Trifexis

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
spinosad, milbemycin oxim
Tilgængelig fra:
Eli Lilly and Company Limited
ATC-kode:
QP54AB51
INN (International Name):
spinosad / milbemycin oxime
Terapeutisk gruppe:
Hunde
Terapeutisk område:
Antiparasitære produkter, insekticider og afskrækningsmidler, Endectocides
Terapeutiske indikationer:
Til behandling og forebyggelse af loppe (Ctenocephalides felis) parasitære sygdomme hos hunde, hvor en eller flere af de følgende betegnelser er nødvendige samtidigt: forebyggelse af sygdom hjerteorm (L3, L4, Dirofilaria immitis), forebyggelse af angiostrongylosis ved at reducere graden af infektion med umodne voksne (L5) Angiostrongylus vasorum;behandling af mave-nematode infektioner forårsaget af hageorm (L4, umodne voksne, L5) og voksne Ancylostoma caninum), rundorm (umodne voksne L5, og voksne Toxocara canis og voksne Toxascaris leonina) og piskeorm (voksen Trichuris vulpis).
Produkt oversigt:
Revision: 4
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/V/C/002635
Autorisation dato:
2013-09-19
EMEA kode:
EMEA/V/C/002635

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL TIL:

Trifexis 270 mg/4,5 mg tyggetabletter til hunde

Trifexis 425 mg/7,1 mg tyggetabletter til hunde

Trifexis 665 mg/11,1 mg tyggetabletter til hunde

Trifexis 1040 mg/17,4 mg tyggetabletter til hunde

Trifexis 1620 mg/27 mg tyggetabletter til hunde

1.

NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER

ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE, HVIS FORSKELLIG HERFRA

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Eli Lilly and Company Ltd

Elanco Animal Health

Priestley Road

Basingstoke

Hampshire

RG24 9NL

STORBRITANNIEN

Fremstiller ansvarlig for batchfrigivelse:

Eli Lilly and Company Ltd

Speke Operations

Fleming Road

Liverpool

L24 9LN

STORBRITANNIEN

2.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN

Trifexis 270 mg/4,5 mg tyggetabletter til hunde (3,9- 6,0 kg)

Trifexis 425 mg/7,1 mg tyggetabletter til hunde (6,1- 9,4 kg)

Trifexis 665 mg/11,1 mg tyggetabletter til hunde (9,5- 14,7 kg)

Trifexis 1040 mg/17,4 mg tyggetabletter til hunde (14,8- 23,1 kg)

Trifexis 1620 mg/27 mg tyggetabletter til hunde (23,2- 36,0 kg)

spinosad/milbemycinoxim

3.

ANGIVELSE AF DE(T) AKTIVE STOF(FER) OG ANDRE INDHOLDSSTOFFER

Aktive stoffer:

Hver tablet indeholder:

Trifexis 270 mg/4,5 mg

spinosad 270 mg/milbemycinoxim 4,5 mg

Trifexis 425 mg/7,1 mg

spinosad 425 mg/milbemycinoxim 7,1 mg

Trifexis 665 mg/11,1 mg

spinosad 665 mg/milbemycinoxim 11,1 mg

Trifexis 1040 mg/17,4 mg

spinosad 1040 mg/milbemycinoxim 17,4 mg

Trifexis 1620 mg/27 mg

spinosad 1620 mg/milbemycinoxim 27,0 mg

Tabletterne er spættet gyldenbrune til brune, runde tyggetabletter. Følgende liste angiver koden og

antallet af fordybninger indpræget på hver tabletstyrke:

Trifexis 270 mg/4,5 mg tabletter:

4333 og 2 fordybninger

Trifexis 425 mg/7,1 mg tabletter:

4346 og 3 fordybninger

Trifexis 665 mg/11,1 mg tabletter:

4347 og ingen fordybninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Trifexis 1040 mg/17,4 mg tabletter:

4349 og 4 fordybninger

Trifexis 1620 mg/27 mg tabletter:

4336 og 5 fordybninger

4.

INDIKATIONER

Til behandling og forebyggelse af loppeinfestationer (

Ctenocephalides felis

) hos hunde, når en eller

flere af følgende indikationer er påkrævet samtidigt:

forebyggelse af hjerteorm (L3, L4

Dirofilaria immitis)

forebyggelse af angiostrongylose ved at reducere infektionsniveauet med umodne voksne (L5)

Angiostrongylus vasorum,

behandling af gastrointestinale nematodeinfektioner forårsaget af hageorm (L4, umodne

voksne (L5) og voksne

Ancylostoma caninum),

spolorm (umodne voksne L5 og voksne

Toxocara canis

samt voksne

Toxascaris leonina)

og piskeorm (voksne

Trichuris vulpis).

Den forebyggende virkning mod reinfestationer med lopper skyldes, at produktet dræber voksne

lopper og reducerer ægproduktion. Virkningen vedvarer i op til 4 uger efter en enkelt indgift af

produktet.

Veterinærlægemidlet kan anvendes som del af en behandlingsstrategi til at kontrollere

loppeallergidermatitis (FAD).

5.

KONTRAINDIKATIONER

Bør ikke anvendes til hunde yngre end 14 uger.

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af

hjælpestofferne.

6.

BIVIRKNINGER

En almindeligt set bivirkning er opkastning, der sædvanligvis forekommer i de første 48 timer efter

dosering. I de fleste tilfælde var opkastningen forbigående og mild og krævede ikke symptomatisk

behandling.

Det var almindeligt at se letargi, anoreksi/nedsat appetit, diarré, kløe, dermatitis samt rødmen af huden

og pinna ved doser på 30 til 60 mg spinosad og 0,5 til 1 mg milbemycinoxim per kg legemsvægt. Øget

spytflåd, muskeltrækninger, ataksi og krampeanfald var ualmindelige. Rapporter for spinosad efter

markedsføringen angiver, at der i meget sjældne tilfælde blev set blindhed, svækket syn og andre

øjensygdomme.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 dyr)

- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 dyr)

- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)

- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter).

Hvis De bemærker alvorlige bivirkninger eller andre bivirkninger, som ikke er omtalt i denne

indlægsseddel, bedes De kontakte Deres dyrlæge.

7.

DYREARTER

Hunde.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

DOSERING FOR HVER DYREART, ANVENDELSESMÅDE OG

INDGIVELSESVEJ(E)

Til oral anvendelse.

Dosering:

Veterinærlægemidlet skal indgives i overensstemmelse med følgende tabel for at garantere en dosis på

45 – 70 mg/kg spinosad og 0,75 – 1,18 mg milbemycinoxim/kg legemsvægt.

Hundens

legemsvægt

(kg)

Antal tabletter og tabletstyrke:

Trifexis

270 mg/4,5mg

Trifexis

425 mg/7,1 mg

Trifexis

665 mg/11,1 mg

Trifexis

1040 mg/17,4 mg

Trifexis

1620 mg/27 mg

3,9–6,0

6,1–9,4

9,5–14,7

14,8–23,1

23,2–36,0

36,1–50,7

50,8–72,0

Indgivelsesvej:

Trifexis tabletter skal indgives til hunden med foder eller umiddelbart efter fodring.

Veterinærlægemidlet kan indgives med en måneds mellemrum ved den anbefalede dosis gennem hele

sæsonen på baggrund af de lokale epidemiske forhold og i henhold til den lokale ordinerende dyrlæges

beslutning. Dette kombinationsprodukt (Trifexis) bør dog ikke indgives i mere end 6 på hinanden

følgende måneder i et givent år.

