Thorinane

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
enoxaparinnatrium
Tilgængelig fra:
Pharmathen S.A.
ATC-kode:
B01AB05
INN (International Name):
enoxaparin sodium
Terapeutisk gruppe:
Antitrombotisk agenter,
Terapeutisk område:
Venøs tromboembolisme
Terapeutiske indikationer:
Thorinane er angivet for voksne til: - Forebyggelse af venøs tromboemboli, især hos patienter, der gennemgår ortopædisk, generelt eller onkologiske kirurgi. - Forebyggelse af venøs tromboemboli hos patienter, sengeliggende på grund af akut sygdom, herunder akut hjertesvigt, akut respirationssvigt, alvorlige infektioner, samt forværring af reumatiske sygdomme, der forårsager blokering af patienten (gælder for styrker på 40 mg/0. 4 mL). Behandling af dyb venøs trombose (DVT), kompliceret eller ukompliceret ved lungeemboli. Behandling af ustabil angina og non Q bølge myokardieinfarkt, i kombination med acetylsalicylsyre (ASA). - Behandling af akutte ST-segment elevation myocardial infarction (STEMI), herunder patienter, der behandles konservativt eller der vil senere gennemgå perkutan koronar angioplastik (gælder for styrker på 60 mg/0. 6 mL, 80 mg/0. 8 mL og 100 mg/1 mL). - Blodprop forebyggelse i den ekstrakorporale cirkulation under hæmodialyse. Forebyggelse og behandling af forskellige lidelser relateret t
Produkt oversigt:
Revision: 2
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003795
Autorisation dato:
2016-09-14
EMEA kode:
EMEA/H/C/003795

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Thorinane 2.000 IE (20 mg)/0,2 ml injektionsvæske, opløsning

Enoxaparinnatrium

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Sådan skal du bruge Thorinane

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Thorinane indeholder det aktive stof enoxaparinnatrium, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

lavmolekylære hepariner.

Thorinane virker på to måder.

1) Det forhindrer eksisterende blodpropper i at blive større. Det hjælper kroppen med at nedbryde

blodpropperne, så de ikke gør skade.

2) Det forhindrer, at der dannes blodpropper i blodet.

Thorinane kan anvendes til:

At behandle blodpropper i blodet

At forhindre, at der dannes blodpropper i blodet i følgende situationer:

Før og efter en operation

Under en periode med begrænset bevægelighed på grund af akut sygdom

Hvis du har ustabil angina pectoris (hvor der kun kommer begrænset blod til hjertet)

Efter et hjertetilfælde

At forhindre, at blodet størkner i slangerne på en dialysemaskine (bruges til personer med

alvorlige nyreproblemer).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Brug ikke Thorinane:

Hvis du er allergisk over for enoxaparinnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6). Tegn på en allergisk reaktion kan være: Udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Hvis du er allergisk over for heparin eller andre lavmolekylære hepariner som f.eks.

nadroparin, tinzaparin eller dalteparin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du haft en allergisk reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

de celler, der får blodet til at størkne (blodplader) (denne reaktion kaldes heparininduceret

trombocytopeni) inden for de seneste 100 dage, eller hvis du har antistoffer mod enoxaparin i

blodet.

Hvis du bløder kraftigt, eller hvis du har en sygdom med en høj risiko for blødning (f.eks.

mavesår, eller hvis du for nyligt er blevet opereret i hjernen eller øjnene), eller hvis du for

nyligt har haft en hjerneblødning.

Hvis du får Thorinane til behandling af blodpropper i kroppen og inden for 24 timer skal have

en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse eller skal have foretaget lumbalpunktur.

Advarsler og forsigtighedsregler

Thorinane bør ikke umiddelbart udskiftes med anden medicin, der tilhører gruppen af lavmolekylære

hepariner. Det skyldes, at de ikke er helt ens, ikke virker på samme måde og ikke skal anvendes på

samme måde.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Thorinane:

hvis du har haft en reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

blodplader

hvis du skal have en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse (se ”Operationer og

bedøvelse”): et tidsinterval mellem brug af Thorinane og denne procedure skal overholdes

hvis du har fået indsat en hjerteklap

hvis du har endocarditis (en infektion i den hinde, der dækker hjertets inderside)

hvis du tidligere har haft mavesår

hvis du for nyligt har haft et slagtilfælde

hvis du har forhøjet blodtryk

hvis du har sukkersyge (diabetes) eller problemer med blodårerne i øjet/øjnene på grund af

diabetes (kaldes diabetisk retinopati)

hvis du for nyligt er blevet opereret i øjnene eller hjernen

hvis du er ældre (over 65 år) og især, hvis du er over 75 år

hvis du har nyreproblemer

hvis du har leverproblemer

hvis du vejer for lidt eller for meget

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (kan ses i en blodprøve)

hvis du bruger medicin, der påvirker blodets evne til at størkne (se nedenstående afsnit ”Brug

af anden medicin sammen med Thorinane”).

Du skal måske have taget en blodprøve, før du begynder at bruge denne medicin og med jævne

mellemrum, mens du bruger medicinen. På den måde kan lægen kontrollere mængden af blodplader

(blodceller, der er involveret i blodets størkning) og kalium i blodet.

Brug af anden medicin sammen med Thorinane

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Warfarin – et blodfortyndende lægemiddel

Acetylsalicylsyre, clopidogrel eller andre lægemidler, der bruges til at forhindre dannelse af

blodpropper (se også punkt 3, ”Skift mellem blodfortyndende medicin”)

Dextran-indsprøjtning – bruges som erstatning for blod

Ibuprofen, diclofenac, ketorolac og andre lægemidler kendt som non-steroide anti-

inflammatoriske stoffer, som anvendes til behandling af smerter og hævelse i forbindelse med

gigt og andre sygdomme

Prednisolon, dexamethason og andre lægemidler til behandling af astma, leddegigt og andre

sygdomme

Medicin, som øger indholdet at kalium i blodet, f.eks. kaliumholdig salterstatning,

vanddrivende midler, nogle typer hjertemedicin.

Operationer og bedøvelse

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du skal have foretaget en rygmarvspunktur eller en operation, hvor du skal have en

rygmarvsbedøvelse eller epidural bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du får Thorinane. Se afsnittet

”Brug ikke Thorinane”. Fortæl også lægen, hvis du har problemer med ryggen, eller hvis du

nogensinde er blevet opereret i ryggen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du må ikke få lægemidlet, hvis du er gravid og har en mekanisk hjerteklap, da du kan have en større

risiko for at få blodpropper. Lægen vil drøfte dette med dig.

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge lægen til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Thorinane påvirker ikke evnen til at køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Sundhedspersonalet bør notere præparatets handelsnavn og batchnummer i din journal.

Thorinane indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Thorinane

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Sådan får du lægemidlet

Du vil få Thorinane af en læge eller sygeplejerske. Det skyldes, at det skal gives som en

indsprøjtning.

Når du bliver udskrevet, skal du muligvis fortsætte med at bruge Thorinane og give det til dig selv

(se nedenstående anvisninger i, hvordan du skal gøre dette).

Thorinane gives normalt som en indsprøjtning under huden (subkutant).

Thorinane kan gives som en indsprøjtning i en vene (intravenøst) efter bestemte typer hjerteanfald

eller operationer.

Thorinane kan sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen.

Thorinane må ikke sprøjtes ind i en muskel.

Så meget får du

Lægen beslutter, hvor meget af lægemidlet du skal have. Den mængde, du får, afhænger af,

hvorfor du får det.

Hvis du har problemer med nyrerne, vil du muligvis få en mindre dosis Thorinane.

1. Behandling af blodpropper

Den sædvanlige dosis er 150 IE (1,5 mg) pr. kg legemsvægt en gang dagligt eller 100 IE

(1 mg) pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

2. Til forebyggelse af blodpropper i følgende situationer:

Operation eller perioder med sengeleje/begrænset bevægelighed på grund af sygdom

Dosis afhænger af risikoen for, at du får en blodprop. Du vil få 2.000 IE (20 mg) eller 4.000 IE

(40 mg) Thorinane dagligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du skal opereres, vil du normalt få den første indsprøjtning 2 timer eller 12 timer inden

operationen.

Hvis du ligger i sengen/har begrænset bevægelighed på grund af sygdom, vil du normalt få

4.000 IE (40 mg) Thorinane dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal behandles med Thorinane.

Efter et hjerteanfald

Thorinane kan anvendes ved to forskellige former for hjerteanfald, STEMI (myokardieinfarkt med ST-

elevation) eller non-STEMI (NSTEMI, myokardieinfarkt uden ST-elevation). Den dosis Thorinane, du

får, afhænger af din alder og den type hjerteanfald, du har haft.

Hjerteanfald af typen NSTEMI:

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er under 75 år:

Du får en startdosis på 3.000 IE (30 mg) Thorinane som en indsprøjtning i en vene.

Straks efter indsprøjtningen i venen vil du også få lægemidlet som en indsprøjtning under

huden (subkutan injektion). Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver

12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er 75 år og derover:

Den sædvanlige dosis er 75 IE (0,75 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Den højeste dosis Thorinane, der gives i de to første indsprøjtninger, er 7.500 IE (75 mg).

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Til patienter, der får foretaget perkutan koronar intervention (ballonudvidelse):

Afhængigt af, hvornår du sidst har fået Thorinane, vil lægen beslutte, om du skal have yderligere

en dosis af dette lægemiddel inden ballonudvidelsen.

Det vil blive givet som en indsprøjtning i en vene.

3. Forebyggelse af blodstørkning i slangerne på dialysemaskiner

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt.

Thorinane sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen. Denne mængde er sædvanligvis nok til en dialysebehandling på 4 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der dog indsprøjtes en dosis mere på 50 IE til 100 IE (0,5-1 mg)

pr. kg legemsvægt.

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med en læge eller sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op ad

puder, er ideelt.

3)

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra navlen og

ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant) og klem forsigtigt sammen om det

rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den anden

hånd.

Sørg for at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring den utilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejerske, så den kan

blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Skift mellem blodfortyndende medicin

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin)

Lægen vil sørge for, at du får taget en blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvor længe

du skal have Thorinane.

Skift fra blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin) til Thorinane

Du skal stoppe med at tage K-vitamin-antagonisten. Lægen vil sørge for, at du får taget en

blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvornår du skal starte behandlingen med

Thorinane.

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet direkte orale antikoagulantia

Du skal stoppe med at bruge Thorinane. Du skal begynde at tage den direkte orale antikoagulans

0-2 timer før, du skulle have haft den næste indsprøjtning. Derefter skal du fortsætte som planlagt.

Skift fra direkte orale antikoagulantia til Thorinane

Du skal stoppe med at tage den direkte orale antikoagulans. Der skal gå 12 timer efter den sidste

dosis af den direkte orale antikoagulans, før du må begynde behandlingen med Thorinane.

Brug til børn og unge

THORINANE’ (og relaterede navne) sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn og unge.

Hvis du har brugt for meget Thorinane

Hvis du tror, at du har taget for meget eller for lidt Thorinane, skal du straks fortælle det til lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, også selvom du ikke har tegn på, at det er et problem.

Hvis et barn ved et uheld indsprøjter eller synker Thorinane, skal barnet straks bringes på skadestuen.

Hvis du har glemt at tage Thorinane

Hvis du har glemt at give dig selv en dosis, skal du give den, så snart du kommer i tanke om det. Du

må ikke give dig selv en dobbeltdosis på den samme dag som erstatning for den glemte dosis. Hvis du

noterer indsprøjtningerne i en dagbog, kan det hjælpe dig med at huske dem.

Hvis du holder op med at bruge Thorinane

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at få dette lægemiddel, indtil lægen siger, at du kan stoppe. Hvis

du stopper med at bruge det, kan du få en blodprop, hvilket kan være meget farligt.

4.

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Thorinane kan som anden lignende medicin (blodfortyndende medicin) medføre blødning, som kan

være livstruende. Sådanne blødninger er ikke altid synlige.

Søg straks lægehjælp, hvis du får enhver form for blødning, som ikke stopper af sig selv, eller hvis du

får tegn på alvorlig blødning (usædvanlig svaghed, træthed, bleghed, svimmelhed, hovedpine eller

uforklarlig hævelse).

Lægen vil muligvis følge dig tæt eller ændre din behandling.

Du skal straks stoppe med at bruge Thorinane og kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får

tegn på en alvorlig allergisk reaktion (f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, mund, svælg eller

øjne).

Du skal straks fortælle det til lægen

Hvis du får tegn på, at du har fået en blodprop, f.eks.:

krampelignende smerter, rødme, varmefølelse eller hævelse i det ene ben – dette er symptomer

på blodprop i en dybtliggende vene

åndenød, smerter i brystkassen, besvimelse eller ophostning af blod – dette er symptomer på

en blodprop i lungerne

Hvis du får et smertefuldt udslæt med mørkerøde pletter under huden, der ikke går væk, når man

trykker på dem.

Lægen vil tage en blodprøve for at kontrollere antallet af blodplader.

Samlet liste over bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Blødning.

Forhøjede leverenzymer.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Du får blå mærker lettere end normalt. Dette kan skyldes, at du har for få blodplader.

Lyserøde områder på huden. Dette ses oftest i det område, hvor Thorinane er blevet sprøjtet

ind.

Hududslæt (nældefeber).

Kløende, rød hud.

Blå mærker eller smerter på injektionsstedet.

Nedsat antal røde blodlegemer.

Forhøjet antal blodplader.

Hovedpine.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Pludselig, kraftig hovedpine. Dette kan være tegn på en hjerneblødning.

En følelse af ømhed og hævelse i maven. Dette kan være en indre blødning i maven.

Store, røde, uregelmæssige hudskader med eller uden blærer.

Hudirritation (lokal irritation).

Gulfarvning af huden eller øjnene og mørkfarvet urin. Dette kan skyldes et problem med

leveren.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Alvorlig allergisk reaktion. Symptomerne kan omfatte: udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Forhøjet kalium i blodet. Dette er mere sandsynligt hos personer med nyreproblemer eller

sukkersyge (diabetes). Lægen kan kontrollere dette ved at tage en blodprøve.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Lægen kan kontrollere

dette ved at tage en blodprøve.

Hårtab.

Knogleskørhed (osteoporose – en sygdom, hvor du har en højere risiko for knoglebrud) efter

langvarig brug.

Efter rygmarvspunktur eller rygmarvsbedøvelse: En prikkende fornemmelse, følelsesløshed og

muskelsvækkelse (især i de nedre dele af kroppen).

Manglende kontrol over blære eller tarme (så man ikke kan kontrollere, hvornår man skal på

toilettet).

Hård klump eller knude på injektionsstedet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter fortynding skal opløsningen anvendes inden for 8 timer.

Brug ikke lægemidlet, hvis injektionsvæsken ser anderledes ud.

De fyldte Thorinane-sprøjter er kun til brug til en enkelt dosis. Kassér eventuelt ikke anvendt

lægemiddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Thorinane indeholder

Aktivt stof: enoxaparinnatrium.

Hver ml indeholder 100 mg enoxaparinnatrium.

Hver fyldt injektionssprøjte med 0,2 ml indeholder 2.000 IE (20 mg) enoxaparinnatrium.

Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

0,2 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Fås i pakninger med 2 eller 10 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1077XX Amsterdam

Holland

Fremstiller

National and Kapodistrian University of Athens,

Department of Chemistry, Service Laboratory "Chemical Analysis - Quality Control"

Panepistimiopolis Zografou,

Athen, Attiki 15771

Grækenland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Thorinane 4.000 IE (40 mg)/0,4 ml injektionsvæske, opløsning

Enoxaparinnatrium

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Sådan skal du bruge Thorinane

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Thorinane indeholder det aktive stof enoxaparinnatrium, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

lavmolekylære hepariner.

Thorinane virker på to måder.

1) Det forhindrer eksisterende blodpropper i at blive større. Det hjælper kroppen med at nedbryde

blodpropperne, så de ikke gør skade.

2) Det forhindrer, at der dannes blodpropper i blodet.

Thorinane kan anvendes til:

At behandle blodpropper i blodet

At forhindre, at der dannes blodpropper i blodet i følgende situationer:

Før og efter en operation

Under en periode med begrænset bevægelighed på grund af akut sygdom

Hvis du har ustabil angina pectoris (hvor der kun kommer begrænset blod til hjertet)

Efter et hjertetilfælde

At forhindre, at blodet størkner i slangerne på en dialysemaskine (bruges til personer med

alvorlige nyreproblemer).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Brug ikke Thorinane:

Hvis du er allergisk over for enoxaparinnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6). Tegn på en allergisk reaktion kan være: Udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Hvis du er allergisk over for heparin eller andre lavmolekylære hepariner som f.eks.

nadroparin, tinzaparin eller dalteparin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du haft en allergisk reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

de celler, der får blodet til at størkne (blodplader) (denne reaktion kaldes heparininduceret

trombocytopeni) inden for de seneste 100 dage, eller hvis du har antistoffer mod enoxaparin i

blodet.

Hvis du bløder kraftigt, eller hvis du har en sygdom med en høj risiko for blødning (f.eks.

mavesår, eller hvis du for nyligt er blevet opereret i hjernen eller øjnene), eller hvis du for

nyligt har haft en hjerneblødning.

Hvis du får Thorinane til behandling af blodpropper i kroppen og inden for 24 timer skal have

en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse eller skal have foretaget lumbalpunktur.

Advarsler og forsigtighedsregler

Thorinane bør ikke umiddelbart udskiftes med anden medicin, der tilhører gruppen af lavmolekylære

hepariner. Det skyldes, at de ikke er helt ens, ikke virker på samme måde og ikke skal anvendes på

samme måde.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Thorinane:

hvis du har haft en reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

blodplader

hvis du skal have en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse (se ”Operationer og

bedøvelse”): et tidsinterval mellem brug af Thorinane og denne procedure skal overholdes

hvis du har fået indsat en hjerteklap

hvis du har endocarditis (en infektion i den hinde, der dækker hjertets inderside)

hvis du tidligere har haft mavesår

hvis du for nyligt har haft et slagtilfælde

hvis du har forhøjet blodtryk

hvis du har sukkersyge (diabetes) eller problemer med blodårerne i øjet/øjnene på grund af

diabetes (kaldes diabetisk retinopati)

hvis du for nyligt er blevet opereret i øjnene eller hjernen

hvis du er ældre (over 65 år) og især, hvis du er over 75 år

hvis du har nyreproblemer

hvis du har leverproblemer

hvis du vejer for lidt eller for meget

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (kan ses i en blodprøve)

hvis du bruger medicin, der påvirker blodets evne til at størkne (se nedenstående afsnit ”Brug

af anden medicin sammen med Thorinane”).

Du skal måske have taget en blodprøve, før du begynder at bruge denne medicin og med jævne

mellemrum, mens du bruger medicinen. På den måde kan lægen kontrollere mængden af blodplader

(blodceller, der er involveret i blodets størkning) og kalium i blodet.

Brug af anden medicin sammen med Thorinane

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Warfarin – et blodfortyndende lægemiddel

Acetylsalicylsyre, clopidogrel eller andre lægemidler, der bruges til at forhindre dannelse af

blodpropper (se også punkt 3, ”Skift mellem blodfortyndende medicin”)

Dextran-indsprøjtning – bruges som erstatning for blod

Ibuprofen, diclofenac, ketorolac og andre lægemidler kendt som non-steroide anti-

inflammatoriske stoffer, som anvendes til behandling af smerter og hævelse i forbindelse med

gigt og andre sygdomme

Prednisolon, dexamethason og andre lægemidler til behandling af astma, leddegigt og andre

sygdomme

Medicin, som øger indholdet at kalium i blodet, f.eks. kaliumholdig salterstatning,

vanddrivende midler, nogle typer hjertemedicin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Operationer og bedøvelse

Hvis du skal have foretaget en rygmarvspunktur eller en operation, hvor du skal have en

rygmarvsbedøvelse eller epidural bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du får Thorinane. Se afsnittet

”Brug ikke Thorinane”. Fortæl også lægen, hvis du har problemer med ryggen, eller hvis du

nogensinde er blevet opereret i ryggen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du må ikke få lægemidlet, hvis du er gravid og har en mekanisk hjerteklap, da du kan have en større

risiko for at få blodpropper. Lægen vil drøfte dette med dig.

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge lægen til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Thorinane påvirker ikke evnen til at køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Sundhedspersonalet bør notere præparatets handelsnavn og batchnummer i din journal.

Thorinane indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Thorinane

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Sådan får du lægemidlet

Du vil få Thorinane af en læge eller sygeplejerske. Det skyldes, at det skal gives som en

indsprøjtning.

Når du bliver udskrevet, skal du muligvis fortsætte med at bruge Thorinane og give det til dig selv

(se nedenstående anvisninger i, hvordan du skal gøre dette).

Thorinane gives normalt som en indsprøjtning under huden (subkutant).

Thorinane kan gives som en indsprøjtning i en vene (intravenøst) efter bestemte typer hjerteanfald

eller operationer.

Thorinane kan sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen.

Thorinane må ikke sprøjtes ind i en muskel.

Så meget får du

Lægen beslutter, hvor meget af lægemidlet du skal have. Den mængde, du får, afhænger af,

hvorfor du får det.

Hvis du har problemer med nyrerne, vil du muligvis få en mindre dosis Thorinane.

1. Behandling af blodpropper

Den sædvanlige dosis er 150 IE (1,5 mg) pr. kg legemsvægt en gang dagligt eller 100 IE

(1 mg) pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

2. Til forebyggelse af blodpropper i følgende situationer:

Operation eller perioder med sengeleje/begrænset bevægelighed på grund af sygdom

Dosis afhænger af risikoen for, at du får en blodprop. Du vil få 2.000 IE (20 mg) eller 4.000 IE

(40 mg) Thorinane dagligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du skal opereres, vil du normalt få den første indsprøjtning 2 timer eller 12 timer inden

operationen.

Hvis du ligger i sengen/har begrænset bevægelighed på grund af sygdom, vil du normalt få

4.000 IE (40 mg) Thorinane dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal behandles med Thorinane.

Efter et hjerteanfald

Thorinane kan anvendes ved to forskellige former for hjerteanfald, STEMI (myokardieinfarkt med ST-

elevation) eller non-STEMI (NSTEMI, myokardieinfarkt uden ST-elevation). Den dosis Thorinane, du

får, afhænger af din alder og den type hjerteanfald, du har haft.

Hjerteanfald af typen NSTEMI:

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er under 75 år:

Du får en startdosis på 3.000 IE (30 mg) Thorinane som en indsprøjtning i en vene.

Straks efter indsprøjtningen i venen vil du også få lægemidlet som en indsprøjtning under

huden (subkutan injektion). Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver

12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er 75 år og derover:

Den sædvanlige dosis er 75 IE (0,75 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Den højeste dosis Thorinane, der gives i de to første indsprøjtninger, er 7.500 IE (75 mg).

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Til patienter, der får foretaget perkutan koronar intervention (ballonudvidelse):

Afhængigt af, hvornår du sidst har fået Thorinane, vil lægen beslutte, om du skal have yderligere

en dosis af dette lægemiddel inden ballonudvidelsen.

Det vil blive givet som en indsprøjtning i en vene.

3. Forebyggelse af blodstørkning i slangerne på dialysemaskiner

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt.

Thorinane sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen. Denne mængde er sædvanligvis nok til en dialysebehandling på 4 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der dog indsprøjtes en dosis mere på 50 IE til 100 IE (0,5-1 mg)

pr. kg legemsvægt.

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med en læge eller sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op ad

puder, er ideelt.

3)

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra navlen og

ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant) og klem forsigtigt sammen om det

rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den anden

hånd.

Sørg for at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring den utilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejerske, så den kan

blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Skift mellem blodfortyndende medicin

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin)

Lægen vil sørge for, at du får taget en blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvor længe

du skal have Thorinane.

Skift fra blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin) til Thorinane

Du skal stoppe med at tage K-vitamin-antagonisten. Lægen vil sørge for, at du får taget en

blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvornår du skal starte behandlingen med

Thorinane.

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet direkte orale antikoagulantia

Du skal stoppe med at bruge Thorinane. Du skal begynde at tage den direkte orale antikoagulans

0-2 timer før, du skulle have haft den næste indsprøjtning. Derefter skal du fortsætte som planlagt.

Skift fra direkte orale antikoagulantia til Thorinane

Du skal stoppe med at tage den direkte orale antikoagulans. Der skal gå 12 timer efter den sidste

dosis af den direkte orale antikoagulans, før du må begynde behandlingen med Thorinane.

Brug til børn og unge

THORINANE’ (og relaterede navne) sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn og unge.

Hvis du har brugt for meget Thorinane

Hvis du tror, at du har taget for meget eller for lidt Thorinane, skal du straks fortælle det til lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, også selvom du ikke har tegn på, at det er et problem.

Hvis et barn ved et uheld indsprøjter eller synker Thorinane, skal barnet straks bringes på skadestuen.

Hvis du har glemt at tage Thorinane

Hvis du har glemt at give dig selv en dosis, skal du give den, så snart du kommer i tanke om det. Du

må ikke give dig selv en dobbeltdosis på den samme dag som erstatning for den glemte dosis. Hvis du

noterer indsprøjtningerne i en dagbog, kan det hjælpe dig med at huske dem.

Hvis du holder op med at bruge Thorinane

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at få dette lægemiddel, indtil lægen siger, at du kan stoppe. Hvis

du stopper med at bruge det, kan du få en blodprop, hvilket kan være meget farligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Thorinane kan som anden lignende medicin (blodfortyndende medicin) medføre blødning, som kan

være livstruende. Sådanne blødninger er ikke altid synlige.

Søg straks lægehjælp, hvis du får enhver form for blødning, som ikke stopper af sig selv, eller hvis du

får tegn på alvorlig blødning (usædvanlig svaghed, træthed, bleghed, svimmelhed, hovedpine eller

uforklarlig hævelse).

Lægen vil muligvis følge dig tæt eller ændre din behandling.

Du skal straks stoppe med at bruge Thorinane og kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får

tegn på en alvorlig allergisk reaktion (f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, mund, svælg eller

øjne).

Du skal straks fortælle det til lægen

Hvis du får tegn på, at du har fået en blodprop, f.eks.:

krampelignende smerter, rødme, varmefølelse eller hævelse i det ene ben – dette er symptomer

på blodprop i en dybtliggende vene

åndenød, smerter i brystkassen, besvimelse eller ophostning af blod – dette er symptomer på

en blodprop i lungerne

Hvis du får et smertefuldt udslæt med mørkerøde pletter under huden, der ikke går væk, når man

trykker på dem.

Lægen vil tage en blodprøve for at kontrollere antallet af blodplader.

Samlet liste over bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Blødning.

Forhøjede leverenzymer.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Du får blå mærker lettere end normalt. Dette kan skyldes, at du har for få blodplader.

Lyserøde områder på huden. Dette ses oftest i det område, hvor Thorinane er blevet sprøjtet

ind.

Hududslæt (nældefeber).

Kløende, rød hud.

Blå mærker eller smerter på injektionsstedet.

Nedsat antal røde blodlegemer.

Forhøjet antal blodplader.

Hovedpine.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Pludselig, kraftig hovedpine. Dette kan være tegn på en hjerneblødning.

En følelse af ømhed og hævelse i maven. Dette kan være en indre blødning i maven.

Store, røde, uregelmæssige hudskader med eller uden blærer.

Hudirritation (lokal irritation).

Gulfarvning af huden eller øjnene og mørkfarvet urin. Dette kan skyldes et problem med

leveren.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Alvorlig allergisk reaktion. Symptomerne kan omfatte: udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Forhøjet kalium i blodet. Dette er mere sandsynligt hos personer med nyreproblemer eller

sukkersyge (diabetes). Lægen kan kontrollere dette ved at tage en blodprøve.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Lægen kan kontrollere

dette ved at tage en blodprøve.

Hårtab.

Knogleskørhed (osteoporose – en sygdom, hvor du har en højere risiko for knoglebrud) efter

langvarig brug.

Efter rygmarvspunktur eller rygmarvsbedøvelse: En prikkende fornemmelse, følelsesløshed og

muskelsvækkelse (især i de nedre dele af kroppen).

Manglende kontrol over blære eller tarme (så man ikke kan kontrollere, hvornår man skal på

toilettet).

Hård klump eller knude på injektionsstedet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter fortynding skal opløsningen anvendes inden for 8 timer.

Brug ikke lægemidlet, hvis injektionsvæsken ser anderledes ud.

De fyldte Thorinane-sprøjter er kun til brug til en enkelt dosis. Kassér eventuelt ikke anvendt

lægemiddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Thorinane indeholder

Aktivt stof: enoxaparinnatrium.

Hver ml indeholder 100 mg enoxaparinnatrium.

Hver fyldt injektionssprøjte med 0,4 ml indeholder 4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium.

Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

0,4 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Fås i pakninger med 2 eller 10 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1077XX Amsterdam

Holland

Fremstiller

National and Kapodistrian University of Athens,

Department of Chemistry, Service Laboratory "Chemical Analysis - Quality Control"

Panepistimiopolis Zografou,

Athen, Attiki 15771

Grækenland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Thorinane 6.000 IE (60 mg)/0,6 ml injektionsvæske, opløsning

Enoxaparinnatrium

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Sådan skal du bruge Thorinane

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Thorinane indeholder det aktive stof enoxaparinnatrium, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

lavmolekylære hepariner.

Thorinane virker på to måder.

1) Det forhindrer eksisterende blodpropper i at blive større. Det hjælper kroppen med at nedbryde

blodpropperne, så de ikke gør skade.

2) Det forhindrer, at der dannes blodpropper i blodet.

Thorinane kan anvendes til:

At behandle blodpropper i blodet

At forhindre, at der dannes blodpropper i blodet i følgende situationer:

Før og efter en operation

Under en periode med begrænset bevægelighed på grund af akut sygdom

Hvis du har ustabil angina pectoris (hvor der kun kommer begrænset blod til hjertet)

Efter et hjertetilfælde

At forhindre, at blodet størkner i slangerne på en dialysemaskine (bruges til personer med

alvorlige nyreproblemer).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Brug ikke Thorinane:

Hvis du er allergisk over for enoxaparinnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6). Tegn på en allergisk reaktion kan være: Udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Hvis du er allergisk over for heparin eller andre lavmolekylære hepariner som f.eks.

nadroparin, tinzaparin eller dalteparin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du haft en allergisk reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

de celler, der får blodet til at størkne (blodplader) (denne reaktion kaldes heparininduceret

trombocytopeni) inden for de seneste 100 dage, eller hvis du har antistoffer mod enoxaparin i

blodet.

Hvis du bløder kraftigt, eller hvis du har en sygdom med en høj risiko for blødning (f.eks.

mavesår, eller hvis du for nyligt er blevet opereret i hjernen eller øjnene), eller hvis du for

nyligt har haft en hjerneblødning.

Hvis du får Thorinane til behandling af blodpropper i kroppen og inden for 24 timer skal have

en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse eller skal have foretaget lumbalpunktur.

Advarsler og forsigtighedsregler

Thorinane bør ikke umiddelbart udskiftes med anden medicin, der tilhører gruppen af lavmolekylære

hepariner. Det skyldes, at de ikke er helt ens, ikke virker på samme måde og ikke skal anvendes på

samme måde.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Thorinane:

hvis du har haft en reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

blodplader

hvis du skal have en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse (se ”Operationer og

bedøvelse”): et tidsinterval mellem brug af Thorinane og denne procedure skal overholdes

hvis du har fået indsat en hjerteklap

hvis du har endocarditis (en infektion i den hinde, der dækker hjertets inderside)

hvis du tidligere har haft mavesår

hvis du for nyligt har haft et slagtilfælde

hvis du har forhøjet blodtryk

hvis du har sukkersyge (diabetes) eller problemer med blodårerne i øjet/øjnene på grund af

diabetes (kaldes diabetisk retinopati)

hvis du for nyligt er blevet opereret i øjnene eller hjernen

hvis du er ældre (over 65 år) og især, hvis du er over 75 år

hvis du har nyreproblemer

hvis du har leverproblemer

hvis du vejer for lidt eller for meget

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (kan ses i en blodprøve)

hvis du bruger medicin, der påvirker blodets evne til at størkne (se nedenstående afsnit ”Brug

af anden medicin sammen med Thorinane”).

Du skal måske have taget en blodprøve, før du begynder at bruge denne medicin og med jævne

mellemrum, mens du bruger medicinen. På den måde kan lægen kontrollere mængden af blodplader

(blodceller, der er involveret i blodets størkning) og kalium i blodet.

Brug af anden medicin sammen med Thorinane

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Warfarin – et blodfortyndende lægemiddel

Acetylsalicylsyre, clopidogrel eller andre lægemidler, der bruges til at forhindre dannelse af

blodpropper (se også punkt 3, ”Skift mellem blodfortyndende medicin”)

Dextran-indsprøjtning – bruges som erstatning for blod

Ibuprofen, diclofenac, ketorolac og andre lægemidler kendt som non-steroide anti-

inflammatoriske stoffer, som anvendes til behandling af smerter og hævelse i forbindelse med

gigt og andre sygdomme

Prednisolon, dexamethason og andre lægemidler til behandling af astma, leddegigt og andre

sygdomme

Medicin, som øger indholdet at kalium i blodet, f.eks. kaliumholdig salterstatning,

vanddrivende midler, nogle typer hjertemedicin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Operationer og bedøvelse

Hvis du skal have foretaget en rygmarvspunktur eller en operation, hvor du skal have en

rygmarvsbedøvelse eller epidural bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du får Thorinane. Se afsnittet

”Brug ikke Thorinane”. Fortæl også lægen, hvis du har problemer med ryggen, eller hvis du

nogensinde er blevet opereret i ryggen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du må ikke få lægemidlet, hvis du er gravid og har en mekanisk hjerteklap, da du kan have en større

risiko for at få blodpropper. Lægen vil drøfte dette med dig.

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge lægen til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Thorinane påvirker ikke evnen til at køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Sundhedspersonalet bør notere præparatets handelsnavn og batchnummer i din journal.

Thorinane indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Thorinane

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Sådan får du lægemidlet

Du vil få Thorinane af en læge eller sygeplejerske. Det skyldes, at det skal gives som en

indsprøjtning.

Når du bliver udskrevet, skal du muligvis fortsætte med at bruge Thorinane og give det til dig selv

(se nedenstående anvisninger i, hvordan du skal gøre dette).

Thorinane gives normalt som en indsprøjtning under huden (subkutant).

Thorinane kan gives som en indsprøjtning i en vene (intravenøst) efter bestemte typer hjerteanfald

eller operationer.

Thorinane kan sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen.

Thorinane må ikke sprøjtes ind i en muskel.

Så meget får du

Lægen beslutter, hvor meget af lægemidlet du skal have. Den mængde, du får, afhænger af,

hvorfor du får det.

Hvis du har problemer med nyrerne, vil du muligvis få en mindre dosis Thorinane.

1. Behandling af blodpropper

Den sædvanlige dosis er 150 IE (1,5 mg) pr. kg legemsvægt en gang dagligt eller 100 IE

(1 mg) pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

2. Til forebyggelse af blodpropper i følgende situationer:

Operation eller perioder med sengeleje/begrænset bevægelighed på grund af sygdom

Dosis afhænger af risikoen for, at du får en blodprop. Du vil få 2.000 IE (20 mg) eller 4.000 IE

(40 mg) Thorinane dagligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du skal opereres, vil du normalt få den første indsprøjtning 2 timer eller 12 timer inden

operationen.

Hvis du ligger i sengen/har begrænset bevægelighed på grund af sygdom, vil du normalt få

4.000 IE (40 mg) Thorinane dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal behandles med Thorinane.

Efter et hjerteanfald

Thorinane kan anvendes ved to forskellige former for hjerteanfald, STEMI (myokardieinfarkt med ST-

elevation) eller non-STEMI (NSTEMI, myokardieinfarkt uden ST-elevation). Den dosis Thorinane, du

får, afhænger af din alder og den type hjerteanfald, du har haft.

Hjerteanfald af typen NSTEMI:

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er under 75 år:

Du får en startdosis på 3.000 IE (30 mg) Thorinane som en indsprøjtning i en vene.

Straks efter indsprøjtningen i venen vil du også få lægemidlet som en indsprøjtning under

huden (subkutan injektion). Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver

12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er 75 år og derover:

Den sædvanlige dosis er 75 IE (0,75 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Den højeste dosis Thorinane, der gives i de to første indsprøjtninger, er 7.500 IE (75 mg).

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Til patienter, der får foretaget perkutan koronar intervention (ballonudvidelse):

Afhængigt af, hvornår du sidst har fået Thorinane, vil lægen beslutte, om du skal have yderligere

en dosis af dette lægemiddel inden ballonudvidelsen.

Det vil blive givet som en indsprøjtning i en vene.

3. Forebyggelse af blodstørkning i slangerne på dialysemaskiner

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt.

Thorinane sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen. Denne mængde er sædvanligvis nok til en dialysebehandling på 4 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der dog indsprøjtes en dosis mere på 50 IE til 100 IE (0,5-1 mg)

pr. kg legemsvægt.

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med en læge eller sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op ad

puder, er ideelt.

3)

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra navlen og

ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant) og klem forsigtigt sammen om det

rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den anden

hånd.

Sørg for at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring den utilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejerske, så den kan

blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Skift mellem blodfortyndende medicin

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin)

Lægen vil sørge for, at du får taget en blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvor længe

du skal have Thorinane.

Skift fra blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin) til Thorinane

Du skal stoppe med at tage K-vitamin-antagonisten. Lægen vil sørge for, at du får taget en

blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvornår du skal starte behandlingen med

Thorinane.

