Modigraf

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

31-10-2019

Aktiv bestanddel:
tacrolimus
Tilgængelig fra:
Astellas Pharma Europe B.V.
ATC-kode:
L04AD02
INN (International Name):
tacrolimus
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Graft Afvisning
Terapeutiske indikationer:
Profylakse af transplantatafstødning hos voksne og pædiatriske, nyre-, lever- eller hjerte-allograftmodtagere. Behandling af allograft rejection resistente over for behandling med andre immunsuppressive lægemidler hos voksne og pædiatriske patienter.
Produkt oversigt:
Revision: 13
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000954
Autorisation dato:
2009-05-15
EMEA kode:
EMEA/H/C/000954

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

31-10-2019

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

17-06-2009

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

31-10-2019

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

31-10-2019

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

31-10-2019

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

31-10-2019

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Modigraf 0,2 mg, granulat til oral suspension

Modigraf 1 mg, granulat til oral suspension

tacrolimus

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Modigraf til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Modigraf

Sådan skal De tage Modigraf

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Modigraf indeholder det aktive stof tacrolimus. Det er immundæmpende medicin. Efter en

organtransplantation (f.eks. lever, nyre, hjerte) vil kroppens immunsystem forsøge at afstøde det nye organ.

Modigraf benyttes til at kontrollere kroppens immunreaktion, således at kroppen kan acceptere det nye

transplanterede organ.

De kan også få ordineret Modigraf ved en igangværende afstødning af det transplanterede organ (lever, nyre,

hjerte eller andet), eller hvis Deres tidligere behandling ikke kunne kontrollere immunreaktionen efter

transplantationen.

Modigraf anvendes til voksne og børn.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Modigraf

Tag ikke Modigraf

hvis De er allergisk over for tacrolimus eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

hvis De er allergisk over for sirolimus (et andet lægemiddelstof, som bruges til at forebygge

afstødning af det transplanterede organ) eller over for makrolidantibiotika (f.eks. erythomycin,

clarithromycin, josamycin).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før De tager Modigraf

hvis De har eller har haft leverproblemer.

hvis De har diarré i mere end én dag.

hvis De får stærke mavesmerter med eller uden andre symptomer, som kulderystelser, feber, kvalme

eller opkastning.

hvis De har en ændring i hjerterytmen, som kaldes ”QT-forlængelse”.

Fortæl straks Deres læge, hvis De under behandlingen lider af:

problemer med Deres syn, såsom sløret syn, ændringer i farvesynet, problemer med at se detaljer eller hvis

Deres synsfelt bliver begrænset.

Deres læge er måske nødt til at justere Deres Modigrafdosis.

De bør jævnligt være i kontakt med Deres læge. Fra tid til anden kan det være nødvendigt for lægen at tage

blod- eller urinprøver eller undersøge Deres hjerte eller øjne for at bestemme den rette Modigrafdosis.

De bør begrænse Deres udsættelse for sollys og UV (ultraviolet) lys, mens De tager Modigraf. Dette skyldes,

at immundæmpende behandling som Modigraf kan øge risikoen for ondartede hudlidelser. Bær passende

beskyttende beklædning og anvend en solcreme med høj solbeskyttende faktor, hvis De opholder Dem i

solen.

Brug af anden medicin sammen med Modigraf

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder

også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Modigraf må ikke tages sammen med ciclosporin (et andet lægemiddel, der anvendes til at undgå afstødning

af et transplanteret organ).

Indholdet af Modigraf i blodet kan påvirkes af anden medicin, og Modigraf kan påvirke indholdet af anden

medicin i blodet. Det kan derfor være nødvendigt at øge eller nedsætte Modigrafdosis eller holde pause i

behandlingen. De skal i særdeleshed oplyse det til lægen, hvis De tager eller for nylig har taget medicin

såsom:

svampemidler og antibiotika, især såkaldt makrolidantibiotika til behandling af infektioner f.eks.

ketoconazol, fluconazol, itraconazol, voriconazol, clotrimazol og isavuconazol, erythromycin,

clarithromycin, josamycin og rifampicin

letermovir, bruges til at forebygge sygdomme forårsaget af CMV (human cytomegalovirus)

HIV-protease-hæmmere (f.eks. ritonavir, nelfinavir, saquinavir), boostermedicinen cobicitstat og

kombinationstabletter, som bruges ved behandling af HIV-infektion

HCV-protease-hæmmere (f.eks. telaprevir, boceprevir og kombinationen

ombitasvir/paritaprevir/ritonavir med eller uden dasabuvir), som bruges til behandling af hepatitis C-

infektion

nilotinib og imatinib (bruges til behandling af visse typer cancer)

mycophenolsyre, som bruges til at undertrykke immunsystemet for at forhindre afstødning af et

transplantat

medicin til forebyggelse og behandling af mavesår og spiserørskatar (f.eks. omeprazol, lansoprazol

eller cimetidin)

antiemetika, der anvendes til behandling af kvalme og opkastning (f.eks. metoclopramid)

cisaprid eller det syreneutraliserende middel magnesium-aluminium-hydroxid, der anvendes til

behandling af halsbrand

p-piller, hormonbehandling med ethinylestradiol eller hormonbehandling med danazol

medicin mod forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer (f.eks. nifedipin, nicardipin, diltiazem og

verapamil)

antiarytmika (amiodaron), som bruges til behandling af arytmier (uregelmæssig hjerterytme)

lægemidler kendt som ”statiner” til behandling af forhøjet kolesterol og triglycerider

phenytoin og phenobarbital til behandling af epilepsi

kortikosteroiderne prednisolon og methylprednisolon, der anvendes til behandling af

betændelsestilstande eller til at undertrykke immunsystemet (f.eks. ved afstødning af organ efter

transplantation)

nefazodon til behandling af depression

naturmedicin, der indeholder perikon (

Hypericum perforatum

) eller ekstrakt af

Schisandra

sphenanthera.

Fortæl det til Deres læge, hvis De tager eller har brug for at tage ibuprofen (behandling af feber,

betændelseslignende tilstande (gigt) og smerter), amphotericin B (behandling af bakterie-infektioner) eller

antivirale midler (behandling af virusinfektioner, f.eks. aciclovir). Disse kan forværre problemer med

nyrerne eller centralnervesystemet, hvis de tages sammen med Modigraf.

Deres læge skal også vide, om De tager kaliumtilskud eller vanddrivende medicin, som bruges ved

hjertesvigt, hypertension og nyresygdom (f.eks. amilorid, triamteren eller spironolacton), non-steroide anti-

inflammatoriske midler (NSAID, f.eks. ibuprofen), som bruges ved feber, betændelsestilstande og smerter,

blodfortyndende medicin (antikoagulantia) eller oral medicin mod diabetes (sukkersyge), mens De tager

Modigraf.

Hvis De skal vaccineres, så fortæl det til Deres læge på forhånd.

Brug af Modigraf sammen med mad og drikke

De bør kun tage Modigraf på tom mave eller mindst 1 time før eller 2 til 3 timer efter et måltid. Undgå

grapefrugt og grapefrugt juice under behandling med Modigraf, da det kan påvirke indholdet af Modigraf i

blodet.

Graviditet og amning

Hvis De tager Modigraf, mens De er gravid, kan det overføres til barnet gennem moderkagen. Det kan

potentielt påvirke barnets sundhed eller påvirke forløbet af graviditeten negativt.

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De

spørge Deres læge til råds, før De tager dette lægemiddel.

Modigraf passerer over i mælken. Derfor må De ikke amme, mens De tager Modigraf.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil og lad være med at bruge værktøj eller maskiner, hvis De føler Dem svimmel eller søvnig eller

har problemer med at se klart, efter De har taget Modigraf. Disse virkninger ses oftere, hvis De også drikker

alkohol.

Modigraf indeholder lactose og natrium

Modigraf indeholder lactose (mælkesukker). Hvis Deres læge har fortalt Dem, at De ikke tåler visse

sukkerarter, skal De kontakte lægen, før De tager denne medicin.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. brev, dvs. det er i det væsentlige

natrium-fri.

3.

Sådan skal De tage Modigraf

Tag altid Modigraf nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller på apoteket.

Modigraf bør udskrives af læger, som er specielt oplært til at behandle transplantationspatienter, og som har

erfaring med brug af lægemidler, som dæmper kroppens immunsystem (immunsuppressiva).

Sørg for at De får den samme tacrolimusmedicin hver gang, De henter Deres medicin, medmindre Deres

transplantationslæge har godkendt, at De skifter til en anden tacrolimusmedicin.

Denne medicin bør tages to gange daglig. Hvis medicinen ikke længere ser ud som det normale hvide

granulat, eller hvis dosis er ændret, så kontakt Deres læge eller apoteket hurtigst muligt for at sikre, at De har

fået den rigtige medicin.

Deres læge vil, ud fra Deres vægt, beregne den rigtige startdosis for at undgå afstødning af det

transplanterede organ. Startdosis lige efter transplantationen vil sædvanligvis ligge i intervallet

0,075 - 0,30 mg/kg legemsvægt/døgn, afhængigt af, hvilket organ der er transplanteret. Samme dosis kan

anvendes til behandling af afstødning.

Dosis afhænger af Deres generelle tilstand og af, hvilken anden immundæmpende medicin De tager.

Børn og unge

Børn og unge vil få Modigraf-doser beregnet på samme måde som voksne. Generelt behøver børn højere

doser pr. kg kropsvægt for at opnå de samme effektive niveauer i blodet som voksne.

Når behandlingen med Modigraf er påbegyndt, vil Deres læge ofte tage blodprøver for at bestemme den

korrekte dosis og for løbende at justere dosis. Lægen vil sædvanligvis reducere Modigrafdosis, når Deres

tilstand er stabiliseret. Lægen vil oplyse Dem om præcis, hvor mange breve, De skal bruge.

De skal tage Modigraf hver dag så længe, De har behov for immundæmpende medicin, for at forebygge

afstødning af Deres transplanterede organ. De bør jævnligt være i kontakt med Deres læge.

Modigraf tages gennem munden to gange dagligt, sædvanligvis om morgenen og om aftenen. Tag Modigraf

på tom mave eller 2 til 3 timer efter et måltid. Der skal gå mindst 1 time til det næste måltid.

Hvordan skal Modigrafbrevene forberedes til brug?

Deres læge vil oplyse Dem om det antal breve og den mængde vand, der skal anvendes til at lave en

suspension. Til at afmåle det præcise volumen vand kan De anvende en sprøjte eller et målebæger.

Hæld den ordinerede mængde vand (stuetemperatur) op i et glas eller en kop, højst op til 50 ml. Placer

koppen med vand på en stabil overflade. Tag ikke Modigraf med kopper eller skeer, som er lavet af PVC

(polyvinylchlorid), da det virksomme stof i Modigraf kan klæbe til PVC.

