Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)
22-09-2020
22-09-2020
16-08-2016
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Cancidas 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
caspofungin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn får dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder
bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du får Cancidas
Sådan får du Cancidas
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Cancidas indeholder et aktivt stof, der hedder caspofungin. Det tilhører en gruppe af svampedræbende
lægemidler.
Anvendelse
Cancidas anvendes til at behandle følgende infektioner hos børn, unge og voksne:
alvorlige svampeinfektioner i væv eller organer (kaldet "invasiv candidiasis"). Denne infektion
forårsages af en gærsvamp, som kaldes Candida.
Personer, der kan få denne type infektion, er bl.a. nyopererede personer og personer med svagt
immunforsvar. Feber og kuldegysninger, som ikke reagerer på antibiotika, er de mest
almindelige tegn på denne type infektion.
svampeinfektion i næse, bihuler eller lunger (kaldet "invasiv aspergillosis"), hvis andre
behandlinger mod svamp ikke har virket eller har givet bivirkninger. Denne infektion forårsages
af en skimmelsvamp, som kaldes Aspergillus.
Personer, der kan få denne type infektion er bl.a. personer, der får kemoterapi, er blevet
transplanteret, eller hvis immunforsvar er svagt.
mistænkt svampeinfektion med feber og nedsat antal hvide blodlegemer, som ikke reagerer på
behandling med antibiotika. Personer med risiko for at få en svampeinfektion er bl.a.
nyopererede personer og personer med svagt immunforsvar.
Sådan virker Cancidas
Cancidas svækker svampecellerne og forhindrer dermed svampen i at vokse. Dette forhindrer
infektionen i at sprede sig og giver kroppens naturlige forsvar en chance for helt at komme af med
infektionen.
2.
Det skal du vide, før du får Cancidas
Du må ikke få Cancidas
hvis du er allergisk over for caspofungin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cancidas (angivet i
punkt 6).
Er du i tvivl, så spørg lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, før du får dette lægemiddel.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, før du får Cancidas, hvis:
du er allergisk over for anden medicin
du nogensinde har haft leverproblemer – du skal måske have en anden dosis af lægemidlet
du er i behandling med ciclosporin (anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ
eller til at undertrykke immunforsvaret) – da det kan være nødvendigt, at lægen tager ekstra
blodprøver under behandlingen
du nogensinde har haft andre helbredsmæssige problemer.
Kontakt lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller
du er i tvivl), før du får Cancidas.
Cancidas kan også medføre alvorlige bivirkninger på huden såsom Stevens-Johnsons syndrom (SJS)
og toksisk epidermal nekrolyse (TEN).
Brug af anden medicin sammen med Cancidas
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt
anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt
på recept, f.eks naturlægemidler. Dette skyldes, at Cancidas kan påvirke måden, andre lægemidler
virker på. Andre lægemidler kan også påvirke måden, Cancidas virker på.
Fortæl det til lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis du tager et eller flere af følgende
lægemidler:
ciclosporin eller tacrolimus (medvirker til at forhindre afstødning af et transplanteret organ eller
til at undertrykke immunforsvaret), da det kan være nødvendigt, at lægen tager ekstra blodprøver
under behandlingen
medicin mod hiv, f.eks. efavirenz eller nevirapin
phenytoin eller carbamazepin (anvendes til behandling af epilepsi)
dexamethason (et steroid)
rifampicin (et antibiotikum).
Tal med lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller
du er i tvivl), før du får Cancidas.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel.
Cancidas er ikke undersøgt hos gravide kvinder. Gravide kvinder må kun få Cancidas, hvis det
skønnes, at fordelene opvejer den mulige risiko for det ufødte barn.
Kvinder, der får Cancidas, må ikke amme.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der findes ingen oplysninger om, at Cancidas påvirker evnen til at køre bil eller betjene maskiner.
Cancidas indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. hætteglas, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
3.
Sådan får du Cancidas
Det er altid sygeplejersken, der vil fremstille og give dig Cancidas.
Du vil få Cancidas:
en gang dagligt
ved langsom indgivelse i en blodåre (intravenøs infusion)
i løbet af ca. 1 time.
Lægen bestemmer behandlingens varighed, og hvor meget Cancidas du skal have hver dag. Lægen vil
kontrollere, hvordan medicinen virker hos dig. Hvis du vejer mere end 80 kg, skal du måske have en
anden dosis.
Brug til børn og unge
Dosis til børn og unge kan være forskellig fra den dosis, der bruges til voksne.
Hvis du har fået for meget Cancidas
Lægen bestemmer, hvor meget Cancidas, du har brug for og hvor lang tid hver dag. Hvis du er
bekymret for, om du måske har fået for meget Cancidas, skal du fortælle det til lægen eller
sygeplejersken med det samme.
Hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af denne medicin, skal du spørge lægen, sygeplejersken
eller apotekspersonalet.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Kontakt straks lægen eller sygeplejersken, hvis du bemærker en eller flere af følgende
bivirkninger – du kan have brug for omgående lægehjælp:
udslæt, kløe, varmefølelse, hævelse af ansigt, læber eller svælg eller vejrtrækningsbesvær – du
kan have fået en histaminreaktion på medicinen.
vejrtrækningsbesvær med hiven efter vejret eller forværring af udslæt – du kan have fået en
allergisk reaktion på medicinen.
hoste, alvorlige vejrtrækningsproblemer – hvis du er voksen og har invasiv aspergillose, kan du
få alvorlige vejrtrækningsproblemer, som kan medføre åndedrætssvigt.
udslæt, hudafskalning, sår på slimhinder, nældefeber, store områder med afskalning af huden.
Som med al anden receptmedicin, kan nogle bivirkninger være alvorlige. Spørg lægen om yderligere
information.
Andre bivirkninger hos voksne:
Almindelige: kan berøre op til 1 ud af 10 personer:
Nedsat indhold af hæmoglobin i blodet (det stof, der fører ilt rundt i blodet), nedsat antal hvide
blodlegemer
Nedsat indhold af albumin (et protein) i blodet, nedsat indhold (lav koncentration) af kalium i
blodet
Hovedpine
Årebetændelse
Åndenød
Diarré, kvalme eller opkastning
Ændringer i nogle blodprøver (herunder forhøjede værdier af visse levertal)
Kløe, udslæt, hudrødme eller større svedtendens end normalt
Ledsmerter
Kuldegysninger, feber
Kløe på injektionsstedet.
