Firdapse (previously Zenas)

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
amifampridin
Tilgængelig fra:
BioMarin International Limited
ATC-kode:
N07XX05
INN (International Name):
amifampridine
Terapeutisk gruppe:
Andre nervesystem lægemidler,
Terapeutisk område:
Lambert-Eaton Myasthenic syndrom
Terapeutiske indikationer:
Symptomatisk behandling af Lambert-Eaton myasthenisk syndrom (LEMS) hos voksne.
Produkt oversigt:
Revision: 17
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001032
Autorisation dato:
2009-12-23
EMEA kode:
EMEA/H/C/001032

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

FIRDAPSE 10 mg tabletter

Amifampridin

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage FIRDAPSE

Sådan skal du tage FIRDAPSE

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

FIRDAPSE anvendes til behandling af voksne for symptomer på en sygdom, der kaldes

Lambert-Eatons syndrom, som påvirker nerver og muskler. Denne sygdom medfører forstyrrelse i

overføringen af nerveimpulser til musklerne, hvilket resulterer i muskelsvaghed. Den kan være

sammenkoblet med visse tumortyper (paraneoplastisk form af Lambert-Eatons syndrom) eller fravær

af sådanne tumorer (ikke-paraneoplastisk form for Lambert-Eatons syndrom).

Hos patienter, som lider af denne sygdom mindskes frigivelsen af et kemisk stof kaldet acetylcholin,

som normalt formidler nerveimpulser til musklerne, og musklerne kan ikke modtage nogle af eller alle

signalerne fra nerven.

FIRDAPSE virker ved at øge frigivelsen af acetylcholin og hjælper musklen til at modtage

nervesignalerne.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage FIRDAPSE

Tag ikke FIRDAPSE

Hvis du er allergisk over for amifampridin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

Hvis du har ukontrolleret astma

Hvis du har epilepsi,

Sammen med lægemidler, der kan ændre dit hjertes elektriske aktivitet (Forlænget QT-interval –

påvises ved elektrokardiogram), såsom:

Sultroprid (et lægemiddel til behandling af visse adfærdsforstyrrelser hos voksne)

Lægemidler mod hjerterytmeforstyrrelser (f.eks. disopyramid)

Lægemidler til behandling af fordøjelsesproblemer (f.eks. cisaprid, domperidon)

Lægemidler til behandling af infektioner – antibiotika (f.eks. rifampicin) og lægemidler

til behandling af svampeinfektioner (f.eks. ketoconazol)

Sammen med lægemidler, som har en terapeutisk dosis, som ligger tæt på den maksimale sikre

dosis

Hvis du har medfødte hjerteproblemer (medfødt QT-syndrom).

Spørg lægen eller apoteket til råds, hvis du er tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, før du tager FIRDAPSE.

Fortæl det til lægen, hvis du har:

Astma

Tidligere har haft anfald (kramper)

Nyreproblemer

Leverproblemer

Din læge vil nøje holde øje med, hvordan FIRDAPSE påvirker dig, og vil måske være nødt til at

ændre den dosis, du tager. Din læge vil også holde øje med dit hjerte ved behandlingens begyndelse og

derefter hvert år.

Hvis du har Lambert-Eatons syndrom, men ikke har kræft, vil din læge foretage en grundig vurdering

af din potentielle risiko for at udvikle kræft ved brug af FIRDAPSE, inden behandlingen indledes.

Fortæl det til alle læger, du konsulterer, at du tager FIRDAPSE.

Stop behandlingen og kontakt straks lægen i tilfælde af:

Anfald (kramper)

Astma

Brug af anden medicin sammen med FIRDAPSE

Fortæl det altid til lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Visse lægemidler kan reagere med FIRDAPSE ved samtidig indtagelse. Følgende lægemidler må ikke

tages samtidig med FIRDAPSE:

Lægemidler, der kan ændre dit hjertes elektriske aktivitet (Forlænget QT-interval – påvises ved

elektrokardiogram) f.eks. sultoprid, disopyramid, cisaprid, domperidon, rifampicin, og

ketoconazol (se “ Tag ikke FIRDAPSE”)

Det er særlig vigtigt at tale med din læge, hvis du tager et af følgende lægemidler eller har planer om

at tage følgende lægemidler:

Malariamedicin (f.eks. halofantrin og mefloquin)

Tramadol (et smertestillende middel)

Antidepressiv medicin – tricykliske antidepressiver (f.eks. clomipramin, amoxapin), selektive

serotonin-genoptagelseshæmmere (f.eks. citalopram, dapoxetin) og atypiske antidepressiva

(f.eks. bupropion)

Lægemidler mod mentale problemer (f.eks. haloperidol, carbamazepin, chlorpromazin,

clozapin)

Lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom – antikolinerge midler (f.eks.

trihexylphenidyl, mesylat), MAO-B-hæmmere (f.eks. selegilin, deprenyl), COMT-hæmmere

(f.eks. entacapon).

Lægem

idler til behandling af allergi – antihistaminer (f.eks. terfenadin, astemizol, cimetidin)

Muskelafslappende lægemidler (f.eks. mivacurium, pipercurium, suxamethonium)

Beroligende midler (f.eks. barbiturater)

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

FIRDAPSE må ikke bruges under graviditet. Du skal bruge sikker prævention under hele

behandlingen. Hvis du under behandlingen opdager, at du er gravid, skal du straks fortælle det til din

læge.

Det vides ikke, om FIRDAPSE udskilles i human brystmælk. Du og din læge bør tale sammen om

fordele og ulemper ved fortsat at tage FIRDAPSE, mens du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan forårsage døsighed, svimmelhed, anfald (kramper) og sløret syn, som kan påvirke

din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Kør ikke bil eller motorcykel, og lad være med

at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis du oplever disse bivirkninger.

3.

Sådan skal du tage FIRDAPSE

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Lægen anviser, hvor stor en dosis du skal tage, på baggrund af intensiteten af dine symptomer og visse

genetiske faktorer. Denne dosis er tilpasset specielt til dig.

