Eplerenon "Accord" 25 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
EPLERENON
Tilgængelig fra:
Accord Healthcare B.V.
ATC-kode:
C03DA04
INN (International Name):
eplerenone
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54572
Autorisation dato:
2015-08-31

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Eplerenon Accord 25 mg filmovertrukne tabletter

Eplerenon Accord 50 mg filmovertrukne tabletter

eplerenon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenon Accord

Sådan skal du tage Eplerenon Accord

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Eplerenon Accord tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes selektive aldosteronantagonister. De

hæmmer virkningen af aldosteron, som er et stof, der produceres i kroppen og styrer blodtryk og

hjertefunktion. Høje niveauer af aldosteron kan forårsage ændringer i kroppen, som kan føre til

hjertesvigt.

Eplerenon Accord bruges til at behandle hjertesvigt for at forebygge forværring og mindske antallet af

hospitalsindlæggelser, hvis du har:

haft en blodprop i hjertet for nylig, i kombination med andre lægemidler, der bruges til at

behandle dit hjertesvigt, eller

vedvarende, milde symptomer trods den behandling, du har fået hidtil.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Eplerenon Accord

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Eplerenon Accord

hvis du er allergisk over for eplerenon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Eplerenon Accord

(angivet i punkt 6).

hvis du har høje niveauer af kalium i blodet (hyperkaliæmi)

hvis du tager grupper af lægemidler, som hjælper dig med at udskille overskydende væske fra

kroppen (kaliumbesparende diuretika)

hvis du har alvorlig nyresygdom

hvis du har alvorlig leversygdom

hvis du tager lægemidler, der bruges til at behandle svampeinfektioner (ketoconazol eller

itraconazol)

hvis du tager aniviral medicin mod HIV (nelfinavir eller ritonavir)

hvis du tager antibiotika til behandling af bakterieinfektioner (clarithromycin eller

telithromycin)

hvis du tager nefazodon, som bruges til at behandle depression

hvis du tager lægemidler, som bruges til at behandle visse hjertesygdomme eller forhøjet

blodtryk (en såkaldt angiotensinkonverterende enzymhæmmer (ACE-hæmmer) og en

angiotensin II-receptorantagonist (AIIRA) sammen

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Eplerenon Accord.

hvis du har nyre- eller leversygdom (se også ”Tag ikke Eplerenon Accord”)

hvis du tager lithium (gives normalt mod maniodepressiv sygdom, også kaldet bipolær

sygdom)

hvis du tager tacrolimus eller ciclosporin (bruges til at behandle hudlidelser som psoriasis eller

eksem og til at forhindre afstødning efter organtransplantation)

Børn og unge

Eplerenons sikkerhed og virkning hos børn og unge er ikke klarlagt.

Brug af anden medicin sammen med Eplerenon Accord

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Itraconazol eller ketoconazol (bruges til at behandle svampeinfektioner), ritonavir, nelfinavir

(antiviral medicin til behandling af HIV), clarithromycin, telithromycin (bruges til behandling

af bakterieinfektioner) eller nefazodon (bruges til at behandle depression), da disse lægemidler

mindsker nedbrydningen af Eplerenon Accord og derved forlænger dets virkning på kroppen.

Kaliumbesparende diuretika (lægemidler, som hjælper dig med at udskille overskydende

væske fra kroppen) og kaliumtilskud (salttabletter), da disse lægemidler øger risikoen for høje

kaliumniveauer i kroppen.

Angiotensinkonverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) og

angiotensinreceptorantagonister (AIIRA'er) sammen (bruges til at behandle forhøjet blodtryk,

hjertesygdom eller især nyresygdomme), da disse lægemidler kan øge risikoen for høje

kaliumniveauer i blodet.

Lithium (gives normalt mod maniodepressiv sygdom, også kaldet bipolær sygdom) Det er vist,

at anvendelse af lithium sammen med diuretika og ACE-hæmmere (bruges til at behandle

forhøjet blodtryk og hjertesygdom) bevirker, at lithiumniveauet i blodet bliver for højt, hvilket

kan medføre bivirkninger som tab af appetit, synsforstyrrelser, træthed, muskelsvækkelse,

muskelsammentrækninger.

Ciclosporin eller tacrolimus (bruges til at behandle hudlidelser som psoriasis eller eksem og til

at forhindre afstødning efter organtransplantation). Disse lægemidler kan give nyreproblemer

og øger derfor risikoen for høje kaliumniveauer i blodet.

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID'er - visse smertestillende midler som

ibuprofen, der bruges til at lindre smerter, stivhed og betændelsestilstande). Disse lægemidler

kan give nyreproblemer og øger derfor risikoen for høje kaliumniveauer i blodet.

Trimethoprim (bruges til at behandle bakterieinfektioner) kan øge risikoen for høje

kaliumniveauer i blodet.

Alfa-I-antagonister som prazosin eller alfuzosin (bruges til at behandle forhøjet blodtryk og

især prostatasygdomme) kan føre til et fald i blodtrykket og svimmelhed, når du rejser dig op.

Tricykliske antidepressiva som amitryptylin eller amoxapin (til behandling af depressioner),

antipsykotika (også kaldet neuroleptika) som chlorpromazin eller haloperidol (til behandling

af psykiske forstyrrelser), amifostin (bruges under kemoterapi mod kræft) og baclofen (bruges

til at behandle muskelkramper). Disse lægemidler kan føre til et fald i blodtrykket og

svimmelhed, når du rejser dig op.

Glucokortikoider, f.eks. hydrokortison eller prednison (bruges til at behandle

betændelsestilstande og visse hudlidelser) og tetracosactid (bruges hovedsageligt til

diagnosticering og behandling af sygdomme i binyrebarken) kan mindske Eplerenon Accords

blodtrykssænkende virkning.

Digoxin (bruges til at behandle hjertesygdomme). Mængden af digoxin i blodet kan forøges,

når det tages sammen med Eplerenon Accord.

