10-11-2020
10-11-2020
12-03-2014
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Prialt 25 mikrogram/ml infusionsvæske opløsning
Ziconotid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at få dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, hvis der er mere, De vil vide.
Kontakt lægen, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt
her. Se punkt 4.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at få Prialt
Sådan skal De bruge Prialt
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Prialt indeholder det aktive stof ziconotid, som tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes analgetika
eller ‘smertestillende midler’. Prialt anvendes til behandling af svære, længevarende smerter hos
voksne, som har behov for at få et smertestillende middel via intratekal injektion (injektion i området
omkring rygmarven og hjernen).
2.
Det skal De vide, før De begynder at få Prialt
De må ikke få Prialt:
hvis De er allergisk over for ziconotid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Prialt (angivet i
punkt 6).
hvis De får et kræftlægemiddel i området omkring rygmarven.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før De får Prialt
Følgerne efter langvarig behandling med Prialt er usikre på nuværende tidspunkt, og risikoen
for skadelig virkning på rygmarven er endnu ikke udelukket. Hvis langvarig behandling er
nødvendig, kan kontrol være nødvendig (besluttes af Deres læge).
Hvis De får Prialt via en pumpe, som De bærer uden på kroppen, er det vigtigt, at De én gang
om dagen kontrollerer, om der er tegn på infektion på det sted, hvor slangen føres ind i kroppen.
Hvis De observerer tegn på infektion omkring slangen såsom rødmen af huden, hævelse, smerte
eller udflåd, skal De omgående kontakte Deres læge og få behandling for infektionen.
Hvis der opstår ømhed i området omkring slangen uden tegn på infektion, bør De rådføre Dem
med Deres læge så hurtigt som muligt, da ømhed kan være et tidligt tegn på infektion.
Hvis De får Prialt via en pumpe, som De bærer uden på kroppen, og hvis en del af
slangesystemet river sig løs, skal De omgående kontakte Deres læge eller sundhedspersonalet.
Hvis De har et eller flere af følgende symptomer: høj temperatur, hovedpine, nakkestivhed,
træthed, konfusion, kvalme, opkastning eller af og til får anfald, kan disse symptomer være tegn
på meningitis. De skal omgående kontakte Deres læge, hvis De oplever et eller flere af
ovenstående symptomer.
Hvis De bemærker nogen uønsket ændring i Deres tænkemåde, humør eller hukommelse, bør
De underrette Deres læge herom.
Hvis De får kemoterapi, skal De underrette Deres læge herom.
De kan have et forhøjet niveau af et enzym kaldet kreatinkinase i blodet, og selvom dette
normalt ikke forårsager nogen symptomer eller problemer, er det sandsynligt, at Deres læge vil
overvåge niveauet af dette. Desuden kan De også af og til få muskelproblemer. Hvis dette er
tilfældet, skal De straks fortælle det til Deres læge, da han/hun kan beslutte at stoppe Deres
behandling med Prialt.
De bør straks fortælle det til Deres læge, hvis De får nogle af de følgende symptomer efter
Deres behandling: pludselig hvæsen, åndedrætsbesvær, smerter i brystet, hævelse af øjenlåg,
ansigt eller læber, udslæt og kløe (især hvis det påvirker hele kroppen). Disse kan være tegn på
en alvorlig overfølsomhedsreaktion.
Hos patienter, der lider af svære langvarige smerter, er der en større risiko for selvmord og
selvmordsforsøg end i den generelle befolkning. Prialt kan også forårsage eller forværre
depression hos allerede disponerede personer. Hvis De oplever depression eller tidligere har
haft depression, skal De informere Deres læge eller sundhedspersonalet, før De begynder at få
Prialt. Hvis De, efter Prialt startes, oplever en forværring af Deres depression, eller De har
andre symptomer, der påvirker Deres humør, skal De informere Deres læge eller
sundhedspersonalet.
De kan opleve døsighed eller at De ikke er helt bevidst om Deres omgivelser, mens De får
behandlingen. Hvis dette sker, skal De straks fortælle det til Deres læge, da han/hun kan
beslutte at stoppe Deres behandling med Prialt.
Børn og unge
Prialt bør ikke anvendes til børn og unge.
Brug af anden medicin sammen med Prialt
Fortæl altid lægen, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for nylig (for eksempel baclofen til
behandling af muskelspasticitet, clonidin til behandling af højt blodtryk, bupivacain til
lokalbedøvelse, morfin mod smerter, propofol til fuld bedøvelse eller andre lægemidler, der
administreres via intratekal injektion (injektion i det hulrum, der omgiver rygmarven og hjernen). De
vil muligvis blive søvnig, hvis De får Prialt sammen med visse andre smertestillende lægemidler.
Graviditet og amning
Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke, om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid,
skal De spørge Deres læge til råds, før De bruger dette lægemiddel.
Prialt bør ikke anvendes under graviditeten eller til frugtbare kvinder, som ikke anvender sikker
kontraception.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Det er rapporteret, at brugen af Prialt kan forårsage konfusion og søvnighed. Spørg Deres læge til
råds, inden De fører motorkøretøj eller betjener maskiner.
Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. maksimalt anbefalet intratekal
dosis (21,6 μg/dag), d.v.s. den eri det væsentlige natriumfri.
3.
Sådan skal De bruge Prialt
Deres behandling med Prialt vil blive forestået af en læge, der har erfaring i at give medicin i området
omkring rygsøjlen samt i brugen af interne og eksterne infusionspumper.
Den anbefalede startdosis er ikke mere end 2,4 mikrogram pr. dag. Deres læge vil, alt efter sværheden
af Deres smerte, justere dosen af Prialt ved at tilføje ikke over 2,4 mikrogram/dag. Maksimumdosis er
21,6 mikrogram/dag. I starten af behandlingen kan Deres læge øge dosis hver dag, hver anden dag
eller oftere. Hvis bivirkningerne er for store kan dosis om nødvendigt blive sat ned eller injektionen
afbrudt.
Prialt bliver givet som en meget langsom injektion i området omkring rygmarven (intratekal
anvendelse). Medicinen vil blive administreret kontinuerligt fra en pumpe, som enten er indopereret i
bugvæggen, eller som bliver båret i en bæltepung. Deres læge vil tale med Dem om, hvilken slags
pumpe der vil være bedst egnet til Dem, og hvornår pumpen skal fyldes op.