Startdosis er 5 mg amifampridin (en halv tablet) tre gange dagligt (dvs. 15 mg/dag). Lægen kan øge

denne dosis langsomt, først til 5 mg (en halv tablet) fire gange dagligt (dvs. 20 mg/dag), og derefter

kan lægen fortsætte med at øge den daglige dosis med 5 mg (en halv tablet) om dagen hver 4. eller

hver 5. dag.

Den maksimale, anbefalede dosis er 60 mg/dag (dvs. i alt seks tabletter, som tages jævnt fordelt over

dagen). Daglige doser på over 20 mg bør opdeles i to til fire separate doser. En enkelt dosis bør ikke

overstige 20 mg (to tabletter).

Tabletterne har en særlig delekærv, så de nemt kan brækkes over i to halvdele. Tabletterne synkes med

lidt vand og skal indtages sammen med mad.

Patienter med lever-/nyreproblemer:

FIRDAPSE skal anvendes med forsigtighed til patienter med nyre- eller leverproblemer. Der anbefales

en startdosis på 5 mg (en halv tablet) FIRDAPSE dagligt til patienter med moderate eller alvorlige

nyre- eller leverproblemer. Der anbefales en startdosis på 10 mg (5 mg to gange dagligt) FIRDAPSE

dagligt til patienter med milde nyre- eller leverproblemer. Hos disse patienter bør dosis af FIRDAPSE

øges langsommere end hos patienter uden nyre- eller leverproblemer, og doserne bør øges med 5 mg

hver 7. dag. Henvend dig straks til lægen, hvis der opstår bivirkninger, da du måske skal stoppe med at

øge dosis.

Hvis du har taget for meget FIRDAPSE

Hvis du har taget for meget FIRDAPSE, kan du kaste op eller få ondt i maven. Fortæl det straks til

lægen eller apoteket, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer.

Hvis du har glemt at tage FIRDAPSE

Hvis du glemmer at tage FIRDAPSE, må du ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis, men skal fortsætte behandlingen som anvist af lægen.

Hvis du holder op med at tage FIRDAPSE

Du kan opleve symptomer som f.eks. træthed, langsomme reflekser og forstoppelse, hvis behandlingen

stoppes. Stop ikke behandlingen uden at have talt med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Stop behandlingen og kontakt straks lægen i tilfælde af:

Anfald (kramper)

Astma

Meget almindelige bivirkninger, som kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer, er:

Snurren og følelsesløshed omkring munden og lemmerne (f.eks. fødder og hænder)

Reduceret berøringssans eller fornemmelse

Kvalme

Svimmelhed

Øget svedafsondring, koldsved

Almindelige bivirkninger, som kan påvirke op til 1 ud af 10 personer er:

Mavepine

Kolde hænder og fødder

Andre bivirkninger er:

Intensiteten og forekomsten af de fleste bivirkninger er afhængig af dosis. Følgende bivirkninger er

også set (hyppigheden kan ikke beregnes ud fra de tilgængelige data):

Raynauds syndrom (kredsløbslidelse, der rammer fingre og tæer)

Diarré

Anfald (kramper)

Hoste, øget eller viskøs slim i luftvejene, astmaanfald hos astmapatienter eller patienter, der

tidligere har haft astma

Sløret syn

Hjerterytmeforstyrrelser, hurtige eller uregelmæssige hjerteslag (palpitationer)

Svaghed, træthed, hovedpine

Angst, søvnforstyrrelser, døsighed

Chorea (bevægelsesforstyrrelse), myokloni (muskelspasme eller muskeltrækninger)

Øget niveau af visse leverenzymer (transaminaser), der ses i blodprøver

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale yderpakning for at

beskytte mod lys og fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

FIRDAPSE indeholder

Aktivt stof: amifampridin. Hver tablet indeholder amifampridinphosphat svarende til 10 mg

amifampridin.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, kolloid vandfri silica og calciumstearat.

Udseende og pakningsstørrelse

Hvid, rund tablet medén flad side og delekærv på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store halvdele.

Perforerede, termoformede dosisblisterplader (termoformede aluminium/PVC/PVDC laminatplader)

indeholdende 10 tabletter.

En æske indeholdende 100 tabletter bestående af 10 plader med hver 10 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

BioMarin International Limited

Shanbally, Ringaskiddy

County Cork, P43 R298

Irland

Fremstiller

EXCELLA GmbH & Co. KG

Nürnberger Strasse 12

90537 Feucht

Tyskland

BioMarin International Limited

Shanbally, Ringaskiddy, Co. Cork, P43 R298

Irland

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Dette lægemiddel er godkendt under “særlige omstændigheder”. Det betyder, at det ikke har været

muligt at opnå fuldstændig dokumentation for lægemidlet, fordi det anvendes til en sjælden sygdom.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil hvert år vurdere nye oplysninger om lægemidlet, og denne

indlægsseddel vil om nødvendigt blive ajourført.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alleformodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

FIRDAPSE 10 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder amifampridinphosphat svarende til 10 mg amifampridin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Hvid, rund tablet med én flad side og delekærv på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store halvdele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptombehandling af Lambert-Eatons syndrom hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Behandling skal indledes under opsyn af en læge med erfaring i behandling af sygdommen.

Dosering

FIRDAPSE bør gives i doser fordelt på tre til fire gange pr. dag. Den anbefalede startdosis er på 15 mg

amifampridin om dagen, som kan øges med 5 mg hver 4. eller 5. dag til maksimalt 60 mg pr. dag. En

enkelt dosis bør ikke overstige 20 mg.

Tabletterne skal indtages sammen med mad. Yderligere oplysninger om biotilgængeligheden af

amifampridin indtaget fastende og efter fødeindtagelse, se pkt. 5.2.

Hvis behandling seponeres, kan patienter opleve nogle af symptomerne på LEMS.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

FIRDAPSE bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Der

anbefales en startdosis på 5 mg amifampridin (en halv tablet) en gang daglig til patienter med moderat

eller stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion. Der anbefales en startdosis på 10 mg amifampridin (5 mg

to gange) daglig til patienter med lettere nedsat nyre- eller leverfunktion. Disse patienter bør titreres

langsommere end patienter uden nedsat nyre- eller leverfunktion, og doserne bør øges med 5 mg

hver 7. dag. Såfremt der opstår bivirkninger, bør dosisøgningen a fbrydes (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

FIRDAPSEs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0-17 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Administration

Kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i punkt 6.1.