Åbn forsigtigt det ordinerede antal breve, f.eks. med en saks, ved det sted, der er markeret med en pil. Hold

det åbne brev mellem tommel- og pegefinger med den åbne side nedad henover koppen. Bank let på den

lukkede ende af brevet og hæld indholdet af hvert brev i glasset eller koppen med vandet. Brug ikke

redskaber eller væske til at tømme brevet med. Hvis De følger disse anvisninger, vil De få den rette mængde

granulat fra brevet. Det er normalt, at noget granulat bliver tilbage; sådan er brevet designet.

Rør eller hvirvl forsigtigt, indtil granulatet er fuldstændigt opslæmmet. Suspensionen kan suges op med en

sprøjte eller patienten kan drikke det direkte. Væsken har en sød smag. Skyl glasset eller koppen en gang

med den samme mængde vand som før og drik også dette. Væsken bør drikkes umiddelbart efter

fremstillingen.

Hvis De har taget for meget Modigraf

Hvis De ved en fejltagelse har taget for meget Modigraf-granulat, skal De straks kontakte lægen eller den

nærmeste skadestue.

Hvis De har glemt at tage Modigraf

Tag ikke dobbelt dosis for at erstatte en glemt dosis.

Hvis De har glemt at tage Deres Modigraf, skal De vente til det er tid for næste dosis, og derefter fortsætte

som hidtil.

Hvis De holder op med at tage Modigraf

Afbrydelse af behandlingen med Modigraf kan øge risikoen for afstødning af det transplanterede organ.

De må ikke stoppe med behandlingen, uden at have talt med Deres læge.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan, som al anden medicin, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Modigraf nedsætter kroppens egen forsvarsmekanisme (immunsystemet), som så ikke vil kunne bekæmpe

infektioner så godt som normalt. Derfor kan De få flere infektioner, når De tager Modigraf.

Alvorlige bivirkninger kan forekomme, herunder allergiske og anafylaktiske reaktioner (en meget alvorlig

type allergisk reaktion med besvimelse og åndedrætsbesvær, som omgående kræver medicinsk behandling).

Der er set godartede og ondartede svulster efter Modigrafbehandling.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(udtalt mangel på røde blodlegemer), agranulocytose (alvorligt nedsat antal

hvide blodlegemer), hæmolytisk anæmi (nedsat antal røde blodlegemer på grund af unormal nedbrydning) og

febril neutropeni (et fald i typen af hvide blodlegemer der bekæmper infektion, ledsaget af feber) er blevet

indberettet. Det vides ikke nøjagtigt, hvor ofte disse bivirkninger forekommer.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

Forhøjet blodsukker, sukkersyge, øget kaliumindhold i blodet

Søvnløshed

Rysten, hovedpine

Forhøjet blodtryk

Unormale leverfunktionstests

Diarré, kvalme

Nyreproblemer

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):

Nedsat antal blodceller (blodplader, røde eller hvide blodlegemer), øget antal hvide blodlegemer,

ændret antal røde blodlegemer (ses i blodprøver)

Nedsat indhold af magnesium, fosfat, kalium, calcium eller natrium i blodet, væskeophobning, øget

indhold af urinsyre eller fedt i blodet, nedsat appetit, øget surhed af blodet, andre ændringer i blodets

salte (ses i blodprøver)

Ængstelse, forvirring og desorientering, depression, humørsvingninger, mareridt, hallucinationer,

forstyrret sindstilstand

Anfald, bevidsthedsforstyrrelser, prikken og følelsesløshed (nogle gange smertefuld) i hænder og

fødder, svimmelhed, nedsat skriveevne, forstyrrelser i nervesystemet

Sløret syn, øget lysfølsomhed, problemer med øjnene

Ringen for ørene

Nedsat blodgennemstrømning i hjertets blodkar, øget puls

Blødning, delvis eller fuldstændig blokering af blodkar, nedsat blodtryk

Stakåndethed, forandring i lungevæv, væskeansamling omkring lungen, betændelse i svælget, hoste,

influenzalignende symptomer

Maveproblemer såsom betændelse eller mavesår som giver mavesmerter eller diarré, maveblødning,

betændelse eller sår i munden, væskeansamling i bughulen, opkastning, mavesmerter,

fordøjelsesbesvær, forstoppelse, luftafgang fra tarmen, oppustethed, løs afføring

Galdegangssygdomme, gulsot, ødelæggelse af levervæv og leverbetændelse

Kløe, udslæt, hårtab, akne, svedudbrud

Smerter i led, lemmer, ryg og fødder, muskelspasmer

Utilstrækkelig nyrefunktion, nedsat urindannelse, forringet eller smertefuld vandladning

Generel svaghed, feber, væskeansamling i kroppen, smerter og ubehag, øget indhold af basisk

fosfatase i blodet, vægtstigning, ændret opfattelse af kropstemperatur

Utilstrækkelig funktion af det transplanterede organ

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):

Ændret blodstørkning, nedsat antal af alle typer af blodceller (ses i blodprøver)

Dehydrering, ophørt urinproduktion

Unormale resultater af blodprøver: Nedsat protein- og sukkerindhold, øget fosfat, stigning i enzymet

lactatdehydrogenase

Koma, blødning i hjernen, slagtilfælde, lammelse, forandringer i hjernen, tale- og sprogforstyrrelser,

hukommelsesproblemer

Uklarhed af øjenlinsen, nedsat hørelse

Uregelmæssigt hjerteslag, hjertestop, hjertesvigt, forstyrrelser i hjertemuskulaturen, forstørret

hjertemuskulatur, øget puls, unormalt EKG, unormalt hjerteslag og puls

Blodprop i vene i lemmerne, shock

Åndedrætsbesvær, lidelser i luftvejene, astma

Tarmslyng, øget blodniveau af enzymet amylase, tilbageløb af maveindhold, forsinket tømning af

mavesækken

Betændelsestilstand i huden, brændende fornemmelse i sollys

Ledproblemer

Smertefuld menstruation og unormal menstruationsblødning

Multiorgansvigt, influenzalignende sygdom, øget temperaturfølsomhed, trykken for brystet, nervøsitet

eller fremmedfølelse, vægttab

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 behandlede):

Små blødninger i huden

Øget muskelstivhed

Blindhed, døvhed

Væskeansamling omkring hjertet

Akut åndenød

Cystedannelse på bugspytkirtlen

Problemer med blodcirkulation i leveren

Alvorlig sygdom med blærer i huden, munden, øjnene og kønsorganerne, øget behåring

Tørst, øget tendens til at falde, trykken for brystet, nedsat bevægelighed, sår

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede):

Muskelsvaghed

Unormalt resultat af hjerteundersøgelse

Leversvigt

Smertefuld vandladning med blod i urinen

Øget fedtvæv

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Forandring i synsnerven (optisk neuropati)

Børn og unge

Børn og unge kan opleve de samme bivirkinger som voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V

. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Modigraf utilgængeligt for børn.

Brug ikke Modigraf efter den udløbsdato, der står på pakningen og brevet efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Suspensionen bør indtages umiddelbart efter fremstillingen.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Modigraf indeholder:

Aktivt stof: tacrolimus

Hvert brev Modigraf 0,2 mg granulat indeholder 0,2 mg tacrolimus (som monohydrat).

Hvert brev Modigraf 1 mg granulat indeholder 1 mg tacrolimus (som monohydrat).

Øvrige indholdsstoffer:

Lactosemonohydrat, hypromellose (E464) og croscarmellosenatrium (E468).

Udseende og pakningsstørrelser

Modigraf granulat til oral suspension er hvidt granulat i breve.

Pakninger med 50 breve er tilgængelige.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Astellas Pharma Europe B.V.

Sylviusweg 62

2333 BE Leiden

Holland

Fremstiller

Astellas Irland Co. Ltd.

Killorglin

County Kerry

Irland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Astellas Pharma B.V. Branch

Tél/Tel: + 32 (0)2 5580710

Lietuva

Biocodex UAB

Tel: +370 37 408 681

България

Астелас Фарма ЕООД

Teл.: + 359 2 862 53 72

Luxembourg/Luxemburg

Astellas Pharma B.V.Branch

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)2 5580710

Česká republika

Astellas Pharma s.r.o.

Tel: +420 221 401 500

Magyarország

Astellas Pharma Kft.

Tel.: + 36 1 577 8200

Danmark

Astellas Pharma a/s

Tlf: + 45 4343 0355

Malta

Astellas Pharmaceuticals AEBE

Τηλ: +30 210 8189900

Deutschland

Astellas Pharma GmbH

Tel: + 49 (0)89 454401

Nederland

Astellas Pharma B.V.

Tel: + 31 (0)71 5455745

Eesti

Biocodex OÜ

Tel: +372 6 056 014

Norge

Astellas Pharma

Tlf: + 47 66 76 46 00

Ελλάδα

Astellas Pharmaceuticals AEBE

Τηλ: +30 210 8189900

Österreich

Astellas Pharma Ges.m.b.H.

Tel: + 43 (0)1 8772668

España

Astellas Pharma S.A.

Tel: + 34 91 4952700

Polska

Astellas Pharma Sp.z.o.o.

Tel.: + 48 225451 111

France

Astellas Pharma S.A.S.

Tél: + 33 (0)1 55917500

Portugal

Astellas Farma, Lda.

Tel: + 351 21 4401320

Hrvatska

Astellas d.o.o.

Tel: + 385 1 670 01 02

România

S.C.Astellas Pharma SRL

Tel: +40 (0)21 361 04 95/96/92

Ireland

Astellas Pharma Co. Ltd.

Tel: + 353 (0)1 4671555

Slovenija

Astellas Pharma d.o.o.

Tel: +386 (0) 14011 400

Ísland

Vistor hf

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Astellas Pharma s.r.o.,

Tel: +421 2 4444 2157

Italia

Astellas Pharma S.p.A.

Tel: + 39 02 921381

Suomi/Finland

Astellas Pharma

Puh/Tel: + 358 (0)9 85606000

Κύπρος

Astellas Pharmaceuticals AEBE

Ελλάδα

Τηλ: +30 210 8189900

Sverige

Astellas Pharma AB

Tel: + 46 (0)40-650 15 00

Latvija

Biocodex SIA

Tel: +371 67 619365

United Kingdom

Astellas Pharma Ltd.

Tel: + 44 (0) 203 379 8700

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om Modigraf på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Modigraf 0,2 mg granulat til oral suspension

Modigraf 1 mg granulat til oral suspension

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Modigraf 0,2 mg granulat til oral suspension

Hvert brev indeholder 0,2 mg tacrolimus (som monohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hvert brev indeholder 94,7 mg lactose (som monohydrat).

Hvert brev indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium.

Modigraf 1 mg granulat til oral suspension

Hvert brev indeholder 1 mg tacrolimus (som monohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hvert brev indeholder 473 mg lactose (som monohydrat).

Hvert brev indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Granulat til oral suspension.

