Extavia

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
interferon beta-1b
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Ltd
ATC-kode:
L03AB08
INN (International Name):
interferon beta-1b
Terapeutisk gruppe:
Immunostimulants,
Terapeutisk område:
Multipel sclerose
Terapeutiske indikationer:
Extavia er indiceret til behandling af patienter med en enkelt demyeliniserende hændelse med en aktiv inflammatorisk proces, hvis det er alvorlig nok til at berettige behandling med intravenøs kortikosteroider, hvis alternative diagnoser er blevet udelukkede, og hvis de er fast besluttet på at være i høj risiko for at udvikle klinisk bestemt multipel sklerose;patienter med recidiverende-remitterende multipel sklerose og to eller flere attakker inden for de sidste to år;patienter med sekundær progressiv multipel sklerose med aktiv sygdom, fremgår af tilbagefald.
Produkt oversigt:
Revision: 22
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000933
Autorisation dato:
2008-05-20
EMEA kode:
EMEA/H/C/000933

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Extavia 250 mikrogram/ml, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

interferon beta-1b

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Extavia

Sådan skal du tage Extavia

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bilag - Fremgangsmåde, når du selv skal indsprøjte lægemidlet

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er Extavia?

Extavia er en type medicin, der kaldes interferon, som bruges til at behandle dissemineret sklerose.

Interferoner er proteiner, der dannes af kroppen, og som hjælper immunsystemet med at bekæmpe fx

luftvejsinfektioner.

Sådan virker Extavia

Dissemineret sklerose (DS) er en kronisk sygdom, der rammer centralnervesystemet (CNS), især

hjernens og rygmarvens funktion. Betændelsestilstanden ved dissemineret sklerose nedbryder det

beskyttende lag (myelin) rundt om nerverne i centralnervesystemet, så nerverne ikke længere kan

fungere korrekt (demyelinering).

Den nøjagtige årsag til dissemineret sklerose er ukendt. En unormal reaktion på kroppens

immunsystem menes at spille en vigtig rolle i den proces, der skader centralnervesystemet.

Beskadigelse på centralnervesystemet kan ske ved et dissemineret skleroseanfald (attak). Det kan

være midlertidigt invaliderende, i form af fx gangbesvær. Symptomerne kan helt eller delvist forsvinde

igen.

Interferon beta-1b har vist sig at ændre immunsystemets reaktion og bidrage til at hæmme

sygdomsaktivitet.

Hvordan hjælper Extavia med at bekæmpe din sygdom?

Enkelt klinisk hændelse, der antyder, at man er i højrisikogruppen for at udvikle dissemineret

sklerose: Extavia har vist sig at forsinke sygdommen i at udvikle sig til definitiv dissemineret

sklerose.

Recidiverende-remitterende dissemineret sklerose: Patienter med recidiverende-remitterende

dissemineret sklerose har periodevise anfald eller opblussen (attakker eller relapser), under hvilke

symptomerne bliver mærkbart værre. Extavia har vist sige at mindske antallet af anfald og gøre dem

mindre alvorlige. Det reducerer også antallet af hospitalsindlæggelser, der forårsages af sygdommen,

og forlænger perioden uden opblussen.

Sekundær progressiv dissemineret sklerose: I nogle tilfælde har patienter med

recidiverende/remitterende dissemineret sklerose erfaret at deres symptomer forstærkes, og at de

udvikler en anden form for dissemineret sklerose, der kaldes progressiv dissemineret sklerose. Dermed

befinder patienten sig i en situation, hvor sygdommen langsomt forværres, uanset om den blusser op

eller ej. Extavia kan reducere antallet og sværhedsgraden af anfaldene og sinke sygdommens

forværring.

Hvad bruges Extavia til?

Extavia skal bruges til patienter

som har oplevet symptomer for første gang, som tyder på en høj risiko for at udvikle

dissemineret sklerose. Din læge vil udelukke andre årsager, som kan forklare symptomerne,

før du bliver behandlet.

som lider af recidiverende-remitterende dissemineret sklerose, der blusser op mindst to

gange inden for de sidste to år.

som lider af sekundær progressiv dissemineret sklerose med aktiv sygdom, som har vist

sig ved opblussen.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Extavia

Brug ikke Extavia

hvis du er allergisk over for naturligt eller rekombinant interferon beta, humant albumin eller

et af de øvrige indholdsstoffer i Extavia (angivet i afsnit 6).

hvis du lider af alvorlig depression og/eller selvmordstanker (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler” og afsnit 4 ”Bivirkninger”).

hvis du har en alvorlig leversygdom (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”, ”Brug af anden

medicin sammen med Extavia” og afsnit 4 ”Bivirkninger”).

Kontakt din læge, hvis noget af det ovenstående gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Extavia:

Hvis du har monoklonal gammopati. Dette er en defekt i immunsystemet, hvor et unormalt

protein er til stede i blodet. Der kan opstå problemer med dine små blodkar (kapillærer) ved

brug af lægemidler som Extavia (systemisk kapillær lækage-syndrom). Dette kan fremkalde

shock (kollaps) og medføre død.

Hvis du har/har haft en depression eller tidligere har haft selvmordstanker. Din læge vil

følge dig tæt under behandlingen. Hvis din depression og/eller selvmordstanker er alvorlige, vil

du ikke blive behandlet med Extavia (se også ”Brug ikke Extavia”).

Hvis du nogensinde har haft krampeanfald, eller hvis du tager medicin mod epilepsi

(antiepileptika), vil din læge følge din behandling tæt (se også ”Brug af anden medicin sammen

med Extavia” og afsnit 4 ”Bivirkninger”).

-

Hvis du har alvorlige nyreproblemer, kan din læge vælge at måle din nyrefunktion under

behandlingen.

Hvis du nogensinde har haft en allergisk reaktion over for latex. Beskyttelseshætten på den

fyldte sprøjte indeholder et stof, der er afledt af naturgummi-latex. Beskyttelseshætten kan

derfor indeholde naturgummi-latex.

Du skal oplyse din læge om følgende, mens du tager Extavia:

-

Hvis du får symptomer som kløe over hele kroppen, hvis dit ansigt og/eller din tunge

svulmer op, eller hvis du pludselig får åndenød. Dette kan være symptom på en alvorlig

allergisk reaktion, der kan udvikle sig til en livstruende tilstand.

-

Hvis du føler dig betydelig mere trist eller mere håbløs end før behandlingen med Extavia,

eller hvis du får selvmordstanker. Hvis du bliver deprimeret, mens du er i behandling med

Extavia, kan du få brug for særskilt behandling, og din læge vil følge dig tæt og kan også

overveje at stoppe din behandling. Hvis du lider af alvorlig depression og/eller selvmordstanker,

vil du ikke blive behandlet med Extavia (se også ”Brug ikke Extavia”).

Hvis du bemærker usædvanlige blå mærker, hvis du bløder voldsomt efter at være

kommet til skade, eller hvis du mener, at du får mange infektioner. Det kan være

symptomer på et fald i antallet af dine blodlegemer eller i antallet af blodplader i dit blod (celler,

som hjælper blodet med at størkne). Du kan have behov for, at din læge følger dig nærmere.

Hvis du mister appetitten, føler dig træt, får kvalme, kaster op flere gange, og især hvis du

bemærker kløe over hele kroppen, huden eller at det hvide i øjnene bliver gulligt, samt

hvis du får tendens til blå mærker. Disse symptomer kan være tegn på problemer med din

lever. Forsøg med patienter, der fik Extavia har vist, at der kan forekomme ændringer i

levertallene. Som ved andre beta-interferoner er der i sjældne tilfælde indberettet alvorlige

leverskader, herunder tilfælde af leversvigt, hos patienter, der blev behandlet med Extavia. De

mest alvorlige tilfælde blev rapporteret hos patienter, der blev behandlet med andre lægemidler

eller som led i sygdomme, som påvirker leveren (fx alkoholmisbrug og alvorlig infektion).

-

Hvis du får symptomer som fx uregelmæssig hjerterytme (puls), hævede ankler eller ben

eller får åndenød. Dette kan være tegn på hjertemuskelsygdom (kardiomyopati), som er

rapporteret hos patienter, der bruger Extavia.

Hvis du får mavesmerter, der går om mod ryggen, og/eller føler dig syg eller har feber.

Dette kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis), som er blevet registreret ved

brug af Extavia. Dette er ofte forbundet med en stigning af visse fedtstoffer i blodet

(triglycerider).

Stop brugen af Extavia og kontakt straks din læge, hvis du oplever et eller flere af

disse symptomer.

Andre ting der skal overvejes ved brug af Extavia:

-

Du skal have foretaget blodprøver for at bestemme antallet af dine blodlegemer, din blodkemi

og dine leverenzymer. Selvom du ikke har nogle nævneværdige symptomer, skal disse prøver

tages, før du begynder at bruge Extavia, regelmæssigt efter Extavia-behandlingernes

påbegyndelse, og derefter periodisk under behandlingen. Blodprøverne vil være en tilføjelse

til andre prøver, der normalt tages for at følge din disseminerede sklerose.

-

Hvis du har en hjertesygdom, kan de influenzalignende symptomer, der forekommer i

starten af behandlingen, være belastende for dig. Extavia skal anvendes med forsigtighed, og

din læge vil følge dig for at konstatere, om hjertelidelsen forværres, især i starten af

behandlingen. Extavia har i sig selv ingen direkte indvirkning på hjertet.

-

Din skjoldbruskkirtelfunktion vil blive kontrolleret regelmæssigt, eller når som helst din

egen læge finder det nødvendigt af andre årsager.

-

Extavia indeholder humant albumin og kan derfor medføre risiko for at overføre

virussygdomme. En risiko for overførsel af Creutzfeld-Jacobs sygdom kan ikke udelukkes.

-

Under behandling med Extavia kan din krop producere stoffer, som kaldes

neutraliserende antistoffer, som kan reagere mod Extavia. Det er endnu ikke klart, om disse

neutraliserende antistoffer nedsætter behandlingens effektivitet. Det er ikke alle patienter, der

producerer neutraliserende antistoffer, og det er p.t. ikke muligt at forudsige, hvilke patienter,

der producerer dem.

-

Under behandling med Extavia kan der opstå nyreproblemer inkl. ardannelse

(glomerulosklerose), som kan nedsætte din nyrefunktion. Din læge vil muligvis kontrollere

din nyrefunktion.

Under behandlingen kan der opstå blodpropper i de små blodårer. Disse blodpropper kan

påvirke dine nyrer. Dette kan ske flere uger til flere år efter, du er startet på behandlingen med

Extavia. Din læge kan ønske at kontrollere dit blodtryk, blod (blodpladetal) og din nyrefunktion.

Reaktion ved indsprøjtningssted

Under Extavia-behandlingen vil du sandsynligvis observere nogle reaktioner ved

indsprøjtningsstedet. Symptomerne omfatter rødme, hævelse, ændring i hudfarve, betændelse, smerte

og overfølsomhed. Der er set tilfælde af nedbrudt hud og ødelagt væv (nekrose) rundt om

indsprøjtningsstedet. Reaktioner ved indsprøjtningsstedet aftager sædvanligvis med tiden.

Nedbrudt hud og ødelagt væv ved indsprøjtningsstedet kan medføre ardannelse. Hvis det er udbredt,

kan det blive nødvendigt at fjerne fremmede materialer og dødt væv (debridering,) og mindre hyppigt

er det nødvendigt at foretage hudtransplantationer. Helingen kan tage op til 6 måneder.

For at reducere risikoen for reaktioner ved indsprøjtningsstedet skal du

bruge en steril (aseptisk) indsprøjtningsteknik,

skifte indsprøjtningssted for hver indsprøjtning (se bilaget ”Fremgangsmåde, når du selv skal

indsprøjte lægemidlet”).

Hvis du bruger en autoinjektor, kan reaktioner ved indsprøjtningsstedet forekomme mindre hyppigt.

Det kan din læge eller sygeplejersken fortælle dig mere om.

