Esmocard 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ESMOLOLHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Orpha Devel Handels- und Vertr.
ATC-kode:
C07AB09
INN (International Name):
Esmolol hydrochloride
Dosering:
10 mg/ml
Lægemiddelform:
injektionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
39899
Autorisation dato:
2007-08-09

5. september 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Esmocard, injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml

0.

D.SP.NR.

24695

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Esmocard

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas med 10 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 100 mg

esmololhydroklorid.

1 ml vandig opløsning indeholder 10 mg esmololhydrochlorid (10 mg/ml).

Hjælpestoffer: Dette lægemiddel indeholder ca. 0,34 mmol (eller 7,88 mg) natrium pr.

hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning

Opløsningen er klar og farveløs.

Opløsningen har en pH på 4,5-5,5 og en osmolaritet på ca. 140 mOsm/l.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Esmocard er indiceret til supraventrikulær takykardi (undtagen for før-ophidsede

syndromer), og for hurtig kontrol af ventrikulærfrekvens hos patienter med

hjerteflimren eller hjertebanken i perioperative, postoperative eller andre

omstændigheder hvor korttidskontrol af ventrikulærfrekvensen ved brug af et hurtigt

arbejdende stof er ønskeligt.

Esmocard er også indiceret for takykardi og forhøjet blodtryk, der forekommer i den

perioperative fase og ikke-kompenserende sinus takykardi, hvor den hurtige

hjerterytme kræver specifik handling ifølge lægen.

Esmocard er ikke indiceret til brug hos børn i alderen op til 18 år (se pkt. 4.2).

Esmocard er ikke beregnet til brug ved kroniske omstændigheder.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 1

af 17

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Esmocard injektionsvæske, opløsning i et hætteglas med 10 ml er en klar opløsning

der er klar til brug intravenøst. Koncentrationen i dette produkt er 10 mg/ml

esmololhydrochlorid.

SUPRAVENTRIKULÆR TAKYKARDIRYTME

Doseringen af Esmocard bør titreres individuelt. En startdosis er krævet, efterfulgt af

en opfølgende dosis.

Den effektive dosis Esmocard ligger indenfor intervallet 50 til 200

mikrogram/kg/min, selvom doser så høje som 300 mikrogram/kg/min er blevet brugt.

Ved få patienter har den gennemsnitlige effektive dosis på 25 mikrogram/kg/min

været tilstrækkelig.

Flow-Chart for Opstart og Opfølgning på Behandling

Dosis startinfusion på

500 mikrogram/kg/min i 1 minut,

DEREFTER 50 mikrogram/kg/min i 4 minutter

Respons

Oprethold infusion ved

50 mikrogram/kg/min

Utilstrækkelig respons indenfor 5 minutter

Gentag 500 mikrogram/kg/min i 1 minut

Øg opfølgningsinfusionen til 100 mikrogram/kg/min i 4 minutter

Respons

Oprethold infusion ved

100 mikrogram/kg/min

Utilstrækkelig respons indenfor 5 minutter

Gentag 500 mikrogram/kg/min i 1 minut

Øg opfølgningsinfusionen til 150 mikrogram/kg/min i 4 minutter

Respons

Oprethold infusion ved

150 mikrogram/kg/min

Utilstrækkelig respons

Gentag 500 mikrogram/kg/min i 1 minut

Øg opfølgningsinfusionen til 200 mikrogram/kg/min og oprethold

Som den ønskede hjerterytme eller det ønskede sikkerhedsslutpunkt (for eksempel

sænket blodtryk) opnås, DROP startinfusionen og reducer mer-dosis i

opfølgningsinfusionen fra 50 mikrogram/kg/min til 25 mikrogram/kg/min eller

mindre. Hvis det er nødvendigt, kan intervallet mellem titreringstrinene øges fra 5 til

10 minutter.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 2

af 17

NB: Opfølgningsdoser over 200 mikrogram/kg/min har ikke vist sig at have væsentligt

øgede fordele, og sikkerheden for doser over 300 mikrogram/kg/min er ikke

undersøgt.

I tilfælde af en kritisk reaktion kan Esmocard doseringen reduceres eller stoppes.

Farmakologisk kritiske reaktioner bør behandles inden for 30 minutter.

Hvis en lokal infusion udvikler sig, bør et alternativt infusionssted benyttes, og man

skal være forsigtig med at undgå blodudtrædning.

Indgivelsen af Esmocard infusioner i mere end 24 timer er ikke blevet grundigt

evalueret. Infusionsvarigheder på mere end 24 timer bør kun benyttes med

forsigtighed.

