Zeffix

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zeffix 100 mg filmovertrukne tabletter

lamivudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix

Sådan skal du tage Zeffix

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Virkning og anvendelse

Det aktive lægemiddelstof i Zeffix er lamivudin.

Zeffix bruges til behandling af langvarig (kronisk) hepatitis B-infektion hos voksne.

Zeffix er et antiviralt lægemiddel, der undertrykker hepatitis B-virus i kroppen. Det tilhører en gruppe af

lægemidler kaldet nukleosidanalog revers transkriptase-hæmmere (NRTI’er).

Hepatitis B er en virus, som inficerer leveren og forårsager langvarig (kronisk) infektion, hvilket kan

medføre leverskader. Zeffix kan bruges til patienter, hvis lever er skadet, men stadig fungerer normalt

(kompenseret leversygdom), og i kombination med anden medicin, til patienter hvis lever er skadet, og som

ikke længere fungerer normalt (dekompenseret leversygdom).

Behandling med Zeffix kan nedsætte mængden af hepatitis B-virus i kroppen. Derved kan leverskaden

mindskes og leverfunktionen forbedres. Ikke alle reagerer på behandling med Zeffix på samme måde. Lægen

vil følge effekten af din behandling med regelmæssige blodprøver.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix

Tag ikke Zeffix

hvis du er allergisk over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zeffix (angivet i punkt 6).

Kontakt lægen, hvis du mener dette gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Nogle personer, som tager Zeffix eller andre lignende lægemidler, har større risiko for at få alvorlige

bivirkninger. Du skal derfor være opmærksom på en øget risiko:

hvis du nogensinde har haft andre typer leversygdom, såsom hepatitis C

hvis du er svært overvægtig (især hvis du er en kvinde).

Kontakt lægen, hvis noget af dette gælder for dig. Du kan have behov for ekstra kontrolbesøg,

inklusive blodprøver, mens du tager medicinen. Se punkt 4 for mere information omkring risikoen.

Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning, da der er en risiko for, at din hepatitis forværres. Når

du er færdig med behandlingen med Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje med

eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet

niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade. Se punkt 3 for mere information om, hvordan du skal

tage Zeffix.

Beskyt andre personer

Hepatitis B-infektion spredes ved seksuel kontakt med nogen, der har infektionen, eller ved overførsel af

inficeret blod (f.eks. ved at dele kanyler). Zeffix vil ikke forhindre, at du kan overføre hepatitis B-infektion

til andre. For at beskytte andre personer mod at blive smittet med hepatitis B:

Brug kondom ved oralsex, analsex eller samleje

Undgå overførsel af blod – lad f.eks. være med at dele nåle.

Brug af anden medicin sammen med Zeffix

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Husk at informere lægen eller apotekspersonalet, hvis du begynder at tage et nyt lægemiddel, mens du tager

Zeffix.

Disse lægemidler må ikke tages sammen med Zeffix:

lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder sorbitol og andre sukkeralkoholer (som f.eks. xylitol,

mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt

andre lægemidler indeholdende lamivudin, der bruges til behandling af hiv-infektion (nogle gange

kaldet aids-virus)

emtricitabin, der bruges til behandling af hiv- eller hepatitis B-infektion

cladribin, der bruges til behandling af hårcelleleukæmi.

Fortæl det til lægen, hvis du bliver behandlet med nogen af disse.

Graviditet

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid:

Tal med lægen omkring risici og fordele ved at tage Zeffix under graviditeten.

Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning.

Amning

Zeffix kan udskilles i mælken. Hvis du ammer, eller overvejer at amme:

Kontakt lægen, før du tager Zeffix.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zeffix kan gøre dig træt, hvilket kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Før ikke motorkøretøj og betjen ikke maskiner, med mindre du er sikker på, at din evne hertil ikke er

påvirket.

Zeffix indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

Sådan skal du tage Zeffix

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hold jævnligt kontakt med lægen

Zeffix hjælper med til at få kontrol over din hepatitis B-infektion. Du skal tage Zeffix hver dag for at få

kontrol over din infektion og for at forhindre, at din sygdom forværres.

Hold kontakt til lægen og afbryd ikke behandlingen med Zeffix uden lægens anvisning.

Hvor meget skal du tage

Den sædvanlige dosis Zeffix er 1 tablet (100 mg lamivudin) én gang daglig.

Lægen kan ordinere en lavere dosis, hvis du har problemer med nyrerne. Zeffix oral opløsning er til rådighed

for personer, der har brug for en lavere dosis end den sædvanlige, eller som ikke kan tage tabletter.

Kontakt lægen, hvis dette gælder for dig.

Hvis du allerede tager anden medicin, der indeholder lamivudin, for hiv-infektion, vil lægen fortsætte med at

behandle dig med en højere dosis (sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig), fordi dosis af lamivudin i Zeffix

(100 mg) ikke er tilstrækkelig høj til at behandle en hiv-infektion. Hvis du planlægger at ændre din hiv-

behandling, skal du tale med lægen først.

