26-11-2020
26-11-2020
06-06-2016
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Zeffix 100 mg filmovertrukne tabletter
lamivudin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er
nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix
Sådan skal du tage Zeffix
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Virkning og anvendelse
Det aktive lægemiddelstof i Zeffix er lamivudin.
Zeffix bruges til behandling af langvarig (kronisk) hepatitis B-infektion hos voksne.
Zeffix er et antiviralt lægemiddel, der undertrykker hepatitis B-virus i kroppen. Det tilhører en gruppe af
lægemidler kaldet nukleosidanalog revers transkriptase-hæmmere (NRTI’er).
Hepatitis B er en virus, som inficerer leveren og forårsager langvarig (kronisk) infektion, hvilket kan
medføre leverskader. Zeffix kan bruges til patienter, hvis lever er skadet, men stadig fungerer normalt
(kompenseret leversygdom), og i kombination med anden medicin, til patienter hvis lever er skadet, og som
ikke længere fungerer normalt (dekompenseret leversygdom).
Behandling med Zeffix kan nedsætte mængden af hepatitis B-virus i kroppen. Derved kan leverskaden
mindskes og leverfunktionen forbedres. Ikke alle reagerer på behandling med Zeffix på samme måde. Lægen
vil følge effekten af din behandling med regelmæssige blodprøver.
Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix
Tag ikke Zeffix
hvis du er allergisk over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zeffix (angivet i punkt 6).
Kontakt lægen, hvis du mener dette gælder for dig.
Advarsler og forsigtighedsregler
Nogle personer, som tager Zeffix eller andre lignende lægemidler, har større risiko for at få alvorlige
bivirkninger. Du skal derfor være opmærksom på en øget risiko:
hvis du nogensinde har haft andre typer leversygdom, såsom hepatitis C
hvis du er svært overvægtig (især hvis du er en kvinde).
Kontakt lægen, hvis noget af dette gælder for dig. Du kan have behov for ekstra kontrolbesøg,
inklusive blodprøver, mens du tager medicinen. Se punkt 4 for mere information omkring risikoen.
Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning, da der er en risiko for, at din hepatitis forværres. Når
du er færdig med behandlingen med Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje med
eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet
niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade. Se punkt 3 for mere information om, hvordan du skal
tage Zeffix.
Beskyt andre personer
Hepatitis B-infektion spredes ved seksuel kontakt med nogen, der har infektionen, eller ved overførsel af
inficeret blod (f.eks. ved at dele kanyler). Zeffix vil ikke forhindre, at du kan overføre hepatitis B-infektion
til andre. For at beskytte andre personer mod at blive smittet med hepatitis B:
Brug kondom ved oralsex, analsex eller samleje
Undgå overførsel af blod – lad f.eks. være med at dele nåle.
Brug af anden medicin sammen med Zeffix
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette
gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Husk at informere lægen eller apotekspersonalet, hvis du begynder at tage et nyt lægemiddel, mens du tager
Zeffix.
Disse lægemidler må ikke tages sammen med Zeffix:
lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder sorbitol og andre sukkeralkoholer (som f.eks. xylitol,
mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt
andre lægemidler indeholdende lamivudin, der bruges til behandling af hiv-infektion (nogle gange
kaldet aids-virus)
emtricitabin, der bruges til behandling af hiv- eller hepatitis B-infektion
cladribin, der bruges til behandling af hårcelleleukæmi.
Fortæl det til lægen, hvis du bliver behandlet med nogen af disse.
Graviditet
Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid:
Tal med lægen omkring risici og fordele ved at tage Zeffix under graviditeten.
Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning.
Amning
Zeffix kan udskilles i mælken. Hvis du ammer, eller overvejer at amme:
Kontakt lægen, før du tager Zeffix.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Zeffix kan gøre dig træt, hvilket kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Før ikke motorkøretøj og betjen ikke maskiner, med mindre du er sikker på, at din evne hertil ikke er
påvirket.
Zeffix indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige
natriumfrit.
Sådan skal du tage Zeffix
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
Hold jævnligt kontakt med lægen
Zeffix hjælper med til at få kontrol over din hepatitis B-infektion. Du skal tage Zeffix hver dag for at få
kontrol over din infektion og for at forhindre, at din sygdom forværres.
Hold kontakt til lægen og afbryd ikke behandlingen med Zeffix uden lægens anvisning.
Hvor meget skal du tage
Den sædvanlige dosis Zeffix er 1 tablet (100 mg lamivudin) én gang daglig.
Lægen kan ordinere en lavere dosis, hvis du har problemer med nyrerne. Zeffix oral opløsning er til rådighed
for personer, der har brug for en lavere dosis end den sædvanlige, eller som ikke kan tage tabletter.
Kontakt lægen, hvis dette gælder for dig.
Hvis du allerede tager anden medicin, der indeholder lamivudin, for hiv-infektion, vil lægen fortsætte med at
behandle dig med en højere dosis (sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig), fordi dosis af lamivudin i Zeffix
(100 mg) ikke er tilstrækkelig høj til at behandle en hiv-infektion. Hvis du planlægger at ændre din hiv-
behandling, skal du tale med lægen først.
Tabletten skal synkes hel med vand. Zeffix kan tages sammen med eller uden mad.
Hvis du har taget for meget Zeffix
Der opstår sandsynligvis ikke alvorlige problemer, hvis du ved et uheld har taget for meget Zeffix. Hvis du
ved et uheld har taget for meget, skal du kontakte lægen, apoteket eller nærmeste skadestue for nærmere
rådgivning.
Hvis du har glemt at tage Zeffix
Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du husker det, og derefter fortsætte din
behandling som før. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Zeffix
Stop aldrig med at tage Zeffix uden først at spørge lægen til råds. Der er risiko for, at din hepatitis bliver
værre (se punkt 2). Når du stopper med at tage Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje
med eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet
niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
I kliniske studier blev følgende bivirkninger rapporteret som almindelige: træthed, luftvejsinfektioner, ondt i
halsen, hovedpine, mavepine eller -ubehag, kvalme, opkastning og diarré, stigning i leverenzymer og
enzymer produceret i musklerne (se nedenfor).
