Esomel 20 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

16-11-2020

Aktiv bestanddel:
Esomeprazolmagnesium
Tilgængelig fra:
KRKA d.d. Novo mesto
ATC-kode:
A02BC05
INN (International Name):
Esomeprazolmagnesium
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisationsnummer:
44681
Autorisation dato:
2010-02-19

Læs hele dokumentet

12. november 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Esomel, hårde enterokapsler

0.

D.SP.NR.

26522

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Esomel

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Esomel hårde enterokapsler 20 mg:

Hver hård enterokapsel indeholder 20 mg esomeprazol (som magnesiumdihydrat).

Esomel hårde enterokapsler 40 mg:

Hver hård enterokapsel indeholder 40 mg esomeprazol (som magnesiumdihydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

20 mg enterokapsler

40 mg enterokapsler

Saccharose

28,464-32,556 mg

56,928-65,111 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler

20 mg:

Kapslens overdel og underdel er let lyserød. Kapslernes indhold består af hvide til næsten

hvide pellets.

40 mg:

Kapslens overdel og underdel er kraftig lyserød. Kapslernes indhold består af hvide til

næsten hvide pellets.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 1 af 18

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Esomel er indiceret til voksne til:

Gastroesofageal reflukssygdom (GERD):

Behandling af erosiv refluksesofagitis.

Langtidsbehandling af patienter med helet esofagitis som recidivprofylakse.

Symptomatisk behandling af gastroesofageal reflukssygdom (GERD).

Kombination med passende antibiotikabehandling til eradikation af Helicobacter

pylori og:

Heling af Helicobacter pylori-associeret duodenal ulcus.

Recidivprofylakse hos ulcus patienter med Helicobacter pylori-asssocieret ulcus.

Patienter med behov for fortsat NSAID-behandling:

Heling af ulcus ventriculi i forbindelse med behandling med NSAID.

Forebyggelse af ulcus ventriculi og ulcus duodeni associeret med NSAID-behandling

hos risikopatienter.

Opfølgende behandling efter indledende i.v. behandling for at forebygge gentagne

blødninger fra peptisk ulcus.

Behandling af Zollinger-Ellison syndrom

Esomel er indiceret til unge fra 12 år til behandling af:

Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)

Behandling af erosiv refluksesofagitits

Langtidsbehandling af patienter med helet esofagitis som recidivprofylakse

Symptomatisk behandling af gastroesofageal reflukssygdom (GERD)

Kombination med antibiotika til behandling af ulcus duodeni forårsaget af

Helicobacter pylori

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Gastroesofageal reflukssygdom (GERD)

Behandling af erosiv refluksesofagitis

40 mg én gang daglig i 4 uger.

Hos patienter, hvor esofagitten ikke er helet, eller som har vedvarende symptomer,

anbefales yderligere en 4 ugers behandling.

Langtidsbehandling af patienter med helet esofagitis som recidivprofylakse

20 mg én gang daglig.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 2 af 18

Symptomatisk behandling af gastroesofageal reflukssygdom (GERD)

20 mg én gang daglig til patienter uden esofagitis. Er symptomkontrol ikke opnået efter 4

uger, bør patienten undersøges yderligere. Når symptomerne er væk, kan efterfølgende

symptomer kontrolleres ved at tage 20 mg én gang daglig. 20 mg én gang daglig kan tages

efter behov, hvis det er nødvendigt. Til NSAID-behandlede patienter, med risiko for

udvikling af ulcus ventriculi og ulcus duodeni, frarådes det at anvende dosering efter behov

til efterfølgende symptombehandling.

Kombination med passende antibiotika til eradikation af Helicobacter pylori og:

Heling af Helicobacter pylori-associeret ulcus duodeni

Recidivprofylakse hos ulcus patienter med Helicobacter pylori-asssocieret ulcus

20 mg Esomel sammen med 1 g amoxicillin og 500 mg clarithromycin, alle to gange

daglig i 7 dage.

Patienter med behov for fortsat NSAID-behandling

Heling af ulcus ventriculi associeret med NSAID-behandling

Sædvanlig dosis er 20 mg én gang daglig. Behandlingsvarighed er 4-8 uger.

Forebyggelse af ulcus ventriculi og ulcus duodeni associeret med NSAID-behandling

hos risikopatienter

20 mg én gang daglig.

