Bonefurbit 150 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
NATRIUMIBANDRONATMONOHYDRAT
Tilgængelig fra:
Matrix Pharmaceuticals A/S
ATC-kode:
M05BA06
INN (International Name):
sodium monohydrate
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
44622
Autorisation dato:
2010-11-30

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bonefurbit

150 mg filmovertrukne tabletter

ibandronsyre

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Bonefurbit til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Bonefurbit

Sådan skal du tage Bonefurbit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Bonefurbit tilhører en medicingruppe, som kaldes

bisfosfonater.

Det indeholder det aktive stof

ibandronsyre.

Bonefurbit kan ophæve knogletab ved at forhindre yderligere tab af knoglevæv og ved at øge

knoglemassen hos de fleste kvinder, som tager det, selvom de ikke vil kunne se eller føle en forskel.

Bonefurbit kan formindske risikoen for knoglebrud (frakturer). Reduktionen i knoglebrud er vist for

brud i rygsøjlen, men ikke for hoftebrud.

Bonefurbit er ordineret til dig til behandling af osteoporose (knogleskørhed) efter menopausen

(overgangsalderen), fordi du har en øget risiko for knoglebrud.

Osteoporose er en udtynding og

svækkelse af knoglerne, som ofte ses hos kvinder efter menopausen (overgangsalderen). I forbindelse

med menopausen ophører kvinders æggestokke med at producere det kvindelige hormon, østrogen,

som hjælper med at vedligeholde knoglerne.

Jo tidligere en kvinde når menopausen, desto større er risikoen for knoglebrud ved osteoporose. Andre

forhold, som kan øge risikoen for knoglebrud, er:

for lidt kalk og D-vitamin i kosten

rygning eller for meget alkohol

ikke tilstrækkeligt med gåture eller anden vægtbærende aktivitet

osteoporose i familien

En sund livsstil

vil desuden hjælpe dig til at få mest muligt ud af behandlingen. Spis en varieret kost

med et stort indhold af kalk og D-vitamin, gå ture eller dyrk anden vægtbærende aktivitet, undgå

rygning og for meget alkohol.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Bonefurbit

Tag ikke Bonefurbit

hvis du er allergisk over for ibandronsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bonefurbit angivet i

afsnit 6.

hvis du har visse problemer med spiserøret, såsom indsnævring eller synkebesvær.

hvis du ikke kan stå eller sidde oprejst i mindst en time (60 minutter) ad gangen.

hvis du har, eller har haft et lavt indhold af calcium i blodet.

Tal med din læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

En bivirkning kaldet knoglenekrose i kæben (skader på knoglen i kæben) er i meget sjældne tilfælde

blevet rapporteret efter markedsføring hos patienter i behandling med Bonefurbit for osteoporose.

Knoglenekrose i kæben kan også forekomme efter behandlingen med Bonefurbit er stoppet.

Det er vigtigt at forsøge at forhindre knoglenekrose i kæben i at udvikle sig. Det er en smertefuld

tilstand, som kan være vanskelig at behandle. For at reducere risikoen for at udvikle knoglenekrose i

kæben, er der nogle forholdsregler, du bør tage.

Fortæl lægen/sundhedspersonalet før du modtager behandlingen, hvis;

du har problemer med din mund og tænder, såsom dårlig tandsundhed, tandkødssygdomme eller en

planlagt tandudtrækning

du ikke får regelmæssig tandpleje eller ikke har været til tandeftersyn i lang tid

du er ryger (da dette kan øge risikoen for tandproblemer)

du tidligere har været behandlet med et bisphosphonat (anvendes i behandling eller forebyggelse af

knoglelidelser)

du tager medicin kaldet kortikosterioder (såsom prednisolon eller dexamethason)

du har kræft

Din læge kan bede dig om at gennemgå et tandeftersyn før behandling med Bonefurbit.

Mens du er i behandling med Bonefurbit bør du opretholde en god mundhygiejne (herunder

regelmæssig tandbørstning) og få foretaget rutinemæssig tandeftersyn. Hvis du har tandproteser bør du

sørge for, at disse sidder ordentligt fast. Informer din læge, hvis du er i gang med en tandbehandling

eller vil få foretaget en tandoperation (f.eks. tandudtrækning), og fortæl ligeledes din tandlæge, at du

er i behandling med Bonefurbit.

Kontakt straks din læge og tandlæge, hvis du oplever problemer med din mund eller tænder såsom

løse tænder, smerter eller hævelser eller hvis dine sår væsker og/eller ikke heler, da dette kan være

tegn på knoglenekrose i kæben.

Visse personer skal være særlig forsigtige, når de tager Bonefurbit. Kontakt lægen før du tager

Bonefurbit:

hvis du har problemer med mineralstofskiftet (f.eks. D-vitamin mangel).

hvis dine nyrer ikke fungerer normalt.

hvis du har synkebesvær eller problemer med fordøjelsen.

hvis du får tandbehandling eller tandoperation, skal du fortælle din tandlæge, at du er i behandling

med Bonefurbit. Hvis du har kræft, skal du også fortælle det til din tandlæge.

Der kan forekomme irritation, inflammation (betændelse) eller sårdannelse i spiserøret, ofte med

symptomer som stærk smerte i brystet, stærk smerte efter at have sunket mad og/eller drikke, voldsom

kvalme eller opkastning, især hvis du ikke drikker et helt glas vand, og/eller hvis du ligger ned inden

for en time efter du har taget Bonefurbit. Hvis du udvikler disse symptomer, skal du stoppe med at

tage Bonefurbit og straks kontakte din læge (se afsnit 3).

Børn og unge

Giv ikke Bonefurbit til børn eller unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Bonefurbit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig. Specielt:

Tilskud som indeholder calcium, magnesium, jern eller aluminium,

idet de muligvis kan påvirke

virkningen af Bonefurbit.

Acetylsalicylsyre og andre non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDer)

(inkl.

ibuprofen, diclofenacnatrium og naproxen) kan virke irriterende på maven og tarmen. Bonefurbit

kan virke på samme måde. Du skal derfor være særlig forsigtig, hvis du tager smertestillende eller

antiinflammatorisk medicin

samtidigt med, at du tager Bonefurbit.

Efter indtagelse af din månedlige Bonefurbit tablet

skal du vente 1 time, inden du tager anden

medicin,

herunder tabletter eller anden form for medicin mod fordøjelsesbesvær, calciumtilskud eller

vitaminer.

Brug af Bonefurbit sammen med mad og drikke

Indtag ikke Bonefurbit sammen med mad.

Bonefurbit er mindre effektivt, når det indtages sammen

med mad.

Du må drikke vand, men ingen andre drikkevarer.

Når du har taget Bonefurbit, skal du

vente 1 time, før du spiser dit første måltid og indtager yderligere drikkevarer. (se afsnit 3. Sådan skal

du tage Bonefurbit).

