Trizivir

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Trizivir 300 mg / 150 mg / 300 mg filmovertrukne tabletter

abacavir / lamivudin / zidovudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige informationer.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt straks lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel.

Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

VIGTIGT – Overfølsomhedsreaktion

Trizivir indeholder abacavir

(som også er et aktivt stof i lægemidlerne

Kivexa, Triumeq

Ziagen

). Nogle personer, som tager abacavir, kan få en

overfølsomhedsreaktion

(alvorlig allergisk

reaktion), som kan blive livstruende, hvis man fortsætter med at tage medicin indeholdende abacavir.

Det er vigtigt, at du læser alle oplysningerne i feltet ”Overfølsomhedsreaktion” under punkt 4.

Der er vedlagt et

oplysningskort

i pakningen med Trizivir for at gøre dig og sundhedspersonalet

opmærksomme på overfølsomhed over for abacavir.

Dette kort skal du tage ud og altid have med

dig.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Trizivir

Sådan skal du tage Trizivir

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Trizivir bruges til at behandle hiv (humant immundefektvirus)-infektion hos voksne.

Trizivir indeholder tre aktive stoffer, der bruges til behandling af hiv-infektion: abacavir, lamivudin og

zidovudin. Alle disse tilhører en gruppe af antiretrovirale lægemidler, som kaldes

nukleosidanalog

revers transkriptasehæmmere (NRTI’er).

Trizivir hjælper med at kontrollere din sygdom. Trizivir helbreder ikke hiv-infektion, men det

nedsætter mængden af virus i din krop og holder det på et lavt niveau. Dette hjælper din krop med at

øge antallet af CD4-celler i dit blod. CD4-celler er en type hvide blodlegemer, der er vigtige for

bekæmpelse af infektion.

Personer reagerer forskelligt på behandling med Trizivir. Lægen vil følge virkningen af din

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Trizivir

Tag ikke Trizivir

hvis du er

allergisk (overfølsom)

over for abacavir (eller ethvert andet lægemiddel med abacavir –

Kivexa, Triumeq

eller

Ziagen

), lamivudin eller zidovudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

dette lægemiddel (

angivet i punkt 6

Det er vigtigt, at du læser alle oplysningerne om overfølsomhedsreaktioner under punkt

4.

hvis du har

alvorlige nyreproblemer

hvis du har

et meget lavt antal røde blodlegemer

(anæmi)

eller

et meget lavt antal hvide

blodlegemer

(neutropeni).

Tal med lægen,

hvis du mener, noget af dette gælder for dig.

Vær ekstra forsigtig med at tage Trizivir

Nogle personer, som tager Trizivir, har større risiko for alvorlige bivirkninger. Du skal derfor være

opmærksom på disse ekstra risici:

hvis du har en middelsvær eller svær leversygdom

hvis du nogensinde har haft en

leversygdom,

herunder hepatitis B eller C (hvis du har hepatitis B-

infektion, må du kun stoppe din Trizivir-behandling efter aftale med lægen, da det kan give

tilbagefald af hepatitis)

hvis du er meget

overvægtig

(især hvis du er kvinde).

Tal med lægen, før du tager Trizivir, hvis noget af ovennævnte gælder for dig.

Det kan være,

du skal komme hyppigere til kontrol og have taget flere blodprøver, mens du tager medicinen.

Se

punkt 4 for flere oplysninger.

Overfølsomhedsreaktioner over for abacavir

Selv patienter, som ikke har genet HLA-B*5701, kan udvikle en

overfølsomhedsreaktion

(en alvorlig

allergisk reaktion).

Læs alle oplysninger om overfølsomhedsreaktioner grundigt under punkt 4 i

denne indlægsseddel.

Risiko for hjerteanfald

Det kan ikke udelukkes, at abacavir kan øge risikoen for hjerteanfald.

Tal med lægen,

hvis du har problemer med hjertet, hvis du ryger, eller hvis du har andre sygdomme,

der kan øge din risiko for hjertesygdomme såsom forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Du må kun

stoppe med at tage Trizivir efter aftale med lægen.

Hold øje med vigtige symptomer

Nogle personer, som tager Trizivir, udvikler andre tilstande, som kan være alvorlige. Du skal derfor

kende vigtige tegn og symptomer, som du kan holde øje med, mens du tager Trizivir.

Læs om det i ”Andre mulige bivirkninger ved Trizivir” under punkt 4 i denne indlægsseddel.

Beskyt andre mennesker

Hiv-infektion spredes via seksuel kontakt med en hiv-smittet eller via overførsel med inficeret blod

(f.eks. ved at dele injektionsnåle med andre). Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,

hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Brug af anden medicin sammen med Trizivir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin,

for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt

på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Husk også at fortælle det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du begynder at tage en ny medicin,

mens du tager Trizivir.

Tag ikke disse lægemidler sammen med Trizivir:

stavudin eller emtricitabin,

til behandling af

hiv-infektion

anden medicin, der indeholder lamivudin, til behandling af

hiv-infektion

eller

hepatitis B-

infektion

ribavirin eller ganciclovir-injektioner, til behandling af

virusinfektioner

høje doser af

sulfamethoxazol/trimethoprim

, til behandling af

bakterieinfektioner

cladribin (til behandling af

hårcelleleukæmi

Fortæl lægen,

hvis du får nogen af disse lægemidler.

Nogle lægemidler kan øge risikoen for, at du får bivirkninger, eller de kan forværre

bivirkningerne.

Det gælder:

natriumvalproat,

til behandling af

epilepsi

interferon,

til behandling af

virusinfektioner

pyrimethamin, til behandling af

malaria

og andre parasitinfektioner

dapson,

til forebyggelse af

lungebetændelse

og til behandling af hudinfektioner

fluconazol eller flucytosin,

til behandling af

svampeinfektioner

som f.eks.

candida

pentamidin eller atovaquon,

til behandling af parasitinfektioner som f.eks.

pneumocystis jirovecii

lungebetændelse (ofte omtalt som PCP

)

amphotericin eller sulfatmethoxazol/trimethoprim, til behandling af

svampe- og

bakterieinfektioner

probenecid, til behandling af

urinsur gigt

(podagra) og lignende tilstande eller til at øge

virkningen af visse antibiotika

methadon

, som anvendes som

erstatning for heroin

vincristin, vinblastin eller doxorubicin, til behandling af

cancer.

