Zalmoxis

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Allogen T celler genetisk modificeret med en retroviral vektor kodning for en afkortet form af menneskelige lav affinitet nerve vækstfaktor receptor (ΔLNGFR) og herpes simplex virus thymidine kinase (HSV-TK Mut2)
Tilgængelig fra:
MolMed SpA
ATC-kode:
L01
INN (International Name):
allogeneic T cells genetically modified with a retroviral vector encoding for a truncated form of the human low affinity nerve growth factor receptor (ΔLNGFR) and the herpes simplex I virus thymidine kinase (HSV-TK Mut2)
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Hæmatopoietisk stamcelle Transplantation, Graft-vs-Host-Sygdom
Terapeutiske indikationer:
Zalmoxis er indiceret som supplerende behandling ved haploidentisk hæmatopoietisk stamcelle-transplantation (HSCT) hos voksne patienter med højrisiko hæmatologiske maligniteter.
Produkt oversigt:
Revision: 1
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002801
Autorisation dato:
2016-08-18
EMEA kode:
EMEA/H/C/002801

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Zalmoxis5-20 x 10

6

celler/ml infusionsvæske, dispersion

Allogene T-celler, der er genetisk modificerede med retroviral vektorindkodning til en afkortet form af

human lavaffinitets-nervevækstfaktorreceptor (ΔLNGFR) og herpes simplex I-virus-tymidinkinase

(HSV-TK Mut2)

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes

nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst

i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg din læge eller en læge, der har erfaring i medicinsk behandling af blodkræft, hvis der er

mere, du vil vide.

Kontakt din læge eller en læge, der har erfaring i medicinsk behandling af blodkræft, hvis du får

bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Zalmoxis

Sådan får du Zalmoxis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Zalmoxis indeholder hvide blodlegemer, såkaldte T-celler, som skaffes fra en donor. Disse celler

modificeres genetisk ved at introducere et “selvmordsgen” (HSV-TK) i deres genetiske kode.

Selvmordsgenet kan aktiveres senere i tilfælde af

graft versus host

-sygdom (en komplikation, som kan

optræde efter en stamcelle- eller knoglemarvstransplantation, hvor de nyligt transplanterede

donorceller angriber patientens krop). Dette vil sikre, at cellerne kan elimineres, før de kan beskadige

patientens celler.

Zalmoxis er beregnet til brug hos voksne med visse kræftformer i blodet, såkaldte hæmatologiske

maligniteter med høj risiko. Det gives efter haploidentisk knoglemarvstransplantation (hæmatopoietisk

celletransplantation). Haploidentisk betyder, at cellerne stammer fra en donor, hvis vævstype kun

delvist matcher patientens vævstype. Zalmoxis gives for at forebygge en komplikation ved

transplantationer, hvor transplantatet ikke matcher fuldt ud, den såkaldte

graft versus host

-sygdom,

hvor donorens celler angriber patientens egne celler.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU FÅR ZALMOXIS

Du må ikke få Zalmoxis:

hvis du er allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zalmoxis

(angivet i punkt 6).

hvis dit tal for CD3+-lymfocytter inden infusionen er lig med eller højere end 100 pr. μl.

hvis du lider af graft-versus-host sygdom, som kræver brug af medicin til at undertrykke dit

immunsystem.

Advarsler og forsigtighedsregler

Zalmoxis er et patientspecifikt præparat og må under ingen omstændigheder gives til andre patienter.

Din læge vil føre nøje opsyn med behandlingen. Før du får Zalmoxis, skal du fortælle din læge, hvis:

du lider af infektioner, der kræver administration af ganciclovir (GCV) eller valganciclovir

(VCV) (antiviral behandling) på infusionstidspunktet. I så fald skal behandlingen med Zalmoxis

udsættes indtil 24 timer efter afslutningen af den antivirale behandling.

du lider af graft-versus-host sygdom, der kræver brug af medicin til at undertrykke dit

immunsystem.

hvis du tager medicin, som undertrykker dit immunsystem, eller tager granulocyt-

kolonistimulerende faktor (G-CSF) (som stimulerer knoglemarven til at danne blodceller) efter

at have gennemgået en stamcelletransplantation. I så fald kan Zalmoxis administreres efter en

tilstrækkelig lang udvaskningsperiode (den tid, som er nødvendig for at fjerne medicinen fra din

krop).

hvis du tidligere har fået en bivirkning efter, du har fået Zalmoxis, og den ikke er ophørt inden

for 30 dage efter forekomsten.

Hvis du ikke kan få Zalmoxis

I visse tilfælde vil det måske ikke være muligt, at du får en planlagt infusion af Zalmoxis. Det kan

skyldes fremstillingsproblemer.

I sådanne tilfælde vil din læge blive informeret herom og vil måske stadig finde det formålstjenligt, at

du får behandlingen, eller vil måske vælge en anden behandling til dig.

Børn og unge

På nuværende tidspunkt foreligger der ingen data for disse patienter. Anvendelse af Zalmoxis

anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Zalmoxis

Der er ikke udført studier vedrørende interaktioner.

Fortæl lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Graviditet og amning

Sikkerheden ved brug af Zalmoxis under graviditet og ved amning er ikke blevet undersøgt.

Zalmoxis må ikke anvendes til gravide og ammende kvinder.

