Silapo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
epoetin zeta
Tilgængelig fra:
Stada Arzneimittel AG
ATC-kode:
B03XA01
INN (International Name):
epoetin zeta
Terapeutisk gruppe:
Antianemiske præparater
Terapeutisk område:
Anæmi, Blod-Transfusion, Autolog, Kræft, Nyresvigt, Kronisk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af symptomatisk blodmangel forbundet med kronisk nyresvigt (CRF) hos voksne og pædiatriske patientsTreatment af blodmangel forbundet med kronisk nyresvigt hos voksne og pædiatriske patienter i hæmodialyse og voksne patienter i peritonealdialyse. Behandling af alvorlig blodmangel af renal oprindelse ledsaget af kliniske symptomer hos voksne patienter med nedsat nyrefunktion endnu ikke dialyse. Behandling af anæmi og til nedsættelse af transfusion hos voksne patienter, der modtager kemoterapi for massive tumorer, malignt lymfom eller myelomatose, og ved risiko for transfusion som vurderet af patientens almene status (e. hjerte-kar-status, præ‑eksisterende anæmi ved start af kemoterapi). Silapo kan bruges til at øge udbyttet af autologt blod fra patienter i en predonation program. Dens anvendelse i denne betegnelse skal ses i forhold til de rapporterede risiko for tromboemboliske hændelser. Behandling bør kun gives til patienter med moderat anæmi (ingen jernmangel), hvis blod spare procedurer er ikke
Produkt oversigt:
Revision: 16
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000760
Autorisation dato:
2007-12-18
EMEA kode:
EMEA/H/C/000760

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Silapo 1 000 IE /0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

epoetin zeta

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Silapo til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Silapo

Sådan skal De bruge Silapo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Silapo indeholder et protein, som kaldes epoetin zeta. Det stimulerer knoglemarven til at danne flere

røde blodlegemer, som indeholder hæmoglobin (et stof, som transporterer ilt rundt i kroppen). Epoetin

zeta er en kopi af det humane protein erythropoietin og virker på samme måde.

Silapo anvendes

til voksne, børn og unge i hæmodialyse til behandling af symptomatisk blodmangel (et lavt antal

røde blodlegemer) forbundet med kronisk nyresygdom.

til voksne patienter i bughindedialyse til behandling af symptomatisk blodmangel forbundet

med kronisk nyresygdom.

til voksne patienter med nedsat nyrefunktion, som endnu ikke er i dialyse, til behandling af

alvorlig blodmangel forbundetmed nyresygdom ledsaget af kliniske symptomer.

til voksne patienter, som behandles med kemoterapi for massive tumorer, malignt lymfom

(kræft i lymfesystemet) eller multipelt myelom (knoglemarvskræft), til behandling af

blodmangel og for at nedsætte behovet for en blodtransfusion, hvis lægen vurderer, at der er stor

risiko for, at en blodtransfusion kan blive nødvendig.

til patienter med moderat blodmangel, som skal opereres og forud for operationen afgive blod

for at kunne få deres eget blod under eller efter operationen (autolog prædonation).

til moderat anæmiske voksne, som står over for en større ortopædisk operation (f.eks. hofte-

eller knæledskirurgi). Hermed mindskes et eventuelt behov for blodtransfusioner.

til at nedsætte behovet for en blodtransfusion hos voksne patienter med blodmangel, som har

myelodysplastisk syndrom.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge Silapo

Brug ikke Silapo

hvis De er allergisk over for erythropoietiner eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6)

hvis De har udviklet Pure Red Cell Aplasia (PRCA, dvs. nedsat eller manglende dannelse af

røde blodlegemer) efter behandling med nogen former for erythropoietin

hvis De har forhøjet blodtryk, som ikke er bragt under kontrol med blodtryksænkende medicin.

hvis De ikke må få blodfortyndende medicin til forhindring af blodpropdannelse

hvis De skal donere eget blod forud for en operation, og

De har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde i måneden forud for behandlingen

De har ustabil angina pectoris (nyopståede eller tiltagende brystsmerter)

De har risiko for blodpropdannelse i venerne (dyb venetrombose) – for eksempel, hvis De

tidligere har haft blodpropper.

hvis du står over for en større planlagt ortopædisk operation (f.eks. en hofte- eller

knæoperation), og du:

har en alvorlig hjertesygdom

har alvorlige vene- og arterielidelser

har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde for nylig

ikke kan tage blodfortyndende medicin

Advarsler og forsigtighedsregler

Sig det til Deres læge, før De anvender Silapo, hvis De ved, at De lider af eller har lidt af følgende:

epileptiske anfald

leversygdomme

kræft

blodmangel af andre årsager

hjertesygdomme (for eksempel angina pectoris)

kredsløbssygdomme med sovende eller kolde hænder eller fødder eller muskelkramper i benene

blodpropper/sygdomme, som giver blodpropper

nyresygdomme.

Særlige advarsler

Under behandlingen med Silapo

Deres læge vil kontrollere, at Deres hæmoglobinværdi ikke overstiger et vist niveau. Det skyldes,

at høje hæmoglobinkoncentrationer kan udsætte Dem for risiko for at få problemer med hjertet eller

blodkarrene og øge risikoen for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), slagtilfælde og død.

Deres læge vil forsøge at holde Deres hæmoglobinniveau på mellem 10 og 12 g/dl.

Hæmoglobinniveauet må ikke overstige 12 g/dl.

Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, mens De bruger Silapo. Hvis De oplever

hovedpine, især i pludselige, migrænelignende jag, eller begynder at føle Dem forvirret eller at få

krampeanfald, skal De straks sige det til Deres læge eller til plejepersonalet. Det kan være tegn på

pludselig blodtryksforhøjelse, som kræver omgående behandling.

Der kan forekomme en stigning i antallet af blodplader (celler, der er med til at få blodet til at størkne)

under behandlingen med denne medicin. Dette skulle blive bedre i løbet af behandlingen. Det

anbefales, at blodpladetallet kontrolleres jævnligt i de første 8 uger af behandlingsforløbet.

Husk at oplyse, at De får Silapo, hvis De behandles på et hospital eller af Deres egen læge, eller hvis

De skal have taget blodprøver, da Silapo kan påvirke resultaterne.

Alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling.

SJS/TEN kan i begyndelsen vise sig som rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder, ofte

med blærer centralt på kroppen. Der kan også opstå sår i mund, hals, næse, kønsorganer og øjne (røde

og hævede øjne). Disse alvorlige hududslæt kommer ofte efter feber og/eller influenzalignende

symptomer. Udslættet kan udvikle sig til udbredt afskalning af huden og livstruende komplikationer.

Hvis du udvikler et alvorligt udslæt eller får andre af disse hudsymptomer, skal du stoppe med at tage

Silapo og straks kontakte din læge eller søge lægehjælp.

Vær ekstra forsigtig med at tage anden medicin, som stimulerer dannelsen af røde blodlegemer:

Silapo tilhører en gruppe medicin, som stimulerer dannelsen af røde blodlegemer på samme måde som

det humane protein erythropoietin. Sundhedspersonalet vil altid registrere det nøjagtige navn på det

lægemiddel, som du anvender.

Nyrepatienter

Der har i sjældne tilfælde forekommet Pure Red Cell Aplasia (PRCA) efter måneders eller års

behandling med andre produkter, som indeholder erythropoietiner, og dette kan heller ikke udelukkes

for Silapos vedkommende. PRCA betyder manglende evne til at danne tilstrækkeligt mange røde

blodlegemer i knoglemarven. Hvis det forekommer, kan det medføre alvorlig blodmangel, hvor

symptomerne er usædvanlig træthed, svimmelhedsfølelse eller kortåndethed. PRCA kan skyldes, at

der dannes antistoffer mod erythropoietin-produktet og efterfølgende mod kroppens eget

erythropoietin.

De bør diskutere disse oplysninger med Deres læge. Hvis De får PRCA, som er en meget sjælden

tilstand, vil Silapo-terapien blive afbrudt, og Deres læge vil træffe beslutning om, hvordan Deres

blodmangel bedst kan behandles. Selv om denne komplikation er sjælden, bør De være opmærksom

på, at De, hvis De får den, jævnligt skal have blodtransfusioner, muligvis resten af livet, til behandling

af Deres blodmangel, og at Silapo-terapien må afbrydes. Sig det straks til Deres læge, hvis De

pludselig føler Dem meget træt eller svimmel eller lider af kortåndethed. Deres læge kan afgøre, om

Silapo ikke virker efter hensigten hos Dem, og vil om nødvendigt afbryde behandlingen.

Patienter med kronisk nyresvigt, som får erythropoietin, bør have deres hæmoglobin målt jævnligt,

indtil niveauet er stabilt, og derefter periodisk for at minimere risikoen for forhøjet blodtryk.

Hvis De har kronisk nyresvigt, og især hvis De ikke reagerer korrekt på Silapo, vil Deres læge

kontrollere Deres Silapo-dosis, da De har større risiko for at få problemer med hjertet eller

blodkarrene, hvis Deres Silapo-dosis skal øges gentagne gange, fordi De ikke reagerer på

behandlingen. Dette kan øge risikoen for hjerteanfald (myokardieinfarkt), slagtilfælde og død.

Stigninger i blodets kaliumindhold har forekommet i isolerede tilfælde. Hos patienter med kronisk

nyresvigt kan vellykket behandling af blodmangel medføre øget appetit og indtagelse af kalium og

protein. Hvis De er i dialyse, når De begynder på Silapo-behandlingen, skal Deres dialyse måske

reguleres for at holde urea-, kreatinin- og kaliumniveauerne inden for det ønskede område. Det vil

Deres læge afgøre.

Serumelektrolytter (stoffer i blodet) skal overvåges hos patienter med kronisk nyresvigt. Hvis der

registreres forhøjet (eller stigende) serum-kaliumniveau, skal det overvejes at afbryde behandlingen

med erythropoietin, indtil niveauet er normaliseret.

Patienter, der er i behandling med Silapo, har ofte behov for en forhøjet dosis af en særlig,

blodfortyndende medicin (heparin) under hæmodialyse for at minimere risikoen for blodpropper.

Dialysesystemet kan blive blokeret, hvis hepariniseringen ikke er optimal.

Kræftpatienter

Kræftpatienter har øget risiko for at danne blodpropper, hvis de får erythropoietinholdig medicin som

fx Silapo (se afsnit 4). Derfor bør De diskutere fordelene ved Silapo med Deres læge, især hvis De er

overvægtig eller tidligere har haft blodpropper eller blodpropdannende lidelser.

Kræftpatienter, som får erythropoietin, bør have deres hæmoglobin (den ilttransporterende del af de

røde blodlegemer) målt jævnligt, indtil niveauet er stabilt, og periodisk i tiden derefter.

Hvis De er kræftpatient, skal De være opmærksom på, at Silapo kan virke som en vækstfaktor for

blodcellerne og i nogle tilfælde have en dårlig indflydelse på Deres kræftsygdom. Afhængig af deres

situation,kan en blodtransfusion være at foretrække. Tal med Deres læge om det.

Brug af anden medicin sammen med Silapo

Fortæl det altid til lægen eller apoteketspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Hvis De tager et lægemiddel, der indeholder det aktive stof ciclosporin, for at hæmme Deres

immunforsvar efter en nyretransplantation, vil Deres læge måske foreskrive særlige blodprøver for at

måle ciclosporinniveaut, mens De tager Silapo.

Jerntilskud og andre blodstimulerende stoffer kan øge virkningen af Silapo. Deres læge vil afgøre, om

De vil have gavn af jerntilskud.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, De tager dette lægemiddel.

Hvis De er gravid eller ammer, bør Silapo kun anvendes, hvis den mulige fordel opvejer den mulige

risiko for barnet.

Spørg Deres læge til råds, før De bruger nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Silapo har ingen eller ringe indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Silapo indeholder phenylalanin

Dette lægemiddel indeholder op til 0.5 mg phenylalanin i hver dosisenhed. Phenylalanin kan være

skadeligt, hvis De har phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor

phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.

Silapo indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal De bruge Silapo

Behandling med Silapo påbegyndes sædvanligvis under lægelig overvågning. Indsprøjtninger med

Silapo kan da gives af en læge, en uddannet sygeplejerske eller en anden sundhedsfagligt uddannet

person.

Hvis Silapo indsprøjtes under huden (subkutant), kan De også selv foretage indsprøjtningen når De har

fået vist, hvordan det skal gøres. Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Tal med

Deres læge, hvis De er i tvivl.

Dosering

Den dosis, De får, er baseret på Deres kropsvægt i kilogram.

