Solymbic

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

adalimumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil også udlevere et patientkort, der indeholder vigtige sikkerhedsinformationer, som du

skal være opmærksom på før og under din behandling med SOLYMBIC. Opbevar patientkortet

på dig.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret SOLYMBIC til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller

du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage SOLYMBIC

Sådan skal du tage SOLYMBIC

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

SOLYMBIC indeholder det aktive stof adalimumab, et selektivt immunsupprimerende stof.

SOLYMBIC er beregnet til behandling af reumatoid artrit, entesopati-relateret artrit hos børn i alderen

6-17 år, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS, psoriasisartrit,

psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, pædiatrisk psoriasis (patienter, der vejer enten 23-28 kg eller

47 kg og derover), Crohns sygdom hos voksne og børn, colitis ulcerosa og ikke-infektiøs uveitis, som

påvirker bageste del af øjet. Det er et lægemiddel, der reducerer disse sygdommes inflammatoriske

proces. Det aktive stof, adalimumab, er et humant monoklonalt antistof, der er fremstillet ved dyrkning i

celler. Monoklonale antistoffer er proteiner, som genkender andre unikke proteiner og bindes til disse.

Adalimumab bindes til et specifikt protein (tumornekrosefaktor eller TNFα), som er til stede i øget

mængde ved ledbetændelsessygdomme som reumatoid artrit, entesopati-relateret artrit, ankyloserende

spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, psoriasisartrit,

psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og ikke-infektiøs uveitis, som

påvirker bageste del af øjet.

Reumatoid artrit

Reumatoid artrit er en betændelsessygdom i leddene.

SOLYMBIC bruges til at behandle reumatoid artrit hos voksne. Hvis du har moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit, vil du evt først få andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, såsom

methotrexat. Hvis du ikke responderer tilstrækkeligt på disse lægemidler, kan du få SOLYMBIC til

behandling af din reumatoide artrit.

SOLYMBIC kan også anvendes til behandling af alvorlig aktiv og progressiv reumatoid artrit, der ikke

tidligere er behandlet med methotrexat.

SOLYMBIC nedsætter hastigheden for ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af

sygdommen og at forbedre de fysiske funktioner.

Normalt gives SOLYMBIC sammen med methotrexat. Hvis din læge ikke mener, at behandling med

methotrexat er hensigtsmæssig, kan SOLYMBIC anvendes alene.

Entesopati-relateret artrit

Entesopati-relateret artrit er en sygdom med betændelseslignende (inflammatoriske) reaktioner i

leddene.

SOLYMBIC bruges til at behandle entesopati-relateret artrit hos børn og unge i alderen 6-17 år. Du

skal først behandles med anden sygdomsdæmpende medicin såsom methotrexat. Hvis du ikke reagerer

tilstrækkeligt godt på disse lægemidler, vil du få SOLYMBIC til behandling af din entesopati-relaterede

artrit.

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i rygsøjlen.

SOLYMBIC bruges til at behandle ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis hos voksne. Hvis du har ankyloserende spondylitis eller

aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, vil du først få anden

medicin. Hvis du ikke reagerer godt nok på denne medicin, kan du få SOLYMBIC for at mindske

symptomerne på din sygdom.

Psoriasisartrit

Psoriasisartrit er en betændelsessygdom i leddene, som er forbundet med psoriasis.

SOLYMBIC bruges til at behandle psoriasisartrit hos voksne. SOLYMBIC nedsætter hastigheden for

ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af sygdommen og at forbedre den fysiske funktion.

Plaque-psoriasis hos voksne og børn

Plaque-psoriasis er en hudlidelse, som forårsager røde, skællende, skorpede pletter på huden dækket

med sølvfarvede skæl. Plaque-psoriasis kan også ramme neglene, så de smuldrer, fortykkes og løfter sig

fra neglelejet, hvilket kan være smertefuldt. Psoriasis formodes at være forårsaget af et problem med

kroppens immunsystem, som fører til øget produktion af hudceller.

SOLYMBIC bruges til at behandle moderat til alvorlig plaque-psoriasis hos voksne. SOLYMBIC bruges

også til at behandle alvorlig plaque-psoriasis hos børn og unge, der vejer enten 23 til 28 kg eller 47 kg

eller derover, hos hvem lokal behandling og lysbehandlinger enten ikke har virket godt nok eller ikke er

egnede.

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa (kaldes somme tider svedkirtelbetændelse) er en kronisk, ofte smertefuld

betændelseslignende (inflammatorisk) hudsygdom. Symptomerne kan være ømme knuder i huden

(noduli) og abscesser (bylder), som kan udtømme pus. Sygdommen påvirker oftest bestemte områder af

huden, såsom under brystet, i armhulerne, på inderlårerne, i lyskeområdet og på balderne. Der kan også

forekomme ar i de berørte områder.

SOLYMBIC bruges til at behandle hidrosadenitis suppurativa hos voksne. SOLYMBIC kan nedsætte

antallet af knuder og bylder og lindre den smerte, som ofte er forbundet med sygdommen.

Crohns sygdom hos voksne og børn

Crohns sygdom er en inflammatorisk sygdom i mave-tarm-kanalen.

SOLYMBIC bruges til at behandle Crohns sygdom hos voksne og børn i alderen 6-17 år. Hvis du har

Crohns sygdom, vil du først få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den medicin, vil

du blive tilbudt SOLYMBIC til reduktion af sygdomstegn og symptomer på din Crohns sygdom.

Colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i mave-tarm-kanalen.

SOLYMBIC bruges til at behandle colitis ulcerosa hos voksne. Hvis du har colitis ulcerosa, vil du først

få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig virkning af denne medicin, kan du få SOLYMBIC for

at mindske symptomerne på din sygdom.

Ikke-infektiøs uveitis, som påvirker den bagerste del af øjet

Ikke- infektiøs uveitis er en betændelseslignende (inflammatorisk) sygdom, som påvirker bestemte dele

af øjet. SOLYMBIC bruges til at behandle voksne med ikke-infektiøs uveitis

(regnbuehindebetændelse), som påvirker den bagerste del af øjet. Inflammationen fører til nedsat syn

og/eller fluer i øjet (sværm af uklarheder i øjet, som bevæger sig i synsfeltet). SOLYMBIC virker ved at

reducere denne inflammation.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage SOLYMBIC

Tag ikke SOLYMBIC:

Hvis du er allergisk over for adalimumab eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis du har en alvorlig infektion, herunder aktiv tuberkulose (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler”). Det er vigtigt, at du informerer lægen, hvis du har symptomer på

infektioner, f.eks. feber, sår, træthedsfornemmelse, tandproblemer.

Hvis du lider af moderat til alvorlig hjerteinsufficiens. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du

har eller har haft en alvorlig hjertesygdom (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager SOLYMBIC.

Hvis du oplever allergiske reaktioner med symptomer som trykken i brystet, hvæsende

vejrtrækning, svimmelhed, hævelser eller udslæt, så undlad at injicere mere SOLYMBIC, og

kontakt straks lægen.

Hvis du har en infektion, herunder langvarig eller lokaliseret infektion (f.eks. bensår), bør du

kontakte din læge, før du begynder at bruge SOLYMBIC. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Infektioner kan opstå lettere under behandling med SOLYMBIC. Risikoen kan stige, hvis din

lungefunktion er svækket. Disse infektioner kan være alvorlige og inkluderer tuberkulose,

infektioner forårsaget af virus, svampe, parasitter eller bakterier eller andre opportunistiske

infektioner og sepsis, som i sjældne tilfælde kan være livstruende. Det er vigtigt at informere

lægen, hvis du får symptomer som feber, sår, træthedsfornemmelse eller tandproblemer. Din læge

kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandling med SOLYMBIC.

Eftersom der har været rapporteret tilfælde af tuberkulose hos patienter i behandling med

adalimumab, vil lægen undersøge dig for tegn og symptomer på tuberkulose, før behandling med

SOLYMBIC påbegyndes. Dette vil omfatte en omhyggelig gennemgang af din sygdomshistorie,

relevante screeningstest (f. eks. røntgenundersøgelse af lunger og en tuberkulintest). Disse

undersøgelser og resultaterne heraf bør registreres på dit patientkort. Det er meget vigtigt at

informere lægen, hvis du nogensinde selv har haft tuberkulose, eller hvis du har været i tæt

kontakt med nogen, som havde tuberkulose. Tuberkulose kan udvikles under behandlingen, også

selv om du har fået forebyggende behandling mod tuberkulose. Hvis der viser sig symptomer på

tuberkulose (vedvarende hoste, vægttab, sløvhed, let feber) eller anden form for infektion under

eller efter behandlingen, bør lægen straks informeres.

Rådfør dig med din læge, hvis du har fast bopæl eller rejser i områder, hvor svampeinfektioner

som histoplasmose, kokcidioidomyse eller blastomykose er endemisk.

Rådfør dig med lægen, hvis du har en sygdomshistorie med gentagne infektioner eller andre

tilfælde, der forøger risikoen for infektioner.

Fortæl lægen, hvis du er bærer af hepatitis B-virus (HBV), hvis du har aktiv HBV, eller hvis du

tror, du kan have risiko for at få HBV. Lægen vil teste dig for HBV. SOLYMBIC kan forårsage

reaktivering af HBV hos mennesker, der bærer denne virus. I sjældne tilfælde, specielt hvis du

tager anden medicin, der undertrykker immun-systemet, kan reaktivering af HBV blive

livstruende.

Hvis du er over 65 år, kan du være mere modtagelig for infektioner, mens du tager SOLYMBIC.

Du og din læge bør være særligt opmærksomme på tegn på infektion mens du er i behandling

med SOLYMBIC. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du får symptomer på infektion såsom

feber, sår, træthedsfornemmelse eller problemer med tænderne.

Hvis du skal opereres eller have tandbehandling, bør du informere din læge om, at du tager

SOLYMBIC. Din læge kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandlingen.

Hvis du har eller udvikler demyeliniserende sygdom som dissemineret sklerose vil din læge

afgøre om du skal have eller fortsætte med at få SOLYMBIC. Fortæl straks din læge, hvis du

oplever ændringer i dit syn, svaghed i arme eller ben eller følsesløshed eller en snurrende

fornemmelse et sted i kroppen.

Visse vacciner kan forårsage infektioner og bør ikke gives under SOLYMBIC-behandling. Tal

med lægen, før du får nogen form for vaccine. Det anbefales, at børn føres a jour, hvad angår

vaccinationer i overensstemmelse med gældende retningslinjer for vaccinationer, før

behandlingen med SOLYMBIC indledes. Hvis du har fået SOLYMBIC, mens du var gravid, kan

dit spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion i op til ca. fem måneder efter din

sidste dosis under graviditeten. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre

sundhedspersoner, at du fik SOLYMBIC under graviditeten, så de kan beslutte, hvornår dit

spædbarn bør vaccineres.

Hvis du har lettere hjerteinsufficiens og bliver behandlet med SOLYMBIC, skal status for din

hjerteinsufficiens følges nøje af din læge. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du har eller har

haft en alvorlig hjertesygdom. Hvis du udvikler nye eller får forværrede symptomer på

hjerteinsufficiens (f. eks. stakåndethed eller hævede fødder), skal du kontakte din læge

øjeblikkeligt.

Hos nogle patienter vil kroppen ikke producere tilstrækkeligt af de blodlegemer, som hjælper

kroppen med at bekæmpe infektioner eller stoppe blødninger. Hvis du får feber, som ikke vil

forsvinde, blå mærker eller bløder meget let eller er meget bleg, skal du omgående henvende dig

til din læge. Din læge kan eventuelt beslutte at afbryde behandlingen.

Der er set meget sjældne tilfælde af visse kræfttyper hos patienter, som tager adalimumab eller

andre TNF-hæmmere. Patienter med mere alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i

lang tid, kan have øget risiko i forhold til gennemsnittet for at få lymfomer (en type kræft, som

påvirker lymfesystemt) og leukæmi (en type kræft) som påvirker blod og knoglemarv). Når du

tager SOLYMBIC, kan din risiko for at få et lymfom, leukæmi eller andre former for kræft øges.

I sjældne tilfælde er der set en alvorlig undertype af lymfom hos nogle patienter, som tog

adalimumab. Nogle af disse patienter blev også behandlet med azathioprin eller 6- mercaptopurin.

Fortæl din læge, hvis du får azathioprin eller 6-mercaptopurin sammen med SOLYMBIC.

Derudover er der set tilfælde af ikke-melanom hudkræft hos patienter, der tager adalimumab.

Hvis der kommer nye hudlæsioner under eller efter behandlingen, skal du fortælle det til din

læge.

Der har været tilfælde af kræft, der er forskellig fra lymfom hos patienter med en specifik

lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der var i behandling med en anden

TNF-hæmmer. Hvis du har KOL, eller ryger meget, bør du diskutere med din læge, om

behandling med en TNF-hæmmer er passende for dig.

Den fyldte injektionssprøjtes kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan

medføre allergiske reaktioner.

Af hensyn til sporbarheden af dette lægemiddel bør din læge eller apotekspersonalet registrere

handelsnavnet og lotnummeret på det produkt, du har fået, i din patientjournal. Du kan også overveje

selv at skrive disse oplysninger ned for det tilfælde, at du i fremtiden bliver bedt om dem.

Børn og unge

Vaccinationer: hvis det er muligt, skal dit barn føres ajour med alle vaccinationer, før behandling

med SOLYMBIC startes.

Brug ikke injektionssprøjten med 20 mg eller 40 mg, hvis en anden dosis end 20 mg eller 40 mg

er anbefalet.

Brug af anden medicin sammen med SOLYMBIC

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

SOLYMBIC kan anvendes sammen med methotrexat eller visse sygdomsmodificerende antireumatiske

lægemidler (sulfasalazin, hydroxychloroquin, leflunomid og guldpræparater til injektion), steroider eller

smertemedicin, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDs).

Du bør ikke tage SOLYMBIC sammen med medicin, der indeholder det aktive stof anakinra eller

abatacept. Hvis du har spørgsmål, skal du tale med din læge.

Graviditet og amning

Virkningen af SOLYMBIC hos gravide er ikke kendt, hvorfor SOLYMBIC ikke anbefales til gravide.

Du rådes til at undgå at blive gravid og til at bruge passende prævention under behandling med

SOLYMBIC og mindst 5 måneder efter den sidste behandling med SOLYMBIC. Hvis du bliver gravid,

skal du kontakte din læge.

Det vides ikke, om SOLYMBIC passerer over i mælk.

Hvis du ammer, bør du ophøre med at amme under SOLYMBIC-behandling og mindst 5 måneder efter

den sidste behandling med SOLYMBIC. Hvis du har fået SOLYMBIC, mens du var gravid, kan dit

spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge

og andre sundhedspersoner, at du fik SOLYMBIC under graviditeten, før dit barn får nogen

vaccinationer (for mere information, se afsnittet om vacciner).

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du tager SOLYMBIC.

Trafik-og arbejdssikkerhed

SOLYMBIC kan påvirke din evne til at færdes i trafikken, cykle eller betjene maskiner i mindre grad.

Du kan få synsforstyrrelser og en fornemmelse af, at rummet drejer rundt, efter, at SOLYMBIC er taget.

SOLYMBIC indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. 0,8 ml dosis. Dvs. at det stort set

er ‘natriumfrit’.

3.

Sådan skal du tage SOLYMBIC

Tag altid SOLYMBIC nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Voksne med reumatoid artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis eller aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

SOLYMBIC injiceres under huden (subkutan anvendelse). Den almindelige dosis til voksne med

reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på

ankyloserende spondylitis og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg hver anden uge som enkeltdosis.

Hvis du har reumatoid artrit, kan du fortsætte med methotrexat under behandling med SOLYMBIC.

Hvis din læge ikke mener, at behandling med methotrexat er hensigtsmæssig, kan SOLYMBIC

anvendes alene.

Hvis du har reumatoid artrit og ikke får methotrexat i kombination med din SOLYMBIC-behandling,

kan lægen vælge at ordinere 40 mg hver uge.

Børn med entesopati-relateret artrit

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til børn i alderen 6-17 år med entesopati-relateret artrit afhænger af

barnets højde og vægt. Lægen vil fortælle dig den korrekte dosis.

Voksne med psoriasis

Den anbefalede dosis til voksne med psoriasis er en startdosis på 80 mg, efterfulgt af 40 mg hver anden

uge startende en uge efter den første dosis. Du skal fortsætte med at injicere SOLYMBIC så længe, din

læge har fortalt dig. Afhængigt af dit respons, kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge.

Børn og unge med plaque psoriasis

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til patienter med plaque-psoriasis i alderen 4 til 17 år afhænger af

barnets vægt. SOLYMBIC må kun bruges til patienter, der vejer enten 23-28 kg eller mindst 47 kg.

Lægen vil fortælle dig den korrekte dosis.

Voksne med hidrosadenitis suppurativa

Startdosis ved hidrosadenitis suppurativa er sædvanligvis 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag

eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg 2 uger senere

(som to 40 mg-injektioner på samme dag). Efter yderligere 2 uger fortsættes med 40 mg hver uge. Det

anbefales, at du dagligt vasker de berørte områder med et antiseptisk middel.

Voksne med Crohns sygdom

Startdosis for Crohns sygdom er sædvanligvis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge 2 uger senere.

Hvis et hurtigere respons er nødvendigt, kan din læge ordinere en startdosis på 160 mg (som fire 40 mg-

injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af

80 mg 2 uger senere, og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons, kan din læge forøge

dosis til 40 mg hver uge.

Børn og unge med Crohns sygdom

Børn og unge, som vejer mindre end 40 kg:

Den sædvanlige startdosis er 40 mg efterfulgt af 20 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 80 mg (som to

40 mg-injektioner samme dag) efterfulgt af 40 mg to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 20 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 20 mg hver uge.

Børn og unge, som vejer 40 kg eller mere:

Den sædvanlige startdosis er 80 mg efterfulgt af 40 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 160 mg (som fire

40 mg-injektioner samme dag eller to 40 mg-injektioner på to på hinanden følgende dage) efterfulgt af

80 mg to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 40 mg hver uge.

Voksne med colitis ulcerosa

Den anbefalede dosis SOLYMBIC til voksne med colitis ulcerosa er 160 mg i starten (dosen kan gives

som fire 40 mg-injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner om dagen i to på hinanden følgende

dage) efterfulgt af 80 mg 2 uger senere og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons kan

din læge øge dosis til 40 mg hver uge.

Voksne med ikke-infektiøs uveitis

Den normale dosis for voksne med ikke-infektiøs uveitis er en startdosis på 80 mg efterfulgt af 40 mg

hver anden uge med start en uge efter den første dosis. Du skal fortsætte med at injicere SOLYMBIC så

længe din læge har sagt.

Ved ikke-infektiøs uveitis kan du fortsætte med at bruge kortikosteroider eller andre lægemidler, som

påvirker immunsystemet, mens du tager SOLYMBIC. SOLYMBIC kan også anvendes alene.

Metode og indgivelsesvej

SOLYMBIC indgives ved injektion under huden (subkutan injektion).

Hvis du har taget for meget SOLYMBIC

Hvis du ved en fejltagelse injicerer SOLYMBIC hyppigere end forskrevet af lægen eller apoteket, bør

du kontakte lægen eller apoteket og fortælle ham/hende, at du har taget mere. Tag altid den ydre karton

eller hætteglasset fra dette lægemiddel med, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at tage SOLYMBIC

Hvis du glemmer at give dig selv en injektion, bør du gøre det, så snart du kommer i tanke om det.

Fortsæt dernæst med at injicere næste dosis som planlagt på den oprindelig fastlagte dag, som om du

ikke havde glemt en dosis.

Hvis du holder op med at tage SOLYMBIC

Beslutningen om at stoppe med at bruge SOLYMBIC skal diskuteres med din læge. Dine symptomer

kan komme igen efter ophør.

Hvis du har yderligere spørgsmål til anvendelsen af dette lægemiddel, skal du spørge din læge eller

apotek.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste

bivirkninger er af let til moderat grad. Der kan dog forekomme mere alvorlige bivirkninger, som kræver

behandling. Bivirkninger kan forekomme op til 4 måneder efter den sidste SOLYMBIC injektion.

Kontakt omgående lægen, hvis du får følgende symptomer:

alvorligt udslæt, nældefeber eller andre tegn på en allergisk reaktion,

hævelser i ansigt, hænder eller fødder,

besvær med at trække vejret eller synke,

stakåndethed ved fysisk anstrengelse eller når du ligger ned, eller hævede fødder.

Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du får følgende symptomer:

tegn på infektion, såsom feber, følelse af sygdom, sår, tandproblemer eller smerter ved

vandladning,

følelse af svaghed eller træthed,

hoste,

snurren og prikken,

følelsesløshed,

dobbeltsyn,

svaghed i arme og ben,

en bule eller åbent sår, som ikke vil hele,

tegn og symptomer, som kan tyde på blodsygdomme så som vedvarende feber, blå mærker,

blødning, bleghed.

Ovennævnte symptomer kan være tegn på følgende bivirkninger, som er observeret ved brug af

adalimumab:

Meget almindelige bivirkninger

(kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer):

reaktion ved injektionsstedet (herunder smerter, hævelse, rødme eller kløe),

luftvejsinfektioner (inklusive forkølelse, løbende næse, bihulebetændelse, lungebetændelse),

hovedpine,

mavesmerter,

kvalme og opkastning,

udslæt,

muskuloskeletale smerter.

Almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

alvorlige infektioner (inklusive blodforgiftning og influenza),

hudinfektioner (inklusive bindevævsbetændelse og helvedsild),

øreinfektioner,

infektioner i munden (inklusive tandinfektioner og forkølelsessår),

infektioner i kønsvejene,

urinvejsinfektion,

svampeinfektioner,

ledinfektioner,

godartede svulster,

hudkræft,

allergiske reaktioner (inklusive sæsonbestemt allergi),

dehydrering (væskemangel),

humørsvingninger (inklusive depression),

angst,

søvnbesvær,

følelsesforstyrrelser såsom snurren, prikken eller følelsesløshed,

migræne,

nerverodskompression (inklusive smerter i den nederste del af ryggen og bensmerter),

synsforstyrrelser,

betændelse i øjet,

betændelse i øjenlåget og hævede øjne,

vertigo (fornemmelse af at snurre rundt),

fornemmelse af hurtige hjerteslag,

højt blodtryk,

rødmen,

blodansamling,

hoste,

astma,

kortåndethed,

blødning i tarmen,

sure opstød (fordøjelsesbesvær, oppustethed, halsbrand),

syrereflukssygdom,

Sjøgrens syndrom (inklusive tørre øjne og tør mund),

kløe,

kløende udslæt,

blå mærker,

inflammation i huden (såsom eksem),

fingernegle og tånegle knækker,

øget svedtendens,

hårtab,

nye udbrud eller forværring af psoriasis,

muskelspasmer,

blod i urinen,

nyreproblemer,

brystsmerter,

ødem,

feber,

nedsat antal blodplader med forøget risiko for blødning eller blå mærker,

forringet sårheling.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 100 personer):

opportunistiske infektioner (som inkluderere tuberkulose og andre infektioner, som forekommer,

når modstandskraften mod sygdom er nedsat),

neurologiske infektioner (inklusive viral meningitis),

øjeninfektioner,

bakterieinfektioner,

irritation og infektion i tyktarmen (diverticulitis),

kræft,

kræft, der rammer lymfesystemet,

modermærkekræft,

sygdomme i immunsystemet som kan påvirke lungerne, huden og lymfeknuderne (viser sig oftest

som sarkoidose),

vaskulitis (betændelse i blodkar),

rysten,

neuropati,

slagtilfælde,

dobbeltsyn,

høretab, summen for ørerne,

fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag såsom oversprungne slag,

hjerteproblemer, som kan forårsage kortåndethed og hævede ankler,

hjertetilfælde,

sæklignende udposning på væggen af en større pulsåre (aneurisme), betændelse og blodprop i en

blodåre, tilstopning af et blodkar,

lungesygdom som forårsager kortåndethed (inklusive inflammation/vævsirritation),

blodprop i lungerne (lungeemboli),

unormal ophobning af væske mellem lungehinderne (pleuraeffusion),

inflammation i bugspytkirtlen, som kan give alvorlige smerter i maven og ryggen,

synkebesvær,

hævelse i ansigtet,

inflammation i galdeblæren, galdesten,

fedtholdig lever,

nattesved,

unormale muskelssvigt,

systemisk lupus erythematosus (indbefatter betændelse i huden, hjertet, lungerne, leddene og

andre organsystemer),

søvnafbrydelser,

impotens,

inflammationer.

Sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

leukæmi (kræft som påvirker blod og knoglemarv),

alvorlig allergisk reaktion med shock,

dissemineret sklerose,

nerveforstyrrelser (såsom inflammation (betændelse) i synsnerven og Guillain-Barré syndrom,

som kan forårsage muskelsvaghed, unormal følesans, prikken i arme og overkrop),

hjertestop,

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne),

perforering af tarmen,

hepatit,

genopblussen af hepatitis B,

autoimmun hepatit (leverbetændelse forårsaget af kroppens eget immunsystem),

inflammation/betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis),

Stevens-Johnsons syndrom (tidlige symptomer inkluderer utilpashed, feber, hovedpine og

udslæt),

ødem i ansigtet forbundet med allergiske reaktioner,

betændelseslignede hududslæt (erythema multiforme),

lupus-lignende syndrom.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

hepatosplenisk T-celle lymfom (en sjælden form for blodkræft, som ofte er dødelig),

Merkelcelle karcinom (en type hudkræft),

leversvigt,

forværring af en tilstand, som kaldes dermatomyositis (ses som hududslæt ledsaget af

muskelsvaghed).

Nogle bivirkninger, som er set med adalimumab har ikke symptomer og kan kun opdages ved

blodprøver. Disse inkluderer:

Meget almindelige bivirkninger

(kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer):

nedsat antal af hvide blodlegemer,

nedsat antal af røde blodlegemer,

forhøjede lipider i blodet,

forhøjede leverenzymer.

Almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

forhøjet antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader,

forhøjet urinsyre i blodet,

unormale blodmålinger af natrium,

lave blodmålinger af calcium,

lave blodmålinger af fosfat,

højt blodsukker,

høje blodmålinger af lactatdehydrogenase,

tilstedeværelse af autoantistoffer i blodet.

Sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

nedsat antal hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

leversvigt.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke SOLYMBIC efter den udløbsdato, der står på etiketten og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

En enkelt SOLYMBIC fyldt injektionssprøjte kan opbevares ved temperaturer op til 25 °C i en periode

på højst 14 dage. Den fyldte injektionssprøjte skal være beskyttet mod lys og kasseres, hvis den ikke er

brugt inden for de 14 dage.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SOLYMBIC indeholder

Aktivt stof: adalimumab. Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mg adalimumab i 0,4 ml

opløsning eller 40 mg adalimumab i 0,8 ml opløsning.

Øvrige indholdsstoffer: iseddike, sucrose, polysorbat 80, natriumhydroxid og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

SOLYMBIC er en klar og farveløs til lysegul opløsning.

Hver pakning indeholder 1 20 mg fyldt injektionssprøjte til engangsbrug (med gul stempelstang).

Hver pakning indeholder 1, 2, 4 eller 6 40 mg fyldte injektionssprøjter til engangsbrug (med blå

stempelstang).

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology Ireland UC

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Arianelaan 5

1200 Brussel

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220550

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Limited

United Kingdom

Tel: +44 (0)1223 420305

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial

i Finland

Puh/Tel: +358 (0)9 54900500

Kύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.dkma.dk.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Instruktioner til anvendelsen:

SOLYMBIC fyldt injektionssprøjte til engangsbrug

Til subkutan anvendelse

Guide til sprøjtedelene

Inden brug

Efter brug

Stempelstang

Fingergreb

Etiket og

udløbsdato

Sprøjtehus

Medicin

Kanylehætte på

Brugt stempelstang

Fingergreb

Etiket og udløbsdato

Brugt sprøjtehus

Brugt kanyle

Kanylehætte af

Vigtigt:

Kanylen er indeni

Vigtigt

Læs disse vigtige oplysninger, inden du bruger en SOLYMBIC fyldt injektionssprøjte:

Anvendelse af SOLYMBIC fyldte injektionssprøjter

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at give injektionen, medmindre du eller din plejer har fået

undervisning i det.

Brug

ikke

en fyldt injektionssprøjte, hvis den har været tabt på en hård flade. Dele af

injektionssprøjten kan være ødelagt, også selvom du ikke kan se noget brud. Brug en ny

SOLYMBIC fyldt injektionssprøjte.

Den fyldte injektionssprøjtes kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi, der indeholder latex.

Fortæl det til din læge, hvis du er allergisk over for latex.

Trin 1: Forbered dig

A.

Tag det antal SOLYMBIC fyldte injektionssprøjter, du skal bruge, ud af pakningen.

Tag fat i

sprøjtehuset for at

få sprøjten ud af

bakken.

Sæt en finger på kanten af

bakken for at holde bakken

fast, mens du tager sprøjten ud.

Tag fat her

Læg den originale pakning med eventuelle ubrugte injektionssprøjter i køleskabet igen.

Af hensyn til din sikkerhed:

ikke

fat i stempelstangen.

ikke

fat i kanylehætten.

ikke

kanylehætten af, før du er klar til at give injektionen.

Fjern

ikke

fingergrebet. Det er en del af sprøjten.

For at injektionen skal være mere behagelig, kan du tage injektionssprøjten ud og opbevare den ved

stuetemperatur

15 til 30

minutter inden injektionen.

Læg

ikke

sprøjten

i køleskabet igen, når den først har opnået stuetemperatur.

Forsøg

ikke

at opvarme sprøjten ved hjælp af en varmekilde, for eksempel varmt vand eller

mikrobølgeovn.

ikke

sprøjten ligge i direkte sollys.

Ryst

ikke

sprøjten.

Vigtigt:

Hold altid på den fyldte injektionssprøjte ved at tage fat i sprøjtehuset.

B.

Kontrollér den fyldte injektionssprøjte.

Sprøjtehus

Etiket med

udløbsdato

Stempelstang

Kanylehætte på

Medicin

Fingergreb

Hold altid på injektionssprøjten ved at tage fat i sprøjtehuset.

Kontrollér, at medicinen i sprøjten er klar og farveløs til lysegul.

Brug

ikke

sprøjten, hvis:

Medicinen er grumset eller misfarvet eller indeholder flager eller partikler.

En eller flere dele ser ud til at være revnede eller ødelagte.

Kanylehætten mangler eller sidder ikke ordentligt på.

Udløbsdatoen, der er trykt på etiketten, er passeret.

Brug i alle disse tilfælde en ny injektionssprøjte.

C.

Saml alle de materialer, du skal bruge til injektionen (injektionerne).

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Læg en ny, fyldt injektionssprøjte klar på en ren overflade med god belysning.

Du skal også bruge disse materialer, som ikke følger med i pakningen:

Alkoholvædede servietter

En tot vat eller en gazetampon

Plaster

Kanylebøtte

D.

Forbered og afrens injektionsstedet (-stederne).

Mave

Lår

Du kan bruge:

Låret

Maven – bortset fra et område på 5 cm omkring navlen

Rens injektionsstedet med en alkoholvædet serviet. Lad huden tørre.

Rør

ikke

dette sted igen, før du giver injektionen.

Hvis du ønsker at bruge samme injektionssted, så sørg for, at det ikke er nøjagtigt samme sted

som ved sidste injektion.

Injicer

ikke

i områder, hvor huden er øm, rød eller hård eller har blå mærker. Undgå at

injicere i områder med ar eller strækmærker.

Hvis du har psoriasis, skal du undgå at injicere direkte ind i hævede, tykke, røde eller skællende

hudpletter eller hudskader.

Trin 2: Vær parat

E.

Træk kanylehætten lige af og væk fra kroppen, når du er klar til at give injektionen.

Det er normalt, at man kan se en dråbe medicin i enden af kanylen.

Kanylehætten må

ikke

snos eller bøjes.

Sæt

ikke

kanylehætten på injektionssprøjten igen.

ikke

kanylehætten af injektionssprøjten, før du er klar til at give injektionen.

Vigtigt:

Smid kanylehætten i kanylebøtten.

F.

Klem sammen om injektionsstedet, så der dannes et fast underlag.

Klem huden godt sammen mellem din tommeltot og fingre, så der dannes et cirka 5 cm bredt område.

Vigtigt:

Hold huden klemt sammen, mens du injicerer.

Trin 3: Injicér

G.

Bliv ved med at klemme sammen. Før kanylen ind i huden med en vinkel på 45 til 90 grader,

mens kanylehætten er taget af.

Sæt

ikke

din finger på stempelstangen, mens du fører kanylen ind.

H.

Skub stempelstangen hele vejen ind med et langsomt og konstant tryk, indtil den ikke bevæger

sig længere.

I.

Fjern din tommeltot, når du er færdig, og løft forsigtigt injektionssprøjten væk fra huden.

Trin 4: Afslut

J.

Kassér den brugte injektionssprøjte og kanylehætten.

Genbrug

ikke

den brugte injektionssprøjte.

Brug

ikke

eventuel resterende medicin, der er tilovers i den brugte injektionssprøjte.

Læg den brugte SOLYMBIC-sprøjte i en kanylebøtte straks efter brug. Smid

ikke

sprøjten ud

sammen med husholdningsaffaldet.

Tal med din læge eller apotekspersonalet om korrekt bortskaffelse. Der kan være lokale

retningslinjer for bortskaffelse.

Injektionssprøjten og kanylebøtten må

ikke

smides til genbrug eller kasseres sammen med

husholdningsaffaldet.

Vigtigt:

Opbevar altid kanylebøtten utilgængeligt for børn.

K.

Undersøg injektionsstedet.

Tryk en tot vat eller en gazetampon ned på injektionsstedet, hvis der er blod. Gnid

ikke

injektionsstedet. Sæt om nødvendigt et plaster på.

Indlægsseddel: Information til brugeren

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

adalimumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil også udlevere et patientkort, der indeholder vigtige sikkerhedsinformationer, som

du skal være opmærksom på før og under din behandling med SOLYMBIC. Opbevar

patientkortet på dig.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret SOLYMBIC til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage SOLYMBIC

Sådan skal du tage SOLYMBIC

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

SOLYMBIC indeholder det aktive stof adalimumab, et selektivt immunsupprimerende stof.

SOLYMBIC er beregnet til behandling af reumatoid artrit, entesopati-relateret artrit hos børn i alderen

6-17 år, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS, psoriasisartrit,

psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, pædiatrisk psoriasis (patienter, der vejer enten 23-28 kg eller

47 kg og derover), Crohns sygdom hos voksne og børn, colitis ulcerosa og ikke-infektiøs uveitis som

påvirker bageste del af øjet. Det er et lægemiddel, der reducerer disse sygdommes inflammatoriske

proces. Det aktive stof, adalimumab, er et humant monoklonalt antistof, der er fremstillet ved dyrkning i

celler. Monoklonale antistoffer er proteiner, som genkender andre unikke proteiner og bindes til disse.

Adalimumab bindes til et specifikt protein (tumornekrosefaktor eller TNFα), som er til stede i øget

mængde ved ledbetændelsessygdomme som reumatoid artrit, entesopati-relateret artrit, ankyloserende

spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, psoriasisartrit,

psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og ikke-infektiøs uveitis som

påvirker bageste del af øjet.

Reumatoid artrit

Reumatoid artrit er en betændelsessygdom i leddene.

SOLYMBIC bruges til at behandle reumatoid artrit hos voksne. Hvis du har moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit, vil du evt først få andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, såsom

methotrexat. Hvis du ikke responderer tilstrækkeligt på disse lægemidler, kan du få SOLYMBIC til

behandling af din reumatoide artrit.

SOLYMBIC kan også anvendes til behandling af alvorlig aktiv og progressiv reumatoid artrit, der ikke

tidligere er behandlet med methotrexat.

SOLYMBIC nedsætter hastigheden for ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af

sygdommen og at forbedre de fysiske funktioner.

Normalt gives SOLYMBIC sammen med methotrexat. Hvis din læge ikke mener, at behandling med

methotrexat er hensigtsmæssig, kan SOLYMBIC anvendes alene.

Entesopati-relateret artrit

Entesopati-relateret artrit er en sygdom med betændelseslignende (inflammatoriske) reaktioner i

leddene.

SOLYMBIC bruges til at behandle entesopati-relateret artrit hos børn og unge i alderen 6-17 år. Du

skal først behandles med anden sygdomsdæmpende medicin såsom methotrexat. Hvis du ikke reagerer

tilstrækkeligt godt på disse lægemidler, vil du få SOLYMBIC til behandling af din entesopati-relaterede

artrit.

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i rygsøjlen.

SOLYMBIC bruges til at behandle ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis hos voksne. Hvis du har ankyloserende spondylitis eller

aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, vil du først få anden

medicin. Hvis du ikke reagerer godt nok på denne medicin, kan du få SOLYMBIC for at mindske

symptomerne på din sygdom.

Psoriasisartrit

Psoriasisartrit er en betændelsessygdom i leddene, som er forbundet med psoriasis.

SOLYMBIC bruges til at behandle psoriasisartrit hos voksne. SOLYMBIC nedsætter hastigheden for

ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af sygdommen og at forbedre den fysiske funktion.

Plaque-psoriasis hos voksne og børn

Plaque-psoriasis er en hudlidelse, som forårsager røde, skællende, skorpede pletter på huden dækket

med sølvfarvede skæl. Plaque-psoriasis kan også ramme neglene, så de smuldrer, fortykkes og løfter sig

fra neglelejet, hvilket kan være smertefuldt. Psoriasis formodes at være forårsaget af et problem med

kroppens immunsystem, som fører til øget produktion af hudceller.

SOLYMBIC bruges til at behandle moderat til alvorlig plaque-psoriasis hos voksne. SOLYMBIC

bruges også til at behandle alvorlig plaque-psoriasis hos børn og unge, der vejer enten 23 til 28 kg eller

47 kg eller derover, hos hvem lokal behandling og lysbehandlinger enten ikke har virket godt nok eller

ikke er egnede.

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa (kaldes somme tider svedkirtelbetændelse) er en kronisk, ofte smertefuld

betændelseslignende (inflammatorisk) hudsygdom. Symptomerne kan være ømme knuder i huden

(noduli) og abscesser (bylder), som kan udtømme pus. Sygdommen påvirker oftest bestemte områder af

huden, såsom under brystet, i armhulerne, på inderlårerne, i lyskeområdet og på balderne. Der kan også

forekomme ar i de berørte områder.

SOLYMBIC bruges til at behandle hidrosadenitis suppurativa hos voksne. SOLYMBIC kan nedsætte

antallet af knuder og bylder og lindre den smerte, som ofte er forbundet med sygdommen.

Crohns sygdom hos voksne og børn

Crohns sygdom er en inflammatorisk sygdom i mave-tarm-kanalen.

SOLYMBIC bruges til at behandle Crohns sygdom hos voksne og børn i alderen 6-17 år. Hvis du har

Crohns sygdom, vil du først få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den medicin, vil

du blive tilbudt SOLYMBIC til reduktion af sygdomstegn og symptomer på din Crohns sygdom.

Colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i mave-tarm-kanalen.

SOLYMBIC bruges til at behandle colitis ulcerosa hos voksne. Hvis du har colitis ulcerosa, vil du først

få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig virkning af denne medicin, kan du få SOLYMBIC for

at mindske symptomerne på din sygdom.

Ikke-infektiøs uveitis, som påvirker den bagerste del af øjet

Ikke- infektiøs uveitis er en betændelseslignende (inflammatorisk) sygdom, som påvirker bestemte dele

af øjet. SOLYMBIC bruges til at behandle voksne med ikke-infektiøs uveitis

(regnbuehindebetændelse), som påvirker den bagerste del af øjet. Inflammationen fører til nedsat syn

og/eller fluer i øjet (sværm af uklarheder i øjet, som bevæger sig i synsfeltet). SOLYMBIC virker ved at

reducere denne inflammation.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage SOLYMBIC

Tag ikke SOLYMBIC:

Hvis du er allergisk over for adalimumab eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis du har en alvorlig infektion, herunder aktiv tuberkulose (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler”). Det er vigtigt, at du informerer lægen, hvis du har symptomer på

infektioner, f.eks. feber, sår, træthedsfornemmelse, tandproblemer.

Hvis du lider af moderat til alvorlig hjerteinsufficiens. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du

har eller har haft en alvorlig hjertesygdom (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager SOLYMBIC:

Hvis du oplever allergiske reaktioner med symptomer som trykken i brystet, hvæsende

vejrtrækning, svimmelhed, hævelser eller udslæt, så undlad at injicere mere SOLYMBIC, og

kontakt straks lægen.

Hvis du har en infektion, herunder langvarig eller lokaliseret infektion (f.eks. bensår), bør du

kontakte din læge, før du begynder at bruge SOLYMBIC. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Infektioner kan opstå lettere under behandling med SOLYMBIC. Risikoen kan stige, hvis din

lungefunktion er svækket. Disse infektioner kan være alvorlige og inkluderer tuberkulose,

infektioner forårsaget af virus, svampe, parasitter eller bakterier eller andre opportunistiske

infektioner og sepsis, som i sjældne tilfælde kan være livstruende. Det er vigtigt at informere

lægen, hvis du får symptomer som feber, sår, træthedsfornemmelse eller tandproblemer. Din læge

kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandling med SOLYMBIC.

Eftersom der har været rapporteret tilfælde af tuberkulose hos patienter i behandling med

SOLYMBIC, vil lægen undersøge dig for tegn og symptomer på tuberkulose, før behandling med

SOLYMBIC påbegyndes. Dette vil omfatte en omhyggelig gennemgang af din sygdomshistorie,

relevante screeningstest (f. eks. røntgenundersøgelse af lunger og en tuberkulintest). Disse

undersøgelser og resultaterne heraf bør registreres på dit patientkort. Det er meget vigtigt at

informere lægen, hvis du nogensinde selv har haft tuberkulose, eller hvis du har været i tæt

kontakt med nogen, som havde tuberkulose. Tuberkulose kan udvikles under behandlingen, også

selv om du har fået forebyggende behandling mod tuberkulose. Hvis der viser sig symptomer på

tuberkulose (vedvarende hoste, vægttab, sløvhed, let feber) eller anden form for infektion under

eller efter behandlingen, bør lægen straks informeres.

Rådfør dig med din læge, hvis du har fast bopæl eller rejser i områder, hvor svampeinfektioner

som histoplasmose, kokcidioidomyse eller blastomykose er endemisk.

Rådfør dig med lægen, hvis du har en sygdomshistorie med gentagne infektioner eller andre

tilfælde, der forøger risikoen for infektioner.

Fortæl lægen, hvis du er bærer af hepatitis B-virus (HBV), hvis du har aktiv HBV, eller hvis du

tror, du kan have risiko for at få HBV. Lægen vil teste dig for HBV. SOLYMBIC kan forårsage

reaktivering af HBV hos mennesker, der bærer denne virus. I sjældne tilfælde, specielt hvis du

tager anden medicin, der undertrykker immun-systemet, kan reaktivering af HBV blive

livstruende.

Hvis du er over 65 år, kan du være mere modtagelig for infektioner, mens du tager SOLYMBIC.

Du og din læge bør være særligt opmærksomme på tegn på infektion mens du er i behandling

med SOLYMBIC. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du får symptomer på infektion såsom

feber, sår, træthedsfornemmelse eller problemer med tænderne.

Hvis du skal opereres eller have tandbehandling, bør du informere din læge om, at du tager

SOLYMBIC. Din læge kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandlingen.

Hvis du har eller udvikler demyeliniserende sygdom som dissemineret sklerose vil din læge

afgøre om du skal have eller fortsætte med at få SOLYMBIC. Fortæl straks din læge, hvis du

oplever ændringer i dit syn, svaghed i arme eller ben eller følsesløshed eller en snurrende

fornemmelse et sted i kroppen.

Visse vacciner kan forårsage infektioner og bør ikke gives under SOLYMBIC-behandling. Tal

med lægen, før du får nogen form for vaccine. Det anbefales, at børn føres a jour, hvad angår

vaccinationer i overensstemmelse med gældende retningslinjer for vaccinationer, før

behandlingen med SOLYMBIC indledes. Hvis du har fået SOLYMBIC, mens du var gravid, kan

dit spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion i op til ca. fem måneder efter din

sidste dosis under graviditeten. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre

sundhedspersoner, at du fik SOLYMBIC under graviditeten, så de kan beslutte, hvornår dit

spædbarn bør vaccineres.

Hvis du har lettere hjerteinsufficiens og bliver behandlet med SOLYMBIC, skal status for din

hjerteinsufficiens følges nøje af din læge. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du har eller har

haft en alvorlig hjertesygdom. Hvis du udvikler nye eller får forværrede symptomer på

hjerteinsufficiens (f. eks. stakåndethed eller hævede fødder), skal du kontakte din læge

øjeblikkeligt.

Hos nogle patienter vil kroppen ikke producere tilstrækkeligt af de blodlegemer, som hjælper

kroppen med at bekæmpe infektioner eller stoppe blødninger. Hvis du får feber, som ikke vil

forsvinde, blå mærker eller bløder meget let eller er meget bleg, skal du omgående henvende dig

til din læge. Din læge kan eventuelt beslutte at afbryde behandlingen.

Der er set meget sjældne tilfælde af visse kræfttyper hos patienter, som tager adalimumab eller

andre TNF-hæmmere. Patienter med mere alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i

lang tid, kan have øget risiko i forhold til gennemsnittet for at få lymfomer (en type kræft, som

påvirker lymfesystemt) og leukæmi (en type kræft som påvirker blod og knoglemarv). Når du

tager SOLYMBIC, kan din risiko for at få et lymfom, leukæmi eller andre former for kræft øges.

I sjældne tilfælde er der set en alvorlig undertype af lymfom hos nogle patienter, som tog

adalimumab. Nogle af disse patienter blev også behandlet med azathioprin eller 6-mercaptopurin.

Fortæl din læge, hvis du får azathioprin eller 6-mercaptopurin sammen med SOLYMBIC.

Derudover er der set tilfælde af ikke-melanom hudkræft hos patienter, der tager adalimumab.

Hvis der kommer nye hudlæsioner under eller efter behandlingen, skal du fortælle det til din

læge.

Der har været tilfælde af kræft, der er forskellig fra lymfom hos patienter med en specifik

lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der var i behandling med en anden

TNF-hæmmer. Hvis du har KOL, eller ryger meget, bør du diskutere med din læge, om

behandling med en TNF-hæmmer er passende for dig.

Den fyldte pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan medføre

allergiske reaktioner.

Af hensyn til sporbarheden af dette lægemiddel bør din læge eller apotekspersonalet registrere

handelsnavnet og lotnummeret på det produkt, du har fået, i din patientjournal. Du kan også overveje

selv at skrive disse oplysninger ned for det tilfælde, at du i fremtiden bliver bedt om dem.

Børn og unge

Vaccinationer: hvis det er muligt, skal dit barn føres ajour med alle vaccinationer, før behandling

med SOLYMBIC startes.

Brug ikke fyldte pennen med 40 mg, hvis en anden dosis end 40 mg er anbefalet.

Brug af anden medicin sammen med SOLYMBIC

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

SOLYMBIC kan anvendes sammen med methotrexat eller visse sygdomsmodificerende antireumatiske

lægemidler (sulfasalazin, hydroxychloroquin, leflunomid og guldpræparater til injektion), steroider eller

smertemedicin, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDs).

Du bør ikke tage SOLYMBIC sammen med medicin, der indeholder det aktive stof anakinra eller

abatacept. Hvis du har spørgsmål, skal du tale med din læge.

Graviditet og amning

Virkningen af SOLYMBIC hos gravide er ikke kendt, hvorfor SOLYMBIC ikke anbefales til gravide.

Du rådes til at undgå at blive gravid og til at bruge passende prævention under behandling med

SOLYMBIC og mindst 5 måneder efter den sidste behandling med SOLYMBIC. Hvis du bliver gravid,

skal du kontakte din læge.

Det vides ikke, om SOLYMBIC passerer over i mælk.

Hvis du ammer, bør du ophøre med at amme under SOLYMBIC-behandling og mindst 5 måneder efter

den sidste behandling med SOLYMBIC. Hvis du har fået SOLYMBIC, mens du var gravid, kan dit

spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge

og andre sundhedspersoner, at du fik SOLYMBIC under graviditeten, før dit barn får nogen

vaccinationer (for mere information, se afsnittet om vacciner).

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du tager SOLYMBIC.

Trafik-og arbejdssikkerhed

SOLYMBIC kan påvirke din evne til at færdes i trafikken, cykle eller betjene maskiner i mindre grad.

Du kan få synsforstyrrelser og en fornemmelse af, at rummet drejer rundt, efter, at SOLYMBIC er taget.

SOLYMBIC indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. 0,8 ml dosis. Dvs. at det stort set

er ‘natriumfrit’.

3.