Epilepsi

Ukontrolleret astma

Samtidig brug af sultoprid (se pkt. 4.5 og 5.1)

Samtidig brug af lægemidler med et snævert terapeutisk indeks (se pkt. 4.5)

Samtidig brug af lægemidler, der vides at have potentiale for at kunne forårsage

QTc-forlængelse

Hos patienter med medfødt QT-syndrom (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat nyre- og leverfunktion

Amifampridins farmakokinetik er blevet vurderet i et fase I-studie med en enkelt dosis hos patienter

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Der er ikke udført studier hos patienter med nedsat leverfunktion. I lyset af risikoen for markant øget

eksponering over for lægemidler bør patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion overvåges nøje.

Amifampridin-dosis bør titreres langsommere hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion end

hos patienter med normal nyre- og leverfunktion. Såfremt der opstår bivirkninger, bør dosistitreringen

i opadgående retning afbrydes (se pkt. 4.2).

Krampeanfald

Indtagelse af amifampridin er forbundet med øget risiko for epileptiske anfald. Risikoen for anfald er

dosisafhængig og vokser hos patienter med risikofaktorer, der sænker krampetærsklen, herunder brug i

kombination med andre lægemidler, der er kendt for at sænke krampetærsklen (se pkt. 4.5).

Behandlingen bør seponeres, hvis et anfald indtræder.

Risiko for karcinogenicitet

I et 2-årig diætetisk karcinogenicitetsstudie blev der observeret benigne og maligne schwannomer hos

rotter, der blev behandlet med amifampridin (se pkt. 5.3). Amifampridin var ikke genotoksisk i et

standardbatteri af in vitro og in vivo tests. Korrelationen mellem brug af amifampridin og udvikling af

tumorer hos mennesker er i øjeblikket ukendt.

De fleste schwannomer er benigne og asymptomatiske. De kan forekomme mange steder, og derfor

kan den kliniske præsentation være forskellig. En schwannomdiagnose bør overvejes hos patienter

med symptomer som f.eks. en udfyldning, der er smertefuld ved palpation, eller symptomer, som

svarer til kompressionsneuropati. Schwannomer er generelt langsomt voksende og kan være tilstede i

måneder til år uden at give symptomer. Fordelen ved fortsat behandling med amifampridin skal

evalueres for alle patienter, som udvikler et schwannom.

Amifampridin skal anvendes med forsigtighed hos patienter med en øget risiko for schwannom, som

f.eks. patienter med tidligere anamnese med sådanne tumorer, neurofibromatose type 2 eller

schwannomatose.

Kardiale virkninger

Klinisk overvågning og overvågning via elektrokardiogram (EKG) er indiceret ved behandlingens

start og derefter en gang om året. Opstår der tegn og symptomer på hjertearytmi, skal der straks tages

et EKG.

Ledsagende sygdomme

Patienterne skal informeres om, at de skal oplyse til alle læger, de kontakter, at de tager dette

lægemiddel, da en nøje overvågning af en ledsagende sygdom, navnlig astma, kan være nødvendig.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Lægemidler, der elimineres via metabolisme eller aktiv sekretion

Der foreligger ingen data om amifampridins virkning på andre lægemidlers metabolisme eller aktive

sekretion. Der bør således udvises særlig opmærksomhed hos patienter, der samtidig behandles med

lægemidler, der elimineres via metabolisme eller aktiv sekretion. Overvågning tilrådes, hvor det er

muligt. Dosen af de lægemidler, der gives samtidig, skal om nødvendigt tilpasses. Samtidig brug af

lægemidler med et snævert terapeutisk indeks er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Stoffer, der er potente inhibitorer af enzymer, der metaboliserer lægemidler (se pkt. 5.2).

Potente CYP-enzyminhibitorer som f.eks. cimetidin og ketoconazol vil sandsynligvis ikke hæmme

metaboliseringen af amifampridin via humane N-acetyltransferase-enzymer (NAT'er) og dermed

forårsage en øget eksponering for amifampridin. Resultaterne fra studiet af CYP-hæmming in vitro

tyder på, at amifampridin sandsynligvis ikke vil spille nogen rolle for interaktioner mellem lægemidler

relateret til hæmning af CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4-metabolisme af samtidigt administrerede lægemidler. Uanset dette bør

patienterne monitoreres nøje for bivirkninger, når behandlingen med en potent enzyminhibitor eller

renal transporter-hæmmer indledes. Hvis behandlingen med en potent enzyminhibitor seponeres, bør

patienterne overvåges, da en forøgelse af amifampridin-dosis kan være nødvendig.

Stoffer, der er potente induktorer af enzymer, der metaboliserer lægemidler (se pkt. 5.2).

Resultaterne af in vitro-studier tyder på, at der lavt potentiale for lægemiddelinteraktioner som følge af

amifamdiprins enzyminduktion af CYP1A2, CYP2B6 og CYP3A4.

Farmakodynamiske interaktioner

På grundlag af amifampridins farmakodynamiske egenskaber er samtidig brug af sultoprid eller andre

lægemidler, som vides at forårsage QT-forlængelse (f.eks. disopyramid, cisaprid, domperidon,

rifampicin og ketoconazol) kontraindiceret, da kombinationen kan medføre øget risiko for ventrikulær

takykardi, navnlig torsades de pointes (se pkt. 4.3 og 5.1).

Kombinationer, der kræver sikkerhedsforanstaltninger

Lægemidler, der er kendt for at sænke krampetærsklen

Samtidig brug af amifampridin og stoffer, der er kendt for at sænke krampetærsklen, kan medføre en

øget risiko for anfald. Beslutningen om at give prokonvulsive lægemidler eller lægemidler, der sænker

krampetærsklen, samtidig, bør overvejes nøje i lyset af sværhedsgraden af de dermed forbundne risici.

