Coprenessa 8+2,5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
INDAPAMID (vandfri), Perindopril tert-butylamin
Tilgængelig fra:
Krka Sverige AB
ATC-kode:
C09BA04
INN (International Name):
INDAPAMID (anhydrous), Perindopril tert-butylamine
Dosering:
8+2,5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisationsnummer:
46470
Autorisation dato:
2011-01-05

INCLUDEPICTURE "cid:image004.jpg@01D117E9.E5553340" \* MERGEFORMATINET

INCLUDEPICTURE "cid:image004.jpg@01D117E9.E5553340" \* MERGEFORMATINET

INCLUDEPICTURE "cid:image004.jpg@01D117E9.E5553340" \* MERGEFORMATINET

7. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Coprenessa, tabletter 8+2,5 mg

0.

D.SP.NR.

25294

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Coprenessa

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 8 mg perindopril tert-butylamin svarende til 6,68 mg perindopril og

2,5 mg indapamid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på:

lactose

Hver tablet indeholder 134,96 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Hvide, ovale, let bikonvekse tabletter med delekærv på den ene side.

Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne

dosere to halve tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Coprenessa (8 mg/2,5 mg) er indiceret som erstatningsbehandling til behandling af

essentiel hypertension til patienter, som allerede kontrolleres med perindopril og

indapamid, der gives samtidig og på det samme dosisniveau.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

dk_hum_46470_spc.doc

Side 1 af 25

Den sædvanlige dosis er en tablet Coprenessa 8 mg/2,5 mg daglig som enkeltdosis, helst

om morgenen og før et måltid.

Ældre (se pkt. 4.4)

Hos ældre skal plasma-kreatinin justeres i relation til alder, vægt og køn. Ældre patienter

kan behandles, hvis nyrefunktionen er normal og efter vurdering af blodtryksrespons.

Nedsat nyrefunktion (se punkt 4.4)

Hos patienter med alvorligt og moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance under

60 ml/min) er behandlingen kontraindiceret.

Hos patienter med en kreatininclearance over eller lig med 60 ml/min er det ikke påkrævet

at justere dosis.

Den normale medicinske praksis inkluderer hyppig kontrol af kreatinin- og

kaliumniveauer.

Nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2)

Hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion er behandlingen kontraindiceret.

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med moderat nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Det frarådes at give Coprenessa til børn og unge, da perindoprils virkning og tolerabilitet

hos børn og unge, alene eller i kombination, ikke er klarlagt.

Administration

Oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Forbundet med perindopril

Overfølsomhed over for perindopril eller andre ACE-hæmmere

Angioødem (Quinckes ødem) forbundet med tidligere ACE-hæmmerbehandling i

anamnesen

Arveligt eller idiopatisk angioødem

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Samtidig brug af Coprenessa og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1)

Samtidig behandling med sacubitril/valsartan. Coprenessa må ikke initieres tidligere

end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.4 og 4.5).

Ekstrakorporale behandlinger, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader (se

pkt. 4.5).

Betydelig bilateral nyrearteriestenose eller nyrearteriestenose i en enkelt fungerende nyre

(se pkt. 4.4).

Forbundet med indapamid

Overfølsomhed over for indapamid eller andre sulfonamider

Alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance under 30 ml/min)

Hepatisk encefalopati

Alvorligt nedsat leverfunktion

Hypokaliæmi

dk_hum_46470_spc.doc

Side 2 af 25

Som en generel regel frarådes det at bruge dette lægemiddel i kombination med non-

antiarytmika, som fremkalder torsades de pointes (se pkt. 4.5)

Amning (se pkt. 4.6)

Forbundet med Coprenessa

Overfølsomhed over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Alvorligt og moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclerance under 60 ml/min)

På grund af mangel på tilstrækkelig terapeutisk erfaring bør Coprenessa ikke anvendes til:

Patienter i dialyse

Patienter med ubehandlet ukompenseret hjertesvigt

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige advarsler

Forbundet med perindopril og indapamid

Lithium

Det frarådes generelt at kombinere lithium med kombinationen af perindopril og

indapamid (se pkt. 4.5).

Forbundet med perindopril

Neutropeni/agranulocytose

trombocytopeni/anæmi

Der er observeret neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi hos patienter i

behandling med ACE-hæmmere. Neutropeni forekommer kun sjældent hos patienter med

normal nyrefunktion og uden andre komplikationer. Perindopril skal anvendes med yderste

forsigtighed hos patienter, der har kollagen vaskulær sygdom, får immunosupprimerende

behandling, behandles med allopurinol eller procainamid, eller som har en kombination af

disse komplikationer, især hvis der allerede forekommer nedsat nyrefunktion. Nogle af

disse patienter fik alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke reagerede på intensiv

antibiotikabehandling. Hvis perindopril anvendes til denne patientgruppe, anbefales

periodisk kontrol af hvide blodlegemer, og patienterne bør vejledes om at indberette

ethvert tegn på infektion (f.eks. ondt i halsen, feber)

(se pkt. 4.5 og 4.8)

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

ACE-hæmmere (se pkt. 4.3). Behandling med diuretika kan være en medvirkende faktor.

Forringelse af nyrefunktionen kan forekomme ved selv mindre ændringer i serumkreatinin,

endda hos patienter med unilateral nyrearteriestenose.

Overfølsomhed/angioødem

Der er i sjældne tilfælde rapporteret angioødem af ansigt, ekstremiteter, læber, tunge,

glottis og/eller larynx hos patienter behandlet med angiotensinkonverterende

enzymhæmmere, inklusive perindopril. Det kan opstå når som helst under behandlingen. I

så fald skal behandling med perindopril seponeres øjeblikkeligt, og der bør indledes

passende overvågning af patienten for at sikre, at samtlige symptomer har fortaget sig, før

patienten udskrives. I de tilfælde, hvor hævelsen indskrænkede sig til ansigt og læber,

fortog den sig normalt uden behandling. Imidlertid har antihistaminer vist sig at kunne

afhjælpe symptomerne.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 3 af 25

Angioødem i forbindelse med et ødem i larynx, kan medføre døden. Et ødem, der omfatter

tunge, glottis eller larynx, kan medføre luftvejsobstruktion, og der skal omgående

iværksættes en passende behandling, som kan omfatte subkutan administration af

adrenalinopløsning 1:1.000 (0,3 ml-0,5 ml) og/eller foranstaltninger til at sikre frie

luftveje.

Det er rapporteret, at sorte patienter, der får ACE-hæmmere, har en højere incidens af

angioødemer end ikke-sorte patienter.

Patienter med angioødem i anamnesen uden forbindelse til ACE-hæmmerbehandling kan

have en øget risiko for at udvikle angioødem under behandling med en ACE-hæmmer (se

pkt. 4.3).

Der er rapporteret sjældne tilfælde af intestinalt angioødem hos patienter behandlet med

ACE-hæmmere. Disse patienter debuterede med abdominalsmerter (med eller uden kvalme

eller opkastning). I nogle tilfælde sås intet forudgående ansigtsødem, og C1-

esteraseværdier var normale. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af procedurer, der

omfattede CT-scanning af abdomen eller ultralyd, eller ved operation, og symptomerne

forsvandt efter seponering af ACE-hæmmeren. Intestinalt angioødem bør medtages i

differentialdiagnosen hos patienter, der får ACE-hæmmere og oplever abdominalsmerter.

Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er kontraindiceret grundet den

øgede risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke initieres tidligere

end 36 timer efter sidste dosis af perindopril. Behandling med perindopril må ikke initieres

tidligere end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.5).

Samtidig brug af

ACE-hæmmere med racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks sirolimus,

everolimus, temsirolimus) og vildagliptin kan føre til en større risiko for angioødem (f.eks

hævelse af luftveje eller tunge, med eller uden nedsat vejrtrækning) (se pkt. 4.5).

Der skal

udvises forsigtighed ved start af behandling med racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks.

sirolimus, everolimus, temsirolimus) og vildagliptin hos en patient, der i forvejen

behandles med en ACE-hæmmer.

Anafylaktoide reaktioner under desensibilisering

Der har været isolerede rapporter om patienter, der oplevede livstruende anafylaktoide

reaktioner, medens de fik ACE-hæmmere under desensibiliseringsbehandling med

hymenoptera- (bier, hvepse) gift. ACE-hæmmere bør anvendes med forsigtighed hos

allergiske patienter behandlet med desensibilisering og undgås hos dem, der gennemgår

immuniseringsbehandling med gift. Disse reaktioner kan imidlertid forhindres ved

midlertidig seponering af ACE-hæmmer i mindst 24 timer før behandling hos patienter, der

har behov for både ACE-hæmmere og desensibilisering.

Anafylaktoide reaktioner under LDL-aferese

Patienter har i sjældne tilfælde oplevet vedholdende, livstruende anafylaktoide reaktioner,

medens de fik ACE-hæmmere under lav-densitets-lipoprotein (LDL)-aferese med

dextransulfat. Disse reaktioner kunne forhindres ved midlertidig seponering af ACE-

hæmmer før hver LDL-aferesebehandling.

Hæmodialysepatienter

dk_hum_46470_spc.doc

Side 4 af 25

Der har været rapporter om anafylaktoide reaktioner hos patienter, som dialyseredes med

high-fluxmembraner (f.eks. AN 69

) og som samtidig var i behandling med ACE-

hæmmere. Hos disse patienter bør det overvejes at anvende en anden type dialysemembran

eller et andet antihypertensivum.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, som virker ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Derfor anbefales

det ikke at anvende dette lægemiddel.

Kaliumbesparende diuretika, kaliumsalte

Det frarådes normalt at kombinere perindopril og kaliumbesparende diuretika eller

kaliumsalte (se pkt. 4.5).

Graviditet

ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet. Medmindre det anses for

yderst vigtigt at fortsætte ACE-hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger

graviditet, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med dokumenteret

sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør

behandlingen med ACE-hæmmer omgående seponeres, og om nødvendigt bør alternativ

behandling indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Forbundet med indapamid

Hepatisk encefalopati

Når leverfunktionen er nedsat, kan thiazid-diuretika og thiazidbeslægtede diuretika

forårsage hepatisk encefalopati. Hvis dette forekommer skal administration af diuretika

straks stoppes.

Fotosensibilitet

Der er rapporteret tilfælde af lysoverfølsomhed i forbindelse med thiazider og

thiazidbeslægtede diuretika (se pkt. 4.8). Det anbefales at seponere behandlingen, hvis der

opstår lysoverfølsomhed i løbet af behandlingen. Hvis det skønnes nødvendigt at

genoptage behandlingen med det diuretiske middel, anbefales det at beskytte de udsatte

hudområder mod sollys eller kunstigt UVA-lys.

Forsigtighedsregler

Forbundet med perindopril og indapamid

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af alvorlig og moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 60 ml/min) er

behandlingen kontraindiceret.

Hos visse hypertensive patienter uden præeksisterende åbenbar nyrelæsion, hos hvem

blodprøver viser en funktionel nyreinsufficiens, bør behandlingen ophøre og muligvis

genoptages enten med en reduceret dosis eller med kun det ene stof.

Hos disse patienter inkluderer den normale medicinske praksis hyppig kontrol af kalium og

kreatinin efter 2 ugers behandling og derefter hver 2. måned i en terapeutisk stabil periode.

Nyresvigt er primært rapporteret hos patienter med alvorligt hjertesvigt eller underliggende

nyresvigt, herunder nyrearteriestenose.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 5 af 25

Lægemidlet frarådes generelt i tilfælde af bilateral nyrearteriestenose eller ved kun en

fungerende nyre.

Hypotension og væske- og elektrolytdepletering

Der er risiko for pludselig hypotension, hvis der er præeksisterende natriumdepletering

(specielt hos personer med nyrearteriestenose). Derfor bør patienten undersøges

systematisk for kliniske tegn på væske- og elektrolytdepletering, som kan forekomme ved

tilstødende tilfælde af diarré eller opkastning. Hos sådanne patienter bør der udføres

regelmæssig monitorering af plasmaelektrolytter. Udtalt hypotension kan kræve en

intravenøs infusion af isotonisk saltvandsopløsning. Forbigående hypotension er ikke en

kontraindikation for en fortsættelse af behandlingen. Efter reetablering af et

tilfredsstillende blodvolumen og blodtryk kan behandlingen genoptages enten med en

reduceret dosis eller med kun et af stofferne.

Kaliumniveauer

Kombinationen af perindopril og indapamid forhindrer ikke opståen af hypokaliæmi, især

ikke hos diabetespatienter eller hos patienter med nyresvigt. Som ved ethvert andet

antihypertensivum i kombination med et diuretikum bør der foretages regelmæssig

monitorering af plasma-kaliumniveauer.

Særlige advarsler vedrørende hjælpestofferne

Lactose

Coprenessa bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, total

lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i

det væsentlige natriumfri.

Forbundet med perindopril

Hoste

Der er rapporteret tilfælde af tør hoste ved brug af angiotensinkonverterende enzym-

hæmmere. Hosten er karakteristisk ved sin vedvarenhed og ved at den forsvinder, når

behandlingen seponeres. En iatrogen ætiologi bør overvejes i tilfælde af dette symptom.

Hvis ordination af en angiotensinkonverterende enzymhæmmer anses for at være absolut

nødvendig, kan fortsættelse af behandlingen overvejes.

Pædiatrisk population

Virkning og tolerabilitet af perindopril hos børn og unge, alene eller i kombination, er ikke

blevet klarlagt.

Risiko for arteriel hypotension og/eller nyreinsufficiens (i tilfælde af hjerteinsufficiens,

væske- og elektrolytdepletering osv.)

Der er observeret betydelig stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet, især

under udtalt væske- og elektrolytdepletering (streng natriumrestriktion i kosten eller

langvarig diuretisk behandling) hos patienter, hvis blodtryk var lavt ved begyndelsen af

behandlingen, i tilfælde af nyrearteriestenose, kongestivt hjertesvigt eller cirrose med ødem

og ascites.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 6 af 25

Blokering af dette system med en angiotensinkonverterende enzymhæmmer kan derfor,

især efter den første administration og under de første to ugers behandling, forårsage et

pludseligt blodtryksfald og/eller en stigning i plasma-kreatininniveauet, hvilket viser en

nedsat nyrefunktion. Tilstanden kan undertiden indtræde akut, selvom det er sjældent, og

tidspunktet for indtræden er varierende. I disse tilfælde skal behandlingen indledes med en

lavere dosis efterfulgt af en gradvis stigning.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Ældre

Nyrefunktion og kaliumniveau undersøges før behandlingen indledes. For at undgå

pludselig indtræden af hypotension skal initialdosis, især i tilfælde af væske- og

elektrolytdepletering, justeres efterfølgende i forhold til blodtryksrespons.