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet direkte orale antikoagulantia

Du skal stoppe med at bruge Thorinane. Du skal begynde at tage den direkte orale antikoagulans

0-2 timer før, du skulle have haft den næste indsprøjtning. Derefter skal du fortsætte som planlagt.

Skift fra direkte orale antikoagulantia til Thorinane

Du skal stoppe med at tage den direkte orale antikoagulans. Der skal gå 12 timer efter den sidste

dosis af den direkte orale antikoagulans, før du må begynde behandlingen med Thorinane.

Brug til børn og unge

THORINANE’ (og relaterede navne) sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn og unge.

Hvis du har brugt for meget Thorinane

Hvis du tror, at du har taget for meget eller for lidt Thorinane, skal du straks fortælle det til lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, også selvom du ikke har tegn på, at det er et problem.

Hvis et barn ved et uheld indsprøjter eller synker Thorinane, skal barnet straks bringes på skadestuen.

Hvis du har glemt at tage Thorinane

Hvis du har glemt at give dig selv en dosis, skal du give den, så snart du kommer i tanke om det. Du

må ikke give dig selv en dobbeltdosis på den samme dag som erstatning for den glemte dosis. Hvis du

noterer indsprøjtningerne i en dagbog, kan det hjælpe dig med at huske dem.

Hvis du holder op med at bruge Thorinane

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at få dette lægemiddel, indtil lægen siger, at du kan stoppe. Hvis

du stopper med at bruge det, kan du få en blodprop, hvilket kan være meget farligt.

4.

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Thorinane kan som anden lignende medicin (blodfortyndende medicin) medføre blødning, som kan

være livstruende. Sådanne blødninger er ikke altid synlige.

Søg straks lægehjælp, hvis du får enhver form for blødning, som ikke stopper af sig selv, eller hvis du

får tegn på alvorlig blødning (usædvanlig svaghed, træthed, bleghed, svimmelhed, hovedpine eller

uforklarlig hævelse).

Lægen vil muligvis følge dig tæt eller ændre din behandling.

Du skal straks stoppe med at bruge Thorinane og kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får

tegn på en alvorlig allergisk reaktion (f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, mund, svælg eller

øjne).

Du skal straks fortælle det til lægen

Hvis du får tegn på, at du har fået en blodprop, f.eks.:

krampelignende smerter, rødme, varmefølelse eller hævelse i det ene ben – dette er symptomer

på blodprop i en dybtliggende vene

åndenød, smerter i brystkassen, besvimelse eller ophostning af blod – dette er symptomer på

en blodprop i lungerne

Hvis du får et smertefuldt udslæt med mørkerøde pletter under huden, der ikke går væk, når man

trykker på dem.

Lægen vil tage en blodprøve for at kontrollere antallet af blodplader.

Samlet liste over bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Blødning.

Forhøjede leverenzymer.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Du får blå mærker lettere end normalt. Dette kan skyldes, at du har for få blodplader.

Lyserøde områder på huden. Dette ses oftest i det område, hvor Thorinane er blevet sprøjtet

ind.

Hududslæt (nældefeber).

Kløende, rød hud.

Blå mærker eller smerter på injektionsstedet.

Nedsat antal røde blodlegemer.

Forhøjet antal blodplader.

Hovedpine.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Pludselig, kraftig hovedpine. Dette kan være tegn på en hjerneblødning.

En følelse af ømhed og hævelse i maven. Dette kan være en indre blødning i maven.

Store, røde, uregelmæssige hudskader med eller uden blærer.

Hudirritation (lokal irritation).

Gulfarvning af huden eller øjnene og mørkfarvet urin. Dette kan skyldes et problem med

leveren.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Alvorlig allergisk reaktion. Symptomerne kan omfatte: udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Forhøjet kalium i blodet. Dette er mere sandsynligt hos personer med nyreproblemer eller

sukkersyge (diabetes). Lægen kan kontrollere dette ved at tage en blodprøve.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Lægen kan kontrollere

dette ved at tage en blodprøve.

Hårtab.

Knogleskørhed (osteoporose – en sygdom, hvor du har en højere risiko for knoglebrud) efter

langvarig brug.

Efter rygmarvspunktur eller rygmarvsbedøvelse: En prikkende fornemmelse, følelsesløshed og

muskelsvækkelse (især i de nedre dele af kroppen).

Manglende kontrol over blære eller tarme (så man ikke kan kontrollere, hvornår man skal på

toilettet).

Hård klump eller knude på injektionsstedet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter fortynding skal opløsningen anvendes inden for 8 timer.

Brug ikke lægemidlet, hvis injektionsvæsken ser anderledes ud.

De fyldte Thorinane-sprøjter er kun til brug til en enkelt dosis. Kassér eventuelt ikke anvendt

lægemiddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Thorinane indeholder

Aktivt stof: enoxaparinnatrium.

Hver ml indeholder 100 mg enoxaparinnatrium.

Hver fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml indeholder 6.000 IE (60 mg) enoxaparinnatrium.

Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

0,6 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Fås i pakninger med 2 eller 10 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1077XX Amsterdam

Holland

Fremstiller

National and Kapodistrian University of Athens,

Department of Chemistry, Service Laboratory "Chemical Analysis - Quality Control"

Panepistimiopolis Zografou,

Athen, Attiki 15771

Grækenland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Thorinane 8.000 IE (80 mg)/0,8 ml injektionsvæske, opløsning

Enoxaparinnatrium

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Sådan skal du bruge Thorinane

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Thorinane indeholder det aktive stof enoxaparinnatrium, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

lavmolekylære hepariner.

Thorinane virker på to måder.

1) Det forhindrer eksisterende blodpropper i at blive større. Det hjælper kroppen med at nedbryde

blodpropperne, så de ikke gør skade.

2) Det forhindrer, at der dannes blodpropper i blodet.

Thorinane kan anvendes til:

At behandle blodpropper i blodet

At forhindre, at der dannes blodpropper i blodet i følgende situationer:

Før og efter en operation

Under en periode med begrænset bevægelighed på grund af akut sygdom

Hvis du har ustabil angina pectoris (hvor der kun kommer begrænset blod til hjertet)

Efter et hjertetilfælde

At forhindre, at blodet størkner i slangerne på en dialysemaskine (bruges til personer med

alvorlige nyreproblemer).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Brug ikke Thorinane:

Hvis du er allergisk over for enoxaparinnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6). Tegn på en allergisk reaktion kan være: Udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du er allergisk over for heparin eller andre lavmolekylære hepariner som f.eks.

nadroparin, tinzaparin eller dalteparin.

Hvis du haft en allergisk reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

de celler, der får blodet til at størkne (blodplader) (denne reaktion kaldes heparininduceret

trombocytopeni) inden for de seneste 100 dage, eller hvis du har antistoffer mod enoxaparin i

blodet.

Hvis du bløder kraftigt, eller hvis du har en sygdom med en høj risiko for blødning (f.eks.

mavesår, eller hvis du for nyligt er blevet opereret i hjernen eller øjnene), eller hvis du for

nyligt har haft en hjerneblødning.

Hvis du får Thorinane til behandling af blodpropper i kroppen og inden for 24 timer skal have

en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse eller skal have foretaget lumbalpunktur.

Advarsler og forsigtighedsregler

Thorinane bør ikke umiddelbart udskiftes med anden medicin, der tilhører gruppen af lavmolekylære

hepariner. Det skyldes, at de ikke er helt ens, ikke virker på samme måde og ikke skal anvendes på

samme måde.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Thorinane:

hvis du har haft en reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

blodplader

hvis du skal have en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse (se ”Operationer og

bedøvelse”): et tidsinterval mellem brug af Thorinane og denne procedure skal overholdes

hvis du har fået indsat en hjerteklap

hvis du har endocarditis (en infektion i den hinde, der dækker hjertets inderside)

hvis du tidligere har haft mavesår

hvis du for nyligt har haft et slagtilfælde

hvis du har forhøjet blodtryk

hvis du har sukkersyge (diabetes) eller problemer med blodårerne i øjet/øjnene på grund af

diabetes (kaldes diabetisk retinopati)

hvis du for nyligt er blevet opereret i øjnene eller hjernen

hvis du er ældre (over 65 år) og især, hvis du er over 75 år

hvis du har nyreproblemer

hvis du har leverproblemer

hvis du vejer for lidt eller for meget

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (kan ses i en blodprøve)

hvis du bruger medicin, der påvirker blodets evne til at størkne (se nedenstående afsnit ”Brug

af anden medicin sammen med Thorinane”).

Du skal måske have taget en blodprøve, før du begynder at bruge denne medicin og med jævne

mellemrum, mens du bruger medicinen. På den måde kan lægen kontrollere mængden af blodplader

(blodceller, der er involveret i blodets størkning) og kalium i blodet.

Brug af anden medicin sammen med Thorinane

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Warfarin – et blodfortyndende lægemiddel

Acetylsalicylsyre, clopidogrel eller andre lægemidler, der bruges til at forhindre dannelse af

blodpropper (se også punkt 3, ”Skift mellem blodfortyndende medicin”)

Dextran-indsprøjtning – bruges som erstatning for blod

Ibuprofen, diclofenac, ketorolac og andre lægemidler kendt som non-steroide anti-

inflammatoriske stoffer, som anvendes til behandling af smerter og hævelse i forbindelse med

gigt og andre sygdomme

Prednisolon, dexamethason og andre lægemidler til behandling af astma, leddegigt og andre

sygdomme

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Medicin, som øger indholdet at kalium i blodet, f.eks. kaliumholdig salterstatning,

vanddrivende midler, nogle typer hjertemedicin.

Operationer og bedøvelse

Hvis du skal have foretaget en rygmarvspunktur eller en operation, hvor du skal have en

rygmarvsbedøvelse eller epidural bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du får Thorinane. Se afsnittet

”Brug ikke Thorinane”. Fortæl også lægen, hvis du har problemer med ryggen, eller hvis du

nogensinde er blevet opereret i ryggen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du må ikke få lægemidlet, hvis du er gravid og har en mekanisk hjerteklap, da du kan have en større

risiko for at få blodpropper. Lægen vil drøfte dette med dig.

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge lægen til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Thorinane påvirker ikke evnen til at køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Sundhedspersonalet bør notere præparatets handelsnavn og batchnummer i din journal.

Thorinane indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Thorinane

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Sådan får du lægemidlet

Du vil få Thorinane af en læge eller sygeplejerske. Det skyldes, at det skal gives som en

indsprøjtning.

Når du bliver udskrevet, skal du muligvis fortsætte med at bruge Thorinane og give det til dig selv

(se nedenstående anvisninger i, hvordan du skal gøre dette).

Thorinane gives normalt som en indsprøjtning under huden (subkutant).

Thorinane kan gives som en indsprøjtning i en vene (intravenøst) efter bestemte typer hjerteanfald

eller operationer.

Thorinane kan sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen.

Thorinane må ikke sprøjtes ind i en muskel.

Så meget får du

Lægen beslutter, hvor meget af lægemidlet du skal have. Den mængde, du får, afhænger af,

hvorfor du får det.

Hvis du har problemer med nyrerne, vil du muligvis få en mindre dosis Thorinane.

1. Behandling af blodpropper

Den sædvanlige dosis er 150 IE (1,5 mg) pr. kg legemsvægt en gang dagligt eller 100 IE

(1 mg) pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

2. Til forebyggelse af blodpropper i følgende situationer:

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Operation eller perioder med sengeleje/begrænset bevægelighed på grund af sygdom

Dosis afhænger af risikoen for, at du får en blodprop. Du vil få 2.000 IE (20 mg) eller 4.000 IE

(40 mg) Thorinane dagligt.

Hvis du skal opereres, vil du normalt få den første indsprøjtning 2 timer eller 12 timer inden

operationen.

Hvis du ligger i sengen/har begrænset bevægelighed på grund af sygdom, vil du normalt få

4.000 IE (40 mg) Thorinane dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal behandles med Thorinane.

Efter et hjerteanfald

Thorinane kan anvendes ved to forskellige former for hjerteanfald, STEMI (myokardieinfarkt med ST-

elevation) eller non-STEMI (NSTEMI, myokardieinfarkt uden ST-elevation). Den dosis Thorinane, du

får, afhænger af din alder og den type hjerteanfald, du har haft.

Hjerteanfald af typen NSTEMI:

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er under 75 år:

Du får en startdosis på 3.000 IE (30 mg) Thorinane som en indsprøjtning i en vene.

Straks efter indsprøjtningen i venen vil du også få lægemidlet som en indsprøjtning under

huden (subkutan injektion). Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver

12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er 75 år og derover:

Den sædvanlige dosis er 75 IE (0,75 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Den højeste dosis Thorinane, der gives i de to første indsprøjtninger, er 7.500 IE (75 mg).

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Til patienter, der får foretaget perkutan koronar intervention (ballonudvidelse):

Afhængigt af, hvornår du sidst har fået Thorinane, vil lægen beslutte, om du skal have yderligere

en dosis af dette lægemiddel inden ballonudvidelsen.

Det vil blive givet som en indsprøjtning i en vene.

3. Forebyggelse af blodstørkning i slangerne på dialysemaskiner

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt.

Thorinane sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen. Denne mængde er sædvanligvis nok til en dialysebehandling på 4 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der dog indsprøjtes en dosis mere på 50 IE til 100 IE (0,5-1 mg)

pr. kg legemsvægt.

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med en læge eller sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op ad

puder, er ideelt.

3)

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra navlen og

ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant) og klem forsigtigt sammen om det

rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den anden

hånd.

Sørg for at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring den utilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejerske, så den kan

blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Skift mellem blodfortyndende medicin

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin)

Lægen vil sørge for, at du får taget en blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvor længe

du skal have Thorinane.

Skift fra blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin) til Thorinane

Du skal stoppe med at tage K-vitamin-antagonisten. Lægen vil sørge for, at du får taget en

blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvornår du skal starte behandlingen med

Thorinane.

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet direkte orale antikoagulantia

Du skal stoppe med at bruge Thorinane. Du skal begynde at tage den direkte orale antikoagulans

0-2 timer før, du skulle have haft den næste indsprøjtning. Derefter skal du fortsætte som planlagt.

Skift fra direkte orale antikoagulantia til Thorinane

Du skal stoppe med at tage den direkte orale antikoagulans. Der skal gå 12 timer efter den sidste

dosis af den direkte orale antikoagulans, før du må begynde behandlingen med Thorinane.

Brug til børn og unge

THORINANE’ (og relaterede navne) sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn og unge.

Hvis du har brugt for meget Thorinane

Hvis du tror, at du har taget for meget eller for lidt Thorinane, skal du straks fortælle det til lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, også selvom du ikke har tegn på, at det er et problem.

Hvis et barn ved et uheld indsprøjter eller synker Thorinane, skal barnet straks bringes på skadestuen.

Hvis du har glemt at tage Thorinane

Hvis du har glemt at give dig selv en dosis, skal du give den, så snart du kommer i tanke om det. Du

må ikke give dig selv en dobbeltdosis på den samme dag som erstatning for den glemte dosis. Hvis du

noterer indsprøjtningerne i en dagbog, kan det hjælpe dig med at huske dem.

Hvis du holder op med at bruge Thorinane

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at få dette lægemiddel, indtil lægen siger, at du kan stoppe. Hvis

du stopper med at bruge det, kan du få en blodprop, hvilket kan være meget farligt.

4.

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Thorinane kan som anden lignende medicin (blodfortyndende medicin) medføre blødning, som kan

være livstruende. Sådanne blødninger er ikke altid synlige.

Søg straks lægehjælp, hvis du får enhver form for blødning, som ikke stopper af sig selv, eller hvis du

får tegn på alvorlig blødning (usædvanlig svaghed, træthed, bleghed, svimmelhed, hovedpine eller

uforklarlig hævelse).

Lægen vil muligvis følge dig tæt eller ændre din behandling.

Du skal straks stoppe med at bruge Thorinane og kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får

tegn på en alvorlig allergisk reaktion (f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, mund, svælg eller

øjne).

Du skal straks fortælle det til lægen

Hvis du får tegn på, at du har fået en blodprop, f.eks.:

krampelignende smerter, rødme, varmefølelse eller hævelse i det ene ben – dette er symptomer

på blodprop i en dybtliggende vene

åndenød, smerter i brystkassen, besvimelse eller ophostning af blod – dette er symptomer på

en blodprop i lungerne

Hvis du får et smertefuldt udslæt med mørkerøde pletter under huden, der ikke går væk, når man

trykker på dem.

Lægen vil tage en blodprøve for at kontrollere antallet af blodplader.

Samlet liste over bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Blødning.

Forhøjede leverenzymer.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Du får blå mærker lettere end normalt. Dette kan skyldes, at du har for få blodplader.

Lyserøde områder på huden. Dette ses oftest i det område, hvor Thorinane er blevet sprøjtet

ind.

Hududslæt (nældefeber).

Kløende, rød hud.

Blå mærker eller smerter på injektionsstedet.

Nedsat antal røde blodlegemer.

Forhøjet antal blodplader.

Hovedpine.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Pludselig, kraftig hovedpine. Dette kan være tegn på en hjerneblødning.

En følelse af ømhed og hævelse i maven. Dette kan være en indre blødning i maven.

Store, røde, uregelmæssige hudskader med eller uden blærer.

Hudirritation (lokal irritation).

Gulfarvning af huden eller øjnene og mørkfarvet urin. Dette kan skyldes et problem med

leveren.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Alvorlig allergisk reaktion. Symptomerne kan omfatte: udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Forhøjet kalium i blodet. Dette er mere sandsynligt hos personer med nyreproblemer eller

sukkersyge (diabetes). Lægen kan kontrollere dette ved at tage en blodprøve.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Lægen kan kontrollere

dette ved at tage en blodprøve.

Hårtab.

Knogleskørhed (osteoporose – en sygdom, hvor du har en højere risiko for knoglebrud) efter

langvarig brug.

Efter rygmarvspunktur eller rygmarvsbedøvelse: En prikkende fornemmelse, følelsesløshed og

muskelsvækkelse (især i de nedre dele af kroppen).

Manglende kontrol over blære eller tarme (så man ikke kan kontrollere, hvornår man skal på

toilettet).

Hård klump eller knude på injektionsstedet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter fortynding skal opløsningen anvendes inden for 8 timer.

Brug ikke lægemidlet, hvis injektionsvæsken ser anderledes ud.

De fyldte Thorinane-sprøjter er kun til brug til en enkelt dosis. Kassér eventuelt ikke anvendt

lægemiddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Thorinane indeholder

Aktivt stof: enoxaparinnatrium.

Hver ml indeholder 100 mg enoxaparinnatrium.

Hver fyldt injektionssprøjte med 0,8 ml indeholder 8.000 IE (80 mg) enoxaparinnatrium.

Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

0,8 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Fås i pakninger med 2 eller 10 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1077XX Amsterdam

Holland

Fremstiller

National and Kapodistrian University of Athens,

Department of Chemistry, Service Laboratory "Chemical Analysis - Quality Control"

Panepistimiopolis Zografou,

Athen, Attiki 15771

Grækenland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Thorinane 10.000 IE (100 mg)/1 ml injektionsvæske, opløsning

Enoxaparinnatrium

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Sådan skal du bruge Thorinane

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Thorinane indeholder det aktive stof enoxaparinnatrium, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

lavmolekylære hepariner.

Thorinane virker på to måder.

1) Det forhindrer eksisterende blodpropper i at blive større. Det hjælper kroppen med at nedbryde

blodpropperne, så de ikke gør skade.

2) Det forhindrer, at der dannes blodpropper i blodet.

Thorinane kan anvendes til:

At behandle blodpropper i blodet

At forhindre, at der dannes blodpropper i blodet i følgende situationer:

Før og efter en operation

Under en periode med begrænset bevægelighed på grund af akut sygdom

Hvis du har ustabil angina pectoris (hvor der kun kommer begrænset blod til hjertet)

Efter et hjertetilfælde

At forhindre, at blodet størkner i slangerne på en dialysemaskine (bruges til personer med

alvorlige nyreproblemer).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Thorinane

Brug ikke Thorinane:

Hvis du er allergisk over for enoxaparinnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6). Tegn på en allergisk reaktion kan være: Udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Hvis du er allergisk over for heparin eller andre lavmolekylære hepariner som f.eks.

nadroparin, tinzaparin eller dalteparin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du haft en allergisk reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

de celler, der får blodet til at størkne (blodplader) (denne reaktion kaldes heparininduceret

trombocytopeni) inden for de seneste 100 dage, eller hvis du har antistoffer mod enoxaparin i

blodet.

Hvis du bløder kraftigt, eller hvis du har en sygdom med en høj risiko for blødning (f.eks.

mavesår, eller hvis du for nyligt er blevet opereret i hjernen eller øjnene), eller hvis du for

nyligt har haft en hjerneblødning.

Hvis du får Thorinane til behandling af blodpropper i kroppen og inden for 24 timer skal have

en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse eller skal have foretaget lumbalpunktur.

Advarsler og forsigtighedsregler

Thorinane bør ikke umiddelbart udskiftes med anden medicin, der tilhører gruppen af lavmolekylære

hepariner. Det skyldes, at de ikke er helt ens, ikke virker på samme måde og ikke skal anvendes på

samme måde.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Thorinane:

hvis du har haft en reaktion over for heparin, som medførte et alvorligt fald i antallet af

blodplader

hvis du skal have en rygmarvsbedøvelse eller en epiduralbedøvelse (se ”Operationer og

bedøvelse”): et tidsinterval mellem brug af Thorinane og denne procedure skal overholdes

hvis du har fået indsat en hjerteklap

hvis du har endocarditis (en infektion i den hinde, der dækker hjertets inderside)

hvis du tidligere har haft mavesår

hvis du for nyligt har haft et slagtilfælde

hvis du har forhøjet blodtryk

hvis du har sukkersyge (diabetes) eller problemer med blodårerne i øjet/øjnene på grund af

diabetes (kaldes diabetisk retinopati)

hvis du for nyligt er blevet opereret i øjnene eller hjernen

hvis du er ældre (over 65 år) og især, hvis du er over 75 år

hvis du har nyreproblemer

hvis du har leverproblemer

hvis du vejer for lidt eller for meget

hvis du har et højt indhold af kalium i blodet (kan ses i en blodprøve)

hvis du bruger medicin, der påvirker blodets evne til at størkne (se nedenstående afsnit ”Brug

af anden medicin sammen med Thorinane”).

Du skal måske have taget en blodprøve, før du begynder at bruge denne medicin og med jævne

mellemrum, mens du bruger medicinen. På den måde kan lægen kontrollere mængden af blodplader

(blodceller, der er involveret i blodets størkning) og kalium i blodet.

Brug af anden medicin sammen med Thorinane

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Warfarin – et blodfortyndende lægemiddel

Acetylsalicylsyre, clopidogrel eller andre lægemidler, der bruges til at forhindre dannelse af

blodpropper (se også punkt 3, ”Skift mellem blodfortyndende medicin”)

Dextran-indsprøjtning – bruges som erstatning for blod

Ibuprofen, diclofenac, ketorolac og andre lægemidler kendt som non-steroide anti-

inflammatoriske stoffer, som anvendes til behandling af smerter og hævelse i forbindelse med

gigt og andre sygdomme

Prednisolon, dexamethason og andre lægemidler til behandling af astma, leddegigt og andre

sygdomme

Medicin, som øger indholdet at kalium i blodet, f.eks. kaliumholdig salterstatning,

vanddrivende midler, nogle typer hjertemedicin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Operationer og bedøvelse

Hvis du skal have foretaget en rygmarvspunktur eller en operation, hvor du skal have en

rygmarvsbedøvelse eller epidural bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du får Thorinane. Se afsnittet

”Brug ikke Thorinane”. Fortæl også lægen, hvis du har problemer med ryggen, eller hvis du

nogensinde er blevet opereret i ryggen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du må ikke få lægemidlet, hvis du er gravid og har en mekanisk hjerteklap, da du kan have en større

risiko for at få blodpropper. Lægen vil drøfte dette med dig.

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge lægen til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Thorinane påvirker ikke evnen til at køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Sundhedspersonalet bør notere præparatets handelsnavn og batchnummer i din journal.

Thorinane indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du bruge Thorinane

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Sådan får du lægemidlet

Du vil få Thorinane af en læge eller sygeplejerske. Det skyldes, at det skal gives som en

indsprøjtning.

Når du bliver udskrevet, skal du muligvis fortsætte med at bruge Thorinane og give det til dig selv

(se nedenstående anvisninger i, hvordan du skal gøre dette).

Thorinane gives normalt som en indsprøjtning under huden (subkutant).

Thorinane kan gives som en indsprøjtning i en vene (intravenøst) efter bestemte typer hjerteanfald

eller operationer.

Thorinane kan sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen.

Thorinane må ikke sprøjtes ind i en muskel.

Så meget får du

Lægen beslutter, hvor meget af lægemidlet du skal have. Den mængde, du får, afhænger af,

hvorfor du får det.

Hvis du har problemer med nyrerne, vil du muligvis få en mindre dosis Thorinane.

1. Behandling af blodpropper

Den sædvanlige dosis er 150 IE (1,5 mg) pr. kg legemsvægt en gang dagligt eller 100 IE

(1 mg) pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

2. Til forebyggelse af blodpropper i følgende situationer:

Operation eller perioder med sengeleje/begrænset bevægelighed på grund af sygdom

Dosis afhænger af risikoen for, at du får en blodprop. Du vil få 2.000 IE (20 mg) eller 4.000 IE

(40 mg) Thorinane dagligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du skal opereres, vil du normalt få den første indsprøjtning 2 timer eller 12 timer inden

operationen.

Hvis du ligger i sengen/har begrænset bevægelighed på grund af sygdom, vil du normalt få

4.000 IE (40 mg) Thorinane dagligt.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal behandles med Thorinane.

Efter et hjerteanfald

Thorinane kan anvendes ved to forskellige former for hjerteanfald, STEMI (myokardieinfarkt med ST-

elevation) eller non-STEMI (NSTEMI, myokardieinfarkt uden ST-elevation). Den dosis Thorinane, du

får, afhænger af din alder og den type hjerteanfald, du har haft.

Hjerteanfald af typen NSTEMI:

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er under 75 år:

Du får en startdosis på 3.000 IE (30 mg) Thorinane som en indsprøjtning i en vene.

Straks efter indsprøjtningen i venen vil du også få lægemidlet som en indsprøjtning under

huden (subkutan injektion). Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt hver

12. time.

Normalt vil lægen anbefale, at du også får acetylsalicylsyre.

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Hjerteanfald af typen STEMI, hvis du er 75 år og derover:

Den sædvanlige dosis er 75 IE (0,75 mg) pr. kg legemsvægt hver 12. time.

Den højeste dosis Thorinane, der gives i de to første indsprøjtninger, er 7.500 IE (75 mg).

Lægen vil afgøre, hvor længe du skal have Thorinane.

Til patienter, der får foretaget perkutan koronar intervention (ballonudvidelse):

Afhængigt af, hvornår du sidst har fået Thorinane, vil lægen beslutte, om du skal have yderligere

en dosis af dette lægemiddel inden ballonudvidelsen.

Det vil blive givet som en indsprøjtning i en vene.

3. Forebyggelse af blodstørkning i slangerne på dialysemaskiner

Den sædvanlige dosis er 100 IE (1 mg) pr. kg legemsvægt.

Thorinane sprøjtes ind i den slange, der udgår fra kroppen (arterieslangen), i begyndelsen af

dialysebehandlingen. Denne mængde er sædvanligvis nok til en dialysebehandling på 4 timer.

Hvis det er nødvendigt, kan der dog indsprøjtes en dosis mere på 50 IE til 100 IE (0,5-1 mg)

pr. kg legemsvægt.

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med en læge eller sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op ad

puder, er ideelt.

3)

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra navlen og

ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant) og klem forsigtigt sammen om det

rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den anden

hånd.

Sørg for at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring den utilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejerske, så den kan

blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Skift mellem blodfortyndende medicin

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin)

Lægen vil sørge for, at du får taget en blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvor længe

du skal have Thorinane.

Skift fra blodfortyndende medicin kaldet K-vitamin-antagonister (f.eks. warfarin) til Thorinane

Du skal stoppe med at tage K-vitamin-antagonisten. Lægen vil sørge for, at du får taget en

blodprøve, der hedder INR, og vil fortælle dig, hvornår du skal starte behandlingen med

Thorinane.

Skift fra Thorinane til blodfortyndende medicin kaldet direkte orale antikoagulantia

Du skal stoppe med at bruge Thorinane. Du skal begynde at tage den direkte orale antikoagulans

0-2 timer før, du skulle have haft den næste indsprøjtning. Derefter skal du fortsætte som planlagt.

Skift fra direkte orale antikoagulantia til Thorinane

Du skal stoppe med at tage den direkte orale antikoagulans. Der skal gå 12 timer efter den sidste

dosis af den direkte orale antikoagulans, før du må begynde behandlingen med Thorinane.

Brug til børn og unge

THORINANE’ (og relaterede navne) sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn og unge.

Hvis du har brugt for meget Thorinane

Hvis du tror, at du har taget for meget eller for lidt Thorinane, skal du straks fortælle det til lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, også selvom du ikke har tegn på, at det er et problem.

Hvis et barn ved et uheld indsprøjter eller synker Thorinane, skal barnet straks bringes på skadestuen.

Hvis du har glemt at tage Thorinane

Hvis du har glemt at give dig selv en dosis, skal du give den, så snart du kommer i tanke om det. Du

må ikke give dig selv en dobbeltdosis på den samme dag som erstatning for den glemte dosis. Hvis du

noterer indsprøjtningerne i en dagbog, kan det hjælpe dig med at huske dem.

Hvis du holder op med at bruge Thorinane

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at få dette lægemiddel, indtil lægen siger, at du kan stoppe. Hvis

du stopper med at bruge det, kan du få en blodprop, hvilket kan være meget farligt.

4.

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Thorinane kan som anden lignende medicin (blodfortyndende medicin) medføre blødning, som kan

være livstruende. Sådanne blødninger er ikke altid synlige.

Søg straks lægehjælp, hvis du får enhver form for blødning, som ikke stopper af sig selv, eller hvis du

får tegn på alvorlig blødning (usædvanlig svaghed, træthed, bleghed, svimmelhed, hovedpine eller

uforklarlig hævelse).

Lægen vil muligvis følge dig tæt eller ændre din behandling.

Du skal straks stoppe med at bruge Thorinane og kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får

tegn på en alvorlig allergisk reaktion (f.eks. vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, mund, svælg eller

øjne).

Du skal straks fortælle det til lægen

Hvis du får tegn på, at du har fået en blodprop, f.eks.:

krampelignende smerter, rødme, varmefølelse eller hævelse i det ene ben – dette er symptomer

på blodprop i en dybtliggende vene

åndenød, smerter i brystkassen, besvimelse eller ophostning af blod – dette er symptomer på

en blodprop i lungerne

Hvis du får et smertefuldt udslæt med mørkerøde pletter under huden, der ikke går væk, når man

trykker på dem.

Lægen vil tage en blodprøve for at kontrollere antallet af blodplader.

Samlet liste over bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

Blødning.

Forhøjede leverenzymer.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Du får blå mærker lettere end normalt. Dette kan skyldes, at du har for få blodplader.

Lyserøde områder på huden. Dette ses oftest i det område, hvor Thorinane er blevet sprøjtet

ind.

Hududslæt (nældefeber).

Kløende, rød hud.

Blå mærker eller smerter på injektionsstedet.

Nedsat antal røde blodlegemer.

Forhøjet antal blodplader.

Hovedpine.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Pludselig, kraftig hovedpine. Dette kan være tegn på en hjerneblødning.

En følelse af ømhed og hævelse i maven. Dette kan være en indre blødning i maven.

Store, røde, uregelmæssige hudskader med eller uden blærer.

Hudirritation (lokal irritation).

Gulfarvning af huden eller øjnene og mørkfarvet urin. Dette kan skyldes et problem med

leveren.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Alvorlig allergisk reaktion. Symptomerne kan omfatte: udslæt, synke- eller

vejrtrækningsbesvær, hævelse af læber, ansigt, svælg eller tunge.

Forhøjet kalium i blodet. Dette er mere sandsynligt hos personer med nyreproblemer eller

sukkersyge (diabetes). Lægen kan kontrollere dette ved at tage en blodprøve.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Lægen kan kontrollere

dette ved at tage en blodprøve.

Hårtab.

Knogleskørhed (osteoporose – en sygdom, hvor du har en højere risiko for knoglebrud) efter

langvarig brug.

Efter rygmarvspunktur eller rygmarvsbedøvelse: En prikkende fornemmelse, følelsesløshed og

muskelsvækkelse (især i de nedre dele af kroppen).

Manglende kontrol over blære eller tarme (så man ikke kan kontrollere, hvornår man skal på

toilettet).

Hård klump eller knude på injektionsstedet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter fortynding skal opløsningen anvendes inden for 8 timer.

Brug ikke lægemidlet, hvis injektionsvæsken ser anderledes ud.

De fyldte Thorinane-sprøjter er kun til brug til en enkelt dosis. Kassér eventuelt ikke anvendt

lægemiddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Thorinane indeholder

Aktivt stof: enoxaparinnatrium.

Hver ml indeholder 100 mg enoxaparinnatrium.

Hver fyldt injektionssprøjte med 1,0 ml indeholder 10.000 IE (100 mg) enoxaparinnatrium.

Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

1,0 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Fås i pakninger med 2 eller 10 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1077XX Amsterdam

Holland

Fremstiller

National and Kapodistrian University of Athens,

Department of Chemistry, Service Laboratory "Chemical Analysis - Quality Control"

Panepistimiopolis Zografou,

Athen, Attiki 15771

Grækenland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Thorinane

2.000 IE (20 mg)/0,2 ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10.000 IE/ml (100 mg/ml) injektionsvæske, opløsning

En fyldt injektionssprøjte indeholder 2.000 IE enoxaparinnatrium anti-Xa-aktivitet (svarende til

20 mg) i 0,2 ml vand til injektionsvæsker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Enoxaparinnatrium er et biologisk stof, der er fremstillet ved alkalisk depolymerisering af

heparinbenzylester udvundet fra tarmmucosa fra svin.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, i fyldt sprøjte.

Klar, farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Thorinane er indiceret til voksne til:

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko, især hos patienter, der får foretaget ortopædisk eller generel kirurgi, herunder onkologisk

kirurgi.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med akut sygdom

(f.eks. akut hjertesvigt, respirationssvigt, svære infektioner eller reumatisk sygdom) og nedsat

mobilitet med øget risiko for venøs tromboemboli.

Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE) med undtagelse af PE, hvor

trombolytisk behandling eller operation sandsynligvis er nødvendigt.

Forebyggelse af trombose i det ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Akut koronarsyndrom:

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation (NSTEMI) i

kombination med oral acetylsalicylsyre.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) inklusive patienter, som skal i

medicinsk behandling eller efterfølgende gennemgå perkutan koronar intervention (PCI).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Den enkelte patients risiko for tromboemboli kan estimeres ved hjælp af en valideret

risikostratifikationsmodel.

Hos patienter med moderat risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 2.000 IE (20 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som subkutan (s.c.) injektion. Præoperativ initiering med

2.000 IE (20 mg) enoxaparinnatrium (2 timer før det kirurgiske indgreb) har vist sig effektiv og

sikker ved kirurgi med moderat risiko.

Hos patienter med moderat risiko bør enoxaparinnatrium gives i mindst 7-10 dage uanset

rekonvalescens-status (f.eks. mobilitet). Profylakse bør fortsættes, indtil patienten ikke længere

har signifikant reduceret mobilitet.

Hos patienter med høj risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 4.000 IE (40 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som s.c.-injektion, som så vidt muligt bør startes 12 timer før

det kirurgiske indgreb. Hvis der er behov for at påbegynde profylaktisk behandling med

enoxaparinnatrium mere end 12 timer før det kirurgiske indgreb (f.eks. en højrisiko-patient, der

venter på udskudt ortopædkirurgi), bør den sidste injektion administreres senest 12 timer før det

kirurgiske indgreb og genoptages 12 timer efter det kirurgiske indgreb.

Hos patienter, der får foretaget et større ortopædkirurgisk indgreb, anbefales

forlænget tromboseprofylakse på op til 5 uger.

Hos patienter med høj risiko for venøs tromboemboli (VTE), som får foretaget

cancerkirurgi i abdomen eller bækken, anbefales forlænget tromboseprofylakse

på op til 4 uger.

Profylakse mod venøs tromboemboli hos medicinske patienter

Den anbefalede dosis enoxaparinnatrium er 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt som s.c.-injektion.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres i mindst 6-14 dage uanset rekonvalescens-status (f.eks.

mobilitet). Der er ikke påvist behandlingsfordel ved behandling ud over 14 dage.

Behandling af DVT og PE

Enoxaparinnatrium kan administreres subkutant enten som 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt eller

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt.

Lægen bør vælge behandling ud fra en individuel vurdering, herunder evaluering af risikoen for

tromboemboli og blødning. Dosisregimet på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt anvendes hos

ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. Dosisregimet på 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt skal anvendes hos alle andre patienter som f.eks. svært overvægtige

patienter, patienter med symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca)

trombose.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres gennemsnitligt i 10 dage. Behandling med oral

antikoagulans bør initieres, når det er hensigtsmæssigt (se ”Skift mellem enoxaparinnatrium og orale

antikoagulantia” i slutningen af pkt. 4.2).

