Stocrin

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
efavirenz
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
J05AG03
INN (International Name):
efavirenz
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Stocrin er indiceret ved antiviral kombinationsbehandling af human-immunodeficiency virus-1 (HIV-1) -inficerede voksne, unge og børn på tre år og ældre. Stocrin ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt hos patienter med fremskreden HIV-sygdom, nemlig hos patienter med CD4 tæller < 50 celler/mm3, eller efter svigt af protease-hæmmer (PI)-holdige regimer. Selv om krydsresistens over for efavirenz med PIs er ikke blevet dokumenteret, og der er på nuværende tidspunkt ikke foreligger tilstrækkelige data om effekten af den efterfølgende anvendelse af PI-baseret kombinationsbehandling efter svigt af regimer, der indeholder Stocrin.
Produkt oversigt:
Revision: 42
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000250
Autorisation dato:
1999-05-28
EMEA kode:
EMEA/H/C/000250

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Stocrin 30 mg/ml oral opløsning

efavirenz

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Stocrin

Sådan skal du tage Stocrin

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Stocrin, der indeholder den aktive substans efavirenz, hører til den antiretrovirale medicingruppe, som

kaldes non-nukleoside reverse transkriptasehæmmere (NNRTI). Det er en antiretroviral medicin,

som bekæmper humant immundefektvirus (hiv)-infektion ved at reducere mængden af virus i

blodet. Det anvendes af voksne, unge og børn, der er 3 år eller derover.

Din læge har ordineret Stocrin til dig, fordi du har en hiv-infektion. Stocrin taget sammen med anden

antiretroviral behandling reducerer mængden af virus i blodet. Det vil styrke dit immunsystem og

nedsætte risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med hiv-infektion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Stocrin

Tag ikke Stocrin:

hvis du er allergisk over for efavirenz eller et af de øvrige indholdsstoffer i Stocrin (angivet i

punkt 6). Spørg din læge eller apotekspersonalet om råd.

hvis du har en alvorlig leversygdom.

hvis du har en hjertelidelse, såsom ændringer i hjerterytmen eller hastigheden af hjertets

slag, langsomt hjerteslag eller alvorlig hjertesygdom.

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller var født med hjerteproblemer.

hvis din læge har fortalt dig, at du har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom kalium

eller magnesium, i blodet.

hvis du samtidigt tager et eller flere af følgende lægemidler (se også ”Brug af anden medicin

sammen med Stocrin”):

astemizol eller terfenadin (mod symptomer på allergi)

bepridil (mod hjertesygdom)

cisaprid (mod halsbrand)

sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin) (mod migræne og klyngehovedpine)

midazolam eller triazolam (mod søvnløshed)

pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin (mod visse sindstilstande)

perikon (Hypericum perforatum) (et naturlægemiddel mod depression og angst)

flecainid, metoprolol (til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

visse antibiotika (makrolider, fluoroquinoloner, imidazol)

triazol svampemidler

visse malariamidler

methadon (til behandling af opioidmisbrug)

elbasvir/grazoprevir.

Hvis du tager et eller flere af disse lægemidler, skal du straks fortælle det til lægen. Hvis du tager

disse lægemidler sammen med Stocrin, kan der opstå alvorlige og/eller livstruende bivirkninger, eller

Stocrin kan holde op med at virke på den rigtige måde.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Stocrin.

Stocrin skal tages sammen med andre lægemidler, der virker mod hiv-virus. Hvis Stocrin

påbegyndes, fordi din nuværende behandling ikke har forhindret virus i at formere sig, skal et

andet lægemiddel, som du ikke har taget før, påbegyndes samtidig.

Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, selvom risikoen er

nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Det er vigtigt at tage forholdsregler for at undgå at

smitte andre mennesker ved seksuel kontakt eller overførsel af blod. Tal med lægen om, hvilke

forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer. Denne medicin

helbreder ikke hiv-infektion, og du vil eventuelt fortsætte med at udvikle infektioner eller andre

sygdomme, der er forbundet med hiv-sygdom.

Du skal fortsat tilses af din læge, mens du tager Stocrin.

Fortæl det til din læge:

hvis du tidligere har haft en mental sygdom, herunder depression, eller

stofmisbrug eller alkoholmisbrug. Fortæl det straks til lægen, hvis du føler dig

nedtrykt, har selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4 Bivirkninger).

hvis du tidligere har haft krampeanfald, eller hvis du får medicin mod

krampeanfald, for eksempel carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis du

får noget af denne medicin, kan det være nødvendigt, at lægen kontrollerer

mængden af denne medicin i dit blod for at sikre, at denne ikke påvirkes af, at du

tager Stocrin. Lægen vil måske give dig en anden medicin mod krampeanfald.

hvis du tidligere har haft leversygdom, herunder aktiv kronisk hepatitis.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C (leverbetændelse), som er i

kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler, har en højere risiko for

alvorlige og muligvis livstruende leverproblemer. Lægen vil måske tage

blodprøver for at kontrollere, hvor godt din lever virker eller måske skifte dig til

anden medicin. Hvis du har alvorlig leversygdom, må du ikke tage Stocrin (se

punkt 2 Tag ikke Stocrin).

hvis du har en hjertesygdom, såsom unormalt elektrisk signal kaldet

forlænget QT-interval.

Når du er startet med Stocrin, skal du være opmærksom på:

tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, besvær med at koncentrere sig

eller unormale drømme. Disse bivirkninger kan starte inden for de første 1-2 dage

af behandlingen og forsvinder normalt efter de første 2-4 uger.

alle tegn på hududslæt. Hvis du har tegn på alvorligt hududslæt med

blæredannelse eller feber, skal du stoppe med at tage Stocrin og straks fortælle det

til lægen. Hvis du får udslæt, mens du tager en anden NNRTI, kan du have større

risiko for at få udslæt med Stocrin.

alle tegn på betændelse eller infektion. Hos nogle patienter med fremskreden

hiv-infektion (aids), som tidligere har haft en infektion, som kun forekommer

under særlige betingelser (opportunistisk infektion), kan tegn og symptomer på

betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv-behandlingen

er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som så gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have

været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker symptomer på

infektion, skal du omgående fortælle det til din læge.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at

immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage

medicin til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange

måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for

at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion eller

andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder,

og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

knogleproblemer. Nogle af de patienter, der får antiretroviral

kombinationsbehandling, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose

(hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange

risikofaktorer for udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Længden af den

antiretrovirale kombinationsbehandling, anvendelse af kortikosteroider,

alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar samt højere Body Mass Index

(BMI). Stivhed, ømhed og smerter i leddene (især hofte, knæ og skulder) samt

bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller flere af

disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Børn og unge

Stocrin anbefales ikke til børn under 3 år, eller som vejer mindre end 13 kg, da det ikke er undersøgt i

tilstrækkelig grad hos disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med Stocrin

Du må ikke tage Stocrin sammen med visse former for medicin. Disse er nævnt under Tag ikke

Stocrin i begyndelsen af punkt 2. Disse omfatter nogle almindelige lægemidler og et naturlægemiddel

(perikon), som kan medføre alvorlige interaktioner.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Stocrin kan påvirke eller påvirkes af anden medicin herunder naturlægemidler som Ginkgo biloba.

