Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
29-03-2016
22. marts 2016
PRODUKTRESUMÉ
for
Exemestan ”Actavis”, filmovertrukne tabletter
0.
D.SP.NR.
26752
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Exemestan ”Actavis”
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 25 mg exemestan.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter.
Exemestan ”Actavis” 25 mg filmovertrukne tabletter er hvide, runde, linseformede, med
ensartet udseende og ubrudte sider.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Adjuverende behandling hos postmenopausale kvinder med østrogenreceptorpositiv,
invasiv tidlig brystkræft efter 2-3 års indledende adjuverende tamoxifenbehandling.
Behandling af fremskreden brystkræft hos kvinder med naturlig eller kunstigt fremkaldt
postmenopausal status, hvis sygdom er progredieret efter antiøstrogenbehandling. Effekt er
ikke påvist hos patienter med negativ østrogenreceptorstatus.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Voksne og ældre patienter
Anbefalet Exemestan ”Actavis” dosis er en 25 mg tablet, der tages en gang daglig efter et
måltid.
45418_spc.doc
Side 1 af 11
Patienter med tidlig brystkræft bør fortsætte med behandling med Exemestan ”Actavis”,
indtil 5 års kombineret, sekventiel, adjuverende hormonbehandling (tamoxifen efterfulgt af
Exemestan ”Actavis”) er afsluttet eller før, hvis der opstår recidiverende tumor.
Hos patienter med fremskreden brystkræft bør behandling med Exemestan ”Actavis”
fortsætte, indtil tumorprogression er tydelig.
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med lever- eller nyreinsufficiens (se pkt.
5.2).
Pædiatrisk population
Exemestan ”Actavis” anbefales ikke til børn.
4.3
Kontraindikationer
Exemestan ”Actavis” er kontraindiceret til:
Patienter med kendt overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere
af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Præmenopausale kvinder
Gravide eller ammende kvinder.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Exemestan bør ikke gives til kvinder med præmenopausal endokrin status. Derfor bør
postmenopausal status konstateres ved bestemmelse af niveauet for LH, FSH og østradiol,
hvor det er klinisk passende.
Exemestan bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lever- eller nyreinsufficiens.
Exemestan er et potent østrogenhæmmende middel, og der er observeret nedsat
knoglemineraldensitet og øget frakturhyppighed efter indgivelse (se pkt. 5.1). I
begyndelsen af den adjuverende behandling med exemestan bør kvinder med osteoporose
eller med risiko for osteoporose have en helbredsvurdering af behandlings-baseline
knoglemineral, i henhold til nuværende kliniske retningslinjer og praksis. Patienter med
fremskreden sygdom bør have vurderet deres knoglemineraldensitet fra sag til sag. Selv
om der ikke foreligger tilstrækkelige data til at vise effekt af behandling, når der behandles
for nedsat knoglemineraltæthed forårsaget af exemestan, bør patienter, der behandles med
Exemestan ”Actavis” overvåges nøje og behandling af, eller forebyggelse af osteoporose
bør igangsættes hos risiko patienter.
Rutinemæssig vurdering af 25 hydroxy D-vitamin niveauer før opstart af
aromatasehæmmerbehandling bør overvejes på grund af den høje forekomst af alvorlig
mangel hos kvinder med tidlig brystkræft. Kvinder med D-vitaminmangel bør få
supplerende D-vitamin.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
In vitro-undersøgelser viser, at lægemidlet metaboliseres via cytochrom P450 (CYP) 3A4
og aldo-keto-reduktaser (se pkt. 5.2) og ikke hæmmer nogle af de primære CYP-
isoenzymer. I en klinisk farmakokinetisk undersøgelse viste den specifikke hæmning af
CYP 3A4 med ketoconazol ingen signifikant påvirkning af exemestans farmakokinetiske
egenskaber.
