Wilzin

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
zink
Tilgængelig fra:
Recordati Rare Diseases
ATC-kode:
A16AX05
INN (International Name):
zinc
Terapeutisk gruppe:
Andre alimentary tract and metabolism produkter,
Terapeutisk område:
Hepatolentikulær Degeneration
Terapeutiske indikationer:
Behandling af Wilsons sygdom.
Produkt oversigt:
Revision: 11
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000535
Autorisation dato:
2004-10-12
EMEA kode:
EMEA/H/C/000535

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Wilzin 25 mg kapsler, hårde

Wilzin 50 mg kapsler, hårde

zink

Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel.

Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen.

Hvis De har yderligere spørgsmål, bedes De kontakte Deres læge eller apotek.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Denne indlægsseddel fortæller

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Wilzin

Sådan skal De bruge Wilzin

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Wilzin tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes Lidelser i fordøjelsesorganer og stofskifte, andre

midler.

Wilzin er indiceret til behandling af Wilson´s sygdom, der er en sjælden, arvelig defekt i

kobberudskillelsen. Kobber i føden, der ikke kan elimineres på ordentlig vis, akkumuleres først i

leveren siden i andre organer som øjnene og hjernen. Det kan potentielt betyde leverskader og

neurologiske forstyrrelser.

Wilzin blokerer for absorptionen af kobber fra tarmen og forhindrer derved overførsel til blodet og

dermed videre ophobning i kroppen. Uabsorberet kobber elimineres da via afføringen.

Wilson´s sygdom er en livsvarig lidelse, og derfor er behandlingsbehovet også livsvarigt.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE WILZIN

Brug ikke Wilzin

Hvis De er overfølsom (allergisk) over for zink eller et af de øvrige indholdsstoffer i Wilzin.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Wilzin

Da der er en langsom igangsættende virkning, anbefales Wilzin sædvanligvis ikke til den initiale

behandling af patienter med tegn og symptomer på Wilson´s sygdom.

Deres læge kan tilføje Wilzin til Deres igangværende behandling, hvis de for nærværende er i

behandling med andre anti-kobber præparater, f.eks. penicillamin.

Som for andre anti-kobber præparater som f.eks. penicillamin, kan Deres symptomer bliver forværret

efter behandlingsstart. I sådanne tilfælde skal De orientere Deres læge.

Deres læge vil regelmæssigt kontrollere Deres blod og urin for at følge Deres tilstand og behandling.

Det er for at sikre, at De får en tilstrækkelig behandling. Kontrollen vil vise om der er utilstrækkelig

behandling (overskud af kobber) eller overbehandling (underskud af kobber). Begge kan være

skadelige, især for børn i voksealderen og for gravide kvinder.

Du skal fortælle din læge, hvis du oplever en usædvanlig muskelsvaghed eller en unormal følelse i

arme eller ben, da det kan være tegn på overbehandling.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Rådfør Dem med Deres læge før De tager anden medicin, såsom jern, calciumtilskud, tetracycliner

(antibiotika) eller phosphor, da det kan nedsætte virkningen af Wilzin. Omvendt kan virkningen af

andre lægemidler som jern, tetracycliner, flouroquinoloner (antibiotika) nedsættes på grund af Wilzin.

Brug af Wilzin sammen med mad og drikke

Wilzin skal tages på en tom mave, adskilt fra måltiderne. Kostfibre og specielt visse mælkeprodukter

kan forsinke absorptionen af zinksalte. Nogle patienter oplever ubehag i maven efter morgendosis.

Hvis det påvirker Dem, bør det diskuteres med den læge, der behandler Deres Wilson´s sygdom.

Denne bivirkning kan reduceres ved at udsætte den første dosis på dagen til om formiddagen (mellem

morgenmad og frokost). Den kan også minimeres ved at tage den første dosis af Wilzin med en lille

smule proteinholdigt mad, f.eks. kød (men ikke mælk).

Graviditet

Spørg Deres læge til råds, hvis De planlægger at blive gravid. Det er meget vigtigt at fortsætte anti-

kobber behandling undervejs i graviditeten.

Hvis De bliver gravid under behandlingsforløbet med Wilzin, så vil Deres læge beslutte hvilken

behandling og hvilken dosis, der er bedst i Deres situation.

Amning

Hvis De er i Wilzinbehandling, bør De undgå amning. Spørg Deres læge til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er ikke lavet studier vedrørende evnen til at køre bil og betjene maskiner.

Vigtige information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Wilzin

Wilzin indeholder sunset yellow FCF (E110), der kan forårsage allergiske reaktioner.

3.

SÅDAN SKAL DE BRUGE WILZIN

Brug altid Wilzin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Wilzin findes som hårde kapsler på 25 mg eller 50 mg til de forskellige dosisregimer.

Voksne:

Den normale dosis er 1 hård kapsel Wilzin 50 mg (eller 2 hårde kapsler af Wilzin på 25 mg)

tre gange dagligt og højeste dosis er 1 hård kapsel Wilzin 50 mg (eller 2 hårde kapsler Wilzin

25 mg) fem gange dagligt.

Børn og unge:

Den normale dosis er:

-fra 1 til 6 år: 25 mg to gange dagligt

-fra 6 til 16 år hvis kropsvægt mindre end 57 kg: 25 mg tre gange dagligt

-fra 16 år eller hvis kropsvægten er over 57 kg: 50 mg tre gange dagligt

Wilzin skal altid tages på en tom mave, mindst 1 time før eller 2-3 timer efter måltider. Hvis

morgendosisen ikke tåles så godt (se afsnit 4), kan denne dosis skubbes til om formiddagen, mellem

morgenmad og frokost. Det er også muligt at indtage Wilzin med en lidt protein, f.eks. kød.

Hvis De har fået ordineret Wilzin sammen med et andet anti-kobber produkt, som f.eks. penicillamin,

skal der være et interval på mindst 1 time imellem indtagelse af de to produkter.

