Efexor Depot 37,5 mg depotkapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VENLAFAXINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
N06AX16
INN (International Name):
venlafaxine hydrochloride
Dosering:
37,5 mg
Lægemiddelform:
depotkapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
37361

Side 1 af 10

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Efexor Depot 37,5 mg depotkapsler, hårde

Efexor Depot 75 mg depotkapsler, hårde

Efexor Depot 150 mg depotkapsler, hårde

Venlafaxin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Efexor Depot til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Efexor Depot

Sådan skal du tage Efexor Depot

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Efexor Depot er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og

noradrenalin-reuptake-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at behandle

depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er deprimerede

og/eller angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår endnu ikke

til bunds, hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge niveauet af serotonin og

noradrenalin i hjernen.

Efexor Depot er en behandling til voksne med depression. Efexor Depot er også en behandling til

voksne med følgende angstlidelser: Generaliseret angst, socialfobi (frygt for eller undgåelse af

sociale situationer), panikangst (panikanfald). Det er vigtigt at behandle depression eller

angstlidelser, for at du kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det ske, at din lidelse ikke

forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere at behandle.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE EFEXOR DEPOT

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Efexor Depot

Hvis du er overfølsom (allergisk) over for venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Hvis du også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicin, der

kaldes irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), som bruges til behandling

Side 2 af 10

af depression eller Parkinsons sygdom. Hvis du tager en irreversibel MAO-hæmmer sammen

med anden medicin, herunder også Efexor Depot, kan det give alvorlige eller endda

livstruende bivirkninger. Du skal desuden vente i mindst 7 dage, efter at du er holdt med at

tage Efexor Depot, før du tager en MAO-hæmmer (se også afsnittene ”

Serotoninsyndrom

” og

Brug af anden medicin

”).

Vær ekstra forsigtig med at tage Efexor Depot

Hvis du tager anden medicin, som sammen med Efexor Depot kan øge risikoen for at udvikle

serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin”).

Hvis du har problemer med øjnene, såsom visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).

Hvis du har eller har haft højt blodtryk.

Hvis du har eller har haft hjerteproblemer.

Hvis du har eller har haft kramper.

Hvis du har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).

Hvis du har tendens til at få blå mærker eller til nemt at bløde (tidligere blødningslidelser),

eller hvis du tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen.

Hvis dit kolesteroltal stiger.

Hvis du eller nogen i din familie tidligere har eller har haft mani eller bipolær affektiv

sindslidelse (følelse af at være eksalteret eller euforisk).

Hvis du har eller har haft en aggressiv adfærd.

Efexor Depot kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille.

Fortæl det til lægen, hvis det sker for dig.

Hvis nogen af disse forhold passer på dig, skal du tale med din læge, før du tager Efexor Depot.

Tanker om selvmord eller forværring af din depression eller angst.

Hvis du har en depression og/eller lider af angst, kan du nogle gange have tanker om at skade dig

selv eller slå dig selv ihjel. Disse tanker kan blive værre, når du begynder at tage antidepressiva, da

det tager tid, før medicinen virker, sædvanligvis omkring 2 uger men nogle gange længere.

Du vil være mere tilbøjelig til at tænke sådan:

hvis du tidligere har haft tanker om at slå dig selv ihjel eller gøre skade på dig selv

hvis du er et ungt menneske. Oplysninger fra kliniske undersøgelser har vist en øget risiko for

selvmordsadfærd hos unge mennesker (under 25 år) med psykiatriske lidelser i behandling med

et antidepressivum.

Hvis du har tanker om af skade dig selv eller slå dig selv ihjel, skal du straks kontakte din læge eller

tage på hospitalet.

Det kan være, du synes, det er en hjælp at fortælle en i familien eller en nær ven, at du har en

depression eller en angstlidelse, og bede dem læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem

om at sige det til dig, hvis de synes, din depression eller angst bliver værre, eller hvis de er

bekymrede over ændringer i din opførsel.

Mundtørhed

Der er set rapporteret om mundtørhed hos 10% af de patienter, som får venlafaxin. Dette kan forøge risikoen

for karies. Du skal derfor være specielt omhyggelig med din tandhygiejne.

Side 3 af 10

Brug til børn og unge under 18 år

Efexor Depot må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Du skal også vide, at

patienter under 18 år har en øget risiko for at få bivirkninger, såsom selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede), når de tager

denne type lægemidler. Trods dette kan din læge vælge at ordinere Efexor Depot til patienter under

18 år, fordi han/hun beslutter, at det er i deres interesse. Hvis din læge har ordineret Efexor Depot

til en patient under 18 år, og du gerne vil tale om dette, skal du henvende dig til din læge. I de

tilfælde hvor patienten er under 18 år, skal du fortælle det til lægen, hvis nogen af de oven for

nævnte symptomer udvikler sig eller bliver værre. Dessuden er der – hvad angår vækst, modning

samt hjernens og den adfærdsmæssige udvikling – ingen viden om Efexor Depots sikkerhed hos

patienter under 18 år, der tager medicinen over længere tid.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Din læge afgør, om du kan tage Efexor Depot sammen med anden medicin.