Tabletten skal synkes hel med vand. Zeffix kan tages sammen med eller uden mad.

Hvis du har taget for meget Zeffix

Der opstår sandsynligvis ikke alvorlige problemer, hvis du ved et uheld har taget for meget Zeffix. Hvis du

ved et uheld har taget for meget, skal du kontakte lægen, apoteket eller nærmeste skadestue for nærmere

rådgivning.

Hvis du har glemt at tage Zeffix

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du husker det, og derefter fortsætte din

behandling som før. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zeffix

Stop aldrig med at tage Zeffix uden først at spørge lægen til råds. Der er risiko for, at din hepatitis bliver

værre (se punkt 2). Når du stopper med at tage Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje

med eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet

niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

I kliniske studier blev følgende bivirkninger rapporteret som almindelige: træthed, luftvejsinfektioner, ondt i

halsen, hovedpine, mavepine eller -ubehag, kvalme, opkastning og diarré, stigning i leverenzymer og

enzymer produceret i musklerne (se nedenfor).

Allergiske reaktioner

Disse er sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer). Symptomerne inkluderer:

hævelser i ansigtet, hævede øjenlåg eller læber

besvær med at synke eller trække vejret.

Kontakt omgående lægen, hvis du får disse symptomer. Stop med at tage Zeffix.

Bivirkninger, der kan være forårsaget af Zeffix

En meget almindelig bivirkning (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer), som kan vise sig i

blodprøver, er:

stigning i indholdet af leverenzymer (aminotransferaser). Dette kan være tegn på betændelse

eller leverskade.

En almindelig bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er:

kramper og muskelsmerter

udslæt eller nældefeber på et hvilket som helst sted på kroppen.

En almindelig bivirkning, som kan vise sig i blodprøver, er:

stigning i indholdet af enzymer, som dannes i musklerne (kreatinfosfokinase), som kan være

tegn på ødelæggelse af muskelvæv.

En meget sjælden bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer) er:

laktacidose (for meget mælkesyre i blodet).

Andre bivirkninger

Andre bivirkninger er set hos et meget lille antal personer, og deres nøjagtige hyppighed kendes ikke.

nedbrydning af muskelvæv

forværring af leversygdom, efter behandlingen med Zeffix er stoppet eller under behandlingen,

hvis hepatitis B-virus bliver resistens over for Zeffix. Dette kan blive livstruende hos nogle

personer.

En bivirkning, som kan vise sig i blodprøver, er:

nedsat antal af de celler, der er involveret, når blod størkner (trombocytopeni).

Hvis du får bivirkninger

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zeffix indeholder

Det aktive stof er lamivudin. Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg lamivudin.

De øvrige indholdsstoffer er: Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat,

hypromellose, titandioxid, macrogol 400, polysorbat 80, syntetisk gul og rød jernoxid.

Udseende og pakningsstørrelser

Zeffix filmovertrukne tabletter leveres i forseglede blisterfolie med 28 eller 84 tabletter. Tabletterne er

karamelfarvede, filmovertrukne, kapselformede, bikonvekse og præget “GX CG5” på den ene side.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Glaxo Wellcome Operations

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Priory Street

12 Riverwalk

Ware

Citywest Business Campus

Herts SG12 0DJ

Dublin 24

Storbritannien

Irland

eller

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals S.A

ul. Grunwaldzka 189

60-322 Poznan

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

cz.info@gsk.com

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

dk-info@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline (Malta) Limited

Tel: + 356 21 238131

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)33 2081100

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

Ελλάδα

GlaxoSmithKline Μονοπρόσωπη A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 900 202 700

es-ci@gsk.com

Polska

GSK Services Sp. z o.o

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

Portugal

Glaxo Wellcome Farmacêutica, Lda

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

Hrvatska

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 385 1 6051 999

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

TEL: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

Medical.x.si@gsk.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline (Cyprus) Ltd

Τηλ: + 357 22 39 70 00

gskcyprus@gsk.com

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0)8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 67312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK Ltd

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zeffix 5 mg/ml oral opløsning

lamivudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix

Sådan skal du tage Zeffix

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Virkning og anvendelse

Det aktive lægemiddelstof i Zeffix er lamivudin.

Zeffix bruges til behandling af langvarig (kronisk) hepatitis B-infektion hos voksne.

Zeffix er et antiviralt lægemiddel, der undertrykker hepatitis B-virus i kroppen. Det tilhører en gruppe af

lægemidler kaldet nukleosidanalog revers transkriptase-hæmmere (NRTI’er).

Hepatitis B er en virus, som inficerer leveren og forårsager langvarig (kronisk) infektion, hvilket kan

medføre leverskader. Zeffix kan bruges til patienter, hvis lever er skadet, men stadig fungerer normalt

(kompenseret leversygdom), og i kombination med anden medicin til patienter, hvis lever er skadet, og som

ikke længere fungerer normalt (dekompenseret leversygdom).

