Ristaben

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
sitagliptin
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
A10BH01
INN (International Name):
sitagliptin
Terapeutisk gruppe:
Lægemidler, der anvendes i diabetes,
Terapeutisk område:
Diabetes Mellitus, Type 2
Terapeutiske indikationer:
For voksne patienter med type-2-diabetes mellitus, Ristaben er indiceret til at forbedre glykæmisk kontrol:som monoterapi:hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med diæt og motion alene, og for hvem metformin er uhensigtsmæssig på grund af kontraindikationer eller intolerance, som dobbelt oral terapi i kombination med metformin, når diæt og motion plus metformin alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol;en sulphonylurea, når diæt og motion plus maksimal tolereret dosis af et sulphonylurea alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, og når metformin er uhensigtsmæssig på grund af kontraindikationer eller intolerance;en peroxisome proliferator-activated-receptor-gamma (PPARy) agonist (jeg. en thiazolidinedione) når anvendelsen af et PPARy agonist er hensigtsmæssig, og når diæt og motion plus PPARy agonist alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, som tredobbelt mundtlige behandling i kombination med:en sulphonylurea og metformin, når diæt og motion plus dual behandling med d
Produkt oversigt:
Revision: 21
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001234
Autorisation dato:
2010-03-15
EMEA kode:
EMEA/H/C/001234

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Ristaben 25 mg filmovertrukne tabletter

sitagliptin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Ristaben til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Ristaben

Sådan skal De tage Ristaben

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Ristaben indeholder det aktive stof sitagliptin, som tilhører en klasse af lægemidler, som kaldes DPP-

4-hæmmere (dipeptylpeptidase-4-hæmmere). Disse lægemidler sænker blodsukkeret hos voksne

patienter med type 2-diabetes mellitus.

Dette lægemiddel hjælper med at øge mængden af insulin, der frigives efter et måltid, og nedsætter

mængden af sukker, der dannes af kroppen.

Deres læge har foreskrevet dette lægemiddel som en hjælp til at sænke Deres blodsukker, som er for

højt på grund af Deres type 2-diabetes. Lægemidlet kan bruges alene eller sammen med visse andre

lægemidler (insulin, metformin, sulfonylurinstof eller glitazoner), som sænker blodsukkeret, og som

De måske allerede tager for Deres diabetes, samtidig med at De følger en diæt- og motionsplan.

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin,

som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget

sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glucose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige

helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Ristaben

Tag ikke Ristaben

hvis De er allergisk over for sitagliptin eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet

(angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Der er indberettet tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) hos patienter, der får Ristaben

(se punkt 4).

Hvis De får blærer på huden, kan det være et tegn på en hudsygdom kaldet bulløs pemfigoid. Lægen

vil måske bede Dem om at stoppe med at tage Ristaben.

Fortæl Deres læge om De har eller har haft:

En sygdom i bugspytkirtlen (f.eks. pankreatitis).

Galdesten, alkoholafhængighed eller et meget højt indhold af triglycerider (en fedtstoftype) i

blodet. Disse sygdomme kan forøge risikoen for at få pankreatitis (se punkt 4).

Type 1-diabetes.

Komplikation til diabetes med forhøjet blodsukker, hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning

(diabetisk ketoacidose).

Tidligere eller nuværende nyreproblemer.

Allergisk reaktion over for Ristaben (se punkt 4).

Dette lægemiddel vil ikke forårsage lavt blodsukker, fordi det ikke virker, når Deres blodsukker er

lavt. Når lægemidlet tages sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan lavt

blodsukker (hypoglykæmi) forekomme. Lægen vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstof eller

insulin.

Børn og unge

Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Det er ikke effektivt hos børn og

unge i alderen 10 til 17 år. Det er ukendt, om dette lægemiddel er sikkert og effektivt, når det

anvendes hos børn under 10 år.

Brug af anden medicin sammen med Ristaben

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Fortæl det især til lægen, hvis De tager digoxin (et lægemiddel til behandling af uregelmæssig

hjerterytme og andre hjerteproblemer). Det kan være nødvendigt at kontrollere indholdet af digoxin i

Deres blod, hvis De tager Ristaben.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel. De bør ikke tage

dette lægemiddel under graviditet.

Det vides ikke, om lægemidlet går over i modermælken. De bør ikke tage dette lægemiddel, hvis De

ammer eller planlægger at amme.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der

har dog været rapporter om svimmelhed og døsighed, som kan påvirke Deres evne til at køre bil eller

betjene maskiner.

Hvis De tager dette lægemiddel sammen med medicin, der kaldes sulfonylurinstof eller sammen med

insulin, kan det medføre for lavt blodsukker (hypoglykæmi), som kan påvirke Deres evne til at køre

bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste.

Ristaben indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan skal De tage Ristaben

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den almindelige anbefalede dosis er:

En 100 mg filmovertrukken tablet.

En gang dagligt.

Gennem munden.

Hvis De har nyreproblemer, kan Deres læge ordinere en lavere dosis (såsom 25 mg eller 50 mg).

De kan tage dette lægemiddel med eller uden mad og drikke.

Deres læge kan ordinere dette lægemiddel alene eller sammen med visse andre lægemidler, der

sænker blodsukkeret.

Diæt og motion kan hjælpe Dem, så kroppen bruger sit blodsukker bedre. Det er vigtigt at forblive på

den diæt og motion, som lægen anbefaler, mens De tager Ristaben.

Hvis De har taget for meget Ristaben

Kontakt straks Deres læge, hvis De har taget mere end den foreskrevne dosis af dette lægemiddel.

Hvis De har glemt at tage Ristaben

Hvis De glemmer en dosis, så tag den, så snart De kommer i tanke om det. Hvis De ikke kommer i

tanke om det, før det er tid til næste dosis, skal De springe den glemte dosis over og tage den næste

dosis som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis af

lægemidlet.

