Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg 100+12,5 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALIUM
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
C09DA01
INN (International Name):
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALUM
Dosering:
100+12,5 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
38633
Autorisation dato:
2007-04-19

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cozaar® Comp. (50 mg/12,5 mg), Cozaar® Comp. 100 mg/12,5 mg, Cozaar® Comp. Forte (100 mg/25

mg), filmovertrukne tabletter

losartankalium og hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Cozaar Comp. (Cozaar Comp., Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg, Cozaar Comp.

Forte) til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for

andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på

www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cozaar Comp.

Sådan skal du tage Cozaar Comp.

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cozaar Comp. er en kombination af en angiotensin-II-receptorantagonist (losartan) og et vanddrivende

lægemiddel (hydrochlorthiazid). Angiotensin-II er et stof, der dannes i kroppen, og som binder sig til

receptorer i blodkarrene og får dem til at trække sig sammen. Dette medfører en stigning i blodtrykket.

Losartan forhindrer, at angiotensin-II binder sig til disse receptorer, hvilket får blodkarrene til at slappe af og

dermed sænker blodtrykket. Hydrochlorthiazid virker ved at få nyrerne til at udskille mere vand og salt.

Dette hjælper også til at sænke blodtrykket.

Cozaar Comp. anvendes til behandling af essentiel hypertension (forhøjet blodtryk).

Lægen kan have givet dig Cozaar Comp. for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Cozaar Comp.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Cozaar Comp.:

hvis du er allergisk over for losartan, hydrochlorthiazid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cozaar

Comp. (angivet i punkt 6)

hvis du er allergisk over for andre sulfonamidafledte stoffer (fx andre thiazider, nogle antibakterielle

stoffer, fx cotrimoxazol, spørg lægen hvis du er i tvivl om, hvad det er)

hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion

hvis du har lavt indhold af kalium, lavt indhold af natrium eller højt indhold af kalcium, som ikke kan

forbedres ved behandling

hvis du har urinsur gigt

hvis du er mere end 3 måneder henne i din graviditet (det er også bedst at undgå Cozaar Comp. tidligt i

graviditeten – se punk 2 "Graviditet")

hvis du har alvorligt nedsat nyrefunktion, eller hvis dine nyrer ikke danner urin

hvis du har diabetes (sukkersyge) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før du tager Cozaar Comp.

Fortæl det til din læge, hvis du tror du er gravid (eller kan blive gravid). Du må ikke tage Cozaar Comp.

tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da brug

efter 3. måned kan være meget skadeligt for barnet (se punk 2 "Graviditet").

Tal med lægen, inden du tager Cozaar Comp.:

hvis du tidligere har haft hævelse af ansigt, læber, svælg eller tunge

hvis du tager vanddrivende medicin

hvis du er på saltbegrænset diæt

hvis du kaster/har kastet voldsomt op eller har/har haft kraftig diarré

hvis du har nedsat hjertefunktion

hvis din leverfunktion er nedsat (se punkt 2 "Tag ikke Cozaar Comp.")

hvis du har forsnævring af de blodkar, der fører til nyrerne (nyreateriestenose), eller hvis du kun har en

fungerende nyre, eller du for nylig har fået nyretransplantation

hvis du har forsnævring af arterierne (aterosklerose), angina pectoris (smerter i brystet pga. dårlig

hjertefunktion)

hvis du har "aorta- eller mitralklapstenose" (forsnævring af hjerteklapperne) eller "hypertrofisk

kardiomyopati" (en sygdom der medfører fortykkelse af hjertemusklen)

hvis du har diabetes

hvis du har urinsur gigt

hvis du har eller har haft en allergisk tilstand, astma eller en tilstand som kan medføre ledsmerter,

hududslæt og feber (systemisk lupus erythematosus)

hvis du har højt indhold af kalcium eller lavt indhold af kalium, eller du er på en diæt med lavt kalium

hvis du skal have bedøvelse (også hos tandlægen), eller du skal opereres, eller hvis du skal have

foretaget prøver af parathyroideafunktionen, skal du fortælle din læge eller sundhedspersonalet, at du

tager losartankalium og hydrochlorthiazid tabletter

hvis du har primær hyperaldosteronisme (et syndrom der er forbundet med øget udskillelse af hormonet

aldosteron fra binyrerne, som skyldes en abnormitet i kirtlen)

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (fx enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse

med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (fx kalium) i dit blod med jævne

mellemrum.

Se også information under overskriften “

Tag ikke Cozaar Comp.

hvis du tager anden medicin, som kan øge indholdet af kalium i serum (se punkt 2 “Brug af anden

medicin sammen med Cozaar Comp.”).

hvis du har haft hudkræft, eller hvis du udvikler en uventet hudlæsion under behandlingen. Behandling

med hydrochlorthiazid, navnlig ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for visse typer hud- og

læbekræft (non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UV-stråler, mens du tager Cozaar

Comp.

Børn og unge

Der er ingen erfaring med brug af Cozaar Comp. til børn. Derfor bør Cozaar Comp. ikke gives til børn.

Brug af anden medicin sammen med Cozaar Comp.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Fortæl det altid til lægen, hvis du tager kaliumtilskud, salterstatninger, der indeholder kalium,

kaliumbesparende medicin eller anden medicin, som kan øge indholdet af kalium i serum (fx

trimethoprimholdige lægemidler), da kombinationsbehandling med Cozaar Comp. frarådes.

Vanddrivende lægemidler, såsom hydrochlorthiazid der er i Cozaar Comp., kan påvirke anden medicin.

Præparater, der indeholder lithium, må ikke tages sammen med Cozaar Comp. uden lægens nøje

overvågning.

Særlige forholdsregler (fx blodprøver) kan være hensigtsmæssige, hvis du tager anden vanddrivende

medicin, visse afføringsmidler, medicin til behandling af urinsur gigt, medicin til at kontrollere hjerterytmen

eller diabetesmedicin (medicin til at tage gennem munden eller insulin).

Det er også vigtigt for lægen at vide, om du tager:

anden medicin til at nedsætte dit blodtryk

steroider

medicin til behandling af cancer

smertestillende medicin

medicin mod svampeinfektioner

medicin mod ledbetændelse

resiner mod forhøjet kolesterol fx colestyramin

medicin til muskelafslapning

sovemedicin

opioid medicin, fx morfin

"pressoraminer", fx adrenalin eller andre lægemidler fra samme gruppe

diabetesmedicin til at tage gennem munden eller insulin

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne “

Tag ikke

Cozaar Comp.

