Efastad 150 mg depotkapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
VENLAFAXINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
N06AX16
INN (International Name):
venlafaxine hydrochloride
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
depotkapsler, hårde
Autorisationsnummer:
57658
Autorisation dato:
2017-07-26

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Efastad 37,5 mg depotkapsler, hårde

Efastad 75 mg depotkapsler, hårde

Efastad 150 mg depotkapsler, hårde

Venlafaxin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Efastad til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se pkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Efastad

Sådan skal du tage Efastad

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

VIRKNING OG ANVENDELSE

Efastad indeholder det aktive stof venlafaxin.

Efastad er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og

noradrenalin-genoptags-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at

behandle depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er

deprimerede og/eller angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man

forstår endnu ikke til bunds, hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge

niveauet af serotonin og noradrenalin i hjernen.

Efastad er en behandling til voksne med depression. Efastad er også en behandling til voksne

med følgende angstlidelse: generaliseret angst, socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale

situationer) og panikangst (panic attacks). Det er vigtigt at behandle depression eller

angstlidelser, for at du kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det ske, at din

lidelse ikke forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere at behandle.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE EFASTAD

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

TAG IKKE Efastad

hvis du er overfølsom (allergisk) overfor venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer

i Efastad (angivet i pkt. 6).

hvis du også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicin,

der kaldes irreversible monoamino-oxidase-hæmmere (MAO-hæmmere), som bruges til

behandling af depression eller Parkinsons sygdom. Hvis du tager en irreversibel MAO-

hæmmer sammen med Efastad, kan det give alvorlige eller endda livstruende

bivirkninger. Du skal desuden vente i mindst 7 dage, efter at du er holdt med at tage

Efastad, før du tager en MAO-hæmmer (se også afsnittene ”Serotoninsyndrom” og

”Brug af anden medicin”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt læge eller apotekspersonale før du tager Efastad.

Hvis du tager anden medicin, sammen med Efastad kan det øge risikoen for at udvikle

serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med Efastad”).

Hvis du har problemer med øjnene, som visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).

Hvis du har eller har haft højt blodtryk.

Hvis du har eller har haft hjerteproblemer.

Hvis du har fået at vide at du har en unormal hjerterytme.

Hvis du har eller har haft kramper.

Hvis du har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).

Hvis du har tendens til at få blå mærker eller til nemt at bløde (tidligere

blødningslidelser), eller hvis du tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen,

f.eks. warfarin (anvendes til at forhindre blodpropper).

Hvis du eller nogen i din familie tidligere har eller har haft mani eller bipolær affektiv

sindslidelse (følelse af at være eksalteret eller euforisk).

Hvis du har eller har haft en aggressiv adfærd.

Efastad kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille

under de første uger af behandlingen. Fortæl det til lægen, hvis det sker for dig.

Lægemidler som Efastad (såkaldte SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se

pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Tanker om selvmord eller forværring af din depression eller angst

Hvis du har en depression og/eller lider af angst, kan du nogle gange have tanker om at skade

dig selv eller begå selvmord. Disse tanker kan blive værre, når du begynder at tage

antidepressiva, da det tager tid, før medicinen virker, sædvanligvis omkring 2 uger, men nogle

gange længere.

Du vil være mere tilbøjelig til at tænke sådan:

hvis du tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller gøre skade på dig selv.

hvis du er et ungt menneske. Oplysninger fra kliniske undersøgelser har vist en øget

risiko for selvmordsadfærd hos unge mennesker (under 25 år) med psykiatriske

lidelser i behandling med et antidepressivum.

Hvis du har tanker om af skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks kontakte din læge

eller tage på hospitalet.

Det kan være, du synes, det er en hjælp at fortælle en i familien eller en nær ven, at du har en

depression eller en angstlidelse, og bede dem læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt

bede dem om at sige det til dig, hvis de synes, din depression eller angst bliver værre, eller

hvis de er bekymrede over ændringer i din opførsel.

Mundtørhed

Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af de patienter, som får venlafaxin. Dette kan

forøge risikoen for karies. Du skal derfor være specielt omhyggelig med din tandhygiejne.

Diabetes

Dine blodsukkerværdier kan øges under behandling med Efastad. Det kan derfor være

nødvendigt at justere din dosis af diabetesmedicin.

Børn og unge

Efastad må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Du skal også vide, at

patienter under 18 år har en øget risiko for at få bivirkninger, så som selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, modstridende adfærd og vrede) når

de tager denne type lægemidler. Til trods for dette kan din læge vælge at ordinere Efastad til

patienter under 18 år, fordi han/hun beslutter, at det er i din interesse. Hvis din læge har

ordineret Efastad til en patient under 18 år, og du gerne vil at tale om dette, skal du henvende

dig til din læge. I de tilfælde hvor patienten er under 18 år, skal du fortælle det til lægen, hvis

nogen af de ovennævnte symptomer udvikler sig eller bliver værre ved behandling med

Efastad. Desuden er der - hvad angår vækst, modenhed samt hjernens og den

adfærdsmæssige udvikling – ingen viden om Efastads sikkerhed hos patienter under 18 år, der

tager medicinen over længere tid.

Brug af anden medicin sammen med Efastad

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort

det for nylig.

