Capecitabin "Actavis" 150 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

15-04-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

31-05-2021

Aktiv bestanddel:
CAPECITABIN
Tilgængelig fra:
Actavis Group PTC ehf.
ATC-kode:
L01BC06
INN (International Name):
capecitabine
Dosering:
150 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
48962
Autorisation dato:
2012-06-18

Læs hele dokumentet

2020_02_name change check NB

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Capecitabin Actavis 150 mg filmovertrukne tabletter

Capecitabin Actavis 500 mg filmovertrukne tabletter

capecitabin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Capecitabin Actavis

Sådan skal du tage Capecitabin Actavis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Capecitabin Actavis tilhører en gruppe lægemidler som kaldes “cytostatika”, som standser

væksten af kræftceller. Capecitabin Actavis indeholder capecitabin, som i sig selv ikke virker

cytostatisk. Kun når det er optaget i kroppen ændres det til et aktivt anti-cancer lægemiddel

(mere i svulstvæv end i almindeligt væv).

Capecitabin Actavis bruges læger til behandling af kræft i tyktarm, endetarm, mave eller

bryst. Desuden bruges Capecitabin Actavis af læger til at forebygge at tyktarmskræft vender

tilbage efter fuldstændig fjernelse af svulsten ved operation.

Capecitabin Actavis kan anvendes enten alene eller i kombination med andre lægemidler.

Lægen kan have givet dig Capecitabin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Capecitabin Actavis

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Capecitabin Actavis:

hvis du er overfølsom (allergisk) overfor capecitabin eller et af de øvrige indholdsstoffer

(anført i afsnit 6). Du skal fortælle din læge, hvis du ved du er overfølsom overfor eller

reagerer kraftigt på dette lægemiddel,

hvis du tidligere har haft alvorlige bivirkninger ved behandling med fluoropyrimidin (en

gruppe af kræftlægemidler som fluorouracil),

hvis du er gravid eller ammer,

hvis du har meget få hvide blodlegemer eller blodplader i blodet (leukopeni, neutropeni

eller trombocytopeni),

hvis du har svære lever- eller nyreproblemer,

hvis du ved, at du ikke har nogen aktivitet af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase

(DPD) (fuldstændig DPD-mangel),

hvis du er i behandling med eller inden for de sidste 4 uger har været i behandling med

brivudin som en del af herpes zosterbehandling (skoldkopper eller helvedesild).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Capecitabin Actavis hvis du

hvis du ved, at du har delvis mangel på aktivitet af enzymet dihydropyrimidindehydrogenase

(DPD)

hvis du har et familiemedlem der har delvis eller fuldstændig mangel på enzymet

dihydropyrimidindehydrogenase (DPD)

du har lever- eller nyrelidelser

du har eller har haft problemer med hjertet (for eksempel uregelmæssig puls eller

smerter i brystet, kæben eller ryggen i forbindelse med fysisk anstrengelse og på grund

af problemer med blodforsyningen til hjertet)

du har sygdomme i hjernen (for eksempel kræft, der har spredt sig til hjernen) eller

nerveskader (neuropati)

du har forstyrrelser i kalkstofskiftet (kan ses ved blodprøver)

du har sukkersyge

hvis du ikke kan holde mad eller og vand i kroppen pga. svær kvalme og opkastning

hvis du har diarré

hvis du har eller får væskemangel

hvis du har forstyrrelser i saltbalancen i blodet (elektrolyt-ubalance - kan ses ved

blodprøver)

hvis du tidligere har haft problemer med øjnene, da du herved kan have brug for ekstra

kontrol af dine øjne

hvis du har en alvorlig hudreaktion.

DPD-mangel

: DPD-mangel er en genetisk tilstand der almindeligvis ikke er forbundet med

helbredsproblemer, medmindre man får bestemte lægemidler. Hvis du har DPD-mangel og

tager Capecitabin Actavis, har du en øget risiko for alvorlige bivirkninger (anført i punkt 4

Bivirkninger). Det anbefales at blive testet for DPD-mangel, inden behandlingen påbegyndes.

Hvis du ikke har nogen aktivitet af enzymet, må du ikke tage Capecitabin Actavis. Hvis du

har reduceret enzymaktivitet (delvis mangel) kan din læge ordinere en reduceret dosis. Hvis

du er testet negativ for DPD-mangel, kan alvorlige og livstruende bivirkninger stadig

forekomme.

Børn og unge

Capecitabin Actavis er ikke beregnet til børn eller unge. Giv ikke Capecitabin Actavis til børn

eller unge.

Brug af anden medicin sammen med Capecitabin Actavis

Fortæl altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig. Det er meget vigtigt, da indtagelse af mere end et lægemiddel på samme tid kan

forstærke eller forringe virkningen af lægemidlerne.

Du må ikke tage brivudin (et lægemiddel mod virus til behandling af helvedesild eller

skoldkopper) samtidig med du får capecitabin-behandling (dette gælder også perioder,

hvor du holder pause og ikke tager capecitabin tabletter).

Hvis du har taget brivudin, skal du vente mindst 4 uger efter endt behandling med

brivudin før du må starte behandling med capecitabin. Se også afsnittet ’Tag ikke

Capecitabin Actavis.

Du skal også være særlig forsigtig, hvis du tager:

medicin mod urinsyregigt (allopurinol),

blodfortyndende medicin (coumarin eller warfarin),

medicin mod kramper eller rystelser (phenytoin),

alfa-interferon,

får strålebehandling og bestemte lægemidler mod kræft (folinsyre, oxaliplatin,

bevacizumab, cisplatin, irinotecan),

lægemidler til behandling af folsyremangel.

Brug af Capecitabin Actavis sammen med mad og drikke

Du skal tage Capecitabin Actavis senest 30 minutter efter et måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du må ikke tage Capecitabin Actavis, hvis du er gravid eller tror du er det. Du må ikke amme,

hvis du tager Capecitabin Actavis. En effektiv kontracetive metode bør anvendes, mens du er

i behandling med Capecitabin Actavis.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Capecitabin Actavis kan gøre dig svimmel, give kvalme eller medføre træthed. Det er derfor

muligt at Capecitabin Actavis kan påvirke din evne til at færdes sikkert i trafikken eller

arbejde med maskiner.

