26-06-2020
26-06-2020
25-09-2012
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Januvia 25 mg filmovertrukne tabletter
sitagliptin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret Januvia til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis De får bivirkninger, herunder
bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage Januvia
Sådan skal De tage Januvia
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Januvia indeholder det aktive stof sitagliptin, som tilhører en klasse af lægemidler, som kaldes DPP-4-
hæmmere (dipeptylpeptidase-4-hæmmere). Disse lægemidler sænker blodsukkeret hos voksne
patienter med type 2-diabetes mellitus. Dette lægemiddel hjælper med at øge mængden af insulin, der
frigives efter et måltid, og nedsætter mængden af sukker, der dannes af kroppen.
Deres læge har foreskrevet dette lægemiddel som en hjælp til at sænke Deres blodsukker, som er for
højt på grund af Deres type 2-diabetes. Lægemidlet kan bruges alene eller sammen med visse andre
lægemidler (insulin, metformin, sulfonylurinstof eller glitazoner), som sænker blodsukkeret, og som
De måske allerede tager for Deres diabetes, samtidig med at De følger en diæt- og motionsplan.
Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin,
som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget
sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glucose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige
helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation.
2.
Det skal De vide, før De begynder at tage Januvia
Tag ikke Januvia
hvis De er allergisk over for sitagliptin eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet
(angivet i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Der er indberettet tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) hos patienter, der får Januvia
(se punkt 4).
Hvis De får blærer på huden, kan det være et tegn på en hudsygdom kaldet bulløs pemfigoid. Lægen
vil måske bede Dem om at stoppe med at tage Januvia.
Fortæl Deres læge, om De har eller har haft:
En sygdom i bugspytkirtlen (f.eks. pankreatitis).
Galdesten, alkoholafhængighed eller et meget højt indhold af triglycerider (en fedtstoftype) i
blodet. Disse sygdomme kan forøge risikoen for at få pankreatitis (se punkt 4).
Type 1-diabetes.
Komplikation til diabetes med forhøjet blodsukker, hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning
(diabetisk ketoacidose).
Tidligere eller nuværende nyreproblemer.
Allergisk reaktion over for Januvia (se punkt 4).
Dette lægemiddel vil ikke forårsage lavt blodsukker, fordi det ikke virker, når Deres blodsukker er
lavt. Når lægemidlet tages sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan lavt
blodsukker (hypoglykæmi) forekomme.
Lægen vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstof eller insulin.
Børn og unge
Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Det er ikke effektivt hos børn og
unge i alderen 10 til 17 år. Det er ukendt, om dette lægemiddel er sikkert og effektivt, når det
anvendes hos børn under 10 år.
Brug af anden medicin sammen med Januvia
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt
anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Fortæl det især til lægen, hvis De tager digoxin (et lægemiddel til behandling af uregelmæssig
hjerterytme og andre hjerteproblemer). Det kan være nødvendigt at kontrollere indholdet af digoxin i
Deres blod, hvis De tager Januvia.
Graviditet og amning
Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel. De bør ikke tage
dette lægemiddel under graviditet.
Det vides ikke, om lægemidlet går over i mælken. De bør ikke tage dette lægemiddel, hvis De ammer
eller planlægger at amme.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Lægemidlet påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der
har dog været rapporter om svimmelhed og døsighed, hvilket kan påvirke Deres evne til at køre bil
eller betjene maskiner.
Hvis De tager dette lægemiddel sammen med medicin, der kaldes sulfonylurinstof eller sammen med
insulin, kan det medføre for lavt blodsukker (hypoglykæmi), som kan påvirke Deres evne til at køre
bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste.
Januvia indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
3.
Sådan skal De tage Januvia
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
Den almindelige anbefalede dosis er:
En 100 mg filmovertrukken tablet.
En gang dagligt.
Gennem munden.
Hvis De har nyreproblemer, kan Deres læge ordinere en lavere dosis (såsom 25 mg eller 50 mg).
De kan tage dette lægemiddel med eller uden mad og drikke.
Deres læge kan ordinere dette lægemiddel alene eller sammen med visse andre lægemidler, der
sænker blodsukkeret.
Diæt og motion kan hjælpe Dem, så kroppen bruger sit blodsukker bedre. Det er vigtigt at forblive på
den diæt og motion, som lægen anbefaler, mens De tager Januvia.
Hvis De har taget for meget Januvia
Kontakt straks Deres læge, hvis De har taget mere end den foreskrevne dosis af dette lægemiddel.
Hvis De har glemt at tage Januvia
Hvis De glemmer en dosis, så tag den, så snart De kommer i tanke om det. Hvis De ikke kommer i
tanke om det, før det er tid til næste dosis, skal De springe den glemte dosis over og tage den næste
dosis som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis af
lægemidlet.
Hvis De holder op med at tage Januvia
Fortsæt med at tage Januvia, så længe Deres læge ordinerer det, så De fortsat kan få hjælp til at
kontrollere Deres blodsukker. De bør ikke holde op med at tage dette lægemiddel uden at tale med
lægen først.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
STOP med at tage Januvia og kontakt straks lægen, hvis De får nogen af følgende alvorlige
bivirkninger:
Svære og vedvarende smerter i maven, som kan stråle ud i ryggen, med eller uden kvalme og
opkastning, da det kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).
Hvis De får en alvorlig allergisk reaktion (hyppighed ikke kendt), herunder udslæt, nældefeber, blærer
på huden/hudafskalning og hævelse af ansigt, læber, tunge og svælg, som kan medføre vejrtræknings-
og synkebesvær, skal De stoppe med at tage dette lægemiddel og kontakte lægen omgående. Lægen
kan ordinere et lægemiddel til behandling af Deres allergiske reaktion og et andet lægemiddel til
Deres diabetes.
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, efter at sitagliptin er blevet føjet til metformin:
Almindelige (kan berøre op til 1 ud af 10): Lavt blodsukker, kvalme, øget luftafgang fra tarmen,
opkastning.
Ikke almindelige (kan berøre op til 1 ud af 100): Mavesmerter, diarré, forstoppelse, døsighed.
Nogle patienter har oplevet forskellige typer mavegener, når de er startet med at kombinere sitagliptin
og metformin (hyppighed: almindelig).
