Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" 200+245 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EMTRICITABIN, Tenofovirdisoproxil-succinat
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
J05AR03
INN (International Name):
EMTRICITABIN, Tenofovirdisoproxil-succinat
Dosering:
200+245 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
56853
Autorisation dato:
2016-09-23

Indlægsseddel: Information til brugeren

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

til dig personligt. Lad derfor være

med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se pkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Sådan skal du bruge Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA indeholder to aktive stoffer, emtricitabin

tenofovirdisoproxil

. Begge disse aktive stoffer er

antiretroviral

medicin, som anvendes til behandling af

HIV-infektion. Emtricitabin hører til en gruppe lægemidler, der kaldes

nukleosid-revers transkriptase-

hæmmere,

og tenofovir hører til en gruppe, der kaldes

nukleotid-revers transkriptase-hæmmere.

De kaldes

dog begge generelt for NRTI'er, og de virker ved at gribe ind i den normale måde, som et enzym (revers

transkriptase) arbejder på, og som er nødvendigt for at virus kan reproducere sig selv.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA bruges til at behandle infektion forårsaget af humant

immundefekt virus 1 (HIV 1-infektion)

hos voksne på 18 år og derover.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA skal altid anvendes sammen med anden medicin til

behandling af HIV-infektion.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA kan administreres i stedet for emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anvendt hver for sig med samme doser.

Personer, der er HIV-positive, kan stadig overføre HIV

, når de tager denne medicin, selvom risikoen

sænkes ved effektiv antiretroviral behandling. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige

for at undgå at smitte andre personer.

Denne medicin helbreder ikke HIV-infektion.

Du kan stadig få infektioner eller andre sygdomme

forbundet med HIV-infektion, mens du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA bruges også til at nedsætte risikoen for at få HIV

1-infektion,

når det bruges som daglig behandling og sammen med udøvelse af sikker sex:

Se punkt 2 for en liste over de forholdsregler, der skal tages, for ikke at få HIV-infektion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Brug ikke Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA til at behandle HIV eller nedsætte risikoen for

at få HIV, hvis du er allergisk

over for emtricitabin, tenofovir, tenofovirdisoproxilfumarat, eller et af

de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis dette gælder for dig, skal du omgående fortælle det til din læge.

Inden du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at nedsætte risikoen for at få HIV:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

kan kun hjælpe med at nedsætte din risiko for at få HIV,

før

bliver smittet.

Du skal være HIV-negativ, inden du begynder at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA for at reducere risikoen for at få HIV.

Du skal testes for at sikre, at du ikke allerede har

HIV-infektion. Du må ikke tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at nedsætte din

risiko, medmindre det er bekræftet, at du er HIV-negativ. Personer, der har HIV, skal tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA sammen med andre lægemidler.

Mange HIV-test kan have svært ved at måle en nyligt opstået infektion.

Hvis du får en

influenzalignende sygdom, kan det betyde, at du for nyligt er blevet smittet med HIV. Følgende kan

være tegn på HIV-infektion:

træthed

feber

led- eller muskelsmerter

hovedpine

opkastning eller diarré

kløe

nattesved

forstørrede lymfeknuder i halsen eller lysken

Fortæl din læge om al influenzalignende sygdom

– enten i måneden, før du starter med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA, eller når som helst, mens du tager Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA.

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA

for at reducere risikoen for at få HIV:

Tag Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA hver dag

for at reducere din risiko, ikke kun når

du mener, at du har været udsat at få for HIV-infektion.

Lad være med at springe

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA -doser over eller holde op med at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA. Glemte doser kan øge din risiko for at få en HIV-

infektion.

Bliv testet for HIV regelmæssigt.

Hvis du mener, at du blev smittet med HIV, skal du straks fortælle din læge om det. Lægen vil

muligvis udføre flere test for at sikre, at du stadig er HIV-negativ.

Det er ikke nødvendigvis nok at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at undgå

at få HIV

Udøv altid sikker sex. Brug kondom for at reducere kontakten med sæd, vaginalvæsker og blod.

Del ikke personlige ting, der kan være forurenet med blod eller kropsvæsker, såsom tandbørster og

barberblade, med andre.

Lad være med at dele eller genbruge nåle og andet injektions- eller lægemiddeludstyr.

Bliv testet for andre seksuelt overførbare infektioner, såsom syfilis og gonorré. Disse infektioner kan

gøre dig mere modtagelig for HIV.

Spørg din læge, hvis du har flere spørgsmål om, hvordan du kan undgå at få HIV eller sprede HIV til andre

mennesker.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at behandle HIV eller reducere risikoen

for at få HIV:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA kan have indvirkning på dine nyrer.

Før og under

behandlingen kan din læge bestille blodprøver for at kontrollere nyrefunktionen. Fortæl din læge,

hvis du har haft en nyresygdom, eller hvis en test har vist, at du har problemer med nyrerne. Hvis du

har nyreproblemer, vil din læge muligvis råde dig til at holde op med at tage Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA, eller, hvis du er inficeret med HIV, til at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA mindre hyppigt. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA anbefales ikke, hvis du lider af

svære nyresygdomme eller er i dialyse.

Knogleproblemer (giver somme tider anledning til brud) kan også forekomme på grund af skader på

tubulære celler i nyrerne (se punkt 4,

Bivirkninger

Tal med din læge, hvis du tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis (gulsot).

Patienter, som er inficeret med HIV og har leversygdom (inklusive kronisk hepatitis B eller C), og

som behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt

livstruende bivirkninger i leveren. Hvis du har hepatitis B eller C, vil din læge nøje overveje, hvilken

behandling, der er den bedste for dig.

Kend din status for hepatitis B virus (HBV)-infektion

inden du begynder at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA. Hvis du har hepatitis B, er der en alvorlig risiko for at

få leverproblemer, når du holder op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA, uanset

om du også har HIV. Det er vigtigt, at du ikke holder op med at tage Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA uden først at tale med din læge. Se punkt 3,

Sådan skal du tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA.

Tal med din læge, hvis du er over 65 år.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA er ikke blevet

undersøgt hos patienter over 65 år.

Tal med din læge, hvis du ikke kan tåle lactose

(se Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

indeholder lactose senere i dette afsnit).

Børn og unge

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Tag ikke

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

,

hvis du allerede tager anden medicin som

indeholder indholdsstofferne i

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil eller antiviral medicin, som indeholder tenofovir alafenamid, lamivudin eller

adefovirdipivoxil.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Indtagelse af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

samtidig med andre lægemidler, som

kan skade dine nyrer:

Det er specielt vigtigt at fortælle din læge, hvis du tager nogen af disse lægemidler, herunder

aminoglykosider (mod bakteriel infektion)

amphotericin B (mod svampeinfektion)

foscarnet (mod virusinfektion)

ganciclovir (mod virusinfektion)

pentamidin (mod infektioner)

vancomycin (mod bakteriel infektion)

interleukin-2 (til behandling af kræft)

cidofovir (mod virusinfektion)

non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID'er, til at lindre knogle- eller muskelsmerter)

Hvis du tager et andet lægemiddel til behandling af HIV-infektion, som kaldes en proteasehæmmer, vil din

læge muligvis bestille blodprøver for at overvåge nyrefunktionen nøje.

Det er også vigtigt at fortælle det til lægen

, hvis du tager ledipasvir/sofosbuvir til behandling af hepatitis

C-infektion.

Anden medicin, som indeholder didanosin (mod hiv-infektion):

Hvis du tager

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA

sammen med anden antiviral medicin, som indeholder didanosin, kan det øge indholdet

af didanosin i blodet og reducere CD4-celletallet. Der er rapporteret om sjældne tilfælde af betændelse i

bygspytkirtlen og laktatacidose (overskud af mælkesyre i blodet), der somme tider medfører dødsfald, når

medicin, der indeholder tenofovirdisoproxil og didanosin, blev indtaget samtidigt. Din læge vil nøje tage

stilling til om, det er nødvendigt at behandle dig med kombinationer af tenofovir og didanosin.

Fortæl din læge,

hvis du tager nogen af disse lægemidler. Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis

du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

sammen med mad og drikke

Når det er muligt er det bedst at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

sammen med

mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Selvom der foreligger begrænsede kliniske data om brug af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA

hos gravide, anvendes

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

normalt ikke,

medmindre det er absolut nødvendigt.

Hvis du er en kvinde, som kan blive gravid under behandlingen med

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA

, skal du anvende en sikker præventionsmetode for at undgå at blive gravid.

Hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal du kontakte din læge for at drøfte de

potentielle fordele og risici, som behandling med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

indebærer for dig og dit barn.

Hvis du har taget

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

under din graviditet, kan din læge bede om

regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For de børn,

hvis mødre har taget NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen

ved bivirkningerne.

Du må ikke amme, mens du er i behandling med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA

,

fordi de aktive stoffer i denne medicin udskilles i mælken hos mennesker.

Hvis du er en kvinde med hiv, anbefales det, at du ikke ammer for at undgå at overføre virus til

barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA kan forårsage svimmelhed.

Kør ikke bil eller motorcykel og

lad være med at cykle

og lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis du bliver svimmel, når

du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA indeholder lactose og natrium

Fortæl det til din læge, hvis du lider af lactoseintolerans eller ikke tåler andre sukkerarter.

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per tablet, det vil sige, at det stort set er

’natrium-frit’.

3.

Sådan skal du bruge Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.

Er du i tvivl, så

spørg lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA til behandling af HIV eller til at

nedsætte risikoen for at få HIV er:

Voksne:

en tablet om dagen, hvis muligt sammen med mad.

Hvis du har problemer med at synke, kan du knuse tabletten med spidsen af en ske og opløse den i ca. 100

ml (et halvt glas) vand, appelsinjuice eller druesaft. Drik det omgående.

Tag altid den dosis, din læge har anbefalet

for at sikre, at medicinen er fuldt ud effektiv, og for at

reducere udviklingen af resistens mod behandlingen. Du må ikke ændre din dosis, medmindre du har

fået besked på det af din læge.

Hvis du bliver behandlet for HIV-infektion

vil din læge ordinere Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil STADA

sammen med andre antiretrovirale lægemidler. Se indlægssedlerne for de andre

antiretrovirale midler for vejledning i, hvordan disse lægemidler skal tages

.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at nedsætte risikoen for at få

HIV

, skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA hver dag og ikke kun, når du mener,

at du har været udsat for at blive smittet med HIV.

Spørg din læge, hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår at få HIV eller forhindrer spredning af

HIV til andre mennesker.

Hvis du har taget for mange Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

STADA end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA, skal

du kontakte lægen eller den nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så du let kan vise,

hvad du har taget.

Hvis du har glemt at tage en dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

Det er vigtigt, at du husker at tage hver dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA.

Hvis du – inden for 12 timer efter, dosis normalt tages – kommer i tanker om, at du har glemt at tage

en dosis,

skal du tage den så hurtigt som muligt og derefter tage den næste dosis på det normale tidspunkt.

Hvis det næsten allerede er tidspunktet (mindre end 12 timer før) din næste dosis,

skal du ikke tage den

glemte dosis. Vent og tag den næste dosis på det normale tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte tablet.

