Inductos

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

InductOs 1,5 mg/ml pulver, solvens og matrix til matrix til implantation

Dibotermin alfa

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge InductOs

Sådan skal De bruge InductOs

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

InductOs indeholder det aktive stof dibotermin alfa. Det er en kopi af et protein kaldet

knoglemorfogenetisk protein 2 (BMP-2), der dannes naturligt af kroppen og medvirker ved dannelsen

af nyt knoglevæv.

InductOs kan bruges enten ved operation af den nedre del af rygsøjlen eller til reparation af brud på

skinnebenet.

Operation i den nedre del af rygsøjlen

Hvis De har mange smerter fra en ødelagt diskus i den nedre del af ryggen, og anden behandling ikke

har vist sig effektiv, kan det være, De kan blive opereret for det. InductOs bruges i stedet for at tage et

knogletransplantat fra hoften. Dermed undgås problemer og smerter, som kan forårsages af

operationen, hvor knogletransplantatet tages.

Ved operation i den nedre del af rygsøjlen anvendes InductOs sammen med en medicinsk anordning,

som korrigerer rygsøjlens stilling. Hvis De har nogen spørgsmål om den medicinske anordning, skal

De spørge lægen.

Brud på skinnebenet

Hvis De har brud på skinnebenet, anvendes InductOs til at få bruddet til at hele hurtigere og for at

reducere behovet for yderligere kirurgi. Det anvendes som supplement til standardbehandling og pleje

af skinnebensbrud.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge InductOs

Brug ikke InductOs

hvis De er allergisk over for dibotermin alfa eller bovint kollagen eller et af de øvrige

indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

hvis De stadig vokser (har et umodent skelet).

hvis De har en aktiv infektion på operationsstedet.

hvis lægen, der behandler dem, mener, at De har utilstrækkelig blodforsyning ved frakturstedet.

til behandling af sygdomsrelaterede frakturer (f.eks. brud som skyldes Paget’s sygdom eller

kræft).

hvis De har fået stillet en diagnose om eller behandles for kræft.

Advarsler og forsigtighedsregler

De skal informere Deres læge, hvis De lider af en autoimmun sygdom som f.eks. reumatoid

artrit, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi, Sjögrens syndrom eller

dermatomyositis/polymyositis.

De skal informere Deres læge, hvis De lider af en knoglesygdom.

De skal informere Deres læge, hvis De har haft kræft – uanset hvilken type.

Præparatet må ikke placeres i direkte kontakt med visse typer knogler. Kirurgen ved, hvilke

knogler der skal undgås.

Anvendelse af InductOs kan medføre knogledannelse (heterotop forbening) i det omgivende

væv, hvilket kan medføre komplikationer.

Visse patienter kan udvikle nervesmerter på grund af lokal væskeansamling, hvilket vil kræve

anlæggelse af dræn eller kirurgisk indgreb for at fjerne væsken.

Visse patienter kan udvikle antistoffer (udvikles af kroppen til bekæmpelse af et fremmed

protein) mod InductOs. Selvom ingen skadelige virkninger er registreret, er

langtidsvirkningerne ukendte.

De skal fortælle det lægen, hvis De lider af en nyre- eller leversygdom.

Lokaliseret hævelse, som i nogle tilfælde har resulteret i vejrtrækningsbesvær, har været

rapporteret hos patienter, ved brug af InductOs i forbindelse med operation af den øverste del af

rygsøjlen (halsen). Sikkerheden og virkningen af InductOs ved operation af rygsøjlen i nakken

er ikke fastslået, hvorfor det ikke kan anbefales at anvende InductOs i forbindelse med denne

operation.

Brug af anden medicin sammen med InductOs

Fortæl

altid

lægen,

hvis

bruger

anden

medicin

eller

gjortdet

nylig.

Dette

gælder

også

medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Graviditet og amning

Virkningerne af InductOs hos gravide er ikke kendt. Præparatet bør ikke anvendes til gravide kvinder.

Det vides ikke, om InductOs udskilles i mælken hos mennesker.

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge til råds, før De får dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

InductOs påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

InductOs indeholder bovint kollagen, et protein der stammer fra kvæg

Nogle patienter kan udvikle antistoffer (udvikles af kroppen for at bekæmpe et fremmed protein) mod

kollagenet i medicinen. I kliniske studier blev tilstedeværelsen af antistoffer mod kollagen ikke sat i

forbindelse med bivirkninger som fx allergier, og der blev heller ikke påvist nogen reduktion i

virkningen af InductOs. Hvis De mener, De kan være allergisk over for kollagen, så kontakt lægen.

InductOs indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23) mg natrium pr. maksimumdosis (to 12 mg

pakninger), dvs. det er stort set ’natrium-frit’.

3.

Sådan skal De bruge InductOs

Lægen, som behandler Dem, vil implantere InductOs under operationen. Lægerne vil klargøre

InductOs på operationsstuen. Pulveret opløses i det sterile vand, og opløsningen bruges til at

gennemvæde svampen. Den gennemvædede svamp implanteres herefter, hvor der er brug for

knoglevækst. Svampen vil forsvinde gradvist over tid, efterhånden som der dannes ny knogle.

Hvis De behandles med InductOs i den nedre del af rygsøjlen, vil kirurgen fjerne den ødelagte diskus,

som forårsager smerten, og erstatte den med en medicinsk anordning fyldt med InductOs. Den

medicinske anordning korrigerer rygsøjlens stilling, og InductOs fremmer knoglevæksten mellem de

to ryghvirvler, så de fikseres permanent i korrekt stilling.

Hvis De behandles med InductOs for skinnebensbrud, vil Deres læge ad kirurgisk vej anbringe

InductOs omkring bruddet på knoglen, når Deres fraktur behandles. Deres læge vil afgøre, hvor meget

InductOs De skal have, afhængigt af bruddets størrelse og antal brud. Generelt behandles en fraktur

med indholdet af én 12 mg pakning, men der kan anvendes maksimalt to 12 mg pakninger.

