Deprakine 300 mg enterotabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
NATRIUMVALPROAT
Tilgængelig fra:
Sanofi A/S
ATC-kode:
N03AG01
INN (International Name):
sodium
Dosering:
300 mg
Lægemiddelform:
enterotabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
17782
Autorisation dato:
1995-11-30

Indlægsseddel: Information til brugeren

Deprakine 300 mg og 500 mg enterotabletter

Natriumvalproat

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt

tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de

bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

ADVARSEL

Deprakine, valproat kan skade et ufødt barn alvorligt, når det tages under graviditeten. Hvis du er en

kvinde, der er i stand til at få børn, skal du anvende effektiv svangerskabsforebyggelse (prævention)

uden afbrydelse under hele din behandling med Deprakine. Din læge vil gennemgå dette med dig, men

du skal også følge vejledningen i punkt 2 i denne indlægsseddel.

Få hurtigst muligt en konsultation hos din læge, hvis du ønsker at blive gravid, eller hvis du tror, du er

gravid.

Du må ikke stoppe med at tage Deprakine, medmindre din læge beder dig om det, da din tilstand kan

blive forværret.

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Deprakine

Sådan skal du tage Deprakine

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Det aktive stof i Deprakine er natriumvalproat. Deprakine bruges i behandlingen af epilepsi,

hvor det forhindrer eller dæmper krampetilfælde. Deprakine bruges også til behandling af

mani, hvor du kan føle dig eksalteret, opstemt, ophidset, entusiastisk eller hyperaktiv. Mani

forekommer i forbindelse med en sygdom, som kaldes ”bipolar sygdom”. Deprakine kan

bruges, når lithium ikke kan bruges.

Du kan tage Deprakine alene eller sammen med anden medicin til behandling af forskellige

typer af epilepsi (generaliseret epilepsi, partiel epilepsi) og mani.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Deprakine

Tag ikke Deprakine:

hvis du er allergisk over for natriumvalproat eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Deprakine (angivet i punkt 6).

hvis du har sygdom i leveren eller bugspytkirtlen.

hvis du eller dine nære slægtninge har haft leversygdom på grund af medicin.

hvis du har en sjælden form for stofskiftesygdom (hepatisk porfyri).

har nedsat antal blodplader i blodet (trombocytopeni).

har unormal tendens til blødning (hæmoragisk diatese).

hvis du har en arvelig lidelse, der medfører en mitokondriel sygdom (f.eks. Alpers-

Huttenlocher syndrom).

hvis du lider af forstyrrelser i omsætningen af urinsyre (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler”).

Hvis du mener, at du fejler noget af ovenstående, eller hvis du generelt er i tvivl, skal du tale

med din læge før du tager Deprakine.

Bipolar lidelse

Ved bipolar lidelse må du ikke tage Deprakine, hvis du er gravid.

Ved bipolar lidelse må du, hvis du er en kvinde, der er i stand til at få børn, ikke tage

Deprakine, medmindre du anvender en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse

(prævention) under hele behandlingen med Deprakine. Du må ikke stoppe med at tage

Deprakine eller din prævention, før du har diskuteret det med din læge. Din læge vil rådgive

dig yderligere (se nedenfor under ”

Graviditet, amning og frugtbarhed - Vigtig information til

kvinder”).

Epilepsi

Ved epilepsi må du ikke tage Deprakine hvis du er gravid, medmindre intet andet virker for

dig.

Ved epilepsi må du, hvis du er en kvinde, der er i stand til at få børn, ikke tage Deprakine

medmindre du anvender en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse (prævention) under

hele behandlingen med Deprakine. Du må ikke stoppe med at tage Deprakine eller afbryde din

prævention, før du har diskuteret det med din læge. Din læge vil rådgive dig yderligere (se

nedenfor under ” Graviditet, amning og frugtbarhed - Vigtig information til kvinder”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Vær ekstra forsigtig med at tage Deprakine

En lille andel af de personer, der bliver behandlet med epilepsimedicin, som for eksempel

valproat, har haft tanker om at gøre skade på sig selv eller begå selvmord. Hvis du på noget

tidspunkt får sådanne tanker, skal du straks kontakte din læge.

Behandling med Deprakine kræver omhyggelig kontrol af leverens og bugspytkirtlens

funktion samt andre blodprøver. Det er vigtigt, at du møder op til denne kontrol. Oplys altid

ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Deprakine.

Kontakt lægen, før du tager Deprakine:

hvis du tidligere har haft knoglemarvsskader (bloddannelsen).

hvis du har nedsat leverfunktion.

hvis du har nedsat nyrefunktion. Din læge vil muligvis tage en blodprøve eller ændre din

dosis.

hvis du skal opereres eller have foretaget indgreb hos tandlæge.

hvis du lider af diabetes.

hvis du lider af knogleskørhed.

hvis du lider af bindevævssygdommen systemisk lupus erythematosus.

hvis du lider af en enzymforstyrrelse i urinstofcyklus.

hvis du har let ved at få blå mærker eller bløde.

hvis du er hiv-positiv.

hvis du tager på i vægt.

hvis du mangler et enzym kaldet carnitin palmitoyltransferase (CPT) type II og får

kraftige muskelsmerter, da det kan være tegn på beskadigelse af musklerne.

hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder og du evt. planlægger at blive gravid.

hvis du ved, at der i familien er et arveligt problem, som medfører en mitokondriel

sygdom.

Som med anden medicin mod epilepsi, kan kramper blive værre eller forekomme oftere, mens

du tager denne medicin. Hvis dette sker kontakt straks lægen.

Tal med lægen, hvis dit barn under 3 år får Deprakine og har svær epilepsi, især hvis barnet

samtidig har nedsat leverfunktion, hjerneskade, udviklingsforstyrrelser,

ernæringsforstyrrelser, stofskiftesygdomme som f.eks. karnitinmangel, arvelige forstyrrelser i

omsætningen af fedtsyrer eller urinsyre eller det får anden medicin mod epilepsi.

Hvis dit barn er under 3 år skal Deprakine ikke tages sammen med acetylsalicylsyre.

KONTAKT ØJEBLIKKELIGT LÆGEN, hvis følgende symptomer optræder, især hvis de

optræder i de første 6 måneder af behandlingen: Uforklarlig svækkelse af den generelle

tilstand, forlænget blødningstid, appetitløshed, utilpashed, døsighed og træthed, som kan

forekomme sammen med gentagne opkastninger og mavesmerter, gulfarvning af huden og det

hvide i øjnene, hævede ben og ved pludselig forværring af kramper. Deprakine kan påvirke

leveren (og i sjælden tilfælde bugspytkirtlen) hos meget få patienter.

Hold ikke brat op med at tage Deprakine. Det kan øge risikoen for anfald. Tal med lægen.

Børn og unge

Deprakine bør ikke bruges til behandling af mani hos børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Deprakine

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer

og mineraler.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Deprakine, og Deprakine kan påvirke virkningen af

anden medicin.

Tal med din læge, hvis du tager:

medicin mod smerter (acetylsalicylsyre) (særligt for børn under 3 år).

medicin mod mavesår (cimetidin).

anden medicin mod epilepsi (f.eks. carbamazepin, felbamat, lamotrigin, phenobarbital,

phenytoin, primidon, ethosuximid, topiramat, rufinamid, zonisamid).

medicin mod malaria (mefloquin).

medicin mod hiv-virus og aids (zidovudin, lopinavir, ritonavir).

blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, phenprocoumon, acetylsalicylsyre).

sovemedicin eller medicin mod depression eller sindslidelser (benzodiazepiner,

olanzapin, quetiapin, MAO-hæmmere, antidepressiva).

medicin mod betændelse (erythromycin, panipenem, meropenem, imipenem, rifampicin)

(antibiotika, der bruges til at behandle bakterielle infektioner). Kombinationen af valproat

og carbapenemer skal undgås, da det kan reducere effekten af natriumvalproat.

medicin mod forhøjet kolesterol (colestyramin).

medicin mod kræft (cisplatin, adriamycin).

medicin mod forhøjet tryk i øjnene (grøn stær) eller højdesyge (acetazolamid).

østrogenholdig medicin (herunder nogle p-piller).

Deprakine kan øge virkningen af følgende lægemidler:

nimodipin (medicin mod hjerte-karsygdom).

Tal med din læge, hvis du skal have medicin til bedøvelse (propofol).

Brug af Deprakine sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal tage Deprakine enterotabletter med et glas vand.

Deprakine kan forstærke effekten af alkohol. Det frarådes at indtage alkohol i forbindelse med

behandling med Deprakine.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Vigtig information til kvinder

Bipolar lidelse

Ved bipolar lidelse må du ikke tage Deprakine, hvis du er gravid.

Ved bipolar lidelse må du, hvis du er en kvinde, der er i stand til at få børn, ikke tage

Deprakine, medmindre du anvender en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse

(prævention) under hele behandlingen med Deprakine. Du må ikke stoppe med at tage

Deprakine eller din prævention, før du har diskuteret det med din læge. Din læge vil rådgive

dig yderligere.

Epilepsi

Ved epilepsi må du ikke tage Deprakine hvis du er gravid, medmindre intet andet virker for

dig.

Ved epilepsi, må du, hvis du er en kvinde, der er i stand til at få børn, ikke tage Deprakine

medmindre du anvender en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse (prævention) under

hele behandlingen med Deprakine. Du må ikke stoppe med at tage Deprakine eller afbryde din

prævention, før du har diskuteret det med din læge. Din læge vil rådgive dig yderligere.

Risici ved valproat, når det tages under graviditet (uanset sygdommen, som valproat anvendes til)

Tal straks med din læge, hvis du planlægger at få et barn eller er gravid.

Valproat indebærer en risiko, hvis det tages under graviditet. Jo højere dosis, desto højere

risici, men alle doser indebærer en risiko.

Det kan forårsage alvorlige fosterskader og kan påvirke måden, som barnet udvikler sig på

efterhånden som det vokser. Fødselsdefekter, der er rapporteret, omfatter

spina bifida

(hvor

knoglerne i rygsøjlen ikke er korrekt udviklet); ansigts- og kraniemisdannelser; misdannelser

af hjerte, nyre, urinveje og kønsorganer; defekte lemmer (arme og ben). Der er rapporteret

høreproblemer eller døvhed hos børn, der har været udsat for valproat under graviditeten.