Hvis du kaster op mindre end en time efter, du har taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA,

skal du tage en ny tablet. Du behøver ikke tage en ny tablet, hvis du kastede op mere end en time efter, du

tog Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA-tabletten.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA uden at kontakte din læge

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for behandling af HIV-infektion

, kan

det nedsætte effektiviteten af den behandling mod HIV, som din læge anbefaler, hvis du stopper med

at tage tabletterne.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA for at nedsætte risikoen for at få

HIV

, må du ikke holde op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA eller springe en

dosis over. Hvis du stopper med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA eller springer en

dosis over, kan det øge din risiko for at blive smittet med HIV.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA uden først at have talt med

din læge.

Hvis

du

har

hepatitis

B,

især

vigtigt,

ikke

stopper

behandling

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA uden først at tale med din læge. Du skal måske have taget

blodprøver i flere måneder efter afslutningen af behandlingen. Hos nogle patienter med alvorlig

leversygdom eller skrumpelever anbefales det ikke at stoppe behandlingen, da dette kan føre til

forværring af din hepatitis, som kan være livstruende.

Fortæl straks din læge

om nye eller usædvanlige symptomer, når du er stoppet med behandlingen,

især symptomer, du forbinder med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger:

Laktatacidose

(for meget mælkesyre i blodet) er en sjælden bivirkning, som kan være livstruende.

Laktatacidose forekommer oftere hos kvinder, især hvis de er overvægtige, og hos personer med

leversygdom. Følgende kan være tegn på laktatacidose:

dyb, hurtig vejrtrækning

døsighed

kvalme, opkastning

mavesmerter

Hvis du tror, du har laktatacidose, skal du straks søge læge.

Tegn på inflammation (en betændelseslignende reaktion) eller infektion.

Hos nogle patienter

med fremskreden HIV-infektion (AIDS) og tidligere tilfælde af opportunistiske infektioner

(infektioner, der optræder hos mennesker med et svagt immunforsvar), kan der forekomme tegn og

symptomer på inflammation fra tidligere infektioner kort efter, at behandlingen for HIV er startet.

Det menes, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, så kroppen kan

bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer.

Autoimmune sygdomme (

når immunsystemet angriber sunde væv i kroppen), kan også opstå, efter

at du begynder at tage medicin for at behandle HIV-infektion. Autoimmune sygdomme kan

forekomme mange måneder efter behandlingsstart. Hold øje med symptomer på infektion eller andre

symptomer såsom:

muskelsvaghed

svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

hjertebanken, rysten (tremor) eller hyperaktivitet

Hvis du ser disse eller andre symptomer på inflammation eller infektion, skal du straks søge læge

Meget almindelige

(forekommer hos flere end 10 ud af 100 patienter):

diarré, opkastning, kvalme

svimmelhed, hovedpine

udslæt

svaghedsfølelse

Prøver kan også vise:

fald i phosphat i blodet

forhøjet kreatinkinase

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos op til 10 ud af 100 patienter):

smerter, mavesmerter

søvnløshed, unormale drømme

problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider, oppustethed, afgang af tarmluft

(flatulens)

udslæt (inklusive røde pletter eller skjolder, undertiden med blærer eller hævelse af huden), som kan

være allergiske reaktioner, kløe, ændringer i hudfarven, herunder pletvis mørkfarvning af huden

andre allergiske reaktioner som piben i lungerne, hævelser eller følelse af svimmelhed

Prøver kan også vise:

lavt antal af hvide blodlegemer (et fald i antallet af hvide blodlegemer kan gøre dig mere modtagelig

for infektion)

forhøjet mængde af triglycerider (fedtsyrer), galde eller sukker i blodet

problemer med lever og bugspytkirtlen

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter):

mavesmerter på grund af betændelse i bugspytkirtlen

hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg

lavt antal af røde blodlegemer (anæmi)

nedbrydning af muskelvæv, muskelsmerter og muskelsvaghed, hvilket kan forekomme på grund af

skader på celler i nyrerne (de tubulære celler)

Prøver kan også vise:

fald i blodets kaliumniveau

øget kreatinin i blodet

ændringer i urinen

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

laktatacidose (se

Alvorlige bivirkninger

fedtlever

gulfarvning af hud eller øjne, kløe eller mavesmerter på grund af leverbetændelse

inflammation i nyrerne, udskillelse af store mængder urin, tørst, nyresvigt, skade på tubulære celler

i nyrerne

blødgøring af knoglerne (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge)

rygsmerter på grund af nyreproblemer

Skade på tubulære celler i nyrerne kan være forbundet med nedbrydning af muskelvæv, blødgøring af

knogler (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge), muskelsmerter, muskelsvaghed og nedsat

indhold af kalium eller fosfat i blodet.

Hvis du bemærker nogen af de ovenfor anførte bivirkninger

eller hvis nogen af bivirkningerne

bliver alvorlige,

skal du tale med lægen eller apotekspersonalet

.

Hyppigheden af følgende bivirkninger kendes ikke.

Problemer med knogler.

Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin såsom

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA, kan udvikle en knoglesygdom, der hedder

knoglenekrose

(hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af de

mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom er, hvis du tager denne type medicin i længere tid,

tager kortikosteroider, drikker alkohol, hvis du har et meget svagt immunsystem, eller hvis du er

overvægtig. Tegn på knoglenekrose er:

stivhed i led

smerter i led (særligt i hofter, knæ og skuldre)

svært ved at bevæge sig

Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du søge læge.

Under HIVHIV-behandling kan der forekomme en stigning i legemsvægt og i et forhøjet indhold af lipider

og glucose i blodet. Dette skyldes dels forbedret sundhedstilstand og livsstil og med hensyn til lipider i

blodet undertiden selve HIV-medicinen. Lægen vil teste dig for at vurdere disse ændringer.

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på tabletbeholderen og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold tabletbeholderen tæt tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

indeholder:

Aktive stoffer: emtricitabin

tenofovir

. Hver

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA

filmovertrukken tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil (svarende til

300,6 mg tenofovirdisoproxilsuccinat).

Øvrige indholdsstoffer:

lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose (E460), stivelse,

prægelatineret majs, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat (E470b),

polyvinylalkohol

(E1203), titaniumdioxid (E171), macrogol 3350 (E1521), talcum (E553b), Indigo carmine

aluminium lake (E132).

Udseende og pakningsstørrelser

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA 200 mg og 245 mg

filmovertrukne tabletter er blå,

kapselformede filmovertrukne tabletter.

Dimensionerne for tabletten er 19,3 mm x 8,8 mm ± 5%

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil STADA 200 mg og 245 mg fås i HDPE-flasker med 30

tabletter. Hver flaske indeholder tørremidlet silicagel, der skal holdes i flasken for at beskytte

tabletterne. Silicageltørstoffet opbevares i en separat beholder og må ikke indtages.

Ydre karton indeholdende 1x30 filmovertrukne tabletter og 3x30 filmovertrukne tabletflasker.

Ikke alle pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18,

61118 Bad Vilbel,

Tyskland

Lokal repræsentant

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46 A,

2730 Herlev

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien

Emtricitabine/Tenofovir EG 200mg/245mg comprimés pelliculés/Filmtabletten

/filmomhulde tabletten

Danmark

Emtricitabine/Tenofovir STADA

Finland

Emtricitabine/Tenofovir STADA 200 mg/245 mg kalvopäällysteinen tabletti

Frankrig

EMTRICITABINE / TENOFOVIR DISOPROXIL EG 200mg/245mg,

comprimé pelliculé

Holland

Emtricitabine/Tenofovir CF 200/245 mg, filmomhulde tabletten

Irland

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Clonmel 200 mg/245 mg film-coated tablet

Italien

Emtricitabina e Tenofovir Disoproxil EG

Luxembourg

Emtricitabine/Tenofovir EG 200mg/245mg comprimés pelliculés

Polen

Emtricitabine/Tenofovir STADA

Slovenien

Emtricitabin/ dizoproksiltenofovirat STADA 200 mg/245 mg filmsko obložene

tablete

Sverige

Emtricitabine/Tenofovir STADA 200 mg/245 mg filmdragerad tablett

Tyskland

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil STADA 200 mg / 245 mg Filmtabletten

Ungarn

Emtricitabine/Tenofovir STADA filmtabletta

Østrig

Emtricitabin/Tenfovirdisoproxil STADA 200 mg/245 mg Filmtabletten

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2019

10. april 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

30024

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 300,6 mg

tenofovirdisoproxilsuccinat svarende til 245 mg tenofovirdisoproxil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 96 mg lactosemonohydrat og 5,7 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Blå, kapselformede, filmovertrukne tabletter, glat på begge sider. Dimensionerne for tabletten

er 19,3 mm×8,8 mm ± 5%.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af HIV 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" er indiceret i antiretroviral

kombinationsbehandling af HIV 1-inficerede voksne (se pkt.5.1).

Profylakse før eksponering (Pre-exposure prophylaxis, PrEP):

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" er i kombination med god praksis for sikker

sex indiceret som profylakse før eksponering for at mindske risikoen for seksuelt erhvervet

HIV 1-infektion hos meget udsatte voksne (se pkt. 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen skal initieres af en læge med erfaring i behandlingen af hiv-infektion.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 1 af 30

Dosering

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" skal initieres af en læge med erfaring i

behandlingen af HIV-infektion.

Dosering

Behandling eller forebyggelse af HIV hos voksne: En tablet en gang dagligt.

Der findes separate præparater med emtricitabin og tenofovirdisoproxilfumarat til

behandling af HIV 1-infektion, hvis det bliver nødvendigt at seponere eller ændre dosen af

ét af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" indholdsstoffer. Se produktresuméerne til

disse lægemidler.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" i 12

timer efter tidspunktet, hvor dosen normalt skulle tages, skal patienten tage Emtricitabine/

Tenofovir disoproxil "Stada" så snart som muligt og derefter fortsætte i henhold til den

normale doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" i mere end 12 timer, og det næsten er tid til næste dosis, skal den glemte

dosis ikke tages, men den normale doseringsplan genoptages.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada", skal der tages en ny tablet. Hvis patienten kaster op mere end 1 time

efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", må patienten ikke tage en

ny dosis.

Særlige populationer

Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion: Emtricitabin og tenofovir udskilles via nyrerne, og eksponeringen for

emtricitabin og tenofovir øges hos personer med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" bør kun bruges hos personer med

kreatininclearance (CrCl) <80 mL/min, hvis de potentielle fordele anses for at opveje de

potentielle risici. Se Tabel 1.

Tabel 1: Doseringsanbefalinger hos personer med nedsat nyrefunktion

Behandling af HIV 1-

infektion

Profylakse før eksponering

Let nedsat

nyrefunktion

(CrCl 50-80 L/min)

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering

af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" én gang

dagligt (se pkt. 4.4).

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" én gang

dagligt hos personer uden HIV

1-infektion med CrCl 60-80 L/

min. Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" anbefales

ikke til personer uden HIV 1-

infektion med CrCl < 60 L/min,

da det ikke er undersøgt hos

dk_hum_56853_spc.doc

Side 2 af 30

denne population (se pkt. 4.4 og

5.2).

