Binocrit

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
epoetin alfa
Tilgængelig fra:
Sandoz GmbH
ATC-kode:
B03XA01
INN (International Name):
epoetin alfa
Terapeutisk gruppe:
Antianemiske præparater
Terapeutisk område:
Anæmi, Nyresvigt, Kronisk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af symptomatisk blodmangel forbundet med kronisk nyresvigt (CRF) hos voksne og pædiatriske patienter:behandling af blodmangel forbundet med kronisk nyresvigt i pædiatriske og voksne patienter i hæmodialyse og voksne patienter i peritonealdialyse, behandling af alvorlig blodmangel af renal oprindelse ledsaget af kliniske symptomer hos voksne patienter med nedsat nyrefunktion endnu ikke dialyse Behandling af anæmi og til nedsættelse af transfusion hos voksne patienter, der modtager kemoterapi for massive tumorer, malignt lymfom eller myelomatose, og med risiko for transfusion, som vurderet af patientens almene status (e. hjerte-kar-status, præ-eksisterende anæmi ved start af kemoterapi).
Produkt oversigt:
Revision: 20
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000725
Autorisation dato:
2007-08-28
EMEA kode:
EMEA/H/C/000725

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Binocrit 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Binocrit 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Epoetin alfa

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Binocrit til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Binocrit

Sådan skal du tage Binocrit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Binocrit indeholder det aktive stof epoetin alfa, et protein som stimulerer knoglemarven til at danne

flere røde blodlegemer, der bærer hæmoglobin (et stof, der transporterer oxygen). Epoetin alfa er en

kopi af det humane protein erytropoietin og virker på samme måde.

Binocrit bruges til at behandle symptomatisk anæmi forårsaget af nyresygdom:

hos børn i hæmodialyse

hos voksne patienter i hæmodialyse eller peritonealdialyse

hos voksne med alvorlig anæmi, som endnu ikke er i dialyse

Hvis du har en nyresygdom kan du mangle røde blodlegemer, hvis dine nyrer ikke danner nok

erytropoietin (som er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer). Binocrit ordineres for at

stimulere din knoglemarv til at danne flere røde blodlegemer.

Binocrit anvendes til at behandle anæmi hos voksne, som får kemoterapi

for solide svulster

ondartet lymfom eller myelomatose (knoglemarvskræft), og som kan have et behov for en

blodtransfusion. Binocrit kan nedsætte behovet for en blodtransfusion hos disse patienter.

Binocrit anvendes til voksne med moderat anæmi, som før en operation donerer noget af deres

blod,

så det kan gives til dem igen under eller efter operationen. Da Binocrit stimulerer produktionen

af røde blodlegemer, kan lægerne udtage mere blod fra disse personer.

Binocrit anvendes til voksne med moderat anæmi, som skal have foretaget en større

ortopædkirurgisk operation

(for eksempel udskiftning af hofte eller knæ), for at nedsætte det

eventuelle behov for blodtransfusioner.

Binocrit anvendes til at behandle anæmi hos voksne med en knoglemarvssygdom, der medfører

svære forstyrrelser i dannelsen af blodlegemer (myelodysplastiske syndromer).

Binocrit kan

nedsætte behovet for blodtransfusion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Binocrit

Tag ikke Binocrit:

hvis du er allergisk

over for epoetin alfa eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i

punkt 6).

hvis du er blevet diagnosticeret med pure red cell aplasia

(knoglemarven kan ikke danne nok

røde blodlegemer) efter tidligere behandling med præparater, der stimulerer produktionen af

røde blodlegemer (herunder Binocrit). Se punkt 4.

hvis du lider af forhøjet blodtryk

, der er svært at regulere med medicin.

for at stimulere dannelsen af røde blodlegemer (så lægerne kan tappe mere blod fra dig),

hvis

du ikke kan få transfusioner med dit eget blod

under og efter operationen.

hvis du skal have foretaget en større ikke akut, planlagt (elektiv) ortopædkirurgisk

operation

(såsom udskiftning af hofte eller knæ), og du:

har en alvorlig hjertesygdom

har alvorlige sygdomme i venerne og arterierne

for nyligt har haft et hjerteanfald eller slagtilfælde

ikke kan tage blodfortyndende medicin

Det kan være, at Binocrit ikke passer til dig. Tal med lægen om det. Nogle personer har behov

for medicin for at reducere risikoen for blodpropper, mens de tager Binocrit.

Hvis du ikke kan

tage medicin, der forhindrer blodpropper, må du ikke få Binocrit.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Binocrit.

Binocrit og andre præparater, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer, kan øge risikoen

for at udvikle blodpropper hos alle patienter. Denne risiko kan være højere, hvis du har andre

risikofaktorer

for at udvikle blodpropper

(for eksempel hvis du tidligere har haft en blodprop, eller

hvis du er overvægtig, har sukkersyge eller hjertesygdom, eller hvis du er sengeliggende i lang tid på

grund af en operation eller sygdom).

Fortæl lægen om disse ting. Din læge vil hjælpe dig med at

beslutte, om Binocrit er egnet til dig.

Det er vigtigt at fortælle det til lægen

, hvis noget af det følgende gælder for dig. Det kan være, at det

stadig er muligt at bruge Binocrit, men du skal først tale med lægen om det.

Hvis du ved du lider af

, eller har lidt af:

forhøjet blodtryk,

epilepsi

eller krampeanfald,

leversygdom,

anæmi af andre årsager,

porfyri (en sjælden blodsygdom).

Hvis du er en kræftpatient,

skal du være klar over, at præparater, der stimulerer dannelsen af røde

blodlegemer (som Binocrit), kan virke som en vækstfaktor og derfor teoretisk kan accelerere din

kræftsygdom.

Afhængigt af din individuelle situation kan en blodtransfusion være at foretrække. Tal med

lægen om det.

Hvis du har hepatitis C, og du får interferon og ribavirin,

bør du tale med din læge om dette, da en

kombination af interferon og ribavirin i sjældne tilfælde har ført til en manglende virkning og

udvikling af en sygdom, der kaldes pure red cell aplasia (PRCA), en alvorlig form for anæmi. Binocrit

er ikke godkendt til behandling af anæmi forbundet med hepatitis C.

Hvis du har kronisk nyreinsufficiens

, og især hvis du ikke reagerer korrekt på Binocrit, vil din læge

kontrollere din Binocrit-dosis, da du har større risiko for at få et problem med hjertet eller blodkarrene,

hvis din Binocrit-dosis skal øges gentagne gange, fordi du ikke reagerer på behandlingen. Dette kan

øge risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og død.

Hvis du er en kræftpatient,

skal du være klar over, at anvendelsen af Binocrit kan være forbundet

med kortere overlevelse og en højere dødelighed hos patienter med cancer i hoved og hals, og

patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi.

Vær særlig forsigtig med anden medicin, som stimulerer produktionen af røde blodlegemer:

Binocrit tilhører en gruppe lægemidler, som stimulerer produktionen af røde blodlegemer, ligesom det

humane protein erytropoietin gør det. Din læge og sundhedspersonalet vil altid notere præcist det

lægemiddel, du får. Hvis du får et andet lægemiddel end Binocrit fra denne gruppe i løbet af din

behandling, skal du tale med lægen eller apoteket, før du bruger det.

Vær særligt forsigtig med Binocrit:

Alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling.

SJS/TEN kan i begyndelsen vise sig som rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder, ofte

med blærer centralt på kroppen. Der kan også opstå sår i mund, hals, næse, kønsorganer og øjne (røde

og hævede øjne). Disse alvorlige hududslæt kommer ofte efter feber og/eller influenzalignende

symptomer. Udslættet kan udvikle sig til udbredt afskalning af huden og livstruende komplikationer.

Hvis du udvikler et alvorligt udslæt eller får andre af disse hudsymptomer, skal du stoppe med at tage

Binocrit og straks kontakte din læge eller søge lægehjælp

Brug af anden medicin sammen med Binocrit

Fortæl lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Hvis du tager et lægemiddel, der kaldes ciclosporin

(anvendes f.eks. efter en nyretransplantation)

kan din læge rekvirere blodprøver for at kontrollere niveauet af ciclosporin, mens du tager Binocrit.

Jerntilskud og andre blodstimulerende midler

kan øge virkningen af Binocrit. Din læge vil

bestemme, om det er korrekt, at du tager dem.

Hvis du tager på hospitalet, en klinik eller til en praktiserende læge

, skal du fortælle dem, at du får

behandling med Binocrit. Det kan påvirke andre behandlinger eller testresultater.

Graviditet og amning

Det er vigtigt at fortælle det til lægen,

hvis noget af det følgende gælder for dig. Det er muligt, at du

stadig kan bruge Binocrit, men du skal først tale med lægen om det:

hvis du er gravid

eller har mistanke om, at du er gravid.

hvis du ammer.

Binocrit indeholder natrium

Binocrit indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, det vil sige, den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du tage Binocrit

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl, så spørg lægen.

Din læge har taget blodprøver

og har bestemt, at du har behov for Binocrit.

Binocrit kan gives som en indsprøjtning:

Enten

i en vene eller i en slange, der er indsat i en vene (intravenøst)

Eller

under huden (subkutant).

Din læge vil bestemme, hvordan Binocrit skal indsprøjtes. Normalt vil du få injektionerne af en læge,

sygeplejerske eller andet sundhedspersonale. Nogle personer, afhængig af hvorfor de behøver

behandling med Binocrit, kan senere lære at indsprøjte sig selv under huden: se

”Instruktion i,

hvordan du giver dig selv en indsprøjtning med Binocrit”

sidst i indlægssedlen.

Binocrit må ikke anvendes:

efter den udløbsdato, der står på etiketten og den ydre karton

hvis du ved, eller tror, at det utilsigtet kan have været nedfrosset, eller

hvis køleskabet har svigtet.

Den Binocrit-dosis, du får, er baseret på din kropsvægt i kilo. Årsagen til din anæmi er også en faktor,

når din læge bestemmer den korrekte dosis.

Din læge vil måle dit blodtryk regelmæssigt, mens du bruger Binocrit

Personer med nyresygdom

Din læge vil vedligeholde dit hæmoglobinniveau mellem 10 og 12 g/dl, da et højt

hæmoglobinniveau kan øge risikoen for blodpropper og død. Hos børn skal

hæmoglobinniveauet holdes mellem 9,5 og 11 g/dl.

Den normale startdosis af Binocrit til voksne og børn er 50 internationale enheder (IE) pr.

kilogram (/kg) kropsvægt, som gives 3 gange om ugen. For patienter i peritonealdialyse kan

Binocrit gives 2 gange ugentligt.

Binocrit gives til voksne og børn som en indsprøjtning enten i en vene (intravenøst) eller i en

slange, der er indsat i en vene. Hvis denne adgang (i en vene eller slange) ikke er let tilgængelig,

kan din læge beslutte, at Binocrit skal indsprøjtes under huden (subkutant). Det gælder både for

patienter i dialyse og for patienter, som ikke er i dialyse endnu.

Din læge vil tage blodprøver regelmæssigt for at se, hvordan din anæmi responderer, og kan

justere dosis, normalt ikke hyppigere end hver fjerde uge. En stigning i hæmoglobin på over

2 g/dl i løbet af en 4-ugers periode bør undgås.

Når din anæmi er blevet korrigeret, vil din læge fortsætte med at kontrollere dit blod

regelmæssigt. Din Binocrit-dosis og hvor ofte, den gives, kan justeres yderligere for at

vedligeholde dit respons på behandlingen. Din læge vil anvende den laveste effektive dosis til at

kontrollere symptomerne på din anæmi.

Hvis du ikke responderer tilstrækkeligt på Binocrit, vil din læge kontrollere din dosis og fortælle

dig, hvis din Binocrit-dosis skal ændres.

Hvis du har et mere udvidet doseringsinterval (længere end én uge) af Binocrit, vil du måske

ikke opretholde tilstrækkelige hæmoglobinniveauer, og du kan have behov for en større dosis

Binocrit eller hyppigere indgivelse.

Du kan få jerntilskud før og under din behandling med Binocrit for at gøre det mere

virkningsfuldt.

Hvis du får dialysebehandling, når du begynder din behandling med Binocrit, kan det være

nødvendigt at justere dit dialyseprogram. Din læge vil beslutte dette.

Voksne i kemoterapi

Din læge kan påbegynde behandling med Binocrit, hvis dit hæmoglobinniveau er 10 g/dl eller

mindre.

Din læge vil vedligeholde dit hæmoglobinniveau mellem 10 og 12 g/dl, da et højt

hæmoglobinniveau kan øge risikoen for blodpropper og død.

Startdosis er

enten

150 IE per kilogram kropsvægt 3 gange om ugen

eller

450 IE pr. kilo

kropsvægt én gang om ugen.

Binocrit gives via indsprøjtning under huden.

Din læge vil rekvirere blodprøver og kan justere dosis, afhængig af, hvordan din anæmi

påvirkes af behandlingen med Binocrit.

Du kan få jerntilskud før og under behandlingen med Binocrit for at gøre det mere

virkningsfuldt.

Du vil normalt fortsætte behandlingen med Binocrit i én måned efter afslutningen af

kemoterapien.

Voksne patienter, som giver deres eget blod

Den sædvanlige dosis

er 600 IE pr. kilo kropsvægt 2 gange om ugen.

Binocrit gives via indsprøjtning i en vene, lige efter du har fået tappet blod i 3 uger før

operationen.

Du kan få jerntilskud før og under behandlingen med Binocrit for at gøre det mere effektivt.

