Ceftriaxon "Stragen" 500 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Ceftriaxonnatrium
Tilgængelig fra:
Stragen Nordic A/S
ATC-kode:
J01DD04
INN (International Name):
ceftriaxone sodium
Dosering:
500 mg
Lægemiddelform:
pulver til injektionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
39682
Autorisation dato:
2007-03-20

29. august 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Ceftriaxon ”Stragen”, pulver til injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

24635

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ceftriaxon ”Stragen”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Ceftriaxonnatrium svarende til ceftriaxon 500 mg

Ceftriaxonnatrium svarende til ceftriaxon 1 g

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Hvidt til gulligt pulver

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ceftriaxon er indiceret til behandling af følgende infektioner hos voksne og børn,

inklusive

spædbørn født til termin (fra fødslen)

Bakteriel meningitis

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

Akut otitis media

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelonefritis)

Infektioner i knogler og led

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Gonorré

Syfilis

Bakteriel endokarditis

Ceftriaxon ”Stragen” kan anvendes til:

Behandling af akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom hos voksne

Behandling af dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie II) og sent stadie (III) hos

voksne og børn, herunder nyfødte fra 15 dage og ældre.

Profylaktisk mod infektioner før kirurgiske indgreb

Behandling af neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om bakteriel

infektion

Behandling af patienter med bakteriæmi, der opstår i forbindelse med eller hvor der er

mistanke om forbindelse med nogen af ovenstående infektioner.

Ceftriaxon ”Stragen” skal administreres sammen med andre antibiotika, hvis de formodede

kausale bakterier ikke falder inden for dets spektrum (se pkt. 4.4).

Der skal tages hensyn til officielle retningslinier vedrørende hensigtsmæssig brug af

antibiotika.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis afhænger af sværhedsgrad, følsomhed, infektionssted og infektionstype samt af

patientens alder og lever- og nyrefunktion.

Dosisanbefalingerne i tabellerne nedenfor er de generelt anbefalede doser for disse

indikationer. I meget svære tilfælde bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen

overvejes.

Voksne og børn over 12 år (≥ 50 kg)

Ceftriaxondosis* Behandlings-

hyppighed**

Indikation

1-2 g

1 x dagligt

Ikke-nosokomiel pneumoni

Akut eksacerbation af KOL

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelonefritis)

1 x dagligt

Nosokomiel pneumoni

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Infektion i knogler og led

2-4 g

1 x dagligt

Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke

om bakteriel infektion

Bakteriel endokarditis

Bakteriel meningitis

Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes.

To gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes, når der administreres doser over 2 g

dagligt.

Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for voksne og børn over 12 år (≥ 50 kg)

er påkrævet:

Akut otitis media

En intramuskulær enkeltdosis af Ceftriaxon ”Stragen” 1-2 g kan gives. Begrænsede data

tyder på, at hvis patienten er svært syg, eller tidligere behandling har svigtet, kan

Ceftriaxon ”Stragen” være effektivt, hvis det gives som en intramuskulær dosis på 1-2 g

dagligt i 3 dage.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 2 g præoperativt.

Gonorré

500 mg som intramuskulær enkeltdosis.

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 500 mg-1 g én gang dagligt, ved neurosyfilis øget

til 2 g én gang dagligt, i 10-14 dage. Doseringsanbefalingerne ved syfilis og

neurosyfilis er baseret på begrænsede data. Nationale eller lokale retningslinjer bør

inkluderes i overvejelsen.

Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III)

2 g én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed varierer, og

nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

P

æd

i

a

t

r

i

sk p

o

pu

l

a

t

i

on

Nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15 dage til 12 år (< 50 kg)

Der anvendes voksendosering til børn med en kropsvægt på 50 kg eller derover.

Ceftriaxondosis*

Behandlings-

hyppighed**

Indikation

50-80 mg/kg

1 x dagligt

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive

pyelonefritis)

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

50-100 mg/kg

(Maks. 4 g)

1 x dagligt

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Infektion i knogler og led

Neutropene patienter med feber, hvor der er

mistanke om bakteriel infektion

80-100 mg/kg

(maks. 4 g)

1 x dagligt

Bakteriel meningitis

100 mg/kg (maks.

4 g)

1 x dagligt

Bakteriel endokarditis

Ved dokumenteret bakteriæmi bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes.

Administration to gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes, når der administreres doser

over 2 g dagligt.

Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen

15 dage til 12 år (< 50 kg) er påkrævet:

Akut otitis media

Til initial behandling af akut otitis media kan der gives en intramuskulær enkeltdosis af

Ceftriaxon ”Stragen” 50 mg/kg. Begrænsede data tyder på, at hvis barnet er svært sygt,

eller initial behandling har svigtet, kan Ceftriaxon ”Stragen” være effektivt, hvis det

gives intramuskulært i doser på 50 mg/kg dagligt i 3 dage.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 50-80 mg/kg præoperativt.

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 75-100 mg/kg (maks. 4 g) én gang dagligt i 10-14 dage.

Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.

Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie II) og sent stadie III)

50–80 mg/kg én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed

varierer, og nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Nyfødte 0-14 dage

Ceftriaxon ”Stragen” er kontraindiceret til præmature nyfødte op til en postmenstruel alder

på 41 uger (gestationsalder + postnatal alder).