Moderat nedsat

nyrefunktion (CrCl

30-49 L/min)

Ud fra modellering af

farmakokinetiske data for

enkeltdosis af emtricitabin og

tenofovirdisoproxilfumarat

hos ikke-HIV-inficerede

forsøgspersoner med

varierende grader af nedsat

nyrefunktion anbefales det at

administrere

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" hver 48.

time (se pkt. 4.4).

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" anbefales

ikke til denne population.

Svært nedsat

nyrefunktion

(CrCl <30 L/min) og

hæmodialysepatienter

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" anbefales

ikke, fordi der ikke kan opnås

passende dosisreduktioner

med kombinationstabletten.

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" anbefales

ikke til denne population

Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population: Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" sikkerhed og virkning

hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Administration

Oral administration. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" skal helst tages sammen

med mad.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" -tabletter kan indgives umiddelbart efter, at

tabletten er opløst i cirka 100 mL vand, appelsinjuice eller druesaft.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Profylaktisk brug før eksponering hos personer med ukendt eller positiv HIV 1-status.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overførsel af hiv

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte

risikoen væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør

træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med

nationale retningslinjer.

Patienter med hiv 1 med stammer, som har mutationer

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere antiretroviral-behandlede

patienter med hiv 1 med stammer, som har K65R-mutationer (se pkt. 5.1).

Generel strategi til forebyggelse af HIV 1-infektion

dk_hum_56853_spc.doc

Side 3 af 30

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil er ikke altid effektivt med hensyn til at forebygge

smitte med HIV 1. Det vides ikke, hvor lang tid der går efter start af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil -behandling, før den beskyttende virkning opnås.

Emtricitabine/tenofovir disoproxil bør kun bruges som profylakse før eksponering i

forbindelse med en samlet strategi for forebyggelse af HIV 1-infektion, herunder brug af

andre HIV 1-forebyggende foranstaltninger (f.eks. konsekvent og korrekt brug af kondom,

viden om HIV 1-status, regelmæssig test for andre seksuelt overførte infektioner).

Risiko for resistens med uopdaget HIV 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil bør kun anvendes til at mindske risikoen for at få HIV

1 hos personer, der bekræftes at være HIV-negative (se pkt. 4.3). De skal testes for stadig

at være HIV-negative med hyppige mellemrum (f.eks. mindst hver 3. måned) ved hjælp af

en kombineret antigen/antistof-test, så længe de tager emtricitabine/tenofovir disoproxil

som profylakse før eksponering.

Emtricitabine/tenofovir disoproxil udgør ikke i sig selv et komplet regime til behandling af

HIV 1, og der er fremkommet HIV 1-resistente mutationer hos personer med uopdaget

HIV 1-infektion, der kun tager emtricitabine/tenofovir disoproxil

Hvis der findes kliniske symptomer svarende til akut virusinfektion, og der er mistanke om

nylige (< 1 måned) eksponeringer for HIV 1, bør brugen af emtricitabine/tenofovir

disoproxil udsættes mindst en måned og HIV 1-status bekræftes før påbegyndelse af

emtricitabine/tenofovir disoproxil som profylakse før eksponering.

Betydning af adhærens:

Personer uden HIV 1-infektion skal tilrådes at overholde den anbefalede

emtricitabine/tenofovir disoproxil -doseringsplan meget nøje. Der er en stærk korrelation

mellem emtricitabine/tenofovir disoproxil -behandlingens effektivitet med hensyn til at

reducere risikoen for at få HIV 1 og adhærens påvist ved målbare lægemiddelniveauer i

blodet.

Patienter med hepatitis B- eller C-virusinfektion

HIV 1-inficerede patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral

behandling har øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hepatiske bivirkninger.

Læger skal henholde sig til gældende retningslinjer for HIV-behandling ved håndtering af

HIV-infektion hos patienter med samtidig infektion med hepatitis B-virus (HBV) eller

hepatitis C-virus (HCV).

Sikkerheden og effekten af emtricitabine/tenofovir disoproxil som PrEP hos patienter med

HBV- eller HCV-infektion er ikke fastlagt.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling for hepatitis B eller C henvises også til de

relevante produktresuméer for disse lægemidler. Se også under Brug med ledipasvir og

sofosbuvir nedenfor. 5

Tenofovir (disoproxilfumarat) er indiceret til behandling af HBV, og emtricitabin har

udvist aktivitet over for HBV i farmakodynamiske studier, men emtricitabine/tenofovir

disoproxils sikkerhed og virkning er ikke blevet specifikt fastslået hos patienter med

kronisk HBV-infektion.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 4 af 30

Seponering af emtricitabine/tenofovir disoproxil hos patienter, der er inficeret med HBV,

kan være forbundet med svær, akut forværring af hepatitis. Patienter, som er inficeret med

HBV, og som seponerer emtricitabine/tenofovir disoproxil, bør monitoreres nøje med både

klinisk og laboratoriemæssig opfølgning i flere måneder, efter at behandlingen er stoppet.

Hvis det er relevant, kan genoptagelse af hepatitis B-behandling være berettiget. Hos

patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose, frarådes seponering, da forværring af

hepatitis efter behandlingen kan føre til hepatisk dekompensation.

Leversygdom

Emtricitabine/tenofovir disoproxil sikkerhed og virkning er ikke blevet fastslået hos

patienter med signifikante underliggende leversygdomme. Farmakokinetikken af tenofovir

er blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion, og dosisjustering er ikke

nødvendig. Farmakokinetikken af emtricitabin er ikke undersøgt hos patienter med nedsat

leverfunktion. På grund af minimal hepatisk metabolisme og den renale eliminationsvej for

emtricitabin er det usandsynligt, at dosisjustering af emtricitabine/tenofovir disoproxil er

nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

HIV 1-inficerede patienter med eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv

hepatitis, har en øget hyppighed af leverfunktionsabnormiteter under antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis

der er tegn på forværret leversygdom hos sådanne patienter, skal det overvejes at afbryde

eller seponere behandlingen.

Indvirkning på nyrene

Emtricitabin og tenofovir udskilles renalt ved en kombination af glomerulær filtrering og

aktiv tubulær sekretion. Nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi

og proksimal tubulopati (herunder Fanconis syndrom) er blevet rapporteret ved brug af

tenofovirdisoproxilfumarat (se pkt. 4.8).

Inden påbegyndelse af emtr

icitabine/tenofovir disoproxil

til behandling af HIV 1-infektion

eller til brug som profylakse før eksponering anbefales det at beregne kreatininclearance

hos alle personer.

Hos personer uden risikofaktorer for nyresygdom anbefales det, at nyrefunktionen

(kreatininclearance og serumfosfat) monitoreres efter 2-4 ugers behandling, efter 3

måneder og derefter hver 3-6 måned.

Hos personer med risikofaktorer for nyresygdom skal nyrefunktionen monitoreres

hyppigere.

Se også under Samtidig administration af andre lægemidler nedenfor.

HIV 1-inficerede patienter:

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dL (0,48 mmol/L), eller kreatininclearance er reduceret til

< 50 L/min hos patienter, der får emtricitabine/tenofovir disoproxil, bør nyrefunktionen

revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose

(se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Det bør overvejes at afbryde behandlingen med

emtricitabine/tenofovir disoproxil hos patienter, hvor kreatininclearance falder til < 50

L/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dL (0,32 mmol/L). Det bør også overvejes at

afbryde behandlingen med emtricitabine/tenofovir disoproxil i tilfælde af progredierende

fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er blevet identificeret.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 5 af 30

Emtricitabine/tenofovir disoproxil renale sikkerhed er kun blevet undersøgt i meget

begrænset omfang hos HIV 1-inficerede patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 80 L/min). Det anbefales at justere doseringsintervallet hos HIV 1-

inficerede patienter med kreatininclearance 30−49 L/min (se pkt. 4.2). Begrænsede data fra

kliniske studier tyder på, at det forlængede doseringsinterval ikke er optimalt og kunne

resultere i øget toksicitet og muligvis utilstrækkeligt respons. I et lille klinisk studie havde

en undergruppe af patienter med kreatininclearance mellem 50 og 60 L/min, som fik

tenofovirdisoproxilfumarat i kombination med emtricitabin en gang i døgnet, 2−4 gange

højere eksponering for tenofovir og forværring af nyrefunktionen (se pkt. 5.2). Det er

derfor nødvendigt nøje at vurdere fordele og risici, når emtricitabine/tenofovir disoproxil

anvendes til patienter med kreatininclearance < 60 L/min, og nyrefunktionen bør

monitoreres omhyggeligt. Det kliniske respons på behandlingen bør endvidere monitoreres

nøje hos patienter, der får emtricitabine/tenofovir disoproxil med et forlænget

doseringsinterval. Emtricitabine/tenofovir disoproxil anbefales ikke til patienter med svært

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 L/min) og hos patienter, som skal have

hæmodialyse, da de nødvendige dosisreduktioner ikke kan opnås med

kombinationstabletten (se pkt. 4.2 og 5.2).

Emtricitabine/tenofovir disoproxil som PrEP:

Emtricitabine/tenofovir disoproxil er ikke blevet undersøgt hos personer uden HIV 1-

infektion med kreatininclearance < 60 L/min og anbefales derfor ikke til denne population.

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dL (0,48 mmol/L) eller kreatininclearance reduceret til <

60 L/min hos en person, der får Truvada som profylakse før eksponering, skal

nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium

og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Det bør overvejes at afbryde

behandlingen med emtricitabine/tenofovir disoproxil hos personer, hvor kreatininclearance

er faldet til < 60 L/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dL (0,32 mmol/L), ligesom det

bør overvejes at afbryde behandlingen i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen,

når ingen anden årsag er blevet identificeret.

Effekt på knogler

Knogleabnormiteter (der i sjældne tilfælde bidrager til frakturer) kan være forbundet med

proksimal renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, bør

der søges råd i relevant omfang.

HIV 1-infektion:

I et 144-ugers kontrolleret klinisk studie, hvor tenofovirdisoproxilfumarat blev

sammenlignet med stavudin i kombination med lamivudin og efavirenz hos antiretroviral-

naive patienter, blev der observeret små fald i knoglemineraltætheden (bone mineral

density, BMD) i hoften og i rygsøjlen i begge behandlingsgrupper. Fald i BMD i rygsøjlen

og ændringer i knoglebiomarkører i forhold til baseline var signifikant større i gruppen

med tenofovirdisoproxilfumarat efter 144 uger. Faldet i BMD i hoften var signifikant

større i denne gruppe indtil 96 uger. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller

evidens for klinisk relevante knogleabnormiteter over 144 uger.

I andre studier (prospektive og tværgående) sås de mest udtalte fald i BMD hos patienter,

som fik tenofovirdisoproxilfumarat som del af et regime, der indeholdt en boostet

proteasehæmmer. Andre behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose,

som har en høj risiko for knoglebrud.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 6 af 30

Emtricitabine/tenofovir disoproxil

som PrEP:

I kliniske studier med personer uden HIV 1-infektion blev der observeret små fald i BMD.

