Estring 7,5 mikrog./24 timer vaginalindlæg

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ESTRADIOL
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
G03CA03
INN (International Name):
ESTRADIOL
Dosering:
7,5 mikrog./24 timer
Lægemiddelform:
vaginalindlæg
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
15084
Autorisation dato:
1994-08-22

Indlægsseddel: Information til brugeren

Estring

7,5 mikrogram/24 timer, vaginalindlæg

estradiol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring

Sådan skal du bruge Estring

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Estring er et lægemiddel til hormonsubstitutionsbehandling (HRT).

I overgangsalderen nedsættes kroppens egen dannelse af de kvindelige kønshormoner (østrogener)

gradvist. Slimhinderne bliver mere sarte og tynde, og du kan få tørhed i skeden (vagina), smerter ved

samleje, skedekatar, kløe, udflåd, hyppige vandladninger samt tendens til blærebetændelse og ufrivillig

vandladning. Lokal østrogenbehandling kan forebygge eller mindske disse gener.

Estring er en blød og smidig ring, der indeholder det naturlige kvindelige kønshormon estradiol.

Estring

afgiver

en lille, konstant mængde estradiol over 3 måneder, hvorefter den skiftes. På grund af

den lille mængde hormon virker Estring

næsten udelukkende i skeden, og påvirker derfor ikke resten af

kroppen.

Estring

virker ved at normalisere slimhinden i skeden, og dermed bliver den mere modstandsdygtig og

fugtig.

Ved gener fra skeden pga. østrogenmangel i forbindelse med overgangsalderen kan du bruge Estring

til:

at lindre og fjerne symptomer i skeden, f.eks. tørhed og irritation

at afhjælpe eller forhindre urinvejsinfektioner og hyppig vandladning

at behandle skedekatar (som skyldes tørre slimhinder).

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring

Sygdomshistorie og regelmæssig lægekontrol

HRT er forbundet med risici, som skal tages i betragtning, når du overvejer om du skal tage

behandlingen eller fortsætte med den.

Erfaring med behandling af kvinder i for tidlig overgangsalder (på grund af æggestokke, der ikke

fungerer, eller operation) er begrænset. Hvis du er i for tidlig overgangsalder, kan risikoen ved HRT

være anderledes. Tal med lægen.

Før du starter (eller genoptager) behandling med Estring, vil lægen spørge ind til sygdomme hos dig

eller din nærmeste familie. Lægen vil måske foretage en helbredsundersøgelse, som kan omfatte

undersøgelse af dine bryster og/eller en gynækologisk undersøgelse.

Efter du er startet med at bruge Estring, bør du blive undersøgt regelmæssigt hos din læge (mindst én

gang om året). Ved disse kontrolbesøg bør du tale med lægen om fordele og ulemper ved fortsat brug

af Estring.

Du bør regelmæssigt få foretaget brystscreening (mammografi) afhængig af lægens råd. Du bør fortælle

lægen, hvis du oplever forandringer i dine bryster.

Brug ikke Estring

Hvis noget af nedenstående er gældende for dig, eller hvis nogle af de nævnte tilstande opstår for første

gang, mens du bruger Estring, skal du stoppe behandlingen, og straks kontakte lægen. Hvis du er

usikker,

skal du

tale med lægen

, før du bruger Estring.

Brug ikke Estring, hvis du:

er allergisk over for

estradiol

, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

har eller har haft

brystkræft

, eller har mistanke herom.

har, eller har mistanke om, at du har en

østrogenfølsom svulst

, f.eks. kræft i livmoderslimhinden.

blødninger

fra skeden uden kendt årsag.

har ubehandlet

fortykkelse af livmoderslimhinden

(endometriehyperplasi).

har eller har haft en blodprop i

en blodåre

(venetrombose), f.eks. i benene (dyb venetrombose)

eller i lungerne (lungeemboli).

har en

blodsygdom

(f.eks. protein C-, protein S- eller antithrombin-mangel).

har eller har haft en

blodprop i hjertet, slagtilfælde

eller

hjertekramper

(angina).

har eller har haft

leversygdom

, og dit levertal ikke er vendt tilbage til det normale.

har en sjælden arvelig stofskiftesygdom kaldet porfyri.

Vær ekstra forsigtig med at tage Estring:

hvis du har kraftig irritation i skeden

hvis du har unormalt udflåd

hvis du har blødninger fra skeden

hvis du har taget binyrebarkhormoner i længere tid, eller hvis du har en lidelse som medfører tynd

og skrøbelig hud, f.eks. Cushings sygdom

hvis du har unormal blødning fra skeden, hvor man ikke kender årsagen, eller hvis du tidligere har

været i behandling med østrogen alene, skal din læge undersøge dig nøje, inden du begynder at

bruge Estring.

Du skal være opmærksom på, at Estring kan falde ud eller i sjældne tilfælde flytte sig ved nedsynkning

efter pres ved toiletbesøg. Hvis du er forstoppet, bør du fjerne indlægget, inden du går på toilettet. Der

kan være andre situationer, hvor du ønsker at fjerne indlægget, f.eks. før samleje.

Kontakt lægen, hvis du får vedvarende ubehag ved brug af Estring.

Advarsler og forsigtighedsregler

Behandlingen med kvindelige kønshormoner kan øge risikoen for at udvikle eller forværre

nedenstående tilstande. Din læge vil tage dette i betragtning især ved langvarig eller gentagen brug af

Estring.

I forhold til systemisk behandling med HRT (behandling, der påvirker hele kroppen, f.eks. tabletter) er

risikoen med Estring sandsynligvis lavere. Estring anvendes og virker lokalt i skeden, og optagelsen af

estradiol er meget lav i resten af kroppen.

Fortæl det til din læge, inden du starter behandlingen, hvis du har eller har haft nogle af følgende

sygdomme, da du muligvis skal hyppigere til kontrol hos lægen:

en godartet muskelknude (bindevævssvulst, fibrom) i livmoderen

vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen (endometriose) eller har haft øget vækst af

livmoderslimhinden (endometriehyperplasi)

øget risiko for at få blodpropper (se ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”)

øget risiko for at få en hormonfølsom kræftknude (f.eks. hvis mor, søster eller bedstemor har haft

brystkræft)

for højt blodtryk

en leversygdom, f.eks. godartet svulst i leveren

sukkersyge (diabetes)

galdesten

migræne eller kraftig hovedpine

en sygdom i immunsystemet, som rammer mange af kroppens organer (systemisk lupus

erythematosus, SLE)

epilepsi

astma

en sygdom, der påvirker hørelsen (otosklerose)

et meget højt fedtindhold i blodet (trigylcerider)

væske i kroppen på grund af problemer med hjerte eller nyrer.

Produkter, som indeholder østrogener, kan fremkalde eller forværre udslæt (nældefeber) og hævelser

(angioødem), især hos kvinder med arveligt angioødem. Kontakt straks din læge, hvis du får symptomer

som f.eks. generelle hævelser (herunder af kønsorganer). Hævelserne er hyppigst set i ansigt, mund,

tunge og hals.

