Truvada

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
emtricitabine, tenofovir disoproxil fumarate
Tilgængelig fra:
Gilead Sciences Ireland UC
ATC-kode:
J05AR03
INN (International Name):
emtricitabine / tenofovir disoproxil
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Behandling af HIV-1-infektion: Truvada er indiceret i antiretroviral kombinationsbehandling til behandling af HIV-1-inficerede voksne. Truvada er også indiceret til behandling af HIV-1-inficerede teenagere, med NRTI modstand eller toksiciteter er til hinder for anvendelsen af første linje agenter, i alderen 12 - < 18 år. Pre-exposure profylakse (PrEP):Truvada er indiceret i kombination med sikker sex praksis for pre-exposure profylakse til at reducere risikoen for seksuelt erhvervet af HIV-1 infektion hos voksne i høj risiko.
Produkt oversigt:
Revision: 41
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000594
Autorisation dato:
2005-02-20
EMEA kode:
EMEA/H/C/000594

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Truvada 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage dette lægemiddel da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Truvada

Sådan skal De tage Truvada

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Truvada indeholder to aktive stoffer,

emtricitabin

tenofovirdisoproxil

. Begge disse aktive stoffer

antiretroviral

medicin, som anvendes til behandling af HIV-infektion. Emtricitabin hører til en

gruppe lægemidler, der kaldes

nukleosid-revers transkriptase-hæmmere,

og tenofovir hører til en

gruppe, der kaldes

nukleotid-revers transkriptase-hæmmere.

De kaldes dog begge generelt for

NRTI'er, og de virker ved at gribe ind i den normale måde, som et enzym (revers transkriptase)

arbejder på, og som er nødvendigt for at virus kan reproducere sig selv.

Truvada bruges til at behandle infektion forårsaget af humant immundefektvirus 1

(HIV 1-infektion) hos voksne

Det bruges også til at behandle HIV hos unge i alderen fra 12 til under 18 år, som vejer

mindst 35 kg,

og som allerede er blevet behandlet med andre HIV-lægemidler, som ikke

længere er effektive, eller som har forårsaget bivirkninger.

Truvada skal altid anvendes sammen med anden medicin til behandling af HIV-infektion.

Truvada kan administreres i stedet for emtricitabin og tenofovirdisoproxil anvendt hver

for sig med samme doser.

Personer, der er HIV-positive, kan stadig overføre HIV

når de tager denne medicin, selvom

risikoen sænkes ved effektiv antiretroviral behandling.

Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Denne medicin helbreder ikke HIV-infektion.

De kan stadig få infektioner eller andre sygdomme

forbundet med HIV-infektion, mens De tager Truvada.

Truvada bruges også til at nedsætte risikoen for at få HIV 1-infektion hos voksne og unge

i alderen 12 år til under 18 år, som vejer mindst 35 kg,

når det bruges dagligt og sammen

med udøvelse af sikker sex:

Se punkt 2 for en liste over de forholdsregler, der skal tages, for ikke at få HIV-infektion.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Truvada

Tag ikke Truvada for at behandle HIV eller nedsætte risikoen for at få HIV, hvis De er allergisk

over for emtricitabin, tenofovir, tenofovirdisoproxil, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i

punkt 6).

Hvis dette gælder for Dem, skal De omgående fortælle Deres læge det.

Inden De tager Truvada for at nedsætte risikoen for at få HIV:

Truvada kan kun hjælpe med at nedsætte Deres risiko for at få HIV,

før

De bliver smittet.

De skal være HIV-negativ, inden De begynder at tage Truvada for at reducere risikoen for

at få HIV.

De skal testes for at sikre, at De ikke allerede har HIV-infektion. De må ikke tage

Truvada for at nedsætte Deres risiko, medmindre det er bekræftet, at De er HIV-negativ.

Personer, der har HIV, skal tage Truvada sammen med andre lægemidler.

Mange HIV-test kan have svært ved at måle en nyligt opstået infektion.

Hvis De får en

influenzalignende sygdom, kan det betyde, at De for nyligt er blevet smittet med HIV.

Følgende kan være tegn på HIV-infektion:

træthed

feber

led- eller muskelsmerter

hovedpine

opkastning eller diarré

kløe

nattesved

forstørrede lymfeknuder i halsen eller lysken

Fortæl Deres læge om al influenzalignende sygdom

– enten i måneden, før De starter

med Truvada, eller når som helst, mens De tager Truvada.

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis De tager Truvada for at reducere risikoen for at få HIV:

Tag Truvada hver dag

for at reducere Deres risiko, ikke kun når De mener, at De har været

udsat at få for HIV-infektion.

Lad være med at springe Truvada-doser over eller holde op med

at tage Truvada. Glemte doser kan øge Deres risiko for at få en HIV-infektion.

Bliv testet for HIV regelmæssigt.

Hvis De mener, at De blev smittet med HIV, skal De straks fortælle Deres læge om det. Lægen

vil muligvis udføre flere test for at sikre, at De stadig er HIV-negativ.

Det er ikke nødvendigvis nok at tage Truvada for at undgå at få HIV

Udøv altid sikker sex. Brug kondom for at reducere kontakten med sæd, vaginalvæsker

og blod.

Del ikke personlige ting, der kan være forurenet med blod eller kropsvæsker, såsom

tandbørster og barberblade, med andre.

Lad være med at dele eller genbruge nåle og andet injektions- eller lægemiddeludstyr.

Bliv testet for andre seksuelt overførbare infektioner, såsom syfilis og gonorré. Disse

infektioner gøre Dem mere modtagelig for HIV.

Spørg Deres læge, hvis De har flere spørgsmål om, hvordan De kan undgå at få HIV eller sprede HIV

til andre mennesker.

Hvis De tager Truvada for at behandle HIV eller reducere risikoen for at få HIV:

Truvada kan have indvirkning på Deres nyrer.

Før og under behandlingen kan Deres læge

bestille blodprøver for at kontrollere nyrefunktionen. Fortæl Deres læge, hvis De har haft en

nyresygdom, eller hvis en test har vist, at De har problemer med nyrerne. Truvada bør ikke

anvendes til unge med eksisterende nyreproblemer. Hvis De har nyreproblemer, vil Deres læge

muligvis råde Dem til at holde op med at tage Truvada, eller, hvis De er inficeret med HIV, til at

tage Truvada mindre hyppigt. Truvada anbefales ikke, hvis De lider af svære nyresygdomme

eller er i dialyse.

Knogleproblemer (giver somme tider anledning til brud) kan også forekomme på grund af

skader på tubulære celler i nyrerne (se punkt 4,

Bivirkninger

Tal med Deres læge, hvis De tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis (gulsot).

Patienter, som er inficeret med HIV og har leversygdom (inklusive kronisk hepatitis B eller C),

og som behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt

livstruende bivirkninger i leveren. Hvis De har hepatitis B eller C, vil Deres læge nøje overveje,

hvilken behandling, der er den bedste for Dem.

Kend Deres status for hepatitis B virus (HBV)-infektion

inden De begynder at tage Truvada.

Hvis De har hepatitis B, er der en alvorlig risiko for at få leverproblemer, når De holder op med

at tage Truvada, uanset om De også har HIV. Det er vigtigt, at De ikke holder op med at tage

Truvada uden først at tale med Deres læge. Se punkt 3,

Sådan skal De tage Truvada

Tal med Deres læge, hvis De er over 65 år.

Truvada er ikke blevet undersøgt hos patienter

over 65 år.

Tal med Deres læge, hvis De ikke kan tåle lactose

(se Truvada indeholder lactose senere i

dette afsnit).

Børn og unge

Truvada må ikke anvendes til børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Truvada

Tag ikke Truvada

hvis De allerede tager anden medicin som indeholder indholdsstofferne i Truvada

(emtricitabin og tenofovirdisoproxil) eller antiviral medicin, som indeholder tenofovir-alafenamid,

lamivudin eller adefovir-dipivoxil.

Indtagelse af Truvada samtidig med andre lægemidler, som kan skade Deres nyrer:

Det er

specielt vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De tager nogen af disse lægemidler, herunder

aminoglykosider (mod bakterie-infektion)

amphotericin B (mod svampeinfektion)

foscarnet (mod virusinfektion)

ganciclovir (mod virusinfektion)

pentamidin (mod infektioner)

vancomycin (mod bakterie-infektion)

interleukin-2 (til behandling af kræft)

cidofovir (mod virusinfektion)

non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er, til at lindre knogle- eller

muskelsmerter)

Hvis De tager et andet lægemiddel til behandling af HIV-infektion, som kaldes en proteasehæmmer,

vil Deres læge muligvis bestille blodprøver for at overvåge nyrefunktionen nøje.

Det er også vigtigt at fortælle det til lægen

, hvis De tager ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir til behandling af hepatitis C-infektion.

Indtagelse af Truvada sammen med medicin som indeholder didanosin (til behandling af

HIV-infektion):

Hvis De tager Truvada sammen med antiviral medicin, som indeholder didanosin,

kan det øge indholdet af didanosin i blodet og reducere CD4-celletallet. Der er rapporteret om sjældne

tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen og laktatacidose (overskud af mælkesyre i blodet), der somme

tider kan være dødelige, når medicin, der indeholder tenofovirdisoproxil og didanosin, blev indtaget

samtidigt. Deres læge vil nøje tage stilling til om, det er nødvendigt at behandle Dem med

kombinationer af tenofovir og didanosin.

Fortæl Deres læge,

hvis De tager nogen af disse lægemidler. Fortæl lægen eller

apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Truvada sammen med mad og drikke

Truvada skal så vidt muligt tages sammen med mad.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.

Selvom der foreligger begrænsede kliniske data om brug af Truvada hos gravide, anvendes

Truvada normalt ikke, medmindre det er absolut nødvendigt.

Hvis De bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal De kontakte Deres læge for at drøfte

de potentielle fordele og risici, som behandling med Truvada indebærer for Dem og Deres barn.

Hvis De har taget Truvada under Deres graviditet, kan lægen anmode om regelmæssige blodprøver og

andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelse mod HIV-risikoen ved

bivirkningerne.

De må ikke amme, mens De er i behandling med Truvada,

fordi de aktive stoffer i denne

medicin udskilles i mælken hos mennesker.

Hvis De er en kvinde med HIV, anbefales det, at De ikke ammer for at undgå at overføre virus

til barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Truvada kan forårsage svimmelhed.

Kør ikke bil

eller motorcykel og lad være med at cykle og lad

være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De bliver svimmel, når De tager Truvada.

Truvada indeholder lactose

Kontakt lægen, før De tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal De tage Truvada

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.

Er De

i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis af Truvada til behandling af HIV er:

Voksne:

En tablet om dagen, så vidt muligt sammen med mad.

Unge i alderen fra 12 til under 18 år, som vejer mindst 35 kg:

En tablet om dagen, så vidt

muligt sammen med mad.

Den anbefalede dosis af Truvada til at nedsætte risikoen for at få HIV er:

Voksne:

En tablet om dagen, så vidt muligt sammen med mad.

Unge i alderen 12 år til under 18 år, som vejer mindst 35 kg:

En tablet om dagen, så vidt

muligt sammen med mad.

Hvis De har problemer med at synke, kan De knuse tabletten med spidsen af en ske og opløse

den i ca. 100 mL (et halvt glas) vand, appelsinjuice eller druesaft. Drik det omgående.

Tag altid den dosis, Deres læge har anbefalet.

For at sikre, at medicinen er fuldt ud effektiv,

og for at reducere udviklingen af resistens mod behandlingen. De må ikke ændre Deres dosis

medmindre De har fået besked på det af Deres læge.

Hvis De bliver behandlet for HIV-infektion,

vil Deres læge ordinere Truvada sammen med

andre antiretrovirale lægemidler. Se indlægssedlerne for de andre antiretrovirale midler for

vejledning i, hvordan disse lægemidler skal tages

.

Hvis De tager Truvada for at nedsætte risikoen for at få HIV

, skal De tage Truvada hver

dag og ikke kun, når De mener, at De har været udsat for at blive smittet med HIV.

Spørg Deres læge, hvis De vil vide mere om, hvordan De undgår at få HIV eller forhindrer spredning

af HIV til andre mennesker.

Hvis De har taget for mange Truvada

Hvis De ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Truvada, skal De kontakte lægen eller den

nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så De let kan vise, hvad De har taget.

Hvis De glemmer en dosis

Det er vigtigt, at De husker at tage alle doser Truvada.

Hvis De kommer i tanke om en glemt dosis inden for 12 timer

efter det tidspunkt, hvor De

normalt tager Truvada, er det bedst, at De tager tabletten med mad så hurtigt som muligt. Tag

derefter den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis De kommer i tanke om en glemt dosis 12 timer eller mere efter

det tidspunkt, hvor De

normalt tager Truvada, skal De ikke tage den glemte dosis. Vent og tag den næste dosis, helst

med mad, på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis De kaster op mindre end en time efter, De har taget Truvada

, skal De tage en ny tablet. De

behøver ikke tage en ny tablet, hvis De kastede op mere end en time efter, De tog Truvada tabletten.

Hold ikke op med at tage Truvada

Hvis De tager Truvada for behandling af HIV-infektion

kan det nedsætte effektiviteten af

den behandling mod HIV, som Deres læge anbefaler, hvis De stopper med at tage tabletterne.

Hvis De tager Truvada for at nedsætte risikoen for at få HIV

må De ikke holde op med at

tage Truvada eller springe en dosis over. Hvis De stopper med at tage Truvada eller springer en

dosis over, kan det øge Deres risiko for at blive smittet med HIV.

Hold ikke op med at tage Truvada uden først at have talt med Deres læge.

Hvis De har hepatitis B,

er det særlig vigtigt ikke at ophøre med behandlingen med Truvada

uden først at konsultere Deres læge. Det kan være nødvendigt at få taget blodprøver i flere

måneder efter ophør med behandlingen. Hos nogle patienter med fremskreden leversygdom

eller cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det kan medføre forværring af Deres hepatitis,

hvilket kan være livstruende.