Fortæl lægen,

hvis du tager nogen af disse lægemidler.

Nogle lægemidler påvirker Trizivir

Det gælder:

clarithromycin,

antibiotika

Hvis du tager clarithromycin, skal dosis tages mindst 2 timer før eller efter du tager Trizivir.

phenytoin,

som bruges til at behandle

epilepsi.

Fortæl lægen,

hvis du tager

phenytoin. Lægen vil muligvis holde ekstra øje med dig, mens du tager

Trizivir.

lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder

sorbitol eller andre sukkeralkoholer

(som f.eks.

xylitol, mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt

Fortæl lægen eller apotekspersonalet,

hvis du tager et eller flere af disse lægemidler

Methadon og Trizivir

Abacavir øger den hastighed, hvormed methadon fjernes fra kroppen. Hvis du tager methadon, vil du

blive undersøgt for abstinenssymptomer, og du skal måske have ændret din methadondosis.

Graviditet

Hvis du er gravid, bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal du tale med lægen om

fordele og ulemper for dig og dit barn ved at tage Trizivir under graviditeten.

Trizivir og lignende medicin kan give bivirkninger hos det ufødte barn. Hvis du har taget Trizivir

under din graviditet, kan din læge bede om regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske

undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For de børn, hvis mødre har taget NRTI'er i løbet af

graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen ved bivirkningerne.

Amning

Kvinder, der er hiv-positive, må ikke amme deres børn,

fordi hiv-infektionen kan overføres til

barnet gennem mælken. Indholdsstofferne i Trizivir kan også udskilles i små mængder i mælken.

Hvis du ammer eller planlægger at amme:

Tal med lægen om det straks.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Trizivir kan gøre dig svimmel

og have andre bivirkninger, der gør dig mindre opmærksom.

Før ikke motorkøretøjer eller betjen maskiner,

medmindre du føler, at du har det godt.

3.

Sådan skal du tage Trizivir

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Sørg for at holde jævnlig kontakt til lægen, og hold ikke op med at tage Trizivir

uden at have talt

med lægen om det.

Hvor meget Trizivir skal du tage

Den sædvanlige dosis af Trizivir til voksne er 1 tablet 2 gange daglig.

Tabletterne skal tages regelmæssigt med ca. 12 timers mellemrum.

Synk tabletterne hele med et glas vand. Trizivir kan tages med eller uden mad.

Hvis du har taget for mange Trizivir

Hvis du ved et uheld tager for mange Trizivir, skal du fortælle det til lægen eller apotekspersonalet

eller kontakte nærmeste skadestue for nærmere rådgivning.

Hvis du har glemt at tage Trizivir

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du husker det. Fortsæt derefter

behandlingen som før. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Det er vigtigt at tage Trizivir regelmæssigt, da uregelmæssig indtagelse kan betyde, at medicinen ikke

virker mod hiv-infektionen og det kan øge risikoen for overfølsomhedsreaktioner.

Hvis du holder op med at tage Trizivir

Hvis du af en eller anden grund er holdt op med at tage Trizivir, særligt hvis du mener, at du har

bivirkninger eller på grund af anden sygdom:

Kontakt lægen, før du starter igen.

Lægen vil undersøge, om dine symptomer skyldes en

overfølsomhedsreaktion. Hvis lægen mener, at du har en overfølsomhedsreaktion,

vil du få

besked på aldrig mere at tage Trizivir eller ethvert andet lægemiddel med abacavir

(Kivexa, Triumeq eller Ziagen).

Det er vigtigt, at du følger lægens råd.

Hvis lægen foreslår, at du genoptager behandlingen med Trizivir, kan det være, at du bliver rådet til at

tage første dosis på et sted, hvor du vil have mulighed for hurtigt at få lægehjælp, hvis det skulle blive

nødvendigt.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med Trizivir resulterer ofte i tab af fedt på benene og armene og i ansigtet (lipoatrofi).

Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fuldt reversibelt, når behandlingen med zidovudin

stoppes. Lægen vil undersøge dig for tegn på lipoatrofi. Fortæl det til lægen, hvis du oplever, at du

mister fedt på benene eller armene eller i ansigtet. Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen

med Trizivir stoppes og din hiv-behandling ændres.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Når du er i behandling for hiv, kan det være svært at afgøre, om et symptom er en bivirkning ved

Trizivir eller anden medicin, eller om det skyldes selve hiv-infektionen.

Derfor er det meget vigtigt,

at du fortæller lægen om enhver ændring i dit helbred.

Selv patienter, som ikke har genet HLA-B*5701, kan udvikle

en overfølsomhedsreaktion

alvorlig allergisk reaktion) beskrevet i denne indlægsseddel under overskriften

”Overfølsomhedsreaktioner”.

Det er meget vigtigt, at du læser og forstår oplysningerne om denne alvorlige reaktion.

Ud over de bivirkninger, der nævnes nedenfor for Trizivir,

kan der forekomme andre tilstande i

forbindelse med behandlingen.

Det er vigtigt at læse afsnittet ”Andre mulige bivirkninger ved Trizivir” i denne indlægsseddel.

Overfølsomhedsreaktioner

Trizivir

indeholder

abacavir

(som også er et aktivt stof i

Kivexa, Triumeq

Ziagen

Abacavir kan forårsage en alvorlig allergisk reaktion, kendt som en overfølsomhedsreaktion.

Disse overfølsomhedsreaktioner er set oftere hos patienter, som tager medicin, der indeholder

abacavir.

Hvem får en overfølsomhedsreaktion?

Alle, som tager Trizivir, kan udvikle en overfølsomhedsreaktion over for abacavir. Denne kan blive

livstruende, hvis man forsætter med at tage Trizivir.

Du har større risiko for at udvikle en overfølsomhedsreaktion, hvis du har det gen, der hedder

HLA-

B*5701

(men selv hvis du ikke har den gentype, kan du udvikle overfølsomhed). Det er vigtigt, at du

er blevet testet for dette gen, før du får Trizivir.