Ved børn, der ikke kan sluge kapsler, kan disse åbnes, og pulveret kan blandes med lidt vand (kan

være tilsat sukkersmag eller sirup).

Hvis De har taget for meget Wilzin

Hvis De tager mere Wilzin end der er ordineret, kan De opleve kvalme, opkast og svimmelhed. I

sådanne tilfælde må De spørge Deres læge il råds.

Hvis De har glemt at tage Wilzin:

De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for glemte enkeltdoser.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Wilzin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger kan forekomme med en given hyppighed, som defineres på følgende måde:

Meget almindelig:

forekommer hos mere end 1 patient ud af 10

Almindelig:

forekommer hos 1 til 10 patienter ud af 100

Ikke almindelig:

forekommer hos 1 til 10 patienter ud af 1.000

Sjældne:

forekommer hos 1 til 10 patienter ud af 10.000

Meget sjældne:

forekommer hos færre end 1 patient ud af 10.000

Ukendt hyppighed:

hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de kendte data.

Almindelige bivirkninger:

Efter indtagelse af Wilzin kan der forekomme maveirritatation, specielt i starten af

behandlingen.

Der er rapporteret forandringer i blodprøveværdierne, herunder en øgning af visse lever- og

bugspytkirtelenzymer.

Usædvanlige bivirkninger:

Der kan forekomme et fald i blodets røde og hvide blodlegemer.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Wilzin efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Wilzin indeholder:

Det aktive stof er zink. Hver hård kapsel indeholder 25 mg zink (svarende til 83,92 mg

zinkacetatdihydrat) eller 50 mg zink (svarende til 167,84 mg zinkacetatdihydrat).

Øvrige indholdsstoffer er majsstivelse, og magnesiumstearat. Kapslen indeholder gelatine,

titandioxid (E171) og enten brilliant blue FCF (E133) i Wilzin 25 mg eller sunset yellow FCF

(E110) i Wilzin 50 mg. Prægningen indeholder sort jernoxid (E172) og shellac.

Udseende og pakningsstørrelser

Wilzin 25 mg er en vandig blå, hårde kapsel præget med ”93-376”.

Wilzin 50 mg er en orange, hård kapsel, præget med ”93-377”.

Wilzin findes i pakker med 250 hårde kapsler i polyethylen-flasker lukket med en polypropylen- og

polyethylen-lukning. Flasken indeholder også et bomuldsfyld.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Recordati Rare Diseases

Immeuble “Le Wilson”

70, avenue du Général de Gaulle

F-92800 Puteaux

Frankrig

Fremstiller

Recordati Rare Diseases

Immeuble “Le Wilson”

70, avenue du Général de Gaulle

F-92800 Puteaux

Frankrig

eller

Recordati Rare Diseases

Eco River Parc

30, rue des Peupliers

F-92000 Nanterre

Frankrig

Hvis De vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant:

Belgique/België/Belgien

Recordati

Tél/Tel: +32 2 46101 36

Lietuva

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Švedija

България

Recordati Rare Diseases

Teл.: +33 (0)1 47 73 64 58

Франция

Luxembourg/Luxemburg

Recordati

Tél/Tel: +32 2 46101 36

Belgique/Belgien

Česká republika

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francie

Magyarország

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Franciaország

Danmark

Recordati AB.

Malta

Recordati Rare Diseases

Tlf : +46 8 545 80 230

Sverige

Tel: +33 1 47 73 64 58

Franza

Deutschland

Recordati Rare DiseasesGermany GmbH

Tel: +49 731 140 554 0

Nederland

Recordati

Tel: +32 2 46101 36

België

Eesti

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Rootsi

Norge

Recordati AB.

Tlf : +46 8 545 80 230

Sverige

Ελλάδα

Recordati Rare Diseases

Τηλ: +33 1 47 73 64 58

Γαλλία

Österreich

Recordati Rare DiseasesGermany GmbH

Tel: +49 731 140 554 0

Deutschland

España

Recordati Rare Diseases Spain S.L.U.

Tel: + 34 91 659 28 90

Polska

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francja

France

Recordati Rare Diseases

Tél: +33 (0)1 47 73 64 58

Portugal

Jaba Recordati S.A.

Tel: +351 21 432 95 00

Hrvatska

Recordati Rare Diseases

Tél: +33 (0)1 47 73 64 58

Francuska

România

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Franţa

Ireland

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

France

Slovenija

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francija

Ísland

Recordati AB.

Simi:+46 8 545 80 230

Svíþjóð

Slovenská republika

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francúzsko

Italia

Recordati Rare Diseases Italy Srl

Tel: +39 02 487 87 173

Suomi/Finland

Recordati AB.

Puh/Tel : +46 8 545 80 230

Sverige

Κύπρος

Recordati Rare Diseases

Τηλ : +33 1 47 73 64 58

Γαλλία

Sverige

Recordati AB.

Tel : +46 8 545 80 230

Latvija

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Zviedrija

United Kingdom

Recordati Rare Diseases UK Ltd.

Tel: +44 (0)1491 414333

Denne indlægsseddel blev senest godkendt

De kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu/. Der er også links til websites om sjældne

sygdomme, og hvordan de behandles.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Wilzin 25 mg kapsler, hårde

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 25 mg zink (svarende til 83,92 mg zinkacetatdihydrat)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsel, hård

Kapsel med vandig blå, uigennemsigtig top og bund, præget med ”93-376”.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Til behandling af Wilson´s sygdom.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Når en behandling med Wilzin skal startes, skal det ske under en overvågning af en læge, der er

erfaren i behandling af Wilson´s sygdom (se pkt. 4.4). Wilzin er en livsvarig behandling.

Der er ingen forskel på dosis hos symptomatiske og præsymptomatiske patienter. Wilzin findes som

hård kapsel på 25 mg eller 50 mg.

Voksne:

Den normale dosis er 50 mg tre gange dagligt og højeste dosis er 50 mg 5 gange dagligt.

