Duloxetin "Krka" 60 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DULOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
KRKA d.d. Novo mesto
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine hydrochloride
Dosering:
60 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54661
Autorisation dato:
2015-03-19

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Duloxetin Krka 30 mg hårde enterokapsler

Duloxetin Krka 60 mg hårde enterokapsler

duloxetin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Den senest reviderede indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin Krka

Sådan skal du tage Duloxetin Krka

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Duloxetin Krka indeholder det aktive stof duloxetin. Duloxetin Krka øger indholdet af serotonin og

noradrenalin i nervesystemet.

Duloxetin Krka anvendes hos voksne til behandling af:

depression

angst (kronisk fornemmelse af angst og nervøsitet)

diabetiske neuropatiske smerter (beskrives ofte som brændende, stikkende, sviende, jagende,

skærende eller som elektrisk stød. Der kan forekomme følelsesløshed i det angrebne område,

eller påvirkninger såsom berøring, varme, kulde eller tryk kan fremkalde smerte).

Hos de fleste mennesker med depression eller angst begynder Duloxetin Krka at virke indenfor de

første to uger, men det kan vare 2-4 uger, før du får det bedre. Fortæl det til lægen, hvis du ikke

begynder at få det bedre efter dette tidsrum. Din læge kan vælge at fortsætte din behandling med

Duloxetin Krka efter, at du har fået det bedre for at forebygge, at din depression eller angst skal vende

tilbage.

Hos mennesker med diabetiske neuropatiske smerter kan det vare nogle uger, før de får det bedre. Tal

med din læge, hvis du ikke har det bedre efter 2 måneder.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE DULOXETIN KRKA

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Duloxetin Krka:

hvis du er allergisk over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer dette lægemiddel

(angivet i punkt 6)

har en leversygdom

har svært nedsat nyrefunktion

tager, eller inden for de sidste 14 dage været i behandling med, en MAO-hæmmer

(monoaminoxidasehæmmer) (se ”Brug af anden medicin sammen med Duloxetin Krka”)

tager fluvoxamin, der normalt anvendes til behandling af depression, ciprofloxacin eller

enoxacin, der bruges mod infektioner

hvis du tager andre lægemidler indeholdende duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen

med Duloxetin Krka”)

Lægemidler som Duloxetin Krka (såkaldte SSRI/SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion

(se pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom. Hvis du kan tage

Duloxetin Krka, vil din læge sige det til dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke anvende Duloxetin Krka. Kontakt din læge, før du tager

Duloxetin Krka, hvis du:

tager anden medicin til behandling af depression (se ”Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin Krka”)

tager et naturlægemiddel, der indeholder perikum (

Hypericum perforatum

har en nyresygdom

tidligere har haft et krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af en bipolar sygdom

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom – forøget tryk i øjet)

tidligere har lidt af blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker)

har risiko for at få lavt indhold af natrium i blodet (for eksempel hvis du tager vanddrivende

medicin, især hvis du er ældre)

er i samtidig behandling med medicin, der kan skade leveren

samtidig tager anden medicin med duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin Krka”)

Duloxetin Krka kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Hvis det

sker for dig, bør du fortælle din læge dette.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angstsygdom

Hvis du har en depression eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker om at skade dig selv

eller begå selvmord. Disse tanker kan forstærkes især i starten af behandlingen med antidepressiva, da

det tager nogen tid før denne slags medicin virker, sædvanligvis omkring to uger, men af og til

længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller at gøre skade på dig selv

er en yngre person. Erfaringer fra kliniske forsøg har vist, at der er en øget risiko for

selvmordsadfærd hos unge under 25 år med en psykisk forstyrrelse, som bliver behandlet med

antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks

kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller slægtning, at du har en

depression eller en angstsygdom, og beder dem læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at

fortælle det til dig, hvis de synes din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de er

bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

Duloxetin Krka bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. Du skal også være

klar over, at patienter under 18 år har en forøget risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede), når de tager

denne type af medicin. På trods af dette kan din læge ordinere Duloxetin Krka til patienter under 18 år,

hvis lægen skønner, at det er til patientens bedste. Du bedes henvende dig til din læge, hvis din læge

har udskrevet Duloxetin Krka til en patient under 18 år, og du gerne vil diskutere dette. Du skal

fortælle din læge, hvis et af ovenstående symptomer opstår eller forværres hos en patient under 18 år,

som er i behandling med Duloxetin Krka. Ydermere foreligger der endnu ikke data på

langtidssikkerhed hos denne aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv- og adfærdsudvikling

ved brug af Duloxetin Krka.

Brug af anden medicin sammen med Duloxetin Krka

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også for medicin uden en recept.

Det aktive stof (duloxetin) i Duloxetin Krka bruges i andre lægemidler mod andre tilstande:

diabetisk neuropatisk smerte, depression, angst og urin inkontinens

Brug af flere end et af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge om du allerede tager

andre lægemidler indeholdende duloxetin.

Din læge bør afgøre, om Duloxetin Krka kan tages sammen med anden medicin.

Start eller afbryd

ikke behandlingen med medicin, det gælder også for medicin, som ikke er på recept samt

naturlægemidler og kosttilskud, før du har talt med din læge.

Du skal også fortælle det til din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere):

Du må ikke tage Duloxetin Krka, hvis du tager eller

inden for de sidste 14 dage har taget, et andet lægemiddel mod depression kaldet en

monoaminoxidasehæmmer (MAO-hæmmer). Eksempler på MAO-hæmmere er bl.a. moclobemid

(mod depression) og linezolid (et antibiotikum). Hvis du tager en MAO-hæmmer sammen med en

række forskellige receptpligtige lægemidler, heriblandt Duloxetin Krka, kan det medføre alvorlige og

endda livstruende bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage efter at du er holdt op med at tage en

MAO-hæmmer, før du må begynde at tage Duloxetin Krka. Du skal ligeledes vente mindst 5 dage,

efter at du er holdt op med at tage Duloxetin Krka, før du må begynde at tage en MAO-hæmmer.

Medicin der kan virke sløvende:

Dette omfatter receptpligtig medicin inklusive benzodiazepiner,

stærk smertestillende medicin, antipsykotika, phenobarbital og antihistaminer.

Medicin, som øger niveauet af serotonin:

Triptaner, tramadol, tryptophan, SSRI-præparater (såsom

paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxin), tricykliske antidepressiva (såsom

clomipramin, amitriptylin), pethidin, perikum og MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid).

Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede symptomer, mens du tager en

af disse typer medicin sammen med Duloxetin Krka, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulantia eller medicin, der påvirker blodpladerne:

Medicin, der fortynder blodet og

modvirker dannelse af blodpropper. Disse typer af medicin kan øge risikoen for blødninger.

