Ivabradine Zentiva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
ivabradinhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Zentiva, k.s.
ATC-kode:
C01EB17
INN (International Name):
ivabradine
Terapeutisk gruppe:
Hjertetapi
Terapeutisk område:
Angina Pectoris, Hjertesvigt
Terapeutiske indikationer:
Symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris ivabradin er indiceret til symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris hos koronararterie sygdom voksne med normal sinusrytme og puls ≥ 70 bpm. Ivabradine er anført:i voksne ude af stand til at tolerere, eller med en kontraindikation for anvendelse af beta-blockersorin kombination med beta-blokkere til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med en optimal beta-blokker dosis. Behandling af kronisk hjertesvigt ivabradin angives i kronisk hjerteinsufficiens NYHA II til IV klasse med systolisk dysfunktion hos patienter i sinusrytme og hvis hjertefrekvens er ≥ 75 bpm, i kombination med standard terapi herunder beta-blokker terapi eller Når beta-blokker terapi er kontraindiceret eller ikke tolereres.
Produkt oversigt:
Revision: 2
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004117
Autorisation dato:
2016-11-11
EMEA kode:
EMEA/H/C/004117

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter

Ivabradin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Ivabradine Zentiva

Sådan skal du tage Ivabradine Zentiva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Ivabradine Zentiva (ivabradin) er hjertemedicin, som anvendes til behandling af:

Symptomerne ved stabil angina pectoris (en lidelse, som forårsager smerter i brystet) hos

voksne patienter med en puls på mindst 70 slag i minuttet.

Det anvendes til voksne patienter, som ikke kan tåle eller ikke kan anvende hjertemedicin af

typen betablokkere. Det anvendes også i kombination med betablokkere til voksne patienter,

hvis sygdom ikke er fuldstændigt kontrolleret med en betablokker.

Kronisk hjertesvigt hos voksne patienter med en puls på mindst 75 slag i minuttet. Ivabradine

Zentiva bruges sammen med standardbehandling med betablokker, eller når patienten ikke må

få eller ikke kan tåle betablokker.

Stabil angina pectoris (også kaldet ”hjertekrampe”)

Stabil hjertekrampe er en hjertesygdom, som opstår, når hjertet ikke får tilstrækkeligt med ilt. Den

viser sig normalt mellem 40- og 50-års alderen. De mest almindelige symptomer på hjertekrampe er

smerter eller ubehag i brystet. Hjertekrampe optræder hyppigere i situationer, hvor hjertet slår

hurtigere f.eks. under arbejde, ved sindsbevægelser, udsættelse for kulde eller efter spisning. Denne

øgning af hjertefrekvensen kan forårsage smerter i brystet hos personer, som lider af hjertekrampe.

Kronisk hjertesvigt

Kronisk hjertesvigt er en hjertesygdom, der opstår, når hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod

rundt til resten af kroppen. De almindeligste symptomer på hjertesvigt er åndenød, træthed,

udmattelse og hævede ankler.

Sådan virker Ivabradine Zentiva

Ivabradine Zentiva virker hovedsageligt ved at nedsætte hjertefrekvensen med nogle få slag pr. minut.

Det nedsætter hjertets behov for ilt, specielt i situationer, hvor der er større risiko for, at et anfald af

hjertekrampe kan opstå. På den måde hjælper Ivabradine Zentiva med at kontrollere og nedsætte

antallet af anfald af hjertekrampe.

Eftersom hurtig puls påvirker hjertefunktion og forventet levetid negativt hos patienter med kronisk

hjertesvigt, er ivabradins evne til at nedsætte pulsen med til at forbedre hjertefunktionen og levetiden

hos disse patienter.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Ivabradine Zentiva

Tag ikke Ivabradine Zentiva:

Hvis du er allergisk over for ivabradin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ivabradine Zentiva

(angivet i punkt 6).

Hvis din hjertefrekvens i hvile før behandlingen er for langsom (under 70 slag i minuttet).

Hvis du lider af kardiogent shock (en hjertesygdom, som skal behandles på hospital).

Hvis du lider af forstyrrelser i hjertets rytme.

Hvis du får et hjerteanfald.

Hvis du lider af meget lavt blodtryk.

Hvis du lider af ustabil hjertekrampe (en alvorlig form med hyppige brystsmerter, der opstår

både under hvile og anstrengelse).

Hvis du lider af hjertesvigt, og din tilstand for nylig er forværret.

Hvis din hjerterytme udelukkende styres af en pacemaker.

Hvis du lider af svære leverproblemer.

Hvis du allerede tager medicin til behandling af svampeinfektioner (f.eks. ketoconazol,

itraconazol), makrolidantibiotika (f.eks. josamycin, clarithromycin, telithromycin eller

erythromycin givet oralt) eller medicin til behandling af hiv-infektioner (som f.eks. nelfinavir,

ritonavir) eller nefazodon (medicin til behandling af depressioner) eller diltiazem, verapamil

(bruges til for højt blodtryk eller angina pectoris).

Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder og ikke anvender sikker prævention.

Hvis du er gravid eller forsøger at blive gravid.

Hvis du ammer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ivabradine Zentiva:

Hvis du lider af forstyrrelser i hjertets rytme (uregelmæssig puls, hjertebanken, smerter i

brystkassen) eller vedvarende hjerteflimmer (hurtig, meget uregelmæssig puls) eller en

abnormitet i elektrokardiogrammet (ekg) kaldet ”lang QT-syndrom”.

Hvis du har symptomer som træthed, svimmelhed eller kortåndethed (det kan betyde, at dit

hjerte slår for langsomt).

Hvis du lider af symptomer på atrieflimren (hvilepulsen er usædvanlig høj (over 110 slag i

minuttet) eller uregelmæssig uden nogen tydelig grund, hvilket gør det vanskeligt at måle

pulsen).

Hvis du for nylig har haft et slagtilfælde (blodprop i hjernen/hjerneblødning).

Hvis du lider af lavt blodtryk i let til moderat grad.

Hvis dit blodtryk ikke er under kontrol – især efter en ændring i din blodtryksbehandling.

Hvis du lider af alvorligt hjertesvigt eller hjertesvigt med en abnormitet i ekg kaldet ”grenblok”.

Hvis du lider af en kronisk nethindesygdom i øjet.

Hvis du lider af moderate leverproblemer.

Hvis du lider af svære problemer med nyrerne.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du straks tale med din læge om det, før eller mens

du tager Ivabradine Zentiva.

Børn

Ivabradine Zentiva er ikke beregnet til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Ivabradine Zentiva

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager nogle af følgende lægemidler, da det kan

blive nødvendigt at justere dosis af Ivabradine Zentiva eller kontrollere dig nøjere:

Fluconazol (mod svampeinfektioner).

Rifampicin (et antibiotikum).

Barbiturater (mod søvnforstyrrelser eller epilepsi).

Phenytoin (mod epilepsi).

Perikon (Hypericum perforatum) (naturmedicin mod depression).

Medicin, der forlænger QT-intervallet i ekg til behandling af enten hjerterytmeforstyrrelser eller

andre sygdomme:

Quinidin, disopyramid, ibutilid, sotalol, amiodaron (til behandling af forstyrrelser af hjertets

rytme).

Bepridil (til behandling af angina pectoris).

Visse lægemidler til behandling af angst, skizofreni eller andre alvorlige sindslidelser (f.eks.

pimozid, ziprasidon og sertindol).

Malariamidler (f.eks. mefloquin eller halofantrin).

Intravenøs erythromycin (et antibiotikum).

Pentamidin (et lægemiddel mod parasitter).

Cisaprid (mod tilbageløb af mavesyre fra mavesæk til spiserør).

Nogle typer vanddrivende medicin (diuretika), der kan medføre nedsat kaliumniveau

i blodet, såsom furosemid, hydrochlorthiazid, indapamid (anvendt til at behandle ødemer og højt

blodtryk).

Brug af Ivabradine Zentiva sammen med mad og drikke

Undgå grapefrugtjuice under behandling med Ivabradine Zentiva.

Graviditet og amning

Du må ikke tage Ivabradine Zentiva, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid (se under ”Tag

ikke Ivabradine Zentiva”).

Tal med din læge, hvis du er gravid og har taget Ivabradine Zentiva.

Tag ikke Ivabradine Zentiva, hvis du kan blive gravid, medmindre du anvender sikker prævention (se

”Tag ikke Ivabradine Zentiva”).

Du må ikke tage Ivabradine Zentiva, hvis du ammer (se under ”Tag ikke Ivabradine Zentiva”).