Hvis De føler, at De stadig har for stærke smerter, mens De får Prialt, eller hvis bivirkningerne er for
voldsomme, bør De underrette Deres læge herom.
Før Deres læge giver Dem Prialt, vil han/hun muligvis beslutte langsomt at ophøre med at give Dem
opiater (andre former for medicin, som anvendes til at behandle smerter) i rygmarven og i stedet
erstatte dem med alternative smertestillende lægemidler.
Hvis De har fået for meget Prialt
Hvis De får mere Prialt, end Deres læge havde påtænkt, vil De muligvis føle Dem utilpas og f.eks.
opleve tegn på konfusion, taleproblemer, vanskelighed ved at finde ord, overdreven rystelse,
omtågethed, voldsom søvnighed, kvalme eller opkastning. Hvis dette sker, skal De omgående kontakte
Deres læge eller hospital.
Spørg lægen, hvis der er noget, De er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
De skal straks fortælle det til lægen, hvis De bemærker følgende alvorlige bivirkninger, da De kan
have behov for akut behandling.
Meningitis (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) – er en inflammation (vævsirritation)
i hjernens og rygmarvens hinder og skyldes normalt en infektion. Symptomer på meningitis er
hovedpine, nakkestivhed, utilpashed ved udsættelse for skarpt lys, feber, opkastning, forvirring
og døsighed.
Krampeanfald (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) – når kroppen ryster hurtigt og
ukontrollabelt, er der tale om et krampeanfald. Under et krampeanfald trækker musklerne sig
skiftevist sammen og afslappes, og personen kan blive bevidstløs.
Selvmordstanker eller selvmordsforsøg (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer).
Rabdomyolyse (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) – er en nedbrydning af
muskelfibre, hvilket kan medføre nyreskader. Symptomerne på rabdomyolyse er unormalt farvet
urin (brunfarvet), nedsat urinproduktion, muskelsvaghed, muskelsmerter og ømme muskler.
Koma (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) – et bevidstløshedsniveau, hvor det er
svært at få et respons fra personen eller få personen til at vågne op.
Anafylaktisk reaktion (det er ukendt, hvor mange personer, dette berører) – er en svær allergisk
reaktion, hvor tegnene er pludselig hvæsen, åndedrætsbesvær, smerter i brystet, hævelse af
øjenlåg, ansigt eller læber, udslæt og kløe (især hvis det påvirker hele kroppen).
Andre bivirkninger
Meget almindelige (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer)
Konfusion, svimmelhed, sløret syn, hovedpine, hurtige frem-og-tilbage bevægelser af øjnene,
hukommelsestab eller dårlig hukommelse (glemsomhed), opkastning, kvalme, generel svaghed og
søvnighed.
Almindelige (kan forekomme hos 1 til 10 ud af 100 personer)
Nedsat appetit, ængstelse eller forværret ængstelse, hallucinationer, ude af stand til at falde i søvn
eller blive ved med at sove, ophidselse, desorientering, depression eller forværret depression,
nervøsitet, humørsvingninger, ændringer i den mentale tilstand (unormal tænkemåde, forvirring),
paranoia, irritabilitet, øget forvirring, vanskelighed ved at lære, huske eller tænke, nedsatte eller
manglende reflekser, problemer med at udtrykke eller forstå ord, sløret tale, vanskelighed ved at tale
eller tab af evnen til at tale, sløvhed, nedsat balance eller koordination, brændende fornemmelse, øget
unormal følelse, nedsat bevidsthedsniveau (ingen respons eller næsten bevistløs), sedation,
vanskelighed ved at koncentrere sig, problemer med lugtesansen, mærkelig eller ingen smagssans,
rystelse, prikkende og stikkende fornemmelse, dobbeltsyn, synsforstyrrelse, overfølsomhed over for
lys, tinnitus (ringetone i ørerne), svimmelhed eller en fornemmelse af at alting kører rundt,
omtågethed eller svimmelhed når man står op, lavt blodtryk, kortåndethed, tør mund, smerte i
mellemgulvet, forværret kvalme, diaré, forstoppelse, svedafsondring, kløe, muskelsvaghed,
muskelspasmer, muskelkrampe, smerte i muskler eller led, vanskelighed ved eller smertefuld
vandladning, vanskelighed ved at starte eller kontrollere urinering, følelse af nervøsitet, tendens til at
falde, smerte eller forværret smerte, træthed, følelse af kulde, hævelse i ansigt, ben eller fødder,
smerte i bryst, ændringer i blodkemien, nedsat mental funktion og vægttab.
Ikke almindelige (kan forekomme hos 1 til 10 ud af 1.000 personer)
Infektion i blodet, delirium (følelse af mental konfusion), psykotisk sygdom (unormale tanker og
forestillinger), tankeforstyrrelser, unormale drømme, usammenhængende tale og adfærd,
bevidsthedstab, koma, stupor (reagerer ikke/svær at vække), slagtilfælde, encefalopati
(hjernesygdom), aggressivitet, unormal hjerterytme, åndedrætsbesvær, fordøjelsesbesvær, udslæt,
betændelse i muskler, rygsmerter, muskeltrækninger, smerter i nakken, akut nyresvigt, unormal
måling af hjertets aktivitet (ekg), forhøjet legemstemperatur, vanskelighed ved at gå.
Indberetning af bivirkninger
Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder
også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem
anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere
information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke Prialt efter den udløbsdato, der står på etiketten og kartonen efter Exp. Udløbsdatoen er den
sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).
Må ikke nedfryses.
Opbevar hætteglasset i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.
Kemisk og fysisk stabilitet er dokumenteret i 60 dage ved 37 °C.
Fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet, hvis det er fortyndet, omgående overføres til
infusionspumpen. Hvis produktet ikke anvendes omgående, er opbevaringstider og tilstande inden
brug brugerens ansvar. Disse vil normalt ikke være længere end 24 timer ved 2 °C – 8 °C, medmindre
fortynding er foregået under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.
Brug ikke lægemidlet, hvis De bemærker misfarvning eller uklarhed eller partikler.
Spørg apotekspersonalet, hvordan De du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De du
ikke smide medicinrester i afløbet, eller toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Prialt indeholder:
Aktivt stof: ziconotid.