Hvis De lægger mærke til nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør,

skal De omgående oplyse Deres læge herom

, især hvis det drejer sig om symptomer,

som De normalt ville forbinde med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger:

Laktatacidose

(for meget mælkesyre i blodet) er en sjælden bivirkning, som kan være

livstruende. Laktatacidose forekommer oftere hos kvinder, især hvis de er overvægtige, og hos

personer med leversygdom. Følgende kan være tegn på laktatacidose:

dyb, hurtig vejrtrækning

døsighed

kvalme, opkastning

mavesmerter

Hvis De tror, De har laktatacidose, skal De straks søge læge.

Tegn på inflammation (en betændelseslignende reaktion) eller infektion.

Hos nogle

patienter med fremskreden HIV-infektion (AIDS) og tidligere tilfælde af opportunistiske

infektioner (infektioner, der optræder hos mennesker med et svagt immunforsvar), kan der

forekomme tegn og symptomer på inflammation fra tidligere infektioner kort efter, at

behandlingen for HIV er startet. Det menes, at disse symptomer skyldes en forbedring i

kroppens immunforsvar, så kroppen kan bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden

tydelige symptomer.

Autoimmune sygdomme (

når immunsystemet angriber sunde væv i kroppen), kan også opstå,

efter at De begynder at tage medicin for at behandle HIV-infektion. Autoimmune sygdomme

kan forekomme mange måneder efter behandlingsstart. Hold øje med symptomer på infektion

eller andre symptomer såsom:

muskelsvaghed

svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

hjertebanken, rysten (tremor) eller hyperaktivitet

Hvis De ser disse eller andre symptomer på inflammation eller infektion, skal De

straks søge læge.

Bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger

(kan opstå hos flere end 1 ud af 10 personer)

diarré, opkastning, kvalme

svimmelhed, hovedpine

udslæt

svaghedsfølelse

Prøver kan også vise:

nedsat indhold af phosphat i blodet

forhøjet kreatinkinase

Almindelige bivirkninger

(kan opstå hos op til 1 ud af 10 personer)

smerter, mavesmerter

søvnløshed, unormale drømme

problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider, oppustethed, afgang af

tarmluft (flatulens)

udslæt (inklusive røde pletter eller skjolder, undertiden med blærer eller hævelse af huden),

som kan være allergiske reaktioner, kløe, ændringer i hudfarven, herunder pletvis mørkfarvning

af huden

andre allergiske reaktioner som pibende vejrtrækning, hævelser eller følelse af svimmelhed

Prøver kan også vise:

lavt antal hvide blodlegemer (et fald i antallet af hvide blodlegemer kan gøre Dem mere

modtagelig for infektion)

forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer), galde eller glucose (sukker) i blodet

problemer med lever og bugspytkirtel

Ikke almindelige

bivirkninger

(kan opstå hos op til 1 ud af 100 personer)

mavesmerter på grund af betændelse i bugspytkirtlen

hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg

lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

nedbrydning af muskelvæv, muskelsmerter og muskelsvaghed, hvilket kan forekomme på grund

af skader på celler i nyrerne (de tubulære celler)

Prøver kan også vise:

fald i blodets indhold af kalium

øget kreatinin i blodet

ændringer i urinen

Sjældne bivirkninger

(kan opstå hos op til 1 ud af 1.000 personer)

laktatacidose (se

Alvorlige bivirkninger

fedtlever

gulfarvning af hud eller øjne, kløe eller mavesmerter på grund af leverbetændelse

inflammation i nyrerne, udskillelse af store mængder urin, tørst, nyresvigt, skade på tubulære

celler i nyrerne

blødgøring af knoglerne (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge)

rygsmerter på grund af nyreproblemer

Skade på tubulære celler i nyrerne kan være forbundet med nedbrydning af muskelvæv, blødgøring af

knogler (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge), muskelsmerter, muskelsvaghed og

nedsat indhold af kalium eller fosfat i blodet.

Hvis De bemærker nogen af de ovenfor anførte bivirkninger

eller hvis nogen af

bivirkningerne bliver alvorlige,

skal De tale med lægen eller apotekspersonalet

.

Hyppigheden af følgende bivirkninger kendes ikke.

Problemer med knogler.

Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin såsom

Truvada, kan udvikle en knoglesygdom, der hedder

knoglenekrose

(hvor knoglevævet dør på

grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af de mange risikofaktorer for at udvikle denne

sygdom er, hvis De tager denne type medicin i længere tid, tager kortikosteroider, drikker

alkohol, hvis De har et meget svagt immunsystem, eller hvis De er overvægtig. Tegn på

knoglenekrose er:

stivhed i led

smerter i led (særligt i hofter, knæ og skuldre)

svært ved at bevæge sig

Hvis De bemærker nogen af disse symptomer, skal De søge læge.

Under HIVHIV-behandling kan der forekomme en stigning i legemsvægt og i et forhøjet indhold af

lipider og glucose i blodet. Dette skyldes dels forbedret sundhedstilstand og livsstil og med hensyn til

lipider i blodet undertiden selve HIV-medicinen. Lægen vil teste Dem for at vurdere disse ændringer.

Andre bivirkninger hos børn

Hos børn, der får emtricitabin, er det meget almindeligt at opleve ændringer i hudfarven,

herunder

Pletvis mørkfarvning af huden

Hos børn er det almindeligt at opleve et lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

Dette kan forårsage, at barnet bliver træt eller stakåndet

Hvis De bemærker nogen af disse symptomer, skal De fortælle det til lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på tabletbeholderen og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Truvada indeholder

Aktive stoffer: emtricitabin

tenofovirdisoproxil

. Hver Truvada filmovertrukken tablet

indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil (svarende til 300 mg

tenofovirdisoproxilfumarat eller 136 mg tenofovir).

Øvrige indholdsstoffer:

croscarmellosenatrium, glyceroltriacetat (E1518), hypromellose

(E464), indigocarmin aluminiumpigment (E132), lactosemonohydrat, magnesiumstearat (E572),

mikrokrystallinsk cellulose (E460), pregelatineret stivelse (glutenfri) og titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Truvada filmovertrukne tabletter er blå, kapselformede tabletter, på den ene side præget med ordet

„GILEAD“ og på den anden side med tallet „701“. Truvada leveres i tabletbeholder, der indeholder

30 tabletter. Hver tabletbeholder indeholder silicagel-tørremiddel, der skal blive i tabletbeholderen, for

at beskytte dine tabletter. Silicagel-tørremidlet er i en separat pose eller beholder og må ikke sluges.

Fås i pakninger, der indeholder 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og

60 (2 tabletbeholdere med 30) filmovertrukne tabletter og 90 (3 tabletbeholdere med 30)

filmovertrukne tabletter. Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Gilead Sciences Ireland UC

Carrigtohill

County Cork, T45 DP77

Irland

Fremstiller:

Gilead Sciences Ireland UC

IDA Business & Technology Park

Carrigtohill

County Cork

Irland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Lietuva

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel: + 48 22 262 8702

България

Gilead Sciences Ireland UC

Тел.: + 353 (0) 1 686 1888

Luxembourg/Luxemburg

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Česká republika

Gilead Sciences s.r.o.

Tel: + 420 (0) 910 871 986

Magyarország

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Danmark

Gilead Sciences Sweden AB

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Malta

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Deutschland

Gilead Sciences GmbH

Tel: + 49 (0) 89 899890-0

Nederland

Gilead Sciences Netherlands B.V.

Tel: + 31 (0) 20 718 36 98

Eesti

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel: + 48 22 262 8702

Norge

Gilead Sciences Sweden AB

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Ελλάδα

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Τηλ: + 30 (0) 210 8930 100

Österreich

Gilead Sciences GesmbH

Tel: + 43 (0) 1 260 830

España

Gilead Sciences, S.L.

Tel: + 34 (0) 91 378 98 30

Polska

Gilead Sciences Poland

Sp. z o.o.

Tel: + 48 22 262 8702

France

Gilead Sciences

Tél: + 33 (0) 1 46 09 41 00

Portugal

Gilead Sciences, Lda.

Tel: + 351 (0) 21 7928790

Hrvatska

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

România

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Ireland

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 214 825 999

Slovenija

Gilead Sciences Ireland UC

Tel: + 353 (0) 1 686 1888

Ísland

Gilead Sciences Sweden AB

Sími: + 46 (0) 8 5057 1849

Slovenská republika

Gilead Sciences Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 (0) 232 121 210

Italia

Gilead Sciences S.r.l.

Tel: + 39 (0) 02 439201

Suomi/Finland

Gilead Sciences Sweden AB

Puh/Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Κύπρος

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Τηλ: + 30 (0) 210 8930 100

Sverige

Gilead Sciences Sweden AB

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Latvija

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel: + 48 22 262 8702

United Kingdom

Gilead Sciences Ltd.

Tel: + 44 (0) 8000 113 700

Denne indlægsseddel blev senest ændret.

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Truvada 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil (svarende

til 300 mg tenofovirdisoproxilfumarat eller 136 mg tenofovir).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 96 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Blå, kapselformede, filmovertrukne tabletter, der måler 19 mm x 8,5 mm, og som på den ene side er

præget med „GILEAD“ og på den ene side med „701“ på den anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af HIV 1-infektion:

Truvada er indiceret i antiretroviral kombinationsbehandling af HIV 1-inficerede voksne (se pkt. 5.1).

Truvada er også indiceret til behandling af HIV 1-inficerede unge med NRTI-resistens eller -toksicitet,

der udelukker brug af førstevalgspræparater (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

Profylakse før eksponering (Pre-exposure prophylaxis, PrEP):

Truvada er i kombination med god praksis for sikker sex indiceret som profylakse før eksponering

for at mindske risikoen for seksuelt erhvervet HIV 1-infektion hos meget udsatte voksne og unge (se

pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Truvada skal initieres af en læge med erfaring i behandlingen af HIV-infektion.

Dosering

Behandling af HIV hos voksne og unge i alderen 12 år og derover, der vejer mindst 35 kg

: En tablet en

gang dagligt.

Forebyggelse af HIV hos voksne og unge i alderen 12 år og derover, der vejer mindst 35 kg:

En tablet

en gang dagligt.

Der findes separate præparater med emtricitabin og tenofovirdisoproxil til behandling af HIV 1-

infektion, hvis det bliver nødvendigt at seponere eller ændre dosen af ét af Truvadas indholdsstoffer.

Se produktresuméerne til disse lægemidler.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Truvada i 12 timer efter tidspunktet, hvor dosen normalt

skulle tages, skal patienten tage Truvada sammen med mad så snart som muligt og derefter fortsætte i

henhold til den normale doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage en dosis Truvada i mere end

12 timer, og det næsten er tid til næste dosis, skal den glemte dosis ikke tages, men den normale

doseringsplan genoptages.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Truvada, skal der tages en ny tablet. Hvis

patienten kaster op mere end 1 time efter at have taget Truvada, må patienten ikke tage en ny dosis.

Særlige populationer

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion:

Emtricitabin og tenofovir udskilles via nyrerne, og eksponeringen for

emtricitabin og tenofovir øges hos personer med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Voksne med nedsat nyrefunktion:

Truvada bør kun anvendes hos personer med kreatininclearance (CrCl) <80 ml/min, hvis de potentielle

fordele anses for at opveje de potentielle risici. Se Tabel 1.

Tabel 1: Doseringsanbefalinger hos voksne med nedsat nyrefunktion

Behandling af HIV 1-infektion

Profylakse før eksponering

Let nedsat nyrefunktion

(CrCl 50-80 ml/min)

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering én

gang dagligt (se pkt. 4.4).

Begrænsede data fra kliniske studier

understøtter dosering én gang

dagligt hos personer uden HIV 1-

infektion med CrCl 60-80 ml/min.

Anbefales ikke til personer uden

HIV 1-infektion med

CrCl < 60 ml/min, da det ikke er

undersøgt hos denne population (se

pkt. 4.4 og 5.2).

Moderat nedsat nyrefunktion

(CrCl 30-49 ml/min)

Ud fra modellering af

farmakokinetiske data for

enkeltdosis af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos ikke-HIV-

inficerede forsøgspersoner med

varierende grader af nedsat

nyrefunktion anbefales det at

administrere hver 48. time (se

pkt. 4.4).

Anbefales ikke til denne

population.

Svært nedsat nyrefunktion

(CrCl <30 ml/min) og

hæmodialysepatienter

Anbefales ikke, fordi der ikke kan

opnås passende dosisreduktioner

med kombinationstabletten.

Anbefales ikke til denne

population.

Pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion:

Frarådes hos personer under 18 år med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion

(se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population:

Truvadas sikkerhed og virkning hos børn og unge under 12 år er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Administration

Oral administration. Truvada skal helst tages sammen med mad.

De filmovertrukne tabletter kan administreres umiddelbart efter, at tabletten er opløst i cirka 100 mL

vand, appelsinjuice eller druesaft.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Profylaktisk brug før eksponering hos personer med ukendt eller positiv HIV 1-status.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overførsel af HIV

Selv om det er vist, at effektiv virussuppression med antiretroviral behandling reducerer risikoen for

seksuel overførsel væsentligt, kan det ikke udelukkes, at der er en resterende risiko. Træf de

nødvendige forholdsregler for at forhindre overførsel af HIV fra inficerede personer i

overensstemmelse med nationale retningslinjer.

Patienter med HIV 1, som indeholder mutationer

Truvada bør undgås hos tidligere antiretroviral-erfarne patienter med HIV 1, som har K65R-

mutationen (se pkt. 5.1).

Generel strategi til forebyggelse af HIV 1-infektion

Truvada er ikke altid effektivt med hensyn til at forebygge smitte med HIV 1. Det vides ikke, hvor

lang tid der går efter start af Truvada-behandling, før den beskyttende virkning opnås.

Truvada bør kun bruges som profylakse før eksponering i forbindelse med en samlet strategi for

forebyggelse af HIV 1-infektion, herunder brug af andre HIV 1-forebyggende foranstaltninger (f.eks.

konsekvent og korrekt brug af kondom, viden om HIV 1-status, regelmæssig test for andre seksuelt

overførte infektioner).

