08-04-2020
08-04-2020
08-04-2009
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til patienten
Beromun 1 mg pulver til infusionsvæske, opløsning
tasonermin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, hvis der er mere, du vil vide.
Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se
punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Beromun
Sådan skal du bruge Beromun
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Beromun indeholder det aktive stof tasonermin (tumornekrosefaktor alfa-1a), der fremstilles ved
hjælp af rekombinant DNA-teknologi. Det tilhører en gruppe lægemidler, der er kendt som
immunstimulanter. Disse hjælper dit immunsystem med at bekæmpe kræftceller.
Beromun bruges sammen med lægemidlet melfalan til at behandle bløddelssvulster i arme eller ben.
Behandlingen gives for at mindske størrelsen af svulsten og dermed gøre det lettere at fjerne svulsten
kirurgisk. Den gives også for at forebygge alvorlige skader på det omgivende sunde væv, så
amputation af armen eller benet kan udsættes eller helt undgås.
2.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Beromun
Brug ikke Beromun:
hvis du er allergisk over for tasonermin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Beromun (angivet
i punkt 6)
hvis du har alvorlige hjerteproblemer
hvis du lider af en alvorlig lungesygdom
hvis du har eller for nylig har haft mavesår
hvis antallet af blodlegemer er for lav eller der er andre blødningsproblemer
hvis du lider af lever- eller nyresygdomme i moderat til svær grad
hvis du ikke må tage lægemidler mod for lavt blodtryk (karkontraherende medicin),
antikoagulanter (lægemidler, der bruges til at forhindre blodstørkning) eller radioaktive
sporstoffer
hvis du samtidig behandles med lægemidler, som påvirker hjertet toksisk (f.eks. antracykliner)
hvis du har en forhøjet koncentration af kalcium i blodet
hvis du lider af infektioner, som ikke reagerer på behandling med antibiotika
hvis dures syge arm eller ben er hævet på grund af lokal væskeansamling, eller du har en svær
væskeansamling i bughulen
hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid
Du må ikke amme i mindst 7 dage efter Beromun-behandlingen
Advarsler og forsigtighedsregler
Beromun vil blive givet af en læge, som har viden og erfaring i isoleret ekstremitetsperfusion (ILP).
Denne teknik sørger for, at Beromun forbliver i den syge arm eller det syge ben. Det er vigtigt, at
stoffet ikke kommer ud i andre dele af kroppen, da denne såkaldte
systemiske lækage
kan give
alvorlige bivirkninger i kroppens organer.
Du skal være indlagt på hospitalet under IPL-behandlingen og i 7-10 dage efter. I den periode vil
lægerne nøje overvåge dit blodtryk og kredsløb og holde øje med alle bivirkninger. Du skal muligvis
tilbringe en kortere periode på intensivafdelingen, umiddelbart efter ILP.
En lidelse, der hedder ”kompartment-syndrom” kan udvikle sig inden for de tre første dage efter
indgift af Beromun. Symptomerne på muskelskade i det behandlede ben eller arm er smerter, hævelse
samt neurologiske symptomer (nervesymptomer, f.eks. føleforstyrrelser, lammelser). Du skal straks
give besked om disse symptomer til en læge.
Brug af anden medicin sammen med Beromun
Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder især,
hvis du tager medicin, der sænker blodtrykket.
Ved behandlingen med ILP vil du også få lægemidler, der virker på smerter, feber, blodtryk og
blodets størkningsevne, og du vil komme i fuld bedøvelse.
Graviditet og amning
Du må ikke få Beromun, hvis du er gravid.
Du må ikke amme i mindst 7 dage efter behandling med Beromun.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Ikke relevant.
Beromun indeholder natrium
Den rekonstituerede medicin indeholder op til 151,27 mg (6,58 mmol) natrium per anbefalet dosis.
Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
Beholderen indeholder latexgummi
Denne lægemiddelbeholder indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner.
3.
Sådan skal du bruge Beromun
Beromun vil blive indgivet ved hjælp af isoleret ekstremitetsperfusion (ILP) sammen med kræftmidlet
melfalan. Dette vil foregå, mens du er under fuld bedøvelse (narkose).
Blodforsyningen fra og til den syge arm/det sygeben vil blive standset ved hjælp af en årepresse.
Blodet forsynes med ilt ved hjælp af hjerte/lungemaskine og pumpes ind i den syge arm/det syge ben
via et kateter i hovedåren (arterien), mens blodet ledes ud via et andet kateter i hovedvenen. Beromun
og derefter melfalan bliver sprøjtet ind i dette kredsløb. Den syge arm/det syge ben vil blive udsat for
Beromun i 90 minutter i alt.
Den anbefalede Beromun-dosis afhænger af legemsdelen – den er sædvanligvis 3 mg, hvis det er
armen, og 4 mg, hvis det er benet.
Beromun-pulver opløses før anvendelsen. Den færdige opløsning vil blive indgivet i en blodåre i den
syge arm eller det syge ben ved hjælp af ILP-teknik over en periode på 30 minutter.
Herefter indgives også melfalan, og ILP-behandlingen vil fortsætte i yderligere 60 minutter.
Behandlingen afsluttes med, at arm eller ben skylles igennem for at fjerne rester af Beromun og
melfalan i årerne.
ILP-teknikken gør, at tumorcellerne i armen eller benet kan udsættes for en meget høj dosis Beromun
og melfalan, hvilket øger deres anti-tumor-virkning, og det på en sådan måde, at stofferne ikke
kommer ud i resten af kroppen, hvor de kunne forårsage alvorlige bivirkninger.
Sædvanligvis får man kun én behandling med ILP. Hvis du skal behandles mere end én gang, går der
mindst 6 uger fra din første ILP-behandling.
Hvis du har brugt for meget Beromun
Da Beromun altid administreres af erfarne og kvalificerede hospitalslæger, er overdosering som følge
af uheld uhyre sjælden. Skulle det imidlertid ske, vil lægen straks skylle årerne i armen/benet igennem
for at fjerne Beromun, og ILP vil blive bragt til ophør. Hvis der er nogen som helst risiko for alvorlige
bivirkninger, vil din læge straks få dig overført til intensivafdelingen på hospitalet til overvågning og
påbegyndelse af en passende behandling.
