Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
emtricitabin, tenofovirdisoproxilphosphat
Tilgængelig fra:
Zentiva k.s.
ATC-kode:
J05AR03
INN (International Name):
emtricitabine / tenofovir disoproxil
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Behandling af HIV-1 infectionEmtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er angivet i antiretroviral kombinationsbehandling til behandling af HIV-1 inficerede voksne. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er også indiceret til behandling af HIV-1-inficerede teenagere, med NRTI modstand eller toksiciteter er til hinder for anvendelsen af første linje agenter. Pre-exposure profylakse (PrEP)Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er indiceret i kombination med sikker sex praksis for pre-exposure profylakse til at reducere risikoen for seksuelt erhvervet af HIV-1 infektion hos voksne og unge på høj risiko.
Produkt oversigt:
Revision: 4
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004137
Autorisation dato:
2016-11-09
EMEA kode:
EMEA/H/C/004137

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva 200 mg / 245 mg filmovertrukne tabletter

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Sådan skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder to aktive stoffer, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil. Begge disse aktive stoffer er antiretroviral medicin, som anvendes til behandling af

HIV-infektion. Emtricitabin hører til en gruppe lægemidler, der kaldes nukleosid-revers transkriptase-

hæmmere, og tenofovir hører til en gruppe, der kaldes nukleotid-revers transkriptase-hæmmere. De

kaldes dog begge generelt for NRTI'er, og de virker ved at gribe ind i den normale måde, som et enzym

(revers transkriptase) arbejder på, og som er nødvendigt for at virus kan reproducere sig selv.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bruges til at behandle infektion forårsaget af

humant immundefektvirus 1 (HIV 1-infektion) hos voksne.

Det bruges også til at behandle HIV hos unge i alderen fra 12 til under 18 år, som vejer

mindst 35 kg, og som allerede er blevet behandlet med andre HIV-lægemidler, som ikke længere

er effektive, eller som har forårsaget bivirkninger.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal altid anvendes sammen med anden

medicin til behandling HIV-infektion.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva kan administreres i stedet for emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anvendt hver for sig med samme doser.

Personer, der er HIV-positive, kan stadig overføre HIV, når de tager denne medicin under

behandling med dette lægemiddel, selvom risikoen sænkes ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med

lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Denne medicin helbreder ikke HIV-infektionen. Du kan stadig få infektioner eller andre sygdomme

forbundet med HIV-infektion, mens du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva,.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bruges også til at nedsætte risikoen for at få

HIV 1-infektion hos voksne og unge i alderen 12 år til under 18 år, som vejer mindst 35 kg, når det

bruges dagligt og sammen med udøvelse af sikker sex:

Se punkt 2 for en liste over de forholdsregler, der skal tages, for ikke at få HIV-infektion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Tag ikke Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at behandle HIV eller nedsætte risikoen

for at få HIV,

Hvis du er allergisk over for emtricitabin, tenofovir, tenofovirdisoproxil, eller et af de øvrige

indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis dette gælder for dig, skal du omgående fortælle din læge det.

Inden du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at nedsætte risikoen for at få HIV:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva kan kun hjælpe med at nedsætte din risiko for at få HIV, før

du bliver smittet.

Du skal være HIV-negativ, Inden du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for

at nedsætte risikoen for at få HIV: Du skal testes for at sikre, at du ikke allerede har HIV-

infektion. Du må ikke tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at nedsætte din risiko,

medmindre det er bekræftet, at du er HIV-negativ. Personer, der har HIV, skal tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva sammen med andre lægemidler.

Mange HIV-tests kan have svært ved at måle en nyligt opstået infektion. Hvis du får en

influenzalignende sygdom, kan det betyde, at du for nyligt er blevet smittet med HIV.

Følgende kan være tegn på HIV-infektion:

træthed

feber

led- eller muskelsmerter

hovedpine

opkastning eller diarre

hududslæt

nattesved

forstørrede lymfeknuder i halsen eller lysken

Fortæl din læge om al influenzalignende sygdom – enten i måneden, før du starter med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, eller når som helst, mens du tager Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva.

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at nedsætte risikoen for at få HIV:

Tag Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva hver dag for at reducere din risiko, ikke kun

når du mener, at du har været udsat for at blive smittet med HIV. Lad være med at springe

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva-doser over eller holde op med at tage det. Glemte

doser kan øge din risiko for at få en HIV-infektion.

Bliv testet for HIV regelmæssigt.

Hvis du mener, at du blev smittet med HIV, skal du straks fortælle din læge om det. Lægen vil

muligvis udføre flere tests for at sikre, at du stadig er HIV-negativ.

Det er ikke nødvendigvis nok at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at

undgå at få HIV.

Udøv altid sikker sex. Brug kondom for at reducere kontakten med sæd, vaginalvæsker og

blod.

Del ikke personlige ting, der kan være forurenet med blod eller kropsvæsker, såsom

tandbørster og barberblade, med andre.

Lad være med at dele eller genbruge nåle og andet injektions- eller lægemiddeludstyr.

Bliv testet for andre seksuelt overførbare infektioner, såsom syfilis og gonorré. Disse

infektioner gør dig mere modtagelig for HIV.

Spørg din læge, hvis du har flere spørgsmål om, hvordan du kan undgå at få HIV eller sprede HIV til

andre mennesker.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovirdisoproxil Zentiva for at behandle HIV eller nedsætte

risikoen for at få HIV:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva kan have indvirkning på Deres nyrer. Før og

under behandlingen kan din læge bestille blodprøver for at kontrollere nyrefunktionen. Fortæl din

læge, hvis du har haft en nyresygdom, eller hvis en test har vist, at du har problemer med nyrerne.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke anvendes til unge med eksisterende

nyreproblemer. Hvis du har nyreproblemer, vil din læge muligvis råde dig til at holde op med at

tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, eller, hvis du allerede har HIV, til at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva mindre hyppigt. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva anbefales ikke, hvis du lider af svære nyresygdomme eller er i dialyse.

Knogleproblemer (giver somme tider anledning til brud) kan også forekomme på grund af skader

på tubulære celler i nyrerne (se punkt 4, Bivirkninger).

Tal med din læge, hvis du tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis (gulsot).

Patienter, som er inficeret med HIV og har leversygdom (inklusive kronisk hepatitis B eller C),

og som behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt

livstruende bivirkninger i leveren. Hvis du har hepatitis B eller C, vil din læge nøje overveje,

hvilken behandling, der er den bedste for dig.

Kend din status for hepatitis B virus (HBV)-infektion, inden du begynder at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva. Hvis du har hepatitis B, er der en alvorlig risiko for

at få leverproblemer, når du holder op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva,

uanset om du også har HIV. Det er vigtigt, at du ikke holder op med at tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva uden først at tale med din læge. Se punkt 3, Sådan

skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Tal med din læge, hvis du er over 65 år. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er ikke

blevet undersøgt hos patienter over 65 år.

Børn og unge

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva må ikke anvendes til børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Tag ikke Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, hvis du allerede tager anden medicin som

indeholder indholdsstofferne i Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva (emtricitabin og

tenofovirdisoproxil) eller antiviral medicin, som indeholder tenofoviralafenamid, lamivudin eller

adefovirdipivoxil.

Indtagelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva samtidigt med andre lægemidler, som

kan skade dine nyrer: Det er specielt vigtigt at fortælle din læge, hvis du tager nogen af disse

lægemidler, herunder

aminoglykosider (mod bakterieinfektion)

amphotericin B (mod svampeinfektion)

foscarnet (mod virusinfektion)

ganciclovir (mod virusinfektion)

pentamidin (mod infektioner)

vancomycin (mod bakterieinfektion)

interleukin-2 (til behandling af kræft)

cidofovir (mod virusinfektion)

non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er, til at lindre knogle- eller

muskelsmerter)

Hvis du tager et andet lægemiddel til behandling af HIV-infektion, som kaldes en proteasehæmmer, vil

din læge muligvis bestille blodprøver for at overvåge nyrefunktionen nøje.

Det er også vigtigt at fortælle det til lægen, hvis du tager ledipasvir/sofosbuvir, sofosbuvir/velpatasvir

eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir til behandling af hepatitis C-infektion.

Indtagelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva sammen med medicin som indeholder

didanosin (til behandling af HIV-infektion): Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva sammen med antiviral medicin, som indeholder didanosin, kan det øge indholdet af didanosin i

blodet og reducere CD4-celletallet. Der er rapporteret om sjældne tilfælde af betændelse i

bugspytkirtlen og laktatacidose (overskud af mælkesyre i blodet), der somme tider kan være dødelige,

når medicin, der indeholder tenofovirdisoproxil og didanosin, blev indtaget samtidigt. Din læge vil nøje

tage stilling til om, det er nødvendigt at behandle dig med kombinationer af tenofovir og didanosin.

Fortæl din læge det, hvis du tager nogen af disse lægemidler. Fortæl lægen eller apotekspersonalet,

hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva sammen med mad og drikke

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal så vidt muligt tages sammen med mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Selvom der foreligger begrænsede kliniske data om brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva hos gravide, anvendes Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva normalt ikke,

medmindre det er absolut nødvendigt.

Hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid, skal du kontakte din læge for at drøfte de

potentielle fordele og risici, som behandling med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

indebærer for dig og dit barn.

Hvis du har taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva under din graviditet, kan lægen anmode

om regelmæssige blodprøver og andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For

de børn, hvis mødre har taget NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelse mod

HIV-risikoen ved bivirkningerne.

Du må ikke amme, mens du er i behandling med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva, fordi de aktive stoffer i denne medicin udskilles i mælken hos mennesker.

Hvis du er en kvinde med HIV, anbefales det, at du ikke ammer for at undgå at overføre virus til

barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva kan forårsage svimmelhed. Kør ikke bil eller motorcykel,

lad være med at cykle og lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis du bliver svimmel,

når du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder natrium

Denne medicin indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet og er i det væsentlige ”natriumfri”.

3.

Sådan skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl,

så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til behandling af HIV er:

Voksne: En tablet om dagen. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal så vidt muligt tages

sammen med mad.

Unge i alderen fra 12 til under 18 år, som vejer mindst 35 kg: En tablet om dagen, så vidt

muligt sammen med mad.

Den anbefalede dosis af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til at nedsætte risikoen for at

få HIV er:

Voksne: En tablet om dagen, så vidt muligt sammen med mad.

Unge i alderen 12 år til under 18 år, som vejer mindst 35 kg: En tablet om dagen, så vidt

muligt sammen med mad.

Hvis du har problemer med at synke, kan du knuse tabletten med spidsen af en ske og opløse den i ca.

100 ml (et halvt glas) vand, appelsinjuice eller druesaft. Drik det omgående.

Tag altid den dosis, din læge har anbefalet. For at sikre at medicinen er fuldt ud effektiv og for

at reducere udviklingen af resistens mod behandlingen. Du må ikke ændre din dosis, medmindre

du har fået besked på det af din læge.

Hvis du bliver behandlet for HIV-infektion, vil din læge vil ordinere Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva sammen med andre antiretrovirale lægemidler. Se indlægssedlerne for de

andre antiretrovirale midler for vejledning i, hvordan disse lægemidler skal tages.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at nedsætte risikoen for at få HIV,

skal du tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva hver dag og ikke kun, når du mener, at

du har været udsat for at blive smittet med HIV.

Spørg din læge, hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår at få HIV eller forhindrer spredning af

HIV til andre mennesker.

Hvis du har taget for mange Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Hvis du ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva,

skal du kontakte lægen eller den nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så du let

kan vise, hvad du har taget.

Hvis du har glemt at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Det er vigtigt, at du husker at tage alle doser Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Hvis du kommer i tanke om en glemt dosis inden for 12 timer efter det tidspunkt, hvor du

normalt tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, er det bedst, at du tager tabletten med

mad så hurtigt som muligt. Tag derefter den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis du kommer i tanke om en glemt dosis 12 timer eller mere efter det tidspunkt, hvor du

normalt tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, skal du ikke tage den glemte dosis.

Vent og tag den næste dosis, helst med mad, på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis du kaster op mindre end en time efter, du har taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva, skal du tage en ny tablet. Du behøver ikke tage en ny tablet, hvis du kastede op mere end en

time efter, du tog Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva tabletten.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for behandling af HIV-infektion, kan

det nedsætte effektiviteten af den behandling mod HIV, som din læge anbefaler, hvis du stopper

med at tage tabletterne.

Hvis du tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva for at nedsætte risikoen for at få HIV,

må du ikke holde op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva eller springe en

dosis over. Hvis du stopper med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva eller springer

en dosis over, kan det øge din risiko for at blive smittet med HIV.

Hold ikke op med at tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva uden først at have talt

med din læge.

Hvis du har hepatitis B, er det særlig vigtigt ikke at ophøre med behandlingen med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva uden først at konsultere din læge. Det kan være

nødvendigt at få taget blodprøver i flere måneder efter ophør med behandlingen. Hos nogle

patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det kan

medføre en forværring af din hepatitis, hvilket kan være livstruende.

Hvis du lægger mærke til nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør, skal du

omgående oplyse din læge herom, især hvis det drejer sig om symptomer, som du normalt ville

forbinde med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Laktatacidose (for meget mælkesyre i blodet) er en sjælden bivirkning, som kan være

livstruende. Laktatacidose forekommer oftere hos kvinder, især hvis de er overvægtige, og hos

personer med leversygdom. Følgende kan være tegn på laktatacidose:

dyb, hurtig vejrtrækning

døsighed

kvalme, opkastning

mavesmerter.

Hvis du tror, du har laktatacidose, skal du straks søge læge.

Tegn på inflammation (en betændelseslignende reaktion) eller infektion.