Derfor kan mængden af Stocrin eller anden medicin i blodet blive påvirket. Dette kan forhindre, at

medicinen virker, som den skal, eller forværre eventuelle bivirkninger. I nogle tilfælde kan det være

nødvendigt for lægen at justere din dosis eller kontrollere indholdet i blodet. Det er vigtigt, at du

fortæller det til lægen eller til apotekspersonalet, hvis du tager følgende:

Anden medicin mod hiv-infektion:

proteasehæmmere: darunavir, indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir, atazanavir

forstærket af ritonavir, saquinavir eller fosamprenavir/saquinavir. Lægen kan overveje at

give dig anden medicin eller at ændre dosen af proteasehæmmere.

maraviroc

kombinationstabletten, der indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovir må ikke tages

sammen med Stocrin, medmindre din læge anbefaler det, da den indeholder efavirenz, der

er det aktive stof i Stocrin.

Medicin til behandling af infektion med hepatitis C-virus: boceprevir, telaprevir, simeprevir,

sofosbuvir/velpatasvir, glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir.

Medicin til behandling af bakterielle infektioner, herunder tuberkulose og aids-relateret

mycobacterium avium kompleks: clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Lægen kan overveje at

ændre dosis eller at give Dem et andet antibiotisk lægemiddel. Desuden vil lægen måske

ordinere en højere dosis Stocrin.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (antimykotika):

voriconazol. Stocrin kan mindske mængden af voriconazol i blodet, og voriconazol kan

øge mængden af Stocrin i blodet. Hvis du tager disse to lægemidler sammen, skal dosis af

voriconazol øges og dosis af efavirenz nedsættes. Du skal tjekke dette med lægen først.

itraconazol. Stocrin kan nedsætte mængden af itraconazol i blodet.

posaconazol. Stocrin kan nedsætte mængden af posaconazol i blodet.

Medicin til behandling af malaria:

artemether/lumefantrin: Stocrin kan nedsætte mængden af artemether/lumefantrin i

blodet.

atovaquon/proguanil: Stocrin kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil i blodet.

Medicin til behandling af krampeanfald: carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. Stocrin

kan nedsætte eller øge mængden af krampestillende medicin i blodet. Carbamazepin kan

bevirke, at Stocrin virker dårligere. Lægen vil måske overveje at give dig et andet lægemiddel

mod krampeanfald.

Medicin til at mindske fedt i blodet (også kaldet statiner): atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. Stocrin kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Lægen vil kontrollere dit

kolesterol i blodet og måske ændre statindosis.

Methadon (medicin til behandling af opioidmisbrug): lægen vil måske tilråde en anden

behandling.

Sertralin (medicin til behandling af depression): lægen vil måske være nødt til at ændre din

sertralindosis.

Bupropion (medicin mod depression eller til rygeafvænning): lægen vil måske være nødt til at

ændre din bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumantagonister, som er lægemidler, der

typisk anvendes til behandling af højt blodtryk eller hjerteproblemer): når du starter med at

tage Stocrin, kan lægen være nødt til at justere dosis af en calciumantagonist.

Immunsuppressive lægemidler såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus (medicin til at

forhindre afstødelse af organer efter transplantation): når du starter eller stopper med at tage

Stocrin vil lægen kontrollere indholdet af det immunsuppressive lægemiddel i blodet, og det kan

være nødvendigt at justere dosis.

Hormonel prævention, såsom p-piller, prævention som indsprøjtning (fx Depo-Provera)

eller et kontraceptivt implantat (fx Nexplanon): Du skal også bruge pålidelig

barriereprævention (se Graviditet og amning), da Stocrin kan bevirke, at virkningen af hormonel

prævention nedsættes. Graviditet kan forekomme hos kvinder, der tager Stocrin, mens de bruger

et kontraceptivt implantat, selvom det ikke er fastslået, at behandling med Stocrin har bevirket,

at det kontraceptive middel ikke virkede.

Warfarin eller acenocoumarol (medicin til at forebygge blodpropper): lægen vil måske være

nødt til at justere din warfarin- eller acenocoumaroldosis.

Ginkgo biloba (et naturlægemiddel)

Lægemidler med indvirkning på hjerterytmen:

Lægemidler til behandling af problemer med hjerterytmen: fx flecainid eller

metoprolol.

Lægemidler til behandling af depression, fx imipramin, amitriptylin eller

clomipramin.

Antibiotika herunder følgende typer: makrolider, fluoroquinoloner eller imidazol.

Graviditet og amning

Kvinder må ikke blive gravide under behandling med Stocrin og i 12 uger efter ophørt

behandling. Lægen kan bede dig om at tage en graviditetstest for at sikre, at du ikke er gravid, før du

starter behandling med Stocrin.

Hvis du kan blive gravid, mens du tager Stocrin, er det nødvendigt at bruge en pålidelig form for

barriereprævention (fx kondom) sammen med andre præventionsmetoder, herunder p-piller eller andre

hormonale præventionsmidler (fx implantat, indsprøjtning). Efavirenz kan blive i blodet et stykke tid

efter, at behandlingen er stoppet. Derfor skal du fortsætte med at bruge prævention som nævnt ovenfor

i 12 uger efter, at du er stoppet med at tage Stocrin.

Fortæl det straks til din læge, hvis du er gravid eller har til hensigt at blive gravid. Hvis du er

gravid, må du kun tage Stocrin, hvis du og din læge beslutter, at det er absolut nødvendigt. Spørg din

læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.