Hvidt granulat.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Profylakse af transplantatafstødning hos voksne og pædiatriske nyre-, lever- eller hjertetransplanterede

patienter (allograft transplantation).

Behandling af transplantatafstødning, der er resistent over for behandling med andre immunsuppressive

lægemidler hos voksne og pædiatriske patienter.

4.2

Dosering og administration

Kun læger med erfaring i immunsuppressiv behandling og behandling af organtransplanterede patienter bør

ordinere dette lægemiddel og initiere ændringer i den immunsuppressive behandling. Modigraf er en

granulatformulering af tacrolimus, som skal tages to gange dagligt. Behandling med Modigraf kræver

omhyggelig monitorering af velkvalificeret og specielt uddannet personale.

Dosering

De anbefalede begyndelsesdoser angivet nedenfor er kun vejledende. Modigraf administreres rutinemæssigt

sammen med andre immunsuppressive stoffer i den initiale, post-operative periode. Dosis kan variere

afhængig af det valgte immunsuppressive regime. Doseringen af Modigraf bør primært baseres på en klinisk

bedømmelse af afstødning og tolerans for hver enkelt patient vejledt af overvågninger af blodkoncentrationer

(se nedenfor under ”Terapeutisk lægemiddelovervågning”). I tilfælde af tydelige kliniske tegn på afstødning,

bør man overveje at ændre det immunsuppressive regime.

For at sikre en fyldestgørende eksponering i begyndelsen af den post-transplanterede periode anbefales det at

overvåge tacrolimus’ dalværdier omhyggeligt og hyppigt de første 2 uger efter transplantationen. Da

tacrolimus er et stof med lav clearance, kan det tage flere dage, inden

steady state

opnås efter justering af

Modigrafdosis (se nedenfor under ”Terapeutisk lægemiddelovervågning” og pkt. 5.2).

Modigraf bør ikke substitueres med depotkapsler (Advagraf), da klinisk relevant forskel i biotilgængelighed

mellem de to lægemiddelformer ikke kan udelukkes. Generelt er utilsigtet, uforsætlig eller uovervåget

substitution af umiddelbart udløste- eller depotformuleringer af tacrolimus farligt. Dette kan føre til

transplantatafstødning eller øget forekomst af bivirkninger, herunder under- og overimmunsuppression på

grund af klinisk relevante forskelle i systemisk eksponering for tacrolimus. Patienter bør fastholdes på én

lægemiddelform af tacrolimus med det tilsvarende dosisregime; ændringer i lægemiddelform eller regime

bør kun ske under nøje supervision fra en transplantationsspecialist (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved skift til andre

lægemiddelformer uanset type bør terapeutisk monitorering og dosisjusteringer finde sted for at sikre, at

systemisk eksponering for tacrolimus opretholdes.

Profylakse mod nyretransplantatafstødning

Voksne

Oral behandling med Modigraf bør påbegyndes med 0,20 – 0,30 mg/kg/dag administreret som 2 separate

doser (f.eks. morgen og aften). Administrationen bør indledes inden for 24 timer efter afslutningen af

indgrebet.

Hvis dosis, som resultat af patientens kliniske tilstand, ikke kan administreres oralt, bør intravenøs terapi

med 0,05 – 0,10 mg/kg/dag (med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) opstartes som

en kontinuert infusion over 24 timer.

Pædiatrisk population

En begyndelsesdosis på 0,30 mg/kg/dag bør administreres i 2 separate doser (f.eks. morgen og aften). Hvis

patientens kliniske tilstand hindrer oral dosering, bør en intravenøs begyndelsesdosis med

0,075 - 0,100 mg/kg/dag (med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) administreres som

en kontinuert infusion over 24 timer.

Dosisjusteringer hos voksne og pædiatriske patienter i perioden efter transplantationen

Tacrolimusdosis reduceres sædvanligvis i perioden efter transplantationen. Det er i visse tilfælde muligt at

seponere anden samtidig immunsuppressiv behandling, som resulterer i tacrolimusbaseret dualterapi.

Ændringer i patientens tilstand efter transplantation kan medføre ændret farmakokinetik for tacrolimus,

hvilket kan nødvendiggøre yderligere dosisjusteringer.

Profylakse mod levertransplantatafstødning

Voksne

Oral behandling med Modigraf bør påbegyndes med 0,10 – 0,20 mg/kg/dag administreret som 2 separate

doser (f.eks. morgen og aften). Administrationen bør indledes inden for 12 timer efter afslutningen af

indgrebet.

Hvis dosis, som resultat af patientens kliniske tilstand, ikke kan administreres oralt, bør intravenøs terapi

med 0,01 – 0,05 mg/kg/dag (med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) opstartes som

en kontinuert 24-timers infusion.

Pædiatrisk population

En begyndelsesdosis på 0,30 mg/kg/dag bør administreres i 2 separate doser (f.eks. morgen og aften). Hvis

patientens kliniske tilstand hindrer oral dosering, bør en intravenøs begyndelsesdosis med 0,05 mg/kg/dag

(med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) administreres som en kontinuert 24-timers

infusion.

Dosisjusteringer hos voksne og pædiatriske patienter i perioden efter transplantationen

Tacrolimusdosis reduceres sædvanligvis i perioden efter transplantationen. Det er i visse tilfælde muligt at

seponere anden samtidig immunsuppressiv behandling, som resulterer i tacrolimusbaseret monoterapi.

Ændringer i patientens tilstand efter transplantation kan medføre ændret farmakokinetik for tacrolimus,

hvilket kan nødvendiggøre yderligere dosisjusteringer.

Profylakse mod hjertetransplantatafstødning

Voksne

Modigraf kan anvendes med antistofinduktion (hvilket muliggør forsinket start af Modigrafbehandling) eller

alternativt hos klinisk stabile patienter uden antistofinduktion.

Efter antistofinduktion bør oral Modigrafbehandling begynde med en dosis på 0,075 mg/kg/dag fordelt på 2

doser (f.eks. morgen og aften). Administrationen bør begynde inden 5 dage efter operationen og så snart

patienten er stabil. Hvis patientens kliniske tilstand hindrer oral dosering, bør en intravenøs begyndelsesdosis

med 0,01 - 0,02 mg/kg/dag (med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) administreres

som en kontinuert 24-timers infusion.

En alternativ strategi er publiceret hvor oral tacrolimus blev givet inden for 12 timer efter transplantationen.

Denne fremgangsmåde blev anvendt til patienter uden organsvigt (f.eks. nyresvigt). I dette tilfælde gives en

initial oral tacrolimusdosis på 2 - 4 mg/dag sammen med mycophenolatmofetil og kortikosteroider eller

sammen med sirolimus og kortikosteroider.

Pædiatrisk population

Tacrolimus er benyttet med og uden antistofinduktion til hjertetransplanterede børn.

Hvis tacrolimusbehandling er initieret intravenøst hos patienter uden antistofinduktion er den anbefalede

startdosis 0,03 - 0,05 mg/kg/dag (med Prograf 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning) som en

kontinuert 24-timers infusion, idet man forsøger at opnå tacrolimusfuldblodskoncentrationer på

15 - 25 nanogram/ml. Patienten skal overgå til oral behandling, så snart tilstanden tillader det. Den første

orale dosis bør være 0,30 mg/kg/dag med start 8 - 12 timer efter afslutning af den intravenøse behandling.

Hvis Modigrafbehandling er initieret oralt efter antistofinduktion, er den anbefalede dosis

0,10 - 0,30 mg/kg/dag administreret som 2 separate doser (f.eks. morgen og aften).

Dosisjusteringer hos voksne og pædiatriske patienter i perioden efter transplantationen

Tacrolimusdosis reduceres sædvanligvis i løbet af perioden efter transplantationen. Bedring af patientens

tilstand kan medføre ændret farmakokinetik for tacrolimus og nødvendiggøre yderligere dosisjusteringer.

Skift mellem tacrolimusformuleringerne Modigraf og Prograf

Hos raske personer var den systemiske eksponering for tacrolimus (AUC) cirka 18 % højere for Modigraf

end den tilsvarende for Prografkapsler, når der blev administreret som enkeltdosis. Der er ikke

sikkerhedsdata tilgængelig for brug af Modigrafgranulat efter midlertidigt skift fra Prograf eller Advagraf

hos kritisk syge patienter.

Stabile transplanterede patienter på vedligeholdelsesdosis med Modigrafgranulat som skal konverteres til

Prografkapsler, bør konverteres på en 1:1 mg:mg total daglig basisdosis. Hvis samme dosis ikke er mulig,

bør dosis for Prograf rundes op til den nærmeste mulige mængde, hvor den høje dosis gives om morgenen og

den lave dosis om aftenen.

Tilsvarende skal den totale daglige Modigrafdosis helst være den samme som den totale daglige Prografdosis

ved skift af patienter fra Prografkapsler til Modigrafgranulat. Hvis skift på basis af samme mængde ikke er

muligt, bør den totale daglige Modigrafdosis rundes ned til nærmeste totale daglige dosis som er muligt med

breve à 0,2 mg og 1 mg.

Den totale daglige dosis Modigrafgranulat bør administreres som 2 lige store doser. Hvis det ikke er muligt

med 2 lige store doser, bør den højeste dosis administreres om morgenen og den laveste dosis om aftenen.

Modigrafbreve må ikke deles.

Eksempel: Total daglig dosis for Prografkapsler givet som 1 mg om morgenen og 0,5 mg om aftenen. Giv da

en total daglig dosis Modigraf på 1,4 mg opdelt som 0,8 mg om morgenen og 0,6 mg om aftenen.

Dalværdierne for tacrolimus bør måles før skiftet og inden for en uge efter skiftet. Dosis bør justeres for at

sikre, at den systemiske eksponering opretholdes.

Skift fra behandling med ciclosporin til tacrolimus

Man bør udvise forsigtighed, når patienter skifter fra behandling med ciclosporin til tacrolimusbaseret

behandling (pkt. 4.4 og 4.5). Samtidig administration af ciclosporin og tacrolimus kan ikke anbefales.

Blodkoncentrationerne af ciclosporin og patientens tilstand skal tages i betragtning, før man indleder

behandling med tacrolimusterapi. I tilfælde af forhøjede ciclosporinblodkoncentrationer bør doseringen

udsættes. I praksis kan behandling med tacrolimus starte 12 - 24 timer efter seponering af

ciclosporinbehandlingen. Man bør fortsætte med at måle ciclosporins blodkoncentrationer efter skiftet, da

ciclosporins clearance kan være påvirket.

Afstødningsbehandling

Øgede tacrolimusdoser, supplerende kortikosteroidbehandling og indsættelse af korte behandlingsperioder

med mono-/polyklonale antistoffer er blevet benyttet til at behandle afstødningsepisoder. Ved tegn på

toksicitet såsom alvorlige bivirkninger (se pkt. 4.8) kan det være nødvendigt at reducere dosis af Modigraf.

