Integrilin

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
eptifibatid
Tilgængelig fra:
GlaxoSmithKline (Ireland) Limited
ATC-kode:
B01AC16
INN (International Name):
eptifibatide
Terapeutisk gruppe:
Antitrombotisk agenter,
Terapeutisk område:
Angina Pectoris, Ustabil, Myokardieinfarkt
Terapeutiske indikationer:
Integrilin er beregnet til brug sammen med acetylsalicylsyre og unfractioneret heparin. Integrilin er indiceret til forebyggelse af tidlig myokardieinfarkt i patienter med ustabil angina pectoris eller non-Q-tak myokardieinfarkt med den sidste episode af brystsmerter, der forekommer inden for 24 timer og med EKG-forandringer og / eller forhøjet hjerte-enzymer. Patienter, der er mest tilbøjelige til at drage fordel af Integrilin behandling, er dem, der er i høj risiko for udvikling af myokardieinfarkt inden for de første 3-4 dage efter debut af akut angina symptomer, herunder for eksempel dem, der er tilbøjelige til at gennemgå en tidlig perkutan transluminal koronar angioplastik (PTCA).
Produkt oversigt:
Revision: 23
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000230
Autorisation dato:
1999-07-01
EMEA kode:
EMEA/H/C/000230

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Integrilin 0,75 mg/ml infusionsvæske, opløsning

eptifibatid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Integrilin

Sådan får du Integrilin

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Integrilin hæmmer sammenklumpning af blodplader. Det betyder, at det hjælper med at forebygge

blodpropper.

Det bruges til voksne med tegn på svær koronarinsufficiens defineret som spontane og nylige

brystsmerter med unormale ændringer i elektrokardiogrammet eller biologiske forandringer. Det gives

normalt sammen med acetylsalicylsyre og ufraktioneret heparin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Integrilin

Du må ikke få Integrilin:

hvis du er allergisk over for eptifibatid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Integrilin (angivet i

punkt 6)

hvis du for nyligt har haft blødning fra mave, tarm, blære eller andre organer, fx hvis du har

observeret unormalt blod i afføring eller urin (undtagen fra menstruationsblødning) i de seneste

30 dage

hvis du har haft et slagtilfælde inden for de sidste 30 dage eller nogen form for hjerneblødning

(husk også at fortælle lægen, hvis du nogensinde har haft et slagtilfælde)

hvis du har haft en hjernetumor eller en tilstand, der påvirker blodkarrene omkring hjernen

hvis du har gennemgået en større operation eller er blevet alvorligt skadet inden for de sidste

6 uger

hvis du har eller har haft blødningsproblemer

hvis du har eller har haft besvær med størkning af blod eller et lavt antal blodplader

hvis du har eller har haft svær hypertension (forhøjet blodtryk)

hvis du har eller har haft alvorlige nyre- eller leversygdomme

hvis du er blevet behandlet med anden medicin af samme type som Integrilin.

Fortæl det til lægen, hvis du lider af en af disse tilstande. Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis

du har spørgsmål.

Advarsler og forsigtighedsregler

Integrilin anbefales kun til anvendelse hos voksne patienter indlagt på hjerteafdeling.

Integrilin er ikke beregnet til anvendelse hos børn eller unge under 18 år.

Før og under din behandling med Integrilin, vil du få taget blodprøver, der skal undersøges, for at

begrænse risikoen for en uventet blødning.

Under brugen af Integrilin vil du blive omhyggeligt undersøgt for tegn på usædvanlig eller

uventet blødning.

Brug af anden medicin sammen med Integrilin

For at undgå interaktioner med anden medicin, skal du altid fortælle det til lægen eller

sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept. Især:

- blodfortyndende medicin (orale antikoagulantia)

medicin, der forebygger blodpropper, herunder warfarin, dipyridamol, ticlopidin, acetylsalicylsyre

(undtagen den medicin, du kan få som en del af behandlingen med Integrilin).

Graviditet og amning

Integrilin anbefales normalt ikke til brug under graviditet. Fortæl det til lægen, hvis du er gravid, har

mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid. Lægen vil opveje fordelene for dig ved at

få Integrilin, mens du er gravid, op mod risikoen for dit ufødte barn.

Hvis du ammer, bør amningen afbrydes i behandlingsperioden.

3.

Sådan får du Integrilin

Integrilin gives i en blodåre ved direkte injektion efterfulgt af infusion (drop). Den givne dosis er baseret

på din vægt. Den sædvanlige dosis er 180 mikrogram/kg indgivet som bolus (hurtig intravenøs

injektion), efterfulgt af infusion (drop) på 2 mikrogram/kg/minut i op til 72 timer. Hvis du har nedsat

nyrefunktion, kan dosis blive nedsat til 1 mikrogram/kg/minut.

Hvis perkutan koronarintervention (PCI) foretages under behandlingen med Integrilin, kan behandlingen

fortsættes i indtil 96 timer.

Du skal også have acetylsalicylsyre og heparin (medmindre du ikke kan tåle disse).

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har spørgsmål til brugen af dette produkt.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter

større eller mindre blødning (fx blod i urin eller afføring, i opkast eller i forbindelse med

operation)

blodmangel (nedsat antal røde blodlegemer).

Almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter

betændelse i en blodåre.

Ikke almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter

nedsat antal blodplader (celler, der får blodet til at størkne)

nedsat blodtilførsel til hjernen.

Meget sjældne bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter

alvorlig blødning (fx blødende mavesår, hjerneblødning, eller blødning i lungerne)

blødning med dødelig udgang

alvorligt nedsat antal blodplader (celler, der får blodet til at størkne)

kløende udslæt, såsom nældefeber

pludselig, alvorlig allergisk reaktion.

Hvis du bemærker nogen tegn på blødning, så kontakt straks lægen eller sundhedspersonalet. Blødning

har i sjældne tilfælde vist sig at være meget alvorlig eller endog livstruende. De forholdsregler, der tages

for at undgå blødning, inkluderer blodprøver og omhyggelige lægeundersøgelser.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion eller kløende udslæt, så kontakt straks lægen eller

sundhedspersonalet.

Øvrige bivirkninger, der kan forekomme hos patienter, der har behov for denne slags behandling, er

forbundet med den sygdom, du behandles for, såsom hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, lavt blodtryk,

shock eller hjertestop.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sundhedspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og på hætteglasset efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2

C - 8

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Det er ikke nødvendigt at beskytte

Integrilin mod lys under behandlingen.

Inspicer indholdet af hætteglasset før brug.

Brug ikke Integrilin, hvis der er bundfald eller misfarvning.

Bortskaf al ikke anvendt lægemiddel efter åbning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Integrilin indeholder:

Aktivt stof: eptifibatid. Hver ml opløsning indeholder 0,75 mg eptifibatid. Et hætteglas med 100

ml infusionsvæske indeholder 75 mg eptifibatid.

Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, natriumhydroxid og vand til injektionsvæske.

Udseende og pakningstørrelser

Integrilin infusionsvæske, opløsning: 100 ml hætteglas, pakning med 1 hætteglas.

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Тел. + 359 2 953 10 34

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

cz.info@gsk.com

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

dk-info@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline (Malta) Limited

Tel: + 356 21 238131

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

Klar, farveløs opløsning i 100 ml hætteglas, lukket med butylgummiprop og forseglet med krympesegl

i aluminium.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited, 12 Riverwalk, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Fremstiller:

Glaxo Operations UK Ltd. (Trading as Glaxo Wellcome Operations), Harmire Road, Barnard Castle,

Co. Durham, DL12 8DT, Storbritannien

GlaxoSmithKline Manufacturing S.P.A., Strada Provinciale Asolana No. 90, San Polo di Torrile

43056, Parma, Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Polska

GSK Services Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

Hrvatska

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 385 1 6051 999

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline Cyprus Ltd

Τηλ: + 357 22 39 70 00

gskcyprus@gsk.com

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0)8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 67312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK Ltd

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til patienten

Integrilin 2 mg/ml injektionsvæske, opløsning

eptifibatid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Integrilin

Sådan får du Integrilin

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Integrilin hæmmer sammenklumpning af blodplader. Det betyder, at det hjælper med at forebygge

blodpropper.

Det bruges til voksne med tegn på svær koronarinsufficiens defineret som spontane og nylige

brystsmerter med unormale ændringer i elektrokardiogrammet eller biologiske forandringer. Det gives

normalt sammen med acetylsalicylsyre og ufraktioneret heparin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Integrilin

Du må ikke få Integrilin:

hvis du er allergisk over for eptifibatid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Integrilin (angivet i

punkt 6)

hvis du for nyligt har haft blødning fra mave, tarm, blære eller andre organer, fx hvis du har

observeret unormalt blod i afføring eller urin (undtagen fra menstruationsblødning) i de seneste

30 dage

hvis du har haft et slagtilfælde inden for de sidste 30 dage eller nogen form for hjerneblødning

(husk også at fortælle lægen, hvis du nogensinde har haft et slagtilfælde)

hvis du har haft en hjernetumor eller en tilstand, der påvirker blodkarrene omkring hjernen

hvis du har gennemgået en større operation eller er blevet alvorligt skadet inden for de sidste

6 uger

hvis du har eller har haft blødningsproblemer

hvis du har eller har haft besvær med størkning af blod eller et lavt antal blodplader

hvis du har eller har haft svær hypertension (forhøjet blodtryk)

hvis du har eller har haft alvorlige nyre- eller leversygdomme

hvis du er blevet behandlet med anden medicin af samme type som Integrilin.

Fortæl det til lægen, hvis du lider af en af disse tilstande. Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis

du har spørgsmål.

Advarsler og forsigtighedsregler

Integrilin anbefales kun til anvendelse hos voksne patienter indlagt på hjerteafdeling.

Integrilin er ikke beregnet til anvendelse hos børn eller unge under 18 år.

Før og under din behandling med Integrilin, vil du få taget blodprøver, der skal undersøges, for at

begrænse risikoen for en uventet blødning.

Under brugen af Integrilin vil du blive omhyggeligt undersøgt for tegn på usædvanlig eller

uventet blødning.

Brug af anden medicin sammen med Integrilin

For at undgå interaktioner med anden medicin, skal du altid fortælle det til lægen eller

sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept. Især:

- blodfortyndende medicin (orale antikoagulantia)

medicin, der forebygger blodpropper, herunder warfarin, dipyridamol, ticlopidin, acetylsalicylsyre

(undtagen den medicin du kan få som en del af behandlingen med Integrilin).

Graviditet og amning

Integrilin anbefales normalt ikke til brug under graviditet. Fortæl det til lægen, hvis du er gravid, har

mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid. Lægen vil opveje fordelene for dig ved at

få Integrilin, mens du er gravid, op mod risikoen for dit ufødte barn.

Hvis du ammer, bør amningen afbrydes i behandlingsperioden.

3.

Sådan får du Integrilin

Integrilin gives i en blodåre ved direkte injektion efterfulgt af infusion (drop). Den givne dosis er baseret

på din vægt. Den sædvanlige dosis er 180 mikrogram/kg indgivet som bolus (hurtig intravenøs

injektion), efterfulgt af infusion (drop) på 2 mikrogram/kg/minut i op til 72 timer. Hvis du har nedsat

nyrefunktion, kan dosis blive nedsat til 1 mikrogram/kg/minut.

Hvis perkutan koronarintervention (PCI) foretages under behandlingen med Integrilin, kan behandlingen

fortsættes i indtil 96 timer.

Du skal også have acetylsalicylsyre og heparin (medmindre du ikke kan tåle disse).

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har spørgsmål til brugen af dette produkt.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter:

større eller mindre blødning (fx blod i urin eller afføring, i opkast eller i forbindelse med

operation)

blodmangel (nedsat antal røde blodlegemer).

Almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter

betændelse i en blodåre.

Ikke almindelige bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter

nedsat antal blodplader (celler der får blodet til at størkne)

nedsat blodtilførsel til hjernen.

Meget sjældne bivirkninger

Dette kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter

alvorlig blødning (fx blødende mavesår, hjerneblødning, eller blødning i lungerne)

blødning med dødelig udgang

alvorligt nedsat antal blodplader (celler der får blodet til at størkne)

kløende udslæt, såsom nældefeber

pludselig, alvorlig allergisk reaktion.

Hvis du bemærker nogen tegn på blødning, så kontakt straks lægen eller sundhedspersonalet. Blødning

har i sjældne tilfælde vist sig at være meget alvorlig eller endog livstruende. De forholdsregler, der tages

for at undgå blødning, inkluderer blodprøver og omhyggelige lægeundersøgelser.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion eller kløende udslæt, så kontakt straks lægen eller

sundhedspersonalet.

Øvrige bivirkninger, der kan forekomme hos patienter, der har behov for denne slags behandling, er

forbundet med den sygdom, du behandles for, såsom hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, lavt blodtryk,

shock eller hjertestop.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sundhedspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V

. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og på hætteglasset efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2

C - 8

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Det er ikke nødvendigt at beskytte

Integrilin mod lys under behandlingen.