Omregningsskema: mikrogram/kg/min

ml/min (esmolol fortyndet til 10 mg/ml styrke)

500 μg/kg/

μg/kg/min

100 μg/kg/

150 μg/kg/

200 μg/kg/

250 μg/kg/

300 μg/kg/

Kun

1

minut

kg

ml/min

ml/min

ml/min

ml/min

ml/min

ml/min

ml/min

2,25

0,225

0,45

0,675

1,125

1,35

0,25

0,75

1,25

2,75

0,275

0,55

0,825

1,375

1,65

3,25

0,325

0,65

0,975

1,625

1,95

0,35

1,05

1,75

3,75

0,375

0,75

1,125

1,875

2,25

4,25

0,425

0,85

1,275

2,125

2,55

0,45

1,35

2,25

4,75

0,475

0,95

1,425

2,375

2,85

5,25

0,525

1,05

1,575

2,625

3,15

0,55

1,65

2,75

5,75

0,575

1,15

1,725

2,875

3,45

Omregningsskema: mikrogram/kg/min

ml/t (esmolol fortyndet til 10 mg/ml styrke)

500 μg/kg/

μg/kg/min

100 μg/kg/

150 μg/kg/

200 μg/kg/

250 μg/kg/

300 μg/kg/

Kun

1

minut

kg

ml/t

ml/t

ml/t

ml/t

ml/t

ml/t

ml/t

13,5

40,5

67,5

16,5

49,5

82,5

dk_hum_39899_spc.doc

Side 3

af 17

19,5

58,5

97,5

22,5

67,5

112,5

25,5

76,5

127,5

28,5

85,5

142,5

31,5

94,5

157,5

34,5

103,5

172,5

Brat ophør af Esmocard hos patienter har ikke de afvænningseffekter, der kan

forekomme med brat afvænning af betablokkere efter kronisk brug ved patienter med

hjertekarsygdomme (CAD). Der bør dog stadig udvises forsigtighed ved pludselig

seponering af Esmocard infusioner hos CAD-patienter.

PERIOPERATIVE TAKYKARDI OG FORHØJET BLODTRYK

For perioperativ takykardi og forhøjet blodtryk kan dosisregimet variere som følger

For den intraoperative behandling – under bedøvelse når øjeblikkelig kontrol er

krævet, gives en bolus indsprøjtning på 80 mg i 15 til 30 sekunder, efterfulgt af en 150

mikrogram/kg/min infusion. Titrer infusionsfrekvensen som nødvendigt op til 300

mikrogram/kg/min.

Ved opvågning fra bedøvelse gives en infusion på 500 mikrogram/kg/min i op til

4 minutter efterfulgt af en infusion på 300 mikrogram/kg/min.

Ved postoperative situationer når der er tid til titrering, giv dosen på 500

mikrogram/kg/min et minut før hver titreringstrin for at producere et hurtigt

handlingsangreb. Brug titreringstrin på 50, 100, 150, 200, 250 og 300

mikrogram/kg/min i fire minutter og stop ved den ønskede terapeutiske effekt.

Udskiftning af Esmocard terapi med alternative lægemidler

Når patienter opnår en passende kontrol over hjerterytmen og en stabil klinisk status,

kan transition til alternative lægemidler (såsom anti-arytmiske eller kalcium

antagonister) foretages.

Reduktion af doseringen:

Når Esmocard udskiftes med alternative lægemidler, bør lægen være særlig

opmærksom på etiketteringen af det valgte alternative lægemiddel, og reducere

Esmocard dosis som følger:

1) Inden for den første time efter den første dosis af det alternative lægemiddel,

reduceres Esmocard infusionshastigheden med halvdelen (50 %).

dk_hum_39899_spc.doc

Side 4

af 17

2) Efter indgivelse af den anden dosis af det andet alternative lægemiddel skal

patientens respons overvåges, og såfremt tilfredsstillende kontrol opretholdes i den

første time, stoppes infusionen med Esmocard

Yderligere doseringsinformation: som den ønskede terapeutiske effekt eller

sikkerheds slutpunkt opnås, (for eksempel sænket blodtryk), undlad belastningsdosen

og reducer den trinvise infusion til 12,5 - 25 mikrogram/kg/min. Hvis det ønskes, øg

også intervallet mellem titreringstrin fra 5 til 10 minutter.

Esmocard bør stoppes, når hjerterytmen eller blodtrykket hurtigt når eller overstiger en

sikkerhedsgrænse, og derefter genstartes uden en belastningsinfusion med en lavere

dosis efter hjerterytmen eller blodtrykket er vendt tilbage til et acceptabelt niveau.

Særlige populationer

Ældre

Ældre patienter skal behandles med forsigtighed, startende med en lavere dosis. Der er

ikke blevet gennemført særlige undersøgelser for ældre patienter. En analyse med data

fra 252 patienter over 65 år indikerer dog, at ingen variationer i farmakodynamiske

effekter er sket, sammenlignet med data af patienter under 65 år.

Patienter med nyresvigt

Ved patienter med nyresvigt er forsigtighed nødvendig, når Esmocard indgives ved

infusion, da syre stofskifteproduktet udskilles gennem nyrerne. Udskillelse af syre

stofskifteproduktet falder markant ved patienter med nyresygdomme, med

halveringstiden øget til ti gange det normale og plasmaniveauet hæves betragteligt.

