Baxogar 150 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
NATRIUMIBANDRONATMONOHYDRAT
Tilgængelig fra:
Pharmathen S.A.
ATC-kode:
M05BA06
INN (International Name):
sodium monohydrate
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
44880
Autorisation dato:
2010-09-29

29. januar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Baxogar, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

26573

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Baxogar

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg ibandronsyre (som

natriummonohydrat).

Hjælpestof,

som behandleren skal være opmærksom på:

Hver filmovertrukken tablet indeholder 2,56 mg vandfri lactose (ækvivalent med 2,7

mg lactosemonohydrat).

Hver filmovertrukken tablet indeholder 0,47 mmol (10,8 mg) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvide, afrundede, bikonvekse tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder, med øget risiko for

frakturer (se pkt. 5.1). Der er vist en reduktion af risikoen for vertebrale frakturer.

Effekten på frakturer af lårbenshalsen er ikke fastslået.

4.2

Dosering og

administration

Dosering:

Den anbefalede dosis er én 150 mg filmovertrukken tablet én gang om måneden.

Tabletten skal helst tages på samme dato hver måned.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 1 af 17

Baxogar skal indtages efter natlig faste (mindst 6 timer) og 1 time før dagens første

indtagelse af mad- eller drikkevarer (andet end vand) (se pkt. 4.5) eller andet oralt

lægemiddel eller kosttilskud (herunder calcium).

Hvis patienterne opdager, at de har glemt at tage en Baxogar-tablet 150 mg, skal de

tage den næste morgen forudsat, at der er mindst 7 dage til næste dosis. Derefter skal

de igen tage en tablet én gang om måneden som oprindeligt planlagt.

Hvis næste planlagte dosis skal tages inden 7 dage, skal patienterne vente, indtil de

skal tage næste planlagte dosis og derefter fortsætte med at tage

tablet om

måneden som oprindeligt planlagt.

Patienterne må ikke tage to tabletter inden for samme uge.

Patienten bør have et calcium- og/eller vitamin D-tilskud, hvis der ikke indtages nok

gennem føden (se pkt. 4.4 og 4.5).

Den optimale varighed af bisphosphonat til behandling af osteoporose er ikke blevet

etableret. Behovet for fortsat behandling skal reevalueres regelmæssigt baseret på

fordelene og de potentielle risici ved Baxogar på en individuel patientbasis, især efter

behandling i 5 år eller mere.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

På grund af manglende klinisk erfaring kan Baxogar ikke anbefales til patienter, hvor

kreatininclearance er under 30 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2).

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens,

hvor kreatinin-clearance er lig med eller over 30 ml/min.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Ældre population (> 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Anvendelse af ibandronsyre er ikke relevant hos børn under 18 år, og der er ingen

erfaring med behandling af denne population (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Til oral anvendelse.

Tabletterne skal synkes hele med et glas vand (180 til 240 ml), mens patienten

sidder ned eller står op. Vand med en høj calciumkoncentration må ikke

anvendes. Hvis der er usikkerhed omkring potentielt høje calciumkoncentrationer

i postevandet (hårdt vand), anbefales det at bruge vand på flaske med et lavt

mineralindhold.

Patienten må ikke ligge ned før 1 time efter indtagelse af Baxogar.

Baxogar må kun indtages sammen med vand.

Patienten må ikke tygge eller sutte på tabletterne på grund af risiko for

orofaryngeal ulceration.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 2 af 17

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ibandronsyre eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Hypocalcæmi

Anormaliteter i spiserøret, som forsinker tømning af spiserøret, såsom

forsnævring eller akalasi

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 60 minutter

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypocalcæmi

Eksisterende hypocalcæmi skal korrigeres inden behandling med Baxogar. Anden

dysfunktion af knogle- og mineralmetabolisme skal også behandles effektivt.

Tilstrækkelig indtagelse af calcium og D-vitamin er vigtigt for alle patienter.

Gastrointestinal irritation

Oralt administrerede bisphosphonater kan forårsage lokal irritation af den øvre

gastrointestinale slimhinde. På grund af den mulige irriterende effekt og risikoen for

forværring af den underliggende sygdom bør der udvises forsigtighed, når Baxogar

gives til patienter med aktive øvre gastrointestinale problemer (f.eks. diagnosticeret

Barretts øsofagitis, dysfagi, andre sygdomme i spiserøret, gastritis, duodenitis eller

ulcus).

Bivirkninger, såsom øsofagitis, øsofageale sår og øsofageale erosioner, som i visse

tilfælde har været alvorlige og hospitalskrævende, sjældent med blødning eller

efterfulgt af øsofageal forsnævring eller perforation, er blevet rapporteret hos

patienter, som har fået orale bisphosphonater. Risikoen for alvorlige bivirkninger i

spiserøret synes at være større hos patienter, som ikke efterlever

doseringsvejledningen og/eller forsætter behandling med orale bisphosphonater efter

udvikling af symptomer, der tyder på øsofageal irritation. Patienter skal være særligt

opmærksomme på og være i stand til at følge doseringsvejledningen (se pkt. 4.2).