I et studie med 498 mænd varierede middelændringerne i BMD fra baseline til uge 24 fra -

0,4% til - 1,0% i hoften, rygsøjlen, lårbenshalsen og trochanter hos mænd, der fik daglig

Truvada-profylakse (n=247) versus placebo (n=251).

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral

behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og

livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der

ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med

hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk

indiceret.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i variende grad, hvilket

er mest udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel

dysfunktion hos hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero og/eller postnatalt. Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer

indeholdende zidovudin. De hyppigst rapporterede bivirkninger er hæmatologiske

forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser (hyperlaktatæmi,

hyperlipasæmi). Bivirkningerne har ofte været forbigående. Sent forekommende

neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). I hvilken udstrækning sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående

eller permanente er p.t. ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn

med svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har

været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-analoger in utero. Disse fund påvirker ikke de

aktuelle nationale anbefalinger vedrørende brug af antiretroviral behandling hos gravide

med henblik på at undgå vertikal hiv-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af

CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske

patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer.

Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede

og/eller fokale mycobakterielle infektioner og Pneumocystis jirovecii pneumoni

Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret

at forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og

kan være mange måneder efter initiering af behandling.

Opportunistiske infektioner

HIV 1-inficerede patienter, som får emtricitabine/tenofovir disoproxil eller anden

antiretroviral behandling, kan fortsætte med at udvikle opportunistiske infektioner og andre

komplikationer som følge af HIV-infektion og bør derfor forblive under nøje klinisk

observation af læger, som har erfaring med behandling af patienter med HIV-associerede

sygdomme.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 7 af 30

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog

for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og

smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

Samtidig administration af andre lægemidler

Emtricitabine/tenofovir disoproxil bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et

nefrotoksisk lægemiddel (se pkt. 4.5). Hvis samtidig brug af emtricitabine/tenofovir

disoproxil og nefrotoksiske lægemidler ikke kan undgås, bør nyrefunktionen monitoreres

ugentligt.

Tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af multiple ikke-steroide anti-

inflammatoriske lægemidler (NSAID) eller NSAID i høj dosis er rapporteret hos HIV 1-

inficerede patienter, som blev behandlet med tenofovirdisoproxilfumarat og havde

risikofaktorer for nedsat nyrefunktion. Hvis emtricitabine/tenofovir disoproxil

administreres samtidig med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres med passende

intervaller.

Der er rapporteret en højere risiko for nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter,

der fik tenofovirdisoproxilfumarat i kombination med en ritonavir- eller cobicistat-boostet

proteasehæmmer. Tæt monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter (se pkt. 4.5) er

nødvendig. Samtidig behandling med tenofovirdisoproxilfumarat og en boosted

proteasehæmmer skal evalueres omhyggeligt hos HIV 1-inficerede patienter med renale

risikofaktorer.

Emtricitabine/tenofovir disoproxil bør ikke indgives sammen med andre lægemidler, som

indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil (som fumarat), tenofoviralafenamid eller

andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.5). Emtricitabine/tenofovir disoproxil

bør ikke indgives sammen med adefovirdipivoxil.

Brug med ledipasvir og sofosbuvir

Det er vist, at samtidig administration af tenofovirdisoproxilfumarat og

ledipasvir/sofosbuvir øger plasmakoncentrationen af tenofovir, især når de anvendes

sammen med et HIV-regime, der indeholder tenofovirdisoproxilfumarat og en

farmakokinetisk forstærker (ritonavir eller cobicistat).

Sikkerheden af tenofovirdisoproxilfumarat ved administration sammen med

ledipasvir/sofosbuvir og en farmakokinetisk forstærker er ikke klarlagt. De potentielle

risici og fordele forbundet med samtidig administration bør overvejes, specielt hos

patienter med øget risiko for renal dysfunktion. Patienter, der får ledipasvir/sofosbuvir

sammen med tenofovirdisoproxilfumarat og en boostet HIV-proteasehæmmer, bør

overvåges for bivirkninger relateret til tenofovirdisoproxilfumarat.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxilfumarat og didanosin:

Samtidig administration anbefales ikke, da det resulterer i en stigning på 40-60% i den

systemiske eksponering for didanosin, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede

bivirkninger (se pkt. 4.5). I sjældne tilfælde er der rapporteret pancreatitis og laktatacidose,

undertiden med dødelig udgang. Samtidig administration af tenofovirdisoproxilfumarat og

didanosin ved en dosis på 400 mg dagligt er blevet forbundet med et signifikant fald i

dk_hum_56853_spc.doc

Side 8 af 30

CD4-celletallet, muligvis på grund af en intracellulær interaktion, som øgede fosforyleret

(dvs. aktiv) didanosin. En reduceret dosis på 250 mg didanosin administreret samtidig med

et regime indeholdende tenofovirdisoproxilfumarat er blevet forbundet med rapporter om

høj forekomst af virologisk svigt i flere testede kombinationer.

Tredobbelt nukleosidbehandling

Der har været rapporteret høj forekomst af virologisk svigt og fremkomst af resistens på et

tidligt tidspunkt hos HIV 1-inficerede patienter, når tenofovirdisoproxilfumarat blev

kombineret med lamivudin og abacavir eller med lamivudin og didanosin som regime én

gang dagligt. Der er en tæt strukturel lighed mellem lamivudin og emtricitabin og lighed i

farmakokinetikken og farmakodynamikken mellem disse to stoffer. De samme problemer

kan derfor muligvis optræde, hvis emtricitabine/tenofovir disoproxil administreres sammen

med en tredje nukleosidanalog.

Ældre

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil er ikke blevet undersøgt hos patienter over 65 år. Da

det er mere sandsynligt, at ældre patienter har nedsat nyrefunktion, skal der udvises

forsigtighed ved behandling af ældre patienter med emtricitabin / tenofovir disoproxil.

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil indeholder lactosemonohydrat og natrium. Bør ikke

anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, det vil sige, at

tabletten i det væsentlige er 'natriumfri'.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" indeholder emtricitabin og

tenofovirdisoproxil, kan interaktioner, som er identificeret med disse lægemidler

individuelt, forekomme med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada".

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Emtricitabins og tenofovirs steady state-farmakokinetik blev ikke påvirket ved samtidig

indgivelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil versus indgivelse af hvert lægemiddel

alene.

In vitro og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist et lavt potentiale for

CYP450-medierede interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret

sammen med andre lægemidler.

Samtidig brug anbefales ikke

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada" bør ikke indgives samtidig med andre

lægemidler, som indholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil (som fumarat),

tenofoviralafenamid eller andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.4).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil bør ikke indgives samtidig med adefovirdipivoxil.

Didanosin

Samtidig indgivelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil og didanosin anbefales ikke (se

pkt. 4.4 og tabel 2).

dk_hum_56853_spc.doc

Side 9 af 30

Lægemidler, som udskilles gennem nyrerne

Da emtricitabin og tenofovir primært udskilles gennem nyrerne, kan administration af

emtricitabin/ tenofovirdisoproxil sammen med lægemidler, der reducerer nyrefunktionen

eller konkurrerer om aktiv tubulær sekretion (f.eks. cidofovir), øge serumkoncentrationerne

af emtricitabin, tenofovir og/eller de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af emtricitabin/tenofovirdisoproxil bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et

nefrotoksisk lægemiddel. Eksempler herpå omfatter, men er ikke begrænsede til,

aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin, vancomycin,

cidofovir eller interleukin-2 (se pkt. 4.4).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem emtricitabin/tenofovirdisoproxil eller dets individuelle komponenter

og andre lægemidler ses i tabel 2 nedenfor (stigning er angivet som „↑“, fald som „↓“,

ingen ændring som „↔“, to gange daglig som „b.i.d.“, og en gang daglig som „q.d.“). 90

% konfidensinterval er vist i parenteser, hvis det er muligt.

Tabel 2: Interaktion mellem emtricitabin og tenofovirdisoproxil eller dets individuelle

komponenter og andre lægemidler

Lægemidler iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC,

C

max

, C

min

med

90 %

konfidensintervaller

hvis muligt

(mekanisme)

Anbefaling vedr. Samtidig

administration

emtricitabine

200

mg and

tenofovir

disoproxil

245

mg

ANTIINFEKTIVA

Antiretrovirale lægemidler

Proteasehæmmere

Atazanavir/ritonavir/tenofovir-

disoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./245 mg q.d.)

Atazanavir:

AUC: ↓ 25 % (↓ 42 to ↓ 3)

: ↓ 28 % (↓ 50 to ↑ 5)

: ↓ 26 % (↓ 46 to ↑ 10)

Tenofovir:

AUC: ↑37 %

: ↑ 34 %

: ↑ 29 %

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Atazanavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt

Darunavir/ritonavir/tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d.

/245 mg q.d.)

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 22 %

: ↑ 37 %

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

dk_hum_56853_spc.doc

Side 10 af 30

Darunavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lopinavir/ritonavir/tenofovirdisoproxil

(400 mg b.i.d./100 mg b.i.d/245 mg

q.d.)

Lopinavir/ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 32 % (↑ 25 to ↑ 38)

: ↔

: ↑ 51 % (↑ 37 to ↑ 66)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lopinavir/ritonavir/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

NRTI’er

Didanosin/tenofovirdisoproxil

Samtidig indgivelse af

tenofovirdisoproxil og didanosin

resulterer i en 40-60 % stigning i

systemisk eksponering for

didanosin, hvilket kan øge

risikoen for didanosinrelaterede

bivirkninger. Der er rapporteret

sjældne tilfælde af pancreatitis og

laktatacidose, og nogle af disse

tilfælde var letale. Samtidig

indgivelse af tenofovirdisoproxil

og didanosin (400 mg daglig) er

blevet sat i forbindelse med en

signifikant reduktion af CD4-

celletallet, muligvis på grund af

en intracellulær interaktion, der

øger niveauet af fosforyleret

(dvs. aktiv) didanosin. I

forbindelse med en reduceret

dosis på 250 mg didanosin

administreret samtidig med

tenofovirdisoproxil er der blevet

rapporteret om en høj forekomst

af manglende virologisk effekt af

flere testede kombinationer til

behandling af hiv 1-infektion.

Samtidig indgivelse af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil og

didanosin kan ikke anbefales

(se pkt. 4.4).

Didanosin/emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lamivudin/Tenofovirdisopro

xilfumarat

Lamivudin:

AUC: ↓ 3% (↓ 8% til ↑ 15)

Cmax: ↓ 24% (↓ 44 til ↓ 12)

Cmin: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 4% (↓ 15 til ↑ 8)

Cmax: ↑ 102% (↓ 96 til ↑ 108)

Cmin: IB

Lamivudin og

emtricitabine/tenofovir

disoproxil må ikke

administreres samtidigt (se pkt.