Brug af Duloxetin Krka sammen med mad, drikke og alkohol

Duloxetin Krka kan tages med og uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol,

samtidig med, at du er i behandling med Duloxetin Krka.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Fortæl din læge, hvis du bliver gravid, eller hvis du prøver at blive gravid, mens du tager

Duloxetin Krka. Du må kun bruge Duloxetin Krka efter at du har talt med din læge om de

mulige fordele for dig og de mulige risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager Duloxetin Krka. Lignende

præparater (SSRI præparater) kan, når de tages under graviditeten, øge risikoen for en alvorlig

lidelse kaldet persisterende pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN), hvilket gør barnet

blåligt i huden og får det til at trække vejret hurtigere. Disse symptomer opstår som regel inden

for de første 24 timer efter at barnet er født. Du skal omgående kontakte din jordemoder og/eller

læge, hvis dette sker for dit barn.

Hvis du tager Duloxetin Krka i slutningen af graviditeten, kan dit barn udvise visse symptomer,

når det bliver født. Som regel opstår de ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Symptomerne omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær, vejrtrækningsbesvær

og krampeanfald. Hvis dit barn udviser nogen af disse symptomer, eller du er bekymret for dit

barns helbred, skal du kontakte din læge eller jordemoder med henblik på råd og vejledning.

Fortæl din læge hvis du ammer. Det anbefales ikke at bruge Duloxetin Krka mens du ammer.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Duloxetin Krka kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller

maskiner, før du ved, hvordan Duloxetin Krka påvirker dig.

Duloxetin Krka indeholder saccharose

Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukkerarter, skal du kontakte din læge, inden du

tager denne medicin.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE DULOXETIN KRKA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Duloxetin Krka er til oral brug. Du skal synke kapslen hel og skylle den ned med et glas vand.

Depression og diabetiske neuropatiske smerter:

Den anbefalede dosis af Duloxetin Krka er 60 mg én gang dagligt. Din læge beslutter dog den rette

dosis for dig.

Generaliseret angst:

Den sædvanlige startdosis af Duloxetin Krka er 30 mg en gang dagligt, hvorefter de fleste patienter vil

få 60 mg en gang dagligt, men din læge vil fastlægge den dosis, som passer til dig. Dosis kan justeres

op til 120 mg daglig afhængigt af dit respons på Duloxetin Krka.

Det kan være lettere at huske at tage Duloxetin Krka, hvis du tager det på samme tidspunkt hver dag.

Tal med din læge om, hvor længe du skal blive ved med at tage Duloxetin Krka. Du må kun stoppe

behandlingen eller ændre dosis efter aftale med lægen. For at du kan få det bedre, er det vigtigt, at din

sygdom behandles korrekt. Hvis den ikke behandles, vil du måske ikke få det bedre, og din tilstand

kan forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget Duloxetin Krka

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Duloxetin Krka, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Symptomer på

overdosering omfatter søvnighed, koma, serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning, som kan forårsage

en unormal opstemthed, døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber,

svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Duloxetin Krka

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det allerede er

blevet tid til din næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som

du plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Du må ikke tage mere

Duloxetin Krka pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage Duloxetin Krka

DU MÅ IKKE

holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret din læge, heller ikke selv om

du har fået det bedre. Hvis lægen mener, at du ikke længere behøver at tage Duloxetin Krka, vil lægen

bede dig reducere dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Duloxetin Krka, oplevede symptomer som:

svimmelhed, prikkende fornemmelse som når noget sover eller følelse af elektriske stød (især i

hovedet), søvnforstyrrelser (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), træthed, søvnighed,

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser (tremor), hovedpine,

muskelsmerter, irriation, diarré, forøget tendens til at svede eller svimmehed.

Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få dage, men hvis du oplever meget

generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder ofte efter få uger.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

hovedpine, søvnighed

kvalme, mundtørhed

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

mangel på appetit

søvnbesvær, ophidselse, mindre lyst til sex, angst, problemer med at opnå orgasme, mærkelige

drømme

svimmelhed, følelse af ugidelighed, rysten, følelsesløshed inklusiv følelsesløshed eller

prikken/snurren i huden

sløret syn

susen for ørerrne (tinnitus)

hjertebanken

forhøjet blodtryk, rødmen

øget tendens til at gabe

forstoppelse, diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær, luft i maven

øget tendens til at svede, (kløende) udslæt

muskelsmerter, muskelkramper

smertefuld vandladning, hyppig vandladning

problemer med at få erektion, ændret ejakulation

fald (oftest hos ældre), træthed

vægttab

Børn og unge under 18 år med depression, som blev behandlet med dette lægemiddel, oplevede et

vægttab i begyndelsen af behandlingen. Efter 6 måneders behandling var vægten steget, så den

svarede til deres jævnaldrendes af samme køn.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

halsbetændelse, der forårsager hæs steme

selvmordstanker, søvnbesvær, tænderskæren eller sammenbidte tænder, desorientering,

manglende motivation

pludselig, ufrivillig spjætten eller sitren i musklerne, følelse af rastløshed eller manglende evne

til at sidde eller stå stille, nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, problemer

med at styre egne bevægelser f.eks. koordinationsbesvær eller ufrivillige muskelbevægelser,

restless legs syndrom (stærk uro og krybende fornemmelse i underbenene), dårlig søvnkvalitet

store pupiller (øjets sorte centrum), synsforstyrrelser

svimmelhed (vertigo), ørepine

hurtig og/eller uregelmæssig puls

besvimelse, svimmelhed, uklarhed eller besvimelse efter at have rejst sig op, kolde fingre

og/eller tæer

sammensnøret hals, næseblod

opkastning af blod eller sort, tjærefarvet afføring (på grund af blod i afføringen), mave-tarm

katar, bøvsen, synkebevær

betændelse i leveren, som kan give mavesmerter og gulfarvning af huden eller det hvide i

øjnene

natlig sveden, nældefeber, koldsved, øget følsomhed overfor sollys, øget tendens til blå mærker

muskelstivhed, muskelkramper

besværet eller manglende evne til at lade vandet, besvær med at påbegynde vandladningen,

behov for vandladning i løbet af natten, behov for hyppighere vandladning end normalt, nedsat

urinmængde

unormal vaginalblødning, unormal menstruation herunder voldsom, smertefuld, uregelmæssig

eller forlænget blødning, usædvanlig sparsom eller manglende menstruation, smerter i

testiklerne eller pungen

brystsmerter, kuldefølelse, tørst, skælven, varmefølelse, unormal gangart

vægtøgning

Duloxetin Krka kan medføre bivirkninger, som du måske ikke er opmærksom på, f.eks.

forhøjede leverenzymer eller forhøjede værdier af kalium, kreatinfosfokinase, sukker eller

kolesterol i blodet

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga.

overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen, som kan forårsage træthed og vægtøgning

dehydrering (væskemangel), lavt indhold af natrium i blodet (oftest hos ældre mennesker;

symptomerne omfatter bl.a. svimmelhed, svaghed, forvirring, søvnighed eller udpræget træthed

eller kvalme og opkastning; mere alvorlige symptomer er besvimelse, krampeanfald eller fald),

syndrom med uhensigtsmæssig udskillelse af anti-diuretisk hormon (SIDAH)

selvmordsrelateret adfærd, mani (overaktivitet, tanker der løber løbsk og nedsat behov for

søvn), hallucinationer, aggresivitet og vrede

serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, tendens til at svede eller

muskelstivhed), krampeanfald

øget tryk i øjet (grøn stær, glaukom)

hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød, som kan være ledsaget af en høj temperatur

betændelse i mundhulen, frisk rødt blod i afføringen, dårlig ånde, inflammation i tyktarmen (kan

medføre diarré)

leversvigt, leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig lidelse med blærer i huden, munden, øjnene og på

kønsorganerne), alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse i ansigtet eller

halsen (angioødem)

sammenbidte kæber

unormal urinlugt

symptomer på overgangsalder, unormal mælkeproduktion hos mænd og kvinder

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen eller æsken efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Duloxetin Krka indeholder:

Aktivt stof: duloxetin. Hver enterokapsel indeholder 30 mg eller 60 mg duloxetin (som

dulexetinhydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: sukkerkugler (saccharose, majsstivelse), hypromellose 6 cP, saccharose,

hypromellosefhalat, talcum og triethylcitrat.

Kapseltop og -bund: gelatine, titanoxid (E171), indigotin (E132), gul jernoxid (E172) – kun i

60 mg kapsler, blæk (shellak, sort jernoxid (E172))

Se punkt 2 ”Duloxetin Krka indeholder saccharose”.

Udseende og pakningsstørrelser

30 mg hårde enterokapsler: hvid til næsten hvide pellets i en hård gelatine kapsel størrelse 3

(gennemsnitlig længde: 15,9 mm). Kapselbunden er hvid og kapseltoppen er mørkeblå. Kapselbunden er

påtrykt ’30’ med sort.

60 mg hårde enterokapsler: Hvid til næsten hvide pellets i hård gelatine kapsel størrelse 1 (gennemsnitlig

længde: 19,4 mm). Kapselbunden er gullig grøn og kapseltoppen er mørkeblå. Kapselbunden er påtrykt

’60’ med sort.

Duloxetin Krka findes i pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 56, 60, 90 og 100 hårde enterokapsler i

blisterkort.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

Fremstiller:

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straβe 5, 27472 Cuxhaven, Tyskland

Lokal repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige

Denne indlægsseddel blev senest revideret: 12/2019

2. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Duloxetin ”Krka”, hårde enterokapsler

0.

D.SP.NR.

29426

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duloxetin ”Krka”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård enterokapsel indeholder 30 mg duloxetin (som duloxetin hydrochlorid).

Hver hård enterokapsel indeholder 60 mg duloxetin (som duloxetin hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 30 mg hård enterokapsel indeholder på til 43 mg saccharose.

Hver 60 mg hård enterokapsel indeholder på til 87 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

30 mg: Hvide til næsten hvide pellets i hård gelatinekapsel størrelse 3 (gennemsnitlig længde:

15,9 mm). Kapselbunden er hvid og kapseltoppen er mørkeblå. Kapselbunden er påtrykt ’30’

med sort.

60 mg: Hvide til næsten hvide pellets i hård gelatine kapsel størrelse 1 (gennemsnitlig

længde: 19,4 mm). Kapselbunden er gullig grøn og kapseltoppen er mørkeblå. Kapselbunden

er påtrykt ’60’ med sort.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (moderat til svær depression).

Behandling af perifære diabetiske neuropatiske smerter.

Behandling af generaliseret angst.

54661_spc.docx

Side 1 af 19

Duloxetin ”Krka” er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major depression (moderat til svær depression)

Startdosis samt den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 60 mg daglig uden hensyntagen til

måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimal dosis på 120 mg daglig er

evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Der er dog ingen

kliniske beviser for, at patienter, der ikke reagerer på den først anbefalede dosis, har gavn

af dosis-optitreringer.

Terapeutisk respons på behandlingen ses sædvanligvis efter 2-4 ugers behandling.

Efter konsolidering af det antidepressive respons anbefales det at fortsætte behandlingen i

adskillelige måneder for at undgå tilbagefald. Hos patienter, som responderer på duloxetin,

og som tidligere gentagne gange har haft moderate til svære depressioner, bør yderligere

langtidsbehandling med en dosis på 60 til 120 mg/dag overvejes.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis til patienter med generaliseret angst er 30 mg en gang daglig

med eller uden mad. Til patienter med utilstrækkeligt respons bør dosis øges til 60 mg,

som er den normale vedligeholdelsesdosis til de fleste patienter.

Til patienter med samtidig moderat til svær depression er begyndelses- og

vedligeholdelsesdosis 60 mg en gang daglig (se også ovenstående dosisanbefaling).

Doser op til 120 mg daglig har vist effekt og er blevet evalueret ud fra et

sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Hos patienter med utilstrækkeligt respons

på 60 mg kan mulig regulering op til 90 mg eller 120 mg derfor overvejes. Dosisregulering

bør baseres på klinisk respons og tolerabilitet.

Efter respons er konsolideret, tilrådes det at fortsætte i flere måneder for at undgå

tilbagefald.

Perifære diabetiske neuropatiske smerter

Startdosis samt den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 60 mg daglig med eller uden mad.

Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på 120 mg daglig i ligeligt

fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske forsøg. Der ses

store inter-individuelle variationer i plasmakoncentrationen af duloxetin (se pkt. 5.2).

Derfor kan nogen patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på 60 mg, drage nytte af en

højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos patienter med utilstrækkeligt

initialt respons er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutisk effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se

pkt. 5.1).

54661_spc.docx

Side 2 af 19

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales

ikke. Der bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre,

især ved behandling med Duloxetin ”Krka” 120 mg daglig for moderate til svære til

moderate depressioner eller generaliseret angst, da tilgægeligt data er begrænset (se pkt.

4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Duloxetin ”Krka” må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af

leversygdom (se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30 til 80 ml/min). Duloxetin ”Krka” må ikke bruges til patienter med

svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Duloxetin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år til behandling moderat til svær

depression på grund af problemstillinger vedrørende sikkerhed og virkning (se pkt. 4.4, 4.8

og 5.1).

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af generaliseret angst hos pædiatriske

patienter i alderen 7-17 år er ikke klarlagt. Tilgængeligt data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og

5.2.