Patienter med leversvigt

Ved leversvigt er specielle forholdsregler ikke nødvendige, da esterase i de røde

blodceller spiller en hovedrolle i Esmocard stofskiftet.

Pædiatrisk population (under 18 år):

Sikkerhed og virkning af Esmocard hos børn i alderen op til 18 år er endnu ikke

klarlagt. Derfor er Esmocard ikke indiceret til brug hos den pædiatriske population (se

pkt. 4.1).

Aktuelt tilgængelige data er omtalt i pkt. 5.1 og 5.2 men der kan ikke fremsættes

anbefalinger vedr. dosering.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof

eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Svær sinusbradykardi (færre end 50 slag per minut).

“Sick sinus”-syndrom; svære AV-ledningsforstyrrelser (uden pacemaker); 2. eller

3. grads AV-blok

Kardiogent chok.

Svær hypotension.

Dekompenseret hjertesvigt.

Samtidig eller nylig intravenøs indgivelse af verapamil. Esmocard må ikke indgives

inden for 48 timer efter ophørt brug af verapamil (se pkt. 4.5);

dk_hum_39899_spc.doc

Side 5

af 17

Ikke behandlet fæokromocytom.

Pulmonal hypertension

Akut astmatisk anfald

Metabolisk acidose

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Advarsler

Det anbefales at overvåge blodtryk og EKG løbende hos alle patienter, der behandles

med Esmocard. Ved en episode med lavt blodtryk bør infusionshastigheden reduceres

eller, hvor det er nødvendigt, stoppes.

Der bør udvises forsigtighed ved brug af Esmocard til kontrol af ventrikulært respons

hos patienter med supraventrikulære arytmier, hvis patienten er hæmodynamisk

kompromitteret eller tager andre lægemidler, der nedsætter en eller flere af følgende:

perifer modstand, myokardiefylde, myokardiekontraktilitet eller overføring af

elektriske impulser i myokardiet. Til trods for Esmocard 's hurtigt indtrædende og

ophørende virkning, kan der opstå alvorlige reaktioner, herunder tab af bevidsthed,

kardiogent chok, hjertestop. Der er blevet indberettet flere dødsfald i forbindelse med

komplekse kliniske tilstande, hvor Esmocard formentlig har været benyttet til at

kontrollere ventrikulærfrekvensen.

Den hyppigst observerede bivirkning er hypotension, der er dosisrelateret, men som

kan forekomme ved alle doser. Dette kan være alvorligt. Ved en episode med lavt

blodtryk bør infusionshastigheden reduceres eller, hvor det er nødvendigt, stoppes.

Hypotension er sædvanligvis reversibel (inden for 30 minutter efter ophørt indgivelse

af Esmocard). I visse tilfælde kan yderligere intervention være nødvendig for at

genoprette blodtrykket. Hos patienter med et lavt systolisk blodtryk, er ekstra

forsigtighed nødvendig, når dosis justeres og under vedligeholdelsesinfusion.

Bradykardi, herunder alvorlig bradykardi, og hjertestop har forekommet ved brug af

Esmocard. Esmocard bør anvendes med særlig forsigtighed hos patienter med lav

hjerterytme før behandlingen, og kun når de potentielle fordele anses for at opveje

risikoen.

Esmocard er kontraindiceret hos patienter med præ-eksisterende alvorlig

sinusbradykardi (se pkt. 4.3). Hvis pulsen falder til mindre end 50-55 slag pr. minut

under hvile og patienten oplever symptomer, der er relateret til bradykardi, bør dosis

reduceres eller indgivelse ophøre.

Det anbefales at seponere infusionen gradvist på grund af risiko for rebound-takykardi.

Ældre bør behandles med forsigtighed, startende med en lavere dosis, men tolerancen

er normalt god hos ældre.

Sympatisk stimulation er nødvendig for at understøtte kredsløbsfunktionen ved

kongestiv hjertesvigt, og betablokkade indebærer potentiel risiko for yderligere at

svække myokardiets sammentrækningsevne og fremkaldelse af mere alvorligt svigt.

Fortsat svækkelse af myokardiet med betablokkere i en periode kan, i nogle tilfælde,

føre til hjertesvigt.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 6

af 17

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Esmocard hos patienter med kompromitteret

hjertefunktion. Ved første tegn eller symptom på forestående hjertesvigt, bør

behandlingen med Esmocard afbrydes. Selvom afbrydelse kan være tilstrækkelig på

grund af den korte elimineringshalveringstid for Esmocard, kan særlig behandling

ligeledes overvejes (se pkt. 4.9). Esmocard er kontraindiceret hos patienter med

dekompenseret hjertesvigt (se pkt. 4.3).

På grund af deres negative effekt på overledningstiden, bør betablokkere kun gives

med forsigtighed til patienter med 1. grads hjerteblok eller øvrige kardiale

ledningsforstyrrelser (se pkt. 4.3).

Esmocard bør anvendes med forsigtighed og kun efter forudgående behandling med

alfa-receptorblokkere hos patienter med feokromocytom (se pkt. 4.3).