Ikke almindelige: kan berøre op til 1 ud af 100 personer:
Ændringer i nogle blodprøver (herunder blodplader, røde og hvide blodlegemer samt
forstyrrelser i blodets størkningsevne)
Appetitløshed, stigning i mængden af kropsvæske, forstyrrelser i kroppens saltbalance, højt
indhold af sukker i blodet, lavt indhold af calcium i blodet, forhøjet calcium i blodet, lavt
indhold af magnesium i blodet, stigning i syreindholdet i blodet
Desorientering, nervøsitet, søvnløshed
Svimmelhed, nedsat følelse eller følsomhed (specielt i huden), rysten, søvnighed,
smagsændring, snurrende eller sovende fornemmelse
Sløret syn, tåreflåd, hævede øjenlåg, gulfarvning af det hvide i øjnene
Fornemmelse af hurtige og uregelmæssige hjerteslag, hurtigt hjerteslag, uregelmæssigt
hjerteslag, unormal hjerterytme, hjertesvigt
Ansigtsrødme, hedeture, forhøjet blodtryk, lavt blodtryk, rødme langs med en blodåre, som er
meget øm ved berøring
Stramning af musklerne omkring luftvejene, som medfører hiven efter vejret eller hoste, hurtigt
åndedræt, åndenød, der får patienten til at vågne om natten, mangel på ilt i blodet, unormale
vejrtrækningsslyde, rallende lyde i lungerne, hvæsende vejrtrækning, stoppet næse, hoste,
smerter i halsen
Mavesmerter, smerter i øverste del af maven, oppustethed, forstoppelse, synkeproblemer,
mundtørhed, fordøjelsesproblemer, luftafgang fra tarmen, mavegener, hævelse pga. ophobning
af væske rundt om maven
Nedsat mængde galde, forstørret lever, gulfarvning af huden og/eller det hvide i øjnene,
leverskader forårsaget af et lægemiddel eller kemikalier, leversygdom
Unormalt hudvæv, udbredt kløe, nældefeber, forskellige former for udslæt, unormal hud, røde
og ofte kløende pletter på arme og ben og af og til i ansigtet og på resten af kroppen
Rygsmerter, smerter i arm eller ben, knoglesmerter, muskelsmerter, muskelsvaghed
Nedsat nyrefunktion, akut nyresvigt
Smerter på kateterindstiksstedet, gener på injektionsstedet (rødme, hård knude, smerter,
hævelse, irritation, udslæt, nældefeber, udsivning af væske fra kateter til væv), betændelse i
blodåren på injektionsstedet
Forhøjet blodtryk og ændringer i nogle blodprøver (herunder elektrolytter i nyrerne og
koagulationstest), forhøjet koncentration af de lægemidler, De tager, som svækker
immunsystemet
Gener i brystet, brystsmerter, følelse af temperaturforandring i kroppen, generel utilpashed,
udbredt smerte, hævelse i ansigtet, hævede ankler, hænder eller fødder, hævelse, ømhed,
træthed.
Bivirkninger hos børn og unge
Meget almindelige: kan berøre flere end 1 ud af 10 personer:
Feber
Almindelige: kan berøre op til 1 ud af 10 personer:
Hovedpine
Hurtige hjerteslag (hurtig puls)
Ansigtsrødme, lavt blodtryk
Ændringer i nogle blodprøver (forhøjede værdier af visse levertal)
Kløe, udslæt
Smerter på kateterindstiksstedet
Kuldegysninger
Ændringer i nogle blodprøver.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette
gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine
pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale
rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at
fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og hætteglasset efter EXP (de første
2 cifre angiver måneden; de næste 4 cifre angiver året). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte
måned.
Opbevares i køleskab ved 2-8
Når Cancidas er fremstillet, skal det anvendes med det samme. Dette skyldes, at det ikke indeholder
konserveringsmiddel. Kun uddannet sundhedspersonale, som har læst den fuldstændige vejledning,
må fremstille medicinen (se nedenfor ”Brugsvejledning til rekonstitution og fortynding af Cancidas”).
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Cancidas indeholder:
Aktivt stof: caspofungin.
Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Et hætteglas Cancidas indeholder 50 mg caspofungin.
Cancidas 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Et hætteglas Cancidas indeholder 70 mg caspofungin.
Øvrige indholdsstoffer: saccharose, mannitol (E421), eddikesyre og natriumhydroxid (se punkt 2
Det skal du vide, før du får Cancidas).
Udseende og pakningsstørrelser
Cancidas er et sterilt, hvidt/brækket hvidt kompakt pulver.
Hver pakning indeholder 1 hætteglas med pulver.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Fremstiller
Merck Sharp & Dohme B.V.
Waarderweg 39
2031 BN Haarlem
Holland
Merck Sharp & Dohme B.V.
Waarderweg 39
2031 BN Haarlem
Holland
eller
Laboratories Merck Sharp & Dohme- Chibret
Route de Marsat-RIOM
63963 Clermont-Ferrand Cedex 9
Frankrig
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Lietuva
UAB Merck Sharp & Dohme
Tel.: +370 5 278 02 47
msd_lietuva@merck.com
България
Мерк Шарп и Доум България ЕООД
Тел.: +359 2 819 3737
info-msdbg@merck.com
Luxembourg/Luxemburg
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Česká republika
Merck Sharp & Dohme s.r.o.
Tel.: +420 233 010 111
dpoc_czechslovak@merck.com
Magyarország
MSD Pharma Hungary Kft.
Tel.: +36 1 888 5300
hungary_msd@merck.com
Danmark
MSD Danmark ApS
Tlf: +45 44 82 40 00
dkmail@merck.com
Malta
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Tel.: 8007 4433 (+ 356 99917558)
malta_info@merck.com
Deutschland
MSD SHARP & DOHME GMBH
Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)
e-mail@msd.de
Nederland
Merck Sharp & Dohme B.V.
Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)
medicalinfo.nl@merck.com
Eesti
Merck Sharp & Dohme OÜ
Tel.: +372 6144 200
msdeesti@merck.com
Norge
MSD (Norge) AS
Tlf: +47 32 20 73 00
msdnorge@msd.no
Ελλάδα
MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε
Τηλ: + 30 210 98 97 300
dpoc_greece@merck.com
Österreich
Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H
Tel: +43 (0) 1 26 044
msd-medizin@merck.com
España
Merck Sharp & Dohme de España, S.A.
Tel: +34 91 321 06 00
msd_info@merck.com
Polska
MSD Polska Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 549 51 00
msdpolska@merck.com
France
MSD France
Tél: +33 (0) 1 80 46 40 40
Portugal
Merck Sharp & Dohme, Lda
Tel: +351 21 4465700
inform_pt@merck.com
Hrvatska
Merck Sharp & Dohme d.o.o.
Tel: + 385 1 6611 333
croatia_info@merck.com
România
Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.
Tel: + 4021 529 29 00
msdromania@merck.com
Ireland
Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)
Limited
Tel: +353 (0)1 2998700
medinfo_ireland@merck.com
Slovenija
Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila
d.o.o.
Tel: + 386 1 5204201
msd_slovenia@merck.com
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Merck Sharp & Dohme, s.r.o.
Tel.: +421 2 58282010
dpoc_czechslovak@merck.com
Italia
MSD Italia S.r.l.
Tel: +39 06 361911
medicalinformation.it@merck.com
Suomi/Finland
MSD Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0) 9 804 650
info@msd.fi
Κύπρος
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)
cyprus_info@merck.com
Sverige
Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB
Tel: +46 (0) 77 5700488
medicinskinfo@merck.com
Latvija
SIA Merck Sharp & Dohme Latvija
Tel: +371 67364 224
msd_lv@merck.com
United Kingdom
Merck Sharp & Dohme Limited
Tel: +44 (0) 1992 467272
medicalinformationuk@merck.com
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:
Brugsvejledning til rekonstitution og fortynding af Cancidas:
Rekonstitution af Cancidas:
BRUG IKKE SOLVENS INDEHOLDENDE GLUCOSE da CANCIDAS ikke er stabilt i solvens
indeholdende glucose. CANCIDAS MÅ IKKE BLANDES ELLER INFUNDERES SAMMEN MED
ANDEN MEDICIN, da der ikke findes data vedrørende forligelighed mellem Cancidas og andre
intravenøse substanser, tilsætningsstoffer eller medicin. Efterse infusionsvæsken for partikler eller
misfarvning.
Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE HOS VOKSNE PATIENTER (50 mg hætteglas)
Trin 1 Rekonstitution af almindelige hætteglas
For at rekonstituere pulveret, skal hætteglasset opnå stuetemperatur, og 10,5 ml vand til
injektionsvæsker tilsættes aseptisk. Koncentrationen i det rekonstituerede hætteglas vil være
5,2 mg/ml.
Det hvide/brækket hvide kompakte frysetørrede pulver vil opløses fuldstændig. Bland forsigtigt, indtil
der fremkommer en klar opløsning. Det rekonstituerede koncentrat skal undersøges visuelt for
partikler eller misfarvning. Det rekonstituerede koncentrat kan opbevares i op til 24 timer ved 25
eller derunder.
Trin 2 Tilsætning af rekonstitueret Cancidas til infusionsvæske til patienten
Solvens til den endelige infusionsvæske er: Natriumchlorid-infusionsvæske eller Ringer-lactat-
infusionsvæske. Infusionsvæsken fremstilles ved aseptisk at tilsætte et passende volumen af
rekonstitueret koncentrat (som vist i tabellen nedenfor) til en 250 ml infusionspose eller -flaske.
Infusion af et reduceret volumen på 100 ml kan anvendes ved daglige doser på 50 mg eller 35 mg,
hvis dette er nødvendigt af medicinske årsager. Infusionsvæsken må ikke anvendes, hvis den er uklar,
eller hvis der er bundfald.
50 mg HÆTTEGLAS: FREMSTILLING AF INFUSIONSVÆSKE TIL VOKSNE
DOSIS*
Volumen af
rekonstitueret
Cancidas til
overførsel til
intravenøs pose
eller flaske
Standard-fremstilling
(rekonstitueret Cancidas
overført til 250 ml)
endelig koncentration
Reduceret
infusionsvolumen
(rekonstitueret
Cancidas overført
til 100 ml) endelig
koncentration
50 mg
10 ml
0,20 mg/ml
50 mg ved reduceret volumen
10 ml
0,47 mg/ml
35 mg ved moderat nedsat
leverfunktion
(fra et 50 mg hætteglas)
7 ml
0,14 mg/ml
35 mg ved moderat nedsat
leverfunktion (fra et 50 mg
hætteglas) ved reduceret
volumen
7 ml
0,34 mg/ml
* der skal anvendes 10,5 ml ved rekonstitution af alle hætteglas.
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE HOS BØRN (50 mg hætteglas)
Beregning af legemsoverfladeareal mhp. dosering til børn
Før fremstilling af infusionsvæske skal patientens legemsoverfladeareal beregnes ved hjælp af
følgende formel: (Mostellerformlen
3600
(kg)
vægt
(cm)
Højde
fladeareal
Legemsover
Mosteller RD: Simplified Calculation of Body Surface Area. N Engl J Med 1987 Oct 22;317(17):1098 (letter)
Fremstilling af 70 mg/m
2
infusionsvæske til børn >3 måneder (ved brug af 50-mg hætteglas)
Bestem den mætningsdosis, der skal anvendes til barnet, ved hjælp af patientens
legemsoverfladeareal (som beregnet ovenfor) og følgende ligning:
Legemsoverfladeareal (m
) x 70 mg/m
= Mætningsdosis
Den maksimale mætningsdosis på Dag 1 må ikke overstige 70 mg uanset den beregnede dosis.
Det køleskabskolde hætteglas med Cancidas bringes til stuetemperatur.
Tilsæt aseptisk 10,5 ml vand til injektionsvæsker
. Dette giver en endelig
caspofunginkoncentration i hætteglasset på 5,2 mg/ml. Det rekonstituerede koncentrat kan
opbevares i op til 24 timer ved 25 °C eller derunder
Udtag det volumen af lægemidlet, der svarer til den beregnede mætningsdosis (Trin 1), fra
hætteglasset. Overfør aseptisk dette volumen (ml)
rekonstitueret Cancidas til en i.v.-pose (eller
flaske) med 250 ml 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske eller Ringer-
lactatinfusionsvæske. Alternativt kan voluminet (ml)
af rekonstitueret Cancidas overføres til en
reduceret mængde 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske eller Ringer-
lactatinfusionsvæske, men den endelige koncentration af infusionsvæsken må ikke overstige
0,5 mg/ml. Infusionsvæsken skal anvendes inden for 24 timer, hvis den opbevares ved 25 °C
eller derunder, og inden for 48 timer, hvis den opbevares i køleskab ved 2-8 °C.
Fremstilling af 50 mg/m
2
infusionsvæke til børn >3 måneder (ved brug af 50-mg hætteglas)
Bestem den daglige vedligeholdelsesdosis, der skal anvendes til barnet, ved hjælp af patientens
legemsoverfladeareal (som beregnet ovenfor) og følgende ligning:
Legemsoverfladeareal (m
) x 50 mg/m
= Daglig vedligeholdelsesdosis
Den daglige vedligeholdelsesdosis må ikke overstige 70 mg uanset den beregnede dosis.
Det køleskabskolde hætteglas med Cancidas bringes til stuetemperatur.
Tilsæt aseptisk 10,5 ml vand til injektionsvæsker
. Dette giver en endelig
caspofunginkoncentration i hætteglasset på 5,2 mg/ml. Det rekonstituerede koncentrat kan
opbevares i op til 24 timer ved 25 °C eller derunder
Udtag det volumen af lægemidlet, der svarer til den beregnede daglige vedligeholdelsesdosis
(Trin 1), fra hætteglasset. Overfør aseptisk dette volumen (ml)
rekonstitueret Cancidas til en
i.v.-pose (eller flaske) med 250 ml 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske
eller Ringer-lactatinfusionsvæske. Alternativt kan voluminet (ml)
af rekonstitueret Cancidas
overføres til en reduceret mængde 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske
eller Ringer-lactatinfusionsvæske, men den endelige koncentration af infusionsvæsken må ikke
overstige 0,5 mg/ml. Infusionsvæsken skal anvendes inden for 24 timer, hvis den opbevares ved
25 °C eller derunder, og inden for 48 timer, hvis den opbevares i køleskab ved 2-8 °C.
Bemærkninger vedrørende fremstilling:
a.
Det hvide/brækket hvide pulver vil opløses fuldstændigt. Bland forsigtigt, indtil en klar
opløsning fremkommer.
b.
Kontroller visuelt den rekonstituerede opløsning for partikler og misfarvning under
rekonstitutionen og før infusion. Anvend ikke koncentratet/infusionsvæsken, hvis det/den er
uklar eller der er bundfald.
c.
