Faxinorm 200 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
RIFAXIMIN
Tilgængelig fra:
Alfasigma S.p.A
ATC-kode:
A07AA11
INN (International Name):
rifaximin
Dosering:
200 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
43236
Autorisation dato:
2010-04-14

3. september 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Faxinorm, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

25744

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Faxinorm

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg rifaximin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Lyserøde, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Rifaximin er et antimikrobielt lægemiddelstof, som absorberes i ringe grad, og som tilhører

rifamycin-gruppen.

Det er indiceret til behandling af voksne patienter med rejsediarré forårsaget af ikke-

invasive tarmpatogener.

Rejsediarré beskriver et klinisk billede fortrinsvis konstateret hos personer, som rejser fra

I-lande til U-lande. Det forårsages hyppigst af enterotoksigene E. coli (ETEC),

enteroaggregative E. coli (EAggEC) og andre ikke-invasive patogener.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

1 tablet (200 mg) hver 8. time i 3 dage.

Administration

Oralt med et glas vand.

Rifaximin kan indtages med eller uden mad.

dk_hum_43236_spc.doc

Side 1 af 10

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering for patienter med nedsat leverfunktion er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Selv om dosisjustering ikke formodes at være nødvendig for patienter med nedsat

nyrefunktion, bør forsigtighed udvises ved behandling af disse patienter (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Rifaximins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år er ikke klarlagt.

De tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Behandlingens varighed

Medmindre andet foreskrives, bør behandling af rejsediarré ikke overskride 3 dage. Hvis

symptomerne varer mere end 3 dage, bør der tages kontakt til en læge.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, rifamycinderivater, eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Mistanke om tarmobstruktion.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Kliniske data har vist, at rifaximin ikke er effektiv ved behandling af intestinale

infektioner, som skyldes invasive enteriske patogener, såsom Campylobacter jejuni,

Salmonella og Shighella, hvilke typisk forårsager diarré, feber og blod i afføringen.

Rifaximin må ikke anvendes til patienter med rejsediarré, hvis disse har komplikationer i

form af feber eller blodig afføring.

Clostridium difficile-associeret diarré (CDAD) er rapporteret ved anvendelse af næsten alle

antibiotika midler, herunder rifaximin. En forbindelse mellem rifaximin-behandling,

CDAD og pseudomembranøs colitis (PMC) kan ikke udelukkes.

Rifaximin bør ikke gives til børn under 12 år.

Til trods for den ubetydelige absorption af produktet (mindre end 1 %) kan rifaximin,

ligesom alle rifamycinderivater, forårsage en rødlig misfarvning af urinen. Patienten bør

informeres om dette.

Der bør udvises forsigtighed ved behov for samtidig brug af rifaximin og en P-

glycoproteinhæmmer såsom cyclosporin (se pkt. 4.5).

Der findes ingen tilgængelige data vedrørende rifaximins kliniske virkning på rejsediarré

hos patienter, der lider af Crohns sygdom eller ulcerøs kolitis.

Både fald og stigninger i INR (i nogle tilfælde med blødninger) har været rapporteret efter

ordination af rifaximin til patienter i behandling med warfarin. Hvis samtidig

administration er nødvendig, bør INR monitoreres nøje ved initiering eller seponering af

dk_hum_43236_spc.doc

Side 2 af 10

rifaximinbehandling. Dosisjustering af orale antikoagulantia kan være nødvendig for at

opretholde det ønskede niveau af antikoagulation (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ingen erfaring med administration af rifaximin til patienter, som tager andre

systemisk virkende rifamycin præparater.

In vitro data viser, at rifaximin ikke hæmmer aktiviteten af betydningsfulde

lægemiddelmetaboliserende enzymer (CYP1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og

3A4). I in vitro induktionsstudier inducerede rifaximin ikke CYP1A2 og CYP2B6, men var

en svag inducer af CYP3A4.