Læger skal være opmærksomme på tegn eller symptomer, som tyder på en øsofageal

reaktion, og patienterne skal instrueres i at stoppe Baxogar-behandlingen og kontakte

læge, hvis de udvikler dysfagi, odynofagi, retrosternal smerte eller nyopstået eller

forværret halsbrand.

Mens der i de kontrollerede kliniske forsøg ikke blev observeret en forøget risiko,

har der været post-marketing rapporter om gastriske og duodenale sår, i visse tilfælde

alvorlige og med komplikationer, i forbindelse med brug af orale bisphosphonater.

Idet både nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler og bisphosphonater er

forbundet med gastrointestinal irritation, bør der udvises forsigtighed ved samtidig

administration.

Knoglenekrose i kæben

Knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret meget sjældent efter markedsføring hos

patienter ved behandling med ibandronsyre for osteoporose (se pkt. 4.8).

Start af behandling eller opstart af et nyt behandlingsforløb bør udskydes hos

patienter der har åbne sår i mundens bløde væv, som ikke er helet.

En tandundersøgelse med forebyggende tandlægearbejde samt en individuel

risikovurdering anbefales før behandling med Baxogar hos patienter med samtidige

risikofaktorer.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 3 af 17

Følgende risikofaktorer bør overvejes ved evaluering af en patients risiko for at

udvikle knoglenekrose i kæben:

styrken af lægemidlet, der hæmmer knogleresorption (højere risiko for højpotente

stoffer), administrationsvej (højere risiko for parenteral administration) og kumulativ

dosis af knogleresorptionsbehandling

kræft, komorbide tilstande (f.eks. anæmi, koagulationsforstyrrelser, infektion),

rygning

samtidig behandling: kortikosteroider, kemoterapi, angiogenesehæmmere,

strålebehandling af hoved og hals

dårlig mundhygiejne, paradentose, dårligt passende tandproteser, tidligere

tandsygdomme, invasive tandbehandlinger som f.eks. tandudtrækning.

Alle patienter bør opfordres til at opretholde en god mundhygiejne, gennemgå

rutinemæssige tandundersøgelser og straks rapportere eventuelle symptomer som

f.eks. løse tænder, smerter eller hævelser samt sår, der væsker og/eller ikke heler

under behandling med Baxogar. Invasive tandbehandlinger bør kun udføres efter

nøje vurdering under behandling med Baxogar. De bør helt undgås tæt på

administration af Baxogar.

Behandlingsplanen for patienter, der udvikler osteonekrose i kæben, bør fastlægges i

et tæt samarbejde mellem den behandlende læge og en tandlæge eller kæbekirurg

med erfaring i behandling af knoglenekrose i kæben. Midlertidig afbrydelse af

behandlingen med Baxogar bør overvejes, indtil tilstanden forbedres og de

medvirkende risikofaktorer om muligt er reduceret.

Osteonekrose af øregangen

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af

øregangen inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som

infektioner eller traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes

hos patienter, der får behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer,

herunder kroniske øreinfektioner.

Atypiske frakturer af femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose.

Disse transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på

femur, fra lige under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse

frakturer forekommer efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår-

eller lyskesmerter, ofte med tilhørende billedmæssige karakteristika af

stressfrakturer, uger til måneder før den komplette femurfraktur viser sig.

Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den kontralaterale femur undersøges hos

patienter, som behandles med bisphosphonater, og som har pådraget sig en fraktur af

lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også blevet rapporteret. Det bør

overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med mistanke om atypisk

femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret på en individuel

benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 4 af 17

Nedsat nyrefunktion

På grund af begrænset klinisk erfaring anbefales Baxogar ikke til patienter med

kreatinin-clearance lavere end 30 ml/min (se pkt. 5.2).

Galactoseintolerans

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, en

særlig form af hereditær lactasemangel (total Lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption, bør ikke anvende dette lægmiddel.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr.

filmovertrukken tablet, dvs. den er i det væsentlige natrium-fri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemiddel-fødevareinteraktion

Den orale biotilgængelighed for ibandronsyre er generelt nedsat ved tilstedeværelse

af føde. Specielt produkter indeholdende calcium, herunder mælk, og andre

multivalente kationer (som f.eks. aluminium, magnesium, jern) vil sandsynligvis

påvirke absorptionen af ibandronsyre. Dette er i overensstemmelse med resultater fra

dyrestudier. Patienterne skal derfor faste natten over (mindst 6 timer) inden

indtagelse af Baxogar og fortsætte med at faste 1 time efter indtagelsen af Baxogar

(se pkt. 4.2).

Interaktioner med andre lægemidler

Metaboliske interaktioner anses ikke for sandsynlige, da ibandronsyre ikke hæmmer

de primære humane CYP-isoenzymer og er vist ikke at inducere CYP-systemet hos

rotter (se pkt. 5.2). Ibandronsyre elimineres udelukkende ved renal ekskretion og

gennemgår ikke biotransformation.