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af perifære diabetiske neuropatiske

smerter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandling bør undgås. Ved ophør af behandling med Duloxetin

”Krka” skal dosis gradvist reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske

risikoen for seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige

symptomer efter en nedsættelse af dosis eller ved seponering kan det overvejes at vende

tilbage til den tidligere ordinerede dosis. Derefter kan lægen fortsætte nedsættelse af dosis,

men mere gradvist.

Administration

Til oral brug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Duloxetin ”Krka” må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible

monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

54661_spc.docx

Side 3 af 19

Duloxetin ”Krka” må ikke anvendes sammen med fluvoxamin, ciprofloxacin eller

enoxacin (dvs. potente CYP1A2 hæmmere) idet kombinationen resulterer i forhøjet

plasmakoncentration af duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension er opstart af Duloxetine ”Krka”

kontraindiceret, da dette kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for hypertensive

kriser (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Duloxetin ”Krka” skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani

eller en diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal defor

udvises forsigtighed ved udskrivning af Duloxetin ”Krka” til patienter med forhøjet

intraokulært tryk eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant

hypertension hos nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For

duloxetin er der rapporteret tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter med

eksisterende hypertension. Hos patienter med kendt hypertension og/eller anden

hjertelidelse anbefales det derfor at blodtrykket monitoreres, særligt i løbet af den første

måned af behandlingen. Duloxetin bør anvendes med forsigtighed til patienter, hvis

tilstand kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes

udvises forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter, som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk

under behandling med duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med

behandlingen overvejes (se pkt. 4.8). Hos patienter med ukontrolleret hypertension bør

behandling med duloxetin ikke sætte i gang (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance <30 ml/min). For patienter med svært

nedsat nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat nedsat

nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand

serotoninsyndrom forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med

andre serotonerge lægemidler (inklusiv SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og

triptaner), med lægemidler der hæmmer metabolismen af serotonin, f.eks. MAO-hæmmere,

eller med antipsykotika eller andre dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge

neurotransmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

54661_spc.docx

Side 4 af 19

hypertermi), neuromuskulære afgivelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination)

og/eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkast, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan

påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet,

anbefales det nøje at følge patienten, særligt i starten af behandlingen eller ved øgning af

dosis.

Perikum

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af Duloxetin ”Krka” og

naturlægemidler samt kosttilskud indeholdende perikum (hypericum perforatum).

Selvmord

Moderat til svær depression og generaliseret angst: Depression er forbundet med en øget

risiko for selvmordstanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord (selvmordsrelaterede

handlinger). Risikoen forbliver indtil der er signifikant remission. Da der muligvis ikke

sker nogen forbedring i tilstanden i de første få uger eller mere af behandlingen, skal

patienterne overvåges nøje, indtil der sker en forbedring. Det er en generel klinisk erfaring,

at risikoen for selvmord kan stige i de tidlige stadier af behandlingen.

Andre psykiske tilstande, som Duloxetin ”Krka” anvendes til, kan ligeledes være forbundet

med en øget risiko for selvmordsrelaterede handlinger. Disse tilstande kan yderligere være

samtidige med moderate til svære depressioner. De samme forholdsregler, som iagttages

ved behandling af patienter med moderate til svære depressioner, bør derfor tages ved

behandling f patienter med andre psykiske sygdomme.

Patienter, der tidligere har udført selvmordsrelaterede handlinger, eller patienter, der før

behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selvmordsforestillinger, har større risiko

for selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje under behandlingen. En

metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressive lægemidler til

behandling af psykiske lidelser viste en forøget risiko for selvmordsadfærd med

antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd under

duloxetinbehandling eller tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8).

Patienter, og specielt højrisiko patienter, i medicinsk behandling bør følges nøje, især

tidligt i behandlingen og efter dosisændringer. Det skal gøres klart for patienterne (og

pårørende), at det er nødvendigt at være opmærksom på enhver forværring af tilstanden,

selvmordsrelateret adfærd eller selvmordstanker samt usædvanlige ændringer i opførsel og

straks søge lægehjælp, hvis disse symptomer viser sig.

Perifære diabetiske neuropatiske smerter: Som for andre lægemidler med lignende

farmakologisk virkning (antidepressiva) er der blevet rapporteret isolerede tilfælde af

selvmordsforestillinger og selvmordsadfærd under duloxetinbehandling eller kort tid efter

behandlingsophør. Se ovenstående angående risikofaktorer for selvmord under depression.

Læger bør opfordre patienter til at rapportere alle bekymrende tanker eller følelser, de

måtte have på et hvilket som helst tidspunkt.

54661_spc.docx

Side 5 af 19

Brug hos børn og unge under 18 år

Duloxetin ”Krka” bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

forsøg blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret

hos børn og unge behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede.

Hvis der alligevel træffes beslutning om at behandle på baggrund af klinisk behov, skal

patienten nøje overvåges for opdukken af selvmordssymptomer (se pkt. 5.1). Derudover

mangler der langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge hvad angår vækst, modning,

kognitiv udvikling og adfærdsudvikling (se pkt. 4.8).

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved

brug af selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI præparater) og serotonin/nor-

adrenalingenoptage-hæmmere (SNRI præparater), herunder duloxetin. Det anbefales at

udvise forsigtighed hos patienter i behandling med antikoagolantia og/eller lægemidler, der

påvirker trombocytfunktionen (f.eks. NSAID eller acetylsalicylsyre), og hos patienter med

kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilstande med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet

rapporteret efter indgivelse af duloxetin. Hyponatriæmi kan skyldet et syndrom med

uhensigtsmæssig udskillelse af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af

hyponatriæmitilfældene blev observeret hos ældre, især med nylige tilfælde af forstyrrelser

i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer for dette. Der skal udvises

forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi, såsom ældre,

cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i diuretisk behandling.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen

stoppes pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske forsøg er der observeret utilsigtede hændelser

ved pludselig afbrydelse af behandlingen hos ca 45% af patienterne behandlet med

duloxetin og 23% af patienterne behandlet med placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI lægemidler kan afhænge af flere

faktorer, herunder behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest

almindelige bivirkninger er anført under pkt. 4.8. Disse symptomer er generelt lette til

moderate, for nogle patienter kan de dog være svære i intensitet. Symptomerne vil

sædvanligvis opstå indenfor de første få dage efter behandlingsophør, men der har været

sjældne rapporter om tilfælde med disse symptomer hos patienter, der uforvarende har

glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og forsvinder sædvanligvis

indenfor 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-3 måneder eller

flere). Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin gradvist nedtrappes

over en periode på ikke mindre end 2 uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2).

