Exalief

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Exalief 400 mg tabletter

Eslicarbazepinacetat

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Exalief til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Exalief

Sådan skal De tage Exalief

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Exalief hører til en gruppe medicin, der kaldes antiepileptika, som anvendes til behandling af epilepsi,

en tilstand med gentagne anfald eller kramper.

Exalief anvendes til voksne patienter, som allerede får anden medicin mod epilepsi, men stadig får

anfald, der påvirker en del af hjernen (fokale anfald). Disse anfald kan være efterfulgt af anfald, der

påvirker hele hjernen (sekundær generalisering).

Lægen har ordineret Exalief til Dem for at nedsætte antallet af anfald.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR

DE BEGYNDER AT TAGE EXALIEF

Tag ikke Exalief:

hvis De er overfølsom (allergisk) over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater

(f.eks. carbamazepin eller oxcarbazepin, som er medicin til behandling af epilepsi) eller et af de

øvrige indholdsstoffer

hvis De lider af en bestemt type rytmeforstyrrelser i hjertet (2. eller 3. grads atrioventrikulært

blok (AV-blok).

Vær ekstra forsigtig med at tage Exalief

Kontakt straks lægen:

hvis De får udslæt, besvær med at synke eller trække vejret eller hævelser i læber, ansigt, hals

eller tunge, da der kan være tale om en allergisk reaktion

hvis De lider af forvirring, tiltagende anfald eller bevidsthedssvækkelse, hvilket kan være tegn

på et lavt saltindhold i blodet.

Fortæl det til lægen:

hvis De har dårlige nyrer. Måske skal lægen justere dosis. Patienter med alvorlig nyresygdom

bør ikke tage Exalief.

hvis De har dårlig lever. Patienter med alvorlig leversygdom bør ikke tage Exalief.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis De tager medicin, der kan give forstyrrelser i hjertediagrammet (EKG) i form af et øget

PR-interval. Tal med lægen om dette, hvis De er usikker på, om den medicin, De får, kan have

denne virkning.

hvis De har dårligt hjerte, f.eks. hjertesvigt eller hjerteanfald.

hvis De lider af anfald, der begynder med en udbredt elektrisk impuls, der omfatter begge

hjernehalvdele.

Exalief kan give svimmelhed og/eller sløvhed særligt i begyndelsen af behandlingen. Vær ekstra

forsigtig med at undgå uheld (fald) under behandlingen med Exalief.

Et lille antal patienter, der får antiepileptika, har haft tanker om at skade sig selv eller begå selvmord.

Kontakt straks Deres læge, hvis De på noget tidspunkt får den slags tanker.

Børn

Exalief må ikke gives til børn under 18 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det til lægen, hvis De tager phenytoin (medicin mod epilepsi), da dosis muligvis skal

justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager carbamazepin (medicin mod epilepsi), da dosis måske skal

justeres, og da hyppigheden af visse bivirkninger ved Exalief (dobbeltsyn, koordinationsbesvær og

svimmelhed) kan øges.

Fortæl det til lægen, hvis De tager simvastatin (medicin til at sænke kolesteroltallet), da dosis

måske skal justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager den blodfortyndende medicin warfarin.

Fortæl det til lægen, hvis De tager medicin mod depression (tricykliske antidepressiva) som f.eks.

amitriptylin.

Fortæl det til lægen, hvis De bruger hormonel prævention eller prævention, der tages gennem

munden. Exalief kan nedsætte sikkerheden af hormonelle præventionsmidler så som p-piller. De

bør derfor bruge anden sikker prævention under behandling med Exalief og frem til afslutningen

på den aktuelle menstruationscyklus efter endt behandling.

De må ikke tage oxcarbazepin (medicin mod epilepsi) sammen med Exalief, da det er uvist, om

det er sikkert at tage de to lægemidler samtidig.

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Dette er vigtigt, hvis den anden medicin

påvirker Exaliefs virkning, eller Exalief påvirker den anden medicins virkning.

Brug af Exalief sammen med mad og drikke

Exalief tabletter kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Graviditet og amning

Fortæl det straks til lægen, hvis De er gravid eller planlægger graviditet. Hvis De er gravid, må De kun

tage Exalief efter aftale med lægen.

Undersøgelser har vist, at der er en øget risiko for misdannelser hos børn af kvinder, der tager medicin

mod epilepsi. På den anden side må behandlingen med epilepsimedicin ikke afbrydes, da forværring af

sygdommen kan skade både mor og barn.

De må ikke amme, mens De tager Exalief. Det vides ikke, om Exalief udskilles i modermælk.

Se ‘Brug af anden medicin’ for råd om prævention.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Exalief kan give svimmelhed og sløvhed og påvirke synet, særligt i begyndelsen af behandlingen. Lad

være med at færdes i trafikken eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De oplever nogle af disse

bivirkninger.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE EXALIEF

Tag altid Exalief nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Voksne

Der er to former for dosering til voksne:

Dosis når behandlingen startes

400 mg dosis en gang dagligt i en eller to uger, inden der øges til vedligeholdelsesdosen. Deres læge

afgør, om De skal have denne dosis i en eller to uger.

Vedligeholdelsesdosis

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 800 mg en gang dagligt.

Afhængig af Deres reaktion på Exalief kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt.

Ældre (>65 år)

Hvis De er ældre, fastsætter lægen en passende dosis.

Patienter med dårlige nyrer

Hvis De har dårlige nyrer, vil De normalt få en lavere dosis Exalief. Deres læge vil ordinere den dosis,

der passer bedst til Dem. De bør ikke tage Exalief , hvis De har en alvorlig nyresygdom.

Patienter med dårlig lever

Doseringen er den samme som til voksne. De bør ikke tage Exalief, hvis De har en alvorlig

leversygdom. Tal med Deres læge, hvis De er tvivl om, hvilken dosis De skal tage.

Anvendelsesmåde og indgivelsesvej

Tabletterne sluges hele med et glas vand.

Hvis De har taget for mange Exalief tabletter

Kontakt straks en læge eller skadestuen, hvis De er kommet til at tage for mange Exalief tabletter. Tag

pakningen med, så lægen ved, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Exalief

Hvis De har glemt at tage en tablet, skal De tage den, så snart De kommer i tanke om det og derefter

fortsætte som vanligt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis De holder op med at tage Exalief

De må ikke afbryde behandlingen pludseligt, da det medfører en risiko for, at De vil få flere anfald.

Deres læge afgør, hvor længe De skal tage Exalief. Hvis lægen beslutter at stoppe behandlingen med

Exalief, skal doseringen sædvanligvis nedtrappes. Det er vigtigt at fuldføre den behandling, lægen har

ordineret, da symptomerne ellers kan forværres.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Exalief kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger kan være meget alvorlige. Hvis De oplever nogle af nedenstående bivirkninger,

skal De holde op med tage Exalief og straks kontakte en læge eller skadestuen, da De kan have behov

for akut lægehjælp:

Udslæt, besvær med at synke eller trække vejret, hævelser i læber, ansigt, hals eller tunge. Det

kan være tegn på en allergisk reaktion.

Bivirkningerne nedenfor er opdelt efter hyppighed som følger:

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter)

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)

Meget almindelige

bivirkninger:

Svimmelhed eller søvnighed

Almindelige

bivirkninger:

Usikker på benene eller en følelse af, at det hele drejer rundt

Kvalme eller opkastning

Hovedpine

Diarré

Dobbeltsyn eller uklart syn

Nedsat koncentration

Mathed eller træthedsfølelse

Rysten

Klodsethed

Hududslæt

Følelsesløshed og snurren i hænder og fødder

Ikke almindelige

bivirkninger:

Overfølsomhed

Forværring af anfald

Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Symptomerne omfatter intolerance over for kulde, stor

tunge, tynde og skøre fingernegle eller tyndt/skørt hår samt lav kropstemperatur

Forhøjet indhold af fedt (triglycerider) i blodet

Søvnbesvær

Leverproblemer

Højt eller lavt blodtryk eller blodtryksfald, når man rejser sig

Blodprøver, der viser et lavt indhold af salte eller natrium eller et fald i de røde blodlegemer

Væskemangel

Forandrede øjenbevægelser, sløret sy

n, røde øjne eller øjensm

erter

Fald

Dårlig hukommelse eller glemsomhed

Gråd, nedtrykthed, nervøsitet eller forvirring, ligegyldighed eller manglende følelser

Manglende evne til at tale eller skrive eller forstå tale eller skrift

Ophidselse

Irritabilitet

Humørforandringer eller hallucinationer

Talebesvær

Næseblod

Smerter i brystet

Vægttab og generelt dårligt helbred (kakeksi)

Følelsesløshed et eller flere steder i kroppen

Brændende fornemmelse

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forandringer i lugtesansen og/eller smagssansen

Ørepine eller ringen for ørerne

Hævelser i arme og ben

Halsbrand, urolig mave, mavesmerter, oppustethed og ubehag eller mundtørhed

Blod i afføringen

Betændelse i tandkødet eller munden eller tandpine

Smerter når man synker

Svedtendens eller tør hud

Forandringer i negle eller hud (f.eks. rød hud)

Hårtab

Uregelmæssig menstruation

Øget urinproduktion om natten

Urinvejsinfektion

General utilpashed eller kuldegysninger

Øget eller nedsat appetit

Vægttab eller voldsom vægtstigning

Muskelsmerter

Smerter i ryg eller nakke

Kolde lemmer

Hurtigere, langsommere eller uregelmæssig puls

Søvnighed

Bevægelsesforstyrrelser, der stammer fra nervesystemet, hvor musklerne trækker sig sammen, så

der forekommer vridende og gentagne bevægelser eller unormale stillinger. Symptomerne omfatter

skælven, smerter og kramper

Irriteret tyktarm. Symptomerne omfatter kroniske mavesmerter og diarré eller forstoppelse.

Sjældne

bivirkninger:

Nedsat antal blodplader og dermed øget risiko for blødninger og blå mærker

Voldsomme ryg- og mavesmerter

Nedsat antal hvide blodlegemer og dermed øget risiko for infektion

Brug af Exalief sættes i forbindelse med en uregelmæssighed på hjertediagrammet (EKG’et), der

kaldes forlænget PR-interval. Der kan opstå bivirkninger i forbindelse med denne uregelmæssighed

(f.eks. besvimelse og langsommere puls).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Exalief efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen og æsken. Udløbsdatoen (EXP) er

den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere m

dicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Exalief indeholder

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aktivt stof: Eslicarbazepinacetat. Hver tablet indeholder 400 mg eslicarbazepinacetat.

Øvrige indholdsstoffer: Povidon K29/32, croscarmellosenatrium og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Exalief 400 mg tabletter er hvide, runde og bikonvekse. Tabletterne har ’ESL 400’ præget på den ene

side og delekærv på den anden side. Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere

at sluge. Delekærven deler ikke tabletten i to lige store doser.

Tabletterne er pakket i blisterkort i æsker med 7, 14 eller 28 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

BIAL - Portela & Cª, S.A., À Av. da Siderurgia Nacional

4745-457 S. Mamede do Coronado

Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

Hvis De vil have yderligere oplysninger om Exalief, skal De henvende Dem til indehaveren af

markedsføringstilladelsen.

Denne indlægsseddel blev senest godkendt {

MM/ÅÅÅÅ

}

De kan finde yderligere information om Exalief på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Exalief 600 mg tabletter

Eslicarbazepinacetat

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Exalief til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Exalief

Sådan skal De tage Exalief

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Exalief hører til en gruppe medicin, der kaldes antiepileptika, som anvendes til behandling af epilepsi,

en tilstand med gentagne anfald eller kramper.

Exalief anvendes til voksne patienter, som allerede får anden medicin mod epilepsi, men stadig får

anfald, der påvirker en del af hjernen (fokale anfald). Disse anfald kan være efterfulgt af anfald, der

påvirker hele hjernen (sekundær generalisering).

Lægen har ordineret Exalief til Dem for at nedsætte antallet af anfald.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR

DE BEGYNDER AT TAGE EXALIEF

Tag ikke Exalief:

hvis De er overfølsom (allergisk) over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater

(f.eks. carbamazepin eller oxcarbazepin, som er medicin til behandling af epilepsi) eller et af de

øvrige indholdsstoffer

hvis De lider af en bestemt type rytmeforstyrrelser i hjertet (2. eller 3. grads atrioventrikulært

blok (AV-blok).

Vær ekstra forsigtig med at tage Exalief

Kontakt straks lægen:

hvis De får udslæt, besvær med at synke eller trække vejret eller hævelser i læber, ansigt, hals

eller tunge, da der kan være tale om en allergisk reaktion

hvis De lider af forvirring, tiltagende anfald eller bevidsthedssvækkelse, hvilket kan være tegn

på et lavt saltindhold i blodet.

Fortæl det til lægen:

hvis De har dårlige nyrer. Måske skal lægen justere dosis. Patienter med alvorlig nyresygdom

bør ikke tage Exalief.

hvis De har dårlig lever. Patienter med alvorlig leversygdom bør ikke tage Exalief.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis De tager medicin, der kan give forstyrrelser i hjertediagrammet (EKG) i form af et øget

PR-interval. Tal med lægen om dette, hvis De er usikker på, om den medicin, De får, kan have

denne virkning.

hvis De har dårligt hjerte, f.eks. hjertesvigt eller hjerteanfald.

hvis De lider af anfald, der begynder med en udbredt elektrisk impuls, der omfatter begge

hjernehalvdele.

Exalief kan give svimmelhed og/eller sløvhed særligt i begyndelsen af behandlingen. Vær ekstra

forsigtig med at undgå uheld (fald) under behandlingen med Exalief.

Et lille antal patienter, der får antiepileptika, har haft tanker om at skade sig selv eller begå selvmord.

Kontakt straks Deres læge, hvis De på noget tidspunkt får den slags tanker.

Børn

Exalief må ikke gives til børn under 18 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det til lægen, hvis De tager phenytoin (medicin mod epilepsi), da dosis muligvis skal

justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager carbamazepin (medicin mod epilepsi), da dosis måske skal

justeres, og da hyppigheden af visse bivirkninger ved Exalief (dobbeltsyn, koordinationsbesvær og

svimmelhed) kan øges.

Fortæl det til lægen, hvis De tager simvastatin (medicin til at sænke kolesteroltallet), da dosis

måske skal justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager den blodfortyndende medicin warfarin.

Fortæl det til lægen, hvis De tager medicin mod depression (tricykliske antidepressiva) som f.eks.

amitriptylin.

Fortæl det til lægen, hvis De bruger hormonel prævention eller prævention, der tages gennem

munden. Exalief kan nedsætte sikkerheden af hormonelle præventionsmidler så som p-piller. De

bør derfor bruge anden sikker prævention under behandling med Exalief og frem til afslutningen

på den aktuelle menstruationscyklus efter endt behandling.

De må ikke tage oxcarbazepin (medicin mod epilepsi) sammen med Exalief, da det er uvist, om

det er sikkert at tage de to lægemidler samtidig.

