Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2018
5. januar 2018
PRODUKTRESUMÉ
for
Euthyrox N, tabletter (Orifarm)
0.
D.sp.nr.
20863
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Euthyrox N
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Levothyroxinnatrium 100
Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter (Orifarm)
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Euthyrox N 25-200 mikrogram:
-behandling af godartet euthyroid struma.
-forebyggelse af tilbagefald efter kirurgisk behandling af euthyroid struma, afhængig af
post operativ hormon status
-substitutionsbehandling af hypothyreosis
-suppressionsbehandling af thyroid cancer
Euthyrox N 25-100 mikrogram:
-tillæg til antithyroid behandling af hyperthyreosis
Euthyrox N 100/150/200 mikrogram:
-diagnostisk brug ved thyroid suppressions testning
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Styrelsen gør opmærksom på, at ikke alle godkendte doseringsmuligheder/
anvendelsesmuligheder kan følges med dette præparat, hvorfor indlægssedlen bør informere
brugeren om dette.
56178_spc.doc
Side 1 af 9
For at kunne behandle patienterne individuelt efter den enkelte patients behov findes
tabletter med indhold af levothyroxinnatrium fra 25 – 200 mikrogram. Patienterne kan
derfor normalt behandles med en tablet daglig.
De angivne anbefalede doser er kun vejledende.
Den individuelle daglige dosering bør bestemmes på basis af laboratorieundersøgelser og
kliniske undersøgelser.
Da mange patienter har forhøjede koncentrationer af T
og fT
giver basal
serumkoncentration af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) en mere pålidelig basis for
et behandlingsforløb.
Thyreoidea hormon behandling starte med lave doser, som øges gradvist hver 2. til 4. uger
indtil fuld substitutionsdosis er nået.
For nyfødte og spædbørn med medfødt hypotyroidisme, hvor den hurtige udskiftning er
vigtig, er den initiale anbefalede dosis 10 til 15 mikrogram per kg legemsvægt per dag for
de første 3 måneder. Derefter bør dosis justeres individuelt i henhold til de kliniske fund,
thyreideahormon og TSH værdier.
Hos ældre patienter, patienter med koronar hjertesygdom og patienter med alvorlig eller
langvarig hypothyreose, kræves der særlig forsigtighed, når man starter behandling med
thyreoideahormoner. Det betyder, at man bør starte med en lav dosis (for eksempel 12, 5
mikrogram/dag), som øges langsomt - over længere intervaller (for eksempel gradvis
stigning med 12, 5 mikrogram/dag hver 14. dag) - under ofte monitorering af
thyreoideahormoner. En dosering, som er lavere end den optimale dosering der giver
komplet substitutionsbehandling, og dermed en dosering, der ikke resulterer i en komplet
korrektion af TSH niveauet, bør derfor overvejes.
Erfaringen har vist at en lavere dosis er tilstrækkelig til patienter med lav vægt og patienter
med en stor nodular struma.
Indikation
Anbefalet dosis
(mikrogram levothyroxinnatrium/dag)
Godartet euthyroid struma
75 - 200
Forebyggelse af tilbagefald efter
kirurgisk behandling af euthyroid
struma
75 - 200
Voksne: Substitutionsbehandling af
hypothyreosis:
-initial dosis
-vedligeholdelses dosis
25 - 50
100 – 200
Børn: Substitutionsbehandling af
hypothyreosis:
-initial dosis
-vedligeholdelses dosis
12,5 – 50
100 - 150 mikrogram/m
legemsoverflade
Tillæg til antithyroid behandling af
hyperthyreosis
50 - 100
Suppressionsbehandling af thyroid
150 -300
56178_spc.doc
Side 2 af 9
cancer
Diagnostisk brug ved thyroid
suppressions testning
4 uger før
test
3 uger før
test
2 uger før
test
1 uge før
test
Euthyrox N
200
mikrogramg
-------
-------
1 tablet
dagligt
1 tablet
dagligt
Euthyrox N
100
mikrogram
2 tabletter
dagligt
2 tabletter
dagligt
Euthyrox N
150
mikrogramg
½ tablet
dagligt
½ tablet
dagligt
1 tablet
dagligt
1 tablet
dagligt
Den daglige dosis kan tages i form af en enkelt indgift.