Hvis du ved, at du har dette gen, skal du fortælle

det til lægen, før du tager Trizivir.

I et klinisk forsøg udviklede 3-4 ud af 100 patienter, der blev behandlet med abacavir, og som ikke

havde et gen, som kaldes HLA-B*5701, en overfølsomhedsreaktion.

Hvad er symptomerne?

De mest almindelige symptomer er:

feber

(høj temperatur) og

udslæt.

Andre almindelige symptomer er:

kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og udtalt træthed.

Andre symptomer:

Smerter i led og/eller muskler, hævelse af halsen, åndenød, ondt i halsen, hoste, lejlighedsvis

hovedpine,

øjenbetændelse (

konjunktivit

), mundsår, lavt blodtryk, snurren eller følelsesløshed i hænder og/eller

fødder.

Hvornår optræder symptomerne?

En overfølsomhedsreaktion kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt under behandling med Trizivir,

men optræder normalt i de første 6 uger af behandlingen.

Kontakt lægen omgående:

1)

hvis du får udslæt ELLER

2)

du får et eller flere symptomer fra mindst 2 af de følgende grupper:

- feber

- åndenød, ondt i halsen eller hoste

- kvalme, opkastning, diarré eller mavesmerter

- udtalt træthed eller smerter eller generel følelse af at være syg.

Lægen kan råde dig til at stoppe behandlingen med Trizivir.

Hvis du holder op med at tage Trizivir

Hvis du holder op med at tage Trizivir på grund af en overfølsomhedsreaktion,

må du ALDRIG

MERE tage

Trizivir eller noget andet lægemiddel med abacavir (Kivexa, Triumeq eller Ziagen)

da du inden for timer kan risikere et livstruende blodtryksfald, som kan medføre døden.

Hvis du af en eller anden grund er holdt op med at tage Trizivir, særligt hvis du mener, at du har

bivirkninger eller på grund af anden sygdom:

Kontakt lægen, før du starter igen.

Lægen vil undersøge, om dine symptomer skyldes en

overfølsomhedsreaktion. Hvis lægen mener, at du har en overfølsomhedsreaktion,

vil du få besked på

aldrig mere at tage Trizivir eller noget andet lægemiddel med abacavir (Kivexa, Triumeq eller

Ziagen)

. Det er vigtigt, at du følger lægens råd.

I nogle tilfælde er overfølsomhedsreaktioner opstået hos personer, der genoptog behandling med

abacavir, og som kun havde et af symptomerne på oplysningskortet, før de stoppede med at tage

medicinen.

I meget sjældne tilfælde er overfølsomhedsreaktioner opstået hos personer, der genoptog behandling

med abacavir, og som ikke havde nogen symptomer på overfølsomhed, før de stoppede med at tage

medicinen.

Hvis lægen foreslår, at du genoptager behandlingen med Trizivir, kan det være, at du bliver rådet til at

tage første dosis på et sted, hvor du vil have mulighed for hurtigt at få lægehjælp, hvis det skulle blive

nødvendigt.

Hvis du er overfølsom over for Trizivir, bør du aflevere alle dine ubrugte Trizivir tabletter til

destruktion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet.

Der er vedlagt et

oplysningskort

i pakningen med Trizivir for at gøre dig og sundhedspersonalet

opmærksom på overfølsomhedreaktioner over for abacavir.

Tag kortet ud og hav det altid på dig

Meget almindelige bivirkninger

Kan forekomme hos

flere end 1 ud af 10

personer:

hovedpine

kvalme.

Almindelige bivirkninger

Kan forekomme

op til 1 ud af 10

personer:

overfølsomhedsreaktion

opkastning

diarré

mavesmerter

appetitløshed

svimmelhed

træthed, mangel på energi

feber (høj temperatur)

generel følelse af utilpashed

søvnløshed (insomni)

muskelsmerter og ubehag

ledsmerter

hoste

symptomer fra næsen (irritation, løbenæse)

udslæt

hårtab.

Almindelige bivirkninger, som kan ses i blodprøver:

nedsat antal af røde blodlegemer (

anæmi

) eller nedsat antal hvide blodlegemer (

neutropeni

eller

leukopeni

forhøjet leverenzymtal

øget mængde

bilirubin

i blodet (et stof, der dannes i leveren), som kan få huden til at se gul ud.

Ikke almindelige bivirkninger

Kan forekomme hos

op til 1 ud af 100

personer:

stakåndethed

luft i tarmen

kløe

muskelsvaghed.

En ikke almindelig bivirkning, som kan ses i blodprøver:

Fald i antallet af celler, der får blodet til at størkne

(trombocytopeni)

eller i alle slags blodlegemer

(pancytopeni).

Sjældne bivirkninger

Kan forekomme

op til 1 ud af 1000

personer:

sygdom i leveren såsom gulsot, forstørret lever, fedtlever eller leverbetændelse

(hepatitis)

for meget mælkesyre i blodet (laktacidose),

(se afsnittet ”Andre mulige bivirkninger ved Trizivir”)

betændelse i bugspytkirtlen

brystsmerter, sygdom i hjertemuskulaturen

(kardiomyopati)

krampeanfald

depression eller angst, koncentrationsbesvær, døsighed

fordøjelsesbesvær, smagsforstyrrelser

ændring af farven på neglene, huden eller slimhinden inde i munden

influenzalignende symptomer – kulderystelser og svedeture

prikkende fornemmelse i huden

snurren eller svaghed i arme og ben

nedbrydning af muskelvæv

følelsesløshed

hyppig vandladning

forstørrede bryster hos mænd.

Sjældne bivirkninger, som kan ses i blodprøver:

Forhøjet koncentration af et enzym, der hedder amylase

Ophævet funktion af knoglemarven til at danne nye røde blodlegemer

(pure red cell aplasia).

Meget sjældne bivirkninger

Kan forekomme hos

op til 1 ud af 10.000

personer:

Hududslæt i form af blister, som ligner små målskiver (mørk plet omgivet af en næsten farveløs

ring med en mørk kant yderst)

(erythema multiforme)

Udbredt udslæt af blister og afskalninger af huden særligt omkring munden, næsen, øjnene og

kønsdelene

(Stevens-Johnsons syndrom)

, og et alvorligere udslæt, der medfører afskalning af

huden på mere end 30 % af kroppens overflade

(toksisk epidermal nekrolyse)

Kontakt straks lægen, hvis du opdager nogen af disse symptomer.