Inspicer indholdet af hætteglasset før brug.

Brug ikke Integrilin, hvis der er bundfald eller misfarvning.

Bortskaf al ikke anvendt lægemiddel efter åbning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Integrilin indeholder:

Aktivt stof: eptifibatid. Hver ml opløsning indeholder 2 mg eptifibatid. Et hætteglas med 10 ml

injektionsvæske indeholder 20 mg eptifibatid.

Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, natriumhydroxid og vand til injektionsvæske.

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Тел. + 359 2 953 10 34

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

cz.info@gsk.com

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

dk-info@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline (Malta) Limited

Tel: + 356 21 238131

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

Udseende og pakningstørrelser

Integrilin injektionsvæske, opløsning: 10 ml hætteglas, pakning med 1 hætteglas.

Klar, farveløs opløsning i 10 ml hætteglas, lukket med butylgummiprop og forseglet med krympesegl i

aluminium.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited, 12 Riverwalk, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Fremstiller:

Glaxo Operations UK Ltd. (Trading as Glaxo Wellcome Operations), Harmire Road, Barnard Castle,

Co. Durham, DL12 8DT, Storbritannien

GlaxoSmithKline Manufacturing S.P.A., Strada Provinciale Asolana No. 90, San Polo di Torrile

43056, Parma, Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

España

GlaxoSmithKline, S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Polska

GSK Services Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

Hrvatska

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 385 1 6051 999

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline (Cyprus) Ltd

Τηλ: + 357 22 39 70 00

gskcyprus@gsk.com

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0)8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 67312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK Ltd

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

INTEGRILIN 0,75 mg/ml infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml opløsning indeholder 0,75 mg eptifibatid.

Et hætteglas med 100 ml infusionsvæske, opløsning indeholder 75 mg eptifibatid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Infusionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

INTEGRILIN er beregnet til anvendelse sammen med acetylsalicylsyre og ufraktioneret heparin.

INTEGRILIN er indiceret til forebyggelse af tidligt opstående myokardieinfarkt hos voksne med

ustabil angina eller non-Q-tak-myokardieinfarkt med det sidste anfald af brystsmerter inden for

24 timer og med elektrokardiogram (ekg)-ændringer og/eller forhøjede hjerteenzymer.

De patienter, som mest sandsynligt vil have gavn af INTEGRILIN behandling, er de, som har høj

risiko for at udvikle myokardieinfarkt inden for de første 3–4 dage, efter at de akutte

anginasymptomer debuterede inklusive fx de patienter, som med stor sandsynlighed skal have

foretaget en tidlig PTCA (perkutan transluminal koronar angioplastik) (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dette produkt er udelukkende beregnet til hospitalsbrug. Produktet bør administreres af speciallæger

med erfaring i behandling af akutte koronarsyndromer.

INTEGRILIN infusionsvæske, opløsning skal anvendes i forening med INTEGRILIN

injektionsvæske, opløsning.

Samtidig administration af heparin anbefales, medmindre det er kontraindiceret, som ved anamnese

med trombocytopeni i forbindelse med anvendelse af heparin (se ”Heparin-indgift” pkt. 4.4).

INTEGRILIN er også beregnet til anvendelse samtidig med acetylsalicylsyre, idet dette er en del af

standardbehandlingen af patienter med akutte koronarsyndromer, medmindre anvendelse er

kontraindiceret.

Dosering

Voksne (

18 år) med ustabil angina (UA) eller non-Q-tak-myokardieinfarkt (NQMI)

Den anbefalede dosering er intravenøs bolus på 180 mikrogram/kg indgivet snarest muligt, efter

diagnosen er stillet, efterfulgt af kontinuerlig infusion af 2 mikrogram/kg/minut i op til 72 timer indtil

påbegyndelse af koronararterie bypass-kirurgi (CABG) eller indtil udskrivning fra hospitalet (hvad,

der forekommer først). Hvis der foretages perkutan koronarintervention (PCI) under behandling med

eptifibatid, skal infusionen fortsættes i 20-24 timer efter PCI med en samlet maksimal

behandlingsvarighed på 96 timer.

Akut eller semi-elektiv kirurgi

Hvis patienten har behov for akut eller øjeblikkelig hjertekirurgi under behandlingen med eptifibatid,

så afslut straks infusionen. Hvis patienten behøver semi-elektiv kirurgi, så stop infusionen med

eptifibatid på et passende tidspunkt for at give tid til, at trombocytfunktionen kan vende tilbage til den

normale.

Leverinsufficiens

Erfaringer med patienter med leverinsufficiens er meget begrænsede. Indgives forsigtigt til patienter

med leverinsufficiens, hos hvem koagulationen kan være påvirket (se pkt. 4.3, protrombintid).

Kontraindiceret hos patienter med klinisk signifikant leverinsufficiens.

Nyreinsufficiens

Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 30-< 50 ml/minut) skal der gives

en intravenøs bolusinjektion på 180 mikrogram/kg efterfulgt af 1 mikrogram/kg/minut i kontinuerlig

infusion i resten af behandlingsperioden. Denne anbefaling er baseret på farmakodynamiske og

farmakokinetiske data. Den tilgængelige kliniske dokumentation kan dog ikke stadfæste, at denne

dosisjustering resulterer i en vedvarende fordel (se pkt. 5.1). Anvendelse hos patienter med mere

alvorlig nyreinsufficiens er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Anbefales ikke til børn og unge under 18 år på grund af utilstrækkelige oplysninger om sikkerhed og

effekt.

4.3

Kontraindikationer

INTEGRILIN må ikke anvendes til behandling af patienter med:

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

tegn på gastrointestinal blødning, kraftig genital/urinal blødning eller anden aktiv abnorm blødning

inden for de sidste 30 dage før behandling

anamnese med apopleksi inden for 30 dage eller en hvilket som helst tidligere hjerneblødning

tidligere kendt sygdom inden for kraniet (neoplasi, arterio-venøs misdannelse, aneurisme)

større operation eller alvorligt traume inden for de seneste 6 uger

anamnese med blødningstendens

trombocytopeni (< 100.000 celler/mm

protrombintid > 1,2 gange kontrol eller International Normaliseret Ratio (INR)

svær hypertension (systolisk blodtryk > 200 mm Hg eller diastolisk blodtryk > 110 mm Hg under

antihypertensiv behandling)

svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 30 ml/minut) eller dialysepatienter

klinisk signifikant nedsat leverfunktion

samtidig eller planlagt indgift af en anden parenteral glykoprotein-(GP) IIb/IIIa-hæmmer.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Blødning

INTEGRILIN er et antitrombotisk stof, der virker ved at hæmme trombocytaggregationen, og

patienten skal derfor observeres omhyggeligt for tegn på blødning under behandling (se pkt. 4.8).

Kvinder, ældre patienter, patienter med lav kropsvægt eller med moderat nyreinsufficiens

(kreatininclearance

30 - <50 ml/min) kan have en øget blødningsrisiko. Overvåg disse patienter

omhyggeligt for blødninger.

En øget risiko for blødning kan også observeres hos patienter, som får tidlig administration af

INTEGRILIN (f.eks. ved diagnosticeringen) sammenlignet med patienter, som får det umiddelbart før

PCI, som set i EARLY ACS-forsøget. I modsætning til den godkendte dosering i EU fik alle patienter

i dette forsøg en dobbelt bolus før infusionen (se pkt. 5.1).

Blødning er mest almindeligt ved det arterielle indstikssted hos patienter, der gennemgår perkutan arteriel

intervention. Alle potentielle blødningssteder (såsom kateterindføringssteder, arterielle, venøse eller

kanyle-injektionssteder, operationssteder, gastrointestinale og genitourinare veje) skal observeres

omhyggeligt. Andre mulige blødningssteder, såsom det centrale og perifere nervesystem og

retroperitoneale steder, skal også kontrolleres nøje.

Da INTEGRILIN hæmmer trombocytaggregationen, skal der udvises forsigtighed, når det anvendes

med andre stoffer, der påvirker hæmostasen, inklusive ticlopidin, clopidogrel, trombolytika, orale

antikoagulantia, dextranopløsninger, adenosin, sulfinpyrazon, prostacyclin, non-steroide

antiinflammatoriske stoffer eller dipyramidol (se pkt. 4.5).

Der er ingen erfaringer med INTEGRILIN og lavmolekylære hepariner.

Der er begrænsede terapeutiske erfaringer med INTEGRILIN til patienter med generel indikation for

trombolytisk behandling (f.eks. akut transmural myokardieinfarkt med nye patologiske Q-takker eller

forhøjet ST-segmenter eller venstresidigt ledningsblok i ekg). INTEGRILIN bør derfor ikke anvendes i

sådanne tilfælde (se pkt. 4.5).

Infusion med INTEGRILIN skal afbrydes øjeblikkeligt, hvis der opstår situationer, der kræver

trombolytisk behandling, eller hvis patienten skal gennemgå en akut CABG-operation eller har behov for

en ballonpumpe i aorta.

Hvis der forekommer alvorlig blødning, der ikke kan kontrolleres med tryk, skal infusionen med

INTEGRILIN og eventuel ufraktioneret heparin, der gives samtidig, stoppes øjeblikkeligt.

Arterielle procedurer

Under behandling med eptifibatid er der en betydelig stigning i blødningshyppigheden, især i det

femorale arterieområde, hvor kateterspidsen indføres. Vær omhyggelig med at sikre, at der kun stikkes

gennem den forreste væg af den femorale arterie. Arteriespidsen kan fjernes, når koagulationen er

vendt tilbage til det normale, svarende til at aktiveret koagulationstid (ACT) er mindre end

180 sekunder (almindeligvis 2-6 timer efter seponering af heparin). Efter fjernelse af

indføringsspidsen skal omhyggelig hæmostase sikres under nøje observation.

Trombocytopeni og immunogenicitet relateret til GP IIb/IIIa-hæmmere

INTEGRILIN hæmmer trombocytaggregationen, men synes ikke at påvirke trombocytternes

levedygtighed. I kliniske undersøgelser var forekomsten af trombocytopeni lav og på samme niveau

hos de patienter, der fik behandling med eptifibatid, og dem, der fik placebo. Efter markedsføring er

der ved administration af eptifibatid observeret trombocytopeni inklusive akut, markant

trombocytopeni (se pkt. 4.8).

Mekanismen, hvad enten den er immun- og/eller ikke-immunmedieret, hvormed eptifibatid inducerer

trombocytopeni, kendes ikke i detaljer. Det vides dog, at behandling med eptifibatid er associeret med

antistoffer, der genkender GP IIb/IIIa, der er optaget af eptifibatid, hvilket peger på en immun-

medieret mekanisme. Trombocytopeni, der opstår efter første eksponering for en GP-IIb/IIIa-hæmmer,

kan måske forklares ved det faktum, at antistoffer er naturligt til stede hos nogle normale individer.

Da både gentagen eksponering for et stof, der efterligner en GP IIb/IIIa-ligand (såsom abciximab og

eptifibatid), og første-gangs-eksponering for en GP IIb/IIIa-hæmmer, kan være associeret med

immunmedieret trombocytopeni, er overvågning påkrævet. Trombocyttallet skal monitoreres før

behandling, inden for 6 timer under administrationen og efterfølgende mindst en gang daglig og akut

ved kliniske tegn på uventet blødningstendens, så længe patienten er i behandling.

Hvis enten trombocyttallet falder til < 100.000/mm

, eller der observeres akut, markant

trombocytopeni, skal det straks overvejes at afbryde behandlingen med lægemidler, der vides eller

formodes at kunne medføre trombocytopeni, herunder eptifibatid, heparin og clopidogrel.

Beslutningen om at foretage trombocyttransfusion bør baseres på en individuel klinisk vurdering.

Der er ingen data for anvendelse af INTEGRILIN til patienter, der tidligere har fået immunmedieret

trombocytopeni som følge af brug af andre parenterale GP IIb/IIIa-hæmmere. Det frarådes derfor at

anvende eptifibatid til patienter, som tidligere har fået immunmedieret trombocytopeni som følge af

behandling med GP IIb/IIIa-hæmmere, herunder eptifibatid.

Heparin-indgift

Heparin-indgift anbefales, medmindre der er en kontraindikation for dette (som ved anamnese med

trombocytopeni i forbindelse med brug af heparin).

UA/NQMI:

Til en patient, der vejer

70 kg, anbefales det at give en bolusdosis på 5.000 enheder

efterfulgt af en konstant intravenøs infusion på 1.000 enheder/time. Hvis patienten vejer < 70 kg,

anbefales en bolusdosis på 60 enheder/kg, efterfulgt af en infusion på 12 enheder/kg/time. Den aktiverede,

partielle tromboplastintid (aPTT) skal følges for at bibeholde en værdi mellem 50 og 70 sekunder. Over

70 sekunder kan der være øget risiko for blødning.