Deres læge vil foretage undersøgelser, for eksempel tage blodprøver, for at kunne afgøre, om det er

nødvendigt, at De får Silapo. Han/hun vil beregne, hvor stor en dosis Silapo, De skal have, hvor længe

behandlingen bør fortsættes, og hvordan medicinen skal gives. Disse beslutninger vil være påvirket af,

hvad årsagen til Deres blodmangel er. Deres læge vil anvende den laveste, effektive dosis til at

kontrollere symptomerne på Deres blodmangel. Hvis De ikke reagerer tilstrækkeligt på Silapo, vil

Deres læge kontrollere dosis og informere Dem, hvis De har brug for at ændre dosis af Silapo.

Deres læge vil måske give Dem et tilskud af jern før og under behandlingen med Silapo for at gøre

behandlingen mere effektiv.

Anvendelse til patienter med nyresygdomme

Silapo bør gives enten under huden (subkutant) eller som en injektion i en blodåre (vene) eller i en

slange, som føres ind i en blodåre (vene).

Anvendelse til voksne patienter i hæmodialyse

Deres læge vil holde Deres hæmoglobinkoncentration på mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Silapo kan gives under eller efter Deres dialysesession.

Den anbefalede Silapo-dosis er 50 IE/kg (internationale enheder pr. kilogram). Denne dosis gives

3 gange ugentligt. Hvis opløsningen gives i en blodåre (vene), skal den indsprøjtes i løbet af

1-5 minutter.

Afhængig af, hvordan Deres blodmangel påvirkes af behandlingen, kan dosis justeres en gang hver

4. uge, indtil tilstanden er under kontrol.

Deres læge vil foreskrive regelmæssige blodprøver for at sikre, at Deres medicin fortsætter med at

virke, som den skal. Når Deres tilstand er bragt under kontrol, vil De regelmæssigt få doser af Silapo

2 eller 3 gange om ugen. Disse doser er måske ikke så høje som de doser, De fik i begyndelsen.

Anvendelse til børn og unge (

18 år) i hæmodialyse

Hos børn vil lægen holde hæmoglobinkoncentrationen på mellem 9,5 og 11 g/dl.

Silapo bør gives efter en dialysesession.

Dosis til børn og unge er baseret på kropsvægt i kilogram. Den anbefalede startdosis er 50 IE/kg.

Denne dosis gives 3 gange om ugen som indsprøjtning i en blodåre (i løbet af 1-5 minutter).

Afhængig af, hvordan blodmangelen påvirkes, kan dosis justeres en gang hver 4. uge, indtil tilstanden

er under kontrol. Lægen vil foreskrive regelmæssige blodprøver for at sikre, at dette opnås.

Anvendelse til voksne patienter i bughindedialyse

Deres læge vil holde Deres hæmoglobinkoncentration på mellem 10 og 12 g/dl.

Den anbefalede startdosis er 50 IE/kg to gange om ugen.

Afhængig af, hvordan Deres blodmangel påvirkes, kan dosis justeres ca. en gang hver 4. uge, indtil

Deres tilstand er under kontrol.

Deres læge vil foreskrive regelmæssige blodprøver for at sikre, at Deres medicin fortsætter med at

virke, som den skal.

Anvendelse til voksne nyrepatienter, der ikke er i dialyse

Den anbefalede startdosis er 50 IE/kg. Denne gives 3 gange om ugen.

Startdosis kan justeres af Deres læge, indtil Deres tilstand er under kontrol. Når Deres tilstand er bragt

under kontrol, vil De få regelmæssige Silapodoser (3 gange om ugen, eller hvis De får injektionerne

under huden, kan det også gives en gang ugentligt eller en gang hver 2. uge). Den maksimale dosering

bør ikke overstige 150 IE/kg 3 gange om ugen, 240 IE/kg (op til maksimalt 20 000 IE) en gang

ugentligt eller 480 IE/kg (op til maksimalt 40 000 IE) en gang hver 2. uge.

Deres læge vil foreskrive regelmæssige blodprøver for at sikre, at Deres medicin fortsætter med at

virke, som den skal.

Hvis der er længere interval mellem doserne (længere end en uge), er det ikke sikkert, at De

opretholder et tilstrækkeligt hæmoglobinniveau, og det kan være nødvendigt at øge Silapodosis eller

give injektionerne hyppigere.

Anvendelse til voksne patienter i kemoterapi

Din læge vil måske påbegynde behandling med Silapo, hvis dit hæmoglobintal er 10 g/dl eller

derunder.

Når behandlingen er påbegyndt, vil din læge holde dit hæmoglobintal på mellem 10 og 12 g/dl.

Den anbefalede startdosis er 150 IE/kg. Denne gives 3 gange om ugen som indsprøjtning under huden.

Alternativt kan Deres læge anbefale en startdosis på 450 IE/kg 1 gang om ugen. Deres læge kan

regulere startdosis afhængig af, hvordan Deres blodmangel påvirkes af behandlingen; De vil som regel

få Silapo indtil 1 måned efter kemoterapiens afslutning.

Anvendelse til voksne patienter, som deltager i et autologt prædonationsprogram

Den anbefalede startdosis er 600 IE/kg. Denne dosis gives 2 gange om ugen som indsprøjtning i en

blodåre. De vil få Silapo i 3 uger forud for Deres operation. De vil også skulle tage jerntilskud før og

under Silapo-behandlingen for at øge virkningen af Silapo.

Voksne, der skal have en større ortopædisk operation

Den anbefalede dosis er 600 IE pr. kg legemsvægt 1 gang om ugen.

Silapo gives som injektion under huden hver uge i 3 uger før operationen og på dagen for

operationen.

Hvis der er et medicinsk behov for at forkorte tiden til din operation, får du en daglig dosis på

300 IE/kg i op til 10 dage før operationen, på dagen for operationen og i de 4 umiddelbart

efterfølgende dage.

Hvis blodprøver viser, at dit hæmoglobintal er for højt før operationen, standses behandlingen.

Du kan eventuelt få jerntilskud før og under behandlingen med Silapo, så behandlingen bliver

mere effektiv.

Anvendelse til voksne patienter med myelodysplastisk syndrom

Deres læge kan indlede behandling med Silapo, hvis Deres hæmoglobin er 10 g/dl eller mindre. Målet

med behandling er at holde Deres hæmoglobinniveau på mellem 10 og 12 g/dl, da et højere

hæmoglobinniveau kan øge risikoen for blodpropper og død.

Silapo gives som en indsprøjtning under huden.

Startdosis er 450 IE pr. kg. kropsvægt en gang om ugen.

Deres læge vil foreskrive blodprøver og vil måske justere dosis, afhængigt af hvordan Deres

blodmangel reagerer på behandling med Silapo.

Oplysninger vedrørende administration

Den fyldte sprøjte er klar til brug. Hver sprøjte må kun anvendes til en enkelt indsprøjtning. Silapo må

ikke omrystes eller blandes med nogen anden væske.

Hvis Silapo indsprøjtes under huden (subkutant), bør den mængde, der indsprøjtes på ét sted, ikke

overstige 1 ml. Gode injektionsteder er øverst på låret og omkring maven, men ikke nær navlen. Vælg

et nyt sted fra til dag

Følg altid disse anvisninger, når De bruger Silapo:

Tag en enkelt sprøjte i forseglet blisterpakning, og lad den stå, indtil den har stuetemperatur, før

De anvender den. Det tager som regel mellem 15 og 30 minutter.

Tag sprøjten ud af blisterpakningen, og kontroller, at opløsningen er klar, farveløs og så godt

som fri for synlige partikler.

Tag beskyttelseshætten af sprøjtens nål, og tøm luften ud af sprøjte og nål ved at holde sprøjten

lodret og forsigtigt trykke stemplet opad.

Indsprøjt opløsningen sådan, som Deres læge har vist Dem. De bør spørge Deres læge eller på

apoteket, hvis De er i tvivl.

Brug ikke Silapo, hvis:

Blisterpakningens forsegling er brudt, eller blisterpakningen på nogen måde er beskadiget

Væsken har farve, eller man kan se partikler flyde omkring i den

Der er sivet væske ud af den fyldte injektionssprøjte, eller der er synlig kondens inden i den

forseglede blisterpakning

De ved eller tror, at den ved et uheld har været frosset

Skift fra indsprøjtning i en blodåre til indsprøjtning under huden (fra intravenøs til subkutan

indsprøjtning)

Når Deres tilstand er under kontrol, vil De regelmæssigt få doser af Silapo. Deres læge vil måske

beslutte, at det er bedre for Dem at få Silapo som indsprøjtning under huden (subkutant) frem for

gennem en blodåre (intravenøst).

Dosis bør være den samme, mens ændringen gennemføres. Bagefter vil Deres læge måske forskrive

blodprøver for at se, om der er behov for en justering af dosis.

Selvindsprøjtning af Silapo under huden

Når behandlingen starter, vil Silapo normalt blive indsprøjtet af en læge eller sygeplejerske. Senere

kan Deres læge foreslå, at De selv eller Deres omsorgsperson lærer at indsprøjte det under huden

(subkutant).

Foretag ikke selv indsprøjtninger, medmindre De er blevet undervist i det af Deres læge eller

sygeplejerske.

Brug altid Silapo nøjagtigt, som anvist af Deres læge eller sygeplejerske.

Brug kun dette lægemiddel, hvis det har været opbevaret korrekt (se pkt. 5).

Før brug skal De lade sprøjten stå, indtil den har stuetemperatur. Dette tager som regel mellem

15 og 30 minutter.

Brug kun én dosis Silapo fra hver sprøjte.

Hvis dette lægemiddel indsprøjtes under huden (subkutant), er den indsprøjtede mængde normalt ikke

mere 1 ml i én enkelt injektion.

Silapo indgives alene og må ikke blandes med andre injektionsvæsker.

Ryst ikke sprøjterne. Langvarig, voldsom rysten kan beskadige præparatet. Hvis præparatet

er blevet rystet voldsomt, må De ikke bruge det.

Sådan indsprøjter du selv Silapo ved hjælp af en fyldt sprøjte

Tag en sprøjte ud af køleskabet. Væsken skal opnå stuetemperatur. Fjern ikke sprøjtens

nålebeskyttelseshætte, mens stuetemperatur opnås.

Kontrollér sprøjten for at sikre, at det er den rigtige dosis, at udløbsdatoen ikke er overskredet,

at sprøjten ikke er beskadiget, og at væsken er klar og ikke frossen.

Vælg et injektionssted. Gode steder er den øverste del af låret og på maven, men ikke nær

navlen. Vælg et nyt sted fra dag til dag.

Vask hænder. Brug en antiseptisk serviet på injektionsstedet for at desinficere det.

Hold den fyldte sprøjte på cylinderen med nålebeskyttelseshætten pegende opad.

Hold ikke ved stempelhovedet, stemplet eller ved nålebeskyttelseshætten.

Træk ikke på noget tidspunkt stemplet tilbage.

Fjern ikke nålebeskyttelseshætten fra den fyldte sprøjte, før du er klar til at indsprøjte Silapo.

Tag beskyttelsen af sprøjten ved at holde på cylinderen og forsigtig trække hætten af uden at

vride den. Tryk ikke på stemplet, rør ikke ved nålen og ryst ikke sprøjten.

Klem en hudfold mellem tommel- og pegefinger. Pres ikke.

Tryk nålen helt ind. Din læge eller sygeplejerske har vist dig, hvordan det skal gøres.

Tryk stemplet så langt ind som muligt med tommelfingeren for at indsprøjte hele

væskemængden. Tryk langsomt og jævnt og hold hudfolden klemt sammen.

Når stemplet er trykket så langt ind, som det kan komme, tages nålen ud, og hudfolden slippes.

Når nålen trækkes ud af huden, kan det bløde lidt på injektionsstedet. Dette er normalt. Du kan

presse en antiseptisk serviet på injektionsstedet i et par sekunder efter injektionen.

Kassér den brugte sprøjte i en kanylebeholder. Forsøg ikke at sætte nålebeskyttelseshætten på

igen.

Læg aldrig brugte sprøjter i dit normale husholdningsaffald.

Sådan indsprøjter du selv Silapo ved hjælp af en fyldt sprøjte med nålebeskytter

Den fyldte sprøjte kan være forsynet med en nålebeskyttelse, som skal forhindre stikskader.

Tag en sprøjte ud af køleskabet. Væsken skal opnå stuetemperatur. Fjern ikke sprøjtens

nålebeskyttelseshætte, mens stuetemperatur opnås.

Kontrollér sprøjten for at sikre, at det er den rigtige dosis, at udløbsdatoen ikke er overskredet,

at sprøjten ikke er beskadiget, og at væsken er klar og ikke frossen.

Vælg et injektionssted. Gode steder er den øverste del af låret og på maven, men ikke nær

navlen. Vælg et nyt sted fra dag til dag.

Vask hænder. Brug en antiseptisk serviet på injektionsstedet for at desinficere det.

Hold den fyldte sprøjte på cylinderen med nålebeskyttelseshætten pegende opad.