Capecitabin Actavis indeholder lactose

Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler visse sukkerarter, skal du kontakte din læge inden

du tager dette lægemiddel.

Capecitabin Actavis indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium per dosisenhed, dvs. at det

i det væsentlige er ”natrium frit”.

3.

Sådan skal du tage Capecitabin Actavis

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i

tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Capecitabin må kun ordineres af læger med erfaring i brug af kræftmedicin.

Din læge vil ordinere en dosis og en behandling som er rigtig for

dig

. Capecitabin Actavis-

dosis er baseret på arealet af din legemsoverflade. Det beregnes ud fra din højde og vægt. Den

anbefalede dosis til voksne er 1250 mg/m

legemsoverflade to gange dagligt (morgen og

aften). Her følger to eksempler: En person, som vejer 64 kg, og som er 1,64 m høj, har et

legemsoverfladeareal på 1,7 m

og skal tage 4 tabletter á 500 mg og 1 tablet á 150 mg to

gange dagligt. En person, som vejer 80 kg, og som er 1,80 m høj, har et legemsoverfladeareal

på 2,00 m

og skal tage 5 tabletter á 500 mg to gange dagligt.

Din læge vil fortælle dig, hvilken dosis du skal tage, hvornår du skal tage den og hvor

længe du skal tage den.

Din læge vil måske have, at du for hver dosis skal tage en kombination af

150 mg

500 mg

tabletter.

Tag de tabletter

morgen og

aften

som din læge har ordineret til dig.

Tag tabletterne senest

30 min efter et måltid

(morgenmad og aftensmad)

og slug dem

hele med vand.

Det er vigtigt, at du tager al din medicin som foreskrevet af din læge.

Capecitabin Actavis tabletter tages normalt i 14 dage efterfulgt af 7 dages pause (hvor der

ikke tages tabletter). Denne 21 dages periode er en behandlingsserie.

I kombination med andre lægemidler kan den anbefalede dosis for en voksen være mindre end

1250 mg/m

legemsoverfladeareal, og det kan være nødvendigt, at du tager tabletterne i et

andet tidsinterval (for eksempel hver dag uden pause).

Hvis du har taget for mange Capecitabin Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket så hurtigt som muligt før du tager næste dosis, hvis

du har taget mere af Capecitabin Actavis, end der står i denne information, eller mere end

lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Du kan få følgende bivirkninger, hvis du kommer til at tage meget mere capecitabin, end du

skulle: kvalme, diarré, irritation eller sårdannelse i tarmen eller munden, smerter og blødning

fra tarmene eller maven eller påvirkning af knoglemarven (nedsat antal bestemte former for

blodlegemer). Kontakt straks lægen, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer.

Hvis du har glemt at tage Capecitabin Actavis

Du må ikke tage den glemte dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Du skal i stedet fortsætte med at tage medicinen som planlagt og kontakt din læge.

Hvis du holder op med at tage Capecitabin Actavis

Der er ingen bivirkninger forbundet med at stoppe behandlingen med Capecitabin Actavis.

Hvis du bruger blodfortyndende medicin (antikoagulantia) af coumarintypen (indeholdende

f.eks. phenprocoumon) kan det blive nødvendigt, at din læge ændrer dosis af denne medicin,

hvis behandlingen med Capecitabin Actavis stopper.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

STOP

øjeblikkeligt med at tage Capecitabin Actavis og kontakt lægen hvis nogle af følgende

symptomer viser sig:

Diarré:

hvis du har en øgning på 4 eller flere afføringer om dagen sammenlignet med

dit normale antal daglige afføringer eller hvis du får diarré om natten.

Opkastning:

hvis du kaster op mere end én gang i løbet af 24 timer.

Akut nyresvigt:

lav urinproduktion eller ingen urinproduktion som følge af dehydrering.

Kvalme:

hvis du mister appetitten, og hvis du spiser meget mindre hver dag end du

plejer.

Mundbetændelse:

hvis du har smerter, rødme, hævelse eller sår i mund

og/eller hals.

Hånd-og-fod hudreaktioner:

hvis du har smerter, hævelse, rødme eller prikken i

hænder og/eller fødder.

Feber:

hvis din temperatur stiger til 38 °C eller derover.

Infektion:

hvis du oplever tegn på infektion forårsaget af bakterier eller virus eller

andre organismer.

Brystsmerter:

hvis du får smerter i midten af brystet, specielt hvis det sker under

anstrengelse.

Stevens-Johnsons syndrom:

hvis du oplever smertefuldt rødt eller lilla udslæt, der

spreder sig og danner blistre og/eller andre læsioner, der opstår i slimhinderne (f.eks.

mund eller læber), især hvis du tidligere har været følsom over for lys, haft infektioner i

luftvejene (f.eks. bronkitis) og/eller feber.

DPD-mangel:

hvis du ved, at du har DPD-mangel, har du en øget risiko for akut tidlig

indtræden af bivirkninger og svære, livstruende eller dødelige bivirkninger forårsaget af

Capecitabin Actavis (f.eks. mundbetændelse, betændelseslignende reaktion (inflammation) i

slimhinder, diarré, neutropeni og neurotoksicitet)

Hvis disse bivirkninger opdages hurtigt vil de normalt bedres i løbet af 2 til 3 dage efter at

behandlingen er stoppet. Hvis bivirkningerne fortsætter skal du straks kontakte lægen. Lægen

vil måske bede dig om at begynde behandlingen igen med en lavere dosis.

Hvis alvorlig stomatitis (sår i munden og/eller halsen), slimhindeinflammation, diarré,

neutropeni (øget risiko for infektion) eller neurotoksicitet forekommer under første

behandlingsserie, kan en DPD-mangel være involveret (se punkt 2: Advarsler og

forsigtighedsregler).

Hudreaktioner på hænder og fødder kan føre til at du mister dit fingeraftryk. Dette kan

påvirke din identifikation ved scanning af fingeraftryk.