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med Zalmoxis og i 6

måneder efter, behandlingen er stoppet.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zalmoxis påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Du skal dog tage hensyn til din generelle helbredsstatus, når du tænker på at udføre opgaver, der

kræver dømmekraft og fysiske og erkendelsesmæssige færdigheder.

Zalmoxis indeholder natrium

Zalmoxis 5-20 x 10

celler/ml infusionsvæske, celledispersion (opslæmning af celler) indeholder 13,3

mmol (305,63 mg) natrium pr. dosis. Dette bør tages i betragtning hos patienter på en kontrolleret

natriumkost.

3.

SÅDAN FÅR DU ZALMOXIS

Zalmoxis må kun ordineres og gives på et hospital af en læge eller sygeplejerske, som er uddannet i at

give dette lægemiddel. Praktiske oplysninger til lægen eller sygeplejersken om håndtering og

administration af Zalmoxis findes sidst i indlægssedlen.

Zalmoxis er blevet fremstillet specielt til dig og må ikke gives til en anden patient. Mængden af celler,

du skal have, afhænger af din kropsvægt. Dosis svarer til 1 ± 0,2 x 10

celler/kg.

Zalmoxis gives som intravenøs infusion via et drop (i en blodåre) i løbet af ca. 20-60 minutter 21-49

dage efter transplantationen. Yderligere infusioner gives én gang om måneden i op til 4 måneder.

Beslutningen om at fortsætte med den næste behandling træffes af din læge og afhænger af dit

immunforsvar.

Hvis du har fået for meget Zalmoxis

Dette lægemiddel er ordineret af en læge, hver dosis er fremstillet udelukkende til dig, og der

fremstilles kun en enkelt dosis ad gangen. Det er derfor usandsynligt, at du vil få for meget.

Hvis du har glemt at få Zalmoxis

Dette lægemiddel er ordineret af en læge og gives på et hospital under strengt opsyn og efter en

forudbestemt plan, så du kan ikke glemme din dosis.

Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Nogle

af disse bivirkninger kan være alvorlige og medføre hospitalsindlæggelse.

Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende symptomer eller bivirkninger, eller hvis nogen symptomer

bekymrer dig, så kontakt straks din læge.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Akut graft-versus-host sygdom (en komplikation, som kan optræde efter en stamcelle- eller

knoglemarvstransplantation, hvor de nyligt transplanterede donorceller angriber patientens krop).

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (forhøjet antal hvide blodlegemer i blodet efter

en transplantation

Kronisk graft-versus-host sygdom (en komplikation, som kan optræde efter en stamcelle- eller

knoglemarvstransplantation, hvor de nyligt transplanterede donorceller angriber patientens

krop)

Intestinal blødning (blødning i tarmsystemet)

Leversvigt (nedsat leverfunktion)

Febril neutropeni (feber forbundet med et nedsat antal hvide blodlegemer)

Nedsat hæmoglobin (nedsat antal røde blodlegemer)

Nedsat trombocyttal (nedsat antal blodplader)

Bronkitis

Feber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, der

ikke er nævnt i denne indlægseddelDu eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen viadet nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere

bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på emballagen. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Opbevares i flydende kvælstof.

Præparatet skal administreres umiddelbart efter optøning. Den maksimale tid, der må forløbe fra

optøning til infusion, er 2 timer ved stuetemperatur (15 °C-30 °C).

Den ydre emballage skal kontrolleres for beskadigelse, og etiketten skal kontrolleres for

overensstemmelse mellem patient og donor.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes som biologisk farligt materiale, der

indeholder genetisk modificerede organismer, og i henhold til lokale retningslinjer.

Hospitalspersonalet er ansvarligt for den korrekte opbevaring af præparatet både før og under brug

samt for korrekt bortskaffelse.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Zalmoxis indeholder:

Det a

ktive stof

betår af allogene T-celler, der er genetisk modificerede med retroviral

vektorindkodning til en afkortet form af human lavaffinitets-nervevækstfaktorreceptor (ΔLNGFR) og

herpes simplex I-virus-tymidinkinase (HSV-TK Mut2).

Hver pose indeholder et volumen på 10-100 ml frossen dispersion i en koncentration på 5-20 x 10

celler/ml.

Øvrige indholdsstoffer:

natriumchlorid, humant serumalbumin og dimethylsulfoxid (se punkt 2).

Udseende og pakningsstørrelser

Zalmoxis er en infusionsvæske, dispersion, der fremtræder som en uigennemsigtig off-white frossen

dispersion af celler.

Zalmoxis udleveres som én individuel behandlingsdosis i en 50-500 ml ethylen-vinyl-acetat-kryopose.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

MolMedSpA

Via Olgettina 58

20132 Milano

Italien

Tel +39-02-212771

Fax +39-02-21277220

info@molmed.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret den

Dette lægemiddel er godkendt under "betingede omstændigheder". Det betyder, at der forventes

yderligere dokumentation for lægemidlet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil mindst en gang om året vurdere nye oplysninger om

lægemidlet, og denne indlægsseddel vil om nødvendigt blive ajourført.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme

og om, hvordan de behandles.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Praktiske oplysninger til læger og sundhedspersonale om håndtering og administration af

Zalmoxis.