Graviditet og amning

Bonefurbit er kun til brug hos kvinder, der er kommet i overgangsalderen og må ikke tages af kvinder,

der stadig kan få børn. Tag ikke Bonefurbit hvis du er gravid eller ammer. Tal med din læge eller

apotekspersonalet, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du må gerne føre motorkøretøj og betjene maskiner, da det forventes, at Bonefurbit ikke eller kun i

ubetydelig grad påvirker din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Bonefurbit indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler eller kan fordøje

visse sukkerarter (f.eks. hvis du lider af galaktoseintolerans, LAPP laktasemangel eller har problemer med

glukose

/galaktoseoptagelse).

3.

Sådan skal du tage Bonefurbit

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis Bonefurbit er 1 tablet én gang om måneden.

Ved indtagelsen af din månedlige tablet

Det er vigtigt at følge disse vejledninger nøje. De er lavet med henblik på, at Bonefurbit tabletten

hurtigt når frem til maven, så der er mindst mulig sandsynlighed for at forårsage irritation

Åbn og træk forsigtigt folien af

Tag en Bonefurbit 150 mg tablet én gang om måneden.

Vælg en månedsdato,

der er let at huske. Du kan vælge enten den samme dato (som f.eks. den 1. i

hver måned) eller den samme dag (som f.eks. den første søndag i hver måned) til indtagelsen af din

Bonefurbittablet. Vælg den dato, som bedst passer til dine rutiner.

Tag Bonefurbit tabletten

mindst 6 timer efter, at du sidst har spist eller drukket,

bortset fra

vand.

Tag Bonefurbit tabletten

efter at du er stået op om morgenen,

før du har fået noget at spise eller drikke

(d.v.s. på tom mave)

Synk tabletten med et helt glas vand

(mindst 180 ml).

Tag ikke

tabletten sammen med vand med

en høj concentration af calcium, frugtjuice eller andre drikkevarer. Hvis der er risiko for høje

niveauer af calcium i postevandet (hårdt vand), anbefales det at drikke vand fra flaske med et lavt

mineralindhold.

Synk tabletten hel

- lad være med at tygge den, knuse den eller opløse den i munden.

I løbet af den følgende time (60 minutter)

efter at du har taget tabletten.

lig ikke ned:

Hvis du ikke er opret (stående eller siddende), kan noget af medicinen løbe tilbage

i spiserøret

spis ikke noget

drik ikke noget

(undtagen vand, hvis du har brug for det)

tag ikke anden medicin

Efter at du har ventet en time, kan du indtage dagens første måltid eller drikkevarer. Efter at du har

spist, er det i orden at ligge ned eller tage anden medicin.

Fortsat indtagelse af Bonefurbit

Det er vigtigt, at du anvender Bonefurbit hver måned, så længe lægen ordinerer det. Når du har taget

Bonefurbit i 5 år, skal du spørge din læge, om du fortsat skal tage Bonefurbit.

Hvis du har taget for meget Bonefurbit

Hvis du ved en fejl har taget mere end en tablet,

skal du drikke et helt glas mælk og straks kontakte

lægen.

Fremkald ikke opkastning, og læg dig ikke ned

- dette kan medføre, at Bonefurbit irriterer

spiserøret.

Hvis du har glemt at tage Bonefurbit

Hvis du glemmer at tage din tablet om morgenen på den valgte dag,

må du ikke tage tabletten senere

på dagen.

Kig i stedet i din kalender og find ud af, hvornår din næste planlagte dosis skal tages:

Hvis du glemmer at tage din tablet på den valgte dag og din næste planlagte dosis skal tages

efter kun 1 til 7 dage.

Tag aldrig to Bonefurbit tabletter inden for den samme uge.

Du skal vente med at tage

tabletten, indtil næste planlagte dosis, hvor du tager tabletten som normalt. Derefter skal du

fortsætte med at tage en tablet en gang om måneden på de planlagte dage, som du har markeret i

din kalender.

Hvis du glemmer at tage din tablet på den valgte dag og din næste planlagte dosis skal tages

efter mere end 7 dage.

Du skal tage en tablet morgenen efter, at du er kommet i tanke om, at du har glemt at tage

tabletten. Derefter skal du fortsætte med at tage en tablet en gang om måneden på de planlagte

dage, som du har markeret i din kalender.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal straks med sundhedspersonalet eller lægen, hvis du får nogle af de følgende alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for akut medicinsk behandling:

Ikke almindelige

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Stærke smerter i brystet, stærke smerter efter at have sunket mad eller drikke, voldsom kvalme eller

opkastning, synkebesvær. Du kan have fået en alvorlig betændelse i spiserøret, muligvis med sår

eller forsnævring af spiserøret.

Sjældne

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Kløe, hævelse i ansigt, læber, tunge og hals, med vejrtrækningsproblemer.

Vedvarende smerte og betændelse i øjet.

Nyopstået smerte, svaghed eller ubehag i lår, hofte eller lyske. Dette kan være tidlige tegn på et

muligt, usædvanligt brud på lårbensknoglen.

Meget sjældne

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Smerter eller ømhed i munden eller kæben. Dette kan være tidlige tegn på alvorlige kæbeproblemer

(nekrose (dødt knoglevæv) i kæbeknoglen).

Sig det til lægen, hvis du får øresmerter, udflåd fra øret og/eller betændelse i øret. Dette kan være

tegn på knoglebeskadigelse i øret.

Alvorlig, potentielt livstruende allergisk reaktion.

Alvorlige, hudreaktioner

Andre mulige bivirkninger

Almindelige

(forekommer hos op til 1 ud af 10 mennesker):

Hovedpine

Halsbrand, ubehag ved at synke, mavesmerter (kan skyldes betændelse i maven),

fordøjelsesbesvær, kvalme, diarré.

Muskelkramper, stivhed i muskler og led.

Influenzalignende symptomer, herunder feber, rysten og skælven, ubehag, knoglesmerter samt

smerter i muskler og led. Tal med sundhedspersonalet eller lægen, hvis nogle af symptomerne

bliver generende eller varer mere end et par dage.

Udslæt

Ikke almindelige

(forekommer hos op til 1 ud af 100 mennesker)

Svimmelhed

Luft i maven (luftafgang fra tarmen, følelse af oppustethed)

Rygsmerter

Følelse af at være træt og udmattet

Astmaanfald

Sjældne

(forekommer hos op til 1 ud af 1.000 mennesker)

Betændelse i tolvfingertarmen (første del af tarmen), som giver mavesmerter

Nældefeber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "EXP". Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bonefurbit indeholder:

Aktivt stof: ibandronsyre. Hver tablet indeholder 150 mg ibandronsyre (som

ibandronnatriumhydrat).