Sådan skal du tage SOLYMBIC

Tag altid SOLYMBIC nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Voksne med reumatoid artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis eller aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

SOLYMBIC injiceres under huden (subkutan anvendelse). Den almindelige dosis til voksne med

reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på

ankyloserende spondylitis og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg hver anden uge som enkeltdosis.

Hvis du har reumatoid artrit, kan du fortsætte med methotrexat under behandling med SOLYMBIC.

Hvis din læge ikke mener, at behandling med methotrexat er hensigtsmæssig, kan SOLYMBIC

anvendes alene.

Hvis du har reumatoid artrit og ikke får methotrexat i kombination med din SOLYMBIC-behandling,

kan lægen vælge at ordinere 40 mg hver uge.

Børn med entesopati-relateret artrit

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til børn i alderen 6-17 år med entesopati-relateret artrit afhænger af

barnets højde og vægt. Lægen vil fortælle dig den korrekte dosis.

Voksne med psoriasis

Den anbefalede dosis til voksne med psoriasis er en startdosis på 80 mg, efterfulgt af 40 mg hver anden

uge startende en uge efter den første dosis. Du skal fortsætte med at injicere SOLYMBIC så længe, din

læge har fortalt dig. Afhængigt af dit respons, kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge.

Børn og unge med plaque psoriasis

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til patienter med plaque-psoriasis i alderen 4 til 17 år afhænger af

barnets vægt. SOLYMBIC må kun bruges til patienter, der vejer enten 23-28 kg eller mindst 47 kg.

Lægen vil fortælle dig den korrekte dosis.

Voksne med hidrosadenitis suppurativa

Startdosis ved hidrosadenitis suppurativa er sædvanligvis 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag

eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg 2 uger senere

(som to 40 mg-injektioner på samme dag). Efter yderligere 2 uger fortsættes med 40 mg hver uge. Det

anbefales, at du dagligt vasker de berørte områder med et antiseptisk middel.

Voksne med Crohns sygdom

Startdosis for Crohns sygdom er sædvanligvis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge 2 uger senere.

Hvis et hurtigere respons er nødvendigt, kan din læge ordinere en startdosis på 160 mg (som fire 40 mg-

injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af

80 mg 2 uger senere, og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons, kan din læge forøge

dosis til 40 mg hver uge.

Børn og unge med Crohns sygdom

Børn og unge, som vejer mindre end 40 kg:

Den sædvanlige startdosis er 40 mg efterfulgt af 20 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 80 mg (som to 40 mg-

injektioner samme dag) efterfulgt af 40 mg to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 20 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 20 mg hver uge.

Brug ikke en 40 mg fyldt pen til dosis på 20 mg til børn eller unge med Crohns sygdom, der vejer under

40 kg. En 20 mg opløsning, injektionsvæske, i en fyldt

sprøjte

kan bruges til dosen på 20 mg.

Børn og unge, som vejer 40 kg eller mere:

Den sædvanlige startdosis er 80 mg efterfulgt af 40 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 160 mg (som fire 40 mg-

injektioner samme dag eller to 40 mg-injektioner på to på hinanden følgende dage) efterfulgt af 80 mg

to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 40 mg hver uge.

Voksne med colitis ulcerosa

Den anbefalede dosis SOLYMBIC til voksne med colitis ulcerosa er 160 mg i starten (dosen kan gives

som fire 40 mg-injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner om dagen i to på hinanden følgende

dage) efterfulgt af 80 mg 2 uger senere og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons kan

din læge øge dosis til 40 mg hver uge.

Voksne med ikke-infektiøs uveitis

Den normale dosis for voksne med ikke-infektiøs uveitis er en startdosis på 80 mg efterfulgt af 40 mg

hver anden uge med start en uge efter den første dosis. Du skal fortsætte med at injicere SOLYMBIC så

længe din læge har sagt.

Ved ikke-infektiøs uveitis kan du fortsætte med at bruge kortikosteroider eller andre lægemidler, som

påvirker immunsystemet, mens du tager SOLYMBIC. SOLYMBIC kan også anvendes alene.

Metode og indgivelsesvej

SOLYMBIC indgives ved injektion under huden (subkutan injektion).

Hvis du har taget for meget SOLYMBIC

Hvis du ved en fejltagelse injicerer SOLYMBIC hyppigere end forskrevet af lægen eller apoteket, bør

du kontakte lægen eller apoteket og fortælle ham/hende, at du har taget mere. Tag altid den ydre karton

eller hætteglasset fra dette lægemiddel med, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at tage SOLYMBIC

Hvis du glemmer at give dig selv en injektion, bør du gøre det, så snart du kommer i tanke om det.

Fortsæt dernæst med at injicere næste dosis som planlagt på den oprindelig fastlagte dag, som om du

ikke havde glemt en dosis.

Hvis du holder op med at tage SOLYMBIC

Beslutningen om at stoppe med at bruge SOLYMBIC skal diskuteres med din læge. Dine symptomer

kan komme igen efter ophør.

Hvis du har yderligere spørgsmål til anvendelsen af dette lægemiddel, skal du spørge din læge eller

apotek.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste

bivirkninger er af let til moderat grad. Der kan dog forekomme mere alvorlige bivirkninger, som kræver

behandling. Bivirkninger kan forekomme op til 4 måneder efter den sidste SOLYMBIC injektion.

Kontakt omgående lægen, hvis du får følgende symptomer:

alvorligt udslæt, nældefeber eller andre tegn på en allergisk reaktion,

hævelser i ansigt, hænder eller fødder,

besvær med at trække vejret eller synke,

stakåndethed ved fysisk anstrengelse eller når du ligger ned, eller hævede fødder.

Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du får følgende symptomer:

tegn på infektion, såsom feber, følelse af sygdom, sår, tandproblemer eller smerter ved

vandladning,

følelse af svaghed eller træthed,

hoste,

snurren og prikken,

følelsesløshed,

dobbeltsyn,

svaghed i arme og ben,

en bule eller åbent sår, som ikke vil hele,

tegn og symptomer, som kan tyde på blodsygdomme så som vedvarende feber, blå mærker,

blødning, bleghed.

Ovennævnte symptomer kan være tegn på følgende bivirkninger, som er observeret ved brug af

adalimumab:

Meget almindelige bivirkninger

(kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer):

reaktion ved injektionsstedet (herunder smerter, hævelse, rødme eller kløe),

luftvejsinfektioner (inklusive forkølelse, løbende næse, bihulebetændelse, lungebetændelse),

hovedpine,

mavesmerter,

kvalme og opkastning,

udslæt,

muskuloskeletale smerter.

Almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

alvorlige infektioner (inklusive blodforgiftning og influenza),

hudinfektioner (inklusive bindevævsbetændelse og helvedsild),

øreinfektioner,

infektioner i munden (inklusive tandinfektioner og forkølelsessår),

infektioner i kønsvejene,

urinvejsinfektion,

svampeinfektioner,

ledinfektioner,

godartede svulster,

hudkræft,

allergiske reaktioner (inklusive sæsonbestemt allergi),

dehydrering (væskemangel),

humørsvingninger (inklusive depression),

angst,

søvnbesvær,

følelsesforstyrrelser såsom snurren, prikken eller følelsesløshed,

migræne,

nerverodskompression (inklusive smerter i den nederste del af ryggen og bensmerter),

synsforstyrrelser,

betændelse i øjet,

betændelse i øjenlåget og hævede øjne,

vertigo (fornemmelse af at snurre rundt),

fornemmelse af hurtige hjerteslag,

højt blodtryk,

rødmen,

blodansamling,

hoste,

astma,

kortåndethed,

blødning i tarmen,

sure opstød (fordøjelsesbesvær, oppustethed, halsbrand),

syrereflukssygdom,

Sjøgrens syndrom (inklusive tørre øjne og tør mund),

kløe,

kløende udslæt,

blå mærker,

inflammation i huden (såsom eksem),

fingernegle og tånegle knækker,

øget svedtendens,

hårtab,

nye udbrud eller forværring af psoriasis,

muskelspasmer,

blod i urinen,

nyreproblemer,

brystsmerter,

ødem,

feber,

nedsat antal blodplader med forøget risiko for blødning eller blå mærker,

forringet sårheling.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 100 personer):

opportunistiske infektioner (som inkluderere tuberkulose og andre infektioner, som forekommer,

når modstandskraften mod sygdom er nedsat),

neurologiske infektioner (inklusive viral meningitis),

øjeninfektioner,

bakterieinfektioner,

irritation og infektion i tyktarmen (diverticulitis),

kræft,

kræft, der rammer lymfesystemet,

modermærkekræft,

sygdomme i immunsystemet som kan påvirke lungerne, huden og lymfeknuderne (viser sig oftest

som sarkoidose),

vaskulitis (betændelse i blodkar),

rysten,

neuropati,

slagtilfælde,

dobbeltsyn,

høretab, summen for ørerne,

fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag såsom oversprungne slag,

hjerteproblemer, som kan forårsage kortåndethed og hævede ankler,

hjertetilfælde,

sæklignende udposning på væggen af en større pulsåre (aneurisme), betændelse og blodprop i en

blodåre, tilstopning af et blodkar,

lungesygdom som forårsager kortåndethed (inklusive inflammation/vævsirritation),

blodprop i lungerne (lungeemboli),

unormal ophobning af væske mellem lungehinderne (pleuraeffusion),

inflammation i bugspytkirtlen, som kan give alvorlige smerter i maven og ryggen,

synkebesvær,

hævelse i ansigtet,

inflammation i galdeblæren, galdesten,

fedtholdig lever,

nattesved,

unormale muskelssvigt,

systemisk lupus erythematosus (indbefatter betændelse i huden, hjertet, lungerne, leddene og

andre organsystemer),

søvnafbrydelser,

impotens,

inflammationer.

Sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

leukæmi (kræft som påvirker blod og knoglemarv),

alvorlig allergisk reaktion med shock,

dissemineret sklerose,

nerveforstyrrelser (såsom inflammation (betændelse) i synsnerven og Guillain-Barré syndrom,

som kan forårsage muskelsvaghed, unormal følesans, prikken i arme og overkrop),

hjertestop,

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne),

perforering af tarmen,

hepatit,

genopblussen af hepatitis B,

autoimmun hepatit (leverbetændelse forårsaget af kroppens eget immunsystem),

inflammation/betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis),

Stevens-Johnsons syndrom (tidlige symptomer inkluderer utilpashed, feber, hovedpine og

udslæt),

ødem i ansigtet forbundet med allergiske reaktioner,

betændelseslignede hududslæt (erythema multiforme),

lupus-lignende syndrom.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

hepatosplenisk T-celle lymfom (en sjælden form for blodkræft, som ofte er dødelig),

Merkelcelle karcinom (en type hudkræft),

leversvigt,

forværring af en tilstand, som kaldes dermatomyositis (ses som hududslæt ledsaget af

muskelsvaghed).

Nogle bivirkninger, som er set med adalimumab har ikke symptomer og kan kun opdages ved

blodprøver. Disse inkluderer:

Meget almindelige bivirkninger

(kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer):

nedsat antal af hvide blodlegemer,

nedsat antal af røde blodlegemer,

forhøjede lipider i blodet,

forhøjede leverenzymer.

Almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

forhøjet antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader,

forhøjet urinsyre i blodet,

unormale blodmålinger af natrium,

lave blodmålinger af calcium,

lave blodmålinger af fosfat,

højt blodsukker,

høje blodmålinger af lactatdehydrogenase,

tilstedeværelse af autoantistoffer i blodet.

Sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

nedsat antal hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

leversvigt.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke SOLYMBIC efter den udløbsdato, der står på etiketten og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

En enkelt SOLYMBIC fyldt pen kan opbevares ved temperaturer op til 25 °C i en periode på højst

14 dage. Den fyldte pen skal være beskyttet mod lys, og kasseres, hvis den ikke er brugt inden for de

14 dage.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SOLYMBIC indeholder

Aktivt stof: adalimumab. Hver fyldt pen indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml opløsning.

Øvrige indholdsstoffer: iseddike, sucrose, polysorbat 80, natriumhydroxid og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

SOLYMBIC er en klar og farveløs til lysegul opløsning.

Hver pakning indeholder 1, 2, 4 eller 6 SureClick fyldte penne.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology Ireland UC

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Arianelaan 5

1200 Brussel

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220550

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Limited

United Kingdom

Tel: +44 (0)1223 420305

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial

i Finland

Puh/Tel: +358 (0)9 54900500

Kύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.dkma.dk.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Instruktioner til anvendelsen:

SOLYMBIC fyldt SureClick pen til engangsbrug

Til subkutan anvendelse

Guide til pennens dele

Inden brug

Efter brug

Blå startknap

Udløbsdato

Rude

Medicin

Gul hætte på

Udløbsdato

Gul rude (injektion

færdig)

Gul afskærmning

Gul hætte af

Vigtigt:

Kanylen er indeni

Vigtigt

Læs disse vigtige oplysninger, inden du bruger en SOLYMBIC fyldt pen:

Anvendelse af SOLYMBIC fyldte penne

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at give injektionen, medmindre du eller din plejer har fået

undervisning i det.

Brug

ikke

en fyldt pen, hvis den har været tabt på en hård flade. Dele af pennen kan være

ødelagt, også selvom du ikke kan se noget brud. Brug en ny SOLYMBIC fyldt pen.

Den fyldte pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi, der indeholder latex. Fortæl det til

din læge, hvis du er allergisk over for latex.

Trin 1: Forbered dig

A.

Tag én SOLYMBIC fyldt pen ud af pakningen.

Løft forsigtigt den fyldte pen lige ud af kassen.

Læg den originale pakning med eventuelle ubrugte penne i køleskabet igen.

For at injektionen skal være mere behagelig, kan du tage pennen ud og opbevare den ved

stuetemperatur

15 til 30

minutter inden injektionen.

Læg

ikke

pennen i køleskabet igen, når den først har opnået stuetemperatur.

Forsøg

ikke

at opvarme pennen ved hjælp af en varmekilde, for eksempel varmt vand eller

mikrobølgeovn.

Ryst

ikke

den fyldte pen.

ikke

den gule hætte af den fyldte pen endnu.

B.

Kontrollér den fyldte pen.

Gul hætte på

Rude

Medicin

Kontrollér, at medicinen i ruden er klar og farveløs til lysegul.

Brug

ikke

den fyldte pen, hvis:

Medicinen er grumset eller misfarvet eller indeholder flager eller partikler.

En eller flere dele ser ud til at være revnede eller ødelagte.

Den fyldte pen har været tabt på en hård flade.

Den gule hætte mangler eller sidder ikke ordentligt på.

Udløbsdatoen, der er trykt på etiketten, er passeret.

Brug i alle disse tilfælde en ny fyldt pen.

C.

Saml alle de materialer, du skal bruge til injektionen.

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Læg en ny, fyldt pen klar på en ren overflade med god belysning.

Du skal også bruge disse materialer, som ikke følger med i pakningen:

Alkoholvædede servietter

En tot vat eller en gazetampon

Plaster

Kanylebøtte

D.

Forbered og afrens injektionsstedet.

Mave

Lår

Du kan bruge:

Låret

Maven – bortset fra et område på 5 cm omkring navlen

Rens injektionsstedet med en alkoholvædet serviet. Lad huden tørre.

Rør

ikke

dette sted igen, før du giver injektionen.

Hvis du ønsker at bruge samme injektionssted, så sørg for, at det ikke er nøjagtigt samme sted

som ved sidste injektion.

Injicer

ikke

i områder, hvor huden er øm, rød eller hård eller har blå mærker. Undgå at

injicere i områder med ar eller strækmærker.

Hvis du har psoriasis, skal du undgå at injicere direkte ind i hævede, tykke, røde eller skællende

hudpletter eller hudskader.

Trin 2: Vær parat

E.

Træk den gule hætte lige af, når du er klar til at give injektionen.

Det er normalt, at man kan se en dråbe væske medicin i enden af kanylen eller den gule afskærmning.

Den gule hætte må

ikke

snos eller bøjes.

Sæt

ikke

den gule hætte på pennen igen.

ikke

den gule hætte af pennen, før du er klar til at give injektionen.

F.

Klem sammen om injektionsstedet, så der dannes et fast underlag.

Strækkemetoden

Stræk huden godt ud ved at bevæge tommeltotten og fingrene i modsat retning, så der bliver et område

på cirka

5

cm bredde.

ELLER

Klemmemetoden

Klem huden godt sammen mellem din tommeltot og fingre, så der dannes et cirka

5

cm bredt område.

Vigtigt:

Hold huden udstrakt eller klemt sammen, mens du injicerer.

Trin 3: Injicér

G.

Bliv ved med at strække eller klemme sammen.

Anbring

den fyldte pen på huden med en vinkel

på 45 til 90 grader, mens den gule hætte er taget af.

Vigtigt:

Rør ikke ved den blå startknap endnu.

H.

Tryk

den fyldte pen godt ned i huden, indtil den ikke bevæger sig længere.

Tryk ned

Vigtigt:

Du skal trykke pennen helt ned, men må ikke røre ved den blå startknap, før du er klar til

at injicere.

I.

Tryk

på den blå startknap, når du er klar til at injicere.

“Klik”

J.

Bliv ved med at

trykke

ned på huden. Injektionen tager cirka 10 sekunder.

~10 s

Ruden bliver gul, når

injektionen er færdig

Bemærk:

Når du har fjernet den fyldte pen fra huden, dækkes

kanylen automatisk.

Vigtigt:

Hvis ruden ikke er blevet gul, når du har fjernet den fyldte pen, eller hvis det ser ud til, at

medicinen stadig injiceres, betyder det, at du ikke har fået en hel dosis. Kontakt straks din læge.

Trin 4: Afslut

K.

Kassér den brugte pen og den gule hætte.

Læg den brugte pen i en kanylebøtte straks efter brug. Smid

ikke

pennen ud sammen med

husholdningsaffaldet.

Tal med din læge eller apotekspersonalet om korrekt bortskaffelse. Der kan være lokale

retningslinjer for bortskaffelse.

Den fyldte pen må

ikke

genbruges.

Den fyldte pen og kanylebøtten må

ikke

smides til genbrug eller kasseres sammen med

husholdningsaffaldet.

Vigtigt:

Opbevar altid kanylebøtten utilgængeligt for børn.

“Klik”

L.

Undersøg injektionsstedet.

Tryk en tot vat eller en gazetampon ned på injektionsstedet, hvis der er blod. Gnid

ikke

injektionsstedet. Sæt om nødvendigt et plaster på.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldte enkeltdosis injektionssprøjte indeholder 20 mg adalimumab i 0,4 ml (50 mg/ml) opløsning.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldte enkeltdosis injektionssprøjte indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml (50 mg/ml) opløsning.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldte enkeltdosis pen indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml (50 mg/ml) opløsning.

Adalimumab er et rekombinant humant monoklonalt antistof fremstillet ved ekspression i ovarieceller

fra kinesiske hamstre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Injektionsvæske, opløsning.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick)

Injektionsvæske, opløsning.

Klar og farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reumatoid artrit

SOLYMBIC i kombination med methotrexat er indiceret til:

behandling af moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit hos voksne patienter, hvor responsen på

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, herunder methotrexat, har været

utilstrækkelig.

behandling af alvorlig, aktiv og progressiv reumatoid artrit hos voksne patienter, som ikke

tidligere er blevet behandlet med methotrexat.

SOLYMBIC kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerans over for methotrexat eller hvis fortsat

behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig.

SOLYMBIC hæmmer udviklingen af leddestruktion bedømt ved måling med røntgen og forbedrer den

fysiske funktion, når det gives i kombination med methotrexat.

Juvenil idiopatisk artrit

Entesopatirelateret artrit

SOLYMBIC er indiceret til behandling af aktiv entesopatirelateret artrit hos patienter fra 6 år, som har

haft et utilstrækkeligt respons på, eller som er intolerante over for konventionel behandling (se pkt. 5.1).

Aksial spondyloartritis

Ankyloserende spondylitis (AS)

SOLYMBIC er indiceret til behandling af voksne med alvorlig aktiv ankyloserende spondylitis, som

ikke har responderet tilstrækkeligt på konventionel behandling.

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS

SOLYMBIC er indiceret til behandling af voksne med alvorlig aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på AS, men med objektive tegn på inflammation ved forhøjet CRP og/eller MRI, som

ikke har responderet tilstrækkeligt på eller er intolerante overfor NSAID.

Psoriasisartrit

SOLYMBIC er indiceret til behandling af aktiv og progressiv psoriasisartrit hos voksne patienter, hvor

responset på forudgående behandling med sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler har været

utilstrækkelig. SOLYMBIC reducerer den udviklingshastighed, hvormed de perifere led destrueres,

bedømt ved måling med røntgen hos patienter med polyartikulære, symmetriske undertyper af

sygdommen (se pkt. 5.1), og forbedrer den fysiske funktion.

Psoriasis

SOLYMBIC er indiceret til behandling af moderat til svær kronisk plaque-psoriasis hos voksne

patienter, hvor systemisk behandling er relevant.

Pædiatrisk plaque-psoriasis

SOLYMBIC er indiceret til behandling af svær kronisk plaque-psoriasis hos børn og unge fra 4 år, som

har haft et utilstrækkeligt respons på, eller som ikke er egnede til topikal behandling eller lysbehandling.

Hidrosadenitis suppurativa (HS)

SOLYMBIC er indiceret til behandling af aktiv moderat til svær hidrosadenitis suppurativa

(svedkirtelbetændelse) hos voksne patienter, hvor responset på konventionel systemisk HS-behandling

har været utilstrækkelig.

Crohns sygdom

SOLYMBIC er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom hos voksne patienter,

som på trods af et fuldt og adækvat behandlingsforløb med glukokortikoid og/eller immunsuppressivum

ikke har responderet tilfredsstillende, eller som er intolerante over for eller har kontraindikationer mod

sådanne behandlinger.

Pædiatrisk Crohns sygdom

SOLYMBIC er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom hos pædiatriske

patienter (fra 6 år), som har haft utilstrækkeligt respons på konventionel behandling inklusive primær

ernæringsbehandling, kortikosteroidbehandling og immunmodulerende behandling, eller som er

intolerante over for eller har kontraindikationer mod sådanne behandlinger.

Colitis ulcerosa

SOLYMBIC er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv colitis ulcerosa hos voksne, som ikke

har responderet tilfredsstillende på konventionel behandling inklusive glukokortikoider og 6-

mercaptopurin (6-MP) eller azathioprin (AZA), eller som er intolerante over for eller har

kontraindikationer mod sådanne behandlinger.

Uveitis

SOLYMBIC er indiceret til behandling af voksne med non-infektiøs intermediær, posterior og pan-

uveitis, som har haft utilstrækkeligt respons på kortikosteroider, som har behov for

kortikosteroidbesparende behandling, eller som ikke er egnet til behandling med kortikosteroider.

4.2

Dosering og administration

Behandling med SOLYMBIC bør initieres og superviseres af speciallæger med erfaring i

diagnosticering og behandling af de sygdomme, som SOLYMBIC er indiceret til. Før initiering af

behandling med SOLYMBIC rådes øjenlæger til at rådføre sig med en passende specialist (se pkt. 4.4).

Patienter i SOLYMBIC-behandling bør få udleveret et særligt patientkort.

Efter passende oplæring i injektionsteknik kan patienter selv injicere SOLYMBIC, såfremt lægen finder

det hensigtsmæssigt, og med nødvendig lægelig opfølgning.

Under behandling med SOLYMBIC, bør andre samtidige behandlinger (f.eks., kortikosteroider og/eller

immunmodulerende midler) optimeres.

Dosering

Reumatoid artrit

Den anbefalede dosis af SOLYMBIC til voksne patienter med reumatoid artrit er 40 mg adalimumab

givet som enkeltdosis ved subkutan injektion hver anden uge. Der fortsættes med methotrexat under

behandling med SOLYMBIC.

Der kan fortsættes med glukokortikoider, salicylater, non-steroide antiinflammatoriske eller analgetiske

lægemidler under behandling med SOLYMBIC. Se pkt. 4.4 og 5.1 vedrørende kombination med andre

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler end methotrexat.

Ved behandling med SOLYMBIC alene kan det være en fordel for visse patienter, der oplever faldende

respons, at øge dosis til 40 mg adalimumab hver uge.

Tilgængelige data vedrørende adalimumab tyder på, at klinisk respons sædvanligvis opnås inden for

12 uger. Fortsat behandling bør overvejes nøje, hvis patienten ikke har responderet inden for denne

tidsperiode.

Behandlingsafbrydelse

Det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen, for eksempel før operation, eller hvis der

forekommer alvorlige infektioner.