Hvis De holder op med at tage Ristaben

Fortsæt med at tage Ristaben, så længe Deres læge ordinerer det, så De fortsat kan få hjælp til at

kontrollere Deres blodsukker. De bør ikke holde op med at tage dette lægemiddel uden at tale med

lægen først.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

STOP med at tage Ristaben og kontakt straks lægen, hvis De får nogen af følgende alvorlige

bivirkninger:

Svære og vedvarende smerter i maven, som kan stråle ud i ryggen, med eller uden kvalme og

opkastning, da det kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).

Hvis De får en alvorlig allergisk reaktion (hyppighed ikke kendt), herunder udslæt, nældefeber, blærer

på huden/hudafskalning og hævelse af ansigt, læber, tunge og svælg, som kan medføre vejrtræknings-

og synkebesvær, skal De stoppe med at tage dette lægemiddel og kontakte lægen omgående. Lægen

kan ordinere et lægemiddel til behandling af Deres allergiske reaktion og et andet lægemiddel til

Deres diabetes.

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger efter at sitagliptin er blevet føjet til metformin:

Almindelige (kan berøre op til 1 ud af 10): Lavt blodsukker, kvalme, øget luftafgang fra tarmen,

opkastning.

Ikke almindelige (kan berøre op til 1 ud af 100): Mavesmerter, diarré, forstoppelse, døsighed.

Nogle patienter har oplevet forskellige typer mavegener, når de er startet med at kombinere sitagliptin

og metformin (hyppighed: almindelig).

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med et

sulfonylurinstof og metformin:

Meget almindelig (kan berøre flere end 1 ud af 10): Lavt blodsukker.

Almindelig: Forstoppelse.

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin og pioglitazon:

Almindelige: Øget luftafgang fra tarmen, hævede hænder eller ben.

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med

pioglitazon og metformin:

Almindelige: Hævede hænder eller ben.

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med insulin

(med eller uden metformin):

Almindelig: Influenza

Ikke almindelig: Tør mund

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin alene i kliniske studier

eller ved anvendelse efter markedsføring alene og/eller sammen med anden diabetesmedicin:

Almindelige: Lavt blodsukker, hovedpine, infektion i øvre luftveje, stoppet næse eller snue og ondt i

halsen, betændelse i led og den tilgrænsede knogle, smerter i arme eller ben.

Ikke almindelige: Svimmelhed, forstoppelse, kløe.

Sjælden: Nedsat antal blodplader.

Hyppighed ikke kendt: nyreproblemer (som kan kræve dialyse), opkastning, ledsmerter,

muskelsmerter, rygsmerter, interstitiel lungesygdom, bulløs pemfigoid (en type blærer på huden).

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale

rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteren og kartonen efter EXP. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Denne medicin kræver ikke særlige opbevaringsforhold.

Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ristaben indeholder:

Aktivt stof: Sitagliptin. Hver filmovertrukken tablet (tablet) indeholder sitagliptin

phosphatmonohydrat, der svarer til 25 mg sitagliptin.

Øvrige indholdsstoffer: I tabletkernen: Mikrokrystallinsk cellulose (E460),

calciumhydrogenphosphat, vandfrit (E341), croscarmellosenatrium (E468), magnesiumstearat

(E470b) og natriumstearylfumarat. Filmovertrækket indeholder: Poly(vinylalkohol), macrogol

3350, talcum (E553b), titandioxid (E171), rød jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rund, lyserød, filmovertrukken tablet mærket med "221" på den ene side.

Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90 eller 98

filmovertrukne tabletter og 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme Ltd.

Shotton Lane, Cramlington

Northumberland NE23 3JU

Storbritannien

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

BIOTON S.A.

Macierzysz, ul. Poznańska 12

05-850 Ożarów Mazowiecki

Polen

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemidel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32 (0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél: +32 (0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Tel.: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Eλλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30-210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Faes Farma, S.A.

Tel: +34 900 460 153

aweber@faes.es

Polska

BIOTON S.A.

Tel. +48 22 721 40 00

bioinfo@bioton.pl

France

MSD France

Tél: +33 (0) 1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

inform_pt@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 66 11 333

croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: +4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health) Lim-

ited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: +386 1 5204 201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Ιtalia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til patienten

Ristaben 50 mg filmovertrukne tabletter

sitagliptin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Ristaben til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Ristaben

Sådan skal De tage Ristaben

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Ristaben indeholder det aktive stof sitagliptin, som tilhører en klasse af lægemidler, som kaldes DPP-

4-hæmmere (dipeptylpeptidase-4-hæmmere). Disse lægemidler sænker blodsukkeret hos voksne

patienter med type 2-diabetes mellitus.

Dette lægemiddel hjælper med at øge mængden af insulin, der frigives efter et måltid, og nedsætter

mængden af sukker, der dannes af kroppen.

Deres læge har foreskrevet dette lægemiddel som en hjælp til at sænke Deres blodsukker, som er for

højt på grund af Deres type 2-diabetes. Lægemidlet kan bruges alene eller sammen med visse andre

lægemidler (insulin, metformin, sulfonylurinstof eller glitazoner), som sænker blodsukkeret, og som

De måske allerede tager for Deres diabetes, samtidig med at De følger en diæt- og motionsplan.

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin,

som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget

sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glucose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige

helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Ristaben

Tag ikke Ristaben

hvis De er allergisk over for sitagliptin eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet

(angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Der er indberettet tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) hos patienter, der får Ristaben

(se punkt 4).

Hvis De får blærer på huden, kan det være et tegn på en hudsygdom kaldet bulløs pemfigoid. Lægen

vil måske bede Dem om at stoppe med at tage Ristaben.

Fortæl Deres læge, om De har eller har haft:

En sygdom i bugspytkirtlen (f.eks. pankreatitis).

Galdesten, alkoholafhængighed eller et meget højt indhold af triglycerider (en fedtstoftype) i

blodet. Disse sygdomme kan forøge risikoen for at få pankreatitis (se punkt 4).

Type 1-diabetes.

Komplikation til diabetes med forhøjet blodsukker, hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning

(diabetisk ketoacidose).

Tidligere eller nuværende nyreproblemer.

