Cancidas (previously Caspofungin MSD)

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Cancidas 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

caspofungin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn får dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Cancidas

Sådan får du Cancidas

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Cancidas indeholder et aktivt stof, der hedder caspofungin. Det tilhører en gruppe af svampedræbende

lægemidler.

Anvendelse

Cancidas anvendes til at behandle følgende infektioner hos børn, unge og voksne:

alvorlige svampeinfektioner i væv eller organer (kaldet "invasiv candidiasis"). Denne infektion

forårsages af en gærsvamp, som kaldes Candida.

Personer, der kan få denne type infektion, er bl.a. nyopererede personer og personer med svagt

immunforsvar. Feber og kuldegysninger, som ikke reagerer på antibiotika, er de mest

almindelige tegn på denne type infektion.

svampeinfektion i næse, bihuler eller lunger (kaldet "invasiv aspergillosis"), hvis andre

behandlinger mod svamp ikke har virket eller har givet bivirkninger. Denne infektion forårsages

af en skimmelsvamp, som kaldes Aspergillus.

Personer, der kan få denne type infektion er bl.a. personer, der får kemoterapi, er blevet

transplanteret, eller hvis immunforsvar er svagt.

mistænkt svampeinfektion med feber og nedsat antal hvide blodlegemer, som ikke reagerer på

behandling med antibiotika. Personer med risiko for at få en svampeinfektion er bl.a.

nyopererede personer og personer med svagt immunforsvar.

Sådan virker Cancidas

Cancidas svækker svampecellerne og forhindrer dermed svampen i at vokse. Dette forhindrer

infektionen i at sprede sig og giver kroppens naturlige forsvar en chance for helt at komme af med

infektionen.

2.

Det skal du vide, før du får Cancidas

Du må ikke få Cancidas

hvis du er allergisk over for caspofungin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cancidas (angivet i

punkt 6).

Er du i tvivl, så spørg lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, før du får dette lægemiddel.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, før du får Cancidas, hvis:

du er allergisk over for anden medicin

du nogensinde har haft leverproblemer – du skal måske have en anden dosis af lægemidlet

du er i behandling med ciclosporin (anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ

eller til at undertrykke immunforsvaret) – da det kan være nødvendigt, at lægen tager ekstra

blodprøver under behandlingen

du nogensinde har haft andre helbredsmæssige problemer.

Kontakt lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller

du er i tvivl), før du får Cancidas.

Cancidas kan også medføre alvorlige bivirkninger på huden såsom Stevens-Johnsons syndrom (SJS)

og toksisk epidermal nekrolyse (TEN).

Brug af anden medicin sammen med Cancidas

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt

på recept, f.eks naturlægemidler. Dette skyldes, at Cancidas kan påvirke måden, andre lægemidler

virker på. Andre lægemidler kan også påvirke måden, Cancidas virker på.

Fortæl det til lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis du tager et eller flere af følgende

lægemidler:

ciclosporin eller tacrolimus (medvirker til at forhindre afstødning af et transplanteret organ eller

til at undertrykke immunforsvaret), da det kan være nødvendigt, at lægen tager ekstra blodprøver

under behandlingen

medicin mod hiv, f.eks. efavirenz eller nevirapin

phenytoin eller carbamazepin (anvendes til behandling af epilepsi)

dexamethason (et steroid)

rifampicin (et antibiotikum).

Tal med lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller

du er i tvivl), før du får Cancidas.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel.

Cancidas er ikke undersøgt hos gravide kvinder. Gravide kvinder må kun få Cancidas, hvis det

skønnes, at fordelene opvejer den mulige risiko for det ufødte barn.

Kvinder, der får Cancidas, må ikke amme.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der findes ingen oplysninger om, at Cancidas påvirker evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

Cancidas indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan får du Cancidas

Det er altid sygeplejersken, der vil fremstille og give dig Cancidas.

Du vil få Cancidas:

en gang dagligt

ved langsom indgivelse i en blodåre (intravenøs infusion)

i løbet af ca. 1 time.

Lægen bestemmer behandlingens varighed, og hvor meget Cancidas du skal have hver dag. Lægen vil

kontrollere, hvordan medicinen virker hos dig. Hvis du vejer mere end 80 kg, skal du måske have en

anden dosis.

Brug til børn og unge

Dosis til børn og unge kan være forskellig fra den dosis, der bruges til voksne.

Hvis du har fået for meget Cancidas

Lægen bestemmer, hvor meget Cancidas, du har brug for og hvor lang tid hver dag. Hvis du er

bekymret for, om du måske har fået for meget Cancidas, skal du fortælle det til lægen eller

sygeplejersken med det samme.

Hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af denne medicin, skal du spørge lægen, sygeplejersken

eller apotekspersonalet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt straks lægen eller sygeplejersken, hvis du bemærker en eller flere af følgende

bivirkninger – du kan have brug for omgående lægehjælp:

udslæt, kløe, varmefølelse, hævelse af ansigt, læber eller svælg eller vejrtrækningsbesvær – du

kan have fået en histaminreaktion på medicinen.

vejrtrækningsbesvær med hiven efter vejret eller forværring af udslæt – du kan have fået en

allergisk reaktion på medicinen.

hoste, alvorlige vejrtrækningsproblemer – hvis du er voksen og har invasiv aspergillose, kan du

få alvorlige vejrtrækningsproblemer, som kan medføre åndedrætssvigt.

udslæt, hudafskalning, sår på slimhinder, nældefeber, store områder med afskalning af huden.

Som med al anden receptmedicin, kan nogle bivirkninger være alvorlige. Spørg lægen om yderligere

information.

Andre bivirkninger hos voksne:

Almindelige: kan berøre op til 1 ud af 10 personer:

Nedsat indhold af hæmoglobin i blodet (det stof, der fører ilt rundt i blodet), nedsat antal hvide

blodlegemer

Nedsat indhold af albumin (et protein) i blodet, nedsat indhold (lav koncentration) af kalium i

blodet

Hovedpine

Årebetændelse

Åndenød

Diarré, kvalme eller opkastning

Ændringer i nogle blodprøver (herunder forhøjede værdier af visse levertal)

Kløe, udslæt, hudrødme eller større svedtendens end normalt

Ledsmerter

Kuldegysninger, feber

Kløe på injektionsstedet.