Risiko for resistens med uopdaget HIV 1-infektion:

Truvada bør kun anvendes til at mindske risikoen for at få HIV 1 hos personer, der bekræftes at være

HIV-negative (se pkt. 4.3). De skal testes for stadig at være HIV-negative med hyppige mellemrum

(f.eks. mindst hver 3. måned) ved hjælp af en kombineret antigen/antistof-test, så længe de tager

Truvada som profylakse før eksponering.

Truvada udgør ikke i sig selv et komplet regime til behandling af HIV 1, og der er fremkommet

HIV 1-resistente mutationer hos personer med uopdaget HIV 1-infektion, der kun tager Truvada.

Hvis der findes kliniske symptomer svarende til akut virusinfektion, og der er mistanke om nylige

(< 1 måned) eksponeringer for HIV 1, bør brugen af Truvada udsættes mindst en måned og HIV 1-

status bekræftes før påbegyndelse af Truvada som profylakse før eksponering.

Betydning af adhærens:

Der er en stærk korrelation mellem Truvada-behandlingens effektivitet med hensyn til at reducere

risikoen for at få HIV 1 og adhærens påvist ved målbare lægemiddelniveauer i blodet (se pkt. 5.1).

Personer uden HIV 1-infektion skal med jævne mellemrum tilrådes at overholde den anbefalede

daglige Truvada-doseringsplan meget nøje.

Patienter med hepatitis B- eller C-virusinfektion

HIV 1-inficerede patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral behandling har

øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hepatiske bivirkninger. Læger skal henholde sig til

gældende retningslinjer for HIV-behandling ved håndtering af HIV-infektion hos patienter med

samtidig infektion med hepatitis B-virus (HBV) eller hepatitis C-virus (HCV).

Sikkerheden og virkningen af Truvada som profylakse før eksponering hos patienter med HBV- eller

HCV-infektion er ikke fastlagt.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling for hepatitis B eller C henvises også til de relevante

produktresuméer for disse lægemidler. Se også under

Brug med ledipasvir og sofosbuvir

eller

sofosbuvir og velpatasvir

nedenfor.

Tenofovirdisoproxil er indiceret til behandling af HBV, og emtricitabin har udvist aktivitet over for

HBV i farmakodynamiske studier, men Truvadas sikkerhed og virkning er ikke blevet specifikt

fastslået hos patienter med kronisk HBV-infektion.

Seponering af Truvada hos patienter, der er inficeret med HBV, kan være forbundet med svær, akut

forværring af hepatitis. Patienter, som er inficeret med HBV, og som seponerer Truvada, bør

monitoreres nøje med både klinisk og laboratoriemæssig opfølgning i flere måneder, efter at

behandlingen er stoppet. Hvis det er relevant, kan genoptagelse af hepatitis B-behandling være

berettiget. Hos patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose, frarådes seponering, da

forværring af hepatitis efter behandlingen kan føre til hepatisk dekompensation.

Leversygdom

Truvadas sikkerhed og virkning er ikke blevet fastslået hos patienter med signifikante underliggende

leversygdomme. Farmakokinetikken af tenofovir er blevet undersøgt hos patienter med nedsat

leverfunktion, og dosisjustering er ikke nødvendig. Farmakokinetikken af emtricitabin er ikke

undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. På grund af minimal hepatisk metabolisme og den

renale eliminationsvej for emtricitabin er det usandsynligt, at dosisjustering af Truvada er nødvendig

hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

HIV 1-inficerede patienter med eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv hepatitis, har en

øget hyppighed af leverfunktionsabnormiteter under antiretroviral kombinationsbehandling (CART)

og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos

sådanne patienter, skal det overvejes at afbryde eller seponere behandlingen.

Indvirkning på nyrer og knogler hos voksne

Indvirkning på nyrerne

Emtricitabin og tenofovir udskilles renalt ved en kombination af glomerulær filtrering og aktiv tubulær

sekretion. Nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi og proksimal tubulopati

(herunder Fanconis syndrom) er blevet rapporteret ved brug af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.8).

Monitorering af nyrefunktionen

Inden påbegyndelse af Truvada til behandling af HIV 1-infektion eller til brug som profylakse før

eksponering anbefales det at beregne kreatininclearance hos alle personer.

Hos personer uden risikofaktorer for nyresygdom anbefales det, at nyrefunktionen (kreatininclearance

og serumfosfat) monitoreres efter 2-4 ugers behandling, efter 3 måneder og derefter hver 3-6 måned.

Hos personer med risikofaktorer for nyresygdom skal nyrefunktionen monitoreres hyppigere.

Se også under

Samtidig administration af andre lægemidler

nedenfor.

Håndtering af nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/L), eller kreatininclearance er reduceret til

< 50 ml/min hos patienter, der får Truvada, bør nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder

måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Det bør

overvejes at afbryde behandlingen med Truvada hos patienter, hvor kreatininclearance falder til

< 50 ml/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/L). Det bør også overvejes at afbryde

behandlingen med Truvada i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er

blevet identificeret.

Truvadas renale sikkerhed er kun blevet undersøgt i meget begrænset omfang hos HIV 1-inficerede

patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min). Det anbefales at justere

doseringsintervallet hos HIV 1-inficerede patienter med kreatininclearance 30−49 ml/min (se pkt. 4.2).

Begrænsede data fra kliniske studier tyder på, at det forlængede doseringsinterval ikke er optimalt og

kunne resultere i øget toksicitet og muligvis utilstrækkeligt respons. I et lille klinisk studie havde en

undergruppe af patienter med kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik tenofovirdisoproxil

i kombination med emtricitabin en gang i døgnet, 2−4 gange højere eksponering for tenofovir og

forværring af nyrefunktionen (se pkt. 5.2). Det er derfor nødvendigt nøje at vurdere fordele og risici,

når Truvada anvendes til patienter med kreatininclearance < 60 ml/min, og nyrefunktionen bør

monitoreres omhyggeligt. Det kliniske respons på behandlingen bør endvidere monitoreres nøje hos

patienter, der får Truvada med et forlænget doseringsinterval. Truvada anbefales ikke til patienter med

svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) og hos patienter, som skal have

hæmodialyse, da de nødvendige dosisreduktioner ikke kan opnås med kombinationstabletten (se

pkt. 4.2 og 5.2).

Håndtering af nedsat nyrefunktion ved profylakse før eksponering

Truvada er ikke blevet undersøgt hos personer uden HIV 1-infektion med kreatininclearance

< 60 ml/min og anbefales derfor ikke til denne population. Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl

(0,48 mmol/L) eller kreatininclearance reduceret til < 60 ml/min hos en person, der får Truvada som

profylakse før eksponering, skal nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af

blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Det bør overvejes at

afbryde brugen af Truvada hos personer, hvor kreatininclearance er faldet til < 60 ml/min eller

serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/L), ligesom det bør overvejes at afbryde behandlingen i

tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er blevet identificeret.

Indvirkning på knogler

Knogleabnormiteter (der i sjældne tilfælde bidrager til frakturer) kan være forbundet med proksimal

renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, skal der søges råd i

relevant omfang.

Behandling af HIV 1-infektion

I et 144-ugers kontrolleret klinisk studie, hvor tenofovirdisoproxil blev sammenlignet med stavudin i

kombination med lamivudin og efavirenz hos antiretroviral-naive patienter, blev der observeret små

fald i knoglemineraltætheden (

bone mineral density

, BMD) i hoften og i rygsøjlen i begge

behandlingsgrupper. Fald i BMD i rygsøjlen og ændringer i knoglebiomarkører i forhold til

baseline

var signifikant større i gruppen med tenofovirdisoproxil efter 144 uger. Faldet i BMD i hoften var

signifikant større i denne gruppe indtil 96 uger. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller

evidens for klinisk relevante knogleabnormiteter over 144 uger.

I andre studier (prospektive og tværgående) sås de mest udtalte fald i BMD hos patienter, som fik

tenofovirdisoproxil som del af et regime, der indeholdt en boostet proteasehæmmer. Andre

behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose, som har en høj risiko for knoglebrud.

Profylakse før eksponering

I kliniske studier med personer uden HIV 1-infektion blev der observeret små fald i BMD. I et studie

med 498 mænd varierede middelændringerne i BMD fra

baseline

til uge 24 fra -0,4% til -1,0% i

hoften, rygsøjlen, lårbenshalsen og trochanter hos mænd, der fik daglig Truvada-profylakse (n = 247)

versus

placebo (n = 251).

Indvirkning på nyrer og knogler hos den pædiatriske population

Der er usikkerhed om langtidsvirkningen af tenofovirdisoproxils toksiske virkninger på nyrer og

knogler under behandling af HIV 1-infektion hos den pædiatriske population. Der findes ingen data

om langtidsvirkningen af Truvada på nyrer og knogler, når det anvendes til profylakse før eksponering

hos ikke-inficerede unge (se pkt. 5.1). Reversibiliteten af nefrotoksicitet efter afbrydelse af

tenofovirdisoproxil i behandlingen af HIV 1, eller efter afbrydelse af Truvada ved profylakse før

eksponering, kan desuden ikke fastlægges fuldt ud.

Multidisciplinær tilgang anbefales for at afveje benefit/risk-forholdet ved brugen af Truvada til

behandling af HIV 1-infektion eller profylakse før eksponering, for at kunne træffe afgørelse om

relevant monitorering under behandlingen (herunder beslutning om seponering) og for at overveje

behovet for supplerende behandling hos den enkelte patient.

Personer bør genevalueres ved hvert besøg for at bestemme, om de har en vedvarende høj risiko for

HIV 1-infektion, når de anvender Truvada til profylakse før eksponering. Risikoen for

HIV 1-infektion bør afvejes mod muligheden for påvirkning af nyrer og knogler ved

langtidsbehandling med Truvada.

Indvirkning på nyrerne

Renale bivirkninger svarende til proksimal renal tubulopati er blevet rapporteret hos HIV 1-inficerede

pædiatriske patienter i alderen 2 til < 12 år i det kliniske studie GS-US-104-0352 (se pkt. 4.8 og 5.1).

Monitorering af nyrefunktionen

Nyrefunktionen (kreatininclearance og serumphosphat) skal evalueres før der startes på Truvada til

behandling af HIV 1 eller til profylakse før eksponering, og den bør monitoreres under brugen på

samme måde som hos voksne (se ovenfor).

Håndtering af nyrefunktion

Hvis serumphosphat bekræftes at være < 3,0 mg/dl (0,96 mmol/l) hos en pædiatrisk patient, der får

Truvada, skal nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose,

blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Hvis nyreabnormiteter mistænkes eller

påvises, bør der tages kontakt til en nefrolog med henblik på at overveje, om brugen af Truvada skal

afbrydes. Afbrydelse af brugen af Truvada bør også overvejes i tilfælde af progredierende nedsat

nyrefunktion, når ingen anden årsag er blevet påvist.

Kombinationsbehandling og risiko for nefrotoksicitet

Der gælder samme anbefalinger som hos voksne (se under samtidig administration af andre

lægemidler nedenfor).

Nedsat nyrefunktion

Truvada frarådes hos personer under 18 år med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Truvada bør ikke

initieres hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion, og Truvada bør seponeres hos pædiatriske

patienter, der udvikler nedsat nyrefunktion under brugen.

Indvirkning på knogler

Brug af tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD). Indvirkningen af

tenofovirdisoproxil-associerede ændringer i BMD på knoglesundheden på langt sigt og på den

fremtidige frakturrisiko er ikke kendt for tiden (se pkt. 5.1).

Hvis knogleabnormiteter mistænkes eller påvises under brugen af Truvada hos en pædiatrisk patient,

bør der søges råd hos en endokrinolog og/eller en nefrolog.

Vægt og metaboliske parametre

En stigning i vægt og i niveauet af blodlipider og blodglucose kan forekomme under antiretroviral

behandling. Sådanne ændringer kan delvist være knyttet til sygdomskontrol og livsstil. For lipider er

der i visse tilfælde evidens for en behandlingsrelateret virkning, mens der for vægtstigning ikke er

nogen stærk evidens, som relaterer dette til en bestemt behandling. Med hensyn til monitorering af

blodlipider og blodglucose henvises til relevante retningslinjer for HIV-behandling. Lipidforstyrrelser

bør behandles i henhold til klinisk praksis.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad; dette er mest

udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos

HIV-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero

og/eller postnatalt.

Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst

rapporterede manifestationer er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske

forstyrrelser (hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Reaktionerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). Hvorvidt sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t.

ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af

ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-

analoger

in utero

. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende antiretroviral

behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal HIV-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af CART opstå

en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan

forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner

observeret inden for de første få uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante

eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller fokale mycobakterielle infektioner og

Pneumocystis jirovecii

pneumoni Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling

påbegyndes efter behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også

rapporteret at forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og

kan være mange måneder efter initiering af behandling.

Opportunistiske infektioner

HIV 1-inficerede patienter, som får Truvada eller anden antiretroviral behandling, kan fortsætte med at

udvikle opportunistiske infektioner og andre komplikationer som følge af HIV-infektion og bør derfor

forblive under nøje klinisk observation af læger, som har erfaring med behandling af patienter med

HIV-associerede sygdomme.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden HIV-sygdom

og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog for at være

multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression,

højere

Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller

bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

Samtidig administration af andre lægemidler

Truvada bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et nefrotoksisk lægemiddel (se pkt. 4.5). Hvis

samtidig brug med nefrotoksiske lægemidler ikke kan undgås, bør nyrefunktionen monitoreres

ugentligt.

Tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af multiple ikke-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler (NSAID) eller NSAID i høj dosis er rapporteret hos HIV 1-inficerede patienter, som blev

behandlet med tenofovirdisoproxil og havde risikofaktorer for nedsat nyrefunktion. Hvis Truvada

administreres samtidig med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres med passende intervaller.