Du må ikke begynde eller holde op med at tage medicin, ej heller medicin, som ikke er købt på

recept, samt naturlægemidler, før du har spurgt din læge eller apoteket.

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Se afsnittet ”

Det skal du vide, før du

begynder at tage Efexor Depot

Serotoninsyndrom:

Serotoninsyndrom, en potentielt livstruende tilstand (se afsnittet ”

Bivirkninger

”), kan

forekomme ved behandling med Efexor Depot, navnlig når det tages sammen med anden

medicin. Eksempler på sådan medicin er bl.a.:

triptaner (anvendes mod migræne)

medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI, SSRI’er, tricyklisk medicin eller

medicin med lithium

medicin med linezolid, et antibiotikum til behandling af infektioner

medicin med moclobemid, en reversibel MAO-hæmmer til behandling af depression

medicin med sibutramin (anvendes til vægttab)

medicin med tramadol (et smertestillende middel)

produkter med perikon (også kaldet hypericum perforatum, et naturlægemiddel eller

urtemedicin, som bruges til at behandle mild depression)

produkter med tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og depression)

Tegn og symptomer på serotoninsyndrom kan omfatte en kombination af følgende:

Rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur, hurtige

ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning. Søg straks læge,

hvis du tror, du er ved at få serotoninsyndrom.

Følgende medicin kan også indvirke på Efexor Depot og skal bruges med forsigtighed. Det er især

vigtigt at nævne det over for din læge eller apoteket, hvis du tager medicin, der indeholder:

ketoconazol (et svampedræbende lægemiddel)

haloperidol eller risperidon (til behandling af psykiatriske lidelser)

metoprolol (en betablokker til behandling af højt blodtryk og hjerteproblemer)

Side 4 af 10

Brug af Efexor Depot sammen med mad og drikke

Efexor Depot skal tages sammen med mad (se afsnit 3 ”Sådan skal du tage Efexor Depot”).

Undgå at drikke alkohol, mens du tager Efexor Depot.

Graviditet og amning

Du skal straks fortælle det til din læge, hvis du bliver gravid eller har planer om at blive gravid. Du

må kun bruge Efexor Depot, efter at du har drøftet de mulige fordele og risici for dit ufødte barn

med din læge.

Informer din jordemoder og/eller læge om at du bruger Efexor Depot. Når det bliver taget under

graviditet kan lignende præparater (SSRI’er) øge risikoen for en alvorlig tilstand hos spædbarn.

Tilstanden er vedvarende pulmonal hypertensjon hos nyfødte (PPHN), og den gør at spædbarnet

ånder hurtigere og får en blålig farve. Disse symptomer starter normalt indenfor de første 24 timer,

efter at barnet er født. Hvis dit barn får disse symptomer, bør du øjeblikkelig tage kontakt med

jordemoder og/eller læge.

Hvis du tager Efexor Depot, kan dit barn i tillæg til åndedrætsproblemer, have andre symptomer

som at det ikke at spise rigtigt, når det er født. Hvis dit barn har disse symptomer, når det fødes, og

du er bekymret, skal du kontakte din læge og/eller jordemoder, som vil kunne rådgive dig.

Hvis du tager Efexor Depot, når du er gravid, skal du fortælle det til din jordemoder og/eller læge,

da dit barn kan have symptomer, når det fødes. Disse symptomer starter normalt i de første 24

timer, efter at barnet er født. De kan f.eks. være, at barnet ikke spiser rigtigt og har

åndedrætsproblemer. Hvis dit barn har disse symptomer, når det fødes, og du er bekymret, skal du

kontakte din læge og/eller jordemoder, som vil kunne rådgive dig.

Efexor Depot kan gå over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. Du skal derfor

diskutere det med din læge, og han/hun vil beslutte, om du bør holde op med at amme eller stoppe

behandlingen med Efexor Depot.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, før

du ved, hvordan Efexor Depot påvirker dig.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE EFEXOR DEPOT

Tag altid Efexor Depot nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den normalt anbefalede startdosis til behandling af depression, generaliseret angst og socialfobi er

75 mg dagligt. Denne dosis kan gradvist øges af lægen til 150 mg dagligt, og hvis det er

nødvendigt, op til en maksimal dosis på 375 mg dagligt ved depression. Hvis du behandles for

panikangst, vil din læge starte med en lavere dosis (37.5 mg) og derefter gradvist øge dosis. Den

maksimale dosis ved generaliseret angst, socialfobi og panikangst er 225 mg/dag.

Tag Efexor Depot på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen.

Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke åbnes, knuses, tygges eller opløses.

Side 5 af 10

Efexor Depot skal tages sammen med mad.