Ceftriaxon

dosis*

Behandlin

Indikation

20-50 mg/kg

1 x dagligt

Intra-abdominal infektion

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive

pyelonefritis)

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

Infektion i knogler og led

Neutropene patienter med feber, hvor der er

mistanke om bakteriel infektion

50 mg/kg

1 x dagligt

Bakteriel meningitis

Bakteriel endokarditis

* Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes.

Den maksimale daglige dosis på 50 mg/kg bør ikke overskrides.

Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte (0-14 dage), er

påkrævet:

Akut otitis media

Til initial behandling af akut otitis media kan der gives en intramuskulær enkeltdosis af

Ceftriaxon ”Stragen” på 50 mg/kg.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 20-50 mg/kg præoperativt.

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 50 mg/kg én gang dagligt i 10-14 dage.

Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.

Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Behandlingsvarighed

Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af sygdomsforløbet. Som det gælder

generelt for antibiotisk behandling, bør administrationen af ceftriaxon fortsætte i 48-72

timer, efter patienten er blevet afebril, eller der er tegn på, at bakteriel eradikation er

opnået.

Ældre patienter

Dosisanbefalinger til voksne gælder også for ældre patienter, forudsat at nyre- og

leverfunktionen er tilfredsstillende.

Nedsat leverfunktion

Foreliggende data indikerer ikke, at dosisjustering er nødvendig ved let til moderat

nedsat leverfunktion, forudsat at nyrefunktionen er normal.

Der er ingen data fra studier med patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

N

edsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at reducere dosis af ceftriaxon til patienter med nedsat

nyrefunktion, forudsat at leverfunktionen er normal. Kun i tilfælde af præterminalt

nyresvigt (kreatininclearance < 10 ml/min) bør ceftriaxon-dosis ikke overstige 2 g

dagligt.

Det er ikke nødvendigt at give en supplerende dosis til dialysepatienter efter dialyse.

Ceftriaxon fjernes ikke ved peritoneal- eller hæmodialyse. Omhyggelig klinisk

monitorering for sikkerhed og effekt anbefales.

Svært nedsat lever- og nyrefunktion

Omhyggelig klinisk monitorering for sikkerhed og effekt tilrådes hos patienter med

samtidig svært nedsat lever- og nyrefunktion.

A dmi ni st rati on

Intramuskulær administration

Ceftriaxon ”Stragen” kan administreres som dyb intramuskulær injektion.

Intramuskulære injektioner skal gives i en forholdsvis stor muskel, og der må ikke gives

mere end 1 g pr. injektionssted.

Da den anvendte solvens er likokain, må den færdige opløsning aldrig administreres

intravenøst (se pkt. 4.3). Produktresuméet for likokain bør følges.

Intravenøs administration

Ceftriaxon ”Stragen” kan administreres som intravenøs infusion over mindst 30 minutter

(den foretrukne administrationsvej), som langsom intravenøs injektion over 5 minutter.

Intravenøs intermitterende injektion skal gives over 5 minutter fortrinsvist i større vener. Til

spædbørn og børn op til 12 år skal intravenøse doser på 50 mg/kg eller derover gives som

infusion. Til nyfødte skal intravenøse doser gives over 60 minutter for at formindske en

mulig risiko for bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3 og 4.4). Intramuskulær administration

skal overvejes, hvis den intravenøse administrationsvej ikke er mulig, eller den er mindre

hensigtsmæssig for patienten. Intravenøs administration skal anvendes ved doser over 2 g.

Ceftriaxon er kontraindiceret til nyfødte (≤ 28 dage) med behov for (eller forventet

behov for) behandling med calciumholdige intravenøse infusionsvæsker, inklusive

vedvarende calciumholdige infusionsvæsker såsom parenteral ernæring, på grund af

risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium (se pkt. 4.3).

Calciumholdige opløsningsmidler (f.eks. Ringers opløsning eller Hartmanns opløsning) må

ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i hætteglas eller til videre fortynding af

rekonstitueret ceftriaxon til intravenøs administration, da der kan dannes et præcipitat.

Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med

calciumholdige infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon og calciumholdige

infusionsvæsker må derfor ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt. 4.3, 4.4 og

6.2).

Ved præoperativ profylakse mod infektioner på operationsstedet bør ceftriaxon gives

30-90 minutter før operation.

For vejledning om rekonstitution af lægemidlet inden administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ceftriaxon eller over for et eller flere af de andre cefalosporiner.

Svær overfølsomhed (f.eks. anafylaktisk reaktion) over for ethvert andet beta-

laktam-antibiotikum (penicillin, monobactam og carbapenem) i anamnesen.

Ceftriaxon er kontraindiceret til:

Præmature nyfødte op til en postmenstruel alder på 41 uger (gestationsalder +

postnatalalder)*

Fuldbårne nyfødte (op til en alder på 28 dage):

med hyperbilirubinæmi, gulsot, hypoalbuminæmi eller acidose, da dette er tilstande,

hvor bilirubinbindingen sandsynligvis er reduceret*

med behov for (eller forventet behov for) intravenøs calciumbehandling eller

calciumholdige infusionsvæsker, da der er risiko for udfældning af ceftriaxoncalciumsalt

(se pkt. 4.4, 4.8 og 6.2).