En meget sjælden bivirkning, som kan ses i dine blodprøver:

Ophævet funktion af knoglemarven til at danne nye røde og hvide blodlegemer

(aplastisk anæmi).

Hvis du får bivirkninger

Tal med lægen eller apotekspersonalet,

hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis

du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Andre mulige bivirkninger ved Trizivir

Trizivir kan medføre andre bivirkninger i forbindelse med hiv-behandling.

Symptomer på infektion eller betændelseslignende reaktioner (inflammation)

Gamle infektioner kan blusse op

Personer med en fremskreden hiv-infektion (aids) har et svagt immunforsvar og har derfor lettere ved

at udvikle alvorlige infektioner (opportunistiske infektioner). Når disse personer begynder på

behandlingen, oplever de måske, at gamle skjulte infektioner blusser op og giver tegn og symptomer

på betændelse. Disse symptomer skyldes sandsynligvis, at kroppens immunforsvar bliver stærkere, så

kroppen begynder at bekæmpe infektionerne. Symptomerne omfatter som regel

feber

samt nogle af

følgende:

hovedpine

mavesmerter

åndenød

I sjældne tilfælde kan immunforsvaret, når det bliver stærkere, også angribe raskt kropsvæv

autoimmune forstyrrelser

). Symptomer på autoimmune forstyrrelser kan opstå mange måneder efter,

at du er startet med at tage medicin til behandling af din hiv-infektion. Symptomerne kan inkludere:

hjertebanken (hurtig eller uregelmæssig hjerterytme) eller rysten

hyperaktivitet (voldsom rastløshed og bevægelse)

svaghed, der starter i hænderne og fødderne og efterfølgende bevæger sig ind mod kroppen.

Hvis du får symptomer på en infektion, mens du tager Trizivir:

Fortæl det til lægen med det samme.

Tag ikke anden medicin mod infektion uden at have talt med

lægen om det.

Laktacidose er en sjælden, men alvorlig bivirkning

Nogle personer, der får Trizivir, kan udvikle en tilstand, der kaldes laktacidose, og samtidig en

forstørret lever.

Laktacidose skyldes ophobning af mælkesyre i kroppen. Det sker sjældent, men hvis det sker, kommer

det normalt efter nogle få måneders behandling. Det kan være livstruende, fordi det kan sætte de indre

organer ud af funktion.

Laktacidose udvikles oftere hos personer, der har en leversygdom, eller er fede (meget overvægtige),

især kvinder.

Tegnene på laktacidose omfatter:

kvalme, opkastning

mavesmerter

generel følelse af utilpashed

appetitløshed, vægttab

dyb, hurtig, besværet vejrtrækning

følelsesløshed eller svaghed i lemmerne.

Undervejs i behandlingen holder lægen øje med tegn på laktacidose. Hvis du får nogen af ovennævnte

symptomer eller andre symptomer, som bekymrer dig:

Gå til lægen så hurtigt som muligt.

Problemer med knoglerne

Nogle personer, som er i kombinationsbehandling for hiv, udvikler en tilstand, der hedder

osteonekrose. Ved denne tilstand dør dele af knoglevævet på grund af nedsat blodforsyning til

knoglerne. Der er større risiko for at få denne tilstand:

hvis du har været i kombinationsbehandling i lang tid

hvis du tager en slags antiinflammatorisk medicin, der hedder kortikosteroider

hvis du drikker alkohol

hvis dit immunforsvar er stærkt nedsat

hvis du er overvægtig.

Tegnene på osteonekrose omfatter:

stive led

ømhed og smerter (især i hofte, knæ eller skulder)

bevægelsesbesvær.

Hvis du får et af disse symptomer:

Fortæl det til lægen.

Andet, som kan vise sig i blodprøver

Trizivir kan også forårsage:

forhøjet niveau af mælkesyre i blodet, som i sjældne tilfælde kan føre til laktacidose.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Trizivir indeholder:

De aktive stoffer i hver Trizivir filmovertrukken tablet er 300 mg abacavir (som sulfat), 150 mg

lamivudin og 300 mg zidovudin.

Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat og magnesiumstearat i

tabletkernen. Tabletternes filmovertræk indeholder hypromellose, titandioxid, polyethylenglycol,

indigocarmin aluminiumslak og gult jernoxid.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Trizivir 300 mg/150 mg/300 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg abacavir (som sulfat), 150 mg lamivudin og 300 mg

zidovudin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Blå-grønne, kapselformede, filmovertrukne tabletter præget med ”GX LL1” på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Trizivir er indiceret til behandling af humant immundefektvirus (hiv)-infektion hos voksne (se pkt. 4.4

og 5.1). Dette kombinationspræparat erstatter de tre stoffer (abacavir, lamivudin og zidovudin) brugt

separat i tilsvarende doser. Det anbefales, at behandlingen startes med abacavir, lamivudin og

zidovudin særskilt i de første 6-8 uger (se pkt. 4.4). Valget af denne faste kombination bør ikke alene

baseres på kriterier for mulig compliance, men fortrinsvis på den forventede effekt og sikkerhed, som

er knyttet til de tre nukleosidanaloger.

Påvisning af fordelen ved Trizivir er hovedsageligt baseret på resultater af studier hos tidligere

ubehandlede patienter eller patienter, som tidligere har modtaget moderat antiretroviral behandling, og

hvor sygdommen ikke er fremskreden. Hos patienter med høj virusbyrde (> 100.000 kopier/ml)

kræver valget af behandling særlig overvejelse (se pkt. 5.1).

Den virologiske suppression, som opnås med dette tripel-nukleosidregime, kan overordnet være

inferiør til den, som opnås med andre multibehandlingsregimer, specielt regimer indeholdende

boostede proteasehæmmere eller ikke-nukleosid revers transkriptasehæmmere. Behandling med

Trizivir bør derfor kun overvejes i særlige tilfælde (f.eks. ved samtidig tuberkulose).

