Cefotaxim "Eberth" 1 g pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CEFOTAXIMNATRIUM
Tilgængelig fra:
Dr. Friedrich Eberth Arzn. GmbH
ATC-kode:
J01DD01
INN (International Name):
CEFOTAXIMNATRIUM
Dosering:
1 g
Lægemiddelform:
pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
35505
Autorisation dato:
2005-10-05

14. marts 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Cefotaxim "Eberth", pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

22022

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cefotaxim "Eberth"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Cefotaxim "Eberth" 1 g:

Hvert hætteglas indeholder 1,048 g cefotaximnatrium svarende til 1 g cefotaxim.

Cefotaxim "Eberth" 2 g:

Hvert hætteglas indeholder 2,096 g cefotaximnatrium svarende til 2 g cefotaxim.

Hjælpestof(fer) med kendt effekt:

Cefotaxim "Eberth" 1 g: Hvert hætteglas à 1 g indeholder 48 mg natrium.

Cefotaxim "Eberth" 2 g: Hvert hætteglas à 2 g indeholder 96 mg natrium.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Udseende: Hvidt til svagt gulligt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Cefotaxim "Eberth" er indiceret til behandling af følgende svære infektioner, når det vides

eller anses for meget sandsynligt, at infektionen skyldes bakterier, der er følsomme over

for cefotaxim (se pkt. 5.1):

Bakteriel pneumoni.

Komplicerede infektioner i nyrer og øvre urinveje.

Svære infektioner i hud og bløddele.

Genitale infektioner forårsaget af gonokokker, specielt når penicillin har svigtet eller er

uegnet.

Intra-abdominale infektioner (såsom peritonitis).

dk_hum_35505_spc.doc

Side 1 af 19

Akut bakteriel meningitis.

Septiske infektioner der hidrører fra lunger, urinveje eller tarmsystemet.

Der skal tages hensyn til officielle retningslinier vedrørende hensigtsmæssig brug af

antibiotika.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Cefotaxim "Eberth" kan administreres som intravenøs bolusinjektion, som intravenøs

infusion eller som intramuskulær injektion efter rekonstitution af opløsningen efter

nedenstående instruktioner. Dosering og administrationsmåde bør fastlægges på baggrund

af infektionens sværhedsgrad, de kausative mikroorganismers sensibilitet og patientens

tilstand. Behandlingen kan indledes før resultaterne af sensitivitetstest er kendte.

Cefotaxim "Eberth" har synergistiske virkninger med aminoglykosider. Bland ikke

aminoglykosider og cefotaxim i den samme sprøjte eller de samme infusionsvæsker.

Dosering

Voksne og unge (12-18 år)

Den sædvanlige dosis til voksne og unge er 2 til 6 g daglig. Den daglige dosis bør deles i 2

enkeltdoser hver 12. time. Dog kan doseringen varieres efter infektionens sværhedsgrad, de

kausative mikroorganismers sensitivitet og patientens tilstand.

Almindelige infektioner ved tilstedeværelse af (eller mistanke om) en følsom

mikroorganisme:

1 g hver 12. time svarende til en total dagsdosis på 2 g.

Infektioner ved tilstedeværelse af (eller mistanke om) flere følsomme eller moderat

følsomme mikroorganismer: 1-2 g hver 12. time svarende til en total dagsdosis på 2-4 g.

Svære infektioner forårsaget af ikke følsomme mikroorganismer eller til infektioner, der

ikke kan lokaliseres: 2-3 g som en enkeltdosis hver 6.-8. time op til en maksimal dagsdosis

på 12 g.

Spædbørn og børn (i alderen fra 28 dage op til 11 år)

Den normale dosis for spædbørn og børn <50 kg er 50-100 mg/kg/dag fordelt på 2 til 4

doser (hver 12.til 6. time).

Ved meget svære infektioner kan det være påkrævet med op til 200 mg/kg/dag fordelt på 2

til 4 doser. For spædbørn og børn >50 kg bør den normale dosis for voksne anvendes, uden

at overskride den maksimale daglige dosis på 12 g.

Nyfødte, født til terminen (0-27 dage)

Nyfødte, født til terminen 0-7 dage (alle sværhedsgrader): Den anbefalede dosis er 50

mg/kg/dag fordelt på 2 lige store doser (hver 12. time).

Nyfødte, født til terminen 8-27 dage: Den anbefalede dosis er 150 mg/kg/dag fordelt på 3

lige store doser (hver 8. time).

Se også ’Andre anbefalinger for bakteriel meningitis’ nedenfor.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 2 af 19

For tidligt fødte børn

Den anbefalede dosis er 50 mg/kg/dag fordelt på 2 til 4 doser (hver 12. til 6. time).

Maksimal dosis bør ikke overskrides på grund af de endnu ikke fuldt modnede nyrer og

nyrefunktionen.

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet, forudsat at nyre- og leverfunktionen er normal.

Andre anbefalinger

Gonoré

Ved ukompliceret gonoré administreres en enkelt injektion Cefotaxim "Eberth" 500 mg

(intramuskulært). Til behandling af komplicerede infektioner skal tilgængelige officielle

guidelines tages i betragtning. Syfilis bør udelukkes før behandlingen indledes.

Bakteriel meningitis:

Til voksne anbefales daglige doser på 6 til 12 g fordelt på lige store doser hver 6. til 8.

time.