Voksne med planlagt større ortopædkirurgisk operation

Den anbefalede dosis

er 600 IE pr. kilogram kropsvægt én gang ugentligt.

Binocrit gives via indsprøjtning under huden hver uge i tre uger inden operationen og på

operationsdagen.

Hvis der er et medicinsk behov for at afkorte tiden før din operation, vil du få en daglig dosis på

300 IE/kg i op til 10 dage før operationen, på operationsdagen og i de 4 dage umiddelbart efter

operationen.

Hvis blodprøverne viser, at dit hæmoglobin er for højt før operationen, vil behandlingen blive

stoppet.

Du kan få jerntilskud før og under behandlingen med Binocrit for at gøre det mere

virkningsfuldt.

Voksne med myelodysplastisk syndrom

Din læge kan påbegynde behandling med Binocrit, hvis dit hæmoglobinniveau er 10 g/dl eller

mindre. Formålet med behandlingen er at opretholde dit hæmoglobinniveau mellem 10 og

12 g/dl, da et højere hæmoglobinniveau kan øge risikoen for blodpropper og død.

Binocrit gives via indsprøjtning under huden.

Startdosis er 450 IE pr. kg legemsvægt én gang om ugen.

Din læge vil rekvirere blodprøver og kan justere dosis, afhængig af, hvordan din anæmi

påvirkes af behandlingen med Binocrit.

Vejledninger i, hvordan du selv skal indsprøjte Binocrit

Når behandlingen begynder, injiceres Binocrit normalt af en læge eller sygeplejerske. Senere kan din

læge foreslå, at du selv eller din omsorgsperson lærer at injicere Binocrit under huden

(subkutant)

Forsøg ikke at give dig selv en indsprøjtning, medmindre du er blevet trænet i det af din

læge eller sundhedspersonalet.

Brug altid Binocrit nøjagtigt efter lægens eller sundhedspersonalet anvisning.

Sørg for, at du kun indsprøjter den mængde væske, som din læge eller sundhedspersonalet

har anvist.

Brug kun Binocrit, hvis det er opbevaret korrekt – se punkt 5, Opbevaring.

Før brug skal kanylen med Binocrit nå stuetemperatur. Dette tager normalt 15 til

30 minutter. Anvend sprøjten inden for 3 dage efter den tages ud af køleskabet.

Tag kun en dosis af Binocrit fra hver sprøjte.

Hvis Binocrit indsprøjtes under huden (subkutant), er mængden, der indsprøjtes normalt ikke over en

milliliter (1 ml) i en enkelt indsprøjtning.

Binocrit gives alene og må ikke blandes med andre væsker til indsprøjtning.

Sprøjterne med Binocrit må ikke omrystes.

Langvarig kraftig omrystning kan beskadige præparatet.

Hvis præparatet er blevet omrystet kraftigt, må det ikke bruges.

Du kan finde en vejledning om, hvordan du giver dig selv en injektion af Binocrit sidst i denne

indlægsseddel.

Hvis du har taget for meget Binocrit

Hvis du tror, at der er indsprøjtet for meget Binocrit, skal du straks fortælle det til din læge eller

sundhedspersonalet. Bivirkninger fra en overdosering af Binocrit er ikke sandsynligt.

Hvis du har glemt at tage Binocrit

Udfør den næste indsprøjtning, så snart du husker på det. Hvis der er mindre end en dag til din næste

indsprøjtning, skal du springe over din glemte indsprøjtning og fortsætte med dit normale program. Du

må ikke fordoble injektionerne som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl det straks til din læge eller sundhedspersonalet

, hvis du bemærker nogle af bivirkningerne i

denne liste.

Meget almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer.

Diarré

Kvalmefornemmelse

Opkastning

Feber

Tilstopning af luftvejene

, såsom tilstoppet næse og ondt i halsen, er blevet rapporteret hos

patienter med nyresygdom, der endnu ikke får dialyse.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer.

Forhøjet blodtryk. Hovedpine, specielt pludselig opståen af dunkende migrænelignende

hovedpine, følelse af at være forvirret eller krampeanfald kan være tegn på en pludselig

forhøjelse af blodtrykket. Dette kræver øjeblikkelig behandling. Forhøjet blodtryk kan kræve

behandling med medicin (eller justering af medicin, som du allerede tager for højt blodtryk).

Blodpropper

(herunder i dybtliggende vener samt arterier), hvor akut behandling kan være

nødvendig. Du kan have

brystsmerter, åndenød samt smertefuld hævelse og rødme,

normalt af ben,

som symptomer.

Hoste.

Hududslæt, hvilket kan være resultatet af en overfølsomhedsreaktion.

Knogle- eller muskelsmerter.

Influenzalignende symptomer,

såsom hovedpine, ømhed og smerter i leddene, følelse af

svaghed, kulderystelser, træthed og svimmelhed. Disse symptomer kan være mere almindelige

ved starten af behandlingen. Hvis du får disse symptomer, når Binocrit injiceres i venen, kan det

hjælpe med til at undgå dem, hvis injektionen i fremtiden gives langsommere.

Rødme samt en brændende fornemmelse og smerter på injektionsstedet.

Hævede ankler, fødder og fingre.

Arm- eller bensmerter.

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer.

Højt niveau af kalium i blodet

, hvilket kan føre til en unormal hjerterytme (puls) (dette er en

meget almindelig bivirkning hos patienter i dialyse).

Krampeanfald.

Tilstopning af næse eller luftveje.

Allergisk reaktion.

Nældefeber.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer.

Symptomer på pure red cell aplasia (PRCA)

PRCA resulterer i, at knoglemarven ikke danner tilstrækkeligt mange røde blodlegemer. PRCA kan

føre til

pludselig og svær anæmi. Symptomerne er:

usædvanlig træthed,

svimmelhed,

åndenød.

PRCA er blevet indberettet i meget sjældne tilfælde, for det meste hos patienter med nyresygdom,

efter behandling i månedsvis eller årevis med epoetin alfa og andre præparater, som stimulerer

produktionen af røde blodlegemer.

Der kan specielt når behandlingen påbegyndes forekomme et forhøjet niveau af små

blodlegemer (kaldet blodplader), som normalt er involveret i dannelsen af en blodprop. Din

læge vil kontrollere dette.

Alvorlig allergisk reaktion, der kan omfatte:

hævelse af ansigt, læber, mund, tunge eller hals,

synke- eller åndedrætsbesvær,

kløende udslæt (nældefeber).

Problemer med blodet, der kan forårsage smerte, mørkfarvet urin eller øget følsomhed i huden

over for sollys (porfyri).

Hvis du får hæmodialyse:

Der kan dannes blodpropper (trombose) i din dialyse-shunt. Der er størst risiko for dette, hvis du

har lavt blodtryk, eller hvis der er komplikationer med din fistel.

Der kan også dannes

blodpropper

i dit hæmodialyse-system. Din læge kan beslutte at forhøje

din heparindosis under dialysen.

Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, er blevet

rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Det kan vise sig som rødlige, målskivelignende pletter

eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen, hudafskalning samt sår i mund, hals, næse og

på kønsorganer og øjne, og det kan komme efter feber og influenzalignende symptomer. Stop

med at

bruge Binocrit, hvis du udvikler disse symptomer, og kontakt straks din læge eller søg lægehjælp. Se

også pkt. 2.

Fortæl det straks til lægen eller sundhedspersonalet,

hvis du bliver opmærksom på nogle af disse

bivirkninger, eller hvis du bemærker andre bivirkninger, mens du får behandling med Binocrit

.

Tal med lægen, sundhedspersonalet eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre,

eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i

Appendiks V

. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”.

Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2

Du må gerne tage Binocrit ud af køleskabet og opbevare det ved rumtemperatur (op til 25 °C),

men ikke mere end 3 dage. Når du først har taget en sprøjte ud af køleskabet og den har nået

rumtemperatur (op til 25 °C), skal du enten bruge den i løbet af 3 dage eller smide den ud.

Må ikke nedfryses eller rystes.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at

det ved en fejl har været frosset eller,

hvis køleskabet har svigtet,

injektionsvæsken er farvet, eller du kan se partiker i den,

forseglingen er brudt.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet

må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Binocrit indeholder:

Aktivt stof:

epoetin alfa (se tabellen nedenfor for kvantiteter).

Øvrige indholdsstoffer:

natriumdihydrogenphosphatdihydrat, dinatriumphosphatdihydrat,

natriumchlorid, glycin, polysorbat 80, saltsyre (til justering af pH-værdien), natriumhydroxid

(til justering af pH-værdien) og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Binocrit er en klar, farveløs injektionsvæske, opløsning. Sprøjterne er forseglet i en blisterpakning.

Formulering

Tilsvarende formuleringer i

kvantitet/volumen for hver styrke

Mængde af

epoetin alfa

Fyldte sprøjter

2.000 IE/ml:

1.000 IE/0,5 ml

2.000 IE/1 ml

10.000 IE/ml:

3.000 IE/0,3 ml

4.000 IE/0,4 ml

5.000 IE/0,5 ml

6.000 IE/0,6 ml

7.000 IE/0,7 ml

8.000 IE/0,8 ml

9.000 IE/0,9 ml

10.000 IE/1 ml

40.000 IE/ml:

20.000 IE/0,5 ml

30.000 IE/0,75 ml

40.000 IE/1 ml

8,4 mikrogram

16,8 mikrogram

25,2 mikrogram

33,6 mikrogram

42,0 mikrogram

50,4 mikrogram

58,8 mikrogram

67,2 mikrogram

75,6 mikrogram

84,0 mikrogram

168,0 mikrogram

252,0 mikrogram

336,0 mikrogram

De fås i pakker med 1, 4 eller 6 fyldte injektionssprøjter med eller uden kanylebeskyttelse.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Østrig

Fremstiller

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6336 Langkampfen

Østrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.sst.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Instruktion i, hvordan du giver dig selv en indsprøjtning (kun til patienter med symptomatisk

anæmi forårsaget af nyresygdom til voksne patienter, der får kemoterapi, voksne patienter, som

skal gennemgå ortopædkirurgi og voksne patienter med myelodysplastiske syndromer)

Dette afsnit indeholder information om, hvordan du kan give dig selv en indsprøjtning med Binocrit.

Det er vigtigt, at du ikke prøver at give dig selv indsprøjtningen, medmindre du er blevet

instrueret af lægen eller sundhedspersonalet.

Binocrit leveres med eller uden kanylebeskyttelse, og

lægen eller sundhedspersonalet viser dig, hvordan du anvender den. Hvis du føler dig usikker,eller

hvis du har spørgsmål, skal du bede lægen eller sundhedspersonalet om hjælp.

Vask dine hænder.

Tag en sprøjte ud af pakken og tag den beskyttende hætte af kanylen. Sprøjterne er påtrykt med

delestreger, hvilket muliggør delvis brug om nødvendigt. Hver delestreg svarer til et volumen på

0,1 ml. Hvis dosis kun kræver en del af indholdet, fjernes den overflødige mængde af

opløsningen før indsprøjtning.

Rengør huden ved indsprøjtningsstedet med en serviet vædet i alkohol.

Lav en hudfold ved at klemme huden mellem tommelfingeren og pegefingeren.

Indsæt kanylen i hudfolden med en hurtig, fast bevægelse. Indsprøjt Binocrit opløsningen efter

lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Fyldt sprøjte uden kanylebeskyttelse

Tryk stemplet ned langsomt og jævnt, mens du samtidig holder huden løftet.

Efter indsprøjtning af væsken trækkes kanylen ud, og du kan nu slippe huden.

Tryk ned på indsprøjtningsstedet med en tør, steril vatrondel.

Smid ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf ud. Brug kun sprøjten til én

indsprøjtning.

Fyldt sprøjte med kanylebeskyttelse

Mens du løfter huden med tommel- og pegefinger, trykkes stemplet langsomt

og jævnt ned, til hele dosis er givet, og stemplet ikke kan trykkes længere ned.

Du må ikke slippe trykket på stemplet!

Når væsken er sprøjtet ind, skal du tage kanylen ud, mens du stadig bevarer

trykket på stemplet. Derefter kan du slippe huden. Tryk ned på

indsprøjtningsstedet med en tør, steril vatrondel.

Slip stemplet. Kanylebeskyttelsen flytter sig hurtigt for at dække kanylen.

Smid ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf ud. Brug kun sprøjten til én

indsprøjtning.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Binocrit 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Binocrit 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Binocrit 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 2.000 IE epoetin alfa*, svarende til 16,8 mikrogram per ml.En fyldt

injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 1.000 internationale enheder (IE), svarende til 8,4 mikrogram

epoetin alfa.*

Binocrit 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 2.000 IE epoetin alfa*, svarende til 16,8 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 2.000 internationale enheder (IE), svarende til

16,8 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml indeholder 3.000 internationale enheder (IE), svarende til

25,2 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,4 ml indeholder 4.000 internationale enheder (IE), svarende til

33,6 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 5.000 internationale enheder (IE), svarende til

42,0 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml indeholder 6.000 internationale enheder (IE), svarende til

50,4 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,7 ml indeholder 7.000 internationale enheder (IE), svarende til

58,8 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,8 ml indeholder 8.000 internationale enheder (IE), svarende til

67,2 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,9 ml indeholder 9.000 internationale enheder (IE), svarende til

75,6 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 10.000 internationale enheder (IE), svarende til

84,0 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 20.000 internationale enheder (IE), svarende til

168,0 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,75 ml indeholder 30.000 internationale enheder (IE), svarende til

252,0 mikrogram epoetin alfa.*

Binocrit 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 40.000 internationale enheder (IE), svarende til

336,0 mikrogram epoetin alfa.*

* Fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i celler fra kinesiske hamstres ovarier (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, det vil sige, den er i det

væsentlige natriumfri.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i en fyldt injektionssprøjte (injektionsvæske)

Klar, farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Binocrit er indiceret til behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyreinsufficiens

(CRF)

hos voksne og pædiatriske patienter i alderen 1 til 18 år i hæmodialyse og voksne patienter i

peritonealdialyse (se pkt. 4.4).

hos voksne med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse, til behandling af svær anæmi, der

er nyrerelateret og forbundet med kliniske symptomer hos patienten (se pkt. 4.4).