Tal med lægen, hvis du ammer eller ønsker at amme, da amning skal ophøre, hvis du tager

Ivabradine Zentiva.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ivabradine Zentiva kan forårsage forbigående lysfænomener (forbigående lysglimt i synsfeltet, se

under ”Bivirkninger”). Hvis du får det, skal du udvise forsigtighed, når du kører bil eller betjener

maskiner, specielt på tidspunkter, hvor der kan forekomme pludselige ændringer i lysintensiteten, især

ved nattekørsel.

3.

Sådan skal du tage Ivabradine Zentiva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Ivabradine Zentiva skal helst tages under et måltid.

Hvis du bliver behandlet for stabil angina pectoris

Startdosis bør ikke være mere end en Ivabradine Zentiva-tablet på 5 mg to gange dagligt. Hvis du

stadig har symptomer på angina, og hvis du har tålt dosis på 5 mg to gange dagligt godt, kan dosis

øges.

Vedligeholdelsesdosis bør ikke være højere end 7,5 mg to gange dagligt. Din læge vil ordinere den

rette dosis til dig. Den sædvanlige dosis er en tablet om morgenen og en tablet om aftenen. I nogle

tilfælde (f.eks. hvis du er ældre) kan din læge halvere dosis, dvs. en halv Ivabradine Zentiva-tablet på

5 mg (svarende til 2,5 mg ivabradin) om morgenen og en halv tablet på 5 mg om aftenen.

Hvis du bliver behandlet for kronisk hjertesvigt

Den sædvanlige startdosis er en Ivabradine Zentiva-tablet på 5 mg to gange dagligt, og den kan om

nødvendigt øges til en Ivabradine Zentiva-tablet på 7,5 mg to gange dagligt. Din læge fastsætter den

rette dosis til dig. Den sædvanlige dosis er en tablet om morgenen og en tablet om aftenen. I nogle

tilfælde (f.eks. til ældre patienter) kan din læge halvere dosis, dvs. en halv Ivabradine Zentiva-tablet på

5 mg (svarende til 2,5 mg ivabradin) om morgenen og en halv tablet på 5 mg om aftenen.

Hvis du har taget for mange Ivabradine Zentiva

En stor dosis Ivabradine Zentiva kan få dig til at føle dig kortåndet eller træt, fordi dit hjerte slår for

langsomt. Hvis det sker, skal du straks kontakte din læge.

Hvis du har glemt at tage Ivabradine Zentiva

Hvis du glemmer at tage en dosis Ivabradine Zentiva, skal du tage den næste dosis til normal tid. Du

må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Kalenderen på blisteren, som indeholder tabletterne, skal hjælpe dig med at huske, hvornår du sidst

tog en Ivabradine Zentiva-tablet.

Hvis du holder op med at tage Ivabradine Zentiva

Behandlingen for angina pectoris og kronisk hjertesvigt er sædvanligvis livslang. Tal med din læge,

før du holder op med at tage denne medicin.

Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du mener, at virkningen af Ivabradine Zentiva er for

kraftig eller for svag.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De almindeligste bivirkninger med dette lægemiddel er dosisafhængige og relaterede til dets

virkningsmåde:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Lysfænomener (kortvarige lysglimt, der ofte skyldes pludselige forandringer i lysets

intensitet). De kan også beskrives som en ring, farvede lysglimt, billedopløsning eller

mangfoldige billeder. De forekommer almindeligvis inden for de første to måneder af

behandlingen, hvorefter de kan forekomme gentagne gange og forsvinde under eller efter

behandlingen.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Ændret hjertefunktion (viser sig ved, at pulsen bliver langsommere). Det forekommer især

inden for de første 2 til 3 måneder efter indledning af behandlingen.

Andre bivirkninger er også blevet rapporteret:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Uregelmæssig hurtig sammentrækning af hjertet, unormal fornemmelse af hjerteslag,

ukontrolleret blodtryk, hovedpine, svimmelhed og uskarpt syn (uklart syn).

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Hjertebanken og ekstra hjerteslag, kvalme, forstoppelse, diarré, mavesmerter, fornemmelse af

at verden drejer rundt (vertigo), åndedrætsbesvær (åndenød), muskelkramper, forandringer i

blodprøver: forhøjet urinsyre i blodet, for mange hvide blodlegemer (af typen eosinofile

granulocytter) og forhøjede blodværdier for kreatinin (et nedbrydningsprodukt, som dannes i

musklerne), hududslæt, angioødem (viser sig som hævelser i ansigt, tunge eller hals eller

besvær med at trække vejret eller synke), lavt blodtryk, besvimelse, træthed, svaghed, abnorm

ekg-diagram, dobbeltsyn, nedsat syn.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Nældefeber, kløe, rødme af huden, utilpashed.

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Uregelmæssig puls.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar lægemidlet ved temperaturer under 25 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ivabradine Zentiva indeholder:

Aktivt stof: ivabradin (som hydrohclorid). En filmovertrukket tablet indeholder 5 mg ivabradin

(som hydrochlorid) eller 7,5 mg ivabradin (som hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, crospovidon, magnesiumstearat og i filmovertrækket:

hypromellose, titandioxid, macrogol 400, glycerol.

Udseende og pakningsstørrelser

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter er aflange, hvide tabletter med delekærv på den ene

side og på begge sider med kanter. Tabletterne har målene 4,8 x 8,8 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter er hvide til råhvide, runde tabletter med en

diameter på 7,1 mm.

Ivabradine Zentiva er pakket i Opa/Alu/PVC-Alu blister og i karton.

Tabletterne fås i pakninger med 14, 28, 56, 84, 98, 100, 112 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Zentiva, k.s.

U Kabelovny 130

102 37 Prague 10

Tjekkiet

Fremstiller

Zentiva, k.s.

U Kabelovny 130

102 37 Prag 10

Tjekkiet

eller

S.C. Zentiva S.A

50 Theodor Pallady Blvd,

District 3,

032266 Bucharest

Rumænien

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter:

En filmovertrukken tablet indeholder 5 mg ivabradin (som hydrochlorid).

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter:

En filmovertrukken tablet indeholder 7,5 mg ivabradin (som hydrochlorid).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter:

Aflang, hvid tablet med delekærv på den ene side og på begge kanter og med målene 4,8 x 8,8 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter:

Hvid til råhvid, rund tablet med en diameter på 7,1 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris

Ivabradin er indiceret til symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris hos voksne med

koronararteriesygdom og normal sinusrytme og hjertefrekvens ≥ 70 slag/min. Ivabradin er indiceret:

- til voksne, som ikke tåler betablokkere, eller for hvem betablokkere er kontraindiceret

eller

- i kombination med betablokkere til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig kontrol med optimal

dosering af en betablokker.

Behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Ivabradin er indiceret ved kronisk hjerteinsufficiens af NYHA-klasse II til IV med systolisk

dysfunktion hos patienter med normal sinusrytme og hjertefrekvens på ≥ 75 slag/min i

kombination med standardbehandling inkluderende betablokker, eller når betablokker er

kontraindiceret eller ikke tolereres (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Til at danne de forskellige doser foreligger de filmovertrukne tabletter i styrker på 5 mg og 7,5 mg.

Symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris

Det anbefales, at beslutningen om at initiere eller titrere behandlingen foregår med mulighed for

seriemåling af hjertefrekvens, ekg- eller ambulant 24-timers monitorering.

Startdosis af ivabradin bør ikke overskride 5 mg to gange dagligt hos patienter under 75 år. Hvis

patienten efter 3 til 4 ugers behandling stadig har symptomer, og hvis startdosis er veltolereret og

hjertefrekvensen i hvile forbliver over 60 slag/min., kan dosis øges til den næste højere dosis hos

patienter, der får 2,5 mg to gange dagligt eller 5 mg to gange dagligt. Vedligeholdelsesdosis bør ikke

overskride 7,5 mg to gange dagligt.

Hvis der ikke ses forbedringer i symptomerne på angina inden for 3 måneder efter behandlingsstart,

skal ivabradinbehandlingen stoppes.

