhæng med
nelfinavir (dvs. bivirkninger) og som rapporteredes hyppigst var: Diarré, kvalme og udslæt. De
uønskede virkninger er præsenteret i rækkefølge efter faldende alvorlighed indenfor hver
frekvensgruppering.
Bivirkninger fra kliniske studier med nelfinavir
Bivirkninger fra kliniske studier er anført i tabel 2. Listen indeholder også tydelige laboratorie-
abnormaliteter, som har været observeret med nelfinavir (ved 48 uger).
Tabel 2:
Forekomst af bivirkninger og tydelige laboratorie-abnormaliteter fra fase II- og III-
studier. (Meget almindelige (
10 %); almindelige (
1 % og < 10 %))
Organklasser
Bivirkningsfrekvens
Bivirkninger
Grad 3&4
Alle grader
Mave-tarmkanalen
Meget almindelig
Diarré
Almindelig
Kvalme, flatulens
Hud og subkutane væv
Almindelig
Udslæt
Undersøgelser
Almindelig
Øget alanin-aminotransferase, øget
aspartat-aminotransferase, neutropeni,
øget blod-kreatin-phosphokinase,
nedsat neutrofil antal.
Børn og nyfødte:
Et samlet antal på cirka 400 patienter fik nelfinavir i
pædiatriske behandlingsfor
søg (studie 524, 556,
PACTG377/725 og PENTA-7) i op til 96 uger. Bivirkningsprofilen set under pædiatriske kliniske
studier var tilsvarende den for voksne. Diarré var den mest almindelige rapporterede bivirkning hos
børn. Neutropeni/leukopeni var den mest observerede laboratorie-abnormalitet. Under disse forsøg var
der færre end 13 % af alle patienterne, som afbrød behandlingen på grund af uønskede hændelser.
Erfaringer efter markedsføring med nelfinavir
Nedenfor er opsummeret alvorlige og ikke alvorlige bivirkninger fra spontane rapporter efter
markedsføring (hvor nelfinavir blev givet som eneste proteasehæmmer eller i kombination med anden
antiretroviral behandling), der ikke tidligere er nævnt i pkt. 4.8, og for hvilke en kausal sammenhæng
med nelfinavir ikke kan udelukkes. Da disse data kommer fra det spontane rapporteringssystem, er
frekvensen af disse bivirkninger ikke bekræftet.
Immunsystemet:
Ikke almindelig (≥ 0,1
%
- ≤ 1 %)
: Overfølsomhed inklusive bronkospasme, pyreksi, kløe,
ansigtsødem og makulopapulær udslæt eller bulløs dermatitis.
Metabolisme og ernæring:
Ikke almindelig –
jælden (≥ 0,01
%
- ≤ 1 %)
: Antiretroviral kombinationsbehandling er, hos patienter
med hiv, associeret med omfordeling af kropsfedt (erhvervet lipodystrofi), inklusive tab af perifert
subkutant fedt og subkutant fedt i ansigtet, øget intraabdominalt og visceralt fedt, brysthypertrofi og
dorsocervikal fedtakkumulering (lipohypertrofi, bøffel-pukkel).
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Nyopstået diabetes mellitus eller eksacerbation af eksisterende diabetes
mellitus.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Mave-tarmkanalen:
Ikke almindelig (≥ 0,1
%
- ≤ 1 %)
: Opkastning, pancreatitis/forhøjet blodamylase.
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Oppustet mave.
Lever og galdeveje:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %):
Hepatitis, stigning i leverenzymer og ikterus, når nelfinavir er anvendt i
kombination med andre antiretrovirale stoffer.
Knogler, led, muskler og bindevæv:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Forhøjet blod-kreatin-phosphokinase, myalgi, myositis og
rhabdomyolyse er rapporteret med PI, specielt i kombination med nukleosidanaloger.
Vaskulære sygdomme:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Øget spontan blødning hos patienter med hæmofili.
Hud og subkutane væv:
Meget sjælden (≤ 0,01 %
)
, herunder enkeltstående indberetninger:
Erythema multiforme.
Pædiatrisk population:
Yderligere bivirkninger har været rapporteret efter markedsføring
og er anført n
edenfor. Frekvenserne
for bivirkningerne er ukendte, da disse data kommer fra det spontane rapporteringssystem:
Hypertriglyceridæmi, anæmi, forhøjet mælkesyre i blodet og pneumoni.
Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose, især hos patienter med generelt anerkendte
risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig kombinationsbehandling med antiretroviral
lægemidler (CART). Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
Antiretroviral kombinationsbehandling er blevet associeret m
d metaboliske abnormaliteter så som
forhøjede triglycerider og kolesterol i blodet, insulinresistens, hyperglykæmi og hyperlaktæmi.
Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegy
ndelse af antiretroviral
kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale
opportunistiske infektioner. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
4.9
Overdosering
Erfaring med akut overdosering af VIRACEPT hos m
nnesket er begrænset. Der er ingen specifik
modgift for overdosering af nelfinavir. Uabsorberede nelfinavir bør fjernes ved opkastning eller
maveudskylning, hvis dette er indiceret. Administration af aktivt kul kan også anvendes som hjælp til
at fjerne uabsorberet nelfinavir. Da nelfinavir er kraftigt proteinbundet er det ikke sandsynligt, at
dialyse kan fjerne det fra blodet i væsentlig grad.
Overdosering af nelfinavir kan teoretisk være associer
med forlængelse af QT intervallet i EKG´et
(se også pkt. 5.3). Overdoserede patienter skal derfor overvåges.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Direkte virkende antivirale lægemidler, ATC kode: J05 A E04.
Virkningsmekanisme:
Hiv-protease er et enzym, som er nødvendigt for den proteolytiske spaltning af
virus-polyproteinprækursorer til de individuelle proteiner, som findes i smitsom hiv. Spaltningen af
disse virus-polyproteiner er essentiel for modning af en smitsom virus. Nelfinavir bindes reversibelt til
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
den aktive del af hiv-protease og forebygger spaltning af polyproteiner, hvilket medfører dannelsen af
umodne, ikke-smittende viruspartikler.
Antiviral aktivitet in vitro:
Nelfinavirs antivirale aktivitet
in vitro
er demonstreret i både akutte og
kroniske hiv-infektioner i lymfoblastoide cellelinjer, perifere blodlymfocyter og
monocyter/makrofager. Nelfinavir viste sig at være aktiv over for en lang række laboratoriestammer
og kliniske rendyrkninger af hiv-1- og hiv-2-stammen ROD. EC
(95 % effektiv koncentration) for
nelfinavir var fra 7 til 111 nM (middelværdi på 58 nM). Nelfinavir demonstrerede additive til
synergistiske virkninger over for hiv i kombination med de reverse transkriptasehæmmere zidovudin
(ZDV), lamivudin (3TC), didanosin (ddI), zalcitabin (ddC) og stavudin (d4T) uden øget cytotoksicitet.
Resistens
:
Viralt udbrud fra nelfinavir kan forekomme via virale proteasemutationer i
aminosyrepositioner 30, 88 og 90.
In vitro:
Hiv-isolater med reduceret følsomhed over for nelfinavir er blevet isoleret
in vitro.
I de
kliniske studier blev isolater fra udvalgte patienter, som var behandlet med nelfinavir alene eller i
kombination med reverse transkriptasehæmmere, monitoreret i 2 til 82 uger for fænotypiske (n=19) og
genotypiske forandringer (n=195, heraf kunne 157 vurderes). Der blev opdaget en eller flere virale
proteasemutationer ved aminosyrepositionerne 30, 35, 36, 46, 71, 77 og 88 hos > 10 % af patienterne
med vurderbare isolater. Af 19 patienter, hos hvem der blev foretaget både fænotypiske og
genotypiske analyser på kliniske isolater, viste 9 isolater nedsat følsomhed (med en faktor 5 til 93)
overfor nelfinavir
in vitro
. I isolaterne fra alle 9 patienter var der en eller flere mutationer i det virale
proteasegen. Aminosyreposition 30 viste sig at være det hyppigste mutationssted.
Krydsresistens in vitro:
Hiv-isolater fra 5 patienter i behandling med nelfinavir viste nedsættelse (med
en faktor 5 til 93) af følsomheden overfor nelfinavir
in vitro
sammenlignet med matchede isolater ved
baseline, men ingen tilsvarende nedsættelse af følsomheden overfor indinavir, ritonavir, saquinavir
eller amprenavir
in vitro
. Omvendt viste 6 af 7 kliniske isolater med nedsat følsomhed overfor
ritonavir (med en faktor 8 til 113)
in vitro
, sammenlignet med baseline, også nedsat følsomhed overfor
nelfinavir
in vitro
(med en faktor 5 til 40), efter behandling med ritonavir. Et hiv-isolat fra en patient,
som fik saquinavir, viste nedsat følsomhed overfor saquinavir (med en faktor 7), men ingen
tilsvarende nedsættelse af følsomheden overfor nelfinavir. Krydsresistens mellem nelfinavir og reverse
transkriptasehæmmere er usandsynlig på grund af de forskellige involverede enzymers angrebspunkt.
Kliniske isolater (n=5) med nedsat følsomhed overfor zidovudin, lamivudin eller nevirapin forbliver
fuldt følsomme overfor nelfinavir
in vitro
In vivo
:
Hos patienter, der fik nelfinavir-monoterapi eller nelfinavir i kombination med zidovudin og
lamivudin eller stavudin, var den overordnede hyppighed af D30N-mutationer i den virale protease
hos vurderbare isolater (n=157) 54,8 %. Den overordnede hyppighed af andre mutationer relateret til
primær PI resistens var 9,6 % for L90M-substitution, mens substitutioner ikke blev set ved
positionerne 48, 82 og 84.
Kliniske farmakodynamiske egenskaber:
Det er dokumenteret, at behandling med nelfinavir alene eller
i kombination med andre antiretrovirusmidler nedsætter virusbelastningen og øger CD4-celletællingen
hos hiv-1-seropositive patienter. Fald i hiv-RNA observeret ved nelfinavir-monoterapi var mindre
udpræget og af kortere varighed. Nelfinavirs virkning (alene eller kombineret med andre
antiretrovirale midler) på biologiske markører, CD4-celletal og virus-RNA blev evalueret i adskillige
undersøgelser af hiv-1-smittede patienter.
Effekten af BID-regimet er evalueret overfor TID-reg
met med VIRACEPT 250 mg tabletter,
hovedsageligt hos PI-naive patienter. En åben, randomiseret undersøgelse sammenlignede suppression
af hiv-RNA efter hhv. nelfinavir 1250 mg BID og nelfinavir 750 mg TID hos PI-naive patienter, som
også fik stavudin (30-40 mg BID) og lamivudin (150 mg BID).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Antal patienter med hiv RNA under LOQ (sensitive og ultrasensitive assays) ved uge 48
Assay
Analyse
Viracept BID (%)
Viracept TID (%)
95 % CI
Observerede data
135/164 (82 %)
146/169 (86 %)
(-12, +4)
LOCF
145/200 (73 %)
161/206 (78 %)
(-14, +3)
Sensitiv
ITT (NC = F)
135/200 (68 %)
146/206 (71 %)
(-12, +6)
Observerede data
114/164 (70 %)
125/169 (74 %)
(-14, +5)
LOCF
121/200 (61 %)
136/206 (66 %)
(-15, +4)
Ultrasensitiv
ITT (NC = F)
114/200 (57 %)
125/206 (61 %)
(-13, +6)
LOCF= Last observation carried forward
ITT = Intention to Treat
NC = F: non-completers = behandlingssvigt
BID-regimet viste statistisk signifikante højere peak nelfinavirplasmaværdier versus TID-regimet.
Små, ikke statistisk signifikante forskelle blev observeret for andre farmakokinetiske parametre uden
tendens til at favorisere det ene regime frem for det andet. Selvom undersøgelse 542 ikke viste
statistisk signifikante forskelle mellem de to regimer med hensyn til effekt i en overvejende
antiretroviral naiv population, kendes signifikansen af disse fund for antiretrovirale behandlede
patienter ikke.
I et studie af 297 hiv-1-seropositive patienter som fik zidovudi
n og
lamivudin sammen med nelfinavir
(i to forskellige doser) eller zidovudin eller lamivudin alene, var gennemsnitsbaseline CD4-celletallet
288 celler/mm³ og gennemsnitsbaseline hiv-RNA i plasme var 5,21 log
kopier/ml
(160.394 kopier/ml). Gennemsnitsreduktion i plasma-hiv-RNA ved anvendelse af PCR assay
(< 400 kopier/ml) ved 24 uger var 2,33 log
i patienter, der fik kombinationsterapi med nelfinavir
750 mg tre gange daglig sammenlignet med 1,34 log
hos patienter, der alene fik zidovudin og
lamivudin. Efter 24 uger var der 81 % og 8 % af patienterne, hvis plasma-hiv-RNA var faldet til under
prøvens detektionsgrænse (< 400 kopier/ml) i hhv. gruppen, der fik 750 mg nelfinavir 3 gange daglig
sammen med zidovudin og lamivudin, og gruppen der fik zidovudin og lamivudin. Middel-CD4-
celletallet efter 24 uger steg med hhv.150 og 95 celler/mm
i gruppen, der fik 750 mg nelfinavir tre
gange daglig sammen med zidovudin og lamivudin sammenlignet med gruppen, der fik zidovudin og
lamivudin. Efter 48 uger var 75 % af patienterne, som fik 750 mg nelfinavir tre gange daglig sammen
med zidovudin og lamivudin stadig under prøvens detektionsgrænse (< 400 kopier/ml). I denne gruppe
steg CD4-celletallet med mere end 198 celler/mm
efter 48 uger.