” og “

Advarsler og forsigtighedsregler

”).

Informer også lægen om, at du tager Cozaar Comp., hvis du skal have taget røntgenbilleder og skal have et

jodholdigt kontrastmiddel.

Brug af Cozaar Comp. sammen med mad og drikke

Drik ikke alkohol, når du tager disse tabletter; alkohol og Cozaar Comp. kan medføre gensidig øget virkning.

Diætsalt i store mængder kan modvirke virkningen af Cozaar Comp.

Du kan tage Cozaar Comp. med eller uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er gravid (eller kan blive gravid). Lægen vil normalt råde dig til at

stoppe med at tage Cozaar Comp., inden du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid. Lægen vil råde

dig til at tage anden medicin i stedet for Cozaar Comp. Du må ikke tage Cozaar Comp. under graviditeten,

og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da brug efter 3. måned kan være

meget skadeligt for barnet.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at amme. Du må ikke tage Cozaar Comp., hvis du ammer.

Lægen kan vælge en anden behandling, hvis du ønsker at amme.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.

Brug til ældre

Cozaar Comp. virker lige godt hos de fleste ældre og yngre personer, og de fleste ældre som yngre personer

tåler det lige godt. De fleste ældre personer har brug for samme dosis som yngre.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Når du starter behandling med denne medicin, må du ikke udføre opgaver, som kræver særlig

opmærksomhed (fx køre bil eller betjene farlige maskiner), indtil du ved, hvordan medicinen påvirker dig.

Cozaar Comp. indeholder lactose

Hvis lægen har fortalt dig, at der er visse sukkerarter, du ikke kan tåle, skal du kontakte din læge, før du

tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Cozaar Comp.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen

eller på apotekspersonalet. Lægen bestemmer, hvilken dosis af Cozaar Comp., der er hensigtsmæssig for dig,

afhængigt af din tilstand, og om du tager anden medicin. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Cozaar

Comp., så længe lægen foreskriver det, da det vil sikre en jævn kontrol af dit blodtryk.

Forhøjet blodtryk

Den normale dosis Cozaar Comp. til de fleste patienter med forhøjet blodtryk er 1 tablet Cozaar Comp.

50 mg/12,5 mg dagligt til kontrol af blodtrykket over en 24-timers periode. Dosis kan øges til 2 tabletter af

losartan/hydrochlorthiazid 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter en gang dagligt, eller dosis kan ændres til

1 tablet af losartan/hydrochlorthiazid 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter (en højere styrke) pr. dag. Den

højeste daglige dosis er 2 tabletter af losartan/hydrochlorthiazid 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

eller 1 tablet dagligt af losartan/hydrochlorthiazid 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter.

Administration

Tabletterne bør sluges hele sammen med et glas vand.

Hvis du har taget for meget Cozaar Comp.

I tilfælde af en overdosis skal du kontakte lægen omgående, så du kan få hurtig lægehjælp. Overdosering

kan medføre fald i blodtrykket, hjertebanken, langsom puls, ændringer i blodets elektrolytter og

væskemangel. Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere Cozaar Comp., end

der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Hvis du har glemt at tage Cozaar Comp.

Forsøg at tage Cozaar Comp. dagligt som foreskrevet. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for

den glemte tablet. Tag blot den næste tablet til sædvanlig tid.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever følgende, skal du stoppe med at tage Cozaar Comp. og straks fortælle lægen om det eller

tage på skadestuen på det nærmeste hospital:

En alvorlig allergisk reaktion (udslæt, kløe, hævelse af ansigt, læber, mund eller svælg, som gør det svært at

synke eller trække vejret).

Dette er en alvorlig men sjælden bivirkning, som rammer mere end 1 ud af 10.000 patienter men færre end 1

ud af 1.000 patienter. Du kan få brug for hurtig lægehjælp eller indlæggelse på et hospital.

Følgende bivirkninger er set:

Almindelige

(kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

hoste, infektion i øvre luftveje, tilstoppet næse, bihulebetændelse, lidelser i bihulerne

diarré, mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær

muskelsmerter eller muskelkramper, smerter i benene, rygsmerter

søvnløshed, hovedpine, svimmelhed

svaghed, træthed, smerter i brystet

øget indhold af kalium (som kan medføre unormal hjerterytme), nedsat hæmoglobin

ændringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt

for lavt indhold af sukker i blodet (hypoglykæmi).

Ikke almindelige (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

blodmangel, røde eller brunlige pletter på huden (af og til især på fødder, ben, arme og balder, med

ledsmerter, hævede hænder og fødder samt mavesmerter), blå mærker, nedsat antal hvide blodlegemer,

blodstørkningsproblemer, nedsat antal blodplader

manglende appetit, øget koncentration af urinsyre eller regulær urinsur gigt, øget blodsukker, unormal

koncentration af elektrolytter i blodet

angst, nervøsitet, panikangst (tilbagevendende angstanfald), forvirring, depression, unormale drømme,

søvnforstyrrelser, søvnighed, nedsat hukommelse

stikken og prikken eller lignende fornemmelser, smerter i arme og ben, rysten, migræne, besvimelse

sløret syn, brænden eller stikken i øjnene, betændelse i øjets bindehinde, forværring af synet, ser ting i

gult

ringen, summen, brølen eller klikken i ørerne, svimmelhed

lavt blodtryk, som kan være forbundet med ændring i stilling (man føler sig ør eller svag, når man

rejser sig op), angina (smerter i brystet), unormal hjertebanken, slagtilfælde (forbigående iskæmisk

hændelse i hjernen), hjerteanfald, følelse af at hjertet hamrer eller slår meget hurtigt (palpitation)

betændelse i blodkar, som ofte er forbundet med hududslæt eller blå mærker

ondt i halsen, kortåndethed, bronkitis, lungebetændelse, vand i lungerne (som medfører besvær med at

trække vejret), næseblod, løbende næse, tilstopning

forstoppelse, alvorlig forstoppelse, øget luftafgang fra tarmen, mavegener, mavekramper, opkastning,

tør mund, betændelse i spytkirtlen, tandpine

gulsot (gulfarvning af øjne og hud), betændelse i bugspytkirtlen

nældefeber, kløe, betændelse i huden, udslæt, rødme af huden, lysfølsomhed, tør hud, rødmen,

svedtendens, hårtab

smerter i arme, skuldre, hofter, knæ eller andre led, ledhævelse, stivhed, muskelsvaghed

hyppig vandladning også om natten, unormal nyrefunktion, herunder nyrebetændelse,

urinvejsinfektion, sukker i urinen

nedsat seksuallyst, impotens

hævelse af ansigtet, lokal hævelse (ødemer), feber.