4.

Bivirkninger

InductOs kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Fortæl omgående lægen det eller gå til nærmeste skadestue, hvis De får lokal hævelse, som kan

medføre åndedrætsbesvær, efter at InductOs er blevet anvendt ved en operation i den øverste (hals)

del af rygsøjlen. Hyppigheden af denne bivirkning er ukendt og kan ikke vurderes ud fra de

tilgængelige data.

Andre bivirkninger

Fusionsoperation i den nederste del af rygsøjlen

Tal med lægen, hvis De oplever noget af følgende:

Almindeligt (kan ramme op til 1 ud af 10 personer):

Ekstra knoglevækst, bevægelse af den implanterede, medicinske anordning, lokal ansamling

af væske samt smerter, der stråler fra ryggen ned i benet (iskias)

Ukendt (kan ikke vurderes ud fra de tilgængelige data)

Øget knoglenedbrydning

Brud på skinnebenet

Tal med lægen, hvis De oplever noget af følgende:

Meget almindeligt (kan ramme mere end 1 ud af 10 personer):

Lokal infektion

Almindeligt (kan ramme op til 1 ud af 10 personer):

Lokal væskeansamling

Ukendt (kan ikke vurderes ud fra de tilgængelige data)

Øget knoglenedbrydning

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

De skal ikke opbevare dette præparat.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

InductOs indeholder:

Aktiv stof: Dibotermin alfa (også kaldet rekombinant humant morfogenetisk knogleprotein,

rhBMP-2), 4 mg (4 mg pakning) eller 12 mg (12 mg pakning).

Øvrige indholdsstoffer: Saccharose, glycin, glutaminsyre, natriumchlorid, natriumhydroxid,

polysorbat 80, vand til injektionsvæsker og type 1-oksekollagen.

InductOs’ udseende og pakningsstørrelse

InductOs leveres til lægen som et sæt til implantation ved operation.

Dibotermin alfa er et hvidt pulver, der leveres i et hætteglas.

Vand til injektionsvæsker er en klar farveløs væske, der leveres i et hætteglas.

Svampen er hvid og leveres i en blisterpakning af plastik.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Medtronic BioPharma B.V.

Earl Bakkenstraat 10

6422 PJ Heerlen

Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om InductOs på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

InductOs 1,5 mg/ml pulver, solvens og matrix til matrix til implantation

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 4 mg (4 mg pakning) eller 12 mg (12 mg pakning) dibotermin alfa. Efter

rekonstitution indeholder InductOs 1,5 mg dibotermin alfa/ml.

Dibotermin alfa (rekombinant humant knogle-morfogenetisk protein-2; rhBMP-2) er et humant

protein, der er fremstillet ved rekombinant teknologi i en cellelinje fra kinesiske hamsteres

æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver, solvens og matrix til matrix til implantation.

Pulveret er hvidt. Solvenset er en klar, farveløs væske. Matrixen er hvid.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

InductOs er indiceret ved enkelniveau lumbal interkorporal spinal fusion som erstatning for autogent

knogletransplantat hos voksne med degenerativ diskussygdom, som i mindst 6 måneder er behandlet

ikke-operativt for denne sygdom.

InductOs er indiceret til behandling af akut tibiafraktur hos voksne, som et supplement til

standardbehandling ved reduktion af åbne brud og intramedullær, ikke-opboret sømfiksering.

Se afsnit 5.1.

4.2

Dosering og

administration

InductOs bør bruges af en kirurg med passende kvalifikationer.

Dosering

InductOs skal klargøres nøjagtigt ifølge anvisningerne til klargøring (se pkt. 6.6).

Den rette dosis bestemmes ved hjælp af volumenet af våd matrix, der er nødvendig til den pågældende

indikation.

Hvis kun en del af præparatet er nødvendigt ved den kirurgiske procedure, skal den våde matrix

klippes til i den ønskede størrelse og den ubrugte del kasseres.

Doseringstabel for InductOs 4 mg pakning

InductOs våd(e)

matrix(er)

(4 mg pakning)

Dimension af våd

matrix

Volumen af

våd matrix

Koncentration af

våd matrix

Dibotermin

alfa-dosis

1 matrix

2,5 cm x 5 cm

1,3 cm

1,5 mg/cm

2 mg

2 matrixer

2 x (2,5 cm x 5 cm)

2,7 cm

1,5 mg/cm

4 mg

Doseringstabel for InductOs 12 mg pakning

Del af InductOs våd

matrix

(12 mg pakning)

Dimension af

våd matrix

Volumen af

våd matrix

Koncentration af

våd matrix

Dibotermin

alfa-dosis

1/6 af matrixen

2,5 cm x 5 cm

1,3 cm

1,5 mg/cm

2 mg

1/3 af matrixen

2,5 cm x 10 cm

2,7 cm

1,5 mg/cm

4 mg

2/3 af matrixen

5 cm x 10 cm

5,3 cm

1,5 mg/cm

8 mg

Hele matrixen

7,5 cm x 10 cm

8 cm

1,5 mg/cm

12 mg

Lumbal interkorporal fusionskirurgi

Det nødvendige volumen af InductOs bestemmes af det intervertebrale diskusrum og størrelsen,

formen og det indre volumen af det/de anvendte lumbale interkorporale fusionsdevice(r). Der skal

udvises omhu med ikke at komprimere præparatet eller overfylde volumenet, der er beregnet til ny

knogledannelse (se pkt. 4.4).

Der anvendes typisk 4 mg (2,7 cm

våd matrix) InductOs i det intervertebrale diskusrum. Den

maksimale dosis er begrænset til 8 mg (5,3 cm

våd matrix) InductOS i det intervertebrale diskusrum.