Hos nogle patienter med fremskreden HIV-infektion (AIDS) og tidligere tilfælde af

opportunistiske infektioner (infektioner, der optræder hos mennesker med et svagt

immunforsvar), kan der forekomme tegn og symptomer på inflammation fra tidligere infektioner

kort efter, at behandlingen for HIV er startet. Det menes, at disse symptomer skyldes en

forbedring i kroppens immunforsvar, så kroppen kan bekæmpe infektioner, der kan have været til

stede uden tydelige symptomer.

Autoimmune sygdomme (når immunsystemet angriber sunde væv i kroppen), kan også opstå,

efter at du begynder at tage medicin for at behandle HIV-infektion. Autoimmune sygdomme kan

forekomme mange måneder efter behandlingsstart. Hold øje med symptomer på infektion eller

andre symptomer såsom:

muskelsvaghed

svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

hjertebanken, rysten (tremor) eller hyperaktivitet.

Hvis du ser disse eller andre symptomer på inflammation eller infektion, skal du straks søge læge.

Bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger (kan opstå hos flere end 1 ud af 10 personer):

diarré, opkastning, kvalme

svimmelhed, hovedpine

udslæt

svaghedsfølelse.

Prøver kan også vise:

nedsat indhold af fosfat i blodet

forhøjet kreatinkinase.

Almindelige bivirkninger (kan opstå hos op til 1 ud af 10 personer):

smerter, mavesmerter

søvnløshed, unormale drømme

problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider, oppustethed, afgang af tarmluft

(flatulens)

udslæt (inklusive røde pletter eller skjolder, undertiden med blærer eller hævelse af huden), som

kan være allergiske reaktioner, kløe, ændringer i hudfarven, herunder pletvis mørkfarvning af

huden

andre allergiske reaktioner som pibende vejrtrækning, hævelser eller følelse af svimmelhed.

Prøver kan også vise:

lavt antal hvide blodlegemer (et fald i antallet af hvide blodlegemer kan gøre dig mere modtagelig

for infektion)

forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer), galde eller glucose (sukker) i blodet

problemer med lever og bugspytkirtel.

Ikke almindelige bivirkninger (kan opstå hos op til 1 ud af 100 personer):

mavesmerter på grund af betændelse i bugspytkirtlen

hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg

lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

nedbrydning af muskelvæv, muskelsmerter og muskelsvaghed, hvilket kan forekomme på grund

af skader på celler i nyrerne (de tubulære celler).

Prøver kan også vise:

fald i blodets indhold af kalium

øget kreatinin i blodet

ændringer i urinen.

Sjældne bivirkninger (kan opstå hos op til 1 ud af 1.000 personer):

laktatacidose (se Alvorlige bivirkninger)

fedtlever

gulfarvning af hud eller øjne, kløe eller mavesmerter på grund af leverbetændelse

inflammation i nyrerne, udskillelse af store mængder urin, tørst, nyresvigt, skade på tubulære

celler i nyrerne

blødgøring af knoglerne (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge)

rygsmerter på grund af nyreproblemer.

Skade på tubulære celler i nyrerne kan være forbundet med nedbrydning af muskelvæv, blødgøring af

knogler (med knoglesmerter og af og til med knoglebrud til følge), muskelsmerter, muskelsvaghed og

nedsat indhold af kalium eller fosfat i blodet.

Hvis du bemærker nogen af de ovenfor anførte bivirkninger, eller hvis nogen af bivirkningerne

bliver alvorlige, skal du tale med lægen eller apotekspersonalet.

Hyppigheden af følgende bivirkninger kendes ikke.

Problemer med knoglerne. Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin såsom

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, kan udvikle en knoglesygdom, der hedder

knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Nogle af de

mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom er, hvis du tager denne type medicin i længere

tid, tager kortikosteroider, drikker alkohol, hvis du har et meget svagt immunsystem, eller hvis du

er overvægtig. Tegn på knoglenekrose er:

stivhed i led

smerter i led (særligt i hofter, knæ og skuldre)

svært ved at bevæge sig

Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du søge læge.

Under HIV-behandling kan der forekomme en stigning i legemsvægt og et forhøjet indhold af lipider og

glucose i blodet. Dette skyldes dels forbedret sundhedstilstand og livsstil og med hensyn til lipider i

blodet undertiden selve HIV-medicinen. Lægen vil tage prøver for at vurdere disse ændringer.

Andre bivirkninger hos børn

Hos børn, der får emtricitabin, er det meget almindeligt at opleve ændringer i hudfarven, herunder

Pletvis mørkfarvning af huden

Hos børn er det almindeligt at opleve et lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

Dette kan forårsage, at barnet blivet træt eller stakåndet

Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du fortælle det til lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i .

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på tabletbeholderen og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur. Opbevares i

den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Opbevares ved temperaturer under 30°C efter åbning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder:

Aktive stoffer: emtricitabin og tenofovirdisoproxilphosphat. Hver filmovertrukken tablet

indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil (svarende til 291,5 mg

tenofovirdisoproxilphosphat eller 136 mg tenofovir).

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, talcum, hydrofob kolloid silica,

magnesiumstearat.

Filmovertræk: polyvinylalkohol, titandioxid, macrogol, talcum, indigotin (E 132).

Udseende og pakningsstørrelser

Emtricitabine /Tenofovir disoproxil Zentiva 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter er blå, ovale

bikonvekse filmovertrukne tabletter uden delekærv, der måler ca. 19,35 x 9,75 mm.

Pakningsstørrelser:

Pakning med 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og pakning med 3 tabletbeholdere med

hver 30 filmovertrukne tabletter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Beholderen åbnes ved at trykke det børnesikrede låg ned, mens det drejes mod uret.

Hver tabletbeholder indeholder silicagel-tørremiddel, der skal blive i tabletbeholderen, for at beskytte

dine tabletter. Silicagel-tørremidlet er i en separat beholder og må ikke sluges.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Zentiva, k.s.

U Kabelovny 130

102 37 Prag 10

Tjekkiet

Fremstiller

S.C. Zentiva S.A.

50 Theodor Pallady Blvd.

Bucharest 032266

Rumænien

For yderligere oplysninger om denne medicin bedes du kontakte den lokale repræsentations for

fremstilleren:

België/Belgique/Belgien

Zentiva, k.s.

Tél/Tel: +32 280 86 420

PV-Belgium@zentiva.com

Lietuva

Zentiva, k.s.

Tel: +370 52152025

PV-Lithuania@zentiva.com

България

Zentiva, k.s.

Тел: + 359 2 805 72 08

PV-Bulgaria@zentiva.com

Luxembourg/Luxemburg

Zentiva, k.s.

Tél/Tel: +352 208 82330

PV-Luxembourg@zentiva.com

Česká republika

Zentiva, k.s.

Tel: +420 267 241 111

PV-Czech-Republic@zentiva.com

Magyarország

Zentiva, k.s.

Tel.: +36 165 55 722

PV-Hungary@zentiva.com

Danmark

Zentiva, k.s.

Tlf: +45 787 68 400

PV-Denmark@zentiva.com

Malta

Zentiva, k.s.

Tel: +356 277 82 052

PV-Malta@zentiva.com

Deutschland

Zentiva Pharma GmbH

Tel: +49 (0) 800 53 53 010

PV-Germany@zentiva.com

Nederland

Zentiva, k.s.

Tel: +31 202 253 638

PV-Netherlands@zentiva.com

Eesti

Zentiva, k.s.

Tel: +372 52 70308

PV-Estonia@zentiva.com

Norge

Zentiva, k.s.

Tlf: +47 219 66 203

PV-Norway@zentiva.com

Ελλάδα

Zentiva, k.s.

Τηλ: +30 211 198 7510

PV-Greece@zentiva.com

Österreich

Zentiva, k.s.

Tel: +43 720 778 877

PV-Austria@zentiva.com

España

Zentiva, k.s.

Tel: +34 931 815 250

PV-Spain@zentiva.com

Polska

Zentiva Polska Sp. z o.o.

Tel: + 48 22 375 92 00

PV-Poland@zentiva.com

France

Zentiva France

Tél: +33 (0) 800 089 219

PV-France@zentiva.com

Portugal

Zentiva Portugal, Lda

Tel: +351210601360

PV-Portugal@zentiva.com

Hrvatska

Zentiva, k.s.

Tel: +385 155 17 772

PV-Croatia@zentiva.com

România

ZENTIVA S.A.

Tel: +40 021.304.7597

zentivaRO@zentiva.com

Ireland

Zentiva, k.s.

Tel: +353 766 803 944

PV-Ireland@zentiva.com

Slovenija

Zentiva, k.s.

Tel: +386 360 00 408

PV-Slovenia@zentiva.com

Ísland

Zentiva, k.s.

Sími: +354 539 0650

PV-Iceland@zentiva.com

Slovenská republika

Zentiva, a.s.

Tel: +421 2 3918 3010

PV-Slovakia@zentiva.com

Italia

Zentiva Italia S.r.l.

Tel: +39-02-38598801

PV-Italy@zentiva.com

Suomi/Finland

Zentiva, k.s.

Puh/Tel: +358 942 598 648

PV-Finland@zentiva.com

Κύπρος

Zentiva, k.s.

Τηλ: +357 240 30 144

PV-Cyprus@zentiva.com

Sverige

Zentiva, k.s.

Tel: +46 840 838 822

PV-Sweden@zentiva.com

Latvija

Zentiva, k.s.

Tel: +371 67893939

PV-Latvia@zentiva.com

United Kingdom

Zentiva Pharma UK Limited

Tel: +44 (0) 845 372 7101

PV-United-Kingdom@zentiva.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva 200 mg / 245 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil (svarende til

291,5 mg tenofovirdisoproxilphosphat eller 136 mg tenofovir).

Hjælpestof med kendt effekt: Hver tablet indeholder maksimalt 9,53 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Blå, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter uden delekærv, der måler ca. 19,35 mm x 9,75 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af HIV 1-infektion

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er indiceret i antiretroviral kombinationsbehandling af HIV

1-inficerede voksne (se pkt. 5.1).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er også indiceret til behandling af HIV 1-inficerede unge

med NRTI-resistens eller -toksicitet, der udelukker brug af førstevalgspræparater (se pkt. 4.2, 4.4 og

5.1).

Profylakse før eksponering (Pre-exposure prophylaxis, PrEP)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er i kombination med god praksis for sikker sex indiceret

som profylakse før eksponering for at mindske risikoen for seksuelt erhvervet HIV 1-infektion hos

meget udsatte voksne og unge (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal initieres af en læge med erfaring i

behandlingen af HIV-infektion.

Dosering

Behandling af HIV hos voksne og unge i alderen 12 år og derover, der vejer mindst 35 kg

En tablet en gang dagligt.

Forebyggelse af HIV hos voksne og unge i alderen 12 år og derover, der vejer mindst 35 kg

En tablet en gang dagligt.

Der findes separate præparater med emtricitabin og tenofovirdisoproxil til behandling af HIV

1-infektion, hvis det bliver nødvendigt at seponere eller ændre dosen af ét af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentivas indholdsstoffer. Se produktresuméerne til disse lægemidler.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva i 12 timer efter

tidspunktet, hvor dosen normalt skulle tages, skal patienten tage Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva sammen med mad så snart som muligt og derefter fortsætte i henhold til den normale

doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva i

mere end 12 timer, og det næsten er tid til næste dosis, skal den glemte dosis ikke tages, men den

normale doseringsplan genoptages.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva,

skal der tages en ny tablet. Hvis patienten kaster op mere end 1 time efter at have taget

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, må patienten ikke tage en ny dosis.

Særlige populationer

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion:

Emtricitabin og tenofovir udskilles via nyrerne, og eksponeringen for emtricitabin og tenofovir øges hos

personer med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Voksne med nedsat nyrefunktion:

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil bør kun anvendes hos personer med kreatininclearance

(CrCl) <80 ml/min, hvis de potentielle fordele anses for at opveje de potentielle risici. Se Tabel 1.

Tabel 1: Doseringsanbefalinger hos voksne med nedsat nyrefunktion

Behandling af HIV 1-infektion

Profylakse før eksponering

Let nedsat nyrefunktion

(CrCl 50-80 ml/min)

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering én

gang dagligt (se pkt. 4.4).

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering én

gang dagligt hos personer uden

HIV 1-infektion med

CrCl 60-80 ml/min. Anvendelse

anbefales ikke til personer uden

HIV 1-infektion med

CrCl <60 ml/min., da dette ikke er

undersøgt hos denne population

(se pkt. 4.4 og 5.2).

Moderat nedsat nyrefunktion

(CrCl 30-49 ml/min)

Ud fra modellering af

farmakokinetiske data for

enkeltdosis af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos ikke-HIV-

inficerede forsøgspersoner med

varierende grader af nedsat

nyrefunktion anbefales det at

administrere hver 48. time (se pkt.

4.4).

Anbefales ikke til denne

population.

Svært nedsat nyrefunktion

(CrCl <30 ml/min) og

hæmodialysepatienter

Anbefales ikke, fordi der ikke kan

opnås passende dosisreduktioner

med kombinationstabletten.

Anbefales ikke til denne

population.

Pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion:

Frarådes hos -personer under 18 år med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population:

Emtricitabin/tenofovirdisoproxils sikkerhed og virkning hos børn og unge under 12 år er ikke klarlagt

(se pkt. 5.2).

Administration

Oral administration. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal helst tages sammen med mad.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva filmovertrukne tabletter kan indgives umiddelbart efter, at

tabletten er opløst i cirka 100 ml vand, appelsinjuice eller druesaft.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Profylaktisk brug før eksponering hos personer med ukendt eller positiv HIV 1-status.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overførsel af HIV

Selv om det er vist, at effektiv virussuppression med antiretroviral behandling reducerer risikoen for

seksuel overførsel væsentligt, kan det ikke udelukkes, at der er en resterende risiko. Træf de nødvendige

forholdsregler for at forhindre overførsel af HIV fra inficerede personer i overensstemmelse med

nationale retningslinjer.