Seponering skal også overvejes, hvis der kun er begrænset symptomatisk respons, og når der ikke er

nogen klinisk relevant reduktion i hjertefrekvensen i hvile inden for 3 måneder. Hvis hjertefrekvensen

i hvile permanent falder til under 50 slag i minuttet (slag/min), eller hvis patienten får symptomer på

bradykardi som fx svimmelhed, træthed, eller hypotension, skal dosis nedsættes, herunder den laveste

dosis på 2,5 mg to gange dagligt (en halv 5 mg tablet to gange dagligt). Hjertefrekvensen skal

monitoreres efter dosisreduktion (se pkt. 4.4). Behandlingen skal stoppes, hvis hjertefrekvensen

forbliver under 50 slag/min, eller symptomer på bradykardi persisterer på trods af dosisreduktion.

Behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Behandlingen må kun initieres hos patient med stabil hjerteinsufficiens. Det anbefales, at den

behandlende læge har erfaring med behandling af kronisk hjerteinsufficiens.

Den normalt anbefalede initialdosis er 5 mg ivabradin to gange dagligt. Efter to ugers behandling kan

dosis øges til 7,5 mg to gange dagligt, hvis hjertets hvilefrekvens er over 60 slag/min, eller

reduceres til 2,5 mg to gange dagligt (½ tablet af 5 mg to gange dagligt), hvis hvilefrekvensen

vedvarende er under 50 slag i minuttet (slag/min) eller ved symptomer som svimmelhed, træthed eller

hypotension på grund af bradykardi. Hvis hjertefrekvensen ligger mellem 50 og 60 slag/min,

skal dosis fastholdes på 5 mg to gange dagligt.

Hvis hvilefrekvensen i løbet af behandlingen vedvarende falder til under 50 slag i minuttet, eller hvis

patienten får symptomer på grund af bradykardi, skal dosis nedtitreres til den nærmeste lavere dosis

hos patienter, der får 7,5 mg to gange dagligt eller 5 mg to gange dagligt. Hvis hjertefrekvensen

vedvarende stiger til over 60 slag i minuttet, kan dosis optitreres til den nærmeste højere dosis hos

patienter, der får 2,5 mg to gange dagligt eller 5 mg to gange dagligt.

Behandlingen skal seponeres, hvis hjertefrekvensen forbliver under 50 slag/min, eller hvis der er

vedholdende symptomer på grund af bradykardi (se pkt. 4.4).

Særlige populationer

Ældre

Hos patienter på 75 år og derover, bør det overvejes at starte med en lavere dosis hos disse patienter

(2,5 mg to gange dagligt, dvs. en halv 5 mg tablet to gange dagligt), før dosis om nødvendigt øges.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nyreinsufficiens og kreatinin-clearance over

15 ml/min (se pkt. 5.2).

Der foreligger ikke data fra patienter med kreatinin-clearance under 15 ml/min. Ivabradin skal derfor

anvendes med forsigtighed hos denne population.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med mild leverinsufficiens. Der bør udvises forsigtighed

ved anvendelse af ivabradin til patienter med moderat leverinsufficiens. Ivabradin er kontraindiceret

til patienter med svær leverinsufficiens, da det ikke er undersøgt hos denne population, og der

forudses en stor stigning i systemisk eksponering (se pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Ivabradins sikkerhed og virkning ved behandling af kronisk hjerteinsufficiens hos børn i alderen

under 18 år er ikke klarlagt.

De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Tabletterne skal tages per os to gange dagligt, dvs. en tablet om morgenen og en om aftenen i

forbindelse med et måltid (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Hjertefrekvens i hvile under 70 slag i minuttet før behandlingen.

Kardiogent shock.

Akut myokardieinfarkt.

Svær hypotension (< 90/50 mmHg).

Svær leverinsufficiens.

Syg sinus-syndrom.

Sinuatrialt blok.

Ustabil eller akut hjerteinsufficiens.

Afhængighed af pacemaker (hjertefrekvensen styres udelukkende af pacemaker).

Ustabil angina pectoris.

3. grads AV-blok.

Samtidig behandling med stærke CYP3A4-hæmmere som fx azol-antimykotika (ketoconazol,

itraconazol), makrolidantibiotika (clarithromycin, erythromycin per os, josamycin,

telithromycin), hiv-proteasehæmmere (nelfinavir, ritonavir) og nefazodon (se pkt. 4.5 og 5.2).

Samtidig behandling med verapamil eller diltiazem, som er moderate CYPP3A4-hæmmere med

hjertefrekvenssænkende egenskaber (se pkt. 4.5).

Graviditet, amning samt kvinder i den fertile alder, der ikke anvender sikker kontraception (se

pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige advarsler

Manglende gavnlig virkning på kliniske udfald hos patienter med symptomatisk kronisk stabil angina

pectoris

Ivabradin er kun indiceret som symptomatisk behandling af kronisk stabil angina pectoris, idet

ivabradin ikke har gavnlig virkning på kardiovaskulære udfald (fx myokardieinfarkt eller

kardiovaskulær død) (se pkt. 5.1).

Måling af hjertefrekvens

Eftersom hjertefrekvensen kan variere betydeligt over tid, bør seriemålinger af hjertefrekvensen, ekg

eller ambulant 24-timers monitorering overvejes ved bestemmelse af hjertefrekvensen i hvile før

initiering af ivabradinbehandlingen samt hos patienter i ivabradinbehandling, når titrering overvejes.

Dette gælder også for patienter med lav hjertefrekvens, især hvis hjertefrekvensen falder til under

50 slag/min, eller efter dosisreduktion (se pkt. 4.2).

Hjertearytmier

Ivabradin er ikke egnet til behandling eller profylakse af hjertearytmi og vil sandsynligvis være uden

effekt i tilfælde af takyarytmi (fx ventrikulær eller supraventrikulær takykardi). Ivabradin kan derfor

ikke anbefales til patienter med atrieflimren eller andre hjertearytmier, der påvirker sinusknudens

funktion.

Risikoen for udvikling af atrieflimren er øget hos patienter i ivabradinbehandling (se pkt. 4.8).

Atrieflimren har været hyppigere hos patienter, der samtidigt tager amiodaron eller potente klasse

I- antiarytmika. Det anbefales, at patienter, som behandles med ivabradin, kontrolleres regelmæssigt

for atrieflimren (kronisk eller paroksystisk), inklusive ekg-registrering, hvis klinisk nødvendigt (fx i

tilfælde af accelereret angina, palpitationer eller uregelmæssig puls).

Patienterne skal informeres om tegn og symptomer på atrieflimren og informeres om at kontakte deres

læge, hvis disse tegn opstår.

Hvis der under behandlingen opstår atrieflimren, skal balancen mellem fordele og ulemper ved fortsat

ivabradinbehandlingen overvejes nøje.

Patienter med kronisk hjerteinsufficiens og samtidig intraventrikulær ledningsforstyrrelse

(venstresidig grenblok, højresidig grenblok) eller ventrikulær dyssynkroni skal monitoreres nøje.

Anvendelse til patienter med 2. grads AV-blok

Ivabradin kan ikke anbefales til patienter med 2. grads AV-blok.

Anvendelse til patienter med lav hjertefrekvens

Ivabradin må ikke anvendes til patienter, hvis hjertefrekvens i hvile var under 70 slag i minuttet før

behandlingen (se pkt. 4.3).

Hvis hjertefrekvensen i hvile falder permanent til under 50 slag/min under behandlingen, eller hvis

patienten får symptomer på bradykardi som fx svimmelhed, træthed, eller hypotension, skal dosis

nedsættes eller behandlingen stoppes, hvis hjertefrekvensen kommer under 50 slag/min, eller hvis

symptomerne på bradykardi persisterer (se pkt. 4.2).

Kombination med calciumantagonister

Samtidig anvendelse af ivabradin og hjertefrekvenssænkende calciumantagonister som fx verapamil

eller diltiazem er kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.5). Der er ikke sat spørgsmålstegn ved sikkerheden

af ivabradin i kombination med nitratpræparater og dihydropyridin-calciumantagonister som fx

amlodipin. Der er ikke dokumenteret yderligere effekt af ivabradin i kombination med

dihydropyridin-calciumantagonister (se pkt. 5.1).

Kronisk hjerteinsufficiens

Før behandling med ivabradin overvejes, skal patientens hjerteinsufficiens være stabil. Ivabradin bør

anvendes med forsigtighed hos patienter med hjerteinsufficiens af NYHA-klasse IV, da der kun

foreligger begrænsede data for denne population.

Apopleksi

Anvendelse af ivabradin anbefales ikke umiddelbart efter et slagtilfælde, da der ikke foreligger data

for disse tilstande.