Hvis hunden ikke vil tage tabletten (tabletterne) direkte i munden, kan de(n) gives i foderet. Effektens

varighed kan være nedsat, hvis dosen indgives på tom mave.

Overvåg hunden nøje efter indgift af tabletten. Hvis der forekommer opkastning inden for en time

efter indgift, og tabletten kan ses, skal hunden gives en ny fuld dosis.

Hvis en dosis springes over, skal veterinærlægemidlet indgives med det næste måltid. Derefter skal en

ny månedlig doseringsplan startes fra den pågældende dag.

Dette produkt kan indgives som en del af et program til sæsonmæssig forebyggelse, når lopper og myg

eller snegle er til stede.

Hunde, der bor i områder, hvor hjerteorm ikke er endemisk:

Trifexis kan anvendes i et program til sæsonmæssig forebyggelse af lopper (til erstatning af

behandling med et enkeltstofpræparat) hos hunde, som samtidig er blevet diagnosticeret med

gastrointestinal nematodeinfektion. En enkelt behandling er effektiv til behandling af gastrointestinale

nematoder. Efter behandling af nematodeinfektionen bør yderligere loppeforebyggelse fortsættes med

et enkeltstofpræparat.

Hunde, der bor i områder, hvor hjerteorm er endemisk:

Inden behandling med Trifexis skal oplysningerne i afsnit 12 overvejes.

Til forebyggelse af hjerteorm og den samtidige behandling og forebyggelse af loppeinfestationer, skal

veterinærlægemidlet indgives regelmæssigt med en måneds mellemrum i den del af året, hvor der er

myg og lopper. Veterinærlægemidlet skal indgives inden for 1 måned inden den forventede forekomst

af myg. Det anbefales, at fortsætte den forebyggende behandling mod hjerteorm regelmæssigt med en

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

måneds mellemrum indtil mindst 1 måned efter den sidste eksponering for myg, men Trifexis må ikke

bruges i mere end 6 på hinanden følgende måneder i et givent år.

Når Trifexis erstatter et andet produkt til forebyggelse af hjerteorm, skal den første dosis af Trifexis

indgives inden for en måned efter den sidste dosis af den tidligere medicin.

Hunde, som skal rejse til et område med hjerteorm, skal begynde behandling med medicinen inden for

en måned efter ankomst der. Behandling til forebyggelse af hjerteorm bør fortsætte en gang månedligt,

med den sidste indgift en måned efter hunden har forladt området, men Trifexis må ikke bruges i mere

end 6 på hinanden følgende måneder i et givent år.

Til forebyggelse af lungeorm ved at reducere infektionsniveauet med umodne voksne (L5)

Angiostrongylus vasorum

-larver og samtidig behandling og forebyggelse af loppeinfestation skal

veterinærlægemidlet gives med regelmæssige månedlige intervaller på den årstid, hvor snegle og

lopper er til stede. Det anbefales, at forebyggelse af lungeorm fortsættes, indtil mindst 1 måned efter

den sidste eksponering for snegle, men ikke længere end 6 måneders sammenhængende brug af

Trifexis i et givent år.

Spørg dyrlægen om råd angående det optimale tidspunkt for start af behandling med

veterinærlægemidlet.

9.

OPLYSNINGER OM KORREKT ANVENDELSE

Veterinærlægemidlet skal indgives med foder eller umiddelbart efter fodring. Hvis hunden ikke vil

tage tabletten (tabletterne) direkte i munden, kan de(n) gives i foderet. Effektens varighed kan

reduceres, hvis dosen indgives på tom mave.

Overvåg hunden nøje efter indgift af tabletten. Hvis der forekommer opkastning inden for en time

efter indgift, og tabletten kan ses, skal hunden gives en ny fuld dosis.

Hvis en dosis springes over, skal veterinærlægemidlet indgives med det næste måltid. Start derefter en

ny månedlig doseringsplan fra den dag.

10.

TILBAGEHOLDELSESTID

Ikke relevant.

11.

EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette veterinærlægemiddel efter den udløbsdato, der står på blisterpakken efter EXP.

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

12.

SÆRLIG(E) ADVARSEL/ADVARSLER

Særlige advarsler for hver dyreart:

Brugen af Trifexis tabletter skal kun ske ud fra en bekræftet diagnose af en samtidig blandet infektion

(eller risiko for infektion, hvor behandlingen er forebyggende) (se afsnit 4).

Alle hunde i husstanden skal behandles. Katte i samme husstand skal behandles med et

veterinærlægemiddel, der er godkendt til brug i den dyreart.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lopper fra kæledyr infesterer ofte dyrets kurv, leje og sædvanlige hvilesteder, såsom tæpper og bløde

møbler. I tilfælde af en svær infestation samt ved starten af behandlingen skal disse områder derfor

behandles med et egnet insekticid, og de bør støvsuges regelmæssigt.

Der kan vedblive med at være lopper i et stykke tid efter indgift af produktet pga. udklækning af

voksne lopper fra loppelarver, som allerede er i omgivelserne. Regelmæssig månedlig behandling med

det insektdræbende aktive stof i dette produkt (spinosad), afbryder loppernes livscyklus og kan

anvendes til at kontrollere loppebestanden i kontaminerede husstande.

Parasitten kan udvikle resistens mod en bestemt klasse ormemiddel efter hyppig, gentagen brug af et

ormemiddel i den klasse. Brugen af dette produkt skal derfor ske ud fra en vurdering af det enkelte

tilfælde og på grundlag af lokale epidemiske oplysninger om den aktuelle følsomhed for den dyreart,

som er målet, for at begrænse muligheden for selektionen af resistens i fremtiden.

Det er afgørende for kontrollen af

Dirofilaria

immitis

, at effekten af makrocykliske laktoner

opretholdes. Med henblik på at minimere selektionen af resistens, anbefales det derfor, at hunde

kontrolleres både for cirkulerende antigener og microfilariae i blodet ved start af hver sæson inden

start af månedlige forebyggende behandlinger.

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen:

Vær forsigtig ved anvendelse til hunde med præeksisterende epilepsi.

Ingen forsøg er blevet foretaget med syge hunde eller hunde, som er i bedring, så produktet må kun

anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Sikkerheden af produktet hos hunde med en MDR-1 mutation, der er følsomme over for avermectin, er

ikke blevet tilstrækkeligt påvist. Disse hunde vil muligvis have en højere risiko for skadelige

virkninger ved behandling dermed og skal derfor behandles ekstra forsigtigt.

Nøjagtig dosering er ikke muligt hos hunde, som vejer under 3,9 kg. Anvendelsen af

veterinærlægemidlet til sådanne hunde frarådes derfor.

Det anbefalede doseringsregimen bør følges, men ikke overstiges.

Sikker brug af den maksimale anbefalede dosis (70 mg/kg spinosad og 1,18 mg/kg milbemycinoxim)

givet som kapsler er blevet påvist i 12 måneder. En lille stigning i leverenzymer i blodet og

hæmoglobindistributionsbredde (HDW) blev observeret i løbet af forsøget, men disse ændringer blev

ikke tillagt nogen klinisk relevans. Sikker brug i situationer med overdosis på op til 3,6 gange den

anbefalede dosis er blevet påvist efter månedlig indgift i 6 måneder.

Inden første anvendelse af produktet skal hunde i områder, hvor hjerteorm er endemisk, eller som har

besøgt områder, hvor hjerteorm er endemisk, testes for eksisterende infektion med hjerteorm.