Patienter med HIV 1, som indeholder mutationer

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør undgås hos tidligere antiretroviral-erfarne patienter med

HIV 1, som har K65R-mutationen (se pkt. 5.1).

Generel strategi til forebyggelse af HIV 1-infektion

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er ikke altid effektivt med hensyn til at forebygge smitte

med HIV 1. Det vides ikke, hvor lang tid der går efter start af emtricitabin/tenofovirdisoproxil, før den

beskyttende virkning opnås.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør kun bruges som profylakse før eksponering i forbindelse

med en samlet strategi for forebyggelse af HIV 1-infektion, herunder brug af andre HIV 1-forebyggende

foranstaltninger (f.eks. konsekvent og korrekt brug af kondom, viden om HIV 1-status, regelmæssig test

for andre seksuelt overførte infektioner).

Risiko for resistens med uopdaget HIV 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør kun anvendes til at mindske risikoen for at få HIV 1 hos

personer, der bekræftes at være HIV-negative (se pkt. 4.3). De skal testes for stadig at være HIV-

negative med hyppige mellemrum (f.eks. mindst hver 3. måned) ved hjælp af en kombineret

antigen/antistof-test, så længe de tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva som profylakse før

eksponering.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva udgør ikke i sig selv et komplet regime til behandling af

HIV 1, og der er fremkommet HIV 1-resistente mutationer hos personer med uopdaget HIV 1-infektion,

der kun tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Hvis der findes kliniske symptomer svarende til akut virusinfektion, og der er mistanke om nylige (<1

måned) eksponeringer for HIV 1, bør brugen af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva udsættes

mindst en måned og HIV 1-status bekræftes før påbegyndelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva som profylakse før eksponering.

Betydning af adhærens:

Der er en stærk korrelation mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva-behandlingens

effektivitet med hensyn til at reducere risikoen for at få HIV 1 og adhærens påvist ved målbare

lægemiddelniveauer i blodet (se pkt. 5.1). Personer uden HIV 1-infektion skal med jævne mellemrum

tilrådes at overholde den anbefalede daglige Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva-doseringsplan

meget nøje.

Patienter med hepatitis B- eller C-virusinfektion

HIV 1-inficerede patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral behandling har

øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hepatiske bivirkninger. Læger skal henholde sig til

gældende retningslinjer for HIV-behandling ved håndtering af HIV-infektion hos patienter med

samtidig infektion med hepatitis B-virus (HBV) eller hepatitis C-virus (HCV).

Sikkerheden og virkningen af emtricitabin/tenofovirdisoproxil som proylakse før eksponering hos

patienter med HBV- eller HCV-infektion er ikke fastlagt.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling for hepatitis B eller C henvises også til de relevante

produktresuméer for disse lægemidler. Se også under Brug med ledipasvir og sofosbuvir eller

sofosbuvir og velpatasvir nedenfor.

Tenofovirdisoproxil er indiceret til behandling af HBV, og emtricitabin har udvist aktivitet over for

HBV i farmakodynamiske studier, men emtricitabin/tenofovirdisoproxils sikkerhed og virkning er ikke

blevet specifikt fastslået hos patienter med kronisk HBV-infektion.

Seponering af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva hos patienter, der er inficeret med HBV, kan

være forbundet med svær, akut forværring af hepatitis. Patienter, som er inficeret med HBV, og som

seponerer Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, bør monitoreres nøje med både klinisk og

laboratoriemæssig opfølgning i flere måneder, efter at behandlingen er stoppet. Hvis det er relevant, kan

genoptagelse af hepatitis B-behandling være berettiget. Hos patienter med fremskreden leversygdom

eller cirrose, frarådes seponering, da forværring af hepatitis efter behandlingen kan føre til hepatisk

dekompensation.

Leversygdom

Emtricitabin/tenofovirdisoproxils sikkerhed og virkning er ikke blevet fastslået hos patienter med

signifikante underliggende leversygdomme. Farmakokinetikken af tenofovir er blevet undersøgt hos

patienter med nedsat leverfunktion, og dosisjustering er ikke nødvendig. Farmakokinetikken

af emtricitabin er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. På grund af minimal hepatisk

metabolisme og den renale eliminationsvej for emtricitabin er det usandsynligt, at dosisjustering af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se

pkt. 4.2 og 5.2).

HIV 1-inficerede patienter med eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv hepatitis, har en

øget hyppighed af leverfunktionsabnormiteter under antiretroviral kombinationsbehandling (CART) og

bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos sådanne

patienter, skal det overvejes at afbryde eller seponere behandlingen.

Indvirkning på nyrer og knogler hos voksne

Indvirkning på nyrerne

Emtricitabin og tenofovir udskilles renalt ved en kombination af glomerulær filtrering og aktiv tubulær

sekretion. Nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi og proksimal tubulopati

(herunder Fanconis syndrom) er blevet rapporteret ved brug af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.8).

Monitorering af nyrefunktionen

Inden påbegyndelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til behandling af HIV 1-infektion

eller til brug som profylakse før eksponering anbefales det at beregne kreatininclearance hos alle

personer.

Hos personer uden risikofaktorer for nyresygdom anbefales det, at nyrefunktionen (kreatininclearance

og serumfosfat) monitoreres efter 2-4 ugers behandling, efter 3 måneder og derefter hver 3.-6. måned.

Hos personer med risikofaktorer for nyresygdom skal nyrefunktionen monitoreres hyppigere.

Se også under Samtidig administration af andre lægemidler nedenfor.

Håndtering af nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter:

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l), eller kreatininclearance er reduceret til < 50 ml/min

hos patienter, der får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, bør nyrefunktionen revurderes inden

for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal

tubulopati). Det bør overvejes at afbryde behandlingen med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

hos patienter, hvor kreatininclearance falder til < 50 ml/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dl

(0,32 mmol/l). Det bør også overvejes at afbryde behandlingen med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er blevet identificeret.

Emtricitabin/tenofovirdisoproxils renale sikkerhed er kun blevet undersøgt i meget begrænset omfang

hos HIV 1-inficerede patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min). Det anbefales

at justere doseringsintervallet hos HIV 1-inficerede patienter med kreatininclearance 30−49 ml/min (se

pkt. 4.2). Begrænsede data fra kliniske studier tyder på, at det forlængede doseringsinterval ikke er

optimalt og kunne resultere i øget toksicitet og muligvis utilstrækkeligt respons. I et lille klinisk studie

havde en undergruppe af patienter med kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik

tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin en gang i døgnet, 2−4 gange højere eksponering for

tenofovir og forværring af nyrefunktionen (se pkt. 5.2). Det er derfor nødvendigt nøje at vurdere fordele

og risici, når Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva anvendes til patienter med kreatininclearance

< 60 ml/min, og nyrefunktionen bør monitoreres omhyggeligt. Det kliniske respons på behandlingen bør

endvidere monitoreres nøje hos patienter, der får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva med et

forlænget doseringsinterval. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva anbefales ikke til patienter med

svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) og hos patienter, som skal have

hæmodialyse, da de nødvendige dosisreduktioner ikke kan opnås med kombinationstabletten (se pkt. 4.2

og 5.2).

Håndtering af nedsat nyrefunktion ved profylakse før eksponering

Emtricitabin/tenofovirdisoproxil er ikke blevet undersøgt hos personer uden HIV 1-infektion med

kreatininclearance f60 ml/min og anbefales derfor ikke til denne population. Hvis serumphosphat er

< 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l) eller kreatininclearance reduceret til < 60 ml/min- hos en person, der får

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva som profylakse før eksponering, skal nyrefunktionen

revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8,

proksimal tubulopati). Det bør overvejes at afbryde brugen af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva hos personer, hvor kreatininclearance er faldet til < 60 ml/min- eller serumphosphat til

< 1,0 mg/dl (0,32 mmol/), ligesom det bør overvejes at afbryde behandlingen i tilfælde af

progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er blevet identificeret.

Indvirkning på knogler

Knogleabnormiteter (der i sjældne tilfælde bidrager til frakturer) kan være forbundet med proksimal

renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, skal der søges råd i relevant

omfang.

Behandling af HIV 1-infektion

I et 144-ugers kontrolleret, klinisk studie, hvor tenofovirdisoproxil blev sammenlignet med stavudin i

kombination med lamivudin og efavirenz hos antiretroviral-naive patienter, blev der observeret små fald

i knoglemineraltætheden (bone mineral density, BMD) i hoften og i rygsøjlen i begge

behandlingsgrupper. Fald i BMD i rygsøjlen og ændringer i knoglebiomarkører i forhold til baseline var

signifikant større i gruppen med tenofovirdisoproxil efter 144 uger. Faldet i BMD i hoften var

signifikant større i denne gruppe indtil 96 uger. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller

evidens for klinisk relevante knogleabnormiteter over 144 uger.

I andre studier (prospektive og tværgående) sås de mest udtalte fald i BMD hos patienter, som fik

tenofovirdisoproxil som del af et regime, der indeholdt en boostet proteasehæmmer. Andre

behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose, som har en høj risiko for knoglebrud.

Profylakse før eksponering

I kliniske studier med personer uden HIV 1-infektion blev der observeret små fald i BMD. I et studie

med 498 mænd varierede middelændringerne i BMD fra baseline til uge 24 fra 0,4% til -1,0% i hoften,

rygsøjlen, lårbenshalsen og trochanter hos mænd, der fik daglig emtricitabin/tenofovirdisoproxil-

profylakse (n = 247) versus placebo (n = 251).

Indvirkning på nyrer og knogler hos den pædiatriske population

Der er usikkerhed om langtidsvirkningen af tenofovirdisoproxil på knogler og nyrer under behandling af

HIV 1-infektion hos pædiatriske patienter. Der findes ingen data om langtidsvirkningen af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil på nyrer og knogler, når det anvendes til profylakse før eksponering

hos ikke-inficerede unge (se pkt. 5.1). Reversibiliteten af nefrotoksicitet efter ophør af behandling med

tenofovirdisoproxil i behandlingen af HIV 1, eller efter afbrydelse af emtricitabin/tenofovirdisoproxil

ved profylakse før eksponering, kan desuden ikke fastlægges fuldt ud.

Multidisciplinær tilgang anbefales for at afveje benefit/risk-forholdet ved brugen af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til behandling af HIV 1-infektion eller profylakse før

eksponering for at kunne træffe afgørelse om relevant monitorering under behandlingen (herunder

beslutning om seponering) og for at overveje behovet for supplerende behandling hos den enkelte

patient.

Personer bør genevalueres ved hvert besøg for at bestemme, om de har en vedvarende høj risiko for

HIV 1-infektion, når de anvender Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til profylakse før

eksponering. Risikoen for HIV 1-infektion bør afvejes mod muligheden for påvirkning af nyrer og

knogler ved langtidsbehandling med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Indvirkning på nyrerne

Renale bivirkninger svarende til proksimal renal tubulopati er blevet rapporteret hos HIV 1-inficerede

pædiatriske patienter i alderen 2 til < 12 år i det kliniske studie GS–US–104–0352 (se pkt. 4.8 og 5.1).

Monitorering af nyrefunktionen

Nyrefunktionen (kreatininclearance og serumphosphat) skal evalueres, før der startes på

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til behandling af HIV 1-infektion eller profylakse før

eksponering, og den bør monitoreres under brugen på samme måde som hos voksne (se ovenfor).

Håndtering af nyrefunktion

Hvis serumphosphat bekræftes at være < 3,0 mg/dl (0,96 mmol/l) hos en pædiatrisk patient, der får

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, skal nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder

måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Hvis

nyreabnormiteter mistænkes eller påvises, bør der tages kontakt til en nefrolog med henblik på at

overveje, om brugen af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva skal afbrydes. Afbrydelse af brugen

af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør også overvejes i tilfælde af progredierende nedsat

nyrefunktion, når ingen anden årsag er blevet påvist.

Kombinationsbehandling og risiko for nefrotoksicitet

Der gælder samme anbefalinger som hos voksne (se under samtidig administration af andre lægemidler

nedenfor).

Nedsat nyrefunktion

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva frarådes hos personer under 18 år med nedsat nyrefunktion

(se pkt. 4.2). Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke initieres hos pædiatriske patienter med

nedsat nyrefunktion, og Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør seponeres hos pædiatriske

patienter, der udvikler nedsat nyrefunktion under brugen.

Indvirkning på knogler

Brug af tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD). Indvirkningen af

tenofovirdisoproxil-associerede ændringer i BMD på knoglesundheden på langt sigt og på den

fremtidige frakturrisiko er ikke kendt for tiden (se pkt. 5.1).

Hvis knogleabnormiteter mistænkes eller påvises under brugen af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva hos en pædiatrisk patient, bør der søges råd hos en endokrinolog og/eller en nefrolog.

Vægt og metaboliske parametre

En stigning i vægt og i niveauet af blodlipider og blodglucose kan forekomme under antiretroviral

behandling. Sådanne ændringer kan delvist være knyttet til sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der

i visse tilfælde evidens for en behandlingsrelateret virkning, mens der for vægtstigning ikke er nogen

stærk evidens, som relaterer dette til en bestemt behandling. Med hensyn til monitorering af blodlipider

og blodglucose henvises til relevante retningslinjer for HIV-behandling. Lipidforstyrrelser bør

behandles i henhold til klinisk praksis.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad; dette er mest

udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos HIV-

negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger in utero og/eller postnatalt. Det har

hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst rapporterede

manifestationer er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser

(hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Reaktionerne har ofte været forbigående. Sent forekommende

neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper, unormal adfærd).

Hvorvidt sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t. ikke kendt.

Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af ukendt

ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-analoger

in utero. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende antiretroviral

behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal HIV-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af CART opstå en

inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan

forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner

observeret inden for de første få uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler

er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller fokale mycobakterielle infektioner og Pneumocystis

jirovecii pneumoni. Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter

behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at

forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange

måneder efter initiering af behandling.

Opportunistiske infektioner

HIV 1-inficerede patienter, som får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva eller anden antiretroviral

behandling, kan fortsætte med at udvikle opportunistiske infektioner og andre komplikationer som følge

af HIV-infektion og bør derfor forblive under nøje klinisk observation af læger, som har erfaring med

behandling af patienter med HIV-associerede sygdomme.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden HIV-sygdom og/eller

hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel

(omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body

Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær

bør rådes til at søge læge.

Samtidig administration af andre lægemidler

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et nefrotoksisk

lægemiddel (se pkt. 4.5). Hvis samtidig brug med nefrotoksiske lægemidler ikke kan undgås, bør

nyrefunktionen monitoreres ugentligt.

Tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af multiple ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler

(NSAID) eller NSAID i høj dosis er rapporteret hos HIV 1-inficerede patienter, som blev behandlet med

tenofovirdisoproxil og havde risikofaktorer for nedsat nyrefunktion. Hvis Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva administreres samtidig med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres med

passende intervaller.

Der er rapporteret en højere risiko for nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter, der fik

tenofovirdisoproxil i kombination med en ritonavir- eller cobicistat-boostet proteasehæmmer. Tæt

monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter (se pkt. 4.5) er nødvendig. Samtidig behandling med

tenofovirdisoproxil og en boosted proteasehæmmer skal evalueres omhyggeligt hos HIV 1-inficerede

patienter med renale risikofaktorer.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke administreres sammen med andre lægemidler, som

indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller andre cytidinanaloger, såsom

lamivudin (se pkt. 4.5). Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke administreres sammen med

adefovirdipivoxil.

Brug med ledipasvir og sofosbuvir, sofosbuvir og velpatasvir eller sofosbuvir, velpatasvir og

voxilaprevir

Det er vist, at samtidig administration af tenofovirdisoproxil og ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger plasmakoncentrationen af

tenofovir, især når de anvendes sammen med et HIV-regime, der indeholder tenofovirdisoproxil og en

farmakokinetisk forstærker (ritonavir eller cobicistat).

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil ved administration sammen med ledipasvir/sofosbuvir,

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir, velpatasvir/voxilaprevir og en farmakokinetisk forstærker er

ikke klarlagt. De potentielle risici og fordele forbundet med samtidig administration bør overvejes,

specielt hos patienter med øget risiko for renal dysfunktion. Patienter, der får

ledipasvir/sofosbuvir, sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir sammen med

tenofovirdisoproxil og en boostet HIV-proteasehæmmer, bør overvåges for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin

Samtidig administration anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Tredobbelt nukleosidbehandling

Der har været rapporteret høj forekomst af virologisk svigt og fremkomst af resistens på et tidligt

tidspunkt hos HIV 1-inficerede patienter, når tenofovirdisoproxil blev kombineret med lamivudin og

abacavir eller med lamivudin og didanosin som regime én gang dagligt. Der er en tæt strukturel lighed

mellem lamivudin og emtricitabin og lighed i farmakokinetikken og farmakodynamikken mellem disse

to stoffer. De samme problemer kan derfor muligvis optræde, hvis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva administreres sammen med en tredje nukleosidanalog.

Ældre

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er ikke blevet undersøgt hos personer over 65 år. Da det er

mere sandsynligt, at personer over 65 år har nedsat nyrefunktion, skal der udvises forsigtighed ved

administration af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva til ældre mennesker.

Hjælpestoffer

Denne medicin indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet og er således i det væsentlige

”natriumfri”.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Da Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan

interaktioner, som er identificeret med disse lægemidler individuelt, forekomme med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva. Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik ved steady state blev ikke påvirket ved samtidig

administration af emtricitabin og tenofovirdisoproxil versus administration af hvert lægemiddel alene.

In vitro og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist en lav risiko for CYP450-medierede

interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret sammen med andre lægemidler.

Samtidig brug anbefales ikke

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke administreres samtidig med andre lægemidler, som

indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller andre cytidinanaloger, såsom

lamivudin (se pkt. 4.4).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør ikke administreres samtidig med adefovirdipivoxil.

Didanosin:

Samtidig administration af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva og didanosin anbefales

ikke (se pkt. 4.4 og Tabel 2).

Lægemidler, som udskilles gennem nyrerne:

Da emtricitabin og tenofovir primært udskilles gennem nyrerne, kan administration af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva sammen med lægemidler, der reducerer nyrefunktionen eller

konkurrerer om aktiv tubulær sekretion (f.eks. cidofovir), øge serumkoncentrationerne af emtricitabin,

tenofovir og/eller de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et

nefrotoksisk lægemiddel. Eksempler herpå omfatter, men er ikke begrænsede til, aminoglykosider,

amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin, vancomycin, cidofovir eller interleukin–2 (se

pkt. 4.4).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva eller dets individuelle komponent(er)

og andre lægemidler ses i Tabel 2 nedenfor (stigning er angivet som „↑“, fald som „↓“, ingen ændring

som „↔“, to gange dagligt som „b.i.d.“, og en gang dagligt som „q.d.“). 90% konfidensinterval er vist i

parenteser, hvis det er muligt.

Tabel 2: Interaktion mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva eller dets individuelle

komponent(er) og andre lægemidler

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

ANTIINFEKTIVA

Antiretrovirale lægemidler

Proteasehæmmere

Atazanavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./

245 mg q.d.)

Atazanavir:

AUC: ↓ 25% (↓ 42 til ↓ 3)

Cmax: ↓ 28% (↓ 50 til ↑ 5)

Cmin: ↓ 26% (↓ 46 til ↑ 10)

Tenofovir:

AUC: ↑ 37%

: ↑ 34%

: ↑ 29%

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale lidelser.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Atazanavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Darunavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxil

(300 mg q.d./100 mg q.d./

245 mg q.d.)

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 22%

: ↑ 37%

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale lidelser.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Darunavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lopinavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxil

(400 mg b.i.d./100 mg

b.i.d./245 mg q.d.)

Lopinavir/Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 32% (↑ 25 til ↑ 38)

: ↔

: ↑ 51% (↑ 37 til ↑ 66)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan øge

risikoen for bivirkninger af

tenofovir, herunder renale lidelser.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Lopinavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

NRTI’er

Didanosin/

Tenofovirdisoproxil

Samtidig administration af

tenofovirdisoproxil og didanosin

resulterer i en 40-60% stigning i

systemisk eksponering for

didanosin.

Samtidig administration af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva og didanosin kan ikke

anbefales (se pkt. 4.4).

Øget systemisk eksponering for

didanosin kan øge risikoen for

didanosinrelaterede bivirkninger.

Der er rapporteret sjældne tilfælde

af pancreatitis og laktatacidose, og

nogle af disse tilfælde var letale.

Samtidig administration af

tenofovirdisoproxil og didanosin

ved en dosis på 400 mg dagligt er

blevet sat i forbindelse med en

signifikant reduktion af CD4-

celletallet, muligvis på grund af en

intracellulær interaktion, der

forhøjer niveauet af phosphoryleret

(dvs. aktiv) didanosin. En reduceret

dosis på 250 mg didanosin

administreret samtidig med

tenofovirdisoproxil er blevet sat i

forbindelse med rapporter om en

høj forekomst af manglende

virologisk virkning af flere testede

kombinationer til behandling af hiv

1-infektion.

Didanosin/Emtricitabin

Interaktion er ikke undersøgt.

Lamivudin/Tenofovirdisoproxil

Lamivudin:

AUC: ↓ 3% (↓ 8% til ↑ 15)

: ↓ 24% (↓ 44 til ↓ 12)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 4% (↓ 15 til ↑ 8)

: ↑ 102% (↓ 96 til ↑ 108)

: IB

Lamivudin og

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva må ikke administreres

samtidigt (se pkt. 4.4).

Efavirenz/Tenofovirdisoproxil

Efavirenz:

AUC: ↓ 4% (↓ 7 til ↓ 1)

: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 2)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 1% (↓ 8 til ↑ 6)

: ↑ 7% (↓ 6 til ↑ 22)

: IB

Dosisjustering af efavirenz er ikke

nødvendig.

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

ANTIINFEKTIVA

Hepatitis B-virus (HBV) antivirale midler

Adefovirdipivoxil/Tenofovirdisop

roxil

Adefovirdipivoxil:

AUC: ↓ 11% (↓ 14 til ↓ 7)

: ↓ 7% (↓ 13 til ↓ 0)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 2% (↓ 5 til ↑ 0)

: ↓ 1% (↓ 7 til ↑ 6)

: IB

Adefovirdipivoxil og

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

Zentiva må ikke administreres

samtidigt (se pkt. 4.4).

Antivirale midler mod hepatitis C-virus (HCV)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 96% (↑ 74 til ↑ 121)

: ↑ 68% (↑ 54 til ↑ 84)

: ↑ 118% (↑ 91 til ↑ 150)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42% (↑ 34 til ↑ 49)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 63% (↑ 45 til ↑ 84)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 45% (↑ 27 til ↑ 64)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 47% (↑ 37 til ↑ 58)

: ↑ 47% (↑ 38 til ↑ 57)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil

sammen med ledipasvir/sofosbuvir

og en

farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal kombinationen

anvendes

med forsigtighed med

hyppig monitorering

af nyrefunktionen, (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 27% (↓ 35 til ↓ 18)

: ↓ 37% (↓ 48 til ↓ 25)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 48% (↑ 34 til ↑ 63)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 50% (↑ 42 til ↑ 59)

: ↑ 64% (↑ 54 til ↑ 74)

: ↑ 59% (↑ 49 til ↑ 70)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

darunavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil

sammen med

ledipasvir/sofosbuvir og en

farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal kombinationen

anvendes med forsigtighed og

hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/Tenofovird

isoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↓ 34% (↓ 41 til ↓ 25)

: ↓ 34% (↓ 41 til ↑ 25)

: ↓ 34% (↓ 43 til ↑ 24)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 98% (↑ 77 til ↑ 123)

: ↑ 79% (↑ 56 til ↑ 104)

: ↑ 163% (↑ 137 til ↑ 197)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan medføre

forstærkede bivirkninger

af tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/Tenofovird

isoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 31 til ↑ 50)

: ↔

: ↑ 91% (↑ 74 til ↑ 110)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

forstærke virkningen af

bivirkninger ved

tenofovirdisoproxil,

herunder nyresygdomme.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Dolutegravir

(50 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

at (200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Dolutegravir

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 65% (↑ 59 til ↑ 71)

: ↑ 61% (↑ 51 til ↑ 72)

: ↑ 115% (↑ 105 til ↑ 126)

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Den forøgede tenofovireksponering

kan forstærke bivirkninger relateret

til tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS 331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42% (↑ 37 til ↑ 49)

Velpatasvir:

AUC: ↑ 142% (↑ 123 til ↑ 164)

: ↑ 55% (↑ 41 til ↑ 71)

: ↑ 301% (↑ 257 til ↑ 350)

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 39% (↑ 20 til ↑ 61)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 29% (↑ 15 til ↑ 44)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 55% (↑ 43 til ↑ 68)

: ↑ 39% (↑ 31 til ↑ 48)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 28% (↓ 34 til ↓ 20)

: ↓ 38% (↓ 46 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 24% (↓ 35 til ↓ 11)

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 39% (↑ 33 til ↑ 44)

: ↑ 55% (↑ 45 til ↑ 66)

: ↑ 52% (↑ 45 til ↑ 59)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

darunavir/ritonavir kan øge risikoen

for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Lopinavir/Ritonavir

(800 mg/200 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 29% (↓ 36 til ↓ 22)

: ↓ 41% (↓ 51 til ↓ 29)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↓ 30% (↓ 41 til ↓ 17)

: ↑ 63% (↑ 43 til ↑ 85)

Lopinavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 42% (↑ 27 til ↑ 57)

: ↔

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af samtidig

administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir og

lopinavir/ritonavir kan øge risikoen

for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil

sammen med sofosbuvir/velpatasvir

og en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes med

forsigtighed og med hyppig

monitorering af nyrefunktionen (se

pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Raltegravir

(400 mg b.i.d) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Raltegravir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 21% (↓ 58 til ↑ 48)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 34 til ↑ 45)

: ↑ 46% (↑ 39 til ↑ 54)

: ↑ 70% (↑ 61 til ↑ 79)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↑ 38% (↑ 14 til ↑ 67)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↓ 53% (↓ 61 til ↓ 43)

: ↓ 47% (↓ 57 til ↓ 36)

: ↓ 57% (↓ 64 til ↓ 48)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 81% (↑ 68 til ↑ 94)

: ↑ 77% (↑ 53 til ↑ 104)

: ↑ 121% (↑ 100 til ↑ 143)

Samtidig administration af

sofosbuvir/velpatasvir og efavirenz

forventes at reducere

plasmakoncentrationen af

velpatasvir. Samtidig

administration af

sofosbuvir/velpatasvir og regimer

indeholdende efavirenz frarådes.

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir

(400 mg/100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/

Tenofovirdisoproxil

(200 mg/25 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40% (↑ 34 til ↑ 46)

: ↑ 44% (↑ 33 til ↑ 55)

: ↑ 84% (↑ 76 til ↑ 92)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovireksponering kan forstærke

bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal monitoreres

tæt (se pkt. 4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir/Velpatasvir/

Voxilaprevir (400 mg/100 mg/

100 mg+100 mg q.d.)