Hvis der skal foretages PCI med udførelse som for UA/NQMI,

så hold øje med den aktiverede

koagulationstid (ACT) for at bibeholde en værdi mellem 300-350 sekunder. Seponer heparin-indgift,

hvis ACT overstiger 300 sekunder. Indgiv kke heparin, før ACT falder til under 300 sekunder.

Overvågning af laboratorieværdier

Før infusion med INTEGRILIN anbefales det, at man foretager følgende laboratorieundersøgelser for at

identificere præeksisterende hæmostatiske abnormaliteter: Protrombintid (PT) og aPTT, serumkreatinin,

trombocyttal, hæmoglobin og hæmatokritværdier. Hæmoglobin, hæmatokrit og blodpladetal skal

kontrolleres både inden for 6 timer efter behandlingsstart og mindst én gang daglig, derefter under

behandling (eller oftere, hvis der er tegn på et mærkbart fald). Hvis blodpladetallet falder til <

100.000/mm

, er yderligere trombocyttællinger påkrævet for at udelukke pseudotrombocytopeni. Seponer

ufraktioneret heparin. Mål også ACT hos patienter, der gennemgår PCI.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Warfarin og dipyridamol

INTEGRILIN synes ikke at give en øget risiko for større eller mindre blødninger i forbindelse med

samtidig brug af warfarin og dipyridamol. INTEGRILIN-behandlede patienter, der havde en

protrombintid (PT) > 14,5 sekunder og fik warfarin samtidig, syntes ikke at have øget risiko for blødning.

INTEGRILIN og trombolytiske stoffer

Data er begrænsede for anvendelse af INTEGRILIN til patienter, der får trombolytiske stoffer.

Hverken i et PCI-studie eller i et akut myokardieinfarkt-studie observeredes der konsistente tegn på, at

eptifibatid øger risikoen for større og mindre blødninger associeret til vævsplasminogen-aktivator. I et

akut myokardieinfarkt-studie syntes eptifibatid at øge risikoen for blødning ved indgift med

streptokinase

.

Kombination af reduceret dosis af tenecteplase og eptifibatid sammenlignet med

placebo og eptifibatid øgede signifikant risikoen for både større og mindre blødninger, da de blev

administreret samtidig i et akut ST-elevations myokardieinfarkt-studie.

I et akut myokardieinfarkt-studie med 181 patienter blev eptifibatid givet (i regimer med

bolusinjektion på op til 180 mikrogram/kg, efterfulgt af infusion på op til 2 mikrogram/kg/minut i op

til 72 timer) sammen med streptokinase (1,5 millioner enheder over 60 minutter). Ved de højeste

undersøgte infusionshastigheder (1,3 mikrogram/kg/minut og 2,0 mikrogram/kg/minut) var eptifibatid

forbundet med en øget hyppighed af blødning og transfusioner sammenlignet med den forekomst, der

sås, når streptokinase blev givet alene.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af eptifibatid hos gravide kvinder.

De udførte dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens,

embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko

for mennesker er ukendt.

INTEGRILIN bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om eptifibatid udskilles i human mælk. Det anbefales at afbryde amningen i

behandlingsperioden.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke relevant, da INTEGRILIN kun er beregnet til patienter indlagt på hospital.

4.8

Bivirkninger

De fleste bivirkninger hos de patienter, der fik behandling med eptifibatid, var generelt relateret til

blødninger eller til kardiovaskulære hændelser, der forekommer hyppigt hos denne patientpopulation.

Kliniske undersøgelser

Datakilder anvendt til at bestemme hyppighed af bivirkninger inkluderede to kliniske fase III

undersøgelser (PURSUIT og ESPRIT). Disse undersøgelser er beskrevet kort nedenfor.

PURSUIT: Dette var en randomiseret, dobbeltblindet vurdering af virkning og sikkerhed af Integrilin

versus

placebo til at reducere mortalitet og myokardie(re)infarkt hos patienter med ustabil angina eller

non-Q-tak-myokardieinfarkt.

ESPRIT: Dette var en dobbeltblindet, multicenter, randomiseret, parallelgruppe, placebokontrolleret

undersøgelse, hvor virkning og sikkerhed af behandling med eptifibatid blev vurderet hos patienter, hvor

perkutan koronarintervention (PCI) med intrakoronar stent var planlagt.

I PURSUIT blev blødningshændelser og ikke-blødningshændelser samlet fra hospitalsudskrivelse og

indtil kontrol 30 dage efter. I ESPRIT blev blødningshændelser rapporteret ved 48 timer og ikke-

blødningshændelser ved 30 dage. Mens Thrombolysis in Myocardial Infarction (TIMI) study group

kriterierne blev anvendt til klassifikation af incidensen af større og mindre blødninger i både PURSUIT-

og ESPRIT-undersøgelsen, blev PURSUIT-data indsamlet inden for 30 dage, hvor ESPRIT-data var

begrænset til hændelser inden for 48 timer eller ved udskrivning, afhængigt af hvad der skete først.

Bivirkningerne er inddelt efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppigheden er defineret som:

Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100),

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1000), Meget sjælden (<1/10.000), Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

tilgængelige data). Disse er absolutte bivirkningsfrekvenser uden hensyntagen til placebofrekvens.

Hvis en specifik bivirkning blev rapporteret i både PURSUIT og ESPRIT, blev den højest

rapporterede hændelse anvendt til bestemmelse af bivirkningsfrekvensen.

Bemærk at årsagssammenhæng ikke er fastlagt for alle bivirkninger.

Blod og lymfesystem

Meget

almindelig

Blødninger (større og mindre blødninger inklusive femoral arterieindstikssted,

CABG-relateret, gastrointestinal, urogenital, retroperitoneal, intrakraniel,

hæmatemese, hæmaturi, oral/orofaryngeal, hæmoglobin/hæmatokritreduktion og

andre).

Ikke almindelig

Trombocytopeni.

Nervesystemet

Ikke almindelig

Cerebral iskæmi.

Hjerte

Almindelig

Hjertestop, ventrikelflimren, ventrikulær takykardi, hjerteinsufficiens,

atrioventrikulært blok, atrieflimren.

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Shock, hypotension, flebitis.

Hjertestop, hjerteinsufficiens, atrieflimren, hypotension og shock, som er almindeligt rapporterede

hændelser fra PURSUIT-undersøgelsen, var hændelser relateret til den bagvedliggende sygdom.

Administration af eptifibatid er forbundet med en stigning i antallet af større og mindre blødninger,

klassificeret efter TIMI study group kriterierne. Ved den anbefalede terapeutiske dosis, som blev anvendt i

PURSUIT-undersøgelsen med næsten 11.000 patienter, var blødning den hyppigste komplikation, der

forekom under behandling med eptifibatid. De hyppigste blødningskomplikationer var forbundet med

invasive hjerteprocedurer (koronararterie bypass-kirurgi (CABG)-relaterede eller ved femoral

arterieindstikssted).

Mindre blødninger blev i PURSUIT-undersøgelsen defineret som spontan kraftig hæmaturi, spontan

hæmatemese, observeret blodtab med et fald i hæmoglobin på mere end 3 g/dl eller mere end 4 g/dl uden

observeret blødningssted. Under behandling med Integrilin i denne undersøgelse var mindre blødning en

meget almindelig komplikation (> 1/10 eller 13,1 % for Integrilin mod 7,6 % for placebo).

Blødningshændelser var hyppigere hos patienter, der samtidig fik heparin under gennemførelse af PCI,

når ACT oversteg 350 sekunder (se pkt. 4.4, heparin-indgift).

Større blødninger blev i PURSUIT-undersøgelsen defineret som enten en intrakraniel blødning eller et

fald i hæmoglobin-koncentrationer på mere end 5 g/dl. Større blødninger var også en meget almindelig

komplikation og blev rapporteret hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med Integrilin, end hos

dem, der fik placebo i PURSUIT-undersøgelsen (> 1/10 eller 10,8 % mod 9,3 %), men det var ikke

almindeligt hos størstedelen af de patienter, der ikke gennemgik CABG inden for 30 dage efter inklusion i

studiet. Hos patienter, der gennemgik CABG, øgede Integrilin ikke forekomsten af blødninger

sammenlignet med patienter behandlet med placebo. I undergruppen med patienter, der gennemgik PCI,

var observation af større blødninger almindelig, hos 9,7 % af de patienter, der blev behandlet med

eptifibatid, sammenlignet med 4,7 % af de placebobehandlede patienter.

Forekomsten af svære eller livstruende blødningshændelser med Integrilin var 1,9 % sammenlignet med

1,1 % med placebo. Behandling med Integrilin øgede i moderat grad behovet for blodtransfusioner

(11,8 % mod 9,3 % for placebo).

Ændringer under behandling med eptifibatid er følger af den kendte farmakologiske virkning, det vil sige

hæmning af trombocytaggregationen. Ændringer i de laboratorieparametre, der associeres med blødninger

(som blødningstiden) er således almindelige og forventelige. Hvad angår værdierne for leverfunktionen

(SGOT/ASAT, SGPT/ALAT, bilirubin, alkalisk fosfatase) og værdierne for nyrefunktionen

(serumkreatinin, blod-urea-nitrogen), observeredes der ingen tilsyneladende forskelle på de patienter, der

blev behandlet med eptifibatid og dem, der fik placebo.

Erfaringer efter markedsføring

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Letal blødning (størstedelen involverede det centrale og perifere nervesystem:

cerebrale eller intrakranielle blødninger), pulmonale blødninger, akut kraftig

trombocytopeni, hæmatom.

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaktiske reaktioner.

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Udslæt, reaktioner på indgivelsesstedet såsom urticaria.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaring med overdosering af eptifibatid hos mennesker er yderst begrænset. Der var ingen tegn på

svære bivirkninger forbundet med tilfældig indgift af store bolusdoser, hurtig infusion rapporteret som

overdosering eller store kumulative doser. I PURSUIT-undersøgelsen var der 9 patienter, som fik

bolus- og/eller infusionsdoser, der var mere end dobbelt så store som den anbefalede dosis, eller som

blev identificeret af investigator til at have modtaget en overdosering. Der var ingen øget blødning hos

nogen af disse patienter, selv om der er indberettet et tilfælde af moderat blødning under en CABG-

operation. Helt specifikt fik ingen patienter en hjerneblødning.

En overdosering af eptifibatid kan potentielt resultere i blødninger. På grund af dets korte halveringstid og

hurtige clearance kan virkningen af eptifibatid hurtigt stoppes ved at afbryde infusionen. Selv om

eptifibatid kan dialyseres, er det usandsynligt, at der skulle opstå behov for dialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antitrombotisk middel (trombocytaggregationshæmmere,

eksklusive heparin), ATC-kode: B01AC16

Virkningsmekanisme

Eptifibatid, et syntetisk cyklisk heptapeptid indeholdende seks aminosyrer, som omfatter et cysteinamid

og en merkaptopropionyl-rest (desaminocysteinyl-), er en trombocytaggregationshæmmer i klassen

RGD(arginin-glycin-aspartat)-mimetika.

Eptifibatid hæmmer trombocytaggregationen reversibelt ved at forebygge bindingen af fibrinogen, von-

Willebrand faktor og andre adhæsive ligander til glykoprotein (GP) IIb/IIIa-receptorer.

Farmakodynamisk virkning

Eptifibatid hæmmer trombocytaggregationen på en dosis- og koncentrationsafhængig måde, som

demonstreret ved

ex vivo

trombocytaggregation ved anvendelse af adenosindiphosphat (ADP) og andre

agonister for induktion af pladeaggregation. Virkningen af eptifibatid ses øjeblikkeligt efter indgift af en

180 mikrogram/kg intravenøs bolus. Ved efterfølgende 2,0 mikrogram/kg/minut kontinuerlig infusion

giver dette regimen en > 80 % hæmning af ADP-induceret

ex vivo

trombocytaggregation, ved

fysiologiske calciumkoncentrationer, hos mere end 80 % af patienterne.

Trombocythæmningen var hurtig reversibel med en genetablering af blodpladefunktionen mod

udgangsværdien (> 50 % pladeaggregation) 4 timer efter afbrydelse af en kontinuerlig infusion på

2,0 mikrogram/kg/minut. Målinger af ADP-induceret

ex vivo

trombocytaggregation ved fysiologiske

calciumkoncentrationer (D-phenylalanyl-L-prolyl-L-arginin chloromethyl keton antikoagulant) hos

patienter med ustabil angina og non-Q-tak-myokardieinfarkt viste en koncentrationsafhængig hæmning

med en IC

(50 % hæmmende koncentration) på omkring 550 ng/ml og en IC

(80 % hæmmende

koncentration) på omkring 1.100 ng/ml.

Der foreligger begrænsede data om trombocythæmning hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hos

patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance = 30-50 ml/min) blev der opnået en

hæmning på 100 % 24 timer efter administration af 2 mikrogram/kg/min. Hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) blev der opnået en hæmning på 80 % hos over

80 % af patienterne 24 timer efter administration af 1 mikrogram/kg/min.