Spædbørn og småbørn (28 dage til 23 måneder) og børn (2 til 11 år)

150 til 200 mg/kg/dag fordelt på lige store doser hver 6. til 8. time.

Nyfødte, født til terminen

Nyfødte, født til terminen 0-7 dage: 50 mg/kg/dag fordelt på 2 doser (hver 12. time).

Nyfødte, født til terminen 8-27 dage 50 mg/kg/dag hver 8. time.

Intraabdominale infektioner

Til behandling af intra-abdominale infektioner bør cefotaxim anvendes i kombination med

et antibiotikum, der er virksomt til behandling af anaerober (se pkt. 5.1).

Behandlingsvarighed

Behandlingsvarigheden med Cefotaxim "Eberth" afhænger af patientens kliniske tilstand

og varierer efter sygdomsårsagen. Administration af Cefotaxim "Eberth" bør fortsætte

indtil symptomerne har aftaget, eller til der er evidens for, at bakterierne er eliminerede.

Behandling over mindst 10 dage er nødvendig ved infektioner forårsaget af Streptococcus

pyogenes (parenteral terapi kan ændres til en passende oral terapi før udgangen af 10 dags

perioden).

Nedsat nyrefunktion

Hos voksne patienter med en kreatininclearance på

5 ml/min svarer den indledende

dosis til den anbefalede normale dosis, men vedligeholdelsesdosis bør halveres uden

ændring i doseringsfrekvensen.

Dialyse eller peritonealdialyse

Til patienter i hæmodialyse og peritonealdialyse er det tilstrækkeligt at give en i.v.

injektion på 500 mg – 2 g ved afslutningen af hver dialysesession, og gentaget hver 24.

time, for at behandle de fleste infektioner effektivt.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 3 af 19

Cefotaxim elimineres ikke ved peritonealdialyse.

Sepsis

Kombination med et andet passende antibiotikum bør overvejes i tilfælde af gram-negative

patogener (se pkt. 5.1).

Administrationsmetoder

Intramuskulær injektion er kun beregnet til særlige kliniske situationer og skal indgå i en

vurdering af risici og fordele! Det anbefales, at der ikke injiceres mere end 4 ml unilateralt.

Hvis den daglige dosis overskrider 2 g cefotaxim, eller hvis cefotaxim injiceres hyppigere

end to gange daglig anbefales i.v.-behandling.

Intramuskulær administration af cefotaxim, der er rekonstitueret med lidocain, bør ikke

administreres til børn i det første leveår. Produktinformationen for det valgte

lidocainholdige lægemiddel skal tages i betragtning.

For at undgå enhver risiko for infektioner skal rekonstitution af infusionen foregå under

lukkede aseptiske forhold. Udskyd ikke infusionen efter rekonstitution af opløsningen.

Intravenøs infusion

Til kort intravenøs infusion: Efter rekonstitution bør opløsningen administreres som en 20

minutters intravenøs infusion.

Til langvarig intravenøs infusion: Efter rekonstitution bør opløsningen administreres som

en 50-60 minutters intravenøs infusion.

Intravenøs injektion

Til intravenøs injektion: Efter rekonstitution bør injektionen administreres over 3-5

minutter.

Under overvågning efter markedsføring har der været rapporteret potentielt livstruende

arytmier hos meget få patienter, som fik hurtig intravenøst administreret cefotaxim via et

centralt venekateter.

Intramuskulær injektion

Opløsningen bør administreres som dyb intramuskulær injektion. Opløsninger med

lidocain må ikke administreres intravenøst. Intravaskulær injektion bør undgås, da lidocain

kan forårsage agitation, takykardi, forstyrrelser i overførsel af impulser, opkast og

kramper, når det gives intravaskulært. Hvis den totale daglige dosis er mere end 2 g, bør

intravenøs administration vælges. I tilfælde af svære infektioner kan intramuskulær

injektion ikke anbefales.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 4 af 19

Følgende tabel viser fortyndingsvolumen for hvert hætteglas størrelse.

Administrationsmetode

Hætteglas

størrelse

Kortvarig

intravenøs

infusion

Langvarig

intravenøs infusion

Intravenøs

injektion

Intramuskulær

injektion

500 mg

2 ml

(250 mg/ml)

2 ml

(250 mg/ml)

40-50 ml

(25 mg-20 mg/ml)

4 ml

(250 mg/ml)

4 ml

(250 mg/ml)

40-50 ml

(50 mg-40 mg/ml)

100 ml

(20 mg/ml)

10 ml

(200 mg/ml)

Instruktioner for rekonstitution af lægemidlet inden administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Cefotaxim "Eberth" må ikke anvendes til patienter med:

overfølsomhed over for det aktive stof cefotaxim eller over for andre cefalosporiner

pludselig og/eller alvorlig krydsoverfølsomhedsreaktion over for ethvert beta-lactam-

antibiotikum (f.eks. penicillin) i anamnesen (se pkt. 4.4).

Farmaceutiske former, der indeholder lidocain:

Kendt overfølsomhed over for lidocain eller andre lokalanæstetika af amidtypen i

anamnesen.

Hjerteblok, der ikke er behandlet med pacemaker.

Alvorligt hjertesvigt.

Intravenøs administration.

Spædbørn under 30 måneder.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anafylaktiske reaktioner

Der er blevet rapporteret om alvorlige, herunder dødelige, overfølsomhedsreaktioner hos

patienter, der fik cefotaxim (se pkt. 4.3 og 4.8). Hvis der forekommer

overfølsomhedsreaktioner, skal behandlingen stoppes og passende akut behandling skal

påbegyndes.