Ikke almindelige: kan berøre op til 1 ud af 100 personer:

Ændringer i nogle blodprøver (herunder blodplader, røde og hvide blodlegemer samt

forstyrrelser i blodets størkningsevne)

Appetitløshed, stigning i mængden af kropsvæske, forstyrrelser i kroppens saltbalance, højt

indhold af sukker i blodet, lavt indhold af calcium i blodet, forhøjet calcium i blodet, lavt

indhold af magnesium i blodet, stigning i syreindholdet i blodet

Desorientering, nervøsitet, søvnløshed

Svimmelhed, nedsat følelse eller følsomhed (specielt i huden), rysten, søvnighed,

smagsændring, snurrende eller sovende fornemmelse

Sløret syn, tåreflåd, hævede øjenlåg, gulfarvning af det hvide i øjnene

Fornemmelse af hurtige og uregelmæssige hjerteslag, hurtigt hjerteslag, uregelmæssigt

hjerteslag, unormal hjerterytme, hjertesvigt

Ansigtsrødme, hedeture, forhøjet blodtryk, lavt blodtryk, rødme langs med en blodåre, som er

meget øm ved berøring

Stramning af musklerne omkring luftvejene, som medfører hiven efter vejret eller hoste, hurtigt

åndedræt, åndenød, der får patienten til at vågne om natten, mangel på ilt i blodet, unormale

vejrtrækningsslyde, rallende lyde i lungerne, hvæsende vejrtrækning, stoppet næse, hoste,

smerter i halsen

Mavesmerter, smerter i øverste del af maven, oppustethed, forstoppelse, synkeproblemer,

mundtørhed, fordøjelsesproblemer, luftafgang fra tarmen, mavegener, hævelse pga. ophobning

af væske rundt om maven

Nedsat mængde galde, forstørret lever, gulfarvning af huden og/eller det hvide i øjnene,

leverskader forårsaget af et lægemiddel eller kemikalier, leversygdom

Unormalt hudvæv, udbredt kløe, nældefeber, forskellige former for udslæt, unormal hud, røde

og ofte kløende pletter på arme og ben og af og til i ansigtet og på resten af kroppen

Rygsmerter, smerter i arm eller ben, knoglesmerter, muskelsmerter, muskelsvaghed

Nedsat nyrefunktion, akut nyresvigt

Smerter på kateterindstiksstedet, gener på injektionsstedet (rødme, hård knude, smerter,

hævelse, irritation, udslæt, nældefeber, udsivning af væske fra kateter til væv), betændelse i

blodåren på injektionsstedet

Forhøjet blodtryk og ændringer i nogle blodprøver (herunder elektrolytter i nyrerne og

koagulationstest), forhøjet koncentration af de lægemidler, De tager, som svækker

immunsystemet

Gener i brystet, brystsmerter, følelse af temperaturforandring i kroppen, generel utilpashed,

udbredt smerte, hævelse i ansigtet, hævede ankler, hænder eller fødder, hævelse, ømhed,

træthed.

Bivirkninger hos børn og unge

Meget almindelige: kan berøre flere end 1 ud af 10 personer:

Feber

Almindelige: kan berøre op til 1 ud af 10 personer:

Hovedpine

Hurtige hjerteslag (hurtig puls)

Ansigtsrødme, lavt blodtryk

Ændringer i nogle blodprøver (forhøjede værdier af visse levertal)

Kløe, udslæt

Smerter på kateterindstiksstedet

Kuldegysninger

Ændringer i nogle blodprøver.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale

rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og hætteglasset efter EXP (de første

2 cifre angiver måneden; de næste 4 cifre angiver året). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte

måned.

Opbevares i køleskab ved 2-8

Når Cancidas er fremstillet, skal det anvendes med det samme. Dette skyldes, at det ikke indeholder

konserveringsmiddel. Kun uddannet sundhedspersonale, som har læst den fuldstændige vejledning,

må fremstille medicinen (se nedenfor ”Brugsvejledning til rekonstitution og fortynding af Cancidas”).

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cancidas indeholder:

Aktivt stof: caspofungin.

Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Et hætteglas Cancidas indeholder 50 mg caspofungin.

Cancidas 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Et hætteglas Cancidas indeholder 70 mg caspofungin.

Øvrige indholdsstoffer: saccharose, mannitol (E421), eddikesyre og natriumhydroxid (se punkt 2

Det skal du vide, før du får Cancidas).

Udseende og pakningsstørrelser

Cancidas er et sterilt, hvidt/brækket hvidt kompakt pulver.

Hver pakning indeholder 1 hætteglas med pulver.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

eller

Laboratories Merck Sharp & Dohme- Chibret

Route de Marsat-RIOM

63963 Clermont-Ferrand Cedex 9

Frankrig

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 44 82 40 00

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel.: 8007 4433 (+ 356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε

Τηλ: + 30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: +33 (0) 1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

inform_pt@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804 650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 (0) 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Brugsvejledning til rekonstitution og fortynding af Cancidas:

Rekonstitution af Cancidas:

BRUG IKKE SOLVENS INDEHOLDENDE GLUCOSE da CANCIDAS ikke er stabilt i solvens

indeholdende glucose. CANCIDAS MÅ IKKE BLANDES ELLER INFUNDERES SAMMEN MED

ANDEN MEDICIN, da der ikke findes data vedrørende forligelighed mellem Cancidas og andre

intravenøse substanser, tilsætningsstoffer eller medicin. Efterse infusionsvæsken for partikler eller

misfarvning.