Inficerede hunde skal efter dyrlægens skøn behandles med et insektdræbende middel for at fjerne de

voksne hjerteorme.

Det anbefales at holde den behandlede hund under observation for eventuelle bivirkninger i op til 24

timer efter indgift af produktet (se afsnit 6). Rådfør Dem med dyrlægen, hvis der forekommer

bivirkninger.

Særlige forholdsregler der skal træffes af personer, der administrerer lægemidlet til dyr:

Vask hænder efter brug.

Indtagelse ved hændeligt uheld kan forårsage bivirkninger.

I tilfælde af indgift ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller

etiketten bør vises til lægen.

Børn må ikke komme i kontakt med veterinærlægemidlet. Indtagelse ved hændeligt uheld kan

forårsage bivirkninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Drægtighed og laktation:

Laboratorieundersøgelser af effekten af spinosad og milbemycinoxim (hos rotter og kaniner) har

hverken afsløret teratogene virkninger, føtal toksicitet eller maternel toksicitet. Ej heller har de

påvirket yngleevnen hos hverken hanner eller hunner.

Sikkerheden af dette veterinærlægemiddel er ikke blevet tilstrækkeligt fastlagt hos drægtige eller

diegivende hunde (tæver). Spinosad udskilles i kolostrum og mælk hos diegivende tæver. Udskillelsen

af milbemycinoxim hos diegivende hunde (tæver) er ikke blevet testet, og sikkerheden hos diende

hunde er ikke blevet fastlagt. Produktet må kun anvendes under drægtighed og laktation i

overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Fertilitet:

Da lægemidlets sikkerhed hos hanhunde anvendt til avl ikke er fastlagt, må det kun anvendes i

overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion:

Spinosad og milbemycinoxim er blevet påvist at være substrater af P-glykoprotein (P-gp). Interaktion

med andre P-gp-substrater (f.eks. digoxin, doxorubicin) eller andre makrocykliske laktoner kan derfor

forekomme. Samtidig behandling med andre P-gp-substrater kan derfor medføre øget toksicitet.

Rapporter efter markedsføringen efter samtidig brug af spinosad og ivermectin angiver, at der er

forekommet rysten/trækninger, spytafsondring/savlen, krampeanfald, ataksi, mydriasis, blindhed og

desorientering hos hunde.

Overdosis (symptomer, nødforanstaltninger, modgift):

Oral indgift af kombinationstabletter med spinosad og milbemycinoxim ved gennemsnitlige

kumulative doser på op til 255 mg spinosad og 4,2 mg milbemycinoxim per kg legemsvægt (op til 3,6

gange den anbefalede behandlingsdosis) i 6 efterfølgende doseringsperioder var veltoleret af yngre

hunde. Opkastning blev set med de samme hyppigheder hos behandlede hunde og hunde i

kontrolgruppen. Bivirkninger set under forsøget inkluderede opkastning, diaré, hudlæsioner,

spytafsondring, rysten, nedsat aktivitet, hoste og vokalisering.

Ved akutte overdoser, svarende til 1,5 gang den maksimale anbefalede dosis, forekom opkastning hos

17% af hundene, og øget spytflåd forekom hos 8% af hundene. Ved akutte overdoser, svarende til 3

gange den maksimale anbefalede dosis, forekom opkastning hos halvdelen af dyrene, undertiden flere

gange. Ved tre gange den maksimale anbefalede dosis blev der observeret bivirkninger, som muligvis

er af neurologisk oprindelse, f.eks. reduceret aktivitet (8%), øget spytflåd (17%) eller snublen (8%).

Reduceret aktivitet forekom med samme hyppighed hos både hunde i kontrolgruppen og hunde

behandlet med 3 gange den maksimale anbefalede dosis. Alle bivirkninger var forbigående og

krævede ikke behandling

Efter indgift af spinosad er der observeret en stigning i forekomsten af opkastning på samme dag eller

dagen efter dosering som en funktion af dosis. Opkastning skyldes sandsynligvis en lokal virkning på

tyndtarmen. Ved højere doser end den anbefalede dosis, bliver opkastninger en meget almindelig

bivirkning.

Neurotoksicitet, karakteriseret ved forbigående mild depression, ataksi, rysten, mydriasis og

overdreven spytafsondring, er blevet observeret hos hunde, som har fået flere høje doser af

milbemycinoxim alene (5 til 10 mg/kg).

Der findes ingen modgift. I tilfælde af kliniske bivirkninger skal der gives symptomatisk behandling.

13.

EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF

UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE, OM NØDVENDIGT

Lægemidler må ikke bortskaffes sammen med spildevand eller husholdningsaffald.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Kontakt Deres dyrlæge vedrørende bortskaffelse af lægemidler, der ikke længere findes anvendelse

for. Disse foranstaltninger skal bidrage til at beskytte miljøet.

14.

DATO FOR SENESTE GODKENDELSE AF INDLÆGSSEDLEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside (http://www.ema.europa.eu/).

15.

ANDRE OPLYSNINGER

Yderligere oplysninger til den ordinerende dyrlæge:

Spinosad omfatter spinosyn A og spinosyn D. Spinosads insektdræbende aktivitet er karakteriseret ved

nerveexcitation, som fører til muskelsammentrækninger og rysten, svækkelse, lammelse og hurtig død

for loppen. Disse virkninger er hovedsagligt forårsaget af aktivering af nikotin-kolinerge receptorer

(nAChR’er). Det reagerer ikke med kendte bindingssteder i andre nikotin- eller GABAergiske

insekticider, såsom neonicotinoider (imidacloprid eller nitenpyram), fiproler (fipronil), milbemyciner,

avermectiner (f.eks. selamectin) eller cyclodiener, men virker gennem en ny

insektbekæmpelsesmekanisme. Spinosad har således en anden virkningsmekanisme end andre

produkter til bekæmpelse af lopper eller insekter. Spinosad begynder at dræbe lopper 30 minutter efter

indgift. 100% af lopperne er døde/døende inden for 4 timer efter behandling.

Milbemycinoxim er et antiparasitært endectocid, som hører til gruppen af makrocykliske laktoner.

Milbemycinoxim er isoleret fra fermenteringen af

Streptomyces hygroscopicus

var. aureolacrimosus.

Det er virksomt mod mider, larve- og voksenstadier af nematoder såvel som mod larver af

Dirofilaria

immitis

. Effekten af milbemycinoxim er relateret til dets virkning på neurotransmissionen hos

invertebrater. I lighed med avermectiner og andre milbemyciner øger milbemycinoxim nematode- og

insektmembranens permeabilitet over for chloridioner via glutamatstyrede chloridionkanaler (relateret

til vertebrat GABA og glycinreceptorer). Dette fører til hyperpolarisering af den neuromuskulære

membran, hvilket medfører paralyse og død af parasitten.

Cirka 90% af spinosad består af spinosyner A og D. Af de 90%, er forholdet af spinosyn A til A+D

0,85 når beregnet som spinosyn A/spinosyn A+D. Konsekvensen af dette tal i farmakokinetiske og

andre studier angiver sammenlignelighed i absorption, metabolisme og eliminering af de to vigtigste

spinosyner.

Efter oral indgift af 45 mg spinosad og 0,75 mg milbemycinoxim/kg legemsvægt til fodrede hunde

absorberes spinosyner A og D hurtigt og distribueres vidt. Plasmaproteinbinding er høj (> 98%).