Indtagelse: Som en enkelt dosis om morgenen på tom mave en halv time før morgenmad,
helst med lidt væske (for eksempel et halvt glas vand).
Børn skal tage hele dosis på en gang mindst 30 minutter før dagens første måltid.
Tabletterne opløses i noget vand og den færdige suspension, som skal være frisk
fremstillet, gives sammen med noget mere væske.
Behandlingsvarighed: Behandlingen er almindeligvis livsvarig, når det handler om
substitutions behandling ved hypothyreose og efter strumektomi eller thyreoidektomi og
ved profylakse af tilbagefald efter fjernelse af euthyroid struma. Tillægsbehandling ved
hyperthyreose efter opnået euthyroid tilstand er indiceret i den periode, hvor der gives
antithyroid behandling.
Ved benign euthyroid struma er en behandling på 6 måneder op til 2 år nødvendig. Hvis
den medicinske behandling ikke har virket tilstrækkeligt inden for denne periode, bør
kirurgi eller behandling med radioaktivt jod overvejes.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Ubehandlet adrenal insufficiens, ubehandlet hypofyse insufficiens, og ubehandlet
thyreotoksikose.
Behandling med Euthyrox N må ikke påbegyndes ved akut myokardieinfarkt, akut
myocarditis, og akut pancarditis.
Kombineret behandling med levothyroxin og en antithyroid substans mod hyperthyreose er
ikke indiceret under graviditet (se pkt. 4.6).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Før start af behandling med thyreoideahormoner eller før en test af thyroidsuppression
bliver gennemført, skal følgende sygdomme eller sygelige tilstande udelukkes eller
behandles: koronar sygdom, angina pectoris, atherosclerosis, hypertension, hypofyse
insufficiens, adrenal insufficiens. Thyroid autonomi skal ligeledes udelukkes eller
behandles før en behandlingsstart med thyreoideahormoner.
Ved initiering af behandling med levothyroxin hos patienter med risiko for psykotiske
lidelser anbefales det at starte med en lav levothyroxindosis og langsomt at øge dosis i
56178_spc.doc
Side 3 af 9
begyndelsen af behandlingen. Monitorering af patienten tilrådes. Hvis der forekommer
tegn på psykotiske lidelser, bør justering af levothyroxindosis overvejes.
Selv let medicininduceret hyperthyreose skal undgås hos patienter med koronar sygdom,
hjerteinsufficiens eller tachycardi. Hyppig kontrol af thyreoideahormoner er derfor
påkrævet ved disse tilfælde.
I tilfælde af sekundær hypothyreose skal årsagen findes, før der gives
substitutionsbehandling, og om nødvendigt skal behandling af en kompenseret adrenal
insufficiens påbegyndes.
I tilfælde af mistænkt thyroid autonomi bør der udføres en undersøgelse for TRH eller der
bør tages et suppressions scintigram før behandling.
Hos postmenopausale kvinder med hypothyreose og forøget risiko for osteoporose, bør
suprafysiologiske serumniveauer af levothyroxin undgås, derfor skal thyreoidea funktionen
kontrolleres omhyggeligt.
Levothyroxin bør ikke gives ved tilstande med hyperthyreose med mindre det sker som
samtidig tillægsbehandling til antithyroid behandling af hyperthyreose.
Thyreoideahormoner bør ikke anvendes til vægtreduktion. Hos patienter med euthyroid
struma giver behandling med levothyroxin ikke vægtreduktion. Betydelige høje doser kan
give alvorlige bivirkninger eller endda livstruende bivirkninger. Levothyroxin i høje doser
må ikke kombineres med bestemte lægemidler til vægtreduktion f.eks.
sympatomimetika(se pkt. 4.9).
Når levothyroxin behandling er etableret, anbefales det at justere doseringen i
overensstemmelse med patientens kliniske respons og laboratorietest i tilfælde af skift af
præparat.