Hvis huden brister i forbindelse med hævelse, eller hvis det væsker fra indsprøjtningsstedet:

Stop Extaviaindsprøjtningerne, og kontakt din læge.

Hvis du kun har ét ømt indsprøjtningssted (sår) og bristningen af hud og ødelæggelsen af

væv (nekrose) ikke er alt for udbredt, kan du fortsætte brugen af Extavia.

Hvis du har mere end et ømt indsprøjtningssted (flere sår), skal du holde op med at tage

Extavia, indtil din hud er helet.

Din læge vil regelmæssigt kontrollere, hvordan du tager indsprøjtningen, især hvis du har haft

reaktioner ved indsprøjtningsstedet.

Børn og unge

Der er ikke udført formelle kliniske forsøg med børn og teenagere.

De begrænsede, offentliggjorte data antyder dog, at Extavia har samme grad af sikkerhed hos børn og

teenagere mellem 12 og 17 år som hos voksne. Extavia frarådes til børn under 12 år, da der ikke findes

nogen oplysninger for denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Extavia

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Der er ikke udført formelle undersøgelser af, om Extavia indvirker på eller påvirkes af andre

lægemidler.

Med undtagelse af medicin, der modvirker betændelse (kortikosteroider eller adrenokortikotropt

hormon (ACTH)), frarådes det at bruge Extavia sammen med anden medicin, der hæmmer

immunsystemet.

Extavia skal anvendes med forsigtighed sammen med:

Medicin, der nedbrydes via et specielt enzymsystem i leveren (CYP-enzymsystem), fx

lægemidler til behandling af epilepsi (såsom phenytoin).

Medicin, der påvirker produktionen af blodceller.

Brug af Extavia sammen med mad og drikke

Extavia sprøjtes ind under huden. Det forventes derfor ikke, at indtagelsen af mad og drikke vil have

nogen indflydelse på Extavia.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Der forventes ingen skadelige virkninger hos det ammede nyfødte barn/spædbarn. Extavia kan

anvendes under amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Extavia kan forårsage bivirkninger i centralnervesystemet (se afsnit 4 ”Bivirkninger”). Hvis du er

særligt følsom, kan det påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.

Extavia indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. ml, dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

3.

Sådan skal du tage Extavia

Behandling med lægemidlet bør opstartes under overvågning af en læge med erfaring i behandling af

dissemineret sklerose.

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er: hver anden dag (én gang hver anden dag) indsprøjtes 1,0 ml af den

klargjorte Extavia-injektionsvæske (se bilag ”Fremgangsmåde, når du selv skal indsprøjte lægemidlet”

i anden del af denne indlægsseddel) under huden (subkutant). Dette svarer til 250 mikrogram

(8,0 mio. IE) interferon beta-1b.

Generelt bør behandlingen indledes med en lav dosis på 0,25 ml (62,5 mikrogram). Doserne øges

herefter gradvist til den fulde dosis på 1,0 ml (250 mikrogram).

Dosen bør øges ved hver fjerde indsprøjtning i fire trin (0,25 ml, 0,5 ml, 0,75 ml, 1,0 ml). Din læge

kan sammen med dig afgøre, om tidsintervallerne for dosisøgningen skal ændres afhængig af de

eventuelle bivirkninger, du får i starten af behandlingen.

Klargøring af indsprøjtning

Før indsprøjtning skal den Extaviaopløsning, der skal indsprøjtes, blandes fra et hætteglas med

Extaviapulver og 1,2 ml væske fra den fyldte sprøjte, som bruges til opløsningen. Dette gøres enten af

din læge, sygeplejerske eller dig, efter at du har fået en omhyggelig instruktion.

Detaljeret information om selvindsprøjtning af Extavia under huden findes i bilaget bagerst i

denne vejledning. Disse anvisninger fortæller dig også, hvordan du klargør Extaviaopløsningen til

indsprøjtning.

Indsprøjtningsstedet skal ændres regelmæssigt. Se afsnit 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”, og

følg anvisningerne under ”Vælg forskellige indsprøjtningssteder” i bilaget bagerst i denne vejledning.

Behandlingsvarighed

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor lang tid behandling med Extavia skal fortsætte. Lægen

bestemmer sammen med dig, hvor lang tid du skal behandles.

Hvis du har taget for meget Extavia

Indsprøjtning af Extavia i doser, der er mange gange større end den anbefalede dosis til behandling af

dissemineret sklerose, har ikke ført til livstruende situationer.

Kontakt din læge, hvis du har taget for meget Extavia eller har taget det for ofte.

Hvis du har glemt at tage Extavia

Hvis du har glemt en indsprøjtning på det rigtige tidspunkt, skal du tage den, så snart du kommer i

tanke om det, og så tage den næste indsprøjtning 48 timer senere.

Du må ikke indsprøjte en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Extavia

Hvis du stopper eller ønsker at stoppe behandlingen, skal du kontakte din læge. Ophør med Extavia-

behandling giver, så vidt det vides, ikke akutte abstinenssymptomer.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Extavia kan give alvorlige bivirkninger. Tal med lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis

en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Kontakt straks din læge og hold op med at tage Extavia:

Hvis du får symptomer som kløe over hele kroppen, opsvulmning af dit ansigt og/eller din tunge

eller pludselig åndenød.

Hvis du føler dig betydeligt mere trist eller fortvivlet end før behandlingen med Extavia, eller

hvis du får selvmordstanker.

Hvis du bemærker usædvanlige blå mærker, voldsom blødning efter tilskadekomst, eller hvis du

synes, du får mange infektioner.

Hvis du mister appetitten, føler træthed, får kvalme, har gentagne opkastninger, især hvis du

også bemærker udbredt kløe, gulfarvning af huden eller af det hvide i øjnene og får tendens til

blå mærker.

Hvis du får symptomer såsom uregelmæssig hjerterytme (puls), hævede ankler eller ben eller

åndenød.

Hvis du bemærker mavesmerter med udstråling til ryggen, og/eller du får kvalme eller feber.

Kontakt straks din læge:

hvis du får nogen eller alle af de følgende symptomer: skummende urin, træthed, hævelser, især

i ankler og øjenlåg, og vægtøgning, da disse kan være tegn på mulige nyreproblemer.

I starten af behandlingen er bivirkninger almindelige, men generelt aftager de i takt med yderligere

behandling.

De hyppigste bivirkninger er:

Influenzalignende symptomer som feber, kuldegysninger, ledsmerter, alment ubehag,

svedudbrud, hovedpine eller muskelsmerter. Disse symptomer kan reduceres ved at tage

paracetamol eller ibuprofen (ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler).

Reaktion ved indsprøjtningssted. Symptomerne kan være rødme, hævelse, misfarvning,

betændelse, smerte, overfølsomhed, ødelagt væv (nekrose). Se ”Advarsler og

forsigtighedsregler” under afsnit 2 for yderligere oplysninger og hvad du skal gøre, hvis du får

en reaktion ved indsprøjtningsstedet. Reaktionerne kan reduceres ved at bruge en autoinjektor.

Bed din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken om yderligere information.

For at reducere risikoen for bivirkninger i starten af behandlingen, skal din læge begynde med en lav

dosis Extavia og gradvist øge den (se afsnit 3 ”Sådan skal du tage Extavia”).

Følgende liste over bivirkninger er baseret på rapporter fra kliniske forsøg med Extavia

(Liste 1) og fra indberetninger om bivirkninger af det markedsførte produkt (Liste 2).

Liste 1:

Meget almindelige bivirkninger som er forekommet i kliniske forsøg med Extavia (kan

forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer), og som var hyppigere end hos personer,

der fik placebo ("snydemedicin"). Listen omfatter også almindelige bivirkninger (kan

forekomme hos op til 1 ud af 10 personer), som var tydeligt forbundet med behandlingen:

infektion, absces

reduceret antal hvide blodlegemer, hævede lymfekirtler (lymfadenopati)

nedsat indhold af sukker i blodet (hypoglykæmi)

depression, angst

hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, migræne, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse

(paræstesi)

bindehindekatar (conjunctivitis), synsforstyrrelser

ørepine

uregelmæssig, hurtig hjertebanken (palpitation)

Rødme og/eller ansigtsrødmen, der skyldes udvidelse af blodkarrene (vasodilatation), øget

blodtryk (hypertension)

næseflåd, hoste eller hæshed, der skyldes betændelse i de øvre luftveje, bihulebetændelse

(sinusitis), tiltagende hoste, åndenød (dyspnø)

diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, mavesmerter

stigning i blodtælling af leverenzymer (vil vise sig i blodprøverne)

hudlidelser, udslæt

muskelstivhed (hypertoni), muskelsmerter (myalgi), muskelsvækkelse (myasteni), rygsmerter,

smerter i ekstremiteter som fingre og tæer

manglende evne til at lade vandet (urinretention), protein i urinen (vil vise sig i urinprøverne),

antallet af vandladninger, manglende evne til at holde på vandet (urininkontinens),

stressinkontinens

smertefulde menstruationer (dysmenorré), menstruationsforstyrrelse, kraftig blødning fra

livmoderen (metroragi) specielt mellem menstruationsperioder, impotens

reaktion ved indsprøjtningsstedet (omfatter rødme, hævelse, misfarvning, betændelse, smerte,

allergisk reaktion, se afsnit 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”), nedbrydning af huden og

ødelagt væv (nekrose) ved indsprøjtningsstedet (se afsnit 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”),

influenzalignende symptomer, feber, smerte, smerter i brystet, væskeansamlinger i arme, ben

eller ansigt (perifert ødem), tab af/eller mangel på styrke (asteni), kuldegysninger, svedudbrud,

generel følelse af utilpashed

Herudover er følgende bivirkninger set efter markedsføringen.

Liste 2:

Bivirkninger indberettet efter præparatet er markedsført (hvor hyppighederne er kendt, er

de baseret på kliniske forsøg):

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

ledsmerter (artralgi)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

antallet af røde blodlegemer i blodet kan falde (anæmi)

skjoldbruskkirtlen virker ikke ordentligt (der produceres for lidt hormon)

(hypotyreoidisme)

vægtøgning eller vægttab

forvirring,

unormal hurtig hjerterytme (takykardi)

et rødgult farvestof (bilirubin), som dannes i leveren, kan forøges (viser sig i blodprøver)

-

hævede og sædvanligvis kløende områder i hud eller slimhinder (nældefeber)

kløe (pruritus)

tab af hår på hovedet (alopecia)

menstruationsforstyrrelser (menoragi)

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

antallet af blodplader (medvirker til, at blodet størkner) kan falde (trombocytopeni),

en bestemt type fedtstoffer i blodet (triglycerider) kan stige (vil vise sig i blodprøver), se

afsnit 2 ”Advarsler og sikkerhedsregler)

selvmordsforsøg

humørsvingninger

krampeanfald

et specielt leverenzym (gamma-GT), som dannes i leveren, kan øges (viser sig i

blodprøver)

leverbetændelse (hepatitis)

misfarvning af huden

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

alvorlige overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi)

skjoldbruskkirtlen virker ikke ordentligt (forstyrrelser i thyreoidea), der produceres for

meget hormon (hypertyreoidisme)

betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis), se afsnit 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”

blodpropper i de små blodårer, der kan påvirke dine nyrer (trombotisk trombocytopenisk

purpura eller hæmolytisk uræmisk syndrom). Symptomerne kan omfatte øget tendens til

blå mærker, blødning, feber, ekstrem svaghed, hovedpine, svimmelhed eller uklarhed.

Din læge vil måske finde ændringer i dit blod eller i din nyrefunktion.