Cancidas er formuleret mhp. at kunne give den fulde dosis, der er angivet på hætteglassets etiket
(50 mg), når 10 ml trækkes op af hætteglasset.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
CANCIDAS 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
CANCIDAS 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
CANCIDAS 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
Hvert hætteglas indeholder 50 mg caspofungin (som acetat).
CANCIDAS 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
Hvert hætteglas indeholder 70 mg caspofungin (som acetat).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.
Før rekonstitution er pulveret et fast, hvidt/brækket hvidt pulver.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af invasiv candidiasis hos voksne patienter eller børn.
Behandling af invasiv aspergillose hos voksne patienter eller børn, der er refraktære eller
intolerante over for amphotericin B, lipidformuleringer af amphotericin B og/eller itraconazol.
Refraktion defineres som progression af infektion eller manglende bedring efter mindst 7 dages
forudgående behandling med terapeutiske doser af effektivt antimykotisk lægemiddel.
Empirisk behandling af formodede svampeinfektioner (som fx Candida eller Aspergillus) hos
febrile voksne patienter eller børn med neutropeni.
4.2
Dosering og administration
Caspofungin skal initieres af en læge, som har erfaring i at behandle invasive svampeinfektioner.
Dosering
Voksne patienter
Der bør gives enkelt mætningsdosis på 70 mg på Dag 1, herefter 50 mg dagligt. Efter den initiale
70 mg mætningsdosis, anbefales caspofungin 70 mg daglig til patienter som vejer mere end 80 kg (se
afsnit 5.2). Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn og race (se pkt. 5.2).
Pædiatrisk population (12 måneder til 17 år)
Hos børn (i alderen 12 måneder til 17 år) skal dosis baseres på patientens legemsoverfladeareal (se
Instructions for Use in Paediatric Patients, Mosteller
Formula). For alle indikationer bør en enkelt
mætningsdosis på 70 mg/m
(som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg) administreres på
Dag 1 efterfulgt af 50 mg/m
dagligt (som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg dagligt). Hvis
den daglige dosis på 50 mg/m
tåles godt, men ikke giver tilstrækkeligt klinisk respons, kan den
daglige dosis øges til 70 mg/m
dagligt (som ikke må overstige den faktiske daglige dosis på 70 mg).
Mosteller RD: Simplified Calculation of Body Surface Area. N Engl j Med 1987 Oct 22;317(17):1098 (letter)
Caspofungins sikkerhed og virkning hos nyfødte og spædbørn under 12 måneder er ikke tilstrækkeligt
undersøgt i kliniske undersøgelser. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe.
Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m
dagligt til nyfødte og spædbørn (under
3 måneder) og 50 mg/m
dagligt til små børn (3-11 måneder) kan overvejes (se pkt. 5.2).
Varighed af behandling
Varigheden af empirisk behandling skal baseres på patientens kliniske respons. Behandlingen bør
fortsættes op til 72 timer efter resolution af neutropeni (ANC≥500). Patienter med svampeinfektioner
bør modtage behandling i mindst 14 dage og behandlingen bør fortsættes i mindst 7 dage efter
resolution af såvel neutropeni som kliniske symptomer.
Behandlingens varighed fastsættes individuelt og bør baseres på patientens kliniske og
mikrobiologiske respons. Når tegn og symptomer på invasiv candidiasis er forbedrede, og kulturer er
blevet negative, kan skift til oral antimykotisk behandling overvejes. Generelt bør antimykotisk
behandling fortsætte i mindst 14 dage efter sidste positive dyrkning.
Behandlingens varighed for invasiv aspergillose fastsættes individuelt og bør baseres på
sværhedsgraden af patientens primærsygdom, restitution efter immunosuppression og klinisk respons.
Generelt bør behandlingen fortsætte i mindst 7 dage efter symptomresolution.
Information vedrørende sikkerhed ved behandlingsvarighed over 4 uger er begrænset. Tilgængelige
data indikerer dog, at caspofungin fortsat er veltolereret ved længere behandlingsforløb (op til
162 dage hos voksne patienter og 87 dage hos pædiatriske patienter).
Særlige populationer
Ældre patienter
Arealet under kurven (AUC) øges med ca. 30% hos ældre patienter (≥65 år). Systematisk
dosisjustering er dog ikke nødvendig. Erfaring med behandling af patienter ≥65 år er begrænset (se
pkt. 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Det er ikke nødvendigt at justere dosis på baggrund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).
Nedsat leverfunktion
Det er ikke nødvendigt at justere dosis til voksne patienter med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh
score 5-6). Til voksne patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) anbefales
caspofungin 35 mg dagligt på baggrund af farmakokinetiske data. Initial mætningsdosis på 70 mg bør
administreres på Dag 1. Der er ingen klinisk erfaring hos voksne patienter med svært nedsat
leverfunktion (Child-Pugh score større end 9) og hos børn med alle grader af nedsat leverfunktion (se
pkt. 4.4).
Samtidig administration af induktorer af metaboliske enzymer
Begrænsede data tyder på, at det bør overvejes at øge den daglige dosis af caspofungin til 70 mg efter
mætningsdosis på 70 mg, når caspofungin hos voksne patienter administreres samtidigt med visse
induktorer af metaboliske enzymer (se pkt. 4.5). Når caspofungin hos børn (i alderen 12 måneder til
17 år) administreres samtidigt med de samme induktorer af metaboliske enzymer (se pkt. 4.5), bør en
dosis caspofungin på 70 mg/m
dagligt overvejes (som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg).
Administration
Efter rekonstitution og fortynding skal opløsningen administreres ved langsom intravenøs infusion
over ca. 1 time. For vejledning om rekonstitution se pkt. 6.6.
Der findes både 70 mg og 50 mg hætteglas.
Caspofungin bør gives som infusion en gang dagligt.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Der er rapporteret om anafylaksi under administration af caspofungin. Hvis dette forekommer, skal
caspofungin seponeres, og passende behandling administreres. Der er rapporteret om mulige
histaminmedierede reaktioner, herunder udslæt, ansigtshævelse, angioødem, pruritus,
varmefornemmelse eller bronkospasmer, som kan kræve seponering og/eller administration af
passende behandling.
Begrænsede data tyder på at mindre almindelige ikke-Candida gærsvampe og ikke-Aspergillus
skimmelsvampe ikke dækkes af caspofungin. Effekten af caspofungin over for disse svampepatogener
er ikke fastlagt.
Samtidig administration af caspofungin og ciclosporin er blevet evalueret hos raske voksne frivillige
og hos patienter. Nogle raske voksne frivillige, der fik ciclosporin 2 doser a 3 mg/kg sammen med
caspofungin, viste forbigående stigninger i alanin transaminase (ALAT) og aspartat transaminase
(ASAT) på op til 3 gange den øvre grænse i normalområdet, som svandt ved seponering. I en
retrospektiv undersøgelse af 40 patienter, som blev behandlet med caspofungin efter markedsføringen
og ciclosporin i 1-290 dage (median 17,5 dage), blev der ikke observeret nogen alvorlige hepatiske
bivirkninger. Disse data tyder på, at caspofungin kan anvendes hos patienter, der behandles med
ciclosporin, hvis de potentielle fordele overstiger de potentielle risici. Tæt monitorering af
leverenzymerne skal overvejes, hvis caspofungin og ciclosporin administreres samtidigt.