Hold ikke ved stempelhovedet, stemplet eller ved nålebeskyttelseshætten.

Træk ikke på noget tidspunkt stemplet tilbage.

Fjern ikke nålebeskyttelseshætten fra den fyldte sprøjte, før du er klar til at indsprøjte Silapo.

Tag beskyttelsen af sprøjten ved at holde på cylinderen og forsigtig trække hætten af uden at

vride den. Tryk ikke på stemplet, rør ikke ved nålen og ryst ikke sprøjten.

Klem en hudfold mellem tommel- og pegefinger. Pres ikke.

Tryk nålen helt ind. Din læge eller sygeplejerske har vist dig, hvordan det skal gøres.

Tryk stemplet så langt ind som muligt med tommelfingeren for at indsprøjte hele

væskemængden. Nålebeskyttelsen aktiveres IKKE, medmindre HELE dosis er givet.

Når stemplet er trykket så langt ind, som det kan komme, tages nålen ud, og hudfolden slippes.

Fjern nålen fra huden. Slip derefter stemplet og lad sprøjten bevæge sig, indtil hele nålen er

beskyttet og låst fast.

Når nålen trækkes ud af huden, kan det bløde lidt på injektionsstedet. Dette er normalt. Du kan

presse en antiseptisk serviet på injektionsstedet i et par sekunder efter injektionen.

Kassér den brugte sprøjte i en kanylebeholder. Forsøg ikke at sætte nålebeskyttelseshætten på

igen.

Læg aldrig brugte sprøjter i dit normale husholdningsaffald.

Hvis De har brugt for meget Silapo

Silapo har en bred sikkerhedsmargen, og bivirkninger på grund af en overdosis er usandsynlige. De

bør straks underrette lægen eller sygeplejersken, hvis De mener, at De har taget for meget Silapo.

Hvis De har glemt at bruge Silapo

De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis De holder op med at bruge Silapo

De må ikke afbryde behandlingen uden at rådføre Dem med Deres læge.

Spørg lægen, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Denne lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger:

Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, er blevet

rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Det kan vise sig som rødlige, målskivelignende

pletter eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen, hudafskalning samt sår i mund, hals,

næse og på kønsorganer og øjne, og det kan komme efter feber og influenzalignende symptomer. Stop

med at bruge Silapo, hvis du udvikler disse symptomer, og kontakt straks din læge eller søg

lægehjælp. Se også pkt. 2.

Hvis De får hovedpine, især en pludselig dunkende migræneagtig hovedpine, eller føler Dem svimmel

eller får krampeanfald, skal De straks fortælle Deres læge om det. Det kan være tegn på en pludselig

stigning i blodtrykket, som kræver en hurtig behandling.

Fortæl det omgående til Deres læge eller sundhedspersonalet, hvis De får nogle af de bivirkninger,

som er nævnt i listen herunder.

Andre bivirkninger:

Meget almindelige: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter.

Diarre

Kvalme

Opkastning

Feber

Tilstoppede luftveje, såsom tilstoppet næse og ondt i halsen, er blevet rapporteret hos patienter

med nyresygdom, der endnu ikke er i dialyse.

Almindelige: Forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter.

Blodtryksstigning, som måske kan kræve behandling med medicin (eller justering af medicin,

som De allerede tager for for højt blodtryk). Deres læge vil måske kontrollere Deres blodtryk

regelmæssigt, mens De tager Silapo, specielt i starten af behandlingen.

Blodpropper, herunder blodprop i lungerne eller i en blodåre i benet, som måske kræver akut

behandling. De kan få brystsmerter, åndenød, smertefuld hævelse og rødme, sædvanligvis i

benene som symptom.

Hoste

Slagtilfælde (utilstrækkelig blodtilførsel til hjernen, som kan medføre, at De ikke kan bevæge en

eller flere lemmer i den ene side af kroppen, at De ikke kan forstå eller formulere tale eller ikke

kan se den ene side af synsfeltet).

Hududslæt og hævelse omkring øjnene (ødemer), som kan stamme fra en

overfølsomhedsreaktion.

Blodprop i en kunstig nyre.

Knogle- eller muskelsmerter.

Influenzalignende symptomer, f.eks hovedpine, smertende og ømme led, mathed,

kulderystelser, træthed og svimmelhed. Disse kan være mere almindelige ved starten af

behandlingen. Hvis De har disse symptomer under en intravenøs injektion, kan en langsommere

indgift af injektionen hjælpe med at undgå dem i fremtiden.

Rødme, svie og smerte på injektionsstedet

Hævede ankler, fødder eller fingre

Smerter i arm eller ben.

Ikke almindelige: Forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter.

Hjerneblødning.

Unormalt højt indhold af kalium i blodet, som kan give unormal hjerterytme (dette er en meget

almindelig bivirkning hos dialysepatienter).

Krampeanfald

Tilstoppet næse eller luftveje

Overfølsomhedsreaktioner

Nældefeber.

Sjældne: Forekommer hos op til 1 ud af 1 000 patienter.

Symptomer på Pure Red Cell Aplasia (PRCA)

PRCA betyder, at knoglemarven ikke er i stand til at producere nok røde blodlegemer.

PRCA kan føre til pludselig og alvorlig blodmangel. Symptomerne er;

usædvanlig træthed,

svimmelhed,

åndenød.

PRCA er blevet indberettet i meget sjældne tilfælde efter behandling af nyrepatineter i

månedsvis eller årevis med Silapo og andre produkter, som stimulerer produktionen af røde

blodlegemer.

Der kan forekomme en stigning i niveauet af små blodlegemer (kaldet blodplader), som normalt

medvirker til dannelsen af en blodprop, især ved behandlingsstart. Deres læge kontrollerer dette.

Alvorlig allergisk reaktion, herunder:

Hævelser i ansigt, læberne, munden, tungen eller halsen.

Synkebesvær eller vejrtrækningsbesvær.

Kløende udslæt (nældefeber).

Problemer med blodet, som kan give anledning til smerter, mørkfarvning af urinen eller øget

hudfølsomhed over for sollys (porfyri)

Hvis De får hæmodialyse:

Der kan dannes blodpropper (tromboser) i Deres dialyse-shunt. Det forekommer hyppigere, hvis

De har lavt blodtryk, eller hvis De har komplikationer med fistlen.

Der kan også dannes blodpropper i Deres hæmodialysesystem. Deres læge vil måske øge Deres

heparindosis under dialysen.

Fortæl det straks til lægen eller sygeplejersken, hvis De bliver opmærksom på nogen af disse

bivirkninger, eller hvis De bemærker andre bivirkninger, mens De får behandling med Silapo.

Andre bivirkninger:

Nyrepatienter

øget blodtryk, som muligvis kræver behandling med medicin eller en ændring af dosis af den

medicin, De allerede tager for højt blodtryk. Deres læge vil muligvis jævnligt måle Deres

blodtryk, mens De får Silapo, især i begyndelsen af behandlingen.

tillukning af forbindelsen mellem pulsåre og blodåre (blodpropdannelse i afgrening) kan opstå,

især hvis De har lavt blodtryk, eller hvis Deres blodkarafgreninger er misdannede. Deres læge

vil muligvis undersøge afgreningen og ordinere medicin til forebyggelse af blodpropdannelse.

Cancerpatienter, herunder voksne patienter med myelodysplastisk syndrom

blodprop (trombotiske vaskulære hændelser) (se afsnittet “Advarsler og forsigtighedsregler”).

forhøjet blodtryk. Derfor skal Deres niveauer af rødt blodpigment og Deres blodtryk

undersøges.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevare lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke denne medicin efter den udløbsdato, der står på pakningen („EXP“). Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2°C-8°C). Må ikke fryses.

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Sprøjterne kan tages ud af køleskabet og opbevares udenfor køleskab i op til maksimalt 3 dage (men

ikke over 25°C).

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Silapo indeholder:

Aktivt stof: epoetin zeta (fremstillet ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi i CHO-

cellelinie).

Silapo 1 000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 1 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

3 333 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 2 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

3 333 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,9 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 3 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

3 333 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,4 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 4 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

10 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 5 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

10 000 IE Epoepoetin zeta pr. ml.

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 6 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

10 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,8 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 8 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

10 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 10 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

10 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20 000

internationale enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen

indeholder 40 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,75 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 30 000

internationale enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen

indeholder 40 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 40 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder

40 000 IE epoetin zeta pr. ml.

Øvrige indholdsstoffer: dinatriumphosphatdihydrat, natriumdihydrogenphosphatdihydrat,

natriumchlorid, calciumchloriddihydrat, polysorbat 20, glycin, leucin, isoleucin, treonin,

glutaminsyre, phenylalanin, vand til injektionsvæsker, natriumhydroxid (til justering af pH-

værdien), saltsyre (til justering af pH-værdien).

Udseende og pakningstørrelse

Silapo foreligger som en klar og farveløs injektionsvæske i fyldt injektionssprøjter med fast

injektionsnål.

De fyldt injektionssprøjte indeholder mellem 0,3 og 1 ml opløsning, afhængig af indholdet af epoetin

zeta (se ”Silapo indeholder”).

Én pakning indeholder 1, 4 eller 6 fyldt injektionssprøjter med eller uden nålebeskyttelse.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om Silapo, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

STADAPHARM GmbH

Stadastraße 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tlf: +49 (0) 6101 603-0

Fax: +49 (0) 6101 603-3888

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

De kan finde yderligere oplysninger om Silapo på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Silapo 1 000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Silapo 1 000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 1 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 3 333 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,15 mg phenylalanin

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 2 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 3 333 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,30 mg phenylalanin

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,9 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 3 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 3 333 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,45 mg phenylalanin

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,4 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 4 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 10 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,20 mg phenylalanin

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 5 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 10 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,25 mg phenylalanin

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 6 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 10 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,30 mg phenylalanin

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,8 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 8 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 10 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,40 mg phenylalanin

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 10 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 10 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,50 mg phenylalanin

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 40 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,25 mg phenylalanin

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 0,75 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 30 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 40 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,38 mg phenylalanin

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 40 000 internationale

enheder (IE) epoetin zeta* (rekombinant humant erythropoietin). Opløsningen indeholder 40 000 IE

epoetin zeta pr. ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,50 mg phenylalanin

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

*Produceret med anvendelse af rekombinant DNA-teknologi i en kinesisk hamsterovarie (CHO)-

cellelinie.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i en fyldt injektionssprøjte.

Klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af symptomatisk anæmi forbundet med kronisk nyreinsuficiens hos voksne og

pædiatriske patienter:

Behandling af anæmi associeret med kronisk nyresvigt hos voksne og pædiatriske

patienter i hæmodialyse og voksne patienter i peritonealdialyse (se pkt. 4.4).

Behandling af alvorlig anæmi af renal oprindelse ledsaget af kliniske symptomer hos

voksne patienter med renal insufficiens, som endnu ikke er i dialyse (se pkt. 4.4).

Behandling af anæmi og reduktion af transfusionsbehov hos voksne patienter i kemoterapi for

massive tumorer, malignt lymfom eller multipelt myelom og med risiko ved transfusion

vurderet ud fra patientens almentilstand (fx kardiovaskulær tilstand, præeksisterende anæmi ved

kemoterapistart).

Silapo kan anvendes til at øge udbyttet af autologt blod fra patienterne i et

prædonationsprogram. Anvendelsen på denne indikation skal afvejes mod den rapporterede

risiko for tromboemboli-hændelser. Behandlingen bør kun anvendes til patienter med moderat

anæmi (ingen jernmangel), hvis blodopbevaringsprocedure ikke er tilgængelig eller er

utilstrækkelige, når det planlagte større, kirurgiske operation kræver en stort mængde blod

(4 eller flere blodportioner for kvinder og 5 eller flere enheder for mænd).

Silapo er indiceret til voksne uden jernmangel før en større elektiv ortopædisk operation, hvor

der er formodning om en høj risiko for transfusionskomplikationer, for at reducere

eksponeringen for allogene blodtransfusioner. Anvendelsen bør begrænses til patienter med

moderat anæmi (f.eks. koncentration af hæmoglobin i intervallet 10-13 g/dl), hvor der ikke

forefindes et autologt prædonationsprogram, og med et forventet moderat blodtab

(900-1800 ml).

Silapo kan anvendes til at øge hæmoglobinkoncentrationen ved symptomatisk anæmi

(hæmoglobinkoncentration på ≤ 10 g/dl) hos voksne med primære lav- eller intermediær-1-

risiko myelodysplastiske syndromer (MDS), som har lavt erythropoietin i serum (< 200 mE/ml).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling med Silapo skal indledes under opsyn af en læge, som har erfaring i behandling af

patienter med ovennævnte indikationer.

Dosering

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og pædiatriske patienter med kronisk

nyreinsufficiens

Silapo skal gives enten subkutant eller intravenøst.