Opfølgende behandling efter indledende i.v. behandling for at forebygge gentagne

blødninger fra peptisk ulcus

40 mg én gang daglig i 4 uger efter indledende i.v. behandling for at forebygge gentagne

blødninger fra peptisk ulcus.

Behandling af Zollinger-Ellison syndrom

Den anbefalede initialdosis er Esomel 40 mg to gange daglig. Dosis bør derefter justeres

individuelt og behandlingen fortsættes så længe, som det er klinisk indiceret. På baggrund

af de tilgængelige kliniske data, kan størsteparten af patienterne kontrolleres med doser på

mellem 80-160 mg esomeprazol daglig. Ved doser højere end 80 mg daglig, bør dosis

deles og gives 2 gange daglig.

Særlige patientgrupper

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med nedsat nyrefunktion. På grund af

begrænset erfaring hos patienter med svær nyreinsufficiens bør disse behandles med

forsigtighed (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens.

Hos patienter med svær leverinsufficiens bør en dosis på maksimalt 20 mg Esomel ikke

overskrides (se pkt. 5.2).

Ældre

Der er ikke behov for dosisjustering hos ældre.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 3 af 18

Pædiatrisk population

Unge fra 12 år:

Gastroesofageal reflukssygdom (GERD)

Behandling af erosiv refluksesofagitis

40 mg en gang daglig i 4 uger.

Hos patienter, hvor esofagitten ikke er helet eller ved vedvarende symptomer, tilrådes

yderligere en 4 ugers behandling.

Langtidsbehandling af patienter med helet esofagitis som recidivprofylakse.

20 mg en gang daglig.

Symptomatisk behandling af gastroesofageal reflukssygdom (GERD)

20 mg en gang daglig til patienter uden esofagitis. Er symptomkontrol ikke opnået efter

4 uger, bør patienten undersøges yderligere. Når symptomerne er væk, kan

efterfølgende symptomer kontrolleres ved at tage 20 mg en gang daglig.

Behandling af ulcus duodeni forårsaget af Helicobacter pylori

Ved valg af relevant kombinationsbehandling bør officielle nationale, regionale og lokale

vejledninger vedrørende bakteriel resistens, behandlingsvarighed (som oftest 7 dage, men

af og til op til 14 dage), og hensigtsmæssig brug af antibiotika tages i betragtning.

Behandlingen bør foregå under supervision af en specialist.

Dosisanbefalinger:

Vægt

Dosering

30-40 kg

Kombination med to antibiotika: Esomel 20 mg, amoxicillin 750 mg

og clarithromycin 7,5 mg/kg legemsvægt administreres alle samtidigt

to gange daglig i en uge.

> 40 kg

Kombination med to antibiotika: Esomel 20 mg, amoxicillin 1 g og

clarithromycin 500 mg administreres alle to gange daglig i en uge.

Børn under 12 år

Esomel bør ikke anvendes til børn under 12 år, da der ikke foreligger data.

Administration

Enterokapslerne skal synkes hele sammen med vand. Enterokapslerne må ikke tygges eller

knuses.

Hos patienter, der har svært ved at synke, kan enterokapslerne åbnes og indholdet

opslæmmes i et halvt glas vand uden kuldioxid. Der bør ikke anvendes nogen anden

væske, da det gastro-resistente overtræk kan blive opløst. Drik vandet med pellets straks

eller inden for 30 minutter. Skyl glasset med et halvt glas vand og drik det. Pellets må ikke

tygges eller knuses.

Hos patienter, der ikke kan synke, kan enterokapslerne åbnes og indholdet opslæmmes i

vand uden kuldioxid og administreres gennem en ernæringssonde. Det er vigtigt, at den

udvalgte sprøjte og sondes egnethed er testet grundigt før anvendelse.

Spis ikke kapslen med tørremiddel, der ligger i beholderen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed for det aktive stof, substituerede benzimidazoler eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 4 af 18

Esomeprazol bør ikke anvendes sammen med nelfinavir (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Ved enhver form for advarselssymptomer (f.eks. større utilsigtet vægttab, gentagne

opkastninger, dysfagi, hæmatemesis eller melæna), og ved formodet eller eksisterende

ulcus ventriculi, skal en malign lidelse udelukkes, da behandlingen med Esomel kan lindre

symptomerne og derved forsinke diagnosen.