Cancidas 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

VEJLEDNING TIL ANVENDELSE HOS VOKSNE PATIENTER (50 mg hætteglas)

Trin 1 Rekonstitution af almindelige hætteglas

For at rekonstituere pulveret, skal hætteglasset opnå stuetemperatur, og 10,5 ml vand til

injektionsvæsker tilsættes aseptisk. Koncentrationen i det rekonstituerede hætteglas vil være

5,2 mg/ml.

Det hvide/brækket hvide kompakte frysetørrede pulver vil opløses fuldstændig. Bland forsigtigt, indtil

der fremkommer en klar opløsning. Det rekonstituerede koncentrat skal undersøges visuelt for

partikler eller misfarvning. Det rekonstituerede koncentrat kan opbevares i op til 24 timer ved 25

eller derunder.

Trin 2 Tilsætning af rekonstitueret Cancidas til infusionsvæske til patienten

Solvens til den endelige infusionsvæske er: Natriumchlorid-infusionsvæske eller Ringer-lactat-

infusionsvæske. Infusionsvæsken fremstilles ved aseptisk at tilsætte et passende volumen af

rekonstitueret koncentrat (som vist i tabellen nedenfor) til en 250 ml infusionspose eller -flaske.

Infusion af et reduceret volumen på 100 ml kan anvendes ved daglige doser på 50 mg eller 35 mg,

hvis dette er nødvendigt af medicinske årsager. Infusionsvæsken må ikke anvendes, hvis den er uklar,

eller hvis der er bundfald.

50 mg HÆTTEGLAS: FREMSTILLING AF INFUSIONSVÆSKE TIL VOKSNE

DOSIS*

Volumen af

rekonstitueret

Cancidas til

overførsel til

intravenøs pose

eller flaske

Standard-fremstilling

(rekonstitueret Cancidas

overført til 250 ml)

endelig koncentration

Reduceret

infusionsvolumen

(rekonstitueret

Cancidas overført

til 100 ml) endelig

koncentration

50 mg

10 ml

0,20 mg/ml

50 mg ved reduceret volumen

10 ml

0,47 mg/ml

35 mg ved moderat nedsat

leverfunktion

(fra et 50 mg hætteglas)

7 ml

0,14 mg/ml

35 mg ved moderat nedsat

leverfunktion (fra et 50 mg

hætteglas) ved reduceret

volumen

7 ml

0,34 mg/ml

* der skal anvendes 10,5 ml ved rekonstitution af alle hætteglas.

VEJLEDNING TIL ANVENDELSE HOS BØRN (50 mg hætteglas)

Beregning af legemsoverfladeareal mhp. dosering til børn

Før fremstilling af infusionsvæske skal patientens legemsoverfladeareal beregnes ved hjælp af

følgende formel: (Mostellerformlen

3600

(kg)

vægt

(cm)

Højde

fladeareal

Legemsover

Mosteller RD: Simplified Calculation of Body Surface Area. N Engl J Med 1987 Oct 22;317(17):1098 (letter)

Fremstilling af 70 mg/m

2

infusionsvæske til børn >3 måneder (ved brug af 50-mg hætteglas)

Bestem den mætningsdosis, der skal anvendes til barnet, ved hjælp af patientens

legemsoverfladeareal (som beregnet ovenfor) og følgende ligning:

Legemsoverfladeareal (m

) x 70 mg/m

= Mætningsdosis

Den maksimale mætningsdosis på Dag 1 må ikke overstige 70 mg uanset den beregnede dosis.

Det køleskabskolde hætteglas med Cancidas bringes til stuetemperatur.

Tilsæt aseptisk 10,5 ml vand til injektionsvæsker

. Dette giver en endelig

caspofunginkoncentration i hætteglasset på 5,2 mg/ml. Det rekonstituerede koncentrat kan

opbevares i op til 24 timer ved 25 °C eller derunder

Udtag det volumen af lægemidlet, der svarer til den beregnede mætningsdosis (Trin 1), fra

hætteglasset. Overfør aseptisk dette volumen (ml)

rekonstitueret Cancidas til en i.v.-pose (eller

flaske) med 250 ml 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske eller Ringer-

lactatinfusionsvæske. Alternativt kan voluminet (ml)

af rekonstitueret Cancidas overføres til en

reduceret mængde 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske eller Ringer-

lactatinfusionsvæske, men den endelige koncentration af infusionsvæsken må ikke overstige

0,5 mg/ml. Infusionsvæsken skal anvendes inden for 24 timer, hvis den opbevares ved 25 °C

eller derunder, og inden for 48 timer, hvis den opbevares i køleskab ved 2-8 °C.

Fremstilling af 50 mg/m

2

infusionsvæke til børn >3 måneder (ved brug af 50-mg hætteglas)

Bestem den daglige vedligeholdelsesdosis, der skal anvendes til barnet, ved hjælp af patientens

legemsoverfladeareal (som beregnet ovenfor) og følgende ligning:

Legemsoverfladeareal (m

) x 50 mg/m

= Daglig vedligeholdelsesdosis

Den daglige vedligeholdelsesdosis må ikke overstige 70 mg uanset den beregnede dosis.

Det køleskabskolde hætteglas med Cancidas bringes til stuetemperatur.

Tilsæt aseptisk 10,5 ml vand til injektionsvæsker

. Dette giver en endelig

caspofunginkoncentration i hætteglasset på 5,2 mg/ml. Det rekonstituerede koncentrat kan

opbevares i op til 24 timer ved 25 °C eller derunder

Udtag det volumen af lægemidlet, der svarer til den beregnede daglige vedligeholdelsesdosis

(Trin 1), fra hætteglasset. Overfør aseptisk dette volumen (ml)

rekonstitueret Cancidas til en

i.v.-pose (eller flaske) med 250 ml 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske

eller Ringer-lactatinfusionsvæske. Alternativt kan voluminet (ml)

af rekonstitueret Cancidas

overføres til en reduceret mængde 0,9%, 0,45% eller 0,225% natriumchloridinfusionsvæske

eller Ringer-lactatinfusionsvæske, men den endelige koncentration af infusionsvæsken må ikke

overstige 0,5 mg/ml. Infusionsvæsken skal anvendes inden for 24 timer, hvis den opbevares ved

25 °C eller derunder, og inden for 48 timer, hvis den opbevares i køleskab ved 2-8 °C.