Synet

Ivabradin påvirker funktionen af retina. Der er ingen evidens for en toksisk virkning på retina ved

langvarig behandling med ivabradin (se pkt. 5.1). Det skal overvejes at stoppe behandlingen, hvis der

indtræffer uventet forværring af synet. Der skal iagttages forsigtighed hos patienter med retinitis

pigmentosa.

Forsigtighedsregler ved anvendelsen

Patienter med hypotension

Der foreligger kun begrænsede data fra patienter med let til moderat hypotension, og ivabradin bør

anvendes med forsigtighed til disse patienter. Ivabradin er kontraindiceret til patienter med svær

hypotension (blodtryk < 90/50 mmHg) (se pkt. 4.3).

Atrieflimren - arytmier

Det er ikke dokumenteret, at der foreligger en risiko for (voldsom) bradykardi ved genoprettelse af

sinusrytme efter indledning af farmakologisk kardiovertering hos patienter, der får ivabradin. Da

datamængden imidlertid ikke er omfattende, bør ikke-akut DC-kardiovertering overvejes inden for et

døgn efter sidste dosis af ivabradin.

Anvendelse hos patienter med kongenit QT-syndrom eller hos patienter, som behandles med

lægemidler, der forlænger QT-intervallet

Anvendelse af ivabradin hos patienter med kongenit QT-syndrom eller hos patienter, som behandles

med QT-forlængende lægemidler, skal undgås (se pkt. 4.5). Hvis kombinationen er nødvendig, skal

hjertefunktionen monitoreres omhyggeligt.

Nedsat hjertefrekvens, forårsaget af ivabradin, kan forværre QT-forlængelse, hvilket kan give

anledning til svære arytmier, især torsades de pointes.

Hypertensive patienter med behov for ændring af blodtryksbehandlingen

I SHIFT-studiet sås episoder med forhøjet blodtryk hos flere ivabradinbehandlede patienter (7,1 %)

sammenlignet med placebobehandlede (6,1 %). Disse episoder optrådte hyppigst umiddelbart efter

ændringer i blodtryksbehandlingen, var forbigående og påvirkede ikke behandlingseffekten

af ivabradin. Når der foretages ændringer i behandlingen hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens,

der er i behandling med ivabradin, skal blodtrykket kontrolleres med passende intervaller (se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Samtidig anvendelse anbefales ikke

Lægemidler, der forlænger QT-intervallet

Kardiovaskulære QT-forlængende lægemidler (fx quinidin, disopyramid, bepridil, sotalol,

ibutilid eller amiodaron).

Non-kardiovaskulære QT-forlængende lægemidler (fx pimozid, ziprasidon, sertindol,

mefloquin, halofantrin, pentamidin, cisaprid og intravenøst erythromycin).

Samtidig anvendelse af kardiovaskulære og non-kardiovaskulære QT-forlængende lægemidler med

ivabradin bør dog undgås, da QT-forlængelsen kan forstærkes ved reduktion af hjertefrekvensen. Hvis

kombination bliver nødvendig, skal hjertefunktionen monitoreres omhyggeligt (se pkt. 4.4).

Samtidig anvendelse med forsigtighed

Ikke-kaliumbesparende diuretika (thiazid-diuretika og loop-diuretika): Hypokaliæmi kan øge risikoen

for arytmi. Da ivabradin kan medføre bradykardi, er den resulterende kombination af hypokaliæmi og

bradykardi en prædisponerende faktor til svære arytmier, især hos patienter med langt QT-syndrom,

hvad enten det er kongenitalt eller lægemiddel-induceret.

Farmakokinetiske interaktioner

CYP3A4 (Cytokrom P450 3A4)

Ivabradin metaboliseres kun af CYP3A4 og er en meget svag hæmmer af dette cytokrom.

Det er påvist, at ivabradin ikke påvirker metabolismen og plasmakoncentrationerne af andre

CYP3A4-substrater (svage, moderate og stærke hæmmere). Hæmmere og induktorer af CYP3A4 er

tilbøjelige til at interagere med ivabradin og påvirke dets metabolisme og farmakokinetik

i klinisk signifikant grad. Lægemiddelinteraktionsstudier har vist, at CYP3A4-hæmmere øger

plasmakoncentrationen af ivabradin, mens induktorer nedsætter den. Øget plasmakoncentration af

ivabradin kan ledsages af risiko for kraftig bradykardi (se pkt. 4.4).

Kontraindikationer for samtidig anvendelse

Samtidig anvendelse af stærke CYP3A4-hæmmere som fx azol-antimykotika (ketoconazol,

itraconazol), makrolidantibiotika (clarithromycin, erythromycin per os, josamycin, telithromycin),

hiv-proteasehæmmere (nelfinavir, ritonavir) og nefazodon er kontraindiceret (se pkt. 4.3). De stærke

CYP3A4-hæmmere ketoconazol (200 mg en gang dagligt) og josamycin (1 g to gange dagligt) øgede

den gennemsnitlige plasmaeksponering for ivabradin 7-8 gange.

Moderate CYP3A4-hæmmere: specifikke interaktionsstudier hos raske frivillige

og patienter har vist, at kombinationen af ivabradin med de hjertefrekvenssænkende stoffer diltiazem

eller verapamil medførte en øgning af eksponeringen over for ivabradin (2 til 3 gange øgning af AUC)

samt en yderligere reduktion af hjertefrekvensen på 5 slag/min. Samtidig anvendelse af ivabradin og

disse lægemidler er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Samtidig anvendelse anbefales ikke

Grapefrugtjuice: Eksponeringen for ivabradin blev øget med en faktor 2 ved samtidig indtagelse af

grapefrugtjuice. Indtagelse af grapefrugtjuice skal derfor undgås.

Samtidig anvendelse med forsigtighed

Moderate CYP3A4-hæmmere: Samtidig anvendelse af ivabradin og andre moderate

CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol) kan overvejes med en startdosis på 2,5 mg to gange

dagligt og kontrol af hjertefrekvensen, hvis hjertefrekvensen i hvile er over 70 slag/min.

CYP3A4-induktorer: CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, barbiturater, phenytoin, Hypericum

perforatum [perikon]) kan nedsætte eksponeringen over for ivabradin og aktiviteten af

ivabradin. Samtidig anvendelse af CYP3A4-induktorer kan nødvendiggøre dosisjustering af

ivabradin. Det er vist, at kombinationen af 10 mg ivabradin to gange dagligt med perikon

nedsætter ivabradin-AUC til det halve. Indtagelse af perikon skal begrænses under behandling

med ivabradin.

Anden samtidig anvendelse

I specielle lægemiddelinteraktionsstudier sås ingen klinisk signifikant påvirkning af ivabradins

farmakokinetik eller farmakodynamik med følgende lægemidler: Syrepumpehæmmere (omeprazol,

lansoprazol), sildenafil, HMG-CoA-reduktasehæmmere (simvastatin), dihydropyridin-

calciumantagonister (amlodipin, lacidipin), digoxin og warfarin. Endvidere havde ivabradin ingen

klinisk signifikant farmakokinetisk virkning på simvastatin, amlodipin eller lacidipin, ingen

farmakokinetisk eller farmakodynamisk virkning på digoxin eller warfarin og ingen farmakodynamisk

virkning på acetylsalicylsyre.

I de pivotale kliniske studier i fase III blev følgende lægemidler rutinemæssigt kombineret med

ivabradin uden tegn på sikkerhedsmæssige problemer: ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister,

betablokkere, diuretika, aldosteronantagonister, kort- og langtidsvirkende nitratpræparater,

HMG-CoA-reduktasehæmmere, fibrater, syrepumpehæmmere, orale antidiabetika, acetylsalicylsyre

og andre trombocytfunktionshæmmende lægemidler.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen (se pkt. 4.3).

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af ivabradin til gravide kvinder. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet. Forsøgene viste embryotoksiske og teratogene virkninger (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko hos mennesker kendes ikke. Ivabradin er derfor kontraindiceret under graviditet

(se pkt. 4.3).

Amning

Dyrestudier indikerer, at ivabradin udskilles i mælk. Ivabradin er derfor kontraindiceret under amning

(se pkt. 4.3). Kvinder, der har behov for behandling med ivabradin, skal ophøre med at amme og

vælge en anden form for ernæring til deres barn.