Warfarin (blodfortyndende middel): Der skal udvises forsigtighed, når du tager warfarin, fordi

høje niveauer af warfarin i blodet kan ændre Eplerenon Accords virkning på kroppen.

Erythromycin (bruges til at behandle bakterieinfektioner), saquinavir (antiviral medicin til

behandling af HIV), fluconazol (bruges til at behandle svampeinfektioner), amiodaron,

diltiazem og verapamil (til behandling af hjerteproblemer og forhøjet blodtryk) mindsker

nedbrydningen af Eplerenon Accord og forlænger derved Eplerenon Accords virkning på

kroppen.

Prikbladet perikon (urtemedicin), rifampicin (bruges til at behandle bakterieinfektioner),

carbamazepin, fenytoin og phenobarbital (bruges blandt andet til at behandle epilepsi) kan øge

nedbrydningen af Eplerenon Accord og dermed mindske dets virkning.

Eplerenone tabletter sammen med mad og drikke

Eplerenone tabletter kan tages sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Eplerenon Accords

virkning er ikke undersøgt under graviditet hos mennesker.

Det vides ikke, om eplerenon udskilles i modermælk hos mennesker. Du skal i samråd med din læge

beslutte, om du skal stoppe amningen eller stoppe behandlingen med lægemidlet.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan føle dig svimmel, når du har taget Eplerenon Accord. Hvis det sker, må du ikke køre bil eller

betjene maskiner.

Eplerenon Accord indeholder lactosemonohydrat

Eplerenon Accord indeholder lactosemonohydrat (en form for sukker). Hvis lægen har fortalt dig, at

du ikke kan tåle visse former for sukker, skal du kontakte lægen, før du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Eplerenon Accord

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Eplerenon Accord-tabletter kan tages sammen med mad eller på tom mave. Tabletterne skal synkes

hele med rigeligt vand.

Eplerenon Accord gives normalt sammen med anden medicin mod hjertesvigt, f.eks. betablokkere.

Den sædvanlige startdosis er en 25 mg tablet en gang dagligt stigende til 50 mg en gang dagligt efter 4

uger (enten som en 50 mg tablet eller to 25 mg tabletter). Den maksimale dosis er 50 mg dagligt.

Kalium i blodet skal måles, før behandlingen med Eplerenon Accord påbegyndes, inden for den første

uge og 1 måned efter behandlingens start eller efter dosisændring. Din læge kan justere dosis, alt efter

hvor meget kalium du har i blodet.

Hvis du har mild nyresygdom, skal du starte på en 25 mg tablet hver dag. Hvis du har moderat

nyresygdom, skal du starte på en 25 mg tablet hver anden dag. Doserne kan reguleres, hvis din læge

anbefaler det, og det afhænger af mængden af kalium i blodet.

Eplerenon Accord anbefales ikke til patienter med alvorlig nyresygdom.

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med mild til moderat leversygdom. Hvis du har

nyre- eller leverproblemer, kan det være nødvendigt at undersøge kaliumniveauet i blodet oftere (se

også ”Tag ikke Eplerenon Accord”).

Ældre: Det er ikke nødvendigt at justere startdosis.

Børn og unge: Eplerenon Accord anbefales ikke.

Hvis du har taget for meget Eplerenon Accord

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af

Eplerenon Accord

, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har taget for meget af din medicin, vil du sandsynligvis få symptomer som for lavt blodtryk

(viser sig ved, at du føler dig let i hovedet, svimmelhed, sløret syn, svækkelse, akut tab af bevidsthed)

eller hyperkaliæmi, høje niveauer af kalium i blodet (viser sig ved muskelkramper, diarré, kvalme,

svimmelhed eller hovedpine).

Hvis du har glemt at tage Eplerenon Accord

Hvis det næsten er tid til den næste tablet, springer du den glemte tablet over og tager den næste tablet

på det sædvanlige tidspunkt.

Ellers kan du tage tabletten, når du kommer i tanke om det, hvis der er mindst 12 timer, til du skal tage

den næste tablet. Tag derefter medicinen, som du plejer.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Eplerenon Accord

Du skal ikke holde op med at tage Eplerenon Accord, medmindre din læge har bedt dig om det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever et eller flere af følgende:

Skal du straks søge læge

hævelse i ansigt, tunge eller svælg

synkebesvær

nældefeber og vejrtrækningsbesvær

Dette er symptomer på angioneurotisk ødem, som er en ikke almindelig bivirkning (kan forekomme

hos op til 1 ud af 100 patienter).

Andre indberettede bivirkninger:

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

forhøjet kalium i blodet (symptomer kan være muskelkramper, diarré, kvalme, svimmelhed

eller hovedpine)

svimmelhed

besvimelse

forhøjet mængde kolesterol i blodet

søvnløshed

hovedpine

hjerteproblemer, f.eks. uregelmæssig hjerterytme og hjertesvigt

hoste

forstoppelse

lavt blodtryk

diarré

kvalme

opkastning

unormal nyrefunktion

udslæt

kløe

rygsmerter

svaghed

muskelkramper

forøgelse af carbamid i blodet

forhøjet kreatininniveau, som kan tyde på nyreproblemer

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

infektion

eosinofili (forøgelse af visse hvide blodlegemer)

dehydrering

forhøjet mængde triglycerider (fedtstoffer) i blodet

lavt niveau af natrium i blodet

hurtig hjerterytme

betændelse i galdeblæren

lavt blodtryk, som kan give svimmelhed, når du rejser dig op

trombose (blodprop) i benet

ondt i halsen

oppustethed

underaktiv skjoldbruskkirtel

forhøjet blodsukker

nedsat følesans

øget svedtendens

muskuloskeletale smerter

generel følelse af utilpashed

nyrebetændelse

forstørrede bryster hos mænd

ændringer i nogle blodprøveresultater

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholderegler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Eplerenon Accord indeholder:

Aktivt stof: eplerenon. Hver tablet indeholder 25 mg eller 50 mg eplerenon.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, hypromellose,

croscarmellosenatrium, talcum, magnesiumstearat.