Udover dette kan Capecitabin Actavis, når det anvendes alene, have følgende meget

almindelige bivirkninger, som kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer:

Mavesmerter

Udslæt, tør eller kløende hud

træthed

appetitløshed (anoreksi)

Disse bivirkninger kan blive alvorlige. Derfor skal du

altid omgående kontakte lægen

når

du først mærker en bivirkning. Lægen vil måske bede dig om at sætte dosis ned og/eller

midlertidigt afbryde behandlingen med Capecitabin Actavis. Dermed nedsættes

sandsynligheden for at bivirkningen fortsætter eller forværres.

Andre bivirkninger kan være:

Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

nedsat antal hvide og røde blodlegemer (kan ses i blodprøver)

væskemangel, vægttab

søvnløshed, depression

hovedpine, søvnighed, svimmelhed, abnorm følelse i huden (følelsesløshed eller prikken

og stikken), ændret smagssans

irriterede øjne, tåreflåd, røde øjne (øjenbetændelse)

betændelse i venerne (tromboflebitis)

stakåndethed, næseblødning, hoste, løbende næse

forkølelsessår eller andet herpesudbrud

betændelse i lunger eller luftveje (f.eks. lungebetændelse eller bronkitis)

blødning fra tarmen, forstoppelse, smerter i den øverste del af maven,

fordøjelsesproblemer, luft i maven, tør mund

udslæt, hårtab (alopeci), hudrødme, tør hud, kløe, misfarvet hud, hudafskalning,

betændelse i huden, negleproblemer

ledsmerter, smerter i arme, ben, bryst eller ryg

feber, hævede arme og ben, sygdomsfølelse

leverproblemer (kan ses i blodprøver) og stigning af bilirubin i blodet (udskilles gennem

leveren).

Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer):

betændelse i blodet, urinvejsinfektion, betændelse i huden, næse- og halsinfektioner,

svamp (også i munden), influenza, maveinfluenza, tandbylder

knuder under huden (lipom)

fald i blodtal, inklusive blodplader, ”fortyndet” blod (kan ses i blodprøve)

allergi

sukkersyge, nedsat indhold af kalium i blodet, underernæring, øget niveau af

triglycerider i blodet

forvirring, panikanfald, depression, nedsat sexlyst

talebesvær, dårlig hukommelse, koordinationsforstyrrelser, balanceforstyrrelser,

besvimelse, nerveskader (neuropati) og føleforstyrrelser

sløret syn eller dobbeltsyn

svimmelhed, øresmerter

uregelmæssige hjerteslag (arytmi) og hjertebanken, brystsmerter og hjertetilfælde

(blodprop)

blodprop i de dybe vener, højt eller lavt blodtryk, hedeture, kolde hænder og fødder,

lilla mærker på huden

blodprop i lungerne, sammenklappede lunger, ophostning af blod, astma, stakåndethed

ved anstrengelse

Synkebesvær,

forstoppelse, væskeansamling i maven, betændelse i tynd- og tyktarm,

maven eller spiserøret, smerter i den nederste del af maven, ubehag i maven, halsbrand

(tilbageløb af mad fra maven), blod i afføringen

gulsot (gulfarvning af hud og øje)

sår og vabler på huden, solfølsom hud, rødme i håndfladerne, hævelse eller smerter i

ansigtet

hævede og/eller stive led, knoglesmerter, muskelsvaghed eller -stivhed

væskeansamling i nyrerne, øget vandladning om natten, inkontinens, blod i urinen,

stigning i kreatinin i blodet (tegn på nedsat nyrefunktion)

unormal blødning fra skeden

hævelse, kulderystelser og stivhed.

Nogle af disse bivirkninger er mere almindelige, når capecitabin bruges sammen med anden

kræftmedicin. Andre bivirkninger, der kan ses i den sammenhæng, er:

Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

nedsat indhold af natrium, magnesium og kalk i blodet, stigning i blodsukker

nervesmerter

ringen eller summen i ørerne (tinnitus), høretab

betændelse i venerne

hikke, ændret stemme

smerter eller ændret/unormal følelse i munden, smerter i kæben

sveden, nattesved

muskelkramper

problemer ved vandladning, blod eller protein i urinen

blå mærker eller reaktioner, hvor du får en indsprøjtning (skyldes anden medicin, der

gives samtidig via indsprøjtning).

Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

forsnævring eller blokering af tårekanalen,

leversvigt,

betændelse der medfører, at kroppens udskillelse af galde nedsættes eller ophører

(kolestatisk hepatitis),

bestemte ændringer i EKG’et (QT-forlængelse),

bestemte former for forstyrrelser i hjerterytmen (ventrikelflimren, torsades de pointes og

bradykardi),

inflammation i øjet, der medfører smerter i øjet og muligvis problemer med synet,

inflammation i huden, der medfører røde skællende pletter på grund af en sygdom i

immunsystemet,

nyresvigt på grund af dehydrering.

Meget sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer):

svære hudreaktioner såsom hududslæt, sårdannelse og blæredannelse, som kan give sår i

munden, næsen, kønsorganer, hænder, fødder og øjne (røde og opsvulmede øjne).

Toksisk leukoencephalopati

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du

får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på karton, etiket eller blister efter

Exp/udløbsdato.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Capecitabin Actavis indeholder:

Det aktive stof er capecitabin

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg capecitabin.

Hver filmovertrukken tablet indeholder 500 mg capecitabin.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkernen

: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, hypromellose,

croscarmellosenatrium, magnesiumstearat.

Tabletovertræk

: hypromellose, titandioxid (E171), macrogol 6000, rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Pink, kapselformet, bikonveks filmovertrukken tabletter med mærkningen ”150”/”500” på

den ene side og uden mærkning på den anden side.

Capecitabin Actavis 150 mg pakningen med filmovertrukne tabletter indeholder 60

filmovertrukne tabletter.

Capecitabin Actavis 500 mg pakningen med filmovertrukne tabletter indeholder 120

filmovertrukne tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

Dansk repræsentant:

SanoSwiss UAB

Lvovo 25-701

LT-09320 Vilnius

Litauen

+370 700 01320

info@sanoswiss.com

Denne indlægsseddel blev senest revideret 12/2020.

Læs hele dokumentet

25. maj 2021

PRODUKTRESUMÉ

Capecitabin ”Rivopharm”, filmovertrukne tabletter

D.SP.NR.