Der skal udvises forsigtighed, når Esmocard bruges til at behandle hypertension efter

induceret hypotermi.

Patienter med bronkospastisk sygdom bør generelt ikke behandles med betablokkere.

På grund af den relative beta

-selektivitet og titrerbarhed, skal Esmocard anvendes

med forsigtighed til patienter med bronkospastiske sygdomme. Da beta

-selektivitet

imidlertid ikke er absolut, kan Esmocard forsigtigt titreres til lavest effektive dosis. I

tilfælde af bronkospasme, afsluttes infusionen straks og en beta

-agonist administreres,

såfremt dette er nødvendigt.

Hvis patienten allerede bruger et beta

-receptorstimulerende middel, kan det være

nødvendigt at re-evaluere dette stofs dosis.

Esmocard bør bruges med forsigtighed til patienter med tidligere hiven efter vejret og

astma.

Forsigtighedsregler

Esmocard bør anvendes med forsigtighed ved diabetes eller i tilfælde af mistænkt eller

faktisk hypoglykæmi.

Alvorligheden af hypoglykæmi er mindre end det, der er observeret med mindre

kardio-selektive betablokkere. Betablokkerne kan maskere de prodromale symptomer

på hypoglykæmi, som for eksempel takykardi.

Svimmelhed og svedtendens påvirkes dog ikke nødvendigvis. Samtidig brug af

betablokkere og antidiabetika kan øge effekten af antidiabetika (blodsukkerreduktion)

(se pkt. 4.5).

Infusioner af koncentrationer på 20 mg/ml er blevet forbundet med alvorlig

veneirritation og thrombophlebitis hos dyr og mennesker. Ekstravasation på 20 mg/ml

kan føre til en alvorlig lokal reaktion og mulig hudnekrose.

Lokale reaktioner er også set efter infusion af koncentrationer på 10 mg/ml. Infusion

ind i små vener eller gennem et sommerfuglekateter bør derfor undgås.

Betablokkere kan øge antal og varighed af anginaanfald hos patienter med Prinzmetals

angina på grund af fri alfa-receptormedieret vasokonstriktion af koronararterien. Non-

dk_hum_39899_spc.doc

Side 7

af 17

selektive betablokkere bør ikke bruges til disse patienter og beta-

-selektive blokkere

kun med yderste forsigtighed.

Hos hypovolemiske patienter kan Esmocard svække reflekstakykardi og øge

risikoen for kredsløbssvigt. Derfor skal Esmocard 10mg/ml bruges med

forsigtighed hos sådanne patienter.

Hos patienter med perifere kredsløbsforstyrrelser (Raynauds sygdom eller syndrom,

claudicatio intermittens), bør betablokkere anvendes med stor forsigtighed, da disse

tilstande kan forværres.

Nogle betablokkere, især de intravenøst administrerede, herunder Esmocard har

været forbundet med stigninger i serumkaliumniveauer og hyperkaliæmi.

Risikoen forøges hos patienter med risikofaktorer som nedsat nyrefunktion samt

hos patienter i hæmodialyse.

Betablokkere kan øge både følsomheden overfor allergener og alvorligheden af

anafylaktiske reaktioner. Patienter, der bruger betablokkere, responderer muligvis

ikke på de sædvanlige doser af adrenalin, der anvendes til behandling af

anafylaktiske eller anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.5).

Betablokkere har været forbundet med udvikling af psoriasis eller psoriasilignende

udslæt samt med forværring af psoriasis. Patienter der tidligere har haft psoriasis eller

har psoriasis i familien bør kun gives betablokkere efter nøje overvejelse af forventede

fordele og risici.

Betablokkere såsom propranolol og metoprolol kan maskere visse kliniske tegn

på hypertyreoidisme (såsom takykardi). Pludselig afbrydelse af eksisterende

behandling med betablokkere hos patienter, der er i risiko for at udvikle eller

mistænkt for at udvikle thyrotoksikose, kan fremskynde thyroidstorm, og disse

patienter skal overvåges nøje.

Brug i den pædiatriske population (alder under 18 år)

Sikkerhed og virkning af Esmocard hos børn er endnu ikke klarlagt.

Dette lægemiddel indeholder ca. 0,34 mmol (eller 7,88 mg) natrium per hætteglas. Det

skal tages i betragtning hos patienter på en natriumbegrænset kost.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der skal altid udvises forsigtighed, når Esmocard anvendes sammen med andre

antihypertensive midler eller andre lægemidler, der kan forårsage hypotension eller

bradykardi. Effekten af Esmocard kan forøges, eller bivirkningerne ved hypotension

eller bradykardi kan forværres.

Calciumantagonister som verapamil og i mindre grad diltiazem har en negativ effekt

på sammentrækningsevne og AV-ledning. Kombinationen bør ikke gives til patienter

med lednings-abnormiteter og Esmocard bør ikke tilføres inden for 48 timer efter

verapamil er stoppet.(se pkt. 4.3).

dk_hum_39899_spc.doc

Side 8

af 17

Calciumantagonister som dihydropyridine derivativer (f.eks. nifedipine) kan øge

risikoen for hypotension. Hos patienter med hjerteproblemer, og som behandles med

en calciumantagonist, kan en behandling med betablokkere føre til hjertesvigt.