Du skal stoppe behandlingen med Estring og straks kontakte lægen

Hvis du oplever, at du:

får en af de tilstande, der er nævnt under afsnittet ”Brug ikke Estring”

får symptomer på en allergisk reaktion. Dette kan omfatte udslæt, nældefeber, kløe

får gulfarvning af din hud eller det hvide i øjnene (gulsot). Dette kan være tegn på leversygdom

får kraftig stigning i blodtrykket (symptomerne kan være hovedpine, træthed, svimmelhed)

får migrænelignende hovedpine, og det er første gang

bliver gravid

får vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelser, efter du har indsat

indlægget

får tegn på blodprop, f.eks:

smerte og hævelse i benene og rødmen

pludselige smerter i brystet

vejrtrækningsbesvær.

For yderligere information henvises til afsnittet ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”.

Der er set tilfælde, hvor vaginalindlægget har sat sig fast i skedevæggen og dermed har været svært at

fjerne.

Hvis du oplever problemer eller smerter, når du forsøger at fjerne vaginalindlægget, skal du lade

vaginalindlægget sidde og kontakte lægen.

Bemærk

: Estring er ikke et svangerskabsforebyggende middel. Hvis der er gået mindre end 12

måneder siden din sidste menstruation, eller du er under 50 år, kan det være nødvendigt, at du anvender

sikker prævention. Tal med lægen.

Risikofaktorer ved systemisk hormonsubstitutionsbehandling

I forhold til systemisk HRT er risikoen med Estring teoretisk set mindre, da det anvendes og virker

lokalt i skeden, og optagelsen af østradiol er lav i resten af kroppen.

HRT og kræft

Øget vækst af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi) og kræft i livmoderslimhinden

(endometriekræft)

Det er kendt, at risikoen for øget vækst af livmoderslimhinden og kræft i livmoderslimhinden øges,

hvis kvinder, der har deres livmoder, behandles med systemisk østrogen alene i længere tid.

Det vides dog ikke, hvordan livmoderslimhinden påvirkes ved lokal behandling med vaginalt østrogen i

længere tid (over 1 år) eller ved gentagen behandling. Forekomsten af bivirkninger ved Estring samt

viden om anvendelse i op til 201 uger har ikke vist øget forekomst af forstadier til kræft eller kræft i

livmoderslimhinden. Du bør blive undersøgt hos din læge mindst en gang om året specielt med fokus

på øget vækst af livmoderslimhinden eller kræft i livmoderslimhinden.

Estring har vist sig at have en meget lav optagelse i blodet, derfor er tilføjelse af progestagen ikke

nødvendigt.

Uregelmæssig eller uventet blødning

Hvis du oplever blødning eller pletblødning, er der for det meste ingen grund til bekymring, men du

skal straks kontakte din læge for at få en tid. Det kan være tegn på en fortykkelse af livmoder-

slimhinden.

Følgende risici gælder for HRT-medicin, der cirkulerer i blodet. Estring bruges dog til lokalbehandling

i skeden, og optagelsen i blodet er meget lav. Det er mindre sandsynligt, at de tilstande, der er nævnt

nedenfor, vil blive forværret eller vende tilbage under behandlingen med Estring, men du bør kontakte

din læge, hvis du er bekymret.

Brystkræft

Meget tyder på, at systemisk kombinationsbehandling med østrogen-gestagen og muligvis også

behandling med systemisk østrogen alene kan øge risikoen for brystkræft. Den øgede risiko er

afhængig af, hvor lang tid du er i hormonbehandling, og den bliver tydelig inden for nogle år. Efter du

er stoppet med hormonbehandling, er risikoen efter nogle år (ca. 5 år) den samme som for andre.

Du bør regelmæssigt undersøge dine bryster, og kontakte lægen, hvis du oplever ændringer som

f.eks

buler eller fordybninger i huden på brysterne

forandring i brystvorterne

knuder, som kan ses eller føles.

Derudover bør du få foretaget en mammografiscreening, når du bliver tilbudt dette.

Kræft i æggestokkene

Kræft i æggestokkene er sjælden, meget sjældnere end brystkræft. HRT-behandling med østrogen alene

har været forbundet med en let øget risiko for kræft i æggestokkene.

Risikoen for kræft i æggestokkene varierer med alderen. For eksempel vil 2 ud af 2000 kvinder, som er

i alderen 50-54, og som ikke tager HRT, blive diagnosticeret med kræft i æggestokkene i løbet af en 5-

årig periode. Hos kvinder, som har taget HRT i 5 år, vil der være ca. 3 tilfælde pr. 2000 brugere (dvs.

ca. 1 yderligere tilfælde).

Virkninger af HRT på hjerte og blodcirkulation

Blodpropper i en blodåre (trombose)

Hos kvinder, som tager HRT er risikoen for

blodpropper

ca. 1,3

-

3 gange højere end hos kvinder, som

ikke gør, især i løbet af det første år, man tager HRT.

Blodpropper kan være alvorlige, og hvis en blodprop transporteres til lungerne, kan du opleve

brystsmerter, åndenød, og du kan besvime eller i værste fald dø. Denne tilstand kaldes for

lungeemboli

eller

LE

(blodprop i lungerne).

DVT (dyb venetrombose – blodprop i benene og bækkenet) og LE er eksempler på en tilstand, der

kaldes for

venøs tromboembolisme

eller

VTE

Du har større risiko for at få en blodprop, efterhånden som du bliver ældre, og hvis noget af det

følgende gælder for dig. Fortæl det til lægen, hvis nogle af følgende situationer gælder for dig:

hvis du ikke er i stand til at gå i en længere periode på grund af operation, skade eller sygdom

(se også afsnittet ”Hvis du skal opereres” i punkt 3)

hvis du er meget overvægtig (BMI > 30 kg/m

hvis du tidligere har haft problemer med blodpropdannelse, som krævede medicinsk behandling

i længere tid, såsom warfarin

hvis du har en nær slægtning, som har haft blodpropper i benene, lungerne eller andre organer

hvis du har systemisk lupus erythematosus (SLE, en sygdom i immunsystemet, som rammer

mange af kroppens organer)

hvis du har kræft

hvis du har haft en eller flere spontane aborter.

For tegn på en blodprop, se afsnittet ”du skal stoppe behandlingen og straks kontakte lægen”.

Sammenligning

Hvis vi kigger på

kvinder i 50-års alderen,

ikke tager HRT

kan gennemsnitligt 4-7 ud af 1.000

forventes af få en blodprop i en blodåre over en 5-årig periode.

kvinder i 50-års alderen,

som har

taget HRT

med østrogen alene i mere end 5 år, vil der være 5-

8 tilfælde ud af 1.000 brugere (dvs. yderligere 1 tilfælde).

