Quixidar

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
fondaparinuxnatrium
Tilgængelig fra:
Glaxo Group Ltd.
ATC-kode:
B01AX05
INN (International Name):
fondaparinux sodium
Terapeutisk gruppe:
Antitrombotisk agenter,
Terapeutisk område:
Venøs Trombose, Lungeemboli, Myokardieinfarkt, Angina Pectoris, Ustabil
Terapeutiske indikationer:
5 mg / 0. 3 ml og 2. 5 mg / 0. 5 ml opløsning til injektion: Forebyggelse af Venøs tromboemboli (VTE) hos patienter, som gennemgår større ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne, som hoftebrud, store knæoperationer eller hoftealloplastik. Forebyggelse af Venøs tromboemboli (VTE) hos patienter, der gennemgår abdominal kirurgi, der vurderes at være i høj risiko for tromboemboliske komplikationer, såsom patienter, der gennemgår abdominal kræft kirurgi (se afsnit 5. Forebyggelse af Venøs tromboemboli (VTE) i medicinske patienter, som vurderes at være i høj risiko for VTE, og som er immobiliseret på grund af akut sygdom, såsom hjerte-insufficiens og/eller akut respiratorisk sygdomme, og/eller akut infektion eller inflammatorisk sygdom. , 2. 5 mg / 0. 5 ml opløsning til injektion:, Behandling af ustabil angina pectoris eller non-ST-segment elevation myocardial infarction (UA/NSTEMI) i patienter, for hvem akut (< 120 min) invasive management (PCI) er ikke indiceret (se afsnit 4. 4 og 5. Behandling af ST-
Produkt oversigt:
Revision: 10
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000404
Autorisation dato:
2002-03-21
EMEA kode:
EMEA/H/C/000404

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Quixidar 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning

Fondaparinuxnatrium

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Quixidar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Quixidars virkning og hvad du skal bruge det til

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Quixidar

3.

Sådan skal du bruge Quixidar

4.

Bivirkninger

5.

Sådan opbevarer du Quixidar

6.

Yderligere oplysninger

1.

QUIXIDARS VIRKNING OG HVAD DU SKAL BRUGE DET TIL

Quixidar er et lægemiddel, som hjælper med til at forhindre at der dannes blodpropper i

blodkarrene

(et antitrombotisk middel).

Quixidar indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (trombose)

i blodkarrene.

Quixidar anvendes til:

at forebygge dannelsen af blodpropper i blodkar i benene eller lungerne efter en ortopædisk

operation (f.eks. i hofte eller knæ), eller efter en operation i maven.

at forebygge dannelsen af blodpropper under og umiddelbart efter en periode med nedsat

bevægelighed på grund af akut sygdom.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR

DU BEGYNDER AT BRUGE QUIXIDAR

Brug ikke Quixidar:

hvis

du

er

overfølsom

(allergisk)

over

fondaparinuxnatrium

eller

øvrige

indholdsstoffer.

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en meget alvorlig nyresygdom

Fortæl det til lægen,

hvis du mener, at noget af dette passer på dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage

Quixidar.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Quixidar:

Din læge behøver at vide dette, før du bruger Quixidar:

hvis du har risiko for blodtab

(ukontrollerede blødninger) på grund af:

Mavesår.

Blødersygdomme.

nylig

hjerneblødning

(intrakraniel blødning).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne.

hvis du lider af en alvorlig leversygdom.

hvis du lider af en nyresygdom.

hvis du er 75 år eller ældre.

hvis du vejer under 50 kg.

Fortæl det til din læge

hvis dette passer på dig.

Børn

Quixidar er ikke undersøgt for børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin

eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Visse andre lægemidler kan påvirke

virkningen af Quixidar eller selv blive påvirket af Quixidar.

Graviditet og amning

Quixidar bør kun ordineres til gravide kvinder, hvis det er absolut nødvendigt. Du bør ikke amme, hvis

du får Quixidar. Hvis du er

gravid

, tror du måske er gravid, eller hvis du

ammer

Fortæl det til din læge eller apoteket.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Quixidar

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

3.

SÅDAN SKAL DU BRUGE QUIXIDAR

Brug altid Quixidar nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

Den sædvanlige dosis er 2,5 mg daglig, taget på næsten samme tidspunkt hver dag.

Hvis du lider af en nyresygdom, vil din dosis muligvis blive nedsat til 1,5 mg daglig.

Sådan tager du Quixidar

Quixidar gives som en injektion under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven.

Injektionssprøjten indeholder den præcise dosis, som du har behov for. Der er forskellige

injektionssprøjter for 2,5 mg og 1,5 mg dosis.

Se den trinvise vejledning i brugen til sidst i

den danske indlægsseddel.

Quixidar må

ikke

gives som injektion i en muskel.

Hvor længe skal du bruge Quixidar?

Eftersom Quixidar forebygger en alvorlig tilstand, bør du fortsætte behandlingen i den periode, lægen

har fastlagt.

Hvis du har taget for meget Quixidar

Kontakt så hurtig som mulig din læge eller apotek for hjælp, da der er øget risiko for blødninger.

Hvis du har glemt at bruge Quixidar

Tag den manglende dosis så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.

Kontakt din læge eller apotek,

hvis der er noget som, du er i tvivl om

Stop ikke med at tage Quixidar uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen før det tidspunkt, lægen har sagt, er der risiko for, at du får en blodprop

i en vene i benet eller i lungerne.

Kontakt din læge eller apotek ved ophør med behandling

tidligere end planlagt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du føler dig usikker på brugen

af Quixidar.

4.

BIVIRKNINGER

Quixidar kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger

Disse kan opstå hos

mere end 1 af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar.

blødninger

(f.eks. fra operationsstedet, fra allerede eksisterende mavesår, næseblod, tandkød)

anæmi

(nedsat antal røde blodlegemer).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan opstå hos

færre end 1 af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar

blå mærker eller hævelse (ødem)

sygdomsfølelse (kvalme eller opkastning)

brystsmerte

åndenød

udslæt eller kløe

udsivning fra operationsstedet

feber

nedsat eller øget antal blodplader (får blodet til at størkne)

forhøjede levertal.

Sjældne bivirkninger

Disse kan opstå hos

mindre end 1 af 1000 personer

, som er behandlet med Quixidar.

allergiske reaktioner

indre blødning i hjernen eller maven

uro eller konfusion

hovedpine

besvimelse eller svimmelhed, lavt blodtryk

døsighed eller træthed

rødme

hoste

smerte i ben eller mavesmerte

diaré eller forstoppelse

fordøjelsesbesvær

sårinfektion

forhøjet indhold af bilirubin (stof produceret i leveren) i blodet

nedsat indhold af kalium i blodet

Hvis du får bivirkninger

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre eller

generende

, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

5.

SÅDAN OPBEVARER DU QUIXIDAR

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke fryses.

Quixidar behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Brug ikke Quixidar:

efter den udløbsdato, der står på pakningen.

hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet.

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget.

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke anvender med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter

Af hensyn til miljøet må du

ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på

apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Disse forholdsregler vil være med til at beskytte

miljøet.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Quixidar indeholder:

Det aktive stof er 1,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,3 ml injektionsvæske

De øvrige indholdsstoffer er natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre og/eller

natriumhydroxid til pH-justering.

Quixidar indeholder ikke animalske produkter.

Quixidars udseende og pakningstørrelse

Quixidar er en klar og farveløs injektionsvæske. Det leveres i en fyldt engangssprøjte forsynet med et

automatisk sikkerhedssystem til forebyggelse af nålestik efter brug. Det fås i pakninger med 2, 7, 10

og 20 fyldte injektionssprøjter (det er muligt, at ikke alle pakningsstørrelser markedsføres).

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Glaxo Group Ltd, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, Storbritannien

Fremstiller:

Glaxo Wellcome Production, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest godkendt

Du kan finde yderligere information om Quixidar på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEA’s)

hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis

have

yderligere

oplysninger

Quixidar,

skal

henvende

locale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

gsk.czmail@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline Malta

Tel: + 356 21 238131

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

info@glaxosmithkline.dk

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

firmapost@gsk.no

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Polska

GSK Commercial Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

GlaxoSmithKline ehf.

Sími: + 354 530 3700

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline Cyprus Ltd

Τηλ: + 357 22 89 95 01

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0) 8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 7312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Kanyle FØR BRUG

Kanyle EFTER BRUG

VEJLEDNING I BRUG AF QUIXIDAR (trin for trin)

Instruktion

Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

Tag injektionssprøjten ud af æsken og check

at udløbsdatoen ikke er overskredet

at opløsningen er klar og farveløs, samt ikke indeholder partikler

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og ikke er beskadiget

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst på maven. Dette vil mindske evt. ubehag ved

injektionsstedet.

Spørg din sygeplejerske eller læge til råds, hvis det ikke er

muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

Rens injektionsområdet med en spritserviet.

Stift hylster til kanylen

Hætte

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hold fast i cylinderen med den ene hånd.

Fjern hætten, som beskytter stemplet, ved at trække den af

(fig.

B

Smid hætten ud.

Figur B

Fjern

hylstret

fra

kanylen

først

dreje

dernæst trække det direkte væk fra sprøjtens cylinder (fig.

C

Smid hylstret ud.

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før indsprøjtning

– du risikerer at spilde medicinen.

Figur C

Efter rensning dannes en fold i huden ved at nive let

Hold

folden

mellem

tommel-

pegefinger

under

hele

injektionen (fig.

D

Figur D

Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

E

Figur E

Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund

Derved aktiveres det automatiske system til beskyttelse af

kanylen (fig.

F

Figur F

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

G

Figur G

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet

. Smid den ud, som anvist af din læge

eller apotek.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Quixidar 2,5 mg/0,5 ml injektionsvæske, opløsning

Fondaparinuxnatrium

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Quixidar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Quixidars virkning og hvad du skal bruge det til

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Quixidar

3.

Sådan skal du bruge Quixidar

4.

Bivirkninger

5.

Sådan opbevarer du Quixidar

6.

Yderligere oplysninger

1.

QUIXIDARS VIRKNING OG HVAD DU SKAL BRUGE DET TIL

Quixidar er et lægemiddel, som hjælper med til at forhindre, at der dannes blodpropper i

blodkarrene

et antitrombotisk middel

Quixidar indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium Dette forhindrer koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (trombose)

i blodkarrene.

Quixidar anvendes til:

at forebygge dannelsen af blodpropper i blodkar i benene eller lungerne efter en ortopædisk

operation (f.eks. i hofte eller knæ), eller efter en operation i maven.

at forebygge dannelsen blodpropper under og umiddelbart efter en periode med nedsat

bevægelighed på grund af akut sygdom.

at behandle visse typer af hjerteanfald og alvorlige tilfælde af angina (smerte, som skyldes

forsnævring i blodkarrene omkring hjertet).

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR

DU BEGYNDER AT BRUGE QUIXIDAR

Brug ikke Quixidar:

hvis

du

er

overfølsom

(allergisk)

over

fondaparinuxnatrium

eller

øvrige

indholdsstoffer.

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en meget alvorlig nyresygdom

Fortæl det til lægen

, hvis du mener, at noget af dette passer på dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage

Quixidar.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Vær ekstra forsigtig med at bruge Quixidar:

Din læge behøver at vide dette, før du bruger Quixidar:

om du har risiko for blodtab

(ukontrollerede blødninger) på grund af:

mavesår.

Blødersygdomme.

nylig

hjerneblødning

intrakraniel blødning

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne.

hvis du lider af en alvorlig leversygdom.

hvis du lider af en nyresygdom.

hvis du er 75 år eller ældre.

hvis du vejer under 50 kg.

Fortæl det til lægen

, hvis dette passer på dig.