Der tilstræbes en hæmoglobinkoncentration på mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l) undtaget hos

pædiatriske patienter, hvis hæmoglobinkoncentration bør ligge mellem 9,5 og 11 g/dl (5,9-

6,8 mmol/l). Den øvre grænse for den tilsigtede hæmoglobinkoncentration må ikke overskrides.

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og den samlede sygdomsbyrde.

Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den individuelle patients kliniske forløb og tilstand. Silapo

skal administreres enten subkutant eller intravenøst for at øge hæmoglobin til højst 12 g/dl

(7,5 mmol/l). På grund af variabilitet hos den enkelte patient kan der af og til observeres individuelle

hæmoglobinværdier for en patient, som ligger over og under det ønskede hæmoglobinniveau.

Hæmoglobinvariabiliteten bør behandles via dosishåndtering under hensyntagen til det tilstræbte

niveau for hæmoglobin på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl bør undgås. Vejledning for passende

dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over 12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet

nedenfor. En stigning i hæmoglobin på mere en 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en 4 ugers periode bør

undgås. Hvis dette forekommer, bør passende dosisjustering udføres som foreskrevet.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den laveste godkendte, effektive dosis af Silapo, der

kan kontrollere de anæmiske symptomer i tilstrækkelig grad, anvendes, mens en

hæmoglobinkoncentration under eller på 12 g/dl (7,5 mmol/l) opretholdes.

Der skal udvises forsigtighed med optrapning af Silapo-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens. Hos patienter med dårlig hæmoglobinrespons på Silapo, bør alternative forklaringer

på den dårlige respons overvejes (se pkt. 4.4 og 5.1).

Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk evident iskæmisk hjertesygdom eller højresidig

hjerteinsufficiens bør den øvre grænse for målkoncentrationen ikke overskrides under

vedligeholdelsen af hæmoglobinkoncentrationen.

Voksne patienter i hæmodialyse

Silapo skal gives enten subkutant eller intravenøst.

Behandlingen inddeles i to faser:

1. Korrektionsfasen:

50 IE/kg 3 gange om ugen. Når en justering af dosis er nødvendig, bør det ske

i trin af mindst 4 ugers varighed. For hvert trin bør dosis hhv. øges eller

nedsættes med 25 IE/kg 3 gange om ugen.

2. Vedligeholdelses-

fasen:

Doseringsjustering for at holde hæmoglobinværdierne (Hb) på det ønskede

niveau: Hb mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Den anbefalede totale

ugentlige dosis er mellem 75 og 300 IE/kg.

De tilgængelige kliniske data tyder på, at patienter med meget lavt initialt hæmoglobin (< 6 g/dl eller

< 3,75 mmol/l) kan kræve højere vedligeholdelsesdoser end patienter med mindre alvorlig initial

anæmi (Hb > 8 g/dl or > 5 mmol/l).

Pædiatriske patienter i hæmodialyse

Behandlingen inddeles i to faser:

1. Korrektionsfasen:

50 IE/kg 3 gange om ugen intravenøst. Når en regulering af dosis er

nødvendig, bør den ske i trin på 25 IE/kg 3 gange om ugen med intervaller på

mindst 4 uger, indtil det ønskede mål er nået.

2. Vedligeholdelses-

fasen:

Doseringsjustering for at holde hæmoglobinværdierne (Hb) på det ønskede

niveau: Hb mellem 9,5 og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l).

Generelt kræver børn og unge, som vejer under 30 kg, højere vedligeholdelsesdoser end børn, som

vejer over 30 kg, og voksne. Er nedenstående vedligeholdelsesdoser observeret under kliniske

undersøgelser efter 6 måneders behandling.

Dosis (IE/kg 3 gange ugentligt)

Vægt (kg)

Median

Sædvanlig vedligeholdelsesdosis

< 10

75-150

10-30

60-150

> 30

30-100

De tilgængelige kliniske data tyder på, at patienter med meget lavt initialt hæmoglobin (< 6,8 g/dl eller

< 4,25 mmol/l) kan kræve højere vedligeholdelsesdoser end patienter med initialt hæmoglobin på

> 6,8 g/dl eller > 4,25 mmol/l).

Voksne patienter i peritonealdialyse

Silapo skal gives enten subkutant eller intravenøst.

Behandlingen inddeles i to faser:

1. Korrektionsfasen:

Der startes med 50 IE/kg 2 gange om ugen.

2. Vedligeholdelses-

fasen:

Doseringsjustering for at holde hæmoglobinværdierne (Hb) på det ønskede

niveau: (Hb mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Vedligeholdelsesdosis

mellem 25 og 50 IE/kg 2 gange om ugen i 2 lige store injektioner.

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

Silapo skal gives enten subkutant eller intravenøst.

Behandlingen inddeles i to faser:

1. Korrektionsfasen:

Startdosis på 50 IE/kg 3 gange om ugen, om nødvendigt efterfulgt af en

øgning af doseringen med 25 IE/kg ad gangen (3 gange om ugen), indtil det

ønskede mål er nået (dette bør ske i trin på minimum 4 uger).

2. Vedligeholdelses-

fasen:

I vedligeholdelsesfasen kan Silapo administreres enten 3 gange ugentligt, eller

i tilfælde af subkutan administration en gang om ugen eller en gang hver 2.

uge. Passende justering af dosis og dosisinterval bør udføres for at bibeholde

hæmoglobinværdierne (Hb) på det ønskede niveau: Hb mellem 10 og 12 g/dl

(6,2-7,5 mmol/l). Længere dosisintervaller kan kræve dosisøgning.

Den maksimale dosering bør ikke overstige 150 IE/kg 3 gange om ugen, 240 IE/kg (op til maksimalt

20 000 IE) en gang ugentligt eller 480 IE/kg (op til maksimalt 40 000 IE) en gang hver 2. uge.

Behandling af patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Silapo skal indgives subkutant til patienter med anæmi (f.eks. hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl

(6,2 mmol/l). Symptomer på anæmi og følgetilstande kan variere med alder, køn og samlet

sygdomsbyrde. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den individuelle patients kliniske forløb og

tilstand.

På grund af intra-patientvariabilitet kan der til tider observeres individuelle hæmoglobinværdier over

og under det ønskede hæmoglobinniveau. Hæmoglobinvariabilitet bør håndteres ved at styre dosis,

med det tilstræbte hæmoglobininterval på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l) taget i

betragtning. Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås.

Vejledning for passende dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over 12 g/dl

(7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den lavest godkendte dosis af Silapo anvendes til at

sørge for tilstrækkelig kontrol af de anæmiske symptomer.

Der bør fortsættes med Silapo-terapi indtil 1 måned efter kemoterapiens ophør.

Initialdosis er 150 IE/kg indgivet subkutant 3 gange om ugen. Alternativt kan Silapo administreres

med en initialdosis på 450 IE/kg subkutant 1 gang ugentligt.

Hvis hæmoglobinet er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), eller reticulocyttællingen er steget til

≥ 40 000 celler/µl over baseline efter 4 ugers behandling, bør der fortsættes med dosis på 150 IE/kg

3 gange om ugen eller 450 IE/kg 1 gang ugentligt. Hvis hæmoglobinforøgelsen er < 1 g/dl

(< 0,62 mmol/l), og reticulocyttællingen er steget < 40 000 celler/µl over baseline, øges dosis til

300 IE/kg 3 gange om ugen. Hvis hæmoglobinet er steget ≥ 1 g/dl (0,.62 mmol/l), eller

reticulocyttællingen er steget med 40 000 celler/µl efter endnu 4 ugers terapi med 300 IE/kg 3 gange

om ugen, skal dosis holdes på 300 IE/kg 3 gange om ugen. Hvis hæmoglobinet er steget < 1 g/dl

(< 0,62 mmol/l), og reticulocyttællingen er steget < 40 000 cells/µl over baseline, er respons dog

usandsynlig, og behandling bør ophøre.

Den anbefalede dosis er angivet i følgende diagram:

Når først behandlingsmålet for den enkelte patient er opnået, bør dosis reduceres med 25-50% for at

fastholde hæmoglobin på det niveau. En passende dosisjustering må overvejes.

Dosisjustering

Ved en hæmoglobinstigningsrate på > 2 g/dl (> 1,25 mmol/l) om måneden skal Silapo-dosis reducees

med ca. 25-50 %. Hvis hæmoglobinniveauet overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), ophøres der med terapi,

indtil niveauet er faldet til 12 g/dl (7,5 mmol/l)eller derunder, hvorefter Silapo-terapien genoptages

med en dosis, som er 25 % under den tidligere dosis.

Voksne patienter i et autologt prædonationsprogram

Silapo bør gives intravenøst.

Stigning i retikulocyttal til ≥ 40 000/mikroliter

eller stigning i Hb med ≥ 1 g/dl

150 IE/kg 3 gange ugentligt

eller 450 IE/kg 1 gang ugentligt

i 4 uger

Stigning i retikulocyttal til < 40 000/mikroliter

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Målkoncentration af Hb

(10-12 g/dl)

300 IE/kg

3 gange ugentligt

i 4 uger

Retikulocyttalsstigning ≥ 40 000/mikroliter

eller stigning i Hb med ≥ 1 g/dl

Stigning i retikulocyttal til < 40 000/mikroliter

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Seponer behandling

På bloddonationstidspunktet skal der gives Silapo, efter at donationsproceduren er afsluttet.

Let anæmiske patienter (hæmatokrit 33-39 %), som kræver en forudgående behandling med ≥ 4

enheder blod, skal behandles med Silapo med en dosis på 600 IE/kg legemsvægt 2 gange ugentligt i

3 uger forud for operationen.

Alle patienter, som behandles med Silapo, bør have et tilstrækkeligt jerntilskud (fx 200 mg

usammensat jern oralt dagligt) under hele behandlingen. Der bør startes med jerntilskud så tidligt som

muligt, gerne flere uger før den autologe prædonation påbegyndes, således, at der opbygges store

jerndepoter, før Silapo-behandling påbegyndes.

Behandling af voksne patienter, som skal have foretaget større elektiv ortopædkirurgi

Silapo skal gives subkutant.

Den anbefalede dosis Silapo er 600 IE/kg, der administreres subkutant 1 gang om ugen i 3 uger (på

dag 21, 14 og 7) forud for operationsdagen samt på selve operationsdagen.

I tilfælde, hvor der er klinisk behov for at indskrænke behandlingstiden før operationen til mindre end

tre uger, kan der gives 300 IE/kg Silapo pr. dag i 10 dage før operationen, på selve operationsdagen

samt på de 4 første dage umiddelbart efter operationen.

Hvis koncentrationen af hæmoglobin når 15 g/dl eller derover i perioden op til operationen, bør

administration af Silapo stoppes, og der gives ikke flere doser.

Sikkerhed og virkning af Silapo hos børn er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Behandling af voksne patienter med lav- eller intermediær-1-risiko MDS

Silapo skal administreres som subkutan injektion.

Silapo skal indgives til patienter med symptomatisk anæmi (f.eks. hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl

(6,2 mmol/l)).

Den anbefalede startdosis af Silapo er 450 IE/kg (maksimal total dosis er 40 000 IE). Denne dosis

gives subkutant en gang ugentligt med mindst 5 dage mellem doserne.

Der skal foretages passende dosisjusteringer for at opretholde hæmoglobinkoncentrationerne inden for

målområdet på 10 g/dl til 12 g/dl (6,2 til 7,5 mmol/l). Det anbefales, at den indledende erythroide

respons vurderes 8 til 12 uger efter start af behandling. Dosisøgninger og -sænkninger skal foretages

med et doseringstrin ad gangen (se diagrammet herunder). En hæmoglobinkoncentration, der

overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), skal undgås.

Dosisøgning

Dosis må ikke øges til over maksimum på 1 050 IE/kg (total dosis 80 000 IE) pr. uge. Hvis patienten

mister respons, eller hæmoglobinkoncentrationen falder med ≥ 1 g/dl ved dosisreduktion, skal dosis

øges med et doseringstrin. Der skal gå mindst 4 uger mellem dosisøgninger.

Dosisophør og -sænkning

Behandling med Silapo skal tilbageholdes, når hæmoglobinkoncentrationen overstiger

12 g/dl (7,5 mmol/l). Når hæmoglobinniveauet er < 11 g/dl, kan dosis, alt efter lægens vurdering,

genstartes på samme doseringstrin eller et trin lavere. Det skal overvejes at nedsætte dosis med et

doseringstrin, hvis der er en hurtig stigning i hæmoglobin (> 2 g/dl over 4 uger).

Symptomer på anæmi og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske tilstande.

Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den individuelle patients kliniske forløb og tilstand.