Der er set alvorlige misdannelser hos ufødte dyr og hos spædbørn, hvis mødre i løbet af graviditeten er

blevet behandlet med efavirenz eller et kombinationslægemiddel, der indeholder efavirenz,

emtricitabin og tenofovir. Hvis du har taget Stocrin eller kombinationstabletten med efavirenz,

emtricitabin og tenofovir under graviditeten, kan lægen bede om regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske prøver for at kontrollere barnets udvikling.

Du må ikke amme dit barn, hvis du tager Stocrin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Stocrin indeholder efavirenz og kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed.

Hvis du er påvirket af medicinen, må du ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Stocrin

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet. Din læge vil informere dig om den rette dosering.

Dosis til voksne er 24 ml 1 gang dagligt.

Det kan blive nødvendigt at øge eller nedsætte Stocrin dosis, hvis du også tager anden medicin

(se Brug af anden medicin sammen med Stocrin).

Stocrin oral opløsning kan tages med eller uden mad.

Dosis for Stocrin oral opløsning i mg er ikke den samme som for Stocrin filmovertrukne tabletter.

Stocrin skal tages hver dag.

Stocrin må aldrig anvendes alene til behandling af hiv. Stocrin skal altid tages sammen med

andre anti-hiv-lægemidler.

Dosis for Stocrin oral opløsning skal afmåles ved brug af den orale sprøjte,

der følger med kartonen.

Ved anvendelse første gang anbringes flaskeadapteren i flaskens hals.

Dette gøres ved at fjerne det børnesikrede låg og folieforseglingen.

Sprøjten sidder allerede i flaskeadapteren, som nu kan sættes i

flaskens hals og presses hårdt ned.

Fjern sprøjten fra adapteren. Adapteren bør nu sidde helt til inde i

flaskens hals, således at låget kan sættes på flasken igen, uden at

adapteren først må fjernes.

Med flasken på højkant placeres spidsen af sprøjten i flaskeadapteren.

Vend flasken på hovedet, stadig med sprøjten placeret i

flaskeadapteren. Hold flasken og sprøjten fast i den ene hånd, og træk

med den anden hånd stemplet tilbage en anelse over mærkningen for

den ønskede dosis. Hvis der kommer luftbobler i sprøjten, skubbes

stemplet langsomt ned og trækkes derefter tilbage igen, idet flasken

fortsat er vendt på hovedet. Gentag, indtil der ikke længere er bobler i

sprøjten.

For nøjagtig dosering holdes flasken med bunden opad, mens stemplet

skubbes langsomt ned, indtil toppen af den sorte stempelring (enden

tættest på sprøjtens spids) er ud for den ønskede dosis. Vend flasken

rigtigt, og fjern sprøjten. Adapteren tørres af, og låget sættes igen helt

fast på flasken uden at adapteren fjernes.

Patienten skal stå oprejst eller sidde ret op, når den orale væske skal

gives. Anbring lige akkurat sprøjtens spids inde i patientens mund,

således at sprøjten peger mod indersiden af kinden. Tryk langsomt på

stemplet, så patienten får tid til at synke medicinen. Hvis medicinen

sprøjtes hurtigt ind i munden, kan patienten få væsken galt i halsen.

Efter brug lægges sprøjten i varmt sæbevand i mindst et minut. Træk det varme sæbevand ind i

sprøjten, indtil sprøjten er fuld og tøm den derefter helt. Gentag mindst tre gange. Fjern stemplet fra

sprøjten, og skyl begge dele i varmt, rindende vand. Hvis dele af sprøjten ikke er rene, følg da

rengøringsinstruktionen forfra igen. Lad delene tørre helt, før sprøjten samles igen. Kom ikke sprøjten

i opvaskemaskinen.

Brug til børn og unge

Dosis til børn, der vejer 40 kg eller mere, er 24 ml 1 gang dagligt.

Dosis til børn, der vejer mindre end 40 kg, beregnes efter legemsvægt og tages 1 gang dagligt

som vist nedenfor:

Legemsvægt

Stocrin oral opløsning (30 mg/ml)

kg

Dosis (ml)

Børn 3- < 5 år

5 år eller derover

13 til < 15

15 til < 20

20 til < 25

25 til < 32,5

32,5 til < 40

Hvis du har taget for meget Stocrin

Hvis du har taget for meget Stocrin, skal du henvende dig til din læge eller nærmeste skadestue for at

få rådgivning. Behold pakningen, så du nemt kan beskrive, hvad du har taget.

Hvis du har glemt at tage Stocrin

Forsøg at undgå at springe en dosis over. Hvis du kommer til at springe en dosis over, skal du tage

den næste dosis så hurtigt som muligt, men du må ikke fordoble den næste dosis. Spørg din læge eller

apotekspersonalet, hvis du har brug for hjælp til at planlægge, hvornår det er bedst at tage din medicin.

Hvis du holder op med at tage Stocrin

Når din Stocrin er ved at slippe op, skal du hente mere hos din læge eller på apoteket. Dette er

meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicineringen standses – selv i kort

tid. Virus kan så blive vanskeligere at behandle.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ved

behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at sige, hvilke af de uønskede virkninger, der er

forårsaget af Stocrin eller af de andre lægemidler, du tager samtidigt, eller af selve hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

De mest fremtrædende bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med Stocrin i kombination med

andre anti-hiv-lægemidler, er udslæt og symptomer fra nervesystemet.

Du skal konsultere din læge, hvis du har udslæt, da nogle udslæt kan være alvorlige. De fleste tilfælde

af udslæt forsvinder dog uden ændring af din behandling med Stocrin. Udslæt er mere almindeligt hos

børn end hos voksne, der er behandlet med Stocrin.

Symptomerne fra nervesystemet har tilbøjelighed til at optræde lige når behandlingen startes, men

aftager i reglen i løbet af de første få uger. I en undersøgelse opstod symptomerne fra nervesystemet

ofte i løbet af de første 1-3 timer efter indtagelse af en dosis. Hvis du er påvirket, kan din læge foreslå,

at du tager Stocrin ved sengetid. Nogle patienter har haft mere alvorlige symptomer, der kan påvirke

humøret eller evnen til at tænke klart. Nogle patienter har faktisk begået selvmord. Det ser ud som om

disse problemer oftere opstår hos patienter, der i forvejen lider af en psykisk sygdom. Du skal altid

straks underrette din læge, hvis du har disse symptomer eller andre bivirkninger, mens du tager

Stocrin.