Hvis du tager valproat under graviditet, har du større risiko end andre kvinder for at få et barn

med fosterskader, der kræver medicinsk behandling. Fordi valproat er blevet anvendt i mange

år ved vi, at hos kvinder, der tager valproat, vil omkring 10 børn ud af 100 have fosterskader.

Dette kan sammenlignes med 2 til 3 børn ud af 100 født af kvinder, der ikke har epilepsi.

Det anslås, at op til 30-40% af førskolebørn, hvis mødre tog valproat under graviditeten, kan

få problemer med den tidlige udvikling i barndommen. Berørte børn kan være langsomme til

at gå og tale, have lavere intelligens end andre børn, og have problemer med sprog og

hukommelse.

Autismespektrumforstyrrelser er oftere diagnosticeret hos børn udsat for valproat, og der er

nogle tegn på, at børn kan være mere tilbøjelige til at udvikle symptomer på ADHD (Attention

Deficit Hyperactivity Disorder).

Inden dette lægemiddel bliver ordineret til dig, vil din læge have forklaret, hvad der kan ske

med dit barn, hvis du bliver gravid, mens du tager valproat. Hvis du senere beslutter dig for, at

du vil have et barn, må du ikke stoppe med at tage din medicin eller afbryde din prævention,

før du har diskuteret det med din læge.

Hvis du er forælder til eller plejer af en pige, der bliver behandlet med valproat, skal du

kontakte lægen, når dit barn, der bruger valproat, får sin første menstruation.

Spørg din læge til råds om at tage folsyre, når du prøver at få et barn. Folsyre kan sænke den

generelle risiko for

spina bifida

(rygmarvsbrok) og tidlig abort, der er ved alle graviditeter.

Det er dog usandsynligt, at det vil mindske risikoen for fosterskader, som er forbundet med

brug af valproat.

Find og læs om de situationer, der gælder for dig ud fra de situationer, der er beskrevet

nedenfor:

JEG BEGYNDER BEHANDLING MED DEPRAKINE

JEG TAGER DEPRAKINE OG PLANLÆGGER IKKE AT FÅ ET BARN

JEG TAGER DEPRAKINE OG PLANLÆGGER AT FÅ ET BARN

JEG ER GRAVID OG JEG TAGER DEPRAKINE

JEG BEGYNDER BEHANDLING MED DEPRAKINE

Hvis det er første gang, du har fået ordineret Deprakine, vil din læge have forklaret risikoen for et

ufødt barn, hvis du bliver gravid. Når du engang er i stand til at få et barn, skal du sørge for at bruge

en effektiv præventionsmetode uden afbrydelse under din behandling med Deprakine. Tal med din

læge eller familieplanlægningsklinik, hvis du har brug for råd om prævention.

De vigtigste budskaber

Graviditet skal udelukkes inden behandlingsstart med Deprakine med resultatet af en

graviditetstest, som er bekræftet af din læge

Du skal bruge en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse (prævention) under hele din

behandling med Deprakine.

Du skal diskutere passende metoder til svangerskabsforebyggelse (prævention) med din læge.

Din læge vil informere dig om forebyggelse af graviditet og kan henvise dig til en specialist i

rådgivning om prævention.

Du skal have regelmæssige (mindst årlige) konsultationer med en specialist, der har erfaring

med behandling af bipolar lidelse eller epilepsi. Under dette besøg vil din læge sørge for, at du

er klar over og har forstået alle de risici og vejledninger, der er forbundet med anvendelse af

valproat under graviditeten.

Fortæl det til din læge, hvis du ønsker at få et barn.

Fortæl det øjeblikkeligt til din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er gravid.

Nogle p-piller (østrogenholdige p-piller) kan sænke niveauet af valproat i dit blod. Sørg for at

tale med din læge om den form for prævention, der passer bedst til dig.

JEG TAGER DEPRAKINE OG PLANLÆGGER IKKE AT FÅ ET BARN

Hvis du fortsætter behandlingen med Deprakine, men ikke har planer om at få et barn, skal du sørge

for at bruge en effektiv præventionsmetode uden afbrydelse under hele din behandling med

Deprakine. Tal med din læge eller familieplanlægningsklinik, hvis du har brug for vejledning om

prævention.

De vigtigste budskaber:

Du skal anvende en effektiv metode til svangerskabsforebyggelse (prævention) under hele din

behandling med Deprakine.

Du skal diskutere svangerskabsforebyggelse (prævention) med din læge. Din læge vil

informere dig om forebyggelse af graviditet og kan henvise dig til en specialist i rådgivning

om prævention.

Du skal have regelmæssige (mindst årlige) konsultationer med en specialist, der har erfaring

med behandling af bipolar lidelse eller epilepsi. Under dette besøg vil din læge sørge for, at du

er klar over og har forstået alle de risici og vejledninger, der er forbundet med anvendelse af

valproat under graviditet.

Fortæl det til din læge, hvis du ønsker at få et barn.

Fortæl det øjeblikkeligt til din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er gravid.

Nogle p-piller (østrogenholdige p-piller) kan sænke niveauet af valproat i dit blod. Sørg for at

tale med din læge om den form for prævention, der passer bedst til dig.

JEG TAGER DEPRAKINE OG PLANLÆGGER AT FÅ ET BARN

Hvis du planlægger at få et barn, skal du først have en konsultation hos din læge.

Stop ikke med at tage Deprakine eller din prævention, før du har diskuteret dette med din læge. Din

læge vil rådgive dig yderligere.

Børn født af mødre, der har været behandlet med valproat, er i alvorlig fare for fosterskader og

problemer med udviklingen, der kan være alvorligt invaliderende. Din læge vil henvise dig til en

specialist, der har erfaring med behandling af bipolar lidelse eller epilepsi, således at andre

behandlingsmuligheder kan evalueres tidligt. Din specialist kan sætte flere tiltag i gang, så din

graviditet går så glat som muligt, og eventuelle risici for dig og dit ufødte barn reduceres så meget som

muligt.

Din specialist kan beslutte at ændre dosis af Deprakine eller skifte dig til en anden medicin, eller

stoppe behandlingen med Deprakine, længe før du bliver gravid - dette er for at sikre, at din sygdom er

stabil.

Spørg din læge til råds om at tage folsyre, når du planlægger at få et barn. Folsyre kan sænke den

generelle risiko for

spina bifida

(rygmarvsbrok) og tidlig abort, der eksisterer ved alle graviditeter. Det

er dog usandsynligt, at det vil mindske risikoen for fosterskader forbundet med brug af valproat.

De vigtigste budskaber

Du må ikke stoppe med at tage Deprakine, medmindre din læge siger det.

Du må ikke stoppe med at bruge din svangerskabsforebyggelse (prævention), før du har talt

med din læge, og I sammen har lagt en plan for at sikre, at dit helbred og din graviditet er

overvåget, og risikoen for dit barn er begrænset.

Få først en konsultation med din læge. Ved dette besøg vil din læge sørge for, at du er klar

over og har forstået alle risici og vejledninger, der er forbundet med brug af valproat under

graviditet.

Din læge vil forsøge at skifte dig til en anden medicin, eller stoppe behandlingen med

Deprakine længe før du bliver gravid.

Få straks en konsultation hos din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er

gravid.

JEG ER GRAVID OG JEG TAGER DEPRAKINE

Stop ikke med at tage Deprakine, medmindre din læge beder dig om det, da din sygdom kan blive

forværret. Få straks en konsultation hos din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er

gravid. Din læge vil rådgive dig yderligere.

Børn født af mødre, der har været behandlet med valproat, er i alvorlig fare for fosterskader og

problemer med udviklingen, der kan være alvorligt invaliderende.

Du vil blive henvist til en specialist med erfaring i behandling af bipolar lidelse eller epilepsi, så andre

behandlingsmuligheder kan overvejes.

I de ganske særlige tilfælde, hvor Deprakine er den eneste tilgængelige behandlingsmulighed under

graviditet, vil du blive overvåget meget tæt både for at styre din underliggende sygdom og for at

kontrollere, hvordan dit ufødte barn udvikler sig. Du og din partner kan få vejledning og støtte

vedrørende graviditeten, som er udsat for valproat.

Spørg din læge til råds om at tage folsyre. Folsyre kan sænke den generelle risiko for

spina bifida

(rygmarvsbrok) og tidligt abort, der er ved alle graviditeter. Det er dog usandsynligt, at det vil mindske

risikoen for fosterskader, som er forbundet med anvendelse af valproat.

De vigtigste budskaber:

Få straks en konsultation hos din læge, hvis du er gravid eller har mistanke om, at du er

gravid.

Du må ikke stoppe med at tage Deprakine, medmindre din læge siger det.

Sørg for, at du bliver henvist til en specialist, der har erfaring med behandling af epilepsi,

bipolar lidelse for at vurdere behovet for andre behandlingsmuligheder.

Du skal have grundig vejledning om risikoen ved Deprakine under graviditet, herunder

teratogenicitet (misdannelser) og påvirkning af udviklingen hos børn.

Sørg for, at du bliver henvist til en specialist i prænatal (foster) overvågning for at opdage

mulige forekomster af misdannelser.

Sørg for at læse den patientvejledning, du modtager fra din læge. Din læge vil gennemgå den

årlige kvittering for information om risiko med dig, og vil bede dig om at underskrive den og

beholde den. Du vil også modtage et patientkort fra apoteket for at minde dig om risici ved

valproat under graviditet.

Børn, født af mødre, der har taget Deprakine under sidste del af graviditeten (3. trimester),

kan få abstinenssymptomer såsom uro, irritabilitet, usædvanlig pirrelighed, skælven/uro, øget

bevægelse, andre bevægelsesforstyrrelser, rysten, kramper og spiseforstyrrelser.

Amning:

En lille mængde valproat går over i modermælken. Hvis du ammer, må du kun tage

Deprakine efter aftale med lægen. Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med

Deprakine er nødvendig. Tal med lægen.

Frugtbarhed:

Valproat kan påvirke din frugtbarhed, både hvis du er kvinde eller mand. Se punkt 4. Tal med

lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant.

Dette betyder, at Deprakine, på grund af bivirkninger (f.eks. træthed) kan påvirke

arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Epilepsi er i sig selv også grund

til at være forsigtig, når man udfører disse aktiviteter.

3.

