Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
05-03-2018
28. februar 2018
PRODUKTRESUMÉ
for
Epiham, injektions- og infusionsvæske, opløsning
0.
D.SP.NR.
24816
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Epiham
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Epirubicinhydrochlorid 2 mg/ml
Hver 5 ml hætteglas indeholder 10 mg epirubicinhydrochlorid.
Hver 10 ml hætteglas indeholder 20 mg epirubicinhydrochlorid.
Hver 25 ml hætteglas indeholder 50 mg epirubicinhydrochlorid.
Hver 50 ml hætteglas indeholder 100 mg epirubicinhydrochlorid.
Hver 100 ml hætteglas indeholder 200 mg epirubicinhydrochlorid.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
1 ml indeholder 3,5 mg natrium.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Injektions- og infusionsvæske, opløsning.
Rød, klar opløsning, pH værdien er indstillet til 3. Opløsningen er let hypoton (270 – 310
mOsmol/kg).
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Intravenøs anvendelse:
Brystcarcinom
Gastrisk carcinom
Intravesikal anvendelse:
Profylakse mod tilbagefald efter transuretral resektion
40330_spc.doc
Side
1 af 11
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Epirubicin er ikke aktivt, når det gives oralt, og er ikke beregnet til intratekal eller
intramuskulær injektion. Se pkt. 6.6 for instruktion om fortynding af præparatet før
indgift.
Sikkerhed og effekt af epirubicin er ikke klarlagt hos børn.
Intravenøs anvendelse
Det er tilrådeligt at give lægemidlet via slanger med frit løbende intravenøs infusion efter
en kontrol af, at nålen er vel anbragt i venen. Denne metode minimerer risikoen for
ekstravasation af lægemidlet og sikrer, at venen gennemstrømmes med infusionsopløsning
efter indgift af lægemidlet. Ekstravasation af epirubicin fra venen under injektion kan
forårsage alvorlige vævslæsioner, endog nekrose. I sådanne tilfælde skal indgiften
øjeblikkeligt standses. Venøs sclerose kan skyldes injektion i små kar eller gentagne
injektioner i den samme vene.
Kassér al ubrugt opløsning.
Normale doser
Når epirubicin bruges som eneste lægemiddel, er den anbefalede dosis for voksne generelt
60-90 mg/m
kropsareal; lægemidlet skal injiceres intravenøst over 3-5 minutter og
afhængigt af patientens hæmatologiske status og knoglemarvsfunktion status, skal dosis
gentages med intervaller på 21 dage.
Alternativt kan der gives 20-30 mg/ m
ugentligt under palliativ pleje for at reducere
hyppigheden af bivirkninger eller hos patienter, der ikke kan tåle højere doser inden for et
dosisinterval, som nævnt ovenfor.
Muligvis kan det blive nødvendigt at ændre (reducere) dosis, hvis der konstateres tegn på
toksicitet (især svær neutropeni/febril neutropeni og trombocytopeni, som kan vedvare på
dag 21 efter den første dosis), eller den følgende dosis kan udskydes som i tilfælde af
leversvækkelse.
Høje doser
Brystcancer
I den adjuverende behandling af patienter med tidlig brystcancer med positive
lymfeknuder anbefales intravenøse doser af epirubicin i intervallet fra 100 mg/ m
(som en
enkeltdosis dag 1) til 120 mg/m²
(delt i to doser på dagene 1 og 8) hver 3. - 4. uge i
kombination med intravenøs cyclophosphamid og 5-fluorouracil og oral tamoxifen.
Den mest almindeligt anvendte doseringsplan for epirubicin ved metastaserende
brystcancer, når det bruges som eneste lægemiddel hos voksne, er op til 135 mg/m
, der
indgives med intervaller på 21 til 28 dage. Den anbefalede enkeltdosis kan deles i 2 og
gives over 2 på hinanden følgende dage. Der er blevet anvendt en alternativ ugentlig
doseringsplan på 12,5 to 25 mg/m
, hvilket er rapporteret til at give mindre klinisk
toksicitet end højere doser, der indgives hver tredje uge.
Ved metastatisk brystcancer kan epirubicin normalt anvendes i kombination med
cyclophosphamid og 5-fluorouracil (FEC) i en dosis på op til 120 mg/m
hver 3. uge.