Sjældne (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer):

hepatitis (betændelse i leveren), unormale leverfunktionsprøver.

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

influenzalignende symptomer

uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)

lavt indhold af natrium i blodet (hyponatriæmi)

generel utilpashed (malaise)

smagsforstyrrelser (dysgeusi)

hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-

2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke Cozaar Comp. efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Blister

Opbevar Cozaar Comp. i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt. Må ikke opbevares ved

temperaturer over 30 °C.

Flaske

Opbevares i den originale beholder for at beskytte mod lys. Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte

mod fugt. Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cozaar Comp. indeholder:

De aktive indholdsstoffer er losartankalium og hydrochlorthiazid.

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg indeholder 50 mg losartankalium og 12,5 mg hydrochlorthiazid som aktive

indholdsstoffer.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg indeholder 100 mg losartankalium og 12,5 mg hydrochlorthiazid som aktive

indholdsstoffer.

Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg indeholder 100 mg losartankalium og 25 mg hydrochlorthiazid som

aktive indholdsstoffer.

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg, Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg og Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg

indeholder følgende inaktive stoffer:

Mikrokrystallinsk cellulose (E460), lactosemonohydrat, prægelatineret majsstivelse, magnesiumstearat

(E572), hydroxypropylcellulose (E463), hypromellose (E464).

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg indeholder 4,24 mg (0,108 mEq) kalium. Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg og

Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg indeholder 8,48 mg (0,216 mEq) kalium.

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg og Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg indeholder også titandioxid (E171),

quinolingult (E104) og carnaubavoks (E903).

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg indeholder også: Titandioxid (E171) samt carnaubavoks (E903).

Udseende og pakningsstørrelser

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg fås som gule, ovale filmovertrukne tabletter mærket "717" på den ene side og

glatte eller med delekærv på den anden side.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg fås som hvide, ovale filmovertrukne tabletter mærket "745" på den ene side

og glatte på den anden side.

Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg fås som lysegule, ovale filmovertrukne tabletter mærket "747" på den

ene side og glatte på den anden side.

Cozaar Comp. fås i følgende pakningsstørrelser:

Cozaar Comp. 50 mg/12,5 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i æsker indeholdende

4, 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 84, 98 eller 280 tabletter og enkeltdosispakninger a 28, 56 og 98 tabletter til

hospitalsbrug. HDPE-flasker a 100 tabletter.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i æsker

indeholdende 14, 15, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter. HDPE-flasker a 100 tabletter.

Cozaar Comp. Forte 100 mg/25 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i æsker

indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter og enkeltdosispakninger a 28, 56 og 98

tabletter til hospitalsbrug. HDPE-flasker a 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V., Postbus 581, NL-2003 PC Haarlem, Holland

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme B.V., Waarderweg 39, NL-2031 BN Haarlem, Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS, Havneholmen 25, 1561 København V, dkmail@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2019

28. januar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

09347

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 100 mg losartankalium og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof

Hver tablet indeholder 88,40 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvide, ovale, filmovertrukne tabletter mærket "745" på den ene side og glatte på den anden

side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg er indiceret til behandling af essentiel hypertension hos

patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på losartan eller

hydrochlorthiazid alene.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Hypertension

Losartan og hydrochlorthiazid anvendes ikke til initial behandling men til patienter, hvis

blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med losartankalium eller hydrochlorthiazid alene.

Dosistitrering med de individuelle komponenter (losartan og hydrochlorthiazid) anbefales.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 1 af 21

Når det er klinisk hensigtsmæssigt, kan det overvejes at skifte direkte fra monoterapi til den

faste kombination hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret.

Normal vedligeholdelsesdosis for Cozaar Comp. er en Cozaar Comp. tablet (losartan 50

mg/hydrochlorthiazid 12,5 mg) en gang daglig. Til patienter, som ikke reagerer

hensigtsmæssigt på Cozaar Comp., kan dosis øges til en Cozaar Comp. Forte tablet (losartan

100 mg/hydrochlorthiazid 25 mg) en gang daglig. Maksimal daglig dosis er en Cozaar Comp.

Forte tablet en gang daglig. Generelt opnås den antihypertensive virkning inden for 3-4 uger

efter initiering af behandling. Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg (losartan 100

mg/hydrochlorthiazid 12,5 mg) er tilgængelig for de patienter, som titreres til 100 mg Cozaar,

og som har brug for yderligere blodtrykskontrol.

Patienter med nyreinsufficiens og patienter i hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med moderat nyreinsufficiens (dvs.

kreatininclearance 30-50 ml/min). Losartan/hydrochlorthiazid-tabletter bør ikke anvendes til

patienter i hæmodialyse. Losartan/hydrochlorthiazid-tabletter må ikke anvendes til patienter

med svær nyreinsufficiens (dvs. kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Patienter med intravaskulær væskemangel

Væske- og/eller natriummangel bør korrigeres før administration af losartan/hydrochlor-

thiazidtabletter.

Patienter med leverinsufficiens

Losartan/hydrochlorthiazid er kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt.

4.3).

Ældre

Dosisjustering er normalt ikke nødvendigt hos ældre.

Pædiatrisk population

Børn og unge (<18 år)

Der er ingen erfaring med behandling af børn og unge. Derfor bør losartan/hydrochlorthiazid

ikke administreres til børn og unge.

Administration

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg kan administreres sammen med andre antihypertensiva (se

pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg skal sluges hele med et glas vand.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg kan administreres med eller uden mad.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for losartan, sulfonamid-afledte stoffer (som hydrochlorthiazid)

eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Behandlingsresistent hypokaliæmi eller hyperkalcæmi.

Svær leverinsufficiens; cholestasis og biliære obstruktionsforstyrrelser.

Refraktær hyponatriæmi.

Symptomatisk hyperurikæmi/arthritis urica.

2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svær nyreinsufficiens (dvs. kreatininclearance <30 ml/min).

dk_hum_38633_spc.doc

Side 2 af 21

Anuri.

Samtidig brug af Cozaar Comp. og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Losartan

Angioødem

Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge) bør

monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og intravaskulær væskemangel

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis, kan forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel ved kraftig behandling med diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller

opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før administration af Cozaar Comp. 100 mg/12,5

mg tabletter (se pkt. 4.2 og 4.3).