Hvis der sker en betydningsfuld systemisk lækage af Beromun
Hvis mere end 10 % af Beromun-dosis når ud i resten af kroppen (også kaldet systemisk lækage),
tager lægen samme forholdsregler som ved overdosering.
Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkningerne kan forårsages af Beromun, af melfalan, af ILP-teknikken eller en kombination af
disse. Nogle af bivirkningerne kan være alvorlige, især hvis Beromun når ud i andre dele af kroppen
(systemisk lækage). I ca. 2 % af tilfældene kan Beromun forårsage vævsskader i den syge arm eller
ben, der er så alvorlige, at amputation bliver nødvendig. Hvis der er risiko for alvorlige bivirkninger,
vil din læge omgående overføre dig til en intensivafdeling på hospitalet for at overvåge dig nøje og
starte passende behandling.
Følgende bivirkninger blev observeret under behandlingen med denne medicin (grupperet efter hvor
sandsynlige de er).
Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer)
uregelmæssig hjerterytme (arytmi)
kvalme, opkastning
leverskade
blærer på huden
feber (normalt let til moderat), kulderystelser
smerte i den berørte arm eller ben
træthed
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)
infektioner
lokale sårinfektioner
nedsat antal hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner
nerveskader
bevidsthedssvækkelse
hovedpine
problemer med hjertet, hvilket kan give åndenød og hævede ankler
blodprop i åre (arterie eller vene) på den berørte arm eller ben (trombose)
lavt blodtryk, shock
alvorlige åndedrætsproblemer
forstoppelse, diarré
hudnekrose (hudcellerne dør) i den berørte arm eller ben
hævede ankler, fødder eller fingre på grund af væskeophobning i den berørte arm eller ben
kompartmentsymdrom, en lidelse, der er karakteriseret ved smerter, hævelse og
nervesymptomer, såvel som muskelskade i den berørte arm eller ben
muskelsmerte
protein i urinen
nattesved
vævsnekrose (vævscellerne dør) i den berørte arm eller ben, hvilket i alvorlige situationer kan
føre til amputation
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)
blodforgiftning (sepsis)
væske i lungerne
mavesmerter
vævsirritation (inflammation) af maveslimhinden (gastrit)
midlertidigt tab af finger- eller tånegle på den berørte arm eller ben
nyresvigt
blodtest kan vise ændringer i nyrefunktionen
forsnævring eller lukning af arterier (blodårer, der transporterer blodet fra hjertet) i arme eller
ben.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som
ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger
direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at
indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette
lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og på hætteglasset efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 °C -8
C). Efter rekonstitution skal produktet bruges med det samme.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Beromun indeholder:
Aktivt stof: tasonermin. Hvert hætteglas indeholder 1 mg tasonermin. Indholdet af et hætteglas
med Beromun-pulver skal rekonstitueres med 5,3 ml steril 0,9 % natriumchlorid injektionsvæske,
opløsning.
Øvrige indholdsstoffer (hjælpestoffer): natriumdihydrogenphosphatdihydrat, dinatriumphosphat-
dodecahydrat og human serumalbumin.
Udseende og pakningsstørrelser
Beromun er et hvidt til offwhite-farvet pulver, til brug i en infusionsopløsning (pulver til
infusionsvæske). Det leveres i et hætteglas med gummipropog forseglet med et aluminiums-flip-off-
låg.
Hver pakning indeholder 4 hætteglas med pulver.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
BELPHARMA s.a.
2, Rue Albert 1er
L-1117 Luxembourg
Storhertugdømmet Luxembourg
Fremstiller
Eumedica NV
Chemin de Nauwelette 1
B-7170 Manage
Belgien
Med hensyn til yderligere oplysninger om dette lægemiddel bedes man rette henvendelse til
indehaveren af markedsføringstilladelsen:
BELPHARMA s.a.
2, Rue Albert 1er
L-1117 Luxembourg
Storhertugdømmet Luxembourg
Tel : +352 27403070
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
De kan finde yderligere oplysninger om Beromun på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Beromun 1 mg, pulver til infusionsvæske, opløsning
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hvert hætteglas indeholder 1 mg tasonermin*, svarende til 3,0-6,0 x 10
IE (Internationale Enheder).
* tumornekrosefaktor alfa-1a (TNF
-1a) fremstillet ved hjælp af rekombinant DNA teknologi i
E.
coli.
Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på:
Hvert hætteglas indeholder 20,12 mg (0,87 mmol) natrium. Efter rekonstitution i 0,9 % fysiologisk
natriumchloridopløsning er mængden 37,82 mg (1,64 mmol) natrium.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til infusionsvæske, opløsning (pulver til infusionsvæske).
Pulveret er hvidt til offwhite.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Beromun er indiceret til voksne som adjuvans til kirurgi med efterfølgende fjernelse af tumoren med
henblik på at forhindre eller forsinke amputation, eller i palliative tilfælde, ved irresektabel
bløddelssarkom i ekstremiteterne. Bruges i kombination med melfalan via let hypertermisk isoleret
ekstremitetsperfusion (ILP).
4.2
Dosering og administration
Denne behandling bør foretages på specialafdelinger af kirurgiske teams med erfaring i behandling af
ekstremitetssarkomer og ILP-procedure, med en intensivafdeling til rådighed og med mulighed for
kontinuerlig monitorering af lægemiddellækage til det systemiske kredsløb.
Dosering
Beromun:
Øvre ekstremitet: 3 mg total dosis ved ILP.
Nedre ekstremitet: 4 mg total dosis ved ILP.
Melfalan:
Melfalandosis bør beregnes i overensstemmelse med Wieberdinks litervolumemetode (Wieberdink J,
Benckhuysen C, Braat RP, van Slooten EA, Olthuis GAA). Dosimetry in isolation perfusion of the
limbs by assessments of perfused tissue volume and grading of toxic tissue reactions.