Epirubicin skal gives som en intravenøs bolus over 3-5 minutter eller som en infusion på
op til 30 minutter. Lavere doser (60-75 mg/m
til normal dosering og 105-120 mg/m
højdosisbehandling) anbefales til patienter, hvis knoglemarvsfunktion allerede er nedsat af
40330_spc.doc
Side
2 af 11
tidligere kemoterapi eller strålebehandling, af alder eller neoplastisk
knoglemarvsinfiltration. Den totale dosis pr. cyclus kan deles over 2-3 på hinanden
følgende dage.
Hvis epirubicin anvendes i kombination med andre cytostatika, skal dosis reduceres
tilsvarende.
Nedsat leverfunktion
Da den primære elimineringsvej for epirubicin er det hepatobiliære system, skal dosis
reduceres hos patienter med nedsat leverfunktion for at undgå en stigning af total toksicitet.
Moderat leversvækkelse (bilirubin: 20 - 50 µmol/l) kræver en 50 % reduktion af dosis,
mens svær svækkelse (bilirubin > 50 µmol/l) nødvendiggør en dosisreduktion på 75 %.
Nedsat nyrefunktion
Moderat nyresvækkelse synes ikke at kræve en dosisreduktion set ud fra den begrænsede
mængde epirubicin, der udskilles ad denne vej. Hos patienter med svær nyresvækkelse
(serumcreatinin > 450 µmol/l) bør en lavere startdosis overvejes.
Intravesikal anvendelse
Epirubicin kan indgives intravesikalt til behandling af overfladisk blærecarcinom og
carcinoma in situ. Det bør ikke anvendes på den måde til behandling af invasive tumorer,
som har penetreret blærevæggen, hvor systemisk behandling eller operation er mere egnet.
Epirubicin har også været brugt med succes intravesikalt som et profylaktisk middel efter
transuretral resektion af overfladiske tumorer for at hindre tilbagefald.
Selvom der har været anvendt mange forskellige behandlinger, kan det følgende være
nyttigt som vejledning: til behandling 8 ugentlige instillationer på 50 mg/25-50 ml
(fortyndet med natriumchlorid 0,9 % injektionsvæske). I tilfælde af lokal toksicitet (kemisk
cystitis) tilrådes det at reducere dosis til 30 mg. Ved carcinoma in situ kan dosis, afhængig
af patientens individuelle tolerabilitet, forøges op til 80 mg. Ved profylakse er den mest
almindelige plan 4 ugentlige instillationer på 50 mg/25 - 50 ml efterfulgt af 11 månedlige
instillationer med samme dosering.
Se pkt. 6.6 for klargøring af opløsningen til intravesikal brug.
Opløsningen skal bevares intravesikalt i 1-2 timer. For at undgå unødig fortynding med
urin skal patienten instrueres om ikke at indtage væske de sidste 12 timer før instillation.
Under instillationen skal patienten roteres lejlighedsvis og skal have besked på at tømme
urinblæren ved instillationstidens udløb.
4.3
Kontraindikationer
Epirubicin er kontraindiceret hos patienter med udpræget myelosuppression, induceret ved
tidligere behandling med andre cytostatika eller med strålebehandling og hos patienter, der
allerede behandles med maksimalt kumulative doser af andre antracycliner som f.eks.
doxorubicin eller daunorubicin.
Lægemidlet er kontraindiceret hos patienter med et nuværende eller tidligere tilfælde af
hjertesvækkelse (inklusive 4. grads muskulært hjertesvigt, akut hjerteanfald og tidligere
hjerteanfald, der har ført til 3. og 4. grads muskulært hjertesvigt, akutte inflammatoriske
hjertesygdomme, arytmi med alvorlig hæmodynamisk konsekvens).
Lægemidlet er kontraindiceret hos patienter med akutte systemiske infektioner.
Epirubicin er kontraindiceret hos patienter med overfølsomhed over for epirubicin, andre
antracycliner og/eller anthracendioner eller over for nogle af hjælpestofferne.
40330_spc.doc
Side
3 af 11
Epirubicin er kontraindiceret hos ammende kvinder.