Darunavir (800 mg q.d.) +

Ritonavir (100 mg q.d.) +

Emtricitabin/Tenofovirdisoproxil

(200 mg/300 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 30%

: N/A

GS-331007

AUC: ↔

:↔

: N/A

Velpatasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Voxilaprevir:

AUC: ↑ 143%

:↑ 72%

: ↑ 300%

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 34%

Ritonavir:

AUC: ↑ 45%

: ↑ 60%

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 39%

: ↑ 48%

: ↑ 47%

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

darunavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relateret til

tenofovirdisoproxil,

herunder nyrerelaterede

bivirkninger. Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil

sammen med

sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

og en

farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller cobicistat) er

ikke klarlagt.

Kombinationen skal anvendes

med forsigtighed og med

hyppig monitorering af

nyrefunktionen, (se pkt.

4.4).

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

Sofosbuvir

(400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxil

(600 mg/200 mg/245 mg q.d.)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↓ 19% (↓ 40 til ↑ 10)

GS-331007

AUC: ↔

Cmax: ↓ 23% (↓ 30 til ↑ 16)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 25% (↑ 8 til ↑ 45)

: ↔

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

Ribavirin/Tenofovirdisoproxil

Ribavirin:

AUC: ↑ 26% (↑ 20 til ↑ 32)

: ↓ 5% (↓ 11 til ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af ribavirin er ikke

nødvendig.

Antivirale midler mod herpesvirus

Famciclovir/Emtricitabin

Famciclovir:

AUC: ↓ 9% (↓ 16 til ↓ 1)

: ↓ 7% (↓ 22 til↑ 11)

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 7% (↓ 13 til ↓ 1)

: ↓ 11% (↓ 20 til ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af famciclovir er

ikke nødvendig.

Antimykobakterielle midler

Rifampicin/Tenofovirdisoproxil

Tenofovir:

AUC: ↓ 12% (↓ 16 til ↓ 8)

: ↓ 16% (↓ 22 til ↓ 10)

: ↓ 15% (↓ 12 til ↓ 9)

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

ORALE KONTRACEPTIVA

Norgestimat/Ethinylestradiol/

Tenofovirdisoproxil

Norgestimat:

AUC: ↓ 4% (↓ 32 til ↑ 34)

: ↓ 5% (↓ 27 til ↑ 24)

: IB

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 4% (↓ 9 til ↑ 0)

: ↓ 6% (↓ 13 til ↑ 0)

: ↓ 2% (↓ 9 til ↑ 6)

Dosisjustering af

norgestimat/ethinylestradiol er ikke

nødvendig.

Lægemiddel iht. terapeutisk

område

Virkning på

lægemiddelkoncentrationer

Gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med 90%

konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil Zentiva (emtricitabin

200 mg, tenofovirdisoproxil

245 mg)

IMMUNSUPPRESSIVA

Tacrolimus/Tenofovirdisoproxil/

Emtricitabin

Tacrolimus:

AUC: ↑ 4% (↓ 3 til ↑ 11)

: ↑ 3% (↓ 3 til ↑ 9)

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 5% (↓ 9 til ↓ 1)

: ↓ 11% (↓ 17 til ↓ 5)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↑ 6% (↓ 1 til ↑ 13)

: ↑13% (↑ 1 til ↑ 27)

: IB

Dosisjustering af tacrolimus er ikke

nødvendig.

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon/Tenofovirdisoproxil

Methadon:

AUC: ↑ 5% (↓ 2 til ↑ 13)

: ↑ 5% (↓ 3 til ↑ 14)

: IB

Dosisjustering af methadon er ikke

nødvendig.

IB = ikke beregnet.

Data genereret fra samtidig dosering af ledipasvir/sofosbuvir. Forskudt administration (12 timers mellemrum)

gav tilsvarende resultater.

Den primære cirkulerende sofosbuvirmetabolit.

Studiet blev gennemført med yderligere voxilaprecir 100 mg for at opnå de forventede voxilaprevir-

eksponeringer hos HCV-inficerede patienter.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En stor mængde data fra gravide kvinder (mere end 1.000 graviditetsudfald) indikerer ingen

misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet i forbindelse med emtricitabin og tenofovirdisoproxil.

Dyrestudier med emtricitabin og tenofovirdisoproxil indikerer ikke reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Hvis det er indiceret, kan anvendelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva derfor overvejes

under graviditet.

Tenofovirdisoproxil

I litteraturen er eksponering for tenofovirdisoproxil i graviditetens tredje trimester blevet påvist at

reducere risikoen for transmission af HBV fra moder til barn, hvis tenofovirdisoproxil gives til mødre i

tillæg til hepatitis-B immunglobulin og hepatitis-B vaccine til spædbørn.

I tre kontrollerede kliniske forsøg fik i alt 327 gravide kvinder med kronisk HBV-infektion

administreret tenofovirdisoproxil (245 mg) en gang dagligt fra graviditetsuge 28 til 32 frem til 1-2

måneder efter fødslen. Kvinderne og deres spædbørn blev fulgt i op til 12 måneder efter fødslen. Der er

ikke fremkommet nogen sikkerhedssignaler fra disse data.

Amning

Emtricitabin og tenofovir udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for virkningen af

emtricitabin og tenofovir på det ammede barn. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva bør derfor

ikke anvendes under amning.

For at undgå overførsel af HIV til spædbørn anbefales det generelt, at HIV-inficerede kvinder under

ingen omstændigheder ammer deres børn.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende virkningen af emtricitabin/tenofovirdisoproxil.

Dyrestudier indikerer ingen skadelige virkninger af emtricitabin eller tenofovirdisoproxil på fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Personer i behandling bør dog underrettes om, at svimmelhed er blevet indberettet som en bivirkning

både under behandling med emtricitabin og med tenofovirdisoproxil.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

Hiv 1-infektion:

I et åbent, randomiseret klinisk studie hos voksne (GS-01-934, se pkt. 5.1) var de hyppigst indberettede

bivirkninger, som blev anset for at have en mulig eller sandsynlig forbindelse til emtricitabin og/eller

tenofovirdisoproxil, kvalme (12%) og diarré (7%). Emtricitabins og tenofovirdisoproxils

sikkerhedsprofiler i dette studie svarede til de tidligere erfaringer med disse komponenter, når disse var

blevet administreret sammen med andre antiretrovirale stoffer.

Profylakse før eksponering:

Der blev ikke identificeret nogen nye bivirkninger fra emtricitabin/tenofovirdisoproxil i to

randomiserede placebokontrollerede studier (iPrEx, Partners PrEP), hvor 2.830 voksne uden

HIV 1-infektion fik emtricitabin/tenofovirdisoproxil én gang dagligt som profylakse før eksponering.

Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i henholdsvis 71 uger og 87 uger. Den hyppigste bivirkning i

emtricitabin/tenofovirdisoproxil-gruppen i iPrEx-studiet var hovedpine (1%).

Tabel over bivirkninger

De bivirkninger, som blev anset for i det mindste at have en mulig forbindelse til behandlingen med

indholdsstofferne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil fra kliniske studier og erfaringer hos

HIV 1-inficerede patienter efter markedsføring, er opført i Tabel 3 nedenfor efter systemorganklasse og

frekvens. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først. Frekvens er defineret som meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) eller sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Tabel 3: Resumé af bivirkninger forbundet med de individuelle komponenter af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil baseret på erfaringer fra kliniske studier og efter

markedsføring

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Blod og lymfesystem

Almindelig:

neutropeni

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet

Almindelig:

allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

hypofosfatæmi

Almindelig:

hyperglykæmi,

hypertriglyceridæmi

Ikke almindelig:

hypokaliæmi

Sjælden:

laktatacidose

Psykiske forstyrrelser

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Almindelig

insomnia, unormale drømme

Nervesystemet

Meget almindelig:

hovedpine

svimmelhed

Almindelig:

svimmelhed

hovedpine

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

diarré, kvalme

diarré, opkastning, kvalme

Almindelig:

forhøjet amylase herunder forhøjet

pancreasamylase, forhøjet serum-

lipase,

opkastning,

abdominalsmerter,

dyspepsi

abdominalsmerter,

abdominal distension,

flatulens

Ikke almindelig:

pancreatitis

Lever og galdeveje

Almindelig:

forhøjet serum-aspartat-

aminotransferase (ASAT) og/eller

forhøjet serum-alanin-

aminotransferase (ALAT),

hyperbilirubinæmi

forhøjede aminotransferaser

Sjælden:

steatosis hepatis, hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

udslæt

Almindelig:

vesikulobulløst udslæt, pustuløst

udslæt, makulopapuløst udslæt,

udslæt, pruritus, urticaria, misfarvning

af huden (øget pigmentering)

Ikke almindelig:

angioødem

Sjælden:

angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

forhøjet kreatinkinase

Ikke almindelig:

rabdomyolyse

, muskelsvækkelse

Sjælden:

osteomalaci (manifesterer sig som

knoglesmerter og i sjældne tilfælde

medvirkende årsag til frakturer)

myopati

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

øget kreatinin, proteinuri, proksimal

renal tubulopati, herunder Fanconis

syndrom

Sjælden:

nyresvigt (akut og kronisk), akut

tubulær nekrose, nefritis (herunder

akut interstitiel nefritis)

, nefrogen

diabetes insipidus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

asteni

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Almindelig:

smerter, asteni

Denne bivirkning kan forekomme som resultat af proksimal renal tubulopati. Den anses ikke som årsagsmæssigt

forbundet med tenofovirdisoproxil, hvis denne tilstand ikke er til stede.

Anæmi var almindelig og misfarvning af huden (øget pigmentering) var meget almindelig, når emtricitabin blev

administreret til pædiatriske patienter.

Denne bivirkning, som blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring, blev ikke

observeret i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier af emtricitabin hos voksne, eller i kliniske studier af

emtricitabin hos pædiatriske HIV-patienter, eller i randomiserede, kontrollerede kliniske studier eller i

programmet for forlænget adgang til tenofovirdisoproxil. Frekvenskategorien blev estimeret ud fra en statistisk

beregning baseret på det totale antal patienter eksponeret for emtricitabin i randomiserede, kontrollerede kliniske

studier (n = 1.563) eller tenofovirdisoproxil i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier og i programmet for

forlænget adgang (n = 7.319).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Nedsat nyrefunktion:

Da emtricitabin/tenofovirdisoproxil kan forårsage nyreskader, anbefales monitorering af nyrefunktionen

(se pkt. 4.4). Proksimal renal tubulopati gik generelt væk eller blev bedre efter seponering af

tenofovirdisoproxil. Hos nogle HIV 1-inficerede patienter returnerede kreatininclearance imidlertid ikke

helt til baseline-niveauet, trods seponering af tenofovirdisoproxil. Patienter med risiko for nedsat

nyrefunktion (såsom patienter med renale risikofaktorer ved baseline eller fremskreden HIV-sygdom

eller patienter, der samtidig fik nefrotoksiske lægemidler) har en øget risiko for at opleve en

ufuldstændig bedring af nyrefunktionen, trods seponering af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.4).

Laktatacidose

Der er rapporteret tilfælde af laktatacidose med tenofovirdisoproxil alene eller i kombination med andre

antiretrovirale midler. Patienter med prædisponerende faktorer, såsom patienter med dekompenseret

leversygdom, eller patienter der får samtidige lægemidler, der vides at inducere laktatacidose, har en

større risiko for at få svær laktatacidose under behandling med tenofovirdisoproxil, herunder med letal

udgang.

Metaboliske parametre:

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom:

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af CART opstå

en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske infektioner. Autoimmune

lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også set; tiden til udbrud er mere variabel og

kan være mange måneder efter initiering af behandling (se pkt. 4.4).

Osteonekrose:

Tilfælde af osteonekrose er rapporteret, specielt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer,

fremskreden HIV-sygdom eller langvarig CART. Hyppigheden er ukendt (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med emtricitabin er baseret på erfaringer fra tre pædiatriske

studier (n = 169), hvor behandlingsnaive (n = 123) og behandlingserfarne (n = 46) pædiatriske HIV-

inficerede patienter i alderen 4 måneder til 18 år blev behandlet med emtricitabin i kombination med

andre antiretrovirale stoffer. Udover de bivirkninger, der blev rapporteret hos voksne, forekom anæmi

(9,5%) og misfarvning af huden (31,8%) hyppigere hos pædiatriske patienter end hos voksne i de

kliniske studier (se pkt. 4.8, Tabel over bivirkninger).

Vurderingen af bivirkninger i forbindelse med tenofovirdisoproxil er baseret på to randomiserede

studier (studierne GS-US-104-0321 og GS-US-104-0352) hos 184 HIV 1-inficerede pædiatriske

patienter (2 år til < 18 år), som fik behandling med tenofovirdisoproxil (n = 93) eller placebo/aktiv

komparator (n = 91) i kombination med andre antiretrovirale stoffer i 48 uger (se pkt. 5.1). De

bivirkninger, der blev observeret hos pædiatriske patienter, som fik tenofovirdisoproxil, svarede til dem,

der blev observeret i kliniske studier af tenofovirdisoproxil hos voksne (se pkt. 4.8 Tabel over

bivirkninger og 5.1).

Nedsat BMD er blevet rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos HIV 1-inficerede unge (12 til < 18 år)

var de observerede BMD Z-scorer hos de forsøgspersoner, som fik tenofovirdisoproxil, lavere end hos

de forsøgspersoner, der fik placebo. Hos HIV 1-inficerede børn (2-15 år) var de observerede BMD Z-

scorer hos de forsøgspersoner, der skiftede til tenofovirdisoproxil, lavere end hos de forsøgspersoner,

der fortsatte med et regime indeholdende stavudin eller zidovudin (se pkt. 4.4 og 5.1).