Der blev ikke set signifikante forskelle mht. sikkerhed og tolerabilitet mellem BID- og TID-armen.
Procentvis var der i begge arme lige mange patienter med bivirkninger, uanset sværhedsgrad og uanset
sammenhæng med forsøgsmedicinen.
Plasmakoncentrationerne af visse hiv-1-proteasehæmmere, som overvejende metaboliseres af
CYP3A4, kan øges ved samtidig admin
istration af lavdosis ritonavir, som hæmmer denne
metabolisering. Behandlingsregimerne for flere proteasehæmmere, som er subjekt for denne
interaktion, kræver samtidig administration af lavdosis ritonavir (“boosting”) for at øge
plasmakoncentrationerne og optimere den antivirale virkning. Plasmakoncentrationerne af nelfinavir,
som fortrinsvis metaboliseres af CYP2C19 og kun delvis af CYP3A4, øges kun lidt ved samtidig
administration af ritonavir og derfor er det ikke nødvendigt at administrere nelfinavir
samtidig med
lavdosis ritonavir. To studier har sammenlignet sikkerhed og effekt af nelfinavir (ikke-boostet) med
ritonavir-boostede proteasehæmmere, begge i kombination med andre antiretrovirale stoffer.
Studie M98-863 er en randomiseret, dobbeltblindet u
dersøgelse med 653 antiretroviral-
behandlingsnaive patienter, hvor lopinavir/ritonavir (400/100 mg to gange daglig, n=326) blev
sammenlignet med nelfinavir (750 mg tre gange daglig, n=327), begge i kombination med lamivudin
(150 mg to gange daglig) og stavudin (40 mg to gange daglig). Den mediane baseline hiv-1-RNA var
hhv. 4,98 log
kopier/ml og 5,01 log
kopier/ml i nelfinavir- og lopinavir/ritonavirgrupperne. Det
mediane baseline CD4+ celletal var 232 celler/mm
i begge grupper. Efter 48 uger havde 63 % af
nelfinavirpatienterne og 75 % af lopinavir/ritonavirpatienterne < 400 kopier/ml hiv-1-RNA, hvorimod
52 % af nelfinavirpatienterne og 67 % af lopinavir/ritonavirpatienterne havde < 50 kopier/ml hiv-1-
RNA (intent-to-treat, manglende = svigt). Den gennemsnitlige stigning fra baseline i CD4+ celletallet
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
efter 48 uger var henholdsvis 195 celler/mm
og 207 celler/mm
i nelfinavir- og
lopinavir/ritonavirgrupperne. Efter 48 ugers behandling havde en statistisk signifikant større del af
patienterne i lopinavir/ritonavir-armen < 50 kopier/ml hiv-1-RNA sammenlignet med nelfinavir-
armen.
Studie APV3002 er en randomiseret, åben undersøgel
med 649 antiretroviral-behandlingsnaive
patienter med fremskreden hiv-sygdom, hvor fosamprenavir/ritonavir (1400 mg/200 mg én gang
daglig, n=322) blev sammenlignet med nelfinavir (1250 mg to gange daglig, n=327), i begge tilfælde
kombineret med lamivudin (150 mg to gange daglig) og abacavir (300 mg to gange daglig). Den
mediane baseline hiv-1-RNA var 4,8 log
kopier/ml i begge behandlingsgrupper. Det mediane
baseline CD4+ celletal var henholdsvis 177 og 166 x10
celler/l i nelfinavir- og
fosamprenavir/ritonavirgrupperne. Efter 48 uger vistes non-inferiority, idet 68 % af patienterne i
nelfinavirgruppen og 69 % af patienterne behandlet med fosamprenavir/ritonavir havde
< 400 kopier/ml plasma hiv-1-RNA, mens 53 % af nelfinavir- og 55 % af
fosamprenavir/ritonavirpatienterne havde < 50 kopier/ml hiv-1-RNA (intent-to-treat,
rebound/seponering = svigt). Den mediane stigning fra baseline i CD4+ celletallet efter 48 uger var
207 celler/mm
og 203 celler/mm
for henholdsvis nelfinavir- og fosamprenavir/ritonavirgrupperne.
Virologisk svigt var større i nelfinavirgruppen (17 %) end i fosamprenavir/ritonavirgruppen (7 %).
Behandlingsfremkaldt NRTI resistens var signifikant mindre hyppigt med fosamprenavir/ritonavir
sammenlignet med nelfinavir (13 % mod 57 %; p<0,001).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Nelfinavirs farmakokinetiske egenskaber er blevet evalueret hos raske frivillige og hos hiv-s
ittede
patienter. Der blev ikke observeret nogen væsentlige forskelle mellem raske frivillige og hiv-smittede
patienter.
Absorption:
Efter en enkelt eller multiple orale doser af 500 til 750 mg (to til tre 250 mg tabletter)
indtaget sammen med føde blev peak-plasmakoncentrationerne for nelfinavir typisk opnået efter 2 til 4
timer.
Efter multipel dosering med 750 mg hver 8. time i 28 dage (steady
state), var gennemsnittet for
peak-plasmakoncentrationer (C
) 3-4 µg/ml og plasmakoncentrationerne inden næste dosis (trough)
var 1-3 µg/ml. Der fandtes en stigning i nelfinavir-plasmakoncentrationerne efter enkelte doser, større
end svarende til øgningen i dosis. Dette blev imidlertid ikke observeret efter multipel dosering.
Et farmakokinetisk studie hos hiv-positi
ve patienter sammenlignede 1250 m
g to gange daglig med
750 mg tre gange daglig, begge i 28 dage. De patienter, der fik VIRACEPT to gange daglig (n=10)
opnåede C
nelfinavir på 4,0
g/ml og trough-koncentrationer om morgenen og aftenen på hhv.
g/ml og 0,7
g/ml. De patienter, der fik VIRACEPT tre gange daglig (n=11) opnåede
nelfinavir på 3,0
g/ml og trough-koncentrationer om morgenen og aftenen på hhv.
g/ml og 1,0
g/ml. Forskellen mellem trough-koncentrationerne om morgenen og om
eftermiddagen eller aftenen efter behandling to eller tre gange daglig blev også observeret hos raske
frivillige, hos hvem dosisintervallerne var præcis 8 eller 12 timer.
Nelfinavirs farmakokinetik er den samme for BID- og TID-ad
inistration. Hos patienter var nelfinavir
0-24
52,8
15,7
time/ml (n=10) ved administration af 1250 mg to gange daglig og
43,6
17,8
time/ml (n=11) ved administration af 750 mg tre gange daglig. For begge grupper er
trough-koncentrationerne i hele dosisintervallet mindst tyve gange højere end middel-IC
. Der er ikke
etableret klinisk relevans for at relatere
in vitro
mål med lægemiddeleffekt og klinisk udfald.
Efter enkeltdoser observeredes en større stigning i nelf
inavirplasmakoncentrationen end svarende til
dosis-proportionaliteten; dette blev dog ikke set efter multipel dosering.
Den absolutte biotilgængelighed af VIRACEPT er ikke fastlagt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Virkning af føde på oral absorption
Føde øger nelfinavirs eksponering og formindsker nelfinavirs farmakokinetiske
variabilitet i forhold til
fastende tilstand. I et studie
fik raske frivillige en enkeltdosis på 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg
tabletter) i fastende tilstand eller efter indtagelse af føde (tre måltider med forskelligt kalorie- og
fedtindhold). I et andet studie fik raske frivillige en enkeltdosis på 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg
tabletter) i fastende tilstand eller efter indtagelse af føde (to måltider med forskelligt fedtindhold).
Resultaterne fra de to studier er opsummeret nedenunder.
Stigning i AUC, C
max
og T
max
for nelfinavir efter indtagelse af føde i forhold til fastende tilstand
efter 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg tabletter)
Antal kcal.
% fedt
Antal
forsøgspersoner
Stigning i
Stigning i C
Stigning i T
(timer)
n=21
2,2 gange
2,0 gange
1,00
n=22
3,1 gange
2,3 gange
2,00
1000
n=23
5,2 gange
3,3 gange
2,00
Stigning i AUC, C
max
og T
max
for nelfinavir efter indtagelse af føde med lavt fedtindhold
(20 %) versus højt fedtindhold (50 %) i forhold til fastende tilstand efter 1250 mg
VIRACEPT (5 x 250 mg tabletter)
Antal kcal.
% fedt
Antal
forsøgspersoner
Stigning i
Stigning i C
Stigning i T
(timer)
n=22
3,1 gange
2,5 gange
n=22
5,1 gange
3,8 gange
Nelfinavirs eksponering øges med stigende kalorie- eller fedtindhold i måltiderne, der indtages
sammen med VIRACEPT.
Fordeling:
Nelfinavir i serum er kraftigt proteinbundet (
98 %). Den beregnede fordelingsvolumen i
både dyr og mennesker er 2-7 l/kg, som overstiger legemets vandfase, hvilket tyder på en stor
penetration af nelfinavir ind i væv.
Metabolisme:
In vitro
studier viste, at
forskellige isoformer af cytokrom P450 inklusive CYP3A,
CYP2C19/C9 og CYP2D6 er ansvarlige for metabolisering af nelfinavir. I plasma blev der fundet én
hovedmetabolit og flere mindre oxidative metabolitter. Den oxidative hovedmetabolit M8
tert-butyl
hydroxynelfinavir) har
in vitro
antiviral aktivitet, som er lig moderstoffet, og dets dannelse
er katalyseret af det polymorfe cytokrom CYP2C19. Den videre nedbrydning af M8 ser ud til at blive
katalyseret af CYP3A4. Hos patienter med normal CYP2C19-aktivitet er plasmakoncentrationer af
denne metabolit ca. 25 % af den totale nelfinavirrelaterede plasmakoncentration. Hos personer hvor
CYP2C19 metaboliserer dårligt eller hos patienter, som samtidigt får stærke CYP2C19-hæmmere (se
pkt. 4.5) forventes det, at plasmakoncentrationen af nelfinavir øges, mens koncentrationen af
tert-butyl
hydroxynelfinavir vil være ubetydelig eller ikke-målelig.
Elimination:
Clearance efter enkelt oral indgift (24-33 l/t) og gentagen indgift (26-61 l/t) indicerer, at
nelfinavir udviser medium til høj hepatisk biotilgængelighed. Terminalhalveringstiden i plasma var
typisk 3,5 til 5 timer. Størstedelen (87 %) af en oral 750 mg dosis indeholdende
C-nelfinavir blev
genfundet i fæces; total fækal radioaktivitet bestod af nelfinavir (22 %) og en række oxidative
metabolitter (78 %). Kun 1-2 % af dosis blev genfundet i urinen og hovedsagelig som uomdannet
nelfinavir.
Farmakokinetik i specielle populationer:
Børn:
Hos børn mellem 2 og 13 år er nelfinavirs clearance efter oral indgif
t ca. 2 til 3
gange højere end hos
voksne med stor variabilitet mellem individer. Ved administration af føde sammen med VIRACEPT
oralt pulver eller tabletter ved en dosis på ca. 25-30 mg/kg tre gange dagligt opnås steady-state
plasmakoncentrationer, svarende til dem der opnås hos voksne patienter, som fik 750 mg tre gange
dagligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nelfinavirs farmakokinetik er blevet undersøgt i 5 studier med pædiatriske patienter, der spænder
aldersmæssigt fra nyfødte og op til 13 år. Patienterne fik VIRACEPT enten tre gange daglig eller to
gange daglig med føde eller i forbindelse med måltider. Dosering og tilhørende AUC
24
værdier
opsummeres nedenunder.
Opsummering af steady-state AUC24 for nelfinavir i pædiatriske studier
Protokol nr.