Opadry 13B52001-gult filmovertræk på Eplerenon Accord indeholder:Hypromellose, titandioxid

(E171), Macrogol 400, polysorbat 80, gult jernoxid (E172) og rødt jernoxid (E172)

Udseende og pakningsstørrelser

Eplerenon Accord 25 mg er en gul, rombeformet, bikonveks filmovertrukket tablet med “E1” præget

på den ene side og uden prægning på den anden side. Den filmovertrukne tablets længde, bredde og

tykkelse er henholdsvis 7,20 ±0,3 mm, 6,40 ±0,3 mm og 3,15 ±0,3 mm

Eplerenon Accord 50 mg er en gul, rombeformet, bikonveks filmovertrukket tablet med “E2” præget

på den ene side og uden prægning på den anden side. Den filmovertrukne tablets længde, bredde og

tykkelse er henholdsvis 9,00 ±0,3 mm, 8,10 ±0,3 mm og 4,25 ±0,3 mm.

Eplerenon filmovertrukne tabletter 25 mg og 50 mg fås i blistere med 10, 20, 28, 30, 50, 90 eller 100

tabletter eller i perforerede enhedsdosisblistere med 10 x 1, 20 x 1, 28 x 1, 30 x 1, 50 x 1, 90 x 1 eller

100 x 1 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Accord Healthcare B.V.

Winthontlaan 200

3526 KV Utrecht

Holland

Fremstiller:

Accord Healthcare Limited

Sage house, 319, Pinner Road

North Harrow

Middlesex , HA1 4HF

Storbritannien

Wessling Hungary Kft

Fòti ùt 56., Budapest 1047,

Ungarn

Denne indlægsseddel blev senest ændret 09/2018.

26. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Eplerenon "Accord", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29401

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Eplerenon "Accord"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 25 mg eller 50 mg eplerenon.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 25 mg tablet indeholder 19 mg lactosemonohydrat.

Hver 50 mg tablet indeholder 38 mg lactosemonohydrat.

(se pkt. 4.4).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Gul, rombeformet, bikonveks, filmovertrukket tablet med “E1” præget på den ene side og

uden prægning på den anden side.

Den filmovertrukne tablets længde, bredde og tykkelse er henholdsvis 7,20 ±0,3 mm, 6,40

±0,3 mm og 3,15 ±0,3 mm.

Gul, rombeformet, bikonveks, filmovertrukket tablet med “E2” præget på den ene side og

uden prægning på den anden side.

Den filmovertrukne tablets længde, bredde og tykkelse er henholdsvis 9,00 ±0,3 mm, 8,10

±0,3 mm og 4,25 ±0,3 mm.

dk_hum_54572_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Eplerenon er indiceret til

som tillæg til standardbehandling, inklusive betaantagonist, for at reducere risikoen for

kardiovaskulær mortalitet og morbiditet hos stabile patienter med venstre ventrikel

dysfunktion (LVEF ≤ 40 %) og kliniske tegn på hjertesvigt efter nyligt

myokardieinfarkt.

som tillæg til optimal standardbehandling, for at reducere risikoen for kardiovaskulær

mortalitet og morbiditet hos voksne patienter med New York Heart Association

(NYHA) klasse II (kronisk) hjertesvigt og venstre ventrikel systolisk dysfunktion

(LVEF ≤ 30 %) (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Styrkerne 25 mg og 50 mg er tilgængelige for individuel dosisjustering. Den maksimale

dosis er 50 mg daglig.

Patienter med hjertesvigt efter myokardieinfarkt

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis af eplerenon er 50 mg en gang daglig. Behandlingen

bør initieres med 25 mg en gang daglig og titreres op til 50 mg en gang daglig, helst i løbet

af 4 uger, afhængigt af serumkaliumniveauet (se tabel 1). Eplerenonbehandling skal

sædvanligvis initieres inden for 3-14 dage efter et akut myokardieinfarkt.

Patienter med NYHA klasse II (kronisk) hjertesvigt

Til patienter med kronisk hjertesvigt NYHA klasse II bør behandlingen initieres med en

dosis på 25 mg en gang daglig og titreres op til 50 mg en gang daglig, helst i løbet af 4

uger, afhængigt af serumkaliumniveauet (se tabel 1 og pkt. 4.4).

Patienter med serumkalium > 5,0 mmol/l bør ikke påbegynde behandling med eplerenon

(se pkt. 4.3).

Serumkalium bør måles, før eplerenonbehandlingen initieres, inden for den første uge og 1

måned efter behandlingens start eller efter dosisjustering. Serumkalium bør herefter måles

jævnligt efter behov.

Efter initiering af behandling bør dosis justeres i forhold til serumkaliumniveauet som

anført i tabel 1.

Tabel 1: Dosisjustering efter initiering

Serumkalium

(mmol/l)

Handling

Dosisjustering

< 5,0

Øge

25 mg EOD* til 25 mg OD

25 mg OD til 50 mg OD

5,0-5,4

Vedligehold

Ingen dosisjustering

5,5-5,9

Reducere

50 mg OD til 25 mg OD

dk_hum_54572_spc.doc

Side 2 af 14

25 mg OD til 25 mg EOD*

25 mg EOD* til

seponering

≥ 6,0

Seponere

Ikke relevant

* EOD: Hver anden dag

Efter seponering af eplerenon på grund af serumkalium ≥ 6,0 mmol/l kan

eplerenonbehandlingen startes igen med en dosis på 25 mg hver anden dag, så snart

kaliumværdien er faldet til under 5,0 mmol/l.

Pædiatrisk population

Eplerenons sikkerhed og virkning hos børn og unge er ikke klarlagt. De foreliggende data

er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2.