Din læge afgør, om du kan tage Efastad sammen med anden medicin.

Du må ikke begynde på eller holde op med at tage medicin, heller ikke medicin, som ikke er

købt på recept, samt naturlægemidler, før du har spurgt din læge eller apotekspersonalet.

Monoaminooxidasehæmmere, som anvendes til behandling af depression eller

Parkinson’s sygdom, må ikke tages med Efastad. Fortæl det til din læge, hvis du har

tages disse typer medicin indenfor de sidste 14 dage. (MAO-hæmmere): Se afsnittet ”Det

skal du vide, før du begynder at tage Efastad”

Serotoninsyndrom:

Serotoninsyndrom, en potentielt livstruende tilstand eller Neuroleptisk Malignt Syndrom

(NMS)-lignende symptomer (se afsnittet ”Bivirkninger”), kan forekomme ved behandling

med venlafaxin, navnlig når det tages sammen med anden medicin. Eksempler på sådan

medicin er bl.a.:triptaner (anvendes mod migræne)

anden medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI, SSRI’er, tricyklisk

medicin eller medicin med lithium

medicin med linezolid, et antibiotikum (til behandling af infektioner)

medicin med moclobemid, en MAO-hæmmer (til behandling af depression)

medicin med sibutramin (anvendes til vægttab)

medicin med tramadol, fentanyl, tapentadol, pethidin eller pentazocin (et

smertestillende middel)

medicin med dextromethorphan (medicin mod hoste)

medicin med methadon (anvendes til behandling af heroinmisbrug eller stærke

smerter)

medicin indeholdende metylenblåt (til behandling af høje niveauer af

methæmoglobin i blodet)

produkter med perikon (også kaldet hypericum perforatum, et naturlægemiddel

eller urtemedicin, som bruges til at behandle mild depression)

produkter med tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og depression)

antipsykotika (anvendes til behandling af en sygdom med symptomer som at høre,

se eller føle ting, som ikke er virkelige, vrangforestillinger, usædvanlig

mistænksomhed, tænker ikke rationelt samt tillukkethed)

Tegn og symptomer på serotoninsyndrom kan omfatte en kombination af følgende:

Rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur,

hurtige ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning.

Serotoninsyndrom kan i sin mest alvorlige form ligne Neuroleptisk Malignt Syndrom (NMS).

Tegn og symptomer på NMS kan omfatte en kombination af feber, hurtig hjerterytme,

svedudbrud, alvorlig muskelstivhed, forvirring, øget indhold af muskelenzymer (afgøres ved

en blodprøve).

Søg øjeblikkelig læge, eller tag til det nærmeste hospital eller skadestue, hvis du tror, du er

ved at få serotoninsyndrom.

Brug af anden medicin sammen med Efastad, fortsat

Fortæl det til lægen hvis du tager medicin, der kan påvirke din hjerterytme.

Eksempler på medicin:

antirytmika såsom quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid (anvendes til behandling af unormal

hjerterytme)

antipsykatika såsom thioridazin (se også serotoninsyndrom ovenfor)

antibiotika såsom erythromycin eller moxifloxacin (anvendes til behandling af infektioner)

antihistaminer (anvendes til behandling af allergi).

Følgende medicin kan også indvirke på Efastad og skal bruges med forsigtighed. Det er især

vigtigt at nævne det for din læge eller apotekspersonalet, hvis du tager medicin, der

indeholder:

ketoconazol (et svampedræbende lægemiddel)

haloperidol eller risperidon (til behandling af psykiatriske lidelser)

metoprolol (en betablokker til behandling af højt blodtryk og hjerteproblemer)

Brug af Efastad sammen med mad, drikke og alkohol

Efastad skal tages sammen med mad (se afsnit 3 ”Sådan skal du tage Efastad”).

Undgå at drikke alkohol, mens du tager Efastad.

Graviditet og amning

Graviditet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du bør kun tage Efastad efter, at du har talt med din læge om de mulige fordele og mulige

risici for dit ufødte barn.

Sørg for, at din jordemor og/eller læge ved, at du tager Efastad. Når medicin, som tilhører

lignende lægemidler (SSRI´er), tages under graviditeten, kan risikoen øges for at nyfødte får

en alvorlig lidelse, der hedder persistent pulmonal hypertension, som får den nyfødte til at

trække vejret hurtigere og være lidt blålig. Disse symptomer begynder oftest indenfor de

første 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for din nyfødte, skal du straks kontakte din

jordemor og/eller læge.

Hvis du tager dette lægemiddel under graviditet, kan dit barn udover åndedrætsproblemer

have andre symptomer, når det bliver født, såsom at barnet ikke spiser normalt. Hvis barnet

har disse symptomer efter fødslen, skal du kontakte din læge eller jordemoder, som vil

rådgive dig.

Amning

Efastad går over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. Du skal derfor

diskutere det med din læge, og han/hun vil beslutte, om du bør holde op med at amme eller

stoppe behandlingen med Efastad.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner, før du ved, hvordan Efastad

påvirker dig.

Efastad indeholder sunset yellow FCF (E110), allura red AC (E129) og carmoisine

(E122).

Efastad 150 mg

Efastad indeholder natrium og hjælpestoffet sunset yellow FCF (E110) og allura red AC

(E129),

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr kapsel, hvilket svarer til

essentielt at være natriumfrit.