Eur J Cancer
Clin Oncol
1982; 18: 905-910.), op til en maks. dosis på 150 mg.
13 mg/l perfunderet over ekstremitetsvolumen.
10 mg/l perfunderet under ekstremitetsvolumen.
Pædiatrisk population
Beromuns sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.
Administration
Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet
Det anbefales at bruge handsker ved tilberedning og håndtering af Beromun injektionsvæske. Hvis
Beromun-pulver eller rekonstitueret opløsning kommer i kontakt med hud eller slimhinder, skal der
vaskes grundigt med vand.
For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.
Beromun bør administreres via let hypertermisk ILP. Perfusionskredsløbet (rullepumpe, iltmaske med
integreret reservoir, varmeveksler, tilsluttende slangesystem) bør gøres klart inden operation og være
forberedt med 700-800 ml perfusat med en hæmatokrit på 0,25-0,30.
Perfusionsniveauet skal fastsættes på passende vis således, at det kan dække hele det berørte væv
(vena iliaca externa, femoralis, femoro-poplitea, poplitea, axilaris og brachialis kan benyttes som
indgangsveje) og til introduktion af katetere. Eksternt varmetab fra ekstremiteten bør undgås ved at
anvende varmetæpper og samtidig konstant overvåge ekstremitetstemperaturen via termiske sonder
som indføres i det subkutane væv og muskler. Såfremt hænder og fødder ikke er afficerede skal de
beskyttes med ”Esmarch expulsion bandager”. En årepresse bør anlægges proksimalt på
ekstremiteten.
Efter at have forbundet ekstremiteten med det isolerede kredsløb, bør flowhastigheden justeres til 35-
40 ml/l ekstremitetsvolume/min., og lækage fra ekstremiteten ud i det systemiske kredsløb skal
kontrolleres med en radioaktiv sporingsteknik (se pkt. 4.4). Justering af flowhastigheden og årepresse
kan være nødvendigt for at sikre at lækage fra perfusionskredsløbet til det systemiske kredsløb er
stabil (det systemiske radioaktivitetsniveau er nået op på et stabilt leje) og ikke overstiger 10 %. Der
må kun gives Beromun, såfremt lækagen udgør mindre end 10 %.
Når temperaturen i det distale subkutane væv er nået op på >38
C (men må ikke overstige 39
C), og
perfusatets pH-værdi er mellem 7,2 og 7,35, bør Beromun injiceres som en bolus i kredsløbets
arterielle forbindelse. Efter 30 min Beromun-perfusion alene tilsættes melfalan som en bolus i
kredsløbets reservoir eller langsomt i kredsløbets arterielle forbindelse. Temperaturen skal herefter
øges til >39
C (men må ikke overstige 40
C) målt på 2 forskellige steder i tumorområdet.
Perfusionsvarigheden inkl. tilførslen af melfalan bør være 60 min. Varigheden af den samlede
perfusion bliver således 90 min.
Ved perfusionens afslutning skal perfusatet opsamles i reservoiret, alt imens udvaskningsvæske.
samtidigt tilsættes kredsløbet og cirkulerer med samme kredsløbshastighed på 35-40 ml/l
ekstremitetsvolumen/min. Udvaskning bør fortsættes, indtil farven på perfusatet er klar lyserødt,
gennemsigtigt (se pkt. 4.4).
Kirurgisk resektion af tumorresten skal foretages, når det er muligt. Om nødvendigt kan en yderligere
ILP overvejes 6-8 uger efter den første ILP (se pkt. 4.4).
4.3
Kontraindikationer
Kontraindikationerne i forbindelse med Beromun ILP angives herunder opdelt i henhold til
procedurens faser:
Kontraindikationer i forbindelse med Beromun:
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt 6.1.
Udtalte kardiovaskulære sygdomme f.eks. hjerteinsuffiens (New York Heart Association
Klassificering II, III eller IV), alvorlig angina pectoris, hjertearytmi, myokardieinfarkt inden for de
seneste 3 mdr. forud for behandlingen, venetrombose, okklusiv perifer arteriesygdom
,
nylig
lungeemboli.
Alvorlig lungedysfunktion
Nyligt tilfælde af eller aktivt mavesår
Alvorlig ascites
Alvorlig hæmatologisk dysfunktion f.eks. leukocytter <2,5 x 10
/l hæmoglobin <9 g/dl, blodplader
<60 x 10
/l hæmoragisk diatese eller aktive blødningsforstyrrelser.
Alvorlig nyredysfunktion f.eks. nefrotisk syndrom
,
serumkreatinin >150 µmol/l eller
kreatininclearance på <50 ml/min.
Alvorlig hepatisk dysfunktion f.eks. >2 x øvre grænse af normal værdi af aspartataminotransferase,
alaninaminotransferase eller alkalisk fosfatase; eller et bilirubinniveau på >1,25 x den øvre grænse for
normalen.
Hypercalcæmi > 12 mg/dl (2,99 mmol/l).
Patienter, hos hvilke brug af karkontraherende midler er kontraindiceret.
Patienter, hos hvilke brug af antikoagulantia er kontraindiceret.
Samtidig behandling med kardiotoksiske midler (f.eks. antracyklin).
Graviditet og amning (se pkt. 4.6).
Kontraindikationer for melfalan:
Se venligst produktresuméet for melfalan.
Kontraindikationer for ILP-proceduren:
Alvorlig ascites.
Alvorligt lymfeødem i ekstremiteten.
Patienter, hos hvilke brug af karkontraherende midler er kontraindiceret.
Patienter, hos hvilke brug af antikoagulantia er kontraindiceret.
Patienter, hos hvilke brug af radioaktivt sporstofsmonitorering er kontraindiceret.
Patienter, hos hvilke brug af ekstremitetshypertermi er kontraindiceret.
Patienter hos hvilke blodforsyningen til ekstremiteten distalt for tumoren er mistænkt for i høj grad at
være afhængig af tumorassocierede blodkar. Dette kan afklares ved hjælp af et arteriogram.