Særlig forsigtighed er indiceret hos patienter, som har haft enhver form for allergisk

reaktion over for penicilliner eller et hvilket som helst andet beta-lactam-antibiotikum, da

krydsallergi kan forekomme (kontraindiceret på grund af kendte

overfølsomhedsreaktioner, se pkt. 4.3).

Cefotaxim "Eberth" bør også anvendes med forsigtighed til patienter med andre former for

allergiske reaktioner (f.eks. høfeber eller bronkial astma), da disse kan øge risikoen for

alvorlige overfølsomhedsreaktioner.

Alvorlige bulløse reaktioner

Der er blevet rapporteret alvorlige bulløse hudreaktioner som Stevens-Johnson syndrom

eller toksisk epidermal nekrolyse med cefotaxim (se pkt. 4.8). Patienter skal rådes til straks

at kontakte lægen inden behandlingen fortsættes, hvis der opstår reaktioner i hud og/eller

slimhinder.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 5 af 19

Clostridium difficile-associeret sygdom (f.eks. pseudomembranøs colitis)

Clostridium difficile-associeret sygdom (f.eks. pseudomembranøs colitis) er blevet

rapporteret i forbindelse med anvendelse af bredspektrede antibiotika. Det er derfor

vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som udvikler kraftig diarré under

eller efter administration af cefotaxim. Hvis der opstår diarré, især hvis den er kraftig

og/eller vedvarende, under behandlingen eller i de første uger efter behandlingen, kan

det være symptom på Clostridium difficile-associeret sygdom (CDAD). CDAD kan

variere i sværhedsgrad fra let til livstruende, af hvilke den alvorligste form er

pseudomembranøs colitis.

Tilstedeværelsen af C. difficile-toksin bør undersøges, og behandlingen med cefotaxim

bør afbrydes, hvis der er mistanke om colitis. Diagnosen af denne sjældne men

potentielt dødelige tilstand kan bekræftes ved hjælp af toksinbestemmelse, endoskopi

og/eller vævsprøver. Hvis diagnosen pseudomembranøs colitis mistænkes, skal

cefotaxim straks seponeres og passende specifik antibiotikabehandling (f.eks. oral

vancomycin eller metronidazol) bør iværksættes med det samme. Clostridium difficil-

associeret sygdom kan fremmes ved fækal stase. Lægemidler, der hæmmer

peristaltikken bør ikke gives.

Hæmatologiske reaktioner

Da hæmatologiske abnormiteter (leukopeni, neutropeni og mere sjældent knoglemarvs-

insufficiens med pancytopeni eller agranulocytose) kan udvikles under behandling med

cefotaxim bør blodbilledet overvåges, hvis behandlingen varer længere end 7 dage.

Behandlingen bør afbrydes i tilfælde af neutropeni (<1400 neutrofile/mm

Neurotoksicitet/encefalopati

Især hos patienter med nedsat nyrefunktion kan store doser eller overdosering af beta-

lactam-antibiotika, herunder cefotaxim, medføre encefalopati (f.eks. kramper, forvirring,

nedsat bevidsthedsniveau og unormale bevægelser) (se pkt. 4.8 og 4.9).

Patienter skal rådes til straks at kontakte lægen inden behandlingen fortsættes, hvis

sådanne reaktioner forekommer. I tilfælde af kramper, er de sædvanlige

nødforanstaltninger indiceret og behandlingen med Cefotaxim "Eberth" skal stoppes.

Astma

Cefotaxim "Eberth" bør anvendes med forsigtighed til patienter med allergisk sygdom og

astma.

Superinfektion

Ligesom med andre bredspektrede antibiotika kan lang tids anvendelse resultere i kraftig

vækst af resistente mikroorganismer, hvilket kan kræve afbrydelse af behandlingen. Hvis

der opstår superinfektion under behandlingen, bør specifik antimikrobiel behandling

iværksættes, hvis det anses for klinisk nødvendigt.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion, bør dosis justeres svarende til den beregnede

kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis cefotaxim administreres sammen med aminoglykosider,

probenecid eller andre nefrotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5). Hos disse patienter, hos

dk_hum_35505_spc.doc

Side 6 af 19

ældre og hos patienter med eksisterende nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen

monitoreres.

Forholdsregler ved administration

Bland ikke aminoglykosider og cefotaxim i samme sprøjte eller de samme

infusionsvæsker.

Hurtig intravenøs administration af cefotaxim kan medføre potentielt livstruende arytmier

(se pkt. 4.8). Den anbefalede injektions- eller infusionstid skal overholdes (se pkt. 4.2).

For at nedsætte risikoen for thrombo-phlebitis er særlig forsigtighed påkrævet. Den

anbefalede injektions- eller infusionstid skal overholdes (se pkt. 4.2).

Ved intramuskulær administration af Cefotaxim "Eberth" med lidocain skal

produktresuméet for lidocain tages i betragtning (se også pkt. 4.3).

Indtagelse af natrium

Natriumindholdet i cefotaximnatrium (hhv. 2,09 mmol/g og 48 mg/g) bør tages i

betragtning ved ordination til patienter, der kræver natriumretention.

Virkning på laboratorietest

Ligesom med andre cefalosporiner er positiv Coombs test blevet set hos nogle patienter

behandlet med cefotaxim (se pkt. 4.8). Dette fænomen kan interferere med

forligelighedsprøver på blod.