Hos raske studiedeltagere resulterede samtidig administration af en enkeltdosis cyclosporin

(600 mg), en potent P-glycoproteinhæmmer, og en enkeltdosis rifaximin (550 mg) i en

stigning på hhv. 83 og 124 gange middelværdien af Cmax og AUC

∞ for rifaximin. Den

kliniske betydning af denne øgede systemiske eksponering er ukendt.

Hos raske studiedeltagere viste kliniske lægemiddelinteraktionsstudier, at rifaximin ikke

påvirkede farmakokinetikken af CYP3A4-substrater signifikant. Imidlertid kan det ikke

udelukkes, at rifaximin kan nedsætte eksponeringen af samtidigt administrerede CYP3A4-

substrater (f.eks. warfarin, antiepileptika, antiarytmika, orale antikonceptionsmidler) hos

patienter med nedsat leverfunktion. Dette skyldes den højere systemiske eksponering i

forhold til det, der er observeret hos raske studiedeltagere.

Både fald og stigninger i INR har været rapporteret efter ordination af rifaximin til

patienter i behandling med warfarin. Hvis samtidig administration er nødvendig, bør INR

monitoreres nøje ved initiering eller seponering af rifaximinbehandling. Dosisjustering af

orale antikoagulantia kan være nødvendig.

Et in vitro studie antydede, at rifaximin er et moderat substrat for Pglycoprotein (P-gp) og

metaboliseres af CYP3A4. Det vides ikke, om samtidig administration af lægemidler, som

hæmmer CYP3A4, kan øge den systemiske eksponering af rifaximin.

Risikoen for lægemiddelinteraktioner på transportsystemniveau er blevet evalueret in vitro.

Disse studier tyder på, at en klinisk interaktion mellem rifaximin og andre lægemidler, der

undergår effluks via P-gp og andre transportproteiner (MRP2, MRP4, BCRP og BSEP), er

usandsynlig.

Der findes ingen tilgængelige lægemiddelinteraktionsstudier, der belyser samtidig

indtagelse af rifaximin og andre lægemidler, som måske tages i forbindelse med rejsediarré

(f.eks. loperamid, aktivt kul). I en effektundersøgelse var sikkerheden (incidens og typen af

bivirkninger) af loperamid og rifaximin indtaget samtidigt sammenlignelig med tilsvarende

for loperamid alene og rifaximin alene.

I tilfælde af behandling med aktivt kul bør rifaximin tages mindst 2 timer efter indtagelse

af aktivt kul.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

dk_hum_43236_spc.doc

Side 3 af 10

Der findes ingen eller begrænsede tilgængelige data vedrørende brug af rifaximin til

gravide kvinder.

Dyrestudier viste forbigående effekt på ossifikation og på knoglerne hos fosteret (se pkt.

5.3). Den kliniske relevans er ukendt.

Som en sikkerhedsforanstaltning, bør brugen af rifaximin under graviditet undgås.

Amning

Det vides ikke, om rifaximin eller dets metabolitter udskilles i modermælk.

En risiko for det diende barn kan ikke udelukkes.

Der bør træffes beslutning om enten at afbryde amningen eller at afbryde/afstå fra

behandling med rifaximin under hensyntagen til fordelen ved amning for barnet og

fordelen ved behandlingen for kvinden.

Fertilitet

Dyrestudier indikerer ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger på fertiliteten hos

hverken mænd eller kvinder.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Svimmelhed og somnolens er rapporteret i kliniske studier.

Rifaximin påvirker dog kun evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i ubetydelig

grad.

4.8

Bivirkninger

De bivirkninger, der hyppigst har været observeret i kliniske studier, er svimmelhed,

hovedpine, pyreksi og visse gastrointestinale-symptomer.

Kliniske studier

Ved dobbeltblindede, kontrollerede kliniske studier eller kliniske, farmakologiske studier

er rifaximins bivirkninger blevet sammenlignet med placebo og andre antibiotika. Derfor

er kvantitative sikkerheds- og effektdata tilgængelige.