Disse lægemidler omfatter de fleste antidepressiva (tricykliske antidepressiver, selektive

serotoninoptagelseshæmmere), neuroleptika (phenothiaziner og butyrophenoner), mefloquin,

bupropion og tramadol (se pkt. 4.4 og 5.1).

Kombinationer, der skal tages i betragtning

Lægemidler med atropinlignende virkning

Samtidig brug af amifampridin og lægemidler med atropinlignende virkning kan nedsætte effekten af

begge de aktive stoffer og bør tages i betragtning. Lægemidler med atropinlignende virkning omfatter

tricykliske antidepressiver, de fleste H

-atropinlignende antihistaminer, antikolinerge lægemidler,

lægemidler mod parkinsonisme, atropinlignende antispasmodika, disopyramid, neuroleptika

indeholdende phenothiaziner og clozapin.

Lægemidler med kolinerge virkninger

Samtidig brug af amifampridin og lægemidler med kolinerge virkninger (f.eks. direkte eller indirekte

kolinesteraseinhibitorer) kan forårsage en øget virkning af begge lægemidler. Dette bør tages i

betragtning.

Ikke depolariserende muskelafslappende lægemidler

Samtidig brug af amifampridin og lægemidler med ikke-depolariserende muskelafslappende

virkninger (f.eks. mivacurium, pipercurium) kan forårsage en lavere effekt af begge lægemidler og bør

tages i betragtning.

Depolariserende muskelafslappende lægemidler

Samtidig brug af amifampridin og lægemidler med depolariserende muskelafslappende virkninger

(f.eks. suxamethonium) kan forårsage en lavere virkning af begge lægemidler og bør tages i

betragtning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

FIRDAPSE bør ikke anvendes under graviditeten. Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker

kontraception under behandlingen med FIRDAPSE. Der foreligger ikke tilstrækkelige kliniske data

vedrørende anvendelse af amifampridin til gravide kvinder. Amifampridine har ikke udvist effekt på

embryo-føtal levedygtighed og udvikling hos kaniner. Hos rotter er der imidlertid observeret en

stigning i antallet af mødre, der fik dødfødt afkom (se pkt. 5.3).

Amning

Det er ukendt, om amifampridin udskilles i human mælk. Tilgængelige reproduktive data fra dyr har

vist tilstedeværelse af amifampridin i mælk fra ammende mødre. Vurdering af amning af neo-natale

dyr viste ingen indikation på bivirkninger under eksponering for amifampridin gennem brystmælk.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med FIRDAPSE skal seponeres/undgås,

idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for

moderen.

Fertilitet

Der foreligger ikke-kliniske sikkerhedsdata vedrørende virkningen af amifampridin på reproduktion.

Der er ikke observeret nedsat fertilitet i ikke-kliniske studier med amifampridin (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

På grund af bivirkninger som f.eks. døsighed, svimmelhed, anfald og sløret syn kan amifampridin

have en mindre eller moderat virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

(se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

De hyppigst indberettede bivirkninger er paræstesi (f.eks. perifer og peribukkal paræstesi) og

gastrointestinale lidelser (f.eks. epigastralgi, diarré, kvalme og abdominalsmerter). Intensiteten og

incidensen af de fleste bivirkninger er dosisafhængig.

Tabel 1 nedenfor viser de indberettede bivirkninger med amifampridin:

Liste over bivirkninger i tabelform

Hyppighed defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), Ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100), Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), Meget sjælden (< 1/10.000) og Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppering vises

bivirkninger efter aftagende sværhedsgrad.

Hyppigheder blev estimeret baseret på et klinisk forsøg med det formål at evaluere virkningerne af

amifampridin på kardial repolarisering ved en enkelt dosis på 30 mg eller 60 mg hos raske frivillige.

Tabel 1:

Bivirkninger indberettet med FIRDAPSE

Systemorganklasse

i henhold til

MedDRA

MedDRA

Foretrukket term

Hyppighed

Psykiske

forstyrrelser

Søvnforstyrrelser, angst

Ikke kendt

Kramper, chorea, myokloni, døsighed, svaghed,

træthed, hovedpine

Ikke kendt

Nervesystemet

Svimmelhed, hypæstesi

, paræstesi

Meget almindelig

Øjne

Sløret syn

Ikke kendt

Hjerte

Hjerterytmeforstyrrelser, palpitationer

Ikke kendt

Raynauds syndrom

Ikke kendt

Vaskulære

sygdomme

Kolde ekstremiteter

Almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkial hypersekretion, astmaanfald hos

astmapatienter eller patienter, der tidligere har haft

astma, hoste

Ikke kendt

Oral hypæstesi

, oral paraæstesi

, perifer og peribucal

paræstesi, kvalme

Meget almindelig

Mavesmerter

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Diarré, epigastralgi

Ikke kendt

Lever og galdeveje

Forhøjede leverenzymniveauer (aminotransferaser)

Ikke kendt

Hud og subkutane

væv

Hyperhidrose

, koldsved

Meget almindelig

1

Bivirkninger rapporteret i et klinisk forsøg med det formål at evaluere virkningerne af amifampridin

på kardial repolarisering ved en enkelt dosis på 30 mg eller 60 mg hos raske frivillige.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænset erfaring med overdosering. Symptomerne på akut overdosering omfatter opkastning

og abdominalsmerter. I tilfælde af overdosering skal behandlingen seponeres. Der er ingen specifik

kendt antidot. Understøttende behandling bør gives som klinisk indiceret, herunder nøje monitorering

af vitale tegn.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: andre lægemidler med virkning på nervesystemet ATC-kode:

N07XX05.

Virkningsmekanisme

Amifampridin blokerer spændingsafhængige kaliumkanaler, hvorved den præsynaptiske

depolarisering af cellemembranen forlænges. Forlængelse af den potentielle virkning øger transporten

af calcium til nerveenderne. Den deraf følgende stigning i calciumkoncentrationerne inde i cellerne

fremmer exocytose af acetylcholinholdige vesikler, hvilket igen øger den neuromuskulære

transmission.