Langtidsbehandling

Patienter i langtidsbehandling (i særdeleshed de, der er i behandling i mere end et år) bør

monitoreres regelmæssigt.

Behandling efter behov

Patienter, som behandles efter behov, bør vejledes om at kontakte lægen, hvis deres

symptomer ændrer karakter.

Eradikation af

Helicobacter pylori

Ved ordinering af esomeprazol til eradikation af Helicobacter pylori bør mulige

lægemiddelinteraktioner for alle stofferne i tripelbehandlingen tages i betragtning.

Clarithromycin er en potent hæmmer af CYP3A4, og derfor skal både kontraindikationer

og interaktioner med clarithromycin tages i betragtning, når tripelbehandling anvendes hos

patienter, som samtidig anvender andre lægemidler, der metaboliseres via CYP3A4, f.eks.

cisaprid.

Gastrointestinale infektioner

Behandling med protonpumpehæmmere kan medføre en let forøget risiko for

gastrointestinale infektioner såsom Salmonella og Campylobacter (se pkt. 5.1).

Absorption af B12-vitamin

Som alle syreblokkerende lægemidler kan esomeprazol nedsætte absorptionen af B12-

vitamin (cyanocobalamin) på grund af hypo- eller achlorhydri. Der bør tages hensyn til

dette, hvis patienten har mangel på dette vitamin i kroppen eller andre risikofaktorer, der

kan reducere optagelsen af B12-vitamin i forbindelse med langtidsbehandling.

Hypomagnesiæmi

Alvorlig hypomagnesiæmi har været rapporteret hos patienter behandlet med

protonpumpehæmmere (PPI’er), såsom esomeprazol, i mindst tre måneder og i de fleste

tilfælde i et år. Alvorlige manifestationer af hypomagnesiæmi som træthed, tetani,

delirium, kramper, svimmelhed og ventrikulær arytmi kan forekomme, men kan begynde

stille og kan blive overset. Tilstanden forbedres hos de fleste patienter efter magnesium

erstatning og seponering af PPI.

Det bør overvejes at måle serummagnesium før opstart af PPI-behandling og regelmæssigt

under behandlingen hos patienter, der forventes at være i langvarig behandling eller tager

PPI’er samtidigt med digoxin eller andre lægemidler, der kan forårsage hypomagnesiæmi

(f.eks. diuretika).

Øget risiko for fraktur

Protonpumpehæmmere kan øge risikoen for hofte-, håndleds-, og rygfrakturer beskedent,

hovedsageligt hos ældre eller ved tilstedeværelse af andre kendte risikofaktorer især hvis

det bruges i høje doser og over lange behandlingsperioder (>1 år). Observationsstudier

dk_hum_44681_spc.doc

Side 5 af 18

antyder, at protonpumpehæmmere kan øge den overordnede risiko for fraktur med 10-

40 %. Noget af denne øgning kan skyldes andre risikofaktorer. Patienter med risiko for

osteoporose bør modtage behandling i henhold til gældende kliniske guidelines og de bør

have et tilstrækkeligt indtag af vitamin D og calcium.

Subakut kutan lupus erythematosus (SCLE)

Protonpumpehæmmere er forbundet med meget sjældne tilfælde af SCLE. Hvis sådanne

hudreaktioner optræder, navnlig på hudområder udsat for sol, og er ledsaget af artralgi, bør

patienten straks søge læge, og lægen bør overveje at seponere Esomel. SCLE efter tidligere

behandling med en protonpumpehæmmer kan øge risikoen for SCLE med andre

protonpumpehæmmere.

Kombination med andre lægemidler

Samtidig administration af esomeprazol og atazanavir kan ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Hvis kombinationen af atazanavir med en protonpumpehæmmer vurderes at være

uundgåelig, anbefales tæt klinisk overvågning i kombination med øgning af atazanavir

dosis til 400 mg med 100 mg ritonavir; en dosis på 20 mg esomeprazol bør ikke

overskrides.

Esomeprazol er en CYP2C19-hæmmer. Når behandlingen med esomeprazol indledes eller

afsluttes, skal muligheden for interaktion med lægemidler, der metaboliseres via

CYP2C19, overvejes. Der er blevet observeret interaktion mellem clopidogrel og

esomeprazol (se pkt. 4.5). Den kliniske relevans af denne interaktion er ukendt. Som en

sikkerhedsforanstaltning må samtidig behandling med esomeprazol og clopidogrel

frarådes.