I studiet GS-US-104-0352 blev 89 HIV 1-inficerede pædiatriske patienter med en medianalder på 7 år

(2-15 år) eksponeret for tenofovirdisoproxilfumarat i en median periode på 331 uger. 8 af de

89 patienter (9%) fik seponeret studiemedicinen på grund af nyrebivirkninger. 5 forsøgsdeltagere

(5,6%) havde laboratoriefund, var klinisk overensstemmende med proksimal renal tubulopati, og 4 af

disse fik seponeret behandlingen med tenofovirdisoproxil. 7 patienter havde en estimeret glomerulær

filtrationshastighed (GFR) mellem 70 og 9 ml/min/1,73 m². Under behandlingen oplevede 3 af disse

patienter et klinisk betydningsfuldt fald i estimeret GFR, som blev forbedret efter seponering af

tenofovirdisoproxil.

Andre særlige populationer

Personer med nedsat nyrefunktion:

Da tenofovirdisoproxil kan forårsage nyretoksicitet, anbefales tæt monitorering af nefrotoksicitet hos

alle voksne med nedsat nyrefunktion, som behandles med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

(se pkt. 4.2, 4.4 og 5.2). Emtricitabine/Tenofovirdisoproxil Zentiva frarådes hos personer uner 18 år

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

Patienter, som både er inficerede med HIV/HBV eller HCV:

I studie GS-01-934 lignede bivirkningsprofilen for emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset

antal HIV-inficerede patienter, der samtidig var inficeret med HBV (n = 13) eller HCV (n = 26)

bivirkningsprofilen hos patienter, som kun er inficerede med HIV. Som det kunne forventes, forekom

stigninger i ASAT og ALAT dog hyppigere hos denne patientpopulation end i den generelle HIV-

inficerede population.

Hepatitis-eksacerbationer efter seponering af behandling:

Hos HBV-inficerede patienter er der forekommet klinisk og laboratoriemæssig evidens for hepatitis

efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i bilag V.

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering skal personen monitoreres for tegn på toksicitet (se pkt. 4.8), og der skal gives

understøttende standardbehandling efter behov.

Op til 30% af emtricitabindosen og cirka 10% af tenofovirdosen kan fjernes ved hæmodialyse. Det

vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved peritonealdialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug; antivirale midler til behandling

af HIV-infektioner, kombinationer.

ATC-kode: J05AR03.

Virkningsmekanisme

Emtricitabin er en nukleosidanalog af cytidin. Tenofovirdisoproxil omdannes in vivo til tenofovir, som

er en nukleosidmonophosphat-(nukleotid)-analog af adenosinmonophosphat. Både emtricitabin og

tenofovir har aktivitet, som er specifik mod human immundefekt virus (HIV 1 og HIV 2) og hepatitis B-

virus.

Emtricitabin og tenofovir fosforyleres af celleenzymer til at danne henholdsvis emtricitabintriphosphat

og tenofovirdiphosphat. Studier in vitro har vist, at både emtricitabin og tenofovir kan fosforyleres

fuldstændigt, når de kombineres i celler. Emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat hæmmer

kompetitivt HIV 1-revers transkriptase, hvilket resulterer i dna-kædeblokering.

Både emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat er svage hæmmere af mammalian dna-

polymeraser, og der var intet tegn på toksicitet over for mitokondrier in vitro eller in vivo.

Antiviral aktivitet in vitro

Synergistisk antiviral aktivitet sås med kombinationen af emtricitabin og tenofovir in vitro. Additive til

synergistiske virkninger observeredes i kombinationsstudier med proteasehæmmere og med nukleosid-

og non-nukleosid-analoghæmmere af HIV-revers transkriptase.

Resistens in vitro

Der er observeret resistens in vitro og hos nogle HIV 1-inficerede patienter på grund af udvikling af

M184V/I-mutationen med emtricitabin eller K65R-mutationen med tenofovir. Emtricitabin-resistente

virus med M184V/I-mutationen var krydsresistente over for lamivudin, men beholdt følsomhed over for

didanosin, stavudin, tenofovir og zidovudin. K65R-mutationen kan desuden udsøges ved hjælp af

abacavir eller didanosin og forårsager nedsat følsomhed over for disse stoffer samt lamivudin,

emtricitabin og tenofovir. Tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere antiretroviral-

behandlede patienter med HIV 1 med stammer, som har K65R-mutationer. Desuden er en K70E-

substitution i HIV 1-revers transkriptase blevet selekteret af tenofovir, hvilket fører til en nedsat

følsomhed for abacavir, emtricitabin, lamivudin og tenofovir på lavt niveau.

HIV 1, der eksprimerede 3 eller flere thymidin-analog-forbundne mutationer (TAMs), som omfattede

enten M41L- eller L210W-revers transkriptasemutation, udviste reduceret følsomhed over for

tenofovirdisoproxil.

In vivo – behandling af HIV 1:

I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) med antiretroviral-naive patienter blev der foretaget

genotypebestemmelser på plasma-HIV 1-isolater fra alle patienter med bekræftet HIV-rna > 400

kopier/ml ved uge 48, 96 eller 144 eller på tidspunktet for tidlig seponering af forsøgsmedicinen. Fra

uge 144:

M184V/I-mutationen udviklede sig hos 2/19 (10,5%) af de isolater, der blev analyseret fra

patienter i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og hos 10/29 (34,5%) af de isolater,

der blev analyseret fra lamivudin/zidovudin/efavirenz-gruppen (p-værdi < 0,05; Fisher’s Exact

test, her sammenligning af alle patienterne fra henholdsvis emtricitabin/tenofovirdisoproxil-

gruppen med lamivudin/zidovudin-gruppen).

Ingen analyseret virus indeholdt K65R- eller K70E-mutationen.

Genotyperesistens over for efavirenz, især K103N-mutationen, udviklede sig i virus fra

13/19 (68%) af patienterne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og i virus fra

21/29 (72%) af patienterne i sammenligningsgruppen.

In vivo – profylakse før eksponering

Plasmaprøver fra 2 kliniske studier med forsøgspersoner uden HIV 1-infektion, iPrEx og Partners PrEP,

blev analyseret for 4 HIV 1-varianter, der eksprimerer aminosyresubstitutioner (K65R, K70E, M184V

og M184I), som potentielt kan udvise resistens over for tenofovir eller emtricitabin. I det kliniske iPrEx-

studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I

på tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, som blev inficeret med HIV 1 efter

optagelse i studiet. Hos 3 ud af 10 patienter, som havde akut HIV-infektion ved optagelse i studiet, blev

M184I- og M184V-mutationer påvist i HIV hos 2 ud af 2 forsøgspersoner i

emtricitabin/tenofovirdisoproxil-gruppen og hos 1 ud af 8 forsøgspersoner i placebogruppen.

I det kliniske Partners PrEP-studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede K65R,

K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, der blev

inficeret med HIV 1 i løbet af studiet. Hos 2 ud af 14 patienter, som havde akut HIV-infektion ved

optagelse i studiet, blev K65R-mutationen påvist i HIV 1 hos 5 forsøgspersoner i tenofovirdisoproxil

245 mg-gruppen, og M184V-mutationen (forbundet med resistens over for emtricitabin) blev påvist i

HIV hos 1 ud af 3 forsøgspersoner i emtricitabin/tenofovirdisoproxil-gruppen.

Kliniske data

Behandling af HIV 1-infektion:

I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) fik antiretroviral-naive voksne patienter inficeret

med HIV 1 et regime med enten emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz en gang dagligt (n = 255)

eller en kombinationsformulering med lamivudin og zidovudin administreret to gange dagligt og

efavirenz en gang dagligt (n = 254). Patienterne i emtricitabin- og tenofovirdisoproxil-gruppen fik

emtricitabin/tenofovirdisoproxil og efavirenz fra uge 96 til uge 144. Ved baseline havde de

randomiserede grupper nogenlunde samme mediane plasma HIV 1-RNA (5,02 og 5,00 log

kopier/ml)

og CD4-tal (233 og 241 celler/mm

). De primære virkningsendepunkter i dette studie var at opnå

og vedligeholde bekræftede HIV 1-RNA-koncentrationer < 400 kopier/ml i 48 uger.

Sekundære virkningsanalyser i løbet af de 144 uger omfattede andelen af patienter med HIV 1-rna-

koncentrationer < 400 eller < 50 kopier/ml og en ændring i CD4-celletallet fra baseline.

En sammenligning af de primære endepunkter-data fra uge 48 viste, at kombinationen af emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz gav bedre antiviral virkning end kombinationsformuleringen med

lamivudin og zidovudin og efavirenz. Dette vises i Tabel 4. De sekundære endepunkter-data fra uge 144

vises også i Tabel 4.

Tabel 4: 48- og 144-ugers data vedrørende virkning fra studie GS-01-934, hvor emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz blev administreret til antiretroviral-naive patienter med

HIV 1.

GS-01-934

Behandling i 48 uger

GS-01-934

Behandling i 144 uger

Emtricitabin+

tenofovir-

disoproxil

+ efavirenz

Lamivudin+

zidovudin+

efavirenz

Emtricitabin+

tenofovir-

disoproxil+

efavirenz*

Lamivudin+

zidovudin+

efavirenz

HIV-1-rna < 400 kopier/ml

(TLOVR)

84% (206/244)

73% (177/243)

71% (161/227)

58% (133/229)

p-værdi

0,002**

0,004**

% forskel (95% CI)

11% (4% til 19%)

13% (4% til 22%)

HIV -1-rna < 50 kopier/ml

(TLOVR)

80% (194/244)

70% (171/243)

64% (146/227)

56% (130/231)

p-værdi

0,021**

0,082**

% forskel (95% CI)

9% (2% til 17%)

8% (-1% til 17%)

GS-01-934

Behandling i 48 uger

GS-01-934

Behandling i 144 uger

Middel ændring fra baseline i

CD4-celletal (celler/mm

+190

+158

+312

+271

p-værdi

0,002

0,089

Forskel

(95% CI)

32 (9% til 55)

41 (4% til 79)

Patienter, som fik emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz, fik emtricitabin/tenofovirdisoproxil plus

efavirenz fra uge 96 til 144.

** p-værdien baseret på Cochran-Mantel-Haenszel-testen stratificeret til CD4-celletal ved baseline.

TLOVR = Time to Loss of Virologic Response (tiden til tab af virologisk respons)

Van Elteren-test

I et randomiseret, klinisk studie (M02-418) blev 190 antiretroviral-naive voksne behandlet en gang

dagligt med emtricitabin og tenofovirdisoproxil i kombination med lopinavir/ritonavir administreret en

eller to gange dagligt. I uge 48 af behandlingen udviste 70% og 64% af patienterne HIV 1-rna

< 50 kopier/ml med henholdsvis en og to gange daglig behandling med lopinavir/ritonavir.

Middelændringerne i CD4-celletallet fra baseline var henholdsvis +185 celler/mm

og+196 celler/mm

Begrænset klinisk erfaring med patienter, som samtidig er inficeret med HIV og HBV, tyder på, at

behandling med emtricitabin eller tenofovirdisoproxil i antiretroviral kombinationsbehandling for

at kontrollere HIV-infektionen giver en reduktion af HBV-dna (henholdsvis 3 log

reduktion eller

4 - 5 log

reduktion) (se pkt. 4.4).

Profylakse før eksponering

PrEx-studiet (CO-US-104-0288) evaluerede emtricitabin/tenofovirdisoproxil versus placebo hos 2.499

mænd (eller transkønnede kvinder) uden HIV-infektion, der har sex med mænd, og som blev anset for at

have høj risiko for HIV-infektion. Forsøgspersonerne blev fulgt i 4.237 personår. Baseline-

karakteristika er opsummeret i Tabel 5.

Tabel 5: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

(n = 1.248)

Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

(n = 1.251)

Alder (år), gennemsnit (SD)

27 (8,5)

27 (8,6)

Race, N (%)

Sort/afroamerikaner

97 (8)

117 (9)

Hvid

208 (17)

223 (18)

Blandet/andet

878 (70)

849 (68)

Asiater

65 (5)

62 (5)

Spansk/latinamerikansk etnicitet, N (%)

906 (73)

900 (72)

Seksuelle risikofaktorer ved screening

Antal partnere i de forudgående 12 uger, middel (SD)

18 (43)

18 (35)

URAI forudgående 12 uger, N (%)

753 (60)

732 (59)

URAI med HIV+ (er ukendt status) partner forudg. 6 mdr., N (%)

1009 (81)

992 (79)

Involveret i transaktionssex forudg. 6 mdr., N (%)

510 (41)

517 (41)

Kendt HIV+ partner sidste 6 mdr., N (%)

32 (3)

23 (2)

Syfilis seroreaktivitet, N (%)

162/1239 (13)

164/1240 (13)

Serumpåvist herpes simplex virus type 2-infektion, N (%)

430/1243 (35)

458/1241 (37)

Urin-leukocytesterase-positiv, N (%)

22 (2)

23 (2)

URAI = ubeskyttet receptivt analt samleje

Forekomsten af HIV-serokonvertering samlet set og i den delmængde, som rapporterede ubeskyttet

receptivt analt samleje, er vist i Tabel 6. Virkning var stærkt korreleret til adhærens, vurderet ud fra

påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer i et case-kontrol studie (Tabel 7).

Tabel 6: Virkning i studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

P-værdi

a, b

mITT-analyse

Serokonverteringer / N

83 / 1217

48 / 1224

0,002

Relativ risikoreduktion(95% CI)

42% (18%, 60%)

URAI inden for 12 uger før screening, mITT-Analyse

Serokonverteringer / N

72 / 753

34 / 732

0,0349

Relativ risikoreduktion(95% CI)

52% (28%, 68%)

P-værdier efter logrank test. P-værdien for URAI henviser til den nulhypotese, at virkningen var forskellig

mellem undergruppestrata (URAI, ingen URAI).

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT baseret på hændelsesbaseret serokonvertering, dvs. som forekommer

efter baseline til og med det første besøg efter behandlingen (ca. 1 måned efter sidste udlevering af

forsøgsmedicin).