Forebyggelse af trombose under hæmodialyse

Den anbefalede dosis er 100 IE/kg (1 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Hos patienter med høj risiko for blødning bør dosis reduceres til 50 IE/kg (0,5 mg/kg) ved karadgang

med dobbeltlumenkateter og 75 IE/kg (0,75 mg/kg) ved adgang med enkeltlumenkateter.

Under hæmodialyse skal enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange ved dialysens

begyndelse.

Effekten af denne dosis er som regel tilstrækkelig for en 4-timers dialyse. Hvis der

opdages fibrinringe, f.eks. ved en længere session end normalt, kan en yderligere dosis på 50 IE til

100 IE/kg (0,5 til 1 mg/kg) administreres.

Der foreligger ingen data for dialysepatienter, der samtidig anvender enoxaparinnatrium til profylakse

eller behandling.

Akut koronarsyndrom: behandling af ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI

Til behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI er den anbefalede dosis 100 IE/kg (1 mg/kg)

enoxaparinnatrium som s.c.-injektion hver 12. time i kombination med trombocythæmmende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

behandling. Behandlingen bør gives i mindst 2 dage og fortsætte, indtil patienten er stabiliseret

klinisk. Den sædvanlige behandlingsvarighed er 2-8 dage.

Medmindre det er kontraindiceret anbefales acetylsalicylsyre til alle patienter med en initial oral

startdosis på 150–300 mg (hos acetylsalicylsyre-naive patienter) og en langvarig

vedligeholdelsesdosis på 75-325 mg/dag uanset behandlingsstrategi.

Til behandling af akut STEMI er den anbefalede dosis enoxaparinnatrium en enkelt intravenøs

(i.v.) bolusdosis på 3.000 IE (30 mg) plus en 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutan dosis efterfulgt af

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 10.000 IE (100 mg) ved hver af de første to

subkutane doser). Passende trombocythæmmende behandling som f.eks. oral acetylsalicylsyre

(75 mg til 325 mg en gang dagligt) bør administreres samtidigt, medmindre der er

kontraindikationer. Den anbefalede behandlingsvarighed er 8 dage, eller indtil patienten udskrives

fra hospitalet afhængigt af, hvad der forekommer først. Ved administration i kombination med et

trombolytikum (fibrinspecifikt eller ikke-fibrinspecifikt) skal enoxaparinnatrium gives mellem

15 minutter før og 30 minutter efter opstart af fibrinolytisk behandling.

Dosering til patienter ≥ 75 år, se afsnittet ”Ældre”.

Patienter, der har undergået PCI: Hvis den sidste subkutane dosis enoxaparinnatrium

blev givet mindre end 8 timer før ballonudvidelsen, er en yderligere dosis ikke

nødvendig. Hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen, skal der administrere en intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt.

Ældre

For alle indikationer med undtagelse af STEMI er dosisreduktion ikke nødvendig hos ældre,

medmindre nyrefunktionen er nedsat (se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor og pkt. 4.4).

Ved behandling af akut STEMI hos ældre patienter ≥ 75 år må der ikke gives initial intravenøs bolus.

Dosering indledes med 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 7.500 IE (75 mg) ved

hver af de to første subkutane doser skal efterfølges af 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant ved de

resterende doser). For dosering til ældre med nedsat nyrefunktion, se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor

og pkt. 4.4.

Nedsat leverfunktion

Da der kun foreligger begrænsede data for patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.1 og 5.2), skal

der udvises forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2)

Svært nedsat nyrefunktion

Bortset fra profylakse mod trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse bør

enoxaparinnatrium ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance <15

ml/min) på grund af manglende data for denne population.

Doseringstabel for patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min):

Indikation

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom

2.000 IE (20 mg) s.c. en gang dagligt

Behandling af DVT og PE

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af akut STEMI (patienter under 75 år)

1 x 3.000 IE (30 mg) i.v.-bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af akut STEMI (patienter over 75 år)

Ingen initial i.v.-bolus, 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c.

efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

De anbefalede dosisjusteringer gælder ikke i forbindelse med indikationen hæmodialyse.

Moderat og let nedsat nyrefunktion

Selvom der ikke anbefales dosisjustering for patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance 30-50 ml/min.) eller let nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.), tilrådes

omhyggelig klinisk monitorering.

Administration

Thorinane må ikke administreres intramuskulært.

Enoxaparinnatrium bør administreres som subkutan injektion til profylakse mod venøs

tromboembolisk sygdom efter et kirurgisk indgreb og til behandling af DVT og PE, ustabil angina

pectoris og NSTEMI.

Ved behandling af akut STEMI skal behandlingen starte med en enkelt intravenøs bolusinjektion,

umiddelbart efterfulgt af en subkutan injektion.

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Den fyldte engangssprøjte er klar til brug.

For at sikre at den korrekte volumen lægemiddel trækkes op, anbefales det at anvende en

tuberkulinsprøjte eller tilsvarende injektionssprøjte ved brug af ampul eller multidosis-hætteglas.

Subkutan injektionsteknik:

Injektionen udføres bedst, mens patienten ligger på ryggen. Enoxaparinnatrium administreres

som dyb subkutan injektion.

Hvis der anvendes en fyldt sprøjte, må luftboblen ikke fjernes fra sprøjten inden injektion, da dette kan

medføre, at dosen bliver reduceret. Hvis mængden af lægemiddel skal justeres inden injektion på

baggrund af patientens legemsvægt, anvendes en fyldt injektionssprøjte med måleskala for at kunne

opnå den nødvendige volumen. Dette gøres ved at fjerne den overflødige volumen. Vær opmærksom

på, at det i nogen tilfælde ikke er muligt at opnå en præcis dosis på grund af gradueringen på

injektionssprøjten, og i sådanne tilfælde bør volumen rundes op til den nærmeste delestreg.

Injektionen skal gives skiftevis i venstre og højre anterolaterale eller posterolaterale abdominalvæg.

Nålens fulde længde skal indføres vertikalt i en hudfold, som holdes mellem tommel- og pegefinger.

Hudfolden må ikke slippes, før injektionen er fuldført. Der må ikke gnides på injektionsstedet efter

endt injektion.

For de fyldte injektionssprøjter, der er forsynet med et automatisk sikkerhedssystem: Bemærk at

sikkerhedssystemet udløses ved slutningen af injektionen (se instruktioner i pkt. 6.6).

Ved selvadministration skal tilrådes patienten at følge anvisningerne i indlægssedlen, som ligger i

pakningen sammen med lægemidlet.

Intravenøs (bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Ved akut STEMI indledes behandlingen med en enkelt intravenøs bolusinjektion umiddelbart

efterfulgt af en subkutan injektion.

Til intravenøs injektion anvendes enten multidosis-hætteglas eller fyldt injektionssprøjte.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Enoxaparinnatrium bør administreres i et i.v.-drop. Det bør ikke blandes eller administreres sammen

med andre lægemidler. For at undgå at enoxaparinnatrium blandes med andre lægemidler, bør i.v.-

droppet skylles igennem med en tilstrækkelig mængde natriumchlorid- eller glucoseinjektionsvæske

før og efter den intravenøse bolusinjektion af enoxaparinnatrium, hvorved droppet renses for

lægemiddel. Enoxaparinnatrium kan uden risiko administreres sammen med 0,9 % natriunchlorid-

eller 5 % glucoseinjektionsvæske.

Indledende 3.000 IE (30 mg) bolus

Til den initiale 3.000 IE (30 mg) bolus anvendes en gradueret fyldt injektionssprøjte med

enoxaparinnatrium, og den overskydende volumen presses ud, så der kun er 3.000 IE (30 mg) tilbage i

sprøjten. 3.000 IE (30 mg) dosen kan injiceres direkte i i.v.-droppet.

Yderligere bolus ved PCI, når sidste subkutane administration blev givet mere end 8 timer

før ballonudvidelsen

Patienter, der undergår PCI, skal have en yderligere intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen.

For at sikre nøjagtigheden af den lille volumen, der skal injiceres, anbefales det at fortynde lægemidlet

til 300 IE/ml (3 mg/ml).

For at opnå 300 IE/ml (3 mg/ml) opløsning med en fyldt injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg)

enoxaparinnatrium anbefales det at anvende en 50 ml infusionspose (dvs. enten med 0,9 %

natriumchlorid- eller 5 % glucoseinfusionsvæske) på følgende måde:

Udtag 30 ml fra infusionsposen med en sprøjte og kasser væsken. Injicer hele indholdet af den fyldte

injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg) enoxaparinnatrium i de 20 ml, der er tilbage i posen. Bland

indholdet i posen forsigtigt. Udtag den nødvendige volumen fortyndet opløsning med en sprøjte og

injicer det i droppet.

Efter fortynding kan den volumen, der skal injiceres, beregnes ved hjælp af følgende formel

[Volumen af fortyndet opløsning (ml) = patientens vægt (kg) x 0,1] eller ved hjælp af nedenstående

tabel. Det anbefales at tilberede opløsningen umiddelbart før anvendelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Volumen, der skal injiceres i et i.v. drop efter fortynding til en koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

Vægt

Ønsket dosis

30 IE/kg (0,3 mg/kg)

Volumen, der skal injiceres efter

fortynding til en endelig

koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

[Kg]

IE

[mg]

[ml]

1350

13,5

1500

1650

16,5

1800

1950

19,5

2100

2250

22,5

2400

2550

25,5

2700

2850

28,5

3000

3150

31,5

10,5

3300

3450

34,5

11,5

3600

3750

37,5

12,5

3900

4050

40,5

13,5

4200

4350

43,5

14,5

4500

Injektion i arterieslangen:

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Skift mellem enoxaparinnatrium og orale antikoagulantia

Skift mellem enoxaparinnatrium og vitamin K-antagonister (VKA)

Klinisk monitorering og laboratorieprøver [protrombintid udtrykt som International Normaliseret

Ratio (INR)] skal intensiveres for at monitorere virkningen af VKA.

Eftersom VKA først når deres maksimale virkning efter nogen tid, bør enoxaparinnatrium-

behandlingen fortsættes ved en konstant dosis så længe, som det er nødvendigt for at fastholde INR

inden for det ønskede terapeutiske område for indikationen i to på hinanden følgende prøver.

Hos patienter i behandling med VKA seponeres VKA, og den første dosis enoxaparinnatrium gives,

når INR er nået under det terapeutiske interval.

Skift mellem enoxaparinnatrium og direkte orale antikoagulantia (DOAK)

Hos patienter, der får enoxaparinnatrium, seponeres enoxaparinnatrium, og DOAK indledes 0 til 2

timer før det tidspunkt, hvor den næste planlagte administration af enoxaparinnatrium skulle foregå i

overensstemmelse med vejledningen for DOAK.

Hos patienter i behandling med DOAK skal den første dosis enoxaparinnatrium gives på det tidspunkt,

hvor den næste DOAK-dosis skulle tages.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Administration ved spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Hvis lægen beslutter at administrere et antikoagulans i forbindelse med spinal- eller

epiduralanæstesi/analgesi eller lumbalpunktur, anbefales tæt neurologisk monitorering på grund af

risikoen for neuraksialt hæmatom (se pkt. 4.4).

Ved doser til profylakse

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 12 timer efter injektion af profylaktiske doser

enoxaparinnatrium. Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval på mindst 12

timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 24 timer.

Initiering af enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg) 2 timer før operation er ikke forenelig med

neuraksial anæstesi.

Ved doser til behandling

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 24 timer efter injektion af kurative doser

enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3). Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval

på mindst 24 timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 48 timer.

For at opnå, at der går tilstrækkelig tid inden anlæggelse eller fjernelse af et kateter, bør

patienter, der får to daglige doser (dvs. 75 IE/kg (0,75 mg/kg) to gange dagligt eller 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt), ikke at få den anden enoxaparinnatrium-dosis.

Anti-Xa-niveau er stadig detekterbart på disse tidspunkter, og udsat anlæggelse eller fjernelse af et

kateter er ikke garanti for, at der ikke forekommer neuraksialt hæmatom.

På samme måde bør det overvejes ikke at anvende enoxaparinnatrium før mindst 4 timer efter spinal-

/epiduralpunktur eller efter fjernelse af kateteret. Udsættelsen skal baseres på en benefit/risk-

vurdering, hvor både risikoen for trombose og risikoen for blødning under proceduren og patientens

risikofaktorer tages i betragtning.

4.3

Kontraindikationer

Enoxaparinnatrium er kontraindiceret hos patienter med:

Overfølsomhed over for enoxaparinnatrium, heparin eller derivater heraf, inklusive andre

lavmolekylære hepariner eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anamnese med immunmedieret heparin-induceret trombocytopeni (HIT) inden for de seneste

100 dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer (se også pkt. 4.4).

Aktiv, klinisk signifikant blødning og tilstande med en høj blødningsrisiko, inklusive nylig

hjerneblødning, gastrointestinalt ulcus, tilstedeværelse af malignt neoplasme med høj

blødningsrisiko, nylig hjerne-, ryg- eller øjenkirurgi, øsofageale varicer eller mistanke herom,

arteriovenøse misdannelser, vaskulære aneurismer eller svære intraspinale eller intracerebrale

vaskulære abnormiteter.

Spinal- eller epiduralanæstesi eller lokal/regional anæstesi, når enoxaparinnatrium er blevet

anvendt til behandling inden for de forudgående 24 timer (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Enoxaparinnatrium er ikke substituerbart (enhed for enhed) med andre lavmolekylære hepariner. Disse

lægemidler er forskellige for så vidt angår fremstillingsproces, molekylvægt, specifik anti-Xa- og anti-

IIa-aktivitet, enheder, dosering og klinisk virkning og sikkerhed. Dette resulterer i variationer i deres

farmakokinetik og biologiske aktivitet (f.eks. antitrombin-aktivitet og trombocyt-interaktioner). Særlig

opmærksomhed og overholdelse af brugervejledningen for de enkelte registrerede lægemidler er

derfor nødvendig.

Anamnese med heparin-induceret trombocytopeni (HIT) (>100 dage)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse af enoxaparinnatrium hos patienter med immunmedieret HIT inden for de seneste 100

dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Cirkulerende

antistoffer kan være til stede i flere år.

Enoxaparinnatrium skal anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter med heparin-induceret

trombocytopeni i anamnesen (>100 dage) uden cirkulerende antistoffer.

Beslutningen om at anvende enoxaparinnatrium i sådanne tilfælde må kun træffes efter en omhyggelig

benefit/risk-vurdering og efter at have overvejet anden behandling uden heparin (f.eks.

danaparoidnatrium eller lepirudin).

Monitorering af trombocyttal

Risiko for antistofmedieret HIT eksisterer også for lavmolekylære hepariner. Skulle trombocytopeni

opstå, sker det oftest mellem den 5. og 21. dag efter behandlingsstart med enoxaparinnatrium.

Risikoen for HIT er øget hos postoperative patienter og især efter hjertekirurgi og hos cancerpatienter.

Det anbefales derfor, at trombocyttallet måles inden behandlingsstart med enoxaparinnatrium og

regelmæssigt under behandlingen.

Hvis der opstår kliniske symptomer, der tyder på HIT (ethvert nyt tilfælde af arteriel og/eller venøs

tromboemboli, smertefuld hudlæsion omkring injektionsstedet, enhver allergisk eller anafylaktoid

reaktion i løbet af behandlingen), bør trombocyttallet måles. Patienten skal informeres om, at disse

symptomer kan opstå, og at patienten, i givet fald, skal fortælle det til egen læge.

I praksis betyder det, at hvis der observeres et signifikant fald i trombocyttallet (30-50 % af

initialværdien), skal behandlingen med enoxaparinnatrium straks afbrydes og patienten skiftes over til

en anden antikoagulansbehandling uden heparin.

Blødning

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning alle steder. Hvis der opstår blødning, bør

blødningens oprindelse undersøges og passende behandling initieres.

I lighed med andre antikoagulantia bør enoxaparinnatrium anvendes med forsigtighed ved øget

blødningsrisiko som f.eks.:

nedsat hæmostase,

mavesår i anamnesen,

nylig iskæmisk apopleksi,

svær arteriel hypertension,

nylig diabetisk retinopati,

neurokirurgi eller øjenoperation,

samtidig brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.5).

Laboratorieanalyser

Ved doser anvendt profylaktisk mod venøs tromboemboli påvirker enoxaparinnatrium ikke

blødningstiden og generelle koagulationsparametre i signifikant grad, og det påvirker heller ikke

trombocytaggregation eller binding af fibrinogen til trombocytter.

Ved højere doser kan der forekomme forlængelse af aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) og

aktiveret koagulationstid (ACT). Forlænget aPTT og ACT er ikke lineært korreleret med øget

antitrombotisk aktivitet af enoxaparinnatrium. Derfor er måling af aPTT og ACT uegnet og upålideligt

til monitorering af enoxaparinnatriums aktivitet.

Spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Der må ikke udføres spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur inden for 24 timer efter

administration af terapeutiske doser enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3).

I forbindelse med samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur

er der set tilfælde af neuraksialt hæmatom, som resultererede i langvarig eller permanent paralyse.

Disse tilfælde er sjældne ved enoxaparinnatrium-doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt eller

lavere. Risikoen er øget ved brug af postoperative epidurale katetre, ved samtidig anvendelse af

lægemidler, der påvirker hæmostasen som f.eks. non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID),

ved traumatiserende eller gentagen spinal- eller epiduralpunktur og hos patienter med spinalkirurgi

eller spinal deformation i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

For at mindske den potentielle risiko for blødning ved samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-

eller epiduralanæstesi/analgesi eller spinalpunktur skal den farmakokinetiske profil af

enoxaparinnatrium tages i betragtning (se pkt. 5.2). Det anbefales at anlægge eller fjerne

epiduralkatetre eller udføre lumbalpunktur på et tidspunkt, hvor enoxaparins antitrombotiske virkning

er lav. Den præcise tid, der er nødvendig for at nå en tilstrækkeligt lav antikoagulerende virkning hos

den enkelte patient, er imidlertid ikke kendt. Yderligere overvejelser kan være nødvendige hos

patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/minut, eftersom enoxaparin elimineres langsommere (se

pkt. 4.2).

Hvis lægen beslutter at give antikoagulans i forbindelse med spinal-/epidural anæstesi/analgesi eller

lumbalpunktur, er regelmæssig monitorering af patienten nødvendig for at opdage ethvert symptom på

neurologisk svækkelse såsom rygsmerter langs midtlinjen, sensoriske og motoriske gener

(følelsesløshed eller svaghed i underekstremiteterne) og dysfunktion af tarme og/eller urinblære.

Patienterne skal informeres om straks at kontakte lægen, hvis de får et eller flere af ovenstående

symptomer. Hvis der er mistanke om symptomer på spinalt hæmatom, skal akut diagnosticering og

behandling iværksættes og spinal dekompression overvejes, selv om denne behandling muligvis ikke

forebygger eller reverserer neurologiske sequelae.

Hudnekrose/kutan vasculitis

Der er rapporteret om hudnekrose og kutan vasculitis med lavmolekylære hepariner, hvilket bør

medføre øjeblikkelig seponering.

Perkutan koronar intervention (PCI)

For at minimere risikoen for blødning i forbindelse med vaskulær instrumentering ved behandling af

ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI skal de anbefalede intervaller mellem

enoxaparinnatrium-doserne overholdes nøje. Det er vigtigt at opnå hæmostase ved punkturstedet efter

PCI. Hvis der anvendes en lukkeanordning, kan sheathen fjernes med det samme. Hvis en manuel

kompressionsmetode anvendes, skal sheathen fjernes 6 timer efter den sidste intravenøse/subkutane

injektion af enoxaparinnatrium. Hvis behandling med enoxaparinnatrium skal fortsætte, må næste

planlagte dosis ikke gives tidligere end 6 til 8 timer efter fjernelse af sheathen. Operationsstedet skal

observeres for tegn på blødning eller hæmatomdannelse.

Akut infektiøs endocarditis

Anvendelse af heparin anbefales sædvanligvis ikke til patienter med akut infektiøs endocarditis på

grund af risikoen for cerebral blødning. Hvis behandling med heparin anses for absolut nødvendig,

skal beslutningen være baseret på en omhyggelig benefit/risk-vurdering hos den enkelte patient.

Hjerteklapprotese

Anvendelsen af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

patienter med hjerteklapprotese. Isolerede tilfælde af hjerteklaptrombose er rapporteret hos patienter

med hjerteklapprotese, der havde fået enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse. Konfunderende

faktorer, inklusive underliggende sygdomme og utilstrækkelige kliniske data, begrænser evalueringen

af disse tilfælde. Nogle af disse tilfælde optrådte hos gravide kvinder, hvor trombose medførte

maternel og føtal død.

Gravide kvinder med hjerteklapprotese

Anvendelse af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

gravide kvinder med hjerteklapprotese. I et klinisk studie med gravide kvinder med hjerteklapprotese,

der fik enoxaparinnatrium (100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt) for at nedsætte risikoen for

tromboemboli, opstod der blodpropper hos 2 ud af 8 kvinder. Dette resulterede i blokering af

hjerteklappen og medførte maternel og føtal død. Der findes isolerede postmarketing rapporter

vedrørende hjerteklaptromboser hos gravide kvinder med hjerteklapprotese, der fik enoxaparinnatrium

som tromboseprofylakse. Gravide kvinder med hjerteklapprotese kan have højere risiko for

tromboemboli.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ældre

Der ses ingen øget blødningstendens hos ældre inden for de profylaktiske dosisintervaller. Ældre

patienter (især patienter ≥ 80 år) kan have en øget risiko for blødningskomplikationer ved doser i de

terapeutiske dosisintervaller. Omhyggelig klinisk overvågning tilrådes, og dosisreduktion kan

overvejes hos patienter over 75 år, der behandles for STEMI (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen for enoxaparinnatrium er øget hos patienter med nedsat nyrefunktion, hvilket øger

risikoen for blødning. Hos disse patienter anbefales omhyggelig klinisk overvågning og biologisk

monitorering ved måling af anti-Xa-aktivitet kan overvejes (se pkt. 4.2 og 5.2).

Enoxaparinnatrium bør ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance

<15 ml/min) på grund af manglende data for denne population, undtagen ved profylakse mod

trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min.) anbefales det at

justere dosis (både terapeutiske og profylaktiske doser), eftersom eksponeringen for

enoxaparinnatrium er signifikant øget (se pkt. 4.2).

Dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med moderat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) og

let (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Enoxaparinnatrium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion på grund af

en potentiel øget risiko for blødning. Dosisjustering baseret på monitorering af anti-Xa-niveau er

upålidelig hos patienter med levercirrose og anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Patienter med lav legemsvægt

Der er set en øget eksponering for enoxaparinnatrium ved profylaktiske doser (ikke vægtjusteret) hos

kvinder med lav legemsvægt (< 45 kg) og mænd med lav legemsvægt (< 57 kg), hvilket kan øge

risikoen for blødning. Derfor tilrådes omhyggelig klinisk overvågning af disse patienter (se pkt. 5.2).

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter har en højere risiko for tromboemboli. Sikkerheden og virkningen af

profylaktiske doser hos svært overvægtige patienter (BMI > 30 kg/m

) er ikke helt fastlagt, og der er

ikke konsensus for dosisjustering. Disse patienter bør observeres nøje for symptomer på

tromboemboli.

Hyperkaliæmi

Hepariner kan hæmme sekretion af aldosteron fra binyrerne, hvilket fører til hyperkaliæmi (se

pkt. 4.8), især hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt eller eksisterende metabolisk

acidose og patienter, der får lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen (se pkt. 4.5). Plasmakalium

skal monitoreres regelmæssigt, særligt hos patienter i risikogruppe.

Sporbarhed

Lavmolekylære hepariner er biologiske lægemidler. For at forbedre sporbarheden af lavmolekylære

hepariner anbefales det, at læger og sundhedspersonale noterer handelsnavn og batchnummer på det

administrerede lægemiddel i patientjournalen.

Natriumindhold

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse frarådes

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4)

Inden behandling med enoxaparinnatrium initieres, bør behandling med lægemidler, som påvirker

hæmostasen, seponeres, medmindre brugen er tvingende nødvendig. Hvis kombinationen er indiceret,

bør enoxaparinnatrium anvendes under omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning, når det

er hensigtsmæssigt. Disse lægemidler omfatter:

Systemiske salicylater, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og NSAID’er, herunder

ketorolac,

Andre trombolytika (f.eks. alteplase, reteplase, streptokinase, tenecteplase, urokinase) og

antikoagulantia (se pkt. 4.2).

Samtidig anvendelse kan ske med forsigtighed:

Følgende lægemidler kan med forsigtighed administreres samtidigt med enoxaparinnatrium:

Andre lægemidler, der påvirker hæmostasen, som f.eks.:

Trombocytfunktionshæmmere, inclusive acetylsalicylsyre i antiaggregerende dosis

(kardiobeskyttelse), clopidogrel, ticlopidin og glykoprotein IIb/IIIa-antagonister, indiceret

ved akut koronarsyndrom på grund af blødningsrisikoen,

Dextran 40,

Systemiske glukokortikoider.

Lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen:

Lægemidler, der øger serumkalium, kan administreres samtidig med enoxaparinnatrium under

omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen evidens for, at enoxaparin passerer placentabarrieren i andet og tredje trimester hos

mennesker. Der foreligger ingen information om første trimester.

Dyrestudier har ikke påvist evidens for føtotoksicitet eller teratogenicitet (se pkt. 5.3). Dyrestudier har

vist, at enoxaparins passage over placenta er minimal.

Enoxaparinnatrium bør kun anvendes under graviditet, hvis lægen har fastlagt et klart behov.

Gravide kvinder, der får enoxaparinnatrium, bør monitoreres tæt for tegn på blødning eller overdreven

antikoagulation og bør advares om risikoen for blødning. Overordnet set antyder data, at der ikke er en

øget risiko for blødning, trombocytopeni eller osteoporose sammenlignet med den observerede risiko

hos ikke-gravide kvinder, på nær den øgede risiko hos gravide kvinder med hjerteklapprotese (se

pkt. 4.4).

Hvis der er planlagt epiduralanæstesi, anbefales det at seponere enoxaparin før anæstesien (se

pkt. 4.4).

Amning

Det vides ikke, om uomdannet enoxaparin udskilles i human mælk. Hos diegivende rotter er

koncentrationen af enoxaparin og dets metabolitter i mælken meget lav.

Oral absorption af enoxaparin er usandsynlig. Thorinane kan anvendes i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen kliniske data for enoxaparinnatrium vedrørende fertilitet. Dyrestudier viser ingen

indvirkning på fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Enoxaparinnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Enoxaparinnatrium blev evalueret hos flere end 15.000 patienter, der fik enoxaparinnatrium i kliniske

studier. Studierne inkluderede 1.776 patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der fik

enoxaparinnatrium profylaktisk mod dyb venetrombose efter ortopædisk eller abdominal operation,

1.169 akut syge medicinske patienter med svært nedsat mobilitet, der fik enoxaparinnatrium

profylaktisk mod dyb venetrombose, 559 patienter, der fik enoxaparin til behandling af DVT med eller

uden lungeemboli, 1.578 patienter, der fik enoxaparinnatrium til behandling af ustabil angina pectoris

eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling, og 10.176 patienter, der fik enoxaparin til behandling af

akut STEMI.

Doseringsregimet af enoxaparinnatrium administreret i disse kliniske studier varierede afhængigt af

indikationen. Dosis var 4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium subkutant en gang dagligt som

profylaktisk behandling af DVT efter kirurgi og hos akut syge medicinske patienter med svært nedsat

mobilitet. Ved behandling af DVT med eller uden lungeemboli fik patienterne enten 100 IE/kg

(1 mg/kg) enoxaparinnatrium subkutant hver 12. time eller 150 IE/kg (1,5 mg/kg) subkutant en gang

dagligt. I det kliniske studie med behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden Q-

taksudvikling var dosis 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time, og i det kliniske studie til

behandling af akut STEMI var doseringsregimet 3.000 IE (30 mg) enoxaparinnatrium som intravenøs

bolus efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time.

I kliniske studier var blødning, trombocytopeni og trombocytose de hyppigst rapporterede bivirkninger

(se pkt. 4.4 og ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor).

Tabel over bivirkninger

Andre bivirkninger, der blev observeret i kliniske studier eller indberettet efter markedsføringen (*

betegner bivirkninger indberettet efter markedsføring), er anført nedenfor.

Hyppigheden er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <

1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<

1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

systemorganklasse er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Blod og lymfesystem

Almindelig: Blødning, hæmoragisk anæmi*, trombocytopeni, trombocytose

Sjælden: Eosinofili*

Sjælden: Tilfælde af immun-allergisk trombocytopeni med trombose; i nogle af tilfældene blev

trombose kompliceret af organinfarkt eller iskæmi i ekstremitet (se pkt. 4.4)

Immunsystemet

Almindelig: Allergisk reaktion

Sjælden: Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner inklusive shock*

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine*

Vaskulære sygdomme

Sjælden: Spinalt hæmatom* (eller neuraksialt hæmatom). Disse reaktioner har resulteret i

varierende grader af neurologiske skader, inklusive langvarig eller permanent parese (se pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leverenzymer (hovedsageligt aminotransferaser > 3 gange normal

øvre grænse)

Ikke almindelig: Hepatocellulær leverskade*

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Sjælden: Kolestatisk leverskade*

Hud og subkutane væv

Almindelig: Urticaria, pruritus, erytem

Ikke almindelig: Bulløs dermatitis

Sjælden: Alopeci*

Sjælden: Kutan vaskulitis*, hudnekrose*, der sædvanligvis forekommer på injektionsstedet (disse

fænomener forudgås normalt af purpura eller erytematøs plaque, infiltreret og smertefuld).

Knuder på injektionsstedet* (inflammatoriske knuder, der ikke var cystisk indkapsling af

enoxaparin). De forsvinder efter et par dage og bør ikke forårsage behandlingsafbrydelse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden: Osteoporose* efter langvarig behandling (længere end 3 måneder)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Hæmatom på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet, andre reaktioner på

injektionsstedet (såsom ødem, blødning, overfølsomhed, inflammation, udfyldning, smerter eller

reaktioner)

Ikke almindelig: Lokal irritation, hudnekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Sjælden: Hyperkaliæmi* (se pkt. 4.4 og 4.5)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blødning

Blødning inkluderer alvorlige blødninger, der blev rapporteret hos højst 4,2 % af patienterne

(kirurgiske patienter). Nogle af disse tilfælde var dødelige. Hos kirurgiske patienter blev blødning

betragtet som alvorlig: (1) hvis blødningen medførte en klinisk signifikant hændelse, eller (2) hvis

blødningen var ledsaget af fald i hæmoglobinkoncentrationen på ≥ 2 g/dl eller transfusion af 2 eller

flere enheder blod. Retroperitoneale og intrakranielle blødninger blev altid anset som alvorlige.

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning ved tilstedeværelse af tilknyttede

risikofaktorer såsom organiske læsioner, der er tilbøjelige til at bløde, invasive indgreb eller samtidig

brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4 og 4.5).

Systemorganklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Meget

almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retroperitonea

l blødning

α

: såsom hæmatom, ekkymoser andre steder end på injektionsstedet, sårhæmatom, hæmaturi, epistaxis og

gastrointestinal blødning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Trombocytopeni og trombocytose

System-

organklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse hos

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke

almindelig:

Trombo-

cytopeni

Meget almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Almindelig:

Trombocytose

β

Trombocytopeni

Meget sjælden:

Immun-allergisk

trombocytopeni

β

: Forhøjet trombocyttal >400 10

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt (se pkt. 4.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Utilsigtet overdosering med enoxaparinnatrium efter intravenøs, ekstrakorporal eller subkutan

administration kan medføre blødningskomplikationer. Det er ikke sandsynligt, at enoxaparinnatrium

absorberes selv efter høje oralt administrerede doser.

Behandling

Den antikoagulerende virkning kan i stort omfang neutraliseres ved langsom intravenøs injektion af

protamin. Protamindosis afhænger af den injicerede dosis enoxaparinnatrium: 1 mg protamin

neutraliserer den antikoagulerende aktivitet af 100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium, hvis

enoxaparinnatrium er blevet administreret inden for de seneste 8 timer. Hvis enoxaparinnatrium blev

administreret mere end 8 timer inden administration af protamin, eller hvis det fastlægges, at det er

nødvendigt at give en dosis protamin mere, kan protamin gives som infusion i en dosis på 0,5 mg pr.

100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium. 12 timer efter injektion af enoxaparinnatrium er det muligvis ikke

nødvendigt at administrere protamin. Selv høje doser protamin neutraliserer imidlertid ikke

enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet fuldt ud (maks. ca. 60 %) (se produktresuméet for

protaminsalte).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antitrombosemidler, heparin-gruppen. ATC-kode: B01A B05

Thorinane er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Farmakodynamisk virkning

Enoxaparin er et lavmolekylært heparin med en gennemsnitlig molekylvægt på ca. 4.500 dalton, i

hvilken standard-heparins antitrombotiske og antikoagulerende aktivitet er blevet adskilt. Det aktive

lægemiddel er natriumsaltet.

In vitro har oprenset enoxaparinnatrium en høj anti-Xa-aktivitet (ca. 100 IE/mg) og en lav anti-IIa-

eller antitrombin-aktivitet (ca. 28 IE/mg) med en ratio på 3,6. Disse antikoagulerende aktiviteter

medieres af antitrombin III (ATIII), hvilket resulterer i antitrombotisk virkning hos mennesker.

Udover dets anti-Xa- og anti-IIa-aktivitet er der identificeret yderligere antitrombotiske og

antiinflammatoriske egenskaber hos enoxaparin i studier hos raske forsøgspersoner og patienter såvel

som i nonkliniske modeller.

Disse inkluderer ATIII-afhængig hæmning af andre koagulationsfaktorer som faktor VIIa, induktion af

endogen Tissue Factor Pathway Inhibitor (TFPI)-afgivelse og reduceret afgivelse af von Willebrand-

faktor (vWF) fra det vaskulære endotel til blodcirkulationen. Disse faktorer bidrager til

enoxaparinnatriums samlede antitrombotiske effekt.

Når enoxaparinnatrium anvendes som profylaktisk behandling, påvirker det ikke aPTT i signifikant

grad. Når det anvendes som kurativ behandling, kan aPTT være forlænget med 1,5-2,2 gange

kontroltiden ved maksimal aktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom i forbindelse med kirurgi

Forlænget profylakse mod VTE efter ortopædkirurgi

I et dobbeltblindt studie vedrørende forlænget profylakse hos patienter, der fik foretaget

hoftealloplastik, blev 179 patienter uden venøs tromboembolisk sygdom, som initialt blev behandlet

med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) subkutant under deres hospitalsindlæggelse, randomiseret til

behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) (n=90) subkutant en

gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=89). Forekomsten af DVT i løbet af den forlængede

profylakse var signifikant lavere for enoxaparinnatrium end for placebo. Der blev ikke rapporteret PE.

Der forekom ingen alvorlig blødning.

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c. en

gang dagligt

n (%)

Placebo s.c.

en gang dagligt

n (%)

Alle patienter behandlet med

forlænget profylakse

90 (100)

89 (100)

VTE totalt

6 (6,6)

18 (20,2)

DVT totalt (%)

6 (6,6)*

18 (20,2)

Proksimal DVT (%)

5 (5,6)

7 (8,8)

*p-værdi versus placebo =0,008

#p-værdi versus placebo =0,537

I et andet dobbeltblindt studie blev 262 patienter uden VTE-sygdom, som havde gennemgået

hoftealloplastik og initialt blev behandlet med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) s.c. under deres

hospitalsindlæggelse, randomiseret til behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) (n=131) s.c. en gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=131). I lighed med det første

studie var forekomsten af VTE i løbet af den forlængede profylakse signifikant lavere for

enoxaparinnatrium end for placebo både hvad angår VTE totalt (enoxaparinnatrium 21 [16 %] versus

placebo 45 [34,4 %]; p=0,001) og proksimal DVT (enoxaparinnatrium 8 [6,1 %] versus placebo 28

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

[21,4 %]; p=<0,001). Der blev ikke observeret nogen forskel i alvorlige blødningshændelser mellem

enoxaparinnatrium-gruppen og placebogruppen.

Forlænget DVT-profylakse efter cancerkirurgi

Et dobbeltblindt multicenterstudie sammenlignede fire ugers behandling og en uges behandling med

enoxaparinnatrium-profylakse med hensyn til sikkerhed og virkning hos 332 patienter, der fik

foretaget planlagt kirurgi for abdominal- eller bækkencancer. Patienterne fik enoxaparinnatrium

(4.000 IE (40 mg) subkutant) dagligt i 6 til 10 dage og blev derefter randomiseret til at få enten

enoxaparinnatrium eller placebo i yderligere 21 dage. Der blev foretaget bilateral flebografi mellem

dag 25 og dag 31 eller tidligere, hvis der opstod symptomer på venøs tromboemboli. Patienterne blev

fulgt i tre måneder. Profylakse med enoxaparinnatrium i fire uger efter kirurgi for abdominal- eller

bækkencancer reducerede signifikant forekomsten af trombose påvist ved flebografi sammenlignet

med profylakse med enoxaparinnatrium i en uge. Hyppigheden af venøs tromboemboli ved

afslutningen af den dobbeltblinde fase var 12,0 % (n=20) i placebogruppen og 4,8 % (n=8) i

enoxaparinnatrium-gruppen; p=0,02. Denne forskel var opretholdt efter tre måneder [13,8 % versus

5,5 % (n=23 versus 9), p=0,01]. Der var ingen forskel i hyppigheden af blødning eller andre

komplikationer i den dobbeltblinde periode eller i opfølgningsperioden.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med en akut sygdom, der

forventes at medføre begrænset mobilitet

I et dobbeltblindt multicenterstudie med parallelle grupper blev enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg)

eller 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt sammenlignet med placebo til profylakse mod DVT

hos medicinske patienter med svært begrænset mobilitet under akut sygdom (defineret som gådistance

<10 meter i ≤3 dage). Studiet inkluderede patienter med hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III eller IV);

akut respirationssvigt eller kompliceret kronisk respirationssvigt og akut infektion eller akut

reumatisme; hvis det var associeret med mindst en VTE-risikofaktor (alder ≥75 år, cancer, tidligere

VTE, fedme, varikøse vener, hormonbehandling og kronisk hjerte- eller respirationsinsufficiens).