Ældre

Justering af initialdosis hos ældre er ikke nødvendig. Der er en øget risiko for

hyperkaliæmi hos ældre patienter på grund af aldersbestemt nedsættelse af nyrefunktionen.

Denne risiko kan øges yderligere, når der også er andre samtidige sygdomme til stede, som

øger den systemiske eksponering, især ved mildt til moderat nedsat leverfunktion. Det

anbefales at monitorere serumkalium jævnligt (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mildt nedsat nyrefunktion.

Det anbefales at monitorere serumkalium jævnligt og justere dosis i henhold til tabel 1.

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion (CrCl 30-60 ml/min.) bør starte med en dosis

på 25 mg hver anden dag, og dosis bør justeres i forhold til kaliumværdien (se tabel 1). Det

anbefales at monitorere serumkalium jævnligt (se pkt. 4.4).

Der er ingen erfaring hos patienter med CrCl < 50 ml/min. med hjertesvigt efter

myokardieinfarkt. Eplerenon skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter. Doser

over 25 mg daglig er ikke undersøgt hos patienter med CrCl < 50 ml/min.

Anvendelse til patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 30 ml/min.) er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Eplerenon er ikke dialyserbart.

Nedsat leverfunktion

Justering af initialdosis er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af en øget systemisk eksponering for eplerenon hos patienter med

mildt til moderat nedsat leverfunktion anbefales det at monitorere serumkalium hyppigt og

regelmæssigt hos disse patienter, især hos ældre (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling

I tilfælde af samtidig behandling med milde til moderate CYP3A4-hæmmere, f.eks.

amiodaron, diltiazem og verapamil, kan en dosis på 25 mg en gang daglig initieres. Dosis

bør ikke overskride 25 mg en gang daglig (se pkt. 4.5).

dk_hum_54572_spc.doc

Side 3 af 14

Administration

Eplerenon kan administreres med eller uden mad (se pkt. 5.2). Tabletterne skal synkes hele

med rigeligt vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Patienter med serumkalium > 5,0 mmol/l ved initiering.

Patienter med svær nyreinsufficiens (eGFR <30 ml pr. minut pr. 1,73 m

Patienter med svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C).

Patienter, der anvender kaliumbesparende diuretika eller stærke CYP 3A4-hæmmere

(f.eks. itraconazol, ketoconazol, ritonavir, nelfinavir, clarithromycin, telithromycin og

nefazodon) (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af eplerenon og en kombination af en angiotensinkonverterende

enzymhæmmer (ACE-hæmmer) og en angiotensin II-receptorantagonist (AIIRA).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hyperkaliæmi

I overensstemmelse med virkningsmekanismen kan hyperkaliæmi opstå med eplerenon.

Serumkaliumniveauet skal monitoreres hos alle patienter, når behandlingen initieres, og

ved ændring i dosis. Det anbefales derefter jævnligt at monitorere serumkalium, især hos

patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi, som f.eks. ældre patienter, patienter

med nyreinsufficiens (se pkt. 4.2) og patienter med diabetes. Anvendelse af kaliumtilskud

efter start af eplerenonbehandling anbefales ikke på grund af øget risiko for hyperkaliæmi.

Dosisreduktion af eplerenon viser et fald i serumkaliumværdierne. Et studie viser, at tillæg

af hydrochlorthiazid til eplerenonbehandlingen udligner stigninger i serumkalium.

Risikoen for hyperkaliæmi kan øges, når eplerenon anvendes sammen med en ACE-

hæmmer og/eller AIIRA). Kombinationen af en angiotensinkonverterende enzymhæmmer

(ACE-hæmmer) og en angiotensin II-receptorantagonist (AIIRA) med eplerenon bør ikke

anvendes (se pkt. 4.3 og 4.5).

Nedsat nyrefunktion

Kaliumværdierne bør monitoreres regelmæssigt hos patienter med nedsat nyrefunktion,

inklusive diabetisk mikroalbuminuri. Risikoen for hyperkaliæmi øges med faldende

nyrefunktion. Mens data fra Eplerenon Post-acute Myocardial Infarction Heart failure

Efficacy and Survival Study (EPHESUS) hos patienter med type 2-diabetes og

mikroalbuminuri er begrænset, ses en stigning i forekomsten af hyperkaliæmi hos et lille

antal patienter. Disse patienter bør derfor behandles med forsigtighed. Eplerenon fjernes

ikke ved hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke set stigninger i serumkalium over 5,5 mmol/l hos patienter med mildt til

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B). Elektrolytværdier bør

monitoreres hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Anvendelse af

eplerenon hos patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke evalueret og er derfor

kontraindiceret (se pkt. 4.2 og 4.3).

dk_hum_54572_spc.doc

Side 4 af 14

CYP3A4-induktorer

Samtidig administration af eplerenon og stærke CYP3A4-hæmmere anbefales ikke (se pkt.

4.5).

Lithium, ciclosporin

tacrolimus

Lithium, ciclosporin og tacrolimus bør undgås under behandling med eplerenon (se pkt.

4.5).

Lactose

Tabletterne indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med sjælden arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalapsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud

På grund af øget risiko for hyperkaliæmi må eplerenon ikke anvendes hos patienter, der

samtidig får andre kaliumbesparende diuretika og kaliumtilskud (se pkt. 4.3).

Kaliumbesparende diuretika kan også forstærke virkningen af antihypertensiva og andre

diuretika.

ACE-hæmmere, AIIRA'er

Risikoen for hyperkaliæmi kan øges ved samtidig anvendelse af eplerenon og en ACE-

hæmmer og/eller en AIIRA. Tæt monitorering af serumkalium og nyrefunktionen

anbefales, især hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, f.eks. ældre. Den

tredobbelte kombination med en ACE-hæmmer og en AIIRA med eplerenon bør ikke

anvendes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Lithium

Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med eplerenon og lithium. Der er

imidlertid set lithiumtoksicitet hos patienter, der anvender lithium samtidig med diuretika

og ACE-hæmmere (se pkt. 4.4). Samtidig anvendelse af eplerenon og lithium bør undgås.