Hvis du får tegn på:

smertefuld hævelse i benet

pludselige smerter i brystet

vejrtrækningsbesvær

skal du søge læge hurtigst muligt

stoppe med at tage HRT

, indtil din læge siger, at du kan

fortsætte. Dette kan være tegn på en blodprop.

Hjerte-karsygdomme (hjerteanfald)

Hos kvinder, der behandles med østrogen alene, er der ingen øget risiko for at få en hjertesygdom.

Slagtilfælde

Kvinder, som tager HRT, har en 1,5 gange højere risiko for at få et slagtilfælde end kvinder, som ikke

gør. Antallet af yderligere tilfælde af slagtilfælde som følge af HRT vil stige med alderen.

Sammenligning

Hos kvinder i 50-års alderen, som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 8 ud af 1.000 forventes at få et

slagtilfælde over en 5-årig periode. Hos kvinder i 50-års alderen, som tager HRT, vil tallene være 11 ud

af 1.000 (dvs. yderligere 3 tilfælde).

Andre faktorer

HRT forebygger ikke hukommelsestab. Noget tyder på, at der er en øget risiko for hukommelsestab hos

kvinder, som starter systemisk HRT efter 65-års alderen. Spørg din læge til råds.

Brug af anden medicin sammen med Estring

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette

gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke

vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Fortæl lægen, hvis du tager:

Medicin mod

epilepsi

(f.eks. phenobarbital, phenytoin, carbamazepin)

Medicin mod

tuberkulose

(f.eks. rifampicin, rifabutin)

Medicin mod HIV-infektion (f.eks. nevirapin, efavirenz, ritonavir og nelfinavir)

Naturlægemidler som indeholder

perikon

Hypericum perforatum

Eftersom Estring

kun indeholder meget lidt østrogen og bruges i skeden, forventes den ikke at påvirke

andre former for medicin.

Du bør fjerne Estring, hvis du bruger andre vaginalpræparater.

Laboratorieprøver

Fortæl lægen, at du bruger denne medicin, hvis du skal have taget en blodprøve, da denne medicin

muligvis kan påvirke nogle blodprøveresultater.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.

Estring anvendes kun hos kvinder efter overgangsalderen. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at

bruge Estring og kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt, at Estring påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3.

Sådan skal du bruge Estring

Brug altid

dette lægemiddel

nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Din læge vil ordinere den lavest effektive dosis i den kortest mulige periode.

Tal med din læge, hvis du mener, at denne dosis er for høj eller for lav.

Den anbefalede dosis

Vaginalringen anbringes så dybt i skeden som muligt. Ringen skal skiftes hver 3. måned. Efter et par

uger vil Estring afgive maksimal hormonmængde, men den fulde effekt på symptomerne ses først efter

ca. 3 måneder.

Hvis du skal opereres

Hvis du skal opereres, skal du fortælle kirurgen, at du bruger Estring. Du skal måske stoppe med at

bruge Estring ca. 4-6 uger, inden din planlagte operation. Dette vil mindske risikoen for en blodprop

(se pkt. 2 ”

Blodpropper i en blodåre

(trombose)

). Spørg lægen, hvornår du igen kan bruge Estring.

Hvis du har brugt for mange Estring

Anvend kun et Estring vaginalindlæg ad gangen. Fjern det brugte Estring inden opsætning af nyt.

Hvis du har glemt at bruge Estring

Hvis du glemmer at indsætte Estring, skal du indsætte det, så snart du husker det.

Hvis du holder op med at bruge Estring

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Estring.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Brugsanvisning:

Hvordan placeres Estring

1.

Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig

på toiletsædet med let spredte ben.

2.

Pres med tommel- og pegefingeren Estring

sammen i en oval, og før den så dybt op i

skeden som muligt.

3.

Estring vil herefter automatisk placere sig

rigtigt i den øverste del af skeden.

Hvordan fjernes Estring

1.

Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig

på toiletsædet med let spredte ben.

2.

Før en finger op i skeden og træk Estring

forsigtigt ud.

3.

Estring

må ikke skylles ud i toilettet. Det skal

pakkes ind i den oprindelige beskyttelsesfolie

eller plastikpose, og derefter skal den

forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis.

Hvis Estring er anbragt rigtigt, skal du ikke kunne mærke det, og det bør ikke give dig eller din

partner problemer i forbindelse med samleje.

Anstrengelse ved toiletbesøg kan medføre, at vaginalindlægget glider ned i den nederste del af

skeden. Sker dette, kan det sættes på plads igen ved hjælp af en finger.

Hvis vaginalindlægget stødes helt ud af skeden, skal det skylles med lunkent (ikke varmt) vand.

Herefter sættes det på plads igen.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Generelt er der få bivirkninger ved brug af Estring.

Bivirkningerne er for det meste milde og

forbigående.

De følgende sygdomme er rapporteret hyppigere hos kvinder i systemisk HRT-behandling

sammenlignet med kvinder, som ikke er i HRT-behandling. Disse risici gælder i mindre grad for

behandlinger gennem skeden, såsom Estring:

Brystkræft

Kræft i æggestokkene

Blodprop i benene eller lungerne (venøs tromboemboli)

Hjertesygdomme

Blodprop i hjernen (slagtilfælde)

Mulig nedsat hukommelse hvis HRT startes i 65-års alderen.

For yderligere information vedr. disse bivirkninger, se under pkt. 2 ”Det skal du vide, før du begynder

at bruge Estring”.

Hvis du oplever en af de tilstande, der er angivet under “Brug ikke Estring, hvis du har følgende

tilstande”, eller de tilstande, der er angivet under “Stop med at tage Estring, og søg straks læge”,

eller hvis du oplever en af følgende bivirkninger, skal du fjerne Estring vaginalindlægget og

straks kontakte din læge.

Hvis du oplever problemer eller smerter, når du forsøger at fjerne vaginalindlægget, skal du lade

vaginalindlægget sidde og kontakte lægen.

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Hvidt udflåd fra skeden.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Blødning fra skeden, irritation, kløe og ubehag i skeden, svampeinfektion eller betændelse i skeden

Brystspændinger, ømhed eller forstørrelse af brysterne

Urinvejsinfektion, luftvejsinfektioner, bihulebetændelse

Influenza-lignende symptomer

Søvnløshed, hovedpine, hedestigninger

Mavesmerter, kvalme, ubehag i maven og i endetarmen

Øget svedtendens

Hudkløe

Ledsygdom (herunder ledsmerter, gigt, slidgigt)

Rygsmerter

Ubehag i blæren.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Overfølsomhed.

Bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring:

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelse.

Ikke kendt

(hyppighed kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

Vaginalindlægget sidder fast i skedevæggen.

Følgende bivirkninger er set ved systemisk østrogenbehanding og/eller ved østrogenbehandling via

huden. Forholdet mellem disse bivirkninger og Estring er ukendt.

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Smertende og hævede arme eller ben pga. blodprop. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt.

Pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen.

Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Hårtab

Kramper i benene

Gennembrudsblødning, pletblødning

Ømhed i brysterne, sekret fra brysterne

Ændringer i vægt

Øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet fedt (triglycerider) i blodet.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Betændelse i skeden, herunder svampeinfektion

Ændringer i sexlyst, humørsvingninger

Svimmelhed

Migræne

Angst

Intolerance over for kontaktlinser

Oppustethed

Sygdom i galdeblæren

Pigmentforandringer, uønsket hårvækst hos kvinder, udslæt

Ændring i menstruationsmængde, ændring i udflåd

Væskeansamlinger.

De følgende bivirkninger er set med andre HRT-behandlinger:

Hukommelsestab efter 65-års alderen

Hudsygdomme:

Misfarvning af huden, især i ansigtet og hals, som kaldes ”graviditetspletter” (chloasma)

Ømme, røde knuder (erythema nodosum)

Runde udslæt med rødme eller sår (erythema multiforme).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Estring efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Det brugte indlæg lægges i den oprindelige beskyttelsesfolie eller i en plastikpose, derefter skal den

forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis ved aflevering på apoteket.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet,

toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Estring indeholder:

Aktivt stof: estradiol.

Vaginalindlægget er fremstillet af silikoneforbindelser med en kerne, der indeholder estradiol.

Øvrige indholdsstoffer: bariumsulfat.

Udseende og pakningsstørrelse:

Estring 7,5 mikrogram/24 timer vaginalindlæg er en uigennemsigtig ring med følgende dimensioner:

Ydre diameter 55 mm, tykkelse 9 mm.

En pakning indeholder 1 vaginalindlæg. Hvert vaginalindlæg er pakket i en forseglet pose.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.

Fremstiller

QPharma AB, Agneslundsvägen 27, SE-201 25 Malmö, Sverige.

Denne indlægsseddel blev senest ændret februar 2020.

18. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Estring, vaginalindlæg

0.

D.SP.NR

08872

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Estring

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Estradiol 2 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Vaginalindlæg

Vaginalindlægget er en uigennemsigtig ring, der er fremstillet af silikoneforbindelser med

en kerne indeholdende estradiol. Produktet har følgende dimensioner: Ydre diameter 55

mm, tykkelse 9 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forandringer i vulva og vagina forårsaget af østrogenmangel.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne herunder ældre (≥ 65 år)

Vaginalindlægget anbringes dybt i vagina og bæres kontinuerligt i 3 måneder. Herefter

udskiftes det med et nyt. Ved påbegyndelse og fortsættelse af behandling af

postmenopausale symptomer bør den laveste effektive dosis anvendes, så længe der er

symptomer på vaginal østrogenmangel (se også pkt. 4.4).

dk_hum_15084_spc.doc

Side 1 af 14

Det anbefales ikke at tilføje gestagen til østrogenprodukter beregnet til vaginal anvendelse,

hvor den systemiske eksponering for østrogenet forbliver

inden for

det normale

postmenopausale niveau, som det er tilfældet for Estring (se også pkt. 4.4).

Regelmæssig kontrol anbefales under behandling. Hvor ofte og hvordan afhænger af den

enkelte kvinde (se pkt. 4.4).

Hos kvinder med diagnosticeret

amenorré eller hos kvinder med lange intervaller mellem

menstruationerne kan behandling initieres når som helst. Patienter, som skifter fra en cyklisk

eller kontinuerlig sekventiel behandling, skal afslutte den nuværende behandlingscyklus,

inden patienten skifter til estradiol vaginalindlægget. Patienter, som skifter fra et

kombinationspræparat, kan starte behandling med Estring når som helst.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning hos børn er ikke fastslået.

4.3

Kontraindikationer

Kendt, tidligere brystcancer eller mistanke om brystcancer

Kendte eller mistænkte østrogenafhængige, maligne tumorer (f.eks. endometriecancer)

Udiagnosticeret genitalblødning

Ubehandlet endometriehyperplasi

Tidligere eller aktuel venøs tromboembolisme (dyb venetrombose, lungeemboli)

Kendte trombotiske lidelser (f.eks. Protein C, Protein S, eller antithrombinmangel, se pkt.

4-4)

Aktuel eller nylig arteriel tromboembolisk sygdom (f.eks. angina, myokardieinfarkt).

Akut eller tidligere leversygdom, hvor levertal endnu ikke er normaliserede

Kendt overfølsomhed over for estradiol eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer

anført i pkt. 6.1.

Porfyri.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der har været tilfælde, hvor vaginalindlægget er faldet ud eller har ændret placering, normalt i

forbindelse med afføring. Hvis kvinden lider af obstipation, bør hun derfor fjerne indlægget

før afføring. Der kan også være andre situationer, hvor nogle kvinder ønsker at fjerne

indlægget, f.eks. før samleje.

Estring er muligvis ikke egnet til kvinder med vaginal stenose, kort eller meget snæver

vagina. Kvinder med meget snæver vagina, vaginal stenose, prolaps og vaginal infektion har

større risiko for irritation og sårdannelse i vagina ved brug af estradiol. Kvinder med udtalt

vaginal irritation bør kontakte lægen.

Kvinder med symptomer på abnormt vaginalt udflåd, vaginalt ubehag eller blødning bør

undersøges for sårdannelse, infektioner eller atrofisk vaginitis, som ikke responderer på

estradiol-behandling. Mindre irritationer er ofte forbigående.

Behandlingen bør afbrydes hos kvinder, der får vedvarende eller svært ubehag ved brug af

vaginalindlægget, eller hvis vaginalindlægget kontinuerligt displaceres. Behandlingen bør

afbrydes hos kvinder med tegn på sårdannelse eller svær inflammation, der skyldes atrofisk

vaginitis, som ikke responderer på estradiol-behandlingen.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 2 af 14

Der er set tilfælde, hvor vaginalindlægget har sat sig fast i skedevæggen og dermed har

været svært at fjerne. I nogle tilfælde har kirurgisk fjernelse af indlægget været nødvendigt.

I forbindelse med systemisk antibiotikabehandling for vaginal infektion bør lægen vurdere

om tilstedeværelsen af et fremmedlegeme vil interferere med behandlingen. Ved brug af

anden vaginalt administreret medicin bør vaginalindlægget fjernes.

Behandling med Estring kan være uegnet til patienter i langvarig kortikosteroidbehandling

eller patienter med lidelser, som medfører dårlig hudintegritet, f.eks. Cushings sygdom, da

disse patienter kan have vaginal atrofi, som ikke reagerer på østrogenbehandling.

Til behandling af postmenopausale symptomer, bør hormonsubstitutionsbehandling

(HRT) kun initieres for at lindre symptomer, som påvirker livskvaliteten negativt. I alle

tilfælde bør der foretages en nøje vurdering af fordele og risici mindst én gang om året, og

HRT bør kun fortsætte, så længe fordelen opvejer risikoen.

Data vedrørende risikoen, der er forbundet med HRT til behandling af præmatur

menopause, er begrænset. På grund af den lave absolutte risiko hos yngre kvinder kan

forholdet mellem risici og fordele hos disse kvinder være mere gunstigt end hos ældre

kvinder.

