Epiham 2 mg/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning

28. februar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Epiham, injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

24816

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Epiham

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Epirubicinhydrochlorid 2 mg/ml

Hver 5 ml hætteglas indeholder 10 mg epirubicinhydrochlorid.

Hver 10 ml hætteglas indeholder 20 mg epirubicinhydrochlorid.

Hver 25 ml hætteglas indeholder 50 mg epirubicinhydrochlorid.

Hver 50 ml hætteglas indeholder 100 mg epirubicinhydrochlorid.

Hver 100 ml hætteglas indeholder 200 mg epirubicinhydrochlorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

1 ml indeholder 3,5 mg natrium.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Rød, klar opløsning, pH værdien er indstillet til 3. Opløsningen er let hypoton (270 – 310

mOsmol/kg).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Intravenøs anvendelse:

Brystcarcinom

Gastrisk carcinom

Intravesikal anvendelse:

Profylakse mod tilbagefald efter transuretral resektion

40330_spc.doc

Side

1 af 11

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Epirubicin er ikke aktivt, når det gives oralt, og er ikke beregnet til intratekal eller

intramuskulær injektion. Se pkt. 6.6 for instruktion om fortynding af præparatet før

indgift.

Sikkerhed og effekt af epirubicin er ikke klarlagt hos børn.

Intravenøs anvendelse

Det er tilrådeligt at give lægemidlet via slanger med frit løbende intravenøs infusion efter

en kontrol af, at nålen er vel anbragt i venen. Denne metode minimerer risikoen for

ekstravasation af lægemidlet og sikrer, at venen gennemstrømmes med infusionsopløsning

efter indgift af lægemidlet. Ekstravasation af epirubicin fra venen under injektion kan

forårsage alvorlige vævslæsioner, endog nekrose. I sådanne tilfælde skal indgiften

øjeblikkeligt standses. Venøs sclerose kan skyldes injektion i små kar eller gentagne

injektioner i den samme vene.

Kassér al ubrugt opløsning.

Normale doser

Når epirubicin bruges som eneste lægemiddel, er den anbefalede dosis for voksne generelt

60-90 mg/m

kropsareal; lægemidlet skal injiceres intravenøst over 3-5 minutter og

afhængigt af patientens hæmatologiske status og knoglemarvsfunktion status, skal dosis

gentages med intervaller på 21 dage.

Alternativt kan der gives 20-30 mg/ m

ugentligt under palliativ pleje for at reducere

hyppigheden af bivirkninger eller hos patienter, der ikke kan tåle højere doser inden for et

dosisinterval, som nævnt ovenfor.

Muligvis kan det blive nødvendigt at ændre (reducere) dosis, hvis der konstateres tegn på

toksicitet (især svær neutropeni/febril neutropeni og trombocytopeni, som kan vedvare på

dag 21 efter den første dosis), eller den følgende dosis kan udskydes som i tilfælde af

leversvækkelse.

Høje doser

Brystcancer

I den adjuverende behandling af patienter med tidlig brystcancer med positive

lymfeknuder anbefales intravenøse doser af epirubicin i intervallet fra 100 mg/ m

(som en

enkeltdosis dag 1) til 120 mg/m²

(delt i to doser på dagene 1 og 8) hver 3. - 4. uge i

kombination med intravenøs cyclophosphamid og 5-fluorouracil og oral tamoxifen.

Den mest almindeligt anvendte doseringsplan for epirubicin ved metastaserende

brystcancer, når det bruges som eneste lægemiddel hos voksne, er op til 135 mg/m

, der

indgives med intervaller på 21 til 28 dage. Den anbefalede enkeltdosis kan deles i 2 og

gives over 2 på hinanden følgende dage. Der er blevet anvendt en alternativ ugentlig

doseringsplan på 12,5 to 25 mg/m

, hvilket er rapporteret til at give mindre klinisk

toksicitet end højere doser, der indgives hver tredje uge.

Ved metastatisk brystcancer kan epirubicin normalt anvendes i kombination med

cyclophosphamid og 5-fluorouracil (FEC) i en dosis på op til 120 mg/m

hver 3. uge.