Før initiering af behandling med abacavir skal alle hiv-patienter, uanset race, screenes for eventuelt at

være bærer af HLA-B*5701-allel (se pkt. 4.4). Abacavir må ikke anvendes til patienter, der bærer

HLA-B*5701-allel.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Behandling bør ordineres af en læge med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Den anbefalede dosis Trizivir til voksne (fra 18 år) er 1 tablet 2 gange daglig.

Trizivir kan tages med eller uden mad.

Der findes særskilte præparater med abacavir, lamivudin og zidovudin, hvis seponering af et af de

aktive indholdsstoffer i Trizivir eller dosisreduktion er påkrævet.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Mens det ikke er nødvendigt med dosisjustering af abacavir hos patienter med nedsat nyrefunktion, er

koncentrationerne af lamivudin og zidovudin øget hos patienter med nedsat nyrefunktion som følge af

nedsat clearance. Da dosisjustering af disse stoffer kan være påkrævet, anbefales det derfor, at

særskilte præparater med abacavir, lamivudin og zidovudin gives til patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance ≤ 50 ml/min). Læger henvises til produktresuméerne for hvert af disse lægemidler.

Trizivir bør ikke gives til patienter med nyresvigt (se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Abacavir metaboliseres primært i leveren. Der foreligger ingen kliniske data for patienter med moderat

til svært nedsat leverfunktion, hvorfor Trizivir ikke anbefales, medmindre det vurderes nødvendigt.

Hos patienter med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 5-6) er omhyggelig monitorering

påkrævet, herunder monitorereing af plasmakoncentrationen af abacavir, hvis det er muligt (se pkt. 4.4

og 5.2).

Ældre

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen farmakokinetiske data for patienter over 65 år. Der

tilrådes særlig forsigtighed i denne aldersgruppe på grund af aldersbetingede ændringer, såsom den

nedsatte nyrefunktion og ændringer i hæmatologiske parametre.

Pædiatrisk population

Trizivirs sikkerhed og virkning hos børn og unge er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Dosisjustering hos patienter med hæmatologiske bivirkninger

Dosisjustering af zidovudin kan være nødvendig, hvis hæmoglobinniveauet falder under 9 g/dl eller

5,59 mmol/l, eller neutrofiltallet falder under 1,0 x 10

/l (se pkt. 4.3 og 4.4). Da dosisjustering ikke er

mulig med Trizivir, bør der bruges særskilte præparater med abacavir, lamivudin og zidovudin. Læger

henvises til produktresuméerne for hvert af disse lægemidler.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført under

pkt. 6.1. Se pkt. 4.4 og 4.8.

Patienter med nyresvigt i slutstadiet.

På grund af det aktive indholdsstof zidovudin er Trizivir kontraindiceret hos patienter med unormalt

lavt neutrofiltal (< 0,75 x 10

/l) eller unormalt lavt hæmoglobinniveau (< 7,5 g/dl eller 4,65 mmol/l)

(se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

De særlige advarsler og forsigtighedsregler, som er relevante for abacavir, lamivudin og zidovudin, er

inkluderet i dette afsnit. Der er ingen yderligere relevante forsigtighedsregler eller advarsler for

kombinationen Trizivir.

Overfølsomhedsreaktioner

(se også pkt.

4.8)

Abacavir er associeret med en risiko for overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.8), karakteriseret ved

feber og/eller udslæt med andre symptomer, som indikerer multiorganinvolvering. Der er observeret

overfølsomhedsreaktioner ved brug af abacavir, nogle af livstruende karakter og i sjældne tilfælde

dødelige, hvis der ikke gives hensigtsmæssig behandling.

Risikoen for at udvikle en overfølsomhedsreaktion over for abacavir er høj hos de patienter, der er

bærer af HLA-B*5701-allel. Derimod er frekvensen af en overfølsomhedsreaktion over for abacavir

rapporteret med lavere frekvens hos patienter, der ikke er bærer af dette allel.

Derfor bør følgende overholdes:

HLA-B*5701-status skal altid være dokumenteret før initiering af behandling

Trizivir bør aldrig anvendes til patienter med positiv HLA-B*5701-status, ej heller til

patienter med negativ HLA-B*5701-status med tidligere mistanke om en

overfølsomhedsreaktion over for et behandlingsregime indeholdende abacavir (f.eks. Kivexa,

Ziagen, Triumeq).

Trizivir skal seponeres uden forsinkelse

, selv hos patienter uden HLA-B*5107 allel, hvis

der opstår mistanke om en overfølsomhedsreaktion. Forsinkelse i seponering af Trizivir efter

indtrædelse af en overfølsomhedsreaktion kan resultere i en livstruende situation.

Efter seponering af Trizivir grundet formodet overfølsomhedsreaktion må behandling med

Trizivir

eller andre lægemidler, som indeholder abacavir

(f.eks. Kivexa, Ziagen, Triumeq),

aldrig genoptages

Genoptagelse af behandling med præparater indeholdende abacavir efter en formodet

overfølsomhedsreaktion over for abacavir kan resultere i omgående tilbagevenden af

symptomer inden for timer. Denne tilbagevenden er sædvanligvis alvorligere end ved den

initiale præsentation og kan inkludere livstruende hypotension og død.

For at undgå genoptagelse af abacavir-behandling bør patienter, der har oplevet en formodet

overfølsomhedsreaktion, instrueres i at bortskaffe deres resterende Trizivir-tabletter.

Klinisk beskrivelse af overfølsomhedsreaktion over for abacavir

Overfølsomhedsreaktioner over for abacavir er karakteriseret gennem kliniske studier og via

post

marketing follow-up

. Symptomerne fremkom normalt indenfor de første seks uger (mediantid til debut

var 11 dage) efter behandlingsstart med abacavir,

selvom disse reaktioner kan opstå på et hvilket

som helst tidspunkt under behandlingen.

Næsten alle overfølsomhedsreaktioner over for abacavir omfatter feber og/eller udslæt. Andre tegn og

symptomer observeret som en del af en overfølsomhedsreaktion over for abacavir er beskrevet i

detaljer i pkt. 4.8 (

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

) og inkluderer luftvejssymptomer og

gastrointestinale symptomer.