InductOs skal anbringes i det/de lumbale interkorporale fusionsdevice(s) eller i den anteriore del af

det intervertebrale diskusrum.

Akut tibiafrakturkirurgi

Volumenet af InductOs, der skal implanteres, afgøres af frakturens anatomi og muligheden for at

lukke såret uden at pakke og presse præparatet for meget sammen. Generelt behandles hver fraktur

med indholdet af én 12 mg pakning. Maksimaldosis er 24 mg (2 hele 12 mg paknings-matrixer).

Pædiatrisk population

InductOs’ sikkerhed og virkning til børn under 18 år er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Administration

Lægemidlet administreres ved implantation.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6. Manglende

overholdelse af metoden til administration af InductOs kan kompromittere sikkerheden og virkningen.

Der bør anvendes en tang til at håndtere InductOs. Minimér væsketab fra matrixen under håndtering

og implantation. Må ikke trykkes.

Lumbal interkorporal fusionskirurgi

InductOs må ikke anvendes alene ved denne indikation, men skal anvendes sammen med et eller flere

godkendte (CE-mærkede) lumbale interkorporale fusionsdevices. Der er vist forenelighed med titan,

polyetheretherketon (PEEK) og allotransplantatknogle.

Der skal udvises omhu og forsigtighed for at undgå overfyldning af det lumbale interkorporale

fusionsdevices og/eller den anteriore del af det intervertebrale diskusrum (se pkt. 4.4).

Før implantation

4 mg pakning:

Matrixen er i forvejen blevet klippet i 2 stykker på hver 2,5 x 5 cm.

12 mg pakning:

Matrixen er i 1 stykke på 7,5 cm x 10 cm. Den våde matrix skal klippes i 6 ens stykker (ca. 2,5 x 5

cm) som en hjælp til dosisvalg. De valgte stykker kan klippes yderligere efter behov.

Hulrummet af det lumbale interkorporale fusionsdevice skal fyldes omhyggeligt og løst med den

mængde InductOs, der svarer til devicets indre volumen. .

Implantation

I henhold til standardpraksis skal diskusmateriale og de kartilaginøse dele af de vertebrale endeplader

fjernes, mens de kortikale dele af endepladerne bevares, og der skal opnås hæmostase (se pkt. 4.5).

For instruktioner i implantation af det lumbale interkorporale fusionsdevice henvises til fremstillerens

brugsanvisning.

InductOs må ikke implanteres posteriort for det lumbale interkorporale fusionsdevice, hvor der er

mulighed for direkte adgang til spinalkanalen og/eller nerverødder. Hvis der er risiko for lækage til

spinalkanalen og nerveroden, skal der genskabes en fysisk barriere mellem matrixen og eventuelt

neurologisk væv ved anvendelse af for eksempel lokal knogle eller allotransplantat (se pkt. 4.5).

Efter implantation

Når InductOs og det/de lumbale interkorporale fusionsdevice (s) er implanteret, må indersiden af det

intervertebrale diskusrum ikke skylles. Uden for det intervertebrale diskusrum skal operationsfeltet

skylles efter behov, og eventuel væske fra den våde matrix skal vaskes væk.

Hvis der er behov for kirurgisk dræn, skal drænet placeres på afstand af implantationsstedet eller helst

et niveau over implantationsstedet.

Akut tibiafrakturoperation

Før implantation

Der skal opnås fuldstændig frakturreduktion, fiksering og hæmostase forud for implantation af

InductOs.

InductOs skal foldes eller klippes efter behov forud for implantationen.

Implantation

InductOs implanteres efter afslutning af den normale fraktur- og sårbehandling (dvs. når bløddelene

lukkes).

I det omfang, det er muligt, skal frakturens tilgængelige overflade (frakturlinjer og defekter) dækkes

med InductOs. InductOs skal anbringes, så det dækker frakturområdet og opnår god kontakt med de

større proksimale og distale fragmenter.

InductOs kan anbringes i et mellemrum (løst pakket), foldet, rullet eller viklet om afhængigt af

frakturens geometri. InductOs giver ikke mekanisk stabilitet og bør ikke anvendes til fyldning af et

mellemrum ved tilstedeværelse af kompressive kræfter.

Efter implantation

Når InductOs er implanteret, må såret ikke skylles.

Hvis der er behov for kirurgisk dræn, skal drænet anbringes på afstand af implantationsstedet eller

helst et lag over implantationsstedet.

For at opnå den størst mulige virkning er det vigtigt, at InductOs er dækket fuldstændigt af bløddele

efter implantation.

4.3

Kontraindikationer

InductOs er kontraindiceret til patienter med:

overfølsomhed overfor det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

punkt 6.1

umodent skelet

aktiv malignitet eller patienter i behandling for malignitet

aktiv infektion på operationsstedet

vedvarende kompartment syndrom eller neurovaskulært residuum af kompartment syndromet

patologiske frakturer som de, der observeres ved Paget´s sygdom eller ved metastatiske knogler

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Manglende overholdelse af anvisningerne på klargøring i pkt. 6.6 og administrationsmetoden i

pkt. 4.2 kan være kompromitterende for InductOs’ sikkerhed og virkning.

Kirurgi på den cervikale rygsøjle

InductOs’ sikkerhed og virkning ved operation af den cervikale del af rygsøjlen er ikke klarlagt,

derfor kan InductOs ikke anbefales ved denne operation. Lokalt ødem i forbindelse med brug af

InductOs har været rapporteret hos patienter ved operation af den cervikale del af rygsøjlen. Ødemet

opstod sent og forekom i reglen i den første uge efter operationen. I nogle tilfælde var ødemet

alvorligt nok til at være luftvejskompromitterende.

Malignitet

IductOs bør ikke anvendes til patienter med maligniteter i anamnesen eller ved mistanke om kliniske

maligniteter på applikationsstedet (se pkt. 4.3).