Dosering
1
N
2
Alder
Føde indtaget med
Viracept
AUC
24
(mg.t/l)
Aritmetisk
gennemsnit ±
standardafvi
gelse
AG1343-524
20 (19-28) mg/kg
3 gange dagl
ig
14
2-13 år
Pulver med mælk,
modermælkserstatning,
budding eller vand som
en del af et let måltid
eller tablet indtaget med
et let måltid
56,1 ± 29,8
PACTG-725
55 (48-60) mg/kg
6
3-11 år
Med føde
101,8 ± 56,1
2 gange daglig
PENTA 7
40 (34-43) mg/kg
4
2-9 måneder
Med mælk
33,8 ± 8,9
3 gange daglig
PENTA 7
75 (55-83) mg/kg
12
2-9 måneder
Med mælk
37,2 ± 19,2
2 gange daglig
PACTG-353
40 (14-56) mg/kg
2 gange dagl
ig
10
6 uger
Pulver med vand,
mælk, modermælks-
erstatning, soja-
modermælkserstatning,
sojamælk eller
kosttilskud
44,1 ± 27,4
1 uge
45,8 ± 32,1
Protokolspecifik dosis (det aktuelle dosisinterval)
N: Antal forsøgspersoner med farmakokinetiske resultater, som kunne vurderes
trough
-værdier er ikke præsenteret i tabellen, idet de ikke er tilgængelige fra alle studier
Farmakokinetiske data er også tilgængelige fra 86 patienter (i alderen 2 til 12 år), som fik VIRACEPT
25-35 mg/kg 3 gange daglig i studie AG1343-556. De farmakokinetiske data fra studie AG1343-556
varierede mere end data fra andre studier, som blev udført i den pædiatriske population; 95 %
konfidensintervallet for AUC
var 9 til 121 mg.t/l.
Overordnet er brugen af VIRACEPT i den pædiatriske population f
rbundet med stærkt varierende
lægemiddeleksponering. Årsagen til denne store variabilitet kendes ikke, men kan skyldes den
inkonsistente fødeindtagelse hos pædiatriske patienter.
Ældre:
Der findes ingen data for ældre patienter.
Leverinsufficiens:
Nelfinavirs flerdosis-farmokokinetik er ikke blevet undersøgt hos hiv-positive pa
tienter
leverinsufficiens.
Nelfinavirs farmakokinetik efter en enkeltdosis på 750
mg blev undersøgt hos patienter med
leverinsufficiens og hos raske frivillige. Der blev set en stigning på 49 % - 69 % af nelfinavirs AUC i
den leverpåvirkede gruppe med påvirkning (Child-Turcotte klasse A til C) sammenlignet med den
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
raske gruppe. Baseret på dette studie kan der ikke opstilles særlige dosisrekommendationer. Et andet
studie vurderede nelfinavirs steady-state farmakokinetik (1250 mg to gange daglig i 2 uger) hos
voksne hiv-seronegative forsøgspersoner med mild (Child-Pugh A; n=6) eller moderat (Child-Pugh B;
n=6) leverinsufficiens. Sammenlignet med kontrolforsøgspersoner med normal leverfunktion var AUC
og C
for nelfinavir ikke signifikant forskellige hos forsøgspersoner med mild leverinsufficiens, men
var øget med henholdsvis 62 % og 22 % hos forsøgspersoner med moderat leverinsufficiens.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
in vitro
stud
ier blev klone
de humane kaliumkanaler fra hjertevæv (hERG) hæmmet ved høje
koncentrationer af nelfinavir og dets aktive metabolit M8. hERG-kaliumkanalerne blev hæmmet med
20 % ved koncentrationer af nelfinavir og M8, der var omkring henholdsvis fire til fem gange og
halvfjerds gange over det gennemsnitlige, frie, terapeutiske niveau i mennesker. I kontrast til dette
blev der ikke observeret forhold, der tydede på forlængelsen af QT intervallet i EKG´et ved forsøg
med lignende doser hos hunde eller i isoleret hjertevæv. Den kliniske relevans af disse
in vitro
data er
ukendt. Data fra produkter, der forlænger QT intervallet indikerer dog, at en blokering af hERG-
kaliumkanaler med mere end 20 % kan være klinisk relevant. Derfor skal potentialet for forlængelse af
QT intervallet overvejes ved overdosering (se pkt. 4.9)
Akut og kronisk toksicitet:
Akutte og kroniske toksikologiske undersøgelser med oral indgift blev
udført på mus (500 mg/kg/dag), rotte (op til 1.000 mg/kg/dag) og abe (op til 800 mg/kg/dag). Hos
rotter fandtes øget levervægt og dosis-relateret thyroid follikulær cellehypertrofi. Hos aber blev der
observeret vægttab og generel fysisk svækkelse sammen med generelle tegn på gastrointestinal
toksicitet.
Mutagenicitet:
In vitro
in vivo
undersøgelser med og uden metabolisk aktivering har vist at
nelfinavir ikke har nogen mutagen eller genotoksisk aktivitet.
Carcinogenicitet:
To års carcinogenicitetsstudier med nelfinavirmesilat blev udført på rotter og mus.
Hos mus viste administration af op til 1000 mg/kg/dag ikke tegn på nogen onkogen effekt. Hos rotter
gav oral administration af 1000 mg/kg/dag igennem to år en forhøjet hyppighed af follikulære
celleadenomer og carcinomer i thyreoidea i forhold til kontrolgruppen. Den systemiske belastning var
3-4 gange højere end hos mennesker, som fik terapeutiske doser. Administration af 300 mg/kg/dag
medførte øget hyppighed af follikulære celleadenomer i thyreoidea. Det er vist at kronisk behandling
af rotter med nelfinavir fremkalder effekter, som er konsistente med enzyminduktion, som
prædisponerer rotter, men ikke mennesker for thyreoidea-neoplasmer. Vægten af evidens tyder på, at
det er usandsynligt, at nelfinavir vil være carcinogent hos mennesker.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Det orale pulver indeholder:
mikrokrystalinsk cellulose
maltodextrin
dikaliumphosphat
crospovidon
hypromellose
aspartam (E951)
saccharosepalmitat
naturligt og kunstigt smagsstof.
6.2
Uforligeligheder
Dette lægemiddel må ikke blandes med syreholdige substanser på grund af smagen (se pkt. 4.2).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i original emballage. Må ikke opbevares ved temperaturer over 30
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
VIRACEPT 50 mg/g oralt pulver leveres i HDPE plastikflasker forsynet med børnesikrede
propylenlåg med et polyethylenindlæg. Hver flaske indeholder 144 gram oralt pulver, som leveres
sammen med en 1 gram (hvid) polystyren måleske og en 5 gram (blå) polystyren måleske.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Pakningen indeholder to skeer, en hvid 1 grams-ske og en blå 5 grams-ske.
Udmål en strøgen skefuld pulver ved at anvende håndtaget af den anden ske til at
skrabe
oversk
ydende pulver af.
Bland pulver med vand, mælk, modermælkserstatning, sojamælk, kostsupplem
enter eller
buddi
Bland ikke pulveret med syreholdig mad eller juice.
Det anbefales at pulver, som er blandet med midler beskrevet under pkt. 2, anvendes inden 6
timer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Roche Registration Limited
6 Falcon Way
Shire Park
Welwyn Garden City
AL7 1TW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER
EU/1/97/054/001
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILL
ADE
LSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 22. januar 1998
Dato for seneste genregistrering: 23.januar 2008
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
VIRACEPT 250 mg filmovertrukne tabletter.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukken tablet indeholder nelfinavirm
esilat svarende til 250 mg nelfinavir.
Hjælpestoffer:
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Blå, aflange, biokonvekse, filmovertrukne tabletter.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
VIRACEPT er indiceret til antiretroviral kombinationsbehandling af voksne, unge og børn over 3 år,
der er sm
ittet
med human immundefekt virus (hiv-1).
Hos patienter, som tidligere har været behandlet med proteasehæmmere (PI), bør valget af nelfinavir
baseres
på individuel viral resistenstestning og resultatet af tidligere behandling.
Se pkt. 5.1.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Behandling med VIRACEPT skal påbegyndes af en læge
ed erfaring i behandling af hiv-infektion.
VIRACEPT administreres oralt og bør altid indtages sammen med et måltid (se pkt. 5.2).
Patienter over 13 år:
Den anbefalede dosering af VIRACEPT 250 mg filmovertrukne tabletter er
1250
mg (fem tabletter) to gange daglig
(BID)
eller 750 mg (tre tabletter) tre gange dagligt
(TID)
gennem munden.
Effekten af et BID-regime (to gange daglig), sammenlignet med et TID-regime (3 gange daglig), er
primært undersøgt hos patienter, som ikke tidligere har fået proteasehæmmere (se pkt. 5.1).
Patienter mellem 3 og 13 år:
Den anbefalede initiale dosis til børn er
50-55 mg/kg to gange daglig
eller
25-35 mg/kg legemsvægt indgivet tre gange daglig
Den anbefalede dosis af VIRACEPT filmovertrukne tabletter til administration
to gange daglig til
børn mellem 3 og 13 år
er som følger:
Dosis som skal administreres to gange daglig til børn mellem 3 og 13 år
Patientens legemsvægt
Antal VIRACEPT 250 mg
i kg
filmovertrukne tabletter per dosis
18 til 22 kg
over 22 kg
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Den anbefalede dosis af VIRACEPT filmovertrukne tabletter til administration
tre gange daglig til
børn mellem 3 og 13 år
er vist i tabellen nedenfor.
Børn, som vejer mellem 10,5 og 12 kg, 12 og 14
kgsamt 18 og 22 kg vil ikke få det samme antal tabletter ved hvert måltid.
Tabellen giver ud fra
barnets vægt en doseringsplan, der sikrer, at en passende totaldosis af Viracept indtages hver dag.
Den ordinerende læge skal rådgive pårørende til nøje
at overvåge stigninger i
barnets vægt for at sikre,
at en passende samlet daglig dosis indtages. Den ordinerende læge skal også rådgive pårørende om
vigtigheden af at overholde doseringsvejledningen, og at det rette antal tabletter indtages ved hver
dosis med et måltid.
Dosis, som skal administreres tre gange daglig, til børn mellem 3 og 13
år
Anbefalet antal tabletter for hvert måltid
Patientens
legemsvægt
i kg
Antal
tabletter til
morgenmad
Antal
tabletter til
frokost
Antal
tabletter til
aftensmad
Samlet antal
tabletter per
dag
7,5 til 8,5 kg
8,5 til 10,5 kg
10,5 til 12 kg*
2
1
1
4
12 til 14 kg*
2
1
2
5
14 til 16 kg
16 til 18 kg
18 til 22 kg*
3
2
2
7
over 22 kg
* Børn, hvis legemsvægt ligger indenfor disse intervaller, vil få et forskelligt antal tabletter i løbet af dagen. De
virologiske og immunologiske reaktioner bør overvåges for at sikre at disse børn opnår respons på behandlingen.
Til patienter, som ikke er i stand til at sluge VIRACEPT tabletter, kan tabletterne opløses i en halv kop
vand un
der o
mhyggelig omrøring med en ske. Når tabletten/tabletterne er opløst, skal den uklare,
blålige væske omrøres grundigt og indtages med det samme. Glasset bør skylles med en halv kop vand
og vandet, som er blevet brugt til at skylle med, skal drikkes for at sikre, at hele dosis indtages.
Det anbefales ikke at bruge syreholdig føde eller juice (so
f.eks. appelsinjuice, æblejuice eller
æblemos) i sammen med VIRACEPT, idet kombinationen kan give en bitter smag. VIRACEPT
suspensionen skal indtages med et måltid.
Den ordinerende læge skal sikre, at de pårørende forstår vigtigheden af at overvåge overholdel
se og
den korrekte metode til at forberede og administrere VIRACEPT-tabletter til børn i de enkelte
vægtintervaler.
Nedsat nyre- og leverfunktion:
Der findes ingen data specifikt for hiv-positive patienter med
nyreinsufficiens, og der kan derfor ikke gives specifikke doseringsanbefalinger (se pkt. 4.4).
Nelfinavir omsættes og elimineres hovedsageligt i leveren. Der findes ingen specifikke data for
patienter med leverinsufficiens, og der kan derfor ikke gives specifikke doseringsanbefalinger (se pkt.
5.2). Der skal udvises forsigtighed ved administration af VIRACEPT til patienter med nedsat nyre-
eller leverfunktion.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af
hjælpestofferne.
tidig administration med lægemidler med snævre terapeutisk
vinduer, og som er substrater for
CYP3A4 [f.eks. terfenadin, astemizol, cisaprid, amiodaron, quinidin pimozid, triazolam, oralt
administreret midazolam (vedrørende forsigtighedsregler ved parenteral administreret midazolam, se
pkt. 4.5), sekalealkaloider, lovastatin og simvastatin, alfuzosin samt sildenafil ved behandling af
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
pulmonal arteriel hypertension (se pkt. 4.5 vedrørende anvendelse af sildenafil og andre PDE-5-
hæmmere til patienter med erektil dysfunktion)].
Potente induktorer af CYP3A (f.eks. rifampicin, phenobarbital og carbamazepin) kan reducere
nelfinavirs plas
makoncentrationer.
tidig administration med rifampicin er kontraindiceret på grund af formindsket eksponering for
nelfinavir.
Læger bør ikke bruge potente CYP3A4-induktorer i kombination med VIRACEPT, og bør overveje at
bruge alternativer, hvis en patient får VIRACEPT (se pkt. 4.5).