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium,

magnesiumstearat, kolloidt vandfrit silica

Tabletovertræk:

hydroxypropylcellulose, titandioxid (E171), makrogol 6000

Udseende og pakningsstørrelser

Bonefurbit 150 mg filmovertrukne tabletter er hvide, aflange og mærket med "LC" på den ene side.

Bonefurbit 150 mg filmovertrukne tabletter findes i blisterpakninger indeholdende 1 og 3 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Matrix Pharmaceuticals A/S

Tuborg Boulevard 12, 3

2900 Hellerup

Fremstiller

Laboratorios LICONSA, S.A.

Avda. Miralcampo, No 7, Poligono Industrial Miralcampo

19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara), Spanien

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs-landene under følgende navne:

Bulgarien:

Bonefurbit 150 mg Филмирана таблетка

Tjekkiet: Flastin 150 mg potahované tablety

Danmark:

Bonefurbit 150 mg Filmovertrukket tablet

Estland:

Bonefurbit 150 mg

Ungarn: Bonefurbit 150 mg Filmtabletta

Irland:

Bonefurbit 150 mg Film-coated tablets

Letland:

Bonefurbit 150 mg Apvalkotās tabletes

Litauen:

Bonefurbit 150 mg Plėvele dengtos tabletės

Norge:

Bonefurbit 150 mg Tablett, filmdrasjert

Slovakiet:

Flastin 150 mg

Denne indlægsseddel blev senest ændret: November 2016

13. december 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Bonefurbit, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

26491

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bonefurbit

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg ibandronsyre (som

ibandronnatriumhydrat).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver filmovertrukken tablet indeholder 88,60 mg lactosemonohydrat. Alle hjælpestoffer er

anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvide, aflange, filmovertrukne tabletter mærket "LC" på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder med øget risiko for frakturer (se

pkt. 5.1). Der er vist en reduktion af risikoen for vertebrale frakturer. Effekten på frakturer

af lårbenshalsen er ikke fastslået.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis er en 150 mg filmovertrukken tablet en gang om måneden. Tabletten

skal helst tages på samme dato hver måned.

Bonefurbit skal indtages efter natlig faste (mindst 6 timer) og 1 time før dagens første

indtagelse af mad- eller drikkevarer (andet end vand) (se pkt. 4.5) eller andet oralt

lægemiddel eller kosttilskud (herunder calcium).

dk_hum_44622_spc.doc

Side 1 af 15

Hvis patienterne har glemt at tage en Bonefurbit-tablet 150 mg, skal de instrueres om at

tage en næste morgen, forudsat at der er mindst 7 dage til næste dosis. Derefter skal de

igen tage en tablet en gang om måneden på deres oprindeligt planlagte dato.

Hvis næste planlagte dosis skal tages inden 7 dage, skal patienterne vente, indtil de skal

tage næste planlagte dosis og derefter fortsætte med at tage en tablet om måneden som

oprindeligt planlagt. Patienterne må ikke tage to tabletter inden for samme uge.

Patienten bør have et calcium- og/eller D-vitamin-tilskud, hvis der ikke indtages nok

gennem føden (se pkt. 4.4 og 4.5).

Den optimale varighed af bisphosphonat-behandling for osteoporose er ikke blevet fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt baseret på fordele og mulige

risici ved Bonefurbit på et individuelt patientgrundlag, især efter 5 års anvendelse eller

mere.

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

På grund af manglende klinisk erfaring kan Bonefurbit ikke anbefales til patienter, hvor

kreatininclearance er lavere end 30 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2).

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild eller moderat nyreinsufficiens,

hvor kreatinin-clearance er lig med eller større end 30 ml/min.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Ældre population (>65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Anvendelse af Bonefurbit er ikke relevant hos børn under 18 år, og Bonefurbit er ikke

blevet undersøgt i denne population (se pkt. 5.1 og 5.2).

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

Tabletterne skal synkes hele med et glas vand (180 til 240 ml), mens patienten sidder

ned eller står op. Vand med en høj koncentration af calcium bør ikke anvendes. Hvis

der er risiko for potentielt høje calciumniveauer i postevandet (hårdt vand), anbefales

det at anvende flaskevand med et lavt mineralindhold.

Patienten må ikke ligge ned 1 time efter indtagelse af Bonefurbit.

Bonefurbit må kun indtages sammen med vand.

Patienten må ikke tygge eller sutte på tabletterne på grund af risiko for oropharyngeal

ulceration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ibandronsyre eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1

Hypokalcæmi

Anomalier i spiserøret, som forsinker tømning af spiserøret, såsom forsnævring eller

akalasi

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 60 minutter

dk_hum_44622_spc.doc

Side 2 af 15

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypokalcæmi

Eksisterende hypokalcæmi skal behandles, før behandling med Bonefurbit initieres. Andre

forstyrrelser i knogle- og mineralstofskiftet bør ligeledes behandles effektivt. Det er vigtigt,

at patienterne har et tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin.

Gastrointestinal irritation

Oralt administrerede bisphosphonater kan forårsage lokal irritation af den øvre

gastrointestinale slimhinde. På grund af disse mulige irriterende effekter og risikoen for

forværring af den underliggende sygdom skal der udvises forsigtighed, når Bonefurbit

gives til patienter med aktive øvre gastrointestinale problemer (f.eks. diagnosticeret

Barretts øsofagitis, dysfagi, andre sygdomme i spiserøret, gastritis, duodenitis eller ulcus).

Bivirkninger, såsom øsofagitis, øsofageale sår og øsofageale erosioner, som i visse tilfælde

har været alvorlige og indlæggelseskrævende, i sjældne tilfælde med blødning eller

efterfulgt af øsofageal forsnævring eller perforation, er blevet rapporteret hos patienter,

som har fået orale bisphosphonater. Risikoen for alvorlige bivirkninger i spiserøret synes at

være større hos patienter, som ikke efterlever doseringsvejledningen og/eller fortsætter

behandling med orale bisphosphonater efter udvikling af symptomer, der tyder på

øsofageal irritation. Patienterne skal være særligt opmærksomme på og være i stand til at

følge doseringsvejledningen (se pkt. 4.2).

Læger skal være opmærksomme på tegn eller symptomer, som tyder på en øsofageal

reaktion, og patienterne skal instrueres i at stoppe Bonefurbit-behandlingen og kontakte

læge, hvis de udvikler dysfagi, odynofagi, retrosternal smerte eller nyopstået eller

forværret halsbrand.

Mens der i de kontrollerede kliniske forsøg ikke blev observeret en forøget risiko, har der

været post-marketing rapporter om gastriske og duodenale sår, i visse tilfælde alvorlige og

med komplikationer, i forbindelse med brug af orale bisphosphonater.

Idet både non-steroide antiinflammatoriske lægemidler og bisphosphonater er forbundet

med gastrointestinal irritation, bør der udvises forsigtighed ved samtidig administration.