Hvis du har lever- eller nyreproblemer, skal du tale med din læge, fordi din Efexor Depot-dosis

eventuelt skal ændres.

Du må ikke holde op med at tage Efexor Depot uden først at tale med din læge (se afsnittet ”

Hvis

du holder op med at tage Efexor Depot”).

Hvis du har taget for meget Efexor Depot

Kontakt lægen eller apoteket straks, hvis du tager mere Efexor Depot, end du har fået ordineret af

lægen.

Symptomerne på mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i bevidsthedsniveau

(varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller anfald og opkastning.

Hvis du har glemt at tage Efexor Depot

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den hurtigst muligt. Hvis det næsten er tid til næste

dosis, skal du dog springe den glemte dosis over og kun tage en enkelt dosis som normalt. Du må

ikke tage mere end den daglige mængde Efexor Depot, som du har fået ordineret, på én dag.

Hvis du holder op med at tage Efexor Depot

Du må ikke holde op med at tage din behandling eller reducere dosis uden lægens anvisning, heller

ikke hvis du har det bedre. Hvis din læge mener, at du ikke længere har brug for Efexor Depot, kan

han/hun bede dig reducere din dosis langsomt, før du helt holder op med behandlingen. Det er

kendt, at der er opstået bivirkninger, når personer er holdt op med at bruge Efexor Depot, navnlig

når de pludseligt er holdt op med Efexor Depot, eller når dosis reduceres for hurtigt. Nogle patienter

kan opleve symptomer såsom træthed, svimmelhed, uklarhed, hovedpine, søvnløshed, mareridt,

mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré, nervøsitet, agitation, konfusion, ringen for ørerne,

prikken i huden eller sjældent følelse af elektrisk stød, svækkelse, sveden, kramper eller influenza-

lignende symptomer.

Din læge fortæller dig, hvordan du gradvist skal holde op med Efexor Depot-behandlingen. Hvis du

oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal du bede din læge om råd.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på.

4.

BIVIRKNINGER

Efexor Depot kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Du skal ikke være bekymret, hvis du ser nogle små, hvide granulater eller kugler i afføringen efter

at have taget Efexor Depot. Inden i Efexor Depot kapslerne er der små, hvide kugler, som

indeholder det aktive indholdsstof venlafaxin. Disse kugler frigives fra kapslen i mave-tarm-

kanalen. Mens de bevæger sig ned igennem mave-tarm-kanalen, frigives indholdsstoffet langsomt.

Kugle”skallen” forbliver uopløst og udskilles i afføringen. Din dosis er derfor optaget i kroppen,

selv om du kan se små kugler i afføringen.

Side 6 af 10

Allergiske reaktioner

Tag ikke mere Efexor Depot, hvis der opstår noget af det følgende. Fortæl det straks til lægen, eller

tag til nærmeste skadestue.

Trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller åndedrætsproblemer.

Hævelse af ansigt, hals, hænder eller fødder.

Følelse af nervøsitet eller angst, svimmelhed, dunkende fornemmelse, pludselig rødme af

huden og/eller en varm fornemmelse.

Kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte klør).

Alvorlige bivirkninger

Hvis du bemærker nogen af de følgende tegn, kan du have brug for omgående lægehjælp:

Hjerteproblemer, såsom hurtig eller uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk.

Øjenproblemer, såsom sløret syn, udvidede pupiller.

Nerveproblemer, såsom svimmelhed, sovende fornemmelse, bevægelsesforstyrrelse, kramper

eller anfald.

Psykiatriske problemer, såsom hyperaktivitet og opstemthed.

Abstinenser (se afsnittet ”Sådan skal du tage Efexor Depot, Hvis du holder op med at tage

Efexor Depot”).

Fuldstændig liste over bivirkninger

Hyppigheden af bivirkningerne (sandsynligheden for at de opstår) inddeles som følger:

Meget

almindelig

Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter

Almindelig

Forekommer hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100

Ikke almindelig

Forekommer hos mellem 1 og 10 patienter ud af 1.000

Sjælden

Forekommer hos mellem 1 og 10 patienter ud af 10.000

Ikke kendt

Hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data

Blodsygdomme

Ikke almindelig: Blå mærker, sort, tjæreagtig afføring (faeces) eller blod i afføringen, hvilket

kan være et tegn på indre blødning

Ikke kendt: Nedsat antal trombocytter i blodet, hvilket fører til øget risiko for blå mærker eller

blødning, blodforstyrrelser, som kan medføre øget risiko for infektion

Stofskifte/ernæring

Almindelig: Vægttab, forhøjet kolesterol

Ikke almindelig: Vægtøgning

Ikke kendt: Lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, nedsat natriumniveau i blodet,

kløen, gul hud eller øjne, mørk urin, forkølelseslignende symptomer, som kan være symptom

på betændelse i leveren (hepatitis), forvirring, overdreven indtagelse af vand (kendt som