Calciumtilskud, antacida og visse orale lægemidler indeholdende multivalente

kationer

Calciumtilskud, antacida samt visse orale lægemidler indeholdende multivalente

kationer (som f.eks. aluminium, magnesium, jern), vil sandsynligvis påvirke

absorptionen af ibandronsyre. Patienten bør derfor ikke indtage andre orale

lægemidler i mindst 6 timer inden indtagelse af Baxogar, samt i 1 time efter

indtagelsen af Baxogar.

Acetylsalicylsyre og NSAID

Idet acetylsalicylsyre, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og

bisphosphonater er forbundet med gastroinstestinal irritation, skal der udvises

forsigtighed ved samtidig administration (se pkt. 4.4).

-receptorantagonister eller syrepumpehæmmere

Af de mere end 1.500 patienter, som indgik i studie BM 16549, der sammenlignede

månedlig behandling med ibandronsyre med daglig behandling, anvendte 14 % og

18 % H

-receptorantagonister eller syrepumpehæmmere efter henholdsvis et og to år.

Incidensen af øvre gastrointestinale hændelser var den samme hos patienter, som

blev behandlet med 150 mg ibandronsyre én gang om måneden, som hos patienter,

som blev behandlet med 2,5 mg ibandronsyre daglig.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 5 af 17

Hos raske mandlige forsøgspersoner og hos postmenopausale kvinder medførte

intravenøs administration af ranitidin en ca. 20 % øgning i biotilgængeligheden af

ibandronsyre, formentlig som et resultat af den reducerede gastriske surhedsgrad. Da

øgningen ligger inden for den normale variabilitet for biotilgængeligheden af

ibandronsyre, anses dosisjustering ikke for nødvendig, når Baxogar administreres

sammen med H

-antagonister eller andre aktive substanser, som øger gastrisk pH.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Baxogar er kun til brug hos postmenopausale kvinder og må ikke anvendes af fertile

kvinder.

Der er ikke tilstrækkelig erfaring med anvendelse af ibandronsyre til gravide. Studier

med rotter har vist en vis reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko

for mennesker kendes ikke. Baxogar bør ikke anvendes ved graviditet.

Amning

Det vides ikke om ibandronsyre udskilles i human mælk. Forsøg med diegivende

rotter har vist tilstedeværelse af små mængder ibandronsyre i mælken efter

intravenøs administration.

Baxogar bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Der findes ingen humane data for effekten af ibandronsyre. I reproduktionsstudier

på rotter nedsatte ibandronsyre fertiliteten efter oral indgift. I studier på rotter hvor

intravenøs indgift blev anvendt, nedsatte ibandronsyre fertiliteten ved høje daglige

doser (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

På baggrund af den farmakodynamiske og farmakokinetiske profil og de

rapporterede bivirkninger forventes ibandronsyre ikke eller kun i ubetydelig grad at

påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest alvorlige indberettede bivirkninger er anafylaktisk reaktion/shock, atypiske

femurfrakturer, knoglenekrose i kæben, gastrointestinal irritation, inflammation i

øjet, (se afsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger ” og pkt. 4.4). De hyppigst

indberettede bivirkninger er artralgi og influenzalignende symptomer. Disse

symptomer ses typisk i forbindelse med den første dosis, er oftest kortvarige, lette

eller moderate og forsvinder normalt under fortsat behandling uden afhjælpende

foranstaltninger (se afsnittet ”Influenzalignende sygdom”).

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 viser en komplet liste over kendte bivirkninger. Sikkerheden af oral

behandling med ibandronsyre 2,5 mg daglig er undersøgt hos 1.251 patienter, som

indgik i 4 placebo-kontrollerede kliniske studier. Langt hovedparten af disse

patienter var fra det pivotale tre-års frakturstudie (MF4411).

I et to-års studie hos postmenopausale kvinder med osteoporose (BM 16549) var

sikkerheden af ibandronsyre 150 mg én gang om måneden den samme som for

ibandronsyre 2,5 mg daglig. Andelen af patienter med bivirkninger var 22,7 % og

dk_hum_44880_spc.doc

Side 6 af 17

25,0 % for ibandronsyre 150 mg én gang om måneden efter henholdsvis et og to år. I

de fleste tilfælde medførte bivirkningerne ikke seponering.

Bivirkninger er anført efter MedDRA systemorganklasse og frekvenser.

Frekvenserne er defineret på følgende måde: meget almindelig (> 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <

1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

tilgængelige data). De alvorligste bivirkninger er nævnt først inden for hver gruppe.

Tabel 1:

Uønskede bivirkninger hos postmenopausale kvinder, som fik Baxogar

150 mg én gang månedlig eller ibandronsyre 2,5 mg daglig i fase III

studierne BM16549 og MF4411 og post-markedsføring.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Immunsystemet

Astma

eksacerbation

Overfølsomheds

-reaktioner

Anafylaktisk

reaktion/shock*†

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Øjne

Inflammation i

øjet*

Mave-tarm-kanalen

Øsofagitis,

gastritis, gastro-

øsofageal

reflukssygdom,

dyspepsi, diarré,

mavesmerter,

kvalme

Øsofagitis

inklusive

øsofageale

ulcerationer

eller strikturer

og dysfagi,

opkastning,

flatulens

Duodenitis

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Angioødem,

ansigtsødem,

urticaria

Stevens-Johnsons

syndrom†,

erythema

multiforme†,

bulløs

dermatitis†

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi,

myalgi,

muskuloskeletal

smerter,

muskelkramper,

muskuloskeletal

stivhed

Rygsmerter

Atypiske

subtrochantære

og diafyseale

femurfrakturer

Knoglenekrose i

kæben*

Osteonekrose af

øregangen

(klasse-

bivirkning for

bisfosfonater)