Yderligere kontraindikationer for intravesikal brug er:
invasive tumorer, der har penetreret den vesikale væg; urinvejsinfektioner;
blærebetændelse; kateterisationsproblemer; forsnævret blære; stor mængde resturin.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Epirubicinbehandling bør kun indgives under tilsyn af en kvalificeret læge, der er erfaren i
antiblastisk og cytotoksisk behandling. Behandling med en høj dosis epirubicin kræver
især, at der er rådighed over behandlingsfaciliteter mhp. mulige kliniske komplikationer
pga. myelosuppression.
Den indledende behandling kræver omhyggelig overvågning af forskellige
laboratorieparametre og hjertefunktion (baselineværdier).
Under hver behandlingscyklus med epirubicin skal patienter tilses omhyggeligt og hyppigt.
Røde og hvide blodlegemer, neutrofiler og blodpladetal bør vurderes omhyggeligt før og
under hver behandlingscyklus. Leukopeni og neutropeni er normalt forbigående i
forbindelse med normal- og højdosisbehandlingsplaner, der når et lavpunkt mellem den 10.
og den 14.
dag og vender tilbage til normale værdier den 21.
dag; de er mere udtalte ved
højdosisplaner. Meget få patienter oplever trombocytopeni, endda selvom de får høje doser
(< 100.000 blodplader/mm
Patienter skal være kommet sig tilstrækkeligt efter svær stomatitis eller mucositis før
påbegyndelse på behandling med epirubicin.
Epirubicin elimineres hovedsageligt gennem leveren. Derfor er det nødvendigt at evaluere
leverfunktionen (AST, ALT, alkalinfosfatase, bilirubin) før påbegyndelse og under
behandling. Hos patienter med forøgede bilirubinniveauer eller AST kan epirubicin-
clearance reduceres, hvilket kan føre til forøget toksicitet. For disse patienter anbefales en
dosisreduktion (se pkt. 4.2). For patienter med reduceret nyrefunktion bør serumcreatinin-
niveauer kontrolleres regelmæssigt før og under behandlingen. For patienter med forøget
serumcreatinin (>450µmol/l) foreslås en dosisreduktion (se pkt. 4.2).
En kumulativ dosis på 900 - 1000 mg/m
må kun overskrides med største forsigtighed ved
både konventionelle og høje doser.
Over dette niveau forøges risikoen for ireversibel kongestiv hjertesvigt væsentligt. Der er
objektive tegn på, at kardiotoksicitet i sjældne tilfælde kan forekomme under dette niveau.
Dog skal hjertefunktionen overvåges omhyggeligt under behandling for at minimere
risikoen for hjertesvigt af den type, der er beskrevet for andre antracyliner.
Hjertesvigt kan forekomme endog adskillige uger efter ophørt behandling og responderer
muligvis ikke på specifik medicinsk behandling. Den potentielle risiko for kardiotoksicitet
kan forøges hos patienter, der har fået samtidig eller tidligere strålebehandling i det
mediastinale og pericardiale område.
Ved fastlæggelse af de maksimale kumulative doser af epirubicin bør enhver ledsagende
behandling med potentielle kardiotoksiske lægemidler overvejes.
Det anbefales at udføre et EKG før og efter hver behandlingscyklus. Ændringer i EKG som
f.eks. udfladen eller inversion af T-takken, forsænkning af S-T-segmentet eller tilfælde af
arytmi, generelt forbigående og reversibel, betyder ikke nødvendigvis at behandlingen må
ophøre.
Kardiomyopati induceret med antracycliner, er forbundet med en vedvarende reduktion af
QRS-spændingen, forlængelse udover normale grænser for det systoliske interval
(PEP/LVET) og en reduktion af ejektionsfraktionen. Overvågning af hjertefunktionen hos
patienter i epirubicinbehandling er yderst vigtig, og det er tilrådeligt at vurdere
40330_spc.doc
Side
4 af 11
hjertefunktionen med ikke-invasive teknikker, som f.eks. EKG, ekkokardiografi og, om
nødvendigt, måling af ejektionsfraktionen med radionuklid angiografi.
Som andre cytotoksiske midler kan epirubicin inducere hyperurikæmi som et resultat af
hurtig lysis af neoplastiske celler. Urinsyreniveauerne i blodet skal derfor kontrolleres
omhyggeligt, så dette fænomen kan kontrolleres farmakologisk.