Knoglenekrose i kæben

Knoglenekrose i kæben (osteonecrosis of the jaw = ONJ) er blevet rapporteret meget

sjældent efter markedsføring hos patienter ved behandling med Bonefurbit for osteoporose

(se pkt. 4.8).

Start af behandling eller opstart af et nyt behandlingsforløb bør udskydes hos patienter der

har uhelede, åbne og sår i mundens bløde væv.

En tandundersøgelse med forebyggende tandlægearbejde samt en individuel

risikovurdering, anbefales før behandling med Bonefurbit hos patienter med samtidige

risikofaktorer.

Følgende risikofaktorer bør overvejes ved vurdering af en patients risiko for at udvikle

knoglenekrose i kæben:

styrken af lægemidlet, der hæmmer knogleresorption (højere risiko ved højpotente

stoffer), administrationsvej (højere risiko ved parenteral administration) og kumulativ

dosis af knogleresorption behandling

kræft, komorbide tilstande (f.eks. anæmi, koagulationsforstyrrelser, infektion), rygning

samtidig behandling: kortikosteroider, kemoterapi, angiogenesehæmmere,

strålebehandling af hoved og hals

dk_hum_44622_spc.doc

Side 3 af 15

dårlig mundhygiejne, paradentose, dårligt passende tandproteser, tidligere

tandsygdomme, invasive tandbehandlinger f.eks. tandudtrækning

Alle patienter bør opfordres til at opretholde en god mundhygiejne, gennemgå

rutinemæssige tandundersøgelser og straks rapportere eventuelle symptomer, såsom løse

tænder, smerter eller hævelser samt sår der væsker og/eller ikke heler under behandling

med Bonefurbit. Invasive tandbehandlinger bør kun udføres efter nøje vurdering under

behandling med Bonefurbit. De bør undgås helt, tæt på administrationsdagen for

Bonefurbit.

De patienter, som udvikler knoglenekrose i kæben, bør have en plan for det videre

behandlingsforløb, aftalt i samarbejde mellem den behandlende læge og tandlæge, evt.

kæbekirurg med speciale i knoglenekrose i kæben. Hvis det er muligt, bør det overvejes at

seponere behandlingen med Bonefurbit midlertidigt, indtil tilstanden forbedres og

risikofaktorerne for knoglenekrose i kæben er reduceret.

Osteonekrose af øregangen

Der er rapporteret om osteonekrose af øregangen med bisphosphonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisphosphonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner

Atypiske femurfrakturer

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Nedsat nyrefunktion

På grund af begrænset klinisk erfaring kan Bonefurbit ikke anbefales til patienter med

kreatinin-clearance lavere end 30 ml/min (se pkt. 5.2).

Galactoseintolerans

Dette lægemiddel indeholder lactose. Må ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 4 af 15

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktioner med fødevarer

Den orale biotilgængelighed for ibandronasyre er generelt nedsat ved tilstedeværelse af

føde. Specielt produkter indeholdende calcium, herunder mælk og andre multivalente

kationer (som f.eks. aluminium, magnesium, jern), vil sandsynligvis påvirke absorptionen

af Bonefurbit. Dette er i overensstemmelse med resultater fra dyreforsøg. Patienterne skal

derfor faste natten over (mindst 6 timer) inden indtagelse af Bonefurbit og fortsætte med at

faste 1 time efter indtagelsen af Bonefurbit (se pkt. 4.2).

Interaktioner med andre lægemidler

Metaboliske interaktioner anses ikke for sandsynlige, da ibandronsyre ikke hæmmer de

primære humane P450 isoenzymer i leveren og har vist sig ikke at inducere levercytokrom

P450-systemet hos rotter (se pkt. 5.2). Ibandronsyre elimineres udelukkende ved renal

ekskretion og gennemgår ikke biotransformation.

Calciumtilskud, antacida samt visse orale lægemidler indeholdende multivalente kationer

Calciumtilskud, antacida samt visse orale lægemidler indeholdende multivalente kationer

(som f.eks. aluminium, magnesium, jern) vil sandsynligvis påvirke absorptionen af

Bonefurbit. Patienten må derfor ikke indtage andre orale lægemidler i mindst 6 timer inden

indtagelse af Bonefurbit, samt i 1 time efter indtagelsen af Bonefurbit.

Acetylsalicylsyre og NSAID

Idet acetylsalicylsyre, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og

bisphosphonater er forbundet med gastrointestinal irritation, skal der udvises forsigtighed

ved samtidig administration (se pkt. 4.4).

H2-blokkere eller protonpumpehæmmere

Hos over 1500 patienter, som indgik i studie BM 16549, der sammenlignede månedlig

behandling med ibandronsyre med daglig behandling, anvendte 14 % og 18 % histamin

H2-blokkere eller protonpumpehæmmere efter henholdsvis et og to år. Incidensen af øvre

gastrointestinale hændelser var den samme hos patienter, som blev behandlet med

ibandronsyre 150 mg en gang om måneden, som hos patienter, som blev behandlet med 2,5

mg ibandronsyre daglig.

Hos raske mandlige forsøgspersoner og hos postmenopausale kvinder medførte intravenøs

administration af ranitidin en ca. 20% øgning i biotilgængeligheden af ibandronsyre,

formentlig som et resultat af reduceret gastrisk surhedsgrad. Da denne øgning ligger inden

for den normale variabilitet for biotilgængeligheden af ibandronsyre, anses dosisjustering

ikke for nødvendig, når Bonefurbit administreres sammen med H2-antagonister eller andre

aktive stoffer, som øger gastrisk pH.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Bonefurbit er kun til brug hos postmenopausale kvinder og må ikke anvendes af fertile

kvinder. Der er ikke tilstrækkelig erfaring med anvendelse af ibandronsyre til gravide.

Forsøg med rotter har vist en vis reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko

for mennesker kendes ikke.

Bonefurbit bør ikke anvendes under graviditet.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 5 af 15

Amning

Det vides ikke om ibandronsyre udskilles i modermælk. Forsøg med diegivende rotter har

vist tilstedeværelse af små mængder ibandronsyre i mælken efter intravenøs

administration.

Bonefurbit må ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Der findes ingen humane data for effekten af ibandronsyre. I reproduktionsstudier på rotter

nedsatte ibandronsyre fertiliteten efter oral indgift. I studier på rotter hvor intravenøs

indgift blev anvendt, nedsatte ibandronsyre fertiliteten ved høje daglige doser (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

På baggrund af den farmokodynamiske og farmokokinetiske profil samt rapporterede

bivirkninger forventes Bonefurbit ikke eller kun i ubetydelig grad at påvirke evnen til at

føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest alvorlige indberettede bivirkninger er anafylaktisk reaktion/shock, atypiske

femurfrakturer, knoglenekrose i kæben, gastrointestinal irritation og inflammation i øjet (se

afsnittet “Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” og pkt. 4.4). De hyppigst indberettede

bivirkninger er artralgi og influenzalignende symptomer. Disse symptomer ses typisk i

forbindelse med den første dosis, er oftest kortvarige, milde til moderate i intensitet, og

afhjælpes sædvanligvis under fortsat behandling uden at kræve afhjælpende

foranstaltninger (se afsnittet ”Influenzalignende sygdom").