Graviditet og amning.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
ILP bør foretages på specialafdelinger af kirurgiske teams med erfaring i behandling af
ekstremitetssarkomer og ILP-procedure, med en intensivafdeling til rådighed og med mulighed for
kontinuerlig monitorering for lægemiddellækage til den systemiske cirkulation. Beromun må ikke
administreres systemisk.
Før påbegyndelse af ILP-procedure, se produktresuméet for melfalan.
Induktion af generel anæstesi og efterfølgende mekanisk ventilation skal foretages i henhold til
standardmetoderne. Det er vigtigt at opretholde et konstant anæstesiniveau for at undgå store udsving
i det systemiske blodtryk, som kan påvirke lækagen mellem det systemiske kredsløb og
perfusionskredsløbet.
Under ILP anbefales monitorering af centralt venøst tryk og arterielt tryk. Derudover bør monitorering
af blodtryk, diurese samt elektrokardiografi foretages løbende de første 24-48 timer efter ILP, eller
længere hvis indikeret. Et Swan-Ganz kateter bør overvejes til monitorering af pulmonalt arterietryk
og ”wedge” tryk under ILP samt postoperativt.
Profylakse og behandling af feber, kulderystelser og andre influenzalignende symptomer associeret
med Beromun administration kan opnås ved præ-ILP administration af paracetamol (oralt eller med
suppositorie) eller et alternativt analgetikum/antipyretikum.
Som shockprofylakse bør patienterne altid hydreres maksimalt før, under og efter
perfusionsproceduren. Dette er for at sikre optimale hæmodynamiske betingelser og høj diurese, især
efter perfusionen for at muliggøre en hurtig clearance af eventuel overskydende tasonermin.
Supplerende genoplivningsvæsker (krystalloid- og kolloidopløsninger) bør være til rådighed til
volumenudvidelse i tilfælde af et væsentligt fald i blodtrykket. Kolloider og hydroxyethyl-
stivelsesesvæsker foretrækkes, idet disse er mindst tilbøjelige til at sive ud i det vaskulære system.
Endvidere og såfremt det skønnes klinisk nødvendigt kan administration af karkontraherende midler
som f.eks. dopamin overvejes under ILP-proceduren og postoperativt. I tilfælde af alvorligt shock
inden afslutningen af ILP bør ekstremitetsperfusionen afbrydes og passende behandling påbegyndes.
Med henblik på at minimere risikoen for lækage af perfusatet til den systemiske cirkulation, bør
perfusionshastigheden ikke overstige 40 ml/l ekstremitetsvolumen/min. Potentiel lækage bør måles
med radioaktivt mærket albumin eller erytrocytter injiceret i perfusionskredsløbet med passende
metoder til kontinuerlig monitorering af radioaktivitetslækage til den systemiske cirkulation. Justering
af flowhastigheden og kompressionen kan være nødvendig, for at sikre at lækagen er stabil (det
systemiske radioaktive niveau har nået et stabilt leje) og ikke overskrider 10 %. Perfusionen bør
afbrydes hvis den kumulative lækage til den systemiske cirkulation er
>
10 %. I sådanne tilfælde bør
der efterfølgende foretages en standard udvaskningsprocedure med brug af mindst 2 l dextran 70
intravenøs infusionsvæske eller lignende væske.
Efter ILP bør en standard udvaskningsprocedure altid anvendes, idet man skal anvende dextran 70
intravenøs infusionsvæske eller lignende væske. Efter perfusion af underekstremitet bør 3-6 l
anvendes og efter perfusion af overekstremitet bør 1-2 l anvendes. Popliteal og brakial perfusion
kræver sjældent mere end 1 l. Udvaskning skal fortsættes indtil klart (lyserødt, gennemsigtigt) venøst
udløb er opnået.
Man bør sikre, at perioder med afbrudt ilttilførelse til ekstremiteten er så korte som muligt (maks.
20 min.).
Kirurgisk resektion af tumorresten skal foretages, når det er muligt. Om nødvendigt kan en yderligere
ILP overvejes 6-8 uger efter den første ILP.
Hvis der er indikationer for yderligere en ILP bør lægerne medtage lækagehastigheden fra den
tidligere ILP i deres overvejelser.
Den maks. tolererede dosis (MTD) af tasonermin til ILP er 4 mg, hvilket sv.t. 10 x den systemisk
MTD. Derfor må det altid forventes, at der ved væsentlige systemiske lækager af tasonermin kan
opstå alvorlige bivirkninger. Doser på op til 6 mg af andre TNF
præparater er blevet administreret
via ILP, men sådanne doser har vist sig at være uacceptable hvad angår lokalregional toksicitet.
Man bør undgå kombinationsbehandling med kardiotoksiske stoffer (f.eks. antracykliner), idet det er
muligt, at tasonermin kan øge kardiotoksisiteten. Dette er blevet observeret i prækliniske 13-ugers
toksikologiske undersøgelser. Samtidig behandling med stoffer, som kan forårsage signifikant
hypotension, bør undgås (se pkt. 4.5).
En række behandlingstiltag anvendes rutinemæssigt under ILP og umiddelbart post-operativt. Disse
omfatter standardanæstetika, -analgetika, -antipyretika, -infusionsvæsker, -antikoagulantia og
karkontraherende midler. Der er ingen evidens for, at nogen af disse midler modvirker de
farmakodynamiske virkninger af tasonermin. Der er indtil nu ikke set nogen signifikant interaktion,
men man bør udvise forsigtighed (se pkt. 4.5).
Hvis der opstår tegn på systemisk toksicitet såsom f.eks. feber, hjertearytmi, shock/hypotension, adult
respiratory distress syndrome (ARDS) skal der anvendes normale hjælpeforanstaltninger, og patienten
skal straks overføres til en intensiv afdeling til overvågning. Volumenudvidende - og
karkontraherende midler anbefales. Såfremt ARDS udvikler sig kan det være nødvendigt at afhjælpe
med respirator. Nyre- og leverfunktion skal overvåges nøje. Det kan forventes, at der opstår
hæmatologiske forstyrrelser, især leukopeni, trombocytopeni og koagulationsdysfunktion.