Epirubicin skal gives som en intravenøs bolus over 3-5 minutter eller som en infusion på

op til 30 minutter. Lavere doser (60-75 mg/m

til normal dosering og 105-120 mg/m

højdosisbehandling) anbefales til patienter, hvis knoglemarvsfunktion allerede er nedsat af

40330_spc.doc

Side

2 af 11

tidligere kemoterapi eller strålebehandling, af alder eller neoplastisk

knoglemarvsinfiltration. Den totale dosis pr. cyclus kan deles over 2-3 på hinanden

følgende dage.

Hvis epirubicin anvendes i kombination med andre cytostatika, skal dosis reduceres

tilsvarende.

Nedsat leverfunktion

Da den primære elimineringsvej for epirubicin er det hepatobiliære system, skal dosis

reduceres hos patienter med nedsat leverfunktion for at undgå en stigning af total toksicitet.

Moderat leversvækkelse (bilirubin: 20 - 50 µmol/l) kræver en 50 % reduktion af dosis,

mens svær svækkelse (bilirubin > 50 µmol/l) nødvendiggør en dosisreduktion på 75 %.

Nedsat nyrefunktion

Moderat nyresvækkelse synes ikke at kræve en dosisreduktion set ud fra den begrænsede

mængde epirubicin, der udskilles ad denne vej. Hos patienter med svær nyresvækkelse

(serumcreatinin > 450 µmol/l) bør en lavere startdosis overvejes.

Intravesikal anvendelse

Epirubicin kan indgives intravesikalt til behandling af overfladisk blærecarcinom og

carcinoma in situ. Det bør ikke anvendes på den måde til behandling af invasive tumorer,

som har penetreret blærevæggen, hvor systemisk behandling eller operation er mere egnet.

Epirubicin har også været brugt med succes intravesikalt som et profylaktisk middel efter

transuretral resektion af overfladiske tumorer for at hindre tilbagefald.

Selvom der har været anvendt mange forskellige behandlinger, kan det følgende være

nyttigt som vejledning: til behandling 8 ugentlige instillationer på 50 mg/25-50 ml

(fortyndet med natriumchlorid 0,9 % injektionsvæske). I tilfælde af lokal toksicitet (kemisk

cystitis) tilrådes det at reducere dosis til 30 mg. Ved carcinoma in situ kan dosis, afhængig

af patientens individuelle tolerabilitet, forøges op til 80 mg. Ved profylakse er den mest

almindelige plan 4 ugentlige instillationer på 50 mg/25 - 50 ml efterfulgt af 11 månedlige

instillationer med samme dosering.

Se pkt. 6.6 for klargøring af opløsningen til intravesikal brug.

Opløsningen skal bevares intravesikalt i 1-2 timer. For at undgå unødig fortynding med

urin skal patienten instrueres om ikke at indtage væske de sidste 12 timer før instillation.

Under instillationen skal patienten roteres lejlighedsvis og skal have besked på at tømme

urinblæren ved instillationstidens udløb.

4.3

Kontraindikationer

Epirubicin er kontraindiceret hos patienter med udpræget myelosuppression, induceret ved

tidligere behandling med andre cytostatika eller med strålebehandling og hos patienter, der

allerede behandles med maksimalt kumulative doser af andre antracycliner som f.eks.

doxorubicin eller daunorubicin.

Lægemidlet er kontraindiceret hos patienter med et nuværende eller tidligere tilfælde af

hjertesvækkelse (inklusive 4. grads muskulært hjertesvigt, akut hjerteanfald og tidligere

hjerteanfald, der har ført til 3. og 4. grads muskulært hjertesvigt, akutte inflammatoriske

hjertesygdomme, arytmi med alvorlig hæmodynamisk konsekvens).

Lægemidlet er kontraindiceret hos patienter med akutte systemiske infektioner.

Epirubicin er kontraindiceret hos patienter med overfølsomhed over for epirubicin, andre

antracycliner og/eller anthracendioner eller over for nogle af hjælpestofferne.

40330_spc.doc

Side

3 af 11

Epirubicin er kontraindiceret hos ammende kvinder.

