Atazanavir "Teva" 150 mg kapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ATAZANAVIRSULFAT
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
J05AE08
INN (International Name):
atazanavir
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
kapsler, hårde
Autorisationsnummer:
53994
Autorisation dato:
2015-09-29

5. maj 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Atazanavir ”Teva”, hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

29220

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Atazanavir ”Teva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver 150 mg kapsel indeholder atazanavirsulfat svarende til 150 mg atazanavir.

Hver 200 mg kapsel indeholder atazanavirsulfat svarende til 200 mg atazanavir.

Hver 300 mg kapsel indeholder atazanavirsulfat svarende til 300 mg atazanavir.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 150 mg kapsel indeholder 67,2 mg lactosemonohydrat.

Hver 200 mg kapsel indeholder 89,6 mg lactosemonohydrat.

Hver 300 mg kapsel indeholder 134,4 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler.

Atazanavir ”Teva” 150 mg:

Ikke-transparente kapsler størrelse 1, med en længde på 19,4 ± 0,3 mm, med en mørkeblå

top og en lyseblå bund og ”150” med sort skrift på bunden. Kapslens indhold er lysegult

pulver.

Atazanavir ”Teva” 200 mg:

Ikke-transparente kapsler størrelse 0, med en længde på 21,7 ± 0,3 mm, med en blå top og

en blå bund og ”200” med sort skrift på bunden. Kapslens indhold er lysegult pulver.

Atazanavir ”Teva” 300 mg:

Ikke-transparente kapsler størrelse 00, med en længde på 23,3 ± 0,3 mm, med en rød top

og en blå bund og ”300” med sort skrift på bunden. Kapslens indhold er lysegult pulver.

dk_hum_53994_spc.doc

Side 1 af 41

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Atazanavir ”Teva” administreret sammen med en lav dosis ritonavir, er indiceret til

behandling af hiv 1-infektion hos voksne og børn fra 6 år og ældre i kombination med

andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.2).

På baggrund af eksisterende virologiske og kliniske data for voksne patienter forventes der

ikke gavnlig effekt hos patienter med stammer, der er resistente over for flere

proteasehæmmere (≥4 PI-mutationer).

Valg af Atazanavir ”Teva” til behandlingserfarne voksne og pædiatriske patienter bør

baseres på en individuel, viral resistenstest og på patientens behandlingsanamnese (se pkt.

4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen bør indledes af en læge med erfaring inden for behandling af hiv-infektion.

Dosering

Voksne:

Anbefalet dosis af Atazanavir ”Teva” er 300 mg én gang daglig sammen med 100 mg

ritonavir én gang daglig og i forbindelse med et måltid. Ritonavir anvendes som

farmakokinetisk booster for atazanavir (se pkt. 4.5 og 5.1). (se også pkt. 4.4 Seponering af

ritonavir udelukkende under restriktive omstændigheder).

Pædiatrisk patienter (fra 6 år til under 18 år og med en vægt på mindst 15 kg):

Doseringen af Atazanavir ”Teva” til pædiatriske patienter bestemmes ud fra legemsvægten

som vist i tabel 1 og bør ikke overskride den anbefalede dosis for voksne. Atazanavir

”Teva” skal tages sammen med ritonavir og i forbindelse med et måltid.

Tabel 1: Dosering af Atazanavir ”Teva” med ritonavir til pædiatriske patienter

(fra 6 år til under 18 år og med en vægt på mindst 15 kg)

Legemsvægt (kg)

Atazanavir ”Teva”, en

daglig dosis

Ritonavir, en daglig dosis

15 til under 35

200 mg

100 mg

Mindst 35

300 mg

100 mg

Ritonavir-kapsler, tabletter eller oral opløsning.

Pædiatriske patienter (mindst 3 måneder gammel og en vægt på mindst 5 kg):Atazanavir

oralt pulver er tilgængeligt for pædiatriske patienter som er mindst 3 måneder gammel og

vejer mindst 5 kg (se produktresuméet for Atazanavir oral pulver).