Diarré er set hos børn i behandling med Stocrin oral opløsning og nelfinavir i kombination med anden

antiretroviral behandling.

Fortæl det til lægen, hvis du bemærker en eller flere af følgende bivirkninger:

Meget almindelige (berører flere end 1 ud af 10 brugere)

Hududslæt

Almindelige (berører 1 til 10 ud af 100 brugere)

Unormale drømme, koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, døsighed

Koordinerings- eller balanceproblemer

Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

Kløe

Træthed

Bekymring, depression

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af leverenzymer i blodet

Forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer) i blodet

Ikke almindelige (berører 1 til 10 ud af 1.000 brugere)

Nervøsitet, glemsomhed, forvirring, anfald (kramper), unormale tanker

Sløret syn

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed)

Smerter i maven forårsaget af betændelse i bugspytkirtlen

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (erythema

multiforme, Stevens-Johnsons syndrom)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe, eller smerter i maven forårsaget af betændelse i leveren

Brystforstørrelse hos mænd

Aggressiv opførsel, humørsvingninger, at se eller høre ting, som i virkeligheden ikke er der

(hallucinationer), mani (sindstilstand der er karakteriseret ved episoder af overaktivitet,

opstemthed eller irritabilitet), paranoia, selvmordstanker, katatoni (tilstand hvor patienten kan

være ubevægelig og stum i en periode)

Fløjten, ringen eller anden vedvarende støj i ørerne

Skælven (tremor)

Rødmen

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af kolesterol i blodet

Sjældne (berører 1 til 10 ud af 10.000 brugere)

Kløende udslæt som en reaktion på sollys

Leversvigt, som i nogle tilfælde kan føre til død eller levertransplantation, er forekommet

sammen med efavirenz. I de fleste tilfælde opstod det hos patienter, som allerede havde

leversygdom, men der har kun været få indberetninger hos patienter uden eksisterende

leversygdom.

Uforklarlig følelse af bekymring, der ikke er forbundet med hallucinationer, men det kan være

svært at tænke klart og fornuftigt.

Selvmord.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flasken og på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Flasken med Stocrin oral opløsning skal anvendes inden for en måned efter åbning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Stocrin indeholder:

Hver milliliter Stocrin oral opløsning indeholder 30 mg af det aktive stof efavirenz.

Øvrige indholdsstoffer: Middellængde triglycerider, benzoesyre (E210) og jordbær/mintsmag.

Udseende og pakningsstørrelse

Stocrin 30 mg/ml oral opløsning fås i flasker med 180 ml. En oral sprøjte med adapter til at sætte i

flaskens hals følger med kartonen.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme B.V.

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Postbus 581

Holland

2003 PC Haarlem

Holland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

STOCRIN 30 mg/ml oral opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml indeholder 30 mg efavirenz.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Oral opløsning

Farveløs til svagt gul, klar væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

STOCRIN oral opløsning er indiceret til antiviral kombinationsbehandling af humant

immundefektvirus-1 (hiv-1)-inficerede voksne, unge og børn fra 3 år og opefter, som ikke er i stand til

at synke de filmovertrukne tabletter.

STOCRIN er ikke tilstrækkeligt undersøgt hos patienter med fremskreden hiv-sygdom, det vil sige

patienter med CD4 tal

50 celler/mm

, eller efter svigtende effekt af proteasehæmmerregimer (PI).

Selvom der ikke er dokumenteret krydsresistens mellem efavirenz og PI'ere, er der i øjeblikket ikke

tilstrækkelige data med hensyn til effekten af efterfølgende brug af PI-baseret kombinationsbehandling

efter svigtende effekt af regimer, der inkluderer STOCRIN.

For et resumé af kliniske og farmakodynamiske oplysninger se pkt. 5.1.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen bør initieres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Efavirenz skal gives i kombination med andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.5).

Efavirenz oral opløsning kan tages med eller uden mad (se pkt. 5.2).

For at forbedre tolerabiliteten af bivirkninger fra nervesystemet anbefales dosering ved sengetid i de

første 2 - 4 uger af behandlingen samt til patienter, som fortsat oplever disse symptomer (se pkt. 4.8).

Voksne

Den anbefalede dosis af efavirenz i kombination med nukleosidanaloge reverse transkriptasehæmmere

(NRTI’ere) med eller uden en PI'er (se pkt. 4.5) er 24 ml oralt 1 gang dagligt.

Dosisjustering

Hvis efavirenz administreres sammen med voriconazol, skal vedligeholdelsesdosis af voriconazol øges

til 400 mg hver 12. time, og dosis af efavirenz skal reduceres med 50%, dvs. til 300 mg en gang

dagligt. Når behandlingen med voriconazol er ophørt, bør den initiale dosis af efavirenz genoptages

(se pkt. 4.5).

Hvis efavirenz administreres sammen med rifampicin til voksne, der vejer 50 kg eller derover, kan det

overvejes at øge dosis af efavirenz til 800 mg/dag (se pkt. 4.5).

Børn og unge (3-17 år)

Den anbefalede dosis af efavirenz oral opløsning i kombination med en PI'er og/eller NRTI’ere til

patienter i alderen 3-17 år er anført i tabel 1. Efavirenz filmovertrukne tabletter må kun gives til børn,

der med sikkerhed er i stand til at synke tabletter.

Tabel 1

Pædiatrisk dosis til indgivelse 1 gang dagligt

Legemsvægt

Efavirenz oral opløsning (30 mg/ml)

kg

Dosis (ml)

Børn 3 - < 5 år

Voksne og børn over

5 år

13 til < 15

15 til < 20

20 til < 25

25 til < 32,5

32,5 til < 40

Særlige populationer

Nyreinsufficiens

Efavirenz' farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1% af en

efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, så indvirkningen af nyreinsufficiens på

eliminationen af efavirenz bør være minimal (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Patienter med mild leversygdom kan behandles med den normalt anbefalede dosis efavirenz.

Patienterne bør monitoreres omhyggeligt for dosisrelaterede bivirkninger, især symptomer fra

nervesystemet (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af efavirenz hos børn under 3 år, eller børn der vejer under 13 kg, er endnu ikke

klarlagt. De på nuværende tidspunkt tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan

ikke gives en anbefaling til dosering.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller et af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med svær leverinsufficiens (Child Pugh klasse C) (se pkt. 5.2).