Genopstart af SOLYMBIC efter doseringsindstilling i 70 dage eller længere bør resultere i et klinisk

respons i samme størrelsesorden og med samme sikkerhedsprofil som før behandlingsafbrydelsen.

Ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS og psoriasisartrit

Den anbefalede dosis af SOLYMBIC til patienter med ankyloserende spondylitis, aksial

spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg adalimumab

givet som enkeltdosis subkutan injektion hver anden uge.

For alle ovenstående indikationer tyder tilgængelige data på, at klinisk respons sædvanligvis opnås

inden for 12 uger. Fortsat behandling bør overvejes nøje, hvis patienten ikke har responderet inden for

denne tidsperiode.

Psoriasis

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til voksne patienter er en startdosis på 80 mg subkutant, efterfulgt af

40 mg subkutant hver anden uge med start en uge efter den første dosis.

Behandling ud over 16 uger skal nøje overvejes hos patienter, som ikke responderer inden for denne

tidsperiode.

Patienter med utilstrækkeligt respons efter 16 ugers behandling eller mere kan have fordel af en stigning

i doseringshyppighed til 40 mg hver uge. Fordele og risici ved fortsat ugentlig behandling skal

overvejes nøje hos patienter med utilstrækkeligt respons efter øget doseringshyppighed (se pkt. 5.1).

Hvis der opnås tilstrækkeligt respons med en øget doseringshyppighed, kan dosis efterfølgende

reduceres til 40 mg hver anden uge.

Hidrosadenitis suppurativa

Det anbefalede SOLYMBIC dosisregime til voksne patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS) er

160 mg på dag 1 (givet som fire injektioner af 40 mg på en dag eller som to injektioner af 40 mg pr. dag

i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg to uger senere på dag 15 (givet som to injektioner af

40 mg på en dag). To uger senere (Dag 29) fortsættes med en dosis på 40 mg hver uge. Hvis det er

nødvendigt, kan behandling med antibiotika fortsættes under SOLYMBIC-behandlingen. Det anbefales,

at patienten vasker sine HS-læsioner dagligt med topikal antiseptisk vask under SOLYMBIC-

behandlingen.

Behandling ud over 12 uger skal nøje genovervejes hos patienter, som ikke responderer inden for denne

tidsperiode.

Hvis det bliver nødvendigt at afbryde behandlingen, kan der startes op igen med SOLYMBIC 40 mg

hver uge (se pkt. 5.1).

Benefit/risk-forholdet ved fortsat langtidsbehandling bør løbende evalueres (se pkt. 5.1).

Crohns sygdom

Det anbefalede SOLYMBIC induktions-dosis-regime til voksne patienter med moderat til svær aktiv

Crohns sygdom er 80 mg i uge 0 efterfulgt af 40 mg i uge 2. I tilfælde, hvor der er brug for et hurtigere

respons af behandlingen, kan regimet 160 mg i uge 0 (dosis kan administreres som fire injektioner på en

dag eller som to injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), 80 mg i uge 2, anvendes med

erkendelse af, at risikoen for bivirkninger er højere under induktionen.

Efter induktionsbehandling, er den anbefalede dosis 40 mg hver anden uge via subkutan injektion.

Alternativt, kan SOLYMBIC gen-administreres, hvis patienten er stoppet behandling med SOLYMBIC,

og tegn og symptomer på sygdommen kommer igen. Der er begrænset erfaring med gentagen

administration efter mere end 8 uger efter den foregående dosis.

Under vedligeholdelsesbehandling kan kortikosteroider nedtrappes i overenstemmelse med

retningslinier for klinisk praksis.

Nogle patienter, som oplever, at deres respons bliver dårligere, kan have fordel af hyppigere dosering

med 40 mg SOLYMBIC hver uge.

Nogle patienter, som ikke har responderet ved uge 4, kan have fordel af fortsat

vedligeholdelsesbehandling i 12 uger. Fortsat behandling bør nøje overvejes hos patienter, der ikke

responderer inden for denne tidsperiode.

Colitis ulcerosa

Det anbefalede SOLYMBIC dosis-induktionsregime til voksne patienter med moderat til svær colitis

ulcerosa er 160 mg i uge 0 (dosis kan administreres som fire injektioner på en dag eller som to

injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage) og 80 mg i uge 2. Efter induktionsbehandlingen er

den anbefalede dosis 40 mg subkutant hver anden uge.

Under vedligeholdelsesbehandling kan glukokortikoider nedtrappes i overenstemmelse med kliniske

retningslinjer.

Nogle patienter, som oplever, at deres respons bliver dårligere, kan have fordel hyppigere dosering med

40 mg SOLYMBIC hver uge.

Klinisk respons opnås normalt inden for 2-8 ugers behandling. Fortsat behandling med SOLYMBIC

anbefales ikke til patienter, der ikke responderer inden for denne tidsperiode.

Uveitis

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til voksne patienter med uveitis er en startdosis på 80 mg efterfulgt

af 40 mg hveranden uge med start en uge efter den første dosis. Der er begrænset erfaring med initiering

af behandling med

adalimumab

alene. Behandling med SOLYMBIC kan initieres i kombination med

kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse

med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af

SOLYMBIC-behandling.

Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af benefit/risk (se pkt 5.1).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Adalimumab er ikke undersøgt hos disse patientpopulationer. Dosisanbefaling kan ikke gives.

Pædiatrisk population

SOLYMBIC fås kun som en 20 mg eller 40 mg fyldt injektionssprøjte og en 40 mg fyldt pen. Det er

ikke muligt at administrere SOLYMBIC til pædiatriske patienter, som skal have mindre end en fuld

dosis på 20 mg eller 40 mg. Hvis der er behov for en anden dosis, bør der bruges andre adalimumab-

produkter, som giver mulighed for dette.

Entesopati-relateret artrit

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis til patienter på 6 år og derover med entesopati-relateret artrit er

24 mg/m

legemsoverfladeareal op til en enkeltdosis på maksimalt 40 mg adalimumab, administreret

hver anden uge som subkutan injektion. Injektionsvolumenen beregnes på baggrund af patientens højde

og legemsvægt (tabel 1).

Anvendelse af adalimumab til patienter under 6 år med entesopati-relateret artrit er ikke undersøgt.

Tabel 1. SOLYMBIC-dosis i milligram (mg) efter patientens højde og vægt for entesopatirelateret

artrit

Højde

(cm)

Total legemsvægt (kg)

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

180

Den maksimale enkeltdosis er 40 mg (0,8 ml)

Ikke relevant, SOLYMBIC fås kun som 20 mg og 40 mg fyldt injektionssprøjte og som 40 mg fyldt pen

Pædiatrisk plaque-psoriasis

Den anbefalede SOLYMBIC-dosis er 0,8 mg pr. kg legemsvægt (op til maksimalt 40 mg pr dosis) som

subkutan injektion administreret ugentlig de første to doser og derefter hver anden uge. Behandling ud

over 16 uger bør overvejes nøje, hvis patienten ikke responderer inden for denne periode.

Hvis genbehandling med SOLYMBIC er indiceret, bør ovenstående vejledning for dosering og

behandligsvarighed følges.

Adalimumabs sikkerhed hos pædiatriske patienter med plaque-psoriasis blev vurderet i gennemsnitligt

13 måneder.

Det er ikke muligt at dosere dette produkt til patienter over 4 år, der vejer under 23 kg eller mellem 29 og

46 kg. Det er ikke relevant at bruge adalimumab til patienter under 4 år på denne indikation.

Den administrerede dosis beregnes på baggrund af patientens vægt (tabel 2).

Tabel 2. SOLYMBIC-dosis i milligram (mg) efter vægt for patienter med pædiatrisk psoriasis

Legemsvægt (kg)

Dosis

13–16

17–22

23–28

20 mg

29–34

35–40

41–46

40 mg

Ikke relevant, SOLYMBIC fås kun som 20 mg og 40 mg fyldt injektionssprøjte og som 40 mg fyldt pen.

Crohns sygdom hos børn

Crohns sygdom hos børn < 40 kg:

Det anbefalede SOLYMBIC-induktionsregime til pædiatriske patienter med svær Crohns sygdom er

40 mg i uge 0 efterfulgt af 20 mg i uge 2. Hvis der er brug for et hurtigere behandlingsrespons, kan

regimet 80 mg i uge 0 (dosis kan administreres som to injektioner samme dag) og 40 mg i uge 2

anvendes med opmærksomheden rettet mod, at risikoen for bivirkninger kan være øget med den højere

induktionsdosering.

Efter induktionsbehandling er den anbefalede dosis 20 mg hver anden uge som subkutan injektion.

Nogle patienter, som oplever utilstrækkeligt respons, kan have fordel af hyppigere dosering med 20 mg

SOLYMBIC hver uge.

Crohns sygdom hos børn ≥ 40 kg:

Det anbefalede SOLYMBIC-induktionsregime til pædiatriske patienter med svær Crohns sygdom er

80 mg i uge 0 efterfulgt af 40 mg i uge 2. Hvis der er brug for et hurtigere behandlingsrespons, kan

regimet 160 mg i uge 0 (dosis kan administreres som fire injektioner samme dag eller som to injektioner

pr. dag i to på hinanden følgende dage) og 80 mg i uge 2 anvendes med opmærksomheden rettet mod, at

risikoen for bivirkninger kan være øget med den højere induktionsdosering.

Efter induktionsbehandling er den anbefalede dosis 40 mg hver anden uge som subkutan injektion.

Nogle patienter, som oplever utilstrækkeligt respons, kan have fordel af hyppigere dosering med 40 mg

SOLYMBIC hver uge.

Fortsat behandling skal overvejes nøje hos patienter, som ikke responderer inden for 12 uger.

Det er ikke relevant at bruge adalimumab til børn under 6 år i denne indikation.

Pædiatrisk hidrosadenitis suppurativa

Adalimumabs sikkerhed og virkning ved hidrosadenitis suppurativa hos børn i alderen 12-17 år er

endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Det er ikke relevant at bruge adalimumab hos børn under

12 år i denne indikation.

Pædiatrisk colitis ulcerosa

Adalimumabs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 4-17 år er endnu ikke fastlagt. Der foreligger

ingen data. Det er ikke relevant at bruge adalimumab hos børn i alderen <4 år i denne indikation

Psoriasisartrit og aksial spondyloartritis inklusive ankyloserende spondylitis

Det er ikke relevant at bruge adalimumab til den pædiatriske population i indikationerne ankyloserende

spondylitis og psoriasisartrit.

Pædiatrisk uveitis

Adalimumabs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 2-17 år er ikke fastlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

SOLYMBIC administeres ved subkutan injektion. Fuld instruktion vedrørende brug findes i

indlægssedlen.

En 40 mg pen og en 20 mg eller 40 mg fyldt injektionssprøjte er tilgængelig til administration af en fuld

dosis på 20 mg eller 40 mg.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for den aktive substans eller over for ét eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Aktiv tuberkulose eller andre alvorlige infektioner, såsom sepsis og opportunistiske infektioner (se

pkt. 4.4).

Moderat til alvorlig hjerteinsufficiens (NYHA, klasse III/IV) (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

For at forbedre sporbarheden af biologiske præparater skal handelsnavnet og batchnummeret for det

administrerede præparat registreres tydeligt.

Infektioner

Patienter, som tager TNF-antagonister, er mere modtagelige for alvorlige infektioner. Nedsat

lungefunktion kan øge risikoen for udvikling af infektioner. Patienter skal derfor monitoreres nøje for

infektioner, herunder tuberkulose, før, under og efter behandling med SOLYMBIC. Da udskillelsen af

adalimumab kan vare op til fire måneder, bør monitoreringen fortsættes i hele denne periode.

Behandling med SOLYMBIC bør ikke initieres hos patienter med aktive infektioner, herunder kroniske

eller lokaliserede infektioner, før infektionerne er under kontrol. Hos patienter, som har været

eksponeret for tuberkulose, og patienter, som har rejst i områder med høj risiko for tuberkulose eller

endemisk mykose, såsom histoplasmose, kokcidioidomykose eller blastomykose, skal risiko og fordele

ved behandling med SOLYMBIC overvejes, inden behandlingen iværksættes (se

Opportunistiske

infektioner

Patienter, der udvikler en ny infektion under behandling med SOLYMBIC, bør monitoreres nøje og

gennemgå en fuldstænding diagnostisk evaluering. Administration af SOLYMBIC bør ophøre, hvis en

patient udvikler en ny alvorlig infektion eller sepsis, og passende antimikrobiel eller antimykotisk

behandling iværksættes, indtil infektionen er under kontrol. Læger bør være forsigtige, når de overvejer

brug af SOLYMBIC til patienter med anamnese af tilbagevendende infektioner eller med øvrige

sygdomstilstande, som kan prædisponere patienterne for infektioner, inklusive samtidig anvendelse af

immunsuppressive lægemidler.

Alvorlige infektioner

Alvorlige infektioner, inklusive sepsis, forårsaget af bakterier, mykobakterier, invasive svampe,

parasittereller virus eller andre opportunistiske infektioner såsom listeriose, legionellose og

pneumocystis er blevet rapporteret hos patienter, som fik adalimumab.

I kliniske studier er der set andre alvorlige infektioner inklusive pneumoni, pyelonefritis, septisk artrit

og sepsis. Der er rapporteret om indlæggelse eller letale udfald associeret med infektioner.

Tuberkulose

Tuberkulose, herunder reaktivering og nye tilfælde af tuberkulose er rapporteret hos patienter, der fik

adalimumab. Rapporterne indeholder tilfælde af lungetuberkulose og ekstra-pulmonal (f.eks.

dissemineret) tuberkulose.

Før behandling med SOLYMBIC påbegyndes, skal alle patienter undersøges for både aktiv og inaktiv

(latent) tuberkulose. Denne undersøgelse bør omfatte patientens detaljerede sygdomshistorie med

tuberkuloseanamnese eller eventuel tidligere eksponering for personer med aktiv tuberkulose samt

tidligere og/eller aktuel immunsuppressiv behandling. Passende screeningsundersøgelser (dvs.

tuberkulinhudtest og røntgen af thorax) bør foretages hos alle patienter (i henhold til lokale

anbefalinger). Det anbefales, at disse undersøgelser og resultaterne heraf registreres på patientkortet.

Den ordinerende læge bør være opmærksom på risikoen for falsk negative resultater af

tuberkulinhudtest, særligt hos patienter, der er alvorligt syge eller immunkompromitterede.

Hvis der diagnosticeres aktiv tuberkulose, må SOLYMBIC-terapi ikke påbegyndes (se pkt. 4.3).

I alle disse situationer beskrevet nedenfor skal balancen mellem fordele/ulemper ved behandling tages

meget nøje i betragtning.

Hvis der er mistanke om latent tuberkulose, bør en læge med ekspertise i behandling af tuberkulose

konsulteres.

Hvis der diagnosticeres ‘latent’ tuberkulose, skal profylaktisk behandling mod tuberkulose påbegyndes i

overensstemmelse med lokale anbefalinger, inden behandling med SOLYMBIC startes.

Inden start af behandling med SOLYMBIC skal profylaktisk behandling mod tuberkulose også

overvejes hos patienter med adskillige eller signifikante risikofaktorer for tuberkulose på trods af en

negative test for tuberkulose samt hos patienter

,

der tidligere har haft latent eller aktiv tuberkulose, hvor

det ikke har kunnet bekræftes, at behandlingen har været tilstrækkelig.

På trods af profylaktisk behandling mod tuberkulose er der forekommet tilfælde af reaktivering af

tuberkulose hos patienter i behandling med adalimumab. Hos nogle patienter, som er behandlet

tilfredsstillende for aktiv tuberkulose, er aktiv tuberkulose reaktiveret, mens de har været i behandling

med adalimumab.

Patienter bør instrueres i at søge læge, hvis der opstår sygdomstegn/symptomer, der tyder på

tuberkulose (f.eks. vedvarende hoste, tæring/vægttab, lav feber, apati) under eller efter behandling med

SOLYMBIC.

Andre opportunistiske infektioner

Opportunistiske infektioner, inklusive invasive fungicide infektioner, er observeret hos patienter, som

modtog adalimumab. Disse infektioner er ikke konsekvent blevet erkendt hos patienter, som tager

TNF-antagonister, hvorved iværksættelse af passende behandling er blevet forsinket, hvilket

sommetider har resulteret i letale udfald.

For patienter, som udvikler tegn og symptomer såsom feber, utilpashed, vægttab, svedeture, hoste,

dyspnø, og/eller pulmonale infiltrater eller anden alvorlig systemisk sygdom med eller uden samtidig

shock, bør en invasiv svampeinfektion mistænkes, og administration af SOLYMBIC skal omgående

afbrydes. Diagnosticering og empirisk antimykotisk behandling af disse patienter bør tages i samråd

med en læge med ekspertise i behandling af invasive svampeinfektioner.

Hepatitis B-reaktivering

Der er forekommet reaktivering af hepatitis B hos kroniske bærere af denne virus, som fik en

TNF-antagonist herunder adalimumab (dvs. overflade-antigen-positive-patienter). Nogle tilfælde havde

et letalt udfald. Patienter bør testes for HBV-infektion inden behandling med SOLYMBIC.

Konsultation hos en læge med erfaring i behandling af hepatitis B anbefales til patienter, der testes

positive for hepatitis B- infektion.

Bærere af HBV, som kræver behandling med SOLYMBIC, bør overvåges tæt for tegn og symptomer på

aktiv HBV-infektion gennem behandlingen og i adskillige måneder efter afslutningen af behandlingen.

Der foreligger ikke tilstrækkelige data fra anti-viral behandling i kombination med TNF-antagonister for

at forebygge HBV-reaktivering hos patienter, som er bærere af. Hos patienter, der udvikler reaktivering

af HBV, bør SOLYMBIC seponeres og effektiv anti-viral behandling med passende understøttende

behandling initieres.

Neurologiske tilfælde

TNF-antagonister, herunder adalimumab, er i sjældne tilfælde blevet forbundet med nyt udbrud eller

forværring af kliniske symptomer og/eller radiografiske tegn på demyeliniserende sygdom i

centralnervesystemet herunder dissemineret sklerose og optisk neurit og perifer demyeliniserende

sygdom, inklusive Guillain-Barré syndrom. Lægen bør udvise forsigtighed, når behandling med

SOLYMBIC overvejes til patienter med allerede eksisterende eller nyligt opståede demyeliniserende

sygdomme i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem, og seponering af SOLYMBIC skal

overvejes, hvis nogle af disse sygdomme forværres. Der er en kendt sammenhæng mellem intermediær

uveitis og demyeliniserende sygdomme i centralnervesystemet. Før initiering af SOLYMBIC og

regelmæssigt under behandlingen bør der foretages en neurologisk udredning for at vurdere allerede

eksisterende eller udvikling af demyeliniserende sygdomme hos patienter med non-infektiøs

intermediær uveitis.

Allergiske reaktioner

Alvorlige allergiske reaktioner relateret til adalimumab var meget sjældne i de kliniske studier. Ikke-

alvorlige allergiske reaktioner relateret til adalimumab var ikke almindelige i de kliniskestudier. Der er

modtaget rapporter om alvorlige allergiske reaktioner, inklusive anafylaksi, efter administration af

adalimumab. Hvis der opstår en anafylaktisk reaktion eller andre alvorlige allergiske reaktioner, bør

behandling med SOLYMBIC straks ophøre og egnet behandling påbegyndes.

Tørt naturgummi

Den fyldte injektionssprøjtes og pennens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af

latex), som kan medføre allergiske reaktioner.

Immunsuppression

I et studie, hvor 64 patienter med reumatoid artrit blev behandlet med adalimumab, var der ingen tegn

på nedsat forsinket hypersensitivitet, nedsatte immunglobulinniveauer eller forandring i antallet af

effektor T-, B-, NK-celler, monocytter/makrofager og neutrofiler.

Maligniteter og lymfoproliferative sygdomme

I de kontrollerede dele af de kliniske adalimumab-studier med TNF-antagonister, blev der observeret

flere tilfælde af maligniteter inklusive lymfomer hos de patienter, som fik TNF-antagonister,

sammenlignet med kontrolpatienterne. Forekomsten var imidlertid sjælden. Post marketing er der

rapporteret om tilfælde af leukæmi hos patienter, som blev behandlet med en TNF-antagonist. Der er en

forøget baggrundsrisiko for lymfomer og leukæmi hos reumatoid artrit patienter med længerevarende,

højaktiv, inflammatorisk sygdom, hvilketkomplicerer risikoestimeringen. Med den nuværende viden kan

det ikke udelukkes, at der er en mulig risiko for udvikling af lymfomer, leukæmi og andre maligniteter

hos patienter, der behandles med TNF-antagonister.

Der er rapporteret om maligne lidelser, i visse tilfælde letale, hos børn, unge og unge voksne (op til

22 år), som blev behandlet med TNF-antagonister (initiering af behandling før

18-års alderen),

inklusive adalimumab post marketing. Cirka halvdelen af tilfældene var lymfomer. De øvrige tilfælde

repræsenterede en række forskellige maligniteter og inkluderede sjældne maligniteter, som normalt

forbindes med immunsuppression. En risiko for udvikling af maligniteter hos børn og unge behandlet

med TNF-antagonister kan ikke udelukkes.

Sjældne post-marketing tilfælde af hepatosplenisk T-celle lymfom er blevet identificeret hos patienter,

der blev behandlet med adalimumab. Denne sjældne type af T-celle lymfom har et meget aggressivt

sygdomsforløb og er sædvanligvis letal. Nogle af disse hepatosplenisk T-celle lymfomer med

adalimumab er forekommet hos unge voksne patienter i samtidig behandling med azathioprin eller

6-mercaptopurin for inflammatorisk tarmsygdom. Den potentielle risiko ved kombination af azathioprin

eller 6-mercaptopurin med SOLYMBIC bør nøje overvejes. En risiko for udvikling af hepatosplenisk T-

celle lymfom hos patienter, der bliver behandlet med SOLYMBIC, kan ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Der er ikke gennemført nogen studier med patienter, der tidligere har haft maligniteter, hos hvem

behandling med adalimumab er fortsat med efterfølgende udvikling af maligniteter. Der bør derfor

udvises ekstra forsigtighed, hvis behandling med SOLYMBIC overvejes til sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

Alle patienter og specielt patienter, som tidligere har fået omfattende immunsuppresiv behandling, og

psoriasis-patienter, der tidligere har været behandlet med PUVA, skal undersøges for ikke-melanom

hudkræft inden og under behandling med SOLYMBIC. Der er endvidere rapporteret melanom og

Merkelcelle karcinom hos patienter i behandling med TNF-antagonister inklusive adalimumab

(se pkt. 4.8).

I et eksplorativt klinisk studie, hvor anvendelsen af et andet TNF-antagonist infliximab blev undersøgt

hos patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), blev der rapporteret om

flere maligniteter, primært i lunger eller hoved og hals, hos infliximab-behandlede patienter end hos

kontrol-patienter. Alle patienterne havde en fortid med massiv rygning. Der bør derfor udvises

forsigtighed, når der anvendes TNF-antagonister til KOL-patienter og til patienter med en forøget risiko

for malignitet på grund af massiv rygning.

Med de nuværende data vides det ikke, om behandling med adalimumab påvirker risikoen for udvikling

af dysplasi eller coloncancer. Alle patienter med colitis ulcerosa, som har en øget risiko for dysplasi

eller colonkarcinom (for eksempel patienter med langvarig colitis ulcerosa eller primær skleroserende

kolangit), eller patienter, som tidligere har haft dysplasi eller colonkarcinom, bør screenes for dysplasi

med regelmæssige intervaller før behandlingen og gennem hele sygdomsforløbet. Denne vurdering bør

omfatte koloskopi og biopsier i henhold til lokale anbefalinger.

Hæmatologiske reaktioner

Sjældne tilfælde af pancytopeni herunder aplastisk anæmi er rapporteret efter behandling med

TNF-antagonister. Hæmatologiske bivirkninger herunder klinisk signifikant cytopeni (f.eks.

trombocytopeni, leukopeni) er rapporteret efter behandling med adalimumab. Alle patienter bør rådes til

at søge læge omgående, hvis de under behandling med SOLYMBIC, udvikler tegn og symptomer på

bloddyskrasi (f.eks. vedvarende feber, blå mærker, blødning, bleghed). Hos patienter med bekræftede

signifikante hæmatologiske abnormiteter bør det overvejes at afbryde behandlingen med SOLYMBIC.

Vaccinationer

Der blev observeret et lignede antistof respons på den 23-valente standard pneumokok-vaccine og den

trivalente influenza virus vaccine i et studie med 226 voksne individer med reumatoid artrit, som blev

behandlet med adalimumab eller placebo. Der er ingen tilgængelige data vedrørende den sekundære

overførsel af infektion med levende vacciner hos patienter, der modtager adalimumab.