Der er rapporteret en højere risiko for nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter, der fik

tenofovirdisoproxil i kombination med en ritonavir- eller cobicistat-boostet proteasehæmmer. Tæt

monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter (se pkt. 4.5) er nødvendig. Samtidig behandling

med tenofovirdisoproxil og en boosted proteasehæmmer skal evalueres omhyggeligt hos HIV 1-

inficerede patienter med renale risikofaktorer.

Truvada bør ikke administreres sammen med andre lægemidler, som indeholder emtricitabin,

tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.5).

Truvada bør ikke administreres sammen med adefovirdipivoxil.

Brug med ledipasvir og sofosbuvir, sofosbuvir og velpatasvir eller sofosbuvir, velpatasvir og

voxilaprevir

Det er vist, at samtidig administration af tenofovirdisoproxil og ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger plasmakoncentrationen af

tenofovir, især når de anvendes sammen med et HIV-regime, der indeholder tenofovirdisoproxil og en

farmakokinetisk forstærker (ritonavir eller cobicistat).

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil ved administration sammen med ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosvubir/velpatasvir/voxilaprevir og en farmakokinetisk forstærker er

ikke klarlagt. De potentielle risici og fordele forbundet med samtidig administration bør overvejes,

specielt hos patienter med øget risiko for renal dysfunktion. Patienter, der får ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir sammen med tenofovirdisoproxil og en

boostet HIV-proteasehæmmer, bør overvåges for bivirkninger relateret til tenofovirdisoproxil.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin

Samtidig administration anbefales ikke, da det resulterer i en stigning på 40-60% i den systemiske

eksponering for didanosin, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede bivirkninger (se pkt. 4.5).

I sjældne tilfælde er der rapporteret pancreatitis og laktatacidose, undertiden med dødelig udgang.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin ved en dosis på 400 mg dagligt er blevet

forbundet med et signifikant fald i CD4-celletallet, muligvis på grund af en intracellulær interaktion,

som øgede fosforyleret (dvs. aktiv) didanosin. En reduceret dosis på 250 mg didanosin administreret

samtidig med et regime indeholdende tenofovirdisoproxil er blevet forbundet med rapporter om høj

forekomst af virologisk svigt i flere testede kombinationer.

Tredobbelt nukleosidbehandling

Der har været rapporteret høj forekomst af virologisk svigt og fremkomst af resistens på et tidligt

tidspunkt hos HIV 1-inficerede patienter, når tenofovirdisoproxil blev kombineret med lamivudin og

abacavir eller med lamivudin og didanosin som regime én gang dagligt. Der er en tæt strukturel lighed

mellem lamivudin og emtricitabin og lighed i farmakokinetikken og farmakodynamikken mellem

disse to stoffer. De samme problemer kan derfor muligvis optræde, hvis Truvada administreres

sammen med en tredje nukleosidanalog.

Ældre

Truvada er ikke blevet undersøgt hos personer over 65 år. Da det er mere sandsynligt, at personer over

65 år har nedsat nyrefunktion, skal der udvises forsigtighed ved administration af Truvada til ældre

mennesker.

Hjælpestoffer

Truvada indeholder lactosemonohydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Da Truvada indeholder emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan interaktioner, som er identificeret med

disse lægemidler individuelt, forekomme med Truvada. Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik ved

steady state

blev ikke påvirket ved samtidig

administration af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

versus

administration af hvert lægemiddel alene.

In vitro

og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist en lav risiko for CYP450-medierede

interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret sammen med andre lægemidler.

Samtidig brug anbefales ikke

Truvada bør ikke administreres samtidig med andre lægemidler, som indeholder emtricitabin,

tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.4).

Truvada bør ikke administreres samtidig med adefovirdipivoxil.

Didanosin:

Samtidig administration af Truvada og didanosin anbefales ikke (se pkt. 4.4 og Tabel 2).

Lægemidler, som udskilles gennem nyrerne:

Da emtricitabin og tenofovir primært udskilles gennem

nyrerne, kan administration af Truvada sammen med lægemidler, der reducerer nyrefunktionen eller

konkurrerer om aktiv tubulær sekretion (f.eks. cidofovir) øge serumkoncentrationerne af emtricitabin,

tenofovir og/eller de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af Truvada bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et nefrotoksisk lægemiddel. Eksempler

herpå omfatter, men er ikke begrænsede til, aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir,

pentamidin, vancomycin, cidofovir eller interleukin-2 (se pkt. 4.4).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem Truvada eller dets individuelle komponent(er) og andre lægemidler ses i Tabel 2

nedenfor (stigning er angivet som „↑“, fald som „↓“, ingen ændring som „↔“, to gange dagligt som

„b.i.d.“, og en gang dagligt som „q.d.“). 90% konfidensinterval er vist i parenteser, hvis det er muligt.

Tabel 2: Interaktion mellem Truvada eller dets individuelle komponent(er) og andre lægemidler

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

ANTIINFEKTIVA

Antiretrovirale lægemidler

Proteasehæmmere

Atazanavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./245 mg q.d.)

Atazanavir:

AUC: ↓ 25% (↓ 42 til ↓ 3)

: ↓ 28% (↓ 50 til ↑ 5)

: ↓ 26% (↓ 46 til ↑ 10)

Tenofovir:

AUC: ↑ 37%

: ↑ 34%

: ↑ 29%

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Atazanavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Darunavir/ritonavir/

tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./245 mg q.d.)

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 22%

: ↑ 37%

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Darunavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lopinavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxil

(400 mg b.i.d./100 mg b.i.d./245 mg

q.d.)

Lopinavir/Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 32% (↑ 25 til ↑ 38)

: ↔

: ↑ 51% (↑ 37 til ↑ 66)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lopinavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

NRTI'er

Didanosin/Tenofovirdisoproxil

Samtidig administration af

tenofovirdisoproxil og didanosin

resulterer i en 40-60% stigning i

systemisk eksponering for didanosin,

hvilket kan øge risikoen for

didanosinrelaterede bivirkninger. Der

er rapporteret sjældne tilfælde af

pancreatitis og laktatacidose, og nogle

af disse tilfælde var letale. Samtidig

administration af tenofovirdisoproxil

og didanosin (400 mg dagligt) er

blevet sat i forbindelse med en

signifikant reduktion af

CD4-celletallet, muligvis på grund af

en intracellulær interaktion, der øger

niveauet af fosforyleret (dvs. aktiv)

didanosin. I forbindelse med en

reduceret dosis på 250 mg didanosin

administreret samtidig med

tenofovirdisoproxil er der blevet

rapporteret om en høj forekomst af

manglende virologisk virkning af

flere testede kombinationer til

behandling af HIV 1-infektion.

Samtidig administration af

Truvada og didanosin kan

ikke anbefales (se pkt. 4.4).

Didanosin/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Lamivudin/Tenofovirdisoproxil

Lamivudin:

AUC: ↓ 3% (↓ 8 til ↑ 15)

: ↓ 24% (↓ 44 til ↓ 12)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 4% (↓ 15 til ↑ 8)

: ↑ 102% (↓ 96 til ↑ 108)

: IB

Lamivudin og Truvada må

ikke administreres samtidigt

(se pkt. 4.4).

Efavirenz/Tenofovirdisoproxil

Efavirenz:

AUC: ↓ 4% (↓ 7 til ↓ 1)

: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 2)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 1% (↓ 8 til ↑ 6)

: ↑ 7% (↓ 6 til ↑ 22)

: IB

Dosisjustering af efavirenz

er ikke nødvendig.

ANTIINFEKTIVA

Hepatitis B-virus (HBV) antivirale midler

Adefovirdipivoxil/

Tenofovirdisoproxil

Adefovirdipivoxil:

AUC: ↓ 11% (↓ 14 til ↓ 7)

: ↓ 7% (↓ 13 til ↓ 0)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 2% (↓ 5 til ↑ 0)

: ↓ 1% (↓ 7 til ↑ 6)

: IB

Adefovirdipivoxil og

Truvada må ikke

administreres samtidigt (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Antivirale midler mod hepatitis C-virus (HCV)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 96% (↑ 74 til ↑ 121)

: ↑ 68% (↑ 54 til ↑ 84)

: ↑ 118% (↑ 91 til ↑ 150)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42% (↑ 34 til ↑ 49)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 63% (↑ 45 til ↑ 84)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 45% (↑ 27 til ↑ 64)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 47% (↑ 37 til ↑ 58)

: ↑ 47% (↑ 38 til ↑ 57)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og

en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

kombinationen anvendes

med forsigtighed med

hyppig monitorering af

nyrefunkionen, (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 27% (↓ 35 til ↓ 18)

: ↓ 37% (↓ 48 til ↓ 25)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 48% (↑ 34 til ↑ 63)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 50% (↑ 42 til ↑ 59)

: ↑ 64% (↑ 54 til ↑ 74)

: ↑ 59% (↑ 49 til ↑ 70)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og

en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

kombinationen anvendes

med forsigtighed og hyppig

monitorering af

nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Enofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↓ 34% (↓ 41 til ↓ 25)

: ↓ 34% (↓ 41 til ↑ 25)

: ↓ 34% (↓ 43 til ↑ 24)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 98% (↑ 77 til ↑ 123)

: ↑ 79% (↑ 56 til ↑ 104)

: ↑ 163% (↑ 137 til ↑ 197)

Anbefaling for

dosisjustering foreligger

ikke.

Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

medføre forstærkede

bivirkninger af

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 31 til ↑ 50)

: ↔

: ↑ 91% (↑ 74 til ↑ 110)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

forstærke virkningen af

bivirkninger ved

tenofovirdisoproxil,

herunder nyresygdomme.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) + Dolutegravir

(50 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Dolutegravir

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 65% (↑ 59 til ↑ 71)

: ↑ 61% (↑ 51 til ↑ 72)

: ↑ 115% (↑ 105 til ↑ 126)

Dosisjustering af efavirenz

er ikke nødvendig. Den

forøgede tenofovir-

eksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS 331007

AUC: ↔

Cmax: ↔

Cmin: ↑ 42% (↑ 37 til ↑ 49)

Velpatasvir:

AUC: ↑ 142% (↑ 123 til ↑ 164)

: ↑ 55% (↑ 41 til ↑ 71)

: ↑ 301% (↑ 257 til ↑ 350)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 39% (↑ 20 til ↑ 61)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 29% (↑ 15 til ↑ 44)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 55% (↑ 43 til ↑ 68)

: ↑ 39% (↑ 31 til ↑ 48)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk

booster (f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Kombinationen skal

anvendes med forsigtighed

og med hyppig monitorering

af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 28% (↓ 34 til ↓ 20)

: ↓ 38% (↓ 46 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 24% (↓ 35 til ↓ 11)

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 39% (↑ 33 til ↑ 44)

: ↑ 55% (↑ 45 til ↑ 66)

: ↑ 52% (↑ 45 til ↑ 59)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

darunavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk

booster (f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Kombinationen skal

anvendes med forsigtighed

og med hyppig monitorering

af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400

mg/100 mg q.d.) +

Lopinavir/Ritonavir

(800 mg/200 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 29% (↓ 36 til ↓ 22)

: ↓ 41% (↓ 51 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 30% (↓ 41 til ↓ 17)

: ↑ 63% (↑ 43 til ↑ 85)

Lopinavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 42% (↑ 27 til ↑ 57)

: ↔

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

lopinavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk

booster (f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Kombinationen skal

anvendes med forsigtighed

og med hyppig monitorering

af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Raltegravir

(400 mg b.i.d) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 21% (↓ 58 til ↑ 48)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 34 til ↑ 45)

: ↑ 46% (↑ 39 til ↑ 54)

: ↑ 70% (↑ 61 til ↑ 79)

Anbefaling for

dosisjustering foreligger

ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan

forstærke bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↑ 38% (↑ 14 til ↑ 67)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↓ 53% (↓ 61 til ↓ 43)

: ↓ 47% (↓ 57 til ↓ 36)

: ↓ 57% (↓ 64 til ↓ 48)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 81% (↑ 68 til ↑ 94)

: ↑ 77% (↑ 53 til ↑ 104)

: ↑ 121% (↑ 100 til ↑ 143)

Samtidig administration af

sofosbuvir/velpatasvir og

efavirenz forventes at

reducere

plasmakoncentrationen af

velpatasvir. Samtidig

administration af

sofosbuvir/velpatasvir og

regimer indeholdende

efavirenz frarådes.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 34 til ↑ 46)

: ↑ 44% (↑ 33 til ↑ 55)

: ↑ 84% (↑ 76 til ↑ 92)

Anbefaling for

dosisjustering foreligger

ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan

forstærke bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir (400 mg/100 mg/

100 mg+100 mg q.d.)

+ Darunavir

(800 mg q.d.) + Ritonavir (100 mg q.d.)

+ Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 30%

: N/A

GS-331007

AUC: ↔

:↔

: N/A

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Voxilaprevir:

AUC: ↑ 143%

:↑ 72%

: ↑ 300%

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 34%

Ritonavir:

AUC: ↑ 45%

: ↑ 60%

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 39%

: ↑ 48%

: ↑ 47%

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir/voxila

previr og darunavir/ritonavir

kan øge risikoen for

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

sofosbuvir/velpatasvir/voxila

previr og en farmakokinetisk

booster (f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Kombinationen skal

anvendes med forsigtighed

og med hyppig monitorering

af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir

(400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 19% (↓ 40 til ↑ 10)

GS-331007

AUC: ↔

: ↓ 23% (↓ 30 til ↑ 16)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 25% (↑ 8 til ↑ 45)

: ↔

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

Ribavirin/Tenofovirdisoproxil

Ribavirin:

AUC: ↑ 26% (↑ 20 to ↑ 32)

: ↓ 5% (↓ 11 to ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af ribavirin er

ikke nødvendig.

Antivirale midler mod herpesvirus

Famciclovir/Emtricitabin

Famciclovir:

AUC: ↓ 9% (↓ 16 til ↓ 1)

: ↓ 7% (↓ 22 til ↑ 11)

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 7% (↓ 13 til ↓ 1)

: ↓ 11% (↓ 20 til ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af famciclovir

er ikke nødvendig.