* In vitro-studier har vist, at ceftriaxon kan displacere bilirubin fra dets

bindingssteder på serum-albumin med en mulig risiko for bilirubin-encefalopati hos

disse patienter.

Hvis der anvendes lidokain i opløsningsmidlet, skal kontraindikationer i forhold til

lidokain udelukkes inden intramuskulær injektion af ceftriaxon (se pkt. 4.4). Se

produktresumé for lidokain, særligt under kontraindikationer.

Ceftriaxonopløsninger indeholdende lidokain må aldrig administreres intravenøst.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhedsreaktioner

Som med alle betalaktam-antibiotika har der været tilfælde af alvorlige og indimellem

dødelige overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.8). I tilfælde af svære overfølsomheds-

reaktioner skal ceftriaxon straks seponeres, og relevant akutberedskab igangsættes. Inden

behandling påbegyndes, bør det fastslås, om patienten tidligere har oplevet svære

overfølsomhedsreaktioner i forhold til ceftriaxon, andre cefalosporiner eller andre

betalaktamantibiotika. Der skal udvises forsigtighed, hvis ceftriaxon administreres til

patienter, der tidligere har haft ikke-alvorlige overfølsomhedsreaktioner over for andre

betalaktamantibiotika.

Der har været rapporter om svære kutane bivirkninger (Stevens-Johnsons syndrom eller

Lyells syndrom/toksisk epidermal nekrolyse) og lægemiddelreaktion med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS), som kan være livstruende eller dødelig, i forbindelse

med behandling med ceftriaxon; hyppigheden af disse bivirkninger er dog ukendt (se

pkt. 4.8).

Int er akti on med calci umholdige præparater

Der er beskrevet tilfælde af dødelige reaktioner med udfældning af ceftriaxoncalcium i

lunger og nyrer hos præmature og fuldbårne nyfødte under 1 måned. Mindst et af

børnene har fået ceftriaxon og calcium på forskellige tidspunkter og gennem forskellige

intravenøse slanger. Der er i foreliggende videnskabelige data ingen rapporter om

bekræftede intravaskulære udfældninger hos patienter, bortset fra nyfødte, behandlet

med ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker eller andre calciumholdige

præparater. In vitro-studier har vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af

ceftriaxoncalcium sammenlignet med andre aldersgrupper.

Ceftriaxon må ikke, til nogen aldersgrupper, blandes eller administreres samtidig med

nogen former for calciumholdige infusionsvæsker, heller ikke selvom det gives i

forskellige infusionsslanger eller på forskellige infusionssteder. Til patienter, der er

mere end 28 dage gamle, kan ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog gives

efter hinanden, hvis der anvendes forskellige infusionsslanger og forskellige

infusionssteder, eller hvis infusionsslangen udskiftes eller skylles meget grundigt

med fysiologisk natriumkloridinfusionsvæske mellem infusionerne for at undgå

udfældning. Hos patienter med behov for kontinuerlig infusion af calciumholdig,

total parenteral ernæring (TPN), kan sundhedspersonalet overveje at bruge anden

antibiotisk behandling, hvor der ikke er tilsvarende risiko for udfældning. Hvis brug af

ceftriaxon vurderes at være nødvendig for patienter med vedvarende behov for TPN,

kan disse og ceftriaxon administreres samtidig, dog via forskellige infusionsslanger og

-steder. Alternativt kan infusion af TPN stoppes, mens der gives ceftriaxon, og

infusionsslangen skylles mellem de to infusioner (se pkt. 4.3, 4.8, 5.2 og 6.2).

Pædiatrisk

Ceftriaxon ”Stragen”s sikkerhed og effekt hos nyfødte, spædbørn og børn er fastlagt ved

de doser, der omtales under Dosering og indgivelsesmåde (se pkt. 4.2). Studier har vist,

at ceftriaxon, ligesom andre cefalosporiner, kan displacere bilirubin fra serum-albumin.

Ceftriaxon ”Stragen” er kontraindiceret til præmature børn og fuldbårne nyfødte,

som har risiko for at udvikle bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3).

eret hæmolytisk anæmi

Der er observeret immunmedieret hæmolytisk anæmi hos patienter behandlet med

cefalosporiner, inklusive Ceftriaxon ”Stragen” (se pkt. 4.8). Der er rapporteret svære

tilfælde af hæmolytisk anæmi, inklusive dødelige tilfælde, under behandling med

Ceftriaxon ”Stragen” hos såvel voksne som børn.

Hvis en patient udvikler anæmi under behandling med ceftriaxon, bør diagnosen

cefalosporin-associeret anæmi overvejes og ceftriaxon seponeres, indtil ætiologien

er bestemt.

Længerevarende behandling

Ved længerevarende behandling bør komplet blodtælling udføres med

regelmæssige mellemrum.

overvækst af ikke-følsomme mikroorganismer

Der er rapporteret antibiotika-associeret colitis og pseudomembranøs colitis, der kan

variere i sværhedsgrad fra let til livstruende, med næsten alle antibiotika, også ceftriaxon.

Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter med diarré under eller

umiddelbart efter administration af ceftriaxon (se pkt. 4.8). Det bør overvejes at seponere

behandlingen med ceftriaxon og administrere en specifik behandling mod Clostridium

difficile. Der bør ikke gives lægemidler, der hæmmer peristaltikken.

Som med andre antibiotika kan der forekomme superinfektioner med ikke-følsomme

mikroorganismer.

Svært nedsat nyre- og leverfunktion

Ved svært nedsat nyre- og leverfunktion tilrådes omhyggelig klinisk monitorering for

sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2).

Der kan forekomme interferens med Coombs-test, da Ceftriaxon ”Stragen” kan give

falsk-positive resultater. Ceftriaxon ”Stragen” kan også give falsk-positive

resultater ved test for galaktosæmi (se pkt. 4.8).

Ikke-enzymatiske metoder til bestemmelse af glukose i urinen kan give falsk-positive

resultater. Under behandling med

Ceftriaxon ”Stragen” bør uringlukose bestemmes

enzymatisk (se pkt. 4.8).

Natri um

Denne medicin indeholder 82,8 mg natrium svarende til 4,14 % af den af WHO anbefalede

maksimale daglige indtagelse på 2 g natrium for en voksen.

elt spektrum

Ceftriaxon har et begrænset antibakterielt spektrum og vil ofte ikke være velegnet til

enkeltstofbehandling af visse typer infektioner, medmindre patogenet allerede er bekræftet

(se pkt. 4.2). Ved polymikrobielle infektioner, hvor mistænkte patogener inkluderer

organismer, der er resistente over for ceftriaxon, skal administration af yderligere et

antibiotikum overvejes.

Brug af li dokai n

Hvis der anvendes lidokain i opløsningsmidlet, må ceftriaxonopløsningen kun

administreres ved intramuskulær injektion. Kontraindikationer for lidokain, advarsler

og anden relevant information findes i produktresuméet for lidokain, som skal overvejes

inden brug (se pkt. 4.3). Lidokain-opløsningen bør aldrig administreres intravenøst.

Galdesten

Hvis der ses skygger ved ultralydsscanning, bør udfældning af ceftriaxoncalcium

overvejes. Skygger, der fejlagtigt er vurderet til at være galdesten, har været påvist ved

scanning af galdeblæren og har været set hyppigere ved ceftriaxondoser på 1 g dagligt og

derover. Der bør udvises forsigtighed, særligt hos børn. Sådan udfældning forsvinder efter

ophør af ceftriaxonbehandling. Udfældning af ceftriaxoncalcium har i sjældne tilfælde

været forbundet med symptomer. Konservativ, ikke-kirurgisk behandling anbefales i

symptomatiske tilfælde, og lægen skal ud fra en specifik vurdering af

benefit/risk-forholdet

overveje, om behandlingen med ceftriaxon bør seponeres (se pkt. 4.8).

Galdestase

Der er rapporteret tilfælde af pankreatitis, hvor ætiologien muligvis er galdeobstruktion

(se pkt. 4.8) hos patienter behandlet med Ceftriaxon ”Stragen”. De fleste patienter havde

risikofaktorer for galdestase og galdeslam, f.eks. patienter, som tidligere havde fået

større behandling, haft svær sygdom og fået total parenteral ernæring. Ceftriaxon

”Stragen”-relateret udfældning i galden kan ikke udelukkes som en udløsende eller

medvirkende faktor.

Nyresten

Der er rapporteret tilfælde af nyresten, som er reversibel ved ophør med ceftriaxon (se pkt.

4.8). I symptomatiske tilfælde bør der udføres ultralydsscanning. Lægen skal overveje

anvendelse til patienter med nyresten eller hyperkalciuri i anamnesen ud fra en specifik

vurdering af benefit/risk-forholdet.

Jarisch-Herxheimer reaktion (JHR)

Nogle patienter med spirokæt-infektioner kan opleve en Jarisch-Herxheimer reaktion

(JHR) kort efter behandling med ceftriaxon er initieret. JHR er normalt selvbegrænsende

eller kan behandles symptomatisk. Antibiotikabehandlingen må ikke afbrydes hvis denne

reaktion forekommer.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Calciumholdige opløsningsmidler såsom Ringers opløsning eller Hartmanns opløsning,

må ikke bruges til at rekonstituere Ceftriaxon ”Stragen” i hætteglas eller til videre

fortynding af rekonstitueret hætteglas til intravenøs administration, da der kan dannes et

præcipitat. Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med

calciumholdige infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon må ikke administreres

samtidigt med calciumholdige infusionsvæsker, inklusive kontinuerlige calciumholdige

infusionsvæsker som parenteral ernæring via Y-stykke. Hos patienter med undtagelse af

nyfødte kan ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog administreres efter

hinanden, såfremt infusionsslangerne skylles grundigt med kompatibel infusionsvæske

mellem infusionerne. Det er i in vitro-studier, hvor der er anvendt adult og neonatalt

plasma fra navlestrengsblod, vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af

ceftriaxoncalcium (se pkt. 4.2, 4.3, 4.4, 4.8 og 6.2).

Anvendelse sammen med orale antikoagulantia kan potensere hæmningen af vitamin K

og øge risikoen for blødning. Det anbefales, at INR (International Normalised Ratio)

måles ofte, og doseringen af vitamin K-antagonisten justeres både under og efter

behandling med ceftriaxon (se pkt. 4.8).