Patienter med kendt aterosklerose

Risikoen for hypotension eksisterer for alle patienter, men der skal tages specielt hensyn til

patienter med iskæmisk hjertesygdom eller nedsat cerebral gennemblødning. Behandlingen

skal indledes med en lav dosis.

Renovaskulær hypertension

Behandlingen af renovaskulær hypertension er revaskularisering. ACE-hæmmere kan dog

være gavnlige hos patienter med renovaskulær hypertension, som venter på operation, eller

hvis en sådan operation ikke er mulig.

Behandling med Coprenessa 8 mg/2,5 mg er ikke hensigtsmæssig hos patienter med kendt

eller mistænkt nyrearteriestenose, da behandlingen bør indledes på sygehus med en dosis,

som er lavere end Coprenessa 8 mg/2,5 mg.

Hjertesvigt/svær hjerteinsufficiensBehandlingen af patienter med svær hjerteinsufficiens

(grad IV) bør indledes under lægeligt tilsyn og med en reduceret startdosis. Coprenessa 8

mg/2,5 mg er derfor ikke egnet til initialbehandling. Behandling med beta-blokkere bør

ikke seponeres hos hypertensive patienter med koronarinsufficiens: ACE-hæmmeren bør

lægges til beta-blokkeren.

Patienter med diabetes

Hos patienter med insulinafhængig diabetes mellitus (spontan tendens til øget

kaliumniveau) bør behandlingen indledes under lægeligt tilsyn og med en reduceret

begyndelsesdosis. Blodsukkerniveauerne skal overvåges nøje hos diabetikere, der tidligere

er behandlet med perorale antidiabetika eller insulin, især under den første måneds

behandling med en ACE-hæmmer.

Etniske forskelle

dk_hum_46470_spc.doc

Side 7 af 25

Ligesom andre angiotensinkonverterende enzymhæmmere giver perindopril øjensynligt

mindre effektiv blodtrykssænkning hos sorte personer end hos ikke-sorte personer,

muligvis på grund af en højere prævalens af tilstande med lave reninværdier hos den sorte

population.

Operation/anæstesi

Angiotensinkonverterende enzym-hæmmere kan medføre hypotension ved anæstesi, især

når det administrerede anæstetikum er et stof med hypotensivt potentiale.

Det anbefales derfor, at behandling med en langtidsvirkende angiotensinkonverterende

enzymhæmmer, som perindopril, om muligt seponeres en dag før operation.

Aorta- eller mitralstenose/hypertrofisk kardiomypati

ACE-hæmmere bør bruges med forsigtighed hos patienter med obstrueret udstrømning fra

venstre ventrikel.

Leversvigt

ACE-hæmmere er i sjældne tilfælde sat i forbindelse med et syndrom, der begynder med

cholestatisk icterus og progredierer til fulminant hepatisk nekrose og (af og til) død.

Mekanismen bag dette syndrom er ikke afklaret. Hos patienter, der får ACE-hæmmere, og

som udvikler icterus eller stærkt forhøjede leverenzymer, skal ACE-hæmmeren seponeres,

og passende medicinsk opfølgning iværksættes (se pkt. 4.8).

Hyperkaliæmi

ACE-hæmmere kan forårsage hyperkaliæmi fordi de hæmmer frigivelsen af aldosteron.

Virkningen er normalt ikke signifikant hos patienter med normal nyrefunktion. Patienter

med risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi omfatter patienter med nyreinsufficiens,

forværring af nyrefunktionen, alder (> 70 år), diabetes mellitus, tilstødende hændelser, især

dehydrering, akut kardiel dekompensation, metabolisk acidose og samtidig brug af

kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid),

kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger eller patienter, der tager andre

lægemidler, forbundet med stigninger i serum-kalium (f.eks. heparin, trimethoprim eller

co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol) og især aldosteron

antagonister eller angiotension-recepterblokkere

acetylsalicylsyre ≥ 3 g/dag, COX-2-

hæmmere og non-selektive NSAID’er, immunosuppressive lægemidler såsom ciclosporin

eller tacrolimus. Anvendelse af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller

kaliumholdige salterstatninger kan medføre signifikant stigning i serum-kalium, især hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan medføre alvorlig og sommetider

fatale arytmier. Kaliumbesparende diuretika og angiotensin-recepterblokkere og de

ovenstående midler skal anvendes med forsigtighed hos patienter, der behandles med

ACE-hæmmere, og serum kalium og nyrefunktion bør monitoreres (se pkt. 4.5).

Forbundet med indapamid

Vand- og elektrolytbalance

Natriumniveauer:

dk_hum_46470_spc.doc

Side 8 af 25

Disse skal måles inden behandling iværksættes og derefter med regelmæssige intervaller.

Al diuretisk behandling kan medføre fald i natriumniveauer, som kan få alvorlige

konsekvenser. Fald i natriumniveau kan i begyndelsen være asymptomatisk og

regelmæssig monitorering er derfor afgørende, og bør foretages hyppigere hos ældre og

cirrotiske patienter (se pkt. 4.8 og 4.9).

Hyponatriæmi med hypovolæmi kan resultere i dehydrering og ortostatisk hypotension.

Samtidigt tab af chloridioner kan føre til sekundær kompensatorisk metabolisk alkalose;

forekomsten og sværhedsgraden af denne virkning er dog lav.

Kaliumniveauer:

Kaliumdepletering med hypokaliæmi er en stor risiko ved thiazider og thiazidbeslægtede

diuretika. Risikoen for nedsat kaliumniveau (< 3,4 mmol/l) bør forebygges i højrisiko

populationer, såsom ældre og/eller underernærede personer, uanset om de tager flere

forskellige lægemidler, cirrotiske patienter med ødem og ascites, patienter med

koronararteriesygdom og patienter med hjertesvigt.

I disse tilfælde medfører hypokaliæmi øget hjertetoksicitet af hjerteglykosider og øger

risikoen for arytmier.

QT-interval forlængelse:

Personer med langt QT-interval er også i risikogruppe, uanset oprindelsen (kongenit eller

iatrogen). Hypokaliæmi er, ligesom bradykardi, en disponerende faktor for forekomsten af

alvorlige arytmier og i særdeleshed Torsades de Pointes, som kan være fatal.

I alle tilfælde er hyppigere monitorering af kaliumniveau nødvendig. Den første måling af

kaliumniveau skal udføres i løbet af den første uge efter initiering af behandling. Påvisning

af lavt kaliumniveau nødvendiggør korrektion heraf.

Calciumniveauer:

Thiazider og thiazidbeslægtede diuretika kan nedsætte calciumudskillelsen i urinen og

fremkalde en let og forbigående stigning i plasma-calciumniveauerne. En udtalt stigning i

calciumniveauer kan være betinget af en udiagnosticeret hyperparatyroidisme. I sådanne

tilfælde bør behandlingen seponeres inden paratyroideafunktionen undersøges.

Blodglucose:

Monitorering af blodglucose er vigtig hos diabetikere, specielt når kaliumniveauet er lavt.

Urinsyre:

Tendensen til podagraanfald kan øges hos patienter med øget urinsyreniveau.