I alt 1.102 patienter deltog i studiet, og 1.073 patienter blev behandlet. Behandlingen varede i 6 til

14 dage (median varighed 7 dage). Ved en dosis på 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt

reducerede enoxaparinnatrium signifikant forekomsten af VTE sammenlignet med placebo. Effektdata

er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

2.000 IE (20 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Placebo

n (%)

Alle behandlede medicinske

patienter under akut

sygdom

287 (100)

291 (100)

288 (100)

VTE totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)*

43 (14,9)

DVT totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)

40 (13,9)

Proksimal DVT (%)

13 (4,5)

5 (1,7)

14 (4,9)

VTE = Venetromboemboliske hændelser, som omfattede DVT, PE og død, der anses for at være et resultat af

tromboembolisk sygdom

* p-værdi versus placebo =0,0002

Ca. 3 måneder efter studiestart var hyppigheden af VTE stadig signifikant lavere i gruppen, der fik

4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium, versus placebogruppen.

Den samlede forekomst af blødning og af alvorlig blødning var henholdsvis 8,6 % og 1,1 % i

placebogruppen, 11,7 % og 0,3 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg), og 12,6 %

og 1,7 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af dyb venetrombose med eller uden lungeemboli

I et multicenterstudie med parallelle grupper blev 900 patienter med akut DVT i underekstremiteterne

med eller uden PE randomiseret til behandling under hospitalsindlæggelse med enten (i)

enoxaparinnatrium 150 IE/kg (1,5 mg/kg) s.c. en gang dagligt, (ii) enoxaparinnatrium 100 IE/kg

(1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller (iii) i.v.-bolusdosis af (5.000 IE) heparin efterfulgt af kontinuerlig

infusion (administreret for at opnå en aPTT på 55 til 85 sekunder). I alt 900 patienter blev

randomiseret i studiet, og alle patienter blev behandlet. Alle patienter fik også warfarinnatrium (dosis

justeres i henhold til protrombintid for at opnå INR på 2,0 til 3,0) inden for 72 timer efter initiering af

enoxaparinnatrium eller standard-heparin og fortsatte behandlingen i 90 dage. Enoxaparinnatrium eller

standard-heparin blev administreret i mindst 5 dage, og indtil det tilsigtede INR for warfarinnatrium

blev nået. Begge enoxaparinnatrium-behandlinger var ækvivalente med behandling med standard-

heparin med hensyn til at reducere risikoen for recidiverende venøs tromboemboli (DVT og/eller PE).

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

150 IE/kg (1,5 mg/kg)

s.c. en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. to gange dagligt

n (%)

Intravenøs

heparinbehandling

justeret i henhold til

aPTT

n (%)

Alle behandlede

patienter med DVT

med eller uden PE

298 (100)

312 (100)

290 (100)

VTE totalt (%)

13 (4,4)*

9 (2,9)*

12 (4,1)

Kun DVT (%)

11 (3,7)

7 (2,2)

8 (2,8)

Proksimal DVT

9 (3,0)

6 (1,9)

7 (2,4)

PE (%)

2 (0,7)

2 (0,6)

4 (1,4)

VTE = venetromboembolisk hændelse (DVT og/eller PE)

*95 % konfidensintervaller for behandlingsforskelle for totalt antal VTE var:

enoxaparinnatrium en gang dagligt versus heparin (-3,0 til 3,5)

enoxaparinnatrium hver 12. time versus heparin (-4,2 til 1,7).

Alvorlig blødning blev observeret hos henholdsvis 1,7 % i gruppen med enoxaparinnatrium 150 IE/kg

(1,5 mg/kg) en gang dagligt, hos 1,3 % i gruppen med enoxaparinnatrium 100 IE/kg (1 mg/kg) to

gange dagligt og hos 2,1 % i heparin-gruppen.

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation

Et stort multicenterstudie omfattede 3.171 patienter, som blev inkluderet i den akutte fase af ustabil

angina pectoris eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling og blev randomiseret til at få

acetylsalicylsyre (100 til 325 mg en gang dagligt) i kombination med enten enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time eller intravenøs infusion af ufraktioneret heparin i en

dosis, der blev justeret i henhold til aPTT. Patienterne blev behandlet på hospital i 2-8 dage indtil

klinisk stabilisering, revaskularisering eller udskrivning. Patienterne blev fulgt i op til 30 dage.

Sammenlignet med heparin reducerer enoxaparinnatrium signifikant hyppigheden af angina pectoris,

myokardieinfarkt og død med et fald på 19,8 til 16,6 % (relativ risikoreduktion på 16,2 %) på dag 14.

Faldet i den samlede incidens var opretholdt efter 30 dage (fra 23,3 til 19,8 %; relativ risikoreduktion

på 15 %).

Der var ingen signifikante forskelle i alvorlige blødningsepisoder, selvom blødning omkring det

subkutane injektionssted var mere hyppigt forekommende.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation

20.479 patienter med STEMI, der var egnede til behandling med fibrinolytisk terapi, blev i et stort

klinisk multicenterstudie randomiseret til at få enten 3.000 IE (30 mg) enoxaparin som en enkelt i.v.-

bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller

ufraktioneret heparin i.v. i 48 timer i en dosis, der var justeret i henhold til aPTT. Alle patienter fik

også acetylsalicylsyre i mindst 30 dage. Dosis af enoxaparinnatrium blev justeret hos patienter med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

svært nedsat nyrefunktion og hos ældre patienter over 75 år. De subkutane injektioner med

enoxaparinnatrium blev administreret indtil udskrivning eller i maksimalt 8 dage (det, der først

forekom).

4.716 patienter gennemgik perkutan koronar angioplastik og fik antitrombotika med det blindede

studielægemiddel. I den patientgruppe, der fik enoxaparinnatrium, blev perkutan koronar intervention

foretaget uden seponering af enoxaparinnatrium (uden at ændre præparatet). Enoxaparinnatrium blev

administreret i henhold til den doseringsplan, der var blevet fastlagt i tidligere studier, dvs. ingen

yderligere dosis, hvis den sidste dosis var blevet administreret subkutant inden for 8 timer før

ballonudvidelsen og i.v.-bolus på 30 IE/kg (0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste dosis var

blevet administreret subkutant mere end 8 timer inden ballonudvidelsen.

Ved sammenligning af enoxaparinnatrium og ufraktioneret heparin reducerede enoxaparinnatrium

signifikant forekomsten af det primære effektmål, der var sammensat af død uanset årsag eller nyt

myokardieinfarkt inden for de første 30 dage efter randomisering [9,9 % i enoxaparinnatrium-gruppen

sammenlignet med 12,0 % i gruppen, der fik ufraktioneret heparin] med 17 % relativ risikoreduktion

(p < 0,001).

De terapeutiske fordele ved enoxaparinnatrium, der var evident for et antal effektmål, sås efter

48 timer, hvor den relative risikoreduktion for nyt myokardieinfarkt var 35 % sammenlignet med

behandling med ufraktioneret heparin (p < 0,001).

Enoxaparinnatriums gavnlige virkning på det primære effektmål var konstant i alle vigtige

undergrupper, herunder alder, køn, fokus for myokardieinfarkt, diabetes i anamnesen,

myokardieinfarkt i anamnesen, det administrerede fibrinolytikum samt tid til behandlingsstart med

studielægemidlet.

Der var en signifikant terapeutisk fordel ved enoxaparinnatrium sammenlignet med ufraktioneret

heparin hos patienter, der fik foretaget perkutan koronar angioplastik inden for 30 dage efter

randomisering (reduktion på 23 % af den relative risiko), eller som fik medicinsk behandling

(reduktion på 15 % af den relative risiko, p = 0,27 for interaktion).

Hyppigheden af det sammensatte effektmål død, nyt myokardieinfarkt eller intrakraniel blødning i

løbet af 30 dage (mål for netto klinisk fordel) var signifikant lavere (p < 0,0001) i enoxaparinnatrium-

gruppen (10,1 %) sammenlignet med heparin-gruppen (12,2 %) (reduktion på 17 % af den relative

risiko til fordel for enoxaparinnatrium).

Forekomsten af alvorlig blødning i løbet af 30 dage var signifikant højere (p<0,0001) i

enoxaparinnatrium-gruppen (2,1 %) versus heparin-gruppen (1,4 %). Der var en højere forekomst af

gastrointestinal blødning i enoxaparinnatrium-gruppen (0,5 %) versus heparin-gruppen (0,1 %), mens

forekomsten af intrakranial blødning var sammenlignelig i de to grupper (0,8 % med

enoxaparinnatrium versus 0,7 % med heparin).

Den gavnlige virkning af enoxaparinnatrium på det primære effektmål, der blev observeret i løbet af

de første 30 dage, blev opretholdt over en opfølgningsperiode på 12 måneder.

Nedsat leverfunktion

Baseret på data fra litteraturen synes det at være sikkert og effektivt at bruge enoxaparin 4.000 IE

(40 mg) til forebyggelse af portal venetrombose hos patienter med cirrose (Child-Pugh klasse B-C).

Det bør bemærkes, at litteraturstudierne kan have begrænsninger. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter med nedsat leverfunktion, da disse patienter potentielt har en øget risiko for blødning (se

pkt. 4.4), og der er ikke udført formelle studier hos patienter med cirrhose til at fastlægge dosis (Child-

Pugh klasse A, B eller C).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Generelle egenskaber

Enoxaparinnatriums farmakokinetiske parametre er primært blevet undersøgt ud fra varigheden af

anti-Xa-aktivitet i plasma, men også ud fra anti-IIa-aktivitet ved de anbefalede doser efter enkelt og

gentagen subkutan administration og efter en enkelt intravenøs injektion. Kvantificering af den

farmakokinetiske aktivitet af anti-Xa og anti-IIa blev udført med validerede amidolytiske metoder.

Absorption

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Enoxaparins absolutte biotilgængelighed efter subkutan injektion er næsten 100 %, baseret på anti-Xa-

aktivitet.

Der kan anvendes forskellige doser og formuleringer og doseringsregimer.

Den gennemsnitlige maksimale anti-Xa-aktivitet i plasma ses 3 til 5 timer efter subkutan injektion.

Efter en enkelt subkutan administration af henholdsvis 2.000 IE, 4.000 IE, 100 IE/kg og 150 IE/kg

(20 mg, 40 mg, 1 mg/kg og 1,5 mg/kg) sås niveauer på ca. 0,2, 0,4, 1,0 og 1,3 anti-Xa IE/ml.

En intravenøs bolus på 3.000 IE (30 mg) umiddelbart efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver

12. time gav et initialt maksimalt anti-Xa-niveau på 1,16 IE/ml (n=16) og en gennemsnitlig

eksponering svarende til 88 % af steady state-niveauet. Steady state opnås på behandlingens 2. dag.

Efter gentagen subkutan administration af 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg)

en gang dagligt til raske forsøgspersoner nås steady state på dag 2 med en gennemsnitlig

eksponeringsratio, der er ca. 15 % højere end efter en enkelt dosis. Efter gentagen subkutan

administration af 100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt opnås steady state mellem dag 3 og 4 med en

gennemsnitlig eksponering, der er ca. 65 % højere end efter en enkelt dosis, og et gennemsnitligt

maksimalt og minimalt anti-Xa-niveau på henholdsvis cirka 1,2 og 0,52 IE/ml.

Injektionsvolumen og dosiskoncentration i intervallet 100-200 mg/ml påvirker ikke de

farmakokinetiske parametre hos raske forsøgspersoner.

Enoxaparinnatriums farmakokinetik synes at være lineær ved de anbefalede dosisintervaller.

Den intra- og inter-individuelle variabilitet er lav. Efter gentagen subkutan administration finder der

ikke nogen akkumulation sted.

Efter subkutan administration er anti-IIa-aktiviteten i plasma ca. 10 gange lavere end anti-Xa-

aktiviteten. Den gennemsnitlige maksimale anti-IIa-aktivitet i plasma ses ca. 3 til 4 timer efter

subkutan injektion og når 0,13 IE/ml og 0,19 IE/ml efter gentagen administration af henholdsvis

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt.

Fordeling

Fordelingsvolumen af enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet er ca. 4,3 liter og tæt på det samme som

blodvolumen.

Biotransformation

Enoxaparinnatrium metaboliseres hovedsageligt i leveren, hvor det nedbrydes til kemiske former med

lavere molekylvægt og signifikant reduceret biologisk aktivitet som resultat af desulfatering og

depolymerisering.

Elimination

Enoxaparinnatrium er et stof med lav clearance med en gennemsnitlig clearance af anti-Xa i plasma

på 0,74 l/time efter intravenøs infusion af 150 IE/kg (1,5 mg/kg) over 6 timer.

Eliminationen synes at være monofasisk med en halveringstid på ca. 5 timer efter en enkelt subkutan

dosis til ca. 7 timer efter gentagen dosering.

Ca. 10 % af den administrerede dosis udskilles som aktive metabolitter renalt, og totalt udskilles 40 %

af dosis renalt som aktive og ikke-aktive metabolitter.

Særlige populationer

Ældre

Baseret på resultaterne fra en populationsfarmakokinetisk analyse er enoxaparinnatriums kinetiske

profil ikke anderledes hos ældre personer med normal nyrefunktion sammenlignet med yngre

personer. Men eftersom nyrefunktionen aftager med alderen, kan eliminationen af enoxaparinnatrium

være reduceret hos ældre patienter (se pkt. 4.2 og 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsat leverfunktion

I et studie udført med patienter med fremskreden cirrose, som blev behandlet med enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) en gang dagligt, blev en reduktion af den maksimale anti-Xa-aktivitet associeret med

en stigende sværhedsgrad af nedsat leverfunktion (vurderet ved hjælp af Child-Pugh-klassificering).

Reduktionen skyldtes hovedsageligt et mindsket ATIII-niveau som følge af nedsat ATIII-syntese hos

patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der er set et lineært forhold mellem plasma-clearance af anti-Xa og kreatinin-clearance ved steady

state, hvilket tyder på nedsat clearance af enoxaparinnatrium hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt er eksponeringen (AUC) for anti-

Xa ved steady state marginalt øget ved let nedsat (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) og moderat

nedsat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) nyrefunktion. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance <30 ml/min.) er AUC ved steady state signifikant øget med gennemsnitligt 65 %

efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt (se pkt. 4.2 og 4.4).

Hæmodialyse

Enoxaparinnatriums farmakokinetik var sammenlignelig med farmakokinetikken hos

kontrolpopulationen efter en enkelt intravenøs dosis på 25 IE, 50 IE eller 100 IE/kg (0,25, 0,50 eller

1,0 mg/kg), dog var AUC to gange større end hos kontrolpopulationen.

Vægt

Efter gentagne subkutane doser på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt er den gennemsnitlige AUC

af anti-Xa-aktivitet ved steady state marginalt højere hos svært overvægtige, raske forsøgspersoner

(BMI 30-48 kg/m

) sammenlignet med ikke-overvægtige kontrolpersoner, mens det maksimale

plasmaniveau ikke er øget. Ved subkutan dosering er der en lavere vægtjusteret clearance hos svært

overvægtige forsøgspersoner.

Ved administration af ikke-vægtjusterede doser fandt man, at efter en enkelt subkutan dosis på

4.000 IE (40 mg) var eksponeringen for anti-Xa 52 % højere hos kvinder med lav vægt (<45 kg) og

27 % højere hos mænd med lav vægt (<57 kg) sammenlignet med normalvægtige kontrolpersoner (se

pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Der blev ikke observeret farmakokinetiske interaktioner mellem enoxaparinnatrium og trombolytika

ved samtidig administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Udover enoxaparinnatriums antikoagulerende virkninger var der ikke evidens for negative virkninger

ved 15 mg/kg/dag subkutant i 13 uger lange toksicitetsstudier hos rotter og hunde eller i 26 uger lange

toksicitetsstudier hos rotter og aber ved 10 mg/kg/dag subkutant og intravenøst.

Enoxaparinnatrium var ikke mutagent i in vitro-test, inklusive Ames test, fremadmutationstest i

muselymfomceller og viste ikke klastogen aktivitet i in vitro kromosomaberrationstest i humane

lymfocytter eller i in vivo kromosomaberrationstest i knoglemarv hos rotter.

Studier udført hos drægtige rotter og kaniner ved subkutane doser af enoxaparinnatrium på op til

30 mg/kg/dag viste ingen evidens for teratogene virkninger eller føtotoksicitet. Det er påvist, at

enoxaparinnatrium ikke påvirker fertiliteten eller reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved

subkutane doser på op til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Subkutan injektion

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

I.v.-(bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Enoxaparinnatrium kan administreres sikkert med 0,9 % natriumchlorid- og 5 %

glucoseinjektionsvæske (se pkt. 4.2).

6.3

Opbevaringstid

Fyldt sprøjte

2 år

Lægemiddel fortyndet med natriumchlorid-injektionsvæske 9 mg/ml (0,9 %) eller 5 % glucose-

injektionsvæske

8 timer

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

0,2 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorbutylgummi og en blå stempelstang af polypropylen.

Pakninger med 2 eller 10 fyldte sprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

BRUGERVEJLEDNING: FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med lægen eller en sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op af

puder, er ideelt.

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra din navle

og ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant), og klem forsigtigt sammen om

det rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den

anden hånd.

Sørg for, at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten sådan, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i

hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring denutilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejersken, så den

kan blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

1077XX Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1131/001

EU/1/16/1131/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 15/09/2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Thorinane

4.000 IE (40 mg)/0,4 ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10.000 IE/ml (100 mg/ml) injektionsvæske, opløsning

En fyldt injektionssprøjte indeholder 4.000 IE enoxaparinnatrium anti-Xa-aktivitet (svarende til

40 mg) i 0,4 ml vand til injektionsvæsker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Enoxaparinnatrium er et biologisk stof, der er fremstillet ved alkalisk depolymerisering af

heparinbenzylester udvundet fra tarmmucosa fra svin.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, i fyldt sprøjte.

Klar, farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Thorinane er indiceret til voksne til:

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko, især hos patienter, der får foretaget ortopædisk eller generel kirurgi, herunder onkologisk

kirurgi.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med akut sygdom

(f.eks. akut hjertesvigt, respirationssvigt, svære infektioner eller reumatisk sygdom) og nedsat

mobilitet med øget risiko for venøs tromboemboli.

Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE) med undtagelse af PE, hvor

trombolytisk behandling eller operation sandsynligvis er nødvendigt.

Forebyggelse af trombose i det ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Akut koronarsyndrom:

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation (NSTEMI) i

kombination med oral acetylsalicylsyre.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) inklusive patienter, som skal i

medicinsk behandling eller efterfølgende gennemgå perkutan koronar intervention (PCI).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Den enkelte patients risiko for tromboemboli kan estimeres ved hjælp af en valideret

risikostratifikationsmodel.

Hos patienter med moderat risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 2.000 IE (20 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som subkutan (s.c.) injektion. Præoperativ initiering med

2.000 IE (20 mg) enoxaparinnatrium (2 timer før det kirurgiske indgreb) har vist sig effektiv og

sikker ved kirurgi med moderat risiko.

Hos patienter med moderat risiko bør enoxaparinnatrium gives i mindst 7-10 dage uanset

rekonvalescens-status (f.eks. mobilitet). Profylakse bør fortsættes, indtil patienten ikke længere

har signifikant reduceret mobilitet.

Hos patienter med høj risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 4.000 IE (40 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som s.c.-injektion, som så vidt muligt bør startes 12 timer før

det kirurgiske indgreb. Hvis der er behov for at påbegynde profylaktisk behandling med

enoxaparinnatrium mere end 12 timer før det kirurgiske indgreb (f.eks. en højrisiko-patient, der

venter på udskudt ortopædkirurgi), bør den sidste injektion administreres senest 12 timer før det

kirurgiske indgreb og genoptages 12 timer efter det kirurgiske indgreb.

Hos patienter, der får foretaget et større ortopædkirurgisk indgreb, anbefales

forlænget tromboseprofylakse på op til 5 uger.

Hos patienter med høj risiko for venøs tromboemboli (VTE), som får foretaget

cancerkirurgi i abdomen eller bækken, anbefales forlænget tromboseprofylakse

på op til 4 uger.

Profylakse mod venøs tromboemboli hos medicinske patienter

Den anbefalede dosis enoxaparinnatrium er 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt som s.c.-injektion.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres i mindst 6-14 dage uanset rekonvalescens-status (f.eks.

mobilitet). Der er ikke påvist behandlingsfordel ved behandling ud over 14 dage.

Behandling af DVT og PE

Enoxaparinnatrium kan administreres subkutant enten som 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt eller

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt.

Lægen bør vælge behandling ud fra en individuel vurdering, herunder evaluering af risikoen for

tromboemboli og blødning. Dosisregimet på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt anvendes hos

ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. Dosisregimet på 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt skal anvendes hos alle andre patienter som f.eks. svært overvægtige

patienter, patienter med symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca)

trombose.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres gennemsnitligt i 10 dage. Behandling med oral

antikoagulans bør initieres, når det er hensigtsmæssigt (se ”Skift mellem enoxaparinnatrium og orale

antikoagulantia” i slutningen af pkt. 4.2).

Forebyggelse af trombose under hæmodialyse

Den anbefalede dosis er 100 IE/kg (1 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Hos patienter med høj risiko for blødning bør dosis reduceres til 50 IE/kg (0,5 mg/kg) ved karadgang

med dobbeltlumenkateter og 75 IE/kg (0,75 mg/kg) ved adgang med enkeltlumenkateter.

Under hæmodialyse skal enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange ved dialysens

begyndelse.

Effekten af denne dosis er som regel tilstrækkelig for en 4-timers dialyse. Hvis der

opdages fibrinringe, f.eks. ved en længere session end normalt, kan en yderligere dosis på 50 IE til

100 IE/kg (0,5 til 1 mg/kg) administreres.

Der foreligger ingen data for dialysepatienter, der samtidig anvender enoxaparinnatrium til profylakse

eller behandling.

Akut koronarsyndrom: behandling af ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI

Til behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI er den anbefalede dosis 100 IE/kg (1 mg/kg)

enoxaparinnatrium som s.c.-injektion hver 12. time i kombination med trombocythæmmende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

behandling. Behandlingen bør gives i mindst 2 dage og fortsætte, indtil patienten er stabiliseret

klinisk. Den sædvanlige behandlingsvarighed er 2-8 dage.

Medmindre det er kontraindiceret anbefales acetylsalicylsyre til alle patienter med en initial oral

startdosis på 150–300 mg (hos acetylsalicylsyre-naive patienter) og en langvarig

vedligeholdelsesdosis på 75-325 mg/dag uanset behandlingsstrategi.

Til behandling af akut STEMI er den anbefalede dosis enoxaparinnatrium en enkelt intravenøs

(i.v.) bolusdosis på 3.000 IE (30 mg) plus en 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutan dosis efterfulgt af

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 10.000 IE (100 mg) ved hver af de første to

subkutane doser). Passende trombocythæmmende behandling som f.eks. oral acetylsalicylsyre

(75 mg til 325 mg en gang dagligt) bør administreres samtidigt, medmindre der er

kontraindikationer. Den anbefalede behandlingsvarighed er 8 dage, eller indtil patienten udskrives

fra hospitalet afhængigt af, hvad der forekommer først. Ved administration i kombination med et

trombolytikum (fibrinspecifikt eller ikke-fibrinspecifikt) skal enoxaparinnatrium gives mellem

15 minutter før og 30 minutter efter opstart af fibrinolytisk behandling.

Dosering til patienter ≥ 75 år, se afsnittet ”Ældre”.

Patienter, der har undergået PCI: Hvis den sidste subkutane dosis enoxaparinnatrium

blev givet mindre end 8 timer før ballonudvidelsen, er en yderligere dosis ikke

nødvendig. Hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen, skal der administrere en intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt.

Ældre

For alle indikationer med undtagelse af STEMI er dosisreduktion ikke nødvendig hos ældre,

medmindre nyrefunktionen er nedsat (se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor og pkt. 4.4).

Ved behandling af akut STEMI hos ældre patienter ≥ 75 år må der ikke gives initial intravenøs bolus.

Dosering indledes med 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 7.500 IE (75 mg) ved

hver af de to første subkutane doser skal efterfølges af 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant ved de

resterende doser). For dosering til ældre med nedsat nyrefunktion, se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor

og pkt. 4.4.

Nedsat leverfunktion

Da der kun foreligger begrænsede data for patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.1 og 5.2), skal

der udvises forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2)

Svært nedsat nyrefunktion

Bortset fra profylakse mod trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse bør

enoxaparinnatrium ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance <15

ml/min) på grund af manglende data for denne population.

Doseringstabel for patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min):

Indikation

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom

2.000 IE (20 mg) s.c. en gang dagligt

Behandling af DVT og PE

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af akut STEMI (patienter under 75 år)

1 x 3.000 IE (30 mg) i.v.-bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af akut STEMI (patienter over 75 år)

Ingen initial i.v.-bolus, 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c.

efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

De anbefalede dosisjusteringer gælder ikke i forbindelse med indikationen hæmodialyse.

Moderat og let nedsat nyrefunktion

Selvom der ikke anbefales dosisjustering for patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance 30-50 ml/min.) eller let nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.), tilrådes

omhyggelig klinisk monitorering.

Administration

Thorinane må ikke administreres intramuskulært.

Enoxaparinnatrium bør administreres som subkutan injektion til profylakse mod venøs

tromboembolisk sygdom efter et kirurgisk indgreb og til behandling af DVT og PE, ustabil angina

pectoris og NSTEMI.

Ved behandling af akut STEMI skal behandlingen starte med en enkelt intravenøs bolusinjektion,

umiddelbart efterfulgt af en subkutan injektion.

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Den fyldte engangssprøjte er klar til brug.

For at sikre at den korrekte volumen lægemiddel trækkes op, anbefales det at anvende en

tuberkulinsprøjte eller tilsvarende injektionssprøjte ved brug af ampul eller multidosis-hætteglas.

Subkutan injektionsteknik:

Injektionen udføres bedst, mens patienten ligger på ryggen. Enoxaparinnatrium administreres

som dyb subkutan injektion.

Hvis der anvendes en fyldt sprøjte, må luftboblen ikke fjernes fra sprøjten inden injektion, da dette kan

medføre, at dosen bliver reduceret. Hvis mængden af lægemiddel skal justeres inden injektion på

baggrund af patientens legemsvægt, anvendes en fyldt injektionssprøjte med måleskala for at kunne

opnå den nødvendige volumen. Dette gøres ved at fjerne den overflødige volumen. Vær opmærksom

på, at det i nogen tilfælde ikke er muligt at opnå en præcis dosis på grund af gradueringen på

injektionssprøjten, og i sådanne tilfælde bør volumen rundes op til den nærmeste delestreg.

Injektionen skal gives skiftevis i venstre og højre anterolaterale eller posterolaterale abdominalvæg.

Nålens fulde længde skal indføres vertikalt i en hudfold, som holdes mellem tommel- og pegefinger.

Hudfolden må ikke slippes, før injektionen er fuldført. Der må ikke gnides på injektionsstedet efter

endt injektion.

For de fyldte injektionssprøjter, der er forsynet med et automatisk sikkerhedssystem: Bemærk at

sikkerhedssystemet udløses ved slutningen af injektionen (se instruktioner i pkt. 6.6).

Ved selvadministration skal tilrådes patienten at følge anvisningerne i indlægssedlen, som ligger i

pakningen sammen med lægemidlet.

Intravenøs (bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Ved akut STEMI indledes behandlingen med en enkelt intravenøs bolusinjektion umiddelbart

efterfulgt af en subkutan injektion.

Til intravenøs injektion anvendes enten multidosis-hætteglas eller fyldt injektionssprøjte.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Enoxaparinnatrium bør administreres i et i.v.-drop. Det bør ikke blandes eller administreres sammen

med andre lægemidler. For at undgå at enoxaparinnatrium blandes med andre lægemidler, bør i.v.-

droppet skylles igennem med en tilstrækkelig mængde natriumchlorid- eller glucoseinjektionsvæske

før og efter den intravenøse bolusinjektion af enoxaparinnatrium, hvorved droppet renses for

lægemiddel. Enoxaparinnatrium kan uden risiko administreres sammen med 0,9 % natriunchlorid-

eller 5 % glucoseinjektionsvæske.

Indledende 3.000 IE (30 mg) bolus

Til den initiale 3.000 IE (30 mg) bolus anvendes en gradueret fyldt injektionssprøjte med

enoxaparinnatrium, og den overskydende volumen presses ud, så der kun er 3.000 IE (30 mg) tilbage i

sprøjten. 3.000 IE (30 mg) dosen kan injiceres direkte i i.v.-droppet.

Yderligere bolus ved PCI, når sidste subkutane administration blev givet mere end 8 timer

før ballonudvidelsen

Patienter, der undergår PCI, skal have en yderligere intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen.

For at sikre nøjagtigheden af den lille volumen, der skal injiceres, anbefales det at fortynde lægemidlet

til 300 IE/ml (3 mg/ml).

For at opnå 300 IE/ml (3 mg/ml) opløsning med en fyldt injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg)

enoxaparinnatrium anbefales det at anvende en 50 ml infusionspose (dvs. enten med 0,9 %

natriumchlorid- eller 5 % glucoseinfusionsvæske) på følgende måde:

Udtag 30 ml fra infusionsposen med en sprøjte og kasser væsken. Injicer hele indholdet af den fyldte

injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg) enoxaparinnatrium i de 20 ml, der er tilbage i posen. Bland

indholdet i posen forsigtigt. Udtag den nødvendige volumen fortyndet opløsning med en sprøjte og

injicer det i droppet.

Efter fortynding kan den volumen, der skal injiceres, beregnes ved hjælp af følgende formel

[Volumen af fortyndet opløsning (ml) = patientens vægt (kg) x 0,1] eller ved hjælp af nedenstående

tabel. Det anbefales at tilberede opløsningen umiddelbart før anvendelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Volumen, der skal injiceres i et i.v. drop efter fortynding til en koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

Vægt

Ønsket dosis

30 IE/kg (0,3 mg/kg)

Volumen, der skal injiceres efter

fortynding til en endelig

koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

[Kg]

IE

[mg]

[ml]

1350

13,5

1500

1650

16,5

1800

1950

19,5

2100

2250

22,5

2400

2550

25,5

2700

2850

28,5

3000

3150

31,5

10,5

3300

3450

34,5

11,5

3600

3750

37,5

12,5

3900

4050

40,5

13,5

4200

4350

43,5

14,5

4500

Injektion i arterieslangen:

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Skift mellem enoxaparinnatrium og orale antikoagulantia

Skift mellem enoxaparinnatrium og vitamin K-antagonister (VKA)

Klinisk monitorering og laboratorieprøver [protrombintid udtrykt som International Normaliseret

Ratio (INR)] skal intensiveres for at monitorere virkningen af VKA.

Eftersom VKA først når deres maksimale virkning efter nogen tid, bør enoxaparinnatrium-

behandlingen fortsættes ved en konstant dosis så længe, som det er nødvendigt for at fastholde INR

inden for det ønskede terapeutiske område for indikationen i to på hinanden følgende prøver.

Hos patienter i behandling med VKA seponeres VKA, og den første dosis enoxaparinnatrium gives,

når INR er nået under det terapeutiske interval.

Skift mellem enoxaparinnatrium og direkte orale antikoagulantia (DOAK)

Hos patienter, der får enoxaparinnatrium, seponeres enoxaparinnatrium, og DOAK indledes 0 til 2

timer før det tidspunkt, hvor den næste planlagte administration af enoxaparinnatrium skulle foregå i

overensstemmelse med vejledningen for DOAK.

Hos patienter i behandling med DOAK skal den første dosis enoxaparinnatrium gives på det tidspunkt,

hvor den næste DOAK-dosis skulle tages.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Administration ved spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Hvis lægen beslutter at administrere et antikoagulans i forbindelse med spinal- eller

epiduralanæstesi/analgesi eller lumbalpunktur, anbefales tæt neurologisk monitorering på grund af

risikoen for neuraksialt hæmatom (se pkt. 4.4).

Ved doser til profylakse

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 12 timer efter injektion af profylaktiske doser

enoxaparinnatrium. Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval på mindst 12

timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 24 timer.

Initiering af enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg) 2 timer før operation er ikke forenelig med

neuraksial anæstesi.

Ved doser til behandling

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 24 timer efter injektion af kurative doser

enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3). Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval

på mindst 24 timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 48 timer.

For at opnå, at der går tilstrækkelig tid inden anlæggelse eller fjernelse af et kateter, bør

patienter, der får to daglige doser (dvs. 75 IE/kg (0,75 mg/kg) to gange dagligt eller 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt), ikke at få den anden enoxaparinnatrium-dosis.

Anti-Xa-niveau er stadig detekterbart på disse tidspunkter, og udsat anlæggelse eller fjernelse af et

kateter er ikke garanti for, at der ikke forekommer neuraksialt hæmatom.

På samme måde bør det overvejes ikke at anvende enoxaparinnatrium før mindst 4 timer efter spinal-

/epiduralpunktur eller efter fjernelse af kateteret. Udsættelsen skal baseres på en benefit/risk-

vurdering, hvor både risikoen for trombose og risikoen for blødning under proceduren og patientens

risikofaktorer tages i betragtning.

4.3

Kontraindikationer

Enoxaparinnatrium er kontraindiceret hos patienter med:

Overfølsomhed over for enoxaparinnatrium, heparin eller derivater heraf, inklusive andre

lavmolekylære hepariner eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anamnese med immunmedieret heparin-induceret trombocytopeni (HIT) inden for de seneste

100 dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer (se også pkt. 4.4).

Aktiv, klinisk signifikant blødning og tilstande med en høj blødningsrisiko, inklusive nylig

hjerneblødning, gastrointestinalt ulcus, tilstedeværelse af malignt neoplasme med høj

blødningsrisiko, nylig hjerne-, ryg- eller øjenkirurgi, øsofageale varicer eller mistanke herom,

arteriovenøse misdannelser, vaskulære aneurismer eller svære intraspinale eller intracerebrale

vaskulære abnormiteter.

Spinal- eller epiduralanæstesi eller lokal/regional anæstesi, når enoxaparinnatrium er blevet

anvendt til behandling inden for de forudgående 24 timer (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Enoxaparinnatrium er ikke substituerbart (enhed for enhed) med andre lavmolekylære hepariner. Disse

lægemidler er forskellige for så vidt angår fremstillingsproces, molekylvægt, specifik anti-Xa- og anti-

IIa-aktivitet, enheder, dosering og klinisk virkning og sikkerhed. Dette resulterer i variationer i deres

farmakokinetik og biologiske aktivitet (f.eks. antitrombin-aktivitet og trombocyt-interaktioner). Særlig

opmærksomhed og overholdelse af brugervejledningen for de enkelte registrerede lægemidler er

derfor nødvendig.

Anamnese med heparin-induceret trombocytopeni (HIT) (>100 dage)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse af enoxaparinnatrium hos patienter med immunmedieret HIT inden for de seneste 100

dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Cirkulerende

antistoffer kan være til stede i flere år.

Enoxaparinnatrium skal anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter med heparin-induceret

trombocytopeni i anamnesen (>100 dage) uden cirkulerende antistoffer.

Beslutningen om at anvende enoxaparinnatrium i sådanne tilfælde må kun træffes efter en omhyggelig

benefit/risk-vurdering og efter at have overvejet anden behandling uden heparin (f.eks.

danaparoidnatrium eller lepirudin).

Monitorering af trombocyttal

Risiko for antistofmedieret HIT eksisterer også for lavmolekylære hepariner. Skulle trombocytopeni

opstå, sker det oftest mellem den 5. og 21. dag efter behandlingsstart med enoxaparinnatrium.

Risikoen for HIT er øget hos postoperative patienter og især efter hjertekirurgi og hos cancerpatienter.

Det anbefales derfor, at trombocyttallet måles inden behandlingsstart med enoxaparinnatrium og

regelmæssigt under behandlingen.

Hvis der opstår kliniske symptomer, der tyder på HIT (ethvert nyt tilfælde af arteriel og/eller venøs

tromboemboli, smertefuld hudlæsion omkring injektionsstedet, enhver allergisk eller anafylaktoid

reaktion i løbet af behandlingen), bør trombocyttallet måles. Patienten skal informeres om, at disse

symptomer kan opstå, og at patienten, i givet fald, skal fortælle det til egen læge.

I praksis betyder det, at hvis der observeres et signifikant fald i trombocyttallet (30-50 % af

initialværdien), skal behandlingen med enoxaparinnatrium straks afbrydes og patienten skiftes over til

en anden antikoagulansbehandling uden heparin.

Blødning

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning alle steder. Hvis der opstår blødning, bør

blødningens oprindelse undersøges og passende behandling initieres.