Der er modsatrettet dokumentation vedrørende potentielt øget nefrotoksisk effekt af

aminoglykosider, hvis de anvendes sammen med cefalosporiner. Den anbefalede

monitorering af aminoglykosidniveauer (og nyrefunktion) i henhold til klinisk praksis bør

nøje overholdes i sådanne tilfælde.

Der er i et in-vitro-studie observeret antagonistisk effekt ved kombinationen

chloramfenicol og ceftriaxon. Den kliniske relevans af dette fund er ukendt.

Der er ingen rapporter vedrørende interaktion mellem ceftriaxon og orale præparater,

som indeholder calcium, eller mellem ceftriaxon, som er givet intramuskulært, og andre

præparater (intravenøse eller orale), som indeholder calcium.

Hos patienter, behandlet med ceftriaxon, kan Coombs test medføre falsk-positive

testresultater. Ceftriaxon kan, som andre antibiotika, forårsage falsk-positiv test for

galaktosæmi.

Tilsvarende kan ikke-enzymatiske metoder til glukosebestemmelse i urin give falsk-

positive resultater. Uringlukose bør derfor bestemmes enzymatisk under behandling med

ceftriaxon.

Der er ikke set påvirkning af nyrefunktionen efter samtidig administration af store doser

ceftriaxon og potente diuretika (f.eks. furosemid).

Samtidig administration af probenecid reducerer ikke eliminationen af ceftriaxon.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Ceftriaxon passerer placentabarrieren. Der er begrænsede data fra anvendelse af ceftriaxon

til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige

virkninger, hvad angår embryo/føtal, perinatal eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3).

Ceftriaxon bør kun gives under graviditet, og specielt i første trimester af graviditeten,

hvis fordele opvejer risici.

Amning

Ceftriaxon udskilles i human mælk i lave koncentrationer, men ved terapeutiske doser af

ceftriaxon forventes ingen påvirkning af det ammede barn. Risiko for diarré og

svampeinfektion i slimhinderne kan dog ikke udelukkes. Muligheden for sensibilisering

skal tages i betragtning. Det bør besluttes, om amning skal ophøre, eller om behandling

med ceftriaxon skal seponeres/undlades, idet fordelene ved amning for barnet og

moderens gavn af behandlingen afvejes.

itet

Reproduktionsstudier har ikke vist tegn på negativ påvirkning af fertiliteten hos hanner og

hunner.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der kan under behandling med ceftriaxon forekomme bivirkninger (f.eks.

svimmelhed), der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj

og betjene maskiner

pkt. 4.8). Patienter bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller betjener

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst indberettede bivirkninger for ceftriaxon er eosinofili, leukopeni,

trombocytopeni, diarré, udslæt og forhøjede leverenzymer.

Data til bestemmelse af hyppigheden af bivirkninger ved ceftriaxon

stammer fra kliniske forsøg.

Følgende konvention er anvendt til klassificering af hyppighed:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 - < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1000 - < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10000 - < 1/1000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ukend

t

a

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Genital svampe-

infektion

Pseudo-

membranøs

coliti

b

Superinfektio

b

Blod og

lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Trombocytopeni

Granulocytopeni

Anæmi

Koagulopati

Hæmolytisk

anæmi

b

Agranulocytose

Immun-

systemet

Anafylaktisk

chok

Anafylaktisk

reaktion

Anafylaktoid

reaktion

Overfølsomhe

b

.

Jarisch-

Herxheimer

reaktion

(hyppighed ikke

kendt) (se pkt.

4.4)

Nervesy

stemet

Hovedpine

Svimmelhed

Konvulsion

Øre og

labyrint

Vertigo

Luftveje,

thorax og

mediastinu

Bronkospasme

Mave-tarm-

kanalen

Diarr

Løs afføring

Kvalme

Opkastning

Pankreatiti

Stomatitis

Glossitis

Lever og

galdeveje

Stigning i

leverenzymer

Udfældning i

galde

Kernicterus

Hud og

subkutane væv

Udslæt

Pruritus

Urticaria

Stevens-Johnson

syndromb

Toksisk

epidermal

nekrolyseb

Erythema

multiforme

Akut genera-

liseret

eksantematøs

pustulose.

Lægemiddelreak

tion med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS) (se

pkt. 4.4).

Nyrer og

urinveje

Hæmaturi

Glykosuri

Oliguri

Udfældning i

nyrerne

(reversibel)

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på

administra-

tionsstedet

Flebitis

Smerter ved

injektionsstedet

Pyreksi

Ødem

Kulde-

gysninger

Undersøgelser

Forhøjet

blodkreatinin

Falsk-positiv

Coombs test

Falsk-positiv

galaktosæmi-

test

Falsk-positive

resultater ved

ikke-enzyma-

tiske metoder til

glukose-

bestemmelse

Baseret på rapporter efter markedsføring. Da disse er indberettet frivilligt fra en population af ukendt

størrelse, er det ikke muligt at foretage et pålideligt estimat af hyppigheden; hyppigheden er derfor

kategoriseret som ikke kendt

Se pkt. 4.4

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Indberetninger om diarré efter brug af ceftriaxon kan være forbundet med Clostridium

difficile. Relevant væske og elektrolytbehandling bør institueres (se pkt. 4.4).