27898

LÆGEMIDLETS NAVN

Capecitabin ”Rivopharm”

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg capecitabin.

Hver filmovertrukket tablet indeholder 500 mg capecitabin.

Hjælpestof(er) med kendt effekt:

Hver 150 mg filmovertrukket tablet indeholder 12,3 mg lactose (som monohydrat).

Hver 500 mg filmovertrukket tablet indeholder 41,0 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

150 mg filmovertrukne tabletter:

Pink, kapselformede, bikonvekse, filmovertrukne tabletter (cirka 11,1 mm × 5,6 mm) med

mærkningen "150" på den ene side og uden mærkning på den anden side.

500 mg filmovertrukne tabletter:

Pink, kapselformede, bikonvekse, filmovertrukne tabletter (cirka 17,1 mm × 8,1 mm) med

mærkningen "500" på den ene side og uden mærkning på den anden side.

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

Capecitabin er indiceret til behandling af:

til adjuverende behandling af patienter, som er opereret for stadium III (Dukes

stadium C) kolonkræft (se pkt. 5.1).

dk_hum_48962_spc.doc

Side 1 af 30

metastatisk kolorektalkræft (se pkt. 5.1).

1. linjebehandling af fremskreden ventrikelkræft i kombination med et platinbaseret

regime (se pkt. 5.1).

i kombination med docetaxel (se pkt. 5.1) til behandling af patienter med lokal

fremskreden eller metastatisk brystkræft efter svigt af cytotoksisk kemoterapi.

Tidligere behandling skal have omfattet et anthracyklin.

som monoterapi til behandling af patienter med lokal fremskreden eller metastatisk

brystkræft efter svigt af taxoider og et kemoterapiregime indeholdende et anthracyklin

eller hos hvem anthracyklin-behandling ikke er indiceret.

Dosering og indgivelsesmåde

Capecitabin må kun ordineres af en kvalificeret læge med erfaring i brug af

antineoplastiske lægemidler. Det anbefales at monitorere alle patienter omhyggeligt under

den første behandlingscyklus. Behandlingen skal seponeres, hvis sygdommen progredierer,

eller der ses intolerabel toksicitet. Standard og reducerede initialdosisberegninger af

capecitabin på 1.250 mg/kg og 1.000 mg/kg ud fra legemsoverfladeareal er anført i

henholdsvis tabel 1 og 2.

Dosering

Anbefalet dosering (se pkt. 5.1):

Monoterapi

Kolonkræft, kolorektalkræft og brystkræft

Den anbefalede initialdosis ved capecitabin-monoterapi, til adjuverende behandling af

kolonkræft, til behandling af metastatisk kolorektalkræft eller af lokalt fremskreden eller

metastatisk brystkræft er 1.250 mg/m

administreret to gange dagligt (morgen og aften,

svarende til en daglig dosis på 2.500 mg/m

) i 14 dage, efterfulgt af 7 dages pause. Den

anbefalede totale behandlingsvarighed for adjuverende behandling af patienter med

stadium III kolonkræft er 6 måneder.

Kombinationsbehandling

Kolonkræft, kolorektalkræft og ventrikelkræft

Ved kombinationsbehandling skal den anbefalede initialdosis af capecitabin reduceres til

800- 1.000 mg/m

, når det administreres to gange daglig i 14 dage efterfulgt af en pause på

7 dage eller til 625 mg/m

to gange daglig, når det gives kontinuerligt (se pkt. 5.1). Ved

kombination med irinotecan er den anbefalede initialdosis 800 mg/m

, når det

administreres to gange dagligt i 14 dage efterfulgt af en pause på 7 dage kombineret med

irinotecan 200 mg/m

på dag 1. Inklusionen af bevacizumab i et kombinationsregime har

ingen effekt på initialdosis af capecitabin. Præmedicinering til opretholdelse af adækvat

hydrering og antiemetisk behandling påbegyndes, i henhold til produktresumeet for

cisplatin, før administration af cisplatin, hos de patienter, som får kombinationsbehandling

med capecitabin og cisplatin. Præmedicinering med antiemetika i overensstemmelse med

produktresumeet for oxaliplatin anbefales til patienter, som får kombinationen af

capecitabin og oxaliplatin. Adjuverende behandling af patienter med stadium III

kolonkræft anbefales i en periode på 6 måneder.

Brystkræft

I kombination med docetaxel er den anbefalede initialdosis af capecitabin til behandling af

metastatisk brystkræft 1.250 mg/m

to gange dagligt i 14 dage efterfulgt af 7 dages pause,

kombineret med docetaxel 75 mg/m

givet som 1 times intravenøs infusion hver 3. uge.

Præmedicinering med et oralt kortikosteroid, som f.eks. dexamethason, af patienter, som

dk_hum_48962_spc.doc

Side 2 af 30

får en kombination af capecitabin og docetaxel, bør ifølge produktresumeet for docetaxel

påbegyndes, før der gives docetaxel.

Capecitabin-dosisberegninger

Tabel 1. Standard og reducerede dosisberegninger ud fra legemsoverfladeareal for en

capecitabininitial dosis på 1.250 mg/m

Dosisniveau på 1.250 mg/m

(to gange dagligt)

Fuld dosis

1.250 mg/m

Antal 150 mg

tabletter og/eller

500 mg tabletter

pr. dosering (hver

dosering skal gives

morgen og aften)

Reduceret dosis

(75 %)

950 mg/m

Reduceret dosis

(50 %)

625 mg/m

Legemsover-

fladeareal (m

Dosis pr. dosering

(mg)

150 mg

500 mg

Dosis pr. dosering

(mg)

Dosis pr. dosering

(mg)

≤1,26

1500

1150

1,27 – 1,38

1650

1300

1,39 - 1,52

1800

1450

1,53 - 1,66

2000

1500

1000

1,67 - 1,78

2150

1650

1000

1,79 - 1,92

2300

1800

1150

1,93 - 2,06

2500

1950

1300

2,07 - 2,18

2650

2000

1300

≥2,19

2800

2150

1450

Tabel 2. Standard og reducerede dosisberegninger ud fra legemsoverfladeareal for en

capecitabininitial dosis på 1.000 mg/m

Dosisniveau på 1.000 mg/m

(to gange dagligt)