Binocrit er indiceret hos voksne, der er i behandling med kemoterapi for alvorlige tumorer, malignt

lymfom eller myelomatose samt ved risiko ved transfusion pga. patientens almentilstand (f.eks. dennes

kardiovaskulære status eller allerede eksisterende anæmi ved start af kemoterapi) til behandling af

anæmi og til nedsættelse af transfusionsbehovet.

Binocrit er indiceret hos voksne i et prædonationsprogram til at øge udbyttet af autologt blod.

Behandling bør kun gives til patienter med moderat anæmi (hæmoglobin [Hb] koncentrationsinterval

fra 10-13 g/dl [6,2-8,1 mmol/l], uden jernmangel), hvis der ikke findes procedurer til at gemme blod,

eller hvis de er utilstrækkelige, når den planlagte, større, elektive operation kræver en stor mængde

blod (4 enheder blod eller derover til kvinder eller 5 enheder eller derover til mænd).

Binocrit er indiceret hos voksne uden jernmangel forud for større elektive ortopædkirurgiske

operationer, der indebærer en risiko for transfusionskomplikationer, til at nedsætte brugen af allogene

blodtransfusioner. Anvendelsen bør begrænses til patienter med moderat anæmi (f.eks. hæmoglobin-

koncentrationsinterval fra 10-13 g/dl eller fra 6,2-8,1 mmol/l), for hvem der ikke forefindes autolog

prædonation af blod, og med forventet moderat blodtab (900-1800 ml).

Binocrit er indiceret til behandling af symptomatisk anæmi (hæmoglobinkoncentration på ≤ 10 g/dl)

hos voksne med primære myelodysplastiske syndromer (MDS) med lav eller intermediær risiko 1,

som har lavt serum-erythropoietin (< 200 mE/ml).

4.2

Dosering og administration

Behandling med Binocrit må kun påbegyndes under supervision af en læge med erfaring i

behandlingen af patienter, hvor ovenstående indikationer er relevante.

Dosering

Alle andre årsager til anæmi (mangel på jern, folat eller B

-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion

eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose af alle årsager) skal evalueres og

behandles, inden behandlingen med epoetin alfa påbegyndes, og når det besluttes at øge dosis. For at

sikre et optimalt respons på epoetin alfa, skal det sikres, at der er tilstrækkelige jerndepoter, og

jerntilskud skal administreres, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2).

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyreinsufficiens

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske

sygdomme. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Det anbefalede ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin er mellem 10 g/dl og 12 g/dl

(6,2-7,5 mmol/l). Binocrit bør administreres for at øge hæmoglobin til ikke over 12 g/dl (7,5 mmol/l).

En stigning i hæmoglobin på over 2 g/dl (1,25 mmol) i løbet af en 4-ugers periode bør undgås. Hvis

det forekommer, skal der udføres dosisjustering på passende vis, som det er muligt.

På grund af variabilitet hos den enkelte patient kan der af og til observeres individuelle

hæmoglobinværdier, som ligger over eller under det ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin,

hos en patient. Hæmoglobin-variabiliteten bør kontrolleres med dosisjusteringer, under hensyntagen til

koncentrationsintervallet for hæmoglobin på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Et vedvarende hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås. Hvis hæmoglobin stiger over

2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis hæmoglobin vedvarende overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l),

reduceres Binocrit-dosis med 25%. Hvis hæmoglobin overstiger 13 g/dl (8,1 mmol/l), skal

behandlingen seponeres, indtil niveauet falder til under 12 g/dl (7,5 mmol/l), hvorefter behandling med

Binocrit genstartes ved en dosis, der er 25% under den tidligere dosis.

Patienter skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte effektive dosis

Binocrit til at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmi og af anæmisymptomerne under opretholdelse af

en hæmoglobinkoncentration under eller på 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Der skal udvises forsigtighed, når Binocrit-dosis øges hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Hos

patienter med et dårligt hæmoglobinrespons på Binocrit skal alternative forklaringer på det dårlige

respons (se pkt. 4.4 og 5.1) overvejes.

Behandlingen med Binocrit er opdelt i 2 faser – en korrigeringsfase og en vedligeholdelsesfase.

Voksne hæmodialysepatienter

Hos patienter i hæmodialyse, hvor intravenøs adgang er umiddelbart tilgængelig, er intravenøs

administration at foretrække.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 3 gange ugentligt.

Hvis det er nødvendigt, øges eller mindskes dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det

tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l) er opnået

(dette bør ske ved intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede totale ugentlige dosis er mellem 75 og 300 IE/kg.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne inden for

det tilstræbte koncentrationsinterval mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Patienter med en meget lav initial hæmoglobinværdi (< 6 g/dl eller < 3,75 mmol/l) kan have behov for

en større vedligeholdelsesdosis end patienter, hvis initiale hæmoglobinværdier er højere (> 8 g/dl eller

> 5,0 mmol/l).

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig, kan Binocrit administreres subkutant.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 3 gange ugentligt. Den kan, om nødvendigt, efterfølges af en dosisøgning på

25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det tilstræbte resultat er opnået (ændringer i dosis bør ske med

intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

I vedligeholdelsesfasen kan Binocrit administreres enten 3 gange ugentligt eller, i tilfælde af subkutan

administration, én gang ugentligt eller én gang hver anden uge.

Dosis skal justeres på passende vis for at bibeholde hæmoglobin i det ønskede hæmoglobininterval

mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Hvis doseringsintervallerne forlænges, kan en dosistigning

være nødvendig.

Den maksimale dosis bør ikke overstige 150 IE/kg 3 gange ugentligt, 240 IE/kg (op til maksimalt

20.000 IE) én gang ugentligt eller 480 IE/kg (op til maksimalt 40.000 IE) én gang hver anden uge.

Voksne peritonealdialysepatienter

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig, kan Binocrit administreres subkutant.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 2 gange ugentligt.

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er mellem 25 IE/kg og 50 IE/kg 2 gange ugentligt som 2 lige

store doser.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne på det

tilstræbte niveau mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Behandling af voksne patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Symptomer på anæmi og følgetilstande kan variere med alder, køn og samlet sygdomsbyrde. Det er

nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Binocrit skal indgives til patienter med anæmi (f.eks. hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl

(6,2 mmol/l)).

Initialdosis er 150 IE/kg subkutant 3 gange ugentligt.

Alternativt kan Binocrit gives med en initialdosis på 450 IE/kg subkutant én gang ugentligt.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobin inden for det

tilstræbte koncentrationsinterval mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

På grund af variabilitet hos den enkelte patient kan der af og til observeres individuelle

koncentrationniveauer for hæmoglobin for en patient, som ligger over eller under det ønskede

koncentrationsinterval for hæmoglobin. Hæmoglobinvariabiliteten bør behandles via dosishåndtering

under hensyntagen til det tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 10 g/dl

(6,2 mmol/l) og 12 g/dl (7,5 mmol/l). En vedvarende hæmoglobinkoncentration, som er højere end

12 g/dl (7,5 mmol/l) skal undgås. Retningslinjer for korrekt dosisjustering, når

hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

Hvis hæmoglobinkoncentrationen er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), eller

reticulocyttallet er steget

40.000 celler/µL over baseline-værdien efter 4 ugers behandling,

skal dosis bibeholdes på 150 IE/kg 3 gange ugentligt eller 450 IE/kg én gang om ugen.

Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l), og stigningen i

reticulocyttal er< 40.000 celler/µL over baseline-værdien, skal dosis fordobles til 300 IE/kg

3 gange ugentligt. Hvis hæmoglobinkoncentrationen er steget

1 g/dl (

0,62 mmol/l), eller

reticulocyttallet er steget

40.000 celler/µL efter yderligere 4 ugers behandling med 300 IE/kg

3 gange ugentligt, skal denne dosis på 300 IE/kg 3 gange ugentligt bibeholdes. Hvis

hæmoglobinkoncentrationen er steget < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l), og reticulocyttallet er steget

< 40.000 celler/µl over baseline-værdien, kan der ikke forventes noget respons, og behandlingen

bør seponeres.

Dosisjustering til vedligeholdelse af hæmoglobinkoncentrationer mellem 10 g/dl og 12 g/dl

(6,2-7,5 mmol/l)

Hvis hæmoglobinkoncentrationen stiger med mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis

hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), skal Binocrit-dosis reduceres med ca.

25-50%.

Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 13 g/dl (8,1 mmol/l), skal behandlingen afbrydes, til det

falder til under 12 g/dl (7,5 mmol/l), og derefter genoptages med en Binocrit-dosis, som ligger 25%

under den tidligere dosis.

Den anbefalede dosis er angivet i følgende diagram:

150 IE/kg 3 gange ugentligt

eller 450 IE/kg 1 gang ugentligt

i 4 uger

Stigning i reticulocyttal til

40.000/mikroliter

Stigning i reticulocyttal til

< 40.000/mikroliter

eller stigning i Hb med

1 g/dl

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Målkoncentration af Hb

300 IE/kg

(≤ 12 g/dl)

3 gange ugentligt

i 4 uger

Reticulocyttalsstigning

40.000/mikroliter

eller stigning i Hb med

1 g/dl

Stigning i reticulocyttal til

< 40.000/mikroliter

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Seponer behandling

Patienterne skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte dosis

erytropoiese-stimulerende stof (ESA) til at opnå tilstrækkelig kontrol med symptomerne på anæmi.

Behandling med epoetin alfa bør fortsætte indtil en måned efter endt kemoterapi.

Behandling af voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Patienter med let anæmi (hæmatokrit på 33 til 39%), som forud skal deponere

4 enheder blod, skal

behandles med Binocrit 600 IE/kg intravenøst 2 gange ugentligt i 3 uger før operationen. Binocrit skal

administreres, efter at bloddonationen er afsluttet.

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Den anbefalede Binocrit-dosis er 600 IE/kg subkutant ugentligt i 3 uger (på dag - 21, - 14 og - 7) forud

for operationsdagen samt på selve operationsdagen (dag 0).

I tilfælde, hvor der er en klinisk årsag til at afkorte behandlingstiden før operationen til mindre end tre

uger, skal Binocrit 300 IE/kg administreres subkutant dagligt i 10 dage før operationen, på selve

operationsdagen samt i de 4 første dage umiddelbart efter operationen.

Hvis hæmoglobinværdien når 15 g/dl (9,38 mmol/l) eller derover i løbet af den præoperative periode,

skal indgiften af Binocrit stoppes og yderligere doser ikke administreres.

Behandling af voksne patienter med MDS med lav eller intermediær risiko 1

Binocrit bør administreres til patienter med symptomatisk anæmi (f.eks. hæmoglobinkoncentration

≤ 10 g/dl (6,2 mmol/l)).

Den anbefalede startdosis er Binocrit 450 IE/kg (maksimal samlet dosis er 40.000 IE) administreret

subkutant én gang om ugen og med mindst 5 dage mellem hver dosis.

Der bør foretages passende dosisjusteringer for at opretholde hæmoglobinkoncentrationer inden for

målområdet på 10 g/dl til 12 g/dl (6,2 til 7,5 mmol/l). Det anbefales, at indledende erythroidrespons

vurderes 8 til 12 uger efter behandlingsstart. Dosisforøgelser og -reduktioner skal ske med ét

doseringstrin ad gangen (se diagram nedenfor). En hæmoglobinkoncentration på mere end 12 g/dl

(7,5 mmol/l) bør undgås.

Dosisforøgelse: Dosis må ikke forhøjes over maksimum på 1.050 IE/kg (samlet dosis 80.000 IE) om

ugen. Hvis patienten mister respons, eller hæmoglobinkoncentrationen falder med ≥ 1 g/dl efter

dosisreduktion, skal dosen øges med ét doseringstrin. Der skal gå mindst 4 uger mellem

dosisforøgelser.

Opretholdelse og reduktion af dosis: Epoetin alfa skal seponeres, når hæmoglobinkoncentrationen

overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l). Når hæmoglobinniveauet er < 11 g/dl, kan dosen genoptages på

samme doseringstrin eller et doseringstrin lavere baseret på lægens vurdering. Reduktion af dosis med

et doseringstrin bør overvejes, hvis der sker en hurtig stigning i hæmoglobin (> 2 g/dl i løbet af

4 uger).

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske

sygdomme. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Pædiatrisk population

Behandling af symptomatisk anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske

sygdomme. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Hos pædiatriske patienter er det anbefalede koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 9,5 g/dl og

11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l). Binocrit bør administreres for at øge hæmoglobin til ikke over 11 g/dl

(6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobin på over 2 g/dl (1,25 mmol) i løbet af en 4-ugers periode bør

undgås. Hvis det forekommer, skal dosis justeres på passende vis som foreskrevet.

Patienterne skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte Binocrit-dosis til

at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmi og symptomerne på anæmi.

