16-07-2020
05-12-2016
Indlægsseddel: Information til brugeren
Edronax
®
4 mg tabletter
reboxetin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Edronax til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Edronax
Sådan skal du tage Edronax
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Det aktive indholdsstof i Edronax er reboxetin. Edronax hører til den gruppe medicin, der hedder
antidepressiva, som bruges til behandling af depression.
Edronax
anvendes til akut behandling af depression samt til at vedligeholde behandlingen af
depression.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg
altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Edronax
Tag ikke Edronax:
hvis du er allergisk over for reboxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Edronax (angivet i
punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Edronax hvis du:
har haft krampeanfald eller epilepsi. Behandlingen med Edronax skal stoppes, hvis du får
kramper
har tegn på vandladningsbesvær, forstørret blærehalskirtel (prostata) eller tidligere har haft
hjerteproblemer
samtidigt tager medicin, der nedsætter blodtrykket
har lever- eller nyreproblemer. Din læge vil måske ændre dosis
tager anden medicin mod depression, som f.eks. MAO-hæmmere, tricykliske antidepressiva,
nefazodone, SSRI (serotonin-genoptagshæmmere, f.eks. fluvoxamin) eller lithium
tager andre MAO-hæmmere så som antibiotika (linezolid) eller methylenblå, se afsnittet ”Brug
af anden medicin sammen med Edronax”
har oplevet episoder med mani (overaktiv opførsel eller tankegang)
har problemer med øjnene, som forhøjet tryk i øjet (grøn stær).
Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst
Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller
tanker om at gøre skade på dig selv.
Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage
antidepressiv medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle
gange længere tid.
Du kan have øget risiko for sådanne tanker:
Hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.
Hvis du er ung. Information fra kliniske forsøg har vist, at der er en øget risiko for
selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser, der blev behandlet med
antidepressiv medicin.
Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv,
bør du
straks kontakte din læge eller hospitalet.
Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende
om, at du er deprimeret eller
angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig,
hvis de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over ændringer
i din opførsel.
Børn og unge
Edronax bør normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Patienter under 18 år har en øget
risiko for bivirkninger, som f.eks. selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis
aggression, trodsig adfærd og vrede), når de behandles med denne type medicin. Trods dette kan din
læge ordinere Edronax til en patient under 18 år, hvis det er i patientens interesse. Hvis din læge har
ordineret Edronax til en patient under 18 år, og du ønsker at drøfte dette, skal du henvende dig til din
læge.
Du bør underrette din læge, hvis nogle af de ovennævnte symptomer opstår eller forværres, når en
patient under 18 år får Edronax.
Desuden er der ingen langtidsdata om sikkerheden ved Edronax med hensyn til vækst, modning og
kognitiv og adfærdsmæssig udvikling i denne aldersgruppe.
Brug af anden medicin sammen med Edronax
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Edronax kan påvirke eller kan blive påvirket af anden medicin. . Disse omfatter:
svampemidler, f.eks. ketoconazol
medicin mod betændelse (antibiotika), f.eks. erythromycin, rifampicin
medicin mod migræne eller Parkinsons sygdom (sekalederivater)
en type medicin mod depression, kaldet MAO-hæmmere, tricykliske antidepressiva, nefazodon,
SSRI (f.eks. fluvoxamin) eller lithium
andre MAO-hæmmere som f.eks. linezolid (antibiotika) eller medicin, der anvendes til
behandling af høje methæmoglobinniveauer i blodet (methylenblå)
ikke-kaliumbesparende vanddrivende medicin, f.eks. thiazider
medicin til behandling af epilepsi f.eks. phenobarbital, carbamazepin eller phenytoin
naturlægemidler indeholdende perikon.
Din læge vil fortælle dig, om du kan tage Edronax sammen med anden medicin. Fortæl altid lægen
eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin,
som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler
samt kosttilskud.
Brug af Edronax sammen med mad og drikke
Du kan tage
Edronax i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge
din læge til råds, før du tager Edronax.
Graviditet
Der er ikke nogen erfaring med brugen af Edronax til gravide kvinder. Tag ikke Edronax, hvis du er
gravid, medmindre din læge efter en klinisk vurdering af risiko og fordele har besluttet, at det er
nødvendigt. Fortæl det straks til lægen, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid, for at få
vejledning.