Ældre

Der er begrænset data om brug af duloxetin 120 mg til ældre patienter med moderat til

svær depression eller generaliseret angst. Der bør derfor udvises forsigtighed ved

behandling af ældre patienter med maksimaldosis (se pkt. 4.2 og 5.2).

54661_spc.docx

Side 6 af 19

Ataksi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af ataksi karakteriseret ved subjektivt

ubehag eller pinefuld uro samt behov for ofte at ændre position i følgeskab med manglende

evne til at sidde eller stå stille. Der er størt sandsynlighed for at det forekommer inden for

de første par uger af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være skadeligt for patienter,

der udvikler disse symptomer, at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af

diabetiske neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og

stress-inkontinens).

Brug af mere end et af disse præparater samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade, herunder svært forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale

øvre grænse), hepatitis og gulsot er rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete

indenfor de første 4 måneder af behandlingen. Det møster der tegner sig for leverskade, er

overvejende hepatocellulært. Duloxetin bør bruges bruges med forsigtighed til patienter i

behandling med andre lægemidler, der er forbundet med leverskade.

Saccharose

Duloxetin ”Krka” indeholder saccharose. Patienter med sjældne, arvelige problemer med

fructoseintolerance, glucose-galactosemalabsorption eller invertase-isomaltasemangel bør

ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): På grund af risikoen for

serotoninsyndrom må duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive irreversible

monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) eller i mindst 14 dage efter afbrudt

behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af duloxetins halveringstid skal der gå

mindst 5 dage efter endt behandling med Duloxetin ”Krka”, før en behandling med en

MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af Duloxetin ”Krka” og selektive, reversible MAO-hæmmere som f.eks.

moclobemid anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en

reversibel ikke-selektiv MAO-hæmmer og bør ikke gives til patienter, der er i behandling

med Duloxetin ”Krka” (se pkt. 4.4).

CYP1A2-hæmmere: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil

samtidig behandling med duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre

højere koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang daligt), en potent

CYP1A2-hæmmer, mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med

omtrent 77% og øgede AUC

6 gange. Duloxetin ”Krka” bør derfor ikke gives i

kombination med potente CYP1A2-hæmmere som fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS lægemidler: Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen for brug af

duloxetin i kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk

undersøgt. Som konsekvens heraf anbefales det at udvise forsigtighed når Duloxetin

”Krka” tages sammen med andre centralt virkende lægemidler eller stoffer, herunder

alkohol og sederende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner, morfinlignende præparater,

antipsykotika, phenobarbital, sederende antihistaminer).

54661_spc.docx

Side 7 af 19

Serotonerge lægemidler: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos

patienter i behandling med SSRI/SNRI præparater sammen med serotonerge lægemidler.

Det anbefales at udvise forsigtighed, hvis Duloxetin ”Krka” anvendes sammen med

serotonerge lægemidler som SSRI-præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva

som clomipramin eller amitriptylin, MAO-hæmmere som moclobemid eller linezolid,

perikum (Hypericum perforatum) eller triptaner, tramadol, pethidin og tryptophan (se pkt.

4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler metaboliseret via CYP1A2: Theophyllins (et CYP1A2-substrat)

farmakokinetik blev ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin

(60 mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer.

Når duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange daglig sammen med en enkelt dosis af

desipramin, et CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig

behandling med duloxetin (40 mg to gange daglig) forøger steady state AUC for tolterodin

(2 mg to gange daglig) med 71%, men påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins

aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen dosisjustering. Det anbefales at udvise

forsigtighed ved administration af Duloxetin ”Krka” sammen med præparater, som

hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva [TCA’er]

såsom nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et

snævert terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider: In vitro-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's

katalytiske aktivitet. Der er ikke udført specifikke in vivo-interaktionsstudier.

Antikoagulantia og antitrombotiske midler: Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin

gives sammen med orale antikoagulantia eller antitrombotiske midler på grund af en

potentiel øget risiko for blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion.

Endvidere er der rapporteret stigning i INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter,

der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos raske forsøgspersoner i et klinisk

farmakologisk forsøg resulterede co-administration af duloxetin med warfarin ved steady

state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i farmakokinetikken

af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H2-antagonister: Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og

magnesiumholdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på

absorptionshastigheden eller absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40

CYP1A2-induktorer: Farmakokinetiske populationsanalyser har vist, at rygere har næsten

50% lavere plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

I dyreforsøg, påvirker duloxetin

ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er

kun set ved doser, som forårsagede maternel toksicitet.

54661_spc.docx

Side 8 af 19

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide kvinder er utilstrækkelige. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den

maksimale kliniske dosis (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i

graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte

(PPHN). Skønt der ikke foreligger forsøg, som har undersøgt sammenhængen mellem

PPHN og behandling med SNRI, kan risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager

duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning (hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det

nyfødte barn, hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor,

spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved

fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Duloxetin ”Krka” bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle

behandlingsfordele opvejer de potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide

eller har planer om at blive gravide under behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom

på dette.

Amning

Der udskilles meget lidt duloxetin i mælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et

studie med 6 mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede

dosis i mg/kg, som et spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se

pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes

behandling med Duloxetin ”Krka” i ammeperioden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Duloxetin ”Krka” kan være forbundet med sedation og svimmelhed.

Patienterne bør informeres om, at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå

muligt farlige aktiviteter såsom bilkørsel og betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med duloxetin var

kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Imidlertid var størstedelen af

de hyppigst forekommende bivirkninger milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af

behandlingen, og de fleste bivirkninger aftog ved fortsat behandling.

b. Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-

kontrollerede kliniske studier.

54661_spc.docx

Side 9 af 19

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion,

Overfølsomhed

Det endokrine system

Hypotyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi (især

rapporteret hos diabetikere)

Dehydrering,

Hyponatriæmi,

SIADH

Psykiatriske lidelser

Søvnløshed,

Uro,

Nedsat libido, Angst,

Abnorm orgasme,

Abnorme drømme

Selvmordstanker

Søvnforstyrrelser,

Tænderskæren,

Desorientering,

Apati

Selvmordsrelateret

adfærd

Mani,

Hallucinationer,

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine,

Søvnighed

Svimmelhed,

Letargi,

Tremor,

Paræstesier

Myoclonus,

Akatisi

Nervøsitet,

Koncentrationsbesvær,

Dysgeusi,

Dyskinesi,

Uro i benene,

Dårlig søvnkvalitet

Serotoninsyndrom

Kramper

Psykomotorisk uro

Ekstrapyrimidale

symptomer

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo,

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi,

Supraventrikulær arrytmi

hovedsagelig atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk hypertension