Antimykobakterielle midler

Rifampicin/Tenofovirdisoproxil

Tenofovir:

AUC: ↓ 12% (↓ 16 til ↓ 8)

: ↓ 16% (↓ 22 til ↓ 10)

: ↓ 15% (↓ 12 til ↓ 9)

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

ORALE KONTRACEPTIVA

Norgestimat/Ethinylestradiol/

Tenofovirdisoproxil

Norgestimat:

AUC: ↓ 4% (↓ 32 til ↑ 34)

: ↓ 5% (↓ 27 til ↑ 24)

: IB

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 0)

: ↓ 6% (↓ 13 til ↑ 0)

: ↓ 2% (↓ 9 til ↑ 6)

Dosisjustering af

norgestimat/ethinylestradiol

er ikke nødvendig.

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i AUC,

C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af Truvada

(emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil

245 mg)

IMMUNSUPPRESSIVA

Tacrolimus/Tenofovirdisoproxil/Emtrici

tabin

Tacrolimus:

AUC: ↑ 4% (↓ 3 til ↑ 11)

: ↑ 3% (↓ 3 til ↑ 9)

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 5% (↓ 9 til ↓ 1)

: ↓ 11% (↓ 17 til ↓ 5)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↑ 6% (↓ 1 til ↑ 13)

: ↑ 13% (↑ 1 til ↑ 27)

: IB

Dosisjustering af tacrolimus

er ikke nødvendig.

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon/Tenofovirdisoproxil

Methadon:

AUC: ↑ 5% (↓ 2 til ↑ 13)

: ↑ 5% (↓ 3 til ↑ 14)

: IB

Dosisjustering af methadon

er ikke nødvendig.

IB = ikke beregnet.

Data genereret fra samtidig dosering af ledipasvir/sofosbuvir. Forskudt administration (12 timers mellemrum) gav

tilsvarende resultater.

Den primære cirkulerende sofosbuvirmetabolit.

Studiet blev udført med yderligere voxilaprevir 100 mg for at opnå de forventede voxilaprevir-eksponeringer hos

HCV-inficerede patienter.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En stor mængde data fra gravide kvinder (mere end 1.000 graviditetsudfald) indikerer ingen

misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet i forbindelse med emtricitabin og tenofovirdisoproxil.

Dyrestudier med emtricitabin og tenofovirdisoproxil indikerer ikke reproduktionstoksicitet (se

pkt. 5.3). Hvis det er indiceret, kan anvendelse af Truvada derfor overvejes under graviditet.

Amning

Emtricitabin og tenofovir udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for virkningen

af emtricitabin og tenofovir på det ammede barn. Truvada bør derfor ikke anvendes under amning.

For at undgå overførsel af HIV til spædbørn anbefales det generelt, at HIV-inficerede kvinder under

ingen omstændigheder ammer deres børn.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende virkningen af Truvada. Dyrestudier indikerer ingen

skadelige virkninger af emtricitabin eller tenofovirdisoproxil på fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Personer i behandling bør dog underrettes om, at svimmelhed er blevet indberettet som en bivirkning

både under behandling med emtricitabin og med tenofovirdisoproxil.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

HIV 1-infektion:

I et åbent, randomiseret klinisk studie hos voksne (GS-01-934, se pkt. 5.1) var de

hyppigst indberettede bivirkninger, som blev anset for at have en mulig eller sandsynlig forbindelse til

emtricitabin og/eller tenofovirdisoproxil, kvalme (12 %) og diarré (7 %). Emtricitabins og

tenofovirdisoproxils sikkerhedsprofiler i denne studie svarede til de tidligere erfaringer med disse

komponenter, når disse var blevet administreret sammen med andre antiretrovirale stoffer.

Profylakse før eksponering:

Der blev ikke identificeret nogen nye bivirkninger fra Truvada i to

randomiserede placebokontrollerede studier (iPrEx, Partners PrEP), hvor 2.830 voksne uden HIV 1-

infektion fik Truvada én gang dagligt som profylakse før eksponering. Patienterne blev gennemsnitligt

fulgt i henholdsvis 71 uger og 87 uger. Den hyppigste bivirkning i Truvada-gruppen i iPrEx-studiet

var hovedpine (1%).

Tabel over bivirkninger

De bivirkninger, som blev anset for i det mindste at have en mulig forbindelse til behandlingen med

indholdsstofferne i Truvada fra kliniske studier og erfaringer hos HIV 1-inficerede patienter efter

markedsføring er opført i Tabel 3, nedenfor, efter systemorganklasse og frekvens. Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først. Frekvens er defineret som meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100

til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) eller sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Tabel 3: Resumé af bivirkninger forbundet med de individuelle komponenter af Truvada

baseret på erfaringer fra kliniske studier og efter markedsføring

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Blod og lymfesystem:

Almindelig:

neutropeni

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet:

Almindelig:

allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring:

Meget almindelig:

hypofosfatæmi

Almindelig:

hyperglykæmi, hypertriglyceridæmi

Ikke almindelig:

hypokaliæmi

Sjælden:

laktatacidose

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig:

insomnia, unormale drømme

Nervesystemet:

Meget almindelig:

hovedpine

svimmelhed

Almindelig:

svimmelhed

hovedpine

Mave-tarm-kanalen:

Meget almindelig:

diarré, kvalme

diarré, opkastning, kvalme

Almindelig:

forhøjet amylase herunder forhøjet

pancreasamylase, forhøjet

serum-lipase, opkastning,

abdominalsmerter, dyspepsi

abdominalsmerter, abdominal

distension, flatulens

Ikke almindelig:

pancreatitis

Lever og galdeveje:

Almindelig:

forhøjet serum-aspartat-

aminotransferase (ASAT) og/eller

forhøjet serum-alanin-aminotransferase

(ALAT), hyperbilirubinæmi

forhøjede aminotransferaser

Sjælden:

steatosis hepatis, hepatitis

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Hud og subkutane væv:

Meget almindelig:

udslæt

Almindelig:

vesikulobulløst udslæt, pustuløst

udslæt, makulopapuløst udslæt, udslæt,

pruritus, urticaria, misfarvning af

huden (øget pigmentering)

Ikke almindelig:

angioødem

Sjælden:

angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Meget almindelig:

forhøjet kreatinkinase

Ikke almindelig:

rabdomyolyse

, muskelsvækkelse

Sjælden:

osteomalaci (manifesterer sig som

knoglesmerter og i sjældne tilfælde

medvirkende årsag til frakturer)

myopati

Nyrer og urinveje:

Ikke almindelig:

øget kreatinin, proteinuri, proksimal

renal tubulopati, herunder Fanconis

syndrom

Sjælden:

nyresvigt (akut og kronisk), akut

tubulær nekrose, nefritis (herunder

akut interstitiel nefritis)

, nefrogen

diabetes insipidus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Meget almindelig:

asteni

Almindelig:

smerter, asteni

Denne bivirkning kan forekomme som resultat af proksimal renal tubulopati. Den anses ikke som årsagsmæssigt forbundet

med tenofovirdisoproxil, hvis denne tilstand ikke er til stede.

Anæmi var almindelig og misfarvning af huden (øget pigmentering) var meget almindelig, når emtricitabin blev

administreret til pædiatriske patienter.

Denne bivirkning, som blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring, blev ikke observeret i

randomiserede, kontrollerede, kliniske studier af emtricitabin hos voksne, eller i kliniske studier af emtricitabin hos

pædiatriske HIV-patienter, eller i randomiserede, kontrollerede kliniske studier eller i programmet for forlænget adgang til

tenofovirdisoproxil. Frekvenskategorien blev estimeret ud fra en statistisk beregning baseret på det totale antal patienter

eksponeret for emtricitabin i randomiserede, kontrollerede kliniske studier (n = 1.563) eller tenofovirdisoproxil i

randomiserede, kontrollerede, kliniske studier og i programmet for forlænget adgang (n = 7.319).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Nedsat nyrefunktion

: Da Truvada kan forårsage nyreskader, anbefales monitorering af nyrefunktionen

(se pkt. 4.4). Proksimal renal tubulopati gik generelt væk eller blev bedre efter seponering af

tenofovirdisoproxil. Hos nogle HIV 1-inficerede patienter returnerede kreatininclearance imidlertid

ikke helt til

baseline

-niveauet, trods seponering af tenofovirdisoproxil. Patienter med risiko for nedsat

nyrefunktion (såsom patienter med renale risikofaktorer ved

baseline

eller fremskreden HIV-sygdom

eller patienter, der samtidig fik nefrotoksiske lægemidler) har en øget risiko for at opleve en

ufuldstændig bedring af nyrefunktionen, trods seponering af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.4).

Interaktion med didanosin:

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin anbefales

ikke, da det resulterer i en stigning i systemisk eksponering for didanosin på 40-60%, hvilket kan øge

risikoen for didanosinrelaterede bivirkninger (se pkt. 4.5). Der er rapporteret sjældne tilfælde af

pancreatitis og laktatacidose, og nogle af disse tilfælde var letale.

Metaboliske parametre:

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under

antiretroviral behandling (se pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom:

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er

også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling

(se pkt. 4.4).

Osteonekrose:

Tilfælde af osteonekrose er rapporteret, specielt hos patienter med generelt anerkendte

risikofaktorer, fremskreden HIV-sygdom eller langvarig CART. Hyppigheden er ukendt (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med emtricitabin er baseret på erfaringer fra tre pædiatriske

studier (n = 169), hvor behandlingsnaive (n = 123) og behandlingserfarne (n = 46) pædiatriske HIV-

inficerede patienter i alderen 4 måneder til 18 år blev behandlet med emtricitabin i kombination med

andre antiretrovirale stoffer. Udover de bivirkninger, der blev rapporteret hos voksne, forekom anæmi

(9,5 %) og misfarvning af huden (31,8 %) hyppigere hos pædiatriske patienter end hos voksne i de

kliniske studier (se pkt. 4.8, Tabel over bivirkninger).

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med

tenofovirdisoproxil er baseret på to randomiserede

studier (studierne GS-US-104-0321 og GS-US-104-0352) hos 184 HIV 1-inficerede pædiatriske

patienter (2 år til < 18 år), som fik behandling med tenofovirdisoproxil (n = 93) eller placebo/aktiv

komparator (n = 91) i kombination med andre antiretrovirale stoffer i 48 uger (se pkt. 5.1). De

bivirkninger, der blev observeret hos pædiatriske patienter, som fik tenofovirdisoproxil, svarede til

dem, der blev observeret i kliniske studier af tenofovirdisoproxil hos voksne (se pkt. 4.8 Tabel over

bivirkninger og 5.1).

Nedsat BMD er blevet rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos HIV 1-inficerede unge (12 til

< 18 år) var de observerede BMD Z-scorer hos de forsøgspersoner, som fik tenofovirdisoproxil, lavere

end hos de forsøgspersoner, der fik placebo. Hos HIV 1-inficerede børn (2-15 år) var de observerede

BMD Z-scorer hos de forsøgspersoner, der skiftede til tenofovirdisoproxil, lavere end hos de

forsøgspersoner, der fortsatte med et regime indeholdende stavudin eller zidovudin (se pkt. 4.4

og 5.1).

I studiet GS-US-104-0352 blev 89 HIV 1-inficerede pædiatriske patienter med en medianalder på 7 år

(2-15 år) eksponeret for tenofovirdisoproxil i en median periode på 331 uger. Otte af de 89 patienter

(9,0 %) seponerede studiemedicinen på grund af nyrebivirkninger. Fem forsøgsdeltagere (5,6 %)

havde laboratoriefund, der var klinisk overensstemmende med proksimal renal tubulopati, og 4 af

disse seponerede behandlingen med tenofovirdisoproxil. 7 patienter havde en estimeret glomerulær

filtrationshastighed (GFR) mellem 70 og 90 ml/min/1,73 m

. Under behandlingen oplevede 3 af disse

patienter et klinisk betydningsfuldt fald i estimeret GFR, som blev forbedret efter seponering af

tenofovirdisoproxil.

Andre særlige populationer

Personer med nedsat nyrefunktion:

Da tenofovirdisoproxil kan forårsage nefrotoksicitet, anbefales tæt

monitorering af nyrefunktionen hos alle voksne med nedsat nyrefunktion, som får Truvada (se

pkt. 4.2, 4.4 og 5.2). Truvada frarådes hos personer under 18 år med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2

og 4.4).

Patienter, som både er inficerede med HIV/HBV eller HCV:

I studie GS-01-934 lignede

bivirkningsprofilen for emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset antal HIV-inficerede

patienter, der samtidig var inficeret med HBV (n = 13) eller HCV (n = 26), bivirkningsprofilen hos

patienter, som kun er inficerede med HIV. Som det kunne forventes, forekom stigninger i ASAT og

ALAT dog hyppigere hos denne patientpopulation end i den generelle HIV-inficerede population.

Hepatitis-eksacerbationer efter seponering af behandling:

Hos HBV-inficerede patienter er der

forekommet klinisk og laboratoriemæssig evidens for hepatitis efter seponering af behandlingen

(se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering skal personen monitoreres for tegn på toksicitet (se pkt. 4.8), og der skal

gives understøttende standardbehandling efter behov.

Op til 30% af emtricitabindosen og cirka 10% af tenofovirdosen kan fjernes ved hæmodialyse. Det

vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved peritonealdialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug; antivirale midler til

behandling af HIV-infektioner, kombinationer. ATC-kode: J05AR03

Virkningsmekanisme

Emtricitabin er en nukleosidanalog af cytidin. Tenofovirdisoproxil omdannes

in vivo

til tenofovir, som

er en nukleosidmonophosphat-(nukleotid)-analog af adenosinmonophosphat. Både emtricitabin og

tenofovir har aktivitet, som er specifik mod human immundefekt virus (HIV 1 og HIV 2) og

hepatitis B-virus.

Emtricitabin og tenofovir fosforyleres af celleenzymer til at danne henholdsvis emtricitabintriphosphat

og tenofovirdiphosphat. Studier

in vitro

har vist, at både emtricitabin og tenofovir kan fosforyleres

fuldstændigt, når de kombineres i celler. Emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat hæmmer

kompetitivt HIV 1-revers transkriptase, hvilket resulterer i dna-kædeblokering.