Børn og unge:

Der findes kun begrænsede oplysninger om børn under 6 år, men da sygdommen er fuldt

gennemgribende, skal forebyggende behandling overvejes så tidligt som muligt. Den

anbefalede dosis er følgende:

-fra 1-6 år: 25 mg to gange dagligt

-fra 6-16 år og kropsvægt mindre end 57 kg: 25 mg tre gange dagligt

-fra 16 år eller hvis kropsvægten er over 57 kg: 50 mg tre gange dagligt

Gravide kvinder:

En dosis på 25 mg tre gange dagligt er sædvanligvis effektiv, men dosis skal justeres til

kobberniveauer (se pkt. 4.4 og 4.6).

I alle tilfælde skal dosis justeres i henhold til terapeutisk monitorering (se pkt. 4.4).

Wilzin skal tages på en tom mave, mindst 1 time før eller 2-3 timer efter måltider. Hvis der er

maveproblemer, hvilket hyppigt sker i forbindelse med morgendosis, kan denne dosis skubbes til om

formiddagen, mellem morgenmad og frokost. Det er også muligt at indtage Wilzin med en lidt protein,

f.eks. kød (se pkt. 4.5).

Hos børn, der ikke kan sluge kapsler, kan disse åbnes, og indholdet kan suspenderes i lidt vand (kan

være sukker- eller saftevand).

Når en patient skifter fra en chelatbehandling til Wilzin vedligeholdelsesbehandling, skal

chelatbehandlingen forsættes som samtidig behandling i 2-3 uger, idet det er den tid det tager for at

zinkbehandlingen at inducere en maksimal metallothionein induktion og en fuldstændig blokering af

kobber absorptionen. Der skal gå mindst 1 time imellem indtagelse af chelatbehandlingen og Wilzin.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da der går lang tid inden zinkacetatdihydrat virker, anbefales det ikke som førstevalg til behandling af

symptomatiske patienter. Symptomatiske patienter skal initialt i en chelatbehandling; når

kobberniveauerne er over den toksiske grænse og patienten er klinisk stabil, kan en

vedligeholdelsesbehandling med Wilzin overvejes.

Imidlertid, mens der ventes på den zinkinducerede duodenal metallothioneinproduktion, og følgeligt

en effektivt inhibering af kobberabsorptionen, så kan zinkacetatdihydrat initielt gives til

symptomatiske patienter i kombination med et chelaterende produkt.

Som det er kendt for chelatbehandling kan der det i sjældne tilfælde forekomme en klinisk forværring.

Det er fortsat uklart om det er relateret til mobilisering af kobberdepoterne eller om det skyldes

sygdommens natur. I sådan en situation anbefales det at skifte behandling.

Der skal udvises forsigtighed når patienter med portal hypertension, der har det godt og hvor

behandlingen tolereres, skifter fra et chelaterende produkt til Wilzin. To patienter ud af 16 døde af

levernedbrydning og fremskreden portal hypertension efter at have skiftet fra penicillamin til

zinkbehandling.

Terapeutisk monitorering

Formålet med denne behandling er at opnå plasma frit kobber (også kendt som non-ceruloplasmin

plasma kobber) mindre end 250 mikrogram/l (normalt 100-150 mikrogram/l) og urin kobber

ekskreationen under 125 mikrogram/24 timer (normalt: < 50 mikrogram/24 timer). Det non-

ceruloplasmin plasma kobber beregnes ved at trække det ceruloplasmine-bundne kobber fra det totale

plasma kobber, under forudsætning af at hvert milligram af ceruplasmin indeholder 3 mikrogram

kobber.

Kroppens urinudskillelsen af kobber er kun en nøjagtig afspejling af kroppens niveaus, hvis patienten

ikke er i en chelatbehandling. Niveauet af kobber i urinen øges sædvanligvis i en chelatbehandling

som penicillamin eller trientine.

Niveauet af kobber i leveren kan ikke bruges til at styre behandlingen, da det ikke skelner imellem

potentielt toksisk frit kobber og metallothionein-bundet kobber.

Hos patienter i behandling er analyser af urin og/eller plasma zink et brugbart mål for

medicinefterlevelsen. Værdier af zink i urinen, der overstiger 2 mg/24 timer og på plasma zink over

1250 mikrogram/l indikere en tilstrækkelig efterlevelse.

Som med alle anti-kobber stoffer, kan en over-behandling medføre en risiko for kobbermangel, der

især er skadeligt for børn og gravide kvinder, idet det er nødvendigt for vækst og mental udvikling.

Hos disse patientgrupper skal kobber i urinen holdes på en lille smule over den øverste grænse af

normalt eller i det høje normal område (dvs. 40-50 mikrogram/24 timer).

Der bør også foretages laboratorieopfølgning herunder overvågning af hematologi og

lidoproteinindhold for at følge tidlige en tidlig manifestation på kobbermangel, som f.eks. anæmi

og/eller leukopeni, der er et resultat af knoglemarvsdepression, og et fald i HDL-kolesterol og

HDL/total kolesterolforholdet.

Da kobbermangel også kan forårsage myeloneuropati, bør læger være agtpågivende over for

sensoriske og motoriske symptoner og tegn, der potentielt kan indikere begyndende neuropati eller

myelopati, hos patienter i behandling med Wilzin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre anti-kobber stoffer

Der er lavet pharmakodynamiske studier i patienter med Wilson´s sygdom, hvor der er givet Wilzin

(50 mg tre gange dagligt) og askorbinsyre (1 g daglig), penicillamin (250 mg fire gange dagligt), og

trientin (250 mg fire gange dagligt). Der blev ikke set nogen signifikant overordnet effekt på

kobberbalancen, selvom der var en mild interaktion mellem zink og chelaterne (penicillamin og

trientin), der kunne ses som en mindre fækal men øget urinudskillelse af kobber sammenlignet med

zink alene. I et vist omfang skyldes det formentligt en kompleksbinding af zink til chelatet, og dermed

en reduktion i effekt af begge aktive substanser.