Biotilgængeligheden blev påvist at være høj. Middelværdien for Tmax for spinosyner A og D var 4

timer og middelværdierne for elimineringshalveringstiden var 131 og 135 timer. AUC-værdierne steg

nogenlunde lineært, mens Cmax steg lidt mindre end lineært med tiltagende dosishastigheder over det

tilsigtede doseringsinterval for behandling. I forsøg udelukkende med spinosad var AUC- og Cmax-

værdierne endvidere højere hos hunde, som havde fået mad, end hos fastende hunde. Det anbefales

derfor at behandle hunde med mad, da dette maksimerer loppernes mulighed for at indtage dødelige

mængder af spinosad.

I studier udelukkende med spinosad blev de primære biliære, fækale og urinmetabolitter hos både

rotter og hunde identificeret som demetylerede spinosyner, glutathion konjugater af forbindelsen, samt

N-demetylerede spinosyner A og D. Udskillelse sker hovedsagligt gennem galde og afføring og i

mindre udstrækning i urinen. Udskillelse gennem afføringen udgjorde langt størstedelen af

metabolitter hos hunde.

Milbemycinoxim er et systemisk makrocyklisk lakton, der indeholder to hovedfaktorer A

og A

(forholdet A

er 20:80). I modsætning til for spinosad vedholdes det konsekvente forhold mellem

de enkelte faktorer ikke i farmakokinetiske undersøgelser. Milbemycin A

5-oxim har tendens til

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

langsommere eliminering, hvilket resulterer i en eksponering på cirka 10 gange højere end milbemycin

5-oxim. Plasmakoncentrationer af milbemycinoxim og visse farmakokinetiske parametre er højere

ved tilstedeværelsen af spinosad. Milbemycin A

og A

5-oximer absorberes hurtigt og fordeles vidt

hos hunde efter oral indgift. Plasmaproteinbinding er høj (> 96%). Biotilgængeligheden blev påvist at

være høj. Den gennemsnitlige T

for milbemycin A

og A

5-oximer var typisk 4 timer, og de

gennemsnitlige elimineringshalveringstider var 33,9 og 77,2 timer. AUC-værdierne steg nogenlunde

lineært, mens C

steg lidt mindre end lineært med tiltagende dosishastigheder over det tilsigtede

doseringsinterval for behandling.

De primære fækale og urinmetabolitter hos hunde blev identificeret som glucuronid-konjugat af A3

eller A4 5-oximer, dealkylerede milbemycin A3 eller A4 5-oximer, og hydroxyleret milbemycin A4 5-

oxim. Hos rotter doseret med milbemycin A4 5-oxim, var hovedmetabolitterne identificeret i urinen og

afføringen mono-, di-, og trihydroxy-milbemycin A4 5-oximer. Hos hunde blev hydroxymilbemycin

A4 5-oxim kun detekteret i plasma, men ikke i urinen eller afføringen. Dette antyder dominerende

udskillelse af konjugerede metabolitter hos hunde. Udskillelse sker hovedsagligt gennem galde og

afføring og i mindre udstrækning i urinen. Udskillelse gennem afføringen udgjorde langt størstedelen

af metabolitter hos hunde.

Gentagen oral indgift af spinosad og milbemycinoxim en gang om måneden over 6 måneder viste tegn

på akkumulation af spinosad og milbemycinoxim hos unge hunde.

Hos unge hunde resulterede gentagen oral indgift af spinosad og milbemycinoxim over seks måneder i

en stigning i de lave plasmakoncentrationer af spinosad og milbemycin i løbet af hele studiet.

Trugkoncentrationer af spinosad blev fordoblet hver måned op til 5. måned. Stigningen i

plasmakoncentrationer havde en stærk korrelation med en stigning i terminale

elimineringshalveringstider. I et andet studie, efter gentagen oral indgift af 70 mg spinosad og 1,18 mg

milbemycin oxim/kg legemsvægt til fodrede unge hunde i tolv måneder i træk, opnåedes steady state

for systemisk eksponering (AUC) efter 7 måneder. På det tidspunkt svarede den systemiske

eksponering (AUC) hos unge hunde til eksponeringen hos voksne. C

var sammenlignelig mellem

unge hunde og voksne hunde fra 1. måned,

hvilket indikerer , at der ikke er øget risiko for akut

toksicitet.

Hos voksne hunde blev der set stigninger i elimineringshalveringstider i op til 3. måned efter gentagen

oral indgift af spinosad og milbemycinoxim i seks måneder i træk. I et separat studie med indgift en

gang om måneden i tre på hinanden følgende måneder blev der ikke set nogen stigninger i Cmax,

AUC eller elimineringshalveringstider, når værdier fra den tredje og første måned blev sammenlignet.

I et andet studie, efter gentagen oral indgift af 70 mg spinosad og 1,18 mg milbemycin oxim/kg

legemsvægt til fodrede voksne hunde i tolv måneder i træk opnåedes steady state for systemisk

eksponering (AUC) i måned 3.

Kartoner indeholdende en blisterpakke med 1, 3 eller 6 tyggetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

De bedes kontakte den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen, hvis De

ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN

Trifexis 270 mg/4,5 mg tyggetabletter til hunde (3,9- 6,0 kg)

Trifexis 425 mg/7,1 mg tyggetabletter til hunde (6,1- 9,4 kg)

Trifexis 665 mg/11,1 mg tyggetabletter til hunde (9,5- 14,7 kg)

Trifexis 1040 mg/17,4 mg tyggetabletter til hunde (14,8- 23,1 kg)

Trifexis 1620 mg/27 mg tyggetabletter til hunde (23,2- 36,0 kg)

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Aktive stoffer:

Hver tablet indeholder:

Spinosad

Milbemycinoxim

Trifexis 270 mg/4,5 mg

270 mg

4,5 mg

Trifexis 425 mg/7,1 mg

425 mg

7,1 mg

Trifexis 665 mg/11,1 mg

665 mg

11,1 mg

Trifexis 1040 mg/17,4 mg

1040 mg

17,4 mg

Trifexis 1620 mg/27 mg

1620 mg

27,0 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tyggetabletter.

Spættet gyldenbrune til brune, runde, bikonvekse tabletter med en præget kode på den ende side og

små fordybninger på den anden side.

Følgende liste angiver koden og antallet af fordybninger indpræget på hver tabletstyrke:

Trifexis 270 mg/4,5 mg tabletter:

4333 og 2 fordybninger

Trifexis 425 mg/7,1 mg tabletter:

4346 og 3 fordybninger

Trifexis 665 mg/11,1 mg tabletter:

4347 og ingen fordybninger

Trifexis 1040 mg/17,4 mg tabletter:

4349 og 4 fordybninger

Trifexis 1620 mg/27 mg tabletter:

4336 og 5 fordybninger

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

Hunde.

4.2

Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

Til behandling og forebyggelse af loppeinfestationer (

Ctenocephalides felis

) hos hunde, når en eller

flere af følgende indikationer er påkrævet samtidigt:

forebyggelse af hjerteorm (L3, L4

Dirofilaria immitis)

forebyggelse af angiostrongylose ved at reducere infektionsniveauet med den umodne voksne

(L5)

Angiostrongylus vasorum,

behandling af gastrointestinale nematodeinfektioner forårsaget af hageorm (L4, umodne

voksne (L5) og voksne

Ancylostoma caninum),

spolorm (umodne voksne L5 og voksne

Toxocara canis

samt voksne

Toxascaris leonina)

og piskeorm (voksne

Trichuris vulpis).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Den forebyggende virkning mod reinfestationer med lopper skyldes, at produktet dræber voksne

lopper og reducerer ægproduktion. Virkningen vedvarer i op til 4 uger efter en enkelt indgift af

veterinærlægemidlet.