4.4).

dk_hum_56853_spc.doc

Side 11 af 30

Efavirenz/Tenofovirdisoproxilfumarat

Efavirenz:

AUC: ↓ 4% (↓ 7 til ↓ 1)

: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 2)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 1% (↓ 8 til ↑ 6)

: ↑ 7% (↓ 6 til ↑ 22)

: IB

Dosisjustering af efavirenz er

ikke nødvendig.

Antivirale midler mod hepatitis B-virus (HBV)

Adefovir dipivoxil /Tenofovir

disoproxil

Adefovir

AUC: ↓ 11 % (↓ 14 til ↓ 7)

: ↓ 7 % (↓ 13 til ↑ 0)

: NC

Tenofovir:

AUC: ↓ 2 % (↓ 5 til ↑ 0)

: ↓ 1 % (↓ 7 til ↑ 6)

: NC

Adefovir disoproxil og

emtricitabin/tenofovir

dispoproxil bør ikke

administreres samtidigt

(se pkt. 4.4)

Antivirale midler mod hepatitis C-virus (HCV)

dk_hum_56853_spc.doc

Side 12 af 30

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Atazanavir/ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 96 % (↑ 74 to ↑ 121)

: ↑ 68 % (↑ 54 to ↑ 84)

: ↑ 118 % (↑ 91 to ↑ 150)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42 % (↑ 34 to ↑ 49)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↑ 63 % (↑ 45 to ↑ 84)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 45 % (↑ 27 to ↑ 64)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 47 % (↑ 37 to ↑ 58)

: ↑ 47 % (↑ 38 to ↑ 57)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og en

farmakokinetisk booster (f.eks.

ritonavir eller cobicistat) er ikke

klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

kombinationen anvendes med

forsigtighed med hyppig

monitorering af nyrefunkionen,

(se pkt. 4.4).

Ledipasvir/sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Darunavir/ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 27 % (↓ 35 to ↓ 18)

: ↓ 37 % (↓ 48 to ↓ 25)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og en

farmakokinetisk booster (f.eks.

ritonavir eller cobicistat) er ikke

klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

dk_hum_56853_spc.doc

Side 13 af 30

: ↔

: ↑ 48 % (↑ 34 to ↑ 63)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 50 % (↑ 42 to ↑ 59)

: ↑ 64 % (↑ 54 to ↑ 74)

: ↑ 59 % (↑ 49 to ↑ 70)

kombinationen anvendes

med forsigtighed og hyppig

monitorering af nyrefunktionen

(se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Efavirenz/emtricitabin/tenofovir-

disoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↓ 34 % (↓ 41 to ↓ 25)

: ↓ 34 % (↓ 41 to ↑ 25)

: ↓ 34 % (↓ 43 to ↑ 24)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 98 % (↑ 77 to ↑ 123)

: ↑ 79 % (↑ 56 to ↑ 104)

: ↑ 163 % (↑ 137 to ↑ 197)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

medføre forstærkede

bivirkninger af

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Emtricitabine/Rilpivirine/

Tenofovir disoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

medføre forstærkede

bivirkninger af

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

dk_hum_56853_spc.doc

Side 14 af 30

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40 % (↑ 31 to ↑ 50)

: ↔

: ↑ 91 % (↑ 74 to ↑ 110)

Sofosbuvir

(400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir-

disoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 19 % (↓ 40 to ↑ 10)

GS-331007

AUC: ↔

: ↓ 23 % (↓ 30 to ↑ 16)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 25 % (↑ 8 to ↑ 45)

: ↔

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

Ribavirin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Ribavirin:

AUC: ↑ 26% (↑ 20 to ↑ 32)

Cmax: ↓ 5% (↓ 11 to ↑ 1)

Cmin: IB

Dosisjustering af ribavirin er

ikke nødvendig

Antivirale midler mod herpesvirus

Famciclovir/Emtricitabin

Famciclovir:

AUC: ↓ 9% (↓ 16 til ↓ 1)

Cmax: ↓ 7% (↓ 22 til ↑ 11)

Cmin: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 7% (↓ 13 til ↓ 1)

Cmax: ↓ 11% (↓ 20 til ↑ 1)

Cmin: IB

Dosisjustering af famciclovir er

ikke nødvendig.

Antimykobakterielle midler

Rifampicin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Tenofovir:

AUC: ↓ 12% (↓ 16 til ↓ 8)

Cmax: ↓ 16% (↓ 22 til ↓ 10)

Cmin: ↓ 15% (↓ 12 til ↓ 9)

Dosisjustering er ikke nødvendig

dk_hum_56853_spc.doc

Side 15 af 30

ORALE KONTRACEPTIVA

Norgestimat/Ethinylestradiol/

Tenofovirdisoproxilfumarat

Norgestimat:

AUC: ↓ 4% (↓ 32 til ↑ 34)

Cmax: ↓ 5% (↓ 27 til ↑ 24)

Cmin: IB

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 0)

Cmax: ↓ 6% (↓ 13 til ↑ 0)

Cmin: ↓ 2% (↓ 9 til ↑ 6)

Dosisjustering af

norgestimat/ethinylestradiol er

ikke nødvendig.

IMMUNSUPPRESSIVA

Tacrolimus/Tenofovirdisoproxilfumarat/

Em-tricitabin

Tacrolimus:

AUC: ↑ 4% (↓ 3 til ↑ 11)

Cmax: ↑ 3% (↓ 3 til ↑ 9)

Cmin: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 5% (↓ 9 til ↓ 1)

Cmax: ↓ 11% (↓ 17 til ↓ 5)

Cmin: IB

Tenofovir:

AUC: ↑ 6% (↓ 1 til ↑ 13)

Cmax: ↑ 13% (↑ 1 til ↑ 27)

Cmin: IB

Dosisjustering af tacrolimus er

ikke nødvendig.

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon/Tenofovirdisoproxilfumarat

Methadon:

AUC: ↑ 5% (↓ 2 til ↑ 13)

Cmax: ↑ 5% (↓ 3 til ↑ 14)

Cmin: IB

Dosisjustering af methadon er

ikke nødvendig.

IB = Ikke beregnet

Data genereret fra samtidig dosering af ledipasvir/sofosbuvir. Forskudt administration (12

timers mellemrum) gav tilsvarende resultater.

Den primære cirkulerende sofosbuvirmetabolit.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende virkningen af emtricitabin/

tenofovirdisoproxil. Dyreforsøg indikerer ingen skadelige virkninger af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil på fertiliteten.

Graviditet

Data fra anvendelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset antal gravide

kvinder (mellem 300 og 1.000) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet i

forbindelse med emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Dyreforsøg med emtricitabin og

tenofovirdisoproxil indikerer ikke reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis det er

indiceret, kan anvendelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil derfor overvejes under

graviditet.

Amning

Emtricitabin og tenofovir udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for

virkningen af emtricitabin og tenofovir på det ammede barn. Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Stada" bør derfor ikke anvendes under amning.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 16 af 30

For at undgå overførsel af hiv til spædbørn anbefales det generelt, at hiv-inficerede kvinder

under ingen omstændigheder ammer deres børn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Personer i behandling bør dog underrettes om, at svimmelhed er blevet

indberettet som en bivirkning både under behandling med emtricitabin og med

tenofovirdisoproxil.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

HIV-1 infektion: I en åben, randomiseret klinisk studie (GS-01-934, se pkt. 5.1) var de

hyppigst indberettede bivirkninger, som blev anset for at have en mulig eller sandsynlig

forbindelse til emtricitabin og/eller tenofovirdisoproxil, kvalme (12%) og diarré (7%).

Emtricitabins og tenofovirdisoproxil sikkerhedsprofiler i denne studie svarede til de

tidligere erfaringer med disse komponenter, når disse var blevet administreret sammen med

andre antiretrovirale stoffer.

Profylakse før eksponering: Der blev ikke identificeret nogen nye bivirkninger fra Truvada

i to randomiserede placebokontrollerede studier (iPrEx, Partners PrEP), hvor 2.830 voksne

uden HIV 1-infektion fik e

mtricitabine/tenofovir disoproxil

én gang dagligt som

profylakse før eksponering. Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i henholdsvis 71 uger og

87 uger. Den hyppigste bivirkning i Truvada-gruppen i iPrEx-studiet var hovedpine (1%).

Resumé af bivirkninger i tabelform

De bivirkninger, som blev anset for i det mindste at have en mulig forbindelse til

behandlingen med indholdsstofferne i

mtricitabine/tenofovir disoproxil ”STADA”fra

kliniske studier og erfaringer

hos HIV 1-inficerede patienter

efter markedsføring er opført i

tabel 3, nedenfor, efter systemorganklasse og frekvens. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først. Frekvens er defineret som meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) eller sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000).

Tabel 3: Resumé af bivirkninger forbundet med de individuelle komponenter

emtricitabin og tenofovirdisoproxil baseret på erfaringer fra kliniske studier og efter

markedsføring

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Blod og lymfesystem

Almindelig

Neutropeni

Ikke almindelig

Anæmia

Immunsystemet

Almindelig

Allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Hypophosphatæmi

dk_hum_56853_spc.doc

Side 17 af 30

Almindelig

Hyperglykæmi,

Hypertriglyceridæmi

Ikke almindelig

Hypokaliæmi

Sjælden

Laktatacidose

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Insomnia, unormale drømme

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Svimmelhed

Almindelig

Svimmelhed

Hovedpine

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

Diarré, kvalme

Diarré, opkastning, kvalme

Almindelig

Forhøjet amylase herunder

forhøjet pancreasamylase,

forhøjet serum-lipase,

opkastning,

abdominalsmerter, dyspepsi

Abdominalsmerter, abdominal

distension, flatulens

Ikke almindelig

Pancreatitis

Lever og galdeveje

Almindelig

Forhøjet serum-aspartat-

aminotransferase (ASAT)

og/eller forhøjet serum-

alanin-aminotransferase

(ALAT), hyperbilirubinæmi

Forhøjede aminotransferaser

Sjælden

Steatosis hepatis, hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Udslæt

Almindelig

Vesikulobulløst udslæt,

pustuløst udslæt,

makulopapuløst udslæt,

udslæt, pruritus, urticaria,

misfarvning af huden (øget

pigmentering)

Ikke almindelig

Angioødem

Sjælden

Angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Forhøjet kreatininkinase

Ikke almindelig

Rhabdomyolyse

muskelsvækkelse

Sjælden

Osteomalaci (manifesterer sig som

knoglesmerter og i sjældne tilfælde

medvirkende årsag til frakturer)

myopati1

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Øget kreatinin, proteinuri,

dk_hum_56853_spc.doc

Side 18 af 30

proksimal renal tubulopati,

herunder Fanconis syndrom

Sjælden

Nyresvigt (akut og kronisk), akut

tubulær nekrose, nefritis (herunder

akut interstitiel nefritis)

, nefrogen

diabetes insipidus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Asteni

Almindelig

Smerter, asteni

Denne bivirkning kan forekomme som resultat af proksimal renal tubulopati. Den anses ikke

som årsagsmæssigt forbundet med tenofovirdisoproxil, hvis denne tilstand ikke er til stede.

Anæmi var almindelig og misfarvning af huden (øget pigmentering) var meget almindelig, når

emtricitabin blev indgivet til pædiatriske patienter.