Allergiske reaktioner
Disse er sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer). Symptomerne inkluderer:
hævelser i ansigtet, hævede øjenlåg eller læber
besvær med at synke eller trække vejret.
Kontakt omgående lægen, hvis du får disse symptomer. Stop med at tage Zeffix.
Bivirkninger, der kan være forårsaget af Zeffix
En meget almindelig bivirkning (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer), som kan vise sig i
blodprøver, er:
stigning i indholdet af leverenzymer (aminotransferaser). Dette kan være tegn på betændelse
eller leverskade.
En almindelig bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er:
kramper og muskelsmerter
udslæt eller nældefeber på et hvilket som helst sted på kroppen.
En almindelig bivirkning, som kan vise sig i blodprøver, er:
stigning i indholdet af enzymer, som dannes i musklerne (kreatinfosfokinase), som kan være
tegn på ødelæggelse af muskelvæv.
En meget sjælden bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer) er:
laktacidose (for meget mælkesyre i blodet).
Andre bivirkninger
Andre bivirkninger er set hos et meget lille antal personer, og deres nøjagtige hyppighed kendes ikke.
nedbrydning af muskelvæv
forværring af leversygdom, efter behandlingen med Zeffix er stoppet eller under behandlingen,
hvis hepatitis B-virus bliver resistens over for Zeffix. Dette kan blive livstruende hos nogle
personer.
En bivirkning, som kan vise sig i blodprøver, er:
nedsat antal af de celler, der er involveret, når blod størkner (trombocytopeni).
Hvis du får bivirkninger
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er
nævnt her.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den
sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 C.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Zeffix indeholder
Det aktive stof er lamivudin. Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg lamivudin.
De øvrige indholdsstoffer er: Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat,
hypromellose, titandioxid, macrogol 400, polysorbat 80, syntetisk gul og rød jernoxid.
Udseende og pakningsstørrelser
Zeffix filmovertrukne tabletter leveres i forseglede blisterfolie med 28 eller 84 tabletter. Tabletterne er
karamelfarvede, filmovertrukne, kapselformede, bikonvekse og præget “GX CG5” på den ene side.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Glaxo Wellcome Operations
GlaxoSmithKline (Ireland) Limited
Priory Street
12 Riverwalk
Ware
Citywest Business Campus
Herts SG12 0DJ
Dublin 24
Storbritannien
Irland
eller
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals S.A
ul. Grunwaldzka 189
60-322 Poznan
Polen
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant
for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.
Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00
Lietuva
GlaxoSmithKline Lietuva UAB
Tel: + 370 5 264 90 00
info.lt@gsk.com
България
ГлаксоСмитКлайн ЕООД
Teл.: + 359 2 953 10 34
Luxembourg/Luxemburg
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.
Belgique/Belgien
Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00
Česká republika
GlaxoSmithKline s.r.o.
Tel: + 420 222 001 111
cz.info@gsk.com
Magyarország
GlaxoSmithKline Kft.
Tel.: + 36 1 225 5300
Danmark
GlaxoSmithKline Pharma A/S
Tlf: + 45 36 35 91 00
dk-info@gsk.com
Malta
GlaxoSmithKline (Malta) Limited
Tel: + 356 21 238131
Deutschland
GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG
Tel.: + 49 (0)89 36044 8701
produkt.info@gsk.com
Nederland
GlaxoSmithKline BV
Tel: + 31 (0)33 2081100
Eesti
GlaxoSmithKline Eesti OÜ
Tel: + 372 6676 900
estonia@gsk.com
Norge
GlaxoSmithKline AS
Tlf: + 47 22 70 20 00
Ελλάδα
GlaxoSmithKline Μονοπρόσωπη A.E.B.E.
Τηλ: + 30 210 68 82 100
Österreich
GlaxoSmithKline Pharma GmbH
Tel: + 43 (0)1 97075 0
at.info@gsk.com
España
GlaxoSmithKline, S.A.
Tel: + 34 900 202 700
es-ci@gsk.com
Polska
GSK Services Sp. z o.o
Tel.: + 48 (0)22 576 9000
France
Laboratoire GlaxoSmithKline
Tél: + 33 (0)1 39 17 84 44
diam@gsk.com
Portugal
Glaxo Wellcome Farmacêutica, Lda
Tel: + 351 21 412 95 00
FI.PT@gsk.com
Hrvatska
GlaxoSmithKline d.o.o.
Tel: + 385 1 6051 999
România
GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.
TEL: + 4021 3028 208
Ireland
GlaxoSmithKline (Ireland) Limited
Tel: + 353 (0)1 4955000
Slovenija
GlaxoSmithKline d.o.o.
Tel: + 386 (0)1 280 25 00
Medical.x.si@gsk.com
Ísland
Vistor hf.
Sími: + 354 535 7000
Slovenská republika
GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.
Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11
recepcia.sk@gsk.com
Italia
GlaxoSmithKline S.p.A.
Tel: + 39 (0)45 9218 111
Suomi/Finland
GlaxoSmithKline Oy
Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30
finland.tuoteinfo@gsk.com
Κύπρος
GlaxoSmithKline (Cyprus) Ltd
Τηλ: + 357 22 39 70 00
gskcyprus@gsk.com
Sverige
GlaxoSmithKline AB
Tel: + 46 (0)8 638 93 00
info.produkt@gsk.com
Latvija
GlaxoSmithKline Latvia SIA
Tel: + 371 67312687
lv-epasts@gsk.com
United Kingdom
GlaxoSmithKline UK Ltd
Tel: + 44 (0)800 221441
customercontactuk@gsk.com
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Indlægsseddel: Information til brugeren
Zeffix 5 mg/ml oral opløsning
lamivudin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er
nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix
Sådan skal du tage Zeffix
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Virkning og anvendelse
Det aktive lægemiddelstof i Zeffix er lamivudin.
Zeffix bruges til behandling af langvarig (kronisk) hepatitis B-infektion hos voksne.
Zeffix er et antiviralt lægemiddel, der undertrykker hepatitis B-virus i kroppen. Det tilhører en gruppe af
lægemidler kaldet nukleosidanalog revers transkriptase-hæmmere (NRTI’er).