Yderligere kontraindikationer for intravesikal brug er:

invasive tumorer, der har penetreret den vesikale væg; urinvejsinfektioner;

blærebetændelse; kateterisationsproblemer; forsnævret blære; stor mængde resturin.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Epirubicinbehandling bør kun indgives under tilsyn af en kvalificeret læge, der er erfaren i

antiblastisk og cytotoksisk behandling. Behandling med en høj dosis epirubicin kræver

især, at der er rådighed over behandlingsfaciliteter mhp. mulige kliniske komplikationer

pga. myelosuppression.

Den indledende behandling kræver omhyggelig overvågning af forskellige

laboratorieparametre og hjertefunktion (baselineværdier).

Under hver behandlingscyklus med epirubicin skal patienter tilses omhyggeligt og hyppigt.

Røde og hvide blodlegemer, neutrofiler og blodpladetal bør vurderes omhyggeligt før og

under hver behandlingscyklus. Leukopeni og neutropeni er normalt forbigående i

forbindelse med normal- og højdosisbehandlingsplaner, der når et lavpunkt mellem den 10.

og den 14.

dag og vender tilbage til normale værdier den 21.

dag; de er mere udtalte ved

højdosisplaner. Meget få patienter oplever trombocytopeni, endda selvom de får høje doser

(< 100.000 blodplader/mm

Patienter skal være kommet sig tilstrækkeligt efter svær stomatitis eller mucositis før

påbegyndelse på behandling med epirubicin.

Epirubicin elimineres hovedsageligt gennem leveren. Derfor er det nødvendigt at evaluere

leverfunktionen (AST, ALT, alkalinfosfatase, bilirubin) før påbegyndelse og under

behandling. Hos patienter med forøgede bilirubinniveauer eller AST kan epirubicin-

clearance reduceres, hvilket kan føre til forøget toksicitet. For disse patienter anbefales en

dosisreduktion (se pkt. 4.2). For patienter med reduceret nyrefunktion bør serumcreatinin-

niveauer kontrolleres regelmæssigt før og under behandlingen. For patienter med forøget

serumcreatinin (>450µmol/l) foreslås en dosisreduktion (se pkt. 4.2).

En kumulativ dosis på 900 - 1000 mg/m

må kun overskrides med største forsigtighed ved

både konventionelle og høje doser.

Over dette niveau forøges risikoen for ireversibel kongestiv hjertesvigt væsentligt. Der er

objektive tegn på, at kardiotoksicitet i sjældne tilfælde kan forekomme under dette niveau.

Dog skal hjertefunktionen overvåges omhyggeligt under behandling for at minimere

risikoen for hjertesvigt af den type, der er beskrevet for andre antracyliner.

Hjertesvigt kan forekomme endog adskillige uger efter ophørt behandling og responderer

muligvis ikke på specifik medicinsk behandling. Den potentielle risiko for kardiotoksicitet

kan forøges hos patienter, der har fået samtidig eller tidligere strålebehandling i det

mediastinale og pericardiale område.

Ved fastlæggelse af de maksimale kumulative doser af epirubicin bør enhver ledsagende

behandling med potentielle kardiotoksiske lægemidler overvejes.

Det anbefales at udføre et EKG før og efter hver behandlingscyklus. Ændringer i EKG som

f.eks. udfladen eller inversion af T-takken, forsænkning af S-T-segmentet eller tilfælde af

arytmi, generelt forbigående og reversibel, betyder ikke nødvendigvis at behandlingen må

ophøre.

Kardiomyopati induceret med antracycliner, er forbundet med en vedvarende reduktion af

QRS-spændingen, forlængelse udover normale grænser for det systoliske interval

(PEP/LVET) og en reduktion af ejektionsfraktionen. Overvågning af hjertefunktionen hos

patienter i epirubicinbehandling er yderst vigtig, og det er tilrådeligt at vurdere

40330_spc.doc

Side

4 af 11

hjertefunktionen med ikke-invasive teknikker, som f.eks. EKG, ekkokardiografi og, om

nødvendigt, måling af ejektionsfraktionen med radionuklid angiografi.