Bemærkninger vedrørende fremstilling:

a.

Det hvide/brækket hvide pulver vil opløses fuldstændigt. Bland forsigtigt, indtil en klar

opløsning fremkommer.

b.

Kontroller visuelt den rekonstituerede opløsning for partikler og misfarvning under

rekonstitutionen og før infusion. Anvend ikke koncentratet/infusionsvæsken, hvis det/den er

uklar eller der er bundfald.

c.

Cancidas er formuleret mhp. at kunne give den fulde dosis, der er angivet på hætteglassets etiket

(50 mg), når 10 ml trækkes op af hætteglasset.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CANCIDAS 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

CANCIDAS 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

CANCIDAS 50 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Hvert hætteglas indeholder 50 mg caspofungin (som acetat).

CANCIDAS 70 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Hvert hætteglas indeholder 70 mg caspofungin (som acetat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Før rekonstitution er pulveret et fast, hvidt/brækket hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af invasiv candidiasis hos voksne patienter eller børn.

Behandling af invasiv aspergillose hos voksne patienter eller børn, der er refraktære eller

intolerante over for amphotericin B, lipidformuleringer af amphotericin B og/eller itraconazol.

Refraktion defineres som progression af infektion eller manglende bedring efter mindst 7 dages

forudgående behandling med terapeutiske doser af effektivt antimykotisk lægemiddel.

Empirisk behandling af formodede svampeinfektioner (som fx Candida eller Aspergillus) hos

febrile voksne patienter eller børn med neutropeni.

4.2

Dosering og administration

Caspofungin skal initieres af en læge, som har erfaring i at behandle invasive svampeinfektioner.

Dosering

Voksne patienter

Der bør gives enkelt mætningsdosis på 70 mg på Dag 1, herefter 50 mg dagligt. Efter den initiale

70 mg mætningsdosis, anbefales caspofungin 70 mg daglig til patienter som vejer mere end 80 kg (se

afsnit 5.2). Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn og race (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population (12 måneder til 17 år)

Hos børn (i alderen 12 måneder til 17 år) skal dosis baseres på patientens legemsoverfladeareal (se

Instructions for Use in Paediatric Patients, Mosteller

Formula). For alle indikationer bør en enkelt

mætningsdosis på 70 mg/m

(som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg) administreres på

Dag 1 efterfulgt af 50 mg/m

dagligt (som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg dagligt). Hvis

den daglige dosis på 50 mg/m

tåles godt, men ikke giver tilstrækkeligt klinisk respons, kan den

daglige dosis øges til 70 mg/m

dagligt (som ikke må overstige den faktiske daglige dosis på 70 mg).

Mosteller RD: Simplified Calculation of Body Surface Area. N Engl j Med 1987 Oct 22;317(17):1098 (letter)

Caspofungins sikkerhed og virkning hos nyfødte og spædbørn under 12 måneder er ikke tilstrækkeligt

undersøgt i kliniske undersøgelser. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe.

Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m

dagligt til nyfødte og spædbørn (under

3 måneder) og 50 mg/m

dagligt til små børn (3-11 måneder) kan overvejes (se pkt. 5.2).

Varighed af behandling

Varigheden af empirisk behandling skal baseres på patientens kliniske respons. Behandlingen bør

fortsættes op til 72 timer efter resolution af neutropeni (ANC≥500). Patienter med svampeinfektioner

bør modtage behandling i mindst 14 dage og behandlingen bør fortsættes i mindst 7 dage efter

resolution af såvel neutropeni som kliniske symptomer.

Behandlingens varighed fastsættes individuelt og bør baseres på patientens kliniske og

mikrobiologiske respons. Når tegn og symptomer på invasiv candidiasis er forbedrede, og kulturer er

blevet negative, kan skift til oral antimykotisk behandling overvejes. Generelt bør antimykotisk

behandling fortsætte i mindst 14 dage efter sidste positive dyrkning.

Behandlingens varighed for invasiv aspergillose fastsættes individuelt og bør baseres på

sværhedsgraden af patientens primærsygdom, restitution efter immunosuppression og klinisk respons.

Generelt bør behandlingen fortsætte i mindst 7 dage efter symptomresolution.

Information vedrørende sikkerhed ved behandlingsvarighed over 4 uger er begrænset. Tilgængelige

data indikerer dog, at caspofungin fortsat er veltolereret ved længere behandlingsforløb (op til

162 dage hos voksne patienter og 87 dage hos pædiatriske patienter).

Særlige populationer

Ældre patienter

Arealet under kurven (AUC) øges med ca. 30% hos ældre patienter (≥65 år). Systematisk

dosisjustering er dog ikke nødvendig. Erfaring med behandling af patienter ≥65 år er begrænset (se

pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis på baggrund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til voksne patienter med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh

score 5-6). Til voksne patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) anbefales

caspofungin 35 mg dagligt på baggrund af farmakokinetiske data. Initial mætningsdosis på 70 mg bør

administreres på Dag 1. Der er ingen klinisk erfaring hos voksne patienter med svært nedsat

leverfunktion (Child-Pugh score større end 9) og hos børn med alle grader af nedsat leverfunktion (se

pkt. 4.4).

Samtidig administration af induktorer af metaboliske enzymer

Begrænsede data tyder på, at det bør overvejes at øge den daglige dosis af caspofungin til 70 mg efter

mætningsdosis på 70 mg, når caspofungin hos voksne patienter administreres samtidigt med visse

induktorer af metaboliske enzymer (se pkt. 4.5). Når caspofungin hos børn (i alderen 12 måneder til

17 år) administreres samtidigt med de samme induktorer af metaboliske enzymer (se pkt. 4.5), bør en

dosis caspofungin på 70 mg/m

dagligt overvejes (som ikke må overstige en faktisk dosis på 70 mg).