Børn

Quixidar er ikke undersøgt for børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin

eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Visse andre lægemidler kan påvirke

virkningen af Quixidar eller selv blive påvirket af Quixidar.

Graviditet og amning

Quixidar bør kun ordineres til gravide kvinder, hvis det er absolut nødvendigt. Du bør ikke amme, hvis

du får Quixidar. Hvis du er

gravid

, tror du måske er gravid, eller hvis du

ammer:

Fortæl det til din læge eller apoteket

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Quixidar

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

3.

SÅDAN SKAL DU BRUGE QUIXIDAR

Brug altid Quixidar nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

Den sædvanlige dosis er 2,5 mg daglig, taget på næsten samme tidspunkt hver dag.

Hvis du lider af en nyresygdom, vil din dosis muligvis blive nedsat til 1,5 mg daglig.

Sådan tager du Quixidar

Quixidar gives som en injektion under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven.

Injektionssprøjten indeholder den præcise dosis, som du har behov for. Der er forskellige

injektionssprøjter for 2,5 mg og 1,5 mg dosis.

Se den trinvise vejledning i brugen til sidst i

den danske indlægsseddel

. Til behandling af visse typer af hjerteanfald vil lægen give dig den

første dosis i en vene (

intravenøst

Quixidar må

ikke

gives som injektion i en muskel

Hvor længe skal du bruge Quixidar?

Eftersom Quixidar forebygger en alvorlig tilstand, bør du fortsætte behandlingen i den periode, lægen

har fastlagt.

Hvis du har taget for meget Quixidar

Kontakt så hurtigt som muligt din læge eller apotek for hjælp, da der er øget risiko for blødninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Quixidar

Tag den manglende dosis så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke indsprøjte en

dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.

Kontakt din læge eller apotek

,

hvis der er noget, som du er i tvivl om

Stop ikke med at tage Quixidar uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen før det tidspunkt, lægen har sagt, er der risiko for, at du får en blodprop

i en vene i benet eller i lungerne.

Kontakt din læge eller apotek ved ophør med behandling

tidligere end planlagt.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du føler dig usikker på brugen

af Quixidar.

4.

BIVIRKNINGER

Quixidar kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger

Disse kan opstå

hos mere end 1 ud af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar

blødninger

(f.eks. fra operationsstedet, fra allerede eksisterende mavesår, næseblod, tandkød)

anæmi

(nedsat antal røde blodlegemer).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan opstå hos

færre end 1 ud af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar

blå mærker eller hævelse (ødem)

sygdomsfølelse (kvalme eller opkastning)

brystsmerte

åndenød

udslæt eller hudkløe

udsivning fra operationsstedet

feber

nedsat eller øget antal blodplader (får blodet til at størkne)

forhøjede levertal

Sjældne bivirkninger

Disse kan opstå hos

mindre end 1 ud af 1000 personer

, som er behandlet med Quixidar

allergiske reaktioner

indre blødning i hjernen eller maven

uro eller konfusion

hovedpine

besvimelse eller svimmelhed, lavt blodtryk

døsighed eller træthed

rødme

hoste

erte i ben eller mavesmerte

diaré eller forstoppelse

fordøjelsesbesvær

sårinfektion

forhøjet indhold af bilirubin (et stof produceret i leveren) i blodet

nedsat indhold af kalium i blodet

Hvis du får bivirkninger

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre eller generende,

eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

SÅDAN OPBEVARER DU QUIXIDAR

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke fryses.

Quixidar behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Brug ikke Quixidar:

efter den udløbsdato, der står på pakningen.

hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke anvender med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter

Af hensyn til miljøet må du

ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på

apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Disse forholdsregler vil være med til at beskytte

miljøet.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Quixidar indeholder:

Det aktive stof er 2,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,5 ml injektionsvæske

De øvrige indholdsstoffer er natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre og/eller

natriumhydroxid til pH-justering.

Quixidar indeholder ikke animalske produkter.

Quixidars udseende og pakningstørrelse

Quixidar er en klar og farveløs injektionsvæske. Det leveres i en fyldt engangssprøjte forsynet med et,

automatisk sikkerhedssystem til forebyggelse af nålestik efter brug. Det fås i pakninger med 2, 7, 10

og 20 fyldte injektionssprøjter (det er muligt, at ikke alle pakningsstørrelser markedsføres).

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Glaxo Group Ltd, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, Storbritannien

Fremstiller:

Glaxo Wellcome Production, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest godkendt i

Du kan finde yderligere information om Quixidar på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEA’s)

hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

gsk.czmail@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline Malta

Tel: + 356 21 238131

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

info@glaxosmithkline.dk

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

firmapost@gsk.no

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Polska

GSK Commercial Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

GlaxoSmithKline ehf.

Sími: + 354 530 3700

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline Cyprus Ltd

Τηλ: + 357 22 89 95 01

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0) 8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 7312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Kanyle FØR BRUG

Kanyle EFTER BRUG

VEJLEDNING I BRUG AF QUIXIDAR (trin for trin)

Instruktion

Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

Tag injektionssprøjten ud af æsken og check

at udløbsdatoen ikke er overskredet

at opløsningen er klar og farveløs, samt ikke indeholder partikler

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og ikke er beskadiget

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling.

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst på maven. Dette vil mindske evt. ubehag ved

injektionsstedet.

Spørg din sygeplejerske eller læge til råds, hvis det ikke er

muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

Stift hylster til kanylen

Hætte

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Rens injektionsområdet med en spritserviet.

Hold fast i cylinderen med den ene hånd.

Fjern hætten, som beskytter stemplet, ved at trække den af

(fig.

B

Smid hætten ud.

Figur B

Fjern

hylstret

fra

kanylen

først

dreje

dernæst trække det direkte væk fra sprøjtens cylinder (fig.

C

Smid hylstret ud

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før indsprøjtning

– du risikerer at spilde medicinen.

Figur C

Efter rensning dannes en fold i huden ved at nive let

Hold

folden

mellem

tommel-

pegefinger

under

hele

injektionen (fig.

D

Figur D

Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten.

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

E

Figur E

Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund.

Derved aktiveres det automatiske system til beskyttelse af

kanylen (fig.

F

Figur F

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

G

Figur G

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet.

Smid den brugte sprøjte ud, som anvist

af din læge eller apoteket.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning

Quixidar 7,5 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning

Quixidar 10 mg/0,8 ml injektionsvæske, opløsning

Fondaparinuxnatrium.

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Quixidar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Quixidars virkning og hvad du skal bruge det til

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Quixidar

3.

Sådan skal du bruge Quixidar

4.

Bivirkninger

5.

Sådan opbevarer du Quixidar

6.

Yderligere oplysninger

1.

QUIXIDARS VIRKNING OG HVAD DU SKAL BRUGE DET TIL

Quixidar

er

et

lægemiddel,

som

hjælper

med

at

forhindre,

at

der

dannes

blodpropper

i

blodkarrene

(et antitrombotisk middel).

Quixidar indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer, koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (trombose) i

blodkarrene.

Quixidar

anvendes

til

at

behandle

patienter

med

en

blodprop

i

blodkar

i

benene

(dyb

venetrombose)

og/eller i lungerne

(pulmonær emboli).

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR

DU BEGYNDER AT BRUGE QUIXIDAR

Brug ikke Quixidar:

hvis

du

er

overfølsom

(allergisk)

over

fondaparinuxnatrium

eller

øvrige

indholdsstoffer.

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en meget alvorlig nyresygdom

Fortæl det til lægen,

hvis du mener, at noget af dette passer på dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage

Quixidar.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Quixidar:

Din læge behøver at vide dette, før du bruger Quixidar

hvis du har risiko for blodtab

(ukontrollerede blødninger) på grund af:

mavesår

blødersygdomme

nylig

hjerneblødning

(intrakraniel blødning )

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne

hvis du lider af en alvorlig leversygdom

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du lider af en nyresygdom

hvis du er 75 år eller ældre

Fortæl det til lægen,

hvis dette passer på dig.

Børn

Quixidar er ikke undersøgt for børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin

eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Visse andre lægemidler kan påvirke

virkningen af Quixidar eller selv blive påvirket af Quixidar.

Graviditet og amning

Quixidar bør kun ordineres til gravide kvinder, hvis det er absolut nødvendigt. Du bør ikke amme, hvis

du får Quixidar. Hvis du er

gravid

, tror du måske er gravid, eller hvis du

ammer

Fortæl det til din læge eller apoteket.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Quixidar

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

3.

SÅDAN SKAL DU BRUGE QUIXIDAR

Brug altid Quixidar nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.

Din vægt

Sædvanlig dosis

Under 50 kg

5 mg daglig.

Mellem 50 kg og 100 kg

7,5 mg daglig.

Over 100 kg

10 mg daglig. Denne dosis kan blive nedsat til

7,5 mg daglig, hvis du lider af en nyresygdom.

Quixidar skal tages på næsten samme tidspunkt hver dag.

Sådan tager du Quixidar

Quixidar gives som en injektion under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven.

Injektionssprøjten indeholder den præcise dosis, som du har behov for. Der er forskellige

injektionssprøjter for 5 mg, 7,5 mg og 10 mg dosis.

Se den trinvise vejledning i brugen til

sidst i den danske indlægssedlen.

Quixidar må

ikke

gives som injektion i en muskel.

Hvor længe skal du bruge Quixidar

Eftersom Quixidar forebygger en alvorlig tilstand, bør du fortsætte behandlingen i den periode, lægen

har fastlagt.

Hvis du har taget for meget Quixidar

Kontakt så hurtigt som muligt din læge eller apotek for hjælp, da der er øget risiko for blødninger.

Hvis du har glemt at tage Quixidar

Tag den manglende dosis så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke indsprøjte en

dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.

Kontakt din læge eller apotek,

hvis der er noget, som du er i tvivl om

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Stop ikke med at tage Quixidar uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen før det tidspunkt, lægen har sagt, er du ikke behandlet korrekt og der er

risiko for, at du får en ny blodprop i en vene i benet eller i lungerne.

Kontakt din læge eller apotek

ved ophør med behandling tidligere end planlagt.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du føler dig usikker på brugen

af Quixidar.

4.

BIVIRKNINGER

Quixidar kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger

Disse kan opstå

hos mere end 1 af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar

blødninger

(f.eks.

operationsstedet,

allerede

eksisterende

mavesår,

næseblod,

blå

mærker).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan opstå

hos færre end 1 af 100 personer

, som er behandlet med Quixidar

hævelse (ødem)

hovedpine

smerter

sygdomsfølelse (kvalme eller opkastning)

nedsat antal røde blodlegemer (anæmi)

nedsat antal blodplader (får blodet til at størkne)

forhøjede levertal.

Sjældne bivirkninger

Disse kan opstå

hos mindre end 1 af 1000 personer

, som er behandlet med Quixidar

allergiske reaktioner

indre blødning i hjerne, lever eller mave

udslæt

svimmelhed

smerte og hævelser ved indstikstedet

øget antal blodplader (får blodet til at størkne)

øget nitrogenindhold i blodet.

Hvis du får bivirkninger

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre eller generende

, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

5.

SÅDAN OPBEVARER DU QUIXIDAR

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke fryses.

Quixidar behøves ikke at bleve opbevaret i køleskab.

Brug ikke Quixidar:

efter den udløbsdato, der står på pakningen.

hvis du bem

ærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet.

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget.

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke anvender med det samme.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Bortskaffelse af injektionssprøjter:

Af hensyn til miljøet må du

ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på

apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Disse forholdsregler vil være med til at beskytte

miljøet.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Quixidar indeholder:

Det aktive stof er:

5 mg fondaparinuxnatrium i 0,4 ml injektionsvæske

7,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,6 ml injektionsvæske

10 mg fondaparinuxnatrium i 0,8 ml injektionsvæske

De øvrige indholdsstoffer er natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre/natriumhydroxid til

pH-justering.