Én ml opløsning indeholder 25 mikrogram ziconotid (som acetat).
Hvert 20 ml hætteglas indeholder 500 mikrogram ziconotid (som acetat).
Øvrige indholdsstoffer: methionin, natriumchlorid, vand til injektionsvæsker, saltsyre og
natriumhydroxid
Udseende og pakningstørrelser
Prialt er en infusionsvæske, opløsning (infusion). Opløsningen er klar og farveløs. Prialt leveres i
pakninger indeholdende et enkelt hætteglas af 20 ml.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
RIEMSER Pharma GmbH
An der Wiek 7
17493 Greifswald-Insel Riems
Tyskland
Fremstiller
RIEMSER Pharma GmbH
Bahnhofstr. 44b
17489 Greifswald
Tyskland
Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Duitsland/Allemagne/Deutschland)
Lietuva
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Vokietija)
България
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Германия)
Luxembourg/Luxemburg
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Allemagne/Deutschland)
Česká republika
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Německo)
Magyarország
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Németország)
Danmark
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Tyskland)
Malta
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Il-Ġermanja/Germany)
Deutschland
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
Nederland
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Duitsland)
Eesti
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Saksamaa)
Norge
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Tyskland)
Ελλάδα
RIEMSER Pharma GmbH
Τηλ: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Γερμανία)
Österreich
AGEA Pharma GmbH
Tel: +43 (0)1 336 01 41
office@ageapharma.com
España
Esteve Pharmaceuticals, S.A.
Tel: +34 93 446 60 00
Polska
IMED POLAND Sp. z o.o
Tel: +48 (0)22 663 43 03
imed@imed.com.pl
France
KEOCYT
Tél: +33 (0)1 42 31 07 10
contact@keocyt.com
Portugal
BCN Farma
Tel: +34 (0)932 684 208
info@bcnfarma.com
(Spanien)
Hrvatska
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Njemačka)
România
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Germania)
Ireland
Intrapharm Laboratories Ltd
Tel: + 44 (0)1628 771800
medinfo@intrapharmlabs.com
(United Kingdom)
Slovenija
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Nemčija)
Ísland
RIEMSER Pharma GmbH
Sími: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Þýskaland)
Slovenská republika
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Nemecko)
Italia
Euromed S.R.L.
Tel: +39 (0)081 241 5204
moreinfo@euromed.it
Suomi/Finland
RIEMSER Pharma GmbH
Puh/Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Saksa/Tyskland)
Κύπρος
RIEMSER Pharma GmbH
Τηλ: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Γερμανία)
Sverige
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Tyskland)
Latvija
RIEMSER Pharma GmbH
Tel: +49 (0)30 338427-0
info@RIEMSER.com
(Vācija)
United Kingdom
Intrapharm Laboratories Ltd
Tel: + 44 (0)1628 771800
medinfo@intrapharmlabs.com
Denne indlægsseddel blev senest ændret {
MM/ÅÅÅÅ
}.
Andre informationskilder
De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme og
om, hvordan de behandles.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:
Instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering
Prialt leveres som en klar, farveløs opløsning i hætteglas, til engangsbrug. Den bør undersøges visuelt
for partikler og misfarvning inden administrationen. Opløsningen bør ikke anvendes, hvis den er
misfarvet eller uklar, eller hvis der observeres partikler.
Kun til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer.
Hvis der kræves fortynding, skal Prialt inden brug fortyndes aseptisk med ukonserveret
natriumchlorid injektionsvæske 9 mg/ml (0,9 %). Koncentrationen af den opløsning, som anvendes i
infusionspumpen må ikke være lavere end 5 μg/ml ziconotid i en ekstern pumpe og 25 μg/ml i en
intern pumpe.
Der skal anvendes strenge aseptiske procedurer under klargøring og håndtering af infusionsvæsken og
genopfyldning af pumpen. Patienten og sundhedspersonalet skal være fortrolige med håndtering af det
eksterne eller interne infusionssystem og skal være opmærksomme på nødvendigheden af at undgå
infektion.
Specifikke anvisninger vedrørende brug af pumperne skal fremskaffes fra fremstilleren.
Prialt har vist sig at være kemisk og fysisk kompatibelt med den implanterbare Synchromed pumpe og
den eksterne CADD-Micro pumpe ved de koncentrationer, der er angivet ovenfor. Kemisk og fysisk
stabilitet er dokumenteret i 14 dage ved 37 °C i Synchromed pumpen, når pumpen ikke tidligere er
blevet eksponeret for lægemidlet. Den første påfyldning skal derfor udskiftes efter 14 dage.
Prialt var stabil i 60 dage ved 37 °C i Synchromed pumpen, som tidligere var eksponeret for
lægemidlet. Stabilitet er dokumenteret i 21 dage ved stuetemperatur i CADD-Micro pumpen.
De tekniske data gives kun til information og bør ikke begrænse sundhedsudbyderens valg. Til
indgivelse af Prialt bør der anvendes CE mærkede pumper, svarende til Synchromed og CADD-Micro
pumpen.
Pumper, der tidligere er anvendt til at indgive andre lægemidler med, skal gennemskylles tre gange
med natriumchlorid injektionsvæske, opløsning, 9 mg/ml (0,9 %) (uden konserveringsmiddel), inden
de påfyldes Prialt. Indtrængen af luft i pumpereservoiret eller –patronen bør minimeres, da ilt kan
forringe ziconotid.
Inden påbegyndelse af behandlingen skal en intern pumpe gennemskylles tre gange med 2 ml Prialt
ved 25 μg/ml. Koncentrationen af Prialt kan i en ubrugt pumpe blive reduceret på grund af
absorptionen på anordningens overflade og/eller fortynding på grund af restskyllevæske i
anordningens hulrum. På grund af dette bør reservoiret, efter den første brug af Prialt, tømmes og
genfyldes efter 14 dage. Efterfølgende bør pumpen tømmes og genfyldes hver 60. dage.
Indlægsseddel: Information til brugeren
Prialt 100 mikrogram/ml infusionsvæske opløsning
Ziconotid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at få dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, hvis der er mere, De vil vide.