Udfældning af c

xonca

Sjældne, alvorlige og i nogle tilfælde dødelige bivirkninger er rapporteret blandt

præmature og fuldbårne nyfødte (alder < 28 dage), som var blevet behandlet intravenøst

med ceftriaxon og calcium. Der er ved obduktion konstateret udfældning af

ceftriaxoncalcium i lunger og nyrer. Den høje risiko for udfældning hos nyfødte

skyldes det lille blodvolumen og den længere halveringstid for ceftriaxon

sammenlignet med voksne (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Tilfælde af udfældning i nyrerne er rapporteret, primært hos børn over 3 år, som enten

er behandlet med høje, daglige doser (f.eks. ≥ 80 mg/kg/dag) eller totaldoser på mere

end 10 gram, og som havde andre risikofaktorer (f.eks. væskerestriktion eller

sengeliggende). Risiko for udfældning øges hos immobile og dehydrerede patienter.

Denne hændelse kan være symptomatisk eller asymptomatisk og kan medføre nedsat

nyrefunktion og anuri, men er reversibel ved seponering af ceftriaxon (se pkt. 4.4).

Der er set udfældning af ceftriaxoncalcium i galdeblæren, primært hos patienter behandlet

med doser over den anbefalede standarddosis. Prospektive studier med børn har vist en

variabel incidens af udfældning ved intravenøs anvendelse – over 30 % i nogle studier.

Incidensen synes at være lavere ved langsom infusion (20-30 minutter). Denne bivirkning

er som regel asymptomatisk, men udfældning har i sjældne tilfælde været ledsaget af

kliniske symptomer som smerter, kvalme og opkastning. I sådanne tilfælde anbefales

symptomatisk behandling. Udfældning er sædvanligvis

reversibel ved seponering af

ceftriaxon (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Ved overdosis kan symptomer som kvalme, opkastning og diarré forekomme. Ceftriaxon-

koncentrationen kan ikke reduceres ved hæmodialyse eller peritonealdialyse. Der er

ingen specifik antidot. Overdosering bør behandles symptomatisk.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antibiotika til systemisk brug. Cefalosporinger, 3.

generation. ATC-kode: J01DD04.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ceftriaxon hæmmer bakteriens cellevægssyntese efter binding til penicillinbindende

proteiner (PBP). Dette medfører, at cellevæggens (peptidoglycan) biosyntese afbrydes,

hvilket igen medfører bakteriecellelyse og -død.

Resi st ens

Bakteriel resistens over for ceftriaxon kan skyldes en eller flere af følgende mekanismer:

hydrolyse forårsaget af beta-laktamaser, inklusive beta-laktamaser med udvidet

spektrum (ESBL), carbapenemaser og Amp C-enzymer, der kan induceres eller stabiliseres

i visse aerobe gram-negative bakteriestammer.

penicillin-bindende proteiner med mindsket affinitet for ceftriaxon.

manglende permeabilitet af den ydre membran i gram-negative organismer.

bakterielle efflukspumper.

Grænseværdier ved følsomhedsbestemmelse

Grænseværdierne for mindste hæmmende koncentration (MIC) fastsat af EUCAST (European

Committee on

Antimicrobial Susceptibility Testing) er følgende:

Patogen

Fortyndingstest

(MIC, mg/l)

Følsom

Resistent

Enterobacteriaceae

≤ 1

> 2

Staphylococcus spp.

Streptococcus spp.

(Gruppe A, B, C og G)

Streptococcus pneumoniae

≤ 0,5

> 2

Viridans-gruppe Streptococci

≤ 0,5

> 0,5

Haemophilus influenza

≤ 0,12

> 0,12

Moraxella catarrhalis

≤ 1

> 2

Neisseria gonorrhoeae

≤ 0.12

> 0,12

Neisseria meningitides

≤ 0,12

> 0,12

Ikke artsrelateret

≤ 1

> 2

a. Følsomhed udledt af cefoxitinfølsomhed.

b. Følsomhed udledt af penicillinfølsomhed.

c. Isolater med ceftriaxon-MIC over grænseværdierne for følsomheden er sjældne og

bør, hvis identificeret, testes igen og, hvis bekræftet, sendes til et referencelaboratorium.

d. Grænseværdierne gælder for daglige intravenøse doser på 1 g x 1 og høje doser på

mindst 2 g x 1.

Klinisk effekt mod specifikke patogener

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og med tid for udvalgte arter, og

lokal information vedrørende resistens er ønskværdig, særligt ved behandling af svære

infektioner. Ekspertråd skal søges i det omfang, det er nødvendigt, hvis den lokale

prævalens af resistens gør, at brug af ceftriaxon ved i hvert fald nogle former for

infektioner er problematisk.

Almindeligvis følsomme arter

siti

Staphylococcus aureus (methicillinfølsom)

Staphylococci koagulase-negativ (methicillinfølsom)

Streptococcus pyogenes (gruppe A)

Streptococcus agalactiae (gruppe B)

Streptococcus pneumoniae

Viridans-gruppe Streptococci

e ae

Borrelia burgdorferi

Haemophilus influenzae

Haemophilus parainfluenzae

Moraxella catarrhalis

Neisseria gonorrhoea

Neisseria meningitidis

Proteus mirabilis

Providencia spp.