Når en patient skifter fra en chelatbehandling til Wilzin vedligeholdelsesbehandling, skal

chelatbehandlingen forsættes som samtidig behandling i 2-3 uger, idet det er den tid det tager for at

zinkbehandlingen at inducere en maksimal metallothionein induktion og en fuldstændig blokering af

kobber absorptionen. Der skal gå mindst 1 time imellem indtagelse af chelatbehandlingen og Wilzin.

Andre lægemidler

Absorptionen af zink kan blive reduceret af jern og calcium tilskud, tetracycliner og forbindelser, der

indeholder phosphor, mens zink kan reducere absorptionen af jern, tetracycliner og flouroquinoloner.

Mad

Undersøgelser, hvor mad er blevet givet samtidig med zink til raske forsøgspersoner, viser at

absorptionen forsinkes signifikant af mange fødevarer (herunder brød, hårdkogte æg, kaffe og mælk).

Indholdsstoffer i mad, f.eks. fytater og fibre, binder zink og forhindre det i at trænge ind i de

intestitielle celle. Det synes dog som protein giver den mindste påvirkning.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data om et begrænset antal eksponerede graviditeter hos kvinder med Wilson´s sygdom, giver ikke

nogen indikation om fosterskader eller skader på den gravide. Der er rapporteret fire aborter og to

misdannelser (mikrocephali og korrigerbar hjertefejl) ud af 42 graviditeter.

Dyreforsøg med forskellige zinksalte viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for

graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Det er meget vigtigt at gravide med Wilsons´s sygdom fortsætter deres behandling under graviditeten.

Lægen bør beslutte, hvilken behandling der bør anvendes, chelatbehandling eller zink. Det er

nødvendigt med en dosisjustering for at sikre at fostret ikke kommer til at få kobbermangel, og derfor

er en tæt overvågning af patienten obligatorisk.

Amning

Zinkinduceret kobber mangel kan forekomme hos ammende børn, da zink udskilles i modermælken.

Amning bør derfor undgås i løbet af en Wilzinbehandling.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

De rapporterede bivirkninger er listet efter systemorganklasse og hyppighed nedenfor.

Hyppighederne defineres som: meget almindelige (≥1/10), almindelige (≥1/100 til<1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorganklasse

Bivirkninger

Sygdomme i blod og lymfesystemet

usædvanlige:

Sideroblastisk anæmi; leukopeni

Gastrointestinale sygdomme

Almindelige:

Gastrisk irritation

Undersøgelser

Almindelige:

Forhøjet amylase, lipase og basisk

fosfatase i blodet

Anæmi kan være mikro-, normo- eller makrocystisk og forbindes ofte med leukopeni. En undersøgelse

af knoglemarven afslører sædvanligvis en karakteristisk ”ringet sideroblast” (dvs. udvikling af røde

blodceller, der indeholder jernberigede paranukleare mitochondrier). Det kan være en tidlig

manifestation af kobbermangel og normaliseres hurtigt efter en reduktion af zinkdosis. Men det skal

adskilles fra hæmeolytiske anæmi, der hyppigt forekommer, når der er et forhøjet serum frit kobber i

en ukontrolleret Wilson´s sygdom.

Den mest almindelige bivirkning er gastrisk irritation. Det er normalt værst i forbindelse med den

første morgendosis og forsvinder efter et par dages behandling. Symptomerne kan lettes ved at

udskyde den første dosis til op på formiddagen eller ved at indtage dosis sammen med lidt protein.

Der kan forekomme forhøjede værdier af basisk phosphatase, amylase og lipase efter få ugers

behandling, men niveauerne normaliseres efter 1-2 års behandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tre tilfælde af akut, oral overdosering med zinksalte (sulfater eller gluconater) i

litteraturen. Hos en 35 årig kvinde indtrådte døden på femte dagen efter indtagelse af 6 g zink

(40 gange den anbefalede terapeutiske dosis), og skyldtes nyresvigt og hæmorragisk pankreatit med

hyperglyaemisk koma. Bortset fra opkast, gav den samme dosis gav ikke symptomer hos en yngre

person, der blev behandlet med en fuld maveskylning. Andre yngre personer, der havde indtaget 4 g

zink havde et serum zink niveau på ca. 50 mg/l efter 5 timer og oplevede kun alvorlig kvalme,

opkastning og svimmelhed.

Behandlingen af en overdosering bør være en maveudskylning eller ved at inducere opkastning så

hurtigt som muligt for derved at fjerne uabsorberet zink. Hvis plasma zink niveauerne er markant

forhøjede (>10 mg/l), så bør en tungmetal chelatbehandling overvejes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lidelser i fordøjelsesorganer og stofskifte, andre midler, ATC-

kode: A16AX05.

Wilsons´s sygdom (hepatolentikulær degeneration) er en autosomal resseciv metabolisk defekt i

leverens udskillelse af kobber i galden. Ophobning af kobber i leveren fører til en hepatocellulær

skade og eventuelt til cirrose. Der vil blive frigivet kobber til blodet, når leverens kapacitet til at

ophobe kobber er overskredet, og det optages i extra-hepatiske områder som i hjernen. Det fører til

motoriske forstyrrelser og til psykiatriske manifestationer. Klinisk udviser patienterne symptomer som

overvejende er hepatiske, neurologisk og psykiatriske.

Den aktive enhed i zinkacetatdihydrat er zinks kation, der blokerer for tarmenes absorption af kobber

fra føden og for re-absorptionen af den endogene udskilte kobber. Zink inducerer dannelsen af

metallothionein i enterocytterne, et protein der binder kobber og derved forhindrer at det transporteres

over i blodet. Det bundne kobber bliver elimineret i afføringen når tarmcellerne afsondres.