Denne bivirkning, som blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring,

blev ikke observeret i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier af emtricitabin hos voksne,

eller i kliniske studier af emtricitabin hos pædiatriske hiv-patienter, eller i randomiserede,

kontrollerede kliniske studier eller i programmet for forlænget adgang til tenofovirdisoproxil.

Frekvenskategorien blev estimeret ud fra en statistisk beregning baseret på det totale antal

patienter eksponeret for emtricitabin i randomiserede, kontrollerede kliniske studier (n = 1.563)

eller tenofovirdisoproxil i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier og i programmet for

forlænget adgang (n=7.319).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Nedsat nyrefunktion

Da emtricitabin og tenofovirdisoproxil kan foråsage nyreskader, anbefales monitorering af

nyrefunktionen (se pkt. 4.4 og 4.8). Proksimal renal tubulopati gik generelt væk eller blev

bedre efter seponering af tenofovirdisoproxil. Hos nogle HIV-1 inficerede patienter gik

reduktionen i kreatininclearance imidlertid ikke helt væk, trods seponering af

tenofovirdisoproxil. Patienter med risiko for nedsat nyrefunktion (såsom patienter med

renale risikofaktorer ved baseline eller fremskreden hiv-sygdom eller patienter, der

samtidig fik nefrotoksiske lægemidler) har en øget risiko for at opleve en ufuldstændig

bedring af nyrefunktionen, trods seponering af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.4).

Interaktion med didanosin

Samtidig indgivelse af tenofovirdisoproxil og didanosin anbefales ikke, da det resulterer i

en stigning i systemisk eksponering for didanosin på 40-60 %, hvilket kan øge risikoen for

didanosinrelaterede bivirkninger (se pkt. 4.5). Der er rapporteret sjældne tilfælde af

pancreatitis og laktatacidose, og nogle af disse tilfælde var letale.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral

behandling (se pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af

CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske

infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også

set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af

behandling (se pkt. 4.4).

dk_hum_56853_spc.doc

Side 19 af 30

Osteonekrose

Tilfælde af osteonekrose er rapporteret, specielt hos patienter med generelt anerkendte

risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig CART. Hyppigheden er ukendt (se

pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør ikke anvendes til denne population (se pkt. 4.2).

Andre særlige populationer

Personer med nedsat nyrefunktion

Da tenofovirdisoproxil kan forårsage nyretoksicitet, anbefales tæt monitorering af

nyrefunktionen hos alle personer med nedsat nyrefunktion, som behandles med

emtricitabin og tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.2).

Patienter, som både er inficerede med hiv og HBV eller HCV

I studie GS-01-934 lignede bivirkningsprofilen for emtricitabin og

tenofovirdisoproxilfumarat hos et begrænset antal HIV-inficerede patienter, der samtidig

var inficeret med HBV (n=13) eller HCV (n=26), bivirkningsprofilen hos patienter, som

kun er inficerede med HIV. Som det kunne forventes, forekom stigninger i ASAT og

ALAT dog hyppigere hos denne patientpopulation end i den generelle HIV-inficerede

population.

Hepatitis-eksacerbationer efter seponering af behandling

Hos HBV-inficerede patienter, er der forekommet klinisk og laboratoriemæssig evidens for

hepatitis efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Såfremt der forekommer overdosering, skal personen monitoreres for tegn på toksicitet (se

pkt. 4.8), og der skal gives støttende standardbehandling efter behov.

Op til 30 % af emtricitabindosen og cirka 10 % af tenofovirdosen kan fjernes ved

hæmodialyse. Det vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved

peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

dk_hum_56853_spc.doc

Side 20 af 30

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 05 AR 03. Antivirale midler til systemisk brug; antivirale midler til

behandling af hiv-infektioner, kombinationer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Emtricitabin er en nukleosidanalog af cytidin. Tenofovirdisoproxil omdannes in vivo til

tenofovir, som er en nukleosidmonophosphat-(nukleotid)-analog af

adenosinmonophosphat. Både emtricitabin og tenofovir har aktivitet, som er specifik mod

human immundefekt virus (hiv 1 og hiv 2) og hepatitis B-virus.

Emtricitabin og tenofovir fosforyleres af celleenzymer til at danne henholdsvis

emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat. Studier in vitro har vist, at både

emtricitabin og tenofovir kan fosforyleres fuldstændigt, når de kombineres i celler.

Emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat hæmmer kompetitivt hiv 1-revers

transkriptase, hvilket resulterer i dna-kædeblokering.

Både emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat er svage hæmmere af mammalian

dna-polymeraser, og der var intet tegn på toksicitet over for mitokondrier in vitro eller in

vivo.

Antiviral aktivitet in vitro

Synergistisk antiviral aktivitet sås med kombinationen af emtricitabin og tenofovir in vitro.

Additive til synergistiske virkninger observeredes i kombinationsstudier med

proteasehæmmere og med nukleosid- og non-nukleosid-analoghæmmere af hiv-revers

transkriptase.

Resistens

In vitro: Der er observeret resistens in vitro og hos nogle hiv 1-inficerede patienter på

grund af udvikling af M184V/I-mutationen med emtricitabin eller K65R-mutationen med

tenofovir. Emtricitabin-resistente virus med M184V/I-mutationen var krydsresistente over

for lamivudin, men beholdt følsomhed over for didanosin, stavudin, tenofovir og

zidovudin. K65R-mutationen kan desuden udsøges ved hjælp af abacavir eller didanosin

og forårsager nedsat følsomhed over for disse stoffer samt lamivudin, emtricitabin og

tenofovir. Tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere antiretroviral-behandlede patienter

med hiv 1 med stammer, som har K65R-mutationer. Desuden er en K70E-substitution i hiv

1-revers transkriptase blevet selekteret af tenofovir, hvilket fører til en nedsat følsomhed

for abacavir, emtricitabin, lamivudin og tenofovir på lavt niveau.

HIV 1 udtrykte 3 eller flere thymidin-analog-forbundne mutationer (TAMs), som

omfattede enten M41L- eller L210W-revers transkriptasemutation, udviste reduceret

følsomhed over for tenofovirdisoproxil.

In vivo - behandling af HIV-1

I et åben, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) med antiretroviral-naive patienter blev

der foretaget genotypebestemmelser på plasma-hiv 1-isolater fra alle patienter med

bekræftet hiv-rna > 400 kopier/ml ved uge 48, 96 eller 144 eller på tidspunktet for tidlig

seponering af forsøgsmedicinen. Fra uge 144:

M184V/I-mutationen udviklede sig hos 2/19 (10,5 %) af de isolater, der blev analyseret

fra patienter i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og hos 10/29 (34,5 %)

dk_hum_56853_spc.doc

Side 21 af 30

af de isolater, der blev analyseret fra lamivudin/zidovudin/efavirenz-gruppen (p-værdi <

0,05; Fisher’s Exact test, her sammenligning af alle patienterne fra henholdsvis

emtricitabin+tenofovirdisoproxil-gruppen med lamivudin/zidovudin-gruppen).

Ingen analyseret virus indeholdt K65R- eller K70E-mutationen.

Genotyperesistens over for efavirenz, især K103N-mutationen, udviklede sig i virus fra

13/19 (68 %) af patienterne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og i

virus fra 21/29 (72 %) af patienterne i sammenligningsgruppen.

In vivo – PrEP: Plasmaprøver fra 2 kliniske studier med forsøgspersoner uden HIV-

infektion, iPrEx og Partners PrEP, blev analyseret for 4 HIV 1-varianter, der eksprimerer

aminosyresubstitutioner (K65R, K70E, M184V og M184I), som potentielt kan udvise

resistens over for tenofovir eller emtricitabin. I det kliniske iPrEx-studie blev der ikke

registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på

tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, som blev inficeret med HIV 1

efter optagelse i studiet. Hos 3 ud af 10 patienter, som havde akut HIV-infektion ved

optagelse i studiet, blev M184I- og M184V-mutationer påvist i HIV hos 2 ud af 2

forsøgspersoner i emtricitabin/tenofovir disoproxil-gruppen og hos 1 ud af 8

forsøgspersoner i placebogruppen.

I det kliniske Partners PrEP-studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som

eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering,

blandt forsøgspersoner, der blev inficeret med HIV 1 i løbet af studiet. Hos 2 ud af 14

patienter, som havde akut HIV-infektion ved optagelse i studiet, blev K65R-mutationen

påvist i HIV 1 hos 5 forsøgspersoner i tenofovirdisoproxil 245 mg (som fumarat) -gruppen,

og M184V-mutationen (forbundet med resistens over for emtricitabin) blev påvist i HIV

hos 1 ud af 3 forsøgspersoner i emtricitabin/tenofovir disoproxil -gruppen.

Kliniske data

Behandling af HIV-1 infektion: I en åben, randomiseret, klinisk studier (GS-01-934) fik

antiretroviral-naive patienter inficeret med hiv 1 et regime med enten emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz en gang daglig (n=255) eller en kombinationsformulering

med lamivudin og zidovudin (Combivir) administreret to gange daglig og efavirenz en

gang daglig (n=254). Patienterne i emtricitabin- og tenofovirdisoproxil-gruppen fik

emtricitabin/tenofovirdisoproxil og efavirenz fra uge 96 til uge 144. Ved baseline havde de

randomiserede grupper nogenlunde samme mediane plasma hiv 1-rna (5,02 og 5,00 log10

kopier/ml) og CD4-tal (233 og 241 celler/mm

). De primære virkningsendepunkter i dette

studiet var at opnå og vedligeholde bekræftede hiv 1-rna-koncentrationer < 400 kopier/ml i

48 uger. Sekundære virkningsanalyser i løbet af de 144 uger omfattede andelen af patienter

med hiv 1-rna-koncentrationer < 400 eller < 50 kopier/ml og en ændring i CD4-celletallet

fra baseline.

En sammenligning af de primære endepunkter-data fra uge 48 viste, at kombinationen af

emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz gav bedre antiviral virkning end

kombinationsformuleringen med lamivudin og zidovudin (Combivir) og efavirenz. Dette

vises i tabel 3. De sekundære endepunkter-data fra uge 144 vises også i tabel 3.

Tabel 4: 48- og 144-ugers data vedrørende virkning fra studie GS-01-934, hvor

emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz blev administreret til antiretroviral-

naive patienter med hiv 1.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 22 af 30

GS-01-934

Behandling i 48

uger

GS-01-934

Behandling i 144

uger

Emtricitabin+

Tenofovir

diso-

proxil +efavirenz

Lamivudin+

zidovudin+efavirenz

Emtricitabin+

Tenofovir

diso-

proxil +efavirenz*

Lamivudin+zid

ovudin+efa-

virenz

HIV-1 RNA

< 400 kopier/ml

(TLOVR)

84 % (206/244)

73 % (177/243)

71 % (161/227)

58 % (133/229)

p-værdi

0,002**

0,004**

% forskel

(95 %CI)

11 % (4 % to 19 %)

13 % (4 % to 22 %)

HIV-1 RNA

< 50 kopier/ml

(TLOVR)

80 % (194/244)

70 % (171/243)

64 % (146/227)

56 % (130/231)

p-værdi

0.021**

0.082**

% forskel

(95 %CI)

9 % (2 % to 17 %)

8 % (-1 % to 17 %)

Middel ændring

fra baseline i

CD4-celletal

(celler/mm

+190

+158

+312

+271

p-værdi

0.002

0.089

Forskel (95 %CI)

32 (9 to

41 (4 to

Patienter, som fik emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz, fik emtricitabin/

tenofovirdisoproxil plus efavirenz fra uge 96 til 144.