Hepatitis B er en virus, som inficerer leveren og forårsager langvarig (kronisk) infektion, hvilket kan
medføre leverskader. Zeffix kan bruges til patienter, hvis lever er skadet, men stadig fungerer normalt
(kompenseret leversygdom), og i kombination med anden medicin til patienter, hvis lever er skadet, og som
ikke længere fungerer normalt (dekompenseret leversygdom).
Behandling med Zeffix kan nedsætte mængden af hepatitis B-virus i kroppen. Derved kan leverskaden
mindskes og leverfunktionen forbedres. Ikke alle reagerer på behandling med Zeffix på samme måde. Lægen
vil følge effekten af din behandling med regelmæssige blodprøver.
Det skal du vide, før du begynder at tage Zeffix
Tag ikke Zeffix:
hvis du er allergisk over for lamivudin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zeffix (angivet i punkt 6).
Kontakt lægen, hvis du mener dette gælder for dig.
Advarsler og forsigtighedsregler
Nogle personer, som tager Zeffix eller andre lignende lægemidler, har større risiko for at få alvorlige
bivirkninger. Du skal derfor være opmærksom på en øget risiko:
hvis du nogensinde har haft andre typer leversygdom, såsom hepatitis C
hvis du er svært overvægtig (især hvis du er en kvinde).
Kontkt lægen, hvis noget af dette gælder for dig. Du kan have behov for ekstra kontrolbesøg, inklusive
blodprøver, mens du tager medicinen. Se punkt 4 for mere information omkring risikoen.
Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning, da der er en risiko for, at din hepatitis forværres. Når
du er færdig med behandlingen med Zeffix, vil lægen følge dig i mindst 4 måneder for at holde øje med
eventuelle problemer. Det betyder, at der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der er forhøjet
niveau af leverenzymer, som kan tyde på leverskade. Se punkt 3 for mere information om, hvordan du skal
tage Zeffix.
Beskyt andre personer
Hepatitis B-infektion spredes ved seksuel kontakt med nogen, der har infektionen, eller ved overførsel af
inficeret blod (f.eks. ved at dele kanyler). Zeffix vil ikke forhindre, at du kan overføre hepatitis B-infektion
til andre. For at beskytte andre personer mod at blive smittet med hepatitis B:
Brug kondom ved oralsex, analsex eller samleje
Undgå overførsel af blod – lad f.eks. være med at dele nåle.
Brug af anden medicin sammen med Zeffix
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette
gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Husk at informere lægen eller apotekspersonalet, hvis du begynder at tage et nyt lægemiddel, mens du tager
Zeffix.
Disse lægemidler må ikke tages sammen med Zeffix:
lægemidler (oftest opløsninger), der indeholder sorbitol og andre sukkeralkoholer (som f.eks. xylitol,
mannitol, lactitol eller maltitol), hvis de anvendes regelmæssigt
andre lægemidler indeholdende lamivudin, der bruges til behandling af hiv-infektion (nogle gange
kaldet aids-virus)
emtricitabin, der bruges til behandling af hiv- eller hepatitis B-infektion
cladribin, der bruges til behandling af hårcelleleukæmi.
Fortæl det til lægen, hvis du bliver behandlet med nogen af disse.
Graviditet
Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid:
Tal med lægen omkring risici og fordele ved at tage Zeffix under graviditeten.
Stop ikke med at tage Zeffix uden lægens anvisning.
Amning
Zeffix kan udskilles i mælken. Hvis du ammer, eller overvejer at amme:
Kontakt lægen, før du tager Zeffix.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Zeffix kan gøre dig træt, hvilket kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Før ikke motorkøretøj og betjen ikke maskiner, med mindre du er sikker på, at din evne hertil ikke er
påvirket.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
LÆGEMIDLETS NAVN
Zeffix 100 mg filmovertrukne tabletter.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg lamivudin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukken tablet (tablet).
Karamelfarvede, filmovertrukne, kapselformede, bikonvekse, omtrentlig dimension 11 mm x 5 mm og
præget “GX CG5” på den ene side.
KLINISKE OPLYSNINGER
Terapeutiske indikationer
Zeffix er indiceret til behandling af kronisk hepatitis B hos voksne med:
Kompenseret leversygdom med tegn på aktiv virusreplikation, vedvarende forhøjet niveau af serum-
alaninaminotransferase (ALAT) og histologiske tegn på aktiv inflammation af leveren og/eller fibrose.
Påbegyndelse af behandling med lamivudin bør kun overvejes, når anvendelse af et alternativt antiviralt
lægemiddel med en højere genetisk barriere over for resistens ikke er tilgængeligt eller egnet (se pkt.
5.1).
Dekompenseret leversygdom i kombination med et andet lægemiddel uden krydsresistens over for
lamivudin (se pkt. 4.2).
Dosering og administration
Behandling med Zeffix bør initieres af en læge med erfaring i behandling af kronisk hepatitis B.
Dosering
Voksne
Den anbefalede dosis Zeffix er 100 mg 1 gang daglig.
Hos patienter med dekompenseret leversygdom bør lamivudin altid anvendes i kombination med et andet
lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin for at nedsætte risikoen for resistens og for at opnå hurtig
virussuppression.
Behandlingsvarighed
Den optimale behandlingsvarighed er ukendt.
Hos patienter med HBeAg-positiv kronisk hepatitis B (CHB) uden cirrose skal behandling altid gives i
mindst 6-12 måneder, efter HBeAg-serokonversion (bortfald af HBeAg og HBV-DNA med HBeAb-
detektion) er bekræftet, for at mindske risikoen for virologisk tilbagefald. Alternativt kan der
behandles, indtil der ses HBsAg-serokonversion eller indtil tab af effekt (se pkt. 4.4). Efter ophør med
behandling bør niveauerne for serum-ALAT og for HBV-DNA følges regelmæssigt for at opdage et
evt. sent virologisk tilbagefald.