Tilfælde af kompartment-syndrom karakteriseret ved smerte, hævelse og neurologiske symptomer
samt muskelskade har været observeret hos enkelte patienter behandlet med Beromun. Derfor bør
patienter monitoreres i de første tre dage efter ILP. I tilfælde af klinisk diagnoseret kompartment
syndrom skal følgende behandling overvejes:
Faciotomi af alle muskelområder af den berørte legemsdel.
Forceret diurese og alkalinisering af urinen, hvis der opstår muskelskade med øgede
myoglobin niveauer i plasma og urin.
Det rekonstituerede lægemiddel indeholder op til 151,27 mg (6,58 mmol) natrium per anbefalet dosis.
Dette bør tages i betragtning hos patienter på saltfattig diæt.
Denne lægemiddelbeholder indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Der er ikke udført interaktionsstudier.
Beromun har været anvendt i kombination med interferon-gamma i ILP-opsætningen, men der er ikke
påvist nogen yderligere værdi af denne kombination. Tilsætningen af interferon-gamma til
tasonerminperfusatet synes ikke at være knyttet til en væsentlig forøgelse af den endogene produktion
af tasonermin eller til andre inflammatoriske cytokiner, således som det ses hos patienter med
alvorligt trauma. Ikke desto mindre tyder visse kliniske data på, at den generelle sandsynlighed for
ugunstige hændelser stiger, hvis patienterne samtidig udsættes for tasonermin og interferon-gamma.
Kombinationer med kardiotoksiske midler (f.eks. antracykliner) bør undgås, idet det er muligt, at
tasonermin kan øge risikoen for kardiotoksicitet, således som det er blevet observeret i 13-ugers præ-
kliniske toksikologiske undersøgelser (se pkt. 4.4).
En række terapeutiske foranstaltninger anvendes rutinemæssigt under ILP-proceduren og i den
umiddelbart efterfølgende postoperative periode. Disse inkluderer standardanæstetika, -analgetika,
-antipyretika, -infusionsvæsker, -antikoagulantia og -karkontraherende midler. Der er ingen evidens
for, at nogen af disse midler modvirker de farmakodynamiske virkninger af tasonermin. Ingen
signifikante interaktioner er hidtil observeret, men forsigtighed bør udvises (se pkt. 4.4).
Samtidig administration af midler, som kan forårsage signifikant hypotension, kan ikke anbefales (se
pkt 4.4).
Produktresuméet for melfalan bør gennemlæses for yderligere information om melfalans interaktioner
med andre medicinske produkter.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Fertilitet
Der foreligger ingen data om lægemidlets mulige indvirkning på fertiliteten hos hanner eller hunner.
Graviditet
Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af tasonermin til gravide kvinder. Data fra dyreforsøg er
utilstrækkelige med hensyn til virkningerne på drægtighed samt den embryonale og postnatale
udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke.
Beromun er kontraindiceret under graviditet (se pkt. 4.3).
Amning
Det er ukendt, om tasonermin udskilles i human mælk. Pga. den ukendte risiko for spædbarnet er
amning kontraindiceret indtil 7 dage efter ILP (se pkt. 4.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Ikke relevant.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Bivirkningerne kan være relaterede til Beromun, melfalan eller ILP og de dertil hørende
foranstaltninger eller til en kombination af disse faktorer
De hyppigste bivirkninger indberettet fra kliniske forsøg var feber, kvalme, opkastning, træthed,
arytmi, kuldegysninger, smerte, sårinfektion og hudreaktioner. Bivirkningerne er enten lokale,
påvirkede ekstremiteterne behandlet med ILP eller systemiske. Systemiske bivirkninger inkluderer
lette konstitutionelle reaktioner og toksiske effekter på forskellige organsystemer.
Resumé af bivirkninger på tabelform
Bivirkningerne er blevet inddelt efter hyppighed efter følgende inddelinger:
Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),
sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000).
Infektioner og parasitære sygdomme
Almindelig:
Infektion, sårinfektion
Ikke almindelig:
Sepsis
Blod- og lymfesystem
Almindelig:
Leukopeni, trombocytopeni.
Immunsystemet
Almindelig:
Overfølsomhedsreaktioner
Nervesystemet
Almindelig:
Nerveskade, perifer neurotoksicitet, ændret bevidsthed, hovedpine.
Hjerte
Meget almindelig:
Arytmi
Almindelig:
Hjerteforstyrrelser
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Venøs trombose, arteriel trombose, shock, hypotension.
Ikke almindelig:
Arteriel insufficiens
Luftveje, thorax og mediastinum
Almindelig:
Adult respiratory distress syndrom
Ikke almindelig:
Lungeødem
Mave-tarm-kanalen
Meget almindelig:
Kvalme, opkastning
Almindelig:
Diarré, forstoppelse.
Ikke almindelig :
Øvre abdominalsmerter, erosiv gastrit
Lever og galdeveje
Meget almindelig:
Levertoksicitet
Hud og subkutane væv
Meget almindelig:
Hudreaktion
Almindelig:
Hudnekrose, perifert ødem
Ikke almindelig:
Onykomadesi (afstødning af negle)
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Kompartmentsyndrom, myalgi
Nyrer og urinveje
Almindelig:
Proteinuri
Ikke almindelig:
Akut nyreinsufficiens
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Meget almindelig:
Feber, kulderystelser, smerter, træthed
Almindelig:
Natlige svedeture.
Undersøgelser
Ikke almindelig:
Forhøjet blodcreatininniveau
Kirurgiske og medicinske procedurer
Almindelig:
Nekrose i ekstremiteter alvorlig nok til, at amputation er nødvendig
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger
Nekrose i ekstremiteterne og kompartmentsyndrom kan være så alvorlig, at amputation er nødvendig.