I lighed med andre antikoagulantia bør enoxaparinnatrium anvendes med forsigtighed ved øget

blødningsrisiko som f.eks.:

nedsat hæmostase,

mavesår i anamnesen,

nylig iskæmisk apopleksi,

svær arteriel hypertension,

nylig diabetisk retinopati,

neurokirurgi eller øjenoperation,

samtidig brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.5).

Laboratorieanalyser

Ved doser anvendt profylaktisk mod venøs tromboemboli påvirker enoxaparinnatrium ikke

blødningstiden og generelle koagulationsparametre i signifikant grad, og det påvirker heller ikke

trombocytaggregation eller binding af fibrinogen til trombocytter.

Ved højere doser kan der forekomme forlængelse af aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) og

aktiveret koagulationstid (ACT). Forlænget aPTT og ACT er ikke lineært korreleret med øget

antitrombotisk aktivitet af enoxaparinnatrium. Derfor er måling af aPTT og ACT uegnet og upålideligt

til monitorering af enoxaparinnatriums aktivitet.

Spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Der må ikke udføres spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur inden for 24 timer efter

administration af terapeutiske doser enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3).

I forbindelse med samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur

er der set tilfælde af neuraksialt hæmatom, som resultererede i langvarig eller permanent paralyse.

Disse tilfælde er sjældne ved enoxaparinnatrium-doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt eller

lavere. Risikoen er øget ved brug af postoperative epidurale katetre, ved samtidig anvendelse af

lægemidler, der påvirker hæmostasen som f.eks. non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID),

ved traumatiserende eller gentagen spinal- eller epiduralpunktur og hos patienter med spinalkirurgi

eller spinal deformation i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

For at mindske den potentielle risiko for blødning ved samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-

eller epiduralanæstesi/analgesi eller spinalpunktur skal den farmakokinetiske profil af

enoxaparinnatrium tages i betragtning (se pkt. 5.2). Det anbefales at anlægge eller fjerne

epiduralkatetre eller udføre lumbalpunktur på et tidspunkt, hvor enoxaparins antitrombotiske virkning

er lav. Den præcise tid, der er nødvendig for at nå en tilstrækkeligt lav antikoagulerende virkning hos

den enkelte patient, er imidlertid ikke kendt. Yderligere overvejelser kan være nødvendige hos

patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/minut, eftersom enoxaparin elimineres langsommere (se

pkt. 4.2).

Hvis lægen beslutter at give antikoagulans i forbindelse med spinal-/epidural anæstesi/analgesi eller

lumbalpunktur, er regelmæssig monitorering af patienten nødvendig for at opdage ethvert symptom på

neurologisk svækkelse såsom rygsmerter langs midtlinjen, sensoriske og motoriske gener

(følelsesløshed eller svaghed i underekstremiteterne) og dysfunktion af tarme og/eller urinblære.

Patienterne skal informeres om straks at kontakte lægen, hvis de får et eller flere af ovenstående

symptomer. Hvis der er mistanke om symptomer på spinalt hæmatom, skal akut diagnosticering og

behandling iværksættes og spinal dekompression overvejes, selv om denne behandling muligvis ikke

forebygger eller reverserer neurologiske sequelae.

Hudnekrose/kutan vasculitis

Der er rapporteret om hudnekrose og kutan vasculitis med lavmolekylære hepariner, hvilket bør

medføre øjeblikkelig seponering.

Perkutan koronar intervention (PCI)

For at minimere risikoen for blødning i forbindelse med vaskulær instrumentering ved behandling af

ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI skal de anbefalede intervaller mellem

enoxaparinnatrium-doserne overholdes nøje. Det er vigtigt at opnå hæmostase ved punkturstedet efter

PCI. Hvis der anvendes en lukkeanordning, kan sheathen fjernes med det samme. Hvis en manuel

kompressionsmetode anvendes, skal sheathen fjernes 6 timer efter den sidste intravenøse/subkutane

injektion af enoxaparinnatrium. Hvis behandling med enoxaparinnatrium skal fortsætte, må næste

planlagte dosis ikke gives tidligere end 6 til 8 timer efter fjernelse af sheathen. Operationsstedet skal

observeres for tegn på blødning eller hæmatomdannelse.

Akut infektiøs endocarditis

Anvendelse af heparin anbefales sædvanligvis ikke til patienter med akut infektiøs endocarditis på

grund af risikoen for cerebral blødning. Hvis behandling med heparin anses for absolut nødvendig,

skal beslutningen være baseret på en omhyggelig benefit/risk-vurdering hos den enkelte patient.

Hjerteklapprotese

Anvendelsen af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

patienter med hjerteklapprotese. Isolerede tilfælde af hjerteklaptrombose er rapporteret hos patienter

med hjerteklapprotese, der havde fået enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse. Konfunderende

faktorer, inklusive underliggende sygdomme og utilstrækkelige kliniske data, begrænser evalueringen

af disse tilfælde. Nogle af disse tilfælde optrådte hos gravide kvinder, hvor trombose medførte

maternel og føtal død.

Gravide kvinder med hjerteklapprotese

Anvendelse af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

gravide kvinder med hjerteklapprotese. I et klinisk studie med gravide kvinder med hjerteklapprotese,

der fik enoxaparinnatrium (100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt) for at nedsætte risikoen for

tromboemboli, opstod der blodpropper hos 2 ud af 8 kvinder. Dette resulterede i blokering af

hjerteklappen og medførte maternel og føtal død. Der findes isolerede postmarketing rapporter

vedrørende hjerteklaptromboser hos gravide kvinder med hjerteklapprotese, der fik enoxaparinnatrium

som tromboseprofylakse. Gravide kvinder med hjerteklapprotese kan have højere risiko for

tromboemboli.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ældre

Der ses ingen øget blødningstendens hos ældre inden for de profylaktiske dosisintervaller. Ældre

patienter (især patienter ≥ 80 år) kan have en øget risiko for blødningskomplikationer ved doser i de

terapeutiske dosisintervaller. Omhyggelig klinisk overvågning tilrådes, og dosisreduktion kan

overvejes hos patienter over 75 år, der behandles for STEMI (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen for enoxaparinnatrium er øget hos patienter med nedsat nyrefunktion, hvilket øger

risikoen for blødning. Hos disse patienter anbefales omhyggelig klinisk overvågning og biologisk

monitorering ved måling af anti-Xa-aktivitet kan overvejes (se pkt. 4.2 og 5.2).

Enoxaparinnatrium bør ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance

<15 ml/min) på grund af manglende data for denne population, undtagen ved profylakse mod

trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min.) anbefales det at

justere dosis (både terapeutiske og profylaktiske doser), eftersom eksponeringen for

enoxaparinnatrium er signifikant øget (se pkt. 4.2).

Dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med moderat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) og

let (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Enoxaparinnatrium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion på grund af

en potentiel øget risiko for blødning. Dosisjustering baseret på monitorering af anti-Xa-niveau er

upålidelig hos patienter med levercirrose og anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Patienter med lav legemsvægt

Der er set en øget eksponering for enoxaparinnatrium ved profylaktiske doser (ikke vægtjusteret) hos

kvinder med lav legemsvægt (< 45 kg) og mænd med lav legemsvægt (< 57 kg), hvilket kan øge

risikoen for blødning. Derfor tilrådes omhyggelig klinisk overvågning af disse patienter (se pkt. 5.2).

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter har en højere risiko for tromboemboli. Sikkerheden og virkningen af

profylaktiske doser hos svært overvægtige patienter (BMI > 30 kg/m

) er ikke helt fastlagt, og der er

ikke konsensus for dosisjustering. Disse patienter bør observeres nøje for symptomer på

tromboemboli.

Hyperkaliæmi

Hepariner kan hæmme sekretion af aldosteron fra binyrerne, hvilket fører til hyperkaliæmi (se

pkt. 4.8), især hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt eller eksisterende metabolisk

acidose og patienter, der får lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen (se pkt. 4.5). Plasmakalium

skal monitoreres regelmæssigt, særligt hos patienter i risikogruppe.

Sporbarhed

Lavmolekylære hepariner er biologiske lægemidler. For at forbedre sporbarheden af lavmolekylære

hepariner anbefales det, at læger og sundhedspersonale noterer handelsnavn og batchnummer på det

administrerede lægemiddel i patientjournalen.

Natriumindhold

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse frarådes

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4)

Inden behandling med enoxaparinnatrium initieres, bør behandling med lægemidler, som påvirker

hæmostasen, seponeres, medmindre brugen er tvingende nødvendig. Hvis kombinationen er indiceret,

bør enoxaparinnatrium anvendes under omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning, når det

er hensigtsmæssigt. Disse lægemidler omfatter:

Systemiske salicylater, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og NSAID’er, herunder

ketorolac,

Andre trombolytika (f.eks. alteplase, reteplase, streptokinase, tenecteplase, urokinase) og

antikoagulantia (se pkt. 4.2).

Samtidig anvendelse kan ske med forsigtighed:

Følgende lægemidler kan med forsigtighed administreres samtidigt med enoxaparinnatrium:

Andre lægemidler, der påvirker hæmostasen, som f.eks.:

Trombocytfunktionshæmmere, inclusive acetylsalicylsyre i antiaggregerende dosis

(kardiobeskyttelse), clopidogrel, ticlopidin og glykoprotein IIb/IIIa-antagonister, indiceret

ved akut koronarsyndrom på grund af blødningsrisikoen,

Dextran 40,

Systemiske glukokortikoider.

Lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen:

Lægemidler, der øger serumkalium, kan administreres samtidig med enoxaparinnatrium under

omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen evidens for, at enoxaparin passerer placentabarrieren i andet og tredje trimester hos

mennesker. Der foreligger ingen information om første trimester.

Dyrestudier har ikke påvist evidens for føtotoksicitet eller teratogenicitet (se pkt. 5.3). Dyrestudier har

vist, at enoxaparins passage over placenta er minimal.

Enoxaparinnatrium bør kun anvendes under graviditet, hvis lægen har fastlagt et klart behov.

Gravide kvinder, der får enoxaparinnatrium, bør monitoreres tæt for tegn på blødning eller overdreven

antikoagulation og bør advares om risikoen for blødning. Overordnet set antyder data, at der ikke er en

øget risiko for blødning, trombocytopeni eller osteoporose sammenlignet med den observerede risiko

hos ikke-gravide kvinder, på nær den øgede risiko hos gravide kvinder med hjerteklapprotese (se

pkt. 4.4).

Hvis der er planlagt epiduralanæstesi, anbefales det at seponere enoxaparin før anæstesien (se

pkt. 4.4).

Amning

Det vides ikke, om uomdannet enoxaparin udskilles i human mælk. Hos diegivende rotter er

koncentrationen af enoxaparin og dets metabolitter i mælken meget lav.

Oral absorption af enoxaparin er usandsynlig. Thorinane kan anvendes i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen kliniske data for enoxaparinnatrium vedrørende fertilitet. Dyrestudier viser ingen

indvirkning på fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Enoxaparinnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Resumé af sikkerhedsprofilen

Enoxaparinnatrium blev evalueret hos flere end 15.000 patienter, der fik enoxaparinnatrium i kliniske

studier. Studierne inkluderede 1.776 patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der fik

enoxaparinnatrium profylaktisk mod dyb venetrombose efter ortopædisk eller abdominal operation,

1.169 akut syge medicinske patienter med svært nedsat mobilitet, der fik enoxaparinnatrium

profylaktisk mod dyb venetrombose, 559 patienter, der fik enoxaparin til behandling af DVT med eller

uden lungeemboli, 1.578 patienter, der fik enoxaparinnatrium til behandling af ustabil angina pectoris

eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling, og 10.176 patienter, der fik enoxaparin til behandling af

akut STEMI.

Doseringsregimet af enoxaparinnatrium administreret i disse kliniske studier varierede afhængigt af

indikationen. Dosis var 4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium subkutant en gang dagligt som

profylaktisk behandling af DVT efter kirurgi og hos akut syge medicinske patienter med svært nedsat

mobilitet. Ved behandling af DVT med eller uden lungeemboli fik patienterne enten 100 IE/kg

(1 mg/kg) enoxaparinnatrium subkutant hver 12. time eller 150 IE/kg (1,5 mg/kg) subkutant en gang

dagligt. I det kliniske studie med behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden Q-

taksudvikling var dosis 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time, og i det kliniske studie til

behandling af akut STEMI var doseringsregimet 3.000 IE (30 mg) enoxaparinnatrium som intravenøs

bolus efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time.

I kliniske studier var blødning, trombocytopeni og trombocytose de hyppigst rapporterede bivirkninger

(se pkt. 4.4 og ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor).

Tabel over bivirkninger

Andre bivirkninger, der blev observeret i kliniske studier eller indberettet efter markedsføringen (*

betegner bivirkninger indberettet efter markedsføring), er anført nedenfor.

Hyppigheden er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <

1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<

1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

systemorganklasse er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Blod og lymfesystem

Almindelig: Blødning, hæmoragisk anæmi*, trombocytopeni, trombocytose

Sjælden: Eosinofili*

Sjælden: Tilfælde af immun-allergisk trombocytopeni med trombose; i nogle af tilfældene blev

trombose kompliceret af organinfarkt eller iskæmi i ekstremitet (se pkt. 4.4)

Immunsystemet

Almindelig: Allergisk reaktion

Sjælden: Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner inklusive shock*

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine*

Vaskulære sygdomme

Sjælden: Spinalt hæmatom* (eller neuraksialt hæmatom). Disse reaktioner har resulteret i

varierende grader af neurologiske skader, inklusive langvarig eller permanent parese (se pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leverenzymer (hovedsageligt aminotransferaser > 3 gange normal

øvre grænse)

Ikke almindelig: Hepatocellulær leverskade*

Sjælden: Kolestatisk leverskade*

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hud og subkutane væv

Almindelig: Urticaria, pruritus, erytem

Ikke almindelig: Bulløs dermatitis

Sjælden: Alopeci*

Sjælden: Kutan vaskulitis*, hudnekrose*, der sædvanligvis forekommer på injektionsstedet (disse

fænomener forudgås normalt af purpura eller erytematøs plaque, infiltreret og smertefuld).

Knuder på injektionsstedet* (inflammatoriske knuder, der ikke var cystisk indkapsling af

enoxaparin). De forsvinder efter et par dage og bør ikke forårsage behandlingsafbrydelse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden: Osteoporose* efter langvarig behandling (længere end 3 måneder)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Hæmatom på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet, andre reaktioner på

injektionsstedet (såsom ødem, blødning, overfølsomhed, inflammation, udfyldning, smerter eller

reaktioner)

Ikke almindelig: Lokal irritation, hudnekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Sjælden: Hyperkaliæmi* (se pkt. 4.4 og 4.5)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blødning

Blødning inkluderer alvorlige blødninger, der blev rapporteret hos højst 4,2 % af patienterne

(kirurgiske patienter). Nogle af disse tilfælde var dødelige. Hos kirurgiske patienter blev blødning

betragtet som alvorlig: (1) hvis blødningen medførte en klinisk signifikant hændelse, eller (2) hvis

blødningen var ledsaget af fald i hæmoglobinkoncentrationen på ≥ 2 g/dl eller transfusion af 2 eller

flere enheder blod. Retroperitoneale og intrakranielle blødninger blev altid anset som alvorlige.

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning ved tilstedeværelse af tilknyttede

risikofaktorer såsom organiske læsioner, der er tilbøjelige til at bløde, invasive indgreb eller samtidig

brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4 og 4.5).

Systemorganklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Meget

almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retroperitonea

l blødning

α

: såsom hæmatom, ekkymoser andre steder end på injektionsstedet, sårhæmatom, hæmaturi, epistaxis og

gastrointestinal blødning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Trombocytopeni og trombocytose

System-

organklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse hos

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke

almindelig:

Trombo-

cytopeni

Meget almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Almindelig:

Trombocytose

β

Trombocytopeni

Meget sjælden:

Immun-allergisk

trombocytopeni

β

: Forhøjet trombocyttal >400 10

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt (se pkt. 4.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Utilsigtet overdosering med enoxaparinnatrium efter intravenøs, ekstrakorporal eller subkutan

administration kan medføre blødningskomplikationer. Det er ikke sandsynligt, at enoxaparinnatrium

absorberes selv efter høje oralt administrerede doser.

Behandling

Den antikoagulerende virkning kan i stort omfang neutraliseres ved langsom intravenøs injektion af

protamin. Protamindosis afhænger af den injicerede dosis enoxaparinnatrium: 1 mg protamin

neutraliserer den antikoagulerende aktivitet af 100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium, hvis

enoxaparinnatrium er blevet administreret inden for de seneste 8 timer. Hvis enoxaparinnatrium blev

administreret mere end 8 timer inden administration af protamin, eller hvis det fastlægges, at det er

nødvendigt at give en dosis protamin mere, kan protamin gives som infusion i en dosis på 0,5 mg pr.

100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium. 12 timer efter injektion af enoxaparinnatrium er det muligvis ikke

nødvendigt at administrere protamin. Selv høje doser protamin neutraliserer imidlertid ikke

enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet fuldt ud (maks. ca. 60 %) (se produktresuméet for

protaminsalte).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antithrombosemidler, heparin-gruppen. ATC-kode: B01A B05

Thorinane er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelaagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Farmakodynamisk virkning

Enoxaparin er et lavmolekylært heparin med en gennemsnitlig molekylvægt på ca. 4.500 dalton, i

hvilken standard-heparins antitrombotiske og antikoagulerende aktivitet er blevet adskilt. Det aktive

lægemiddel er natriumsaltet.

In vitro har oprenset enoxaparinnatrium en høj anti-Xa-aktivitet (ca. 100 IE/mg) og en lav anti-IIa-

eller antitrombin-aktivitet (ca. 28 IE/mg) med en ratio på 3,6. Disse antikoagulerende aktiviteter

medieres af antitrombin III (ATIII), hvilket resulterer i antitrombotisk virkning hos mennesker.

Udover dets anti-Xa- og anti-IIa-aktivitet er der identificeret yderligere antitrombotiske og

antiinflammatoriske egenskaber hos enoxaparin i studier hos raske forsøgspersoner og patienter såvel

som i nonkliniske modeller.

Disse inkluderer ATIII-afhængig hæmning af andre koagulationsfaktorer som faktor VIIa, induktion af

endogen Tissue Factor Pathway Inhibitor (TFPI)-afgivelse og reduceret afgivelse af von Willebrand-

faktor (vWF) fra det vaskulære endotel til blodcirkulationen. Disse faktorer bidrager til

enoxaparinnatriums samlede antitrombotiske effekt.

Når enoxaparinnatrium anvendes som profylaktisk behandling, påvirker det ikke aPTT i signifikant

grad. Når det anvendes som kurativ behandling, kan aPTT være forlænget med 1,5-2,2 gange

kontroltiden ved maksimal aktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom i forbindelse med kirurgi

Forlænget profylakse mod VTE efter ortopædkirurgi

I et dobbeltblindt studie vedrørende forlænget profylakse hos patienter, der fik foretaget

hoftealloplastik, blev 179 patienter uden venøs tromboembolisk sygdom, som initialt blev behandlet

med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) subkutant under deres hospitalsindlæggelse, randomiseret til

behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) (n=90) subkutant en

gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=89). Forekomsten af DVT i løbet af den forlængede

profylakse var signifikant lavere for enoxaparinnatrium end for placebo. Der blev ikke rapporteret PE.

Der forekom ingen alvorlig blødning.

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c. en

gang dagligt

n (%)

Placebo s.c.

en gang dagligt

n (%)

Alle patienter behandlet med

forlænget profylakse

90 (100)

89 (100)

VTE totalt

6 (6,6)

18 (20,2)

DVT totalt (%)

6 (6,6)*

18 (20,2)

Proksimal DVT (%)

5 (5,6)

7 (8,8)

*p-værdi versus placebo =0,008

#p-værdi versus placebo =0,537

I et andet dobbeltblindt studie blev 262 patienter uden VTE-sygdom, som havde gennemgået

hoftealloplastik og initialt blev behandlet med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) s.c. under deres

hospitalsindlæggelse, randomiseret til behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) (n=131) s.c. en gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=131). I lighed med det første

studie var forekomsten af VTE i løbet af den forlængede profylakse signifikant lavere for

enoxaparinnatrium end for placebo både hvad angår VTE totalt (enoxaparinnatrium 21 [16 %] versus

placebo 45 [34,4 %]; p=0,001) og proksimal DVT (enoxaparinnatrium 8 [6,1 %] versus placebo 28

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

[21,4 %]; p=<0,001). Der blev ikke observeret nogen forskel i alvorlige blødningshændelser mellem

enoxaparinnatrium-gruppen og placebogruppen.

Forlænget DVT-profylakse efter cancerkirurgi

Et dobbeltblindt multicenterstudie sammenlignede fire ugers behandling og en uges behandling med

enoxaparinnatrium-profylakse med hensyn til sikkerhed og virkning hos 332 patienter, der fik

foretaget planlagt kirurgi for abdominal- eller bækkencancer. Patienterne fik enoxaparinnatrium

(4.000 IE (40 mg) subkutant) dagligt i 6 til 10 dage og blev derefter randomiseret til at få enten

enoxaparinnatrium eller placebo i yderligere 21 dage. Der blev foretaget bilateral flebografi mellem

dag 25 og dag 31 eller tidligere, hvis der opstod symptomer på venøs tromboemboli. Patienterne blev

fulgt i tre måneder. Profylakse med enoxaparinnatrium i fire uger efter kirurgi for abdominal- eller

bækkencancer reducerede signifikant forekomsten af trombose påvist ved flebografi sammenlignet

med profylakse med enoxaparinnatrium i en uge. Hyppigheden af venøs tromboemboli ved

afslutningen af den dobbeltblinde fase var 12,0 % (n=20) i placebogruppen og 4,8 % (n=8) i

enoxaparinnatrium-gruppen; p=0,02. Denne forskel var opretholdt efter tre måneder [13,8 % versus

5,5 % (n=23 versus 9), p=0,01]. Der var ingen forskel i hyppigheden af blødning eller andre

komplikationer i den dobbeltblinde periode eller i opfølgningsperioden.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med en akut sygdom, der

forventes at medføre begrænset mobilitet

I et dobbeltblindt multicenterstudie med parallelle grupper blev enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg)

eller 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt sammenlignet med placebo til profylakse mod DVT

hos medicinske patienter med svært begrænset mobilitet under akut sygdom (defineret som gådistance

<10 meter i ≤3 dage). Studiet inkluderede patienter med hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III eller IV);

akut respirationssvigt eller kompliceret kronisk respirationssvigt og akut infektion eller akut

reumatisme; hvis det var associeret med mindst en VTE-risikofaktor (alder ≥75 år, cancer, tidligere

VTE, fedme, varikøse vener, hormonbehandling og kronisk hjerte- eller respirationsinsufficiens).

I alt 1.102 patienter deltog i studiet, og 1.073 patienter blev behandlet. Behandlingen varede i 6 til

14 dage (median varighed 7 dage). Ved en dosis på 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt

reducerede enoxaparinnatrium signifikant forekomsten af VTE sammenlignet med placebo. Effektdata

er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

2.000 IE (20 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Placebo

n (%)

Alle behandlede medicinske

patienter under akut

sygdom

287 (100)

291 (100)

288 (100)

VTE totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)*

43 (14,9)

DVT totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)

40 (13,9)

Proksimal DVT (%)

13 (4,5)

5 (1,7)

14 (4,9)

VTE = Venetromboemboliske hændelser, som omfattede DVT, PE og død, der anses for at være et resultat af

tromboembolisk sygdom

* p-værdi versus placebo =0,0002

Ca. 3 måneder efter studiestart var hyppigheden af VTE stadig signifikant lavere i gruppen, der fik

4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium, versus placebogruppen.

Den samlede forekomst af blødning og af alvorlig blødning var henholdsvis 8,6 % og 1,1 % i

placebogruppen, 11,7 % og 0,3 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg), og 12,6 %

og 1,7 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af dyb venetrombose med eller uden lungeemboli

I et multicenterstudie med parallelle grupper blev 900 patienter med akut DVT i underekstremiteterne

med eller uden PE randomiseret til behandling under hospitalsindlæggelse med enten (i)

enoxaparinnatrium 150 IE/kg (1,5 mg/kg) s.c. en gang dagligt, (ii) enoxaparinnatrium 100 IE/kg

(1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller (iii) i.v.-bolusdosis af (5.000 IE) heparin efterfulgt af kontinuerlig

infusion (administreret for at opnå en aPTT på 55 til 85 sekunder). I alt 900 patienter blev

randomiseret i studiet, og alle patienter blev behandlet. Alle patienter fik også warfarinnatrium (dosis

justeres i henhold til protrombintid for at opnå INR på 2,0 til 3,0) inden for 72 timer efter initiering af

enoxaparinnatrium eller standard-heparin og fortsatte behandlingen i 90 dage. Enoxaparinnatrium eller

standard-heparin blev administreret i mindst 5 dage, og indtil det tilsigtede INR for warfarinnatrium

blev nået. Begge enoxaparinnatrium-behandlinger var ækvivalente med behandling med standard-

heparin med hensyn til at reducere risikoen for recidiverende venøs tromboemboli (DVT og/eller PE).

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

150 IE/kg (1,5 mg/kg)

s.c. en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. to gange dagligt

n (%)

Intravenøs

heparinbehandling

justeret i henhold til

aPTT

n (%)

Alle behandlede

patienter med DVT

med eller uden PE

298 (100)

312 (100)

290 (100)

VTE totalt (%)

13 (4,4)*

9 (2,9)*

12 (4,1)

Kun DVT (%)

11 (3,7)

7 (2,2)

8 (2,8)

Proksimal DVT

9 (3,0)

6 (1,9)

7 (2,4)

PE (%)

2 (0,7)

2 (0,6)

4 (1,4)

VTE = venetromboembolisk hændelse (DVT og/eller PE)

*95 % konfidensintervaller for behandlingsforskelle for totalt antal VTE var:

enoxaparinnatrium en gang dagligt versus heparin (-3,0 til 3,5)

enoxaparinnatrium hver 12. time versus heparin (-4,2 til 1,7).

Alvorlig blødning blev observeret hos henholdsvis 1,7 % i gruppen med enoxaparinnatrium 150 IE/kg

(1,5 mg/kg) en gang dagligt, hos 1,3 % i gruppen med enoxaparinnatrium 100 IE/kg (1 mg/kg) to

gange dagligt og hos 2,1 % i heparin-gruppen.

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation

Et stort multicenterstudie omfattede 3.171 patienter, som blev inkluderet i den akutte fase af ustabil

angina pectoris eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling og blev randomiseret til at få

acetylsalicylsyre (100 til 325 mg en gang dagligt) i kombination med enten enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time eller intravenøs infusion af ufraktioneret heparin i en

dosis, der blev justeret i henhold til aPTT. Patienterne blev behandlet på hospital i 2-8 dage indtil

klinisk stabilisering, revaskularisering eller udskrivning. Patienterne blev fulgt i op til 30 dage.

Sammenlignet med heparin reducerer enoxaparinnatrium signifikant hyppigheden af angina pectoris,

myokardieinfarkt og død med et fald på 19,8 til 16,6 % (relativ risikoreduktion på 16,2 %) på dag 14.

Faldet i den samlede incidens var opretholdt efter 30 dage (fra 23,3 til 19,8 %; relativ risikoreduktion

på 15 %).

Der var ingen signifikante forskelle i alvorlige blødningsepisoder, selvom blødning omkring det

subkutane injektionssted var mere hyppigt forekommende.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation

20.479 patienter med STEMI, der var egnede til behandling med fibrinolytisk terapi, blev i et stort

klinisk multicenterstudie randomiseret til at få enten 3.000 IE (30 mg) enoxaparin som en enkelt i.v.-

bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller

ufraktioneret heparin i.v. i 48 timer i en dosis, der var justeret i henhold til aPTT. Alle patienter fik

også acetylsalicylsyre i mindst 30 dage. Dosis af enoxaparinnatrium blev justeret hos patienter med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

svært nedsat nyrefunktion og hos ældre patienter over 75 år. De subkutane injektioner med

enoxaparinnatrium blev administreret indtil udskrivning eller i maksimalt 8 dage (det, der først

forekom).

4.716 patienter gennemgik perkutan koronar angioplastik og fik antitrombotika med det blindede

studielægemiddel. I den patientgruppe, der fik enoxaparinnatrium, blev perkutan koronar intervention

foretaget uden seponering af enoxaparinnatrium (uden at ændre præparatet). Enoxaparinnatrium blev

administreret i henhold til den doseringsplan, der var blevet fastlagt i tidligere studier, dvs. ingen

yderligere dosis, hvis den sidste dosis var blevet administreret subkutant inden for 8 timer før

ballonudvidelsen og i.v.-bolus på 30 IE/kg (0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste dosis var

blevet administreret subkutant mere end 8 timer inden ballonudvidelsen.

Ved sammenligning af enoxaparinnatrium og ufraktioneret heparin reducerede enoxaparinnatrium

signifikant forekomsten af det primære effektmål, der var sammensat af død uanset årsag eller nyt

myokardieinfarkt inden for de første 30 dage efter randomisering [9,9 % i enoxaparinnatrium-gruppen

sammenlignet med 12,0 % i gruppen, der fik ufraktioneret heparin] med 17 % relativ risikoreduktion

(p < 0,001).

De terapeutiske fordele ved enoxaparinnatrium, der var evident for et antal effektmål, sås efter

48 timer, hvor den relative risikoreduktion for nyt myokardieinfarkt var 35 % sammenlignet med

behandling med ufraktioneret heparin (p < 0,001).

Enoxaparinnatriums gavnlige virkning på det primære effektmål var konstant i alle vigtige

undergrupper, herunder alder, køn, fokus for myokardieinfarkt, diabetes i anamnesen,

myokardieinfarkt i anamnesen, det administrerede fibrinolytikum samt tid til behandlingsstart med

studielægemidlet.

Der var en signifikant terapeutisk fordel ved enoxaparinnatrium sammenlignet med ufraktioneret

heparin hos patienter, der fik foretaget perkutan koronar angioplastik inden for 30 dage efter

randomisering (reduktion på 23 % af den relative risiko), eller som fik medicinsk behandling

(reduktion på 15 % af den relative risiko, p = 0,27 for interaktion).

Hyppigheden af det sammensatte effektmål død, nyt myokardieinfarkt eller intrakraniel blødning i

løbet af 30 dage (mål for netto klinisk fordel) var signifikant lavere (p < 0,0001) i enoxaparinnatrium-

gruppen (10,1 %) sammenlignet med heparin-gruppen (12,2 %) (reduktion på 17 % af den relative

risiko til fordel for enoxaparinnatrium).

Forekomsten af alvorlig blødning i løbet af 30 dage var signifikant højere (p<0,0001) i

enoxaparinnatrium-gruppen (2,1 %) versus heparin-gruppen (1,4 %). Der var en højere forekomst af

gastrointestinal blødning i enoxaparinnatrium-gruppen (0,5 %) versus heparin-gruppen (0,1 %), mens

forekomsten af intrakranial blødning var sammenlignelig i de to grupper (0,8 % med

enoxaparinnatrium versus 0,7 % med heparin).

Den gavnlige virkning af enoxaparinnatrium på det primære effektmål, der blev observeret i løbet af

de første 30 dage, blev opretholdt over en opfølgningsperiode på 12 måneder.

Nedsat leverfunktion

Baseret på data fra litteraturen synes det at være sikkert og effektivt at bruge enoxaparin 4.000 IE

(40 mg) til forebyggelse af portal venetrombose hos patienter med cirrose (Child-Pugh klasse B-C).

Det bør bemærkes, at litteraturstudierne kan have begrænsninger. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter med nedsat leverfunktion, da disse patienter potentielt har en øget risiko for blødning (se

pkt. 4.4), og der er ikke udført formelle studier hos patienter med cirrhose til at fastlægge dosis (Child-

Pugh klasse A, B eller C).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Generelle egenskaber

Enoxaparinnatriums farmakokinetiske parametre er primært blevet undersøgt ud fra varigheden af

anti-Xa-aktivitet i plasma, men også ud fra anti-IIa-aktivitet ved de anbefalede doser efter enkelt og

gentagen subkutan administration og efter en enkelt intravenøs injektion. Kvantificering af den

farmakokinetiske aktivitet af anti-Xa og anti-IIa blev udført med validerede amidolytiske metoder.

Absorption

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Enoxaparins absolutte biotilgængelighed efter subkutan injektion er næsten 100 %, baseret på anti-Xa-

aktivitet.

Der kan anvendes forskellige doser og formuleringer og doseringsregimer.

Den gennemsnitlige maksimale anti-Xa-aktivitet i plasma ses 3 til 5 timer efter subkutan injektion.

Efter en enkelt subkutan administration af henholdsvis 2.000 IE, 4.000 IE, 100 IE/kg og 150 IE/kg

(20 mg, 40 mg, 1 mg/kg og 1,5 mg/kg) sås niveauer på ca. 0,2, 0,4, 1,0 og 1,3 anti-Xa IE/ml.

En intravenøs bolus på 3.000 IE (30 mg) umiddelbart efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver

12. time gav et initialt maksimalt anti-Xa-niveau på 1,16 IE/ml (n=16) og en gennemsnitlig

eksponering svarende til 88 % af steady state-niveauet. Steady state opnås på behandlingens 2. dag.

Efter gentagen subkutan administration af 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg)

en gang dagligt til raske forsøgspersoner nås steady state på dag 2 med en gennemsnitlig

eksponeringsratio, der er ca. 15 % højere end efter en enkelt dosis. Efter gentagen subkutan

administration af 100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt opnås steady state mellem dag 3 og 4 med en

gennemsnitlig eksponering, der er ca. 65 % højere end efter en enkelt dosis, og et gennemsnitligt

maksimalt og minimalt anti-Xa-niveau på henholdsvis cirka 1,2 og 0,52 IE/ml.

Injektionsvolumen og dosiskoncentration i intervallet 100-200 mg/ml påvirker ikke de

farmakokinetiske parametre hos raske forsøgspersoner.

Enoxaparinnatriums farmakokinetik synes at være lineær ved de anbefalede dosisintervaller.

Den intra- og inter-individuelle variabilitet er lav. Efter gentagen subkutan administration finder der

ikke nogen akkumulation sted.

Efter subkutan administration er anti-IIa-aktiviteten i plasma ca. 10 gange lavere end anti-Xa-

aktiviteten. Den gennemsnitlige maksimale anti-IIa-aktivitet i plasma ses ca. 3 til 4 timer efter

subkutan injektion og når 0,13 IE/ml og 0,19 IE/ml efter gentagen administration af henholdsvis

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt.

Fordeling

Fordelingsvolumen af enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet er ca. 4,3 liter og tæt på det samme som

blodvolumen.

Biotransformation

Enoxaparinnatrium metaboliseres hovedsageligt i leveren, hvor det nedbrydes til kemiske former med

lavere molekylvægt og signifikant reduceret biologisk aktivitet som resultat af desulfatering og

depolymerisering.

Elimination

Enoxaparinnatrium er et stof med lav clearance med en gennemsnitlig clearance af anti-Xa i plasma

på 0,74 l/time efter intravenøs infusion af 150 IE/kg (1,5 mg/kg) over 6 timer.

Eliminationen synes at være monofasisk med en halveringstid på ca. 5 timer efter en enkelt subkutan

dosis til ca. 7 timer efter gentagen dosering.

Ca. 10 % af den administrerede dosis udskilles som aktive metabolitter renalt, og totalt udskilles 40 %

af dosis renalt som aktive og ikke-aktive metabolitter.

Særlige populationer

Ældre

Baseret på resultaterne fra en populationsfarmakokinetisk analyse er enoxaparinnatriums kinetiske

profil ikke anderledes hos ældre personer med normal nyrefunktion sammenlignet med yngre

personer. Men eftersom nyrefunktionen aftager med alderen, kan eliminationen af enoxaparinnatrium

være reduceret hos ældre patienter (se pkt. 4.2 og 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsat leverfunktion

I et studie udført med patienter med fremskreden cirrose, som blev behandlet med enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) en gang dagligt, blev en reduktion af den maksimale anti-Xa-aktivitet associeret med

en stigende sværhedsgrad af nedsat leverfunktion (vurderet ved hjælp af Child-Pugh-klassificering).

Reduktionen skyldtes hovedsageligt et mindsket ATIII-niveau som følge af nedsat ATIII-syntese hos

patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der er set et lineært forhold mellem plasma-clearance af anti-Xa og kreatinin-clearance ved steady

state, hvilket tyder på nedsat clearance af enoxaparinnatrium hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt er eksponeringen (AUC) for anti-

Xa ved steady state marginalt øget ved let nedsat (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) og moderat

nedsat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) nyrefunktion. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance <30 ml/min.) er AUC ved steady state signifikant øget med gennemsnitligt 65 %

efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt (se pkt. 4.2 og 4.4).

Hæmodialyse

Enoxaparinnatriums farmakokinetik var sammenlignelig med farmakokinetikken hos

kontrolpopulationen efter en enkelt intravenøs dosis på 25 IE, 50 IE eller 100 IE/kg (0,25, 0,50 eller

1,0 mg/kg), dog var AUC to gange større end hos kontrolpopulationen.

Vægt

Efter gentagne subkutane doser på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt er den gennemsnitlige AUC

af anti-Xa-aktivitet ved steady state marginalt højere hos svært overvægtige, raske forsøgspersoner

(BMI 30-48 kg/m

) sammenlignet med ikke-overvægtige kontrolpersoner, mens det maksimale

plasmaniveau ikke er øget. Ved subkutan dosering er der en lavere vægtjusteret clearance hos svært

overvægtige forsøgspersoner.