Afstødningsbehandling efter nyre- eller levertransplantation – voksne og pædiatriske patienter

Ved skift fra andre immunsuppressive midler til Modigraf to gange daglig, bør behandlingen påbegyndes

med den anbefalede orale startdosis for primær immunsuppression.

Afstødningsbehandling efter hjertetransplantationsterapi – voksne og pædiatriske patienter

Til voksne patienter, som er blevet overført til Modigraf, bør den initiale orale dosis på 0,15 mg/kg/dag

administreres som 2 separate doser (f.eks. morgen og aften).

Til pædiatriske patienter, som er blevet overført til Modigraf, bør den initiale orale dosis på

0,20 - 0,30 mg/kg/dag administreres som 2 separate doser (f.eks. morgen og aften).

Afstødningsbehandling efter andre allotransplantater

Dosisanbefalingerne for lunge-, pancreas- og intestinaltransplantation er baseret på begrænsede prospektive

kliniske data med Prografformuleringen. Prograf er blevet anvendt hos lungetransplanterede patienter med en

initial oral dosis på 0,10 - 0,15 mg/kg/dag, i pancreastransplanterede patienter med en initial oral dosis på

0,2 mg/kg/dag og ved intestinaltransplantation med en initial oral dosis på 0,3 mg/kg/dag.

Terapeutisk lægemiddelovervågning

Dosering skal baseres primært på kliniske vurderinger af afstødning og tolerans hos den enkelte patient og

ved overvågning af tacrolimusniveauet i blod.

Som en hjælp til at optimere doseringen findes der adskillige immunoassays til bestemmelse af

koncentrationer af tacrolimus i fuldblod. Man skal være varsom med at sammenligne koncentrationer nævnt i

publicerede undersøgelser med individuelle værdier i klinikken, uden at vide hvilket assay og hvilken

metode, der blev benyttet. I nuværende klinisk praksis måles koncentrationer i fuldblod med immunoassay-

metoder. Forholdet mellem tacrolimusniveauerne (C

) og systematisk eksponering (AUC

0-12

) er

sammenligneligt for de 2 formuleringer Modigrafgranulat og Prografkapsler.

Dalværdierne for tacrolimuskoncentrationer i blod bør måles i den post-operative fase og bør bestemmes ca.

12 timer efter dosering med Modigrafgranulat, umiddelbart før næste dosering. Det anbefales at overvåge

koncentrations-niveauerne hyppigt de 2 første uger efter transplantation og at følge op med periodisk

overvågning under vedligeholdelsesbehandlingen. Dalværdierne for tacrolimus-koncentrationerne i blodet

bør overvåges mindst to gange ugentlig under den tidlige post-operative fase og derefter periodisk under

vedligeholdelsesbehandlingen. Dalværdierne for tacrolimuskoncentrationer i blod bør også monitoreres nøje

i følgende tilfælde: ved kliniske tegn på toksicitet eller akut afstødning, efter skift fra Prografkapsler til

Modigrafgranulat, ved dosisjusteringer, ved ændring i den immunsuppressive behandling samt ved

administration sammen med stoffer, som kan ændre koncentrationen af tacrolimus i fuldblod (se pkt. 4.5).

Målingernes hyppighed bør afhænge af det kliniske behov. Da tacrolimus er et lægemiddelstof med lav

clearance, kan det tage adskillige dage efter en justering af dosisregimet for Modigraf, før den ønskede

steady state

er opnået (se pkt. 5.2).

Data fra kliniske undersøgelser antyder, at behandlingen forløber godt hos de fleste patienter, hvis

tacrolimus’ blodkoncentrationer holdes under 20 nanogram/ml. Det er imidlertid også nødvendigt at tage den

kliniske tilstand i betragtning ved vurdering af blodkoncentrationerne. I klinisk praksis har dalværdierne for

koncentrationer i fuldblod generelt ligget i området 5 - 20 nanogram/ml for levertransplanterede og i området

10 - 20 nanogram/ml for nyre- og hjertetransplanterede i den tidlige post-operative periode. Efterfølgende

har koncentrationerne i fuldblod generelt ligget på 5 - 15 nanogram/ml for lever-, nyre- og

hjertetransplanterede patienter ved vedligeholdelsesbehandling.

Specielle patientgrupper

Nedsat leverfunktion

Det kan være nødvendigt at reducere dosis hos patienter med kraftigt nedsat leverfunktion for at holde

blodkoncentrationerne inden for de anbefalede grænser.

Nedsat nyrefunktion

Da farmakokinetikken for tacrolimus er uafhængig af nyrefunktionen (se pkt. 5.2), er dosisjustering ikke

nødvendig. Imidlertid anbefales det at overvåge nyrefunktionen omhyggeligt på grund af den potentielle

nefrotoksicitet (inkl. målinger af serum-kreatininkoncentrationer, beregning af kreatinin-clearance og kontrol

af diurese).

Race

Sammenlignet med kaukasider, kræves en højere dosis af tacrolimus til sorte patienter for at opretholde

samme niveau.

Køn

Der er ikke evidens for at mandlige og kvindelige patienter kræver forskellig dosis for at opretholde samme

niveau.

Ældre personer

Det er på nuværende tidspunkt ikke påvist, at doseringen skal justeres hos ældre personer.

Pædiatrisk population

Pædiatriske patienter kræver generelt doser som er 1½ - 2 gange højere end voksendoser for at opretholde

samme niveau.

Administration

Tacrolimusterapi påbegyndes som regel oralt. Om nødvendigt, kan dosering med tacrolimus påbegyndes ved

at administrere Modigrafgranulat suspenderet i vand, via nasogastrisk sonde.

Det anbefales, at den daglige orale dosis af Modigraf administreres som 2 separate doser (f.eks. morgen og

aften).

Modigrafgranulat bør sædvanligvis indtages på tom mave eller mindst 1 time før eller 2 - 3 timer efter et

måltid for at opnå maksimal absorption (se pkt. 5.2).

Den nødvendige dosis beregnes ud fra patientens vægt ved at bruge det mindste mulige antal breve. Der bør

anvendes 2 ml vand (stuetemperatur) per 1 mg tacrolimus til at lave en suspension (maksimalt 50 ml,

afhængig af legemsvægt) i en kop. Materialer som indeholder polyvinylchlorid (PVC) bør ikke anvendes (se

pkt. 6.2). Granulatet hældes i vandet og omrøres. Det kan ikke anbefales at anvende væske eller utensilier til

at tømme brevene med. Suspensionen kan suges op gennem en sprøjte, eller patienten kan drikke det direkte.

Derefter skylles koppen en gang med den samme mængde vand, som patienten efterfølgende drikker.

Suspensionen bør administreres umiddelbart efter fremstillingen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for tacrolimus eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for andre makrolider.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der er ingen tilgængelige sikkerhedsdata for brug af Modigrafgranulat efter midlertidigt skift fra Prograf

eller Advagraf hos kritisk syge patienter.

Modigraf bør ikke substitueres med Advagraf, da klinisk relevant forskel i biotilgængelighed mellem de to

lægemiddelformer ikke kan udelukkes. Medicineringsfejl, herunder utilsigtet, uforsætlig eller uovervåget

substitution af umiddelbart udløste- eller depotformuleringer af tacrolimus, er set. Dette har ført til alvorlige

bivirkninger herunder transplantatafstødning eller andre bivirkninger, som mulig konsekvens af enten over-

eller undereksponering for tacrolimus. Patienter bør fastholdes på én lægemiddelform af tacrolimus med det

tilsvarende daglige dosisregime; ændringer i lægemiddelformer eller regime bør kun ske under nøje

supervision fra en transplantationsspecialist (se pkt. 4.2 og 4.8).

I den første post-operative periode kontrolleres regelmæssigt med måling af blodtryk, EKG, neurologisk

status og synsstatus, fastende blodsukker, elektrolytter (specielt kalium), lever- og nyrefunktion,

hæmatologiske parametre, koagulationsstatus og plasmaprotein. Man skal overveje at justere den

immunsuppressive behandling, hvis der forekommer klinisk relevante ændringer.

Når lægemidler med interaktionspotentiale (se pkt. 4.5) – især stærke CYP3A4-hæmmere (såsom telaprevir,

boceprevir, ritonavir, ketoconazol, voriconazol, itraconazol, telithromycin eller clarithromycin) eller

CYP3A4-inducere (såsom rifampicin, rifabutin) – kombineres med tacrolimus, bør tacrolimus’

blodkoncentration overvåges, og om nødvendigt justeres dosis for at vedligeholde den systemiske

eksponering for tacrolimus.

Naturmedicin, der indeholder perikon (

Hypericum perforatum

), eller anden naturmedicin bør undgås ved

behandling med Modigraf pga. risikoen for interaktioner, som kan medføre enten et fald i blodkoncen-

trationen af tacrolimus og reduceret terapeutisk effekt af tacrolimus eller en stigning i blodkoncentrationen af

tacrolimus og risiko for toksicitet af tacrolimus (se pkt. 4.5).

Kombinationsbehandling med ciclosporin og tacrolimus bør undgås, og der skal udvises forsigtighed ved

behandling af patienter med tacrolimus, som tidligere har fået ciclosporin (se pkt. 4.2 og 4.5).

Undgå høj kaliumindtagelse og kaliumbesparende diuretika (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler med nefrotoksisk eller neurotoksisk effekt kan øge risikoen for

disse bivirkninger (se pkt. 4.5).

Immunsuppressiva kan påvirke responset på vaccinationer, der under behandling med tacrolimus kan være

mindre effektive. Brug af levende, svækkede vacciner skal undgås.

Gastrointestinale tilstande

Gastrointestinal perforation er rapporteret hos patienter behandlet med tacrolimus. Da gastrointestinal

perforation er en væsentlig klinisk hændelse, der kan føre til en alvorlig eller livstruende tilstand, bør

passende behandling overvejes umiddelbart efter, mistænkte symptomer eller tegn opstår.

Da blodkoncentrationen af tacrolimus kan ændres signifikant efter diarré, anbefales det at overvåge

tacrolimuskoncentrationerne ekstra nøje i forbindelse med diarré.

Hjertesygdomme

Ventrikulær hypertrofi eller hypertrofi af septum, rapporteret som kardiomyopati, er blevet observeret hos

patienter i enkelte tilfælde. De fleste tilfælde har været reversible og er forekommet ved

tacrolimusblodkoncentrationer, der er langt højere end den anbefalede maksimale koncentration. Andre

faktorer, der kan øge risikoen for disse kliniske tilstande, er allerede eksisterende hjertelidelse, behandling

med kortikosteroider, hypertension, nedsat nyre- eller leverfunktion, infektion, væskeretention og ødem.