SIADH), unormal produktion af modermælk

Nervesystemet

Meget almindelig: Mundtørhed, hovedpine

Almindelig: Unormale drømme, nedsat libido, svimmelhed, øget muskeltonus, søvnløshed,

nervøsitet, sovende fornemmelse, mathed, rystelser, forvirring, følelse af at være adskilt fra

(uden for) sig selv og virkeligheden

Ikke almindelig: Manglende følelse eller emotion, hallucinationer, ufrivillige

Side 7 af 10

muskelbevægelser, ophidselse, svækket koordination og balance

Sjælden: En følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille, kramper eller

anfald, følelse af at være eksalteret eller euforisk

Ikke kendt: Høj temperatur med stive muskler, forvirring eller ophidselse, svedtendens, eller

hvis du oplever rykvise muskelbevægelser, som du ikke kan kontrollere. Det kan være

symptomer på en alvorlig tilstand kendt som malignt neuroleptisk syndrom. Euforiske

fornemmelser, døsighed, vedholdende hurtige øjenbevægelser, klodsethed, rastløshed, en

følelse af at være fuld, svedtendens eller stive muskler, hvilket er symptomer på

serotoninsyndrom: desorientering og forvirring ofte ledsaget af hallucinationer (delirum).

Stivhed, spasmer og ufrivillige muskelbevægelser, tanker om at gøre skade på sig selv eller

slå sig selv ihjel

Sanseforstyrrelser

Almindelig: Sløret syn

Ikke almindelig: Ændret smagsfornemmelse, ringen for ørerne

Ikke kendt: Alvorlige smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn

Hjerte- eller kredsløbslidelser

Almindelig: Forhøjet blodtryk, rødme, hjertebanken

Ikke almindelig: Svimmelhed (især, når man rejser sig for hurtigt), besvimelse, hurtigt

hjerteslag

Ikke kendt: Fald i blodtrykket, unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan føre

til besvimelse

Luftvejssygdomme

Almindelig: Gaben

Ikke kendt: Hoste, hvæsen, stakåndethed og høj temperatur, hvilket er symptomer på en

betændelseslignende tilstand (inflammation) i lungerne i forbindelse med en stigning i antallet af hvide

blodlegemer (pulmonær eosinophili)

Fordøjelsesforstyrrelser

Meget almindelig: Kvalme

Almindelig: Nedsat appetit, forstoppelse, opkastning

Ikke almindelig: Skæren tænder, diarré

Hudlidelser

Meget almindelig: Svedtendenser (også nattesved)

Ikke almindelig: Udslæt, unormalt hårtab

Ikke kendt: Hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden, kløe,

let udslæt

Knogler, led og muskler

Ikke kendt: Uforklarlige muskelsmerter, ømhed eller slaphed (rhabdomyolyse)

Urinvejslidelser

Almindelig: Problemer med at lade vandet, hyppigere vandladning

Ikke almindelig: Ude af stand til at lade vandet

Side 8 af 10

Reproduktive og seksuelle forstyrrelser

Almindelig: Abnorm sædafgang/orgasme (mænd), manglende orgasme, erektil dysfunktion

(impotens), uregelmæssigheder omkring menstruationen som f.eks. forøget blødning eller

forøget, uregelmæssig blødning

Ikke almindelig: Abnorm orgasme (kvinder)

Kroppen som helhed

Almindelig: Svækkelse (asteni), kuldegysninger

Ikke almindelig: Overfølsomhed over for sollys

Ikke kendt: Opsvulmet ansigt eller tunge, stakåndethed eller vejrtrækningsbesvær, ofte med

udslæt på huden (dette kan være en alvorlig allergisk reaktion)

Efexor Depot kan give bivirkninger, som du måske ikke bemærker, såsom blodtryksstigniner eller

unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I mere

sjældne tilfælde kan Efexor Depot reducere funktionen af trombocytter i blodet, hvilket forhøjer

risikoen for blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at din læge vil tage blodprøver fra tid til

anden, især hvis du har taget Efexor Depot i lang tid.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen, og viden om bivirkninger kan

blive bedre. Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen. De/du finder skema og vejledning under Bivirkninger på

Lægemiddelstyrelsens netsted.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Efexor Depot efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den

sidste dag i den nævnte måned.

Efexor Depot må ikke opbevares over 25°C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Efexor Depot indeholder:

Aktivt stof: Venlafaxin.

Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose 15,

gelatine, titandioxid (E 171), gul, brun og sort jernoxid (E 172)

Side 9 af 10

Kapsel:

37,5 mg: Gelatine, titandioxid (E171), sort, rød og gul jernoxid (E 172), rød blæk (shellac, rød

jernoxid, propylenglycol, simeticon).

75 mg: Gelatine, titandioxid (E171), rød og gul jernoxid (E 172), rød blæk (shellac, rød jernoxid,

propylenglycol, simeticon).