Behandling med Zeffix kan nedsætte mængden af hepatitis B-virus i kroppen. Derved kan leverskaden

mindskes og leverfunktionen forbedres. Ikke alle reagerer på behandling med Zeffix på samme måde. Lægen

vil følge effekten af din behandling med regelmæssige blodprøver.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix

Tag ikke Zeffix:

hvis du er allergisk over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zeffix (angivet i punkt 6).

Kontakt lægen, hvis du mener dette gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Nogle personer, som tager Zeffix eller andre lignende lægemidler, har større risiko for at få alvorlige

bivirkninger. Du skal derfor være opmærksom på en øget risiko:

hvis du nogensinde har haft andre typer leversygdom, såsom hepatitis C

hvis du er svært overvægtig (især hvis du er en kvinde).

Kontkt lægen, hvis noget af dette gælder for dig. Du kan have behov for ekstra kontrolbesøg, inklusive

blodprøver, mens du tager medicinen. Se punkt 4 for mere information omkring risikoen.

Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning, da der er en risiko for, at din hepatitis forværres. Når

du er færdig med behandlingen med Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje med

eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet

niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade. Se punkt 3 for mere information om, hvordan du skal

tage Zeffix.

Beskyt andre personer

Hepatitis B-infektion spredes ved seksuel kontakt med nogen, der har infektionen, eller ved overførsel af

inficeret blod (f.eks. ved at dele kanyler). Zeffix vil ikke forhindre, at du kan overføre hepatitis B-infektion

til andre. For at beskytte andre personer mod at blive smittet med hepatitis B:

Brug kondom ved oralsex, analsex eller samleje

Undgå overførsel af blod – lad f.eks. være med at dele nåle.

Brug af anden medicin sammen med Zeffix

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Husk at informere lægen eller apotekspersonalet, hvis du begynder at tage et nyt lægemiddel, mens du tager

Zeffix.

Disse lægemidler må ikke tages sammen med Zeffix:

lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder sorbitol og andre sukkeralkoholer (som f.eks. xylitol,

mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt

andre lægemidler indeholdende lamivudin, der bruges til behandling af hiv-infektion (nogle gange

kaldet aids-virus)

emtricitabin, der bruges til behandling af hiv- eller hepatitis B-infektion

cladribin, der bruges til behandling af hårcelleleukæmi.

Fortæl det til lægen, hvis du bliver behandlet med nogen af disse.

Graviditet

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid:

Tal med lægen omkring risici og fordele ved at tage Zeffix under graviditeten.

Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning.

Amning

Zeffix kan udskilles i mælken. Hvis du ammer, eller overvejer at amme:

Kontakt lægen, før du tager Zeffix.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zeffix kan gøre dig træt, hvilket kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Før ikke motorkøretøj og betjen ikke maskiner, med mindre du er sikker på, at din evne hertil ikke er

påvirket.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

LÆGEMIDLETS NAVN

Zeffix 100 mg filmovertrukne tabletter.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg lamivudin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet (tablet).

Karamelfarvede, filmovertrukne, kapselformede, bikonvekse, omtrentlig dimension 11 mm x 5 mm og

præget “GX CG5” på den ene side.

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

Zeffix er indiceret til behandling af kronisk hepatitis B hos voksne med:

Kompenseret leversygdom med tegn på aktiv virusreplikation, vedvarende forhøjet niveau af serum-

alaninaminotransferase (ALAT) og histologiske tegn på aktiv inflammation af leveren og/eller fibrose.

Påbegyndelse af behandling med lamivudin bør kun overvejes, når anvendelse af et alternativt antiviralt

lægemiddel med en højere genetisk barriere over for resistens ikke er tilgængeligt eller egnet (se pkt.

5.1).

Dekompenseret leversygdom i kombination med et andet lægemiddel uden krydsresistens over for

lamivudin (se pkt. 4.2).

Dosering og administration

Behandling med Zeffix bør initieres af en læge med erfaring i behandling af kronisk hepatitis B.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis Zeffix er 100 mg 1 gang daglig.

Hos patienter med dekompenseret leversygdom bør lamivudin altid anvendes i kombination med et andet

lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin for at nedsætte risikoen for resistens og for at opnå hurtig

virussuppression.

Behandlingsvarighed

Den optimale behandlingsvarighed er ukendt.

Hos patienter med HBeAg-positiv kronisk hepatitis B (CHB) uden cirrose skal behandling altid gives i

mindst 6-12 måneder, efter HBeAg-serokonversion (bortfald af HBeAg og HBV-DNA med HBeAb-

detektion) er bekræftet, for at mindske risikoen for virologisk tilbagefald. Alternativt kan der

behandles, indtil der ses HBsAg-serokonversion eller indtil tab af effekt (se pkt. 4.4). Efter ophør med

behandling bør niveauerne for serum-ALAT og for HBV-DNA følges regelmæssigt for at opdage et

evt. sent virologisk tilbagefald.