Hypothyreose og/eller reduceret kontrol af hypothyreose kan forekomme, når orlistat og
levothyroxin administreres samtidigt (se pkt. 4.5). Da det kan være nødvendigt at tage
orlistat og levothyroxin på forskellige tidspunkter samt at justere doseringen af
levothyroxin, bør patienter, der er i behandling med levothyroxin, rådes til at konsultere en
læge inden start, stop eller ændring af behandling med orlistat. Endvidere anbefales det at
monitorere patienten ved at kontrollere hormonniveauerne i serum.
Dette lægemiddel indeholder lactose og defor bør patienter med sjældne arvelige
problemer i form af galaktose intolerans, Lapp laktase mangel eller glukose-galaktose
malabsorption ikke tage dette lægemiddel.
Patienter med diabetes og patienter i antikoagulationsbehandling; se pkt. 4.5.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Antidiabetika:
Levothyroxin kan reducere virkningen af stoffer, som nedsætter blodsukkeret. Derfor bør
blodsukkerniveauet kontrolleres hyppigt ved starten af thyreoideahormon behandling og
dosis af antidiabetika skal om nødvendigt reguleres.
56178_spc.doc
Side 4 af 9
Coumarinderivater:
Virkningen af antikoagulerende behandling kan intensiveres, idet levothyroxin displacerer
antikoagulantia fra plasmaproteiner, som kan forøge risikoen for hemorrhage f. eks CNS
eller gastrointestinal blødning, specielt hos ældre patienter. Det er derfor nødvendigt
regelmæssigt at kontrollere koagulationsparametre ved starten af og under samtidig
thyreoideahormon behandling. Dosering med antikoagulantia skal om nødvendigt justeres.
Proteasehæmmere:
Proteasehæmmere (f.eks ritonavir, indinavir, lopinavir) kan påvirke effekten af
levothyroxin. Omhyggelig monitoring af thyreoideahormon parametre anbefales. Om
nødvendigt, skal levothyroxin dosis justeres.
Fenytoin:
Fenytoin kan påvirke effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra
plasmaproteiner hvilket medfører en forhøjet fT4 og fT3 fraktion. På den anden side, øger
phenytoin leverens metabolisering af levothyroxin. Tæt monitorering af thyroidea hormon
parametre anbefales.
Colestyramin, Colestipol:
Indtagelse af ionbytter resiner såsom colestyramin og colestipol hæmmer absorptionen af
levothyroxinnatrium. Levothyroxinnatrium bør derfor tages 4-5 timer før administration af
sådanne produkter.
Aluminium, jern og calciumsalte:
Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), er i litteraturen beskrevet som
præparater, der potentielt nedsætter virkningen af levothyroxin. Præparater, som
indeholder levothyroxin, bør derfor administreres mindst 2 timer før indtagelse af
aluminiumholdige præparater.
Det samme gælder for lægemidler indeholdende jern og calciumsalte.
Salicylater, dicumarol, furosemid, clofibrat:
Salicylater, dicumarol, furosemid i høj dosis (250 mg), clofibrat, og andre stoffer kan
fortrænge levothyroxinnatrium fra plasmaproteiner. Dette fører til forhøjet fT
fraktion.
Orlistat:
Hypothyreose og/eller reduceret kontrol af hypothyreose kan forekomme, når orlistat og
levothyroxin administreres samtidigt. Dette kan skyldes nedsat absorption af jodsalte
og/eller levothyroxin.
Sevelamer:
Sevelamer kan nedsætte levothyroxin absorption. Derfor anbefales det, at patienterne
monitoreres for ændringer i thyreoideafunktion i starten eller slutningen af samtidig
behandling. Om nødvendigt, skal levothyroxin dosis justeres.
Tyrosin-kinase-hæmmere:
Tyrosin-kinase hæmmere (f.eks imatinib, sunitinib) kan nedsætte virkningen af
levothyroxin. Derfor anbefales det, at patienterne monitoreres for ændringer i
56178_spc.doc
Side 5 af 9
thyreoideafunktion i starten eller slutningen af samtidig behandling. Om nødvendigt, skal
levothyroxin dosis justeres.
Propylthiouracil, glucocorticoider, betasympatolytika, amiodaron og kontrastmidler
indeholdende jod:
Disse stoffer inhiberer den perifere omdannelse af T
til T
På grund af det høje indhold af jod kan amiodaron trigger hyperthyreose så vel som
hypothyreose. Særlig forsigtighed tilrådes i tilfælde af nodular struma med mulig ikke
erkendt autonomi.