Fertilitet

I rottestudier sås ingen påvirkning af fertiliteten hos hanner eller hunner (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er udført et specifikt studie hos raske frivillige for at vurdere ivabradins indflydelse på evnen til

at føre motorkøretøj. Der var ingen tegn på ændringer i evnen til at føre motorkøretøj. Efter

markedsføringen er der imidlertid indberettet tilfælde med nedsat køreevne på grund af

synsforstyrrelser. Ivabradin kan forårsage forbigående lysfænomener, hovedsageligt omfattende

fosfener (se pkt. 4.8). Den mulige optræden af sådanne lysfænomener skal tages i betragtning ved

bilkørsel eller betjening af maskiner i situationer, hvor der kan indtræffe pludselige variationer i

lysintensitet, især ved nattekørsel.

Ivabradin påvirker ikke evnen til at betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Ivabradin er blevet undersøgt i kliniske studier omfattende næsten 45.000 deltagere. De almindeligste

bivirkninger ved ivabradin – lysfænomener (fosfener, fotopsier) og bradykardi - er dosisafhængige og

relateret til lægemidlets farmakologiske effekt.

Liste over bivirkninger i tabelform

I de kliniske studier er der rapporteret om følgende bivirkninger, som er opstillet efter hyppighed i

henhold til denne konvention: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Eosinofili

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hyperurikæmi

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, specielt i den første

behandlingsmåned

Svimmelhed, eventuelt i forbindelse med

bradykardi

Ikke almindelig

Synkope, kan være forbundet med

bradykardi

Øjne

Meget almindelig

Lysfænomen (fosfener, fotopsier)

Almindelig

Sløret syn

Ikke almindelig

Diplopi

Nedsat syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Hjerte

Almindelig

Bradykardi

AV 1 af 1. grad (forlænget PQ-interval i

ekg)

Ventrikulære ekstrasystoler

Atrieflimren

Ikke almindelig

Palpitationer

Supraventrikulære ekstrasystoler

Meget sjælden

AV-blok af 2. grad og 3. grad

Syg sinus-syndrom

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Ukontrolleret blodtryk

Ikke almindelig

Hypotension, kan være forbundet med

bradykardi

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Kvalme

Obstipation

Diarré

Mavesmerter

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Angioødem

Udslæt

Sjælden

Erythem

Pruritus

Urticaria

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

Muskelkramper

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig

Asteni, kan være forbundet med bradykardi

Træthed, kan være forbundet med

bradykardi

Sjælden

Utilpashed, kan være forbundet med

bradykardi

Undersøgelser

Ikke almindelig

Forhøjet kreatinin i blodet

Forlænget QT-interval i ekg

* Hyppighed for spontant indberettede bivirkninger beregnet på grundlag af kliniske forsøg.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Lysfænomener (fosfener) rapporteredes af 14,5 % af patienterne, som beskrev dem som et

forbigående lysglimt i en begrænset del af synsfeltet. De udløses normalt af pludselige variationer i

lysintensiteten. Fosfener kan også beskrives som en ring, billeddekomposition (stroboskopiske eller

kaleidoskopiske effekter), farvet, stærkt lys eller multipel billeddannelse (retinal persistens).

Fosfener opstår generelt inden for de første to behandlingsmåneder, hvorefter de kan optræde

gentagne gange. Fosfener rapporteredes normalt som lette eller moderate i intensitet. Alle fosfener

forsvandt under eller efter behandlingen, de fleste (77,5 %) under behandlingen. Færre end 1 % af

patienterne måtte ændre deres daglige rutine eller stoppe behandlingen på grund af fosfener.

Bradykardi rapporteredes af 3,3 % af patienterne, specielt inden for de første 2 til 3 måneders

behandling. 0,5 % af patienterne fik svær bradykardi under eller svarende til 40 slag/min.

I SIGNIFY-studiet blev der observeret atrieflimren hos 5,3 % af de patienter, der tog ivabradin

sammenlignet med 3,8 % i placebogruppen. I en puljet analyse af alle fase II/III-dobbeltblindede

kontrollerede kliniske studier med en varighed på mindst 3 måneder, der inkluderede flere end

40.000 patienter, var incidensen af atrieflimren 4,86 % hos ivabradinbehandlede patienter

sammenlignet med 4,08 % i kontrolgruppen, svarende til en hazard ratio på 1,26, 95 % KI

[1,15 – 1,39].

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Overdosering kan medføre svær og forlænget bradykardi (se pkt. 4.8).

Behandling

Svær bradykardi skal behandles symptomatisk i en specialafdeling. Hvis der optræder bradykardi med

dårlig hæmodynamisk tolerans, kan symptomatisk behandling, inklusive intravenøs behandling med

betastimulerende lægemidler som fx isoprenalin, overvejes. Midlertidig kardial elektrisk pacing kan

om nødvendigt igangsættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Hjerteterapi, andre hjertemidler;

ATC-kode: C01EB17.

Virkningsmekanisme

Ivabradin er et rent hjertefrekvenssænkende stof, som virker ved selektiv og specifik hæmning af den

kardiale pacemaker I

jonkanalstrøm, som kontrollerer den spontane, diastoliske depolarisering i

sinusknuden og regulerer hjertefrekvensen. De kardiale virkninger er specifikke for sinusknuden og

uden effekt på hverken de intra-atriale, atrioventrikulære eller intraventrikulære overledningstider

eller på den myokardiale kontraktilitet eller den ventrikulære repolarisering.

Ivabradin kan interagere med den retinale jonkanalstrøm I

, som ligner den kardiale I

meget. Den

deltager i den temporale opløsningsevne af det visuelle system ved at forkorte det retinale respons på

klare lysstimuli. Ved trigning (fx hurtig ændring i lysstyrken), skyldes de lysfænomener, som

lejlighedsvis opleves af patienterne, ivabradins partielle hæmning af I

. Lysfænomenerne (fosfener)

beskrives som et forbigående lysglimt i en begrænset del af synsfeltet (se pkt. 4.8).

Farmakodynamisk virkning

Den vigtigste farmakodynamiske egenskab af ivabradin hos mennesker er en specifik dosisafhængig

reduktion af hjertefrekvensen. Analyser af hjertefrekvensreduktionen efter doser op til 20 mg to gange

dagligt tyder på en tendens til en plateaueffekt, som er konsistent med en nedsat risiko for svær

bradykardi under 40 slag/min (se pkt. 4.8).

I de normalt anbefalede doser er reduktionen af hjertefrekvensen ca. 10 slag/min i hvile og under

arbejde. Det medfører en reduktion i hjertets pumpearbejde og myokardiets iltforbrug. Ivabradin

påvirker ikke den intrakardiale overledning, kontraktiliteten (ingen negativ inotrop effekt) eller den

ventrikulære repolarisering:

I kliniske elektrofysiologiske studier havde ivabradin ingen effekt på de atrioventrikulære eller

intraventrikulære overledningstider eller de korrigerede QT-intervaller.

Hos patienter med dysfunktion af venstre ventrikel (venstre ventrikulære uddrivningsfraktion

(LVEF) mellem 30 og 45 %) havde ivabradin ingen negativ indflydelse på LVEF.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af ivabradin på angina pectoris og iskæmi blev undersøgt i fem dobbeltblinde

randomiserede studier (tre versus placebo og et versus hhv. atenolol og amlodipin). Studierne

inkluderede 4.111 patienter med kronisk stabil angina pectoris, hvoraf 2.617 fik ivabradin.

Ivabradin 5 mg to gange dagligt viste sig at være effektivt på arbejdstestparametre i løbet af 3 til 4

ugers behandling. Effekten blev bekræftet med 7,5 mg to gange dagligt. Specielt blev den yderligere

nytte i forhold til 5 mg to gange dagligt dokumenteret i et reference-kontrolleret studie versus

atenolol: den samlede arbejdsvarighed ved trough-koncentrationer var øget med ca. 1 minut efter en

måneds behandling med 5 mg to gange dagligt og yderligere forbedret med næsten 25 sekunder efter

yderligere 3 måneder med tvungen stigning til 7,5 mg to gange dagligt. I dette studie blev ivabradins

positive effekt på angina pectoris og iskæmi bekræftet hos patienter på 65 år og derover. Effekten af 5

og 7,5 mg to gange dagligt var konsistent i alle studier på arbejdstestparametre (samlet

arbejdsvarighed, tid indtil limiterende angina, tid indtil start af angina og tid indtil 1 mm ST-

segmentdepression) og var ledsaget af et fald på ca. 70 % i antallet af anginaanfald. Et

doseringsregime med to daglige doser ivabradin gav ensartede resultater i 24 timer.

I et randomiseret, placebokontrolleret studie, som omfattede 889 patienter, blev ivabradin givet

sammen med atenolol 50 mg en gang dagligt, og der sås øget effekt på alle parametre i en

arbejdstolerancetest ved trough-niveauet for lægemidlets virkning (12 timer efter oral indgift).