Hos patienter med HBeAg-negativ CHB (præ-core mutant) uden cirrose skal behandling gives indtil
HBs-serokonversion, eller indtil der ses tegn på tab af effekt. Ved forlænget behandling anbefales det,
at der foretages regelmæssige revurderinger for at fastslå, at fortsættelse af behandlingen er
hensigtsmæssig for den enkelte patient.
Hos patienter med dekompenseret leversygdom eller cirrose samt til levertransplanterede patienter
frarådes ophør af behandling (se pkt. 5.1).
Hvis lamivudin seponeres, bør patienterne undersøges regelmæssigt for tegn på recidiverende hepatitis (se
pkt. 4.4).
Klinisk resistens
Hos patienter med enten HBeAg-positiv eller HBeAg-negativ CHB kan udvikling af YMDD (tyrosin-
methionin-aspartat-aspartat)-mutation-HBV resultere i et formindsket terapeutisk respons over for
lamivudin, indikeret ved en stigning i HBV-DNA- og ALAT-niveauer i forhold til tidligere målte værdier
under behandling. For at nedsætte risikoen for resistens hos patienter i lamivudin-monoterapi kan skift til
eller tilføjelse af et lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin overvejes, baseret på terapeutiske
retningslinjer, hvis serum-HBV-DNA forbliver målbart ved eller efter 24 ugers behandling (se pkt. 5.1).
Ved behandling af patienter, der er co-inficeret med hiv, som bliver eller planlægger at blive behandlet med
lamivudin eller kombinationen lamivudin-zidovudin, skal den dosis, der er udskrevet til hiv-infektionen
(sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig i kombination med andre antiretrovirale lægemidler) beholdes.
Særlige populationer
Nedsat nyrefunktion
Serumkoncentrationen af lamivudin (AUC) er øget hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion
som følge af nedsat renal clearance. Dosis bør derfor nedsættes til patienter med kreatininclearance under
50 ml/min. Ved behov for doser under 100 mg daglig bør der anvendes Zeffix oral opløsning (se tabel 1
nedenfor).
Tabel 1: Dosering af Zeffix til patienter med nedsat renal clearance.
Kreatininclearance
ml/min
Initialdosis Zeffix
oral opløsning *
Vedligeholdelsesdosis
1 gang daglig
30 - 50
20 ml (100 mg)
10 ml (50 mg)
15 - 30
20 ml (100 mg)
5 ml (25 mg)
5 - 15
7 ml (35 mg)
3 ml (15 mg)
5
7 ml (35 mg)
2 ml (10 mg)
* Zeffix oral opløsning med lamivudin 5 mg/ml.
Data fra patienter i intermitterende hæmodialyse (i op til 4 timers dialyse 2-3 gange ugentligt) indikerer, at
der ikke er behov for yderligere dosisjustering under dialysebehandlingen efter den initiale dosisreduktion af
lamivudin for at korrigere for patientens kreatininclearance.
Nedsat leverfunktion
Data fra patienter med nedsat leverfunktion, herunder patienter med terminal leversygdom som afventer
transplantation, viser, at farmakokinetikken af lamivudin ikke påvirkes signifikant ved dysfunktion af
leveren. Baseret på disse data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion,
medmindre den er ledsaget af nedsat nyrefunktion.
Ældre
Hos ældre patienter, har normal aldring og ledsagende nedsat nyrefunktion ingen klinisk signifikant virkning
på eksponering for lamivudin, bortset fra hos patienter med kreatininclearance < 50 ml/min.
Pædiatrisk population
Zeffix’ sikkerhed og virkning hos spædbørn, børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. De foreliggende data
er beskrevet i pkt. 4.4 og 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.
Administration
Oral anvendelse.
Zeffix kan tages med eller uden mad.
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Forværring af hepatitis
Forværring under behandling
Spontan forværring af kronisk hepatitis B er forholdsvist almindeligt og er karakteriseret ved kortvarige
stigninger i serum-ALAT. Efter initiering af antiviral behandling kan serum-ALAT stige hos nogle patienter,
da serum-HBV-DNA-niveauet falder. Hos patienter med kompenseret leversygdom blev disse stigninger i
serum-ALAT generelt set ikke ledsaget af stigning i serum-bilirubin-koncentrationen eller tegn på
dekompenseret leversygdom.
Der er identificeret virale HBV-undergrupper med nedsat følsomhed over for lamivudin
(YMDD-mutation-HBV) ved langvarig behandling. Hos nogle patienter kan udviklingen af YMDD-
mutation-HBV medføre en forværring af hepatitis, primært konstateret ved stigninger i serum-ALAT, samt
tilbagevendende forekomst af HBV-DNA (se pkt. 4.2). Hos patienter, som har YMDD-mutation-HBV, bør
skift til eller tilføjelse af et alternativt lægemiddel uden krydsresistens over for lamivudin overvejes, baseret
på terapeutiske retningslinjer (se pkt. 5.1).
Forværring efter seponering af behandling
Akut forværring af hepatitis er observeret hos patienter, hvor behandling af hepatitis B er seponeret, og
konstateres normalt ved stigning i serum-ALAT samt tilbagevendende forekomst af HBV-DNA. I
kontrollerede fase III-studier med ikke-aktiv behandlings-follow up var hyppigheden af stigning i ALAT
(mere end tre gange baseline) efter behandlingsophør højere hos patienter i behandling med lamivudin (21
%) sammenlignet med patienter i behandling med placebo (8 %). Andelen af patienter, der efter
behandlingsophør fik stigninger associeret med stigning i bilirubinniveau, var dog lille og ens i de to
behandlingsarme. Se tabel 3 under pkt. 5.1 for yderligere oplysninger vedrørende hyppigheden af stigning i
ALAT efter behandlingsophør. For patienter, der havde været i behandling med lamivudin, forekom de fleste
tilfælde af stigning i ALAT efter behandlingsophør mellem 8 og 12 uger efter behandlingen. De fleste
tilfælde var selvbegrænsende, men der er dog observeret få letale tilfælde. Hvis Zeffix seponeres, bør
patienter undersøges regelmæssigt både klinisk og ved vurdering af leverfunktionsprøver (serum-ALAT- og
bilirubinniveauer) i mindst 4 måneder og derefter som klinisk indiceret.