Sunset yellow FCF (E110) og allura red AC (E129) kan forårsage allergiske reaktioner.

SÅDAN SKAL DU TAGE EFASTAD

Tag altid Efastad nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Dosering

Depression

Den anbefalede startdosis er 75 mg daglig. Denne dosis kan gradvist øges af læge, hvis det er

nødvendigt, op til en maksimal dosis på 375 mg daglig.

Panikangst

Hvis du er i behandling for panikangst, vil din læge starte med en lavere dosis (37,5 mg) og så

gradvis øge dosis

Generaliseret angst og socialforbi

Den anbefalede startdosis er 75 mg dagligt. Den maksimale dosis er 225 mg daglig.

Nyre- og lever problemer

Hvis du har lever- eller nyreproblemer, skal du tale med din læge, fordi din Efastad-dosis

eventuelt skal ændres.

Tag Efastad på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen.

Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke åbnes, knuses, tygges eller

opløses.

Efastad skal tages sammen med mad.

Du må ikke holde op med at tage Efastad uden først at tale med din læge (se afsnittet ”Hvis

du holder op med at tage Efastad”).

Hvis du har taget for meget Efastad

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af dette lægemiddel end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Kontakt lægen eller apoteket straks, hvis du tager mere Efastad, end du har fået ordineret af

lægen.

Symptomerne på mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i

bevidsthedsniveau (varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller anfald og

opkastning.

Hvis du har glemt at tage Efastad

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den hurtigst muligt. Hvis det næsten er tid til

næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over og kun tage en enkelt dosis som

normalt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Du må ikke

tage mere end den daglige mængde Efastad, som du har fået ordineret, på en dag.

Hvis du holder op med at tage Efastad

Du må ikke holde op med at tage din behandling eller reducere dosis uden lægens anvisning,

heller ikke hvis du har det bedre. Hvis din læge mener, at du ikke længere har brug for

Efastad, kan han/hun bede dig reducere din dosis langsomt, før du helt holder op med

behandlingen. Det er kendt, at der er opstået bivirkninger, når personer er holdt op med at

bruge Efastad, navnlig når de pludseligt er holdt op med Efastad, eller når dosis reduceres for

hurtigt. Nogle patienter kan opleve symptomer såsom træthed, svimmelhed, uklarhed,

hovedpine, søvnløshed, mareridt, mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré, nervøsitet,

agitation, konfusion, ringen for ørerne, prikken i huden eller sjælden følelse af elektrisk stød,

svækkelse, sveden, kramper eller influenza-lignende symptomer.

Din læge fortæller dig, hvordan du gradvis skal holde op med Efastad-behandlingen. Hvis du

oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal du bede din læge om råd.

Spørg lægen eller apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Tag ikke mere Efastad, hvis der opstår noget af det følgende. Fortæl det straks til lægen,

eller tag til nærmeste skadestue:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Hævelse af ansigt, mund, tunge, hals, hænder eller fødder, og/eller forværret kløende

udslæt (nældefeber), problemer med at synke eller åndedrætsproblemer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller

åndedrætsproblemer.

Kraftigt hududslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte

klør).

Tegn og symptomer på serotoninsyndrom, som kan omfatte rastløshed,

hallucinationer, tab af koordineringsevne, hurtig hjerterytme, forhøjet

kropstemperatur, hurtige ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma,

kvalme, opkastning.

Serotoninsyndrom kan i sin mest alvorlige form ligne Neuroleptisk Malignt Syndrom

(NMS). Tegn og symptomer på NMS kan omfatte en kombination af feber, hurtig

hjerterytme, svedudbrud, alvorlig muskelstivhed, forvirring, øget indhold af

muskelenzymer (afgøres ved en blodprøve).

Tegn på infektion som feber, kulderystelser, kuldegysning, hovedpine, hedeture,

influenza-lignende symptomer. Kan skyldes en blodsygdom, som øger risikoen for

infektioner.

Alvorlige hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden.

Uforklarlige muskelsmerter, -ømhed eller -svaghed. Det kan være et tegn på

rhabdomyolyse.

Andre bivirkninger, som du bør informere din læge om, omfatter

(frekvensen af disse

bivirkninger er inkluderet i listen over ”Andre bivirkninger, der kan forekomme”)

Hoste, hvæsende åndedræt og stakåndethed,

som kan opleves sammen med,

forhøjet

kropstemperatur

Sort afføring eller blod i afføringen

Kløe, gulfarvning af øjne eller mørkfarvet urin, som kan være symptomer på

betændelse i leveren (hepatitis)

Hjerteproblemer som hurtig eller uregelmæssig hjerterytme, forhøjet blodtryk

Øjenproblemer som sløret syn, udvidelse af pupillerne

Nerveproblemer som svimmelhed, stikkende og prikkende fornemmelse,

bevægelsesforstyrrelser (muskelkramper eller -stivhed), kramper eller anfald

Psykiatriske problemer, som hyperaktivitet og at du føler dig usædvanlig eksalteret)

Abstinenser (se punkterne ”Sådan skal du tage Efastad” og ”Hvis du holder op med at

tage Efastad”)