45418_spc.doc
Side 2 af 11
I en interaktionsundersøgelse med rifampicin, der er en potent CYP450-induktor, givet i
daglig dosis på 600 mg og enkeltdosis exemestan på 25 mg faldt AUC for exemestan med
54 % og C
med 41 %. Eftersom den kliniske relevans af denne interaktion ikke er blevet
vurderet, kan exemestans virkning blive nedsat af samtidig indgift af lægemidler, som
f.eks. rifampicin, antikonvulsiva (f.eks. fenytoin og carbamazepin) og naturlægemidler
med hypericum perforatum (prikbladet perikon), der er kendt for at inducere CYP3A4.
Exemestan bør anvendes med forsigtighed sammen med lægemidler, der metaboliseres via
CYP3A4 og har et snævert terapeutisk interval. Der er ingen klinisk erfaring med samtidig
indgift af exemestan og andre lægemidler mod cancer.
Exemestan bør ikke indgives samtidig med lægemidler med østrogen, da sådanne midler
vil ophæve exemestans farmakologiske virkning.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der findes ingen kliniske data om behandling med exemestan under graviditet.
Undersøgelser på dyr har vist reproduktiv toksicitet (se pkt. 5.3). Exemestan ”Actavis” er
derfor kontraindiceret til gravide kvinder.
Amning
Det vides ikke, om exemestan udskilles i human modermælk. Exemestan ”Actavis” bør
ikke indgives til ammende kvinder.
Kvinder med perimenopausal status eller i den fødedygtige alder
Lægen bør diskutere, om adækvat prævention er nødvendig hos kvinder, der kan blive
gravide, herunder perimenopausale kvinder og kvinder, der for nylig er blevet
postmenopausale, indtil den postmenopausale status med sikkerhed er konstateret (se pkt.
4.3 og 4.4).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Mærkning.
Der er rapporteret sløvhed, somnolens, asteni og svimmelhed i forbindelse med anvendelse
af lægemidlet. Hvis disse virkninger opstår, bør patienter oplyses om, at deres fysiske
og/eller mentale evne til at betjene maskiner og føre motorkøretøj kan være påvirket.
4.8
Bivirkninger
Generelt blev exemestan tolereret godt i alle kliniske undersøgelser udført med exemestan i
standarddosis på 25 mg/dag, og bivirkninger var normalt milde til moderate.
7,4 % af patienterne med tidlig brystkræft, som fik adjuverende behandling med exemestan
efter indledende adjuverende tamoxifenbehandling, udgik pga. bivirkninger. De mest
almindelige, rapporterede bivirkninger var hedeture (22 %), artralgi (18 %) og træthed
(16 %).
I hele populationen af patienter med fremskreden brystkræft udgik 2,8 % på grund af
bivirkninger. De mest almindelige, rapporterede bivirkninger var hedeture (14 %) og
kvalme (12 %).
De fleste bivirkninger kan tilskrives normale farmakologiske følger af østrogenmangel
(f.eks. hedeture).
45418_spc.doc
Side 3 af 11
De rapporterede bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter markedsføring er anført
nedenfor efter organklasse og hyppighed.
Hyppighed er defineret som: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke
almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Blod og lymfesystem
Ikke almindelig
Leukopeni
(**)
Sjælden
Trombocytopeni
(**)
Ikke kendt
Fald i lymfocytter
(**)
Immunsystemet
Ikke almindelig
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Almindelig
Anoreksi
Psykiske forstyrrelser
Meget almindelig
Søvnløshed
Almindelig
Depression
Nervesystemet
Meget almindelig
Hovedpine
Almindelig
Svimmelhed, karpaltunnelsyndrom, paræstesi
Ikke almindelig
Somnolens
Vaskulære sygdomme
Meget almindelig
Hedeture
Mave-tarmkanalen
Meget almindelig
Kvalme
Almindelig
Mavesmerter, emesis, obstipation, dyspepsi, diaré
Lever- og galdeveje
Ikke almindelig
Hepatitis
, kolestatisk hepatitis
, stigning i
leverenzymer
, øget bilirubin i blodet
, øget alkalisk
fosfatase i blodet
Hud og subkutane væv
Meget almindelig
Øget sveden
Almindelig
Udslæt, alopeci, urticaria, pruritus
Ikke almindelig
Akut generaliseret eksantematøs pustulose
Knogler, led, muskler og bindevæv
Meget almindelig
Led- og muskelsmerter
Almindelig
Osteoporose, frakturer
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Meget almindelig
Træthed
Almindelig
Smerter, perifert ødem
Ikke almindelig
Asteni
(*) Herunder: artralgi og mere sjældent smerter i lemmer, osteoartrose, rygsmerter, artrit,
myalgi og stive led.