Det foretrækkes at skifte fra Atazanavir oral pulver til Atazanavir Teva, så snart patienten

regelmæssigt kan sluge kapsler.

Ved skift af formulering kan det være nødvendigt at justere dosis. Rådfør med

doseringstabellen for den specifikke formulering (se produktresumé for Atazanavir oral

pulver).

Særlige populationer

dk_hum_53994_spc.doc

Side 2 af 41

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke påkrævet. Atazanavir med ritonavir anbefales ikke til patienter i

hæmodialysebehandling (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion:

Atazanavir ”Teva” med ritonavir har ikke været undersøgt hos patienter med nedsat

leverfunktion. Atazanavir ”Teva” med ritonavir bør anvendes med forsigtighed til patienter

med let nedsat leverfunktion. Atazanavir ”Teva” må ikke anvendes til patienter med

moderat til svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Ved seponering af ritonavir fra det initiale, anbefalede ritonavir-boostede regime (se pkt.

4.4) kan ikke-boostet atazanavir fortsættes hos patienter med let nedsat leverfunktion med

en dosis på 400 mg og hos patienter med moderat nedsat leverfunktion med en reduceret

dosis på 300 mg én gang daglig sammen med føde (se pkt. 5.2). Ikke-boosted atazanavir

må ikke anvendes til patienter med svært nedsat leverfunktion.

Graviditet og post partum

Graviditetens andet og tredje trimester:

Atazanavir ”Teva” 300 mg med ritonavir 100 mg giver muligvis ikke tilstrækkelig

eksponering for atazanavir, specielt i de tilfælde hvor aktiviteten af atazanavir eller af hele

regimet er kompromitteret på grund af resistens. Da der findes begrænsede data samt på

grund af variabiliteten patienterne imellem under graviditet, kan det overvejes at anvende

terapeutisk lægemiddelovervågning (TDM Therapeutic Drug Monitoring) for at sikre

tilstrækkelig eksponering.

En risiko for yderligere fald i eksponering for atazanavir er forventelig, når atazanavir

administreres sammen med lægemidler, der er kendt for at reducere dets eksponering

(f.eks. tenofovir eller H

-receptorantagonister).

Hvis det er nødvendigt at anvende tenofovirdisoproxilfumerat eller en H

receptorantagonist, bør det overvejes at øge dosis af Atazanavir ”Teva” til 400 mg

med 100 mg ritonavir under TDM. (se pkt. 4.6 og 5.2).

Atazanavir ”Teva” med ritonavir anbefales ikke til gravide, der både anvender

tenofovirdisoproxilfumerat og en H

-receptorantagonist.

(Se pkt. 4.4 Seponering af ritonavir udelukkende under restriktive omstændigheder).

Post partum:

Efter et muligt fald i eksponering for atazanavir i andet og tredje trimester kan

eksponeringen for atazanavir muligvis øges i de første to måneder efter fødslen (se pkt.

5.2). Derfor skal post partum-patienter monitoreres nøje for bivirkninger.

I denne periode skal post partum-patienter følge de samme dosisanbefalinger som

ikke-gravide, herunder anbefalingerne for samtidig administration af lægemidler, der

er kendt for at påvirke atazanavir-eksponeringen (se pkt. 4.5).

Pædiatriske patienter (mindre en 3 måneder gammel)

dk_hum_53994_spc.doc

Side 3 af 41

Atazanavir Teva bør ikke anvendes til børn som er under 3 måneder gammel på grund af

sikkerhed. Specielt på grund af risiko for kernicterus.

Administration

Til oral anvendelse. Kapslerne bør synkes hele.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Atazanavir er kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.4 og

5.2). Atazanavir med ritonavir er kontraindiceret hos patienter med moderat

leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.2).

Samtidig administration med simvastatin eller lovastatin (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med rifampicin (se pkt. 4.5).

Samtidig behandling med PDE5-hæmmeren sildenafil ved pulmonal arteriel hypertension

(PAH) (se pkt. 4.5). Samtidig behandling med sildenafil ved erektil dysfunktion, se pkt. 4.4

og 4.5.