De farmakodynamiske undersøgelser af kobbermetabolismen i patienter med Wilson´s sygdom,

omfatter bestemmelse af netto balancen og radioaktivt mærket kobber optagelse. En daglig dosis på

150 mg Wilzin fordelt på tre administrationer viste at have en signifikant effekt på at reduktion af

kobber absorptionen og induktion af en negativ kobberbalance.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pharmakokinetiske vurderinger, der er baseret på blodets niveau af zink giver ikke værdifuld

information om zinks biotilgængelighed, på det sted, hvor det virker, idet zinks virkningsmekanisme

er en effekt af kobbers optagelse i tarmens celler.

Zink absorberes fra tyndtarmen og absorptionskinetikken indikerer at der er en mætningstendens ved

dosisøgning. Fraktionel zinkabsorption er negativt korreleret med zinkoptagelsen. Med en normal

kost, varierer det fra 30 – 60% (7-15 mg/dag) og falder til 7% med en farmakologisk dosis på

100 mg/dag.

I blodet er ca. 80% af det absorberede zink fordelt i erythrocytterne og med den det meste af det

overskyde bundet til albumin eller andre plasmaproteiner. Lever et hovedlageret for zink og leverens

niveau af zink øges i løbet af en vedligeholdelsesbehandling med zink.

I raske forsøgspersoner er plasmahalveringstiden for zink ca. 1 time efter en dosis på 45 mg.

Eliminationen af zink sker primært ved fækal udskillelse og relativt beskedent ved urin og sved. Den

fækale udskillelse skyldes overvejende passagen af uabsorberet zink, men skyldes også endogen

intestinel sekretion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er gennemført prækliniske studier med zinkacetat og andre zinksalte. De farmakologiske og

toksikologiske data, der er tilgængelige, viser en stor lighed imellem zinksaltene og imellem

dyrespecies.

Den orale LD50 er ca. 300 mg zink/kg kropsvægt (ca. 100 til 150 gange den menneskelige

terapeutiske dosis). Gentagen-dosis toksicitets studier har vist at NOEL (Niveauet for Ingen

Observeret Effekt) er ca. 95 mg zink/kg kropsvægt (ca. 48 gange den humane terapeutiske dosis).

Dokumentationsmængden fra både

in vitro

in vivo

undersøgelser peger på at zink ikke har nogen

klinisk relevant genotoxisk aktivitet.

Reproduktionsstudier, der er gennemført med forskellige zinksalte, viste ikke nogen klinisk relevante

tegn på embryotoksicitet, foetaltoksicitet eller teratogenicitet.

Der er ikke lavet et traditionelt carciogenitetsstudie med zinkacetatdihydrat.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Majsstivelse

Magnesiumstearat

Kapsel

Gelatine

Titandioxid (E171)

Brilliant Blue FCF (E133)

Prægning

Sort jernoxid (E172)

Shellac

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hvide HDPE beholdere, der har en polypropylen og HDPE lukning og indeholder fyld (bomuldstot).

Hver beholder indeholder 250 kapsler.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Recordati Rare Diseases

Immeuble “Le Wilson”

70, avenue du Général de Gaulle

F-92800 Puteaux

Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/04/286/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 13 oktober 2004

Dato for sidste fornyelse: 13 oktober 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Wilzin 50 mg kapsler, hårde

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 50 mg zink (svarende til 167,84 mg zinkacetatdihydrat)

Hjælpestoffer:

Hver kapsel indeholder 1,75 mg sunset yellow FCF (E110).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsel, hård

Kapsel med orange, uigennemsigtig top og bund, præget med ”93-377”.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Til behandling af Wilson´s sygdom.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Når en behandling med Wilzin skal startes, skal det ske under en overvågning af en læge, der er

erfaren i behandling af Wilson´s sygdom (se pkt. 4.4). Wilzin er en livsvarig behandling.

Der er ingen forskel på dosis hos symptomatiske og præsymptomatiske patienter. Wilzin findes som

hård kapsel på 25 mg eller 50 mg.

Voksne:

Den normale dosis er 50 mg tre gange dagligt og højeste dosis er 50 mg 5 gange dagligt.

Børn og unge:

Der findes kun begrænsede oplysninger om børn under 6 år, men da sygdommen er fuldt

gennemgribende, skal forebyggende behandling overvejes så tidligt som muligt. Den

anbefalede dosis er følgende:

-fra 1-6 år: 25 mg to gange dagligt

-fra 6-16 år og kropsvægt mindre end 57 kg: 25 mg tre gange dagligt

-fra 16 år eller hvis kropsvægten er over 57 kg: 50 mg tre gange dagligt

Gravide kvinder:

En dosis på 25 mg tre gange dagligt er sædvanligvis effektiv, men dosis skal justeres til

kobberniveauer (se pkt. 4.4 og 4.6).

I alle tilfælde skal dosis justeres i henhold til terapeutisk monitorering (se pkt. 4.4).

Wilzin skal tages på en tom mave, mindst 1 time før eller 2-3 timer efter måltider. Hvis der er

maveproblemer, hvilket hyppigt sker i forbindelse med morgendosis, kan denne dosis skubbes til om

formiddagen, mellem morgenmad og frokost. Det er også muligt at indtage Wilzin med en lidt protein,

f.eks. kød (se pkt. 4.5).

Hos børn, der ikke kan sluge kapsler, kan disse åbnes, og indholdet kan suspenderes i lidt vand (kan

være sukker- eller saftevand).

Når en patient skifter fra en chelatbehandling til Wilzin vedligeholdelsesbehandling, skal

chelatbehandlingen forsættes som samtidig behandling i 2-3 uger, idet det er den tid det tager for at

zinkbehandlingen at inducere en maksimal metallothionein induktion og en fuldstændig blokering af

kobber absorptionen. Der skal gå mindst 1 time imellem indtagelse af chelatbehandlingen og Wilzin.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da der går lang tid inden zinkacetatdihydrat virker, anbefales det ikke som førstevalg til behandling af

symptomatiske patienter. Symptomatiske patienter skal initialt i en chelatbehandling; når

kobberniveauerne er over den toksiske grænse og patienten er klinisk stabil, kan en

vedligeholdelsesbehandling med Wilzin overvejes.