Urtepræparater, der indeholder perikon (
Hypericum p
erforatum
), må ikke anvendes under be
handling
med nelfinavir på grund af risiko for nedsat plasmakoncentration og nedsat klinisk effekt af nelfinavir
(se pkt. 4.5).
VIRACEPT bør ikke administreres samtidig med o
eprazol på grund af nedsat eksponering af
nelfinavir og nelfinavirs aktive metabolit M8 (
tert-butyl
hydroxynelfinavir). Dette kan medføre et tab
af virologisk respons og mulig resistens over for VIRACEPT (se pkt. 4.5.)
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørend
e
brugen
Patienterne skal instrueres om at VIRACEPT ikke helbreder en hiv-infektion, at de fortsat kan få
infektioner eller andre sy
gdomme, som er releteret til hiv-sygdommen samt at det ikke er vist, at
VIRACEPT nedsætter risikoen for overførsel af hiv-sygdommen ved seksuel kontakt eller smittet
blod.
Immun reaktiveringssyndrom:
Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved
påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på
asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske
tilstande eller forværring af symptomer. Sådanne reaktioner er typisk observeret inden for de første få
uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,
generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og
Pneumocystis carinii
pneumoni. Alle
inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.
Leversygdom:
Sikkerheden og effekten af nelfinavir er ikke efterprøvet hos patienter med betydelig
tilgrundliggende leversygdomme. Patienter med kronisk hepatitis B eller C, og som bliver behandlet
med antiretroviral kombinationsterapi, har en øget risiko for alvorlige og potentielt fatale
leverkomplikationer. Ved samtidig behandling med antiretroviral behandling for hepatitis B eller C,
henvises også til produktresuméerne for disse produkter.
Patienter med allerede kendt leverdy
funktion, inklusive kronisk aktiv hepatitis, har en øget frekvens
af leverfunktionsabnormaliteter i forbindelse med antiretroviral kombinationsterapi og bør monitoreres
i henhold til standardpraksis. Hvis det hos disse patienter kan påvises, at leversygdommen forværres,
bør det overvejes at afbryde eller stoppe behandlingen. Anvendelse af nelfinavir hos patienter med
moderat nedsat leverfunktion har ikke været undersøgt. Der bør i mangel på sådanne studier, udvises
forsigtighed, idet stigninger i nelfinavirniveauer og/eller stigninger i lever-enzymer kan forekomme.
Patienter med nedsat leverfunktion bør ikke gives col
hicin sammen med VIRACEPT.
Osteonekrose:
Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom
og/eller i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Dog anses
ætiologien for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær
immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter bør rådes til at søge læge, hvis de
oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær.
Nedsat nyrefunktion:
Det er usandsynligt at nelfinavir vil fjernes signifikant ved hæmodialyse eller
peritoneal dialyse, da nelfinavir i høj grad er bundet til plasmaproteiner. Der er derfor ikke behov for
særlige sikkerhedsforanstaltninger eller dosisjustering hos disse patienter.
Patienter med nedsat nyrefunktion bør ikke gives colchicin sammen med VIRACEPT.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Diabetes mellitus og hyperglykæmi:
For patienter i behandling med proteasehæmmere er der
rapporteret nye tilfælde af diabetes mellitus, hyperglykæmi eller eksacerbation af eksisterende
diabetes mellitus. Hos nogle af disse patienter var hyperglykæmien af svær grad, og i nogle tilfælde
var hyperglykæmien associeret med ketoacidose. Mange patienter havde svære medicinske tilstande,
som for nogles vedkommende nødvendiggjorde behandling med lægemidler, der er sat i forbindelse
med udvikling af diabetes eller hyperglykæmi.
Patienter med hæmofili:
For patienter med hæmofili type A og B, som er under behandling med
proteasehæmmere er der rapporteret øget blødning, herunder spontane hudblødninger og
ledblødninger. Til nogle patienter blev der yderligere givet faktor VIII. Hvis behandlingen havde
været seponeret, blev behandling med proteasehæmmere fortsat eller genoptaget i mere end halvdelen
af de rapporterede tilfælde. Det er muligt at der er en årsagssammenhæng, selvom
virkningsmekanismen ikke er klarlagt. Bløderpatienter bør derfor gøres opmærksom på muligheden
for øget blødningstendens.
Lipodystrofi:
Antiretroviral kombinationsbehandling er blevet associeret med omfordeling af
kropsfedt (erhvervet lipodystrofi) hos patienter med hiv. Langtidskonsekvenserne heraf er på
nuværende tidspunkt ukendte. Kendskabet til virkningsmekanismen er ufuldstændigt. Det er blevet
antaget, at der er en forbindelse mellem visceral lipomatose og PI samt mellem lipoatrofi og nukleosid
reverse transskriptasehæmmere (NRTI). En højere risiko for lipodystrofi er blevet sat i forbindelse
med individuelle faktorer, såsom højere alder, og med lægemiddelrelaterede faktorer, såsom længere
antiretroviral behandlingstid og ledsagende metaboliske forstyrrelser. Klinisk undersøgelse bør
inkludere evaluering af fysiske tegn på omfordeling af fedt. Måling af fastende serumlipider og
blodglukose bør overvejes. Lipidsygdomme skal behandles i henhold til klinisk praksis (se pkt. 4.8).
PDE-5-hæmmere:
Der bør udvises særlig forsigtighed ved ordination af sildenafil, tadalafil eller
vardenafil til behandling af erektil dysfunktion hos patienter, som får VIRACEPT. Samtidig
administration af VIRACEPT og disse lægemidler forventes at øge deres plasmakoncentration, hvilket
kan resultere i relaterede bivirkninger såsom hypotension, synkope, synsforstyrrelser og forlænget
erektion (se pkt. 4.5). Samtidig brug af VIRACEPT og sildenafil ordineret til behandling af pulmonal
arteriel hypertension er kontraindiceret (se pkt. 4.3).
HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner):
Der kan forekomme interaktion mellem HMG-CoA-
reduktasehæmmere og proteasehæmmere og derved øget risiko for myopati, herunder rabdomyolyse.
Samtidig anvendelse af proteasehæmmere og lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret. Andre
HMG-CoA-reduktasehæmmere kan muligvis også interferere med proteasehæmmere og bør derfor
anvendes med forsigtighed.
Samtidig administration af salmeterol og VIRACEPT anbefales ikke. Kom
inationen kan medføre
øget risiko for kardiovaskulære bivirkninger forbundet med salmeterol, herunder QT-forlængelse,
palpitationer og sinustakykardi.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Nelfinavir bliver hovedsageligt metaboliseret via cy
krom P450 isoenzymerne CYP34A og
CYP2C19 (se pkt. 5.2). Nelfinavir er også en hæmmer af CYP3A4. Baseret på
in vitro
data er det
usandsynligt, af nelfinavir hæmmer andre cytokrom P450 isoformer ved koncentrationer inden for det
terapeutiske område.
Kombination med andre lægemidler:
Der skal udvises forsigtighed når VIRACEPT administreres
samtidig med stoffer, som er induktorer eller hæmmere og/eller substrater for CYP3A4. Disse
kombinationer kan kræve dosisjusteringer (se også pkt. 4.3 og 4.8).
Substrater for CYP3A4:
tidig administration er kontraindiceret med følgende forbindelser, som er
substrater for CYP3A4, og som har et snævert terapeutisk indeks: Terfenadin, astemizol, cisaprid,
amiodaron, quinidin, sekalealkaloider, pimozid, oral midazolam, triazolam alfuzosin samt sildenafil,
ved behandling af pulmonal arteriel hypertension (se pkt. 4.3).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Samtidig administration af en proteasehæmmer med sildenafil forventes at øge
sildenafilkoncentrationen i betydelig grad og kan resultere i en øgning af sildenafilrelaterede
bivirkninger, inklusive hypotension, synsforstyrrelser og priapisme.
For andre substrater for CYP3A4 kan dosisreduktion være nødven
ig, eller alternativer bør overvejes
(tabel 1).
Samtidig administration af nelfinavir og fluticasonpropionat kan øge plasmakoncentrationen af
fluticasonpropionat. Overvej alternativer, der ikke metaboliseres af CYP3A4, såsom beclomethason.
Samtidig brug af trazodon og nelfinavir kan øge plas
makoncentrationen af trazodon,
og en lavere
dosis af trazodon bør overvejes.
Samtidig administration af nelfinavir og simvastatin eller lovastatin kan resultere i signifikante
stigninger i plasmakoncentrationerne af simvastatin og lovastatin og er kontraindiceret (se pkt. 4.3).
Overvej alternativer, der ikke er substrater for CYP3A4, såsom pravastatin og fluvastatin. Andre
HMG-CoA-reduktasehæmmere kan muligvis også interferere med proteasehæmmere og bør derfor
anvendes med forsigtighed.
Samtidig administration af salmeterol og VIRACEPT anbefales ikke. Kom
inationen kan medføre
øget risiko for kardiovaskulære bivirkninger forbundet med salmeterol, herunder QT-forlængelse,
palpitationer og sinustakykardi.
Samtidig administration af warfarin og VIRACEPT kan påvirke plasmakoncentrationen af warfarin.
Det anbefales, at international norm
aliseret ratio (INR) monitoreres omhyggeligt under behandling
med VIRACEPT, især i starten af behandlingen.
Metaboliske enzyminduktorer:
Potente induktorer af C
P3A4 (f.eks. rifampicin, phenobarbital og
carbamazepin) kan reducere nelfinavirs plasmakoncentration, og derfor er samtidig brug
kontraindiceret (se pkt 4.3). Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af andre
forbindelser, som inducerer CYP3A4.
Plasmakoncentrationen af midazolam forventes at være signifikant højere, når midazolam gives oralt,
og midazolam bør derfor ikke administreres oralt samtidig med nelfinavir. Parenteralt midazolam bør
administreres samtidig med nelfinavir på en intensivafdeling for at sikre tæt klinisk overvågning.
Dosisjustering af midazolam bør overvejes, hvis der administreres mere end en enkelt dosis (tabel 1).
Metaboliske enzymhæmmere:
tidig adm
inistration af nelfinavir og CYP2C19 hæmmere (f.eks.
fluconazol, fluoxetin, paroxetin, lansoprazol, imipramin, amitriptylin og diazepam) kan forventes at
reducere omsætningen af nelfinavir til dets aktive hovedmetabolit M8 (
tert-butyl
hydroxynelfinavir),
med ledsagende stigning i plasmakoncentrationen af nelfinavir (se pkt. 5.2). Begrænsede kliniske data
fra patienter, der behandles med et eller flere af disse produkter og nelfinavir, indikerede at klinisk
signifikant virkning på sikkerhed og effekt ikke forventes. Dog kan en sådan virkning ikke med
sikkerhed udelukkes.
Nelfinavirs interaktioner med udvalgte forbindelser er anført i tabel 1, som beskriver nelfinavirs
indvirkning på farmakokinetikken af de samtidigt administrerede stoffer og indvirkningen af andre
lægemidler på nelfinavirs farmakokinetik.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tabel 1:
Interaktioner og dosisanbefalinger med andre lægemidler
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Nukleosid reverse transkriptasehæmmere (NRTIs)
Der er ikke observeret klinisk
signifikante interaktioner mellem
nelfinavir og nukleosidanaloger.
For øjeblikket er der ikke påvist
utilstrækkelig virkning af
zidovudin i centralnervesystemet,
som kan sættes i forbindelse med
den beskedne reducering i
zidovudins
plasmakoncentrationer, når det
administreres sammen med
nelfinavir. Da det anbefales, at
didanosin indgives på tom mave,
bør VIRACEPT administreres
(med et måltid) én time efter eller
mere end to timer før didanosin.
Proteasehæmmere
Ritonavir 500 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Ritonavir AUC ↔
itonavir Cmax ↔
Nelfin
avirkoncentrationer er ikke
målt
Dosisjustering er ikke nødvendig
r no
gen af produkterne
Ritonavir 500 mg 2 gange daglig,
3 doser
(nelfinavir 750 enkeltdosis)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 152
Dosisjustering er ikke nødvendig
for no
gen af produkterne
Ritonavir 100 mg eller 200 mg 2
gange daglig
(nelfinavir 1250 mg 2 gange
daglig adm
inistreret om morgen)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 20 %
M8 metabolit AUC ↑ 74
Ritonavir 100 mg eller 200 mg 2
gange daglig
(nelfinavir 1250 mg 2 gange
dagli
g administreret om aften)
Ritonavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 39 %
M8 metabolit AUC ↑ 86
Der var ikke signifikant forskel
llem de påvirkninger de lave
doser af ritonavir (hverken 100
eller 200 mg 2 gange daglig)
havde på nelfinavir og M8´s
AUC. Den kliniske betydning af
dette fund er ikke fastslået.