Allergisk reaktion over for Ristaben (se punkt 4).

Dette lægemiddel vil ikke forårsage lavt blodsukker, fordi det ikke virker, når Deres blodsukker er

lavt. Når lægemidlet tages sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan lavt

blodsukker (hypoglykæmi) forekomme. Lægen vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstof eller

insulin.

Børn og unge

Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Det er ikke effektivt hos børn og

unge i alderen 10 til 17 år. Det er ukendt, om dette lægemiddel er sikkert og effektivt, når det

anvendes hos børn under 10 år.

Brug af anden medicin sammen med Ristaben

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Fortæl det især til lægen, hvis De tager digoxin (et lægemiddel til behandling af uregelmæssig

hjerterytme og andre hjerteproblemer). Det kan være nødvendigt at kontrollere indholdet af digoxin i

Deres blod, hvis De tager Ristaben.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel. De bør ikke tage

dette lægemiddel under graviditet.

Det vides ikke, om lægemidlet går over i modermælken. De bør ikke tage dette lægemiddel, hvis De

ammer eller planlægger at amme.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der

har dog været rapporter om svimmelhed og døsighed, som kan påvirke Deres evne til at køre bil eller

betjene maskiner.

Hvis De tager dette lægemiddel sammen med medicin, der kaldes sulfonylurinstof eller sammen med

insulin, kan det medføre for lavt blodsukker (hypoglykæmi), som kan påvirke Deres evne til at køre

bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste.

Ristaben indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ristaben 25 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder sitagliptin-phosphatmonohydrat, svarende til 25 mg sitagliptin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Rund, lyserød, filmovertrukken tablet mærket med ”221” på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Til voksne patienter med type 2-diabetes mellitus. Ristaben er indiceret til at forbedre den glykæmiske

kontrol:

som monoterapi:

hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret ved diæt og motion alene, og når metformin

ikke er hensigtsmæssigt pga. kontraindikationer eller intolerance.

som dual oral behandling sammen med:

metformin, i de tilfælde hvor diæt og motion plus metformin alene ikke giver tilstrækkelig

glykæmisk kontrol.

et sulfonylurinstof, når diæt og motion plus maksimal tolereret dosis af et sulfonylurinstof alene

ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, og når metformin ikke er hensigtsmæssigt pga. af

kontraindikationer eller intolerance.

en peroxisom proliferator-aktiveret receptor-gamma (PPAR

)-agonist (dvs. et glitazon), når

anvendelse af en PPAR

-agonist er hensigtsmæssig, og når diæt og motion plus PPAR

agonisten alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

som tripel oral behandling sammen med:

et sulfonylurinstof og metformin, når diæt og motion plus dual behandling med disse

lægemidler ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

en PPAR

-agonist og metformin, når anvendelse af en PPAR

-agonist er hensigtsmæssig, og

når diæt og motion plus dual behandling med disse lægemidler ikke giver tilstrækkelig

glykæmisk kontrol.

Ristaben er også indiceret som tillægsbehandling til insulin (med eller uden metformin), når diæt og

motion plus stabil dosering af insulin ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 100 mg sitagliptin en gang dagligt. Ved anvendelse sammen med metformin og/eller en

PPAR

-agonist bør dosis af metformin og/eller PPAR

-agonisten opretholdes, og Ristaben

administreres samtidigt.

Når Ristaben anvendes i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere

dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4).

Hvis en dosis Ristaben glemmes, bør den tages, så snart patienten kommer i tanke om det. Patienten

bør ikke tage en dobbeltdosis på den samme dag.

Særlige populationer

Nyreinsufficiens

Når anvendelse af sitagliptin sammen med et andet antidiabetikum påtænkes, bør betingelserne for

anvendelse til patienter med nyreinsufficiens undersøges.

Til patienter med let nyreinsufficiens (glomerulær filtrationsrate [GFR]

60 til <90 ml/min) er

dosisjustering ikke nødvendig.

Til patienter med moderat nyreinsufficiens (GFR

45 til <60 ml/min) er dosisjustering ikke

nødvendig.

Til patienter med moderat nyreinsufficiens (GFR ≥30 til <45 ml/min) er dosis 50 mg Ristaben en

gang dagligt.

Til patienter med svær nyreinsufficiens (GFR ≥15 til <30 ml/min) eller med nyresygdom i slutstadiet

(ESRD) (GFR <15 ml/min), inklusive patienter som har behov for hæmodialyse eller

peritonealdialyse, er dosis 25 mg Ristaben en gang dagligt. Behandlingen kan administreres uden at

tage hensyn til tidspunktet for dialyse.

Da der er dosisjustering på baggrund af nyrefunktionen, anbefales det at vurdere nyrefunktionen før

initiering af Ristaben og med mellemrum derefter.

Leverinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let til moderat leverinsufficiens. Ristaben er ikke

undersøgt hos patienter med svær leverinsufficiens, og der bør udvises forsigtighed (se pkt. 5.2).

Da sitagliptin primært udskilles via nyrerne, forventes det imidlertid ikke, at svær leverinsufficiens vil

påvirke sitagliptins farmakokinetik.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af alder.

Pædiatrisk population

Sitagliptin må ikke anvendes til børn og unge i alderen 10 til 17 år på grund af utilstrækkelig virkning.

De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2. Sitagliptin er ikke undersøgt hos pædiatriske

patienter under 10 år.

Administration

Ristaben kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

(se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Ristaben bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes eller til behandling af diabetisk

ketoacidose.

Akut pankreatitis

Brug af DPP-4-hæmmere er sat i forbindelse med en risiko for udvikling af akut pankreatitis.

Patienterne bør informeres om det karakteristiske symptom på akut pankreatitis: vedvarende svære

mavesmerter. Resolution af pankreatitis er set efter seponering af sitagliptin (med eller uden

understøttende behandling), men der er indberettet meget sjældne tilfælde af nekrotiserende eller

hæmoragisk pankreatitis og/eller død. Hvis der er mistanke om pankreatitis, bør Ristaben og andre

potentielt suspekte lægemidler seponeres, og hvis mistanken om akut pankreatitis bekræftes, må

behandlingen med Ristaben ikke genoptages. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med

pankreatitis i anamnesen.