Zalmoxis skal administreres under supervision af en læge med erfaring i hæmatopoietisk

stamcelletransplantation for hæmatologiske maligniteter.

Det er vigtigt, at du gennemlæser alle oplysningerne om proceduren, før du administrerer Zalmoxis.

Dosis og behandlingsforløb

En pose indeholder donor-T-celler, der er genetisk modificerede til at udtrykke HSV-TK og ΔLNGFR,

i en koncentration på 5-20 x 10

celler/ml.

Behandlingsforløbet er maksimalt fire infusioner med ca. 1 måneds interval. Beslutningen om at

fortsætte med en ny behandling afhænger af patientens status med hensyn til immunrestitution, som er

opnået, når antal cirkulerende T-lymfocyt er ≥ 100/µl.

Håndteringsinstruktioner

Inden håndtering og administration af Zalmoxis

Zalmoxis forsendes direkte til den afdeling, hvor infusionen skal administreres. Forsendelsen

sker i flydende kvælstof. Posen anbringes i en anden pose (mellemliggende emballage), og

denne placeres i en aluminiumsæske (ydre emballage). Hele pakningen er placeret i en beholder

med flydende kvælstof, der er beregnet til at opretholde den korrekte transport- og

opbevaringstemperatur indtil infusionstidspunktet. Hvis lægemidlet ikke klargøres til infusion

med det samme, overføres posen til en beholder med flydende kvælstof. Må ikke bestråles.

Zalmoxis er fremstillet af humant blod fra en specifik donor og består af genetisk modificerede

celler. Donorer testes for smitsomme sygdomme i henhold til gældende lokale krav. Risikoen

for at smitte sundhedspersonale med infektiøse vira kan dog ikke udelukkes. Derfor skal

sundhedspersonalet træffe passende sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. brug af handsker og

briller) ved håndtering af Zalmoxis.

Den ydre og mellemliggende emballage skal kontrolleres for at verificere præparatet, og den

patientspecifikke etiket, der sidder på æsken og på den mellemliggende pose, skal tjekkes.

Følgende skal kontrolleres før infusion

Kontrollér, at analysecertifikatet med patientidentifikation, udløbsdato og godkendelse til

infusion er modtaget fra indehaveren af markedsføringstilladelsen.

Kontrollér, om patientidentifikationen svarer til den obligatoriske unikke patientinformation, der

er anført på Zalmoxis-posen og på analysecertifikatet.

Når patienten er gjort klar til infusionen, undersøges Zalmoxis-posen for beskadigelse. Posen

skal fremtræde som en uigennemsigtig off-white frossen celledispersion. Hvis posen ser ud til at

være beskadiget eller ikke er intakt, må præparatet ikke anvendes.

Anbring posen i to plastlommer (dobbelt indpakning) for at undgå kontakt med vandet.

Mens det øverste af plastlommen holdes ude af vandet, anbringes den i et 37±1 °C vandbad, idet

man skal være omhyggelig med, at der ikke trænger vand igennem forseglingen. Hvis der er

lækage under optøningen, må præparatet ikke anvendes.

Administration

Når Zalmoxis-posen er helt optøet, fjernes den fra den dobbelte indpakning, hvorefter ydersiden

tørres og desinficeres.

Start infusionen hurtigst muligt; undgå at opbevare posen i vandbadet efter optøning.

Hele posens volumen skal infunderes. Den anbefalede infusionstid er ca. 20-60 minutter.

Efter infusion

Når infusionen er afsluttet, skylles posen 2 til 3 gange med natriumchlorid-infusionsvæske ved

brug af steril teknik for at sikre, at hele Zalmoxis-dosen administreres.

Derefter fjernes den patientspecifikke etiket på posen og anbringes i patientjournalen.

Kryoposen og evt. ikke anvendt lægemiddel eller affald heraf indeholder genetisk modificerede

organismer og skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Zalmoxis må ikke infunderes, hvis

du ikke har modtaget analysecertifikatet.

analysecertifikatet er markeret som forkastet.

udløbsdatoen er overskredet.

den unikke patientinformation på infusionsposen ikke svarer til den pågældende patient.

præparatet på nogen måde er beskadiget.

Opbevaringstid og særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen

Zalmoxis har en opbevaringstid på 18 måneder, når det opbevares i flydende kvælstof.

Zalmoxis skal anvendes omgående efter fjernelse fra forsendelsesbeholderen. Hvis lægemidlet

ikke skal anvendes med det samme, overføres Zalmoxis-posen fra forsendelsesbeholderen til en

beholder med flydende kvælstof.

Opbevaringstiden efter optøning er 2 timer.

BILAG IV

KONKLUSIONER VEDRØRENDE UDSTEDELSE AF

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE UNDER BETINGEDE OMSTÆNDIGHEDER OG

LIGHED FREMLAGT AF DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR

Konklusioner fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur vedrørende:

Betinget markedsføringstilladelse

Efter at have vurderet ansøgningen er CHMP af den opfattelse, at benefit/risk-forholdet er positivt

for anbefaling af udstedelse af en betinget markedsføringstilladelse. Dette er beskrevet nærmere i

den europæiske offentlige vurderingsrapport.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Zalmoxis 5-20 x 10

celler/ml infusionsvæske, dispersion

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

2.1

Generel beskrivelse

Allogene T-celler, der er genetisk modificerede med retroviral vektorindkodning til en afkortet form af

human lavaffinitets-nervevækstfaktorreceptor (ΔLNGFR) og herpes simplex I-virus-tymidinkinase

(HSV-TK Mut2).