Sen indtræden af arteriel insufficiens (PAOS) i underben eller -arme er rapporteret hos patienter flere
år efter ILP, overvejende hos patienter med kardiovaskulære risikofaktorer og hos patienter, der har
gennemgået yderligere strålebehandling af det pågældende ben eller arm.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at
indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Skulle der forekomme en utilsigtet overdosering, bør ILP straks afsluttes, og ekstremiteten
gennemskylles med mindst 2 l dextran 70 intravenøs infusionsvæske eller lignende væske (se også
pkt. 4.4).
Hvis tegn på systemisk toksicitet forekommer, f.eks. feber, hjertearytmier, shock/hypotension, adult
respiratory distress syndrome (ARDS), bør generel understøttende foranstaltninger igangsættes og
patienten omgående overflyttes til observation på en intensivafdeling. Volumenudvidende og
karkontraherende midler anbefales. Respiratorbehandling kan være påkrævet, hvis ARDS opstår.
Nyre- og leverfunktion bør nøje monitoreres. Hæmatologiske forstyrrelser især leukopeni,
trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser kan forventes.
Der findes p.t. ingen tilgængelig specifik antidot for tasonermin. Behandling med anti-TNF
immunstoffer anbefales ikke.
Se produktresuméet for melfalan for yderligere oplysninger om overdosering af melfalan.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre immunstimulanter, ATC-kode: L03AX11
Virkningsmekanisme
Antitumoraktiviteten
in vivo
er sandsynligvis baseret på direkte og indirekte virkninger.
Direkte hæmning af tumorcelleproliferation:
Tasonermin virker cytotoksisk eller cytostatisk
in vitro
på en række tumorcellelinjer med forskellig histogenese.
Direkte effekt på tumorvaskularisering:
Tasonermin påvirker morfologien og reducerer
proliferationen af endotelceller og modificerer udtrykket af specifik celleoverflade og
sekretionsproteiner (inkl. adhæsionsmolekyler og proteiner, som påvirker koagulation, interleukiner
og hæmatopoietiske vækstfaktorer). Disse ændringer fører igen til et prokoagulant stadie, som
resulterer i mikrovaskulær trombose. Desuden er adhæsion og ekstravasation af leukocytter øget,
hvilket fører til infiltration af tumoren af lymfocytter, monocytter og granulocytter. Årsagen til
forskellig sensitivitet af tumorvaskulariseringen (høj) i forhold til normal vaskularisering (lav) er for
øjeblikket ukendt.
Indirekte og direkte immunmodulering:
Tasonermin har en kraftig effekt på immunsystemmets
cellulære komponenter. Proliferationen af aktiverede B- og T-lymfocytter og udviklingen af
cytotoksiske T-celler og immunoglobulinudskillende celler øges. Monocytter/makrofager aktiveres til
drab af tumorceller, granulocytter aktiveres til at udvise øget fagocytisk aktivitet, ”respiratorisk brist”
og degranulering, og adhæsion til endotelium. Foruden dets direkte virkninger modulerer tasonermin
immunresponset ved at inducere produktionen af cytokiner og lavmolekylære mediatorer
(prostaglandiner, blodpladeaktiveringsfaktor). Meget tyder på, at disse immunomudulerende
aktiviteter har betydning for antitumoreffekt f.eks. er tasonermin‘s antitumoraktivitet mindre udtalt i
immundefekte dyr. Desuden kan dyr, som har afstødt eksperimentelle tumorer efter tasonermin
behandling, udvikle specifik immunitet over for denne type tumorceller.
Farmakodynamisk virkning
Tasonermin er vist at være aktiv i den klassiske tumornekrosefaktoranalyse ved at forårsage
hæmoragisk nekrose af tumornoduli i murinsynogene og humanxenogene tumorsystemer efter lokal
eller systemisk injektion. Den systemiske administration af tasonermin er begrænset pga. toksiske
virkninger, den effektive dosis beregnet ud fra prækliniske studier er betydeligt højere end den
observerede humane maksimalt tolererede dosis.
Klinisk virkning og sikkerhed
Den lokalregionale administration af Beromun sammen med melfalan har vist sig at være meget
effektiv til lokal kontrol af irresektable bløddelssarkomer i ekstremiteterne. Behandlingen er dog en
specifik lokalregional behandling og forventes ikke at påvirke overlevelsen. En ”matched-pair”
overlevelsesanalyse af patienter behandlet med Beromun og melfalan ILP sammenlignet med en
historisk kontrol kunne ikke vise en overlevelsesdifference (p=0,5).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Systemisk farmakokinetik
Den systemiske farmakokinetiske information om tasonermin er sparsom. En dosisafhængighed er
blevet observeret ved et fald i clearance og en forøgelse af halveringstiden ved øgede doser. Den
terminale halveringstid ved den maks. tolererede intravenøse dosis (150
) var 15-30 min.
Farmakodynamiske forhold ved ILP
ILP tillader administration af høje og relativt stabile tasonerminkoncentrationer til ekstremiteten. Data
indsamlet fra 51 ILP-patienter viste, at maks. koncentrationer af tasonermin i perfusionskredsløbet
opnås inden for 30 min. efter påbegyndelse af ILP og rangerer mellem 3000 og 4000 nanogram/ml. I
de tilfælde hvor den systemiske lækage var på mindre end 2 % (observeret hos 38 ud af 51 patienter)
blev den maks. systemiske koncentration af tasonermin opnået 5 min. efter påbegyndelse af ILP, og i
så tilfælde var koncentrationen 200 gange mindre end i perfusionskredsløbet. I de tilfælde hvor den
systemiske lækage var større end 2 % (observeret hos 13 ud af 51 patienter) var de systemiske
koncentrationer af tasonermin stadig mindst 10 x mindre end i perfusionskredsløbet.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Tasonermin‘s toksikologiske profil har været undersøgt i prækliniske studier med mus, rotter, kaniner,
hunde og aber. Hæmatologiske og kredsløbsmæssige ændringer, nedsat velvære og vægtforøgelse
såvel som ændringer i lever- og nyrefunktion var de væsentligste bivirkninger, som blev observeret
efter gentagen tasonerminadministration. De hæmatologiske ændringer omfattede anæmi, øget
hæmatokrit samt reduceret eller forøget antal af leukocytter og blodplader alt afhængig af art og
behandlingsvarighed. De kredsløbsmæssige ændringer omfattede faldende blodtryk, og i visse
undersøgelser, øget hjertefrekvens og nedsat kontraktilitet. Leverens syntesekapacitet blev
formindsket, vist ved en forøgelse af leverenzymerne. Ændret nyrefunktion omfattede forøget
udskillelse af vand og natrium såvel som forhøjet urea og kreatinin. Ingen NOTEL (No Observed
Toxic Effect Level) kunne bestemmes i de prækliniske studier med undtagelse af en 7-dages
administration af 0,1
g/kg i aber. De observerede ændringer ved den lave dosis i 13-ugers studierne
kan klassificeres som minimale og fuldt ud reversible.