Sådan skal du tage Deprakine

Tag altid Deprakine nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Din læge vil fastsætte hvilken dosis, der passer til dig. Dosis afhænger af

din alder, vægt og hvor svære dine anfald er. For at fastsætte den rette dosis, kan du få taget

en blodprøve, som viser hvor meget Deprakine, du har i blodet.

Behandling med Deprakine skal startes og overvåges af en læge med speciale i behandling af

epilepsi eller bipolar lidelse.

Lægen vil tit starte med at give dig en lav dosis, som efterhånden sættes op til den dosis, som

bedst får dine anfald under kontrol.

Den sædvanlige dosis er:

Epilepsi:

Voksne:

600-1200 mg daglig, det svarer til:

2-4 tabletter på 300 mg eller

2 tabletter på 500 mg. Følg lægens anvisning.

Børn:

20-30 mg/kg daglig. Hvis barnet f.eks. vejer 20 kg, vil den daglige dosis være 400-600

mg, det svarer til:

1-2 tabletter på 300 mg eller

1 tablet på 500 mg. Følg lægens anvisning.

Mani:

Den daglige dosis skal fastsættes og kontrolleres individuelt af din læge.

Startdosis:

Den anbefalede daglige startdosis er 750 mg.

Gennemsnitlig daglig dosis:

De anbefalede daglige doser er normalt på mellem 1.000 mg og

2.000 mg.

Hvis du har taget for mange Deprakine

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Deprakine end der står i

denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag

pakningen med. Symptomer på overdosering kan være slappe muskler, nedsatte reflekser, små

pupiller, forvirring, sløvhed, nedsat åndedræt og koma, lavt blodtryk og shock. Desuden kan

man opleve tørst pga. for højt natrium i blodet efter overdosering.

Hvis du har glemt at tage Deprakine

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den

sædvanlige dosis. Kontakt straks din læge, hvis du har glemt at tage Deprakine flere gange i

træk.

Hvis du holder op med at tage Deprakine

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen. Behandlingen skal

langsomt nedtrappes, da der ellers kan opstå alvorlige bivirkninger.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Kontakt læge eller skadestue hvis du oplever en eller flere af følgende alvorlige bivirkninger:

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Blødningstendens.

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få

blodplader).

Kramper.

Nedsat leverfunktion

(kan blive meget alvorligt især hos børn, og kan forekomme i løbet

af de første 6 måneders behandling). Det viser sig ved kvalme, opkastninger, diarré,

mavesmerter og evt. gulfarvning af huden.

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til

betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få

røde og hvide blodlegemer og blodplader).

Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lidt natrium i blodet og

væskeophobning samt ledsagende symptomer som forvirring og kramper (Schwartz-

Bartter syndrom).

Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen.

Forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga.

forstyrrelser i hjernen.

Dyb bevidstløshed (koma).

Pludselige smerter i ryggen og øget risiko for knoglebrud pga. knogleskørhed og

afkalkning af knoglerne.

Smerter i brystet, åndenød, hoste og feber pga. væske i lungehinden.

Kvalme, opkastning, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. nyresvigt.

Forhøjet mandligt hormon (androgen). Dette kan føre til forandringer af den kvindelige

organisme i mandlig retning, øget behåring af mandlig type hos kvinder, akne, hårtab i et

maskulint mønster (såsom høje tindinger osv.).

Nedsat kropstemperatur.

En forøgelse af antallet og sværhedsgraden af kramper.

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Træthed, blødning fra hud og slimhinder samt infektioner og feber pga. forandringer i

blodet.

Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led- og muskelsmerter pga. bindevævssygdom

(Systemisk lupus erythematosus).

Cyster i æggestokkene med symptomer som vægtstigning, ansigtsbehåring, udebleven

menstruation

(polycystisk ovariesyndrom).

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring

munden ledsaget af feber

(Stevens-Johnsons syndrom)

Kraftig afskalning og afstødning af hud.

Forbigående slaphed, appetitløshed, muskelsvaghed, ødelæggelse af muskelvævet og

forvirring pga. for lidt fosfat i blodet (

Fanconi’s syndrom

Træthed, kuldskærhed, tør, fortykket hud, hårtab, langsom puls, forstoppelse og hæshed

pga. for lavt stofskifte (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen).

Smerter over lænden, feber, skummende eller blodig urin pga. nyrebetændelse.

Kraftige muskelsmerter, da det kan være tegn på beskadigelse af musklerne

(rhabdomyolyse).

Mørkerød urin, kraftige mavesmerter, psykiske forstyrrelse som f.eks. angst.

Svigtende funktion af knoglemarven, som fører til blodmangel (Myelodysplastisk

syndrom). Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger

(forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Kvalme.

Rysten.

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Let og forbigående nedsættelse af knoglemarvens evne til at danne blod.

Bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Forvirring.

Hallucinationer.

Svækket hukommelse.

Døsighed.

Meget langsomme ufrivillige, vridende bevægelser.

Rykvise, ufrivillige øjenbevægelser.

Når Deprakine tages sammen med anden medicin mod epilepsi, er der set træthed,

døsighed, ligegyldighed og usikre bevægelser.

Forbigående hårtab.

Negle- og neglerodslidelser.

Svimmelhed.

Overfølsomhed.

Hovedpine.

Vægtøgning, vægttab, øget eller mindsket appetit.

Uregelmæssig menstruation.

Tab af hørelsen.

Opkastning, smerter i den øvre del af maven, diarré.

Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet. Kan være

eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Truende, evt. voldelig adfærd, rastløs uro, opmærksomhedsforstyrrelser.

Urininkontinens (ufrivillig vandladning).

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber,

skal du straks kontakte læge.

Uro, rastløshed, irritation.

Udslæt (nældefeber) og hævelser.

Usikre bevægelser.

Søvnlignende sløvhedstilstand.

Øget spytdannelse.

Hævede fødder, ankler og hænder.

Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i blodkar. Kan være eller blive alvorligt. Tal med

lægen.

Udebleven menstruation.

Forbigående rysten af hænder og hoved, stive bevægelser og stivnet ansigtsudtryk.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.

Vand i kroppen.

Forandringer af hår såsom ændret hårkvalitet og hårfarve og unormal hårvækst.

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Forhøjet niveau af mandligt kønshormon (testosteron).

Mandlig infertilitet.

Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.

Udslæt pga. overfølsomhed overfor Deprakine (

DRESS syndrom

Svigtende eller nedsat hukommelse.

Besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår.

Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i hudens blodkar

.

Kan være eller blive alvorligt.

Tal med lægen.

Forhøjet ammonium i blodet.

Fedme.

Unormal opførsel, uro og rastløshed, besvær med at lære.

Biotin (B-vitamin) mangel.

Dobbeltsyn

Meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.

Susen for ørerne

(tinnitus).

Sygdom i tandkødet, tandkødsfortykkelse.

Mundbetændelse

.

Bivirkninger med ukendt hyppighed

Rykvise, ufrivillige øjenbevægelser.

Der har været rapporteret om knoglelidelser, herunder afkalkning af knoglerne,

knogleskørhed og knoglebrud. Tal med din læge eller apotekspersonalet hvis du er i

langtidsbehandling med epilepsimedicin, har knogleskørhed eller tager medicin med

binyrebarkhormon.

Medfødte misdannelser og udviklingsforstyrrelser kan forekomme (se punkt 2 ”Advarsler og

forsigtighedsregler”

og ”Graviditet, amning og frugtbarhed”)

Deprakine kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer

sig om ændringer i visse laboratorieprøver f.eks. ændringer i blodets sammensætning, som

igen bliver normal, når behandlingen ophører.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke Deprakine efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Deprakine enterotabletter skal opbevares i den originale emballage, da tabletterne er

fugtsugende.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Deprakine 300 mg og 500 mg enterotabletter indeholder

Aktivt stof: natriumvalproat.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Povidon, calciumsilicat, talcum, magnesiumstearat.

Overtræk: Polyvinylalkohol, titandioxid (E171), macrogol 3000, talcum,

polyvinylacetatphtalat, magrocol 3350, natriumbikarbonat, triethylcitrat, stearinsyre,

natriumalginat, kolloid vandfri silica, simeticon.

Udseende og pakningsstørrelser

Deprakine enterotabletter er runde, hvide tabletter.

Pakninger med 100 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø, Danmark.

Fremstiller

Orion Corporation, Orionintie 1, 02200 Espoo, Finland.

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2020.

Detaljerede og opdaterede oplysninger om dette produkt er tilgængelige ved at scanne QR-

koden, der er inkluderet i indlægssedlen med en smartphone. De samme oplysninger er også

tilgængelige på følgende URL: qr.valproatogmig.dk

3. marts 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Deprakine, enterotabletter

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

0.

D.SP.NR.

9405

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Deprakine

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Natriumvalproat 300 mg og 500 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Enterotabletter

Deprakine enterotabletter er runde, hvide tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Som enkeltbehandling eller i kombination med anden antiepileptisk behandling:

Behandling af generaliseret epilepsi, især med de følgende mønstre af anfald: kloniske,

toniske og tonisk-kloniske anfald, absencer, myokloniske og atoniske anfald: West og

Lennox-Gastaut syndrom.

Behandling af partiel epilepsi: partielle anfald, med eller uden sekundært generaliserede

anfald.

Behandling af maniske episoder ved bipolar lidelse når lithium er kontraindiceret eller

ikke tolereres. Fortsættelse af behandling efter en manisk episode kan overvejes hos

patienter, som har responderet på valproat ved akut mani.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Epilepsi

Voksne: 600-1200 mg daglig.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 1 af 22

Børn: 20-30 mg/kg daglig.

Den daglige dosering skal fastsættes i forhold til alder og legemsvægt. Ikke desto mindre bør

der tages hensyn til den stærkt individuelle følsomhed over for valproat.

Den nærmere sammenhæng mellem daglig dosis, serumkoncentrationen og den terapeutiske

virkning er ikke fastlagt, og optimal dosering fastlægges derfor især i henhold til det kliniske

respons. Ud over klinisk overvågning kan bestemmelse af plasmaniveauet af valproinsyre

overvejes, når der ikke opnås tilstrækkelig anfaldskontrol, eller når der er mistanke om

bivirkninger. Ifølge det rapporterede opnås effekten sædvanligvis i intervallet 40-100 mg/l

(300-700 µmol/l).