Forlænget blødningstid – hvis du skærer dig selv eller kommer til skade, kan det tage

længere tid end normalt, før din blødning stopper

Andre bivirkninger, der kan forekomme

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Svimmelhed, hovedpine, døsighed

Søvnbesvær

Kvalme, mundtørhed, forstoppelse

Svedudbrud (inklusive nattesved)

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Nedsat appetit

Forvirring, følelse af adskillelse fra dig selv, mangel på orgasme, nedsat libido,

ophidselse, nervøsitet, unormale drømme

Tremor, Skælven (føler sig rastløs eller har problemer med at sidde eller stå stille),

stikkende, smagsforstyrrelser og prikkende fornemmelse, forhøjede

muskeltrækninger

Synsforstyrrelser inklusive sløret syn, udvidede pupiller, manglende evne til at

skifte fra fokus på fjerne og nære ting

Ringen for ørerne (tinnitus)

Hurtig puls (palpitationer)

Forhøjelse af blodtrykket, rødmen

Stakåndethed, gabetrang

Opkastning, diarré

Let udslet, kløe.

Øget vandladningsfrekvens, ude af stand til at lade vandet, vandladningsbesvær

Uregelmæssig menstruation som øget blødning eller øget, uregelmæssig blødning,

unormal ejakulation/orgasme (hos mænd), problemer med at få rejsning

(impotens)

Svaghed (asteni), træthed, kulderystelser

Vægtforøgelse, vægttab

Øget kolesterol

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

Hyperaktivitet, galopperende tanker og nedsat søvnbehov (mani)

Hallucinationer, følelse af at være virkelighedsfjern, unormal orgasme, ligegyldighed eller

manglende følelser, euforisk følelse, skæren tænder

Besvimelse, ufrivillige muskelbevægelser, nedsat koordination og balance,

Svimmelhed (især når man rejser sig for hurtigt), fald i blodtrykket

Blodigt opkast, sort tjæreagtig afføring eller blod i afføringen, hvilket kan være et tegn på

indre blødning

Følsomhed over for sollys, blå mærker, unormalt hårtab

Manglende evne til at kontrollere vandladning

Stivhed, kramper og ufrivillige muskelbevægelser

Lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Kramper eller anfald

Hoste, hvæsende vejrtrækning og stakåndethed, som kan opleves sammen med feber

Desorientering og forvirring ofte samtidig med hallucinationer (delirium)

Ekstrem indtagelse af vand (kendt som SIADH)

Nedsat indhold af natrium i blodet

Stærke smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn

Unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan føre til besvimelse

Stærke mave- eller rygsmerter (som kan være tegn på et alvorligt problem i tarmene,

leveren eller bugspytkirtlen)

Kløe, gul hud eller øjne, mørk urin eller influenzalignende symptomer, som kan være

tegn på leverbetændelse (hepatitis)

Meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Forlænget blødning, der kan være tegn på nedsat antal blodplader i blodet, hvilket

fører til øget risiko for blå mærker eller blødning

Unormal produktion af modermælk

Uventet blødning, f.eks. blødende gummer, blod i urinen eller i opkast, pludselige blå

mærker eller blodsprængninger

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Selvmordstanker og selvmordsadfærd; tanker om selvmord eller om at gøre skade på

sig selv er set under behandling med venlafaxin eller lige efter afbrydelse af

behandlingen (se punkt 2, Det skal du vide, før du begynder at tage Efastad)

Aggression

Svimmelhed

Blodprøver

Efastad kan give bivirkninger, som du måske ikke bemærker, så som blodtryksstigninger eller

unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I

mere sjældne tilfælde kan Efastad reducere funktionen af trombocytter i blodet, hvilket

forhøjer risikoen for blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at din læge vil tage

blodprøver fra tid til anden, især hvis du har taget Efastad i lang tid.

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk,

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

OPBEVARING

Opbevar Efastad utilgængeligt for børn.

Brug ikke Efastad efter den udløbsdato, der står på blisterark og pakningen. Udløbsdatoen

(EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke Efastad hvis kapslerne ser ud til at være markant misfarvet eller viser andre tegn på

væsentlig forringelse.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Efastad indeholder:

Det aktive stof er venlafaxin.

Hver kapsel indeholder venlafaxinhydrochlorid svarende til henholdsvis 37,5 mg, 75 mg, 150

mg eller 225 mg venlafaxin.

De øvrige indholdsstoffer er:

Kapselindhold:

Microkrystallinsk cellulose (E460)

Povidone

Talcum (E553b)

Silica, kolloid, vandfri (E551)

Magnesiumstearat (E572)

Filmovertræk

Ethyl cellulose

Copovidon

Efastad 37,5 mg:

Kapseltop:

Black iron oxide (E172)

Red iron oxide (E172)

Yellow iron oxide (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselbund:

Black iron oxide (E172)

Red iron oxide (E172)

Yellow iron oxide (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Rød trykfarve: (shellac, propylenglycol, stærk ammoniak opløsning og red iron oxide (E172)

Efastad 75 mg:

Kapseltop:

Black iron oxide (E172)

Red iron oxide (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselbund:

Black iron oxide (E172)

Red iron oxide (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Rød trykfarve: (shellac, propylenglycol, stærk ammoniak opløsning og red iron oxide (E172)

Efastad 150 mg

Kapseltop:

Black iron oxide (E172)

Allura red AC (E129)

Sunet yellow FCF (E110)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselbund::

Brilliant blue FCF (E133)

Allura red AC (E129)

Sunset yellow FCF (E110)

Titanium dioxide (E171)

Gelatine

Hvid trykfarve: (shellac, propylenglycol, natriumhyrdoxid, povidone, Titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Efastad 37,5 mg depotkapsler, hårde:

Kapslen indeholder tre hvide til næsten hvide runde, bikonvekse filmovertrukne mini tabletter

på 12,5 mg hver i en hård gelatine kapsel størrelse ”3” med lysegrå top og ferskenfarvet bund.