Amning
Små mængder af Edronax går over i modermælken. Hvis du ammer, må du ikke tage Edronax, da det
kan skade barnet. Tal med lægen. Lægen vil bestemme, om du skal stoppe med at amme eller stoppe
behandlingen med Edronax.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Edronax virker sløvende, og at det
kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
3.
Sådan skal du tage Edronax
Tag altid Edronax nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg
lægen eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis for voksne er 8 mg dagligt (1 tablet på 4 mg 2 gange dagligt). Hvis der ikke er
opnået tilstrækkelig virkning efter 3-4 uger, kan din læge om nødvendigt øge din dosis op til 10 mg
dagligt. Du må højst tage 12 mg dagligt.
Nedsat nyre- og leverfunktion:
Startdosis er 4 mg dagligt. Dosis kan øges afhængigt af
virkningen. Følg lægens anvisninger.
Ældre:
Du bør ikke tage Edronax.
Børn og unge under 18 år:
Du bør ikke tage
Edronax.
Den daglige dosis bør deles i 2 doser, en dosis om morgenen og en dosis om aftenen. Du bør sluge
tabletten med et glas vand. Tabletten kan deles i 2 lige store dele. Du må ikke tygge tabletten.
Hvis du tager medicinen på samme tidspunkt hver dag, er det nemmere at huske.
Som for anden medicin mod depression virker Edronax ikke på dine symptomer med det samme. Du
bør begynde at få det bedre efter nogle få uger.
Det er vigtigt at blive ved med at tage medicinen, indtil din læge siger, at du skal holde op, også selvom
du har fået det bedre. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan dine symptomer vende tilbage.
Hvis du har taget for mange Edronax tabletter
Tag aldrig flere tabletter end din læge har foreskrevet. Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet,
hvis du har taget flere tabletter, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig
utilpas. Hvis du tager for mange tabletter, kan du få for lavt blodtryk, angst eller forhøjet blodtryk.
Hvis du har glemt at tage Edronax
Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den næste dosis til normal tid. Du må ikke tage
dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Edronax
Du må kun stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Dine symptomer kan vende tilbage.
Der er nogle, der oplever hovedpine, svimmelhed, nervøsitet og kvalme, når de holder op med at tage
Edronax.
Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkningerne er som regel milde og forsvinder sædvanligvis efter de første ugers behandling.
Hvis du får alvorlige bivirkninger, eller oplever bivirkninger som ikke fremgår af denne indlægsseddel
bør du tale med din læge eller apotekspersonalet.
Meget almindelige bivirkninger
(det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter):
Problemer med at sove (søvnløshed)
Svimmelhed
Mundtørhed
Forstoppelse
Kvalme (utilpashed)
Svedtendens.
Almindelige bivirkninger
(det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Hovedpine
Manglende eller nedsat appetit
Uro, angst
Prikkende og stikkende fornemmelse i huden, uro i kroppen, smagsforstyrrelser
Synsforstyrrelser
Hurtig puls, hjertebanken
Udvidelse af blodkar, lavt blodtryk når man rejser sig (kan give svimmelhed eller besvimelse),
forhøjet blodtryk
Opkastning
Udslæt
Vandladningsbesvær, urinvejsinfektion, smerter ved vandladning, problemer med at tømme blæren
helt
Impotens, smerter ved udløsning, forsinket udløsning
Kuldegysninger.
Ikke almindelige bivirkninger
(det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):
Udvidede pupiller
Følelse af at det hele drejer rundt.
Sjældne bivirkninger
(det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Grøn stær (en tilstand, hvor øjets tryk er forhøjet).
Efter markedsføring er der set følgende bivirkinger:
For lavt indhold af natrium i blodet
Aggressiv adfærd, hallucinationer
Selvmordstanker og selvmordsadfærd
Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med Edronax
eller kort efter behandlingsophør (se punkt 2 ”
Advarsler og forsigtighedsregler”
Kolde hænder og fødder, Raynauds syndrom (dårlig blodcirkulation oftest i fingre og tæer, men
kan også påvirke næse og ører – huden bliver bleg, kold og følelsesløs)
Allergisk hududslæt
Smerter i testiklerne
Irritabilitet
Forhøjet tryk i øjet.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Email: dkma@dkma.dk.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden
af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke Edronax efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste
dag i den nævnte måned.