Quixidar indeholder ikke animalske produkter.

Quixidars udseende og pakningstørrelse

Quixidar er en klar og farveløs eller svag gul injektionsvæske. Det leveres i en fyldt engangssprøjte

forsynet med et automatisk sikkerhedssystem til forebyggelse af nålestik efter brug.

fås

pakninger

fyldte

injektionssprøjter

(det

muligt,

ikke

alle

pakningsstørrelser markedsføres).

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Glaxo Group Ltd, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, Storbritannien

Fremstiller

Glaxo Wellcome Production, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest godkendt

Du kan finde yderligere information om Quixidar på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEA’s)

hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis

have

yderligere

oplysninger

Quixidar,

skal

henvende

locale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)2 656 21 11

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

gsk.czmail@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline Malta

Tel: + 356 21 238131

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

info@glaxosmithkline.dk

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

firmapost@gsk.no

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Polska

GSK Commercial Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

GlaxoSmithKline ehf.

Sími: + 354 530 3700

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline Cyprus Ltd

Τηλ: + 357 22 89 95 01

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0) 8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 7312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Kanyle FØR BRUG

Kanyle EFTER BRUG

VEJLEDNING I BRUG AF QUIXIDAR (trin for trin)

Instruktion

Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

2. Tag injektionssprøjten ud af æsken og check:

at udløbdatoen ikke er overskredet.

at opløsningen er klar og farveløs eller svag gul, samt ikke indeholder partikler.

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og ikke er beskadiget.

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst på maven. Dette vil mindske evt. ubehag ved

injektionsstedet.

Spørg din sygeplejerske eller læge til råds,

hvis det ikke er muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

Rens injektionsområdet med en spritserviet.

Hold fast i cylinderen med den ene hånd

Fjern hætten, som beskytter stemplet, ved at trække den af

(fig.

B

Smid hætten ud.

Figur B

Stift hylster til kanylen

Hætte

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fjern

hylstret

fra

kanylen

først

dreje

dernæst trække det direkte væk fra sprøjtens cylinder (fig.

C

Smid hylstret ud.

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før indsprøjtning

– du risikerer at spilde medicinen.

Figur C

Efter rensning dannes en fold i huden ved at nive let

Hold

folden

mellem

tommel-

pegefinger

under

hele

injektionen (fig.

D

Figur D

Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

E

Figur E

Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund

Derved aktiveres det automatiske system til beskyttelse af

kanylen (fig.

F

Figur F

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

G

Figur G

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet

. Smid den brugte sprøjte ud, som anvist

af din læge eller apoteket.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quixidar 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte (0,3 ml) indeholder 1,5 mg fondaparinuxnatrium.

Hjælpestof(fer): Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

forbindelse

større

ortopædkirurgiske

indgreb

underekstremiteterne

hoftefraktur

knæ-

eller

hofteledsalloplastik.

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

patienter,

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikationer, fx ved abdominalcancer (se

pkt.5.1).

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

medicinske

patienter,

skønnes at være i højrisikogruppen, og som er immobiliserede på grund af akut sygdom såsom

hjerteinsufficiens og/eller akutte respirationssygdomme og/eller akut infektiøs eller inflammatorisk

sygdom.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Patienter, der gennemgår større ortopædisk eller abdominal operation

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg én gang daglig, som indgives postoperativt som

subkutan injektion.

Startdosis bør gives 6 timer postoperativt, forudsat der er tilfredsstillende hæmostase.

Behandlingen skal fortsættes, indtil risikoen for tromboemboliske komplikationer er aftaget. Normalt

vil det være, indtil patienten ikke længere er sengeliggende, dvs. mindst 5-9 dage efter operationen.

Erfaringen viser, at for patienter der har fået foretaget hoftefrakturkirurgi, er der fortsat risiko for

tromboemboliske komplikationer 9 dage efter operationen. Hos disse patienter skal behandlingen med

fondaparinux forlænges profylaktisk i op til yderligere 24 dage (se pkt. 5.1).

Medicinske

patienter

med

høj

risiko

for

tromboemboliske

komplikationer

ud

fra

en

individuel

risikovurdering

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg én gang daglig, der indgives som subkutan injektion. Et

behandlingsforløb på 6-14 dage er undersøgt ved klinisk brug hos medicinske patienter (se pkt. 5.1).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Særlige befolkningsgrupper

Hos patienter, der gennemgår en større ortopædisk operation, skal tidspunktet for første injektion af

fondaparinux overholdes nøje hos de af patienterne, der er ≥75 år og/eller har en legemsvægt <50 kg

og/eller med nedsat nyrefunktion med kreatininclearance i intervallet 20-50 ml/min.

Den første dosis fondaparinux bør ikke gives tidligere end 6 timer efter incisionslukning. Injektionen

må ikke gives, med mindre der er tilfredsstillende hæmostase (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

- Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med en kreatininclearance < 20

ml/min. (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig for patienter med en kreatininclearance på

20 – 50 ml/min. (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke påkrævet for patienter med mildt nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance > 50 ml/min.).

Nedsat leverfunktion

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Der skal udvises forsigtighed hos patienter

med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Børn

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år p.g.a. manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion defineret ved en kreatininclearance < 20ml/min

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal<50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Samtidig behandling med vitamin K-antagonister bør gives efter behov i

henhold

oplysningerne

pkt.

.

Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol, sulfinpyrazon, ticlopidin eller clopidogrel) samt NSAIDs bør anvendes med forsigtighed.

Såfremt samtidig administration er essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Spinal-/epiduralanæstesi

Ved større ortopædiske operationer er det ikke muligt ved samtidig brug af fondaparinux og spinal-

/epiduralanæstesi eller spinalpunktur at udelukke forekomsten af epidurale eller spinale hæmatomer,

som kan føre til langvarig eller permanent paralyse.

Risikoen for disse sjældne hændelser kan være højere ved postoperativ brug af epiduralkateter eller

samtidig brug af andre lægemidler, som påvirker hæmostasen.

Ældre patienter

Den ældre befolkning har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med

alderen, kan ældre patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt.

5.2). Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav kropsvægt

Patienter med en kropsvægt < 50 kg har en øget blødningsrisiko. Udskillelse af fondaparinux aftager

med vægten. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Fondaparinux udskilles hovedsageligt via nyrerne. Patienter med en kreatininclearance under

50ml/min har øget risiko for blødning og VTE, hvorfor der skal udvises forsigtighed ved behandling

(se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2). Der er kun en begrænset mængde kliniske data tilgængelig for patienter med

en kreatininclearance mindre end 30 ml/min.

Alvorligt nedsat leverfunktion

Dosisjustering af fondaparinux er ikke nødvendig. Man skal dog overveje brugen af fondaparinux nøje

på grund af den øgede blødningstendens, som skyldes reducerede koagulationsfaktorer hos patienter

med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux binder ikke til P-koagulationsfaktor 4, og det giver ikke krydsreaktion med sera fra

patienter med heparin-induceret trombocytopeni type II (HIT II). Effekt og sikkerhed af fondaparinux

er ikke formelt undersøgt hos patienter med HIT II.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

Perorale antikoagulantia (warfarin), trombocytfunktionshæmmende midler (acetylsalicylsyre),

NSAIDs (piroxicam) og digoxin har ingen interaktion med fondaparinux farmakokinetik. I

interaktionsstudier var fondaparinux-dosis (10 mg) højere end anbefalet for de aktuelle indikationer.

Fondaparinux udviste ingen indflydelse på warfarins INR-aktivitet eller på blødningstiden ved

behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam, ligesom digoxins farmakokinetik ved steady state

ikke påvirkedes.

Opfølgende behandling med andre antikoagulantia

Hvis den opfølgende behandling

indledes med heparin eller lavmolekylært heparin, skal den første

injektion generelt gives dagen efter den sidste injektion af fondaparinux.

Hvis der er behov for opfølgende behandling med vitamin K-antagonist, skal behandlingen med

fondaparinux fortsættes, indtil den tilsigtede værdi for INR nås.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos gravide kvinder. De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, men om fondaparinux udskilles i modermælk hos

mennesket vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos

barnet er imidlertid usandsynligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved administration af fondaparinux 2,5 mg er evalueret efter op til 9 dages behandling

hos 3.595 patienter, der fik foretaget en større ortopædisk operation i underekstremiteterne, hos 327

patienter, der blev opereret for hoftefraktur og blev behandlet i 4 uger efter indgrebet., hos 1407

patienter, der blev behandlet i op til 9 dage i forbindelse med abdominal kirurgi, samt hos 425

medicinske patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der blev behandlet i op til 14

dage.

De bivirkninger, der blev rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100-

< 1/10; ikke almindelig

1/1.000-< 1/100; sjælden

1/10.000-< 1/1.000; meget sjælden ≤ 1/10.000)

og efter og inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af disse

bivirkninger bør fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinsk kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkninger hos patienter i

større ortopædisk operation i

underekstremiteterne og eller

abdominal kirurgi

Bivirkninger hos

medicinske patienter

Infektioner og parasitære

sygdomme

Sjælden:

postoperativ sårinfektion

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

postoperativ blødning,

anæmi

Ikke almindelig:

blødninger

(epistaxis, gastrointestinale

blødninger, hæmoptyse, hæmaturi,

hæmatom), trombocytopeni,

purpura, trombocytæmi,

trombocytabnormitet,

koagulationsforstyrrelse

Almindelig:

blødninger

(hæmatom, hæmaturi,

hæmoptyse, gingival

blødning)

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet

Sjælden:

allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Sjælden:

hypokaliæmi

Nervesystemet

Sjælden:

uro, somnolens, vertigo,

svimmelhed, hovedpine, konfusion

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden:

dyspnø, hoste

Ikke almindelig:

dyspnø

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

kvalme,

opkastning

Sjælden:

mavesmerter, dyspepsi,

gastritis, obstipation, diaré

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

forhøjet levertal,

abnorm leverfunktion

Sjælden:

bilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig:

ødem, perifert

ødem, feber, sårsekretion

Sjælden:

brystsmerter, træthed,

rødme, hedeture, smerte i ben,

genitale ødemer, synkope

Ikke almindelig:

brystsmerter

Fra andre forsøg eller efter markedsføring af lægemidlet er der rapporteret sjældne tilfælde af

intrakraniel / intracerebral og retroperitoneal blødning.

4.9

Overdosering

Fondaparinux i doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen. Der er ingen kendt

antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaphorese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamiske virkninger

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (ATIII)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til ATIII øger fondaparinux ATIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca. 300 gange). Hæmning

af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og trombedannelse reduceres.

Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke trombocytter.

dosis

påvirker

fondaparinux

ikke

rutine-koagulationstest

aktiveret

partiel

tromboplastintid

(aPTT),

aktiveret

koagulationstid

(ACT)

eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised Ratio (INR) eller fibrinolytisk aktivitet eller kapillærblødningstiden.

Fondaparinux giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret trombocytopeni.

Kliniske studier

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter ved større ortopædkirurgi i

underekstremiteterne efter op til 9 dages behandling

Fondaparinux

kliniske

forsøgsprogram

tilrettelagt

henblik

påvise

effekten

fondaparinux til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE), dvs. proksimal og

distal

venetrombose

lungeemboli

patienter,

skulle

have

foretaget

større

ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne som fx ved hoftefraktur og knæ- eller hofteleds-

alloplastik.