Perifær kuldefornemmelse

Hypertensiv krise

54661_spc.docx

Side 10 af 19

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret hals,

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Kvalme,

Mundtørhed

Forstoppelse,

Diarré,

Abdominalsmerter,

Opkastning,

Dyspepsi,

Flatulens

Gastrointestinal blødning

Gastroenteritis,

Opstød,

Gastritis,

Dysfagi

Stomatitis,

Hæmatokeksi,

Dårlig ånde,

Mikroskopisk

kolitis

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjede leverenzymer

(ALT, AST, basisk

fosfatase),

Akut leverskade

Leversvigt

Ikterus

Hud og subkutane væv

Øget perspiration,

Hududslæt

Nattesved,

Urticaria,

Kontaktdermatitis,

Koldsved,

Lysfølsomhedsreaktioner,

Øget tendens til at få blå

mærker

Stevens-Johnson

syndrom

Angio-neurotisk

ødem

Kutan

vaskuliti

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskolo-skeletale

smerter,

Muskelspasmer

Muskelstivhed,

Muskelsitren

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri,

Pollakisuri

Urinretention,

Besværet vandladning,

Natlig vandladning,

Polyuri,

Nedsat urinmængde

Abnorm urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion,

Ejakulationsforstyrrelser,

Forsinket ejakulation

Gynækologisk blødning,

Menstruationsforstyrrelser,

Seksuel dysfunktion,

Smerter i testiklerne

Menopausale

symptomer,

Galaktorré,

Hyperprolaktinæmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel unormal følelse,

Føler sig kold,

Tørst,

Kuldegysninger,

Utilpashed,

Varmefølelse,

Gangforstyrrelse

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning,

Forhøjet kreatinfosfokinase

i blodet,

Forhøjet kalium i blodet

Forhøjet kolesterol i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør

54661_spc.docx

Side 11 af 19

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret, særligt i

behandlingsopstarten

Se pkt. 4.4.

Sager med aggression og vrede er blevet rapporteret, især tidligt i behandlingen eller

efter behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og selvmordsadfærd er blevet rapporteret under

duloxetinbehandling eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed af bivirkninger rapporteret efter markedsføring; ikke set i

placebo-kontrollerede kliniske forsøg.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (65 år)

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske studier.

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) medfører normalt

seponeringssymptomer. De almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske

forstyrrelser (inklusive paræstesier og følelsen af elektriske stød, især i hovedet),

søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense drømme), træthed, søvnighed,

opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi, irritabilitet,

diarré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI-hæmmere er disse symptomer lette til moderate og

selvbegrænsende, selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere

tid. Det anbefales derfor at nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin

ikke længere er nødvendigt (se pkt. 4.2 og 4.4).

I de 12-ugers akut fase kliniske forsøg med duloxetin hos patienter med diabetisk

neuropatisk smerte, blev der observeret en lille men statistisk signifikant stigning i faste

blodglucose hos duloxetinbehandlede patienter. HbA1C var stabilt hos både

duloxetinbehandlede og placebobehandlede patienter. I forlængelsesfasen af disse forsøg,

der varede op til 52 uger, var der stigninger i HbA1C både i duloxetin- og

standardbehandling-grupperne, men den gennemsnitlige stigning var 0,3% større i gruppen

behandlet med duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total

kolesterol hos de duloxetinbehandlede patienter, mens disse laboratorieprøver viste en lille

sænkning i gruppen, der modtog standardbehandling.

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig

ikke fra dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk

signifikante forskelle på QT, PR, QRS eller QTcB målinger mellem duloxetinbehandlede

og placebobehandlede patienter.

d. Pædiatrisk population

I alt blev 509 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression og

241 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med generaliseret angst behandlet med

duloxetin i kliniske forsøg. Generelt lignede bivirkningsprofilen for duloxetin hos børn og

unge bivirkningsprofilen hos voksne.

467 pædiatriske patienter, som blev randomiseret til behandling med duloxetin i kliniske

studier, havde efter 10 uger et gennemsnitligt vægttab på 0,1 kg sammenlignet med en

gennemsnitlig vægtstigning på 0,9 kg hos 353 placebobehandlede patienter. I løbet af en

efterfølgende 4-6 måneders forlængelsesperiode tenderede disse patienter i gennemsnit til

54661_spc.docx

Side 12 af 19

at genvinde deres forventede baseline-vægtpercentil baseret på populationsdata fra

kønsmatchede jævnaldrende.

I forsøg af op til 9 måneders varighed blev der observeret et overordnet gennemsnitligt fald

på 1 % i højdepercentilen (et fald på 2 % hos børn (7-11 år) og en stigning på 0,3 % hos

unge (12-17 år)) hos pædiatriske patienter behandlet med duloxetin (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma

@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med

andre lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig

overdosering af andre lægemidler, men også med duloxetin alene i doser på omkring 1000

mg. Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller sammen med andre

lægemidler) omfatter: Søvnighed, koma, serotoninsyndrom, kramper, opkastning og

takykardi.

Der kendes ingen specifik antidot mod duloxetin men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan

specifik behandling (såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der

skal skabes frie luftveje. Det anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale

funktioner samt at etablere passende symptomatiske og understøttende behandling.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den foretages kort efter indtagelse eller hos

patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til begrænsning af absorptionen.

Duloxetin har et stor fordelingsvolumen, og forceret diurese, hæmoperfusion og

udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N06AX21. Psykoanaleptika, andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-

genoptagelseshæmmer. Det hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant

affinitet til histaminerge, dopaminerge, kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af

54661_spc.docx

Side 13 af 19

dosis forøger duloxetin ekstracellulære niveauer af serotonin og noradrenalin i forskellige

dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af neuropatisk og

inflammatorisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende smerte.

Den smertehæmmende virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af

descenderende smertehæmmende baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Moderate til svære depressioner: I et klinisk forsøgsprogram med 3.158 patienter

(svarende til 1.285 patientår) blev duloxetin undersøgt mod DSM-IV kriterierne for

moderate til svære depressioner. Effekten af duloxetin er vist med den anbefalede faste

dosis på 60 mg én gang daglig i tre ud af tre randomiserede dobbeltblinde, placebo-

kontrollerede forsøg på voksne akutte ambulante patienter med moderate til svære

depressioner. Som helhed er der vist effekt af duloxetin ved en daglig fast dosering mellem

60 og 120 mg i fem ud af syv randomiserede dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg på

voksne akutte ambulante patienter med moderate til svære depressioner.

Duloxetin viste sig signifikant bedre end placebo målt som forbedring i total score på

Hamilton 17-punkts skalaen (HAM-D) (inklusiv både følelses og somatiske symptomer

ved depression). Data for virkning og bedring viste sig også statistisk signifikant bedre for

duloxetin sammenlignet med placebo. Kun en lille del af de inkluderede patienter i de

vigtigste kliniske forsøg led af svære depressioner (basislinie HAM-D>25).