Administration

Intravenøs injektion

Dosis skal administreres over mindst 1-5 minutter, afhængigt af den totale dosis. Til

hæmodialysepatienter kan der gives en bolusinjektion under dialysesessionen gennem en passende

veneport i dialyselinien. Alternativt kan der, for at skylle slangen og sikre tilfredsstillende overførsel

af produktet til kredsløbet, gives en injektion til sidst i dialysesessionen via fistelnålslangen, efterfulgt

af 10 ml natriumkloridopløsning, 9 mg/ml (0,9 %).

En langsommere injektion er at foretrække hos patienter, som reagerer på behandlingen med

"influenzalignende" symptomer.

Silapo må ikke administreres ved intravenøs infusion.

Silapo må ikke blandes med andre medicinske produkter (se pkt. 6.2).

Subkutan injektion

Et maksimalt volumen på 1 ml på ét injektionssted bør generelt ikke overskrides. Administreres der

større voluminer, bør de fordeles på flere injektionssteder.

Injektionerne gives i lemmerne eller i den anteriore abdominalvæg.

Se pkt. 6.6 vedrørende håndtering af lægemidlet før administration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller overfor et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Patienter, som udvikler Pure Red Cell Aplasia (PRCA) efter behandling med et erythropoietin

må ikke få Silapo eller noget andet erythropoietin (se pkt. 4.4)

Ukontrolleret hypertension

Ved indikationen ”øgning af udbyttet af autologt blod”: myokardial infarkt eller slagtilfælde i

måneden forud for behandlingen, ustabil angina pectoris, øget risiko for dyb venetrombose,

eksempelvis på grund af tromboembolisk venesygdom.

Brugen af Silapo til patienter, som skal gennemgå en planlagt større elektiv ortopædisk

operation, og som ikke skal deltage i et autologt blodtransfusionsprogram, er kontraindiceret

hos patienter med alvorlige koronare, perifere arterielle, carotis eller cerebrale vaskulære

sygdomme samt patienter med nyligt opdaget myokardieinfarkt eller cerebrovaskulær

katastrofe.

Patienter, som - uanset grund - ikke kan modtage tilstrækkelig antitrombotisk profylakse.

Dosiseskaleringstrin

337,5 IE/kg

450 IE/kg

787,5 IE/kg

1.050 IE/kg

Dosisreduktionstrin

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelle oplysninger

Som hos alle patienter, der får erythropoietin, kan blodtrykket stige under behandling med Silapo. Ved

starten af og under behandling med Silapo skal blodtrykket nøje overvåges og være under passende

kontrol hos alle patienter, der behandles med epoetin, uanset om det er første gang, eller de har været

behandlet med stoffet før. Det kan være nødvendigt at tilføje eller øge antihypertensiv behandling.

Hvis blodtrykket ikke kan kontrolleres, skal Silapo-behandlingen ophøre.

Silapo skal også anvendes med forsigtighed, hvor der er tale om epilepsi og kronisk leversvigt.

Der kan optræde en moderat, dosisafhængig stigning i trombocyttallet inden for normalområdet under

behandling med erythropoietin. Denne regrederer efterhånden under fortsat terapi. Det anbefales, at

trombocyttallet overvåges regelmæssigt i de første 8 uger af terapiforløbet.

Alle andre årsager til anæmi (jernmangel, hæmolyse, blodtab, B

-vitamin- eller folatmangel) skal

overvejes og behandles forud for påbegyndelse af og under terapi med Silapo. I de fleste tilfælde

falder ferritinværdierne i serum samtidig med stigningen i hæmatokrit. For at sikre optimal respons på

erythropoietin skal det sikres, at der er tilstrækkelige jerndepoter.

Jerntilskud, fx 200-300 mg/dag oralt (100-200 mg/dag for pædiatriske patienters

vedkommende), anbefales til patienter med kronisk nyresvigt, hvis serumferritinniveau er under

100 ng/ml.

Oralt jerntilskud på 200-300 mg/dag anbefales til alle cancerpatienter, hvis transferrinmætning

er under 20 %.

Til patienter, der skal gennemgå planlagt større elektiv ortopædkirurgi, bør der gives jerntilskud

(elementært jern 200 mg/dag oralt) under hele forløbet af epoetin zeta-behandlingen. Om muligt

påbegyndes jerntilskuddet før indledning af epoetin zeta-behandling, så der opnås tilstrækkelige

jerndepoter.

Alle disse additive faktorer ved anæmi skal også overvejes omhyggeligt, når der træffes beslutning om

at øge cancerpatienters erythropoietindosis.

Et paradoksalt fald i hæmoglobiniveau og udvikling af svær anæmi, associeret med lavt retikulocyttal,

bør føre til øjeblikkelig afbrydelse af behandlingen med epoetin, og der bør udføres en

antierythropoietin-antistoftest. Sådanne tilfælde er rapporteret hos patienter med hepatitis C, behandlet

med interferon og ribavirin, som samtidigt er behandlet med epoetiner. Epoetiner er ikke godkendt til

behandling af anæmi associeret med hepatitis C.

For at forbedre sporbarheden af erythropoietin stimulerende stoffer (ESA’er) bør navnet på det

ordinerede ESA angives i patientens journal.

Patienter, som skal have foretaget større elektiv ortopædkirurgi

God blodbehandlingspraksis bør altid anvendes i forbindelse med kirurgi.

Patienter, som skal gennemgå en planlagt større ortopædisk operation, bør gives tilstrækkelig

tromboseprofylakse, da der kan opstå tilfælde med trombotiske eller vaskulære problemer hos

kirurgiske patienter, især hos patienter med underliggende hjertesygdomme. Desuden skal der træffes

særlige forholdsregler hos patienter med disposition for udvikling af dyb venetrombose (DVT).

Yderligere kan det for patienter med en koncentration af hæmoglobin på > 13 g/dl fra starten ikke

udelukkes, at behandlingen med epoetin zeta vil være forbundet med en øget risiko for postoperative

trombotiske/vaskulære tilfælde. Derfor bør epoetin zeta ikke anvendes til patienter med hæmoglobin

på > 13 g/dl ved baseline.

Patienter med kronisk nyreinsufficiens

Hæmoglobinkoncentration

Hos patienter med kronisk nyerinsufficiens må vedligeholdelseskoncentrationen af hæmoglobin ikke

overstige den øvre grænse for den tilstræbte hæmoglobinkoncentration, som anbefales i pkt. 4.2. I

kliniske forsøg blev der observeret en øget risiko for død, alvorlige kardiovaskulære eller

cerebrovaskulære hændelser, herunder apopleksi, når ESA'er blev administreret for at opnå en

hæmoglobinkoncentration højere end 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske forsøg har ikke vist signifikante fordele, som kunne tilskrives indgift af

epoetiner, når hæmoglobinkoncentrationen øges til over det niveau, som er nødvendigt for at

kontrollere symptomer på anæmi og undgå blodtransfusion.

Hæmoglobinniveauerne skal måles jævnligt, indtil niveauet er stabilt, og derefter periodisk.

Stigningsraten for hæmoglobin skal være ca. 1 g/dl (0,62 mmol/l) pr. måned, og for at minimere

risikoen for øget hypertension bør den ikke overstige 2 g/dl (1,25 mmol/l) for at minimere risikoen for,

at patienten udvikler eller oplever en forværring af hypertension.

Patienter med kronisk nyresvigt, som behandles med Silapo subkutant, bør kontrolleres regelmæssigt

for tab af effekt, som er defineret ved manglende eller nedsat respons på behandlingen med Silapo hos

patienter, som tidligere har responderet på denne behandling. Dette er karakteriseret ved et vedvarende

hæmoglobinfald trods øgning af Silapodosis.

Nogle patienter kan ikke opretholde tilstrækkeligt hæmoglobinniveau (se pkt. 5.1) ved mere

forlængede dosisintervaller (længere end en uge), og en forøgelse af epoetindosis kan være nødvendig.

Hæmoglobinniveauet bør overvåges regelmæssigt.

Der skal udvises forsigtighed ved optrapning af Silapo-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens, da høje kumulative epoetindoser kan være forbundet med en øget risiko for død og

alvorlige kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter med dårlig

hæmoglobinrespons på epoetiner, bør alternative forklaringer på den dårlige respons overvejes (se

pkt. 4.2 og 5.1).

Manglende respons på erythropoietin-terapi bør foranledige en søgning efter årsagsfaktorer. Blandt

disse er jern-, folat- eller B

-vitaminmangel; aluminiumintoksikation; interkurrente infektioner,

inflammatoriske eller traumatiske episoder; okkult blodtab; hæmolyse samt knoglemarvsfibrose af

enhver oprindelse.

Tilfælde af erytroblastopeni (PRCA) er rapporteret hos patienter med kronisk nyresvigt, hvor

erythropoietin er administreret subkutant. Hos patienter, hvor der udvikles pludselig mangel på

virkning, defineret som et fald i hæmoglobin (1-2 g/dl pr. måned) med øget transfusionsbehov, bør der

foretages en reticulocyttælling, og de typiske årsager (fx jern-, folat- eller B

-vitaminmangel,

aluminiumsforgiftning, infektion eller inflammation, blodtab og hæmolyse) bør undersøges. Hvis der

ikke identificeres nogen årsag, bør en knoglemarvsundersøgelse overvejes.

Hvis der diagnosticeres PRCA, skal Silapo-terapien straks ophøre, og det skal overvejes at teste for

antistoffer mod erythropoietin. Patienterne bør ikke overføres til et andet produkt, da anti-

erythropoietin-antistoffer krydsreagerer med andre erythropoietiner. Andre årsager til pure red cell

aplasia bør udelukkes og passende terapi igangsættes.

For at detektere en eventuel forekomst af manglende effektivitet hos patienter med kronisk nyresvigt

anbefales der regelmæssig monitorering af reticulocyttal

Hyperkalæmi er observeret i isolerede tilfælde. Hos patienter med kronisk nyresvigt kan korrektion af

blodmangel medføre øget appetit og indtag af kalium og protein. Ordineringen af dialyse skal måske

justeres periodisk for at holde urinstof-, kreatinin- og kalium-niveauerne indenfor det ønskede område.

Serumelektrolytter skal monitoreres hos patienter med kronisk nyresvigt. Hvis der observeres forhøjet

(eller stigende) serum-kaliumniveau, skal det overvejes at ophøre med administrationen af

erythropoietin, indtil hyperkalæmien er korrigeret.

Det er ofte nødvendigt at øge heparindosis under hæmodialyse i forbindelse med erythropoietin-terapi

som følge af det øgede erytrocyttal. Okklusion af dialysesystemet kan forekomme, hvis

hepariniseringen ikke er optimal.

Baseret på den til dato tilgængelige information medfører korrektion af anæmi med erythropoietin hos

voksne patienter med renal insufficiens, som endnu ikke er i dialyse, ikke en stigning af

progressionsraten for den renale insufficiens.

Voksne cancerpatienter i kemoterapi med symptomatisk anæmi

Ved vurderingen af om Silapo-terapi er hensigtsmæssig hos cancerpatienter i kemoterapi (risiko for, at

patienten transfunderes), bør det tages i betragtning, at der går 2-3 uger, fra administration af

erythropoietin påbegyndes, til der viser sig erythropoietin-fremkaldte røde blodceller.

Hæmoglobinniveauet bør overvåges tæt indtil et stabiltniveau er nået og periodisk derefter. Hvis

hæmoglobinstigningen overstiger 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis hæmoglobinniveauet

overstiger 12 g/dl (7,5 mmol), skal der foretages en omhyggelig regulering af dosis, som findes

beskrevet i detaljer i pkt. 4.2, for at minimere risikoen for trombotiske hændelser (se pkt. 4.2)

Da der er observeret en øget forekomst af trombovaskulære hændelser (TVE’er) hos cancerpatienter,

der får erytropoietiske stoffer (se pkt. 4.8), bør denne risiko omhyggeligt afvejes mod den fordel, der

kan opnås med behandling (med Silapo). Dette er især vigtigt hos cancerpatienter med forhøjet risiko

for vaskulær trombose, fx ved ovevægt, og patienter, som tidligere har oplevet TVE'er (fx dyb

venetrombose eller pulmonal embolisme).

Voksne operationspatienter, som deltager i et autologt prædonationsprogram

Alle særlige advarsler og forholdsregler, som associeres med autologe prædonationsprogrammer, især

rutinemæssig volumenerstatning, skal respekteres.

Potentiel tumorvækst

Epoetiner er vækstfaktorer, som primært stimulerer produktionen af røde blodceller.

Der kan ske ekspression af erythropoietinreceptorer på overfladen af en række forskellige tumorceller.

Ligesom med alle andre vækstfaktorer kan man frygte, at epoetiner kunne stimulere væksten af enhver

type malign tumor. I adskillige kontrollerede studier er det ikke påvist at Epoetin kan forbedre den

overordnede overlevelse eller mindske risikoen for tumorprogression hos patienter med cancerrelateret

anæmi.