Over

8.000

patienter

(hoftefraktur:

n=1711;

hoftealloplastik:

n=5829;

større

knæoperationer: n=1367) blev inkluderet i kontrollerede kliniske fase II-og III-studier. Fondaparinux

2,5 mg en gang daglig med første administration 6-8 timer postoperativt blev sammenlignet med

enoxaparin 40 mg en gang daglig med første administration 12 timer før kirurgi, eller 30 mg to gange

daglig med første administration 12-24 timer efter kirurgi.

En analyse af de samlede data fra disse studier fandt, at det anbefalede dosisregime af fondaparinux

vs. enoxaparin medfører et signifikant fald (54 % - med 95 % konfidensinterval, 44-63 %) i

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

forekomsten af tromboemboliske komplikationer vurderet frem til dag 11 efter indgrebet, uanset den

udførte type kirurgi. De fleste endpoint-hændelser blev diagnosticeret ved planlagt flebografi og

bestod især af distal dyb venetrombose. Forekomsten af proksimal dyb venetrombose blev dog

ligeledes

reduceret

signifikant.

Forekomsten

symptomatiske

tromboemboliske

komplikationer

inklusive lungeemboli var ikke signifikant forskellig i behandlingsgrupperne.

I studier, hvor fondaparinux blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig med første

administration 12 timer før indgrebet, blev der observeret større blødninger hos 2,8 % af de patienter,

der fik fondaparinux i den anbefalede dosering, mens der blev set 2,6 % i enoxaparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter opereret for hoftefraktur med

efterfølgende profylakse givet 7 dage plus op til 24 dage

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 737 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 7

1 dag efter operation for hoftefraktur. Efter denne periode blev 656 patienter

randomiseret til behandling med fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i yderligere 21

dage.

Fondaparinux

medførte

signifikant

reduktion

generelle

forekomst

venøse

tromboemboliske komplikationer sammenlignet med placebo [henholdsvis 3 patienter (1,4 %) kontra

77 patienter (35 %)]. Størstedelen (70/80) af de rapporterede venøse tromboemboliske komplikationer

ikke

symptomatiske

tilfælde,

blev

påvist

flebografi

dybe

venetromboser.

Fondaparinux medførte også en signifikant reduktion af forekomsten af symptomatiske, venøse

tromboemboliske komplikationer (dyb venetrombose og/eller lungeemboli) [henholdsvis 1 patient (0,3

kontra

patienter

(2,7

%)],

herunder

fatale

tilfælde

lungeemboli

rapporteret

placebogruppen. Der blev rapporteret større blødninger ved operationsstedet, heraf ingen fatale, hos 8

patienter (2,4 %) i behandling med 2,5mg fondaparinux, mens det blev set hos 2 patienter (0,6 %) i

placebogruppen.

Forebyggelse

af

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

hos

patienter,

der

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikatoner, fx ved abdominalcancer

I et dobbeltblindt klinisk forsøg blev 2927 patienter randomiseret til at få fondaparinux 2,5 mg en gang

daglig eller dalteparin 5000 IE en gang daglig, dog 2500 IE præoperativt og 2500 IE postoperativt

første gang, i 7 + 2 dage. De primære operationsområder var colon/rektum, ventrikel, lever og

galdeblære.

cancerkirurgi.

Patienter,

blev

opereret

urologisk

over

nyrerne),

gynækologisk, laparoskopisk eller i kar, var ikke med i forsøget.

I dette forsøg var forekomsten af VTE i alt 4,6 % (47/1027) med fondaparinux over for 6,1 %

(62/1021) med dalteparin: odds risikoreduktion 25,8 % med 95% konfidensinterval -49,7 %-9,5 %.

Forskellen i den totale forekomst af VTE i de to grupper, som ikke var statistisk signifikant, skyldtes

hovedsageligt en reduktion i asymptomatisk distal DVT. Forekomsten af symptomatisk DVT var den

samme i de behandlede grupper, nemlig 6 patienter (0,4 %) i fondaparinuxgruppen over for 5 patienter

(0,3 %) i dalteparingruppen. I den store subgruppe af patienter, som gennemgik cancerkirurgi (69 % af

patienterne), var forekomsten af VTE 4,7 % i fondaparinuxgruppen mod 7,7 % i dalteparingruppen.

Der blev observeret større blødninger hos 3,4 % af patienterne i fondaparinuxgruppen over for hos 2,4

% i dalteparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos medicinske patienter med høj risiko for

tromboemboliske komplikationer på grund af immobilisering under akut sygdom

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 839 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 6-14 dag. Forsøget omfattede akut syge patienter i aldersgruppen ≥60 år, som

forventedes at skulle holde sengen i mindst 4 dage, og som var indlagt på grund af kronisk

hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III/IV) og/eller akut respirationssygdom og/eller akut infektiøs eller

inflammatorisk

sygdom.

Fondaparinux

nedsatte

generelle

forekomst

tromboemboliske

komplikationer signifikant sammenlignet med placebo [hhv. 18 patienter (5,6 % og 34 patienter (10,5

%)]. De fleste hændelser var asymptomatisk distal DVT. Endvidere nedsatte fondaparinux signifikant

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

forekomsten af fatal PE ifølge bedømmelse [hhv. 0 patienter (0,0 %) og 5 patienter (1,2 %)]. I hver

gruppe observeredes større blødninger hos 1 patient (0,2 %).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) – 0,39 (31 %), T

(h) –

2,8 (18 %) og C

(mg/l) – 0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) – 0,50 (32 %), C

(mg/l) –

0,19 (58 %).

Fordeling

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til ATIII-protein, [hvilket giver en plasmakoncentrationsbinding] (98,6-97,0 % i

koncentrationsintervallet

mg/l).

Fondaparinux

bindes

ikke

væsentligt

andre

plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end ATIII, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Metabolisme

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Udskillelse/elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper:

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt i denne patientgruppe.

Ældre

patienter

Nyrefunktionen

aftage

alderen,

derfor

eliminationen

fondaparinux være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædisk operation,

blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos patienter under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min) er plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) er plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

terminal halveringstid var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance mellem sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Nedsat leverfunktion

- Farmakokinetikken af fondaparinux er ikke evalueret hos patienter med nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksikologi med gentagen indgift og gentoksikologi. På grund af

begrænset eksponering er de foreliggende dyreforsøg utilstrækkelige til at påvise eventuel effekt på

reproduktionstoksikologi.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Quixidar fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter med et gult, automatisk

sikkerhedssystem. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Quixidar injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som

beskytter mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

Greenford

Middlesex

UB6 0NN

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/207/005-008

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Første MT: 21. marts 2002

Fornyelse af MT: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quixidar 2,5 mg/0,5 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte (0,5 ml) indeholder 2,5 mg fondaparinuxnatrium.

Hjælpestof(fer): Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis og er derfor for praktiske formål

natriumfri..

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

forbindelse

større

ortopædkirurgiske

indgreb

underekstremiteterne

hoftefraktur

knæ-

eller

hofteledsalloplastik.

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

patienter,

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikationer, fx ved abdominalcancer (se

pkt. 5.1).

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

medicinske

patienter,

skønnes at være i højrisikogruppen, og som er immobiliserede på grund af akut sygdom såsom

hjerteinsufficiens og/eller akutte respirationssygdomme og/eller akut infektiøs eller inflammatorisk

sygdom.

Behandling af ustabil angina eller non-ST segment elevations myokardieinfarkt (UA/NSTEMI) hos

patienter, hvor en omgående (< 120 minutter) invasiv behandling (PCI) ikke er indiceret (se pkt. 4.4

og 5.1).

Behandling af ST segment elevations myokardieinfarkt (STEMI) hos patienter, som behandles med

fibrinolyse, eller som initielt ikke får andre former for reperfusionsterapi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Patienter, der gennemgår større ortopædisk eller abdominal operation

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg én gang daglig, som indgives postoperativt som

subkutan injektion.

Startdosis bør gives 6 timer postoperativt, forudsat der er tilfredsstillende hæmostase.

Behandlingen skal fortsættes, indtil risikoen for tromboemboliske komplikationer er aftaget. Normalt

vil det være, indtil patienten ikke længere er sengeliggende, dvs. mindst 5-9 dage efter operationen.

Erfaringen viser, at for patienter, der har fået foretaget hoftefrakturkirurgi, er der fortsat risiko for

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

tromboemboliske komplikationer 9 dage efter operationen. Hos disse patienter skal behandlingen med

fondaparinux forlænges profylaktisk i op til yderligere 24 dage (se pkt. 5.1).

Medicinske

patienter

med

høj

risiko

for

tromboemboliske

komplikationer

ud

fra

en

individuel

risikovurdering

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg én gang daglig, der indgives som subkutan injektion. Et

behandlingsforløb på 6-14 dage er undersøgt ved klinisk brug hos medicinske patienter (se pkt. 5.1).

Behandling af ustabil angina/non-ST segment elevations myokardieinfarkt (UA/NSTEMI)

Den anbefalede fondaparinuxdosis er 2,5 mg daglig, administreret som subkutan injektion.

Behandlingen bør initieres så hurtigt som muligt efter diagnosen og fortsættes i op til maksimalt 8

dage, eller indtil patienten udskrives, såfremt dette sker tidligere.

Hvis en patient skal have foretaget perkutan koronarintervention (PCI), skal ufraktioneret heparin

(UFH) administreres under PCI i henhold til lokale retningslinier under hensyntagen til patientens

potentielle risiko for blødninger, inklusive tiden fra den sidste fondaparinuxdosis (se pkt. 4.4).

Tidspunktet for genoptagelse af subkutan fondaparinux efter fjernelse af sheath bør besluttes ud fra en

klinisk vurdering. I det tilgrundlæggende UA/NSTEMI-studie blev fondaparinuxbehandlingen ikke

genoptaget før tidligst 2 timer efter fjernelsen af sheath.

Behandling af ST segment elevations myokardieinfarkt (STEMI)

Den anbefalede fondaparinuxdosis er 2,5 mg daglig. Den første fondaparinuxdosis skal administreres

intravenøst, og efterfølgende doser skal administreres som subkutan injektion. Behandlingen bør

initieres så hurtigt som muligt efter diagnosen og fortsættes i op til maksimalt 8 dage, eller indtil

patienten udskrives, såfremt dette sker tidligere.

Hvis en patient skal have foretaget en ikke-primær PCI, skal der administreres ufraktioneret heparin

(UFH) i henhold til lokale retningslinier under hensyntagen til patientens potentielle risiko for

blødninger, inklusive tiden fra den sidste fondaparinuxdosis (se pkt. 4.4). Tidspunktet for genoptagelse

af subkutan fondaparinux efter fjernelse af sheath bør besluttes ud fra en klinisk vurdering. I det

tilgrundlæggende STEMI-studie blev fondaparinuxbehandlingen ikke genoptaget før tidligst 3 timer

efter fjernelsen af sheath.

For STEMI- eller UA/NSTEMI-patienter, som skal have foretaget koronararteriebypass-operation

(CABG-operation), bør fondaparinux om muligt ikke gives i de 24 timer umiddelbart før operationen,

og det kan genoptages 48 timer efter operationen.

Særlige befolkningsgrupper

Forebyggelse af VTE efter operation

Hos patienter, der gennemgår en større ortopædisk operation, skal tidspunktet for første injektion af

fondaparinux overholdes nøje hos de af patienterne der er ≥75 år og/eller har en legemsvægt <50 kg

og/eller med nedsat nyrefunktion med kreatininclearance i intervallet 20-50 ml/min.

Den første dosis fondaparinux bør ikke gives tidligere end 6 timer efter incisionslukning. Injektionen

må ikke gives, med mindre der er tilfredsstillende hæmostase (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Forebyggelse af VTE

- Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med en kreatininclearance

< 20 ml/min. (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig for patienter med en

kreatininclearance på 20 – 50 ml/min. (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke påkrævet for

patienter med mildt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance > 50 ml/min.).