Hos patienter med HBeAg-negativ CHB (præ-core mutant) uden cirrose skal behandling gives indtil

HBs-serokonversion, eller indtil der ses tegn på tab af effekt. Ved forlænget behandling anbefales det,

at der foretages regelmæssige revurderinger for at fastslå, at fortsættelse af behandlingen er

hensigtsmæssig for den enkelte patient.

Hos patienter med dekompenseret leversygdom eller cirrose samt til levertransplanterede patienter

frarådes ophør af behandling (se pkt. 5.1).

Hvis lamivudin seponeres, bør patienterne undersøges regelmæssigt for tegn på recidiverende hepatitis (se

pkt. 4.4).

Klinisk resistens

Hos patienter med enten HBeAg-positiv eller HBeAg-negativ CHB kan udvikling af YMDD (tyrosin-

methionin-aspartat-aspartat)-mutation-HBV resultere i et formindsket terapeutisk respons over for

lamivudin, indikeret ved en stigning i HBV-DNA- og ALAT-niveauer i forhold til tidligere målte værdier

under behandling. For at nedsætte risikoen for resistens hos patienter i lamivudin-monoterapi kan skift til

eller tilføjelse af et lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin overvejes, baseret på terapeutiske

retningslinjer, hvis serum-HBV-DNA forbliver målbart ved eller efter 24 ugers behandling (se pkt. 5.1).

Ved behandling af patienter, der er co-inficeret med hiv, som bliver eller planlægger at blive behandlet med

lamivudin eller kombinationen lamivudin-zidovudin, skal den dosis, der er udskrevet til hiv-infektionen

(sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig i kombination med andre antiretrovirale lægemidler) beholdes.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Serumkoncentrationen af lamivudin (AUC) er øget hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion

som følge af nedsat renal clearance. Dosis bør derfor nedsættes til patienter med kreatininclearance under

50 ml/min. Ved behov for doser under 100 mg daglig bør der anvendes Zeffix oral opløsning (se tabel 1

nedenfor).

Tabel 1: Dosering af Zeffix til patienter med nedsat renal clearance.

Kreatininclearance

ml/min

Initialdosis Zeffix

oral opløsning *

Vedligeholdelsesdosis

1 gang daglig

30 - 50

20 ml (100 mg)

10 ml (50 mg)

15 - 30

20 ml (100 mg)

5 ml (25 mg)

5 - 15

7 ml (35 mg)

3 ml (15 mg)

5

7 ml (35 mg)

2 ml (10 mg)

* Zeffix oral opløsning med lamivudin 5 mg/ml.

Data fra patienter i intermitterende hæmodialyse (i op til 4 timers dialyse 2-3 gange ugentligt) indikerer, at

der ikke er behov for yderligere dosisjustering under dialysebehandlingen efter den initiale dosisreduktion af

lamivudin for at korrigere for patientens kreatininclearance.

Nedsat leverfunktion

Data fra patienter med nedsat leverfunktion, herunder patienter med terminal leversygdom som afventer

transplantation, viser, at farmakokinetikken af lamivudin ikke påvirkes signifikant ved dysfunktion af

leveren. Baseret på disse data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion,

medmindre den er ledsaget af nedsat nyrefunktion.

Ældre

Hos ældre patienter, har normal aldring og ledsagende nedsat nyrefunktion ingen klinisk signifikant virkning

på eksponering for lamivudin, bortset fra hos patienter med kreatininclearance < 50 ml/min.

Pædiatrisk population

Zeffix’ sikkerhed og virkning hos spædbørn, børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. De foreliggende data

er beskrevet i pkt. 4.4 og 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Oral anvendelse.

Zeffix kan tages med eller uden mad.

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Forværring af hepatitis

Forværring under behandling

Spontan forværring af kronisk hepatitis B er forholdsvist almindeligt og er karakteriseret ved kortvarige

stigninger i serum-ALAT. Efter initiering af antiviral behandling kan serum-ALAT stige hos nogle patienter,

da serum-HBV-DNA-niveauet falder. Hos patienter med kompenseret leversygdom blev disse stigninger i

serum-ALAT generelt set ikke ledsaget af stigning i serum-bilirubin-koncentrationen eller tegn på

dekompenseret leversygdom.

Der er identificeret virale HBV-undergrupper med nedsat følsomhed over for lamivudin

(YMDD-mutation-HBV) ved langvarig behandling. Hos nogle patienter kan udviklingen af YMDD-

mutation-HBV medføre en forværring af hepatitis, primært konstateret ved stigninger i serum-ALAT, samt

tilbagevendende forekomst af HBV-DNA (se pkt. 4.2). Hos patienter, som har YMDD-mutation-HBV, bør

skift til eller tilføjelse af et alternativt lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin overvejes, baseret

på terapeutiske retningslinjer (se pkt. 5.1).