Hypoglykæmi i kombination med andre anti-hyperglykæmiske lægemidler

Der er foretaget kliniske undersøgelser af Ristaben som monoterapi og som del af

kombinationsbehandling med lægemidler, der ikke er kendt for at medføre hypoglykæmi (dvs.

metformin og/eller en PPAR

-agonist). Her var hyppigheden for hypoglykæmi, der er rapporteret for

de patienter, der fik sitagliptin, den samme som hos de patienter, der fik placebo. Hypoglykæmi er

blevet observeret, når sitagliptin blev anvendt i kombination med insulin eller et sulfonylurinstof.

Derfor bør en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for

hypoglykæmi (se pkt. 4.2).

Nyreinsufficiens

Sitagliptin udskilles via nyrerne. For at opnå den samme plasmakoncentration for sitagliptin som hos

patienter med normal nyrefunktion bør patienter med GFR <45 ml/min samt ESRD-patienter med

behov for hæmodialyse eller peritonealdialyse have lavere doser (se pkt. 4.2 og 5.2).

Når anvendelse af sitagliptin sammen med et andet antidiabetikum påtænkes, bør betingelserne for

anvendelse til patienter med nyreinsufficiens undersøges.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring er der rapporteret om alvorlige overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der er

blevet behandlet med sitagliptin. Disse reaktioner er anafylaksi, angioødem og eksfoliative

hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom. Disse reaktioner startede inden for de første

3 måneder efter initiering af behandling, og nogle rapporter kom efter første dosis. Hvis der er

mistanke om en overfølsomhedsreaktion, skal Ristaben seponeres. Det skal vurderes, om der er andre

potentielle årsager til hændelsen, og alternativ diabetesbehandling skal indledes.

Bulløs pemfigoid

Efter markedsføring er der rapporteret om bulløs pemfigoid hos patienter, der tog DPP-4-hæmmere

inklusive sitagliptin. Hvis der er mistanke om bulløs pemfigoid, skal Ristaben seponeres.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers indvirkning på sitagliptin

De kliniske data beskrevet nedenfor tyder på, at risikoen er lav for interaktioner af klinisk betydning

mellem lægemidler, der administreres samtidigt.

In vitro-undersøgelser tyder på, at CYP3A4 primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede

metabolisme, og at CYP2C8 medvirker hertil. Hos patienter med normal nyrefunktion spiller

metabolisme, inklusive metabolismen via CYP3A4, kun en lille rolle i sitagliptin-clearance.

Metabolisme kan derimod spille en mere betydningsfuld rolle ved eliminationen af sitagliptin ved

svær nyreinsufficiens eller nyresygdom i slutstadiet (ESRD). Derfor kan potente CYP3A4-hæmmere

(dvs. ketoconazol, itraconazol, ritonavir, clarithromycin) muligvis ændre sitagliptins farmakokinetik

hos patienter med svær nyreinsufficiens eller ESRD. Virkningen af potente CYP3A4-hæmmere hos

patienter med nyreinsufficiens har ikke været genstand for klinisk undersøgelse.

In vitro-transportundersøgelser har vist, at sitagliptin er et substrat for p-glykoprotein og organisk

aniontransporter-3 (OAT3). OAT3-medieret transport af sitagliptin hæmmes in vitro af probenecid,

selvom risikoen for klinisk relevante interaktioner anses for at være lav. Samtidig administration af

OAT3-hæmmere er ikke vurderet in vivo.

Metformin: Samtidig administration af multiple doser af 1.000 mg metformin to gange om dagen og

50 mg sitagliptin ændrede ikke sitagliptins farmakokinetik betydeligt hos patienter med type 2-

diabetes.

Ciclosporin: Der er udført en undersøgelse til vurdering af ciclosporins (en potent hæmmer af p-

glykoprotein) effekt på sitagliptins farmakokinetik. Samtidig administration af en enkelt oral 100 mg

dosis sitagliptin og en enkelt oral 600 mg-dosis ciclosporin øgede sitagliptins AUC og C

henholdsvis ca. 29% og 68%. Disse ændringer i sitagliptins farmakokinetik blev ikke vurderet til at

have klinisk relevans. Sitagliptins renale clearance ændredes ikke signifikant. Der forventes derfor

ingen klinisk betydende interaktioner med andre p-glykoproteinhæmmere.

Sitagliptins indvirkning på andre lægemidler

Digoxin: Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma. Efter administration af

0,25 mg digoxin samtidig med 100 mg sitagliptin dagligt i 10 dage øgedes plasma AUC for digoxin

gennemsnitligt med 11% og plasma C

med gennemsnitligt 18%. Der anbefales ingen dosisjustering

af digoxin. Patienter, der har risiko for digoxinforgiftning, bør dog monitoreres for dette, når

sitagliptin og digoxin administreres samtidigt.

In vitro-data tyder på, at sitagliptin hverken hæmmer eller inducerer CYP450-isoenzymer. I kliniske

undersøgelser ændrede sitagliptin ikke farmakokinetikken for metformin, glyburid, simvastatin,

rosiglitazon, warfarin eller orale kontraceptiva signifikant. Dette giver in vivo evidens for lav

tilbøjelighed til at forårsage interaktion med substrater for CYP3A4, CYP2C8, CYP2C9 og organisk

kationtransportør. Sitagliptin kan være en svag hæmmer af p-glykoprotein in vivo.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af sitagliptin til gravide kvinder. Dyreforsøg har påvist

reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

På grund af mangel på humane data bør Ristaben ikke anvendes under graviditet.

Amning

Det vides ikke, om sitagliptin udskilles i human mælk. Dyreforsøg har vist udskillelse af sitagliptin i

modermælk. Ristaben bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Data fra dyreforsøg viser ingen virkning af sitagliptinbehandling på fertiliteten hos hanner og hunner.