Der er utilstrækkelige oplysninger om fordelene ved at genoptage behandling med lamivudin hos patienter,
som efter behandlingsophør udvikler tegn på tilbagevendende hepatitis.
Forværring hos patienter med dekompenseret cirrose
Transplanterede og patienter med dekompenseret cirrose har større risiko for aktiv virusreplikation. Som
følge af den marginale leverfunktion hos disse patienter kan reaktivering af hepatitis ved seponering af
lamivudin eller ophørt effekt under behandlingen inducere alvorlig og endda fatal dekompensation. Under
behandlingen bør disse patienter undersøges for kliniske, virologiske og serologiske parametre knyttet til
hepatitis B, lever- og nyrefunktion og antiviralt respons (mindst hver måned) og i mindst 6 måneder efter
behandling, hvis behandlingen af en eller anden grund seponeres. De laboratorieparametre, som skal
undersøges, bør (som et minimum) omfatte serum-ALAT, bilirubin, albumin, blod karbamid nitrogen,
kreatinin og virologisk status: HBV-antigen/antistof og serumkoncentrationer af HBV-DNA, hvor det er
muligt. Patienter, som udvikler tegn på leverinsufficiens under eller efter behandlingsophør, bør undersøges
hyppigere, som det er hensigtsmæssigt.
Der er utilstrækkelige data om fordelene ved at genoptage behandling med lamivudin hos patienter, som
efter behandlingsophør udvikler tegn på tilbagevendende hepatitis.
Mitokondriel dysfunktion
Det er påvist in vitro og in vivo, at nukleosid- og nukleotidanaloger i forskellig udstrækning forårsager
skader på mitokondrierne. Der foreligger rapporter om mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn,
som har været eksponeret for nukleosidanaloger in utero og/eller efter fødslen. De hyppigst indrapporterede
bivirkninger er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser
(hyperlipasæmi). Der foreligger rapporter med senreaktioner i form af neurologiske forstyrrelser (hypertoni,
kramper, usædvanlig opførsel). Det er uvist, om disse neurologiske forstyrrelser er forbigående eller
vedvarende. Børn, som før fødslen har været eksponeret for nukleosid- og nukleotidanaloger, bør følges og
monitoreres klinisk og undersøges grundigt for mulige mitokondrielle forstyrrelser i tilfælde af tegn og
symptomer herpå.
Pædiatriske patienter
Lamivudin er blevet givet til børn (fra og med 2 år) og unge med kompenseret kronisk hepatitis B. På grund
af begrænsninger i data, kan administration af lamivudin ikke på nuværende tidspunkt anbefales til denne
patientgruppe (se pkt. 5.1).
Delta-hepatitis og hepatitis C
Lamivudins virkning hos patienter, som er co-inficerede med hepatitis Delta eller hepatitis C er ikke klarlagt.
Der skal udvises forsigtighed ved behandling af disse patienter.
Immunsupprimerende behandlinger
Der er begrænsede oplysninger om brugen af lamivudin til HBeAg-negative (præ-core mutant) patienter og
til de brugere, som samtidig er i immunsupprimerende behandling, herunder cancerkemoterapi. Lamivudin
skal anvendes med forsigtighed til disse patienter.
Moniterering
Patienter i behandling med Zeffix bør undersøges regelmæssigt. Serum-ALAT-niveauer bør monitoreres
hver 3. måned, og HBV-DNA og HBeAg hver 6. måned.
Samtidig infektion med hiv
Til behandling af patienter, som samtidig er inficeret med hiv, og som er i behandling, eller hvor der er
planlagt behandling med lamivudin eller kombinationen lamivudin/zidovudin, bør dosis af lamivudin
fastholdes som foreskrevet til hiv-infektion (sædvanligvis 150 mg 2 gange daglig kombineret med andre
antiretrovirale midler). Til patienter med samtidig hiv-infektion, som ikke behøver antiretroviral behandling,
er der en risiko for hiv-mutation, når lamivudin bruges som monoterapi til behandling af kronisk hepatitis B.
Transmission af hepatitis B
Der er begrænset information om maternel-føtal transmission af hepatitis B-virus hos gravide kvinder i
behandling med lamivudin. Det anbefalede standard hepatitis B-vaccinationsprogram til spædbørn bør
følges.
Patienter bør orienteres om, at behandling med lamivudin ikke har vist sig at forebygge risikoen for
overførsel af hepatitis B-virus til andre, og der bør derfor fortsat tages passende forholdsregler.
Interaktion med andre lægemidler
Zeffix må ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder lamivudin eller emtricitabin (se
pkt. 4.5).
Kombination af lamivudin med cladribin anbefales ikke (se pkt. 4.5).
Hjælpestoffer
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige
natriumfrit.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.
Sandsynligheden for metaboliske interaktioner er lav som følge af begrænset metabolisme og
plasmaproteinbinding og næsten fuldstændig renal elimination af uomdannet lægemiddelstof.
Lamivudin udskilles hovedsageligt ved aktiv organisk kationisk sekretion. Muligheden for interaktioner med
andre samtidigt indgivne lægemidler bør overvejes, særligt hvis deres udskillelse primært sker ved aktiv
renal sekretion via det organiske kationiske transportsystem, f.eks. trimethoprim. Andre lægemidler (f.eks.
ranitidin, cimetidin) udskilles kun delvist ved denne mekanisme og har vist sig ikke at interagere med
lamivudin.
Det er ikke sandsynligt, at stoffer som påviseligt overvejende udskilles enten via den aktive organiske
anioniske vej eller ved glomerulær filtration giver klinisk betydende interaktioner med lamivudin.
Administration af trimethoprim/sulfamethoxazol 160 mg/800 mg øger lamivudin-eksponeringen med ca.
40 %. Lamivudin påvirker ikke farmakokinetikken af trimethoprim eller sulfamethoxazol. Dosisjustering af
lamivudin er dog ikke nødvendig, medmindre patienten har nedsat nyrefunktion.
For zidovudin ses en beskeden stigning i C
(28 %), når det gives sammen med lamivudin, men den
samlede eksposition (AUC) ændres ikke signifikant. Zidovudin har ingen indvirkning på farmakokinetikken
af lamivudin (se pkt. 5.2).