Forværring efter seponering af behandling

Akut forværring af hepatitis er observeret hos patienter, hvor behandling af hepatitis B er seponeret, og

konstateres normalt ved stigning i serum-ALAT samt tilbagevendende forekomst af HBV-DNA. I

kontrollerede fase III-studier med ikke-aktiv behandlings-follow up var hyppigheden af stigning i ALAT

(mere end tre gange baseline) efter behandlingsophør højere hos patienter i behandling med lamivudin (21

%) sammenlignet med patienter i behandling med placebo (8 %). Andelen af patienter, der efter

behandlingsophør fik stigninger associeret med stigning i bilirubinniveau, var dog lille og ens i de to

behandlingsarme. Se tabel 3 under pkt. 5.1 for yderligere oplysninger vedrørende hyppigheden af stigning i

ALAT efter behandlingsophør. For patienter, der havde været i behandling med lamivudin, forekom de fleste

tilfælde af stigning i ALAT efter behandlingsophør mellem 8 og 12 uger efter behandlingen. De fleste

tilfælde var selvbegrænsende, men der er dog observeret få letale tilfælde. Hvis Zeffix seponeres, bør

patienter undersøges regelmæssigt både klinisk og ved vurdering af leverfunktionsprøver (serum-ALAT- og

bilirubinniveauer) i mindst 4 måneder og derefter som klinisk indiceret.

Der er utilstrækkelige oplysninger om fordelene ved at genoptage behandling med lamivudin hos patienter,

som efter behandlingsophør udvikler tegn på tilbagevendende hepatitis.

Forværring hos patienter med dekompenseret cirrose

Transplanterede og patienter med dekompenseret cirrose har større risiko for aktiv virusreplikation. Som

følge af den marginale leverfunktion hos disse patienter kan reaktivering af hepatitis ved seponering af

lamivudin eller ophørt effekt under behandlingen inducere alvorlig og endda fatal dekompensation. Under

behandlingen bør disse patienter undersøges for kliniske, virologiske og serologiske parametre knyttet til

hepatitis B, lever- og nyrefunktion og antiviralt respons (mindst hver måned) og i mindst 6 måneder efter

behandling, hvis behandlingen af en eller anden grund seponeres. De laboratorieparametre, som skal

undersøges, bør (som et minimum) omfatte serum-ALAT, bilirubin, albumin, blod karbamid nitrogen,

kreatinin og virologisk status: HBV-antigen/antistof og serumkoncentrationer af HBV-DNA, hvor det er

muligt. Patienter, som udvikler tegn på leverinsufficiens under eller efter behandlingsophør, bør undersøges

hyppigere, som det er hensigtsmæssigt.

Der er utilstrækkelige data om fordelene ved at genoptage behandling med lamivudin hos patienter, som

efter behandlingsophør udvikler tegn på tilbagevendende hepatitis.

Mitokondriel dysfunktion

Det er påvist in vitro og in vivo, at nukleosid- og nukleotidanaloger i forskellig udstrækning forårsager

skader på mitokondrierne. Der foreligger rapporter om mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn,

som har været eksponeret for nukleosidanaloger in utero og/eller efter fødslen. De hyppigst indrapporterede

bivirkninger er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser

(hyperlipasæmi). Der foreligger rapporter med senreaktioner i form af neurologiske forstyrrelser (hypertoni,

kramper, usædvanlig opførsel). Det er uvist, om disse neurologiske forstyrrelser er forbigående eller

vedvarende. Børn, som før fødslen har været eksponeret for nukleosid- og nukleotidanaloger, bør følges og

monitoreres klinisk og undersøges grundigt for mulige mitokondrielle forstyrrelser i tilfælde af tegn og

symptomer herpå.

Pædiatriske patienter

Lamivudin er blevet givet til børn (fra og med 2 år) og unge med kompenseret kronisk hepatitis B. På grund

af begrænsninger i data, kan administration af lamivudin ikke på nuværende tidspunkt anbefales til denne

patientgruppe (se pkt. 5.1).

Delta-hepatitis og hepatitis C

Lamivudins virkning hos patienter, som er co-inficerede med hepatitis Delta eller hepatitis C er ikke klarlagt.

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af disse patienter.

Immunsupprimerende behandlinger

Der er begrænsede oplysninger om brugen af lamivudin til HBeAg-negative (præ-core mutant) patienter og

til de brugere, som samtidig er i immunsupprimerende behandling, herunder cancerkemoterapi. Lamivudin

skal anvendes med forsigtighed til disse patienter.

Moniterering

Patienter i behandling med Zeffix bør undersøges regelmæssigt. Serum-ALAT-niveauer bør monitoreres

hver 3. måned, og HBV-DNA og HBeAg hver 6. måned.

Samtidig infektion med hiv

Til behandling af patienter, som samtidig er inficeret med hiv, og som er i behandling, eller hvor der er

planlagt behandling med lamivudin eller kombinationen lamivudin/zidovudin, bør dosis af lamivudin

fastholdes som foreskrevet til hiv-infektion (sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig kombineret med andre

antiretrovirale midler). Til patienter med samtidig hiv-infektion, som ikke behøver antiretroviral behandling,

er der en risiko for hiv-mutation, når lamivudin bruges som monoterapi til behandling af kronisk hepatitis B.