Bivirkninger, der kun er set efter markedsføringen:

nyreproblemer inkl. ardannelse (glomerulosklerose), som kan nedsætte din nyrefunktion (ikke

almindelig).

alvorlig mangel på appetit, der kan føre til vægttab (anoreksi), (sjælden).

hjertemuskelsygdom (kardiomyopati), (sjælden).

pludselig åndenød (bronkospasme), (sjælden).

leveren virker ikke ordentligt (leverskade [inklusiv hepatitis], leversvigt), (sjælden).

problemer med de små blodkar (kapillærene) som kan opstå ved brug af lægemidler som

Extavia (systemisk kapillær lækage-syndrom) (hyppighed ikke kendt).

udslæt, hudrødme i ansigtet, ledsmerter, feber, svaghed og andre tilstande forårsaget af

medicinen (lægemiddelinduceret lupus erythematosus) (hyppighed ikke kendt).

svær forsnævring af blodkarrene i lungerne med deraf følgende højt blodtryk i de blodkar, der

fører blodet fra hjertet til lungerne (pulmonal arterial hypertension) (hyppighed ikke kendt).

Pulmonal arteriel hypertension er iagttaget på forskellige tidspunkter under behandlingen, også

flere år efter påbegyndelse af behandlingen med Extavia.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Må ikke nedfryses.

Efter klargøring af opløsningen, skal du straks anvende den. Er du ikke i stand til straks at anvende

den, vil den dog kunne bruges i 3 timer, hvis den opbevares i et køleskab ved 2 °C - 8 °C.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at det indeholder partikler, eller hvis det er misfarvet.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Extavia indeholder:

Aktivt stof: interferon beta-lb. Hvert hætteglas indeholder 300 mikrogram (9,6 mio. IE)

interferon beta-lb pr. hætteglas. Efter rekonstitution indeholder hver mililiter 250 mikrogram

(8,0 mio. IE) interferon beta-lb.

Øvrige indholdsstoffer:

i pulveret: mannitol og humant albumin

i solvensen: natriumchlorid, vand til injektionsvæsker.

Beskyttelseshætten på den fyldte sprøjte indeholder et stof, der er afledt af naturgummi-latex.

Beskyttelseshætten kan derfor indeholde naturgummi-latex.

Udseende og pakningsstørrelser

Extavia er et pulver og en solvens (opløsningsvæske) til injektionsvæske, opløsning.

Pulveret er hvidt til råhvidt.

Extaviapulveret leveres i et 3 mililiter hætteglas.

Solvensen er en klar/farveløs opløsning.

Solvens til Extavia leveres i en fyldt 2,25 ml sprøjte og indeholder 1,2 ml natriumchlorid-

injektionsvæske 5,4 mg/ml (0,54 % vægt/vol).

Extavia findes i pakninger med:

5 hætteglas med interferon beta-1b og 5 fyldte sprøjter indeholdende solvens.

14 hætteglas med interferon beta-1b og 14 fyldte sprøjter indeholdende solvens.

15 hætteglas med interferon beta-1b og 15 fyldte sprøjter indeholdende solvens.

14 hætteglas med interferon beta-1b og 15 fyldte sprøjter indeholdende solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 42 (3x14) hætteglas med interferon beta-1b og 42

(3x14) fyldte sprøjter indeholdende solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 45 (3x15) hætteglas med interferon beta-1b og 45

(3x15) fyldte sprøjter indeholdende solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 42 (3x14) hætteglas med interferon beta-1b og 45

(3x15) fyldte sprøjter indeholdende solvens.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om Extavia på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

Bilag: FREMGANGSMÅDE, NÅR DU SELV SKAL INDSPRØJTE LÆGEMIDLET

Denne vejledning og billedet forklarer, hvordan Extavia klargøres til indsprøjtning, og hvordan du

sprøjter dig selv. Læs instruktionen omhyggeligt, og følg den trin for trin. Din læge eller

sygeplejersken vil instruere dig. Du må ikke sprøjte dig selv, før du er sikker på, at du ved, hvordan

opløsningen klargøres, og hvordan du sprøjter dig selv.

DEL I: INSTRUKTIONER TRIN FOR TRIN

Instruktionerne omfatter følgende hovedpunkter:

A)

Almindelige forholdsregler

B)

Forberedelse af indsprøjtning

C)

Tilberedning og opsugning af opløsningen (til injektion), trin for trin

D)

Indsprøjtningen manuelt (hvis du skal lave en indsprøjtning med ExtaviPro 30G

autoinjektoren, skal du følge den vejledning, der følger med autoinjektoren.

A)

Almindelige forholdsregler

Kom godt i gang!

I løbet af et par uger bliver behandlingen en naturlig del af din rutine. Når du starter behandlingen, kan

du have glæde af følgende tips:

Opret et permanent opbevaringssted på et passende sted, utilgængeligt for børn, så du altid nemt

kan finde din Extavia og andet materiale til behandlingen.

Detaljer om opbevaringsbetingelser findes under afsnit 5 ”Opbevaring” på indlægssedlen.

Forsøg at tage indsprøjtningen på samme tid hver dag. Det gør det nemmere at huske og

nemmere at planlægge et tidsrum uden afbrydelser.

Yderligere oplysninger om brugen af Extavia findes under afsnit 3 ”Sådan skal du tage Extavia”

på indlægssedlen.

Klargør først hver dosis, når du er klar til indsprøjtningen. Efter at Extavia er opløst, skal du

foretage indsprøjtningen omgående (hvis dette lægemiddel ikke bruges omgående, henvises der

til afsnit 5 ”Opbevaring” på indlægssedlen).

Vigtige tips at huske

Vær konsekvent – anvend dette lægemiddel som beskrevet underafsnit 3: ”Sådan skal du tage

Extavia” på indlægssedlen. Kontroller altid din dosis.

Opbevar dine sprøjter og affaldsbeholder til sprøjter utilgængeligt for børn. Lås om muligt

materialet til behandlingen inde.

Genbrug aldrig sprøjter eller kanyler.

Brug altid en steril (aseptisk) teknik, som beskrevet nedenfor.

Smid altid brugte sprøjter i den dertil indrettede affaldsbeholder.

B)

Forberedelse af indsprøjtning

Valg af indsprøjtningssted

Før du klargør indsprøjtningen, skal du beslutte, hvor du vil sprøjte dig. Du skal sprøjte dette

lægemiddel ind i fedtlaget mellem huden og musklen (subkutant - dvs. ca. 8 mm til 12 mm under

huden). De steder, der er bedst egnet til indsprøjtning, er der, hvor huden er løs og blød og ikke i

nærheden af led, nerver og knogler, fx mave, arm, lår eller balder.

Bemærk:

Beskyttelseshætten på den fyldte sprøjte indeholder et stof, der er afledt af naturgummi-latex.

Beskyttelseshætten kan derfor indeholde naturgummi-latex. Rådfør dig med din læge, før du bruger

Extavia, hvis du er overfølsom overfor latex.

Undlad at sprøjte dig på steder, hvor du har infiltrationer, knuder, faste knuder, smerte, eller hvor

huden er misfarvet, indsunken, skorpet eller revnet. Tal med din læge eller sygeplejersken om dette

eller andre usædvanlige tilstande, du bemærker.

Du skal benytte et nyt sted ved hver indsprøjtning. Hvis nogle af områderne er for vanskelige at nå,

kan du eventuelt bede et familiemedlem eller en ven om at hjælpe med disse indsprøjtninger. Følg den

rækkefølge, der er beskrevet i skemaet til sidst i bilaget (se DEL II Vælg forskellige injektionssteder),

så du kommer tilbage til det første sted efter 8 indsprøjtninger (16 dage). Det giver hvert sted

mulighed for at komme sig helt før en ny indsprøjtning.

Se venligst rotationsskemaet til sidst i dette bilag vedrørende valg af indsprøjtningssted. Der finder du

også et eksempel på en behandlingskalender (se bilag DEL III). Dette kan hjælpe dig med at holde

rede på dine indsprøjtningssteder og -datoer.

Medicinen

Du skal bruge medicinen:

1 hætteglas med Extavia (med pulver til opløsning)

1 fyldt sprøjte med væske (solvens) til Extavia (natriumchlorid injektionsvæske).

Til opløsning og indsprøjtning af din medicin skal du bruge et ExtaviPro 30G applikationskit (som

leveres særskilt), som indeholder følgende dele samt instruktion i, hvordan det skal bruges:

Adapter til hætteglas, som du skal bruge ved opløsningen af din medicin

Kanyler nr. 30 til indsprøjtning af din medicin

Spritservietter

Desuden skal du bruge en affaldsbeholder til brugte sprøjter og kanyler.

Kanyle nr. 30 som leveres med behandlingspakken til indsprøjtning af dette lægemiddel kan bruges

enten til manuel indsprøjtning eller sammen med ExtaviPro 30G autoinjektor.

Til desinfektion af huden skal du bruge et passende desinfektionsmiddel anbefalet af apoteket.

C)

Tilberedning og opsugning af injektionsopløsningen, trin for trin

1 - Vask hænderne grundigt med vand og sæbe, før du går i gang

med denne proces.

Fjern beskyttelseshætten fra Extavia hætteglasset. Det er

bedst at bruge tommelfingeren. Undgå at bruge neglene, da de

kan brække. Sæt hætteglasset på bordet.

3 - Aftør toppen af hætteglasset med en spritserviet. Servietten

må kun bevæges i én retning. Lad spritservietten ligge oven på

hætteglasset.

4 - Fjern låget fra adapterpakningen ved at trække det bagud.

Tag ikke adapteren til hætteglasset ud af pakningen.

5 - Fjern spritservietten fra hætteglasset.

Brug pakningen til at håndtere adapteren. Fastgør adapteren til

hætteglasset ved at trykke nedad, indtil adapteren bryder

igennem og låser omkring toppen af hætteglasset.

6 – Hold fast i pakningens hjørner, fjern pakningen og smid den

væk, idet du sikrer dig, at adapteren forbliver på

hætteglasset.

7 - Pak den fyldte sprøjte med væske ud af emballagen. Knæk

spidsen af den fyldte sprøjte og smid den væk.

OBS: Undgå at røre ved sprøjtens spids. Tryk ikke på stemplet.

8 - Hold fast på hætteglas og adapter og skru sprøjten helt på

adapteren.

Du har nu det samlede sprøjte-hætteglas.

9 – Hold det samlede sprøjte-hætteglas let på skrå. Tryk

langsomt stemplet ind, så væsken løber ned ad siden på

hætteglasset.

Overfør al væsken til hætteglasset.

OBS: Omryst ikke glasset, da der vil dannes meget skum.

10 - Hold hætteglasset mellem tommelfingeren og de øvrige

fingre. Rotér det samlede sprøjtehætteglas forsigtigt indtil

pulveret er opløst fuldstændigt.

OBS: Hætteglasset må ikke omrystes.

11 - Undersøg nøje opløsningen. Den skal være klar og må ikke

indeholde partikler.

OBS: Hvis opløsningen er misfarvet eller indeholder partikler,

skal du kassere den og starte forfra med en ny sprøjte og et nyt

hætteglas fra din æske.

Hvis der er meget skum – hvilket kan forekomme, hvis

hætteglasset rystes eller roteres for voldsomt – skal du lade

hætteglasset stå, til skummet er væk.

12 – Vær sikker på at stemplet er trykket helt ned, før du

fortsætter til næste trin. Det kan have rykket sig.

13 - Vend det samlede sprøjtehætteglas, så hætteglasset er

øverst. Træk langsomt stemplet tilbage for at trække al

opløsningen ind i sprøjten.

14 - Fjern eventuelle luftbobler ved forsigtigt at banke på

sprøjten. Skub stemplet ind til 1 ml-mærket (eller til den

mængde, din læge har ordineret).

OBS: Det kan være nødvendigt at justere stemplet frem og

tilbage få gange for at sikre, at overskydende luftbobler er

forsvundet, og der er 1 ml opløsning i sprøjten.

15 - Skru sprøjten af. Lad adapteren forblive på hætteglasset.

Smid hætteglas og den ubrugte del af opløsningen i

affaldsbeholderen.

16 - Pak kanylen ud af emballagen og skru den fast på

sprøjtespidsen.