Lamivudin har ingen farmakokinetisk interaktion med alfa-interferon, når de to lægemidler gives samtidigt.
Der er ikke set nogen uønskede klinisk betydende interaktioner hos patienter, som tager lamivudin samtidig
med almindeligt anvendte immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin A). Der er dog ikke lavet
formelle interaktionsstudier.
Emtricitabin
På grund af lighedspunkter må Zeffix ikke administreres sammen med andre cytidinanaloger, såsom
emtricitabin. Derudover må Zeffix ikke tages sammen med andre lægemidler, der indeholder lamivudin (se
pkt. 4.4).
Cladribin
In vitro hæmmer lamivudin den intracellulære fosforylering af cladribin, hvilket kan medføre en potentiel
risiko for manglende effekt af cladribin, hvis kombinationen anvendes klinisk. Nogle kliniske fund
understøtter også en mulig interaktion mellem lamivudin og cladribin. Derfor frarådes samtidig brug af
lamivudin og cladribin.
Sorbitol
Samtidig administration af sorbitolopløsning (3,2 g, 10,2 g, 13,4 g) med en enkelt 300 mg dosis (daglig dosis
til voksen med hiv) lamivudin oral opløsning resulterede i dosisafhængige fald på 14 %, 32 % og 36 % i
lamivudineksponering (AUC
) og 28 % , 52 % og 55 % fald i lamivudins Cmax hos voksne. Undgå
vedvarende anvendelse af Zeffix sammen med sorbitolholdige lægemidler eller andre osmotisk virkende
polyalkoholer eller monosaccaharidalkoholer (f.eks. xylitol, mannitol, lactitol, maltitol), når det er muligt.
Overvej hyppigere overvågning af HBV virusmængde, når vedvarende samtidig administration ikke kan
undgås.
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Dyrestudier med lamivudin viste øget forekomst af tidlig død af embryoner hos kaniner, men ikke hos rotter
(se pkt. 5.3). Det er vist, at lamivudin overføres via moderkagen hos mennesker.
Tilgængelige humane data fra det Antiretrovirale Graviditetsregister rapporterer om flere end 1.000
graviditeter med eksponering i første trimester og flere end 1.000 graviditeter med eksponering i andet og
tredje trimester; date tyder ikke på misdannelser og føtal/neonatal effekt. Færre end 1 % af disse kvinder er
blevet behandlet for HBV, mens størstedelen var behandlet for hiv med højere doser og med anden samtidig
medicinering. Zeffix kan anvendes under graviditeten, hvis det er nødvendigt klinisk.
Hos patienter, som bliver gravide under behandling med lamivudin, bør det vurderes, om der er en risiko for
tilbagevenden af hepatitis ved ophør med lamivudin.
Amning
Baseret på erfaringer fra mere end 200 mor/barn par i hiv-behandling var serumkoncentationen af lamivudin
hos ammede spædbørn, hvis mødre var i hiv-behandling, meget lav (mindre end 4 % af maternal
serumkoncentration) og faldt gradvist til udetekterbare niveauer, når de ammede spædbørn nåede 24 ugers
alderen. Den totale mængde lamivudin indtaget af et ammet spædbarn er meget lav og resulterer derfor
sandsynligvis i en grad af påvirkning, der medfører en suboptimal antiviral effekt. Amning er ikke
kontraindiceret ved maternel hepatitis B, hvis barnet er blevet passende behandlet med hensyn til
forebyggelse af hepatitis B ved fødslen, og der er ingen tegn på, at lave koncentrationer af lamivudin i
modermælken fører til bivirkninger hos det ammede spædbarn. Amning kan derfor overvejes hos ammende
mødre i behandling med lamivudin mod HBV under hensyntagen til fordele ved amning for barnet samt
fordele ved behandling for moderen. I tilfælde hvor der på trods af passende forebyggende behandling sker
overførsel af HBV fra moder til barn, bør det overvejes at afbryde amningen for at nedsætte risikoen for
udvikling af resistens over for lamivudin hos spædbarnet.
Fertilitet
Reproduktionsstudier i dyr har ikke vist nogen virkning på mandlig eller kvindelig fertilitet (se pkt. 5.3).
Mitokondriel dysfunktion:
Det er påvist in vitro og in vivo, at nukleosid- og nukleotidanaloger i forskellig udstrækning forårsager
skader på mitokondrierne. Der foreligger rapporter om mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn,
som har været eksponeret for nukleosidanaloger in utero og/eller efter fødslen (se pkt. 4.4).
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Patienter skal informeres om, at utilpashed og træthed har været rapporteret under behandling med
lamivudin. Patientens kliniske status og bivirkningsprofilen for lamivudin skal tages i betragtning, når
patientens evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner vurderes.
Bivirkninger
Sammenfatning af bivirkningsprofilen
Forekomsten af bivirkninger og unormale laboratoriefund (bortset fra stigninger i ALAT og CPK, se
nedenfor) var ens for patienter, som blev behandlet med henholdsvis lamivudin og placebo. De hyppigst
rapporterede bivirkninger var utilpashed og træthed, luftvejsinfektioner, ubehag i hals og fra mandler,
hovedpine, mavesmerter og -ubehag, kvalme, opkastning og diarré.
Tabel over bivirkninger
Bivirkningsfrekvensen er nævnt nedenfor efter systemorganklasse og frekvens. Kategorisering efter frekvens
er kun foretaget for de bivirkninger, som vurderes at have en kausal sammenhæng med lamivudin.
Frekvenserne er defineret som: meget almindelig ( 1/10), almindelig ( 1/100 til < 1/10), ikke almindelig
( 1/1.000 til < 1/100), sjælden ( 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan
ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Kategoriseringen af bivirkningsfrekvenserne er primært baseret på erfaringer fra kliniske studier, herunder i
alt 1.171 patienter med kronisk hepatitis B, der fik 100 mg lamivudin.