I et randomiseret, placebokontrolleret studie, som omfattede 725 patienter, viste ivabradin, givet som

tillæg til 10 mg amlodipin en gang dagligt, ingen yderligere effekt ved trough-niveauet

for lægemidlets virkning (12 timer efter oral indtagelse), hvorimod der observeredes yderligere effekt

på tidspunktet med maksimal aktivitet (3 til 4 timer efter oral indtagelse).

I et randomiseret, placebokontrolleret studie, som omfattede 1.277 patienter, viste ivabradin en

statistisk signifikant yderligere virkning på behandlingsrespons (defineret som fald i anfaldshyppighed

på mindst 3 færre angina pectoris anfald per uge og/eller en stigning i tiden til 1 mm depression af ST-

segmentet på mindst 60 sek. i en arbejdstolerancetest) sammen med 5 mg amlodipin én gang dagligt

eller nifedipin GITS (retarderet præparat) 30 mg én gang dagligt ved trough-niveauet for lægemidlets

virkning (12 timer efter oral indtagelse af ivabradin) i en 6-ugers behandlingsperiode (OR = 1,3; 95 %

KI [1,0

1,7], p = 0,012). Ivabradin viste ingen yderligere effekt på sekundære endepunkter på

parametre i en arbejdstolerancetest ved trough-niveauet for lægemidlets virkning, hvorimod der

observeredes yderligere effekt på tidspunktet med maksimal aktivitet (3-4 timer efter oral indtagelse af

ivabradin).

I effektstudierne opretholdtes den fulde effekt af ivabradin under hele behandlingsforløbet på

3-4 måneder. Der var ikke tegn på udvikling af farmakologisk tolerans (tab af effekt) under

behandlingen og heller ikke på rebound-fænomener efter abrupt afbrydelse af behandlingen.

Ivabradins effekt på angina pectoris og iskæmi ledsagedes af et dosisafhængigt fald i hjertefrekvensen

og et signifikant fald i rate pressure product (hjertefrekvens × systolisk blodtryk) i hvile og under

arbejde. Der var kun mindre virkninger på blodtryk og perifer karmodstand uden klinisk signifikans.

Hos patienter, som blev behandlet med ivabradin i mindst et år (n = 713), dokumenteredes et

vedvarende fald i hjertefrekvensen. Der blev ikke set påvirkning af glucose- eller lipidmetabolismen.

Effekten af ivabradin på angina pectoris og iskæmi var bevaret hos diabetespatienter (n = 457) med

samme sikkerhedsprofil som for hele populationen.

I et større studie, BEAUTIFUL, der omfattede 10.917 patienter med koronararteriesygdom og

dysfunktion af venstre ventrikel (LVEF < 40 %), blev ivabradin givet sammen med optimal

igangværende behandling, hvor 86,9% af patienterne fik betablokkere. Det væsentligste effektmål var

sammensat af kardiovaskulær død, indlæggelse pga. AMI eller indlæggelse pga. nyopstået eller

tiltagende hjertesvigt. Studiet viste ingen forskel i det primære sammensatte effektmål ved

sammenligning af ivabradin-gruppen og placebogruppen (relativ risiko for ivabradin; placebo: 1,00,

p = 0,945).

I en post-hoc undergruppe, der omfattede patienter med symptomatisk angina pectoris ved

randomiseringen (n = 1.507), sås ingen faresignaler for så vidt angår kardiovaskulær død, indlæggelse

pga. AMI eller hjertesvigt (ivabradin 12,0 % versus placebo 15,5 %, p = 0,05).

Der blev udført et stort outcome-studie, SIGNIFY, der omfattede 19.102 patienter med

koronararteriesygdom og uden klinisk hjerteinsufficiens (LVEF > 40 %) i optimal igangværende

behandling. Der blev anvendt et terapeutisk skema med højere doser end de godkendte (startdosis

7,5 mg to gange dagligt (5 mg to gange dagligt, hvis alderen er ≥75 år) og titreret op

til 10 mg to gange dagligt). Det væsentligste effektmål var sammensat af kardiovaskulær død og ikke-

dødeligt myokardieinfarkt. Studiet viste ingen forskel for det primære sammensatte effektmål (PCE) i

ivabradin-gruppen sammenlignet med placebogruppen (relativ risiko ivabradin/placebo 1,08, p =

0,197). Bradykardi blev rapporteret hos 17,9 % af patienterne i ivabradin-gruppen (2,1 % i

placebogruppen). I løbet af studiet fik 7,1 % af patienterne verapamil, diltiazem eller potente CYP

3A4-hæmmere.

En lille statistisk signifikant stigning i PCE blev observeret i en præ-specificeret subgruppe af

patienter med angina pectoris i CCS-klasse II eller højere ved baseline (n = 12.049) (årsrate 3,4 %

versus 2,9 %, relativ risiko ivabradin/placebo 1,18, p = 0,018), men ikke i subgruppen af den totale

anginapopulation i CCS-klasse ≥ I (n = 14.286) (relativ risiko ivabradin/placebo 1,11, p = 0,110).

Den højere ikke-godkendte dosis anvendt i dette studie forklarede ikke fuldstændigt disse fund.

SHIFT-studiet var et stort multicenter, internationalt, randomiseret dobbeltblindt placebokontrolleret

resultatstudie, der omfattede 6.505 voksne patienter med stabil kronisk hjerteinsufficiens (i ≥ 4 uger),

NYHA-klasse II til IV, med nedsat venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF ≤35 %) og hvilepuls

≥ 70 slag/min. Patienterne fik standardbehandling, der omfattede betablokkere (89 %), ACE-hæmmere

og/eller angiotensin II-antagonister (91 %), diuretika (83 %) og aldosteronantagonister (60 %). I

ivabradin-gruppen blev 67 % af patienterne behandlet med 7,5 mg to gange dagligt. Den mediane

opfølgningstid var 22,9 måneder. Ivabradinbehandling medførte en gennemsnitlig reduktion i

hjertefrekvensen på 15 slag/min fra en baselineværdi på 80 slag/min. Forskellen i hjertefrekvens

mellem ivabradin- og placeboarmen var 10,8 slag/min efter 28 dage, 9,1 slag/min efter 12 måneder og

8,3 slag/min efter 24 måneder.

Studiet påviste en klinisk og statistisk signifikant relativ risikoreduktion på 18 % for det primære

sammensatte endepunkt, der omfatter kardiovaskulær mortalitet og hospitalsindlæggelse pga.

tiltagende hjerteinsufficiens (hazard ratio: 0,82; 95 % KI [0,75; 0,90], p < 0,0001), som var åbenbar

inden for 3 måneder efter behandlingsstart. Den absolutte risikoreduktion var 4,2 %. Hvad angår det

primære endepunkt, skyldes resultatet især komponenterne hjerteinsufficiens i form af indlæggelse på

grund af tiltagende hjerteinsufficiens (absolut risikoreduktion 4,7 %) og død på grund af

hjerteinsufficiens (absolut risikoreduktion 1,1 %).

Behandlingens påvirkning af det primære sammensatte endepunkt, dets komponenter og de sekundære

endepunkter

Ivabradin

(N = 3.241)

n (%)

Placebo

(N = 3.264)

n (%)

Hazard Ratio

[95% CI]

p-værdi

Primære sammensatte endepunkt

793 (24,47)

937 (28,71)

0.82 [0,75; 0,90]

< 0,0001

Komponenterne i det sammensatte

endepunkt:

Kardiovaskulær død

Indlæggelse pga. tiltagende

hjerteinsufficiens

449 (13,85)

514 (15,86)

491 (15,04)

672 (20,59)

0.91 [0,80; 1,03]

0.74 [0,66; 0,83]

0,128

< 0,0001

Sekundære endepunkter

Død uanset årsag

Død pga. hjerteinsufficiens

Indlæggelse uanset årsag

Indlæggelse pga.

kardiovaskulær sygdom

503 (15,52)

113 (3,49)

1.231 (37,98)

977 (30,15)

552 (16,91)

151 (4,63)

1.356 (41,54)

1.122 (34,38)

0.90 [0,80; 1,02]

0.74 [0,58; 0,94]

0.89 [0,82; 0,96]

0.85 [0,78; 0,92]

0,092

0,014

0,003

0,0002

Risikoreduktionen for det primære endepunkt forekom konsekvent uanset køn, NYHA-

klasse, hjerteinsufficiens med/uden iskæmisk ætiologi og anamnese med diabetes eller hypertension.