2.2

Kvalitativ og kvantitativ sammensætning

Hver pose Zalmoxis indeholder et volumen på 10-100 ml frossen dispersion i en koncentration på 5-20

x 10

celler/ml. Cellerne er af human oprindelse og er genetisk modificerede med en replikationsdefekt

γ-retroviral vektor, der koder for HSV-TK- og ΔLNGFR-generne således, at disse sekvenser integreres

i værtscellernes genom.

Den cellulære sammensætning og det endelige antal celler varierer efter patientens vægt. Ud over

T-cellernes kan der være NK-celler og restniveauer af monocytter og B-celler til stede.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver pose indeholder cirka 13,3 mmol (305,63 mg) natrium pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Infusionsvæske, dispersion.

Uigennemsigtig offwhite frossen dispersion.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Zalmoxis er indiceret som adjuverende behandling i forbindelse med haploidentisk hæmatopoietisk

stamcelletransplantation (HSCT) hos voksne patienter med hæmatologisk højrisiko-malignitet (se pkt.

5.1).

4.2

Dosering og administration

Zalmoxis skal administreres under supervision af en læge med erfaring i HSCT ved hæmatologiske

maligniteter.

Dosering

Den anbefalede dosis og doseringsskema er 1 ± 0,2 x 10

celler/kg som intravenøs infusion med et

tidsinterval på 21-49 dage efter transplantation, ved fravær af spontan immunrekonstitution og/eller

udvikling af

graft versus host-

sygdom (GvHD). Yderligere infusioner administreres med ca. 1 måneds

intervaller maksimalt fire gange, indtil antal cirkulerende T-lymfocytter er ≥ 100/µl.

Zalmoxis bør ikke administreres, hvis cirkulerende T-lymfocytter er ≥100/µl på dagen for den

planlagte infusion efter haploidentisk HSCT.

Pædiatrisk population

Zalmoxis' sikkerhed og virkning hos børn og unge (under 18 år) er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data. Zalmoxis anbefales derfor ikke til brug hos børn og unge under 18 år.

Administration

Zalmoxis er udelukkende til brug som et patientspecifikt lægemiddel, der administreres efter HSCT.

Det administreres ved intravenøs infusion.

Zalmoxis skal infunderes intravenøst over en periode på 20-60 minutter. Hele posens volumen skal

infunderes.

Hvis det er nødvendigt at afbryde infusionen, må den ikke genoptages, hvis infusionsposen er blevet

opbevaret ved stuetemperatur (15 °C - 30 °C) i mere end 2 timer.

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Før infusion skal det bekræftes, at patientens identitet svarer til den obligatoriske unikke information,

som er anført på Zalmoxis-posens etiket og på det relevante analysecertifikat (CoA).

Posen skal fjernes fra det flydende kvælstof, anbringes i en dobbelt posebeholder og optøs i et

vandbad, der på forhånd er opvarmet til 37 °C. Når celledispersionen er helt optøet, tørres og

desinficeres posen, hvorefter dispersionen er klar til at blive infunderet ved den af lægen ordinerede

hastighed. Når dispersionen er infunderet, skylles posen 2 til 3 gange med natriumchlorid-

infusionsvæske for at sikre, at hele Zalmoxis-dosen administreres. Hele posens volumen skal

infunderes.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Immunrekonstitution defineret som cirkulerende T-lymfocytter ≥100/μl på dagen for den planlagte

infusion efter haploidentisk HSCT.

GvHD, hvor systemisk immunsupprimerende behandling er nødvendig.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Zalmoxis er et patientspecifikt præparat og må under ingen omstændigheder administreres til andre

patienter. Det må ikke administreres, hvis følgende tilstande opstår:

a) infektioner, der kræver administration af ganciclovir (GCV) eller valganciclovir (VCV) på

infusionstidspunktet;

b) GvHD, der kræver systemiske immunsuppressiva;

c) igangværende behandling med systemiske immunsuppressiva eller administration af

granulocyt-koloni-stimulerende faktor (G-CSF) efter haploidentisk HSCT.

Patienter, som karakteriseres ved tilstand a), kan få Zalmoxis 24 timer efter seponering af den

antivirale behandling; patienter, som karakteriseres ved tilstand b) eller c), kan få Zalmoxis efter en

tilstrækkelig udvaskningsperiode.

Zalmoxis 5-20 x 10

celler/ml infusionsvæske, celledispersion, indeholder 13,3 mmol (305,63 mg)

natrium pr. dosis. Dette bør tages i betragtning hos patienter på en kontrolleret natriumkost.

Det anbefales stærkt, at præparatets etiket efter afslutning af Zalmoxis-infusionen fjernes fra posen og

anbringes i patientjournalen.

Behandlingen skal seponeres ved forekomst af enhver grad 3-4 bivirkning relateret til administration

af Zalmoxis eller ved en grad 2 bivirkning, der ikke er bedret til grad 1 eller mindre inden for de næste

30 dage.

Zalmoxis udvindes fra bloddonorceller. Selv hvis donorer i forvejen er testede og fundet negative for

overførbare infektionssygdomme, skal der tages forholdsregler ved håndtering af Zalmoxis.