Flere kontrollerede kliniske forsøg, hvor epoetiner blev givet til patienter med en række forskellige

almindelige tumorer, herunder planocellulær cancer i hoved og hals, lungecancer og brystcancer, har

vist en uforklarlig overdødelighed.

I kontrollerede kliniske forsøg har brug af epoetin alfa og andre ESA'er vist:

kortere tid til tumorprogression hos patienter med fremskreden hoved- og halscancer, som får

strålebehandling, når stofferne administreres for at tilstræbe et hæmoglobinniveau, som er

højere end 14 g/dl (8,7 mmol/l),

kortere samlet overlevelse og flere dødsfald, som tilskrives sygdomsprogression ved 4 måneder

hos patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi, når stofferne gives for at

tilstræbe et hæmoglobinniveau på 12-14 g/dl (7,5-8,7 mmol/l),

øget risiko for død, når stofferne gives for at tilstræbe et hæmoglobinniveau på 12 g/dl

(7,5 mmol/l) hos patienter med aktiv malign sygdom, som hverken får kemoterapi eller

strålebehandling. ESA'er er ikke indiceret til brug hos denne patientpopulation.

I lyset af ovenstående er blodtransfusion i nogle kliniske situationer være den foretrukne behandling af

anæmi hos patienter med cancer. Beslutningen om at administrere rekombinante erythropoietiner bør

bygge på en vurdering af fordele og ulemper og med inddragelse af den enkelte patient, og der skal

tages højde for den specifikke kliniske kontekst. Denne vurdering bør omfatte faktorer som tumortype

og stadie, grad af anæmi, forventet levetid, det behandlende miljø og patientpreference (se pkt. 5.1).

Svære kutane bivirkninger

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling. Der er observeret flere svære tilfælde med langtidsvirkende epoetiner.

Ved ordineringen bør patienterne gøres opmærksomme på tegn og symptomer og monitoreres nøje for

hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på sådanne reaktioner, skal Silapo straks

seponeres, og en alternativ behandling skal overvejes.

Hvis patienten har udviklet en svær kutan bivirkning såsom SJS eller TEN på grund af brugen af

Silapo, må behandling med Silapo ikke genoptages hos denne patient på noget tidspunkt.

Dette lægemiddel indeholder op til 0,5 mg phenylalanin i hver dosisenhed. Phenylalanin kan være

skadeligt for patienter med phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor

phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der eksisterer ingen beviser for, at behandling med erythropoietin ændrer andre lægemidlers

metabolisme.

Da ciclosporin er bundet til RBC’er, er der imidlertid en mulighed for interaktion med andre

lægemidler. Hvis erythropoietin gives sideløbende med ciclosporin, bør ciclosporinniveauet i blodet

monitoreres, og ciclosporindosis skal justeres, efterhånden som hæmatokritten stiger.

Fra tumorbiopsier in vitro findes der ingen evidens for en interaktion mellem epoetin alfa og G-CSF

eller GM-CSF med hensyn til hæmatologisk differentiering eller formering.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Der findes ikke tilstrækkelige og velkontrollerede data fra anvendelse af erythropoietin til gravide

kvinder. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Det vides ikke, om eksogent

epoetin zeta udskilles i human mælk. Erythropoietin bør derfor kun anvendes under graviditet og

amning, hvis de potentielle fordele opvejer den potentielle risiko for barnet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Silapo påvirker ikke eller i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofil

Data fra kliniske undersøgelser med Silapo stemmer overens med sikkerhedsprofilen for andre

godkendte erythropoietiner. På grundlag af resultaterne af kliniske afprøvninger af andre godkendte

erythropoietiner forventes det, at ca. 8 % af de patienter, der behandles med erythropoietin, oplever

bivirkninger. Bivirkninger under behandlingen med erythropoietin er især observeres hos patienter

med kronisk nyresvigt eller underliggende maligniteter. Disse bivirkninger er typisk hovedpine og

dosisafhængig forhøjelse af blodtrykket. Der kan også opstå hypertensive kriser med encefalopati-

lignende symptomer. Der bør udvises opmærksomhed over for pludseligt indsættende stikkende og

migrænelignende hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn.

I studier med længere dosisinterval er der rapporteret om tilstopning af øvre luftveje, tilstopning af

næsen og nasopharyngitis hos voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse.

Der er rapporteret om trombotiske/vaskulære hændelser, f.eks. myokardieiskæmi, myokardieinfarkt,

cerebrovaskulær hændelse (cerebral blødning og cerebral infarkt), forbigående iskæmiske anfald, dyb

venetrombose, arterietrombose, pulmonal emboli, aneurismer, retinal trombose samt tilstopning af en

kunstig nyre hos patienter, der får erythropoietiske midler.

Antistofforårsaget erytroblastopeni (PRCA) er blevet rapporteret efter måneder til års behandling med

epoetin alfa. Hos størstedelen af disse patienter er antistoffer til erythropoietiner blevet observeret

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Tabel over bivirkninger

Ud af i alt 3 417 forsøgspersoner i 25 randomiserede, dobbeltblinde studier kontrolleret med placebo

eller standardbehandling, blev den samlede sikkerhedsprofil for epoetin alfa evalueret hos

2 094 anæmiske forsøgspersoner. Der deltog 228 epoetin alfa-behandlede forsøgspersoner med

kronisk nyresvigt i 4 studier af kronisk nyresvigt (2 studier i prædialyse [N=131 eksponerede

forsøgspersoner med kronisk nyresvigt] og 2 i dialyse [N=97 eksponerede forsøgspersoner med

kronisk nyresvigt]; 1 404 eksponerede forsøgspersoner med cancer i 16 studier af anæmi på grund af

kemoterapi; 147 eksponerede forsøgspersoner i 2 studier af autolog bloddonation; 213 eksponerede

forsøgspersoner i 1 studie i perioden omkring det kirurgiske indgreb, og 102 eksponerede

forsøgspersoner i 2 MDS-studier. Bivirkninger rapporteret af ≥1 % af forsøgspersoner behandlet med

epoetin alfa i disse forsøg fremgår af tabellen nedenfor.

Vurdering af hyppighed: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig

(≥ 1/1 000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10 000 til < 1/1 000); meget sjælden (< 1/10 000); ikke kendt

(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Pure red cell aplasia (PRCA)

trombocytæmi

Sjælden

Metabolisme og ernæring

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Anafylaktisk reaktion

Sjælden

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Kramper

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension, venøs og arteriel trombose

Almindelig

Hypertensiv krise

Ikke kendt

Luftveje, thorax og mediastinum

Hoste

Almindelig

Tilstoppede luftveje

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Diaré, kvalme, opkastning

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelig

Urticaria

Ikke almindelig

Angioneurotisk ødem

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, knoglesmerter, myalgi, smerter i

ekstremitet

Almindelig

Medfødte, familiære og

genetiske sygdomme

Akut porfyri

Sjælden

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Meget almindelig

Kuldegysninger, influenza-lignende

symptomer, reaktioner på injektionsstedet,

perifere ødemer

Almindelig

Lægemidlet er uvirksomt

Ikke kendt

Undersøgelser

Anti-erytropoeitin-antistof-positiv

Sjælden

Almindelig under dialyse

Omfatter hændelser i arterier og vener, såvel letale som ikke-letale, såsom dyb venøs trombose,

lungeemboli, retinal trombose, arteriel trombose (herunder myokardieinfarkt), cerebrovaskulære hændelser

(herunder cerebral infarkt og hjerneblødning), transitorisk iskæmisk attack og trombose i en shunt (herunder

dialyseudstyr) og trombose i aneurisme i arteriovenøs shunt

Beskrevet i underafsnittet nedenfor og/eller i pkt. 4.4

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Voksne og pædiatriske hæmodialysepatienter, voksne peritoneal-dialysepatienter og voksne med

nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

Den hyppigste bivirkning ved behandling med epoetin alfa er en dosisafhængig blodtryksstigning eller

forværring af eksisterende hypertension. Disse stigninger i blodtrykket kan behandles medicinsk.

Desuden anbefales det at overvåge blodtrykket, især i begyndelsen af behandlingen. Hos enkelte

patienter med normalt eller lavt blodtryk er følgende reaktioner også set: hypertensive kriser med

encefalopati-lignende symptomer (f.eks, hovedpine og konfusion) og generaliserede tonisk-kloniske

kramper, hvilket kræver øjeblikkeligt lægetilsyn og igangsættelse af intensiv medicinsk behandling.

Der bør udvises særlig opmærksomhed over for pludseligt indsættende stikkende og migrænelignende

hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn.

Shunt-trombose kan opstå, især hos patienter med tendens til hypotension, eller hvis arteriovenøse

fistler giver komplikationer (f.eks. stenose, aneurisme). Det anbefales at udføre tidlig shunt-revision

og tromboseprofylakse, f.eks. i form af indgift af acetylsalicylsyre hos disse patienter.

Voksne cancerpatienter med symptomatisk anæmi, der behandles med kemoterapi

Hypertension kan forekomme hos patienter i behandling med epoetin alfa. Hæmoglobin og blodtryk

bør derfor monitoreres nøje.

Der er observeret en øget forekomst af trombotiske vaskulære hændelser (se pkt. 4.4 og 4.8 -Generelt)

hos patienter, der får erythropoietiske midler.

Operationspatienter

Uafhængigt af erythropoietinbehandling kan der opstå trombotiske og vaskulære hændelser hos

operationspatienter med underliggende hjerte-karsygdom efter gentagne flebotomier. Derfor skal disse

patienter rutinemæssigt have volumenerstatningsbehandling.

Det kan ikke udelukkes, at behandling med Silapo kan være forbundet med en øget risiko for

postoperative trombotiske/vaskulære hændelser hos patienter med en hæmoglobinværdi på > 13 g/dl

ved baseline.

Voksne patienter med lav- eller intermediær-1-risiko MDS

I det randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede multicenterstudie oplevede 4 (4,7 %)

patienter TVE’er (pludselig død, iskæmisk slagtilfælde, embolisme og flebitis). Alle TVE’er forekom i

epoetin alfa-gruppen og i de første 24 uger af studiet. Tre blev bekræftet som værende TVE’er og i det

resterende tilfælde (pludselig død) blev den tromboemboliske hændelse ikke bekræftet. To

forsøgspersoner havde væsentlige risikofaktorer (atrieflimren, hjerteinsufficiens og tromboflebitis).

Svære kutane bivirkninger

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Den terapeutiske margin for erythropoietin er meget bred. Overdosering af erythropoietin kan

fremkalde virkninger, som er udvidelser af hormonets farmakologiske virkninger. Flebotomi kan

udføres, hvis der forekommer alt for høje hæmoglobinniveauer. Yderligere støttende pleje skal gives

efter behov.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre antianæmiske præparater, erythropoietin

ATC-kode: B03XA01

Silapo er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Famakodynamisk virkning

Erythropoietin er et glykoprotein, der som mitosestimulerende faktor og differentierende hormon

stimulerer dannelsen af erytrocytter ved at stimulere forstadier i knoglemarven.

Erythropoietins tilsyneladende molekylvægt er 32 000-40 000 Dalton. Proteinandelen af molekylet

udgør ca. 58 % af den samlede molekylvægt og består af 165 aminosyrer. De fire kulhydratkæder er

bundet til proteinet via tre N-glykosidbindinger og en O-glykosidbinding. Epoetin zeta er med hensyn

til aminosyresekvens og kulhydratsammensætning identisk med endogent humant erythropoietin, som

er isoleret fra urin fra anæmipatienter.

Erythropoietins biologiske effektivitet er påvist hos forskellige forsøgsdyr in vivo (normale og

anæmiske rotter, polycytæmiske mus). Efter administration af erythropoietin stiger såvel erytrocyttal,

Hb-værdier og reticulocyttal som

Fe-optagelsesrate.

En øget optagelse af

H-thymidin i de erytroide kerneholdige miltceller er fundet in vitro (kultur af

miltceller fra mus) efter inkubering med erythropoietin. Ved hjælp af cellekulturer fra human

knoglemarv kunne det vises, at erythropoietin specifikt stimulerer erytropoiesen og ikke indvirker på

leukopoiesen. Der kunne ikke detekteres cytotoksiske virkninger af erythropoietin på

knoglemarvsceller.

Ligesom andre hæmatopoietiske vækstfaktorer har erythropoietin vist sig at stimulere humane

endotelceller in vitro.

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

I 2 studier med længere interval mellem erythropoietindoser (3 gange om ugen, en gang ugentligt, en

gang hver 2. uge og en gang hver 4. uge) opretholdte nogle patienter ikke et tilstrækkeligt

hæmoglobinniveau ved længere dosisintervaller og opfyldte det protokoldefinerede kriterie for

seponering ved lavt hæmoglobin (0% ved en gang ugentligt, 3,7% ved en gang hver 2. uge og 3,3%

ved en gang hver 4. uge).