Medicinsk undersøgelse/opfølgning

Før HRT initieres eller genoptages, skal der optages en fuldstændig personlig anamnese og

slægtsanamnese. Fysisk undersøgelse (inkl. bækken og bryst) bør sammenholdes med dette

og med kontraindikationer og advarsler for brug. Regelmæssig kontrol anbefales under

behandlingen. Hvor ofte og hvordan afhænger af den enkelte kvinde. Kvinder skal

informeres om hvilke forandringer i brystet, som bør undersøges af læge eller

sygeplejerske (se afsnit om ”Brystcancer” nedenfor).

Undersøgelser, inklusive relevante billeddiagnosticeringsværktøjer, f.eks. mammografi,

bør gennemføres i henhold til gældende screeningspraksis tilpasset den enkeltes kliniske

behov.

Den farmakokinetiske profil for Estring viser, at der er meget lav systemisk absorption af

østradiol under behandlingen (se pkt. 5.2), men da der er tale om et hormonsubstitutions-

præparat, skal følgende tages i betragtning, især ved langvarig eller gentagen anvendelse af

præparatet.

Tilstande, der kræver overvågning

Patienten skal overvåges grundigt, såfremt nogle af følgende tilstande er til stede, har været

til stede tidligere og/eller har været forværret under graviditet eller tidligere

hormonbehandling. Det skal tages i betragtning, at disse tilstande kan fremkomme igen

eller forværres under behandling med Estring især:

Leiomyoma (uterusfibromer) eller endometriose

Risikofaktorer for tromboemboliske sygdomme (se nedenfor)

Risikofaktorer for østrogenafhængige tumorer, f.eks. 1. grads arvelighed for brystcancer

Hypertension

Leversygdomme (f.eks. leveradenom)

Diabetes mellitus med eller uden vaskulær inddragelse

Galdesten

Migræne eller (kraftig) hovedpine

Systemisk lupus erythematosus

dk_hum_15084_spc.doc

Side 3 af 14

Endometriehyperplasi i anamnesen (se nedenfor)

Epilepsi

Astma

Otosklerose.

Den farmakokinetiske profil for Estring viser, at der er meget lav systemisk absorption af

østradiol under behandlingen (se pkt. 5.2). Derfor er tilbagefald eller forværring af

ovennævnte forhold mindre sandsynligt end ved systemisk østrogenbehandling.

Årsager til øjeblikkelig seponering af behandlingen

Behandlingen bør seponeres i tilfælde af, at en kontraindikation konstateres, og i følgende

situationer:

Gulsot eller svækkelse af leverfunktionen

Signifikant forøgelse af blodtrykket

Nyt anfald af migrænelignende hovedpine

Graviditet.

Da Estring udviser en lav systemisk absorption og derfor resulterer i en lav systemisk

østradiolkoncentration, er risikoen for nedenfor nævnte forhold teoretisk set mindre end

ved systemisk østrogenbehandling.

Endometriehyperplasi og karcinom

Kvinder med intakt uterus med unormal blødning af ukendt ætiologi eller kvinder med

intakt uterus, som tidligere har været i behandling med østrogen alene, bør undersøges nøje

med henblik på at udelukke hyperstimulation/malignitet i endometriet før initiering af

behandling med Estring.

Langtidsbehandling med østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og

karcinom hos kvinder med intakt uterus. Det frarådes at tilføje gestagen til

østrogenprodukter beregnet til vaginal anvendelse, hvor den systemiske eksponering for

østrogen forbliver inden for det normale postmenopausale niveau, som det er tilfældet for

Estring.

Sikkerheden i forhold til endometriet er ukendt ved langtidsbrug (mere end 1 år) eller

gentagen brug af lokal, vaginal østrogen. Tilgængelige data fra kliniske forsøg med Estring

i op til 201 uger samt sikkerhedsdata fra perioden efter markedsføring, har ikke vist øget

forekomst af præmaligne eller maligne endometrielidelser. Behandlingen bør vurderes

mindst én gang årligt med specielt fokus på symptomer på endometriehyperplasi og

karcinom.

Der kan forekomme gennembrudsblødning og pletblødning i de første behandlings-

måneder. Hvis der forekommer gennembrudsblødning eller pletblødning efter nogen tids

behandling, eller hvis blødningerne fortsætter, efter behandlingen er seponeret, skal

årsagen undersøges. Dette kan omfatte endometriebiopsi for at udelukke malignitet i

endometriet.

Kvinden bør rådes til at kontakte lægen i tilfælde af blødning eller pletblødning under

behandling med Estring.

Stimulering med østrogen alene kan føre til præmalign eller malign transformation i det

residuelle endometriose-foci. Det anbefales derfor at udvise forsigtighed ved brug af dette

dk_hum_15084_spc.doc

Side 4 af 14

produkt til kvinder, der har undergået hysterektomi på grund af endometriose, specielt hvis

det er kendt, at de har residual endometriose.

Følgende risici er forbundet med systemisk HRT og gælder i mindre grad for østrogenpro-

dukter til vaginal anvendelse, hvor den systemiske eksponering for østrogenet forbliver

inden for det normale postmenopausale niveau. De bør dog overvejes i tilfælde af

længerevarende eller gentagen brug af dette produkt.

Brystcancer

De samlede undersøgelser antyder en øget risiko for brystcancer hos kvinder, der anvender

kombinationsbehandling med systemisk østrogen og gestagen, og muligvis også HRT med

systemisk østrogen alene. Dette afhænger af varigheden af HRT-behandlingen.

Den øgede risiko kommer til udtryk efter få års behandling, men vender tilbage til

udgangspunktet få år (højst 5) efter ophørt behandling.

Ovariecancer

Ovariecancer er meget mere sjælden end brystcancer.

Epidemiologisk evidens fra en større metaanalyse tyder på en let øget risiko for kvinder,

som tager systemisk HRT med østrogen alene, hvilket viser sig senest 5 år efter initieret

behandling og gradvist mindskes efter seponering.

Venøs tromboembolisme

Systemisk HRT er forbundet med en 1,3-3 gange øget risiko for udvikling af venøs

tromboembolisme (VTE), dvs. dyb venetrombose eller lungeemboli. VTE er dog mere

sandsynlig i det første år af behandlingen end senere (se pkt. 4.8).

Patienter med kendte tromboemboliske tilstande har en øget risiko for VTE, og HRT øger

muligvis denne risiko. HRT er derfor kontraindiceret hos disse patienter (se pkt. 4.3).

Alment accepterede risikofaktorer for VTE omfatter anvendelse af systemiske østrogener,

høj alder, større operation, langvarig immobilisering, svær overvægt (BMI > 30 kg/m

graviditet/perioden postpartum, systemisk lupus erythematosus (SLE) og cancer.

Der er ikke konsensus omkring betydningen af åreknuder i forbindelse med VTE.