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser en komplet liste over kendte bivirkninger. Sikkerheden af oral behandling

med ibandronsyre 2,5 mg daglig er undersøgt hos 1251 patienter, som indgik i 4 placebo-

kontrollerede kliniske undersøgelser; hovedparten af disse patienter var fra det pivotale tre-

års frakturstudie (MF4411).

I et to-års studie hos postmenopausale kvinder med osteoporose (BM 16549) var

sikkerheden af ibandronsyre 150 mg en gang om måneden den samme som for

ibandronsyre 2,5 mg daglig. Andelen af patienter med bivirkninger var 22,7 % og 25,0 %

for ibandronsyre 150 mg en gang om måneden efter henholdsvis et og to år. I de fleste

tilfælde medførte bivirkningerne ikke ophør af behandlingen.

Bivirkninger er anført i henhold til MedDRA systemorganklasse og frekvenser.

Frekvenserne defineres som: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data). De alvorligste

bivirkninger er nævnt først inden for hver gruppe.

Tabel 1: Bivirkninger hos postmenopausale kvinder, som fik ibandronsyre 150 mg en gang

månedlig eller ibandronsyre 2,5 mg daglig i fase III-studierne BM16549 og MF4411 samt

erfaringer efter markedsføring.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Immunsystemet

Astma,

exacerbation

Overfølsomhedsreaktione

Anafylaktisk

reaktion/shock*†

dk_hum_44622_spc.doc

Side 6 af 15

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Øjne

Inflammation i øjet*

Mave-tarmkanalen*

Øsofagitis,

gastritis, gastro-

øsofageal

refluxsygdom,

dyspepsi, diarré,

mavesmerter,

kvalme

Øsofagitis

herunder

øsofageale

ulcerationer eller

strikturer og

dysfagi,

opkastning,

flatulens

Duodenitis

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Angioødem,

ansigtsødem, urtikaria

Stevens-Johnson

syndrom†,

erythema

multiforme†,

bulløs dermatit†

Knogler, led,

muskler og bindevæv

Artralgier,

myalgier,

muskuloskeletale

smerter,

muskelkramper,

muskuloskeletal

stivhed

Rygsmerter

Atypiske

subtrochantære og

diafyseale

femurfrakturer †

Knoglenekrose

i kæben*†

Osteonekrose af

øregangen (klasse-

bivirkning for

bisfosfonater).

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstede

t

Influenzalignende

sygdom*

Træthed

* Se yderligere information nedenfor

† Identificeret ved erfaringer efter markedsføring

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Gastrointestinale bivirkninger

Patienter med tidligere forekomst af gastrointestinale sygdomme, inklusive patienter med

mavesår uden nylig blødning eller indlæggelse, og patienter med dyspepsi eller medicinsk

behandlet refluks, var inkluderet i studiet, med behandling en gang om måneden. For disse

patienter var der ingen forskel i incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger, uanset

om de fik 150 mg en gang om måneden eller 2,5 mg daglig.

Influenzalignende sygdom

Influenzalignende sygdom omfatter hændelser rapporteret som myalgier, artralgier, feber,

kuldegysninger, træthed, kvalme, appetitløshed eller knoglesmerter.

Knoglenekrose i kæben

Tilfælde af knoglenekrose i kæben er rapporteret, overvejende hos kræftpatienter i

behandling med lægemidler, der hæmmer knogleresorption, såsom ibandronsyre (se pkt.

4.4). Tilfælde af knoglenekrose i kæben er rapporteret, efter markedsføring hos patienter i

behandling med ibandronsyre.

Inflammation i øjet

Okulær inflammation såsom uveitis, episcleritis og scleritis er blevet rapporteret ved brug

af ibandronsyre. I nogle tilfælde ophørte disse hændelser ikke, før ibandronsyre blev

seponeret.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 7 af 15

Anafylaktisk reaktion/shock

Tilfælde af anafylaktiske reaktioner/shock, inklusiv fatale hændelser, er blevet rapporteret

for patienter behandlet med intravenøs ibandronsyre.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen tilgængelig specifik information vedrørende behandling af overdosering med

Bonefurbit. Baseret på erfaringer fra lignende præparater inden for samme klasse vides det

dog, at oral overdosering kan forårsage øvre gastrointestinale bivirkninger (som f.eks.

mavebesvær, dyspepsi, øsofagitis, gastritis eller mavesår) eller hypokalcæmi. Der bør

indtages mælk eller antacida med henblik på at binde Bonefurbit, og bivirkninger

behandles symptomatisk. På grund af risikoen for øsofageal irritation bør opkastning ikke

induceres, og patienten skal forblive i oprejst stilling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler til behandling af knoglesygdomme,

bisphosphonater, ATC-kode: M05-BA06

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ibandronsyre er et højpotent bisphosphonat tilhørende gruppen af nitrogenholdige

bisphosphonater, som virker selektivt på knoglevæv og specifikt hæmmer osteoklast-

aktiviteten uden direkte påvirkning af knogleopbygningen. Ibandronsyre påvirker ikke

osteoklast-rekrutteringen. Ibandronsyre medfører hos postmenopausale kvinder en

tiltagende forøgelse af knoglemassen og en nedsat frakturhyppighed ved en reduktion af

den øgede knogleomsætning hen imod et præmenopausalt niveau.

Farmakodynamiske virkninger

Ibandronsyres farmakodynamiske virkning er hæmning af knogleresorptionen.

Ibandronsyre forhindrer in-vivo eksperimentelt fremkaldt knogledestruktion forårsaget af

ophørt gonadefunktion, retinoider, tumorer eller tumorekstrakter. Den endogene

knogleresorption hæmmes også hos unge (hurtigvoksende) rotter, hvilket medfører en øget

normal knoglemasse sammenlignet med ubehandlede dyr.

Dyremodeller bekræfter, at ibandronsyre er en højpotent hæmmer af osteoklast-aktiviteten.

I forsøg med rotter i vækst, fandtes der ikke tegn på nedsat mineralisering, selv ved doser

som var 5.000 gange højere end dosis til osteoporose-behandling.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 8 af 15

Både daglig og intermitterende langtidsadministration (med forlængede dosisfri intervaller)

til rotter, hunde og aber resulterede i dannelse af ny knogle med normal kvalitet og bevaret

eller øget mekanisk styrke, selv ved toksiske doser. Hos mennesker blev effekten af både

langtidsadministration og intermitterende administration (med et dosisfri interval på 9-

10 uger) af ibandronsyre bekræftet i et klinisk studie (MF 4411). I dette studie viste

ibandronsyre antifraktur-effekt.