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med et
sulfonylurinstof og metformin:
Meget almindelig (kan berøre flere end 1 ud af 10): Lavt blodsukker.
Almindelig: Forstoppelse.
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin og pioglitazon:
Almindelige: Øget luftafgang fra tarmen, hævede hænder eller ben.
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med
pioglitazon og metformin:
Almindelige: Hævede hænder eller ben.
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin sammen med insulin
(med eller uden metformin):
Almindelig: Influenza.
Ikke almindelig: Tør mund.
Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin alene i kliniske studier
eller ved anvendelse efter markedsføring alene og/eller sammen med anden diabetesmedicin:
Almindelige: Lavt blodsukker, hovedpine, infektion i øvre luftveje, stoppet næse eller snue og ondt i
halsen, betændelse i led og den tilgrænsende knogle, smerter i arme eller ben.
Ikke almindelige: Svimmelhed, forstoppelse, kløe.
Sjælden: Nedsat antal blodplader.
Hyppighed ikke kendt: Nyreproblemer (som kan kræve dialyse), opkastning, ledsmerter,
muskelsmerter, rygsmerter, interstitiel lungesygdom, bulløs pemfigoid (en type blærer på huden).
Indberetning af bivirkninger
Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres
pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale
rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at
fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteren og kartonen efter EXP. Udløbsdatoen
er den sidste dag i den nævnte måned.
Denne medicin kræver ikke særlige opbevaringsforhold.
Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Januvia indeholder:
Aktivt stof: Sitagliptin. Hver filmovertrukken tablet (tablet) indeholder sitagliptin
phosphatmonohydrat, der svarer til 25 mg sitagliptin.
Øvrige indholdsstoffer: I tabletkernen: Mikrokrystallinsk cellulose (E460),
calciumhydrogenphosphat, vandfrit (E341), croscarmellosenatrium (E468), magnesiumstearat
(E470b) og natriumstearylfumarat. Filmovertrækket indeholder: Poly(vinylalkohol), macrogol
3350, talcum (E553b), titandioxid (E171), rød jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rund, lyserød, filmovertrukken tablet mærket med "221" på den ene side.
Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90 eller 98
filmovertrukne tabletter og 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Merck Sharp & Dohme B.V.
Waarderweg 39
2031 BN Haarlem
Holland
Fremstiller
Merck Sharp & Dohme Ltd.
Shotton Lane, Cramlington
Northumberland NE23 3JU
Storbritannien
Merck Sharp & Dohme B.V.
Waarderweg 39
2031 BN Haarlem
Holland
Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
Belgique/België/Belgien
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Lietuva
UAB Merck Sharp & Dohme
Tel.: +370 5 278 02 47
msd_lietuva@merck.com
България
Мерк Шарп и Доум България ЕООД
Тел.: +359 2 819 3737
info-msdbg@merck.com
Luxembourg/Luxemburg
MSD Belgium BVBA/SPRL
Tél/Tel: +32(0)27766211
dpoc_belux@merck.com
Česká republika
Merck Sharp & Dohme s.r.o.
Tel.: +420 233 010 111
dpoc_czechslovak@merck.com
Magyarország
MSD Pharma Hungary Kft.
Tel.: +36 1 888 53 00
hungary_msd@merck.com
Danmark
MSD Danmark ApS
Tlf: +45 4482 4000
dkmail@merck.com
Malta
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Tel: 8007 4433 (+356 99917558)
malta_info@merck.com
Deutschland
MSD SHARP & DOHME GMBH
Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)
e-mail@msd.de
Nederland
Merck Sharp & Dohme B.V.
Tel.: 0800 9999000 (+31 23 5153153)
medicalinfo.nl@merck.com
Eesti
Merck Sharp & Dohme OÜ
Tel.: +372 6144 200
msdeesti@merck.com
Norge
MSD (Norge) AS
Tlf: +47 32 20 73 00
msdnorge@msd.no
Eλλάδα
MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε
Τηλ: + 30-210 98 97 300
dpoc_greece@merck.com
Österreich
Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.
Tel: +43 (0) 1 26 044
msd-medizin@merck.com
España
Merck Sharp & Dohme de España, S.A.
Tel: +34 91 321 06 00
msd_info@merck.com
Polska
MSD Polska Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 549 51 00
msdpolska@merck.com
France
MSD France
Tél: +33 (0) 1 80 46 40 40
Portugal
Merck Sharp & Dohme, Lda
Tel: +351 21 4465700
inform_pt@merck.com
Hrvatska
Merck Sharp & Dohme d.o.o.
Tel: + 385 1 66 11 333
croatia_info@merck.com
România
Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.
Tel: + 4021 529 29 00
msdromania@merck.com
Ireland
Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)
Limited
Tel: +353 (0)1 2998700
medinfo_ireland@merck.com
Slovenija
Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.
Tel: + 386 1 5204 201
msd_slovenia@merck.com
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Merck Sharp & Dohme, s.r.o.
Tel.: +421 2 58282010
dpoc_czechslovak@merck.com
Ιtalia
MSD Italia S.r.l.
Tel: +39 06 361911
medicalinformation.it@merck.com
Suomi/Finland
MSD Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0) 9 804 650
info@msd.fi
Κύπρος
Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited
Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)
cyprus_info@merck.com
Sverige
Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB
Tel: +46 77 5700488
medicinskinfo@merck.com
Latvija
SIA Merck Sharp & Dohme Latvija
Tel: +371 67364 224
msd_lv@merck.com
United Kingdom
Merck Sharp & Dohme Limited
Tel: +44 (0) 1992 467272
medicalinformationuk@merck.com
Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}
De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu.
Indlægsseddel: Information til brugeren
Januvia 50 mg filmovertrukne tabletter
sitagliptin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret Januvia til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis De får bivirkninger, herunder
bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage Januvia
Sådan skal De tage Januvia
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Januvia indeholder det aktive stof sitagliptin, som tilhører en klasse af lægemidler, som kaldes DPP-4-
hæmmere (dipeptylpeptidase-4-hæmmere). Disse lægemidler sænker blodsukkeret hos voksne
patienter med type 2-diabetes mellitus. Dette lægemiddel hjælper med at øge mængden af insulin, der
frigives efter et måltid, og nedsætter mængden af sukker, der dannes af kroppen.