Indinavir 800 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Indinavir AUC ↑ 51
Indinavir Cmax ↔
Nelfin
avirkoncentrationer er ikke
målt
Indinavir 800 mg hver 8. time i 7
dage
(nelfinavir 750 mg enkeltdosis)
Indinavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 83
Sikkerheden ved kombinationen
indinavir og nelfinavir er ikke
fastlagt
Saquinavir 1200 mg enkeltdosis
(nelfinavir 750 mg 3 gange daglig
dage)
Saquinavir AUC ↑ 39
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Saquinavir 1200 mg 3 gange
daglig
(nelfinavir 750 mg enkeltdosis)
Saquinavirkoncentrationer er ikke
målt
Nelfinavir AUC ↑ 30
Amprenavir 800 mg 3 gange
daglig
(nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Amprenavir AUC ↔
prenavir Cmin ↑ 189 %
Nelfinavir AUC ↔
Dosi
sjustering er ikke nødvendig
for no
gen af produkterne
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Non-nukleosid reverse transkriptasehæmmere (NNRTIs)
Efavirenz 600 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Efavirenz AUC ↔
Nelfinavir AUC ↓ 20 %
Dosisjustering er ikke nødvendig
r no
gen af produkterne
Delavirdin 400 mg 3 gange
daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Delavirdin AUC ↓ 31
Nelfinavir AUC ↑ 107
Sikkerheden ved kombinationen
er ikk
fastlagt. Kombinationen
anbefales ikke.
Nevirapin
Dosisjustering er ikke nødvendig
når nevirapin administreres
sammen med nelfinavir.
Antiinfektiøse lægemidler
Rifabutin 300 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Rifabutin AUC ↑ 207
Nelfinavir AUC ↓ 32
Det er nødvendigt at nedsætte
sering af rifabutin til 150 mg 1
gang daglig, når det indgives
sammen med nelfinavir 750 mg 3
gange daglig eller 1250 mg 2
gange daglig.
Rifabutin 150 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 750 mg 3 gange
dagli
Rifabutin AUC ↑ 83
Nelfinavir AUC ↓ 23
Det er nødvendigt at nedsætte
sering af rifabutin til 150 mg 1
gang daglig, når det indgives
sammen med nelfinavir 750 mg 3
gange daglig eller 1250 mg 2
gange daglig.
Rifampicin 600 mg 1 gang daglig
i 7 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
5-6 da
Rifampicinkoncentrationer er
e målt
Nelfinavir
AUC ↓ 82 %
Samtidig brug af rifampicin og
nelfinavir er kontraindiceret
Ketoconazol
Ketoconazolkoncentrationer er
ikke målt
Nelfinavir AUC ↑ 35
Samtidig administration af
lfinavir og en kraftig CYP3A-
hæmmer, ketoconazol,
resulterede i en 35 % stigning i
nelfinavirs plasma AUC. Disse
ændringerne i nelfinavir-
koncentrationerne anses ikke for
at være klinisk signifikante og
dosisjustering er ikke nødvendig
når ketoconazol og nelfinavir
administreres samtidig.
Orale kontraceptiva
-ethinylestradiol 35 μg 1
gang daglig i 15 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
7 dage)
hinylestradiol AUC ↓ 47
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Kontraceptiva med
ethinylestradiol bør ikke
administreres sammen med
nelfinavir. Alternative
kontraceptiva bør overvejes.
Norethindron 0,4 mg 1 gang
daglig i 15 dage
(Nelfinavir 750 mg hver 8. time i
7 dage)
rethindron AUC
18 %
Nelfinavirkoncentrationer er ikke
målt
Kontraceptiva med norethindron
bør ikke administreres sammen
med nelfinavir. Alternative
kontraceptiva bør overvejes.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner)
Siden forhøjede koncentrationer
af HMG-CoA-
reduktasehæmmere kan forårsage
myopati inklusiv rhabdomyolyse
anbefales det ikke at kombinere
disse lægemidler med nelfinavir.
Simvastatin og lovastatin
(Nelfinavir 1.250 mg 2 gange
dagli
Simvastatin AUC ↑ 505 %
Nelfin
avir AUC
koncentrationer er ikke målt
Kombinationen af simvastatin
eller lov
astatin og nelfinavir er
kontraindiceret (se
Kontraindikationer) .
Atorvastatin 10 mg 1 gang daglig
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
dagli
Atorvastatin AUC ↑ 74
Nelfinavir AUC koncentrationer
er ikke m
ålt
Atorvastatins metabolisme er
ndre afhængig af CYP3A4.
Når det administreres sammen
med nelfinavir bør den lavest
mulige dosis af atorvastatin
administreres.
Pravastatin, fluvastatin,
rosuvastatin
Pravastatin og fluvastatins
metabolisme er ikke afhængig af
CYP3A4, og interaktioner
forventes ikke med nelfinavir.
Hvis behandling med HMG-
CoA-reduktasehæmmere er
indiceret i kombination med
nelfinavir, anbefales pravastatin
eller fluvastatin. Rosuvastatin kan
også administreres med
nelfinavir, men patienterne bør
monitoreres.
Antikonvulsiva
Phenytoin 300 mg 1 gang daglig i
7 dage
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 14 dage)
Phenytoin AUC
29 %
Frit phenytoin
28 %
Dosisjustering for nelfinavir
efales ikke. Nelfinavir kan
forårsage et nedsat AUC for
phenytoin. Derfor bør
phenytoinkoncentrationerne
overvåges, når det administreres
samtidig med nelfinavir.
Syrepumpehæmmere
Omeprazol 20 mg 2 gange daglig
i 4 dage administreret 30 minutter
før nelfinavir
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 4 dage)
Omeprazolkoncentrationer er
e målt
Nelfinavir AUC ↓ 36
Nelfinavir Cmax ↓ 37
Nelfinavir Cmin ↓ 39
M8 metabolit AUC ↓ 92
M8 metabolit Cmax ↓ 89
M8 metabolit Cmin ↓ 75
Omeprazol bør ikke administreres
sammen m
ed nelfinavir.
Absorptionen af nelfinavir kan
være nedsat i situationer, hvor det
gastriske pH er øget uden
hensynstagen til årsagen.
Samtidig administration af
nelfinavir og omeprazol kan
forårsage tab af virologisk
respons og derfor er samtidig
brug kontraindiceret.
Forsigtighed anbefales når
nelfinavir administreres sammen
med andre syrepumpehæmmere
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Sedativa/anxiolytika
Midazolam
Der er ikke foretaget en
undersøgelse af
lægemiddelinteraktionen for
samtidig administration af
nelfinavir og benzodiazepiner.
Midazolam metaboliseres i stor
udstrækning af CYP3A4.
Samtidig administration af
midazolam og nelfinavir kan
forårsage en stor stigning i
koncentrationen af dette
benzodiazepin. Baseret på data
fra andre CYP3A4-hæmmere
forventes midazolams
plasmakoncentrationer at være
signifikant højere, når midazolam
administreres oralt. Nelfinavir bør
derfor ikke administreres sammen
med oralt administreret
midazolam. Samtidig
administration af nelfinavir og
parenteralt midazolam bør foregå
på en intensivafdeling eller et
lignende sted, hvor nøje klinisk
overvågning og passende
medicinsk behandling kan
foretages i tilfælde af
respirationsdepression og/eller
forlænget sedation.
Dosisjustering af midazolam bør
overvejes, særligt hvis der
administreres mere end en
enkeltdosis af midazolam.
H
1
-receptorantagonist, 5-HT-agonist
Terfenadin, astemizol, cisaprid
Nelfinavir øger
plasmakoncentrationerne af
terfenadin. Lignende
interaktioner er sandsynlige for
astemizol og cisaprid.
Nelfinavir må ikke administreres
samtidig med terfenadin,
astemizol eller cisaprid på grund
af muligheden for alvorlige
og/eller livstruende
hjertearytmier.
Endothelinreceptorantagonister
Bosentan
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
bosentan og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af bosentan.
Ved samtidig administration af
nelfinavir, bør patientens
bosentan-tolerabilitet overvåges.
Analgetika
Methadon 80 mg + 21 mg 1 gang
daglig > 1 måned
(Nelfinavir 1250 mg 2 gange
glig i 8 dage
Methadon AUC
47 %
Ingen af forsøgspersonerne
udviklede abstinenssymptomer i
dette studie. På grund af
farmakokinetiske ændringer kan
det dog forventes, at nogle
patienter, som får denne
kombination, vil udvikle
abstinenssymptomer og vil
behøve en højere methadondosis.
Methadons AUC kan falde ved
samtidig
administration af
nelfinavir. Derfor kan det være
nødvendigt med en højere
methadondosis ved samtidig
anvendelse af nelfinavir.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Inhaleret/nasalt steroid
Fluticason
↑ Fluticason
Samtidig brug af
fluticasonpropionat og
VIRACEPT kan øge
plasmakoncentrationen af
fluticasonpropionat. Bruges med
forsigtighed. Overvej alternativer
til fluticasonpropionat, som ikke
metaboliseres af CYP3A4, såsom
beclomethason, specielt ved
langvarigt brug.
Antidepressiva
Trazodon
↑ Trazodon
Samtidig brug af trazodon og
VIRACEPT kan øge
plasmakoncentrationen af
trazodon. Kombinationen bør
anvendes med forsigtighed, og en
lavere dosis af trazodon bør
overvejes.
PDE-5-hæmmere til behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH)
Tadalafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
tadalafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af tadalafil.
Samtidig administration af
VIRACEPT og tadalafil til
behandling af pulmonal arteriel
hypertension anbefales ikke.
Sildenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
sildenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af sildenafil.
Sildenafil er kontraindiceret ved
samtidig administration af
VIRACEPT (se
kontraindikationer)
PDE-5-hæmmere til behandling af
erektil dysfunktion (ED)
Tadalafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
tadalafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af tadalafil.
Kan anvendes under nøje
overvågning for bivirkninger
forbundet med øget eksponering
for tadalafil.
Sildenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
sildenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af sildenafil.
Sildenafil kan anvendes ved en
startdosis, der ikke overstiger 25
mg indenfor 48 timer. Anvend
under nøje overvågning for
bivirkninger forbundet med øget
eksponering for sildenafil.
Vardenafil
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
vardenafil og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af vardenafil.
Kan anvendes under nøje
overvågning for bivirkninger
forbundet med øget eksponering
for vardenafil.
Antipodagra-fremstilling
Colchicin
Ikke undersøgt. Samtidig brug af
colchicin og nelfinavir kan øge
plasmaniveauet af colchicin.
Hvis behandling med nelfinavir
er påkrævet anbefales reduktion
af colchicin-dosis eller afbrydelse
af colchicin-behandlingen hos
patienter med normal nyre- eller
leverfunktion. Patienter med
nedsat nyre-eller leverfunktion
bør ikke behandles med colchicin
og nelfinavir samtidig (se pkt.
4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemiddel opdelt efter
terapeutiske områder
(dosering af nelfinavir
anvendt i studie)
Påvirkninger på
lægemiddelkoncentrationer
% ændring
Anbefalinger vedrørende
samtidig administration
Naturlægemidler
Perikon
(Hypericum perforatum)
Plasmakoncentrationerne af
nelfinavir kan reduceres ved
samtidig brug af urtepræparatet
perikon
(Hypericum perforatum)
Dette skyldes, at perikon
inducerer
lægemiddelmetaboliserende
enzymer og/eller transport-
proteiner.
Naturlægemidler, som indeholder
perikon, må ikke anvendes
samtidig med nelfinavir. Hvis en
patient allerede tager perikon,
skal brug af perikon ophøre og
virusmængden, og om muligt,
nelfinavirkoncentrationer
kontrolleres.
Nelfinavirkoncentrationer kan
stige ved ophør med perikon og
det kan blive nødvendigt at
justere dosis af nelfinavir. Den
inducerende effekt af perikon kan
vare ved i mindst 2 uger efter
ophør af behandling.
↑ Indikerer stigning, ↓ indikerer fald, ↔ indikerer minimal ændring (< 10 %)
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Der er ikke set behandlingsrelaterede biv
rkninger i reproduktionstoksikologiske undersøgelser på
rotter i doser, som medfører systemisk eksponering for lægemidlet svarende til den kliniske dosis. Der
er begrænsede kliniske erfaringer med gravide kvinder. VIRACEPT bør kun gives under graviditet
hvis de forventede fordele opvejer de mulige risici for fostret.
For at undgå overførelse af hiv anbefales det at hiv-smittede kvinder ikke under nogen
omstændigheder ammer deres spædbørn. Undersøgelser på lakterende rotter viste, at nelfinavir
udskilles i maternel mælk. Der foreligger ingen data om udskillelse af nelfinavir i human modermælk.