Samtidig administration med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam, primozid, bepridil

eller sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin), da

konkurrence om CYP3A4 fra efavirenz kan resultere i hæmning af metaboliseringen. Dette kan

medføre risiko for alvorlige og/eller livstruende bivirkninger [fx hjertearytmier, forlænget sedation

eller respirationsdepression] (se pkt. 4.5).

Naturlægemidler, som indeholder prikbladet perikum (Hypericum perforatum), på grund af risiko for

reduktion i plasmakoncentrationer samt reduceret klinisk effekt af efavirenz (se pkt. 4.5).

Patienter med:

pludseligt dødsfald eller medfødt forlængelse af QTc-intervallet på elektrokardiogrammer i

familien eller med alle andre kliniske tilstande, som vides at forlænge QTc-intervallet.

symptomatisk hjertearytmi i anamnesen eller klinisk relevant bradykardi eller kongestivt

hjertesvigt ledsaget af nedsat venstre ventrikulær uddrivningsfraktion.

alvorlig forstyrrelse af elektrolytbalancen, fx hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.

Patienter der tager lægemidler, som vides at forlænge QTc-intervallet (proarytmisk).

Disse lægemidler omfatter:

antiarytmika klasse IA og III

neuroleptika, antidepressiva

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner,

imidazol og triazol antimykotika

visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol)

cisaprid

flecainid

visse malariamidler

methadon.

Samtidig administration med elbasvir/grazoprevir på grund af de forventede signifikante fald i

plasmakoncentrationen af elbasvir og grazoprevir (se pkt. 4.5). Denne effekt skyldes en CYP3A4-

eller P-gp-induktion forårsaget af efavirenz og forventes at medføre tab af virologisk respons på

elbasvir/grazoprevir.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Efavirenz må ikke bruges som eneste lægemiddel til behandling af hiv eller som eneste lægemiddel

føjes til et svigtende regime. Resistent virus forekommer hurtigt, når efavirenz administreres som

monoterapi. Ved valg af nyt antiretroviralt lægemiddel til anvendelse i kombination med efavirenz

skal den potentielle, virale krydsresistens tages i betragtning (Se pkt. 5.1).

Efavirenz og en fastdosis-kombinationstablet indeholdende efavirenz, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil bør ikke administreres samtidigt, medmindre det er nødvendigt for dosisjustering

(fx ved samtidig behandling med rifampicin).

Samtidig administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz kan medføre signifikante fald i

plasmakoncentrationerne af glecaprevir og pibrentasvir og medføre nedsat terapeutisk effekt. Samtidig

administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af Ginkgo biloba frarådes (se pkt. 4.5).

Ved ordinering af medicin til brug sammen med efavirenz bør lægen rådføre sig med det pågældende

produktresumé.

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Hvis et eller flere antiretrovirale lægemidler i et kombinationsregime afbrydes på grund af mistanke

om intolerance, skal samtidig seponering af alle antiretrovirale lægemidler alvorligt overvejes. De

antiretrovirale lægemidler skal reintroduceres på samme tid, efter symptomerne på intolerance er

forsvundet. Intermitterende monoterapi og sekventiel reintroduktion af antiretrovirale lægemidler kan

ikke tilrådes på grund af forøget risiko for selektion af resistent virus.

Udslæt

Der er rapporteret let til moderat udslæt i kliniske studier med efavirenz, og dette forsvinder

sædvanligvisved fortsat behandling. Relevante antihistaminer og/eller kortikosteroider kan forbedre

tolerabiliteten og fremskynde udslættets forsvinden. Der er rapporteret svært udslæt, ledsaget af

blæredannelse, fugtig afskalning eller ulceration hos færre end 1% af de patienter, der er behandlet

med efavirenz. Incidensen af erythema multiforme eller Stevens-Johnsons syndrom var ca. 0,1%.

Efavirenz skal seponeres hos patienter, der udvikler svært udslæt ledsaget af blæredannelse,

afskalning, mucosapåvirkning eller feber. Hvis behandlingen med efavirenz seponeres, skal det også

overvejes at afbryde behandlingen med andre antiretrovirale lægemidler for at undgå udvikling af

resistent virus (se pkt. 4.8).

Erfaring med efavirenz er begrænset hos patienter, hvor behandling med andre antiretrovirale

lægemidler fra NNRTI-klassen er blevet seponeret (se pkt. 4.8). Efavirenz bør ikke gives til patienter,

som har haft en livstruende kutan reaktion (fx Stevens-Johnsons syndrom), mens de fik en anden

NNRTI.

Psykiske symptomer

Der er indberettet psykiske bivirkninger hos patienter, der er behandlet med efavirenz. Patienter med

psykiske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for disse alvorlige psykiske bivirkninger.

Specielt var alvorlig depression mere hyppig hos patienter med depression i anamnesen. Efter

markedsføring har der ligeledes været indberetninger vedrørende svær depression, selvmord,

vrangforestillinger, psykose-lignende opførsel og katatoni. Patienterne bør rådes til straks at kontakte

deres læge, hvis de oplever symptomer såsom svær depression, psykose eller selvmordstanker, med

henblik på vurdering af, om symptomerne er relaterede til brugen af efavirenz, og hvis dette er

tilfældet, for at beslutte hvorvidt risici ved fortsat behandling overstiger fordelene (se pkt. 4.8).

Symptomer fra nervesystemet

Symptomer, der inkluderer, men ikke er begrænsede til, svimmelhed, søvnløshed, søvnighed, nedsat

koncentrationsevne og abnorme drømme er hyppigt indberettede bivirkninger hos patienter i kliniske

undersøgelser i behandling med efavirenz 600 mg dagligt (se pkt. 4.8). Symptomer fra nervesystemet

starter sædvanligvis inden for de første 1 - 2 dage af behandlingen og svinder sædvanligvis efter de

første 2 - 4 uger. Patienterne bør informeres om, at disse almindelige bivirkninger sandsynligvis

bedres ved fortsat behandling, og at de ikke er indikatorer for, at der efterfølgende vil opstå nogle af

de mindre hyppige psykiske symptomer.

Kramper

Der er set krampeanfald hos patienter i efavirenzbehandling, disse patienter havde sædvanligvis

krampeanfald i anamnesen. Patienter, som får krampestillende lægemidler, der hovedsageligt

metaboliseres i leveren, som fx phenytoin, carbamazepin og phenobarbital, kan have brug for

periodisk monitorering af plasmaniveauer. I en interaktionsundersøgelse sås lavere carbamazepin

plasmakoncentrationer, når carbamazepin blev administreret sammen med efavirenz (se pkt. 4.5). Der

bør udvises forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen.