17 – Lad kanylehætten blive på. Du er nu klar til at foretage

indsprøjtningen manuelt selv eller til at bruge ExtaviPro

30G-autoinjektoren til indsprøjtning af Extavia.

Opbevaring efter rekonstituering

Hvis du af en eller anden grund ikke straks kan indsprøjte Extavia, kan du opbevare den

rekonstituerede opløsning i køleskab i op til 3 timer, før du bruger den. Opløsningen må ikke

nedfryses, og du må ikke vente længere end 3 timer, før du tager indsprøjtningen. Hvis der går

mere end 3 timer, skal du kassere opløsningen og klargøre en ny. Varm opløsningen op i

dine hænder inden du bruger den for at undgå smerte.

D)

Sådan foretages indsprøjtningen manuelt (hvis du skal lave en indsprøjtning med

ExtaviPro 30G auto-injektoren, skal du følge den vejledning, der følger med

autoinjektoren)

1 - Vælg et område til indsprøjtningen (se afsnittet ”Valg af

indsprøjtningssted” og diagrammer til sidst i denne indlægsseddel) og

notér det i dit behandlingsskema.

2 - Brug en spritserviet til at rengøre huden på indsprøjtningsstedet. Lad

huden lufttørre. Smid spritservietten væk.

3 - Tag hætten af kanylen ved at trække i den. Den må ikke drejes.

4 – Hvis det er muligt, så klem forsigtigt huden sammen omkring det

desinficerede indsprøjtningssted (for at løfte huden en smule).

5 - Hold sprøjten som en blyant eller en dartpil. Stik kanylen direkte ind

i huden (i en vinkel på 90˚) med en hurtig, bestemt bevægelse.

6 - Sprøjt medicinen ind (ved at trykke stemplet langsomt og roligt helt i

bund, indtil sprøjten er tom).

7 - Kassér sprøjten i affaldsbeholderen.

DEL II: VÆLG FORSKELLIGE INDSPRØJTNINGSSTEDER

For at give området tid til at komme sig og for at forebygge infektion skal du vælge et nyt sted til hver

indsprøjtning. Råd om, hvilke områder du kan vælge imellem, findes i bilagets første del. Det er en

god idé at vide, hvor du har tænkt dig at sprøjte dig, før du gør sprøjten klar. I diagrammet nedenfor er

der et skema, som kan hjælpe dig med at skifte indsprøjtningssted. Du kan for eksempel vælge højre

side af maven til den første indsprøjtning, venstre side af maven til den næste indsprøjtning, derefter

højre lår til den tredje osv. ifølge diagrammet, indtil alle passende områder på kroppen er brugt. Hold

regnskab med, hvor og hvornår du sidst sprøjtede dig. Det kan du fx gøre ved at registrere stedet på det

vedlagte skema.

Hvis du følger denne plan, kommer du tilbage til det første sted (fx højre side af maven) efter

8 indsprøjtninger (16 dage). Dette kaldes en rotationscyklus. I vores eksempel er hvert område igen

opdelt i seks steder, nemlig venstre og højre: øverste, mellemste og nederste del af hvert område,

hvilket giver i alt 48 indsprøjtningssteder. Hvis du kommer tilbage til et område efter en

rotationscyklus, skal du vælge det sted i området, som ligger længst væk. Hvis et område bliver ømt,

skal du tale med din læge eller sygeplejerske om at vælge andre indsprøjtningssteder.

Rotationsplan

For at veksle passende mellem indsprøjtningsstederne anbefaler vi, at du noterer dato og sted for din

indsprøjtning. Du kan benytte følgende rotationsplan.

Anvend hver enkelt rotationscyklus på skift. Hver rotationscyklus indeholder 8 indsprøjtninger

(16 dage), der gives fra område 1 til område 8 på skift. Hvis du følger denne rækkefølge, får hvert

område mulighed for at komme sig, før der igen indsprøjtes.

Rotationscyklus 1:

Øverste venstre del af hvert område

Rotationscyklus 2:

Nederste højre del af hvert område

Rotationscyklus 3:

Midterste venstre del af hvert område

Rotationscyklus 4:

Øverste højre del af hvert område

Rotationscyklus 5:

Nederste venstre del af hvert område

Rotationscyklus 6:

Midterste højre del af hvert område

DEL III: Skema til behandling med EXTAVIA

Extavia behandlingskalender

Begynd med din første indsprøjtning (eller din seneste indsprøjtning, hvis du ikke er ny Extavia-

bruger).

Vælg et indsprøjtningssted. Hvis du allerede har taget Extavia, skal du starte med det område,

der ikke har været i brug under den seneste rotationscyklus (dvs. de sidste 16 dage).

Efter indsprøjtningen, skal du registrere det anvendte sted og datoen i tabellen i dit

indsprøjtningsskema (se eksemplet: ”Extavia behandlingskalender”).

ROTATIONSPLAN:

10-15 cm fra

lysken

10-15 cm fra

skulderen

Benets midterlinje

OMRÅDE 2

Venstre arm

(øvre del af armen)

OMRÅDE 3

OMRÅDE 1

OMRÅDE 5

OMRÅDE 4

OMRÅDE 6

Venstre lår

10-15 cm

fra knæet

OMRÅDE 8

OMRÅDE 7

Højre balde

Venstre balde

Venstre del af maven

(undlad at stikke i et

stykke på cirka 5 cm til

venstre for navlen)

Højre del af maven

(undlad at stikke i et

stykke på cirka 5 cm

til højre for navlen)

Højre lår

Højre arm

(øvre del af armen)

10-15 cm

fra albuen

EKSEMPEL PÅ BEHANDLINGSKALENDER:

Højre balde

Venstre balde

Venstre lår

Højre lår

Højre del af maven

Venstre arm

Højre arm

Benets midterlinje

10-15 cm fra

skulderen

10-15 cm

fra albuen

10-15 cm fra

knæet

10-15 cm

fra lysken

Extavia behandlingskalender

Venstre del af maven

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Extavia 250 mikrogram/ml, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Extavia indeholder 300 mikrogram (9,6 mio. IE) rekombinant interferon beta-1b pr. hætteglas*.

Efter rekonstitution indeholder 1 ml 250 mikrogram (8 mio. IE) rekombinant interferon beta-1b.

* Produceret med genteknologi fra Escherichia coli-stammen.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver - hvidt til off-white.

Solvens – klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Extavia er indiceret til behandling af:

Patienter med en enkelt demyeliniserende hændelse med en aktiv inflammatorisk proces, der er

alvorlig nok til at berettige til intravenøs behandling med kortikosteroider, hvis alternative

diagnoser er blevet udelukket, og hvis patienten bedømmes til at være i højrisikogruppen for at

udvikle klinisk definitiv dissemineret sklerose (se pkt. 5.1).

Patienter med recidiverende-remitterende dissemineret sklerose, som har haft to eller flere

relapser inden for de seneste to år.

Patienter med sekundær progressiv dissemineret sklerose med aktiv sygdom, vist ved relapser.

4.2

Dosering og administration

Behandling med Extavia skal påbegyndes under opsyn af en læge med erfaring i behandling af

sygdommen.

Dosering

Voksne og unge fra 12-17 år

Den anbefalede dosis af Extavia er 250 mikrogram (8 millioner IE) svarende til 1 ml rekonstitueret

injektionsvæske (se pkt. 6.6) injiceret subkutant hver anden dag.

Generelt anbefales dosistitrering ved behandlingsstart.

Dosis bør ved behandlingsstart være 62,5 mikrogram (0,25 ml) subkutant hver anden dag, som

langsomt øges til en dosis på 250 mikrogram (1,0 ml) hver anden dag (se Tabel A). Titreringsperioden

kan justeres, hvis der forekommer nogen tegn på bivirkninger. En dosis på 250 mikrogram (1,0 ml)

hver anden dag bør tilstræbes for at opnå tilstrækkelig effekt.

Tabel A

Skema til dosistitrering*

Behandlingsdag

Dosis

Volumen

1, 3, 5

62,5

mikrogram

0,25

7, 9, 11

mikrogram

13, 15, 17

187,5

mikrogram

0,75

≥19

mikrogram

* Titreringsperioden kan justeres, hvis der forekommer signifikante bivirkninger.

Extavias optimale dosering er ikke endeligt fastlagt.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor lang tid patienten skal behandles. Der foreligger

opfølgninger fra kontrollerede kliniske forsøg af patienter med recidiverende-remitterende

dissemineret sklerose i op til 5 år og af patienter med sekundær progressiv dissemineret sklerose i op

til 3 år. Der er en bevist effekt ved behandling i de første 2 år af patienter med recidiverende-

remitterende dissemineret sklerose. Ifølge tilgængelige data for de følgende tre år har Extavia en

vedvarende behandlingseffekt i hele perioden.

Der er en bevist effekt i en periode på 3 år hos patienter med et enkelt klinisk tilfælde, der tyder på

dissemineret sklerose.

Behandlingen bør ikke anvendes til patienter med recidiverende-remitterende dissemineret sklerose,

som har haft færre end 2 relapser i de forudgående 2 år, eller til patienter med sekundær progressiv

dissemineret sklerose, som ikke har haft aktiv sygdom i de forudgående to år.

Extaviabehandlingen seponeres, hvis patienten ikke reagerer på behandlingen, f.eks. hvis der sker en

stadig progression af Expanded Disability Status Scale (EDSS) i 6 måneder, eller der inden for 1 år har

været behov for mindst 3 supplerende behandlinger med adrenokortikotropt hormon (ACTH) eller

kortikosteroider til trods for behandling med Extavia.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført formelle kliniske eller farmakokinetiske studier hos børn eller unge. Begrænsede

offentliggjorte data antyder dog, at sikkerhedsprofilen hos unge i 12-17-års-alderen, som behandles

med 8 millioner IE Extavia subkutant hver anden dag, svarer til sikkerhedsprofilen hos voksne. Der

foreligger ingen data om brugen af Extavia hos børn under 12 år, og Extavia bør derfor ikke anvendes

til denne patientgruppe.

Administration

Den rekonstituerede injektionsvæske skal injiceres subkutant hver anden dag.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for naturligt eller rekombinant interferon beta, humant albumin eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med aktuel, alvorlig depression og/eller selvmordstanker (se pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter med dekompenseret leversygdom. (se pkt. 4.4, 4.5 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Forstyrrelser i immunsystemet

Administration af cytokiner til patienter, der lider af monoklonal gammopati, er blevet forbundet med

udvikling af systemisk kapillær lækage-syndrom med choklignende symptomer og dødelig udgang.

Gastrointestinale sygdomme

Tilfælde af pankreatitis blev observeret ved brug af Extavia, ofte i forbindelse med

hypertriglyceridæmi.

Sygdomme i nervesystemet

Extavia skal administreres med forsigtighed til patienter med tidligere eller aktuelle depressive

symptomer især til de patienter, som forudgående tidligere har haft selvmordstanker (se pkt. 4.3). Det

er kendt, at depression og selvmordstanker kan opstå med øget frekvens hos patienter med

dissemineret sklerose og i forbindelse med brug af interferon. Patienter, der behandles med Extavia,

skal rådes til straks at meddele symptomer på depression og/eller selvmordstanker til deres læge.

Patienter, der udviser tegn på depression, bør monitoreres nøje under behandlingen med Extavia og

behandles hensigtmæssigt, og seponering af Extavia bør overvejes (se også pkt. 4.3 og 4.8).

Extavia bør administreres med forsigtighed til patienter med krampeanfald i anamnesen, til patienter,

der er i behandling med antiepileptika, og særligt til patienter med epilepsi, som ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med antiepileptika (se pkt. 4.5 og 4.8).

Dette lægemiddel indeholder humant albumin og har dermed en potentiel risiko for at overføre virale

sygdomme. Risiko for overførsel af Creutzfeld-Jacobs sygdom kan ikke udelukkes.

Laboratorietests

Regelmæssige thyroideafunktionsprøver anbefales til patienter med thyroideaforstyrrelser i anamnesen

eller efter klinisk indikation.