I undergruppen med patienter med hjertefrekvens ≥ 75 slag/min (n = 4.150) sås en større reduktion for

det primære sammensatte endepunkt på 24% (hazard ratio: 0,76; 95 % KI [0,68; 0,85], p < 0,0001) og

for de sekundære endepunkter inklusive død uanset årsag (hazard ratio: 0,83; 95 % KI [0,72; 0,96], p

= 0,0109) og kardiovaskulær død (hazard ratio: 0,83; 95 % KI [0,71; 0,97], p = 0,0166). I denne

patientundergruppe svarer ivabradins sikkerhedsprofil til profilen i hele populationen.

Der sås en signifikant virkning på det primære sammensatte endepunkt i den totale gruppe af

patienter, der fik betablokkerbehandling (hazard ratio: 0,85; 95 % KI [0,76; 0,94]). I undergruppen

med patienter med hazard ratio ≥ 75 slag/min, som fik den anbefalede dosis betablokker, sås ingen

statistisk signifikant fordel på det primære sammensatte endepunkt (hazard ratio: 0,97; 95 % KI [0,74;

1,28]) eller på de sekundære endepunkter inklusive indlæggelse for tiltagende hjerteinsufficiens

(hazard ratio: 0,79; 95 % KI [0,56; 1,10]) eller død pga. hjerteinsufficiens (hazard ratio: 0,69; 95 %

KI [0,31; 1,53]).

Der sås en signifikant forbedring i NYHA-klasse ved den sidst registrerede bestemmelse, hvor

887 patienter (28 %), der fik ivabradin, opnåede bedring versus 776 patienter (24 %), der fik placebo

(p = 0,001).

I et randomiseret, placebokontrolleret studie med 97 patienter viste de data, der blev indsamlet i

forbindelse med specifikke oftalmologiske undersøgelser, ingen retinal tokscitet. Undersøgelserne

havde til formål at dokumentere funktionen af tappe og stave og ascenderende synsbaner (dvs.

elektroretinogram, statiske og kinetiske synsfelter, farvesyn, skarpsyn), hos patienter i behandling

med ivabradin for kronisk stabil angina pectoris i 3 år.

Pædiatrisk population

Et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie blev udført med 116 pædiatriske patienter

(17 i alderen [6

12] måneder, 36 i alderen [1

3] år og 63 i alderen [3

18] år med kronisk

hjerteinsufficiens og dilateret kardiomyopati (DCM) sammen med optimal igangværende behandling.

74 fik ivabradin (ratio 2:1).

Initialdosis var 0,02 mg/kg to gange dagligt i aldersgruppen [6

12] måneder, 0,05 mg/kg to gange

dagligt ved [1

3] år og [3

18] år < 40 kg, og 2,5 mg to gange dagligt i aldersgruppen [3

18] år og

≥ 40 kg. Dosis blev justeret afhængigt af terapeutisk respons med maksimaldoser på hhv. 0,2 mg/kg to

gange dagligt, 0,3 mg/kg to gange dagligt og 15 mg to gange dagligt.

I dette studie blev ivabradin administreret som oral flydende formulering eller tabletter to gange

dagligt. Fravær af farmakokinetiske forskelle mellem de to lægemiddelformuleringer blev vist

i et åbent randomiseret to-perioders crossover studie hos 24 voksne raske frivillige.

Der blev opnået en reduktion i hjertefrekvens på 20 % uden bradykardi hos 69,9 % af patienterne i

ivabradin-gruppen versus 12,2 % i placebogruppen i titreringsperioden på 2 til 8 uger (Odds ratio: E =

17,24; 95 % KI [5,91; 50,30]).

De gennemsnitlige ivabradindoser, som muliggør opnåelse af 20 % reduktion i hjertefrekvens, var

hhv. 0,13

0,04 mg/kg to gange dagligt, 0,10

0,04 mg/kg to gange dagligt og 4,1

2,2 mg to gange

dagligt i aldersgrupperne [1

3] år, [3

18] år og < 40 kg og [3

18] år og ≥ 40 kg.

Den gennemsnitlige LVEF steg fra 31,8 % til 45,3 % ved M012 i ivabradin-gruppen versus 35,4 % til

42,3 % i placebogruppen. Der var en forbedring i NYHA-klasse hos 37,7 % af patienterne i ivabradin-

gruppen versus 25,0 % i placebogruppen. Disse forbedringer var ikke statistisk signifikante.

Sikkerhedsprofilen over ét år var lig med den, som er beskrevet hos voksne patienter med kronisk

hjerteinsufficiens.

Ivabradins langtidsvirkninger på vækst, pubertet og den generelle udvikling såvel som

landtidsvirkningen af behandling med ivabradin til reduktion af kardiovaskulær morbiditet og

mortalitet i barndommen er ikke blevet undersøgt.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med ivabradin i alle undergrupper af den pædiatriske population til behandling af angina pectoris.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med ivabradin til børn i alderen 0 til under 6 måneder til behandling af kronisk hjerteinsufficiens.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Under fysiologiske betingelser frigøres ivabradin hurtigt fra tabletterne og er letopløseligt i vand

(>10 mg/ml). Ivabradin er S-enantiomeren, og der er ikke påvist bioomdannelse in vivo. Det

N-demethylerede derivat af ivabradin er identificeret som den aktive hovedmetabolit hos mennesker.

Absorption og biotilgængelighed

Ivabradin absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt efter oral administration, og peak-

plasmakoncentrationen nås inden for ca. 1 time under fastende betingelser. Den absolutte

biotilgængelighed af de filmovertrukne tabletter er ca. 40 % på grund af en førstepassage-effekt i tarm

og lever.

Føde forsinkede absorptionen med ca. 1 time og øgede plasmaeksponering med 20 til 30 %. Det

anbefales at indtage tabletterne under et måltid for at nedsætte forskelle i individuel eksponering (se

pkt. 4.2).

Fordeling

Ivabradin er ca. 70 % bundet til plasmaproteiner, og fordelingsvolumenet i steady state er næsten 100 l

hos patienter. Den maksimale plasmakoncentration efter kronisk administration ved den anbefalede

dosis på 5 mg to gange dagligt er ca. 22 ng/ml (CV = 29 %). Den gennemsnitlige plasmakoncentration

i steady state er 10 ng/ml (CV = 38 %).

Biotransformation

Ivabradin undergår en omfattende metabolisering i leveren og tarmen ved oxidation, udelukkende ved

hjælp af cytokrom P4503A4 (CYP3A4). Den aktive hovedmetabolit er N-demethylderivatet

(S 18982) med en eksponering på ca. 40 % af moderstoffets eksponering. Metabolismen af den aktive

metabolit involverer også CYP3A4. Ivabradin har lav affinitet til CYP3A4, viser ingen klinisk

relevant induktion eller hæmning af CYP3A4 og vil derfor sandsynligvis ikke modificere

metabolismen af CYP3A4-substrater eller deres plasmakoncentrationer. Omvendt kan stærke

hæmmere og induktorer påvirke plasmakoncentrationerne af ivabradin i betydeligt omfang (se

pkt. 4.5).

Elimination

Ivabradin udskilles med en hovedhalveringstid på 2 timer (70 – 75 % af AUC) i plasma og en effektiv

eliminationshalveringstid på 11 timer. Total clearance er ca. 400 ml/min, og den renale clearance er

ca. 70 ml/min. Udskillelsen af metabolitter og små mængder uomdannede stoffer sker i samme

målestof via fæces og urin. Ca. 4% af en oral dosis udskilles uomdannet med urinen.

Linearitet/non-linearitet

Ivabradins kinetik er lineær over en oral dosisspændvidde på 0,5 – 24 mg.

Særlige populationer

Ældre

Der er ikke observeret farmakokinetiske forskelle (AUC og C

) mellem ældre (≥65 år) eller gamle

patienter (≥75 år) og den samlede population (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Påvirkningen af nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance fra 15 til 60 ml/min) på ivabradins

farmakokinetik er minimal, sammenholdt med det lille bidrag af renal clearance (ca. 20 %) til den

samlede elimination af både ivabradin og dets hovedmetabolit S 18982 (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med let leverinsufficiens (Child-Pugh Score op til 7) var AUC for ubundet ivabradin og

dets aktive hovedmetabolit ca. 20 % større end hos patienter med normal leverfunktion. Der er ikke

tilstrækkelige data til at drage konklusioner hos patienter med moderat leverinsufficiens. Der

foreligger ingen data fra patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2 og 4.3).