Maniske episoder ved bipolar lidelse

Voksne:

Den daglige dosis skal fastsættes og kontrolleres individuelt af den behandlende læge.

Den anbefalede daglige initialdosis er 750 mg. Derudover har en initialdosis på 20 mg

valproat/kg legemsvægt også vist en acceptabel sikkerhedsprofil i kliniske forsøg.

Depotformuleringer kan gives en eller to gange daglig. Dosis skal øges så hurtigt som muligt

for at opnå den laveste terapeutiske dosis, som giver den ønskede kliniske effekt. Den daglige

dosis skal tilpasses den kliniske respons for at fastlægge den laveste, effektive dosis til den

enkelte patient.

Den gennemsnitlige daglige dosis ligger sædvanligvis på mellem 1.000 og 2.000 mg valproat.

Patienter, der får daglige doser på mere end 45 mg/kg legemsvægt, skal monitoreres nøje.

Fortsættelse af behandling for maniske episoder ved bipolar lidelse skal tilpasses individuelt

med anvendelse af den laveste, effektive dosis.

Børn:

Sikkerhed og virkning af Deprakine til behandling af maniske episoder ved bipolær lidelse er

ikke blevet evalueret hos patienter under 18 år.

Piger og fertile kvinder

Behandling med valproat skal initieres og overvåges af en specialist, der har erfaring med

behandling af epilepsi eller bipolar lidelse. Valproat bør ikke anvendes til piger og fertile

kvinder, medmindre andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres.

Valproat skal ordineres og dispenseres ifølge Valproat præventionsprogrammet (pkt. 4.3

og 4.4).

Valproat bør fortrinsvis ordineres som monoterapi og ved den laveste effektive dosis, om

muligt som en depotformulering. Den daglige dosis bør opdeles i mindst to enkeltdoser (se

pkt. 4.6).

4.3

Kontraindikationer

Deprakine er kontraindiceret i følgende situationer:

Overfølsomhed over for natriumvalproat eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Nedsat lever- og/eller pankreasfunktion.

Tidligere alvorlige, personlige eller familiært disponerede leverskader, især

lægemiddelrelaterede.

Hepatisk porfyri.

Hæmoragisk diatese.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 2 af 22

Trombocytopeni.

Valproat er kontraindiceret hos patienter med mitokondrielle sygdomme forårsaget af

mutationer i det kernegen, der koder for det mitokondrielle enzym polymerase γ (POLG),

f.eks. Alpers-Huttenlocher syndrom, og hos børn under 2 år, som formodes at have en

POLG-relateret sygdom (se pkt. 4.4).

Patienter med kendte urinstofcyklusdefekter (se pkt. 4.4).

Behandling af epilepsi

ved graviditet med mindre der ikke findes en anden passende behandling (se pkt.

4.4 og 4.6).

hos fertile kvinder med mindre betingelserne i præventionsprogrammet er opfyldt

(se pkt. 4.4 og 4.6).

Behandling af bipolar lidelse

ved graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

hos fertile kvinder med mindre betingelserne i præventionsprogrammet er opfyldt

(se pkt. 4.4 og 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmordstanker og suicidal adfærd

Selvmordstanker og suicidal adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med

antiepileptika ved flere forskellige indikationer. En meta-analyse af randomiserede,

placebokontrollerede forsøg med antiepileptika har også vist en let øget risiko for

selvmordstanker og suicidal adfærd. Mekanismen bag denne risiko er ikke kendt, og de

forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en øget risiko for valproat. Patienterne

bør derfor overvåges for tegn på selvmordstanker og suicidal adfærd, og passende behandling

bør overvejes. Patienter (og omsorgspersoner) skal tilrådes at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker eller suicidal adfærd.

Hæmatologisk

Det anbefales at monitorere blodtallene, herunder trombocyttælling, blødningstid og

koagulationsprøver, før iværksættelse af behandling og før kirurgiske og dentale indgreb

samt i tilfælde af spontane hæmatomer eller blødninger (se pkt. 4.8).

Knoglemarvsskader

Patienter med tidligere knoglemarvsskader skal følges nøje.

Nedsat leverfunktion

Der er rapporteret om sjældne tilfælde af svære leverskader efter indtagelse af

natriumvalproat, i nogle tilfælde med fatalt udfald.

Pædiatrisk population

Spædbørn og børn under 3 år med svær epilepsi og særligt epilepsi kombineret med

cerebrale abnormiteter, mental retardering, genetiske, degenerative lidelser og/eller kendte

stofskiftesygdomme som karnitinmangel, mangel på enzymer i urinstofcyklus og/eller

nedsat leverfunktion i anamnesen, har den største risiko for hepatotoksicitet især i

behandlingens første 6 måneder. Når børn er over 3 år, nedsættes risikoen i takt med, at

børnene bliver ældre. Risikoen for hepatotoksicitet er større ved kombinationsbehandling

med andre antiepileptika, især hos meget små børn.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 3 af 22

Samtidig brug af salicylater anbefales ikke til børn under 3 år på grund af risikoen for

hepatotoksicitet.

Der anbefales monoterapi til børn under 3 år, hvis det overvejes at ordinere Deprakine. De

mulige fordele skal imidlertid vejes op mod risikoen for leverbeskadigelse og pankreatitis

hos disse patienter, før behandlingen iværksættes.

Deprakine bør normalt ikke anvendes til små børn som førstevalgsbehandling. Deprakine

bør anvendes med forsigtighed hos små børn og kun hvis fordelene overstiger risikoen.

Hvis muligt bør monoterapi foretrækkes.

Kliniske symptomer

De kliniske symptomer er afgørende for en tidlig diagnose. Der skal især tages højde for

følgende lidelser, som kan gå forud for gulsot:

Ikke-specifikke symptomer som asteni, anoreksi, apati, somnolens, nogle gange

ledsaget af gentagen opkastning og abdominalsmerter.

Tilbagevenden eller forværring af kramper.

Forlænget blødningstid.

Det tilrådes desuden at advare patienten eller forældrene om disse symptomer og anmode

dem om at informere den behandlende læge øjeblikkeligt, hvis disse symptomer

forekommer.

Monitorering af leverfunktionen i forbindelse med hepatotoxicitet

Leverfunktionen skal monitoreres før behandlingsstart og derefter med jævne mellemrum i

det første halve år af behandlingen. Især er en abnorm høj tromboplastintid, der er tegn på

en forstyrret proteinsyntese, vigtig. I tilfælde af svært abnorme leverfunktionsprøver

(transaminaser og/eller bilirubin og/eller fibrinogenkoagulationsfaktorer) skal

behandlingen seponeres. Hvis der samtidig anvendes salicylater, skal disse for en

sikkerheds skyld også seponeres, eftersom hepatotoksicitet, der er forårsaget af valproat,

ligner Reye’s syndrom til stærk forveksling.

Ligesom med andre antiepileptika kan der i starten af behandlingen forekomme en isoleret

forbigående stigning i transaminaserne uden kliniske symptomer.

Hvis dette forekommer, anbefales det at foretage yderligere omfattende undersøgelser

(herunder bestemmelse af PTT (partiel tromboplastintid)). Det kan overvejes at foretage en

dosisjustering, og undersøgelserne skal gentages, hvis det er nødvendigt.

Pankreatitis

Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om svær pankreatitis, som kan være fatal. Dette

er særligt en risiko for små børn. Risikoen falder i takt med, at alderen stiger.

Risikofaktorerne kan være svære anfald, neurologisk abnormiteter i kombination med

andre antiepileptika. Leversvigt i kombination med pankreatitis øger risikoen for et fatalt

udfald.

Patienter, der oplever akutte abdominalsmerter, mens de behandles med valproat, skal

derfor undersøges øjeblikkeligt, og hvis der kan konstateres pankreatitis, skal behandlingen

med Deprakine seponeres.

Øjeblikkeligt ophør af behandling bør overvejes, hvis nogen af de følgende symptomer

opstår

dk_hum_17782_spc.doc

Side 4 af 22

Uforklarlig svækkelse af den generelle tilstand, kliniske tegn på skade af lever og/eller

bugspytkirtel, koagulationsforstyrrelser mere end 2 til 3-dobbelt forøgelse af SGPT eller

SGOT selv uden kliniske tegn (induktion af lever enzymer og samtidig indtagelse af

lægemidler skal overvejes) moderat (1-1,5 gange) forøgelse af SGPT eller SGOT ledsaget

af en akut infektion med feber, betydelig svækkelse af koagulations parametre, forekomst

af dosis-uafhængige bivirkninger.

Hyperammoniæmi med neurologiske symptomer

Hvis der er mistanke om en enzymforstyrrelse i urinstofcyklus, skal der foretages

metaboliske undersøgelser før behandlingsstart på grund af risikoen for hyperammoniæmi,

som skyldes valproat (se pkt. 4.3).

Hvis behandlingen med valproat seponeres pludseligt på grund af toksicitetssymptomer, så

som forøget apati, døsighed, opkast, lavt blodtryk og forøgelse i hyppigheden af anfald,

skal nedtrapningen foretages, samtidig med at der administreres en tilstrækkelig dosis af et

andet antiepileptikum.

Diabetespatienter

Da valproat hovedsageligt udskilles gennem nyrerne i form af ketonstoffer, kan brugen af

Deprakine give falske positive resultater, når man bruger standard nitroprussidmetoden til

måling af ketonstoffer i urinen hos diabetespatienter.

Thyroideahormon

Afhængigt af plasmakoncentrationerne kan valproat erstatte thyroid hormoner fra

plasmaproteinbindingssteder og forøge deres metabolisme hvilket kan føre til en falsk

diagnose af hypothyroidisme.

Nyreskader

Det kan være nødvendigt at foretage en dosisreduktion hos patienter med nedsat

nyrefunktion, eftersom indholdet af fri valproat i serum øges (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Vægtforøgelse

Patienter bør informeres om muligheden for vægtforøgelse i begyndelsen af behandlingen

og de nødvendige forholdsregler skal tages for at minimere dette (se pkt. 4.8). Da det er en

risikofaktor for polycystisk ovariesyndrom, bør vægtforøgelse monitoreres.

Rhabdomyolyse

Patienter med carnitin palmitoyltransferase (CPT) type II mangel har en større risiko for

rhabdomyolyse under behandling med valproat og bør advares herom.