Opbevar ikke
Edronax ved temperaturer over 25°C.
Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet,
toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Edronax indeholder:
Aktivt stof: reboxetin 4 mg.
Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose (E460), calciumhydrogenphosphatdihydrat,
crospovidon (E1202), kolloid silica, magnesiumstearat.
Udseende og pakningsstørrelser
Edronax 4 mg er en hvid, rund, konveks tablet med delekærv på den ene side. Tabletten er mærket med
"P" på venstre side og "U" på højre side af delekærven. På bagsiden er tabletten mærket "7671". Tabletten
kan deles i 2 lige store dele.
Edronax tabletter findes i blisterpakninger med 10, 20, 50, 60, 100, 120 eller 180 tabletter eller i
glasbeholder med 60 tabletter. Desuden findes der også blisterpakninger med 3x60, 5x60 og 10x60
tabletter, samt glasbeholdere med 3x60, 5x60 og 10x60 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup
Fremstiller
Pfizer Italia S.r.l., 63046 Marino del Tronto, Ascoli Piceno, Italien
Dette lægemiddel er godkendt i
EU/EØS-
medlemslande under følgende navne:
Edronax
Belgien, Danmark, Finland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal,
Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig
Norebox
Spanien
Denne indlægsseddel blev senest ændret i juni 2017
5. december 2016
PRODUKTRESUMÉ
for
Edronax, tabletter
0.
D.SP.NR.
09775
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Edronax
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver tablet indeholder 4 mg reboxetin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
Hvid, rund, konvex, tablet (diameter 8 mm) med delekærv på den ene side. Tabletten er
mærket med "P" på venstre side og "U" på højre side af delekærven. På bagsiden er tabletten
mærket "7671".
Tabletterne kan deles i to lige store dele.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Reboxetin er indiceret ved akut behandling af depressive tilstande/major depression og
vedligeholdelse af den kliniske forbedring hos patienter, som initialt har reageret på
behandlingen.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Edronax er beregnet til oral brug.
Voksne:
Anbefalet terapeutisk oral dosis er 4 mg 2 gange daglig (dvs. 8 mg daglig). Fuld
terapeutisk dosis kan gives fra behandlingsstart. Efter 3-4 uger kan denne dosis øges til 10
mg daglig i tilfælde af utilstrækkelig klinisk respons. Den maksimale døgndosis bør ikke
overstige 12 mg/dag. Den mindste, effektive dosis er endnu ikke blevet fastlagt.
18984_spc.doc
Side 1 af 12
Ældre:
Der er udført kliniske studier hos ældre patienter ved doser på 2 mg 2 gange daglig.
Sikkerhed og effekt er imidlertid ikke vurderet under placebokontrollerede betingelser.
Som for andre antidepressiva, der ikke er undersøgt under placebokontrollerede
betingelser, kan reboxetin derfor ikke anbefales.
Børn og unge under 18 år:
Edronax bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).
Patienter med nyre- eller leverinsufficiens:
Begyndelsesdosis til patienter med nyre- eller leverinsufficiens bør være 2 mg 2 gange
daglig. Dosis kan øges afhængigt af patientens tolerans.
4.3
Kontraindikationer
Kendt overfølsomhed over for reboxetin eller et eller flere af hjælpestofferne.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Anvendelse til børn og unge under 18 år
Edronax bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. Selvmordsrelateret
adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression,
oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske undersøgelser blandt
børn og unge behandlet med antidepressive midler end med placebo. Hvis det under
hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes at behandle patienter i denne gruppe, bør
disse overvåges omhyggeligt for selvmordssymptomer. Desuden mangler der langtidsdata
om sikkerhed hos unge med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig
udvikling.
Reboxetin er ikke blevet undersøgt i kliniske studier hos patienter med krampelidelser, og
der er rapporteret sjældne tilfælde af krampeanfald i kliniske studier. Ved behandling med
reboxetin bør patienter, der har haft krampeanfald i anamnesen, omhyggeligt overvåges.