Veterinærlægemidlet kan anvendes som del af en behandlingsstrategi til at kontrollere

loppeallergidermatitis (FAD).

4.3

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes til hunde yngre end 14 uger.

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af

hjælpestofferne.

4.4

Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Brugen af produktet skal ske ud fra en bekræftet diagnose af en samtidig blandet infektion (eller risiko

for infektion, hvor behandlingen er forebyggende) (Se desuden pkt. 4.2).

Alle hunde i husstanden skal behandles. Katte i samme husstand skal behandles med et

veterinærlægemiddel, der er godkendt til brug i den dyreart.

Lopper fra kæledyr infesterer ofte dyrets kurv, leje og sædvanlige hvilesteder, såsom tæpper og bløde

møbler. I tilfælde af en svær infestation samt ved starten af behandlingen skal disse områder derfor

behandles med et egnet insekticid, og de bør støvsuges regelmæssigt.

Der kan vedblive med at være lopper i et stykke tid efter indgift af produktet pga. udklækning af

voksne lopper fra loppelarver, som allerede er i omgivelserne. Regelmæssig månedlig behandling med

det insektdræbende aktive stof, spinosad, afbryder loppernes livscyklus og kan anvendes til at

kontrollere loppebestanden i kontaminerede husstande.

Parasitten kan udvikle resistens mod en bestemt klasse ormemiddel efter hyppig, gentagen brug af et

ormemiddel i den klasse. Brugen af dette produkt skal derfor ske ud fra en vurdering af det enkelte

tilfælde og på grundlag af lokale epidemiske oplysninger om den aktuelle følsomhed for den dyreart,

som er målet, for at begrænse muligheden for selektionen af resistens i fremtiden.

Det er afgørende for kontrollen af

Dirofilaria

immitis

, at effekten af makrocykliske laktoner

opretholdes. Med henblik på at minimere selektionen af resistens, anbefales det derfor, at hunde

kontrolleres både for cirkulerende antigener og microfilariae i blodet ved start af hver sæson inden

start af månedlige forebyggende behandlinger.

4.5

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr

Vær forsigtig ved anvendelse til hunde med præeksisterende epilepsi.

Ingen forsøg er blevet foretaget med syge hunde eller hunde, som er i bedring, så produktet må kun

anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Sikkerheden af produktet hos hunde med en MDR-1 mutation, der er følsomme over for avermectin, er

ikke blevet tilstrækkeligt påvist. Disse hunde vil muligvis have en højere risiko for skadelige

virkninger ved behandling med dette produkt og skal derfor behandles ekstra forsigtigt.

Nøjagtig dosering er ikke muligt hos hunde, som vejer under 3,9 kg. Anvendelsen af

veterinærlægemidlet til sådanne hunde frarådes derfor.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Det anbefalede doseringsregimen bør følges, men ikke overstiges (se pkt. 4.10).

Sikker brug af den maksimale anbefalede dosis (70 mg/kg spinosad og 1,18 mg/kg milbemycinoxim)

givet som kapsler er blevet påvist i 12 måneder. En lille stigning i leverenzymer i blodet og

hæmoglobindistributionsbredde (HDW) blev observeret i løbet af forsøget, men disse ændringer blev

ikke tillagt nogen klinisk relevans. Sikker brug i situationer med overdosis op til 3,6 gange den

anbefalede dosis er blevet påvist efter månedlig indgift i 6 måneder.

Inden første indgift skal hunde i områder, hvor hjerteorm er endemisk, eller som har besøgt områder,

hvor hjerteorm er endemisk, testes for eksisterende infektion med hjerteorm. Inficerede hunde skal

efter dyrlægens skøn behandles med et insektdræbende middel for at fjerne de voksne hjerteorme.

Det anbefales at holde den behandlede hund under observation for eventuelle bivirkninger i op til 24

timer efter indgift af produktet (se afsnit 4.6). Rådfør Dem med dyrlægen, hvis der forekommer

bivirkninger.

Særlige forsigtighedsregler for personer, som indgiver lægemidlet til dyr

Indtagelse ved hændeligt uheld kan forårsage bivirkninger.

I tilfælde af indgift ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller

etiketten bør vises til lægen.

Vask hænder efter brug.

Børn må ikke komme i kontakt med veterinærlægemidlet. Indtagelse ved hændeligt uheld kan

forårsage bivirkninger.

4.6

Bivirkninger (forekomst og sværhedsgrad)

En almindeligt set bivirkning er opkastning, der sædvanligvis forekommer i de første 48 timer efter

dosering. I de fleste tilfælde var opkastningen forbigående og mild og krævede ikke symptomatisk

behandling.

Det var almindeligt at se letargi, anoreksi/nedsat appetit, diarré, kløe, dermatitis samt rødmen af huden

og pinna ved doser på 30 til 60 mg spinosad og 0,5 til 1 mg milbemycinoxim per kg legemsvægt. Øget

spytflåd, muskeltrækninger, ataksi og krampeanfald var ualmindelige. Rapporter for spinosad efter

markedsføringen angiver, at der i meget sjældne tilfælde blev set blindhed, svækket syn og andre

øjensygdomme.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 dyr)

- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 dyr)

- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)

- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter).

4.7

Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning

Laboratorieundersøgelser af effekten af spinosad og milbemycinoxim hos rotter og kaniner har

hverken afsløret teratogene virkninger, føtal toksicitet eller maternel toksicitet. Ej heller har de

påvirket yngleevnen hos hverken hanner eller hunner.

Sikkerheden af dette veterinærlægemiddel er ikke blevet tilstrækkeligt fastlagt hos drægtige eller

diegivende hunde (tæver). Spinosad udskilles i kolostrum og mælk hos diegivende tæver. Udskillelsen

af milbemycinoxim hos diegivende hunde (tæver) er ikke blevet testet, og sikkerheden hos diende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hunde er ikke blevet fastlagt. Produktet må kun anvendes under drægtighed og laktation i

overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Da lægemidlets sikkerhed hos hanhunde anvendt til avl ikke er fastlagt, må det kun anvendes i

overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

4.8

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Spinosad og milbemycinoxim er blevet påvist at være substrater af P-glykoprotein (P-gp). Interaktion

med andre P-gp-substrater (f.eks. digoxin, doxorubicin) eller andre makrocykliske laktoner kan derfor

forekomme. Samtidig behandling med andre P-gp-substrater kan derfor medføre øget toksicitet.

Rapporter efter markedsføringen efter samtidig brug af spinosad og ivermectin, angiver, at der er

forekommet rysten/trækninger, spytafsondring/savlen, krampeanfald, ataksi, mydriasis, blindhed og

desorientering hos hunde.

4.9

Dosering og indgivelsesvej

Til oral anvendelse.

Dosering:

Veterinærlægemidlet skal indgives i overensstemmelse med følgende tabel for at garantere en dosis på

45 – 70 mg/kg spinosad og 0,75 – 1,18 mg milbemycinoxim/kg legemsvægt.

Hundens

legemsvægt

(kg)

Antal tabletter og tabletstyrke:

Trifexis

270 mg/4,5mg

Trifexis

425 mg/7,1 mg

Trifexis

665 mg/11,1 mg

Trifexis

1040 mg/17,4 mg

Trifexis

1620 mg/27 mg

3,9-6,0

6,1-9,4

9,5-14,7

14,8-23,1

23,2-36,0

36,1-50,7

50,8-72,0

Indgivelsesvej:

Veterinærlægemidlet skal indgives med foder eller umiddelbart efter fodring.