Samtidig administration med lægemidler, der er substrat for CYP3A4-isoformen af

cytochrom P450, eller som har et snævert terapeutisk vindue (f.eks. quetiapin, lurasidon,

alfuzosin, astemizol, terfenadin, cisaprid, pimozid, quinidin, bepridil, triazolam og

midazolam administreret oralt (se pkt. 4.5 for advarsler for parenteral midazolam-

administration) samt sekalealkaloider, især ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin,

methylergonovin) (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med produkter indeholdende grazoprevir, inklusive fastdosis-

kombination af elbasvir/grazoprevir (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med fastdosis-kombination af glecaprevir/pibrentasvir (se pkt.

4.5).

Samtidig administration med produkter, der indeholder perikon (Hypericum perforatum)

(se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte

risikoen væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør

træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med

nationale retningslinjer.

Samtidig administration af atazanavir og ritonavir i doser over 100 mg én gang daglig er

ikke evalueret klinisk. Brug af højere doser ritonavir kan ændre sikkerhedsprofilen for

atazanavir (kardielle virkninger, hyperbilirubinæmi) og kan derfor ikke anbefales. Kun når

atazanavir med ritonavir bliver administreret samtidig med efavirenz, kan en dosisøgning

af ritonavir til 200 mg én gang daglig overvejes. I dette tilfælde er tæt klinisk monitorering

påkrævet (se afsnittet ”Interaktion med andre lægemidler”).

dk_hum_53994_spc.doc

Side 4 af 41

Patienter med samtidigt forekommende tilstande

Nedsat leverfunktion: Atazanavir metaboliseres primært via leveren, og der er observeret

forhøjet plasmakoncentration hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.3).

Sikkerhed og virkning af Atazanavir ”Teva” er ikke fastlagt hos patienter med signifikante

underliggende leverforstyrrelser. Patienter med kronisk hepatitis B eller C, som er

behandlet med antiretroviral kombinationsbehandling, har øget risiko for svære og

potentielt dødelige leverreaktioner. I tilfælde af samtidig antiviral behandling ved hepatitis

B eller C, henvises der også til de relevante produktresuméer for disse lægemidler (se pkt.

4.8).

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk, aktiv hepatitis, har

en øget forekomst af abnorm leverfunktion under antiretroviral kombinationsbehandling og

bør monitoreres i overensstemmelse med standardpraksis. Ved tegn på forværret

leverlidelse hos sådanne patienter skal man overveje midlertidigt at afbryde eller at

seponere behandlingen.

Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke påkrævet hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Dog anbefales Atazanavir ”Teva” ikke til patienter i hæmodialysebehandling

(se pkt. 4.2 og 5.2).

QT-forlængelse: Der er i kliniske studier observeret dosisrelaterede asymptomatiske

forlængelser i PR-intervallet med atazanavir. Der bør udvises forsigtighed ved lægemidler,

der vides at inducere PR-forlængelser. Atazanavir bør anvendes med forsigtighed til

patienter med allerede eksisterende overledningsproblemer (andengrads- eller højere

atrioventrikulær eller kompleks knude-grenblok), og kun såfremt fordelene opvejer

risikoen (se pkt. 5.1). Man bør udvise særlig forsigtighed, når atazanavir ordineres samtidig

med lægemidler, som kan forøge QT-intervallet og/eller til patienter med allerede

eksisterende risikofaktorer (bradykardi, medfødt langt QT, elektrolytforstyrrelser (se pkt.

4.8 og 5.3).

Hæmofilipatienter: Der har været rapporter om øget blødning, herunder spontane

hudhæmatomer og hæmarthrose, hos type A og B hæmofile patienter, der havde fået

behandling med proteasehæmmere. Hos nogle patienter blev der givet yderligere faktor

VIII. I mere end halvdelen af de rapporterede tilfælde fortsattes behandlingen med

proteasehæmmere, eller behandlingen blev genoptaget, hvis den havde været afbrudt. En

årsagssammenhæng er antydet, selvom virkningsmekanismen ikke er klarlagt.