Kontakt lægen, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt
her. Se punkt 4.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at få Prialt
Sådan skal De bruge Prialt
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Prialt indeholder det aktive stof ziconotid, som tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes analgetika
eller ‘smertestillende midler’. Prialt anvendes til behandling af svære længevarende smerter hos
voksne, som har behov for at få et smertestillende middel via intratekal injektion (injektion i området
omkring rygmarven og hjernen).
2.
Det skal De vide, før De begynder at få Prialt
De må ikke få Prialt:
hvis De er allergisk over for ziconotid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Prialt (angivet i
punkt 6).
hvis De får et kræftlægemiddel i området omkring rygmarven.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før De får Prialt
Følgerne efter langvarig behandling med Prialt er usikre på nuværende tidspunkt, og risikoen
for skadelig virkning på rygmarven er endnu ikke udelukket. Hvis langvarig behandling er
nødvendig, kan kontrol være nødvendig (besluttes af Deres læge).
Hvis De får Prialt via en pumpe, som De bærer uden på kroppen, er det vigtigt, at De én gang
om dagen kontrollerer, om der er tegn på infektion på det sted, hvor slangen føres ind i kroppen.
Hvis De observerer tegn på infektion omkring slangen såsom rødmen af huden, hævelse, smerte
eller udflåd, skal De omgående kontakte Deres læge og få behandling for infektionen.
Hvis der opstår ømhed i området omkring slangen uden tegn på infektion, bør De rådføre Dem
med Deres læge så hurtigt som muligt, da ømhed kan være et tidligt tegn på infektion.
Hvis De får Prialt via en pumpe, som De bærer uden på kroppen, og hvis en del af
slangesystemet river sig løs, skal De omgående kontakte Deres læge eller sundhedspersonalet.
Hvis De har et eller flere af følgende symptomer: høj temperatur, hovedpine, nakkestivhed,
træthed, konfusion, kvalme, opkastning eller af og til får anfald, kan disse symptomer være tegn
på meningitis. De skal omgående kontakte Deres læge, hvis De oplever et eller flere af
ovenstående symptomer.
Hvis De bemærker nogen uønsket ændring i Deres tænkemåde, humør eller hukommelse, bør
De underrette Deres læge herom.
Hvis De får kemoterapi, skal De underrette Deres læge herom.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Prialt 25 mikrogram/ml infusionsvæske, opløsning
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Én ml opløsning indeholder 25 μg ziconotid (som acetat).
Hvert 20 ml hætteglas indeholder 500 μg ziconotid (som acetat).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Infusionsvæske, opløsning (infusion).
Klar, farveløs væske.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Ziconotid er indiceret til behandling af svær, kronisk smerte hos voksne, som kræver intratekal (IT)
analgesi.
4.2
Dosering og administration
Behandling med ziconotid bør kun foretages af læger med erfaring i intratekal (IT)-administration af
lægemidler.
Dosering
Voksne (inklusive ældre ≥ 65 år gamle)
Dosering med ziconotid bør initieres ved 2,4 μg/dag og titreres til den enkelte patient alt efter
patientens respons på den analgetiske behandling samt eventuelle bivirkningers sværhed. Patienten
bør titreres i dosisforøgelser på
2,4 μg/dag op til en maksimumdosis på 21,6 μg/dag. Det minimale
interval mellem dosisforøgelserne er 24 timer; det anbefalede interval er af sikkerhedsgrunde 48 timer
eller mere. Om nødvendigt kan dosen formindskes ved en hvilken som helst mængde (inklusive ophør
med infusionen) til håndtering af bivirkninger. Cirka 75 % af de patienter, som reagerer
tilfredsstillende på behandlingen, kræver en dosis på ≤ 9,6 μg/dag.
Nedsat nyrefunktion
Der er ikke udført studier med patienter med nedsat nyrefunktion. Der skal derfor udvises
forsigtighed, når ziconotid indgives til patienter med nedsat nyrefunktion.
Nedsat leverfunktion
Der er ikke udført studier med patienter med nedsat leverfunktion. Der skal derfor udvises
forsigtighed, når ziconotid indgives til patienter med nedsat leverfunktion.
Pædiatrisk population
Ziconotids sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er ikke klarlagt.
Der foreligger ingen data.
Administration
Intratekal anvendelse.
Ziconotid skal indgives som en kontinuerlig infusion via et intratekalt kateter ved brug af en ekstern
eller en internt implanteret mekanisk infusionspumpe, som er i stand til at indgive et præcist
infusionsvolumen. Da risikoen for meningitis sekundært til langvarig kateterisation af det intratekale
rum er større i forbindelse med et eksternt kateterinfusionssystem, anbefales det at anvende interne
systemer til indgivelse af ziconotid i længere perioder (se pkt. 4.4). Der bør kun anvendes et eksternt
katetersystem i situationer, hvor et internt system ikke kan implanteres.
Når der kræves lave doser ziconotid, som for eksempel når titreringen initieres, skal ziconotid
fortyndes inden brug med ukonserveret natriumchlorid-injektionsvæske 9 mg/ml (0,9 %).
For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Kombination med IT-kemoterapi (se pkt. 4.5).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Langvarig brug
Selv om ziconotid er blevet undersøgt i langvarige, open-label kliniske forsøg vedrørende effektivitet
og sikkerhed, er der ikke udført kontrollerede studier af mere end 3 ugers varighed (se pkt. 5.1).
Mulige langvarige lokale toksiske virkninger på rygmarven er ikke blevet udelukket, og prækliniske
data vedrørende dette er begrænsede (se pkt. 5.3). Der skal derfor udvises forsigtighed i forbindelse
med langtidsbehandling.
Infektionsrisiko
I forbindelse med intratekal (IT) indgift af lægemidler er der risiko for potentielt alvorlige infektioner,
såsom meningitis, som kan være livstruende. Meningitis forårsaget af indtrængen af organismer langs
kateteret mellem kateter og væv eller utilsigtet kontamination af infusionssystemet er en kendt
komplikation i forbindelse med intratekal indgivelse af lægemidler – især i forbindelse med eksterne
systemer.
Patienter og læger skal være årvågne over for typiske symptomer og tegn på meningitis.
Den optimale intratekale placering af kateterspidsen er ikke blevet etableret. Lavere placering af
kateterspidsen, f.eks. ved lumbalt niveau, kan reducere forekomsten af ziconotid-relaterede
neurologiske bivirkninger. Placering af kateterspidsen bør overvejes nøje for at give tilstrækkelig
adgang til spinale nociceptive segmenter, mens lægemiddelkoncentrationerne minimeres ved de
cerebrale niveauer.