Kapslens top og bund er påtrykt et rødt tykt og tyndt radialt cirkulært bånd.

Efastad 75 mg depotkapsler, hårde:

Kapslen indeholder seks hvide til næsten hvide runde, bikonvekse filmovertrukne mini

tabletter på 12,5 mg hver i en hård gelatine kapsel størrelse ”1” med ferskenfarvet top og

bund. Kapslens top og bund er påtrykt et rødt tykt og tyndt radialt cirkulært bånd.

Efastad 150 mg, depotkapsler, hård:

Kapslen indeholder tolv hvide til næsten hvide runde, bikonvekse filmovertrukne mini

tabletter på 125 mg hver i en hård gelatine kapsel størrelse ”0” med en mørke orange top og

bund. Kapslens top og bund er påtrykt et hvidt tykt og tyndt radialt cirkulært bånd.

Efastad 37,5 mg depotkapsler, hårde:

7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98 og 100 kapsler i blisterpakning (PVC/ACLAR film og

aluminium folie eller aluminium folie og hvid ugennemsigtig PVC/PVdC film).

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Efastad 75 mg depotkapsler, hårde:

10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 kapsler i blisterpakning (PVC/ACLAR film og

aluminium folie eller aluminium folie og hvid ugennemsigtig PVC/PVdC film).

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Efastad 150 mg depotkapsler, hårde:

10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 kapsler i blisterpakning (PVC/ACLAR film og

aluminium folie eller aluminium folie og hvid ugennemsigtig PVC/PVdC film.

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Arzneimittel AG

Stadastraße 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dansk repræsentant:

STADA Nordic APS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

Fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastraße 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Venlafaxine EG 37,5mg harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxine EG 75mg harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxine EG 150mg harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxin AL 37,5 mg Hartkapseln, retardiert

Venlafaxin AL 75 mg Hartkapseln, retardiert

Venlafaxin AL 150 mg Hartkapseln, retardiert

Venlafaxin AL 225 mg Hartkapseln, retardiert

Efastad, hårde depotkapsler

Venlafaxina Retard STADAGEN 37,5 mg cápsulas duras de liberación prolongada EFG

Venlafaxina Retard STADAGEN 75 mg cápsulas duras de liberación prolongada EFG

Venlafaxina Retard STADAGEN 150 mg cápsulas duras de liberación prolongada EFG

Venlafaxina Retard STADAGEN 225 mg cápsulas duras de liberación prolongada EFG

VENLAFAXINE EG LABO LP 37,5 mg, gélule à libération prolongée

VENLAFAXINE EG LABO LP 75 mg, gélule à libération prolongée

Venfax XL 37.5 mg, 75 mg, 150 mg prolongedrelease capsules, hard

Venlafaxine CF 37,5 mg, harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxine CF 75 mg, harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxine CF 150 mg, harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxine CF 225 mg, harde capsules met verlengde afgifte

Venlafaxina Ciclum

Efastad 37,5 mg/ 75 mg/ 150 mg depotkapsel, hård

Venlafaxine Eurogenerics EG 37,5mg gélules à libération prolongée

Venlafaxine Eurogenerics EG 75mg gélules à libération prolongée

Venlafaxine Eurogenerics EG 150mg gélules à libération prolongée

Denne indlægsseddel blev senest revideret november 2019

13. juli 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Efastad, hårde depotkapsler

0.

D.SP.NR.

30262

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Efastad

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

37,5 mg

En kapsel indeholder 42,45 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 37,5 mg venlafaxin.

75 mg

En kapsel indeholder 84,9 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 75 mg venlafaxin.

150 mg

En kapsel indeholder 169,8 mg venlafaxinhydrochlorid svarende til 150 mg venlafaxin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Allura red AC (E129) 0,2 mg

og Sunset yellow FCF (E110) 0,4 mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde depotkapsler

37,5 mg

Hård gelatine kapsel (str. 3) med lysegrå, ugennemsigtig og ferskenfarvet, ugennemsigtig

under-og overdel på ca. 15,40 mm-16,20 mm påtrykt et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært

bånd på underdel og et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdel.

Kapslen indeholder 3 hvide eller næsten hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-

tabletter på hver 12,5 mg.

57658_spc.docx

Side 1 af 20

75 mg

Hård gelatine kapsel (str. 1) med ferskenfarvet, ugennemsigtig under- og overdel på ca.

18,90 mm til 19,70 mm påtrykt et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på underdel og

et rødt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdel.

Kapslen indeholder 6 hvide eller næsten hvide runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-

tabletter på hver 12,5 mg.