Bemærk: De fleste af de anførte bivirkninger (især de gastrointestinale) kan også skyldes

den underliggende sygdom, der behandles, og er blevet rapporteret med samme hyppighed

af placebo-behandlede patienter.

Post-marketing

erfaring

Ved anvendelse af rifaximin efter godkendelse er der blevet rapporteret yderligere

bivirkninger. Hyppigheden af disse bivirkninger er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Hyppigheden af bivirkninger er defineret i henhold til følgende konvention:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

dk_hum_43236_spc.doc

Side 4 af 10

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA-

databasen

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Infektioner og parasitære

sygdomme

Candidiasis, herpes

simplex,

nasopharyngitis,

pharyngitis, infektion i

øvre luftveje

Clostridie

infektion

Blod og lymfesystem

Lymfocytose,

monocytose, neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion,

hypersensitivitet

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit,

dehydrering

Psykiske forstyrrelser

Unormale drømme,

nedtrykthed,

søvnløshed, nervøsitet

Nervesystemet

Svimmelhed,

hovedpine

Hypæstesi, migræne,

paræstesi, sinus

hovedpine, somnolens

Præsynkope

Øjne

Diplopi

Øre og labyrint

Ørepine, vertigo

Hjerte

Palpitationer

Vaskulære sygdomme

Forhøjet blodtryk,

hedeture

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste, tør hals, dyspnø,

nasal kongestion,

pharyngolaryngeale

smerter, rhinorré

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter,

obstipation,

defækationstrang

diarré, flatulens,

abdominal

udspiling,

kvalme,

opkastning,

rektal tenesmus

Smerter i øvre abdomen,

tørre læber, dyspepsi,

forstyrrelser i den

gastrointestinale

motilitet, hård afføring,

hæmatokeksi, slim i

afføringen,

smagsforstyrrelser

Lever og galdeveje

Aspartataminotransferas

e øget

Anormale

leverfunktionstest

Hud og subkutane væv

Udslæt, eruption og

eksantem, solskoldning

Angioødem,

dermatitis,

eksfoliativ

dermatitis, eksem,

erytem, pruritus,

purpura, urticaria

dk_hum_43236_spc.doc

Side 5 af 10

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA-

databasen

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Rygsmerter,

muskelkramper,

muskelsvaghed, myalgi,

nakkesmerter

Nyrer og urinveje

Hæmaturi, glykosuri,

pollakisuri, polyuri,

proteinuri

Det reproduktive system

og mammae

Polymenoré

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Asteni, kulderystelser,

koldsved, hyperhidrose,

influenzalignende

sygdom, perifere

ødemer, smerter og

ubehag

Undersøgelser

INR-afvigelser

Eftersom investigator har rapporteret ”solskoldning” betragtes dette ikke som generelt at

referere til fotosensitivitet, men reelt til solskoldning

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

I kliniske studier med patienter med rejsediarré har doser på op til 1800 mg/dag været

tolereret uden nogen alvorlige kliniske tegn. Selv hos patienter/personer med normal

bakterieflora resulterede doser af rifaximin på op til 2400 mg/dag i 7 dage ikke i klinisk

relevante symptomer, der kunne relateres til den høje dosering.

I tilfælde af overdosering anbefales symptomatisk behandling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: intestinale antiinfectiva, ATC-kode: A07AA11

dk_hum_43236_spc.doc

Side 6 af 10

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Rifaximin er et semisyntetisk derivat af rifamycin SV og binder sig som andre medlemmer

af rifamycin-antibiotikagruppen irreversibelt til beta sub-unit af det bakterielle enzym

DNA-afhængige RNA polymerase og forhindrer dermed bakteriel RNA syntese.

Rifaximin har et bredt antimikrobielt spektrum mod de fleste grampositive og -negative,

aerobe og anaerobe bakterier, der er ansvarlige for intestinale infektioner så som bakteriel

diarré.