Som andre cytotoksiske midler kan epirubicin inducere hyperurikæmi som et resultat af

hurtig lysis af neoplastiske celler. Urinsyreniveauerne i blodet skal derfor kontrolleres

omhyggeligt, så dette fænomen kan kontrolleres farmakologisk.

Epirubicin kan give urinen en rød farve i 1-2 dage efter indgift.

Dette lægemiddel indeholder 3,5 mg natrium pr. ml. Bør taget i betragtning af patienter på

en kontrolleret natriumdiæt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Epiham kan bruges i kombination med andre lægemidler mod kræft, men patienterne bør

overvåges for additiv toksicitet. Samtidig brug af andre lægemidler, der kan være

kardiotoksiske eller påvirke hjertefunktionen, bør overvåges gennem hele behandlingen.

Lægemiddelinteraktioner med epirubicin er set med cimetidin, dexverapamil, dexrazoxan,

docetaxel, interferon α

b, paclitaxel og quinin. Cimetidin 400 mg to gange dagligt givet før

epirubicin 100 mg/m

hver 3. uge førte til 50 % forøgelse i epirubicin AUC og en 41 %

forøgelse i epirubicinol AUC (sidstnævnte p<0.05). AUC af 7-deoxy-docorubicinol-

aglykon og blodgennemstrømning i leveren blev ikke reduceret, så resultaterne kan ikke

forklares med reduceret cytochrom P-450-aktivitet.

Dexverapamil kan ændre farmakokinetiken af epirubicin og muligvis forøge dets

knoglemarvshæmmende effekt.

Forudgående indgift af højere doser (900 mg/m

og 1200 mg/m

) af dexrazoxan kan forøge

den systemiske clearance af epirubicin og resultere i et fald i AUC.

Én undersøgelse viste, at docetaxel kan forøge plasmakoncentrationen af

epirubicinmetabolitter, hvis det indgives straks efter epirubicin.

Samtidig indgift af interferon α

b kan medføre reduktion i både den terminale

elimineringshalveringstid og i den totale clearance af epirubicin.

Paclitaxel kan påvirke farmakokinetiken af epirubicin og dets metabolit epirubicinol. I én

undersøgelse var den hæmatologiske toksicitet større, når paclitaxel blev indgivet før

epirubicin, sammenlignet med indgift efter epirubicin.

Én undersøgelse har vist, at clearance af paclitaxel reduceres af epiribicin.

Quinin kan accelerere den indledende fordeling af epirubicin fra blodet ind i vævet og kan

påvirke de røde blodlegemers deling af epirubicin.

Muligheden for en udpræget forstyrrelse af haematopoiesis skal holdes for øje i forbindelse

med en (for)behandling med lægemidler, som påvirker knoglemarven (f.eks. cytostatika,

sulfonamid, chloramfenikol, diphenylhydantoin, amidopyrin-derivat, antiretrovirale

stoffer).

Kardiotoksiciteten af epirubicin forstærkes ved visse typer af strålebehandling og ved

tidligere eller samtidig brug af andre antracyclin-derivater som mitomycin-c, dacabazin,

dactinomycin og muligvis cyclofosfamid. Epirubicin kan forstærke effekten af

strålebehandling. Lægemidler, der inducerer cytochrom P450-systemet (f.eks. rifampicin

og barbiturater) kan forøge metabolismen af epirubicin med nedsat effekt til følge.

4.6

Graviditet og amning

Epirubicin er potentielt teratogent og kan, hvis det indgives til gravide kvinder, forårsage

spontan abort, embryotoksicitet og føtal død. Under graviditeten, især i det første trimester,

bør cytostatika kun anvendes på streng indikation, og når den potentielle gavn for moderen

er opvejet mod de mulige risici for fostret. Både mænd og kvinder, der får epirubicin, bør

informeres om den potentielle risiko for uønsket påvirkning af forplantningen. Fødedygtige

40330_spc.doc

Side

5 af 11

kvinder bør informeres fuldt ud om den potentielle fare for fostret i tilfælde af, at de skulle

blive gravide under epirubicinbehandlingen, og de bør bruge effektiv prævention under

behandlingen med epirubicin.