Behandling af UA/NSTEMI og STEMI

– Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance < 20 ml/min. (se pkt. 4.3). Dosisreduktion er ikke påkrævet for patienter

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

med en kreatininclearance > 20 ml/min.

Nedsat leverfunktion

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Der skal udvises forsigtighed hos patienter

med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Børn

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år p.g.a. manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Subkutan administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet

bør alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For

at undgå spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte, inden

injektionen gives. Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden der holdes mellem

tommel- og pegefinger; hudfolden bør holdes under hele injektionen.

Intravenøs administration (første dosis for patienter, der kun har STEMI)

Intravenøs administration skal gives direkte i en eksisterende intravenøs adgang eller ved

anvendelse af en lille (25 eller 50 ml) minipose med 0,9 % saltopløsning. For at undgå tab af

det aktive stof fra den fyldte injektionssprøjte skal luftboblen ikke presses ud før injektionen.

Efter injektionen skal det intravenøse slangesystem skylles godt igennem med saltopløsning

for at sikre, at alt aktivt stof er indgivet. Ved brug af miniposer skal infusionen gives over 1-2

minutter.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion defineret ved en kreatininclearance < 20ml/min

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux må ikke administreres intramuskulært.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal<50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

For at undgå VTE bør præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med

fondaparinux. Sådanne præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister,

heparin, heparinoider og lavmolekylært heparin. Samtidig behandling med vitamin K-antagonister bør

gives

efter

behov

henhold

oplysningerne

pkt.

.

Anden trombocythæmmende medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes med forsigtighed. Såfremt samtidig administration er essentiel, bør behandling ske under tæt

monitorering.

Ved behandling af UA/NSTEMI og STEMI

bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til patienter,

som samtidig behandles med andre stoffer, som øger risikoen for blødninger (f.eks. GP-IIb/IIIa-

hæmmere eller fibrinolytika).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

PCI og risiko for ledekateter-trombose.

STEMI-patienter, som gennemgår primær PCI, bør ikke behandles med fondaparinux før og under

PCI-proceduren. Tilsvarende bør UA/NSTEMI-patienter med livstruende lidelser, der kræver akut

revaskularisering, ikke behandles med fondaparinux hverken før eller under PCI-proceduren. Det

drejer

patienter

behandlingsrefraktær

eller

tilbagevendende

angina

ledsagende

dynamiske ST-forandringer, hjerteinsufficiens, livstruende arytmi eller hæmodynamisk ustabilitet.

UA/NSTEMI- og STEMI-patienter, som skal have foretaget en ikke-primær PCI, bør ikke behandles

fondaparinux

eneste

antikoagulans

under

PCI-proceduren.

skal

administreres

overensstemmelse med lokale retningslinier (se pkt. 4.2).

Der er begrænsede data vedrørende brugen af UFH under ikke-primær PCI til patienter, som også er i

behandling med fondaparinux (se pkt. 5.1). Hos patienter, som fik foretaget ikke-primær PCI 6-24

timer efter sidste fondaparinuxdosis, var den mediane UFH-dosis 8000 IE, og incidensen af svær

blødning var 2 % (2/98). Hos patienter, som fik foretaget en ikke-primær PCI mindre end 6 timer efter

sidste fondaparinuxdosis, var den mediane dosis UFH-dosis 5000 IE, og incidensen af svær blødning

var 4,1 % (2/49).

Sammenlignet med en kontrolgruppe har kliniske undersøgelser vist en lav, men forøget

risiko for ledekateter-trombose hos patienter, der gennemgår PCI og behandles med

fondaparinux som antikoagulans. Incidensen i forbindelse med ikke-primær PCI var for

UA/NSTEMI 1 % versus 0,3 % (fondaparinux versus enoxaparin), og ved primær PCI hos

STEMI-patienter var incidensen 1,2 % versus 0 % (fondaparinux versus kontrolgruppe).

Spinal-/epiduralanæstesi

Ved større ortopædiske operationer er det ikke muligt ved samtidig brug af fondaparinux og spinal-

/epiduralanæstesi eller spinalpunktur at udelukke forekomsten af epidurale eller spinale hæmatomer,

som kan føre til langvarig eller permanent paralyse.

Risikoen for disse sjældne hændelser kan være højere ved postoperativ brug af epiduralkateter eller

samtidig brug af andre lægemidler, som påvirker hæmostasen.

Ældre patienter

Den ældre befolkning har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med

alderen, kan ældre patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt.

5.2). Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav kropsvægt

Patienter med en kropsvægt < 50 kg har en øget blødningsrisiko. Udskillelse af fondaparinux aftager

med vægten. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Fondaparinux udskilles hovedsageligt via nyrerne.

Forebyggelse af VTE

Patienter med en kreatininclearance < 50ml/min har øget risiko for

blødning og VTE, hvorfor der skal udvises forsigtighed ved behandling (se pkt. 4.2, 4.3 og

5.2). Der er kun en begrænset mængde kliniske data tilgængelig for patienter med en

kreatininclearance mindre end 30 ml/min.

Behandling af UA/NSTEMI og STEMI

Der findes kun en begrænset mængde kliniske

data vedrørende behandling af UA/NSTEMI og STEMI med 2,5 mg fondaparinux daglig til

patienter med kreatininclearance mellem 20 og 30 ml/min. Lægen skal derfor afgøre, om

fordelen ved behandling vejer tungere end risikoen (se pkt. 4.2 og pkt. 4.3).

Alvorligt nedsat leverfunktion

Dosisjustering af fondaparinux er ikke nødvendig. Man skal dog overveje brugen af fondaparinux nøje

på grund af den øgede blødningstendens, som skyldes reducerede koagulationsfaktorer hos patienter

med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux binder ikke til trombocytfaktor 4, og det giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter

med heparin-induceret trombocytopeni type II (HIT II). Effekt og sikkerhed af fondaparinux er ikke

formelt undersøgt hos patienter med HIT II.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

Perorale antikoagulantia (warfarin), trombocytfunktionshæmmende midler (acetylsalicylsyre),

NSAIDs (piroxicam) og digoxin har ingen interaktion med fondaparinux farmakokinetik. I

interaktionsstudier var fondaparinux-dosis (10 mg) højere end anbefalet for de aktuelle indikationer.

Fondaparinux udviste ingen indflydelse på warfarins INR-aktivitet eller på blødningstiden ved

behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam, ligesom digoxins farmakokinetik ved steady state

ikke påvirkedes.

Opfølgende behandling med andre antikoagulantia

Hvis den opfølgende behandling

indledes med heparin eller lavmolekylært heparin, skal den første

injektion generelt gives dagen efter den sidste injektion af fondaparinux.

Hvis der er behov for opfølgende behandling med vitamin K-antagonist, skal behandlingen med

fondaparinux fortsættes, indtil den tilsigtede værdi for INR nås.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos gravide kvinder. De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, men om fondaparinux udskilles i modermælk hos

mennesket vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos

barnet er imidlertid usandsynligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved administration af fondaparinux 2,5 mg er evalueret i:

- 3.595 patienter, der fik foretaget en større ortopædisk operation i underekstremiteterne og blev

behandlet i op til 9 dage

- 327 patienter, der blev opereret for hoftefraktur og blev behandlet i 3 uger efter indgrebet, efter en

indledende forebyggelsesperiode på 1 uge

- 1407 patienter, der blev behandlet i op til 9 dage i forbindelse med abdominal kirurgi, samt hos 425

medicinske patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der blev behandlet i op til 14

dage.

- 10057 patienter, der blev behandlet for UA eller NSTEMI AKS

- 6036 patienter, der blev behandlet for STEMI AKS

For at undgå VTE er de bivirkninger, der blev rapporteret af investigator, og som i hvert fald

muligvis kan tilskrives fondaparinux, anført

efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1/10; almindelig

1/100-< 1/10; ikke almindelig

1/1.000-< 1/100; sjælden

1/10.000-< 1/1.000;

meget sjælden ≤ 1/10.000) og inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen

af disse bivirkninger bør fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinsk kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkninger hos patienter i

større ortopædisk operation i

underekstremiteterne og eller

abdominal kirurgi

Bivirkninger hos

medicinske patienter

Infektioner og parasitære

sygdomme

Sjælden:

postoperativ sårinfektion

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

postoperativ blødning,

anæmi

Ikke almindelig:

blødninger

(epistaxis, gastrointestinale

blødninger, hæmoptyse, hæmaturi,

hæmatom), trombocytopeni,

purpura, trombocytæmi,

trombocytabnormitet,

koagulations-forstyrrelse

Almindelig:

blødninger

(hæmatom, hæmaturi,

hæmoptyse, gingival

blødning)

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet

Sjælden:

allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Sjælden:

hypokaliæmi

Nervesystemet

Sjælden:

uro, somnolens, vertigo,

svimmelhed, hovedpine, konfusion

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden:

dyspnø, hoste

Ikke almindelig:

dyspnø

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

kvalme,

opkastning

Sjælden:

mavesmerter, dyspepsi,

gastritis, obstipation, diaré

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

forhøjet levertal,

abnorm leverfunktion

Sjælden:

bilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig:

ødem, perifert

ødem, feber, sårsekretion

Sjælden:

brystsmerter, træthed,

rødme, hedeture, smerte i ben,

genitale ødemer, synkope

Ikke almindelig:

brystsmerter

Fra andre forsøg eller efter markedsføring af lægemidlet er der rapporteret sjældne tilfælde af

intrakraniel / intracerebral og retroperitoneal blødning.

bivirkningsprofil,

blev

rapporteret

AKS-programmet,

stemmer

overens

bivirkninger, som er identificeret ved forebyggelse af VTE.

blev

jævnligt

rapporteret

blødninger

blandt

patienter

UA/NSTEMI

STEMI.

Incidensen af erklæret svær blødning var 2,1 % (fondaparinux) versus 4,1 % (enoxaparin) til og med

dag 9 i fase-III undersøgelsen for UA/NSTEMI, og incidensen af erklæret svær blødning ifølge

modificerede TIMI-kriterier var 1,1 % (fondaparinux) versus 1,4 % (kontrol [UFH/placebo]) til og

med dag 9 i fase III-undersøgelsen for STEMI.

I fase III-undersøgelsen for UA/NSTEMI var de hyppigst rapporterede bivirkninger udover blødning

(der blev rapporteret hos mindst 1 % af alle patienter, som fik fondaparinux) hovedpine, brystsmerter

og atrieflimren.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I fase III-undersøgelsen med STEMI-patienter var de hyppigst rapporterede bivirkninger udover

blødning (der blev rapporteret hos mindst 1 % af alle patienter, som fik fondaparinux), atrieflimren,

feber, brystsmerter, hovedpine, ventrikulær takykardi, opkastning og hypotension.

4.9

Overdosering

Fondaparinux i doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen. Der er ingen kendt

antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaphorese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamiske virkninger

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (ATIII)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til ATIII øger fondaparinux ATIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca. 300 gange). Hæmning

af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og trombedannelse reduceres.

Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke trombocytter.

dosis

påvirker

fondaparinux

ikke

rutine-koagulationstest

aktiveret

partiel

tromboplastintid

(aPTT),

aktiveret

koagulationstid

(ACT)

eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised Ratio (INR) eller fibrinolytisk aktivitet eller kapillærblødningstiden.

Fondaparinux giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret trombocytopeni.

Kliniske studier

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter ved større ortopædkirurgi i

underekstremiteterne efter op til 9 dages behandling

Fondaparinux

kliniske

forsøgsprogram

tilrettelagt

henblik

påvise

effekten

fondaparinux til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE), dvs. proksimal og

distal

venetrombose

lungeemboli

patienter,

skulle

have

foretaget

større

ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne som fx ved hoftefraktur og knæ- eller hofteleds-

alloplastik.