(**) Hos patienter med fremskreden brystkræft er der rapporteret sjældne tilfælde af
trombocytopeni og leukopeni. Der er set et lejlighedsvist fald i lymfocytter hos ca. 20 % af
patienterne, der fik exemestan, specielt hos patienter med eksisterende lymfopeni. De
gennemsnitlige lymfocytværdier hos disse patienter ændredes dog ikke signifikant med
45418_spc.doc
Side 4 af 11
tiden, og der sås ingen tilsvarende stigning i antallet af virusinfektioner. Disse virkninger
er ikke observeret i undersøgelser af patienter, der blev behandlet for tidlig brystkræft.
(†) Frekvens er udregnet ved brug af 3/X reglen.
Nedenstående tabel viser hyppigheden af forud specificerede bivirkninger og sygdomme i
undersøgelsen af tidlig brystkræft (IES) uanset årsag rapporteret hos patienter i
forsøgsbehandling og op til 30 dage efter afslutning af forsøgsbehandlingen.
Bivirkninger og sygdomme
Exemestan
(N= 2249)
Tamoxifen
(N= 2279)
Hedeture
491 (21,8 %)
457 (20,1 %)
Træthed
367 (16,3 %)
344 (15,1 %)
Hovedpine
305 (13,6 %)
255 (11,2 %)
Søvnløshed
290 (12,9 %)
204 (9,0 %)
Øget svedudskillelse
270 (12,0 %)
242 (10,6 %)
Gynækologisk
235 (10,5 %)
340 (14,9 %)
Svimmelhed
224 (10,0 %)
200 (8,8 %)
Kvalme
200 (8,9 %)
208 (9,1 %)
Osteoporose
116 (5,2 %)
66 (2,9 %)
Vaginal hæmoragi
90 (4,0 %)
121 (5,3 %)
Anden primær cancer
84 (3,6 %)
125 (5,3 %)
Emesis
50 (2,2 %)
54 (2,4 %)
Synsforstyrrelser
45 (2,0 %)
53 (2,3 %)
Tromboembolisme
16 (0,7 %)
42 (1,8 %)
Osteoporosefraktur
14 (0,6 %)
12 (0,5 %)
Myokardieinfarkt
13 (0,6 %)
4 (0,2 %)
I IES–undersøgelsen lå hyppigheden af iskæmiske hjertetilfælde i gruppen behandlet med
henholdsvis exemestan og tamoxifen på 4,5 % og 4,2 %. Der sås ingen signifikant forskel i
individuelle kardiovaskulære hændelser, herunder hypertension (9,9 % mod 8,4 %),
myokardieinfarkt (0,6 % mod 0,2 %) og hjerteinsufficiens (1,1 % mod 0,7 %).
I IES-undersøgelsen blev exemestan forbundet med en øget hyppighed af
hyperkolesterolæmi i forhold til tamoxifen (3,7 % mod 2,1 %).