Fuld dosis

1.000 mg/m

Antal 150 mg

tabletter og/eller

500 mg tabletter

pr. dosering (hver

dosering skal gives

morgen og aften)

Reduceret dosis

(75 %)

750 mg/m

Reduceret dosis

(50 %)

500 mg/m

Legemsover-

fladeareal (m

Dosis pr. dosering

(mg)

150 mg

500 mg

Dosis pr. dosering

(mg)

Dosis pr. dosering

(mg)

≤1,26

1150

1,27 – 1,38

1300

1000

1,39 - 1,52

1450

1100

1,53 - 1,66

1600

1200

1,67 - 1,78

1750

1300

1,79 - 1,92

1800

1400

1,93 - 2,06

2000

1500

1000

2,07 - 2,18

2150

1600

1050

≥2,19

2300

1750

1100

Dosisjusteringer under behandlingen:

Generelt

Toksicitet, som skyldes administration af capecitabin kan behandles symptomatisk og/eller

dk_hum_48962_spc.doc

Side 3 af 30

med modifikation af capecitabin-dosis (afbrydelse af behandlingen eller reduktion af

dosis). Når dosis først er sat ned, bør den ikke sættes op igen på et senere tidspunkt. For de

toksiciteter, for hvilke den behandlende læge anser det for usandsynligt, at disse kan

udvikle sig til at blive alvorlige eller livstruende, som f.eks. alopeci, smagsændringer og

negleforandringer, kan behandlingen fortsættes med uændret dosis uden dosisreduktion

eller behandlingsafbrydelse. Patienter, som tager capecitabin skal informeres om

nødvendigheden af straks at stoppe behandlingen, hvis der kommer moderat eller svær

toksicitet. Capecitabin-doser som ikke tages på grund af toksicitet erstattes ikke. De

anbefalede dosismodifikationer for toksicitet er følgende:

Tabel 3. Dosisreduktion af capecitabin (3-ugers serier eller kontinuerlig behandling)

Toksicitet graduering*

Dosisændringer under en

behandlingsserie

Dosisjustering for næste

serie/dosis (% af

begyndelsesdosis)

Grad 1

Fortsæt med samme dosis

Fortsæt med same dosis

Grad2

ved 1. forekomst

Afbryd behandlingen indtil

toksiciteten er reduceret til grad

100%

ved 2. forekomst

ved 3. forekomst

ved 4. forekomst

Seponer behandlingen permanent

Ikke relevant

Grad3

ved 1. forekomst

Afbryd behandlingen indtil

toksiciteten er reduceret til grad

ved 2. forekomst

ved 3. forekomst

Seponer behandlingen permanent

Ikke relevant

Grad 4

ved 1. forekomst

Seponer behandlingen permanent

eller

hvis lægen skønner at det bedste

for patienten er at fortsætte så

afbryd behandlingen indtil

toksiciteten er reduceret til grad

50 %

ved 2. forekomst

Seponer behandlingen permanent

Ikke relevant

* Ifølge National Cancer Institute of Canada Clinical Trial Group (NCIC CTG) Common Toxicity

Criteria (version 1) eller Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE) fra Cancer

Therapy Evaluation Program, US National Cancer Institute, version 3,0. Vedrørende hand-foot-

syndrom og hyperbilirubinæmi se pkt. 4.4.

Hæmatologi: Patienter, som ved baseline har et neutrofiltal < 1,5 x 10

/l og/eller et

trombocyttal < 100 x 10

/l, bør ikke behandles med capecitabin. Hvis uplanlagte

laboratorieresultater under en behandlingscyklus viser, at neutrofiltallet falder til under 1,0

x 10

/l, eller antallet af blodplader falder til under 75 x 10

/l, bør behandling med

capecitabin seponeres.

Dosisændringer på grund af toksicitet når capecitabin anvendes i tre ugers serie i

kombination med andre lægemidler:

Når capecitabin anvendes i tre ugers serie i kombination med andre lægemidler, skal

dosisændring foretages i henhold til tabel 3 ovenfor for capecitabin og efter det

pågældende produktresumé for det andet lægemiddel/de andre lægemidler.

Hvis det ved starten af en behandlingsserie er indiceret at udsætte enten behandlingen med

dk_hum_48962_spc.doc

Side 4 af 30

capecitabin eller det andet lægemiddel/de andre lægemidler, skal behandlingen med alle

lægemidler udsættes, indtil betingelserne for genoptagelse af behandling med alle

lægemidler er opfyldt.

For de toksiske virkninger, der af den behandlende læge under en behandlingsserie ikke

anses for at være relateret til capecitabin, bør behandlingen med capecitabin fortsætte, og

dosis af det andet lægemiddel bør justeres i henhold til det pågældende produktresumé.

Hvis behandling med det/de andet/andre lægemiddel/lægemidler skal afbrydes permanent,

kan behandlingen med capecitabin genoptages, når betingelserne for genoptagelse af

behandlingen med capecitabin er opfyldt.

Dette gælder for alle indikationer og for alle særlige populationer.

Dosisændring på grund af toksicitet når capecitabin anvendes kontinuerligt i kombination

med andre lægemidler:

Dosisændring på grund af toksicitet, når capecitabin anvendes kontinuerligt i kombination

med andre lægemidler, skal foretages efter tabel 3 ovenfor, for capecitabin, og efter det

pågældende produktresumé for det andet lægemiddel/de andre lægemidler.

Dosisjusteringer for særlige populationer:

Leverinsufficiens

På grund af utilstrækkelige tilgængelige sikkerheds- og effektdata hos patienter med nedsat

leverfunktion, er der ingen anbefalet dosering. Der er ingen tilgængelig data vedrørende

leverinsufficiens på grund af cirrhose eller hepatitis.