Epirubicin kan give urinen en rød farve i 1-2 dage efter indgift.
Dette lægemiddel indeholder 3,5 mg natrium pr. ml. Bør taget i betragtning af patienter på
en kontrolleret natriumdiæt.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Epiham kan bruges i kombination med andre lægemidler mod kræft, men patienterne bør
overvåges for additiv toksicitet. Samtidig brug af andre lægemidler, der kan være
kardiotoksiske eller påvirke hjertefunktionen, bør overvåges gennem hele behandlingen.
Lægemiddelinteraktioner med epirubicin er set med cimetidin, dexverapamil, dexrazoxan,
docetaxel, interferon α
b, paclitaxel og quinin. Cimetidin 400 mg to gange dagligt givet før
epirubicin 100 mg/m
hver 3. uge førte til 50 % forøgelse i epirubicin AUC og en 41 %
forøgelse i epirubicinol AUC (sidstnævnte p<0.05). AUC af 7-deoxy-docorubicinol-
aglykon og blodgennemstrømning i leveren blev ikke reduceret, så resultaterne kan ikke
forklares med reduceret cytochrom P-450-aktivitet.
Dexverapamil kan ændre farmakokinetiken af epirubicin og muligvis forøge dets
knoglemarvshæmmende effekt.
Forudgående indgift af højere doser (900 mg/m
og 1200 mg/m
) af dexrazoxan kan forøge
den systemiske clearance af epirubicin og resultere i et fald i AUC.
Én undersøgelse viste, at docetaxel kan forøge plasmakoncentrationen af
epirubicinmetabolitter, hvis det indgives straks efter epirubicin.
Samtidig indgift af interferon α
b kan medføre reduktion i både den terminale
elimineringshalveringstid og i den totale clearance af epirubicin.
Paclitaxel kan påvirke farmakokinetiken af epirubicin og dets metabolit epirubicinol. I én
undersøgelse var den hæmatologiske toksicitet større, når paclitaxel blev indgivet før
epirubicin, sammenlignet med indgift efter epirubicin.
Én undersøgelse har vist, at clearance af paclitaxel reduceres af epiribicin.
Quinin kan accelerere den indledende fordeling af epirubicin fra blodet ind i vævet og kan
påvirke de røde blodlegemers deling af epirubicin.
Muligheden for en udpræget forstyrrelse af haematopoiesis skal holdes for øje i forbindelse
med en (for)behandling med lægemidler, som påvirker knoglemarven (f.eks. cytostatika,
sulfonamid, chloramfenikol, diphenylhydantoin, amidopyrin-derivat, antiretrovirale
stoffer).
Kardiotoksiciteten af epirubicin forstærkes ved visse typer af strålebehandling og ved
tidligere eller samtidig brug af andre antracyclin-derivater som mitomycin-c, dacabazin,
dactinomycin og muligvis cyclofosfamid. Epirubicin kan forstærke effekten af
strålebehandling. Lægemidler, der inducerer cytochrom P450-systemet (f.eks. rifampicin
og barbiturater) kan forøge metabolismen af epirubicin med nedsat effekt til følge.
4.6
Graviditet og amning
Epirubicin er potentielt teratogent og kan, hvis det indgives til gravide kvinder, forårsage
spontan abort, embryotoksicitet og føtal død. Under graviditeten, især i det første trimester,
bør cytostatika kun anvendes på streng indikation, og når den potentielle gavn for moderen
er opvejet mod de mulige risici for fostret. Både mænd og kvinder, der får epirubicin, bør
informeres om den potentielle risiko for uønsket påvirkning af forplantningen. Fødedygtige
40330_spc.doc
Side
5 af 11
kvinder bør informeres fuldt ud om den potentielle fare for fostret i tilfælde af, at de skulle
blive gravide under epirubicinbehandlingen, og de bør bruge effektiv prævention under
behandlingen med epirubicin.
Det vides ikke, om epirubicin udskilles i human brystmælk. En risiko for det ammende
spædbarn kan ikke udelukkes. Amning skal afbrydes under behandling med epirubicin.