Over

8.000

patienter

(hoftefraktur:

n=1711;

hoftealloplastik:

n=5829;

større

knæoperationer: n=1367) blev inkluderet i kontrollerede kliniske fase II- og III-studier. Fondaparinux

2,5 mg en gang daglig med første administration 6-8 timer postoperativt blev sammenlignet med

enoxaparin 40 mg en gang daglig med første administration 12 timer før kirurgi, eller 30 mg to gange

daglig med første administration 12-24 timer efter kirurgi.

En analyse af de samlede data fra disse studier fandt, at det anbefalede dosisregime af fondaparinux

vs. enoxaparin medfører et signifikant fald (54 % - med 95 % konfidensinterval, 44-63 %) i

forekomsten af tromboemboliske komplikationer vurderet frem til dag 11 efter indgrebet. Dette var

uanset

udførte

type

kirurgi.

fleste

endpoint-hændelser

blev

diagnosticeret

planlagt

flebografi og bestod især af distal dyb venetrombose. Forekomsten af proksimal dyb venetrombose

blev dog ligeledes reduceret signifikant. Forekomsten af symptomatiske tromboemboliske komplika-

tioner inklusive lungeemboli var ikke signifikant forskellig i behandlingsgrupperne.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I studier, hvor fondaparinux blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig med første

administration 12 timer før indgrebet, blev der observeret større blødninger hos 2,8 % af de patienter,

der fik fondaparinux i den anbefalede dosering, mens der blev set 2,6 % i enoxaparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter opereret for hoftefraktur med

efterfølgende profylakse givet 7 dage plus op til 24 dage

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 737 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 7

1 dag efter operation for hoftefraktur. Efter denne periode blev 656 patienter

randomiseret til behandling med fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i yderligere 21

dage.

Fondaparinux

medførte

signifikant

reduktion

generelle

forekomst

venøse

tromboemboliske komplikationer sammenlignet med placebo [henholdsvis 3 patienter (1,4 %) kontra

77 patienter (35 %)]. Størstedelen (70/80) af de rapporterede venøse tromboemboliske komplikationer

ikke

symptomatiske

tilfælde,

blev

påvist

flebografi

dybe

venetromboser.

Fondaparinux medførte også en signifikant reduktion af forekomsten af symptomatiske, venøse

tromboemboliske komplikationer (dyb venetrombose og/eller lungeemboli) [henholdsvis 1 patient (0,3

kontra

patienter

(2,7

%)],

herunder

fatale

tilfælde

lungeemboli

rapporteret

placebogruppen. Der blev observeret større blødninger ved operationsstedet, heraf ingen fatale, hos 8

patienter (2,4 %) i behandling med 2,5mg fondaparinux, mens det blev set hos 2 patienter (0,6 %) i

placebogruppen. Ensure consistent writing of placebogruppen; please check throughout the document.

Forebyggelse

af

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

hos

patienter,

der

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikatoner, fx ved abdominalcancer

I et dobbeltblindt klinisk forsøg blev 2927 patienter randomiseret til at få fondaparinux 2,5 mg en gang

daglig eller dalteparin 5000 IE en gang daglig, dog 2500 IE præoperativt og 2500 IE postoperativt

første gang, i 7 + 2 dage. De primære operationsområder var colon/rektum, ventrikel, lever og

galdeblære.

cancerkirurgi.

Patienter,

blev

opereret

urologisk

over

nyrerne),

gynækologisk, laparoskopisk eller i kar, var ikke med i forsøget.

I dette forsøg var forekomsten af VTE i alt 4,6 % (47/1027) med fondaparinux over for 6,1 %

(62/1021) med dalteparin: odds risikoreduktion 25,8 % med 95% konfidensinterval -49,7 %-9,5 %.

Forskellen i den totale forekomst af VTE i de to grupper, som ikke var statistisk signifikant, skyldtes

hovedsageligt en reduktion i asymptomatisk distal DVT. Forekomsten af symptomatisk DVT var den

samme i de behandlede grupper, nemlig 6 patienter (0,4 %) i fondaparinuxgruppen over for 5 patienter

(0,3 %) i dalteparingruppen. I den store subgruppe af patienter, som gennemgik cancerkirurgi (69 % af

patienterne), var forekomsten af VTE 4,7 % i fondaparinuxgruppen mod 7,7 % i dalteparingruppen.

Der blev observeret større blødninger hos 3,4 % af patienterne i fondaparinuxgruppen over for 2,4 % i

dalteparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos medicinske patienter med høj risiko for

tromboemboliske komplikationer på grund af immobilisering under akut sygdom

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 839 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 6-14 dag. Forsøget omfattede akut syge patienter i aldersgruppen ≥60 år, som

forventedes at skulle holde sengen i mindst 4 dage, og som var indlagt på grund af kronisk

hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III/IV) og/eller akut respirationssygdom og/eller akut infektiøs eller

inflammatorisk

sygdom.

Fondaparinux

nedsatte

generelle

forekomst

tromboemboliske

komplikationer signifikant sammenlignet med placebo [hhv. 18 patienter (5,6 % og 34 patienter (10,5

%)]. De fleste hændelser var asymptomatisk distal DVT. Endvidere nedsatte fondaparinux signifikant

forekomsten af fatal PE ifølge bedømmelse [hhv. 0 patienter (0,0 %) og 5 patienter (1,2 %)]. I hver

gruppe observeredes større blødninger hos 1 patient (0,2 %).

Behandling af ustabil angina eller non-ST segment elevations m

yokardieinfarkt (UA/NSTEMI)

OASIS 5 var en dobbeltblindet, randomiseret, noninferioritetsundersøgelse af fondaparinux 2,5 mg

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

subkutant én gang daglig versus enoxaparin 1 mg/kg subkutant to gange daglig til ca. 20.000 patienter

med UA/NSTEMI. Alle patienter fik medicinsk UA/NSTEMI-standardbehandling, 34 % fik foretaget

PCI, og 9 % fik foretaget CABG. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 5,5 dage i gruppen,

som fik fondaparinux, og 5,2 dage i gruppen, som fik enoxaparin. Hvis der blev foretaget PCI, fik

patienterne enten intravenøs fondaparinux (fondaparinuxpatienter) eller vægtbaseret intravenøs UFH

(enoxaparinpatienter) som tillægsbehandling, afhængig af tidspunktet for den sidste subkutane dosis

og planlagt administration af GP-IIb/IIIa-hæmmere. Patienternes gennemsnitsalder var 67 år og ca. 60

% var mindst 65 år. Ca. 40 % af patienterne havde let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 50 og

< 80 ml/min.), og ca. 17 % havde moderat nedsat nyrefunktion (kreatinclearance ≥ 30 og < 50

ml/min.).

Det primære sammensatte endpoint var død, myokardieinfarkt (MI) og refraktær iskæmi (RI) senest 9

dage efter randomisering. I fondaparinuxgruppen forekom det primære sammensatte endpoint blandt

5,8 % af patienterne sammenlignet med 5,7 % blandt de patienter der blev behandlet med enoxaparin

(hazard rate 1,01; 95 % CI 0,90-1,13; ensidet- noninferioritets-p-værdi = 0,003).

reducerede

fondaparinux

signifikant

samlede

mortalitetsincidens

enoxaparin til 2,9 % (hazard rate 0,83; 95 % CI 0,71-0,97; p = 0,02). Effekten af fondaparinux og

enoxaparin på MI- og RI-incidensen var ikke statistisk forskellig.

På dag 9 var incidensen af svær blødning for fondaparinux og enoxaparin hhv. 2,1 % og 4.1 % (hazard

rate 0,52; 95 % CI 0,44-0,61; p < 0,001).

Effektparametrene

resultaterne

vedrørende

svær

blødning

konsistent

mellem

præspecificerede undergrupper, så som ældre, patienter med nedsat nyrefunktion og ved samtidig

administration

trombocytaggregationshæmmere

(aspirin,

thienopyridiner

eller

GP-IIb/IIIa-

hæmmere).

I undergruppen af patienter der blev behandlet med fondaparinux eller enoxaparin, og som fik

foretaget PCI, var incidensen af død/MI/RI hhv. 8,8 % og 8,2 % 9 dage efter randomiseirngen (hazard

rate 1,08; 95 % CI 0,92-1,27). Incidensen af svær blødning i denne undergruppe var på dag 9 hhv. 2,2

% og 5,0 % (hazard rate 0,43; 95 % CI 0,33-0,57) for fondaparinux og enoxaparin.

Behandling af ST segment elevations myokardieinfarkt (STEMI)

OASIS 6 var en dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse til vurdering af sikkerhed og effekt ved

administration af fondaparinux 2,5 mg subkutant én gang daglig versus sædvanlig behandling (placebo

eller

blandt

12.000

patienter

STEMI.

Alle

patienter

modtog

standardbehandling for STEMI, i form af primær PCI (31 %), fibrinolyse (45 %) eller ingen

reperfusion (24 %). Af de patienter, som blev behandlet med fibrinolyse, blev 84 % behandlet med et

ikke-fibrinselektivt

fibrinolytikum

(overvejende

streptokinase).

gennemsnitlige

behandlingsvarighed var 6,2 dage for fondaparinux. Patienternes gennemsnitsalder var 61 år, og ca. 40

mindst

eller

ældre.

patienterne

havde

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearance

<

ml/min.),

havde

moderat

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearence ≥ 30 til < 50 ml/min.).

Det primære sammensatte endpoint var død og reinfarkt (re-MI) senest 30 dage efter randomisering.

Fondaparinux

reducerede

incidensen

død/re-MI

efter

dage

signifikant,

11,1

kontrolgruppen til 9,7 % i fondaparinuxgruppen (hazard rate 0,86; 95 % CI 0,77-0,96; p = 0,008).

I det prædefinerede stratum, som blev anvendt til at sammenligne fondaparinux med placebo (dvs.

patienter, der blev behandlet med ikke-fibrinselektivt fibrinolytika (77,3), ingen reperfusion (22 %),

fibrinselektivt fibrinolytika (0,3 %), primær PCI (0,4 %)), var incidensen af død/re-MI efter 30 dage

signifikant reduceret fra 14,0 % for placebo til 11,3 % (hazard rate 0,80; 95 % CI 0,69-0,93; p =

0,003).

I det prædefinerede stratum, som sammenlignede fondaparinux med UFH (patienter behandlet med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

primær PCI (58,5 %), fibrinselektivt fibrinolytika (13 %), ikke-fibrinselektivt fibrinolytika (2,6 %) og

ingen reperfusion (25,9 %)), var effekten af fondaparinux og UFH på incidensen af død/re-MI på dag

30 ikke statistisk forskellig; hhv. 8,3 % versus 8,7 % (hazard rate 0,94; 95 % CI 0,79-1,11; p = 0,460).

For undergruppen i dette stratum, som enten fik fibrinolyse eller ingen reperfusion (dvs. de patienter,

som ikke fik foretaget primær PCI), var incidensen for død/re-MI efter 30 dage signifikant reduceret

fra 14,3 % for UFH til 11,5 % for fondaparinux (hazard rate 0,79; 95 % CI 0,64-0,98; p = 0,03).

Den samlede mortalitetsincidens efter 30 dage var ligeledes signifikant reduceret fra 8,9 % for

kontrolgruppen til 7,8 % i fondaparinuxgruppen (hazard rate 0,87; 95 % CI 0,77-0,98; p = 0,02).

Forskellen i mortalitet var signifikant i stratum 1 (sammenlignet med placebo) men ikke i stratum 2

(sammenlignet med UFH). Den mortalitetsgevinst, der blev observeret i fondaparinuxgruppen blev

opretholdt til slutningen af opfølgningsperioden ved dag 180.