Ved administration af ikke-vægtjusterede doser fandt man, at efter en enkelt subkutan dosis på

4.000 IE (40 mg) var eksponeringen for anti-Xa 52 % højere hos kvinder med lav vægt (<45 kg) og

27 % højere hos mænd med lav vægt (<57 kg) sammenlignet med normalvægtige kontrolpersoner (se

pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Der blev ikke observeret farmakokinetiske interaktioner mellem enoxaparinnatrium og trombolytika

ved samtidig administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Udover enoxaparinnatriums antikoagulerende virkninger var der ikke evidens for negative virkninger

ved 15 mg/kg/dag subkutant i 13 uger lange toksicitetsstudier hos rotter og hunde eller i 26 uger lange

toksicitetsstudier hos rotter og aber ved 10 mg/kg/dag subkutant og intravenøst.

Enoxaparinnatrium var ikke mutagent i in vitro-test, inklusive Ames test, fremadmutationstest i

muselymfomceller og viste ikke klastogen aktivitet i in vitro kromosomaberrationstest i humane

lymfocytter eller i in vivo kromosomaberrationstest i knoglemarv hos rotter.

Studier udført hos drægtige rotter og kaniner ved subkutane doser af enoxaparinnatrium på op til

30 mg/kg/dag viste ingen evidens for teratogene virkninger eller føtotoksicitet. Det er påvist, at

enoxaparinnatrium ikke påvirker fertiliteten eller reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved

subkutane doser på op til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Subkutan injektion

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

I.v.-(bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Enoxaparinnatrium kan administreres sikkert med 0,9 % natriumchlorid- og 5 %

glucoseinjektionsvæske (se pkt. 4.2).

6.3

Opbevaringstid

Fyldt sprøjte

2 år

Lægemiddel fortyndet med natriumchlorid injektionsvæske 9 mg/ml (0,9 %) eller 5 % glucose-

injektionsvæske

8 timer

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

0,4 ml injektionsvæskei en klar, sprøjtecylinder af farveløst, neutralt type I-glas med påsat nål og

nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorobutylgummi og en gul stempelstang af polypropylen.

Pakninger med 2 eller 10 fyldte sprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

BRUGERVEJLEDNING: FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med lægen eller en sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op af

puder, er ideelt.

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra din navle

og ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant), og klem forsigtigt sammen om

det rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den

anden hånd.

Sørg for, at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten sådan, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i

hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring denutilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejersken, så den

kan blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

1077XX Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1131/003

EU/1/16/1131/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 15/09/2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk..

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Thorinane 6.000 IE (60 mg)/0,6 ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10.000 IE/ml (100 mg/ml) injektionsvæske, opløsning

En fyldt injektionssprøjte indeholder 6.000 IE enoxaparinnatrium anti-Xa-aktivitet (svarende til

60 mg) i 0,6 ml vand til injektionsvæsker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Enoxaparinnatrium er et biologisk stof, der er fremstillet ved alkalisk depolymerisering af

heparinbenzylester udvundet fra tarmmucosa fra svin.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, i fyldt sprøjte.

Klar, farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Thorinane er indiceret til voksne til:

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko, især hos patienter, der får foretaget ortopædisk eller generel kirurgi, herunder onkologisk

kirurgi.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med akut sygdom

(f.eks. akut hjertesvigt, respirationssvigt, svære infektioner eller reumatisk sygdom) og nedsat

mobilitet med øget risiko for venøs tromboemboli.

Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE) med undtagelse af PE, hvor

trombolytisk behandling eller operation sandsynligvis er nødvendigt.

Forebyggelse af trombose i det ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Akut koronarsyndrom:

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation (NSTEMI) i

kombination med oral acetylsalicylsyre.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) inklusive patienter, som skal i

medicinsk behandling eller efterfølgende gennemgå perkutan koronar intervention (PCI).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Den enkelte patients risiko for tromboemboli kan estimeres ved hjælp af en valideret

risikostratifikationsmodel.

Hos patienter med moderat risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 2.000 IE (20 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som subkutan (s.c.) injektion. Præoperativ initiering med

2.000 IE (20 mg) enoxaparinnatrium (2 timer før det kirurgiske indgreb) har vist sig effektiv og

sikker ved kirurgi med moderat risiko.

Hos patienter med moderat risiko bør enoxaparinnatrium gives i mindst 7-10 dage uanset

rekonvalescens-status (f.eks. mobilitet). Profylakse bør fortsættes, indtil patienten ikke længere

har signifikant reduceret mobilitet.

Hos patienter med høj risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 4.000 IE (40 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som s.c.-injektion, som så vidt muligt bør startes 12 timer før

det kirurgiske indgreb. Hvis der er behov for at påbegynde profylaktisk behandling med

enoxaparinnatrium mere end 12 timer før det kirurgiske indgreb (f.eks. en højrisiko-patient, der

venter på udskudt ortopædkirurgi), bør den sidste injektion administreres senest 12 timer før det

kirurgiske indgreb og genoptages 12 timer efter det kirurgiske indgreb.

Hos patienter, der får foretaget et større ortopædkirurgisk indgreb, anbefales

forlænget tromboseprofylakse på op til 5 uger.

Hos patienter med høj risiko for venøs tromboemboli (VTE), som får foretaget

cancerkirurgi i abdomen eller bækken, anbefales forlænget tromboseprofylakse

på op til 4 uger.

Profylakse mod venøs tromboemboli hos medicinske patienter

Den anbefalede dosis enoxaparinnatrium er 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt som s.c.-injektion.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres i mindst 6-14 dage uanset rekonvalescens-status (f.eks.

mobilitet). Der er ikke påvist behandlingsfordel ved behandling ud over 14 dage.

Behandling af DVT og PE

Enoxaparinnatrium kan administreres subkutant enten som 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt eller

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt.

Lægen bør vælge behandling ud fra en individuel vurdering, herunder evaluering af risikoen for

tromboemboli og blødning. Dosisregimet på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt anvendes hos

ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. Dosisregimet på 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt skal anvendes hos alle andre patienter som f.eks. svært overvægtige

patienter, patienter med symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca)

trombose.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres gennemsnitligt i 10 dage. Behandling med oral

antikoagulans bør initieres, når det er hensigtsmæssigt (se ”Skift mellem enoxaparinnatrium og orale

antikoagulantia” i slutningen af pkt. 4.2).

Forebyggelse af trombose under hæmodialyse

Den anbefalede dosis er 100 IE/kg (1 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Hos patienter med høj risiko for blødning bør dosis reduceres til 50 IE/kg (0,5 mg/kg) ved karadgang

med dobbeltlumenkateter og 75 IE/kg (0,75 mg/kg) ved adgang med enkeltlumenkateter.

Under hæmodialyse skal enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange ved dialysens

begyndelse.

Effekten af denne dosis er som regel tilstrækkelig for en 4-timers dialyse. Hvis der

opdages fibrinringe, f.eks. ved en længere session end normalt, kan en yderligere dosis på 50 IE til

100 IE/kg (0,5 til 1 mg/kg) administreres.

Der foreligger ingen data for dialysepatienter, der samtidig anvender enoxaparinnatrium til profylakse

eller behandling.

Akut koronarsyndrom: behandling af ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI

Til behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI er den anbefalede dosis 100 IE/kg (1 mg/kg)

enoxaparinnatrium som s.c.-injektion hver 12. time i kombination med trombocythæmmende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

behandling. Behandlingen bør gives i mindst 2 dage og fortsætte, indtil patienten er stabiliseret

klinisk. Den sædvanlige behandlingsvarighed er 2-8 dage.

Medmindre det er kontraindiceret anbefales acetylsalicylsyre til alle patienter med en initial oral

startdosis på 150–300 mg (hos acetylsalicylsyre-naive patienter) og en langvarig

vedligeholdelsesdosis på 75-325 mg/dag uanset behandlingsstrategi.

Til behandling af akut STEMI er den anbefalede dosis enoxaparinnatrium en enkelt intravenøs

(i.v.) bolusdosis på 3.000 IE (30 mg) plus en 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutan dosis efterfulgt af

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 10.000 IE (100 mg) ved hver af de første to

subkutane doser). Passende trombocythæmmende behandling som f.eks. oral acetylsalicylsyre

(75 mg til 325 mg en gang dagligt) bør administreres samtidigt, medmindre der er

kontraindikationer. Den anbefalede behandlingsvarighed er 8 dage, eller indtil patienten udskrives

fra hospitalet afhængigt af, hvad der forekommer først. Ved administration i kombination med et

trombolytikum (fibrinspecifikt eller ikke-fibrinspecifikt) skal enoxaparinnatrium gives mellem

15 minutter før og 30 minutter efter opstart af fibrinolytisk behandling.

Dosering til patienter ≥ 75 år, se afsnittet ”Ældre”.

Patienter, der har undergået PCI: Hvis den sidste subkutane dosis enoxaparinnatrium

blev givet mindre end 8 timer før ballonudvidelsen, er en yderligere dosis ikke

nødvendig. Hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen, skal der administrere en intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt.

Ældre

For alle indikationer med undtagelse af STEMI er dosisreduktion ikke nødvendig hos ældre,

medmindre nyrefunktionen er nedsat (se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor og pkt. 4.4).

Ved behandling af akut STEMI hos ældre patienter ≥ 75 år må der ikke gives initial intravenøs bolus.

Dosering indledes med 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 7.500 IE (75 mg) ved

hver af de to første subkutane doser skal efterfølges af 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant ved de

resterende doser). For dosering til ældre med nedsat nyrefunktion, se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor

og pkt. 4.4.

Nedsat leverfunktion

Da der kun foreligger begrænsede data for patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.1 og 5.2), skal

der udvises forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2)

Svært nedsat nyrefunktion

Bortset fra profylakse mod trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse bør

enoxaparinnatrium ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance <15

ml/min) på grund af manglende data for denne population.

Doseringstabel for patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min):

Indikation

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom

2.000 IE (20 mg) s.c. en gang dagligt

Behandling af DVT og PE

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af akut STEMI (patienter under 75 år)

1 x 3.000 IE (30 mg) i.v.-bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af akut STEMI (patienter over 75 år)

Ingen initial i.v.-bolus, 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c.

efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

De anbefalede dosisjusteringer gælder ikke i forbindelse med indikationen hæmodialyse.

Moderat og let nedsat nyrefunktion

Selvom der ikke anbefales dosisjustering for patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance 30-50 ml/min.) eller let nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.), tilrådes

omhyggelig klinisk monitorering.

Administration

Thorinane må ikke administreres intramuskulært.

Enoxaparinnatrium bør administreres som subkutan injektion til profylakse mod venøs

tromboembolisk sygdom efter et kirurgisk indgreb og til behandling af DVT og PE, ustabil angina

pectoris og NSTEMI.

Ved behandling af akut STEMI skal behandlingen starte med en enkelt intravenøs bolusinjektion,

umiddelbart efterfulgt af en subkutan injektion.

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Den fyldte engangssprøjte er klar til brug.

For at sikre at den korrekte volumen lægemiddel trækkes op, anbefales det at anvende en

tuberkulinsprøjte eller tilsvarende injektionssprøjte ved brug af ampul eller multidosis-hætteglas.

Subkutan injektionsteknik:

Injektionen udføres bedst, mens patienten ligger på ryggen. Enoxaparinnatrium administreres

som dyb subkutan injektion.

Hvis der anvendes en fyldt sprøjte, må luftboblen ikke fjernes fra sprøjten inden injektion, da dette kan

medføre, at dosen bliver reduceret. Hvis mængden af lægemiddel skal justeres inden injektion på

baggrund af patientens legemsvægt, anvendes en fyldt injektionssprøjte med måleskala for at kunne

opnå den nødvendige volumen. Dette gøres ved at fjerne den overflødige volumen. Vær opmærksom

på, at det i nogen tilfælde ikke er muligt at opnå en præcis dosis på grund af gradueringen på

injektionssprøjten, og i sådanne tilfælde bør volumen rundes op til den nærmeste delestreg.

Injektionen skal gives skiftevis i venstre og højre anterolaterale eller posterolaterale abdominalvæg.

Nålens fulde længde skal indføres vertikalt i en hudfold, som holdes mellem tommel- og pegefinger.

Hudfolden må ikke slippes, før injektionen er fuldført. Der må ikke gnides på injektionsstedet efter

endt injektion.

For de fyldte injektionssprøjter, der er forsynet med et automatisk sikkerhedssystem: Bemærk at

sikkerhedssystemet udløses ved slutningen af injektionen (se instruktioner i pkt. 6.6).

Ved selvadministration skal tilrådes patienten at følge anvisningerne i indlægssedlen, som ligger i

pakningen sammen med lægemidlet.

Intravenøs (bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Ved akut STEMI indledes behandlingen med en enkelt intravenøs bolusinjektion umiddelbart

efterfulgt af en subkutan injektion.

Til intravenøs injektion anvendes enten multidosis-hætteglas eller fyldt injektionssprøjte.

Enoxaparinnatrium bør administreres i et i.v.-drop. Det bør ikke blandes eller administreres sammen

med andre lægemidler. For at undgå at enoxaparinnatrium blandes med andre lægemidler, bør i.v.-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

droppet skylles igennem med en tilstrækkelig mængde natriumchlorid- eller glucoseinjektionsvæske

før og efter den intravenøse bolusinjektion af enoxaparinnatrium, hvorved droppet renses for

lægemiddel. Enoxaparinnatrium kan uden risiko administreres sammen med 0,9 % natriunchlorid-

eller 5 % glucoseinjektionsvæske.

Indledende 3.000 IE (30 mg) bolus

Til den initiale 3.000 IE (30 mg) bolus anvendes en gradueret fyldt injektionssprøjte med

enoxaparinnatrium, og den overskydende volumen presses ud, så der kun er 3.000 IE (30 mg) tilbage i

sprøjten. 3.000 IE (30 mg) dosen kan injiceres direkte i i.v.-droppet.

Yderligere bolus ved PCI, når sidste subkutane administration blev givet mere end 8 timer

før ballonudvidelsen

Patienter, der undergår PCI, skal have en yderligere intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen.

For at sikre nøjagtigheden af den lille volumen, der skal injiceres, anbefales det at fortynde lægemidlet

til 300 IE/ml (3 mg/ml).

For at opnå 300 IE/ml (3 mg/ml) opløsning med en fyldt injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg)

enoxaparinnatrium anbefales det at anvende en 50 ml infusionspose (dvs. enten med 0,9 %

natriumchlorid- eller 5 % glucoseinfusionsvæske) på følgende måde:

Udtag 30 ml fra infusionsposen med en sprøjte og kasser væsken. Injicer hele indholdet af den fyldte

injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg) enoxaparinnatrium i de 20 ml, der er tilbage i posen. Bland

indholdet i posen forsigtigt. Udtag den nødvendige volumen fortyndet opløsning med en sprøjte og

injicer det i droppet.

Efter fortynding kan den volumen, der skal injiceres, beregnes ved hjælp af følgende formel

[Volumen af fortyndet opløsning (ml) = patientens vægt (kg) x 0,1] eller ved hjælp af nedenstående

tabel. Det anbefales at tilberede opløsningen umiddelbart før anvendelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Volumen, der skal injiceres i et i.v. drop efter fortynding til en koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

Vægt

Ønsket dosis

30 IE/kg (0,3 mg/kg)

Volumen, der skal injiceres efter

fortynding til en endelig

koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

[Kg]

IE

[mg]

[ml]

1350

13,5

1500

1650

16,5

1800

1950

19,5

2100

2250

22,5

2400

2550

25,5

2700

2850

28,5

3000

3150

31,5

10,5

3300

3450

34,5

11,5

3600

3750

37,5

12,5

3900

4050

40,5

13,5

4200

4350

43,5

14,5

4500

Injektion i arterieslangen:

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Skift mellem enoxaparinnatrium og orale antikoagulantia

Skift mellem enoxaparinnatrium og vitamin K-antagonister (VKA)

Klinisk monitorering og laboratorieprøver [protrombintid udtrykt som International Normaliseret

Ratio (INR)] skal intensiveres for at monitorere virkningen af VKA.

Eftersom VKA først når deres maksimale virkning efter nogen tid, bør enoxaparinnatrium-

behandlingen fortsættes ved en konstant dosis så længe, som det er nødvendigt for at fastholde INR

inden for det ønskede terapeutiske område for indikationen i to på hinanden følgende prøver.

Hos patienter i behandling med VKA seponeres VKA, og den første dosis enoxaparinnatrium gives,

når INR er nået under det terapeutiske interval.

Skift mellem enoxaparinnatrium og direkte orale antikoagulantia (DOAK)

Hos patienter, der får enoxaparinnatrium, seponeres enoxaparinnatrium, og DOAK indledes 0 til 2

timer før det tidspunkt, hvor den næste planlagte administration af enoxaparinnatrium skulle foregå i

overensstemmelse med vejledningen for DOAK.

Hos patienter i behandling med DOAK skal den første dosis enoxaparinnatrium gives på det tidspunkt,

hvor den næste DOAK-dosis skulle tages.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Administration ved spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Hvis lægen beslutter at administrere et antikoagulans i forbindelse med spinal- eller

epiduralanæstesi/analgesi eller lumbalpunktur, anbefales tæt neurologisk monitorering på grund af

risikoen for neuraksialt hæmatom (se pkt. 4.4).

Ved doser til profylakse

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 12 timer efter injektion af profylaktiske doser

enoxaparinnatrium. Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval på mindst 12

timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 24 timer.

Initiering af enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg) 2 timer før operation er ikke forenelig med

neuraksial anæstesi.

Ved doser til behandling

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 24 timer efter injektion af kurative doser

enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3). Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval

på mindst 24 timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 48 timer.

For at opnå, at der går tilstrækkelig tid inden anlæggelse eller fjernelse af et kateter, bør

patienter, der får to daglige doser (dvs. 75 IE/kg (0,75 mg/kg) to gange dagligt eller 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt), ikke at få den anden enoxaparinnatrium-dosis.

Anti-Xa-niveau er stadig detekterbart på disse tidspunkter, og udsat anlæggelse eller fjernelse af et

kateter er ikke garanti for, at der ikke forekommer neuraksialt hæmatom.

På samme måde bør det overvejes ikke at anvende enoxaparinnatrium før mindst 4 timer efter spinal-

/epiduralpunktur eller efter fjernelse af kateteret. Udsættelsen skal baseres på en benefit/risk-

vurdering, hvor både risikoen for trombose og risikoen for blødning under proceduren og patientens

risikofaktorer tages i betragtning.

4.3

Kontraindikationer

Enoxaparinnatrium er kontraindiceret hos patienter med:

Overfølsomhed over for enoxaparinnatrium, heparin eller derivater heraf, inklusive andre

lavmolekylære hepariner eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anamnese med immunmedieret heparin-induceret trombocytopeni (HIT) inden for de seneste

100 dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer (se også pkt. 4.4).

Aktiv, klinisk signifikant blødning og tilstande med en høj blødningsrisiko, inklusive nylig

hjerneblødning, gastrointestinalt ulcus, tilstedeværelse af malignt neoplasme med høj

blødningsrisiko, nylig hjerne-, ryg- eller øjenkirurgi, øsofageale varicer eller mistanke herom,

arteriovenøse misdannelser, vaskulære aneurismer eller svære intraspinale eller intracerebrale

vaskulære abnormiteter.

Spinal- eller epiduralanæstesi eller lokal/regional anæstesi, når enoxaparinnatrium er blevet

anvendt til behandling inden for de forudgående 24 timer (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Enoxaparinnatrium er ikke substituerbart (enhed for enhed) med andre lavmolekylære hepariner. Disse

lægemidler er forskellige for så vidt angår fremstillingsproces, molekylvægt, specifik anti-Xa- og anti-

IIa-aktivitet, enheder, dosering og klinisk virkning og sikkerhed. Dette resulterer i variationer i deres

farmakokinetik og biologiske aktivitet (f.eks. antitrombin-aktivitet og trombocyt-interaktioner). Særlig

opmærksomhed og overholdelse af brugervejledningen for de enkelte registrerede lægemidler er

derfor nødvendig.

Anamnese med heparin-induceret trombocytopeni (HIT) (>100 dage)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse af enoxaparinnatrium hos patienter med immunmedieret HIT inden for de seneste 100

dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Cirkulerende

antistoffer kan være til stede i flere år.

Enoxaparinnatrium skal anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter med heparin-induceret

trombocytopeni i anamnesen (>100 dage) uden cirkulerende antistoffer.

Beslutningen om at anvende enoxaparinnatrium i sådanne tilfælde må kun træffes efter en omhyggelig

benefit/risk-vurdering og efter at have overvejet anden behandling uden heparin (f.eks.

danaparoidnatrium eller lepirudin).

Monitorering af trombocyttal

Risiko for antistofmedieret HIT eksisterer også for lavmolekylære hepariner. Skulle trombocytopeni

opstå, sker det oftest mellem den 5. og 21. dag efter behandlingsstart med enoxaparinnatrium.

Risikoen for HIT er øget hos postoperative patienter og især efter hjertekirurgi og hos cancerpatienter.

Det anbefales derfor, at trombocyttallet måles inden behandlingsstart med enoxaparinnatrium og

regelmæssigt under behandlingen.

Hvis der opstår kliniske symptomer, der tyder på HIT (ethvert nyt tilfælde af arteriel og/eller venøs

tromboemboli, smertefuld hudlæsion omkring injektionsstedet, enhver allergisk eller anafylaktoid

reaktion i løbet af behandlingen), bør trombocyttallet måles. Patienten skal informeres om, at disse

symptomer kan opstå, og at patienten, i givet fald, skal fortælle det til egen læge.

I praksis betyder det, at hvis der observeres et signifikant fald i trombocyttallet (30-50 % af

initialværdien), skal behandlingen med enoxaparinnatrium straks afbrydes og patienten skiftes over til

en anden antikoagulansbehandling uden heparin.

Blødning

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning alle steder. Hvis der opstår blødning, bør

blødningens oprindelse undersøges og passende behandling initieres.

I lighed med andre antikoagulantia bør enoxaparinnatrium anvendes med forsigtighed ved øget

blødningsrisiko som f.eks.:

nedsat hæmostase,

mavesår i anamnesen,

nylig iskæmisk apopleksi,

svær arteriel hypertension,

nylig diabetisk retinopati,

neurokirurgi eller øjenoperation,

samtidig brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.5).

Laboratorieanalyser

Ved doser anvendt profylaktisk mod venøs tromboemboli påvirker enoxaparinnatrium ikke

blødningstiden og generelle koagulationsparametre i signifikant grad, og det påvirker heller ikke

trombocytaggregation eller binding af fibrinogen til trombocytter.

Ved højere doser kan der forekomme forlængelse af aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) og

aktiveret koagulationstid (ACT). Forlænget aPTT og ACT er ikke lineært korreleret med øget

antitrombotisk aktivitet af enoxaparinnatrium. Derfor er måling af aPTT og ACT uegnet og upålideligt

til monitorering af enoxaparinnatriums aktivitet.

Spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Der må ikke udføres spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur inden for 24 timer efter

administration af terapeutiske doser enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3).

I forbindelse med samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur

er der set tilfælde af neuraksialt hæmatom, som resultererede i langvarig eller permanent paralyse.

Disse tilfælde er sjældne ved enoxaparinnatrium-doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt eller

lavere. Risikoen er øget ved brug af postoperative epidurale katetre, ved samtidig anvendelse af

lægemidler, der påvirker hæmostasen som f.eks. non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID),

ved traumatiserende eller gentagen spinal- eller epiduralpunktur og hos patienter med spinalkirurgi

eller spinal deformation i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

For at mindske den potentielle risiko for blødning ved samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-

eller epiduralanæstesi/analgesi eller spinalpunktur skal den farmakokinetiske profil af

enoxaparinnatrium tages i betragtning (se pkt. 5.2). Det anbefales at anlægge eller fjerne

epiduralkatetre eller udføre lumbalpunktur på et tidspunkt, hvor enoxaparins antitrombotiske virkning

er lav. Den præcise tid, der er nødvendig for at nå en tilstrækkeligt lav antikoagulerende virkning hos

den enkelte patient, er imidlertid ikke kendt. Yderligere overvejelser kan være nødvendige hos

patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/minut, eftersom enoxaparin elimineres langsommere (se

pkt. 4.2).

Hvis lægen beslutter at give antikoagulans i forbindelse med spinal-/epidural anæstesi/analgesi eller

lumbalpunktur, er regelmæssig monitorering af patienten nødvendig for at opdage ethvert symptom på

neurologisk svækkelse såsom rygsmerter langs midtlinjen, sensoriske og motoriske gener

(følelsesløshed eller svaghed i underekstremiteterne) og dysfunktion af tarme og/eller urinblære.

Patienterne skal informeres om straks at kontakte lægen, hvis de får et eller flere af ovenstående

symptomer. Hvis der er mistanke om symptomer på spinalt hæmatom, skal akut diagnosticering og

behandling iværksættes og spinal dekompression overvejes, selv om denne behandling muligvis ikke

forebygger eller reverserer neurologiske sequelae.

Hudnekrose/kutan vasculitis

Der er rapporteret om hudnekrose og kutan vasculitis med lavmolekylære hepariner, hvilket bør

medføre øjeblikkelig seponering.

Perkutan koronar intervention (PCI)

For at minimere risikoen for blødning i forbindelse med vaskulær instrumentering ved behandling af

ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI skal de anbefalede intervaller mellem

enoxaparinnatrium-doserne overholdes nøje. Det er vigtigt at opnå hæmostase ved punkturstedet efter

PCI. Hvis der anvendes en lukkeanordning, kan sheathen fjernes med det samme. Hvis en manuel

kompressionsmetode anvendes, skal sheathen fjernes 6 timer efter den sidste intravenøse/subkutane

injektion af enoxaparinnatrium. Hvis behandling med enoxaparinnatrium skal fortsætte, må næste

planlagte dosis ikke gives tidligere end 6 til 8 timer efter fjernelse af sheathen. Operationsstedet skal

observeres for tegn på blødning eller hæmatomdannelse.

Akut infektiøs endocarditis

Anvendelse af heparin anbefales sædvanligvis ikke til patienter med akut infektiøs endocarditis på

grund af risikoen for cerebral blødning. Hvis behandling med heparin anses for absolut nødvendig,

skal beslutningen være baseret på en omhyggelig benefit/risk-vurdering hos den enkelte patient.

Hjerteklapprotese

Anvendelsen af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

patienter med hjerteklapprotese. Isolerede tilfælde af hjerteklaptrombose er rapporteret hos patienter

med hjerteklapprotese, der havde fået enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse. Konfunderende

faktorer, inklusive underliggende sygdomme og utilstrækkelige kliniske data, begrænser evalueringen

af disse tilfælde. Nogle af disse tilfælde optrådte hos gravide kvinder, hvor trombose medførte

maternel og føtal død.

Gravide kvinder med hjerteklapprotese

Anvendelse af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

gravide kvinder med hjerteklapprotese. I et klinisk studie med gravide kvinder med hjerteklapprotese,

der fik enoxaparinnatrium (100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt) for at nedsætte risikoen for

tromboemboli, opstod der blodpropper hos 2 ud af 8 kvinder. Dette resulterede i blokering af

hjerteklappen og medførte maternel og føtal død. Der findes isolerede postmarketing rapporter

vedrørende hjerteklaptromboser hos gravide kvinder med hjerteklapprotese, der fik enoxaparinnatrium

som tromboseprofylakse. Gravide kvinder med hjerteklapprotese kan have højere risiko for

tromboemboli.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ældre

Der ses ingen øget blødningstendens hos ældre inden for de profylaktiske dosisintervaller. Ældre

patienter (især patienter ≥ 80 år) kan have en øget risiko for blødningskomplikationer ved doser i de

terapeutiske dosisintervaller. Omhyggelig klinisk overvågning tilrådes, og dosisreduktion kan

overvejes hos patienter over 75 år, der behandles for STEMI (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen for enoxaparinnatrium er øget hos patienter med nedsat nyrefunktion, hvilket øger

risikoen for blødning. Hos disse patienter anbefales omhyggelig klinisk overvågning og biologisk

monitorering ved måling af anti-Xa-aktivitet kan overvejes (se pkt. 4.2 og 5.2).

Enoxaparinnatrium bør ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance

<15 ml/min) på grund af manglende data for denne population, undtagen ved profylakse mod

trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min.) anbefales det at

justere dosis (både terapeutiske og profylaktiske doser), eftersom eksponeringen for

enoxaparinnatrium er signifikant øget (se pkt. 4.2).

Dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med moderat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) og

let (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Enoxaparinnatrium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion på grund af

en potentiel øget risiko for blødning. Dosisjustering baseret på monitorering af anti-Xa-niveau er

upålidelig hos patienter med levercirrose og anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Patienter med lav legemsvægt

Der er set en øget eksponering for enoxaparinnatrium ved profylaktiske doser (ikke vægtjusteret) hos

kvinder med lav legemsvægt (< 45 kg) og mænd med lav legemsvægt (< 57 kg), hvilket kan øge

risikoen for blødning. Derfor tilrådes omhyggelig klinisk overvågning af disse patienter (se pkt. 5.2).

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter har en højere risiko for tromboemboli. Sikkerheden og virkningen af

profylaktiske doser hos svært overvægtige patienter (BMI > 30 kg/m

) er ikke helt fastlagt, og der er

ikke konsensus for dosisjustering. Disse patienter bør observeres nøje for symptomer på

tromboemboli.

Hyperkaliæmi

Hepariner kan hæmme sekretion af aldosteron fra binyrerne, hvilket fører til hyperkaliæmi (se

pkt. 4.8), især hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt eller eksisterende metabolisk

acidose og patienter, der får lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen (se pkt. 4.5). Plasmakalium

skal monitoreres regelmæssigt, særligt hos patienter i risikogruppe.

Sporbarhed

Lavmolekylære hepariner er biologiske lægemidler. For at forbedre sporbarheden af lavmolekylære

hepariner anbefales det, at læger og sundhedspersonale noterer handelsnavn og batchnummer på det

administrerede lægemiddel i patientjournalen.

Natriumindhold

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (22 mg) natrium pr. dosis, d.v.s. den er i det væsentlige

natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse frarådes

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4)

Inden behandling med enoxaparinnatrium initieres, bør behandling med lægemidler, som påvirker

hæmostasen, seponeres, medmindre brugen er tvingende nødvendig. Hvis kombinationen er indiceret,

bør enoxaparinnatrium anvendes under omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning, når det

er hensigtsmæssigt. Disse lægemidler omfatter:

Systemiske salicylater, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og NSAID’er, herunder

ketorolac,

Andre trombolytika (f.eks. alteplase, reteplase, streptokinase, tenecteplase, urokinase) og

antikoagulantia (se pkt. 4.2).

Samtidig anvendelse kan ske med forsigtighed:

Følgende lægemidler kan med forsigtighed administreres samtidigt med enoxaparinnatrium:

Andre lægemidler, der påvirker hæmostasen, som f.eks.:

Trombocytfunktionshæmmere, inclusive acetylsalicylsyre i antiaggregerende dosis

(kardiobeskyttelse), clopidogrel, ticlopidin og glykoprotein IIb/IIIa-antagonister, indiceret

ved akut koronarsyndrom på grund af blødningsrisikoen,

Dextran 40,

Systemiske glukokortikoider.

Lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen:

Lægemidler, der øger serumkalium, kan administreres samtidig med enoxaparinnatrium under

omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen evidens for, at enoxaparin passerer placentabarrieren i andet og tredje trimester hos

mennesker. Der foreligger ingen information om første trimester.

Dyrestudier har ikke påvist evidens for føtotoksicitet eller teratogenicitet (se pkt. 5.3). Dyrestudier har

vist, at enoxaparins passage over placenta er minimal.

Enoxaparinnatrium bør kun anvendes under graviditet, hvis lægen har fastlagt et klart behov.

Gravide kvinder, der får enoxaparinnatrium, bør monitoreres tæt for tegn på blødning eller overdreven

antikoagulation og bør advares om risikoen for blødning. Overordnet set antyder data, at der ikke er en

øget risiko for blødning, trombocytopeni eller osteoporose sammenlignet med den observerede risiko

hos ikke-gravide kvinder, på nær den øgede risiko hos gravide kvinder med hjerteklapprotese (se

pkt. 4.4).

Hvis der er planlagt epiduralanæstesi, anbefales det at seponere enoxaparin før anæstesien (se

pkt. 4.4).

Amning

Det vides ikke, om uomdannet enoxaparin udskilles i human mælk. Hos diegivende rotter er

koncentrationen af enoxaparin og dets metabolitter i mælken meget lav.

Oral absorption af enoxaparin er usandsynlig. Thorinane kan anvendes i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen kliniske data for enoxaparinnatrium vedrørende fertilitet. Dyrestudier viser ingen

indvirkning på fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Enoxaparinnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Enoxaparinnatrium blev evalueret hos flere end 15.000 patienter, der fik enoxaparinnatrium i kliniske

studier. Studierne inkluderede 1.776 patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der fik

enoxaparinnatrium profylaktisk mod dyb venetrombose efter ortopædisk eller abdominal operation,

1.169 akut syge medicinske patienter med svært nedsat mobilitet, der fik enoxaparinnatrium

profylaktisk mod dyb venetrombose, 559 patienter, der fik enoxaparin til behandling af DVT med eller

uden lungeemboli, 1.578 patienter, der fik enoxaparinnatrium til behandling af ustabil angina pectoris

eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling, og 10.176 patienter, der fik enoxaparin til behandling af

akut STEMI.

Doseringsregimet af enoxaparinnatrium administreret i disse kliniske studier varierede afhængigt af

indikationen. Dosis var 4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium subkutant en gang dagligt som

profylaktisk behandling af DVT efter kirurgi og hos akut syge medicinske patienter med svært nedsat

mobilitet. Ved behandling af DVT med eller uden lungeemboli fik patienterne enten 100 IE/kg

(1 mg/kg) enoxaparinnatrium subkutant hver 12. time eller 150 IE/kg (1,5 mg/kg) subkutant en gang

dagligt. I det kliniske studie med behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden Q-

taksudvikling var dosis 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time, og i det kliniske studie til

behandling af akut STEMI var doseringsregimet 3.000 IE (30 mg) enoxaparinnatrium som intravenøs

bolus efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time.

I kliniske studier var blødning, trombocytopeni og trombocytose de hyppigst rapporterede bivirkninger

(se pkt. 4.4 og ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor).

Tabel over bivirkninger

Andre bivirkninger, der blev observeret i kliniske studier eller indberettet efter markedsføringen (*

betegner bivirkninger indberettet efter markedsføring), er anført nedenfor.

Hyppigheden er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <

1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<

1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

systemorganklasse er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Blod og lymfesystem

Almindelig: Blødning, hæmoragisk anæmi*, trombocytopeni, trombocytose

Sjælden: Eosinofili*

Sjælden: Tilfælde af immun-allergisk trombocytopeni med trombose; i nogle af tilfældene blev

trombose kompliceret af organinfarkt eller iskæmi i ekstremitet (se pkt. 4.4)

Immunsystemet

Almindelig: Allergisk reaktion

Sjælden: Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner inklusive shock*

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine*

Vaskulære sygdomme

Sjælden: Spinalt hæmatom* (eller neuraksialt hæmatom). Disse reaktioner har resulteret i

varierende grader af neurologiske skader, inklusive langvarig eller permanent parese (se pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leverenzymer (hovedsageligt aminotransferaser > 3 gange normal

øvre grænse)

Ikke almindelig: Hepatocellulær leverskade*

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Sjælden: Kolestatisk leverskade*

Hud og subkutane væv

Almindelig: Urticaria, pruritus, erytem

Ikke almindelig: Bulløs dermatitis

Sjælden: Alopeci*

Sjælden: Kutan vaskulitis*, hudnekrose*, der sædvanligvis forekommer på injektionsstedet (disse

fænomener forudgås normalt af purpura eller erytematøs plaque, infiltreret og smertefuld).

Knuder på injektionsstedet* (inflammatoriske knuder, der ikke var cystisk indkapsling af

enoxaparin). De forsvinder efter et par dage og bør ikke forårsage behandlingsafbrydelse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden: Osteoporose* efter langvarig behandling (længere end 3 måneder)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Hæmatom på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet, andre reaktioner på

injektionsstedet (såsom ødem, blødning, overfølsomhed, inflammation, udfyldning, smerter eller

reaktioner)

Ikke almindelig: Lokal irritation, hudnekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Sjælden: Hyperkaliæmi* (se pkt. 4.4 og 4.5)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blødning

Blødning inkluderer alvorlige blødninger, der blev rapporteret hos højst 4,2 % af patienterne

(kirurgiske patienter). Nogle af disse tilfælde var dødelige. Hos kirurgiske patienter blev blødning

betragtet som alvorlig: (1) hvis blødningen medførte en klinisk signifikant hændelse, eller (2) hvis

blødningen var ledsaget af fald i hæmoglobinkoncentrationen på ≥ 2 g/dl eller transfusion af 2 eller

flere enheder blod. Retroperitoneale og intrakranielle blødninger blev altid anset som alvorlige.

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning ved tilstedeværelse af tilknyttede

risikofaktorer såsom organiske læsioner, der er tilbøjelige til at bløde, invasive indgreb eller samtidig

brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4 og 4.5).

Systemorganklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Meget

almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retroperitonea

l blødning

α

: såsom hæmatom, ekkymoser andre steder end på injektionsstedet, sårhæmatom, hæmaturi, epistaxis og

gastrointestinal blødning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Trombocytopeni og trombocytose

System-

organklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse hos

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke

almindelig:

Trombo-

cytopeni

Meget almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Almindelig:

Trombocytose

β

Trombocytopeni

Meget sjælden:

Immun-allergisk

trombocytopeni

β

: Forhøjet trombocyttal >400 10

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt (se pkt. 4.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Utilsigtet overdosering med enoxaparinnatrium efter intravenøs, ekstrakorporal eller subkutan

administration kan medføre blødningskomplikationer. Det er ikke sandsynligt, at enoxaparinnatrium

absorberes selv efter høje oralt administrerede doser.

Behandling

Den antikoagulerende virkning kan i stort omfang neutraliseres ved langsom intravenøs injektion af

protamin. Protamindosis afhænger af den injicerede dosis enoxaparinnatrium: 1 mg protamin

neutraliserer den antikoagulerende aktivitet af 100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium, hvis

enoxaparinnatrium er blevet administreret inden for de seneste 8 timer. Hvis enoxaparinnatrium blev

administreret mere end 8 timer inden administration af protamin, eller hvis det fastlægges, at det er

nødvendigt at give en dosis protamin mere, kan protamin gives som infusion i en dosis på 0,5 mg pr.

100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium. 12 timer efter injektion af enoxaparinnatrium er det muligvis ikke

nødvendigt at administrere protamin. Selv høje doser protamin neutraliserer imidlertid ikke

enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet fuldt ud (maks. ca. 60 %) (se produktresuméet for

protaminsalte).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antithrombosemidler, heparin-gruppen. ATC-kode: B01A B05

Thorinane er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelaagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Farmakodynamisk virkning

Enoxaparin er et lavmolekylært heparin med en gennemsnitlig molekylvægt på ca. 4.500 dalton, i

hvilken standard-heparins antitrombotiske og antikoagulerende aktivitet er blevet adskilt. Det aktive

lægemiddel er natriumsaltet.

In vitro har oprenset enoxaparinnatrium en høj anti-Xa-aktivitet (ca. 100 IE/mg) og en lav anti-IIa-

eller antitrombin-aktivitet (ca. 28 IE/mg) med en ratio på 3,6. Disse antikoagulerende aktiviteter

medieres af antitrombin III (ATIII), hvilket resulterer i antitrombotisk virkning hos mennesker.

Udover dets anti-Xa- og anti-IIa-aktivitet er der identificeret yderligere antitrombotiske og

antiinflammatoriske egenskaber hos enoxaparin i studier hos raske forsøgspersoner og patienter såvel

som i nonkliniske modeller.

Disse inkluderer ATIII-afhængig hæmning af andre koagulationsfaktorer som faktor VIIa, induktion af

endogen Tissue Factor Pathway Inhibitor (TFPI)-afgivelse og reduceret afgivelse af von Willebrand-

faktor (vWF) fra det vaskulære endotel til blodcirkulationen. Disse faktorer bidrager til

enoxaparinnatriums samlede antitrombotiske effekt.

Når enoxaparinnatrium anvendes som profylaktisk behandling, påvirker det ikke aPTT i signifikant

grad. Når det anvendes som kurativ behandling, kan aPTT være forlænget med 1,5-2,2 gange

kontroltiden ved maksimal aktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom i forbindelse med kirurgi

Forlænget profylakse mod VTE efter ortopædkirurgi

I et dobbeltblindt studie vedrørende forlænget profylakse hos patienter, der fik foretaget

hoftealloplastik, blev 179 patienter uden venøs tromboembolisk sygdom, som initialt blev behandlet

med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) subkutant under deres hospitalsindlæggelse, randomiseret til

behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) (n=90) subkutant en

gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=89). Forekomsten af DVT i løbet af den forlængede

profylakse var signifikant lavere for enoxaparinnatrium end for placebo. Der blev ikke rapporteret PE.

Der forekom ingen alvorlig blødning.

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c. en

gang dagligt

n (%)

Placebo s.c.

en gang dagligt

n (%)

Alle patienter behandlet med

forlænget profylakse

90 (100)

89 (100)

VTE totalt

6 (6,6)

18 (20,2)

DVT totalt (%)

6 (6,6)*

18 (20,2)

Proksimal DVT (%)

5 (5,6)

7 (8,8)

*p-værdi versus placebo =0,008

#p-værdi versus placebo =0,537

I et andet dobbeltblindt studie blev 262 patienter uden VTE-sygdom, som havde gennemgået

hoftealloplastik og initialt blev behandlet med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) s.c. under deres

hospitalsindlæggelse, randomiseret til behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) (n=131) s.c. en gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=131). I lighed med det første

studie var forekomsten af VTE i løbet af den forlængede profylakse signifikant lavere for

enoxaparinnatrium end for placebo både hvad angår VTE totalt (enoxaparinnatrium 21 [16 %] versus

placebo 45 [34,4 %]; p=0,001) og proksimal DVT (enoxaparinnatrium 8 [6,1 %] versus placebo 28

[21,4 %]; p=<0,001). Der blev ikke observeret nogen forskel i alvorlige blødningshændelser mellem

enoxaparinnatrium-gruppen og placebogruppen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Forlænget DVT-profylakse efter cancerkirurgi

Et dobbeltblindt multicenterstudie sammenlignede fire ugers behandling og en uges behandling med

enoxaparinnatrium-profylakse med hensyn til sikkerhed og virkning hos 332 patienter, der fik

foretaget planlagt kirurgi for abdominal- eller bækkencancer. Patienterne fik enoxaparinnatrium

(4.000 IE (40 mg) subkutant) dagligt i 6 til 10 dage og blev derefter randomiseret til at få enten

enoxaparinnatrium eller placebo i yderligere 21 dage. Der blev foretaget bilateral flebografi mellem

dag 25 og dag 31 eller tidligere, hvis der opstod symptomer på venøs tromboemboli. Patienterne blev

fulgt i tre måneder. Profylakse med enoxaparinnatrium i fire uger efter kirurgi for abdominal- eller

bækkencancer reducerede signifikant forekomsten af trombose påvist ved flebografi sammenlignet

med profylakse med enoxaparinnatrium i en uge. Hyppigheden af venøs tromboemboli ved

afslutningen af den dobbeltblinde fase var 12,0 % (n=20) i placebogruppen og 4,8 % (n=8) i

enoxaparinnatrium-gruppen; p=0,02. Denne forskel var opretholdt efter tre måneder [13,8 % versus

5,5 % (n=23 versus 9), p=0,01]. Der var ingen forskel i hyppigheden af blødning eller andre

komplikationer i den dobbeltblinde periode eller i opfølgningsperioden.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med en akut sygdom, der

forventes at medføre begrænset mobilitet

I et dobbeltblindt multicenterstudie med parallelle grupper blev enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg)

eller 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt sammenlignet med placebo til profylakse mod DVT

hos medicinske patienter med svært begrænset mobilitet under akut sygdom (defineret som gådistance

<10 meter i ≤3 dage). Studiet inkluderede patienter med hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III eller IV);

akut respirationssvigt eller kompliceret kronisk respirationssvigt og akut infektion eller akut

reumatisme; hvis det var associeret med mindst en VTE-risikofaktor (alder ≥75 år, cancer, tidligere

VTE, fedme, varikøse vener, hormonbehandling og kronisk hjerte- eller respirationsinsufficiens).

I alt 1.102 patienter deltog i studiet, og 1.073 patienter blev behandlet. Behandlingen varede i 6 til

14 dage (median varighed 7 dage). Ved en dosis på 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt

reducerede enoxaparinnatrium signifikant forekomsten af VTE sammenlignet med placebo. Effektdata

er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

2.000 IE (20 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Placebo

n (%)

Alle behandlede medicinske

patienter under akut

sygdom

287 (100)

291 (100)

288 (100)

VTE totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)*

43 (14,9)

DVT totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)

40 (13,9)

Proksimal DVT (%)

13 (4,5)

5 (1,7)

14 (4,9)

VTE = Venetromboemboliske hændelser, som omfattede DVT, PE og død, der anses for at være et resultat af

tromboembolisk sygdom

* p-værdi versus placebo =0,0002

Ca. 3 måneder efter studiestart var hyppigheden af VTE stadig signifikant lavere i gruppen, der fik

4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium, versus placebogruppen.

Den samlede forekomst af blødning og af alvorlig blødning var henholdsvis 8,6 % og 1,1 % i

placebogruppen, 11,7 % og 0,3 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg), og 12,6 %

og 1,7 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af dyb venetrombose med eller uden lungeemboli

I et multicenterstudie med parallelle grupper blev 900 patienter med akut DVT i underekstremiteterne

med eller uden PE randomiseret til behandling under hospitalsindlæggelse med enten (i)

enoxaparinnatrium 150 IE/kg (1,5 mg/kg) s.c. en gang dagligt, (ii) enoxaparinnatrium 100 IE/kg

(1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller (iii) i.v.-bolusdosis af (5.000 IE) heparin efterfulgt af kontinuerlig

infusion (administreret for at opnå en aPTT på 55 til 85 sekunder). I alt 900 patienter blev

randomiseret i studiet, og alle patienter blev behandlet. Alle patienter fik også warfarinnatrium (dosis

justeres i henhold til protrombintid for at opnå INR på 2,0 til 3,0) inden for 72 timer efter initiering af

enoxaparinnatrium eller standard-heparin og fortsatte behandlingen i 90 dage. Enoxaparinnatrium eller

standard-heparin blev administreret i mindst 5 dage, og indtil det tilsigtede INR for warfarinnatrium

blev nået. Begge enoxaparinnatrium-behandlinger var ækvivalente med behandling med standard-

heparin med hensyn til at reducere risikoen for recidiverende venøs tromboemboli (DVT og/eller PE).

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

150 IE/kg (1,5 mg/kg)

s.c. en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. to gange dagligt

n (%)

Intravenøs

heparinbehandling

justeret i henhold til

aPTT

n (%)

Alle behandlede

patienter med DVT

med eller uden PE

298 (100)

312 (100)

290 (100)

VTE totalt (%)

13 (4,4)*

9 (2,9)*

12 (4,1)

Kun DVT (%)

11 (3,7)

7 (2,2)

8 (2,8)

Proksimal DVT

9 (3,0)

6 (1,9)

7 (2,4)

PE (%)

2 (0,7)

2 (0,6)

4 (1,4)

VTE = venetromboembolisk hændelse (DVT og/eller PE)

*95 % konfidensintervaller for behandlingsforskelle for totalt antal VTE var:

enoxaparinnatrium en gang dagligt versus heparin (-3,0 til 3,5)

enoxaparinnatrium hver 12. time versus heparin (-4,2 til 1,7).

Alvorlig blødning blev observeret hos henholdsvis 1,7 % i gruppen med enoxaparinnatrium 150 IE/kg

(1,5 mg/kg) en gang dagligt, hos 1,3 % i gruppen med enoxaparinnatrium 100 IE/kg (1 mg/kg) to

gange dagligt og hos 2,1 % i heparin-gruppen.

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation

Et stort multicenterstudie omfattede 3.171 patienter, som blev inkluderet i den akutte fase af ustabil

angina pectoris eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling og blev randomiseret til at få

acetylsalicylsyre (100 til 325 mg en gang dagligt) i kombination med enten enoxaparinnatrium

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time eller intravenøs infusion af ufraktioneret heparin i en

dosis, der blev justeret i henhold til aPTT. Patienterne blev behandlet på hospital i 2-8 dage indtil

klinisk stabilisering, revaskularisering eller udskrivning. Patienterne blev fulgt i op til 30 dage.

Sammenlignet med heparin reducerer enoxaparinnatrium signifikant hyppigheden af angina pectoris,

myokardieinfarkt og død med et fald på 19,8 til 16,6 % (relativ risikoreduktion på 16,2 %) på dag 14.

Faldet i den samlede incidens var opretholdt efter 30 dage (fra 23,3 til 19,8 %; relativ risikoreduktion

på 15 %).

Der var ingen signifikante forskelle i alvorlige blødningsepisoder, selvom blødning omkring det

subkutane injektionssted var mere hyppigt forekommende.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation

20.479 patienter med STEMI, der var egnede til behandling med fibrinolytisk terapi, blev i et stort

klinisk multicenterstudie randomiseret til at få enten 3.000 IE (30 mg) enoxaparin som en enkelt i.v.-

bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. hver 12. time eller

ufraktioneret heparin i.v. i 48 timer i en dosis, der var justeret i henhold til aPTT. Alle patienter fik

også acetylsalicylsyre i mindst 30 dage. Dosis af enoxaparinnatrium blev justeret hos patienter med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

svært nedsat nyrefunktion og hos ældre patienter over 75 år. De subkutane injektioner med

enoxaparinnatrium blev administreret indtil udskrivning eller i maksimalt 8 dage (det, der først

forekom).

4.716 patienter gennemgik perkutan koronar angioplastik og fik antitrombotika med det blindede

studielægemiddel. I den patientgruppe, der fik enoxaparinnatrium, blev perkutan koronar intervention

foretaget uden seponering af enoxaparinnatrium (uden at ændre præparatet). Enoxaparinnatrium blev

administreret i henhold til den doseringsplan, der var blevet fastlagt i tidligere studier, dvs. ingen

yderligere dosis, hvis den sidste dosis var blevet administreret subkutant inden for 8 timer før

ballonudvidelsen og i.v.-bolus på 30 IE/kg (0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste dosis var

blevet administreret subkutant mere end 8 timer inden ballonudvidelsen.

Ved sammenligning af enoxaparinnatrium og ufraktioneret heparin reducerede enoxaparinnatrium

signifikant forekomsten af det primære effektmål, der var sammensat af død uanset årsag eller nyt

myokardieinfarkt inden for de første 30 dage efter randomisering [9,9 % i enoxaparinnatrium-gruppen

sammenlignet med 12,0 % i gruppen, der fik ufraktioneret heparin] med 17 % relativ risikoreduktion

(p < 0,001).

De terapeutiske fordele ved enoxaparinnatrium, der var evident for et antal effektmål, sås efter

48 timer, hvor den relative risikoreduktion for nyt myokardieinfarkt var 35 % sammenlignet med

behandling med ufraktioneret heparin (p < 0,001).

Enoxaparinnatriums gavnlige virkning på det primære effektmål var konstant i alle vigtige

undergrupper, herunder alder, køn, fokus for myokardieinfarkt, diabetes i anamnesen,

myokardieinfarkt i anamnesen, det administrerede fibrinolytikum samt tid til behandlingsstart med

studielægemidlet.

Der var en signifikant terapeutisk fordel ved enoxaparinnatrium sammenlignet med ufraktioneret

heparin hos patienter, der fik foretaget perkutan koronar angioplastik inden for 30 dage efter

randomisering (reduktion på 23 % af den relative risiko), eller som fik medicinsk behandling

(reduktion på 15 % af den relative risiko, p = 0,27 for interaktion).

Hyppigheden af det sammensatte effektmål død, nyt myokardieinfarkt eller intrakraniel blødning i

løbet af 30 dage (mål for netto klinisk fordel) var signifikant lavere (p < 0,0001) i enoxaparinnatrium-

gruppen (10,1 %) sammenlignet med heparin-gruppen (12,2 %) (reduktion på 17 % af den relative

risiko til fordel for enoxaparinnatrium).

Forekomsten af alvorlig blødning i løbet af 30 dage var signifikant højere (p<0,0001) i

enoxaparinnatrium-gruppen (2,1 %) versus heparin-gruppen (1,4 %). Der var en højere forekomst af

gastrointestinal blødning i enoxaparinnatrium-gruppen (0,5 %) versus heparin-gruppen (0,1 %), mens

forekomsten af intrakranial blødning var sammenlignelig i de to grupper (0,8 % med

enoxaparinnatrium versus 0,7 % med heparin).

Den gavnlige virkning af enoxaparinnatrium på det primære effektmål, der blev observeret i løbet af

de første 30 dage, blev opretholdt over en opfølgningsperiode på 12 måneder.

Nedsat leverfunktion

Baseret på data fra litteraturen synes det at være sikkert og effektivt at bruge enoxaparin 4.000 IE

(40 mg) til forebyggelse af portal venetrombose hos patienter med cirrose (Child-Pugh klasse B-C).

Det bør bemærkes, at litteraturstudierne kan have begrænsninger. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter med nedsat leverfunktion, da disse patienter potentielt har en øget risiko for blødning (se

pkt. 4.4), og der er ikke udført formelle studier hos patienter med cirrhose til at fastlægge dosis (Child-

Pugh klasse A, B eller C).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Generelle egenskaber

Enoxaparinnatriums farmakokinetiske parametre er primært blevet undersøgt ud fra varigheden af

anti-Xa-aktivitet i plasma, men også ud fra anti-IIa-aktivitet ved de anbefalede doser efter enkelt og

gentagen subkutan administration og efter en enkelt intravenøs injektion. Kvantificering af den

farmakokinetiske aktivitet af anti-Xa og anti-IIa blev udført med validerede amidolytiske metoder.

Absorption

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Enoxaparins absolutte biotilgængelighed efter subkutan injektion er næsten 100 %, baseret på anti-Xa-

aktivitet.

Der kan anvendes forskellige doser og formuleringer og doseringsregimer.

Den gennemsnitlige maksimale anti-Xa-aktivitet i plasma ses 3 til 5 timer efter subkutan injektion.

Efter en enkelt subkutan administration af henholdsvis 2.000 IE, 4.000 IE, 100 IE/kg og 150 IE/kg

(20 mg, 40 mg, 1 mg/kg og 1,5 mg/kg) sås niveauer på ca. 0,2, 0,4, 1,0 og 1,3 anti-Xa IE/ml.

En intravenøs bolus på 3.000 IE (30 mg) umiddelbart efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver

12. time gav et initialt maksimalt anti-Xa-niveau på 1,16 IE/ml (n=16) og en gennemsnitlig

eksponering svarende til 88 % af steady state-niveauet. Steady state opnås på behandlingens 2. dag.

Efter gentagen subkutan administration af 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg)

en gang dagligt til raske forsøgspersoner nås steady state på dag 2 med en gennemsnitlig

eksponeringsratio, der er ca. 15 % højere end efter en enkelt dosis. Efter gentagen subkutan

administration af 100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt opnås steady state mellem dag 3 og 4 med en

gennemsnitlig eksponering, der er ca. 65 % højere end efter en enkelt dosis, og et gennemsnitligt

maksimalt og minimalt anti-Xa-niveau på henholdsvis cirka 1,2 og 0,52 IE/ml.

Injektionsvolumen og dosiskoncentration i intervallet 100-200 mg/ml påvirker ikke de

farmakokinetiske parametre hos raske forsøgspersoner.

Enoxaparinnatriums farmakokinetik synes at være lineær ved de anbefalede dosisintervaller.

Den intra- og inter-individuelle variabilitet er lav. Efter gentagen subkutan administration finder der

ikke nogen akkumulation sted.

Efter subkutan administration er anti-IIa-aktiviteten i plasma ca. 10 gange lavere end anti-Xa-

aktiviteten. Den gennemsnitlige maksimale anti-IIa-aktivitet i plasma ses ca. 3 til 4 timer efter

subkutan injektion og når 0,13 IE/ml og 0,19 IE/ml efter gentagen administration af henholdsvis

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt og 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt.

Fordeling

Fordelingsvolumen af enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet er ca. 4,3 liter og tæt på det samme som

blodvolumen.

Biotransformation

Enoxaparinnatrium metaboliseres hovedsageligt i leveren, hvor det nedbrydes til kemiske former med

lavere molekylvægt og signifikant reduceret biologisk aktivitet som resultat af desulfatering og

depolymerisering.

Elimination

Enoxaparinnatrium er et stof med lav clearance med en gennemsnitlig clearance af anti-Xa i plasma

på 0,74 l/time efter intravenøs infusion af 150 IE/kg (1,5 mg/kg) over 6 timer.

Eliminationen synes at være monofasisk med en halveringstid på ca. 5 timer efter en enkelt subkutan

dosis til ca. 7 timer efter gentagen dosering.

Ca. 10 % af den administrerede dosis udskilles som aktive metabolitter renalt, og totalt udskilles 40 %

af dosis renalt som aktive og ikke-aktive metabolitter.

Særlige populationer

Ældre

Baseret på resultaterne fra en populationsfarmakokinetisk analyse er enoxaparinnatriums kinetiske

profil ikke anderledes hos ældre personer med normal nyrefunktion sammenlignet med yngre

personer. Men eftersom nyrefunktionen aftager med alderen, kan eliminationen af enoxaparinnatrium

være reduceret hos ældre patienter (se pkt. 4.2 og 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsat leverfunktion

I et studie udført med patienter med fremskreden cirrose, som blev behandlet med enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) en gang dagligt, blev en reduktion af den maksimale anti-Xa-aktivitet associeret med

en stigende sværhedsgrad af nedsat leverfunktion (vurderet ved hjælp af Child-Pugh-klassificering).

Reduktionen skyldtes hovedsageligt et mindsket ATIII-niveau som følge af nedsat ATIII-syntese hos

patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der er set et lineært forhold mellem plasma-clearance af anti-Xa og kreatinin-clearance ved steady

state, hvilket tyder på nedsat clearance af enoxaparinnatrium hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt er eksponeringen (AUC) for anti-

Xa ved steady state marginalt øget ved let nedsat (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) og moderat

nedsat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) nyrefunktion. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance <30 ml/min.) er AUC ved steady state signifikant øget med gennemsnitligt 65 %

efter gentagne subkutane doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt (se pkt. 4.2 og 4.4).

Hæmodialyse

Enoxaparinnatriums farmakokinetik var sammenlignelig med farmakokinetikken hos

kontrolpopulationen efter en enkelt intravenøs dosis på 25 IE, 50 IE eller 100 IE/kg (0,25, 0,50 eller

1,0 mg/kg), dog var AUC to gange større end hos kontrolpopulationen.

Vægt

Efter gentagne subkutane doser på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt er den gennemsnitlige AUC

af anti-Xa-aktivitet ved steady state marginalt højere hos svært overvægtige, raske forsøgspersoner

(BMI 30-48 kg/m

) sammenlignet med ikke-overvægtige kontrolpersoner, mens det maksimale

plasmaniveau ikke er øget. Ved subkutan dosering er der en lavere vægtjusteret clearance hos svært

overvægtige forsøgspersoner.

Ved administration af ikke-vægtjusterede doser fandt man, at efter en enkelt subkutan dosis på

4.000 IE (40 mg) var eksponeringen for anti-Xa 52 % højere hos kvinder med lav vægt (<45 kg) og

27 % højere hos mænd med lav vægt (<57 kg) sammenlignet med normalvægtige kontrolpersoner (se

pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Der blev ikke observeret farmakokinetiske interaktioner mellem enoxaparinnatrium og trombolytika

ved samtidig administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Udover enoxaparinnatriums antikoagulerende virkninger var der ikke evidens for negative virkninger

ved 15 mg/kg/dag subkutant i 13 uger lange toksicitetsstudier hos rotter og hunde eller i 26 uger lange

toksicitetsstudier hos rotter og aber ved 10 mg/kg/dag subkutant og intravenøst.

Enoxaparinnatrium var ikke mutagent i in vitro-test, inklusive Ames test, fremadmutationstest i

muselymfomceller og viste ikke klastogen aktivitet i in vitro kromosomaberrationstest i humane

lymfocytter eller i in vivo kromosomaberrationstest i knoglemarv hos rotter.

Studier udført hos drægtige rotter og kaniner ved subkutane doser af enoxaparinnatrium på op til

30 mg/kg/dag viste ingen evidens for teratogene virkninger eller føtotoksicitet. Det er påvist, at

enoxaparinnatrium ikke påvirker fertiliteten eller reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved

subkutane doser på op til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Subkutan injektion

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

I.v.-(bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Enoxaparinnatrium kan administreres sikkert med 0,9 % natriumchlorid- og 5 %

glucoseinjektionsvæske (se pkt. 4.2).

6.3

Opbevaringstid

Fyldt sprøjte

2 år

Lægemiddel fortyndet med natriumchlorid injektionsvæske 9 mg/ml (0,9 %) eller 5 %

glucoseinjektionsvæske

8 timer

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

0,6 ml injektionsvæske i en klar sprøjtecylinder med målestreger af farveløst, neutralt type I glas med

påsat nål og nålebeskyttelse, lukket med en prop af chlorbutylgummi og en orange stempelstang af

polypropylen.

Pakninger med 2 eller 10 fyldte sprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

BRUGERVEJLEDNING: FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE

Sådan skal du give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Hvis du er i stand til at give dig selv lægemidlet, vil lægen eller en sygeplejerske vise dig, hvordan du

skal gøre. Du må ikke give dig selv en indsprøjtning, hvis du ikke har lært, hvordan man skal gøre.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, skal du straks tale med lægen eller en sygeplejerske.

Inden du giver dig selv en indsprøjtning med Thorinane

Undersøg udløbsdatoen på lægemidlet. Du må ikke bruge lægemidlet, hvis datoen er

overskredet.

Undersøg sprøjten for at kontrollere, at den ikke er beskadiget, og at lægemidlet i sprøjten er en

klar væske. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en anden sprøjte.

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du opdager, at det ser anderledes ud.

Sørg for, at du ved, hvor meget du skal indsprøjte.

Undersøg huden på din mave for at se, om den sidste indsprøjtning har forårsaget rødme,

ændring af hudfarven, hævelse, udsivning, eller om stedet stadig er ømt/smertefuldt. Hvis noget

af dette er tilfældet, skal du tale med en læge eller sygeplejerske.

Beslut dig for hvilket sted, du vil indsprøjte lægemidlet. Skift indsprøjtningssted hver gang fra

højre til venstre side af maven. Lægemidlet skal indsprøjtes lige under huden på maven, men

ikke for tæt på navlen eller eventuelt arvæv (mindst 5 cm væk fra begge dele).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Den fyldte injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Vejledning i at give dig selv en indsprøjtning med Thorinane

1)

Vask hænderne og det område, hvor du vil give indsprøjtningen, med sæbe og vand. Tør

hænderne og hudområdet.

2)

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, så du er afslappet. Sørg for, at du kan se det sted, hvor

du vil give indsprøjtningen. En behagelig stol, lænestol eller en seng, hvor du kan sidde op af

puder, er ideelt.

Vælg et område på højre eller venstre side af din mave. Det skal være mindst 5 cm fra din navle

og ud mod siden.

Husk: Du må ikke give dig selv indsprøjtningen inden for 5 cm fra din navle eller fra ar eller blå

mærker. Skift indsprøjtningssted hver gang mellem venstre og højre side af maven.

4)

Træk forsigtigt nålehætten af sprøjten. Smid hætten væk. Sprøjten er fyldt og klar til brug.

Tryk ikke på stemplet for at fjerne luftbobler, før du giver dig selv indsprøjtningen. Noget af

lægemidlet kan gå tabt. Når du har taget hætten af, må nålen ikke røre ved noget, da dette kan bevirke,

at den ikke længere er ren (steril).

5)

Hold sprøjten i den hånd, du skriver med (ligesom en blyant), og klem forsigtigt sammen om

det rensede område af maven og hold hudfolden fast mellem tommel- og pegefingeren på den

anden hånd.

Sørg for, at holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

6)

Hold sprøjten sådan, at nålen peger nedad (lodret i en vinkel på 90º). Stik hele nålen ind i

hudfolden.

7)

Tryk stemplet ned med fingeren. Herved sprøjtes lægemidlet ind i mavens fedtvæv. Sørg for at

holde hudfolden sammenklemt under hele indsprøjtningen.

8)

Fjern nålen ved at trække sprøjten lige ud.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Undlad at gnide på indsprøjtningsstedet bagefter, så du ikke får et blåt mærke.

9)

Læg den brugte sprøjte med nålebeskyttelsen ned i en speciel beholder til skarpe genstande. Luk

beholderens låg helt til og anbring denutilgængeligt for børn.

Når beholderen er fuld, skal du give den til din læge eller hjemmeplejesygeplejersken, så den

kan blive bortskaffet. Du må ikke smide den i skraldespanden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Techdow Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 1143, Toren C-11

1077XX Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1131/005

EU/1/16/1131/006

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 15/09/2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Thorinane

8.000 IE (80 mg)/0,8 ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10.000 IE/ml (100 mg/ml) injektionsvæske, opløsning

En fyldt injektionssprøjte indeholder 8.000 IE enoxaparinnatrium anti-Xa-aktivitet (svarende til

80 mg) i 0,8 ml vand til injektionsvæsker.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Enoxaparinnatrium er et biologisk stof, der er fremstillet ved alkalisk depolymerisering af

heparinbenzylester udvundet fra tarmmucosa fra svin.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, i fyldt sprøjte.

Klar, farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Thorinane er indiceret til voksne til:

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko, især hos patienter, der får foretaget ortopædisk eller generel kirurgi, herunder onkologisk

kirurgi.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med akut sygdom

(f.eks. akut hjertesvigt, respirationssvigt, svære infektioner eller reumatisk sygdom) og nedsat

mobilitet med øget risiko for venøs tromboemboli.

Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE) med undtagelse af PE, hvor

trombolytisk behandling eller operation sandsynligvis er nødvendigt.

Forebyggelse af trombose i det ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Akut koronarsyndrom:

Behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden ST-elevation (NSTEMI) i

kombination med oral acetylsalicylsyre.

Behandling af akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) inklusive patienter, som skal i

medicinsk behandling eller efterfølgende gennemgå perkutan koronar intervention (PCI).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos kirurgiske patienter med moderat og høj

risiko

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Den enkelte patients risiko for tromboemboli kan estimeres ved hjælp af en valideret

risikostratifikationsmodel.

Hos patienter med moderat risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 2.000 IE (20 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som subkutan (s.c.) injektion. Præoperativ initiering med

2.000 IE (20 mg) enoxaparinnatrium (2 timer før det kirurgiske indgreb) har vist sig effektiv og

sikker ved kirurgi med moderat risiko.

Hos patienter med moderat risiko bør enoxaparinnatrium gives i mindst 7-10 dage uanset

rekonvalescens-status (f.eks. mobilitet). Profylakse bør fortsættes, indtil patienten ikke længere

har signifikant reduceret mobilitet.

Hos patienter med høj risiko for tromboemboli er den anbefalede dosis 4.000 IE (40 mg)

enoxaparinnatrium en gang dagligt som s.c.-injektion, som så vidt muligt bør startes 12 timer før

det kirurgiske indgreb. Hvis der er behov for at påbegynde profylaktisk behandling med

enoxaparinnatrium mere end 12 timer før det kirurgiske indgreb (f.eks. en højrisiko-patient, der

venter på udskudt ortopædkirurgi), bør den sidste injektion administreres senest 12 timer før det

kirurgiske indgreb og genoptages 12 timer efter det kirurgiske indgreb.

Hos patienter, der får foretaget et større ortopædkirurgisk indgreb, anbefales

forlænget tromboseprofylakse på op til 5 uger.

Hos patienter med høj risiko for venøs tromboemboli (VTE), som får foretaget

cancerkirurgi i abdomen eller bækken, anbefales forlænget tromboseprofylakse

på op til 4 uger.

Profylakse mod venøs tromboemboli hos medicinske patienter

Den anbefalede dosis enoxaparinnatrium er 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt som s.c.-injektion.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres i mindst 6-14 dage uanset rekonvalescens-status (f.eks.

mobilitet). Der er ikke påvist behandlingsfordel ved behandling ud over 14 dage.

Behandling af DVT og PE

Enoxaparinnatrium kan administreres subkutant enten som 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt eller

100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt.

Lægen bør vælge behandling ud fra en individuel vurdering, herunder evaluering af risikoen for

tromboemboli og blødning. Dosisregimet på 150 IE/kg (1,5 mg/kg) en gang dagligt anvendes hos

ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. Dosisregimet på 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt skal anvendes hos alle andre patienter som f.eks. svært overvægtige

patienter, patienter med symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca)

trombose.

Behandling med enoxaparinnatrium ordineres gennemsnitligt i 10 dage. Behandling med oral

antikoagulans bør initieres, når det er hensigtsmæssigt (se ”Skift mellem enoxaparinnatrium og orale

antikoagulantia” i slutningen af pkt. 4.2).

Forebyggelse af trombose under hæmodialyse

Den anbefalede dosis er 100 IE/kg (1 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Hos patienter med høj risiko for blødning bør dosis reduceres til 50 IE/kg (0,5 mg/kg) ved karadgang

med dobbeltlumenkateter og 75 IE/kg (0,75 mg/kg) ved adgang med enkeltlumenkateter.

Under hæmodialyse skal enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange ved dialysens

begyndelse.

Effekten af denne dosis er som regel tilstrækkelig for en 4-timers dialyse. Hvis der

opdages fibrinringe, f.eks. ved en længere session end normalt, kan en yderligere dosis på 50 IE til

100 IE/kg (0,5 til 1 mg/kg) administreres.

Der foreligger ingen data for dialysepatienter, der samtidig anvender enoxaparinnatrium til profylakse

eller behandling.

Akut koronarsyndrom: behandling af ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI

Til behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI er den anbefalede dosis 100 IE/kg (1 mg/kg)

enoxaparinnatrium som s.c.-injektion hver 12. time i kombination med trombocythæmmende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

behandling. Behandlingen bør gives i mindst 2 dage og fortsætte, indtil patienten er stabiliseret

klinisk. Den sædvanlige behandlingsvarighed er 2-8 dage.

Medmindre det er kontraindiceret anbefales acetylsalicylsyre til alle patienter med en initial oral

startdosis på 150–300 mg (hos acetylsalicylsyre-naive patienter) og en langvarig

vedligeholdelsesdosis på 75-325 mg/dag uanset behandlingsstrategi.

Til behandling af akut STEMI er den anbefalede dosis enoxaparinnatrium en enkelt intravenøs

(i.v.) bolusdosis på 3.000 IE (30 mg) plus en 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutan dosis efterfulgt af

100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 10.000 IE (100 mg) ved hver af de første to

subkutane doser). Passende trombocythæmmende behandling som f.eks. oral acetylsalicylsyre

(75 mg til 325 mg en gang dagligt) bør administreres samtidigt, medmindre der er

kontraindikationer. Den anbefalede behandlingsvarighed er 8 dage, eller indtil patienten udskrives

fra hospitalet afhængigt af, hvad der forekommer først. Ved administration i kombination med et

trombolytikum (fibrinspecifikt eller ikke-fibrinspecifikt) skal enoxaparinnatrium gives mellem

15 minutter før og 30 minutter efter opstart af fibrinolytisk behandling.

Dosering til patienter ≥ 75 år, se afsnittet ”Ældre”.

Patienter, der har undergået PCI: Hvis den sidste subkutane dosis enoxaparinnatrium

blev givet mindre end 8 timer før ballonudvidelsen, er en yderligere dosis ikke

nødvendig. Hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen, skal der administrere en intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium.

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt.

Ældre

For alle indikationer med undtagelse af STEMI er dosisreduktion ikke nødvendig hos ældre,

medmindre nyrefunktionen er nedsat (se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor og pkt. 4.4).

Ved behandling af akut STEMI hos ældre patienter ≥ 75 år må der ikke gives initial intravenøs bolus.

Dosering indledes med 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant hver 12. time (maks. 7.500 IE (75 mg) ved

hver af de to første subkutane doser skal efterfølges af 75 IE/kg (0,75 mg/kg) subkutant ved de

resterende doser). For dosering til ældre med nedsat nyrefunktion, se ”Nedsat nyrefunktion” nedenfor

og pkt. 4.4.

Nedsat leverfunktion

Da der kun foreligger begrænsede data for patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.1 og 5.2), skal

der udvises forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2)

Svært nedsat nyrefunktion

Bortset fra profylakse mod trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse bør

enoxaparinnatrium ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance <15

ml/min) på grund af manglende data for denne population.

Doseringstabel for patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min):

Indikation

Dosering

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom

2.000 IE (20 mg) s.c. en gang dagligt

Behandling af DVT og PE

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af ustabil angina pectoris og NSTEMI

100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Behandling af akut STEMI (patienter under 75 år)

1 x 3.000 IE (30 mg) i.v.-bolus plus 100 IE/kg (1 mg/kg)

s.c. efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Behandling af akut STEMI (patienter over 75 år)

Ingen initial i.v.-bolus, 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c.

efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) s.c. en gang dagligt

De anbefalede dosisjusteringer gælder ikke i forbindelse med indikationen hæmodialyse.

Moderat og let nedsat nyrefunktion

Selvom der ikke anbefales dosisjustering for patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance 30-50 ml/min.) eller let nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.), tilrådes

omhyggelig klinisk monitorering.

Administration

Thorinane må ikke administreres intramuskulært.

Enoxaparinnatrium bør administreres som subkutan injektion til profylakse mod venøs

tromboembolisk sygdom efter et kirurgisk indgreb og til behandling af DVT og PE, ustabil angina

pectoris og NSTEMI.

Ved behandling af akut STEMI skal behandlingen starte med en enkelt intravenøs bolusinjektion,

umiddelbart efterfulgt af en subkutan injektion.

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Den fyldte engangssprøjte er klar til brug.

For at sikre at den korrekte volumen lægemiddel trækkes op, anbefales det at anvende en

tuberkulinsprøjte eller tilsvarende injektionssprøjte ved brug af ampul eller multidosis-hætteglas.

Subkutan injektionsteknik:

Injektionen udføres bedst, mens patienten ligger på ryggen. Enoxaparinnatrium administreres

som dyb subkutan injektion.