Før behandling med SOLYMBIC påbegyndes, anbefales det, hvis det er muligt, at bringe pædiatriske

patienter ajour med alle immuniseringer i overenstemmelse med gældende immuniseringsvejledninger.

Patienter i SOLYMBIC-behandling kan modtage samtidige vaccinationer, undtagen med levende

vacciner. Administration af levende vacciner til spædbørn, som har været eksponeret for SOLYMBIC

in

utero

, anbefales ikke i 5 måneder efter moderens sidste SOLYMBIC-injektion under graviditeten.

Hjerteinsufficiens

I et klinisk studie med en anden TNF-antagonist er der observeret forværring af hjerteinsufficiens og

forøget mortalitet som følge af hjerteinsufficiens. Tilfælde af forværret hjerteinsufficiens er også

rapporteret for patienter i behandling med adalimumab. SOLYMBIC bør anvendes med forsigtighed til

patienter med let hjerteinsufficiens (NYHA, klasse I/II). SOLYMBIC kontraindikeres ved moderat til

alvorlig hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3). Behandling med SOLYMBIC skal ophøre hos patienter, som

udvikler nye eller får forværrede symptomer på hjerteinsufficiens.

Autoimmune processer

Behandling med SOLYMBIC kan medføre dannelse af autoimmune antistoffer. Det vides ikke, hvilken

virkning langtidsbehandling med SOLYMBIC har på udviklingen af autoimmune sygdomme. Hvis en

patient efter behandling med SOLYMBIC udvikler symptomer, der tyder på et lupus-lignende syndrom,

og er positiv for antistoffer mod dobbelt-strenget DNA, bør der ikke gives yderligere behandling med

SOLYMBIC (se pkt. 4.8).

Samtidig administration af biologiske DMARDs eller TNF-antagonister

I kliniske studier er der observeret alvorlige infektioner i forbindelse med samtidig administration af

anakinra og en anden TNF-antagonist, etanercept, uden yderligere klinisk virkning end ved anvendelse

af etanercept alene. På grund af typen af bivirkningerne observeret ved kombinationen af etanercept og

anakinra er der risiko for lignende toksicitet ved kombination af anakinra og andre TNF-antagonister.

Samtidig administration af SOLYMBIC og anakinra anbefales derfor ikke. (Se pkt. 4.5).

Samtidig administration af SOLYMBIC og andre biologiske DMARDs (f.eks, anakinra og abatacept)

eller andre TNF-antagonister anbefales ikke på grund af en øget risiko for infektioner, herunder

alvorlige infektioner og andre potentielle farmakologiske interaktioner (se pkt. 4.5).

Kirurgi

Der er begrænset erfaring med sikkerhed efter kirurgiske indgreb hos patienter i behandling med

adalimumab. Den lange halveringstid for adalimumab bør tages med i overvejelserne, når der

planlægges kirurgisk indgreb. En patient, som har behov for et kirurgisk indgreb under behandling med

SOLYMBIC, bør monitoreres tæt for infektioner, og der skal tages passende forholdsregler. Der er

begrænset erfaring med sikkerhed for patienter, som får artroplastik under behandling med adalimumab.

Tyndtarms-obstruktion

Manglende respons på behandling for Crohns sygdom kan være tegn på tilstedeværelse af en fikseret

fibrotisk striktur, som kan kræve kirurgisk behandling. Foreliggende data tyder ikke på, at adalimumab

forværrer eller forårsager forsnævringer.

Ældre patienter

Hyppigheden af alvorlige infektioner var højere hos adalimumab-behandlede patienter over 65 år

(3,7 %) end hos patienter under 65 år (1,5 %). Nogle af disse tilfælde havde letalt udfald. Der bør

udvises særlig opmærksomhed på risiko for infektioner ved behandling af ældre patienter.

Pædiatrisk population

Se vaccinationer ovenfor.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Adalimumab er blevet undersøgt hos patienter med reumatoid artrit, polyartikulær juvenil idiopatisk

artrit og psoriasisartrit, der udelukkende blev behandlet med adalimumab, og hos patienter, der også

samtidigt tog methotrexat. Antistofdannelsen var lavere ved adalimumab i kombination med

methotrexat i forhold til ved behandling med adalimumab alene. Administration af adalimumab uden

methotrexat øgede antistofdannelsen, clearance og reducerede effekten af adalimumab (se pkt. 5.1).

Kombination af SOLYMBIC og anakinra anbefales ikke (se pkt. 4.4 “Samtidig administration af

biologiske DMARDs eller TNF-antagonister”).

Kombination af SOLYMBIC og abatacept anbefales ikke (se pkt. 4.4 “Samtidig administration af

biologiske DMARDs eller TNF-antagonister”).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder, prævention til mænd og kvinder

Kvinder i den fertile alder anbefales kraftigt at anvende passende prævention for at forebygge graviditet

og fortsætte med at anvende prævention i mindst fem måneder efter den sidste SOLYMBIC-behandling.

Graviditet

Der foreligger begrænsede kliniske data om eksponering for adalimumab under graviditet.

I et toksicitetstudie, hvor man undersøgte udviklinger på aber, var der ingen tegn på maternel toksicitet,

embryotoksicitet eller teratogenicitet. Prækliniske data for adalimumab om postnatal toksicitet findes

ikke (se pkt. 5.3).

På grund af sin TNFα-hæmmende virkning kan adalimumab administreret under graviditet påvirke de

normale immunresponser hos nyfødte. Administration af SOLYMBIC kan ikke anbefales under

graviditet.

Adalimumab kan passerere placenta og findes i serum hos spædbørn født af kvinder behandlet med

adalimumab under graviditeten. Derfor kan disse spædbørn have en øget risiko for infektion.

Administration af levende vacciner til spædbørn, som har været eksponeret for adalimumab i utero,

anbefales ikke i 5 måneder efter moderens sidste adalimumab-injektion under graviditeten.

Amning

Det vides ikke, om adalimumab udskilles i humanmælk eller absorberes systemisk efter indgift.

Eftersom humane immunglobuliner udskilles i mælken, må kvinder dog ikke amme i mindst fem

måneder efter den sidste SOLYMBIC-behandling.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige prækliniske data vedrørende adalimumabs effekt på fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

SOLYMBIC kan have en mindre påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Vertigo og svækket syn kan forekomme efter administration af SOLYMBIC, se pkt 4.8.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Adalimumab blev undersøgt hos 9.506 patienter i pivotale kontrollerede og åbne studier i op til

60 måneder eller mere. Disse studier omfattede patienter med reumatoid artrit af kortere og længere

sygdomsvarighed, uvenil idiopatisk artrit (polyartikulær juvenil idiopatiske artrit og entesopatirelateret

artrit) og patienter med aksial spondyloartritis (ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis

uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis (AS)), psoriasisartrit, Crohns sygdom, colitis

ulcerosa, psoriasis, hidrosadenitis suppurativa og uveitis. De pivotale kontrollerede studier, som

omfattede 6.089 patienter, der fik adalimumab, og 3.801 patienter, der fik enten placebo eller aktiv

kontrol i den kontrollerede behandlingsperiode.

Andelen af patienter, som ophørte med behandling på grund af bivirkninger i løbet af den

dobbeltblindede, kontrollerede del af de pivotalestudier, udgjorde 5,9 % for patienter, der fik

adalimumab, og 5,4 % for kontrolbehandlede patienter.

De hyppigst rapporterede bivirkninger er infektioner (såsom nasopharyngitis, øvre luftvejsinfektioner

og sinuitis), reaktioner på injektionsstedet (erytem, kløe, blødning, smerter eller hævelse), hovedpine og

muskuloskeletale smerte.

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger for adalimumab. TNF-antagonister, så som SOLYMBIC

påvirker immunsystemet og brugen af dem kan påvirke kroppens forsvar mod infektion og cancer.

Ved brug af adalimumab er der også rapporteret om letale og livstruende infektioner (inklusive sepsis,

opportunistiske infektioner og tuberkulose), HBV-reaktivering og forskellige maligniteter (inklusive

leukæmi, lymfomer og hepatosplenisk T-celle-lymfom).

Der er også rapporteret om alvorlige hæmatologiske, neurologiske og autoimmune reaktioner. Disse

omfatter sjældne rapporter om pancytopeni, aplastisk anæmi, central og perifer

demyeliniseringsforstyrrelser samt rapporter om lupus, lupus-relaterede tilstande og Stevens-Johnson

syndrom.

Pædiatrisk population

Bivirkninger hos pædiatriske patientert

Generelt var bivirkningerne i hyppighed og type hos pædiatriske patienter tilsvarende dem, som blev set

hos voksne patienter.

Tabel over bivirkninger

Nedenstående liste over bivirkninger er baseret på erfaring fra kliniske studier og erfaring efter

markedsføring og er inddelt efter organklassesystem og hyppighed i tabel 3 nedenfor meget almindelig

(≥1/10); almindelig (≥1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥1/10.000 til

< 1/1.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed. Den højeste frekvens, der er set i

forbindelse med de forskellige indikationer er, anført. En stjerne (*) i systemorganklassekolonen

indikerer, at der findes yderligere information andre steder i pkt. 4.3, 4.4 eller 4.8.

Tabel 3. Bivirkninger

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme*

Meget almindelig

Luftvejsinfektioner (inklusive nedre og øvre

luftvejsinfektioner, pneumoni, sinuitis, pharyngitis,

nasopharyngitis og viral herpes- pneumoni)

Almindelig

Systemiske infektioner (inklusive sepsis,

candidiasis og influenza),

Intestinale infektioner (inklusive viral

gastroenteritis),

Hud- og bløddelssinfektioner (inklusive

paronychia, cellulitis, impetigo, nekrotiserende

fasciitis og herpes zoster),

Øreinfektioner,

Orale infektioner (inklusive herpes simplex, oral

herpes og tandinfektioner),

Infektioner i reproduktionsvejene (inklusive

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

vulvovaginal svampeinfektion),

Urinvejsinfektioner (inklusive pylonephritis),

Svampeinfektioner,

Ledinfektioner

Ikke almindelig

Neurologiske infektioner (inklusive viral

meningitis),

Opportunistiske infektioner og tuberkulose

(inklusive kokcidioidomycose, histoplasmose og

mycobakterium avium complex-infektion),

Bakterielle infektioner,

Øjeninfektioner,

Diverticulitis

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer

(inkl.cyster og polypper)*

Almindelig

Hudkræft eksklusive melanom (inklusive basal

celle-karcinom og spinocellulært karcinom),

Benign neoplasmer

Ikke almindelig

Lymfom**,

Solide organ-neoplasmer (inklusive brystkræft,

lungekræft og thyroideakræft),

Melanom**

Sjælden

Leukæmi

Ikke kendt

Hepatosplenisk T-celle-lymfom

Merkelcelle karcinom (neuroendokrint karcinom)

Blod og lymfesystem*

Meget almindelig

Leukopeni (inklusive neutropeni og

agranulocytose),

Anæmi

Almindelig

Leukocytose,

Trombocytopeni

Ikke almindelig

Idiopatisk trombocytopenisk purpura

Sjælden

Pancytopeni

Immunsystemet*

Almindelig

Hypersensitivitet,

Allergier (inklusive sæsonbestemt allergi)

Ikke almindelig

Sarkoidose

Vasculitis

Sjælden

Anafylaksi

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Forhøjede niveauer af lipider

Almindelig

Hypokaliæmi,

Forhøjet urinsyre,

Unormal blod-natrium,

Hypokalcæmi,

Hyperglykæmi,

Hypofosfatæmi,

Dehydrering

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Humørsvingninger (inklusive depression),

Angst,

Insomni

Nervesystemet*

Meget almindelig

Hovedpine

Almindelig

Paræstesi (inklusive hypæstesi),

Migræne,

Nerverodskompression

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Ikke almindelig

Cerebrovaskulært attak

Tremor,

Neuropati

Sjælden

Multipel sklerose,

Demyeliniserende sygdomme (f.eks. opticus

neuritis, Guillain-Barré syndrom)

Øjne

Almindelig

Synsforstyrrelser,

Konjunktivitis,

Blepharitis,

Hævede øjne

Ikke almindelig

Diplopi

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Ikke almindelig

Døvhed,

Tinnitus

Hjerte*

Almindelig

Takykardi

Ikke almindelig

Myokardieinfarkt

Arytmi,

Kongestiv hjertesvigt

Sjælden

Hjertestop

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypertension,

Rødme,

Hæmatom

Ikke almindelig

Aorta-anurisme,

Vaskulær arteriel okklusion,

Tromboflebit

Luftveje, thorax og

mediastinum*

Almindelig

Astma,

Dyspnø,

Hoste

Ikke almindelig

Lungeemboli

Interstitiel lungesygdom,

Kronisk obstruktiv lungesygdom,

Pneumonitis,

Pleuraeffusion

Sjælden

Lungefibrose

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Abdominalsmerter,

Kvalme og opkastning

Almindelig

Gastrointestinal blødning,

Dyspepsi,

Gastroøsofageal refluks sygdom,

Sjøgrens syndrom

Ikke almindelig

Pankreatit,

Dysfagi,

Ansigtsødem

Sjælden

Intestinal perforation

Lever og galdeveje*

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Ikke almindelig

Kolecystit og cholelithiasis,

Hepatisk steatose,

Forhøjet bilirubin

Sjælden

Hepatit,

Reaktivering af hepatitis B

Autoimmun hepatit

Ikke kendt

Leversvigt

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Udslæt (inklusive eksfoliativt udslæt)

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Almindelig

Forværring eller nye udbrud af psoriasis (herunder

palmoplantar pustuløs psoriasis)

Urticaria,

Tendens til blå mærker (inklusive purpura),

Dermatitis (inklusive eksem),

Onychoclasis,

Hyperhidrosie

Alopeci

Pruritus

Ikke almindelig

Nattesved,

Sjælden

Erythema multiforme

Stevens-Johnsons syndrom

Angioødem

Kutan vaskulitis

Ikke kendt

Forværring af dermatomyositis-symptomer

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget almindelig

Muskuloskeletale smerter

Almindelig

Muskelspasmer (inklusive forhøjet niveau af

kreatinfosfokinase i blodet)

Ikke almindelig

Rabdomyolyse,

Systemisk lupus erythematosus

Sjælden

Lupus-lignende syndrom

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nyreinsufficiens,

Hæmaturi

Ikke almindelig

Nykturi

Det reproduktive system og

mammae

Ikke almindelig

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet*

Meget almindelig

Reaktioner på injektionsstedet (inklusive erytem på

injektionstedet)

Almindelig

Brystsmerter,

Ødem,

Pyreksi

Ikke almindelig

Inflammation

Undersøgelser*

Almindelig

Forstyrrelser i koagulationssystemet og af blødning

(inklusive forlænget aktiveret partiel

tromboplastintid),

Positiv auto-antistoftest (inklusive dobbeltstrenget

DNA-antistof),

Forhøjet blodlactatdehydrogenase

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikatione r

Almindelig

Nedsat helingsevne

* yderligere information findes andre steder i pkt. 4.3, 4.4 og 4.8

** inklusive åben-label forlængelsesstudie

inklusive spontane rapporter

Hidrosadenitis suppurativa

Sikkerhedsprofilen for patienter med HS, som fik ugentlig behandling med adalimumab, var i

overenstemmelse med adalimumabs kendte sikkerhedsprofil.

Uveitis

Sikkerhedsprofilen hos patienter med uveitis, som behandles med adalimumab hver anden uge, var den

samme som den kendte sikkerhedsprofil for adalimumab.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Reaktioner ved injektionsstedet

I de pivotale kontrollerede studier med voksne og børn havde 12,9 % af de patienter, som blev

behandlet med adalimumab, reaktioner ved injektionsstedet (erythem og/eller kløe, blødning, smerter

eller hævelse) sammenlignet med 7,2 % af de patienter, som fik placebo eller aktiv kontrol. Reaktioner

ved injektionsstedet gjorde det normalt ikke nødvendigt at indstille behandlingen med lægemidlet.

Infektioner

I de pivotale kontrollerede studier med voksne og børn var infektionshyppigheden 1,51 pr. patientår hos

adalimumab-behandlede patienter og 1,46 pr. patientår hos placebo- og aktiv kontrolbehandlede

patienter. Infektionerne var primært øvre luftvejsinfektioner, bronkitis og sinuitis. De fleste patienter

fortsatte med adalimumab, efter infektionen var overstået.

Incidensen af alvorlige infektioner var 0,04 pr. patientår hos adalimumab-behandlede patienter og 0,03

pr. patientår hos placebo- og aktiv kontrolbehandlede patienter.

I kontrollerede og åbne studier med voksne og pædiatriske patienter med adalimumab blev der

rapporteret alvorlige infektioner (herunder dødelige infektioner, som forekom sjældent), inklusive

rapporter om tuberkulose (herunder miliærtuberkulose og ekstra-pulmonær tuberkulose) og invasive

opportunistiske infektioner (f.eks. dissemineret eller ekstrapulmonal histoplasmose, blastomykose,

kokcidioimykose, pneumocytis, candidiasis, aspergillose og listeriose). De fleste tuberkulosetilfælde

forekom inden for de første otte måneder efter behandlingens påbegyndelse og kan skyldes udbrud af

latent sygdom.

Maligniteter og lymfeproliferative sygdomme

Der blev ikke observeret nogen maligniteter hos 249 pædiatriske patienter med en samlet eksposition på

655,6 patientår i adalimumab-studier hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (polyartikulær juvenil

idiopatiske artrit og entesopatirelateret artrit). Desuden blev der ikke observeret maligniteter hos 192

pædiatriske patienter med en eksponering på 498,1

patientår i adalimumab-studier med pædiatriske

patienter med Crohns sygdom. Der blev ikke observeret nogen maligniteter hos 77 pædiatriske patienter

med en samlet eksponering på 80,0 patientår i adalimumab-studier hos pædiatriske patienter med

kronisk plaque-psoriasis.

I de kontrollerede dele af de pivotale adalimumab-studier med voksne af mindst 12 ugers varighed hos

patienter med moderat til svær aktiv reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis

uden radiografiske tegn på AS, psoriasisartrit, psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, Crohns sygdom,

colitis ulcerosa og uveitis blev der observeret maligniteter, fraset lymfomer eller ikke-melanom

hudkræft, med en hyppighed (95 % konfidensinterval) på 6,8 (4,4-10,5) pr. 1.000 patientår bandt 5.291

adalimumab-behandlede patienter

mod

en hyppighed på 6,3 (3,4-11,8) pr. 1.000 patientår blandt 3.444

kontrolpatienter (gennemsnitlig varighed af behandlingen var 4,0 måneder for adalimumab og

3,8 måneder for de kontrol-behandlede patienter). Hyppigheden (95 % konfidensinterval) af ikke-

melanom hudkræft var 8,8 (6,0-13,0) pr. 1.000 patientår blandt adalimumab-behandlede patienter og 3,2

(1,3-7,6) pr. 1.000 patientår blandt kontrolpatienterne. Hos disse hudkræfttilfælde forekom

planocellulært karcinom med en hyppighed (95 % konfidensinterval) på 2,7 (1,4-5,4) pr. 1.000 patientår

blandt de adalimumab-behandlede patienter og 0,6 (0,1-4,5) pr. 1.000 patientår blandt

kontrolpatienterne. Hyppigheden (95 % konfidensinterval) af lymfomer var 0,7 (0,2-2,7) pr. 1.000

patientår blandt de adalimumab-behandlede patienter og 0,6 (0,1-4,5) pr. 1.000 patientår blandt

kontrolpatienterne.

Når kontrollerede dele af dissestudier og igangværende og afsluttede åbne opfølgningsstudier af

adalimumab med en gennemsnitlig varighed på omkring 3,3 år inkluderende 6.427 patienter og med

over 26.439 patientårs behandling kombineres, er den observerede hyppighed af maligniteter, fraset

lymfomer og ikke- melanom hudkræft, cirka 8,5 pr. 1.000 patient-år. Den fundne hyppighed af ikke-

melanom hudkræft er cirka 9,6 pr. 1.000 patientår og den fundne hyppighed af lymfomer er cirka 1,3 pr.

1.000 patientår.

Der er ved post-marketing erfaring fra januar 2003 til december 2010, hovedsageligt hos patienter med

reumatoid artrit rapporteret en hyppighed af maligniteter på cirka 2,7 pr. 1.000 patient-behandlingsår,

hovedsageligt hos patienter med reumatoid artrit. Den rapporterede hyppighed af ikke-melanom

hudkræft og lymfomer er henholdsvis cirka 0,2 og 0,3 pr. 1.000 patient-behandlingsår (se pkt. 4.4).

Post-marketing er der rapporteret om sjældne tilfælde af hepatosplenisk T-celle lymfom hos patienter i

behandling med adalimumab (se punk 4.4).

Autoantistoffer

Patienter fik testet serumprøver for autoantistoffer på forskellige tidspunkter i reumatoid artrit-studie

I-V. I disse havde 11,9 % af de adalimumab-behandlede patienter og 8,1 % af de placebo-og aktiv

kontrolbehandlede patienter med negative antinukleære antistoftitere ved

baseline

positive titere efter

24 uger. To patienter ud af 3.441, som blev behandlet med adalimumab i alle reumatoid artrit og

psoriasisartrit-studier, udviklede kliniske tegn, der tydede på et nyopstået lupuslignende syndrom.

Patienternes tilstand forbedredes efter ophør med behandlingen. Ingen patienter udviklede lupus nefrit

eller symptomer i centralnervesystemet.

Bivirkninger i lever og galdeveje

I de kontrollerede kliniske fase 3-studier af adalimumab hos patienter med reumatoid artrit og

psoriasisartrit med en kontrolperiode på 4 til 104 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 3,7 %

af de adalimumab-behandlede patienter og 1,6 % af de kontrol-behandlede patienter.

I kontrollerede fase 3-studier med adalimumab hos patienter med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit i

alderen fra 4 til 17 år og hos patienter med entesopatirelateret artrit i alderenfra 6 til 17 år forekom

ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 6,1 % af de adalimumab-behandlede patienter og hos 1,3 % af de

kontrol-behandlede patienter. Størstedelen af ALAT-stigningerne forekom ved samtidig brug af

methotrexat. Der forekom ingen ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN i fase 3-studiet med adalimumab hos

patienter med polyartikulær juvenile idiopatisk artrit, som var fra 2 til <4 år.

I kontrollerede fase 3-studier af adalimumab hos patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa med

en kontrolperiode på 4 til 52 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 0,9 % af de adalimumab-

behandlede patienter og 0,9 % af de kontrol-behandlede patienter.

I fase 3-studiet med adalimumab hos patienter med pædiatrisk Crohns sygdom, der evaluerede effekten

og sikkerheden af to vedligeholdelsesdosisregimer tilpasset legemsvægt (efter induktionsbehandling

tilpasset legemsvægt) i op til 52 ugers behandling, forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 2,6 %

(5/192) af patienterne, hvoraf 4 havde fået samtidig behandling med immunsuppressiva ved

baseline

I kontrollerede fase 3-studier af adalimumab hos patienter med plaque-psoriasis med en kontrolperiode

på 12 til 24 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 1,8 % af de adalimumab-behandlede

patienter og hos 1,8 % af de kontrol-behandlede patienter.

Der forekom ingen ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN i fase 3-studier af adalimumab hos pædiatriske

patienter med plaque-psoriasis.

I kontrollerede studier med adalimumab (startdosis på 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2, efterfulgt af

40 mg hver uge med start i uge 4) hos patienter med hidrosadenitis suppurativa med en kontrolperiode

af 12 til 16 ugers varighed, forekom ALAT-stigning ≥ 3 x ULN hos 0,3 % af patienterne i adalimumab-

behandling og hos 0,6 % af patienterne i kontrol-behandling.

I kontrollerede studier med adalimumab hos patienter med uveitis (startdosis på 80 mg i uge 0 efterfulgt

af 40 mg hver anden uge med start i uge 1) i op til 80 uger med en gennemsnitligt behandlingstid på

166,5 dage for patienter behandlet med adalimumab og 105,0 dage for patienter i kontrol-armen,

forekom ALAT-stigning ≥ 3 x ULN hos 2,4 % af patienterne i adalimumab-armen og hos 2,4 % af

patienterne i kontrol-armen.

I kliniske studier på tværs af alle indikationer var patienter med forhøjet ALAT asymptomatiske, og i de

fleste tilfælde var forhøjelsen forbigående og forsvandt ved fortsat behandling. Der har imidlertid også

været post-marketing-rapporter om leversvigt samt mindre alvorlige leverlidelser, som kan optræde

forud for leversvigt, såsom hepatit, inklusive autoimmun hepatit, hos patienter, som får adalimumab.