En falsk-positiv reaktion overfor glucose kan forekomme med reducerende substanser

(Benedicts eller Fehlings opløsning eller med Clinitest-tabletter), men ikke ved anvendelse

af specifikke enzymbaserede tests (glukoseoxidasemetoder).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Urikosurika

Samtidig administration af probenecid medfører forøgede og længerevarende

koncentrationer af cefotaxim ved at hæmme den renale udskillelse af cefotaxim.

Probenecid påvirker den tubulære udskillelse af cefotaxim gennem nyrerne, hvilket

bevirker, at eksponeringen for cefotaxim er ca. 2 gange højere, og den renale clearance

reduceres til ca. det halve ved terapeutiske doser. Da cefotaxim har et bredt terapeutisk

indeks, er det ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med en normal nyrefunktion.

En dosisjustering kan være nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2

og 4.4).

Aminoglykosid-antibiotika og diuretika

Ligesom andre cefalosporiner, kan cefotaxim forstærke den nefrotoksiske virkning af

nefrotoksiske lægemidler såsom aminoglykosider eller potente diuretika (f.eks. furosemid).

Nyrefunktionen skal overvåges hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Bakteriostatiske antibiotika

Cefotaxim "Eberth" bør ikke kombineres med bakteriostatiske antibiotika (f.eks.

tetracykliner, erythromycin og chloramphenicol), da en antagonistisk virkning er mulig.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 7 af 19

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Cefotaxims sikkerhed er ikke klarlagt i forbindelse med human graviditet.

Dyreforsøg indikerer ingen direkte eller indirekte skadelige virkninger mht.

reproduktionstoksicitet.

Der er dog ikke udført fyldestgørende og velkontrollerede forsøg med gravide kvinder.

Cefotaxim krydser placentabarrieren. Derfor bør cefotaxim ikke anvendes under graviditet,

medmindre den forventede fordel opvejer eventuelle potentielle risici.

Amning

Cefotaxim udskilles i human modermælk.

Virkningen på den fysiologiske tarmflora hos det ammende spædbarn kan medføre diarré,

kolonisering med gærsvampe, og sensibilisering af spædbarnet kan ikke udelukkes.

Der skal derfor træffes en afgørelse om enten at ophøre med amning eller ophøre med

behandlingen under hensyntagen til fordelen af amning for barnet og behandlingens fordel

for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er intet bevis for, at cefotaxim direkte påvirker evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

Især hos patienter med nyreinsufficiens kan store doser cefotaxim medføre encefalopati

(f.eks. forvirring, nedsat bevidsthedsniveau, unormale bevægelser og kramper) (se pkt. 4.4

og 4.8). Patienterne skal rådes til ikke at køre eller betjene maskiner, hvis der opstår

sådanne symptomer.

4.8

Bivirkninger

Systemorganklasse

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Ikke kendt,

(hyppighed kan

ikke estimeres ud

forhåndenværend

e data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Superinfektion

(se pkt. 4.4),

f.eks. oral eller

vaginal

candidiasis

Blod og lymfe-

system

Granulocytopeni

Leukopeni

Eosinopili

Trompocytopeni

Knoglemarvs-

insufficiens

Pancytopeni

Neutropeni

Agranulocytose

(se pkt. 4.4)

dk_hum_35505_spc.doc

Side 8 af 19

Hæmolytisk

anæmi

Immunsystemet

Jarisch Herxheimer

reaktioner

Anafylaktiske

reaktioner

Angioødem

Bronkospasmer

Anafylaktisk

shock

Nervesystemet

Kramper

(se pkt. 4.4).

Hovedpine

Svimmelhed

Encephalopati

(se pkt. 4.4)

Hjerte

Takykardi

Arytmi efter

hurtig bolus-

infusion via et

centralt

venekateter

(CVC)

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Appetitløshed

Kvalme

Opkastning

Abdominal-

smerter

Enterocolitis

(også

hæmorrhagisk)

Pseudo-

membranøs

colitis (se pkt.

4.4)

Lever og galdeveje

Forhøjede lever

enzymer (ALAT,

ASAT, LDH, γ-GT

og/eller alkalinsk

phosphatase og/eller

bilirubin)

Hepatitis

(af og til ledsaget

af gulsot)

Hud og subkutane

væv

Hududslæt

Pruritus

Urticaria

Erythema

multiforme

Stevens-Johnson

syndrom

Toksisk

epidermal

nekrolyse, akut

generaliseret

eksantematøs

pustulose (se pkt.

4.4)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Ledsmerter

(f.eks.

turgor)

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunk-

Akut nyresvigt

dk_hum_35505_spc.doc

Side 9 af 19

tion/forhøjet serum-

kreatinin og serum-

urinstof (især ved

samtidig

administration med

aminoglykosider)

(se pkt. 4.4),

interstitiel

nephritis

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstede

t

Smerter på

injektionsstedet for

i.m. administration:

Induration

Feber

Inflammatoriske

reaktioner på

injektionsstedet

herunder

flebitis/tromboflebiti

Følelse af varme

og opkast efter

for hurtig i.v.

injektion, for i.m.

formuleringer

(hvis opløsningen

indeholder

lidocain):

Systemiske

reaktioner over

for lidocain

Hændelser efter markedsføring.

Jarisch-Herxheimer reaktion med feber, kulderystelser, hovedpine og ledsmerter kan udvikles under de

første dages behandling af spirokæte infektioner (f.eks. borrelia).