Heterotop ossifikation

InductOs kan forårsage heterotop ossifikation på implantationsstedet og/eller de omgivende væv,

hvilket kan resultere i komplikationer.

Forøget knogleresorption

InductOs kan forårsage begyndende resorption af omgivende trabekulær knogle, hvilket er påvist ved

radiolucens. I mangel på kliniske data bør præparatet derfor ikke appliceres direkte på trabekulær

knogle, hvor forbigående knogleresorption kan udgøre en risiko for knogleskørhed (se pkt. 4.8).

Væskeansamlinger

Dannelse af en væskeansamling (pseudocyste, lokalt ødem, ekssudat på implantationsstedet), nogle

gange indkapslet og i visse tilfælde med nervekompression og smerter til følge, er rapporteret i

forbindelse med InductOs. Klinisk intervention (dræn og/eller operativ fjernelse) kan være nødvendig,

hvis symptomerne varer ved (se pkt. 4.8).

Immunrespons

Både dibotermin alfa og bovin type 1-kollagen kan fremkalde immunreaktion hos patienten.

Anti-dibotermin alfa antistoffer: I studier med spinal fusion udviklede 1,3 % af patienterne behandlet

med InductOs antistoffer mod dibotermin alfa sammenlignet med 0,8 % af patienterne behandlet med

autogent knogletransplantat. I studier med fraktur af lange knogler udviklede 6,3 % af patienterne,

behandlet med dibotermin alfa med bovin type 1-kollagenmatrix, antistoffer mod dibotermin alfa

sammenlignet med 1,3 % i kontrolgruppen. Alle patienter, der blev testet for neutraliserende

antistoffer mod knogle-morfogent protein-2, var negative.

Anti-bovin type 1-kollagen antistoffer: I studier med spinal fusion udviklede 13,5 % af patienterne,

behandlet med InductOs, antistoffer mod bovin type 1-kollagen sammenlignet med 14,3 % af

patienterne, behandlet med autogent knogletransplantat. I studier med fraktur af lange knogler

udviklede 13,0 % af patienterne, behandlet med dibotermin alfa med bovin type 1-kollagenmatrix,

antistoffer mod bovin type 1-kollagen sammenlignet med 5,3 % i kontrolgruppen. Ingen af patienterne

med positive titre for bovin type I-kollagen havde krydsreagerende antistoffer mod human type

1-kollagen.

Selvom der ikke blev observeret nogen sammenhæng mellem det kliniske udbytte og den uønskede

virkning i de kliniske studier, kan muligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer eller

hypersensitivitetsreaktioner ikke udelukkes. Muligheden for en immunreaktion mod præparatet skal

evalueres i tilfælde, hvor der er mistanke om en bivirkning med immunologisk baggrund. Særlig

overvejelse af fordele og ulemper er nødvendig for patienter, som allerede har modtaget injektioner

med kollagen (se afsnit 4.3). På grund af manglende erfaring frarådes gentagen brug af InductOs.

Særlige populationer

Sikkerhed og virkning af InductOs hos patienter med kendt autoimmun sygdom er ikke klarlagt. Disse

autoimmune sygdomme omfatter reumatoid artrit, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi,

Sjøgrens syndrom og dermatomyositis/polymyositis.

Sikkerhed og virkning af InductOs er ikke klarlagt hos patienter med metaboliske knoglesygdomme.

Der er ikke udført studier hos patienter med nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion.

For disse særlige populationer tilrådes lægen at foretage nøje afvejning af fordele og risici for den

pågældende patient, før InductOs anvendes. Omhyggelig monitorering af patienten for eventuelle

bivirkninger og behandlingens succes anbefales.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 ng) natrium pr. maksimumdosis (to 12 mg

pakninger), dvs. det er næsten ’natriumfrit’.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen specielt ved lumbal interkorporal

fusion:

Sikkerhed og virkning af InductOs er ikke fastslået under følgende forhold:

anvendt med interkorporale fusionsdevices lavet af andet materiale end titan, PEEK eller

knogle

implanteret andre steder end lumbal rygsøjle

anvendt ved andre kirurgiske teknikker end lumbal interkorporal fusion

For at undgå overdreven farmakologisk virkning af InductOs skal der udvises omhu og forsigtighed

for at undgå overfyldning af det lumbale interkorporal fusionsdevice og/eller den anteriore del af det

intervertebrale diskusrum.

Heterotop ossifikation

Knogledannelse uden for det intervertebrale diskusrum er ikke ønskelig, da det kan have en skadelig

virkning på lokale neurovaskulære strukturer.

I kliniske studier, hvor degenerativ diskussygdom blev behandlet ved hjælp af en posterior lumbal

interkorporal fusionsprocedure med dibotermin alfa, observeredes posterior knogledannelse i CT-

scanninger. I nogle tilfælde kan det føre til nervekompression, der potentielt kan kræve kirurgisk

intervention (se pkt. 4.8). Som en forsigtighedsforanstaltning skal der genskabes en fysisk barriere

mellem matrixen og eventuelt neurologisk væv (se pkt. 4.2).

Dislokation af device

Der kan forekomme dislokation af device efter brug af InductOs ved spinal fusionskirurgi, hvilket kan

nødvendiggøre kirurgisk revision (se pkt. 4.8).

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen specielt ved akutte tibiafrakturer:

InductOs er beregnet til anvendelse hos patienter med følgende:

tilstrækkelig frakturreduktion og stabilisering til at sikre mekanisk stabilitet

tilstrækkelig neurovaskulær status (d.v.s. fravær af kompartment syndrom, lav risiko for

amputation)

tilstrækkelig hæmostase (det vil sige tilvejebringelse af et relativt tørt implantationssted)

fravær af store segmentdefekter i lange knogler, som medfører risiko for kompression af blødt

væv

Implantatet må kun anvendes på frakturstedet under passende visuel kontrol og med stor forsigtighed

(se afsnit 4.2).