Deres læge har foreskrevet dette lægemiddel som en hjælp til at sænke Deres blodsukker, som er for
højt på grund af Deres type 2-diabetes. Lægemidlet kan bruges alene eller sammen med visse andre
lægemidler (insulin, metformin, sulfonylurinstof eller glitazoner), som sænker blodsukkeret, og som
De måske allerede tager for Deres diabetes, samtidig med at De følger en diæt- og motionsplan.
Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin,
som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget
sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glucose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige
helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation.
2.
Det skal De vide, før De begynder at tage Januvia
Tag ikke Januvia
hvis De er allergisk over for sitagliptin eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet
(angivet i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Der er indberettet tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) hos patienter, der får Januvia
(se punkt 4).
Hvis De får blærer på huden, kan det være et tegn på en hudsygdom kaldet bulløs pemfigoid. Lægen
vil måske bede Dem om at stoppe med at tage Januvia.
Fortæl Deres læge, om De har eller har haft:
En sygdom i bugspytkirtlen (f.eks. pankreatitis).
Galdesten, alkoholafhængighed eller et meget højt indhold af triglycerider (en fedtstoftype) i
blodet. Disse sygdomme kan forøge risikoen for at få pankreatitis (se punkt 4).
Type 1-diabetes.
Komplikation til diabetes med forhøjet blodsukker, hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning
(diabetisk ketoacidose).
Tidligere eller nuværende nyreproblemer.
Allergisk reaktion over for Januvia (se punkt 4).
Dette lægemiddel vil ikke forårsage lavt blodsukker, fordi det ikke virker, når Deres blodsukker er
lavt. Når lægemidlet tages sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan lavt
blodsukker (hypoglykæmi) forekomme. Lægen vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstof eller
insulin.
Børn og unge
Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Det er ikke effektivt hos børn og
unge i alderen 10 til 17 år. Det er ukendt, om dette lægemiddel er sikkert og effektivt, når det
anvendes hos børn under 10 år.
Brug af anden medicin sammen med Januvia
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt
anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Fortæl det især til lægen, hvis De tager digoxin (et lægemiddel til behandling af uregelmæssig
hjerterytme og andre hjerteproblemer). Det kan være nødvendigt at kontrollere indholdet af digoxin i
Deres blod, hvis De tager Januvia.
Graviditet og amning
Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel. De bør ikke tage
dette lægemiddel under graviditet.
Det vides ikke, om lægemidlet går over i mælken. De bør ikke tage dette lægemiddel, hvis De ammer
eller planlægger at amme.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Lægemidlet påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der
har dog været rapporter om svimmelhed og døsighed, hvilket kan påvirke Deres evne til at køre bil
eller betjene maskiner.
Hvis De tager dette lægemiddel sammen med medicin, der kaldes sulfonylurinstof eller sammen med
insulin, kan det medføre for lavt blodsukker (hypoglykæmi), som kan påvirke Deres evne til at køre
bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste.
Januvia indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
3.
Sådan skal De tage Januvia
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Januvia 25 mg filmovertrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver tablet indeholder sitagliptin-phosphatmonohydrat, svarende til 25 mg sitagliptin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukken tablet.
Rund, lyserød, filmovertrukken tablet mærket med ”221” på den ene side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Til voksne patienter med type 2-diabetes mellitus. Januvia er indiceret til at forbedre den glykæmiske
kontrol:
som monoterapi:
hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret ved diæt og motion alene, og når metformin
ikke er hensigtsmæssigt pga. kontraindikationer eller intolerance.
som dual oral behandling sammen med:
metformin, i de tilfælde hvor diæt og motion plus metformin alene ikke giver tilstrækkelig
glykæmisk kontrol.
et sulfonylurinstof, når diæt og motion plus maksimal tolereret dosis af et sulfonylurinstof alene
ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, og når metformin ikke er hensigtsmæssigt pga. af
kontraindikationer eller intolerance.
en peroxisom proliferator-aktiveret receptor-gamma (PPAR
)-agonist (dvs. et glitazon), når
anvendelse af en PPAR
-agonist er hensigtsmæssig, og når diæt og motion plus PPAR
agonisten alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
som tripel oral behandling sammen med:
et sulfonylurinstof og metformin, når diæt og motion plus dual behandling med disse
lægemidler ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
en PPAR
-agonist og metformin, når anvendelse af en PPAR
-agonist er hensigtsmæssig, og
når diæt og motion plus dual behandling med disse lægemidler ikke giver tilstrækkelig
glykæmisk kontrol.
Januvia er også indiceret som tillægsbehandling til insulin (med eller uden metformin), når diæt og
motion plus stabil dosering af insulin ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Dosis er 100 mg sitagliptin en gang dagligt. Ved anvendelse sammen med metformin og/eller en
PPAR
-agonist bør dosis af metformin og/eller PPAR
-agonisten opretholdes, og Januvia
administreres samtidigt.
Når Januvia anvendes i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere
dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4).
Hvis en dosis Januvia glemmes, bør den tages, så snart patienten kommer i tanke om det. Patienten
bør ikke tage en dobbeltdosis på den samme dag.
Særlige populationer
Nyreinsufficiens
Når anvendelse af sitagliptin sammen med et andet antidiabetikum påtænkes, bør betingelserne for
anvendelse til patienter med nyreinsufficiens undersøges.
Til patienter med let nyreinsufficiens (glomerulær filtrationsrate [GFR]
60 til <90 ml/min) er
dosisjustering ikke nødvendig.
Til patienter med moderat nyreinsufficiens (GFR
45 til <60 ml/min) er dosisjustering ikke
nødvendig.
Til patienter med moderat nyreinsufficiens (GFR ≥30 til <45 ml/min) er dosis 50 mg Januvia en gang
dagligt.
Til patienter med svær nyreinsufficiens (GFR ≥15 til <30 ml/min) eller med nyresygdom i slutstadiet
(ESRD) (GFR <15 ml/min), inklusive patienter som har behov for hæmodialyse eller
peritonealdialyse, er dosis 25 mg Januvia en gang dagligt. Behandlingen kan administreres uden at
tage hensyn til tidspunktet for dialyse.
Da der er dosisjustering på baggrund af nyrefunktionen, anbefales det at vurdere nyrefunktionen før
initiering af Januvia og med mellemrum derefter.