Administration

Efter rekonstitution og fortynding skal opløsningen administreres ved langsom intravenøs infusion

over ca. 1 time. For vejledning om rekonstitution se pkt. 6.6.

Der findes både 70 mg og 50 mg hætteglas.

Caspofungin bør gives som infusion en gang dagligt.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der er rapporteret om anafylaksi under administration af caspofungin. Hvis dette forekommer, skal

caspofungin seponeres, og passende behandling administreres. Der er rapporteret om mulige

histaminmedierede reaktioner, herunder udslæt, ansigtshævelse, angioødem, pruritus,

varmefornemmelse eller bronkospasmer, som kan kræve seponering og/eller administration af

passende behandling.

Begrænsede data tyder på at mindre almindelige ikke-Candida gærsvampe og ikke-Aspergillus

skimmelsvampe ikke dækkes af caspofungin. Effekten af caspofungin over for disse svampepatogener

er ikke fastlagt.

Samtidig administration af caspofungin og ciclosporin er blevet evalueret hos raske voksne frivillige

og hos patienter. Nogle raske voksne frivillige, der fik ciclosporin 2 doser a 3 mg/kg sammen med

caspofungin, viste forbigående stigninger i alanin transaminase (ALAT) og aspartat transaminase

(ASAT) på op til 3 gange den øvre grænse i normalområdet, som svandt ved seponering. I en

retrospektiv undersøgelse af 40 patienter, som blev behandlet med caspofungin efter markedsføringen

og ciclosporin i 1-290 dage (median 17,5 dage), blev der ikke observeret nogen alvorlige hepatiske

bivirkninger. Disse data tyder på, at caspofungin kan anvendes hos patienter, der behandles med

ciclosporin, hvis de potentielle fordele overstiger de potentielle risici. Tæt monitorering af

leverenzymerne skal overvejes, hvis caspofungin og ciclosporin administreres samtidigt.

Hos voksne patienter med let til moderat nedsat leverfunktion øgedes AUC med hhv. ca. 20% og

75%. Reduktion af daglig dosis til 35 mg anbefales til voksne med moderat nedsat leverfunktion. Der

er ingen klinisk erfaring med voksne med svært nedsat leverfunktion eller med børn med alle grader

af nedsat leverfunktion. En højere eksponering end for moderat nedsat leverfunktion forventes, og

caspofungin skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.2 og 5.2).

Der er set laboratoriemæssige abnormaliteter i leverfunktionsprøver hos raske frivillige samt voksne

og pædiatriske patienter, der er blevet behandlet med caspofungin. Hos nogle voksne og pædiatriske

patienter med alvorlige primærsygdomme, som havde fået adskillige samtidige behandlingsregimer

med caspofungin, er der rapporteret tilfælde af klinisk signifikant leverdysfunktion, hepatitis og

leversvigt; årsagssammenhæng med caspofungin er ikke påvist. Patienter, som får unormale

leverfunktionsprøver under behandling med caspofungin, skal monitoreres for tegn på forværring af

leverfunktionen, og risiko/fordel ved fortsat caspofungin-behandling skal revurderes.

Efter markedsføring er der set tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) ved brug af caspofungin. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med allergiske

hudreaktioner i anamnesen (se pkt. 4.8).

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas og anses i det

væsentlige for at være natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

In-vitro undersøgelser viser, at caspofungin ikke hæmmer noget enzym i cytokrom P450 (CYP)

systemet. I kliniske undersøgelser, inducerede caspofungin ikke CYP3A4 metabolisme af andre

stoffer. Caspofungin er ikke et substrat for P-glykoprotein og er et dårligt substrat for CYP-enzymer.

Der er dog i farmakologiske, og i kliniske, undersøgelser vist interaktion mellem caspofungin og

andre lægemidler (se nedenfor).

I to kliniske undersøgelser med raske voksne frivillige, øgede ciclosporin A (en dosis a 4 mg/kg eller

to doser a 3 mg/kg administreret med 12 timers mellemrum) caspofungins AUC med ca. 35%. Disse

øgninger i AUC hænger sandsynligvis sammen med reduceret hepatisk optagelse af caspofungin.

Caspofungin øgede ikke ciclosporins plasmaniveauer. Der sås, ved samtidig administration af

caspofungin og ciclosporin, forbigående stigninger i lever ALAT og ASAT, på op til 3 gange i

normalområdet, som svandt ved seponering. I en retrospektiv undersøgelse af 40 patienter, som blev

behandlet med caspofungin efter markedsføringen og ciclosporin i 1-290 dage (median 17,5 dage),

blev der ikke observeret alvorlige hepatiske bivirkninger (se pkt. 4.4). Tæt monitorering af

leverenzymerne skal overvejes, hvis de to produkter administreres samtidigt.

Caspofungin reducerede mindste målte koncentration af tacrolimus med 26% hos frivillige raske

voksne. Standardmonitorering af serumkoncentrationer af tacrolimus, samt hensigtsmæssig justering

af tacrolimusdosis, skal anvendes til patienter i behandling med begge præparater.

Kliniske undersøgelser med raske voksne frivillige viser, at itraconazol, amphotericin B,

mycophenolat, nelfinavir eller tacrolimus ikke ændrer caspofungins farmakokinetik i klinisk relevant

grad. Caspofungin havde ingen indvirkning på farmakokinetikken for amphotericin B, itraconazol,

rifampicin eller mycophenolat mofetil. Selvom sikkerhedsdata er begrænsede, kræves ingen særlige

forholdsregler, når amphotericin B, itraconazol, nelfinavir eller mycophenolat mofetil administreres

sammen med caspofungin.

Rifampicin forårsagede en 60% øgning i AUC og 170% øgning i mindste målte koncentration af

caspofungin på den første dag med co-administration når lægemidlerne blev initieret samtidigt hos

raske voksne frivillige. Det mindste målte niveau for caspofungin faldt gradvist efter gentagen

administration. Efter to ugers administration havde rifampicin begrænset effekt på AUC, mens det

mindste målte niveau var 30% lavere end hos voksne patienter, som fik caspofungin alene.