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,

med eller uden diabetes, og bør behandles. Derfor bør kaliums plasmakoncentration såvel

som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med hjertesvigt og

kreatininclearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller

andre lægemidler, som kan øge serumkalium (fx trimethoprimholdige lægemidler),

sammen med losartan/hydrochlorthiazid anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Leverinsufficiens

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer af

losartan hos cirrhotiske patienter, bør Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg anvendes med

forsigtighed hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens i anamnesen. Der er ingen

terapeutisk erfaring med losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor bør Cozaar

Comp. 100 mg/12,5 mg ikke gives til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og

5.2).

Nyreinsufficiens

Som følge af hæmningen af renin-angiotensinsystemet, er der rapporteret forandringer i

nyrefunktionen herunder nyresvigt (især hos patienter hvis nyrefunktion er afhængig af

renin-angiotensin-aldosteronsystemet som patienter med svær hjerteinsufficiens eller

tidligere nedsat nyrefunktion).

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

rapporteret om øget carbamid og serumkreatinin hos patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller unilateral nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret); disse

ændringer i nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen. Losartan

bør anvendes med forsigtighed hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller

unilateral nyrearterie stenose (hvis funktionelt ennyret).

dk_hum_38633_spc.doc

Side 3 af 21

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan

anvendelse af Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg tabletter ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der, som med

andre lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet, risiko for svær arteriel

hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Etniske forskelle

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning

af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af

større prævalens af lavrenin tilstande i den negroide hypertensive population.

Graviditet

Behandling med angiotensin-II-receptorantagonister (AIIRAer) bør ikke initieres under

graviditet. Med mindre fortsat AIIRA-behandling anses for essentiel, bør patienter, der

planlægger graviditet, skiftes til alternativ antihypertensiv behandling, som har en etableret

sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør

behandling med AIIRAer seponeres omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør

alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 4 af 21

Hydrochlorthiazid

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Som det er tilfældet med al antihypertensiv behandling kan hypotension forekomme hos

nogle patienter.

Patienterne bør observeres for kliniske tegn på væske- eller elektrolytforstyrrelser, fx

væskemangel, hyponatriæmi, hypochloræmisk alkalose, hypomagnesiæmi eller hypokaliæmi,

som kan forekomme ved tilstødende diarré eller opkastning. Periodisk bestemmelse af

serumelektrolytter bør udføres med passende intervaller hos sådanne patienter. Hyponatriæmi

ved overhydrering kan forekomme hos ødematøse patienter i varmt vejr.

Metaboliske og endokrine påvirkninger

Thiazidbehandling kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af medicin til behandling af

diabetes, herunder insulin, kan være nødvendig (se pkt. 4.5). Latent diabetes mellitus kan

blive manifest under thiazidbehandling.

Thiazider kan nedsætte calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage periodisk og let

forhøjelse af serumcalcium. Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult

hyperparathyroidisme. Behandling med thiazider bør seponeres, før der udføres tests af

parathyroideafunktionen.

Stigning i kolesterol- og triglyceridkoncentration kan være associeret med behandling med

thiazider.

Thiazidbehandling kan fremskynde hyperurikæmi og/eller arthritis urica hos nogle patienter.

Da losartan nedsætter urinsyremængden, dæmper losartan i kombination med

hydrochlorthiazid den diuretikainducerede hyperurikæmi.

Leverinsufficiens

Thiazider bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, da mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan udløse

hepatisk koma.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg er kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se

pkt. 4.3 og 5.2).

Non-melanom hudkræft

I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget risiko

for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en stigende

kumulativ dosis af hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende virkning kan

være en mulig mekanisme i forhold til non-melanom hudkræft.

Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom hudkræft

og have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og straks kontakte

lægen, hvis de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere risikoen for hudkræft

bør patienterne rådes til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. at begrænse

eksponeringen for sollys og UV-stråler og, ved eksponering, at sørge for tilstrækkelig

beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør straks undersøges, herunder eventuelt ved hjælp af

dk_hum_38633_spc.doc

Side 5 af 21

histologisk biopsianalyse. Det kan også være nødvendigt at genoverveje, om

hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft non-melanom hudkræft

(se også pkt. 4.8).

Andet

Der kan ved thiazidbehandling forekomme allergiske reaktioner hos patienter, som ikke har

eller har haft tilfælde af allergi eller astma bronchiale. Forværring eller aktivering af

systemisk lupus erythematosus er rapporteret i forbindelse med behandling med thiazider.

Hjælpestof

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjælden arvelig galactoseintolerance,

Lapp-lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Losartan

Det har været rapporteret, at rifampicin og fluconazol reducerede den aktive metabolits

koncentration. De kliniske konsekvenser af disse interaktioner er ikke blevet evalueret.

Som ved andre stoffer, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig brug af

kaliumbesparende diuretika (fx spironolacton, triamteren, amilorid), kaliumtilskud,

kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan øge serumkalium (fx

trimethoprimholdige lægemidler), medføre stigninger i serumkalium. Samtidig medicinering

er ikke tilrådelig.

Som ved anden medicin der påvirker natriumudskillelsen, kan lithiumudskillelsen reduceres.

Derfor bør serumlithiumkoncentrationen monitoreres omhyggeligt, hvis lithiumsalte

administreres sammen med angiotensin-II-receptorantagonister.

Når angiotensin-II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2

hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og non-selektive NSAID) kan

afsvækning af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af angiotensin-

II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for forværring af

nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkalium, især hos patienter

med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed især

hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere

nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk herefter.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion, og som bliver behandlet med NSAID,

herunder selektive COX-2-hæmmere, kan samtidig administration angiotensin-II-

receptorantagonister resultere i en yderligere forværring af nyrefunktionen. Disse virkninger

er sædvanligvis reversible.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt), sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4

og 5.1).

dk_hum_38633_spc.doc

Side 6 af 21

Andre stoffer, der kan inducere hypotension, som tricykliske antidepressiva, antipsykotika,

baclofen, amifostin: Samtidig anvendelse af disse lægemidler, der som hoved- eller sideeffekt

sænker blodtrykket, kan øge risikoen for hypotension.

Hydrochlorthiazid

Følgende stoffer kan interagere med thiazider, når de gives samtidigt:

Alkohol, barbiturater, narkotiske stoffer eller antidepressiva

Potensering af orthostatisk hypotension kan forekomme.