Information om virkning er kun til rådighed fra kliniske studier, hvor åbne tibiale frakturer blev

behandlet med intramedullær sømfiksering (se afsnit 5.1). I et klinisk studie med opboring af den

intramedullære kanal til det punkt, hvor der blev opnået kontakt med den kortikale siden af knoglen,

blev der observeret en øget infektionshyppighed i den gruppe, som blev behandlet med InductOs, i

forhold til kontrolgruppen, som fik standardbehandling (se pkt. 4.8). Brug af InductOs sammen med

opboret sømfiksering til behandling af åben tibiafraktur anbefales ikke.

InductOs giver ikke mekanisk stabilitet og bør ikke bruges til udfyldning af et mellemrum ved

tilstedeværelse af kompressionskræfter. Behandling af fraktur af lange knogler og håndtering af

bløddele bør være baseret på standardpraksis, der inkluderer kontrol af infektion.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Da dibotermin alfa er et protein og ikke er blevet identificeret i den almindelige cirkulation, er det

usandsynligt, at en farmakokinetisk interaktion med andre lægemidler opstår.

I kliniske studier med akut tibiafraktur oplevede flere InductOs-patienter, som samtidig tog NSAID i

14 sammenhængende dage, lette eller moderate bivirkninger i forbindelse med sårheling (f.eks.

ekssudat) end InductOs-patienter, der ikke tog NSAID. Selvom resultatet for patienten ikke blev

påvirket, kan en interaktion mellem NSAID og InductOs ikke udelukkes.

Information fra kliniske studier af akutte tibiafrakturer indikerer at brug af InductOs hos patienter

behandlet med glukokortikoider, ikke var forbundet med nogen åbenbare negative reaktioner. I

prækliniske studier med samtidig administration af glukokortikoider blev knogleopbygningen nedsat

(målt som en % ændring fra kontrolgruppen), men virkningen af InductOs blev ikke ændret.

Det er i et in vitro-studie blevet vist, at dibotermin alfa binder til fibrinbaserede hæmostatika og

vævsklæbere. Anvendelse af disse stoffer i umiddelbar nærhed af InductOs frarådes, da det kan føre

til knogledannelse på implantationsstedet for det fibrinbaserede hæmostatikum eller vævsklæber (se

pkt. 4.2).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af dibotermin alfa til gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

På grund af den ukendte risiko for fosteret i forbindelse med potentiel udvikling af neutraliserende

antistoffer mod dibotermin alfa bør InductOs ikke anvendes under graviditeten og til fertile kvinder,

som ikke anvender sikker kontraception (se pkt. 4.4).

Amning

Der foreligger ingen data for udskillelse af dibotermin alfa/metabolitter i human mælk. Ud fra

præparatets type forventes der ingen systemisk eksponering for det ammede barn, men en risiko for

den nyfødte / spædbarnet kan dog ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med InductOs undlades, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet og i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der er ikke detekteret nogen indvirkning på fertiliteten i prækliniske studier. Der foreligger ingen

kliniske data. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

InductOs påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigste bivirkninger for InductOs ved lumbal interkorporal fusionskirurgi var radikulopatiske

hændelser og ved akut tibiafrakturkirurgi lokaliseret infektion. Den alvorligste bivirkning er lokalt

ødem ved cervikal spinalkirurgi. Forekomsten af bivirkninger ved brug af InductOs påvirkedes ikke af

køn, alder eller race.

Tabel over bivirkninger

Mere end 1.700 patienter er behandlet med InductOs i kliniske studier. I studier med fraktur af lange

knogler fik mere end 500 patienter InductOs. I studier med lumbal interkorporal fusion fik over

600 patienter InductOs. De resterende patienter, der deltog i studierne med InductOs, behandledes for

indikationer, der ikke for øjeblikket er godkendt i EU. Disse data leveres med informationer fra brug

af InductOs i den almene population.

Hyppigheden af bivirkninger hos patienter, der blev eksponeret for behandling med InductOs, er

fremlagt I nedenstående tabel. Hyppighederme er defineret som meget almindelig (≥1/10) eller

almindelig (≥1/100 til <1/10). Der er ikke observeret nogen reaktioner med hyppigheden ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjældene (≥1/10.000 til <1/1.000) eller meget sjælden (<1/10.000).

De hyppigheder af bivirkninger, der identificeredes under brug efter markedsføring af InductOs, er

ikke kendt, da disse reaktioner er indberettet fra en population af ukendt størrelse.

Systemorganklasse

Hyppighed

Meget almindelig

almindelig

Ukendt

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Dislokation af device

Væskeansamling

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Heterotop ossifikation

Osteolyse*

Øget knogleresorption*

Nervesystemet

Radikulopatiske

hændelser

Infektioner og

parasitære sygdomme

Lokal infektion

Observeret under brug ved lumbal interkorporal fusion

Væskeansamling inkluderer lokalt ødem, pseudocyste og ekssudat fra implantationsstedet

Heterotop ossifikation inkluderer eksostose, ekstraskeletal ossifikation, postoperativ heterotop

kalcifikation, øget knogledannelse og kalcifikation på implantationstedet

Radikulopatiske hændelser inkluderer radikulitis, lumbal radikulopati, radikulære smerter,

lumbalsakral radikulitis, radikulopati og iskias

Observeret under anvendelse ved akutte tibiafrakturer

* Supplerende oplysninger angivet nedenfor

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Ny knogledannelse og knogleremodellering

Som en del af dibotermin alfas farmakologiske virkning forekommer knogleremodellering (se pkt.

