Euthyrox N 100 mikrogram tabletter

5. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Euthyrox N, tabletter (Orifarm)

0.

D.sp.nr.

20863

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Euthyrox N

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Levothyroxinnatrium 100

Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter (Orifarm)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Euthyrox N 25-200 mikrogram:

-behandling af godartet euthyroid struma.

-forebyggelse af tilbagefald efter kirurgisk behandling af euthyroid struma, afhængig af

post operativ hormon status

-substitutionsbehandling af hypothyreosis

-suppressionsbehandling af thyroid cancer

Euthyrox N 25-100 mikrogram:

-tillæg til antithyroid behandling af hyperthyreosis

Euthyrox N 100/150/200 mikrogram:

-diagnostisk brug ved thyroid suppressions testning

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Styrelsen gør opmærksom på, at ikke alle godkendte doseringsmuligheder/

anvendelsesmuligheder kan følges med dette præparat, hvorfor indlægssedlen bør informere

brugeren om dette.

56178_spc.doc

Side 1 af 9

For at kunne behandle patienterne individuelt efter den enkelte patients behov findes

tabletter med indhold af levothyroxinnatrium fra 25 – 200 mikrogram. Patienterne kan

derfor normalt behandles med en tablet daglig.

De angivne anbefalede doser er kun vejledende.

Den individuelle daglige dosering bør bestemmes på basis af laboratorieundersøgelser og

kliniske undersøgelser.

Da mange patienter har forhøjede koncentrationer af T

og fT

giver basal

serumkoncentration af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) en mere pålidelig basis for

et behandlingsforløb.

Thyreoidea hormon behandling starte med lave doser, som øges gradvist hver 2. til 4. uger

indtil fuld substitutionsdosis er nået.

For nyfødte og spædbørn med medfødt hypotyroidisme, hvor den hurtige udskiftning er

vigtig, er den initiale anbefalede dosis 10 til 15 mikrogram per kg legemsvægt per dag for

de første 3 måneder. Derefter bør dosis justeres individuelt i henhold til de kliniske fund,

thyreideahormon og TSH værdier.

Hos ældre patienter, patienter med koronar hjertesygdom og patienter med alvorlig eller

langvarig hypothyreose, kræves der særlig forsigtighed, når man starter behandling med

thyreoideahormoner. Det betyder, at man bør starte med en lav dosis (for eksempel 12, 5

mikrogram/dag), som øges langsomt - over længere intervaller (for eksempel gradvis

stigning med 12, 5 mikrogram/dag hver 14. dag) - under ofte monitorering af

thyreoideahormoner. En dosering, som er lavere end den optimale dosering der giver

komplet substitutionsbehandling, og dermed en dosering, der ikke resulterer i en komplet

korrektion af TSH niveauet, bør derfor overvejes.

Erfaringen har vist at en lavere dosis er tilstrækkelig til patienter med lav vægt og patienter

med en stor nodular struma.

Indikation

Anbefalet dosis

(mikrogram levothyroxinnatrium/dag)

Godartet euthyroid struma

75 - 200

Forebyggelse af tilbagefald efter

kirurgisk behandling af euthyroid

struma

75 - 200

Voksne: Substitutionsbehandling af

hypothyreosis:

-initial dosis

-vedligeholdelses dosis

25 - 50

100 – 200

Børn: Substitutionsbehandling af

hypothyreosis:

-initial dosis

-vedligeholdelses dosis

12,5 – 50

100 - 150 mikrogram/m

legemsoverflade

Tillæg til antithyroid behandling af

hyperthyreosis

50 - 100

Suppressionsbehandling af thyroid

150 -300

56178_spc.doc

Side 2 af 9

cancer

Diagnostisk brug ved thyroid

suppressions testning

4 uger før

test

3 uger før

test

2 uger før

test

1 uge før

test

Euthyrox N

200

mikrogramg

-------

-------

1 tablet

dagligt

1 tablet

dagligt

Euthyrox N

100

mikrogram

2 tabletter

dagligt

2 tabletter

dagligt

Euthyrox N

150

mikrogramg

½ tablet

dagligt

½ tablet

dagligt

1 tablet

dagligt

1 tablet

dagligt

Den daglige dosis kan tages i form af en enkelt indgift.