Kun et lille antal patienter har fået systemisk kemoterapi og IT ziconotid. Der skal derfor udvises
forsigtighed, når ziconotid indgives til patienter, som har fået systemisk kemoterapi (se pkt. 4.5).
Stigning i kreatinkinase
Forøgelser i kreatinkinase, som sædvanligvis er asymptomatiske, er almindelig hos patienter på
intratekal ziconotid. Progressiv forhøjelse af kreatinkinase er usædvanlig. Monitorering af
kreatinkinase anbefales imidlertid. I tilfælde af progressiv forhøjelse, eller klinisk signifikant
forhøjelse i forbindelse med kliniske symptomer på myopati eller rabdomyolyse, bør afbrydelse af
ziconotid behandlingen overvejes.
Overfølsomhedsreaktioner
Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylakse er ikke blevet observeret i kliniske forsøg, og
immunogeniciteten af ziconotid indgivet via IT synes at være lav. Dog kan muligheden for alvorlige
allergiske reaktioner ikke udelukkes, og der er modtaget spontane rapporter om anafylaktiske
reaktioner.
Kognitive og neuropsykiatriske bivirkninger
Kognitive og neuropsykiatriske bivirkninger, især konfusion, er almindelige hos patienter behandlet
med ziconotid. Nedsat kognitiv funktion viser sig typisk efter flere ugers behandling. Episoder med
akutte psykiatriske forstyrrelser, såsom hallucinationer, paranoide reaktioner, fjendtlighed,
aggressivitet, delirium, psykose og maniske reaktioner, er blevet indberettet hos patienter behandlet
med ziconotid. Ziconotid dosen bør reduceres eller afbrydes, hvis der udvikles tegn eller symptomer
på nedsat kognitiv funktion eller neuropsykiatriske bivirkninger, men andre medvirkende årsager bør
ligeledes tages i betragtning. De kognitive virkninger af ziconotid er typisk reversible inden for 1 - 4
uger efter afbrydelse af lægemidlet, men kan i nogle tilfælde persistere. Det anbefales, at patienterne
evalueres neuropsykiatrisk før og efter intratekalt ziconotid påbegyndes.
Hos patienter med alvorlig kronisk smerte er der en hyppigere forekomst af selvmord og
selvmordsforsøg end i den generelle population. Ziconotid kan hos modtagelige patienter forårsage
eller forværre depression med risiko for selvmord.
Depression af centralnervesystemet (CNS)
Patienter har oplevet nedsat bevidsthedsniveau, mens de fik ziconotid. Patienten forbliver
sædvanligvis ved bevidsthed, og åndedrættet bliver ikke nedsat. Hændelsen kan være
selvbegrænsende, men ziconotid bør afbrydes, indtil patienten er restitueret. Genoptagelse af
ziconotidbehandling anbefales ikke til disse patienter. Nedtrapning af samtidigt administrerede CNS-
deprimerende lægemidler bør ligeledes overvejes, da de kan være medvirkende til at nedsætte graden
af vågenhed.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Der er ikke udført specifikke kliniske lægemiddelinteraktionsstudier med ziconotid. Lave plasma
ziconotid koncentrationer, metabolisme af ubikvitære peptidaser og relativt lav plasma protein binding
(se pkt. 5.2) gør imidlertid metabolisme-baserede interaktioner eller interaktioner af plasma protein
forskydningstypen mellem ziconotid og andre lægemidler usandsynlig.
Der er ingen tilgængelige kliniske data vedrørende interaktion mellem IT kemoterapi og IT ziconotid.
Ziconotid er kontraindiceret i kombination med IT kemoterapi (se pkt. 4.3).
Kun et lille antal patienter har fået systemisk kemoterapi og IT ziconotid. Der skal udvises
forsigtighed, når ziconotid indgives til patienter, som får systemisk kemoterapi (se pkt. 4.4).
Lægemidler, der påvirker specifikke peptidaser/proteaser forventes ikke at have indflydelse på
ziconotid plasma eksponering. Baseret på meget begrænsede kliniske undersøgelser har hverken
angiotensin konverterende enzym hæmmere (f.eks. benazepril, lisinopril og moexipril) eller HIV
protease hæmmere (f.eks. ritonavir, saquinavir, indinavir) nogen klar tilsyneladende virkning på
plasma ziconotid eksponering.
Ziconotid interagerer ikke med opiat-receptorer. Hvis behandling med opiater skal ophøre, når
ziconotid behandlingen påbegyndes, skal behandlingen med opiater nedtrappes gradvist. Hos
patienter, der bliver nedtrappet fra IT opiater, bør IT infusionsdosen med opiater nedsættes gradvist
over en periode på nogle få uger og erstattes med en farmakologisk ækvivalent dosis af orale opiater.
Tilføjelse af IT ziconotid til stabile doser af IT morfin (se pkt. 5.1) er mulig, men kræver speciel
overvågning, da der i forsøg 202 blev observeret en høj forekomst af neuropsykiatriske bivirkninger
(konfusion/abnorm tankemåde, paranoide reaktioner og hallucinationer samt abnorm gangart), hvoraf
nogle var alvorlige på trods af en lav dosis ziconotid. Opkastning og anorexi samt perifere ødemer
blev ligeledes observeret, når IT ziconotid blev tilføjet til IT morfin. Tilføjelse af IT morfin til stabile
doser af IT ziconotid tolereres bedre (pruritus er blevet indberettet) (se pkt. 5.1).
Der er observeret en øget forekomst af døsighed, når ziconotid indgives samtidig med systemisk
baclofen, clonidin, bupivacain eller propofol. Derfor anbefales samtidig anvendelse ikke på
nuværende tidspunkt.
Der er ingen tilgængelige data vedrørende samtidig brug af partielle opioide agonister (f.eks.
buprenorphin) og ziconotid.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af ziconotid til gravide kvinder.
Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).
Ziconotid bør ikke anvendes under graviditeten, eller til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender
sikker kontraception.
Amning
Det er ukendt, om ziconotid/metabolitter udskilles i human mælk.
En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.
Det skal besluttes, om amning eller behandling med ziconotid skal ophøre, idet der tages højde for
fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.