Fremprovokering af anfald

Deprakine fremmer ikke udviklingen af tonisk-kloniske anfald eller komplekse partielle

anfald, hvilket er en faktor, som er vigtig for patienter med absencer.

Der kan i sjældne tilfælde fremprovokeres myokloniske-astatiske anfald.

Reaktioner i immunsystemet

Valproat kan i sjældne tilfælde inducere systemisk lupus erythematosus og forårsage

opblussen af eksisterende systemisk lupus erythematosus. Hos patienter med systemisk

lupus erythematosus skal fordelen ved Deprakine opvejes mod de mulige risici.

Kombinationen af lamotrigin og valproat forårsager en forøget risiko for (alvorlige)

hudreaktioner, specielt hos børn.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 5 af 22

Præventionsprogram

Valproat har et højt teratogent potentiale, og børn udsat for valproat in utero har stor risiko

for medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser (se pkt. 4.6).

Deprakine er kontraindiceret i følgende situationer:

Behandling af epilepsi

ved graviditet med mindre der ikke findes anden passende behandling (se pkt. 4.3 og

4.6).

hos fertile kvinder med mindre betingelserne i præventionsprogrammet er opfyldt

(se pkt. 4.3 og 4.6).

Behandling af bipolar lidelse

ved graviditet (se pkt. 4.3 og 4.6).

hos fertile kvinder med mindre betingelserne i Præventionsprogrammet er opfyldt

(se pkt. 4.3 og 4.6).

Betingelser for præventionsprogram:

Den ordinerende læge skal sikre, at

Individuelle omstændigheder skal evalueres i hvert tilfælde, og patienten skal

involveres i diskussionen for at sikre hendes engagement, diskutere terapeutiske

muligheder og sikre hendes forståelse af risiciene og de nødvendige

foranstaltninger for at minimere risiciene.

muligheden for graviditet skal vurderes for alle kvindelige patienter.

patienten har forstået og anerkendt risikoen for medfødte misdannelser og

neurologiske udviklingsforstyrrelser, herunder omfanget af disse risici, for børn

udsat for valproat in utero.

patienten forstår behovet for at gennemføre graviditetstestning før behandlingsstart

og under behandling efter behov.

patienten er vejledt med hensyn til prævention og at patienten er i stand til at

overholde retningslinjerne for anvendelse af effektiv prævention (for yderligere

oplysninger henvises der til underafsnittet om prævention i denne advarselsboks)

uden afbrydelse under hele behandlingstiden med valproat.

patienten forstår behovet for regelmæssig (mindst årlig) evaluering af

behandlingen af en specialist med erfaring i behandling af epilepsi eller bipolare

lidelser.

patienten forstår behovet for at konsultere sin læge, så snart hun planlægger

graviditet for at sikre rettidig diskussion og skift til andre behandlingsmuligheder

forud for befrugtning, og inden prævention afbrydes.

patienten forstår behovet for straks at konsultere sin læge i tilfælde af graviditet.

patienten har modtaget patientvejledningen.

patienten har kvitteret for, at hun har forstået de risici og nødvendige

forholdsregler, der er forbundet med brug af valproat (årlig kvittering for

information om risiko).

Disse betingelser vedrører også kvinder, der ikke aktuelt er seksuelt aktive, medmindre

den ordinerende læge mener, at der er tungtvejende grunde til at indikere, at der ikke er

nogen risiko for graviditet.

Piger

De ordinerende læger skal sikre, at forældre/plejere af piger forstår

nødvendigheden af at kontakte en specialist ved menarche hos pigen, der bruger

dk_hum_17782_spc.doc

Side 6 af 22

valproat.

Den ordinerende læge skal sikre, at pigers forældre/plejere ved pigens menarche

får udførlig information om risikoen for medfødte misdannelser og neurologiske

udviklingsforstyrrelser, herunder omfanget af disse risici, for børn udsat for

valproat in utero.

Den ordinerende specialist skal årligt revurdere behovet for valproatbehandling

hos patienter efter menarchen og overveje andre behandlingsmuligheder. Hvis

valproat er den eneste egnede behandling, bør behovet for at anvende effektiv

prævention og alle andre forhold i forbindelse med præventionsprogrammet

diskuteres. Specialisten bør gøre alt for at pigerne skiftes til anden behandling,

inden de når voksenalderen.

Graviditetstest

Graviditet skal udelukkes før behandling med valproat påbegyndes. Behandling med

valproat må ikke påbegyndes hos fertile kvinder uden negativt resultat af en

graviditetstest (plasma graviditetstest), bekræftet af en sundhedsperson, for at udelukke

utilsigtet anvendelse under graviditet.

Prævention

Fertile kvinder, der har fået ordineret valproat, skal anvende effektiv prævention uden

afbrydelse gennem hele behandlingen med valproat. Disse patienter skal have udførlig

information om graviditetsforebyggelse og bør henvises til præventionsrådgivning, hvis

de ikke anvender effektiv prævention. Mindst én effektiv præventionsmetode (helst en

brugeruafhængig form såsom spiral eller p-stav) eller to komplementære former for

prævention, herunder en barrieremetode, bør anvendes. Individuelle forhold bør vurderes

i hvert enkelt tilfælde, når præventionsmetoden vælges, ved at patienten involveres i

diskussionen for at sikre hendes engagement og overholdelse af de valgte

foranstaltninger. Selv hvis hun har amenorré, skal hun følge alle råd om effektiv

prævention.

Årlig gennemgang af behandling hos en specialist

Specialisten skal mindst en gang om året evaluere, om valproat er den bedst egnede

behandling af patienten. Specialisten skal gennemgå den årlige kvittering for information

om risiko ved behandlingsstart og i løbet af hver årlig evaluering og sikre, at patienten har

forstået indholdet af den.

Planlægning af graviditet

Ved indikationen epilepsi skal en specialist, der har erfaring med behandling af epilepsi,

revurdere valproatbehandling og overveje andre behandlingsmuligheder, hvis en kvinde

planlægger at blive gravid. Alle bestræbelser skal gøres for at skifte til anden passende

behandling før befrugtning, og inden præventionen afbrydes (se pkt. 4.6). Hvis skift ikke

er muligt, skal kvinden modtage yderligere rådgivning vedrørende risiciene ved valproat

for det ufødte barn for at støtte hendes informerede beslutningstagning vedrørende

familieplanlægning.

Ved indikationen bipolar lidelse, hvis en kvinde planlægger at blive gravid, skal en

specialist, der har erfaring med behandling af bipolar lidelse konsulteres, og behandlingen

med valproat skal seponeres og om nødvendigt skiftes til en anden behandling før

befrugtning, og inden prævention afbrydes.

I tilfælde af graviditet

Hvis en kvinde, der anvender valproat, bliver gravid, skal hun straks henvises til en

specialist for at revurdere behandlingen med valproat og overveje andre muligheder.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 7 af 22

Patienter med graviditet eksponeret for valproat og deres partnere bør henvises til en

specialist inden for teratologi for evaluering og rådgivning vedrørende den eksponerede

graviditet (se pkt. 4.6).

Apotekspersonalet skal sikre, at

patientkortet udleveres med hver dispensering af valproat, og at patienterne forstår

dets indhold.

patienterne rådes til ikke at stoppe valproatbehandling og til straks at kontakte en

specialist i tilfælde af planlagt eller formodet graviditet.

Uddannelsesmaterialer

For at hjælpe sundhedspersonale og patienter med at undgå valproateksponering under

graviditet har indehaveren af markedsføringstilladelsen udarbejdet uddannelsesmaterialer

for at underbygge advarslerne og vejlede om anvendelse af valproat hos fertile kvinder og

om detaljerne i præventionsprogrammet. En patientvejledning og et patientkort bør gives

til alle fertile kvinder, som anvender valproat.

En årlig kvittering for information om risiko skal anvendes ved behandlingsstart og under

hver årlig evaluering af valproatbehandling hos specialisten.

HIV-positive patienter

Natriumvalproat har vist sig at stimulere på HIV-replikationen i visse in-vitro studier. Denne

effekt er imidlertid beskeden og afhængig af de forsøgsmodeller, som anvendes og/eller

individuel cellerespons for valproat in vitro. Den kliniske betydning af dette er ikke kendt.

Ikke desto mindre skal man tænke på dette, når resultatet vurderes i forbindelse med

regelmæssig overvågning af viruskoncentrationen hos HIV-positive patienter, som får

ordineret natriumvalproat.

Carbapenemer

Samtidig brug af valproat/natriumvalproat og præparater indeholdende carbapenemer

anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Patienter med kendt eller formodet mitokondriel sygdom

Valproat kan fremkalde eller forværre kliniske tegn på underliggende mitokondrielle

sygdomme forårsaget af mutationer i det mitokondrielle DNA og af POLG-genet, der

kodes i cellekernen. Der er således øget hyppighed af indberetninger om valproat-induceret

akut leversvigt og leverrelaterede dødsfald hos patienter med hereditære neurometaboliske

syndromer som følge af mutationer i genet for det mitokondrielle enzym polymerase γ

(POLG), f.eks. Alpers-Huttenlocher syndrom.

POLG-relaterede sygdomme bør formodes ved familiær anamnese eller symptomer

tydende på POLG-relateret sygdom, herunder, men ikke begrænset til, uforklarlig

encefalopati, refraktær epilepsi (fokal, myoklonisk), status epilepticus ved undersøgelse,

forsinket udvikling, psykomotorisk regression, aksonal sensomotorisk neuropati, myopati,

cerebellar ataksi, oftalmoplegi eller kompliceret migræne med occipital aura. Der bør

testes for POLG-mutation i henhold til gældende klinisk praksis for diagnostisk vurdering

af sådanne sygdomme (se pkt. 4.3).

Forværrede kramper

Som med andre antiepileptika kan nogle patienter, i stedet for en forbedring, opleve en

reversibel forværring af krampers hyppighed og sværhedsgrad (herunder status epilepticus)

eller indtræden af nye typer af kramper med valproat. I tilfælde af forværrede kramper, bør

patienterne rådes til straks at kontakte deres læge (se pkt. 4.8).

dk_hum_17782_spc.doc

Side 8 af 22

Østrogenholdige præparater

Samtidig brug af østrogenholdige præparater, herunder østrogenholdige hormonelle

præventionsmidler, kan potentielt resultere i nedsat effekt af valproat (se pkt. 4.5).