Behandlingen skal seponeres, hvis patienten udvikler krampeanfald.
Samtidig anvendelse af MAO-hæmmere, inklusive linezolid (et antibiotikum, som er en
reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmere) og methylenblå og reboxetin bør undgås på
grund af den potentielle risiko (tyraminlignende effekt) baseret på stoffernes
virkningsmekanismer.
Samtidig anvendelse af reboxetin og andre antidepressiva (tricykliske antidepressiva,
MAO-hæmmere, SSRI og lithium) er ikke undersøgt i kliniske studier.
I løbet af de kliniske studier er der, som med alle antidepressiva, forekommet skift til
mani/hypomani. Derfor anbefales omhyggelig overvågning af bipolære patienter.
Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring
Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handling-
er og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er sket
en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske ikke
ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en forbedring ses.
Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige helbredelses-
stadier.
18984_spc.doc
Side 2 af 12
Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser
en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større
risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under
behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva
givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd
hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebo-
gruppen.
Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske
behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)
bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken
som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i
adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.
Klinisk erfaring med reboxetin til patienter, som lider af samtidig alvorlig systemisk
sygdom, er begrænset. Patienter med tegn på urinretention, prostata-hypertrofi, glaukom og
tidligere hjerte-karsygdomme bør overvåges omhyggeligt.
Ved administration af højere reboxetindoser end maksimalt anbefalet, er der set ortostatisk
hypotension med højere frekvens end ved de anbefalede doser. Reboxetin bør
administreres med særlig forsigtighed ved samtidig indgift af lægemidler, som nedsætter
blodtrykket.
Den kliniske erfaring med reboxetin til langtidsbehandling af ældre patienter er i dag
begrænset. Hos denne patientgruppe er der set nedsættelse af middel-kaliumniveauet fra
uge 14. Reduktionen overskred ikke 0,8 mmol/l, og kaliumniveauet kom aldrig under de
normale grænser.
Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse reboxetin, og der skal derfor
udvises forsigtighed ved ordination af reboxetin til patienter med
forhøjet intraokulært tryk
eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
In vitro-metabolismestudier tyder på, at reboxetin primært metaboliseres via cytochrom
P450-isoenzymet CYP3A4. Reboxetin metaboliseres ikke via CYP2D6. Derfor kan
potente inhibitorer af CYP3A4 (ketoconazol, nefazadon, erythromycin og fluvoxamin)
forventes at øge plasmakoncentrationen af reboxetin. I et studie på raske frivillige
forsøgspersoner øgede ketoconazol, en potent CYP3A4-hæmmer, plasmakoncentrationen
af reboxetin-enantiomerer med ca. 50 %. På grund af reboxetins snævre terapeutiske
margin har hæmning af dets elimination stor betydning. Reboxetin bør derfor ikke gives
samtidig med lægemidler, der hæmmer CYP3A4, som f.eks. azol-antimykotika,
macrolidantibiotika som f.eks. erythromycin eller fluvoxamin.
Der er set lave plasmakoncentartioner af reboxetin ved samtidig brug af CYP3A4
induktorer som phenobarbital og carbamazepin. Eksempler på andre CYP3A4 induktorer
som kan nedsætte plasmakoncentrationen af reboxetin inkluderer, men er ikke begrænset
til phenytoin, rifampicin og prikbladet perikon.
In vitro-studier har vist, at reboxetin ikke hæmmer aktiviteten af følgende P450-
isoenzymer: CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP2E1. Farmakokinetiske interaktioner
18984_spc.doc
Side 3 af 12
forventes ikke med stoffer, der metaboliseres via disse enzymer. Ved koncentrationer, der
er større end de klinisk anvendte, hæmmer reboxetin CYP2D6 og CYP3A4, men resultater
af in vivo-studier tyder imidlertid på, at interaktioner med andre lægemiddelstoffer, der
metaboliseres via disse enzymer, ikke er sandsynlige.