Det øger muskelstyrken og amplituden af det sammensatte motoriske muskelaktionspotentiale

(CMAP) med en samlet vægtet gennemsnitsforskel på 1,69 mV (95 % CI 0,60 til 2,77).

Farmakodynamiske virkninger

Amifampridins farmakodynamiske profil er blevet undersøgt for en række doser. Et prospektivt,

placebokontrolleret, randomiseret studie af 26 patienter med Lambert-Eatons syndrom viste en klinisk

effekt for amifampridin ved den anbefalede maksimale standarddosis på 60 mg/dag (Sanders et

al 2000). To yderligere studier omfattende i alt 57 patienter med Lambert-Eatons syndrom resulterede

i data om højere doser af amifampridin. McEvoy et al 1989 rapporterede data fra et kort studie

hos 12 patienter med Lambert-Eatons syndrom, der viste, at indgivelse af amifampridin ved doser på

op til 100 mg/dag i en periode på 3 dage var effektiv til behandling af de autonome og motoriske

symptomer på Lambert-Eatons syndrom. Sanders et al 1988 fremlagde data om effektiviteten og

sikkerheden af amifampridinbehandling ved doser på op til 100 mg/dag hos 45 patienter med

Lambert-Eatons syndrom, som blev behandlet i gennemsnitligt 31 måneder. I særlige tilfælde kan

højere doser på op til højst 80 mg/dagen være gavnlige, når de indgives med en passende

sikkerhedsmonitorering. Det anbefales, at dosistitreringen fra 60 mg/dag til 80 mg/dag sker med 5 mg

hver 7. dag. Såfremt der opstår bivirkninger eller observeres ekg-anormaliteter, bør dosistitreringen i

opadgående retning afbrydes.

Effekten af en enkelt dosis amifampridinphosphat på 30 mg eller 60 mg phosphat blev brugt til at

evaluere effekten af lægemiddelkoncentrationens farmakokinetiske QTc på eksponeringen for kardial

repolarisering hos raske frivillige. Denne evaluering blev udført i et fase 1, dobbeltblindet,

randomiseret, overkrydsningsstudie for at definere virkningerne af amifampridinphosphat på EKG ved

disse doser sammenlignet med placebo og moxifloxacin (positiv kontrol) hos raske mænd og kvinder,

som acetylerer langsomt (n=52). Amifampradinphosphat havde ikke nogen effekt på hjertefrekvens,

atrioventrikulær overledning eller kardial depolarisering målt på hjertefrekvens og varighed af PR- og

QRS-interval. Ingen forsøgspersoner udviklede nye klinisk relevante morfologiske EKG-forandringer

efter indgivelse af amifampradinphosphat. Der blev ikke observeret nogen effekt af

amifampradinphosphat på kardial repolarisering vurderet ud fra QTc-intervallet.

Klinisk virkning og sikkerhed

For at evaluere virkningen og sikkerheden af amifampridinphosphat hos patienter med Lambert Eaton

Myastent syndrom (LEMS) blev der udført et dobbelblindet, placebokontrolleret, randomiseret

seponeringsstudie hos voksne patienter på 18 år og derover (n=26). Patienterne opretholdt en stabil

dosis og hyppighed af amifampridinphosphat i mindst 7 dage før randomisering. I dette fire-dages

studie, blev patienterne randomiseret (1:1) til amifampridinphosphat (på patientens optimale dosis)

eller placebo på dag 0. Baseline vurderinger blev opnået på dag 0. De primære endepunkter var

ændring fra baseline (CFB) i patientens helhedsindtryk (SGI) og i den kvantitative myastenia gravis

(QMG) score på dag 4. Et sekundært endepunkt for virkning var ændring fra baseline til dag 4 i CGI-I

score, som blev vurderet af behandlende læger. Patienterne fik lov at bruge stabile doser af perifert

virkende cholinesteraseinhibitorer eller kortikosteroider. Patienter med nylig brug af

immunmodulerende behandlinger (f.eks. azathioprin, mycophenolat, cyclosporin), rituximab,

intravenøs immunoglobulin G og plasmaferese blev udelukket fra studiet. Patienterne havde en

medianalder på 55,5 år (interval: 31 til 75 år) og 62 % var kvinder og 38 % var mænd.

Efter den 4 dages dobbeltblindede seponeringsperiode, bibeholdte patienter behandlet med

amifampridinphosphat deres muskelstyrke sammenlignet med patienter behandlet med placebo, som

udviste forværring af muskelstyrken. Observeret gennemsnitlig forskel i samlet QMG og SGI ændring

i forhold til baseline-score mellem behandlingerne var hhv. -6,54 (95 % konfidensinterval: -9,78,

-3,29; p=0,0004) og 2,95 (95 % konfidensinterval: 1,53; 4,38; p=0,0003), begge statistisk signifikante

i amifampridinphosphats favør. Derudover viste den lægeligt vurderede CGI-I-score på dag 4 en

signifikant forbedring hos patienter, der forblev på amifampridinphosphat sammenlignet med placebo

(p=0,0020).

Oversigt over ændringer i primære og sekundære effektendepunkter fra baseline

Vurdering

Amifampridin (n=13)

Placebo (n=13)

QMG-scorer

a

Gennemsnitlig LS

0,00

6,54

Gennemsnitlig LS-forskel (95 %

konfidensinterval)

-6,54 (-9,78; -3,29)

p-værdi

0,0004

SGI-scorer

b

Gennemsnitlig LS

-0,64

-3,59

Gennemsnitlig LS-forskel (95 %

konfidensinterval)

2,95 (1,53; 4,38)

p-værdi

0,0003

CGI-I-scorer

c

Gennemsnit (SD)

3,8 (0,80)

5,5 (1,27)

p-værdi

0,0020

Samlet interval for QMD-score 0 – 39, 13 emner, 0-3 point for hver test. Jo flere point = jo

værre symptomer.

SGI er en 7-punktskala som vurderer helhedsindtrykket for virkningerne af studiebehandlingen

(1=forfærdelig til 7=begejstret).

CGI-I er en 7-punktskala baseret på ændringer i symptomer, adfærd og funktionsevne

(1=særdeles meget forbedret til 7=særdeles meget forværret).