Tasonermin passerer ikke den intakte blod-hjernebarriere i væsentlig grad hos mus. I Rhesus-aben
viste en radiografi af hele kroppen efter behandling med radioaktivt mærket tasonermin intet specifikt
distributionsmønster. Tasonermin krydsede ikke placenta og penetrerede ikke nekrotisk tumor. I
Rhesus-aben viste de farmakokinetiske undersøgelser efter intravenøs injicering af tasonermin en
uspecifik og umættet udskillelse via glomerulær filtrering gennem nyren. En anden specifik og mættet
elimineringsmekanisme som involverer tasonermin receptorerne synes at være sandsynlig.
Der er ikke blevet fundet evidens for nogen mutagen virkning, hverken
in vivo
eller
in vitro
. Ingen
reproduktionstoksicitets- eller karcinogenicitetsstudier har været udført, da dette har været vurderet
upassende, eftersom den kliniske anvendelse af Beromun i ILP er bløddelssarkombehandling.
For at dække den påtænkte kliniske anvendelse af Beromun er ILP-eksperimenter blevet udført i
bagbenene af raske rotter med forskellige doser af den samme tasonerminkoncentration som i den
kliniske situation i mennesker. Bortset fra en svag forværring af iskæmiske påvirkninger i højere doser
viste histologiske standardundersøgelser af hud, muskler, knogler, nerver og kar ingen forskel mellem
tasonerminbehandlede dyr og kontroldyr. Ingen forsinket ufordelagtig effekt fra tasonermin blev
observeret.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Natriumdihydrogenphosphatdihydrat
Dinatriumphosphatdodecahydrat
Human serumalbumin
6.2
Uforligeligheder
Ved ILPer ingen uforligeligheder med andre bestanddele af perfusatet, med hypertermi eller med
membranoxygenatoren og siliconeslangerne kendt. Perfusatprøver af flere ILP’er har vist
plateauniveauer af tasonermin (målt ved hjælp af ELISA) på op til 100 min. efter perfusionsstart uden
henfald, som kan tilskrives nedbrydning.
Se venligst produktresuméet for melfalan for yderligere oplysninger om uforligeligheder med
melfalan.
6.3
Opbevaringstid
3 år
Rekonstitueret opløsning:
Kemisk og fysisk ”i-brug” stabilitet er blevet påvist i op til 48 timer ved 25
Set ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet bruges straks. Hvis det ikke bruges straks, er
ansvaret for ”i-brug” opbevaringsbetingelserne og -tiden brugerens ansvar og bør normalt ikke være af
længere varighed end 24 timer ved 2-8
C, medmindre rekonstitution er blevet foretaget under
kontrollerede og aseptisk validerede omgivelser.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C)
Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Pulverhættteglas
Type-1 glas med chlorbutyl-gummiprop og forseglede med aluminium ”flip-off”-låg
Hver pakning indeholder 4 hætteglas.
6.6
Regler for bortskaffelse
Vejledning for rekonstitution
Indholdet af et hætteglas med Beromun-pulver skal rekonstitueres med 5,3 ml steril 0,9 %
natriumchlorid injektionsvæske, opløsning. Den rekonstituerede opløsning skal administreres i
henhold til afsnit 4.2. En homogen opløsning opnås ved forsigtig omrystning.
Opløsningen af det rekonstruerede produkt bør inspiceres visuelt for partikler før administration.
Opløsningens farve er klar eller let lysegul farve.
Formuleringen indeholder ikke konserveringsmiddel og er til engangsbrug. Efter åbning skal
beholderens indhold normalt anvendes straks (se afsnit 6.3.). Se vejledningen for anvendelse under
pkt. 4.2).
Bortskaffelse
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
BELPHARMA s.a.
2, Rue Albert 1er
L-1117 Luxembourg
Storhertugdømmet Luxembourg
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
EU/1/99/097/001
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 13. april 1999
Dato for seneste fornyelse: 13. april 2009
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
European Medicines Agency
7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK
Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16
E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu
European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMEA/H/C/206
EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)
BEROMUN
EPAR - sammendrag for offentligheden
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det
forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de
gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal
anvendes
.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse
indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du
ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP's anbefalinger, kan du læse den faglige
drøftelse (også en del af denne EPAR).
Hvad er Beromun?
Beromun består af et pulver og en opløsning, der blandes til en injektionsvæske (opløsning). Det
indeholder det aktive stof tasonermin.
Hvad anvendes Beromun til?
Beromun anvendes til behandling af patienter med bløddelssarkom (en kræfttype) i lemmerne (arme
eller ben). Det anvendes i kombination med melfalan (et kræftmiddel) med brug af en teknik, der
kaldes isoleret ekstremitetsperfusion (ILP): De to lægemidler indsprøjtes i det pågældende lem.
Samtidig holdes blodgennemstrømningen i lemmet isoleret (afbrudt) fra resten af kroppen. Det kan
anvendes før en operation for at få svulsten til at svinde, eller i stedet for operation, når svulsten ikke
kan fjernes ved operation alene.
Lægemidlet udleveres kun efter recept
.
Hvordan anvendes Beromun?