Forekomst af en eller flere af følgende symptomer blev rapporteret efter behandling over flere uger:

hududslæt, kløe, feber, kulderystelser, leukopeni, forhøjede leverenzymer, vejrtrækningsbesvær,

hovedpine og ledsmerter. Disse manifestationer svarer delvist til symptomerne på den underliggende

sygdom hos de behandlede patienter.

Beta-lactam-antibiotika, herunder cefotaxim, kan øge risikoen for patienter med hensyn til encefalopati,

hvilket kan være ledsaget af ekscitation af centralnervesystemet, myoklonus, anfald, forvirring,

bevidsthedsforstyrrelser, bevægelsesforstyrrelser, især ved høje doser, overdosering eller hos patienter

med nedsat nyrefunktion.

Forhøjelsen af lever enzymer eller bilirubin kan i sjældne tilfælde overstige det dobbelte af den øvre

grænse for normalområdet og indikerer diverse former for leverskade (som regel kolestatisk, for det

meste symptomatisk).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Tilfælde af akut forgiftning med cefotaxim er ikke publiceret. Symptomer på overdosering

vil i stor udstrækning svare til bivirkningsprofilen.

I tilfælde af overdosering (især ved nedsat nyrefunktion) er der en risiko for reversibel

encefalopati.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 10 af 19

Behandling

Cefotaxim skal seponeres ved en overdosis, og der skal iværksættes understøttende

behandling, som omfatter metoder, der øger elimination og symptomatisk behandling af

bivirkninger (f.eks. kramper).

Cefotaxim er dialysérbart. Hæmodialyse er mulig i tilfælde af toksiske reaktioner eller

nedsat nyrefunktion. Cefotaxim elimineres ikke ved peritonealdialyse. Der findes ingen

specifik modgift.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 DD 01. Cefalosporiner 3. generation.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cefotaxim er parenteralt beta-lactam-antibiotikum af cefalosporingruppen.

Virkningsmekanisme

Aktiviteten af cefotaxim skyldes den hæmmende virkning på bakteriers cellevægssyntese (i

vækstperioden), der er forårsaget af en blokade af penicillinbindende proteiner (PBP’ere),

såsom transpeptidaser.

Forholdet mellem farmakokinetik og farmakodynamik:

Effekten afhænger hovedsageligt af den periode, hvor antibiotikummets serumniveau

overstiger patogenets mindste hæmmende koncentration (MIC).

Resistensmekanisme

Følgende mekanismer kan medføre resistens over for cefotaxim:

Inaktivering forårsaget af beta-lactamaser: Cefotaxim kan hydrolyseres af visse beta-

lactamaser, særligt af beta-lactamaser med udvidet spektrum (ESBL’ere), der kan

findes i f.eks. strenge af Escherichia coli eller Klebsiella pneumoniae, eller af

konstitutivt genererede beta-lactamaser af AmpC-typen, der kan findes i f.eks.

Enterobacter cloacae. Infektioner, forårsaget af patogener med inducerbare AmpC-

beta-lactamaser, bør derfor ikke behandles med cefotaxim, selv i tilfælde af påvist in

vitro-følsomhed over for cefotaxim, da det medfører en risiko for, at der vælges

mutanter med konstitutiv derepresseret AmpC beta-lactamasedannelse.

Nedsat affinitet af PBP’ere for cefotaxim: Pneumokokkers og andre streptokokkers

erhvervede resistens er opnået på basis af modifikation af eksisterende PBP’ere som

følge af en mutationsproces. I modsætning hertil er det dannelsen af yderligere PBP

med nedsat affinitet for cefotaxim, der er ansvarlig for resistens af methicillin-

(oxacillin)-resistente stafylokokker.

Utilstrækkelig penetration af cefotaxim gennem den ydre cellemembran hos gram-

negative bakterier, kan føre til insufficient hæmning af PBP.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 11 af 19

Cefotaxim kan transporteres aktivt ud af cellen via effluxpumper.

Der opstår komplet krydsresistens over for cefotaxim og ceftriaxon og til dels andre

penicilliner og cefalosporiner.

Grænseværdier:

Cefotaxim testes ved anvendelse af sædvanlige fortyndingsrækker. Følgende mindste

hæmmende koncentrationer er defineret for følsomme og resistente patogener:

EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing) grænseværdier

(v. 9.0, gældende fra 2019-01-01)

Patogen

Følsomhed

Resistens

Enterobacteriales

1 mg/l

> 2 mg/l

Staphylococcus spp.

HE 1)

Streptococcus spp.

(Gruppe A, B, C, G)

Streptococcus pneumoniae

≤0,5 mg/l

> 2 mg/l

Haemophilus influenzae

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Moraxella catarrhalis

1 mg/l

> 2 mg/l

Neisseria gonorrhoeae

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Neisseria meningitidis

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Ikke artsspecifikke grænseværdier

1 mg/l

> 2 mg/l

HE = høj eksponering/høj dosis kun ved S. aureus (høj dosis på mindst 3 x 2 g iv)

Følsomheden for Staphylococcus

spp.

over for cefalosporiner er udledt af følsomheden overfor

cefoxitin. Methicillin-(cefoxitin-) resistente Staphylococci vurderes som resistente uafhængigt af

testresultaterne.

Følsomheden for Streptococcus spp. (Gruppe A, B, C, G) overfor cefalosporiner er udledt af

følsomheden overfor benzylpenicillin.