Sertralin, chloroquin/proguanil:
Disse stoffer nedsætter virkningen af levothyroxin og øger serum TSH niveauet.
Enzym-inducerende lægemidler:
Enzym-inducerende lægemidler som barbiturater eller carbamazepin kan øge den hepatiske
clearance af levothyroxin.
Østrogener:
Kvinder, som tager østrogenholdige antikonceptionsmidler eller postmenopausale kvinder i
hormonsubstitutionsbehandling, kan have et øget behov for levothyroxin.
Sojaholdige produkter:
Sojaholdige præparater kan nedsætte den intestinale absorption af levothyroxin. Derfor kan
en dosisjustering af Euthyrox N være nødvendig, især i begyndelsen eller efter afsluttet
tillægsernæring med sojaholdige produkter.
4.6
Graviditet og amning
Behandling med levothyroxin bør gives kontinuerligt under graviditet og især under
amning. Der kan være behov for øgning af dosis under graviditet. Da forhøjelse af serum
TSH kan forekomme allerede 4 uger efter svangerskab, bør gravide kvinder der tager
levothyroxin have målt deres TSH ved hvert trimester, for at sikre at de maternelle serum
TSH-værdier ligger indenfor de trimester-specifikke referenceværdier. En forhøjelse af
serum TSH niveauet bør korrigeres ved en forhøjelse af levothyroxin dosis. Da TSH-
værdierne postpartum er lig preconception, bør dosis af levothyroxin reduceres
ummiddelbart efter fødsel til samme niveau som før graviditet. Det bør tages en serum
TSH 6-8 uger postpartum.
Graviditet
Erfaring har vist, at der intet tegn er på lægemiddelinduceret teratogenicitet og/eller
føtotoksicitet hos mennesker med den anbefalede terapeutiske dosisstørrelse. Udtalt høje
levothyroxindoser kan under graviditet have en negativ virkning på føtal og postnatal
udvikling.
Kombinationsterapi af hyperthyreose med levothyroxin og antithyroide stoffer er ikke
indiceret under graviditet. Denne kombination vil nødvendiggøre en højere dosis af
antithyroide stoffer, som er kendt for at passere placenta og for at inducere hypothyreose
hos barnet.thyreose
Diagnostisk test af thyroidsuppression bør ikke udføres under graviditet, da applikationen
af radioaktive stoffer er kontraindiceret hos gravide kvinder.
56178_spc.doc
Side 6 af 9
Amning
Under amningen udskilles levothyroxin i modermælk, men de koncentrationer, som opnås
med den anbefalede terapeutiske dosis, er ikke tilstrækkelige til at forårsage udvikling af
hyperthyreose eller suppression af THS udskillelsen hos barnet.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke gennemført studier på indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller
betjene maskiner. Fordi levothyroxin er identisk til de naturlige forekomne
thyreoideahormoner, forventes det dog ikke, at Euthyrox N har nogen indflydelse på evnen
til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
I tilfælde, hvor den individuelle grænse for levothyroxinnatrium overskrides eller efter
overdosering, kan de følgende kliniske symptomer, som er karakteristiske for
hyperthyreose, forekomme, specielt hvis dosis ved start af behandling øges for hurtigt:
Tachycardi, hjertebanken, cardial arrhythmi (f. eks. atrieflimren og ekstrasystoler),
takykardi, palpitationer), tilstande med angina, cefalalgi, muskelsvaghed og kramper,
rødme, feber, opkastning, uregelmæssig menstruation, pseudotumor cerebri, tremor,
rastløshed, søvnløshed, hyperhidrose, vægttab, diarrhoea.
I sådanne situationer bør den daglige dosis reduceres eller seponeres for nogle dage.
Behandlingen kan genoptages med forsigtighed, når bivirkningerne er forsvundet. Tilfælde
af angioødem er blevet rapporteret.
I tilfælde af overfølsomhed over for et eller flere af hjælpestofferne i Ethyrox, kan der især
forekomme allergiske hudreaktioner og reaktioner fra respirationsvejene.