150 mg

Hård gelatine kapsel (str. 0) med mørk, orange overdel og mørk, ugennemsigtig, orange

underdel på ca. 21,00 mm til 21,80 mm påtrykt et hvidt tykt og tyndt, radialt, cirkulært

bånd på underdelen og et hvidt tykt og tyndt, radialt, cirkulært bånd på overdelen.

Kapslen indeholder 12 hvide eller næsten hvide runde, bikonvekse, filmovertrukne mini-

tabletter på hver 12,5 mg.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af Major Depression

Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder

Behandling af generaliset angst

Behandling af socialfobi

Behandling af panikangst med eller uden agoraforbi

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major Depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

op til en maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger

eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges

med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af

større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliset angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis

57658_spc.docx

Side 2 af 20

op til en maksimal dosis på 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger

eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg daglig, kan det

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere.Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Panikangst

Den anbefalede dosis på venlafaxin depotkapsler er 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis øges

herefter til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på 75 mg daglig, kan have fordel

af forøgelser af dosis op til en maksimal dosis på 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun foretages

efter klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den laveste effektive dosis bør opretholdes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Specielle populationer

Ældre

Det anses ikke for nødvendigt med specifikke dosisjusteringer af venlafaxin alene på

grundlag af patientens alder. Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre

(f.eks. på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i

neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med alderen). Der skal altid

anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges omhyggeligt, hvis en øgning

af dosis er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

57658_spc.docx

Side 3 af 20

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser

kunne ikke påvise effekt og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Nedsat leverfunktion

Til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion bør en dosisreduktion på 50 %

generelt overvejes. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter

kan det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Selv om det ikke er nødvendigt med dosisjustering til patienter med en glomerulær

filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min., anbefales forsigtighed.

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30

ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uudholdelige symptomer efter en

dosisreduktion eller efter ophør med behandling, kan det overvejes at genoptage den

tidligere foreskrevne dosering. Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis,

men endnu mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxin depotkapslerne sammen med mad på omtrent samme

tidspunkt hver dag. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,

knuses, tygges eller opløses.

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxin depotkapsler på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-

tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til venlafaxin

depotkapsler 75 mg 1 gang daglig.

Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført under pkt. 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er

kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,

57658_spc.docx

Side 4 af 20

tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel

MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, skade på sig selv og

selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der sker en

signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i de første uger af

behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring indtræffer. De generelle

kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedringen.

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før de påbegynder behandlingen, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

meta-analyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer viser sig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.

I kliniske undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og

selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede)

hyppigere set hos børn og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som

blev behandlet med placebo. Hvis der ikke desto mindre på grundlag af et klinisk behov

træffes beslutning om behandling, skal patienten overvåges nøje for fremkomst af

selvmordssymptomer. Derudover mangler der data om langtidssikkerheden hos børn og

unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der opstå udvikling af potentielt livstruende

serotoninsyndrom eller Neuroleptisk Malignt Syndrom (NMS)-lignende reaktioner kan

forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

serotonerge midler (inklusive SSRI-midler, SNRI-midler samt triptaner) med midler, som

svækker metabolismen af serotonim som f.eks. MAOhæmmere (f.eks. methylenblåt), eller

med antipsykotika eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

57658_spc.docx

Side 5 af 20

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: ændringer i mentaltilstand (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller

gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré). Serotonin syndrom kan i

sin mest alvorlige form ligne NMS, som omfatter hyperthermi, muskelstivhed, autonomisk

ustabilitet med mulige, hurtige udsving af vitale tegn og ændring af mental status.

Hvis samtidig anvendelse af venlafaxin og andre midler, som kan påvirke det serotonerge

og/eller dopaminerge neurotransmittersystem er en klinisk fordel, tilrådes omhyggelig

observation af patienten, specielt under behandlingens start og forhøjelse af dosis.

Samtidig anvendelse af venlafaxin og serotonin-prækursere (som tryptophan tilskud)

anbefales ikke.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Det anbefales nøje at overvåge

patienter med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut

snævervinklet glaukom (vinkelblokglaukom).

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. I nogle tilfælde er der efter markedsføring rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør

omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter påbegyndelse af behandling og efter

dosisforhøjelser bør blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed

hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket,

f.eks. patienter med nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke vurderet hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil hjertesygdom

i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for

alvorlig hjertearytmi, bør balancen mellem risici og fordele tages i betragtning.

Kramper

Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos alle patienter, som udvikler kramper.

57658_spc.docx

Side 6 af 20

Hyponatriæmi

Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone

secretion (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos

volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager

diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for

sådanne tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Risikoen for blødninger fra hud og slimhinder, herunder gastrointestinal blødning, kan

forhøjes hos patienter, som tager venlafaxin. Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere

skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til patienter, som er disponeret for blødning,

herunder patienter i behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere.

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at

måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod bivirkninger ved behandlingsophør

(aftrapning og postaftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med

venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.Risikoen for abstinenssymptomer

kan være afhængig af flere faktorer, herunder behandlingsvarighed og dosering og af

hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest almindeligt, indberettede reaktioner.