I et studie med forebyggelse af tilbagefald, hvor patienterne blev randomiserede til enten

duloxetin 60 mg eller placebo, efter 12-ugers akut behandling med open-label duloxetin 60

mg én gang daglig viste duloxetin 60 mg én gang daglig sig statistisk signifikant bedre end

placebo (p=0,004) på den primære parameter, som var forebyggelsen af depressive

tilbagefald målt som tid til tilbagefald. Hyppigheden af tilbagefald i den 6-måneders

dobbeltblinde followup-periode var henholdsvis 17% for duloxetin og 29% for placebo.

I løbet af 52 ugers placebo-kontrolleret dobbeltblindet behandling, havde duloxetin-

behandlede patienter med tilbagevendende moderat til svær depression, en signifikant

længere symptomfri periode (p < 0,001) sammenlignet med placebo-randomiserede

patienter. Alle patienter havde tidligere responderet på duloxetin i en open-label duloxetin-

behandlingsperiode (28 til 34 uger) med en dosis på 60 til 120 mg/dag. I løbet af den 52

uger lange placebo-kontrollerede dobbeltblindede behandlingsperiode oplevede 14,4 % af

de duloxetin-behandlede patienter og 33,1 % af de placebo-behandlede patienter en

tilbagevenden af deres depressive symptomer (p<0,001).

I et forsøg med ældre depressive patienter (≥ 65 år), som viste en statistisk signifikant

forskel i reduktionen i HAMD17-scoren for duloxetinbehandlede patienter sammenlignet

med placebo, blev effekten af duloxetin 60 mg en gang daglig særligt undersøgt. Den

procentvise del af de ældre patienter, som kunne tåle behandlingen med duloxetin 60 mg

en gang daglig var sammenlignelig med den, der blev set hos yngre voksne. Idet data for

ældre patienter udsat for den maksimale dosis (120 mg daglig) er begrænset anbefales det

derfor at der udvises forsigtighed, når denne befolkningsgruppe behandles.

Generaliseret angst: Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo i fem

ud af fem forsøg inklusive fire randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede

54661_spc.docx

Side 14 af 19

akutforsøg og et forsøg af forebyggelse af tilbagefald hos voksne patienter med

generaliseret angst. Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo målt

som bedring på Hamilton Anxiety Scale (HAM-A) totalscore og på Sheehan Disability

Scale (SDS) som score for total funktionel hæmning. Graden af respons og bedring var

også højere med duloxetin sammenlignet med placebo. Duloxetin viste sammenlignelige

resultater med venlafaxin udtrykt i HAM-A totalscore.

I et forsøg med forebyggelse af tilbagefald blev de patienter, som responderede på 6

måneders akut behandling med open-label duloxetin, randomiseret til enten duloxetin eller

placebo i yderligere 6 måneder. Duloxetin 60 mg til 120 mg en gang daglig viste statistisk

signifikant fordel sammenlignet med placebo (p<0.0001) ved forebyggelse af tilbagefald

målt som tid til tilbagefald. Incidensen af tilbagefald under den 6-måneders dobbeltblinde

followup periode var 14 % for duloxetin og 42 % for placebo.

Effekten af duloxetin 30-120 mg (fleksibel dosering) en gang daglig hos ældre patienter (>

65 år) med generaliseret angst blev evalueret i et forsøg, som viste statistisk signifikant

forbedring i HAM-A-totalscoren hos duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med

placebobehandlede patienter. Virkningen og sikkerheden af duloxetin 30-120 mg en gang

daglig hos ældre patienter med generaliseret angst svarede til virkningen og sikkerheden

observeret i forsøg med yngre voksne patienter. Der er dog begrænsede data vedrørende

den maksimale dosis (120 mg daglig) hos ældre patienter, hvorfor det anbefales at udvise

forsigtighed, når denne dosis bruges hos den ældre population.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter: Effekten af duloxetin som en behandling af

diabetiske neuropatiske smerter blev etableret i 2 randomiserede 12-ugers,

dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med fast dosis hos voksne (22 til 88 år), som

havde haft diabetiske neuropatiske smerter i mindst 6 måneder. Patienter, som levede op til

diagnosekriterierne for moderat til svær depression, blev ekskluderet fra disse forsøg. Det

primære endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-timers gennemsnitlig smerte, som

blev noteret hver dag af patienterne i dagbog målt på en 11-punkts Likert skala.

Duloxetin blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg én gang daglig og 60 mg to gange

daglig. Begge forsøg viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos

nogle patienter var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den

gennemsnitlige forbedring mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant.

Mindst 30% smertereduktion blev observeret hos ca. 65% duloxetinbehandlede patienter

mod 40% placebobehandlede. De tilsvarende tal for mindst 50% smertereduktion var

henholdsvis 50% og 26%. Klinisk respons (mindst 50% smertereduktion) blev analyseret i

forhold til, om patienten havde oplevet somnolens under behandlingen. Hos patienter, som

ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret klinisk respons hos 47% af de

duloxetinbehandlede patienter og 27% af de placebobehandlede patienter. Hos patienter,

som havde oplevet somnolens, blev der målt klinisk respons hos 60% af de

duloxetinbehandlede patienterne og 30% af de placebobehandlede patienter. Det er

usandsynligt, at patienter, som ikke opnåede en smertereduktion på 30% indenfor 60 dage,

skulle kunne opnå dette niveau af smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8-ugers akut behandling med 60 mg duloxetin en

gang daglig i et open-label, langtids, ikke-kontrolleret forsøg, holdt smertereduktionen i

yderligere 6 måneder. Det blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige

smerteindeks Brief Pain Inventory (BPI).

54661_spc.docx

Side 15 af 19

Pædiatrisk population: Duloxetin er ikke blevet undersøgt hos patienter under 7 år. Der er

gennemført to randomiserede, dobbeltblindede parallel-forsøg med 800 pædiatriske

patienter i alderen 7-17 år med moderat til svær depression (se pkt. 4.2). I disse to studier

indgik en 10 ugers akutfase med placebo og aktiv (fluoxetin) kontrol efterfulgt af en 6

måneders behandlingsfase med aktiv kontrol. Hverken duloxetin (30-120 mg) eller den

aktive kontrolarm (fluoxetin 20-40 mg) adskilte sig statistisk set fra placebo, hvad angår

ændring fra baseline til endepunkt i den samlede score på Children’s Depression Rating

Scale-Revised (CDRS-R). Afbrydelse af behandlingen pga. bivirkninger skete oftere hos

duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med fluoxetinbehandlede, som regel pga.

kvalme. Selvmordsrelateret adfærd blev indberettet i løbet af den 10 uger lange akutfase

med aktiv behandling (duloxetin 0/333 [0 %], fluoxetin 2/225 [0,9 %], placebo 1/220 [0,5

%]). I løbet af forsøgets 36 ugers varighed udviste 6 ud af 333 patienter, som initialt var

randomiseret til duloxetin, og 3 ud af 225 patienter initialt randomiseret til fluoxetin

selvmordsrelateret adfærd (eksponeringsjusteret forekomst var 0,039 hændelser pr.

patientår for duloxetin og 0,026 for fluoxetin). Derudover udviste en patient, som skiftede

fra placebo til duloxetin, selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin.