Som for alle postoperative patienter skal profylaktiske forholdsregler overvejes for at

forhindre postoperativ VTE. Hvis patienten skal immobiliseres i længere tid efter elektiv

kirurgi, anbefales det at stoppe HRT-behandling midlertidigt 4-6 uger før operationen.

Hormonbehandlingen bør ikke genoptages, før kvinden igen er fuldstændig mobiliseret.

I forbindelse med kvinder uden nogen tidligere tilfælde af VTE, men med trombose i en

ung alder i anamnesen hos en førstegradsslægtning, kan der tilbydes screening efter

omhyggelig rådgivning vedrørende dets begrænsninger (kun en del af hæmostasedefekter

identificeres ved screening). Hvis der identificeres en hæmostasedefekt, der adskiller sig

fra trombose hos slægtninge, eller hvis defekten er ”svær” (f.eks. antithrombin-, protein S-

eller protein C-mangel eller en kombination af defekter), er HRT kontraindiceret.

Det kræver en grundig afvejning af fordele og ulemper, før HRT anvendes til kvinder, der

allerede er i kronisk behandling med antikoagulantia.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 5 af 14

Hvis der udvikles VTE efter påbegyndt behandling, skal lægemidlet seponeres. Patienter

skal informeres om, at de skal kontakte deres praktiserende læge øjeblikkeligt ved

mistanke om mulige tromboemboliske symptomer (f.eks. smertefuld hævelse af et ben,

pludselig brystsmerte, dyspnø).

Koronar arterosklerose (CAD)

Østrogen alene

Ifølge randomiserede, kontrollerede data er der ikke påvist nogen øget risiko for CAD

hos hysterektomerede kvinder, der behandles med systemisk østrogen alene.

Iskæmisk apopleksi

Systemisk behandling med østrogen alene er forbundet med en øget risiko for iskæmisk

apopleksi på op til 1,5 gange. Den relative risiko ændres ikke med alderen, eller hvor lang

tid der er gået siden menopausen. Eftersom risikoen for apopleksi ved udgangspunktet

imidlertid i høj grad afhænger af alder, stiger den samlede risiko for apopleksi hos kvinder,

som bruger HRT, med alderen (se pkt. 4.8).

Andre forhold

Østrogener kan forårsage væskeretention, og patienter med kardial eller renal dysfunktion

bør derfor overvåges nøje.

Eksogene østrogener kan fremkalde eller forværre symptomer på angioødem især hos

patienter med arvelig angioødem.

Kvinder med tidligere hypertriglyceridæmi skal følges nøje, under systemisk

østrogenerstatnings- eller hormonerstatningsbehandling, da der er rapporteret om sjældne

tilfælde af massiv forhøjelse af plasmatriglycerider, hvilket har ført til pankreatitis i

forbindelse med østrogenbehandling.

Det vides ikke, om der er en forbindelse mellem eksisterende hypertriglyceridæmi og

vaginal behandling med lave doser østrogen.

Østrogener øger thyroidbindende globulin (TBG), som fører til forhøjet cirkulerende total

thyroideahormon målt ved proteinbundet jod (PBI), T4 niveauer (ved kolonne eller ved

radioimmunprøve) eller T3-niveauer (ved radioimmunprøve). T3-resinoptagelsen er

nedsat, hvilket afspejles i forhøjet TBG. Koncentrationerne af frit T4 og T3 er uforandrede.

Andre bindende proteiner kan være forhøjet i serum, dvs. kortikoidbindende globulin

(CBG), kønshormonbindende globulin (SHBG), der medfører en forøgelse af henholdsvis

kortikosteroider og kønshormoner. Frie eller biologisk aktive hormonkoncentrationer er

uforandrede. Andre plasmaproteiner kan være forhøjede (angiotensinogen/reninsubstrat,

alfa-1-antitrypsin, ceruloplasmin).

Den lave systemiske absorption af østradiol ved vaginal administration (se pkt. 5.2) kan

resultere i en mindre udtalt virkning på plasmabindende proteiner end med orale hormoner.

Anvendelse af HRT forbedrer ikke den kognitive funktion. Der er påvist nogen evidens for

en øget risiko for mulig demens hos kvinder, som påbegynder kontinuerlig kombinations-

behandling eller østrogen alene HRT-behandling efter 65-års alderen.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 6 af 14

Der er i sjældne tilfælde observeret benigne levertumorer, og i endnu sjældnere tilfælde

maligne, levertumorer, som i isolerede tilfælde har medført livstruende intraabdominal

blødning efter anvendelse af hormonale stoffer som dem i Estring. Hvis der forekommer

svære lidelser i den øvre del af abdomen, forstørret lever eller tegn på intraabdominal

blødning, bør en levertumor overvejes som differentialdiagnose.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Det er ikke sandsynligt, at der med Estring skulle forekomme nogen klinisk relevante

interaktioner med andre lægemidler, eftersom østrogenet administreres i vagina og kun

frigives i små mængder.

Lægen bør dog være opmærksom på følgende:

Metaboliseringen af østrogener øges muligvis ved samtidig brug af stoffer, der er kendt for

at inducere lægemiddelmetaboliserende enzymer, især cytokrom P450-enzymer, såsom

antiepileptika (f.eks. phenobarbital, phenytoin, carbamazepin) og antibiotika (f.eks.

rifampicin, rifabutin, nevirapin, efavirenz).

Ved vaginal administration undgås first-pass-metabolisme i leveren, og vaginalt anvendte

østrogener er således muligvis mindre påvirkede af enzym-inducere end orale hormoner.

Modsat kan ritonavir og nelfinavir, der er kendt som stærke hæmmere, udvise inducerende

egenskaber, når de anvendes samtidigt med steroidhormoner. Urtepræparater indeholdende

perikon (Hypericum perforatum) kan inducere metaboliseringen af østrogener (og

gestagener).

Klinisk kan en forhøjet metabolisering af østrogener og gestagener føre til en nedsat effekt,

og ændringer i livmoderens blødningsprofil.

Det anbefales at fjerne vaginalindlægget, når der anvendes andre vaginalpræparater (se pkt.

4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Estring er ikke indiceret under graviditet. Hvis graviditet opstår under behandling med

Estring, skal behandlingen straks ophøre.

Resultater fra de fleste epidemiologiske forsøg, som er relevante med hensyn til at fostre

utilsigtet er blevet udsat for østrogener, har til dato ikke indikeret, at der er teratogene eller

føtotoksiske virkninger.

Amning:

Estring er ikke indiceret under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Det er usandsynligt, at Estring påvirker reaktions- eller koordinationsevnen.