Behandlingen med Binocrit er opdelt i 2 faser – en korrigeringsfase og vedligeholdelsesfase.

Hos pædiatriske patienter i hæmodialyse, hvor intravenøs adgang er umiddelbart tilgængelig, er

intravenøs administration at foretrække.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg intravenøst 3 gange ugentligt.

Hvis det er nødvendigt, øges eller mindskes dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det

tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin på mellem 9,5 g/dl og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l) er

opnået (dette bør ske med intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

Dosis skal justeres på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne inden for det tilstræbte

koncentrationsinterval mellem 9,5 g/dl og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l).

Børn under 30 kg har generelt brug for en højere vedligeholdelsesdosis end børn over 30 kg og

voksne.

Pædiatriske patienter med meget lavt initialt hæmoglobin (< 6,8 g/dl eller < 4,25 mmol/l) kan have

behov for større vedligeholdelsesdoser end patienter, som har et højere hæmoglobin initialt (> 6,8 g/dl

eller > 4,25 mmol/l).

Anæmi hos patienter med kronisk nyreinsufficiens før påbegyndelse af dialyse eller i peritonealdialyse

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos patienter med kronisk nyreinsufficiens med anæmi før

påbegyndelse af dialyse eller i peritonealdialyse er ikke klarlagt. De foreliggende data til subkutan

anvendelse af epoetin alfa hos disse populationer er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen

anbefalinger vedrørende dosering.

Behandling af pædiatriske patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter, der får kemoterapi, er ikke klarlagt (se

pkt. 5.1).

Behandling af pædiatriske operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Behandling af pædiatriske patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet.

Binocrit-injektionssprøjten skal opnå stuetemperatur før brug. Dette tager normalt 15 til 30 minutter.

Som for andre injicerbare præparater skal det kontrolleres, at opløsningen ikke indeholder partikler

eller ændrer farve. Binocrit er et sterilt præparat uden konserveringsmiddel og er kun til engangsbrug.

Indgiv den påkrævede dosis.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyreinsufficiens

Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, hvor intravenøs adgang normalt er tilgængelig

(hæmodialysepatienter), er intravenøs administration af Binocrit at foretrække.

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig (patienter, som endnu ikke er i dialyse, og

peritonealdialysepatienter), kan Binocrit administreres som subkutan injektion.

Behandling af voksne patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Binocrit skal administreres subkutant.

Behandling af voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Binocrit skal administreres intravenøst.

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Binocrit skal administreres subkutant.

Behandling af voksne patienter med MDS med lav eller intermediær risiko 1

Binocrit skal administreres subkutant.

Behandling af symptomatisk anæmi hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Hos pædiatriske patienter med kronisk nyreinsufficiens, hvor intravenøs adgang normalt er tilgængelig

(hæmodialysepatienter), er intravenøs administration af Binocrit at foretrække.

Intravenøs administration

Administreres over minimum 1 til 5 minutter afhængigt af den totale dosis. Hos hæmodialysepatienter

kan en bolusinjektion gives under dialysen via en egnet veneport i dialysesystemet. Alternativt kan

injektionen gives via slangen med fistelnålen efter dialysen, efterfulgt af 10 ml isotonisk saltvand for

at rense slangen og sikre tilfredsstillende injektion af præparatet i blodbanen (se Dosering, ”Voksne

hæmodialysepatienter”).

En langsommere administration kan være at foretrække hos patienter, der reagerer med

influenzalignende symptomer på behandlingen (se pkt. 4.8).

Binocrit må ikke administreres som intravenøs infusion eller sammen med andre injektionsvæsker, der

indeholder et lægemiddel (se pkt. 6.6 for yderligere oplysninger).

Subkutan administration

Der bør almindeligvis ikke gives mere end 1 ml pr. injektionssted. Ved større mængder bør der derfor

vælges mere end ét injektionssted.

Injektionen bør gives i ekstremiteterne eller maveskindet.

I de situationer, hvor lægen bedømmer, at patienten selv eller en omsorgsperson kan administrere

Binocrit sikkert og effektivt subkutant, skal der gives instruktioner om korrekt dosering og

administration.

Delestreger

Injektionssprøjten er påtrykt delestreger til administration af en del af dosen (se pkt. 6.6). Dette

præparat er imidlertid kun til engangsbrug. Der må kun udtages én dosis Binocrit fra hver

injektionssprøjte.

”Instruktion i, hvordan du giver dig selv en indsprøjtning med Binocrit” kan ses sidst i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Patienter, der udvikler pure red cell aplasia (PRCA) efter behandling med erytropoietin, bør

ikke få Binocrit eller noget andet erytropoietin-præparat (se pkt. 4.4).

Hypertension, der er svær at regulere.

Alle kontraindikationer forbundet med autologe prædonationsprogrammer skal respekteres hos

patienter, der får supplerende Binocrit.

Brug af Binocrit hos patienter, der er planlagt til større elektiv ortopædkirurgi, og som ikke deltager i

en autolog prædonation af blod, er kontraindiceret, hvis patienten lider af en alvorlig koronar, perifer

arteriel, karotid eller cerebrovaskulær lidelse, herunder for nyligt har fået konstateret myokardieinfarkt

eller hjerneblødning.

Operationspatienter, der af forskellige årsager ikke kan gives tilstrækkelig antitrombotisk

profylakse.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Blodtrykket hos patienter i behandling med epoetin alfa bør nøje overvåges og behandles, hvis det

findes nødvendigt. I tilfælde af hypertension, der er ubehandlet, utilstrækkeligt behandlet, eller som

det er svært at regulere bør epoetin alfa anvendes med forsigtighed. Det kan blive nødvendigt at

begynde eller øge den antihypertensive behandling. Hvis blodtrykket ikke kan kontrolleres, skal

behandlingen med epoetin alfa stoppes.

Hypertensive kriser med encefalopati og krampeanfald er forekommet under behandling med epoetin

alfa, også hos patienter med tidligere normalt eller lavt blodtryk; dette kræver øjeblikkeligt lægetilsyn

og igangsættelse af intensiv behandling. Der skal udvises særlig opmærksomhed over for pludseligt

indsættende stikkende og migrænelignende hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn (se

pkt. 4.8).

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi, tidligere krampeanfald eller

medicinske tilstande, som er forbundet med disposition for krampeaktivitet, såsom CNS-infektioner

og hjernemetastaser.

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed hos patienter med kronisk leversvigt. Epoetin alfas

sikkerhed er ikke blevet klarlagt hos patienter med leverdysfunktion.

Der er observeret en øget forekomst af trombotiske vaskulære hændelser (TVE’er) hos

cancerpatienter, der får ESA’er (se pkt. 4.8). Disse omfatter venøse og arterielle tromboser og

embolier (herunder nogle med dødeligt udfald), såsom dyb venetrombose, lungeemboli, retinal

trombose og myokardieinfarkt. Desuden er cerebrovaskulære hændelser (herunder cerebralt infarkt,

cerebral blødning og transitoriske iskæmiske anfald) blevet rapporteret.

Den rapporterede risiko for disse TVE’er bør nøje opvejes mod de fordele, der kan drages fra

behandling med epoetin alfa, især hos patienter med risikofaktorer for TVE, herunder overvægt og

tidligere TVE (f.eks. dyb venetrombose, lungeemboli og cerebrovaskulære hændelser).

Hos alle patienter bør hæmoglobinniveauerne monitoreres nøje pga. en mulig forhøjet risiko for

tromboemboliske hændelser og dødeligt udfald, når patienter med hæmoglobinniveauer over

koncentrationsintervallet for indikationen behandles.

Der kan forekomme en moderat dosisafhængig stigning i trombocyttallet inden for normalområdet

under behandlingen med epoetin alfa. Desuden er der rapporteret trombocytæmi over normalområdet.

Dette forhold normaliserer sig over det fortsatte behandlingsforløb. Det anbefales at kontrollere

trombocyttallet regelmæssigt i de første 8 uger af behandlingen.

Alle andre årsager til anæmi (mangel på jern, folat eller B

-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion

eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose af alle årsager) skal evalueres og

behandles, inden behandlingen med epoetin alfa påbegyndes, og når det besluttes at øge dosis. I de

fleste tilfælde falder jernværdierne i serum samtidigt med stigningen i hæmatokrit. For at sikre et

optimalt respons på epoetin alfa skal det sikres, at der er tilstrækkelige jerndepoter, og jerntilskud skal

administreres, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2):

For patienter med kronisk nyresvigt anbefales jerntilskud (elementært jern 200-300 mg/dag oralt

til voksne og 100-200 mg/dag oralt til børn), hvis serum-ferritin er under 100 ng/ml.

For cancerpatienter anbefales jerntilskud (elementært jern 200-300 mg /dag oralt), hvis

transferrinmætningen er under 20%.

For patienter i et autologt prædonationsprogram bør jerntilskud (elementært jern 200 mg/dag

oralt) administreres flere uger før den autologe prædeponering for at opnå store jerndepoter, før

behandlingen med epoetin alfa startes, samt i hele behandlingsforløbet med epoetin alfa.

For patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation, bør jerntilskud

(elementært jern 200 mg/dag oralt) administreres i hele behandlingsforløbet med epoetin alfa.

Hvis der er muligt, skal jerntilskuddet påbegyndes før start af behandlingen med epoetin alfa,

for at opbygge tilstrækkelige jerndepoter.

Der er meget sjældent blevet observeret udvikling af eller forværring af porfyri hos epoetin alfa-

behandlede patienter. Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed til patienter med porfyri.

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller letale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling. Der er observeret flere svære tilfælde med langtidsvirkende epoetiner.

Ved ordineringen bør patienterne gøres opmærksomme på tegn og symptomer og monitoreres nøje for

hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på sådanne reaktioner, skal Binocrit

straks seponeres, og en alternativ behandling skal overvejes.

Hvis patienten har udviklet en svær kutan bivirkning såsom SJS eller TEN på grund af brugen af

Binocrit, må behandling med Binocrit ikke genoptages hos denne patient på noget tidspunkt.

For bedre at kunne spore erytropoiese-stimulerende stoffer (ESA’er) skal navnet og batchnummeret på

den indgivne ESA tydeligt noteres i patientens journal.

Patienter bør kun skiftes fra en ESA til en anden under hensigtsmæssig supervision.

Pure red cell aplasia (PRCA)

Antistofforårsaget PRCA er rapporteret efter behandling med epoetin alfa i måneder eller år. Der er

også blevet rapporteret tilfælde, hvor patienter i behandling med interferon og ribavirin for hepatitis C

samtidigt er blevet behandlet med ESA’er. Epoetin alfa er ikke godkendt til behandling af anæmi

forbundet med hepatitis C.

Hos patienter, hvor der pludseligt ses en manglende effekt, der giver sig udslag i et fald i

hæmoglobinværdien (1-2 g/dl eller 0,62-1,25 mmol/l pr. måned) og et øget behov for transfusioner,

skal der foretages en reticulyttælling, og der bør undersøges for typiske årsager til manglende effekt

(f.eks. mangel på jern, folat eller B

-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion eller inflammation,

blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose uanset årsag).

En paradoks reduktion i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi forbundet med lavt reticulocyttal bør

medføre seponering af epoetin alfa og bestemmelse af anti-erytropoietin-antistoffer. Det bør også

overvejes at foretage et knoglemarvsstudie med henblik på diagnosticering af PRCA.

Ingen anden ESA-behandling bør påbegyndes på grund af risikoen for krydsreaktion.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og pædiatriske patienter med kronisk nyreinsufficiens

Hos patienter med kronisk nyresvigt, der behandles med epoetin alfa, bør hæmoglobinniveauet måles

regelmæssigt, indtil der opnås et stabilt niveau, og derefter periodisk.

Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens bør hastigheden af stigningen i hæmoglobin være ca.

1 g/dl (0,62 mmol/l) pr. måned og bør ikke overstige 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned for at minimere

risikoen for forværring af hypertension.

Hos patienter med kronisk nyerinsufficiens må vedligeholdelseskoncentrationen af hæmoglobin ikke

overstige den øvre grænse for koncentrationsintervallet for hæmoglobin, som anbefales i pkt. 4.2. I

kliniske studier blev der observeret en øget risiko for død og alvorlige kardiovaskulære hændelser, når

ESA'er blev administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration højere end 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske studier har ikke vist signifikante fordele, som kan tilskrives epoetiner, når

hæmoglobinkoncentrationen øges ud over det niveau, som er nødvendigt for at kontrollere symptomer

på anæmi og for at undgå blodtransfusion.

Der skal udvises forsigtighed, når Binocrit-dosis øges hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, da

høje kumulative epoetindoser kan være forbundet med en øget risiko for mortalitet samt alvorlige

kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter med et dårligt hæmoglobinrespons på

epoetiner bør alternative forklaringer på det dårlige respons overvejes (se pkt. 4.2 og 5.1).

Patienter med kronisk nyresvigt, der behandles med epoetin alfa, bør monitoreres regelmæssigt for tab

af effekt, defineret som manglende eller reduceret respons på epoetin alfa hos patienter, som tidligere

har responderet. Dette er karakteriseret ved en vedvarende reduktion i hæmoglobin på trods af en øget

dosering af epoetin alfa (se pkt. 4.8).

Nogle patienter med mere udvidede doseringsintervaller (længere end én gang ugentligt) af epoetin

alfa vil måske ikke opretholde tilstrækkelige hæmoglobinniveauer (se pkt. 5.1) og kan have behov for

en øget dosis epoetin alfa. Hæmoglobinniveauer bør kontrolleres regelmæssigt.