Hæmofilipatienter bør derfor være opmærksomme på risikoen for øget blødning.

Vægt og metaboliske parametre

Der kan opstå en stigning i vægt og i niveauet af lipider og glukose i blodet ved

antiretroviral behandling. Sådan en ændring bør til dels tilskrives sygdomskontrol og

livsstil. Med hensyn til lipider, er der i nogle tilfælde evidens for effekt ved behandling,

mens der ikke er nogen tydelig evidens for at vægtøgning kan relateres til en speciel

behandling. For monitorering af blodlipider- og glukoseniveau henvises til etableret

retningslinjer til behandling af hiv. Lipidforstyrrelser bør behandles på klinisk relevant vis.

Atazanavir har i kliniske studier (med eller uden ritonavir) vist sig at inducere dyslipidæmi

i mindre udstrækning end andre sammenlignelige produkter, der indgik i studierne.

Hyperbilirubinæmi

dk_hum_53994_spc.doc

Side 5 af 41

Der er set reversible forhøjelser i indirekte (ukonjugeret) bilirubin relateret til hæmning af

UDP-glucuronosyltransferase (UGT) hos patienter i behandling med atazanavir (se pkt.

4.8). Patienter i behandling med atazanavir, som har forhøjede levertransaminaser og

forhøjet bilirubin samtidig, bør evalueres for alternative ætiologier. Anden antiretroviral

behandling end atazanavir kan overvejes, såfremt gulsot eller scleral icterus ikke er

acceptabelt for patienten. Det kan ikke anbefales at reducere dosis af atazanavir, da det kan

medføre tab af terapeutisk virkning og udvikling af resistens.

Indinavir er ligeledes forbundet med indirekte (ukonjugeret) hyperbilirubinæmi relateret til

hæmning af UGT. Kombinationer af atazanavir og indinavir er ikke undersøgt, og samtidig

administration af disse lægemidler kan ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Seponering af ritonavir udelukkende under restriktive omstændigheder

Den anbefalede standardbehandling er atazanavir boostet med ritonavir, hvilket sikrer

optimale farmakokinetiske parametre og et optimalt niveau af virologisk suppression.

Seponering af ritonavir fra det boostede atazanavir-regime frarådes, men en dosis på 400

mg atazanavir én gang daglig sammen med føde kan overvejes hos voksne patienter under

følgende kombinerede restriktive forhold:

intet tidligere virologisk svigt

udetekterbar virusbelastning i de seneste 6 måneder med det nuværende regime

virusstammer, som ikke har hiv-resistensassocierede mutationer (RAM) på det

nuværende regime.

Atazanavir uden ritonavir bør ikke overvejes hos patienter, der bliver behandlet i et

baggrundsprogram med tenofovirdisoproxilfumarat og med andre samtidige lægemidler,

der reducerer atazanavirs biotilgængelighed (se pkt. 4.5 I tilfælde af seponering af ritonavir

fra anbefalet atazanavir-boostet regime) eller i tilfælde af forventede problemer med

compliance.

Atazanavir uden ritonavir bør ikke anvendes til gravide patienter, da det kan medføre

suboptimal eksponering, hvilket giver anledning til særlig bekymring for moderens

infektion og vertikal transmission.

Cholelithiasis

Der er rapporteret om cholelithiasis hos patienter behandlet med atazanavir (se pkt. 4.8).

Hos nogle patienter krævede dette hospitalsindlæggelse med yderligere behandling, og

nogle patienter havde komplikationer. Hvis der opstår tegn eller symptomer på

cholelithiasis, kan midlertidig afbrydelse eller seponering af behandlingen overvejes.