Der er gennemført et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg med 272

patienter i alderen 7-17 år med generaliseret angst. I forsøget indgik en 10 ugers

placebokontrolleret akutfase efterfulgt af en forlænget behandlingsperiode på 18 uger. I

forsøget blev der anvendt et fleksibelt dosisregime for at muliggøre en langsom

dosiseskalering fra 30 mg en gang daglig til højere doser (maksimalt 120 mg en gang

daglig).

Behandling med duloxetin gav en statistisk signifikant større forbedring af symptomerne

på generaliseret angst målt med PARS (Paediatric Anxiety Rating Scale) sværhedsscore

for generaliseret angst (gennemsnitlig forskel på 2,7 point [95 % CI 1,3-4,0] mellem

duloxetin og placebo) efter 10 ugers behandling. Vedligeholdelse af virkning er ikke blevet

evalueret. Der var ikke statistisk signifikant forskel i seponeringfrekvens på grund af

bivirkninger mellem duloxetingruppen og placebogruppen i løbet af akutfasen på 10 uger.

To patienter, som skiftede fra placebo til duloxetin efter akutfasen, udviste

selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin i forlængelsesfasen. Der

foreligger ikke en overordnet benefit/risk-konklusion for denne aldersgruppe (se også pkt.

4.2 og 4.8).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med duloxetin i alle undergrupper af den pædiatriske population med

moderat til svær depression, diabetisk neuropatisk smerte og generaliseret angst i henhold

til afgørelsen i det Pædiatriske Forsknings- og Udviklingsprogram (PIP) (Se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af

oxiderende enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugering.

Duloxetins farmakokinetik viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60%), delvist

på grund af køn, alder, ryger-/ikke-rygerstatus og CYP2D6-metaboliseringsstatus.

Absorption:

Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

6 timer efter dosisindgift. Den

absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80% (gennemsnit på 50%).

Fødeindtagelse udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration fra 6 til

54661_spc.docx

Side 16 af 19

10 timer og mindsker omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11%). Disse ændringer

har ingen klinisk signifikans.

Fordeling:

Ca. 96% af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes til både

albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Biotransformation:

Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles hovedsageligt med

urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de to

hovedmetabolitter: glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-

hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På baggrund af in vitro-studier betragtes duloxetins

cirkulerende metabolitter som farmakologisk inaktive. Duloxetins farmakokinetiske

egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter, som har en ringe CYP2D6

metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos disse patienter

er højere.

Elimination:

Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gennemsnit 12 timer). Efter en

intravenøs dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gennemsnit på 36 l/t.).

Efter en oral dosis ligger den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t.

(gennemsnit 101 l/t.).

Særlige populationer

Køn: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den

tilsyneladende plasmaclearance er omkring 50% lavere hos kvinder). Det overlap, der er i

de kønsbaserede farmakokinetiske forskelle i clearanceområdet, retfærdiggør ikke en

anbefaling om lavere dosis til kvindelige patienter.

Alder: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (≥ 65 år)

(AUC-værdien forøges med ca. 25%, og halveringstiden er ca. 25% længere hos ældre)

men omfanget af disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre

dosisjusteringer. Det er en generel anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved

behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et

dobbelt så højt duloxetin-C

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter.

Farmakokinetiske data på duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins

farmakokinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance

for duloxetin 79% lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange

længere, og AUC var 3,7 gange højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er

ikke foretaget forsøg af farmakokinetikken for duloxetin og dens metabolitter hos patienter

med let eller svært nedsat leverfunktion.

Ammende mødre: Duloxetins fordeling i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder,

som havde født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i mælken og steady

state koncentrationerne i human mælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne.

54661_spc.docx

Side 17 af 19

Mængden af duloxetin i human mælk er ca. 7 μg/dag med en dosering på 40 mg to gange

daglig. Laktation påvirkede ikke duloxetins farmakokinetik.

Pædiatrisk population: Duloxetins farmakokinetik ved oral behandling med 20 til 120 mg

en gang daglig hos pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær

depression, er karakteriseret ved brug af populationsmodelleringsanalyser baseret på data

fra tre forsøg. De modelforventede steady state-plasmaskoncentrationer af duloxetin hos

pædiatriske patienter var generelt inden for koncentrationsintervallet observeret hos voksne

patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I

karcinogenitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær

af andre histopatologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske

relevans er uvis. Hunmus, som modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af

hepatocellulære adenomer og karcinomer ved den høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse

blev betragtet som værende sekundære til den mikrosomale enzyminduktion i leveren.

Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker kendes ikke. Hunrotter, som fik

duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige drægtighedsperiode,

havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et nedsat indeks

for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved

udsættelse for systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske

eksponering (AUC). I et embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en

højere incidens af kardiovaskulære- og knogle-deformationer, hvor hunkaninerne blev

udsat for systemiske påvirkninger under den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et

andet studie, hvor et andet salt af duloxetin blev testet, blev der ikke observeret nogen

deformationer. Duloxetin fremkaldte adfærdsmæssige bivirkninger hos afkommet i et

præ-/postnatal toksicitetstudie hos rotter, hvor hunrotter blev udsat for systemiske

påvirkninger under den maksimale kliniske eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant

nedsat kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær

vakuolisering ved 45 mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger

svarede til den beskrevet hos voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret

virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Sukkerkugler (saccharose, majsstivelse)

Hypromellose 6 cP

Saccharose

Hypromellosephtalat

Talcum

Triethylcitrat

54661_spc.docx

Side 18 af 19

Kapselskal:

Gelatine

Titaniumdioxid (E171)

Indigotin (E132)

Gul jernoxid (E172) – kun i 60 mg kapsler

Blæk (shellak, sort jernoxid (E172))

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

24 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterkort (OPA/Alu/[HDPE/PE + DES af CaO/HDPE] folie – Alu/PE folie): 7, 10, 14,

28, 30, 56, 60, 90 og 100 hårde enterokapsler i en æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

Repræsentant

KRKA Sverige AB

Göta Ark 175

118 72 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg: 54660

60 mg: 54661

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

19. marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. november 2017

54661_spc.docx

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information