Fertilitet
Der er ikke udført specifikke studier med ziconotid hos mennesker for at evaluere virkningen på
fertilitet. I et fertilitetsstudie med han- og hunrotter blev der ikke observeret nogen virkning hos
hanner, mens der blev set reduktioner i corpora lutea-implantationssteder og antallet af levende
embryoer hos hunner (se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Ziconotid påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
Ziconotid kan forårsage konfusion, døsighed og andre neurologiske bivirkninger, og derfor skal
patienter rådgives til ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis de oplever disse
symptomer.
4.8
Bivirkninger
Oversigt over sikkerhedsprofilen
Sikkerheden af ziconotid, indgivet som en kontinuerlig intratekal infusion, er blevet evalueret hos
mere end 1.400 patienter, der har deltaget i kliniske forsøg vedrørende akut og kronisk smerte.
Varigheden af behandlingen har ligget i området fra én times bolusinfusion til kontinuerlig brug i
mere end 6 år. Den mediane eksponeringstid var 43 dage. Infusionsdosens hastighed varierede fra
0,03 - 912 μg/dag med en median endelig dosishastighed på 7,2 μg/dag.
I kliniske forsøg oplevede 88 % af patienterne bivirkninger. De hyppigste bivirkninger rapporteret i
langvarige kliniske forsøg var svimmelhed (42 %), kvalme (30 %), nystagmus (23 %),
konfusionstilstand (25 %), abnorm gangart (16 %), svigtende hukommelse (13 %), sløret syn (14 %),
hovedpine (12 %), asteni (13 %), opkastning (11 %) og døsighed (10 %). De fleste bivirkninger var
lette til moderate i sværhedsgrad og forsvandt efterhånden.
Liste over bivirkninger i tabelform
Medmindre det ellers er angivet, viser tabellen hyppigheden af forekomsten af bivirkninger
indberettet i de intratekale kliniske forsøg med ziconotid (kort og længevarende eksponering). Inden
for hver hyppighedsgruppering er bivirkningerne opstillet efter faldende hyppighed.
Meget almindelig (≥ 1/10)
Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)
Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)
Meget sjælden (< 1/10.000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Systemorganklasse
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Ikke kendt
Infektioner og
parasitære sygdomme
sepsis, meningitis
Immunsystemet
Anafylaktisk
reaktion
Metabolisme og
ernæring
nedsat appetit,
anoreksi
Psykiske forstyrrelser
konfusionstilstand
ængstelse,
hørehallucinationer
, insomni, agitation,
desorientering,
hallucinationer,
visuelle
hallucinationer,
depression,
paranoia,
irritabilitet,
forværret
depression,
nervøsitet,
affektlabilitet,
ændringer i mental
status, forværret
ængstelse,
forværret konfusion
delirium,
psykotiske
forstyrrelser,
selvmordstanker,
selvmordsforsøg,
tankeblokering,
abnorme drømme,
aggressivitet
Systemorganklasse
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Ikke kendt
Nervesystemet
svimmelhed,
nystagmus,
svigtende
hukommelse,
hovedpine,
døsighed
dysartri, amnesi,
dysgeusi, tremor,
nedsat balanceevne,
ataksi, afasi,
brændende
fornemmelse,
sedation, paræstesi,
hypæstesi,
opmærksomhedsfor
styrrelse,
taleforstyrrelse,
arefleksi, abnorm
koordination,
postural
svimmelhed, nedsat
kognitiv funktion,
hyperæstesi,
hyporefleksi,
ageusi, nedsat
bevidsthedsniveau,
dysæstesi, parosmi,
nedsat mental
funktion
inkohærens,
bevidsthedstab,
koma, stupor,
krampeanfald,
cerebrovaskulær
sygdom,
encefalopati
Øjne
sløret syn
diplopi,
synsforstyrrelse,
fotofobi
Øre og labyrint
vertigo, tinnitus
Hjerte
atriefibrillation
Vaskulære sygdomme
ortostatisk
hypotension,
hypotension
Luftveje, thorax og
mediastinum
dyspnø
åndedrætsforstyrr
else
Mave-tarm-kanalen
kvalme, opkastning
diaré, tør mund,
forstoppelse,
forværret kvalme,
øvre abdominal
smerte
dyspepsi
Hud og subkutane
væv
pruritus, øget
svedafsondring
udslæt
Knogler, led, muskler
og bindevæv
smerte i lemmer,
myalgi,
muskelspasmer,
muskelkrampe,
muskelsvaghed,
arthralgi, perifer
hævelse
rabdomyolyse,
myositis,
rygsmerte,
muskelkrampe,
nakkesmerte
Systemorganklasse
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Ikke kendt
Nyrer og urinveje
urinretention, tøven
ved urinering
(startbesvær),
dysuria,
urininkontinens
akut nyresvigt
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Abnorm gangart,
asteni
træthed, pyrexia,
sløvhed, perifert
ødem,
kulderystelser, fald,
brystsmerte,
kuldefornemmelse,
smerte, følelse af
nervøsitet, smerte
forværret
gangbesvær
Undersøgelser
øget blod
kreatinkinase,
vægttab
abnormt
elektrokardiogram
, øget aspartat
aminotransferase,
øget blod
kreatinkinase
MM, øget
legemstemperatur
a. Fra spontane rapporter
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger
Meningitis
Administration af lægemidler via intratekal administration indebærer en risiko for alvorlige, potentielt
livstruende infektioner, såsom meningitis. Patienter og læger skal være på vagt over for typiske
symptomer og tegn på meningitis (se pkt. 4.4).
Forhøjede niveauer af kreatinkinase
Forhøjede niveauer af kreatinkinase var normalt asymptomatiske. Monitorering af kreatinkinase
anbefales. Det bør overvejes at seponere ziconotid i tilfælde af stigende eller signifikant forhøjede
niveauer af kreatinkinase i forbindelse med kliniske symptomer som myopati eller rabdomyolyse (se
pkt. 4.4).