Det vides ikke, om epirubicin udskilles i human brystmælk. En risiko for det ammende

spædbarn kan ikke udelukkes. Amning skal afbrydes under behandling med epirubicin.

Fertilitet

Epirubicin kan have genotoksiske effekter. Derfor rådes mandlige patienter, der er i

epirubicinbehandling, til ikke at blive far under og op til 6 måneder efter behandlingen

samt at rådføre sig om opbevaring af sæd fra før epirubicinbehandlingen pga. muligheden

for infertilitet.

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling med epirubicin. Mænd og kvinder bør

bruge effektiv prævention under behandlingen og i seks måneder derefter.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført undersøgelser af evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

med epirubicin.

Epirubicin kan forårsage episoder med kvalme og opkastning, som midlertidigt kan

medføre nedsat evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Hyppigheden af bivirkninger er kategoriseret, som følger:

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000)

40330_spc.doc

Side

6 af 11

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig:

Feber, infektioner, lungebetændelse, sepsis og septisk

shock kan forekomme som et resultat af myelosuppression.

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Sjælden:

Sekundær akut myeloid leukæmi med eller uden en

præleukæmisk fase hos patienter, der behandles med

epirubicin i kombination med DNA-skadende

antineoplastiske stoffer. Disse former for leukæmi har en

kort (1-3 år) latenstid.

Blod og lymfesystem

Almindelig:

Myelosuppression (leukopeni, granulocytopeni,

neutropeni, febril neutropeni, trombocytopeni, anæmi). Der

kan forekomme hæmoragi og vævshypoxi (som et resultat

af myelosuppression).

Høje doser af epirubicin er blevet indgivet risikofrit til et stort antal ikke-behandlede

patienter med mange forskellige solide tumorer, og har forårsaget bivirkninger, der ikke

adskiller sig fra dem, der er set ved konventionelle doser med undtagelse af reversibel

alvorlig neutropeni (<500 neutrofiler/mm

for < 7 dage), der forekom hos flertallet af

patienterne. Kun nogle få patienter havde behov for hospitalsindlæggelse og

understøttende behandlinger for svære infektiøse komplikationer ved høje doser.

Immunsystemet

Almindelig:

Allergiske reaktioner som følge af intravesikal indgift.

Ikke almindelig:

Følsomhed over for lys eller overfølsomhed i tilfælde af

strålebehandling (recall phenomenon).

Sjælden:

Anafylaksi (anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner med

eller uden shock, der inkluderer hududslæt, pruritus, feber

og kuldegysninger).

Hjerte

Sjælden:

Kardiotoksicitet (EKG-forandringer, takykardi, arytmi,

kardiomyopati, kongestiv hjertesvigt (dyspnø, ødem,

leverforstørrelse, ascites, lungeødem, pleurale effusioner,

galopperende hjerterytme), ventrikulær takykardi,

bradykardi, AV-blok, grenblok (se pkt. 4.4).

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Thromboflebitis

Tilfældige tilfælde af thromboemboliske hændelser

(inklusive lungeembolisme [i enkelte tilfælde fatalt]) er

forekommet.

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Kvalme, opkast, diaré, som kan resultere i dehydrering,

appetittab og abdominalsmerter. Oesophagitis og

hyperpigmentering af mundslimhinden kan også

forekomme.

40330_spc.doc

Side

7 af 11

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, normalt reversibel, forekommer i 60-90 % af de

behandlede tilfælde; hos mænd ledsages det af manglende

skægvækst.

Almindelig:

Hedeture

Ikke almindelig:

Hyperpigmentering af hud og negle. Rødmen af huden.

Sjælden:

Urticaria.

Almene symptomer og reaktioner på administrationssstedet

Almindelig:

Mucositis - kan forekomme 5-10 dage efter påbegyndelse

af behandlingen og implicerer normalt stomatitis med

områder med smertefulde erosioner, ulceration og

blødning, hovedsageligt langs med tungens side og

slimhinden under tungen.

Almindelig:

Der kan forekomme rødmen langs infusionsvenen, lokal

phlebitis, phlebosclerosis, lokale smerter og vævsnekrose

(som følge af en utilsigtet paravenøs injektion).