Der er ikke fundet nogen signifikant gensidig farmakokinetisk interaktion mellem
reboxetin og lorazepam. Ved samtidig indgift til raske frivillige forsøgspersoner blev der
iagttaget mild til moderat døsighed og kortvarig ortostatisk acceleration af
hjertefrekvensen.
Reboxetin synes ikke at forstærke virkningen af alkohol på kognitive funktioner hos raske
frivillige forsøgspersoner.
Samtidig anvendelse af MAO-hæmmere, inklusive linezolid (et antibiotikum, som er en
reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmere) og methylenblå og reboxetin bør undgås på
grund af den potentielle risiko (tyraminlignende effekt) baseret på stoffernes
virkningsmekanisme. Samtidig anvendelse af reboxetin og andre antidepressiva
(tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere, SSRI og lithium) er ikke undersøgt i kliniske
studier.
Samtidig anvendelse af sekalederivater og reboxetin kan muligvis føre til forhøjet blodtryk.
Fødeindtagelse forsinker absorptionen af reboxetin, men påvirker ikke absorptionsgraden
signifikant.
Ved samtidig anvendelse af ikke-kaliumbesparende diuretika bør muligheden for
hypokaliæmi overvejes, selvom der ikke findes data fra kliniske studier.
Der er ikke set kliniske signifikante interaktioner mellem fluoxetin og reboxetin i in-vivo
flerdosis-undersøgelse med raske frivillige, men en anden virknings- og sikkerhedsprofil
kan ikke udelukkes hos patienter.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der findes ingen data fra kliniske forsøg med reboxetin under graviditet. Post marketing-
data på et meget begrænset antal graviditeter tyder dog på, at der ikke er nogen
bivirkninger af reboxetin på fostre eller nyfødte.
Dyreforsøg viser ingen direkte eller indirekte skadelig virkning på drægtighed,
embyonal/føtal udvikling eller fødsel. En vis hæmning af vækst og udvikling er set hos
nyfødte rotter (se pkt. 5.3).
Reboxetin bør kun anvendes til gravide, hvis fordelene ved behandlingen af moderen
opvejer de mulige risici for fostret.
Amning
Reboxetin udskilles i modermælk. Mængden af aktivt stof, der overføres til modermælk
antages at være meget lille. Dog findes der ikke tilstrækkelig information til at kunne
udelukke en risiko for det ammede barn. Brugen af reboxetin under amning kan overvejes,
hvis de forventede fordele overstiger risikoen for barnet.
Fertilitet
18984_spc.doc
Side 4 af 12
Der er ingen kliniske fertilitetsdata. Dyreforsøg har ikke vist nogen effekt på
fertilitetsparametere (se pkt. 5.3).
18984_spc.doc
Side 5 af 12
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Mærkning.
Selvom reboxetin ikke har forårsaget kognitiv eller psykomotorisk forringelse hos raske
frivillige, kan alle psykofarmaka nedsætte dømmekraft og evner. Patienter bør imidlertid
advares mod at betjene maskiner og at føre motorkøretøj, indtil det med rimelighed kan
fastslås, at deres ydeevne ikke er påvirket.
4.8
Bivirkninger
Over 2100 patienter har fået reboxetin i kliniske studier. Af disse fik ca. 250 reboxetin i
mindst 1 år.
Oplysningerne i skema 1 herunder sammenfatter bivirkninger, som er set hos patienter, der
blev behandlet med reboxetin i placebo-kontrollerede studier over 8 uger eller mindre.
Skemaet indeholder også bivirkninger, som er set efter markedsføring (hyppighed er ikke
kendt).