Hos patienter, som blev revaskulariseret med fibrinolytika, reducerede fondaparinux incidensen af

død/re-MI signifikant efter 30 dage fra 13,6 % for kontrolgruppen til 10,9 % (hazard rate 0,79; 95 %

CI 0,68-0,93; p= 0,003). Blandt patienter, som initielt ikke fik reperfusion, reducerede fondaparinux

incidensen af død/re-MI signifikant efter 30 dage fra 15 % for kontrolgruppen til 12.1 % for

fondaparinux-gruppen (hazard rate 0,79; 95 % CI 0,65-097; p = 0,023). For patienter, som var blevet

behandlet med primær PCI, var der ikke signifikant forskel i incidensen af død/re-MI efter 30 dage

mellem de to grupper (hhv. 6,0 % i fondaparineuxgruppen versus 4,8 % i kontrolgruppen (hazard rate

1,26; 95 % CI 0,96-1,66)).

På dag 9 var incidensen af alvorlig blødning 1,1 % for patienter, som var blevet behandlet med

fondaparinux og 1,4 % for patienter i kontrolgruppen. For patienter, som fik fibrinolyse, opstod der

alvorlige blødninger blandt 1.3 % af fondaparinuxpatienter og 2,0 % af patienterne i kontrolgruppen.

For patienter som initielt ikke fik reperfusion, var incidensen for alvorlig blødning 1,2 % for

fondaparinux versus 1,5 % i kontrolgruppen. For patienter, som var blevet behandlet med primær PCI,

var incidensen af alvorlig blødning 1,0 % for fondaparinux og 0,4 % i kontrolgruppen.

Effektparametre

resultater

alvorlig

blødning

konsistent

mellem

præspecificerede

undergrupper, så som ældre, patienter med nedsat nyrefunktion og i forbindelse med anden samtidig

trombocytfunktionshæmmende behandling (aspirin, thienopyridin).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig subkutan dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage

med en 1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) famakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) – 0,39 (31 %), T

(h) –

2,8 (18 %) og C

(mg/l) – 0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) – 0,50 (32 %), C

(mg/l) –

0,19 (58 %).

Fordeling

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til ATIII-protein, [hvilket giver en plasmakoncentrationsbinding] (98,6-97,0 % i

koncentrationsintervallet

mg/l).

Fondaparinux

bindes

ikke

væsentligt

andre

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end ATIII, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Metabolisme

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Udskillelse/elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper:

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt i denne patientgruppe.

Ældre

patienter

Nyrefunktionen

aftage

alderen,

derfor

eliminationen

fondaparinux være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædisk operation,

blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos patienter under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min) er plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) er plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for

terminal halveringstid var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance mellem sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Nedsat leverfunktion

- Farmakokinetikken af fondaparinux er ikke evalueret hos patienter med nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksikologi med gentagen indgift og gentoksikologi. På grund af

begrænset eksponering er de foreliggende dyreforsøg utilstrækkelige til at påvise eventuel effekt på

reproduktionstoksikologi.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Hvis fondaparinuxnatrium tilsættes en minipose 0,9 % saltopløsning bør infusionen ideelt set gives

straks, men den kan opbevares ved stuetemperatur i op til 24 timer.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Quixidar fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter med et blåt, automatisk

sikkerhedssystem. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

subkutane

injektion

foretages

ligesom

klassisk

injektionssprøjte.

Intravenøs

administration bør ske i en eksisterende intravenøs linje enten direkte eller ved brug af en lille (25 eller

50 ml) minipose med 0,9 % saltopløsning

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i subkutan selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Quixidar injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som

beskytter mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

Greenford

Middlesex

UB6 0NN

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

EU/1/02/207/001-004

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Første MT: 21. marts 2002

Fornyelse af MT: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 5 mg fondaparinuxnatrium i 0,4 ml injektionsvæske.

Hjælpestof(fer): Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE), undtagen hos

patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller lungeembolektomi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg én

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil peroral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med perorale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage..

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥ 75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat

leverfunktion

Dosisjustering

ikke

nødvendig.

skal

udvises

forsigtighed

anvendelse af fondaparinux hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Børn

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år p.g.a. manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal < 50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (< 3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5 Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering. Såfremt samtidig administration er essentiel, bør

behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen < 65 år, 65-75 år og > 75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for dyb venetrombose eller lungeemboli, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 %

og 6,5 %. Den tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin

for dyb venetrombose, var henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik

den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin for lungeemboli var henholdsvis 5,5 %, 6,6 %

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer < 50 kg. Fondaparinux bør anvendes

med forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for dyb venetrombose eller lungeemboli med normal nyrefunktion eller mild,

moderat eller svær nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1132), 4,4 % (32/733),

6,6 % (21/318) og 14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede

behandling for DVT med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis

11,1 % (2/18), mens indicensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret

heparin mod lungeemboli var henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 %

(3/28). Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30

ml/min) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev

evalueret under kliniske forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Alvorligt nedsat leverfunktion

: Administration af fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den

øgede blødningstendens, som skyldes reducerede koagulationsfaktorer hos patienter med alvorligt

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux binder ikke til P-koagulationsfaktor 4, og det giver ikke krydsreaktion med sera fra

patienter med heparin-induceret trombocytopeni type II (HIT II). Sikkerhed og virkning af

fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste perorale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos gravide kvinder. De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Fondaparinux

udskilles

modermælk

rotter,

fondaparinux

udskilles

modermælk

mennesket vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos

barnet er imidlertid usandsynligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100-

< 1/10; ikke almindelig

1/1.000-< 1/100; sjælden

1/10.000-< 1/1.000; meget sjælden ≤ 1/10.000)

og inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af disse bivirkninger bør

fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinsk kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptysis, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig: anæmi, trombocytopeni

Sjælden: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden: allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Sjælden: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN) 2)

Nervesystemet

Ikke almindelig: hovedpine

Sjælden: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig: kvalme, opkastning

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: leverfunktionsforstyrrelser

Hud og subkutane væv

Sjælden: erythematøst hududslæt, lokal reaktion ved

injektionssted

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig: smerter, ødem

Sjælden: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamiske virkninger

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Ved højere doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den

dosis på 10 mg, som blev anvendt i interaktionsstudier, påvirkede fondaparinux ikke warfarins

antikoagulerende virkning (INR) signifikant.

Fondaparinux giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret trombocytopeni.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise effekten af fondaparinux til behandling af dyb

venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE). Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase

II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50 kg, ≤

100 kg) eller 10 mg (legemsvægt > 100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke fatal

VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux, over for 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT-scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50kg,

eller

10 mg

(legemsvægt

>

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR 2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede

bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke fatal VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97.

Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen (forekomst af

VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under

indledende

behandling

sås

større

blødninger

patienter,

fondaparinux, sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) – 0,39 (31 %), T

(h) –

2,8 (18 %) og C

(mg/l) – 0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) – 0,50 (32 %), C

(mg/l) –

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt > 100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8 %)

og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92 for

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Fordeling

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en dosisafhængig plasmakoncentrationsbinding (98,6-

97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l). Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre

plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Metabolisme

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Udskillelse/elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt i denne patientgruppe.

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger med stigende legemsvægt (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Farmakokinetikken af fondaparinux er ikke evalueret hos patienter med nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi. og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Quixidar fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter med et orange, automatisk

sikkerhedssystem. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Quixidar injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som

beskytter mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

Greenford

Middlesex

UB6 0NN

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/207/009-011, 018

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Første MT: 21. marts 2002

Fornyelse af MT: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quixidar 7,5 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 7,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,6 ml injektionsvæske.

Hjælpestof(fer): Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE), undtagen hos

patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller lungeembolektomi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg én

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil peroral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med perorale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage..

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥ 75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat

leverfunktion

Dosisjustering

ikke

nødvendig.

skal

udvises

forsigtighed

anvendelse af fondaparinux hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Børn

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år p.g.a. manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal < 50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (< 3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5 Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering. Såfremt samtidig administration er essentiel, bør

behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen < 65 år, 65-75 år og > 75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for dyb venetrombose eller lungeemboli, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 %

og 6,5 %. Den tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin

for dyb venetrombose, var henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik

den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin for lungeemboli var henholdsvis 5,5 %, 6,6 %

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer < 50 kg. Fondaparinux bør anvendes

med forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for dyb venetrombose eller lungeemboli med normal nyrefunktion eller mild,

moderat eller svær nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1132), 4,4 % (32/733),

6,6 % (21/318) og 14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede

behandling for DVT med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis

11,1 % (2/18), mens indicensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret

heparin mod lungeemboli var henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 %

(3/28). Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30

ml/min) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev

evalueret under kliniske forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Alvorligt nedsat leverfunktion

: Administration af Fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den

øgede blødningstendens, som skyldes reducerede koagulationsfaktorer hos patienter med alvorligt

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux binder ikke til P-koagulationsfaktor 4, og det giver ikke krydsreaktion med sera fra

patienter med heparin-induceret trombocytopeni type II (HIT II). Sikkerhed og virkning af

fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste perorale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos gravide kvinder. De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Fondaparinux

udskilles

modermælk

rotter,

fondaparinux

udskilles

modermælk

mennesket vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos

barnet er imidlertid usandsynligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100-

< 1/10; ikke almindelig

1/1.000-< 1/100; sjælden

1/10.000-< 1/1.000; meget sjælden ≤ 1/10.000)

inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af disse bivirkninger bør

fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinsk kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptysis, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig: anæmi, trombocytopeni

Sjælden: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden: allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Sjælden: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN) 2)

Nervesystemet

Ikke almindelig: hovedpine

Sjælden: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig: kvalme, opkastning

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: leverfunktionsforstyrrelser

Hud og subkutane væv

Sjælden: erythematøst hududslæt, lokal reaktion ved

injektionssted

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig: smerter, ødem

Sjælden: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Farmakodynamiske virkninger

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Ved højere doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den

dosis på 10 mg, som blev anvendt i interaktionsstudier, påvirkede fondaparinux ikke warfarins

antikoagulerende virkning (INR) signifikant.

Fondaparinux giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret trombocytopeni.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise effekten af fondaparinux til behandling af dyb

venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE). Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase

II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50 kg, ≤

100 kg) eller 10 mg (legemsvægt > 100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-fatal

VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux, over for 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50kg,

eller

10 mg

(legemsvægt

>

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR 2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede

bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-fatal VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97.

Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen (forekomst af

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under

indledende

behandling

sås

større

blødninger

patienter,

fondaparinux, sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti-faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimater for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) – 0,39 (31 %), T

(h) –

2,8 (18 %) og C

(mg/l) – 0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) – 0,50 (32 %), C

(mg/l) –

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt > 100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8 %)

og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92 for

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Fordeling

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en dosisafhængig plasmakoncentrationsbinding (98,6-

97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l). Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre

plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Metabolisme

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Udskillelse/elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt i denne patientgruppe.

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Farmakokinetikken af fondaparinux er ikke evalueret hos patienter med nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi. og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Quixidar fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter med et magentarødt, automatisk

sikkerhedssystem. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Quixidar injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som

beskytter mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

Greenford

Middlesex

UB6 0NN

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/207/012-014, 019

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Første MT: 21. marts 2002

Fornyelse af MT: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quixidar 10 mg/0,8 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mg fondaparinuxnatrium i 0,8 ml injektionsvæske.

Hjælpestof(fer): Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE), undtagen hos

patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller lungeembolektomi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg én

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil peroral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med perorale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage..