Pædiatrisk population

Ivabradins farmakokinetiske profil hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til under 18 år med

kronisk hjerteinsufficiens svarer til farmakokinetikken, der er beskrevet hos voksne, når et

titreringsskema baseret på alder og vægt anvendes.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske (PK/PD) forhold

Analyse af PK/PD-forholdet har vist, at hjertefrekvensen falder næsten lineært med stigende

plasmakoncentrationer af ivabradin og S 18982 i doser op til 15 – 20 mg to gange dagligt. Ved højere

doser er faldet i hjertefrekvens ikke længere proportionalt med plasmakoncentrationen af ivabradin og

tenderer til at nå et plateau. Høj eksponering over for ivabradin, som kan indtræffe, hvis ivabradin

gives i kombination med kraftige CYP3A4-hæmmere, kan medføre et meget stort fald i hjerte-

frekvensen, selvom denne risiko er nedsat med moderate CYP3A4-hæmmere (se pkt. 4.3, 4.4 og 4.5).

Ivabradins PK/PD-forhold hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til under 18 år med kronisk

hjerteinsufficiens svarer til det PK/PD-forhold, der er beskrevet hos voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet.

Reproduktionstoksikologiske studier viste ingen effekt af ivabradin på fertiliteten hos han- og

hunrotter. Når drægtige dyr blev behandlet under organogenesen ved eksponeringer tæt på de

terapeutiske doser, var der en højere incidens af fostre med kardiale defekter hos rotter og et mindre

antal fostre med ektrodaktyli hos kaniner.

Hos hunde førte ivabradindoser på 2, 7 eller 24 mg/kg/dag i et år til observation af reversible

forandringer i retinafunktionen, men var ikke forbundet med skader i okulære strukturer. Disse data er

konsistente med den farmakologiske effekt af ivabradin, relateret til dets interaktion med

hyperpolarisations-aktiverede I

jonkanalstrømme i retina, som har omfattende fælles homologi med

den kardiale pacemaker I

jonkanalstrøm.

Andre langtidsstudier med gentagne doser og karcinogenicitetsstudier afslørede ingen klinisk

relevante forandringer.

Miljørisikovurdering

Miljørisikovurderingen (ERA) af ivabradin blev udført i henhold til europæiske retningslinjer for

ERA.

Resultaterne af vurderingen bekræfter, at ivabradin ikke er forbundet med miljømæssige risici, og at

ivabradin ikke udgør en trussel for miljøet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kerne:

Mannitol

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid

Macrogol 400

Glycerol

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

OPA/Alu/PVC-Alu blister, papkartoner.

Pakningsstørrelser:

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter: 14, 28, 56, 84, 98, 100, 112 filmovertrukne tabletter

Ivabradine Zentiva 7,5 mg: 14, 28, 56, 84, 98, 100, 112 filmovertrukne tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Zentiva, k.s.

U Kabelovny 130

102 37 Prague 10

Tjekkiet

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Ivabradine Zentiva 5 mg filmovertrukne tabletter:

EU/1/16/1144/001

EU/1/16/1144/002

EU/1/16/1144/003

EU/1/16/1144/004

EU/1/16/1144/005

EU/1/16/1144/006

EU/1/16/1144/007

Ivabradine Zentiva 7,5 mg filmovertrukne tabletter:

EU/1/16/1144/008

EU/1/16/1144/009

EU/1/16/1144/010

EU/1/16/1144/011

EU/1/16/1144/012

EU/1/16/1144/013

EU/1/16/1144/014

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11/11/2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/624458/2016

EMEA/H/C/004117

EPAR – sammendrag for offentligheden

Ivabradine Zentiva

ivabradin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Ivabradine Zentiva. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale

udstedelse af en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en

praktisk vejledning i, hvordan Ivabradine Zentiva bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Ivabradine Zentiva, kan du læse indlægssedlen

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Ivabradine Zentiva, og hvad anvendes det til?

Ivabradine Zentiva er et hjertelægemiddel, der anvendes til at behandle symptomer på kronisk stabil

angina pectoris (smerter i brystet, kæben og ryggen, som opstår ved fysisk anstrengelse) hos voksne

med koronararteriesygdom (hjertesygdom, hvor de blodkar, der forsyner hjertemuskulaturen med

blod, er blokerede). Lægemidlet anvendes hos patienter med normal hjerterytme og en hjertefrekvens

på mindst 70 slag pr. minut. Det anvendes enten hos patienter, der ikke kan behandles med

betablokkere (en anden type medicin mod angina pectoris), eller i kombination med en betablokker

hos patienter, som ikke opnår kontrol med en betablokker alene.

Ivabradine Zentiva anvendes desuden hos patienter med kronisk hjertesvigt (dvs. hjertet kan ikke

pumpe tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen) og normal hjerterytme med en hjertefrekvens på

mindst 75 slag pr. minut. Det anvendes i kombination med standardbehandling, herunder

betablokkere, eller når patienter ikke kan behandles med betablokkere.

Ivabradine Zentiva indeholder det aktive stof ivabradin. Det er et "generisk lægemiddel". Det betyder,

at Ivabradine Zentiva er identisk med et "referencelægemiddel", der allerede er godkendt i Den

Europæiske Union (EU), og som hedder Procoralan. Der kan indhentes yderligere oplysninger om

generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her

Ivabradine Zentiva

Error! Unknown document property name.

Side 2/3

Hvordan anvendes Ivabradine Zentiva?

Ivabradine Zentiva fås som tabletter (5 og 7,5 mg) og udleveres kun efter recept. Den anbefalede

startdosis er 5 mg to gange dagligt i forbindelse med et måltid. Dette kan af lægen sættes op til

7,5 mg to gange dagligt eller sættes ned til 2,5 mg (en halv 5 mg tablet) to gange dagligt, afhængigt

af patientens hjertefrekvens og symptomer. Hos patienter over 75 år kan der anvendes en lavere

startdosis på 2,5 mg to gange dagligt. Behandlingen skal standses, hvis hjertefrekvensen vedholdende

er lavere end 50 slag pr. minut, eller hvis den langsomme hjertefrekvens (bradykardi) fortsætter. Når

lægemidlet anvendes til behandling af angina pectoris, bør behandlingen stoppes, hvis symptomerne

ikke bedres i løbet af 3 måneder. Lægen bør desuden overveje at stoppe behandlingen, hvis

lægemidlet kun har en begrænset virkning på symptomerne eller kun i begrænset omfang sænker

hjertefrekvensen.

Hvordan virker Ivabradine Zentiva?

Anginasymptomerne skyldes, at hjertet ikke får tilstrækkeligt med iltet blod. Ved stabil angina pectoris

viser disse symptomer sig under fysisk anstrengelse. Det aktive stof i Ivabradine Zentiva, ivabradin,

blokerer I

-strømmen i sinusknuden, der er hjertets naturlige pacemaker, og som regulerer

hjertefrekvensen. Når denne strøm blokeres, nedsættes hjertefrekvensen, så hjertet skal arbejde

mindre og ikke behøver så meget iltet blod. Ivabradine Zentiva nedsætter eller forhindrer derved

symptomerne på angina pectoris.

Symptomerne ved hjertesvigt skyldes, at hjertet ikke pumper tilstrækkeligt blod rundt i kroppen. Ved

at sænke hjertefrekvensen nedsætter Ivabradine Zentiva belastningen af hjertet og bremser dermed

forløbet af hjertesvigt og giver bedring i symptomerne.

Hvordan blev Ivabradine Zentiva undersøgt?

Da Ivabradine Zentiva er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været begrænset til at

påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Procoralan. To lægemidler er bioækvivalente,

når de frembringer samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilke fordele og risici er der forbundet med Ivabradine Zentiva?

Da Ivabradine Zentiva er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet,

anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Ivabradine Zentiva godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at det i overensstemmelse med

EU's krav er påvist, at Ivabradine Zentiva er af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med

Procoralan. Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for

Procoralan. Udvalget anbefalede, at Ivabradine Zentiva godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Ivabradine Zentiva?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Ivabradine Zentiva.

Ivabradine Zentiva

Error! Unknown document property name.

Side 3/3

Andre oplysninger om Ivabradine Zentiva

Den fuldstændige EPAR for Ivabradine Zentiva findes på agenturets websted

under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om behandling med Ivabradine Zentiva, kan du læse indlægssedlen

(også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information