I dyreforsøg producerede ibandronsyre biokemiske ændringer, som indikerer en

dosisafhængig hæmning af knogleresorptionen, herunder suppression af biokemiske

urinmarkører for nedbrydning af knoglekollagen (som f.eks. deoxypyridinolin og kollagen

type 1 krydsbundne N-telopeptider (NTX)).

I et fase I bioækvivalens-studie med 72 postmenopausale kvinder, som fik 150 mg oralt

hver 28. dag, i ialt 4 doser, blev der set hæmning af CTX efter første dosis allerede 24

timer efter indtagelsen (median hæmning 28%) med median maksimal hæmning (69%) 6

dage senere. Efter tredje og fjerde dosis var den mediane maksimale hæmning 6 dage efter

indtagelsen 74% med et fald til en median hæmning på 56% 28 dage efter indtagelsen af

fjerde dosis. Efter ingen yderligere behandling er der et tab af suppression af de

biokemiske markører for knogleresorption.

Klinisk effekt

For at identificere kvinder med øget risiko for osteoporotiske frakturer bør uafhængige

risikofaktorer overvejes. Disse er for eksempel lav BMD, alder, eksistens af tidligere

frakturer, familiær tendens til frakturer, høj knogleomsætning og lavt body mass index.

Ibandronsyre 150 mg en gang om måneden

Knoglemineraltæthed (BMD)

I et to-års, dobbeltblind multicenterstudie (BM 16549) var ibandronsyre 150 mg en gang

om måneden mindst lige så effektivt som ibandronsyre 2,5 mg daglig til at øge BMD hos

postmenopausale kvinder med osteoporose (lumbal BMD T-score under -2,5 SD ved

baseline).

Dette påvistes ved både den primære analyse efter et år og i den bekræftende analyse efter

to års endpoint (tabel 2).

Tabel 2: Den gennemsnitlige relative ændring fra baseline for lumbal-, total hofte-, lårbenshals- og

trochanter-BMD efter et års (primær analyse) og to års behandling (per-protokol

population) i studie BM 16549

Et års data fra studie BM 16549

To års data fra studie BM 16549

Gennemsnitlige

relative ændringer

fra baseline % [95%

konfidensinterval]

Ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=318)

Bonefurbit

150 mg en gang

om måneden

(N=320)

Ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=294)

Bonefurbit

150 mg en gang

om måneden

(N=291)

Lumbal L2-L4 BMD

3,9 [3,4; 4,3]

4,9 [4,4; 5,3]

5,0 [4,4; 5,5]

6,6 [6,0; 7,1]

Total hofte BMD

2,0 [1,7; 2,3]

3,1 [2,8; 3,4]

2,5 [2,1; 2,9]

4,2 [3,8; 4,5]

Lårbenshals BMD

1,7 [1,3; 2,1]

2,2 [1,9; 2,6]

1,9 [1,4; 2,4]

3,1 [2,7; 3,6]

Trochanter BMD

3,2 [2,8; 3,7]

4,6 [4,2; 5,1]

4,0 [3,5; 4,5]

6,2 [5,7; 6,7]

Desuden blev det i en prospektiv planlagt analyse påvist, at ibandronsyre 150 mg en gang

om måneden var bedre end ibandronsyre 2,5 mg daglig mht. stigning i lumbal BMD efter

et år p=0,002 og efter to år, p<0,001.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 9 af 15

Efter et år (primær analyse) havde 91,3 % (p=0,005) af de patienter, som fik ibandronsyre

150 mg en gang om måneden, en stigning i lumbal BMD over eller lig baseline (BMD

respondenter), sammenlignet med 84,0 % af de patienter, som fik ibandronsyre 2,5 mg

daglig. Efter to år responderede 93,5 % (p=0,004) og 86,4 % af de patienter, som fik

henholdsvis ibandronsyre 150 mg en gang om måneden og ibandronsyre 2,5 mg daglig.

For total hofte BMD havde 90,0 % (p<0,001) af de patienter, som fik 150 mg en gang om

måneden og 76,7 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig, stigninger i hofte

BMD over eller lig baseline efter et år. Efter to år havde 93,4 % (p<0,001) af patienterne,

som fik henholdsvis ibandronsyre 150 mg en gang om måneden og 78,4 % af patienterne,

som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig, stigninger i hofte BMD over eller lig baseline.

Hvis der blev anvendt et mere stringent kriterium, ved kombination af lumbal BMD og

total hofte BMD, var 83,9 % (p<0,001) og 65,7 % af patienterne, som henholdsvis fik

ibandronsyre 150 mg en gang om måneden og ibandronsyre 2,5 mg daglig, respondenter

efter et år. Efter to år opfyldte 87,1 % (p<0,001) og 70,5 % af patienterne dette kriterium i

grenene for henholdsvis 150 mg en gang om måneden og 2,5 mg daglig.

Biokemiske markører for knogleomsætning

Der blev set klinisk betydende reduktioner i serum-CTX-koncentrationerne på alle målte

tidspunkter, dvs. efter 3, 6, 12 og 24 måneder. Efter et år (primær analyse) var de mediane,

relative ændringer fra baseline -76 % for gruppen, som fik ibandronsyre 150 mg en gang

om måneden og -67% for gruppen, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig. Efter to år var de

mediane, relative ændringer -68 % og -62% i grenene for henholdsvis 150 mg en gang om

måneden og 2,5 mg daglig.

Efter et år identificeredes 83,5 % (p=0,006) af patienterne, som fik ibandronsyre 150 mg

en gang om måneden og 73,9 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig som

respondenter (defineret som et fald ≥ 50 % fra baseline). Efter to år identificeredes 78,7 %

(p=0,002) og 65,6 % af patienterne som respondenter i grenene med henholdsvis 150 mg

en gang om måneden og 2,5 mg daglig.

På grundlag af resultaterne fra studie BM 16549 forventes ibandronsyre 150 mg en gang

om måneden at være mindst lige så effektivt med hensyn til at forebygge frakturer som

ibandronsyre 2,5 mg daglig.