Fertilitet
Epirubicin kan have genotoksiske effekter. Derfor rådes mandlige patienter, der er i
epirubicinbehandling, til ikke at blive far under og op til 6 måneder efter behandlingen
samt at rådføre sig om opbevaring af sæd fra før epirubicinbehandlingen pga. muligheden
for infertilitet.
Kvinder bør ikke blive gravide under behandling med epirubicin. Mænd og kvinder bør
bruge effektiv prævention under behandlingen og i seks måneder derefter.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke udført undersøgelser af evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
med epirubicin.
Epirubicin kan forårsage episoder med kvalme og opkastning, som midlertidigt kan
medføre nedsat evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
Hyppigheden af bivirkninger er kategoriseret, som følger:
Meget almindelig
(≥1/10)
Almindelig
(≥1/100 til <1/10)
Ikke almindelig
(≥1/1.000 til <1/100)
Sjælden
(≥1/10.000 til <1/1.000)
40330_spc.doc
Side
6 af 11
Infektioner og parasitære sygdomme
Almindelig:
Feber, infektioner, lungebetændelse, sepsis og septisk
shock kan forekomme som et resultat af myelosuppression.
Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)
Sjælden:
Sekundær akut myeloid leukæmi med eller uden en
præleukæmisk fase hos patienter, der behandles med
epirubicin i kombination med DNA-skadende
antineoplastiske stoffer. Disse former for leukæmi har en
kort (1-3 år) latenstid.
Blod og lymfesystem
Almindelig:
Myelosuppression (leukopeni, granulocytopeni,
neutropeni, febril neutropeni, trombocytopeni, anæmi). Der
kan forekomme hæmoragi og vævshypoxi (som et resultat
af myelosuppression).
Høje doser af epirubicin er blevet indgivet risikofrit til et stort antal ikke-behandlede
patienter med mange forskellige solide tumorer, og har forårsaget bivirkninger, der ikke
adskiller sig fra dem, der er set ved konventionelle doser med undtagelse af reversibel
alvorlig neutropeni (<500 neutrofiler/mm
for < 7 dage), der forekom hos flertallet af
patienterne. Kun nogle få patienter havde behov for hospitalsindlæggelse og
understøttende behandlinger for svære infektiøse komplikationer ved høje doser.
Immunsystemet
Almindelig:
Allergiske reaktioner som følge af intravesikal indgift.
Ikke almindelig:
Følsomhed over for lys eller overfølsomhed i tilfælde af
strålebehandling (recall phenomenon).
Sjælden:
Anafylaksi (anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner med
eller uden shock, der inkluderer hududslæt, pruritus, feber
og kuldegysninger).
Hjerte
Sjælden:
Kardiotoksicitet (EKG-forandringer, takykardi, arytmi,
kardiomyopati, kongestiv hjertesvigt (dyspnø, ødem,
leverforstørrelse, ascites, lungeødem, pleurale effusioner,
galopperende hjerterytme), ventrikulær takykardi,
bradykardi, AV-blok, grenblok (se pkt. 4.4).
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig:
Thromboflebitis
Tilfældige tilfælde af thromboemboliske hændelser
(inklusive lungeembolisme [i enkelte tilfælde fatalt]) er
forekommet.
Mave-tarmkanalen
Almindelig:
Kvalme, opkast, diaré, som kan resultere i dehydrering,
appetittab og abdominalsmerter. Oesophagitis og
hyperpigmentering af mundslimhinden kan også
forekomme.
40330_spc.doc
Side
7 af 11
Hud og subkutane væv
Meget almindelig:
Alopeci, normalt reversibel, forekommer i 60-90 % af de
behandlede tilfælde; hos mænd ledsages det af manglende
skægvækst.
Almindelig:
Hedeture
Ikke almindelig:
Hyperpigmentering af hud og negle. Rødmen af huden.
Sjælden:
Urticaria.
Almene symptomer og reaktioner på administrationssstedet
Almindelig:
Mucositis - kan forekomme 5-10 dage efter påbegyndelse
af behandlingen og implicerer normalt stomatitis med
områder med smertefulde erosioner, ulceration og
blødning, hovedsageligt langs med tungens side og
slimhinden under tungen.
Almindelig:
Der kan forekomme rødmen langs infusionsvenen, lokal
phlebitis, phlebosclerosis, lokale smerter og vævsnekrose
(som følge af en utilsigtet paravenøs injektion).