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Dette er vigtigt, hvis den anden medicin

påvirker Exaliefs virkning, eller Exalief påvirker den anden medicins virkning.

Brug af Exalief sammen med mad og drikke

Exalief tabletter kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Graviditet og amning

Fortæl det straks til lægen, hvis De er gravid eller planlægger graviditet. Hvis De er gravid, må De kun

tage Exalief efter aftale med lægen.

Undersøgelser har vist, at der er en øget risiko for misdannelser hos børn af kvinder, der tager medicin

mod epilepsi. På den anden side må behandlingen med epilepsimedicin ikke afbrydes, da forværring af

sygdommen kan skade både mor og barn.

De må ikke amme, mens De tager Exalief. Det vides ikke, om Exalief udskilles i modermælk.

Se ‘Brug af anden medicin’ for råd om prævention.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Exalief kan give svimmelhed og sløvhed og påvirke synet, særligt i begyndelsen af behandlingen. Lad

være med at færdes i trafikken eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De oplever nogle af disse

bivirkninger.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE EXALIEF

Tag altid Exalief nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Voksne

Der er to former for dosering til voksne:

Dosis når behandlingen startes

400 mg dosis en gang dagligt i en eller to uger, inden der øges til vedligeholdelsesdosen. Deres læge

afgør, om De skal have denne dosis i en eller to uger.

Vedligeholdelsesdosis

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 800 mg en gang dagligt.

Afhængig af Deres reaktion på Exalief kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt.

Ældre (>65 år)

Hvis De er ældre, fastsætter lægen en passende dosis.

Patienter med dårlige nyrer

Hvis De har dårlige nyrer, vil De normalt få en lavere dosis Exalief. Deres læge vil ordinere den dosis,

der passer bedst til Dem. De bør ikke tage Exalief , hvis De har en alvorlig nyresygdom.

Patienter med dårlig lever

Doseringen er den samme som til voksne. De bør ikke tage Exalief, hvis De har en alvorlig

leversygdom. Tal med Deres læge, hvis De er tvivl om, hvilken dosis De skal tage.

Anvendelsesmåde og indgivelsesvej

Tabletterne sluges hele med et glas vand.

Hvis De har taget for mange Exalief tabletter

Kontakt straks en læge eller skadestuen, hvis De er kommet til at tage for mange Exalief tabletter. Tag

pakningen med, så lægen ved, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Exalief

Hvis De har glemt at tage en tablet, skal De tage den, så snart De kommer i tanke om det og derefter

fortsætte som vanligt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis De holder op med at tage Exalief

De må ikke afbryde behandlingen pludseligt, da det medfører en risiko for, at De vil få flere anfald.

Deres læge afgør, hvor længe De skal tage Exalief. Hvis lægen beslutter at stoppe behandlingen med

Exalief, skal doseringen sædvanligvis nedtrappes. Det er vigtigt at fuldføre den behandling, lægen har

ordineret, da symptomerne ellers kan forværres.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Exalief kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger kan være meget alvorlige. Hvis De oplever nogle af nedenstående bivirkninger,

skal De holde op med tage Exalief og straks kontakte en læge eller skadestuen, da De kan have behov

for akut lægehjælp:

Udslæt, besvær med at synke eller trække vejret, hævelser i læber, ansigt, hals eller tunge. Det

kan være tegn på en allergisk reaktion.

Bivirkningerne nedenfor er opdelt efter hyppighed som følger:

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter)

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)

Meget almindelige

bivirkninger:

Svimmelhed eller søvnighed

Almindelige

bivirkninger:

Usikker på benene eller en følelse af, at det hele drejer rundt

Kvalme eller opkastning

Hovedpine

Diarré

Dobbeltsyn eller uklart syn

Nedsat koncentration

Mathed eller træthedsfølelse

Rysten

Klodsethed

Hududslæt

Følelsesløshed og snurren i hænder og fødder

Ikke almindelige

bivirkninger:

Overfølsomhed

Forværring af anfald

Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Symptomerne omfatter intolerance over for kulde, stor

tunge, tynde og skøre fingernegle eller tyndt/skørt hår samt lav kropstemperatur

Forhøjet indhold af fedt (triglycerider) i blodet

Søvnbesvær

Leverproblemer

Højt eller lavt blodtryk eller blodtryksfald, når man rejser sig

Blodprøver, der viser et lavt indhold af salte eller natrium eller et fald i de røde blodlegemer

Væskemangel

Forandrede øjenbevægelser, sløret sy

n, røde øjne eller øjensm

erter

Fald

Dårlig hukommelse eller glemsomhed

Gråd, nedtrykthed, nervøsitet eller forvirring, ligegyldighed eller manglende følelser

Manglende evne til at tale eller skrive eller forstå tale eller skrift

Ophidselse

Irritabilitet

Humørforandringer eller hallucinationer

Talebesvær

Næseblod

Smerter i brystet

Vægttab og generelt dårligt helbred (kakeksi)

Følelsesløshed et eller flere steder i kroppen

Brændende fornemmelse

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forandringer i lugtesansen og/eller smagssansen

Ørepine eller ringen for ørerne

Hævelser i arme og ben

Halsbrand, urolig mave, mavesmerter, oppustethed og ubehag eller mundtørhed

Blod i afføringen

Betændelse i tandkødet eller munden eller tandpine

Smerter når man synker

Svedtendens eller tør hud

Forandringer i negle eller hud (f.eks. rød hud)

Hårtab

Uregelmæssig menstruation

Øget urinproduktion om natten

Urinvejsinfektion

General utilpashed eller kuldegysninger

Øget eller nedsat appetit

Vægttab eller voldsom vægtstigning

Muskelsmerter

Smerter i ryg eller nakke

Kolde lemmer

Hurtigere, langsommere eller uregelmæssig puls

Søvnighed

Bevægelsesforstyrrelser, der stammer fra nervesystemet, hvor musklerne trækker sig sammen, så

der forekommer vridende og gentagne bevægelser eller unormale stillinger. Symptomerne omfatter

skælven, smerter og kramper

Irriteret tyktarm. Symptomerne omfatter kroniske mavesmerter og diarré eller forstoppelse.

Sjældne

bivirkninger:

Nedsat antal blodplader og dermed øget risiko for blødninger og blå mærker

Voldsomme ryg- og mavesmerter

Nedsat antal hvide blodlegemer og dermed øget risiko for infektion

Brug af Exalief sættes i forbindelse med en uregelmæssighed på hjertediagrammet (EKG’et), der

kaldes forlænget PR-interval. Der kan opstå bivirkninger i forbindelse med denne uregelmæssighed

(f.eks. besvimelse og langsommere puls).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Exalief efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen og æsken. Udløbsdatoen (EXP) er

den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere m

dicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Exalief indeholder

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aktivt stof: Eslicarbazepinacetat. Hver tablet indeholder 600 mg eslicarbazepinacetat.

Øvrige indholdsstoffer: Povidon K29/32, croscarmellosenatrium og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Exalief 600 mg tabletter er hvide og aflange. Tabletterne har ’ESL 600’ præget på den ene side og

delekærv på den anden side, så tabletten kan deles i to lige store dele.

Tabletterne er pakket i blisterkort i æsker med 30 eller 60 tabletter samt i HDPE-flasker med

børnesikret lukning i æsker med 90 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

BIAL - Portela & Cª, S.A., À Av. da Siderurgia Nacional

4745-457 S. Mamede do Coronado

Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

Hvis De vil have yderligere oplysninger om Exalief, skal De henvende Dem til indehaveren af

markedsføringstilladelsen.

Denne indlægsseddel blev senest godkendt {

MM/ÅÅÅÅ

}

De kan finde yderligere information om Exalief på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Exalief 800 mg tabletter

Eslicarbazepinacetat

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Exalief til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Exalief

Sådan skal De tage Exalief

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Exalief hører til en gruppe medicin, der kaldes antiepileptika, som anvendes til behandling af epilepsi,

en tilstand med gentagne anfald eller kramper.

Exalief anvendes til voksne patienter, som allerede får anden medicin mod epilepsi, men stadig får

anfald, der påvirker en del af hjernen (fokale anfald). Disse anfald kan være efterfulgt af anfald, der

påvirker hele hjernen (sekundær generalisering).

Lægen har ordineret Exalief til Dem for at nedsætte antallet af anfald.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR

DE BEGYNDER AT TAGE EXALIEF

Tag ikke Exalief:

hvis De er overfølsom (allergisk) over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater

(f.eks. carbamazepin eller oxcarbazepin, som er medicin til behandling af epilepsi) eller et af de

øvrige indholdsstoffer

hvis De lider af en bestemt type rytmeforstyrrelser i hjertet (2. eller 3. grads atrioventrikulært

blok (AV-blok).

Vær ekstra forsigtig med at tage Exalief

Kontakt straks lægen:

hvis De får udslæt, besvær med at synke eller trække vejret eller hævelser i læber, ansigt, hals

eller tunge, da der kan være tale om en allergisk reaktion

hvis De lider af forvirring, tiltagende anfald eller bevidsthedssvækkelse, hvilket kan være tegn

på et lavt saltindhold i blodet.

Fortæl det til lægen:

hvis De har dårlige nyrer. Måske skal lægen justere dosis. Patienter med alvorlig nyresygdom

bør ikke tage Exalief.

hvis De har dårlig lever. Patienter med alvorlig leversygdom bør ikke tage Exalief.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis De tager medicin, der kan give forstyrrelser i hjertediagrammet (EKG) i form af et øget

PR-interval. Tal med lægen om dette, hvis De er usikker på, om den medicin, De får, kan have

denne virkning.

hvis De har dårligt hjerte, f.eks. hjertesvigt eller hjerteanfald.

hvis De lider af anfald, der begynder med en udbredt elektrisk impuls, der omfatter begge

hjernehalvdele.

Exalief kan give svimmelhed og/eller sløvhed særligt i begyndelsen af behandlingen. Vær ekstra

forsigtig med at undgå uheld (fald) under behandlingen med Exalief.

Et lille antal patienter, der får antiepileptika, har haft tanker om at skade sig selv eller begå selvmord.

Kontakt straks Deres læge, hvis De på noget tidspunkt får den slags tanker.

Børn

Exalief må ikke gives til børn under 18 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det til lægen, hvis De tager phenytoin (medicin mod epilepsi), da dosis muligvis skal

justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager carbamazepin (medicin mod epilepsi), da dosis måske skal

justeres, og da hyppigheden af visse bivirkninger ved Exalief (dobbeltsyn, koordinationsbesvær og

svimmelhed) kan øges.

Fortæl det til lægen, hvis De tager simvastatin (medicin til at sænke kolesteroltallet), da dosis

måske skal justeres.

Fortæl det til lægen, hvis De tager den blodfortyndende medicin warfarin.

Fortæl det til lægen, hvis De tager medicin mod depression (tricykliske antidepressiva) som f.eks.

amitriptylin.

Fortæl det til lægen, hvis De bruger hormonel prævention eller prævention, der tages gennem

munden. Exalief kan nedsætte sikkerheden af hormonelle præventionsmidler så som p-piller. De

bør derfor bruge anden sikker prævention under behandling med Exalief og frem til afslutningen

på den aktuelle menstruationscyklus efter endt behandling.

De må ikke tage oxcarbazepin (medicin mod epilepsi) sammen med Exalief, da det er uvist, om

det er sikkert at tage de to lægemidler samtidig.

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Dette er vigtigt, hvis den anden medicin

påvirker Exaliefs virkning, eller Exalief påvirker den anden medicins virkning.

Brug af Exalief sammen med mad og drikke

Exalief tabletter kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Graviditet og amning

Fortæl det straks til lægen, hvis De er gravid eller planlægger graviditet. Hvis De er gravid, må De kun

tage Exalief efter aftale med lægen.

Undersøgelser har vist, at der er en øget risiko for misdannelser hos børn af kvinder, der tager medicin

mod epilepsi. På den anden side må behandlingen med epilepsimedicin ikke afbrydes, da forværring af

sygdommen kan skade både mor og barn.

De må ikke amme, mens De tager Exalief. Det vides ikke, om Exalief udskilles i modermælk.

Se ‘Brug af anden medicin’ for råd om prævention.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Exalief kan give svimmelhed og sløvhed og påvirke synet, særligt i begyndelsen af behandlingen. Lad

være med at færdes i trafikken eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De oplever nogle af disse

bivirkninger.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE EXALIEF

Tag altid Exalief nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Voksne

Der er to former for dosering til voksne:

Dosis når behandlingen startes

400 mg dosis en gang dagligt i en eller to uger, inden der øges til vedligeholdelsesdosen. Deres læge

afgør, om De skal have denne dosis i en eller to uger.

Vedligeholdelsesdosis

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 800 mg en gang dagligt.

Afhængig af Deres reaktion på Exalief kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt.

Ældre (>65 år)

Hvis De er ældre, fastsætter lægen en passende dosis.

Patienter med dårlige nyrer

Hvis De har dårlige nyrer, vil De normalt få en lavere dosis Exalief. Deres læge vil ordinere den dosis,

der passer bedst til Dem. De bør ikke tage Exalief , hvis De har en alvorlig nyresygdom.

Patienter med dårlig lever

Doseringen er den samme som til voksne. De bør ikke tage Exalief, hvis De har en alvorlig

leversygdom. Tal med Deres læge, hvis De er tvivl om, hvilken dosis De skal tage.

Anvendelsesmåde og indgivelsesvej

Tabletterne sluges hele med et glas vand.

Hvis De har taget for mange Exalief tabletter

Kontakt straks en læge eller skadestuen, hvis De er kommet til at tage for mange Exalief tabletter. Tag

pakningen med, så lægen ved, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Exalief

Hvis De har glemt at tage en tablet, skal De tage den, så snart De kommer i tanke om det og derefter

fortsætte som vanligt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis De holder op med at tage Exalief

De må ikke afbryde behandlingen pludseligt, da det medfører en risiko for, at De vil få flere anfald.

Deres læge afgør, hvor længe De skal tage Exalief. Hvis lægen beslutter at stoppe behandlingen med

Exalief, skal doseringen sædvanligvis nedtrappes. Det er vigtigt at fuldføre den behandling, lægen har

ordineret, da symptomerne ellers kan forværres.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Exalief kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger kan være meget alvorlige. Hvis De oplever nogle af nedenstående bivirkninger,

skal De holde op med tage Exalief og straks kontakte en læge eller skadestuen, da De kan have behov

for akut lægehjælp:

Udslæt, besvær med at synke eller trække vejret, hævelser i læber, ansigt, hals eller tunge. Det

kan være tegn på en allergisk reaktion.