Levertilfælde

Nogle få af de tilfælde af leversvigt, der er indberettet efter markedsføring, forekom hos patienter uden

leversygdom i anamnesen eller andre påviselige risikofaktorer (se pkt. 4.8). Monitorering af

leverenzymerne bør overvejes hos patienter uden hepatisk dysfunktion i anamnesen eller andre

risikofaktorer.

Forlænget QTc-interval

Der er set forlænget QTc-interval ved anvendelse af efavirenz (se pkt. 4.5 og 5.1).

Overvej alternativer til efavirenz, når dette administreres sammen med et lægemiddel med kendt risiko

for torsade de pointes, eller når det administreres til patienter med høj risiko for at få torsade de

pointes.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumoni fremkaldt af pneumocystis jiroveci (tidligere kendt

som pneumocystis). Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling påbegyndes efter

behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves’ sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at

forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være

mange måneder efter initiering af behandling.

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-sygdom og/eller

hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler

(CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider,

alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever

ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes til at søge læge.

Særlige populationer

Leversygdom

Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2) og bør ikke

gives til patienter med moderat leverinsufficiens, da data er utilstrækkelige til at afgøre, om

dosisjustering er nødvendig. På grund af den omfattende cytokrom P450-medierede metabolisering af

efavirenz og den begrænsede kliniske erfaring hos patienter med kronisk leverlidelse, skal der udvises

forsigtighed ved administration af efavirenz til patienter med mild leverinsufficiens. Patienter bør

monitoreres omhyggeligt med henblik på dosisrelaterede bivirkninger, specielt symptomer fra

nervesystemet. Der bør med jævne mellemrum udføres laboratorieundersøgelser med henblik på

vurdering af deres leversygdom (se pkt. 4.2).

Sikkerhed og effekt hos patienter med underliggende signifikant leversygdom er ikke fastlagt.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C, som får antiretroviral kombinationsbehandling, har øget

risiko for alvorlige og potentielt fatale leverbivirkninger. Patienter med eksisterende leverdysfunktion,

inkl. kronisk aktiv hepatitis har øget frekvens af leverfunktionsabnormaliteter under antiretroviral

kombinationsbehandling og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis der er tegn på

forværring af leversygdom eller persisterende forhøjelser af serumtransaminaser til mere end 5 gange

den øvre grænse for normalområdet, skal fordelen ved fortsat behandling med efavirenz vurderes i

forhold til de ukendte risici ved signifikant levertoksicitet. Hos sådanne patienter bør det overvejes at

afbryde eller seponere behandlingen (se pkt. 4.8).

Hos patienter, der er behandlet med andre lægemidler, der sættes i forbindelse med levertoksicitet,

anbefales monitorering af leverenzymer. Ved samtidig antiviral behandling af Hepatitis B eller C,

henvises til det pågældende produktresumé.

Nyreinsufficiens

Farmakokinetikken af efavirenz er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1%

af en efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, og indvirkningen af nyreinsufficiens på

efavirenzeliminationen burde derfor være minimal (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaring med patienter

med svær nyreinsufficiens, og der anbefales omhyggelig sikkerhedsmonitoring i denne population.

Ældre patienter

Antallet af ældre patienter, der er vurderet i kliniske undersøgelser, er ikke tilstrækkeligt til at afgøre,

om de responderer anderledes end yngre patienter.

Pædiatrisk population

Efavirenz er ikke vurderet hos børn under 3 år eller børn, som vejer mindre end 13 kg. Det tyder på, at

efavirenz' farmakokinetik kan være anderledes hos meget små børn. Af denne grund bør efavirenz oral

opløsning ikke gives til børn under 3 år.

Udslæt er indberettet hos 26 ud af 57 børn (46%), der er blevet behandlet med efavirenz i løbet af en

periode på 48 uger; udslættet var alvorligt hos tre patienter. Profylakse med passende antihistaminer

forud for initiering af behandling med efavirenz hos børn kan overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Efavirenz inducerer CYP3A4, CYP2B6 og UGT1A1 in vivo. Substrater for disse enzymer opnår

muligvis lavere plasmakoncentrationer, når de administreres sammen med efavirenz. In vitro hæmmer

efavirenz også CYP3A4. Teoretisk kan efavirenz derfor i begyndelsen øge eksponeringen for

CYP3A4-substrater, og forsigtighed er påkrævet ved samtidig administration af CYP3A4-substrater

med et snævert terapeutisk indeks (se pkt. 4.3). Efavirenz kan inducere CYP2C19 og CYP2C9. Der er

dog også blevet observeret hæmning in vitro, og nettoeffekten ved samtidig administration af

substrater for disse enzymer er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Efavirenzeksponeringen kan være øget, når det gives sammen med lægemidler (fx ritonavir) eller føde

(fx grapefrugtjuice), som hæmmer CYP3A4- eller CYP2B6-aktivitet. Lægemiddelstoffer eller

naturlægemidler (fx Ginkgo biloba og perikon), der inducerer disse enzymer, kan medføre nedsat

plasmakoncentration af efavirenz. Samtidig brug af perikon er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig

brug af Ginkgo biloba frarådes (se pkt. 4.4).

QT-forlængende lægemidler

Efavirenz er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af lægemidler (der kan medføre forlænget QTc-

interval og torsade de pointes) såsom: antiarytmika klasse IA og III, neuroleptika og antidepressiva,

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner, imidazol og

triazol antimykotika, visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol), cisaprid, flecainid,

visse malariamidler og methadon (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Kontraindikationer ved samtidig brug

Efavirenz må ikke administreres sammen med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

pimozid, bepridil eller sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin), da hæmning af disses metabolisme kan føre til alvorlige livstruende hændelser

(se pkt. 4.3).

Efavirenz må ikke administreres sammen med elbasvir/grazoprevir på grund af de forventede

signifikante fald i plasmakoncentrationen af elbasvir og grazoprevir som følge af induktion af

lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller transportproteiner og som forventes at medføre tab af

virologisk respons på elbasvir/grazoprevir (se pkt. 4.5).