Nyreinsufficiens

Capecitabin er kontraindiceret til patienter med svær nyreinsufficiens (creatininclearance

under 30 ml/min ved baseline) [Cockcroft og Gault]. Incidensen af bivirkninger af

sværhedsgrad 3 eller 4 er højere hos patienter med moderat nyreinsufficiens

(creatininclearance 30 – 50 ml/min ved baseline), sammenlignet med den samlede

population. Til patienter med moderat nyreinsufficiens ved baseline anbefales det at

reducere dosis til 75 % af en initialdosis på 1.250 mg/m

. Til patienter med moderat

nyreinsufficiens ved baseline er det for en initialdosis på 1.000 mg/m

ikke nødvendigt

med dosisjustering. Til patienter med let nyreinsufficiens (creatininclearance 51-80 ml/min

ved baseline) er dosisjustering ikke nødvendig. Hvis patienterne under behandlingen får

uønskede hændelser af grad 2, 3 eller 4 tilrådes omhyggelig overvågning og øjeblikkelig

afbrydelse af behandlingen med efterfølgende dosisjustering som beskrevet i tabel 3

ovenover. Capecitabin bør seponeres, hvis den beregnede creatininclearance under

behandling falder til et niveau under 30 ml/min. Rekommandationer for dosisjustering ved

nyreinsufficiens gælder både for monoterapi og for kombinationsbehandling (se også

afsnittet om ældre nedenfor).

Ældre

Under monoterapi med capecitabin er justering af initialdosis ikke nødvendig.

Behandlingsrelaterede bivirkninger af sværhedsgrad 3 eller 4 var dog hyppigere hos

patienter ≥ 60 år sammenlignet med yngre patienter. Ældre patienter (≥ 65 år) havde,

sammenlignet med yngre patienter, flere bivirkninger af grad 3 og 4, inklusiv dem, som

førte til seponering, når capecitabin blev anvendt i kombination med andre lægemidler.

Omhyggelig monitorering af patienter ≥ 60 år tilrådes.

dk_hum_48962_spc.doc

Side 5 af 30

I kombination med docetaxel: Der blev observeret en øget incidens af grad 3 eller 4

behandlingsrelaterede bivirkninger og behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger

hos patienter på 60 år og derover (se pkt. 5.1). Til patienter på 60 år og derover

anbefales det at reducere initialdosis af capecitabin til 75 % af vanlig initialdosis (950

mg/m

to gange dagligt). Hvis der ikke ses toksicitet hos patienter ≥ 60 år, som

behandles med en nedsat initial capecitabin-dosis i kombination med docetaxel, kan

capecitabin-dosis med forsigtighed øges til 1.250 mg/m

to gange dagligt.

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende capecitabin til indikationerne kolonkræft, kolorektalkræft,

ventrikelkræft og brystkræft hos den pædiatriske population.

Administration

Capecitabin ”Rivopharm” tabletter skal synkes hele med vand senest 30 minutter efter et

måltid.

Kontraindikationer

Tidligere alvorlige og uventede reaktioner på behandling med fluorpyrimidin.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1. eller fluorouracil.

Kendt fuldstændig dihydropyrimidindehydrogenase- (DPD-) mangel (se pkt. 4.4).

Under graviditet og amning.

Patienter med svær leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni.

Patienter med svær leverinsufficiens.

Patienter med svær nyreinsufficiens (creatininclearance under 30 ml/min).

Nylig eller samtidig behandling med brivudin (se pkt. 4.4 og 4.5 for interaktioner

mellem lægemidler).

Hvis der forekommer kontraindikationer til enhver af lægemidlerne i

kombinationsregimet, bør det pågældende lægemiddel ikke anvendes.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dosisbegrænsende toksicitet

Dosisbegrænsende toksicitet omfatter diarré, mavesmerter, kvalme, stomatitis og hand-foot

syndrome (hand-foot hudreaktioner, palmo-plantar erythrodysæstesi). De fleste

bivirkninger er reversible og kræver ikke seponering af behandlingen selvom nogle doser

måske skal springes over eller reduceres.

Diarré

Patienter med svær diarré bør monitoreres omhyggeligt og gives væske og elektrolyt-

tilskud, hvis de dehydreres. Der kan anvendes standardbehandling imod diarré (f.eks.

loperamid). NCIC CTC grad 2 diarré defineres som en øgning på 4 til 6 afføringer/dag

eller natlige afføringer, grad 3 diarré som en øgning på 7 til 9 afføringer/dag eller

inkontinens og malabsorption, og grad 4 diarré som en øgning på flere end 10

afføringer/dag eller stærkt blodig diarré eller behov for parenteral støttebehandling. Dosis

skal reduceres om nødvendigt (se pkt. 4.2).

Dehydrering

Dehydrering bør forebygges eller korrigeres så snart, den forekommer. Patienter med

anoreksi, asteni, kvalme, opkastning eller diarré kan hurtigt blive dehydrerede.

dk_hum_48962_spc.doc

Side 6 af 30

Dehydrering kan forårsage akut nyreinsufficiens særligt hos patienter med eksisterende

kompromitteret nyrefunktion, eller når capecitabin gives samtidigt med lægemidler med

kendt nefrotoksisk effekt. Akut nyreinsufficiens sekundært til dehydrering kan potentielt

være dødeligt. Ved dehydrering af grad 2 (eller højere), bør behandlingen med capecitabin

straks seponeres, og dehydreringen korrigeres. Behandlingen bør ikke genoptages, før

patienten er rehydreret, og udløsende årsager er korrigerede eller kontrollerede. Dosis

ændres i henhold til de ovenfor anførte retningslinjer for den udløsende bivirkning (se pkt.

4.2).