Hos voksne patienter med let til moderat nedsat leverfunktion øgedes AUC med hhv. ca. 20% og
75%. Reduktion af daglig dosis til 35 mg anbefales til voksne med moderat nedsat leverfunktion. Der
er ingen klinisk erfaring med voksne med svært nedsat leverfunktion eller med børn med alle grader
af nedsat leverfunktion. En højere eksponering end for moderat nedsat leverfunktion forventes, og
caspofungin skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.2 og 5.2).
Der er set laboratoriemæssige abnormaliteter i leverfunktionsprøver hos raske frivillige samt voksne
og pædiatriske patienter, der er blevet behandlet med caspofungin. Hos nogle voksne og pædiatriske
patienter med alvorlige primærsygdomme, som havde fået adskillige samtidige behandlingsregimer
med caspofungin, er der rapporteret tilfælde af klinisk signifikant leverdysfunktion, hepatitis og
leversvigt; årsagssammenhæng med caspofungin er ikke påvist. Patienter, som får unormale
leverfunktionsprøver under behandling med caspofungin, skal monitoreres for tegn på forværring af
leverfunktionen, og risiko/fordel ved fortsat caspofungin-behandling skal revurderes.
Efter markedsføring er der set tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal
nekrolyse (TEN) ved brug af caspofungin. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med allergiske
hudreaktioner i anamnesen (se pkt. 4.8).
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas og anses i det
væsentlige for at være natriumfrit.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
In-vitro undersøgelser viser, at caspofungin ikke hæmmer noget enzym i cytokrom P450 (CYP)
systemet. I kliniske undersøgelser, inducerede caspofungin ikke CYP3A4 metabolisme af andre
stoffer. Caspofungin er ikke et substrat for P-glykoprotein og er et dårligt substrat for CYP-enzymer.
Der er dog i farmakologiske, og i kliniske, undersøgelser vist interaktion mellem caspofungin og
andre lægemidler (se nedenfor).
I to kliniske undersøgelser med raske voksne frivillige, øgede ciclosporin A (en dosis a 4 mg/kg eller
to doser a 3 mg/kg administreret med 12 timers mellemrum) caspofungins AUC med ca. 35%. Disse
øgninger i AUC hænger sandsynligvis sammen med reduceret hepatisk optagelse af caspofungin.
Caspofungin øgede ikke ciclosporins plasmaniveauer. Der sås, ved samtidig administration af
caspofungin og ciclosporin, forbigående stigninger i lever ALAT og ASAT, på op til 3 gange i
normalområdet, som svandt ved seponering. I en retrospektiv undersøgelse af 40 patienter, som blev
behandlet med caspofungin efter markedsføringen og ciclosporin i 1-290 dage (median 17,5 dage),
blev der ikke observeret alvorlige hepatiske bivirkninger (se pkt. 4.4). Tæt monitorering af
leverenzymerne skal overvejes, hvis de to produkter administreres samtidigt.
Caspofungin reducerede mindste målte koncentration af tacrolimus med 26% hos frivillige raske
voksne. Standardmonitorering af serumkoncentrationer af tacrolimus, samt hensigtsmæssig justering
af tacrolimusdosis, skal anvendes til patienter i behandling med begge præparater.
Kliniske undersøgelser med raske voksne frivillige viser, at itraconazol, amphotericin B,
mycophenolat, nelfinavir eller tacrolimus ikke ændrer caspofungins farmakokinetik i klinisk relevant
grad. Caspofungin havde ingen indvirkning på farmakokinetikken for amphotericin B, itraconazol,
rifampicin eller mycophenolat mofetil. Selvom sikkerhedsdata er begrænsede, kræves ingen særlige
forholdsregler, når amphotericin B, itraconazol, nelfinavir eller mycophenolat mofetil administreres
sammen med caspofungin.
Rifampicin forårsagede en 60% øgning i AUC og 170% øgning i mindste målte koncentration af
caspofungin på den første dag med co-administration når lægemidlerne blev initieret samtidigt hos
raske voksne frivillige. Det mindste målte niveau for caspofungin faldt gradvist efter gentagen
administration. Efter to ugers administration havde rifampicin begrænset effekt på AUC, mens det
mindste målte niveau var 30% lavere end hos voksne patienter, som fik caspofungin alene.
Interaktionsmekanismen kan muligvis skyldes en initial hæmning og efterfølgende induktion af
transportproteiner. En lignende effekt kan forventes for andre lægemidler, der inducerer metaboliske
enzymer. Begrænsede data fra populations-farmakokinetiske undersøgelser indikerer, at samtidig
administration af caspofungin og induktorerne efavirenz, nevirapin, rifampicin, dexamethason,
fenytoin eller carbamazepin kan resultere i et fald i caspofungins AUC. Det bør overvejes at øge den
daglige dosis af caspofungin til 70 mg hos voksne patienter, efter mætningsdosis på 70 mg, når
induktorer af metaboliske enzymer administreres samtidigt (se pkt. 4.2).
Alle lægemiddelinteraktionsundersøgelser hos voksne, som er beskrevet ovenfor, blev udført med en
daglig caspofungindosis på 50 eller 70 mg. Interaktion mellem højere doser af caspofungin og andre
lægemidler er ikke formelt undersøgt.
Resultaterne fra regressionsanalyser af farmakokinetiske data tyder på, at samtidig administration af
dexamethason og caspofungin kan medføre klinisk betydningsfulde fald i dalkoncentrationer af
caspofungin hos børn. Dette fund kan indikere, at børn vil få de samme fald med induktorer som
voksne. Når caspofungin administreres til børn (12 måneder til 17 år) sammen med induktorer af
lægemiddelelimination, som rifampicin, efavirenz, neviparin, phenytoin, dexamethason eller
carbamazepin, bør en caspofungindosis på 70 mg/m
dagligt overvejes (må ikke overstige en faktisk
daglig dosis på 70 mg).
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af caspofungin hos gravide kvinder.
Caspofungin må ikke anvendes under graviditet, med mindre dette er klart nødvendigt. Dyreforsøg har
påvist udviklingstoksicitet (se pkt. 5.3). Caspofungin er vist at passere placentabarrieren i dyreforsøg.
Amning
Det er ukendt, om caspofungin udskilles i human mælk. De tilgængelige
farmakodynamiske/toksikologiske data fra dyreforsøg viser, at caspofungin udskilles i mælk. Kvinder,
der får caspofungin, bør ikke amme.
Fertilitet
I studier udført med han- og hunrotter var der ingen virkning på fertiliteten med caspofungin (se
pkt. 5.3). Der er ingen kliniske data for caspofungin til vurdering af dets indvirkning på fertiliteten.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Der er ikke lavet undersøgelser af, hvorvidt CANCIDAS påvirker evnen til at føre bil og betjene
maskiner.
4.8
Bivirkninger
Der er rapporteret om overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi og mulige histaminmedierede reaktioner)
(se pkt. 4.4).
Hos patienter med invasiv aspergillose er der også rapporteret om lungeødemer, ARDS (Adult
Respiratory Distress Syndrome) samt radiografiske infiltrationer.