Klinisk virkning og sikkerhed

PURSUIT-undersøgelsen

Den grundlæggende kliniske undersøgelse ved ustabil angina (UA)/non-Q-tak-myokardieinfarkt

(NQMI) var PURSUIT. Denne undersøgelse var en 726-centre, 27-lande, dobbeltblind, randomiseret,

placebokontrolleret undersøgelse af 10.948 patienter, der havde UA eller NQMI. Patienterne kunne

kun inkluderes, hvis de havde haft hjerteiskæmi i hvile (

10 minutter) inden for de sidste 24 timer og

havde:

enten ST-segmentændringer: ST-depression > 0,5 mm i mindre end 30 minutter eller

vedvarende ST-forhøjelse > 0,5 mm, der ikke krævede reperfusionsbehandling eller

trombolytiske midler, T-takinversion (> 1 mm)

eller forhøjet CK-MB.

Patienterne blev randomiseret til enten placebo, eptifibatid 180 mikrogram/kg bolus efterfulgt af en

2,0 mikrogram/kg/minut infusion (180/2,0) eller eptifibatid 180 mikrogram/kg bolus efterfulgt af en

1,3 mikrogram/kg/minut infusion (180/1,3).

Infusionen fortsatte indtil udskrivning fra hospitalet, indtil tidspunkt for koronararterie bypass-kirurgi

(CABG) eller i op til 72 timer, efter hvad der forekom først. Ved PCI forsatte infusionen med

eptifibatid i 24 timer efter proceduren med en infusionsvarighed på op til 96 timer.

Gruppen 180/1,3 blev stoppet efter en interimanalyse, som tidligere anført i protokollen, da de to

aktive behandlingsarme syntes at have samme blødningsfrekvens.

Patienterne blev behandlet efter sædvanlige standarder på undersøgelsesstedet. Hyppigheden af

angiografi, PCI og CABG var derfor meget forskellig fra sted til sted og fra land til land. 13 % af

patienterne i PURSUIT blev behandlet med PCI under infusionen med eptifibatid, heraf fik cirka 50 %

intrakoronare stents, og 87 % blev behandlet medicinsk (uden PCI under infusionen med eptifibatid).

De fleste patienter fik acetylsalicylsyre (75-325 mg en gang daglig).

Ufraktioneret heparin blev indgivet intravenøst eller subkutant efter lægens skøn, oftest som en

intravenøs bolus på 5.000 enheder efterfulgt af en kontinuerlig infusion af 1.000 enheder/time. Et mål

for aPTT på 50-70 sekunder blev anbefalet. I alt 1.250 patienter gennemgik PCI inden for 72 timer

efter randomisering, og de modtog da intravenøs ufraktioneret heparin for at vedligeholde en aktiveret

koagulationstid (ACT) på 300-350 sekunder.

Det primære endepunkt for undersøgelsen var død uanset årsag eller nyt myokardieinfarkt (MI)

(vurderet af en blindet sikkerhedskomite (CEC)) inden for 30 dage efter randomisering. Komponenten

MI kunne defineres som asymptomatisk med enzymatisk stigning i CK-MB eller ny Q-tak.

Sammenlignet med placebo reducerede eptifibatid indgivet som 180/2,0 signifikant hyppigheden af

primære endepunkts-hændelser (Tabel 1); dette svarer til 15 undgåede hændelser per 1.000 patienter

behandlet:

Tabel 1.

Hyppigheden af dødsfald/CEC-vurderede MI (“Behandlet som

randomiseret” population)

Placebo

Eptifibatid

p-værdi

30 dage

743/4.697

(15,8 %)

667/4.680

(14,3 %)

0,034

Pearson’s chi-square test af difference mellem placebo og eptifibatid.

Resultaterne af det primære endepunkt blev hovedsageligt tillagt forekomsten af myokardieinfarkt.

Reduktionen i hyppigheden af endepunkts-hændelser hos patienter, som fik eptifibatid, optrådte tidligt

i behandlingsforløbet (inden for de første 72-96 timer). Denne reduktion blev vedligeholdt i 6 måneder

uden nogen signifikant virkning på mortaliteten.

De patienter, som med størst sandsynlighed vil have gavn af behandling med eptifibatid, er dem med høj

risiko for at udvikle myokardieinfarkt inden for de første 3-4 dage efter debut af den akutte angina.

Ifølge epidemiologiske fund er en højere hyppighed af kardiovaskulære hændelser knyttet til visse

indikatorer, fx:

alder

øget puls eller blodtryk

vedvarende eller tilbagevendende iskæmiske hjertesmerter

udtalte ekg-forandringer (især ST-segmentanomalier)

forhøjede hjerteenzymer eller markører (fx CK-MB, troponiner) og

hjerteinsufficiens

PURSUIT blev udført på et tidspunkt, hvor standardbehandlingen til patienter med akutte

koronarsyndromer var anderledes, end den er nu, både hvad angår brugen af trombocyt-ADP-receptor-

antagonister (P2Y12-antagonister) og den rutinemæssige brug af intrakoronare stents.

ESPRIT-undersøgelsen

ESPRIT (Enhanced Suppression of the Platelet IIb/IIIa Receptor with Eptifibatide Therapy: Forstærket

supprimering af blodpladereceptor IIb/IIIa med behandling med eptifibatid) var en dobbeltblind,

randomiseret, placebokontrolleret undersøgelse (n=2.064) af ikke akut PCI med intrakoronar stent.

Alle patienter fik standardbehandling og blev randomiseret til enten placebo eller eptifibatid (2 bolus-

doser på 180 mikrogram/kg og en kontinuerlig infusion indtil udskrivelse fra hospitalet eller højst 18-

24 timer).

Den første bolus og infusionen blev startet samtidigt, umiddelbart før PCI-proceduren og blev

efterfulgt af en yderligere bolus 10 minutter efter den første. Infusionshastigheden var

2,0 mikrogram/kg/minut til patienter med serumkreatinin

175 mikromol/l eller

1,0 mikrogram/kg/minut ved serumkreatinin > 175 op til 350 mikromol/l.

I armen med eptifibatid i undersøgelsen fik næsten alle patienter acetylsalicylsyre (99,7 %), og 98,1 %

fik thienopyridin (clopidogrel hos 95,4 % og ticlopidin hos 2,7 %). På dagen for PCI, før

kateterindføringen, fik 53,2 % et thienopyridin (clopidogrel 52,7 %; ticlopidin 0,5 %) – oftest som en

høj initialdosis (300 mg eller mere). Placeboarmen var tilsvarende (acetylsalicylsyre 99,7 %,

clopidogrel 95,9 %, ticlopidin 2,6 %).

ESPRIT-undersøgelsen anvendte et simplificeret heparin-regimen under PCI, som bestod af en initial

bolus på 60 enheder/kg, med en målsætning for ACT på 200-300 sekunder. Undersøgelsens primære

effektmål var død (D), MI, akut revaskularisering af arterien (UTVR), og akut antitrombotisk

reddende behandling med GP IIb/IIIa inhibitor (RT) inden for 48 timer efter randomiseringen.

MI blev påvist ved CK-MB-laboratorieundersøgelseskriterier. For denne diagnose skulle der inden for

24 timer efter den registrerede PCI-procedure være mindst to CK-MB-værdier

den øvre grænse

af normalområdet. Bekræftelse fra den blindede sikkerhedskomité var således ikke påkrævet. MI

kunne også rapporteres efter bedømmelse fra den blindede sikkerhedskomité af en investigator-

rapport.

Den primære effektmålsanalyse

firesidet sammensætning af død, MI, akut revaskularisering af

arterien (UTVR) og trombolytisk redningsaktion (TBO) efter 48 timer

viste 37 % relativ og 3,9 %

absolut reduktion i eptifibatid-gruppen (6,6 % hændelser imod 10,5 %, p = 0,0015). Resultaterne af

det primære effektmål var hovedsageligt kendetegnet ved reduktion i forekomsten af enzymatisk MI,

identificeret som forekomsten af tidlig forøgelse af kardielle enzymer efter PCI (80 ud af

92 myokardieinfarkter i placebogruppen over for 47 ud af 56 i eptifibatid-gruppen). Den kliniske

relevans af sådanne enzymatiske myokardieinfarkter er stadig kontroversiel.

Lignende resultater blev også opnået for de 2 sekundære effektmål vurderet efter 30 dage: en tresidet

sammensætning af død, MI og UTVR, og den stærkere kombination af død og MI.

Reduktionen i forekomsten af effektmålshændelser hos patienter, der modtog eptifibatid, viste sig

tidligt i behandlingen. Der var ikke yderligere effekt derefter i op til 1 år.

Forlænget blødningstid

Indgift af eptifibatid ved intravenøs bolus og infusion forårsager op til 5 gange stigning i

blødningstiden. Denne stigning er hurtig reversibel efter seponering af infusionen, og blødningstiden

vender tilbage til udgangsværdien inden for cirka 6 (2-8) timer. Eptifibatid, indgivet alene, har ingen

målelig effekt på protrombintiden (PT) eller aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT).

EARLY ACS-forsøget

EARLY ACS (Tidlig IIb/IIIa-hæmning af glykoprotein ved akut koronarsyndrom uden ST-elevation)

var et studie med tidlig rutinemæssig eptifibatid

versus

placebo (med forsinket provisorisk brug af

eptifibatid i kateterisationslaboratoriet) brugt i kombination med antitrombocytbehandlinger

(acetylsalicylsyre, ufraktioneret heparin, bivalirudin, fondaparinux eller lavmolekylært heparin) hos

personer med akut koronarsyndrom uden ST-elevation i højrisikogruppe

.

Patienterne skulle gennemgå

yderligere invasiv behandling efter at have fået forsøgsmedicinen i 12-96 timer.

Patienterne kunne

behandles medicinsk, fortsætte til koronar bypassoperation (CABG) eller gennemgå perkutan koronar-

intervention (PCI).

I modsætning til den godkendte dosering i EU blev der i forsøget brugt en dobbelt

bolus af forsøgsmedicinen (med 10 minutters mellemrum) inden infusionen

.

Tidlig rutinemæssig eptifibatid hos denne optimalt behandlede population med akut koronarsyndrom

uden ST-elevation i højrisikogruppe, som blev behandlet med invasiv strategi, resulterede ikke i en

statistisk signifikant reduktion i det sammensatte primære endepunkt (dødsrate, MI, RI-UR og TBO

inden for 96 timer) sammenlignet med et regimen med forsinket provisorisk eptifibatid (9,3 % hos

patienter med tidlig eptifibatid i forhold til 10,0 % hos patienter, der blev allokeret til forsinket

provisorisk eptifibatid; odds ratio = 0,920; 95 % CI = 0,802-1,055; p = 0,234).

GUSTO

svær/livstruende blødning var ikke almindelig og sammenlignelig i de to behandlingsgrupper (0,8 %).

GUSTO moderat eller svær/livstruende blødning forekom signifikant hyppigere ved tidlig

rutinemæssig eptifibatid (7,4 % i forhold til 5,0 % i gruppen med forsinket provisorisk eptifibatid; p <

0,001).

Tilsvarende forskelle blev konstateret for TIMI major blødning (118 [2,5 %] ved tidlig

rutinemæssig brug i forhold til 83 [1,8 %] ved forsinket provisorisk brug; p=0,016).

Der blev ikke påvist statistisk signifikant fordel ved tidlig rutinemæssig eptifibatid-strategi i den

subgruppe af patienter, som blev behandlet medicinsk eller i perioderne med medicinsk behandling

inden PCI eller CABG

.

En post hoc-analyse af EARLY ACS-forsøget var inkonklusiv, hvad angår risiciene i forhold til

fordelene ved dosisreduktion hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion. Ved administration af

tidlig rutinemæssig eptifibatid (p = 0,81) var hændelsesraten for det primære endepunkt henholdsvis

11,9 % hos de patienter, der fik en nedsat dosis (1 mikrogram/kg/min.), sammenlignet med 11,2 % hos

de patienter, der fik standarddosis (2 mikrogram /kg/min.). Ved forsinket provisorisk eptifibatid var

hændelsesraterne 10 %

versus

11,5 % hos patienter, der fik henholdsvis en nedsat dosis og

standarddosis (p = 0,61). Der forekom TIMI major blødning hos 2,7 % af de patienter, der fik nedsat

dosis (1 mikrogram /kg/min.), sammenlignet med hos 4,2 % af de patienter, der fik standarddosis (2

mikrogram /kg/min.), når eptifibatid blev administreret på den tidlige rutinemæssige måde (p = 0,36).