Sundhedspersonale, der håndterer Zalmoxis, skal derfor tage passende forholdsregler (bære handsker

og briller) for at undgå mulig overførsel af infektionssygdomme.

Tilfælde, hvor Zalmoxis ikke kan udleveres / infunderes

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at give patienten Zalmoxis på grund af

fremstillingsproblemer.

Der kan være tilfælde, hvor den behandlende læge stadigt finder det formålstjenligt at give

behandlingen eller vælger en alternativ behandling.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / Kontraception hos mænd og kvinder

Risikoen for vertikal viral transmission ved spredning af virus er teoretisk ubetydelig, men kan dog

ikke udelukkes. Kvinder i den fertile alder skal udvise en negativ graviditetstest (serum eller urin)

inden for 14 dage før behandlingsstart. Både mandlige og kvindelige patienter, der (skal) behandles

med Zalmoxis og deres partnere skal anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter

behandlingen med Zalmoxis.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af Zalmoxis til gravide kvinder.

Der er ikke udført studier hos dyr. I betragtning af den tilsigtede kliniske anvendelse i forbindelse med

en haploidentisk knoglemarvstransplantation forventes der ikke at være behov for behandling under

graviditet.

For en sikkerheds skyld må Zalmoxis ikke administreres under graviditet eller til kvinder i den fertile

alder, der ikke anvender kontraception.

Det er påvist, at Zalmoxis-celler kan cirkulere i årevis efter den sidste administration. I tilfælde af

graviditet efter behandling med Zalmoxis forventes der ikke negative virkninger på graviditeten og

fosterudviklingen, da lymfocytter ikke passerer placenta.

Amning

Der foreligger ingen data om anvendelse af Zalmoxis under amning. Immunceller udskilles i human

mælk i lave mængder.

Det anbefales ikke at amme under og efter behandling med Zalmoxis.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om Zalmoxis' indvirkning på fertilitet. Myeloablative

konditioneringsregimer udført i forbindelse med en haploidentisk knoglemarvstransplantation er dog

blevet forbundet med sterilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Zalmoxis påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Ud fra lægemidlets farmakologiske egenskaber kan der ikke forudsiges skadelig indvirkning på

sådanne aktiviteter. Patientens kliniske status og Zalmoxis' bivirkningsprofil skal tages i betragtning,

når patientens evne til at udføre opgaver, der kræver dømmekraft og motoriske eller kognitive

færdigheder, vurderes.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I det kliniske studie TK007 fik 30 patienter med hæmatologisk højrisiko-malignitet, der gennemgik

HSCT, Zalmoxis hver måned op til maksimalt fire infusioner.

Den hyppigste bivirkning, som blev rapporteret af patienter, behandlet med Zalmoxis i det kliniske

studie TK007, var akut GvHD.

Tabel over bivirkninger

Bivirkninger, som blev registreret i det kliniske studie TK007, er anført i tabel 1 efter

systemorganklasse og hyppighed.

Indenfor hver hyppighedsgruppe vises bivirkningerne efter faldende sværhedsgrad.

Tabel 1. Zalmoxis' bivirkninger registreret i TK007 studiet

Systemorganklasse

Hyppighed og bivirkninger

Meget almindelig

( ≥ 1/10)

Almindelig

( ≥ 1/100; < 1/10)

Benigne, maligne og uspecificerede

tumorer (inkl. cyster og polypper)

Post-transplantation

lymfoproliferativ sygdom

Immunsystemet

Akut GvHD

(33 % af patienterne)

Kronisk GvHD

Mave-tarm-kanalen

Intestinal blødning

Lever og galdeveje

Leversvigt

Blod og lymfesystem

Febril neutropeni

Nedsat hæmoglobin

Nedat trombocyttal

Infektioner og parasitære sygdomme

Bronchitis

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Globalt forekom akutte episoder af GvHD hos 10 patienter (33 %) med en mediantid til start på

90 dage efter HSCT og 42 dage efter sidste infusion af Zalmoxis. Sværhedsgraden af akut GvHD var

grad 1 i ét tilfælde (3 %), grad 2 i syv (23 %), grad 3 i ét (3 %) og grad 4 i ét (3 %) tilfælde. Alle

tilfælde af akut GvHD var helt ophørt efter en median varighed på 12 dage. Kun én patient (3 %)

udviklede svær kronisk GvHD, som indtraf henholdsvis 159 dage efter HSCT og 129 dage efter sidste

infusion og var helt ophørt efter 107 dage. Der var ingen GvHD-relaterede dødsfald eller langvarige

komplikationer. Både akut og kronisk GvHD udvikledes kun hos patienter, som havde opnået

immunrekonstitution.

Til behandling af Zalmoxis-relateret GvHD ved aktivering af selvmordsgenet fik patienter ganciclovir

(GCV) intravenøst eller

mere patientvenligt

valganciclovir (VCV) oralt. Alle tegn og symptomer

på grad 2 til 4 akut eller svær kronisk GvHD var helt ophørt efter en median behandlingsvarighed af

GCV eller VCV på 15 dage. En patient med grad 1 akut GvHD fik ikke nogen behandling. Syv

patienter havde behov for supplerende immunsupprimerende behandling bestående af steroider,

mycophenolat og/eller ciclosporin.