Interaktionsmekanismen kan muligvis skyldes en initial hæmning og efterfølgende induktion af

transportproteiner. En lignende effekt kan forventes for andre lægemidler, der inducerer metaboliske

enzymer. Begrænsede data fra populations-farmakokinetiske undersøgelser indikerer, at samtidig

administration af caspofungin og induktorerne efavirenz, nevirapin, rifampicin, dexamethason,

fenytoin eller carbamazepin kan resultere i et fald i caspofungins AUC. Det bør overvejes at øge den

daglige dosis af caspofungin til 70 mg hos voksne patienter, efter mætningsdosis på 70 mg, når

induktorer af metaboliske enzymer administreres samtidigt (se pkt. 4.2).

Alle lægemiddelinteraktionsundersøgelser hos voksne, som er beskrevet ovenfor, blev udført med en

daglig caspofungindosis på 50 eller 70 mg. Interaktion mellem højere doser af caspofungin og andre

lægemidler er ikke formelt undersøgt.

Resultaterne fra regressionsanalyser af farmakokinetiske data tyder på, at samtidig administration af

dexamethason og caspofungin kan medføre klinisk betydningsfulde fald i dalkoncentrationer af

caspofungin hos børn. Dette fund kan indikere, at børn vil få de samme fald med induktorer som

voksne. Når caspofungin administreres til børn (12 måneder til 17 år) sammen med induktorer af

lægemiddelelimination, som rifampicin, efavirenz, neviparin, phenytoin, dexamethason eller

carbamazepin, bør en caspofungindosis på 70 mg/m

dagligt overvejes (må ikke overstige en faktisk

daglig dosis på 70 mg).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af caspofungin hos gravide kvinder.

Caspofungin må ikke anvendes under graviditet, med mindre dette er klart nødvendigt. Dyreforsøg har

påvist udviklingstoksicitet (se pkt. 5.3). Caspofungin er vist at passere placentabarrieren i dyreforsøg.

Amning

Det er ukendt, om caspofungin udskilles i human mælk. De tilgængelige

farmakodynamiske/toksikologiske data fra dyreforsøg viser, at caspofungin udskilles i mælk. Kvinder,

der får caspofungin, bør ikke amme.

Fertilitet

I studier udført med han- og hunrotter var der ingen virkning på fertiliteten med caspofungin (se

pkt. 5.3). Der er ingen kliniske data for caspofungin til vurdering af dets indvirkning på fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvorvidt CANCIDAS påvirker evnen til at føre bil og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Der er rapporteret om overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi og mulige histaminmedierede reaktioner)

(se pkt. 4.4).

Hos patienter med invasiv aspergillose er der også rapporteret om lungeødemer, ARDS (Adult

Respiratory Distress Syndrome) samt radiografiske infiltrationer.

Voksne patienter

I alt 1.865 voksne personer modtog i kliniske undersøgelser enkeltdoser eller gentagne doser

caspofungi: 564 patienter med febril neutropeni (undersøgelse med empirisk behandling), 382

patienter med invasiv candidiasis, 228 patienter med invasiv aspergillose, 297 patienter med

lokaliserede Candida infektioner og 394 personer blev inkluderet i fase I undersøgelser. Patienterne i

undersøgelsen med empirisk behandling havde modtaget kemoterapi for malignitet eller havde fået

hæmatopoietisk stamcelle transplantation (inklusive 39 allogene transplantationer). I undersøgelserne

med patienter med dokumenterede Candida infektioner havde de fleste patienter med invasive

Candida-infektioner alvorlige primærsygdomme (for eksempel hæmatologisk eller anden malignitet,

nyligt større kirurgisk indgreb, HIV), med behov for adskillige samtidige behandlingsregimer.

Patienterne i den non-komparative Aspergillus-undersøgelse havde ofte alvorlige prædisponerende

tilstande (for eksempel knoglemarvs- eller stamcelletransplantation, malign hæmatologisk sygdom,

solide tumorer eller organtransplantation), med behov for adskillige samtidige behandlingsregimer.

Phlebitis var, hos alle patientpopulationer, en hyppigt rapporteret bivirkning fra infusionsstedet.

Andre lokale reaktioner inkluderede erythem, smerter/ømhed, kløe, væsken samt brændende

fornemmelse.

Indberettede kliniske og laboratoriemæssige abnormaliteter blandt alle voksne, der er behandlet med

caspofungin (i alt 1.780), var sædvanligvis milde og krævede sjældent seponering.

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger er rapporteret under kliniske studier og/eller efter markedsføring:

Systemorganklasse

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100)

Ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra

forhåndenværende

data)

Blod og lymfesystem

Nedsat

hæmoglobin,

nedsat

hæmatokrit,

nedsat antal

hvide

Anæmi, trombocytopeni,

koagulopati, leukopeni, forhøjet

eosinofiltal, fald i trombocyttal,

forhøjet trombocyttal, fald i

lymfocyttal, forhøjet antal hvide

blodlegemer, fald i neutrofiltal

blodlegemer

Metabolisme og

ernæring

Hypokaliæmi

Overhydrering,

hypomagnesiæmi, anoreksi,

elektrolytforstyrrelser,

hyperglykæmi, hypokalcæmi,

metabolisk acidose

Psykiske forstyrrelser

Angst, desorientering,

søvnløshed

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed, dysgeusi,

paræstesi, døsighed, tremor,

hypæstesi

Øjne

Okulær icterus, sløret syn,

øjenlågsødem, øget tåresekretion

Hjerte

Palpitationer, takykardi, arytmi,

atrieflimren, kongestiv

hjerteinsufficiens

Vaskulære sygdomme

Flebit

Tromboflebit, ansigtsrødme,

hedeture, hypertension,

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

Næsetilstopning,

faryngolaryngeal smerte,

takypnø, bronkospasmer, hoste,

paroksysmatisk natlig dyspnø,

hypoksi, rhonchi, hvæsende

vejrtrækning

Mave-tarm-kanalen

Kvalme, diarré,

opkastning

Abdominalsmerter, øvre

abdominalsmerter, mundtørhed,

dyspepsi, abdominalgener,

abdominal udspiling, ascites,

obstipation, dysfagi, flatulens

Lever og galdeveje

Forhøjede

levertal (ALAT,

ASAT, alkalisk

fosfatase,

konjugeret

bilirubin,

blodbilirubin)