Både emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat er svage hæmmere af mammalian dna-

polymeraser, og der var intet tegn på toksicitet over for mitokondrier

in vitro

eller

in vivo

Antiviral aktivitet

in vitro

Synergistisk antiviral aktivitet sås med kombinationen af emtricitabin og tenofovir

in vitro

. Additive

til synergistiske virkninger observeredes i kombinationsstudier med proteasehæmmere og med

nukleosid- og non-nukleosid-analoghæmmere af HIV-revers transkriptase.

Resistens

In vitro:

Der er observeret resistens

in vitro

og hos nogle HIV 1-inficerede patienter på grund af

udvikling af M184V/I-mutationen med emtricitabin eller K65R-mutationen med tenofovir.

Emtricitabin-resistente virus med M184V/I-mutationen var krydsresistente over for lamivudin, men

beholdt følsomhed over for didanosin, stavudin, tenofovir og zidovudin. K65R-mutationen kan

desuden udsøges ved hjælp af abacavir eller didanosin og forårsager nedsat følsomhed over for disse

stoffer samt lamivudin, emtricitabin og tenofovir. Tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere

antiretroviral-behandlede patienter med HIV 1 med stammer, som har K65R-mutationer. Desuden er

en K70E-substitution i HIV 1-revers transkriptase blevet selekteret af tenofovir, hvilket fører til en

nedsat følsomhed for abacavir, emtricitabin, lamivudin og tenofovir på lavt niveau. HIV 1, der

eksprimerede 3 eller flere thymidin-analog-forbundne mutationer (TAMs), som omfattede enten

M41L- eller L210W-revers transkriptasemutation, udviste reduceret følsomhed over for

tenofovirdisoproxil.

In vivo – behandling af HIV:

I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) med antiretroviral-

naive patienter blev der foretaget genotypebestemmelser på plasma-HIV 1-isolater fra alle patienter

med bekræftet HIV-rna > 400 kopier/ml ved uge 48, 96 eller 144 eller på tidspunktet for tidlig

seponering af forsøgsmedicinen. Fra uge 144:

M184V/I-mutationen udviklede sig hos 2/19 (10,5%) af de isolater, der blev analyseret fra

patienter i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og hos 10/29 (34,5%) af de

isolater, der blev analyseret fra lamivudin/zidovudin/efavirenz-gruppen (p-værdi < 0,05 Fisher’s

Exact test, her sammenligning af alle patienterne fra henholdsvis

emtricitabin+tenofovirdisoproxil-gruppen med lamivudin/zidovudin-gruppen).

Ingen analyseret virus indeholdt K65R- eller K70E-mutationen.

Genotyperesistens over for efavirenz, især K103N-mutationen, udviklede sig i virus fra

13/19 (68%) af patienterne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og i virus fra

21/29 (72%) af patienterne i sammenligningsgruppen.

In vivo – PrEP:

Plasmaprøver fra 2 kliniske studier med forsøgspersoner uden HIV-infektion, iPrEx

og Partners PrEP, blev analyseret for 4 HIV 1-varianter, der eksprimerer aminosyresubstitutioner

(K65R, K70E, M184V og M184I), som potentielt kan udvise resistens over for tenofovir eller

emtricitabin. I det kliniske iPrEx-studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede

K65R, K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, som

blev inficeret med HIV 1 efter optagelse i studiet. Hos 3 ud af 10 patienter, som havde akut HIV-

infektion ved optagelse i studiet, blev M184I- og M184V-mutationer påvist i HIV hos 2 ud af 2

forsøgspersoner i Truvada-gruppen og hos 1 ud af 8 forsøgspersoner i placebogruppen.

I det kliniske Partners PrEP-studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede K65R,

K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, der blev

inficeret med HIV 1 i løbet af studiet. Hos 2 ud af 14 patienter, som havde akut HIV-infektion ved

optagelse i studiet, blev K65R-mutationen påvist i HIV 1 hos 5 forsøgspersoner i tenofovirdisoproxil

245 mg-gruppen, og M184V-mutationen (forbundet med resistens over for emtricitabin) blev påvist i

HIV hos 1 ud af 3 forsøgspersoner i Truvada-gruppen.

Kliniske data

Behandling af HIV 1-infektion:

I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) fik antiretroviral-

naive voksne patienter, inficeret med HIV 1, et regime med enten emtricitabin, tenofovirdisoproxil og

efavirenz en gang daglig (n = 255) eller en kombinationsformulering med lamivudin og zidovudin

administreret to gange daglig og efavirenz en gang daglig (n = 254). Patienterne i emtricitabin- og

tenofovirdisoproxil-gruppen fik Truvada og efavirenz fra uge 96 til uge 144. Ved

baseline

havde de

randomiserede grupper nogenlunde samme mediane plasma HIV 1-rna (5,02 og 5,00 log

kopier/mL)

og CD4-tal (233 og 241 celler/mm

). De primære virkningsendepunkter i dette studie var at opnå og

vedligeholde bekræftede HIV 1-rna-koncentrationer < 400 kopier/mL i 48 uger. Sekundære

virkningsanalyser i løbet af de 144 uger omfattede andelen af patienter med HIV 1-rna-

koncentrationer < 400 eller < 50 kopier/mL og en ændring i CD4-celletallet fra

baseline

En sammenligning af de primære endepunkter-data fra uge 48 viste, at kombinationen af emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz gav bedre antiviral virkning end kombinationsformuleringen med

lamivudin og zidovudin og efavirenz. Dette vises i Tabel 4. De sekundære endepunkter-data fra uge

144 vises også i Tabel 4.

Tabel 4: 48- og 144-ugers data vedrørende virkning fra studie GS-01-934, hvor emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz blev administreret til antiretroviral-naive patienter med HIV 1.

GS-01-934

Behandling i 48 uger

GS-01-934

Behandling i 144 uger

Emtricitabin+

tenofovirdisoproxil+

efavirenz

Lamivudin+

zidovudin+efavirenz

Emtricitabin+

tenofovirdisoproxil+

efavirenz*

Lamivudin+

zidovudin+efavirenz

HIV 1-rna

< 400 kopier/ml

(TLOVR)

84% (206/244)

73% (177/243)

71% (161/227)

58% (133/229)

p-værdi

0,002**

0,004**

% forskel (95%CI)

11% (4% til 19%)

13% (4% til 22%)

HIV 1-rna < 50 kopier

/ml (TLOVR)

80% (194/244)

70% (171/243)

64% (146/227)

56% (130/231)

p-værdi

0,021**

0,082**

% forskel (95%CI)

9% (2% til 17%)

8% (-1% til 17%)

Middel ændring fra

baseline

i CD4-celletal

(celler/mm

+190

+158

+312

+271

p-værdi

0,002

0,089

Forskel (95%CI)

32 (9 til 55)

41 (4 til 79)

Patienter, som fik emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz, fik Truvada plus efavirenz fra uge 96 til 144.

** p-værdien baseret på Cochran-Mantel-Haenszel-testen stratificeret til CD4-celletal ved

baseline

TLOVR =

Time to Loss of Virologic Response

(tiden til tab af virologisk respons)

Van Elteren-test

I et randomiseret, klinisk studie (M02-418) blev 190 antiretroviral-naive voksne behandlet en gang

daglig med emtricitabin og tenofovirdisoproxil i kombination med lopinavir/ritonavir administreret en

eller to gange daglig. I uge 48 af behandlingen udviste 70% og 64% af patienterne HIV 1-rna

< 50 kopier/mL med henholdsvis en og to gange daglig behandling med lopinavir/ritonavir.

Middelændringerne i CD4-celletallet fra

baseline

var henholdsvis +185 celler/mm

og +196 celler/mm

Begrænset klinisk erfaring med patienter, som samtidig er inficeret med HIV og HBV, tyder på, at

behandling med emtricitabin eller tenofovirdisoproxil i antiretroviral kombinationsbehandling for at

kontrollere HIV-infektionen giver en reduktion af HBV-dna (henholdsvis 3 log

reduktion eller 4 til

5 log

reduktion) (se pkt. 4.4).

Profylakse før eksponering:

iPrEx-studiet (CO−US−104−0288) evaluerede Truvada

versus

placebo

hos 2.499 mænd (eller transkønnede kvinder) uden HIV-infektion, der har sex med mænd, og som

blev anset for at have høj risiko for HIV-infektion. Forsøgspersonerne blev fulgt i 4.237 personår.

Baseline

-karakteristika er opsummeret i Tabel 5.

Tabel 5: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

(n = 1248)

Truvada

(n = 1251)

Alder (år), gennemsnit (SD)

27 (8,5)

27 (8,6)

Race, N (%)

Sort/afroamerikaner

97 (8)

117 (9)

Hvid

208 (17)

223 (18)

Blandet/anden

878 (70)

849 (68)

Asiater

65 (5)

62 (5)

Spansk/latinamerikansk etnicitet, N (%)

906 (73)

900 (72)

Seksuelle risikofaktorer ved screening

Antal partnere i de forudgående 12 uger, middel (SD)

18 (43)

18 (35)

URAI forudgående 12 uger, N (%)

753 (60)

732 (59)

URAI med HIV+ (er ukendt status) partner forudg. 6 mdr., N (%)

1009 (81)

992 (79)

Involveret i transaktionssex forudg. 6 mdr., N (%)

510 (41)

517 (41)

Kendt HIV+ partner sidste 6 mdr., N (%)

32 (3)

23 (2)

Syfilis seroreaktivitet, N (%)

162/1239 (13)

164/1240 (13)

Serumpåvist herpes simplex virus type 2 infektion, N (%)

430/1243 (35)

458/1241 (37)

Urin-leukocytesterase-positiv, N (%)

22 (2)

23 (2)

URAI = ubeskyttet receptivt analt samleje

Forekomsten af HIV-serokonvertering samlet set og i den delmængde, som rapporterede ubeskyttet

receptivt analt samleje, er vist i Tabel 6. Virkning var stærkt korreleret til adhærens, vurderet ud fra

påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer i et case-kontrol studie (Tabel 7).

Tabel 6: Virkning i studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

Truvada

P-værdi

a, b

mITT-Analyse

Serokonverteringer / N

83 / 1217

48 / 1224

0,002

Relativ risikoreduktion (95% CI)

42% (18%; 60%)

URAI Inden for 12 Uger før Screening, mITT-Analyse

Serokonverteringer / N

72/753

34/732

0,0349

Relativ risikoreduktion (95% CI)

52% (28%; 68%)

P-værdier efter logrank test. P-værdien for URAI henviser til den nulhypotese, at virkningen var forskellig mellem

undergruppestrata (URAI, ingen URAI).

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT baseret på hændelsesbaseret serokonvertering, dvs. som forekommer efter

baseline

til og med det første besøg efter behandlingen (ca. 1 måned efter sidste udlevering af forsøgsmedicin).

Tabel 7: Virkning og adhærens i studie CO−US−104−0288 (iPrEx, matchet case-kontrolanalyse)

Kohorte

Lægemiddel

Detekteret

Lægemiddel

Ikke

Detekteret

Relativ

Risikoreduktion

(2-sidet 95% CI)

a

HIV-Positive Forsøgspersoner

4 (8%)

44 (92%)

94% (78%; 99%)

HIV-Negative Matchede Kontrolpersoner

63 (44%)

81 (56%)

Relativ risikoreduktion beregnet for hændelsen (post-

baseline

) serokonvertering fra den dobbeltblinde behandlingsperiode

og igennem den otte uger lange opfølgningsperiode. Kun prøver fra forsøgspersoner, der blev randomiseret til Truvada, blev

vurderet for detekterbare plasma- eller intracellulære tenofovirdisoproxil-DP-niveauer.

Det kliniske studie Partners PrEP (CO-US-104-0380) evaluerede Truvada, tenofovirdisoproxil 245 mg

og placebo hos 4.758 forsøgspersoner fra Kenya eller Uganda, som ikke var inficeret med HIV, og

som var i serodiskordante heteroseksuelle parforhold. Forsøgspersoner blev fulgt i 7.830 personår.

Baseline-

karakteristika er sammenfattet i Tabel 8.

Tabel 8: Studiepopulation fra studie CO−US−104−0380 (Partners PrEP)

Placebo

(n = 1584)

Tenofovir-

disoproxil

245 mg

(n = 1584)

Truvada

(n = 1579)

Alder (år), Median (1. kvartil, 3. kvartil)

34 (28; 40)

33 (28; 39)

33 (28; 40)

Køn, N (%)

Mænd

963 (61)

986 (62)

1013 (64)

Kvinder

621 (39)

598 (38)

566 (36)

Vigtigste parkarakteristika, N (%) eller Median (1. kvartil, 3. kvartil)

Gift med studiepartner

1552 (98)

1543 (97)

1540 (98)

Antal år levet sammen med studiepartner

7,1 (3,0; 14,0)

7,0 (3,0; 13,5)

7,1 (3,0; 14,0)

Antal år klar over diskordant status

0,4 (0,1; 2,0)

0,5 (0,1; 2,0)

0,4 (0,1; 2,0)

Forekomsten af HIV-serokonvertering er vist i Tabel 9. Forekomsten af HIV 1-serokonvertering hos

mænd var 0,24/100 personår med Truvada-eksponering og forekomsten af HIV 1-serokonvertering

hos kvinder var 0,95/100 personår med Truvada-eksponering. Virkning var stærkt korreleret med

adhærens vurderet ud fra påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer og var højere

blandt deltagere i et substudie, der fik aktiv adhærensrådgivning som vist i Tabel 10.

Tabel 9: Virkning i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

Tenofovir-

disoproxil 245 mg )

Truvada

Serokonverteringer / N

a

52 / 1578

17 / 1579

13 / 1576

Forekomst pr. 100 personår (95% CI)

1,99 (1,49; 2,62)

0,65 (0,38; 1,05)

0,50 (0,27; 0,85)

Relativ risikoreduktion (95% CI)

67% (44%; 81%)

75% (55%; 87%)

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT-kohorte baseret på hændelsen (post-

baseline

) serokonvertering. Grupper med

aktiv forsøgsmedicin er sammenlignet med placebo.