Ved ordinering af esomeprazol til behandling efter behov bør indvirkningen på interaktion

med andre lægemidler tages i betragtning på grund af de svingende koncentrationer af

esomeprazol i plasma. Se pkt. 4.5.

Interferens med laboratorieprøver

Forhøjet chromogranin A (CgA) kan interferere med undersøgelser for neuroendokrine

tumorer. For at undgå denne interferens bør Esomel seponeres mindst 5 dage inden måling

af CgA (se pkt. 5.1). Hvis indholdet af CgA og gastrin ikke er returneret til reference-

området ved den første måling, bør målingen gentages 14 dage efter seponering af

protonpumpehæmmeren.

Saccharose

Esomel indeholder saccharose. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucraseisomaltasemangel.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i

det væsentlige natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Esomeprazols virkning på andre lægemidlers farmakokinetik

Proteasehæmmere

Der har været rapporteret om interaktion mellem omeprazol og nogle protease inhibitorer.

Den kliniske betydning og mekanismerne bag disse rapporterede interaktioner kendes ikke

dk_hum_44681_spc.doc

Side 6 af 18

altid. Øget gastrisk pH under omeprazolbehandling kan ændre absorptionen af protease

inhibitorerne. Andre mulige interaktionsmekanismer er via hæmning af CYP 2C19. For

atazanavir og nelfinavir har der været rapporteret om nedsatte serumværdier ved samtidig

administration med omeprazol, hvorfor samtidig administration ikke kan anbefales.

Samtidig administration af omeprazol (40 mg én gang daglig) og atazanavir 300 mg/

ritonavir 100 mg hos raske frivillige resulterede i en betydelig reduktion i eksponeringen

for atazanavir (ca. 75 % fald i AUC, C

og C

). Øgning af atazanavirdosis til 400 mg

kompenserede ikke for indvirkningen af omeprazol på atazanavir-eksponeringen. Samtidig

administration af omeprazol (20 mg én gang daglig) og atazanavir 400 mg/ritonavir 100

mg til raske frivillige resulterede i et fald i eksponeringen af atazanavir på ca. 30 %

sammenlignet med den observerede eksponering med atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg

én gang daglig uden omeprazol 20 mg én gang daglig. Samtidig administration af

omeprazol (40 mg én gang daglig) reducerede middel nelfinavir AUC, C

og C

36-39 %, og middel AUC, C

og C

for den farmakologisk aktive metabolit M8 blev

reduceret med 75-92 %.

På grund af lignende farmakodynamiske effekter og farmakokinetiske egenskaber for

omeprazol og esomeprazol, kan samtidig administration af esomeprazol og atazanavir ikke

anbefales (se pkt. 4.4) og samtidig administration af esomeprazol og nelfinavir er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

For saquinavir (med samtidig administration af ritonavir) har der været rapporteret om

øgede serumværdier (80-100 %) under samtidig behandling med omeprazol (40 mg én

gang daglig). Behandling med omeprazol 20 mg én gang daglig havde ingen effekt på

eksponeringen af darunavir (ved samtidig administration af ritonavir) og amprenavir (ved

samtidig administration af ritonavir). Behandling med esomeprazol 20 mg én gang daglig

havde ingen effekt på eksponeringen af amprenavir (med og uden samtidig administration

af ritonavir). Behandling med omeprazol 40 mg én gang daglig havde ingen effekt på

eksponeringen af lopinavir (ved samtidig administration af ritonavir).

Methotrexat

Ved samtidig administration med PPI’er er det hos nogle patienter rapporteret en stigning i

methotrexatniveauerne. Ved administration af methotrexat i høje doser kan det overvejes

midlertidigt at seponere esomeprazol.

Tacrolimus

Det er blevet rapporteret, at samtidig administration af esomeprazol øger serumniveauerne

for tacrolimus. Der skal udføres øget monitorering af tacrolimuskoncentrationer samt

nyrefunktionen (kreatininclearance), og om nødvendigt skal tacrolimusdosen justeres.