Leverinsufficiens
Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let til moderat leverinsufficiens. Januvia er ikke
undersøgt hos patienter med svær leverinsufficiens, og der bør udvises forsigtighed (se pkt. 5.2).
Da sitagliptin primært udskilles via nyrerne, forventes det imidlertid ikke, at svær leverinsufficiens vil
påvirke sitagliptins farmakokinetik.
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af alder.
Pædiatrisk population
Sitagliptin må ikke anvendes til børn og unge i alderen 10 til 17 år på grund af utilstrækkelig virkning.
De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2. Sitagliptin er ikke undersøgt hos pædiatriske
patienter under 10 år.
Administration
Januvia kan tages med eller uden mad.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6 (se
pkt. 4.4 og 4.8).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Generelt
Januvia bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes eller til behandling af diabetisk
ketoacidose.
Akut pankreatitis
Brug af DPP-4-hæmmere er sat i forbindelse med en risiko for udvikling af akut pankreatitis.
Patienterne bør informeres om det karakteristiske symptom på akut pankreatitis: vedvarende svære
mavesmerter. Resolution af pankreatitis er set efter seponering af sitagliptin (med eller uden
understøttende behandling), men der er indberettet meget sjældne tilfælde af nekrotiserende eller
hæmoragisk pankreatitis og/eller død. Hvis der er mistanke om pankreatitis, bør Januvia og andre
potentielt suspekte lægemidler seponeres, og hvis mistanken om akut pankreatitis bekræftes, må
behandlingen med Januvia ikke genoptages. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med
pankreatitis i anamnesen.
Hypoglykæmi i kombination med andre anti-hyperglykæmiske lægemidler
Der er foretaget kliniske undersøgelser af Januvia som monoterapi og som del af
kombinationsbehandling med lægemidler, der ikke er kendt for at medføre hypoglykæmi (dvs.
metformin og/eller en PPAR
-agonist). Her var hyppigheden for hypoglykæmi, der er rapporteret for
de patienter, der fik sitagliptin, den samme som hos de patienter, der fik placebo. Hypoglykæmi er
blevet observeret, når sitagliptin blev anvendt i kombination med insulin eller et sulfonylurinstof.
Derfor bør en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for
hypoglykæmi (se pkt. 4.2).
Nyreinsufficiens
Sitagliptin udskilles via nyrerne. For at opnå den samme plasmakoncentration for sitagliptin som hos
patienter med normal nyrefunktion bør patienter med GFR <45 ml/min samt ESRD-patienter med
behov for hæmodialyse eller peritonealdialyse have lavere doser (se pkt. 4.2 og 5.2).
Når anvendelse af sitagliptin sammen med et andet antidiabetikum påtænkes, bør betingelserne for
anvendelse til patienter med nyreinsufficiens undersøges.
Overfølsomhedsreaktioner
Efter markedsføring er der rapporteret om alvorlige overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der er
blevet behandlet med sitagliptin. Disse reaktioner er anafylaksi, angioødem og eksfoliative
hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom. Disse reaktioner startede inden for de første
3 måneder efter initiering af behandling, og nogle rapporter kom efter første dosis. Hvis der er
mistanke om en overfølsomhedsreaktion, skal Januvia seponeres. Det skal vurderes, om der er andre
potentielle årsager til hændelsen, og alternativ diabetesbehandling skal indledes.
Bulløs pemfigoid
Efter markedsføring er der rapporteret om bulløs pemfigoid hos patienter, der tog DPP-4-hæmmere
inklusive sitagliptin. Hvis der er mistanke om bulløs pemfigoid, skal Januvia seponeres.
Natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Andre lægemidlers indvirkning på sitagliptin
De kliniske data beskrevet nedenfor tyder på, at risikoen er lav for interaktioner af klinisk betydning
mellem lægemidler, der administreres samtidigt.
In vitro-undersøgelser tyder på, at CYP3A4 primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede
metabolisme, og at CYP2C8 medvirker hertil. Hos patienter med normal nyrefunktion spiller
metabolisme, inklusive metabolismen via CYP3A4, kun en lille rolle i sitagliptin-clearance.
Metabolisme kan derimod spille en mere betydningsfuld rolle ved eliminationen af sitagliptin ved
svær nyreinsufficiens eller nyresygdom i slutstadiet (ESRD). Derfor kan potente CYP3A4-hæmmere
(dvs. ketoconazol, itraconazol, ritonavir, clarithromycin) muligvis ændre sitagliptins farmakokinetik
hos patienter med svær nyreinsufficiens eller ESRD. Virkningen af potente CYP3A4-hæmmere hos
patienter med nyreinsufficiens har ikke været genstand for klinisk undersøgelse.
In vitro-transportundersøgelser har vist, at sitagliptin er et substrat for p-glykoprotein og organisk
aniontransporter-3 (OAT3). OAT3-medieret transport af sitagliptin hæmmes in vitro af probenecid,
selvom risikoen for klinisk relevante interaktioner anses for at være lav. Samtidig administration af
OAT3-hæmmere er ikke vurderet in vivo.
Metformin: Samtidig administration af multiple doser af 1.000 mg metformin to gange om dagen og
50 mg sitagliptin ændrede ikke sitagliptins farmakokinetik betydeligt hos patienter med type 2-
diabetes.
Ciclosporin: Der er udført en undersøgelse til vurdering af ciclosporins (en potent hæmmer af p-
glykoprotein) effekt på sitagliptins farmakokinetik. Samtidig administration af en enkelt oral 100 mg
dosis sitagliptin og en enkelt oral 600 mg-dosis ciclosporin øgede sitagliptins AUC og C
henholdsvis ca. 29% og 68%. Disse ændringer i sitagliptins farmakokinetik blev ikke vurderet til at
have klinisk relevans. Sitagliptins renale clearance ændredes ikke signifikant. Der forventes derfor
ingen klinisk betydende interaktioner med andre p-glykoproteinhæmmere.
Sitagliptins indvirkning på andre lægemidler
Digoxin: Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma. Efter administration af
0,25 mg digoxin samtidig med 100 mg sitagliptin dagligt i 10 dage øgedes plasma AUC for digoxin
gennemsnitligt med 11% og plasma C
med gennemsnitligt 18%. Der anbefales ingen dosisjustering
af digoxin. Patienter, der har risiko for digoxinforgiftning, bør dog monitoreres for dette, når
sitagliptin og digoxin administreres samtidigt.