Imidlertid, mens der ventes på den zinkinducerede duodenal metallothioneinproduktion, og følgeligt

en effektivt inhibering af kobberabsorptionen, så kan zinkacetatdihydrat initielt gives til

symptomatiske patienter i kombination med et chelaterende produkt.

Som det er kendt for chelatbehandling kan der det i sjældne tilfælde forekomme en klinisk forværring.

Det er fortsat uklart om det er relateret til mobilisering af kobberdepoterne eller om det skyldes

sygdommens natur. I sådan en situation anbefales det at skifte behandling.

Der skal udvises forsigtighed når patienter med portal hypertension, der har det godt og hvor

behandlingen tolereres, skifter fra et chelaterende produkt til Wilzin. To patienter ud af 16 døde af

levernedbrydning og fremskreden portal hypertension efter at have skiftet fra penicillamin til

zinkbehandling.

Terapeutisk monitorering

Formålet med denne behandling er at opnå plasma frit kobber (også kendt som non-ceruloplasmin

plasma kobber) mindre end 250 mikrogram/l (normalt 100-150 mikrogram/l) og urin kobber

ekskreationen under 125 mikrogram/24 timer (normalt: < 50 mikrogram/24 timer). Det non-

ceruloplasmin plasma kobber beregnes ved at trække det ceruloplasmine-bundne kobber fra det totale

plasma kobber, under forudsætning af at hvert milligram af ceruplasmin indeholder 3 mikrogram

kobber.

Kroppens urinudskillelsen af kobber er kun en nøjagtig afspejling af kroppens niveaus, hvis patienten

ikke er i en chelatbehandling. Niveauet af kobber i urinen øges sædvanligvis i en chelatbehandling

som penicillamin eller trientine.

Niveauet af kobber i leveren kan ikke bruges til at styre behandlingen, da det ikke skelner imellem

potentielt toksisk frit kobber og metallothionein-bundet kobber.

Hos patienter i behandling er analyser af urin og/eller plasma zink et brugbart mål for

medicinefterlevelsen. Værdier af zink i urinen, der overstiger 2 mg/24 timer og på plasma zink over

1250 mikrogram/l indikere en tilstrækkelig efterlevelse.

Som med alle anti-kobber stoffer, kan en over-behandling medføre en risiko for kobbermangel, der

især er skadeligt for børn og gravide kvinder, idet det er nødvendigt for vækst og mental udvikling.

Hos disse patientgrupper skal kobber i urinen holdes på en lille smule over den øverste grænse af

normalt eller i det høje normal område (dvs. 40-50 mikrogram/24 timer).

Der bør også foretages laboratorieopfølgning herunder overvågning af hematologi og

lidoproteinindhold for at følge tidlige en tidlig manifestation på kobbermangel, som f.eks. anæmi

og/eller leukopeni, der er et resultat af knoglemarvsdepression, og et fald i HDL-kolesterol og

HDL/total kolesterolforholdet.

Da kobbermangel også kan forårsage myeloneuropati, bør læger være agtpågivende over for

sensoriske og motoriske symptoner og tegn, der potentielt kan indikere begyndende neuropati eller

myelopati, hos patienter i behandling med Wilzin.

Kapselskallen indeholder sunset yellow FCF (E110), der kan forårsage allergiske reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre anti-kobber stoffer

Der er lavet pharmakodynamiske studier i patienter med Wilson´s sygdom, hvor der er givet Wilzin

(50 mg tre gange dagligt) og askorbinsyre (1 g daglig), penicillamin (250 mg fire gange dagligt), og

trientin (250 mg fire gange dagligt). Der blev ikke set nogen signifikant overordnet effekt på

kobberbalancen, selvom der var en mild interaktion mellem zink og chelaterne (penicillamin og

trientin), der kunne ses som en mindre fækal men øget urinudskillelse af kobber sammenlignet med

zink alene. I et vist omfang skyldes det formentligt en kompleksbinding af zink til chelatet, og dermed

en reduktion i effekt af begge aktive substanser.

Når en patient skifter fra en chelatbehandling til Wilzin vedligeholdelsesbehandling, skal

chelatbehandlingen forsættes som samtidig behandling i 2-3 uger, idet det er den tid det tager for at

zinkbehandlingen at inducere en maksimal metallothionein induktion og en fuldstændig blokering af

kobber absorptionen. Der skal gå mindst 1 time imellem indtagelse af chelatbehandlingen og Wilzin.

Andre lægemidler

Absorptionen af zink kan blive reduceret af jern og calcium tilskud, tetracycliner og forbindelser, der

indeholder phosphor, mens zink kan reducere absorptionen af jern, tetracycliner og flouroquinoloner.

Mad

Undersøgelser, hvor mad er blevet givet samtidig med zink til raske forsøgspersoner, viser at

absorptionen forsinkes signifikant af mange fødevarer (herunder brød, hårdkogte æg, kaffe og mælk).

Indholdsstoffer i mad, f.eks. fytater og fibre, binder zink og forhindre det i at trænge ind i de

intestitielle celle. Det synes dog som protein giver den mindste påvirkning.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data om et begrænset antal eksponerede graviditeter hos kvinder med Wilson´s sygdom, giver ikke

nogen indikation om fosterskader eller skader på den gravide. Der er rapporteret fire aborter og to

misdannelser (mikrocephali og korrigerbar hjertefejl) ud af 42 graviditeter.

Dyreforsøg med forskellige zinksalte viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for

graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Det er meget vigtigt at gravide med Wilsons´s sygdom fortsætter deres behandling under graviditeten.

Lægen bør beslutte, hvilken behandling der bør anvendes, chelatbehandling eller zink. Det er

nødvendigt med en dosisjustering for at sikre at fostret ikke kommer til at få kobbermangel, og derfor

er en tæt overvågning af patienten obligatorisk.