Bivirkningerne nedenfor er opdelt efter hyppighed som følger:

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter)

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)

Meget almindelige

bivirkninger:

Svimmelhed eller søvnighed

Almindelige

bivirkninger:

Usikker på benene eller en følelse af, at det hele drejer rundt

Kvalme eller opkastning

Hovedpine

Diarré

Dobbeltsyn eller uklart syn

Nedsat koncentration

Mathed eller træthedsfølelse

Rysten

Klodsethed

Hududslæt

Følelsesløshed og snurren i hænder og fødder

Ikke almindelige

bivirkninger:

Overfølsomhed

Forværring af anfald

Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Symptomerne omfatter intolerance over for kulde, stor

tunge, tynde og skøre fingernegle eller tyndt/skørt hår samt lav kropstemperatur

Forhøjet indhold af fedt (triglycerider) i blodet

Søvnbesvær

Leverproblemer

Højt eller lavt blodtryk eller blodtryksfald, når man rejser sig

Blodprøver, der viser et lavt indhold af salte eller natrium eller et fald i de røde blodlegemer

Væskemangel

Forandrede øjenbevægelser, sløret sy

n, røde øjne eller øjensm

erter

Fald

Dårlig hukommelse eller glemsomhed

Gråd, nedtrykthed, nervøsitet eller forvirring, ligegyldighed eller manglende følelser

Manglende evne til at tale eller skrive eller forstå tale eller skrift

Ophidselse

Irritabilitet

Humørforandringer eller hallucinationer

Talebesvær

Næseblod

Smerter i brystet

Vægttab og generelt dårligt helbred (kakeksi)

Følelsesløshed et eller flere steder i kroppen

Brændende fornemmelse

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forandringer i lugtesansen og/eller smagssansen

Ørepine eller ringen for ørerne

Hævelser i arme og ben

Halsbrand, urolig mave, mavesmerter, oppustethed og ubehag eller mundtørhed

Blod i afføringen

Betændelse i tandkødet eller munden eller tandpine

Smerter når man synker

Svedtendens eller tør hud

Forandringer i negle eller hud (f.eks. rød hud)

Hårtab

Uregelmæssig menstruation

Øget urinproduktion om natten

Urinvejsinfektion

General utilpashed eller kuldegysninger

Øget eller nedsat appetit

Vægttab eller voldsom vægtstigning

Muskelsmerter

Smerter i ryg eller nakke

Kolde lemmer

Hurtigere, langsommere eller uregelmæssig puls

Søvnighed

Bevægelsesforstyrrelser, der stammer fra nervesystemet, hvor musklerne trækker sig sammen, så

der forekommer vridende og gentagne bevægelser eller unormale stillinger. Symptomerne omfatter

skælven, smerter og kramper

Irriteret tyktarm. Symptomerne omfatter kroniske mavesmerter og diarré eller forstoppelse.

Sjældne

bivirkninger:

Nedsat antal blodplader og dermed øget risiko for blødninger og blå mærker

Voldsomme ryg- og mavesmerter

Nedsat antal hvide blodlegemer og dermed øget risiko for infektion

Brug af Exalief sættes i forbindelse med en uregelmæssighed på hjertediagrammet (EKG’et), der

kaldes forlænget PR-interval. Der kan opstå bivirkninger i forbindelse med denne uregelmæssighed

(f.eks. besvimelse og langsommere puls).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Exalief efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen og æsken. Udløbsdatoen (EXP) er

den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere m

dicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Exalief indeholder

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aktivt stof: Eslicarbazepinacetat. Hver tablet indeholder 800 mg eslicarbazepinacetat.

Øvrige indholdsstoffer: Povidon K29/32, croscarmellosenatrium og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Exalief 800 mg tabletter er hvide og aflange. Tabletterne har ’ESL 800’ præget på den ene side og

delekærv på den anden side, så tabletten kan deles i to lige store dele.

Tabletterne er pakket i blisterkort i æsker med 20, 30, 60 eller 90 tabletter samt i HDPE-flasker med

børnesikret lukning i æsker med 90 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

BIAL - Portela & Cª, S.A., À Av. da Siderurgia Nacional

4745-457 S. Mamede do Coronado

Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

Hvis De vil have yderligere oplysninger om Exalief, skal De henvende Dem til indehaveren af

markedsføringstilladelsen.

Denne indlægsseddel blev senest godkendt {

MM/ÅÅÅÅ

}

De kan finde yderligere information om Exalief på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Exalief 400 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 400 mg eslicarbazepinacetat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med ’ESL 400’ præget på den ene side og delekærv på den anden

side. Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne

dosere to halve tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Exalief er indiceret som supplerende antiepileptisk behandling til voksne med fokale epileptiske

anfald med eller uden sekundær generalisering.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Exalief gives som tillægsbehandling til eksisterende behandling. Den anbefalede initialdosis er 400 mg

en gang dagligt, og den bør øges til 800 mg en gang dagligt efter en eller to uger. Afhængig af den

enkelte patients respons kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt (se pkt. 5.1).

Ældre (>65 år)

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da der er begrænset dokumentation for

sikkerhed ved anvendelse af Exalief hos disse patienter.

Pædiatrisk population

Exaliefs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (CL

) som følger:

>60 ml/min: Dosisjustering ikke nødvendig.

30-60 ml/min: Initialdosis på 400 mg hver anden dag i to uger efterfulgt af en daglig dosis på

400 mg. Denne dosis kan dog øges afhængigt af den enkelte patients respons.

<30 ml/min: Brug af Exalief til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion frarådes pga.

utilstrækkelig dokumentation.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2), og brug af lægemidlet til denne patientpopulation frarådes.

Indgivelsesmåde

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Exalief kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater (fx carbamazepin,

oxcarbazepin) eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Kendt 2. eller 3. grads atrioventrikulært blok (AV-blok).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Exalief er sat i forbindelse med visse bivirkninger i centralnervesystemet, fx svimmelhed og døsighed,

som kan øge forekomsten af tilskadekomst.

Exalief kan nedsætte virkningen af hormonelle kontraceptiva. Det anbefales at benytte ikke-hormonel

kontraception under behandling med Exalief (se pkt. 4.5 og 4.6).

Ligesom det gælder for andre antiepileptika skal seponering af Exalief foregå gradvist for at mindske

risikoen for øget anfaldshyppighed.

Samtidig brug af Exalief og oxcarbazepin frarådes, da dette kan føre til overeksponering for de aktive

metabolitter.

Der er ingen erfaring med seponering af andre antiepileptika, som gives samtidig med behandlingen

med Exalief (skift til monoterapi).

Der forekom udslæt som en bivirkning hos 1,1 % af den samlede population, der blev behandlet med

Exalief, i placebokontrollerede studier med tillægsbehandling til epilepsipatienter. Hvis der opstår

symptomer på overfølsomhed, skal Exalief seponeres.

Der er ikke indberettet tilfælde af alvorlige hudreaktioner i forbindelse med eslicarbazepinacetat.

Forekomst af HLA-B*1502-allel hos personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse har vist sig at

være tæt forbundet med risikoen for at få Stevens-Johnsons syndrom (SJS) under behandling med

carbamazepin. Derfor bør personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse om muligt screenes for

denne allel, før der indledes behandling med carbamazepin eller kemisk beslægtede stoffer. Hos andre

etniske grupper forekommer HLA-B*1502 kun yderst sjældent. Allelen HLA-B*1502 er ikke sat i

forbindelse med SJS hos den kaukasiske population.

Hyponatriæmi er indberettet som en bivirkning hos færre end 1 % af de patienter, der fik Exalief.

Hyponatriæmi er asymptomatisk i det fleste tilfælde, men det kan dog være ledsaget af kliniske

symptomer så som tiltagende anfald, konfusion, bevidsthedssvækkelse. Hyppigheden af hyponatriæmi

steg med stigende doser eslicarbazepinacetat. Hos patienter med eksisterende nyresygdom, der

medførte hyponatriæmi, eller patienter i samtidig behandling med lægemidler, der i sig selv kan føre

til hyponatriæmi (fx diuretika, desmopressin), bør serumkoncentrationen af natrium undersøges før og

under behandling med eslicarbazepinacetat. Endvidere bør serumnatrium bestemmes, hvis der opstår

kliniske tegn på hyponatriæmi. Ud over dette bør natriumniveauet kontrolleres ved rutinemæssige

laboratorieundersøgelser. I tilfælde af klinisk relevant hyponatriæmi skal Exalief seponeres.

Exaliefs påvirkning af primært generaliserede anfald er ikke undersøgt, og det frarådes derfor at

anvende lægemidlet til denne patientpopulation.

Der er observeret forlænget PR-interval i kliniske studier med eslicarbazepinacetat. Der bør udvises

forsigtighed hos patienter med medicinske tilstande (fx lavt thyroxinniveau, kardiale

ledningsforstyrrelser), eller ved samtidig brug af lægemidler, der normalt forbindes med PR-

forlængelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Exalief bør ikke anvendes til patienter med CL

<30 ml/min pga. manglende dokumentation.

Der foreligger begrænsede kliniske data fra patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, og der

mangler kliniske data fra patienter med alvorligt nedsat leverfunktion. Derfor bør Exalief anvendes

med forsigtighed hos patienter, hvor leverfunktionen er nedsat i let til moderat grad, mens Exalief ikke

bør anvendes til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Der er indberettet selvmordstanker og -adfærd hos patienter i behandling med antiepileptika på en

række forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede placebokontrollerede studier med

antiepileptika har også vist en svagt øget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko kendes ikke, og de forhåndenværende data udelukker ikke en mulig øget risiko i

forbindelse med eslicarbazepinacetat. Patienten skal derfor monitoreres for tegn på selvmordstanker

og -adfærd, og passende behandling bør overvejes. Patienten (og patientens omsorgspersoner) bør

rådgives om at søge lægehjælp, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin, der hovedsageligt elimineres ved

omdannelse til glukuronid. I

in vitro

-undersøgelser har eslicarbazepin vist sig som en svag induktor af

CYP3A4 og UDP-glukuronyltransferaser.

In vivo

udviste eslicarbazepin en inducerende virkning på

metabolismen af lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres via CYP3A4. Derfor kan det være

nødvendigt at øge dosis af lægemidler, der især metaboliseres af CYP3A4, når de anvendes samtidig

med Exalief.

In vivo

kan eslicarbazepin inducere metabolismen af lægemidler, der især udskilles ved

konjugering via UDP-glukuronyltransferaser. Ved indledning eller seponering af behandling med

Exalief eller ændring af dosis kan det tage 2-3 uger atter at opnå enzymaktivitet. Der skal tages højde

for denne forhaling, når Exalief anvendes umiddelbart før eller i kombination med andre lægemidler,

der kræver dosisjustering, når de gives sammen med Exalief. Eslicarbazepin virker hæmmende på

CYP2C19. Der kan derfor opstå interaktion ved samtidig administration af høje doser

eslicarbazepinacetat og lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af CYP2C19.

Interaktion med andre antiepileptiske lægemidler

Carbamazepin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat 800 mg

en gang dagligt og carbamazepin 400 mg to gange dagligt et gennemsnitligt fald på 32 % i

eksponeringen for den aktive metabolit eslicarbazepin, hvilket formentligt skyldtes induktion af

glukuronidering. Der sås ingen ændringer i eksponeringen for carbamazepin eller dets metabolit

carbamazepinepoxid. Afhængigt af den enkelte patients respons skal dosis af Exalief muligvis øges,

hvis det anvendes sammen med carbamazepin. Resultater fra studier med patienter viste, at samtidig

behandling øger risikoen for følgende bivirkninger: Diplopi (11,4 % hos forsøgspersoner, der samtidig

fik carbamazepin, 2,4 % hos forsøgspersoner der ikke samtidig fik carbamazepin),

koordinationsbesvær (6,7 % ved samtidig carbamazepin, 2,7 % uden samtidig carbamazepin) og

svimmelhed (30,0 % ved samtidig carbamazepin, 11,5 % uden samtidig carbamazepin). Det kan ikke

udelukkes, at der er risiko for en øget forekomst af andre specifikke bivirkninger ved samtidig

administration af carbamazepin og eslicarbazepinacetat.

Phenytoin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat

1200 mg en gang dagligt og phenytoin et gennemsnitligt fald på 31-33 % i eksponeringen for den

aktive metabolit eslicarbazepin, der sandsynligvis skyldtes induktion af glukuronidering, og en

gennemsnitlig stigning på 31-35 % i eksponeringen for phenytoin, sandsynligvis pga. hæmning af

CYP2C19. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det være nødvendigt at øge doseringen af

Exalief og nedsætte doseringen af phenytoin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lamotrigin

Metabolismen for både eslicarbazepin og lamotrigin finder især sted ved glukuronidering, hvorfor

interaktion kunne forventes. Et studie med administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang

dagligt til raske forsøgspersoner viste en mindre gennemsnitlig farmakokinetisk interaktion

(eksponering for lamotrigin faldt med 15 %) mellem eslicarbazepinacetat og lamotrigin, og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig. På grund af interindividuel variation kan virkningen være

klinisk relevant hos nogle individer.

Topiramat

I et studie med samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og topiramat

til raske forsøgspersoner sås ingen signifikant ændring i eksponeringen for eslicarbazepin, mens der

sås et 18 % fald i eksponeringen for topiramat, sandsynligvis pga. nedsat biotilgængelighed af

topiramat. Dosisjustering er ikke nødvendig.

Valproat og levetiracetam

En populationsfarmakokinetisk analyse af fase III-studier med voksne epilepsipatienter indikerede, at

samtidig administration af valproat eller levetiracetam ikke påvirkede eksponeringen for

eslicarbazepin, men dette er ikke verificeret i konventionelle interaktionsundersøgelser.

Andre lægemidler

Orale kontraceptiva

Administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt til kvindelige forsøgspersoner, som

brugte et oralt kontraceptivum af kombinationstypen, viste et gennemsnitligt fald på henholdsvis 37 %

og 42 % i systemisk eksponering for levonorgestrel og ethinylestradiol, sandsynligvis pga. induktion

af CYP3A4. Kvinder i den fertile alder skal derfor benytte tilstrækkelig kontraception under

behandling med Exalief og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling (se pkt. 4.4 og 4.6).

Simvastatin

I et studie med raske forsøgspersoner sås en gennemsnitlig stigning på 50 % i den systemiske

eksponering for simvastatin, når det blev anvendt sammen med eslicarbazepinacetat 800 mg en gang

dagligt, hvilket sandsynligvis skyldtes induktion af CYP3A4. Det kan være nødvendigt at øge dosis af

simvastatin, når det anvendes samtidig med eslicarbazepinacetat.

Warfarin

Samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og warfarin viste et lille

(23 %), men statistisk signifikant fald i eksponeringen for S-warfarin. Der sås ingen virkning på R-

warfarins farmakokinetik eller på koagulationen. På grund af interindividuel variation i interaktionen

skal INR dog monitoreres i de første uger efter indledning eller afslutning af samtidig behandling med

warfarin og eslicarbazepinacetat.

Digoxin

I et studie med raske forsøgspersoner havde eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt ingen effekt

på digoxins farmakokinetik, hvilket tyder på, at eslicarbazepinacetat ikke har nogen effekt på

transportproteinet P-glykoprotein.