Ikke almindelig:
Hovedpine
Sjælden:
Feber, kuldegysninger, amenoré, azoospermi,
hyperurikæmi (som et resultat af hurtig lysis af
neoplastiske celler). Hyperpyreksi, utilpashed, svaghed og
øget transaminaseniveauer er også rapporteret.
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer
Almindelig:
Kemisk cystitis, nogle gange hæmoragisk, er observeret
som følge af intravesikal indgift.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Meget høje enkeltdoser af epirubicin kan forventes at forårsage akut myokardial
degeneration inden for 24 timer og svær myelosuppression inden for 10-14 dage.
Behandlingen skal tilsigte at støtte patienten under denne periode og skal tage
forholdsregler som blodtransfusion og isolation af patienten. Forsinket hjertesvigt er set
med antracycliner i op til 6 måneder efter overdosering. Patienterne bør observeres
omhyggeligt og behandles i overensstemmelse med konventionelle regler, hvis der opstår
tegn på hjertesvigt.
4.10
Udlevering
40330_spc.doc
Side
8 af 11
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
Farmakoterapeutisk klassifikation: Cytostatika, antracycliner.
ATC-kode: L 01 DB 03
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanismen for epirubicin er relateret til dets evne til at binde til DNA.
Undersøgelser af cellekultur har vist hurtig penetrering af celler, lokalisering i cellekernen
og hæmning af nukleinsyresyntesen og mitosen. Epirubin har vist sig at være aktivt i et
bredt spektrum af eksperimentelle tumorer inklusive L1210 og P388 leukæmi, sarkom
SA180 (solide og ascites former), B16 melanom, brystcarcinom, Lewis lungecarconom og
koloncarcinom 38. Det har også udvist aktivitet i humane tumorer, der var transplanteret
ind i athymiske, nøgne mus (melanom, bryst-, lunge-, prostata- og ovariecarcinomer).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Hos patienter med normal lever- og nyrefunktion følger plasmaniveauer efter i.v.-injektion
på 60-150 mg/m
af lægemidlet et tre-eksponentielt reduktionsmønster med en meget
hurtig første fase og en langsom terminalfase med en gennemsnitlig halveringstid på
omkring 40 timer.
Disse doser ligger inden for grænserne for famakokinetisk linearitet både mht. plasma-
clearanceværdier og metabolisme. De største metabolitter, der er blevet identificeret, er
epirubicinol (13-OH-epirubicin) og glucoronider af epirubicin og epirubiconol.
4′-O-glucuronidering adskiller epirubicin fra doxorubicin og kan forklare den hurtigere
eliminering af epirubicin og dens reducerede toksicitet. Plasmaniveauer for
hovedmetabolitten, 13-OH-derivatet (epirubiconol) er konstant lavere og i realiteten
parallelle med niveauerne for det ikke-metaboliserede stof.
Epirubicin elimineres hovedsageligt gennem leveren. Høje plasma-clearanceværdier (0,9
l/min) indikerer, at denne langsomme elimination skyldes udtalt fordeling i vævet.
Urinekskretionen forklarer ca. 9-10 % af den indgivne dosis på 48 timer. Galdeekskretion
repræsenterer den væsentligste elimineringsvej, ca. 40 % af den indgivne dosis genfindes i
galden i løbet af 72 timer.
Lægemidlet passerer ikke blod-hjerne-barrieren. Når epirubicin indgives intravestikalt, er
den systemiske absorption minimal.
Epirubicin kan ikke dialyseres.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Efter gentagen dosering med epirubicin var målorganerne i rotter, kaniner og hunde det
hæmolymphopoietiske system, mave-tarmkanalen, nyrer, lever og forplantningsorganer.
Epirubicin var også kardiotoksisk hos rotter, kaniner og hunde.
Epirubicin var, som andre antracycliner, mutagent, genotoksisk, embryotoksisk og
karcinogent hos rotter.
Der blev ikke fundet deformiteter hos rotter eller kaniner, men som andre antracycliner og
cytotoksiske lægemidler skal epirubicin opfattes som potentielt teratogent.
En undersøgelse af lokal tolerans hos rotter og mus viste, at ekstravasation af epirubicin
forårsager vævsnekrose.