Generelt er disse symptomer milde til moderate, men hos nogle patienter kan de være

alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de første få dage efter

57658_spc.docx

Side 7 af 20

behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne symptomer hos

patienter, som uforsætligt har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de

første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en

dosisøgning være skadelig.

Mundtørhed

Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med

venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om

vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

Behandling med SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter

med diabetes. Insulin og/eller orale antidiabetika doseringen skal muligvis justeres.

Lægemiddel-/laboratorietest-interaktioner

Falsk positiv urin-immunoassay screening test for phencyclidin (PCP) og amfetamin har

været rapporteret for patienter, der tager venlafaxin. Dette skyldes manglende specificitet

af screening testene. Falsk positive resultater kan forventes i flere dage efter ophør af

behandling med venlafaxin. En bekræftende analyse, så som gaskromatografi eller

massespektrometri, vil kunne adskille venlafaxin fra PCP og amfetamin.

Styrken 150 mg

Hjælpestofferne Sunset yellow FCF (E110) og allura red AC (E129) kan forårsage

allergiske reaktioner.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr kapsel, hvilken svarer

til essentielt at være natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere (se pkt. 4.3).

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel, ikke-

selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter

57658_spc.docx

Side 8 af 20

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i behandling med venlafaxin (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en

MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en

venlafaxinbehandling før iværksættelse af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har

omfattet: tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, flushing, svimmelhed og

hypertermi med kendetegn, der ligner neuroleptisk malignt syndrom, kramper og dødsfald.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan der opstå serotoninsyndrom, en potentielt

livstruende tilstand, under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

midler, der kan påvirke de serotonerge neurotransmittersystemer (herunder også triptaner,

SSRI’er, SNRI’er, lithium, sibutraminr, perikum (Hypericum perforatum), fentanyl samt

dennes analoger, tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og

pentazocin), med lægemidler, der hæmmer metabolismen af serotonin (herunder også

MAO-hæmmere, f,eks, methylenblåt), eller med serotoninprækursorer (såsom

tryptofantilskud) eller andre dopamin antagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

vurderet systematisk. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med

andre CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå at indtage alkohol.

Lægemidler, der forlænger QT-intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af

anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne

produkter bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante klasser inkluderer

Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)

Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)

Nogle antihistaminer

Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin).

57658_spc.docx

Side 9 af 20

Ovennævnte lister er ikke fyldestgørende og andre individuelle lægemidler, som

signifikant øger QT-intervallet, bør undgås.

Virkning af venlafaxin på andre lægemidler metaboliseret af Cytochrome P450 isoenzymer

In vivo studier tyder på, at venlafaxin er en relativt svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin

hæmmer ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (koffein) og CYP2C9

(tolbutamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6 RM-patienter) og O-

desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 GM-patienter og CYP2D6

RM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere

(f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol,

ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge

niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en

patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

Venlafaxins virkning på andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins

eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk

og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration

af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og O-

desmethylvenlafaxins farmakokinetik.

Den kliniske betydning af denne interaktion er ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved

samtidig administration af venlafaxin og imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en

stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i Cmax, men ingen ændring i halveringstid

for haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

57658_spc.docx

Side 10 af 20

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk

interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols

plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets

aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos

hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil

af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises

forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

Indinavir

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på

36 % i CB

maxB

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-

desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke

kendt.

Orale svangerskabsforebyggende

Efter markedsføring er der rapporteret uønskede graviditeter hos personer, der tager orale

svangerskabsforebyggende, mens de er i behandling med venlafaxin. Der er ingen klare

tegn på, at disse graviditeter var et resultat af en lægemiddelinteraktion med venlafaxin.

Der er ikke udført interaktionsstudier med hormonelle svangerskabsforebyggende.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer de mulige risici.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen. Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har

udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget

indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI

behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med venlafaxin i betragtning af den

relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være

eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart

eller inden for 24 timer efter fødslen.

57658_spc.docx

Side 11 af 20

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos

brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af

venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal

derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller

behandlingen med venlafaxin skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene

for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med venlafaxin.

Fertilitet

Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé over sikkerhedsprofilen

De mest almindelige indberettede bivirkninger (>1/10) fra kliniske undersøgelser var

kvalme, mundtørhed, hovedpine og perspiration (inkl. nattesved).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens. Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Frekvens defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000), meget sjælden (< 1/1.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Organ-klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Agranulocytose*,

aplastisk anæmi*,

pancytopeni*,

neutropeni*

Trombocy-

topeni*

Immun-

systemet

Anafylaktisk

reaktion

Det

endokrine

system

Uhensigtsmæssig

antidiuretisk

hormone

secretion*

Øget

prolaktin i

blodet

Metabolisme

og ernæring

Nedsat appetit

Hyponatriæmi*

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Forvirring*,

depersonali-

sering*,

abnorme

drømme,

nervøsitet,

Mani, hypo-

mani, hallu-

cination, de-

realisation,

abnorm

orgasme ,

Delirium*

Suicidale

forestillinger

og adfærd

aggresion

57658_spc.docx

Side 12 af 20

nedsat libido,

agitation*,

anorgasme

bruxismus*,

apati

Nervesyste-

met

Hoved-

pine*

svimmel-

hed, seda-

tion

Akatesi*,

tremor,

paræstesi,

dysgeusi

Synkope,

myoklonus,

balancefor-

styrrelser*,

unormal

koordina-

tion*,,dys-

kinesi*

Malignt neurolep-

tikasyndrom

(NMS)*, se-

rotonin

syndrome*,

kramper, dystoni

Tardive

dyskinesier*

Øjne

Nedsat syn,

akkomoda-

tionsforstyrrelser

inklusive sløret

syn, mydriasis

Snævervinklet

glaukom*

Øre og

labyrint

Tinnitus*

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

palpitationer*

Torsade de

pointes*,

ventrikulær

takykardi*.