Amning

Zinkinduceret kobber mangel kan forekomme hos ammende børn, da zink udskilles i modermælken.

Amning bør derfor undgås i løbet af en Wilzinbehandling.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

De rapporterede bivirkninger er listet efter systemorganklasse og hyppighed nedenfor.

Hyppighederne defineres: meget almindelige (≥1/10), almindelige (≥1/100 til<1/10), ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorganklasse

Bivirkninger

Sygdomme i blod og lymfesystemet

usædvanlige:

Sideroblastisk anæmi; leukopeni

Gastrointestinale sygdomme

Almindelige:

Gastrisk irritation

Undersøgelser

Almindelige:

Forhøjet amylase, lipase og basisk

fosfatase i blodet

Anæmi kan være mikro-, normo- eller makrocystisk og forbindes ofte med leukopeni. En undersøgelse

af knoglemarven afslører sædvanligvis en karakteristisk ”ringet sideroblast” (dvs. udvikling af røde

blodceller, der indeholder jernberigede paranukleare mitochondrier). Det kan være en tidlig

manifestation af kobbermangel og normaliseres hurtigt efter en reduktion af zinkdosis. Men det skal

adskilles fra hæmeolytiske anæmi, der hyppigt forekommer, når der er et forhøjet serum frit kobber i

en ukontrolleret Wilson´s sygdom.

Den mest almindelige bivirkning er gastrisk irritation. Det er normalt værst i forbindelse med den

første morgendosis og forsvinder efter et par dages behandling. Symptomerne kan lettes ved at

udskyde den første dosis til op på formiddagen eller ved at indtage dosis sammen med lidt protein.

Der kan forekomme forhøjede værdier af basisk phosphatase, amylase og lipase efter få ugers

behandling, men niveauerne normaliseres efter 1-2 års behandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tre tilfælde af akut, oral overdosering med zinksalte (sulfater eller gluconater) i

litteraturen. Hos en 35 årig kvinde indtrådte døden på femte dagen efter indtagelse af 6 g zink

(40 gange den anbefalede terapeutiske dosis), og skyldtes nyresvigt og hæmorragisk pankreatit med

hyperglyaemisk koma. Bortset fra opkast, gav den samme dosis gav ikke symptomer hos en yngre

person, der blev behandlet med en fuld maveskylning. Andre yngre personer, der havde indtaget 4 g

zink havde et serum zink niveau på ca. 50 mg/l efter 5 timer og oplevede kun alvorlig kvalme,

opkastning og svimmelhed.

Behandlingen af en overdosering bør være en maveudskylning eller ved at inducere opkastning så

hurtigt som muligt for derved at fjerne uabsorberet zink. Hvis plasma zink niveauerne er markant

forhøjede (>10 mg/l), så bør en tungmetal chelatbehandling overvejes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lidelser i fordøjelsesorganer og stofskifte, andre midler, ATC-

kode: A16AX05.

Wilsons´s sygdom (hepatolentikulær degeneration) er en autosomal resseciv metabolisk defekt i

leverens udskillelse af kobber i galden. Ophobning af kobber i leveren fører til en hepatocellulær

skade og eventuelt til cirrose. Der vil blive frigivet kobber til blodet, når leverens kapacitet til at

ophobe kobber er overskredet, og det optages i extra-hepatiske områder som i hjernen. Det fører til

motoriske forstyrrelser og til psykiatriske manifestationer. Klinisk udviser patienterne symptomer som

overvejende er hepatiske, neurologisk og psykiatriske.

Den aktive enhed i zinkacetatdihydrat er zinks kation, der blokerer for tarmenes absorption af kobber

fra føden og for re-absorptionen af den endogene udskilte kobber. Zink inducerer dannelsen af

metallothionein i enterocytterne, et protein der binder kobber og derved forhindrer at det transporteres

over i blodet. Det bundne kobber bliver elimineret i afføringen når tarmcellerne afsondres.

De farmakodynamiske undersøgelser af kobbermetabolismen i patienter med Wilson´s sygdom,

omfatter bestemmelse af netto balancen og radioaktivt mærket kobber optagelse. En daglig dosis på

150 mg Wilzin fordelt på tre administrationer viste at have en signifikant effekt på at reduktion af

kobber absorptionen og induktion af en negativ kobberbalance.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pharmakokinetiske vurderinger, der er baseret på blodets niveau af zink giver ikke værdifuld

information om zinks biotilgængelighed, på det sted, hvor det virker, idet zinks virkningsmekanisme

er en effekt af kobbers optagelse i tarmens celler.

Zink absorberes fra tyndtarmen og absorptionskinetikken indikerer at der er en mætningstendens ved

dosisøgning. Fraktionel zinkabsorption er negativt korreleret med zinkoptagelsen. Med en normal

kost, varierer det fra 30 – 60% (7-15 mg/dag) og falder til 7% med en farmakologisk dosis på

100 mg/dag.

I blodet er ca. 80% af det absorberede zink fordelt i erythrocytterne og med den det meste af det

overskyde bundet til albumin eller andre plasmaproteiner. Lever et hovedlageret for zink og leverens

niveau af zink øges i løbet af en vedligeholdelsesbehandling med zink.

I raske forsøgspersoner er plasmahalveringstiden for zink ca. 1 time efter en dosis på 45 mg.

Eliminationen af zink sker primært ved fækal udskillelse og relativt beskedent ved urin og sved. Den

fækale udskillelse skyldes overvejende passagen af uabsorberet zink, men skyldes også endogen

intestinel sekretion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er gennemført prækliniske studier med zinkacetat og andre zinksalte. De farmakologiske og

toksikologiske data, der er tilgængelige, viser en stor lighed imellem zinksaltene og imellem

dyrespecies.