Ikke almindelig:

Hovedpine

Sjælden:

Feber, kuldegysninger, amenoré, azoospermi,

hyperurikæmi (som et resultat af hurtig lysis af

neoplastiske celler). Hyperpyreksi, utilpashed, svaghed og

øget transaminaseniveauer er også rapporteret.

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Almindelig:

Kemisk cystitis, nogle gange hæmoragisk, er observeret

som følge af intravesikal indgift.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Meget høje enkeltdoser af epirubicin kan forventes at forårsage akut myokardial

degeneration inden for 24 timer og svær myelosuppression inden for 10-14 dage.

Behandlingen skal tilsigte at støtte patienten under denne periode og skal tage

forholdsregler som blodtransfusion og isolation af patienten. Forsinket hjertesvigt er set

med antracycliner i op til 6 måneder efter overdosering. Patienterne bør observeres

omhyggeligt og behandles i overensstemmelse med konventionelle regler, hvis der opstår

tegn på hjertesvigt.

4.10

Udlevering

40330_spc.doc

Side

8 af 11

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Cytostatika, antracycliner.

ATC-kode: L 01 DB 03

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanismen for epirubicin er relateret til dets evne til at binde til DNA.

Undersøgelser af cellekultur har vist hurtig penetrering af celler, lokalisering i cellekernen

og hæmning af nukleinsyresyntesen og mitosen. Epirubin har vist sig at være aktivt i et

bredt spektrum af eksperimentelle tumorer inklusive L1210 og P388 leukæmi, sarkom

SA180 (solide og ascites former), B16 melanom, brystcarcinom, Lewis lungecarconom og

koloncarcinom 38. Det har også udvist aktivitet i humane tumorer, der var transplanteret

ind i athymiske, nøgne mus (melanom, bryst-, lunge-, prostata- og ovariecarcinomer).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Hos patienter med normal lever- og nyrefunktion følger plasmaniveauer efter i.v.-injektion

på 60-150 mg/m

af lægemidlet et tre-eksponentielt reduktionsmønster med en meget

hurtig første fase og en langsom terminalfase med en gennemsnitlig halveringstid på

omkring 40 timer.

Disse doser ligger inden for grænserne for famakokinetisk linearitet både mht. plasma-

clearanceværdier og metabolisme. De største metabolitter, der er blevet identificeret, er

epirubicinol (13-OH-epirubicin) og glucoronider af epirubicin og epirubiconol.

4′-O-glucuronidering adskiller epirubicin fra doxorubicin og kan forklare den hurtigere

eliminering af epirubicin og dens reducerede toksicitet. Plasmaniveauer for

hovedmetabolitten, 13-OH-derivatet (epirubiconol) er konstant lavere og i realiteten

parallelle med niveauerne for det ikke-metaboliserede stof.

Epirubicin elimineres hovedsageligt gennem leveren. Høje plasma-clearanceværdier (0,9

l/min) indikerer, at denne langsomme elimination skyldes udtalt fordeling i vævet.

Urinekskretionen forklarer ca. 9-10 % af den indgivne dosis på 48 timer. Galdeekskretion

repræsenterer den væsentligste elimineringsvej, ca. 40 % af den indgivne dosis genfindes i

galden i løbet af 72 timer.

Lægemidlet passerer ikke blod-hjerne-barrieren. Når epirubicin indgives intravestikalt, er

den systemiske absorption minimal.

Epirubicin kan ikke dialyseres.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Efter gentagen dosering med epirubicin var målorganerne i rotter, kaniner og hunde det

hæmolymphopoietiske system, mave-tarmkanalen, nyrer, lever og forplantningsorganer.

Epirubicin var også kardiotoksisk hos rotter, kaniner og hunde.

Epirubicin var, som andre antracycliner, mutagent, genotoksisk, embryotoksisk og

karcinogent hos rotter.

Der blev ikke fundet deformiteter hos rotter eller kaniner, men som andre antracycliner og

cytotoksiske lægemidler skal epirubicin opfattes som potentielt teratogent.