Nyrefunktion og diuretika

Thiazider og thiazidbeslægtede diuretika er kun fuldt effektive, når nyrefunktionen er

normal eller kun minimalt nedsat (kreatininniveauer mindre end ca. 25 mg/l, dvs.

220 mikromol/l hos voksne).

Hos ældre må plasma-kreatininniveauet justeres i relation til alder, vægt og køn ifølge

Cockroft formlen:

= (140 - alder) x legemsvægt / 0,814 x plasma-kreatinin

(med: alder udtrykt i år, legemsvægt i kg og plasma-kreatinin i mikromol/l)

Denne formel kan anvendes til ældre mandlige patienter. Ved anvendelse til kvinder skal

resultatet ganges med 0,85.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 9 af 25

Hypovolæmi sekundært til tabet af væske og natrium, der er forårsaget af diuretika ved

behandlingens begyndelse, forårsager en reduktion i den glomerulære filtration. Dette kan

føre til en stigning i blodets urinstof og kreatininniveau. Denne midlertidige funktionelle

nyreinsufficiens er uden betydning hos personer med normal nyrefunktion, men kan

forværre en præeksisterende nyreinsufficiens.

Idrætsudøvere:

Idrætsudøvere bør være opmærksomme på, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof,

som kan give positiv reaktion ved dopingtests.

Akut myopi og sekundært snævervinklet glaukom:

Sulfonamider eller sulfonamidderivater kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, hvilket

kan resultere i forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Ubehandlet akut

snævervinklet glaukom kan forårsage permanent synstab. Den primære behandling er

seponering af det indtagne lægemiddel så hurtigt som muligt. Hurtig lægebehandling eller

kirurgisk behandling skal overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret.

Penicillin- eller sulfonamidallergi i anamnesen er risikofaktorer for udvikling af akut

snævervinklet glaukom.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Fælles for perindopril og indapamid

Kombinationer, der frarådes

Lithium: Der er rapporteret om reversible stigninger i koncentration af serum-lithium

samt toksicitet ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af

thiazider kan yderligere forhøje lithiumniveauet og øge risikoen for lithiumtoksicitet i

forbindelse med ACE-hæmmere. Samtidig brug af perindopril kombineret med

indapamid og lithium frarådes, men hvis brug af denne kombination er nødvendig, skal

koncentrationen af serum-lithium monitoreres nøje (se pkt. 4.4).

Kombinationer, der kræver særlig forsigtighed

Baclofen: Forstærket antihypertensiv virkning. Monitorering af blodtryk og

nyrefunktion og dosisjustering af antihypertensivum efter behov.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (inklusive højdosis acetylsalicylsyre): Når

ACE-hæmmere administreres samtidig med non-steroide antiinflammatoriske

lægemidler (dvs. acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske doseringsregimer, COX-2-

hæmmere og ikke-selektive NSAID’ere), kan den antihypertensive virkning blive

nedsat. Samtidig brug af ACE-hæmmere og NSAID’ere kan medføre en øget risiko for

en forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt og en stigning i serum-

kalium, især hos patienter med eksisterende nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør

administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør være tilstrækkeligt

hydrerede, og det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter indledning af

kombineret behandling og regelmæssigt derefter.

Kombinationer, der kræver nogen forsigtighed

Imipraminlignende antidepressiva (tricykliske), neoroleptika: Øget antihypertensiv

virkning og øget risiko for ortostatisk hypotension (additiv virkning).

dk_hum_46470_spc.doc

Side 10 af 25

Forbundet med perindopril

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed

af bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Lægemidler, der inducerer hyperkaliæmi

Visse lægemidler eller terapeutiske klasser kan øge forekomsten af hyperkaliæmi:

aliskiren, kaliumsalte, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister, NSAID’er, hepariner, immunosuppressive lægemidler såsom

ciclosporin eller tacrolimus, trimethoprim. Kombination med disse lægemidler øger

risikoen for hyperkaliæmi.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 11 af 25

Samtidig brug er kontraindiceret:

Aliskiren: Hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, risiko for

hyperkaliæmi, forværring af nyrefunktionen og kardiovaskulær morbiditet og øget

mortalitet.

Ekstrakorporal behandling: Ekstrakorporal behandling, der medfører blodkontakt med

negativt ladede overflader, såsom dialyse eller hæmofiltrering med bestemte high-flux

membraner (f.eks. polyakrylnitrilmembraner) og lavdensitetslipoprotein aferese med

dextransulfat, grundet øget risiko for svære anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.3). Hvis

sådan behandling er påkrævet, bør det overvejes at anvende en anden type

dialysemembran eller en anden type antihypertensivum.

Sacubitril/valsartan: Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er

kontraindiceret, da dette øger risikoen for angioødem (se pkt. 4.3 og 4.4).

Kombinationer, der frarådes

Aliskiren: Hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, risiko for

hyperkaliæmi, forværring af nyrefunktionen og kardiovaskulær morbiditet og øget

mortalitet.

Samtidig behandling med ACE-hæmmer og angiotensin receptorantagonist:

Litteraturstudier har vist at patienter med aterosklerotisk sygdom, hjertesvigt eller med

diabetes med organskade, er samtidig behandling med ACE-hæmmere og angiotensin

receptorantagonister forbundet med en øget hyppighed af hypotension, synkope,

hyperkaliæmi og forværring af nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet

med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel. Dobbelthæmning (f.eks. ved at

kombinere en ACE-hæmmer med en angiotensin II receptorantagonist) bør være

begrænset til individuelt definerede sager med tæt monitorering af nyrefunktionen,

kalium niveauer og blodtryk (se pkt. 4.4).

Estramustin: Risiko for flere bivirkninger så som angioneurotisk ødem (angioødem).

Kaliumbesparende diuretika (spironolacton, triamteren, alene eller i kombination),

kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger: ACE-hæmmere svækker

diuretikainduceret kaliumtab. Selvom serum kalium normalt forbliver inden for

normalområdet, kan hyperkaliæmi opstå hos nogle patienter behandlet med perindopril.

Kaliumbesparende diuretika, f.eks. spironolacton, triamteren eller amilorid,

kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger kan føre til en signifikant stigning i

serum-kalium (potentielt letalt). Der skal også udvises forsigtighed, når perindopril

bliver administreret samtidig med andre midler, der øger serum kalium, såsom

trimethoprim og co-trimoxazol (trimethoprim/sulfa-methoxazol), da trimethoprim er

kendt for at virke som et kaliumbesparende diuretikum, som amilorid. Derfor er

kombinationen af perindopril med de ovennævnte lægemidler ikke anbefalet. Hvis der

er indikation for samtidig brug på grund af påvist hypokaliæmi, bør de anvendes med

forsigtighed og med hyppig monitorering af serum-kalium og ved EKG.

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol): Patienter, der får samtidig co-

trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget risiko for hyperkaliæmi

(se pkt. 4.4).

Kombinationer, der kræver særlig forsigtighed

dk_hum_46470_spc.doc

Side 12 af 25

Antidiabetika (insulin, hypoglykæmiske sulfonamider): Epidemiologiske studier

antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og antidiabetika (insulin, orale

hypoglykæmiske lægemidler) kan forårsage en øget blodglucose-sænkende virkning

med risiko for hypoglykæmi. Sandsynligheden for forekomst af dette fænomen var

tilsyneladende størst i de første ugers kombinationsbehandling og hos patienter med

nedsat nyrefunktion.