4.9
Overdosering
Forhøjet T
niveau er en pålidelig indikator for overdosering, bedre end forhøjede T
eller
niveauer.
I forbindelse med overdosering opstår der symptomer på kraftig stigning i den metaboliske
omsætningshastighed (se pkt. 4.8).
Afhængig af omfanget af overdoseringen, anbefales det at afbryde behandlingen med
tabletter og gennemføre undersøgelser.
Symptomer bestående af intense beta-sympathomimetiske virknigner så som tachycardi,
angst, agitation og hyperkinesi kan lindres med betablokkere. Efter ekstreme doser, kan
plasmaferese måske hjælpe.
Hos prædisponerede patienter, er isolerede tilfælde af kramper blevet rapporteret, hvis den
individuelle dosistolerance blev overskredet.
Overdosering med levothyroxin kan resultere i symptomer på hyperthyreose og kan lede til
akut psykose, især hos patienter med risiko for psykotiske lidelser.
Adskillige tilfælde af pludselig hjertedød er rapporteret hos patienter med mange års
misbrug af levothyroxin.
56178_spc.doc
Side 7 af 9
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
Farmacoterapeutisk klassifikation: Thyreoideahormoner
H 03 AA 01
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Det syntetiske levothyroxin indeholdt i Euthyrox N er virkningsmæssigt identisk med det
vigtigste, naturligt forekommende hormon, som udskilles af thyreoidea. Det omdannes til
T3 i perifere organer og lige som det endogene hormon, udøver hormonet sine specifikke
virkninger på T3 receptorerne. Kroppen er ikke i stand til at skelne mellem endogent og
eksogent levothyroxin.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Efter oral indgift absorberes levothyroxin næsten udelukkende fra den øverste del af
tyndtarmen. Afhængig af den galeniske formulering absorberes op til 80%. T
er omkring
5-6 timer.
Efter oral administration sætter virkningen ind i løbet af 3-5 dage. Levothyroxin bindes
meget stærkt, omkring 99,97%, til specifikke transportproteiner. Denne proteinbinding af
hormonet er ikke covalent og det bundne hormon udbyttes konstant og meget hurtigt med
den frie fraktion i plasma.
På grund af den høje proteinbindingsgrad undergår levothyroxin hverken hæmodialyse
eller hæmoperfusion.
Halveringstiden af levothyroxin er i gennemsnit 7 dage. Den er kortere (cirka 3-4 dage)
ved hyperthyreose og længere ved hypothyreose (cirka 9-10 dage). Fordelingsvolumen er
cirka 10 –12 l. Leveren indeholder 1/3 af hele mængden af ekstrathyreoideal levothyroxin,
som hurtigt udbyttes med levothyroxin i serum. Thyreoideahormoner metaboliseres
hovedsagelig i leveren, nyrerne, hjernen og musklerne. Metabolitterne udskilles med urin
og fæces. Den samlede metaboliske clearance af levothyroxin er cirka 1,2 l plasma/dag.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut toksicitet:
Levothyroxin har en meget svag akut toksicitet.
Kronisk toksicitet:
Den kroniske toksicitet er undersøgt i forskellige dyrearter (rotte, hund). Ved høje doser i
rotter er der observeret tegn på hepatopati, øget forekomst af spontane nephroser så vel
som ændrede organvægte.
Reproduktionstoksicitet:
Reproduktionstoksicitetsstudier med dyr er ikke blevet udført.
56178_spc.doc
Side 8 af 9
Mutagenicitet:
Der findes ingen information om dette emne. Op til nu er der ikke kommet noget frem,
som antyder at thyreoideahormoner kan forårsage skader på afkom på grund af ændringer i
genomet.
Carcinogenicitet:
Der er ikke udført langtids studier med levothyroxin.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Majsstivelse
Croscarmellosenatrium
Gelatine
Lactosemonohydrat
Magnesiumstearat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares over 25
C. Opbevar beholderen i original yderkarton for at beskytte
mod lys.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Blisterpakninger.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Orifarm A/S
Energivej 15
5260 Odense S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
56178
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
5. august 2015
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
5. januar 2018
56178_spc.doc
Side 9 af 9