I en separat dobbeltblind, randomiseret undersøgelse, hvor postmenopausale kvinder med
lav risiko for tidlig brystkræft blev behandlet med exemestan (N=73) eller placebo (N=73)
i 24 måneder, blev exemestan forbundet med en gennemsnitlig reduktion af plasma-HDL-
kolesterol på 7-9 % mod en stigning på 1 % ved placebo. Der sås også et fald på 5-6 % i
apolipoprotein A1 i exemestan-gruppen mod 0-2 % i placebo-gruppen. Virkningen på de
andre undersøgte lipidparametre (totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider,
45418_spc.doc
Side 5 af 11
apolipoprotein-B og lipoprotein-a) var meget ens i de to grupper. Den kliniske signifikans
af disse resultater er usikker.
I IES-undersøgelsen sås der en øget hyppighed af ulcus ventriculi i exemestan-gruppen
sammenlignet med tamoxifen-gruppen (0,7 % mode <0,1 %). Flertallet af patienter, der
blev behandlet med exemestan og havde ulcus ventriculi, var samtidig i behandling med
NSAID-midler og/eller havde lidelsen i anamnese.
Indberetning af mistænkte bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør
løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale
anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via de oplysninger der fremgår
herunder.
Danmark
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Der er udført kliniske forsøg med exemestan indgivet i enkeltdoser på op til 800 mg til
raske frivillige kvinder og op til 600 mg pr. dag til postmenopausale kvinder med
fremskreden brystkræft. Disse doser blev tolereret godt. Det vides ikke, hvor stor en
enkeltdosis exemestan skulle være for at blive livstruende. Hos rotter og hunde var doser
svarende til henholdsvis 2000 og 4000 gange den anbefalede dosis til mennesker beregnet
som mg/m
dødelig. Der er ingen specifik antidot mod overdosering, og behandlingen må
være symptomatisk. Generel understøttende pleje, herunder regelmæssig overvågning af
vitale funktioner og nøje overvågning af patienten, er indiceret.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: L 02 BG 06. Farmakoterapeutisk klassifikation: Enzyminhibitorer.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Exemestan er en irreversibel steroid aromatasehæmmer, der strukturelt er beslægtet med
det naturligt forekommende substrat androstenedion. Hos postmenopausale kvinder
produceres østrogen primært ved hjælp af aromataseenzymers omdannelse af androgener
til østrogener i perifere væv. Østrogenmangel som følge af aromatasehæmning er en
effektiv og selektiv behandling af hormonafhængig brystkræft hos postmenopausale
kvinder. Hos postmenopausale kvinder nedsatte peroralt indgivet exemestan signifikant
østrogenkoncentrationen i serum ved en dosis på 5 mg, og der opnås maksimal suppression
(>90 %) med doser på 10-25 mg. Hos postmenopausale brystkræftpatienter behandlet med
daglig dosis på 25 mg blev total aromatisering nedsat med 98 %.
45418_spc.doc
Side 6 af 11
Exemestan har ingen progestogen eller østrogen aktivitet. Der er primært ved høje doser
set en lille androgen aktivitet, formentlig på grund af 17-hydroderivatet. I undersøgelser
med flere daglige doser havde exemestan ingen målbar virkning på kortisols og aldosterons
adrenale biosyntese målt før eller efter ACTH-belastning, hvilket viser dets selektivitet
over for de andre enzymer involveret i steroidogenesen.
Det er derfor ikke nødvendigt at tilføre glukokortikoid eller mineralkortikoid. Der er set en
lille, ikke-dosisafhængig øgning af LH- og FSH-værdier i serum selv ved lave doser.
Denne virkning er dog forventelig for denne farmakologiske klasse og skyldes muligvis
feedback på hypofyseniveau pga. det faldende østrogenniveau, som også stimulerer
hypofysens udskillelse af gonadotropiner hos postmenopausale kvinder.