Ved forsinket provisorisk eptifibatid var hyppigheden af TIMI major blødning 1,4 %

versus

2,0 % hos

patienter, der fik henholdsvis en nedsat dosis og standarddosis (p = 0,54). Der blev ikke observeret

nogen betydningsfulde forskelle i hyppigheden af svære blødninger i henhold til GUSTO.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Eptifibatids farmakokinetik er lineær og dosisproportional for bolusdoser i området fra 90 til

250 mikrogram/kg og infusionshastigheder fra 0,5 til 3,0 mikrogram/kg/minut. Ved en

2,0 mikrogram/kg/minut infusion opnås gennemsnitlige steady-state eptifibatid-plasmakoncentrationer

fra 1,5 til 2,2 mikrogram/ml hos patienter med koronararteriesygdom. De nævnte

plasmakoncentrationer opnås hurtigt, når infusionen forudgås af en 180 mikrogram/kg bolusinjektion.

Graden af eptifibatid binding til humant plasmaprotein er omkring 25 %. I samme population er

plasmaeliminationshalveringstiden cirka 2,5 timer, plasmaclearance 55 til 80 ml/kg/time og -

+fordelingsvolumen cirka 185 til 260 ml/kg.

Hos raske personer udgjorde den renale udskillelse cirka 50 % af den totale udskillelse fra kroppen,

cirka 50 % af den udskilte mængde udskilles uomdannet. Hos patienter med moderat til svær

nyreinsufficiens (kreatininclearance < 50 ml/minut) er clearance reduceret med cirka 50 % og steady-

state plasmaværdier omtrent fordoblet.

Der er ikke blevet udført nogen egentlige farmakokinetiske interaktionsundersøgelser. I en

populationsfarmakokinetisk undersøgelse var der imidlertid ingen tegn på farmakokinetisk interaktion

mellem eptifibatid og følgende samtidigt indgivne præparater: amlodipin, atenolol, atropin, captopril,

cefazolin, diazepam, digoxin, diltiazem, diphenhydramin, enalapril, fentanyl, furosemid, heparin,

lidocain, lisinopril, metoprolol, midazolam, morphin, nitrater, nifedipin og warfarin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksikologiundersøgelser udført med eptifibatid omfatter undersøgelser med gentagne doser hos

rotter, kaniner og aber, reproduktionsundersøgelser hos rotter og kaniner,

in

vitro

in

vivo

genetiske

toksicitetsundersøgelser og irritations-, overfølsomheds- og antigenicitetsundersøgelser. Ingen

uventede toksiske virkninger for et stof med denne farmakologiske profil blev observeret, og fundene

var prediktive for klinisk erfaring med blødningshændelser som værende den hovedsagelige

bivirkning. Ingen genotoksiske virkninger blev observeret med eptifibatid.

Teratologiske undersøgelser er udført med kontinuerlig intravenøs infusion af eptifibatid til drægtige

rotter med totale daglige doser på op til 72 mg/kg/dag (omkring 4 gange den anbefalede maksimale

humane dosis baseret på legemsoverfladeareal), og til drægtige kaniner med totale daglige doser på op

til 36 mg/kg/dag (omkring 4 gange den anbefalede maksimale humane dosis baseret på

legemsoverfladeareal). Disse undersøgelser viste ingen tegn på forringet fertilitet eller fosterskade på

grund af eptifibatid. Reproduktionsundersøgelser på dyr, hvor eptifibatid viser en lignende

farmakologisk aktivitet som hos mennesker, findes ikke. Ovennævnte undersøgelser er således ikke

velegnede til at vurdere toksiciteten af eptifibatid på reproduktionsfunktionen (se pkt 4.6).

Det karcinogene potentiale for eptifibatid er ikke blevet vurderet i langtidsundersøgelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Citronsyremonohydrat

Natriumhydroxid

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

INTEGRILIN er ikke forligeligt med furosemid.

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må INTEGRILIN ikke blandes med

andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C - 8

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Et 100 ml Type I glas hætteglas, lukket med en butylgummiprop og forseglet med et krympet

aluminiumsegl.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Fysiske og kemiske forligelighedsforsøg indicerer, at INTEGRILIN kan indgives via en intravenøs linje

med atropinsulfat, dobutamin, heparin, lidocain, meperidin, metoprolol, midazolam, morphin,

nitroglycerin, vævs plasminogen aktivator eller verapamil. INTEGRILIN er forligeligt med 0,9 %

natriumchlorid injektionsvæske og med glucose 5 % i Normosol R med eller uden kaliumchlorid. Se

produktresumé for Normosol R for detaljer om sammensætning.

Før anvendelsen inspiceres indholdet i hætteglasset. Anvend ikke præparatet ved tegn på bundfald eller

misfarvning. Det er ikke nødvendigt at beskytte INTEGRILIN-opløsning mod lys under selve

indgivelsen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes efter åbning i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

12 Riverwalk

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/99/109/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 01.07.1999

Dato for seneste fornyelse: 09.07.2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

INTEGRILIN 2 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml opløsning indeholder 2 mg/ml eptifibatid.

Et hætteglas med 10 ml opløsning indeholder 20 mg eptifibatid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

INTEGRILIN er beregnet til anvendelse sammen med acetylsalicylsyre og ufraktioneret heparin.

INTEGRILIN er indiceret til forebyggelse af tidligt opstående myokardieinfarkt hos voksne med

ustabil angina eller non-Q-tak-myokardieinfarkt med det sidste anfald af brystsmerter inden for

24 timer og med elektrokardiogram (ekg)-ændringer og/eller forhøjede hjerteenzymer.

De patienter, som mest sandsynligt vil have gavn af INTEGRILIN behandling, er de, som har høj

risiko for at udvikle myokardieinfarkt inden for de første 3–4 dage, efter at de akutte

anginasymptomer debuterede inklusive fx de patienter, som med stor sandsynlighed skal have

foretaget en tidlig PTCA (perkutan transluminal koronar angioplastik) (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dette produkt er udelukkende beregnet til hospitalsbrug. Produktet bør administreres af speciallæger

med erfaring i behandling af akutte koronarsyndromer.

INTEGRILIN infusionsvæske, opløsning skal anvendes i forening med INTEGRILIN

injektionsvæske, opløsning.

Samtidig administration af heparin anbefales, medmindre det er kontraindiceret, som ved anamnese

med trombocytopeni i forbindelse med anvendelse af heparin (se ”Heparin-indgift” pkt. 4.4).

INTEGRILIN er også beregnet til anvendelse samtidig med acetylsalicylsyre, idet dette er en del af

standardbehandlingen af patienter med akutte koronarsyndromer, medmindre anvendelse er

kontraindiceret.

Dosering

Voksne (

18 år) med ustabil angina (UA) eller non-Q-tak-myokardieinfarkt (NQMI)

Den anbefalede dosering er intravenøs bolus på 180 mikrogram/kg indgivet snarest muligt, efter

diagnosen er stillet, efterfulgt af kontinuerlig infusion af 2,0 mikrogram/kg/minut i op til 72 timer

indtil påbegyndelse af koronararterie bypass-kirurgi (CABG) eller indtil udskrivning fra hospitalet

(hvad, der forekommer først). Hvis der foretages perkutan koronarintervention (PCI) under behandling

med eptifibatid, skal infusionen fortsættes i 20-24 timer efter PCI med en samlet maksimal

behandlingsvarighed på 96 timer.

Akut eller semi-elektiv kirurgi

Hvis patienten har behov for akut eller øjeblikkelig hjertekirurgi under behandlingen med eptifibatid,

så afslut straks infusionen. Hvis patienten behøver semi-elektiv kirurgi, så stop infusionen med

eptifibatid på et passende tidspunkt for at give tid til, at trombocytfunktionen kan vende tilbage til den

normale.

Leverinsufficiens

Erfaringer med patienter med leverinsufficiens er meget begrænsede. Indgives forsigtigt til patienter

med leverinsufficiens, hos hvem koagulationen kan være påvirket (se pkt. 4.3, protrombintid).

Kontraindiceret hos patienter med klinisk signifikant leverinsufficiens.

Nyreinsufficiens

Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 30-< 50 ml/minut) skal der gives

en intravenøs bolusinjektion på 180 mikrogram/kg efterfulgt af 1,0 mikrogram/kg/minut i kontinuerlig

infusion i resten af behandlingsperioden. Denne anbefaling er baseret på farmakodynamiske og

farmakokinetiske data. Den tilgængelige kliniske dokumentation kan dog ikke stadfæste, at denne

dosisjustering resulterer i en vedvarende fordel (se pkt. 5.1). Anvendelse hos patienter med mere

alvorlig nyreinsufficiens er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Anbefales ikke til børn og unge under 18 år på grund af utilstrækkelige oplysninger om sikkerhed og

effekt.

4.3

Kontraindikationer

INTEGRILIN må ikke anvendes til behandling af patienter med:

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

tegn på gastrointestinal blødning, kraftig genital/urinal blødning eller anden aktiv abnorm blødning

inden for de sidste 30 dage før behandling

anamnese med apopleksi inden for 30 dage eller en hvilket som helst tidligere hjerneblødning

tidligere kendt sygdom inden for kraniet (neoplasi, arterio-venøs misdannelse, aneurisme)

større operation eller alvorligt traume inden for de seneste 6 uger

anamnese med blødningstendens

trombocytopeni (< 100.000 celler/mm

protrombintid > 1,2 gange kontrol eller International Normaliseret Ratio (INR)

svær hypertension (systolisk blodtryk > 200 mm Hg eller diastolisk blodtryk > 110 mm Hg under

antihypertensiv behandling)

svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 30 ml/minut) eller dialysepatienter

klinisk signifikant nedsat leverfunktion

samtidig eller planlagt indgift af en anden parenteral glykoprotein-(GP) IIb/IIIa-hæmmer.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Blødning

INTEGRILIN er et antitrombotisk stof, der virker ved at hæmme trombocytaggregationen og patienten

skal derfor observeres omhyggeligt for tegn på blødning under behandling (se pkt. 4.8). Kvinder,

ældre patienter, patienter med lav kropsvægt eller med moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance

30 - <50 ml/min) kan have en øget blødningsrisiko. Overvåg disse patienter omhyggeligt for

blødninger.

En øget risiko for blødning kan også observeres hos patienter, som får tidlig administration af

INTEGRILIN (f.eks. ved diagnosticeringen) sammenlignet med patienter, som får det umiddelbart før

PCI, som set i EARLY ACS-forsøget. I modsætning til den godkendte dosering i EU fik alle patienter

i dette forsøg en dobbelt bolus før infusionen (se pkt. 5.1).

Blødning er mest almindeligt ved det arterielle indstikssted hos patienter, der gennemgår perkutan arteriel

intervention. Alle potentielle blødningssteder, såsom kateterindføringssteder, arterielle, venøse eller

kanyle-injektionssteder, operationssteder, gastrointestinale og genitourinare veje, skal observeres

omhyggeligt. Andre mulige blødningssteder, såsom det centrale og perifere nervesystem og

retroperitoneale steder, skal også kontrolleres nøje.

Da INTEGRILIN hæmmer trombocytaggregationen, skal der udvises forsigtighed, når det anvendes

med andre stoffer, der påvirker hæmostasen, inklusive ticlopidin, clopidogrel, trombolytika, orale

antikoagulantia, dextranopløsninger, adenosin, sulfinpyrazon, prostacyclin, non-steroide

antiinflammatoriske stoffer, eller dipyramidol (se pkt. 4.5).

Der er ingen erfaringer med INTEGRILIN og lavmolekylære hepariner.

Der er begrænsede terapeutiske erfaringer med INTEGRILIN til patienter med generel indikation for

trombolytisk behandling (f.eks. akut transmural myokardieinfarkt med nye patologiske Q-takker eller

forhøjet ST-segmenter eller venstresidigt ledningsblok i ekg). INTEGRILIN bør derfor ikke anvendes i

sådanne tilfælde (se pkt. 4.5).

Infusion med INTEGRILIN skal afbrydes øjeblikkeligt, hvis der opstår situationer, der kræver

trombolytisk behandling, eller hvis patienten skal gennemgå en akut CABG-operation eller har behov for

en ballonpumpe i aorta.

Hvis der forekommer alvorlig blødning, der ikke kan kontrolleres med tryk, skal infusionen med

INTEGRILIN og eventuel ufraktioneret heparin, der gives samtidig, stoppes øjeblikkeligt.

Arterielle procedurer

Under behandling med eptifibatid er der en betydelig stigning i blødningshyppigheden, især i det

femorale arterieområde, hvor kateterspidsen indføres. Vær omhyggelig med at sikre, at der kun stikkes

gennem den forreste væg af den femorale arterie. Arteriespidsen kan fjernes, når koagulationen er

vendt tilbage til det normale, svarende til at aktiveret koagulationstid (ACT) er mindre end

180 sekunder (almindeligvis 2-6 timer efter seponering af heparin). Efter fjernelse af

indføringsspidsen skal omhyggelig hæmostase sikres under nøje observation.