In vitro-data tyder på, at sitagliptin hverken hæmmer eller inducerer CYP450-isoenzymer. I kliniske
undersøgelser ændrede sitagliptin ikke farmakokinetikken for metformin, glyburid, simvastatin,
rosiglitazon, warfarin eller orale kontraceptiva signifikant. Dette giver in vivo evidens for lav
tilbøjelighed til at forårsage interaktion med substrater for CYP3A4, CYP2C8, CYP2C9 og organisk
kationtransportør. Sitagliptin kan være en svag hæmmer af p-glykoprotein in vivo.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af sitagliptin til gravide kvinder. Dyreforsøg har påvist
reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.
På grund af mangel på humane data bør Januvia ikke anvendes under graviditet.
Amning
Det vides ikke, om sitagliptin udskilles i human mælk. Dyreforsøg har vist udskillelse af sitagliptin i
modermælk. Januvia bør ikke anvendes under amning.
Fertilitet
Data fra dyreforsøg viser ingen virkning af sitagliptinbehandling på fertiliteten hos hanner og hunner.
Der findes ikke humane data.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Januvia påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
Ved bilkørsel og betjening af maskiner bør der dog tages hensyn til, at svimmelhed og søvnighed er
rapporteret.
Desuden bør patienterne være opmærksomme på risikoen for hypoglykæmi, når Januvia anvendes
sammen med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin.
4.8
Bivirkninger
Opsummering af sikkerhedsprofilen
Alvorlige bivirkninger herunder pankreatitis og overfølsomhed er blevet rapporteret. Hypoglykæmi er
blevet rapporteret sammen med sulfonylurinstof (4,7%-13,8%) og insulin (9,6%) (se pkt. 4.4).
Bivirkningstabel
Bivirkningerne ses nedenfor (tabel 1) inddelt i systemorganklasse og frekvens. Frekvenserne defineres
som: Meget almindelig (
1/10); almindelig (
1/100 til <1/10); ikke almindelig (
1/1.000 til <1/100);
sjælden (
1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data).
Tabel 1. Bivirkningsfrekvens identificeret i placebo-kontrollerede kliniske undersøgelser med
sitagliptin-monoterapi og efter markedsføring
Bivirkning
Bivirkningsfrekvens
Blod og lymfesystem
Trombocytopeni
Sjælden
Immunsystemet
Overfølsomhedsreaktioner herunder anafylaktiske
reaktioner
*,†
Frekvens ikke kendt
Metabolisme og ernæring
Hypoglykæmi
†
Almindelig
Nervesystemet
Hovedpine
Almindelig
Svimmelhed
Ikke almindelig
Luftveje, thorax og mediastinum
Interstitiel lungesygdom
Frekvens ikke kendt
Mave-tarm-kanalen
Obstipation
Ikke almindelig
Opkastning
Frekvens ikke kendt
Akut pankreatitis
*,†,‡
Frekvens ikke kendt
Bivirkning
Bivirkningsfrekvens
Letal og ikke-letal hæmoragisk og nekrotiserende
pankreatitis
*,†
Frekvens ikke kendt
Hud og subkutane væv
Pruritus
Ikke almindelig
Angioødem
*,†
Frekvens ikke kendt
Udslæt
*,†
Frekvens ikke kendt
Urticaria
*,†
Frekvens ikke kendt
Kutan vaskulitis
*,†
Frekvens ikke kendt
Eksfoliative hudsygdomme herunder Stevens-
Johnsons syndrom
*,†
Frekvens ikke kendt
Bulløs pemfigoid
Frekvens ikke kendt
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Frekvens ikke kendt
Myalgi
Frekvens ikke kendt
Rygsmerter
Frekvens ikke kendt
Artropati
Frekvens ikke kendt
Nyrer og urinveje
Nedsat nyrefunktion
Frekvens ikke kendt
Akut nyresvigt
Frekvens ikke kendt
Bivirkninger identificeret ved bivirkningsovervågning efter markedsføring.
†
Se pkt. 4.4.
Se det kardiovaskulære sikkerhedsstudie TECOS nedenfor.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger
Ud over de lægemiddelrelaterede bivirkninger, der er beskrevet ovenfor, var øvre luftvejsinfektioner
og nasopharyngitis medtaget under de bivirkninger, som blev rapporteret uden hensyntagen til
årsagssammenhæng med lægemidlet og som forekom hos mindst 5% og hyppigst hos de patienter,
som var i behandling med sitagliptin. Derudover var osteoartritis og ekstremitetssmerter medtaget
under de bivirkninger, som blev rapporteret uden hensyntagen til årsagssammenhæng med lægemidlet
og som forekom hyppigere hos patienter i behandling med sitagliptin (som ikke nåede niveauet på
5%, men som forekom med en incidens, der var > 0,5% højere med sitagliptin i forhold til incidensen
i kontrolgruppen).
Nogle bivirkninger blev observeret hyppigere i undersøgelser med sitagliptin i kombination med
andre antidiabetika end i undersøgelser med sitagliptin som monoterapi. Disse omfattede
hypoglykæmi (frekvens: meget almindelig ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og
metformin), influenza (almindelig med insulin (med eller uden metformin)), kvalme og opkastning
(almindelig med metformin), flatulens (almindelig med metformin eller pioglitazon), obstipation
(almindelig ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og metformin), perifert ødem
(almindelig med pioglitazon eller ved kombinationsbehandling med pioglitazon og metformin),
døsighed og diarré (ikke almindelig med metformin) og mundtørhed (ikke almindelig med insulin
(med eller uden metformin)).
Pædiatrisk population
I kliniske studier med sitagliptin hos pædiatriske patienter med type 2-diabetes mellitus i alderen 10
til 17 år var bivirkningsprofilen sammenlignelig med den, der blev set hos voksne.
Kardiovaskulært sikkerhedsstudie TECOS
TECOS-studiet (The Trial Evaluating Cardiovascular Outcomes with Sitagliptin) inkluderede
7.332 patienter, som blev behandlet med sitagliptin 100 mg dagligt (eller 50 mg dagligt, hvis eGFR
ved baseline var ≥ 30 og < 50 ml/min/1,73 m
), og 7.339 patienter, som fik placebo, i intention to
treat-populationen. Begge behandlinger blev givet som supplement til standardbehandling målrettet
de regionale standarder for HbA
og kardiovaskulære risikofaktorer. Den samlede incidens af
alvorlige bivirkninger hos patienter i sitagliptin-armen var den samme som hos patienter i placebo-
armen.