Omhyggelig titrering af Esmocard og passende hæmodynamisk overvågning

anbefales.

Samtidig brug af Esmocard og antiarytmiske midler i klasse I (f.eks. disopyramid,

quinidin) og amiodaron kan have potentierende virkning på atriel ledningstid og

fremkalde negativ inotrop virkning.

Samtidig brug af Esmocard og insulin eller orale antidiabetika kan intensivere den

effekt, der sænker blodsukkeret (specielt non-selektive betablokkere). Beta-adrenerg

blokade kan modvirke tegn på hypoglykæmi (takykardi), men andre manifestationer

som svimmelhed og sved maskeres muligvis ikke.

Anæstetiske lægemidler: I situationer hvor patientens volumestatus er usikker eller der

samtidig anvendes andre anti-hypersensitive lægemidler, kan der forekomme

svækkelse af reflekstakykardi og øget risiko for hypotension.

Fortsættelse med betablokader reducerer risikoen for arytmi under induktion og

intubation. Narkoselægen skal informeres, hvis patienten modtager en anden

betablokker ud over Esmocard. De hypotensive virkninger ved inhalation af

anæstetika kan øges ved tilstedeværelsen af Esmocard. Doseringen af hvert middel

kan, om nødvendigt, modificeres for at opretholde den ønskede hæmodynamik.

Kombinationen af Esmocard med ganglieblokerende midler kan forøge den

hypotensive virkning.

NSAIDer kan reducere den hypotensive virkning af betablokkere.

Speciel forsigtighed skal udvises, når der bruges floctafenin eller amisulprid samtidig

med betablokkere.

Samtidig indgivelse af tricykliske antidepressiva (såsom imipramin og amitriptylin),

barbiturater og phenothiaziner (såsom chlorpromazin) såvel som andre stoffer mod for

højt blodtryk (såsom clozapin) kan øge den blodtrykssænkende effekt. Dosering af

Esmocard bør justeres nedad for at undgå uventet hypotension.

Ved anvendelse af betablokkere kan patienter med risiko for anafylaktiske reaktioner

reagere mere på allergeneksponering (utilsigtet, diagnostisk eller terapeutisk).

Patienter, der bruger betablokkere, responderer muligvis ikke på de sædvanlige doser

af adrenalin, der anvendes til behandling af anafylaktiske reaktioner (se pkt. 4.4).

Virkningerne af Esmocard kan modvirkes af sympatomimetiske lægemidler, der har

beta-adrenerg agonistaktivitet ved samtidig indgivelse. Det kan være nødvendigt at

justere dosis af hvert middel baseret på patientrespons eller brug af alternative

terapeutiske midler skal overvejes.

Catecholamine-udtømmende stoffer, f.eks. reserpine, kan have en tilsættende effekt,

når den gives med betablokkere. Patienter, der behandles sideløbende med Esmocard

dk_hum_39899_spc.doc

Side 9

af 17

og en catecholamine udtømmer, bør derfor overvåges nøje for tegn på lavt blodtryk

eller markeret bradykardi, hvilket kan resultere i svimmelhed, besvimelse eller

posturalt lavt blodtryk.

Anvendelse af betablokkere med moxonidin eller alfa-2-agonister (såsom clonidin)

øger risikoen for reboundhypertension ved seponering. Hvis clonidin eller moxonidin

anvendes i kombination med en betablokker, og begge behandlinger skal seponeres,

skal betablokkeren seponeres først og derefter clonidin eller moxonidin efter nogle få

dage.

Brug af betablokkere sammen med ergotderivater kan resultere i alvorlig perifer

vasokonstriktion og hypertension

Data fra et udvekslingsstudie mellem Esmocard og warfarin viste, at samtidig

tilførelse af Esmocard og warfarin ikke ændrer warfarin plasmaniveauer. Esmocard

koncentrationer var dog tvetydigt højere, når de blev givet sammen med warfarin.

Når digoxin og Esmocard blev tilført samtidigt intravenøst til normale frivillige, var

der en 10-20 % øgning i digoxin blodniveauer på nogle tidspunkter. Kombinationen af

digitalis glycosides og Esmocard kan øge AV-ledningstid. Digoxin påvirkede ikke

Esmocard farmakokinetik.

Da interaktionen mellem intravenøs morfin og Esmocard blev studeret hos normale

testpersoner, blev der ikke set nogen effekt på morfin blodniveau. Steady-state

niveauer af Esmocard i blodet blev øget med 46 % ved tilstedeværelse af morfin, men

ingen andre farmakokinetiske parametre blev ændret.