Lægemidler med pH-afhængig absorption

Den syrehæmmende virkning fra ezomeprazol og andre PPI’er kan muligvis mindske og

øge absorptionen af lægemidler med pH-afhængig absorption. Ligesom for andre

lægemidler, der nedsætter surhedsgraden i ventriklen, kan absorptionen af lægemidler som

ketoconazol, itraconazol og erlotinib mindskes, og absorptionen af digoxin øges under

behandlingen med esomeprazol. Samtidig behandling med omeprazol (20 mg daglig) og

digoxin hos raske forsøgspersoner, øgede digoxins biotilgængelighed med 10 % (op til

30 % hos to ud af ti forsøgspersoner). Digoxintoksicitet er sjældent blevet rapporteret. Der

skal dog udvises forsigtighed, når esomeprazol gives i høje doser til ældre patienter.

Terapeutisk lægemiddelmonitorering af digoxin skal derefter forstærkes.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 7 af 18

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2C19

Esomeprazol hæmmer CYP2C19, det vigtigste enzym i metaboliseringen af esomeprazol.

Når esomeprazol kombineres med aktive stoffer, som metaboliseres af CYP2C19, f.eks.

diazepam, citalopram, imipramin, clomipramin og phenytoin etc., kan plasmakoncentra-

tionen af disse aktive stoffer derfor øges, og det kan være nødvendigt med en

dosisreduktion. Dette bør overvejes, især når esomeprazol ordineres til behandling efter

behov.

Diazepam

Samtidig administration af 30 mg esomeprazol medførte et fald på 45 % i clearance af

CYP2C19-substratet diazepam.

Phenytoin

Samtidig administration af 40 mg esomeprazol medførte en stigning på 13 % i det laveste

plasmaniveau af phenytoin hos epilepsipatienter. Det anbefales at monitorere

plasmakoncentrationerne af phenytoin, når behandling med esomeprazol påbegyndes eller

afsluttes.

Voriconazol

Omeprazol (40 mg én gang daglig) øger voriconazol (et CYP2C19-substrat) C

og AUC

med henholdsvis 15 % og 41 %.

Cilostazol

Omeprazol og ligeledes esomeprazol er begge inhibitorer af CYP2C19 enzymsystemet.

Omeprazol givet i 40 mg dosis, givet til raske frivillige, viste i et crossover studie øget C

AUC for cilostazol på hhv. 18 % og 26 % og øgning af den aktive metabolit med hhv. 29

% og 69 %.

Cisaprid

Hos raske frivillige medførte samtidig administration af cisaprid og 40 mg esomeprazol en

stigning på 32 % i arealet under plasma-koncentrations-tidskurven (AUC) og en

forlængelse af eliminationshalveringstiden (t

) på 31 %, men der sås ingen signifikant

stigning i cisaprids peak plasma niveau. Det let forlængede QTc interval, som blev

observeret efter administration af cisaprid alene, var ikke yderligere forlænget, når cisaprid

blev givet i kombination med esomeprazol (se også pkt. 4.4).

Warfarin

I et klinisk studie viste en samtidig administration af 40 mg esomeprazol til patienter i

warfarinbehandling, at koagulationstiden lå inden for det accepterede tidsinterval. Efter

markedsføring er der dog rapporteret få isolerede tilfælde af klinisk signifikant øget INR

under samtidig behandling. Monitorering anbefales ved initiering og afslutning af samtidig

esomeprazolbehandling under behandling med warfarin eller andre coumarinderivater.

Clopidogrel

Resultater fra studier af raske forsøgspersoner har vist en farmakokinetisk (PK)/farmako-

dynamisk (PD) interaktion mellem clopidogrel (loading-dosis på 300 mg/75 mg daglig

vedligeholdelsesdosis) og esomeprazol (40 mg p.o. daglig), hvilket medførte reduceret

eksponering af den aktive metabolit af clopidogrel på gennemsnitlig 40 % samt reduceret

maksimal hæmning af (ADP-induceret) trombocytaggregation på gennemsnitligt 14 %.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 8 af 18

Ved samtidig administration af clopidogrel og en fast kombination af esomeprazol 20 mg +

ASA 81 mg sammenlignet med clopidogrel alene i et studie med raske forsøgspersoner

blev eksponering for den aktive metabolit af clopidogrel reduceret med næsten 40 %. Dog

var den maksimale hæmning af (ADP induceret) trombocytaggregation den samme i

henholdsvis clopidogrel og i clopidogrel + kombination gruppen (esomeprazol og ASA).