ventrikelflimren,

QT-forlængelse

på EKG*

Vaskulære

sygdomme

Hypertension,

hedeture

Ortostatisk

hypotension,

hypotension*

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Dyspnø*, gaben

Interstitiel

lungesygdom*,

pulmonal

eosinofili*

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

mundtørhed,

forstoppelse

Diarré*,

opkastning

Gastrointes-

tinal blødning*

Pancreatitis*

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunktions-

test*

Hepatitis

Hud og

subkutane

væv

Hyperhi-

drose

(inklusive

nattesved)*

Udslæt,

pruritus*

Urticaria*,

alopeci*,

ekkymose,

angioødem*,

fotosensitivi-

tetsreaktion

Stevens-Johnson's

syndrom*, toksisk

epidermal

nekrolyse*,

erythema multi-

forme*

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Hypertoni

Rhabdomyolyse*

Nyrer og

urinveje

Vandladningsbe-

svær, urin-

retention,

pollakiuria*

Urininkonti-

nens*

Det

reproduktive

system og

mammae

Menoragi*,

metroragi*,

erektil dysfunk-

tion, ejakula-

tionsforstyrrelser

Almene

symptomer

og reaktioner

administra-

Træthed, asteni,

kuldegysninger*

Blødning i

slimhinde*

57658_spc.docx

Side 13 af 20

tionsstedet

Undersøgel-

ser

Vægttab,

vægtøgning, for-

højet plas-

makolesterol

Forlænget

blødnings-

tid*

Bivirkninger set efter markedsføring.

Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med

venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Se pkt. 4.4.

I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine den samme for

venlafaxin og for placebo.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i

bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre

rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (fx forlængelse af QT-intervallet,

57658_spc.docx

Side 14 af 20

grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og

dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-

antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har

påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af

selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for

dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en

række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart.

Venlafaxin skal ordineres i den mindste mængde af lægemidlet, der er i overensstemmelse

med god patientbehandling, for at reducere risikoen for overdosering.

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid

efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også

begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion

og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen

specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin

(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H1-histaminerge eller

α1-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.

57658_spc.docx

Side 15 af 20

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Major Depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i fem randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede,

kortvarige forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af

venlafaxin depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i to placebo-

kontrollerede, kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af generaliseret angst (GAD) hos

voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast

dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til

225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og

150 mg/dag).

Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var

denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225

mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5

mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

57658_spc.docx

Side 16 af 20

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er

henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV

nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser

lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af venlafaxin depotkapsler nås de højeste plasmakoncentrationer af

venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige

store daglige doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som

depotkapsler, giver depotkapsler en langsommere absorption, men samme grad af

absorption som tabletten til umiddelbar udløsning giver. Mad påvirker ikke venlafaxins og

ODVs biotilgængelighed.

Distribution

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

Biotransformation

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in vivo forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 L/t/kg og 0,4 ±0,2 L/t/kg.

Specielle populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

57658_spc.docx

Side 17 af 20

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

Nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca. 180

% og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,

en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af

de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger

indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en

mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375

mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold (alle styrker)

Mikrokrystallisk cellulose (E460)

Povidon

Talcum (E553b)

Silica, kolloid vandfri (E551)

Magnesiumstearat (E572)

Filmovertræk (alle styrker)

Ethylcellulose

Copovidon

57658_spc.docx

Side 18 af 20

37,5 mg

Kapseloverdel

Sort jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselunderdel

Sort jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Rød trykfarve: Shellac, propylenglycol, stærk ammoniakopløsning og rød jernoxid (E172)

75 mg

Kapseloverdel

Sort jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselunderdel

Sort jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Rød trykfarve: Shellac, propylenglycol, stærk ammoniakopløsning og rød jernoxid (E172)

150 mg

Kapseloverdel

Brilliant blue FCF (E133)

Allura red AC (E129)

Sunset yellow FCF (E110)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselunderdel

Brilliant blue FCF (E133)

Allura red AC (E129)

Sunset yellow FCF (E110)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Hvid trykfarve: Shellac, propylenglycol, natriumhydroxid, povidon, titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

57658_spc.docx

Side 19 af 20

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

37,5 mg

Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid

ugennemsigtig PVC/PVdC film).

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98 og 100 stk.

75 mg

Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid

ugennemsigtig PVC/PVdC film).

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 stk.

150 mg

Blisterpakning (PVC/ACLAR film og aluminiumfolie eller aluminiumfolie og hvid

ugennemsigtig PVC/PVdC film).

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 98, 100, 105 og 120 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

37,5 mg:

57656

75 mg:

57657

150 mg:

57658

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. juli 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. juli 2018

57658_spc.docx

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information