Hvis mødre tager VIRACEPT, bør de instrueres i at afbryde amningen.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
VIRACEPT påvirker ikke eller i ubetydelig grad evnen til at føre mo
torkøretøj eller betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
Sikkerheden af VIRACEPT 250 mg tabletter blev undersøgt i kontrollerede kliniske studier, som
fattede
mere end 1300 patienter. De fleste patienter fik enten 750 mg tre gange daglig alene eller i
kombination med nukleosidanaloger eller 1250 mg to gange daglig i kombination med
nukleosidanaloger. Følgende uønskede hændelser, der i det mindste har en mulig sammenhæng med
nelfinavir (dvs. bivirkninger) og som rapporteredes hyppigst var: Diarré, kvalme og udslæt. De
uønskede virkninger er præsenteret i rækkefølge efter faldende alvorlighed indenfor hver
frekvensgruppering.
Bivirkninger fra kliniske studier med nelfinavir
Bivirkninger fra kliniske studier er anført i tabel 2. Listen indeholder også tydelige laboratorie-
abnorm
liteter, som har været observeret med nelfinavir (ved 48 uger).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tabel 2:
Forekomst af bivirkninger og tydelige laboratorie-abnormaliteter fra fase II- og III-
studier. (Meget almindelige (
10 %); almindelige (
1 % og < 10 %))
Organklasser
Bivirkningsfrekvens
Bivirkninger
Grad 3&4
Alle grader
Mave-tarmkanalen
Meget almindelig
Diarré
Almindelig
Kvalme, flatulens
Hud og subkutane væv
Almindelig
Udslæt
Undersøgelser
Almindelig
Øget alanin-aminotransferase, øget
aspartat-aminotransferase, neutropeni,
øget blod-kreatin-phosphokinase,
nedsat neutrofil antal.
Børn og nyfødte:
Et samlet antal på cirka 400 patienter fik nelfinavir i pædiatriske behandlingsforsøg (studie 524, 556,
PACTG377/725 og PENTA-7) i op til 96 uger. Bivirkningsprofilen set under pædiatriske kliniske
studier var tilsvarende den for voksne. Diarré var den mest almindelige rapporterede bivirkning hos
børn. Neutropeni/leukopeni var den mest observerede laboratorie-abnormalitet. Under disse forsøg var
der færre end 13 % af alle patienterne, som afbrød behandlingen på grund af uønskede hændelser.
Erfaringer efter markedsføring med nelfinavir
Nedenfor er opsummeret alvorlige og ikke alvorlige bivirkninger fra spontane rapporter efter
markedsføring (hvor nelfinavir blev givet som eneste proteasehæmmer eller i kombination med anden
antiretroviral behandling), der ikke tidligere er nævnt i pkt. 4.8, og for hvilke en kausal sammenhæng
med nelfinavir ikke kan udelukkes. Da disse data kommer fra det spontane rapporteringssystem, er
frekvensen af disse bivirkninger ikke bekræftet.
Immunsystemet:
Ikke almindelig (≥ 0,1
%
- ≤ 1 %)
: Overfølsomhed inklusive bronkospasme, pyreksi, kløe,
ansigtsødem og makulopapulær udslæt eller bulløs dermatitis.
Metabolisme og ernæring:
Ikke almindelig –
jælden (≥ 0,01
%
- ≤ 1 %)
: Antiretroviral kombinationsbehandling er, hos patienter
med hiv, associeret med omfordeling af kropsfedt (erhvervet lipodystrofi), inklusive tab af perifert
subkutant fedt og subkutant fedt i ansigtet, øget intraabdominalt og visceralt fedt, brysthypertrofi og
dorsocervikal fedtakkumulering (lipohypertrofi, bøffel-pukkel).
Sjælden (≥ 0,01
% - ≤ 0,1 %)
: Nyopstået diabetes mellitus eller eksacerbation af eksisterende diabetes
mellitus.
Mave-tarmkanalen:
Ikke almindelig (≥ 0,1 %
- ≤ 1 %)
: Opkastning, pancreatitis/forhøjet blodamylase.
Sjælden (≥ 0,01 % - ≤ 0,1 %)
: Oppustet mave
Lever og galdeveje:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Hepatitis, stigning i leverenzymer og ikterus, når nelfinavir er anvendt i
kombination med andre antiretrovirale stoffer.
Knogler, led, muskler og bindevæv:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Forhøjet blod-kreatinphosphokinase, myalgi, myositis og
rhabdomyolyse er rapporteret med PI, specielt i kombination med nukleosidanaloger.
Vaskulære sygdomme:
Sjælden (≥ 0,
01
% - ≤ 0,1 %)
: Øget spontan blødning hos patienter med hæmofili.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hud og subkutane væv:
Meget sjælden (≤ 0,01 %
)
, herunder enkeltstående indberetninger:
Erythema multiforme
Pædiatrisk population:
Yderligere bivirkninger har været rapporteret efter markedsføring
og er anført n
edenfor. Frekvenserne
for bivirkningerne er ukendte, da disse data kommer fra det spontane rapporteringssystem:
Hypertriglyceridæmi, anæmi, forhøjet mælkesyre i blodet og pneumoni.
Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose, især hos patienter med generelt anerkendte
risikofaktorer, frems
kreden hiv-sygdom eller langvarig kombinationsbehandling med antiretroviral
lægemidler (CART). Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
Antiretroviral kombinationsbehandling er blevet associeret med metaboliske abnormaliteter så som
forhøjede triglycerider og kolesterol i blodet, insulinresistens, hyperglykæmi og hyperlaktæmi.
Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegy
ndelse af antiretroviral
kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale
opportunistiske infektioner. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).
4.9
Overdosering
Erfaring med akut overdosering af VIRACEPT hos m
nnesket er begrænset. Der er ingen specifik
modgift for overdosering af nelfinavir. Hvis det er indiceret bør det uabsorberede nelfinavir fjernes
ved opkastning eller maveudskylning. Administration af aktivt kul kan også anvendes som hjælp til at
fjerne det uabsorberede nelfinavir. Da nelfinavir er kraftigt proteinbundet er det ikke sandsynligt at
dialyse kan fjerne det fra blodet i væsentlig grad.
Overdosering af nelfinavir kan teoretisk være associer
med forlængelse af QT intervallet i EKG´et
(se også pkt. 5.3). Overdoserede patienter skal derfor overvåges.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Direkte virkende antivirale lægemidler, ATC kode: J05 A E04
Virkningsmekanisme:
Hiv-protease er et enzym, som er nødvendigt for den proteolytiske spaltning af
virus-polyproteinprækursorer til de individuelle proteiner, som findes i smitsom hiv. Spaltningen af
disse virus-polyproteiner er essentiel for modning af en smitsom virus. Nelfinavir bindes reversibelt til
den aktive del af hiv-protease og forebygger spaltning af polyproteiner, hvilket medfører dannelsen af
umodne, ikke-smittende viruspartikler.
Antiviral aktivitet in vitro:
Nelfinavirs antivirale aktivitet
in vitro
er demonstreret i både akutte og
kroniske hiv-infektioner i lymfoblastoide cellelinjer, perifere blodlymfocyter og
monocyter/makrofager. Nelfinavir viste sig at være aktiv over for en lang række laboratoriestammer
og kliniske rendyrkninger af hiv-1- og hiv-2-stammen ROD. EC
(95 % effektiv koncentration) for
nelfinavir var fra 7 til 111 nM (middelværdi på 58 nM). Nelfinavir demonstrerede additive til
synergistiske virkninger over for hiv i kombination med de reverse transkriptasehæmmere zidovudin
(ZDV), lamivudin (3TC), didanosin (ddI), zalcitabin (ddC) og stavudin (d4T) uden øget cytotoksicitet.
Resistens:
Viralt udbrud fra nelfinavir kan forekomme via virale proteasemutationer i
aminosyrepositioner 30, 88 og 90.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
In vitro:
Hiv-isolater med reduceret følsomhed over for nelfinavir er blevet isoleret
in vitro.
I de
kliniske studier blev isolater fra udvalgte patienter, som var behandlet med nelfinavir alene eller i
kombination med reverse transkriptasehæmmere, monitoreret i 2 til 82 uger for fænotypiske (n=19) og
genotypiske forandringer (n=195, heraf kunne 157 vurderes). Der blev opdaget en eller flere virale
proteasemutationer ved aminosyrepositionerne 30, 35, 36, 46, 71, 77 og 88 hos >10 % af patienterne
med vurderbare isolater. Af 19 patienter, hos hvem der blev foretaget både fænotypiske og
genotypiske analyser på kliniske isolater, viste 9 isolater nedsat følsomhed (med en faktor 5 til 93)
overfor nelfinavir
in vitro
. I isolaterne fra alle 9 patienter var der en eller flere mutationer i det virale
proteasegen. Aminosyreposition 30 viste sig at være det hyppigste mutationssted.
Krydsresistens in vitro:
Hiv-isolater fra 5 patienter i behandling med nelfinavir viste nedsættelse (med
en faktor 5 til 93) af følsomheden overfor nelfinavir
in vitro
sammenlignet med matchede isolater ved
baseline, men ingen tilsvarende nedsættelse af følsomheden overfor indinavir, ritonavir, saquinavir
eller amprenavir
in vitro
. Omvendt viste 6 af 7 kliniske isolater med nedsat følsomhed overfor
ritonavir (med en faktor 8 til 113)
in vitro
, sammenlignet med baseline, også nedsat følsomhed overfor
nelfinavir
in vitro
(med en faktor 5 til 40), efter behandling med ritonavir. Et hiv-isolat fra en patient,
som fik saquinavir, viste nedsat følsomhed overfor saquinavir (med en faktor 7), men ingen
tilsvarende nedsættelse af følsomheden overfor nelfinavir. Krydsresistens mellem nelfinavir og reverse
transkriptasehæmmere er usandsynlig på grund af de forskellige involverede enzymers angrebspunkt.
Kliniske isolater (n=5) med nedsat følsomhed overfor zidovudin, lamivudin eller nevirapin forbliver
fuldt følsomme overfor nelfinavir
in vitro
In vivo:
Hos patienter, der fik nelfinavir-monoterapi eller nelfinavir i kombination med zidovudin og
lamivudin eller stavudin, var den overordnede hyppighed af D30N-mutationer i den virale protease
hos vurderbare isolater (n=157) 54,8 %. Den overordnede hyppighed af andre mutationer relateret til
primær PI resistens var 9,6 % for L90M-substitution, mens substitutioner ikke blev set ved
positionerne 48, 82 og 84.
Kliniske farmakodynamiske egenskaber:
Det er dokumenteret, at behandling med nelfinavir alene eller
i kombination med andre antiretrovirusmidler nedsætter virusbelastningen og øger CD4-celletællingen
hos hiv-1-seropositive patienter. Fald i hiv-RNA observeret ved nelfinavir-monoterapi var mindre
udpræget og af kortere varighed. Nelfinavirs virkning (alene eller kombineret med andre
antiretrovirale midler) på biologiske markører, CD4-celletal og virus-RNA blev evalueret i adskillige
undersøgelser af hiv-1-smittede patienter.
Effekten af BID-regimet er evalueret overfor TID-reg
met med VIRACEPT 250 mg tabletter,
hovedsageligt hos PI-naive patienter. En åben, randomiseret undersøgelse sammenlignede suppression
af hiv-RNA efter hhv. nelfinavir 1250 mg BID og nelfinavir 750 mg TID hos PI-naive patienter, som
også fik stavudin (30-40 mg BID) og lamivudin (150 mg BID).
Antal patienter med hiv RNA under LOQ (sensitive og ultrasensitive assays) ved uge 48
Assay
Analysis
Viracept BID (%)
Viracept TID (%)
95 % CI
Observerede data
135/164 (82 %)
146/169 (86 %)
(-12, +4)
LOCF
145/200 (73 %)
161/206 (78 %)
(-14, +3)
Sensitiv
ITT (NC = F)
135/200 (68 %)
146/206 (71 %)
(-12, +6)
Observerede data
114/164 (70 %)
125/169 (74 %)
(-14, +5)
LOCF
121/200 (61 %)
136/206 (66 %)
(-15, +4)
Ultrasensitiv
ITT (NC = F)
114/200 (57 %)
125/206 (61 %)
(-13, +6)
LOCF= Last observation carried forward
ITT = Intention to Treat
NC = F: non-completers = behandlingssvigt
BID-regimet viste statistisk signifikante højere peak nelfinavirplasmaværdier versus TID-regimet.
Små, ikke statistisk signifikante forskelle blev observeret for andre farmakokinetiske parametre uden
tendens til at favorisere det ene regime fremfor det andet. Selvom undersøgelse 542 ikke viste
statistisk signifikante forskelle mellem de to regimer med hensyn til effekt i en overvejende
antiretroviral naiv population, kendes signifikansen af disse fund for antiretrovirale behandlede
patienter ikke.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
I et studie af 297 hiv-1-seropositive patienter som fik zidovudin og lamivudin sammen med nelfinavir
(i to forskellige doser) eller zidovudin eller lamivudin alene, var gennemsnitsbaseline CD4-celletallet
288 celler/mm³ og gennemsnitsbaseline hiv-RNA i plasme var 5,21 log
kopier/ml
(160.394 kopier/ml). Gennemsnitsreduktion i plasma-hiv-RNA ved anvendelse af PCR assay
(< 400 kopier/ml) ved 24 uger var 2,33 log
i patienter, der fik kombinationsterapi med nelfinavir
750 mg tre gange daglig sammenlignet med 1,34 log
hos patienter, der alene fik zidovudin og
lamivudin. Efter 24 uger var der 81 % og 8 % af patienterne, hvis plasma-hiv-RNA var faldet til under
prøvens detektionsgrænse (< 400 kopier/ml) i hhv. gruppen, der fik 750 mg nelfinavir 3 gange daglig
sammen med zidovudin og lamivudin, og gruppen der fik zidovudin og lamivudin.