150 mg: Gelatine, titandioxid (E171), rød og gul jernoxid (E 172), hvid blæk (shellac, titandioxid,

propylenglycol, natriumhydroxid, povidon).

Udseende og pakningsstørrelse

Depotkapsler 37,5 mg: 7 og 10 stk.

Depotkapsler 75 mg: 14, 28, 98 og 100 stk.

Depotkapsler 150 mg: 14, 28, 98 og 100 stk.

Depotkapsel, hård

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

Tlf: 44 201 100

Repræsentant

Pfizer AB

191 90 Sollentuna, Sverige

Fremstiller

Wyeth Medica Ireland, Little Connell, Newbridge, Co Kildare, Irland.

100 stk.: Haupt Pharma GmbH, Schleebruggenkamp 15, 48159 Münster, Tyskland

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Østrig

Efectin ER 37,5 mg - Kapseln

Efectin ER 75 mg - Kapseln

Efectin ER 150 mg - Kapseln

Belgien, Luxemburg

Efexor-Exel 37,5

Efexor-Exel 75

Efexor-Exel 150

Belgien

Venlax 37,5 mg

Venlax 75 mg

Venlax 150 mg

Bulgarien

Efectin ER 75 mg

Efectin ER 150 mg

Tsjekkiet, Rumænien

Efectin ER 37.5 mg

Efectin ER 75 mg

Efectin ER 150 mg

Cypern, Estland, Grækenland, Litauen,

Efexor XR

Side 10 af 10

Portugal

Letland

Efexor XR

Efexor XR 75

Efexor XR 150

Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige

Efexor Depot

Frankrig

Effexor L.P.

Venlafaxin Wyeth L.P.

Tyskland

Trevilor retard 37,5 mg

Trevilor retard 75 mg

Trevilor retard 150 mg

Irland, Malta, Storbritannien

Efexor XL

Holland

Efexor XR 37,5

Efexor XR 75

Efexor XR 150

Italien

Efexor

Faxine

Polen

Efectin ER 37,5

Efectin ER 75

Efectin ER 150

Slovakiet

Efectin ER 37,5 mg caps plg

Efectin ER 75 mg caps plg

Efectin ER 150 mg caps plg

Slovenien

Efectin ER 37,5 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Efectin ER 75 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Efectin ER 150 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Slovenien

Efectin ER 37,5 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Efectin ER 75 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Efectin ER 150 mg trde kapsule s

podaljšanim sproščanjem

Spanien

Vandral Retard 75 mg cápsulas de

liberación prologada

Vandral Retard 150 mg cápsulas de

liberación prologada

*[Bemærk: Det er ikke sikkert, at alle nævnte produkter og styrker er tilgængelige]

Denne indlægsseddel blev senest revideret august 2010

14. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Efexor Depot, hårde depotkapsler

0.

D.SP.NR.

08929

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Efexor Depot

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Efexor Depot 37,5 mg hårde depotkapsler:

Hver depotkapsel indeholder 42,43 mg venlafaxinhydrochlorid, svarende til 37,5 mg

venlafaxinfri base.

Efexor Depot 75 mg hårde depotkapsler:

Hver depotkapsel indeholder 84,85 venlafaxinhydrochlorid, svarende til 75 mg

venlafaxinfri base.

Efexor Depot 150 mg hårde depotkapsler:

Hver depotkapsel indeholder 169,7 venlafaxinhydrochlorid, svarende til 150 mg venlafaxin

fri base.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde depotkapsler.

Efexor Depot 37,5 mg hårde depotkapsler:

Ugennemsigtig lysegrå hætte og ugennemsigtig ferskenfarvet krop med ’W’ og ’37.5’ i

rødt tryk, hård gelatinekapsel, størrelse 3 (15,9 mm × 5,82 mm).

Efexor Depot 75 mg hårde depotkapsler:

Ugennemsigtig ferskenfarvet kapsel med ’W’ og ’75’ i rødt tryk, hård gelatinekapsel,

størrelse 1(19,4 mm × 6,91 mm).

Efexor Depot 150 mg hårde depotkapsler:

Ugennemsigtig mørkorange kapsel med ’W’ og ’150’ i hvidt tryk, hård gelatinekapsel,

størrelse 0 (23,5 mm × 7,65 mm).

37361_spc.doc

Side 1 af 21

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af Major Depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”).

Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder.

Behandling af generaliseret angst.

Behandling af socialfobi.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major Depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger

eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges

med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af

større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg daglig, kan det

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

37361_spc.doc

Side 2 af 21

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Panikangst

Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depotkapsel på 37,5 mg daglig i 7 dage.