Derfor skal patienter i risikogruppen, især små børn og patienter i intensiv immunsuppression kontrolleres

med f.eks. ekkokardiografi eller EKG før og efter transplantation (f.eks. efter 3 måneder i begyndelsen af

behandlingen og igen efter 9-12 måneder). Ved tegn på anomalier bør man overveje at reducere doseringen

af Modigraf eller skifte til en anden immunsuppressiv behandling. Tacrolimus kan forlænge QT–intervallet

og forårsage

torsades de pointes

. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med risikofaktorer for QT-

forlængelse, herunder patienter med en personlig eller familiær disposition for QT-forlængelse, kongestiv

hjerteinsufficiens, bradyarytmi eller elektrolytforstyrrelser. Forsigtighed bør også udvises hos patienter, som

er diagnosticeret med eller mistænkes for at have medfødt lang QT-syndrom eller erhvervet QT-forlængelse,

eller patienter, som samtidig får behandling med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet,

inducere elektrolytforstyrrelser eller øge tacrolimuseksponeringen (se pkt. 4.5).

Lymfoproliferative tilstande og maligniteter

Hos patienter, der er blevet behandlet med tacrolimus, er der observeret udvikling af Epstein-BarrVirus

(EBV)-associerede lymfoproliferative tilstande (se pkt. 4.8). En kombination af immunsuppressiva – såsom

antilymfocytiske antistoffer (f.eks. basiliximab, daclizumab) administreret samtidig – øger risikoen for EBV-

associerede, lympfoproliferative sygdomme. Der er rapporteret om øget risiko for udvikling af

lymfoproliferative lidelser hos EBV-Viral Capsid Antigen (VCA)-negative patienter. Derfor bør EBV-VCA-

serologien for denne patientgruppe være klarlagt inden behandling med Modigraf. Under behandlingen bør

man overvåge EBV-PCR nøje. Positiv EBV-PCR kan strække sig over måneder og indikerer

per se

ikke

lymfoproliferativ sygdom eller lymfom.

Som ved andre potente immunsuppressive midler er risikoen for sekundær cancer ukendt (se pkt. 4.8).

Da behandling med immunsuppressive midler øger risikoen for maligne hudlidelser, bør eksponering for

sollys eller UV-lys begrænses ved at benytte passende beskyttende beklædning og ved brug af

solbeskyttende cremer med høj faktorværdi.

Infektioner, herunder opportunistiske infektioner

Patienter behandlet med immunsuppressiva, herunder Modigraf, har en øget risiko for infektioner, herunder

opportunistiske infektioner (bakteriel, fungal, viral og protozoal) såsom BK-virus associeret nefropati og JC-

virus associeret progressiv multifokal leukoencefalopati (PML). Patienterne har desuden en øget risiko for

infektion med viral hepatitis (f.eks. reaktivering af infektion og de novo-infektion med hepatitis B og C samt

hepatitis E, som kan blive kronisk). Disse infektioner er ofte forbundet med en høj total immunosuppressiv

belastning og kan føre til alvorlige eller fatale tilstande, som lægerne bør overveje i

differentialdiagnosticeringen af immunsupprimerede patienter med forringet lever- eller nyrefunktion eller

neurologiske symptomer. Forebyggelse og håndtering bør være i overensstemmelse med passende klinisk

vejledning.

Posterior reversibel encefalopati-syndrom (PRES)

Det er rapporteret, at patienter, der får behandling med tacrolimus, udvikler posterior reversibel encefalopati-

syndrom (PRES). Hvis patienter, der tager tacrolimus, får symptomer der indikerer PRES, som for eksempel

hovedpine, forandret mentaltilstand, krampeanfald og synsforstyrrelser, bør der udføres en radiologisk

undersøgelse (f.eks. MRI). Hvis PRES diagnostiseres, tilrådes det, at der udføres passende blodtryks- og

anfaldskontrol, samt at systemisk tacrolimus omgående afbrydes. De fleste patienter kommer sig

fuldstændigt, efter at der er truffet passende foranstaltninger.

Øjensygdomme

Øjensygdomme, der i nogle tilfælde udvikler sig til synstab, er rapporteret hos patienter i behandling med

tacrolimus. I nogle tilfælde er der rapporteret, at det gik over ved skift til alternativ immunsuppression.

Patienterne bør rådes til at indberette ændringer i synets skarphed, ændringer i farvesynet, sløret syn eller

defekter i synsfeltet, og i sådanne tilfælde anbefales hurtig vurdering med henvisning til en øjenlæge efter

behov.

Pure Red Cell Aplasia

Tilfælde af

Pure

Red Cell Aplasia

(PRCA) er blevet indberettet for patienter i behandling med tacrolimus.

Alle patienter havde risikofaktorer for PRCA såsom parvovirus B19 infektion, underliggende sygdom eller

samtidig behandling med lægemidler associeret med PRCA.

Særlige befolkningsgrupper

Der er begrænset erfaring med ikke-kaukasiske patienter og patienter med forhøjet immunologisk risiko

(f.eks. retransplantation, påvisning af PRA (panelreaktive antistoffer)).

Det kan være nødvendigt at reducere dosis hos patienter med kraftigt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Hjælpestoffer

Modigrafgranulat indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for arvelig

lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactose-malabsorption bør derfor ikke anvende dette

lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Systemisk tilgængeligt tacrolimus metaboliseres via CYP3A4. Der er også vist gastrointestinal metabolisme

via CYP3A4 i den intestinale væg. Samtidig brug af stoffer, der hæmmer eller inducerer CYP3A4, kan

påvirke tacrolimus’ metabolisme og derved nedsætte eller øge tacrolimusblodkoncentrationerne.

Det anbefales kraftigt at monitorere tacrolimus’ blodkoncentration såvel som QT-forlængelse (med EKG),

nyrefunktionen og andre bivirkninger ved samtidig brug af lægemidler, som kan ændre CYP3A4-

metaboliseringen eller på anden vis påvirke tacrolimus’ blodkoncentration, og at afbryde eller justere

tacrolimusdosis tilsvarende for at vedligeholde en konstant eksponering (se pkt. 4.2 og 4.4).

CYP3A4-hæmmere som potentielt kan øge tacrolimus’ blodkoncentrationer

Det er påvist, at de følgende midler øger tacrolimus’ blodkoncentration: Der er set kraftige interaktioner med

svampemidler som ketoconazol, fluconazol, itraconazol, voriconazol og isavuconazol, det macrolide

antibiotikum erythromycin, HIV-protease-hæmmere (f.eks. ritonavir, nelfinavir, saquinavir), HCV-protease-

hæmmere (f.eks. telaprevir, boceprevir og en kombination af ombitasvir og paritaprevir sammen med

ritonavir, når det anvendes med og uden dasabuvir), eller det CMV antivirale letermovir, den

farmakokinetiske forstærker cobicistat og tyrosinkinasehæmmerne nilotinib og imatinib. Samtidig brug af

disse lægemidler kan nødvendiggøre nedsættelse af doseringen af tacrolimus hos næsten alle patienter.

Farmakokinetiske undersøgelser har indikeret, at en stigning i blodniveauet primært skyldes den øgede, orale

biotilgængelighed af tacrolimus grundet hæmning af gastrointestinal metabolisme. Effekten på

leverclearance er mindre tydelig.

Svagere interaktioner er set med clotrimazol, clarithromycin, josamycin, nifedipin, nicardipin, diltiazem,

verapamil, amiodaron, danazol, ethinylestradiol, omeprazol, nefazodon og (kinesisk) naturmedicin

indeholdende ekstrakter af

Schisandra sphenanthera

Det er påvist

in vitro,

at de følgende midler er potentielle hæmmere af tacrolimus’ metabolisme:

Bromocriptin, kortison, dapson, ergotamin, gestoden, lidocain, mephenytoin, miconazol, midazolam,

nilvadipin, norethisteron, quinidin, tamoxifen, troleandomycin.

Det er rapporteret, at grapejuice øger koncentrationen af tacrolimus, hvorfor det bør undgås.

Lansoprazol og ciclosporin kan potentielt hæmme tacrolimus’ CYP3A4-medierede metabolisme og hermed

øge blodkoncentrationen af tacrolimus i fuldblod.

Andre interaktioner som potentielt kan øge tacrolimus’ blodkoncentrationer

Tacrolimus bindes kraftigt til plasmaproteiner. Man bør derfor tage højde for risikoen for interaktioner med

andre lægemidler, der har høj affinitet for plasmaproteiner (f.eks. NSAID, orale antikoagulantia og orale

antidiabetika).

Andre potentielle interaktioner, som kan medføre en øget systemisk eksponering for tacrolimus, er

prokinetiske midler (såsom metoclopramid og cisaprid), cimetidin og magnesium-aluminium-hydroxid.

CYP3A4-inducere som potentielt kan nedsætte tacrolimus’ blodkoncentrationer

Det er påvist klinisk, at de følgende lægemidler nedsætter tacrolimus-blodkoncentrationen:

Der er set kraftige interaktioner med rifampicin, phenytoin og perikon (

Hypericum perforatum

), som kan

kræve øget dosering af tacrolimus hos næsten alle patienter. Der er også rapporteret klinisk relevante

interaktioner med phenobarbital. Vedligeholdelsesdoser af kortikosteroider reducerer tacrolimus-

blodkoncentrationen.

Høj dosis af prednisolon eller metylprednisolon administreret til behandling af akut afstødning kan nedsætte

eller øge tacrolimusblodkoncentrationerne.

Carbamazepin, metamizol og isoniazid kan potentielt nedsætte koncentrationen af tacrolimus.

Effekt af tacrolimus på andre lægemidlers metabolisme

Da tacrolimus er en kendt CYP3A4-hæmmer vil samtidig brug af tacrolimus påvirke metabolismen af

lægemidler, der metaboliseres via CYP3A4.

Ciclosporinets halveringstid er forlænget ved samtidig administration af tacrolimus. Yderligere kan der

forekomme synergistisk/additiv nefrotoksicitet. Af disse grunde kan det ikke anbefales at administrere

ciclosporin sammen med tacrolimus, og man bør udvise forsigtighed ved administration af tacrolimus til

patienter, der tidligere er blevet behandlet med ciclosporin (se pkt. 4.2 og 4.4).

Tacrolimus øger blodkoncentrationen af phenytoin.

Da tacrolimus kan reducere clearance af steroidbaserede kontraceptive piller med øget hormoneksponering

til følge, skal valg af prævention ske med omtanke.

Der er begrænset erfaring med interaktioner mellem tacrolimus og statiner. Kliniske data tyder på, at

statinernes farmakokinetik stort set er uændret ved samtidig administration af tacrolimus.

Data fra dyreundersøgelser har vist, at tacrolimus kunne nedsætte clearance og forøge halveringstiden af

pentobarbital og phenazon.

Mycophenolsyre. Der bør udvises forsigtighed ved skift af kombinationsbehandling fra ciclosporin, der

interfererer med enterohepatisk recirkulation af mycophenolsyre, til tacrolimus, som ikke har denne effekt,

da det kan medføre ændringer i eksponering for mycophenolsyre. Lægemidler, der interfererer med

mycophenolsyres enterohepatiske cyklus kan potentielt reducere plasmaniveauet og virkningen af

mycophenolsyre. Terapeutisk lægemiddelmonitorering af mycophenolsyre kan være relevant ved skift fra

ciclosporin til tacrolimus eller vice versa.