Kronisk nyresygdom

Kronisk nyresygdom hos hiv-inficerede patienter behandlet med atazanavir, med eller uden

ritonavir, er blevet rapporteret under post-marketing-overvågning. Et stort prospektivt

observationsstudie har vist en sammenhæng mellem øget forekomst af kronisk nyresygdom

og kumulativ eksponering for atazanavir/ritonavir-indeholdende behandlingsregimer hos

hiv-patienter med initial normal eGFR. Denne sammenhæng blev observeret uafhængig af

eksponering for tenofovirdisoproxil. Regelmæssig overvågning af patienternes

nyrefunktion bør opretholdes igennem hele behandlingsforløbet (se pkt. 4.8).

Nephrolithiasis

Der er rapporteret nephrolithiasis hos patienter behandlet med atazanavir (se pkt. 4.8). Hos

nogle patienter krævede dette hospitalsindlæggelse med yderligere behandling, og nogle

patienter havde komplikationer. I nogle tilfælde er nephrolithiasis blevet forbundet med

dk_hum_53994_spc.doc

Side 6 af 41

akut nyresvigt eller nyreinsufficiens. Hvis der opstår tegn eller symptomer på

nephrolithiasis, kan midlertidig afbrydelse eller seponering af behandlingen overvejes.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af

antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige

kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk observeres sådanne reaktioner

inden for de første få uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante

eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller fokale mycobakterielle

infektioner og pneumocystis carinii pneumoni. Alle inflammatoriske symptomer bør

vurderes, og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves

sygdom) er også rapporteret i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er

imidlertid mere variabel, og udbrud kan optræde mange måneder efter behandlingsstart.

Osteonekrose

Der er rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom

og/eller patienter i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler

(CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af

kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunsuppression, højt BMI (Body Mass Index)).

Patienterne skal informeres om at søge læge, hvis de oplever ømme og smertende led,

ledstivhed eller bevægelsesbesvær.

Udslæt og relaterede syndromer

Udslæt er ofte lette til moderate makulopapuløse huderuptioner, der optræder inden for de

første 3 uger efter påbegyndelse af atazanavir-behandling.

Stevens-Johnsons syndrom (SJS), erythema multiforme, toksiske huderuptioner og

lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS-syndrom)

har været rapporteret hos patienter i behandling med atazanavir. Patienterne bør informeres

om tegn og symptomer samt monitoreres nøje for hudreaktioner. atazanavir bør seponeres,

hvis der udvikles alvorligt udslæt.

De bedste resultater i håndteringen af disse bivirkninger opnås ved tidlig diagnosticering

og øjeblikkelig seponering af alle mistænkte lægemidler. Hvis patienten har udviklet SJS

eller DRESS under behandling med atazanavir, bør atazanavir behandling ikke genoptages.

Interaktioner med andre lægemidler

Kombination af atazanavir og atorvastatin frarådes (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af atazanavir og nevirapin eller efavirenz frarådes (se pkt. 4.5).

Ved behov for samtidig administration af atazanavir og en NNRTI kan det overvejes at øge

dosis af atazanavir og ritonavir til henholdsvis 400 mg og 200 mg, i kombination med

efavirenz, og under omhyggelig klinisk monitorering.

Atazanavir metaboliseres hovedsageligt af CYP3A4. Samtidig administration af atazanavir

og lægemidler, der inducerer CYP3A4, frarådes (se pkt. 4.3 og 4.5).

PDE5-hæmmere ved behandling af erektil dysfunktion: Der bør udvises særlig forsigtighed

ved ordinering af PDE5-hæmmere (sildenafil, tadalafil eller vardenafil) til behandling af

erektil dysfunktion hos patienter, der får atazanavir. Samtidig administration af atazanavir

dk_hum_53994_spc.doc

Side 7 af 41

med disse lægemidler forventes at øge deres koncentration væsentligt og kan resultere i

PDE5-relaterede bivirkninger såsom hypotension, synsforstyrrelser og priapisme (se pkt.

4.5).

Samtidig administration af voriconazol og atazanavir med ritonavir frarådes, medmindre

det vurderes, at fordel/risiko-forholdet berettiger brugen af voriconazol.