Behandlende læger bør overvåge klinisk respons (kontrol af anfald eller sindstilstand) ved

initiering eller ophør af østrogenholdige præparater.

Omvendt nedsætter valproat ikke effekt af hormonelle præventionsmidler.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Valproats effekt på andre lægemidler:

Cisplatin

Kombination af valproat og cisplatin øger risikoen for knoglemarvspåvirkning af cisplatin.

Kombinationen bør undgås.

Neuroleptika, MAO-hæmmere, antidepressiva og benzodiazepiner

Valproat potenserer muligvis effekten af andre psykofarmaka så som neuroleptika, MAO-

hæmmere, antidepressiva og benzodiazepiner. Det anbefales derfor at foretage en klinisk

monitorering. Der skal foretages dosisjustering af disse lægemidler, hvis det er nødvendigt.

I raske forsøgspersoner erstatter valproat diazepam fra plasmaalbuminbindingen og

hæmmer dens metabolisme. I kombinationsbehandling kan koncentrationen af ubundet

diazepam forøges og plasmaudskillelsen og fordelingsvolumen af den frie diazepam

fraktion sænkes (med 25 %; 20 %). Halveringstiden forbliver dog uændret.

I raske individer fører samtidig behandling med valproat og lorazepam til en reduktion i

plasma udskillelsen af lorazepam med op til 40 %.

Serumniveauet af phenytoin i børn kan forøges efter samtidig administration af

clonazepam og valproat.

Lithium

Deprakine har ingen effekt på niveauet af serum-lithium.

Phenobarbital

Valproat øger plasmakoncentrationer af phenobarbital (på grund af hæmning af

leverkatabolisme), og der kan forekomme sedation, især hos børn. Klinisk overvågning

anbefales derfor under de første 15 dages kombinationsbehandling samt øjeblikkelig

dosisreduktion af phenobarbital, hvis der indtræffer sedation, og bestemmelse af

plasmaniveauer af phenobarbital efter behov.

Ethosuximid

Valproat kan øge koncentrationen af ethosuximid med op til 50 %.

Primidon

Valproat forhøjer niveauet af primidon i plasma og forstærker dets bivirkninger (fx

sedation). Symptomerne ophører ved langtidsbehandling. Klinisk overvågning anbefales

især i begyndelsen af kombinationsbehandling med dosisjustering efter behov.

Phenytoin

Valproat reducerer den samlede plasmakoncentration af phenytoin. Desuden øger valproat

frit phenytoin med mulige symptomer på overdosering (valproat flytter phenytoin fra dets

dk_hum_17782_spc.doc

Side 9 af 22

plasmaproteinbindingssteder og reducerer dets hepatiske katabolisme). Det anbefales

derfor at foretage klinisk monitorering. Når plasmaniveauerne for phenytoin er målt, bør

frit phenytoin også vurderes.

Carbamazepin

Klinisk toksicitet er rapporteret efter indgift af valproat sammen med carbamazepin,

eftersom valproat kan øge carbamazepins toksiske effekt. Klinisk overvågning anbefales

især i begyndelsen af kombinationsbehandling og med dosisjustering efter behov.

Lamotrigin

Deprakine reducerer metaboliseringen af lamotrigin og næsten fordobler lamotrigins

gennemsnitlige halveringstid. Denne interaktion kan medføre øget lamotrigintoksicitet,

især alvorlige hududslæt. Derfor anbefales klinisk monitorering og dosisjustering

(lamotrigindosis nedsættes), når det er relevant.

Zidovudin

Valproat øger muligvis plasmakoncentrationen af zidovudin, hvilket fører til toksicitet på

grund af zidovudin. Det kan være nødvendigt at foretage en reduktion af zidovudindosis.

Felbamat

Valproinsyre kan nedsætte felbamats gennemsnitlige clearance med 5-21 %.

Olanzapin

Valproinsyre kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin.

Rufinamid

Valproinsyre kan medføre en øget plasmakoncentration af rufinamid. Øgningen er

afhængig af koncentrationen af valproinsyre. Der skal udvises forsigtighed især hos børn,

da denne effekt er større i denne population.

Propofol

Valproinsyre antages at kunne medføre forhøjet niveau af propofol i blodet. Ved samtidig

administration med valproat, skal en dosisreduktion af propofol overvejes.

Nimodipin

Hos patienter, der samtidigt behandles med natriumvalproat og nimodipin, kan

eksponeringen for nimodipin blive forøget med ca 50 %. Nimodipin dosis skal derfor

sænkes i tilfælde af hypotension.

Antikoagulantia og trombocytfunktionshæmmere

I tilfælde af samtidig brug af vitamin K antagonister skal tromboplastintid nøje overvåges

(forstærket effekt). Valproat kan også fremme effekten af acetylsalicylsyre. Disse

interaktioner kan resultere i forøget hæmoragisk diatese.

Andre lægemidlers effekt på valproat:

Antiepileptika med enzyminducerende effekt (herunder phenytoin, phenobarbital,

carbamazepin) nedsætter serumkoncentrationen af valproinsyre. I tilfælde af

kombinationsbehandling skal doseringen justeres i forhold til blodniveauerne.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 10 af 22

Kombinationen af felbamat og valproat reducerer imidlertid clearance af valproinsyre med

22 % til 50 %, og som konsekvens øges plasmakoncentrationen af valproinsyre.

Valproatdoseringen bør monitoreres.

Valproinsyres metabolitniveauer kan øges ved samtidig administration med phenytoin eller

phenobarbital. Patienter, som behandles med disse kombinationer, bør derfor monitoreres

nøje for tegn og symptomer på hyperammoniæmi.

Mefloquin øger omsætningen af valproat og har en anfaldsfremkaldende effekt. Der kan

derfor forekomme epileptiske anfald ved kombinationsbehandling.

Cisplatin og adriamycin kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat.

Årsagen er ukendt. Kombinationen bør undgås.

Tæt monitorering af protrombintiden bør foretages i tilfælde af samtidig brug af vitamin K

afhængig faktor antikoagulant.

Serumniveauerne for valproinsyre øges muligvis på grund af samtidig brug af andre

lægemidler, som hæmmer leverenzymsystemet, fx cimetidin eller erythromycin.

Carbapenemer (panipenem, meropenem, imipenem ...): Fald i koncentrationen af

valproinsyre har været rapporteret, ved samtidig administration af carbapenemer, hvilket

resulterede i et 60-100 % fald i valproinsyreniveauet inden for to dage. På grund af det

hurtige og kraftige fald, bør samtidig administration af carbapenemer undgås hos patienter

stabiliseret på valproinsyre (se pkt. 4.4). Hvis behandling med disse antibiotika ikke kan

undgås, bør tæt monitorering af plasmakoncentrationen for Deprakine foretages, samtidig

med at anden relevant og sufficient behandling som erstatning for Deprakine indledes.

Absorptionen af valproat kan blive nedsat ved samtidig brug af colestyramin.

I tilfælde af samtidig brug af valproat og lægemidler, som binder sig stærkt til proteiner (fx

acetylsalicylsyre), kan serumniveauet af ubundet valproinsyre øges. Samtidig

administration af lægemidler der indeholder valproat og acetylsalicylsyre bør undgås i

tilfælde af feber og smerter, især hos spædbørn og småbørn.

Rifampicin kan nedsætte serumniveauet af valproinsyre, der kan medføre manglende

terapeutisk effekt. Det kan derfor være nødvendigt at justere dosis af valproat ved samtidig

administration af rifampicin.

Proteasehæmmere

Samtidig administration af proteasehæmmere såsom lopinavir og ritonavir kan nedsætte

valproats plasmaniveau.

Colestyramin

Samtidig administration af colestyramin kan medføre nedsat plasmaniveau af valproat.

Østrogenholdige præparater, herunder østrogenholdige hormonelle præventionsmidler

Østrogener inducerer de UDP-glucuronosyltransferase (UGT) isoformer, der er

medvirkende til glucuronidering af valproat og kan øge clearance af valproat, hvilket kan

resultere i nedsat serumkoncentration af valproat og potentielt nedsat effekt af valproat (se

pkt. 4.4). Overvej overvågning af serumniveauer af valproat.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 11 af 22

Omvendt har valproat ingen enzyminducerende effekt. Som følge heraf reducerer valproat

ikke effekten af østroprogestative midler hos kvinder, der får hormonelle

præventionsmidler.

Andre interaktioner

Samtidig administration af valproat og lægemiddel med karboanhydrasehæmmende

egenskaber så som topiramat, zonisamid eller acetazolamid er associeret med

encephalopati og/eller hyperammoniæmi. Patienter som behandles med disse

kombinationer skal monitoreres nøje for tegn og symptomer på hyperammoniæmisk

encephalopati.

Samtidig administration af valproat og quetiapin kan øge risikoen for

neutropeni/leukopeni.

Der forekom absence status ved samtidig behandling af patienter med anfald af absence

typen i anamnesen med lægemidler der indeholder valproat og clonazepam.

Valproat kan forstærke effekten af alkohol. Indtagelse af alkohol under samtidig

valproatbehandling anbefales ikke.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Risiko forbundet med Deprakine

Valproat er kontraindiceret som behandling af bipolar lidelse under graviditet. Valproat er

kontraindiceret som behandling af epilepsi under graviditet, medmindre der ikke findes et

egnet alternativ til behandling af epilepsi. Valproat er kontraindiceret til anvendelse hos fertile

kvinder, medmindre betingelserne i præventionsprogrammet er opfyldt (se pkt. 4.3 og 4.4)

Teratogenicitet og effekt på udvikling

Hos dyr: Teratogene virkninger er blevet påvist i mus, rotter og kaniner.

Deprakine bør ikke anvendes af piger, både børn og unge, kvinder i den fødedygtige alder

og gravide kvinder, medmindre andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres.

Kvinder i den fødedygtige alder skal anvende effektiv prævention under behandlingen. Hos

kvinder, der planlægger at blive gravide, bør skift til alternativ behandling tilstræbes forud

for undfangelsen, hvis det er muligt.

Eksponeringsrisiko relateret til valproat under graviditet

Både valproat-monoterapi og valproat-polyterapi er hyppigt forbundet med risiko for

medfødte misdannelser. Tilgængelige data tyder på, at antiepileptisk polyterapi, herunder

polyterapi med valproat, er forbundet med en højere risiko for medfødte misdannelser end

valproat-monoterapi. Det er vist, at valproat kan krydse placentabarrieren både hos

dyrearter og hos mennesker (se pkt. 5.2).