Middel-CD4-celletallet efter 24 uger steg med hhv.150 og 95 celler/mm
i gruppen, der fik 750 mg
nelfinavir tre gange daglig sammen med zidovudin og lamivudin sammenlignet med gruppen, der fik
zidovudin og lamivudin. Efter 48 uger var 75 % af patienterne, som fik 750 mg nelfinavir tre gange
daglig sammen med zidovudin og lamivudin stadig under prøvens detektionsgrænse
(< 400 kopier/ml). I denne gruppe steg CD4-celletallet med mere end 198 celler/mm
efter 48 uger.
Der blev ikke set signifikante forskelle mht. sikkerhed og tolerabilitet mellem BID- og TID-armen.
Procentvis var der i begge arme lige mange patienter med bivirkninger, uanset sværhedsgrad og uanset
sammenhæng med forsøgsmedicinen.
Plasmakoncentrationerne af visse hiv-1-proteasehæmmere, som overvejende metaboliseres af
CYP3A4, kan øges ved samtidig adm
istration af lavdosis ritonavir, som hæmmer denne
metabolisering. Behandlingsregimerne for flere proteasehæmmere, som er subjekt for denne
interaktion, kræver samtidig administration af lavdosis ritonavir (“boosting”) for at øge
plasmakoncentrationerne og optimere den antivirale virkning. Plasmakoncentrationerne af nelfinavir,
som fortrinsvis metaboliseres af CYP2C19 og kun delvis af CYP3A4, øges kun lidt ved samtidig
administration af ritonavir og derfor er det ikke nødvendigt at administrere nelfinavir samtidig med
lavdosis ritonavir. To studier har sammenlignet sikkerhed og effekt af nelfinavir (ikke-boostet) med
ritonavir-boostede proteasehæmmere, begge i kombination med andre antiretrovirale stoffer.
Studie M98-863 er en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse med 653 antiretroviral-
behandlingsnaive patienter, hvor lopinavir/ritonavir (400/100 mg to gange daglig, n=326) blev
sammenlignet med nelfinavir (750 mg tre gange daglig, n=327), begge i kombination med lamivudin
(150 mg to gange daglig) og stavudin (40 mg to gange daglig). Den mediane baseline hiv-1-RNA var
hhv. 4,98 log
kopier/ml og 5,01 log
kopier/ml i nelfinavir- og lopinavir/ritonavirgrupperne. Det
mediane baseline CD4+ celletal var 232 celler/mm
i begge grupper. Efter 48 uger havde 63 % af
nelfinavirpatienterne og 75 % af lopinavir/ritonavirpatienterne < 400 kopier/ml hiv-1-RNA, hvorimod
52 % af nelfinavirpatienterne og 67 % af lopinavir/ritonavirpatienterne havde < 50 kopier/ml hiv-1-
RNA (intent-to-treat, manglende = svigt). Den gennemsnitlige stigning fra baseline i CD4+ celletallet
efter 48 uger var henholdsvis 195 celler/mm
og 207 celler/mm
i nelfinavir- og
lopinavir/ritonavirgrupperne. Efter 48 ugers behandling havde en statistisk signifikant større del af
patienterne i lopinavir/ritonavir-armen < 50 kopier/ml hiv-1-RNA sammenlignet med nelfinavir-
armen.
Studie APV3002 er en randomiseret, åben undersøgel
med 649 antiretroviral-behandlingsnaive
patienter med fremskreden hiv-sygdom, hvor fosamprenavir/ritonavir (1400 mg/200 mg én gang
daglig n=322) blev sammenlignet med nelfinavir (1250 mg to gange daglig, n=327), i begge tilfælde
kombineret med lamivudin (150 mg to gange daglig) og abacavir (300 mg to gange daglig). Den
mediane baseline hiv-1-RNA var 4,8 log
kopier/ml i begge behandlingsgrupper. Det mediane
baseline CD4+ celletal var henholdsvis 177 og 166 x10
celler/l i nelfinavir- og
fosamprenavir/ritonavirgrupperne. Efter 48 uger vistes non-inferiority, idet 68 % af patienterne i
nelfinavirgruppen og 69 % af patienterne behandlet med fosamprenavir/ritonavir havde
< 400 kopier/ml plasma hiv-1-RNA, mens 53 % af nelfinavir- og 55 % af
fosamprenavir/ritonavirpatienterne havde < 50 kopier/ml hiv-1-RNA (intent-to-treat,
rebound/seponering = svigt). Den mediane stigning fra baseline i CD4+ celletallet efter 48 uger var
207 celler/mm
og 203 celler/mm
for henholdsvis nelfinavir- og fosamprenavir/ritonavirgrupperne.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Virologisk svigt var større i nelfinavirgruppen (17 %) end i fosamprenavir/ritonavirgruppen (7 %).
Behandlingsfremkaldt NRTI resistens var signifikant mindre hyppigt med fosamprenavir/ritonavir
sammenlignet med nelfinavir (13 % mod 57 %; p<0,001).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Nelfinavirs farmakokinetiske egenskaber er blevet evalueret hos raske frivillige og hos hiv-s
ittede
patienter. Der blev ikke observeret nogen væsentlige forskelle mellem raske frivillige og hiv-smittede
patienter.
Absorption:
Efter en enkelt eller multiple orale doser af 500 til 750 mg (to til tre 250 mg tabletter)
indtaget sammen med føde blev peak-plasmakoncentrationerne for nelfinavir typisk opnået efter 2 til 4
timer.
Efter multipel dosering med 750 mg hver 8. time i 28 dage (steady
state), var gennemsnittet for
peak-plasmakoncentrationer (C
) 3-4 µg/ml og plasmakoncentrationerne inden næste dosis
(trough) var 1-3 µg/ml. Der fandtes en stigning i nelfinavirplasmakoncentrationerne efter enkelte
doser, større end svarende til øgningen i dosis. Dette blev imidlertid ikke observeret efter multipel
dosering.
Et farmakokinetisk studie hos hiv-positi
ve patienter sammenlignede 1250 m
g (5 tabletter á 250 mg) to
gange daglig med 750 mg (3 tabletter á 250 mg) tre gange daglig, begge i 28 dage. De patienter, der
fik VIRACEPT to gange daglig (n=10) opnåede C
nelfinavir på 4,0
g/ml og
trough-koncentrationer om morgenen og aftenen på hhv. 2,2
g/ml og 0,7
g/ml. De
patienter, der fik VIRACEPT tre gange daglig (n=11) opnåede C
nelfinavir på 3,0
g/ml og
trough-koncentrationer om morgenen og aftenen på hhv. 1,4
g/ml og 1,0
g/ml.
Forskellen mellem trough-koncentrationerne om morgenen og om eftermiddagen eller aftenen efter
behandling to eller tre gange daglig blev også observeret hos raske frivillige, hos hvem
dosisintervallerne var præcis 8 eller 12 timer.
Nelfinavirs farmakokinetik er den samme for BID- og TID-ad
inistration. Hos patienter var nelfinavir
0-24
52,8
15,7
time/ml (n=10) ved administration af 1250 mg to gange daglig og
43,6
17,8
time/ml (n=11) ved administration af 750 mg tre gange daglig. For begge grupper er
trough-koncentrationerne i hele dosisintervallet mindst tyve gange højere end middel-IC
. Der er ikke
etableret klinisk relevans for at relatere
in vitro
mål med lægemiddeleffekt og klinisk udfald.
Efter enkeltdoser observeredes en større stigning i nelfinavirplasmakoncentrationen end svarende til
dosis-proportionaliteten; dette blev dog ikke set efter multipel dosering.
Den absolutte biotilgængelighed af VIRACEPT er ikke fastlagt.
Virkning af føde på oral absorption
Føde øger nelfinavirs eksponering og formindsker nelfinavirs farmakokinetiske variabilitet i forhold til
fastende tilstand. I et studie
fik raske frivillige en enkeltdosis på 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg
tabletter) i fastende tilstand eller efter indtagelse af føde (tre måltider med forskelligt kalorie- og
fedtindhold). I et andet studie fik raske frivillige en enkeltdosis på 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg
tabletter) i fastende tilstand eller efter indtagelse af føde (to måltider med forskelligt fedtindhold).
Resultaterne fra de to studier er opsummeret nedenunder.
Stigning i AUC, C
max
og T
max
for nelfinavir efter indtagelse af føde i forhold til fastende tilstand
efter 1250 mg VIRACEPT (5 x 250 mg tabletter)
Antal kcal.
% fedt
Antal
forsøgspersoner
Stigning i
Stigning i C
Stigning i T
(timer)
n=21
2,2 gange
2,0 gange
1,00
n=22
3,1 gange
2,3 gange
2,00
1000
n=23
5,2 gange
3,3 gange
2,00
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Stigning i AUC, C
max
og T
max
for nelfinavir efter indtagelse af føde med lavt fedtindhold
(20 %) versus højt fedtindhold (50 %) i forhold til fastende tilstand efter 1250 mg
VIRACEPT (5 x 250 mg tabletter)
Antal kcal.
% fedt
Antal
forsøgspersoner
Stigning i
Stigning i C
Stigning i T
(timer)
n=22
3,1 gange
2,5 gange
n=22
5,1 gange
3,8 gange
Nelfinavirs eksponering øges med stigende kalorie- eller fedtindhold i måltiderne, der indtages
sammen med VIRACEPT.
Fordeling:
Nelfinavir i serum er kraftigt proteinbundet (
98 %). Den beregnede fordelingsvolumen i
både dyr og mennesker er 2-7 l/kg, som overstiger legemets vandfase, hvilket tyder på en stor
penetration af nelfinavir ind i væv.
Metabolisme:
In vitro
studier viste, at
forskellige isoformer af cytokrom P450 inklusive CYP3A,
CYP2C19/C9 og CYP2D6 er ansvarlige for metabolisering af nelfinavir. I plasma blev der fundet én
hovedmetabolit og flere mindre oxidative metabolitter. Den oxidative hovedmetabolit M8
tert-butyl
hydroxynelfinavir) har
in vitro
antiviral aktivitet, som er lig moderstoffet, og dets dannelse
er katalyseret af det polymorfe cytokrom CYP2C19. Den videre nedbrydning af M8 ser ud til at blive
katalyseret af CYP3A4. Hos patienter med normal CYP2C19-aktivitet er plasmakoncentrationer af
denne metabolit ca. 25 % af den totale nelfinavirrelaterede plasmakoncentration. Hos personer hvor
CYP2C19 metaboliserer dårligt eller hos patienter, som samtidigt får stærke CYP2C19-hæmmere (se
pkt. 4.5) forventes det, at plasmakoncentrationen af nelfinavir øges, mens koncentrationen af
tert-butyl
hydroxynelfinavir vil være ubetydelig eller ikke-målelig.
Elimination:
Clearance efter enkelt oral indgift (24-33 l/t) og gentagen indgift (26-61 l/t) indicerer, at
nelfinavir udviser medium til høj hepatisk biotilgængelighed. Terminalhalveringstiden i plasma var
typisk 3,5 til 5 timer. Størstedelen (87 %) af en oral 750 mg dosis indeholdende
–nelfinavir blev
genfundet i fæces; total fækal radioaktivitet bestod af nelfinavir (22 %) og en række oxidative
metabolitter (78 %). Kun 1-2 % af dosis blev genfundet i urinen og hovedsagelig som uomdannet
nelfinavir.
Farmakokinetik i specielle populationr:
Børn:
Hos børn mellem 2 og 13 år er nelfinavirs clearance efter oral indgift ca. 2 til 3
gange højere end hos
voksne med stor variabilitet mellem individer. Ved administration af føde sammen med VIRACEPT
oralt pulver eller tabletter ved en dosis på ca. 25-30 mg/kg tre gange dagligt opnås steady-state
plasmakoncentrationer, svarende til dem der opnås hos voksne patienter, som fik 750 mg tre gange
dagligt.
Nelfinavirs farmakokinetik er blevet undersøgt i 5 stu
ier med pædiatriske patienter, der spænder
aldersmæssigt fra nyfødte og op til 13 år. Patienterne fik VIRACEPT enten tre gange daglig eller to
gange daglig med føde eller i forbindelse med måltider. Dosering og tilhørende AUC
værdier
opsummeres nedenunder.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Opsummering af steady-state AUC24 for nelfinavir i pædiatriske studier
Protokol nr.