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

Influenzalignen-

de sygdom*

Træthed

* Se yderligere information nedenfor

† Identificeret ved erfaring efter markedsføring

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Gastrointestinale bivirkninger

Patienter med tidligere forekomst af gastrointestinale sygdomme, inklusive patienter

med mavesår uden nylig blødning eller indlæggelse, og patienter med dyspepsi eller

dk_hum_44880_spc.doc

Side 7 af 17

medicinsk behandlet refluks, var inkluderet i studiet, med behandling én gang om

måneden. For disse patienter var der ingen forskel i incidensen af øvre

gastrointestinale bivirkninger, uanset om de fik 150 mg én gang om måneden eller

2,5 mg daglig.

Influenzalignende sygdom

Influenzalignende sygdom inkluderer hændelser rapporteret som akut fasereaktion

eller symptomer inkluderende myalgi, artralgi, feber, kulderystelser, træthed,

kvalme, appetitløshed eller knoglesmerter.

Knoglenekrose i kæben

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose i kæben, hovedsageligt hos

kræftpatienter, der fik lægemidler, som hæmmer knogleresorption som f.eks.

ibandronsyre (se pkt. 4.4). Der er efter markedsføring rapporteret om tilfælde af

osteonekrose i kæben ved behandling med ibandronsyre.

Inflammation i øjet

Okulær inflammation, såsom uveitis, episcleritis og scleritis er blevet rapporteret ved

brug af ibandronsyre. I nogle tilfælde ophørte disse hændelser ikke før ibandronsyre

blev seponeret.

Anafylaktisk reaktion/shock

Der er rapporteret om tilfælde af anafylaktisk reaktion/shock, inklusive dødelige

tilfælde, hos patienter behandlet med intravenøs ibandronsyre.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen tilgængelig specifik information vedrørende behandling af overdosering

med Baxogar. Baseret på erfaringer fra lignende præparater inden for samme klasse

vides det dog, at overdosering kan forårsage øvre gastrointestinale bivirkninger (som

f.eks. mavebesvær, dyspepsi, oesophagitis, gastritis eller mavesår) eller

hypocalcæmi. Der bør indtages mælk eller antacida med henblik på at binde

Baxogar, og bivirkninger behandles symptomatisk. På grund af risikoen for

øsofageal irritation, bør opkastning ikke induceres, og patienten skal forblive i

oprejst stilling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

dk_hum_44880_spc.doc

Side 8 af 17

5.0

Terapeutisk klassifikation

Lægemidler til behandling af knoglelidelser, bisphosphonater, ATC-kode: M 05BA

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ibandronsyre er et højpotent bisphosphonat, tilhørende gruppen af nitrogen-holdige

bisphosphonater, som virker selektivt på knoglevæv og specifikt hæmmer osteoklast-

aktiviteten uden direkte påvirkning af knogleopbygningen. Ibandronsyre påvirker

ikke osteoklast rekrutteringen. Ibandronsyre medfører hos postmenopausale kvinder

en tiltagende forøgelse af knoglemassen og en nedsat frakturhyppighed ved en

reduktion af den øgede knogleomsætning hen imod et præmenopausalt niveau.

Farmakodynamisk virkning

Den farmakodynamiske virkning af ibandronsyre er hæmning af knogleresorptionen.

Ibandronsyre forhindrer in-vivo eksperimentelt fremkaldt knogledestruktion

forårsaget af ophørt gonadefunktion, retinoider, tumorer eller tumorekstrakter. Den

endogene knogleresorption er også hæmmet hos unge (hurtigvoksende) rotter,

hvilket medfører en øget normal knoglemasse sammenlignet med ubehandlede dyr.

Dyremodeller bekræfter, at ibandronsyre er en højpotent hæmmer af

osteoklastaktiviteten. I forsøg med rotter i vækst, fandtes der ikke tegn på nedsat

mineralisering, selv ved doser som var 5.000 gange højere end dosis til osteoporose

behandling.

Både daglig og intermitterende langtidsadministration (med forlængede dosisfri

intervaller) til rotter, hunde og aber resulterede i dannelse af ny knogle med normal

kvalitet og bevaret eller øget mekanisk styrke, selv ved toksiske doser. Hos

mennesker blev effekten af både daglig og intermitterende administration af

ibandronsyre med et dosisfrit interval på 9-10 uger bekræftet i et klinisk studie (MF

4411). I dette studie viste ibandronsyre antifraktur-effekt.

I dyrestudier resulterede ibandronsyre i biokemiske ændringer, som indikerer en

dosisafhængig hæmning af knogleresorptionen, herunder suppression af biokemiske

urinmarkører for nedbrydning af knoglekollagen (som f.eks. deoxypyridinolin og

kollagen type 1 krydsbundne N-telopeptider (NTX)).