Indtagelse: Som en enkelt dosis om morgenen på tom mave en halv time før morgenmad,

helst med lidt væske (for eksempel et halvt glas vand).

Børn skal tage hele dosis på en gang mindst 30 minutter før dagens første måltid.

Tabletterne opløses i noget vand og den færdige suspension, som skal være frisk

fremstillet, gives sammen med noget mere væske.

Behandlingsvarighed: Behandlingen er almindeligvis livsvarig, når det handler om

substitutions behandling ved hypothyreose og efter strumektomi eller thyreoidektomi og

ved profylakse af tilbagefald efter fjernelse af euthyroid struma. Tillægsbehandling ved

hyperthyreose efter opnået euthyroid tilstand er indiceret i den periode, hvor der gives

antithyroid behandling.

Ved benign euthyroid struma er en behandling på 6 måneder op til 2 år nødvendig. Hvis

den medicinske behandling ikke har virket tilstrækkeligt inden for denne periode, bør

kirurgi eller behandling med radioaktivt jod overvejes.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Ubehandlet adrenal insufficiens, ubehandlet hypofyse insufficiens, og ubehandlet

thyreotoksikose.

Behandling med Euthyrox N må ikke påbegyndes ved akut myokardieinfarkt, akut

myocarditis, og akut pancarditis.

Kombineret behandling med levothyroxin og en antithyroid substans mod hyperthyreose er

ikke indiceret under graviditet (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Før start af behandling med thyreoideahormoner eller før en test af thyroidsuppression

bliver gennemført, skal følgende sygdomme eller sygelige tilstande udelukkes eller

behandles: koronar sygdom, angina pectoris, atherosclerosis, hypertension, hypofyse

insufficiens, adrenal insufficiens. Thyroid autonomi skal ligeledes udelukkes eller

behandles før en behandlingsstart med thyreoideahormoner.

Ved initiering af behandling med levothyroxin hos patienter med risiko for psykotiske

lidelser anbefales det at starte med en lav levothyroxindosis og langsomt at øge dosis i

56178_spc.doc

Side 3 af 9

begyndelsen af behandlingen. Monitorering af patienten tilrådes. Hvis der forekommer

tegn på psykotiske lidelser, bør justering af levothyroxindosis overvejes.

Selv let medicininduceret hyperthyreose skal undgås hos patienter med koronar sygdom,

hjerteinsufficiens eller tachycardi. Hyppig kontrol af thyreoideahormoner er derfor

påkrævet ved disse tilfælde.

I tilfælde af sekundær hypothyreose skal årsagen findes, før der gives

substitutionsbehandling, og om nødvendigt skal behandling af en kompenseret adrenal

insufficiens påbegyndes.

I tilfælde af mistænkt thyroid autonomi bør der udføres en undersøgelse for TRH eller der

bør tages et suppressions scintigram før behandling.

Hos postmenopausale kvinder med hypothyreose og forøget risiko for osteoporose, bør

suprafysiologiske serumniveauer af levothyroxin undgås, derfor skal thyreoidea funktionen

kontrolleres omhyggeligt.

Levothyroxin bør ikke gives ved tilstande med hyperthyreose med mindre det sker som

samtidig tillægsbehandling til antithyroid behandling af hyperthyreose.

Thyreoideahormoner bør ikke anvendes til vægtreduktion. Hos patienter med euthyroid

struma giver behandling med levothyroxin ikke vægtreduktion. Betydelige høje doser kan

give alvorlige bivirkninger eller endda livstruende bivirkninger. Levothyroxin i høje doser

må ikke kombineres med bestemte lægemidler til vægtreduktion f.eks.

sympatomimetika(se pkt. 4.9).

Når levothyroxin behandling er etableret, anbefales det at justere doseringen i

overensstemmelse med patientens kliniske respons og laboratorietest i tilfælde af skift af

præparat.