Voksne patienter
I alt 1.865 voksne personer modtog i kliniske undersøgelser enkeltdoser eller gentagne doser
caspofungi: 564 patienter med febril neutropeni (undersøgelse med empirisk behandling), 382
patienter med invasiv candidiasis, 228 patienter med invasiv aspergillose, 297 patienter med
lokaliserede Candida infektioner og 394 personer blev inkluderet i fase I undersøgelser. Patienterne i
undersøgelsen med empirisk behandling havde modtaget kemoterapi for malignitet eller havde fået
hæmatopoietisk stamcelle transplantation (inklusive 39 allogene transplantationer). I undersøgelserne
med patienter med dokumenterede Candida infektioner havde de fleste patienter med invasive
Candida-infektioner alvorlige primærsygdomme (for eksempel hæmatologisk eller anden malignitet,
nyligt større kirurgisk indgreb, HIV), med behov for adskillige samtidige behandlingsregimer.
Patienterne i den non-komparative Aspergillus-undersøgelse havde ofte alvorlige prædisponerende
tilstande (for eksempel knoglemarvs- eller stamcelletransplantation, malign hæmatologisk sygdom,
solide tumorer eller organtransplantation), med behov for adskillige samtidige behandlingsregimer.
Phlebitis var, hos alle patientpopulationer, en hyppigt rapporteret bivirkning fra infusionsstedet.
Andre lokale reaktioner inkluderede erythem, smerter/ømhed, kløe, væsken samt brændende
fornemmelse.
Indberettede kliniske og laboratoriemæssige abnormaliteter blandt alle voksne, der er behandlet med
caspofungin (i alt 1.780), var sædvanligvis milde og krævede sjældent seponering.
Bivirkningstabel
Følgende bivirkninger er rapporteret under kliniske studier og/eller efter markedsføring:
Systemorganklasse
Almindelig
(≥1/100 til
<1/10)
Ikke almindelig (≥1/1.000 til
<1/100)
Ikke kendt (kan ikke
estimeres ud fra
forhåndenværende
data)
Blod og lymfesystem
Nedsat
hæmoglobin,
nedsat
hæmatokrit,
nedsat antal
hvide
Anæmi, trombocytopeni,
koagulopati, leukopeni, forhøjet
eosinofiltal, fald i trombocyttal,
forhøjet trombocyttal, fald i
lymfocyttal, forhøjet antal hvide
blodlegemer, fald i neutrofiltal
blodlegemer
Metabolisme og
ernæring
Hypokaliæmi
Overhydrering,
hypomagnesiæmi, anoreksi,
elektrolytforstyrrelser,
hyperglykæmi, hypokalcæmi,
metabolisk acidose
Psykiske forstyrrelser
Angst, desorientering,
søvnløshed
Nervesystemet
Hovedpine
Svimmelhed, dysgeusi,
paræstesi, døsighed, tremor,
hypæstesi
Øjne
Okulær icterus, sløret syn,
øjenlågsødem, øget tåresekretion
Hjerte
Palpitationer, takykardi, arytmi,
atrieflimren, kongestiv
hjerteinsufficiens
Vaskulære sygdomme
Flebit
Tromboflebit, ansigtsrødme,
hedeture, hypertension,
hypotension
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dyspnø
Næsetilstopning,
faryngolaryngeal smerte,
takypnø, bronkospasmer, hoste,
paroksysmatisk natlig dyspnø,
hypoksi, rhonchi, hvæsende
vejrtrækning
Mave-tarm-kanalen
Kvalme, diarré,
opkastning
Abdominalsmerter, øvre
abdominalsmerter, mundtørhed,
dyspepsi, abdominalgener,
abdominal udspiling, ascites,
obstipation, dysfagi, flatulens
Lever og galdeveje
Forhøjede
levertal (ALAT,
ASAT, alkalisk
fosfatase,
konjugeret
bilirubin,
blodbilirubin)
Kolestase, hepatomegali,
hyperbilirubinæmi, gulsot,
unormal leverfunktion,
levertoksicitet, leversygdom,
forhøjet gamma-
glutamyltransferase
Hud og subkutane
væv
Udslæt, pruritus,
erytem,
hyperhidrose
Erythema multiforme, makuløst
udslæt, makulopapuløst udslæt,
kløende udslæt, urticaria,
allergisk dermatitis, universel
pruritus, erytematøst udslæt,
universelt udslæt, morbilliformt
udslæt, hudlæsioner
Toksisk epidermal
nekrolyse og
Stevens-Johnsons
syndrom (se pkt.
4.4)
Knogler, led, muskler
og bindevæv
Artralgi
Rygsmerter, ekstremitetssmerter,
knoglesmerter, muskelsvaghed,
myalgi
Nyrer og urinveje
Nedsat nyrefunktion, akut
nyresvigt
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Pyreksi,
kuldegysninger,
kløe på
infusionsstedet
Smerter, smerter på
kateterstedet, træthed,
kuldefølelse, varmefølelse,
erytem på infusionsstedet,
induration på infusionsstedet,
smerte på infusionsstedet,
hævelse på infusionsstedet,
flebit på infusionsstedet, perifert
ødem, ømhed, gener i brystet,
brystsmerter, ansigtsødem,
følelse af temperaturændring,
induration, ekstravasation på
infusionsstedet, irritation på
infusionsstedet, flebit på
infusionsstedet, udslæt på
infusionsstedet, urticaria på
infusionsstedet, erytem på
infusionsstedet, ødem på
infusionsstedet, smerter på
infusionsstedet, hævelse på
infusionsstedet, utilpashed,
ødemer.
Undersøgelser
Nedsat kalium i
blodet, nedsat
albumin i blodet
Forhøjet blodkreatinin, positiv
test for røde blodlegemer i
urinen, nedsat totalprotein,
protein i urinen, forlænget
protrombintid, forkortet
protrombintid, nedsat natrium i
blodet, forhøjet natrium i blodet,
nedsat calcium i blodet, forhøjet
calcium i blodet, nedsat chlorid i
blodet, forhøjet blodglucose,
nedsat magnesium i blodet,
nedsat phosphor i blodet,
forhøjet phosphor i blodet,
forhøjet urinstof i blodet,
forlænget aktiveret partiel
tromboplastintid, nedsat
hydrogencarbonat i blodet,
forhøjet indhold af chlorid i
blodet, forhøjet kalium i blodet,
forhøjet blodtryk, nedsat
urinsyre i blodet, blod i urinen,
unormale vejrtrækningslyde, fald
i carbondioxid, stigning i
koncentrationen af
immunsuppresiva, stigning i
INR, cylindre i urinen, positiv
test for hvide blodlegemer i
urinen, øget pH i urinen.
Caspofungin er også blevet vurderet ved 150 mg dagligt (i op til 51 dage) hos 100 voksne patienter (se
pkt. 5.1). Undersøgelsen sammenlignede caspofungin 50 mg dagligt (efter en startdosis på 70 mg på
dag 1) versus 150 mg dagligt i behandlingen af invasiv candidiasis. I denne patientgruppe var
sikkerheden for caspofungin ved den høje dosis generelt den samme som hos de patienter, der fik
caspofungin i en daglig dosis på 50 mg. Den del af patienterne, der fik en alvorlig lægemiddelrelateret
bivirkning eller en lægemiddelrelateret bivirkning, som førte til seponering af caspofungin, var
sammenlignelig i de to behandlingsgrupper.