I et fase I bioækvivalens-studie hos 72 postmenopausale kvinder, som fik 150 mg

oralt hver 28. dag, i alt 4 doser, blev der set hæmning af serum-CTX efter første

dosis allerede 24 timer efter indtagelsen (median hæmning 28 %) med median

maksimal hæmning (69 %) 6 dage senere. Efter tredje og fjerde dosis var den

mediane maksimale hæmning 6 dage efter indtagelsen 74 % med et fald til en

median hæmning på 56 % 28 dage efter indtagelsen af fjerde dosis. Efter ingen

yderligere behandling er der et tab af suppression af de biokemiske markører for

knogleresorption.

Klinisk virkning og sikkerhed

For at identificere kvinder med øget risiko for osteoporotiske frakturer bør

uafhængige risikofaktorer overvejes. Disse er for eksempel lav BMD, alder, eksistens

af tidligere frakturer, familiær tendens til frakturer, høj knogleomsætning og lavt

body mass index.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 9 af 17

Baxogar 150 mg én gang om måneden

Knoglemineraltæthed (BMD)

I et to-års, dobbeltblindt multicenterstudie (BM 16549) var Baxogar 150 mg én gang

om måneden mindst ligeså effektivt som ibandronsyre 2,5 mg dagligt til at øge BMD

hos postmenopausale kvinder med osteoporose (lumbal BMD T score under -2,5 SD

ved baseline).

Dette blev vist ved både den primære analyse efter et år og i den bekræftende analyse

efter to års endpoint (tabel 2).

Tabel 2:

Den gennemsnitlige relative ændring fra baseline for lumbal-, hofte-,

lårbenshals- og trochanter BMD efter et-års (primær analyse) og to-års

behandling (per-protokol population) i studie BM 16549

Et-års data fra studie BM 16549

To-års data fra studie BM 16549

Gennemsnitlige

relative ændringer

fra baseline % [95

% konfidens-

interval]

ibandronsyre

2,5 mg dagligt

(N=318)

Baxogar 150 mg

én gang om

måneden

(N=320)

ibandronsyre

2,5 mg dagligt

(N=294)

Baxogar 150 mg

én gang om

måneden

(N=291)

Lumbal L2-L4

3,9 [3,4; 4,3]

4,9 [4,4; 5,3]

5,0 [4,4; 5,5]

6,6 [6,0; 7,1]

Hofte BMD

2,0 [1,7; 2,3]

3,1 [2,8; 3,4]

2,5 [2,1; 2,9]

4,2 [3,8; 4,5]

Lårbenshals BMD 1,7 [1,3; 2,1]

2,2 [1,9; 2,6]

1,9 [1,4; 2,4]

3,1 [2,7; 3,6]

Trochanter BMD 3,2 [2,8; 3,7]

4,6 [4,2; 5,1]

4,0 [3,5; 4,5]

6,2 [5,7; 6,7]

Desuden blev det i en prospektiv planlagt analyse vist, at Baxogar 150 mg én gang

om måneden var bedre end ibandronsyre 2,5 mg daglig mht. stigning i lumbal BMD

efter et år p=0,002 og efter to år p<0,001.

Efter et år (primær analyse) havde 91,3 % (p=0,005) af de patienter, som fik Baxogar

150 mg én gang om måneden, en stigning i lumbal BMD over eller lig baseline

(BMD respondenter), sammenlignet med 84,0 % af de patienter, som fik

ibandronsyre 2,5 mg daglig. Efter to år var 93,5 % (p=0,004) og 86,4 % af de

patienter, som fik henholdsvis Baxogar 150 mg én gang om måneden eller

ibandronsyre 2,5 mg dagligt, respondenter.

For hofte BMD havde 90,0 % (p<0,001) af de patienter, som fik 150 mg én gang om

måneden og 76,7 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg dagligt, stigninger i

hofte BMD over eller lig baseline efter et år. Efter to år havde 93,4 % (p<0,001) af

patienterne, som fik henholdsvis Baxogar 150 mg én gang om måneden og 78,4 % af

patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg dagligt, stigninger i hofte BMD over eller

lig baseline.

Hvis der blev anvendt et mere stringent kriterie, ved kombination af lumbal BMD og

hofte BMD, var 83,9 % (p<0,001) og 65,7 % af patienterne, som henholdsvis fik

Baxogar 150 mg én gang om måneden eller ibandronsyre 2,5 mg dagligt,

respondenter efter et år. Efter to år mødte 87,1 % (p<0,001) og 70,5 % af patienterne

dk_hum_44880_spc.doc

Side 10 af 17

dette kriterie i armene for henholdsvis 150 mg én gang om måneden og 2,5 mg

dagligt.

Biokemiske markører for knogleomsætning

Der blev set klinisk betydende reduktioner i serum-CTX-koncentrationerne på alle

målte tidspunkter, dvs. efter 3, 6, 12 og 24 måneder. Efter et år (primær analyse) var

de mediane, relative ændringer fra baseline -76 % for gruppen, som fik Baxogar 150

mg én gang om måneden og -67 % for gruppen, som fik ibandronsyre 2,5 mg dagligt.