Dosis skal derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på

75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis

kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienter skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Ældre patienter

Specifikke dosisjusteringer af venlafaxin til ældre er ikke nødvendigt. Der skal dog udvises

forsigtighed ved behandling af ældre (fx på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion

og potentielle ændringer i neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med

alderen). Der skal altid anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges

omhyggeligt, hvis en dosisøgning er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser

kunne ikke påvise effekt og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Nedsat leverfunktion

En dosisreduktion på 50 % bør generelt overvejes til patienter med mildt til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan

det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der anbefales forsigtighed selv om dosisjustering ikke er nødvendigt til patienter med en

glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min.

37361_spc.doc

Side 3 af 21

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30

ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uacceptable symptomer efter en

dosisreduktion eller efter behandlingsophør, kan det overvejes at genoptage den tidligere

foreskrevne dosering. Lægen kan efterfølgende fortsætte med at reducere dosis, men endnu

mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxin depotkapslerne sammen med mad på omtrent samme

tidspunkt hver dag. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,

knuses, tygges eller opløses.

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxin depotkapsler på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. Fx kan

venlafaxin-tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin

depotkapsler 75 mg 1 gang daglig. Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

Venlafaxin depotkapsler indeholder sfæroider, som frigiver lægemidlet langsomt i mave-

tarm-kanalen. Den uopløselige del af disse sfæroider udskilles og kan ses i fæces.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er

kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,

tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel

MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, adfærd hvor man

forvolder skade på sig selv og reelle selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risiko er

vedvarende indtil der sker en signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i

de første uger af behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring

indtræffer. De generelle kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de

tidlige stadier af bedringen.

37361_spc.doc

Side 4 af 21

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før behandlingensstart, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed hos

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer opstår.

Pædiatrisk population

Efexor Depot bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn

og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med

placebo. Hvis, der alligevel på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om

behandling, skal patienten overvåges nøje for selvmordssymptomer. Der er ingen data på

langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og

adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum),fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-hæmmere (fx

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: Ændringer i mentaltilstand (fx agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (fx takykardi, ustabilt blodtryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (fx hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller gastrointestinale

symptomer (fx kvalme, opkastning, diaré). Serotoninsyndrom er den mest alvorlige form,

som kan ligne NMS, og symptomerne omfatter hypertermi, muskelstivhed, autonom

ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i mental tilstand.

Hvis der er klinisk behov for samtidig behandling med venlafaxin og andre stoffer, som

kan påvirke de serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, tilrådes det at

observere patienten nøje, især ved behandlingsstart og ved dosisøgninger.

37361_spc.doc

Side 5 af 21

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (fx tryptofantilskud) anbefales

ikke.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Nøje overvågning af patienter

med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut snævervinklet

glaukom (vinkelblokglaukom) anbefales.

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. Efter markedsføring er der i nogle tilfælde rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der krævede omgående behandling. Alle patienter

bør omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter behandlingsstart og efter dosisforhø-

jelser skal blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket, fx

patienter med nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke undersøgt hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil

hjertesygdom i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse

patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc-forlængelse, Torsade de

Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc-

forlængelse/TdP. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for alvorlig

hjertearytmi eller QTc forlængelse, bør balancen mellem risici og fordele tages i

betragtning (se pkt. 5.1).

Kramper

Kramper kan forekomme ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos de patienter, som udvikler kramper.

Hyponatriæmi

Tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone secretion (SIADH)

kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos

volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager

diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for

sådanne tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Blødningshændelser såsom ekkymoser, hæmatomer, epistaksis, petekkier samt

37361_spc.doc

Side 6 af 21

gastrointestinal og livstruende blødning kan opstå i forbindelse med SSRI- og SNRI-

behandling. Risikoen for blødning kan øges hos patienter, som tager venlafaxin. Som med

andre serotonin-reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til

patienter, som er disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med

antikoagulantia og trombocythæmmere.

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at

måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod der bivirkninger ved behandlingsophør

(aftrapning og post-aftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med

venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed, dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme

drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest

almindeligt, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men

hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de

første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne

symptomer hos patienter, som har glemt en dosis. Generelt er symptomerne

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

37361_spc.doc

Side 7 af 21

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Det sker mest sandsynligt inden for de første

uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en dosisøgning

være skadelig.

Mundtørhed

Mundtørhed er rapporteret hos 10 % af venlafaxinbehandlede patienter, hvilket kan øge

risikoen for karies, og patienterne skal informeres om vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Do-

sisjustering af insulin og/eller peroralt antidiabetikum kan være nødvendigt.

Lægemiddel-Laboratorieanalyse interaktioner

Hos patienter i venlafaxinbehandling er der blevet rapporteret om falsk positive

urinimmunoassay screening analyser for fencyklidin (PCP) og amfetamin, hvilket skyldes

manglende specificitet af screenings analysen. Det forventes, at falsk positive

analyseresultater kan måles flere dage efter, at venlafaxinbehandlingen er blevet afbrudt.