Hypothyreose og/eller reduceret kontrol af hypothyreose kan forekomme, når orlistat og

levothyroxin administreres samtidigt (se pkt. 4.5). Da det kan være nødvendigt at tage

orlistat og levothyroxin på forskellige tidspunkter samt at justere doseringen af

levothyroxin, bør patienter, der er i behandling med levothyroxin, rådes til at konsultere en

læge inden start, stop eller ændring af behandling med orlistat. Endvidere anbefales det at

monitorere patienten ved at kontrollere hormonniveauerne i serum.

Dette lægemiddel indeholder lactose og defor bør patienter med sjældne arvelige

problemer i form af galaktose intolerans, Lapp laktase mangel eller glukose-galaktose

malabsorption ikke tage dette lægemiddel.

Patienter med diabetes og patienter i antikoagulationsbehandling; se pkt. 4.5.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Antidiabetika:

Levothyroxin kan reducere virkningen af stoffer, som nedsætter blodsukkeret. Derfor bør

blodsukkerniveauet kontrolleres hyppigt ved starten af thyreoideahormon behandling og

dosis af antidiabetika skal om nødvendigt reguleres.

56178_spc.doc

Side 4 af 9

Coumarinderivater:

Virkningen af antikoagulerende behandling kan intensiveres, idet levothyroxin displacerer

antikoagulantia fra plasmaproteiner, som kan forøge risikoen for hemorrhage f. eks CNS

eller gastrointestinal blødning, specielt hos ældre patienter. Det er derfor nødvendigt

regelmæssigt at kontrollere koagulationsparametre ved starten af og under samtidig

thyreoideahormon behandling. Dosering med antikoagulantia skal om nødvendigt justeres.

Proteasehæmmere:

Proteasehæmmere (f.eks ritonavir, indinavir, lopinavir) kan påvirke effekten af

levothyroxin. Omhyggelig monitoring af thyreoideahormon parametre anbefales. Om

nødvendigt, skal levothyroxin dosis justeres.

Fenytoin:

Fenytoin kan påvirke effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra

plasmaproteiner hvilket medfører en forhøjet fT4 og fT3 fraktion. På den anden side, øger

phenytoin leverens metabolisering af levothyroxin. Tæt monitorering af thyroidea hormon

parametre anbefales.

Colestyramin, Colestipol:

Indtagelse af ionbytter resiner såsom colestyramin og colestipol hæmmer absorptionen af

levothyroxinnatrium. Levothyroxinnatrium bør derfor tages 4-5 timer før administration af

sådanne produkter.

Aluminium, jern og calciumsalte:

Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), er i litteraturen beskrevet som

præparater, der potentielt nedsætter virkningen af levothyroxin. Præparater, som

indeholder levothyroxin, bør derfor administreres mindst 2 timer før indtagelse af

aluminiumholdige præparater.

Det samme gælder for lægemidler indeholdende jern og calciumsalte.

Salicylater, dicumarol, furosemid, clofibrat:

Salicylater, dicumarol, furosemid i høj dosis (250 mg), clofibrat, og andre stoffer kan

fortrænge levothyroxinnatrium fra plasmaproteiner. Dette fører til forhøjet fT

fraktion.

Orlistat:

Hypothyreose og/eller reduceret kontrol af hypothyreose kan forekomme, når orlistat og

levothyroxin administreres samtidigt. Dette kan skyldes nedsat absorption af jodsalte

og/eller levothyroxin.

Sevelamer:

Sevelamer kan nedsætte levothyroxin absorption. Derfor anbefales det, at patienterne

monitoreres for ændringer i thyreoideafunktion i starten eller slutningen af samtidig

behandling. Om nødvendigt, skal levothyroxin dosis justeres.

Tyrosin-kinase-hæmmere:

Tyrosin-kinase hæmmere (f.eks imatinib, sunitinib) kan nedsætte virkningen af

levothyroxin. Derfor anbefales det, at patienterne monitoreres for ændringer i

56178_spc.doc

Side 5 af 9

thyreoideafunktion i starten eller slutningen af samtidig behandling. Om nødvendigt, skal

levothyroxin dosis justeres.