Kolestase, hepatomegali,

hyperbilirubinæmi, gulsot,

unormal leverfunktion,

levertoksicitet, leversygdom,

forhøjet gamma-

glutamyltransferase

Hud og subkutane

væv

Udslæt, pruritus,

erytem,

hyperhidrose

Erythema multiforme, makuløst

udslæt, makulopapuløst udslæt,

kløende udslæt, urticaria,

allergisk dermatitis, universel

pruritus, erytematøst udslæt,

universelt udslæt, morbilliformt

udslæt, hudlæsioner

Toksisk epidermal

nekrolyse og

Stevens-Johnsons

syndrom (se pkt.

4.4)

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Artralgi

Rygsmerter, ekstremitetssmerter,

knoglesmerter, muskelsvaghed,

myalgi

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion, akut

nyresvigt

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi,

kuldegysninger,

kløe på

infusionsstedet

Smerter, smerter på

kateterstedet, træthed,

kuldefølelse, varmefølelse,

erytem på infusionsstedet,

induration på infusionsstedet,

smerte på infusionsstedet,

hævelse på infusionsstedet,

flebit på infusionsstedet, perifert

ødem, ømhed, gener i brystet,

brystsmerter, ansigtsødem,

følelse af temperaturændring,

induration, ekstravasation på

infusionsstedet, irritation på

infusionsstedet, flebit på

infusionsstedet, udslæt på

infusionsstedet, urticaria på

infusionsstedet, erytem på

infusionsstedet, ødem på

infusionsstedet, smerter på

infusionsstedet, hævelse på

infusionsstedet, utilpashed,

ødemer.

Undersøgelser

Nedsat kalium i

blodet, nedsat

albumin i blodet

Forhøjet blodkreatinin, positiv

test for røde blodlegemer i

urinen, nedsat totalprotein,

protein i urinen, forlænget

protrombintid, forkortet

protrombintid, nedsat natrium i

blodet, forhøjet natrium i blodet,

nedsat calcium i blodet, forhøjet

calcium i blodet, nedsat chlorid i

blodet, forhøjet blodglucose,

nedsat magnesium i blodet,

nedsat phosphor i blodet,

forhøjet phosphor i blodet,

forhøjet urinstof i blodet,

forlænget aktiveret partiel

tromboplastintid, nedsat

hydrogencarbonat i blodet,

forhøjet indhold af chlorid i

blodet, forhøjet kalium i blodet,

forhøjet blodtryk, nedsat

urinsyre i blodet, blod i urinen,

unormale vejrtrækningslyde, fald

i carbondioxid, stigning i

koncentrationen af

immunsuppresiva, stigning i

INR, cylindre i urinen, positiv

test for hvide blodlegemer i

urinen, øget pH i urinen.

Caspofungin er også blevet vurderet ved 150 mg dagligt (i op til 51 dage) hos 100 voksne patienter (se

pkt. 5.1). Undersøgelsen sammenlignede caspofungin 50 mg dagligt (efter en startdosis på 70 mg på

dag 1) versus 150 mg dagligt i behandlingen af invasiv candidiasis. I denne patientgruppe var

sikkerheden for caspofungin ved den høje dosis generelt den samme som hos de patienter, der fik

caspofungin i en daglig dosis på 50 mg. Den del af patienterne, der fik en alvorlig lægemiddelrelateret

bivirkning eller en lægemiddelrelateret bivirkning, som førte til seponering af caspofungin, var

sammenlignelig i de to behandlingsgrupper.

Pædiatriske patienter

Data fra 5 kliniske studier hos 171 børn indikerer, at den overordnede incidens af kliniske

bivirkninger (26,3%; 95%CI-19,9, 33,6) ikke er værre end for voksne i behandling med caspofungin

(43,1%; 95% CI-40,0, 46,2). Dog har børn sandsynligvis en anden bivirkningsprofil i forhold til

voksne patienter. De mest almindelige lægemiddelrelaterede kliniske bivirkninger, der er rapporteret

hos børn behandlet med caspofungin var pyreksi (11,7%), udslæt (4,7%) og hovedpine (2,9%).

Bivirkningstabel

Der er rapporteret følgende bivirkninger:

Systemorganklasse

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Blod og lymfesystem

Forhøjet eosinofiltal

Nervesystemet

Hovedpine

Hjerte

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Ansigtsrødme, hypotension

Lever og galdeveje

Forhøjede leverenzymer (ASAT, ALAT)

Hud og subkutane væv

Udslæt, pruritus

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Feber

Kuldegysninger, smerter ved kateterstedet

Undersøgelser

Nedsat kalium i blodet, hypomagnesiæmi,

forhøjet glucose, fald i phosphor og stigning i

phosphor

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er rapporteret utilsigtet administration af op til 400 mg caspofungin i løbet af en dag. Disse

tilfælde har ikke resulteret i klinisk vigtige bivirkninger. Caspofungin er ikke dialyserbart.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antimykotikum til systemisk anvendelse ATC-kode: J02AX04

Virkningsmekanisme

Caspofungin er et semisyntetisk lipopeptid (echinocandin), syntetiseret fra et fermenteringsprodukt af

Glarea lozoyensis. Caspofunginacetat hæmmer syntesen af beta (1,3)-D-glucan, en vigtig bestanddel

af cellevæggen i mange trådsvampe og i gær. Beta (1,3)-D-glucan findes ikke i pattedyrsceller.