På grund af den meget lave absorption fra mave-tarm-kanalen virker rifaximin i den

polymorfe

form lokalt i det intestinale lumen og har ingen klinisk effekt mod invasive

patogener, selv om disse bakterier er følsomme in vitro.

Resistensmekanisme

Udviklingen af resistens over for rifaximin er primært en reversibel kromosomal én-trins

ændring i rpoB-genet, der koder for den bakterielle DNA-afhængige RNA polymerase.

Forekomsten af resistente subpopulationer blandt bakterier, isoleret fra patienter med

rejsediarré, var meget lav.

Kliniske studier, som undersøgte ændringerne i den intestinale floras følsomhed hos

studiedeltagere med rejsediarré, kunne ikke påvise forekomsten af medicinresistente gram-

positive (f.eks. enterococci) og gram-negative (E. coli) organismer i løbet af en 3-dages

behandling med rifaximin.

Udviklingen af resistens i den normale intestinale bakterieflora blev undersøgt ved at give

gentagne høje doser af rifaximin til raske frivillige studiedeltagere og til patienter med

inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Der udvikledes stammer, som var resistente mod

rifaximin, men disse var ustabile og formerede sig ikke i mave-tarm-kanalen, ligesom de

heller ikke erstattede rifaximin-følsomme stammer. Da behandlingen blev stoppet,

forsvandt de resistente stammer hurtigt.

Eksperimentelle og kliniske data antyder, at rifampicinresistens ikke vil udvikles hos

patienter med stammerne Mycobacterium tuberculosis eller Neisseria meningitidis i

behandling med rifaximin for rejsediarré.

Følsomhed

Rifaximin er et ikke-absorberbart antibakterielt stof. Følsomhedstest in vitro kan ikke

anvendes til sikker fastlæggelse af bakteriers følsomhed for eller resistens mod rifaximin.

Rifaximin har været vurderet in vitro på patogener, som forårsager rejsediarré i fire

forskellige områder af verden. Det var patogenerne ETEC (enterotoksigene E. coli),

EAggEC (enteroaggregative E. coli), Salmonella spp., Shigella spp., non-V Vibrio

cholerae, Plesiomonas spp., Aeromonas spp., Campylobacter spp. De isolerede bakterier,

der blev testet, havde en MIC90 på 32

g/ml, et niveau der nemt kan opnås i det intestinale

lumen på grund af de høje koncentrationer af rifaximin i fæces. På grund af den

ubetydelige gastrointestinale absorption er rifaximin ikke klinisk effektiv mod invasive

patogener, selv om disse bakterier er modtagelige in vitro.

Klinisk virkning

Kliniske studier hos patienter med rejsediarré viste, at rifaximin er klinisk effektiv mod

ETEC (enterotoksigene E. coli) og EAggEC (enteroaggregative E. coli). Disse bakterier er

primært ansvarlige for at forårsage rejsediarré hos personer, der rejser til Middelhavslande

eller tropiske og subtropiske områder.

dk_hum_43236_spc.doc

Side 7 af 10

Pædiatrisk population

Virkning, dosering og sikkerhed af rifaximin hos pædiatriske patienter under 12 år er ikke

klarlagt.

Litteraturgennemgang identificerede 9 effektstudier i den pædiatriske population og

inkluderede 371 børn, hvoraf 233 havde fået rifaximin. Størstedelen af de inkluderede børn

var over 2 år. Fælles for alle studierne var diarré forårsaget af bakterier (bevist før, under

og efter behandling).

Data (fra studierne selv og en metaanalyse) viser, at der er en positiv trend mod, at

rifaximin virker ved en speciel tilstand (akut diarré (hovedsagelig recidiverende), som

vides eller antages at være forårsaget af ikke-invasive rifaximin følsomme bakterier såsom

Escherichia coli).