I intention to treat-populationen var incidensen af svær hypoglykæmi blandt patienter, som fik insulin
og/eller et sulfonylurinstof ved baseline, 2,7% hos patienter i sitagliptin-armen og 2,5% hos patienter
i placebo-armen. Blandt patienter, som ikke fik insulin og/eller et sulfonylurinstof ved baseline, var
incidensen af svær hypoglykæmi 1,0% i sitagliptin-armen og 0,7% i placebo-armen. Incidensen af
bekræftede tilfælde af pankreatitis var 0,3% i sitagliptin-armen og 0,2% i placebo-armen.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
I kontrollerede kliniske studier med raske personer blev enkeltdoser på op til 800 mg sitagliptin
administreret. Minimale forlængelser af QTc-intervallet blev observeret i et studie med en 800 mg
dosis sitagliptin, men blev ikke anset for at være klinisk relevante. Der er ingen erfaring med doser
over 800 mg i kliniske studier. I fase I-studier med multiple doser sås ingen dosisrelaterede kliniske
bivirkninger, når sitagliptin blev givet i doser på op til 600 mg dagligt i perioder på op til 10 dage og
400 mg dagligt i perioder på op til 28 dage.
I tilfælde af overdosering er det hensigtsmæssigt at benytte de sædvanlige understøttende
forholdsregler, f.eks. fjerne uabsorberet materiale fra mave- og tarmkanalen, sørge for klinisk
monitorering (inklusive elektrokardiogram) og igangsætte understøttende behandling om nødvendigt.
Sitagliptin er kun moderat dialyserbart. I kliniske studier blev ca. 13,5% af dosis fjernet i løbet af en
hæmodialysesession på 3-4 timer. Forlænget dialyse kan overvejes, hvis det er klinisk
hensigtsmæssigt. Det vides ikke, om sitagliptin er dialyserbart ved peritonealdialyse.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Antidiabetika. Dipeptidylpeptidase-4-(DPP-4-)-hæmmer, ATC-
kode: A10BH01.
Virkningsmekanisme
Januvia tilhører en klasse af orale anti-hyperglykæmiske lægemidler, der kaldes dipeptidylpeptidase-
4-(DPP-4)-hæmmere. Den forbedring i den glykæmiske kontrol, som blev observeret med dette
lægemiddel, medieres via en stigning i de aktive inkretinhormoners niveauer. Inkretinhormoner,
inklusive glucagonlignende peptid 1 (GLP-1) og glucoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP),
frigives i tarmene i løbet af dagen, og niveauerne øges som reaktion på et måltid. Inkretinerne er en
del af et endogent system, som er involveret i den fysiologiske regulering af glucosehomøostase. Når
blodglucosekoncentrationen er normal eller forhøjet, bevirker GLP-1 og GIP en øget insulinsyntese
og frigørelsen af insulin fra de pankreatiske betaceller via intracellulære signalleringsveje, som
inddrager cyklisk AMP. Behandling med GLP-1 eller DPP-4-hæmmere i dyremodeller af type 2-
diabetes har vist sig at forbedre betacellernes reaktion på glucose og at stimulere syntesen samt
frigivelsen af insulin. Med højere insulinniveauer fremmes glucoseoptagelsen i vævet. Desuden
sænker GLP-1 glucagonsekretionen fra pankreatiske alfaceller. Reducerede glucagonkoncentrationer
fører, sammen med højere insulinniveauer, til reduceret hepatisk glucoseproduktion, hvilket resulterer
i fald i blodglucoseniveauerne. Effekten af GLP-1 og GIP er glucoseafhængig, således at når
blodglucosekoncentrationen er lav, ses der ikke en stimulering af insulinfrigørelse og hæmning af
glucagonsekretion af GLP-1. Både mht. GLP-1 og GIP øges insulinstimulationen, når glucose stiger
over de normale koncentrationer. Desuden nedsætter GLP-1 ikke det normale glucagonrespons på
hypoglykæmi. Aktiviteten af GLP-1 og GIP begrænses af DPP-4-enzymet, som hurtigt hydrolyserer
inkretinhormonerne til inaktive produkter. Sitagliptin forhindrer DPP-4s hydrolyse af
inkretinhormoner, og øger dermed plasmakoncentrationerne af de aktive former af GLP-1 og GIP.
Ved at øge de aktive inkretinniveauer øger sitagliptin insulinfrigørelsen og reducerer
glucagonniveauet afhængigt af glucosekoncentrationen. Hos patienter med type 2-diabetes med
hyperglykæmi fører disse ændringer i insulin- og glucagonniveauer til lavere hæmoglobin A
(HbA
samt lavere koncentration af faste plasmaglucose (FPG) og postprandial glucose (PPG). Sitagliptins
glucoseafhængige mekanisme er forskellig fra sulfonylurinstoffers mekanisme, som øger
insulinsekretionen, selv når glucosekoncentrationerne er lave og kan føre til hypoglykæmi hos
patienter med type 2-diabetes og hos normale forsøgspersoner. Sitagliptin er en potent og høj-selektiv
hæmmer af enzymet DPP-4 og hæmmer ikke de nært beslægtede enzymer DPP-8 eller DPP-9 ved
terapeutiske koncentrationer.
I en to-dages undersøgelse med raske forsøgspersoner øgede sitagliptin alene den aktive GLP-1-
koncentration, hvorimod metformin alene øgede den aktive og totale GLP-1-koncentration i
tilsvarende grad. Samtidig administration af sitagliptin og metformin havde en additiv effekt på den
aktive GLP-1-koncentration. Sitagliptin, men ikke metformin, øgede den aktive GIP-koncentration.
Klinisk virkning og sikkerhed
Sitagliptin forbedrede totalt set den glykæmiske kontrol, når det blev givet som monoterapi eller som
kombinationsbehandling hos voksne patienter med type 2-diabetes (se tabel 2).
Der er udført to undersøgelser, der vurderede effekt og sikkerhed af sitagliptin-monoterapi.