Grænseværdien for det følsomme niveau gælder for en daglig intravenøs dosis på 3 x 1 g og en høj

dosis på mindst 3 x 2 g.

Generelt baseret på serum farmakokinetik.

Forekomst af erhvervet resistens i Tyskland

Forekomsten af erhvervet resistens for udvalgte arter kan variere geografisk og

tidsmæssigt, og derfor er lokal information om resistens ønskelig, især ved behandling af

svære infektioner. Hvis cefotaxims virkning er tvivlsom på grund af lokal

resistensprævalens, bør der søges ekspertrådgivning angående valg af behandling. Særligt i

tilfælde af svære infektioner eller mislykket behandling bør det tilstræbes at stille en

mikrobiologisk diagnose inklusive verifikation af patogenet og dets følsomhed.

Forekomsten af erhvervet resistens i Tyskland er baseret på data fra de sidste 5 års

nationale overvågningsprojekter og undersøgelser af resistens (februar 2018):

Almindeligt følsomme arter

Gram-positive aerober

Staphylococcus aureus (methicillin-følsomme)

dk_hum_35505_spc.doc

Side 12 af 19

Streptococcus agalactiae°

Streptococcus pneumoniae (inkl. penicillin-resistente strenge)

Streptococcus pyogenes

Gram-negative aerober

Borrelia burgdorferi°

Citrobacter koseri

Haemophilus influenzae

Klebsiella oxytoca

%

Moraxella catarrhalis°

Neisseria gonorrhoeae°

Neisseria meningitides°

Proteus mirabilis

Proteus vulgaris°

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Gram-positive aerober

Staphylococcus aureus

Staphylococcus epidermidis

Staphylococcus haemolyticus

+

Staphylococcus hominis

Gram-negative aerober

Citrobacter freundii

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae

Escherichia coli

%

Klebsiella pneumoniae

%

Morganella morganii

Serratia marcescens

Anaerober

Bacteroides fragilis

Naturligt resistente arter

Gram-positive aerober

Enterococcus spp.

Listeria monocytogenes

Staphylococcus aureus (methicillin-resistent)

Gram-negative aerober

Acinetobacter spp.

Legionella pneumophila

Pseudomonas aeruginosa

Stenotrophomonas maltophilia

Anaerober

Clostridium difficile

Andre

Chlamydia spp.

Chlamydophila spp.

Mycoplasma spp.

Treponema pallidum

dk_hum_35505_spc.doc

Side 13 af 19

På tidspunktet for udgivelsen af tabellen var der ingen ajourførte data. De primære litteratur-,

standardværker og behandlingsvejledninger understøtter følsomheden.

I mindst en region er resistensraten >50 %.

ESBL-producerende strenge er altid resistente.

Ved lokale erhvervede infektioner er resistensraten <10 %.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Cefotaxim er til parenteral anvendelse. Gennemsnitlige maksimale koncentrationer 5

minutter efter intravenøs administration er ca. 81-102 mg/l og 46 mg/l efter 15 minutter

efter en dosis cefotaxim på 1 g og ca. 167-214 mg/l 8 minutter efter en dosis på 2 g.

Intramuskulær injektion giver gennemsnitlige maksimale plasmakoncentrationer på ca. 20

mg/l indenfor 30 minutter efter en dosis på 1 g.

Distribution

Cefotaxim har god penetrationsevne til forskellige fordelingsrum. Terapeutiske niveauer af

aktivt stof, der overskrider det minimale hæmmende niveau for almene patogener, kan

hurtigt opnås. Koncentrationer i cerebrospinalvæsken er lave, når meninges ikke er

betændt, men cefotaxim passerer normalt blodhjernebarrieren i niveauer over MIC for

følsomme patogener, når meninges er betændt (3 – 30

g/ml). Cefotaximkoncentrationer

(0,2 – 5,4

g/ml), der er hæmmende for de fleste gramnegative bakterier, opnås i pusholdig

ekspektorat, bronkiale sekreter og pleuralvæske efter doser på 1 eller 2 g. Koncentrationer,

der sandsynligvis vil være effektive mod de fleste følsomme mikroorganismer, opnås

ligeledes i kvindelige forplantningsorganer, otitis media ekssudat, prostatavæv,

interstitialvæske, peritonalvæske og i galdeblærevæggen efter terapeutiske doser. Høje

koncentrationer af cefotaxim og O-desacetylcefotaxim opnås i galden. Cefotaxim passerer

placenta og opnår høje koncentrationer i fostervand og -væv (op til 6 mg/kg). Små

mængder af cefotaxim diffunderer over i modermælken (koncentrationen i human

modermælk: 0,4 mg/l efter administration af 2 g).

Proteinbindingen for cefotaxim er ca. 25-40 %.

Det tilsyneladende fordelingsvolumen for cefotaxim er 21-37 l efter intravenøs infusion af

1 g over 30 minutter.

Biotransformation

Cefotaxim metaboliseres i væsentlig grad i mennesker. Cirka 15-25 % af en parenteral

dosis metaboliseres til metabolitten O-desacetylcefotaxim, der også har antibiotiske

egenskaber.

Foruden O-desacetyl-cefotaxim er der to inaktive lactoner. O-desacetyl-cefotaxim danner

en lacton som et kortvarigt intermediat, der ikke kan påvises i urin eller plasma, fordi det

undergår hurtig omdannelse til stereoisomerer af den åbne lacton ring (beta-lactam ring).

Disse udskilles ligeledes i urinen.