Veterinærlægemidlet kan indgives med en måneds mellemrum ved den anbefalede dosis gennem hele

sæsonen på baggrund af de lokale epidemiske forhold. Dette kombinationsprodukt (Trifexis) bør dog

ikke indgives i mere end 6 på hinanden følgende måneder i et givent år.

Hvis hunden ikke vil tage tabletten (tabletterne) direkte i munden, kan de(n) gives i foderet. Effektens

varighed kan reduceres, hvis dosen indgives på tom mave.

Overvåg hunden nøje efter indgift af tabletten. Hvis der forekommer opkastning inden for en time

efter indgift, og tabletten kan ses, skal hunden gives en ny fuld dosis.

Hvis en dosis springes over, skal veterinærlægemidlet indgives med det næste måltid. Start derefter en

ny månedlig doseringsplan fra den dag.

Produktet kan gives som en del af et program til sæsonmæssig forebyggelse, når lopper og myg eller

snegle er til stede.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hunde, der bor i områder, hvor hjerteorm ikke er endemisk:

Trifexis kan anvendes i et program til sæsonmæssig forebyggelse af lopper (til erstatning af

behandling med et enkeltstofpræparat) hos hunde, som samtidig er blevet diagnosticeret med

gastrointestinal nematodeinfektion. En enkelt behandling er effektiv til behandling af gastrointestinale

nematoder. Efter behandling af nematodeinfektionen bør yderligere loppeforebyggelse fortsættes med

et enkeltstofpræparat.

Hunde, der bor i områder, hvor hjerteorm er endemisk:

Inden behandling med Trifexis skal oplysningerne i pkt. 4.5 overvejes.

Til forebyggelse af hjerteorm og den samtidige behandling og forebyggelse af loppeinfestationer, skal

veterinærlægemidlet indgives regelmæssigt med en måneds mellemrum i den del af året, hvor der er

myg og lopper. Veterinærlægemidlet skal indgives inden for 1 måned inden den forventede forekomst

af myg. Det anbefales, at fortsætte den forebyggende behandling mod hjerteorm regelmæssigt med en

måneds mellemrum indtil mindst 1 måned efter den sidste eksponering for myg, men Trifexis må ikke

bruges i mere end 6 på hinanden følgende måneder i et givent år.

Når Trifexis erstatter et andet produkt til forebyggelse af hjerteorm, skal den første dosis af Trifexis

indgives inden for en måned efter den sidste dosis af den tidligere medicin.

Hunde, som skal rejse til et område med hjerteorm, skal begynde behandling med medicinen inden for

en måned efter ankomst. Forebyggende behandling mod hjerteorm bør fortsætte en gang månedligt,

med den sidste indgift en måned efter hunden har forladt området, men Trifexis må ikke bruges i mere

end 6 på hinanden følgende måneder i et givent år.

Til forebyggelse af lungeorm ved at reducere infektionsniveauet med umodne voksne (L5)

Angiostrongylus vasorum

-larver og samtidig behandling og forebyggelse af loppeinfestation skal

veterinærlægemidlet gives i regelmæssige, månedlige intervaller på den årstid, hvor snegle og lopper

er til stede. Det anbefales, at forebyggelse af lungeorm fortsættes, indtil mindst 1 måned efter den

sidste eksponering for snegle, men ikke længere end 6 måneders sammenhængende brug af Trifexis i

et givent år.

Regelmæssig månedlig behandling med produktet vil forebygge angiostrongylose ved at reducere

parasitbyrden resulterende fra umodne voksne (L5).

Spørg dyrlægen om råd angående det optimale tidspunkt for start af behandling med

veterinærlægemidlet.

4.10

Overdosering (symptomer, nødforanstaltninger, modgift), om nødvendigt

Oral indgift af kombinationstabletter med spinosad og milbemycinoxim ved gennemsnitlige

kumulative doser på op til 255 mg spinosad og 4,2 mg milbemycinoxim per kg legemsvægt (op til 3,6

gange den maksimale behandlingsdosis) i 6 på hinanden følgende doseringsperioder var veltoleret af

unge hunde. Opkastning blev set med de samme hyppigheder hos behandlede hunde og hunde i

kontrolgruppen. Bivirkninger set under forsøget inkluderede opkastning, diaré, hudlæsioner,

spytafsondring, rysten, nedsat aktivitet, hoste og vokalisering.

Ved akutte overdoser, svarende til 1,5 gang den maksimale anbefalede dosis, forekom opkastning hos

17% af hundene, og øget spytflåd forekom hos 8% af hundene. Ved akutte overdoser, svarende til 3

gange den maksimale anbefalede dosis, forekom opkastning hos halvdelen af dyrene, undertiden flere

gange. Ved tre gange den maksimale anbefalede dosis blev der observeret bivirkninger, som muligvis

er af neurologisk oprindelse, f.eks. reduceret aktivitet (8%), øget spytflåd (17%) eller snublen (8%).

Reduceret aktivitet forekom med samme hyppighed hos både hunde i kontrolgruppen og hunde,

behandlet med 3 gange den maksimale anbefalede dosis. Alle bivirkninger var forbigående og

krævede ikke behandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Efter indgift af spinosad er der observeret en stigning i forekomsten af opkastning på samme dag eller

dagen efter dosering som en funktion af dosis. Opkastning skyldes sandsynligvis en lokal virkning på

tyndtarmen. Ved højere doser end den anbefalede dosis bliver opkastninger en meget almindelig

bivirkning.

Neurotoksicitet, karakteriseret ved forbigående mild depression, ataksi, rysten, mydriasis og

overdreven spytafsondring, er blevet observeret hos hunde, som har fået flere høje doser af

milbemycinoxim alene (5 til 10 mg/kg).

Der findes ingen modgift. I tilfælde af kliniske bivirkninger skal der gives symptomatisk behandling.

4.11

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiparasitære midler, insekticider og repellenter – endektocider.

ATCvet-kode: QP54AB51 (milbemycin-kombinationer).

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Spinosad omfatter spinosyn A og spinosyn D. Spinosads insektdræbende aktivitet er karakteriseret ved

nerveexcitation, som fører til muskelsammentrækninger og rysten, svækkelse, lammelse og hurtig død

for loppen. Disse virkninger er hovedsagligt forårsaget af aktivering af nikotin-kolinerge receptorer

(nAChR’er). Det reagerer ikke med kendte bindingssteder i andre nikotin- eller GABAergiske

insekticider, såsom neonicotinoider (imidacloprid eller nitenpyram), fiproler (fipronil), milbemyciner,

avermectiner (f.eks. selamectin) eller cyclodiener, men virker gennem en ny

insektbekæmpelsesmekanisme. Spinosad har således en anden virkningsmekanisme end andre

produkter til bekæmpelse af lopper eller insekter. Spinosad begynder at dræbe lopper 30 minutter efter

indgift; 100% af lopper er døde/døende inden for 4 timer efter behandling.

Milbemycinoxim er et antiparasitært endectocid, som hører til gruppen af makrocykliske laktoner.

Milbemycinoxim er isoleret fra fermenteringen af

Streptomyces hygroscopicus

var. aureolacrimosus.