Behandling af voksne patienter, som skal gennemgå større elektiv ortopædkirurgi

Hos patienter, som skal gennemgå en større elektiv ortopædisk operation, og som før behandlingen har

hæmoglobin på >10 til ≤ 13 g/dl, har epoetin alfa vist sig at reducere risikoen ved at få allogene

transfusioner og fremskynde bedring af erytrocytter (forhøjet hæmoglobin, hæmatokrit og

retikulocyttal).

Klinisk virkning og sikkerhed

721 cancerpatienter, i behandling med ikke–platinbaseret kemoterapi indgik i tre placebokontrollerede

undersøgelser, 389 patienter med hæmatologiske maligniteter (221 med multipelt myelom, 144 med

ikke-Hodgkin-lymfom og 24 med andre hæmatologiske maligniteter) og 332 med massive tumorer

(172 med bryst-, 64 med gynækologiske, 23 med lunge-, 22 med prostata-, 21 med gastrointestinale og

30 med andre typer tumorer). I to store åbne undersøgelser deltog 2 697 cancerpatienter i behandling

med ikke-platinbaseret kemoterapi, heraf 1 895 med massive tumorer (683 med bryst-, 260 med lunge,

174 med gynækologiske, 300 med gastrointetinale og 487 med andre typer tumorer) og 802 med

hæmatologiske maligniteter.

I en prospektiv, randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret afprøvning, med 375 anæmipatienter

med forskellige non-myeloide maligniteter, der var i behandling med ikke-platinbaseret kemoterapi,

sås en signifikant reduktion af anæmirelaterede sequelae (fx træthed, nedsat energi og nedsat

aktivitetsniveau), målt med anvendelse af følgende instrumenter og skalaer: Functional Assessment of

Cancer Therapy-Anaemia (FACT-An) generel skala, FACT-An træthedsskala og Cancer Linear

Analogue Scale (CLAS). To andre mindre, randomiserede, placebokontrollerede afprøvninger kunne

ikke påvise nogen signifikant forbedring af livskvalitetsparametre på hhv. EORTC-QLQ-C30-skalaen

og CLAS-skalaen.

Erythropoietin er en vækstfaktor, som primært stimulerer produktionen af røde blodceller. Der kan ske

ekspression af erythropoietinreceptorer på overfladen af en række forskellige tumorceller.

Overlevelse og tumorprogression er undersøgt i fem store kontrollerede forsøg med i alt

2 833 patienter, hvoraf fire var dobbeltblinde placebokontrollerede forsøg og et var et åbent forsøg.

Forsøgene rekrutterede enten patienter, som var i behandling med kemoterapi (to forsøg) eller

benyttede patientpopulationer, hvor erytropoiese-stimulerende stoffer ikke er indiceret: anæmi hos

patienter med cancer, som ikke fik kemoterapi, og hoved- og halscancer hos patienter, som fik

strålebehandling. Den tilstræbte hæmoglobinkoncentration i to forsøg var > 13 g/dl, og i de øvrige tre

forsøg var den 12-14 g/dl. I det åbne forsøg var der ingen forskel i den samlede overlevelse på

patienter behandlet med rekombinant humant erythropoietin og kontrolgruppen. I de fire

placebokontrollerede forsøg lå hazard ratio’erne for samlet overlevelse imellem 1,25 og 2,47 til

kontrolgruppens fordel. Disse forsøg har vist en vedvarende uforklarlig statistisk signifikant

overdødelighed hos patienter, som har anæmi i forbindelse med forskellige almindelige cancertyper,

og som fik rekombinant humant erythropoietin sammenlignet med kontrolgrupper. Den samlede

overlevelsesrate i undersøgelserne kunne ikke forklares tilfredsstillende med forskellen i incidens af

trombose og relaterede komplikationer imellem dem, som fik rekombinant humant erythropoietin og

dem i kontrolgruppen.

Der er også foretaget en systematisk gennemgang af mere end 9 000 cancerpatienter, som deltog i

57 kliniske forsøg. Metaanalyse af data for samlet overlevelse gav et estimat af hazard ratio på 1,08 til

fordel for kontrolgruppen (95% konfidensinterval: 0,99, 1,18; 42 undersøgelser og 8 167 patienter). En

øget relativ risiko for thromboemboliske hændelser (RR 1,67, 95% konfidensinterval: 1,35, 2,06, 35

undersøgelser og 6 769 patienter) sås hos patienter behandlet med rekombinant humant erythropoietin.

Der er en øget risiko for tromboemboliske hændelser hos patienter med cancer, som behandles med

rekombinant humant erythropoietin, og en negativ virkning på samlet overlevelse kan ikke udelukkes.

Hvorvidt disse rater også gælder for administration af rekombinant humant erythropoietin til patienter

med cancer, som behandles med kemoterapi, for at opnå hæmoglobinkoncentrationer på mindre end

13 g/dl, er uklart, fordi der i de gennemgåede data kun var få patienter med disse karakteristika.

En dataanalyse på patient-niveau er også blevet udført på mere end 13 900 cancerpatienter (kemo-,

stråle-, kemo-stråle- eller ingen behandling), som medvirkede i 53 kontrollerede, kliniske

undersøgelser, som omfattende flere epoetiner. En meta-analyse af data vedrørende den samlede

overlevelse frembragte en relativ risiko (hazard ratio) på 1,06 til fordel for kontrolgruppen (95 % CI:

1.00; 1,12; 53 undersøgelser og 13 933 patienter), og for de cancerpatienter, der modtog kemoterapi,

var den samlede overlevelses-risikoratio 1,04 (95% CI: 0.97, 1.11; 38 undersøgelser og

10 441 patienter). Meta-analysen indikerer også en konsekvent, signifikant øget relativ risiko for

tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, der modtog rekombinant human erythropoietin (se

afsnit 4.4).

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie med 4 038 patienter med diabetes 2, som

ikke var i dialyse, og som havde et hæmoglobinniveau paa 11 g/dl, fik patienterne enten behandling

med darbepoetin alfa for at opå en hæmoglobinkoncentration paa 13 g/dl eller placebo (se pkt.

4.4). Studiet opfyldte ingen af de primære formål med hensyn til at vise en reduktion i

mortalitetsrisikoen, uanset årsag, i kardiovaskulær morbiditet eller slutstadiet af nyresygdom (ESRD).

En analyse af de enkelte komponenter af de sammensatte endepunkter viste følgende HR (95 %

sikkerhedsgrænser): død 1,05 (0,92, 1,21), slagtilfælde 1,92 (1,38, 2,68), kongestiv hjertesygdom 0,89

(0,74, 1,08), myokardieinfarkt 0,96 (0,75, 1,23), hospitalisering for myokardieiskæmi 0,84 (0,55, 1,27)

og ESRD 1,02 (0,87, 1,18).

Puljede post-hoc analyser af kliniske studier af ESA er udført hos CRF-patienter (i dialyse, ikke i

dialyse, diabetiske og ikke-diabetiske patienter). Uafhængigt af status for diabetes og dialyse blev der

observeret en tendens i retning af øget risiko for død og kardiovaskulære og cerebrovaskulære

hændelser i forbindelse med høje kumulative ESA-doser (se pkt. 4.2 og 4.4).

Større elektiv ortopædkirurgi

Virkningen af epoetin alfa (300 IE/kg eller 100 IE/kg) på eksponeringen for allogen blodtransfusion

blev evalueret i et placebokontrolleret, dobbeltblindt klinisk studie af voksne patienter uden

jernmangel med planlagt større elektiv ortopædisk hofte- eller knæoperation. Epoetin alfa blev

administreret subkutant i 10 dage før operationen, på operationsdagen og i 4 dage efter operationen.

Patienterne blev inddelt efter deres hæmoglobinværdi ved baseline (≤10 g/dl, >10 til ≤13 g/dl og

>13 g/dl).

Epoetin alfa 300 IE/kg nedsatte risikoen for allogen transfusion signifikant hos patienter der inden

behandlingen havde hæmoglobin >10 til ≤13 g/dl. 16 % der fik epoetin alfa 300 IE/kg, 23 % der fik

epoetin alfa 100 IE/kg og 45 % af placebobehandlede patienter fik brug for transfusion.

I et åbent, parallelgruppestudie med voksne forsøgspersoner uden jernmangel og med hæmoglobin på

≥10 til ≤13 g/dl, som skulle gennemgå en planlagt større ortopædisk hofte- eller knæoperation, blev

epoetin alfa 300 IE/kg subkutant dagligt i 10 dage før operationen, på operationsdagen og i 4 dage

efter operationen sammenlignet med epoetin alfa 600 IE/kg subkutant ugentligt i 3 uger før

operationen og på operationsdagen.

Fra før behandlingen til før operationen var middelstigningen i hæmoglobin i gruppen, der fik

600 IE/kg ugentligt (1,44 g/dl), dobbelt så stor som observeret i gruppen, der fik 300 IE/kg dagligt

(0,73 g/dl). Middelværdierne for hæmoglobin var omtrent de samme i de to behandlingsgrupper under

hele perioden efter operationen.

Det erytopoietiske respons observeret i begge behandlingsgrupper resulterede i sammenlignelige

transfusionsrater (16 % i gruppen, der fik 600 IE/kg ugentligt, og 20 % i gruppen der fik 300 IE/kg

dagligt).

Behandling af voksne patienter med lav- eller intermediær-1-risiko MDS

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret, multicenterstudie evalueredes virkningen og

sikkerheden af epoetin alfa hos voksne anæmiske patienter med lav- eller intermediær-1-risiko MDS.

Patienterne stratificeredes efter serumniveau af erythropoetin (sEPO) og tidligere transfusionsstatus

ved screening. De vigtigste baselinekarakteristika for stratummet < 200 mE/ml er anført nedenfor.

Baselinekarakteristika for patienter med sEPO < 200 mE/ml ved screening

Randomiseret

Epoetin alfa

Placebo

Total (N)

sEPO ved screening < 200 mE/ml (N)

Hæmoglobin (g/l)

Middelværdi

92,1 (8,57)

92,1 (8,51)

Median

94,0

96,0

Område

(71, 109)

(69, 105)

95 % CI for middelværdi

(90,1, 94,1)

(89,3, 94,9)

Tidligere transfusioner

31 (43,7 %)

17 (43,6 %)

≤ 2 RBC enheder

16 (51,6 %)

9 (52,9 %)

˃ 2 og ≤ 4 RBC enheder

14 (45,2 %)

8 (47,1 %)

˃ 4 RBC enheder

1 (3,2 %)

Ingen

40 (56,3 %)

22 (56,4 %)

en patient havde ikke sEPO data

i stratummet ≥ 200 mE/ml var der 13 patienter i epoetin alfa-gruppen og 6 patienter i placebogruppen

Erythroidrespons blev defineret ud fra kriterierne fastlagt af International Working Group (IWG) i

2006 som en hæmoglobinstigning på ≥ 1,5 g/dl fra baseline eller en reduktion af transfunderede RBC

enheder med et absolut antal på mindst 4 enheder hver 8. uge, sammenlignet med de 8 uger før

baseline, og en responsvarighed på mindst 8 uger.

I løbet af de første 24 uger af studiet demonstrerede 27/85 (31,8 %) af patienterne i epoetin alfa-

gruppen erythroidrespons sammenlignet med 2/45 (4,4 %) af patienterne i placebogruppen (p < 0,001).

Alle de responderende patienter var i stratummet med sEPO < 200 mE/ml under screening. I det

pågældende stratum demonstrerede 20/40 (50 %) patienter uden tidligere transfusioner erythroid

respons i løbet af de første 24 uger, sammenlignet med 7/31 (22,6 %) patienter med tidligere

transfusioner (to patienter med tidligere transfusion nåede det primære endepunkt på grundlag af

reduktion af transfunderede RBC enheder med et absolut antal på mindst 4 enheder hver 8. uge,

sammenlignet med de 8 uger før baseline).

Mediantiden fra baseline til den første transfusion var statistisk signifikant længere i epoetin alfa-

gruppen sammenlignet med placebo (49 vs. 37 dage; p = 0,046). Efter 4 ugers behandling øgedes tiden

til første transfusion yderligere i epoetin alfa-gruppen (142 vs. 50 dage, p = 0,007). Procentdelen af

patienter, som blev transfunderet i epoetin alfa-gruppen, faldt fra 51,8 % i de 8 uger før baseline til

24,7 % mellem uge 16 og 24 sammenlignet med placebogruppen, som havde en stigning i

transfusionsraten fra 48,9 % til 54,1 % over de samme tidsperioder.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Intravenøs indgivelse

Måling af erythropoietin efter intravenøs indgivelse af multiple doser viste en halveringstid på 4 timer

hos normale frivillige forsøgspersoner og en noget forlænget halveringstid hos nyresvigtpatienter, ca.

5 timer. En halveringstid på ca. 6 timer er rapporteret hos børn.