Hvis der anvendes en fyldt sprøjte, må luftboblen ikke fjernes fra sprøjten inden injektion, da dette kan

medføre, at dosen bliver reduceret. Hvis mængden af lægemiddel skal justeres inden injektion på

baggrund af patientens legemsvægt, anvendes en fyldt injektionssprøjte med måleskala for at kunne

opnå den nødvendige volumen. Dette gøres ved at fjerne den overflødige volumen. Vær opmærksom

på, at det i nogen tilfælde ikke er muligt at opnå en præcis dosis på grund af gradueringen på

injektionssprøjten, og i sådanne tilfælde bør volumen rundes op til den nærmeste delestreg.

Injektionen skal gives skiftevis i venstre og højre anterolaterale eller posterolaterale abdominalvæg.

Nålens fulde længde skal indføres vertikalt i en hudfold, som holdes mellem tommel- og pegefinger.

Hudfolden må ikke slippes, før injektionen er fuldført. Der må ikke gnides på injektionsstedet efter

endt injektion.

For de fyldte injektionssprøjter, der er forsynet med et automatisk sikkerhedssystem: Bemærk at

sikkerhedssystemet udløses ved slutningen af injektionen (se instruktioner i pkt. 6.6).

Ved selvadministration skal tilrådes patienten at følge anvisningerne i indlægssedlen, som ligger i

pakningen sammen med lægemidlet.

Intravenøs (bolus) injektion (kun for indikationen akut STEMI):

Ved akut STEMI indledes behandlingen med en enkelt intravenøs bolusinjektion umiddelbart

efterfulgt af en subkutan injektion.

Til intravenøs injektion anvendes enten multidosis-hætteglas eller fyldt injektionssprøjte.

Enoxaparinnatrium bør administreres i et i.v.-drop. Det bør ikke blandes eller administreres sammen

med andre lægemidler. For at undgå at enoxaparinnatrium blandes med andre lægemidler, bør i.v.-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

droppet skylles igennem med en tilstrækkelig mængde natriumchlorid- eller glucoseinjektionsvæske

før og efter den intravenøse bolusinjektion af enoxaparinnatrium, hvorved droppet renses for

lægemiddel. Enoxaparinnatrium kan uden risiko administreres sammen med 0,9 % natriunchlorid-

eller 5 % glucoseinjektionsvæske.

Indledende 3.000 IE (30 mg) bolus

Til den initiale 3.000 IE (30 mg) bolus anvendes en gradueret fyldt injektionssprøjte med

enoxaparinnatrium, og den overskydende volumen presses ud, så der kun er 3.000 IE (30 mg) tilbage i

sprøjten. 3.000 IE (30 mg) dosen kan injiceres direkte i i.v.-droppet.

Yderligere bolus ved PCI, når sidste subkutane administration blev givet mere end 8 timer

før ballonudvidelsen

Patienter, der undergår PCI, skal have en yderligere intravenøs bolusinjektion på 30 IE/kg

(0,3 mg/kg) enoxaparinnatrium, hvis den sidste subkutane dosis blev givet mere end 8 timer før

ballonudvidelsen.

For at sikre nøjagtigheden af den lille volumen, der skal injiceres, anbefales det at fortynde lægemidlet

til 300 IE/ml (3 mg/ml).

For at opnå 300 IE/ml (3 mg/ml) opløsning med en fyldt injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg)

enoxaparinnatrium anbefales det at anvende en 50 ml infusionspose (dvs. enten med 0,9 %

natriumchlorid- eller 5 % glucoseinfusionsvæske) på følgende måde:

Udtag 30 ml fra infusionsposen med en sprøjte og kasser væsken. Injicer hele indholdet af den fyldte

injektionssprøjte med 6.000 IE (60 mg) enoxaparinnatrium i de 20 ml, der er tilbage i posen. Bland

indholdet i posen forsigtigt. Udtag den nødvendige volumen fortyndet opløsning med en sprøjte og

injicer det i droppet.

Efter fortynding kan den volumen, der skal injiceres, beregnes ved hjælp af følgende formel

[Volumen af fortyndet opløsning (ml) = patientens vægt (kg) x 0,1] eller ved hjælp af nedenstående

tabel. Det anbefales at tilberede opløsningen umiddelbart før anvendelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Volumen, der skal injiceres i et i.v. drop efter fortynding til en koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

Vægt

Ønsket dosis

30 IE/kg (0,3 mg/kg)

Volumen, der skal injiceres efter

fortynding til en endelig

koncentration på 300 IE (3 mg)/ml

[Kg]

IE

[mg]

[ml]

1350

13,5

1500

1650

16,5

1800

1950

19,5

2100

2250

22,5

2400

2550

25,5

2700

2850

28,5

3000

3150

31,5

10,5

3300

3450

34,5

11,5

3600

3750

37,5

12,5

3900

4050

40,5

13,5

4200

4350

43,5

14,5

4500

Injektion i arterieslangen:

Enoxaparinnatrium injiceres i dialysekredsløbets arterieslange for at forebygge trombose i det

ekstrakorporale kredsløb under hæmodialyse.

Skift mellem enoxaparinnatrium og orale antikoagulantia

Skift mellem enoxaparinnatrium og vitamin K-antagonister (VKA)

Klinisk monitorering og laboratorieprøver [protrombintid udtrykt som International Normaliseret

Ratio (INR)] skal intensiveres for at monitorere virkningen af VKA.

Eftersom VKA først når deres maksimale virkning efter nogen tid, bør enoxaparinnatrium-

behandlingen fortsættes ved en konstant dosis så længe, som det er nødvendigt for at fastholde INR

inden for det ønskede terapeutiske område for indikationen i to på hinanden følgende prøver.

Hos patienter i behandling med VKA seponeres VKA, og den første dosis enoxaparinnatrium gives,

når INR er nået under det terapeutiske interval.

Skift mellem enoxaparinnatrium og direkte orale antikoagulantia (DOAK)

Hos patienter, der får enoxaparinnatrium, seponeres enoxaparinnatrium, og DOAK indledes 0 til 2

timer før det tidspunkt, hvor den næste planlagte administration af enoxaparinnatrium skulle foregå i

overensstemmelse med vejledningen for DOAK.

Hos patienter i behandling med DOAK skal den første dosis enoxaparinnatrium gives på det tidspunkt,

hvor den næste DOAK-dosis skulle tages.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Administration ved spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Hvis lægen beslutter at administrere et antikoagulans i forbindelse med spinal- eller

epiduralanæstesi/analgesi eller lumbalpunktur, anbefales tæt neurologisk monitorering på grund af

risikoen for neuraksialt hæmatom (se pkt. 4.4).

Ved doser til profylakse

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 12 timer efter injektion af profylaktiske doser

enoxaparinnatrium. Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval på mindst 12

timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 24 timer.

Initiering af enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg) 2 timer før operation er ikke forenelig med

neuraksial anæstesi.

Ved doser til behandling

Kanyler eller katetre skal anlægges mindst 24 timer efter injektion af kurative doser

enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3). Ved fortsat behandling skal der være et lignende interval

på mindst 24 timer, før kateteret fjernes.

Hos patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/min bør det overvejes at fordoble tiden til

punktur/anlæggelse eller fjernelse af kateter til mindst 48 timer.

For at opnå, at der går tilstrækkelig tid inden anlæggelse eller fjernelse af et kateter, bør

patienter, der får to daglige doser (dvs. 75 IE/kg (0,75 mg/kg) to gange dagligt eller 100 IE/kg

(1 mg/kg) to gange dagligt), ikke at få den anden enoxaparinnatrium-dosis.

Anti-Xa-niveau er stadig detekterbart på disse tidspunkter, og udsat anlæggelse eller fjernelse af et

kateter er ikke garanti for, at der ikke forekommer neuraksialt hæmatom.

På samme måde bør det overvejes ikke at anvende enoxaparinnatrium før mindst 4 timer efter spinal-

/epiduralpunktur eller efter fjernelse af kateteret. Udsættelsen skal baseres på en benefit/risk-

vurdering, hvor både risikoen for trombose og risikoen for blødning under proceduren og patientens

risikofaktorer tages i betragtning.

4.3

Kontraindikationer

Enoxaparinnatrium er kontraindiceret hos patienter med:

Overfølsomhed over for enoxaparinnatrium, heparin eller derivater heraf, inklusive andre

lavmolekylære hepariner eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anamnese med immunmedieret heparin-induceret trombocytopeni (HIT) inden for de seneste

100 dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer (se også pkt. 4.4).

Aktiv, klinisk signifikant blødning og tilstande med en høj blødningsrisiko, inklusive nylig

hjerneblødning, gastrointestinalt ulcus, tilstedeværelse af malignt neoplasme med høj

blødningsrisiko, nylig hjerne-, ryg- eller øjenkirurgi, øsofageale varicer eller mistanke herom,

arteriovenøse misdannelser, vaskulære aneurismer eller svære intraspinale eller intracerebrale

vaskulære abnormiteter.

Spinal- eller epiduralanæstesi eller lokal/regional anæstesi, når enoxaparinnatrium er blevet

anvendt til behandling inden for de forudgående 24 timer (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Enoxaparinnatrium er ikke substituerbart (enhed for enhed) med andre lavmolekylære hepariner. Disse

lægemidler er forskellige for så vidt angår fremstillingsproces, molekylvægt, specifik anti-Xa- og anti-

IIa-aktivitet, enheder, dosering og klinisk virkning og sikkerhed. Dette resulterer i variationer i deres

farmakokinetik og biologiske aktivitet (f.eks. antitrombin-aktivitet og trombocyt-interaktioner). Særlig

opmærksomhed og overholdelse af brugervejledningen for de enkelte registrerede lægemidler er

derfor nødvendig.

Anamnese med heparin-induceret trombocytopeni (HIT) (>100 dage)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse af enoxaparinnatrium hos patienter med immunmedieret HIT inden for de seneste 100

dage eller ved tilstedeværelse af cirkulerende antistoffer er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Cirkulerende

antistoffer kan være til stede i flere år.

Enoxaparinnatrium skal anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter med heparin-induceret

trombocytopeni i anamnesen (>100 dage) uden cirkulerende antistoffer.

Beslutningen om at anvende enoxaparinnatrium i sådanne tilfælde må kun træffes efter en omhyggelig

benefit/risk-vurdering og efter at have overvejet anden behandling uden heparin (f.eks.

danaparoidnatrium eller lepirudin).

Monitorering af trombocyttal

Risiko for antistofmedieret HIT eksisterer også for lavmolekylære hepariner. Skulle trombocytopeni

opstå, sker det oftest mellem den 5. og 21. dag efter behandlingsstart med enoxaparinnatrium.

Risikoen for HIT er øget hos postoperative patienter og især efter hjertekirurgi og hos cancerpatienter.

Det anbefales derfor, at trombocyttallet måles inden behandlingsstart med enoxaparinnatrium og

regelmæssigt under behandlingen.

Hvis der opstår kliniske symptomer, der tyder på HIT (ethvert nyt tilfælde af arteriel og/eller venøs

tromboemboli, smertefuld hudlæsion omkring injektionsstedet, enhver allergisk eller anafylaktoid

reaktion i løbet af behandlingen), bør trombocyttallet måles. Patienten skal informeres om, at disse

symptomer kan opstå, og at patienten, i givet fald, skal fortælle det til egen læge.

I praksis betyder det, at hvis der observeres et signifikant fald i trombocyttallet (30-50 % af

initialværdien), skal behandlingen med enoxaparinnatrium straks afbrydes og patienten skiftes over til

en anden antikoagulansbehandling uden heparin.

Blødning

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning alle steder. Hvis der opstår blødning, bør

blødningens oprindelse undersøges og passende behandling initieres.

I lighed med andre antikoagulantia bør enoxaparinnatrium anvendes med forsigtighed ved øget

blødningsrisiko som f.eks.:

nedsat hæmostase,

mavesår i anamnesen,

nylig iskæmisk apopleksi,

svær arteriel hypertension,

nylig diabetisk retinopati,

neurokirurgi eller øjenoperation,

samtidig brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.5).

Laboratorieanalyser

Ved doser anvendt profylaktisk mod venøs tromboemboli påvirker enoxaparinnatrium ikke

blødningstiden og generelle koagulationsparametre i signifikant grad, og det påvirker heller ikke

trombocytaggregation eller binding af fibrinogen til trombocytter.

Ved højere doser kan der forekomme forlængelse af aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) og

aktiveret koagulationstid (ACT). Forlænget aPTT og ACT er ikke lineært korreleret med øget

antitrombotisk aktivitet af enoxaparinnatrium. Derfor er måling af aPTT og ACT uegnet og upålideligt

til monitorering af enoxaparinnatriums aktivitet.

Spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur

Der må ikke udføres spinal-/epiduralanæstesi eller lumbalpunktur inden for 24 timer efter

administration af terapeutiske doser enoxaparinnatrium (se også pkt. 4.3).

I forbindelse med samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur

er der set tilfælde af neuraksialt hæmatom, som resultererede i langvarig eller permanent paralyse.

Disse tilfælde er sjældne ved enoxaparinnatrium-doser på 4.000 IE (40 mg) en gang dagligt eller

lavere. Risikoen er øget ved brug af postoperative epidurale katetre, ved samtidig anvendelse af

lægemidler, der påvirker hæmostasen som f.eks. non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID),

ved traumatiserende eller gentagen spinal- eller epiduralpunktur og hos patienter med spinalkirurgi

eller spinal deformation i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

For at mindske den potentielle risiko for blødning ved samtidig brug af enoxaparinnatrium og spinal-

eller epiduralanæstesi/analgesi eller spinalpunktur skal den farmakokinetiske profil af

enoxaparinnatrium tages i betragtning (se pkt. 5.2). Det anbefales at anlægge eller fjerne

epiduralkatetre eller udføre lumbalpunktur på et tidspunkt, hvor enoxaparins antitrombotiske virkning

er lav. Den præcise tid, der er nødvendig for at nå en tilstrækkeligt lav antikoagulerende virkning hos

den enkelte patient, er imidlertid ikke kendt. Yderligere overvejelser kan være nødvendige hos

patienter med kreatinin-clearance 15-30 ml/minut, eftersom enoxaparin elimineres langsommere (se

pkt. 4.2).

Hvis lægen beslutter at give antikoagulans i forbindelse med spinal-/epidural anæstesi/analgesi eller

lumbalpunktur, er regelmæssig monitorering af patienten nødvendig for at opdage ethvert symptom på

neurologisk svækkelse såsom rygsmerter langs midtlinjen, sensoriske og motoriske gener

(følelsesløshed eller svaghed i underekstremiteterne) og dysfunktion af tarme og/eller urinblære.

Patienterne skal informeres om straks at kontakte lægen, hvis de får et eller flere af ovenstående

symptomer. Hvis der er mistanke om symptomer på spinalt hæmatom, skal akut diagnosticering og

behandling iværksættes og spinal dekompression overvejes, selv om denne behandling muligvis ikke

forebygger eller reverserer neurologiske sequelae.

Hudnekrose/kutan vasculitis

Der er rapporteret om hudnekrose og kutan vasculitis med lavmolekylære hepariner, hvilket bør

medføre øjeblikkelig seponering.

Perkutan koronar intervention (PCI)

For at minimere risikoen for blødning i forbindelse med vaskulær instrumentering ved behandling af

ustabil angina pectoris, NSTEMI og akut STEMI skal de anbefalede intervaller mellem

enoxaparinnatrium-doserne overholdes nøje. Det er vigtigt at opnå hæmostase ved punkturstedet efter

PCI. Hvis der anvendes en lukkeanordning, kan sheathen fjernes med det samme. Hvis en manuel

kompressionsmetode anvendes, skal sheathen fjernes 6 timer efter den sidste intravenøse/subkutane

injektion af enoxaparinnatrium. Hvis behandling med enoxaparinnatrium skal fortsætte, må næste

planlagte dosis ikke gives tidligere end 6 til 8 timer efter fjernelse af sheathen. Operationsstedet skal

observeres for tegn på blødning eller hæmatomdannelse.

Akut infektiøs endocarditis

Anvendelse af heparin anbefales sædvanligvis ikke til patienter med akut infektiøs endocarditis på

grund af risikoen for cerebral blødning. Hvis behandling med heparin anses for absolut nødvendig,

skal beslutningen være baseret på en omhyggelig benefit/risk-vurdering hos den enkelte patient.

Hjerteklapprotese

Anvendelsen af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

patienter med hjerteklapprotese. Isolerede tilfælde af hjerteklaptrombose er rapporteret hos patienter

med hjerteklapprotese, der havde fået enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse. Konfunderende

faktorer, inklusive underliggende sygdomme og utilstrækkelige kliniske data, begrænser evalueringen

af disse tilfælde. Nogle af disse tilfælde optrådte hos gravide kvinder, hvor trombose medførte

maternel og føtal død.

Gravide kvinder med hjerteklapprotese

Anvendelse af enoxaparinnatrium som tromboseprofylakse er ikke undersøgt fyldestgørende hos

gravide kvinder med hjerteklapprotese. I et klinisk studie med gravide kvinder med hjerteklapprotese,

der fik enoxaparinnatrium (100 IE/kg (1 mg/kg) to gange dagligt) for at nedsætte risikoen for

tromboemboli, opstod der blodpropper hos 2 ud af 8 kvinder. Dette resulterede i blokering af

hjerteklappen og medførte maternel og føtal død. Der findes isolerede postmarketing rapporter

vedrørende hjerteklaptromboser hos gravide kvinder med hjerteklapprotese, der fik enoxaparinnatrium

som tromboseprofylakse. Gravide kvinder med hjerteklapprotese kan have højere risiko for

tromboemboli.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ældre

Der ses ingen øget blødningstendens hos ældre inden for de profylaktiske dosisintervaller. Ældre

patienter (især patienter ≥ 80 år) kan have en øget risiko for blødningskomplikationer ved doser i de

terapeutiske dosisintervaller. Omhyggelig klinisk overvågning tilrådes, og dosisreduktion kan

overvejes hos patienter over 75 år, der behandles for STEMI (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen for enoxaparinnatrium er øget hos patienter med nedsat nyrefunktion, hvilket øger

risikoen for blødning. Hos disse patienter anbefales omhyggelig klinisk overvågning og biologisk

monitorering ved måling af anti-Xa-aktivitet kan overvejes (se pkt. 4.2 og 5.2).

Enoxaparinnatrium bør ikke anvendes hos patienter med nyresygdom i slutstadiet (kreatinin-clearance

<15 ml/min) på grund af manglende data for denne population, undtagen ved profylakse mod

trombose i det ekstrakorporale kredsløb under dialyse.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance 15-30 ml/min.) anbefales det at

justere dosis (både terapeutiske og profylaktiske doser), eftersom eksponeringen for

enoxaparinnatrium er signifikant øget (se pkt. 4.2).

Dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med moderat (kreatinin-clearance 30-50 ml/min.) og

let (kreatinin-clearance 50-80 ml/min.) nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Enoxaparinnatrium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion på grund af

en potentiel øget risiko for blødning. Dosisjustering baseret på monitorering af anti-Xa-niveau er

upålidelig hos patienter med levercirrose og anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Patienter med lav legemsvægt

Der er set en øget eksponering for enoxaparinnatrium ved profylaktiske doser (ikke vægtjusteret) hos

kvinder med lav legemsvægt (< 45 kg) og mænd med lav legemsvægt (< 57 kg), hvilket kan øge

risikoen for blødning. Derfor tilrådes omhyggelig klinisk overvågning af disse patienter (se pkt. 5.2).

Svært overvægtige patienter

Svært overvægtige patienter har en højere risiko for tromboemboli. Sikkerheden og virkningen af

profylaktiske doser hos svært overvægtige patienter (BMI > 30 kg/m

) er ikke helt fastlagt, og der er

ikke konsensus for dosisjustering. Disse patienter bør observeres nøje for symptomer på

tromboemboli.

Hyperkaliæmi

Hepariner kan hæmme sekretion af aldosteron fra binyrerne, hvilket fører til hyperkaliæmi (se

pkt. 4.8), især hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt eller eksisterende metabolisk

acidose og patienter, der får lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen (se pkt. 4.5). Plasmakalium

skal monitoreres regelmæssigt, særligt hos patienter i risikogruppe.

Sporbarhed

Lavmolekylære hepariner er biologiske lægemidler. For at forbedre sporbarheden af lavmolekylære

hepariner anbefales det, at læger og sundhedspersonale noterer handelsnavn og batchnummer på det

administrerede lægemiddel i patientjournalen.

Natriumindhold

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (22 mg) natrium pr. dosis, d.v.s. den er i det væsentlige

natriumfri

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse frarådes

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4)

Inden behandling med enoxaparinnatrium initieres, bør behandling med lægemidler, som påvirker

hæmostasen, seponeres, medmindre brugen er tvingende nødvendig. Hvis kombinationen er indiceret,

bør enoxaparinnatrium anvendes under omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning, når det

er hensigtsmæssigt. Disse lægemidler omfatter:

Systemiske salicylater, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og NSAID’er, herunder

ketorolac,

Andre trombolytika (f.eks. alteplase, reteplase, streptokinase, tenecteplase, urokinase) og

antikoagulantia (se pkt. 4.2).

Samtidig anvendelse kan ske med forsigtighed:

Følgende lægemidler kan med forsigtighed administreres samtidigt med enoxaparinnatrium:

Andre lægemidler, der påvirker hæmostasen, som f.eks.:

Trombocytfunktionshæmmere, inclusive acetylsalicylsyre i antiaggregerende dosis

(kardiobeskyttelse), clopidogrel, ticlopidin og glykoprotein IIb/IIIa-antagonister, indiceret

ved akut koronarsyndrom på grund af blødningsrisikoen,

Dextran 40,

Systemiske glukokortikoider.

Lægemidler, der øger kaliumkoncentrationen:

Lægemidler, der øger serumkalium, kan administreres samtidig med enoxaparinnatrium under

omhyggelig klinisk og laboratoriemæssig overvågning (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen evidens for, at enoxaparin passerer placentabarrieren i andet og tredje trimester hos

mennesker. Der foreligger ingen information om første trimester.

Dyrestudier har ikke påvist evidens for føtotoksicitet eller teratogenicitet (se pkt. 5.3). Dyrestudier har

vist, at enoxaparins passage over placenta er minimal.

Enoxaparinnatrium bør kun anvendes under graviditet, hvis lægen har fastlagt et klart behov.

Gravide kvinder, der får enoxaparinnatrium, bør monitoreres tæt for tegn på blødning eller overdreven

antikoagulation og bør advares om risikoen for blødning. Overordnet set antyder data, at der ikke er en

øget risiko for blødning, trombocytopeni eller osteoporose sammenlignet med den observerede risiko

hos ikke-gravide kvinder, på nær den øgede risiko hos gravide kvinder med hjerteklapprotese (se

pkt. 4.4).

Hvis der er planlagt epiduralanæstesi, anbefales det at seponere enoxaparin før anæstesien (se

pkt. 4.4).

Amning

Det vides ikke, om uomdannet enoxaparin udskilles i human mælk. Hos diegivende rotter er

koncentrationen af enoxaparin og dets metabolitter i mælken meget lav.

Oral absorption af enoxaparin er usandsynlig. Thorinane kan anvendes i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen kliniske data for enoxaparinnatrium vedrørende fertilitet. Dyrestudier viser ingen

indvirkning på fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Enoxaparinnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Resumé af sikkerhedsprofilen

Enoxaparinnatrium blev evalueret hos flere end 15.000 patienter, der fik enoxaparinnatrium i kliniske

studier. Studierne inkluderede 1.776 patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der fik

enoxaparinnatrium profylaktisk mod dyb venetrombose efter ortopædisk eller abdominal operation,

1.169 akut syge medicinske patienter med svært nedsat mobilitet, der fik enoxaparinnatrium

profylaktisk mod dyb venetrombose, 559 patienter, der fik enoxaparin til behandling af DVT med eller

uden lungeemboli, 1.578 patienter, der fik enoxaparinnatrium til behandling af ustabil angina pectoris

eller myokardieinfarkt uden Q-taksudvikling, og 10.176 patienter, der fik enoxaparin til behandling af

akut STEMI.

Doseringsregimet af enoxaparinnatrium administreret i disse kliniske studier varierede afhængigt af

indikationen. Dosis var 4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium subkutant en gang dagligt som

profylaktisk behandling af DVT efter kirurgi og hos akut syge medicinske patienter med svært nedsat

mobilitet. Ved behandling af DVT med eller uden lungeemboli fik patienterne enten 100 IE/kg

(1 mg/kg) enoxaparinnatrium subkutant hver 12. time eller 150 IE/kg (1,5 mg/kg) subkutant en gang

dagligt. I det kliniske studie med behandling af ustabil angina pectoris og myokardieinfarkt uden Q-

taksudvikling var dosis 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time, og i det kliniske studie til

behandling af akut STEMI var doseringsregimet 3.000 IE (30 mg) enoxaparinnatrium som intravenøs

bolus efterfulgt af 100 IE/kg (1 mg/kg) subkutant hver 12. time.

I kliniske studier var blødning, trombocytopeni og trombocytose de hyppigst rapporterede bivirkninger

(se pkt. 4.4 og ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor).

Tabel over bivirkninger

Andre bivirkninger, der blev observeret i kliniske studier eller indberettet efter markedsføringen (*

betegner bivirkninger indberettet efter markedsføring), er anført nedenfor.

Hyppigheden er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <

1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<

1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

systemorganklasse er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Blod og lymfesystem

Almindelig: Blødning, hæmoragisk anæmi*, trombocytopeni, trombocytose

Sjælden: Eosinofili*

Sjælden: Tilfælde af immun-allergisk trombocytopeni med trombose; i nogle af tilfældene blev

trombose kompliceret af organinfarkt eller iskæmi i ekstremitet (se pkt. 4.4)

Immunsystemet

Almindelig: Allergisk reaktion

Sjælden: Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner inklusive shock*

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine*

Vaskulære sygdomme

Sjælden: Spinalt hæmatom* (eller neuraksialt hæmatom). Disse reaktioner har resulteret i

varierende grader af neurologiske skader, inklusive langvarig eller permanent parese (se pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leverenzymer (hovedsageligt aminotransferaser > 3 gange normal

øvre grænse)

Ikke almindelig: Hepatocellulær leverskade*

Sjælden: Kolestatisk leverskade*

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hud og subkutane væv

Almindelig: Urticaria, pruritus, erytem

Ikke almindelig: Bulløs dermatitis

Sjælden: Alopeci*

Sjælden: Kutan vaskulitis*, hudnekrose*, der sædvanligvis forekommer på injektionsstedet (disse

fænomener forudgås normalt af purpura eller erytematøs plaque, infiltreret og smertefuld).

Knuder på injektionsstedet* (inflammatoriske knuder, der ikke var cystisk indkapsling af

enoxaparin). De forsvinder efter et par dage og bør ikke forårsage behandlingsafbrydelse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden: Osteoporose* efter langvarig behandling (længere end 3 måneder)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Hæmatom på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet, andre reaktioner på

injektionsstedet (såsom ødem, blødning, overfølsomhed, inflammation, udfyldning, smerter eller

reaktioner)

Ikke almindelig: Lokal irritation, hudnekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Sjælden: Hyperkaliæmi* (se pkt. 4.4 og 4.5)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blødning

Blødning inkluderer alvorlige blødninger, der blev rapporteret hos højst 4,2 % af patienterne

(kirurgiske patienter). Nogle af disse tilfælde var dødelige. Hos kirurgiske patienter blev blødning

betragtet som alvorlig: (1) hvis blødningen medførte en klinisk signifikant hændelse, eller (2) hvis

blødningen var ledsaget af fald i hæmoglobinkoncentrationen på ≥ 2 g/dl eller transfusion af 2 eller

flere enheder blod. Retroperitoneale og intrakranielle blødninger blev altid anset som alvorlige.

Som med andre antikoagulantia kan der forekomme blødning ved tilstedeværelse af tilknyttede

risikofaktorer såsom organiske læsioner, der er tilbøjelige til at bløde, invasive indgreb eller samtidig

brug af lægemidler, der påvirker hæmostasen (se pkt. 4.4 og 4.5).

Systemorganklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Meget

almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Sjælden:

Retro-

peritoneal

blødning

Almindelig:

Blødning

α

Ikke almindelig:

Intrakraniel

blødning

Retroperitonea

l blødning

α

: såsom hæmatom, ekkymoser andre steder end på injektionsstedet, sårhæmatom, hæmaturi, epistaxis og

gastrointestinal blødning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Trombocytopeni og trombocytose

System-

organklasse

Profylakse hos

operations-

patienter

Profylakse hos

medicinske

patienter

Behandling af

patienter med

DVT med eller

uden PE

Behandling af

patienter med

ustabil angina

pectoris og MI

uden Q-

taksudvikling

Behandling af

patienter med

akut STEMI

Blod og

lymfesystem

Meget

almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke

almindelig:

Trombo-

cytopeni

Meget almindelig:

Trombocytose

β

Almindelig:

Trombo-

cytopeni

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Almindelig:

Trombocytose

β

Trombocytopeni

Meget sjælden:

Immun-allergisk

trombocytopeni

β

: Forhøjet trombocyttal >400 10

Pædiatrisk population

Enoxaparinnatriums sikkerhed og virkning hos den pædiatriske population er ikke klarlagt (se pkt. 4.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Utilsigtet overdosering med enoxaparinnatrium efter intravenøs, ekstrakorporal eller subkutan

administration kan medføre blødningskomplikationer. Det er ikke sandsynligt, at enoxaparinnatrium

absorberes selv efter høje oralt administrerede doser.

Behandling

Den antikoagulerende virkning kan i stort omfang neutraliseres ved langsom intravenøs injektion af

protamin. Protamindosis afhænger af den injicerede dosis enoxaparinnatrium: 1 mg protamin

neutraliserer den antikoagulerende aktivitet af 100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium, hvis

enoxaparinnatrium er blevet administreret inden for de seneste 8 timer. Hvis enoxaparinnatrium blev

administreret mere end 8 timer inden administration af protamin, eller hvis det fastlægges, at det er

nødvendigt at give en dosis protamin mere, kan protamin gives som infusion i en dosis på 0,5 mg pr.

100 IE (1 mg) enoxaparinnatrium. 12 timer efter injektion af enoxaparinnatrium er det muligvis ikke

nødvendigt at administrere protamin. Selv høje doser protamin neutraliserer imidlertid ikke

enoxaparinnatriums anti-Xa-aktivitet fuldt ud (maks. ca. 60 %) (se produktresuméet for

protaminsalte).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antithrombosemidler, heparin-gruppen. ATC-kode: B01A B05

Thorinane er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelaagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Farmakodynamisk virkning

Enoxaparin er et lavmolekylært heparin med en gennemsnitlig molekylvægt på ca. 4.500 dalton, i

hvilken standard-heparins antitrombotiske og antikoagulerende aktivitet er blevet adskilt. Det aktive

lægemiddel er natriumsaltet.

In vitro har oprenset enoxaparinnatrium en høj anti-Xa-aktivitet (ca. 100 IE/mg) og en lav anti-IIa-

eller antitrombin-aktivitet (ca. 28 IE/mg) med en ratio på 3,6. Disse antikoagulerende aktiviteter

medieres af antitrombin III (ATIII), hvilket resulterer i antitrombotisk virkning hos mennesker.

Udover dets anti-Xa- og anti-IIa-aktivitet er der identificeret yderligere antitrombotiske og

antiinflammatoriske egenskaber hos enoxaparin i studier hos raske forsøgspersoner og patienter såvel

som i nonkliniske modeller.

Disse inkluderer ATIII-afhængig hæmning af andre koagulationsfaktorer som faktor VIIa, induktion af

endogen Tissue Factor Pathway Inhibitor (TFPI)-afgivelse og reduceret afgivelse af von Willebrand-

faktor (vWF) fra det vaskulære endotel til blodcirkulationen. Disse faktorer bidrager til

enoxaparinnatriums samlede antitrombotiske effekt.

Når enoxaparinnatrium anvendes som profylaktisk behandling, påvirker det ikke aPTT i signifikant

grad. Når det anvendes som kurativ behandling, kan aPTT være forlænget med 1,5-2,2 gange

kontroltiden ved maksimal aktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom i forbindelse med kirurgi

Forlænget profylakse mod VTE efter ortopædkirurgi

I et dobbeltblindt studie vedrørende forlænget profylakse hos patienter, der fik foretaget

hoftealloplastik, blev 179 patienter uden venøs tromboembolisk sygdom, som initialt blev behandlet

med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) subkutant under deres hospitalsindlæggelse, randomiseret til

behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) (n=90) subkutant en

gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=89). Forekomsten af DVT i løbet af den forlængede

profylakse var signifikant lavere for enoxaparinnatrium end for placebo. Der blev ikke rapporteret PE.

Der forekom ingen alvorlig blødning.

Effektdata er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c. en

gang dagligt

n (%)

Placebo s.c.

en gang dagligt

n (%)

Alle patienter behandlet med

forlænget profylakse

90 (100)

89 (100)

VTE totalt

6 (6,6)

18 (20,2)

DVT totalt (%)

6 (6,6)*

18 (20,2)

Proksimal DVT (%)

5 (5,6)

7 (8,8)

*p-værdi versus placebo =0,008

#p-værdi versus placebo =0,537

I et andet dobbeltblindt studie blev 262 patienter uden VTE-sygdom, som havde gennemgået

hoftealloplastik og initialt blev behandlet med enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg) s.c. under deres

hospitalsindlæggelse, randomiseret til behandling efter udskrivning med enten enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) (n=131) s.c. en gang dagligt i 3 uger eller til placebo (n=131). I lighed med det første

studie var forekomsten af VTE i løbet af den forlængede profylakse signifikant lavere for

enoxaparinnatrium end for placebo både hvad angår VTE totalt (enoxaparinnatrium 21 [16 %] versus

placebo 45 [34,4 %]; p=0,001) og proksimal DVT (enoxaparinnatrium 8 [6,1 %] versus placebo 28

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

[21,4 %]; p=<0,001). Der blev ikke observeret nogen forskel i alvorlige blødningshændelser mellem

enoxaparinnatrium-gruppen og placebogruppen.

Forlænget DVT-profylakse efter cancerkirurgi

Et dobbeltblindt multicenterstudie sammenlignede fire ugers behandling og en uges behandling med

enoxaparinnatrium-profylakse med hensyn til sikkerhed og virkning hos 332 patienter, der fik

foretaget planlagt kirurgi for abdominal- eller bækkencancer. Patienterne fik enoxaparinnatrium

(4.000 IE (40 mg) subkutant) dagligt i 6 til 10 dage og blev derefter randomiseret til at få enten

enoxaparinnatrium eller placebo i yderligere 21 dage. Der blev foretaget bilateral flebografi mellem

dag 25 og dag 31 eller tidligere, hvis der opstod symptomer på venøs tromboemboli. Patienterne blev

fulgt i tre måneder. Profylakse med enoxaparinnatrium i fire uger efter kirurgi for abdominal- eller

bækkencancer reducerede signifikant forekomsten af trombose påvist ved flebografi sammenlignet

med profylakse med enoxaparinnatrium i en uge. Hyppigheden af venøs tromboemboli ved

afslutningen af den dobbeltblinde fase var 12,0 % (n=20) i placebogruppen og 4,8 % (n=8) i

enoxaparinnatrium-gruppen; p=0,02. Denne forskel var opretholdt efter tre måneder [13,8 % versus

5,5 % (n=23 versus 9), p=0,01]. Der var ingen forskel i hyppigheden af blødning eller andre

komplikationer i den dobbeltblinde periode eller i opfølgningsperioden.

Profylakse mod venøs tromboembolisk sygdom hos medicinske patienter med en akut sygdom, der

forventes at medføre begrænset mobilitet

I et dobbeltblindt multicenterstudie med parallelle grupper blev enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg)

eller 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt sammenlignet med placebo til profylakse mod DVT

hos medicinske patienter med svært begrænset mobilitet under akut sygdom (defineret som gådistance

<10 meter i ≤3 dage). Studiet inkluderede patienter med hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III eller IV);

akut respirationssvigt eller kompliceret kronisk respirationssvigt og akut infektion eller akut

reumatisme; hvis det var associeret med mindst en VTE-risikofaktor (alder ≥75 år, cancer, tidligere

VTE, fedme, varikøse vener, hormonbehandling og kronisk hjerte- eller respirationsinsufficiens).

I alt 1.102 patienter deltog i studiet, og 1.073 patienter blev behandlet. Behandlingen varede i 6 til

14 dage (median varighed 7 dage). Ved en dosis på 4.000 IE (40 mg) subkutant en gang dagligt

reducerede enoxaparinnatrium signifikant forekomsten af VTE sammenlignet med placebo. Effektdata

er vist i nedenstående tabel.

Enoxaparinnatrium

2.000 IE (20 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Enoxaparinnatrium

4.000 IE (40 mg) s.c.

en gang dagligt

n (%)

Placebo

n (%)

Alle behandlede medicinske

patienter under akut

sygdom

287 (100)

291 (100)

288 (100)

VTE totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)*

43 (14,9)

DVT totalt (%)

43 (15,0)

16 (5,5)

40 (13,9)

Proksimal DVT (%)

13 (4,5)

5 (1,7)

14 (4,9)

VTE = Venetromboemboliske hændelser, som omfattede DVT, PE og død, der anses for at være et resultat af

tromboembolisk sygdom

* p-værdi versus placebo =0,0002

Ca. 3 måneder efter studiestart var hyppigheden af VTE stadig signifikant lavere i gruppen, der fik

4.000 IE (40 mg) enoxaparinnatrium, versus placebogruppen.

Den samlede forekomst af blødning og af alvorlig blødning var henholdsvis 8,6 % og 1,1 % i

placebogruppen, 11,7 % og 0,3 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 2.000 IE (20 mg), og 12,6 %

og 1,7 % i gruppen, der fik enoxaparinnatrium 4.000 IE (40 mg).