Antidiabetika (orale lægemidler eller insulin)

Behandling med thiazid kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af antidiabetika kan

være nødvendig. Metformin bør anvendes med forsigtighed på grund af risikoen for

lactacidose, der induceres af muligt funktionelt nyresvigt, der er forbundet med

hydrochlorthiazid.

Andre antihypertensiva

Additiv virkning.

Cholestyramin og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid er nedsat i forbindelse med anionbytterresiner.

Enkeltdoser cholestyramin eller colestipol binder hydrochlorthiaziden og reducerer

absorptionen af denne fra mave-tarmkanalen med op til henholdsvis 85% og 43%.

Korticosteroider, ACTH

Øget elektrolytdepletering, især hypokalæmi.

Pressoraminer (fx adrenalin)

Mulig nedsættelse af respons på pressoraminer, men ikke tilstrækkelig til at udelukke

anvendelsen.

Skeletale muskelafslappende stoffer, nondepolariserende (fx tubocurarin)

Mulighed for forøget respons på muskelafslappende stoffer.

Lithium

Diuretika reducerer den renale udskillelse af lithium og kan medføre høj risiko for

lithiumforgiftning; samtidig anvendelse anbefales ikke.

Lægemidler til behandling af arthritis urica (probenecid, sulfinpyrazon og aalopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

koncentrationen af serumurinsyre. Øget dosering af probenecid og sulfinpyrazon kan være

nødvendig. Samtidig administration af et thiazid kan øge incidensen af

hypersensitivitetsreaktioner over for allopurinol.

Antikolinerge lægemidler (fx atropin, biperiden)

Stigning i biotilgængelighed over for thiazidtypediuretika ved at nedsætte den

gastrointestinale motilitet samt mavetømningshastigheden.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 7 af 21

Cytotoksiske lægemidler (fx cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan reducere den renale ekskretion af cytotoksiske lægemidler og styrke deres

myelosuppressive effekt.

Salicylater

I tilfælde af høje doser af salicylater kan hydrochlorthiazid forstærke salicylaternes toksiske

effekt på centralnervesystemet.

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som forekommer ved samtidig

anvendelse af hydrochlorthiazid og methyldopa.

Cyclosporin

Samtidig behandling med cyclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og komplikationer

af arthritis uricatypen.

Digitalisglycosider

Thiazidinduceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan fremme forekomst af

digitalisinduceret hjertearytmi.

Lægemidler der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Periodisk monitorering af serumkalium og EKG anbefales, når losartan/hydrochlorthiazid

administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser (fx

digitalisglycosider og antiarytmika) og med følgende torsade de pointes (ventrikulær

takykardi) inducerende lægemidler (inklusive nogle antiarytmika), idet hypokaliæmi er en

disponerende faktor for torsades de pointes (ventrikulær takykardi):

Klasse Ia antiarytmika (fx quinidin, hydroquinidin, disopyramid).

Klasse III antiarytmika (fx amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid).

Nogle antipsykotika (fx thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol).

Andre (fx bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin IV, halofantrin, mizolastin,

pentamidin, terfenadin, vincamin IV).

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumkoncentrationen på grund af nedsat ekskretion. Hvis

calciumtilskud skal ordineres, skal serumcalciumkoncentrationen monitoreres, og

calciumdoseringen bør justeres tilsvarende.

Laboratorietest-interaktioner

På grund af deres virkning på calciummetabolismen kan thiazider interferere med

parathyreoideaprøver (se pkt. 4.4).

Carbamazepin

Risiko for symptomatisk hyponatriæmi. Klinisk og biologisk monitorering er påkrævet.

Jodholdige kontraststoffer

I tilfælde af diuretikainduceret dehydrering er der øget risiko for akut nyresvigt, især ved høje

doser af jodpræparatet.

Patienterne bør rehydreres før administration.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 8 af 21

Amphotericin B (parenteralt), kortikosteroider, ACTH, stimulerende laksantia eller

glycyrrhicin (findes i lakrids)

Hydrochlorthiazid kan intensivere elektrolyforstyrrelserne, især hypokaliæmi.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin-II-receptorantagonister (AIIRAer)

Anvendelse af AIIRAer kan ikke anbefales i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af AIIRAer er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved AIIRAer, kan de samme risici være forbundet med denne lægemiddelklasse. Med

mindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være essentiel, bør patienter, der planlægger

graviditet, skiftes til alternative anithypertensive behandlinger, som har en etableret

sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør

behandling med AIIRAer seponeres omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør

alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for AIIRA-behandling i 2. og 3. trimester inducerer føtotoksicitet hos

mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket kranieossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3). Hvis eksponering

for AIIRAer har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid under graviditet, især i 1.

trimester af graviditeten. Dyreforsøgene er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placentabarrieren. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan anvendelse i 2. og 3. trimester medføre føto-placental perfusion

samt føtale og neonatale virkninger som icterus, elektrolytforstyrrelser og thrombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til svangerskabsødem, svangerskabshypertension eller

præeklampsi, pga. risikoen for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden en

gavnlig effekt på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til gravide kvinder med essentiel hypertension,

undtagen i sjældne tilfælde, hvor ingen anden behandling kan anvendes.

Amning

Angiotensin II receptorantagonister (AIIRAer)

Der foreligger ingen information vedrørende brugen af Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg

under amning. Derfor kan brug af Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg ikke anbefales og det

dk_hum_38633_spc.doc

Side 9 af 21

anbefales at anvende alternative behandlinger med bedre etableret sikkerhedsprofil,

specielt ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte spædbørn.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser

forårsager voldsom diurese, som kan hæmme produktionen af human mælk. Cozaar Comp.

100 mg/12,5 mg bør ikke anvendes under amning. Hvis Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg

anvendes under amning, bør dosis være så lav som muligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at

svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv

behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne nedenfor er klassificeret, hvor dette er hensigtsmæssigt, i henhold til

systemorganklasser og frekvens i overensstemmelse med følgende konvention:

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100, <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000, ≤1/100;

sjælden (≥1/10.000, ≤1/1.000); meget sjælden (≤1/10.000); ikke kendt (Kan ikke estimeres

ud fra forhåndenværende data).

Der er i kliniske undersøgelser med losartankalium-hydrochlorthiazid ikke observeret

bivirkninger specielt associeret til kombinationsbehandlingen. Bivirkningerne var

begrænset til dem, som tidligere er rapporteret ved behandling med losartankalium og/eller

hydrochlorthiazid.