Subkutan indgivelse

Efter subkutan injektion er serumniveauerne af erythropoietin meget lavere end de niveauer, der er

opnået efter intravenøs injektion; niveauerne stiger langsomt og når et højdepunkt mellem 12 og

18 timer efter indgivelse af dosis. Højdepunktet ligger altid et godt stykke under det højdepunkt, der

opnås ved intravenøs indgivelse (ca. 1/20 af værdien).

Der sker ingen akkumulering: Niveauerne er de samme, uanset om de bestemmes 4 timer efter første

injektion eller 24 timer efter sidste injektion.

Halveringstiden er vanskelig at vurdere ved subkutan indgivelse, men skønnes at være ca. 24 timer.

Biotilgængeligheden af injicerbart erythropoietin er meget lavere end af produktet til intravenøs

indgivelse: ca. 20 %.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I nogle prækliniske toksikologiske undersøgelser med hunde og rotter, men ikke aber, blev

erythropoietin-terapien associeret med subklinisk knoglemarvsfibrose (knoglemarvsfibrose er en kendt

komplikation ved kronisk nyresvigt hos mennesker og kan relateres til sekundær hyperparatyroidisme

eller ukendte faktorer. Forekomsten af knoglemarvsfibrose blev ikke forøget i en undersøgelse af

hæmodialysepatienter, som blev behandlet med erythropoietin i 3 år, sammelignet med en tilsvarende

kontrolgruppe af dialysepatienter, som ikke var blevet behandlet med erythropoietin).

I dyrestudier er det påvist, at erythropoietin giver lavere fostervægt, forsinker ossifikationen og øger

fosterdødeligheden, når det gives i ugentlige doser på ca. 20 gange den ugentlige dosis, der anbefales

til mennesker. Disse ændringer fortolkes som en følge af nedsat kropsvægtforøgelse hos moderen.

Erythropoietin viste ingen ændringer ved mutagenicitetstest af bakterie- og mammalcellekulturer eller

ved in vivo-mikronukleustest af mus. Der er ikke foretaget langtids-karcinogenicitetsforsøg. I

litteraturen foreligger der rapporter, som er modstridende med hensyn til, om erythropoietin kan spille

en større rolle som tumorproliferator. Disse rapporter er baseret på in vitro-resultater fra humane

tumorprøver, men det er usikkert, om de har betydning i den kliniske situation.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Dinatriumphosphatdihydrat

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Natriumchlorid

Calciumchloriddihydrat

Polysorbat 20

Glycin

Leucin

Isoleucin

Treonin

Glutaminsyre

Phenylalanin

Vand til injektionsvæsker

Natriumhydroxid (til justering af pH)

Saltsyre (til justering af pH)

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C). Må ikke fryses.

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Med henblik på ambulant anvendelse kan patienten tage præparatet ud af køleskabet og opbevare det

ved stuetemperatur (op til 25°C) i en enkelt periode på op til 3 dage.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Silapo 1 000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål injektionskanyle

med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i efyldt injektionssprøjte

0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1, 4 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål

injektionskanyle med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1, 4 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter (Type I glas) med fast stål injektionskanyle

med eller uden nålebeskyttelse og stempelprop med PTFE-belægning.

Hver pakning indeholder 1, 4 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Instruktioner vedrørende håndterng af Silapo:

Når en sprøjte er taget ud af blisterpakningen, skal det kontrolleres, at opløsningen er klar,

farveløs og så godt som fri for synlige partikler.

Beskyttelseshætten tages af sprøjtens nål, og luften presses ud af sprøjten og nålen ved at holde

sprøjten vertikalt og forsigtigt trykke stemplet opad.

Sprøjten er nu klar til brug.

Silapo må ikke bruges, hvis

blisterpakningens forsegling er brudt, eller blisterpakningen på nogen måde er beskadiget

væsken har farve, eller man kan se partikler flyde omkring i den

Der er sivet væske ud af den fyldte sprøjte, eller der er synlig kondens indeni den forseglede

blisterpakning

det ved et uheld er blevet frosset

Dette medicinske produkt er kun til engangsbrug.

Må ikke rystes.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Silapo 1 000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/001 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/002 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/023 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/024 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 2 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/003 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/004 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/025 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/026 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 3 000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/005 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/006 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/027 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/028 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 4 000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/007 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/008 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/029 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/030 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 5 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/009 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/010 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/031 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/032 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 6 000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/011 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/012 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/012 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/033 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 8 000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/013 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/014 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/035 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/036 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 10 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/015 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/016 [6 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/037 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/038 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 20 000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/017 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/020 [4 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/039 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/040 [4 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/045 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 30 000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/018 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/021 [4 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/041 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/042 [4 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/046 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

Silapo 40 000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/432/019 [1 fyldt injektionssprøjte]

EU/1/07/432/022 [4 fyldte injektionssprøjter]

EU/1/07/432/043 [1 fyldt injektionssprøjte med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/044 [4 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

EU/1/07/432/047 [6 fyldte injektionssprøjter med nålebeskyttelse]

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. december 2007

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Silapo findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/3834/2019

EMEA/H/C/000760

Silapo (epoetin zeta)

En oversigt over Silapo, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Silapo, og hvad anvendes det til?

Silapo er et lægemiddel, der anvendes til:

at behandle anæmi (lavt antal røde blodlegemer), som giver symptomer hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens (langvarig forringelse af nyrernes evne til at fungere, som de skal) eller andre

nyreproblemer

at behandle anæmi hos voksne, som får kemoterapi for visse kræftformer, og til at mindske

behovet for blodtransfusioner

at øge den mængde blod, som patienter med moderat anæmi kan give sig selv før en operation, så

de kan få deres eget blod tilbage under eller efter operationen

at mindske behovet for blodtransfusioner hos voksne med moderat anæmi, som skal gennemgå en

større ortopædisk (knogle-) operation, f.eks. hofteoperation. Det anvendes til patienter med

normalt jernindhold i blodet, hos hvem der vil kunne opstå komplikationer ved blodtransfusion,

hvis de ikke inden operationen får tappet blod til eget brug og forventes at miste 900-1 800 ml

blod.

at behandle anæmi hos voksne med myelodysplastisk syndrom (tilstand, hvor dannelsen af raske

blodlegemer ikke fungerer). Silapo anvendes, når patienterne har lav eller mellemstor risiko for at

udvikle akut myeloid leukæmi og har et lavt niveau af det naturlige hormon erytropoietin.

Silapo indeholder det aktive stof epoetin zeta og er et "biosimilært lægemiddel". Det

betyder, at Silapo i høj grad svarer til et andet biologisk lægemiddel

("referencelægemidlet"), der allerede er godkendt i EU. Referencelægemidlet for Silapo er

Eprex/Erypo, som indeholder epoetin alfa. Der kan indhentes yderligere oplysninger om

biosimilære lægemidler, seher

.

Hvordan anvendes Silapo?

Silapo udleveres kun efter recept, og behandlingen skal iværksættes under tilsyn af en læge, der har

erfaring i behandling af patienter med de sygdomme, som Silapo er beregnet til. Jernindholdet bør

kontrolleres hos alle patienter, og der bør om nødvendigt gives jerntilskud.

Silapo (epoetin zeta)

EMA/3834/2019

Page 2/3

Silapo fås i fyldte sprøjter og indgives som en injektion i en blodåre eller under huden, alt efter hvilken

sygdom patienten behandles for. Injektionen under huden kan indgives af patienterne selv eller en

omsorgsperson, hvis denne er blevet instrueret heri. Dosisstørrelse, hvor ofte det gives, og hvor længe

det anvendes, afhænger også af, hvad Silapo anvendes til, og af patientens kropsvægt og skal

tilpasses, afhængigt af hvor godt lægemidlet virker.

Hos patienter med nyresvigt, myelodysplastiske syndromer, eller som får kemoterapi, bør

hæmoglobinniveauerne holdes inden for det anbefalede interval. Hæmoglobin er det protein i de røde

blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Til disse patienter bør der den laveste dosis, som

giver tilstrækkelig kontrol med symptomerne, anvendes.

For mere information om brug af Silapo, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Silapo?

Det aktive stof i Silapo, epoetin zeta, er en kopi af det menneskelige hormon erytropoietin og har

samme stimulerende virkning på dannelsen af røde blodlegemer i rygmarven som det naturlige

hormon. Erytropoietin dannes i nyrerne. Hos patienter i kemoterapi eller patienter med nyreproblemer

kan der opstå anæmi, fordi de mangler erytropoietin, eller fordi kroppen ikke reagerer tilstrækkeligt på

det naturlige erytropoietin. I disse tilfælde anvendes epoetin zeta til at øge antallet af røde

blodlegemer. Epoetin zeta anvendes også forud for en operation til at øge antallet af røde blodlegemer

og afbøde virkningerne af blodtab.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Silapo?

Laboratoriestudier, der sammenligner Silapo med referencelægemidlet Eprex/Erypo, har vist, at det

aktive stof i Silapo svarer til det aktive stof i Eprex/Erypo hvad angår struktur, renhed og biologisk

aktivitet. Studier har også vist, at Silapo danner tilsvarende niveauer af det aktive stof i kroppen som

Eprex/Erypo.

Silapo injiceret i en vene var ligeså effektivt som Eprex/Erypo til at korrigere og opretholde røde

blodlegemer i to hovedstudier, hvori der indgår 922 patienter, der havde anæmi efter langvarig

nyresygdom, som nødvendiggjorde behandling med hæmodialyse (en teknik til at fjerne affaldsstoffer

fra blodet). I det første studie blev Silapos og Eprex'/Erypos evne til at øge antallet af røde

blodlegemer sammenlignet hos 609 patienter i 24 uger. I løbet af de sidste 4 uger af studiet var

hæmoglobinniveauerne ca. 11,6 g/dl, hvilket var en stigning fra ca. 8,0 g/dl før behandlingen. I det

andet studie sammenlignedes Silapos og Eprex'/Erypos evne til at fastholde antallet af røde

blodlegemer hos 313 patienter. Alle patienterne i det andet studie var blevet behandlet med

Eprex/Erypo i mindst tre måneder, inden de skiftede over til Silapo eller fortsatte behandlingen med

Eprex/Erypo i 12 uger. Derefter skiftede begge grupper over til det andet lægemiddel i yderligere 12

uger. Hæmoglobinniveauerne forblev på omkring 11,4 g/dl i begge grupper.

Virksomheden fremlagde også resultaterne af to studier, der viste, at Silapo injiceret under huden er

lige så effektivt som andre epoetinlægemidler: et studie omfattede 261 kræftpatienter, der fik

kemoterapi, og det andet sammenlignede Silapo med Eprex/Erypo hos 462 patienter med anæmi

forårsaget af nyreproblemer.

Da Silapo er et biosimilært lægemiddel, behøver de studier af epoetins virkning og sikkerhed, der er

udført for Eprex/Erypo, ikke at blive gentaget for Silapo.

Silapo (epoetin zeta)

EMA/3834/2019

Page 3/3

Hvilke risici er der forbundet med Silapo?

De hyppigste bivirkninger ved Silapo (som optræder hos mere end 1 ud af 100 personer) er hovedpine

og forhøjet blodtryk. Den fuldstændige liste over bivirkninger ved Silapo fremgår af indlægssedlen.

Silapo må ikke anvendes til følgende grupper:

patienter, der har fået "pure red cell aplasia" (nedsat eller ophørt dannelse af røde blodlegemer)

efter behandling med et epoetin

patienter med forhøjet blodtryk, der ikke er velreguleret

patienter, der ikke kan få lægemidler til forebyggelse af blodpropper

patienter, der skal have foretaget en operation, herunder større ortopædiske operationer, og som

har svære hjerte-kar-problemer, herunder nyligt hjerteanfald eller slagtilfælde.

Hvorfor blev Silapo godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav til

biosimilære lægemidler er påvist, at Silapo har en struktur, renhed og biologisk aktivitet, der svarer til

Eprex'/Erypos, og at det fordeles i kroppen på samme måde. Desuden har studier vist, at lægemidlet

er lige så effektivt som Eprex/Erypo til at øge og fastholde antallet af røde blodlegemer hos patienter,

der har kronisk nyresvigt, eller som er i kemoterapi. Disse oplysninger blev anset for tilstrækkelige til

at konkludere, at Silapo vil have de samme egenskaber som intravenøs Eprex/Erypo hvad angår

sikkerhed og virkning ved de godkendte anvendelser. Det var derfor agenturets opfattelse, at

fordelene ved Silapo opvejer de identificerede risici, som for Eprex/Erypo, og at det kan godkendes.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Silapo?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Silapo.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Silapo løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Silapo vurderes omhyggeligt, og der foretages nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Silapo:

Silapo fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 18. december 2007.

Yderligere information om Silapo findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/Silapo

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information