Effekten af Esmocard på varigheden af suxamethoniumchlorid-induceret eller

mivacurium-induceret neuromuskulære blokader er blevet studeret hos patienter der

gennemgår kirurgi. Esmocardpåvirker ikke initieringen af neuromuskulær blokade

forårsaget af suxamethoniumchlorid, men varigheden af neuromuskulær blokade blev

forlænget fra 5 minutter til 8 minutter. Esmocard forlængede moderat den kliniske

varighed (18,6 %) og recovery indeks (6,7 %) af mivacurium.

Selvom interaktionerne, der er observeret i studier af warfarin, digoxin, morfin,

suxamethoniumchlorid eller mivacurium ikke er af større klinisk betydning, bør

Esmocard titreres med forsigtighed, når patienter samtidigt behandles med warfarin,

digoxin, morfin, suxamethoniumchlorid eller mivacurium.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er begrænsede data fra brugen af esmololhydrochlorid hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Esmololhydrochlorid anbefales ikke ved graviditet.

Der er ikke tilstrækkelige data til at bestemme eventuelle skadelige virkninger af

esmololhydrochlorid under graviditet. Der har indtil nu ikke været tegn til øget risiko

for fødselsdefekter hos mennesker. Potentiel risiko for mennesker er ukendt. På

baggrund af den farmakologiske virkning, bør bivirkninger hos fostre og nyfødte i den

dk_hum_39899_spc.doc

Side 10

af 17

sene del af graviditeten (særligt hypoglykæmi, hypotension og bradykardi) tages i

betragtning.

Hvis behandling med esmololhydrochlorid vurderes at være nødvendig, bør den

uteroplacentale blodgennemstrømning og fostrets vækst monitoreres Det nyfødte barn

skal

monitoreres tæt.

Amning

Esmololhydrochlorid bør ikke anvendes under amning.

Det vides ikke, om esmololhydrochlorid/metaboliter udskilles i human mælk. En

risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.

Fertilitet

Der er ingen humane data omkring effekterne af esmololhydrochlorid på fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

I tilfælde af bivirkninger kan doseringen af Esmocard reduceres eller stoppes.

De fleste bivirkninger, der er set, har været milde og kortvarige. Den vigtigste har

været hypotension.

Følgende bivirkninger er blevet rangordnet i overensstemmelse med MedDRA's SOC

(systemorganklasse) og deres frekvens.

Bemærk: Frekvensen af bivirkningerne er klassificeret som følger:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥1/100 to < 1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 to < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 to < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Systemorganklasse

Frekvens

Meget

alminde-

lig

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Metabolisme og

ernæring

Anorexi

Hyperkaliæmi

Metabolisk acidose

Psykiske forstyrrelser

Depression

Angst

Unormale

tankemønstre

dk_hum_39899_spc.doc

Side 11

af 17

Nervesystemet

Svimmelhed

1

Somnolens

Hovedpine

Paræstesi

Opmærksomh

edsforstyrrelse

Forvirring

Ophidselse

Synkope

Kramper

Taleforstyrrelse

Øjne

Synssvækkelse

Hjerte

Bradykardi

Atrioventriku-

lær blokade

Stigning i

pulmonalt

arterielt tryk

Hjertesvigt

Ventrikulære

ekstrasystoler

Nodal rytme

Angina pectoris

Sinusarrest

Asystoli

Accelereret idioven-

trikulær rytme

Koronar arteriospasme

Hjertestop.

Vaskulære sygdomme

Hypotension

Perifer iskæmi

Bleghed

Rødmen

Tromboflebitis

2

1 Svimmelhed og diaforese er forbundet med symptomatisk hypotension. 2 I forbindelse med reaktioner på injektions- og

infusionsstedet

Systemorganklasse

Frekvens

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Meget

sjælden

Ikke kendt

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

Lungeødem

Bronkospasme

Hvæsen

Nasal tilstopning

Rhonchi

Rallen

Mavetarmkanalen

Kvalme

Opkastning

Dysgeusi

Dyspepsi

Forstoppelse

Tør mund

Mavesmerter

Hud og subkutane væv

Diaforese

1

Hudmisfarvning

2

Erytem

2

Hudnekrose

2

(på grund af

ekstravasa-

tion)

Psoriasis

Angioødem

Urticaria

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskuloskele-

tale smerter

Nyrer og urinveje

Urinretention

dk_hum_39899_spc.doc

Side 12

af 17

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Asteni

Udmattelse

Reaktioner på

injektionsstedet

Reaktioner på

infusionsstedet

Inflammation på

infusionsstedet

Induration på

infusionsstedet

Kuldegysninger

Pyrexi Ødem

Smerter

Brændende

fornemmelse på

infusionsstedet

Økymose på

infusionsstedet

Brystsmerter

Flebitis på infusions-

stedet

Vesikler på

infusionsstedet

Vabeldannelse

1 Svimmelhed og diaforese er forbundet med symptomatisk hypotension. 2 I forbindelse med reaktioner på injektions- og

infusionsstedet.