Samtidig behandling med azathioprin/6-mercaptopurin

I studier hos voksne med Crohns sygdom blev der set en højere forekomst af maligne og alvorlige

infektionsrelaterede bivirkninger ved kombination af adalimumab og azathioprin/6-mercaptopurin end

med adalimumab alene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der blev ikke observeret nogen dosisbegrænsende toksicitet i kliniske undersøgelser. Det højeste

dosisniveau, som er evalueret, har været adskillige intravenøse doser på 10 mg/kg, hvilket er næsten 15

gange den anbefalede dosis.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunsupprimerende midler, TNF-hæmmende midler. ATC-

kode: L04AB04

SOLYMBIC er et biosimilært lægemiddel. Du kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Virkningsmekanisme

Adalimumab binder specifikt til TNF og neutraliserer dennes biologiske funktion ved at blokere dens

interaktion med celleoverflade-TNF-receptorerne p55 og p75.

Adalimumab modulerer også de biologiske responser, som induceres eller reguleres af TNF, herunder

ændringer i niveauerne af de adhæsionsmolekyler, som er ansvarlige for leukocytmigrationen (ELAM-1,

VCAM-1 og ICAM-1 med en IC

på 0,1-0,2 nM).

Farmakodynamiske virkninger

Efter behandling med adalimumab blev der hos patienter med reumatoid artrit observeret et hurtigt fald

i niveauet af inflammatoriske akutfasereaktanter (C-reaktivt protein (CRP) og

erytrocytsænkningshastighed (ESR)) og serumcytokiner (IL-6) sammenholdt med

baseline

Serumniveauer af matrixmetalloproteinaser (MMP-1 og MMP-3), som forårsager vævsomdannelse, der

er ansvarlig for bruskdestruktionen, var også nedsatte efter adalimumab-administration. Hæmatologiske

tegn på kronisk inflammation forbedredes sædvanligvis hos patienter behandlet med adalimumab.

Efter behandling med adalimumab blev også observeret et hurtigt fald i CRP-niveau hos patienter med

polyartikulær juvenil idiopatisk artrit, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og hidrosadenitis suppurativa.

Hos patienter med Crohns sygdom sås en reduktion i antallet af celler med ekspression af

inflammatoriske markørere i colon, inklusive en betydelig reduktion i antallet af celler med

TNFα-ekspression. Endoskopiske undersøgelser af tarmslimhinden har vist tegn på heling af slimhinden

hos patienter, som blevet behandlet med adalimumab.

Klinisk virkning og sikkerhed

Reumatoid artrit

Adalimumab er vurderet hos mere end 3.000 patienter i de kliniske reumatoid artrit-studier.

Adalimumabs virkning og bivirkningsprofil blev vurderet i fem randomiserede, dobbeltblindede og

velkontrolleredestudier. Nogle patienter blev behandlet i op til 120 måneder.

RA-studie I evaluerede 271 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

hvor behandling var mislykket med mindst ét sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel, hvor

methotrexat i doser på 12,5 til 25 mg (10 mg ved methotrexat-intolerans) hver uge havde haft

utilstrækkelig effekt, og hvor methotrexat-dosen forblev konstant på 10 til 25 mg hver uge. Doser på 20,

40 eller 80 mg adalimumab eller placebo blev givet hver anden uge i 24 uger.

RA-studie II evaluerede 544 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

hvor behandling var mislykket med mindst ét sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel. Doser

på 20 eller 40 mg adalimumab blev givet ved subkutan injektion hver anden uge med placebo i de

øvrige uger eller hver uge i 26 uger; placebo blev givet hver uge i samme periode. Ingen andre

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler blev tilladt.

RA-studie III evaluerede 619 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

som havde haft et ikke-effektivt respons på methotrexat i doser på 12,5 til 25 mg eller som var

intolerante over for 10 mg methotrexat hver uge. Der var tre grupper i dettestudie. Den første fik

placeboinjektioner hver uge i 52 uger. Den anden fik 20 mg adalimumab hver uge i 52 uger. Den tredje

gruppe fik 40 mg adalimumab hver anden uge og placeboinjektioner i de øvrige uger. Efter at have

gennemførst de første 52 uger blev 457 patienter optaget i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg

adalimumab/MTX blev administreret hver anden uge i op til 10 år.

RA-studie IV vurderede primært sikkerheden hos 636 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig

aktiv reumatoid artrit. Det var tilladt for patienterne at være enten fri for sygdomsmodificerende

antireumatisk lægemiddel eller at forblive i deres allerede eksisterende reumatologiske terapi, forudsat

at terapien havde været stabil i mindst 28 dage. Disse terapier omfatter methotrexat, leflunomid,

hydroxychloroquin, sulfasalazin og/eller guldsalt. Patienterne blev randomiseret til 40 mg adalimumab

eller placebo hver anden uge i 24 uger.

RA-studie V vurderede 799 methotrexat-naive voksne patienter med moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit i tidligt stadium (gennemsnitlig sygdomsvarighed på mindre end 9 måneder). Dette

studie vurderede virkningen af adalimumab 40 mg hver anden uge/methotrexat-kombinationsterapi,

adalimumab monoterapi 40 mg hver anden uge og methotrexat-monoterapi med hensyn til reduktion af

tegn, symptomer og hastigheden af progressionen af ledskader ved reumatoid artrit i 104 uger. Efter at

have gennemført de første 104 uger blev 497 patienter optaget i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg

adalimumab blev administreret hver anden uge i op til 10 år.

Det primære endepunkt i RA-studie I, II og III og det sekundære endepunkt i RA-studie IV var den

procentdel af patienter, som fik ACR 20-respons i uge 24 eller 26. Det primære endepunkt i RA-studie

V var procentdelen af patienter, som opnåede et ACR50-respons i uge 52. RA-studierne III og V havde

yderligere primære endepunkter i uge 52 med forsinket sygdomsprogression (bestemt ud fra

røntgenresultater). RA-studie III havde også et primært endepunkt, som var ændringer i livskvalitet.

ACR-respons

Den procent af adalimumab-behandlede patienter, der fik ACR 20-, 50- og 70-respons, var konsistent

mellem RA-studie I, II og III. Resultaterne for 40 mg hver anden uge er opstillet i tabel 4.

Tabel 4. ACR-respons i placebokontrollerede studie (procent af patienter)

Respons

RA-studie I

a

**

RA-studie II

a

**

RA-studie III

a

**

Placebo/

MTX

c

n=60

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=63

Placebo

n=110

Adalimumab

b

n=113

Placebo/

MTX

c

n=200

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=207

ACR 20

6 måneder

13,3 %

65,1 %

19,1 %

46,0 %

29,5 %

63,3 %

12 måneder

24,0 %

58,9 %

ACR 50

6 måneder

6,7 %

52,4 %

8,2 %

22,1 %

9,5 %

39,1 %

12 måneder

9,5 %

41,5 %

ACR 70

6 måneder

3,3 %

23,8 %

1,8 %

12,4 %

2,5 %

20,8 %

12 måneder

4,5 %

23,2 %

RA-studie I efter 24 uger, RA-studie II efter 26 uger og RA-studie III efter 24 og 52 uger

40 mg adalimumab givet hver anden uge

MTX = methotrexat

**p < 0,01, adalimumab

versus

placebo

I RA-studie I-IV forbedredes alle individuelle komponenter af ACR-responskriterierne (antal af ømme

og hævede led, læge- og patientvurderinger af sygdomsaktivitet og smerter, fysisk

funktionsevneindeksværdier (HAQ) og CRP (mg/dl)-værdier efter 24 eller 26 uger sammenlignet med

placebo. I RA-studie III holdt disse forbedringer sig i 52 uger.

I det åbne forlængelsesstudie RA III bibeholdt de fleste af de patienter, som var ACR-respondere,

respons, når de blev fulgt i op til 10 år. Ud af 207 patienter, som blev randomiseret til adalimumab

40 mg hver anden uge, fortsatte 114 patienter på adalimumab 40 mg hver anden uge i 5 år. Blandt disse

havde 86 patienter (75,4 %) ACR 20-respons, 72 patienter (63,2 %) ACR 50-respons og 41 patienter

(36 %) ACR 70-respons. Ud af 207 patienter fortsatte 81 patienter på adalimumab 40 mg hver anden

uge i 10 år. Blandt disse havde 64 patienter (79,0 %) ACR 20-respons, 56 patienter (69,1 %) ACR 50-

respons og 43 patienter (53,1 %) ACR 70-respons.

I RA-studie IV var ACR 20-respons for patienter behandlet med adalimumab plus standardpleje

statistisk signifikant bedre end for patienter behandlet med placebo plus standardpleje (p< 0,001).

I RA-studie I-IV opnåede adalimumab-behandlede patienter statistisk signifikant ACR 20- og

50-respons sammenlignet med placebo allerede én til to uger efter behandlingsstart.

I RA-studie V med patienter med reumatoid artrit på et tidligt stadium, som var methotrexat-naive, førte

kombinationsbehandlingen med adalimumab og methotrexat til hurtigere og signifikant større

ACR-respons end methotrexat-monoterapi og adalimumab-monoterapi i uge 52, og effekten blev

opretholdt i 104 uger (se tabel 5).

Tabel 5. ACR-respons i RA-studie V (procentdel af patienter)

Respons

MTX

n = 257

Adalimumab

n = 274

Adalimumab

/MTX

n = 268

p-værdi

a

p-værdi

b

p-værdi

c

ACR 20

Uge 52

62,6 %

54,4 %

72,8 %

0,013

<0,001

0,043

Uge 104

56,0 %

49,3 %

69,4 %

0,002

<0,001

0,140

ACR 50

Uge 52

45,9 %

41,2 %

61,6 %

<0,001

<0,001

0,317

Uge 104

42,8 %

36,9 %

59,0 %

<0,001

<0,001

0,162

ACR 70

Uge 52

27,2 %

25,9 %

45,5 %

<0,001

<0,001

0,656

Uge 104

28,4 %

28,1 %

46,6 %

<0,001

<0,001

0,864

p-værdi for den parvise sammenligning af methotrexat-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationeterapi ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdi for den parvise sammenligning af adalimumab-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsterapi ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdi for den parvise sammenligning af adalimumab-monoterapi og methotrexat-monoterapi ved

anvendelse af Mann-Whitney U test

I det åbne forlængelsesstudie RA V blev ACR respons bibeholdt når patienterne blev fulgt i op til 10 år.

Ud af 542 patienter, som blev randomiseret til adalimumab 40 mg hver anden uge, fortsatte 170

patienter på adalimumab 40 mg hver anden uge i 10 år. Blandt disse havde 154 patienter (90,6 %) ACR

20-respons, 127 patienter (74,7 %) ACR 50-respons og 102 patienter (60,0 %) ACR 70-respons.

I uge 52 opnåede 42,9 % af patienterne, som fik adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi, klinisk

remission (DAS28 < 2,6) sammenlignet med 20,6 % af patienterne, som fik methotrexat-monoterapi og

23,4% af patienterne, som fik adalimumab-monoterapi. Adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi

var klinisk og statistisk bedre end methotrexat-monoterapi (p<0,001) og adalimumab-monoterapi

(p< 0,001) i opnåelsen af lav sygdomstilstand hos patienter med nylig diagnosticeret moderat til alvorlig

reumatoid artrit. Responset i de to monoterapi-arme var ens (p=0,447).

Radiografisk respons

I RA-studie III, hvor de adalimumab-behandlede patienter havde haft reumatoid artrit gennemsnitlig i

11 år, blev den strukturelle ødelæggelse af leddene vurderet radiografisk og udtrykt som ændringer i

modificeret Total Sharp Score (TSS) og dennes delkomponenter, erosionsscore og ledspalteforsnævring

(JSN). Der blev observeret en significant mindre radiografisk progression hos adalimumab-/

methotrexat-patienter end hos patienter som alene fik methotrexat efter 6 måneder og 12 måneder

(se Tabel 6).

I den åbne forlængelse af RA-studie III opretholdtes reduktionen i progressionshastigheden af strukturel

ødelæggelse i 8 og 10 år hos en delmængde af patienterne. 81 af 207 patienter, der oprindeligt blev

behandlet med 40 mg adalimumab hver anden uge, blev radiografisk evalueret efter 8 år. Blandt disse

viste 48 patienter ingen progression af strukturel ødelæggelse defineret som ændring af mTSS fra

baseline

på 0,5 eller mindre. Efter 10 år, blev 79 af 207 patienter, som oprindeligt blev behandlet med

40 mg adalimumab hver anden uge, evalueret radiografisk. Blandt disse viste 40 patienter ingen

progression i strukturel ødelæggelse defineret som mTSS-ændring fra

baseline

på 0,5 eller mindre.

Tabel 6.

Gennemsnitlige radiografiske ændringer gennem 12 måneder i RA-studie III

Placebo/

MTX

a

Adalimumab/

MTX

40 mg hver anden

uge

Placebo/MTX-

adalimumab/MTX

(95 %

konfidensinterval

b

)

p-værdi

Total Sharp Score

2,6 (1,4; 3,8)

< 0,001

Erosion score

1,6 (0,9; 2,2)

< 0,001

score

0,9 (0,3; 1,4)

0,002

methotrexat

95 % Konfidensintervaller for forskellen i ændring af score mellem methotrexat og adalimumab

Baseret på ranganalyse

Ledspalteforsnævring

I RA-studie V blev strukturel ledskade vurderet radiografisk og udtrykt som ændringer i modificeret

Total Sharp Score (se tabel 7).

Tabel 7. Gennemsnitlige radiografiske ændringer i uge 52 i RA-studie V

MTX n = 257

(95 %

konfidens-

interval)

Adalimumab

n = 274

(95 %

konfidens-

interval)

Adalimumab/

MTX n = 268

(95 %

konfidens-

interval)

p-værdi

a

p-værdi

b

p-værdi

c

Total Sharp

Score

5,7 (4,2-7,3)

3,0 (1,7-4,3)

1,3 (0,5-2,1)

< 0,001

0,0020

< 0,001

Erosion score

3,7 (2,7-4,7)

1,7 (1,0-2,4)

0,8 (0,4-1,2)

< 0,001

0,0082

< 0,001

JSN score

2,0 (1,2-2,8)

1,3 (0,5-2,1)

0,5 (0-1,0)

< 0,001

0,0037

0,151

p-værdien for den parvise sammenligning af methotrexat-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsbehandling ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdien for den parvise sammenligning af adalimumab monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsbehandling ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdien for den parvise sammenligning af adalimumab monoterapi og methotrexat-monoterapi ved

anvendelse af Mann-Whitney U test

Efter henholdsvis 52 ugers og 104 ugers behandling, var procentdelen af patienter uden progression

(ændring fra

baseline

i modificeret Total Sharp Score ≤ 0,5) signifikant højere med

adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi (henholdsvis 63,8 % og 61,2 %) sammenlignet med

methotrexat-monoterapi (henholdsvis 37,4 % og 33,5 %, p<0,001) og adalimumab monoterapi

(henholdsvis 50,7 %, p<0,002 og 44,5 %, p<0,001).

I den åbne forlængelse af RA-studie V hos patienter oprindeligt randomiseret til henholdsvis

methotrexat monoterapi, adalimumab monoterapi eller kombinationsbehandling med adalimumab og

methotrexat, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

ved år 10 i modificeret Total Sharp Score

10,8, 9,2 og 3,9. Den tilsvarende andel af patienter uden radiografisk progression var henholdvis

31,3 %, 23,7 % og 36,7 %.

Livskvalitet og fysisk funktion

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev evalueret ud fra et fysisk funktionsevneindeks fra

Health Assessment Questionnaire

(HAQ) i de fire originale adækvate og velkontrolleredestudie, som

var et allerede specificeret primært endepunkt ved uge 52 i RA-studie III. Alle doser/skemaer for

adalimumab i alle fire studier viste statistisk signifikant større forbedring ifølge HAQ’s fysiske

funktionsevneindeks fra

baseline

til 6. måned sammenlignet med placebo, og i RA-studie III blev det

samme set efter 52 uger. Resultater fra

Short Form Health Survey

(SF 36) for alle doser/skemaer for

adalimumab i alle fire studier understøtter disse resultater med statistisk signifikant værdi for

physical

component summary

(PCS) såvel som med statistisk signifikant værdi for smerte- og vitalitetsområde

for 40 mg dosering hver anden uge. Et statistisk signifikant fald i værdierne for træthed, målt ved

funktionel vurdering af kronisk sygdomsbehandling (FACIT), blev set i alle tre studier (RA-studie

I, III, IV).

I RA-studie III opretholdt de fleste af de patienter, der opnåede forbedringer i fysisk funktion og

fortsatte behandlingen forbedring gennem 520 uger (120 måneder) med åben behandling. Forbedring af

livskvalitet blev målt op til uge 156 (36 måneder), og forbedringen blev opretholdt gennem hele denne

tidsperiode.

I RA-studie V var forbedringen i HAQ funktionsevneindeks og den fysiske komponent fra SF 36 større

(p<0,001) for adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi

end for

methotrexat-monoterapi og

adalimumab-monoterapi efter 52 uger. Effekten blev opretholdt i 104 uger. Ud af 250 patienter som

afsluttede det åbne forlængelsesstudie blev forbedring af fysisk funktion opretholdt gennem 10 års

behandling.

Entesopatirelateret artrit

Adalimumabs

sikkerhed og virkning blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblindet multicenterstudie

hos 46 pædiatriske patienter (6-17 år) med moderat entesopatirelateret artrit. Patienterne blev

randomiseret til at få enten adalimumab 24 mg/m

legemsoverfladeareal (BSA) op til maksimalt 40 mg

eller placebo hver anden uge i 12 uger. Den dobbeltblindede periode blev efterfulgt af en åben periode

(OL), hvor patienterne fik adalimumab 24 mg/m

legemsoverfladeareal (BSA) op til maksimalt 40 mg

hver anden uge subkutant i op til yderligere 192 uger. Det primære endepunkt var den procentvise

ændring i antallet af led med aktiv artrit (hævelse, som ikke skyldes deformitet, eller led med tab af

bevægelse plus smerte og/eller ømhed) fra

baseline

til uge 12, som blev opnået med et mediant fald på

-62,6 % (median procentvise ændring -88,9 %) hos patienter i adalimumab-gruppen sammenlignet med

et fald på -11,6 % (median procentvise ændring -50,0 %) hos patienter i placebo-gruppen. Forbedring i

antallet af led med aktiv artrit blev opretholdt i den åbne del af studiet i 156 uger for 26 ud af de 31

(84 %) patienter i adalimumab-gruppen. Selvom det ikke var statistisk signifikant, viste størstedelen af

patienterne klinisk bedring i sekundære endepunkter, såsom antallet af steder med entesopatirelateret

artrit, antallet af ømme led (TJC), antallet af hævede led (SJC), pædiatrisk ACR50-respons og

pædiatrisk ACR70-respons.

Aksial spondyloartritis

Ankyloserende spondylitis (AS)

Adalimumab 40 mg hver anden uge blev undersøgt i to randomiserede, 24 ugers dobbelt-blinde

placebo-kontrollerede studier med 393 patienter med aktiv ankyloserende spondylitis (gennemsnits

score ved

baseline

for sygdomsaktivitet [Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

(BASDAI)] var 6,3 i alle grupper), som ikke havde responderet tilstrækkeligt på konventionel

behandling. Nioghalvfjerds (20,1 %) af patienterne blev samtidigt behandlet med

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, og 37 (9,4 %) af patienterne med glukokortikoider.

Den blindede periode blev efterfulgt af en åben periode, hvor patienterne modtog adalimumab 40 mg

hver anden uge subkutant i op til yderligere 28 uger. Forsøgspersoner (n=215, 54,7 %), som ikke

opnåede ASAS 20 ved uge 12, eller 16 eller 20 fik tidligere adgang til åben adalimumab 40 mg

subkutant hver anden uge og blev efterfølgende behandlet som non-respondere i de dobbeltblindede

statistiske analyser.

I det største AS-studie I med 315 patienter, viste resultaterne statistisk signifikant forbedring af tegn og

symptomer på ankyloserende spondylitis hos patienter behandlet med adalimumab sammenlignet med

placebo. Første signifikante respons blev observeret ved uge 2 og blev opretholdt frem til uge 24

(Tabel 8).

Tabel 8. Effekt respons i placebo-kontrolleret AS-studie I Reduktion af tegn og symptomer

Respons

Placebo N = 107

Adalimumab N = 208

ASAS

Uge 2

42%***

Uge 12

58%***

Uge 24

51%***

ASAS 50

Uge 2

16%***

Uge 12

38%***

Uge 24

35%***

ASAS 70

Uge 2

7%**

Uge 12

23%***

Uge 24

24%***

BASDAI

Uge 2

20%***

Uge 12

45%***

Uge 24

42%***

***,** Statistisk signifikant p<0,001, <0,01 for alle sammenligning mellem adalimumab og placebo ved uge 2,

12 og 24

Assessment in Ankylosing Spondylitis

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

Patienter i behandling med adalimumab havde signifikant større forbedringer ved uge 12, som blev

opretholdt frem til uge 24, i både SF36 og ankyloserende spondylitis livskvalitetsspørgeskema

(ASQoL).

Lignende tendenser (ikke alle statistisk signifikante) blev set i det mindre, randomiserede, dobbelt-

blindede, placebokontrollerede AS-studie II på 82 voksne patienter med aktiv ankyloserende

spondylitis.

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS

Adalimumab 40 mg hver anden uge er vurderet hos 185 patienter i et randomiseret, 12 ugers

dobbeltblindet, placebokontrolleret studie hos patienter med aktiv non-radiografisk aksial

spondyloartitis (gennemsnitlig

baseline score

for sygdomsaktivitet [

Bath Ankylosing Spondylitis

Disease Activity Index

(BASDAI)] var 6,4 for patienter i behandling med adalimumab og 6,5 for

patienter i placebo-armen), som havde haft utilstrækkeligt respons på eller var intolerante over for ≥ 1

NSAID eller havde en kontraindikation mod NSAID.

Treogtredive (18%) patienter fik samtidig behandling med sygdomsmodificerende anti-reumatiske

lægemidler, og 146 (79%) patienter fik NSAID ved

baseline

. Den dobbeltblindede periode blev

efterfulgt af en åben periode, hvor patienterne fik adalimumab 40 mg subkutant hver anden uge i op til

yderligere 144 uger. Resultaterne i uge 12 viste statististisk signifikante forbedringer på tegn og

symptomer på aktiv non-radiografisk aksial spondyloartritis hos patienter i behandling med adalimumab

sammenlignet med placebo (Tabel 9).

Tabel 9. Respons på effektmål i placebo-kontrolleret Aksial SpA-Studie

Dobbelt-blind respons ved uge 12

Placebo

N = 94

Adalimumab N = 91

ASAS

15 %

36 %***

ASAS 20

31 %

52 %**

ASAS 5/6

31 %***

ASAS delvis remission

16 %*

BASDAI

15 %

35 %**

ASDAS

c,d,e

-0,3

-1,0***

ASDAS inaktiv sygdom

24 %***

hs-CRP

d,f,g

-0,3

-4,7***

SPARCC

MRI sakroiliakaleddene

-0,6

-3,2**

SPARCC MRI rygsøjlen

-0,2

-1,8**

Assessments of Spondyloarthritis International Society

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

Ankylosing Spondylitis Disease Activity Score

gennemsnitlig ændring fra

baseline

n = 91 placebo og n = 87 adalimumab

høj følsomhed C-reaktivt protein (mg/l)

n = 73 placebo and n = 70 adalimumab

Spondyloarthritis Research Consortium of Canada

n = 84 placebo og adalimumab

n = 82 placebo og n = 85 adalimumab

***, **, * Statistisk signifikant ved henholdvis p < 0,001, < 0,01 og < 0,05 for alle sammenligninger mellem

adalimumab og placebo

Forbedring af tegn og symptomer blev opretholdt med adalimumab-behandling i den åbne

forlængelsesfase op til uge 156.

Hæmning af inflammation

Hos patienter i adalimumab-behandling blev signifikant forbedring af tegn på inflammation, målt ved

hs-CRP og MRI af både sakroiliakaleddene og rygsøjlen, opretholdt frem til henholdvis uge 156 og

uge 104.

Livskvalitet og fysisk funktion

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev vurderet ved brug af HAQ-S og SF-36

spørgeskemaer. Adalimumab viste en statistisk signifikant større forbedring i HAQ-S total score og i

SF-36

Physical Component Score

(PCS) fra

baseline

til uge 12 sammenlignet med placebo.