5.1). I denne proces sker der både knogleresorption og -dannelse. Under visse omstændigheder kan

en overdrivelse af disse processer medføre komplikationer som nervekompression (på grund af

heterotop ossifikation) eller dislokation af device (i forbindelse med knogleresorption eller osteolyse).

I en to-årig opfølgningsperiode af kliniske studier med lumbal interkorporal fusion ved anvendelse af

en posterior metode forekom heterotop ossifikation obsereret på røntgenbilleder oftere hos patienter

behandlet med InductOs sammenlignet med autotransplantat (se pkt. 4.4). Dette radiografiske fund

kan være asymtomatisk eller symptomatisk.

Væskeansamling

På grund af InductOs’ angiogene aktivitet kan der forekomme væskeansamling (pseudocyste, lokalt

ødem, effusion på implantationsstedet), sommetider indkapslede, sommetider med nervekompression

og/eller smerter til følge.

Lokalt ødem var almindeligt, når InductOs blev anvendt til cervikal spinal fusion. Ødemet opstod

forsinket i begyndelsen og var i nogle tilfælde så alvorligt, at det var luftvejskompromitterende (se

pkt. 4.4).

Lokal infektion

Lokal infektion specifikt for den frakturerede ekstremitet var meget almindeligt (

>

1/10) hos patienter

i et klinisk studie, hvor den intramedullære kanal blev oprømmet, til kontakt med knogle kunne høres.

En øget infektionshyppighed blev observeret i den InductOs-behandlede gruppe i forhold til

kontrolgruppen, der fik standardbehandling (henholdsvis 19 % og 9 %; se pkt. 4.4). Ved brug sammen

med ikke-rømmede søm var de skønnede infektionshyppigheder sammenlignelige i behandlings- og

kontrolgruppen i et studie (henholdsvis 21 % og 23 %).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering (hvis en patient får en koncentration eller mængde af dibotermin alfa, der er

større end anbefalet) skal behandlingen være støttende.

Brug af InductOs til patienter, der opereres i den cervikale del af rygsøjlen, i mængder, der er mindre

end eller lig med de mængder, der anvendes til lumbal interkorporal fusion, er blevet forbundet med

rapporter om lokalt ødem, der er tilstrækkeligt svært til at resultere i påvirkning af luftvejene (se

pkt. 4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til behandling af knoglesygdomme.

Knoglemorfogenetiske proteiner, ATC-kode: M05BC01

Dibotermin alfa er et osteoinduktivt protein, der medfører induktion af nyt knoglevæv på

implantationsstedet. Dibotermin alfa binder til receptorer på overfladen af mesenchymale celler og får

cellerne til at dele sig i brusk- og knogledannende celler. De differentierede celler danner trabekulær

knogle efterhånden som matrix nedbrydes, således at vaskulær invasion samtidig er tydelig . Den

knogledannende proces udvikler sig fra implantatets yderside og ind mod centrum, til hele InductOs

implantatet er erstattet af trabekulær knogle.

Anbringelse af InductOs i trabekulært knoglevæv medførte forbigående resorption af knoglen

omkring implantatet efterfulgt af erstatning med nyt, tættere knoglevæv. Remodellering af den

omgivende knogle sker på en måde, der er i overensstemmelse med de biomekaniske kræfter, den

udsættes for. InductOs evne til at understøtte genformningen af knoglen kan være årsagen til den

biologiske og biomekaniske integration af den nye knogle med den omgivende knogle, som InductOs

medfører. Radiografisk, biomekanisk og histologisk vurdering af det fremkaldte knoglevæv indikerer,

at det biologisk og biomekanisk fungerer som patientens eget knoglevæv. Yderligere har prækliniske

studier indikeret, at hvis der opstår fraktur på en InductOs-induceret knogle, reparerer dette sig selv på

en måde, som ikke er til at skelne fra patientens eget knoglevæv.

Prækliniske studier har antydet, at knogledannelse, der fremkaldes af InductOs, er en

selvbegrænsende proces, der danner en veldefineret mængde knogle. Denne selvbegrænsning skyldes

sandsynligvis tabet af dibotermin alfa fra implantationsstedet samt tilstedeværelsen af BMP-hæmmere

i det omgivende væv. Desuden indikerer flere prækliniske studier, at der er en negativ feedback-

mekanisme på molekylærniveau, der begrænser BMP'ers knogleinduktion.

Histologiske resultater fra dyrestudier af lumbal interkorporal fusion ved anvendelse af anteriore eller

posteriore operationsmetoder viste, at dibotermin alfa administreret med titan, PEEK eller

allotransplantat interkorporal devices var biokompatibelt og frembragte konsekvent høje hyppigheder

af fusion uafhængigt af operationsmetode eller devicemateriale med mindre synligt fibrøst væv

sammenlignet med autotransplantat.

Kliniske farmakologistudier påviser, at matrix alene ikke er osteoinduktiv og ikke længere er til stede

i biopsier, der tages allerede 16 uger efter implantationen.

Farmakodynamiske oplysninger specielt fra studier af interkorporal fusion:

Virkning og sikkerhed ved InductOs-behandling blev påvist i et randomiseret, kontrolleret,

multicenter, ikke-interventionsstudie med 279 patienter i alderen 19-78 år behandlet med åben

interkorporal fusion. Patienterne fik mindst seks måneders ikke-operativ behandling forud for

behandlingen med InductOs og spinalfusion. Patienterne blev randomiseret til et titan interkorporale

fusionsdevice fyldt med enten InductOs eller autogent knogletransplantat fra hoftebenskammen.

24 måneder efter operationen påvistes det, at InductOs statistisk set var non-inferiort til autogent

knogletransplantat med et positivt udfald ved røntgenologisk bestemt fusion på 94,4 % for InductOs

mod 88,9 % for autogent knogletransplantat (95 % to-sidet konfidensinterval for forskellen: -1,53;

12,46). For smerte og handicap (Oswestry score) var positivt udfald 72,9 % i gruppen, der fik

InductOs, versus 72,5 % i gruppen, der fik autogen knogletransplantat (95 % to-sidet

konfidensinterval for forskellen: -11,2; 12,0).