** p-værdien baseret på Cochran-Mantel-Haenszel-testen stratificeret til CD4-celletal ved

baseline

TLOVR=Time to Loss of Virologic Response (tiden til tab af virologisk respons)

Van Elteren-test

I et, randomiseret, klinisk studie (M02-418) blev 190 antiretroviral-naive voksne behandlet

en gang daglig med emtricitabin og tenofovirdisoproxil i kombination med

lopinavir/ritonavir indgivet en eller to gange daglig. I uge 48 af behandlingen udviste 70 %

og 64 % af patienterne hiv 1-rna < 50 kopier/ml med henholdsvis en og to gange daglig

behandling med lopinavir/ritonavir. Middelændringerne i CD4-celletallet fra baseline var

+185 celler/mm3 og +196 celler/mm

Begrænset klinisk erfaring med patienter, som samtidig er inficeret med hiv og HBV, tyder

på, at behandling med emtricitabin eller tenofovirdisoproxil i antiretroviral

kombinationsbehandling for at kontrollere hiv-infektionen også giver en reduktion af

HBV-dna (henholdsvis 3 log10 reduktion eller 4 til 5 log10 reduktion) (se pkt. 4.4).

Profylakse før eksponering: iPrEx-studiet (CO−US−104−0288) evaluerede

emtricitabine/tenofovir disoproxil versus placebo hos 2.499 mænd (eller transkønnede

kvinder) uden HIV-infektion, der har sex med mænd, og som blev anset for at have høj

risiko for HIV-infektion. Forsøgspersonerne blev fulgt i 4.237 personår. Baseline-

karakteristika er opsummeret i Tabel 5.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 23 af 30

Tabel 5: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo (n = 1,248)

emtricitabine/tenofovir

disoproxil (n = 1,251)

Alder (år), gennemsnit (SD)

27 (8,5)

27 (8,6)

Race, N (%)

Sort/afroamerikaner

97 (8)

117 (9)

Hvid

208 (17)

223 (18)

Blandet/anden

878 (70)

849 (68)

Asiater

65 (5)

62 (5)

Spansk/latinamerikansk

etnicitet, N (%)

906 (73)

900 (72)

Seksuelle risikofaktorer ved screening

Antal partnere i de forudgående

12 uger, middel (SD)

18 (43)

18 (35)

URAI forudgående 12 uger, N

753 (60)

732 (59)

URAI med HIV+ (er ukendt

status) partner forudg. 6 mdr.,

N (%)

1009 (81)

992 (79)

Involveret i transaktionssex

forudg. 6 mdr., N (%)

510 (41)

517 (41)

Kendt HIV+ partner sidste 6

mdr., N (%)

32 (3)

23 (2)

Syfilis seroreaktivitet, N (%)

162/1239 (13)

164/1240 (13)

Serumpåvist herpes simplex

virus type 2 infektion, N (%)

430/1243 (35)

458/1241 (37)

Urin-leukocytesterase-positiv,

N (%)

22 (2)

23 (2)

URAI = ubeskyttet receptivt analt samleje

Forekomsten af HIV-serokonversion samlet set og i den delmængde, som rapporterede ubeskyttet

receptivt analt samleje, er vist i Tabel 6. Effekt var stærkt korreleret til adhærens, vurderet ud fra

påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer i et case-kontrol studie (Tabel 7).

Tabel 6: Effekt i studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

Emtricitabine/tenofovir

disoproxil

P-value

a,b

mITT analyse

Serokonverteringer / N

83 / 1,217

48 / 1,224

0,002

Relativ risikoreduktion

(95% CI)

42 % (18 %, 60 %)

URAI Inden for 12 Uger før Screening, mITT-Analyse

Serokonverteringer / N

72 / 753

34 / 732

0,0349

Relativ risikoreduktion

(95% CI)

52% (28 %, 68 %)

P-værdier efter logrank test. P-værdien for URAI henviser til den nulhypotese, at effekten var

forskellig mellem undergruppestrata (URAI, ingen URAI).

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT baseret på hændelsesbaseret serokonvertering, dvs. som

forekommer efter baseline til og med det første besøg efter behandlingen (ca. 1 måned efter sidste

udlevering af forsøgsmedicin).

Tabel 7: Effekt og adhærens i studie CO−US−104−0288 (iPrEx, matchet case-kontrolanalyse)

Kohorte

Lægemiddel

Lægemiddel Ikke

Relativ

dk_hum_56853_spc.doc

Side 24 af 30

Detekteret

Detekteret

Risikoreduktion (2-

sidet 95% CI)

a

HIV-Positive

Forsøgspersoner

4 (8%)

44 (92%)

94% (78%; 99%)

HIV-Negative Matchede

Kontrolpersoner

63 (44%)

81 (56%)

Relativ risikoreduktion beregnet for hændelsen (post-baseline) serokonvertering fra den

dobbeltblinde behandlingsperiode og igennem den otte uger lange opfølgningsperiode. Kun prøver

fra forsøgspersoner, der blev randomiseret til emtricitabin/tenofovir disoproxil, blev vurderet for

detekterbare plasma- eller intracellulære TDF-DP-niveauer.

Det kliniske studie Partners PrEP (CO-US-104-0380) evaluerede emtricitabin/tenofovir disoproxil

(FTC/TDF), tenofovirdisoproxil 245 mg (som fumarat) (TDF) og placebo hos 4.758

forsøgspersoner fra Kenya eller Uganda, som ikke var inficeret med HIV, og som var i

serodiskordante heterosektuelle parforhold. Forsøgspersoner blev fulgt i 7.830 personår. Baseline-

karakteristika er sammenfattet i Tabel 8

Tabel 8: Studiepopulation fra studie CO−US−104−0380 (Partners PrEP)

Placebo (n = 1584)

Tenofovir-disoproxil

245 mg (som fumarat)

(n = 1584)

Emtricitabin/tenofovir

disoproxil (n = 1579)

Alder (år), Median (1.

kvartil, 3. kvartil)

34 (28; 40)

33 (28; 39)

33 (28; 40)

Køn, N (%)

Mænd

963 (61)

986 (62)

1,013 (64)

Kvinder

621 (39)

598 (38)

566 (36)

Vigtigste parkarakteristika, N (%) eller Median (1. kvartil, 3. kvartil)

Gift med studiepartner

1552 (98)

1543 (97)

1540 (98)

Antal år levet sammen

med studiepartner

7,1 (3,0; 14,0)

7,0 (3,0; 13,5)

7,1 (3,0; 14,0)

Antal år klar over

diskordant status

0,4 (0,1; 2,0)

0,5 (0,1; 2,0)

0,4 (0,1; 2,0)

Forekomsten af HIV-serokonvertering er vist i Tabel 9. Forekomsten af HIV 1-serokonvertering

hos mænd var 0,24/100 personår med emtricibine/tenofovir disoproxil-eksponering og forekomsten

af HIV 1-serokonvertering hos kvinder var 0,95/100 personår med emtricibin/tenofovir disoproxil-

eksponering. Effekt var stærkt korreleret med adhærens vurderet ud fra påvisning af plasma- eller

intracellulære lægemiddelniveauer og var højere blandt deltagere i et substudie, der fik aktiv

adhærensrådgivning som vist i Tabel 10.

Tabel 9: Effekt i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

Tenofovir

Disoproxil

245 mg

Emtricibin/tenofovir

disoproxil

Serokonverteringer /

N

a

52 / 1578

17 / 1579

13 / 1576

Forekomst pr. 100

personår (95% CI)

1,99 (1,49; 2,62)

0,65 (0,38; 1,05)

0,50 (0,27; 0,85)

Relativ

Risikoreduktion (95%

67% (44%; 81%)

75% (55%; 87%)

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT-kohorte baseret på hændelsen (post-baseline)

serokonvertering. Grupper med aktiv studiemedicin er sammenlignet med placebo.

Tabel 10: Effekt og adhærens i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

dk_hum_56853_spc.doc

Side 25 af 30

Studiemedicin

Kvantificering

Antal med Detekteret

Tenofovir/ Samlet Prøveantal

(%)

Risikoestimat for HIV 1-

Beskyttelse: Detektering af vs.

ingen detektering af Tenofovir

Case

Kohorte

Relativ

Risikoreduktion

(95%CI)

P-værdi

FTC/TDF-gruppe

3 / 12 (25%)

375/465 (81%)

90% (56%; 98%)

0,002

TDF-gruppe

6 / 17 (35%)

363/437 (83%)

86% (67%; 95%)

< 0,001

Adhærens-

Delstudie

Deltagere i

Adhærensdelstudiet

Relativ risiko

P-værdi

Placebo

Tenofovir

disoproxil

245 mg

Serokonverteringer /

14 / 404 (3,5%)

0 / 745 (0%)

100% (87%; 100%)

< 0,001

‘Case’ = personer med HIV-serokonversion; ‘Kohorte’ = 100 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner

fra hver af tenofovirdisoproxil 245 mg- (som fumarat) og emtricitabin/tenofovir disoproxil-

grupperne. Kun case- eller kohorte-prøver fra forsøgspersoner randomiseret til enten

tenofovirdisoproxil 245 mg (som fumarat) eller Emtricitabin/tenofovir disoproxil blev vurderet for

deterbart plasmaniveau af tenofovir.

Deltagerne i delstudiet modtog aktiv adhærensmonitorering, f.eks. uanmeldt hjemmebesøg og

pilletælling, samt rådgivning i at forbedre komplians med studiemedicinen.

Pædiatrisk population

Emtricitabin og tenofovirdisoproxils sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år

er ikke klarlagt.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at

fremlægge resultaterne af studier med emtricitabin/tenofovir disoproxil i en eller flere

undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af HIV 1-infektion og til

profylakse før eksponering (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Bioækvivalensen mellem en emtricitabin/tenofovirdisoproxil filmovertrukket tablet og en

emtricitabin 200 mg hård kapsel og en tenofovirdisoproxil 245 mg filmovertrukket tablet

blev fastlagt efter indgivelse af en enkelt dosis hos fastende, sunde probander. Efter oral

indgivelse af emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos sunde probander absorberes emtricitabin

og tenofovirdisoproxil hurtigt, og tenofovirdisoproxilf omdannes til tenofovir. Maksimale

koncentrationer af emtricitabin og tenofovir ses i serum inden for 0,5 til 3,0 timer efter

indgivelse i fastende tilstand. Indgivelse af emtricitabin/tenofovirdisoproxil sammen med

mad gav en forsinkelse på cirka tre kvarter i forhold til opnåelse af maksimale

tenofovirkoncentration og en forøgelse i tenofovirs AUC og C

med henholdsvis ca. 35

% og 15 %, når det blev indgivet sammen med et let måltid eller et måltid med højt

fedtindhold, sammenlignet med indgivelse i fastende tilstand. For at optimere tenofovirs

absorption anbefales det, at emtricitabin/tenofovirdisoproxil tages sammen med mad.