Der findes ikke humane data.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ristaben påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Ved bilkørsel og betjening af maskiner bør der dog tages hensyn til, at svimmelhed og søvnighed er

rapporteret.

Desuden bør patienterne være opmærksomme på risikoen for hypoglykæmi, når Ristaben anvendes

sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Alvorlige bivirkninger herunder pankreatitis og overfølsomhed er blevet rapporteret. Hypoglykæmi er

blevet rapporteret sammen med sulfonylurinstof (4,7%-13,8%) og insulin (9,6%) (se pkt. 4.4).

Bivirkningstabel

Bivirkningerne ses nedenfor (tabel 1) inddelt i systemorganklasse og frekvens. Frekvenserne defineres

som: Meget almindelig (

1/10); almindelig (

1/100 til <1/10); ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100);

sjælden (

1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Tabel 1. Bivirkningsfrekvens identificeret i placebo-kontrollerede kliniske undersøgelser med

sitagliptin-monoterapi og efter markedsføring

Bivirkning

Bivirkningsfrekvens

Blod og lymfesystem

Trombocytopeni

Sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner herunder anafylaktiske

reaktioner

*,

Frekvens ikke kendt

Metabolisme og ernæring

Hypoglykæmi

Almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Svimmelhed

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Interstitiel lungesygdom

Frekvens ikke kendt

Mave-tarm-kanalen

Obstipation

Ikke almindelig

Opkastning

Frekvens ikke kendt

Akut pankreatitis

*,†,‡

Frekvens ikke kendt

Letal og ikke-letal hæmoragisk og nekrotiserende

pankreatitis

*,

Frekvens ikke kendt

Bivirkning

Bivirkningsfrekvens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Ikke almindelig

Angioødem

*,

Frekvens ikke kendt

Udslæt

*,

Frekvens ikke kendt

Urticaria

*,

Frekvens ikke kendt

Kutan vaskulitis

*,

Frekvens ikke kendt

Eksfoliative hudsygdomme herunder Stevens-

Johnsons syndrom

*,

Frekvens ikke kendt

Bulløs pemfigoid

Frekvens ikke kendt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

Frekvens ikke kendt

Myalgi

Frekvens ikke kendt

Rygsmerter

Frekvens ikke kendt

Artropati

Frekvens ikke kendt

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion

Frekvens ikke kendt

Akut nyresvigt

Frekvens ikke kendt

Bivirkninger identificeret ved bivirkningsovervågning efter markedsføring.

Se pkt. 4.4.

Se det kardiovaskulære sikkerhedsstudie TECOS nedenfor.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Ud over de lægemiddelrelaterede bivirkninger, der er beskrevet ovenfor, var øvre luftvejsinfektioner

og nasopharyngitis medtaget under de bivirkninger, som blev rapporteret uden hensyntagen til

årsagssammenhæng med lægemidlet og som forekom hos mindst 5% og hyppigst hos de patienter,

som var i behandling med sitagliptin. Derudover var osteoartritis og ekstremitetssmerter medtaget

under de bivirkninger, som blev rapporteret uden hensyntagen til årsagssammenhæng med lægemidlet

og som forekom hyppigere hos patienter i behandling med sitagliptin (som ikke nåede niveauet på

5%, men som forekom med en incidens, der var > 0,5% højere med sitagliptin i forhold til incidensen

i kontrolgruppen).

Nogle bivirkninger blev observeret hyppigere i undersøgelser med sitagliptin i kombination med

andre antidiabetika end i undersøgelser med sitagliptin som monoterapi. Disse omfattede

hypoglykæmi (frekvens: meget almindelig ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og

metformin), influenza (almindelig med insulin (med eller uden metformin)), kvalme og opkastning

(almindelig med metformin), flatulens (almindelig med metformin eller pioglitazon), obstipation

(almindelig ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og metformin), perifert ødem

(almindelig med pioglitazon eller ved kombinationsbehandling med pioglitazon og metformin),

døsighed og diarré (ikke almindelig med metformin) og mundtørhed (ikke almindelig med insulin

(med eller uden metformin)).

Pædiatrisk population

I kliniske studier med sitagliptin hos pædiatriske patienter med type 2-diabetes mellitus i alderen 10

til 17 år var bivirkningsprofilen sammenlignelig med den, der blev set hos voksne.

Kardiovaskulært sikkerhedsstudie TECOS

TECOS-studiet (The Trial Evaluating Cardiovascular Outcomes with Sitagliptin) inkluderede

7.332 patienter, som blev behandlet med sitagliptin 100 mg dagligt (eller 50 mg dagligt, hvis eGFR

ved baseline var ≥ 30 og < 50 ml/min/1,73 m

), og 7.339 patienter, som fik placebo, i intention to

treat-populationen. Begge behandlinger blev givet som supplement til standardbehandling målrettet

de regionale standarder for HbA

og kardiovaskulære risikofaktorer. Den samlede incidens af

alvorlige bivirkninger hos patienter i sitagliptin-armen var den samme som hos patienter i placebo-

armen.

I intention to treat-populationen var incidensen af svær hypoglykæmi blandt patienter, som fik insulin

og/eller et sulfonylurinstof ved baseline, 2,7% hos patienter i sitagliptin-armen og 2,5% hos patienter

i placebo-armen. Blandt patienter, som ikke fik insulin og/eller et sulfonylurinstof ved baseline, var

incidensen af svær hypoglykæmi 1,0% i sitagliptin-armen og 0,7% i placebo-armen. Incidensen af

bekræftede tilfælde af pankreatitis var 0,3% i sitagliptin-armen og 0,2% i placebo-armen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I kontrollerede kliniske studier med raske personer blev enkeltdoser på op til 800 mg sitagliptin

administreret. Minimale forlængelser afQTc-intervallet blev observeret i et studie med en 800 mg

dosis sitagliptin, men blev ikke anset for at være klinisk relevante. Der er ingen erfaring med doser

over 800 mg i kliniske studier. I fase I-studier med multiple doser sås ingen dosisrelaterede kliniske

bivirkninger, når sitagliptin blev givet i doser på op til 600 mg dagligt i perioder på op til 10 dage og

400 mg dagligt i perioder på op til 28 dage.