Den mest anvendte dosering til børn mellem 2-12 år i disse begrænsede studier med få

patienter, var 2-4 indgivelser á 20-30 mg/kg/d (se pkt. 4.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Farmakokinetiske studier med rotter, hunde og mennesker viste, at oralt administreret

rifaximin i den polymorfe

form praktisk taget ikke absorberes (mindre end 1 %). Efter

indgift af terapeutiske doser af rifaximin hos raske frivillige og patienter med beskadiget

intestinal mucosa (inflammatorisk tarmsygdom), er plasmaniveauerne ubetydelige (mindre

end 10 ng/ml). Når rifaximin blev givet inden for 30 minutter efter indtagelse af en fedtrig

morgenmad, blev der observeret en øget systemisk absorption af rifaximin, som ikke er

klinisk relevant.

Fordeling

Rifaximin bindes til humane plasmaproteiner i moderat grad. In vivo var den

gennemsnitlige proteinbindingsratio af oralt administreret rifaximin 67,5 % hos raske

studiedeltagere og 62 % hos patienter med nedsat leverfunktion.

Biotransformation

Analyse af fæcesprøver viste, at rifaximin genfindes som det intakte molekyle, hvilket

indikerer, at rifaximin hverken nedbrydes eller metaboliseres under passagen gennem

mave-tarm-kanalen.

I et studie, som inkluderede 4 raske personer, hvor man brugte radioaktivt mærket

rifaximin, var genfindelsen af rifaximin i urinen 0,025 % af den administrerede dosis, mens

<0,01 % af dosis blev genfundet som 25-desacetylrifaximin, den eneste rifaximin-

metabolit, der er identificeret hos mennesker.

Elimination

Et studie med radioaktivt mærket rifaximin, som inkluderede 4 raske personer, viste at

rifaximin udskilles næsten udelukkende og fuldstændigt i fæces (96,9 % af den

administrerede dosis). Udskillelse af

C-rifaximin i urinen udgør ikke mere end 0,4 % af

den administrerede dosis.

Linearitet/ikke-linearitet

Hastighed og størrelse af den systemiske eksponering for rifaximin hos mennesker var i

overensstemmelse med ikke-lineær (dosisafhængig) kinetik, i overensstemmelse med en

opløsningshastighedsbegrænset absorption af rifaximin.

dk_hum_43236_spc.doc

Side 8 af 10

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Der findes ingen kliniske data vedrørende brugen af rifaximin hos patienter med nedsat

nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Patienter med nedsat leverfunktion, som indtog rifaximin oralt, havde en højere systemisk

eksponering sammenlignet med raske studiedeltagere. Den øgede systemiske eksponering

hos personer med nedsat leverfunktion bør ses i lyset af rifaximins lokale virkning i mave-

tarm-kanalen og dets lave biotilgængelighed, samt tilgængelige sikkerhedsdata for

rifaximin hos personer med cirrose. Da rifaximin virker lokalt er dosisjustering ikke

nødvendig.

Pædiatrisk population

Rifaximins farmakokinetik er ikke undersøgt i nogen aldersgrupper af pædiatriske

patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet.

I et embryoføtalt udviklingsstudie med rotter blev der ved doser på 300 mg/kg/dag

observeret en mindre og forbigående forsinkelse i ossifikationen, som ikke påvirkede den

normale udvikling hos afkommet. I kaniner sås en øget incidens af skeletforandringer efter

oral administrering af rifaximin under svangerskabet. Den kliniske relevans af disse

observationer er ikke kendt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Natriumstivelsesglycolat

Glyceroldistearat

Kolloid vandfri silica

Talcum

Mikrokrystallinsk cellulose

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Dinatriumedetat

Propylenglycol

Rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

dk_hum_43236_spc.doc

Side 9 af 10

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Karton med PVC/PE/PVDC-Al blisterpakninger med 12 eller 24 tabletter (12 tabletter pr.

blisterstrip).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Alfasigma S.p.A.

Via Ragazzi del ’99 n.5

40133 Bologna (BO)

Italien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

43236

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. april 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. september 2018

dk_hum_43236_spc.doc

Side 10 af 10

Andre produkter

search_alerts

share_this_information