Anafranil Retard 75 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CLOMIPRAMINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
2care4 ApS
ATC-kode:
N06AA04
INN (International Name):
clomipramine hydrochloride
Dosering:
75 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
56238
Autorisation dato:
2015-11-17

Indlægsseddel: Information til brugeren

Anafranil® Retard 75 mg depottabletter

Clomipraminhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for

andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Anafranil® Retard

Sådan skal du tage Anafranil® Retard

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Anafranil® Retard er et middel mod depression, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes tricykliske antidepressiva. Anafranil® Retard virker

ved at øge aktiviteten i et bestemt område af hjernen, som har betydning for symptomerne ved depression.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Anafranil® Retard

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Tag ikke Anafranil® Retard:

Hvis du er allergisk over for clomipraminhydrochlorid, eller et af de øvrige indholdsstoffer i Anafranil® Retard (angivet i punkt 6).

Hvis du er allergisk over for anden medicin mod depression, der virker som Anafranil® Retard (andre tricykliske antidpres siva).

Hvis du tager eller for nylig har taget en bestemt type medicin (MAO-hæmmere) mod depression (isocarboxacid, moclobemid) eller Parkinsons

sygdom (rasagilin, selegilin).

Hvis du har dårligt hjerte, for nylig har haft blodprop i hjertet, eller har forstyrrelser i hjerterytmen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du tager Anafranil® Retard, hvis du:

Har epilepsi.

Har tendens til kramper (fx på grund af hjerneskade eller alkoholabstinenser).

Har brugt medicin mod kramper (benzodiazepiner fx nitrazepam).

Tager medicin mod skizofreni og andre sindslidelser (antipsykotika fx lithium).

Tager anden medicin mod depression.

Har dårligt hjerte eller andre problemer med dit hjerte.

Har for lidt kalium i blodet.

Har for lavt blodtryk.

Har eller har haft forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

Har problemer med vandladningen (fx prostataproblemer).

Lider af skizofreni eller andre sindslidelser. Din sygdom kan blive forværret.

Har en leversygdom.

Har en svulst i binyrerne (fæokromocytom, neuroblastom).

Har for højt stofskifte eller tager medicin for stofskiftet.

Har vedvarende forstoppelse. Anafranil® Retard kan give tarmslyng, især hos ældre og sengeliggende personer.

Vær opmærksom på følgende:

Nogle patienter (særligt ældre) kan især om natten opleve forvirring, desorientering, nedsat bevidsthed og søvnforstyrrelser. Det kan være tegn

på delirium. Tal med lægen.

Hvis du lider af panikangst, kan din angst blive forværret i starten af behandlingen. Dette fortager sig normalt i løbet af 14 dage.

Du bør jævnligt gå til tandlægen, når du er i behandling med Anafranil® Retard, da der er øget risiko for huller i tænderne.

Anafranil® Retard kan nedsætte tåredannelsen. Dette kan give skader i øjet, hvis du bruger kontaktlinser. Tal med lægen.

Oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil® Retard.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Anafranil® Retard. Det kan have betydning for

prøveresultaterne.

Så længe du tager Anafranil® Retard, skal dit blod undersøges regelmæssigt.

Du må ikke stoppe pludseligt med behandlingen. Tal med lægen.

Kontakt lægen hvis:

Dit humør bliver markant anderledes med unaturlig opstemthed eller irritabilitet, og dit søvnbehov ændrer sig. Det kan være tegn på, du

udvikler mani.

Du får feber eller ondt i halsen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have

selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv medicin, fordi

medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker hvis du:

tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.

er ung. Information fra kliniske studier har vist, at der var en øget risiko for selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser,

der blev behandlet med antidepressiv medicin. Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv,

bør du straks kontakte din læge eller hospitalet.

Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende om, at du er deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne

indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver

bekymrede over ændringer i din opførsel.

Brug af anden medicin sammen med Anafranil® Retard

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Anafranil® Retard, hvis du tager eller har taget en bestemt type medicin for nylig (MAO-hæmmere) mod depression

(isocarboxacid, moclobemid) eller Parkinsons sygdom (rasagilin, selegilin). Tal med lægen.

Tal med din læge, hvis du tager:

Anden medicin mod depression (andre tricykliske antidepressiva, SNRI’er, SSRI’er fx fluoxetin, paroxetin, sertralin, fluvoxamin),

Medicin mod for højt blodtryk, hedeture og forebyggelse af migræne (clonidin, alfa-methyldopa),

Vanddrivende medicin,

Medicin mod

angst og uro eller kramper (benzodiazepiner),

Sovemedicin,

Medicin mod Parkinsons sygdom (biperiden),

Medicin mod allergi og høfeber (antihistaminer),

Medicin mod skizofreni og andre sindslidelser

(lithium og phenothiaziner),

Medicin mod mani (lithium),

Medicin mod svamp (terbinafin),

Øjendråber (atropin, phenylephrin),

Medicin mod alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen eller kredsløbssvigt (isoprenalin, adrenalin, noradrenalin, efedrin),

Medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen (quinidin, propafenon),

Medicin mod mavesår og for meget mavesyre (cimetidin), Kvindelige kønshormoner (østrogen),

Medicin mod forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) eller pludselig uimodståelig søvntrang (narkolepsi)

(methylphenidat),

Blodfortyndende medicin (fx warfarin),

Medicin mod tuberkulose og infektioner (rifampicin), Medicin mod epilepsi (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon, valproat),

Galdesyrebindende medicin (colestipol, cholestyramin), Naturlægemiddel mod depression indeholdende Perikon.

Oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil® Retard.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Anafranil® Retard, og Anafranil® Retard kan påvirke virkningen af anden medicin. Spørg lægen eller på

apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom.

Fortæl din læge, hvis du ryger eller tager nikotinpræparater. Rygning og nikotinpræparater kan påvirke behandling med Anafranil® Retard.

Brug af Anafranil® Retard sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Anafranil® Retard i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Du skal tage Anafranil® Retard med et glas vand.

Du skal undgå at drikke alkohol, når du tager Anafranil® Retard. Anafranil® Retard kan forstærke den sløvende effekt af alkohol.

Undgå at tage grapefrugt, grapefrugtjuice eller tranebærjuice sammen med Anafranil® Retard (kan øge indholdet af Anafranil® Retard i blodet).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Hvis du er gravid, må du kun tage Anafranil® Retard efter aftale med lægen.

Amning

Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Anafranil® Retard er nødvendig. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Anafranil® Retard kan give bivirkninger (fx sløret syn, døsighed, nedsat koncentration, forvirring, desorientering, forværring af depression,

delirium), der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Alkohol og anden medicin kan forstærke disse bivirkninger.

3.

Sådan skal du tage Anafranil® Retard

Tag altid Anafranil® Retard nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er Voksne:

Startdosis: 1 depottablet på 75 mg 1 gang dagligt (helst om aftenen).

Lægen kan i løbet af den første uge gradvist øge dosis til 2 depottabletter på 75 mg (150 mg) dagligt. I nogle tilfælde er op til 3 depottabletter (225

mg) nødvendigt. Når din depression er i bedring, vil lægen justere den daglige dosis til 1 depottablet på 75 mg dagligt.

Ældre

Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.

Brug til børn og unge (0-17 år)

Børn og unge skal normalt ikke have Anafranil® Retard.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Anafranil® Retard bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat nyre- og leverfunktion.

Du skal synke depottabletterne hele. Du kan dele depottabletterne, men du må ikke knuse eller tygge dem.

Hvis du har taget for mange Anafranil® Retard Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Anafranil® Retard, end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Symptomer på overdosering kan være søvnighed, sløvhed, koma, bevægelsesforstyrrelser, rastløshed, ophidselse, øgede reflekser,

muskelstivhed, ufrivillige bevægelser, kramper, feber, delirium, hurtig puls, forstyrrelser i hjerterytmen, shock, hjertesvigt, i meget sjældne

tilfælde hjertestop, opkastning, åndedrætsproblemer, udvidede pupiller, stærkt forøget svedtendens, ophørt eller nedsat dannelse af urin.

Hvis du har glemt at tage Anafranil® Retard Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage

den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Anafranil® Retard Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du må kun afbryde

eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Du skal stoppe behandlingen gradvist for at undgå bivirkninger som kvalme, opkastning,

mavesmerter, diaré, søvnløshed, hovedpine, nervøsitet og angst.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Uklarhed, forvirring og desorientering, evt. hallucinationer og vrangforestillinger. Kontakt lægen.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Opblussen af sindssygdom. Kontakt lægen.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Blodig opkastning eller afføring pga. blødning fra mave eller tarm. Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt

læge eller skadestue.

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.

Meget høj feber over 41 °C. Kontakt læge eller skadestue.

Leverbetændelse med eller uden gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være

livsfarligt. Ring 112.

Høj feber, muskelstivhed, stærk svedtendens, sløret bevidsthed (malignt neuroleptisk syndrom). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Allergisk lungebetændelse med hoste og feber. Kontakt lægen.

Hyppigheden er ikke kendt:

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med Anafranil® Retard eller kort efter behandlingsophør.

Muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne. Det kan ende med nyresvigt. Kontakt læge eller

skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Nedsat evne til at se skarpt, sløret syn.

Kvalme, forstoppelse.

Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Anafranil® Retard i mere end 2-3 uger, skal du passe på din

mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.

Vægtøgning, øget appetit.

Svimmelhed, rysten, hovedpine, rykvise muskelsammentrækninger, døsighed.

Rastløshed.

Forstyrrelser i seksuallysten, impotens.

Vandladningsforstyrrelse.

Kraftig sveden.

Træthed.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller

skadestue. Ring evt. 112.

Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.

Hjertebanken.

Susen for ørerne (tinnitus).

Store pupiller.

Opkastning, mavetarmproblemer, diaré, tungemisfarvning.

Smagsforstyrrelser, nedsat appetit.

Muskelsvaghed, muskelspændinger.

Taleforstyrrelser.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.

Svækket hukommelse, nedsat koncentration.

Angst, rastløs uro, søvnforstyrrelser, opstemthed (manisk), opstemthed, mareridt, ændret personlighed, søvnløshed.

Truende, evt. voldelig adfærd, forværrelse af depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Mælkesekretion, brystforstørrelse.

Gabetendens.

Allergisk eksem (udslæt, nældefeber), øget følsomhed af huden for lys, kløe.

Svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk.

Hedeture.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

Usikre bevægelser.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Blødning fra skeden.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Hårtab.

Vand i kroppen. Kontakt lægen.

Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Mindre blødning i hud og slimhinder.

Hyppigheden er ikke kendt:

Ophidselse, konfusion, muskelrykninger, forstærkede reflekser, problemer med at styre arme og ben, rystelser, feber, øget sved og diaré

(Serotonin syndrom).

Langsomme, ufrivillige bevægelser, meget langsomme ufrivillige, vridende bevægelser, rokkende, vridende bevægelser især med benene.

Øget risiko for knoglebrud.

Øget risiko for huller i tænderne, forandringer i mundslimhinden, betændelsesreaktioner og brændende fornemmelse i mundhulen under

længerevarende behandling.

Manglende eller forsinket sædafgang.

Anafranil® Retard kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver,

f.eks. pga. påvirkning af hjertet, hjernen og blodet herunder f.eks. leverfunktion, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget

i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk Ved at indrapportere

bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Anafranil® Retard må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Anafranil® Retard indeholder:

Aktivt stof: Clomipraminhydrochlorid 75 mg.

Øvrige indholdsstoffer: Kolloid vandfri silica, calciumhydrogenphosphat, calciumstearat, dispergeret polyacrylat, hypromellose, talcum, glyceryl

polyethylenglycol, titandioxid (E 171) og rød jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Anafranil® Retard 75 mg er en aflang, lyserød depottablet med delekærv, med C-G præget på den ene side og G-D på den anden side.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4

Tømrervej 9

6710 Esbjerg V

Ompakket og frigivet af

2care4

Tømrervej 9

6710 Esbjerg V

Anafranil® er et registreret varemærke, som tilhører Novartis AG.

Denne indlægsseddel blev senest revideret november 2015.

1. maj 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Anafranil Retard, depottabletter (2care4)

0.

D.SP.NR.

02887

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Anafranil Retard

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Én depottablet indeholder 75 mg clomipraminhydrochlorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter (2care4)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Moderat til svær depression.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Når respons er opnået bør vedligeholdelsesbehandling fortsættes med optimal dosis for at

undgå tilbagefald. Patienter som tidligere har haft tilbagevendende depression kræver

vedligeholdelsesbehandling i en længere periode. Varigheden af

vedligeholdelsesbehandlingen og behovet for yderligere behandling bør revideres jævnligt.

Pludselig afbrydelse af Anafranil behandling bør undgås på grund af eventuelle bivirkninger.

Dosering bør derfor stoppes gradvis efter regelmæssig anvendelse i en længere periode og

patienten bør monitoreres forsigtig når behandling med Anafranil afbrydes.

Formuleringer med umiddelbar afgivelse (overtrukne tabletter, kapsler) og depottabletter kan

blive anvendt skiftende i ækvivalente doser.

Voksne

Start behandlingen med 50-75 mg/dag (1 overtrukken tablet á 25 mg, 2-3 gange daglig

eller 1 depottablet á 75 mg 1 gang daglig (helst om aftenen)). Øg daglig dosis gradvist, fx

med 25 mg med et par dages interval (afhængig af, hvordan medicinen tolereres), til 100-

dk_hum_56238_spc.doc

Side 1 af 17

150 mg i løbet af den første uges behandling. I svære tilfælde kan denne dosis øges til

maksimalt 250 mg daglig. Når der ses tydelig forbedring, justeres den daglige dosis til et

vedligeholdelsesniveau på omkring 50-100 mg daglig.

Depottabletten skal synkes hel. Kan deles, men bør ikke knuses eller tygges.

Dosering og administration hos specielle populationer

Geriatrisk population

Ældre patienter udviser generelt en større respons til Anafranil end patienter i den

mellemliggende aldersgruppe. Anafranil bør anvendes med forsigtighed hos ældre

patienter og dosis bør øges forsigtigt.

Børn og unge (0-17 år)

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden og effekten af Anafranil Retard til

behandling af depressive tilstande af varierende ætiologi og symptomatologi hos børn og

unge. Brugen af Anafranil Retard til behandling af depression hos børn og unge (0-17 år)

anbefales derfor ikke.

Nedsat nyrefunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Nedsat leverfunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Administrationsmåde

Administrationsmåde (oral eller parenteral) bør tilrettelægges i forhold til den enkelte patients

tilstand. Depottabletterne bør svælges hele. Delbare tabletter (delelige depottabletter) kan

blive halveret, så doseringen kan blive tilpasset individuelt, men de skal ikke tygges

Anafranil kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for clomipramin, et eller flere af hjælpestofferne, eller

krydssensitivitet over for tricykliske antidepressiva (TCA) af benzodiazepingruppen.

Anafranil Retard skal ikke gives i kombination med, eller inden for 14 dage før eller efter

behandling med monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5). Samtidig

behandling med selektive, reversible MAO-A-hæmmere, såsom moclobemid, er også

kontraindiceret.

Nyligt myokardieinfarkt.

Medfødt langt QT syndrom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

dk_hum_56238_spc.doc

Side 2 af 17

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Andre psykiatriske virkninger

Der er observeret aktivering af psykose hos patienter med skizofreni i behandling med

tricykliske antidepressiva.

Der er rapporteret hypomaniske og maniske episoder under depressiv fase hos patienter med

cyklisk affektive forstyrrelser i behandling med TCA. I sådanne tilfælde kan det være

nødvendigt at reducere dosis af Anafranil Retard eller at seponere behandling og administrere

et antipsykotikum. Efter episoden er aftaget kan lavdosisbehandling med Anafranil Retard

om nødvendigt genoptages.

Hos disponerede patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om

natten. Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Patienter, der lider af panikangst, kan opleve en mere udtalt angst i starten af behandlingen,

hvilket normalt fortager sig i løbet af 14 dage.

Kardielle og vaskulære lidelser

Anafranil Retard bør administreres med særlig forsigtighed til patienter med kardiovaskulære

lidelser, specielt patienter med kardiovaskulær insufficiens, ledningsforstyrrelser (fx

atrioventrikulært blok grad I-III) eller arytmier. Monitorering af hjertefunktion og EKG-

monitorering er indiceret hos disse patienter.

Der kan være risiko for QTc-forlængelse og torsades de pointes, især ved supra-terapeutiske

doser eller supra-terapeutiske plasmakoncentrationer af clomipramin, som kan opstå i tilfælde

af samtidig administration af Selektive Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) eller Serotonin-/

Noradrenerge Reuptake Inhibitors (SNRI). Samtidig administration af stoffer, der kan

forårsage akkumulering af clomipramin, bør derfor undgås. Ligeledes bør samtidig

administration af stoffer, der kan forlænge QTc-intervallet undgås (se pkt. 4.5). Da

hypokaliæmi er en risikofaktor for QTc-forlængelse og torsades de pointes takykardi, bør

hypokaliæmi behandles inden der påbegyndes behandling med Anafranil Retard (se pkt. 4.5).

Før behandling med Anafranil Retard initieres, anbefales det at undersøge patientens

blodtryk, da patienter med postural hypotension eller labil cirkulation kan opleve

blodtryksfald.

Serotonin syndrom

dk_hum_56238_spc.doc

Side 3 af 17

På grund af risiko for serotonerg toksicitet, anbefales det at overholde de rekommanderede

doser. Serotonin syndrom med symptomer, som hyperpyreksi, myoklonus, agitation, kramper,

delirium og koma, kan opstå når clomipramin administreres med andre serotonerge midler,

som SSRI, SNRI, andre TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.5). For Fluoxetin anbefales en

udvaskningsperiode på 2-3 uger, før og efter behandling med fluoxetin

Krampeanfald

TCA nedsætter krampetærskelen, og Anafranil Retard bør derfor anvendes med stor

forsigtighed til patienter med epilepsi eller andre disponerende faktorer, som hjerneskader

med forskellig ætiologi, samtidigt brug af neuroleptika, alkoholabstinenser eller tidligere

forbrug af lægemidler med antikonvulsive egenskaber (fx benzodiazepiner). Incidensen af

kramper synes at være dosisrelateret, og den anbefalede totale daglige dosis af Anafranil

Retard bør derfor ikke overskrides.

Ligesom ved beslægtede TCA, bør Anafranil Retard kun administreres i forbindelse med

elektrochokbehandling under omhyggelig supervision.

Antikolinerge virkninger

Anafranil Retard bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget intraokulært tryk,

snævervinklet glaukom eller urinretention (fx prostatasygdomme) i anamnesen på grund af de

antikolinerge egenskaber.

Nedsat tåredannelse og akkumulering af slimsekretion, grundet den antikolinerge effekt af

TCA, kan forårsage skade på det korneale epithelium hos patienter med kontaktlinser.

Caries og forandringer i mundslimhinden

Patienter bør informere deres tandlæge om, at de er i behandling med Anafranil Retard, da

mundtørhed kan medføre forandringer af mundslimhinden, betændelsesreaktioner, brændende

fornemmelse og caries. Jævnlig tandlægekontrol anbefales.

Specielle patientgrupper

Der bør udvises forsigtighed, når TCA administreres til patienter med svær leversygdom og

tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom), da der kan udløses

hypertensiv krise.

På grund af risiko for kardiel toksicitet, bør der udvises forsigtighed hos patienter med

hypertyreoidisme eller patienter i behandling med thyreoideamedicin.

Periodisk monitorering af leverenzym niveauer og nyrefunktion anbefales hos patienter med

lever- og nyresygdom.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kronisk obstipation. TCA kan forårsage

paralytisk ileus, særligt hos ældre patienter og sengeliggende patienter.

Hos ældre patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om natten.

Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Monitorering af hjertefunktion og EKG er indiceret hos ældre patienter.

Leukocyttal

dk_hum_56238_spc.doc

Side 4 af 17

Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen,

anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på

grund af risiko for leukopeni og agranulocytose.

Anæstesi

Før eventuel generel eller lokal anæstesi bør anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med Anafranil Retard (se pkt. 4.5).

Seponering af behandling

Pludselig seponering bør undgås, da dette kan medføre bivirkninger. Hvis det besluttes at

seponere behandlingen, bør dosis nedtrappes så hurtigt som der er muligt, under

hensyntagen til at pludselig ophør kan være forbundet med visse symptomer. (se pkt. 4.8)

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Clomipramins primære metaboliske vej er demethylering med dannelse af den aktive

metabolit, N-desmethylclomipramin, efterfulgt af hydroxylering og yderligere konjugering

af både N-desmethylclomipramin og moderstoffet. Adskillige cytokrom P450 isoenzymer

er involveret i demethyleringen, først og fremmest CYP3A4, CYP2C19 og CYP1A2.

Nedbrydning af begge aktive komponenter foregår via hydroxylering og katalyseres af

CYP2D6.

Interaktioner der medfører kontraindikation

MAO-hæmmere

Samtidig behandling med MAO-hæmmere er kontraindiceret pga. risiko for serotonergt

syndrom karakteriseret ved myoklonus agitationskramper, delirium og koma (se pkt. 4.3).

MAO-hæmmere, som også er potente CYP2D6-hæmmere in vivo, som moclobemid, er

kontraindiceret ved samtidig administration med clomipramin (se pkt. 4.3). Behandling med

Anafranil Retard kan påbegyndes tidligst 2 uger efter seponering af en irreversibel non-

selektiv MAO-hæmmer. Behandling med MAO-hæmmer kan påbegyndes 14 dage efter

seponering af Anafranil Retard. I begge tilfælde bør Anafranil Retard eller MAO-hæmmeren

initialt gives i små, gradvist stigende doser og effekten monitoreres (se pkt. 4.3).

Der er fremlagt evidens, der tyder på at Anafranil Retard kan gives efter 24 timer efter en

reversibel MAO-A-hæmmer såsom moclobemid, men en udvaskningsperiode på 2 uger skal

overholdes, hvis MAO-A-hæmmeren gives efter Anafranil Retard har været brugt.

Interaktioner som følge af samtidig anvendelse af lægemidler anbefales ikke

Antiarytmika

Antiarytmika (som quinidin og propafenon) som er potente hæmmere af CYP2D6, bør ikke

anvendes i kombination med TCA.

Diuretika

Diuretika kan medføre hypokaliæmi, som herved kan medføre en øget risiko for QTc-

forlængelse og torsades de pointes. Hypokaliæmi bør derfor behandles inden administration

af Anafranil (se pkt. 4.4).

dk_hum_56238_spc.doc

Side 5 af 17

SSRI

SSRI som hæmmer CYP2D6, som fluoxetin, paroxetin og sertralin, samt andre, der også

hæmmer CYP1A2 og CYP2C19 (fx fluvoxamin), kan også øge plasmakoncentrationer af

clomipramin med dertil hørende bivirkninger. Steady-state serumniveauer af clomipramin

øges 4 gange ved samtidig administration af fluvoxamin (N-desmethyl-clomipramin

reduceres ca. 2 gange) (se pkt. 4.4).

Serotonerge lægemidler

På grund af additiv effekt på det serotonerge system, kan der forekomme Serotonin

syndrom, når clomipramin administreres samtidig med serotonerge midler som SSRI,

SNRI, TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.4). Der anbefales en udvaskningsperiode for

fluoxetin på 2-3 uger før og efter behandling.

Interaktioner der skal overvejes

Interaktioner der fører til en øget effekt af Anafranil

Samtidig administration af CYP2D6-hæmmere kan medføre stigning i koncentrationen af

begge aktive komponenter, op til 3 gange hos patienter med udtalt metabolisering af

debrisoquin/spartein fenotype, hvorved disse omdannes til en ringe metaboliserende

fenotype.

Samtidig administration af CYP1A2-, CYP2C19- og CYP3A4-hæmmere forventes at øge

clomipramin-koncentrationen og reducere N-desmethylclomipramin, og vil dermed ikke

nødvendigvis påvirke den overordnede farmakologi.

Terbinafin

Samtidig behandling med det orale svampemiddel terbinafin, som er en stærk hæmmer af

CYP2D6, kan resultere i en øget eksponering og akkumulering af clomipramin og dets N-

demethylerede metabolit. Dosisjustering af Anafranil kan derfor være nødvendig ved

samtidig behandling med terbinafin.

Cimetidin

Samtidig administration med histamin 2 (H

)-receptor antagonisten cimetidin (der hæmmer

flere P450-enzymer, inklusiv CYP2D6 og CYP3A4), kan øge plasmakoncentrationer af TCA,

og dosis af disse bør derfor reduceres.

Oral antikonceptioner

Der er ikke set interaktion med oral antikonception ved kronisk anvendelse (15 eller

30 mikrogram ethinyløstradiol daglig) og clomipramin (25 mg daglig). Der er ingen

dokumentation for, at østrogener hæmmer CYP2D6, det primære enzym involveret i

clomipramin-clearance, og der forventes derfor ingen interaktion. Selvom der i enkelte

tilfælde med høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig) og TCA’et imipramin er set øgede

bivirkninger og terapeutisk respons, er det usikkert om dette er relevant for clomipramin og

lavere doser af østrogen. Det anbefales at monitorere det terapeutiske respons af TCA ved

samtidig administration af høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig), da dosisjustering kan

være nødvendig.

Antipsykotika

dk_hum_56238_spc.doc

Side 6 af 17

Samtidig behandling med antipsykotika (fx phenothiaziner) kan medføre stigning i

plasmaniveauer af TCA, sænket krampetærskel og krampeanfald. Samtidig behandling med

thioridazin kan medføre svær kardiel arytmi.

Methylphenidat

Methylphenidat (fx Ritalin) kan muligvis øge koncentrationen af TCA ved potentielt at

hæmme metabolismen, og det kan være nødvendigt at reducere dosis af TCA.

Valproat

Samtidig administration med valproat kan føre til hæmmelse af CYP2C og/eller UGT

enzymer der resulterer i øget serum niveauer af clomipramin og desmethylclomipramin.

Grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice

Samtidig administration med grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice kan øge plasma

koncentrationen af clomipramin.

Interaktioner der kan reducere effekten af Anafranil

Rifampicin

CYP3A- og CYP2C-induktorer, som rifampicin og antikonvulsiva (fx barbiturater,

carbamazepin, phenobarbital og phenytoin), kan reducere koncentrationen af clomipramin.

Antikonvulsiva

Samtidig administration af lægemidler, der vides at inducere cytokrom P450-enzymer,

særligt CYP3A4, CYP2C19 og/eller CYP1A2, kan accelerere metabolismen og reducere

effekten af Anafranil.

Cigaret rygning

Kendte induktorer af CYP1A2 (fx nikotin/komponenter i cigaretrøg) reducerer

plasmakoncentrationen af tricykliske lægemidler. Hos rygere reduceres steady-state

plasmakoncentrationen af clomipramin 2 gange sammenlignet med hos ikke-rygere (ingen

ændring i N-desmethylclomipramin).

Colestipol og cholestyramin

Samtidig administration med ionbytter-resiner som cholestyramin eller colestipol kan

reducere plasma niveauet af clomipramin. Det er anbefalet at forskyde dosis af

clomiparmin og resiner, sådan at medicinen bliver administreret mindst 2 timer inden eller

4-6 timer efter administrationen af resiner.

Perikon

Samtidig administration med perikon kan reducere plasma koncentrationen af

clomipramin.

Interaktioner der kan påvirke andre lægemidler

Antikolinerge midler

TCA kan potensere effekten af disse lægemidler (fx phenothiazin, antiparkinsonmidler,

antihistaminer, atropin, biperiden) i øjet, centralnervesystemet, tarmen og blæren (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af disse stoffer bør undgås på grund af øget risiko for blandt andet paralytisk

ileus, og hyperpyreksi.

dk_hum_56238_spc.doc

Side 7 af 17

Antiadrenerge midler

Anafranil kan mindske eller ophæve den antihypertensive effekt af guanethidin, betanidin,

resepin, clonidin og alfa-methyldopa. Patienter med behov for samtidig medicinering for

hypertension bør derfor gives andre typer antihypertensiva (fx vasodilatorer eller beta-

blokkere).

CNS-deprimerende midler

TCA kan potensere effekten af alkohol og andre CNS-deprimerende midler (fx barbiturater,

benzodiazepiner eller generelle anæstetika).

Sympatomimetiske lægemidler

Anafranil kan potensere den kardiovaskulære effekt af adrenalin, noradrenalin, isoprenalin,

efedrin og phenylephrine (fx lokale anæstetika).

Antikoagulant

Visse TCA kan potensere den anti-koagulerende effekt af coumariner, som warfarin, muligvis

ved at hæmme metabolismen (CYP2C9). Der er ingen dokumentation for clomipramins evne

til at hæmme metabolismen af antikoagulantia, som warfarin, men omhyggelig monitorering

af plasma-protrombin anbefales for denne lægemiddelgruppe.

Clomipramin hæmmer CYP2D6-aktivitet (spartein-oxidering) in vitro (K

= 2.2 mikroM)

og in vivo

og kan derfor hos patienter med nedsat metabolisering medføre øgede

koncentrationer af samtidigt administrerede lægemidler, der primært nedbrydes af

CYP2D6.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Det foreligger kun begrænsede data vedrørende brug af Anafranil hos

gravide kvinder, der indikerer potentiale for at skade fosteret eller

forårsage medfødte misdannelser. Anafranil bør kun anvendendes

under graviditet dersom den gavnlige effekt opvejer den potentielle

risiko for fosteret

Nyfødte, hvis mødre fik TCA indtil fødslen, har vist abstinenser så som dyspnø, letargi,

kolik, irritabilitet, hypotension eller hypertension samt tremor, spasmer eller kramper i

løbet af de første timer eller dage. For at undgå disse symptomer, bør

Anafranil

Retard

om muligt gradvist seponeres mindst 7 uger inden forventet nedkomst.

Amning

Da det aktive indholdsstof udskilles i modermælken bør Anafranil Retard gradvist

seponeres hvis moderen ammer, ellers bør amningen ophøre.

Fertilitet

Ingen bivirkninger på reproduktionsevnen, inkluderet mandlig og kvindelig fertilitet, blev

observeret i rotter ved orale doser op til 24 mg/kg.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Anafranil Retard kan på grund af bivirkninger som sløret syn og andre forstyrrelser i

nervesystemet og psykisk relaterede forstyrrelser, som døsighed, nedsat koncentration,

dk_hum_56238_spc.doc

Side 8 af 17

forvirring, desorientering, forværring af depression, delirium etc, påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Desuden vil samtidig

indtagelse af alkohol og andre lægemidler forøge disse virkninger (se pkt. 4.5).

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er som regel milde og forbigående, og aftager ved fortsat behandling eller ved

reduktion i dosis. De korrelerer ikke altid med plasmakoncentrationer af lægemidlet eller

med dosis. Det er ofte svært at skelne mellem bestemte bivirkninger og

depressionssymptomer som træthed, søvnforstyrrelser, agitation, angst, obstipation og

mundtørhed.

Hvis der opstår svære neurologiske eller psykiatriske reaktioner, bør Anafranil Retard

straks seponeres. Bivirkningerne er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige

først og ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig

(≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000);

meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Bivirkningerne i tabellen nedenfor er baseret på resultater fra kliniske studier såvel som

postmarketing rapporter.

Tabel 1 Opsummering af bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, agranulocytose,

trombocytopeni, eosinofili.

Hjerte

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Sinustakykardi, palpitationer, ortostatisk

hypotension, klinisk irrelevante EKG-

forandringer (fx ST- og T-forandringer) hos

patienter med normal kardielstatus.

Arytmier, blodtryk forøgelse.

Ledningsforstyrrelser (fx udvidelse af QRS-

komplex, forlænget QT-interval,

PQ-forandringer, AV-blok, torsades de

pointes, især hos patienter med

hypokaliæmi).

Øre og labyrint

Almindelig

Tinnitus.

Det endokrine system

Meget sjælden

Uhensigtsmæssig ADH sekretion syndrom

(SIADH, Inappropriate Antidiuretic Hormone

Secretion Syndrome).

Øjne

Meget almindelig

Almindelig

Forstyrrelser i akkomodationsevnen, sløret

syn.

Mydriasis.

dk_hum_56238_spc.doc

Side 9 af 17

Meget sjælden

Glaukom.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Kvalme, mundtørhed, obstipation.

Opkastning, abdominalforstyrrelser, diaré,

tungemisfarvning.

Mave-tarmblødninger.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Træthed.

Smagsforstyrrelser.

Ødemer (lokale eller generaliserede),

alopeci, hyperpyreksi.

Lever og galdeveje

Almindelig

Meget sjælden

Forhøjede transaminaser.

Hepatitis med eller uden gulsot.

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner,

inklusiv hypotension.

Undersøgelser

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Vægtøgning.

Transaminaseøgning.

Unormal EEG.

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Almindelig

Øget appetit.

Nedsat appetit.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelsvaghed.

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Svimmelhed, tremor, hovedpine, myoklonus,

døsighed.

Taleforstyrrelser, paræstesier,

muskelsvaghed, muskelhypertoni,

smagsforstyrrelser, svækket hukommelse,

nedsat koncentration.

dk_hum_56238_spc.doc

Side 10 af 17

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information