Transmission af hepatitis B

Der er begrænset information om maternel-føtal transmission af hepatitis B-virus hos gravide kvinder i

behandling med lamivudin. Det anbefalede standard hepatitis B-vaccinationsprogram til spædbørn bør

følges.

Patienter bør orienteres om, at behandling med lamivudin ikke har vist sig at forebygge risikoen for

overførsel af hepatitis B-virus til andre, og der bør derfor fortsat tages passende forholdsregler.

Interaktion med andre lægemidler

Zeffix må ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder lamivudin eller emtricitabin (se

pkt. 4.5).

Kombination af lamivudin med cladribin anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Sandsynligheden for metaboliske interaktioner er lav som følge af begrænset metabolisme og

plasmaproteinbinding og næsten fuldstændig renal elimination af uomdannet lægemiddelstof.

Lamivudin udskilles hovedsageligt ved aktiv organisk kationisk sekretion. Muligheden for interaktioner med

andre samtidigt indgivne lægemidler bør overvejes, særligt hvis deres udskillelse primært sker ved aktiv

renal sekretion via det organiske kationiske transportsystem, f.eks. trimethoprim. Andre lægemidler (f.eks.

ranitidin, cimetidin) udskilles kun delvist ved denne mekanisme og har vist sig ikke at interagere med

lamivudin.

Det er ikke sandsynligt, at stoffer som påviseligt overvejende udskilles enten via den aktive organiske

anioniske vej eller ved glomerulær filtration giver klinisk betydende interaktioner med lamivudin.

Administration af trimethoprim/sulfamethoxazol 160 mg/800 mg øger lamivudin-eksponeringen med ca.

40 %. Lamivudin påvirker ikke farmakokinetikken af trimethoprim eller sulfamethoxazol. Dosisjustering af

lamivudin er dog ikke nødvendig, medmindre patienten har nedsat nyrefunktion.

For zidovudin ses en beskeden stigning i C

(28 %), når det gives sammen med lamivudin, men den

samlede eksposition (AUC) ændres ikke signifikant. Zidovudin har ingen indvirkning på farmakokinetikken

af lamivudin (se pkt. 5.2).

Lamivudin har ingen farmakokinetisk interaktion med alfa-interferon, når de to lægemidler gives samtidigt.

Der er ikke set nogen uønskede klinisk betydende interaktioner hos patienter, som tager lamivudin samtidig

med almindeligt anvendte immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin A). Der er dog ikke lavet

formelle interaktionsstudier.

Emtricitabin

På grund af lighedspunkter må Zeffix ikke administreres sammen med andre cytidinanaloger, såsom

emtricitabin. Derudover må Zeffix ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder lamivudin (se

pkt. 4.4).

Cladribin

In vitro hæmmer lamivudin den intracellulære fosforylering af cladribin, hvilket kan medføre en potentiel

risiko for manglende effekt af cladribin, hvis kombinationen anvendes klinisk. Nogle kliniske fund

understøtter også en mulig interaktion mellem lamivudin og cladribin. Derfor frarådes samtidig brug af

lamivudin og cladribin.

Sorbitol

Samtidig administration af sorbitolopløsning (3,2 g, 10,2 g, 13,4 g) med en enkelt 300 mg dosis (daglig dosis

til voksen med hiv) lamivudin oral opløsning resulterede i dosisafhængige fald på 14 %, 32 % og 36 % i

lamivudineksponering (AUC

) og 28 % , 52 % og 55 % fald i lamivudins Cmax hos voksne. Undgå

vedvarende anvendelse af Zeffix sammen med sorbitolholdige lægemidler eller andre osmotisk virkende

polyalkoholer eller monosaccaharidalkoholer (f.eks. xylitol, mannitol, lactitol, maltitol), når det er muligt.

Overvej hyppigere overvågning af HBV virusmængde, når vedvarende samtidig administration ikke kan

undgås.

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Dyrestudier med lamivudin viste øget forekomst af tidlig død af embryoner hos kaniner, men ikke hos rotter

(se pkt. 5.3). Det er vist, at lamivudin overføres via moderkagen hos mennesker.

Tilgængelige humane data fra det Antiretrovirale Graviditetsregister rapporterer om flere end 1.000

graviditeter med eksponering i første trimester og flere end 1.000 graviditeter med eksponering i andet og

tredje trimester; date tyder ikke på misdannelser og føtal/neonatal effekt. Færre end 1 % af disse kvinder er

blevet behandlet for HBV, mens størstedelen var behandlet for hiv med højere doser og med anden samtidig

medicinering. Zeffix kan anvendes under graviditeten, hvis det er nødvendigt klinisk.

Hos patienter, som bliver gravide under behandling med lamivudin, bør det vurderes, om der er en risiko for

tilbagevenden af hepatitis ved ophør med lamivudin.