Caspofungin virker fungicidt mod candidagær. In vitro og in vivo undersøgelser viser, at når

Aspergillus udsættes for caspofungin, resulterer det i lysering og død af svampetrådenes apikale

spidser og punkter ved cellevækst og celledeling.

Farmakodynamisk virkning

Caspofungin virker in vitro mod Aspergillusarter (Aspergillus fumigatus

N = 75

, Aspergillus flavus

N = 111

, Aspergillus niger

N = 31

, Aspergillus nidulans

N = 8

, Aspergillus terreus

N = 52

Aspergillus candidus [N = 3]). Caspofungin virker in vitro også mod Candidaarter (Candida albicans

N = 1032

, Candida dubliensis

N = 100

, Candida glabrata

N = 151

, Candida guilliermondii

N = 67

, Candida kefyr

N = 62

, Candida krusei

N = 147

, Candida lipolytica

N = 20

, Candida

lusitaniae

N = 80

, Candida parapsilosis

N = 215

, Candida rugosa

N = 1

og Candida tropicalis

N = 258

), inklusive isolater med multiresistente transportmutationer og dem med erhvervet eller

egenstimulerende resistens mod fluconazol, amphotericin B og 5-flucytosin. Der blev udført

følsomhedstest i overensstemmelse med en modifikation af såvel Clinical and Laboratory Standards

Institute (CLSI tidligere kendt som National Committee for Clinical Laboratory Standards [NCCSL])

M38-A2-metoden (for Aspergillusarter) og M27-A3-metoden (for Candidaarter).

EUCAST har fastlagt standardiserede teknikker for følsomhedstest for gærsvampe. EUCAST-

grænseværdier er endnu ikke fastlagt for caspofungin på grund af en betydelig variation mellem

laboratorierne i grænseværdier for den mindste hæmmende koncentration (MIC-værdier). I stedet for

grænseværdier skal Candida-isolater, som er følsomme for anidulafungin så vel som for micafungin,

anses for at være følsomme for caspofungin. Ligeledes kan C. parapsilosis-isolater, som er

intermediært følsomme for anidulafungin og micafungin, anses for at være intermediært følsomme for

caspofungin.

Resistensmekanisme

Under behandling er der identificeret Candida-isolater med reduceret følsomhed over for caspofungin

hos et lille antal patienter (MIC-værdier for caspofungin > 2 mg/l (stigning på 4 til 30 gange i MIC) er

rapporteret ved anvendelse af standardiserede MIC-testteknikker godkendt af CLSI). Den

resistensmekanisme, der blev identificeret, er FKS1- og/eller FKS2-genmutationer (for C. glabrata).

Disse tilfælde har været associeret med dårlige kliniske resultater.

Udvikling af in vitro resistens over for caspofungin af Aspergillusarter er identificeret. I begrænset

klinisk erfaring er resistens over for caspofungin set hos patienter med invasiv aspergillose.

Resistensmekanismen er ikke fastlagt. Incidensen af resistens over for caspofungin ved forskellige

kliniske isolater af Aspergillus er sjælden. Caspofungin-resistens hos Candida er observeret, men

incidensen kan variere alt efter art og region.

Klinisk virkning og sikkerhed

Invasiv Candidiasis hos voksne patienter: Der blev inkluderet 239 patienter i en initial undersøgelse

med henblik på at sammenligne caspofungin med amphotericin B til behandling af invasiv

candidiasis. 24 patienter havde neutropeni. Den hyppigste diagnose var blodforgiftning (candidaæmi)

(77%, n=186) og Candida-peritonitis (8%, n=19); patienter med Candida endocarditis, osteomyelitis

eller meningitis blev holdt ude af denne undersøgelse. Der administreredes, efter en mætningsdosis på

70 mg, caspofungin 50 mg, en gang dagligt, mens amphotericin B administreredes med 0,6-

0,7 mg/kg/dag til patienter uden neutropeni og 0,7-1,0 mg/kg/dag til patienter med neutropeni.

Gennemsnitsvarigheden af intravenøs behandling var 11,9 dage, med et variationsområde på 1-

28 dage. Et gunstigt respons krævede både resolution af symptomer og mikrobiologisk clearance af

candida-infektionen. 224 patienter blev inkluderet i den primære effektanalyse (MITT analyse) af

respons efter afslutning af IV-behandling; positive responsrater for behandling af invasiv candidiasis

var sammenlignelige for caspofungin (73%

80/109

) og amphotericin B (62%

71/115

) [% forskel

12,7 (95,6% CI -0,7; 26,0)]. Blandt patienter med candidaæmi, var den positive respons rate efter endt

IV-behandling sammenlignelig for caspofungin (72% (66/92)) og amphotericin B (63% (59/94)) i den

primære effektanalyse (MITT analyse) [% forskel 10,0 (95,0% CI -4,5; 24,5)] Data fra patienter med

ikke-blod infektionssteder var mere begrænsede. Gunstige responsrater hos patienter med neutropeni

var 7/14 (50%) i caspofungin-gruppen og 4/10 (40%) i amphotericin B-gruppen.. Disse begrænsede

data støttes af resultatet af undersøgelsen af empirisk behandling.

I en anden undersøgelse fik patienter med invasiv candidiasis caspofungin 50 mg/dag (efter en

startdosis på 70 mg på dag 1) eller caspofungin 150 mg/dag (se pkt. 4.8). I denne undersøgelse blev

caspofungindosen administreret over 2 timer (i stedet for standardadministrationen over 1 time).

Undersøgelsen udelukkede patienter, hvor der var mistanke om Candida endocarditis, meningitis eller

osteomyelitis. Da denne var en primær undersøgelse, blev patienter, som var refraktære over for

tidligere antimykotisk behandling, også udelukket. Antallet af patienter med neutropeni var også

begrænset i denne undersøgelse (8,0%). Effekt var et andet sekundært endpoint i denne undersøgelse.

De patienter, der opfyldte inklusionskriterierne og fik en eller flere doser caspofungin, blev inkluderet