Adjuverende behandling af tidlig brystkræft
I en multicenter, randomiseret, dobbeltblind undersøgelse udført med 4.724
postmenopausale patienter med østrogenreceptorpositiv eller ukendt primær brystkræft,
blev patienter, som havde været sygdomsfri efter adjuverende behandling med tamoxifen i
2-3 år, randomiseret til at få exemestan (25 mg/dag) eller tamoxifen (20 eller 30 mg/dag) i
2-3 år, så de i alt ville gennemgå 5 års hormonbehandling.
Resultaterne efter en gennemsnitlig behandlingsperiode på ca. 30 måneder og en
gennemsnitlig opfølgning på ca. 52 måneder viste, at sekventiel behandling med
exemestan efter 2-3 års adjuverende behandling med tamoxifen var forbundet med en
klinisk og statistisk signifikant forbedring af sygdomsfri overlevelse (DFS) sammenlignet
med behandling med tamoxifen. En analyse viste, at exemestan i undersøgelsesperioden
reducerede risikoen for recidiverende brystkræft med 24 % sammenlignet med tamoxifen
(hazard ratio 0,76; p=0,00015). Exemestans bedre effekt sammenlignet med tamoxifen på
DFS var tydelig, uanset lymfeknudestatus eller forudgående kemoterapi.
Exemestan nedsatte også risikoen for kontralateral brystkræft signifikant (hazard ratio
0,57, p=0,04158).
I hele undersøgelsespopulationen sås der en tendens til forbedret total overlevelse med
exemestan (222 dødsfald) sammenlignet med tamoxifen (262 dødsfald) med en hazard
ratio på 0,85 (log-rank test: p = 0,07362), hvilket udgør et fald i dødeligheden på 15 % i
exemestans favør. Når der justeres for foruddefinerede prognostiske faktorer (ER-status,
lymfeknudestatus, forudgående kemoterapi, brug af HRT og biofosfonater) sås der en
statistisk signifikant reduktion i dødelighed på 23 % (hazard ratio for total overlevelse på
0,77; Wald chi square test: p=0,0069) for exemestan sammenlignet med tamoxifen.
De vigtigste effektresultater for alle patienter (intention-to-treat-population) og
østrogenreceptorpositive patienter er vist i nedenstående tabel:
Effektmål
Population
Exemestan
hændelser/ N %
Tamoxifen
hændelser/ N %
Hazard ratio
(95 % CI)
p-værdi*
Sygdomsfri overlevelse
a
Alle patienter
354 /2352 (15,1 %)
453 /2372 (19,1 %)
0,76 (0,67-0,88)
0,00015
ER+ patienter
289 /2023 (14,3 %)
370 /2021 (18,3 %)
0,75 (0,65-0,88)
0,00030
45418_spc.doc
Side 7 af 11
Kontralateral brystkræft
Alle patienter
20 /2352 (0,9 %)
35 /2372 (1,5 %)
0,57 (0,33-0,99)
0,04158
ER+ patienter
18 /2023 (0,9 %)
33 /2021 (1,6 %)
0,54 (0,30-0,95)
0,03048
Brystkræftfri overlevelse
b
Alle patienter
289 /2352 (12,3 %)
373 /2372 (15,7 %)
0,76 (0,65-0,89)
0,00041
ER+ patienter
232 /2023 (11,5 %)
305 /2021 (15,1 %)
0,73 (0,62-0,87)
0,00038
Fjernrecidivfri overlevelse
c
Alle patienter
248 /2352 (10,5 %)
297 /2372 (12,5 %)
0,83 (0,70-0,98)
0,02621
ER+ patienter
194 /2023 (9,6 %)
242 /2021 (12,0 %)
0,78 (0,65-0,95)
0,01123
Total overlevelse
d
Alle patienter
222 /2352 (9,4 %)
262 /2372 (11,0 %)
0,85 (0,71-1,02)
0,07362
ER + patienter
178 /2023 (8,8 %)
211 /2021 (10,4 %)
0,84 (0,68-1,02)
0,07569
* Log-rank test; ER+ patienter = østrogenreceptorpositive patienter;
Sygdomsfri overlevelse defineres som første forekomst af lokal eller fjern recidiverende,
kontralateral brystkræft eller dødsfald uanset årsag;
Brystkræftfri overlevelse defineres som første forekomst af lokal eller fjern recidiverende,
kontralateral brystkræft eller dødsfald på grund af brystkræft;
Fjernrecidiv overlevelse defineres som første forekomst af fjernrecidiverende eller
dødsfald på grund af brystkræft;
Total overlevelse defineres som dødsfald uanset årsag.