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev opretholdt i den åbne forlængelsesfase op til

uge 156.

Psoriasisartrit

Adalimumab 40 mg hver anden uge blev undersøgt hos patienter med moderat til alvorlig aktiv

psoriasisartrit i to placebokontrollerede studier, PsA-I og PsA-II. I PsA-studie I blev 313 voksne

patienter, som havde et utilstrækkeligt respons på nonsteroid anti-inflammatorisk behandling, behandlet

i 24 uger. Ca. 50% af disse patienter fik methorexat. I PsA-studie II blev 100 patienter, som havde

utilstrækkeligt respons på DMARD-terapi, behandlet i 12 uger. Efter afslutningen af begge studier blev

383 patienter inkluderet i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg adalimumab blev administreret hver

anden uge.

Der foreligger utilstrækkelig evidens for virkningen af adalimumab hos patienter med ankyloserende

spondylitis-lignende psoriasis-artropati, da kun få patienter er blevet undersøgt.

Tabel 10. ACR-respons i placebokontrollerede psoriasisartrit-studier (procentdel af patienter)

PsA-studie I

PsA-studie II

Respons

Placebo

N=162

Adalimumab

N=151

Placebo

N=49

Adalimumab N=51

ACR 20

Uge 12

14 %

58 %***

16 %

39 %*

Uge 24

15 %

57 %***

ACR 50

Uge 12

36 %***

25 %***

Uge 24

39 %***

ACR 70

Uge 12

20 %***

14 %*

Uge 24

23 %***

*** p < 0,001 for alle sammenligninger mellem adalimumab og placebo

* p < 0,05 for alle sammenligninger mellem adalimumab og placebo

N/A ikke relevant

ACR-respons i PsA-studie I var det samme med og uden methotrexat. ACR-respons blev opretholdt i

det åbne forlængelsesstudie i op til 136 uger.

De radiografiske forandringer blev evalueret i psoriasisartrit-studierne. Der blev taget røntgenbilleder af

hænder, håndled og fødder ved

baseline

og uge 24 i den dobbeltblindede periode, hvor patienterne fik

adalimumab eller placebo, og ved uge 48, hvor alle patienterne fik åben adalimumab. Der blev anvendt

en modificeret Total Sharp-score (mTSS), som medtog distale interfalangealled (dvs. ikke identisk med

den TSS, som anvendes ved reumatoid artritis).

Sammenlignet med placebo reducerede adalimumab progressionshastigheden, hvormed de perifere led

destrueres, målt ved ændring i mTSS fra

baseline

(gennemsnit + SD) 0,8 ± 2,5 i placebogruppen (ved

uge 24) sammenlignet med 0,0 ± 1,9 i adalimumab-gruppen (ved uge 48) (p<0,001).

Af de forsøgspersoner, som blev behandlet med adalimumab uden at vise progression radiografisk fra

baseline

til uge 48 (n=102), viste 84 % fortsat ingen progression radiografisk i løbet af de 144 ugers

behandling. Patienter, der blev behandlet med adalimumab, viste en statistisk signifikant forbedring i

den fysiske funktion, målt ved hjælp af HAQ og

Short Form Health Survey

(SF 36), sammenlignet med

placebo ved uge 24. Den forbedrede fysiske funktion fortsatte i den åbne forlængelse frem til uge 136.

Plaque-psoriasis hos voksne

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev undersøgt hos voksne patienter med kronisk plaque-psoriasis

(≥ 10 % BSA-involverering og PASI ≥ 12 eller ≥ 10), som var kandidater til systemisk behandling eller

lysbehandling i randomiserede, dobbelt-blinde studier. 73 % af patienterne i Psoriasis-studie I og II

havde tidligere fået systemisk behandling eller lysbehandling. Adalimumabs sikkerhed og virkning er

også blevet undersøgt i et randomiseret dobbelt-blindet studie (Psoriasis-studie III) med voksne

patienter med moderat til svær kronisk plaque-psoriasis og samtidig psoriasis på hænder og/eller fødder,

som var kandidater til systemisk behandling.

I Psoriasis-studie I (REVEAL) blev 1.212 patienter evalueret i tre behandlingsperioder. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge med

start en uge efter den første dosis. Efter 16 ugers behandling gik de patienter, der mindst havde opnået

et PASI 75-respons (forbedring i PASI-score på mindst 75 % i forhold til

baseline

), over i periode B og

fik åben 40 mg adalimumab hver anden uge. Patienter, der opretholdt ≥ PASI 75-respons ved uge 33, og

som oprindeligt var randomiseret til aktiv behandling i periode A, blev randomiseret igen i periode C til

at få enten 40 mg adalimumab hver anden uge eller placebo i yderligere 19 uger. På tværs af alle

behandlingsgrupper var den gennemsnitlige

baseline

-PASI-score 18,9, og

baseline

-PGA-score varierede

fra “moderat” (53 % af de inkluderede patienter) til “alvorlig” (41 %) og “meget alvorlig” (6 %).

I Psoriasis-studie II (CHAMPION) blev adalimumabs virkning og sikkerhed sammenlignet med

methotrexat og placebo hos 271 patienter. Patienterne fik placebo og en startdosis på 7,5 mg

methotrexat og derefter dosisøgning op til uge 12 til en maksimum-dosis på 25 mg eller en startdosis på

80 mg adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (med start en uge efter den første dosis) i

16 uger. Der er ingen tilgængelige data, som sammenligner behandling med adalimumab

versus

methotrexat i mere end 16 uger. Patienter, som fik methotrexat, som opnåede et ≥ PASI 50-respons ved

uge 8 og/eller 12, fik ikke yderligere dosisøgning. På tværs af alle behandlingsgrupper var den

gennemsnitlige

baseline

-PASI-score 19,7, og

baseline

-PGA-score varierede sig fra “let” (<1 %) til

“moderat” (48 %), “alvorlig” (46 %) og “meget alvorlig” (6 %).

Patienter, som deltog i alle fase 2 og 3 psoriasis-studier, var egnede til inklusion i et åbent

forlængelsesstudie, hvor adalimumab blev givet i mindst 108 uger yderligere.

I Psoriasis-studie I og II var det primære endepunkt den andel af patienterne, som opnåede et PASI

75-respons i forhold til

baseline

ved uge 16 (se Tabel 11 og 12).

Tabel 11. Ps-studie I (REVEAL) - effektresultater ved uge 16

Placebo

N = 398

n (%)

Adalimumab 40 mg hveranden uge

N = 814

n (%)

≥ PASI 75

a

26 (6,5)

578 (70,9)

PASI 100

3 (0,8)

163 (20,0)

PGA: Clear/minimal

17 (4,3)

506 (62,2)

Procent af patienterne, som opnåede PASI 75-respons beregnet med justering for center variation

p<0,001, adalimumab

versus

Placebo

Tabel 12. Ps-studie II (CHAMPION) - effektresultater ved uge 16

Placebo

N = 53

n (%)

MTX

N = 110

n (%)

Adalimumab 40 mg hver anden uge

N = 108

n (%)

≥PASI 75

10 (18,9)

39 (35,5)

86 (79,6)

a, b

PASI 100

1 (1,9)

8 (7,3)

18 (16,7)

c, d

PGA: Clear/minimal

6 (11,3)

33 (30,0)

79 (73,1)

a, b

p<0,001 adalimumab

versus

placebo

p<0,001 adalimumab

versus

methotrexat

p<0,01 adalimumab

versus

placebo

p<0,05 adalimumab

versus

methotrexat

I Psoriasis-studie I oplevede 28 % af de patienter, som opnåede PASI 75-respons, og som blev

genrandomiseret til placebo i uge 33, “tab af tilstrækkeligt respons” (PASI-score efter uge 33 og ved

eller før uge 52, som resulterede i et <PASI 50-respons i forhold til

baseline

med en stigning på

minimum 6 point i PASI-score i forhold til uge 33), sammenlignet med 5 %, som fortsatte på

adalimumab (p< 0,001). 38 % (25/66) og 55 % (36/66) af de patienter, som mistede tilstrækkeligt

respons efter genrandomisering til placebo, og som derefter fortsatte i det åbne forlængelsesstudie,

genvandt PASI 75-respons efter henholdsvis 12 og 24 ugers behandling.

I alt 233 PASI 75-respondenter ved uge 16 og 33 fik kontinuerlig adalimumab-behandling i 52 uger i

Psoriasis-studie I og fortsatte med adalimumab i det åbne forlængelsesstudie. PASI 75- og PGA

clear/minimal

responsrater hos disse patienter var henholdvis 74,7 % og 59, 0 % efter yderligere

108 ugers åben-behandling (i alt 160 uger). I en analyse af non-respondenter, defineret som patienter,

som udgik af studiet på grund af bivirkninger eller manglende effekt, eller hvor dosis blev trappet op var

PASI 75- og PGA

clear/minimal

responserater henholdvis 69,6 % og 55,7 % efter yderligere 108 ugers

åben-behandling (i alt 160 uger).

I alt 347 stabile respondenter deltog i en evaluering af behandlingsafbrydelse og genbehandling i et

åbent forlængelsesstudie. I den behandlingsfri periode vendte psoriasissymptomer tilbage over tid med

en gennemsnitstid til tilbagefald (fald til PGA “moderat” eller derunder) på omkring 5 måneder. Ingen

af disse patienter oplevede rebound-effekt i den behandlingsfri periode. I alt 76,5 % (218/285) af de

patienter, som fik genbehandling, havde et PGA-respons på eller “

minimal

” efter 16 ugers

genbehandling, uanset om de fik tilbagefald i den behandlingsfri periode (69,1 % [123/178] for

patienter, som fik tilbagefald, og 88,8 % [95/107] for patienter, som ikke fik tilbagefald). Under

genbehandling var bivirkningsprofilen sammenlignelig med bivirkningsprofilen før

behandlingsafbrydelse.

Der blev vist signifikante forbedringer i DLQI (

Dermatology Life Quality Index

) i forhold til

baseline

ved uge 16 sammenlignet med placebo (studie I og II) og MTX (studie II). I studie I var der også

signifikante forbedringer i den fysiske og mentale komponent i den sammensatte SF-36-score

sammenlignet med placebo.

I et åbent forlængelsesstudie med patienter, hvis dosis blev trappet op fra 40 mg hver anden uge til

40 mg ugentlig på grund af PASI-respons under 50 % opnåede 26,4% (92/349) og 37,8 % (132/349) af

patienterne PASI 75-respons ved henholdvis uge 12 og 24.

Psoriasis-studie III (REACH) sammenlignede adalimumabs virkning og sikkerhed

versus

placebo hos

72 patienter med moderat til svær kronisk plaque-psoriasis og psoriasis på hænder og/eller fødder.

Patienterne fik en startdosis på 80 mg adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (med start en uge

efter initialdosis) eller placebo i 16 uger. Ved uge 16 havde en statistisk signifikant større andel af de

patienter, som fik adalimumab opnået PGA ”

clear

” eller ”

almost clear

” for psoriasis på hænder og/eller

fødder sammenlignet med patienter, som fik placebo (30,6 %

versus

4,3 % [P=0,014]).

I psoriasis-studie IV blev adalimumabs virkning og sikkerhed sammenlignet med placebo hos

217 voksne patienter med moderat til svær neglepsoriasis. Patienterne fik en initialdosis på 80 mg

adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (første gang 1 uge efter initialdosis) eller placebo i

26 uger efterfulgt af åben behandling med adalimumab i yderligere 26 uger. Vurderinger af

neglepsoriasis omfattede

Modified Nail Psoriasis Severity Index

(mNAPSI),

Physician’s Global

Assessment of Fingernail Psoriasis

(PGA-F) og

Nail Psoriasis Severity Index

(NAPSI) (se tabel 13).

Adalimumab udviste en behandlingsfordel hos patienter med neglepsoriasis med forskellige grader af

involvering af hud (BSA ≥ 10% [60% af patienterne] og BSA < 10% og ≥ 5% [40% af patienterne]).

Tabel 13 Ps-studie IV - effektresultater ved uge 16, 26 og 52

Endepunkt

Uge 16

Placebokontrolleret

Uge 26

Placebokontrolleret

Uge 52

Åbent

Placebo

N = 108

Adalimumab

40 mg hver

anden uge

N = 109

Placebo

N = 108

Adalimumab

40 mg hver

anden uge

N = 109

Adalimumab

40 mg hver anden

N = 80

≥ mNAPSI 75 (%)

26,0

46,6

65,0

PGA-F

clear/minimal

≥ 2 grader forbedring (%)

29,7

48,9

61,3

Procent ændring i

Total

Fingernail

NAPSI (%)

-7,8

-44,2

-11,5

-56,2

-72,2

p < 0,001, adalimumab

vs.

placebo

Adalimumab-behandlede patienter viste statistisk signifikante forbedringer i DLQI ved uge 26

sammenlignet med placebo.

Pædiatrisk plaque-psoriasis

Adalimumabs virkning er undersøgt i et randomiseret, dobbelt-blindet kontrolleret studie med 114

pædiatriske patienter fra 4 år med svær kronisk plaque-psoriasis (defineret ved PGA (

physician global

assessment)

≥ 4 eller > 20 % BSA (

body surface area)

-involvering eller > 10 % BSA-involvering med

meget tykke læsioner eller PASI (

psoriasis area and severity index)

≥ 20 eller ≥ 10 med klinisk

relevante manifestioner i ansigt, på kønsorganer eller hånd/fod), som ikke havde opnået tilstrækkelig

kontrol med topikal behandling og helioterapi eller lysbehandling.

Patienterne fik adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge (op til 40 mg), 0,4 mg/kg hver anden uge (op til

20 mg) eller methotrexat 0,1- 0,4 mg/kg ugentlig (op til 25 mg). Ved uge 16 havde flere af patienterne,

som var randomiseret til adalimumab 0,8 mg/kg, positivt respons for effekt (f.eks. PASI 75) end dem,

der var randomiseret til 0,4 mg/kg hver anden uge eller methotrexat.

Tabel 14. Effektresultater ved uge 16 for pædiatrisk plaque-psoriasis

MTX

a

N = 37

Adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge

N = 38

PASI 75

12 (32,4 %)

22 (57,9 %)

PGA:

clear/minimal

15 (40,5 %)

23 (60,5 %)

MTX = methotrexat

P = 0,027, adalimumab 0,8 mg/kg

versus

P = 0,083, adalimumab 0,8 mg/kg

versus

Patienter, som opnåede PASI 75og PGA

clear

eller

minimal

, blev taget ud af behandling i op til 36 uger

og monitoreret for tab af sygdomskontrol (dvs. forværring af PGA med mindst 2 enheder). Patienterne

blev herefter genbehandlet med adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge i yderligere 16 uger, og

responsraterne, som blev observeret under genbehandlingen, var sammenlignelige med responsraterne i

den tidligere dobbeltblinde periode: PASI 75-respons på 78,9 % (15 ud af 19 forsøgspersoner) og PGA

clear

eller

minimal

på 52,6 % (10 ud af 19 forsøgspersoner).

PASI 75- og PGA

clear

eller

minimal

respons blev vedligeholdt i op til yderligere 52 uger uden nye

sikkerhedsfund i den åbne del af studiet.

Hidrosadenitis suppurativa

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev undersøgt i randomiserede, dobbelt-blinde, placebo-

kontrollerede studier og et åbent forlængelsesstudie hos voksne patienter med moderat til svær

hidrosadenitis suppurativa (HS), som var intolerante, havde en kontraindikation eller et utilstrækkeligt

respons på mindst 3 månders forsøg med systemisk antibiotikabehandling. Patienterne i HS-I og HS-II

havde sygdommen i Hurley-stadie II eller III med mindst 3 abscesser eller inflammatoriske noduli.

I HS-I-studie (PIONEER I) blev 307 patienter med 2 behandlingsperioder evalueret. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 160 mg i uge 0, 80 mg i uge 2 og 40 mg hver

uge fra uge 4 til uge 11. Samtidig brug af antibiotika var ikke tilladt under studiet. Efter 12 ugers

behandling blev patienterne, som havde fået adalimumab i periode A, randomiseret igen i periode B til

1 af 3 behandlingsgrupper (adalimumab 40 mg hver uge, adalimumab 40 mg hver anden uge eller

placebo fra uge 12 til uge 35). Patienter, som var randomiseret til placebo i periode A, blev tildelt

adalimumab 40 mg hver uge i periode B.

I HS-II-studie (PIONEER II) blev 326 patienter med 2 behandlingsperioder evalueret. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2 og 40 mg hver

uge fra uge 4 til uge 11. 19,3% af patienterne fortsatte med

baseline

oral antibiotikabehandling under

studiet. Efter 12 ugers behandling blev patienterne, som havde fået adalimumab i periode A,

randomiseret igen i periode B til 1 af 3 behandlingsgrupper (adalimumab 40 mg hver uge, adalimumab

40 mg hver anden uge eller placebo fra uge 12 til uge 35). Patienter, som var randomiseret til placebo i

periode A, blev tildelt placebo i periode B.

Patienter, som deltog i HS-studie I og II, var kvalificerede til inklusion i et åbent forlængelsesstudie,

hvor adalimumab 40 mg blev givet hver uge. Den gennemsnitlige eksponering i hele adalimumab-

populationen var 762 dage. Gennem alle 3 studier brugte patienterne topikal antiseptisk vask dagligt.

Klinisk respons

Reduktion af inflammatoriske læsioner og forebyggelse af forværring af abscesser og suppurerende

fistler blev evalueret ved hjælp af ”

Hidradenitis Suppurativa Clinical Response

” (HiSCR; mindst 50%

reduktion i det totale antal abscesser og inflammatoriske noduli og uden stigning i antallet af abscesser

og antallet af suppurerende fistler i forhold til

baseline

). Reduktion i HS-relateret hudsmerte blev

evalueret ved hjælp af en numerisk vurderingsskala hos patienter, som gik ind i studiet med start-

baseline

score på 3 eller højere på en skala med 11 trin.

En signifikant højere andel af patienterne, som fik behandling med adalimumab sammenlignet med

placebo, opnåede HiSCR ved uge 12. En signifikant højere andel af patienterne i HS-II-studie oplevede

et klinisk relevant fald i HS-relateret hudsmerte (se tabel 15) ved uge 12. Patienter i behandling med

adalimumab havde signifikant lavere risiko for opblussen af sygdom i de første 12 ugers behandling.

Tabel 15. Effektresultater ved uge 12, HS-Studie I og II

HS-studie I

HS-studie II

Placebo

Adalimumab

40 mg ugentlig

Placebo

Adalimumab

40 mg ugentlig

Hidradenitis Suppurativa

Clinical Respons

(HiSCR)

N = 154

40 (26,0 %)

N = 153

64 (41,8 %)*

N = 163

45 (27,6 %)

N = 163

96 (58,9 %)

≥30 % reduktion

af hudsmerter

N = 109

27 (24,8 %)

N = 122

34 (27,9 %)

N = 111

23 (20,7 %)

N = 105

48 (45,7 %)

* p < 0,05, ***p

< 0,001, adalimumab

versus

placebo

Blandt alle randomiserede patienter

Blandt patienter med

baseline

HS-relateret evaluering af hudsmerte ≥ 3, baseret på en numerisk

vurderingsskala 0-10; 0 = ingen hudsmerte, 10 = hudsmerte så slem, som du kan forestille dig

Behandling med 40 mg adalimumab hver uge reducerede risikoen for forværring af abscesser og

suppurerende fistler signifikant. Ca. dobbelt så mange patienter i placebo-gruppen som i adalimumab-

gruppen oplevede forværring af abscesser (henholdvis 23,0%

versus

11,4%) og suppurerende fistler

(henholdvis 30,0%

versus

13,9%) i de første 12 uger af HS-studie I og II.

Ved uge 12 blev der påvist større forbedringer fra

baseline

sammenlignet med placebo i hud-specifik

sundhedsrelateret livskvalitet målt ved “

Dermatology Life Quality Index

“ (DLQI; HS-studie I og II), den

globale patienttilfredshed med lægemiddelbehandlingen målt ved ”

Treatment Satisfaction

Questionnaire – medication

” (TSQM; HS-studie I og II) og fysisk helbred målt ved ”

physical

component summary score

” af SF-36 (HS-studie I).

Hos patienter med minimum et delvist respons på adalimumab 40 mg ugentlig ved uge 12 var HiSCR-

raten ved uge 36 højere hos patienter, der fortsatte ugentlig adalimumab, end hos de patienter, hvor

doseringshyppigheden blev reduceret til hver anden ugen eller behandlingen afbrudt (Se tabel 16).

Tabel 16. Andel af patienter

a

, som opnår HiSCR

b

ved uge 24 og 36 efter nytildeling af behandling

ved uge 12 (fra ugentlig adalimumab)

Placebo (behandlingen

afbrydes)

N = 73

Adalimumab

40 mg

hver anden uge

N = 70

Adalimumab

40 mg

ugentlig

N = 70

Uge 24

24 (32,9 %)

36 (51,4 %)

40 (57,1 %)

Uge 36

22 (30,1 %)

28 (40,0 %)

39 (55,7 %)

Patienter med minimum et delvist respons på adalimumab 40 mg ugentlig efter 12 ugers behandling

Patienter, som opfylder protokol-specifikke kriterier for tab af respons eller ingen forbedring, var forpligtet til at

udgå af studierne og blev optalt som non-respondere

Blandt patienter, som var minimum delvise respondere ved uge 12, og som fik løbende ugentlig

adalimumab-behandling, var HiSCR-raten 68,3% ved uge 48 og 65,1% ved uge 96. Langtidsbehandling

med adalimumab 40 mg ugentligt i 96 uger viste ingen nye sikkerhedsfund.

Blandt patienter, som fik afbrudt behandlingen med adalimumab ved uge 12 i HS-studie I og II, var

HiSCR-raten 12 uger efter genoptagelse af behandling med adalimumab 40 mg ugentlig tilbage på

lignende niveauer, som der blev observeret før behandlingsafbrydelse (56,0 %).

Crohns sygdom hos voksne

Adalimumabs sikkerhed og virkning er undersøgt i randomiserede, dobbelt-blinde, placebo-

kontrollerede studier med over 1.500 patienter med moderat til svær aktiv Crohns sygdom (Crohns

sygdoms- aktivitetsindeks (CDAI) ≥ 220 og ≤ 450). Samtidige faste doser af aminosalicylater,

kortikosteroider, og/eller immunmodulerende midler var tilladt, og 80 % af patienterne fortsatte med at

få mindst et af disse lægemidler.

Induktion af klinisk remission (defineret som CDAI < 150) blev undersøgt i to studier, CD-studie I

(CLASSIC I) og CD-studie II (GAIN). I CD-studie I blev 299 TNF-antagonist-naive patienter

randomiseret til en af fire behandlingsgrupper: placebo i uge 0 og 2, 160 mg adalimumab i uge 0 og

80 mg i uge 2, 80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2, og 40 mg i uge 0 og 20 mg i uge 2. I CD-studie II GAIN

blev 325 patienter, der ikke længere responderede eller var intolerante over for infliximab, randomiseret

til at få enten 160 mg adalimumab i uge 0 og 80 mg i uge 2 eller placebo i uge 0 og 2. De primære non-

responders blev ekskluderet fra studierne, og derfor blev disse patienter ikke yderligere undersøgt.

Vedligeholdelse af klinisk remission blev undersøgt i CD-studie III (CHARM). I CD-studie III fik 854

patienter open-label 80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2. Ved uge 4 blev patienterne randomiseret til 40 mg

hver anden uge, 40 mg hver uge eller placebo gennem hele studieforløbet på 56 uger. Patienter med

klinisk respons (nedgang i CDAI ≥ 70) i uge 4 blev stratificeret og analyseret adskilt fra dem, som ikke

havde klinisk respons ved uge 4. Nedtrapning af kortikosteroid var tilladt efter uge 8.

Tabel 17 viser rater for induktion af remission og respons i CD-studie I og CD-studie II.

Tabel 17. Induktion af klinisk remission og respons (procent af patienterne)

CD-StudieI I: Infliximab naive patienter

CD-Studie II: Infliximab

erfarne patienter

Placebo

N = 74

Adalimumab

80/40 mg

N = 75

Adalimumab

160/80 mg

N = 76

Placebo

N = 166

Adalimumab

160/80 mg

N = 59

Uge 4

Klinisk remission

12 %

24 %

36 %*

21 %*

Klinisk respons

(CR-100)

24 %

37 %

49 %**

25 %

38 %**

Alle p-værdier er parvise sammenligninger af andelene for adalimumab

vs

. placebo

* p < 0,001

** p < 0,01

Der sås sammenlignelige remissions-rater ved uge 8 for 160/80 mg og 80/40 mg induktionsregimerne,

men bivirkninger var hyppigere i gruppen med 160/80 mg.