Ud over de laboratorietests, som normalt er nødvendige til monitorering af patienter med dissemineret

sklerose, anbefales fuldstændig blodtælling og differentialtælling af hvide blodceller og blodpladetal

samt blodkemi, herunder leverfunktionstests (f.eks. aspartat aminotransferase serum glutamin-

oksalsyre transaminase (SGOT), alanin aminotransferase serum glutamat pyruvat transaminase

(SGPT) og gamma-glutamyltransferase) før behandlingen indledes med regelmæssige intervaller efter

Extavia-behandlingen og med mellemrum derefter, hvis der ikke foreligger nogen kliniske symptomer.

Det kan blive nødvendigt at intensivere monitoreringen af det totale blodcelletal med differential- og

blodpladetal hos patienter, der lider af anæmi, thrombocytopeni og/eller leukopeni. Patienter, som

udvikler neutropeni, skal monitoreres tæt for udvikling af feber eller infektion. Der er rapporteret

thrombocytopeni med store fald i blodpladetal.

Sygdomme i lever og galdeveje

Asymptomatiske stigninger i serumtransaminaser, der i de fleste tilfælde var milde og forbigående,

forekom under kliniske studier hyppigt hos patienter, der blev behandlet med Extavia. Som ved andre

beta-interferoner er der indberettet tilfælde af alvorlige leverskader, herunder leversvigt, hos patienter i

behandling med Extavia. De alvorligste tilfælde forekom ofte hos patienter, i behandling med andre

lægemidler eller stoffer, der er kendt for at være forbundet med levertoksicitet eller ved andre

samtidige medicinske tilstande (f.eks. metastaserende malignitet, alvorlig infektion og sepsis eller

alkoholmisbrug).

Patienten bør monitoreres for tegn på leverskade. Stigninger i forekomsten af serum-transaminaser bør

føre til nøje monitorering og undersøgelse. Det bør overvejes at stoppe behandlingen med Extavia,

hvis koncentrationerne stiger signifikant, eller hvis der er kliniske symptomer på f.eks. gulsot. Hvis

der ikke er klinisk påvist leverbeskadigelse, og når leverenzymerne er normaliseret, kan det overvejes

at genoptage behandlingen med en passende kontrol af leverfunktionerne.

Trombotisk mikroangiopati (TMA)

Tilfælde af trombotisk mikroangiopati, der har manifesteret sig som trombotisk trombocytopenisk

purpura (TTP) eller hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), herunder dødelige tilfælde, er

indrapporteret i forbindelse med interferon-beta-præparater. Bivirkningen er indrapporteret på

forskellige tidspunkter under behandlingen og kan forekomme fra flere uger til flere år efter start af

interferon-beta-behandling. Blandt tidlige kliniske symptomer er trombocytopeni, nydebuteret

hypertension, feber, symptomer fra centralnervesystemet (fx konfusion og parese) og nedsat

nyrefunktion. Laboratoriefund, der kan tyde på TMA, inkluderer nedsat trombocyttal, forhøjet

serumlaktatdehydrogenase (LDH) på grund af hæmolyse og schistocytter (erytrocytfragmentering) i et

blodudstrygningspræparat. Hvis der derfor observeres kliniske symptomer på TMA, anbefales

yderligere kontrol af trombocyttal, serum-LDH, blodudstrygningspræparat og nyrefunktion. Hvis

TMA diagnosticeres, er øjeblikkelig behandling nødvendig (udskiftning af plasma skal overvejes), og

omgående seponering af Extavia anbefales.

Sygdomme i nyre og urinveje

Når patienter med svært nedsat nyrefunktion behandles med interferon beta, bør der udvises

forsigtighed og en nøje monitorering bør overvejes.

Nefrotisk syndrom

Der er indberettet tilfælde af nefrotisk syndrom med forskellige underliggende nefrepatier inklusive

kollaberende fokal segmental glomeruloskleritis (FSGS), minimal change disease (MCD),

membranproliferativ glomerulonefritis (MPGN) og membran glomerulopati (MGN) under behandling

med beta-interferonprodukter.Hændelserne blev rapporteret på forskellige tidspunkter i

behandlingsforløbet og kan opstå efter flere års behandling med beta-interferon.Det anbefales at

udføre periodisk monitorering for tidlige symptomer, fx ødem, proteinuri og nedsat nyrefunktion, især

hos patienter med øget risiko for nyresygdom. Hurtig behandling af nefrotisk syndrom er påkrævet, og

det skal overvejes at seponere Extavia.

Hjertesygdomme

Extavia skal også anvendes med forsigtighed til patienter, som lider af hjertesygdomme, Patienter med

tidligere alvorlig hjertesygdom, som for eksempel kongestivt hjertesvigt, lidelser i kranspulsåren eller

arytmi, bør monitoreres for forværring af den kardiologiske tilstand, især under den indledende

behandling med Extavia.

Extavia har ikke nogen direkte kardiotoksicitet, men symptomer på det influenzalignende syndrom,

som forbindes med beta-interferoner, kan vise sig at belaste patienter med tidligere alvorlige

hjertesygdomme. I perioden efter markedsføringen er der modtaget meget sjældne rapporter om

forbigående forværret hjertetilstand ved behandlingsstart med Extavia hos patienter med tidligere

hjertesygdom.

Der er rapporteret om tilfælde af kardiomyopati. Hvis dette opstår, og der er mistanke om en

forbindelse til Extavia, bør behandlingen seponeres.

Almene lidelser og reaktioner på indgivelsesstedet

Der kan forekomme alvorlige overfølsomhedsreaktioner (svære, akutte reaktioner som bronkospasmer,

anafylakse og urticaria). Hvis reaktionerne er svære, bør Extavia-behandlingen seponeres, og passende

medicinsk behandling indledes.

Der er rapporteret om nekrose på injektionsstedet hos patienter, som bruger Extavia (se pkt. 4.8).

Nekrosen kan være omfattende og kan involvere både muskelfascie og fedt og kan derfor give

ardannelse. Debridering og mindre hyppigt hudtransplantation kan i nogle tilfælde blive nødvendig, og

heling kan tage op til 6 måneder.

Hvis patienten oplever bristning af huden, som kan være forbundet med opsvulmen eller drænage af

væske fra injektionsstedet, bør patienten rådgives til at søge læge, før injektionerne med Extavia

fortsættes.

Hvis patienten har flere læsioner, bør behandlingen med Extavia seponeres, indtil læsionerne er helet.

Patienter med enkelte læsioner kan fortsætte på Extavia, hvis nekrosen ikke er alt for omfattende, da

nogle patienter har oplevet heling af nekrose på injektionsstedet, mens de stadig anvendte Extavia.

For at minimere risikoen for nekrose på injektionsstedet, bør patienten anbefales at:

anvende en aseptisk injektionsteknik

skifte injektionssted for hver dosis.

Brug af en autoinjektor kan reducere forekomsten af reaktioner på injektionsstedet. I det pivotale

studie med patienter med en enkelt klinisk hændelse, der tyder på dissemineret sklerose, anvendte

størstedelen af patienterne en autoinjektor. Reaktioner på injektionsstedet samt nekrose blev

observeret mindre hyppigt i dette studie end i de andre pivotale studier.

Patientens selv-injektionsprocedure bør gennemgås regelmæssigt, især hvis der er opstået reaktioner

på injektionsstedet.

Immunogenicitet

Som med alle terapeutiske proteiner er der en mulighed for immunogenicitet. Der blev indsamlet

serumprøver i kontrollerede kliniske forsøg hver 3. måned for at monitorere udviklingen af antistoffer

mod Extavia.

I de forskellige, kontrollerede kliniske forsøg udviklede mellem 23 % og 41 % af patienterne

neutraliserende aktivitet mod interferon beta-1b i serum, bekræftet ved mindst 2 efterfølgende positive

titreringer. Mellem 43 % og 55 % af disse patienter gik over til en stabil, negativ antistofstatus (baseret

på to negative titreringer i træk) i løbet af det pågældende studies efterfølgende observationsperiode.

Udvikling af neutraliserende aktivitet er associeret med en reduktion i den kliniske effekt, men kun

hvad angår relapsaktivitet. Nogle analyser antyder, at denne virkning kan være mere udtalt hos

patienter med højere titreringsniveauer af neutraliserende aktivitet.

I studiet med patienter med en enkelt klinisk hændelse, der tyder på dissemineret sklerose, sås

neutraliserende aktivitet (målt hver 6. måned) hos 32 % (89) af patienterne behandlet med Extavia.

60 % (53) af disse patienter vendte tilbage til negativ status baseret på den sidste tilgængelige

vurdering inden for 5-års perioden. I denne periode var udviklingen af neutraliserende aktivitet

forbundet med en signifikant øgning i nye aktive læsioner og T2-læsionsbyrden set ved magnetisk

resonansscanninger (MRI). Det var tilsyneladende ikke forbundet med en reduktion i den kliniske

effekt (med hensyn til tidsrummet før klinisk definitiv dissemineret sklerose (CDMS), tid for bekræftet

EDSS-progression og attakfrekvens).

Nye bivirkninger er ikke blevet relateret til udviklingen af neutraliserende aktivitet.

Det er blevet vist in vitro, at Extavia krydsreagerer med naturlig interferon beta. Dette er dog ikke

blevet undersøgt in vivo, og den kliniske betydning er usikker.

Data fra patienter, som har udviklet neutraliserende aktivitet og har afsluttet behandlingen med

Extavia, er sparsomme og utilstrækkelige.

Beslutningen om at fortsætte eller seponere behandlingen bør baseres på klinisk sygdomsaktivitet frem

for neutraliserende aktivitetsstatus.

Indholdsstoffer

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per ml, dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

Personer med overfølsomhed overfor latex

Beskyttelseshætten på Extavias fyldte injektionssprøjter indeholder et derivat af naturgummi-latex.

Selvom der ikke kan måles naturgummi-latex i hætten, er sikkerheden ved brugen af fyldte

injektionssprøjter ikke undersøgt hos personer, som er overfølsomme overfor latex. En mulig risiko

for overfølsomhedsreaktioner kan derfor ikke udelukkes fuldstændigt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Virkningen på lægemiddelmetaboliseringen af 250 mikrogram (8 mio. IE) Extavia - givet hver anden

dag til patienter med dissemineret sklerose - er ukendt. Kortikosteroid- eller ACTH-behandling af

relapser i perioder på op til 28 dage har været vel tolereret hos patienter, der fik Extavia.

Grundet manglende klinisk erfaring med patienter med dissemineret sklerose bør Extavia ikke

anvendes sammen med andre immunomodulatorer end kortikosteroider eller ACTH.

Det er blevet rapporteret, at interferoner reducerer aktiviteten af hepatisk cytokrom P450-afhængige

enzymer hos mennesker og dyr. Der bør udvises forsigtighed, når Extavia anvendes samtidig med

medikamenter, der har et smalt terapeutisk indeks, og som hovedsageligt er afhængige af cytokrom

P450-systemet til clearance. f.eks. antiepileptika. Der bør udvises yderligere forsigtighed ved enhver

samtidig brug af medicin, som har en virkning på det hæmatopoetiske system.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En stor mængde data (flere end 1.000 graviditetsudfald) fra interferon beta registre, nationale registre

og erfaringer efter markedsføringen, indikerer ingen øget risiko for større medfødte misdannelser, ved

eksponering inden konception eller ved eksponering under første trimester af graviditeten.

Der er dog usikkerhed om varigheden af eksponering under første trimester, fordi data blev samlet da

interferon beta var kontraindiceret under graviditet og behandlingen sandsynligvis er blevet afbrudt, da

graviditeten er blevet opdaget og/eller bekræftet. Erfaringer med eksponering under det andet og tredje

trisemester er meget begrænsede.

Baseret på data fra dyr (se pkt. 5.3) er der en mulig øget risiko for spontan abort. Risikoen for

spontane aborter hos gravide kvinder eksponeret for interferon beta kan ikke evalueres tilstrækkeligt

på baggrund af nuværende tilgængelige data, men data tyder indtil videre ikke på øget risiko.