Shunt-tromboser er forekommet hos patienter i hæmodialyse, specielt hos patienter, som har en

tendens til hypotension, eller hvis arteriovenøse fistler giver komplikationer (f.eks. stenoser,

aneurismer mm.). Shunt-revision og tromboseprofylakse tidligt i forløbet for eksempel ved indgift af

acetylsalicylsyre anbefales hos disse patienter.

Hyperkaliæmi er set i enkelte tilfælde, selvom kausaliteten ikke er klarlagt. Serumelektrolytter bør

måles hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Såfremt der ses en forhøjet eller stigende

serumkaliumkoncentration i tillæg til en hensigtsmæssig behandling for hyperkaliæmi, bør det

overvejes at stoppe indgiften af epoetin alfa, indtil serumkalium-niveauet er blevet korrigeret.

En øget heparindosis under hæmodialyse kan ofte være nødvendigt ved behandling med epoetin alfa

pga. den øgede hæmatokritværdi. Tillukning af dialysesystemet kan indtræffe, hvis hepariniseringen

ikke er optimal.

Ifølge foreliggende oplysninger øger epoetin alfa-behandlingen af anæmi hos voksne patienter med

nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse, ikke progressionshastigheden for nyreinsufficiens.

Behandling af patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Hæmoglobinniveauet bør måles regelmæssig hos cancerpatienter, der bliver behandlet med epoetin

alfa, indtil der opnås et stabilt niveau, og derefter periodisk.

Epoetiner er vækstfaktorer, som primært stimulerer produktionen af røde blodlegemer. Erytropoietin-

receptorer kan forekomme på overfladen af en række tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer er der

en risiko for, at epoietiner kan stimulere væksten af tumorer. ESA'ernes rolle i tumorprogression eller

reduceret progressionsfri overlevelse kan ikke udelukkes. I kontrollerede kliniske studier er

anvendelsen af epoetin alfa og andre ESA'er forbundet med reduceret lokoregional tumorkontrol eller

reduceret samlet overlevelse:

reduceret lokoregional kontrol hos patienter med fremskreden hoved- og halscancer, som får

strålebehandling, når stofferne administreres for at opnå en hæmoglobinkoncentration, som er

højere end 14 g/dl (8,7 mmol/l),

kortere samlet overlevelse og flere dødsfald, som tilskrives sygdomsprogression ved 4 måneder

hos patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi, når stofferne gives for at opnå

en hæmoglobinkoncentration på 12 til 14 g/dl (7,5-8,7 mmol/l),

øget risiko for død, når stofferne gives for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 12 g/dl

(7,5 mmol/l) hos patienter med aktiv malign sygdom, som hverken får kemoterapi eller

strålebehandling. ESA'er er ikke indiceret til brug hos denne patientpopulation,

en observeret 9% stigning i risikoen for sygdomsprogression eller død hos epoetin alfa plus

standardbehandlingsgruppen i en primær analyse og en 15% øget risiko, der ikke statistisk kan

udelukkes hos patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi, når stofferne gives

for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 10 til 12 g/dl (6,2 til 7,5 mmol/l).

I relation til ovenstående bør blodtransfusion i visse kliniske situationer være den foretrukne

behandling af anæmi hos patienter med cancer. Beslutningen om at give behandling med

rekombinante erytropoietiner skal baseres på en benefit-risk-bedømmelse af den enkelte patient.

Bedømmelsen bør tage den specifikke kliniske kontekst i betragtning. Faktorer, som bør overvejes i

denne bedømmelse, skal inkludere tumorens type og stadium, graden af anæmi, forventet levetid, det

miljø, patienten behandles i, og patientens præference (se pkt. 5.1).

Når det vurderes, hvorvidt behandling med epoetin alfa er hensigtsmæssig for cancerpatienter i

kemoterapibehandling, skal det tages i betragtning, at der går 2-3 uger fra ESA indgives, inden der

forekommer erytropoietin-inducerede røde blodlegemer (patienter med risiko for transfusioner).

Operationspatienter i autologt prædonationsprogram

Alle særlige advarsler og særlige forsigtighedsregler forbundet med autologe

prædonationsprogrammer, særligt rutinemæssig erstatning af volumen, skal respekteres.

Patienter, der er planlagt til større ortopædkirurgisk operation

God praksis for håndtering af blod skal altid iagttages i forbindelse med en operation.

Patienter, der er planlagt til større ortopædkirurgisk operation, bør gives tilstrækkelig antitrombotisk

profylakse, da der kan opstå trombotiske eller vaskulære problemer hos operationspatienterne, især

hos patienter med hjertekarsygdomme. Der skal endvidere tages særlige forholdsregler hos patienter,

som er disponeret for udvikling af DVT. Desuden kan det ikke udelukkes, at behandling med epoetin

alfa kan være forbundet med en øget risiko for postoperative trombotiske/vaskulære hændelser hos

patienter med en

baseline

-hæmoglobinkoncentration på > 13 g/dl (> 8,1 mmol/l). Derfor bør epoetin

alfa ikke anvendes til patienter med et

baseline

-hæmoglobinkoncentration på > 13 g/dl (> 8,1 mmol/l).

Hjælpestoffer

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. fyldte sprøjte, det vil sige, den er i

det væsentlige natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der foreligger ingen data, som indikerer, at behandling med epoetin alfa ændrer metaboliseringen af

andre lægemidler.

Lægemidler, der reducerer erytropoiesen, kan reducere responset på epoetin alfa.

Da ciclosporin er bundet til røde blodlegemer, er der mulighed for en lægemiddelinteraktion. Hvis

epoetin alfa gives sammen med ciclosporin, skal koncentrationen af ciclosporin i blodet monitoreres,

og ciclosporindosis justeres, når hæmatokritværdien stiger.

Der foreligger ingen data, der indikerer interaktion mellem epoetin alfa og granulocyt-koloni-

stimulerende faktor (G-CSF) eller granulocyt-makrofag-stimulerende faktor (GM-CSF) med hensyn til

hæmatologisk differentiering eller proliferation fra tumorbiopsier

in vitro

Hos voksne kvindelige patienter med metastatisk brystcancer havde samtidig subkutan administration

af 40.000 IE/ml epoetin alfa og trastuzumab 6 mg/kg ingen virkning på trastuzumabs farmakokinetik.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af epoetin alfa til gravide kvinder. Dyreforsøg

har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Som et resultat heraf bør epoetin alfa kun anvendes

under graviditet, hvis de mulige fordele opvejer den mulige risiko for fostret. Epoetin alfa bør ikke

anvendes hos gravide operationspatienter, der deltager i et autologt prædonationsprogram.

Amning

Det er ukendt, om eksogent epoetin alfa udskilles i human mælk. Epoetin alfa bør anvendes med

forsigtighed hos ammende kvinder. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med

epoetin alfa skal seponeres/undlades, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold

til de terapeutiske fordele af epoetin alfa for moderen.

Epoetin alfa bør ikke anvendes hos ammende operationspatienter, der deltager i et autologt

prædonationsprogram.

Fertilitet

Der foreligger ingen studier, som har vurderet epoetin alfas mulige virkning på fertilitet hos hanner og

hunner.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Binocrit påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Den hyppigste bivirkning ved behandling med epoetin alfa er en dosisafhængig blodtryksstigning eller

forværring af eksisterende hypertension. Det anbefales at monitorere blodtrykket, især i begyndelsen

af behandlingen (se pkt. 4.4).

De hyppigst forekommende bivirkninger observeret i kliniske studier med epoetin alfa er diarré,

kvalme, opkastning, pyreksi og hovedpine. Influenzalignende symptomer kan især optræde i

begyndelsen af behandlingen.

Tilstoppede luftveje, som omfatter hændelser med tilstopning af øvre luftveje, tilstoppet næse og

nasofaryngitis, er blevet rapporteret i studier med udvidede doseringsintervaller hos voksne patienter

med nyreinsufficiens, der endnu ikke gennemgår dialyse.

En højere forekomst af trombotiske vaskulære hændelser (TVE’er) er blevet observeret hos patienter,

der får ESA’er (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Ud af i alt 3.417 personer i 25 randomiserede, dobbeltblinde kontrollerede studier med placebo eller

standardbehandling blev den samlede sikkerhedsprofil for epoetin alfa evalueret hos 2.094 personer

med anæmi. De omfattede 228 epoetin alfa-behandlede personer med CRF i 4 studier af kronisk

nyresvigt (2 studier af prædialyse [N = 131 eksponerede personer med CRF] og 2 af dialyse

[N = 97 eksponerede personer med CRF], 1.404 eksponerede personer med cancer i 16 studier af

anæmi forårsaget af kemoterapi, 147 eksponerede personer i 2 studier af autolog bloddonation;

213 eksponerede personer i 1 studie i den perikirurgiske periode, og 102 eksponerede personer i

2 MDS-studier. Bivirkninger rapporteret af ≥ 1% af personerne i behandling med epoetin alfa i disse

studier er vist i tabellen nedenfor.

Hyppighedsestimat: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres fra forhåndenværende data).

Systemorganklasser i henhold

til MedDRA (SOC)

Bivirkning (foretrukken

terminologi)

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Pure red cell aplasia

Trombocytæmi

Sjælden

Metabolisme og ernæring

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhed

Ikke almindelig

Anafylaktisk reaktion

Sjælden

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Krampeanfald

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension, Venøs og arteriel

trombose

Almindelig

Hypertensiv krise

Ikke kendt

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste

Almindelig

Kongestion i luftvejene

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Diarré, Kvalme, Opkastning

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelig

Urticaria

Ikke almindelig

Angioødem

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, Knoglesmerter,

Myalgi, Ekstremitetssmerter

Almindelig

Medfødte, familiære og

genetiske sygdomme

Akut porfyri

Sjælden

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Meget almindelig

Kulderystelser,

Influenzalignende sygdom,

Reaktion på injektionsstedet,

Perifert ødem

Almindelig

Ineffektivt lægemiddel

Ikke kendt

Undersøgelser

Anti-erytropoietin-antistof-

positiv

Sjælden

Almindelig hos dialysepatienter

Omfatter arterielle og venøse, dødelige og ikke-dødelige hændelser, såsom dyb venetrombose,

lungeemboli, retinal trombose, arteriel trombose (herunder myokardieinfarkt), cerebrovaskulære

hændelser (herunder cerebralt infarkt og cerebral blødning), transitoriske iskæmiske anfald, shunt-

trombose (inkluderende dialyseudstyret) og trombose i arteriovenøse shunt-aneurismer

Behandlet i delafsnittet nedenfor og/eller i pkt. 4.4.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde med udslæt (inklusive urticaria), anafylaktiske reaktioner

og angioødem er blevet indberettet (se pkt. 4.4).

Hypertensive kriser med encefalopati og krampeanfald er forekommet under behandling med epoetin

alfa hos patienter med tidligere normalt eller lavt blodtryk; dette kræver øjeblikkeligt lægetilsyn og

igangsættelse af intensiv behandling. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for pludseligt

indsættende stikkende, migrænelignende hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn (se

pkt. 4.4).

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.4).

Antistofmedieret

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret meget sjældent (hos < 1/10.000

tilfælde pr. patientår) efter måneder til års behandling med epoetin alfa (se pkt. 4.4). Der er rapporteret

om flere tilfælde ved subkutan (s.c.) administration i forhold til intravenøs (i.v.) administration.

Voksne patienter med MDS med lav eller intermediær risiko 1

I det randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede multicenterstudie oplevede 4 (4,7%) af

forsøgspersonerne TVE'er (pludselig død, iskæmisk slagtilfælde, emboli og flebitis). Alle TVE'er

forekom i epoetin alfa-gruppen og i de første 24 uger af studiet. Tre blev bekræftet som TVE, og i det

resterende tilfælde (pludselig død) blev den tromboemboliske hændelse ikke bekræftet. To

forsøgspersoner havde betydelige risikofaktorer (atrieflimren, hjertesvigt og tromboflebitis).

Pædiatrisk population med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Erfaringen med eksponering hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse i kliniske

studier og efter markedsføring er begrænset. Ingen pædiatrispecifikke bivirkninger, der ikke er nævnt i

tabellen ovenfor, eller som ikke var i overensstemmelse med den underliggende sygdom, blev

rapporteret hos denne population.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Det terapeutiske index for epoetin alfa er meget bredt. Overdosering med epoetin alfa kan give

symptomer i form af en forstærket effekt af hormonets farmakologiske virkninger. Flebotomi skal

foretages i tilfælde af usædvanligt høje hæmoglobinværdier. Hvis det er påkrævet, bør der desuden

gives understøttende behandling.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: midler mod anæmi, erythropoietin, ATC-kode: B03XA01.

Binocrit er et biosimilært lægemiddel. Du kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Virkningsmekanisme

Erytropoietin (EPO) er et glykoproteinhormon, der primært dannes i nyrerne som respons på hypoksi,

og det er den vigtigste regulator af dannelsen af røde blodlegemer. EPO er involveret i alle faser af

erytroidudviklingen, og det har sin primære virkning på niveauet for erytroidforstadier. Når EPO

binder til receptoren på celleoverfladen, aktiverer det signaltransduktion, der påvirker apoptose og

stimulerer proliferation af erytroide celler.

Rekombinant humant EPO (epoetin alfa), udtrykt i ovarieceller fra kinesiske hamstere, har en sekvens

på 165 aminosyrer, der er indentisk med humant EPO i urinen; de to kan ikke skelnes fra hinanden ved

funktionelle analyser. Erytropoietins tilsyneladende molekylevægt er 32.000-40.000 dalton.