3 Betablokkere som en lægemiddelklasse kan i nogle situationer forårsage eller forværre psoriasis. 4 Herunder midscapular

smerte og costochondritis

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tilfælde af massiv utilsigtet overdosering med koncentrerede opløsninger af Esmocard

har fundet sted. Nogle af disse overdoseringer har været fatale, mens andre har

resulteret i permanent invaliditet. Bolusdoser i intervallet 625

til 2.5 g (12,5-50

mg/kg) har været fatale.

Symptomer

I tilfælde af overdosis kan følgende symptomer forekomme: meget lavt blodtryk, sinus

bradykardi, atrioventrikulær blok, hjerteforstyrrelse, kardiogent chok, hjertestop,

bronkospasme, åndedrætsbesvær, tab af bevidsthed til koma, krampeanfald, kvalme,

insulinchok og hyperkaliæmi.

Behandling

På grund af den korte elimineringshalveringstid for Esmocard (omkring 9 minutter),

bør første trin i forvaltningen af giftighed være at stoppe tilførslen af stoffet. Tiden det

tager for symptomer at forsvinde efter en overdosis, afhænger af den mængde

Esmocard, der er tilført. Dette kan tage mere end de 30 minutter, der er observeret med

afbrydelse af terapeutiske doseringsniveauer. Kunstig vejrtrækning kan være

dk_hum_39899_spc.doc

Side 13

af 17

nødvendig. Baseret på de observerede kliniske effekter, bør følgende generelle

forholdsregler også overvejes:

Bradykardi: atropin eller et andet anticholinergt stof bør gives intravenøst. Når

bradykardien ikke kan behandles tilstrækkeligt, kan en pacemaker være nødvendig.

Bronkospasme: nebuliserede beta-2-sympathomimetics bør gives. Hvis dette ikke er

tilstrækkeligt kan intravenøs beta-2-sympathomimetics eller aminophylline overvejes.

Symptomatisk lavt blodtryk: væsker og/eller pressestoffer bør gives intravenøst.

Hjertekar depression eller hjertestop: vanddrivende midler eller sympathomimetics

kan tilføres. Doseringen af sympathomimetics (afhængig af symptomerne: dobutamin,

dopamin, noradrenalin, isoprenalin, osv.) afhænger af den terapeutiske effekt.

Hvis yderligere behandling er nødvendig, kan følgende midler gives intravenøst

baseret på den kliniske situation og efter lægens skøn:

atropin: 0,5-2 mg

inotropiske stoffer

calciumioner

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Betablokker stoffer, udvalgte

ATC-kode: C07AB09

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Esmololhydrochlorid er et beta-selektivt (kardioselektivt) adrenergt

receptorblokerende middel.

Ved terapeutiske doser har esmololhydrochlorid ingen signifikant iboende

sympatikomimetisk aktivitet (ISA) eller membranstabiliserende aktivitet.

Esmololhydrochlorid, som er det aktive stof i Esmocard, er kemisk relateret til

phenoxypropanolaminklassen af betablokkere.

Baseret på de farmakologiske egenskaber har esmololhydrochlorid en hurtigt

indtrædende og meget kortvarig virkning, og dosis kan derfor hurtigt justeres.

Når der anvendes en passende bolusdosis, opnås steady-state blodniveauer inden for 5

minutter. Terapeutisk effekt indtræder dog hurtigere end den stabile

plasmakoncentration. Infusionshastigheden kan da justeres med henblik på at opnå den

ønskede farmakologiske effekt.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 14

af 17

Esmololhydrochlorid har betablokkeres kendte hæmodynamiske og

elektrofysiologiske effekt:

Reduktion af hjertefrekvensen under hvile og træning

Reduktion af isoprenalin forårsaget af hjertefrekvensen

Øgning af SA-knudepunktets forbedringstid

Forsinkelse af AV-ledningsevne

Forlængelse af AV-interval med normal sinusrytme og under atrium stimulering

uden forsinkelse i His-Purkinje vævet

Forlængelse af PQ tid, tilførsel af AV blok grad II

Forlængelse af den funktionelle refraktære periode af atria og ventrikler

Negativ inotrop effekt med mindsket udskydningsfraktion

Fald i blodtryk

Børn

Et ukontrolleret farmakokinetisk/virkningsgrad studie blev foretaget hos 26

pædiatriske patienter i alderen 2-16 år med supraventrikulær takykardi (SVT). En

belastningsdosis på 1000 mikrogram/kg esmololhydrochlorid blev administreret,

efterfulgt af en kontinuerlig infusion på 300 mikrogram/kg/min. SVT blev afsluttet hos

65 % af patienterne inden for 5 minutter af starten med esmololhydrochlorid.