Hvis denne kombination er nødvendig, bør lithiumplasmakoncentrationerne monitoreres

(se pkt. 4.4).

Ciclosporin, tacrolimus

Ciclosporin og tacrolimus kan føre til nedsat nyrefunktion og øget risiko for hyperkaliæmi.

Samtidig anvendelse af eplerenon og ciclosporin eller tacrolimus bør undgås. Hvis

ciclosporin og tacrolimus er nødvendig under eplerenonbehandling, anbefales tæt

monitorering af serumkalium og nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID'er)

Behandling med NSAID'er kan føre til akut nyresvigt ved direkte virkning på den

glomerulære filtration, især hos risikopatienter (ældre og/eller dehydrerede patienter).

Patienter, der får NSAID'er og eplerenon, bør have tilført tilstrækkelig væske samt få

nyrefunktionen monitoreret, før eplerenonbehandling initieres.

dk_hum_54572_spc.doc

Side 5 af 14

Trimethoprim

Samtidig anvendelse af eplerenon og trimethoprim øger risikoen for hyperkaliæmi.

Serumkalium og nyrefunktionen bør monitoreres, især hos patienter med nedsat

nyrefunktion og hos ældre.

Alfa-1-antagonister (f.eks. prazosin, alfuzosin)

Når alfa-1-antagonister kombineres med eplerenon, er der mulighed for øget hypotensiv

virkning og/eller postural hypotension. Klinisk monitorering for postural hypotension

anbefales under samtidig behandling med alfa-1-antagonister.

Tricykliske antidepressiva, neuroleptika, amifostin, baclofen

Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler kan muligvis øge de

antihypertensive virkninger og risikoen for postural hypotension.

Glucokortikoider, tetracosactid

Samtidig anvendelse af eplerenon og disse lægemidler kan muligvis nedsætte de

antihypertensive virkninger (natrium- og væskeretention).

Farmakokinetiske interaktioner

In vitro-studier tyder på, at eplerenon ikke er en hæmmer af CYP1A2-, CYP2C19-,

CYP2C9-, CYP2D6- eller CYP3A4-insoenzymer. Eplerenon er ikke et substrat eller en

hæmmer af P-Glycoprotein.

Digoxin

Systemisk eksponering (AUC) for digoxin øges med 16 % (90 % CI: 4 %-30 %) ved

samtidig anvendelse af eplerenon. Forsigtighed tilrådes, når digoxin doseres nær den øvre

terapeutiske grænse.

Warfarin

Der er ikke set klinisk betydende farmakokinetisk interaktion med warfarin. Forsigtighed

tilrådes, når warfarin anvendes i doser nær den øvre terapeutiske grænse.

CYP3A4-substrater

Resultater af farmakokinetiske studier med CYP3A4-substrater, dvs. midazolam og

cisaprid, viste ingen betydende farmakokinetiske interaktioner, når disse lægemidler

anvendtes samtidig med eplerenon.

CYP3A4-hæmmere

Stærke CYP3A4-hæmmere: Betydende farmakokinetiske interaktioner kan opstå, når

eplerenon anvendes samtidig med lægemidler, der hæmmer CYP3A4-enzymet. En

stærk CYP3A4-hæmmer (ketoconazol 200 mg to gange daglig) førte til en stigning i

AUC af eplerenon på 441 % (se pkt. 4.3). Samtidig anvendelse af eplerenon og stærke

CYP3A4-hæmmere som f.eks. ketoconazol, itraconazol, ritonavir, nelfinavir,

clarithromycin, telithromycin og nefazadon er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Milde til moderate CYP3A4-hæmmere: Samtidig anvendelse af erythromycin,

saquinavir, amiodaron, diltiazem, verapamil eller fluconazol har ført til betydende

farmakokinetiske interaktioner med stigninger i AUC anført i rækkefølge fra 98 % til

187 %. Eplerenondosis bør derfor ikke overstige 25 mg, når eplerenon anvendes

samtidig med milde til moderate CYP3A4-hæmmere (se pkt. 4.2).

dk_hum_54572_spc.doc

Side 6 af 14

CYP3A4-induktorer

Samtidig anvendelse af prikbladet perikon (en stærk CYP3A4-induktorinducer) og

eplerenon førte til et fald på 30 % i eplerenons AUC. Et mere udtalt fald i eplerenons AUC

kan opstå med stærkere CYP3A4-induktorer, f.eks. rifampicin. På grund af risiko for

nedsat effekt af eplerenon kan samtidig anvendelse af stærke CYP3A4-induktorer

(rifampicin, carbamazepin, fenytoin, phenobarbital, prikbladet perikon) og eplerenon ikke

anbefales (se pkt. 4.4).

Antacida

På baggrund af resultaterne af et farmakokinetisk klinisk studie forventes ingen betydende

interaktion, når antacida anvendes samtidig med eplerenon.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende fertilitet.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data vedrørende brug af eplerenon til gravide.

Dyreforsøg tyder ikke på direkte eller indirekte skadelige virkninger på svangerskab,

embryoføtal udvikling, fødsel og postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Eplerenon bør anvendes

med forsigtighed til gravide.

Amning

Det vides ikke, om eplerenon udskilles i modermælk hos mennesker efter oral indtagelse.

Prækliniske data viser imidlertid, at eplerenon og/eller metabolitter findes i modermælk

hos rotter, og at rotteafkom eksponeret ad denne vej udvikles normalt. Eftersom

muligheden for bivirkninger hos spædbarnet er ukendt, skal det besluttes, om amning skal

ophøre, eller om behandlingen skal afbrydes, under hensyntagen til vigtigheden af

lægemidlet for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Eplerenon forårsager ikke døsighed eller nedsættelse af den kognitive

funktion, men når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør man være

opmærksom på, at eplerenon kan give svimmelhed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

I to studier (EPHESUS og Eplerenon i Mild Patienter indlæggelse

og Survival Study i Heart Manglende [EMPHASIS-HF]) var den samlede incidens af

bivirkninger med eplerenon den samme som for placebo.