I den opfølgende analyse af undergruppen af patienter med østrogenreceptorpositiv eller
ukendt status lå hazard ratio for ukorrigeret total overlevelse på 0,83 (log-rank test:
P=0,04250), hvilket udgør en klinisk og statistisk signifikant reduktion af risiko for
dødsfald på 17 %.
Resultaterne fra en delundersøgelse af knoglemineraldensitet hos en undergruppe viser, at
kvinder, der er behandlet 2-3 år med tamoxifen og derefter med exemestan, har moderat
reduceret knoglemineraltæthed. I den overordnede undersøgelse viste en sideløbende
undersøgelse, at behandlingsrelateret frakturhyppighed var højere hos patienter behandlet
med exemestan end hos patienter behandlet med tamoxifen (henholdsvis 4,5 % og 3,3 %,
p=0,038).
Resultater fra en delundersøgelse af endometriet tyder på, at der efter 2 års behandling
opstod et gennemsnitligt fald i endometriets tykkelse på 33 % hos patienter behandlet med
exemestan, hvor der ikke sås nogen væsentlig forskel hos patienter behandlet med
tamoxifen. Endometriet fik igen den tykkelse, det havde ved behandlingsstart (<5 mm),
hos 54 % af patienterne behandlet med exemestan.
Behandling af fremskreden brystkræft
En randomiseret, kontrolleret klinisk undersøgelse af exemestan ved daglige doser på 25
mg viser statistisk signifikant forlængelse af overlevelse, tid til progression (TTP) og tid til
behandlingssvigt (TTF) sammenlignet med standardhormonbehandling med
45418_spc.doc
Side 8 af 11
megestrolacetat hos postmenopausale patienter med fremskreden brystkræft, som er
progredieret efter eller under behandling med tamoxifen enten som adjuverende
behandling eller som førstevalgsbehandling for fremskreden sygdom.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Exemestan absorberes hurtigt efter peroral indgift. Dosisandelen, der absorberes fra mave-
tarmkanalen, er høj. Den absolutte biotilgængelighed hos mennesker er ukendt, selv om det
forventes, at den er begrænset af en udstrakt first pass-metabolisme. En lignende virkning
gav en absolut biotilgængelighed hos rotter og hunde på 5 %. Efter en enkelt dosis på
25 mg opnås maksimalt plasmaniveau på 18 ng/ml efter 2 timer. Samtidig fødeindtagelse
øger biotilgængeligheden med 40 %.
Distribution
Exemestans distributionsvolumen ligger på ca. 20.000 l uden korrektion for oral
biotilgængelighed. Kinetikken er lineær, og den terminale eliminationshalveringstid er 24
timer. Plasmaproteinbinding er 90 %, uafhængig af koncentration. Exemestan og dets
metabolitter binder ikke til de røde blodlegemer.
Exemestan akkumuleres ikke på uventet måde efter gentagne doser.
Metabolisme og udskillelse
Exemestan metaboliseres ved oxidering af methylen-delen i 6. position af CYP3A4-
isoenzymet og/eller ved 17-ketogruppens reduktion af aldoketoreduktase fulgt af
konjugering. Exemestans clearance er ca. 500 l/t, ikke korrigeret for oral
biotilgængelighed.
Metabolitterne er inaktive, eller også er aromatasehæmningen mindre end for moderstoffet.