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Da eslicarbazepinacetat er strukturelt beslægtet med tricykliske antidepressiva, er interaktion mellem

eslicarbazepinacetat og MAO-hæmmere teoretisk mulig.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Risiko forbundet med epilepsi og antiepileptika generelt

Det er påvist, at hos børn af kvindelige epileptikere fordobles eller tredobles prævalensen af

misdannelser i forhold til forekomsten på ca. 3 % hos befolkningen generelt. De hyppigst rapporterede

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

misdannelser er hareskår, kardiovaskulære misdannelser og neuralrørsdefekter. Behandling med flere

antiepileptika kan være forbundet med en højere risiko for medfødte misdannelser end monoterapi, og

derfor skal der vælges monoterapi, når det er muligt. Fertile kvinder og kvinder med sandsynlighed for

at blive gravide bør konsultere en specialist. Behovet for behandling med antiepileptika bør

revurderes, hvis en kvinde planlægger at blive gravid. Brat seponering af antiepileptika må ikke finde

sted, da det kan føre til anfaldsrecidiv, hvilket kunne have alvorlige konsekvenser for både mor og

barn.

Graviditet

Der mangler data for anvendelse af eslicarbazepinacetat til gravide. Reproduktionstoksicitet er set i

dyrestudie (se Fertilitet). Hvis en kvinde i behandling med eslicarbazepinacetat bliver gravid eller

planlægger graviditet, skal brug af Exalief atter overvejes grundigt. Den mindste effektive dosis bør

gives, og om muligt bør der vælges monoterapi - i hvert fald i de første tre måneder af graviditeten.

Patienten bør rådgives om den øgede risiko for misdannelser og få tilbudt antenatal screening.

Monitorering og profylakse

Antiepileptiske lægemidler kan medvirke til folinsyremangel, som kan være en medvirkende årsag til

fosterskader. Det anbefales at give folinsyretilskud før og under graviditet. Effekten af dette tilskud er

ikke dokumenteret, og gravide kvinder kan derfor få tilbudt en særlig antenatal udredning, også selv

om de får tilskud af folinsyre.

Nyfødte

Der er indberettet blødningsforstyrrelser, der skyldes antiepileptika, hos nyfødte. Til forebyggelse af

dette bør der for en sikkerheds skyld gives K1-vitamin til kvinder i de sidste uger af graviditeten og til

nyfødte.

Fertile kvinder/kontraception

Interaktion ved samtidig behandling med eslicarbazepinacetat og orale kontraceptionsmidler nedsætter

den kontraceptionelle sikkerhed. Derfor bør anden sikker kontraception anvendes under behandling

med eslicarbazepinacetat og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling.

Amning

Det vides ikke, om eslicarbazepinacetat udskilles i human modermælk. Dyrestudier har vist, at

eslicarbazepin udskilles i moderdyrets mælk. Da det ikke kan udelukkes, at der foreligger en risiko for

brystbarnet, bør amningen ophøre under behandling med Exalief.

Fertilitet

Eslicarbazepinacetat blev evalueret hos rotter og mus for potentiel negativ påvirkning af fertiliteten

hos forældre- og F1-generationen. I et fertilitetsstudie med han- og hunrotter blev det påvist, at

eslicarbazepin medførte nedsat fertilitet hos hunnerne. I et fertilitetsstudie med mus observeredes

påvirkning af udviklingen hos embryoer, men disse virkninger kunne også skyldes færre corpora lutea

og dermed nedsat fertilitet. I mus sås en øget samlet incidens af større anomalier og en øget incidens af

større skeletale misdannelser. Der sås ingen påvirkning af F1-fertilitetsparametre hos rotter og mus.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Nogle patienter kan opleve svimmelhed, døsighed eller synsforstyrrelser, særligt ved

indledning af behandlingen. Patienterne skal derfor orienteres om, at deres fysiske og/eller mentale

evne til at betjene maskiner eller færdes i trafikken kan være svækket, og at det bør undgås, indtil det

er fastslået, at deres evne til at udføre disse aktiviteter ikke er påvirket.

4.8

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I placebokontrollerede studier omfattende 1.192 voksne patienter med fokale epileptiske anfald (856

patienter behandlet med eslicarbazepinacetat og 336 behandlet med placebo) forekom der bivirkninger

hos 45,3 % af de patienter, der fik eslicarbazepinacetat, og hos 24,4 % af de patienter, der fik placebo.

Bivirkningernes styrke var sædvanligvis let til moderat, og de forekom hovedsagelig i løbet af de

første ugers behandling med eslicarbazepinacetat.

Alle bivirkninger, som forekom med en højere incidens end for placebo og hos flere end 1 patient, er

anført i nedenstående tabel ud fra systemorganklasse og hyppighed:

meget almindelig ≥1/10, almindelig ≥1/100 til <1/10, ikke almindelig ≥1/1.000 til <1/100, sjælden

≥1/10.000 til <1/1.000. Inden for hver hyppighed er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorlige bivirkninger er anført først.

Systemorganklasse

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Trombocytopeni,

leukopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Det endokrine

system

Hypothyroidisme

Metabolisme og

ernæring

Øget appetit, nedsat

appetit, hyponatriæmi,

forstyrrelser i

elektrolytbalancen,

kakeksi, dehydrering,

adipøsitet

Psykiske

forstyrrelser

Insomni, apati, depression,

nervøsitet, agitation,

irritabilitet, nedsat

opmærksomhed/hyper-

aktivitet, konfusion,

stemningslabilitet,

grådlabilitet,

psykomotorisk retardering,

stress, psykose

Nervesystemet

Svimmelhed

*, døsighed

Hovedpine,

koordina-

tionsbesvær*

opmærksomh

edsforstyrrels

er, tremor

Svækket hukommelse,

balanceforstyrrelser,

amnesi, hypersomni,

sedation, afasi, dysæstesi,

dystoni, apati,

lugtforstyrrelser,

forstyrrelser i det autonome

nervesystem, cerebral

ataksi, cerebralt syndrom,

tonisk-kloniske kramper,

perifer neuropati,

søvnrytmeforstyrrelser,

nystagmus,

taleforstyrrelser, dysartri,

hypoæstesi, ageusi,

brændende fornemmelse

Øjne

Diplopi*,

uskarpt syn

Synsforstyrrelser,

oscillopsi, forstyrrelser i

binokulært syn, okulær

hyperæmi, saccadiske

øjenbevægelser,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

øjensmerter

Øre og labyrint

Vertigo

Øresmerter, hypoacusis,

tinnitus

Hjerte

Palpitationer, bradykardi,

sinusbradykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypertension, hypotension,

ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dysfoni, epistaxis, smerter

i brystet

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning,

diarré

Dyspepsi, gastritis,

abdominalsmerter,

mundtørhed,

abdominalgener,

oppustethed, duodenitis,

epigastrisk ubehag,

gingival hyperplasi,

gingivitis, colon irritabile,

melæna, odynofagi,

mavegener, stomatitis,

tandpine

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Leversygdom

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Alopeci, tør hud,

hyperhidrose, erytem,

neglelidelser, hudlidelser

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi, rygsmerter, nakke-

smerter

Nyrer og urinveje

Nykturi, urinvejsinfektion

Det reproduktive

system og mammae

Uregelmæssig

menstruation

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Træthed,

gangforstyrre

lser

Asteni, utilpashed,

kuldegysninger, perifere

ødemer,

lægemiddelreaktion, kolde

ekstremiteter

Undersøgelser

Blodtryksfald, vægttab,

fald i diastolisk blodtryk,

forhøjet blodtryk, fald i

systolisk blodtryk, fald i

serumnatrium, fald i

hæmatokritværdier, fald i

hæmoglobinværdier, øget

hjertefrekvens, forhøjede

aminotransferaser,

forhøjede triglycerider, fald

i frit triiodthyronin (T3),

fald i frit thyroxin (T4)

Traumer,

forgiftninger og

behandlingskompli

kationer

Lægemiddelstoksicitet,

fald, ledskader, forgiftning,

hudskader

* Hos patienter i samtidig behandling med carbamazepin og eslicarbazepinacetat i

placebokontrollerede studier blev diplopi, abnorm koordination og svimmelhed indberettet hyppigere.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Brug af eslicarbazepinacetat er sat i forbindelse med et forlænget PR-interval. Der kan opstå

bivirkninger, som forbindes med forlængelse af PR-intervallet (fx AV-blok, synkope, bradykardi). Der

er ikke set 2. eller 3. grads AV-blok hos patienter i behandling med eslicarbazepinacetat.

Der blev ikke observeret sjældne bivirkninger så som knoglemarvsdepression, anafylaktiske

reaktioner, svære hudreaktioner (fx Stevens-Johnsons syndrom), systemisk lupus erythematosus eller

alvorlig arytmi under placebo-kontrollerede studier som led i epilepsiprogrammet med

eslicarbazepinacetat. De er dog indberettet for oxcarbazepin, og det kan derfor ikke udelukkes, at de

kan forekomme efter behandling med Exalief.

4.9

Overdosering

Der er observeret symptomer i centralnervesystemet såsom vertigo, usikker gang og hemiparese i

forbindelse med en utilsigtet overdosis af Exalief. Der findes intet specifikt antidot. Symptomatisk og

understøttende behandling gives efter behov. Eslicarbazepinacetats metabolitter kan om nødvendigt

fjernes effektivt med hæmodialyse (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, carboxamidderivater. ATC-kode: N03AF04

Virkningsmekanisme

Eslicarbazepinacetats nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke. Imidlertid tyder

in vitro-

elektrofysiologiske studier på, at både eslicarbazepinacetat og dets metabolitter stabiliserer de

spændingsafhængige natriumkanalers inaktive tilstand og forhindrer dem i at blive reaktiveret med

fortsat repetitiv neuronal fyring til følge.

Farmakodynamisk virkning

Eslicarbazepinacetat og dets aktive metabolitter forebyggede forekomsten af anfald i ikke-kliniske

prædiktive modeller af krampestillende virkning hos mennesker. Hos mennesker udøves

eslicarbazepinacetats farmakologiske aktivitet primært gennem den aktive metabolit eslicarbazepin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerhed og virkning af eslicarbazepinacetat er påvist i tre dobbeltblinde, placebokontrollerede fase

III-studier omfattende 1.049 voksne patienter med fokal epilepsi, som var upåvirkelig af behandling

med et til tre antiepileptika administreret samtidig. Oxcarbazepin og felbamat måtte ikke indgå i

kombinationsbehandlingen i disse studier. Eslicarbazepinacetat blev undersøgt ved doser på 400 mg,

800 mg og 1200 mg en gang dagligt. Eslicarbazepinacetat 800 mg en gang dagligt og 1200 mg en

gang dagligt var signifikant mere effektive end placebo til at nedsætte hyppigheden af anfald over en

12-ugers vedligeholdelsesperiode. Procentdelen af forsøgspersoner med 50 % reduktion i

anfaldshyppighed i alle fase III-studier var 19 % for placebo, 21 % for eslicarbazepinacetat 400 mg,

34 % for eslicarbazepinacetat 800 mg og 36 % for eslicarbazepinacetat 1200 mg dagligt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin. Plasmaniveauet af

eslicarbazepinacetat forbliver sædvanligvis under kvantificeringsgrænsen efter oral administration.

Eslicarbazepin t

opnås 2 til 3 timer efter administration. Biotilgængeligheden formodes at være høj,

da mængden af metabolitter, der blev genfundet i urin, svarede til over 90 % af dosen af

eslicarbazepinacetat.

Fordeling

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Eslicarbazepins binding til plasmaproteiner er relativt lav (<40 %) og uafhængig af koncentrationen.

In vitro

-studier har vist, at plasmaproteinbindingen ikke påvirkes i relevant omfang af tilstedeværelsen

af warfarin, diazepam, digoxin, phenytoin og tolbutamid. Bindingen af warfarin, diazepam, digoxin,

phenytoin og tolbutamid blev ikke påvirket i signifikant omfang af tilstedeværelsen af eslicarbazepin.

Biotransformation

Eslicarbazepinacetat omdannes hurtigt og i omfattende grad til den aktive hovedmetabolit

eslicarbazepin ved hydrolytisk første-passagemetabolisme. Maksimal plasmakoncentration (C

) af

eslicarbazepin opnås 2 til 3 timer efter administration, og steady state-plasmakoncentration opnås efter

4 til 5 dages daglig indgift, svarende til en effektiv halveringstid på 20 til 24 timer. I studier med raske

forsøgspersoner og voksne epilepsipatienter sås en halveringstid for eslicarbazepin på henholdsvis 10-

20 timer og 13-20 timer. De mindre metabolitter, der ses i plasma, er R-licarbazepin og oxcarbazepin,

som var aktive, samt glukuronsyrekonjugaterne af eslicarbazepinacetat eslicarbazepin, R-licarbazepin

og oxcarbazepin.

Eslicarbazepinacetat påvirker ikke sin egen metabolisme eller clearance.

I studier med eslicarbazepin i friske humane hepatocytter observeredes en svag glukuronidering, som

skyldtes UGT1A1.

Udskillelse

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne i uændret

form og som glukuronidkonjugater. I alt svarer eslicarbazepin og dets glukuronid til over 90 % af den

samlede mængde metabolitter, der udskilles i urinen, ca. 2/3 i uændret form og 1/3 som

glukuronidkonjugat.

Linearitet/nonlinearitet

Eslicarbazepins farmakokinetik er lineær og dosisafhængig i intervallet 400-1200 mg hos både raske

forsøgspersoner og patienter.

Ældre (>65 år)

Eslicarbazepinacetats farmakokinetiske profil påvirkes ikke hos ældre patienter med

kreatininclearance >60 ml/min (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne. Et studie

med patienter med let til alvorligt nedsat nyrefunktion viste, at clearance afhænger af nyrefunktionen.

Dosisjustering anbefales under behandling med Exalief hos patienter med kreatininclearance

<60 ml/min (se pkt. 4.2).

Hæmodialyse fjerner eslicarbazepinacetats metabolitter fra plasma.

Nedsat leverfunktion

Eslicarbazepinacetats farmakokinetik og metabolisme blev undersøgt hos raske forsøgspersoner og

patienter med moderat nedsat leverfunktion efter gentagne orale doser. Moderat nedsat leverfunktion

påvirkede ikke eslicarbazepinacetats farmakokinetik. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Køn

Studier med raske forsøgspersoner og patienter viste, at eslicarbazepins farmakokinetik var uafhængig

af køn.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De bivirkninger, der blev observeret i dyrestudier, indtraf ved eksponeringsniveau, der var betydeligt

lavere end det kliniske eksponeringsniveau for eslicarbazepin (den primære og farmakologisk aktive

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

metabolit af eslicarbazepinacetat). Der er således ikke fastsat sikkerhedsmarginer ud fra

sammenlignelig eksponering.

Der blev påvist nefrotoksicitet i undersøgelser af toksicitet efter gentagne doser hos rotter, mens det

ikke forekom i undersøgelser hos mus eller hunde, og dette svarer til forværring af spontan kronisk

progredierende nefropati hos denne dyreart.