Perikon (Hypericum perforatum)

Samtidig administration af efavirenz og perikon eller naturlægemidler, der indeholder perikon, er

kontraindiceret. Plasmakoncentrationen af efavirenz kan reduceres ved samtidig anvendelse af

perikon. Dette skyldes perikons induktion af lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller

transportproteiner. Hvis patienten allerede tager perikon, skal dette seponeres, og de virale niveauer

og evt. efavirenzkoncentrationen skal kontrolleres. Koncentrationen af efavirenz kan stige, når perikon

seponeres, og det kan være nødvendigt at justere dosis. Perikons induktionsevne kan vare ved i mindst

2 uger efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.3).

Andre interaktioner

Interaktion mellem efavirenz og proteasehæmmere, andre antiretrovirale lægemidler end

proteasehæmmere og andre ikke-antiretrovirale lægemidler ses i tabel 2 nedenfor (stigning vises som

"↑", fald som "↓", ingen ændring som "↔" og én gang hver 8. eller 12. time som "q8h" eller "q12h").

Hvis muligt vises 90% eller 95% konfidensinterval i parentes. Undersøgelserne er udført hos raske

forsøgspersoner, hvis ikke andet er angivet.

Tabel 2: Interaktion mellem efavirenz og andre lægemidler hos voksne

Lægemidler i henhold til terapeutisk

område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i AUC, C

max

,

C

min

med konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

ANTI-INFEKTIVA

Lægemidler mod hiv

Proteasehæmmere (PIer)

Atazanavir/ritonavir/efavirenz (400 mg

én gang dagligt/100 mg én gang

dagligt/600 mg én gang dagligt, alle

administreret sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

9 til

17 %* (

(8 til

42 %* (

31 til

Samtidig administration af

efavirenz og

atazanavir/ritonavir

anbefales ikke. Hvis

samtidig administration af

atazanavir og et NNRTI er

nødvendig, bør det overvejes

at øge dosis for både

atazanavir og ritonavir til

henholdsvis 400 mg og 200

mg sammen med efavirenz

med tæt klinisk

monitorering.

Atazanavir/ritonavir/efavirenz (400 mg

én gang dagligt/200 mg én gang

dagligt/600 mg én gang dagligt, alle

administreret sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

*/** (

10 til

*/** (

5 til

12*/** (

16 til

(CYP3A4-induktion).

* Ved sammenligning med atazanavir 300

mg/ritonavir 100 mg én gang dagligt om

aftenen uden efavirenz. Dette fald i

atazanavirs C

kan have negativ

indflydelse på effekten af atazanavir.

** Baseret på historisk sammenligning.

Darunavir/ritonavir/efavirenz (300 mg to

gange dagligt*/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

*lavere end anbefalede doser.

Tilsvarende resultater forventes ved de

anbefalede doser.

Darunavir:

AUC:

13 %

31 %

15 %

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

AUC:

21 %

17 %

15 %

(CYP3A4-hæmning)

Efavirenz i kombination

med darunavir/ritonavir

800/100 mg én gang dagligt

kan resultere i suboptimal

darunavir C

. Hvis

efavirenz skal bruges i

kombination med

darunavir/ritonavir, bør

darunavir/ritonavir-regime

på 600/100 mg to gange

dagligt anvendes. Denne

kombination bør anvendes

med forsigtighed.

Se også ritonavir nedenfor.

Fosamprenavir/ritonavir/efavirenz (700

mg to gange dagligt/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant farmakokinetisk

interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler. Se også ritona-

vir nedenfor.

Fosamprenavir/nelfinavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Fosamprenavir/saquinavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Anbefales ikke, da

eksponering over for begge

PI'er forventes at være

betydeligt nedsat.

Lægemidler i henhold til terapeutisk

område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i AUC, C

max

,

C

min

med konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Indinavir/efavirenz (800 mg q8h/200 mg

én gang dagligt)

Indinavir:

AUC: ↓ 31 % (↓ 8 til ↓ 47)

: ↓ 40 %

Der sås en lignende reduktion i

indinavireksponering, når indinavir

1.000 mg q8h blev givet sammen med

efavirenz 600 mg dagligt.

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant farmakokinetisk

interaktion.

Selvom den kliniske

betydning af nedsat

indinavirkoncentration ikke

er fastslået, bør omfanget af

den observerede

farmakokinetiske interaktion

tages i betragtning, når der

vælges et regime, der både

indeholder efavirenz og

indinavir.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz, når

det gives sammen med

indinavir eller

indinavir/ritonavir.

Se også ritonavir nedenfor.

Indinavir/ritonavir/efavirenz (800 mg to

gange dagligt/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

Indinavir:

AUC: ↓ 25% (↓ 16 til ↓ 32)

: ↓ 17% (↓ 6 til ↓ 26)

: ↓ 50% (↓ 40 til ↓ 59)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant farmakokinetisk

interaktion.

Geometrisk gennemsnitligt C

indinavir (0,33 mg/l), når det blev givet

sammen med ritonavir og efavirenz, var

højere end det gennemsnitlige historiske

(0,15 mg/l), når indinavir blev givet

alene ved 800 mg q8h. Hos hiv-1-inficerede

patienter (n = 6) var indinavirs og efavirenz'

farmakokinetik generelt sammenlignelig

med data fra ikke-inficerede frivillige.

Lopinavir/ritonavir bløde kapsler eller

oral opløsning/efavirenz

Lopinavir/ritonavirtabletter/efavirenz

(400/100 mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

(500/125 mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Væsentligt fald i lopinavir-eksponering.

Lopinavirkoncentrationer:

30-40%

Lopinavirkoncentrationer:

Samme som for lopinavir/ritonavir 400/100

mg to gange dagligt uden efavirenz.

Sammen med efavirenz bør

en øgning af dosis for

lopinavir/ritonavir blød

kapsel eller oral opløsning

på 33% overvejes (4

kapsler/~ 6,5 ml to gange

dagligt i stedet for 3

kapsler/5 ml to gange

dagligt).

Forsigtighed tilrådes, da

denne dosisjustering kan

være utilstrækkelig hos

nogle patienter. Dosering af

lopinavir/ritonavirtabletter

bør øges til 500/125 mg to

gange dagligt, når de

administreres sammen med

efavirenz 600 mg én gang

dagligt. Se også ritonavir

nedenfor.