Skema 1: Bivirkninger
Meget almindelig
(≥1/10)
Almindelig
(≥1/100 og <1/10)
Ikke almindelig
(≥1/1000 og
<1/100)
Sjælden
(≥1/10.000
til <1/1.000)
Ikke kendt (kan
ikke estimeres ud
fra
forhåndenværende
data)
Metabolisme og ernæring
Nedsat appetit
Hyponatriæmi
Psykiske forstyrrelser
Søvnløshed
Agitation*, angst*
Aggressiv adfærd,
hallucination,
selvmordstanker og
selvmordsadfærd**
Nervesystemet
Svimmelhed
Hovedpine,
paræstesi*, akatisi,
dysgeusi
Øjne
Akkomodationsfor
styrrelser
Mydriasis*
Glaukom*
Forhøjet
intraokulært tryk
Øre og labyrint
Vertigo
Hjerte
Takykardi,
palpitationer
Vaskulære sygdomme
Vasodilatation,
hypotension,
hypertension*
Perifer
kuldefornemmelse,
Raynaud`s syndrom
Mave-tarm-kanalen
Mundtørhed,
forstoppelse,
kvalme*
Opkastning*
18984_spc.doc
Side 6 af 12
Hud og subkutane væv
Hyperhidrose
Udslæt*
Allergisk dermatitis
Nyrer og urinveje
Fornemmelse af
ufuldstændig
blæretømning,
urinvejsinfektion,
dysuri,
urinretention
Det reproduktive system og mammae
Erektil
dysfunktion,
smerter ved
ejakulation,
forsinket
ejakulation
Testikelsmerter
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Kuldegysninger
Irritabilitet
* disse bivirkninger er også set efter markedsføring
** Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med reboxetin eller kort efter
behandlingsophør (se pkt. 4.4).
I placebo-kontrollerede studier over 8 uger eller mindre, blev der set bivirkninger hos mere
end 80 % af patienterne, der blev behandlet med reboxetin og hos ca. 70 % patienterne, der
blev behandlet med placebo. Seponeringshyppigheden på grund af bivirkninger var
henholdsvis 9 % og 5 % for reboxetin- og placebobehandlede patienter.
143 reboxetinbehandlede og 140 placebobehandlede voksne patienter deltog i et placebo-
kontrolleret langtidsstudie for at belyse langtidstolerabilitet. Bivirkninger ved
langtidsbehandling forekom hos 28 % af de reboxetinbehandlede patienter og 23 % af de
placebobehandlede patienter, og førte til seponering af behandling i hhv. 4 % og 1 % af
tilfældene. Der var samme risiko for udvikling af individuelle hændelser med reboxetin og
placebo. I langtidsstudierne forekom ingen individuelle hændelser, som ikke også var set
ved korttidsbehandling.
I kontrollerede korttidsstudier hos patienter med depression, blev der ikke observeret
nogen klinisk signifikant forskel mellem kønnene på frekvensen af behandlingsrelaterede
symptomer, med undtagelse af de urologiske (som f.eks. fornemmelse af ufuldstændig
blæretømning, dysuri og vandladningsfrekvens), som blev rapporteret med en højere
procent hos de mandlige reboxetinbehandlede patienter (31,4 % [143/456]) end hos de
kvindelige reboxetinbehandlede patienter (7,0 % [59/847]). I modsætning hertil var
frekvensen af de urologiske hændelser den samme blandt placebobehandlede mænd (5,0 %
[15/302]) og kvinder (8,4 % [37/440]).
Blandt ældre var frekvensen af samtlige bivirkninger, såvel som af individuelle hændelser,
ikke højere end nævnt ovenfor.
I kliniske studier før markedsføring, er der set symptomer ved seponering hos ca. 5 % af
patienterne, der blev behandlet med reboxetin og hos ca. 4% af patienterne, der blev
behandlet med placebo. Efter markedsføring har der været enkelte spontane rapporter om
18984_spc.doc
Side 7 af 12
bivirkninger ved seponering, herunder hovedpine, svimmelhed, nervøsitet og kvalme. Der
har dog ikke været noget ensartet mønster i disse tilfælde.
I de korttidsstudier af depression hvor hjertefrekvensen blev vurderet med EKG, blev
reboxetin forbundet med en gennemsnitlig øgning af hjertefrekvensen på 6-12 slag/min,
sammenlignet med placebo.
I alle kontrollerede korttidsstudier af depression var den gennemsnitlige pulsændring (i
slag/min) for reboxetinbehandlede patienter 3,0, 6,4 og 2,9 i hhv. stående, siddende og
liggende stilling, sammenlignet med 0,0 og – 0,5 for placebobehandlede patienter i
tilsvarende stillinger. I de samme studier ophørte 0,8 % af de reboxetinbehandlede
patienter med lægemidlet på grund af takykardi sammenlignet med 0,1 % af de
placebobehandlede patienter.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
De akutte toksicitetsstudier på dyr tyder på en meget lav toksicitet med en bred
sikkerhedsmargen med hensyn til farmakologisk aktive doser. Kliniske tegn og dødsårsag
er relateret til CNS-stimulation (hovedsageligt krampesymptomer).