Hand-foot syndrom

Hand-foot syndrom, også kendt som hand-foot hudreaktion, palmo-plantar

erythrodysæstesi eller kemoterapiinduceret acralt erytem. Grad 1 hand-foot syndrom

defineres som følelsesløshed, dysæstesi/paræstesi, prikken, hævelse eller erytem uden

smerter af hænderne og/eller fødderne og/eller ubehag, der ikke påvirker patienternes

daglige aktiviteter. Grad 2 hand-foot syndrom defineres som smertefuld erytem og hævelse

af hænderne og/eller fødderne og/eller ubehag, der påvirker patienternes daglige

aktiviteter. Grad 3 hand-foot syndrom defineres som fugtig afskalning, ulceration,

blisterdannelse og svær smerte af hænderne og/eller fødderne og/eller svært ubehag, der

forårsager, at patienten ikke kan passe sit arbejde og er ude af stand til at udføre daglige

aktiviteter. Vedvarende eller alvorligt hand-foot syndrom (grad 2 og derover) kan eventuelt

føre til tab af fingeraftryk, hvilket kan påvirke patientens identifikation. Hvis der optræder

grad 2 eller 3 hand-foot syndrome skal behandlingen med capecitabin afbrydes indtil

symptomerne forsvinder eller er aftaget i intensitet til grad 1. Efter grad 3 hand-foot

syndrom skal dosis sættes ned. Hvis capecitabin og cisplatin anvendes i kombination,

frarådes anvendelse af vitamin B6 (pyridoxin) til behandling af symptomatisk eller

sekundær profylaktisk behandling af hand-foot-syndrom, da der er offentliggjort

meddelelser om, at det kan nedsætte virkningen af cisplatin. Der er nogen evidens for, at

dexpanthenol er virksomt som profylakse mod hånd- og fodsyndrom hos patienter, der

behandles med capecitabin.

Kardiotoksicitet

Fluorpyrimidinterapi har været forbundet med kardiotoksicitet, inklusive myokardieinfarkt,

angina pectoris, dysrytmier, kardiogent shock, pludselig død og ekg-ændringer (herunder

meget sjældne tilfælde af QT-forlængelse). Disse bivirkninger kan optræde hyppigere hos

patienter med tidligere koronarinsufficiens. Der er rapporteret om kardiale arytmier

(herunder ventrikelflimren, torsades de pointes og bradykardi), angina pectoris,

myokardieinfarkt, hjerteinsufficiens og kardiomyopati hos patienter, som får capecitabin.

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som har signifikant hjertesygdom, arytmier og

angina pectoris i anamnesen (se pkt. 4.8).

Hypo- eller hyperkalcæmi

Der er rapporteret om hypo- og hyperkalcæmi under behandling med capecitabin. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter med tidligere hypo- eller hyperkalcæmi (se pkt. 4.8).

Centrale eller perifere nervesystem

Der skal udvises forsigtighed hos patienter med sygdomme i centralnervesystemet eller i

det perifere nervesystem, f.eks. hjernemetastaser eller neuropati (se pkt. 4.8).

Diabetes mellitus eller elektrolytforstyrrelser

Der skal udvises forsigtighed hos patienter med diabetes mellitus eller elektrolyt-

forstyrrelser, da disse kan forværres under behandling med capecitabin.

dk_hum_48962_spc.doc

Side 7 af 30

Antikoagulantia af coumarintypen

I et interaktionsstudie med enkeltdosis administration af warfarin, var der en signifikant

stigning i den gennemsnitlige AUC (+ 57 %) af S-warfarin. Disse resultater tyder på en

interaktion, sandsynligvis på grund af capecitabins hæmning af cytokrom P450 2C9

isoenzymsystemet. Hos patienter, som samtidig får behandling med capecitabin og orale

antikoagulantia af coumarintypen, skal antikoagulansresponset (INR eller protrombintiden)

monitoreres tæt, og antikoagulansdosis justeres i overensstemmelse hermed (se pkt. 4.5).

Brivudin

Brivudin må ikke administreres samtidig med capecitabin. Der er rapporteret dødelige

tilfælde som følge af denne lægemiddelinteraktion. Der skal være en periode på mindst 4

uger mellem endt behandling med brivudin og initiering af behandling med capecitabin.

Behandling med brivudin kan initieres 24 timer efter sidste dosis af capecitabin (se pkt. 4.3

og 4.5). I tilfælde af utilsigtet administration af brivudin til patienter, der behandles med

capecitabin, bør der tages effektive foranstaltninger for at reducere toksiciteten af

capecitabin. Øjeblikkelig hospitalsindlæggelse anbefales. Alle foranstaltninger bør

indledes for at forhindre systemiske infektioner og dehydrering.

Leverinsufficiens

Da der ikke findes sikkerheds- og effektdata hos patienter med leverinsufficiens skal

anvendelsen af capecitabin kontrolleres omhyggeligt hos patienter med let til moderat

leverdysfunktion, uanset om der er levermetastaser eller ej. Hvis der forekommer

behandlingsrelaterede stigninger af bilirubin > 3,0 x UNL eller af hepatiske

aminotransferaser (ALAT og ASAT) > 2,5 x UNL skal behandlingen med capecitabin

straks afbrydes. Behandlingen med capecitabin-monoterapi kan genoptages, når bilirubin

er faldet til ≤ 3,0 x UNL eller levertransaminaserne er faldet til ≤ 2,5 x UNL.

Nyreinsufficiens

Sammenlignet med hele populationen er hyppigheden af bivirkninger af grad 3 eller 4

forøget hos patienter med moderat nyreinsufficiens (creatininclearance 30-50 ml/min) (se

pkt. 4.2 og pkt. 4.3).

Dihydropyrimidindehydrogenase (DPD) mangel

DPD-aktiviteten er hastighedsbestemmende i katabolismen af 5-fluorouracil (se pkt. 5.2).

Patienter med DPD-mangel har derfor en øget risiko for fluorpyrimidinrelateret toksicitet,

herunder f.eks. stomatitis, diarré, slimhindeinflammation, neutropeni og neurotoksicitet.

Toksicitet relateret til DPD-mangel forekommer sædvanligvis under den første

behandlingsserie eller efter dosisøgning.

Fuldstændig DPD-mangel

Fuldstændig DPD-mangel er sjælden (0,01-0,5 % af kaukasiere). Patienter med

fuldstændig DPD-mangel har høj risiko for livstruende eller dødelig toksicitet, og disse

patienter må ikke behandles med capecitabine (se pkt. 4.3).

Delvis DPD-mangel

Delvis DPD-mangel vurderes at påvirke 3-9 % af den kaukasiske befolkning. Patienter

med delvis DPD-mangel har en øget risiko for svær eller potentielt livstruende toksicitet.

En reduceret startdosis bør overvejes for at begrænse denne toksicitet. DPD-mangel skal

betragtes som en parameter, der skal tages højde for i forbindelse med andre rutinemæssige

foranstaltninger til dosisreduktion. Initial dosisreduktion kan påvirke effekten af

dk_hum_48962_spc.doc

Side 8 af 30

behandlingen. Hvis der ikke ses alvorlig toksicitet, kan efterfølgende doser forøges med

omhyggelig monitorering.