Det er virksomt mod mider, larve- og voksenstadier af nematoder såvel som mod larver af

Dirofilaria

immitis

. Effekten af milbemycinoxim er relateret til dets virkning på neurotransmissionen hos

invertebrater. I lighed med avermectiner og andre milbemyciner øger milbemycinoxim nematode- og

insektmembranens permeabilitet over for chloridioner via glutamatstyrede chloridionkanaler (relateret

til vertebrat GABA og glycinreceptorer). Dette fører til hyperpolarisering af den neuromuskulære

membran, hvilket medfører paralyse og død af parasitten.

5.2

Farmakokinetiske oplysninger

Cirka 90% af spinosad består af spinosyner A og D. Af de 90%, er forholdet af spinosyn A til A+D

0,85 når beregnet som spinosyn A/spinosyn A+D. Konsekvensen af dette tal i farmakokinetiske og

andre studier angiver sammenlignelighed i absorption, metabolisme og eliminering af de to vigtigste

spinosyner.

Efter oral indgift af 45 mg spinosad og 0,75 mg mibemycinoxim/kg legemsvægt til fodrede hunde

absorberes spinosyner A og D hurtigt og distribueres vidt. Plasmaproteinbinding er høj (> 98%).

Biotilgængeligheden blev påvist at være høj. Middelværdien for T

for spinosyner A og D var 4

timer og middelværdierne for elimineringshalveringstiden var mellem 131 og 135 timer. AUC-

værdierne steg nogenlunde lineært, mens C

steg lidt mindre end lineært med tiltagende

dosishastigheder over det tilsigtede doseringsinterval for behandling. I forsøg udelukkende med

spinosad var AUC- og C

-værdierne endvidere højere hos hunde, som havde fået mad, end hos

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

fastende hunde. Det anbefales derfor at behandle hunde med mad, da dette maksimerer loppernes

mulighed for at indtage dødelige mængder af spinosad.

I studier udelukkende med spinosad blev de primære biliære, fækale og urinmetabolitter hos både

rotter og hunde identificeret som demetylerede spinosyner, glutathion konjugater af forbindelsen, samt

N-demetylerede spinosyner A og D. Udskillelse sker hovedsagligt gennem galde og afføring og i

mindre udstrækning i urinen. Udskillelse gennem afføringen udgjorde langt størstedelen af

metabolitter hos hunde.

Milbemycinoxim er et systemisk makrocyklisk lakton, der indeholder to hovedfaktorer A

og A

(forholdet A

er 20:80). I modsætning til for spinosad vedholdes det konsekvente forhold mellem

de enkelte faktorer ikke i farmakokinetiske undersøgelser. Milbemycin A

5-oxim har tendens til

langsommere eliminering, hvilket resulterer i en eksponering på cirka 10 gange højere end milbemycin

5-oxim. Plasmakoncentrationer af milbemycinoxim og visse farmakokinetiske parametre er højere

ved tilstedeværelsen af spinosad. Milbemycin A

og A

5-oximer absorberes hurtigt og fordeles vidt

hos hunde efter oral indgift. Plasmaproteinbinding er høj (> 96%). Biotilgængeligheden blev påvist at

være høj. Den gennemsnitlige T

for milbemycin A

og A

5-oximer var typisk 4 timer, og de

gennemsnitlige elimineringshalveringstider var 33,9 og 77,2 timer. AUC-værdierne steg nogenlunde

lineært, mens C

steg lidt mindre end lineært med tiltagende dosishastigheder over det tilsigtede

doseringsinterval for behandling.

De primære fækale og urinmetabolitter hos hunde blev identificeret som glucuronid-konjugat af A

eller A

5-oximer, dealkylerede milbemycin A

eller A

5-oximer, og hydroxyleret milbemycin A

oxim. Hos rotter doseret med milbemycin A

5-oxim, var hovedmetabolitterne identificeret i urinen og

afføringen mono-, di-, og trihydroxy-milbemycin A

5-oximer. Hos hunde blev hydroxymilbemycin

5-oxim kun detekteret i plasma, men ikke i urinen eller afføringen. Dette antyder dominerende

udskillelse af konjugerede metabolitter hos hunde. Udskillelse sker hovedsagligt gennem galde og

afføring og i mindre udstrækning i urinen. Udskillelse gennem afføringen udgjorde langt størstedelen

af metabolitter hos hunde.

Gentagen oral indgift af spinosad og milbemycinoxim en gang om måneden over 6 måneder viste tegn

på akkumulation af spinosad og milbemycinoxim hos unge hunde. Hos unge hunde resulterede

gentagen oral indgift af spinosad og milbemycinoxim over 6 måneder i, at trugkoncentrationer af

spinosad og milbemycin i plasma steg i løbet af hele studiet. Stigningen i plasmakoncentrationer havde

en stærk korrelation med en stigning i afsluttende elimineringshalveringstider. I et andet studie, efter

gentagen oral indgift af 70 mg spinosad og 1,18 mg milbemycin oxim/kg legemsvægt til fodrede unge

hunde i tolv måneder i træk opnåedes steady state for systemisk eksponering (AUC) efter 7 måneder.

På det tidspunkt var den systemiske eksponering (AUC) hos unge hunde svarende til som hos voksne.

var sammenlignelig mellem unge hunde og voksne hunde fra 1. måned,

hvilket indikerer, at der

ikke er øget risiko for akut toksicitet.

Hos voksne hunde blev der set stigninger i elimineringshalveringstiden i op til 3 måneder, efter

gentagen oral indgift med spinosad og milbemycinoxim i 6 på hinanden følgende måneder. I et separat

studie med indgift en gang om måneden i tre på hinanden følgende måneder blev der ikke set nogen

stigninger i C

, AUC eller elimineringshalveringstider, når værdier fra den tredje og første måned

blev sammenlignet. I et andet studie, efter gentagen oral månedlig indgift af 70 mg spinosad og 1,18

mg milbemycin oxim/kg legemsvægt til fodrede voksne hunde i tolv sammenhængende måneder

opnåedes steady state for systemisk eksponering (AUC) i tredje måned.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Hydroxypropylcellulose

Silica, kolloid vandfrit

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Kunstigt oksesmagsstof

6.2

Væsentlige uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Den indre emballages art og indhold

Blisterpakker (med 1, 3 eller 6 tyggetabletter) i en kartonpakke. Blisterpakkerne er dannet af

aluminiumslaminater, varmeforseglet med en PVC-baseret belægning (produktets kontaktflade er

PVC).

Kartonen indeholder 1 blisterpakke.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Eventuelle særlige forholdsregler ved bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller

affaldsmaterialer fra brugen af sådanne

Ikke anvendte veterinærlægemidler, samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly and Company Ltd

Elanco Animal Health

Priestley Road

Basingstoke

Hampshire

RG24 9NL

STORBRITANNIEN

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMMER (NUMRE)

EU/2/13/155/001 (1 tablet, 270 mg/4,5 mg)

EU/2/13/155/002 (1 x 3 tabletter, 270 mg/4,5 mg)

EU/2/13/155/003 (1 x 6 tabletter, 270 mg/4,5 mg)

EU/2/13/155/004 (1 tablet, 425 mg/7,1 mg)

EU/2/13/155/005 (1 x 3 tabletter, 425 mg/7,1 mg)

EU/2/13/155/006 (1 x 6 tabletter, 425 mg/7,1 mg)

EU/2/13/155/007 (1 tablet, 665 mg/11,1 mg)

EU/2/13/155/008 (1 x 3 tabletter, 665 mg/11,1 mg)

EU/2/13/155/009 (1 x 6 tabletter, 665 mg/11,1 mg)

EU/2/13/155/010 (1 tablet, 1040 mg/17,4 mg)

EU/2/13/155/011 (1 x 3 tabletter, 1040 mg/17,4 mg)

EU/2/13/155/012 (1 x 6 tabletter, 1040 mg/17,4 mg)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

EU/2/13/155/013 (1 tablet, 1620 mg/27,0 mg)

EU/2/13/155/014 (1 x 3 tabletter, 1620 mg/27,0 mg)

EU/2/13/155/015 (1 x 6 tabletter, 1620 mg/27,0 mg)

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19/09/2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside (http://www.ema.europa.eu/).