Tabel 10: Virkning og adhærens i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Studiemedicin

Kvantificering

Antal med Detekteret Tenofovir/

Samlet Prøveantal (%)

Risikoestimat for HIV 1-

Beskyttelse:

Detektering af vs. ingen

detektering af Tenofovir

Case

Kohorte

Relativ

Risikoreduktion

(95% CI)

P-værdi

FTC/tenofovirdisoproxil-gruppe

3 / 12

(25%)

375/465 (81%)

90% (56%; 98%)

0,002

Tenofovirdisoproxil-gruppe

6 / 17

(35%)

363/437 (83%)

86% (67%; 95%)

< 0,001

Adhærens-Delstudie

Deltagere i Adhærensdelstudiet

b

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg +Truvada

Relativ

Risikoreduktion

(95% CI)

P-værdi

Serokonverteringer / N

14 / 404

(3,5%)

0 / 745 (0%)

100% (87%; 100%)

< 0,001

‘Case’ = personer med HIV-serokonvertering; ‘Kohorte’ = 100 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner fra hver af

tenofovirdisoproxil 245 mg- og Truvada-grupperne. Kun case- eller kohorte-prøver fra forsøgspersoner randomiseret til enten

tenofovirdisoproxil 245 mg eller Truvada blev vurderet for detekterbart plasmaniveau af tenofovir.

Deltagerne i delstudiet modtog aktiv adhærensmonitorering, f.eks. uanmeldt hjemmebesøg og pilletælling, samt rådgivning

i at forbedre komplians med studiemedicinen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen af Truvada hos børn under 12 år er ikke klarlagt.

Behandling af HIV 1-infektion hos den pædiatriske population

Der er ikke udført kliniske studier med Truvada hos den pædiatriske population med HIV 1-infektion.

Truvadas kliniske virkning og sikkerhed blev fastlagt ud fra studier, der er udført med emtricitabin og

tenofovirdisoproxil givet som enkeltstoffer.

Studier med emtricitabin

Hos spædbørn og børn over 4 måneder opnåede eller bevarede størstedelen af de patienter, der fik

emtricitabin, fuldstændig suppression af HIV 1-rna i plasma igennem 48 uger (89 % opnåede

≤ 400 kopier/ml, og 77 % opnåede ≤ 50 kopier/ml).

Studier med tenofovirdisoproxil

I studie GS-US-104-0321 blev 87 HIV 1-inficerede behandlingserfarne patienter i alderen 12 til

< 18 år behandlet med tenofovirdisoproxil (n = 45) eller placebo (n = 42) samtidigt med et optimeret

baggrundsregime (OBR) i 48 uger. På grund af begrænsninger i studiet blev der ikke påvist en fordel

ved tenofovirdisoproxil i forhold til placebo på grundlag af plasmaniveauerne af HIV 1-rna i uge 24.

På grundlag af ekstrapolering af data for voksne og sammenlignelige farmakokinetiske data forventes

der imidlertid at være en fordel for den unge population (se pkt. 5.2).

Hos patienter, der fik tenofovirdisoproxil eller placebo, var den gennemsnitlige BMD Z-score i

lænderygsøjlen -1,004 og -0,809, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele kroppen var henholdsvis

-0,866 og -0,584 ved

baseline

. De gennemsnitlige ændringer i BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på

den dobbeltblinde fase) var -0,215 og -0,165 i lænderygsøjlen og -0,254 og -0,179 i hele kroppen for

henholdsvis tenofovirdisoproxil og placebo. Gennemsnitligt var stigningen i BMD mindre i gruppen,

der fik tenofovirdisoproxil, sammenlignet med placebogruppen. I uge 48 havde seks unge i gruppen,

der fik tenofovirdisoproxil, og en ung i placebogruppen signifikante fald i BMD i lænderygsøjlen

(defineret som fald på > 4 %). Hos de 28 patienter, der fik tenofovirdisoproxil i 96 uger, faldt BMD Z-

scorerne med -0,341 i lænderygsøjlen og -0,458 i hele kroppen.

I studie GS-US-104-0352 deltog 97 behandlingserfarne patienter i alderen 2 til < 12 år, der havde

stabil virologisk suppression med regimer indeholdende stavudin eller zidovudin. Disse patienter blev

randomiseret til enten at erstatte stavudin eller zidovudin med tenofovirdisoproxil (n = 48) eller

fortsætte med deres oprindelige regime (n = 49) i 48 uger. I uge 48 havde 83 % af patienterne i

gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og 92 % af patienterne i gruppen, der fik stavudin eller

zidovudin, koncentrationer af HIV 1-rna på < 400 kopier/ml. Forskellen i andelen af patienter, der

fortsat havde < 400 kopier/ml i uge 48, skyldtes hovedsageligt, at flere seponerede behandlingen i

gruppen, der fik tenofovirdisoproxil. Når manglende data fraregnes, havde 91 % af patienterne i

gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og 94 % af patienterne i gruppen, der fik stavudin eller

zidovudin, koncentrationer af HIV 1-rna på < 400 kopier/ml i uge 48.

Nedsat BMD er rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos patienter, der fik behandling med

tenofovirdisoproxil, eller stavudin eller zidovudin, var den gennemsnitlige BMD Z-score i

lænderygsøjlen -1,034 og -0,498, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele kroppen var henholdsvis

-0,471 og -0,386 ved

baseline

. De gennemsnitlige ændringer i BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på

den randomiserede fase) var 0,032 og 0,087 i lænderygsøjlen og -0,184 og -0,027 i hele kroppen for

henholdsvis tenofovirdisoproxil og stavudin eller zidovudin. Gennemsnitligt var BMD-stigningen i

lænderygsøjlen i uge 48 ens i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og gruppen, der fik stavudin eller

zidovudin. BMD-stigningen i hele kroppen var mindre i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil,

sammenlignet med gruppen, der fik stavudin eller zidovudin. En forsøgsperson, der fik

tenofovirdisoproxil, og ingen forsøgspersoner, der fik stavudin eller zidovudin, havde signifikant fald

(> 4 %) i BMD i lænderygsøjlen i uge 48. BMD Z-scorerne faldt med -0,012 i lænderygsøjlen og med

-0,338 i hele kroppen hos de 64 forsøgspersoner, der fik tenofovirdisoproxil i 96 uger. BMD

Z-scorerne blev ikke blevet justeret for højde og vægt.

I studie GS-US-104-0352 fik 8 ud af 89 pædiatriske patienter (9,0 %), der blev eksponeret for

tenofovirdisoproxil, seponeret studiemedicinen på grund af nyrebivirkninger. Fem forsøgsdeltagere

(5,6 %) havde laboratoriefund, der var klinisk overensstemmende med proksimal renal tubulopati, og

4 af disse seponerede behandlingen med tenofovirdisoproxil (median eksponering for

tenofovirdisoproxil var 331 uger).

Profylakse før eksponering hos den pædiatriske population

Truvadas sikkerhed og virkning ved profylakse før eksponering hos unge som adhærerer til daglig

dosering forventes at være den samme som for voksne med det samme adhærensniveau. De potentielle

virkninger på nyrer og knogler ved langtidsbrug af Truvada til profylakse før eksponering hos voksne

er ukendt (se pkt. 4.4).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Bioækvivalensen mellem én Truvada filmovertrukken tablet og en emtricitabin 200 mg hård kapsel og

en tenofovirdisoproxil 245 mg filmovertrukken tablet blev fastlagt efter administration af en enkelt

dosis hos fastende, sunde personer. Efter oral administration af Truvada hos sunde personer absorberes

emtricitabin og tenofovirdisoproxil hurtigt, og tenofovirdisoproxil omdannes til tenofovir. Maksimale

koncentrationer af emtricitabin og tenofovir ses i serum inden for 0,5 til 3,0 timer efter administration i

fastende tilstand. Administration af Truvada sammen med mad gav en forsinkelse på cirka tre kvarter i

forhold til opnåelse af maksimale tenofovirkoncentration og en forøgelse i tenofovirs AUC og C

med henholdsvis ca. 35% og 15%, når det blev administreret sammen med et let måltid eller et måltid

med højt fedtindhold, sammenlignet med administration i fastende tilstand. For at optimere tenofovirs

absorption anbefales det, at Truvada helst tages sammen med mad.

Fordeling

Efter intravenøs administration blev emtricitabins og tenofovirs fordelingsvolumen vurderet til

at være henholdsvis 1,4 l/kg og 800 ml/kg. Efter oral administration af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil fordeles emtricitabin og tenofovir i stort omfang i hele legemet. Emtricitabins

binding

in vitro

til humane plasmaproteiner var < 4% og uafhængig af koncentrationsområdet på

0,02-200 µg/mL. Tenofovirs proteinbinding

in vitro

til plasma- eller serumproteiner var mindre end

henholdsvis 0,7 og 7,2% i tenofovirkoncentrationsområdet på 0,01 til 25 µg/mL.

Biotransformation

Emtricitabins metabolisme er begrænset. Emtricitabins biotransformation omfatter oxidation af

thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (ca. 9% af dosen) og forbindelse med glucuronsyre

til at danne 2'-O-glucuronid (ca. 4% af dosen).

In vitro

-studier har afgjort, at hverken

tenofovirdisoproxil eller tenofovir er substrater for CYP450-enzymerne. Hverken emtricitabin eller

tenofovir hæmmede

in vitro

lægemiddelmetaboliseringen medieret af en hvilken som helst af de

CYP450-isoformer, der er involveret i lægemiddelbiotransformationen. Endvidere hæmmede

emtricitabin ikke uridin-5'-diphosphoglucuronyl-transferase, det enzym, som er ansvarlig for

glukuronidering.

Elimination

Emtricitabin udskilles primært gennem nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i urinen

(ca. 86%) og fæces (ca. 14%). 13% af emtricitabindosen blev genfundet i urinen som tre metabolitter.

Emtricitabins systemiske clearance var i gennemsnit 307 ml/min. Efter oral administration er

emtricitabins eliminationshalveringstid ca. 10 timer.

Tenofovir udskilles primært af nyrerne både ved filtration og et aktivt tubulært transportsystem,

hvor ca. 70-80% af dosen udskilles uomdannet i urinen efter intravenøs administration. Tenofovirs

tilsyneladende clearance var i gennemsnit ca. 307 ml/min. Renal clearance er beregnet til at være ca.

210 ml/min, hvilket er over den glomerulære filtrationshastighed. Dette angiver, at aktiv tubulær

sekretion udgør en vigtig del af tenofovirs elimination. Efter oral administration er tenofovirs

eliminationshalveringstid ca. 12 til 18 timer.

Ældre

Der er ikke foretaget farmakokinetiske studier med emtricitabin eller tenofovir (administreret som

tenofovirdisoproxil) hos ældre (over 65 år).

Køn

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik er ens hos mænd og kvinder.

Etnisk oprindelse

Der er ikke blevet identificeret klinisk vigtige farmakokinetiske forskelle på grund af etnicitet for

emtricitabin. Tenofovirs (administreret som tenofovirdisoproxil) farmakokinetik er ikke blevet

specifikt undersøgt hos forskellige etniske grupper.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med Truvada hos børn og unge (under 18 år).

Steady state

farmakokinetik af tenofovir blev evalueret hos 8 HIV 1-inficerede unge patienter (i alderen 12 til

< 18 år) med kropsvægt ≥ 35 kg og hos 23 HIV 1-inficerede børn i alderen 2 til < 12 år. Den

tenofovireksponering, som blev opnået hos disse pædiatriske patienter, som fik tenofovirdisoproxil

245 mg eller 6,5 mg/kg kropsvægt tenofovirdisoproxil op til en maksimal dosis på 245 mg oralt

dagligt, svarede til eksponeringen hos voksne, der fik 245 mg tenofovirdisoproxil en gang dagligt. Der

er ikke udført farmakokinetiske studier med tenofovirdisoproxil hos børn under 2 år. Generelt er

emtricitabins farmakokinetik hos spædbørn, børn og unge (fra 4 måneder til 18 år) som hos voksne.

Farmakokinetikken af emtricitabin og tenofovir (administreret som tenofovirdisoproxil) forventes at

være den samme hos HIV 1-inficerede og ikke-inficerede unge, når dette baseres på samme

eksponering over for emtricitabin og tenofovir hos HIV 1-inficerede unge og voksne samt ved samme

eksponering over for emtricitabin og tenofovir hos HIV 1-inficerede og ikke-inficerede voksne.

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data for emtricitabin og tenofovir efter samtidig

administration i form af separate præparater eller i form af Truvada hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Farmakokinetiske parametre blev hovedsageligt bestemt efter administration af enkelte

doser 200 mg emtricitabin eller 245 mg tenofovirdisoproxil til ikke-HIV-inficerede forsøgspersoner

med forskellige grader af nedsat nyrefunktion. Graden af nedsat nyrefunktion blev defineret i henhold

til kreatininclearance (CrCl) ved baseline (normal nyrefunktion med CrCl > 80 ml/min; let nedsat

nyrefunktion med CrCl = 50−79 ml/min; moderat nedsat nyrefunktion med CrCl = 30−49 ml/min og

svært nedsat nyrefunktion med CrCl = 10−29 ml/min).

Den gennemsnitlige (% variationskoefficient) emtricitabineksponering steg fra 12 (25%) µgt/mL hos

forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 20 (6%) µgt/mL, 25 (23%) µgt/mL og

34 (6%) µgt/mL hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion. Den

gennemsnitlige (% variationskoefficient) tenofovireksponering steg fra 2.185 (12%) ngt/mL hos

forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 3.064 (30%) ngt/mL, 6.009 (42%) ngt/mL og

15.985 (45%) ngt/mL hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

nyrefunktion.