CFB for QMG samlet score blev modelleret som respons med faste termer for effekter af

behandling og QMG ved baseline.

p-værdi baseret på Wilcoxons rank sum test for behandlingsforskelle.

Dette lægemiddel er godkendt under “særlige omstændigheder”.

Det betyder, at det ikke har været muligt at opnå fuldstændig dokumentation for dette lægemiddel,

fordi det anvendes til en sjælden sygdom.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil hvert år vurdere nye oplysninger om lægemidlet, og

produktresuméet vil om nødvendigt blive opdateret.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oralt administreret amifampridin absorberes hurtigt hos mennesker og når maksimale

plasmakoncentrationer i løbet af 0,6 til 1,3 timer (gennemsnitsværdier).

Hos mennesker påvirker føde amifampridins absorptionshastighed og absorptionsfraktion (se Tabel 2).

Der var et fald i C

og AUC og en stigning i tid, før de maksimale plasmakoncentrationer blev nået,

når amifampridinphosphat blev administreret sammen med føde sammenlignet med uden føde. Der

blev set en stigning (fordobling) i tid, før C

og (T

) blev nået ved tilstedeværelsen af føde.

Tilsvarende var C

og AUC

0-∞

højere i fastende tilstand end efter fødeindtagelse. Generelt blev

absorptionen af amifampridin forsinket og nedsat af føde med en gennemsnitlig forsinkelse af

eksponering for C

på ~44 % og en nedsat eksponering for AUC på ~20 % baseret på geometriske

middelratioer (efter føde-til-fastenede).

Forskellen i den tilsyneladende terminale plasma-halveringstid var 3-4 fold mellem forsøgspersoner i

studiet af effekten af føde. Biotilgængeligheden er ca. 93-100 % baseret på genfinding af

ikke-metaboliseret amifampridin og den primære 3-N-acetylerede amifampridinnmetabolit i urinen.

Tabel 2:

Farmakokinetiske parametre for amifampridin hos forsøgspersoner efter

fødeindtagelse og ved faste efter administration af en enkelt oral dosis

amifampridinphosphat

Amifampridin

20 mg

C

max

(ng/ml)

gennemsnit (SD),

interval

AUC

0-∞

(ng·t/ml)

gennemsnit (SD),

interval

T

max

(timer)

gennemsnit (SD),

interval

t

1/2

(timer)

gennemsnit (SD),

interval

Fastende

(N=45)

59,1 (34,4); 16-137

117 (76,6); 22,1-271

0,637 (0,247); 0,25-1,5

2,5 (0,73); 1,23-4,31

Efter

fødeindtagelse*

(N=46)

40,6 (31,3); 2,81-132

109 (76,4); 9,66-292

1,31 (0,88); 0,5-4,0

2,28 (0,704); 0,822-3,78

* Ved indtagelse af et standardiseret måltid med meget fedt

I et studie med raske frivillige var den systemiske eksponering for amifampridin betragteligt påvirket

af den samlede metaboliske acetyleringsaktivitet af NAT-enzymer og NAT2-genotype. NAT-generne

er stærkt polymorfe og resulterer i fænotyper med variable acetyleringsaktivitetsrater fra langsom til

hurtig. I studiet med raske frivillige blev hurtige acetylatorer defineret som havende en

caffeinmetabolit-ratio på >0,3 og langsomme acetylatorer som havende en caffeinmetabolit-ratio på

<0,2. Langsomme acetylatorer havde en signifikant højere eksponering for amifampridin end hurtige

acetylatorer. Der blev observeret statistisk signifikante forskelle i PK-parametrene C

, AUC

0-∞

1/2

og tilsyneladende clearance for amifampridin mellem hurtige og langsomme acetylatorer på alle

dosisniveauer. I dette studie oplevede langsomme acetylatorer flere bivirkninger end de hurtige

acetylatorer. Sikkerhedsprofilen i dette studie er i overensstemmelse med de bivirkninger, der er

observeret hos patienter, som får amifampridin.

Tabel 3:

Gennemsnitlige PK-parametre for amifampridin hos raske forsøgspersoner efter en

enkelt oral dosis (5-30 mg) hos langsomme og hurtige acetylator-fænotyper

Amifampridin-

dosis (mg)

5

10

20

30

Forsøgspersoner (N)

Acetylator-fænotype

Hurtig

Langsom Hurtig

Langsom Hurtig

Langsom

Hurtig

Langsom

Gennemsnitlige PK-parametre for amifampridin

(ng·t/ml)

2,89

30,1

9,55

66,3

24,7

43,5

0-∞

(ng·t/ml)

3,57

32,1

11,1

68,9

26,2

45,2

(ng/ml)

3,98

17,9

9,91

34,4

16,2

56,7

25,5

89,6

0,750

0,830

0,805

1,14

1,04

1,07

0,810

1,29

0,603

2,22

1,21

2,60

1,23

2,93

1,65

3,11

Den gennemsnitlige caffeinacetylator-ratio for disse 12 forsøgspersoner, der fik fire eskalerende doser,

var 0,408 og 0,172 for henholdsvis hurtige og langsomme acetylator- typer.

Fordeling

Distribution af amifamdiprin er undersøgt hos rotter. Efter oral administration af radioaktivt mærket

C] amifamdiprin absorberes det radioaktivt mærkede hurtigt fra mave-tarmkanalen og distribueres

udstrakt i hele kroppen. Vævskoncentrationerne svarer generelt til eller er større end koncentrationerne

i plasma med den højeste koncentration i ekskretionsorganer (lever, nyrer og mave-tarmkanal) og

visse væv med kirtelfunktion (tåre, spyt, slim samt hypofyse og thyroidea).

Biotransformation

In vitro- og in vivo-studier på mennesker tyder på, at amifamdiprin metaboliseres til en enkelt

primær 3-N-acetyleret amifamdiprinmetabolit.

Elimination

Hos mennesker udskilles 93,2-100 % af amifampridin i urinen inden for 24 timer efter dosering som

amifampridin (19 %) og den 3-N-acetylerede amifamdiprinmetabolit (74,0-81,7 %).