Ikke-kaliumbesparende diuretika: Patienter i diuretisk behandling, især dem, som er

volumen- og/eller saltdepleterede, kan opleve et stort fald i blodtrykket efter initiering

af behandling med en ACE-hæmmer. Risikoen for hypotensive virkninger kan

nedsættes ved at seponere den diuretiske behandling, ved at øge volumen- eller

saltindtaget før initiering af behandling med lave og gradvist stigende doser af

perindopril.

Ved arteriel hypertension, når tidligere diuretisk behandling kan have forårsaget

salt-/volumendepletion, skal diuretikum enten seponeres før initiering af en ACE-

hæmmer, hvorefter et ikke-kaliumbesparende diuretikum kan reintroduceres, eller ACE-

hæmmeren skal initieres med en lav dosis og progressiv øgning.

Ved diuretika-behandlet kongestiv hjertesvigt, skal ACE-hæmmeren initieres ved en

meget lav dosis, muligvis efter reducering af dosis af det associerede ikke-

kaliumbesparende diuretikum.

I alle tilfælde skal nyrefunktionen (kreatinin-niveauer) monitoreres de første få uger af

behandlingen med ACE-hæmmer.

Kaliumbesparende diuretika (eplerenon, spironolacton): For eplerenon eller

spironolacton i doser mellem 12,5 mg til 50 mg daglig og med lave doser af ACE-

hæmmere: I behandlingen af klasse II-IV hjertesvigt (NYHA) med en ejektionsfraktion

< 40 % og tidligere behandlet med ACE-hæmmere og loop-diuretika er der risiko for

hyperkaliæmi, potentielt fatal, især hvis dosisanbefalingerne for denne kombination

ikke overholdes.

Før initiering af kombinationen skal fravær af hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

kontrolleres. En nøje monitorering af kaliæmi og kreatinæmi anbefales en gang om

ugen i den første behandlingsmåned og månedligt herefter.

Racecadotril: ACE-hæmmer (f.eks. perindopril) kan forårsage angioødem. Denne risiko

kan være forhøjet ved samtidig brug af racecadotril (et lægemiddel, som bruges mod

akut diarré).

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus): Patienter, der er i

samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for angioødem (se

pkt. 4.4).

Kombinationer, der kræver nogen forsigtighed

Antihypertensive midler og vasodilatorer: Samtidig brug af disse lægemidler kan forøge

den hypotensive effekt af perindopril. Samtidig brug af nitroglycerin og andre nitrater

eller andre karudvidende midler kan reducere blodtrykket yderligere.

Allopurinol, cytostatika eller immunosuppressiva, kortikosteroider (systemisk

anvendelse) eller procainamid: samtidig administration af et af disse midler og en ACE-

hæmmer kan øge risikoen for leukopeni.

Anæstetika: ACE-hæmmere kan forøge de hypotensive virkninger af visse anæstetika.

Guld: Der er rapporteret sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (symptomerne omfatter

ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter, som får samtidig

behandling med guld som injektion (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmer inklusive

perindopril.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 13 af 25

Gliptiner (linagliptin, saxagliptin, sitagliptin, vildagliptin): Øget risiko for angioødem,

idet gliptiner nedsætter aktiviteten af dipeptidyl peptidase IV (DPP-IV) hos patienter,

der samtidig bliver behandlet med en ACE-hæmmer.

Sympatomimetika: Sympatomimetika kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-

hæmmere.

Ciclosporin: Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og

ciclosporin. Monitorering af serum kalium anbefales.

Heparin: Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og

heparin. Monitorering af serum kalium anbefales.

Forbundet med indapamid

Kombinationer, der kræver særlig forsigtighed

Lægemidler, der inducerer Torsades de Pointes: på grund af risikoen for hypokaliæmi

bør indapamid administreres med forsigtighed i forbindelse med lægemidler, der

inducerer Torsades de Pointes, så som klasse IA-antiarytmika (quinidin, hydroquinidin,

disopyramid), klasse III-antiarytmika (amiodaron, dofetilid, ibutilid, bretylium, sotalol),

visse neuroleptika (chlorpromazin, cyamemazin, levomepromazin, thioridazin,

trifluoperazin), benzamider (amisulprid, sulpirid, sultoprid, tiaprid), butyrophenoner

(droperidol, haloperidol), andre neuroleptika (pimozid), andre stoffer så som bepridil,

cisaprid, diphemanil, erythromycin i.v., halofantrin, mizolastin, moxifloxacin,

pentamidin, sparfloxacin, vincamin i.v., methadon, astemizol, terfenadin. Forebyggelse

af lave kaliumniveauer og korrektion om nødvendigt: monitorering af QT-intervallet.

Kaliumsænkende lægemidler som amphotericin B (i.v.), systemiske glucokortikoider og

mineralokortikoider (systemisk anvendelse), tetracosactid, stimulerende laksantia: øget

risiko for lave kaliumniveauer (additiv virkning). Monitorering af kaliumniveauer og

korrektion om nødvendigt. Dette er særligt vigtigt ved samtidig behandling med

hjerteglykosider. Der bør anvendes ikke-stimulerende laksantia.

Hjerteglykosider: Lave kaliumniveauer disponerer for de toksiske virkninger af

hjerteglykosider. Måling af kaliumniveauer og EKG og om nødvendigt justering af

behandlingen.

Kombinationer, der kræver nogen forsigtighed

Metformin: Lactacidose forårsaget af metformin fremkaldt af mulig funktionel

nyreinsufficiens, der er relateret til diuretika og specielt loop-diuretika. Anvend ikke

metformin, når plasma-kreatininniveauet overstiger 15 mg/l (135 mikromol/l) hos

mænd og 12 mg/l (110 mikromol/l) hos kvinder.

Jodholdige kontrastmidler: I tilfælde af dehydrering forårsaget af diuretika er der øget

risiko for akut nyreinsufficiens, specielt når store doser af jodholdige kontrastmidler

anvendes. Rehydrering skal ske før administration af jodholdige kontrastmidler.

Calcium (salte): Risiko for øgede calciumniveauer på grund af nedsat

calciumudskillelse i urinen.

Ciclosporin, tacrolimus: Risiko for øgede kreatininniveauer uden nogen forandring i

niveauet af cirkulerende ciclosporin, selv uden forekomst af salt- eller

væskedepletering.

Kortikosteroider, tetracosactid (systemisk): Nedsat antihypertensiv virkning

(salt-/væskeretention grundet kortikosteroider).

4.6

Graviditet og amning

dk_hum_46470_spc.doc

Side 14 af 25

På baggrud af virkningen af de enkelte komponenters i dette kombinationsprodukt på

graviditet og amning frarådes anvendelse af Coprenessa i graviditetens første trimester.

Coprenessa er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester.

Coprenessa er kontraindiceret under amning. Der skal derfor tages en bestemmelse om enten

at ophøre med amning eller at seponere Coprenessa under hensyntagen til behandlingens

betydning for moderen.