4.8

Bivirkninger

Generelt er der få bivirkninger ved brug af Estring. Bivirkningerne er for det meste milde og

forbigående.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 7 af 14

Bivirkninger der, som følge af lokal behandling med Estring, er rapporteret i kliniske forsøg

med Estring med en hyppighed på 1/1000 eller mere, eller er rapporteret efter markedsføring,

er anført nedenfor:

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Urinvejsinfektion, øvre luftvejsinfektion,

sinuitis

Immunsystemet

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Søvnløshed

Nervesystemet

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Hovedpine

Vaskulære sygdomme

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Hedestigning

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Abdominal smerte, abdominalsmerter i nedre

del af abdomen, abdominalt ubehag,

anorektalt ubehag, kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Generel pruritus, hyperhidrose

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Artropati (inkl. artralgi, artritis, artrosis),

rygsmerter

Nyrer og urinveje

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ubehag i blæren

Det reproduktive system og mammae

Meget almindelig (< 1/10)

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Sjælden (≥1/10.000 og <1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke bestemmes ud

fra tilgængelige data)

Leukorrhea

Vaginal blødning, vaginal irritation/ubehag,

vaginitis, moniliasis genitalis, urogenital

pruritus, brystsymptomer (inkl.

brystspænding, forstørrede bryster, mastalgi)

Vaginal erosion*, vaginal ulceration*

Vaginal adhæsion* (se pkt. 4.4)

dk_hum_15084_spc.doc

Side 8 af 14

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Influenza-lignende symptomer

* Rapporteret efter markedsføring

Følgende bivirkninger er forbundet med oralt og/eller transdermalt østrogen. Forholdet

mellem disse bivirkninger og anvendelse af Estring er ukendt.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Vaginitis, herunder vaginal candidiasis

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Depression

Ændringer i libido, humørsvingninger

Nervesystemet

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Svimmelhed, migræne, angst

Øjne

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Intolerance over for kontaktlinser

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Venetrombose, lungeemboli

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Oppustethed

Lever og galdeveje

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Sygdom i galdeblæren

Dermatologiske lidelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Alopecia

Chloasma/melasma, hirsutisme, udslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Kramper i benene

Det reproduktive system og mammae

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Unormal uterin blødning

(gennembrudsblødning/pletblødning),

ømhed i brysterne, sekretion fra brysterne

Ændring i menstruationsmængde, ændring i

cervikal ektropion og sekretion

dk_hum_15084_spc.doc

Side 9 af 14

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100)

Ødem

Undersøgelser

Almindelig (

1/100 og < 1/10)

Vægtændringer (stigning eller fald),

forhøjede triglycerider

Klassevirkninger forbundet med systemisk HRT

Følgende risici er forbundet med systemisk HRT og gælder i mindre grad for

østrogenprodukter til vaginal anvendelse, hvor den systemiske eksponering for østrogenet

forbliver inden for det normale postmenopausale niveau.

Risiko for brystcancer

Der er rapporteret om op til dobbelt så stor risiko for at få stillet diagnosen brystcancer hos

kvinder, der tager en kombinationsbehandling med østrogen og gestagen i mere end 5 år.

En eventuel øget risiko hos kvinder, som får behandling med østrogen alene, er væsentligt

lavere, end den risiko, der er påvist hos kvinder, som tager kombinationer af østrogen og

gestagen.

Risikoniveauet afhænger af varigheden af brugen (se pkt. 4.4).

Resultaterne fra det største randomiserede placebokontrollerede forsøg (WHI-forsøget) og

det største epidemiologiske forsøg (MWS) er angivet nedenfor.

Million Women study (MWS) – estimeret yderligere risiko for brystcancer efter 5 års

brug

Aldersinterv

al (år)

Yderligere tilfælde pr.

1.000 kvinder, der

aldrig har været i HRT-

behandling, over en 5-

årig periode*

Risikoratio og 95%

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT, over en 5-

årig periode (95% CI)

HRT med østrogen alene

50-65

9-12

1-2 (0-3)

#Samlet risikoratio. Risikoratioen er ikke konstant, men øges med stigende

behandlingsvarighed.

Bemærk: Eftersom baggrundsincidensen af brystcancer varierer fra EU-land til EU-land,

ændres antallet af yderligere tilfælde af brystcancer sig også proportionalt.

*Taget fra incidensrater ved udgangspunktet i industrialiserede lande.

Amerikanske WHI-studier – yderligere risiko for brystcancer efter 5 års brug

Aldersinterval

(år)

Incidens pr. 1.000

kvinder i placeboarmen

over en 5-årig periode

Risikoratio og 95% CI# Yderligere

tilfælde

1.000 kvinder, der bruger

HRT,

over

5-årig

periode (95% CI)

Kun CEE-østrogen

50-79

0.8 (0.7 – 1.0)

-4 (-6 – 0)*

*WHI-forsøg hos kvinder uden uterus, som ikke viste nogen øget risiko for brystcancer.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 10 af 14

Ovariecancer

Brug af systemisk HRT er forbundet med en let øget risiko for at blive diagnosticeret med

ovariecancer (se pkt. 4.4).

En metaanalyse af 52 epidemiologiske forsøg viste en øget risiko for ovariecancer hos

kvinder, der bruger systemisk HRT, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde brugt

HRT (RR 1,43, 95% CI 1,31-1,56). For kvinder i alderen 50-54 år, der havde taget HRT i 5

år, svarede det til ca. 1 ekstra tilfælde pr. 2000 brugere. For kvinder i alderen 50-54 år, der

ikke har taget HRT, vil ca. 2 ud af 2.000 blive diagnosticeret med ovariecancer i løbet af en

5-årig periode.

Risiko for venøs tromboemboli

Systemisk HRT forbindes med en 1,3-3 gange øget relativ risiko for udvikling af venøs

tromboemboli (VTE), dvs. dyb venetrombose eller lungeemboli. Sandsynligheden for

sådanne hændelser er større i det første behandlingsår med HRT end senere (se pkt. 4.4).

Resultaterne fra WHI-forsøgene er anført nedenfor:

WHI-forsøg – yderligere risiko for VTE over en 5-årig periode

Aldersinterval (år)

Incidens pr. 1.000

kvinder i

placeboarmen

over en 5-årig

periode

Risikoratio og 95%

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT

Peroral østrogen alene*

50-59

1,2 (0,6-2,4)

1 (-3 – 10)

* Forsøg af kvinder uden uterus

Risiko for lidelser i koronararterierne

Risikoen for lidelser i koronararterierne er let øget hos kvinder over 60 år, som bruger en

kombineret HRT med østrogen og gestagen (se pkt. 4.4).

Risiko for iskæmisk slagtilfælde

Behandling med systemisk HRT er forbundet med en øget relativ risiko for iskæmisk

slagtilfælde på op til 1,5 gange. Risikoen for hæmoragisk slagtilfælde øges ikke under brug

af HRT.

Denne relative risiko afhænger ikke af alder eller behandlingsvarighed, men eftersom

risikoen ved udgangspunktet i høj grad afhænger af alder, øges den samlede risiko for

slagtilfælde hos kvinder, som bruger HRT, med alderen. Se pkt. 4.4.