Amning

Baseret på erfaringer fra mere end 200 mor/barn par i hiv-behandling var serumkoncentationen af lamivudin

hos ammede spædbørn, hvis mødre var i hiv-behandling, meget lav (mindre end 4 % af maternal

serumkoncentration) og faldt gradvist til udetekterbare niveauer, når de ammede spædbørn nåede 24 ugers

alderen. Den totale mængde lamivudin indtaget af et ammet spædbarn er meget lav og resulterer derfor

sandsynligvis i en grad af påvirkning, der medfører en suboptimal antiviral effekt. Amning er ikke

kontraindiceret ved maternel hepatitis B, hvis barnet er blevet passende behandlet med hensyn til

forebyggelse af hepatitis B ved fødslen, og der er ingen tegn på, at lave koncentrationer af lamivudin i

modermælken fører til bivirkninger hos det ammede spædbarn. Amning kan derfor overvejes hos ammende

mødre i behandling med lamivudin mod HBV under hensyntagen til fordele ved amning for barnet samt

fordele ved behandling for moderen. I tilfælde hvor der på trods af passende forebyggende behandling sker

overførsel af HBV fra moder til barn, bør det overvejes at afbryde amningen for at nedsætte risikoen for

udvikling af resistens over for lamivudin hos spædbarnet.

Fertilitet

Reproduktionsstudier i dyr har ikke vist nogen virkning på mandlig eller kvindelig fertilitet (se pkt. 5.3).

Mitokondriel dysfunktion:

Det er påvist in vitro og in vivo, at nukleosid- og nukleotidanaloger i forskellig udstrækning forårsager

skader på mitokondrierne. Der foreligger rapporter om mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn,

som har været eksponeret for nukleosidanaloger in utero og/eller efter fødslen (se pkt. 4.4).

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter skal informeres om, at utilpashed og træthed har været rapporteret under behandling med

lamivudin. Patientens kliniske status og bivirkningsprofilen for lamivudin skal tages i betragtning, når

patientens evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner vurderes.

Bivirkninger

Sammenfatning af bivirkningsprofilen

Forekomsten af bivirkninger og unormale laboratoriefund (bortset fra stigninger i ALAT og CPK, se

nedenfor) var ens for patienter, som blev behandlet med henholdsvis lamivudin og placebo. De hyppigst

rapporterede bivirkninger var utilpashed og træthed, luftvejsinfektioner, ubehag i hals og fra mandler,

hovedpine, mavesmerter og -ubehag, kvalme, opkastning og diarré.

Tabel over bivirkninger

Bivirkningsfrekvensen er nævnt nedenfor efter systemorganklasse og frekvens. Kategorisering efter frekvens

er kun foretaget for de bivirkninger, som vurderes at have en kausal sammenhæng med lamivudin.

Frekvenserne er defineret som: meget almindelig ( 1/10), almindelig ( 1/100 til < 1/10), ikke almindelig

( 1/1.000 til < 1/100), sjælden ( 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Kategoriseringen af bivirkningsfrekvenserne er primært baseret på erfaringer fra kliniske studier, herunder i

alt 1.171 patienter med kronisk hepatitis B, der fik 100 mg lamivudin.

Blod og lymfesystem

Frekvens ikke kendt

Trombocytopeni

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Laktacidose

Immunsystemet

Sjælden

Angioødem

Lever og galdeveje

Meget almindelig

Stigninger i ALAT (se pkt. 4.4)

Forværring af hepatitis, hovedsageligt set ved stigninger i serum-ALAT, er rapporteret under behandling

og efter seponering af behandling med lamivudin. De fleste tilfælde har været selvbegrænsende, men

dødelig udgang er rapporteret i meget sjældne tilfælde (se pkt. 4.4).

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt, kløe

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Stigninger i CPK

Almindelig

Muskellidelser, herunder myalgi og kramper*

Frekvens ikke kendt

Rabdomyolyse

* I fase III studier var hyppigheden observeret i lamivudin-behandlingsgruppen ikke større end hyppigheden

observeret i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Baseret på begrænset data hos børn mellem 2 og 17 år, blev der ikke identificeret nye sikkerhedsanliggender

sammenlignet med voksne.

Andre særlige populationer

Hos patienter med hiv-infektion er der rapporteret om tilfælde af pancreatitis og perifer neuropati (eller

paræstesi). Hos patienter med kronisk hepatitis B blev der ikke observeret nogen forskel i forekomsten af

disse hændelser mellem patienter i placebo- og lamivudinbehandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette

alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

Overdosering

I akutte dyrestudier resulterede administration af meget høje doser lamivudin ikke i organtoksicitet.

Oplysninger om konsekvenserne af akut overdosering hos mennesker er begrænsede. Der var ingen dødsfald,

og patienterne kom sig. Der er ikke set særlige tegn eller symptomer i forbindelse med overdosering.

Hvis overdosering finder sted, bør patienten overvåges, og symptomatisk behandling iværksættes om

nødvendigt. Da lamivudin kan fjernes ved dialyse, kan kontinuerlig hæmodialyse benyttes ved behandling af

overdosering, selvom dette ikke er undersøgt.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation – Antivirale midler til systemisk brug, nukleosid og nukleotid revers

transkriptase-hæmmere, ATC-kode: J05AF05.