Hvis klinisk nødvendigt kan anvendelse af Extavia under graviditet overvejes.

Amning

Den begrænsede information om interferon beta-1b udskillelse i human mælk sammenholdt med de

kemiske/fysiologiske egenskaber ved interferon beta antyder, at niveauer af interferon beta-1b, der

udskilles i human mælk, er ubetydelige. Der forventes ingen skadelige påvirkninger hos det ammende

nyfødte barn/spædbarn.

Extavia kan anvendes under amning.

Fertilitet

Der er ikke foretaget undersøgelser vedrørende fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

Hos modtagelige patienter kan brugen af Extavia påvirke centralnervesystemet og nedsætte evnen til at

føre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Bivirkninger er almindelige ved behandlingsstart, men de aftager generelt ved fortsat behandling. De

hyppigst forekommende bivirkninger er et kompleks af influenzalignende symptomer (feber,

kuldegysninger, ledsmerter, ubehag, perspiration, hovedpine eller muskelsmerter), som hovedsagelig

skyldes lægemidlets farmakologiske effekt, samt reaktioner ved injektionsstedet. Der opstod ofte

reaktioner ved injektionsstedet efter administrering af Extavia. Rødme, hævelse, misfarvning,

inflammation, smerte, overfølsomhed, nekrose og uspecifikke reaktioner var signifikant forbundet med

Extaviadosen 250 mikrogram (8,0 millioner IE).

Generelt anbefales dosistitrering ved behandlingsstart for at øge tolerabiliteten over for Extavia (se

pkt. 4.2). Influenzalignende symptomer kan også reduceres ved administrering af ikke-steroide

antiinflammatoriske lægemidler. Antallet af reaktioner på injektionsstedet kan reduceres ved brug af

en autoinjektor.

Tabel over bivirkninger

I nedenstående tabeller er de mest relevante MedDRA-termer anvendt til at beskrive en bestemt

bivirkning, dens synonymer samt relaterede tilstande.

Nedenstående bivirkningstabeller er baseret på rapporter fra kliniske forsøg (Tabel 1, bivirkninger og

unormale laboratorieprøveresultater) og fra overvågning efter markedsføring (Tabel 2, hyppighed -

hvor kendt - baseret på de samlede kliniske forsøg (meget almindelig

1/10, almindelig

1/100 til

<1/10, ikke almindelig

1/1.000 til <1/100, sjælden

1/10.000 til <1/1.000 og meget sjælden

<1/10.000)). Erfaringer med Extavia hos patienter med dissemineret sklerose (DS) er begrænset, og

derfor er bivirkninger, som opstår meget sjældent, muligvis endnu ikke observeret.

Tabel 1

Bivirkninger og unormale laboratorieprøveresultater med hyppigheder

10 % og de

respektive procentdele under placebo; signifikant associerede bivirkninger <10 %

baseret på rapporter fra kliniske forsøg

Systemorganklasse

Bivirkninger og

uregelmæssigheder i

laboratorieresultater

Enkelt

hændelse som

tyder på

dissemineret

sklerose

(BENEFIT)

Sekundær

progressiv

dissemineret

sklerose

(Europæisk

studie)

Sekundær

progressiv

dissemineret

sklerose

(Nord-

amerikansk

studie)

Recidiverende-

remitterende

dissemineret

sklerose

Extavia

250 mikrogram

(Placebo)

n=292 (n=176)

Extavia

250 mikrogram

(Placebo)

n=360 (n=358)

Extavia

250 mikrogram

(Placebo)

n=317 (n=308)

Extavia

250 mikrogram

(Placebo)

n=124 (n=123)

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektion

6 % (3 %)

13 % (11 %)

11 % (10 %)

14% (13%)

Absces

0 % (1 %)

4 % (2 %)

4 % (5 %)

1 % (6 %)

Blod og lymfesystem

Reduceret

lymfocyttælling

(<1500/mm

79 % (45 %)

53 % (28 %)

88 % (68 %)

82 % (67 %)

Reduceret absolut

neutrofiltælling

(<1500/mm

* °

11 % (2 %)

18 % (5 %)

4 % (10 %)

18 % (5 %)

Reduceret antal hvide

blodceller (<3000/mm

* °

11 % (2 %)

13 % (4 %)

13 % (4 %)

16 % (4 %)

Lymphadenopati

1 % (1 %)

3 % (1 %)

11 % (5 %)

14 % (11 %)

Metabolisme og ernæring

Reduceret blodglukose

(<55 mg/dl)

3 % (5 %)

27 % (27 %)

5 % (3 %)

15 % (13 %)

Psykiske forstyrrelser

Depression

10 % (11 %)

24 % (31 %)

44 % (41 %)

25 % (24 %)

Angst

3 % (5 %)

6 % (5 %)

10 % (11 %)

15 % (13 %)

Nervesystemet

Hovedpine

27 % (17 %)

47 % (41 %)

55 % (46 %)

84 % (77 %)

Svimmelhed

3 % (4 %)

14 % (14 %)

28 % (26 %)

35 % (28 %)

Søvnløshed

8 % (4 %)

12 % (8 %)

26 % (25 %)

31 % (33 %)

Migræne

2 % (2 %)

4 % (3 %)

5 % (4 %)

12 % (7 %)

Paræstesi

16 % (17 %)

35 % (39 %)

40 % (43 %)

19 % (21 %)

Øjne

Conjunctivitis

1 % (1 %)

2 % (3 %)

6 % (6 %)

12 % (10 %)

Synsforstyrrelser

3 % (1 %)

11 % (15 %)

11 % (11 %)

7 % (4 %)

Øre og labyrint

Ørepine

0 % (1 %)

<1 % (1 %)

6 % (8 %)

16 % (15 %)

Hjerte

Palpitation *

1 % (1 %)

2 % (3 %)

5 % (2 %)

8 % (2 %)

Vaskulære sygdomme

Vasodilatation

0 % (0 %)

6 % (4 %)

13 % (8 %)

18 % (17 %)

Hypertension °

2 % (0 %)

4 % (2 %)

9 % (8 %)

7 % (2 %)

Luftveje, thorax og mediastinum

Infektion i de øvre

luftveje

18 % (19 %)

3 % (2 %)

Sinuitis

4 % (6 %)

6 % (6 %)

16 % (18 %)

36 % (26 %)

Forøget hoste

2 % (2 %)

5 % (10 %)

11 % (15 %)

31 % (23 %)

Dyspnø *

0 % (0 %)

3 % (2 %)

8 % (6 %)

8 % (2 %)

Mave-tarm-kanalen

Diaré

4 % (2 %)

7 % (10 %)

21 % (19 %)

35 % (29 %)

Forstoppelse

1 % (1 %)

12 % (12 %)

22 % (24 %)

24 % (18 %)

Kvalme

3 % (4 %)

13 % (13 %)

32 % (30 %)

48 % (49 %)

Opkastning

5 % (1 %)

4 % (6 %)

10 % (12 %)

21 % (19 %)

Mavesmerter

5 % (3 %)

11 % (6 %)

18 % (16 %)

32 % (24 %)

Lever og galdeveje

Øget

alaninaminotransferase

(ALAT >5 gange

baseline)

* °

18 % (5 %)

14 % (5 %)

4 % (2 %)

19 % (6 %)

Øget

aspartataminotransferase

(ASAT >5 gange

baseline)

* °

6 % (1 %)

4 % (1 %)

2 % (1 %)

4 % (0 %)

Hud og subkutane væv

Hudlidelse

1 % (0 %)

4 % (4 %)

19 % (17 %)

6 % (8 %)

Udslæt

11 % (3 %)

20 % (12 %)

26 % (20 %)

27 % (32 %)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Hypertoni°

2 % (1 %)

41 % (31 %)

57 % (57 %)

26 % (24 %)

Myalgi * °

8 % (8 %)

23 % (9 %)

19 % (29 %)

44 % (28 %)

Myasteni

2 % (2 %)

39 % (40 %)

57 % (60 %)

13 % (10 %)

Rygsmerter

10 % (7 %)

26 % (24%)

31 % (32 %)

36 % (37%)

Smerter i ekstremiteter

6 % (3 %)

14 % (12 %)

0 % (0 %)

Nyrer og urinveje

Urinretention

1 % (1 %)

4 % (6 %)

15 % (13)

Positiv urinprotein (>1+)

25 % (26 %)

14 % (11 %)

5 % (5 %)

5 % (3 %)

Urineringsfrekvens

1 % (1 %)

6 % (5 %)

12 % (11 %)

3 % (5 %)

Urininkontinens

1 % (1 %)

8 % (15 %)

20 % (19 %)

2 % (1 %)

Imperiøs vandladning

1 % (1 %)

8 % (7 %)

21 % (17 %)

4 % (2 %)

Det reproduktive system og mammae

Dysmenoré

2 % (0 %)

<1 % (<1 %)

6 % (5 %)

18 % (11 %)

Menstruationsforstyrrelse

1 % (2 %)

9 % (13 %)

10 % (8 %)

17 % (8 %)

Metrorrhagia

2 % (0 %)

12 % (6 %)

10 % (10 %)

15 % (8 %)

Impotens

1 % (0 %)

7 % (4 %)

10 % (11 %)

2 % (1 %)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Reaktion ved

injektionssted (forskellige

typer)

* °

52 % (11 %)

78 % (20 %)

89 % (37 %)

85 % (37 %)

Nekrose ved

injektionssted * °

1 % (0 %)

5 % (0 %)

6 % (0 %)

5 % (0 %)

Influenzalign. symptomer

&

44 % (18 %)

61 % (40 %)

43 % (33 %)

52 % (28 %)

Feber

* °

13 % (5 %)

40 % (13 %)

29 % (24 %)

59 % (41 %)

Smerte

4 % (4 %)

31 % (25 %)

59 % (59 %)

52 % (48 %)

Smerte i brystet

1 % (0 %)

5 % (4%)

15 % (8 %)

15 % (15%)

Perifert ødem

0 % (0 %)

7 % (7%)

21 % (18 %)

7 % (8%)

Asteni *

22 % (17 %)

63 % (58 %)

64 % (58 %)

49 % (35 %)

Kuldegysninger

* °

5 % (1 %)

23 % (7 %)

22 % (12 %)

46 % (19 %)

Perspiration

2 % (1 %)

6 % (6%)

10 % (10 %)

23 % (11 %)

Ubehag *

0 % (1 %)

8 % (5 %)

6 % (2 %)

15 % (3 %)

Den mest relevante MedDRA-term er anvendt til at beskrive en bestemt reaktion og dens synonyme og

relaterede tilstande.

Unormal laboratorieprøve

Signifikant associeret med Extaviabehandling af patienter med første hændelse, som tyder på

dissemineret sklerose, p<0,05

Signifikant associeret med Extaviabehandling for RRDS, p<0,05

Signifikant associeret med Extaviabehandling for SPDS, p<0,05

Reaktioner på injektionsstedet (forskellige typer) omfatter alle uønskede bivirkninger, som

forekommer på injektionsstedet, dvs. følgende termer: blødning på injektionsstedet,

overfølsomhed på injektionsstedet, inflammation på injektionsstedet, absces på injektionsstedet,

nekrose på injektionsstedet, smerte på injektionsstedet, reaktion på injektionsstedet, ødem på

injektionsstedet og atrofi på injektionsstedet

&

”Influenzalignende symptomkompleks” omfatter influenzasyndrom og/eller en kombination af

mindst to bivirkninger af feber, kulderystelser, myalgi, utilpashed, perspiration.