Pædiatriske patienter
Data fra 5 kliniske studier hos 171 børn indikerer, at den overordnede incidens af kliniske
bivirkninger (26,3%; 95%CI-19,9, 33,6) ikke er værre end for voksne i behandling med caspofungin
(43,1%; 95% CI-40,0, 46,2). Dog har børn sandsynligvis en anden bivirkningsprofil i forhold til
voksne patienter. De mest almindelige lægemiddelrelaterede kliniske bivirkninger, der er rapporteret
hos børn behandlet med caspofungin var pyreksi (11,7%), udslæt (4,7%) og hovedpine (2,9%).
Bivirkningstabel
Der er rapporteret følgende bivirkninger:
Systemorganklasse
Meget
almindelig
(≥1/10)
Almindelig (≥1/100 til <1/10)
Blod og lymfesystem
Forhøjet eosinofiltal
Nervesystemet
Hovedpine
Hjerte
Takykardi
Vaskulære sygdomme
Ansigtsrødme, hypotension
Lever og galdeveje
Forhøjede leverenzymer (ASAT, ALAT)
Hud og subkutane væv
Udslæt, pruritus
Almene symptomer og reaktioner
på administrationsstedet
Feber
Kuldegysninger, smerter ved kateterstedet
Undersøgelser
Nedsat kalium i blodet, hypomagnesiæmi,
forhøjet glucose, fald i phosphor og stigning i
phosphor
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Der er rapporteret utilsigtet administration af op til 400 mg caspofungin i løbet af en dag. Disse
tilfælde har ikke resulteret i klinisk vigtige bivirkninger. Caspofungin er ikke dialyserbart.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Antimykotikum til systemisk anvendelse ATC-kode: J02AX04
Virkningsmekanisme
Caspofungin er et semisyntetisk lipopeptid (echinocandin), syntetiseret fra et fermenteringsprodukt af
Glarea lozoyensis. Caspofunginacetat hæmmer syntesen af beta (1,3)-D-glucan, en vigtig bestanddel
af cellevæggen i mange trådsvampe og i gær. Beta (1,3)-D-glucan findes ikke i pattedyrsceller.
Caspofungin virker fungicidt mod candidagær. In vitro og in vivo undersøgelser viser, at når
Aspergillus udsættes for caspofungin, resulterer det i lysering og død af svampetrådenes apikale
spidser og punkter ved cellevækst og celledeling.
Farmakodynamisk virkning
Caspofungin virker in vitro mod Aspergillusarter (Aspergillus fumigatus
N = 75
, Aspergillus flavus
N = 111
, Aspergillus niger
N = 31
, Aspergillus nidulans
N = 8
, Aspergillus terreus
N = 52
Aspergillus candidus [N = 3]). Caspofungin virker in vitro også mod Candidaarter (Candida albicans
N = 1032
, Candida dubliensis
N = 100
, Candida glabrata
N = 151
, Candida guilliermondii
N = 67
, Candida kefyr
N = 62
, Candida krusei
N = 147
, Candida lipolytica
N = 20
, Candida
lusitaniae
N = 80
, Candida parapsilosis
N = 215
, Candida rugosa
N = 1
og Candida tropicalis
N = 258
), inklusive isolater med multiresistente transportmutationer og dem med erhvervet eller
egenstimulerende resistens mod fluconazol, amphotericin B og 5-flucytosin. Der blev udført
følsomhedstest i overensstemmelse med en modifikation af såvel Clinical and Laboratory Standards
Institute (CLSI tidligere kendt som National Committee for Clinical Laboratory Standards [NCCSL])
M38-A2-metoden (for Aspergillusarter) og M27-A3-metoden (for Candidaarter).
EUCAST har fastlagt standardiserede teknikker for følsomhedstest for gærsvampe. EUCAST-
grænseværdier er endnu ikke fastlagt for caspofungin på grund af en betydelig variation mellem
laboratorierne i grænseværdier for den mindste hæmmende koncentration (MIC-værdier). I stedet for
grænseværdier skal Candida-isolater, som er følsomme for anidulafungin så vel som for micafungin,
anses for at være følsomme for caspofungin. Ligeledes kan C. parapsilosis-isolater, som er
intermediært følsomme for anidulafungin og micafungin, anses for at være intermediært følsomme for
caspofungin.
Resistensmekanisme
Under behandling er der identificeret Candida-isolater med reduceret følsomhed over for caspofungin
hos et lille antal patienter (MIC-værdier for caspofungin > 2 mg/l (stigning på 4 til 30 gange i MIC) er
rapporteret ved anvendelse af standardiserede MIC-testteknikker godkendt af CLSI). Den
resistensmekanisme, der blev identificeret, er FKS1- og/eller FKS2-genmutationer (for C. glabrata).
Disse tilfælde har været associeret med dårlige kliniske resultater.
Udvikling af in vitro resistens over for caspofungin af Aspergillusarter er identificeret. I begrænset
klinisk erfaring er resistens over for caspofungin set hos patienter med invasiv aspergillose.
Resistensmekanismen er ikke fastlagt. Incidensen af resistens over for caspofungin ved forskellige
kliniske isolater af Aspergillus er sjælden. Caspofungin-resistens hos Candida er observeret, men
incidensen kan variere alt efter art og region.
Klinisk virkning og sikkerhed
Invasiv Candidiasis hos voksne patienter: Der blev inkluderet 239 patienter i en initial undersøgelse
med henblik på at sammenligne caspofungin med amphotericin B til behandling af invasiv
candidiasis. 24 patienter havde neutropeni. Den hyppigste diagnose var blodforgiftning (candidaæmi)
(77%, n=186) og Candida-peritonitis (8%, n=19); patienter med Candida endocarditis, osteomyelitis
eller meningitis blev holdt ude af denne undersøgelse. Der administreredes, efter en mætningsdosis på
70 mg, caspofungin 50 mg, en gang dagligt, mens amphotericin B administreredes med 0,6-
0,7 mg/kg/dag til patienter uden neutropeni og 0,7-1,0 mg/kg/dag til patienter med neutropeni.
Gennemsnitsvarigheden af intravenøs behandling var 11,9 dage, med et variationsområde på 1-
28 dage. Et gunstigt respons krævede både resolution af symptomer og mikrobiologisk clearance af
candida-infektionen. 224 patienter blev inkluderet i den primære effektanalyse (MITT analyse) af
respons efter afslutning af IV-behandling; positive responsrater for behandling af invasiv candidiasis
var sammenlignelige for caspofungin (73%
80/109
) og amphotericin B (62%
71/115
) [% forskel
12,7 (95,6% CI -0,7; 26,0)]. Blandt patienter med candidaæmi, var den positive respons rate efter endt
IV-behandling sammenlignelig for caspofungin (72% (66/92)) og amphotericin B (63% (59/94)) i den
primære effektanalyse (MITT analyse) [% forskel 10,0 (95,0% CI -4,5; 24,5)] Data fra patienter med
ikke-blod infektionssteder var mere begrænsede. Gunstige responsrater hos patienter med neutropeni
var 7/14 (50%) i caspofungin-gruppen og 4/10 (40%) i amphotericin B-gruppen.. Disse begrænsede
data støttes af resultatet af undersøgelsen af empirisk behandling.