Eliminering

Cefotaxim og O-desacetylcefotaxim udskilles hovedsageligt gennem nyrerne. Kun en lille

mængde (ca. 2 %) af cefotaxim udskilles i galden. I urin, indsamlet indenfor 6 timer,

genfindes 40-60 % af den administrerede cefotaximdosis som uomdannet cefotaxim og 20

% som O-desacetylcefotaxim. Efter i.v. administration af radioaktivt mærket cefotaxim

dk_hum_35505_spc.doc

Side 14 af 19

kan mere end 80 % genfindes i urinen, 50-60 % af denne fraktion er uomdannet cefotaxim

og resten består af tre metabolitter.

Cefotaxims totale clearance er 240-390 ml/min, og den renale clearance er 130-150

ml/min.

Halveringstiderne for cefotaxims og O-desacetylcefotaxim i serum er normalt henholdsvis

ca. 50-80 minutter og 90 minutter. I ældre er cefotaxims serumhalveringstid 120-150 min.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 3-10 ml/min) kan

cefotaxims serumhalveringstid være forøget til 2,5-10 timer.

Der sker ingen akkumulering af cefotaxim efter administration af 1.000 mg intravenøst

eller 500 mg intramuskulært i 10 eller 14 dage.

Hos nyfødte, født til terminen, er halveringstiden påvirket af svangerskabets længde og

kronologisk alder; halveringstiden vil være forlænget hos for tidligt fødte og hos nyfødte,

født til terminen, af samme alder med lav fødselsvægt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksiciteten af cefotaxim er meget lav. Afhængig af arten er LD

forskellig efter i.v.

administration i forsøg med dyr. I mus og rotte er det 9-11 g/kg legemsvægt. Efter

subkutan administration er LD

-værdierne for 7-dage gamle mus og rotter 6,1-7,4 g/kg

legemsvægt og for hun-mus på 18,7 g/kg legemsvægt.

Mutagent potentiale

In vivo undersøgelser af knoglemarv af rotte og mus viste ingen tegn på mutagent

potentiale for cefotaxim.

Reproduktionstoksicitet

Cefotaxim passerer placenta. Efter intravenøs administration af 1 g cefotaxim ved fødslen,

blev værdier på 14 µg/ml målt i navlestrengsserum under de første 90 minutter efter

administrationen, hvilket faldt til ca. 2,5 µg/ml ved afslutningen af den anden time efter

administrationen. I fostervandet blev 6,9 µg/ml målt som højeste koncentration efter 3-4

timer, denne værdi overstiger MIC for de fleste gram-negative patogener.

Dyreforsøg i mus og rotter gav ingen indikation på teratogene egenskaber ved cefotaxim.

Frugtbarheden hos de eksponerede dyr blev ikke svækket.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Ingen

6.2

Uforligeligheder

Cefotaxim "Eberth" må ikke blandes med andre antibiotika i samme sprøjte eller

infusionsvæske, opløsning. Dette gør sig især gældende for aminoglykosider. Hvis både

Cefotaxim "Eberth" og aminoglykosider skal administreres, skal disse lægemidler

dk_hum_35505_spc.doc

Side 15 af 19

administreres separat og på forskellige steder. Cefotaxim "Eberth" må ikke opløses i

infusionsvæsker med en pH-værdi over 7,5 f.eks. natriumhydrogencarbonat.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Kemisk og fysisk stabilitet efter åbning er dokumenteret i 24 timer ved 4

C og 12 timer

ved 25

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet bruges med det samme. Hvis det ikke

anvendes umiddelbart er opbevaringstid og -betingelser inden anvendelse på brugerens

eget ansvar og må normalt ikke overstige 24 timer ved 2-8 °C, medmindre fortynding er

udført under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevar i den originale emballage for at beskytte mod lys.

Opbevaring af rekonstitueret opløsning, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Cefotaxim "Eberth" 1 g: Hætteglas (type II, nominelt volumen 15 ml) med

chlorobutylgummiprop forseglet med en flip-off aluminiumhætte.

Cefotaxim "Eberth" 2 g: Hætteglas (type II, nominelt volumen 50 ml) med

chlorobutylgummiprop forseglet med en flip-off aluminiumhætte.

Pakningsstørrelser: 1, 5, 10 og 50 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

For nødvendige dosisrekommandationer – se pkt. 4.2.

Forligelighed

Cefotaxim "Eberth" er forligeligt med:

Natriumchlorid 0,9 %, dextrose 5 % eller 10 % Ringer-lactat, lidocainopløsning 1,0 %.

Aseptisk teknik bør anvendes til rekonstitution af opløsningen.

Den rekonstituerede opløsning bør administreres straks.

Al ubrugt opløsning skal kasseres.

Intramuskulær injektion:

Cefoxatim "Eberth" 1 g skal opløses i 4 ml vand til injektionsvæsker.

For at forebygge smerter, som skyldes injektionen, kan Cefoxatim "Eberth" 1 g opløses i 4

ml 1 % lidocainhydrochlorid injektionsvæske (kun til voksne).

Skema til fortynding (intramuskulær injektion):

Hætteglas

størrelse

Fortynder, der skal

tilsættes

Slutvolumen (cirka)

Fortrængnings-

faktor (cirka)

dk_hum_35505_spc.doc

Side 16 af 19

4 ml

4,5 ml

0,5 ml

Intravenøs injektion:

Cefoxatim "Eberth" 1 g skal opløses i 4 ml vand til injektionsvæsker.