Graviditet

Forbundet med perindopril

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). ACE-

hæmmere er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet efter eksponering af gravide for

ACE-hæmmere i første trimester har ikke været entydige, men en lille forøgelse af risikoen

kan ikke udelukkes. Medmindre det anses for absolut nødvendigt at fortsætte ACE-

hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger graviditet, skifte til andre

antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør dem egnet til brug under graviditet. Ved

påvisning af graviditet bør ACE-hæmmerbehandlingen omgående indstilles, og om

nødvendigt indledes en anden behandling. Det er påvist, at eksponering for ACE-hæmmere i

andet og tredje trimester kan medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion,

oligohydramnion, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt,

hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3). I tilfælde af eksponering for ACE-hæmmer fra og

med graviditetens andet trimester anbefales en ultralydsundersøgelse af nyrefunktion og

kranium. Spædbørn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for

hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Forbundet med indapamid

Der er ingen eller utilstrækkelige data (mindre end 300 gravide forsøgspersoner) fra

anvendelse af indapamid til gravide kvinder. Langvarig eksponering for thiazid i

graviditetens tredje trimester kan reducere plasmavolumen hos moderen såvel som den

uteroplacentale blodgennemstrømning, hvilket kan forårsage føtoplacental iskæmi og

vækstretardering.

Dyreforsøg indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

For en sikkerhedsskyld bør indapamid undgås under graviditeten.

Amning

Coprenessa er kontraindiceret under amning.

Forbundet med perindopril

Da der ikke findes tilgængelige oplysninger om brugen af Coprenessa under amning, bør

Coprenessa ikke anvendes, og anden behandling med en bedre fastlagt sikkerhedsprofil bør

foretrækkes under amning, især når det drejer sig om et nyfødt eller for tidligt født barn

Forbundet med indapamid

Data for udskillelse af indapamid/metabolitter i human mælk er utilstrækkelige.

Overfølsomhed over for sulfonamider og hypokaliæmi kan opstå. En risiko for

nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Indapamid er nært beslægtet med thiaziddiuretika,

dk_hum_46470_spc.doc

Side 15 af 25

som under amning er sat i forbindelse med med nedsat eller endog ophørt

mælkeproduktion. Indapamid er kontraindiceret under amning.

Fertilitet

Forbundet med perindopril og indapamid

Reproduktionstoksicitetsstudier viste ingen virkning på fertilitet hos hun- og hanrotter (se

pkt. 5.3). Der forventes ingen virkning på human fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Forbundet med perindopril, indapamid og Coprenessa: Hverken de to aktive stoffer eller

kombinationen heraf påvirker evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Individuelle reaktioner, som hænger sammen med lavt blodtryk, kan dog forekomme hos

nogle patienter, specielt i begyndelsen af behandlingen eller i kombination med andre

antihypertensiva. Som et resultat heraf kan evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner være nedsat.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Administration af perindopril hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet og nedsætter

kaliumtab, som er forårsaget af indapamid.

Seks procent af patienterne i behandling med Coprenessa 8 mg/2,5 mg oplever

hypokaliæmi (kaliumniveau < 3,4 mmol/l).

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger er:

med perindopril: Svimmelhed, hovedpine, paræstesi, dysgeusi, nedsat syn, vertigo,

tinnitus, hypotension, hoste, dyspnø, abdominalsmerter, obstipation, dyspepsi, diarré,

kvalme, opkastning, pruritus, udslæt, muskelkramper og asteni.

med indapamid: Overfølsomhedsreaktioner, primært dermatologiske, hos personer,

som er prædisponerede for allergiske og astmatiske reaktioner og makulopapuløst

udslæt.

b. Sammendrag af bivirkninger i tabelform

Følgende bivirkninger kunne observeres under behandlingen og er angivet med hyppighed

som følger:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDRA

systemorganklasser

Bivirkninger

Hyppighed

Perindopril

Indapamid

Infektioner og parasitære

sygdomme

Rhinitis

Meget sjælden

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Ikke almindelig*

Agranulocytose (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Meget sjælden

Aplastisk anæmi

Meget sjælden

dk_hum_46470_spc.doc

Side 16 af 25

MedDRA

systemorganklasser

Bivirkninger

Hyppighed

Perindopril

Indapamid

Pancytopeni

Meget sjælden

Leukopeni

Meget sjælden

Meget sjælden

Neutropeni (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Hæmolytisk anæmi

Meget sjælden

Meget sjælden

Trombocytopeni (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Meget sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhed (reaktioner,

primært dermatologiske, hos

patienter, som er disponeret for

allergiske og astmatiske

reaktioner)

Almindelig

Metabolisme og ernæring

Hypoglykæmi (se pkt. 4.4 og

4.5)

Ikke almindelig*

Hyperkaliæmi, reversibel ved

seponering (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig*

Hyponatriæmi (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig*

Ikke kendt

Hypercalcæmi

Meget sjælden

Kaliummangel med

hypokaliæmi, særligt alvorligt

hos bestemte

højrisikopopulationer (se pkt.

4.4)

Ikke kendt

Psykiske forstyrrelser

Humørændringer

Ikke almindelig

Søvnforstyrrelse

Ikke almindelig

Konfusion

Meget sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Sjælden

Paræstesi

Almindelig

Sjælden

Dysgeusi

Almindelig

Døsighed

Ikke almindelig*

Synkope

Ikke almindelig*

Ikke kendt

Apopleksi, eventuelt sekundært

til udtalt hypotension hos

højrisikopatienter (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Risiko for indtræden af

leverencefalopati i tilfælde af

leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og

4.4)

Ikke kendt

Øjne

Nedsat syn

Almindelig

Ikke kendt

Myopi (se pkt. 4.4)

Ikke kendt

Sløret syn

Ikke kendt

Øre og labyrint

Vertigo

Almindelig

Sjælden

Tinnitus

Almindelig

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig*

Takykardi

Ikke almindelig*

Angina pectoris (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Arytmi (inklusive bradykardi,

ventrikulær takykardi,

atrieflimmer)

Meget sjælden

Meget sjælden

Myokardieinfarkt, eventuelt

Meget sjælden

dk_hum_46470_spc.doc

Side 17 af 25

MedDRA

systemorganklasser

Bivirkninger

Hyppighed

Perindopril

Indapamid

sekundært til udtalt hypotension

hos højrisikopatienter (se pkt.

4.4)

Torsade de pointes (potentielt

dødelig) (se pkt. 4.4 og 4.5)

Ikke kendt

Vaskulære sygdomme

Hypotension (og virkninger

forbundet med hypotension) (se

pkt. 4.4)

Almindelig

Meget sjælden

Vaskulitis

Ikke almindelig*

Raynauds syndrom

Ikke kendt

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste (se pkt. 4.4)

Almindelig

Dyspnø

Almindelig

Bronkospasme

Ikke almindelig

Eosinofil pneumoni

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

Abdominalsmerter

Almindelig

Obstipation

Almindelig

Sjælden

Diarré

Almindelig

Dyspepsi

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Sjælden

Opkastning

Almindelig

Ikke almindelig

Mundtørhed

Ikke almindelig

Sjælden

Pankreatitis

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Hepatitis (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Ikke kendt

Unormal leverfunktion

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Makulopapuløst udslæt

Almindelig

Urticaria (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Meget sjælden

Angioødem (se pkt 4.4)