I tilfælde af overdosering er det hensigtsmæssigt at benytte de sædvanlige understøttende

forholdsregler, f.eks. fjerne uabsorberet materiale fra mave- og tarmkanalen, sørge for klinisk

monitorering (inklusive elektrokardiogram) og igangsætte understøttende behandling om nødvendigt.

Sitagliptin er kun moderat dialyserbart. I kliniske studier blev ca. 13,5% af dosis fjernet i løbet af en

hæmodialysesession på 3-4 timer. Forlænget dialyse kan overvejes, hvis det er klinisk

hensigtsmæssigt. Det vides ikke, om sitagliptin er dialyserbart ved peritonealdialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antidiabetika. Dipeptidylpeptidase-4-(DPP-4-)-hæmmer, ATC-

kode: A10BH01.

Virkningsmekanisme

Ristaben tilhører en klasse af orale anti-hyperglykæmiske lægemidler, der kaldes dipeptidylpeptidase-

4-(DPP-4)-hæmmere. Den forbedring i den glykæmiske kontrol, som blev observeret med dette

lægemiddel, medieres via en stigning i de aktive inkretinhormoners niveauer. Inkretinhormoner,

inklusive glucagonlignende peptid 1 (GLP-1) og glucoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP),

frigives i tarmene i løbet af dagen, og niveauerne øges som reaktion på et måltid. Inkretinerne er en

del af et endogent system, som er involveret i den fysiologiske regulering af glucosehomøostase. Når

blodglucosekoncentrationen er normal eller forhøjet, bevirker GLP-1 og GIP en øget insulinsyntese

og frigørelsen af insulin fra de pankreatiske betaceller via intracellulære signalleringsveje, som

inddrager cyklisk AMP. Behandling med GLP-1 eller DPP-4-hæmmere i dyremodeller af type 2-

diabetes har vist sig at forbedre betacellernes reaktion på glucose og at stimulere syntesen samt

frigivelsen af insulin. Med højere insulinniveauer fremmes glucoseoptagelsen i vævet. Desuden

sænker GLP-1 glucagonsekretionen fra pankreatiske alfaceller. Reducerede glucagonkoncentrationer

fører, sammen med højere insulinniveauer, til reduceret hepatisk glucoseproduktion, hvilket resulterer

i fald i blodglucoseniveauerne. Effekten af GLP-1 og GIP er glucoseafhængig, således at når

blodglucosekoncentrationen er lav, ses der ikke en stimulering af insulinfrigørelse og hæmning af

glucagonsekretion af GLP-1. Både mht. GLP-1 og GIP øges insulinstimulationen, når glucose stiger

over de normale koncentrationer. Desuden nedsætter GLP-1 ikke det normale glucagonrespons på

hypoglykæmi. Aktiviteten af GLP-1 og GIP begrænses af DPP-4-enzymet, som hurtigt hydrolyserer

inkretinhormonerne til inaktive produkter. Sitagliptin forhindrer DPP-4s hydrolyse af

inkretinhormoner, og øger dermed plasmakoncentrationerne af de aktive former af GLP-1 og GIP.

Ved at øge de aktive inkretinniveauer øger sitagliptin insulinfrigørelsen og reducerer

glucagonniveauet afhængigt af glucosekoncentrationen. Hos patienter med type 2-diabetes med

hyperglykæmi fører disse ændringer i insulin- og glucagonniveauer til lavere hæmoglobin A

(HbA

samt lavere koncentration af faste plasmaglucose (FPG) og postprandial glucose (PPG). Sitagliptins

glucoseafhængige mekanisme er forskellig fra sulfonylurinstoffers mekanisme, som øger

insulinsekretionen, selv når glucosekoncentrationerne er lave og kan føre til hypoglykæmi hos

patienter med type 2-diabetes og hos normale forsøgspersoner. Sitagliptin er en potent og høj-selektiv

hæmmer af enzymet DPP-4 og hæmmer ikke de nært beslægtede enzymer DPP-8 eller DPP-9 ved

terapeutiske koncentrationer.

I en to-dages undersøgelse med raske forsøgspersoner øgede sitagliptin alene den aktive GLP-1-

koncentration, hvorimod metformin alene øgede den aktive og totale GLP-1-koncentration i

tilsvarende grad. Samtidig administration af sitagliptin og metformin havde en additiv effekt på den

aktive GLP-1-koncentration. Sitagliptin, men ikke metformin, øgede den aktive GIP-koncentration.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sitagliptin forbedrede totalt set den glykæmiske kontrol, når det blev givet som monoterapi eller som

kombinationsbehandling hos voksne patienter med type 2-diabetes (se tabel 2).

Der er udført to undersøgelser, der vurderede effekt og sikkerhed af sitagliptin-monoterapi.

Behandling med sitagliptin 100 mg en gang dagligt som monoterapi gav signifikante forbedringer i

, i faste-plasma-glucose (FPG) og i 2-timers postprandial glucose (2-timers PPG), når det blev

sammenlignet med placebo i to undersøgelser, hvoraf den ene var af 18 ugers varighed og den anden

af 24 ugers varighed. Forbedring i surrogatmarkører for betacellefunktionen, inklusive HOMA-β

(homøostatisk modelvurdering-β), proinsulin/insulin-ratio samt resultater for betacellereaktioner fra

en frequently sampled meal tolerance test blev observeret. Den observerede incidens af hypoglykæmi

hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin, var den samme som for placebo. I

undersøgelserne blev kropsvægten ikke øget fra baseline ved behandling med sitagliptin, mens der sås

en lille vægtreduktion hos patienter, der fik placebo.

I to 24-ugers undersøgelser gav sitagliptin 100 mg en gang dagligt som supplerende behandling, den

ene i kombination med metformin og den anden med pioglitazon, en signifikant glykæmisk

forbedring, sammenlignet med placebo. Ændringen i kropsvægt i forhold til baseline var den samme

for patienter, der blev behandlet med sitagliptin i forhold til placebo. I disse undersøgelser var

incidensen af hypoglykæmi den samme, som blev rapporteret for patienter, der var blevet behandlet

med sitagliptin eller placebo.