En post-hoc-metaanalyse af 6 kontrollerede kliniske studier med data fra patienter behandlet med

InductOs eller autogent knogletransplantat, der blev administreret ved anvendelse af CE-mærkede

interkorporale fusionsdevices eller allotransplantat-knoglespacere og forskellige operationsmetoder,

viste, at InductOs 24 måneder efter operation var forbundet med en højere succeshyppighed for fusion

(95 %, 241 ud af 255 patienter), sammenlignet med autogent knogletransplantat (85 %, 177 ud af

209 patienter) med en odds ratio på 3,26 (95 % CI: 1,172, 9,075; P = 0,024). Den estimerede,

absolutte forskel i fusions-succeshyppighed mellem InductOs og autogent knogletransplantat var

11,7 % (95 % CI: 0,8 %, 22,5 %; P = 0,035).

I en analyse af puljede sikkerhedsdata fra 8 kliniske studier 24 måneder efter operation var frekvensen

af patienter med pseudoartrose ca. 2 gange lavere efter behandling med InductOs (4,8 %, 22 ud af

456 patienter) sammenlignet med autogent knogletransplantat (12,7 %, 31 ud af 244 patienter).

Farmakodynamiske oplysninger specielt fra studier af akut tibiafraktur:

InductOs virkning blev påvist i et multinational, randomiseret, kontrolleret, enkeltblindet studie af

450 patienter (aldersinterval 18 til 87 år; 81 % mænd) med åbne tibiaskaftfrakturer, der krævede

kirurgisk indgreb. Patienterne modtog (i forholdet 1:1:1) standardbehandling (kontrolgruppe)

omfattende intramedullær (IM) sømfiksering og rutinemæssig behandling af bløddele,

standardbehandling plus InductOs 0,75 mg/ml, eller standardbehandling plus InductOs 1,5 mg/ml.

Patienterne blev fulgt i 12 måneder efter lukning af bløddele.

I det centrale studie af akut tibiafraktur øgede InductOs sandsynligheden for frakturheling; patienter

som blev behandlet med InductOs 1,5 mg/ml havde en 44 % reduktion af risiko for mislykket

behandling (sekundær intervention for at fremme frakturhelingen) sammenlignet med patienterne i

gruppen med standardbehandling (RR=0,56; 95 % CI=0,40 til 0,78). Disse resultater blev bekræftet af

et uafhængigt udvalg af af radiologer, som var blindet for behandlingen. Antallet af efterfølgende og

senere interventioner var signifikant reduceret for de patienter, som blev behandlet med InductOs,

især for de mere invasive interventioner som knogletransplantation og udskiftning af søm

(P = 0,0326).

Andelen af patienter, som helede efter behandling med InductOs 1,5 mg/ml, var signifikant bedre ved

alle besøg fra 10 uger til 12 måneder efter operationen, hvilket tyder på en accelereret frakturheling.

Behandling med InductOs 1,5 mg/ml var signifikant mere effektiv (sammenlignet med

standardbehandling) for alle patienter, uanset om de var/havde været rygere eller ej.

Frakturens sværhedsgrad: Behandling med InductOs 1,5 mg/ml var signifikant mere effektiv i alle

frakturklasser, inklusive alvorlige Gustilo IIIB-frakturer (52 % reduceret risiko for sekundære

interventioner sammenlignet med patienter, der modtog standardbehandling).

Andelen af patienter med helede sår i bløddelene var signifikant højere ved besøget 6 uger efter

behandlingen i den gruppe, der modtog InductOs 1,5 mg/ml, sammenlignet med den gruppe, der

modtog standardbehandling (83 % vs. 65 %; P = 0,0010). Andelen af patienter med materialefejl

(låseskruer bøjet eller knækket) var signifikant lavere i InductOs 1,5 mg/ml gruppen sammenlignet

med den gruppe, der modtog standardbehandling (11 % vs. 22 %; P = 0,0174).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

InductOs virker på implantationsstedet. I to eksplorative studier blev præ- og postoperative

serumprøver indsamlet fra nogle få patienter med fraktur i lange knogler. Dibotermin alfa kunne ikke

spores i serum.

I dyrestudier (rotte) med radiomærket dibotermin alfa i InductOs, var middel-residualtiden på

implantationsstedet 4-8 dage. Den største mængde cirkulerende dibotermin alfa (0,1 % af den

implanterede dosis) blev observeret inden for 6 timer efter implantationen. Ved intravenøs injektion

var sluthalveringstiden for dibotermin alfa 16 minutter hos rotte og 6,7 minutter hos cynomolgusabe.

Det konkluderes derfor, at dibotermin alfa på implantationsstedet langsomt frigøres fra matrix og

hurtigt fjernes, når det optages i det systemiske kredsløb.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter akut eller gentagen eksponering og genotoksicitet.

I reproduktionstoksicitetsstudier på rotter, hvor dibotermin alfa blev administreret intravenøst for at

maksimere den systemiske optagelse, blev der observeret forøget føtal vægt og forøget føtal

ossifikation, og en behandlingsrelateret virkning kunne ikke udelukkes. Den kliniske relevans af

denne virkning er ukendt.

Anti-dibotermin antistoffer er undersøgt hos drægtige kaniner efter hyper-immunisering med

dibotermin alfa for eksperimentelt at fremkalde anti-dibotermin alfa antistoffer. Hos nogle fostre med

nedsat kropsvægt var der nedsat ossifikation af frontale og parietale knogler (hos 4 ud af 151 fostre),

hvilket almindeligvis betragtes som reversibelt, og antistof relateret virkning kunne ikke udelukkes.