Treponema pallidum

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

siti

Staphylococcus epidermidis

+

Staphylococcus haemolyticus

+

Staphylococcus hominis

+

e ae

Citrobacter freundii

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae

Escherichia coli

%

Klebsiella pneumoniae

%

Klebsiella oxytoca

%

Morganella morganii

Proteus vulgaris

Serratia marcescens

Bacteroides spp.

Fusobacterium spp.

Peptostreptococcus spp.

Clostridium perfringens

Generelt resistente organismer

siti

Enterococcus spp.

Listeria monocytogenes

e ae

Acinetobacter baumannii

Pseudomonas aeruginosa

Stenotrophomonas maltophilia

Clostridium difficile

Andre

Chlamydia spp.

Chlamydophila spp.

Mycoplasma spp.

Legionella spp.

Ureaplasma urealyticum

£ Alle methicillinresistente stafylokokker er resistente over for ceftriaxon.

Resistensrate > 50 % i mindst én region

ESBL-producerende stammer er altid resistente

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Abs or pti on

Intramuskulær administration

Efter intramuskulær injektion er det gennemsnitlige peak-plasmaniveau af ceftriaxon ca.

det halve af det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis. Den

maksimale plasmakoncentration efter en enkelt intramuskulær dosis på 1 g er ca. 81 mg/l

og nås på 2-3 timer efter administration.

Arealet under plasmakoncentrations-tidskurven efter intramuskulær administration

svarer til det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis.

Intravenøs administration

Efter intravenøs bolus af ceftriaxon 500 mg og 1 g er ceftriaxons gennemsnitlige peak-

plasmaniveau henholdsvis ca. 120 og 200 mg/l. Efter intravenøs infusion af ceftriaxon

500 mg, 1 g og 2 g er plasmaniveauet af ceftriaxon henholdsvis ca. 80, 150 og 250 mg/l.

Fordeling

Ceftriaxons fordelingsvolumen er 7-12 l. Koncentrationer et godt stykke over MIC for de

mest relevante patogener kan påvises i væv, inklusive lunger, hjerte, galdeveje/lever,

tonsiller, mellemøre og næseslimhinde, knogler samt i cerebrospinal-, pleura-, prostata- og

synovialvæske. Der ses en 8-15 % stigning i gennemsnitlig peak-plasmakoncentration

) ved gentagen administration; steady state nås i de fleste tilfælde inden for 48-72

timer afhængigt af administrationsvejen.

Penetr ati on til særlige væv

Ceftriaxon penetrerer meninges. Penetrationen er størst ved inflammeret meninges.

Gennemsnitlig peak-koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken er rapporteret at

være op til 25 % af plasmaniveauet hos patienter med bakteriel meningitis

sammenlignet med 2 % af plasmaniveauet hos patienter, hvor meninges ikke er

inflammeret. Peak-koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken nås ca. 4-6 timer

efter intravenøs injektion. Ceftriaxon passerer placentabarrieren og udskilles i mælk i

lave koncentrationer (se pkt. 4.6).

P

r

o

t

e

i

n

b

i

n

d

i

ng

Ceftriaxon bindes reversibelt til albumin. Plasmaproteinbindingen er ca. 95 % ved

plasmakoncentrationer under 100 mg/l. Bindingen kan mættes, og den bundne

fraktion falder ved stigende koncentrationer (op til 85 % ved en plasmakoncentration

på 300 mg/l).

Ceftriaxon metaboliseres ikke systemisk, men omdannes af tarmfloraen til inaktive

metabolitter.

Eli mi nati on

Plasma-clearance af total-ceftriaxon (bundet og ubundet) er 10-22 ml/min. Den renale

clearance er 5-12 ml/min. 50-60 % af ceftriaxon udskilles uomdannet i urinen, primært

ved glomerulær filtration, mens 40-50 % udskilles uomdannet via galden. Halveringstiden

for total-ceftriaxon er ca. 8 timer hos voksne.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Ceftriaxons farmakokinetik ændres kun minimalt hos patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion, idet halveringstiden kun øges let (mindre end 2 fold), selv hos patienter

med svært nedsat nyrefunktion.

Den relativt beskedne stigning i halveringstiden ved nedsat nyrefunktion forklares ved

en kompensatorisk stigning i den ikke-renale clearance af total-ceftriaxon pga. et fald

i proteinbindingen.

På grund af den kompensatoriske stigning i renal clearance øget eliminationshalveringstiden

for ceftriaxon ikke hos patienter med nedsat leverfunktion. Dette skyldes også den

øgede fri fraktion af ceftriaxon i plasma, der bidrager til den observerede paradoksale

stigning i clearance af total-lægemiddel med en parallel stigning i fordelingsvolumen.

Ældre

Hos ældre patienter over 75 år er den gennemsnitlige halveringstid sædvanligvis 2-3

gange højere end hos unge voksne.