Det øgede dosisinterval for Truvada hos HIV 1-inficerede patienter med moderat nedsat nyrefunktion

forventes at resultere i højere peak-plasmakoncentrationer og lavere C

-niveauer sammenlignet med

patienter med normal nyrefunktion. Hos forsøgspersoner med nyresygdom i slutstadiet (End Stage

Renal Disease, ESRD), som havde behov for hæmodialyse, steg lægemiddelkoncentrationen

betragteligt imellem dialyserne over et tidsrum på 72 timer til 53 (19%) µgt/mL og tenofovirs

koncentration steg over et tidsrum på 48 timer til 42.857 (29%) ngt/mL.

En lille klinisk studie blev udført for at vurdere sikkerhed, antiviral aktivitet og farmakokinetik for

tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin hos HIV-inficerede patienter med nedsat

nyrefunktion. En undergruppe af patienterne med

baseline

-kreatininclearance mellem 50 og

60 ml/min, som fik én daglig dosis, havde en 2-4 gange højere eksponering for tenofovir og desuden

forværring af nyrefunktionen.

Farmakokinetikken af emtricitabin og tenofovir (administreret som tenofovirdisoproxil) er ikke

undersøgt hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen data, og der kan

ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat leverfunktion

Truvadas farmakokinetik er ikke undersøgt hos forsøgspersoner med nedsat leverfunktion.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ikke-HBV-inficerede patienter med

forskellige grader af leverinsufficiens. Generelt lignede emtricitabins farmakokinetik hos

HBV-inficerede patienter den hos raske forsøgspersoner og hos HIV-inficerede patienter.

En enkelt dosis af 245 mg tenofovirdisoproxil blev administreret til ikke-HIV-inficerede

forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat leverfunktion defineret i henhold til

Child-Pugh-Turcotte (CPT) klassifikationen. Der skete ingen betydelig ændring i tenofovirs

farmakokinetik hos forsøgspersoner med nedsat leverfunktion, hvilket tyder på, at det ikke er

nødvendigt at justere dosis hos disse personer. Tenofovirs gennemsnitlige (% variationskoefficient)

- og AUC

0-∞

-værdier var henholdsvis 223 (34,8%) ng/mL og 2.050 (50,8%) ngt/mL hos

forsøgspersoner med normal leverfunktion sammenlignet med 289 (46,0%) ng/mL og

2.310 (43,5%) ngt/mL hos forsøgspersoner med moderat nedsat leverfunktion og 305 (24,8%) ng/mL

og 2.740 (44,0%) ngt/mL hos forsøgspersoner med svært nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Emtricitabin

: Prækliniske data for emtricitabin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra

konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Tenofovirdisoproxil:

Prækliniske studier af sikkerhedsfarmakologi for tenofovirdisoproxil viser ingen

speciel risiko for mennesker. Resultater fra studier af toksicitet efter gentagne doser hos rotter, hunde

og aber ved eksponeringsniveauer højere end eller lig med kliniske eksponeringsniveauer og med

mulig relevans for klinisk anvendelse omfatter nyre- og knogletoksicitet og et fald i serum-phosphat-

koncentrationen. Knogletoksicitet blev diagnosticeret som osteomalaci (aber) og nedsat

knoglemineraltæthed (BMD) (rotter og hunde). Knogletoksicitet hos unge voksne rotter og hunde

forekom ved eksponeringer ≥ 5 gange eksponeringen hos pædiatriske eller voksne patienter;

knogletoksicitet forekom hos unge inficerede aber ved meget høje eksponeringer efter subkutan

dosering (≥ 40 gange eksponeringen hos patienter). Fund ved studier med rotter og aber viste, at der

var en stofrelateret reduktion i den intestinale absorption af phosphat med mulig, sekundær reduktion

af BMD.

Studier af genotoksicitet viste positive resultater i

in vitro

-muselymfomanalysen, uklare resultater for

en af de stammer, der blev anvendt i Ames-testen, og svagt positive resultater i UDS-testen i primære

rottehepatocytter. Resultaterne var imidlertid negative i en

in vivo

-mikronukleusanalyse med

museknoglemarv.

Orale karcinogenicitetsstudier hos rotter og mus viste kun en lav forekomst af duodenaltumorer ved en

ekstremt høj dosis givet til mus. Disse tumorer har sandsynligvis ingen relevans for mennesker.

Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner viste ingen virkninger hverken på

parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil reducerede imidlertid

afkommets levedygtighed og vægt i et peri- og postnatalt toksicitetsstudie ved doser, der var toksiske

for moderen.

Kombination af emtricitabin og tenofovirdisoproxil:

I studier af en måneds varighed eller derunder af

genotoksicitet og af toksicitet efter gentagne doser med en kombination af disse to indholdsstoffer blev

der ikke fundet nogen forværring af toksikologiske virkninger, sammenlignet med studier med de

separate indholdsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat (E572)

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Pregelatineret stivelse (glutenfri)

Overtræk:

Glyceroltriacetat (E1518)

Hypromellose (E464)

Indigocarmin aluminiumpigment (E132)

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Højdensitets-polyethylen (HDPE)-tabletbeholder med børnesikret lukke af polypropylen indeholdende

30 filmovertrukne tabletter sammen med silicagel-tørremiddel.

Fås i pakninger, der indeholder 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter, og i pakninger, der

indeholder 60 (2 tabletbeholdere med 30) og 90 (3 tabletbeholdere med 30) filmovertrukne tabletter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Gilead Sciences Ireland UC

Carrigtohill

County Cork, T45 DP77

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/04/305/001

EU/1/04/305/002

EU/1/04/305/003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. februar 2005

Dato for seneste fornyelse: 20. januar 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/99146/2018

EMEA/H/C/000594

Truvada (emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

En oversigt over Truvada og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Truvada, og hvad anvendes det til?

Truvada anvendes sammen med mindst ét andet hiv-lægemiddel til behandling af voksne, som er

smittet med humant immundefektvirus type 1 (hiv-1, et virus, som forårsager erhvervet

immundefektsyndrom (aids)). Desuden kan det anvendes fra 12 årsalderen hos unge med hiv, som er

resistente over for de lægemidler, der anvendes som førstevalgsbehandling, eller som ikke kan tage

dem på grund af bivirkninger.

Truvada anvendes også til forebyggelse af seksuelt overført hiv-1-infektion hos voksne og unge, som

har høj risiko for at blive smittet (forebyggende behandling før eksponering). Det bør anvendes i

kombination med sikker sex, hvor der f.eks. anvendes kondomer.

Truvada er et lægemiddel, der indeholder to aktive stoffer, emtricitabin (200 mg) og

tenofovirdisoproxil (245 mg).

Hvordan anvendes Truvada?

Truvada udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i

behandling af hiv-infektion.

Truvada fås som tabletter. Den anbefalede dosis til behandling eller forebyggelse af hiv-1-infektion er

én tablet én gang dagligt, helst sammen med et måltid. Hvis patienter med hiv-1-infektion skal holde

op med at tage emtricitabin eller tenofovir eller skal have ændret dosis, skal de tage medicin

indeholdende emtricitabin eller tenofovirdisoproxil hver for sig.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Truvada?

Truvada indeholder to aktive stoffer: emtricitabin, der er en nukleosid revers transkriptasehæmmer, og

tenofovirdisoproxil, der er et "prodrug" (forstadium) til tenofovir. Det betyder, at det omdannes til

tenofovir i kroppen. Tenofovir er en nukleotid revers transkriptasehæmmer. Emtricitabin og tenofovir

Truvada (emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

EMA/99146/2018

Side 2/4

virker begge ved at blokere revers transkriptase, et enzym, der produceres af hiv, og som gør det

muligt for virussen at smitte celler og producere flere virusser.

Ved behandling af hiv-1-infektion nedsætter Truvada hiv-mængden i blodet og holder den nede, når

det anvendes i kombination med mindst ét andet hiv-lægemiddel. Truvada helbreder ikke hiv-infektion

eller aids, men kan sinke den skade på immunsystemet og de infektioner og sygdomme, der er

forbundet med aids.

Ved forebyggende behandling før eksponering for hiv-1-infektion forventes Truvada at forhindre

virussen i blodet fra at formere og sprede sig fra infektionsstedet, hvis personen eksponeres for

virussen.

Begge aktive stoffer har været godkendt i Den Europæiske Union (EU) siden begyndelsen af 2000'erne.

Emtricitabin blev godkendt under navnet Emtriva i 2003, og tenofovirdisoproxil blev godkendt under

navnet Viread i 2002.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Truvada?

Der blev gennemført to hovedundersøgelser af virkningerne af de aktive stoffer i Truvada, emtricitabin

og tenofovirdisoproxil, hos voksne hiv-1-patienter, som ikke tidligere var blevet behandlet. Virkningen

blev hovedsagelig målt på andelen af patienter, hvis hiv-1-indhold i blodet (virusbelastning) var faldet

til under et fastsat niveau. I kombination med andre antivirale lægemidler nedsatte de aktive stoffer i

Truvada hiv-mængden i blodet hos størstedelen af patienterne og var mere effektive end

sammenligningslægemidlerne.

I den første undersøgelse blev kombinationen af emtricitabin og tenofovirdisoproxil sammenlignet med

en kombination af lamivudin og zidovudin (andre antivirale lægemidler). Begge kombinationer blev

anvendt sammen med efavirenz (et andet antiviralt lægemiddel) af patienter med hiv-1-infektion. Af

de patienter, der fik de aktive stoffer i Truvada, opnåede 80 % (194 af 244) en virusbelastning på

under 50 hiv-1-kopier/ml og fastholdt den efter 48 ugers behandling sammenholdt med 70 % af de

patienter, der fik sammenligningspræparaterne (171 ud af 243).

I den anden undersøgelse bedømtes virkningerne af emtricitabin og tenofovirdisoproxil taget sammen

med lopinavir og ritonavir (andre antivirale lægemidler) hos 196 patienter med hiv-1-infektion. Ca. to

tredjedele af patienterne opnåede og fastholdt en virusbelastning på mindre end 50 kopier/ml efter 48

ugers behandling.

Virkningen af Truvada hos unge blev understøttet af undersøgelser, som viste, at emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil mindskede virusbelastningen, når de blev givet sammen med andre antivirale

lægemidler til hiv-smittede patienter mellem 12 og 18 år, samt af dokumentation for, at de aktive

indholdsstoffer fordeles i kroppen på samme måde hos unge og voksne og dermed forventes at virke

på samme måde.

To hovedundersøgelser så nærmere på tilføjelsen af Truvada til forebyggende standardforanstaltninger

i forbindelse med forebyggende behandling før eksponering. I begge undersøgelser blev Truvada

sammenlignet med placebo (ikke-aktivt stof) hos voksne med høj risiko for seksuelt overført hiv-1-

infektion. Virkningen blev hovedsagelig målt på antallet af voksne, som blev testet positive for hiv-1-

infektion. Truvada var mere effektivt end placebo til at forebygge hiv-1-infektion. Beskyttelsesniveauet

afhang af, hvor gode personerne var til at tage deres medicin.

I den første undersøgelse, der omfattede over 2.400 mænd, der havde sex med mænd, blev 3,9 % (48

ud af 1.224) af dem, der fik Truvada, testet positive for hiv-1-infektion sammenholdt med 6,8 % (83

ud af 1.217) af dem, der fik placebo.

Truvada (emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

EMA/99146/2018

Side 3/4

Den anden undersøgelse omfattede over 4.700 heteroseksuelle par, hvor den ene partner ikke havde

hiv-1-infektion, mens den anden havde. Blandt dem, der fik Truvada, blev 0,8 % (13 ud af 1.576)

testet positive for hiv-1-infektion i løbet af 1 år sammenholdt med 3,3 % (52 ud af 1.578) af dem, der

fik placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Truvada?

De hyppigste bivirkninger ved Truvada er diarré og kvalme. Når det aktive stof emtricitabin eller

tenofovir gives hver for sig, omfatter de hyppigste bivirkninger (som ses hos mere end 1 patient ud af

10) også hypofosfatæmi (for lavt fosfatindhold i blodet), hovedpine, svimmelhed, opkastning, udslæt,

svaghed og forhøjet indhold i blodet af kreatinkinase (et enzym, der findes i musklerne). Hos børn er

misfarvning af huden og anæmi (lavt niveau af røde blodlegemer) også almindelig. Den fuldstændige

liste over de indberettede bivirkninger for Truvada fremgår af indlægssedlen.

Truvada kan anvendes til forebyggende behandling før eksponering hos personer, hvis testresultater

har vist, at de ikke har hiv-infektion. Personer, der tager Truvada for at forebygge hiv-1 infektion, bør

testes mindst hver 3. måned for at være sikre på, at de ikke har hiv-1. Den fuldstændige liste over

begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Truvada godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konstaterede, at fordelen ved Truvada til behandling af hiv-1-

infektion kun er påvist hos patienter, der ikke tidligere har fået medicin mod hiv, men at den

forenklede doseringsplan med en kombinationstablet, der tages én gang dagligt, kan gøre det lettere

for patienterne at overholde behandlingen.

Agenturet var også af den opfattelse, at fordelene ved Truvada var påvist til forebyggende behandling

før eksponering, men beskyttelsesniveauet afhænger af, hvor gode personerne er til at overholde den

anbefalede doseringsplan. Der er en risiko for, at forebyggende behandling før eksponering kan

fremme risikoadfærd, men en af hovedundersøgelserne viste, at deltagelsen i undersøgelsen

mindskede risikofyldt adfærd.

Agenturet konkluderede at, fordelene ved Truvada opvejer risiciene og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Truvada?

Desuden skal den virksomhed, der markedsfører Truvada, udlevere en pakke med information til

læger, som omfatter risikoen for nedsat nyrefunktion ved Truvada hos voksne og børn, samt

information om anvendelse hos voksne som forebyggende behandling før eksponering.

Sundhedspersonalet vil også modtage en brochure og et huskekort, som skal udleveres til personer,

der tager Truvada som forebyggende behandling før eksponering.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Truvada.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Truvada løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Truvada vurderes omhyggeligt, og der tages i givet fald nødvendige forholdsregler for

at beskytte patienterne.

Truvada (emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

EMA/99146/2018

Side 4/4

Andre oplysninger om Truvada

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Truvada den 21. februar 2005.

Yderligere information om Truvada findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 02-2018.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information