Blod og lymfesystem
Frekvens ikke kendt
Trombocytopeni
Metabolisme og ernæring
Meget sjælden
Laktacidose
Immunsystemet
Sjælden
Angioødem
Lever og galdeveje
Meget almindelig
Stigninger i ALAT (se pkt. 4.4)
Forværring af hepatitis, hovedsageligt set ved stigninger i serum-ALAT, er rapporteret under behandling
og efter seponering af behandling med lamivudin. De fleste tilfælde har været selvbegrænsende, men
dødelig udgang er rapporteret i meget sjældne tilfælde (se pkt. 4.4).
Hud og subkutane væv
Almindelig
Udslæt, kløe
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig
Stigninger i CPK
Almindelig
Muskellidelser, herunder myalgi og kramper*
Frekvens ikke kendt
Rabdomyolyse
* I fase III studier var hyppigheden observeret i lamivudin-behandlingsgruppen ikke større end hyppigheden
observeret i placebogruppen.
Pædiatrisk population
Baseret på begrænset data hos børn mellem 2 og 17 år, blev der ikke identificeret nye sikkerhedsanliggender
sammenlignet med voksne.
Andre særlige populationer
Hos patienter med hiv-infektion er der rapporteret om tilfælde af pancreatitis og perifer neuropati (eller
paræstesi). Hos patienter med kronisk hepatitis B blev der ikke observeret nogen forskel i forekomsten af
disse hændelser mellem patienter i placebo- og lamivudinbehandling.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette
alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
Overdosering
I akutte dyrestudier resulterede administration af meget høje doser lamivudin ikke i organtoksicitet.
Oplysninger om konsekvenserne af akut overdosering hos mennesker er begrænsede. Der var ingen dødsfald,
og patienterne kom sig. Der er ikke set særlige tegn eller symptomer i forbindelse med overdosering.
Hvis overdosering finder sted, bør patienten overvåges, og symptomatisk behandling iværksættes om
nødvendigt. Da lamivudin kan fjernes ved dialyse, kan kontinuerlig hæmodialyse benyttes ved behandling af
overdosering, selvom dette ikke er undersøgt.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation – Antivirale midler til systemisk brug, nukleosid og nukleotid revers
transkriptase-hæmmere, ATC-kode: J05AF05.
Virkningsmekanisme
Lamivudin er et antiviralt stof, som er yderst aktivt mod hepatitis B-virus i alle afprøvede cellelinier og i
eksperimentelt inficerede forsøgsdyr.
Lamivudin metaboliseres af både inficerede og ikke-inficerede celler til triphosphat (TP)-derivatet, som er
den aktive form af udgangsstoffet. Den intracellulære halveringstid af triphosphatet i hepatocytter er 17-19
timer in vitro. Lamivudin-TP fungerer som et substrat for HBV viral polymerase.
Dannelsen af yderligere viralt DNA blokeres ved inkorporering af lamivudin-TP i kæden og efterfølgende
afslutning af kæden.
Lamivudin-TP påvirker ikke den normale cellulære deoxynukleotidmetabolisme. Det er ligeledes kun en
svag hæmmer af mammale DNA alfa- og beta-polymeraser. Desuden har lamivudin-TP lille indvirkning på
DNA-indholdet i mammale celler.
I studier med henblik på at fastslå potentiel stofeffekt på mitokondriestruktur, DNA-indhold og funktion
havde lamivudin ingen væsentlige toksiske virkninger. Stoffet har et meget lavt potentiale for at nedsætte
mitokondrielt DNA-indhold. Det inkorporeres ikke permanent i mitokondrie-DNA, og virker ikke som
hæmmer af mitokondrie-DNA gamma-polymerase.
Klinisk virkning og sikkerhed
Erfaring med patienter med HBeAg-positiv CHB og kompenseret leversygdom
I kontrollerede studier viste 1 års behandling med lamivudin signifikant suppression af HBV-DNA-
replikation [34-57 % af patienterne var under assay detektionsgrænserne, (Abbott Genostics solution
hybridization assay, LLOD < 1,6 pg/ml)}, normaliseret ALAT-niveau (40-72 % af patienterne), induceret
HBeAg-serokonversion (tab af HBeAg og HBeAb-detektion med HBV-DNA tab [ved konventionel assay],
16-18 % af patienterne), forbedret histologi (38-52 % af patienterne havde ≥ 2 points fald i Knodell
histologisk aktivitets index [HAI]), og reduceret fibroseudviklinger (hos 3-17 % af patienterne) og udvikling
til cirrose.
Fortsat lamivudin behandling i yderligere 2 år hos patienter, som ikke opnåede HBeAg-serokonversion i de
initiale 1 års kontrollerede studier, resulterede i yderligere forbedring i brofibrose. Hos patienter med
YMDD-mutation-HBV udviste 41/82 (50 %) patienter forbedring af leverinflammation og 40/56 (71 %)
patienter uden YMDD-mutation-HBV udviste forbedring. Forbedring i brofibrose viste sig hos 19/30 (63 %)
patienter uden YMDD-mutation og hos 22/44 (50 %) patienter med mutation. Fem procent (3/56) af
patienterne uden YMDD-mutation og 13 procent (11/82) af patienterne med YMDD-mutation udviste
forværring i leverinflammation sammenlignet med præ-behandling. Udvikling af cirrose opstod hos 4/68 (6
%) patienter med YMDD-mutation, hvorimod ingen patienter uden mutation udviklede cirrose.
I et udvidet behandlingsstudie med asiatiske patienter (NUCB3018) var HBeAg-serokonversionsraten og
ALAT-normaliseringsraten ved slutningen af den 5-årige behandlingsperiode henholdsvis 48 % (28/58) og
47 % (15/32). HBeAg-serokonversion var øget hos patienter med forhøjede ALAT-niveauer; 77 % (20/26)
patienter, med præ-behandling ALAT > 2 x ULN, serokonverterede. Ved afslutningen af de 5 år havde alle
patienter HBV-DNA-niveauer, der var udetekterbare eller lavere end præ-behandlingsniveauer.
Yderligere resultater fra studiet med YMDD-mutationsstatus er opsummeret i tabel 2.
Tabel 2: Resultater på effekt efter 5 år med YMDD-status (asiatisk studie) NUCB3018
Personer, % (nr.)