Behandling med sitagliptin 100 mg en gang dagligt som monoterapi gav signifikante forbedringer i
, i faste-plasma-glucose (FPG) og i 2-timers postprandial glucose (2-timers PPG), når det blev
sammenlignet med placebo i to undersøgelser, hvoraf den ene var af 18 ugers varighed og den anden
af 24 ugers varighed. Forbedring i surrogatmarkører for betacellefunktionen, inklusive HOMA-β
(homøostatisk modelvurdering-β), proinsulin/insulin-ratio samt resultater for betacellereaktioner fra
en frequently sampled meal tolerance test blev observeret. Den observerede incidens af hypoglykæmi
hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin, var den samme som for placebo. I
undersøgelserne blev kropsvægten ikke øget fra baseline ved behandling med sitagliptin, mens der sås
en lille vægtreduktion hos patienter, der fik placebo.
I to 24-ugers undersøgelser gav sitagliptin 100 mg en gang dagligt som supplerende behandling, den
ene i kombination med metformin og den anden med pioglitazon, en signifikant glykæmisk
forbedring, sammenlignet med placebo. Ændringen i kropsvægt i forhold til baseline var den samme
for patienter, der blev behandlet med sitagliptin i forhold til placebo. I disse undersøgelser var
incidensen af hypoglykæmi den samme, som blev rapporteret for patienter, der var blevet behandlet
med sitagliptin eller placebo.
En 24-ugers placebokontrolleret undersøgelse blev designet til at evaluere effekten samt sikkerheden
af sitagliptin (100 mg en gang dagligt) som supplement til glimepirid alene eller glimepirid i
kombination med metformin. Supplering af sitagliptin til enten glimepirid alene eller til glimepirid og
metformin gav signifikant glykæmiske forbedringer. Patienter, der blev behandlet med sitagliptin
havde en moderat vægtøgning sammenlignet med de patienter, der fik placebo.
Et 26-ugers placebokontrolleret studie blev designet til at evaluere sitagliptins effekt og sikkerhed
(100 mg en gang dagligt) som supplement til kombinationen pioglitazon plus metformin. Sitagliptin
som supplement til pioglitazon og metformin forbedrede de glykæmiske parametre signifikant.
Ændring i kropsvægt i forhold til baseline var den samme hos patienter, der blev behandlet med
sitagliptin og hos patienter, der fik placebo. Incidensen af hypoglykæmi var også den samme hos
sitagliptinbehandlede og placebobehandlede patienter.
En 24-ugers placebokontrolleret undersøgelse blev designet til at evaluere effekt og sikkerhed af
sitagliptin (100 mg en gang dagligt) som supplement til insulin (ved en stabil dosis i mindst 10 uger)
med eller uden metformin (mindst 1.500 mg). Hos patienter, der tog forblandet insulin, var den
gennemsnitlige daglige dosis 70,9 E/dag. Hos patienter, der tog ikke-forblandet insulin (middellangt-
/langtidsvirkende), var den gennemsnitlige daglige dosis 44,3 E/dag. Tillæg af sitagliptin til insulin
gav signifikante forbedringer i de glykæmiske parametre. Med hensyn til kropsvægt var der ingen
ændring af betydning i forhold til baseline i nogen af grupperne.
I en 24-ugers placebokontrolleret faktoriel undersøgelse af initialbehandling gav sitagliptin 50 mg to
gange dagligt i kombination med metformin (500 mg eller 1.000 mg to gange dagligt) en signifikant
glykæmisk forbedring sammenlignet med begge former for monoterapi. Reduktionen i kropsvægt med
kombinationen af sitagliptin og metformin var den samme som den, der blev observeret med
metformin alene eller placebo. Der var ingen ændring i forhold til baseline for patienter på sitagliptin
alene. Incidensen af hypoglykæmi var den samme på tværs af behandlingsgrupperne.
Tabel 2. HbA
1c
resultater i placebo-kontrollerede monoterapi- og kombinationsterapi-
undersøgelser*
Undersøgelse
Gennemsnitlig
baseline
HbA
1c
(%)
Gennemsnitlig
ændring fra baseline
HbA
1c
(%)
Placebokorrigeret
gennemsnitlig ændring
i HbA
1c
(%)
(95% CI)
Monoterapiundersøgelser
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt
(N=193)
-0,5
-0,6
(-0,8; -0,4)
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt
(N=229)
-0,6
-0,8
(-1,0; -0,6)
Kombinationsterapiundersøgelser
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som
supplement til metforminbehandling
(N=453)
-0,7
-0,7
(-0,8; -0,5)
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som
supplement til pioglitazonbehandling
(N=163)
-0,9
-0,7
(-0,9; -0,5)
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som
supplement til glimepiridbehandling
(N=102)
-0,3
-0,6
(-0,8; -0,3)
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som
supplement til glimepirid +
metforminbehandling
(N=115)
-0,6
-0,9
(-1,1; -0,7)
Sitagliptin 100 mg en gang dagligt som
supplement til igangværende
behandling
med pioglitazon +
metformin (N=152)
-1,2
-0,7
(-1,0; -0,5)
Initialbehandling (to gange dagligt)
Sitagliptin 50 mg + metformin 500 mg
(N=183)
-1,4
-1,6
(-1,8; -1,3)
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
Telephone
+44 (0)20 7418 8400
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
An agency of the European Union
© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/525450/2012
EMEA/H/C/000722
EPAR - sammendrag for offentligheden
Januvia
sitagliptin
Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Januvia. Det
forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem
til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om
anvendelsesbetingelserne for Januvia.
Hvad er Januvia?
Januvia er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof sitagliptin. Det fås som tabletter (25, 50 og
100 mg).
Hvad anvendes Januvia til?
Januvia anvendes til patienter med type 2-diabetes til at forbedre reguleringen af
blodglukoseniveauerne (sukker). Det anvendes som supplement til diæt og motion på følgende måder:
alene hos patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med diæt og motion, og hos hvem
metformin (et lægemiddel mod diabetes) ikke er egnet
i kombination med metformin eller en PPAR-gammaagonist (en type lægemiddel mod diabetes)
såsom et thiazolidindion hos patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med metformin eller
PPAR-gammaagonisten anvendt alene
i kombination med et sulfonylurinstof (en anden type lægemiddel mod diabetes) hos patienter,
som ikke reguleres tilfredsstillende med et sulfonylurinstof alene, og hos hvem metformin ikke er
egnet
i kombination med både metformin og et sulfonylurinstof eller en PPAR-gammaagonist hos
patienter, som ikke reguleres tilfredsstillende med de to lægemidler
i kombination med insulin med eller uden metformin hos patienter, som ikke reguleres
tilfredsstillende med en fast dosis insulin.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Hvordan anvendes Januvia?