Ikke almindelig

Meget sjælden

Purpura

Ikke almindelig

Hyperhidrose

Ikke almindelig

Lysfølsomhedsreaktion

Ikke almindelig*

Ikke kendt

Pemfigoid

Ikke almindelig*

Forværring af psoriasis

Sjælden*

Erythema multiforme

Meget sjælden

Toksisk epidermal nekrose

Meget sjælden

Stevens Johnsons syndrom

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Muskelkramper

Almindelig

Mulig forværring af eksisterende

akut dissemineret lupus

erythematosus

Ikke kendt

Artralgi

Ikke almindelig*

Myalgi

Ikke almindelig*

Nyrer og urinveje

Nyreinsufficiens

Ikke almindelig

Akut nyresvigt

Meget sjælden

Meget sjælden

Det reproduktive system og

mammae

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

Asteni

Almindelig

Brystsmerter

Ikke almindelig*

dk_hum_46470_spc.doc

Side 18 af 25

MedDRA

systemorganklasser

Bivirkninger

Hyppighed

Perindopril

Indapamid

administrationsstedet

Utilpashed

Ikke almindelig*

Perifert ødem

Ikke almindelig*

Pyreksi

Ikke almindelig*

Træthed

Sjælden

Undersøgelser

Øget urinstof i blodet

Ikke almindelig*

Øget kreatinin i blodet

Ikke almindelig*

Øget bilirubin i blodet

Sjælden

Forhøjet leverenzym

Sjælden

Ikke kendt

Nedsat hæmoglobin og

hæmatokrit (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Øget blodglucose

Ikke kendt

Øget urinsyre i blodet

Ikke kendt

QT-forlængelse på

elektrokardiogram (se pkt. 4.4 og

4.5)

Ikke kendt

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Fald

Ikke almindelig*

*Hyppighed fra spontane rapporter om bivirkninger er beregnet ud fra kliniske studier.

Der er blevet rapporteret om tilfælde af SIADH med andre ACE-hæmmere. SIADH kan

betragtes som en meget sjælden, men mulig komplikation, forbundet med behandling med

ACE-hæmmere, inklusive perindopril.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Den mest sandsynlige bivirkning i tilfælde af overdosering er hypotension, som af og til er

forbundet med kvalme, opkastning, muskelkramper, svimmelhed, søvnighed, konfusion,

oliguri, som kan udvikle sig til anuri (pga. hypovolæmi). Væske- og elektrolytforstyrrelser

(lavt natriumniveau og lavt kaliumniveau) kan forekomme.

Behandling

Indledende forholdsregler er hurtig elimination af de(t) indtagne præparat(er) ved at

foretage ventrikelskylning og/eller ved administration af aktivt kul efterfulgt af

genoprettelse af væske- og elektrolytbalancen til det normale på specialafdeling.

I tilfælde af udtalt hypotension skal patienten placeres i rygleje med hovedet lavt. Om

nødvendigt kan der gives intravenøs infusion af isotonisk saltvandsopløsning, eller en

anden metode til volumenekspansion kan anvendes. Perindoprilat, den aktive form af

perindopril, er dialyserbart (se pkt. 5.2).

dk_hum_46470_spc.doc

Side 19 af 25

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 BA 04. ACE-hæmmer, kombinationer, perindopril og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Coprenessa er en kombination af perindopril tert-butylamin-salt, en

angiotensinkonverterende enzym-hæmmer, og indapamid, et chlorsulfamoyldiuretikum.

Dets farmakologiske egenskaber stammer fra hver enkelt komponents egenskaber, tillagt

dem, der fremkommer på grund af den additive synergistiske virkning af begge aktive

stoffer i kombination.

Farmakologisk virkningsmekanisme

Forbundet med Coprenessa

Coprenessa producerer en additiv synergi af de to stoffers antihypertensive virkninger.

Forbundet med perindopril

Virkningsmekanisme

Perindopril er en hæmmer af det angiotensinkonverterende enzym (ACE-hæmmer), som

omdanner angiotensin I til angiotensin II, et vasokonstriktorisk stof. Ydermere stimulerer

enzymet aldosteronsekretionen fra binyrebarken og stimulerer nedbrydning af bradykinin,

et vasodilaterende stof, til inaktive heptapeptider.

Farmakodynamisk virkning

Dette resulterer i:

en reduktion i aldosteronsekretionen,

en stigning i plasma-reninaktiviteten, da aldosteron ikke længere udøver en negativ

feedback,

en reduktion i den totale perifere modstand med en ønskelig virkning på blodkarrene i

muskler og nyrer, som ikke medfører salt- eller væskeretention eller reflekstakykardi,

ved kronisk behandling.

Den antihypertensive virkning af perindopril ses også hos patienter med lave eller normale

reninkoncentrationer.

Perindopril virker igennem dets aktive metabolit, perindoprilat. De øvrige metabolitter er

inaktive.

Perindopril reducerer hjertets arbejde ved:

en vasodilatorisk virkning på venerne, sandsynligvis forårsaget af en ændring i

prostaglandinernes metabolisme: reduktion i preload,

en reduktion i den totale perifere modstand: reduktion i afterload.

Klinisk virkning og sikkerhed

dk_hum_46470_spc.doc

Side 20 af 25

Studier udført på patienter med hjerteinsufficiens har vist:

en reduktion i venstre og højre ventrikulære fyldningstryk,

en reduktion i total perifer vaskulær modstand,

en stigning i det kardielle minutvolumen og en forbedring af det kardielle indeks,

en stigning i den regionale blodgennemstrømning i musklerne.

Resultater af arbejdstests viste også en forbedring.

Forbundet med indapamid

Indapamid er et sulfonamidderivat med en indolring og farmakologisk beslægtet med

gruppen af thiaziddiuretika. Indapamid hæmmer reabsorptionen af natrium i det kortikale

fortyndende segment. Det øger udskillelsen af natrium og chlorid og i mindre grad

udskillelsen af kalium og magnesium i urin, og øger derved den samlede urinmængde,

hvorved der opnås en antihypertensiv virkning.

Karakteristika ved antihypertensiv virkning

Forbundet med Coprenessa

Hos hypertensive patienter uanset alder udøver Coprenessa en dosisafhængig

antihypertensiv virkning på det diastoliske og systoliske blodtryk i liggende eller stående

stilling. Den antihypertensive virkning vedvarer i 24 timer. Blodtryksnedsættelsen opnås

på mindre end 1 måned uden takyfylaksi. Seponering af behandlingen medfører ingen

rebound effekt. I kliniske forsøg medførte samtidig administration af perindopril og

indapamid en antihypertensiv virkning af synergistisk art i forhold til administration af de

enkelte komponenter alene.

PICXEL er et randomiseret, dobbeltblindet aktivt kontrolleret multicenterforsøg, i hvilket

der blev anvendt ekkokardiografi til at vurdere perindopril/indapamid-kombinationens

virkning på venstre venstrikel-hypertrofi (LVH) sammenlignet med virkningen af enalapril

som monoterapi.

I PICXEL blev hypertensive patienter med LVH (defineret som venstre ventrikels

masseindeks (LVMI) > 120 g/m

hos mænd og > 100 g/m

hos kvinder) randomiseret til et

års behandling med enten perindopril 2 mg/indapamid 0,625 mg eller enalapril 10 mg en

gang daglig. Dosis blev justeret i henhold til blodtrykskontrol, op til 8 mg perindopril og

2,5 mg indapamid eller 40 mg enalapril en gang daglig. Kun 34 % af forsøgspersonerne

fortsatte behandlingen med perindopril 2 mg/indapamid 0,625 mg (versus 20 % med

enalapril 10 mg).