Andre interaktioner som har ført til klinisk skadelig effekt

Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler med kendt nefrotoksisk eller neurotoksisk effekt kan øge

toksiciteten (f.eks. aminoglycosider, gyrase-hæmmere, vancomycin, sulfamethoxazol+trimethoprim, NSAID,

gangliclovir og aciclovir).

Øget nefrotoksicitet er set ved administrering af amfotericin B eller ibuprofen sammen med tacrolimus.

Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj

kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (f.eks. amilorid, triameteren eller spironolacton) undgås

(se pkt. 4.4).

Immunsuppressiva kan påvirke respons på vaccinationer, der under behandling med tacrolimus kan vise sig

mindre effektive. Brug af levende, afsvækkede vacciner skal undgås (se pkt. 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

En negativ effekt af tacrolimus på den mandlige fertilitet i form af reduceret spermantal og motilitet blev

observeret hos rotter (se pkt. 5.3).

Graviditet

Humane data viser, at tacrolimus passerer placenta. Begrænsede data fra organtransplanterede recipienter,

der sammenligner tacrolimus med andre immunsuppressive midler, viser ingen tegn på øget risiko for

bivirkninger på selve graviditeten eller dens forløb ved behandling med tacrolimus. Imidlertid er spontane

aborter blevet rapporteret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt andre relevante epidemiologiske data.

Behandling med tacrolimus kan overvejes til gravide kvinder, når der ikke findes andre sikre alternativer, og

de opnåede fordele opvejer den potentielle risiko for fosteret. I tilfælde af eksponering

in utero

anbefales det

at overvåge den nyfødte for tacrolimus’ bivirkninger (især påvirkning af nyrerne). Der er risiko for præmatur

fødsel (<37 uger) (forekom ved 66 ud af 123 fødsler, dvs. 53,7 %; dog viste data, at størstedelen af de

nyfødte havde normal fødselsvægt for deres gestationsalder) såvel som hyperkaliæmi hos den nyfødte

(forekomst hos 8 ud af 111 nyfødte. Dvs. 7,2 %), hvilket dog normaliseres spontant.

Tacrolimus medfører embryoføtal toksicitet hos rotter og kaniner ved doser som var toksiske for moderen (se

pkt. 5.3). Tacrolimus påvirkede fertiliteten hos hanrotter (se pkt. 5.3).

Amning

Humane data viser, at tacrolimus udskilles i modermælk. Da man ikke kan udelukke skadelige virkninger på

den nyfødte, bør kvinder i behandling med tacrolimus ikke amme.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Tacrolimus kan give visuelle og neurologiske forstyrrelser. Denne effekt kan forøges, hvis tacrolimus

administreres sammen med alkohol.

Der er ikke foretaget undersøgelser af tacrolimus’ (Modigraf) virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Det er ofte vanskeligt at fastslå bivirkningsprofilen ved immunsuppressiv behandling på grund af den

underliggende lidelse og samtidig brug af flere andre lægemidler.

De hyppigst rapporterede bivirkninger (forekommer hos > 10 % af patienterne) er tremor, nyreinsufficiens,

hyperglykæmi, diabetes mellitus, hyperkaliæmi, infektioner, hypertension og insomnia.

Liste over bivirkninger

Bivirkningernes frekvens er defineret som følger: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10),

ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Som det er tilfældet ved behandling med andre potente immunsuppressive midler, øger behandlingen med

tacrolimus patienternes modtagelighed for infektioner (virus, bakterier, svampe, protozoer). Forløbet af

eksisterende infektionssygdomme kan forværres. Systemiske såvel som lokale infektioner kan forekomme.

Tilfælde af BK-virus-associeret nefropati og JC-virus-associeret progressiv multifokal leukoencephalopati

(PML) er rapporteret hos patienter, der har fået behandling med immunsuppressorer, herunder Modigraf.

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl.cyster og polypper)

Patienter i immunsuppressiv behandling har en øget risiko for at få maligne lidelser. Benigne og maligne

neoplasmer herunder EBV-associerede lymfoproliferative lidelser og maligne tilstande i huden er blevet

rapporteret i forbindelse med behandling med tacrolimus.

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

anæmi, trombocytopeni, leukopeni, unormale analyseresultater af røde

blodlegemer, leukocytose

Ikke almindelig:

koagulationsforstyrrelser, pancytopeni, neutropeni, unormale

koagulations- og blødningsanalyser

Sjælden:

trombotisk trombocytopenisk purpura, hypoprotrombinæmi,

trombotisk mikroangiopati

Ikke kendt:

pure red cell aplasia

, agranulocytose, hæmolytisk anæmi

Immunsystemet

Allergiske og anafylaktoide reaktioner er observeret hos patienter, der fik tacrolimus (se pkt. 4.4)

Det endokrine system

Sjælden:

hirsutisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

diabetes mellitus, hyperglykæmi, hyperkaliæmi

Almindelig:

metabolisk acidose, andre elektrolytforstyrrelser, hyponatriæmi,

hypervolæmi, hyperurikæmi, hypomagnesæmi, hypokaliæmi,

hypokalcæmi, nedsat appetit, hyperkolesterolæmi, hyperlipidæmi,

hypertriglyceridæmi, hypofosfatæmi

Ikke almindelig:

dehydrering, hypoglykæmi, hypoproteinæmi, hyperfosfatæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

insomnia

Almindelig:

konfusion og desorientering, depression, angstsymptomer,

hallucinationer, mentale lidelser, nedtrykthed, følelsesmæssig labilitet,

mareridt

Ikke almindelig:

psykotiske forstyrrelser

Nervesystemet

Meget almindelig:

hovedpine, tremor

Almindelig:

forstyrrelser i nervesystemet, krampeanfald, bevidsthedsforstyrrelser,

perifer neuropati, svimmelhed, paræstesier og dysæstesier, nedsat

skriveevne

Ikke almindelig:

encefalopati, blødning i centralnervesystemet og hjerneblødning,

koma, tale- og sprogforstyrrelser, paralyse og pareser, amnesi

Sjælden:

hypertoni

Meget sjælden:

myasteni

Øjne

Almindelig:

øjenlidelser, sløret syn, fotofobi

Ikke almindelig:

katarakt

Sjælden:

blindhed

Ikke kendt:

optisk neuropati

Øre og labyrint

Almindelig:

tinnitus

Ikke almindelig:

hypoacusis

Sjælden:

neurosensorisk døvhed

Meget sjælden:

nedsat hørelse

Hjerte

Almindelig:

iskæmiske tilstande i kranspulsåren, takykardi

Ikke almindelig:

hjertesvigt, ventrikulære arytmier og hjertestop, supraventrikulære

arytmier, kardiomyopati, ventrikulær hypertrofi, palpitationer

Sjælden:

perikardial ekssudation

Meget sjælden:

torsades de pointes

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

hypertension

Almindelig:

tromboemboliske og iskæmiske tilstande, vaskulært betinget nedsat

blodtryk, blødning, perifere kredsløbsforstyrrelser

Ikke almindelig:

dyb venetrombose, shock, infarkt

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

lidelse i lungeparenkymet, dyspnø, pleura-effusion, hoste, pharyngitis,

tilstopning og inflammation i næsen

Ikke almindelig:

nedsat åndedrætsfunktion, lidelse i luftvejene, astma

Sjælden:

akut

respiratory distress syndrome

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

diarré, kvalme

Almindelig:

symptomer fra mave-tarmkanalen, opkastning, abdominalsmerter,

inflammatoriske lidelser i mave-tarmkanalen, blødning i mave-

tarmkanalen, ulceration og perforation i mave-tarmkanalen, ascites,

ulcerøs stomatitis, obstipation, dyspepsi, flatulens, oppustethed, tynd

afføring

Ikke almindelig:

akut og kronisk pancreatitis, paralytisk ileus, gastroøsofagal refluks,

nedsat tømning af mavesækken

Sjælden:

pseudocyster i pancreas, subileus

Lever og galdeveje

Almindelig:

galdegangssygdomme, skade på leverceller og hepatitis, cholestase og

gulsot

Sjælden:

veneokklusiv leversygdom, trombose i leverarterie

Meget sjælden:

leversvigt

Hud og subkutane væv

Almindelig:

udslæt, pruritus, alopeci, akne, svedudbrud

Ikke almindelig:

dermatitis, fotosensibilisering

Sjælden :

toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom)

Meget sjælden:

Stevens-Johnsons syndrom

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

artralgi, rygsmerter, muskelspasmer, smerte i ekstremiteterne

Sjælden:

ledproblemer

Meget sjælden:

nedsat mobilitet

Nyre og urinveje

Meget almindelig:

nyreinsufficiens

Almindelig:

nyresvigt, akut nyresvigt, toksisk nefropati, renal tubulær nekrose,

vandladningsproblemer, oliguri, symptomer fra blære og urinveje

Ikke almindelig:

hæmolytisk uræmisk syndrom, anuri

Meget sjælden:

nefropati, hæmaturi

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

dysmenoré og uterin blødning

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

feber, smerter og ubehag, asteni, ødem, ændret opfattelse af

kropstemperatur

Ikke almindelig:

influenzalignende symptomer, nervøsitet, fremmedfølelse,

multiorgansvigt, trykken for brystet, temperaturintolerans

Sjælden:

fald (kortvarigt balancetab), sår, trykken for brystet, tørst

Meget sjælden:

øget fedtvæv

Ikke kendt:

febril neutropeni

Undersøgelser

Meget almindelig:

unormale leverfunktionstests

Almindelig:

stigning i basisk fosfatase, vægtøgning

Ikke almindelig:

forhøjet amylase, EKG-forandringer, forandringer i hjerterytme og puls, vægttab,

forhøjet blodlactatdehydrogenase

Meget sjælden:

unormalt ekkokardiogram, EKG med QT-forlængelse

Traumer, forgiftning og behandlingskomplikationer

Almindelig:

nedsat funktion af transplantat

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Smerte i ekstremiteterne er blevet beskrevet i en række offentliggjorte casestudier som del af Calcineurin-

Inhibitor Induced Pain Syndrome (CIPS). Dette fremstår typisk som en bilateral og symmetrisk, svær

stigende smerte i underekstremiteterne og kan være associeret med supra-terapeutiske niveauer af tacrolimus.

Syndromet kan reagere på reduktion af tacrolimusdosis. I nogle tilfælde var det nødvendigt at skifte til

alternativ immunosuppression.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette

alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er rapporteret flere tilfælde af utilsigtet overdosering med tacrolimus; symptomerne inkluderer tremor,

hovedpine, kvalme og opkastninger, infektioner, urticaria, letargi og forhøjet blodurinstof,

serumkreatininkoncentrationer og alanin-aminotransferase niveauer.