WHI-forsøg kombineret – yderligere risiko for iskæmisk slagtilfælde* over en 5-årig

behandlingsperiode

Aldersinterval (år)

Incidens pr. 1.000

kvinder i

placeboarmen over

en 5-årig periode

Risikoratio og 95

% CI

Yderligere tilfælde pr. 1.000

kvinder, der bruger HRT, over en

5-årig periode

50-59

1.3 (1.1-1.6)

3 (1-5)

* Der blev ikke skelnet mellem iskæmisk og hæmoragisk slagtilfælde.

Andre bivirkninger er rapporteret i forbindelse med systemisk østrogen/gestagen-

behandling:

Sygdom i galdeblæren

dk_hum_15084_spc.doc

Side 11 af 14

Dermatologiske lidelser: Cloasma, erythema multiforme, erythema nodosum og

vaskulær purpura

Mulig demens over 65-års-alderen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Estring er beregnet til intravaginal anvendelse, og dosis af østradiol er meget lav.

Overdosering er derfor usandsynlig, men i tilfælde af overdosering skal symptombehandling

iværksættes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.0

Terapeutisk klassifikation

G 03 CA 03. Naturlige og semisyntetiske estrogener, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Behandling af symptomer på østrogenmangel i vagina: Vaginalt anvendt østrogen lindrer

symptomerne på vaginal aftrofi som følge af østrogenmangel hos postmenopausale

kvinder.

Østradiol: Det aktive indholdsstof i Estring er syntetisk 17

-østradiol, som er kemisk og

biologisk identisk med det humane 17

-østradiol. Det erstatter tabet af østrogenproduktion

hos postmenopausale kvinder og lindrer de menopausale symptomer.

Estring afgiver en konstant mængde af det naturligt forekommende hormon estradiol i 3

måneder.

Estradiol (E

) produceres normalt af ovarierne, i mindre grad af binyrerne. Cirkulerende E

transporteres ind i cellerne, hvor det bindes til østrogenreceptorer i kernen og påvirker

proteinsyntesen. Epitel og muskulatur i uterus, vagina og uretra stimuleres især af østrogener.

og de øvrige østrogener forøger

-adrenoreceptormængden og den noradrenalininducerede

kontraktilitet i uretra og

- og

-adrenoreceptormængden i uterus. Endvidere forøger selv

lave E

-doser blodgennemstrømningen i urogenitalorganerne. Estradiol fra Estring erstatter

den manglende eller nedsatte endogene østrogenproduktion efter menopausen og eliminerer

eller reducerer de urogenitale østrogenmangelsymptomer. Substitutionsterapi med Estring

ændrer pH i vagina til præmenopausalt niveau og slimhinderne i vagina og uretra genskabes

ligeledes histologisk og fysiologisk.

dk_hum_15084_spc.doc

Side 12 af 14

Den meget lave konstante frigivelse af estradiol fra Estring medfører ikke systemiske

bivirkninger (inducerer f.eks. ikke stigning i SHBG eller

-PAG). Der sker heller ingen

proliferation af endometriet. Estring kan derfor anvendes kontinuerligt uden progestogen

tilførsel, og behandlingen vil derfor ikke medføre blødninger fra uterus.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den vaginale frigivelse af østrogener undergår first-pass-metabolisme, hvilket muligvis

reducerer induktion af adskillige andre hepatiske proteiner. Efter en kort initial maksimal

frigivelse er frigivelsen af estradiol fra vaginalindlægget konstant (7,5 µg/24 timer) i mindst

90 dage, styret af Ficks diffusionslov. Som følge af den initiale frigivelse, vil det maksimale

plasmaniveau af estradiol stige til ca. 200 pmol/l i løbet af 3 timer.

Efter denne maksimale frigivelse falder estradiols plasmakoncentrationer hurtigt, og konstante

niveauer opnås efter 2-3 dage. Disse niveauer fastholdes ved eller tæt på

kvantificeringsgrænsen (20-30 pmol/l) under hele behandlingsperioden. Disse niveauer er

betydeligt lavere end det laveste niveau, som typisk ses hos præmenopausale kvinder, dvs.

under tidlig fase.

Distribution

Cirkulerende, ubundne østrogener er kendt for at modulere det farmakologiske respons.

Østrogener cirkulerer i blodet bundet til steroid-hormon-bindende globulin (SHBG) og

albumin. Der er en dynamisk ligevægt mellem de konjugerede og ukonjugerede former for

estradiol og østron, som undergår hurtig interkonvertering.

Metabolisme

Estradiol metaboliseres hovedsageligt i leveren. Hovedmetabolitterne er estradiol, østron og

konjugater af disse. Plasmahalveringstiden er 1-2 timer. Den metaboliske plasmaclearance

varierer mellem 450-625 ml/min/m

. Metabolitterne udskilles hovedsageligt renalt som

glucoronider og sulfater. Østrogener indgår også i det enterohepatiske kredsløb.

Elimination

I et fase-1 forsøg var den gennemsnitlige dosis (%), der udskilles som estradiol i 24-timers

urin, 4 og 12 uger efter indsættelse af vaginalindlægget på henholdsvis 5% og 8% af den

daglige mængde, der frigives.

Systemiske bivirkninger er ikke rapporteret ved brug af Estring. Dette skyldes sandsynligvis

den meget lave plasmakoncentration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

En af de veldokumenterede bivirkninger ved østrogensubstitutionsterapi er stimulationen af

cellevæksten med endometrieproliferation som følge. Den meget lave stabile

plasmakoncentration, som Estring medfører, vil ikke være tilstrækkelig til at give denne

virkning. Ligeledes må risikoen for systemiske bivirkninger på andre organer og væv

betragtes som minimal.

Silicone elastomerers biologiske sikkerhed er undersøgt i forskellige in-vitro og in-vivo

modelforsøg. Resultaterne viser, at silicone elastomerer var atoksiske i in-vitro-undersøgelser

og ikke havde pyrogene, irriterende eller sensibiliserende egenskaber ved korttids forsøg in-

dk_hum_15084_spc.doc

Side 13 af 14

vivo. Langtidsimplantation inducerede indkapsling i samme eller mindre grad som

kontrolmaterialet (polyethylen), der anvendes i den foreskrevne USP-test. Der observeredes

ingen toksiske reaktioner eller tumordannelser med silicone elastomer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Silicone elastomer A

Silicone elastomer B

Silicone, flydende

Bariumsulfat

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvert vaginalindlæg er pakket i en varmeforseglet pose, som består af følgende lag:

Polyester/aluminiumsfolie/polyethylen (inderst).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Efter brug indeholder vaginalindlægget stadig noget af det aktive stof, som kan være

skadelige for miljøet. Derfor bør det brugte indlæg lægges i den oprindelige beskyttelsesfolie

eller plastikpose, derefter skal den forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis. Brugte indlæg

må ikke smides i toilettet eller afløb. Brugte og ubrugte vaginalindlæg skal bortskaffes i

overensstemmelse med lokale bestemmelser.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

15084

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

22. august 1994

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18. februar 2020

dk_hum_15084_spc.doc

Side 14 af 14

Andre produkter

search_alerts

share_this_information