11.

FORBUD MOD SALG, UDLEVERING OG/ELLER BRUG

Ikke relevant.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/437444/2013

EMEA/V/C/002635

EPAR - sammendrag for offentligheden

Trifexis

Spinosad/milbemycinoxim

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet

er at forklare, hvordan Udvalget for Lægemidler til Dyrs (CVMP) vurdering af den forelagte

dokumentation førte til, at man anbefalede at anvende lægemidlet som beskrevet nedenfor.

Dette dokument kan ikke erstatte en personlige drøftelse med din dyrlæge. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om dit dyrs sygdomstilstand eller behandling, kan du kontakte din dyrlæge. Hvis du ønsker

yderligere oplysninger om baggrunden for CVMP's anbefalinger, kan du læse den videnskabelige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Trifexis, og hvad anvendes det til?

Trifexis er et lægemiddel til dyr, som anvendes til behandling og forebyggelse af loppeangreb hos

hunde. Trifexis må kun anvendes, når der også er behov for en eller flere af følgende ting, nemlig at:

forebygge hjerteorm (rundorm, der inficerer hjertet og blodkarrene og overføres af myg)

forebygge lungeorm (overføres ved at spise snegle)

behandle tarminfektioner med andre ormetyper (nematoderne hageorm, rundorm og piskeorm).

Trifexis kan desuden anvendes som led i en behandlingsstrategi til kontrol af loppebetinget allergisk

dermatitis (en allergisk reaktion på loppebid).

Trifexis indeholder de to aktive stoffer spinosad og milbemycinoxim.

Hvordan anvendes Trifexis?

Trifexis gives sammen med foderet eller straks efter fodring. Dosis (antallet af tabletter i en given

styrke, der skal gives) afhænger af hundens kropsvægt. Af dosistabellen i indlægssedlen fremgår det,

hvilken tabletstyrke og hvor mange tabletter der skal anvendes.

I områder, hvor der vides at forekomme infektion med hjerteorm, bør behandling gives med månedlige

intervaller og indledes én måned før den tid på året, hvor der forekommer myg og lopper, indtil mindst

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Trifexis

EMA/437444/2013

Side 2/3

én måned efter sidste udsættelse for myg. Trifexis bør ikke gives længere end i seks på hinanden

følgende måneder i løbet af et år.

I områder, hvor der ikke forekommer smitte med hjerteorm, kan man give hundene en enkelt dosis af

Trifexis for at forebygge sæsonbetingede loppeangreb, når der er konstateret tarmorm. Til

efterfølgende forebyggelse af loppeangreb bør der anvendes et andet lægemiddel med kun ét aktivt

stof.

I områder, hvor der vides at forekomme infektion med lungeorm, bør Trifexis gives med månedlige

intervaller på den tid af året, hvor der forekommer snegle og lopper, indtil mindst én måned efter

sidste udsættelse for snegle. Trifexis bør ikke gives længere end i seks på hinanden følgende måneder

i løbet af et år.

Hvordan virker Trifexis?

Et af de aktive stoffer i Trifexis, spinosad, påvirker receptorer (nikotinerge acetylkolinreceptorer) i

loppernes nervesystem, så de lammes og dør.

Det andet aktive stof, milbemycinoxim, lammer og dræber orm ved at påvirke måden, hvorpå signaler

overføres mellem nervecellerne i parasitternes nervesystem.

Trifexis kan forebygge loppeangreb i op til fire uger efter en enkelt indgift, fordi det dræber de voksne

lopper og nedsætter ægproduktionen.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Trifexis?

Vedrørende forebyggelse og behandling af loppeangreb blev der foretaget en feltundersøgelse, hvor

178 hunde blev behandlet med Trifexis, og 88 hunde blev behandlet med et andet loppemiddel, der

indeholdt selamectin. Undersøgelsen viste en reduktion på 90 % i antallet af lopper på dag 14 og dag

30 hos henholdsvis 97 % og 89 % af de hunde, der var blevet behandlet med Trifexis, sammenholdt

med 86 % og 73 % af de hunde, der var blevet behandlet med selamectin.

Til behandling af tarmorm forelagde virksomheden data fra en feltundersøgelse med i alt 229 hunde.

De hunde, der blev behandlet med Trifexis, blev sammenlignet med hunde, der var behandlet med

milbemycinoxim alene. Virkningen blev bedømt på den andel af hunde, hvor der sås en nedgang på

mindst 90 % i antallet af ormeæg i afføringen. Undersøgelsen viste, at succesraten for Trifexis mod

tarmorm var sammenlignelig med succesraten for milbemycinoxim alene.

Til forebyggelse af hjerteorm blev der foretaget tre laboratorieundersøgelser, hvori hunde i alderen fire

til ni måneder kunstigt blev smittet med europæiske stammer af hjerteorm og derefter blev behandlet

med Trifexis på forskellige tidspunkter efter smitteindgivelsen. Behandlingen med Trifexis blev

sammenlignet med en virkningsløs behandling uden aktivt stof. Undersøgelserne viste, at en enkelt

behandling 30 dage efter infektionen gav 100 % forebyggelse mod én stamme, men at der krævedes

tre på hinanden følgende månedlige behandlinger mod de andre, mindre følsomme stammer af

hjerteorm.

Til forebyggelse af lungeorm blev der foretaget to laboratorieundersøgelser med hunde, som blev

kunstigt smittet med europæiske stammer af lungeorm og derefter blev behandlet med Trifexis

30 dage senere. Undersøgelserne viste, at en enkelt behandling 30 dage senere gav 95 % beskyttelse.

Hvilke risici er der forbundet med Trifexis?

Trifexis må ikke anvendes til hvalpe, der er under 14 uger gamle.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Trifexis

EMA/437444/2013

Side 3/3

Opkastning i de første 48 timer efter behandlingen er almindeligt (optræder hos op til 1 ud af 10 dyr).

I de fleste tilfælde er dette af mild grad og svinder uden behandling. Andre almindelige bivirkninger er

sløvhed, nedsat appetit, diarré, kløe (pruritus), inflammation af huden (dermatitis) og rødme af hud og

ører.

Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Trifexis fremgår af indlægssedlen.

Hvilke forholdsregler skal der træffes af den, der indgiver lægemidlet eller

kommer i berøring med dyret?

Utilsigtet indtagelse kan give bivirkninger.

Hvis en person utilsigtet indtager lægemidlet, bør der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller

etiketten vises til lægen.

Der skal vaskes hænder efter håndtering af produktet.

Børn må ikke komme i berøring med Trifexis.

Hvorfor er Trifexis blevet godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Dyr (CVMP) konkluderede, at fordelene ved Trifexis opvejer

risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.

Andre oplysninger om Trifexis

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Trifexis den 19. september 2013.

Den fuldstændige EPAR for Trifexis findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Veterinary medicines/European public assessment reports. Hvis du som ejer eller ansvarlig

for dyret ønsker yderligere oplysninger om behandling med Trifexis, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din dyrlæge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i november 2016.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information