Pædiatrisk population

Ingen specifik pædiatrisk gruppe er blevet undersøgt på nuværende tidspunkt. Kun en 17-årig ung

mand, som havde T-celle lymfoblastisk lymfom, blev behandlet i TK007-studiet med to infusioner af

Zalmoxis. Der er ikke indrettet nogen bivirkninger for denne patient.

Andre særlige populationer

I det kliniske TK007-studie blev én 66-årig gammel kvinde behandlet med én infusion af Zalmoxis.

Patienten oplevede ingen bivirkninger. Der er ikke klarlagt nogen konsekvenser vedrørende brug af

Zalmoxis til patienter på 65 år eller derover.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Symptomer på overdosering kendes ikke. I tilfælde af overdosering skal patienter overvåges nøje for

symptomer på bivirkninger, og relevant symptomatisk behandling skal straks iværksættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre antineoplastiske midler, ATC-kode: endnu ikke tildelt

Virkningsmekanisme

Zalmoxis' primære virkningsmekanisme beror på dets evne til at facilitere og stimulere

immunrekonstitution.

Zalmoxis består af donor-T-lymfocytter, der er genetisk modificerede til at udtrykke HSV-TK Mut2,

som er et selvmordsgen. Dette muliggør det selektive drab af celler i deling ved administration af pro-

druget GCV, som er enzymatisk fosforyleret til en aktiv triphosphatanalog af HSV-TK. Triphosphat-

GCV hæmmer kompetitivt inkorporering af deoxyguanosintriphosphat (dGTP) i det voksende DNA

og dræber således de prolifererende celler.

Hvis GvHD opstår, skal der administreres GCV/VCV. De aktiverede, transducerede T-lymfocytter,

som forårsager GvHD, konverterer GCV til dets toksiske form og undergår derved apoptose. Denne

strategi muliggør det direkte angreb (targeting) mod de T-lymfocytter, som initierer GvHD-responset.

Farmakodynamisk virkning

I det kliniske studie TK007 fik de 30 behandlede patienter den første infusion af Zalmoxis mediant 43

dage efter HSCT. Det mediane tidsinterval mellem den første og de efterfølgende infusioner af

Zalmoxis var 30 dage.

Immunrekonstituerede patienter opnåede et CD3

-celletal på ≥ 100/μl mediant 77 dage efter HSCT.

Især ved immunrekonstitution repræsenterer Zalmoxis-celler en stor andel af de cirkulerende

lymfocytter, mens andelen af Zalmoxis-celler på senere tidspunkter falder progressivt, og ikke-

transducerede lymfocytter ekspanderer fra donor-deriverede prækursorer. Et år efter Zalmoxis-

administrationen domineredes det nye rekonstituerede T-celle-repertoire af ikke-transducerede celler

af donoroprindelse, som viste et polyklonalt mønster, som kan sammenlignes med raske personers.

Klinisk virkning og sikkerhed

Zalmoxis blev evalueret i et klinisk fase I/II-studie (TK007) med voksne patienter med hæmatologiske

maligniteter med høj risiko for relaps, som havde gennemgået en stamcelletransplantation fra en

human leukocyt-antigen (HLA)-mismatchet (haploidentisk) donor. Hæmatologiske maligniteter med

høj risiko, hvor patienten fik Zalmoxis, omfattede akut myeloid leukæmi (AML), sekundær AML,

akut lymfoblastisk leukæmi, myelodysplastisk syndrom og non-Hodgkin lymfom.

Behandlingsplanen bestod af administration af genetisk modificerede donor-T-lymfocytter (fra 1 x 10

til 1 x 10

celler/kg kropsvægt). De primære mål i TK007-studiet var at evaluere incidens og tid til

immunrekonstitution, defineret ved antallet af cirkulerende CD3+ ≥ 100/μl ved to konsekutive

observationer, samt incidens af GvHD og respons på GCV. Kriterier for at få Zalmoxis-infusioner

inkluderede fravær af både immunrekonstitution og GvHD.

Ud af de 30 patienter, der fik Zalmoxis, opnåede 23 patienter (77 %) immunrekonstitution med en

mediantid på 31 dage efter den første infusion. Blandt de patienter, der opnåede immunrekonstitution,

blev der rapporteret non-relaps mortalitet (NRM) hos 17 %. 35 % af patienterne, der opnåede

immunrekonstitution, var sygdomsfrie efter 5 år, og 34 % var i live efter 10 år.

Resultater fra en parret analyse, der omfattede 36 Zalmoxis-patienter (22 fra TK007-forsøget og 14 fra

det igangværende fase III TK008-forsøg) og 127 kontrolpatienter viste, at patienter behandlet med

Zalmoxis, der havde overlevet de første 3 uger efter transplantationen uden recidiv, havde fordel med

hensyn til 1 års generel overlevelse (40 %

vs

51 % (p=0,03)) og 1-årig NRM (42 %

vs

23 % (p=0,04)).

Der var ingen signifikant forskel med hensyn til leukæmifri overlevelse og risikoen for recidiv.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Zalmoxis i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population med følgende tilstand:

adjuverende behandling til hæmatopoietisk celletransplantation (se pkt. 4.2 for oplysninger om

pædiatrisk anvendelse).