I kontrollerede kliniske undersøgelser med henblik på hypertension var svimmelhed den

eneste bivirkning, der blev rapporteret som lægemiddelrelateret, og som forekom med en

incidens, der var hyppigere end for placebo hos ≥ 1 % af de patienter, der blev behandlet

med losartan og hydrochlorthiazid.

Ud over disse bivirkninger er der rapporteret om yderligere bivirkninger efter produktets

introduktion på markedet. Disse er:

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Lever og galdeveje

Hepatitis

Sjælden

Undersøgelser

Hyperkaliæmi, stigning i ALAT

Sjælden

Bivirkninger, som er set med en af komponenterne og som kan være mulige bivirkninger

ved losartankalium/hydrochlorthiazid, er følgende:

Losartan

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret for losartan i kliniske studier og efter

markedsføring:

dk_hum_38633_spc.doc

Side 10 af 21

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Blod og lymfesystem

Anæmi, Schönlein-Henochs

purpura, ekkymose, hæmolyse

Ikke almindelig

Trombocytopeni

Ikke kendt

Hjerte

Hypotension, orthostatisk

hypotension, sternalgi, angina

pectoris, AV-blok af 2. grad,

cerebrovaskulær hændelse,

myokardieinfarkt, palpitation,

arytmi (atrieflimren,

sinusbradykardi, takykardi,

ventrikulær takykardi,

ventrikelflimren)

Ikke almindelig

Øre og labyrint

Vertigo, tinnitus

Ikke almindelig

Øjne

Sløret syn, brænden/stikken i

øjnene, konjunktivitis, nedsat

synsskarphed

Ikke almindelig

dk_hum_38633_spc.doc

Side 11 af 21

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter, kvalme, diarré,

dyspepsi

Almindelig

Konstipation, tandsmerter, tør

mund, flatulens, gastritis,

opkastning, forstoppelse

Ikke almindelig

Pankreatitis

Ikke kendt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Asteni, fatigue, smerter i brystet

Almindelig

Faciale ødemer, ødemer, feber

Ikke almindelig

Influenzalignende symptomer,

utilpashed

Ikke kendt

Lever og galdeveje

Abnorm leverfunktion

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed: anafylaktiske

reaktioner, angioødem inklusive

hævelse af larynx og glottis, som

medfører obstruktion af luftveje og/

eller hævelse af ansigt, læber,

pharynx og/eller tunge; hos nogle af

disse patienter er der rapporteret om

angioødem i anamnesen i

forbindelse med administration af

anden medicin herunder ACE-

hæmmere

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, arthritis urica

Ikke almindelig

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper, rygsmerter,

smerter i benene, myalgi

Almindelig

Smerter i armene, ledhævelse,

smerter i knæene, knogle-, led- og

muskelsmerter, skuldersmerter,

stivhed, artralgi, artritis, koksalgi,

fibromyalgi, muskelsvækkelse

Ikke almindelig

Rhabdomyolyse

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig

Nervøsitet, paræstesi, perifer

neuropati, tremor, migræne,

synkope

Ikke almindelig

Dysgeusi

Ikke kendt

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Almindelig

Angst, angstforstyrrelser,

panikangst, forvirring, depression,

unormale drømme,

søvnforstyrrelser, somnolens,

hukommelsessvækkelse

Ikke almindelig

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion, nyresvigt

Almindelig

Nykturi, hyppig vandladning,

urinvejsinfektion

Ikke almindelig

Det reproduktive

system og mammae

Nedsat libido, erektil

dysfunktion/impotens

Ikke almindelig

dk_hum_38633_spc.doc

Side 12 af 21

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste, øvre luftvejsinfektion,

stoppet næse, sinuitis, sinuslidelser

Almindelig

Gener i svælget, pharyngitis,

laryngitis, dyspnø, bronkitis,

epistaksis, rhinitis, respiratorisk

kongestion

Ikke almindelig

Hud og subkutane

væv

Alopeci, dermatitis, tør hud,

erythema, rødmen, fotosensitivitet,

pruritus, udslæt, urticaria,

svedtendens

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Vaskulitis

Ikke almindelig

Dosisrelaterede ortostatiske effekter

Ikke kendt

Undersøgelser

Hyperkaliæmi, lille reduktion af

hæmatokrit og hæmoglobin,

hypoglykæmi

Almindelig

Lille stigning i urinstof og

serumkreatininkoncentration

Ikke almindelig

Stigning i leverenzymer og bilirubin

Meget sjælden

Hyponatriæmi

Ikke kendt

Hydrochlorthiazid

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Blod og lymfesystem

Agranulocytose, aplastisk anæmi,

hæmolytisk anæmi, leukopeni,

purpura, trombocytopeni

Ikke almindelig

Immunsystemet

Anafylaktisk reaktion

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, hyperglykæmi,

hyperurikæmi, hypokaliæmi,

hyponatriæmi

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Ikke almindelig

Nervesystemet

Cefalalgi

Almindelig

Øjne

Forbigående sløret syn, xantopsi

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Nekrotiserende angitis (vasculitis,

kutan vasculitis)

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Respirationsbesvær, herunder

pneumonitis og lungeødem

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Sialoadenitis, spasmer,

maveirritation, kvalme, opkastning,

diarré, obstipation

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Icterus (intrahepatisk galdestase),

pankreatitis

Ikke almindelig

Hud og subkutane

væv

Fotosensitivitet, urticaria, toksisk

epidermal nekrolyse

Ikke almindelig

Kutan lupus erytematosus

Ikke kendt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper

Ikke almindelig

dk_hum_38633_spc.doc

Side 13 af 21

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Benigne, maligne og

uspecificerede

tumorer (inkl. cyster

og polypper)

Non-melanom hudkræft

(basalcellekarcinom og

pladecellekarcinom)

Ikke kendt

Nyrer og urinveje

Glukosuri, interstitiel nefritis, renal

dysfunktion, nyresvigt

Ikke almindelig

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Feber, svimmelhed

Ikke almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ

dosisafhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft (se også

pkt. 4.4 og 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifik information vedrørende behandling af overdosering med Cozaar

Comp. 100 mg/12,5 mg Behandling bør være symptomatisk og understøttende. Behandling

med Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg bør seponeres, og patienten observeres nøje. Hvis

indtagelsen er sket for kort tid siden, foreslås det at fremkalde opkastning. Korrektion af

væske- og elektrolytbalance, hepatisk koma og hypotension behandles henhold til gældende

procedurer.