Tabel 7: Virkning og adhærens i studie CO-US-104-0288 (iPrEx, matchet case kontrolanalyse)

Kohorte

Lægemiddel

detekteret

Lægemiddel

ikke

detekteret

Relativ risikoreduktion

(2-sidet 95% CI)

a

HIV-positive forsøgspersoner

4 (8%)

44 (92%)

94% (78%, 99%)

HIV-negative matchede kontrolpersoner

63 (44%)

81 (56%)

Relativ risikoreduktion beregnet for hændelsen (post-baseline) serokonvertering fra den dobbeltblinde

behandlingsperiode og igennem den otte uger lange opfølgningsperiode. Kun prøver fra forsøgspersoner, der blev

randomiseret til emtricitabin/tenofovirdisoproxil, blev vurderet for detekterbare plasma- eller intracellulære

tenofovirdisoproxil-DP-niveauer.

Det kliniske studie Partners PrEP (CO-US-104-0380) evaluerede emtricitabin/tenofovirdisoproxil,

tenofovirdisoproxil 245 mg og placebo hos 4.758 forsøgspersoner fra Kenya eller Uganda, som ikke var

inficeret med HIV, og som var i serodiskordante heterosektuelle parforhold. Forsøgspersonerne blev

fulgt i 7.830 personår. Baseline-karakteristika er sammenfattet i Tabel 8.

Tabel 8: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

(n = 1.584)

Tenofovir-

disoproxil

245 mg

(n = 1.584)

Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

(n = 1.579)

Alder (år), Median (1. kvartil, 3. kvartil)

34 (28, 40)

33 (28, 39)

33 (28, 40)

Køn, N (%)

Mænd

963 (61)

986 (62)

1.013 (64)

Kvinder

621 (39)

598 (38)

566 (36)

Vigtigste parkarakteristika, N (%) eller Median (1. kvartil, 3. kvartil)

Gift med studiepartner

1.552 (98)

1.543 (97)

1.540 (98)

Antal år levet sammen med studiepartner

7,1 (3,0, 14.0)

7,0 (3,0, 13,5)

7,1 (3,0, 14.0)

Antal år klar over diskordant status

0,4 (0,1, 2,0)

0,5 (0,1, 2,0)

0,4 (0,1, 2,0)

Forekomsten af HIV-serokonvertering er vist i Tabel 9. Forekomsten af HIV 1-serokonvertering hos

mænd var 0,24/100 personår med emtricitabin/tenofovirdisoproxil-eksponering, og forekomsten af

HIV 1-serokonvertering hos kvinder var 0,95/100 personår med emtricitabin/tenofovirdisoproxil-

eksponering. Virkning var stærkt korreleret med adhærens vurderet ud fra påvisning af plasma- eller

intracellulære lægemiddelniveauer og var højere blandt deltagere i et delstudie, der fik aktiv

adhærensrådgivning som vist i Tabel 10.

Tabel 9: Virkning i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

Tenofovir-disoproxil

245 mg

Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

Serokonverteringer / N

52/ 1.578

17/ 1.579

13/ 1.576

Forekomst pr. 100 personår (95% CI)

1,99 (1,49, 2,62)

0,65 (0,38, 1,05)

0,50 (0,27, 0,85)

Relativ risikoreduktion(95% CI)

67% (44%, 81%)

75% (55%, 87%)

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT-kohorte baseret på hændelsen (post-baseline) serokonvertering.

Grupper med aktiv forsøgsmedicin er sammenlignet med placebo.

Tabel 10: Virkning og adhærens i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Studiemedicin

Kvantificering

Antal med detekteret Tenofovir/

Risikoestimat for HIV 1-beskyttelse

Detektering af vs. ingen detektering af

tenofovir

Case

Kohorte

Relativ

risikoreduktion(95% CI)

p-værdi

FTC/tenofovirdisoproxil-

gruppe

3 / 12

(25%)

375 / 465 (81%)

90% (56%, 98%)

0,002

Tenofovirdisoproxil-

gruppe

6 / 17

(35%)

363 / 437 (83%)

86% (67%, 95%)

< 0,001

Adhærensdelstudie

Deltagere i adhærensdelstudiet

b

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

Relativ

risikoreduktion(95% CI)

p-værdi

Serokonverteringer / N

14 / 404

(3,5%)

0 / 745 (0%)

100% (87%, 100%)

< 0,001

"Case" = HIV-serokonvertering; "Kohorte" = 100 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner fra hver af

tenofovirdisoproxil 245 mg og emtricitabin/tenofovirdisoproxil-grupperne. Kun case- eller kohorte-prøver fra

forsøgspersoner randomiseret til enten tenofovirdisoproxil 245 mg eller emtricitabin/tenofovirdisoproxil blev

vurderet for detekterbart plasmaniveau af tenofovir.

Deltagerne i delstudiet modtog aktiv adhærensmonitorering, f.eks. uanmeldt hjemmebesøg og pilletælling, samt

rådgivning i at forbedre komplians med studiemedicinen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen af emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos børn og unge under 12 år -er ikke

klarlagt.

Behandling af HIV 1-infektion hos den pædiatriske population

Der er ikke udført kliniske studier med emtricitabin/tenoforvirdisoproxil hos den pædiatriske population

med HIV 1-infektion.

Emtricitabin/tenoforvirdisoproxils kliniske virkning og sikkerhed blev fastlagt ud fra studier, der er

udført med emtricitabin og tenofovirdisoproxil givet som enkeltstoffer.

Studier med emtricitabin

Hos spædbørn og børn over 4 måneder opnåede eller bevarede størstedelen af de patienter, der fik

emtricitabin, fuldstændig suppression af HIV-1 RNA i plasma igennem 48 uger (89% opnåede

≤ 400 kopier/ml, og 77% opnåede ≤ 50 kopier/ml).

Studier med tenofovirdisoproxil

I studie GS-US-104-0321 blev 87 HIV 1-inficerede behandlingserfarne patienter i alderen 12 til < 18 år

behandlet med tenofovirdisoproxil (n = 45) eller placebo (n = 42) samtidigt med et optimeret

baggrundsregime (OBR) i 48 uger. På grund af begrænsninger i studiet blev der ikke påvist en fordel

ved tenofovirdisoproxil i forhold til placebo på grundlag af plasmaniveauerne af HIV-1 RNA i uge 24.

På grundlag af ekstrapolering af data for voksne og sammenlignelige farmakokinetiske data forventes

der imidlertid at være en fordel for den unge population (se pkt. 5.2).

Hos patienter, der fik tenofovirdisoproxil eller placebo, var den gennemsnitlige BMD Z-score i

lænderygsøjlen -1,004 og -0,809, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele kroppen var henholdsvis -

0,866 og -0,584 ved baseline. De gennemsnitlige ændringer i BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på

den dobbeltblinde fase) var -0,215 og -0,165 i lænderygsøjlen og -0,254 og -0,179 i hele kroppen for

henholdsvis tenofovirdisoproxil og placebo. Gennemsnitligt var stigningen i BMD mindre i gruppen,

der fik tenofovirdisoproxil, sammenlignet med placebogruppen. I uge 48 havde seks unge i gruppen, der

fik tenofovirdisoproxil, og en ung i placebogruppen signifikante fald i BMD i lænderygsøjlen (defineret

som fald på > 4%). Hos de 28 patienter, der fik tenofovirdisoproxil i 96 uger, faldt BMD Z-scorerne

med -0,341 i lænderygsøjlen og -0,458 i hele kroppen.

I studie GS-US-104-0352 deltog 97 behandlingserfarne patienter i alderen 2 til < 12 år, der havde stabil

virologisk suppression med regimer indeholdende stavudin eller zidovudin. Disse patienter blev

randomiseret til enten at erstatte stavudin eller zidovudin med tenofovirdisoproxil (n = 48) eller

fortsætte med deres oprindelige regime (n = 49) i 48 uger. I uge 48 havde 83% af patienterne i gruppen,

der fik tenofovirdisoproxil, og 92% af patienterne i gruppen, der fik stavudin eller zidovudin,

koncentrationer af HIV-1 rna på < 400 kopier/ml. Forskellen i andelen af patienter, der fortsat havde

< 400 kopier/ml i uge 48, skyldtes hovedsageligt, at flere seponerede behandlingen i gruppen, der fik

tenofovirdisoproxil. Når manglende data fraregnes, havde 91% af patienterne i gruppen, der fik

tenofovirdisoproxil, og 94% af patienterne i gruppen, der fik stavudin eller zidovudin, koncentrationer

af HIV-1 rna på < 400 kopier/ml i uge 48.

Nedsat BMD er rapporteret hos pædiatriske patienter. Hos patienter, der fik behandling med

tenofovirdisoproxil, eller stavudin eller zidovudin, var den gennemsnitlige BMD Z-score i

lænderygsøjlen -1,034 og -0,498, og den gennemsnitlige BMD Z-score i hele kroppen var henholdsvis -

0,471 og -0,386 ved baseline. De gennemsnitlige ændringer i BMD Z-score i uge 48 (afslutningen på

den randomiserede fase) var 0,032 og 0,087 i lænderygsøjlen og -0,184 og -0,027 i hele kroppen for

henholdsvis tenofovirdisoproxil og stavudin eller zidovudin. Gennemsnitligt var BMD-stigningen i

lænderygsøjlen i uge 48 ens i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil, og gruppen, der fik stavudin eller

zidovudin. BMD-stigningen i hele kroppen var mindre i gruppen, der fik tenofovirdisoproxil,

sammenlignet med gruppen, der fik stavudin eller zidovudin. En forsøgsperson, der fik

tenofovirdisoproxil, og ingen forsøgspersoner, der fik stavudin eller zidovudin, havde signifikant fald

(> 4%) i BMD i lænderygsøjlen i uge 48. BMD Z-scorerne faldt med -0,012 i lænderygsøjlen og med -

0,338 i hele kroppen hos de 64 forsøgspersoner, der fik tenofovirdisoproxil i 96 uger. BMD Z-scorerne

blev ikke blevet justeret for højde og vægt.

I studie GS-US-104-0352 fik 8 ud af 89 pædiatriske patienter (9%), der blev eksponeret for

tenofovirdisoproxil, seponeret studiemedicinen på grund af nyrebivirkninger. 5 orsøgsdeltagere (5,6%)

havde laboratoriefund, der var klinisk overensstemmende med proksimal renal tubulopati, og 4 af disse

fik seponeret behandlingen med tenofovirdisoproxil (median eksponering for tenofovirdisoproxil var

331 uger).

Profylakse før eksponering hos den pædiatriske population

Emtricitabin/tenofovirdisoproxils sikkerhed og virkning ved profylakse før eksponering hos unge som

adhærerer til daglig dosering forventes at være den samme som for voksne med det samme

adhærensniveau. De potentielle virkninger på nyrer og knogler ved langtidsbrug af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil til profylakse før eksponering hos voksne er ukendt (se pkt. 4.4).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Bioækvivalensen mellem én emtricitabin/tenofovirdisoproxil filmovertrukken tablet og en emtricitabin

200 mg hård kapsel og en tenofovirdisoproxil 245 mg filmovertrukken tablet blev fastlagt efter

indgivelse af en enkelt dosis hos fastende, sunde personer. Efter oral administration af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos sunde personer absorberes emtricitabin og tenofovirdisoproxil

hurtigt, og tenofovirdisoproxil omdannes til tenofovir. Maksimale koncentrationer af emtricitabin og

tenofovir ses i serum inden for 0,5 til 3,0 timer efter administration i fastende tilstand. Administration af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil sammen med mad gav en forsinkelse på cirka tre kvarter i forhold til

opnåelse af maksimale tenofovirkoncentration og en forøgelse i tenofovirs AUC og C

henholdsvis ca. 35% og 15%, når det blev indgivet sammen med et let måltid eller et måltid med højt

fedtindhold, sammenlignet med administration i fastende tilstand. For at optimere tenofovirs absorption

anbefales det, at emtricitabin/tenofovirdisoproxil helst tages sammen med mad.

Fordeling

Efter intravenøs administration blev emtricitabins og tenofovirs fordelingsvolumen vurderet til at være

henholdsvis 1,4 l/kg og 800 ml/kg. Efter oral administration af emtricitabin eller tenofovirdisoproxil

fordeles emtricitabin og tenofovir i stort omfang i hele legemet. Emtricitabins binding in vitro til

humane plasmaproteiner var < 4% og uafhængig af koncentrationsområdet på 0,02 til 200 µg/ml.

Tenofovirs proteinbinding in vitro til plasma- eller serumproteiner var mindre end henholdsvis 0,7 og

7,2% i tenofovir-koncentrationsområdet på 0,01 til 25 µg/ml.

Biotransformation

Emtricitabins metabolisme er begrænset. Emtricitabins biotransformation omfatter oxidation af

thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (ca. 9% af dosen) og forbindelse med glucuronsyre til

at danne 2'-O-glucuronid (ca. 4% af dosen). In vitro-studier har afgjort, at hverken tenofovirdisoproxil

eller tenofovir er substrater for CYP450-enzymerne. Hverken emtricitabin eller tenofovir hæmmede

in vitro lægemiddelmetaboliseringen medieret af en hvilken som helst af de CYP450-isoformer, der er

involveret i lægemiddelbiotransformationen. Endvidere hæmmede emtricitabin ikke uridin-5'-

diphosphoglucuronyl-transferase, det enzym, som er ansvarlig for glukuronidering.

Elimination

Emtricitabin udskilles primært gennem nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i urinen (ca.

86%) og fæces (ca. 14%). 13% af emtricitabindosen blev genfundet i urinen som tre metabolitter.

Emtricitabins systemiske clearance var i gennemsnit 307 ml/min. Efter oral administration er

emtricitabins eliminationshalveringstid ca. 10 timer.

Tenofovir udskilles primært af nyrerne både ved filtration og et aktivt tubulært transportsystem, hvor ca.