Der sås hepatisk centrilobulær hypertrofi i toksicitetsundersøgelser efter gentagne doser hos mus og

rotter og en øget incidens af levertumorer i karcinogenicitetsstudiet hos mus. Disse fund svarer til en

induktion af hepatiske mikrosomale enzymer, mens denne virkning ikke sås hos patienter, der fik

eslicarbazepinacetat.

Genotoksicitetsundersøgelser med eslicarbazepinacetat viser ingen særlig risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon K 29/32

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Exalief 400 mg tabletter fås i ALU/ALU- eller ALU/PVC-blisterkort i æsker med 7, 14 eller 28

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BIAL - Portela & Cª

À Av. da Siderurgia Nacional 4745-457 S. Mamede do Coronado - Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

EU/1/09/520/001-006

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 21/04/2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Exalief 600 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 600 mg eslicarbazepinacetat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Hvide, aflange tabletter med ’ESL 600’ præget på den ene side og delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Exalief er indiceret som supplerende antiepileptisk behandling til voksne med fokale epileptiske

anfald med eller uden sekundær generalisering.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Exalief gives som tillægsbehandling til eksisterende behandling. Den anbefalede initialdosis er 400 mg

en gang dagligt, og den bør øges til 800 mg en gang dagligt efter en eller to uger. Afhængig af den

enkelte patients respons kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt (se pkt. 5.1).

Ældre (>65 år)

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da der er begrænset dokumentation for

sikkerhed ved anvendelse af Exalief hos disse patienter.

Pædiatrisk population

Exaliefs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (CL

) som følger:

>60 ml/min: Dosisjustering ikke nødvendig.

30-60 ml/min: Initialdosis på 400 mg hver anden dag i to uger efterfulgt af en daglig dosis på

400 mg. Denne dosis kan dog øges afhængigt af den enkelte patients respons.

<30 ml/min: Brug af Exalief til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion frarådes pga.

utilstrækkelig dokumentation.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2), og brug af lægemidlet til denne patientpopulation frarådes.

Indgivelsesmåde

Exalief kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater (fx carbamazepin,

oxcarbazepin) eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Kendt 2. eller 3. grads atrioventrikulært blok (AV-blok).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Exalief er sat i forbindelse med visse bivirkninger i centralnervesystemet, fx svimmelhed og døsighed,

som kan øge forekomsten af tilskadekomst.

Exalief kan nedsætte virkningen af hormonelle kontraceptiva. Det anbefales at benytte ikke-hormonel

kontraception under behandling med Exalief (se pkt. 4.5 og 4.6).

Ligesom det gælder for andre antiepileptika skal seponering af Exalief foregå gradvist for at mindske

risikoen for øget anfaldshyppighed.

Samtidig brug af Exalief og oxcarbazepin frarådes, da dette kan føre til overeksponering for de aktive

metabolitter.

Der er ingen erfaring med seponering af andre antiepileptika, som gives samtidig med behandlingen

med Exalief (skift til monoterapi).

Der forekom udslæt som en bivirkning hos 1,1 % af den samlede population, der blev behandlet med

Exalief, i placebokontrollerede studier med tillægsbehandling til epilepsipatienter. Hvis der opstår

symptomer på overfølsomhed, skal Exalief seponeres.

Der er ikke indberettet tilfælde af alvorlige hudreaktioner i forbindelse med eslicarbazepinacetat.

Forekomst af HLA-B*1502-allel hos personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse har vist sig at

være tæt forbundet med risikoen for at få Stevens-Johnsons syndrom (SJS) under behandling med

carbamazepin. Derfor bør personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse om muligt screenes for

denne allel, før der indledes behandling med carbamazepin eller kemisk beslægtede stoffer. Hos andre

etniske grupper forekommer HLA-B*1502 kun yderst sjældent. Allelen HLA-B*1502 er ikke sat i

forbindelse med SJS hos den kaukasiske population.

Hyponatriæmi er indberettet som en bivirkning hos færre end 1 % af de patienter, der fik Exalief.

Hyponatriæmi er asymptomatisk i det fleste tilfælde, men det kan dog være ledsaget af kliniske

symptomer så som tiltagende anfald, konfusion, bevidsthedssvækkelse. Hyppigheden af hyponatriæmi

steg med stigende doser eslicarbazepinacetat. Hos patienter med eksisterende nyresygdom, der

medførte hyponatriæmi, eller patienter i samtidig behandling med lægemidler, der i sig selv kan føre

til hyponatriæmi (fx diuretika, desmopressin), bør serumkoncentrationen af natrium undersøges før og

under behandling med eslicarbazepinacetat. Endvidere bør serumnatrium bestemmes, hvis der opstår

kliniske tegn på hyponatriæmi. Ud over dette bør natriumniveauet kontrolleres ved rutinemæssige

laboratorieundersøgelser. I tilfælde af klinisk relevant hyponatriæmi skal Exalief seponeres.

Exaliefs påvirkning af primært generaliserede anfald er ikke undersøgt, og det frarådes derfor at

anvende lægemidlet til denne patientpopulation.

Der er observeret forlænget PR-interval i kliniske studier med eslicarbazepinacetat. Der bør udvises

forsigtighed hos patienter med medicinske tilstande (fx lavt thyroxinniveau, kardiale

ledningsforstyrrelser), eller ved samtidig brug af lægemidler, der normalt forbindes med PR-

forlængelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Exalief bør ikke anvendes til patienter med CL

<30 ml/min pga. manglende dokumentation.

Der foreligger begrænsede kliniske data fra patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, og der

mangler kliniske data fra patienter med alvorligt nedsat leverfunktion. Derfor bør Exalief anvendes

med forsigtighed hos patienter, hvor leverfunktionen er nedsat i let til moderat grad, mens Exalief ikke

bør anvendes til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Der er indberettet selvmordstanker og -adfærd hos patienter i behandling med antiepileptika på en

række forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede placebokontrollerede studier med

antiepileptika har også vist en svagt øget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko kendes ikke, og de forhåndenværende data udelukker ikke en mulig øget risiko i

forbindelse med eslicarbazepinacetat. Patienten skal derfor monitoreres for tegn på selvmordstanker

og -adfærd, og passende behandling bør overvejes. Patienten (og patientens omsorgspersoner) bør

rådgives om at søge lægehjælp, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin, der hovedsageligt elimineres ved

omdannelse til glukuronid. I

in vitro

-undersøgelser har eslicarbazepin vist sig som en svag induktor af

CYP3A4 og UDP-glukuronyltransferaser.

In vivo

udviste eslicarbazepin en inducerende virkning på

metabolismen af lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres via CYP3A4. Derfor kan det være

nødvendigt at øge dosis af lægemidler, der især metaboliseres af CYP3A4, når de anvendes samtidig

med Exalief.

In vivo

kan eslicarbazepin inducere metabolismen af lægemidler, der især udskilles ved

konjugering via UDP-glukuronyltransferaser. Ved indledning eller seponering af behandling med

Exalief eller ændring af dosis kan det tage 2-3 uger atter at opnå enzymaktivitet. Der skal tages højde

for denne forhaling, når Exalief anvendes umiddelbart før eller i kombination med andre lægemidler,

der kræver dosisjustering, når de gives sammen med Exalief. Eslicarbazepin virker hæmmende på

CYP2C19. Der kan derfor opstå interaktion ved samtidig administration af høje doser

eslicarbazepinacetat og lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af CYP2C19.

Interaktion med andre antiepileptiske lægemidler

Carbamazepin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat 800 mg

en gang dagligt og carbamazepin 400 mg to gange dagligt et gennemsnitligt fald på 32 % i

eksponeringen for den aktive metabolit eslicarbazepin, hvilket formentligt skyldtes induktion af

glukuronidering. Der sås ingen ændringer i eksponeringen for carbamazepin eller dets metabolit

carbamazepinepoxid. Afhængigt af den enkelte patients respons skal dosis af Exalief muligvis øges,

hvis det anvendes sammen med carbamazepin. Resultater fra studier med patienter viste, at samtidig

behandling øger risikoen for følgende bivirkninger: Diplopi (11,4 % hos forsøgspersoner, der samtidig

fik carbamazepin, 2,4 % hos forsøgspersoner der ikke samtidig fik carbamazepin),

koordinationsbesvær (6,7 % ved samtidig carbamazepin, 2,7 % uden samtidig carbamazepin) og

svimmelhed (30,0 % ved samtidig carbamazepin, 11,5 % uden samtidig carbamazepin). Det kan ikke

udelukkes, at der er risiko for en øget forekomst af andre specifikke bivirkninger ved samtidig

administration af carbamazepin og eslicarbazepinacetat.

Phenytoin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat

1200 mg en gang dagligt og phenytoin et gennemsnitligt fald på 31-33 % i eksponeringen for den

aktive metabolit eslicarbazepin, der sandsynligvis skyldtes induktion af glukuronidering, og en

gennemsnitlig stigning på 31-35 % i eksponeringen for phenytoin, sandsynligvis pga. hæmning af

CYP2C19. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det være nødvendigt at øge doseringen af

Exalief og nedsætte doseringen af phenytoin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lamotrigin

Metabolismen for både eslicarbazepin og lamotrigin finder især sted ved glukuronidering, hvorfor

interaktion kunne forventes. Et studie med administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang

dagligt til raske forsøgspersoner viste en mindre gennemsnitlig farmakokinetisk interaktion

(eksponering for lamotrigin faldt med 15 %) mellem eslicarbazepinacetat og lamotrigin, og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig. På grund af interindividuel variation kan virkningen være

klinisk relevant hos nogle individer.

Topiramat

I et studie med samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og topiramat

til raske forsøgspersoner sås ingen signifikant ændring i eksponeringen for eslicarbazepin, mens der

sås et 18 % fald i eksponeringen for topiramat, sandsynligvis pga. nedsat biotilgængelighed af

topiramat. Dosisjustering er ikke nødvendig.

Valproat og levetiracetam

En populationsfarmakokinetisk analyse af fase III-studier med voksne epilepsipatienter indikerede, at

samtidig administration af valproat eller levetiracetam ikke påvirkede eksponeringen for

eslicarbazepin, men dette er ikke verificeret i konventionelle interaktionsundersøgelser.

Andre lægemidler

Orale kontraceptiva

Administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt til kvindelige forsøgspersoner, som

brugte et oralt kontraceptivum af kombinationstypen, viste et gennemsnitligt fald på henholdsvis 37 %

og 42 % i systemisk eksponering for levonorgestrel og ethinylestradiol, sandsynligvis pga. induktion

af CYP3A4. Kvinder i den fertile alder skal derfor benytte tilstrækkelig kontraception under

behandling med Exalief og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling (se pkt. 4.4 og 4.6).

Simvastatin

I et studie med raske forsøgspersoner sås en gennemsnitlig stigning på 50 % i den systemiske

eksponering for simvastatin, når det blev anvendt sammen med eslicarbazepinacetat 800 mg en gang

dagligt, hvilket sandsynligvis skyldtes induktion af CYP3A4. Det kan være nødvendigt at øge dosis af

simvastatin, når det anvendes samtidig med eslicarbazepinacetat.

Warfarin

Samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og warfarin viste et lille

(23 %), men statistisk signifikant fald i eksponeringen for S-warfarin. Der sås ingen virkning på R-

warfarins farmakokinetik eller på koagulationen. På grund af interindividuel variation i interaktionen

skal INR dog monitoreres i de første uger efter indledning eller afslutning af samtidig behandling med

warfarin og eslicarbazepinacetat.

Digoxin

I et studie med raske forsøgspersoner havde eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt ingen effekt

på digoxins farmakokinetik, hvilket tyder på, at eslicarbazepinacetat ikke har nogen effekt på

transportproteinet P-glykoprotein.

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Da eslicarbazepinacetat er strukturelt beslægtet med tricykliske antidepressiva, er interaktion mellem

eslicarbazepinacetat og MAO-hæmmere teoretisk mulig.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Risiko forbundet med epilepsi og antiepileptika generelt

Det er påvist, at hos børn af kvindelige epileptikere fordobles eller tredobles prævalensen af

misdannelser i forhold til forekomsten på ca. 3 % hos befolkningen generelt. De hyppigst rapporterede

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

misdannelser er hareskår, kardiovaskulære misdannelser og neuralrørsdefekter. Behandling med flere

antiepileptika kan være forbundet med en højere risiko for medfødte misdannelser end monoterapi, og

derfor skal der vælges monoterapi, når det er muligt. Fertile kvinder og kvinder med sandsynlighed for

at blive gravide bør konsultere en specialist. Behovet for behandling med antiepileptika bør

revurderes, hvis en kvinde planlægger at blive gravid. Brat seponering af antiepileptika må ikke finde

sted, da det kan føre til anfaldsrecidiv, hvilket kunne have alvorlige konsekvenser for både mor og

barn.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af eslicarbazepinacetat til gravide kvinder. Reproduktionstoksicitet er

set i dyrestudie (se Fertilitet). Hvis en kvinde i behandling med eslicarbazepinacetat bliver gravid eller

planlægger graviditet, skal brug af Exalief atter overvejes grundigt. Den mindste effektive dosis bør

gives, og om muligt bør der vælges monoterapi - i hvert fald i de første tre måneder af graviditeten.

Patienten bør rådgives om den øgede risiko for misdannelser og få tilbudt antenatal screening.

Monitorering og profylakse

Antiepileptiske lægemidler kan medvirke til folinsyremangel, som kan være en medvirkende årsag til

fosterskader. Det anbefales at give folinsyretilskud før og under graviditet. Effekten af dette tilskud er

ikke dokumenteret, og gravide kvinder kan derfor få tilbudt en særlig antenatal udredning, også selv

om de får tilskud af folinsyre.

Nyfødte

Der er indberettet blødningsforstyrrelser, der skyldes antiepileptika, hos nyfødte. Til forebyggelse af

dette bør der for en sikkerheds skyld gives K1-vitamin til kvinder i de sidste uger af graviditeten og til

nyfødte.

Fertile kvinder/kontraception

Interaktion ved samtidig behandling med eslicarbazepinacetat og orale kontraceptionsmidler nedsætter

den kontraceptionelle sikkerhed. Derfor bør anden sikker kontraception anvendes under behandling

med eslicarbazepinacetat og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling.

Amning

Det vides ikke, om eslicarbazepinacetat udskilles i human modermælk. Dyrestudier har vist, at

eslicarbazepin udskilles i moderdyrets mælk. Da det ikke kan udelukkes, at der foreligger en risiko for

brystbarnet, bør amningen ophøre under behandling med Exalief.