CNS-bivirkninger
Kognitive og neuropsykiatriske bivirkninger er almindelige hos patienter, der behandles med
ziconotid. Kognitiv hæmning fremkommer normalt efter flere ugers behandling. Episoder med akutte
psykiske forstyrrelser, såsom hallucinationer, paranoide reaktioner, fjendtlighed, aggressivitet,
delirium, psykose og maniske reaktioner er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med
ziconotid. Dosis bør nedsættes eller ziconotid seponeres, hvis der udvikles tegn og symptomer på
kognitiv hæmning eller neuropsykiatriske bivirkninger, men co-faktorer bør også overvejes. De
kognitive virkninger af ziconotid er normalt reversible i løbet af 1-4 uger efter seponering af
lægemidlet, men kan vare ved i nogle tilfælde. Det anbefales, at patienterne evalueres
neuropsykiatrisk før og efter intratekalt ziconotid påbegyndes (se pkt. 4.4).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at
indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
I intravenøse infusionsstudier fik raske mandlige frivillige ziconotid ved doser på op til 70.000 μg/dag
eller 3.200 gange den maksimalt anbefalede daglige intratekale infusionsdosis. Postural hypotension
blev observeret hos næsten alle forsøgspersoner, som fik høje intravenøse doser af ziconotid.
Den maksimalt anbefalede intratekale dosis er 21,6 μg/dag. Den maksimalt tilsigtede intratekale dosis
ziconotid i kliniske forsøg var 912 μg/dag efter stigende titrering over 7 dage.
Symptomer
I ét klinisk studie fik en mandlig cancerpatient en utilsigtet IT ziconotid overdosis på 744 μg over en
24 timers periode (31 μg/time) og genoptog behandling ved den tilsigtede dosis efter at have oplevet
en reduktion fra 82 til 2,5 mm i Visuel Analog Skala (VAS-skala) til måling af smerteintensitet. Hos
nogle patienter, som fik intratekale doser større end den maksimalt anbefalede dosis, blev der
observeret unormalt store farmakologiske virkninger, f.eks. ataxi, nystagmus, svimmelhed, stupor,
nedsat bevidsthedsniveau, muskelspasmer, konfusionstilstand, sedation, hypotension, afasi,
taleforstyrrelse, kvalme og opkastning. Der var ingen indikation på nedsat åndedrætsfunktion. De
fleste patienter under observation kom sig inden for 24 timer efter afbrydelse af lægemidlet.
Behandling
Generelle medicinske, støttende forholdsregler skal tages over for patienter, som får en overdosis,
indtil de unormalt store farmakologiske virkninger af lægemidlet er opklaret.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Analgetika: Andre analgetika og antipyretika ATC-kode:
N02BG08
Virkningsmekanisme
Ziconotid er en syntetisk analog af en ω-conopeptid, MVIIA, som findes i giften i havsneglen
Conus
magus
. Det er en N-type calciumkanal-blokker (NCCB). NCCer regulerer neurotransmitter frigørelse i
specifikke neuronale populationer, som behandler smerte i rygmarven. Ved at binde sig til disse
neuronale NCCer hæmmer ziconotid den spændingsafhængige calcium-strøm i at gå ind i de primære
nociceptive afferenter, som terminerer i de superficielle lag af rygmarvens dorsale horn. Dette
resulterer i hæmning af deres frigørelse af neurotransmitterne (inklusive substans P) og herigennem
det spinale smertesignal.
Farmakodynamisk virkning
Selv om der er observeret statistisk signifikant sammenhæng og rimelig korrelation mellem
cerebrospinal væske (CSF) eksponering (AUC, C
) og målinger af klinisk respons efter 1 times IT
administration, er der stadig ikke identificeret veldefinerede sammenhænge mellem
dosis/koncentration og respons. Mange responderende patienter opnår tæt ved maksimal analgesi
inden for nogle få timer efter indgift af en passende dosis. Dog kan de maksimale virkninger hos
nogle patienter være forsinket i cirka 24 timer. Fordi analgesi opnås og bivirkninger forekommer ved
samme eller lignende doser, er det anbefalede interval mellem dosisforøgelser 48 timer eller mere. Til
håndtering af bivirkninger kan dosen om nødvendigt sættes ned ved en hvilken som helst mængde
(inklusiv ophør med infusionen).
Bivirkninger i nervesystemet, i særdeleshed svimmelhed, kvalme og abnorm gangart, synes at være
korreleret til CSF eksponering, selv om en definitiv sammenhæng ikke er blevet fastslået.
Lav plasma eksponering optræder under IT infusion på grund af de anbefalede lave IT
infusionshastigheder og den relativt hurtige plasma clearance (se pkt. 5.2). Derfor bør de
farmakologiske virkninger relateret til systemisk eksponering være minimal.
Den gennemsnitlige responsdosis er cirka 6,0 μg/dag, og cirka 75 % af de responderende patienter
kræver ≤ 9,6 μg/dag. For at begrænse forekomsten af alvorlige bivirkninger anbefales en maksimal
dosis på 21,6 μg/dag. Imidlertid er det i kliniske forsøg opserveret, at patienter, som tolererer doser på
21,6 μg/dag efter langsom titrering over en 3 til 4 ugers periode, generelt tolererer højere doser op til
48,0 μg/dag.
Der er hos patienter ingen evidens på udvikling af farmakologisk tolerans over for ziconotid. I
betragtning af de begrænsede data kan udvikling af tolerans dog ikke udelukkes. Undersøgelse af det
intratekale kateters åbenhed bør overvejes, hvis den krævede ziconotid dosis bliver ved med at blive
sat op, og der ikke observeres fordele af behandlingen eller forværring af bivirkningerne.
Alternative doseringsregimer, herunder en påbegyndt dosering med lavere doser ziconotid og
bolusadministration, er blevet undersøgt i et begrænset antal studier, som er tilgængelige i litteraturen.
Anvendelsen af lavere doser via kontinuerlig administration viste, at der blev opnået en virkning med
færre bivirkninger.
Studier med bolusadministration tyder på, at en bolusdosering kan være nyttig til at identificere
patienter, som kan drage fordel af en langvarig anvendelse af ziconotid, men det kan imidlertid føre til
flere bivirkninger end administration med kontinuerlig infusion.
Disse studier tyder på, at disse alternative administrationsmetoder af ziconotid kan være en mulighed,
men grundet det begrænsede antal patienter er disse resultater imidlertid inkonklusive, og der er
aktuelt ikke tilstrækkelige beviser tilgængelige til at give afgørende anbefalinger for sådanne
alternative doseringsregimer.