Virkningsmekanisme

Lamivudin er et antiviralt stof, som er yderst aktivt mod hepatitis B-virus i alle afprøvede cellelinier og i

eksperimentelt inficerede forsøgsdyr.

Lamivudin metaboliseres af både inficerede og ikke-inficerede celler til triphosphat (TP)-derivatet, som er

den aktive form af udgangsstoffet. Den intracellulære halveringstid af triphosphatet i hepatocytter er 17-19

timer in vitro. Lamivudin-TP fungerer som et substrat for HBV viral polymerase.

Dannelsen af yderligere viralt DNA blokeres ved inkorporering af lamivudin-TP i kæden og efterfølgende

afslutning af kæden.

Lamivudin-TP påvirker ikke den normale cellulære deoxynukleotidmetabolisme. Det er ligeledes kun en

svag hæmmer af mammale DNA alfa- og beta-polymeraser. Desuden har lamivudin-TP lille indvirkning på

DNA-indholdet i mammale celler.

I studier med henblik på at fastslå potentiel stofeffekt på mitokondriestruktur, DNA-indhold og funktion

havde lamivudin ingen væsentlige toksiske virkninger. Stoffet har et meget lavt potentiale for at nedsætte

mitokondrielt DNA-indhold. Det inkorporeres ikke permanent i mitokondrie-DNA, og virker ikke som

hæmmer af mitokondrie-DNA gamma-polymerase.

Klinisk virkning og sikkerhed

Erfaring med patienter med HBeAg-positiv CHB og kompenseret leversygdom

I kontrollerede studier viste 1 års behandling med lamivudin signifikant suppression af HBV-DNA-

replikation [34-57 % af patienterne var under assay detektionsgrænserne, (Abbott Genostics solution

hybridization assay, LLOD < 1,6 pg/ml)}, normaliseret ALAT-niveau (40-72 % af patienterne), induceret

HBeAg-serokonversion (tab af HBeAg og HBeAb-detektion med HBV-DNA tab [ved konventionel assay],

16-18 % af patienterne), forbedret histologi (38-52 % af patienterne havde ≥ 2 points fald i Knodell

histologisk aktivitets index [HAI]), og reduceret fibroseudviklinger (hos 3-17 % af patienterne) og udvikling

til cirrose.

Fortsat lamivudin behandling i yderligere 2 år hos patienter, som ikke opnåede HBeAg-serokonversion i de

initiale 1 års kontrollerede studier, resulterede i yderligere forbedring i brofibrose. Hos patienter med

YMDD-mutation-HBV udviste 41/82 (50 %) patienter forbedring af leverinflammation og 40/56 (71 %)

patienter uden YMDD-mutation-HBV udviste forbedring. Forbedring i brofibrose viste sig hos 19/30 (63 %)

patienter uden YMDD-mutation og hos 22/44 (50 %) patienter med mutation. Fem procent (3/56) af

patienterne uden YMDD-mutation og 13 procent (11/82) af patienterne med YMDD-mutation udviste

forværring i leverinflammation sammenlignet med præ-behandling. Udvikling af cirrose opstod hos 4/68 (6

%) patienter med YMDD-mutation, hvorimod ingen patienter uden mutation udviklede cirrose.

I et udvidet behandlingsstudie med asiatiske patienter (NUCB3018) var HBeAg-serokonversionsraten og

ALAT-normaliseringsraten ved slutningen af den 5-årige behandlingsperiode henholdsvis 48 % (28/58) og

47 % (15/32). HBeAg-serokonversion var øget hos patienter med forhøjede ALAT-niveauer; 77 % (20/26)

patienter, med præ-behandling ALAT > 2 x ULN, serokonverterede. Ved afslutningen af de 5 år havde alle

patienter HBV-DNA-niveauer, der var udetekterbare eller lavere end præ-behandlingsniveauer.

Yderligere resultater fra studiet med YMDD-mutationsstatus er opsummeret i tabel 2.

Tabel 2: Resultater på effekt efter 5 år med YMDD-status (asiatisk studie) NUCB3018

Personer, % (nr.)

Status for YMDD-mutation-

YMDD

Ikke-YMDD

HBeAg-serokonversion

- Alle patienter

- Baseline ALAT ≤ 1 x ULN

- Baseline ALAT > 2 x ULN

Udetekterbar HBV-DNA

- Baseline

- Uge 260

negativ

positiv < baseline

positiv > baseline

ALAT-normalisering

- Baseline

normal

over normal

- Uge 260

normal

over normal < baseline

over normal > baseline

38 (15/40)

9 (1/11)

60 (9/15)

5 (2/40)

8 (2/25)

92 (23/25)

28 (11/40)

73 (29/40)

46 (13/28)

21 (6/28)

32 (9/28)

72 (13/18)

33 (2/6)

100 (11/11)

6 (1/18)

100 (4/4)

33 (6/18)

67 (12/18)

50 (2/4)

50 (2/4)