Efter to år var de mediane, relative ændringer -68 % og -62 % i armene for

henholdsvis 150 mg én gang om måneden og 2,5 mg dagligt.

Efter et år var 83,5 % (p=0,006) af patienterne, som fik Baxogar 150 mg én gang om

måneden og 73,9 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg dagligt, identificeret

som respondenter (defineret som et fald ≥ 50 % fra baseline). Efter to år var 78,7 %

(p=0,002) og 65,6 % af patienterne identificeret som respondenter i armene med

henholdsvis 150 mg én gang om måneden og 2,5 mg dagligt.

På grundlag af resultaterne fra studie BM 16549 forventes Baxogar 150 mg én gang

om måneden at være mindst ligeså effektivt med hensyn til at forebygge frakturer

som ibandronsyre 2,5 mg dagligt.

Ibandronsyre 2,5 mg dagligt

I det første tre-års randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede

frakturstudie (MF 4411) påvistes et statistisk signifikant og medicinsk relevant fald i

hyppigheden af nye røntgen-morfometriske og kliniske vertebrale frakturer (tabel 3).

I denne undersøgelse blev ibandronsyre undersøgt ved doser på 2,5 mg daglig og

20 mg intermitterende som et eksploratorisk regime. Ibandronsyre blev indtaget 60

minutter før første indtagelse af mad eller drikkevarer (post-dosis fasteperiode).

Undersøgelsen omfattede kvinder i alderen 55 til 80 år, som var mindst 5 år

postmenopausale, havde et lumbal BMD på 2 til 5 SD under den præmenopausale

middelværdi (T-score) i mindst én ryghvirvel [L1-L4], og som havde haft 1-4

tidligere vertebrale frakturer. Alle patienter fik dagligt 500 mg calcium og 400 IE

vitamin D. Effekten evalueredes hos 2.928 patienter. Ibandronsyre 2,5 mg

administreret dagligt resulterede i en statistisk signifikant og medicinsk relevant

reduktion i forekomsten af nye vertebrale frakturer. Dette regime reducerede

forekomsten af nye røntgenverificerede vertebrale frakturer med 62 % (p=0,0001)

gennem den 3-årige undersøgelsesperiode. En relativ risikoreduktion på 61 % blev

observeret efter 2 år (p=0,0006). Ingen statistisk signifikant forskel blev opnået efter

1 års behandling (p=0,056). Antifraktur-effekten var konsistent gennem hele

undersøgelsen. Der var ingen tegn på aftagende effekt over tid.

Hyppigheden af kliniske vertebrale frakturer blev desuden signifikant reduceret med

49 % (p=0,011). Den udtalte effekt på vertebrale frakturer viste sig desuden ved en

statistisk signifikant reduktion i højdetab sammenlignet med placebo (p<0,0001).

dk_hum_44880_spc.doc

Side 11 af 17

Tabel 3:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval)

Placebo

(N=974)

Ibandronsyre 2,5 mg

daglig

(N=977)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

62 % (40,9; 75,1)

Hyppighed af nye

morfometriske vertebrale

frakturer

9,56 % (7,5; 11,7)

4,68 % (3,2; 6,2)

Relativ risikoreduktion af

kliniske vertebrale frakturer

49 % (14,03; 69,49)

Hyppighed af kliniske

vertebrale

Frakturer

5,33 %

(3,73; 6,92)

2,75 %

(1,61; 3,89)

BMD – gennemsnitlig

ændring i forhold til baseline -

lumbal columna - efter 3 år

1,26 % (0,8; 1,7)

6,54 % (6,1; 7,0)

BMD – gennemsnitlig

ændring i forhold til baseline -

total hofte - efter 3 år

-0,69 %

(-1,0; -0,4)

3,36 % (3,0; 3,7)

Effekten af behandlingen med ibandronsyre blev yderligere vurderet i en analyse af

subpopulationen af patienter, som ved baseline havde en lumbal columna BMD T-

score under -2,5. Den vertebrale risikoreduktion var meget lig den, der blev set for

den samlede population.

Tabel 4:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval)

for patienter med lumbal columna BMD T-score under -2,5 ved baseline

Placebo

(N=587)

Ibandronsyre 2,5 mg

daglig

(N=575)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

59 %

(34,5; 74,3)

Hyppighed af nye

morfometriske vertebrale

frakturer

12,54 %

(9,53; 15,55)

5,36 %

(3,31; 7,41)

Relativ risikoreduktion af

kliniske vertebrale frakturer

50 %

(9,49; 71,91)

Hyppighed af kliniske

vertebrale frakturer

6,97 %

(4,67; 9,27)

3,57 %

(1,89; 5,24)

BMD – gennemsnitlig

ændring i forhold til baseline -

lumbal columna - efter 3 år

1,13 %

(0,6; 1,7)

7,01 %

(6,5; 7,6)

dk_hum_44880_spc.doc

Side 12 af 17

BMD – gennemsnitlig

ændring i forhold til baseline -

total hofte- efter 3 år

-0,70 %

(-1,1; -0,2)

3,59 %

(3,1; 4,1)

I den samlede patientpopulation i studie MF4411, sås ingen reduktion af non-

vertebrale frakturer, selvom dagligt indtag af ibandronsyre tilsyneladende havde

effekt i en høj-risiko-undergruppe (lårbenshalsen BMD T-score < -3,0), hvor en

risikoreduktion på 69 % blev observeret.