P

æd

i

a

t

r

i

sk p

o

pu

l

a

t

i

on

Ceftriaxons halveringstid er forlænget hos nyfødte. Fra fødslen og indtil børnene er 14

dage gamle, kan niveauet af frit ceftriaxon yderligere øges af faktorer som nedsat

glomerulær filtration og ændret proteinbinding. Hos børn er halveringstiden lavere end

hos nyfødte og voksne.

Plasma-clearance og fordelingsvolumen af total-ceftriaxon er større hos nyfødte,

spædbørn og børn end hos voksne.

Li near it et/ non-li near itet

Ceftriaxons farmakokinetik er non-lineær, og alle grundlæggende farmakokinetiske

parametre, bortset fra halveringstid, er dosisafhængige hvis baseret på

totallægemiddelkoncentrationer, der øges mindre end proportionalt med dosis. Non-

lineariteten skyldes mætning af plasma-proteinbindingen og ses derfor for total-

plasmaceftriaxon, men ikke for frit (ubundet) ceftriaxon.

akokinetiske

farmakodynamiske forhold

Som med andre beta-laktam antibiotika er det farmakokinetiske/farmakodynamiske

indeks, der bedst viser korrelationen med in vivo-effekten, den procentdel af

doseringsintervallet, hvor den ubundne koncentration forbliver over MIC af ceftriaxon for

individuelle mål-stammer (dvs. %T > MIC).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyrestudier har vist, at høje doser ceftriaxoncalcium medfører dannelse af

konkrementer og udfældning i galdeblæren hos hunde og aber, som er vist at være

reversibel. Dyrestudier har ikke kunnet påvise reproduktionstoksicitet eller

genotoksicitet. Der er ikke udført karcinogenicitetsstudier med ceftriaxon.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder ingen hjælpestoffer.

6.2

Uforligeligheder

Baseret på litteraturrapporter er ceftriaxon ikke forligeligt med amsacrin, vancomycin,

fluconazol og aminoglykosider.

Ceftriaxonholdige opløsninger må ikke blandes med eller tilsættes andre stoffer undtaget

dem, som står i pkt. 6.6. Især calciumholdige infusionsvæsker (f.eks. Ringers opløsning,

Hartmanns opløsning) bør ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i hætteglas eller til

videre fortynding af rekonstitueret opløsning til intravenøs administration, da der kan

dannes et præcipitat. Ceftriaxon og calciumholdige opløsninger, herunder total parenteral

ernæring må ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt. 4.2, 4.3, 4.4 og 4.8).

6.3

Opbevaringstid

30 måneder

Efter opløsning og fortynding bør lægemidlet anvendes med det samme.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

For opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

10 x 500 mg pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning

10 x 1 g pulver til injektionsvæske, opløsning

Et farveløst (type III (15 ml) Ph.Eur.) hætteglas med en butylgummiprop, aluminiumslåg

med et plastic (PP) flip-off-system.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Forberedelse af opløsninger til injektion og infusion

Ceftriaxon ”Stragen” skal opløses umiddelbart før administrationen.

Den rekonstituerede opløsning skal undersøges visuelt for udfældninger og misfarvning før

administration.

Den rekonstituerede opløsning er klar og farveløs.

Kun til engangsbrug.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution, se pkt. 6.3.

Intravenøs infusion:

Til intravenøs infusion,1-2 g ceftriaxon opløses i 20 ml (20 ml hætteglas) eller 20-40 ml

(50 ml hætteglas) i en af følgende calciumfrie opløsninger til infusion:

- natriumchlorid 9 mg/ml,

- natriumchlorid 4,5 mg/ml + glucose 2,5 %,

- glucose 5 %

- glucose 10 %

- vand til injektionsvæsker.

Koncentrationer til intravenøs infusion: 50 mg/ml

Infusionen skal administreres over mindst 30 minutter. Se pkt. 6.2 for yderligere

oplysninger.

Til nyfødte skal intravenøse doser giver over 60 minutter for at mindske den potentielle

risiko for bilirubinencefalopati.

Intravenøs injektion:

Til intravenøs injektion, 500 mg Ceftriaxon ”Stragen” opløses i 5 ml vand til

injektionsvæske, eller 1 g Ceftriaxon ”Stragen” opløses i 10 ml vand til injektionsvæske.

Injektionen gives over 5 minutter direkte i venen eller via slangen til en intravenøs

infusion. Se pkt. 6.2 for yderligere oplysninger.

Koncentrationer til intravenøs injektion: 100 mg/ml

Intramuskulær injektion:

Til intramuskulær injektion, 500 mg Ceftriaxon ”Stragen” opløses i 2 ml

1 % lidokainhydrochloridopløsning eller 1 g Ceftriaxon ”Stragen” opløses i 3,5 ml

1 % lidokainhydrochloridopløsning.

Opløsningen administreres som en dyb intramuskulær injektion.

Doser over 1 g skal deles og injiceres mere end et sted.

Ved indgivelse via intramuskulær injektion må Ceftriaxon ”Stragen” ikke blandes i samme

sprøjte med andet lægemiddel end 1 % lidokainhydrochloridopløsning.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

(Se pkt. 4.2 for yderligere oplysninger).

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stragen Nordic A/S

Helsingørsgade 8C

3400 Hillerød

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

500 mg:

39682

1 g:

39683

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

20. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. august 2019

Andre produkter

search_alerts

share_this_information