De nedenfor nævnte bivirkninger er bivirkninger med formodet sammenhæng til

behandlingen, og hvor bivirkningerne forekommer hyppigere end for placebo eller er

rapporteret efter markedsføring. Bivirkningerne er anført efter organklasse og absolut

hyppighed. Hyppighederne er defineret som:

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000),

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

dk_hum_54572_spc.doc

Side 7 af 14

Tabel 2: Bivirkningshyppighed ved placebokontrollerede forsøg med eplerenon

Systemorganklasse i henhold til MedDRA

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

pyelonephritis, infektion, faryngitis

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

eosinofili

Det endokrine system

Ikke almindelig

hypothyroidisme

Metabolisme og ernæring

Almindelig

hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4).

hyperkolesterolæmi

Ikke almindelig

hyponatriæmi, dehydrering, hypertriglyceridæmi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

søvnløshed

Nervesystemet

Almindelig

svimmelhed, synkope, hovedpine

Ikke almindelig

hypoæstesi

Hjerte

Almindelig

venstresidigt hjertesvigt, atrieflimren

Ikke almindelig

takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig

hypotension

Ikke almindelig

arteriel trombose i ekstremiteter, ortostatisk

hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

diarré, kvalme, obstipation, opkastning

Ikke almindelig

flatulens

Hud og subkutane væv

Almindelig

udslæt, kløe

Ikke almindelig

hyperhidrose, angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

muskelkramper, rygsmerter

Ikke almindelig

muskuloskeletale smerter

Nyrer og urinveje

Almindelig

nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.5)

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

cholecystitis

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

asteni

Ikke almindelig

utilpashed

dk_hum_54572_spc.doc

Side 8 af 14

Undersøgelser

Almindelig

stigning i carbamid (BUN), øget blodkreatinin

Ikke almindelig

nedsat epidermal vækstfaktor, stigning i blodglucose

I EPHESUS-studiet sås numerisk flere tilfælde af apopleksi i gruppen med meget ældre (>

75 år). Der er imidlertid ingen statistisk signifikant forskel mellem hyppigheden af

apopleksi i eplerenongruppen (30) versus placebogruppen (22). I EMPHASIS-HF-studiet

var antallet af apopleksitilfælde i gruppen af meget ældre (≥ 75 år) 9 i eplerenongruppen

og 8 i placebogruppen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering med eplerenon hos mennesker. Det mest

sandsynlige tegn på overdosering hos mennesker er hypotension eller hyperkaliæmi.

Eplerenon kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Eplerenon bindes i udstrakt grad til kul. Hvis

der opstår systematisk hypotension, bør understøttende behandling initieres.

Standardbehandling initieres ved udvikling af hyperkaliæmi.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 03 DA 04. Aldosteronantagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Eplerenon har en relativ selektivitet i bindingen af rekombinant humant mineralkortikoid-

receptorer sammenlignet med dets binding til rekombinant humant glucokortikoid,

progesteron og androgenreceptorer. Eplerenon forhindrer bindingen af aldosteron, et

nøglehormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS), som medinddrages i

reguleringen af blodtrykket og patofysiologien af hjerte-kar-sygdomme.

Farmakodynamisk virkning

Eplerenon har vist sig at frembringe vedholdende stigninger i plasmarenin og

serumaldosteron, som er i overensstemmelse med hæmningen af den negative

regulatoriske tilbagekobling af aldosteron på reninsekretionen. Den deraf fremkaldte øgede

plasmareninaktivitet og de cirkulerende aldosteronninveauer ophæver ikke eplerenons

effekt.

dk_hum_54572_spc.doc

Side 9 af 14

I dosisresponsstudier af kronisk hjertesvigt (NYHA-klassifikation II-IV) resulterer tillæg af

eplerenon til standardbehandling i forventede dosisafhængige stigninger i aldosteron.

Tilsvarende ses i et kardiorenalt substudie af EPHESUS, at eplerenonbehandling fører til

en signifikant stigning i aldosteron. Disse resultater bekræfter blokaden af

mineralokortikoidreceptoren i disse populationer.

Eplerenon blev undersøgt i EPHESUS. EPHESUS var et dobbeltblindet,

placebokontrolleret studie af 3 års varighed hos 6632 patienter med akut myokardieinfarkt,

reduceret venstresidig ventrikelfunktion (som blev målt ved venstresidig

ventrikeluddrivningsfraktion [LVEF] ≤40 %) samt kliniske tegn på hjertesvigt. Inden for 3-

14 dage (median 7 dage) efter et akut myokardieinfarkt fik patienterne eplerenon eller

placebo i tillæg til standardbehandlinger med en initialdosis på 25 mg en gang daglig og

blev titreret op til en vedligeholdelsesdosis på 50 mg en gang daglig efter 4 uger, hvis

serumkalium var < 5,0 mmol/l. Under studiet fik patienterne standardbehandling, inklusive

acetylsalicylsyre (92 %), ACE-hæmmere (90 %), betaantagonister (83 %), nitrater (72 %),

loop-diuretika (66 %) eller HMG-CoA-reduktasehæmmere (60 %).

I EPHESUS-studiet var de sideordnede primære endepunkter død af alle årsager samt det

kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller kardiovaskulær indlæggelse; 14,4 %

af patienterne, der fik eplerenon, og 16,7 % af patienterne, der fik placebo, døde (af alle

årsager), mens 26,7 % af patienterne, der fik eplerenon, og 30,0 % af patienterne, der fik

placebo, opfyldte det kombinerede endepunkt af kardiovaskulær død eller indlæggelse.