Tabel 2

Bivirkninger set efter markedsføringen (hyppighed - hvis kendt - beregnet på data

fra de samlede kliniske forsøg. N=1.093)

Systemorganklass

e

Meget

almindeli

g

1/10)

Almindelig

1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig

1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

1/10.000 til

<1/1.000)

Hyppighed ikke

kendt

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Trombocytopeni

Trombotisk

mikroangiopati,

herunder trombotisk

trombocytopenisk

purpura/hæmolytisk

uræmisk syndrom

Immunsystemet

Anafylaktiske

reaktioner

Kapillær lækage-

syndrom ved

eksisterende

monoklonal

gammopati*

Det endokrine

system

Hypotyroidism

Hypertyroidisme,

thyroideaforstyrrelse

Metabolisme og

ernæring

Vægtøgning,

vægttab

Forhøjede

triglycerider i

blodet

Anoreksi*

Psykiske

forstyrrelser

Konfusion

Selvmordsforsøg

(se også pkt. 4.4),

følelsesmæssig

labilitet

Nervesystemet

Kramper

Hjerte

Takykardi

Kardiomyopati*

Luftveje, thorax

og mediastinum

Bronkospasme*

Pulmonal ateriel

hypertension**

Mave-tarm-

kanalen

Pankreatitis

Lever og

galdeveje

Forhøjet

bilirubin i

blodet

Forhøjet gamma-

glutamyl-

transferase,

hepatitis

Leverskade

(inklusive hepatitis),

Leversvigt*

Hud og

subkutane væv

Urticaria,

pruritus, alopeci

Misfarvning af

huden

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Lægemiddelinducer

et lupus

erythematosus

Nyrer og urinveje

Nefrotisk

syndrom,

glomeruloskleros

e (se pkt. 4.4)*

Det reproduktive

system og

mammae

Menoragi

* Bivirkninger observeret alene efter markedsføring.

Klasserelateret bivirkning ved interferon-beta-præparater (se pkt. 4.4).

** Klasserelateret bivirkning for interferonlægemidler: se pulmonal ateriel hypertension nedenfor.

Pulmonal ateriel hypertension

Der er indberettet tilfælde af pulmonal arteriel hypertension (PAH) med lægemidler indeholdende

interferon beta. Hændelserne blev indberettet på forskellige tidspunkter, herunder op til flere år efter

påbegyndelse af behandlingen med interferon beta.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendix V.

4.9

Overdosering

Interferon beta-1b er blevet givet til voksne cancerpatienter i doser på op til 5.500 mikrogram

(176 millioner IE) intravenøst 3 gange om ugen, uden at der opstod alvorlige bivirkninger på vitale

funktioner.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunstimulerende midler, interferoner, ATC-kode: L03AB08

Interferoner hører til gruppen af cytokiner, der er naturligt forekommende proteiner. Interferoner har

en molekylvægt, der varierer fra 15,000 til 21,000 Dalton. Der er identificeret 3 større grupper

interferoner: alfa, beta og gamma. Interferon alfa, interferon beta og interferon gamma har

overlappende og alligevel forskellige biologiske virkninger. Virkningerne af interferon beta-1b er

artsspecifikke, og derfor er den mest relevante farmakologiske information udledt fra undersøgelser på

dyrkede humane celler eller fra humane in vivo-studier.

Virkningsmekanisme

Interferon beta-1b har vist sig at besidde både antivirale og immunregulerende egenskaber. Det er ikke

klart, ved hvilken mekanisme interferon beta-1b virker hos patienter med dissemineret sklerose. Men

det vides, at interferon beta-1bs biologiske responsmodificerende egenskaber formidles gennem

interaktioner med specifikke cellereceptorer, der findes på overfladen af humane celler. Bindingen af

interferon beta-1b til disse receptorer starter en produktion af forskellige genetiske produkter, som

menes at formidle interferon beta-1bs biologiske virkning. En del af disse genetiske produkter er

blevet målt i serum og i cellulære fraktioner fra blod fra patienter, der er blevet behandlet med

interferon beta-1b. Interferon beta-1b nedsætter bindingsaffiniteten og øger internaliseringen og

nedbrydningen af inteferon-gamma receptorerne. Interferon beta-1b øger også den suppressive effekt

af de mononukleære celler i det perifere blod.

Klinisk virkning og sikkerhed

Der er ikke foretaget særskilte undersøgelser af Extavias indvirkning på det kardiovaskulære system,

respirationssystemet eller de endokrine organers funktion.

Recidiverende-remitterende dissemineret sklerose (RR-DS)

Der blev udført én kontrolleret klinisk undersøgelse af Extavia til patienter med recidiverende-

remitterende dissemineret sklerose, som var i stand til at gå uden hjælp (EDSS-baselineværdier på

0-5,5). Hos patienter, som fik Extavia, var der en reduktion i hyppigheden (30 %) og sværheden af

kliniske relapser og i antallet af hospitalsindlæggelser på grund af sygdommen. Ydermere gik der

længere tid mellem relapserne. Extavias virkning på varigheden af relapserne eller på symptomerne

mellem relapserne er ikke blevet påvist, og der blev ikke observeret nogen signifikant virkning på

udviklingen af recidiverende-remitterende dissemineret sklerose.

Sekundær progressiv dissemineret sklerose (SP-DS)

Der blev udført to kontrollerede kliniske studier af Extavia. Forsøgene involverede i alt 1657 patienter

med sekundær progressiv dissemineret sklerose (EDSS-baselineværdier på 3-6,5, dvs. patienter, som

var i stand til at gå). Patienter med en mild grad af sygdommen og patienter, der ikke var i stand til at

gå, var ikke inkluderet i undersøgelsen. Resultaterne af de to studier var ikke konsekvente hvad angik

det primære endepunkts tid til bekræftet progression, som repræsenterer forsinkelse af progression til

invaliditet.

En af de to studier viste en statistisk signifikant forsinkelse til progression af invaliditet (risikoforhold

= 0,69, 95 % konfidensinterval (0,55, 0,86), p=0,0010, svarende til 31 % risikoreduktion som følge af

Extavia) og forsinkelse til kørestolsafhængighed (risikoforhold = 0,61, 95 % konfidensinterval (0,44,

0,85), p=0,0036, svarende til 39 % risikoreduktion som følge af Extavia) hos patienter, som fik

Extavia. Denne virkning fortsatte i løbet af observationsperioden, som var op til 33 måneder.

Behandlingens virkning viste sig hos samtlige patienter på alle de invaliditetsniveauer, der blev

undersøgt, og var uafhængig af relapsaktivitet.

I det andet studie med Extavia til patienter med sekundær progressiv dissemineret sklerose blev der

ikke observeret forsinkelse til invaliditetsprogression. Noget tyder på, at sygdommen generelt var

mindre aktiv hos de patienter, som deltog i dette studie, end hos patienter i det andet studie af

sekundær progressiv dissemineret sklerose.

I retrospektive metaanalyser, som omfattede data fra begge studier, blev der påvist en statistisk

signifikant samlet behandlingseffekt (p=0,0076; 8,0 millioner IE Extavia sammenlignet med alle

placebopatienter).

Retrospektive analyser hos undergrupper viste, at en virkning af behandlingen mod

invaliditetsprogression er mest sandsynlig hos patienter med aktiv sygdom inden behandlingens

påbegyndelse (risikoforhold = 0,72, 95 % konfidensinterval (0,59, 0,88), p=0,0011, svarende til 28 %

risikoreduktion som følge af Extavia hos patienter med relapser eller udtalt EDSS-progression,

8,0 millioner IE Extavia sammenlignet med alle placebopatienter). Disse retrospektive

undergruppeanalyser pegede i retning af, at relapser så vel som udtalt EDSS-progression (EDSS

>1 point eller >0,5 point for EDSS >= 6 i de forudgående to år) kan medvirke til at identificere

patienter med aktiv sygdom.

I begge studier var der en reduktion (30 %) i hyppigheden af kliniske relapser hos patienter med

sekundær progressiv dissemineret sklerose. Det er ikke påvist, at Extavia påvirker varigheden af

relapserne.

Enkelt demyeliniserende hændelse som tyder på dissemineret sklerose

Et kontrolleret klinisk forsøg med Extavia blev udført med patienter med en enkelt klinisk hændelse

og MR-scanningskarakteristika (Magnetic Resonance), som tydede på dissemineret sklerose (mindst to

klinisk ikkesymptomgivende læsioner i den T2-vægtede MR-scanning). Patienter med monofokal eller

multifokal udløsning af sygdommen blev inkluderet (dvs. patienter med klinisk evidens for hhv. en

enkelt eller mindst to læsioner i centralnervesystemet). Andre sygdomme end dissemineret sklerose,

som bedre kunne forklare patientens tegn og symptomer, skulle udelukkes. Dette studie bestod af to

faser: en placebokontrolleret fase efterfulgt af en planlagt opfølgningsfase. Den placebokontrollerede

fase varede i 2 år, eller indtil patienten udviklede klinisk definitiv dissemineret sklerose, afhængig af

hvilken hændelse, der indtraf først. Efter den placebokontrollerede fase overgik patienterne til en

planlagt opfølgningsfase med Extavia med henblik på at evaluere effekten af øjeblikkelig versus

forsinket påbegyndelse af behandling med Extavia, og sammenholde patienter, som ved start blev

randomiseret til Extavia (”øjeblikkelig behandlingsgruppe”) eller til placebo (”forsinket

behandlingsgruppe”). Patienter og investigatorer forblev blindede indtil allokation af

initialbehandlingen.

I den placebokontrollerede fase forsinkede Extavia progressionen fra den første kliniske hændelse til

klinisk definitiv disseminieret sklerose (CDMS) statistisk signifikant og klinisk betydningsfuldt

svarende til en risikoreduktion på 47 % (Hazard Ratio = 0,53, 95 % konfidensinterval (0,39, 0,73),

p<0,0001). I studieperioden på to år forekom CDMS hos 45 % af placebogruppen sammenlignet med

28 % af Extaviagruppen (Kaplan-Meier-bedømmelser). Extavia forlængede tiden til CDMS med

363 dage fra 255 dage i placebogruppen til 618 dage i Extaviagruppen (baseret på 25. percentiler).

Denne behandlingseffekt var stadig tydelig efter det efterfølgende år med opfølgning, hvor

risikoreduktionen var 41 % (Hazard Ratio = 0,59, 95 % konfidensinterval (0,42, 0,83), p=0,0011).

Inden for studieperioden på tre år forekom CDMS hos 51 % af patienterne i den forsinkede

behandlingsgruppe sammenlignet med 37 % i den ”øjeblikkelige behandlingsgruppe” (Kaplan-Meier-

bedømmelser). Der blev observeret en fortsat behandlingseffekt, selv om størstedelen af patienterne

fra placebogruppen blev behandlet med Extavia i det tredje studieår.

Behandlingens effekt sås også på den forsinkede progression til dissemineret sklerose efter McDonald-

kriterierne. Over 2 år var risikon 85 % i placebogruppen og 69 % i Extaviagruppen (Hazard Ratio =

0,57, 95 % konfidensinterval (0,46, 0,71), p<0,00001).

Efter 3 år viste en interimanalyse, der var fastlag forud, en EDSS-progression (bekræftet stigning i

EDSS på mere end eller lig med 1,0 sammenlignet med baseline) hos 24 % af patienterne i den

forsinkede behandlingsgruppe sammenlignet med 16 % i den øjeblikkelige behandlingsgruppe

[Hazard Ratio = 0,6, 95 % konfidensinterval (0,39, 0,92), p=0,022]. Hos størstedelen af patienterne var

en øjeblikkelig behandling ikke en beviselig fordel med hensyn til bekræftet invaliditetsudvikling.

Opfølgningen af patienterne fortsætter for at tilvejebringe yderligere data. Der sås ingen fordel i

forbindelse med Extavia med hensyn til livskvaliteten (som den er målt efter FAMS – Functional

Assessment of MS: Treatment Outcomes Index).

Analyser af undergrupper på basis af baselinefaktorer påviste en effekt i alle vurderede undergrupper.