Erytropoietin er en vækstfaktor, der primært stimulerer dannelsen af røde blodlegemer.

Erytropoietinreceptorer kan udtrykkes på overfladen af flere forskellige tumorceller.

Farmakodynamisk virkning

Raske frivillige

Efter enkeltdoser (20.000-160.000 IE subkutant) af epoetin alfa blev der observeret et dosisafhængigt

respons for de undersøgte farmakodynamiske markører, herunder retikulocytter, røde blodlegemer og

hæmoglobin. En veldefineret koncentration

versus

tid-profil med maksimum og tilbagevenden til

baseline

blev observeret for ændringer i procent retikulocytter. En mindre veldefineret profil blev

observeret for røde blodlegemer og hæmoglobin. Generelt steg alle farmakodynamiske markører

lineært med dosis, og et maksimalt respons blev nået ved de højeste dosisniveauer.

Yderligere farmakodynamiske studier undersøgte 40.000 IE én gang ugentligt

versus

150 IE/kg

3 gange ugentligt. Trods forskelle i koncentration

versus

tid-profilen var det farmakodynamiske

respons (målt ved ændringer i procent retikulocytter, hæmoglobin og totalt antal røde blodlegemer)

sammenligneligt mellem disse behandlingsprogrammer. Yderligere studier sammenlignede et

behandlingsprogram med 40.000 IE epoetin alfa én gang ugentligt med doser i intervallet fra

80.000-120.000 IE subkutant hver anden uge. Baseret på resultaterne fra disse farmakodynamiske

studier hos raske personer ser det ud til, at dosering med 40.000 IE én gang ugentligt er mere effektivt

med hensyn til at producere røde blodlegemer end dosering hver anden uge, trods en observeret lighed

i retikulocytproduktionen i behandlingsprogrammerne med dosering én gang ugentligt og dosering

hver anden uge.

Kronisk nyresvigt

Det er vist, at epoetin alfa stimulerer erytropoiesen hos anæmiske patienter med CRF, herunder hos

patienter i dialyse og prædialyse-patienter. Det første tegn på respons på epoetin alfa er stigning i

retikulocyttallet i løbet af 10 dage, efterfulgt af stigning i antal røde blodlegemer, hæmoglobin og

hæmatokrit, normalt i løbet af 2 til 6 uger. Hæmoglobinresponset varierer fra patient til patient og kan

være påvirket af jerndepoter og af tilstedeværelsen af andre medicinske problemer.

Kemoterapi-induceret anæmi

Det er vist, at administration af epoetin alfa 3 gange ugentligt eller én gang ugentligt øger hæmoglobin

og reducerer behovet for transfusioner efter den første måneds behandling hos anæmiske

cancerpatienter, der får kemoterapi.

I et studie, der sammenlignede doseringsprogrammer med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE

én gang ugentlig hos raske personer og anæmiske personer med cancer, var tidsprofilerne for ændring

i procent retikulocytter, hæmoglobin og totalt antal røde blodlegemer sammenlignelige mellem de to

doseringsprogrammer, både hos raske personer og hos anæmiske personer med cancer. AUC for de

respektive farmakodynamiske parametre var sammenlignelige mellem doseringsprogrammer med

150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én gang ugentligt hos raske personer samt hos anæmiske

personer med cancer.

Voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Det er vist, at epoetin alfa stimulerer produktionen af røde blodlegemer til facilitering af autolog

bloddonation og til begrænsning af fald i hæmoglobin hos voksne patienter med planlagt større elektiv

operation, som ikke forventes at deponere hele deres perioperative behov for blod på forhånd. Den

største virkning er observeret hos patienter med lavt hæmoglobin (≤ 13 g/dl).

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Det er vist, at epoetin alfa nedsætter risikoen for at få allogene transfusioner og accelererer

gendannelsen af erytroider (højere hæmoglobinniveauer, hæmatokritniveauer og antal retikulocytter)

hos patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation, og som har hæmoglobin

på > 10 til ≤ 13 g/dl før behandling.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa er blevet undersøgt i kliniske studier hos voksne anæmiske CRF-patienter, herunder

patienter i hæmodialyse og prædialyse-patienter, til at behandle anæmi og vedligeholde hæmatokrit i

det anbefalede koncentrationsinterval fra 30-36%.

I kliniske studier responderede ca. 95% af alle patienter med en klinisk signifikant stigning i

hæmatokrit ved initialdoser på 50 til 150 IE/kg tre gange ugentligt. Efter ca. to måneders behandling

var alle patienter praktisk talt transfusionsuafhængige. Når målet for hæmatokrit var opnået, blev

vedligeholdelsesdosis fastlagt individuelt for hver patient.

I de tre største kliniske studier, der blev udført hos voksne patienter i dialyse, var den mediane

vedligeholdelsesdosis, der var nødvendig for at opretholde hæmatokrit fra 30-36%, ca. 75 IE/kg

3 gange ugentligt.

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie af livskvalitet hos CRF-patienter i

hæmodialyse blev der vist klinisk og statistisk signifikant forbedring hos patienter i behandling med

epoetin alfa, sammenlignet med placebogruppen, ved måling af træthed, fysiske symptomer, sociale

relationer og depression (spørgeskema for nyresygdom) efter seks måneders behandling. Patienter fra

epoetin alfa-gruppen indgik også i et åbent forlængelsesstudie, som påviste forbedringer i deres

livskvalitet, der blev opretholdt i yderligere 12 måneder.

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

I kliniske studier udført hos patienter med CRF, der ikke var i dialyse, og som blev behandlet med

epoetin alfa, var den gennemsnitlige behandlingsvarighed næsten fem måneder. Disse patienter

responderede på behandling med epoetin alfa på samme måde, som blev observeret hos patienter i

dialyse. Patienter med CRF, der ikke var i dialyse, udviste en dosisafhængig og vedvarende stigning i

hæmatokrit, når epoetin alfa blev administreret enten intravenøst eller subkutant. Sammenlignelige

hæmatokritstigninger blev observeret for de 2 administrationsveje. Desuden er det vist, at epoetin alfa

i doser på 75 til 150 IE/kg ugentligt opretholder hæmatokritniveauer på 36 til 38% i op til seks

måneder.

I 2 studier med forlænget intervaldosering af epoetin alfa (3 gange ugentligt, én gang ugentligt, én

gang hver anden uge og én gang hver 4. uge) opretholdt nogle patienter ikke tilstrækkelige

hæmoglobinniveauer ved længere doseringsintervaller og nåede protokoldefinerede

tilbagetrækningskriterier for hæmoglobin (0% i gruppen med dosering én gang ugentligt, 3,7% i

gruppen med dosering én gang hver anden uge og 3,3% i gruppe med dosering én gang hver 4. uge).

Et randomiseret, prospektivt studie evaluerede 1.432 anæmiske patienter med kronisk nyresvigt, der

ikke var i dialyse. Patienter fik tildelt behandling med epoetin alfa med et mål for hæmoglobinniveau

på 13,5 g/dl (højere end den anbefalede hæmoglobinkoncentration) eller 11,3 g/dl. En væsentlig

kardiovaskulær hændelse (død, myokardieinfarkt, apopleksi eller indlæggelse for kongestivt

hjertesvigt) opstod blandt 125 (18%) af de 715 patienter i gruppen med højt hæmoglobin

sammenlignet med 97 (14%) blandt de 717 patienter i gruppen med lavt hæmoglobin (

hazard

ratio

[HR] 1,3; 95% CI: 1,0; 1,7, p = 0,03).

Puljede post-hoc-analyser af kliniske studier med ESA’er er blevet udført hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens (i dialyse, ikke i dialyse, hos patienter med og uden diabetes). Uafhængigt af status

for diabetes og dialyse er der en tendens til højere risikoestimater for mortalitet af alle årsager samt for

kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser ved højere kumulative ESA-doser (se pkt. 4.2 og

pkt. 4.4).

Behandling af patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfa er blevet undersøgt i kliniske studier hos voksne anæmiske cancerpatienter med lymfoide

og solide tumorer og hos patienter i behandling med forskellige kemoterapiregimer, herunder platin-

og ikke-platinholdige behandlingsprogrammer. Disse studier viste, at epoetin alfa, der administreres

3 gange ugentligt og én gang ugentligt, øger hæmoglobin og reducerer behovet for transfusioner efter

den første måneds behandling hos anæmiske cancerpatienter. I nogle studier blev den dobbeltblinde

fase efterfulgt af en åben fase, hvor alle patienter fik epoetin alfa, og det blev observeret, at virkningen

blev opreteholdt.

Tilgængelige data tyder på, at patienter med hæmatologiske maligniteter og solide tumorer

responderer ækvivalent på behandling med epoetin alfa, og at patienter med eller uden

tumorinfiltration af knoglemarven responderer ækvivalent på behandling med epoetin alfa. En

sammenlignelig intensitet af kemoterapibehandlingen i grupperne med epoetin alfa og placebo i

kemoterapistudier blev vist ved et sammenligneligt areal under neutrofil-tid-kurven hos patienter i

behandling med epoetin alfa og patienter i placebogruppen, samt ved en sammenlignelig andel af

patienter i epoetin alfa-gruppen og placebogruppen, hvor det absolutte neutrofiltal faldt til under 1.000

og 500 celler/µl.

I et prospektivt, randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie med 375 anæmiske patienter

med forskellige non-myeloide maligniteter, der var i behandling med ikke-platinholdig kemoterapi,

sås en signifikant reduktion af anæmirelaterede følger (f.eks. træthed, nedsat energi og nedsat

aktivitet) målt efter følgende klassificering: Functional Assessment of Cancer Therapy-Anemia

(FACT-An) general scale, FACT-An fatique scale, og Cancer Linear Analogue Scale (CLAS). To

andre, mindre, randomiserede placebokontrollerede studier viste ingen signifikant forbedring i

livskvalitetsparametrene på skalaerne EORTC-QLQ-C30 og CLAS.

Overlevelse og tumorprogression er undersøgt i fem store kontrollerede studier med i alt

2833 patienter, hvoraf fire var dobbeltblinde placebokontrollerede studier og et var et åbent studie.

Studierne rekrutterede enten patienter, som var i behandling med kemoterapi (to studier) eller

benyttede patientpopulationer, hvor ESA’er ikke er indiceret: anæmi hos patienter med cancer, som

ikke fik kemoterapi, og hoved- og halscancer hos patienter, som fik strålebehandling. Det ønskede

hæmoglobinkoncentration i to studier var > 13 g/dl (8,1 mmol/l), og i de øvrige tre studier var den

12 til 14 g/dl (7,5 til 8,7 mmol/l). I det åbne studie var der ingen forskel i den samlede overlevelse på

patienter behandlet med rekombinant humant erytropoietin og kontrolgruppen. I de fire

placebokontrollerede studier lå hazard ratio’erne for samlet overlevelse imellem 1,25 og 2,47 til

kontrolgruppens fordel. Disse studier har vist en vedvarende uforklarlig statistisk signifikant

overdødelighed hos patienter, som har anæmi i forbindelse med forskellige almindelige cancertyper,

og som fik rekombinant humant erytropoietin sammenlignet med kontrolgrupper. Den samlede

overlevelsesrate i studierne kunne ikke forklares tilfredsstillende med forskellen i incidens af trombose

og relaterede komplikationer imellem dem, som fik rekombinant humant erytropoietin og dem i

kontrolgruppen.

Der er også foretaget en dataanalyse på patientniveau af mere end 13.900 cancerpatienter (kemo-,

radio-, kemoradio- eller ingen terapi), som deltog i 53 kontrollerede kliniske studier, omfattende flere

epoetiner. En metaanalyse af data for samlet overlevelse gav et estimat af hazard ratio på 1,06 til

fordel for kontrolgruppen (95% konfidensinterval: 1,00, 1,12; 53 studier og 13.933 patienter); for de

cancerpatienter, der fik kemoterapi, var hazard ratio for samlet overlevelse 1,04 (95%

konfidensinterval: 0,97, 1,11; 38 studier og 10.441 patienter). Metaanalyser indikerer også konsekvent

en signifikant forøget relativ risiko for tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, der får

rekombinant humant erytropoietin (se pkt. 4.4).

Der blev udført et randomiseret, åbent multicenterstudie med 2.098 anæmiske kvinder med metastatisk

brystcancer, der fik førstelinje eller andenlinje kemoterapi. Dette var et non-inferioritetsstudie, der var

designet til at udelukke en 15% risikostigning i tumorprogression eller død med epoetin alfa plus

standardbehandling sammenlignet med standardbehandling alene. På skæringstidspunktet for de

kliniske data var den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) pr. investigatorvurdering af

sygdomsprogressionen 7,4 måneder i hver gruppe (HR 1,09, 95% KI: 0,99, 1,20), hvilket angiver, at

studiets mål ikke blev opfyldt. Signifikant færre patienter fik blodtransfusioner med røde blodlegemer

i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen (5,8% versus 11,4%); men signifikant flere patienter

oplevede trombotiske vaskulære hændelser i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen (2,8%

versus 1,4%). Ved den endelige analyse var der blevet indberettet 1.653 dødsfald. Den samlede

middeloverlevelse i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen var 17,8 måneder sammenlignet

med 18,0 måneder i den rene standardbehandlingsgruppe (HR 1,07, 95% KI: 0,97, 1,18). Mediantiden

til progression (TTP) pr. investigatorvurdering af progredieret sygdom (PD) var 7,5 måneder i epoetin

alfa plus standardbehandlingsgruppen og 7,5 måneder i standardbehandlingsgruppen (HR 1,099, 95%

KI: 0,998, 1,210). Den mediane TTP baseret på IRC-bestemt PD var 8,0 måneder i epoetin alfa plus

standardbehandlingsgruppen og 8,3 måneder i standardbehandlingsgruppen (HR 1,033, 95%

KI: 0,924, 1,156).