Trombocytopeni og immunogenicitet relateret til GP IIb/IIIa-hæmmere

INTEGRILIN hæmmer trombocytaggregationen, men synes ikke at påvirke trombocytternes

levedygtighed. I kliniske undersøgelser var forekomsten af trombocytopeni lav og på samme niveau

hos de patienter, der fik behandling med eptifibatid, og dem, der fik placebo. Efter markedsføring er

der ved administration af eptifibatid observeret trombocytopeni inklusive akut, markant

trombocytopeni (se pkt. 4.8).

Mekanismen, hvad enten den er immun- og/eller ikke-immunmedieret, hvormed eptifibatid inducerer

trombocytopeni, kendes ikke i detaljer. Det vides dog, at behandling med eptifibatid er associeret med

antistoffer, der genkender GP IIb/IIIa, der er optaget af eptifibatid, hvilket peger på en immun-

medieret mekanisme. Trombocytopeni, der opstår efter første eksponering for en GP-IIb/IIIa-hæmmer,

kan måske forklares ved det faktum, at antistoffer er naturligt til stede hos nogle normale individer.

Da både gentagen eksponering for et stof, der efterligner en GP IIb/IIIa-ligand (såsom abciximab og

eptifibatid), og første-gangs-eksponering for en GP IIb/IIIa-hæmmer, kan være associeret med

immunmedieret trombocytopeni, er overvågning påkrævet. Trombocyttallet skal monitoreres før

behandling, inden for 6 timer under administrationen og efterfølgende mindst en gang daglig og akut

ved kliniske tegn på uventet blødningstendens, så længe patienten er i behandling.

Hvis enten trombocyttallet falder til < 100.000/mm

, eller der observeres akut, markant

trombocytopeni, skal det straks overvejes at afbryde behandlingen med lægemidler, der vides eller

formodes at kunne medføre trombocytopeni, herunder eptifibatid, heparin og clopidogrel.

Beslutningen om at foretage trombocyttransfusion bør baseres på en individuel klinisk vurdering.

Der er ingen data for anvendelse af INTEGRILIN til patienter, der tidligere har fået immunmedieret

trombocytopeni som følge af brug af andre parenterale GP IIb/IIIa-hæmmere. Det frarådes derfor at

anvende eptifibatid til patienter, som tidligere har fået immunmedieret trombocytopeni som følge af

behandling med GP IIb/IIIa-hæmmere, herunder eptifibatid.

Heparin-indgift

Heparin-indgift anbefales, medmindre der er en kontraindikation for dette (som ved anamnese med

trombocytopeni i forbindelse med brug af heparin).

UA/NQMI: Til en patient, der vejer

70 kg, anbefales det at give en bolusdosis på 5.000 enheder

efterfulgt af en konstant intravenøs infusion på 1.000 enheder/time. Hvis patienten vejer < 70 kg,

anbefales en bolusdosis på 60 enheder/kg, efterfulgt af en infusion på 12 enheder/kg/time. Den

aktiverede, partielle tromboplastintid (aPTT) skal følges for at bibeholde en værdi mellem 50 og

70 sekunder. Over 70 sekunder kan der være øget risiko for blødning.

Hvis der skal foretages PCI med udførelse som for UA/NQMI, så hold øje med den aktiverede

koagulationstid (ACT) for at bibeholde en værdi mellem 300-350 sekunder. Seponer heparin-indgift,

hvis ACT overstiger 300 sekunder. Indgiv ikke heparin, før ACT falder til under 300 sekunder.

Overvågning af laboratorieværdier

Før infusion med INTEGRILIN anbefales det, at man foretager følgende laboratorieundersøgelser for

at identificere præeksisterende hæmostatiske abnormaliteter: Protrombintid (PT) og aPTT,

serumkreatinin, trombocyttal, hæmoglobin og hæmatokritværdier. Hæmoglobin, hæmatokrit og

blodpladetal skal kontrolleres både inden for 6 timer efter behandlingsstart og mindst én gang daglig,

derefter under behandling (eller oftere, hvis der er tegn på et mærkbart fald). Hvis blodpladetallet

falder til < 100.000/mm

, er yderligere trombocyttællinger påkrævet for at udelukke

pseudotrombocytopeni. Seponer ufraktioneret heparin. Mål også ACT hos patienter, der gennemgår

PCI.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Warfarin og dipyridamol

INTEGRILIN synes ikke at give en øget risiko for større eller mindre blødninger i forbindelse med

samtidig brug af warfarin og dipyridamol. INTEGRILIN-behandlede patienter, der havde en

protrombintid (PT) > 14,5 sekunder og fik warfarin samtidig, syntes ikke at have øget risiko for

blødning.

INTEGRILIN og trombolytiske stoffer

Data er begrænsede for anvendelse af INTEGRILIN til patienter, der får trombolytiske stoffer.

Hverken i et PCI-studie eller i et akut myokardieinfarkt-studie observeredes der konsistente tegn på, at

eptifibatid øger risikoen for større og mindre blødninger associeret til vævsplasminogen-aktivator. I et

akut myokardieinfarkt-studie syntes eptifibatid at øge risikoen for blødning ved indgift med

streptokinase

.

Kombination af reduceret dosis af tenecteplase og eptifibatid sammenlignet med

placebo og eptifibatid øgede signifikant risikoen for både større og mindre blødninger, da de blev

administreret samtidig i et akut ST-elevations myokardieinfarkt-studie.

I et akut myokardieinfarkt-studie med 181 patienter blev eptifibatid givet (i regimer med

bolusinjektion på op til 180 mikrogram/kg, efterfulgt af infusion på op til 2 mikrogram/kg/minut i op

til 72 timer) sammen med streptokinase (1,5 millioner enheder over 60 minutter). Ved de højeste

undersøgte infusionshastigheder (1,3 mikrogram/kg/minut og 2,0 mikrogram/kg/minut) var eptifibatid

forbundet med en øget hyppighed af blødning og transfusioner sammenlignet med den forekomst, der

sås, når streptokinase blev givet alene.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af eptifibatid hos gravide kvinder.

De udførte dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens,

embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko

for mennesker er ukendt.

INTEGRILIN bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om eptifibatid udskilles i human mælk. Det anbefales at afbryde amningen i

behandlingsperioden.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke relevant, da INTEGRILIN kun er beregnet til patienter indlagt på hospital.

4.8

Bivirkninger

De fleste bivirkninger hos de patienter, der fik behandling med eptifibatid, var generelt relateret til

blødninger eller til kardiovaskulære hændelser, der forekommer hyppigt hos denne patientpopulation.

Kliniske undersøgelser

Datakilder anvendt til at bestemme hyppighed af bivirkninger inkluderede to kliniske fase III

undersøgelser (PURSUIT og ESPRIT). Disse undersøgelser er beskrevet kort nedenfor.

PURSUIT: Dette var en randomiseret, dobbeltblindet vurdering af virkning og sikkerhed af Integrilin

versus

placebo til at reducere mortalitet og myokardie(re)infarkt hos patienter med ustabil angina eller

non-Q-tak-myokardieinfarkt.

ESPRIT: Dette var en dobbeltblindet, multicenter, randomiseret, parallelgruppe, placebokontrolleret

undersøgelse, hvor virkning og sikkerhed af behandling med eptifibatid blev vurderet hos patienter, hvor

perkutan koronarintervention (PCI) med intrakoronar stent var planlagt.

I PURSUIT blev blødningshændelser og ikke-blødningshændelser samlet fra hospitalsudskrivelse og

indtil kontrol 30 dage efter. I ESPRIT blev blødningshændelser rapporteret ved 48 timer og ikke-

blødningshændelser ved 30 dage. Mens Thrombolysis in Myocardial Infarction (TIMI) study group

kriterierne blev anvendt til klassifikation af incidensen af større og mindre blødninger i både PURSUIT-

og ESPRIT-undersøgelsen, blev PURSUIT-data indsamlet inden for 30 dage, hvor ESPRIT-data var

begrænset til hændelser inden for 48 timer eller ved udskrivning, afhængig af hvad der skete først.

Bivirkningerne er inddelt efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppigheden er defineret som:

Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100),

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1000), Meget sjælden (<1/10.000), Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

tilgængelige data). Disse er absolutte bivirkningsfrekvenser uden hensyntagen til placebofrekvens.

Hvis en specifik bivirkning blev rapporteret i både PURSUIT og ESPRIT, blev den højest

rapporterede hændelse anvendt til bestemmelse af bivirkningsfrekvensen.

Bemærk at årsagssammenhæng ikke er fastlagt for alle bivirkninger.

Blod og lymfesystem

Meget

almindelig

Blødninger (større og mindre blødninger inklusive femoral arterieindstikssted,

CABG-relateret, gastrointestinal, urogenital, retroperitoneal, intrakraniel,

hæmatemese, hæmaturi, oral/orofaryngeal, hæmoglobin/hæmatokritreduktion og

andre).

Ikke almindelig

Trombocytopeni.

Nervesystemet

Ikke almindelig

Cerebral iskæmi.

Hjerte

Almindelig

Hjertestop, ventrikelflimren, ventrikulær takykardi, hjerteinsufficiens,

atrioventrikulært blok, atrieflimren.

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Shock, hypotension, flebitis.

Hjertestop, hjerteinsufficiens, atrieflimren, hypotension og shock, som er almindeligt rapporterede

hændelser fra PURSUIT undersøgelsen, var hændelser relateret til den bagvedliggende sygdom.

Administration af eptifibatid er forbundet med en stigning i antallet af større og mindre blødninger,

klassificeret efter TIMI study group kriterierne. Ved den anbefalede terapeutiske dosis, som blev anvendt i

PURSUIT-undersøgelsen med næsten 11.000 patienter, var blødning den hyppigste komplikation, der

forekom under behandling med eptifibatid. De hyppigste blødningskomplikationer var forbundet med

invasive hjerteprocedurer (koronararterie bypass-kirurgi (CABG)-relaterede eller ved femoral

arterieindstikssted).

Mindre blødninger blev i PURSUIT-undersøgelsen defineret som spontan kraftig hæmaturi, spontan

hæmatemese, observeret blodtab med et fald i hæmoglobin på mere end 3 g/dl eller mere end 4 g/dl uden

observeret blødningssted. Under behandling med Integrilin i denne undersøgelse var mindre blødning en

meget almindelig komplikation (> 1/10 eller 13,1 % for Integrilin mod 7,6 % for placebo).

Blødningshændelser var hyppigere hos patienter, der samtidig fik heparin under gennemførelse af PCI,

når ACT oversteg 350 sekunder (se pkt. 4.4, heparin-indgift).

Større blødninger blev i PURSUIT-undersøgelsen defineret som enten en intrakraniel blødning eller et

fald i hæmoglobin-koncentrationer på mere end 5 g/dl. Større blødninger var også en meget almindelig

komplikation og blev rapporteret hyppigere hos de patienter der blev behandlet med Integrilin end hos

dem, der fik placebo i PURSUIT-undersøgelsen (> 1/10 eller 10,8 % mod 9,3 %), men det var ikke

almindeligt hos størstedelen af de patienter, der ikke gennemgik CABG inden for 30 dage efter inklusion i

studiet. Hos patienter, der gennemgik CABG, øgede Integrilin ikke forekomsten af blødninger

sammenlignet med patienter behandlet med placebo. I undergruppen med patienter, der gennemgik PCI

var observation af større blødninger almindelig hos 9,7 % af de patienter, der blev behandlet med

eptifibatid, sammenlignet med 4,7 % af de placebobehandlede patienter.

Forekomsten af svære eller livstruende blødningshændelser med Integrilin var 1,9 % sammenlignet med

1,1 % med placebo. Behandling med Integrilin øgede i moderat grad behovet for blodtransfusioner

(11,8 % mod 9,3 % for placebo).

Ændringer under behandling med eptifibatid er følger af den kendte farmakologiske virkning, det vil sige

hæmning af trombocytaggregationen. Ændringer i de laboratorieparametre, der associeres med blødninger

(som blødningstiden) er således almindelige og forventelige. Hvad angår værdierne for leverfunktionen

(SGOT/ASAT, SGPT/ALAT, bilirubin, alkalisk fosfatase) og værdierne for nyrefunktionen

(serumkreatinin, blod-urea-nitrogen), observeredes der ingen tilsyneladende forskelle på de patienter, der

blev behandlet med eptifibatid og dem, der fik placebo.

Erfaringer efter markedsføring

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Letal blødning (størstedelen involverede det centrale og perifere nervesystem:

cerebrale eller intrakranielle blødninger), pulmonale blødninger, akut kraftig

trombocytopeni, hæmatom.

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaktiske reaktioner.

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Udslæt, reaktioner på indgivelsesstedet såsom urticaria.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaring med overdosering af eptifibatid hos mennesker er yderst begrænset. Der var ingen tegn på

svære bivirkninger forbundet med tilfældig indgift af store bolusdoser, hurtig infusion rapporteret som

overdosering eller store kumulative doser. I PURSUIT-undersøgelsen var der 9 patienter, som fik

bolus- og/eller infusionsdoser, der var mere end dobbelt så store som den anbefalede dosis, eller som

blev identificeret af investigator til at have modtaget en overdosering. Der var ingen øget blødning hos

nogen af disse patienter, selv om der er indberettet et tilfælde af moderat blødning under en CABG-

operation. Helt specifikt fik ingen patienter en hjerneblødning.