40330_spc.doc
Side
9 af 11
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Vand til injektionsvæsker
Saltsyre (til pH-justering)
Natriumchlorid
6.2
Uforligeligheder
Længevarende kontakt med en hvilken som helst opløsning med alkalisk pH bør undgås,
da det vil resultere i hydrolyse af lægemidlet. Epiham må ikke blandes med heparin pga.
kemiske uforligelighed, som kan føre til udfældning, når lægemidlerne er i særlige
koncentrationsforhold.
Epiham kan bruges i kombination med andre lægemidler mod kræft, men det anbefales
ikke at blande det med andre lægemidler. Dette lægemiddel må ikke blandes med andre
lægemidler end dem, der er nævnt i pkt. 6.6.
6.3
Opbevaringstid
Uåbnet beholder: 2 år
Efter fortynding:
Epiham kan fortyndes yderligere under aseptiske forhold med glucose 5 % eller
natriumchlorid 0,9 % og indgives som en intravenøs infusion. Infusionsopløsningen er
kemisk stabil, når den opbevares i PE-infusionsposer, der er klargjort under komplet
aseptiske forhold:
Natriumchlorid 0,9 %:
2 dage ved 25 °C ± 2 °C eller 4 dage ved 2-8 °C, beskyttet mod lys.
Glucose 5 %:
1 dag ved 25 °C ± 2 °C eller 2 dage ved 2-8 °C, beskyttet mod lys.
Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet dog bruges med det samme. Hvis det
ikke bruges med det samme, er opbevaringstiden under brug og forholdene inden brug
brugerens ansvar og vil normalt ikke være på mere end 24 timer ved 2-8 °C, medmindre
fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i køleskab (2 °C til 8 °C)
Må ikke fryses.
Opbevar hætteglassene i den ydre karton for at beskytte mod lys.
Se pkt. 6.3 for opbevaringsforhold, når lægemidlet er taget i brug.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Farveløse hætteglas (Ph. Eur. type I) i størrelserne 6 ml, 10 ml, 25 ml, 50 ml og 100 ml
med gummiprop (chlorbutyl).
Pakningsstørrelser:
1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 5 ml
1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 10 ml
1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 25 ml
1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 50 ml
40330_spc.doc
Side
10 af 11
1 og 5 hætteglas, der hvert indeholder 100 ml
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Præparatet skal bringes til stuetemperatur før brug.
Epiham kan fortyndes yderligere med glucose 5 % eller natriumchlorid 0,9 %.
Injektionsopløsningen indeholder ikke konserveringsmiddel, og eventuel ubrugt rest
hætteglasset skal bortskaffes øjeblikkeligt iht. de lokale retningslinjer.
De følgende anbefalinger til beskyttelse gives pga. dette stofs toksiske natur:
Personalet skal uddannes i en god teknik til rekonstitution og håndtering.
Gravide må ikke arbejde med dette lægemiddel.
Personalet, der håndterer Epiham skal bære beskyttelsesbeklædning: Beskyttelsesbriller,
kittel og engangshandsker og masker.
Et område skal afmærkes til rekonstitution (helst under et laminart flowsystem).
Arbejdsoverfladen skal beskyttes med éngangs-, plastforstærket, absorberende papir.
Alt, der anvendes til rekonstitution, indgift eller rengøring inkl. handsker skal anbringes i
affaldsposer til farligt affald til forbrænding ved høj temperatur. Spild eller udsivning skal
behandles med fortyndet natriumhypochlorit opløsning (1 % aktivt klor), helst ved
iblødsætning og derefter vand.
Alle rengøringsmaterialer skal bortskaffes, som tidligere beskrevet.
I tilfælde af kontakt med huden skal det pågældende område vaskes med sæbe og vand
eller en natriumbicarbonatopløsning. Huden må dog ikke afskrabes ved at bruge en
skurebørste. I tilfælde af øjenkontakt skal øjenlåget trækkes tilbage og skylles med rigelige
mængder vand i mindst 15 minutter. Kontakt derefter lægen.
Vask altid hænderne, når handskerne er taget af.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Siegfried Hameln Services GmbH
Langes Feld 13
31789 Hameln
Tyskland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
40330
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
5. februar 2009
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
28. februar 2018
40330_spc.doc
Side
11 af 11