Fordeling

Efter intravenøs indgivelse blev emtricitabins og tenofovirs fordelingsvolumen vurderet til

at være henholdsvis 1,4 l/kg og 800 ml/kg. Efter oral indgivelse af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil fordeles emtricitabin og tenofovir i stort omfang i hele legemet.

Emtricitabins binding in vitro til humane plasmaproteiner var < 4 % og uafhængig af

koncentrationsområdet på 0,02-200 μg/ml. Tenofovirs proteinbinding in vitro til plasma-

dk_hum_56853_spc.doc

Side 26 af 30

eller serumproteiner var mindre end henholdsvis 0,7 og 7,2 % i

tenofovirkoncentrationsområdet på 0,01-25 μg/ml.

Biotransformation

Emtricitabins metabolisme er begrænset. Emtricitabins biotransformation omfatter

oxidation af thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (ca. 9 % af dosen) og

forbindelse med glucuronsyre til at danne 2'-O-glucuronid (ca. 4 % af dosen). In vitro-

studier har afgjort, at hverken tenofovirdisoproxil eller tenofovir er substrater for CYP450-

enzymerne. Hverken emtricitabin eller tenofovir hæmmede in vitro

lægemiddelmetaboliseringen medieret af en hvilken som helst af de CYP450-isoformer,

der er involveret i lægemiddelbiotransformationen. Endvidere hæmmede emtricitabin ikke

uridin-5'-diphosphoglucuronyl-transferase, det enzym, som er ansvarlig for

glukuronidering.

Elimination

Emtricitabin udskilles primært gennem nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i

urinen (ca. 86 %) og fæces (ca. 14 %). 13 % af emtricitabindosen blev genfundet i urinen

som tre metabolitter. Emtricitabins systemiske clearance var i gennemsnit 307 ml/min.

Efter peroral indgivelse er emtricitabins eliminationshalveringstid ca. 10 timer.

Tenofovir udskilles primært af nyrerne både ved filtration og et aktivt tubulært

transportsystem, hvor ca. 70-80 % af dosen udskilles uomdannet i urinen efter intravenøs

indgivelse. Tenofovirs tilsyneladende clearance var i gennemsnit ca. 307 ml/min. Renal

clearance er beregnet til at være ca. 210 ml/min, hvilket er over den glomerulære

filtrationshastighed. Dette angiver, at aktiv tubulær sekretion udgør en vigtig del af

tenofovirs elimination. Efter peroral indgivelse er tenofovirs eliminationshalveringstid ca.

12-18 timer.

Ældre

Der er ikke foretaget farmakokinetiske studier med emtricitabin eller tenofovir hos ældre

(over 65 år).

Køn

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik er ens hos mænd og kvinder.

Etnisk oprindelse

Der er ikke blevet identificeret klinisk vigtige farmakokinetiske forskelle på grund af

etnicitet for emtricitabin. Tenofovirs farmakokinetik er ikke blevet specifikt undersøgt hos

forskellige etniske grupper.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med emtricitabin/tenofovir disoproxil hos børn

og unge (under 18 år). Steady state farmakokinetik af tenofovir blev evalueret hos 8 HIV

1-inficerede unge patienter (i alderen 12 til < 18 år) med kropsvægt ≥ 35 kg og hos 23 HIV

1-inficerede børn i alderen 2 til < 12 år. Den tenofovireksponering, som blev opnået hos

disse pædiatriske patienter, som fik tenofovirdisoproxil 245 mg (som fumarat) eller 6,5

mg/kg kropsvægt tenofovirdisoproxil (som fumarat) op til en maksimal dosis på 245 mg

oralt dagligt, svarede til eksponeringen hos voksne, der fik 245 mg tenofovirdisoproxil

(som fumarat) en gang dagligt. Der er ikke udført farmakokinetiske studier med

tenofovirdisoproxil (som fumarat) hos børn under 2 år.

Generelt er emtricitabins farmakokinetik hos spædbørn, børn og unge (fra 4 måneder til 18

år) som hos voksne.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 27 af 30

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data for emtricitabin og tenofovir efter

samtidig indgivelse i form af separate præparater eller i form af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos personer med nedsat nyrefunktion. Farmakokinetiske parametre

blev hovedsageligt bestemt efter indgivelse af enkelte doser 200 mg emtricitabin eller 245

mg tenofovirdisoproxil til ikke-hiv-inficerede personer med forskellige grader af nedsat

nyrefunktion. Graden af nedsat nyrefunktion blev defineret i henhold til kreatininclearance

(CrCl) ved baselinie (normal nyrefunktion med CrCl > 80 ml/min; let nedsat nyrefunktion

med CrCl = 50-79 ml/min; moderat nedsat nyrefunktion med CrCl = 30-49 ml/min og

svært nedsat nyrefunktion med CrCl = 10-29 ml/min).

Den gennemsnitlige ( % variationskoefficient) emtricitabineksponering steg fra 12 (25 %)

μgt/ml hos probander med normal nyrefunktion til 20 (6 %) μgt/ml, 25 (23 %) μgt/ml og

34 (6 %) μgt/ml hos personer med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion.

Den gennemsnitlige ( % variationskoefficient) tenofovireksponering steg fra 2.185 (12 %)

ngt/ml hos probander med normal nyrefunktion til 3.064 (30 %) ngt/ml, 6.009 (42 %)

ngt/ml og 15.985 (45 %) ngt/ml hos personer med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion.

Det øgede dosisinterval for emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos HIV-1 inficerede patienter

med moderat nedsat nyrefunktion forventes at resultere i højere peak-

plasmakoncentrationer og lavere C

-niveauer sammenlignet med patienter med normal

nyrefunktion.

Hos personer med nyresygdom i slutstadiet (End Stage Renal Disease, ESRD), som havde

behov for hæmodialyse, steg lægemiddelkoncentrationen betragteligt imellem dialyserne

over et tidsrum på 72 timer til 53 (19 %) μgt/ml og tenofovirs koncentration steg over et

tidsrum på 48 timer til 42.857 (29 %) ngt/ml.

Et lille klinisk studie blev udført for at vurdere sikkerhed, antiviral aktivitet og

farmakokinetik for tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin hos hiv-inficerede

patienter med nedsat nyrefunktion. En undergruppe af patienterne med baseline-

kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik en daglig dosis, havde en 2-4 gange

højere eksponering for tenofovir og desuden forværring af nyrefunktionen.

Nedsat leverfunktion

Emtricitabin/tenofovir disoproxils farmakokinetik er ikke undersøgt hos personer med

nedsat leverfunktion.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ikke-HBV-inficerede patienter

med forskellige grader af leverinsufficiens. Generelt lignede emtricitabins farmakokinetik

hos HBV-inficerede patienter den hos raske probander og hos hiv-inficerede patienter.

En enkelt dosis af 245 mg tenofovirdisoproxil blev indgivet til ikke-hiv-inficerede personer

med forskellige grader af nedsat leverfunktion defineret i henhold til Child-Pugh-Turcotte

(CPT) klassifikationen. Der skete ingen betydelig ændring i tenofovirs farmakokinetik hos

probander med nedsat leverfunktion, hvilket tyder på, at det ikke er nødvendigt at justere

dosis hos disse personer. Tenofovirs gennemsnitlige ( % variationskoefficient) C

- og

-∞-værdier var henholdsvis 223 (34,8 %) ng/ml og 2.050 (50,8 %) ngt/ml hos

probander med normal leverfunktion sammenlignet med 289 (46,0 %) ng/ml og 2.310

(43,5 %) ngt/ml hos probander med moderat nedsat leverfunktion og 305 (24,8 %) ng/ml

og 2.740 (44,0 %) ngt/ml hos probander med svært nedsat leverfunktion.

dk_hum_56853_spc.doc

Side 28 af 30

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Emtricitabin

Prækliniske data for emtricitabin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra

konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser,

genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Tenofovirdisoproxil

Prækliniske studier af sikkerhedsfarmakologi for tenofovirdisoproxil viser ingen speciel

risiko for mennesker. Resultater fra studier af toksicitet efter gentagne doser hos rotter,

hunde og aber ved eksponeringsniveauer højere end eller lig med kliniske

eksponeringsniveauer og med mulig relevans for klinisk anvendelse omfatter nyre- og

knogletoksicitet og et fald i serum-phosphat-koncentrationen. Knogletoksicitet blev

diagnosticeret som osteomalaci (aber) og (BMD) (rotter og hunde). Knogletoksicitet hos

unge voksne rotter og hunde forekom ved eksponeringer ≥ 5 gange eksponeringen hos

pædiatriske eller voksne patienter; knogletoksicitet forekom hos unge inficerede aber ved

meget høje eksponeringer efter subkutan dosering (≥ 40 gange eksponeringen hos

patienter). Fund ved studier med rotter og aber viste, at der var en stofrelateret reduktion i

den intestinale absorption af phosphat med potentiel, sekundær reduktion af BMD.

Studier af genotoksicitet viste positive resultater i in vitro-muselymfomanalysen, uklare

resultater for en af de stammer, der blev anvendt i Ames-testen, og svagt positive resultater

i UDS-testen i primære rottehepatocytter. Resultaterne var imidlertid negative i en in vivo-

mikronukleusanalyse med museknoglemarv.

Orale karcinogenicitetsstudier hos rotter og mus viste kun en lav forekomst af

duodenaltumorer ved en ekstremt høj dosis givet til mus. Disse tumorer har sandsynligvis

ingen relevans for mennesker.

Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner viste ingen virkninger

hverken på parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil

reducerede imidlertid afkommets levedygtighed og vægt i peri og postnatale studier af

toksicitet ved doser, der var toksiske for moderen.

Kombination af emtricitabin og tenofovirdisoproxil

I studier af en måneds varighed eller derunder af genotoksicitet og af toksicitet efter

gentagne doser med en kombination af disse to indholdsstoffer blev der ikke fundet nogen

forværring af toksikologiske virkninger, sammenlignet med studier med de separate

indholdsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Stivelse, prægelatineret majs

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat (E470b)

dk_hum_56853_spc.doc

Side 29 af 30

Filmovertræk

Polyvinylalkohol (E1203)

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350 (E1521)

Talcum (E553b)

Indigocarmin aluminiumlak (E132)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt.

Hold beholderen tæt lukket.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Højdensitet polyethylenbeholder (HDPE) med børnesikret polypropylen skruelåg og en

HDPE-beholder med tørremidlet silicagel, løst inde i beholderen.

Pakningsstørrelser: 1×30 og 3×30 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

56853

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

23. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

10. april 2019

dk_hum_56853_spc.doc

Side 30 af 30

Andre produkter

search_alerts

share_this_information