Autologt prædonationsprogram

Virkningen af epoetin alfa på at facilitere autolog bloddonation hos patienter med lav hæmatokrit

(≤ 39% og ingen underliggende anæmi på grund af jernmangel) med planlagt større ortopædkirurgi

blev evalueret i et dobbeltblindet, placebokontrolleret studie med 204 patienter og i et enkeltblindet

placebokontrolleret studie med 55 patienter.

I det dobbeltblindede studie blev patienterne behandlet med epoetin alfa 600 IE/kg eller placebo

intravenøst én gang dagligt hver 3. til 4. dag i løbet af 3 uger (i alt 6 doser). I gennemsnit var

patienterne i behandling med epoetin alfa i stand til at deponere signifikant flere enheder blod

(4,5 enheder) på forhånd end patienter i placebogruppen (3,0 enheder).

I det enkeltblindede studie blev patienterne behandlet med epoetin alfa 300 IE/kg eller 600 IE/kg eller

placebo intravenøst én gang dagligt hver 3. til 4. dag i løbet af 3 uger (i alt 6 doser). Patienter i

behandling med epoetin alfa var i stand til at deponere signifikant flere enheder blod (epoetin alfa

300 IE/kg = 4,4 enheder, epoetin alfa 600 IE/kg = 4,7 enheder) end patienter i placebogruppen

(2,9 enheder).

Behandling med epoetin alfa reducerede risikoen for eksponering for allogent blod med 50%

sammenlignet med patienter, der ikke fik epoetin alfa.

Større elektiv ortopædkirurgisk operation

Virkningen af epoetin alfa (300 IE/kg eller 100 IE/kg) på at blive udsat for en allogen blodtransfusion

er blevet evalueret i et placebokontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie hos voksne patienter uden

jernmangel, som var planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation af hofte eller knæ.

Epoetin alfa blev administreret subkutant i 10 dage før operationen, på operationsdagen og i fire dage

efter operationen. Patienterne blev stratificeret i henhold til deres hæmoglobin ved

baseline

(≤ 10 g/dl,

> 10 til ≤ 13 g/dl og > 13 g/dl).

Epoetin alfa 300 IE/kg reducerede risikoen for allogen transfusion hos patienter med hæmoglobin før

behandling på > 10 til ≤ 13 g/dl. 16% af patienterne på epoetin alfa 300 IE/kg, 23% af patienterne på

epoetin alfa 100 IE/kg og 45% af patienterne på placebo havde behov for transfusion.

Et åbent studie med parallelle grupper af voksne personer uden jernmangel med hæmoglobin før

behandling på ≥ 10 til ≤ 13 g/dl med planlagt større ortopædkirurgisk operation af hofte eller knæ

sammenlignede epoetin alfa 300 IE/kg subkutant dagligt i 10 dage før operationen, på operationsdagen

og i fire dage efter operationen med epoetin alfa 600 IE/kg subkutant én gang ugentligt i 3 uger før

operationen og på operationsdagen.

Fra præbehandling til prækirurgi var den gennemsnitlige hæmoglobinstigning i gruppen med

600 IE/kg ugentligt (1,44 g/dl) dobbelt så stor som den observerede stigning i gruppen med 300 IE/kg

dagligt (0,73 g/dl). De gennemsnitlige hæmoglobinniveauer var sammenlignelige i de to

behandlingsgrupper i hele perioden efter kirurgi.

Det erytropoietiske respons, der blev observeret i de 2 behandlingsgrupper, førte til sammenlignelige

transfusionshyppigheder (16% i gruppen med 600 IE/kg ugentligt og 20% i gruppen med

300 IE/kg dagligt).

Behandling af voksne patienter med MDS med lav eller intermediær risiko 1

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie evalueredes effektiviteten og

sikkerheden af epoetin alfa hos voksne forsøgspersoner med MDS med lav eller intermediær risiko 1.

Forsøgspersonerne blev stratificeret ud fra serumkoncentration af erytropoietin (sEPO) og

forudgående transfusionsstatus ved screening. Nøglekarakteristika ved baseline for stratummet

< 200 mE/ml er vist i nedenstående tabel.

Karakteristika ved baseline for forsøgspersoner med sEPO < 200 mE/ml ved screening

Randomiseret

I alt (N)

Epoetin alfa

Placebo

Screening for sEPO < 200 mE/ml (N)

Hæmoglobin (g/l)

Middel

92,1 (8,57)

92,1 (8,51)

Median

94,0

96,0

Interval

(71, 109)

(69, 105)

95% CI for middel

(90,1, 94,1)

(89,3, 94,9)

Tidligere transfusioner

31 (43,7%)

17 (43,6%)

≤ 2 enheder røde blodlegemer

16 (51,6%)

9 (52,9%)

> 2 og ≤ 4 enheder røde

blodlegemer

14 (45,2%)

8 (47,1%)

> 4 enheder røde blodlegemer

1 (3,2%)

40 (56,3%)

22 (56,4%)

én forsøgsperson havde ingen sEPO-data

i stratummet med ≥ 200 mE/ml var der 13 forsøgspersoner i epoetin alfa-gruppen og

6 forsøgspersoner i placebogruppen

Erythroid-respons blev defineret i henhold til IWG's (International Working Group) kriterier fra 2006

som en hæmoglobinstigning ≥ 1,5 g/dl fra baseline eller en reduktion i transfunderede enheder af røde

blodlegemer med et absolut antal på mindst 4 enheder hver 8. uge sammenlignet med de 8 uger før

baseline, og en responsvarighed på mindst 8 uger.

Erythroid-respons i de første 24 uger af studiet blev påvist hos 27/85 (31,8%) af forsøgspersonerne i

epoetin alfa-gruppen sammenlignet med 2/45 (4,4%) af patienterne i placebogruppen (p < 0,001). Alle

de responderende forsøgspersoner var i stratummet med sEPO < 200 mE/ml under screening. I dette

stratum viste 20/40 (50%) forsøgspersoner uden forudgående transfusioner erythroid-respons i de

første 24 uger sammenlignet med 7/31 (22,6%) forsøgspersoner med forudgående transfusioner (to

forsøgspersoner med forudgående transfusion nåede primært endepunkt baseret på reduktion i

transfunderede enheder af røde blodlegemer med et absolut antal på mindst 4 enheder hver 8. uge

sammenlignet med de 8 uger før baseline).

Mediantid fra baseline til første transfusion var statistisk signifikant længere i epoetin alfa-gruppen

sammenlignet med placebo (49 versus 37 dage, p = 0,046). Efter 4 ugers behandling blev tiden til

første transfusion yderligere forøget i epoetin alfa-gruppen (142 versus 50 dage, p = 0,007).

Procentdelen af forsøgspersoner, der blev transfunderet i epoetin alfa-gruppen, faldt fra 51,8% i de

8 uger før baseline til 24,7% mellem uge 16 og 24 sammenlignet med placebogruppen, som havde en

stigning i transfusionshastigheden fra 48,9% til 54,1% i løbet af de samme perioder.

Pædiatrisk population

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa blev evalueret i et åbent, ikke randomiseret, 52-ugers klinisk studie med åbent

doseringsinterval hos pædiatriske CRF-patienter i hæmodialyse. Medianalderen for patienterne i

studiet var 11,6 år (interval fra 0,5-20,1 år).

Epoetin alfa blev administreret som 75 IE/kg/uge intravenøst i 2 eller 3 delte doser efter dialyse,

titreret med 75 IE/kg/uge med intervaller på 4 uger (op til maksimalt 300 IE/kg/uge), for at opnå en

hæmoglobinstigning på 1 g/dl/måned. Det ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin var 9,6 til

11,2 g/dl. 81% af patienter opnåede hæmoglobinkoncentrationen. Mediantiden til målet var 11 uger,

og den mediane dosis ved målet var 150 IE/kg/uge. Ud af de patienter, der nåede målet, havde 90% et

program med dosering 3 gange om ugen.

Efter 52 uger var 57% af patienterne stadig i studiet, og de fik en mediandosis på 200 IE/kg/uge.

Kliniske data med subkutan administration hos børn er begrænsede. I 5 små, åbne ukontrollerede

studier (antal af patienter lå fra 9-22, total N = 72) blev Epoetin alfa administreret subkutant hos børn

med startdoser på 100 IE/kg/uge til 150 IE/kg/uge med mulighed for at øge dosis til 300 IE/kg/uge. I

disse studier var de fleste prædialysepatienter (N = 44), 27 patienter var i peritonealdialyse og 2 var i

hæmodialyse i alderen fra 4 måneder til 17 år. Generelt har disse studier metodologiske

begrænsninger, men behandlingen blev forbundet med positive tendenser mod højere

hæmoglobinniveauer. Der blev ikke indberettet nogen uventede bivirkninger (se pkt. 4.2).

Kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfa 600 IE/kg (administreret intravenøst eller subkutant en gang ugentligt) er blevet evalueret

i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret 16-ugers studie og i et randomiseret,

kontrolleret, åbent 20-ugers studie med anæmiske, pædiatriske patienter, der fik myelosuppressiv

kemoterapi til behandlingen af forskellige non-myeloide maligniteter.

I 16-ugers studiet (n = 222) var der i epoetin alfa-behandlede patienter ingen statistisk signifikant

virkning på patientindberettede eller forældreindberettede scorer i Paediatric Quality of Life Inventory

eller Cancer Module sammlignet med placebo (primært virkningsendepunkt). Endvidere var der ingen

statistisk forskel mellem proportionen af patienter, der havde brug for blodtransfusioner med røde

blodlegemer i Epoetin alfa-gruppen og placebogruppen.

I 20-ugers studiet (n = 225) blev der ikke observeret nogen signifikant forskel i det primære

virkningsendepunkt, dvs. proportionen af patienter, der havde brug for blodtransfusion med røde

blodlegemer efter dag 28 (62% af epoetin alfa-patienter sammenlignet med 69% af patienterne i

standardbehandling).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan injektion nås maksimum for serum-epoetin alfa 12-18 timer efter dosering. Der var

ingen akkumulation efter administration af gentagne doser på 600 IE/kg subkutant ugentligt.

Den absolutte biotilgængelighed af subkutant injiceret epoetin alfa er ca. 20% hos raske personer.

Fordeling

Det gennemsnitlige fordelingsvolumen var 49,3 ml/kg efter intravenøse doser på 50 og 100 IE/kg hos

raske personer. Efter intravenøs administration af epoetin alfa til personer med kronisk nyresvigt var

fordelingsvoluminet i intervallet fra hhv. 57-107 ml/kg efter en enkelt dosis (12 IE/kg) til 42-64 ml/kg

efter flere doser (48–192 IE/kg). Fordelingsvoluminet er således lidt større end plasmavoluminet.

Elimination

Halveringstiden af epoetin alfa efter gentagne intravenøse doser er ca. 4 timer hos raske personer.

Halveringstiden efter subkutan indgift er beregnet til at være ca. 24 timer hos raske personer.

Den gennemsnitlige CL/F (oral clearance) for behandlingsprogrammerne med 150 IE/kg 3 gange

ugentligt og 40.000 IE én gang ugentligt hos raske personer var hhv. 31,2 og 12,6 ml/t/kg. Den

gennemsnitlige CL/F for behandlingsprogrammerne med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én

gang ugentligt hos anæmiske personer med cancer var hhv. 45,8 og 11,3 ml/t/kg. Hos de fleste

anæmiske personer med cancer, der fik cyklisk kemoterapi, var CL/F lavere efter subkutane doser med

40.000 IE én gang ugentligt og 150 IE/kg 3 gange ugentligt sammenlignet med værdierne hos raske

personer.

Linearitet/non-linearitet

Hos raske personer blev der observeret en dosisproportional stigning i serumkoncentrationen af

epoetin alfa efter intravenøs administration af 150 og 300 IE/kg 3 gange ugentligt. Administration af

enkeltdoser på 300-2.400 IE/kg subkutant epoetin alfa medførte et lineært forhold mellem

gennemsnitlig C

og dosis og mellem gennemsnitlig AUC og dosis. Der blev bemærket et inverst

forhold mellem den tilsyneladende clearance og dosis hos raske personer.

I studier, der undersøgte en forlængelse af doseringsintervallet (40.000 IE én gang ugentligt og 80.000,

100.000 og 120.000 IE hver anden uge), blev der observeret et lineært, men ikke dosisproportionalt

forhold mellem gennemsnitlig C

og dosis og mellem gennemsnitlig AUC og dosis ved

steady state

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Uafhængigt af administrationsvejen udviser epoetin alfa en dosisrelateret virkning på hæmatologiske

parametre.

Pædiatrisk population

En halveringstid på ca. 6,2-8,7 timer er blevet rapporteret hos pædiatriske personer med kronisk

nyresvigt efter gentagne intravenøse doser af epoetin alfa. Den farmakokinetiske profil for epoetin alfa

hos børn og unge synes at være sammenlignelig med profilen hos voksne.

Farmakokinetiske data hos nyfødte er begrænsede.