En overdosering af eptifibatid kan potentielt resultere i blødninger. På grund af dets korte

halveringstid og hurtige clearance kan virkningen af eptifibatid hurtigt stoppes ved at afbryde

infusionen. Selv om eptifibatid kan dialyseres, er det usandsynligt, at der skulle opstå behov for

dialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antitrombotisk middel (trombocytaggregationshæmmere,

eksklusive heparin), ATC-kode: B01AC16

Virkningsmekanisme

Eptifibatid, et syntetisk cyklisk heptapeptid indeholdende seks aminosyrer, som omfatter et

cysteinamid og en merkaptopropionyl-rest (desaminocysteinyl-), er en trombocytaggregationshæmmer

i klassen RGD(arginin-glycin-aspartat)-mimetika.

Eptifibatid hæmmer trombocytaggregationen reversibelt ved at forebygge bindingen af fibrinogen,

von-Willebrand faktor og andre adhæsive ligander til glykoprotein (GP) IIb/IIIa-receptorer.

Farmakodynamisk virkning

Eptifibatid hæmmer trombocytaggregationen på en dosis- og koncentrationsafhængig måde, som

demonstreret ved

ex vivo

trombocytaggregation ved anvendelse af adenosindiphosphat (ADP) og

andre agonister for induktion af pladeaggregation. Virkningen af eptifibatid ses øjeblikkeligt efter

indgift af en 180 mikrogram/kg intravenøs bolus. Ved efterfølgende 2,0 mikrogram/kg/minut

kontinuerlig infusion giver dette regimen en > 80 % hæmning af ADP-induceret

ex vivo

trombocytaggregation, ved fysiologiske calciumkoncentrationer, hos mere end 80 % af patienterne.

Trombocythæmningen var hurtig reversibel med en genetablering af blodpladefunktionen mod

udgangsværdien (> 50 % pladeaggregation) 4 timer efter afbrydelse af en kontinuerlig infusion på

2,0 mikrogram/kg/minut. Målinger af ADP-induceret

ex vivo

trombocytaggregation ved fysiologiske

calciumkoncentrationer (D-phenylalanyl-L-prolyl-L-arginin chloromethyl keton antikoagulant) hos

patienter med ustabil angina og non-Q-tak-myokardieinfarkt viste en koncentrationsafhængig

hæmning med en IC

(50 % hæmmende koncentration) på omkring 550 ng/ml og en IC

(80 %

hæmmende koncentration) på omkring 1.100 ng/ml.

Der foreligger begrænsede data om trombocythæmning hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hos

patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance = 30-50 ml/min) blev der opnået en

hæmning på 100 % 24 timer efter administration af 2 mikrogram/kg/min. Hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) blev der opnået en hæmning på 80 % hos over

80 % af patienterne 24 timer efter administration af 1 mikrogram/kg/min.

Klinisk virkning og sikkerhed

PURSUIT-undersøgelsen

Den grundlæggende kliniske undersøgelse ved ustabil angina (UA)/non-Q-tak-myokardieinfarkt

(NQMI) var PURSUIT. Denne undersøgelse var en 726-centre, 27-lande, dobbeltblind, randomiseret,

placebokontrolleret undersøgelse af 10.948 patienter, der havde UA eller NQMI. Patienterne kunne

kun inkluderes, hvis de havde haft hjerteiskæmi i hvile (

10 minutter) inden for de sidste 24 timer og

havde:

enten ST-segmentændringer: ST-depression > 0,5 mm i mindre end 30 minutter eller

vedvarende ST-forhøjelse > 0,5 mm, der ikke krævede reperfusionsbehandling eller

trombolytiske midler, T-takinversion (> 1 mm)

eller forhøjet CK-MB.

Patienterne blev randomiseret til enten placebo, eptifibatid 180 mikrogram/kg bolus efterfulgt af en

2,0 mikrogram/kg/minut infusion (180/2,0) eller eptifibatid 180 mikrogram/kg bolus efterfulgt af en

1,3 mikrogram/kg/minut infusion (180/1,3).

Infusionen fortsatte indtil udskrivning fra hospitalet, indtil tidspunkt for koronararterie bypass-kirugi

(CABG) eller i op til 72 timer, efter hvad der forekom først. Ved PCI forsatte infusionen med

eptifibatid i 24 timer efter proceduren med en infusionsvarighed på op til 96 timer.

Gruppen 180/1,3 blev stoppet efter en interimanalyse, som tidligere anført i protokollen, da de to

aktive behandlingsarme syntes at have samme blødningsfrekvens.

Patienterne blev behandlet efter sædvanlige standarder på undersøgelsesstedet. Hyppigheden af

angiografi, PCI og CABG var derfor meget forskellig fra sted til sted og fra land til land. 13 % af

patienterne i PURSUIT blev behandlet med PCI under infusionen med eptifibatid, heraf fik cirka 50 %

intrakoronare stents, og 87 % blev behandlet medicinsk (uden PCI under infusionen med eptifibatid).

De fleste patienter fik acetylsalicylsyre (75-325 mg en gang daglig).

Ufraktioneret heparin blev indgivet intravenøst eller subkutant efter lægens skøn, oftest som en

intravenøs bolus på 5.000 enheder efterfulgt af en kontinuerlig infusion af 1.000 enheder/time. Et mål

for aPTT på 50-70 sekunder blev anbefalet. I alt 1.250 patienter gennemgik PCI inden for 72 timer

efter randomisering, og de modtog da intravenøs ufraktioneret heparin for at vedligeholde en aktiveret

koagulationstid (ACT) på 300-350 sekunder.

Det primære endepunkt for undersøgelsen var død uanset årsag eller nyt myokardieinfarkt (MI)

(vurderet af en blindet sikkerhedskomite (CEC)) inden for 30 dage efter randomisering. Komponenten

MI kunne defineres som asymptomatisk med enzymatisk stigning i CK-MB eller ny Q-tak.

Sammenlignet med placebo reducerede eptifibatid indgivet som 180/2,0 signifikant hyppigheden af

primære endepunkts-hændelser (Tabel 1); dette svarer til 15 undgåede hændelser per 1.000 patienter

behandlet:

Tabel 1.

Hyppigheden af dødsfald/CEC-vurderede MI (“Behandlet som

randomiseret” population)

Placebo

Eptifibatid

p-værdi

30 dage

743/4.697

(15,8 %)

667/4.680

(14,3 %)

0,034

Pearson’s chi-square test af difference mellem placebo og eptifibatid.

Resultaterne af det primære endepunkt blev hovedsageligt tillagt forekomsten af myokardieinfarkt.

Reduktionen i hyppigheden af endepunkts-hændelser hos patienter, som fik eptifibatid, optrådte tidligt

i behandlingsforløbet (inden for de første 72-96 timer). Denne reduktion blev vedligeholdt i 6 måneder

uden nogen signifikant virkning på mortaliteten.

De patienter, som med størst sandsynlighed vil have gavn af behandling med eptifibatid, er dem med

høj risiko for at udvikle myokardieinfarkt inden for de første 3-4 dage efter debut af den akutte angina.

Ifølge epidemiologiske fund er en højere hyppighed af kardiovaskulære hændelser knyttet til visse

indikatorer, fx:

alder

øget puls eller blodtryk

vedvarende eller tilbagevendende iskæmiske hjertesmerter

udtalte ekg-forandringer (især ST-segmentanomalier)

forhøjede hjerteenzymer eller markører (fx CK-MB, troponiner) og

hjerteinsufficiens

PURSUIT blev udført på et tidspunkt, hvor standardbehandlingen til patienter med akutte

koronarsyndromer var anderledes, end den er nu, både hvad angår brugen af trombocyt-ADP-receptor-

antagonister (P2Y12-antagonister) og den rutinemæssige brug af intrakoronare stents.

ESPRIT-undersøgelsen

ESPRIT (Enhanced Suppression of the Platelet IIb/IIIa Receptor with Eptifibatide Therapy: Forstærket

supprimering af blodpladereceptor IIb/IIIa med behandling med eptifibatid) var en dobbeltblind,

randomiseret, placebokontrolleret undersøgelse (n=2.064) af ikke akut PCI med intrakoronar stent.

Alle patienter fik standardbehandling og blev randomiseret til enten placebo eller eptifibatid (2 bolus-

doser på 180 mikrogram/kg og en kontinuerlig infusion indtil udskrivelse fra hospitalet eller højst 18-

24 timer).

Den første bolus og infusionen blev startet samtidigt, umiddelbart før PCI-proceduren og blev

efterfulgt af en yderligere bolus 10 minutter efter den første. Infusionshastigheden var

2,0 mikrogram/kg/minut til patienter med serumkreatinin

175 mikromol/l eller

1,0 mikrogram/kg/minut ved serumkreatinin > 175 op til 350 mikromol/l.

I armen med eptifibatid i undersøgelsen fik næsten alle patienter acetylsalicylsyre (99,7 %), og 98,1 %

fik thienopyridin (clopidogrel hos 95,4 % og ticlopidin hos 2,7 %). På dagen for PCI, før

kateterindføringen, fik 53,2 % et thienopyridin (clopidogrel 52,7 %; ticlopidin 0,5 %) – oftest som en

høj initialdosis (300 mg eller mere). Placeboarmen var tilsvarende (acetylsalicylsyre 99,7 %,

clopidogrel 95,9 %, ticlopidin 2,6 %).

ESPRIT-undersøgelsen anvendte et simplificeret heparin-regimen under PCI, som bestod af en initial

bolus på 60 enheder/kg, med en målsætning for ACT på 200-300 sekunder. Undersøgelsens primære

effektmål var død (D), MI, akut revaskularisering af arterien (UTVR), og akut antitrombotisk

reddende behandling med GP IIb/IIIa inhibitor (RT) inden for 48 timer efter randomiseringen.

MI blev påvist ved CK-MB-laboratorieundersøgelseskriterier. For denne diagnose skulle der inden for

24 timer efter den registrerede PCI-procedure være mindst to CK-MB-værdier

den øvre grænse

af normalområdet. Bekræftelse fra den blindede sikkerhedskomité var således ikke påkrævet. MI

kunne også rapporteres efter bedømmelse fra den blindede sikkerhedskomité af en investigator-

rapport.

Den primære effektmålsanalyse

firesidet sammensætning af død, MI, akut revaskularisering af

arterien (UTVR) og trombolytisk redningsaktion (TBO) efter 48 timer

viste 37 % relativ og 3,9 %

absolut reduktion i eptifibatid-gruppen (6,6 % hændelser imod 10,5 %, p = 0,0015). Resultaterne af

det primære effektmål var hovedsageligt kendetegnet ved reduktion i forekomsten af enzymatisk MI,

identificeret som forekomsten af tidlig forøgelse af kardielle enzymer efter PCI (80 ud af

92 myokardieinfarkter i placebogruppen over for 47 ud af 56 i eptifibatid-gruppen). Den kliniske

relevans af sådanne enzymatiske myokardieinfarkter er stadig kontroversiel.

Lignende resultater blev også opnået for de 2 sekundære effektmål vurderet efter 30 dage: en tresidet

sammensætning af død, MI og UTVR, og den stærkere kombination af død og MI.

Reduktionen i forekomsten af effektmålshændelser hos patienter, der modtog eptifibatid, viste sig

tidligt i behandlingen. Der var ikke yderligere effekt derefter i op til 1 år.

Forlænget blødningstid

Indgift af eptifibatid ved intravenøs bolus og infusion forårsager op til 5 gange stigning i

blødningstiden. Denne stigning er hurtig reversibel efter seponering af infusionen, og blødningstiden

vender tilbage til udgangsværdien inden for cirka 6 (2-8) timer. Eptifibatid, indgivet alene, har ingen

målelig effekt på protrombintiden (PT) eller aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT).

EARLY ACS-forsøget

EARLY ACS (Tidlig IIb/IIIa-hæmning af glykoprotein ved akut koronarsyndrom uden ST-elevation)

var et studie med tidlig rutinemæssig eptifibatid

versus

placebo (med forsinket provisorisk brug af

eptifibatid i kateterisationslaboratoriet) brugt i kombination med antitrombocytbehandlinger

(acetylsalicylsyre, ufraktioneret heparin, bivalirudin, fondaparinux eller lavmolekylært heparin) hos

personer med akut koronarsyndrom uden ST-elevation i højrisikogruppe

.

Patienterne skulle gennemgå

yderligere invasiv behandling efter at have fået forsøgsmedicinen i 12-96 timer.

Patienterne kunne

behandles medicinsk, fortsætte til koronar bypassoperation (CABG) eller gennemgå perkutan koronar-

intervention (PCI).

I modsætning til den godkendte dosering i EU blev der i forsøget brugt en dobbelt

bolus af forsøgsmedicinen (med 10 minutters mellemrum) inden infusionen

.