Januvia tages i en dosis a 100 mg én gang dagligt. Hvis Januvia tages sammen med et sulfonylurinstof
eller insulin, er det muligvis nødvendigt at nedsætte dosis af sulfonylurinstoffet for at mindske risikoen
for hypoglykæmi (lave blodsukkerniveauer).
Hos patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion skal dosis af Januvia nedsættes.
Hvordan virker Januvia?
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt insulin til at regulere
blodets koncentration af glukose, eller hvor kroppen ikke kan udnytte insulin tilstrækkeligt effektivt.
Det aktive stof i Januvia, sitagliptin, er en dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4)-hæmmer. Det virker ved at
blokere nedbrydningen af inkretinhormoner i kroppen. Disse hormoner udskilles efter et måltid og
stimulerer bugspytkirtlen til at producere insulin. Ved at øge koncentrationerne af inkretinhormoner i
blodet stimulerer sitagliptin bugspytkirtlen til at producere mere insulin, når blodglukoseniveauerne er
høje. Sitagliptin virker ikke, når blodsukkeret er lavt. Sitagliptin reducerer også den mængde glukose,
der produceres af leveren, ved at øge insulinkoncentrationerne og mindske koncentrationerne af
hormonet glukagon. Sammenlagt sænker disse processer blodsukkeret og er derved med til at
kontrollere type 2-diabetes.
Hvordan blev Januvia undersøgt?
Januvia blev undersøgt i ni undersøgelser, som omfattede næsten 6 000 patienter med type 2-
diabetes, hvis blodglukoseniveauer ikke var tilstrækkeligt reguleret:
I fire af undersøgelserne sammenlignedes Januvia med placebo (en virkningsløs behandling).
Januvia eller placebo blev anvendt hver for sig i to undersøgelser, der omfattede 1 262 patienter,
som en tillægsbehandling til metformin i en undersøgelse, der omfattede 701 patienter, og som
tillægsbehandling til pioglitazon (en PPAR-gammaagonist) i en undersøgelse, der omfattede 353
patienter.
I to undersøgelser sammenlignedes Januvia med andre lægemidler mod diabetes. I en
undersøgelse sammenlignedes Januvia med glipizid (et sulfonylurinstof), hvor de blev anvendt som
en tillægsbehandling til metformin hos 1 172 patienter. I den anden undersøgelse sammenlignedes
Januvia med metformin anvendt hver for sig hos 1 058 patienter.
I tre yderligere undersøgelser blev Januvia sammenlignet med placebo, når disse blev anvendt
som tillægsbehandling til andre lægemidler mod diabetes: glimepirid (et andet sulfonylurinstof),
med eller uden metformin, hos 441 patienter, en kombination af metformin og rosiglitazon (en
PPAR-gamma-agonist) hos 278 patienter og en stabil dosis insulin, med eller uden metformin, hos
641 patienter.
I alle undersøgelserne var det primære effektmål ændringen i blodets koncentration af et stof kaldet
glykosyleret hæmoglobin (HbA1c), der viser, hvor godt blodsukkeret er kontrolleret.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Januvia?
Januvia havde større effekt end placebo, når det blev taget alene eller i kombination med andre
lægemidler mod diabetes. Hos patienter, som fik Januvia alene, faldt HbA1c-niveauerne fra ca. 8,0 % i
starten af undersøgelserne med 0,48 % efter 18 uger og med 0,61 % efter 24 uger. Til gengæld steg
Januvia
Side 2/3
Januvia
Side 3/3
de med henholdsvis 0,12 % og 0,18 % hos patienter, der tog placebo. Ved at tilføje Januvia til
metformin reduceredes HbA1c-niveauerne med 0,67 % efter 24 uger sammenlignet med et fald på
0,02 % hos patienter, som fik tilføjet placebo. Ved at tilføje Januvia til pioglitazon reduceredes HbA1c-
niveauerne med 0,85 % efter 24 uger sammenlignet med et fald på 0,15 % hos patienter, som fik
tilføjet placebo.
I de undersøgelser, hvor Januvia blev sammenlignet med andre lægemidler, svarede effekten af at
tilføje Januvia til metformin til effekten af at tilføje glipizid. Når de blev taget hver for sig, bevirkede
Januvia og metformin tilsvarende fald i HbA1c-niveauer, men effekten af Januvia var tilsyneladende en
anelse lavere end effekten af metformin.
I de yderligere undersøgelser bevirkede tilføjelsen af Januvia til glimepirid (med eller uden metformin)
et fald i HbA1c-niveauerne på 0,45 % efter 24 uger sammenlignet med en stigning på 0,28 % hos
patienter, som fik tilføjet placebo. HbA1c-niveauerne blev reduceret med 1,03 % efter 18 uger hos
patienter, som fik tilføjet Januvia til metformin og rosiglitazon, sammenlignet med et fald på 0,31 %
hos dem, som fik tilføjet placebo. Niveauerne blev endelig reduceret med 0,59 % hos patienter, som
fik tilføjet Januvia til insulin (med eller uden metformin), sammenlignet med et fald på 0,03 % hos
dem, der fik tilføjet placebo.
Hvilken risiko er der forbundet med Januvia?
Alvorlige indberettede bivirkninger ved Januvia omfatter pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) og
overfølsomhed (allergiske reaktioner). Hypoglykæmi blev indberettet hos 4,7 til 13,8 % af patienterne,
der fik Januvia i kombination med et sulfonylurinstof, og hos 9,6 % af patienterne, som fik Januvia
med insulin. Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Januvia fremgår af
indlægssedlen.
Januvia må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for sitagliptin eller
andre af indholdsstofferne.
Hvorfor blev Januvia godkendt?
CHMP besluttede, at fordelene ved Januvia opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af
markedsføringstilladelse.
Andre oplysninger om Januvia
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Januvia den 21. marts 2007.
Den fuldstændige EPAR for Januvia findes på agenturets websted: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Januvia, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 08-2012.