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

I det første tre-års randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede frakturstudie

(MF 4411) påvistes et statistisk signifikant og medicinsk relevant fald i hyppigheden af

nye røntgen-morfometriske og kliniske vertebrale frakturer (tabel 3). I denne undersøgelse

blev ibandronsyre undersøgt ved doser på 2,5 mg daglig og 20 mg intermitterende som et

eksploratorisk regime. Ibandronsyre blev indtaget 60 minutter før første indtagelse af mad

eller drikkevarer (post-dosis fasteperiode). Undersøgelsen omfattede kvinder i alderen 55

til 80 år, som var mindst 5 år postmenopausale, havde et lumbal BMD på 2 til 5 SD under

den præmenopausale middelværdi (T-score) i mindst en ryghvirvel [L1-L4], og som havde

haft 1-4 tidligere vertebralfrakturer. Alle patienter fik dagligt 500 mg calcium og 400 IE D-

vitamin. Effekten evalueredes hos 2.928 patienter. Ibandronsyre 2,5 mg administreret

dagligt resulterede i en statistisk signifikant og medicinsk relevant reduktion i forekomsten

af nye vertebralfrakturer. Dette regime reducerede forekomsten af nye røntgenverificerede

dk_hum_44622_spc.doc

Side 10 af 15

vertebralfrakturer med 62 % (p=0,0001) gennem den 3-årige undersøgelsesperiode. En

relativ risikoreduktion på 61 % blev observeret efter 2 år (p=0,0006). Ingen statistisk

signifikant forskel blev opnået efter 1 års behandling (p=0,056). Antifraktur-effekten var

konsistent gennem hele undersøgelsen. Der var ingen tegn på aftagende effekt over tid.

Hyppigheden af kliniske vertebralfrakturer blev desuden signifikant reduceret med 49 %

(p=0,011). Den udtalte effekt på vertebralfrakturer viste sig desuden ved en statistisk

signifikant reduktion i højdetab sammenlignet med placebo (p<0,0001).

Tabel 3: Resultater fra 3-års frakturundersøgelsen MF 4411 (%, 95% Konfidensinterval)

Placebo

(N=974)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=977)

Relativ Risiko Reduktion Nye

morfometriske vertebrale frakturer

62 %

(40,9; 75,1)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

9,56 %

(7,5; 11,7)

4,68 %

(3,2; 6,2)

Relativ Risiko Reduktion af kliniske

vertebrale frakturer

49 %

(14,03; 69,49)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

5,33 %

(3,73; 6,92)

2,75 %

(1,61; 3,89)

BMD - gennemsnitlig ændring i forhold

til baseline - lumbal columna - efter 3 år

1,26 %

(0,8; 1,7)

6,54 %

(6,1; 7,0)

BMD - gennemsnitlig ændring i forhold

til baseline - total hofte - efter 3 år

-0,69 %

(-1,0; -0,4)

3,36 %

(3,0; 3,7)

Effekten af behandlingen med ibandronsyre blev yderligere vurderet i en analyse af

subpopulationen af patienter, som ved baseline havde en lumbal columna BMD T-score

under -2,5. Risikoreduktionen for vertebral fraktur var meget lig den, der blev set for den

samlede population.

Tabel 4: Resultater fra 3-års frakturundersøgelsen MF 4411 (%, 95 % Konfidensinterval) for

patienter med lumbal columna BMD T-score under -2,5 ved baseline

Placebo

(N=587)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=575)

Relativ Risiko Reduktion Nye

morfometriske vertebrale frakturer

59 %

(34,5; 74,3)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

12,54 %

(9,53; 15,55)

5,36 %

(3,31; 7,41)

Relativ Risiko Reduktion af kliniske

vertebrale frakturer

50 %

(9,49; 71,91)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

6,97 %

(4,67; 9,27)

3,57 %

(1,89; 5,24)

BMD - gennemsnitlig ændring i forhold

til baseline - lumbal columna -efter 3 år

1,13 %

(0,6; 1,7)

7,01 %

(6,5; 7,6)

BMD - gennemsnitlig ændring i forhold

til baseline -total hofte- efter 3 år

-0,70 %

(-1,1; -0,2)

3,59 %

(3,1; 4,1)

I den samlede patientpopulation i studie MF4411 sås ingen reduktion af non-vertebrale

frakturer, selvom dagligt indtag af ibandronat tilsyneladende havde effekt i en høj-risiko-

undergruppe (lårbenshalsen BMD T-score < -3,0), hvor en risikoreduktion på 69% blev

observeret.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 11 af 15

Daglig behandling med 2,5 mg resulterede i progressive øgninger af BMD på både

vertebrale og non-vertebrale steder på skelettet.

Der fandtes efter 3 år en lumbal BMD stigning på 5,3 % i forhold til placebo og på 6,5 % i

forhold til baseline. Stigningen i BMD i hoften i forhold til baseline var 2,8 % i

lårbenshalsen, 3,4 % i hele hoften og 5,5 % i trochanter.

Biokemiske markører for knogleomsætning (som f.eks. urin CTX og serum-osteocalcin)

viste det forventede suppressionsmønster for præmenopausale værdier og maksimal

suppression opnåedes inden for 3-6 måneder.

En klinisk betydningsfuld reduktion på 50 % i biokemiske markører for knogleresorption

blev observeret allerede en måned efter start på behandling med ibandronsyre 2,5 mg.

Ved postmenopausal osteoporose ses der ved behandlingsophør en tilbagevenden af

knogleresorption svarende til niveauet før behandling.

Efter 2 og 3 års behandling af postmenopausale kvinder viste histologiske analyser af

knoglebiopsier knogler af normal kvalitet og ingen tegn på mineraliseringsdefekter.

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.2)

Bonefurbits sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke undersøgt. Der

foreligger ingen data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

De primære farmakologiske effekter af ibandronsyre på knogler er ikke direkte relateret til

de aktuelle plasmakoncentrationer, hvilket er påvist i flere undersøgelser på dyr og

mennesker.

Absorption

Absorptionen af ibandronsyre i den øvre mavetarmkanal er hurtig efter oral administration,

og plasmakoncentrationer øges dosisafhængigt op til 50 mg oral indtagelse, mens der ses

større end dosis-proportionale stigninger over denne dosis. Maksimal observeret plasma-

koncentration opnås i løbet af 0,5 til 2 timer (median 1 time) i fastetilstand, og den

absolutte biotilgængelighed var ca. 0,6%. Absorptionen nedsættes ved samtidig indtagelse

af føde eller drikkevarer (andet end vand). Biotilgængeligheden reduceres med ca. 90%,

når ibandronsyre indtages sammen med et almindeligt morgenmåltid i forhold til

biotilgængeligheden hos forsøgspersoner i fastetilstand. Der er ingen relevant nedsættelse

af biotilgængeligheden, når ibandronsyre indtages 60 minutter før dagens første måltid.

Både biotilgængelighed og BMD stigninger reduceres, når føde eller drikkevarer indtages

mindre end 60 minutter efter indtagelse af ibandronsyre.

Distribution

Efter initial systemisk eksponering bindes ibandronsyre hurtigt til knogler eller udskilles

med urinen. Hos mennesker er det tilsyneladende terminale fordelingsvolumen mindst 90

liter, og det estimeres, at 40-50% af den cirkulerende dosis bindes til knoglerne.