I CD-studie III havde 58% (499/854) af patienterne klinisk respons i uge 4 og blev vurderet i den

primære analyse. Blandt patienter med klinisk respons i uge 4 havde 48% tidligere været eksponeret for

anden TNF-antagonist. Rater for vedligeholdelse af remission- og respons er vist i Tabel 18. Raterne for

klinisk remission forblev forholdvis konstante uanset tidligere TNF-antagonist-eksposition.

I uge 56 var sygdomsrelaterede indlæggelser og antallet af operationer reduceret statistisk signifikant

med adalimumab sammenlignet med placebo.

Tabel 18.

Vedligeholdelse af klinisk remission og respons (procent af patienterne)

Placebo

40 mg

Adalimumab

hver

anden uge

40 mg

Adalimumab

hver

uge

Uge 26

N = 170

N = 172

N = 157

Klinisk remission

40%*

47%*

Klinisk respons (CR-100)

52%*

52%*

Patienter i steroid-fri remission i

≥90 dage

3 % (2/66)

19 % (11/58)**

15 % (11/74)**

Uge 56

N = 170

N = 172

N = 157

Klinisk remission

36%*

41%*

Klinisk respons (CR-100)

41%*

48%*

Patienter i steroid-fri remission i

≥90 dage

5 % (3/66)

29% (17/58)*

20% (15/74)**

* p < 0,001 for adalimumab

vs

. placebo parvise sammenligninger af andelene

** p < 0,02 for adalimumab

vs

. placebo parvise sammenligninger af andelene

Af dem som fik kortikosteroider ved

baseline

Blandt de patienter, som ikke havde respons i uge 4, responderede 43 % af patienterne i adalimumab

vedligeholdelsesbehandling ved uge 12 sammenlignet med 30 % af patienter i placebogruppen. Disse

resultater tyder på, at nogle patienter, som ikke har responderet ved uge 4, har fordel af fortsat

vedligeholdelsesbehandling til og med uge 12. Behandling efter uge 12 resulterede ikke i signifikant

flere respondere (se pkt. 4.2).

117/276 patienter fra CD-studie I og 272/777 patienter fra CD-studie II og III blev fulgt gennem mindst

3 års åben-label adalimumab-behandling. Henholdsvis 88 og 189 patienter forsatte med at være i klinisk

remission. Klinisk respons (CR-100) blev fastholdt hos henholdvis 102 og 233 patienter.

Livskvalitet

I CD-studie I og CD-studie II blev der i uge 4 opnået statistisk signifikante forbedringer i total score i

det sygdoms-specifikke tarmsygdoms-spørgeskema (IBDQ) hos patienter randomiseret til adalimumab

80/40 mg og 160/80 mg sammenlignet med placebo, og i CD-studie III blev det også set ved uge 26 og

56 hos de adalimumab-behandlede-grupper sammenlignet med placebo-gruppen.

Crohns sygdom hos børn

Adalimumabs sikkerhed og virkning ved induktions- og vedligeholdelsesbehandling med doser

afhængige af legemsvægt (< 40 kg eller ≥ 40 kg) er undersøgt i et multicenter, randomiseret, dobbelt-

blindet klinisk studie med 192 pædiatriske patienter i alderen 6 til 17 (inklusive) år med moderat til

svær Crohns sygdom (CD), defineret som

Paediatric Crohn's Disease Activity Index

(PCDAI) score >

30. Patienterne skulle have haft svigt af konventionel CD-behandling (inklusive et glukokortikoid

og/eller et immunmodulerende lægemiddel). Patienterne kunne også tidligere have mistet respons eller

have været intolerante over for infliximab.

Alle patienter fik åben induktionsbehandling med doser baseret på deres

baseline

-legemsvægt:

henholdsvis 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2 til patienter ≥ 40 kg og 80 mg henh. 40 mg til patienter

< 40 kg.

Ved uge 4 blev patienterne på basis af deres legemsvægt på det tidspunkt randomiseret 1:1 til enten lav-

dosis-eller standard-dosis-vedligeholdelsesregime som vist i tabel 19.

Tabel 19. Vedligeholdelsesregimen

Patient vægt

Lav-dosis

Standard- dosis

< 40 kg

10 mg hver anden uge

20 mg hver anden uge

≥ 40 kg

20 mg hver anden uge

40 mg hver anden uge

Effekt-resultater

Studiets primære effektmål var klinisk remission ved uge 26, defineret som PCDAI score ≤ 10.

Rater for klinisk remission og klinisk respons (defineret som reduktion i PCDAI-score på mindst 15

point fra

baseline

) er vist i tabel 20. Raten for seponering af kortikosteroider eller immunmodulerende

lægemidler er vist i tabel 21.

Tabel 20. Pædiatrisk CD-studie PCDAI klinisk remission og respons

Standard-dosis 40/20 mg

hver anden uge

N = 93

Lav-dosis 20/10 mg hver

anden uge

N = 95

P-værdi

Uge 26

Klinisk remission

38,7%

28,4%

0,075

Klinisk respons

59,1%

48,4%

0,073

Uge 52

Klinisk remission

33,3%

23,2%

0,100

Klinisk respons

41,9%

28,4%

0,038

* p-værdi for sammenligning af standard-dosis

versus

lav-dosis

Tabel 21. Pædiatrisk CD-studie Seponering af kortikosteroider eller immunmodulerende

lægemidler og remisssion af fistler

Standard-dosis

40/20 mg hver anden

uge

Lav-dosis

20/10 mg hver

anden uge

P-værdi

1

Seponering af kortikosteroider

N = 33

N = 38

Uge 26

84,8%

65,8%

0,066

Uge 52

69,7%

60,5%

0,420

Seponering af

immunomodulerende-midler

2

N =60

N= 57

Uge 52

30,0%

29,8%

0,983

Remission af fistler

3

N = 15

N = 21

Uge 26

46,7%

38,1%

0,608

Uge 52

40,0%

23,8%

0,303

p-værdi for sammeligning af standard-dosis

versus

lav-dosis

immunmodulerende lægemidler kunne kun seponeres ved eller efter uge 26 efter investigators

skøn, hvis patienten opfyldte det kliniske respons-kriterium

defineret som lukning af alle fistler, som var åbne ved

baseline

, ved mindst 2 på hinanden følgende

besøg efter

baseline

-besøget

Statistisk signifikant øgning (forbedring) fra

baseline

til uge 26 og 52 i Body Mass Index og højdevækst

blev set i begge behandlingsgrupper.

Statistitisk og klinisk signifikante forbedringer fra

baseline

i livskvalitetsparametre (inklusive IMPACT

III) blev også set i begge behandlingsgrupper.

Ethundrede patienter (n=100) fra det pædiatriske Crohn-studie fortsatte i langtidsbehandling i et åbent

forlængelsesstudie. Efter 5 års adalimumab-behandling var 74,0% (37/50) af de 50 patienter, som stadig

var i studiet, fortsat i klinisk remission, og 92,0% (46/50) af patienterne havde fortsat klinisk respons i

henhold til PCDAI.

Colitis ulcerosa

Sikkerhed og effekt af gentagne doser af adalimumab blev undersøgt hos voksne patienter med moderat

til svær aktiv colitis ulcerosa (Mayo-score 6 til 12 med endoskopi-subscore på 2 til 3) i randomiserede,

dobbeltblinde placebo-kontrollerede studier.

I studie UC-I blev 390 TNF-antagonist-naïve patienter randomiseret til at få enten placebo i uge 0 og 2,

160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af 80 mg i uge 2, eller 80 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af

40 mg i uge 2. Efter uge 2 fik patienterne i begge adalimumab-arme 40 mg hver anden uge. Klinisk

remission (defineret som Mayo-score < 2 med ingen subscore > 1) blev vurderet i uge 8.

I studie UC-II fik 248 patienter 160 mg adalimumab i uge 0, 80 mg i uge 2 og derefter 40 mg hver anden

uge. 246 patienter fik placebo. De kliniske resultater blev vurderet for induktion af remission i uge 8 og

for vedligeholdelse af remission i uge 52.

I forhold til placebo opnåede en statistisk signifikant større procentdel af de patienter, der blev induceret

med 160/80 mg adalimumab, klinisk remission i uge 8 (studie UC-I: henholdsvis 18 % og 9 %, p=0,031;

studie UC-II: henholdsvis 17 % og 9 %, p=0,019). I studie UC-II var 21/41 (51 %) af de

adalimumab-behandlede patienter, der var i remission i uge 8, også i remission i uge 52.

Resultater fra den samlede UC-II studiespopulation er vist i tabel 22.

Tabel 22. Respons, remission og slimhindeheling i studie UC-II (Procent patienter)

Placebo

Adalimumab 40 mg

hver anden uge

Uge 52

N = 246

N = 248

Klinisk respons

30%*

Klinisk remission

17%*

Slimhindeheling

25%*

Steroid-fri remission i ≥ 90 dage

(N = 140)

13%*

(N = 150)

Uge 8 og 52

Vedligeholdt respons

24%**

Vedligeholdt remission

Vedligeholdt slimhindeheling

19%*

Klinisk remission er Mayo-score <2 uden subscore >1;

Klinisk respons er fald fra

baseline

i Mayo score på

≥

3 point og

≥

30 % samt et fald i rektal blødning-subscore

[RBS] på

≥

1 eller en absolut RBS på 0 eller 1;

*p < 0,05 for adalimumab

versus

placebo ved parvis sammeligning af andelene

**p < 0,001 for adalimumab

versus

placebo ved parvis sammeligning af andelene

Af de patienter, der fik steroid ved

baseline

Blandt de patienter, som havde et respons ved uge 8, var 47 % i respons, 29 % var i remission, 41 %

havde slimhindeheling, og 20 % var i steroid-fri remission i ≥ 90 dage ved uge 52.

Omkring 40 % af patienterne i UC-studie II havde tidligere haft mislykket anti-TNF-behandling med

infliximab. Effekten af adalimumab var nedsat hos disse patienter sammelignet med anti-TNF-naïve

patienter. Blandt de patienter, som tidligere havde haft mislykket anti-TNF-behandling, opnåede 3 % på

placebo og 10 % på adalimumab remission i uge 52.

Patienter fra studie UC-I og UC-II havde mulighed for at indgå i et åben-label langvarigt

forlængelsesstudie (UC III). Efter 3 års behandling med adalimumab fortsatte 75% (301/402) med at

være i klinisk remission i forhold til partiel Mayo score.

Indlæggelser

I løbet af 52 uger i studierne UC-I og UC-II blev der observeret lavere forekomst af indlæggelser

forårsaget af enhver årsag samt UC-relaterede indlæggelser i adalimumab-behandlingsarmen

sammenlignet med placebo-armen.Antallet af indlæggelser forårsaget af enhver årsag var 0,18 pr.

patientår

versus

0,26 pr. patientår i placebogruppen, og de tilsvarende tal for UC-relaterede

indlæggelser var 0,12 pr. patientår

versus

0,22 pr. patientår.

Livskvalitet

I studie UC-II resulterede behandling med adalimumab i forbedringer i score i det tarmsygdoms-

specifikke -spørgeskema (IBDQ).

Uveitis

Adalimumabs sikkerhed og effekt blev undersøgt i to randomiserede, dobbeltblinde,

placebokontrollerede studier (UV I og UV II) hos voksne patienter med non-infektiøs intermediær,

posterior og pan-uveitis; patienter med isoleret anterior uveitis blev ekskluderet. Patienterne fik placebo

eller en startdosis af adalimumab på 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge med start en uge efter

den første dosis. Samtidige faste doser af ikke-biologiske immunsuppressiva var tilladt.

Studie UV I undersøgte 217 patienter med aktiv uveitis på trods af behandling med kortikosteroid (oral

prednison i doser fra 10 til 60 mg/dag). Ved studiestart fik alle patienter standarddosis af prednison

60 mg/dag i 2 uger efterfulgt af en obligatorisk nedtrapningsplan med komplet seponering af

kortikosteroid ved uge 15.

Studie UV II undersøgte 226 patienter med inaktiv uveitis, hvor kronisk kortikosteroidbehandling (oral

prednison 10 til 35 mg/dag) ved

baseline

var nødvendig for at kontrollere sygdommen. Efterfølgende

fulgte patienterne en obligatorisk nedtrapningsplan med komplet seponering af kortikosteroid i uge 19.

Det primære effektmål i begge studier var tid til behandlingssvigt. Behandlingssvigt blev defineret som

et multipelt sammensat endepunkt bestående af inflammatoriske korioretinale og/eller inflammatoriske

retinale læsioner, antal celler i det anteriore kammer (AC), grad af glaslegemesløring (VH) og bedste

korrigerede synsstyrke (BCVA).

Klinisk Respons

Resultaterne i begge studier viste en statistisk signifikant reduktion i risikoen for behandlingssvigt hos

patienter behandlet med adalimumab

versus

patienter, som fik placebo (se tabel 23). Begge studier viste

en tidlig og vedvarende effekt af adalimumab på tid til behandlingssvigt

versus

placebo (se figur 1).

Tabel 23. Tid til behandlingssvigt i studie UV I og UV II

Analyse

Behandling

N

Behandlingssvigt

N (%)

Gennemsnitlig tid

til behandlingssvigt

(måneder)

HR

a

CI 95%

for HR

a

P-værdi

Tid til behandlingssvigt i eller efter uge 6 i studie UV I

Primær analyse (ITT)

Placebo

84 (78,5)

--

--

--

Adalimumab

60 (54,5)

0,50

0,36,

0,70

< 0,001

Tid til behandlingssvigt i eller efter uge 2 i studie UV II

Primær analyse (ITT)

Placebo

61 (55,0)

--

--

--

Adalimumab

45 (39,1)

0,57

0,39,

0,84

0,004

Note: Behandlingssvigt i eller efter uge 6 (Studie UV I) eller i eller efter uge 2 (Studie UV II) blev talt med som

hændelser. Frafald, som skyldtes andet end behandlingssvigt, blev censoreret på tidspunktet for frafald.

HR af adalimumab

vs

placebo ved regressionsanalyse med behandling som baggrundsvariabel.

2-sidet p-værdi fra log rank test.

NE = ikke estimerbar. Færre end halvdelen af risikopatienterne havde en hændelse.

Figur 1: Kaplan-Meier- kurver opsummere tid til behandlingssvigt i eller efter uge 6 (Studie UV

I) eller uge 2 (Studie UV II)

Note: P# = Placebo (antal af hændelser/antal med risiko); A# = adalimumab (antal af hændelser/antal med risiko).

I studie UV I blev en statistisk signifikant forskel til fordel for adalimumab versus placebo observeret

for alle komponenter for behandlingssvigt. I studie UV II blev en statistisk signifikant forskel kun set

for synsstyrke-komponenten, men de andre komponenter var numerisk til fordel for adalimumab.

Livskvalitet

I begge kliniske studier blev patient-rapporterede oplysninger om synsrelateret funktion målt ved

anvendelse af NEI VFQ-25. Adalimumab havde numerisk en fordel ved de fleste af underscorerne med

statistisk signifikante gennemsnitlige forskelle i generelt syn, okulær smerte, nærsyn, mental sundhed og

totalscore i studie UV I og for generelt syn og mental sundhed i Studie UV II. For synsrelaterede

effekter havde adalimumab ikke numererisk en fordel ved farvesyn i Studie UV I og ved farvesyn,

langsyn og nærsyn i studie UV II.

Immunogenicitet

Der kan dannes adalimumab-antistoffer under behandling med adalimumab. Dannelse af adalimumab-

antistoffer er forbundet med øget clearence og reduceret effekt af adalimumab. Der er ikke nogen

tydelig sammenhæng mellem tilstedeværelse af antistoffer og forekomsten af bivirkninger.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med adalimumab i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population med colitis ulcerosa og

non-infektiøs uveitis (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og distribution

Efter subkutan administration af en enkelt 40 mg dosis var absorption og distribution af adalimumab

langsom, og maksimal serumkoncentration blev nået omkring 5 dage efter administration. Den

gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed af adalimumab, estimeret ud fra tre studier efter en enkelt

40 mg subkutan dosis, var 64%. Efter enkeltvise intravenøse doser på mellem 0,25 og 10 mg/kg var

koncentrationerne dosisrelaterede. Efter doser på 0,5 mg/kg (~40 mg) var clearance 11-15 ml/time,

fordelingsvolumen (V

) var mellem 5 og 6 liter, og den gennemsnitlige terminale halveringstid var cirka

to uger. Koncentrationen af adalimumab i synovialvæsken fra adskillige reumatoid artrit-patienter målt i

serum var 31–96%.

Efter subkutan administration af 40 mg adalimumab hver anden uge hos voksne patienter med

rheumatoid artrit (RA) var middel

steady state

-koncentrationerne på henholdsvis cirka 5 µg/ml (uden

kombination med methotrexat) og 8-9 µg/ml (i kombination med methotrexat). Dal-serumkoncentration

af adalimumab ved

steady state

blev forøget omtrent proportionalt med doser på 20, 40 og 80 mg ved

subkutan dosering hver anden uge og hver uge.

Efter administration af 24 mg/m

(op til maksimalt 40 mg) subkutant hver anden uge til patienter med

entesopatirelateret artrit i alderen 6 til 17 år var den gennemsnitlige dal-serumkoncentration af

adalimumab ved

steady state

(målt i uge 24) 8,8 ± 6,6 µg/ml uden samtidig methotrexat og 11,8 ±

4,3 µg/ml med samtidig methotrexat.

Hos voksne patienter med psoriasis var den gennemsnitlige dal-koncentration af adalimumab

steady

state

5 µg/ml ved monoterapibehandling med 40 mg adalimumab hver anden uge.

Efter subkutan administration af 0,8 mg/kg (op til maksimalt 40 mg) hver anden uge til pædiatriske

patienter med kronisk plaque-psoriasis var den gennemsnitlige dal-koncentration af adalimumab ved

steady state

7,4 ± 5,8 µg/ml (± SD) (79 % CV).

Hos patienter med hidrosadenitis suppurativa blev der med en dosis på 160 mg adalimumab i uge 0

efterfulgt af 80 mg ved uge 2 opnået dal-serumkoncentrationer af adalimumab på ca. 7 til 8 μg/ml ved

uge 2 og uge 4. Den gennemsnitlige dal-koncentration ved

steady state

var ca. 8 til 10 μg/ml under

behandling med adalimumab 40 mg hver uge fra uge 12 frem til og med uge 36.

Hos patienter med Crohns sygdom blev der med en induktionsdosis på 80 mg adalimumab i uge 0

efterfulgt af 40 mg adalimumab i uge 2 opnået dal-serumkoncentrationer af adalimumab på ca.

5,5 µg/ml i induktionsperioden. Ved en induktionsdosis på 160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af

80 mg adalimumab i uge 2 blev opnået dal-serum-koncentrationer af adalimumab på ca. 12 µg/ml i

induktionsperioden. Gennemsnitlige dal-niveauer på omtrent 7 µg/ml ved

steady state

blev set hos

patienter med Crohns sygdom, som fik vedligeholdelsesdosis på 40 mg adalimumab hver anden uge.

Hos pædiatriske patienter med moderat til svær CD var åben-label adalimumab-induktionsdosis

henholdsvis 160/80 mg eller 80/40 mg i uge 0 og 2, afhængigt af legemsvægt med en skillelinje ved

40 kg. Ved uge 4 blev patienterne randomiseret 1:1 til vedligeholdelsesbehandlingsgrupper: enten

standard-dosis (40/20 mg hver anden uge) eller lav-dosis (20/10 mg hver anden uge) baseret på deres

legemsvægt. De gennemsnitlige dal-serumkoncentrationer (±SD) af adalimumab, som blev opnået ved

uge 4, var 15,7±6,6 µg/ml for patienter ≥ 40 kg (160/80 mg) og 10,6±6,1 µg/ml for patienter < 40 kg

(80/40 mg).

Hos patienter, som blev på deres randomiserede behandling, var den gennemsnitlige dal-koncentration

(±SD) af adalimumab 9,5±5,6 µg/ml for standard-dosis-gruppen og 3,5±2,2 µg/ml for lav-dois-gruppen

ved uge 52. De gennemsnitlige dal-koncentrationer blev opretholdt hos patienter, som fortsatte med at

få adalimumab-behandling hver anden uge i 52 uger. Hos patienter, hvis dosering øgedes fra hver anden

uge til ugentlig, var den gennemsnitlige (±SD) serum-koncentration af adalimumab 15,3±11,4 μg/ml

(40/20 mg ugentlig) og 6,7±3,5 μg/ml (20/10 mg ugentlig) ved uge 52.

Hos patienter med colitis ulcerosa gav en startdosis på 160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af 80 mg

adalimumab i uge 2 dal-serumkoncentrationer af adalimumab på omkring 12 µg/ml i

induktionsperioden. Der blev observeret gennemsnitlige

steady state

dal-koncentrationer på omkring

8 µg/ml hos colitis ulcerosa patienter, som fik en vedligeholdelsesdosis på 40 mg adalimumab hver

anden uge.

Hos patienter med uveitis resulterede en startdosis på 80 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af 40 mg

adalimumab hver anden uge fra uge 1 i en gennemsnitskoncentration på ca. 8-10 µg/ml ved

steady state

Elimination

Farmakokinetiske populationsanalyser med data fra flere end 1.300 RA patienter viste en tendens til en

tilsyneladende højere clearance af adalimumab med stigende legemsvægt. Efter justering for

vægtforskelle viste køn og alder sig kun at have minimal effekt på clearance af adalimumab.

Serumniveauet i frit adalimumab (dvs. ikke bundet til anti-adalimumab-antistoffer, AAA) blev målt til

at være lavere hos patienter med målbare anti-adalimumab-antistoffer.

Nedsat lever- og nyrefunktion

Adalimumab er ikke undersøgt hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig fare for mennesker på basis af studie af toksicitet efter

enkeltdosering, gentagen dosistoksicitet og genotoksicitet.

Et embryoføtalt udviklingstoksicitet-/perinatalt udviklingsstudier foretaget på cynomolgusaber med 0,

30 og 100 mg/kg (9-17 aber/gruppe) viste ingen tegn på fosterskader på grund af adalimumab. Hverken

karcinogenicitetsstudier eller standardvurdering af fertilitet og postnatal toksicitet blev udført med

adalimumab, da der ikke findes passende modeller for et antistof med begrænset krydsreaktivitet over

for gnaver-TNF og til udviklingen af neutraliserende antistoffer hos gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Iseddike

Sucrose

Polysorbat 80

Natriumhydroxid (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Må ikke nedfryses.

Opbevar SOLYMBIC i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Den fyldte injektionssprøjte eller fyldte pen kan opbevares ved temperaturer på op til maksimalt 25°C i

en periode på op til 14 dage. Den fyldte injektionssprøjte eller pen skal beskyttes mod lys og kasseres,

hvis den ikke anvendes inden for 14-dages perioden.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,4 ml opløsning i fyldt injektionssprøjte (type 1-glas) med stempelprop (brombutylgummi) og kanyle af

rustfrit stål med beskyttelseshætte (termoplastisk elastomer). Den fyldte injektionssprøjtes kanylehætte

er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex) (se pkt. 4.4).

Pakningsstørrelser med én fyldt injektionssprøjte.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,8 ml opløsning i fyldt injektionssprøjte (type 1-glas) med stempelprop (brombutylgummi) og kanyle af

rustfrit stål med beskyttelseshætte (termoplastisk elastomer). Den fyldte injektionssprøjtes kanylehætte

er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex) (se pkt. 4.4).

Pakningsstørrelser med én, to, fire og seks fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

0,8 ml opløsning, injektionsvæske, i fyldt pen, der bruges af patienten selv, med en fyldt

injektionssprøjte (type 1-glas). Pennen er en håndholdt injektionsanordning til engangsbrug. Den fyldte

pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex) (se pkt. 4.4).

Pakningsstørrelser med én, to, fire og seks fyldte penne.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Indlægssedlen indeholder detaljerede instruktioner til anvendelsen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

SOLYMBIC 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/16/1163/001 – pakning med 1

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/16/1163/002 – pakning med 1

EU/1/16/1163/003 – pakning med 2

EU/1/16/1163/004 – pakning med 4

EU/1/16/1163/005 – pakning med 6

SOLYMBIC 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/16/1163/006 – pakning med 1

EU/1/16/1163/007 – pakning med 2

EU/1/16/1163/008 – pakning med 4

EU/1/16/1163/009 – pakning med 6

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om adalimumab findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.