Klinisk virkning og sikkerhed
Der blev udført tre placebo-kontrollerede kliniske forsøg med IT ziconotid.
To korttidsstudier, 95-001 (malign smerte), 96-002 (non-malign smerte), der involverede
366 patienter, har vist effekten af intratekal ziconotid hos patienter med svær kronisk smerte. Til
måling af primær effekt blev der anvendt en Visuel Analog Skala (VAS-skala) til måling af
smerteintensitet. Disse studier var af kort varighed, henholdsvis 5 og 6 dage, og anvendte en hurtigere
dosisøgning og højere doser end anbefalet i pkt. 4.2.
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 7418 8400
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/80652/2014
EMEA/H/C/00551
EPAR - sammendrag for offentligheden
Prialt
ziconotid
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Prialt.
Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede
frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,
hvordan Prialt skal anvendes.
Hvad er Prialt?
Prialt er en opløsning til infusion, der indeholder det aktive stof ziconotid.
Hvad anvendes Prialt til?
Prialt anvendes til behandling af svære, langvarige smerter hos voksne, der har behov for
smertestillende medicin ved intratekal injektion (indsprøjtning i det hulrum, der omgiver rygmarven og
hjernen).
Da antallet af patienter med langvarige smerter, der kræver smertestillende medicin ved direkte
indsprøjtning i rygmarven, er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Prialt blev udpeget som
"lægemiddel til sjældne sygdomme" den 9. juli 2001.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Hvordan anvendes Prialt?
Behandling med Prialt bør kun gives af en læge med erfaring i intratekal indgivelse af lægemidler.
Prialt gives ved meget langsom, uafbrudt infusion gennem et intratekalt kateter (en slange, der er ført
ind i rygmarvskanalen) ved hjælp af en infusionspumpe, der er i stand til at afgive en nøjagtig
mængde af lægemidlet. Det kan være nødvendigt at fortynde Prialt, før det bruges, især ved de lavere
doser, der er behov for ved behandlingens start. Startdosis af Prialt er 2,4 mikrogram dagligt. Dosis
bør gradvis øges med intervaller på to dage eller mere for at opnå den bedst mulige balance mellem
Prialt
Side 2/3
smertelindring og eventuelle bivirkninger. Dosis må ikke øges mere end én gang for hver 24 timer. De
fleste patienter har ikke behov for større dosis end 9,6 mikrogram dagligt. Den maksimale dosis er
21,6 mikrogram dagligt.
Hvordan virker Prialt?
Det aktive stof i Prialt, ziconotid, er en kopi af et naturligt stof kaldet omega-conopeptid, der findes i
giften fra en særlig havsnegleart. Ziconotid virker ved, at det blokerer de særlige porer
(calciumkanaler) på overfladen af de nerveceller, som overfører smertesignalerne. Ved at blokere
calciumstrømmen ind i nervecellerne griber ziconotid ind i overførslen af smertesignaler i rygmarven,
og dermed lindres smerterne.
Hvordan blev Prialt undersøgt?
Prialt blev sammenlignet med virkningen af placebo (virkningsløs behandling) hos 589 patienter med
svære langvarige smerter i tre hovedundersøgelser. To af dem var korttidsundersøgelser af fem eller
seks dages varighed: Den ene vedrørte smerter, som er forårsaget af kræft eller aids, og den anden
vedrørte smerter, der er forårsaget af andre forhold som f.eks. nervebeskadigelser. Den tredje
undersøgelse vedrørte brugen af lægemidlet i en periode på over tre uger. I alle undersøgelserne blev
behandlingens virkning hovedsagelig bedømt på ændringen i den visuelle analoge smerteskala (VAS).
På skalaen tildeler patienterne deres smerter en scoreværdi fra 0 mm (ingen smerte) til 100 mm
(stærkeste smerter).
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Prialt?
Prialt var mere effektivt end placebo i de to første undersøgelser. Før behandlingen havde patienterne
med smerter som følge af kræft eller aids en gennemsnitlig VAS-score på 74 mm, og patienterne med
smerter af andre årsager havde en score på 80 mm. Efter behandlingen havde de patienter, der fik
Prialt, en score på henholdsvis 35 og 54 mm, mens den hos de patienter, der fik placebo, var på 61 og
72 mm.
I den tredje undersøgelse var der en tendens til, at Prialt var mere effektivt end placebo. Således aftog
VAS-scoren fra 81 mm før behandlingen til 68 mm ved behandling med Prialt og til 74 mm ved
behandling med placebo.
Hvilken risiko er der forbundet med Prialt?
De hyppigste bivirkninger ved Prialt (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er omtågethed,
svimmelhed, øjensitren, glemsomhed, hovedpine, søvnighed, sløret syn, kvalme, opkastning, besvær
med at gå normalt og kraftesløshed.
Prialt må ikke anvendes hos patienter samtidig med intratekal kemoterapi (kræftmedicin, der gives
ved indsprøjtning i rygmarvskanalen). Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved
Prialt fremgår af indlægssedlen.
Hvorfor blev Prialt godkendt?
Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at Prialt er et alternativ til andre
intratekale smertestillende midler såsom opioider. Det besluttede, at fordelene ved Prialt opvejer
risiciene, og anbefalede udstedelse af en markedsføringstilladelse for Prialt.
Prialt
Side 3/3
Prialt blev oprindeligt godkendt under "særlige omstændigheder", da der på godkendelsestidspunktet
kun forelå sparsomme oplysninger som følge af sygdommens sjældenhed. Efter at virksomheden
havde forelagt de supplerende oplysninger, det var blevet anmodet om, blev de "særlige
omstændigheder" ophævet den 17. januar 2014.
Hvilke oplysninger afventes der stadig for Prialt?
Virksomheden, der fremstiller Prialt, er i færd med at undersøge langtidsanvendelsen af lægemidlet,
specielt muligheden for at udvikle tolerance over for behandlingen (dvs. at virkningen af en bestemt
lægemiddeldosis efterhånden aftager).
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Prialt?
Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Prialt anvendes så sikkert som muligt. På
baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for Prialt,
herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.
Andre oplysninger om Prialt
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Prialt den 21. februar 2005.
Den fuldstændige EPAR for Prialt findes på agenturets websted under:
ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Prialt, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Prialt findes på
agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2014.