Proteinbindingen i humant plasma er ca. 85% - 87% (bestemt in vitro ved terapeutiske

koncentrationer). Sandsynligheden for interaktioner med andre lægemidler på grund af

displacering er derfor ringe.

Biotransformation

Der er ikke tegn på, at ibandronsyre metaboliseres i dyr eller mennesker.

Elimination

dk_hum_44622_spc.doc

Side 12 af 15

Den absorberede del af ibandronsyre elimineres fra cirkulationen via knogleabsorption

(estimeret til 40-50% hos postmenopausale kvinder), og den resterende del udskilles

uændret via nyrerne. Den ikke-absorberede del af ibandronsyre udskilles i uændret form i

fæces.

Området for de observerede tilsyneladende halveringstider er bredt. Den tilsyneladende

terminale halveringstid er generelt i området 10-72 timer. Da de beregnede værdier for det

meste er en funktion af studiets varighed, den anvendte dosis og analysens følsomhed, er

den sande terminale halveringstid sandsynligvis væsentlig højere, ligesom ved andre

bisphosphonater. De tidlige plasmaværdier falder hurtigt, og når 10% af peakværdien

inden for 3 og 8 timer efter henholdsvis intravenøs og oral administration.

Den totale clearance af ibandronsyre er lav med middelværdier i området 84-160 ml/min.

Den renale clearance (ca. 60 ml/min hos raske postmenopausale kvinder) udgør 50-60 % af

den totale clearance og er relateret til kreatininclearance. Forskellen mellem den

tilsyneladende totale og renale clearance afspejler formentlig optagelsen i knoglerne.

Udskillelsesvejen ser ikke ud til at omfatte kendte syre- eller basetransportsystemer, som er

involveret i udskillelsen af andre aktive substanser. Derudover hæmmer ibandronsyre ikke

de primære humane P450 isoenzymer i leveren og har vist sig ikke at inducere

levercytokrom P450-systemet hos rotter.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Køn

Biotilgængeligheden og farmakokinetikken for ibandronsyre er ens hos mænd og kvinder.

Race

Der er ikke noget, der tyder på en klinisk relevant inter-etnisk forskel i tilstedeværelsen af

ibandronsyre mellem asiatiske og kaukasiske personer. Der er kun få tilgængelige data

vedrørende patienter af afrikansk oprindelse.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den renale clearance for ibandronsyre hos patienter med forskellige grader af nedsat

nyrefunktion er lineært relateret til kreatininclearance (CLcr).

Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med mild eller moderat

nyrefunktionsnedsættelse (CL

≥ 30 ml/min), som vist i studie BM 16459, hvor de fleste

patienter havde mild til moderat nyrefunktionsnedsættelse.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (CL

< 30 ml/min), som fik 10 mg oral

ibandronsyre dagligt i 21 dage, havde 2-3 gange højere plasmakoncentrationer end

personer med normal nyrefunktion, og den totale ibandronsyre-clearance var 44 ml/min.

Efter intravenøs administration af 0,5 mg faldt den totale, renale og ikke-renale clearance

hos patienter med svær nyrefunktions-nedsættelse med henholdsvis 67%, 77% og 50%,

men der var ingen nedsat tolerabilitet forbundet med den øgede eksponering. På grund af

de begrænsede kliniske erfaringer kan Bonefurbit ikke anbefales til patienter med svært

nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4). Farmakokinetikken for ibandronsyre blev

ikke undersøgt hos patienter med terminal nyresygdom behandlet med andet end

hæmodialyse. Farmakokinetikken for ibandronsyre er ukendt for disse patienter, og

ibandronsyre må ikke anvendes under disse omstændigheder.

dk_hum_44622_spc.doc

Side 13 af 15

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Der er ingen farmakokinetiske data for ibandronsyre hos patienter med nedsat

leverfunktion. Leveren spiller ikke nogen væsentlig rolle ved udskillelsen af ibandronsyre,

som ikke metaboliseres, men udskilles via nyrerne samt optages i knoglerne.

Dosisjustering er derfor ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion.

Ældre population (se pkt. 4.2)

I en multivariant analyse kunne alder ikke påvises som en uafhængig faktor for nogen af de

undersøgte farmakokinetiske parametre. Da nyrefunktionen falder med alderen, er dette

den eneste faktor som bør overvejes (se afsnittet vedrørende nedsat nyrefunktion).

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og pkt. 5.1)

Der findes ikke data vedrørende brugen af Bonefurbit til disse aldersgrupper.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos hunde blev der kun iagttaget toksiske virkninger, f.eks. tegn på nyreskade, ved

eksponering, som anses for i tilstrækkelig grad at overstige maksimal eksponering for

mennesker, og disse er derfor kun af ringe relevans for klinisk anvendelse.

Mutagenicitet/carcinogenicitet:

Der fandtes ingen tegn på carcinogen effekt. Undersøgelser for genotoksicitet viste ingen

tegn på genetisk aktivitet af ibandronsyre.

Reproduktionstoksicitet:

Der fandtes ikke tegn på direkte føtal toksisk eller teratogen effekt af ibandronsyre hos

oralt behandlede rotter og kaniner, og der var ikke uønskede hændelser på F

-afkommet

hos rotter ved en ekstrapoleret eksponering, som var mindst 35 gange over den humane

eksponering. I reproduktionsstudier hos rotter var effekten på fertiliteten øget

præimplantationstab ved orale doser på 1 mg/kg/døgn og derover. I reproduktionsstudier

hos rotter nedsatte ibandronsyre sædkvaliteten ved intravenøs indgift af 0,3 og 1

mg/kg/døgn og fertiliteten hos hanner ved 1 mg/kg/døgn og hos hunner ved 1,2

mg/kg/døgn. Bivirkningerne af ibandronsyre hos rotter i reproduktionstoksicitets-

undersøgelserne var de samme som for øvrige bisphosphonater. De omfatter et nedsat antal

implantationssteder, forstyrrelser af den normale fødsel (dystoci), og en øgning af viscerale

forandringer (renalt pelvis-ureter-syndrom).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Silica, kolloid vandfri

Tabletovertræk

Hyproxypropylcellulose

Titandioxid (E171)

Makrogol 6000

dk_hum_44622_spc.doc

Side 14 af 15

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Bonefurbit 150 mg filmovertrukne tabletter leveres i blisterpakninger

(Aluminium/Aluminium) indeholdende 1 eller 3 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

kke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer. Udledningen af lægemidler til miljøet bør minimeres.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Matrix Pharmaceuticals A/S

Tuborg Boulevard 12, 3

2900 Hellerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

44622

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

30. november 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. december 2018

dk_hum_44622_spc.doc

Side 15 af 15

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information