Cefoxatim "Eberth" 2 g skal opløses i 10 ml vand til injektionsvæsker.

Skema til fortynding (intravenøs injektion):

Hætteglas

størrelse

Fortynder, der skal

tilsættes

Slutvolumen (cirka)

Fortrængnings-

faktor (circa)

4 ml

4,5 ml

0,5ml

10 ml

11 ml

1 ml

Intravenøs infusion:

Cefotaxim "Eberth" 1 g eller 2 g: Tilberedning af kortvarig intravenøs infusion

Til kortvarig intravenøs infusion skal 1 g eller 2 g Cefotaxim "Eberth" anvendes opløst i

40-50 ml vand til injektionsvæsker eller anden forligelig opløsning som nævnt ovenfor.

Trin 1: 15 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%), opløsning eller en anden forligelig opløsning

til infusion, tilsættes et hætteglas Cefotaxim "Eberth" 1 g, og giver en koncentration

på 64,9 mg/ml.

Trin 2: Ryst hætteglasset indtil pulveret er opløst.

Trin 3: Træk den beregnede mængde op (se pkt. 4.2) med en sprøjte og kanyle og fortynd

yderligere til 40-50 ml med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning eller en

anden forligelig opløsning til infusion. Det giver en koncentration på 25 mg – 20

mg/ml.

Trin 1: 30 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%), opløsning eller en anden forligelig opløsning

til infusion, tilsættes et hætteglas Cefotaxim "Eberth" 2 g, og giver en koncentration

på 64,9 mg/ml.

Trin 2: Ryst hætteglasset indtil pulveret er opløst.

Trin 3: Træk den beregnede mængde op (se pkt. 4.2) med en sprøjte og kanyle og fortynd

yderligere til 40-50 ml med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning eller en

anden forligelig opløsning til infusion. Det giver en koncentration på 50 mg – 40

mg/ml.

Anvendelse til pædiatrisk population (intravenøs infusion):

15 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %), opløsning eller en anden forligelig opløsning

til infusion, tilsættes et hætteglas Cefotaxim "Eberth" 1 g, og giver en koncentration

på 64,9 mg/ml.

Ryst hætteglasset indtil pulveret er opløst.

Træk den beregnede mængde op (se pkt. 4.2) med en sprøjte og kanyle og fortynd

yderligere til 40-50 ml med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %), opløsning eller en anden

forligelig opløsning til infusion.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 17 af 19

30 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %), opløsning eller en anden forligelig opløsning

til infusion, tilsættes et hætteglas Cefotaxim "Eberth" 2 g, og giver en koncentration

på 64,9 mg/ml.

Ryst hætteglasset indtil pulveret er opløst.

Træk den beregnede mængde op (se pkt. 4.2) med en sprøjte og kanyle og fortynd

yderligere til 40-50 ml med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %), opløsning eller en anden

forligelig opløsning til infusion.

Skema til fortynding (intravenøs administration (kortvarig)):

Hætteglas

Fortynder, der skal

tilsættes

Slutvolumen (cirka)

Fortrængnings-

faktor (cirka)

40-50 ml

41-51 ml

1 ml

40-50 ml

41-51 ml

1 ml

Cefotaxim "Eberth" 2 g: Tilberedning af langvarig intravenøs infusion.

Cefotaxim "Eberth" 2 g opløses i 100 ml af en egnet opløsning, f.eks. natriumchlorid 9 mg/

ml (0,9 %) eller anden forligelig infusionsvæske, som beskrevet ovenfor (se

"Forligelighed").

Til tilberedning af 2 g cefotaxim, opløsning til infusion skal der bruges ét 50 ml hætteglas

Cefotaxim "Eberth" 2 g, en flaske med 100 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %)

infusionsvæske, opløsning og en steril infusionsspike. Spiken kan bruges til at overføre

eller til at blande sterile væsker i et lukket system.

Trin 1: Spiken eller et andet godkendt overførselssystem stikkes gennem gummiproppen

på flasken med steril natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) infusionsvæske, opløsning.

Trin 2: Den anden side af spiken stikkes gennem proppen på hætteglasset med cefotaxim

"Eberth" 2 g pulver til infusionsvæske, opløsning.

Trin 3: Den isotoniske infusionsvæske blandes med cefotaximpulver ved at ryste

hætteglassystemet indtil al pulveret er opløst.

Trin 4: Al opløsning samles i 100 ml hætteglasset og cefotaximhætteglasset trækkes af

spiken.

Trin 5: Der sættes et infusionssæt på spidsen af spiken, som sidder i det 100 ml hætteglas,

der indeholder det opløste cefotaxim, og infusionen startes.

Skema til fortynding (intravenøs administration (langvarig)):

Hætteglas

Fortynder, der skal

tilsættes

Slutvolumen (circa)

Fortrængnings-

faktor (cirka)

100 ml

101 ml

1 ml

Opbevaringstid og –betingelser efter rekonstitution, se pkt. 6.3.

dk_hum_35505_spc.doc

Side 18 af 19

Efter rekonstitution skal opløsningen være klar og svagt gul til brungul. Må ikke bruges,

hvis der er synlige partikler. Kun til éngangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Dr. Friedrich Eberth Arzneimittel GmbH

Am Bahnhof 2

D-92289 Ursensollen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 g: 35505

2 g: 35506

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. oktober 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

14. marts 2019

dk_hum_35505_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information