Inkonsistente data vedrørende de kliniske implikationer af en PK-/PD-interaktion af

esomeprazol i form af større kardiovaskulære hændelser er rapporteret i både observations-

og kliniske studier. Som en sikkerhedsforanstaltning frarådes samtidig brug af clopidogrel.

Undersøgte lægemidler uden klinisk relevante interaktioner

Amoxicillin og quinidin

Esomeprazol har ikke vist nogen klinisk relevant virkning på farmakokinetikken af

amoxicillin eller quinidin.

Naproxen og rofecoxib

Kortvarige studier der evaluerede samtidig administration af esomeprazol og enten

naproxen eller rofecoxib viste ikke nogen klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner.

Andre lægemidlers virkninger på esomeprazols farmakokinetik

Lægemidler, der hæmmer CYP2C19 og/eller CYP3A4

Esomeprazol metaboliseres af CYP2C19 og CYP3A4. Samtidig administration af esome-

prazol og en CYP3A4-hæmmer, clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), resulterede i en

fordobling af eksponeringen for esomeprazol (AUC). Samtidig administration af esome-

prazol og en kombineret inhibitor af CYP2C19 og CYP3A4 kan resultere i mere end en

fordobling af esomeprazoleksponeringen. Voriconazol, som hæmmer CYP2C19 og

CYP3A4, øgede omeprazols AUC

med 280 %. En dosistilpasning af esomeprazol er

normalt ikke nødvendig i nogle af disse situationer. En dosistilpasning bør dog overvejes

hos patienter med en alvorligt nedsat leverfunktion, og hvis en langtidsbehandling er

indiceret.

Lægemidler, der inducerer CYP2C19 og/eller CYP3A4

Lægemidler, der vides at inducere CYP2C19 eller CYP3A4 eller begge (såsom rifampicin

og perikum), kan medføre lavere serumniveauer af esomeprazol ved at øge

metaboliseringen af esomeprazol.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Kliniske data for Esomel i forbindelse med eksponering under graviditet er utilstrækkelige.

I epidemiologiske studier viser data fra eksponering under et større antal af graviditeter

ingen misdannelser eller føtotoksisk virkning ved anvendelse af racemisk omeprazol.

Dyrestudier med esomeprazol indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige

virkninger med hensyn til embryonal/føtal udvikling. Dyrestudier med den racemiske

blanding indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til

graviditet, fødsel eller postnatal udvikling. Forsigtighed bør udvises ved ordination til

gravide kvinder.

dk_hum_44681_spc.doc

Side 9 af 18

Data fra anvendelse af esomeprazol hos et begrænset antal gravide kvinder (mellem 300 og

1000) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet af esomeprazol.

Dyreforsøg indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det vides ikke, om esomeprazol udskilles i modermælk. Data for virkningen af

esomeprazol hos nyfødte/spædbørn er utilstrækkelige. Esomeprazol må ikke anvendes

under amning.

Fertilitet

Dyrestudier med den racemiske blanding af omeprazol, givet ved oral administration,

indikerer ingen virkninger med hensyn til fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Esomeprazol påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Bivirkninger såsom svimmelhed (ikke almindelig) og synsforstyrrelser (sjælden) er

rapporteret (se pkt. 4.8). Hvis de forekommer, må patienterne ikke føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Hovedpine, mavesmerter, diarré og kvalme er blandt de mest almindeligt indberettede

bivirkninger i kliniske forsøg (og også ved brug efter markedsføring). Derudover er

sikkerhedsprofilen ens for forskellige formuleringer, behandlingsindikationer,

aldersgrupper og patientgrupper. Der er ikke identificeret nogen dosisrelaterede

bivirkninger.

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger er påvist eller er anset som mulige i esomeprazols kliniske

forsøgsprogram og efter markedsføring. Ingen af disse var dosisafhængige.

Bivirkningerne er opdelt efter følgende frekvenser:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data).

Systemorganklasse

Frekvens

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Sjælden

Meget sjælden

Leukopenia, thrombocytopenia

Agranulocytose, pancytopenia

Immunsystemet

Sjælden

Hypersensitivitetsreaktioner,

f.eks. feber, angioødem og

anafylaktisk reaktion/shock

dk_hum_44681_spc.doc

Side 10 af 18

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information