I de kliniske studier blev der i få tilfælde indgivet højere doser til patienter end anbefalet
(12 - 20 mg/dag) i en periode på nogle få dage til nogle uger: Bivirkningerne omfatter
postural hypotension, angst og hypertension. Ældre kan være særligt følsomme over for
overdosering.
I de kliniske forsøg før markedsføring var der 5 tilfælde af overdosering med reboxetin
alene eller i kombination med andre farmakologiske midler. Mængden af indtaget
reboxetin som eneste middel var 52 mg for én patient og 20 mg i kombination med andre
midler for en anden patient. De resterende 3 patienter indtog en ukendt mængde reboxetin.
Alle 5 patienter kom sig fuldstændigt. Der er ingen rapporter om unormalt EKG, koma
eller krampeanfald efter overdosering med reboxetin alene.
Efter markedsføring har der været få rapporter om overdosering hos patienter, der har taget
reboxetin alene. Ingen af disse har været fatale. Overdosering uden fatal udgang er
rapporteret for patienter, der har taget op til 240 mg reboxetin. En fatal overdosering er
blevet rapporteret for en patient, der indtog reboxetin sammen med amitriptylin (ukendt
dosis).
I tilfælde af overdosering anbefales monitorering af hjertefunktion og vitale parametre.
Generel symptomatisk understøttende og/eller emetisk behandling kan være nødvendig.
18984_spc.doc
Side 8 af 12
4.10
Udlevering
18984_spc.doc
Side 9 af 12
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC kode: N 06 AX 18. Andre antidepressiva.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Reboxetin er en meget selektiv og potent hæmmer af noradrenalinreuptake. Det har kun en
svag virkning på 5-HT-reuptake og påvirker ikke optagelsen af dopamin.
Hæmning af noradrenalinreuptake og den heraf følgende stigning i noradrenalinmængde i
synapsespalterummet samt modifikation af noradrenerg transmission er blandt de mest
relevante virkningsmekanismer for kendte antidepressiva.
In vitro forsøg har vist, at reboxetin ikke har signifikant affinitet til adrenerge receptorer
, β) og muscarinreceptorer. For andre antidepressiva er antagonisme til disse
receptorer beskrevet som værende forbundet med kardiovaskulære, anticholinerge og
sedative bivirkninger.
Reboxetin har ingen in vitro bindingsaffinitet til hverken
- eller
-adrenerge receptorer,
men en funktionel interferens med
-adrenerge receptorer in vivo ved høje doser kan ikke
udelukkes.
I en post hoc stratificeret analyse af data fra 11 placebo-kontrollerede studier med 2400
patienter ses ingen statistisk forskel i respons-rate på primær endepunkt (Hamilton
Depressionsskala 21 (HAM-D)) for reboxetin vs placebo hos patienter med mild til
moderat alvorlig depression. Der ses tydelig virkning hos patienter med alvorlig til meget
alvorlig depression. På baggrund af disse studier er data begrænsede for anvendelse af
reboxetin til patienter med mild til moderat depression.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Maksimumniveauer på ca. 130 ng/ml ses indenfor 2 timer efter oral indgift af en enkelt
4 mg dosis reboxetin til raske frivillige, forsøgspersoner. Data tyder på, at den absolutte
biotilgængelighed er mindst 60 %.
Reboxetinplasmaniveauet falder monoeksponentielt med en halveringstid på ca. 13 timer.
Steadystate betingelser ses indenfor 5 dage. Der ses lineær farmakokinetik ved orale
enkeltdoser i det klinisk anbefalede dosisinterval.
Lægemidlet synes at være fordelt i legemets vandfase. Reboxetins plasmaproteinbinding er
hos unge 97 % og hos ældre 92 % (med mærkbart højere affinitet til
acid glycoprotein
end til albumin) uden signifikant koncentrationsafhængighed af lægemidlet.