En undersøgelse af lokal tolerans hos rotter og mus viste, at ekstravasation af epirubicin

forårsager vævsnekrose.

40330_spc.doc

Side

9 af 11

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til pH-justering)

Natriumchlorid

6.2

Uforligeligheder

Længevarende kontakt med en hvilken som helst opløsning med alkalisk pH bør undgås,

da det vil resultere i hydrolyse af lægemidlet. Epiham må ikke blandes med heparin pga.

kemiske uforligelighed, som kan føre til udfældning, når lægemidlerne er i særlige

koncentrationsforhold.

Epiham kan bruges i kombination med andre lægemidler mod kræft, men det anbefales

ikke at blande det med andre lægemidler. Dette lægemiddel må ikke blandes med andre

lægemidler end dem, der er nævnt i pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet beholder: 2 år

Efter fortynding:

Epiham kan fortyndes yderligere under aseptiske forhold med glucose 5 % eller

natriumchlorid 0,9 % og indgives som en intravenøs infusion. Infusionsopløsningen er

kemisk stabil, når den opbevares i PE-infusionsposer, der er klargjort under komplet

aseptiske forhold:

Natriumchlorid 0,9 %:

2 dage ved 25 °C ± 2 °C eller 4 dage ved 2-8 °C, beskyttet mod lys.

Glucose 5 %:

1 dag ved 25 °C ± 2 °C eller 2 dage ved 2-8 °C, beskyttet mod lys.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet dog bruges med det samme. Hvis det

ikke bruges med det samme, er opbevaringstiden under brug og forholdene inden brug

brugerens ansvar og vil normalt ikke være på mere end 24 timer ved 2-8 °C, medmindre

fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C til 8 °C)

Må ikke fryses.

Opbevar hætteglassene i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Se pkt. 6.3 for opbevaringsforhold, når lægemidlet er taget i brug.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Farveløse hætteglas (Ph. Eur. type I) i størrelserne 6 ml, 10 ml, 25 ml, 50 ml og 100 ml

med gummiprop (chlorbutyl).

Pakningsstørrelser:

1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 5 ml

1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 10 ml

1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 25 ml

1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 50 ml

40330_spc.doc

Side

10 af 11

1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 100 ml

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Præparatet skal bringes til stuetemperatur før brug.

Epiham kan fortyndes yderligere med glucose 5 % eller natriumchlorid 0,9 %.

Injektionsopløsningen indeholder ikke konserveringsmiddel, og eventuel ubrugt rest

hætteglasset skal bortskaffes øjeblikkeligt iht. de lokale retningslinjer.

De følgende anbefalinger til beskyttelse gives pga. dette stofs toksiske natur:

Personalet skal uddannes i en god teknik til rekonstitution og håndtering.

Gravide må ikke arbejde med dette lægemiddel.

Personalet, der håndterer Epiham skal bære beskyttelsesbeklædning: Beskyttelsesbriller,

kittel og engangshandsker og masker.

Et område skal afmærkes til rekonstitution (helst under et laminart flowsystem).

Arbejdsoverfladen skal beskyttes med éngangs-, plastforstærket, absorberende papir.

Alt, der anvendes til rekonstitution, indgift eller rengøring inkl. handsker skal anbringes i

affaldsposer til farligt affald til forbrænding ved høj temperatur. Spild eller udsivning skal

behandles med fortyndet natriumhypochlorit opløsning (1 % aktivt klor), helst ved

iblødsætning og derefter vand.

Alle rengøringsmaterialer skal bortskaffes, som tidligere beskrevet.

I tilfælde af kontakt med huden skal det pågældende område vaskes med sæbe og vand

eller en natriumbicarbonatopløsning. Huden må dog ikke afskrabes ved at bruge en

skurebørste. I tilfælde af øjenkontakt skal øjenlåget trækkes tilbage og skylles med rigelige

mængder vand i mindst 15 minutter. Kontakt derefter lægen.

Vask altid hænderne, når handskerne er taget af.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Siegfried Hameln Services GmbH

Langes Feld 13

31789 Hameln

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40330

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. februar 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. februar 2018

40330_spc.doc

Side

11 af 11