Fertilitet

Eslicarbazepinacetat blev evalueret hos rotter og mus for potentiel negativ påvirkning af fertiliteten

hos forældre- og F1-generationen. I et fertilitetsstudie med han- og hunrotter blev det påvist, at

eslicarbazepin medførte nedsat fertilitet hos hunnerne. I et fertilitetsstudie med mus observeredes

påvirkning af udviklingen hos embryoer, men disse virkninger kunne også skyldes færre corpora lutea

og dermed nedsat fertilitet. I mus sås en øget samlet incidens af større anomalier og en øget incidens af

større skeletale misdannelser. Der sås ingen påvirkning af F1-fertilitetsparametre hos rotter og mus.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Nogle patienter kan opleve svimmelhed, døsighed eller synsforstyrrelser, særligt ved

indledning af behandlingen. Patienterne skal derfor orienteres om, at deres fysiske og/eller mentale

evne til at betjene maskiner eller færdes i trafikken kan være svækket, og at det bør undgås, indtil det

er fastslået, at deres evne til at udføre disse aktiviteter ikke er påvirket.

4.8

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I placebokontrollerede studier omfattende 1.192 voksne patienter med fokale epileptiske anfald (856

patienter behandlet med eslicarbazepinacetat og 336 behandlet med placebo) forekom der bivirkninger

hos 45,3 % af de patienter, der fik eslicarbazepinacetat, og hos 24,4 % af de patienter, der fik placebo.

Bivirkningernes styrke var sædvanligvis let til moderat, og de forekom hovedsagelig i løbet af de

første ugers behandling med eslicarbazepinacetat.

Alle bivirkninger, som forekom med en højere incidens end for placebo og hos flere end 1 patient, er

anført i nedenstående tabel ud fra systemorganklasse og hyppighed:

meget almindelig ≥1/10, almindelig ≥1/100 til <1/10, ikke almindelig ≥1/1.000 til <1/100, sjælden

≥1/10.000 til <1/1.000. Inden for hver hyppighed er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorlige bivirkninger er anført først.

Systemorganklasse

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Trombocytopeni,

leukopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Det endokrine

system

Hypothyroidisme

Metabolisme og

ernæring

Øget appetit, nedsat

appetit, hyponatriæmi,

forstyrrelser i

elektrolytbalancen,

kakeksi, dehydrering,

adipøsitet

Psykiske

forstyrrelser

Insomni, apati, depression,

nervøsitet, agitation,

irritabilitet, nedsat

opmærksomhed/hyper-

aktivitet, konfusion,

stemningslabilitet,

grådlabilitet,

psykomotorisk retardering,

stress, psykose

Nervesystemet

Svimmelhed

*, døsighed

Hovedpine,

koordina-

tionsbesvær*

opmærksomh

edsforstyrrels

er, tremor

Svækket hukommelse,

balanceforstyrrelser,

amnesi, hypersomni,

sedation, afasi, dysæstesi,

dystoni, apati,

lugtforstyrrelser,

forstyrrelser i det autonome

nervesystem, cerebral

ataksi, cerebralt syndrom,

tonisk-kloniske kramper,

perifer neuropati,

søvnrytmeforstyrrelser,

nystagmus,

taleforstyrrelser, dysartri,

hypoæstesi, ageusi,

brændende fornemmelse

Øjne

Diplopi*,

uskarpt syn

Synsforstyrrelser,

oscillopsi, forstyrrelser i

binokulært syn, okulær

hyperæmi, saccadiske

øjenbevægelser,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

øjensmerter

Øre og labyrint

Vertigo

Øresmerter, hypoacusis,

tinnitus

Hjerte

Palpitationer, bradykardi,

sinusbradykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypertension, hypotension,

ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dysfoni, epistaxis, smerter

i brystet

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning,

diarré

Dyspepsi, gastritis,

abdominalsmerter,

mundtørhed,

abdominalgener,

oppustethed, duodenitis,

epigastrisk ubehag,

gingival hyperplasi,

gingivitis, colon irritabile,

melæna, odynofagi,

mavegener, stomatitis,

tandpine

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Leversygdom

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Alopeci, tør hud,

hyperhidrose, erytem,

neglelidelser, hudlidelser

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi, rygsmerter, nakke-

smerter

Nyrer og urinveje

Nykturi, urinvejsinfektion

Det reproduktive

system og mammae

Uregelmæssig

menstruation

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Træthed,

gangforstyrre

lser

Asteni, utilpashed,

kuldegysninger, perifere

ødemer,

lægemiddelreaktion, kolde

ekstremiteter

Undersøgelser

Blodtryksfald, vægttab,

fald i diastolisk blodtryk,

forhøjet blodtryk, fald i

systolisk blodtryk, fald i

serumnatrium, fald i

hæmatokritværdier, fald i

hæmoglobinværdier, øget

hjertefrekvens, forhøjede

aminotransferaser,

forhøjede triglycerider, fald

i frit triiodthyronin (T3),

fald i frit thyroxin (T4)

Traumer,

forgiftninger og

behandlingskompli

kationer

Lægemiddelstoksicitet,

fald, ledskader, forgiftning,

hudskader

* Hos patienter i samtidig behandling med carbamazepin og eslicarbazepinacetat i

placebokontrollerede studier blev diplopi, abnorm koordination og svimmelhed indberettet hyppigere.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Brug af eslicarbazepinacetat er sat i forbindelse med et forlænget PR-interval. Der kan opstå

bivirkninger, som forbindes med forlængelse af PR-intervallet (fx AV-blok, synkope, bradykardi). Der

er ikke set 2. eller 3. grads AV-blok hos patienter i behandling med eslicarbazepinacetat.

Der blev ikke observeret sjældne bivirkninger så som knoglemarvsdepression, anafylaktiske

reaktioner, svære hudreaktioner (fx Stevens-Johnsons syndrom), systemisk lupus erythematosus eller

alvorlig arytmi under placebo-kontrollerede studier som led i epilepsiprogrammet med

eslicarbazepinacetat. De er dog indberettet for oxcarbazepin, og det kan derfor ikke udelukkes, at de

kan forekomme efter behandling med Exalief.

4.9

Overdosering

Der er observeret symptomer i centralnervesystemet såsom vertigo, usikker gang og hemiparese i

forbindelse med en utilsigtet overdosis af Exalief. Der findes intet specifikt antidot. Symptomatisk og

understøttende behandling gives efter behov. Eslicarbazepinacetats metabolitter kan om nødvendigt

fjernes effektivt med hæmodialyse (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, carboxamidderivater. ATC-kode: N03AF04

Virkningsmekanisme

Eslicarbazepinacetats nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke. Imidlertid tyder

in vitro-

elektrofysiologiske studier på, at både eslicarbazepinacetat og dets metabolitter stabiliserer de

spændingsafhængige natriumkanalers inaktive tilstand og forhindrer dem i at blive reaktiveret med

fortsat repetitiv neuronal fyring til følge.

Farmakodynamisk virkning

Eslicarbazepinacetat og dets aktive metabolitter forebyggede forekomsten af anfald i ikke-kliniske

prædiktive modeller af krampestillende virkning hos mennesker. Hos mennesker udøves

eslicarbazepinacetats farmakologiske aktivitet primært gennem den aktive metabolit eslicarbazepin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerhed og virkning af eslicarbazepinacetat er påvist i tre dobbeltblinde, placebokontrollerede fase

III-studier omfattende 1.049 voksne patienter med fokal epilepsi, som var upåvirkelig af behandling

med et til tre antiepileptika administreret samtidig. Oxcarbazepin og felbamat måtte ikke indgå i

kombinationsbehandlingen i disse studier. Eslicarbazepinacetat blev undersøgt ved doser på 400 mg,

800 mg og 1200 mg en gang dagligt. Eslicarbazepinacetat 800 mg en gang dagligt og 1200 mg en

gang dagligt var signifikant mere effektive end placebo til at nedsætte hyppigheden af anfald over en

12-ugers vedligeholdelsesperiode. Procentdelen af forsøgspersoner med 50 % reduktion i

anfaldshyppighed i alle fase III-studier var 19 % for placebo, 21 % for eslicarbazepinacetat 400 mg,

34 % for eslicarbazepinacetat 800 mg og 36 % for eslicarbazepinacetat 1200 mg dagligt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin. Plasmaniveauet af

eslicarbazepinacetat forbliver sædvanligvis under kvantificeringsgrænsen efter oral administration.

Eslicarbazepin t

opnås 2 til 3 timer efter administration. Biotilgængeligheden formodes at være høj,

da mængden af metabolitter, der blev genfundet i urin, svarede til over 90 % af dosen af

eslicarbazepinacetat.

Fordeling

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Eslicarbazepins binding til plasmaproteiner er relativt lav (<40 %) og uafhængig af koncentrationen.

In vitro

-studier har vist, at plasmaproteinbindingen ikke påvirkes i relevant omfang af tilstedeværelsen

af warfarin, diazepam, digoxin, phenytoin og tolbutamid. Bindingen af warfarin, diazepam, digoxin,

phenytoin og tolbutamid blev ikke påvirket i signifikant omfang af tilstedeværelsen af eslicarbazepin.

Biotransformation

Eslicarbazepinacetat omdannes hurtigt og i omfattende grad til den aktive hovedmetabolit

eslicarbazepin ved hydrolytisk første-passagemetabolisme. Maksimal plasmakoncentration (C

) af

eslicarbazepin opnås 2 til 3 timer efter administration, og steady state-plasmakoncentration opnås efter

4 til 5 dages daglig indgift, svarende til en effektiv halveringstid på 20 til 24 timer. I studier med raske

forsøgspersoner og voksne epilepsipatienter sås en halveringstid for eslicarbazepin på henholdsvis 10-

20 timer og 13-20 timer. De mindre metabolitter, der ses i plasma, er R-licarbazepin og oxcarbazepin,

som var aktive, samt glukuronsyrekonjugaterne af eslicarbazepinacetat eslicarbazepin, R-licarbazepin

og oxcarbazepin.

Eslicarbazepinacetat påvirker ikke sin egen metabolisme eller clearance.

I studier med eslicarbazepin i friske humane hepatocytter observeredes en svag glukuronidering, som

skyldtes UGT1A1.

Udskillelse

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne i uændret

form og som glukuronidkonjugater. I alt svarer eslicarbazepin og dets glukuronid til over 90 % af den

samlede mængde metabolitter, der udskilles i urinen, ca. 2/3 i uændret form og 1/3 som

glukuronidkonjugat.

Linearitet/nonlinearitet

Eslicarbazepins farmakokinetik er lineær og dosisafhængig i intervallet 400-1200 mg hos både raske

forsøgspersoner og patienter.

Ældre (>65 år)

Eslicarbazepinacetats farmakokinetiske profil påvirkes ikke hos ældre patienter med

kreatininclearance >60 ml/min (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne. Et studie

med patienter med let til alvorligt nedsat nyrefunktion viste, at clearance afhænger af nyrefunktionen.

Dosisjustering anbefales under behandling med Exalief hos patienter med kreatininclearance

<60 ml/min (se pkt. 4.2).

Hæmodialyse fjerner eslicarbazepinacetats metabolitter fra plasma.

Nedsat leverfunktion

Eslicarbazepinacetats farmakokinetik og metabolisme blev undersøgt hos raske forsøgspersoner og

patienter med moderat nedsat leverfunktion efter gentagne orale doser. Moderat nedsat leverfunktion

påvirkede ikke eslicarbazepinacetats farmakokinetik. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Køn

Studier med raske forsøgspersoner og patienter viste, at eslicarbazepins farmakokinetik var uafhængig

af køn.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De bivirkninger, der blev observeret i dyrestudier, indtraf ved eksponeringsniveau, der var betydeligt

lavere end det kliniske eksponeringsniveau for eslicarbazepin (den primære og farmakologisk aktive

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

metabolit af eslicarbazepinacetat). Der er således ikke fastsat sikkerhedsmarginer ud fra

sammenlignelig eksponering.

Der blev påvist nefrotoksicitet i undersøgelser af toksicitet efter gentagne doser hos rotter, mens det

ikke forekom i undersøgelser hos mus eller hunde, og dette svarer til forværring af spontan kronisk

progredierende nefropati hos denne dyreart.

Der sås hepatisk centrilobulær hypertrofi i toksicitetsundersøgelser efter gentagne doser hos mus og

rotter og en øget incidens af levertumorer i karcinogenicitetsstudiet hos mus. Disse fund svarer til en

induktion af hepatiske mikrosomale enzymer, mens denne virkning ikke sås hos patienter, der fik

eslicarbazepinacetat.

Genotoksicitetsundersøgelser med eslicarbazepinacetat viser ingen særlig risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon K 29/32

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Exalief 600 mg tabletter fås i ALU/ALU- eller ALU/PVC-blisterkort i æsker med 30 eller 60 tabletter.

Exalief 600 mg tabletter fås i HDPE-flasker med børnesikret lukning af polypropylen i æsker med 90

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BIAL - Portela & Cª

À Av. da Siderurgia Nacional 4745-457 S. Mamede do Coronado - Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/09/520/007-011

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 21/04/2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Exalief 800 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 800 mg eslicarbazepinacetat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Hvide, aflange tabletter med ’ESL 800’ præget på den ene side og delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Exalief er indiceret som supplerende antiepileptisk behandling til voksne med fokale epileptiske

anfald med eller uden sekundær generalisering.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Exalief gives som tillægsbehandling til eksisterende behandling. Den anbefalede initialdosis er 400 mg

en gang dagligt, og den bør øges til 800 mg en gang dagligt efter en eller to uger. Afhængig af den

enkelte patients respons kan dosis øges til 1200 mg en gang dagligt (se pkt. 5.1).

Ældre (>65 år)

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da der er begrænset dokumentation for

sikkerhed ved anvendelse af Exalief hos disse patienter.

Pædiatrisk population

Exaliefs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (CL

) som følger:

>60 ml/min: Dosisjustering ikke nødvendig.

30-60 ml/min: Initialdosis på 400 mg hver anden dag i to uger efterfulgt af en daglig dosis på

400 mg. Denne dosis kan dog øges afhængigt af den enkelte patients respons.

<30 ml/min: Brug af Exalief til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion frarådes pga.

utilstrækkelig dokumentation.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2), og brug af lægemidlet til denne patientpopulation frarådes.

Indgivelsesmåde

Exalief kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for eslicarbazepinacetat, andre carboxamidderivater (fx carbamazepin,

oxcarbazepin) eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Kendt 2. eller 3. grads atrioventrikulært blok (AV-blok).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Exalief er sat i forbindelse med visse bivirkninger i centralnervesystemet, fx svimmelhed og døsighed,

som kan øge forekomsten af tilskadekomst.

Exalief kan nedsætte virkningen af hormonelle kontraceptiva. Det anbefales at benytte ikke-hormonel

kontraception under behandling med Exalief (se pkt. 4.5 og 4.6).

Ligesom det gælder for andre antiepileptika skal seponering af Exalief foregå gradvist for at mindske

risikoen for øget anfaldshyppighed.

Samtidig brug af Exalief og oxcarbazepin frarådes, da dette kan føre til overeksponering for de aktive

metabolitter.

Der er ingen erfaring med seponering af andre antiepileptika, som gives samtidig med behandlingen

med Exalief (skift til monoterapi).