I et tilfældigt, men ukontrolleret studie om sammenligning af doser, blev

virkningskraft vurderet hos 116 pædiatriske patienter i alderen 1 uge til 7 år med

forhøjet blodtryk efter reparation af coarctation af aorta. Patienterne modtog en

begyndende infusion af enten 125 mikrogram/kg, 250 mikrogram/kg, eller 500

mikrogram/kg, efterfulgt af en kontinuerlig infusion på henholdsvis 125 mikrogram/kg

/min, 250 mikrogram/kg /min, eller 500 mikrogram/kg /min. Der var ingen betydelig

forskel i sænket blodtrykseffekt mellem de 3 dosisgrupper. 54 % af patienterne,

overordnet set, krævede medicinering udover esmololhydrochlorid for at opnå

tilfredsstillende blodtrykskontrol. Ingen forskel var tydelig mellem de forskellige

grupper i dette henseende.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Esmololhydrochlorids kinetik er lineær hos raske voksne, plasmakoncentrationen er

proportionel med dosis. Hvis en belastningsdosis ikke bruges, opnås den stabile

tilstand i blodkoncentration inden for 30 minutter med doser på 50 til 300 mikrogram/

kg per minut.

Fordelings-halveringstiden med esmololhydrochlorid er meget hurtig, omkring 2

minutter.

Fordelingsvolumen er 3,4 l/kg.

Esmololhydrochlorid er metaboliseret af esterases til et syre-stofskifteprodukt (ASL-

8123) og metanol. Dette sker gennem hydrolyse af estergruppen med esterases i de

røde blodceller.

Stofskiftet hos esmololhydrochlorid er uafhængigt, når dosen er mellem 50 og 300

mikrogram/kg/minut.

Esmololhydrochloridb er 55 % bundet til menneskeligt plasmaprotein, sammenlignet

med kun 10 % for syre-stofskifteproduktet.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 15

af 17

Eliminerings-halveringstiden efter intravenøs administration er cirka 9 minutter.

Den totale tilladelse er 285 ml/kg/minut; dette er uafhængigt af cirkulationen af lever

eller andet organ. Esmololhydrochlorid udskilles gennem nyrerne, delvis uændret

(mindre end 2 % af den administrerede mængde), delvis som syre-stofskifteprodukt,

der har en svag (mindre end 0,1 % af esmolol) betablokerende aktivitet. Syre-

stofskifteproduktet udskilles i urinen og har en halveringstid på omkring 3,7 timer.

Børn

Et farmakokinetisk studie blev gennemført med 22 pædiatriske patienter i alderen 3-16

år. En belastningsdosis på 1000 mikrogram/kg esmololhydrochlorid blev tilført,

efterfulgt af en kontinuerlig infusion på 300 mikrogram/kg /min. Den observerede

totale middel kropstilladelse var 119 mL/kg/min, middelværdien for fordeling 283

mL/kg og middelterminal halveringstiden 6,9 min, hvilket indikerer, at

esmololhydrochlorid kinetik hos børn er det samme som hos voksne. Større mellem-

individuel variation blev dog observeret.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ingen teratogen effekt er observeret i dyrestudier. Hos kaniner er der observeret en

fostergiftig effekt (øgning i fosterresorption), hvilket sandsynligvis skyldtes

esmololhydrochlorid. Denne effekt blev observeret ved doser, der var mindst 10 gange

højere end den terapeutiske dosis. Ingen studier er udført på effekten af

esmololhydrochlorid på fertilitet og på peri- og postnatale effekter.

Esmololhydrochlorid blev ikke fundet at være mutagen i flere in vitro og in vivo

testsystemer. Sikkerhed af esmololhydrochlorid er ikke blevet undersøgt i

længerevarende studier.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumacetattrihydrat

Eddikesyre 99%

Saltsyre 10% (for justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Esmocard 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning MÅ IKKE anvendes i kombination

med natriumbikarbonatopløsninger eller andre lægemidler (fx furosemid, diazepam og

thiopental), som er kemisk uforligelige med esmolol.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder.

Det åbnede produkt er fysisk kemisk stabilt i 24 timer ved 2 - 8° C.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes omgående. Hvis det ikke

anvendes straks, er opbevaringstid og –betingelser før brug brugerens ansvar og vil

normalt ikke være mere end 24 timer ved 2 til 8° C, medmindre åbning er sket under

kontrollerede og bekræftede aseptiske forhold.

dk_hum_39899_spc.doc

Side 16

af 17

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25 °C.

Opbevar hætteglasset i yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold for det opløsningen, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvert hætteglas med 10 ml væske indeholder 100 mg esmololhydrochlorid(10 mg/ml).

Et klart, ufarvet hætteglas med en prop af chlorobutyl-gummi, der indeholder 10 ml

injektionsvæske, opløsning. Hætteglassene er emballeret i en yderkarton i pap.

Pakningsstørrelse: 5 hætteglas per æske.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Hvert hætteglas er beregnet til engangsbrug. Undgå kontakt med alkali.

Opløsningen skal visuelt inspiceres for partikler og misfarvning inden administration.

Kun klar og farveløs opløsning må anvendes.

Emballage og eventuelt ikke anvendt lægemiddel tilbageleveres til apotek/leverandør

eller kommunal modtageordning i henhold til gældende regler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

”Orpha-Devel” Handels und Vertriebs GmbH

Wintergasse 85/1B

A-3002 Purkersdorf

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

39899

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. august 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. september 2018

dk_hum_39899_spc.doc

Side 17

af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information