Plasma-halveringstiden er cirka 5 timer for

amifampridin og 4 timer for den 3-N-acetylerede

amifamdiprinmetabolit.

Den generelle amifampridin-clearance er overvejende grundet metabolismen af N-acetylering, og

acetylator-fænotype har en større virkning på et menneskes stofskifte og elimination af amifampridin

end eliminationen af nyrefunktion (se Tabel 4).

Nedsat nyrefunktion

Eksponering for amifampridin var generelt højere hos forsøgspersoner med nedsat nyrefunktion end

hos forsøgspersoner med en normal nyrefunktion, men NAT2-fænotype havde en større virkning på et

menneskes eksponering for amifampridin end nyrefunktionsstatus (se Tabel 4).

Amifampridineksponering bestemt ved AUC

0–∞

var op til dobbelt så høj hos langsomme acetylatorer

og op til 3 gange højere hos hurtige acetylatorer med svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med

forsøgspersoner med normal nyrefunktion. Eksponering for C

var marginalt påvirket af nedsat

nyrefunktion uanset acetyleringsstatus.

I modsætning hertil blev 3-N-acetyl-metaboliteksponeringsniveauerne i højere grad påvirket af nedsat

nyrefunktion end dem for amifampridin. 3-N-acetylmetaboliteksponeringen bestemt ved AUC

0–∞

op til 6,8 gange højere hos langsomme acetylatorer og op til 4 gange højere hos hurtige acetylatorer

med svær nedsat nyrefunktion sammenlignet med forsøgspersoner med normal nyrefunktion.

Eksponering for C

blev kun marginalt påvirket af nedsat nyrefunktion uanset acetyleringsstatus.

Selvom metabolitten er inaktiv på kaliumkanaler, er potentialet for målvirkninger på grund af

akkumulering ukendt.

Tabel 4:

Gennemsnitlige farmakokinetiske parametre for amifampridin hos forsøgspersoner

med normal og nedsat nyrefunktion efter administration af en enkelt oral dosis

(10 mg) hos langsomme og hurtige acetylator-fænotyper

Nyrestatus

Normal

Mild

Moderat

Svær

Forsøgs-

personer (N)

NAT2 fænotype

Hurtig

Langsom Hurtig

Langsom Hurtig

Langsom

Hurtig

Langsom

Middel amifampridin PK-parametre

0-∞

(ng·time/ml)

10,7

59,1

16,1

81,3

14,3

32,8

(ng/ml)

7,65

38,6

11,1

33,5

8,33

52,5

9,48

44,1

0,44

0,43

0,88

0,88

0,51

0,55

0,56

0,63

1,63

2,71

1,86

2,95

1,72

3,89

1,64

3,17

Middel 3-N-acetyl amifampridin PK-parametre

0 -∞

(ng·time/ml)

1264

1307

2724

1451

3525

4014

(ng/ml)

1,13

0,75

1,44

1,38

2,00

1,13

1,63

2,81

4,32

4,08

5,35

7,71

13,61

6,99

18,22

15,7

Nedsat leverfunktion

Der foreligger ikke data om farmakokinetikken af amifampridin hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Der foreligger ikke nogen data om amifampridins farmakokinetik hos pædiatriske patienter

(se pkt. 4.2).

Alderens betydning for amifampridins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I studier af sikkerhedsfarmakologi hos rotter sås ingen virkninger på åndedrætssystemet ved doser på

op til 10 mg/kg eller på centralnervesystemet ved doser på op til 40 mg/kg.

I toksicitetsstudier med gentagne doser hos rotter og hunde sås virkninger på det centrale og autonome

nervesystem, øget lever- og nyrevægt og kardiale virkninger (2. grads AV-blok). Der kunne ikke

udledes nogen sikkerhedsmarginer for eksponeringen hos mennesker på grundlag af dyrestudierne på

grund af de anvendte dyremodellers følsomhed.

I et 2-årig diætetisk karcinogenicitetsstudie hos rotter medførte amifampridin en lille, men statistisk

signifikant dosisrelateret stigning i incidensen af schwannom hos begge køn og af

endometriekarcinom hos hunner. Den kliniske relevans af disse fund er ukendt.

Amifampridin var ikke genotoksisk i en række standard in vitro- og in vivo-forsøg, men resultaterne af

fuldstændige karcinogenicitetsstudier foreligger ikke.

Dyrestudier til evaluering af reproduktions- og udviklingstoksicitet ved amifampridin blev udført hos

rotter og kaniner med doser på op til 75 mg/kg/dag. Amifampridin havde ingen uønskede virkninger

på hanlig eller hunlig fertilitet hos rotter ved doser op til 75 mg/kg/dag, og der blev ikke observeret

nogen effekt på den post-natale udvikling eller fertiliteten hos afkom af de behandlede dyr. I et

perinatalt/postnatalt reproduktionsstudie hos drægtige rotter, der fik amifampridin, blev der observeret

en dosisrelateret stigning i procentdelen af mødre med dødfødt afkom (16,7 %-20 %)

ved 22,5 mg/kg/dag og 75 mg/kg/dag (1,1 og 2,7 gange den daglige 80 mg-dosis hos mennesker på

basis af C

). I et lignende studie hos drægtige kaniner var der imidlertid ingen virkning på den

embryo-føtale levedygtighed ved doser op til 57 mg/kg/dag ved evaluering lige før fødslen.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Silica, vandfri kolloid

Calciumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale yderpakning for at

beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Perforerede, termoformede enhedsdosisblistre (termoformede aluminium/PVC/PVDC laminatplader)

indeholdende 10 tabletter.

En æske indeholdende 100 tabletter bestående af 10 plader med hver 10 tabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BioMarin International Limited

Shanbally, Ringaskiddy

County Cork, P43 R298

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/09/601/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. december 2009

Dato for seneste fornyelse: 1. december 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

{MM/ÅÅÅÅ}

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

EMA/246404/2010

EMEA/H/C/001032

EPAR – sammendrag for offentligheden

Firdapse

amifampridin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Firdapse.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede lægemidlet og

nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Firdapse.

Hvad er Firdapse?