Der forekom udslæt som en bivirkning hos 1,1 % af den samlede population, der blev behandlet med

Exalief, i placebokontrollerede studier med tillægsbehandling til epilepsipatienter. Hvis der opstår

symptomer på overfølsomhed, skal Exalief seponeres.

Der er ikke indberettet tilfælde af alvorlige hudreaktioner i forbindelse med eslicarbazepinacetat.

Forekomst af HLA-B*1502-allel hos personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse har vist sig at

være tæt forbundet med risikoen for at få Stevens-Johnsons syndrom (SJS) under behandling med

carbamazepin. Derfor bør personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse om muligt screenes for

denne allel, før der indledes behandling med carbamazepin eller kemisk beslægtede stoffer. Hos andre

etniske grupper forekommer HLA-B*1502 kun yderst sjældent. Allelen HLA-B*1502 er ikke sat i

forbindelse med SJS hos den kaukasiske population.

Hyponatriæmi er indberettet som en bivirkning hos færre end 1 % af de patienter, der fik Exalief.

Hyponatriæmi er asymptomatisk i det fleste tilfælde, men det kan dog være ledsaget af kliniske

symptomer så som tiltagende anfald, konfusion, bevidsthedssvækkelse. Hyppigheden af hyponatriæmi

steg med stigende doser eslicarbazepinacetat. Hos patienter med eksisterende nyresygdom, der

medførte hyponatriæmi, eller patienter i samtidig behandling med lægemidler, der i sig selv kan føre

til hyponatriæmi (fx diuretika, desmopressin), bør serumkoncentrationen af natrium undersøges før og

under behandling med eslicarbazepinacetat. Endvidere bør serumnatrium bestemmes, hvis der opstår

kliniske tegn på hyponatriæmi. Ud over dette bør natriumniveauet kontrolleres ved rutinemæssige

laboratorieundersøgelser. I tilfælde af klinisk relevant hyponatriæmi skal Exalief seponeres.

Exaliefs påvirkning af primært generaliserede anfald er ikke undersøgt, og det frarådes derfor at

anvende lægemidlet til denne patientpopulation.

Der er observeret forlænget PR-interval i kliniske studier med eslicarbazepinacetat. Der bør udvises

forsigtighed hos patienter med medicinske tilstande (fx lavt thyroxinniveau, kardiale

ledningsforstyrrelser), eller ved samtidig brug af lægemidler, der normalt forbindes med PR-

forlængelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion, og dosis skal

justeres i henhold til kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Exalief bør ikke anvendes til patienter med CL

<30 ml/min pga. manglende dokumentation.

Der foreligger begrænsede kliniske data fra patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, og der

mangler kliniske data fra patienter med alvorligt nedsat leverfunktion. Derfor bør Exalief anvendes

med forsigtighed hos patienter, hvor leverfunktionen er nedsat i let til moderat grad, mens Exalief ikke

bør anvendes til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Der er indberettet selvmordstanker og -adfærd hos patienter i behandling med antiepileptika på en

række forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede placebokontrollerede studier med

antiepileptika har også vist en svagt øget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko kendes ikke, og de forhåndenværende data udelukker ikke en mulig øget risiko i

forbindelse med eslicarbazepinacetat. Patienten skal derfor monitoreres for tegn på selvmordstanker

og -adfærd, og passende behandling bør overvejes. Patienten (og patientens omsorgspersoner) bør

rådgives om at søge lægehjælp, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin, der hovedsageligt elimineres ved

omdannelse til glukuronid. I

in vitro

-undersøgelser har eslicarbazepin vist sig som en svag induktor af

CYP3A4 og UDP-glukuronyltransferaser

. In vivo

udviste eslicarbazepin en inducerende virkning på

metabolismen af lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres via CYP3A4. Derfor kan det være

nødvendigt at øge dosis af lægemidler, der især metaboliseres af CYP3A4, når de anvendes samtidig

med Exalief.

In vivo

kan eslicarbazepin inducere metabolismen af lægemidler, der især udskilles ved

konjugering via UDP-glukuronyltransferaser. Ved indledning eller seponering af behandling med

Exalief eller ændring af dosis kan det tage 2-3 uger atter at opnå enzymaktivitet. Der skal tages højde

for denne forhaling, når Exalief anvendes umiddelbart før eller i kombination med andre lægemidler,

der kræver dosisjustering, når de gives sammen med Exalief. Eslicarbazepin virker hæmmende på

CYP2C19. Der kan derfor opstå interaktion ved samtidig administration af høje doser

eslicarbazepinacetat og lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af CYP2C19.

Interaktion med andre antiepileptiske lægemidler

Carbamazepin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat 800 mg

en gang dagligt og carbamazepin 400 mg to gange dagligt et gennemsnitligt fald på 32 % i

eksponeringen for den aktive metabolit eslicarbazepin, hvilket formentligt skyldtes induktion af

glukuronidering. Der sås ingen ændringer i eksponeringen for carbamazepin eller dets metabolit

carbamazepinepoxid. Afhængigt af den enkelte patients respons skal dosis af Exalief muligvis øges,

hvis det anvendes sammen med carbamazepin. Resultater fra studier med patienter viste, at samtidig

behandling øger risikoen for følgende bivirkninger: Diplopi (11,4 % hos forsøgspersoner, der samtidig

fik carbamazepin, 2,4 % hos forsøgspersoner der ikke samtidig fik carbamazepin),

koordinationsbesvær (6,7 % ved samtidig carbamazepin, 2,7 % uden samtidig carbamazepin) og

svimmelhed (30,0 % ved samtidig carbamazepin, 11,5 % uden samtidig carbamazepin). Det kan ikke

udelukkes, at der er risiko for en øget forekomst af andre specifikke bivirkninger ved samtidig

administration af carbamazepin og eslicarbazepinacetat.

Phenytoin

I et studie med raske forsøgspersoner medførte samtidig administration af eslicarbazepinacetat

1200 mg en gang dagligt og phenytoin et gennemsnitligt fald på 31-33 % i eksponeringen for den

aktive metabolit eslicarbazepin, der sandsynligvis skyldtes induktion af glukuronidering, og en

gennemsnitlig stigning på 31-35 % i eksponeringen for phenytoin, sandsynligvis pga. hæmning af

CYP2C19. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det være nødvendigt at øge doseringen af

Exalief og nedsætte doseringen af phenytoin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lamotrigin

Metabolismen for både eslicarbazepin og lamotrigin finder især sted ved glukuronidering, hvorfor

interaktion kunne forventes. Et studie med administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang

dagligt til raske forsøgspersoner viste en mindre gennemsnitlig farmakokinetisk interaktion

(eksponering for lamotrigin faldt med 15 %) mellem eslicarbazepinacetat og lamotrigin, og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig. På grund af interindividuel variation kan virkningen være

klinisk relevant hos nogle individer.

Topiramat

I et studie med samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og topiramat

til raske forsøgspersoner sås ingen signifikant ændring i eksponeringen for eslicarbazepin, mens der

sås et 18 % fald i eksponeringen for topiramat, sandsynligvis pga. nedsat biotilgængelighed af

topiramat. Dosisjustering er ikke nødvendig.

Valproat og levetiracetam

En populationsfarmakokinetisk analyse af fase III-studier med voksne epilepsipatienter indikerede, at

samtidig administration af valproat eller levetiracetam ikke påvirkede eksponeringen for

eslicarbazepin, men dette er ikke verificeret i konventionelle interaktionsundersøgelser.

Andre lægemidler

Orale kontraceptiva

Administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt til kvindelige forsøgspersoner, som

brugte et oralt kontraceptivum af kombinationstypen, viste et gennemsnitligt fald på henholdsvis 37 %

og 42 % i systemisk eksponering for levonorgestrel og ethinylestradiol, sandsynligvis pga. induktion

af CYP3A4. Kvinder i den fertile alder skal derfor benytte tilstrækkelig kontraception under

behandling med Exalief og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling (se pkt. 4.4 og 4.6).

Simvastatin

I et studie med raske forsøgspersoner sås en gennemsnitlig stigning på 50 % i den systemiske

eksponering for simvastatin, når det blev anvendt sammen med eslicarbazepinacetat 800 mg en gang

dagligt, hvilket sandsynligvis skyldtes induktion af CYP3A4. Det kan være nødvendigt at øge dosis af

simvastatin, når det anvendes samtidig med eslicarbazepinacetat.

Warfarin

Samtidig administration af eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt og warfarin viste et lille

(23 %), men statistisk signifikant fald i eksponeringen for S-warfarin. Der sås ingen virkning på R-

warfarins farmakokinetik eller på koagulationen. På grund af interindividuel variation i interaktionen

skal INR dog monitoreres i de første uger efter indledning eller afslutning af samtidig behandling med

warfarin og eslicarbazepinacetat.

Digoxin

I et studie med raske forsøgspersoner havde eslicarbazepinacetat 1200 mg en gang dagligt ingen effekt

på digoxins farmakokinetik, hvilket tyder på, at eslicarbazepinacetat ikke har nogen effekt på

transportproteinet P-glykoprotein.

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Da eslicarbazepinacetat er strukturelt beslægtet med tricykliske antidepressiva, er interaktion mellem

eslicarbazepinacetat og MAO-hæmmere teoretisk mulig.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Risiko forbundet med epilepsi og antiepileptika generelt

Det er påvist, at hos børn af kvindelige epileptikere fordobles eller tredobles prævalensen af

misdannelser i forhold til forekomsten på ca. 3 % hos befolkningen generelt. De hyppigst rapporterede

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

misdannelser er hareskår, kardiovaskulære misdannelser og neuralrørsdefekter. Behandling med flere

antiepileptika kan være forbundet med en højere risiko for medfødte misdannelser end monoterapi, og

derfor skal der vælges monoterapi, når det er muligt. Fertile kvinder og kvinder med sandsynlighed for

at blive gravide bør konsultere en specialist. Behovet for behandling med antiepileptika bør

revurderes, hvis en kvinde planlægger at blive gravid. Brat seponering af antiepileptika må ikke finde

sted, da det kan føre til anfaldsrecidiv, hvilket kunne have alvorlige konsekvenser for både mor og

barn.

Graviditet

Der mangler data for anvendelse af eslicarbazepinacetat til gravide. Reproduktionstoksicitet er set i

dyrestudie (se Fertilitet). Hvis en kvinde i behandling med eslicarbazepinacetat bliver gravid eller

planlægger graviditet, skal brug af Exalief atter overvejes grundigt. Den mindste effektive dosis bør

gives, og om muligt bør der vælges monoterapi - i hvert fald i de første tre måneder af graviditeten.

Patienten bør rådgives om den øgede risiko for misdannelser og få tilbudt antenatal screening.

Monitorering og profylakse

Antiepileptiske lægemidler kan medvirke til folinsyremangel, som kan være en medvirkende årsag til

fosterskader. Det anbefales at give folinsyretilskud før og under graviditet. Effekten af dette tilskud er

ikke dokumenteret, og gravide kvinder kan derfor få tilbudt en særlig antenatal udredning, også selv

om de får tilskud af folinsyre.

Nyfødte

Der er indberettet blødningsforstyrrelser, der skyldes antiepileptika, hos nyfødte. Til forebyggelse af

dette bør der for en sikkerheds skyld gives K1-vitamin til kvinder i de sidste uger af graviditeten og til

nyfødte.

Fertile kvinder/kontraception

Interaktion ved samtidig behandling med eslicarbazepinacetat og orale kontraceptionsmidler nedsætter

den kontraceptionelle sikkerhed. Derfor bør anden sikker kontraception anvendes under behandling

med eslicarbazepinacetat og frem til afslutningen på den aktuelle menstruationscyklus efter endt

behandling.

Amning

Det vides ikke, om eslicarbazepinacetat udskilles i human modermælk. Dyrestudier har vist, at

eslicarbazepin udskilles i moderdyrets mælk. Da det ikke kan udelukkes, at der foreligger en risiko for

brystbarnet, bør amningen ophøre under behandling med Exalief.

Fertilitet

Eslicarbazepinacetat blev evalueret hos rotter og mus for potentiel negativ påvirkning af fertiliteten

hos forældre- og F1-generationen. I et fertilitetsstudie med han- og hunrotter blev det påvist, at

eslicarbazepin medførte nedsat fertilitet hos hunnerne. I et fertilitetsstudie med mus observeredes

påvirkning af udviklingen hos embryoer, men disse virkninger kunne også skyldes færre corpora lutea

og dermed nedsat fertilitet. I mus sås en øget samlet incidens af større anomalier og en øget incidens af

større skeletale misdannelser. Der sås ingen påvirkning af F1-fertilitetsparametre hos rotter og mus.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Nogle patienter kan opleve svimmelhed, døsighed eller synsforstyrrelser, særligt ved

indledning af behandlingen. Patienterne skal derfor orienteres om, at deres fysiske og/eller mentale

evne til at betjene maskiner eller færdes i trafikken kan være svækket, og at det bør undgås, indtil det

er fastslået, at deres evne til at udføre disse aktiviteter ikke er påvirket.

4.8

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I placebokontrollerede studier omfattende 1.192 voksne patienter med fokale epileptiske anfald (856

patienter behandlet med eslicarbazepinacetat og 336 behandlet med placebo) forekom der bivirkninger

hos 45,3 % af de patienter, der fik eslicarbazepinacetat, og hos 24,4 % af de patienter, der fik placebo.

Bivirkningernes styrke var sædvanligvis let til moderat, og de forekom hovedsagelig i løbet af de

første ugers behandling med eslicarbazepinacetat.

Alle bivirkninger, som forekom med en højere incidens end for placebo og hos flere end 1 patient, er

anført i nedenstående tabel ud fra systemorganklasse og hyppighed:

meget almindelig ≥1/10, almindelig ≥1/100 til <1/10, ikke almindelig ≥1/1.000 til <1/100, sjælden

≥1/10.000 til <1/1.000. Inden for hver hyppighed er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorlige bivirkninger er anført først.