Den orale LD50 er ca. 300 mg zink/kg kropsvægt (ca. 100 til 150 gange den menneskelige

terapeutiske dosis). Gentagen-dosis toksicitets studier har vist at NOEL (Niveauet for Ingen

Observeret Effekt) er ca. 95 mg zink/kg kropsvægt (ca. 48 gange den humane terapeutiske dosis).

Dokumentationsmængden fra både

in vitro

in vivo

undersøgelser peger på at zink ikke har nogen

klinisk relevant genotoxisk aktivitet.

Reproduktionsstudier, der er gennemført med forskellige zinksalte, viste ikke nogen klinisk relevante

tegn på embryotoksicitet, foetaltoksicitet eller teratogenicitet.

Der er ikke lavet et traditionelt carciogenitetsstudie med zinkacetatdihydrat.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Majsstivelse

Magnesiumstearat

Kapsel

Gelatine

Titandioxid (E171)

Sunset yellow FCF (E110)

Prægning

Sort jernoxid (E172)

Shellac

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.6

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hvide HDPE beholdere, der har en polypropylen og HDPE lukning og indeholder fyld (bomuldstot).

Hver beholder indeholder 250 kapsler.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Recordati Rare Diseases

Immeuble “Le Wilson”

70, avenue du Général de Gaulle

F-92800 Puteaux

Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/04/286/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 13 oktober 2004

Dato for sidste fornyelse: 13 oktober 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 1884 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Dok. ref.: EMEA/528144/2009

EMEA/H/C/535

Wilzin

zink

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Wilzin?

Wilzin er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof zink. Det fås som kapsler (blå: 25 mg, orange:

50 mg).

Hvad anvendes Wilzin til?

Wilzin anvendes til behandling af Wilsons sygdom

. Wilsons sygdom er en sjælden, arvelig sygdom,

hvor patienten mangler et enzym, der er nødvendigt, for at kroppen kan udskille det kobber, der

indtages med føden. Dette medfører, at kobber ophobes i kroppen, først i leveren, derefter i andre

organer som f.eks. øjnene og hjernen Dette kan blandt andet medføre leversygdom og skader på

nervesystemet.

Da antallet af patienter med Wilsons sygdom er lavt, betragtes sygdommen som sjælden, og Wilzin

blev udpeget som lægemiddel til sjældne sygdomme den 31. juli 2001.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Wilzin?

Behandlingen

med Wilzin bør igangsættes af en læge med erfaring i behandling af Wilsons sygdom.

Den anbefalede dosis til voksne er 50 mg 3 gange dagligt. Der anvendes en mindre dosis til børn.

Wilzin skal tages på tom mave mindst én time før eller to-tre timer efter et måltid. Behandlingen med

Wilzin er langtidsbehandling. Patienter, som skifter fra et ‘chelaterende middel’ (en anden type

lægemiddel, der anvendes ved Wilsons sygdom) til Wilzin bør fortsætte med at tage det chelaterende

middel i to til tre uger efter at være startet med Wilzin, fordi det tager noget tid, inden Wilzin virker

fuldt ud. Den maksimale dosis af Wilzin er 50 mg fem gange dagligt. De nærmere oplysninger

fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Wilzin?

Det aktive stof i Wilzin er zink-kationen

(positivt ladet zink), der blokerer for optagelsen af kobber fra

føden. Det virker ved at stimulere kroppen til at danne et protein, der kaldes metallothionein, i

tarmvæggenes celler. Dette protein binder sig til kobber og forhindrer, at det transporteres over i

blodet.. Det bundne kobber udskilles derefter med afføringen. Den mindskede kobbermængde i

kroppen resulterer i en bedring i sygdomssymptomerne. Zink har været anvendt til at behandle

Wilsons’ sygdom siden 1958.

Hvordan blev Wilzin undersøgt?

Da zink har været anvendt til at behandl

e Wilsons’ sygdom i mange år, fremlagde virksomheden

resultaterne af undersøgelser fra den offentliggjorte faglitteratur. De oplysninger, som understøttede

anvendelsen af Wilzin, kom fra i alt 255 patienter med Wilsons’ sygdom. I hovedundersøgelsen, som

omfattede 148 patienter behandlet med Wilzin, blev Wilzin ikke sammenlignet med andre

behandlinger. Det primære effektmål var, om patienternes kobberværdier var blevet tilfredsstillende

kontrolleret.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Wilzin?

Wilzin har vi

st sig at være effektivt til at nedsætte kobberoptagelsen og mindske kobbermængden i

kroppen. I hovedundersøgelsen fik 91 % af patienterne (91 af 100) begrænset kobberniveauet

tilstrækkeligt i løbet af det første års behandling med Wilzin.

Hvilken risiko er der forbundet med Wilzin?

De hyppigste bivirkninger ved Wilzin (optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

maveirritation og forhøjede niveauer af enzymer i blodet (amylase, lipase og alkalisk fosfatase).

Maveirritationen er sædvanligvis værst med morgendosen og svinder få dage efter påbegyndelse af

behandlingen. Det kan hjælpe at vente med den første dosis til midt på formiddagen eller at tage

medicinen sammen med en lille smule proteinholdig føde f.eks. kød. Den fuldstændige liste over alle

de indberettede bivirkninger ved Wilzin fremgår af indlægssedlen.

Wilzin bør ikke anvendes til patienter, som kan være overfølsomme (allergiske) over for zink eller

andre af indholdsstofferne.

Hvorfor blev Wilzin godkendt?

Udvalget for

Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) bemærkede, at Wilsons sygdom er dødelig, og

at der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med de lægemidler, der allerede anvendes. Udvalget

besluttede derfor, at fordelene ved Wilzin opvejer risiciene ved behandling af Wilzins sygdom.

Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Wilzin.

Andre oplysninger om Wilzin:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Wilzin til Orphan Europe den 13.oktober 2004. Tilladelsen blev fornyet den 13. oktober

2009.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Wilzin findes

Den fuldstændige EPAR for Wilzin findes her.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 10-2009

Andre produkter

search_alerts

share_this_information