Disse symptomer kan føre til fejldiagnosticering af overfølsomhed som respiratorisk sygdom

(pneumoni, bronkitis, faryngitis) eller gastroenteritis

Symptomerne i forbindelse med en overfølsomhedsreaktion forværres ved fortsat behandling og kan

være livstruende. Symptomerne bedres sædvanligvis ved seponering af abacavir.

I sjældne tilfælde oplever patienter, der er stoppet behandling med abacavir af andre grunde end

symptomer på en overfølsomhedsreaktion, også livstruende reaktioner indenfor timer efter

genoptagelse af abacavir-behandling (se pkt. 4.8

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

). Genstart af

abacavir hos disse patienter skal foregå under omstændigheder, hvor medicinsk assistance er hurtig

tilgængelig.

Laktacidose

Der er rapporteret tilfælde af laktacidose, sædvanligvis i forbindelse med hepatomegali, med

fedtinfiltration ved brug af zidovudin. Tidlige symptomer (symptomatisk hyperlaktatæmi) omfatter

lette fordøjelsessymptomer (kvalme, opkastning og abdominalsmerter), uspecifik utilpashed,

appetitløshed, vægttab, respiratoriske symptomer (hurtigt åndedræt og/eller dybe indåndinger) eller

neurologiske symptomer (herunder muskelsvaghed).

Laktacidose har en høj dødelighed og kan være forbundet med pancreatitis, leversvigt eller nyresvigt.

Laktacidose opstod almindeligvis efter få eller flere måneders behandling.

Behandling med zidovudin bør stoppes i tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi og metabolisk

acidose/laktacidose, fremadskridende hepatomegali eller hurtigt stigende aminotransferaseniveauer.

Der bør udvises forsigtighed ved administration af zidovudin til patienter (specielt overvægtige

kvinder) med hepatomegali, hepatitis eller andre kendte risikofaktorer for leversygdomme og

fedtinfiltration på leveren (herunder visse typer medicin og alkohol). Patienter med hepatitis C, som er

i behandling med alfa interferon og ribavirin, kan være specielt udsatte.

Patienter, der er i risikogruppen, skal følges tæt.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i variende grad, hvilket er mest

udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos

hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero

og/eller postnatalt.

Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst

rapporterede bivirkninger er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske

forstyrrelser (hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Bivirkningerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). I hvilken udstrækning sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller

permanente er p.t. ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med svære

kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været eksponeret for

nukleosid-/nukleotid-analoger

in utero

. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger

vedrørende brug af antiretroviral behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal

hiv-overførsel.

Lipoatrofi

Behandling med zidovudin er blevet forbundet med tab af subkutant fedt, hvilket er blevet kædet

sammen med mitokondriel toksicitet. Incidensen og sværhedsgraden af lipoatrofi er relateret til

kumulativ eksponering. Tab af fedt er mest tydeligt i ansigtet og på lemmer og balder og er muligvis

ikke reversibelt, hvis der skiftes til en zidovudin-fri behandling. Patienter skal undersøges

regelmæssigt for tegn på lipoatrofi under behandling med zidovudin og lægemidler, som indeholder

zidovudin (Combivir og Trizivir). Hvis der er mistanke om lipoatrofi, skal behandlingen skiftes til et

andet regime.

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Hæmatologiske bivirkninger

Anæmi, neutropeni og leukopeni (som regel sekundært til neutropeni) kan forventes at forekomme hos

patienter, der behandles med zidovudin. Det ses hyppigere ved høje doser zidovudin

(1.200 - 1.500 mg/dag) og hos patienter med dårlig knoglemarvsreserve forud for behandlingen,

særligt ved fremskreden hiv-infektion. Hæmatologiske parametre bør derfor monitoreres omhyggeligt

(se pkt. 4.3) hos patienter i behandling med Trizivir. Disse hæmatologiske påvirkninger observeres

sædvanligvis først efter 4 til 6 ugers behandling. Hos patienter med fremskreden symptomatisk hiv-

sygdom anbefales det generelt, at der tages blodprøver mindst hver anden uge i de første 3 måneder af

behandlingen og derefter mindst en gang om måneden.

Hos patienter med hiv-infektion i tidligt stadium er hæmatologiske bivirkninger sjældne. Blodprøver

kan derfor tages sjældnere, afhængigt af patientens almene tilstand, f.eks. med 1-3 måneders

mellemrum. Yderligere kan dosisjustering af zidovudin være nødvendig, hvis der opstår svær anæmi

eller myelosuppression under behandling med Trizivir eller hos patienter med forud eksisterende

knoglemarvspåvirkning f.eks. hæmoglobin < 9 g/dl (5,59 mmol/l) eller neutrofiltal < 1,0 x 10

/l) (se

pkt. 4.2). Da dosisjustering af Trizivir ikke er mulig, bør der anvendes særskilte præparater med

zidovudin, abacavir og lamivudin. Læger henvises til produktinformationen for hvert af disse

lægemidler.

Pancreatitis

Der er set sjældne tilfælde af pancreatitis hos patienter i behandling med abacavir, lamivudin og

zidovudin. Det er dog usikkert, om tilfældene skyldtes behandling med disse lægemidler eller den

underliggende hiv-sygdom. Behandling med Trizivir bør stoppes omgående, hvis der opstår kliniske

tegn, symptomer eller unormale laboratoriefund, som tyder på udvikling af pancreatitis.

Leversygdomme

Hvis lamivudin anvendes samtidigt til behandling af såvel hiv som HBV, kan der findes yderligere

information i produktresumeet for Zeffix vedrørende behandling af hepatitis B med lamivudin.

Sikkerheden og effekten af Trizivir er ikke klarlagt hos patienter med underliggende leversygdomme.

Trizivir anbefales ikke til patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

Patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral kombinationsbehandling har

større risiko for alvorlige og potentielt fatale leverbivirkninger. Ved samtidig behandling af hepatitis B

eller C med antivirale midler, henvises til oplysninger om disse produkter.

Hvis behandlingen med Trizivir afbrydes hos hiv-patienter med hepatitis B-virusinfektion, bør der

foretages periodisk monitorering af både leverfunktionen og markører for HBV-replikationen, idet

seponeringen af lamivudin kan medføre akut forværrelse af hepatitis (se også i produktresumeet for

Zeffix).