Testning for DPD-mangel

Testning af fænotype og/eller genotype inden initiering af behandling med capecitabine

anbefales, på trods af usikkerheder omkring optimale testmetoder før behandling. Der skal

tages hensyn til relevante kliniske retningslinjer.

Genotypisk karakterisering af DPD-mangel

Testning før behandling for sjældne mutationer af DPYD genet kan identificere patienter

med DPD-mangel.

De fire varianter af DPYD c.1905+1G>A [også betegnet som DPYD*2A], C.1679T>G

[DPYD*13], c.2846A>T and c.1236G>A/HapB3 kan forårsage fuldstændigt fravær eller

reduktion af DPD enzymaktivitet. Andre sjældne varianter kan også være forbundet med

en øget risiko for svær eller livstruende toksicitet.

Visse homozygote og sammensatte heterozygote mutationer i DPYD-genlocuset (f.eks.

kombinationer af de fire varianter med mindst én allel af c.1905+1G>A or c.1679T>G) er

kendt for at forårsage fuldstændig eller næsten fuldstændig mangel på DPD

enzymaktivitet.

Patienter med visse heterozygote DPYD varianter (inklusive c.1905+1G>A, c.1679T>G,

c.2846A>T and c.1236G>A/HapB3 varianter) har en øget risiko for svær toksicitet ved

behandling med fluorpyrimidiner.

Frekvensen af den heterozygote c.1905+1G>A genotype i DPYD genet hos kaukasiske

patienter er omkring 1 %, 1,1 % for c.2846A>T, 2,6 – 6,3 % for c.1236G>A/HapB3

varianter og 0,07 til 0,1 % for c.1679T>G.

Der er begrænsede data for frekvensen af de fire DPYD varianter i andre populationer end

den kaukasiske. På nuværende tidspunkt betragtes de fire DPYD varianter (c.1905+1G>A,

c.1679T>G, c.2846A>T and c.1236G>A/HapB3) som stort set fraværende i populationer

af afrikansk (-amerikansk) eller asiatisk oprindelse.

Fænotypisk karakterisering af DPD-mangel

Ved fænotypisk karakterisering af DPD-mangel anbefales måling af præterapeutisk

blodniveauer af det endogene DPD-substrat uracil (U) i plasma.

Forhøjede uracilkoncentrationer før behandling er forbundet med en øget risiko for

toksicitet. På trods af usikkerheder omkring uracil-grænseværdier, der definerer

fuldstændig og delvis DPD-mangel, skal et uracil-niveau i blodet > 16 ng/ml og < 150

ng/ml betragtes som indikativ for delvis DPD-mangel og forbindes med øget risiko for

fluorpyrimidintoksicitet. Et uracil-niveau i blodet > 150 ng/ml skal betragtes som indikativ

for fuldstændig DPD-mangel og forbindes med en risiko for livstruende eller dødelig

fluorpyrimidintoksicitet.

Oftalmologiske komplikationer

Patienter bør monitoreres omhyggeligt for oftalmologiske komplikationer såsom keratitis

og sygdomme på cornea. Dette gælder særligt, hvis de tidligere har haft øjensygdomme.

Klinisk relevant behandling af øjensygdomme bør initieres.

dk_hum_48962_spc.doc

Side 9 af 30

Alvorlige hudreaktioner

Capecitabin kan inducere alvorlige hudreaktioner såsom Stevens-Johnsons syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse. Capecitabin skal seponeres permanent hos patienter, der

oplever en alvorlig hudreaktion under behandlingen.

Hjælpestoffer:

Lactose

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder 1 mmol (23 mg) natrium per dosisenhed, dvs. at det i det

væsentlige er ”natrium-frit”.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Interaktion med andre lægemidler:

Brivudin

Der er beskrevet en klinisk signifikant interaktion mellem brivudin og fluorpyrimidiner

(f.eks. capecitabin, 5-FU, tegafur), som et resultat af brivudins hæmning af

dihydropyrimidindehydrogenase. Interaktionen, som medfører øget fluorpyrimidin-

toksicitet, er potentiel dødelig. Brivudin må derfor ikke administreres samtidig med

capecitabin (se pkt. 4.3 og 4.4). Der skal være en periode på mindst 4 uger mellem endt

behandling med brivudin og initieringen af capecitabinbehandling. Behandling med

brivudin kan initieres 24 timer efter sidste dosis af capecitabin.

CYP2C9-substrater

Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier med capecitabin og andre CYP2C9-

substrater bortset fra warfarin. Der bør udvises forsigtighed, når capecitabin administreres

samtidig med 2C9-substrater (f.eks. phenytoin). Se også interaktion med antikoagulerende

lægemidler af coumarintypen nedenfor samt under pkt. 4.4.

Antikoagulantia af coumarintypen

Der er rapporteret om ændrede koagulationsparametre og/eller ændret blødning hos

patienter, som tog capecitabin sammen med antikoagulantia af coumarintypen såsom

warfarin og phenprocoumon. Disse bivirkninger indtraf fra flere dage og op til flere

måneder efter påbegyndelsen af behandlingen med capecitabin og, i nogle få tilfælde, i op

til en måned efter ophør med capecitabin. I et klinisk farmakokinetisk interaktionsstudie

øgede behandling med capecitabin, efter en enkelt dosis på 20 mg warfarin, S-warfarin-

AUC med 57 %, og INR-værdien steg med 91 %. Da R-warfarins metabolisme ikke var

påvirket, tyder disse resultater på, at capecitabin nedregulerer isoenzym 2C9, men ikke har

effekt på isoenzymerne 1A2 og 3A4. Patienter, som tager antikoagulantia af

coumarintypen sammen med capecitabin skal kontrolleres regelmæssigt mht. ændringer i

deres koagulationsparametre (PT eller INR), og antikoagulansdosis skal om nødvendigt

justeres.

Phenytoin

I enkelte tilfælde er der, under samtidig behandling med capecitabin og phenytoin,

dk_hum_48962_spc.doc

Side 10 af 30

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information