Daglig behandling med 2,5 mg Baxogar resulterede i en tiltagende øgning af BMD

både vertebralt og non-vertebralt.

Der fandtes efter 3 år en lumbal BMD stigning på 5,3 % i forhold til placebo og på

6,5 % i forhold til baseline. Stigningen i hofte BMD i forhold til baseline var 2,8 % i

lårbenshalsen, 3,4 % i hele hoften og 5,5 % i trochanter.

Biokemiske markører for knogleomsætning (som f.eks. urin-CTX og serum-

osteocalcin) viste det forventede suppressionsmønster til præmenopausale værdier og

maksimal suppression opnåedes indenfor 3-6 måneder.

En klinisk relevant reduktion på 50 % i biokemiske markører for knogleresorption

blev observeret allerede en måned efter start på behandling med ibandronsyre 2,5

Ved postmenopausal osteoporose ses der ved behandlingsophør en tilbagevenden af

knogleresportion svarende til niveauet før behandling.

Efter 2 og 3 års behandling af postmenopausale kvinder, viste histologiske analyser

af knoglebiopsier, knogler af normal kvalitet og ingen tegn på

mineraliseringsdefekter.

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.2)

Baxogar var ikke undersøgt i den pædiatriske population, og derfor er der ingen

effektivitets- eller sikkerhedsdata for denne patientpopulation

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den primære farmakologiske effekt af ibandronsyre på knogler er ikke direkte

relateret til de aktuelle plasmakoncentrationer, hvilket er påvist i flere undersøgelser

på dyr og mennesker.

Absorption

Absorptionen af ibandronsyre i den øvre mavetarmkanal er hurtig efter oral

administration og plasmakoncentrationen øges dosisafhængigt op til 50 mg oral

indtagelse, mens der ses større end dosis-proportionale stigninger over denne dosis.

Maksimal plasmakoncentration opnås i løbet af 0,5 til 2 timer (median 1 time) i

fastetilstand, og den absolutte biotilgængelighed er ca. 0,6 %. Absorptionen

nedsættes ved samtidig indtagelse af føde eller drikkevarer (andet end vand).

Biotilgængeligheden reduceres med ca. 90 %, når ibandronsyre indtages sammen

med et almindeligt morgenmåltid i forhold til biotilgængeligheden hos personer i

fastetilstand. Der er ingen relevant nedsættelse af biotilgængeligheden, når

ibandronsyre indtages 60 minutter før dagens første måltid. Både biotilgængelighed

dk_hum_44880_spc.doc

Side 13 af 17

og BMD stigninger reduceres, når føde eller drikkevarer indtages mindre end

60 minutter efter indtagelse af ibandronsyre.

Fordeling

Efter initial systemisk eksponering, bindes ibandronsyre hurtigt til knogler eller

udskilles med urinen. Hos mennesker er det tilsyneladende terminale

fordelingsvolumen mindst 90 liter og det estimeres, at 40-50 % af den cirkulerende

dosis bindes til knoglerne. Proteinbindingen i humant plasma er ca.

85-87 % (bestemt in vitro ved terapeutiske koncentrationer). Sandsynligheden for

interaktioner med andre lægemidler på grund af displacering er derfor ringe.

Biotransformation

Der er ikke tegn på, at ibandronsyre metaboliseres i dyr eller mennesker.

Elimination

Den absorberede del af ibandronsyre elimineres fra cirkulationen via

knogleabsorption (estimeret til 40-50 % hos postmenopausale kvinder), og den

resterende del udskilles uændret via nyrerne. Den ikke-absorberede del af

ibandronsyre udskilles i uændret form via fæces.

Måleområdet for de tilsyneladende halveringstider er bredt. Den tilsyneladende

terminale halveringstid er generelt i området 10-72 timer. Da de beregnede værdier

for en stor dels vedkommende er en funktion af studiets varighed, den anvendte dosis

og analysens følsomhed, er den sande terminale halveringstid sandsynligvis

væsentlig længere, ligesom hos andre bisphosphonater. De tidlige plasmaværdier

falder hurtigt, og når 10 % af peakværdien indenfor 3 og 8 timer efter henholdsvis

intravenøs og oral administration.

Den totale clearance af ibandronsyre er lav med middelværdier i området 84-160 ml/

min. Den renale clearance (ca. 60 ml/min hos raske postmenopausale kvinder) udgør

50-60 % af den totale clearance og er relateret til kreatininclearance. Forskellen

mellem den tilsyneladende totale og renale clearance afspejler formentlig optagelsen

i knoglerne.

Eliminationsvejen ser ikke ud til at omfatte kendte syre- eller basetransport-systemer,

som anvendes i forbindelse med udskillelsen af andre aktive substanser. Derudover

hæmmer ibandronsyre ikke de vigtigste humane CYP-isoenzymer og inducerer ikke

CYP-systemet hos rotter.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Køn

Biotilgængeligheden og farmakokinetikken for ibandronsyre er ens hos mænd og

kvinder.