Hos patienter med leverinsufficiens, herunder kronisk aktiv hepatitis, ses oftere abnorm leverfunktion i

forbindelse med den antiretrovirale behandling, og disse patienter bør kontrolleres i henhold til

standardpraksis. Hvis der er tegn på forværring af leversygdommen hos disse patienter, bør afbrydelse

eller ophør af behandlingen overvejes.

Hiv-patienter co-inficeret med hepatitis B eller C

På grund af en øget risiko for anæmi bør ribavirin og zidovudin ikke anvendes samtidig (se pkt. 4.5).

Børn og unge

Da de tilgængelige data er utilstrækkelige, anbefales brugen af Trizivir ikke til børn eller unge. Det

kan være særligt vanskeligt at identificere overfølsomhedsreaktioner i denne patientpopulation.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mykobakterielle infektioner og

pneumocystis jirovecii

pneumoni. Alle inflammatoriske

symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune sygdomme (som f.eks.

Graves´ sygdom og autoimmun hepatitis) er også blevet rapporteret i forbindelse med

immunreaktivering; dog er den rapporterede tid til frembrud mere variabel, og frembrud kan

forekomme mange måneder efter behandlingsstart.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-sygdom og/eller

hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler

(CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider,

alkoholforbrug, svær immunsuppression, højere

Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever

ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes til at søge læge.

Opportunistiske infektioner

Patienter bør orienteres om, at Trizivir eller anden antiretroviral behandling ikke helbreder hiv-

infektionen, og at de stadig kan få opportunistiske infektioner eller andre komplikationer af hiv-

infektionen. Patienter bør derfor fortsat følges tæt af læger med erfaring i behandling af disse

sygdomme, som ledsager hiv.

Myokardieinfarkt

Observationsstudier har vist en forbindelse mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. I disse

studier udgjordes patientgruppen hovedsageligt af patienter, der havde erfaring med antiretroviral

behandling. Data fra kliniske studier viste et begrænset antal myokardieinfarkt, og en let forøget risiko

kunne ikke afvises. Generelt viser tilgængelige data fra kohortestudier og randomiserede studier

inkonsistens, således kan der hverken be- eller afkræftes en årsagssammenhæng mellem abacavir

behandling og risiko for myokardieinfarkt. Indtil nu er der ingen kendt biologisk mekanisme, som kan

forklare en potentielt forøget risiko. Ved ordinering af Trizivir bør man så vidt muligt forsøge at

minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipidæmi).

Overførsel/transmission

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Interaktion med lægemidler

Der er indtil nu utilstrækkelige data om effekten og sikkerheden ved Trizivir givet sammen med

NNRTI’er eller PI’er (se pkt. 5.1).

Trizivir må ikke tages sammen med andre lægemidler indeholdende lamivudin eller lægemidler

indeholdende emtricitabin.

Samtidig anvendelse af stavudin og zidovudin frarådes (se pkt. 4.5).

Kombination af lamivudin med cladribin anbefales ikke (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Trizivir indeholder abacavir, lamivudin og zidovudin, og derfor er interaktioner, påvist individuelt for

disse, relevante for Trizivir. Kliniske studier har vist, at der ikke er klinisk signifikante interaktioner

mellem abacavir, lamivudin og zidovudin.

Abacavir metaboliseres via UDP-glucuronosyltransferase (UGT)-enzymer og alkoholdehydrogenase.

Samtidig administration af UGT-enzym-induktorer eller -hæmmere eller af forbindelser, der

elimineres via alkoholdehydrogenase, kan ændre eksponeringen over for abacavir. Zidovudin

metaboliseres primært via UGT-enzymer. Samtidig administration af UGT-enzym-induktorer eller -

hæmmere kan ændre eksponeringen over for zidovudin. Lamivudin udskilles renalt. Aktiv renal

udskillelse af lamivudin via urinen medieres af organisk kation transportører (OCT´er). Samtidig

administration af lamivudin og hæmmere af organisk kation transportører kan muligvis øge

eksponeringen over for lamivudin.

Abacavir, lamivudin og zidovudin bliver ikke metaboliseret signifikant af cytokrom P

-enzymer

(såsom CYP3A4, CYP2C9 eller CYP2D6), og de hverken hæmmer eller inducerer dette

enzymsystem. Der er derfor ringe risiko for interaktioner med antiretrovirale proteaseinhibitorer, non-

nukleosider og andre lægemidler, som metaboliseres af væsentlige P

-enzymer.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne. Listen nedenfor bør ikke betragtes som værende

fuldstændig, men er repræsentativ for de lægemiddelklasser, der er undersøgt.

Lægemidler efter

terapeutisk område

Interaktion

Geometrisk middelændring (%)

(Mulig mekanisme)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

ANTIRETROVIRALE LÆGEMIDLER

Didanosin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Dosisjustering ikke nødvendig.

Didanosin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Didanosin / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

Stavudin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Samtidig anvendelse frarådes.

Stavudin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Stavudin / zidovudin

In vitro

antagonisme af anti-hiv-

aktivitet mellem stavudin og

zidovudin kan resultere i nedsat

virkning af begge lægemidler.

LÆGEMIDLER MOD INFEKTIONER

Atovaquon / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

På grund af begrænsede data

kendes den kliniske betydning

ikke.

Atovaquon / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Atovaquon / zidovudin

(750 mg 2 gange daglig med

mad / 200 mg 3 gange

daglig)

Zidovudin: AUC

33 %

Atovaquon: AUC

Clarithromycin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Administration af Trizivir og

clarithromycin skal ske med

mindst 2 timers interval

Clarithromycin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Clarithromycin / zidovudin

(500 mg 2 gange daglig /

100 mg hver 4. time)

Zidovudin: AUC

12 %

Trimethoprim/sulfamethoxaz

(sulfa/trim) / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Dosisjustering ikke nødvendig

for Trizivir, medmindre patienten

har nedsat nyrefunktion (se pkt.

4.2).

Når samtidig behandling med

sulfa/trim er påkrævet, bør

patienten monitoreres klinisk.