Losartan

Begrænsede data er tilgængelige med hensyn til overdosering hos mennesker. Den mest

sandsynlige manifestation ved overdosering vil være hypotension og takykardi; bradykardi

kan opstå af parasympatisk (vagus) stimulation. Hvis symptomatisk hypotension skulle

opstå, bør understøttende behandling indsættes.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

Hydrochlorthiazid

De mest almindelige observerede tegn og symptomer er elektrolytdepletering

(hypokaliæmi, hypochloræmi, hyponatriæmi) og dehydrering som resultat af kraftig

diurese. Hvis digitalis også er indtaget, kan hypokaliæmi forstærke hjertearytmier.

Det er ikke fastlagt i hvor høj grad, hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 14 af 21

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 01. Angiotensin-II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan-hydrochlorthiazid

Komponenterne i Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg har vist sig at have additiv virkning på

reduktionen af blodtrykket, således at blodtrykket reduceres mere end ved brug af

komponenterne alene. Denne virkning menes at være resultatet af komplementære

mekanismer hos begge komponenter. Som resultat af den diuretiske virkning af

hydrochlorthiazid øges plasmareninaktiviteten og aldosteronsekretionen, serumkalium falder,

og koncentrationen af angiotensin-II reduceres. Administration af losartan blokerer alle

fysiologisk relevante virkninger af angiotensin-II, og ved hæmning af aldosteron kan dette

måske forstærke det tab af kalium, som er associeret med diuretika.

Losartan har vist sig at have en mild og forbigående urikosurisk effekt. Hydrochlorthiazid har

vist sig at forårsage en beskeden stigning af urinsyre. Kombinationen af losartan og

hydrochlorthiazid kan have tilbøjelighed til at dæmpe diuretikainduceret hyperurikæmi.

Den antihypertensive virkning af Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg holder i 24 timer. I kliniske

undersøgelser af mindst 1 års varighed holdt den antihypertensive virkning sig ved fortsat

behandling. På trods af klinisk signifikant blodtryksfald havde administration af Cozaar

Comp. 100 mg/12,5 mg ingen klinisk signifikant virkning på hjertefrekvensen. Efter 12 ugers

behandling i kliniske undersøgelser med losartan 50 mg/hydrochlorthiazid 12,5 mg, blev

lavest målte, siddende diastole blodtryk reduceret med gennemsnitligt 13,2 mmHg.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg reducerer blodtrykket effektivt hos mænd og kvinder,

negroide og ikke-negroide, samt hos såvel yngre (<65 år) som ældre (

65 år) patienter.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg er effektiv ved alle grader af hypertension.

Losartan

Losartan er en syntetisk, oral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT

). Angiotensin-II,

der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-angiotensinsystemet og

en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi. Angiotensin-II bindes til den

-receptor, som findes i mange væv (fx vaskulær glat muskulatur, binyrerne, nyrerne og

hjertet), og frembringer mange betydningsfulde biologiske reaktioner, herunder

vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II stimulerer også formeringen af

celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT

-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dennes

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller ionkanaler,

som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan ikke ACE

(kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen potensering af

bradykininmedierede virkninger sted.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 15 af 21

Under administration af losartan fører fjernelse af angiotensin-II’s negative feedback på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget koncentration af

angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den antihypertensive aktivitet

og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket tyder på angiotensin-II-

receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og angiotensin-II-værdierne inden

for tre dage til værdierne ved baseline.

Både losartan og dets primære aktive metabolit har meget større affinitet over for AT

receptoren end over for AT

-receptoren. Den aktive metabolit er 10-40 gange mere aktiv end

losartan på vægtbasis.

I en undersøgelse som var specielt designet til at vurdere incidensen af hoste hos patienter, der

blev behandlet med losartan sammenlignet med patienter, der fik ACE-hæmmere, var

incidensen af hoste, der blev rapporteret af de patienter, der fik losartan eller

hydrochlorthiazid den samme, og den var signifikant mindre end hos de patienter, der blev

behandlet med en ACE-hæmmer. I en samlet analyse af 16 dobbeltblindede kliniske

undersøgelser med 4131 patienter, var incidensen af spontant rapporteret hoste hos patienter,

der fik losartan den samme (3,1 %) som hos de patienter, der fik placebo (2,6 %) eller

hydrochlorthiazid (4,1 %), hvorimod incidensen med ACE-hæmmere var 8,8 %).

Hos ikke-diabetiske, hypertensive patienter med proteinuri gav administration af

losartankalium signifikant reduktion i proteinuri, fraktioneret ekskretion af albumin og IgG.

Losartan bibeholder den glomerulære filtrationshastighed og reducerer filtrationsfraktionen.

Generelt gav losartan et fald i serumurinsyre (sædvanligvis <0,4 mg/dl), som var vedvarende

ved kronisk terapi.

Losartan har ingen virkning på autonome reflekser og ingen vedvarende virkning på

noradrenalin i plasma.

Hos patienter med nedsat funktion af venstre ventrikel, gav losartan 25 mg og 50 mg positiv

hæmodynamik og neurohormonal effekt karakteriseret ved en stigning i hjerteindeks og fald i

lungekapillærtryk, systemisk vaskulær modstand, gennemsnitlig systemisk arterietryk og

hjerterytme samt reduktion i cirkulerende koncentrationer af henholdsvis aldosteron og

noradrenalin. Forekomst af hypotension var dosisrelateret hos patienter med ovennævnte type

af hjertesvigt.

Hypertensionsundersøgelser

I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret en gang daglig til

patienter med mild til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant

reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i

forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den

naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af dosisintervallet

var 70-80 % af effekten set 5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af

blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen klinisk

signifikant virkning på hjertefrekvensen.

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre hypertensive

patienter.

dk_hum_38633_spc.doc

Side 16 af 21

LIFE-undersøgelsen

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en

randomiseret, trippelblindet, aktiv kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9193

hypertensive patienter i alderen 55-80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre

ventrikel. Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig eller atenolol 50

mg en gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået,

tilføjedes først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller

atenolol øget til 100 mg en gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller betablokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet

målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det

primære sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af

slagtilfælde. Behandling med losartan reducerede risikoen for slagtilfælde med 25 % i

forhold til atenolol (p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af

kardiovaskulær død og myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig

behandlingsgrupperne imellem.

Dobbelthæmning

af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til en

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt på grund af en øget risiko for bivirkninger.

Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i

dk_hum_38633_spc.doc

Side 17 af 21

aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret

hyppigere i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag den antihypertensive virkning af

thiaziddiuretika er ukendt. Thiazider påvirker den renale tubulære mekanisme for

elektrolytreabsorption, hvorved hydrochlorthiazid øger udskillelsen af natrium og chlorid i

tilnærmelsesvis ækvivalente mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning reducerer

plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og øger aldosteronsekretionen med deraf

følgende stigning i urinkalium og tab af bikarbonat samt fald i serumkalium. Renin-

aldosteronbindingen medieres af angiotensin-II, og derfor er der tendens til at kaliumtabet, der

er forbundet med thiaziddiuretika, ændres, når en angiotensin-II-receptoantagonist gives

samtidigt.

Diuresen indtræder inden for 2 timer efter oral administration, topper efter ca. 4 timer og

holder ca. 6-12 timer. Den antihypertensive virkning varer ved i op til 24 timer.

Non-melanom hudkræft

Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ dosisafhængig

forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie omfattede en

population med 71.533 tilfælde af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af

pladecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833 og 172.462 forsøgspersoner i

kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥ 50.000 mg kumulativt) var forbundet

med en justeret OR-værdi på 1,29 (95 %-KI: 1,23-1,35) for basalcellekarcinom og på 3,98

(95 %-KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar kumulativ dosis/respons

relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Et andet studie viste

en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og eksponering for

hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067 forsøgspersoner i

kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der blev påvist en

kumulativ dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 %-KI: 1,7-2,6), der

steg til OR 3,9 (3,0-4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-10,5) ved den

højeste kumulative dosis (~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Losartan

Efter oral administration absorberes losartan godt og undergår firstpass metabolisme, hvorved

der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den systemiske

biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive metabolits

gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4 timer. Der er

ingen klinisk signifikant effekt på plasmakoncentrationsprofilen, når losartan gives sammen

med et standardiseret måltid.

Distribution

Losartan

dk_hum_38633_spc.doc

Side 18 af 21

Både losartan og dets aktive metabolit bindes

99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen er 34 liter. Undersøgelser med rotter viser, at losartan næppe

passerer blod-hjernebarrieren.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid passerer placentabarrieren, men ikke blod-hjernebarrieren og udskilles i

modermælk.

Biotransformation

Losartan

Ca. 14 % af en intravenøs eller oralt administreret dosis af losartan omdannes til dets aktive

metabolit. Efter oral og intravenøs administration af

C-mærket losartankalium, er

cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit. Der sås

minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de undersøgte

individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter, herunder 2 hovedmetabolitter

dannet ved hydroxylering af butylsidekæden og en metabolit af mindre betydning, en N-2-

tetrazolglucuronid.

Elimination

Losartan

Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50 ml/

min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min og 26

ml/min. Når losartan administreres oralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i urinen, og ca. 6

% af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets aktive metabolits

farmakokinetik er lineær med orale doser af losartankalium på op til 200 mg.

Efter oral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer. Ved

dosering en gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive metabolit

i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter. Efter

en oral dosis

C-mærket losartan til mennesker, blev ca. 35 % af radioaktiviteten genfundet i

urin og 58 % i fæces.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke, men udskilles hurtigt via nyrerne. Hvis

plasmakoncentrationen følges i mindst 24 timer er plasmahalveringstiden set at variere

mellem 5,6 og 14,8 timer. Mindst 61 % af den orale dosis udskilles uændret i løbet af 24

timer.

Patientkarakteristika

Losartan-hydrochlorthiazid

dk_hum_38633_spc.doc

Side 19 af 21

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration samt absorptionen af

hydrochlorthiazid hos ældre hypertensive patienter var ikke signifikant forskellig fra den, der

sås hos unge hypertensive patienter.

Losartan

Hos patienter med mild til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets aktive

metabolits plasmakoncentration efter oral administration henholdsvis 5 og 1,7 gange højere

end hos unge frivillige mænd.

Farmakokinetiske studier har vist, at losartans AUC ikke er forskellig hos japanske og ikke-

japanske raske mandlige forsøgspersoner. Karboxylsyremetabolittens (E-3174) AUC synes

dog at være forskellig mellem de to grupper med ca. 1,5 gange højere eksponering hos

japanske forsøgspersoner end hos ikke-japanske forsøgspersoner. Den kliniske relevans af

disse resultater er ikke kendt.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker på basis af konventionelle

undersøgelser af generel farmakologi, genotoksicitet samt karcinogent potentiale.

Losartan/hydrochlorthiazids toksiske potential blev vurderet i gentagne

toksicitetsundersøgelser af op til 6 måneders varighed hos rotter og hunde efter oral

administration. De observerede ændringer i disse kombinationsundersøgelser dannedes

hovedsageligt af losartankomponenten. Administration af losartan/hydrochlorthiazid-

kombinationen inducerede et fald i de røde blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin,

hæmatokrit), en stigning i urinstof-N i serum, fald i hjertevægt (uden histologisk korrelat)

og gastrointestinale forandringer (læsion af slimhindemembranen, mavesår, erosioner,

blødninger). Der var ikke tegn på teratogenicitet hos rotter eller kaniner, der havde fået

behandling med losartan/hydrochlorthiazid-kombinationen. Føtal toksicitet hos rotter, som

fremgik af en let stigning i overtallige ribben i F

generationen, sås når hunrotter blev

behandlet før og under gestationen. Som det sås i undersøgelser med losartan alene,

forekom føtale og neonatale bivirkninger, herunder nyretoksicitet og fosterdød, når gravide

rotter blev behandlet med losartan/hydrochlorthiazidkombinationen sent i gestationen

og/eller diegivningen.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Lactosemonohydrat

Prægelatineret majsstivelse

Magnesiumstearat (E572)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Hypromellose (E464)

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg indeholder 8,48 mg (0,216 mEq) kalium.

Cozaar Comp. 100 mg/12,5 mg indeholder også: titandioxid (E171) samt carnaubavoks

(E903).

dk_hum_38633_spc.doc

Side 20 af 21

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

HDPE-beholder

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den originale beholder for at beskytte mod lys.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie, i karton

Pakningsstørrelser: 14, 15, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 og 280 stk.

HDPE-beholder

100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.1

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme BV

Postbus 581

Waarderweg 39

2003 PC Haarlem

Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS

Havneholmen 25

1561 København V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

38633

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. april 1996

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. januar 2019

dk_hum_38633_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information