En 24-ugers placebokontrolleret undersøgelse blev designet til at evaluere effekten samt sikkerheden

af sitagliptin (100 mg en gang dagligt) som supplement til glimepirid alene eller glimepirid i

kombination med metformin. Supplering af sitagliptin til enten glimepirid alene eller til glimepirid og

metformin gav signifikant glykæmiske forbedringer. Patienter, der blev behandlet med sitagliptin

havde en moderat vægtøgning sammenlignet med de patienter, der fik placebo.

Et 26-ugers placebokontrolleret studie blev designet til at evaluere sitagliptins effekt og sikkerhed

(100 mg en gang dagligt) som supplement til kombinationen pioglitazon plus metformin. Sitagliptin

som supplement til pioglitazon og metformin forbedrede de glykæmiske parametre signifikant.

Ændringen i kropsvægt i forhold til baseline var den samme hos patienter, der blev behandlet med

sitagliptin og hos patienter, der fik placebo. Incidensen af hypoglykæmi var også den samme hos

sitagliptinbehandlede og placebobehandlede patienter.

En 24-ugers placebokontrolleret undersøgelse blev designet til at evaluere effekt og sikkerhed af

sitagliptin (100 mg en gang dagligt) som supplement til insulin (ved en stabil dosis i mindst 10 uger)

med eller uden metformin (mindst 1.500 mg). Hos patienter, der tog forblandet insulin, var den

gennemsnitlige daglige dosis 70,9 E/dag. Hos patienter, der tog ikke-forblandet insulin (middellangt-

/langtidsvirkende), var den gennemsnitlige daglige dosis 44,3 E/dag. Tillæg af sitagliptin til insulin

gav signifikante forbedringer i de glykæmiske parametre. Med hensyn til kropsvægt var der ingen

ændring af betydning i forhold til baseline i nogen af grupperne.

I en 24-ugers placebokontrolleret faktoriel undersøgelse af initialbehandling gav sitagliptin 50 mg to

gange dagligt i kombination med metformin (500 mg eller 1.000 mg to gange dagligt) en signifikant

glykæmisk forbedring sammenlignet med begge former for monoterapi. Reduktionen i kropsvægt med

kombinationen af sitagliptin og metformin var den samme som den, der blev observeret med

metformin alene eller placebo. Der var ingen ændring i forhold til baseline for patienter på sitagliptin

alene. Incidensen af hypoglykæmi var den samme på tværs af behandlingsgrupperne.

Tabel 2. HbA

1c

resultater i placebo-kontrollerede monoterapi-og kombinationsterapi-

undersøgelser*

Undersøgelse

Gennemsnitlig

baseline

HbA

1c

(%)

Gennemsnitlig

ændring fra baseline

HbA

1c

(%)

Placebokorrigeret

gennemsnitlig ændring

i HbA

1c

(%)

(95% CI)

Monoterapiundersøgelser

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt

(N=193)

-0,5

-0,6

(-0,8; -0,4)

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt

(N=229)

-0,6

-0,8

(-1,0; -0,6)

Kombinationsterapiundersøgelser

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som

supplement til metforminbehandling

(N=453)

-0,7

-0,7

(-0,8; -0,5)

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som

supplement til pioglitazonbehandling

(N=163)

-0,9

-0,7

(-0,9; -0,5)

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som

supplement til glimepiridbehandling

(N=102)

-0,3

-0,6

(-0,8; -0,3)

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som

supplement til glimepirid +

metforminbehandling

(N=115)

-0,6

-0,9

(-1,1; -0,7)

Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som

supplement til igangværende

behandling

med pioglitazon +

metformin (N=152)

-1,2

-0,7

(-1,0; -0,5)

Initialbehandling (to gange dagligt)

Sitagliptin 50 mg + metformin 500 mg

(N=183)

-1,4

-1,6

(-1,8; -1,3)

EMA/790269/2014

EMEA/H/C/001234

EPAR - Sammendrag for offentligheden

Ristaben

sitagliptin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Ristaben. Det forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede

lægemidlet og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til

sine anbefalinger om, hvordan Ristaben skal anvendes.

Hvad er Ristaben?

Ristaben er et lægemiddel til behandling af diabetes, som indeholder det aktive stof sitagliptin. Det fås

som tabletter (25, 50 og 100 mg).

Hvad anvendes Ristaben til?

Ristaben anvendes til patienter med type 2-diabetes for at forbedre kontrollen med

blodglukoseniveauerne (blodsukkerniveauerne). Der anvendes i forbindelse med diæt og motion på

følgende måder:

alene hos patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med diæt og motion, og hos hvem

metformin (et lægemiddel mod diabetes) ikke er egnet

i kombination med metformin eller en PPAR-gammaagonist (en type lægemiddel mod diabetes)

såsom et thiazolidindion hos patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med metformin eller

PPAR-gammaagonisten anvendt alene

i kombination med et sulfonylurinstof (en anden type lægemiddel mod diabetes) hos patienter,

som ikke reguleres tilfredsstillende med et sulfonylurinstof alene, og hos hvem metformin ikke er

egnet

i kombination med både metformin og et sulfonylurinstof eller en PPAR-gammaagonist hos

patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med de to lægemidler

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

i kombination med insulin med eller uden metformin hos patienter, som ikke reguleres

tilfredsstillende med en fast dosis insulin.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Ristaben?

Ristaben tages i en dosis a 100 mg én gang dagligt. Hvis Ristaben tages sammen med et

sulfonylurinstof eller sammen med insulin, skal dosis af sulfonylurinstoffet eller insulin muligvis

justeres for at mindske risikoen for hypoglykæmi (lavt blodsukker).

Hos patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion skal dosis af Ristaben nedsættes.

Hvordan virker Ristaben?