Der findes ingen specifik antidot til behandling med tacrolimus. I tilfælde af overdosering skal der udføres

generelle understøttende foranstaltninger og symptomatisk behandling.

Baseret på dens høje molekylvægt, ringe vandopløselighed og stærke erytrocyt- og plasmaproteinbinding, vil

tacrolimus ikke være dialysabelt. Hos nogle få patienter med meget høje plasmakoncentrationer har man

effektivt kunnet reducere de toksiske koncentrationer med hæmofiltration eller hæmodiafiltration. Ved oral

overdosering kan maveskylning og/eller indgift af adsorberende stoffer (såsom medicinsk kul) være nyttigt kort

tid efter indtagelse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunsuppressiva, calcineurinhæmmere, ATC-kode: L04AD02

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske virkninger

På molekylært niveau synes virkningen af tacrolimus at være medieret af binding til cytosolprotein (FKBP12),

som også er ansvarlig for den intracellulære akkumulering af præparatet. FKBP12-tacrolimus-komplekset bindes

specifikt, kompetitivt hæmmende til calcineurin, hvilket medfører en calciumafhængig hæmning af T-cellernes

signaltransduktion, således at transskriptionen af visse lymfokine gener forhindres.

Tacrolimus er et meget potent immunsuppressivt middel, der har vist aktivitet i både

in vitro-

in vivo-

undersøgelser.

Tacrolimus hæmmer specielt dannelsen af cytotoksiske lymfocytter, som er hovedansvarlige for

transplantatafstødning. Tacrolimus hæmmer T-celleaktivering og T-hjælpercelleafhængig B-celleproliferation

samt dannelsen af lymfokiner (såsom interleukin-2 og -3 og

-interferon) og ekspression af interleukin-2

receptoren.

Klinisk virkning og sikkerhed for tacrolimus administreret to gange dagligt ved anden primær organ-

transplantation

I publicerede, prospektive undersøgelser blev oral tacrolimus (givet som Prograf-kapsler) undersøgt som

primært immunsuppressivum hos omkring 175 lungetransplanterede patienter, 475 pancreastransplanterede

patienter og 630 intestinaltransplanterede patienter. Oral tacrolimus-tolerance i disse publicerede

undersøgelser svarer til, hvad der blev rapporteret fra store undersøgelser, hvor tacrolimus blev benyttet til

primær behandling efter lever-, nyre- og hjertetransplantationer. Virkningsresultaterne for de største

undersøgelser af hver indikation er opsummeret nedenfor.

Lungetransplantation

Interimanalysen af en nyligt afsluttet multicenterundersøgelse omfatter 110 patienter, der blev randomiseret i

forholdet 1:1 til enten tacrolimus eller ciclosporin. Tacrolimus blev startet som kontinuerlig intravenøs

infusion i doser på 0,01 - 0,03 mg/kg/dag. Derpå blev oral tacrolimus administreret i doser på

0,05 - 0,3 mg/kg/dag. Det første år efter transplantationen blev der rapporteret en lavere incidens af akutte

afstødningsepisoder for tacrolimus- versus ciclosporinbehandlede patienter (11,5 % versus 22,6 %) og en

lavere incidens af kronisk afstødning, bronchiolitis obliteranssyndromet (2,86 % versus 8,57 %).

Overlevelsesraten efter 1-år for patienter var 80,8 % i tacrolimusgruppen og 83 % i ciclosporingruppen.

En anden randomiseret undersøgelse omfattede 66 patienter behandlet med tacrolimus og 67 patienter

behandlet med ciclosporin. Tacrolimusbehandling begyndte som kontinuerlig intravenøs infusion med doser

på 0,025 mg/kg/dag, og oral tacrolimus blev administreret i doser på 0,15 mg/kg/dag med følgende

dosisjustering for at nå dalkoncentrationer på 10-20 nanogram/ml. 1-års patientoverlevelsesraten var 83 % i

tacrolimusgruppen og 71 % i ciclosporingruppen, 2-års patientoverlevelsen var henholdsvis 76 % og 66 %.

Akutte afstødningsepisoder per 100 patientdage var numerisk færre i tacrolimusgruppen (0,85 episoder) i

forhold til (1,09 episoder) i ciclosporingruppen. Obliterativ bronchiolitis blev observeret hos 21,7 % af

patienterne i tacrolimusgruppen sammenlignet med 38,0 % af patienterne i ciclosporingruppen (p=0,025).

Der var signifikant flere patienter i ciclosporingruppen (n=13), som måtte overføres til tacrolimus end

tacrolimusbehandlede patienter, der måtte overføres til ciclosporin (n=2) (p=0,02).

I yderligere en undersøgelse i 2 centre blev 26 patienter randomiseret til tacrolimus versus 24 patienter til

ciclosporin. Tacrolimus startede som kontinuerlig intravenøs infusion med doser på 0,05 mg/kg/dag,

hvorefter oral tacrolimus blev administreret i doser på 0,1 - 0,3 mg/kg/dag med følgende dosisjustering for at

nå dalkoncentrationer på 12 - 15 nanogram/ml. 1-års overlevelsesraterne lå på 73,1 % i tacrolimusgruppen

versus 79,2 % i ciclosporingruppen. Fraværet af akut afstødning var højere i tacrolimusgruppen ved

6 måneder (57,7 % versus 45,8 %) og 1 år efter lungetransplantationen (50 % versus 33,3 %).

De 3 undersøgelser viser de samme overlevelsesrater. Incidensen af akut afstødning var numerisk lavere med

tacrolimus i alle 3 undersøgelser, og en af undersøgelserne rapporterede signifikant lavere incidens af

oblitererende bronchiolitis-syndrom med tacrolimus.

Pancreastransplantation

En multicenterundersøgelse hvori der indgik 205 patienter, der gennemgik simultan pancreas-

nyretransplantation blev randomiseret til tacrolimus- (n=103) eller ciclosporinbehandling (n=102). Den

initiale orale per protokoldosis af tacrolimus var 0,2 mg/kg/dag med følgende dosisjustering for at opnå

dalkoncentrationer på 8 - 15 nanogram/ml på 5. dagen og 5 - 10 nanogram/ml efter 6. måned. Overlevelse

ved pancreastransplantater var efter 1 år signifikant bedre med tacrolimus end med ciclosporin: 91,3 %

versus 74,5 % (p< 0,0005), mens overlevelsen ved nyretransplantater var den samme i de 2 grupper. I alt

skiftede 34 patienter behandling fra ciclosporin til tacrolimus, mens kun 6 tacrolimuspatienter havde behov

for alternativ behandling.

Intestinal transplantation

Publicerede kliniske resultater fra et enkelt center om brug af oral tacrolimus som primær behandling efter

intestinale transplantationer viste, at overlevelsesraten hos 155 patienter (65 intestinal alene, 75 lever og tarm

samt 25 multivicerale), der fik tacrolimus og prednison, var på 75 % efter 1 år, på 54 % efter 5 år og på 42 %

efter 10 år. I de første år var den initiale orale dosis af tacrolimus 0,3 mg/kg/dag. Resultaterne blev

kontinuerligt forbedret med øget erfaring over en periode på 11 år. Teknologisk innovation har bidraget til at

forbedre resultaterne ved denne indikation. For eksempel findes i dag teknikker til tidlig diagnose af Epstein-

Barr-virus (EBV)- og CMV-infektioner, knoglemarvsforøgelse, samtidig brug af interleukin-2 antagonisten

daclizumab, lavere initiale doser af tacrolimus med dalkoncentrationer på 10 - 15 nanogram/ml og senest

bestråling af allotransplantat.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Det er påvist, at tacrolimus kan absorberes i hele mave-tarmkanalen hos mennesker. Tilgængeligt tacrolimus

absorberes almindeligvis hurtigt.

Modigrafgranulat er en lægemiddelform med umiddelbar frigivelse af tacrolimus, som tages to gange

dagligt. Efter oral administration af Modigrafgranulat opnås den maksimale blodkoncentration for tacrolimus

gennemsnitligt efter ca. 2-2,5 timer.

Absorptionen af tacrolimus er variabel. Resultater af enkeltdosisbioækvivalensstudier hos voksne raske

personer viste at Modigrafgranulat gennemsnitligt var 20 % mere biotilgængeligt end Prografkapsler. Den

orale gennemsnitlige biotilgængelighed af tacrolimus (undersøgt vha. Prografkapsler) ligger mellem 20-25 %

(individuelt hos voksne 6-43 %, hos pædiatriske nyretransplanterede patienter 3-77 %). Den orale

biotilgængelighed af tacrolimus blev reduceret, hvis det blev indgivet efter et måltid.

Galdeflow påvirker ikke absorptionen af tacrolimus, og derfor kan behandling med Modigrafgranulat

påbegyndes oralt.

Hos nogle patienter bliver tacrolimus absorberet kontinuert over en lang periode, hvilket giver en relativt flad

absorptionsprofil.

Både mængden af og hastigheden hvormed tacrolimus absorberes er størst i fastende tilstand. Fødeindtag

nedsætter både hastighed og absorberet mængde tacrolimus. Effekten er størst efter et meget fedtholdigt

måltid, hvorimod effekten er mindre udtalt efter et kulhydratrigt måltid.

Hos stabile levertransplanterede patienter reduceres den orale biotilgængelighed, når Prograf administreres

efter et måltid med moderat fedtindhold (34 % af kalorierne). Der er desuden et fald i AUC (27 %) og i C

(50 %) og en øgning af t

(173 %) i fuldblod.

I en undersøgelse med stabile nyretransplanterede patienter var virkningen på den orale biotilgængelighed

mindre udtalt ved indgift af Prograf umiddelbart efter en normal kontinental morgenmad. Der var et fald i

AUC (2-12 %) og C

(15-38 %) og en øgning af t

(38-80 %) i fuldblod.

Der er god korrelation mellem AUC og dalværdierne i fuldblod ved

steady state

for Modigraf. Måling af

koncentrationer i fuldblod giver derfor et godt skøn over den systemiske eksponering.

Fordeling

Hos mennesker kan tacrolimus’ farmakokinetik efter intravenøs infusion bedst beskrives med en to-

compartment model.

Tacrolimus bindes kraftigt til erytrocytterne, således at fuldblod/plasmakvotienten er ca. 20:1. I plasma er

tacrolimus stærkt bundet (>98,8 %) til plasmaproteiner, hovedsagelig til serumalbumin og surt alfa-1-

glykoprotein.

Tacrolimus er ekstensivt fordelt i kroppen. På basis af måling af plasmakoncentrationer hos raske

forsøgspersoner, fandt man et gennemsnitligt distributionsvolumen ved

steady state

på ca. 1300 l. Det

tilsvarende tal baseret på fuldblod var 47,6 l.