Tidlig rutinemæssig eptifibatid hos denne optimalt behandlede population med akut koronarsyndrom

uden ST-elevation i højrisikogruppe, som blev behandlet med invasiv strategi, resulterede ikke i en

statistisk signifikant reduktion i det sammensatte primære endepunkt (dødsrate, MI, RI-UR og TBO

inden for 96 timer) sammenlignet med et regimen med forsinket provisorisk eptifibatid (9,3 % hos

patienter med tidlig eptifibatid i forhold til 10,0 % hos patienter, der blev allokeret til forsinket

provisorisk eptifibatid; odds ratio = 0,920; 95 % CI = 0,802-1,055; p = 0,234).

GUSTO

svær/livstruende blødning var ikke almindelig og sammenlignelig i de to behandlingsgrupper (0,8 %).

GUSTO moderat eller svær/livstruende blødning forekom signifikant hyppigere ved tidlig

rutinemæssig eptifibatid (7,4 % i forhold til 5,0 % i gruppen med forsinket provisorisk eptifibatid; p <

0,001).

Tilsvarende forskelle blev konstateret for TIMI major blødning (118 [2,5 %] ved tidlig

rutinemæssig brug i forhold til 83 [1,8 %] ved forsinket provisorisk brug; p=0,016).

Der blev ikke påvist statistisk signifikant fordel ved tidlig rutinemæssig eptifibatid-strategi i den

subgruppe af patienter, som blev behandlet medicinsk eller i perioderne med medicinsk behandling

inden PCI eller CABG

.

En post hoc-analyse af EARLY ACS-forsøget var inkonklusiv, hvad angår risiciene i forhold til

fordelene ved dosisreduktion hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion. Ved administration af

tidlig rutinemæssig eptifibatid (p = 0,81) var hændelsesraten for det primære endepunkt henholdsvis

11,9 % hos de patienter, der fik en nedsat dosis (1 mikrogram/kg/min.), sammenlignet med 11,2 % hos

de patienter, der fik standarddosis (2 mikrogram /kg/min.). Ved forsinket provisorisk eptifibatid var

hændelsesraterne 10 %

versus

11,5 % hos patienter, der fik henholdsvis en nedsat dosis og

standarddosis (p = 0,61). Der forekom TIMI major blødning hos 2,7 % af de patienter, der fik nedsat

dosis (1 mikrogram /kg/min.), sammenlignet med hos 4,2 % af de patienter, der fik standarddosis (2

mikrogram /kg/min.), når eptifibatid blev administreret på den tidlige rutinemæssige måde (p = 0,36).

Ved forsinket provisorisk eptifibatid var hyppigheden af TIMI major blødning 1,4 %

versus

2,0 % hos

patienter, der fik henholdsvis en nedsat dosis og standarddosis (p = 0,54). Der blev ikke observeret

nogen betydningsfulde forskelle i hyppigheden af svære blødninger i henhold til GUSTO.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Eptifibatids farmakokinetik er lineær og dosisproportional for bolusdoser i området fra 90 til

250 mikrogram/kg og infusionshastigheder fra 0,5 til 3,0 mikrogram/kg/minut. Ved en

2,0 mikrogram/kg/minut infusion opnås gennemsnitlige steady-state eptifibatid-plasmakoncentrationer

fra 1,5 til 2,2 mikrogram/ml hos patienter med koronararteriesygdom. De nævnte

plasmakoncentrationer opnås hurtigt, når infusionen forudgås af en 180 mikrogram/kg bolusinjektion.

Graden af eptifibatid binding til humant plasmaprotein er omkring 25 %. I samme population er

plasmaeliminationshalveringstiden cirka 2,5 timer, plasmaclearance 55 til 80 ml/kg/time og -

+fordelingsvolumen cirka 185 til 260 ml/kg.

Hos raske personer udgjorde den renale udskillelse cirka 50 % af den totale udskillelse fra kroppen,

cirka 50 % af den udskilte mængde udskilles uomdannet. Hos patienter med moderat til svær

nyreinsufficiens (kreatininclearance < 50 ml/minut) er clearance reduceret med cirka 50 % og steady-

state plasmaværdier omtrent fordoblet.

Der er ikke blevet udført nogen egentlige farmakokinetiske interaktionsundersøgelser. I en

populationsfarmakokinetisk undersøgelse var der imidlertid ingen tegn på farmakokinetisk interaktion

mellem eptifibatid og følgende samtidigt indgivne præparater: amlodipin, atenolol, atropin, captopril,

cefazolin, diazepam, digoxin, diltiazem, diphenhydramin, enalapril, fentanyl, furosemid, heparin,

lidocain, lisinopril, metoprolol, midazolam, morphin, nitrater, nifedipin og warfarin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksikologiundersøgelser udført med eptifibatid omfatter undersøgelser med gentagne doser hos

rotter, kaniner og aber, reproduktionsundersøgelser hos rotter og kaniner,

in

vitro

in

vivo

genetiske

toksicitetsundersøgelser og irritations-, overfølsomheds- og antigenicitetsundersøgelser. Ingen

uventede toksiske virkninger for et stof med denne farmakologiske profil blev observeret, og fundene

var prediktive for klinisk erfaring med blødningshændelser som værende den hovedsagelige

bivirkning. Ingen genotoksiske virkninger blev observeret med eptifibatid.

Teratologiske undersøgelser er udført med kontinuerlig intravenøs infusion af eptifibatid til drægtige

rotter med totale daglige doser på op til 72 mg/kg/dag (omkring 4 gange den anbefalede maksimale

humane dosis baseret på legemsoverfladeareal), og til drægtige kaniner med totale daglige doser på op

til 36 mg/kg/dag (omkring 4 gange den anbefalede maksimale humane dosis baseret på

legemsoverfladeareal). Disse undersøgelser viste ingen tegn på forringet fertilitet eller fosterskade på

grund af eptifibatid. Reproduktionsundersøgelser på dyr, hvor eptifibatid viser en lignende

farmakologisk aktivitet som hos mennesker, findes ikke. Ovennævnte undersøgelser er således ikke

velegnede til at vurdere toksiciteten af eptifibatid på reproduktionsfunktionen (se pkt 4.6).

Det karcinogene potentiale for eptifibatid er ikke blevet vurderet i langtidsundersøgelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Citronsyremonohydrat

Natriumhydroxid

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

INTEGRILIN er ikke forligeligt med furosemid.

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må INTEGRILIN ikke blandes med

andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C - 8

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Et 10 ml Type I glas hætteglas, lukket med en butylgummiprop og forseglet med et krympet

aluminiumsegl.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Fysiske og kemiske forligelighedsforsøg indicerer, at INTEGRILIN kan indgives via en intravenøs linje

med atropinsulfat, dobutamin, heparin, lidocain, meperidin, metoprolol, midazolam, morphin,

nitroglycerin, vævs plasminogen aktivator eller verapamil. INTEGRILIN er forligeligt med 0,9 %

natriumchlorid injektionsvæske og med glucose 5 % i Normosol R med eller uden kaliumchlorid. Se

produktresumé for Normosol R for detaljer om sammensætning.

Før anvendelsen inspiceres indholdet i hætteglasset. Anvend ikke præparatet ved tegn på bundfald eller

misfarvning. Det er ikke nødvendigt at beskytte INTEGRILIN-opløsning mod lys under selve

indgivelsen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes efter åbning i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

12 Riverwalk

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/99/109/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 01.07.1999

Dato for seneste fornyelse: 09.07.2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Dok. ref.: EMEA/268267/2009

EMEA/H/C/230

Integrilin

eptifibatid

EPAR – sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse de faglige

drøftelser (også en del af denne EPAR).

Hvad er Integrilin?

Integrilin er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof eptifibatid. Det fås som opløsning til

infusion (drop i en vene) og opløsning til injektion.

Hvad anvendes Integrilin til?

Integrilin anvendes til forebyggelse af myokardieinfarkt (hjertetilfælde) hos voksne. Det anvendes til

følgende grupper:

patienter med ustabil angina (en alvorlig type brystsmerte, der varierer i intensitet)

patienter, som allerede har haft myokardieinfarkt uden forekomst af Q-takker (en slags

hjertetilfælde), med brystsmerter inden for de seneste 24 timer og med uregelmæssigheder i deres

elektrokardiogram (EKG) eller tegn på hjerteproblemer i blodet.

Integrilin gives sammen med aspirin og ufraktioneret heparin (andre lægemidler, der forhindrer

dannelse af blodpropper).

De patienter, der med stor sandsynlighed vil få gavn af en behandling med Integrilin, er patienter med

høj risiko for at få myokardieinfarkt inden for tre-fire dage efter starten på akut (pludselig) angina.

Dette omfatter patienter, som skal have foretaget perkutan transluminal koronarangioplastik (PTCA,

en speciel type operation, der renser blodårerne, som går til hjertet).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Integrilin?

Integrilin skal indgives i en vene af en læge, der har erfaring med behandling af hjertesygdomme.

Den anbefalede dosis er en enkelt injektion på 180 mikrogram pr. kg legemsvægt, givet hurtigst muligt

efter diagnosticering. Dette efterfølges af en kontinuerlig infusion med 2,0 mikrogram/kg pr. minut,

som fortsættes i op til 72 timer, indtil operationen påbegyndes, eller indtil patienten udskrives fra

hospitalet, afhængigt af, hvad der sker først.

Patienter med moderate nyreproblemer skal have en lavere dosis under infusionen. Integrilin må ikke

anvendes til patienter med alvorlige nyreproblemer. Hvis patienten gennemgår en perkutan koronar

intervention

(PCI

eller

angioplastik,

kirurgisk

procedure

udvidelse

forsnævrede

koronararterier),

behandlingen

fortsættes

timer

efter

operationen,

behandlingsperiode på maksimalt 96 timer.

Hvordan virker Integrilin?

Integrilin hæmmer blodpladeaggregation. Dette betyder, at det hjælper med til at forhindre, at der

dannes blodpropper. Når blodet danner blodpropper, skyldes det, at specielle celler i blodet, kaldet

blodplader, klæber sig fast til hinanden (de aggregerer). Det aktive stof i Integrilin, eptifibatid,

forhindrer, at blodpladerne aggregerer, ved at blokere et protein kaldet glykoprotein IIb/III på

blodpladernes overflade, som bidrager til at gøre dem klæbrige. Integrilin reducerer i stor udstrækning

risikoen for, at der dannes en blodprop, og hjælper dermed til med at forhindre endnu et hjertetilfælde.

Hvordan blev Integrilin undersøgt?

Integrilin er blevet sammenlignet med placebo (virkningsløs behandling) i en undersøgelse med

deltagelse af 11.000 patienter, som var indlagt på hospitalet og udviste tegn på, at de snart kunne

udvikle et hjertetilfælde, eller som allerede havde haft et mindre hjertetilfælde.

I en anden undersøgelse sammenlignedes Integrilin med placebo hos 2.000 patienter, som var ved at få

foretaget PTCA for at få fjernet en blodprop fra kranspulsåren og få indført en stent (et kort rør, der

indsættes i arterien for at forhindre, at den lukker).

I begge undersøgelser fik patienterne desuden andre lægemidler til forebyggelse af blodpropper. Det

primære effektmål var antallet af patienter, som fik et hjertetilfælde, eller som døde inden for 30 dages

behandling.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Integrilin?

I den første undersøgelse var Integrilin mere effektivt end placebo til at forebygge dødsfald eller et

hjertetilfælde i de første 30 dage efter, at det blev indgivet. Der sås en lignende virkning i den anden

undersøgelse. Den vigtigste fordel var reduktionen i antallet af yderligere hjertetilfælde.

Hvilken risiko er der forbundet med Integrilin?

Den hyppigste bivirkning ved Integrilin (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

blødninger, som kan være alvorlige. Den fuldstændige liste over samtlige bivirkninger ved Integrilin

fremgår af indlægssedlen.

Integrilin må ikke anvendes til personer, som kan være overfølsomme (allergiske) over for eptifibatid

eller

eller

flere

øvrige

indholdsstoffer.

ikke

anvendes

patienter,

blødningsproblemer eller har en sygdom, der kan forårsage blødning (såsom et slagtilfælde eller meget

forhøjet blodtryk), eller hos patienter med svære lever- eller nyreproblemer. Den fuldstændige liste

over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Integrilin godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Integrilin er

større end risiciene, når det anvendes til forebyggelse af tidlig myokardieinfarkt. Udvalget anbefalede

udstedelse af markedsføringstilladelse for

Integrilin.

Andre oplysninger om Integrilin:

Europa-kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Integrilin den 1. juli 1999. Markedsføringstilladelsen blev fornyet den 1. juli 2004 og den 1.

juli 2009. Indehaveren af markedsføringstilladelsen er Glaxo Group Ltd.

Den fuldstændige EPAR for Integrilin findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2009

Andre produkter

search_alerts

share_this_information