Derfor reducerede eplerenon i EPHESUS-studiet risikoen for død af alle årsager med 15 %

(RR 0,85; 95 % CI, 0,75-0,96; p= 0,008) sammenlignet med placebo, primært ved at

reducere kardiovaskulær mortalitet. Risikoen for kardiovaskulær død eller kardiovaskulær

indlæggelse blev reduceret med 13 % med eplerenon (RR 0,87; 95 % CI, 0,79-0,95;

p=0,002). De absolutte risikoreduktioner for endepunkterne død af alle årsager og den

kardiovaskulære mortalitet/indlæggelse var henholdsvis 2,3 % og 3,3 %. Klinisk effekt

blev primært vist med eplerenon, når eplerenonbehandling blev initieret hos patienter < 75

år. Fordelen ved behandlingen af disse patienter over 75 år er uklar. Forbedringen eller

stabiliseringen i den funktionelle NYHA-klassifikation forbliver stabil hos et statistisk

signifikant større antal patienter, der får eplerenon, sammenlignet med placebo. Incidensen

af hyperkaliæmi var 3,4 % i eplerenongruppen versus 2,0 % i placebogruppen (p < 0,001).

Incidensen af hypokaliæmi var 0,5 % i eplerenongruppen versus 1,5 % i placebogruppen (p

< 0,001).

Der sås ingen ensartet effekt af eplerenon på hjertefrekvens, QRS-varighed eller PR- eller

QT-intervallet hos 147 raske forsøgspersoner, som fik evalueret

elektrokardiogramændringer under farmakokinetiske studier.

I EMPHASIS-HF-studiet blev virkningen af eplerenon givet som tillæg til

standardbehandling undersøgt med hensyn til klinisk effekt hos patienter med systolisk

hjertesvigt og milde symptomer (NYHA klasse II).

Patienterne blev inkluderet, hvis de var mindst 55 år, havde en LVEF ≤ 30 % eller LVEF ≤

35 % med QRS-varighed > 130 ms og enten havde været hospitalsindlagt af

kardiovaskulære årsager 6 måneder forud for inklusion eller havde et plasmaniveau af B-

type natriuretisk peptid (BNP) på mindst 250 pg/ml eller et plasmaniveau af N-terminal

pro-BNP på mindst 500 pg/ml hos mænd (750 pg/ml hos kvinder). Eplerenon blev

påbegyndt med en dosis på 25 mg en gang daglig og blev efter 4 uger øget til 50 mg en

dk_hum_54572_spc.doc

Side 10 af 14

gang daglig, hvis niveauet af serumkalium var < 5,0 mmol/l. Hvis den estimerede

glomerulære filtrationsrate (GFR) var 30-49 ml/min./1,73 m2, blev eplerenon påbegyndt

ved 25 mg hver anden dag og øget til 25 mg en gang daglig.

I alt blev 2737 patienter randomiseret (dobbeltblindet) til behandling med eplerenon eller

placebo, inklusive baselinebehandling med diuretika (85 %), ACE-hæmmere (78 %),

angiotensin II-receptorantagonister (19 %), betaantagonister (87 %), antitrombotika (88

%), lipidsænkende lægemidler (63 %) og digitalis-glycosider (27 %). Den gennemsnitlige

LVEF var ~26 %, og den gennemsnitlige QRS-varighed var ~122 ms. De fleste patienter

(83,4 %) havde været hospitalsindlagt af kardiovaskulære årsager inden for 6 måneder af

randomiseringen, hvor ca. 50 % skyldtes hjertesvigt. Cirka 20 % af patienterne havde

indopereret defibrillator (ICD) eller modtog kardiel resynkroniserende behandling.

Det primære endepunkt, død af kardiovaskulære årsager eller hospitalsindlæggelse pga.

hjertesvigt, indtraf hos 249 patienter (18,3 %) i eplerenongruppen og 356 patienter (25,9

%) i placebogruppen (RR 0,63, 95 % CI, 0,54-0,74; p<0,001). Virkningen af eplerenon på

det primære endepunkt var konsistent for alle præspecificerede undergrupper.

Det sekundære endepunkt, død af enhver årsag, blev opfyldt af 171 patienter (12,5 %) i

eplerenongruppen og 213 patienter (15,5 %) i placebogruppen (RR 0,76, 95 % CI, 0,62-

0,93; p<0,008). Død af kardiovaskulære årsager blev rapporteret hos 147 patienter (10,8

%) i eplerenongruppen og 185 patienter (13,5 %) i placebogruppen (RR 0,76, 95 % CI,

0,61-0,94; p<0,01).

I løbet af studiet blev hyperkaliæmi (serumkaliumniveau > 5,5 mmol/l) rapporteret hos 158

patienter (11,8 %) i eplerenongruppen og 96 patienter (7,2 %) i placebogruppen (p<0,001).

Hypokaliæmi defineret som serumkaliumniveauer < 4,0 mmol/l var statistisk lavere med

eplerenon sammenlignet med placebo (38,9 % for eplerenon sammenlignet med 48,4 % for

placebo, p<0,0001).

Pædiatrisk population

Eplerenon er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter med hjertesvigt.

I et 10-ugers studie med pædiatriske patienter med hypertension (i alderen 4-16 år, n=304),

der fik doser (fra 25 mg op til 100 mg pr. dag) svarende til samme eksponering som hos

voksne, nedsatte eplerenon ikke blodtrykket effektivt. I dette studie og i et 1-årigt

pædiatrisk sikkerhedsstudie hos 149 patienter (i alderen 5-17 år) svarede

sikkerhedsprofilen til sikkerhedsprofilen hos voksne. Eplerenon er ikke undersøgt hos

hypertensive patienter under 4 år, fordi studiet hos ældre pædiatriske patienter viste

manglende virkning (se pkt. 4.2).