Et studie med 7 for tidligt fødte nyfødte med lav fødselsvægt og 10 raske voksne, der fik

erythropoietin intravenøst indikerede, at fordelingsvolumen var ca. 1,5 til 2 gange højere hos de for

tidligt fødte nyfødte end hos de raske voksne, og clearance var ca. 3 gange højere hos de for tidligt

fødte nyfødte end hos de raske voksne.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med kronisk nyresvigt er halveringstiden for intravenøst administreret epoetin alfa en

smule forlænget, ca. 5 timer, sammenlignet med raske personer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske studier med gentagne doser med hunde og rotter, men ikke med aber, var

behandlingen med epoetin alfa forbundet med subklinisk knoglemarvsfibrose. Knoglemarvsfibrose er

en kendt komplikation ved kronisk nyreinsufficiens hos mennesker, der kan relateres til sekundær

hyperparathyroidisme eller ukendte faktorer. I et studie med hæmodialysepatienter, der blev behandlet

med epoetin alfa i tre år, var forekomsten af knoglemarvsfibrose ikke højere end hos kontrolgruppens

dialysepatienter, der ikke blev behandlet med epoetin alfa.

Epoetin alfa inducerer ikke bakteriel genmutation (Ames-test), kromosomafvigelser i pattedyrsceller,

mikronuklei hos mus eller genmutation ved HGPRT-locus.

Der er ikke udført langtids-karcinogenicitetsstudier. Modstridende rapporter i litteraturen, baseret på

in vitro

-fund fra humane tumorprøver, tyder på, at erytropoietiner kan spille en rolle som

tumorproliferatorer. Det vides ikke med sikkerhed, om dette har klinisk betydning.

I cellekulturer af humane knoglemarvsceller stimulerer epoetin alfa specifikt erytropoiese, og det

påvirker ikke leukopoiese. Cytotoksiske virkninger af epoetin alfa på knoglemarvsceller kunne ikke

detekteres.

I dyrestudier er det påvist, at epoetin alfa nedsætter fostervægten, forsinker knogledannelsen og øger

fostermortaliteten, når det gives i ugentlige doser på ca. 20 gange den anbefalede ugentlige dosis til

mennesker. Disse ændringer fortolkes som sekundære til moderens nedsatte vægtøgning, og

betydningen for mennesker er ukendt ved terapeutiske dosisniveauer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Dinatriumphosphatdihydrat

Natriumchlorid

Glycin

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til justering af pH-værdien)

Natriumhydroxid (til justering af pH-værdien)

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2

C). Dette temperaturinterval skal opretholdes

nøje indtil patientadministration.

I forbindelse med ambulant anvendelse kan præparatet tages ud af køleskabet og opbevares ved en

temperatur på ikke over 25

C i maksimalt 3 dage. Hvis præparatet ikke er blevet anvendt ved

slutningen af denne periode, skal det bortskaffes.

Må ikke nedfryses eller omrystes.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Fyldt injektionssprøjte (type I-glas), med eller uden kanylebeskytter, med stempelprop (teflonbelagt

gummi), forseglet i en blisterpakning.

Binocrit 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,3 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,4 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,6 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,7 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,8 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,9 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Binocrit 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Binocrit 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,75 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Binocrit 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Binocrit må ikke bruges og skal bortskaffes,

hvis væsken er farvet eller du kan se, at der flyder partikler rundt i den,

hvis forseglingen er brudt,

hvis du ved eller tror den utilsigtet har været nedfrosset eller

hvis køleskabet har svigtet.

De fyldte injektionssprøjter er klar til brug (se pkt. 4.2). Den fyldte injektionssprøjte må ikke rystes.

Sprøjterne er påtrykt delestreger, som gør det muligt at udtage en del af indholdet. Hver delestreg

svarer til 0,1 ml. Dette præparat er kun til engangsbrug. Tag kun en dosis fra hver sprøjte, og fjern den

overflødige mængde opløsning før injektion.

Brug af den fyldte sprøjte med kanylebeskytter

Kanylebeskytteren dækker kanylen efter injektion for at forhindre skader med nålestik. Det påvirker

ikke sprøjtens normale funktion. Tryk stemplet langsomt og jævnt i bund til hele dosis er givet, og

stemplet ikke kan trykkes længere ned. Mens trykket bevares på stemplet, fjernes sprøjten fra

patienten. Kanylebeskytteren dækker kanylen, når stemplet slippes.

Brug af den fyldte sprøjte uden kanylebeskytter

Administrer dosis ifølge standardprotokollen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Binocrit 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/001

EU/1/07/410/002

EU/1/07/410/027

EU/1/07/410/028

Binocrit 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/003

EU/1/07/410/004

EU/1/07/410/029

EU/1/07/410/030

Binocrit 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/005

EU/1/07/410/006

EU/1/07/410/031

EU/1/07/410/032

Binocrit 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/007

EU/1/07/410/008

EU/1/07/410/033

EU/1/07/410/034

Binocrit 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/009

EU/1/07/410/010

EU/1/07/410/035

EU/1/07/410/036

Binocrit 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/011

EU/1/07/410/012

EU/1/07/410/037

EU/1/07/410/038

Binocrit 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/017

EU/1/07/410/018

EU/1/07/410/039

EU/1/07/410/040

Binocrit 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/013

EU/1/07/410/014

EU/1/07/410/041

EU/1/07/410/042

Binocrit 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/019

EU/1/07/410/020

EU/1/07/410/043

EU/1/07/410/044

Binocrit 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/015

EU/1/07/410/016

EU/1/07/410/045

EU/1/07/410/046

Binocrit 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/021

EU/1/07/410/022

EU/1/07/410/047

EU/1/07/410/053

EU/1/07/410/048

Binocrit 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/023

EU/1/07/410/024

EU/1/07/410/049

EU/1/07/410/054

EU/1/07/410/050

Binocrit 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/410/025

EU/1/07/410/026

EU/1/07/410/051

EU/1/07/410/055

EU/1/07/410/052

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. august 2007

Dato for seneste fornyelse: 18. juni 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk

>.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/553168/2018

EMEA/H/C/000725

Binocrit (epoetin alfa)

En oversigt over Binocrit, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Binocrit, og hvad anvendes det til?

Binocrit er et lægemiddel, der anvendes til:

behandling af anæmi (lavt antal røde blodlegemer), som giver symptomer hos patienter med

kronisk nyresvigt (langvarig, fremadskridende nedsættelse af nyrefunktionen) eller andre

nyreproblemer

behandling af anæmi hos voksne, som får kemoterapi for visse former for kræft, og til nedsættelse

af behovet for blodtransfusioner

at øge mængden af blod, som kan tappes hos voksne patienter med moderat anæmi og normalt

jernindhold i blodet, der skal opereres, og som skal donere deres eget blod inden det kirurgiske

indgreb (autolog blodtransfusion)

at mindske behovet for blodtransfusioner hos voksne med moderat anæmi, som skal gennemgå

større ortopædkirurgiske indgreb, f.eks. hofteoperation. Binocrit anvendes til patienter med

normalt jernindhold i blodet, hos hvem der vil kunne opstå komplikationer ved blodtransfusion,

hvis de ikke inden operationen får tappet blod til eget brug, og som forventes at miste 900-

1 800 ml blod.

behandling af anæmi hos voksne med myelodysplastisk syndrom (tilstand, hvor dannelsen af raske

blodlegemer er nedsat). Binocrit anvendes, når patienterne har lav eller mellemstor risiko for at

udvikle akut myeloid leukæmi og har et lavt niveau af det naturlige hormon erytropoietin.

Binocrit indeholder det aktive stof epoetin alfa og er et "biosimilært lægemiddel". Det betyder, at

Binocrit i høj grad svarer til et andet biologisk lægemiddel ("referencelægemidlet"), der allerede er

godkendt i EU. Referencelægemidlet for Binocrit er Eprex/Erypo. Der kan indhentes yderligere

oplysninger om biosimilære lægemidler her

Hvordan anvendes Binocrit?

Binocrit udleveres kun efter recept, og behandlingen skal iværksættes under tilsyn af en læge, der har

erfaring i behandling af patienter med de sygdomme, som lægemidlet er beregnet til. Jernindholdet

bør kontrolleres hos alle patienter for at sikre, at det ikke er for lavt, og der bør om nødvendigt gives

jerntilskud.

Binocrit (epoetin alfa)

EMA/553168/2018

Side 2/3

Binocrit fås i fyldte sprøjter med forskellig styrke og indgives som injektion i en blodåre eller som

injektion under huden, alt efter hvilken sygdom patienten behandles for. Injektionen under huden kan

indgives af patienterne selv eller deres omsorgspersoner, hvis de har lært at gøre det. Dosen,

injektionshyppigheden og behandlingsvarigheden beregnes ud fra, hvad Binocrit anvendes til og hvor

meget patienten vejer, og skal desuden tilpasses patientens respons.

Hos patienter med nyresvigt eller myelodysplastisk syndrom og patienter i kemoterapi bør

hæmoglobinniveauet holdes inden for det anbefalede interval (10-12 g/dl hos voksne og 9,5-11 g/dl

hos børn). Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Den

laveste dosis, som giver tilstrækkelig kontrol med symptomerne, bør anvendes hos disse patienter.

For mere information om brug af Binocrit, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Hvordan virker Binocrit?

Det aktive stof i Binocrit, epoetin alfa, er en kopi af det menneskelige hormon erytropoietin og har

nøjagtigt samme stimulerende virkning på dannelsen af røde blodlegemer i rygmarven som det

naturlige hormon. Erytropoietin dannes i nyrerne. Hos patienter i kemoterapi eller patienter med

nyreproblemer kan der opstå anæmi, fordi de mangler erytropoietin, eller fordi kroppen ikke reagerer

tilstrækkeligt på det naturlige erytropoietin. I disse tilfælde anvendes epoetin alfa til at øge antallet af

røde blodlegemer. Epoetin alfa anvendes også forud for et kirurgisk indgreb til at øge antallet af røde

blodlegemer og afbøde virkningerne af blodtab.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Binocrit?

Laboratoriestudier, der sammenligner Binocrit med referencelægemidlet Eprex/Erypo, har vist, at det

aktive stof i Binocrit svarer til det aktive stof i Eprex/Erypo, hvad angår struktur, renhed og biologisk

aktivitet. Studier har også vist, at Binocrit giver samme niveau af det aktive stof i kroppen som

Eprex/Erypo.

Desuden er det i adskillige studier påvist, at Binocrit er lige så effektivt som Eprex/Erypo til at øge og

fastholde antallet af røde blodlegemer.

Binocrit injiceret i en blodåre blev sammenlignet med referencelægemidlet i et hovedstudie, som

omfattede 479 patienter med anæmi forårsaget af nyreproblemer. Alle patienterne havde fået

Eprex/Erypo som injektion i en blodåre i mindst 8 uger, inden de enten skiftede til Binocrit eller

fortsatte med Eprex/Erypo. Det primære mål for virkningen var ændringen i blodets indhold af

hæmoglobin fra studiets start til vurderingsperioden, dvs. fra uge 25 til uge 29. Patienter, der skiftede

til Binocrit, fastholdt niveauet af hæmoglobin i samme grad som dem, der fortsatte med Eprex/Erypo.

Et yderligere studie viste, at Binocrit var sikkert og effektivt, når det blev injiceret under huden, hos

416 patienter med kronisk nyresvigt.

Et andet studie viste, at Binocrit injiceret under huden var lige så effektivt som Eprex/Erypo til at

fastholde hæmoglobinniveauet hos 114 kræftpatienter, der var i behandling med kemoterapi.

Da Binocrit er et biosimilært lægemiddel, behøver de studier af epoetin alfas virkning og sikkerhed,

der er udført for Eprex/Erypo, ikke at blive gentaget for Binocrit.

Binocrit (epoetin alfa)

EMA/553168/2018

Side 3/3

Hvilke risici er der forbundet med Binocrit?

De hyppigste bivirkninger ved Binocrit (der kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

kvalme, diarré, opkastning, feber og hovedpine. Der kan opstå influenzalignende symptomer, navnlig

ved behandlingens start. Den fuldstændige liste over bivirkninger ved Binocrit fremgår af

indlægssedlen.

Binocrit må ikke anvendes til følgende grupper:

patienter, der har fået "pure red cell aplasia" (nedsat eller ophørt produktion af røde blodlegemer)

efter behandling med et erytropoietin

patienter med forhøjet blodtryk, der ikke er velreguleret

patienter, der gennemgår kirurgiske indgreb, og som ikke må få lægemidler til forebyggelse af

blodpropper

patienter, der skal have foretaget større ortopædkirurgiske indgreb, og som har alvorlige hjerte-

kar-problemer, herunder nyligt hjerteanfald eller slagtilfælde.

Når Binocrit anvendes til autolog blodtransfusion, skal de begrænsninger, der normalt gælder for

denne form for transfusion, overholdes.

Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Binocrit godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav til

biosimilære lægemidler er påvist, at Binocrit har en struktur, renhed og biologisk aktivitet, der svarer

til Eprex/Erypos, og at det fordeles i kroppen på samme måde. Desuden har studier vist, at lægemidlet

er lige så effektivt som Eprex/Erypo til at øge og fastholde antallet af røde blodlegemer hos patienter,

der har kronisk nyresvigt, eller som er i behandling med kemoterapi. Det var derfor agenturets

opfattelse, at fordelene ved Binocrit opvejer de identificerede risici, som for Eprex/Erypo, og at det kan

godkendes.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Binocrit?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Binocrit.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Binocrit løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Binocrit vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Binocrit

Binocrit fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 28. august 2007.

Yderligere information om Binocrit findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 08-2018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information