Mængden af uændret lægemiddel udskilt via urinen er 1 % af dosis. Der udskilles lige store
mængder (40 %)
C-mærket exemestan via urin og fæces inden for en uge.
Særlige patientgrupper
Alder
Der er ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem systemisk eksponering til
exemestan og patienternes alder.
Nyreinsufficiens
Hos patienter med svær nyreinsufficiens (CL
< 30 ml/min) var den systemiske
eksponering til exemestan dobbelt så høj som hos raske frivillige.
Med exemestans sikkerhedsprofil anses dosisjustering ikke for at være nødvendig.
Leverinsufficiens
Hos patienter med moderat eller svær leverinsufficiens er eksponeringen til exemestan 2-3
gange højere end hos raske frivillige. Med exemestans sikkerhedsprofil anses
dosisjustering ikke for at være nødvendig.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Toksikologiske undersøgelser
Resultaterne fra de toksikologiske undersøgelser af rotter og hunde med gentagne doser
tilskrives generelt exemestans farmakologiske aktivitet f.eks. virkninger på de reproduktive
og tilhørende organer. Andre toksikologiske virkninger (på lever, nyrer og
45418_spc.doc
Side 9 af 11
centralnervesystemet) sås kun ved eksponering, der var betydelig større end den maksimale
humane eksponering, hvilket ikke er særlig relevant for klinisk anvendelse.
Mutagenicitet
Exemestan var ikke genotoksisk i bakterier (Ames test), i V79 kinesiske hamsterceller, i
hepatocytter fra rotter eller i mikronucleustest med mus. Selv om exemestan var klastogent
i lymfocytter in vitro, var det ikke klastogent i 2 in vivo-undersøgelser.
Reproduktiv toksikologi
Exemestan var embryotoksisk hos rotter og kaniner ved systemisk eksponeringsniveauer
på linje med dem, der opnås hos mennesker med 25 mg/dag. Der fandtes ingen beviser på
teratogenicitet.
Carcinogenicitet
Der er ikke set behandlingsrelaterede tumorer i en 2-årig undersøgelse af carcinogenicitet
hos hunrotter. En undersøgelse med hanrotter blev afbrudt efter 92 uger på grund af tidlig
død forårsaget af kronisk nefropati. I en 2-årig undersøgelse af carcinogenicitet hos mus
sås en øget forekomst af leverneoplasmer hos begge køn ved mellem- og højdosis (150 og
450 mg/kg/dag). Resultatet formodes at være relateret til induktionen af mikrosomale
leverenzymer, en virkning der er set hos mus, men ikke i kliniske undersøgelser. Der sås
også en øget forekomst af renaltubulær adenom hos hanrotter ved høje doser (450
mg/kg/dag). Ændringen er formentlig arts- og kønsspecifik og opstod ved en dosis, der
udgør en 63 gange større eksponering, end den eksponering der er ved human terapeutisk
dosis. Ingen af de fundne virkninger anses for at være klinisk relevante hos patienter i
behandling med exemestan.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne:
Povidon K30
Majsstivelse (bleget)
Stivelse, prægelatiniseret (delvist)
Natriumstivelsesglycolat (type A)
Mikrokrystallisk cellulose, type 101
Talcum
Silica, kolloid vandfri
Magnesiumstearat
Polysorbat 80
Filmovertræk:
Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret
Titandioxid (E171)
Macrogol 3350
Talcum
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
45418_spc.doc
Side 10 af 11
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Al/PVC-PVDC blister.
Pakningsstørrelser:
10, 30, 40, 60, 84, 90 og 100 filmovertrukne tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Eventuelt ubrugt lægemiddel eller affald bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale
regler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Actavis Group PTC ehf
Reykjavikurvegur 76-78
220 Hafnarfjordur
Island
Repræsentant
Actavis A/S
Ørnegårdsvej 16
2820 Gentofte
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
45418
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
16. november 2010
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
22. marts 2016
45418_spc.doc
Side 11 af 11