Dosering
1
N
2
Alder
Føde indtaget med
Viracept
AUC24 (mg.t/l)
Aritmetisk
gennemsnit ±
standardafvi
gelse
AG1343-524
20 (19-28) mg/kg
3 gange dagl
ig
14
2-13 år
Pulver med mælk,
modermælkserstatning,
budding eller vand som
en del af et let måltid
eller tablet indtaget med
et let måltid
56,1 ± 29,8
PACTG-725
55 (48-60) mg/kg
6
3-11 år
Med føde
101,8 ± 56,1
2 gange daglig
PENTA 7
40 (34-43) mg/kg
4
2-9 måneder
Med mælk
33,8 ± 8,9
3 gange daglig
PENTA 7
75 (55-83) mg/kg
12
2-9 måneder
Med mælk
37,2 ± 19,2
2 gange daglig
PACTG-353
40 (14-56) mg/kg
2 gange daglig
10
6 uger
Pulver med vand,
mælk, modermælks-
erstatning, soja-
modermælkserstatning,
sojamælk eller
kosttilskud
44,1 ± 27,4
1 uge
45,8 ± 32,1
Protokolspecifik dosis (det aktuelle dosisinterval)
N: Antal forsøgspersoner med farmakokinetiske resultater, som kunne vurderes
trough
-værdier er ikke præsenteret i tabellen, idet de ikke er tilgængelige fra alle studier
Farmakokinetiske data er også tilgængelige fra 86 patienter (i alderen 2 til 12 år), som fik VIRACEPT
25-35 mg/kg 3 gange daglig i studie AG1343-556. De farmakokinetiske data fra studie AG1343-556
varierede mere end data fra andre studier, som blev udført i den pædiatriske population; 95 %
konfidensintervallet for AUC
var 9 til 121 mg.t/l.
Overordnet er brugen af VIRACEPT i den pædiatriske population forbundet med stærkt varierende
lægemiddeleksponering. Årsagen til denne store variabilitet kendes ikke, men kan skyldes den
inkonsistente fødeindtagelse hos pædiatriske patienter.
Ældre:
Der findes ingen data for ældre patienter.
Leverinsufficiens:
Nelfinavirs flerdosis-farmokokinetik er ikke blevet undersøgt hos hiv-positive pa
tienter
leverinsufficiens.
Nelfinavirs farmakokinetik efter en enkeltdosis på 750
mg blev undersøgt hos patienter med
leverinsufficiens og hos raske frivillige. Der blev set en stigning på 49 % - 69 % af nelfinavirs AUC i
den leverpåvirkede gruppe (Child-Turcotte klasse A til C) sammenlignet med den raske gruppe.
Baseret på dette studie kan der ikke opstilles særlige dosisrekommendationer.
Et andet studie vurderede nelfinavirs steady-state farmakokinetik (
250 mg to gange daglig i 2 uger)
hos voksne hiv-seronegative forsøgspersoner med mild (Child-Pugh A; n=6) eller moderat (Child-
Pugh B; n=6) leverinsufficiens. Sammenlignet med kontrolforsøgspersoner med normal leverfunktion
var AUC og C
for nelfinavir ikke signifikant forskellige hos forsøgspersoner med mild
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
leverinsufficiens, men var øget med henholdsvis 62 % og 22 % hos forsøgspersoner med moderat
leverinsufficiens.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
in vitro
stud
ier blev klone
de humane kaliumkanaler fra hjertevæv (hERG) hæmmet ved høje
koncentrationer af nelfinavir og dets aktive metabolit M8. hERG-kaliumkanalerne blev hæmmet med
20 % ved koncentrationer af nelfinavir og M8, der var omkring henholdsvis fire til fem gange og
halvfjerds gange over det gennemsnitlige, frie, terapeutiske niveau i mennesker. I kontrast til dette
blev der ikke observeret forhold, der tydede på forlængelsen af QT intervallet i EKG´et ved forsøg
med lignende doser hos hunde eller i isoleret hjertevæv. Den kliniske relevans af disse
in vitro
data er
ukendt. Data fra produkter, der forlænger QT intervallet indikerer dog, at en blokering af hERG-
kaliumkanaler med mere end 20 % kan være klinisk relevant. Derfor skal potentialet for forlængelse af
QT intervallet overvejes ved overdosering (se pkt. 4.9)
Akut og kronisk toksicitet:
Akutte og kroniske toksikologiske undersøgelser med oral indgift blev
udført på mus (500 mg/kg/dag), rotte (op til 1.000 mg/kg/dag) og abe (op til 800 mg/kg/dag). Hos
rotter fandtes øget levervægt og dosis-relateret thyroid follikulær cellehypertrofi. Hos aber blev der
observeret vægttab og generel fysisk svækkelse sammen med generelle tegn på gastrointestinal
toksicitet.
Mutagenicitet:
In vitro
in vivo
undersøgelser med og uden metabolisk aktivering har vist at
nelfinavir ikke har nogen mutagen eller genotoksisk aktivitet.
Carcinogenicitet:
To års carcinogenicitetsstudier med nelfinavirmesilat blev udført på rotter og mus.
Hos mus viste administration af op til 1000 mg/kg/dag ikke tegn på nogen onkogen effekt. Hos rotter
gav oral administration af 1000 mg/kg/dag igennem to år en forhøjet hyppighed af follikulære
celleadenomer og carcinomer i thyreoidea i forhold til kontrolgruppen. Den systemiske belastning var
3-4 gange højere end hos mennesker, som fik terapeutiske doser. Administration af 300 mg/kg/dag
medførte øget hyppighed af follikulære celleadenomer i thyreoidea. Det er vist at kronisk behandling
af rotter med nelfinavir fremkalder effekter, som er konsistente med enzyminduktion, som
prædisponerer rotter, men ikke mennesker for thyreoidea-neoplasmer. Vægten af evidens tyder på, at
det er usandsynligt, at nelfinavir vil være carcinogent hos mennesker.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Hver tablet indeholder følgende hjælpestoffer:
Tabletkærnen
Calciumsilicat,
Crospovidon,
Magnesiumstearat,
Indigotin I (E132) som pulver.
Tabletovertræk:
Hypromellose
Glyceroltriacetat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i original emballage. Må ikke opbevares ved temperatur over 30 °C.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
VIRACEPT filmovertrukne tabletter leveres i HDPE plastikbeholdere, indeholdende enten 270 eller
300 tabletter,
forsynet med børnesikrede pol
ypropylenlåg med et polyethylenindlæg. Ikke alle
pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Roche Registration Limited
6 Falcon Way
Shire Park
Welwyn Garden City
AL7 1TW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/97/054/004 - EU/1/97/054/005
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADE
LSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 22. januar 1998
Dato for seneste genregistrering: 23. januar 2008
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
Telephone
+44 (0)20 7418 840
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
An agency of the European Union
© European Medicines Agency, 2011. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/708116/2011
EMEA/H/C/000164
EPAR - sammendrag for offentligheden
Viracept
Nelfinavir
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Viracept.
Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede
frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om
anvendelsesbetingelserne for Viracept.
Hvad er Viracept?
Viracept er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof nelfinavir. Det fås som et oralt pulver
(50 mg per gram) og som tabletter (250 mg).
Hvad anvendes Viracept til?
Viracept er et antiretroviralt lægemiddel. Det anvendes i kombination med andre antiretrovirale
lægemidler til behandling af voksne, unge og børn over tre år, der er smittet med human immundefekt
virus (HIV-1). Dette virus forårsager erhvervet immun defekt syndrom (aids).
Lægen bør inden ordinering af Viracept til patienter, der tidligere har været behandlet med lægemidler
i samme klasse som Viracept (proteasehæmmere), først undersøge, hvilket antiretroviralt lægemiddel
patienten tidligere har fået samt vurdere, om det er sandsynligt, at viruset vil reagere på lægemidlet.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Hvordan anvendes Viracept?
Behandlingen med Viracept bør kun iværksættes af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.
Den anbefalede dosis Viracept til patienter over tretten år er 1 250 mg to gange daglig eller 750 mg tre
gange daglig og indtages sammen med et måltid. Den anbefalede dosis til børn i alderen tre til tretten
år afhænger af deres legemsvægt. Til patienter, som ikke kan synke tabletter, kan Viracept-tabletterne
opløses i vand, eller der kan anvendes oralt pulver i stedet. Viracept bør anvendes med forsigtighed til
patienter med lever- eller nyreproblemer. De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvordan virker Viracept?
Det aktive stof i Viracept, nelfinavir, er en proteasehæmmer. Det blokerer et enzym kaldet protease,
som medvirker ved formeringen af hiv. Når enzymet blokeres, formerer viruset sig ikke normalt, så
udbredelsen af infektionen bliver langsommere. Når Viracept tages i kombination med andre
antiretrovirale lægemidler, nedsættes mængden af hiv i blodet og holdes på et lavt niveau. Viracept
kurerer ikke hiv-infektion eller aids, men det kan forsinke den beskadigelse af immunsystemet og den
udvikling af infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.
Hvordan blev Viracept undersøgt?
Viracept blev undersøgt i kombination med andre antiretrovirale lægemidler i to hovedundersøgelser,
der omfattede 605 hiv-smittede patienter i alderen tretten år og derover. I den første undersøgelse
blev Viracept i kombination med stavudin (et andet antiretroviralt lægemiddel) sammenlignet med
stavudin alene hos 308 patienter, som ikke tidligere havde været behandlet med stavudin eller
proteasehæmmere. I den anden undersøgelse blev Viracept i kombination med zidovudin og lamivudin
(andre antiretrovirale lægemidler) sammenlignet med en kombination af zidovudin og lamivudin hos
297 behandlingsnaive patienter (patienter, der ikke tidligere havde taget antiretrovirale lægemidler til
behandling af deres hiv-infektion). Virkningen blev hovedsagelig målt på ændringen i hiv-indholdet i
blodet (den virale belastning) og ændringen i antallet af CD4 T-celler i blodet (CD4-celletallet). CD4
T-celler er hvide blodlegemer, som er vigtige for, at kroppen kan bekæmpe infektioner, men som
dræbes af hiv.
I tre undersøgelser af 635 patienter sammenlignede man virkningen af doseringerne af Viracept to og
tre gange om dagen i kombination med stavudin og lamivudin. De fleste af disse patienter havde ikke
tidligere taget proteasehæmmere. Viracept er endvidere blevet undersøgt hos 37 børn.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Viracept?
I begge hovedundersøgelser havde Viracept i kombination med andre antiretrovirale lægemidler større
virkning end de lægemidler, Viracept blev sammenlignet med. Efter 24 uger havde Viracept mindsket
den virale belastning og øget CD4-celletallet mere end sammenligningspræparaterne. Der var ingen
forskel mellem de to doser af Viracept. I den anden undersøgelse var den virale belastning faldet med
mere end 99 % hos de patienter, der tog den høje dosis Viracept, sammenlignet med 95 % hos de
patienter, der tog sammenligningspræparaterne. CD4-celletallet steg med henholdsvis 150 og 95
celler/mm3.
Viracept mindskede den virale belastning i samme grad, hvad enten det blev taget to eller tre gange
om dagen. Undersøgelsen hos børn viste, at lægemidlet gav det samme indhold af det aktive stof i
blodet hos børn og voksne, og at det gav de samme bivirkninger og havde den samme virkning.
Hvilken risiko er der forbundet med Viracept?
Den hyppigste bivirkning ved Viracept (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er diarré. Den
fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Viracept fremgår af indlægssedlen.
Viracept må ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for nelfinavir
eller andre af indholdsstofferne. Viracept bør ikke anvendes til patienter, der får et eller flere af
følgende lægemidler:
rifampicin (anvendes til behandling af tuberkulose)
perikum (en drogetilberedning, der anvendes til behandling af depression)
Viracept
Side 2/3
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Viracept
Side 3/3
omeprazol (anvendes til at mindske mavesyreindholdet),
lægemidler, der nedbrydes på samme måde som Viracept, og som er skadelige ved et højt indhold
i blodet. Den fuldstændige liste over disse lægemidler fremgår af indlægssedlen.
Læger bør overveje at anvende alternativer til lægemidler, der fremskynder nedbrydningen af
Viracept, såsom phenobarbital og carbamazepin (anvendes til behandling af epilepsi), hos patienter,
der tager Viracept. Der skal udvises forsigtighed, når Viracept tages sammen med andre lægemidler.
De fuldstændige oplysninger herom fremgår af indlægssedlen.
Hvorfor blev Viracept godkendt?
CHMP besluttede, at fordelene ved Viracept opvejer risiciene ved antiretroviral kombinationsbehandling
af voksne, unge og børn i alderen tre år eller derover, der er smittet med HIV-1. Udvalget anbefalede
udstedelse af markedsføringstilladelse.
Andre oplysninger om Viracept
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Viracept den 22. januar 1998.
Den fuldstændige EPAR for Viracept findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Viracept, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 08-2011.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg