Amlodipine / Valsartan Mylan

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Amlodipin besilate, valsartan
Tilgængelig fra:
Mylan S.A.S
ATC-kode:
C09DB01
INN (International Name):
amlodipine / valsartan
Terapeutisk gruppe:
Agenter, der virker på renin-angiotensinsystemet
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension. Amlodipin/Valsartan Mylan er indiceret hos voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på amlodipin eller valsartan monoterapi.
Produkt oversigt:
Revision: 5
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004037
Autorisation dato:
2016-03-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/004037

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

amlodipin/valsartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Sådan skal du tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Amlodipine/Valsartan Mylan tabletter indeholder to aktive stoffer, som kaldes amlodipin og valsartan.

Begge disse stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”calcium-antagonister”. Amlodipin forhindrer

calcium i at bevæge sig ind i blodårernes vægge. Det medfører, at blodårerne ikke trækker sig

sammen.

Valsartan tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”angiotensin II-receptorantagonister”.

Angiotensin II produceres i kroppen og får blodårerne til at trække sig sammen, så blodtrykket

øges. Valsartan virker ved at blokere effekten af angiotensin II.

Dette betyder, at begge stoffer forhindrer blodårerne i at trække sig sammen. Som et resultat, bliver

blodårerne mere afslappede, og blodtrykket sænkes.

Amlodipine/Valsartan Mylan bruges til at behandle forhøjet blodtryk hos voksne, som ikke kan få

deres blodtryk passende kontrolleret med enten amlodipin eller valsartan alene.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Tag ikke Amlodipine/Valsartan Mylan

hvis du er allergisk over for amlodipin eller andre calciumantagonister. Symptomerne kan være

kløe, hudrødme eller vejrtrækningsbesvær.

hvis du er allergisk over for valsartan eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis du tror, du er allergisk, skal du tale med din læge, inden du tager Amlodipine/Valsartan

Mylan.

hvis du har alvorlige leverlidelser eller galdeproblemer som f.eks. biliær cirrhose eller

cholestasi.

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Amlodipine/Valsartan Mylan tidligt

i graviditeten bør også undgås, se afsnittet om Graviditet).

hvis du har meget lavt blodtryk (hypotension).

hvis du har forsnævring af aorta svarende til aortaklappen (aortastenose) eller kardiogent shock

(en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til kroppen).

hvis du lider af hjertesvigt efter et hjerteanfald.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, må du ikke tage Amlodipine/Valsartan Mylan, men

skal kontakte din læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Amlodipine/Valsartan Mylan:

hvis du har været syg (opkastning eller diarré).

hvis du har problemer med lever eller nyrer.

hvis du har fået en nyretransplantation, eller hvis du har fået at vide, at du har en forsnævring i

blodtilførslen til nyrerne.

hvis du har en tilstand, som påvirker binyrerne, og som kaldes ”primær hyperaldosteroisme”.

hvis du har haft hjertesvigt eller et hjerteanfald. Følg nøje lægens anvisning vedrørende

startdosis. Lægen vil muligvis også undersøge din nyrefunktion.

hvis din læge har fortalt dig, at du har en forsnævring af hjerteklappen (kaldes ”aorta- eller

mitralklapstenose”) eller at du har en unormal fortykkelse af hjertemusklen (kaldes ”obstruktiv

hypertrofisk kardiomyopati”).

hvis du har oplevet opsvulmen, særligt af ansigtet og halsen, mens du har taget anden medicin

(inklusive ACE-hæmmere). Hvis du får disse symptomer, skal du stoppe med at tage

Amlodipine/Valsartan Mylan og kontakte din læge med det samme. Du bør aldrig tage

Amlodipine/Valsartan Mylan igen.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i

forbindelse med sukkersyge);

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Amlodipine/Valsartan Mylan”.

Hvis dette gælder for dig, så tal med din læge inden du tager Amlodipine/Valsartan Mylan.

Børn og unge

Brug af Amlodipine/Valsartan Mylan til børn og

unge

frarådes (under 18 år).

Brug af anden medicin sammen med Amlodipine/Valsartan Mylan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler. I nogle tilfælde

kan det være nødvendigt at stoppe med at tage noget af medicinen. Det gælder især for den medicin,

som er beskrevet herunder:

hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Amlodipine/Valsartan Mylan” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”);

diuretika (en type medicin, som også kaldes ”vanddrivende tabletter”, og som forhøjer den

mængde urin, du producerer);

medicin til behandling af visse typer depression (lithium);

kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, som indeholder kalium eller andre

stoffer, der kan øge indholdet af kalium i blodet;

en bestemt type smertestillende medicin, som kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler (NSAID’er) eller selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (COX-2-hæmmere). Din

læge vil måske også kontrollere din nyrefunktion;

krampehæmmende stoffer (f.eks. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, fosphenytoin,

primidon);

perikon;

glyceryltrinitrat (nitroglycerin) og andre nitrater eller andre stoffer, som kaldes ”vasodilatorer”;

medicin mod hiv/aids (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir);

medicin til behandling af svampeinfektioner (f.eks. ketoconazol, itraconazol);

medicin til behandling af bakterieinfektioner (f.eks. rifampicin, erythromycin, talithromycin);

clarithromycin (til infektioner forårsaget af bakterier);

verapamil, diltiazem (hjertemedicin);

simvastatin (medicin som bruges til at behandle højt kolesterol);

Tacrolimus (bruges til at styre din krops immunforsvar og giver din krop mulighed for at

acceptere det transplanterede organ);

dantrolen (infusion ved alvorligt forhøjet kropstemperatur);

medicin som bruges til at beskytte mod organafstødning efter transplantation (ciclosporin).

Amlodipine/Valsartan Mylan sammen med mad og drikke

Du må ikke indtage grapefrugt og grapefrugtjuice, mens du tager Amlodipine/Valsartan Mylan. Det

skyldes, at grapefrugt og grapefrugtjuice kan føre til en øget mængde af det aktive stof, amlodipin, i

blodet. Dette kan medføre en uforudsigelig forstærkning af Amlodipine/Valsartan Mylans

blodtrykssænkende virkning.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Normalt

vil din læge råde dig til at stoppe med at tage Amlodipine/Valsartan Mylan, inden du bliver gravid,

eller så snart du har konstateret, at du er gravid. Lægen vil råde dig til at tage anden medicin i stedet

for Amlodipine/Valsartan Mylan. Amlodipine/Valsartan Mylan frarådes i den tidlige periode af

graviditeten (de første 3 måneder), og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme.

Amlodipin har vist sig at udskilles i modermælk i små mængder. Behandling med

Amlodipine/Valsartan Mylan frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge

vælge en anden behandling til dig. Dette er især vigtigt, hvis dit barn er nyfødt eller blev født for

tidligt.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle svimmelhed. Det kan påvirke din koncentrationsevne. Hvis du

ikke er sikker på, hvordan denne medicin påvirker dig, må du ikke køre bil, betjene maskiner eller

udføre andre aktiviteter, som kræver din koncentration.

3.

Sådan skal du tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Det vil hjælpe dig med at opnå den bedste virkning og mindske risikoen for

bivirkninger.

Den sædvanlige dosis af Amlodipine/Valsartan Mylan er én tablet dagligt.

Det er at foretrække at tage din medicin på samme tidspunkt hver dag.

Tag tabletten sammen med vand.

Du kan tage Amlodipine/Valsartan Mylan med eller uden mad. Tag ikke Amlodipine/Valsartan

Mylan sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice.

Afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen, kan lægen foreslå en højere eller lavere styrke.

Du må ikke tage mere end den foreskrevne dosis.

Amlodipine/Valsartan Mylan og ældre patienter (65 år og derover)

Din læge bør udvise forsigtighed, når dosis øges.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hvis du har taget for meget Amlodipine/Valsartan Mylan

Hvis du har taget for mange Amlodipine/Valsartan Mylan-tabletter, eller hvis andre har taget dine

tabletter, skal du kontakte en læge med det samme.

Hvis du har glemt at tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Hvis du glemmer at tage din medicin, skal du tage den så snart du kommer i tanke om det. Du skal

tage din næste dosis på dit sædvanlige tidspunkt. Hvis det næsten er tid til din næste dosis, skal du

springe den dosis over, som du glemte at tage. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Amlodipine/Valsartan Mylan

Hvis du holder op med at tage Amlodipine/Valsartan Mylan, kan det resultere i, at din sygdom bliver

værre. Stop ikke med at tage din medicin, medmindre din læge siger det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger, som kan være alvorlige, og som kræver, at du straks søger læge:

Nogle få patienter har oplevet nedenstående alvorlige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af

1.000 personer)

Hvis noget af følgende sker for dig, skal du straks kontakte din læge:

Overfølsomhedsreaktioner med symptomer som udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller tunge, svært

ved at få luft, for lavt blodtryk (følelsen af bevidstløshed, uklarhed).

Andre bivirkninger ved brug af Amlodipine/Valsartan Mylan

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Influenza; stoppet næse; ondt i halsen og

ubehag, når der skal synkes; hovedpine; hævede arme, hænder, ben, ankler eller fødder; træthed;

asteni (svaghed); rødme og varmefornemmelse i ansigt og/eller hals.

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Svimmelhed; kvalme og

mavesmerter; mundtørhed; sløvhed; prikken og følelsesløshed i hænder eller fødder; svimmelhed;

hurtigt hjerteslag inklusive hjertebanken; svimmelhed ved skift til stående stilling; hoste; diarré;

forstoppelse; hududslæt; rødme af huden; hævelse af led, rygsmerter; ledsmerter.

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Angstfølelse; ringen for ørene (tinnitus);

besvimelse; større urinproduktion end normalt eller forøget trang til vandladning; manglende evne til

at få eller vedholde erektion; følelsen af tunghed; for lavt blodtryk med symptomer som svimmelhed,

uklarhed; øget svedtendens; hududslæt over hele kroppen, kløe, muskelkramper.

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig i alvorlig grad, skal du tale med din læge.

Bivirkninger, som er rapporteret ved behandling med valsartan og amlodipin alene, og som

enten ikke er set ved behandling med Amlodipine/Valsartan Mylan, eller som er set hyppigere

end ved behandling med Amlodipine/Valsartan Mylan:

Amlodipin

Kontakt straks lægen, hvis du får nogle af nedenstående meget sjældne alvorlige bivirkninger:

Pludselig åndenød, brystsmerter, åndenød eller besvær med at trække vejret.

Hævede øjenlåg, ansigt eller læber.

Hævelse af tunge eller svælg, hvilket kan gøre det meget svært at trække vejret.

Alvorlige hudreaktioner som udbredt hududslæt, nældefeber, hudrødme over hele kroppen,

intens kløe, blæredannelse, afskalning eller hævelse i huden, betændelseslignende tilstand i

slimhinderne (Stevens-Johnsons syndrom

, toksisk epidermal nekrolyse

) eller andre allergiske

reaktioner.

Hjertetilfælde, unormal hjerterytme (puls).

Betændelse i bugspytkirtlen, som kan give stærke smerter i maven og ryggen og få dig til at føle

dig meget utilpas.

Følgende bivirkninger er set. Hvis de bliver generende eller varer i mere end 1 uge, skal du kontakte

lægen.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Svimmelhed, døsighed; hjertebanken;

ansigtsrødme, hævede ankler (ødemer); mavesmerter, kvalme.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Humørsvingninger, angst,

depression, søvnløshed, rysten, smagsforstyrrelser, besvimelse, manglende smertefølelse;

synsforstyrrelser, nedsat syn, tinnitus; lavt blodtryk; nysen/snue pga. en betændelseslignende reaktion

i næseslimhinden; fordøjelsesbesvær, opkastning; hårtab, øget svedtendens, hudkløe, misfarvninger af

huden; vandladningsforstyrrelser, hyppigere vandladning, også om natten; erektionsproblemer,

udvikling af bryster hos mænd, smerter, utilpashed, muskelsmerter, muskelkramper; vægtændring.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Forvirring.

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

Nedsat antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader, som kan medføre blå mærker og tendens til blødning; forhøjet blodsukker;

hævede gummer, mavekatar; påvirket leverfunktion, leverbetændelse, gul hud, forhøjede

leverenzymer (ses ved blodprøver); øget muskelspænding; årebetændelse, oftest med hududslæt; øget

lysfølsomhed;

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke klarlægges ud fra de tilgængelige data):

rysten, stiv kropsholdning,

maskeagtigt ansigt, langsomme bevægelser og en slæbende gang ude af balance.

Valsartan

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke klarlægges ud fra de tilgængelige data):

Nedsat antal røde

blodlegemer i blodet, feber, ondt i halsen eller sår i munden pga. infektioner; pludselige blødninger

eller blå mærker; forhøjet kaliumniveau i blodet; unormale testresultater for leveren; nedsat

nyrefunktion og alvorlig nedsat nyrefunktion; hævelse hovedsageligt i ansigt og hals; muskelsmerter;

udslæt, lilla-farvede mærker; feber; kløe; overfølsomhedsreaktioner; blærer på huden (tegn på en

lidelse kaldet bulløs dermatit).

Fortæl med det samme din læge, hvis du oplever nogle af disse.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

For flasker:

Skal anvendes inden for 100 dage efter åbning.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker at pakningen er beskadiget eller viser tegn på åbning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Amlodipine/Valsartan Mylan indeholder:

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesilat) og valsartan.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 5 mg amlodipin og 80 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, magnesiumstearat, kolloid vandfri

silica, hypromellose, macrogol 8000, talcum, titandioxid (E171), gul jernoxid (E172).

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 5 mg amlodipin og 160 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, magnesiumstearat, kolloid vandfri

silica, hypromellose, macrogol 8000, talcum, titandioxid (E171), gul jernoxid (E172).

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 10 mg amlodipin og 160 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, magnesiumstearat, kolloid vandfri

silica, hypromellose, macrogol 8000, talcum, titandioxid (E171), gul jernoxid (E172), rød jernoxid

(E172), sort jernoxid (E172).

Udseende og pakningstørrelser

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg tabletter er lysegule, runde, bikonvekse, filmovertrukne

tabletter, mærket med ”AV1” på den ene side og ”M” på den anden side.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg tabletter er gule, ovale, bikonvekse filmovertrukne

tabletter mærket med “AV2” på den ene side og “M” på den anden side.

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg tabletter er lysebrune, ovale, bikonvekse filmovertrukne

tabletter mærket med “AV3” på den ene side og “M” på den anden side.

Amlodipine/Valsartan Mylan er tilgængelig i blisterpakninger indeholdende 14, 28, 30, 56, 90 eller

98 tabletter. Alle pakninger er tilgængelige i perforerede enkeltdosisblister. Tabletpakningerne med

14, 28, 56 og 98 tabletter findes også som standard blisterpakninger.

Amlodipine/Valsartan Mylan findes også i flasker indeholdende 28, 56 eller 98 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Mylan S.A.S.

117 Allee des parcs

69800 Saint Priest

Frankrig

Fremstiller

McDermott Laboratories Limited t/a Gerard Laboratories

Unit 35/36 Baldoyle Industrial Estate,

Grange Road, Dublin 13

Irland

Mylan Hungary Kft.

Mylan utca 1,

Komárom - 2900

Ungarn

Mylan Germany GmbH

Zweigniederlassund Bad Homburg v. d. Hoehe

Benzstrasse 1, Bad Homburg v. d. Hoehe, Hessen, 61352

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Mylan bvba/sprl

Tél/Tel: + 32 (0)2 658 61 00

Lietuva

BGP Products UAB

Tel: +370 5 205 1288

България

Майлан ЕООД

Тел: +359 2 44 55 400

Luxembourg/Luxemburg

Mylan bvba/sprl

Tel: + 32 (0)2 658 61 00

(Belgique/Belgien)

Česká republika

Mylan Healthcare CZ s.r.o.

Tel: + 420 222 004 400

Magyarország

Mylan EPD Kft

Tel: + 36 1 465 2100

Danmark

Mylan Denmark ApS

Tlf: +45 28 11 69 32

Malta

V.J. Salomone Pharma Ltd

Tel: + 356 21 22 01 74

Deutschland

Mylan Healthcare GmbH

Tel: + 49 800 0700 800

Nederland

Mylan BV

Tel: +31 (0)20 426 3300

Eesti

BGP Products Switzerland GmbH Eesti filiaal

Tel: + 372 6363 052

Norge

Mylan Healthcare Norge AS

Tel: +47 66 75 33 00

Ελλάδα

Generics Pharma Hellas ΕΠΕ

Τηλ: + 30 210 993 6410

Österreich

Arcana Arzneimittel GmbH

Tel: +43 1 416 2418

España

Mylan Pharmaceuticals, S.L

Tel: + 34 900 102 712

Polska

Mylan Healthcare Sp. z.o.o.

Tel: + 48 22 546 64 00

France

Mylan S.A.S

Tel: + 33 4 37 25 75 00

Portugal

Mylan, Lda.

Tel: + 351 21 412 72 56

Hrvatska

Mylan Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 23 50 599

România

BGP Products SRL

Tel: +40 372 579 000

Ireland

Mylan Ireland Limited

Tel: +353 (0) 87 1694982

Slovenija

Mylan Healthcare d.o.o.

Tel: + 386 1 23 63 180

Ísland

Icepharma hf

Tel: +354 540 8000

Slovenská republika

Mylan s.r.o.

Tel: +421 2 32 199 100

Italia

Mylan Italia S.r.l.

Tel: + 39 02 612 46921

Suomi/Finland

Mylan Finland OY

Puh/Tel: + 358 20 720 9555

Κύπρος

Varnavas Hadjipanayis Ltd.

Τηλ: + 357 2220 7700

Sverige

Mylan AB

Tel: + 46 855 522 750

Latvija

Mylan Healthcare SIA

Tel: +371 676 055 80

United Kingdom

Generics [UK] Ltd

Tel: + 44 1707 853000

Denne indlægsseddel blev senest ændret <{MM/ÅÅÅÅ}>

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Bilag IV

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner

Sartan-holdige lægemidler er vigtige behandlingsmuligheder ved alvorlige eller potentielt alvorlige

tilstande som f.eks. hypertension eller visse hjerte- eller nyresygdomme. Virkningen og

sikkerheden ved sartan-holdige lægemidler i disse indikationer er som sådan velkendte og

betvivles ikke i denne indbringelsesprocedure. Det centrale problem i denne procedure vedrører

opdagelsen af N-nitrosamin (især NDMA og/eller NDEA)-forurening i sartaner, den deraf følgende

mulige langvarige risiko for patienter og foranstaltninger til at minimere denne forurening mest

muligt.

Nitrosaminer er kemisk enkle molekyler, som kan dannes i farmaceutiske fremstillingsprocesser,

når sekundære (eller tertiære) aminer og nitritter er til stede, typisk under sure betingelser. Dette

er baggrunden for indbringelsesproceduren. Det bør dog bemærkes, at nitrosaminer også kan

dannes i mange andre situationer, herunder i biologiske processer.

NDMA og NDEA er to af de mest potente mutagene karcinogener, der kendes. Så snart problemet

med nitrosamin-forurening blev kendt, blev der truffet øjeblikkelige forsigtighedsforanstaltninger af

de kompetente myndigheder i hele EU, herunder tilbagekaldelse af berørte batcher fra apoteker. I

begyndelsen var det kun nødvendigt for valsartan-holdige aktive stoffer fra få fremstillere, men

senere blev det også nødvendigt for visse andre sartaner med en tetrazolring.

Vurdering af den forhøjede risiko for kræft

Indvirkningen af NDMA og NDEA på menneskers sundhed er i øjeblikket kun ekstrapoleret fra

dyrestudier. Da de DNA-skadelige mekanismer, der er dokumenteret i disse studier, imidlertid også

er relevante hos mennesker, og in vitro-data for menneskeceller ikke er væsentligt forskellige fra

in vitro-data for dyreceller, er det rimeligt at antage, at virkninger set hos dyr også kan forekomme

hos mennesker efter eksponering for tilstrækkeligt store mængder af disse nitrosaminer.

I tillæg til NDMA og NDEA er der opdaget andre N-nitrosaminer i en række sartan-holdige

lægemidler. Risici, der opstår som følge af gentagen eksponering, anses for at være additive hos

patienter, eftersom mutagene karcinogener aktuelt anses som summation toxins.

ICH M7 (R1)-retningslinjerne fastsætter principper for bestemmelse af grænseværdier for

mutagene/DNA-reaktive urenheder. Bestemmelsen af et acceptabelt indtag er baseret på

ekstrapolering af den karcinogene risiko ud fra karcinogenicitetsdata for gnavere og fastsættes til

den dosis, der medfører ét kræfttilfælde for hver 100.000 personer med livslang eksponering for

urenheden. N-nitrosaminer tilhører en gruppe af problematiske stoffer i denne vejledning. Derfor

bør forekomsten af N-nitrosamin-urenheder i lægemidler som f.eks. sartaner, der er beregnet til

langvarig brug, reduceres mest muligt.

En fuld risikovurdering for patienter, der tidligere har været eksponeret for NDMA- og/eller NDEA-

urenheder i sartaner, især valsartan, som indeholdt det højeste niveau af nitrosamin-forurening, er

ikke mulig, da det reelle omfang af eksponering blandt patienter er ukendt. For at kunne foretage

en risikovurdering på individuelt plan ville det være nødvendigt at have adgang til data om de

præcise lægemidler og batcher, som hver enkelt patient har anvendt. Risikovurderingen er derfor

baseret på et potentielt værst tænkeligt scenarie, som er en delvis kombineret eksponering for de

højeste niveauer af NDEA i fire år (2011-2015) og NDMA i seks år (2012-2018), der er indberettet

for et sartan, hvilket resulterer i en kumulativ, teoretisk, forhøjet risiko for kræft på 29,5:100.000

eller 1:3.390 (0,029 %) ved ekstrapolering fra de tilgængelige rottestudier i henhold til ICH M7

(R1). Sammenholdt med kræftrisikoen ved livslang eksponering i den europæiske befolkning på ca.

50 % anses denne yderligere risiko som meget lav.

Overvejelser vedrørende monitorering af eksponerede patienter

Den førnævnte meget lave teoretiske risiko skal afvejes mod risiciene ved potentielle

foranstaltninger til monitorering af patienter som f.eks. koloskopi eller gastroskopi, der kan

overstige den teoretiske forhøjede risiko for kræft. For eksempel har en nylig gennemgang skønnet

risikoen for perforation til 4 ud af 10.000 tilfælde (95 %-konfidensinterval: 2-5) og for alvorlig

blødning til 8 ud af 10.000 (95 %-konfidensinterval: 5-14) ved screeningskoloskopi. Derudover sås

det, at fremskreden alder, komorbiditet og brug af antikoagulanter var tæt forbundet med både

gastrointestinale og ikkegastrointestinale komplikationer. Desuden er målorganerne for

NDMA/NDEA-toksicitet hos mennesker stadig ikke tilstrækkeligt klarlagt.

CHMP kunne således ikke identificere nogen kræftscreeningsmetode, som patienterne ville have

gavn af.

Risikominimerende foranstaltninger

Hensigtsmæssige regulatoriske tiltag (f.eks. karantæne eller batchtilbagekaldelse) er iværksat,

hvor det er relevant.

Yderligere foranstaltninger er nødvendige for fremadrettet at minimere fornyet forekomst af sådan

forurening.

På grundlag af de tilgængelige data indfører CHMP følgende krav:

1. Obligatoriske risikovurderinger skal udføres for fremstillingsprocesser for lægemiddelstofferne

med henblik på evaluering af den teoretiske risiko for N-nitrosamin-dannelse og -forurening.

2. Modificering af fremstillingsprocesser, hvor det måtte være nødvendigt, for at minimere

forureningen mest muligt.

3. Gennemførelse af en kontrolstrategi til detektion og kontrol af N-nitrosamin-urenheder i det

aktive stof (eller mellemproduktet, hvis det er berettiget).

CHMP vurderede mere specifikt, at NDMA- og NDEA-grænseværdierne bør være så lave som

teknisk muligt. I den forbindelse vil en kvantificeringsgrænse på 0,03 ppm for NDMA og NDEA

være opnåeligt i henhold til de tilgængelige data for analysemetoder. Denne grænse anses for at

være en tilstrækkeligt solid grænseværdi for aktive stoffer, der teknisk kan lade sig gøre. I forhold

til niveauet af det daglige indtag, der er beregnet på grundlag af ICH M7 (R1) ved hjælp af non-

klinisk toksikologi, er det muligt at generere yderligere sikkerhedsfaktorer i intervallet 2,73-27,3

for NDMA og 10,0-100 for NDEA ved at definere 0,03 ppm som den fælles tekniske målværdi for

NDEA og NDMA i aktive stoffer, der indeholder sartan med en tetrazolring. Det underliggende

koncept for den foreslåede tilgang er at holde mængden af N-nitrosamin-urenheder så lav som

muligt, uanset typen af sartan eller dosis.

Grænsen på 0,03 ppm for NDMA og NDEA vil blive håndhævet efter en overgangsperiode på to år

fra offentliggørelsen af Kommissionens afgørelse. I denne periode skal indehavere af

markedsføringstilladelse og fremstillere gennemføre relevante ændringer af

fremstillingsprocesserne for stofferne og udvikle hensigtsmæssige analysemetoder samt sikre

tilstrækkelige forsyninger til markedet af disse vigtige lægemidler. Der er fastsat en midlertidig

grænseværdi baseret på daglige indtag i henhold til principperne i ICH M7 (R1) ved hjælp af

toksikologidata med henblik på i mellemtiden at holde disse urenheder på et acceptabelt niveau.

Disse midlertidige grænseværdier er baseret på den maksimale daglige dosis, der er tilladt i EU, for

hver af sartanerne og er derfor forskellig for hver enkelt af dem som angivet i tabellen nedenfor:

Aktivt stof

Maksimal

daglig dosis

(mg)

NDEA

Grænseværdi

i ppm i det

aktive stof

NDMA

Grænseværdi

i ppm i det

aktive stof

Valsartan

0,082

0,300

Losartan

0,177

0,640

Olmesartan

0,663

2,400

Irbesartan

0,088

0,320

Candesartan

0,820

3,000

Hvis NDMA og NDEA detekteres samtidigt i en batch af aktivt stof, bør dette føre til afvisning af

den pågældende batch, idet en kombineret forurening vil medføre en kombineret risiko, der kan

være større end ét yderligere tilfælde af kræft pr. 100.000 patienter.

Selvom foranstaltningerne er fokuseret på NDMA og NDEA, bør principperne vedrørende

toksikologisk vurdering, kontrolstrategi og ændringer af fremstillingsprocessen for stoffer i denne

procedure anvendes analogt på andre nitrosaminer.

Hvis der konstateres andre nitrosaminer, bør det omgående indberettes til de kompetente

myndigheder, ligesom der bør indsendes en toksikologisk vurdering af urenheden, en klinisk

vurdering af de eksponerede patienter, en kerneårsagsanalyse og en plan for korrigerende

handling (f.eks. ændringer i fremstillingsprocessen).

I betragtning af de tilgængelige data, der er blevet vurderet i denne procedure, er det overordnede

benefit/risk-forhold for lægemidler, der indeholder et sartan med en tetrazolring, samlet set stadig

positivt under forudsætning af, at de pålagte betingelser opfyldes.

Begrundelse for CHMP's udtalelse

Udtalelsen fremsættes ud fra følgende betragtninger:

CHMP har behandlet sagen i henhold til artikel 31 i direktiv 2001/83/EF for produkter, der

indeholder sartaner med en tetrazolgruppe (candesartan, irbesartan, losartan, olmesartan

og valsartan).

CHMP gennemgik data for kvalitet vedrørende fremstillingsprocesserne for sartaner med en

tetrazolgruppe, analysedata, herunder testresultater og tilgængelige metoder, og

toksikologiske data for de N-nitrosaminer, der er til stede i nogle af disse produkter. CHMP

gennemførte også en risikovurdering af patienter, der tidligere har været eksponeret for

NDMA og NDEA i sartaner, og beregnede niveauer for dagligt indtag på grundlag af

principperne i ICH M7 (R1), der er forbundet med en yderligere livstidsrisiko på 1 pr.

100.000 patienter.

På grundlag af analysen af mulige kerneårsager konkluderede CHMP, at alle indehavere af

markedsføringstilladelse bør gennemføre en risikovurdering af fremstillingsprocesserne for

de aktive stoffer i de færdige produkter for at evaluere risikoen for N-nitrosamin-dannelse

og -forurening.

En toårig overgangsperiode anses som acceptabel for at ændre fremstillingsprocesserne og

opnå synteser, hvor N-nitrosaminer ikke dannes, vedtage analysemetoder til

kontrolstrategien og undgå produktknaphed.

I denne periode bør NDMA- og NDEA-urenhederne i det aktive stof kontrolleres ved

grænseværdier, der er beregnet på grundlag af principperne i ICH M7 (R1), ved hjælp af

validerede test.

Efter overgangsperioden bør en grænseværdi for NDMA og NDEA på højst 0,03 ppm

implementeres, idet dette er det laveste kvantificerbare niveau ved hjælp af de

tilgængelige analysemetoder.

Hvis der konstateres andre N-nitrosaminer, bør det omgående indberettes til de

kompetente myndigheder, ligesom der bør indsendes en toksikologisk vurdering af

urenheden, en klinisk vurdering af de eksponerede patienter, en kerneårsagsanalyse og en

plan for korrigerende handling.

CHMP kunne ikke identificere kræftscreeningsmetoder, som patienterne ville have gavn af,

da der hersker usikkerhed om målorganerne for NDMA-/NDEA-toksicitet hos mennesker, og

da der er risici forbundet med foranstaltninger til overvågning af patienter, herunder

koloskopi og gastroskopi, som kan overstige den teoretisk forhøjede risiko for kræft.

CHMP's udtalelse

CHMP finder følgelig, at benefit/risk-forholdet for lægemidler, der indeholder candesartan,

irbesartan, losartan, olmesartan eller valsartan, fortsat er positivt under forudsætning af, at de

nævnte betingelser opfyldes.

CHMP anbefaler derfor ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne for lægemidler

indeholdende candesartan, irbesartan, losartan, olmesartan eller valsartan.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat) og 80 mg valsartan.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat) og 160 mg valsartan.

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesilat) og 160 mg valsartan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Lysegul, rund, bikonveks filmovertrukket tablet med en diameter på cirka 9 mm, præget med ”AV1”

på den ene side og ”M” på den anden side.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Gul, oval, bikonveks, cirka 15,6 mm × 7,8 mm filmovertrukket tablet præget med “AV2” på den ene

side og “M” på den anden side.

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Lysebrun, oval, bikonveks, cirka 15,6 mm × 7,8 mm filmovertrukket tablet præget med “AV3” på den

ene side og “M” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

Amlodipine/Valsartan Mylan er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret

med amlodipin eller valsartan monoterapi.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Amlodipine/Valsartan Mylan er én tablet dagligt.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med amlodipin 5 mg eller valsartan 80 mg alene.

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med amlodipin 5 mg eller valsartan 160 mg alene.

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med amlodipin 10 mg eller valsartan 160 mg alene eller med Amlodipine/Valsartan

Mylan 5 mg/160 mg.

Amlodipine/Valsartan Mylan kan tages uden hensyn til fødeindtagelse.

Det anbefales at foretage individuel dosistitrering med de enkelte komponenter (dvs. amlodipin og

valsartan), inden der skiftes til den faste kombination. Når det er klinisk relevant, kan et direkte skift

fra monoterapi til den faste kombination overvejes.

Patienter, som får valsartan og amlodipin fra hver sin tablet/kapsel, kan for nemhedens skyld skifte til

Amlodipine/Valsartan Mylan med den samme dosis af hver komponent.

Nedsat nyrefunktion

Der er ingen tilgængelige kliniske data fra patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion.

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Det

tilrådes at monitorere kalium og kreatinin ved moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Amlodipin/valsartan er kontraindiceret hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Der skal udvises forsigtighed, når Amlodipine/Valsartan Mylan gives til patienter med nedsat

leverfunktion eller biliære obstruktive lidelser (se pkt. 4.4). Den maksimale anbefalede dosis til

patienter med let til moderat nedsat leverfunktion uden kolestase er 80 mg valsartan. Amlodipindosis

er ikke fastlagt til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Når egnede hypertensive

patienter (se pkt. 4.1) med nedsat leverfunktion skiftes til amlodipin eller amlodipin/valsartan, skal

den laveste tilgængelige dosis af henholdsvis amlodipin-monoterapi eller amlodipinkombination

anvendes.

Ældre (65 år eller derover)

Der skal udvises forsigtighed, når dosis øges til ældre patienter. Når egnede hypertensive patienter (se

pkt. 4.1) skiftes til amlodipin eller amlodipin/valsartan, skal den laveste tilgængelige dosis af

henholdsvis amlodipin-monoterapi eller amlodipinkombination anvendes.

Pædiatrisk population

Amlodipin/valsartans sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

Oral anvendelse.

Det anbefales at tage Amlodipine/Valsartan Mylan med lidt vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, over for dihydropyridinderivater eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Alvorligt nedsat leverfunktion, biliær cirrhose eller kolestase.

Samtidig brug af Amlodipine/Valsartan Mylan og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

Andet og tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svær hypotension.

Shock, herunder kardiogent shock.

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (f.eks. obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati og udtalt

aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister (AIIA) bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre

fortsat behandling med AIIA vurderes til at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive

gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til

brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme,

og om nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Under placebokontrollerede studier blev der set udtalt hypotension hos 0,4% af patienterne med

ukompliceret hypertension, som blev behandlet med amlodipin/valsartan. Symptomatisk hypotension

kan forekomme hos patienter med et aktiveret renin-angiotensin-system (f.eks. patienter med væske-

og/eller natriummangel, der får høje doser af diuretika), som behandles med angiotensin-

receptorblokkere. Det anbefales, at denne tilstand korrigeres før administration af amlodipin/valsartan,

eller at der foretages tæt medicinsk overvågning ved behandlingens start.

Hvis der forekommer hypotension med amlodipin/valsartan, skal patienten placeres i liggende

rygstilling, og om nødvendigt skal der gives intravenøs infusion af isotonisk natriumchlorid.

Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Hyperkaliæmi

Samtidig brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika, kaliumholdige salterstatninger eller

anden medicin, som øger indholdet af kalium (heparin osv.), skal foretages med forsigtighed og under

hyppig monitorering af kaliumniveauet.

Nyrearteriestenose

Amlodipin/valsartan skal anvendes med forsigtighed ved behandling af hypertension hos patienter

med unilateral eller bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en enkelt nyre, da blod-urea og serum-

kreatinin kan stige hos disse patienter.

Nyretransplantation

På nuværende tidspunkt er der ingen erfaring med sikkerheden ved brug af amlodipin/valsartan til

patienter, som kort tid forinden har modtaget nyretransplantation.

Nedsat leverfunktion

Valsartan udskilles hovedsageligt via galden. Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC

større hos patienter med nedsat leverfunktion; der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende

dosering. Der bør udvises særlig forsigtighed, når amlodipin/valsartan gives til patienter med let til

moderat nedsat leverfunktion eller biliære obstruktive lidelser.

Den maksimale anbefalede dosis til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion uden kolestase

er 80 mg valsartan.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af amlodipin/valsartan hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (GFR >30 ml/min/1,73 m

). Det tilrådes at monitorere kaliumniveauet og kreatinin ved

moderat nedsat nyrefunktion.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme bør ikke behandles med angiotensin II-antagonisten,

valsartan, da deres renin-angiotensin-system er påvirket af den primære lidelse.

Angioødem

Angioødem, herunder opsvulmning af larynx og glottis, som forårsager luftvejsobstruktion, og/eller

hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

valsartan. Nogle af disse patienter havde tidligere udviklet angioødem ved behandling med andre

lægemidler, herunder ACE-hæmmere. Amlodipin/valsartan skal seponeres straks hos patienter, som

udvikler angioødem, og behandlingen bør ikke genoptages.

Hjertesvigt/post-myokardieinfarkt

Som konsekvens af hæmningen af renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan der sandsynligvis

forekomme ændringer i nyrefunktionen hos særligt udsatte patienter. Hos patienter med alvorligt

hjertesvigt, hvis nyrefunktion afhænger af renin-angiotensin-aldosteron-systemets aktivitet, er

behandling med ACE-hæmmere og angiotensin-receptorantagonister blevet forbundet med oliguri

og/eller progressiv azotæmi og (sjældent) med akut nyresvigt og/eller død. Tilsvarende udfald er

blevet rapporteret med valsartan. Evaluering af patienter med hjertesvigt eller post-myokardieinfarkt

bør altid indeholde en vurdering af nyrefunktionen.

I et langtids-, placebo-kontrolleret studie (PRAISE-2) af amlodipin hos patienter med NYHA-klasse

New York Heart Association

klassificering) III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi,

blev amlodipin forbundet med øget rapportering af pulmonært ødem. Dette til trods for, at der ikke var

signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Calciumantagonister, herunder amlodipin, skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv

hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og død.

Aorta- og mitralklapstenose

Som med alle andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed hos patienter, der lider af

mitralklapstenose eller signifikant aortastenose, som ikke er af høj grad.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorhæmmere (ARBer) eller

aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med angiotensin

II-receptorhæmmere (ARBer) eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under supervision

af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og bloktryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorhæmmere (ARBer) bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Amlodipin/valsartan er ikke undersøgt i andre patientgrupper end hypertension.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Almindelige interaktioner med kombinationen

Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med amlodipin/valsartan og andre lægemidler.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug

Andre antihypertensive stoffer

Almindelige anvendte antihypertensive stoffer (f.eks. alfablokkere, diuretika) og andre lægemidler,

som kan forårsage hypotensive bivirkninger (f.eks. tricykliske antidepressiva, alfablokkere til

behandling af benign prostata hyperplasi) kan øge kombinationens antihypertensive virkning.

Interaktioner forbundet med amlodipin

Samtidig brug frarådes

Grapefrugt eller grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogle patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende

effekt.

Forsigtighed ved samtidig brug

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som f.eks. erythromycin samt verapamil og diltiazem) kan

give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske udtryk af disse

farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og dosisjustering kan være

nødvendig.

Clarithromycin er en hæmmer af CYP3A4. Der er en øget risiko for hypotension hos patienter, der får

clarithromycin sammen med amlodipin. Der anbefales nøje observation af patienter, når amlodipin

administreres samtidig med clarithromycin.

CYP3A4-inducerende stoffer (antikrampemidler [f.eks. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin,

fosphenytoin, primidon], rifampicin, perikon)

Ved samtidig administration af kendte CYP3A4-induktorer kan plasmakoncentrationen af

amlodipin variere. Blodtrykket skal derfor overvåges, og dosisjustering overvejes, både under

og efter samtidig administration af andre lægemidler især kraftige CYP3A4-inducerende stoffer

(fx rifampicin, perikon).

Simvastatin

Samtidig administration af multiple doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin har

resulteret i en 77% stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin alene. Det

anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i behandling med

amlodipin.

Tacrolimus

Der er en risiko for øget blodniveauer af tacrolimus ved samtidig administrering med amlodipin. For at

undgå toksicitet fra tacrolimus, kræver administrering af amlodipin til en patient, der behandles med

tacrolimus, overvågning af blodniveauerne af tacrolimus og dosisjustering af tacrolimus efter behov.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig

indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling

for malign hypertermi.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug

Andre

I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin, digoxin,

warfarin eller ciclosporin.

Interaktioner forbundet med valsartan

Samtidig brug frarådes

Lithium

Der er rapporteret reversibelt forhøjede serumkoncentrationer og toksicitet af lithium ved

administration af lithium sammen med angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller

angiotensin II-antagonister, inklusive valsartan. Tæt monitorering af lithiumkoncentrationen i serum

anbefales derfor ved samtidig brug. Hvis der samtidigt gives et diuretikum, kan risikoen for lithium-

toksicitet muligvis være yderligere øget med amlodipin/valsartan.

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller anden medicin, som

øger kaliumniveauet

Hvis der i kombination med valsartan udskrives et lægemiddel, som påvirker kaliumniveauet, bør

kaliumindholdet i plasma monitoreres.

Forsigtighed ved samtidig brug

Non-steroid-anti-inflammatorisk medicin (NSAID), inklusive selektive COX-2 hæmmere,

acetylsalicylsyre (>3 g/dag) og ikke-selektive NSAID

Når angiotensin II-antagonister gives samtidig med NSAID, kan der opstå svækkelse af den

antihypertensive virkning. Yderligere kan samtidig brug af angiotensin II-antagonister og NSAID føre

til øget risiko for forværring af nyrefunktionen samt en øgning af serumkalium. Det anbefales derfor at

monitorere nyrefunktionen i begyndelsen af behandlingen og at sørge for passende hydrering af

patienten.

Hæmmere af optagelsestransportøren (rifampicin, ciclosporin) eller effluxtransportøren (ritonavir)

Resultatet af et

in vitro-

studie med humant levervæv indikerede, at valsartan er substrat for den

hepatiske optagelsestransportør OATP1B1 og af den hepatiske effluxtransportør MRP2. Samtidig

administration af lægemidler, som hæmmer optagelsestransportøren (rifampicin, ciclosporin) eller

effluxtransportøren (ritonavir) kan øge den systemiske eksponering for valsartan.

Dobbelt hæmning af RAAS med ARBer, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

ved kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorhæmmere (ARBer) eller

aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som hypertension, hyperkaliæmi og

nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende

lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Andre

Der er ikke fundet klinisk signifikante interaktioner mellem valsartan monoterapi og følgende stoffer:

cimetidin, warfarin, furosemid, digoxin, atenolol, indometacin, hydrochlorthiazid, amlodipin og

glibenclamid.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Amlodipin

Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke klarlagt. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Amlodipin bør kun anvendes under graviditet,

hvis der ikke findes et mere sikkert alternativ, og hvis selve sygdommen indebærer en større risiko for

moderen og for fosteret.

Valsartan

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af graviditet (se

pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologiske data angående risikoen for teratogenicitet efter eksponering af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. En lille forøget risiko kan dog ikke udelukkes. Der er

ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen ved brug af angiotensin II-antagonister

(AIIA), men lignende risici kan eksistere for denne gruppe af lægemidler. Medmindre fortsat

behandling med AIIA vurderes til at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive gravide,

skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved

graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om

nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes.

Eksponering af AIIA-behandling under andet og tredje trimester af graviditeten er kendt for at

medføre toksicitet på humane fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, hæmning af kraniets

knogledannelse) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at kontrollere nyrefunktionen og kraniet, hvis fosteret

har været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget en AIIA, skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Amlodipin udskilles i modermælk. Den andel af moderens dosis, der overføres til spædbarnet, er

blevet estimeret til at ligge i et interkvartilområdet på 3-7 % med et maksimum på 15 %.

Amlodipins virkning på spædbørn er ikke kendt. Derfor frarådes Amlodipine/Valsartan Mylan under

amning. I stedet foretrækkes alternative behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler

ved amning, især ved amning af et nyfødt spædbarn eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ikke udført fertilitetsstudier med amlodipin/valsartan.

Valsartan

Valsartan havde ingen ugunstige virkninger på reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved orale

doser på op til 200 mg/kg/dag. Denne dosis er 6 gange den maksimalt anbefalede humane dosis

baseret på mg/m

(beregninger antager en oral dosis på 320 mg/dag og en patient på 60 kg).

Amlodipin

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,

som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner

(se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Patienter, som fører motorkøretøj eller betjener maskiner under behandling med amlodipin/valsartan,

skal være opmærksomme på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed.

Amlodipin kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre til moderat grad.

Hos patienter, der tager amlodipin, og som får bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, træthed eller

kvalme, kan reaktionsevnen blive påvirket.

4.8

Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

Amlodipin/valsartans sikkerhed er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske studier med

5.175 patienter, hvoraf 2.613 fik valsartan i kombination med amlodipin. Følgende bivirkninger viste

sig at være de hyppigste eller de mest signifikante eller alvorlige: nasofaryngitis, influenza,

overfølsomhed, hovedpine, synkope, ortostatisk hypotension, ødem, fingertryksødem, ansigtsødem,

perifert ødem, træthed, rødmen, asteni og hedeture.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter frekvens ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig

(≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDRA

organklasse

Bivirkninger

Frekvens

Amlodipin/

valsartan

Amlodipin

Valsartan

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Nasofaryngitis

Almindelig

Influenza

Almindelig

Blod og

lymfesystem

Nedsat hæmoglobin og

hæmatokrit

Ikke kendt

Leukopeni

Meget

sjælden

Neutropeni

Ikke kendt

Trombocytopeni,

sommetider med purpura

Meget

sjælden

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Ikke

almindelig

Hyperkalcæmi

Ikke

almindelig

Hyperglykæmi

Meget

sjælden

Hyperlipidæmi

Ikke

almindelig

Hyperurikæmi

Ikke

almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Hyponatriæmi

Ikke

almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Ikke

almindelig

Angst

Sjælden

Insomni/søvnforstyrrelser

Ikke

almindelig

Humørsvingninger

Ikke

almindelig

Konfusion

Sjælden

Nervesystemet

Koordinationsbesvær

Ikke

almindelig

Svimmelhed

Ikke

almindelig

Almindelig

Postural svimmelhed

Ikke

almindelig

Smagsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Ekstrapyramidal forstyrrelse

Ikke kendt

Hovedpine

Almindelig

Almindelig

Hypertoni

Meget

sjælden

Paræstesi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Perifer neuropati, neuropati

Meget

sjælden

Døsighed

Ikke

almindelig

Almindelig

Synkope

Ikke

almindelig

Tremor

Ikke

almindelig

Hypæstesi

Ikke

almindelig

Øjne

Synsforstyrrelser

Sjælden

Ikke

almindelig

Nedsat syn

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus

Sjælden

Ikke

almindelig

Vertigo

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hjerte

Palpitationer

Ikke

almindelig

Almindelig

Synkope

Sjælden

Takykardi

Ikke

almindelig

Arytmi (inklusive

bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimmer)

Meget

sjælden

Myokardieinfarkt

Meget

sjælden

Vaskulære

sygdomme

Rødme

Almindelig

Hypotension

Sjælden

Ikke

almindelig

Ortostatisk hypotension

Ikke

almindelig

Vaskulitis

Meget

sjælden

Ikke kendt

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Ikke

almindelig

Meget

sjælden

Ikke

almindelig

Dyspnø

Ikke

almindelig

Faryngolaryngeale smerter

Ikke

almindelig

Rhinitis

Ikke

almindelig

Mave-tarm-

kanalen

Abdominalt ubehag, øvre

abdominalsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Ændring i afføringsvaner

Ikke

almindelig

Obstipation

Ikke

almindelig

Diarré

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Mundtørhed

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Dyspepsi

Ikke

almindelig

Gastritis

Meget

sjælden

Gingival hyperplasi

Meget

sjælden

Kvalme

Ikke

almindelig

Almindelig

Pankreatitis

Meget

sjælden

Opkastning

Ikke

almindelig

Lever og

galdeveje

Unormale

leverfunktionstests,

inklusive forhøjet bilirubin i

blodet

Meget

sjælden*

Ikke kendt

Hepatitis

Meget

sjælden

Intrahepatisk kolestase,

gulsot

Meget

sjælden

Hud og

subkutane væv

Alopeci

Ikke

almindelig

Angioødem

Meget

sjælden

Ikke kendt

Bulløs dermatit

Ikke kendt

Erytem

Ikke

almindelig

Erythema multiforme

Meget

sjælden

Eksantem

Sjælden

Ikke

almindelig

Hyperhidrose

Sjælden

Ikke

almindelig

Lysfølsomhed

Ikke

almindelig

Pruritus

Sjælden

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Purpura

Ikke

almindelig

Udslæt

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Misfarvning af huden

Ikke

almindelig

Urticaria og andre former for

udslæt

Meget

sjælden

Eksfoliativ dermatitis

Meget

sjælden

Stevens-Johnsons syndrom

Meget

sjælden

Toksisk epidermal nekrolyse

Ikke kendt

Quinckes ødem

Meget

sjælden

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Rygsmerter

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hævede led

Ikke

almindelig

Muskelspasmer

Sjælden

Ikke

almindelig

Myalgi

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Hævede ankler

Almindelig

Tyngdefølelse

Sjælden

Nyrer og

urinveje

Forhøjet kreatinin i blodet

Ikke kendt

Vandladningsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Nykturi

Ikke

almindelig

Pollakisuri

Sjælden

Ikke

almindelig

Polyuri

Sjælden

Nyresvigt og nedsat

nyrefunktion

Ikke kendt

Det reproduktive

system og

mammae

Impotens

Ikke

almindelig

Erektil dysfunktion

Sjælden

Gynækomasti

Ikke

almindelig

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Asteni

Almindelig

Ikke

almindelig

Ubehag, utilpashed

Ikke

almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Ansigtsødem

Almindelig

Rødme, hedeture

Almindelig

Ikke hjertebetinget

brystsmerte

Ikke

almindelig

Ødem

Almindelig

Almindelig

Perifert ødem

Almindelig

Smerte

Ikke

almindelig

Fingertryksødem

Almindelig

Undersøgelser

Forhøjet kalium i blodet

Ikke kendt

Vægtøgning

Ikke

almindelig

Vægttab

Ikke

almindelig

Oftest som følge af kolestase

Yderligere information for kombinationen

Perifert ødem, en kendt bivirkning ved amlodipin, blev generelt observeret ved en lavere incidens hos

patienter, som fik amlodipin/valsartan kombinationen end hos patienter, som fik amlodipin alene. I

dobbeltblindede, kontrollerede kliniske studier var incidensen af perifert ødem fordelt på dosis

følgende:

% patienter, som oplevede

perifert ødem

Valsartan (mg)

Amlodipin

(mg)

10,3

Den gennemsnitlige incidens af perifert ødem fordelt ligeligt over alle doser var 5,1% med

amlodipin/valsartan kombinationen.

Yderligere information om de individuelle komponenter

Bivirkninger, som tidligere er indrapporteret for hver enkelt af de individuelle komponenter

(amlodipin eller valsartan), kan også være potentielle bivirkninger med amlodipin/valsartan, selv i de

tilfælde, hvor de ikke er set i kliniske studier eller i perioden efter markedsføring.

Amlodipin

Almindelig

Døsighed, svimmelhed, palpitationer, abdominalsmerter, kvalme, hævede ankler.

Ikke almindelig

Insomni, humørsvingninger (inklusive angst), depression, tremor,

smagsforstyrrelser, synkope, hypæstesi, synsforstyrrelser (herunder diplopi),

tinnitus, hypotension, dyspnø, rhinitis, opkastning, dyspepsi, alopeci, purpura,

misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus, eksantem, myalgi, muskelkramper,

smerter, vandladningsforstyrrelser, øget vandladningshyppighed, impotens,

gynækomasti, brystsmerter, utilpashed, vægtstigning, vægttab.

Sjælden

Konfusion.

Meget sjælden

Leukopeni, trombocytopeni, allergiske reaktioner, hyperglykæmi, hypertoni,

perifer neuropati, myokardieinfarkt, arytmi (herunder bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimren), vaskulitis, pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi,

hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymer*, angioødem, erythema multiforme,

urticaria, eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom, quinckes ødem,

lysfølsomhed.

*oftest som følge af kolestase.

Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.

Valsartan

Ikke kendt

Fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit, neutropeni, trombocytopeni, øget serum-

kalium, forhøjede leverfunktionstal, inklusive øget serum-bilirubin, nyresvigt og

nedsat nyrefunktion, forhøjet serum-kreatinin, angioødem, myalgi, vaskulitis,

overfølsomhed inklusive serumsyge.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte formodede vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er ingen erfaring med overdosering af amlodipin/valsartan. Det væsentligste symptom på

overdosering med valsartan er risikoen for udtalt hypotension med svimmelhed. Overdosering med

amlodipin kan resultere i udtalt perifer vasodilation og risiko for refleks-takykardi. Der har været

indrapporteret blodtrykspåvirkninger spændende fra udtalt og potentielt langvarigt systemisk

hypotension til og inklusive shock med dødelig udgang.

Behandling

Hvis overdoseringen er sket kort tid forinden, skal det overvejes at fremkalde opkastning eller foretage

en maveskylning. Indgift af aktivt kul til raske frivillige øjeblikkeligt eller op til 2 timer efter

indtagelse af amlodipin har vist, at det signifikant nedsætter absorptionen af amlodipin. Klinisk

signifikant hypotension pga. overdosering med amlodipin/valsartan kræver aktiv kardiovaskulær

støttebehandling, inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævede

ekstremiteter og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen eller urinproduktion. En

vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at

anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af

calciumkanalblokaden.

Det er næppe sandsynligt, at valsartan eller amlodipin fjernes ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler der virker på renin-angiotensin-systemet; angiotensin-II-

antagonister, kombinationer; angiotensin-II-antagonister og calciumkanal-blokkere, ATC-kode:

C09DB01

Amlodipine/Valsartan Mylan kombinerer to antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos

patienter med essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: amlodipin tilhører

klassen kaldet calciumantagonister og valsartan tilhører klassen kaldet angiotensin II-antagonister.

Kombinationen af disse stoffer har en additiv virkning ved i større grad at nedsætte blodtrykket end

hver komponent alene.

Amlodipin/valsartan

Kombinationen af amlodipin og valsartan giver et dosisrelateret, additivt blodtryksfald i hele det

terapeutiske dosisinterval. Den antihypertensive virkning af en enkelt kombinationsdosis varer over

24 timer.

Placebokontrollerede studier

Mere end 1.400 hypertensive patienter har fået amlodipin/valsartan en gang dagligt i to

placebokontrollerede studier. Voksne med let til moderat ukompliceret essentiel hypertension (middel

siddende diastolisk blodtryk ≥95 og <110 mmHg) blev inkluderet. Patienter med høje kardiovaskulære

risici – hjertesvigt, type I- og dårligt kontrolleret type II-diabetes og en anamnese med

myokardieinfarkt eller slagtilfælde inden for det sidste år – blev ekskluderet.

Aktivt kontrollerede studier med patienter, som ikke responderer på monoterapi

Et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret, parallelgruppestudie undersøgte

patienter, der ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med valsartan 160 mg, med henblik på en

normalisering af blodtrykket (defineret som middel siddende diastolisk blodtryk <90 mmHg ved

slutningen af studiet). Resultaterne af dette studie viste en normalisering af blodtrykket hos 75% af

patienterne behandlet med amlodipin/valsartan 10 mg/160 mg og hos 62% af patienterne behandlet

med amlodipin/valsartan 5 mg/160 mg, sammenlignet med en normalisering af blodtrykket hos 53% af

patienterne, som forblev på valsartan 160 mg. Tillæg af amlodipin 10 mg og 5 mg gav et yderligere

nedsat systolisk/diastolisk blodtryk på henholdsvis 6,0/4,8 mmHg og 3,9/2,9 mmHg sammenlignet

med patienter, som forblev på valsartan 160 mg alene.

Et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret, parallelgruppestudie undersøgte

patienter, der ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg, med henblik på en

normalisering af blodtrykket (defineret som middel siddende diastolisk blodtryk <90 mmHg ved

slutningen af studiet). Resultaterne af dette studie viste en normalisering af blodtrykket hos 78% af

patienterne behandlet med amlodipin/valsartan 10 mg/160 mg, sammenlignet med en normalisering af

blodtrykket hos 67% af patienterne, som forblev på amlodipin 10 mg. Tillæg af valsartan 160 mg gav

et yderligere nedsat systolisk/diastolisk blodtryk på henholdsvis 2,9/2,1 mmHg sammenlignet med

patienter, som forblev på amlodipin 10 mg alene.

Amlodipin/valsartan er også undersøgt i et aktivt kontrolleret studie med 130 hypertensive patienter

med middel siddende diastolisk blodtryk ≥110 mmHg og <120 mmHg. I dette studie (b

aseline

blodtryk 171/113 mmHg) nedsatte amlodipin/valsartan 5 mg/160 mg titreret op til 10 mg/160 mg

blodtrykket i siddende stilling med 36/29 mmHg. Til sammenligning nedsatte et behandlingsregime

bestående af lisinopril/hydrochlorthiazid 10/12,5 mg titreret op til 20/12,5 mg blodtrykket i siddende

stilling med 32/28 mmHg.

I to langtids-og opfølgningsstudier blev effekten af amlodipin/valsartan opretholdt i over et år.

Pludselig seponering af amlodipin/valsartan er ikke blevet forbundet med hurtig blodtryksstigning.

Alder, køn, race eller body mass indeks (≥30 kg/m

, <30 kg/m

) havde ingen indflydelse på

amlodipin/valsartans virkning.

Amlodipin/valsartan er ikke undersøgt i andre patientgrupper end hypertension. Valsartan er undersøgt

til patienter med post-myokardieinfarkt og hjertesvigt. Amlodipin er undersøgt til patienter med

kronisk stabil angina, vasospastisk angina og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.

Amlodipin

Amlodipin-delen af Amlodipine/Valsartan Mylan hæmmer den transmembrane indtrængning af

calciumioner i hjertets og karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning

skyldes den direkte afslappende effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer

vaskulær modstand og nedsat blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både

dihydropyridin og ikke- dihydropyridin-bindingssteder. En sammentrækning af hjertemusklens og

karvæggens glatte muskulatur er afhængig af ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler

gennem specifikke ionkanaler

Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en

vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering

ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af

plasmakatecholaminer.

Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en

nedsat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske studier af hjertefunktionen i hvile og ved

fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i behandling

med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse på dP/dt

eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har amlodipin

ikke været forbundet med negativ inotropisk effekt, når det blev givet til mennesker eller levende dyr i

det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker sammen med

betablokkere.

Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr

eller hos mennesker. I kliniske studier, hvor amlodipin blev givet i kombination med betablokkere til

patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de elektrokardiografiske

parametre.

Anvendelse til patienter med hypertension

Et randomiseret, dobbeltblindet morbiditets-mortalitets studie kaldet ”

Antihypertensive and Lipid-

Lowering treatment to prevent Heart Attack Trial

” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne

nye behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-

hæmmer) som førstevalgsbehandling i stedet for et thiaziddiuretikum, chlorthalidon 12,5-25 mg/dag

ved let til moderat hypertension.

I alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre blev randomiseret og fulgt i gennemsnitligt

4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse f.eks. tidligere

myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder før inkludering) eller dokumenteret anden

aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5%), type 2-diabetes (36,1%), HDL-kolesterol

<35 mg/dl (<0,906 mmol/l) (11,6%), venstre ventrikel-hypertrofi diagnosticeret ved

elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9%), aktuel cigaretrygning (21,9%).

Det primære endepunkt var sammensat af dødelig koronarsygdom eller ikke-dødeligt

myokardieinfarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98; 95% KI

(0,90-1,07); p=0,65. Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et

sammensat kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere i amlodipin-gruppen sammenlignet med

chlorthalidon-gruppen (10,2%

versus

7,7%; RR 1,38; 95% KI [1,25-1,52]; p <0,001). Der var dog

ingen signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96; 95% KI [0,89-1,02]; p=0,20.

Valsartan

Valsartan er en oral, aktiv, potent og specifik angiotensin II-receptorantagonist. Det virker selektivt på

-receptor subtypen, som er ansvarlig for angiotensin II’s kendte virkninger. Efter hæmning af

-receptoren med valsartan forhøjes angiotensin II’s plasmaniveau. Dette kan stimulere den

ublokerede AT

-receptor subtype, som tilsyneladende modvirker virkningen af AT

-receptoren.

Valsartan udviser ikke partiel agonistaktivitet på AT

-receptoren og har en meget højere (ca.

20.000 gange) affinitet for AT

-receptoren end for AT

-receptoren.

Valsartan hæmmer ikke ACE, også kendt som kininase II, som omdanner angiotensin I til angiotensin

II og nedbryder bradykinin. Da der ikke er nogen effekt på ACE og ingen potensering af bradykinin

eller substans P, er det usandsynligt, at angiotensin II-antagonister kan forbindes med hoste. I kliniske

studier, hvor valsartan blev sammenlignet med en ACE-hæmmer, var incidensen af tør hoste

signifikant (p <0,05) mindre hos patienter i behandling med valsartan end hos patienter i behandling

med en ACE-hæmmer (henholdsvis 2,6%

versus

7,9%). I et klinisk studie med patienter, som tidligere

havde haft tør hoste under behandling med en ACE-hæmmer, oplevede 19,5% af patienterne, som fik

valsartan, og 19,0% af dem, som fik thiazid-diuretika, hoste. Til sammenligning oplevede 68,5% af

patienterne, som blev behandlet med en ACE-hæmmer, hoste (p <0,05). Valsartan bindes ikke til og

blokerer ikke andre hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at have betydning for den

kardiovaskulære regulering.

Når valsartan gives til patienter med hypertension, sker der et fald i blodtrykket uden påvirkning af

pulsen.

Ved administration af en enkelt oral dosis, indsætter den antihypertensive virkning inden for 2 timer

hos de fleste patienter. Den maksimale reduktion af blodtrykket opnås inden for 4-6 timer. Den

antihypertensive effekt vedvarer i 24 timer efter administration. Ved gentagen dosering opnås den

maksimale reduktion af blodtrykket inden for 2-4 uger, og den opretholdes ved vedvarende

behandling. Pludselig seponering af valsartan har ikke været forbundet med rebound-hypertension

eller andre uønskede kliniske hændelser.

Andet: dobbeltblokade af renin-anfiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorhæmmer (ARB) er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning. VA

NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse

resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorhæmmer (ARBer).

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorhæmmer (ARBer) bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati (se pkt. 4.4).

ALTITUDE (

Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en ACE-

hæmmer eller en angiotensin II-receptorhæmmer (ARB) hos patienter med type 2-diabetes mellitus og

kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en

øget risiko for bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Linearitet

Amlodipin og valsartan udviser lineær farmakokinetik.

Amlodipin/valsartan

Efter oral administration af amlodipin/valsartan opnås maksimal plasmakoncentration for valsartan og

amlodipin efter henholdsvis 3 timer og 6-8 timer. Hastigheden og graden af amlodipin/valsartan-

absorptionen er ækvivalent med valsartans og amlodipins biotilgængelighed, når de gives som

individuelle tabletter.

Amlodipin

Absorption:

Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal

plasmakoncentration af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er beregnet til at

være mellem 64% og 80%. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.

Fordeling:

Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg.

In vitro-

studier med amlodipin har vist, at ca.

97,5% af det cirkulerende stof er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation:

Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90%) metaboliseret i leveren til inaktive

metabolitter.

Elimination:

Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til

50 timer. Steady-state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage. Ti procent

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Valsartan

Absorption:

Efter oral administration af valsartan alene opnås valsartans maksimale

plasmakoncentration efter 2-4 timer. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed er 23%. Føde

nedsætter eksponering af valsartan (målt ved AUC) med ca. 40% og plasmakoncentrationen (C

med ca. 50%. Selv ca. 8 timer efter dosering er plasmakoncentrationen af valsartan den samme for den

bespiste og fastende gruppe. Denne reduktion af AUC er dog ikke ledsaget af klinisk signifikant

nedsat terapeutisk effekt, og valsartan kan derfor gives med eller uden føde.

Fordeling:

Steady-state fordelingsvolumen af valsartan efter intravenøs administration er omkring

17 liter, hvilket tyder på, at valsartan ikke fordeles i udtalt grad i væv. Valsartan er i høj grad bundet

til serumproteiner (94-97%), hovedsageligt serumalbumin.

Biotransformation:

Valsartan omdannes ikke i stor grad, da kun omkring 20% af dosis genfindes som

metabolitter. En hydroxymetabolit er blevet fundet i plasma ved lave koncentrationer (mindre end

10% af valsartans AUC). Denne metabolit er farmakologisk inaktiv.

Elimination:

Valsartan udviser multieksponentiel halveringskinetik (t

½α

<1 time og t

½ß

omkring

9 timer). Valsartan udskilles primært i fæces (omkring 83% af dosis) og i urin (omkring 13% af dosis)

hovedsageligt som uomdannet stof. Efter intravenøs administration er valsartans plasmaclearence

omkring 2 l/t og dets renale clearance er 0,62 l/t (ca. 30% af den totale clearance). Halveringstiden for

valsartan er 6 timer.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for den pædiatriske population.

Ældre (65 år og derover)

Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for yngre og ældre patienter.

Amlodipins clearance har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i øget areal under

kurven (AUC) og øget eliminationshalveringstid. Middel systemisk AUC af valsartan er 70% højere

hos ældre end hos yngre. Derfor kræves forsigtighed, når dosis øges.

Nedsat nyrefunktion

Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik. Som det

forventes for stoffer, hvor den renale udskillelse kun står for 30% af den totale plasmaudskillelse, er

der ikke set korrelation mellem nyrefunktion og valsartans systemiske eksponering.

Nedsat leverfunktion

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med

nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket

medfører et øget AUC på ca. 40-60%. Hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion er den

gennemsnitlige eksponering af valsartan (målt ved AUC-værdier) to gange højere end den, der er set

hos raske frivillige (passet sammen efter alder, køn og vægt). Der skal udvises forsigtighed over for

patienter med leversygdomme (se pkt.4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Amlodipin/Valsartan

Følgende bivirkninger blev set i dyrestudier, og kan være klinisk relevante:

Histopatologiske tegn på inflammation i maveslimhinden blev set hos hanrotter ved en eksponering ca.

1,9 (valsartan) og 2,6 (amlodipin) gange de kliniske doser på 160 mg valsartan og 10 mg amlodipin.

Ved højere eksponering blev der set sårdannelse og erosion af maveslimhinden hos både han- og

hunrotter. De samme forandringer blev også set i gruppen, som fik valsartan alene (eksponering på

8,5-11,0 gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan).

En øget forekomst og sværhedsgrad af renal tubulær basofili/hyalinisering, dilation og cylindre i

urinen, såvel som interstitiel lymfocytinflammation og arteriolær medial hypertrofi blev set ved en

eksponering på 8-13 (valsartan) og 7-8 (amlodipin) gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan og

10 mg amlodipin. De samme forandringer blev også set i gruppen, som fik valsartan alene

(eksponering på 8,5-11,0 gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan).

I et embryo-føtal udviklingsstudie med rotter blev der bemærket en øget forekomst af udvidede

urinledere, misdannede brystben og ikke-ossificerede forpoteknogler ved en eksponering ca. 12

(valsartan) og 10 (amlodipin) gange de kliniske doser på 160 mg valsartan og 10 mg amlodipin. Der

blev også set udvidede urinledere i gruppen, som fik valsartan alene (eksponering på 12 gange den

kliniske dosis på 160 mg valsartan). Der var kun beskedne tegn på maternel toksicitet (moderat

nedsættelse af kropsvægt) i dette studie. Niveauet for ingen observerede bivirkninger (NOEL) på den

føtale udvikling er set ved 3 (valsartan) og 4 (amlodipin) gange den kliniske eksponering (baseret på

AUC).

For de enkelte stoffer er der ingen evidens for mutagenicitet, clastogenicitet eller carcinogenicitet.

Amlodipin

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i

14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til

mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med

amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,

blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt

nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis

(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på

mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patientvægt på 50 kg

Valsartan

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogenicitet,

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Hos rotter medførte toksiske doser (600 mg/kg/dag) til moderen i de sidste dage af

drægtighedsperioden samt i dieperioden lavere overlevelse, lavere vægtforøgelse og forsinket

udvikling (pinna-løsning og åbning af øregang) hos ungerne (se pkt. 4.6). Disse doser hos rotter

(600 mg/kg/dag) er cirka 18 gange højere end den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på

mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på 320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

I prækliniske sikkerhedsstudier med rotter forårsagede høje doser valsartan (200-600 mg/kg

legemsvægt) reduktion af blodtal (erytrocytter, hæmoglobin og hæmatokritværdi) og tegn på

ændringer i den renale hæmodynamik (lettere forhøjet carbamid, samt renal tubulær hyperplasi og

basofili hos hanner). Disse doser hos rotter (200 og 600 mg/kg/dag) er cirka 6 og 18 gange højere end

den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på

320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

Hos silkeaber, som fik sammenlignelige doser, sås tilsvarende, men mere alvorlige ændringer, især i

nyrerne, hvor der udvikledes nefropati, omfattende forhøjet carbamid og kreatinin.

Hypertrofi i de renale juxtaglomerulære celler sås også hos begge arter. Alle ændringer ansås for at

være forårsaget af valsartans farmakologiske virkning, som især hos silkeaber giver forlænget

hypotension. Hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler synes ikke at have relevans for

mennesker, som får terapeutiske doser valsartan.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Kolloid vandfri silica

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

Amlodipine/Valsartan Mylan 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Kolloid vandfri silica

Gul jernoxid

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Talcum

Gul jernoxid (E172)

Amlodipine/Valsartan Mylan 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Kolloid vandfri silica

Overtræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

Talcum

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Sort jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

For flasker:

Skal anvendes inden for 100 dage efter anbrud.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE-blister.

Pakningsstørrelser: 14, 14 x 1 (enkeltdosis), 28, 28 x 1 (enkeltdosis), 30 x 1 (enkeltdosis), 56, 56 x 1

(enkeltdosis), 90 x 1 (enkeltdosis), 98 eller 98 x 1 (enkeltdosis) filmovertrukne tabletter.

Hvid flaske af polyethylen med høj densitet (HDPE) med hvidt, uigennemsigtigt polypropylenlåg med

aluminiumsinduktionsforsegling.

Pakningsstørrelser: 28, 56 eller 98 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan S.A.S.

117 Allee des parcs

69800 Saint Priest

Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1092/001

EU/1/16/1092/002

EU/1/16/1092/003

EU/1/16/1092/004

EU/1/16/1092/005

EU/1/16/1092/006

EU/1/16/1092/007

EU/1/16/1092/008

EU/1/16/1092/009

EU/1/16/1092/010

EU/1/16/1092/011

EU/1/16/1092/012

EU/1/16/1092/013

EU/1/16/1092/014

EU/1/16/1092/015

EU/1/16/1092/016

EU/1/16/1092/017

EU/1/16/1092/018

EU/1/16/1092/019

EU/1/16/1092/020

EU/1/16/1092/021

EU/1/16/1092/022

EU/1/16/1092/023

EU/1/16/1092/024

EU/1/16/1092/025

EU/1/16/1092/026

EU/1/16/1092/027

EU/1/16/1092/028

EU/1/16/1092/029

EU/1/16/1092/030

EU/1/16/1092/031

EU/1/16/1092/032

EU/1/16/1092/033

EU/1/16/1092/034

EU/1/16/1092/035

EU/1/16/1092/036

EU/1/16/1092/037

EU/1/16/1092/038

EU/1/16/1092/039

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22 Marts 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

EMA/78333/2016

EMEA/H/C/004037

EPAR – sammendrag for offentligheden

Amlodipin/Valsartan Mylan

amlodipin/valsartan

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Amlodipin/Valsartan Mylan. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne

anbefale udstedelse af en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er

ikke en praktisk vejledning i, hvordan Amlodipin/Valsartan Mylan bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Amlodipin/Valsartan Mylan, kan du læse

indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Amlodipin/Valsartan Mylan, og hvad anvendes det til?

Amlodipin/Valsartan Mylan anvendes til patienter med essentiel hypertension (forhøjet blodtryk), når

blodtrykket ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med amlodipin eller valsartan alene. "Essentiel"

betyder, at hypertensionen ikke har nogen indlysende årsag.

Amlodipin/Valsartan Mylan indeholder to aktive stoffer, amlodipin og valsartan. Det er et "generisk

lægemiddel". Det betyder, at Amlodipin/Valsartan Mylan svarer til et "referencelægemiddel", som

allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder Exforge. Der kan indhentes

yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her.

Hvordan anvendes Amlodipin/Valsartan Mylan?

Amlodipin/Valsartan Mylan fås som tabletter (5 mg amlodipin og 80 mg valsartan, 5 mg amlodipin og

160 mg valsartan, 10 mg amlodipin og 160 mg valsartan). Patienten skal tage én tablet om dagen

gennem munden med et glas vand. Det anbefales, at patienten tager amlodipin og valsartan som

separate tabletter eller kapsler før denne skifter til kombinationstabletten. Den tabletstyrke, der skal

anvendes, afhænger af, hvilken dosis amlodipin eller valsartan patienten fik tidligere.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Hvordan virker Amlodipin/Valsartan Mylan?

Amlodipin/Valsartan Mylan indeholder to aktive stoffer, amlodipin og valsartan. Begge er midler mod

forhøjet blodtryk, og begge har hver for sig været på markedet i EU siden midten af 1990'erne. De

virker på samme måde og sænker blodtrykket ved at få blodkarrene til at slappe af. Ved at sænke

blodtrykket reduceres risiciene i forbindelse med højt blodtryk, som f.eks. slagtilfælde.

Amlodipin er en kalciumkanalblokker. Midlet blokerer de særlige kanaler på cellernes overflade

(kalciumkanalerne), hvorigennem kalcium normalt trænger ind i cellerne. Når kalcium trænger ind i

muskelcellerne i blodkarvæggene, forårsager det en sammentrækning. Ved at reducere mængden af

kalcium til cellerne forhindrer amlodipin cellerne i at trække sig sammen, hvilket får blodkarrene til at

slappe af.

Valsartan er en såkaldt "angiotensin II-receptorantagonist", hvilket betyder, at midlet blokerer

virkningen af et hormon i kroppen, som kaldes angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig

vasokonstriktor (et stof, der indsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som

angiotensin II normalt binder sig til, forhindrer valsartan hormonet i at virke og gør det derved muligt

for blodkarrene at udvide sig.

Hvordan blev Amlodipin/Valsartan Mylan undersøgt?

Da Amlodipin/Valsartan Mylan er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været begrænset

til at påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Exforge. To lægemidler er

bioækvivalente, når de danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilken fordel og risiko er der forbundet med Amlodipin/Valsartan Mylan?

Da Amlodipin/Valsartan Mylan er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med

referencelægemidlet, anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Amlodipin/Valsartan Mylan godkendt?

Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at det i overensstemmelse med EU’s

krav er påvist, at Amlodipin/Valsartan Mylan er af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med

Exforge. Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for Exforge.

Udvalget anbefalede, at Amlodipin/Valsartan Mylan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Amlodipin/Valsartan Mylan?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Amlodipin/Valsartan Mylan anvendes så sikkert

som muligt. På baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og

indlægssedlen for Amlodipin/Valsartan Mylan, herunder passende forholdsregler, som patienter og

sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Amlodipin/Valsartan Mylan

Den fuldstændige EPAR for Amlodipin/Valsartan Mylan findes på agenturets websted

under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports

. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om behandling med Amlodipin/Valsartan Mylan, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på EMA's websted.

Amlodipin/Valsartan Mylan

EMA/78333/2016

Side 2/2

Andre produkter

search_alerts

share_this_information