Biotransformation

Tacrolimus metaboliseres i udstrakt grad i leveren, primært af CYP-3A4. Tacrolimus metaboliseres også

betydeligt i tarmvæggen. Der er identificeret adskillige metabolitter. Kun en af disse er vist

in vitro

at have

immunsuppressiv aktivitet som tacrolimus. De andre metabolitter har kun svag eller ingen immunsuppressiv

effekt. I den systemiske cirkulation findes kun en af de inaktive metabolitter i lave koncentrationer. Derfor

bidrager metabolitter ikke til tacrolimus’ farmakologiske effekt.

Elimination

Tacrolimus har en lav clearance. Hos raske forsøgspersoner var den gennemsnitlige totale kropsclearance

beregnet ud fra koncentrationer i fuldblod 2,25 l/time. Hos voksne lever-, nyre- og hjertetransplanterede

patienter har man set værdier på henholdsvis 4,1 l/time, 6,7 l/time og 3,9 l/time. Faktorer såsom lav

hæmatokrit og lavt serumprotein, der giver en øget ubunden fraktion af tacrolimus, samt

kortikosteroidinduceret øget metabolisme, betragtes som hovedårsagerne til den højere clearance, man finder

hos transplanterede patienter.

Halveringstiden for tacrolimus er lang og varierer. Hos raske forsøgspersoner var middelværdien for

halveringstiden i fuldblod ca. 43 timer. Hos levertransplanterede voksne og børn var værdien henholdsvis

11,7 timer og 12,4 timer og hos voksne nyretransplanterede fandt man en værdi på 15,6 timer. Øget

clearance medfører kortere halveringstid hos transplanterede patienter.

Efter oral og intravenøs administration af

C-mærket tacrolimus blev størstedelen af radioaktiviteten

elimineret i fæces. Omkring 2 % af radioaktiviteten blev elimineret i urinen. Mindre end 1 % af intakt

tacrolimus blev fundet i urin og fæces, hvilket indikerer, at næsten al tacrolimus metaboliseres før

eliminering, idet størstedelen bliver elimineret med galden.

Pædiatriske data

Hos pædiatriske levertransplanterede patienter er den gennemsnitlige orale biotilgængelighed for tacrolimus

(undersøgt med Modigrafgranulat) 26 % ± 23 % (individuelt interval hos pædiatriske levertransplanterede

patienter 4-80 %). Data for oral biotilgængelighed for Modigraf til andre indikationer er ikke tilgængelig.

Efter oral administration (0,30 mg/kg/dag) til pædiatriske leverpatienter blev

steady state

koncentrationerne

for tacrolimus opnået inden for 3 dage hos størstedelen af patienterne.

Hos pædiatriske lever- og nyretransplanterede patienter er værdier på henholdsvis 2,3 ± 1,2 ml/min/kg og

2,1 ± 0,6 ml/min/kg observeret. Kraftigt varierende aldersafhængig total clearance og halveringstid blev

observeret i begrænsede kliniske undersøgelser, særligt i den tidlige barndom.

Halveringstiden hos pædiatriske transplanterede patienter er gennemsnitligt ca. 12 timer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Nyrer og pancreas var de primære organer, der blev påvirket i toksicitetsundersøgelser på rotter og bavianer.

Hos rotter forårsagede tacrolimus toksiske virkninger på nervesystemet og øjnene. Der blev observeret

reversible kardiotoksiske virkninger hos kaniner som følge af intravenøs administration af tacrolimus.

Når tacrolimus administreres intravenøst som hurtig infusion/bolusinjektion ved en dosis på 0,1 til 1,0 mg/kg

er der hos nogle dyrearter observeret QTc -forlængelse. Peak-blodkoncentrationer opnået med disse doser

var over 150 nanogram/ml, hvilket er mere end 6 gange højere end gennemsnitlige peak-koncentrationer

observeret med Modigraf i forbindelse med transplantation.

Embryoføtal toksicitet blev observeret hos rotter og kaniner og var begrænset til doser, som forårsagede

signifikant toksicitet hos moderdyrene. Hos hunrotter blev den reproduktive funktion herunder fødsel nedsat

ved toksiske doser, og der sås lavere fødselsvægt, levedygtighed og vækst hos afkommet.

I rotter havde tacrolimus en negativ effekt på hannernes fertilitet i form af spermtal og motilitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Hypromellose (E464)

Croscarmellosenatrium (E468).

6.2

Uforligeligheder

Tacrolimus er ikke forligelig med PVC (polyvinylchlorid)-plastik. Udstyr, som anvendes til at fremstille og

administrere suspensionen, f.eks. drikkekar, kopper eller slanger, må ikke indeholde PVC.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Suspensionen bør administreres umiddelbart efter fremstillingen.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Brevene består af lag af polyethylenterephtalat (PET), aluminium (A1) og polyethylen (PE).

Pakningsstørrelse: Æske indeholdende 50 breve.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Astellas Pharma Europe B.V.

Sylviusweg 62

2333 BE Leiden

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Modigraf 0,2 mg granulat til oral suspension

EU/1/09/523/001

Modigraf 1 mg granulat til oral suspension

EU/1/09/523/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 15. maj 2009

Dato for seneste fornyelse: 17. februar 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Modigraf findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMEA/H/C/954

EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)

MODIGRAF

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Modigraf?

Modigraf er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof tacrolimus. Det leveres i breve (0,2 mg og

1 mg) indeholdende granulat, hvoraf der fremstilles en oral suspension.

Hvad anvendes Modigraf til?

Modigraf anvendes til voksne og børn, som har fået en nyre-, lever- eller hjertetransplantation, til

forebyggelse af afstødning (når immunsystemet angriber det transplanterede organ). Modigraf kan

også anvendes til behandling af organafstødning, når andre immunsuppressive lægemidler ikke virker.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Modigraf?

Modigraf bør kun ordineres af en læge med erfaring i behandling af transplantationspatienter.

Modigraf er beregnet til langtidsbehandling. Dosis beregnes på grundlag af patientens vægt. Lægen

bør overvåge blodets indhold af tacrolimus for at sikre, at det ligger inden for det fastlagte område.

Når Modigraf anvendes til forebyggelse af afstødning, afhænger dosis, der skal anvendes, af den type

transplantat, patienten har fået. Hos nyretransplanterede patienter er startdosis 0,2 til 0,3 mg pr. kg

kropsvægt dagligt for voksne og 0,3 mg pr. kg kropsvægt for børn. Hos levertransplanterede patienter

er startdosis 0,1 til 0,2 mg pr. kg kropsvægt dagligt for voksne og 0,3 mg pr. kg kropsvægt for børn.

Den daglige startdosis for hjertetransplanterede patienter er 0,075 mg pr. kg kropsvægt for voksne og

0,3 mg pr. kg kropsvægt for børn.

Til behandling af afstødning kan der anvendes samme dosis ved nyre- og levertransplantation. Ved

hjertetransplantation er dosis 0,15 mg pr. kg kropsvægt for voksne og 0,2 til 0,3 mg/kg for børn.

Modigraf tages to gange dagligt, sædvanligvis morgen og aften.

Hvordan virker Modigraf?

Det aktive stof i Modigraf, tacrolimus, er et immunsuppressivt stof. Det betyder, at det dæmper

aktiviteten i immunsystemet (kroppens naturlige forsvar). Tacrolimus virker på særlige celler i

immunsystemet kaldet T-celler, der er de hovedansvarlige for angrebet på det transplanterede organ

(organafstødning).

Tacrolimus har været godkendt i Den Europæiske Union (EU) til forebyggelse af organafstødning

siden midten af 1990’erne. Modigraf ligner et andet lægemiddel indeholdende tacrolimus, Prograf

eller Prograft, som fås i kapsler. Da Modigraf indeholder granulat, er det muligt at finjustere dosis og

udgør et alternativ til mindre børn og andre, som ikke kan sluge kapsler.

Hvordan blev Modigraf undersøgt?

Da tacrolimus har været anvendt i mange år, fremlagde virksomheden undersøgelsesresultater fra

faglitteraturen om effekten af tacrolimus ved organtransplantation.

Modigraf blev undersøgt i to hovedundersøgelser af børn, som havde fået en levertransplantation. En

undersøgelse omfattede 28 børn, som fik lægemidlet i op til et år. Modigraf blev ikke sammenlignet

med et andet lægemiddel. Det primære effektmål var antallet af patienter, som ikke havde

organafstødning. Den anden undersøgelse omfattede 185 børn, som fik enten Modigraf med

corticosteroider (en gruppe af immunsuppressive lægemidler) eller en kombination af andre

immunsuppressive lægemidler (ciclosporin, azathioprin og corticosteroider) i et år. Det primære

effektmål i denne undersøgelse var antallet af patienter, som ikke havde organafstødning. Man så også

nærmere på antallet af organafstødninger hos patienter, som ikke reagerede på corticosteroider.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Modigraf?

Modigraf var effektivt til forebyggelse af organafstødning hos børn, som havde fået en

levertransplantation. I den første undersøgelse havde 79 % af de patienter, der fik Modigraf (22 ud af

28), ikke organafstødning. I den anden undersøgelse blev differencen mellem det samlede antal

afstødninger for hver af de to lægemiddelkombinationer ikke anset for relevant. Modigraf-

kombinationen var dog mere effektiv end de øvrige kombinationer til forebyggelse af

organafstødninger, som ikke kunne behandles med corticosteroider.

Hvilken risiko er der forbundet med Modigraf?

De hyppigste bivirkninger ved Modigraf (som optræder hos flere end 1 ug af 10 patienter) er diabetes,

hyperglycæmi (forhøjet glukoseindhold i blodet), hyperkalæmi (forhøjet kaliumindhold i blodet),

søvnbesvær, hovedpine, tremor (rysten), hypertension (forhøjet blodtryk), diarré, kvalme, unormal

leverfunktionstest (unormalt indhold af leverenzymer) og nyreproblemer. Den fuldstændige liste over

alle de indberettede bivirkninger ved Modigraf fremgår af indlægssedlen.

Modigraf må ikke anvendes til personer, som kan være overfølsomme (allergiske) over for tacrolimus

eller andre af indholdsstofferne eller over for andre macrolider (lægemidler med en struktur, der ligner

strukturen i tacrolimus).

Hvorfor blev Modigraf godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) var af den opfattelse, at Modigraf med hensyn

til virkning og sikkerhed lignede andre tacrolimus-lægemidler, der kunne fås som kapsler. Modigraf

gjorde det også muligt at give mere nøjagtige doser og var nemmere at give til mindre børn. CHMP

fandt, at fordelene ved Modigraf opvejer risiciene ved forebyggelse af afstødning af transplantat hos

modtagere af nyre, lever eller hjerte og ved behandling af afstødning, som ikke var modtagelig for

behandling med andre immunsuppressive lægemidler. Udvalget anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Modigraf.

Andre oplysninger om Modigraf:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Modigraf til Astellas Pharma Europe B.V. den 15 maj 2009.

Den fuldstændige EPAR for Modigraf findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2009.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information