70 – 80% af dosen udskilles uomdannet i urinen efter intravenøs administration. Tenofovirs

tilsyneladende clearance var i gennemsnit ca. 307 ml/min. Renal clearance er beregnet til at være ca.

210 ml/min, hvilket er over den glomerulære filtrationshastighed. Dette angiver, at aktiv tubulær

sekretion udgør en vigtig del af tenofovirs elimination. Efter oral administration er tenofovirs

eliminationshalveringstid ca. 12 til 18 timer.

Ældre

Der er ikke foretaget farmakokinetiske studier med emtricitabin eller tenofovir (administreret som

tenofovirdisoproxil) hos ældre (over 65 år).

Køn

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik er ens hos mænd og kvinder.

Etnisk oprindelse

Der er ikke blevet identificeret klinisk vigtige farmakokinetiske forskelle på grund af etnicitet

for emtricitabin. Tenofovirs (administreret som tenofovirdisoproxil) farmakokinetik er ikke blevet

specifikt undersøgt hos forskellige etniske grupper.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos børn og unge

(under 18 år). Steady state farmakokinetik af tenofovir blev evalueret hos 8 HIV 1-inficerede unge

patienter (i alderen 12 til < 18 år) med kropsvægt ≥ 35 kg og hos 23 HIV 1-inficerede børn i alderen 2

til < 12 år. Den tenofovireksponering, som blev opnået hos disse pædiatriske patienter, som fik

tenofovirdisoproxil 245 mg eller 6,5 mg/kg kropsvægt tenofovirdisoproxil op til en maksimal dosis på

245 mg oralt dagligt, svarede til eksponeringen hos voksne, der fik 245 mg tenofovirdisoproxil en gang

dagligt. Der er ikke udført farmakokinetiske studier med tenofovirdisoproxil hos børn under 2 år.

Generelt er emtricitabins farmakokinetik hos spædbørn, børn og unge (fra 4 måneder til 18 år) som hos

voksne.

Farmakokinetikken af emtricitabin og tenofovir (administreret som tenofovirdisoproxil) forventes at

være den samme hos HIV 1-inficerede og ikke-inficerede unge, når dette baseres på samme eksponering

over for emtricitabin og tenofovir hos HIV 1-inficerede unge og voksne, samt ved samme eksponering

over for emtricitabin og tenofovir hos HIV 1-inficerede og ikke-inficerede voksne.

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data for emtricitabin og tenofovir efter samtidig

administration i form af separate præparater eller i form af emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos patienter

med nedsat nyrefunktion. Farmakokinetiske parametre blev hovedsageligt bestemt efter administration

af enkelte doser 200 mg emtricitabin eller 245 mg tenofovirdisoproxil til ikke-HIV-inficerede

forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion. Graden af nedsat nyrefunktion blev

defineret i henhold til kreatininclearance (CrCl) ved baseline (normal nyrefunktion med CrCl >

80 ml/min; let nedsat nyrefunktion med CrCl = 50 – 79 ml/min; moderat nedsat nyrefunktion med

CrCl

30 – 49 ml/min og svært nedsat nyrefunktion med CrCl = 10 – 29 ml/min).

Den gennemsnitlige (% variationskoefficient) emtricitabineksponering steg fra 12 (25%) μg·t/ml hos

forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 20 (6%) μg·t/ml, 25 (23%) μg·t/ml og 34 (6%) μg·t/ml

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion.

Den gennemsnitlige (% variationskoefficient) tenofovireksponering steg fra 2.185 (12%) ng·t/ml hos

forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 3.064 (30%) ng·t/ml, 6.009 (42%) ng·t/ml

og 15.985 (45%) ng·t/ml hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

nyrefunktion.

Det øgede dosisinterval for emtricitabin/tenofovirdisoproxil hos HIV 1-inficerede patienter

med moderat nedsat nyrefunktion forventes at resultere i højere peak-plasmakoncentrationer og lavere

-niveauer sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion.

Hos forsøgspersoner med nyresygdom i slutstadiet (End Stage Renal Disease, ESRD), som havde behov

for hæmodialyse, steg lægemiddelkoncentrationen betragteligt imellem dialyserne over et tidsrum på

72 timer til 53 (19%) μg·t/ml og tenofovirs koncentration steg over et tidsrum på 48 timer til 42.857

(29%) ng·t/ml.

Et lille klinisk studie blev udført for at vurdere sikkerhed, antiviral aktivitet og farmakokinetik for

tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin hos HIV-inficerede patienter med nedsat

nyrefunktion. En undergruppe af patienterne med baseline-kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min,

som fik én daglig dosis, havde en 2–4 gange højere eksponering for tenofovir og desuden forværring af

nyrefunktionen.

Farmakokinetikken af emtricitabin og tenofovir (administreret som tenofovirdisoproxil) er ikke

undersøgt hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen data, og der kan ikke

gives nogen anbefalinger vedrørende dosering (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat leverfunktion

Emtricitabin/tenofovirdisoproxils farmakokinetik er ikke undersøgt hos forsøgspersoner med nedsat

leverfunktion.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ikke-HBV-inficerede patienter med

forskellige grader af leverinsufficiens. Generelt lignede emtricitabins farmakokinetik hos HBV-

inficerede patienter den hos raske forsøgspersoner og hos HIV-inficerede patienter.

En enkelt dosis af 245 mg tenofovirdisoproxil blev administreret til ikke-HIV-inficerede

forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat leverfunktion defineret i henhold til Child-Pugh-

Turcotte (CPT) klassifikationen. Der skete ingen betydelig ændring i tenofovirs farmakokinetik hos

forsøgspersoner med nedsat leverfunktion, hvilket tyder på, at det ikke er nødvendigt at justere dosis hos

disse personer. Tenofovirs gennemsnitlige (% variationskoefficient) C

- og AUC

0 - ∞

-værdier var

henholdsvis 223 (34,8%) ng/ml og 2.050 (50,8%) ng·t/ml hos forsøgspersoner med normal

leverfunktion sammenlignet med 289 (46,0%) ng/ml og 2.310 (43,5%) ng·t/ml hos forsøgspersoner med

moderat nedsat leverfunktion og 305 (24,8%) ng/ml og 2.740 (44,0%) ng·t/ml hos forsøgspersoner med

svært nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Emtricitabin:

Prækliniske data for emtricitabin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Tenofovirdisoproxil:

Prækliniske studier af sikkerhedsfarmakologi for tenofovirdisoproxil viser ingen speciel risiko for

mennesker. Resultater fra studier af toksicitet efter gentagne doser hos rotter, hunde og aber ved

eksponeringsniveauer højere end eller lig med kliniske eksponeringsniveauer og med mulig relevans for

klinisk anvendelse omfatter nyre- og knogletoksicitet og et fald i serum-phosphat-koncentrationen.

Knogletoksicitet blev diagnosticeret som osteomalaci (aber) og nedsat knoglemineraltæthed (BMD)

(rotter og hunde). Knogletoksicitet hos unge voksne rotter og hunde forekom ved eksponeringer

≥ 5 gange eksponeringen hos pædiatriske eller voksne patienter; knogletoksicitet forekom hos unge

inficerede aber ved meget høje eksponeringer efter subkutan dosering (≥ 40 gange eksponeringen

hos patienter). Fund ved studier med rotter og aber viste, at der var en stofrelateret reduktion i den

intestinale absorption af phosphat med mulig, sekundær reduktion af BMD.

Studier af genotoksicitet viste positive resultater i in vitro-muselymfomanalysen, uklare resultater for en

af de stammer, der blev anvendt i Ames-testen, og svagt positive resultater i UDS-testen i primære

rottehepatocytter. Resultaterne var imidlertid negative i en in vivo-mikronukleusanalyse med

museknoglemarv.

Orale karcinogenicitetsstudier hos rotter og mus viste kun en lav forekomst af duodenaltumorer ved en

ekstremt høj dosis givet til mus. Disse tumorer har sandsynligvis ingen relevans for mennesker.

Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner viste ingen virkninger hverken på

parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil reducerede imidlertid

afkommets levedygtighed og vægt i et peri- og postnatalt toksicitetsstudie ved doser, der var toksiske

for moderen.

Kombination af emtricitabin og tenofovirdisoproxil:

I studier af en måneds varighed eller derunder af genotoksicitet og af toksicitet efter gentagne doser med

en kombination af disse to indholdsstoffer blev der ikke fundet nogen forværring af toksikologiske

virkninger, sammenlignet med studier med de separate indholdsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Talcum

Hydrofob kolloid silica

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid

Macrogol

Talcum

Indigotin (E132)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Opbevares ved temperaturer under 30°C efter åbning.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Højdensitets-polyethylen (HDPE)-tabletbeholder med et børnesikret polypropylenlåg og varmeinduceret

forsegling (med aluminiumsfolie) indeholdende 30 filmovertrukne tabletter sammen med silicagel-

tørremiddel i en HDPE-beholder.

Fås i følgende pakningsstørrelser:

Pakning med 1 tabletbeholder med 30 filmovertrukne tabletter og pakning med 90 (3 tabletbeholdere

med hver 30) filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Beholderen åbnes ved at trykke det børnesikrede låg ned, mens der drejes mod uret.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Zentiva, k.s.

U Kabelovny 130

102 37 Prag 10

Tjekkiet

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1148/001

EU/1/16/1148/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 9 November 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/460206/2019

EMEA/H/C/004137

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

(emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

Oversigt over Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, og hvorfor det er

godkendt i EU

Hvad er Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, og hvad anvendes det

til?

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva anvendes sammen med mindst ét andet hiv-lægemiddel til

behandling af voksne, som er smittet med humant immundefektvirus type 1 (hiv-1, et virus, som

forårsager erhvervet immundefektsyndrom (aids)). Desuden kan det anvendes fra 12-årsalderen hos

unge med hiv, som er resistente over for førstevalgsbehandlinger, eller som ikke kan få disse på grund

af bivirkninger.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva anvendes også til forebyggelse af seksuelt overført hiv-1-

infektion hos voksne og unge, som har høj risiko for at blive smittet (profylakse før eksponering eller

PrEP). Det bør anvendes i kombination med sikrere sex, hvor der f.eks. anvendes kondomer.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder to aktive stoffer, emtricitabin (200 mg) og

tenofovirdisoproxil (245 mg). Det er et "generisk lægemiddel". Det betyder, at

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er identisk med et "referencelægemiddel", som allerede er

godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder Truvada. Der kan indhentes yderligere

oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her.

Hvordan anvendes Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva?

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva fås kun på recept, og behandlingen bør indledes af en læge

med erfaring i behandling af hivinfektioner.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva findes som tabletter. Den anbefalede dosis til behandling

eller forebyggelse af hiv-1-infektion er én tablet én gang dagligt, helst sammen med et måltid. Hvis

patienter med hiv-infektion-1 skal holde op med at tage emtricitabin eller tenofovir eller skal have

ændret dosis, skal de tage medicin indeholdende emtricitabin eller tenofovirdisoproxil hver for sig.

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, kan du

læse indlægssedlen eller kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

EMA/460206/2019

Side 2/3

Hvordan virker Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva?

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva indeholder to aktive stoffer: emtricitabin, der er en

nukleosidrevers transkriptasehæmmer, og tenofovirdisoproxil, der er et "prodrug" til tenofovir. Det

betyder, at det omdannes til tenofovir i kroppen. Tenofovir er en nukleotidrevers

transkriptasehæmmer. Emtricitabin og tenofovir virker begge ved at blokere revers transkriptase, et

enzym frembragt af hiv, der gør det muligt for virusset at smitte celler og producere flere virusser.

Ved behandling af hiv-1-infektion nedsætter Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva hivmængden i

blodet og holder den nede, når det anvendes i kombination med mindst ét andet antiviralt lægemiddel.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva helbreder ikke hivinfektion eller aids, men kan udsætte den

skade på immunsystemet og de infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Ved profylakse før eksponering for hiv-1-infektion forventes Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva i

blodet at forhindre virusset i at formere og sprede sig fra infektionsstedet, hvis personen eksponeres

for virusset.

Begge aktive stoffer har været godkendt i Den Europæiske Union (EU) siden årene efter 2000.

Emtricitabin blev godkendt under navnet Emtriva i 2003, og tenofovirdisoproxil blev godkendt under

navnet Viread i 2002.

Hvordan blev Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva undersøgt?

Der er allerede foretaget studier af de aktive stoffers fordele og risici ved godkendt brug med

referencelægemidlet, Truvada, og de behøver ikke blive gentaget for

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Som for alle lægemidler fremlagde virksomheden undersøgelser af kvaliteten af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva. Virksomheden gennemførte også et studie, der viste, at

lægemidlet er "bioækvivalent" med referencelægemidlet. To lægemidler er bioækvivalente, når de

danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen og derfor forventes at have samme virkning.

Hvilke fordele og risici er der forbundet med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva?

Da Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med

referencelægemidlet, anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor er Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva er

påvist at være af samme kvalitet som Truvada og er bioækvivalent med dette i overensstemmelse

med EU-reglerne. Det var derfor agenturets opfattelse, at fordelene ved

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva opvejer de identificerede risici, som for Truvada, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva?

Virksomheden, der markedsfører Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva, vil forsyne lægerne med

en informationspakke, som omhandler de mulige skadelige virkninger af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva på nyrefunktionen samt information om brug hos voksne i

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

EMA/460206/2019

Side 3/3

forbindelse med profylakse før eksponering. Sundhedspersoner vil også modtage en brochure og et

huskekort til uddeling til personer, der tager lægemidlet som profylakse før eksponering.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

løbende overvåget. De indberettede bivirkninger ved Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den

9. november 2016.

Yderligere information vedrørende Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Zentiva findes på agenturets

websted under: ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/emtricitabinetenofovir-disoproxil-zentiva.

Information om referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 09-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information