Ved type 2-sukkersyge producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin til at regulere blodsukkeret,

eller også er kroppen ikke i stand til at udnytte insulinet tilstrækkeligt. Det aktive stof i Ristaben,

sitagliptin, er en dipeptidylpeptidase-4-(DPP-4)-hæmmer. Det virker ved at blokere kroppens

nedbrydning af "inkretin"-hormoner. Inkretiner er hormoner, der frigives efter et måltid og får

bugspytkirtlen til at producere insulin. Ved at øge koncentrationerne af inkretinhormoner i blodet

stimulerer sitagliptin bugspytkirtlen til at producere mere insulin, når blodglukoseniveauerne er høje.

Sitagliptin virker ikke, når blodsukkeret er lavt. Sitagliptin reducerer også den mængde glukose, som

leveren producerer, ved at øge insulinniveauet og mindske niveauet af hormonet glukagon. Tilsammen

nedsætter disse processer blodsukkeret og medvirker til at regulere type 2-sukkersygen.

Hvordan blev Ristaben undersøgt?

Ristaben blev undersøgt i ni undersøgelser, der omfattede næsten 6.000 patienter med type 2-

diabetes, hvis blodglukoseniveauer ikke var tilstrækkeligt kontrolleret.

I fire af undersøgelserne sammenlignede man Ristaben med placebo (en virkningsløs behandling).

Ristaben eller placebo blev anvendt som enkeltbehandling i to undersøgelser, der omfattede 1 262

patienter, som tillægsbehandling til metformin i en undersøgelse, der omfattede 701 patienter, og

som tillægsbehandling til pioglitazon (en PPAR-gamma-agonist) i en undersøgelse, der omfattede

353 patienter.

I to undersøgelser sammenlignede man Ristaben med andre lægemidler mod diabetes. I en

undersøgelse sammenlignede man Ristaben med glipizid (et sulfonylurinstof), hvor lægemidlerne

blev anvendt som tillægsbehandling til metformin hos 1 172 patienter. I den anden undersøgelse

sammenlignede man Ristaben med metformin, hvor lægemidlerne blev anvendt som

enkeltbehandling, hos 1 058 patienter.

I tre yderligere undersøgelser sammenlignede man Ristaben med placebo, når det blev anvendt

sammen med andre lægemidler mod diabetes: glimepirid (et andet sulfonylurinstof), med eller

uden metformin, hos 441 patienter, en kombination af metformin og rosiglitazon (en PPAR-

gamma-agonist) hos 278 patienter og en stabil dosis insulin, med eller uden metformin, hos 641

patienter.

I alle undersøgelserne var det primære effektmål ændringen i blodets koncentration af et stof kaldet

glykosyleret hæmoglobin (HbA1c), der viser, hvor godt blodsukkeret er kontrolleret.

Ristaben

EMA/790269/2014

Side 2/4

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Ristaben?

Ristaben var mere effektivt end placebo, når det blev taget alene eller i kombination med andre

lægemidler mod diabetes. Hos patienter, der tog Ristaben alene, faldt HbA1c-niveauerne fra ca. 8,0 %

ved undersøgelsernes start med 0,48 % efter 18 uger og 0,61 % efter 24 uger. Til gengæld steg de

med henholdsvis 0,12 % og 0,18 % hos patienter, der tog placebo. At bruge Ristaben som

tillægsbehandling til metformin reducerede HbA1c-niveauerne med 0,67 % efter 24 uger,

sammenlignet med en reduktion på 0,02 % hos de patienter, der fik placebo som tillægsbehandling.

Når Ristaben blev brugt som tillægsbehandling til pioglitazon, reduceredes HbA1c-niveauerne med

0,85 % efter 24 uger, sammenlignet med en reduktion på 0,15 % hos de patienter, der fik placebo

som tillægsbehandling.

I de undersøgelser, hvor Ristaben blev sammenlignet med andre lægemidler, svarede virkningen af at

bruge Ristaben som tillægsbehandling til metformin til virkningen af at bruge glipizid som

tillægsbehandling. Når de blev taget alene, havde Ristaben og metformin samme virkning på HbA1c-

niveauerne, men det lod til, at Ristabens virkning var en lille smule ringere end metformins.

I de yderligere undersøgelser førte brugen af Ristaben som tillægsbehandling til glimepirid (med eller

uden metformin) til en reduktion i HbA1c-niveauerne på 0,45 % efter 24 uger, sammenlignet med en

stigning på 0,28 % hos de patienter, der fik placebo som tillægsbehandling. HbA1c-niveauerne blev

reduceret med 1,03 % efter 18 uger hos patienter, der fik Ristaben som tillægsbehandling til

metformin og rosiglitazon, sammenlignet med en reduktion på 0,31 % hos de patienter, der fik

placebo som tillægsbehandling. Endelig blev HbA1c-niveauerne reduceret med 0,59 % hos patienter,

der fik Ristaben som tillægsbehandling til insulin (med eller uden metformin), sammenlignet med en

reduktion på 0,03 % hos de patienter, der fik placebo som tillægsbehandling.

Hvilken risiko er der forbundet med Ristaben?

Alvorlige indberettede bivirkninger ved Ristaben omfatter pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) og

overfølsomhed (allergiske reaktioner). Hypoglykæmi blev indberettet hos 4,7-13,8 % af patienterne,

der fik Xelevia i kombination med et sulfonylurinstof, og hos 9,6 % af patienterne, som fik Xelevia med

insulin. Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Ristaben fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Ristaben godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Ristaben opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Ristaben?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Ristaben anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og på indlægssedlen for

Ristaben, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale bør følge.

Andre oplysninger om Ristaben:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Ristaben den 15.marts 2010. Denne tilladelse byggede på den tilladelse, som blev udstedt

for Ristaben i 2007 ("informeret samtykke").

Ristaben

EMA/790269/2014

Side 3/4

Den fuldstændige EPAR for Ristaben findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Ristaben, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 01-2015.

Ristaben

EMA/790269/2014

Side 4/4

Andre produkter

search_alerts

share_this_information