En bekræftende analyse, såsom gaskromatografi eller massespektrografi, vil kunne

adskille venlafaxin fra PCP og amfetamin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere (se

pkt. 4.3

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-

selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som fx moclobemid, ikke anbefales. Efter

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i venlafaxinbehandling (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en

MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en

venlafaxinbehandling før opstart af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har omfattet:

37361_spc.doc

Side 8 af 21

Tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, rødmen, svimmelhed og hypertermi

med kendetegn, der ligner malignt neuroleptikasyndrom, kramper og dødsfald.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum),fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-hæmmere (fx

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt.

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

undersøgt. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med andre

CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå at indtagelse af alkohol.

Lægemidler der forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af

anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne

produkter bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante klasser indkluderer:

Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)

Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)

Nogle antihistaminer

Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

Ovennævnte lister er ikke fyldstgørende og andre individuelle lægemidler som signifikant

øger QT-intervallet bør undgås.

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6 GM-patienter) og O-

desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6

GM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere

37361_spc.doc

Side 9 af 21

(fx atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol,

ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge

niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en

patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

Venlafaxins påvirkning af andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken

venlafaxins eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en

farmakokinetisk og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved

administration af venlafaxin 75 mg til 150 mg dagligt. Imipramin påvirkede ikke

venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske betydning af denne

interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af ven-

lafaxin og imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance,

en stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C

, men ingen ændring i halveringstid

for haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et

farmakokinetisk interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols

plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets

aktive metabolit, α-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos

hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil

af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises

forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

Indinavir

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på

36 % i C

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins

farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

4.6

Graviditet og amning

37361_spc.doc

Side 10 af 21

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer de mulige risici.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen. Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har

udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget

indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI

behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med venlafaxin i betragtning af den

relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være eksponer-

ingssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart eller in-

den for 24 timer efter fødslen.

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos

brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af

venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal

derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller

behandlingen med Efexor Depot skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene

for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med Efexor Depot.

Fertilitet

Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

4.8

Bivirkninger

37361_spc.doc

Side 11 af 21

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkninger rapporteret som meget almindelig (>1/10) fra kliniske forsøg er kvalme,

mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er anført nedenfor og er opdelt efter organklasse og hyppighed. Inden for

hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Hyppighed defineres som: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Agranulo-

cytose*,

aplastisk

anæmi*,

pancytope-

ni*, neu-

tropeni*

Trombocy-

topeni*

Immun-

systemet

Anafylak-

tisk reak-

tion*

endokrine

system

Uhensigts-

mæssig

ADH-

sekretion*

Øget blod-

prolaktin*

Metabolisme

og ernæring

Nedsat

appetit

Hyponatri-

æmi*

37361_spc.doc

Side 12 af 21

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Forvirring*,

depersonali-

sering*,

abnorme

drømme,

nervøsitet,

nedsat

libido,

agitation*,

anorgasme

Mani, hypo-

mani, hallu-

cination, de-

realisation,

abnorm

orgasme ,

bruxismus*,

apati,

Delirium*

Suicidale

forestillinger

og adfærd

aggresion

Nervesystem

Hoved-

pine*

svimmel-

hed, seda-

tion

Akatesi*,

tremor,

paræstesi,

dysgeusi

Synkope,

myoklonus,

balancefor-

styrrelser*,

unormal

koordina-

tion*, dys-

kinesi*

Malignt

neurolep-

tikasyn-

drom

(NMS)*,

serotonin

syndrome*,

kramper,

dystoni

Tardive

dyskinesi-

Øjne

Nedsat syn,

akkomoda-

tionsforstyr-

relser inkl.

sløret syn,

mydriasis

Snæver-

vinklet

glaukom*

Øre og

labyrint

Tinnitus*

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

palpitation-

Torsade de

pointes*,

ventrikulær

takykardi*.

ventrikel-

flimren,

QT-for-

længelse på

EKG*

Vaskulære

sygdomme

Hyperten-

sion,

hedeture

Ortostatisk

hypotension,

hypoten-

sion*

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Dyspnø*,

gaben

Interstitiel

lungesyg-

dom*, pul-

monal

eosinofili*

37361_spc.doc

Side 13 af 21

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

mundtør-

hed, for-

stoppelse

Diarré*,

opkastning,

Gastrointes-

tinal blød-

ning*

Pancreati-

tis*

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunk-

tionstest*

Hepatitis*

Hud og

subkutane

væv

Hyperhi-

drose*

(inkl.

nattesved)

Udslæt,

pruritus*

Urticaria*,

alopeci*,

ekkymose,

angio-

ødem*, foto-

sensitivi-

tetsreaktion

Stevens-

Johnsons

syndrom*,

toksisk epi-

dermal

nekrolyse*,

erythema

multi-

forme*

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Hypertoni

Rhabdo-

myolyse*

Nyrer og

urinveje

Vandlad-

ningsbe-

svær, urin-

retention,

pollakiuria*

Urininkonti-

nens*

reproduktive

system og

mammae

Menoragi*,

metroragi*,

erektil dys-

funktion,

ejakula-

tionsforstyr-

relser

Almene

symptomer

og reaktioner

på admini-

strationssted-

Træthed,

asteni,

kuldegys-

ninger*

Blødning i

slimhinde*

Undersøg-

elser

Vægttab,

vægtøg-

ning, for-

højet plas-

makoleste-

Forlænget

blødnings-

tid*

Bivirkninger set efter markedsføring.

Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med

venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

37361_spc.doc

Side 14 af 21

Se pkt. 4.4.

I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine den samme for venlafaxin og

for placebo.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: Abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet.

Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i

bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre

rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (fx forlængelse af QT-intervallet,

grenblok, QRS-forlængelse (se pkt. 5.1)), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension,

vertigo og dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-

antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har

påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af

37361_spc.doc

Side 15 af 21

selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for

dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en

række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart. For at

reducere risikoen for overdosering skal venlafaxin ordineres i den mindste mulige dosis,

der er i overensstemmelse med god patientbehandling.

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid

efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også

begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion

og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen

specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N O6 AX 16. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin

(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H

-histaminerge eller

-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Major Depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige

forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin

37361_spc.doc

Side 16 af 21

depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,

kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af generaliseret angst (GAD) hos

voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast

dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til

225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og

150 mg/dag).

Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var

denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225

mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5

mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

Kardiel elektrofysiologi

I et dedikeret QTc studie i raske forsøgspersoner forlængede venlafaxin ikke QT intervallet

i et klinisk relevant omfang ved en supraterapeutisk dosis på 450 mg/dag (givet som 225

mg to gange dagligt). Dog er postmarketing tilfælde af QTc-forlængelse/TdP og

ventrikulær arytmi blevet rapporteret, især ved overdosis eller hos patienter med andre

risikofaktorer for QTc-forlængelse/TdP (se pkt. 4.4, 4.8 og 4.9).

37361_spc.doc

Side 17 af 21

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er

henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV

nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser

lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af venlafaxin depotkapsler nås de højeste plasmakoncentrationer af

venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige

store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som

depotkapsler, giver depotkapsler en langsommere absorption, men samme grad af

absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og

ODVs biotilgængelighed.

Distribution

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

Biotransformation

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in vivo-forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

Specielle populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

God og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

37361_spc.doc

Side 18 af 21

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

Nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca.

180 % og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,

en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af

de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger

indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en

mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på

375 mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Venlafaxin 37,5 mg:

Kapselindhold: mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose, talkum.

Kapselskal: gelatine, sorte, røde og gule jernoxider (E172), titaniumdioxid (E171).

Trykfarve på kapsel: shellac, rød jernoxid (E172), ammoniumhydroxid, simeticon,

propylenglycol.

Venlafaxin 75 mg:

Kapselindhold: mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose, talkum.

Kapselskal: gelatine, røde og gule jernoxider (E172), titaniumdioxid (E171).

Trykfarve på kapsel: shellac, rød jernoxid (E172), ammoniumhydroxid, simeticon,

propylenglycol.

37361_spc.doc

Side 19 af 21

Venlafaxin 150 mg:

Kapselindhold: mikrokrystallinsk cellulose, ethylcellulose, hypromellose, talkum.

Kapselskal: gelatine, røde og gule jernoxider (E172), titaniumdioxid (E171).

Trykfarve på kapsel: shellac, propylenglycol, natriumhydroxid, povidon, titaniumdioxid

(E171).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Venlafaxin 37,5 mg:

Klare eller ugennemsigtige blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med 7, 10, 14, 20,

21, 28, 30, 35, 50, 60, 100. hospitalspakninger med 70 (10 x 7) eller 1 x 70

Blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med enhedsdoser med 14, 28, 84, 100

HDPE-glas med 7, 14, 20, 21, 35, 50, 100. Hospitalspakninger med 70.

Venlafaxin 75 mg:

Klare eller ugennemsigtige blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med 7, 10, 14, 15,

20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100. hospitalspakninger med 500 (10x50), 1000 (10x100)

Blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med enhedsdoser med 14, 28, 84, 100

HDPE-glas med 14, 20, 50, 100. hospitalspakninger med 500, 1000.

Venlafaxin 150 mg:

Klare eller ugennemsigtige blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med 7, 10, 14, 15,

20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100. Hospitalspakninger med 500 (10x50), 1000 (10x100)

Blisterpakninger af PVC/aluminiumsfolie med enhedsdoser med 14, 28, 84, 100

HDPE-glas med 14, 20, 50, 100. hospitalspakninger med 500, 1000

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

37,5 mg:

37361

75 mg:

18577

150 mg:

18578

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

37361_spc.doc

Side 20 af 21

3. januar 1995

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

14. maj 2018

37361_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information