Propylthiouracil, glucocorticoider, betasympatolytika, amiodaron og kontrastmidler

indeholdende jod:

Disse stoffer inhiberer den perifere omdannelse af T

til T

På grund af det høje indhold af jod kan amiodaron trigger hyperthyreose så vel som

hypothyreose. Særlig forsigtighed tilrådes i tilfælde af nodular struma med mulig ikke

erkendt autonomi.

Sertralin, chloroquin/proguanil:

Disse stoffer nedsætter virkningen af levothyroxin og øger serum TSH niveauet.

Enzym-inducerende lægemidler:

Enzym-inducerende lægemidler som barbiturater eller carbamazepin kan øge den hepatiske

clearance af levothyroxin.

Østrogener:

Kvinder, som tager østrogenholdige antikonceptionsmidler eller postmenopausale kvinder i

hormonsubstitutionsbehandling, kan have et øget behov for levothyroxin.

Sojaholdige produkter:

Sojaholdige præparater kan nedsætte den intestinale absorption af levothyroxin. Derfor kan

en dosisjustering af Euthyrox N være nødvendig, især i begyndelsen eller efter afsluttet

tillægsernæring med sojaholdige produkter.

4.6

Graviditet og amning

Behandling med levothyroxin bør gives kontinuerligt under graviditet og især under

amning. Der kan være behov for øgning af dosis under graviditet. Da forhøjelse af serum

TSH kan forekomme allerede 4 uger efter svangerskab, bør gravide kvinder der tager

levothyroxin have målt deres TSH ved hvert trimester, for at sikre at de maternelle serum

TSH-værdier ligger indenfor de trimester-specifikke referenceværdier. En forhøjelse af

serum TSH niveauet bør korrigeres ved en forhøjelse af levothyroxin dosis. Da TSH-

værdierne postpartum er lig preconception, bør dosis af levothyroxin reduceres

ummiddelbart efter fødsel til samme niveau som før graviditet. Det bør tages en serum

TSH 6-8 uger postpartum.

Graviditet

Erfaring har vist, at der intet tegn er på lægemiddelinduceret teratogenicitet og/eller

føtotoksicitet hos mennesker med den anbefalede terapeutiske dosisstørrelse. Udtalt høje

levothyroxindoser kan under graviditet have en negativ virkning på føtal og postnatal

udvikling.

Kombinationsterapi af hyperthyreose med levothyroxin og antithyroide stoffer er ikke

indiceret under graviditet. Denne kombination vil nødvendiggøre en højere dosis af

antithyroide stoffer, som er kendt for at passere placenta og for at inducere hypothyreose

hos barnet.thyreose

Diagnostisk test af thyroidsuppression bør ikke udføres under graviditet, da applikationen

af radioaktive stoffer er kontraindiceret hos gravide kvinder.

56178_spc.doc

Side 6 af 9

Amning

Under amningen udskilles levothyroxin i modermælk, men de koncentrationer, som opnås

med den anbefalede terapeutiske dosis, er ikke tilstrækkelige til at forårsage udvikling af

hyperthyreose eller suppression af THS udskillelsen hos barnet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke gennemført studier på indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Fordi levothyroxin er identisk til de naturlige forekomne

thyreoideahormoner, forventes det dog ikke, at Euthyrox N har nogen indflydelse på evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

I tilfælde, hvor den individuelle grænse for levothyroxinnatrium overskrides eller efter

overdosering, kan de følgende kliniske symptomer, som er karakteristiske for

hyperthyreose, forekomme, specielt hvis dosis ved start af behandling øges for hurtigt:

Tachycardi, hjertebanken, cardial arrhythmi (f. eks. atrieflimren og ekstrasystoler),

takykardi, palpitationer), tilstande med angina, cefalalgi, muskelsvaghed og kramper,

rødme, feber, opkastning, uregelmæssig menstruation, pseudotumor cerebri, tremor,

rastløshed, søvnløshed, hyperhidrose, vægttab, diarrhoea.

I sådanne situationer bør den daglige dosis reduceres eller seponeres for nogle dage.

Behandlingen kan genoptages med forsigtighed, når bivirkningerne er forsvundet. Tilfælde

af angioødem er blevet rapporteret.