Dette lægemiddel er godkendt under "betingende omstændigheder". Det betyder, at der forventes

yderligere dokumentation for lægemidlet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil mindst en gang om året vurdere nye oplysninger om

lægemidlet, og produktresuméet vil om nødvendigt blive ajourført.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Præparatets art og tilsigtede brug er således, at konventionelle studier vedrørende farmakokinetiske

forhold, herunder absorption, fordeling, metabolisme og elimination ikke er relevante.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke udført konventionelle studier vedrørende toksikologi, karcinogenicitet, mutagenicitet og

reproduktionstoksicitet.

Non-kliniske sikkerhedsdata, indhentet i to forskellige modeller for GvHD hos immundefekte dyr,

viste ingen specielle risici for mennesker, men muliggjorde kun en meget begrænset

sikkerhedsvurdering.

In vitro

-evaluering af onkologisk potentiale indikerer, at risikoen for malign

transformation er lav.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Humant serumalbumin

Dimethylsulfoxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder ved opbevaring i flydende kvælstof.

Præparatet skal administreres umiddelbart efter optøning. Under brug må opbevaringstid og -forhold

ikke overstige 2 timer ved stuetemperatur (15 °C-30 °C).

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i flydende kvælstofdamp.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser og specielt udstyr til anvendelse, administration eller

implantation

Én individuel behandlingsdosis i en 50-500 ml ethylenvinylacetat-kryopose i en plastikpose og

derefter en metalæske.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Zalmoxis er et patientspecifikt lægemiddel. Før infusion skal det bekræftes, at patientens identitet

svarer til den obligatoriske unikke donorinformation.

Zalmoxis udvindes fra bloddonorceller. Selv hvis donorer i forvejen er testede og fundet negative for

overførbare infektionssygdomme, skal der tages forholdsregler ved håndtering af Zalmoxis (se pkt.

4.4).

Dette lægemiddel indeholder genetisk modificerede celler. Lokale retningslinjer for biosikkerhed

gældende for sådanne præparater skal følges for ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf.

Arbejdsoverflader og materialer, der kan have været i kontakt med Zalmoxis, skal dekontamineres

med et passende desinfektionsmiddel.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

MolMedS.p.A.

Via Olgettina 58

20132 Milano

Italien

+39-02-212771

+39-02-21277220

e-mail: info@molmed.com

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMMER

EU/1/16/1121/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/454627/2016

EMEA/H/C/002801

EPAR – sammendrag for offentligheden

Zalmoxis

Allogene T-celler, der er genetisk modificerede med retroviral

vektorindkodning til en afkortet form af human lavaffinitets-

nervevækstfaktorreceptor (ΔLNGFR) og herpes simplex I-virus-tymidinkinase

(HSV-TK Mut2)

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Zalmoxis. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af

en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Zalmoxis bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Zalmoxis, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Zalmoxis, og hvad anvendes det til?

Zalmoxis er et lægemiddel, der anvendes som tillægsbehandling hos voksne, der har fået en

hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT, en transplantation af celler, der kan udvikle sig til

forskellige typer blodlegemer) fra en partielt matchende donor (en såkaldt haploidentisk

transplantation). Zalmoxis anvendes hos patienter, der har fået en haploidentisk HSCT, fordi de har

alvorlig blodkræft, f.eks. visse typer leukæmi eller lymfomer. Før patienter får en HSCT, vil de have

modtaget behandling for at fjerne eksisterende celler fra knoglemarven, herunder kræftceller og

immunceller. Zalmoxis gives for at hjælpe patientens immunsystem med at restituere sig efter

transplantationen.

Zalmoxis er et lægemiddel til avanceret terapi, som kaldes et "somatisk celleterapiprodukt". Denne

type lægemiddel indeholder celler eller væv, der er manipuleret, så de kan anvendes til at helbrede,

diagnosticere eller forebygge en sygdom. Zalmoxis indeholder T-celler (en type hvide blodlegemer),

Zalmoxis

EMA/454627/2016

Side 2/4

der er blevet genetisk modificerede

. For at fremstille Zalmoxis udskiller man T-celler fra HSCT-

donoren fra resten af cellerne i transplantatet. Disse T-celler bliver så genetisk modificerede, så de

indeholder et "selvmordsgen".

Da antallet af patienter, der gennemgår haploidentisk HSCT, er lavt, blev Zalmoxis den 20. oktober

2003 udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme".

Hvordan anvendes Zalmoxis?

Zalmoxis udleveres kun efter recept, og behandlingen gives under opsyn af en læge med erfaring i

behandling af blodkræft ved hjælp af HSCT.

Zalmoxis fremstilles til brug hos en specifik patient. Det gives 21-49 dage efter transplantationen, men

kun hvis transplantatet ikke allerede har genoprettet patientens immunforsvar, og kun hvis patienten

ikke har udviklet Graft versus Host-sygdom (hvor transplanterede celler angriber kroppen).

Zalmoxis gives som infusion (drop) i en vene over 20-60 minutter én gang om måneden i op til fire

måneder, indtil de cirkulerende T-celler når et vist niveau. Dosen af Zalmoxis afhænger af patientens

legemsvægt.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Zalmoxis?