Race

Der er ikke noget, der tyder på en klinisk relevant inter-etnisk forskel i

tilstedeværelsen af ibandronsyre mellem asiater og kaukasere. Der er kun få

tilgængelige data vedrørende patienter af afrikansk oprindelse.

dk_hum_44880_spc.doc

Side 14 af 17

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den renale clearance for ibandronsyre hos patienter med forskellige grader af nedsat

nyrefunktion er lineært relateret til kreatininclearance (CLcr).

Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med mild eller moderat

nyrefunktionsnedsættelse (CLcr ≥ 30 ml/min), som vist i studie BM 16459, hvor de

fleste patienter havde mild til moderat nyrefunktionsnedsættelse.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (CLcr < 30 ml/min), som fik 10 mg oral

ibandronsyre dagligt i 21 dage, havde 2-3 gange højere plasmakoncentrationer end

personer med normal nyrefunktion og den totale ibandronsyre clearance var 44

ml/min. Efter intravenøs administration af 0,5 mg ibandronsyre faldt den totale,

renale og ikke-renale clearance hos patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse,

med henholdsvis

67 %, 77 % og 50 %, men der fandtes ikke nedsat tolerabilitet i forbindelse med den

øgede eksponering. På grund af begrænsede erfaringer, kan Baxogar ikke anbefales

til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Farmakokinetikken for ibandronsyre blev ikke undersøgt hos patienter med terminal

nyresygdom behandlet med andet end hæmodialyse. Farmakokinetikken for

ibandronsyre er ukendt for disse patienter, og ibandronsyre bør ikke anvendes under

disse omstændigheder.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Der er ingen farmakokinetiske data for ibandronsyre hos patienter med nedsat

leverfunktion. Leveren spiller ikke nogen væsentlig rolle ved udskillelsen af

ibandronsyre, som ikke metaboliseres, men udskilles via nyrerne, samt optages i

knoglerne. Dosisjustering er derfor ikke nødvendig hos patienter med nedsat

leverfunktion.

Ældre population (se pkt. 4.2)

I en multivariant analyse kunne alder ikke påvises som en uafhængig faktor for

nogen af de undersøgte farmakokinetiske parametre. Da nyrefunktionen falder med

alderen, er dette den eneste faktor, som bør overvejes (se afsnittet vedrørende nedsat

nyrefunktion).

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.1)

Der foreligger ingen data vedrørende brugen af ibandronsyre til disse aldersgrupper.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos hunde blev der kun iagttaget toksiske virkninger, f.eks. tegn på nyreskade, ved

eksponeringer, som anses for at overstige den maksimale humane eksponering i

væsentlig grad. Disse virkninger vurderes derfor til at være af ringe klinisk relevans.

Mutagenicitet/karcinogenicitet:

Der fandtes ingen tegn på karcinogen effekt. Studier for genotoksicitet viste ingen

tegn på genetisk aktivitet af ibandronsyre.

Reproduktionstoksicitet:

Der fandtes ikke tegn på direkte føtal toksisk eller teratogen effekt af ibandronsyre

hos oralt behandlede

rotter

kaniner, og der var ikke

bivirkninger

på F

afkommet

hos rotter ved en ekstrapoleret eksponering, som var mindst 35 gange over den

dk_hum_44880_spc.doc

Side 15 af 17

humane eksponering. I reproduktionsstudier hos rotter var effekten på fertiliteten

øget præimplantationstab ved orale doser på 1 mg/kg/døgn og derover. I

reproduktionsstudier hos rotter nedsatte ibandronsyre sædkvaliteten ved intravenøs

indgift af 0,3 og 1 mg/kg/døgn og fertiliteten hos hanner ved 1 mg/kg/døgn og hos

hunner ved 1,2 mg/kg/døgn. Bivirkningerne af ibandronsyre hos rotter i

reproduktionstoksicitets-undersøgelserne var de samme som for øvrige

bisphosphonater. De omfatter en nedsættelse af implantationssteder, forstyrrelser af

den normale fødsel (dystocia), og en øgning af viscerale forandringer (renal pelvis

ureter syndrom).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Polyvidon

Mikrokrystallinsk cellulose

Prægelatineret majsstivelse

Crospovidon

Kolloid, vandfri silica

Glycerol Dibehenat

Tabletovertræk

Opadry OY-LS-28908 (Hvid II) [hypromellose, lactosemonohydrate, titandioxid

(E171), macrogol 4000]

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Baxogar 150 mg filmovertrukne tabletter leveres i en kartonæske med det relevante

antal blisterpakninger (PA/Aluminium/PVC-Aluminium) indeholdende 1 eller 3

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer. Udledningen af lægemidler til miljøet bør minimeres.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pharmathen S.A.

6 Dervenakion str.

Pallini Attiki

153 51

dk_hum_44880_spc.doc

Side 16 af 17

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

44880

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

Dato for første markedsføringstilladelse: 29 september 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. januar 2019

dk_hum_44880_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information