I en anden undersøgelse fik patienter med invasiv candidiasis caspofungin 50 mg/dag (efter en
startdosis på 70 mg på dag 1) eller caspofungin 150 mg/dag (se pkt. 4.8). I denne undersøgelse blev
caspofungindosen administreret over 2 timer (i stedet for standardadministrationen over 1 time).
Undersøgelsen udelukkede patienter, hvor der var mistanke om Candida endocarditis, meningitis eller
osteomyelitis. Da denne var en primær undersøgelse, blev patienter, som var refraktære over for
tidligere antimykotisk behandling, også udelukket. Antallet af patienter med neutropeni var også
begrænset i denne undersøgelse (8,0%). Effekt var et andet sekundært endpoint i denne undersøgelse.
De patienter, der opfyldte inklusionskriterierne og fik en eller flere doser caspofungin, blev inkluderet
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/480068/2016
EMEA/H/C/000379
EPAR - sammendrag for offentligheden
Cancidas
caspofungin
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for
Cancidas. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af
en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk
vejledning i, hvordan Cancidas skal anvendes.
Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Cancidas, kan du læse indlægssedlen eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Hvad er Cancidas, og hvad anvendes det til?
Cancidas er et svampemiddel, der anvendes til at behandle følgende svampeinfektioner hos voksne og
børn:
invasiv candidiasis (en infektion forårsaget af Candida) "Invasiv" betyder, at infektionen har spredt
sig til blodet.
invasiv aspergillose (en infektion forårsaget af Aspergillus), når patienten ikke reagerer på eller
ikke kan tåle amphotericin B eller itraconazol (andre svampemidler)
formodet svampeinfektion (f.eks. forårsaget af arterne Candida eller Aspergillus) hos patienter
med feber og et lavt antal hvide blodlegemer. Denne måde at behandle på kaldes "empirisk
behandling", dvs. at lægen indleder behandlingen alene ud fra de iagttagne symptomer, inden
diagnosen er blevet bekræftet.
Cancidas indeholder det aktive stof caspofungin.
Cancidas
EMA/480068/2016
Side 2/3
Hvordan anvendes Cancidas?
Behandlingen med Cancidas bør indledes af en læge med erfaring i at behandle invasive
svampeinfektioner.
Cancidas er et pulver, der blandes til en opløsning til infusion (drop) i en vene. Det gives én gang
dagligt ved intravenøs infusion i løbet af ca. en time. Hos voksne begynder behandlingen med en
startdosis på 70 mg efterfulgt af en daglig dosis på 50 mg eller en dosis på 70 mg, hvis patienten vejer
over 80 kg. En lavere dosis kan være nødvendig hos voksne, som har moderate leverproblemer.
Hos patienter i alderen 12 måneder til 17 år beregnes dosen ud fra barnets højde og vægt. Cancidas
bør anvendes med forsigtighed hos børn under 12 måneder, da lægemidlet endnu ikke er blevet
tilstrækkeligt undersøgt hos denne aldersgruppe.
Behandlingen fortsættes i op til to uger, efter at infektionen er helbredt. Lægemidlet udleveres kun
efter recept.
Hvordan virker Cancidas?
Det aktive stof i Cancidas, caspofungin, tilhører en gruppe svampemidler, der kaldes "echinocandiner".
Det virker ved at gribe ind i produktionen af et stof i svampens cellevæg kaldet polysaccharid af
glucan, som er nødvendigt for at svampen fortsat kan leve og vokse. Ved behandling med Cancidas
bliver svampecellernes cellevægge svækkede eller defekte, så cellerne bliver skrøbelige og ude af
stand til at vokse. En liste over de svampearter, som Cancidas virker mod, findes i produktresuméet,
der også er en del af denne EPAR.
Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Cancidas?
Undersøgelser viser, at behandling med Cancidas kan give positive resultater hos patienter med
svampeinfektioner, herunder forbedrede symptomer og fjernelse af svampen fra patientens krop.
I en undersøgelse af 239 voksne med invasiv candidiasis virkede behandlingen hos 73 % af de
Cancidas-behandlede patienter, som kunne vurderes, (80 af 109), sammenlignet med 62 % hos
voksne behandlet med amphotericin B (71 af 115).
I en undersøgelse, der omfattede 69 voksne med invasiv aspergillose, virkede behandlingen med
Cancidas hos 41 % ved undersøgelsens slutning (26 ud af 63). Af de voksne, hos hvem andre midler
ikke virkede, virkede behandlingen med Cancidas hos 36 % (19 af 53). For de, som ikke tålte andre
midler, virkede behandlingen med Cancidas hos 70 % (7 ud af 10).
Tilsvarende reaktioner sås i en undersøgelse af 49 børn og unge, der enten havde invasive candidiasis
eller invasive aspergillose Behandlingen med Cancidas virkede hos 50 % af de, der havde invasiv
candidiasis (5 af 10) og hos 81 % af de, der havde invasiv aspergillose (30 ud af 37).
Endelig, i to undersøgelser af patienter med en formodet svampeinfektion, og som fik en "empirisk
behandling", viste Cancidas sig at være lige så effektiv som amphotericin B. I en af de to
undersøgelser, som omfattede omkring 1 000 voksne, responderede 34 % af patienterne positivt på
enten Cancidas eller amphotericin B. Tilsvarende resultater sås i den anden undersøgelse, der
omfattede 82 børn i alderen 2-17 år.
Hvilke risici er der forbundet med Cancidas?
De hyppigste bivirkninger ved Cancidas hos voksne (som kan forekomme hos op til 1 ud af 100
personer) er reduceret antal hæmoglobin eller røde blodlegemer, reduceret antal hvide blodlegemer,
Cancidas
EMA/480068/2016
Side 3/3
lavt kaliumniveau i blodet, hovedpine, betændelse i venerne, åndedrætsbesvær, kvalme, diarré,
opkastning, forhøjet antal leverenzymer og bilirubin, (hvilket kan tyde på leverproblemer), udslæt,
kløe, rødme på huden, kraftige svedeture, smerter i leddene, feber, kulderysten, kløe på
injektionsstedet samt reduceret albuminniveau (et protein i blodet).
Den hyppigste bivirkning hos børn er feber, som forekommer hos mere end 1 ud af 10 patienter. Den
fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Cancidas hos voksne og børn fremgår af
indlægssedlen.
Hvorfor blev Cancidas godkendt?
Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Cancidas opvejer
risiciene ved behandling af invasiv candidiasis eller invasiv aspergillose og empirisk behandling af
formodede svampeinfektioner hos voksne og/eller børn. Udvalget anbefalede udstedelse af
markedsføringstilladelse for Cancidas.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Cancidas?
Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og
sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Cancidas.
Andre oplysninger om Cancidas:
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Cancidas den 24. oktober 2001. Lægemidlets navn blev ændret til Cancidas den 9. april
2003.
Den fuldstændige EPAR for Cancidas findes på agenturets websted under:
ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Cancidas, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)
eller kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2016.