I tilfælde af overfølsomhed over for et eller flere af hjælpestofferne i Ethyrox, kan der især

forekomme allergiske hudreaktioner og reaktioner fra respirationsvejene.

4.9

Overdosering

Forhøjet T

niveau er en pålidelig indikator for overdosering, bedre end forhøjede T

eller

niveauer.

I forbindelse med overdosering opstår der symptomer på kraftig stigning i den metaboliske

omsætningshastighed (se pkt. 4.8).

Afhængig af omfanget af overdoseringen, anbefales det at afbryde behandlingen med

tabletter og gennemføre undersøgelser.

Symptomer bestående af intense beta-sympathomimetiske virknigner så som tachycardi,

angst, agitation og hyperkinesi kan lindres med betablokkere. Efter ekstreme doser, kan

plasmaferese måske hjælpe.

Hos prædisponerede patienter, er isolerede tilfælde af kramper blevet rapporteret, hvis den

individuelle dosistolerance blev overskredet.

Overdosering med levothyroxin kan resultere i symptomer på hyperthyreose og kan lede til

akut psykose, især hos patienter med risiko for psykotiske lidelser.

Adskillige tilfælde af pludselig hjertedød er rapporteret hos patienter med mange års

misbrug af levothyroxin.

56178_spc.doc

Side 7 af 9

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmacoterapeutisk klassifikation: Thyreoideahormoner

H 03 AA 01

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Det syntetiske levothyroxin indeholdt i Euthyrox N er virkningsmæssigt identisk med det

vigtigste, naturligt forekommende hormon, som udskilles af thyreoidea. Det omdannes til

T3 i perifere organer og lige som det endogene hormon, udøver hormonet sine specifikke

virkninger på T3 receptorerne. Kroppen er ikke i stand til at skelne mellem endogent og

eksogent levothyroxin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter oral indgift absorberes levothyroxin næsten udelukkende fra den øverste del af

tyndtarmen. Afhængig af den galeniske formulering absorberes op til 80%. T

er omkring

5-6 timer.

Efter oral administration sætter virkningen ind i løbet af 3-5 dage. Levothyroxin bindes

meget stærkt, omkring 99,97%, til specifikke transportproteiner. Denne proteinbinding af

hormonet er ikke covalent og det bundne hormon udbyttes konstant og meget hurtigt med

den frie fraktion i plasma.

På grund af den høje proteinbindingsgrad undergår levothyroxin hverken hæmodialyse

eller hæmoperfusion.

Halveringstiden af levothyroxin er i gennemsnit 7 dage. Den er kortere (cirka 3-4 dage)

ved hyperthyreose og længere ved hypothyreose (cirka 9-10 dage). Fordelingsvolumen er

cirka 10 –12 l. Leveren indeholder 1/3 af hele mængden af ekstrathyreoideal levothyroxin,

som hurtigt udbyttes med levothyroxin i serum. Thyreoideahormoner metaboliseres

hovedsagelig i leveren, nyrerne, hjernen og musklerne. Metabolitterne udskilles med urin

og fæces. Den samlede metaboliske clearance af levothyroxin er cirka 1,2 l plasma/dag.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut toksicitet:

Levothyroxin har en meget svag akut toksicitet.

Kronisk toksicitet:

Den kroniske toksicitet er undersøgt i forskellige dyrearter (rotte, hund). Ved høje doser i

rotter er der observeret tegn på hepatopati, øget forekomst af spontane nephroser så vel

som ændrede organvægte.

Reproduktionstoksicitet:

Reproduktionstoksicitetsstudier med dyr er ikke blevet udført.

56178_spc.doc

Side 8 af 9

Mutagenicitet:

Der findes ingen information om dette emne. Op til nu er der ikke kommet noget frem,

som antyder at thyreoideahormoner kan forårsage skader på afkom på grund af ændringer i

genomet.

Carcinogenicitet:

Der er ikke udført langtids studier med levothyroxin.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Majsstivelse

Croscarmellosenatrium

Gelatine

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25

C. Opbevar beholderen i original yderkarton for at beskytte

mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakninger.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

56178

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. august 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. januar 2018

56178_spc.doc

Side 9 af 9