Når Zalmoxis gives efter en transplantation, hjælper det patientens krop med at opbygge

immunforsvaret og beskytter således patienten mod infektioner. Nogle gange kan det dog forekomme,

at T-cellerne i Zalmoxis angriber patientens krop og forårsager Graft versus Host-sygdom. T-cellerne i

Zalmoxis har et selvmordsgen, der gør dem følsomme over for lægemidlerne ganciclovir og

valganciclovir. Hvis patienten udvikler Graft versus Host-sygdom, gives der ganciclovir eller

valganciclovir, som dræber de T-celler, der har selvmordsgenet, hvorved sygdommen behandles, og

dens videre udvikling forebygges.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Zalmoxis?

Zalmoxis er undersøgt i en hovedundersøgelse med 30 patienter, der havde fået haploidentisk HSCT

på grund af alvorlig blodkræft. I denne undersøgelse blev Zalmoxis ikke sammenlignet med noget

andet lægemiddel. Virkningen blev hovedsageligt målt på genoprettelsen af immunforsvaret bedømt

ved koncentrationen af T-celler i blodet. 77 % af de patienter, der fik Zalmoxis (23 ud af 30), fik

genoprettet deres immunforsvar. Graft versus Host-sygdom forekom hos 10 patienter, som derpå fik

ganciclovir eller valganciclovir, enten alene eller i kombination med andre lægemidler. Alle 10 patienter

blev raske igen efter Graft versus Host-sygdommen.

Data fra hovedundersøgelsen blev også kombineret med data fra en anden igangværende

undersøgelse, og overlevelsesrater for 37 patienter, der blev behandlet med Zalmoxis (23 fra

hovedundersøgelsen og 14 fra den igangværende undersøgelse), blev sammenlignet med

overlevelsesrater fra en patientdatabase på 140 patienter, der tidligere har fået haploidentisk HSCT.

Andelen af patienter, der var i live efter ét år, var 51 % blandt de patienter, der fik Zalmoxis,

sammenlignet med 34-40 % blandt de patienter, der ikke fik Zalmoxis.

Allogene T-celler, der er genetisk modificerede med retroviral vektorindkodning til en afkortet form af human lavaffinitets-

nervevækstfaktorreceptor (ΔLNGFR) og herpes simplex I-virus-thymidinkinase (HSV-TK Mut2).

Zalmoxis

EMA/454627/2016

Side 3/4

Hvilke risici er der forbundet med Zalmoxis?

De hyppigste bivirkninger ved Zalmoxis (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er akut

Graft versus Host-sygdom (hvor sygdommen udvikler sig inden for ca. 100 dage efter

transplantationen). Når Zalmoxis anvendes, kan denne bivirkning behandles med ganciclovir eller

valganciclovir.

Zalmoxis må ikke anvendes hos patienter, hvis immunforsvar er genoprettet. Det må heller ikke

bruges hos patienter, der allerede har udviklet behandlingskrævende Graft versus Host-sygdom.

Den fuldstændige liste over begrænsninger og indberettede bivirkninger ved Zalmoxis fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Zalmoxis godkendt?

Det er påvist, at Zalmoxis hjælper med at genoprette immunforsvaret hos patienter, der har fået

haploidentisk HSCT mod alvorlig blodkræft; disse patienter har begrænsede behandlingsmuligheder og

en dårlig prognose. Zalmoxis sikkerhedsprofil anses for at være acceptabel. Den primære risiko er

Graft versus Host-sygdom, men denne kan behandles effektivt med ganciclovir eller valganciclovir, der

dræber T-cellerne i Zalmoxis.

Selvom der er behov for yderligere data for at kunne vurdere omfanget af fordelene, besluttede

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP), at fordelene ved Zalmoxis opvejer risiciene,

og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.

Zalmoxis har fået en "betinget godkendelse". Det betyder, at virksomheden er blevet pålagt at

fremskaffe mere viden om lægemidlet. Hvert år gennemgår Det Europæiske Lægemiddelagentur alle

nye oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om nødvendigt dette sammendrag.

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Zalmoxis?

Da Zalmoxis har fået en betinget godkendelse, skal den virksomhed, der markedsfører produktet,

fremlægge resultaterne af en igangværende undersøgelse blandt højrisikopatienter med akut leukæmi.

I undersøgelsen sammenlignes haploidentisk HSCT efterfulgt af behandling med Zalmoxis med

haploidentisk HSCT indeholdende T-celler efterfulgt af behandling med cyclophosphamid (et

lægemiddel, der bruges til at forhindre Graft versus Host-sygdom) og med haploidentisk HSCT uden T-

celler.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Zalmoxis?

Virksomheden, der markedsfører Zalmoxis, vil fremlægge informationsmateriale til sundhedspersoner

med detaljerede oplysninger om risiciene, herunder Graft versus Host-sygdom, og om, hvordan

lægemidlet anvendes korrekt. Virksomheden vil også indsamle data fra alle patienter, der behandles

med Zalmoxis, via et register og følge deres udvikling efter behandling for at undersøge lægemidlets

sikkerhed og virkning over tid.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Zalmoxis.

Zalmoxis

EMA/454627/2016

Side 4/4

Andre oplysninger om Zalmoxis

Den fuldstændige EPAR for Zalmoxis findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Zalmoxis, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Zalmoxis findes

på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease

designation.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information