Efter endt behandling var LVMI faldet signifikant mere i perindropril/indapamid-gruppen

(-10,1 g/m

) end i enalapril-gruppen (-1,1 g/m

) hos den randomiserede patientpopulation.

Forskellen mellem ændringerne i LVMI grupperne imellem udgjorde -8,3 (95 % KI

(-11,5,-5,0), p <0,0001).

Der blev opnået en bedre virkning af LVMI med perindopril 8 mg/indapamid 2,5 mg.

Hvad angår blodtrykket, var den skønnede gennemsnitlige forskel mellem gruppen i den

randomiserede population henholdsvis -5,8 mmHg (95 % KI (-7,9, -3,7), p <0,0001) for

systolisk blodtryk og -2,3 mmHg (95 % KI (-3,6,-0,9), p = 0,0004) for diastolisk blodtryk

til fordel for perindopril/indapamid-gruppen.

Forbundet med perindopril

Farmakodynamisk virkning

dk_hum_46470_spc.doc

Side 21 af 25

Perindopril er aktivt ved alle grader af hypertension: let til moderat eller alvorlig. Der er

observeret en reduktion i det systoliske og diastoliske blodtryk i både liggende og stående

stilling. Den antihypertensive virkning efter en enkelt dosis er maksimal efter 4-6 timer og

opretholdes i 24 timer. Der er en høj grad af residual blokering af

angiotensinkonverterende enzym efter 24 timer, ca. 80 %.

Hos patienter, som responderer, opnås et normaliseret blodtryk efter en måned, som

bibeholdes uden takyfylakse.

Seponering af behandlingen har ingen rebound-effekt på hypertension.

Perindopril har vasodilatoriske egenskaber og genskaber elasticiteten af hovedarterierne,

opretter histomorfometriske ændringer i modstandskar og bevirker en reduktion i venstre

ventrikelhypertrofi. Hvis det er nødvendigt, kan det kombineres med et thiaziddiuretikum,

hvorved en additiv synergi opnås.

Kombinationen af en angiotensinkonverterende enzymhæmmer og et thiazid-diuretikum

formindsker risikoen for hypokaliæmi, som fremkommer med et diuretikum alene.

Klinisk virkning og sikkerhed

Data fra kliniske studier af dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Forbundet med indapamid

dk_hum_46470_spc.doc

Side 22 af 25

Farmakodynamisk virkning

Indapamid som monoterapi har en antihypertensiv virkning, der varer 24 timer. Denne

virkning forekommer ved doser, hvor den diuretiske virkning er minimal.

Indapamids antihypertensive virkning er proportionalt til en forbedring i arteriel komplians

og en reduktion i total og arteriolær perifer vaskulær modstand. Indapamid reducerer

venstre ventrikelhypertrofi.

Når en dosis af thiazider og beslægtede thiaziddiuretika overskrides, når den

antihypertensive virkning et plateau, mens bivirkningerne fortsætter med at stige. Dosis

bør ikke øges, hvis behandlingen er ineffektiv.

Det er også vist ved kortvarig, middellang og langvarig brug hos hypertensive patienter, at

indapamid:

ikke interfererer med lipidmetabolismen: triglycerider, LDL-kolesterol og HDL-

kolesterol.

ikke interfererer med kulhydratmetabolismen – heller ikke hos diabetiske hypertensive

patienter.

Pædiatrisk anvendelse

Der foreligger ingen data om anvendelse af Coprenessa til børn.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Forbundet med Coprenessa

Administration af perindopril sammen med indapamid ændrer ikke stoffernes

farmakokinetiske egenskaber i forhold til separat administration.

Forbundet med perindopril

Absorption

og biotilgængelighed

Efter oral administration absorberes perindopril hurtigt, og den maksimale koncentration

nås inden for 1 time. Plasmahalveringstiden for perindopril er 1 time.

Biotransformation

Perindopril er et prodrug. 27 % af den administrerede perindoprildosis når blodbanen som

den aktive metabolit perindoprilat. Ud over det aktive perindoprilat danner perindopril fem

metabolitter, der alle er inaktive. Den maksimale plasmakoncentration af perindoprilat nås

i løbet af 3 til 4 timer.

Eftersom indtagelse af føde nedsætter omdannelsen til perindoprilat og dermed

biotilgængeligheden, skal perindopril tert-butylamin administreres oralt i en enkelt daglig

dosis om morgenen før et måltid.

Linearitet/non-linearitet

Der er påvist linearitet mellem dosis af perindopril og plasmaeksponering.

Fordeling

Fordelingsvolumen er ca. 0,2 l/kg for ubundet perindoprilat. Perindoprilats binding til

plasmaprotein er 20 %, hovedsageligt til det angiotensinkonverterende enzym, men er

koncentrationsafhængigt.

Elimination

Perindoprilat elimineres i urinen, og halveringstiden for den ubundne fraktion er ca.

17 timer, hvilket resulterer i steady-state indenfor 4 dage.

dk_hum_46470_spc.doc

Side 23 af 25

Særlige populationer

Ældre

Elimination af perindoprilat er nedsat hos ældre patienter samt hos patienter med hjerte-

eller nyresvigt.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering ved nyreinsufficiens er ønskelig, afhængigt af graden af insufficiens

(kreatinin-clearance).

I tilfælde af dialyse

Dialyse-clearance for perindoprilat er 70 ml/min.

Cirrose

Perindoprils kinetik er modificeret hos patienter med cirrose: lever-clearance af

modersubstansen halveres. Dog reduceres mængden af dannet perindoprilat ikke, og derfor

er dosisjustering ikke påkrævet (se pkt. 4.2 og 4.4).

Forbundet med indapamid

Absorption

Indapamid absorberes hurtigt og fuldstændigt fra fordøjelseskanalen.

Maksimal plasmakoncentration nås hos mennesker ca. 1 time efter oral administration af

præparatet.

Fordeling

Plasmaproteinbinding er 79 %.

Biotransformation og

elimination

Eliminationshalveringstiden er mellem 14 og 24 timer (gennemsnitlig 18 timer). Gentagen

administration fører ikke til akkumulering. Elimination sker hovedsagelig gennem urinen

(70 % af dosis) og fæces (22 %) i form af inaktive metabolitter.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetikken er uændret hos patienter med nyreinsufficiens.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata studier

Coprenessa har en svagt øget toksicitet i forhold til dets komponenter. Nyrepåvirkninger

synes ikke at være potenseret hos rotter. Dog medfører kombinationen gastrointestinal

toksicitet hos hunde, og den toksiske virkning hos moderdyret synes at være forøget hos

rotter (i forhold til perindopril).

Ikke desto mindre er disse bivirkninger vist ved et dosisniveau svarende til en meget

markant sikkerhedsmargin sammenlignet med de anvendte terapeutiske doser.

Prækliniske undersøgelser udført separat med perindopril og indapamid viste intet

genotoksisk, karcinogent eller teratogent potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

dk_hum_46470_spc.doc

Side 24 af 25

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumhydrogencarbonat

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Blister (PVC/PE/PVDC/Alu)

Pakningsstørrelser: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90 og 100 stk., i æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA Sverige AB

Göta Ark 175

118 72 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

46470

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

2. november 2007 (Coprenessa tabletter 4+1,25 mg)

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. februar 2020

dk_hum_46470_spc.doc

Side 25 af 25

Andre produkter

search_alerts

share_this_information