Status for YMDD-mutation-
YMDD
Ikke-YMDD
HBeAg-serokonversion
- Alle patienter
- Baseline ALAT ≤ 1 x ULN
- Baseline ALAT > 2 x ULN
Udetekterbar HBV-DNA
- Baseline
- Uge 260
negativ
positiv < baseline
positiv > baseline
ALAT-normalisering
- Baseline
normal
over normal
- Uge 260
normal
over normal < baseline
over normal > baseline
38 (15/40)
9 (1/11)
60 (9/15)
5 (2/40)
8 (2/25)
92 (23/25)
28 (11/40)
73 (29/40)
46 (13/28)
21 (6/28)
32 (9/28)
72 (13/18)
33 (2/6)
100 (11/11)
6 (1/18)
100 (4/4)
33 (6/18)
67 (12/18)
50 (2/4)
50 (2/4)
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/305971/2016
EMEA/H/C/000242
EPAR – sammendrag for offentligheden
Zeffix
lamivudin
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Zeffix.
Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede
frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,
hvordan Zeffix skal anvendes.
Hvad er Zeffix?
Zeffix er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof lamivudin. Det fås som tabletter (100 mg) og
oral opløsning (5 mg/ml).
Hvad anvendes Zeffix til?
Zeffix anvendes til behandling af voksne (18 år og derover) med kronisk (langvarig) hepatitis B (en
leversygdom, der skyldes en infektion med hepatitis B-virus). Det anvendes til patienter med:
Kompenseret leversygdom (hvor leveren er beskadiget, men fungerer normalt), og hvor der
endvidere er tegn på, at virusset stadig formerer sig, og hvor der er tegn på leverbeskadigelse
(forhøjede niveauer af leverenzymet "alanin-aminotransferase" [ALAT] samt tegn på beskadigelse,
når levervævet undersøges under mikroskop). Da hepatitis B-virusset kan udvikle resistens over
for Zeffix, bør lægen udelukkende overveje ordinering af Zeffix, hvis det ikke er muligt at benytte
andre behandlingsformer, som medfører en lavere risiko for resistens.
Dekompenseret leversygdom (hvor leveren er beskadiget, og ikke fungerer normalt). For at
mindske risikoen for resistens skal Zeffix anvendes i kombination med andre lægemidler til
behandling af hepatitis B, som ikke medfører resistens på samme måde som Zeffix.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Zeffix
EMA/305971/2016
Side 2/3
Hvordan anvendes Zeffix?
Behandlingen med Zeffix bør iværksættes af en læge med erfaring i behandling af kronisk hepatitis B.
Den anbefalede dosis af Zeffix er 100 mg én gang dagligt. Dosen skal være mindre til patienter med
nedsat nyrefunktion. Doser under 100 mg skal gives ved hjælp af den orale opløsning. Behandlingens
varighed afhænger af patientens tilstand og respons på behandlingen.
Hvis der stadig findes hepatitis B-virus i blodet efter seks måneders behandling, skal lægen overveje at
skifte til en anden behandling eller tilføje et andet lægemiddel mod hepatitis B for at mindske risikoen
for resistens. Yderligere oplysninger fremgår af produktresuméet, der ligeledes er en del af denne
EPAR.
Hvordan virker Zeffix?
Det aktive stof i Zeffix, lamivudin, er et antiviralt middel, der tilhører gruppen af nukleosidanaloger.
Lamivudin påvirker virkningsmekanismen for et virus-enzym kaldet dna-polymerase, som medvirker
ved dannelsen af virus-dna. Lamivudin forhindrer virusset i at producere dna og forhindrer derved, at
det formerer sig og spredes.
Hvordan blev Zeffix undersøgt?
Zeffix er blevet undersøgt i fem hovedundersøgelser med i alt 1 083 voksne med kompenseret
leversygdom, der skyldes kronisk hepatitis B. I tre af undersøgelserne blev Zeffix sammenlignet med
placebo (en uvirksom behandling), herunder en undersøgelse, der mere specifikt undersøgte "HBeAg-
negative patienter". Det er patienter, der er smittet med hepatitis B-virus, som har muteret, dvs.
forandret sig, og som har ført til en form for kronisk hepatitis B, der er vanskeligere at behandle. De
resterende to undersøgelser så nærmere på brugen af Zeffix givet alene sammenlignet med alfa-
interferon (en anden behandling mod kronisk hepatitis B) givet alene og med kombinationen af Zeffix
og alfa-interferon.
Desuden blev der fremlagt oplysninger om anvendelsen af Zeffix hos patienter med dekompenseret
leversygdom.
Der var flere forskellige mål for virkningen i undersøgelserne. Blandt andet så man på, hvordan
leverskaden havde udviklet sig efter et års behandling ved hjælp af en leverbiopsi (hvor der udtages
en lille prøve af levervævet, som undersøges under mikroskop), og man målte andre tegn på
sygdommen såsom ALAT-værdien eller indholdet af hepatitis B-virus-dna i blodet.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Zeffix?
Hos patienter med kompenseret leversygdom var Zeffix mere effektiv end placebo til at hæmme
udviklingen af leversygdommen. Der blev ved hjælp af biopsi påvist en bedring af leverskaden hos
cirka halvdelen af de patienter, der blev behandlet med Zeffix, sammenlignet med cirka en fjerdedel af
de patienter, der blev behandlet med placebo. Zeffix var lige så effektiv som alfa-interferon.
Hos patienter med dekompenseret leversygdom reducerede Zeffix også indholdet af hepatitis B-virus-
dna og ALAT.
Zeffix
EMA/305971/2016
Side 3/3
Hvilken risiko er der forbundet med Zeffix?
Den hyppigste bivirkning ved Zeffix (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er forhøjet
ALAT-værdi. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Zeffix fremgår af
indlægssedlen.
Hvorfor blev Zeffix godkendt?
CHMP besluttede, at fordelene ved Zeffix opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en
markedsføringstilladelse for Zeffix.
Andre oplysninger om Zeffix
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Zeffix den 29. juli 1999.
Den fuldstændige EPAR for Zeffix findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Zeffix, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2016.