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥ 75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat

leverfunktion

Dosisjustering

ikke

nødvendig.

skal

udvises

forsigtighed

anvendelse af fondaparinux hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Børn

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år p.g.a. manglende dokumentation for

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal < 50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (< 3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5 Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering. Såfremt samtidig administration er essentiel, bør

behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen < 65 år, 65-75 år og > 75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for dyb venetrombose eller lungeemboli, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 %

og 6,5 %. Den tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin

for dyb venetrombose, var henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik

den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin for lungeemboli var henholdsvis 5,5 %, 6,6 %

og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer < 50 kg. Fondaparinux bør anvendes

med forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for dyb venetrombose eller lungeemboli med normal nyrefunktion eller mild,

moderat eller svær nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1132), 4,4 % (32/733),

6,6 % (21/318) og 14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede

behandling for DVT med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis

11,1 % (2/18), mens indicensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret

heparin mod lungeemboli var henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 %

(3/28). Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30

ml/min) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev

evalueret under kliniske forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (> 100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Alvorligt nedsat leverfunktion

: Administration af Fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den

øgede blødningstendens, som skyldes reducerede koagulationsfaktorer hos patienter med alvorligt

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux binder ikke til P-koagulationsfaktor 4, og det giver ikke krydsreaktion med sera fra

patienter med heparin-induceret trombocytopeni type II (HIT II). Sikkerhed og virkning af

fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste perorale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos gravide kvinder. De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Fondaparinux

udskilles

modermælk

rotter,

fondaparinux

udskilles

modermælk

mennesket vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos

barnet er imidlertid usandsynligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100-

< 1/10; ikke almindelig

1/1.000-< 1/100; sjælden

1/10.000-< 1/1.000; meget sjælden ≤ 1/10.000)

og og inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af disse bivirkninger bør

fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinsk kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptysis, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig: anæmi, trombocytopeni

Sjælden: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden: allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Sjælden: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN) 2)

Nervesystemet

Ikke almindelig: hovedpine

Sjælden: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig: kvalme, opkastning

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: leverfunktionsforstyrrelser

Hud og subkutane væv

Sjælden: erythematøst hududslæt, lokal reaktion ved

injektionssted

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig: smerter, ødem

Sjælden: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamiske virkninger

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Ved højere doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den

dosis på 10 mg, som blev anvendt i interaktionsstudier, påvirkede fondaparinux ikke warfarins

antikoagulerende virkning (INR) signifikant.

Fondaparinux giver ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret trombocytopeni.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise effekten af fondaparinux til behandling af dyb

venetrombose (DVT) og lungeemboli (PE). Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase

II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50 kg, ≤

100 kg) eller 10 mg (legemsvægt > 100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-fatal

VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux, over for 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥ 50kg,

eller

10 mg

(legemsvægt

>

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR 2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede

bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-fatal VTE og fatal VTE indberettet frem til dag 97.

Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen (forekomst af

VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under

indledende

behandling

sås

større

blødninger

patienter,

fondaparinux, sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) – 0,39 (31 %), T

(h) –

2,8 (18 %) og C

(mg/l) – 0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state -

lasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) – 0,50 (32 %), C

(mg/l) –

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt < 50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt > 100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8 %)

og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92 for

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Fordeling

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en dosisafhængig plasmakoncentrationsbinding (98,6-

97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l). Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre

plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Metabolisme

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Udskillelse/elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt i denne patientgruppe.

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Farmakokinetikken af fondaparinux er ikke evalueret hos patienter med nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i ikke kliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi. og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Quixidar fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter med et violet, automatisk

sikkerhedssystem. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Quixidar injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som

beskytter mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

Greenford

Middlesex

UB6 0NN

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/206/015-017, 20

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Første MT: 21. marts 2002

Fornyelse af MT: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

EMEA 2007 Reproduction and/or distribution of this document is authorised for non commercial purposes only provided the EMEA is acknowledged

EMEA/H/C/404

EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)

QUIXIDAR

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer,

hvordan

Udvalget

for

Humanmedicinske

Lægemidler

(CHMP)

vurderede

de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse de faglige

drøftelser (også en del af denne EPAR).

Hvad er Quixidar?

Quixidar er en opløsning til injektion i en fyldt injektionssprøjte.

Quixidar

indeholder

aktive

stof

fondaparinuxnatrium

(1,5,

2,5,

eller

10 mg

injektionssprøjte).

Hvad anvendes Quixidar til?

Quixidar (i styrkerne 1,5 og 2,5 mg) anvendes til forebyggelse af venøs tromboemboli (dvs. problemer

p.gr.a. dannelse af blodpropper i venerne) hos patienter, der får foretaget større operationer i benene,

f.eks. indsættelse af en hofteprotese, knæoperationer eller operationer for hoftebensbrud. Det kan

desuden anvendes til patienter, der på grund af deres alder eller sygdommens art er i højrisikogruppen

i forbindelse med abdominal kirurgi, navnlig for kræft, eller er sengeliggende på grund af akut

sygdom.

Quixidar anvendes ved højere styrker (5, 7,5 og 10 mg) til at behandle venøs tromboemboli (VTE)

såsom dyb venetrombose (DVT, en blodprop i benet) eller lungeemboli (PE, en blodprop i lungen).

2,5 mg-styrken anvendes også til at behandle patienter med ustabil angina (en form for brystsmerter af

skiftende sværhedsgrad), eller som har et myokardieinfarkt (hjerteanfald):

uden ‘ST-segmentforhøjelse’ (en abnorm måling på elektrokardiogrammet (ECG)) hos patienter,

som ikke skal have foretaget hastende angioplastik (inden for to timer):

angioplastik eller

‘perkutan koronar intervention’ (PCI) er en operation, som foretages for at udvide hjertets

blodårer,

med ‘ST-segmentforhøjelse’ hos patienter, som får thrombolytica (‘opløser blodpropper’), eller

som ikke står over for nogen anden behandling med sigte på at genoprette blodforsyningen til

hjertet.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Quixidar?

Til forebyggelse af VTE er den anbefalede dosis af Quixidar 2,5 mg én gang dagligt, indgivet ved

subkutan injektion (indsprøjtning under huden). Til operationspatienter skal den første dosis gives 6

timer efter afslutning af operationen. Behandlingen skal fortsætte, indtil risikoen for blodpropper i

venerne er aftaget, sædvanligvis mindst fem til ni dage. Quixidar er muligvis ikke egnet til patienter

med nyreproblemer, eller den lavere dosis på 1,5 mg kan anvendes.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

EMEA 2007

Til behandling af blodpropper i de dybe vener eller lungeemboli er den anbefalede dosis af Quixidar

7,5 mg én gang dagligt, normalt i syv dage. Dosis kan tilpasses afhængigt af kropsvægten.

For patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt er den anbefalede dosis 2,5 mg en gang daglig

ved subkutan injektion, men den første dosis gives intravenøst (i en vene) via en eksisterende ledning

eller som en infusion (drop) hos patienter med ST-segmentforhøjelse. Behandlingen bør indledes

hurtigst muligt, efter at diagnosen er stillet og bør fortsætte i op til otte dage, eller indtil patienten

udskrives fra hospitalet. Quixidar anbefales ikke til patienter, som står over for at skulle gennemgå

visse former for PCI.

De nærmere oplysninger fremgår af produktresuméet (også en del af EPAR).

Hvordan virker Quixidar?

Blodpropper kan være et problem, når blodets strømning forstyrres. Quixidar er et antikoagulerende

middel: det forhindrer blodet i at koagulere (størkne). Det aktive stof i Quixidar, fondaparinuxnatrium,

blokerer et af de stoffer, faktor Xa, der medvirker ved blodets størkning. Når dette stof blokeres, kan

der ikke dannes trombin (en anden faktor), og derfor størkner blodet ikke. Brug af Quixidar efter

operationen begrænser risikoen for blodpropdannelse væsentligt. Ved at reducere blodpropperne kan

Quixidar også medvirke til at opretholde blodtilførslen til hjertet hos patienter med angina, eller som

får et hjerteanfald.

Hvordan blev Quixidar undersøgt?

Quixidars

virkning

blevet

undersøgt

dels

forebyggelse,

dels

behandling

venøs

tromboemboli.

undersøgelserne

forebyggelsen

blev

Quixidar

sammenlignet

andre

antikoagulanter: enoxaparin (ved hofte- og knæoperationer, over 8 000 patienter) eller dalteparin (ved

abdominal

kirurgi,

2 927

patienter).

blev

også

sammenlignet

placebo

(virkningsløs

behandling) hos patienter med akut sygdom (839 patienter) og patienter, der blev behandlet i

yderligere

dage

efter

operation

hoftebensbrud

(656

patienter).

behandling

venøs

tromboemboli blev Quixidar sammenlignet med enoxaparin (blodpropper i de dybe vener, 2 192

patienter)

eller

ufraktioneret

heparin

(blodpropper

lungerne,

2 184

patienter).

alle

undersøgelserne var hovedmålet for effekt den samlede hyppighed af trombotiske komplikationer

(problemer forårsaget af blodpropper).

Quixidar

blev

også

undersøgt

hovedundersøgelser

patienter

ustabil

angina

eller

myokardieinfarkt. I den første sammenlignedes effekten af Quixidar med effekten af enoxaparin hos

over 20 000 patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt uden ST-segmentforhøjelse, og i den

anden

sammenlignedes

Quixidar

standardbehandling

(ufraktioneret

heparin

egnede

patienter eller placebo) hos over 12 000 patienter med myokardieinfarkt med ST-segmentforhøjelse.

Hovedmålestokken for effekt var andelen af patienter, som døde eller var ude for en ‘iskæmisk

hændelse’ (begrænsning af blodforsyningen til et organ, herunder hjertet).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Quixidar?

Totalhyppigheden af trombotiske komplikationer hos patienter behandlet med Quixidar var betydeligt

lavere end hos patienter behandlet med placebo eller enoxaparin (for patienter opereret i benene) og

svarede til enoxaparin (ved behandling af blodpropper i de dybe vener), dalteparin eller ufraktioneret

heparin.

Quixidar var mindst lige så effektiv som enoxaparin til at forebygge død eller iskæmisk hændelse, selv

hos patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt uden ST-segmentforhøjelse, idet ca. 5 % af

patienterne

hver

gruppe

døde

eller

havde

haft

iskæmisk

hændelse

efter

dage.

undersøgelsen af myokardieinfarkt med ST-segmentforhøjelse reducerede Quixidar risikoen for død

eller endnu et hjerteanfald med 14 % efter 30 dage i sammenligning med en standardbehandling. Disse

resultater var dog ikke tilstrækkelige til at vise, hvorvidt Quixidar var mere effektiv end ufraktioneret

heparin.

Hvilken risiko er der forbundet med Quixidar?

Som for andre antitrombotiske lægemidler er den hyppigste bivirkning af Quixidar blødning. Den

fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Quixidar fremgår af indlægssedlen.

Quixidar

bør

ikke

anvendes

patienter,

være

overfølsomme

(allergiske)

over

fondaparinuxnatrium eller andre af indholdsstofferne, til patienter, som i forvejen bløder, til patienter,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

EMEA 2007

som har akut bakteriel endocarditis (en infektion i hjertet), eller til patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion. Den fuldstændige liste over begrænsningerne i anvendelsen fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Quixidar godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at de gavnlige virkninger af

Quixidar er større end risiciene til forebyggelse og behandling af venøs tromboemboli, ustabil angina

og myokardieinfarkt. Udvalget anbefalede udstedelse af en markedsføringstilladelse for Quixidar.

Andre oplysninger om Quixidar:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Quixidar den 21. marts 2002. Markedsføringstilladelsen blev fornyet den 21. marts 2007.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen er Glaxo Group Ltd.

Den fuldstændige EPAR for Quixidar findes her

.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2007

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information