Reboxetin metaboliseres in vitro primært via cytokrom P450 3A (CYP3A4). In vitro-
forsøg har vist, at reboxetin ikke hæmmer aktiviteten af følgende isoenzymer af cytokrom
P450: CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP2E1. Reboxetin hæmmer både CYP2D6 og
CYP3A4 med lav bindingsaffinitet, men har ikke vist nogen effekt på in vivo-clearance af
lægemidler, der metaboliseres via disse enzymer. Reboxetin skal ordineres med
forsigtighed, hvis der samtidig ordineres en potent CYP3A4-hæmmer.
Mængden af udskilt radioaktivitet i urinen udgør 78 % af en mærket dosis. Selv om der
overvejende er uomdannet lægemiddelstof i den systemiske cirkulation (70 % af total
radioaktivitet, som AUC), udskilles kun 10 % af dosis som uomdannet lægemiddelstof i
18984_spc.doc
Side 10 af 12
urinen. Dette tyder på, at biotransformation styrer den overordnede elimination af
reboxetin, og at udskillelse af metabolitter begrænses af deres dannelse. De primære
metaboliseringsveje, der er identificeret, er 2-O-dealkylering, hydroxylering af
ethoxyphenoxyringen, og oxidering af morfolin-ringen, efterfulgt af partiel eller
fuldstændig glucuro- eller sulfokonjugation.
Lægemidlet findes som en racemisk blanding (begge enantiomere er aktive i
forsøgsmodeller): Der er ikke set chiral inversion eller omvendt farmakokinetisk
interferens mellem enantiomererne. Plasmaniveauet for den mere potente SS-enantiomer er
ca. 2 gange lavere og urinudskillelsen 2 gange højere end værdierne for den anden
enantiomer. Der er ikke set signifikante forskelle i de terminale halveringstider for de 2
enantiomere.
Hos patienter med nyreinsufficiens og leverinsufficiens ses en næsten fordobling af den
systemiske eksponering og af halveringstiderne. En tilsvarende eller noget større forøgelse
(3 gange) af den systemiske eksponering forekommer også hos ældre patienter
sammenlignet med unge raske frivillige forsøgspersoner.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Reboxetin inducerer ikke genmutationer i bakterielle eller mammale celler in vitro, men
inducerer kromosomaberrationer i humane lymfocytter in vitro. Reboxetin forårsager ikke
DNA-beskadigelse i gærceller eller i rottehepatocytter in vitro. Reboxetin forårsager ikke
kromosombeskadigelse i en in vivo micronucleustest med mus, og øger ikke forekomsten
af tumorer i carcinogenicitetsforsøg på mus eller rotter.
Hæmosiderose er kun set i toksicitetsstudier med rotter.
Dyreforsøg har ikke vist nogen teratogen effekt eller anden effekt af lægemidlet på
reproduktionsevne. I fertilitetsforsøg med rotter ændrede reboxetin i orale doser på op til
90 mg/kg/dag hverken parringsmønstre, fertilitet eller den generelle reproduktionsevne.
Doser, som forårsagede plasmakoncentrationer inden for det terapeutiske område for
mennesker, inducerede en hæmning i vækst og udvikling samt langtidsadfærdsmæssige
ændringer hos rotteafkom.
Reboxetin udskilles i modermælken hos rotter.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Cellulose, mikrokrystallinsk. Calciumhydrogenphosphat dihydrat. Crospovidon. Silica,
kolloid. Magnesiumstearat.
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
18984_spc.doc
Side 11 af 12
Må ikke opbevares over 25ºC.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Brune glas, type III, lukket med et sikkerhedsskruelåg af aluminium med et underlåg af
polyethylen, eller uigennemsigtig blisterpakning af aluminium-PVDC/PVC-PVDC.
Hver pakning indeholder: 10, 20, 50, 60, 100, 120, og 180 tabletter i blister samt 60
tabletter i glasbeholder.
Multipakker med 3×60, 5×60 og 10×60 tabletter i blister og 3×60, 5×60 og 10×60 tabletter
i glasbeholder.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Pfizer ApS
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
4 mg: 18984
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
11. december 1997
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
5. december 2016
18984_spc.doc
Side 12 af 12