Firdapse er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof amifampridin. Det fås som tabletter (10 mg).

Hvad anvendes Firdapse til?

Firdapse anvendes til behandling af symptomerne på Lambert-Eatons myastene syndrom (LEMS) hos

voksne. LEMS er en sygdom, hvor patienterne får muskelsvaghed, fordi nerverne ikke er i stand til at

sende elektriske impulser til musklerne.

Da antallet af patienter, der lider af LEMS, er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Firdapse

blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 18. december 2002.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Firdapse?

Behandling med Firdapse bør kun indledes under overvågning af en læge, som har erfaring med

behandling af LEMS.

Den anbefalede startdosis af Firdapse er på 15 mg om dagen, som kan øges med 5 mg hver 4. eller 5.

dag til maksimalt 60 mg om dagen. Firdapse tages i doser fordelt på tre eller fire gange om dagen, og

en enkelt dosis bør ikke overstige 20 mg. Firdapse skal tages sammen med mad.

Tidligere kendt som Zenas.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Hvordan virker Firdapse?

For at musklerne kan trække sig sammen, skal nerverne sende elektriske impulser til musklerne via en

kemisk transmitter, der kaldes acetylcholin. Acetylcholin frigives fra nerveenderne under en

"depolariseringsperiode".

Det aktive stof i Firdapse, amifampridin, blokerer kaliumkanalerne, hvilket forhindrer ladede

kaliumpartikler i at forlade nervecellerne. Dette forlænger depolariseringsperioden, og det giver

nerverne mere tid til at frigive acetylcholin og derved stimulere musklerne til at trække sig sammen.

Hvordan blev Firdapse undersøgt?

Eftersom lægemidler indeholdende amifampridin er blevet anvendt i Den Europæiske Union (EU) i over

20 år, fremlagde virksomheden også resultater af undersøgelser fra den videnskabelige litteratur om

amifampridin til støtte for anvendelsen af Firdapse. I to offentliggjorte undersøgelser, der omfattede i

alt 38 voksne med LEMS, blev amifampridin sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling).

Det primære effektmål var baseret på en vurdering af, hvor godt musklerne fungerede, ved hjælp af et

scoresystem, hvor man enten anvendte scoren for neurologiske lidelser (NDS) eller scoren for

kvantitativ myasthenia gravis (QMG). Patienter med lavere NDS- eller QMG-scorer har en bedre

muskelfunktion.

I en anden undersøgelse kombinerede man data fra de to offentliggjorte undersøgelser og undersøgte

det sammensatte motoriske muskelaktionspotentiale (CMAP). CMAP er en skala for den elektriske

aktivitet i musklerne. Desuden blev virkningen af Firdapse på QT-intervallet (den elektriske aktivitet i

hjertet) undersøgt

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Firdapse?

Firdapse var mere effektivt end placebo til behandling af patienter med LEMS. I den ene af

undersøgelserne blev NDS reduceret fra 40 til 22 point hos patienter, der tog Firdapse, sammenlignet

med et fald til 35 point hos patienter, der tog placebo. Den anden undersøgelse viste en reduktion i

QMG-scoren med 2 point hos patienter, der tog Firdapse, sammenlignet med en stigning på 0,25 point

hos patienter, der tog placebo.

I den tredje kombinerede undersøgelse var der større forbedringer i CMAP hos patienter, der tog

Firdapse, end hos patienter, der tog placebo. I QT-undersøgelsen kunne det iagttages, at amifampridin

ikke havde nogen effekt på hjertets aktivitet, hvilket fremgår af elektrokardiogrammerne for de raske

frivillige, der deltog i undersøgelsen.

Hvilken risiko er der forbundet med Firdapse?

De hyppigste indberettede bivirkninger ved Firdapse er paræstesi (usædvanlig prikkende og snurrende

fornemmelse) og gastrointestinale lidelser såsom epigastralgi (smerter i den øvre del af maven),

diarré, kvalme og abdominale smerter (mavesmerter).

Firdapse må ikke anvendes til patienter, der har epilepsi, eller til patienter med ukontrolleret astma

eller medfødt QT-syndrom (uregelmæssig hjerterytme). Det må ikke anvendes sammen med sultoprid

(et antipsykotisk lægemiddel) eller lægemidler, som er kendt for at kunne forårsage QTc-forlængelse

(en ændring af hjertets elektriske aktivitet). Det må heller ikke anvendes sammen med lægemidler, der

har et snævert terapeutisk indeks. Lægemidler med et snævert terapeutisk indeks kan let give

bivirkninger, hvis de gives i en lidt højere dosis end den anbefalede dosis.

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Firdapse fremgår af indlægssedlen.

Firdapse

EMA/194554/2014

Side 2/3

Hvorfor blev Firdapse godkendt?

CHMP konkluderede, at fordelene ved Firdapse er større end risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Firdapse.

Firdapse er blevet godkendt under "særlige omstændigheder". Det betyder, at det ikke har været muligt

at indhente fyldestgørende oplysninger om Firdapse, da sygdommen er sjælden. Hvert år gennemgår

Det Europæiske Lægemiddelagentur alle nye oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om

nødvendigt dette sammendrag.

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Firdapse?

Den virksomhed, der fremstiller Firdapse, vil tilvejebringe yderligere oplysninger fra undersøgelser af

kræft i forsøgsmodeller.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Firdapse?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Firdapse anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Firdapse, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale bør følge. Desuden

skal den virksomhed, der markedsfører Firdapse, oprette et register for patienter med LEMS.

Virksomheden skal sikre, at alle sundhedsmedarbejdere, som forventes at anvende lægemidlet, får

informationer om, hvordan de skal indføre deres patienter i registret.

Andre oplysninger om Firdapse:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Zenas til EUSA Pharma SAS den 23. december 2009. Lægemidlets navn blev ændret til

Firdapse den 28. januar 2010.

Den fuldstændige EPAR for Firdapse findes på agenturets websted:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Firdapse, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Firdapse findes på

agenturets websted: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2014.

Firdapse

EMA/194554/2014

Side 3/3

Andre produkter

search_alerts

share_this_information