Medfødte misdannelser

Data fra en meta-analyse (der inkluderede register- og kohortestudier) viste, at 10,73 % af

de børn, der blev født af kvinder med epilepsi, der havde været i behandling med valproat-

monoterapi under graviditeten, havde medfødte misdannelser (95 % CI: 8,16 – 13,29).

dk_hum_17782_spc.doc

Side 12 af 22

Dette er en højere risiko for alvorlige misdannelser end i den almindelige befolkning, hvor

risikoen er ca. 2-3 %. Risikoen er dosisafhængig, men der kan ikke fastsættes en nedre

grænseværdi, hvor der ikke er en risiko.

Tilgængelige data viser en øget forekomst af mindre og større misdannelser. De hyppigste

typer misdannelser inkluderer neuralrørsdefekter, dysmorft ansigt, læbespalte og

ganespalte, kraniostenose, kardiale, renale og urogenitale defekter, defekte lemmer

(herunder bilateral aplasi af radius) og multiple anomalier i forskellige organsystemer.

In utero eksponering for valproat kan også resultere i nedsat hørelse eller døvhed pga.

misdannelser af øre og/eller næse (sekundær effekt) og/eller direkte toksicitet på

hørefunktionen. Der er både beskrevet tilfælde af ensidig og dobbeltsidig døvhed eller

nedsat hørelse. Resultatet blev ikke rapporteret for alle tilfælde. I de tilfælde, hvor

resultatet blev rapporteret, blev flertallet af tilfældene ikke raske.

Udviklingsforstyrrelser

Data har vist at eksponering for valproat in utero kan have negative virkninger på den

mentale og fysiske udvikling hos de eksponerede børn. Risikoen synes at være

dosisafhængig, men en nedre grænseværdi, hvor der ikke er en risiko, kan ikke fastsættes

på baggrund af de tilgængelige data. Den nøjagtige gestationale risikoperiode for disse

effekter er usikker, og muligheden for risiko under hele graviditeten kan ikke udelukkes.

Studier hos førskolebørn, som var blevet eksponeret for valproat in utero, viser, at op til

30-40 % oplever forsinkelser i deres tidlige udvikling, såsom senere tale og gang, lavere

intellektuelle evner, dårlige sprogfærdigheder (tale og forståelse) og

hukommelsesproblemer.

Intelligenskvotient (IQ) målt hos skolebørn (6 år gamle), som var blevet eksponeret for

valproat in utero, var gennemsnitlig 7-10 point lavere end hos børn, der havde været

eksponeret for andre antiepileptika. Selvom forstyrrende faktorer ikke kan udelukkes, er

der evidens for, at hos børn, som har været eksponeret for valproat, kan risikoen for nedsat

intelligens være uafhængig af moderens IQ.

Der er begrænsede data for langtidsvirkninger.

Tilgængelige data viser, at børn eksponeret for valproat in utero, har en øget risiko for

autisme spektrum forstyrrelser (cirka tredobbelt) og børneautisme (cirka femdobbelt)

sammenlignet med den generelle studiepopulation.

Begrænsede data tyder på, at børn eksponeret for valproat in utero, kan have større risiko

for at udvikle symptomer på forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet

(ADHD).

Indtil graviditetens afslutning kan der forekomme neonatale abstinenssymptomer efter

behandling med valproat.

Piger, både børn og unge, og kvinder i den fødedygtige alder (se ovenstående og pkt. 4.4)

Hvis en kvinde planlægger graviditet

Ved indikationen epilepsi skal en specialist, der har erfaring med behandling af epilepsi,

revurdere valproatbehandling og overveje andre behandlingsmuligheder, hvis en kvinde

dk_hum_17782_spc.doc

Side 13 af 22

planlægger at blive gravid. Alle bestræbelser skal gøres for at skifte til anden passende

behandling før befrugtning, og inden præventionen afbrydes (se pkt. 4.4). Hvis skift ikke

er muligt, skal kvinden modtage yderligere rådgivning vedrørende valproats risici for det

ufødte barn for at støtte hendes informerede beslutning vedrørende familieplanlægning.

Ved indikationen bipolar lidelse skal en specialist, der har erfaring med behandling af

bipolar lidelse konsulteres, hvis en kvinde planlægger at blive gravid. Behandling med

valproat skal seponeres, og om nødvendigt skiftes til en anden behandling før

befrugtning, og før præventionen afbrydes.

Gravide kvinder

Valproat som behandling af bipolar lidelse er kontraindiceret til anvendelse under

graviditet. Valproat som behandling af epilepsi er kontraindiceret under graviditet,

medmindre der ikke findes nogen anden egnet behandling (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis en kvinde, der anvender valproat, bliver gravid, skal hun straks henvises til en

specialist som skal overveje andre behandlingsmuligheder. Under graviditet kan toniske

kloniske anfald og status epilepticus med hypoksi hos moderen indebære en særlig risiko

for dødsfald hos moderen og det ufødte barn.

Hvis en gravid kvinde på trods af de kendte risici ved anvendelse af valproat under

graviditet og efter nøje overvejelse af anden behandling, under særlige omstændigheder

skal have valproat mod epilepsi, anbefales det at:

Anvende den laveste effektive dosis og opdele den daglige dosis af valproat i flere

små doser, der skal tages i løbet af dagen. Anvendelsen af en depotformulering kan være at

foretrække frem for andre formuleringer for at undgå høje peak plasmakoncentrationer (se

pkt. 4.2).

Alle patienter med valproateksponeret graviditet og deres partnere skal henvises til en

specialist inden for teratologi til evaluering og rådgivning vedrørende den eksponerede

graviditet. Specialiseret prænatal overvågning bør finde sted for at detektere mulige

forekomster af neuralrørsdefekter eller andre misdannelser. Folattilskud før graviditeten

kan reducere risikoen for neuralrørsdefekter, som kan opstå under alle graviditeter. Den

foreliggende evidens tyder dog ikke på, at det forhindrer fosterskader eller misdannelser

som følge af valproateksponering.

Plasmakoncentrationerne bør monitoreres, da betragtelige variationer blev observeret

under den tidlige og sene graviditet trods ens doser. Der er set flere misdannelser, når

plasmaniveauet er over 70

g/ml, og når doseringen er over 1.000 mg daglig.

Risiko hos den nyfødte

Hæmoragisk syndrom er blevet rapporteret meget sjælden hos nyfødte, hvis mødre

har taget valproat under graviditeten. Dette hæmoragiske syndrom er relateret til

trombocytopeni, hypofibrinogenæmi og/eller fald i andre koagulationsfaktorer.

Afibrinogenæmi er også blevet rapporteret og kan være dødelig. Dette syndrom

skal imidlertid skelnes fra det fald i vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer, der

induceres af phenobarbital og enzymatiske induktorer. Derfor bør trombocyttallet,

fibrinogenniveauet i plasma, koagulationstest og koagulations-faktorer undersøges

hos nyfødte.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 14 af 22

Tilfælde af hypoglykæmi er rapporteret hos nyfødte, hvis mødre har taget valproat i

tredje trimester af graviditeten.

Tilfælde af hypotyrodisme er rapporteret hos nyfødte, hvis mødre har taget valproat

under graviditeten.

Seponeringssyndrom (specielt agitation, irritabilitet, hyper-pirrelighed,

anspændthed, hyperkinesi, tonicitetsforstyrrelser, tremor, kramper og

spiseforstyrrelser) kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget valproat i

sidste trimester af graviditeten.

Østrogenholdige præparater

Østrogenholdige præparater, herunder østrogenholdige hormonelle præventionsmidler, kan

øge clearance af valproat, hvilket kan resultere i nedsat serumkoncentration af valproat og

potentielt nedsat effekt af valproat (se pkt. 4.4 og pkt. 4.5).

Amning:

Valproat udskilles i human mælk med en koncentration mellem 1 % og 10 % af moderens

serumniveau. Der er set hæmatologiske forstyrrelser hos nyfødte/spædbørn ammet af

mødre, der har været i behandling (se pkt. 4.8).

Det skal besluttes enten at stoppe amningen eller at seponere/undgå behandling med

Deprakine, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet:

Amenorré, polycystiske ovarier og øget testosteronniveau er rapporteret hos kvinder, der

tager valproat (se pkt. 4.8). Valproat kan også svække fertiliteten hos mænd (se pkt. 4.8).

Enkeltrapporter viser, at fertilitetsdysfunktioner er reversible efter seponering af

behandlingen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning:

Deprakine kan på grund af bivirkninger (fx træthed og somnolens) påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i væsentlig grad.

Epilepsi er i sig selv også en grund til at være forsigtig, når man udfører disse aktiviteter,

især hvis man ikke har været fri for kramper i en lang periode.

Kombinationsterapi, inklusive behandling med benzodiazepiner, kan potensere denne

effekt (se pkt. 4.5).

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne er dosisafhængige og forbigående. Vedrørende levertoksicitet se pkt. 4.4.

Benigne, maligne og uspecificerede

tumorer (inkl. cyster og polypper)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Myelodysplatisk syndrom

Blod og lymfesystem

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Mild og fuldstændigt reversibel

myelosuppression. Anæmi.

Trombocytopeni.

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Leukopeni. Pancytopeni.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 15 af 22

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Knoglemarvsinsufficiens, inklusiv ”ren”

aplasi af røde blodlegemer.

Agranulocytose. Makrocytisk anæmi.

Makrocytose.

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Lymfocytose. Forstyrret

trombocytaggregation og/eller

trombocytopati på grund af faktor

VIII/von Willebrand-faktormangel kan

muligvis medføre forlænget blødningstid

(se pkt. 4.4).

Nervesystemet

Meget almindelig (≥1/10)

Tremor.

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ekstrapyramidale forstyrrelser. Stupor.

Somnolens. Kramper.

Hukommelsessvækkelse. Hovedpine.

Nystagmus. Der er observeret træthed og

somnolens, apati og ataksi i forbindelse

med kombinationsbehandling med andre

anti-epileptika. Svimmelhed.

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Hyperaktivitet, irritation. Koma*,

encefalopati*, letargi*, reversibel

parkinsonisme, ataksi, paræstesi,

forværrede kramper.