Der sås også signifikant effekt hos patienter med mindre dissemineret og mindre aktiv sygdom på

tidspunktet for første hændelse. Risikoen for progression til CDMS over 2 år hos patienter med

monofokal debut var 47 % for placebo og 24 % for Extavia, uden gadolinium(Gd-)forstærkning 41 %

og 20 %, med færre end 9 T2-læsioner 39 % og 18 %. Yderligere analyser af undergrupper viste en høj

risiko for progression til CDMS inden for 2 år hos monofokale patienter med mindst 9 T2-læsioner

(55 % risiko for placebo, 26 % for Extavia) eller Gd-forstærkning (63 % mod 33 %). Hos multifokale

patienter var risikoen for CDMS uafhængig af MR-scanningsfundene ved baseline, hvilket tyder på en

høj risiko for CDMS på grund af dissemineringen af sygdommen, baseret på kliniske resultater.

Langtidspåvirkningen af tidlig behandling med Extavia kendes imidlertid ikke, heller ikke i disse

højrisikoundergrupper, da studiet primært var designet til at bedømme tiden til CDMS frem for

sygdommens udvikling på langt sigt. Desuden er der for øjeblikket ikke nogen veletableret definition

på en højrisikopatient, selvom en mere konservativ tilgang er at acceptere mindst 9 T2-hyperintense

læsioner på den initiale scanning, og mindst én ny T2 eller én ny Gd-forstærket læsion på en

opfølgningsscanning, som tages mindst én måned efter den intiale scanning. I alle tilfælde bør

behandling kun overvejes for patienter, som klassificeres som værende i højrisikogruppen.

Behandlingen med Extavia blev godt modtaget i studiet med patienter med en enkelt klinisk hændelse,

hvilket underbygges af et højt antal patienter, som fuldførte studiet (92,8 % i Extaviagruppen). For at

øge tolerabiliteten for Extavia i studiet med patienter med en første klinisk hændelse blev der anvendt

dosistitrering, og der blev givet ikkesteroide antiinflammatoriske lægemidler i starten af behandlingen.

Desuden anvendte størstedelen af patienterne en autoinjektor under studiet.

RR-DS, SP-DS og en enkelt klinisk hændelse, der tyder på DS

I alle studier af dissemineret sklerose viste Extavia sig effektivt at reducere sygdomsaktivitet (akut

inflammation i centralnervesystemet og permanente vævsændringer), målt ved brug af magnetisk

resonans scanning (MRI). Forholdet mellem sygdomsaktiviteten i forbindelse med dissemineret

sklerose målt med MRI og det kliniske udfald er på nuværende tidspunkt ikke fuldstændigt klarlagt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Extaviakoncentrationerne i serum blev fulgt hos patienter og hos raske frivillige ved hjælp af et

bioassay, der ikke var fuldstændig specifikt. Maksimumværdier i serum var ca. 40 IE/ml 1-8 timer

efter subkutan injektion af 500 mikrogram (16,0 millioner IE) interferon beta-1b. På baggrund af data

fra adskillige studier er den gennemsnitlige clearance estimeret til 30 ml·min

·kg

, og den

gennemsnitlige halveringstid for fordelingsfasen i serum var 5 timer.

Administration af Extavia hver anden dag medfører ikke forhøjet serumkoncentration, og det synes

ikke at påvirke farmakokinetikken.

Den absolutte biotilgængelighed af subkutant anvendt interferon beta-1b var ca. 50 %.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Der er ikke foretaget studier af akut toksicitet. Der er udført flerdosisstudier på rhesusaber, idet

humant interferon beta ikke har effekt på gnavere. Der blev observeret forbigående hypertermi,

signifikant øget lymfocyttal, signifikant fald i trombocyttal og segmenterede neutrofile granulocytter.

Der er ikke udført langtidsundersøgelser. Reproduktionsstudier på rhesusaber viste toksicitet hos

moder og øget aborthyppighed, hvilket resulterede i prænatal mortalitet. Der blev ikke observeret

misdannelser hos de overlevende dyr.

Der er ikke udført fertilitetsundersøgelser. Der er ikke set påvirkning af abernes hormoncyklus.

Erfaringer med andre interferoner antyder, at begge køns fertilitet muligvis kan forringes.

I et enkelt genotoksicitetsstudie (Ames test) blev der ikke observeret mutagen effekt. Der er ikke

udført carcinogenicitetsstudier. En in vitro-celletransformationstest indikerede ikke potentiale for

tumorudvikling.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Humant albumin

Mannitol (E421)

Opløsningsmiddel

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end den medfølgende solvens, der er anført

under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Det anbefales at anvende produktet umiddelbart efter rekonstitution. Imidlertid er brugsstabilitet blevet

påvist i 3 timer ved 2 °C - 8 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulver

3 ml (type I glas) klart hætteglas med en butylgummiprop (type I) og en aluminiumskapsel

indeholdende 300 mikrogram (9,6 millioner IE) (rekombinant interferon beta-1b) pulver.

Solvens

2,25 ml gradueret (med doseringsafmærkning ved: 0,25 ml, 0,5 ml, 0,75 ml, 1,0 ml) fyldt

injektionssprøjte (type I glas) med 1,2 ml solvens.

Pakningsstørrelser

Pakning indeholdende 5 hætteglas med pulver og 5 fyldte injektionssprøjter med solvens.

Pakning indeholdende 14 hætteglas med pulver og 14 fyldte injektionssprøjter med solvens.

Pakning indeholdende 15 hætteglas med pulver og 15 fyldte injektionssprøjter med solvens.

Pakning indeholdende 14 hætteglas med pulver og 15 fyldte injektionssprøjter med solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 42 (3x14) hætteglas med pulver og 42 (3x14) fyldte

injektionssprøjter med solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 45 (3x15) hætteglas med pulver og 45 (3x15) fyldte

injektionssprøjter med solvens.

3-måneders multipakning indeholdende 42 (3x14) hætteglas med pulver og 45 (3x15) fyldte

injektionssprøjter med solvens.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Beskyttelseshætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af naturgummi-latex.

Beskyttelseshætten kan derfor indeholde naturgummi-latex og bør ikke håndteres af personer, som er

overfølsomme over for denne substans.

Rekonstitution

For at rekonstituere pulveret før injektion anvendes den fyldte injektionssprøjte med solvens og en

kanyle eller en adapter til hætteglas til injektion af 1,2 ml af denne solvens (5,4 mg/ml (0,54 %

vægt/vol.) natriumchlorid injektionsvæske i Extaviahætteglasset. Pulveret skal opløses helt uden at

blive rystet. Efter rekonstitution suges 1,0 ml af opløsningen fra hætteglasset op i injektionssprøjten til

indgivelse af 250 mikrogram Extavia.

Inspektion før brug

Det rekonstituerede produkt skal undersøges visuelt før brug. Det rekonstituerede produkt er farveløst

til lysegult og lettere opaliserende til opaliserende.

Lægemidlet skal kasseres før brug, hvis det indeholder partikler eller er misfarvet.

Bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/08/454/008-014

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 20. maj 2008

Dato for seneste fornyelse: 20. maj 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/547137/2019

EMEA/H/C/000933

Extavia (interferon beta-1b)

En oversigt over Extavia, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Extavia, og hvad anvendes det til?

Extavia er et lægemiddel til behandling af voksne, der har multipel sklerose. Multipel sklerose er en

sygdom, hvor en betændelsesreaktion skader den beskyttende isolering omkring nerverne

(demyelinisering) samt nerverne selv. Extavia anvendes hos patienter:

der har oplevet tegn på multipel sklerose for første gang, og når disse tegn er alvorlige nok til at

nødvendiggøre behandling med injicerede kortikosteroider (antiinflammatoriske lægemidler). Det

anvendes, når patienten anses for at have høj risiko for at udvikle multipel sklerose. Før anvendelse

af Extavia skal lægen udelukke andre årsager til symptomerne

der har multipel sklerose af den type, der kaldes 'recidiverende-remitterende', når patienten har

attakker (recidiver) mellem perioder uden symptomer og har haft mindst to tilbagefald (recidiver)

inden for de sidste to år

der har sekundær progressiv multipel sklerose (den type multipel sklerose, der kommer efter

recidiverende-remitterende multipel sklerose), når deres sygdom er aktiv.

Extavia indeholder det aktive stof interferon beta-1b. Lægemidlet er identisk med Betaferon, som

allerede er godkendt i EU. Den virksomhed, der fremstiller Betaferon, er indforstået med, at dens

videnskabelige data anvendes i forbindelse med Extavia.

Hvordan anvendes Extavia?

Extavia fås kun på recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i behandling af

multipel sklerose.

Extavia fås som pulver og solvens, der blandes til en opløsning, som giver en dosis på 250 mikrogram.

Extavia gives ved indsprøjtning under huden.

Behandlingen bør påbegyndes med 62,5 mikrogram (en kvart dosis) hver anden dag og stige gradvist

over 19 dage til den anbefalede dosis på 250 mikrogram hver anden dag. Patienterne kan godt selv

indsprøjte Extavia, når de er blevet instrueret i det. Behandling med Extavia bør ophøre hos patienter,

hvis tilstand ikke bliver bedre.

Extavia (interferon beta-1b)

EMA/547137/2019

Side 2/3

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Extavia, kan du læse indlægssedlen eller kontakte

lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Extavia?

Det aktive stof i Extavia er proteinet interferon beta-1b, der tilhører en gruppe interferoner, som dannes

naturligt i kroppen for at hjælpe den med at bekæmpe bl.a. virusser. Ved multipel sklerose opstår der fejl

i immunsystemet (kroppens naturlige forsvar), som angriber dele af centralnervesystemet (hjernen,

rygmarven og synsnerven), og det medfører betændelse, der beskadiger nerverne og det beskyttende

lag omkring dem. Det vides endnu ikke præcist, hvordan Extavia virker ved multipel sklerose, men det

aktive stof, interferon beta-1b, synes at berolige immunsystemet og forebygger tilbagefald af multipel

sklerose.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Extavia?

Extavia blev undersøgt over en to-årig periode hos 338 patienter med recidiverende-remitterende

multipel sklerose, der var i stand til at gå uden hjælp, og dets virkning blev sammenlignet med placebo

(ikke-aktivt stof). Extavia var mere effektivt end placebo til at reducere antallet af tilbagefald pr. år:

Patienter, der fik lægemidlet, havde i gennemsnit 0,84 tilbagefald pr. år, mens patienter på placebo

havde 1,27.

Extavia er også blevet undersøgt hos 1.657 patienter i to studier af sekundær progressiv multipel

sklerose, som var i stand til at gå, hvor det blev sammenlignet med placebo. I ét af de to studier blev der

påvist en signifikant forsinkelse i tiden til progression af invaliditet (31 % reduktion af risikoen på grund

af Extavia) og i tiden til afhængighed af kørestol (39 %). I det andet studie sås der ingen forsinkelse i

tiden til progression af invaliditet. I begge studier medførte Extavia en reduktion på 30 % i antallet af

kliniske tilbagefald.

I et studie af 487 patienter med et enkelt tilfælde af demyelinisering blev det påvist, at behandling med

Extavia i to år reducerede risikoen for udvikling af klinisk definitiv multipel sklerose. 28 % af de patienter,

der fik Extavia, udviklede multipel sklerose, sammenholdt med 45 % af de patienter, der fik placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Extavia?

De hyppigste bivirkninger ved Extavia er influenzalignende symptomer (herunder feber, kulderystelser,

ledsmerter, utilpashed, svedtendens, hovedpine og muskelsmerter) og reaktioner på injektionsstedet. I

starten af behandlingen er bivirkninger almindelige, men generelt aftager de i takt med yderligere

behandling.

Extavia må ikke anvendes hos patienter, der har alvorlig depression eller selvmordstanker. Extavia må

ikke anvendes hos patienter, der har dekompenseret leversygdom (når leveren er beskadiget og ikke

længere fungerer normalt).

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Extavia fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Extavia godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Extavia opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Extavia (interferon beta-1b)

EMA/547137/2019

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Extavia?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Extavia.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Extavia løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Extavia vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Extavia

Extavia fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 20. maj 2008.

Yderligere information om Extavia findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/extavia.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 11-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information