Høje doser af

trimethoprim/sulfamethoxazol til

behandling af

Pneumocystis

jirovecii

pneumoni (PCP) og

toksoplasmose er ikke undersøgt

og bør undgås.

Trimethoprim/sulfamethoxaz

(sulfa/trim) / lamivudin

(160 mg / 800 mg én gang

daglig i 5 dage / 300 mg

enkeltdosis)

Lamivudin: AUC

40 %

Trimethoprim: AUC

Sulfamethoxazol: AUC

(Hæmning af organisk kation

transportører)

Trimethoprim/sulfamethoxaz

(sulfa/trim) / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

LÆGEMIDLER MOD SVAMPEINFEKTIONER

Fluconazol / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

På grund af begrænsede data

kendes den kliniske betydning

ikke. Monitorer for tegn på

zidovudintoksicitet (se pkt. 4.8).

Fluconazol / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Fluconazol / zidovudin

(400 mg én gang daglig / 200

mg 3 gange daglig)

Zidovudin: AUC

74 %

(Hæmning af UGT)

ANTIMYKOTIKA

Rifampicin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Risiko for moderat nedsat

plasmakoncentration af abacavir på

grund af induktion af UGT.

Data er utilstrækkelige; der kan

ikke gives anbefalinger om

dosisjustering.

Rifampicin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Rifampicin / zidovudin

(600 mg én gang daglig / 200

mg 3 gange daglig)

Zidovudin: AUC

48 %

(UGT-induktion)

ANTIKONVULSIVA

Phenobarbital / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Risiko for moderat nedsat

plasmakoncentration af abacavir på

grund af induktion af UGT.

Data er utilstrækkelige; der kan

ikke gives anbefalinger om

dosisjustering.

Phenobarbital / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Phenobarbital / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

Risiko for moderat nedsat

plasmakoncentration af zidovudin

på grund af induktion af UGT.

Phenytoin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Risiko for moderat nedsat

plasmakoncentrationer af abacavir

på grund af induktion af UGT.

Data er utilstrækkelige; der kan

ikke gives anbefalinger om

dosisjustering.

Monitorer

phenytoinkoncentrationen.

Phenytoin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Phenytoin / zidovudin

Phenytoin: AUC



Valproinsyre / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

På grund af begrænsede data

kendes den kliniske betydning

ikke. Monitorer for tegn på

zidovudintoksicitet (se pkt. 4.8).

Valproinsyre / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Valproinsyre / zidovudin

(250 mg eller 500 mg 3

gange daglig / 100 mg 3

gange daglig)

Zidovudin: AUC

80 %

(Hæmning af UGT)

ANTIHISTAMINER (HISTAMIN H

2

-RECEPTORANTAGONISTER)

Ranitidin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Dosisjustering ikke nødvendig.

Ranitidin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Der forventes ikke klinisk

signifikant interaktion. Ranitidin

elimineres kun delvist via det

renale organisk kation

transportsystem.

Ranitidin / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

Cimetidin / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

Dosisjustering ikke nødvendig.

Cimetidin / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Der forventes ikke klinisk

signifikant interaktion. Cimetidin

elimineres kun delvist via det

renale organisk kation

transportsystem.

Cimetidin / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

CYTOTOKSISKE LÆGEMIDLER

Cladribin/Lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

In vitro

hæmmer lamivudin den

intracellulære fosforylering af

cladribin, hvilket kan medføre en

potentiel risiko for manglende

effekt af cladribin, hvis

kombinationen anvendes klinisk.

Nogle kliniske fund understøtter

også en mulig interaktion mellem

lamivudin og cladribin.

Derfor frarådes samtidig brug af

lamivudin og cladribin (se pkt.

4.4).

OPIOIDER

Methadon / abacavir

(40-90 mg én gang daglig i

14 dage / 600 mg

enkeltdosis, derefter 600 mg

2 gange daglig i 14 dage)

Abacavir: AUC

35 %

Methadon: CL/F

22 %

På grund af begrænsede data

kendes den kliniske betydning

ikke. Monitorer for tegn på

zidovudintoksicitet (se pkt. 4.8).

Dosisjustering af methadon

forventes ikke at være nødvendig

for størsteparten af patienterne.

Re-titrering af methadon kan

være nødvendigt i enkelte

tilfælde.

Methadon / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Methadon / zidovudin

(30-90 mg én gang daglig /

200 mg hver 4. time)

Zidovudin: AUC

43 %

Methadon: AUC

RETINOIDER

Retinoid-forbindelser

(f.eks. isotretinoin) / abacavir

Interaktion ikke undersøgt, men er

mulig på grund af fælles

eliminationsvej via

alkoholdehydrogenase

Data er utilstrækkelige; der kan

ikke gives anbefalinger om

dosisjustering.

Retinoid-forbindelser

(f.eks. isotretinoin) /

lamivudin

Ingen interaktionsstudier

Interaktion ikke undersøgt.

Retinoid-forbindelser

(f.eks. isotretinoin) /

zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

URIKOSURISKE LÆGEMIDLER

Probenecid / abacavir

Interaktion ikke undersøgt.

På grund af begrænsede data

kendes den kliniske betydning

ikke. Monitorer for tegn på

zidovudintoksicitet (se pkt. 4.8).

Probenecid / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Probenecid / zidovudin

(500 mg 4 gange daglig / 2

mg/kg 3 gange daglig)

Zidovudin AUC

106 %

(Hæmning af UGT)

ANDRE

Ethanol / abacavir

(0,7 g/kg enkeltdosis / 600

mg enkeltdosis)

Abacavir: AUC

41 %

Ethanol: AUC

(Hæmning af

alkoholdehydrogenase).

Dosisjustering ikke nødvendig.

Ethanol / lamivudin

Interaktion ikke undersøgt.

Ethanol / zidovudin

Interaktion ikke undersøgt.

Sorbitol opløsning (3,2 g,

10,2 g, 13,4 g) / lamivudin

Enkelt dosis lamivudin oral

opløsning 300 mg

Lamivudin:

14 %; 32 %; 36 %

Undgå så vidt muligt vedvarende

administration af Trizivir

sammen med sorbitolholdige

lægemidler og andre osmotisk

virkende polyalkoholer eller