En eventuel (langtids-) virkning på hormonel status hos pædiatriske patienter er ikke

undersøgt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed af eplerenon er 69 % efter administration af en oral tablet

på 100 mg. Den maksimale plasmakoncentration nås efter ca. 1,5-2 timer. Både maksimal

plasmakoncentration (C

) og arealet under kurven (AUC) er dosisproportionale for doser

på 10 mg til 100 mg og mindre end proportionale ved doser over 100 mg. Steady state

dk_hum_54572_spc.doc

Side 11 af 14

opnås inden for 2 dage. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen af eplerenon er ca. 50 % og er primært bundet til alfa-1-

syreglycoproteiner. Det tilsyneladende fordelingsvolumen ved steady state er omkring 42-

90 l. Eplerenon bindes ikke fortrinsvist til de røde blodlegemer.

Biotransformation

Eplerenon metaboliseres primært medieret via CYP3A4. Der er ikke identificeret nogen

aktive metabolitter af eplerenon i humant plasma.

Elimination

Mindre end 5 % af en eplerenondosis genfindes i urin og fæces. Efter en oral enkeltdosis af

radioaktivt mærket lægemiddelstof blev ca. 32 % af dosis udskilt i fæces og ca. 67 % blev

udskilt i urinen. Eliminationshalveringstiden af eplerenon er ca. 3 til 6 timer. Den

tilsyneladende plasmaclearance er ca. 10 l/time.

Særlige populationer

Alder, køn og race: Eplerenons farmakokinetik ved en dosis på 100 mg en gang daglig er

undersøgt hos ældre (≥ 65 år), hos mænd og kvinder samt hos negroide. Eplerenons

farmakokinetik er ikke signifikant forskellig hos mænd og kvinder. Ved steady state ses

hos ældre forsøgsdeltagere en stigning i C

(22 %) og AUC (45 %) sammenlignet med

yngre forsøgsdeltagere (18 til 45 år). Ved steady state var C

19 % lavere, og AUC var 26

% lavere hos negroide (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

En farmakokinetisk populationsmodel for eplerenonkoncentrationer fra to studier med 51

pædiatriske patienter med hypertension i alderen 4 til 16 år fastslog, at patientens

kropsvægt havde en statistisk signifikant virkning på eplerenons fordelingsvolumen, men

ikke på dets clearance. Eplerenons fordelingsvolumen og maksimale eksponering hos en

tungere pædiatrisk patient forventes at være den samme som hos en voksen med

tilsvarende kropsvægt. Hos en lettere patient på 45 kg er fordelingsvolumen ca. 40 %

lavere, og den maksimale eksponering forventes at være højere end hos gennemsnitlige

voksne. Eplerenonbehandlingen blev initieret med 25 mg en gang daglig hos pædiatriske

patienter og øget til 25 mg to gange daglig efter 2 uger og til sidst til 50 mg to gange

daglig, hvis klinisk nødvendigt. Ved disse doser var de højeste observerede

eplerenonkoncentrationer hos pædiatriske forsøgsdeltagere ikke væsentligt højere end hos

voksne, hvor startdosis var 50 mg en gang daglig.

Nyreinsufficiens

Eplerenons farmakokinetik er evalueret hos patienter med varierende grader af

nyreinsufficiens og hos patienter i hæmodialyse. Sammenlignet med kontrolgruppen steg

steady state AUC og C

med henholdsvis 38 % og 24 % hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion og faldt med henholdsvis 26 % og 3 % hos patienter, som fik hæmodialyse.

Der sås ingen korrelation mellem plasmaclearance af eplerenon og kreatininclearance.

Eplerenon fjernes ikke ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Farmakokinetikken af 400 mg eplerenon er undersøgt hos patienter med moderat nedsat

leverfunktion (Child-Pugh klasse B) og sammenlignet med raske forsøgsdeltagere. Steady

dk_hum_54572_spc.doc

Side 12 af 14

state C

og AUC af eplerenon steg med henholdsvis 3,6 % og 42 % (se pkt. 4.2).

Eftersom brugen af eplerenon ikke er undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion, er esplerenon kontraindiceret hos denne patientgruppe (se pkt. 4.3).

Hjertesvigt

Farmakokinetikken af 50 mg esplerenon er evalueret hos patienter med hjertesvigt (NYHA

klasse II-IV). Sammenlignet med raske forsøgsdeltagere, der matcher i alder, vægt og køn,

var steady state AUC og C

hos patienter med hjertesvigt henholdsvis 38 % og 30 %

højere. I overensstemmelse med disse resultater viser den farmakokinetiske

populationsanalyse af eplerenon, der er baseret på en delmængde af patienterne fra

EPHESUS, at eplerenonclearance hos patienter med hjertesvigt var den samme som den,

der ses hos raske ældre forsøgsdeltagere.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktionstoksicitet.

I studier af toksicitet efter gentagne doser blev der observeret prostataatrofi hos rotter og

hunde ved doser lidt over de kliniske doser. Ændringerne i prostata blev ikke forbundet

med uønskede funktionsmæssige konsekvenser. Den kliniske relevans af disse fund kendes

ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Hypromellose

Croscarmellosenatrium

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Opadry13B520013-gul:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Polysorbat 80

Jernoxid, gult (E172)

Jernoxid, rødt (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

dk_hum_54572_spc.doc

Side 13 af 14

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid, uigennemsigtig Alu-PVC-blister

Pakningsstørrelser: 10, 20, 28, 30, 50, 90 og 100 stk.

Hvid, uigennemsigtig Alu-PVC perforeret enhedsdosisblister

Pakningsstørrelser: 10×1, 20x1, 28×1, 30×1, 50x1, 90×1 eller 100×1 tabletter.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare B.V.

Winthontlaan 200

3526KV Utrecht

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg: 54572

50 mg: 54573

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. august 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. februar 2020

dk_hum_54572_spc.doc

Side 14 af 14

Andre produkter

search_alerts

share_this_information