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Reversibel demens associeret med

reversibel cerebral atrofi. Kognitiv

dysfunktion.

Diplopi

Øre og labyrint

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Døvhed.

Meget sjælden (<1/10.000)

Tinnitus.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig (≥1/10)

Kvalme.

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Opkastning, smerter i epigastriet, diarré.**

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Pankreatitis - undertiden letalt (se pkt.

4.4). Forøget spytafsondring.**

Meget sjælden (<1/10.000)

Gingivalforstyrrelse (hovedsagelig

gingival hyperplasi), stomatitis.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Nyresvigt.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 16 af 22

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Almindelig (≥1/100 til ≤1/10)

Enuresis. Tubulointerstitiel nefritis.

Reversibelt Fanconi syndrom

(virkningsmekanismen er endnu uklar).

Urininkontinens

Hud og subkutane væv

Almindelig (1/100 til <1/10)

Hypersensitivitet. Forbigående og/eller

dosisrelateret alopeci. Negle- og

neglerodslidelser.

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Angioødem. Udslæt. Forandring af hår

(såsom unormal hårtekstur, ændring i

hårfarve, unormal hårvækst).

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Kutan vaskulitis. Toksisk epidermal

nekrolyse. Stevens-Johnson syndrom.

Erythema multiforme. Medikamentelt

udslæt med eosinofili og systemiske

symptomer (DRESS) syndrom.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Nedsat knoglemineraldensitet, osteopeni,

osteoporose og frakturer hos patienter i

langtidsbehandling med Deprakine.

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Systemisk lupus erythematosus (se pkt.

4.4), rhabdomyolyse (se pkt. 4.4).

Metabolisme og ernæring

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Hyponatriæmi. Vægtøgning*** (se pkt.

4.4) eller vægttab, forøget eller mindsket

appetit.

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Porfyri, hyperammoniæmi**** (se pkt.

4.4). Fedme.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (1/100 til <1/10)

Forvirring, hallucinationer, aggression,

agitation,

opmærksomhedsforstyrrelser.*****

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Unormal adfærd, psykomotorisk

hyperaktivitet,

indlæringsforstyrelser.*****

Vaskulære sygdomme

Almindelig (1/100 til <1/10)

Hæmoragi (se pkt. 4.4 og 4.6)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Vaskulitis. Ikke-alvorligt perifert ødem.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 17 af 22

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Pleural effusion.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Hypotermi.

Det endokrine system

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Schwartz-Bartters syndrom (Syndrome of

Inappropriate Secretion of ADH: SIADH),

hyperandrogenisme (hirsutisme, virilisme,

akne, alopeci i maskulint mønster og/eller

forhøjet androgen).

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Hypothyroidisme (se pkt. 4.6).

Lever og galdeveje

Almindelig (1/100 til <1/10)

Leverskade nogle gange ledsaget af

hyperammoniæmi og somnolens. Denne

skade kan være meget svær og undertiden

fatal, navnlig hos børn, og kan forekomme

i løbet af de første 6 måneders behandling

(se pkt. 4.4).

Det reproduktive system og mammae

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Dysmenorré.

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Amenorré.

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Forhøjet testosteronniveau. Mandlig

infertilitet. Polycystisk ovariesyndrom.***

Undersøgelser

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Fald i koagulationsfaktorer (mindst en).

Unormale koagulationstests (såsom

forlænget protrombintid, forlænget

aktiveret partiel thromboplastintid,

forlænget trombintid, forlænget INR) (se

pkt. 4.4 og 4.6), biotinmangel/biotinidase-

mangel.

* Stupor og letargi, der kan udvikle sig til forbigående koma/encefalopati. Disse var

enkelte, isolerede tilfælde eller tilfælde i forbindelse med en øget forekomst af kramper

under behandling. Symptomerne ophørte, når behandlingen blev seponeret, eller hvis dosis

blev reduceret. De fleste af disse tilfælde blev rapporteret i forbindelse med

kombinationsbehandling (især med phenobarbital eller topiramat) eller efter pludselig

forøgelse af valproatdosis.

** Forekommer hyppigt hos nogle patienter i starten af behandlingen, men forsvinder

normalt efter nogle dage uden seponering af behandlingen.

*** Da vægtøgning er en risikofaktor for polycystisk ovariesyndrom, skal patientens vægt

overvåges nøje (se pkt. 4.4).

dk_hum_17782_spc.doc

Side 18 af 22

**** Der har også været rapporteret om hyperammoniæmi associeret med neurologiske

symptomer.

***** Disse bivirkninger er hovedsagligt observeret i den pædiatriske population.

Der har været rapporteret om nedsat knogledensitet, osteopeni, osteoporose og frakturer

hos patienter i langtidsbehandling med natriumvalproat. Mekanismen ved hvilken

natriumvalproat påvirker knoglemetabolismen er ikke klarlagt.

Medfødte misdannelser og udviklingsforstyrrelser (se pkt. 4.4 og pkt. 4.6).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer:

Kliniske symptomer på akut, massiv overdosering (dvs. plasmakoncentrationer 10 til 20

gange det maksimale terapeutiske niveau) manifesterer sig normalt som koma med

hypotonia muscularis, hyporefleksi, pupilforsnævring, forvirring, sedation,

kardiovaskulært og respiratorisk dysfunktion, metabolsk acidose, hypernatriæmi,

hypotension og cirkulatorisk kollaps/shock.

Symptomerne kan dog variere, og der er rapporteret om anfald i forbindelse med meget

høje plasmaniveauer. Tilfælde af intrakraniel hypertension relateret til cerebralt ødem er

rapporteret.

Tilstedeværelsen af natrium i valproatformuleringerne kan forklare hypernatriæmi efter

overdosering.

Hos både børn og voksne gav høje serumniveauer abnormale neurologiske forstyrrelser,

som fx en forøget tendens til anfald og adfærdsmæssige ændringer.

Dødsfald er forekommet efter massiv overdosering; ikke desto mindre er et favorabelt

udfald vanligt.

Behandling:

Overdosering behandles med almindelig understøttende behandling. Der skal sikres

adækvat diurese og monitorering af de kardio-respiratoriske funktioner. Da absorptionen

efter en overdosering normalt sker langsommere, kan absorption forhindres ved

administration af aktivt kul eller ventrikeltømning være nyttig op til 10 til 12 timer efter

indtagelse. Man skal være opmærksom på at forhindre aspiration. Intubation og sugning af

bronkierne for at rense luftvejene kan være nødvendigt i nogle tilfælde.

Naloxon er brugt med succes i nogle få isolerede tilfælde.

I svære tilfælde af overdosering har hæmodialyse og hæmoperfusion været brugt med

succes.

4.10

Udlevering

dk_hum_17782_spc.doc

Side 19 af 22

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Terapeutisk klassifikation: Antiepileptika, fedtsyre-derivater.

ATC-kode: N 03 AG 01

Antiepileptisk middel.

Valproat virker hovedsageligt i det centrale nervesystem.

Farmakologiske dyreforsøg har vist, at Deprakine har egenskaber, som modvirker anfald i

forskellige epileptiske forskningsmodeller (generaliserede og partielle anfald).

Hos mennesker har Deprakine også udvist antiepileptisk aktivitet ved forskellige former

for epilepsi.

Den primære virkningsmekanisme synes at være forbundet med en forstærkning af GABA-

minerg aktivitet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Natriumvalproat udviser næsten 100 % biotilgængelighed efter peroral eller intravenøs

indgift.

Distributionsvolumen er hovedsageligt begrænset til blod og hurtig udveksling med

ekstracellulærvæske.

Koncentrationen af valproinsyre i cerebrospinalvæsken svarer næsten til koncentrationen i

ubundet plasma.

Placentaoverførsel (se pkt. 4.6)

Valproat passerer placentabarrieren hos dyrearter og hos mennesker.

Hos dyrearter passerer valproat placenta i samme grad som hos mennesker

Hos mennesker er koncentrationen af valproat i navlestrengen hos nyfødte ved

fødslen undersøgt i flere publikationer. Valproat-serumkoncentrationen i

navlestrengen, som repræsenterer koncentrationen hos fostrene, svarede til eller var

lidt højere end hos mødrene.

Når præparatet gives til ammende mødre, udskilles Deprakine i modermælk i meget lave

koncentrationer (1-10 % af total serumkoncentration).

Steady state plasmakoncentrationen indtræffer hurtigt (3-4 dage) efter peroral indgift; ved

IV indgift kan steady state plasmakoncentration opnås i løbet af få minutter og dernæst

opretholdes med IV infusion.

Valproats binding til plasmaproteiner er stor, og proteinbindingen er dosisafhængig og

mætbar.

Metabolisme

Hovedprocessen for biotransformation af valproat er glucuronidering (~ 40%),

hovedsageligt via UGT1A6, UGT1A9 og UGT2B7.

Valproat-molekylet kan dialyseres, men kun den ubundne form (ca. 10 %) udskilles.

dk_hum_17782_spc.doc

Side 20 af 22

I modsætning til andre antiepileptika øger natriumvalproat ikke sin egen nedbrydning eller

nedbrydningen af andre midler til f.eks. hormonel prævention. Det skyldes mangel på

enzyminduktion, som involverer cytochrom P450.

Halveringstiden er ca. 8-20 timer, hos børn dog ofte kortere.

Natriumvalproat udskilles især med urin som glucuroniderede og betaoxiderede

metabolitter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Teratogent i dyreforsøg. Hos mennesker er der øget risiko ved anvendelse i første tri-mester.

Dyrestudier viser, at eksponering for valproat in utero resulterer i morfologiske og

funktionelle ændringer af det auditoriske system hos rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Povidon

Calciumsilicat

Talcum

Magnesiumstearat

Overtræk

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3000

Talcum

Polyvinylacetatphtalat

Macrogol 3350

Natriumbicarbonat

Triethylcitrat

Stearinsyre

Natriumalginat

Silica, kolloid vandfri

Simeticon

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i original emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Tabletbeholder (glas).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

dk_hum_17782_spc.doc

Side 21 af 22

Bør ikke omhældes i doseringsæsker eller anden emballage, idet tabletterne er fugtsugende.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sanofi A/S

Lyngbyvej 2

2100 København Ø

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

300 mg: 17782

500 mg: 17783

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. oktober 1988

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. marts 2020

dk_hum_17782_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information