Der var ikke andre føtale morfologiske forandringer med hensyn til ydre og indre organer eller

skelettet.

Dibotermin alfa har udvist variabel virkning på humane tumor-cellelinjer in vitro. De tilgængelige in

vivo-data for humane tumorcellelinjer tyder ikke på et potentiale for fremme af tumorvækst eller

metastasering. Da InductOs er til engangsbrug, er det ikke blevet testet for in vivo-karcinogenicitet (se

også pkt. 4.3).

InductOs er blevet afprøvet i en spinal implantationsmodel på hunde. InductOs blev implanteret

direkte på den blottede dura efter en laminektomi. Der blev ikke observeret nogen mineralisation af

dura, ingen rygmarvsstenose eller neurologiske defekter efter påføring af InductOs.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver:

Saccharose

Glycin

Glutaminsyre

Natriumchlorid

Polysorbat 80

Natriumhydroxid

Solvens:

Vand til injektionsvæsker

Matrix:

Bovin type 1-kollagen

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under afsnit 6.6.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

C. Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

InductOs 4 mg pakning indeholder:

pulver i et hætteglas (10 ml, type 1-glas) med en prop (brombutylgummi)

solvens i et hætteglas (10 ml, type 1-glas) med en prop (brombutylgummi)

to matrixer (2,5 cm x 5 cm) i en blisterpakning (polyvinylchlorid – PVC)

to sprøjter (5 ml, polypropylen)

to nåle (rustfrit stål)

InductOs 12 mg pakning indeholder:

pulver i et hætteglas (20 ml, type 1-glas) med en prop (brombutylgummi)

solvens i et hætteglas (10 ml, type 1-glas) med en prop (brombutylgummi)

en matrix (7,5 cm x 10 cm) i en blisterpakning (polyvinylchlorid – PVC)

to sprøjter (10 ml, polypropylen)

to nåle (rustfrit stål)

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

InductOs klargøres umiddelbart før brug. Dibotermin alfa må kun bruges efter rekonstitution med

solvenset og matrixen, der leveres i InductOs-pakningen.

Efter klargøring indeholder InductOs dibotermin alfa med en koncentration på 1,5 mg/ml.

InductOs må ikke anvendes i koncentrationer højere end 1,5 mg/ml (se afsnit 4.9).

Klargøring af præparatet

For at undgå overdosering er det vigtigt at rekonstituere dibotermin alfa og fugte hele matrix som

beskrevet nedenfor.

4 mg pakning:

I det ikke-sterile område

Med steril teknik anbringes en sprøjte, en nål og den indre matrix-emballage i det sterile

område.

Desinficér propperne på hætteglassene, der indeholder dibotermin alfa og solvens.

Ved hjælp af den anden sprøjte og nålen fra pakningen rekonstitueres indholdet af dibotermin

alfa hætteglasset med 3,2 ml solvens. Injicer langsomt solvensen i hætteglasset, der indeholder

den frysetørrede dibotermin alfa. Skvulp forsigtigt hætteglasset for at fremme rekonstitution.

Ryst ikke. Kassér sprøjte og nål efter brug.

Desinficér proppen på hætteglasset, der indeholder den rekonstituerede dibotermin alfa.

I det sterile område

Åbn den indre matrix-emballage og lad matrixerne ligge i deres bakker.

Ved hjælp af aseptisk teknik og kanyle og nål fra trin 1 udtages 2,8 ml af den rekonstituerede

dibotermin alfa-opløsning fra hætteglasset i det ikke-sterile område ved at holde hætteglasset

med bunden i vejret for at lette udtrækningen.

Lad matrixen ligge i bakken og fordel 1,4 ml dibotermin alfa-opløsning ENSARTET over hver

af de to 2,5 x 5 cm matrixer som vist på figuren nedenfor.

3,2 ml

solvens

Vent MINDST 15 minutter, før det klargjorte InductOs præparat anvendes. Præparatet skal

anvendes inden for 2 timer efter klargøringen.

12 mg pakning

I det ikke-sterile område

Med steril teknik anbringes en sprøjte, en nål og den indre matrix-emballage i det sterile område.

Desinficér propperne på hætteglassene, der indeholder dibotermin alfa og solvens.

Ved hjælp af den anden sprøjte og nålen fra pakningen rekonstitueres indholdet af dibotermin

alfa hætteglasset med 8,4 ml solvens. Injicer langsomt solvensen i hætteglasset, der indeholder

den frysetørrede dibotermin alfa. Skvulp forsigtigt hætteglasset for at fremme rekonstitution.

Ryst ikke. Kassér sprøjte og nål efter brug.

Desinficér proppen på hætteglasset, der indeholder den rekonstituerede dibotermin alfa.

I det sterile område

Åbn den indre matrix-emballage og lad matrix ligge i deres bakke.

Ved hjælp af aseptisk teknik og kanyle og nål fra trin 1, udtages 8,0 ml af den rekonstituerede

dibotermin alfa-opløsning fra hætteglasset i det ikke-sterile område ved at holde hætteglasset

med bunden i vejret for at lette udtrækningen.

Lad matrixen ligge i bakken og fordel dibotermin alfa-opløsningen ENSARTET over matrix som

vist på figuren nedenfor.

8,4 ml

solvens

Vent MINDST 15 minutter, før det klargjorte InductOs præparat anvendes. Præparatet skal

anvendes inden for 2 timer efter klargøringen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Medtronic BioPharma B.V.

Earl Bakkenstraat 10

6422 PJ Heerlen

Holland

tlf +31 (0) 45 566 8000

fax +31 (0) 45 566 8012

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/226/001

EU/1/02/226/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 9. september 2002

Dato for seneste fornyelse: 20. juli 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Yderligere uddannelsesmateriale til sundhedspersonale er tilgængeligt på følgende internetadresse:

[indsæt internetadresse] <og <medlemsstats> webside>.