Hos størstedelen af patienterne forventes en nedsat eksponering for både voriconazol og

atazanavir. Hos et lille antal patienter uden en funktionel CYP2C19-allel forventes

signifikant øget voriconazol-eksponering (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af Atazanavir ”Teva” og fluticason, eller andre glukokortikoider, som

metaboliseres af CYP3A4, frarådes, medmindre de potentielle fordele ved behandlingen

opvejer risikoen for systemiske bivirkninger forårsaget af kortikosteroider, herunder

Cushings syndrom og binyrebarksuppression (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af salmeterol og atazanavir kan resultere i en øget risiko for salmeterol-

relaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig administration af salmeterol og

atazanavir anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Absorptionen af atazanavir kan reduceres ved øget pH-værdi i maven, uanset årsagen til

dette.

Samtidig administration af atazanavir og protonpumpehæmmere frarådes (se pkt. 4.5).

Hvis kombinationen af atazanavir og en protonpumpehæmmer ikke kan undgås, anbefales

tæt klinisk monitorering af patienten, samtidig med at dosis af Atazanavir ”Teva” øges til

400 mg med 100 mg ritonavir. Dosis af protonpumpehæmmere bør ikke overstige dosis

svarende til omeprazol 20 mg.

Samtidig administration af atazanavir og andre hormonelle kontraceptionsmidler eller orale

kontraceptionsmidler indeholdende andre gestagener end norgestimat eller norethisteron er

ikke blevet undersøgt og bør derfor undgås (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Sikkerhed

Asymptomatisk forlængelse af PR-intervallet forekom hyppigere hos pædiatriske patienter

end hos voksne. Asymptomatisk 1. og 2. grads AV-blok blev rapporteret hos pædiatriske

patienter (se pkt. 4.8). Der bør udvises forsigtighed med lægemidler, der er kendt for at

inducere PR-forlængelse. Atazanavir bør anvendes med forsigtighed til pædiatriske

patienter med allerede eksisterende overledningsproblemer (2. grads eller højere

atrioventrikulær eller kompleks knude-grenblok), og kun såfremt fordelene opvejer

risikoen. Ved kliniske fund (f.eks. bradykardi) anbefales kardial monitorering.

Virkning

Atazanavir/ritonavir er ikke effektivt over for virale stammer med multiresistens-

mutationer.

dk_hum_53994_spc.doc

Side 8 af 41

Hjælpestoffer

Laktose

Patienter med sjældne arvelige problemer med galaktoseintolerans, total laktasemangel

eller glukose-galaktose-malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ved samtidig administration af Atazanavir ”Teva” og ritonavir kan ritonavirs metaboliske

lægemiddelinteraktionsprofil dominere, idet ritonavir er en mere potent CYP3A4-hæmmer

end atazanavir. Produktresuméet for ritonavir bør kontrolleres, inden behandling med

atazanavir og ritonavir initieres.

Atazanavir metaboliseres i leveren gennem CYP3A4. Det hæmmer CYP3A4. Atazanavir

er derfor kontraindiceret med lægemidler, der er substrater af CYP3A4 og har et snævert

terapeutisk indeks: quetiapin, lurasidon, alfuzosin, astemizol, terfenadin, cisaprid, pimozid,

quinidin, bepridil, triazolam, oralt administreret midazolam og sekalealkaloider, især

ergotamin og dihydroergotamin (se pkt. 4.3).

Samtidig administration af atazanavir med produkter indeholdende grazoprevir, inklusive

elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination, er kontraindiceret på grund af stigning i

plasmakoncentrationerne af grazoprevir og elbasvir og den potentielle stigning i risiko for

ALAT-stigning, som er associeret med stigning i koncentrationer af grazoprevir (se pkt.

4.3). Samtidig administration af atazanavir med produkter indeholdende

glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination er kontraindiceret på grund af den

potentielle stigning i risiko for ALAT-stigning grundet signifikant stigning i

plasmakoncentrationerne af glecaprevir og pibrentasvir (se pkt. 4.3).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem atazanavir og andre lægemidler angives i tabellerne nedenfor

(stigninger er angivet med “↑”, fald med “↓”, ingen ændring med “↔”). Hvis tilgængelige

angives 90 % konfidensintervaller (KI) i parentes. Studierne, der refereres til i tabel 2, er

udført med raske frivillige, medmindre andet er angivet. Det er vigtigt at nævne, at mange

studier er udført med ikke-boostet atazanavir, hvilket ikke er det anbefalede atazanavir-

regime (se pkt. 4.4).

Hvis seponering af ritonavir under restriktive forhold (se pkt. 4.4) er en medicinsk

nødvendighed, skal der udvises særligt opmærksom vedr. interaktioner med atazanavir,

som kan være anderledes uden ritonavir (se oplysninger i nedenstående tabel 2).

Tabel 2: Interaktioner mellem atazanavir og andre lægemidler

Lægemidler efter

terapeutisk område

Interaktion

Anbefalinger ved samtidig

administration

ANTI-HCV-MIDLER

Grazoprevir 200 mg

1 gang dagligt

(atazanavir 300

mg/ritonavir

100 mg 1 gang

dagligt)

Atazanavir AUC ↑43 % (↑30 %

↑57 %)

Atazanavir C

↑12 % (↑1 % ↑24

Atazanavir C

↑23 % (↑13 %

↑134 %)

Grazoprevir AUC: ↑958 % (↑678

% ↑1339 %)

Grazoprevir C

: ↑524 % (↑342

Samtidig administration af

atazanavir og

elbasvir/grazoprevir er

kontraindiceret på grund af

en forventet stigning i

plasmakoncentrationer af

grazoprevir og en associeret

potentiel stigning i risiko for

ALAT-stigning (se pkt. 4.3).

dk_hum_53994_spc.doc

Side 9 af 41

% ↑781 %)

Grazoprevir C

: ↑1064 % (↑696

% ↑1602 %)

Koncentrationerne af grazoprevir

steg betydeligt ved samtidig

administration med

atazanavir/ritonavir.

Elbasvir 50 mg 1

gang dagligt

(atazanavir 300

mg/ritonavir 100 mg

1 gang dagligt)

Atazanavir AUC ↑7 % (↓2 % ↑17

Atazanavir C

↑2 % (↓4 % ↑8

Atazanavir C

↑15 % (↑2 % ↑29

Elbasvir AUC: ↑376 % (↑307 %

↑456 %)

Elbasvir C

: ↑315 % (↑246 %

↑397 %)

Elbasvir C

: ↑545 % (↑451 %

↑654 %)

Koncentrationerne for elbasvir

steg betydeligt ved samtidig

administration med

atazanavir/ritonavir.

Sofosbuvir 400 mg /

velpatasvir 100 mg /

voxilaprevir 100 mg

enkeltdosis*

(atazanavir 300 mg /

ritonavir 100 mg 1

gang dagligt)

Sofosbuvir AUC: ↑40 % (↑25 %

↑57 %)

Sofosbuvir C

: ↑29 % (↑9 %

↑52 %)

Velpatasvir AUC: ↑93 % (↑58 %

↑136 %)

Velpatasvir C

: ↑29 % (↑7 %

↑56 %)

Voxilaprevir AUC: ↑331 %

(↑276 % ↑393 %)

Voxilaprevir C

: ↑342 % (↑265

% ↑435 %)

*Interval på 70-143%, hvor der

ikke er farmakokinetisk

interaktion.

Effekt ved eksponering af

atazanavir og ritonavir er ikke

blevet undersøgt.

Forventet:

↔ Atazanavir

↔ Ritonavir

Interaktionsmekanismen mellem

Samtidig administration af

atazanavir med produkter

indeholdende voxilaprevir

forventes at øge

koncentrationen

af voxilaprevir. Samtidig

administration af atazanavir

med regimer, der indeholder

voxilaprevir, frarådes.

dk_hum_53994_spc.doc

Side 10 af 41

Andre produkter

search_alerts

share_this_information