Behandling
med Beromun bør kun udføres på en specialafdeling af et operationshold med erfaring i
behandling af denne kræfttype og i anvendelse af ILP. Behandlingsstedet skal desuden råde over en
intensivafdeling og udstyr, som ved hjælp af radioaktive sporstoffer gør det muligt løbende at
kontrollere, om der sker udsivning af lægemidlet til resten af kroppen.
Før Beromun gives, isoleres det pågældende lem: Under fuld bedøvelse lægges der en stram bandage
om øverste del af lemmet, så dets blodforsyning afbrydes og medicinen forhindres i at sprede sig til
resten af kroppen. Blodgennemstrømningen i lemmet erstattes derefter med perfusion
(gennemskylning) med en særlig væske. Lemmet varmes op til en temperatur på 38-39 °C. Derefter
indsprøjtes Beromun gennem perfusionsvæsken i en dosis af 3 mg til en arm og 4 mg til et ben. Denne
dosis gives i løbet af 90 minutter. Melfalan gives under samme indgreb i løbet af 60 minutter,
begyndende 30 minutter efter starten af perfusionen med Beromun, når temperaturen er blevet øget til
39-40 °C. Den anvendte dosis af melfalan afhænger af armens eller benets størrelse. Når de 90
minutter er gået, skylles medicinen ud af lemmet med en passende væske. Resterne af svulsten fjernes,
når det bliver muligt, sædvanligvis efter flere ugers forløb.
Beromun anvendes sædvanligvis kun én gang, men det kan overvejes at give endnu en perfusion seks
til otte uger efter den første. Beromun anbefales ikke til børn under 18 år på grund af manglende data
om sikkerhed og effekt hos denne aldersgruppe
Hvordan virker Beromun?
Det aktive stof i Bero
mun, tasonermin, er en kopi af det menneskelige protein tumornekrosefaktor
alfa-1a (TNFα). Hvordan TNFα virker mod visse kræfttyper, vides ikke nøjagtigt, men det menes at
kunne dræbe svulstceller direkte og desuden ødelægge de kar, der forsyner svulsterne, og stimulere
immunsystemet til at angribe dem. Dette bevirker, at svulstvævet visner og svinder, navnlig når
lægemidlet anvendes i kombination med andre cytotoksiske (celledræbende) lægemidler og forhøjet
temperatur.
Det aktive stof i Beromun, tasonermin, fremstilles ved "rekombinant dna-teknologi": Det produceres
af en bakterie, der har fået indsat et gen (dna), som gør den i stand til at producere TNFα. Det kunstigt
fremstillede TNFα virker på samme måde som det naturligt producerede protein.
Hvordan blev Beromun undersøgt?
Der blev udfø
rt fire hovedundersøgelser af Beromun hos i alt 188 patienter, hos hvem det blev givet i
kombination med melfalan. 62 af patienterne fik desuden interferon gamma (et andet kræftmiddel).
Ved en gennemgang af undersøgelserne foretaget af tre uafhængige eksperter fandtes kun 145 af disse
patienter at behøve amputation eller operativ fjernelse af svulsten, hvilket ville have medført en
betydelig grad af funktionstab (invaliditet). Behandlingens virkning blev derfor hovedsagelig bedømt
på grundlag af eksperternes vurdering af resultatet for disse 145 patienter, sammenlignet med det
forventede resultat uden brug af Beromun.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, der er ved Beromun?
De uafhængige bedømmere var enige om
, at 62 % af de patienter (90 af 145), der fik Beromun og
melfalan, fik et bedre udfald end ventet, idet deres arm eller ben blev reddet, uden at de behøvede at
blive opereret for at få fjernet svulsten, eller svulsten blev fjernet uden væsentligt funktionstab. De
patienter, der desuden fik interferon gamma, var for få til, at det kunne fastslås, om udfaldet for
patienterne derved blev endnu bedre.
Hvilken risiko er der forbundet med Beromun?
Hos de fleste
patienter giver Beromun feber, der sædvanligvis er let til moderat. Andre bivirkninger,
der er meget almindelige (hos flere end 1 ud af hver 10 patienter), er infektion, uregelmæssig
hjerterytme, kvalme, opkastning, beskadigelse af leveren, træthed, kulderystelser, smerte i det
pågældende lem, nervelæsioner, hudreaktioner, hævelse og sårinfektion. Nogle af bivirkningerne af
Beromun er alvorlige og kan kræve indlæggelse på intensivafdeling efter behandlingen. Den
fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger ved Beromun fremgår af indlægssedlen.
Beromun bør ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for
tasonermin eller andre af indholdsstofferne.
Det må ikke anvendes hos patienter med hjerte-
karsygdomme af væsentligt omfang, svære lungesygdomme, nyligt eller aktivt mavesår, svær
væskeansamling i bughulen, blodsygdomme, nyre- eller leversygdom eller for højt kalciumindhold i
blodet, eller hos kvinder, der er gravide eller ammer. Det må heller ikke anvendes hos patienter, som
ikke må få blodtryksforhøjende medicin, antikoagulerende midler (medicin, der forebygger
blodpropper) eller medicin, der kan skade hjertet.
Beromun må ikke anvendes hos patienter, der ikke må få melfalan, eller hos patienter, der ikke må få
ILP-behandling. En fuldstændig liste over begrænsningerne for anvendelsen fremgår af
produktresuméet, der ligeledes er en del af EPAR.
Hvorfor blev Beromun godkendt?
Udvalget for
Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) fandt, at fordelene ved Beromun opvejer
risiciene som tillægsbehandling til operation med henblik på at forhindre eller forsinke amputation ved
efterfølgende fjernelse af svulsten, samt til symptomlindrende behandling af ikke opererbart
bløddelssarkom i lemmerne, anvendt i kombination med melfalan via let hypertermisk ILP. Udvalget
anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Beromun.
Andre oplysninger om Beromun:
Europa-Kommissionen udstedte en
markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Beromun til Boehringer Ingelheim International GmbH den 13. april 1999. Denne tilladelse
blev fornyet den 13. april 2004 og 13. april 2009.
Den fuldstændige EPAR for Beromun findes
her.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2009.