Nelfinavir/efavirenz

(750 q8h/600 mg én gang dagligt)

Nelfinavir:

AUC: ↑ 20 % (↑ 8 til ↑ 34)

: ↑ 21 % (↑ 10 til ↑ 33)

Kombinationen var generelt veltolereret.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/778097/2017

EMEA/H/C/000250

EPAR – sammendrag for offentligheden

Stocrin

efavirenz

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Stocrin.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Stocrin bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Stocrin, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Stocrin, og hvad anvendes det til?

Stocrin er et antiviralt lægemiddel, der anvendes sammen med andre antivirale lægemidler til

behandling af patienter i alderen tre år og derover, som er smittet med humant immundefektvirus

type 1 (hiv-1, et virus, som forårsager erhvervet immundefektsyndrom (aids)).

Hvordan anvendes Stocrin?

Stocrin udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i

behandling af hiv-infektion. Det fås som kapsler, tabletter og en opløsning til indtagelse gennem

munden og skal gives i kombination med andre antivirale lægemidler. Det anbefales, at Stocrin tages

på tom mave og uden samtidig fødeindtagelse, fortrinsvis ved sengetid.

Den anbefalede dosis af Stocrin til voksne er 600 mg én gang dagligt. Hos patienter i alderen 3-17 år

afhænger dosis af legemsvægten. Patienter, der ikke kan synke kapsler eller tabletter, kan få Stocrin

som oral opløsning. Det kan være nødvendigt at tilpasse dosen af Stocrin hos patienter, der samtidig

får visse andre lægemidler.

De nærmere oplysninger fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Stocrin

EMA/778097/2017

Side 2/3

Hvordan virker Stocrin?

Det aktive stof i Stocrin, efavirenz, er en non-nukleotid revers transkriptase-hæmmer (NNRTI). Det

blokerer aktiviteten af revers transkriptase, et enzym, som hiv-virussen producerer, så det kan

formere sig i de celler, det har inficeret. Ved at blokere dette enzym reducerer Stocrin koncentrationen

af hiv i blodet og holder den på et lavt niveau, når lægemidlet tages i kombination med andre

antivirale lægemidler. Stocrin helbreder ikke hiv-infektion eller aids, men kan sinke skader på

immunsystemet og forhindre udviklingen af de infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Stocrin?

Det er i tre hovedundersøgelser med over 1.100 voksne påvist, at Stocrin har en gavnlig virkning på

hiv-infektion. I alle undersøgelserne var det primære mål for virkning antallet af patienter, hos hvem

der ikke kunne påvises hiv-1 i blodet (virusbelastning) efter 24 eller 48 ugers behandling:

I den første undersøgelse blev Stocrin i kombination med lamivudin og zidovudin eller med

indinavir (andre antivirale lægemidler) sammenlignet med kombinationen af indinavir, lamivudin

og zidovudin. 67 % af de voksne, der blev behandlet med Stocrin i kombination med zidovudin og

lamivudin, havde en virusbelastning på mindre end 400 kopier/ml efter 48 uger sammenholdt med

54 % blandt de patienter, der blev behandlet med Stocrin og indinavir, og 45 % blandt de

patienter, der blev behandlet med indinavir, lamivudin og zidovudin.

I den anden undersøgelse blev Stocrin i kombination med nelfinavir og to andre antivirale

lægemidler sammenlignet med samme kombination uden Stocrin. Kombinationen med Stocrin var

mere effektiv end kombinationen uden Stocrin. Hos henholdsvis 70 % og 30 % af patienterne var

virusbelastningen under 500 kopier/ml efter 48 ugers behandling.

I den tredje undersøgelse blev Stocrin sammenlignet med placebo (ikke-aktivt stof) som

tillægsbehandling til en kombination af antivirale lægemidler, herunder indinavir og to andre

antivirale lægemidler, hos patienter, der i forvejen var blevet behandlet for hiv-infektion. Blandt de

patienter, der fik Stocrin, var der flere med en virusbelastning under 400 kopier/ml efter 24 uger

end blandt dem, der fik placebo.

De samme resultater blev observeret i en undersøgelse af 57 børn i alderen 3-16 år, som fik Stocrin i

kombination med nelfinavir og andre antivirale lægemidler.

Hvilke risici er der forbundet med Stocrin?

Den hyppigste bivirkning ved Stocrin (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er udslæt.

Stocrin forbindes ofte med svimmelhed, hovedpine, kvalme og træthed. Hvis Stocrin indtages sammen

med et måltid, kan det øge forekomsten af bivirkninger. Den fuldstændige liste over indberettede

bivirkninger ved Stocrin fremgår af indlægssedlen.

Stocrin må ikke gives til patienter med svær leversygdom. Stocrin kan påvirke hjertets elektriske

aktivitet og må derfor ikke anvendes hos patienter med hjerteproblemer som f.eks. forandringer i

hjerterytmen og -aktiviteten, langsom hjertefrekvens eller hjertesvigt eller andre sygdomme, der kan

påvirke hjertets elektriske aktivitet, eller hos patienter, der har pårørende, som pludseligt er døde af

en hjertesygdom, eller som blev født med en hjertesygdom. Det må heller ikke anvendes hos patienter

med ændrede salt-niveauer (elektrolytter) som f.eks. kalium eller magnesium i deres blod.

Stocrin skal undgås, hvis patienterne tager visse lægemidler, da det kan øge bivirkningerne ved dem

eller mindske deres virkning, eller fordi kombinationen kan øge indvirkningen på hjertet. De nærmere

oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Stocrin

EMA/778097/2017

Side 3/3

Hvorfor blev Stocrin godkendt?

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderede, at fordelene ved Stocrin overstiger risiciene ved

antiviral kombinationsbehandling af hiv-inficerede voksne, unge og børn i alderen tre år og derover, og

anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. Agenturet konstaterede, at Stocrin ikke er

tilstrækkeligt undersøgt hos patienter med fremskreden sygdom (CD4-celletal under 50 celler/mm

eller patienter, hos hvem protease-hæmmere (en anden type antiviral medicin) ikke har virket.

Agenturet konstaterede desuden, at der kun findes få oplysninger om fordelene ved at anvende en

protease-hæmmer som tillægsbehandling hos patienter, hos hvem Stocrin er holdt op med at virke.

Der er dog ikke evidens for, at protease-hæmmere ikke virker hos sådanne patienter.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Stocrin?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Stocrin.

Andre oplysninger om Stocrin

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Stocrin den 28. maj 1999.

Den fuldstændige EPAR for Stocrin findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Stocrin, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 12-2017.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information