Systemorganklasse

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Trombocytopeni,

leukopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Det endokrine

system

Hypothyroidisme

Metabolisme og

ernæring

Øget appetit, nedsat

appetit, hyponatriæmi,

forstyrrelser i

elektrolytbalancen,

kakeksi, dehydrering,

adipøsitet

Psykiske

forstyrrelser

Insomni, apati, depression,

nervøsitet, agitation,

irritabilitet, nedsat

opmærksomhed/hyper-

aktivitet, konfusion,

stemningslabilitet,

grådlabilitet,

psykomotorisk retardering,

stress, psykose

Nervesystemet

Svimmelhed

*, døsighed

Hovedpine,

koordina-

tionsbesvær*

opmærksomh

edsforstyrrels

er, tremor

Svækket hukommelse,

balanceforstyrrelser,

amnesi, hypersomni,

sedation, afasi, dysæstesi,

dystoni, apati,

lugtforstyrrelser,

forstyrrelser i det autonome

nervesystem, cerebral

ataksi, cerebralt syndrom,

tonisk-kloniske kramper,

perifer neuropati,

søvnrytmeforstyrrelser,

nystagmus,

taleforstyrrelser, dysartri,

hypoæstesi, ageusi,

brændende fornemmelse

Øjne

Diplopi*,

uskarpt syn

Synsforstyrrelser,

oscillopsi, forstyrrelser i

binokulært syn, okulær

hyperæmi, saccadiske

øjenbevægelser,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

øjensmerter

Øre og labyrint

Vertigo

Øresmerter, hypoacusis,

tinnitus

Hjerte

Palpitationer, bradykardi,

sinusbradykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypertension, hypotension,

ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dysfoni, epistaxis, smerter

i brystet

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning,

diarré

Dyspepsi, gastritis,

abdominalsmerter,

mundtørhed,

abdominalgener,

oppustethed, duodenitis,

epigastrisk ubehag,

gingival hyperplasi,

gingivitis, colon irritabile,

melæna, odynofagi,

mavegener, stomatitis,

tandpine

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Leversygdom

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Alopeci, tør hud,

hyperhidrose, erytem,

neglelidelser, hudlidelser

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi, rygsmerter, nakke-

smerter

Nyrer og urinveje

Nykturi, urinvejsinfektion

Det reproduktive

system og mammae

Uregelmæssig

menstruation

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Træthed,

gangforstyrre

lser

Asteni, utilpashed,

kuldegysninger, perifere

ødemer,

lægemiddelreaktion, kolde

ekstremiteter

Undersøgelser

Blodtryksfald, vægttab,

fald i diastolisk blodtryk,

forhøjet blodtryk, fald i

systolisk blodtryk, fald i

serumnatrium, fald i

hæmatokritværdier, fald i

hæmoglobinværdier, øget

hjertefrekvens, forhøjede

aminotransferaser,

forhøjede triglycerider, fald

i frit triiodthyronin (T3),

fald i frit thyroxin (T4)

Traumer,

forgiftninger og

behandlingskompli

kationer

Lægemiddelstoksicitet,

fald, ledskader, forgiftning,

hudskader

* Hos patienter i samtidig behandling med carbamazepin og eslicarbazepinacetat i

placebokontrollerede studier blev diplopi, abnorm koordination og svimmelhed indberettet hyppigere.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Brug af eslicarbazepinacetat er sat i forbindelse med et forlænget PR-interval. Der kan opstå

bivirkninger, som forbindes med forlængelse af PR-intervallet (fx AV-blok, synkope, bradykardi). Der

er ikke set 2. eller 3. grads AV-blok hos patienter i behandling med eslicarbazepinacetat.

Der blev ikke observeret sjældne bivirkninger så som knoglemarvsdepression, anafylaktiske

reaktioner, svære hudreaktioner (fx Stevens-Johnsons syndrom), systemisk lupus erythematosus eller

alvorlig arytmi under placebo-kontrollerede studier som led i epilepsiprogrammet med

eslicarbazepinacetat. De er dog indberettet for oxcarbazepin, og det kan derfor ikke udelukkes, at de

kan forekomme efter behandling med Exalief.

4.9

Overdosering

Der er observeret symptomer i centralnervesystemet såsom vertigo, usikker gang og hemiparese i

forbindelse med en utilsigtet overdosis af Exalief. Der findes intet specifikt antidot. Symptomatisk og

understøttende behandling gives efter behov. Eslicarbazepinacetats metabolitter kan om nødvendigt

fjernes effektivt med hæmodialyse (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, carboxamidderivater. ATC-kode: N03AF04

Virkningsmekanisme

Eslicarbazepinacetats nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke. Imidlertid tyder

in vitro-

elektrofysiologiske studier på, at både eslicarbazepinacetat og dets metabolitter stabiliserer de

spændingsafhængige natriumkanalers inaktive tilstand og forhindrer dem i at blive reaktiveret med

fortsat repetitiv neuronal fyring til følge.

Farmakodynamisk virkning

Eslicarbazepinacetat og dets aktive metabolitter forebyggede forekomsten af anfald i ikke-kliniske

prædiktive modeller af krampestillende virkning hos mennesker. Hos mennesker udøves

eslicarbazepinacetats farmakologiske aktivitet primært gennem den aktive metabolit eslicarbazepin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerhed og virkning af eslicarbazepinacetat er påvist i tre dobbeltblinde, placebokontrollerede fase

III-studier omfattende 1.049 voksne patienter med fokal epilepsi, som var upåvirkelig af behandling

med et til tre antiepileptika administreret samtidig. Oxcarbazepin og felbamat måtte ikke indgå i

kombinationsbehandlingen i disse studier. Eslicarbazepinacetat blev undersøgt ved doser på 400 mg,

800 mg og 1200 mg en gang dagligt. Eslicarbazepinacetat 800 mg en gang dagligt og 1200 mg en

gang dagligt var signifikant mere effektive end placebo til at nedsætte hyppigheden af anfald over en

12-ugers vedligeholdelsesperiode. Procentdelen af forsøgspersoner med 50 % reduktion i

anfaldshyppighed i alle fase III-studier var 19 % for placebo, 21 % for eslicarbazepinacetat 400 mg,

34 % for eslicarbazepinacetat 800 mg og 36 % for eslicarbazepinacetat 1200 mg dagligt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Eslicarbazepinacetat omdannes i udstrakt grad til eslicarbazepin. Plasmaniveauet af

eslicarbazepinacetat forbliver sædvanligvis under kvantificeringsgrænsen efter oral administration.

Eslicarbazepin t

opnås 2 til 3 timer efter administration. Biotilgængeligheden formodes at være høj,

da mængden af metabolitter, der blev genfundet i urin, svarede til over 90 % af dosen af

eslicarbazepinacetat.

Fordeling

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Eslicarbazepins binding til plasmaproteiner er relativt lav (<40 %) og uafhængig af koncentrationen.

In vitro

-studier har vist, at plasmaproteinbindingen ikke påvirkes i relevant omfang af tilstedeværelsen

af warfarin, diazepam, digoxin, phenytoin og tolbutamid. Bindingen af warfarin, diazepam, digoxin,

phenytoin og tolbutamid blev ikke påvirket i signifikant omfang af tilstedeværelsen af eslicarbazepin.

Biotransformation

Eslicarbazepinacetat omdannes hurtigt og i omfattende grad til den aktive hovedmetabolit

eslicarbazepin ved hydrolytisk første-passagemetabolisme. Maksimal plasmakoncentration (C

) af

eslicarbazepin opnås 2 til 3 timer efter administration, og steady state-plasmakoncentration opnås efter

4 til 5 dages daglig indgift, svarende til en effektiv halveringstid på 20 til 24 timer. I studier med raske

forsøgspersoner og voksne epilepsipatienter sås en halveringstid for eslicarbazepin på henholdsvis 10-

20 timer og 13-20 timer. De mindre metabolitter, der ses i plasma, er R-licarbazepin og oxcarbazepin,

som var aktive, samt glukuronsyrekonjugaterne af eslicarbazepinacetat eslicarbazepin, R-licarbazepin

og oxcarbazepin.

Eslicarbazepinacetat påvirker ikke sin egen metabolisme eller clearance.

I studier med eslicarbazepin i friske humane hepatocytter observeredes en svag glukuronidering, som

skyldtes UGT1A1.

Udskillelse

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne i uændret

form og som glukuronidkonjugater. I alt svarer eslicarbazepin og dets glukuronid til over 90 % af den

samlede mængde metabolitter, der udskilles i urinen, ca. 2/3 i uændret form og 1/3 som

glukuronidkonjugat.

Linearitet/nonlinearitet

Eslicarbazepins farmakokinetik er lineær og dosisafhængig i intervallet 400-1200 mg hos både raske

forsøgspersoner og patienter.

Ældre (>65 år)

Eslicarbazepinacetats farmakokinetiske profil påvirkes ikke hos ældre patienter med

kreatininclearance >60 ml/min (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Eslicarbazepinacetats metabolitter udskilles primært fra det systemiske kredsløb via nyrerne. Et studie

med patienter med let til alvorligt nedsat nyrefunktion viste, at clearance afhænger af nyrefunktionen.

Dosisjustering anbefales under behandling med Exalief hos patienter med kreatininclearance

<60 ml/min (se pkt. 4.2).

Hæmodialyse fjerner eslicarbazepinacetats metabolitter fra plasma.

Nedsat leverfunktion

Eslicarbazepinacetats farmakokinetik og metabolisme blev undersøgt hos raske forsøgspersoner og

patienter med moderat nedsat leverfunktion efter gentagne orale doser. Moderat nedsat leverfunktion

påvirkede ikke eslicarbazepinacetats farmakokinetik. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Eslicarbazepins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Køn

Studier med raske forsøgspersoner og patienter viste, at eslicarbazepins farmakokinetik var uafhængig

af køn.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De bivirkninger, der blev observeret i dyrestudier, indtraf ved eksponeringsniveau, der var betydeligt

lavere end det kliniske eksponeringsniveau for eslicarbazepin (den primære og farmakologisk aktive

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

metabolit af eslicarbazepinacetat). Der er således ikke fastsat sikkerhedsmarginer ud fra

sammenlignelig eksponering.

Der blev påvist nefrotoksicitet i undersøgelser af toksicitet efter gentagne doser hos rotter, mens det

ikke forekom i undersøgelser hos mus eller hunde, og dette svarer til forværring af spontan kronisk

progredierende nefropati hos denne dyreart.

Der sås hepatisk centrilobulær hypertrofi i toksicitetsundersøgelser efter gentagne doser hos mus og

rotter og en øget incidens af levertumorer i karcinogenicitetsstudiet hos mus. Disse fund svarer til en

induktion af hepatiske mikrosomale enzymer, mens denne virkning ikke sås hos patienter, der fik

eslicarbazepinacetat.

Genotoksicitetsundersøgelser med eslicarbazepinacetat viser ingen særlig risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon K 29/32

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Exalief 800 mg tabletter fås i ALU/ALU- eller ALU/PVC-blisterkort i æsker med 20, 30, 60 eller 90

tabletter.

Exalief 800 mg tabletter fås i HDPE-flasker med børnesikret lukning af polypropylen i æsker med 90

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BIAL - Portela & Cª

À Av. da Siderurgia Nacional 4745-457 S. Mamede do Coronado - Portugal

Tlf.: +351 22 986 61 00

Fax: +351 22 986 61 99

E-mail: info@bial.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/09/520/012-020

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse:21/04/2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMEA/H/C/987

EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)

EXALIEF

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Exalief?

Exalief er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof eslicarbazepinacetat. Det fås som hvide

tabletter (runde: 400 mg, aflange: 600 mg og 800 mg).

Hvad anvendes Exalief til?

Exalief anvendes til behandling af voksne med partielle anfald (epileptiske anfald) med eller uden

sekundær generalisering. Det en form for epilepsi, hvor for stærk elektrisk aktivitet i en side af hjernen

giver symptomer som pludselige, sætvise bevægelser af en del af kroppen, forvrænget hørelse, lugt-

eller synshallucinationer, følelsesløshed eller pludselig angst. Sekundær generalisering vil sige, at den

stærke aktivitet senere breder sig til hele hjernen. Exalief må udelukkende anvendes som en

tillægsbehandling til andre lægemidler mod epilepsi.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Exalief?

Behandlingen med Exalief indledes med en dosis på 400 mg en gang dagligt, inden denne øges til

standarddosis på 800 mg en gang dagligt efter en til to uger. Dosis kan øges til 1 200 mg en gang

dagligt afhængigt af, hvordan patienten reagerer på behandlingen. Exalief kan tages med eller uden et

måltid.

Exalief bør anvendes med forsigtighed hos patienter over 65 år, da der ikke foreligger tilstrækkelige

oplysninger om lægemidlets sikkerhed hos disse patienter. Exalief bør også anvendes med forsigtighed

hos patienter med nyreproblemer, og dosis skal tilpasses i overensstemmelse med, hvordan nyrerne

fungerer. Lægemidlet anbefales ikke til patienter, som har svære problemer med deres nyrer eller

lever. Exalief anbefales heller ikke til børn under 18 år.

Hvordan virker Exalief?

Det aktive stof i Exalief, eslicarbazepinacetat, omdannes i kroppen til epilepsilægemidlet

eslicarbazepin. Epilepsi skyldes for stærk elektrisk aktivitet i hjernen. For at de elektriske impulser

kan bevæge sig langs nervebanerne, skal der være en hurtig strøm af natrium ind i nervecellerne.

Eslicarbazepin menes at virke ved at blokere ‘spændings-gatede natriumkanaler’, som forhindrer

natrium i at trænge ind i nervecellerne. Dette nedsætter aktiviteten i nervecellerne i hjernen, hvorved

intensiteten og antallet af anfald reduceres.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvordan blev Exalief undersøgt?

Virkningerne af Exalief blev først testet i forsøgsmodeller, inden de blev undersøgt hos mennesker.

Der blev gennemført tre hovedundersøgelser, som omfattede i alt 1 050 voksne med partielle anfald,

der ikke blev reguleret med andre lægemidler. I alle tre undersøgelser sammenlignedes Exalief givet i

forskellige doser (400 mg, 800 mg eller 1200 mg en gang dagligt) med placebo (en uvirksom

behandling). Alle patienterne fik også andre antiepileptiske lægemidler. Det primære effektmål for de

tre undersøgelser var reduktionen i antallet af anfald over en periode på 12 uger.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Exalief?

Resultaterne af de tre undersøgelser taget under et viser, at Exalief 800 mg og 1200 mg var mere

effektivt end placebo til at reducere antallet af anfald, når det blev givet som tillægsbehandling til

andre antiepileptiske lægemidler. Ved undersøgelsens start havde patienterne ca. 13 anfald om

måneden. I løbet af de 12 ugers behandling faldt dette tal til 9,8 og 9 anfald pr. måned hos patienter,

som fik henholdsvis Exalief 800 mg og Exalief 1200 mg sammenlignet med 11,7 pr. måned hos dem,

der fik placebo.

Hvilken risiko er der forbundet med Exalief?

Næsten halvdelen af de patienter, der blev behandlet med Exalief, havde bivirkninger. De hyppigste

bivirkninger ved Exalief (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er svimmelhed og

søvntrang (søvnighed). Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Exalief

fremgår af indlægssedlen.

Exalief må ikke anvendes af personer, der kan være overfølsomme (allergiske) over for

eslicarbazepinacetat, et af de øvrige indholdsstoffer eller andre carboxamidderivater (lægemidler med

en struktur, der svarer til eslicarbazepinacetat såsom carbamazepin eller oxcarbazepin). Det må ikke

anvendes af personer med 2. eller 3. grads atrioventrikulær blok (et problem med elektrisk

transmission i hjertet).

Hvorfor blev Exalief godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Exalief er større

end risiciene ved behandling af partielle anfald med eller uden sekundær generalisering hos voksne,

der også får andre antiepileptiske lægemidler. Udvalget anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Exalief.

Andre oplysninger om Exalief:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Exalief til Bial - Portela & Ca, SA den 21 april 2009.

Den fuldstændige EPAR for Exalief findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2009.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg